183 » september 2011 samfundsfagsnyt Tema: EU foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 184: 15.11.2011 Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra forlaget 3 5 8 Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 Email: [email protected] TEMA: EU Priser: Bryder EU sammen? Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus [email protected] og [email protected] Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr. 1.000,00 1/1 side kr. 2.000,00 Bagsiden kr. 4.000,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og 22 Den Europæiske Union og udviklingslandene Europa i tal 34 Besøg i Bruxelles 38 Øvrige artikler Skriftlig prøve i samfundsfag 2011 Eksamensopgave 2011 Uligheden rammer bredt! fagsnyt sendes pr. email (vedhæftet som rtf-fil) til [email protected] Forsidefoto: European Commission, Audiovisual Services. 2 9 15 Kommentarer til besvarelsen 21 40 Politik er dramatisk – også i virkeligheden 42 Elever prøver kræfter med rollen som politikere Generalforsamlingskursus 2011 Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfunds- 25 Anmeldelser 49 Bøger til anmeldelse Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 57 45 43 Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang Velkommen til alle de erfarne undervisere, der kender skolerne og faget. Og særligt velkommen til de mere end 100 nyudklækkede pædagogikumkandidater, der har samfundsfag. Det er dejligt at se vores faggruppe vokse, og det er spændende at følge det påbegyndte generationsskifte og se hvilke udfordringer og muligheder, det bringer ind i en stor markant faggruppe. Vi oplever heldigvis, at rigtig mange af de nye samfundsfagskolleger melder sig ind i FALS. Det er vi selvfølgelig glade for, og vi håber samtidig, at I på skolerne vil være med til at fortælle om foreningen til dem, der endnu ikke kender os. Samfundsfagsnyt & Generalforsamlingskurset Bladet er også denne gang tematisk opbygget. Vi har vores fokus rettet mod EU, idet vi allerede nu ønsker at lave at langt oplæg til dette års generalforsamlingskursus, der netop har EU som tema. Som I vil opleve, så vil I på GFK få mulighed for at se og høre mere fra nogle af bladets forfattere. GFK har et særdeles spændende program, hvor du blandt andet kan møde dokumentaristen og tidligere modtager af Columbusprisen Christoffer Guldbrandsen, og EU-ekspert Marlene Wind, Morten Broberg og Rasmus Nørlem fra DEO. Du kan se mere om programmet her i bladet. På GFK har vi en nogenlunde fast dagsorden, der blandet andet inkluderer valg af bestyrelsen. Som altid opfordrer vi alle, der har lyst til at indgå i det spændende og udviklende bestyrelsesarbejde, til at stille op. I år forudser vi, at der vil være nogle ledige poster, og alle nysgerrige og interesserede er velkomne til at stille spørgsmål til vores arbejde, eller melde sig som kandidat via [email protected]. Det er også muligt at melde sit kandidatur på selve generalforsamlingskurset den 10.-11. november i Middelfart. Andre kurser og nyheder I FALS har vi altid fokus på vores kerneområder, nemlig at skabe et rum for faglig og pædagogisk udvikling, udbrede viden om faget og ikke mindst lave kurser. I år er ingen undtagelse, og I kan følge vores arbejde, dels gennem bladet, men også på foreningens hjemmeside www.fals.info, hvor der er informationerne om blandt andet kurser. Vi opfordrer desuden til at følge nyheder om faget ved at tilmelde sig fagkonsulentens nyhedsbrev, hvor der udover informationer om læreplaner, eksamener og andet også er nyt om kurser. Samfundscup Som beskrevet i Samfundsfagsnyt fra maj var foreningen i skoleåret 2010/2011 involveret i Samfundcup. Samfundscup har været debatteret og evalueret af projektets styregruppe og bestyrelsen i samarbejde med fagkonsulenten. Konklusionen er, at alle er positive overfor konceptet, som er med til at vise samfundsfag som blandt andet et (socialt)innovativt og entreprenant fag. Med andre ord så støtter vi samfundsfagsnyt september 2011 3 projektet, og FALS vil i samarbejde med styregruppen fortsætte med at arbejde på at udvikle og præcisere konceptet, så Samfundscup bliver en årligt tilbagevenden begivenhed. Vi forventer, at Samfundscup kan være med til at gøre det mere spændende at være samfundsfagselev. Konceptet lægger både vægt på at stimulere andre ’kreative relevante’ kompetencer og klassiske og faglige skriftlige og mundtlige evner, ligesom det med et handlingsorienteret element peger ud mod virkeligheden udenfor skolen. I dette års Samfundscup får eleverne mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne inden for årets område; integration. Helt overordnet skal eleverne ud fra en problemorienteret tilgang beskrive en udfordring og med inddragelse af samfundsfaglige værktøjer samt en stor portion nytænkning komme med et løsningsforslag. Hvis forslaget er innovativt, fagligt funderet og godt formidlet, har eleverne mulighed for at vinde finalen på Christiansborg i maj 2012 samt en præmie på 10.000 kr. Samfundscup handler som sagt i år om integration, som i denne sammenhæng skal tænkes bredt. Integrationsspørgsmålet vedrører generelt forholdet mellem mennesker, og hvordan vi interagerer med hinanden. Som I kan se i eksemplerne nedenfor kan integration omhandle problemer og løsningsforslag på både lokale, nationale, regionale og globale problemstillinger. På det lokale plan kan det handle om socialisering i idrætsforeninger, skoler og organisationer, og om hvad vi gøre med dem, der ikke er integreret. 4 samfundsfagsnyt september 2011 På det regionale plan kan det handle om de forskellige strukturniveauer i Danmark. Hvordan sikres fx en god integration imellem Udkantsdanmark og de større byer? På nationalt plan kan det handle det om etnicitet, nationalitet og kulturmøder. Hvordan integreres udlændinge bedst muligt? På regionalt plan kan det handle om integration i Europa. Hvordan sikres fx et harmonisk EU, når det efterhånden består af så mange lande med forskellig social og politisk kultur? På globalt plan kan det handle om, hvordan integration mellem verdens lande kan forhindre krig, om globalisering og frihandel kan knytte verden tættere sammen, eller om det er de politiske institutioner, der driver værket? Samfundscup henvender sig til de gymnasieelever, der har samfundsfag på A- og B-niveau. Vi ved, at danske gymnasieelever på rigtig mange områder er nytænkende og kreative, og det er disse evner, vi gerne vil se blomstre i Samfundscup. Hvis du har lyst til at tilmelde en klasse, kan du skrive til [email protected] (angiv skole og klasse). Der vil desuden være en række inspirationsdage i november fordelt rundt i landet, så hold øje med www.fals.info & www.samfundscup.dk. Afslutningstvist ønsker vi alle et godt skoleår og minder om, at I altid er velkomne til at kontakte bestyrelsen med spørgsmål eller kommentarer. Kontaktadresser findes bagest i bladet. På bestyrelsens vegne, Jon Urskov Pedersen (kasserer) og Michael Bang Sørensen (formand) Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlig prøve i 2013: Bilag til fællesdel udleveres først kl. 10.00 Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne. Efter én time udleveres bilagsmateriale. Dette gælder fra og med skriftlig prøve i 2013 også fællesdelens tabeller, figurer, citater mm. Det betyder, at de nuværende 2.g’ere og efterfølgende elever skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvordan skal opgaverne forstås og hvilke dele af kernestoffet kan komme i anvendelse og hvordan? Se nærmere i dette blads artikel om den skriftlige prøve 2011. Vejledende sæt i forår 2012 I forlængelse af ovenstående og af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag vil der i foråret 2012 blive udsendt et vejledende opgavesæt. Vejledninger justeret juli 2011 Der er kommet nogle få vigtige tilføjelser i vejledningerne for samfundsfag. De står med rødt, og på side 1 i vejledningerne kan man se, på hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke ændringerne. De vedrører typisk mundtlig prøve og sker bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger fra censorer. Samfundsfag C yy Når spørgsmål nu godt må gå igen fra dag til dag, anbefales det at variere i bilagsmateriale eller spørgsmål, til kun at lade spørgsmål gå igen i begrænset omfang, til at beholde spørgsmål til alle har været til prøve og til ikke at orientere eleverne om, hvorvidt man lade spørgsmål gå igen. yy Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for 2-3 normalsider a 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. Samfundsfag A og B: yy Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de skal forberede en fremlæggelse af synopsen på ca. 10 minutter og ikke mere. yy Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen, uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin disposition. yy Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for det i læreplanen angive antal normalsider a 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. yy Større grupper end 2-3 kan give mange enslydende fremlæggelser, hvilket må frarådes. yy Normalt vil en synopsis også indeholde en litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale samfundsfagsnyt september 2011 5 nyt fra fagkonsulenten Desuden i Samfundsfag A: For lange prøvematerialer yy Om lineær regression: I samarbejdet med matematik kan man inddrage korrelationskoefficienten r (ud over forklaringsgraden R-kvadreret, som eleverne skal lære at tolke). En del censorer klager over, at bilagsmaterialerne var for lange og ikke varierede nok, idet de ikke indeholdt statistik. Det er nu præciseret i vejledningerne, at censor jf. Eksamensbekendtgørelsen § 29 skal medvirke til at reglerne overholdes ved at bede eksaminator om at ændre i bilagenes mængde og indhold. Censorerne om de mundtlig prøver Mange tak til de censorer, der gik på nettet og udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig prøve! Tilbagemeldingerne har været nyttige og har haft betydning for de ovennævnte justeringer i vejledningerne. Mange censorerne skriver om gode eksaminer med gode eksaminatorer og dygtige elever. En del censorer påpeger dog også ting, der kan gøres bedre: For lange fremlæggelser Mange censorer klager over, at eksaminator lod eleverne fremlægge deres synopsis i for lang tid, således at der ikke var ”god tid” til den efterfølgende dialog. Dette gik ud over den individuelle bedømmelse. I de nye læreplaner er det præciseret, at elevernes fremlæggelse af deres synopsis højst må vare ca. 10 minutter. I vejledningerne er det tilføjet, at eksaminator skal sikre, at dette overholdes: Dels ved på forhånd at instruere eleverne grundigt om de ca. 10 minutter, og under eksaminationen ved at bede eksaminanden om at afslutte sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter. Dette skal ske, uanset hvor langt eleven er nået i sin disposition. Det er elevens ansvar at disponere sin fremlæggelse inden for de ca. 10 minutter. Hvis eksaminator ikke sikrer, at de ca. 10 minutter overholdes, må censor bede eleven om at afslutte sin fremlæggelse og efterfølgende under voteringen gøre eksaminator opmærksom på sin rolle i de følgende eksaminationer. 6 samfundsfagsnyt september 2011 Statistik i alle spørgsmål/prøvesæt Bemærk ændringerne ifølge de nye læreplaner: Samfundsfag C: ”… mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale … med et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper…”. Det betyder at der i alle prøvematerialer skal være forskellige materialetyper, hvilket ifølge vejledningen betyder både tekst og statistik. Samfundsfag A og B: ”Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale.” Hvis censor konstaterer, at dette ikke er overholdt, skal censor bede eksaminator om at ændre prøvematerialerne. Årsagen til, at der skal være forskellige materialetyper er naturligvis, at man skal kunne teste eleverne i række faglige mål, herunder faglige mål vedr. statistik og metode. Nye og gamle læreplaner Til prøverne i 2012 vil det være de nye læreplaner og vejledninger, der gælder for samfundsfag C og B. I samfundsfag A er det for sidste gang den gamle læreplan og vejledning, der gælder. Opgaver og bedømmelsesvejledninger I september er alle seks eksamensopgaver (3 ordinære og 3 it-opgaver) sendt med post til alle skolernes kontor. nyt fra fagkonsulenten I august er bedømmelsesvejledninger for de fire opgaver i maj mailet til alle rektorer/skoler med besked om at sende dem videre til lærerne i samfundsfag. Kurser og konferencer 27/9, 28/9, 4/10 og 6/10: AT-konferencer. Undervisningsministeriet 26/10. Regionsmøde i Holstebro. SRP: Fagets særtræk I forbindelse med konferencer om SRP er samfundsfags særtræk i SRP opsummeret således: Indhold yy Sociologi, økonomi, politik og international politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. yy I samfundsfag er der ifølge de faglige mål et samspil mellem teori og empiri (kvantitative og kvalitative data). Roller i projekter yy Anvendelse af sociologiske, økonomiske og politologiske begreber og teorier til analyse af faglige og fællesfaglige problemstillinger. yy Undersøgelser indeholder et samspil mellem teori og empiri. Når det andet fag er dansk, sprogfag mm. med inddragelse af fiktion, vil der være et samspil mellem teori, empiri og fiktion. yy Undersøges en historisk periode inddrages begreber og teori, og der perspektiveres så vidt muligt til aktuelle samfundsforhold. Metoder yy Anvendelse af samfundsfaglige begreber og teori som analyseredskab. yy Kvantitativ metode: Anvendelse af statistisk materiale. Evt. egen indsamling via egen spørgeskemaundersøgelse eller databaser. yy Kvalitativ metode: Anvendelse af artikler med interviews. Evt. egne interviews. yy Komparativ metode: Sammenligning af samfundsforhold ud fra faglige begreber. 10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. Se www.fals.info Spørg fagkonsulenten om de justerede læreplaner og vejledninger, mundtlige prøver, skriftlige opgaver med og uden it, srp, innovation mm. 11/11. Årsmøde i Foreningen af Lærere i Samfundsfag på Handelsskolerne (FLSH). København. 17/11. Tværfaglig konference om U-lande og bæredygtig udvikling. LIFE, KU. Se www.formidling.dk/sw50195.asp 23/11. Regionsmøde i Frederikssund. 21-22/11. EU’s fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik. Se www. fals.info Hold selv øje med kurser på www.fals.info og med konferencer på www.uvm.dk. Tilmeld dig Fagkonsulentenedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu’en: www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten 15.08.2011 Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september 2011 7 Nyt fra forlaget af Redaktionen Hvordan kan studieretningsfagene spille sammen på en måde, så eleverne oplever og har glæde af en studieretning med en særlig profil? Det spørgsmål søger mange skoler at besvare i de kommende år, hvor studieretningstoning vil være i fokus. Som et populært samarbejdsfag vil samfundsfag her kunne spille en central rolle. Men det kræver de rette lærebøger til formålet. Identiteter bliver til Columbus har en række udgivelser på vej, der især retter sig mod de mange studieretninger med samfundsfag og sprogfag. I efteråret udkommer bogen Identiteter bliver til, hvor en række forskellige forfattere med særligt kendskab til området behandler identitetsdannelse og socialisation i otte forskellige lande. Bogen dækker det nye læreplansmål på b-niveau om identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark, og vil være oplagt i samarbejde med sprogfag (engelsk, tysk, fransk, spansk og kinesisk), til større skriftlige opgaver, i forbindelse med studieture og til internationalisering af ungdomsuddannelserne i det hele taget. Bogserie om USA/ Kina/ Indien/ Brasilien Desuden udgiver Columbus i løbet af 2012 en landeserie. Hver bog i serien vil indeholde en grundig gennemgang af sociale, politiske og økonomiske forhold i det pågældende land. I bøgerne besvares en række centrale spørgsmål: Hvordan sikres sammenhængskraft i landet? Hvordan løses politiske konflikter? Er der pola8 samfundsfagsnyt september 2011 risering i landet? Bøgerne omfatter USA, Indien, UK, Kina og Brasilien. Foruden at kunne indgå i den normale undervisning - det komparative sigte - vil bøgerne også kunne bruges, når studierejsen skal forberedes med hensyn til det faglige indhold, men også i forbindelse med SRP og SSO vil bøgerne være nyttige. Bøgerne skrives af følgende forfattere: USA: Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum, Storbritannien: Ole Helmersen, Kina: Clemens Stubbe Østergaard, Indien: Jørgen Dige Pedersen, Brasilien: Svend Roed og Jacob Graves. Matematik og samfundsfag Matematik er et andet centralt samarbejdsfag for samfundsfag – særligt i studieretninger med samfundsfag på a-niveau. Det giver som bekendt lærere og elever både muligheder og udfordringer. Begge dele findes der praktiske svar på i bogen Excel i samfundsfag af Christina Blach Hansen og Per Henriksen. De viser blandt andet med forklaringer og konkrete øvelser, hvordan regnearket kan bruges til både simple beregningsopgaver fra de skriftlige opgaver, statistiske test som chi-i-anden og i samspil med databaser som den populære Surveybank. Endelig planlægger vi udgivelsen af bogen Battlemind-Homemind (samfundsfag-engelsk om moderne krigsførelse) og en komparativ bog om retssystemer i forskellige lande. Columbus er altid interesseret i at modtage bogforslag og manuskripter. Kontakt en redaktør via www.forlagetcolumbus.dk. Digitale udgivelser Alle vore titler kan fås som digitale udgaver samfundsfag • Download den gratis iPad App ”Forlaget Columbus” – og gå på opdagelse i de digitale lærebøger. • Som en bog – og lidt til. Naviger intuitivt ved at bladre, zoome, søge og bruge links i teksten. Bøgerne udbygges løbende med interaktion. • Sammensæt selv materialet. ABC-serien til samfundsfag (Sociologi, Politik og Økonomi) dækker kernestoffet fra C- til A-niveau. Til iPad kan du plukke og købe de afsnit, du vil bruge. • Spar profiler og passwords. På www.forlagetcolumbus.dk bestiller og fordeler du bøgerne til dine elever. Så henter de uden besvær bøgerne til deres iPad – og kun første gang, de skal bruge dem. • Læs smagsprøver. Du kan læse udvalgte afsnit i bøgerne og se de nyeste udgivelser, før du træffer dit valg. Alle Columbus’ bøger kan også købes som kopibeskyttede pdf’er til pc. Se mere på www.forlagetcolumbus.dk. historie engelsk / samf tysk / samf / historie Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Udviklingslinier i Danmarkshistorien Gregers Friisberg: Til engelsk/samfundsfaglige linjer P. Knudsen, B. Munk og L. Jeppesen: Tysk historie og national selvforståelse forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Skriftlig prøve i samfundsfag 2011 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,1, og 2,8 % bestod ikke prøven. Gennemsnit og dumpeprocent for 2011 er de samme som i 2010 og 2009. Spredningen er lidt større i 2011 end i 200910. Der er færre 4-taller, og flere der har fået 10 og 02. Der er 3,8 % der fik 12. Flere end i 2009, men lidt færre end i 2010 og færre end i andre fag. Det bør i højere grad præciseres overfor censorerne, at der til karakteren 12 godt kan være mindre uvæsentlige fejl og mangler. Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt er stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende. Næsten alle skoler havde valgt at placere skriftlig samfundsfag på den første dag. Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag er på 6,1 og som valgfag på 5,9. For- skellen er mindre end i 2010, hvor SR-faget lå på 6,3 og valgfaget på 5,5. Man er åbenbart blevet bedre til at træne de skriftlige kompetencer på valgfaget på trods at de noget vanskeligere vilkår. Der er dog stadig forskel, og det kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, således at eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. Karaktergennemsnit ligger på samme niveau uanset valg af delopgave (tabel 2), hvilket er meget tilfredsstillende. Halvdelen af eleverne vælger opgaven med international politik. Politik-opgaven med notat i spørgsmål 3 blev valgt af 1/5 af eleverne. Samme tendens gjorde sig gældende i sæt 2. Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2011 2011, sæt 1 Gn.snit 6,1 2011, sæt 2 6,0 2011, it 6,0 2011, total 6,1 2010 2009 6,1 6,1 12 3,9 3,0 3,9 3,8 4,1 3,2 10 19,1 16,6 17,7 18,8 17,9 17,6 7 33,5 37,7 32,7 33,6 33 35,3 4 28,0 28,1 28,6 28,1 30,6 30,3 2 12,7 13,6 13,7 12,9 11,7 10,9 0 2,7 1,3 3,3 2,7 2,7 2,6 -3 Antal 0,1 0 0 0,1 0 0,1 5614 302 789 6705 6301 6084 Note: Tabel 1 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. 10 samfundsfagsnyt september 2011 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 fordelt på valg af delopgave 1. censor sæt 1 2011 A B C Sæt 1 2011 Gennemsnit 6,1 6,0 6,1 6,1 Fordeling % DK’s økonomi Konservative m. notat Am. udenrigspol 12 5,2 4,3 4,9 4,8 10 17,5 17,4 19,7 19,0 7 31,6 33,1 31,5 31,7 4 29,7 27,3 27,8 27,8 2 12,8 14,4 12,0 12,9 0 3,1 3,1 4,0 3,5 -3 0,2 0,2 0,1 0,1 Delopgaver % 30 18 52 100 Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. For hold med mindst ti elever er højeste gennemsnit 9,50 og laveste gennemsnit er 1,79, og seks hold har fået et gennemsnit på over 8,5, og seks hold har under 3,0. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Der er hjælp at hente i den ny vejledning til samfundsfag A under skriftlig prøve, hvor teksten fra ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag” er indsat, og i det nye materiale om opgavetyper og skriftlighed, som kan findes via fagkonsulentens side på emu’en: www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html Jeg har skrevet til de seks skoler med hold med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de seks skoler med hold med mindst ti elever, der har gennemsnit på under 3,0 og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. 2. Opgavetyperne og censorernes tilbagemeldinger Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede centralt kernestof indenfor økonomi, politik og international politik. Sociologi kunne anvendes i notatet i delopgave B. Der blev igen i år bevilget penge til udarbejdelse af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne er sendt til skolerne i august 2011. Censorerne udtrykte stor tilfredshed med at de kunne anvende disse bedømmelsesvejledninger, som medvirkede til at sikre en national standard for bedømmelsen. I alle sæt var der i sammenligningsopgaver tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages teorier eller begreber i besvarelsen som fx: ”Sammenlign de opfattelser af USA’s rolle i verden, som kommer til udtryk i bilagene C1, C2 og C3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik.” Denne præcisering gør det mere tydeligt for eleverne, hvad der kræves i opgaven. Kravet løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier og begreber. Desuden blev samfundsfagsnyt september 2011 11 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 det lettere for censorerne at differentiere i bedømmelsen, da det er tydeligt om teori-kravet er opfyldt eller ej. Det er ikke nok blot at referere teori; teorierne skal anvendes i sammenligningen fx ved at karakterisere bilagenes opfattelser som udtryk for realisme eller idealisme. Da erfaringerne med denne type præciseringer både i år og sidste år således har været positive, kan det forventes, at de også vil forekomme i fremtidige opgaver. It-opgaverne var formuleret som hidtil mht. brug af nettet og digitale muligheder. I undersøgelsesopgaver blev der udleveret to færre figurer end i ordinære opgaver, og der skulle til gengæld inddrages ”supplerende materiale” eller ”supplerende statistisk materiale”, som kan være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen blev det præciseret, at man kan ”godt forestille sig en fremragende besvarelse, som blot inddrager et enkelt relevant supplerende materiale, da der i bedømmelsen skal tages højde for, at det tager en del tid at finde supplerende materiale”. I diskussions- og notatopgaver var brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man bruger nettet, skal der angives kilde. Udlevering af opgaven i digital form indebar, at der blev udleveret et TV-klip med et interview/debatoplæg og en tabel i regneark med absolutte tal, som skulle bearbejdes for at kunne nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. På nogle skoler kom det som en overraskelse for eleverne, at de først fik udleveret TV-klip til fællesdelen kl. 10 i forbindelse med udlevering af CD-rommen med de digitale bilag. Det bør imidlertid ikke komme som en overraskelse for eleverne, da det har været tilfældet i samtlige vejledende opgavesæt og i sidste års digitale opgavesæt. TV-klip kan i digitale opgavesæt indgå i fællesdelen og/eller i delopgaverne, og vil fremover som hidtil først blive udleveret kl. 10. Som sagt skrev næsten alle elever sæt 1, og derfor bruges i det følgende censorernes vurdering af denne opgave. Censorernes vurdering af sættet som helhed var overordentlig positiv: Sættet rammer ikke blot ned i en bred vifte af kernestof, men i meget centrale dele af kernestoffet i alle delopgaver. Desuden giver opgaverne eleverne god mulighed for at kunne inddrage aktuel politisk og økonomisk viden, og der er fin sammenhæng mellem fællesdel og delopgaver. Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2011 ligger på et endnu højere niveau end det sædvanligt høje niveau i 2010 og 2009, hvilket er særdeles tilfredsstillende (tabel 3). Det tager noget tid, før nye opgavetyper er helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1b i 2011, og 1c i 2010 og 2009) har været prøvet nogle gange og er i stigende grad forståelige for eleverne ifølge censorerne (fra 68 % i 2009 til 86 % i 2011). Nogle censorer konstaterer, at nogle elever fortsat har problemer med at forstå hypoteseopgaven, men andre censorer skriver, at det går væsentligt bedre med at forstå denne opgavetype. En måde at tydeliggøre kravene for eleverne er at fremhæve, at de typisk skal opstille forklarende hypoteser og ikke beskri- Tabel 3. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 2011 sæt 1 92 86 48 100 90 95 85 100 93 2010 sæt 2 98 76 73 93 76 82 86 90 68 2009 91 73 68 95 95 89 77 89 93 Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 12 samfundsfagsnyt september 2011 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 vende hypoteser. Eleven kan selv tjekke om en hypotese er forklarende, idet sætningen skal indeholde ordet ”fordi” eller evt. ”da”, ”på grund af” eller lignende. Tilsvarende med Notat-opgaven, som mange elever fortsat har problemer med, men som ifølge censorer i stigende grad er klar og forståelig for eleverne: 76 % i 2010 (A3) og 85 % i 2011 (B3). Nogle censorer kritiserer fortsat kravene til notat for at være uklare, mens andre censorer mener, at det går bedre for eleverne med at håndtere notatet, og at genren skal fastholdes. For at tydeliggøre de faglige krav til et notat, blev det i 2010 i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010” og i den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet et afsnit om, at argumentationen i et notat skal være ”faglig, idet der anvendes konkret viden om problemstillingen, relevante faglige begreber og/eller relevant teori.” Denne tilføjelse har formentlig gjort det lettere for lærerne at vejlede eleverne om kravene til et notat, men der ses fortsat mindre faglige notater fx i form af almindelige gode råd til modtageren. Nogle censorer foreslog, at opgaveformuleringen yderligere præciseredes som fx: ”Skriv et notat, der indeholder en fagligt begrundet strategi for …”. Man kan her forestille sig en yderligere præcisering som fx tilføjelsen: ”I notatet skal du inddrage politologiske begreber.” I opgave 1c skulle eleverne anvende en model. Det var nyt ift. til sæt 1 i 2010, hvor eleverne skulle opstille en model. Begge opgavetyper er nævnt i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier”, men når en opgavetype bruges for første gang, volder det ofte problemer for eleverne jf. censorernes vurdering af spørgsmål 1c (tabel 3). I opgave 1c i it-opgaverne skulle eleverne angive og dokumentere, hvilke teorier, der kom til udtryk i et TV-klip med Francis Fukuyama. Nogle censorer var begejstret for TV-klippet, og syntes at det var fint med teori-kravet. Andre censorer skrev, at det var svært for eleverne med teori-kravet, og foreslog at TV-klip blev flyttet til delopgaverne. Som nævnt ovenfor kan TVklip i it-opgaver forekomme i fællesdel og/eller i delopgaver. I opgave 1a skulle eleverne udlede konklusioner om den økonomiske udvikling i Danmark ud fra en tabel og skulle understøtte besvarelsen af beregninger. Denne opgavetype er godt indarbejdet hos eleverne, og censorer konstaterer, at eleverne nu har lært at beregne indekstal mm. Ud over beregning af indekstal eller procentvis vækst, kunne man med fordel beregne den offentlige gæld som procent af BNP for 2007-2009. For at kunne udlede rigtige og udtømmende konklusioner ud fra de beregnede tal, var det nødvendigt både at kunne aflæse tallene rigtigt og at have en viden om økonomiske sammenhænge. I it-opgavens spørgsmål 1a skulle eleverne understøtte besvarelsen af beregninger og et diagram, der tydeliggjorde udviklingen. Der kunne med fordel bruges bruge regneark i besvarelsen. Det er imidlertid ikke alle elever, der benyttede sig af regneark. Nogle elever brugte lommeregner til nogle ganske få beregninger og tegnede diagrammet i hånden. Ifølge læreplanen skal alle elever lære at bearbejde tal digitalt, og det må forventes, at hold, der tilmelder sig it-prøven, lærer at kunne bruge regneark til den skriftlige prøve. De traditionelle opgavetyper undersøg og diskutér er som helhed godt indarbejdet hos eleverne. Censorerne var særdeles positive overfor den økonomiske delopgave (A2 og A3) og delopgaven med international politik (C2 og C3). Om delopgave A skrev censorer, at det var en super, klassisk økonomi-opgave, hvor eleverne skulle vise forståelse af økonomiske sammenhænge, og hvor de både kunne inddrage økonomisk teori og aktuel økonomisk og politisk viden. Enkelte censorer mente, at bilaget til diskussion med fordel kunne have været lidt længere. samfundsfagsnyt september 2011 13 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 Tabel 4. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 2011 sæt 1 52 56 47 86 99 86 79 93 96 2010 sæt 2 45 42 61 76 76 71 83 74 75 C2 C3 Note: Se note til tabel 3. Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 2011 sæt 1 73 67 49 84 88 86 75 88 90 2010 sæt 2 83 78 84 86 81 80 88 83 78 Note: Se note til tabel 3. Om delopgave C skrev censorer, at det var en super opgave, der fint demonstrerede, om eleverne kunne bruge teori, begreber og viden om international politik. Nogle censorer skrev, at bilaget til diskussionen var fremragende. Man skal her bemærke, at dette bilag var lidt længere end i diskussionsopgaver i de senere år, hvilket kan give eleverne et bedre afsæt for diskussion. Censorernes vurdering af opgaverne i 2011 mht. mulighed for at differentiere ligger på et endnu højere niveau end det i forvejen høje niveau i 2010 (tabel 4). Både i 2010 og 2011 vurderes differentieringsmulighederne at være bedst i delopgaverne og at være gode eller nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse fælles træk som følge af gruppearbejdet. Censorernes vurdering af opgaverne mht. at bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2011 i forhold til 2010 lavere i fællesdelen, men højere i delopgaverne. Der er også i fællesdelen tale om et fortsat højt niveau, bortset fra opgave 1c, hvor opgavetypen som tidligere nævnt ikke har været prøvet før (tabel 5). I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive ændret således, at tabeller, figurer og citater først udleveres kl. 10 i 2. del af opgaven. 14 samfundsfagsnyt september 2011 Det betyder, at de nuværende 2.g’ere og efterfølgende elever skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvad skal man helt konkret gøre i de enkelte opgaver? Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes til de enkelte spørgsmål? Står der direkte et krav om inddragelse af bestemt kernestof, eller skal vi selv finde ud af, hvilket kernestof der er relevant? Hvordan kan teori og begreber bruges bedst muligt til at svare på de forskellige spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber kan være relevant at modstille i diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber og hvilke faglige argumenter kan det være relevant at inddrage i et notat? Der vil i foråret 2012 i forlængelse af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag blive udsendt et vejledende opgavesæt. I dette sæt vil tabeller, figurer og citater til fællesdelen først blive udleveret i 2. del af opgaven. 16. 8. 2011 Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent Eksamensopgave 2011 af Laura Kornerup, Øregaard Gymnasium Fællesdel – Genopretning? Opgave 1a Tabel 1 viser den økonomiske udvikling i Danmark i perioden 2007-2009. Tabellens ene variabel angiver således det enkelte land, mens den anden variabel viser tidshorisonten inddelt i år 2007, 2008, 2009. De absolutte tal illustrer en lav konjunktur over hele perioden. Til fordel for beskrivelsen af udviklingen har nedenstående tabel 1.1 således indekseret de absolutte tal, så den økonomiske udvikling forstås med et relativt lys. Her vises tabel 1.1 med basisår 2007. Overordnet kan det udledes fra tabel 1.1, at som følge af recessionen, er der i perioden fra 20072009 et fald i BNP på 2 %. Ydermere lader det sig bemærke, at antal fuldtidsledige er steget eksplosivt med 84 %. Derudover kan det udledes af tabellen, at den offentlige gæld ligeledes har ladet sig påvirke af lav konjunkturen i og med, at der ses en stigning på 49 % . Samme tendens går igen ved ejendomssalg. Det illustreres her, at ejendomssalget er faldet 39 %. Dette understøtte blot tendensen om den lav konjunktur, som finder sted. Således fortæller indekstallene, at den økonomiske udvikling i Danmark er negativ fra perioden 2007-2009. Nedenstående tabel 1.2 anskueliggør, i hvilket omfang den procentvise vækst i perioden kan fortælle om udviklingen. Her lader det dig bemærke, at den laveste BNP ses i perioden 2008-2009 med en BNP på 4,3 %. Den samme tendens er gældende med henblik på antal fuldtidsledige. Perioden 20082009 er ligeledes, hvor man bemærker flest antal fuldtidsledige med en procent på 103,5 %. Antal fuldtidsledige stiger næsten 100 % fra perioden 2008-2009. Tabel 1.1 Indekstal Udvikling i dansk økonomi 2007 2008 2009 BNP, mio. kr. 100 103 98 Ejendomssalg 100 76 61 Antal fuldtidsledige 100 90 184 Offentlig gæld, mio. kr. 100 128 149 2007-2008 2008-2009 2007-2009 Tabel 1.2 Procentvis vækst Udvikling i dansk økonomi BNP, mio. kr. 2,7 % -4,3 % -1,7 % -24,4 % -18,8 % -38,6 % Antal fuldtidsledige -9,8 % 103,5 % 83,6 % Offentlig gæld, mio. kr. 28,3 % 15,9 % 48,7 % Ejendomssalg samfundsfagsnyt september 2011 15 eksamensopgave 2011 Det er også her den offentlige gæld er størst. Gennem hele perioden ses der en generel stigning af den offentlige gæld. Det kan altså udledes af tabel 1.1 og 1.2 at den danske økonomi er ramt af en lav konjunktur. Både med henblik på stigningen i den offentlige gæld, stigningen i antal fuldtidsledige samt faldet i Danmarks samlede BNP på 48,7%. Opgave 1.b Tabel 2 viser udviklingen i tilslutningen til de politiske partier i perioden 2007-2009. Hypoteserne nedenfor har derfor til formål at forklare udviklingen i denne tilslutning. 1) Rød blok (SF,S) har vundet terræn, hvilket skyldes at partierne i højere grad agerer issuevoter frem fra class-voter. De danske vælgere er i højere grad blevet såkaldte issue-voters, hvilke betyder, at vælgere i højere grad stemmer efter aktuelle emner, frem for hvilke socialt lag de kommer fra. Økonomi som er et omtalt emne grundet i finanskrisen i perioden, gør at mange af borgerne stemmer efter hvilken økonomisk plan de synes bedst om. Idet VKO regeringen til dels bliver beskyldt for den stigende offentlige gæld, bliver rød blok set som et nyt håb for økonomien. 2) Socialistisk Folkeparti har fået større tilslutning pga. de i højere grad fokuserer på office – vote seeking frem for policy seeking. SF er det parti med størst fremgang i perioden. Dette skyldes at partiet i højere grad går efter, at stemmemaksimere og dermed få regeringsmagten. Idet den danske regering stort set altid vil være båret af en koalitionsregering, bliver policy-seeking automatisk nedprioriteret i kampen om magten. 3) Der ses en generel stor spredning blandt tilslutning til de større partier (Venstre, Socialde16 samfundsfagsnyt september 2011 mokraterne) fordi de alle agerer som catch-all partier. De fleste partier er rykket sammen på den politiske midte. Klasse/massepartierne er altså gået hen og blevet afløst af catch-all partiet. Derved mister partierne deres loyale vælgerskare og fokuserer i højere fra på de troløse vælgere. Af denne grund bliver der ligeledes skabt flere troløse vælgere idet partiet ikke længere kan defineres efter det sociale lag. Dermed bliver flere og flere af de ”gamle” kernevælgere splittet mellem de forskellige catch-all partier. Opgave 1c. Fem faktorer som har betydning for amerikansk udenrigspolitik USA’s position i den internationale verden (ydre omgivelser) USA er konstant truet er de frembrusende store økonomier, hvilke medvirker til en hårdere konkurrencen blandt de store lande. Her tages f.eks. BRIK landene, hvis økonomi er i en frembrusende vækst. Dette medfører at USA konstant holdes i skak fra de ydre omgivelser. Determinanter, kapabiliteter (indre omgivelser) USA’s determinanter og kapabiliteter er i konstant forandring. USA’s rolle som unipolaritet er under konstant pres fra hovedsagligt Kina. Der bliver derfor i højere grad taget beslutning for at styrke USA’s kapabiliter. Determinanternes størrelse er ligeledes relevant i og med et lands determinanter har indflydelse på, men ikke afgørende betydning for hvilke kapabiliter et land besidder. Præsidenten, Kongressen, højesteret (beslutningstagere) Checks and balances – Denne forfatning søger at tildele de tre magtcentre: den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, nogle beføjelser, som gensidigt begrænser hinanden for at fastholde en balance. De føderale statsor- eksamensopgave 2011 ganisationer: præsidenten, Kongressen og Højesteret.1 Lobbyisme (input fra indre omgivelser) Lobbyisterne forsøger at påvirke den politiske og administrative beslutningsproces til gunst for dem, for betaler lobbyisten for det. Derved vil et partis beslutninger til dels være influeret af hvilke krav lobbyisten stiller. Medierne (feedback) Den medialisering af politik som er sket i de seneste par år medvirker til at det er medierne, som til dels bestemmer den politiske dagsorden. Både indenrigs - og udenrigspolitiske beslutninger. Det konservative folkeparti blev stiftet i 1915 på grundlag af forhandlinger imellem Højre, De frikonservative og en fløj af de tidligere Moderate Venstre. Det Konservative Folkeparti støtter generelt tanken konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for partiet er snarere, at det er liberalkonservativt, med elementer af nationalkonservatismen.2 I henholdsvis bilag B1, B2, B3 og B4 behandles De Konservatives krise og hvilke faktorer som ligger til grundlag for dette. Hvert bilag gør brug af forskellige empiriske udgangspunkter. Henny Christensen (B1) tager udgangspunkt i De Konservatives parlamentariske adfærd, hvor Jens Beck Nielsen og Henrik Hoffmann-Hansen (B2) går mere sociologisk til værks. Ydermere har Carl Emil Arnfreds og Knud Brixs (B3) artikel et liberalt udgangspunkt, hvor artikel (B2) tager udgangspunkt i vælgersociologi. Bilag B1 mener, at grunden til De Konservatives krise bunder i deres mindre ideologiske adfærd. Derved er De Konservative gået hen og tabt kernevælgere. Henny Christensen beskriver ligeledes hvordan ”partiformanden [trygler] kernevælgerne i erhvervslivet om at komme hjem igen.”3 De Konservatives krise bunder altså i en mere populistisk politik. Set fra et teoretisk perspektiv har De Konservative altså nedprioriteret policy-seeking og i højere grad fokuseret på office- og vote seeking. Dette understøtter også hvorledes De Konservative har mistet deres loyale og faste vælgerskare. Idet de udstråler en mere populistisk adfærd vil antallet af kernevælgere højst sandsynligt blive mindsket. I forlængelse heraf, ses samme emne behandlet i Bilag B2. Her mener Nielsen og Hoffmann-Hansen nemlig, at det i højere grad handler om en ”identitetskrise.”4 Partiet fokuserer ifølge B2 for meget på erhvervslivet og mangler det sociale aspekt. Her menes deres traditionelle nationalkonservative værdier som ”familieværdier, omsorg for kulturen og sammenhængskraften.”5 Udtalelsen omkring, at De konservative mangler et ordentligt politisk projekt, kan også være et element i deres mere populistiske politik, da det i højere grad er sværere at definere partiet. Bilag B2 behandler lige netop dette emne. Her beskrives det hvorledes at der ”mangler en kraftig profilopstramning6” hos De Konservative. Det er især pga. dannelse af det nye parti Liberal Alliance, at De Konservative har fået en mere udvisket profil. Dette er i hvert fald hvad B3 mener. Her fremkommer det, at de emner på dagsordnen som De Konservative ”glemmer” at tage op, behandler Liberal Alliance. Derved er De Konservative ikke længere alene om deres holdninger, hvilket gør partiet min- 1 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, 2007: p. 107 2 Noter fra timen d. 23/9 2010 3 bilag B1 4 bilag B2 5 bilag B2 6 Bilag B2 Delopgave B: De Konservative 2) samfundsfagsnyt september 2011 17 eksamensopgave 2011 dre iøjefaldende eller specielle. B1 nævner ligeledes Liberal Alliance som en af faktorerne i De Konservatives krise. I og med de mærkesager som De Konservative nu behandler, allerede er sat frem i lyset af Liberal Alliance. Konsekvensen af dette vil være at ”K aldrig vil aldrig få lov til at fejre det som en sejr for partiet. Liberal Alliance skal nok vide at tage sin del af æren.”7 Dette betyder dels, at De Konservative vil automatisk stå med en mere udvisket profil, samt at Liberal Alliance vil være i stand til at kapre mange af De Konservatives vælgere. Bilag B4 sætter skylden for De Konservatives krise på vælgerne og medierne. Nu til dags, handler politik om hvorledes partierne klarer sig, om de er gode til at markedsføre dem selv. Vælgerne er ikke længere ideologisk bundet. Idet partiet havde store problemer med forrige partiformand Lene Espersen, har De Konservative oplevet en tilbagegang i meningsmålingerne pga. at vælgerne ”straffer de politikere, der ikke mestrer spillet, håndteringen.”8. Hertil har medierne ligeledes en kæmpe påvirkning på vælgerne og deres stemmeafgivelse. Det er nemlig ikke længere politikerne, som sætter mediernes dagsorden men medierne som sætter politikernes dagsorden. Det er dog ikke kun disse mindre ideologiske forskelle samt vælgerne som forklarer De Konservatives Krise. Partiadfærden hænger altid sammen med Vælgeradfærden. B4 påpeger hvorledes, krisen ligeledes bunder i ”at partiernes politik er blevet mere ens.” Set fra et teoretisk perspektiv handler det om, at alle partierne i højere grad agerer catch-all parti. De fleste partier er altså rykket sammen på den politiske midte, for at kapre medianvælgerne. Bilag B3 har derimod en mere liberal tilgang til De Konservatives krise. Her handler det om hvorledes De Konservative har svigtet erhvervs7 Bilag B1 8 Bilag B4 18 samfundsfagsnyt september 2011 livet. I forhold til B2 som mener, at det De Konservative mangler at fokusere på, er de traditionelle værdier, mener B3 at fokus på ligge på erhvervspolitikken. Artiklen skildrer hvordan De Konservative menes at have ”svigtet erhvervslivet”9 samt hvorledes man hører ”for lidt til vækstdagsordenen”10. Dette tyder ligeledes på, at De Konservative står med en mere eller mindre udvisket politisk profil. Overordnet kan det udledes fra B1, B2, B3 og B4, at De Konservatives Krise grundlagt bunder i en udvisket politisk profil. Omend det er økonomiskpolitik eller socialpolitik. De mangler et ordentligt politisk projekt samt en ordentlig politisk dagsorden så man igen vil kunne definere hvem De Konservative er. 3) Økonomi er i samfundet det mest omtalte emne og er en væsentlig del af den politiske dagsorden og prioriteres højt i medierne. Dette er et resultat af finanskrisen samt at den enkelte borger i dag i højere grad agerer issue-voter11 ved valg. Enkeltsager er således kommet i centrum af den politiske kamp om vælgere. Derfor er det yderst nødvendigt at markere sig politisk i økonomidebatten, for at få en større vælgertilslutning. Jeg har derfor udarbejdet dette notat, hvori to forskellige politiske strategier/fokuspunkter er repræsenteret. I den forbindelse vil jeg med begge strategier tage udgangspunkt i den aktuelle økonomidebat. En stillingtagen og markering hertil vil nemlig være hensigtsmæssigt for De Konservatives vælgertilslutningen. Den første strategi som ville kunne øge jeres vælgertilslutning, ville være at jeres parti fremstod mere kompromissøgende med de fleste af jeres holdninger overfor Venstre samt til dels 9 Bilag B3 10 Bilag B3 11 Vælgeren stemmer på det parti der bedst repræsenterer dennes synspunkter, ofte om et specifikt, værdipolitisk emne (s. 81, demokrati, magt og politik) eksamensopgave 2011 Dansk Folkeparti. I skal i denne strategi i højere grad fokusere på medianvælgerne/de troløse vælgere. Derfor ville i blive nødt til at agere issue-voter. Efterlønnen er et af de meget omtalte emner blandt politikere samt blandt medierne. Jeres eventuelle vælgere/ medianvælgerne vil højst sandsynligt forlange, en stillingtagen til emnet fra De Konservatives side. Her ville det være hensigtsmæssigt at markerer sig på linje med Venstre. I skal dermed gå med til at fratrædelsesalderen vil bliver forlænget og antal år med mulig efterløn forkortet. Oppositionen vil højst sandsynligt angribe denne markering fra De Konservatives side med, at denne løsning kun går udover bunden af samfundet. Hermed kan i opponere med, at vi ikke har råd til at bibeholde de offentlige udgifter vi har i dag. Derfor må de spares væk. Derved vil VK- regering fremstå stærkere og mere sammenhængen i forhold til oppositionen. Dette er et enormt væsentligt element inden et folketingsvalg da en splittelse blandt de regerende partier, blot vil medvirke til at begge partier inden for regeringen vil miste stemmer. Idet De konservative er i en regeringskoalition med venstre, vil det altid være en tendens til at partierne indenfor regeringen må nedprioriterer nogle af deres mærkesager. Jeg henviser ikke at De Konservative skal forkaste alle sine værdier/hovedsynspunkter blot ikke vise sig som en direkte modsætning til Venstre, især i denne tid op i mod valget. Den anden strategi jeg har udarbejdet, tager ikke nogle forbehold. Her skal du/i holde helt fast i De Konservatives mærkesager. Først og fremmest er det relevant for paritet at få sig en mere defineret politisk profil, da det er dette mange efterlyser hos jer. I bliver nødt til at få styr på hvilke emner i skal have på dagsorden samt hvilke i mener, at i vil prioriterer højt. Et egentligt politisk projekt fra De Konservatives side af ville også være hensigtsmæssigt, idet mange vælgere agerer issue-voters. Men idet denne strategi, stræber efter at kapre de fleste af jeres kernevælgere tilbage, skulle jeres politisk projekt gå ud på, virkelig at få defineret jeres politiske profil. Et vigtigt element ville være, hele tiden at være et skridt foran Liberal Alliance. Idet De Konservatives samt Liberal Alliances politik på mange måder (især økonomisk) minder meget om hinanden er det gavnligt konstant at være på forkant så jeres politik ikke blot ville blive en efternøler til Liberal Alliances politik. Mange af de kernevælgere som Liberal Alliance har kapret fra jer, er indenfor det private erhverv. Mange topchefer udtaler ligeledes, at de hos De Konservative efterlyser en mere konsekvent erhvervspolitik. I har ikke nok sager som er til gavn for erhvervslivets interesser, og i skal dermed have et langt større fokus på vækst. Det er nødvendigt for jer at cementere nøgleordet ”skattelettelser” igen. Nedskæringer i topsskatten skal på dagsorden igen. En anden faktor som ville kunne hjælpe jer med at forøge jeres vælgertilslutning, ville være at fokusere mere på de klassiske konservative forhold. I og med denne strategi, som sagt, handler om at få gendefineret De Konservatives politiske profil, samt få de gamle kernevælgere tilbage, ville dette kun være hensigtsmæssigt. ”Identitetskrise”12, er der mange som mener beskriver jeres parti. Jeres parti har altid været todelt, med det sociale hensyn på den ene side, samt det økonomiske aspekt på den anden side. Mange af jeres kernevælgere efterlyse det sociale aspekt i jeres parti program. I bliver derfor nødt til opprioritere det sociale hensyn som familieanliggende, kulturen samt Danmarks sammenhængskraft. Af disse to strategier, ville jeg selv anbefale, at du vælger anden strategi. Dette bunder i, at 12 bilag B2 samfundsfagsnyt september 2011 19 eksamensopgave 2011 De Konservatives tilbagegang for det meste handler om et tab i jeres kernevælgere. Der har været meget kritik omkring jeres udviskede politiske profil, samt jeres mere eller mindre populistiske politik. Selvfølgelig vil det være hensigtsmæssigt, at være mere kompromissøgende overfor jeres regeringsparti Venstre. Men dog har vi set, at Venstre og De Konservative har forholdsvis mange af de samme mærkesager og deler mange af de samme holdninger. Der ses ligeledes en tendens til, at det er Venstre som kaprer medianvælgerne, hvilket medvirker til, at i stadig godt kan bibeholde en VK regeringen hvis De Konservative bare går efter kernevælgerne. 20 samfundsfagsnyt september 2011 Ved at tilintetgøre det rygte om at, De Konservative er i en ”identitetskrise” så markér jer som det traditionelle Konservative parti i er og omdefinér jeres politik, så den igen bliver gjort konkret for vælgeren. Litteraturliste: Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal, 2007 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, 2007. eksamensopgave 2011 Kommentarer til besvarelsen af Lasse Ørum Wikman, medlem af opgavekommissionen Laura Kornerup fra Øregård Gymnasium fik 10 for besvarelsen. Hermed en kort begrundelse for karakteren. Fællesdel I delopgave 1a foretages korrekte beregninger (både indekstal og procentvis vækst) og der drages nuancerede konklusioner om den økonomiske udvikling i Danmark. I besvarelsen kunne der være inkluderet mere samfundsfaglig viden specielt om økonomiske sammenhænge til at understøtte konklusionerne. I delopgave 2a anlægger Laura Kornerup en korrekt fremgangsmåde i opstillingen af hypoteserne. Der er tydelig forskel på selve hypoteserne og den efterfølgende faglige begrundelse. Hypoteserne forklarer den udvikling, der fremgår af tabellen. Desuden er det en fin detalje med den meget tydeligt fagligt funderet besvarelse i brugen af Kåre Strøm. Delopgave 3a var første opgave med spørgeordet ”Anvend figur”. Eleverne skulle ”Anvend modellen i figur 1 til at opstille 5 faktorer, der har betydning for amerikansk udenrigspolitik.” En problematik der gik igen i mange besvarelser var, at de faktorer eleverne opstillede, ikke var baseret på figuren, og at eleverne dermed ikke viste en forståelse for figuren. I Laura Kornerups besvarelse vises en tydelig anvendelse og forståelse af modellen, og besvarelsen viser desuden en viden om amerikansk udenrigspolitik samt brug af samfundsfaglige begreber. Spørgsmål 2 Besvarelsen kommer fint omkring de centrale pointer i de fire bilag og der er en tydelig anvendelse af faglige teorier og begreber i behandlingen af bilagene. Bilagenes forklaringer på De Konservatives krise sammenlignes løbende, hvor forskelle og ligheder mellem bilagene udledes, dvs. at sammenligningen kommer ud over en redegørelse for de fire bilag hver for sig. Sammenligningen af bilagene er dog en smule ufokuseret og besvarelsen savner, at præciserer de centrale forskelle og ligheder. Spørgsmål 3 I besvarelsen af spørgsmål 3 præsenteres to forskellige strategier, og der gives afslutningsvis en faglig begrundelse for anbefaling af en bestemt strategi. Dermed anlægges en tydelig og simpel (i ordets positive betydning) fremgangsmåde, der kan anvendes som illustration af notatgenren i undervisningen. I besvarelsen viser Laura Kornerup blik for forskellige vælgergrupper, dvs. forskellige målgrupper for forskellige strategier, og der er en god sammenhæng mellem opgave 2B og 3B idet Laura Kornerup anvender viden fra opgave 2B i sin besvarelse af 3B. Desuden inddrages viden om den aktuelle politiske situation og der vises en god brug af samfundsfaglig viden. samfundsfagsnyt september 2011 21 Bryder EU sammen? af Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet EU er i krise. I modsætning til situationen de seneste 20 år, hvor EU’s værste kriser har drejet sig om traktatændringer (især Maastricht-traktaten og forfatningstraktaten), vedrører krisen denne gang et allerede eksisterende politisk samarbejdsområde. Der har været mange kriser tidligere angående EU’s samarbejdsområder. Landbrugspolitikken var i alvorlig krise fra midten af 1970’erne til omkring 1990 på grund af vedvarende overskudsproduktion og for høje budgetomkostninger (nogen vil hævde, at krisen for EU’s landbrugspolitik endnu ikke er overstået). Fællesmarkedet var i krise under den accelererende protektionisme i 1970’erne. Budgetpolitikken var i krise frem til aftalen i 1983 i Fontainebleu, da Margaret Thatcher fik sine ”money back”. Så det er ikke kriser, at EU mangler. I Bruxelles høres af og til et bon mot, som lyder, at ”EU går fra krise til krise – fremad”. De kriser, der her tænkes på, er imidlertid af den overskuelige og ikke potentielt livstruende slags. De kunne alle ordnes med en teknisk løsning inden for de givne ramme for samarbejdet uanset, om en sådan løsning var en ny budgetmodel, en mælkekvoteordning, eliminering af eksportstøtten, et nyt program for markedsintegrationen osv. Den nuværende krise i ØMU-samarbejdet er en krise af en anden kaliber. Den vil efter al sandsynlighed gå ind i historiebøgerne som en krise for EU-samarbejdet på linje med krisen i 1966-67, da Frankrig boykottede møderne i 22 samfundsfagsnyt september 2011 Ministerrådet og første den såkaldte ”tomme stols politik”. Det karakteristiske for den slags kriser er, at deres løsning kræver ændringer af EU’s politiske system. Både kriserne i 1966-67 og 2010-11 var kriser af den mellemstore slags. I begge tilfælde fik de selv besindige iagttagere til at spørge, om EU mon overlevede. I 1966-67 var løsningen, at EU på trods af et overnationalt traktatgrundlag vedtog – i hvert fald for en periode – at praktisere en mellemstatslig beslutningsprocedure, hvor hver enkelt stat i samarbejdet i princippet fik vetoret, hvis vitale nationale interesser vurderedes at være på spil (det såkaldte Luxembourgforlig). Det daværende EF fik således flere lighedstræk med en egentlig internationale organisationer, end traktatfædrene havde påregnet. I 2010-11 har løsningen hidtil været, at der er sket en kraftig styrkelse af den finanspolitiske koordination blandt euro-landene (og i en hvis udstrækning også EU-lande udenfor euro-samarbejdet). Det er bl.a. sket i form af det såkaldte europæiske semester (som betyder, at finanslove før vedtagelsen i de nationale parlamenter skal godkendes af Kommissionen), og det er sket via euro-pagten (eller konkurrenceevnepagten), som indebærer, at offentlige lønninger, landenes produktivitetsudvikling, pensionsforhold og lignende makroøkonomiske parametre inkluderes i EU-samarbejdet under proceduren for åben koordination (den åbne koordinationsmetode er baseret på indikatorer, benchmarking osv. med det mål, at presse dårligt performende lande til at tage initiativer til at for- bryder eu sammen? bedre situationen). Endelig er der skabt præcedens for, at Kommissionen i realiteten kan overtage den finanspolitiske styring af lande, som er kommet i meget alvorligt uføre på grund af for store underskud på de offentlige budgetter, som fx Grækenland er det. Er disse initiativer tilstrækkelige til at sikre, at EU ikke bryder sammen? Det kræver først en analyse af EU som politisk fænomen. Før man kan tage stilling til EU’s muligheder for at overleve mellemstore kriser, skal der tages stilling til, hvad EU egentlig er for en størrelse. Med hensyn til denne stillingtagen findes der to grundlæggende forskellige skoler inden for statskundskaben. Den ene skole kan man kalde skøbelighedsskolen. Den har ofte rod i disciplinen international politik og især i den såkaldte realistiske eller neo-realistiske teori. Ifølge skrøbelighedsskolen vurderes det, at EU er et skrøbeligt samarbejde, som man sagtens kan forestille sig bryde sammen under vægten af en mellemstor krise. EU anses for at være et internationalt samarbejde, der ganske vist er af en særlig veludviklet art, men som stadig først og fremmest er i enkeltstaternes vold. Hvis de enkelte stater i EU pludselig på grund af en krise ikke længere anser et medlemskab for at være i deres interesse, kan det sagtens få EU til at bryde sammen. Skrøbelighedsskolen var i mange år dominerende og er det til dels stadig. Den har også bredt sig udover politologernes rækker, når de samme spørgsmål om væsentlige del af EUsamarbejdets umiddelbare overlevelse diskuteres. Jeg blev sidste forår under den første græske ØMU-krise ringet op af en person valutaafdelingen i en stor dansk bank, som spurgte, om Grækenland da ville blive tvunget til at gå ud af ØMU’en og dermed måske rive ØMU-konstruktionen med i faldet. Den overvejende stemning i afdelingen var, at den skrøbelige ØMU ville falde. Jeg mente omvendt, at der var så mange institutionelle, politiske og økonomi- ske interesser bundet op på ØMU’ens overlevelse, at der skulle betydeligt mere til, hvis ØMU’en skulle bryde sammen. Det fører os over til den anden skole, som man kan kalde robusthedsskolen. Denne skole har udgangspunkt i disciplinen komparativ politik. Heri anses EU for at være et politisk system, som med fordel kan sammenlignes andre politiske systemer med føderale karakteristika som USA og Canada. Det gælder især efter, at integrationsprocessen i EU accelereredes fra midten af 1980’erne. En sammenligning mellem EU og USA viser fx en række tydelige fællestræk. På alle samarbejdsområder under den overnationale beslutningsmåde (før Lissabontraktaten kaldet søjle 1-samarbejdsområderne) kan EU karakteriseres som en føderation med en nogenlunde klassisk tredeling af magten. For det første har man en lovgivende magt i form af et to-kammersystem (Europa-Parlamentet som førstekammeret – ”Senatet” og Ministerrådet som andetkammeret – ”Repræsentanternes Hus”). For det andet har man en udøvende magt i form af en kombination af Det Europæiske Råd ledet af EU’s præsident Herman Van Rompuy – langt fra helt svarende til USA’s præsident i dag, men mere som det amerikanske præsidentskab var i begyndelsen – som tager sig af det overordnede med hensyn til den udøvende magt) og Kommissionen (med kommissærerne svarende til de amerikanske ministre), som tager af den dag-til-dag udøvende magt. For det tredje har man EU-Domstolen som EU’s dømmende magt, hvis aktivisme ligner den amerikanske højesterets. Når EU’s politiske system fremstilles på denne måde, ses det også, hvor solidt dets institutionelle underlag er. EU’s institutioner er konstrueret med en robusthed til at kunne modstå kriser af i hvert fald den mellemstore slags, som den EU gennemlever i dag. EU’s samfundsfagsnyt september 2011 23 bryder eu sammen? politiske system er dels ganske robust i sig selv. Der skal ganske meget pres til, før EU’s institutioner i givet fald bryder sammen. Dels har det skabt en egen magtbase, en egen dagsordenssættende rolle og egne tætte relationer til organisationer og aktører i omverdenen, som gør det yderligere svært at vælte EU’s politiske system af pinden. Dette er også et tegn på EU’s halvføderale politiske modenhed. Bryder EU så aldrig sammen? Jo, på et tidspunkt er også EU slidt op og kommer på historiens mødding som andre politiske systemer. Men der skal kriser af en kraftigere slags, end dem EU nu gennemlever, hvis man ellers støtter sig til robusthedsskolen, hvad jeg gør. 24 samfundsfagsnyt september 2011 Litteratur: Peter Nedergaard (2010). Hvordan fungerer Den Europæiske Union? Forlaget Columbus. Peter Nedergaard (2010). Politik i Europa. Forlaget Columbus. Peter Nedergaard (kommer 2011). USA – en grundbog om politik og økonomi. Systime. Den Europæiske Union og udviklingslandene af Morten Broberg, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fra fortabte kolonier til fremtidens vækstområder? Afrika kaldes ofte ”det fortabte kontinent”. For uanset hvor mange bistandskroner verden postede i kontinentet, gik udviklingen kun én vej; den forkerte. Meget tyder imidlertid på, at dette er under mærkbar forandring. Ifølge the bladet The Economist indtog afrikanske lande således seks af de ti øverste podiepladser, når det kom til vækst i perioden 2000-2010. Og en BNP-fremskrivning foretaget af IMF – den Internationale Valutafond – for de kommende fem år placerer hele syv afrikanske lande i topti. Selv om man naturligvis ikke må overfortolke disse tal, så synes der dog alligevel at være grund til at revidere vores traditionelle billede af udviklingslandene, som steder uden fremtid. Det gælder ikke blot i Asien og Latinamerika men altså også i Afrika. Set i et historisk perspektiv har hovedparten af verdens udviklingslande haft særlige bånd til Europa – typisk fordi det enkelte udviklingsland har været underkastet en europæisk kolonimagt. For mange udviklingslande spiller disse bånd fortsat en væsentlig rolle. Det gælder internt, hvor man ofte har overtaget den tidligere kolonimagts måde at strukturere samfundet på – ligesom kolonimagtens sprog, kultur osv. ofte vil have sat et mærkbart præg på udviklingslandet. Men det gælder også eksternt, hvor mange udviklingslande den dag i dag har stærke handels- og politiske bånd til den gamle kolonimagt. Allerede under forhandlingerne i efterkrigsårene, der førte frem til udformningen af Romtraktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, blev spørgsmålet om EØF’s (i dag EU’s) relation til en række udviklingslande bragt op. Og henover årene har EU fået en stadig vigtigere rolle at spille i denne henseende. For mange udviklingslande er EU således det vigtigste eksportmarked og den største donor af udviklingsbistand. Hertil kommer, at EU i en række henseender aktivt søger at påvirke udviklingslandenes politik – herunder også på områder, der traditionelt anses for at høre til den indenrigspolitiske sfære. EU’s politik i relation til udviklingslandene er både overordentligt omfattende og mangefacetteret. I denne oversigtsartikel er det alene muligt at give en summarisk præsentation af udvalgte aspekter af denne politik. Først vil jeg give en historisk oversigt fra EU’s undfangelse og frem til i dag. Derefter vender jeg blikket mod EU’s udviklingsbistand, hvorpå jeg vender mig mod EU’s handelspolitik over for udviklingslandene. Jeg slutter af med at pege på nogle af de udfordringer, som EU’s udviklingspolitik står overfor. Historisk oversigt Den første grundsten i det samarbejde, som vi i dag kalder Den Europæiske Union, blev lagt i 1951, da Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg undertegnede Traktaten om det Europæiske Kul og Stål Fællesskab (EKSF). På dette tidspunkt var især samfundsfagsnyt september 2011 25 den europæiske union og ulandene Frankrig en betydelig kolonimagt. EKSF-traktaten havde kun begrænset betydning for forholdet til de daværende kolonier. Men da de samme seks europæiske lande i 1957 undertegnede Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten – bedre kendt som Romtraktaten) var situationen en ganske anden. Det fulgte eksempelvis af EØF-traktaten, at de seks lande skulle have en fælles handelspolitik – og at de på sigt skulle skabe et fællesmarked med en fælles toldmur. Disse tiltag kunne få vidtrækkende konsekvenser for de daværende kolonier, og især Frankrig insisterede derfor på, at kolonierne i EØF-traktaten skulle tildeles betydelige privilegier; i relation til såvel handel som bistand. Ikke mindst Vesttyskland var dog mere end skeptisk over for dette; en imødekommelse af de franske ønsker ville nemlig i høj grad indebære, at Frankrigs betragtelige udgifter til de franske kolonier fremdeles skulle bæres af alle seks EØFmedlemsstater i stedet for af Frankrig alene. Og vesttyskerne havde svært ved at se, hvorfor de skulle betale for, at Frankrig kunne opretholde sit koloniimperium. Franskmændene insisterede imidlertid, og det endte derfor med, at EØFtraktaten tillagde kolonier en særlig privilegeret status, men at man oprettede en særlig Europæisk Udviklingsfond til i vidt omfang at finansiere bistanden til kolonierne. Den Europæiske Udviklingsfond gjorde det muligt at fordele udgifterne efter en anden nøgle, end den som gjaldt for de øvrige aktiviteter under EØF-traktaten: Vesttyskland ville således stadig betale til de franske kolonier, men Frankrig ville trods alt betale en del mere. Den dag i dag kommer en væsentlig del af EU’s udviklingsbistand fra den Europæiske Udviklingsfond. Blækket var knapt blevet tørt efter undertegnelsen af EØF-traktaten, før end frihedskampene bølgede gennem en stor del af datidens kolonier. Og efterhånden som kolonierne opnåede selvstændighed var det de nye selvstændige stater, der skulle varetage relationerne til De 26 samfundsfagsnyt september 2011 Europæiske Fællesskaber, i stedet for den tidligere kolonimagt. Der blev derfor oprettet en konvention, som skulle regulere relationerne mellem en række tidligere kolonier og De Europæiske Fællesskaber. Den første konvention, der blev underskrevet i Camerouns hovedstad Yaoundé i 1963, og sædvanligvis omtales som Yaoundé I. Konventionen, løb frem til 1969, hvorefter den blev afløst af Yaoundé II Konventionen, som igen successivt blev afløst af de såkaldte Lomékonventioner. Over årene har disse konventioner i stadig øget omfang reguleret en række afrikanske, vestindiske og stillehavslandes (AVS-landene) relationer til EU. Fælles for alle konventionerne er, at de har stået på to centrale piller, nemlig handel og udviklingsbistand. Men de har også i stigende omfang inddraget emner som politisk samarbejde i bred forstand, kulturudveksling, og endog fri bevægelighed for personer. Det karakteristiske har været, at man har tilstræbt at give AVS-landene en række privilegier, som andre lande ikke har haft adgang til. Det havde den naturlige konsekvens, at også andre udviklingslande, der ikke var omfattet af konventionerne, blev stillet ringere end AVS-landene. Særligt gav konventionerne privilegeret adgang til EU’s marked uden om de høje toldmure, der tidligere omgav EU, og konventionerne har dannet grundlag for udviklingsbistand, som kun blev AVS-landene til del. I 2000 blev den sidste Lomékonvention erstattet af den såkaldte Cotonou partnerskabsaftale, som skal løbe til 2020. At ordet ”partnerskab” fandt vej til aftalens titel var langt fra en tilfældighed. ”Partnerskab” indikerer jo, at aftalen er indgået mellem ligeværdige. Og mens særligt Lomé-konventionerne var baseret på en ide om, at EU ensidigt skulle give og AVS-landene ensidigt modtage, så tilsiger ønsket om ligeværdighed, at der i højere grad er tale om gensidighed. EU’s bistand til AVS-landene bliver derfor gjort betinget af opfyldelse af visse den europæiske union og ulandene krav. Og AVS-landenes tidligere ensidige privilegerede adgang til EU’s marked, er blevet afløst af en i princippet gensidig privilegeret markedsadgang – således at EU’s virksomheder også skal have adgang til AVS-landenes markeder uden om disse landes (ofte høje) toldmure. Denne gensidighed har ikke overraskende afstedkommet en del utilfredshed blandt AVSlandene, men EU har kunnet henholde sig til, at den tidligere ensidige tildeling af markedsadgangsprivilegier til AVS-landene var i strid med verdenshandelsorganisationen WTO’s regler, som EU er forpligtet til at overholde. Ændringerne i EU’s relationer til udviklingslandene fra at være ensidigt gunstige til at være gensidigt gunstige kan dog næppe alene tilskrives EU’s ønske om at respektere sine WTO-forpligtelser. Ser man ændringerne i et bredere perspektiv, er det nemlig karakteristisk, at EU, mens den kolde krig rasede, i høj grad knyttede en række udviklingslande til sig gennem gunstige handels- og bistandsaftaler. Dette bidrog til at holde disse udviklingslande på afstand af sovjetblokken. Med sovjetblokkens sammenbrud gik verden fra grundlæggende at være bipolar til at blive unipolar med USA som ubestridt leder. I denne unipolare verden blev det muligt for EU at stille krav til udviklingslandene, uden at EU behøvede at frygte, at udviklingslandene ville søge andre allierede – for der var reelt ikke andre steder at søge hen. Imidlertid er det i dag blevet kendeligt, at USA og vesten mister indflydelse, mens ikke mindst Kina, Indien og Brasilien oplever markant stigende international indflydelse – ikke mindst i udviklingslandene. Hertil kommer, at en række udviklingslande oplever kraftig økonomisk fremgang og således også af denne grund bliver mindre afhængige af støtte fra EU. Samlet betyder disse forandringer, at EU’s forhandlingsposition over for udviklingslandene svækkes. EU’s udviklingsbistand EU – en stor spiller I 2009 gav Danmark lige over 15 milliarder kroner i udviklingsbistand. Samme år administrerede Europa-Kommissionen bistand for knap 72 milliarder kroner (9,7 milliarder euro). Og samlet stod EU og EU’s 27 medlemslande (i 2010) for udviklingsbistand for lige over 400 milliarder kroner (53,8 milliarder euro). Dette gør EU som helhed til verdens største donor af udviklingsbistand. Mens udviklingsbistand tilsigter at skabe bedre levevilkår på varigt grundlag, tilsigter humanitær bistand at afhjælpe konsekvenserne af naturkatastrofer, krig og tilsvarende situationer, hvor målet i vidt omfang helt grundlæggende er overlevelse. Og også når det kommer til nødhjælp er EU en væsentlig spiller. Således stod EU’s nødhjælpsadministration – ECHO – i 2010 for nødhjælp for et beløb på godt 8,3 milliarder kroner (1,1 milliarder euro), hvilket gør det til verdens største nødhjælpsdonor. EU er med andre ord en helt central aktør på den internationale bistandsscene. Den institutionelle struktur Styringen af EU systemets ”egne” 72 milliarder kroner udviklingsbistand kan umiddelbart forekomme lettere kaotisk. Som anført ovenfor, kommer en væsentlig del af EU’s udviklingsbistand fra den såkaldte Europæiske Udviklingsfond (EUF). Disse midler er rettet mod AVSlandene – hvilket i praksis nærmest vil sige Afrika syd for Sahara. EUF’en er kendetegnet ved, at de forskellige medlemsstater kan vælge at bidrage med en forholdsmæssigt større eller mindre andel, end hvad de bidrager med til EU’s normale budget. Samtidig gælder der nogle andre procedureregler for EUF-midlerne. EU yder imidlertid også betydelig udviklingsbistand direkte over det sædvanlige budget – og efter de sædvanlige budgetregler. Og disse midler kan gives til projekter i alle udviklingslande. samfundsfagsnyt september 2011 27 den europæiske union og ulandene Således er den største modtager af EU-bistand Tyrkiet, der netop ikke er et AVS-land. Europa-Kommissionen er den primært ansvarlige for administrationen af EU’s bistand til udviklingslandene. Kommissionen fungerer principielt som et kollegium, hvor de 27 kommissærer træffer afgørelse i fællesskab. Den enkelte kommissær vil normalt have ansvaret for et eller flere ressortområder – og således i vidt omfang have en rolle, der svarer til en dansk minister. Ligesom en dansk minister kan støtte sig til sit ministeriums embedsværk, kan en kommissær normalt støtte sig til embedsmændene i et generaldirektorat. I praksis skal Kommissionen træffe så ufatteligt mange afgørelser, at det kun er et meget begrænset antal, der træffes af kommissærerne i fællesskab. I stedet er kompetencen til at træffe langt hovedparten af afgørelserne blevet delegeret til den enkelte kommissær eller til embedsmændene i det enkelte generaldirektorat. En vigtig konsekvens af dette er, at den strukturelle opbygning af Kommissionens embedsværk får stor betydning for såvel den praktiske udformning af EU’s politikker som for den praktiske udmøntning af disse politikker. Udviklingsområdet udgør et godt eksempel på dette. Traditionelt har Kommissionen delt ansvaret for udviklingspolitikken på flere forskellige aktører. En naturlig nøglerolle indtages af Generaldirektoratet for udvikling (DG DevCo), der er ansvarligt for EU’s udviklingspolitik og for at levere udviklingsbistand. DG DevCo ledes af kommissær Piebalgs. EU’s aktiviteter i relation til nødhjælp administreres af Generaldirektoratet for humanitær bistand (DG ECHO), som ledes af kommissær Georgieva. Som anført ovenfor har EU tildelt de såkaldte AVS-lande en særligt privilegeret stilling – både hvad angår bistand og handel. I vidt omfang er privilegierne på handelsområdet knyttet sammen med privilegierne på bistandsområdet. I Kommissionen har man imidlertid 28 samfundsfagsnyt september 2011 administrativt splittet de to områder, således at de særlige regler for handel med udviklingslandene administreres af Kommissionens Generaldirektorat for handel (DG Trade), der ledes af kommissær De Gucht. Dette bringer således en yderligere spiller på banen. Ser man på de golde fakta om EU – befolkningsstørrelse, bruttonationalprodukt, andel af verdenshandlen osv. – så ville det være nærliggende at forvente, at EU på den internationale politiske scene havde en overvældende gennemslagskraft. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er endvidere nogenlunde enighed om årsagen til dette: Nemlig, at der internt er for mange modsatrettede interesser, som kombineret med omstændelige beslutningsprocedurer indebærer, at EU har haft svært ved at fremlægge en konsekvent og effektiv udenrigspolitik. I forbindelse med de forhandlinger, der til slut førte frem til Lissabontraktaten, var intentionen at gøre noget ved dette forhold, og en del af løsningen blev at oprette Den Fælles Udenrigstjeneste (FUT’en), som skulle være med til at sikre, at EU kunne optræde koordineret og effektivt på verdensscenen. Oprindeligt var det forventningen, at FUT’en under ledelse af Catherine Ashton ville fokusere på de ”store” udenrigspolitiske spørgsmål, mens blandt andet spørgsmålet om administration af EU’s udviklingsbistand ville blive overladt til Kommissionens embedsværk og de ansvarlige kommissærer. FUT’en har imidlertid haft svært ved at opnå den ønskede gennemslagskraft. Dette forhold samt det faktum, at administration af 72 milliarder kroner uomtvisteligt giver et godt grundlag for at søge indflydelse, har medført, at FUT’en nu også ønsker indflydelse på, hvorledes EU anvender bistandsmidlerne. Og vi er ikke færdige. Ministerrådet, der først og fremmest har en lovgivende rolle, og som består af repræsentanter fra de 27 medlemslande, søger således også aktivt at påvirke, hvorledes EU’s udviklingsbistand anvendes. den europæiske union og ulandene Danmark har traditionelt været særdeles aktiv i dette regi, og har blandt andet været en af hovedkræfterne bag kravet om, at EU’s udviklingsbistand skal inddrage et kønsaspekt. Endelig har Europa-Parlamentet opnået en stadig vigtigere rolle i fastlæggelsen af EU’s internationale optræden – og det gælder ikke mindst i forhold til udviklingslandene. Det er mange år siden, at Margaret Thatcher som britisk premierminister nedladende kunne omtale Europa-Parlamentet som et ”Mickey Mouse parliament”, hvor der var megen snak, men ingen magt. I dag har Europa-Parlamentet stor indflydelse – og det gælder også i forhold til udviklingsbistanden. Det kræver ikke en doktorgrad i organisationsteori at konstatere, at EU’s administration af udviklingsbistanden giver gode muligheder for interne magtkampe og indbyrdes modstridende afgørelser. Og selv om der selvfølgelig er magtkampe og inkonsistente afgørelser, så fungerer systemet egentlig forbavsende fint – ikke på grund af den institutionelle struktur … men snarere på trods af den. Tre grundlæggende principper bag EU’s udviklingsbistand Selv om EU har ydet udviklingsbistand stort set fra første dag, så var det først med Maastrichttraktaten fra 1992, at emnet blev skrevet ind i EU’s traktatgrundlag. I den forbindelse blev tre overordnede principper for udviklingsbistanden også indføjet, nemlig komplementaritet, koordination og kohærens. Sædvanligvis omtales de tre principper som ”the three C’s” efter deres engelske førstebogstav. De tre principper er i al væsentlighed videreført med Lissabontraktaten. Kravet om komplementaritet berører et helt centralt emne inden for EU-retten – nemlig spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne. Komplementaritet indebærer, at både EU og medlemslandene har kompetence på udviklingsområdet. Sådan delt kompetence er for så vidt ikke usædvanligt indenfor EU-retten. Men normalt pålægger de ”EU-retlige færdselsregler” medlemsstaterne en ”ubetinget vigepligt” i de tilfælde, hvor EU har reguleret et område omfattet af delt kompetence, således at medlemsstaterne derefter afskæres fra at regulere området. På udviklingsområdet opretholder medlemsstaterne imidlertid deres ret til at regulere området. I stedet er både EU og medlemsstaterne gensidigt forpligtede til så vidt muligt at sikre, at egne udviklingstiltag hverken kolliderer eller overlapper med de øvrige parters udviklingstiltag. Kravet om koordination angår den praktiske udformning af de udviklingsbistandstiltag, som medlemsstaterne og EU tager. Når eksempelvis en medlemsstat ønsker at iværksætte et udviklingsbistandstiltag, er den som følge af kravet om koordination forpligtet til at afklare, om Kommissionen og/eller andre medlemsstater allerede har taget tiltag, hvor en samordning vil styrke udviklingsbistandens samlede effektivitet. Denne pligt gælder principielt på alle niveauer – dvs. lige fra den lokale etablering af eksempelvis en enkelt brøndboring, og op til det internationale niveau, hvor der eksempelvis fastlægges principper for gennemførelse af udviklingsbistand. Det bærende hensyn bag koordinationsprincippet er ønsket om at gøre udviklingsbistanden så effektiv som muligt. Kravet om kohærens indebærer en pligt til at være opmærksom på, at EU’s politikker helt generelt ikke modarbejder (blandt andet) EU’s erklærede ønske om at udrydde fattigdommen i udviklingslandene. Eksempelvis har særligt EU’s tidligere landbrugspolitik i vidt omfang medført skadelige virkninger i udviklingslandene – og således modarbejdet EU’s udviklingspolitik. Kravet om kohærens indebærer ikke et direkte forbud mod tiltag, der er skadelige for udviklingslandene, men princippet stiller krav om, at EU så vidt muligt afklarer, om nye lovgivningstiltag vil kunne skade udviksamfundsfagsnyt september 2011 29 den europæiske union og ulandene lingslandene. Og muligvis indebærer princippet også, at EU skal vælge den løsning, der har færrest skadelige virkninger, såfremt der kan vælges mellem to ligeværdige modeller. Selv om det ikke er svært at finde eksempler på EU-tiltag, der er skadelige for udviklingslandene, spiller kohærensprincippet uomtvisteligt en reel rolle i praksis. EU’s værdier I særdeleshed fra den kolde krigs ophør har EU i stadigt højere grad bestræbt sig på at udbrede de værdier, som EU selv er baseret på. Der er i første række tale om respekt for demokrati og menneskerettigheder. Men også eksempelvis beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af korruption og sikring af fri handel vejer tungt blandt EU’s erklærede værdier. Med Lissabontraktaten er udbredelsen af EU’s værdier oven i købet blevet gjort til en egentlig pligt for EU. Rent principielt søger EU at fremme disse værdier over for alle tredjelande – lige fra Zimbabwe over Rusland til USA. Det kan imidlertid ikke overraske, at gennemslagskraften er afhængig af EU’s relative magtposition over for modparten. I lande, der har en væsentlig interesse i at stå sig godt med EU, vil villigheden til at imødekomme EU’s krav derfor være størst. Eksempelvis har EU krævet, at der blev indført en såkaldt menneskerettighedsklausul i Cotonou-aftalens artikel 9 og 96, der regulerer relationerne mellem EU og AVS-landene i perioden 2000 – 2020. Menneskerettighedsklausulen indebærer, at hvor der sker en krænkelse af menneskerettighederne, kan EU påtale dette. Og hvis krænkelserne ikke bringes til ophør, kan EU iværksætte en procedure, som i sidste ende indebærer, at EU kan tilbagekalde de fordele, som ellers følger af Cotonou-aftalen. EU bringer regelmæssigt Cotonou-aftalens menneskerettighedsklausul i anvendelse. Målet er, at få modparten til at bringe menneskerettighedskrænkelserne til ophør, men sker det ikke, er 30 samfundsfagsnyt september 2011 EU ikke bleg for at indføre sanktioner – noget som blandt andet Zimbabwe har måttet sande. EU’s insisteren på respekt for de anførte værdier er blevet kritiseret for at udgøre en form for neokolonialisme: EU påtvinger jo udviklingslandene at efterleve en række værdier – og gør det under trussel om at fratage udviklingslandene nogle goder, som godt nok ofte er ”gratis” (hvis man ser bort fra kravet om at efterleve EU’s værdier), men som typisk vil have stor betydning for udviklingslandene, hvorfor udviklingslandene i praksis ikke har mulighed for at takke nej. Omvendt kan man med rimelighed spørge, om hovedparten af de værdier, som EU insisterer på, ikke i vidt omfang er universelle? Det gælder eksempelvis retten til liv, retten til en retfærdig rettergang, forbud mod brug af tortur og forbud mod slaveri. I hvert tilfælde i relation til denne type værdier, som forventeligt ofte vil være indskrevet i modpartens egen forfatning, kan det være svært at fastholde, at der er tale om upassende neokolonialistisk adfærd. EU’s handelspolitik over for udviklingslandene Traditionelt har mange udviklingslandes eksporthandel været rettet mod Europa. Oprindeligt var der tale om, at kolonimagten hentede råstoffer i kolonierne og sendte forarbejdede produkter retur. I dag er billedet mere nuanceret, men det er dog fortsat sådan, at mange udviklingslande kun har begrænset samhandel med deres nabolande, altimedens de finder deres primære eksportmarkeder i vesten – samt efterhånden også i Kina og Indien. Som allerede anført har EU stort set siden sin etablering søgt at begunstige AVS-landene gennem tildeling af privilegeret adgang til EU’s marked. Adgang til EU’s marked har ikke mindst været attraktivt for så vidt angår landbrugsvarer, fordi EU’s landbrugspolitik tidligere var baseret på priser, som lå markant over ver- den europæiske union og ulandene densmarkedspriserne. For at holde EU-priserne kunstigt høje begrænsede EU udbuddet gennem opkøb af landbrugsvarer, samtidig med at man lagde en høj toldmur omkring det europæiske marked. Toldmuren skulle sikre, at importerede varer ikke ”undergravede” de høje EU-priser. Med henblik på at hjælpe AVS-landene tildelte EU kvoter for eksempelvis sukker til det enkelte AVS-land. Sukkerproducenterne i disse lande kunne derefter sælge deres sukker til den attraktivt høje EU-pris uden at betale told – så længe de blot holdt sig inden for den tildelte kvote. Herved fik producenterne i AVS-landene altså en markant økonomisk præmie sammenholdt med salg til verdensmarkedsprisen. Denne begunstigelse af AVS-landene harmonerer imidlertid dårligt med WTO’s regler om, at et WTO-medlem (som EU såvel som alle EU’s 27 medlemsstater) ikke må stille andre WTO-medlemmer ringere end nogen som helst anden EU-samhandelspartner (det såkaldte Most Favoured Nation princip). Dog tillader WTO, at de rige lande giver udviklingslandene bedre markedsadgang end rige lande. Men WTO tillader ikke, at man diskriminerer mellem forskellige udviklingslande. Sagt med andre ord: EU må gerne give udviklingslande privilegeret adgang til EU’s marked. Men hvis EU gør det, så skal den privilegerede adgang gives på et objektivt grundlag, der ikke tager hensyn til, om et udviklingsland er tidligere koloni eller ej. Opgivelsen af EU’s gamle privilegiesystem over for AVS-landene skulle gennemføres inden udgangen af 2007. Opgivelsen af privilegiesystemet betyder dog ikke, at EU ganske er ophørt med at give udviklingslandene privilegeret adgang til EU’s marked. For det første gælder der i dag særligt attraktive toldsatser for alle varer fra alle udviklingslande – det såkaldte Generalised System of Preferences (GSP). Dette system består af tre kategorier. Den første kategori nedsætter kun toldsatsen på et begrænset antal varer, men til gengæld er denne kategori i princippet tilgængelig for ethvert udviklingsland. Denne kategori benævnes normalt blot GSP. Den næste kategori er tilgængelig for en mere afgrænset gruppe af lande, som yderligere skal forpligte sig til effektivt at gennemføre 27 internationale konventioner om bl.a. bekæmpelse af børnearbejde og beskyttelse af miljøet. Hvis et udviklingsland kvalificerer sig til denne kategori, vil tolden blive nedsat for væsentligt flere varer, og denne kategori kaldes derfor GSP+. Den tredje og sidste kategori er også den mest attraktive. Denne kategori er imidlertid kun tilgængelig for de fattigste blandt udviklingslandene (least developed countries/LDCs). Disse lande kan i princippet eksportere alle varer bortset fra våben til EU uden at skulle svare told – og kategorien benævnes derfor ”Everything But Arms”. De tre GSP-systemer gælder for alle udviklingslande, men EU har fortsat et ønske om at favorisere AVS-landene. Selv om det ikke er let, hvis WTO-reglerne samtidig skal overholdes, har man alligevel fundet en løsning. WTO tillader nemlig, at to eller flere lande går sammen om at oprette en toldunion. Eksempelvis udgør EU som sådan en toldunion med en fælles ydre toldmur – og det er kun muligt, fordi WTOaftalen netop tillader sådanne toldunioner. Cotonou-aftalen åbner derfor mulighed for, at mindre grupper af AVS-lande kan gå sammen med EU om at oprette separate toldunioner, hvorved AVS-landene fuldt ud lovligt kan sende varer til EU uden at betale told. For AVS-landene er problemet blot, at WTO-reglerne stiller krav om gensidighed, således at det ikke er nok, at EU fjerner tolden over for AVS-landenes varer. AVS-landene skal også fjerne deres told over for EU’s varer. I princippet skulle EU og de forskellige grupper af AVS-lande have indgået disse ”økonomiske partnerskabsaftaler” (Economic Partnerhip Agreements eller EPAs) samfundsfagsnyt september 2011 31 den europæiske union og ulandene inden udgangen af 2007. Men det lykkedes kun at få forhandlet en enkelt aftale færdig inden fristen udløb. For de øvrige grupper af AVSlande indgik man derfor i stedet midlertidige aftaler, som skulle sikre, at AVS-landenes producenter ikke pludselig mistede adgangen til EU’s marked, fordi de skulle til at betale told. Siden da har forhandlingerne om at lave fuldgyldige aftaler imidlertid stået i stampe, og det er i dag uklart, hvornår forhandlingerne om disse ufærdige aftaler vil blive tilendebragt. Når talen er faldet på barrierer for udviklingslandenes salg af varer til blandt andet EU, har man traditionelt fokuseret på toldsatserne. Ikke mindst som følge af arbejdet i WTO-regi er toldsatserne efterhånden blevet nedbragt ganske betydeligt, således at de kun sjældent udgør den største forhindring for udviklingslandene. Det betyder imidlertid ikke, at udviklingslandenes varer nu har så godt som fri adgang til EU’s marked, for de gamle toldbarrierer er i vidt omfang blevet afløst af nye barrierer i form af skrappe produktkrav. Det bedste eksempel er formentlig EU’s strenge krav til fødevarer. Således har EU fastlagt meget omfattende krav, der skal sørge for, at alle fødevarer, der sælges til konsum i EU, er sikre. Disse krav er så omfattende, at selv store avancerede producenter i EU kan have svært ved at leve op til dem. For en lille producent i et udviklingsland vil kravene ofte udgøre en uoverstigelig barriere. Selv om formålet med kravene til fødevarernes sikkerhed ikke er at holde udviklingslandenes varer ude af EU’s marked, så vil det ofte være konsekvensen – og nedbringelsen af toldmuren vil da ikke gavne producenterne i udviklingslandene. Europa-Kommissionen er opmærksom på det problem, som det stigende antal produktkrav udgør for eksportørerne i udviklingslandene. Løsningen ligger blot ikke lige for. For det første er EU’s produktkrav ofte ganske velbegrundede – typisk er hensigten at beskytte den 32 samfundsfagsnyt september 2011 europæiske forbruger mod større eller mindre risici. Og selv hvis EU-lovgiver vælger at lempe på produktkravene for herigennem at lette udviklingslandenes varers adgang til EU-markedet, er der en reel risiko for, at denne lempelse bliver opvejet af, at detailhandlen reagerer ved at indføre private standarder, der skal sikre, at forbrugerne fortsat føler sig trygge, når de eksempelvis køber fødevarer. Udfordringer for fremtiden? Som anført ovenfor i denne artikel, er det nærliggende at anskue de ændringer, som er indtrådt i EU’s samarbejde med udviklingslandene, i lyset af de forandringer, som EU og verden i øvrigt har oplevet. Ikke mindst ophøret af den kolde krig må antages at have haft stor betydning. I disse år synes verden at gå fra en unipolar tilstand med USA som eneste supermagt og henimod en multipolar tilstand, hvor blandt andre Kina og Indien spiller stadig større roller. Denne forandring er ikke mindst tydelig i udviklingslandene i Asien, Latinamerika og Afrika. Særligt Kina har i mange udviklingslande overtaget EU’s tidligere rolle som primære samarbejdspartner. Dette svækker i høj grad EU’s forhandlingsposition – og det indebærer blandt andet, at EU får sværere ved at få udviklingslandene til at acceptere kravet om respekt for ”de europæiske værdier”. Også på andre områder står EU over for væsentlige udfordringer i relation til udviklingspolitikken. Således forventes det, at de igangværende klimaforandringer vil kunne få væsentlig negativ indvirkning på forholdene i en række udviklingslande – blandt andet således at fødevareproduktionen falder. Højere fødevarepriser er ikke nødvendigvis i sig selv et problem – men de voldsomme udsving i fødevarepriserne, som verden allerede har oplevet, udgør et væsentligt problem i udviklingslandene, hvor store dele af befolkningen har så lave den europæiske union og ulandene indkomster, at der ikke er plads til disse prisstigninger. I det omfang klimaforandringerne fører til egentlig fødevaremangel i visse udviklingslande, vil det naturligvis have væsentlige negative indvirkninger for befolkningerne dér. Et yderligere område, som i stigende omfang må forventes at få betydning for EU’s relationer til udviklingslandene, er migration. Når levevilkårene bliver tilstrækkeligt ringe, har mennesker til alle tider søgt mod bedre steder. I udviklingslandene foregår langt hovedparten af denne migration internt i de enkelte lande – typisk fra land til by. Men en del af migranterne bevæger sig over landegrænserne, og en begrænset del af disse bevæger sig mod den rige verden. Således har USA oplevet indvandring fra syd igennem mange år, og det samme oplever EU i øjeblikket. Der synes ikke at være grund til at vente, at dette migrationspres vil stilne af inden for overskuelig fremtid – medmindre vi forbedrer levevilkårene i de udviklingslande, hvorfra migranterne kommer. samfundsfagsnyt september 2011 33 Europa i tal af Karen Larsen, informationskonsulent, og Lisbeth Ingeborg Berntsen, fuldmægtig, Danmarks Statistiks Bibliotek og Information Statistik om Danmark og de øvrige europæiske lande er et uundværligt redskab, hvis man vil belyse det europæiske samfund. I de 27 EU-lande bor der ca. ½ milliard mennesker og der bliver født omkring 5,4 mio. mennesker om året. 4 % af EU-landenes befolkning er statsborgere fra lande uden for EU. Arbejdsløsheden i de 27 EU-lande er på 9,4 % og den er lavest blandt de højtuddannede. Ca. 19 mio. mennesker er i gang med en videregående uddannelse, heraf flest kvinder. De samlede udgifter til uddannelse i EU27 udgør 5 % af bruttonationalproduktet. Ser man på udenrigshandel på verdensplan er den Europæiske Union en “hovedaktør” sammen med USA og Kina. EU har en stigende eksport målt i mio. euro, men selve handelsbalancen er negativ og har været det i mere end 10 år. Statistik kan bruges af alle til at belyse mange forskellige emner: Ligner vi hinanden eller er der punkter, hvor Danmark skiller sig ud? Kilder til statistik Danmarks Statistik er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som udarbejder statistik om det danske samfund som grundlag for demokratiet og for at belyse samfundsøkonomien. Det er muligt at få gratis adgang til dansk statistik via Danmarks Statistiks hjemmeside (www.dst.dk) og database: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk). Statistik om de øvrige europæiske lande kan findes hos de respektive landes statistikbureau. 34 samfundsfagsnyt september 2011 En oversigt med links til alle landenes statistikbureauer findes på Danmarks Statistiks hjemmeside (www.dst.dk/links). Ønsker man at sammenligne danske samfundsforhold med forhold i de øvrige europæiske lande, er det imidlertid en dårlig ide at anvende nationale kilder. Sammenligning vanskeliggøres fordi der kan være forskelle i love, sædvaner og de anvendte metoder til indsamling af data. Europæisk statistik: Eurostat En samlet indgang til gratis, pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om EU’s medlems- og kandidatlande findes hos Eurostat (http://ec.europa.eu/eurostat/). Eurostat er det statistiske kontor for den Europæiske Union og har hovedsæde i Luxembourg. Eurostat har siden 1953 offentliggjort statistik om Europa, som muliggør sammenligninger mellem lande og regioner. Først og fremmest findere man tal om EU’s medlemslande, der som bekendt er vokset i antal fra de oprindelige 6 lande til nu 27 lande. I de senere år offentliggøres også summarisk statistik om kandidat-landene. Eurostats data anvendes bredt af menigmand, erhvervslivet, uddannelsessektoren og pressen. I takt med at EU vedtager flere og flere politikker og strategier om vækst i samfundet, jo vigtigere bliver Eurostats rolle som formidler af den statistik, der skal vise om målene nås: Overholder Euro-landene fx konvergenskriteri- europa i tal erne vedr. prisstabilitet, rentesats, gæld og finanser? Det kan man følge med i ved hjælp af de såkaldte Euro indicators, som er udvalgte konjunkturstatistikker, der giver et billede af den økonomiske udvikling i samfundet. Læg også mærke til sektionen Europe 20/20 med dokumentation vedr. EU’s politikker for vækst, bæredygtighed og social inklusion. Eurostat indsamler ikke data. Dette gøres i medlemsstaterne af deres statistiske myndigheder, der kontrollerer og analyserer nationale data og sender dem til Eurostat. Eurostats rolle er at konsolidere tallene og sikre, at de er sammenlignelige på grundlag af harmoniserede metoder. Harmoniseringen sker vha. et fælles statistisk ”sprog”, der omfatter begreber, metoder, strukturer og tekniske standarder. Eurostats hjemmeside og database Via Eurostats hjemmeside (http://ec.europa.eu/ eurostat/) får man adgang til statistik om de enkelte europæiske lande (EU27), kandidatlandene (Kroatien, Makedonien, Tyrkiet), potentielle kandidatlande (Albanien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo, Island), og i nogle tilfælde også andre lande såsom Norge, Schweiz, USA og Kina mfl. Hjemmesiden er opdelt i tre lodrette kolonner samt fem faneblade i toppen. Kort fortalt indeholder hjemmesiden følgende: I kolonnen til venstre finder man et link til Eurostats database (den komplette database), de mest benyttede tabeller i databasen samt udvalgte statistikker og publikationer. Databasen giver adgang til de ”rå” data. Adgangen til den komplette database opnås via ikonet: Kolonnen i midten viser de nyeste udgivelser af publikationsserierne News releases, Statistics in focus og Data in focus. Publikationerne indeholder i modsætning til databasen mere end bare de ”rå” data, de indeholder også tabeller, grafer og kommentarer til tallene. Højre kolonne giver adgang til Statistics Explained, som indeholder artikler og introduktioner til statistikkerne samt links til de detaljerede data på Eurostats website. Læg også mærke til Country profiles, hvor man grafisk kan få vist forskelle og ligheder på kort over Europa (kun udvalgte tal). Under fanebladet Statistics kan man finde en indgang til Eurostats data, fordelt på de ni temaer som Eurostat inddeler al deres statistik i. Og dernæst adgang til 5 indikatorer, bl.a. de såkaldte Euro indicators. De ni temaer og EU Policy Indicators: Fordelen ved at bruge den emnemæssige indgang til Eurostats data fremfor linket til den komplette database, er at man får reduceret mængden af data på skærmen. Emneindgangen inddeler alle tilgængelige data, først på emner, og dernæst på tabeltype. Der er to tabeltyper: Færdiglavede tabeller (Main tables) og gør-det-selv tabeller (Database). Ved gør-det-selv tabellerne fås de mest detaljerede data/tabeller, hvor man selv skal sammensætte og opstille den enkelte tabel. Ved Main tables får du færdiglavede tabeller hvor der også er mulighed for at se en grafisk præsentation af data. Fanebladet Publications er en samlet indgang til alle Eurostats publikationer, som er gratis at downloade. Nogle af Eurostats publikationer udkommer stadigvæk på tryk. De kan bestilles via Europa Kommissionens EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu/). En af de publikationer som udkommer både på tryk og som PDF-fil er Eurostat Yearbook1. Årbogen giver en god indgang til statistisk data 1 Se link til ”Eurostat Yearbook 2010”: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/publications/eurostat_yearbook_2010 samfundsfagsnyt september 2011 35 europa i tal om Europa, den nyeste årbog (2010-udgaven) dækker perioden 1998-2008. Det kan være vanskeligt på forhånd at vide, om de ønskede data findes i publikationer, færdiglavede tabeller eller i databasen, ligesom det kan være svært at vide med sikkerhed hvilket tema en specifik statistik hører under. Derfor er det ofte nødvendigt at lave en søgning, enten via boksen ”Search” eller via ikonet med luppen. Der er både en enkelt og en mere avanceret søgefunktion med mulighed for at definere og indsnævre søgekriterierne nærmere, fx så du kun søger i et specifikt tema eller publikationstype. Søgeresultatet sorteres i tre kolonner, alt efter om det er publikationer, datasæt (database og færdiglavede tabeller) eller metodebeskrivelser (Metadata). Dernæst er det muligt at bruge søgefunktionen til at søge på de såkaldte ”tabelkoder”. Under hver tabel eller figur i de forskellige publikationer, fx Eurostat Yearbook, er der angivet en eller flere kilder til tabellens data: ”Source: Eurostat (nama_gdp_c and tec00001)”. Ved at søge på en tabelkode (tec00001) via søgefunktionen, får man et link til selve tabellen med de rå data. Hvordan finder man så data hos Eurostat? De rå tal kan hentes i Eurostats database eller færdiglavede tabeller. Under fanebladet Statistics findes fx emnet arbejdsmarked. Ved hjælp af databasen, færdiglavede tabeller og publikationer under emnet er det muligt at sammenligne og analysere arbejdsmarkedet i de forskellige lande ud fra faktorer som beskæftigelse, arbejdsløshed, erhvervsfrekvens, pensionsalder, bijob, hjemmearbejde m.v. Tallene viser fx, at Danmark er det land, hvor forholdsmæsigt flest lønmodtagere har mulighed for at arbejde hjemme. Desuden har danskerne flest bijob og Danmark er et af de lande, hvor en fuldtidsansats gennemsnitlige ugentlig arbejdstid kun er ca. 40 timer, mod et 36 samfundsfagsnyt september 2011 EU-gennemsnit på næsten 42 og med Østrig som topscorer med ca. 44 timer om ugen. Pensioneringen fra arbejdsmarkedet sker for en dansker i alderen 62,3 år, mens en svensker må holde ved i endnu to år til alderen 64,3 år er nået. Lad os se nærmere på hvordan man kan finde data om arbejdstid. Under fanebladet Statistics finder vi temaet Population and social conditions og klikker på emnet Labour market og i næste skærmbillede på Employment and unemployment. Herfra er det nu muligt at vælge mellem færdiglavede tabeller (Main tables) eller databasen (Database). For både de færdiglavede tabeller og databasen gælder det, at man ved hvert emne, skal klikke sig nedad i mappe-hierarkiet, indtil man finder den rette tabel. Har man valgt Main tables finder man tabellen bag ikonet for de færdiglavede tabeller. Har man valgt Database finder man datasættet bag ikonet. Og endelig kan man få vist data på skærmen. En færdiglavet tabel Først prøver vi at finde en færdiglavet tabel. Klik på Main tables for at se listen over tabeller. Klik på for at åbne tabellen. Der er tre faneblade, som viser tabellen, som hhv. graf, kort eller tal. En Gør-det-selv-tabel fra databasen Klikker man i stedet på Database får man mulighed for selv at tilrette sin tabel og fx fordele data på køn og brancher. Kilk på ikonet for datasæt, som åbner med udvalgte værdier og herfra foregår processen i tre trin: 1) Udvælgelse / ændring af værdier 2) Opsætning af tabellen i rækker og kolonner 3) Valg af download-format eller bogmærke europa i tal Trin 1): Vælg indhold For at vælge andre værdier klik på tabellens faneblad Select data. I dette tilfælde er der 6 faneblade. hvor de forskellige værdier, som man vil have med i tabellen skal markeres. Det kan fx være land, branche, køn, enhed osv. Der vil som minimum være tre variable. Efter du har valgt værdier, så klik på knappen Update og dernæst på fanebladet View table. Trin 2): Layout Trin 2 er at stille tabellen op. Det vil normalt være en fordel at have den variabel, hvor du har valgt flest værdier, på Y-aksen. Bemærk at det er muligt at have flere variable på både X- og Y-aksen. Under Table customization gemmer sig mulighed for at sortere tomme celler fra, formatere tallene og få vist koder/tekster til de valgte værdier. Trin 3): Gem tabellen Klik på ikonet for at downloade din tabel i valgfrit format, fx til regneark for videre bearbejdning eller som html-fil, der kan vises i din browser. Ved hjælp af ikonet kan du danne et bogmærke til din version af tabellen. Du kan vælge at bogmærke tabellen som den er eller automatisk at få tilføjet ny periode, hvis data er opdateret næste gang du anvender dit bogmærke. Information om tabellerne Bag ikonet finder du såkaldte metadata, dvs. alt om undtagelser, fælder og eventuelle forskelle imellem landenes opgørelsesmetoder. Bag ikonet finder du information om hvornår tabellen sidst er opdateret og hvilken tidsperiode den dækker. En mere udførlig vejledning kan ses på www. dst.dk/eudata Vejledninger til Eurostat. Yderligere hjælp til Eurostat Mængden af informationer på Eurostats hjemmeside og database kan virke overvældende, både for førstegangsbrugeren og for den erfarne bruger. Der er heldigvis hjælp at hente hos Danmarks Statistiks Bibliotek & Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt i Danmark. Du er velkommen til at kontakte os for råd og vejledning, via e-mail, fax eller telefon, mandag til torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-14 ([email protected] eller 39173030). Ønsker du at vide mere om Eurostats databaser afholder vi løbende kurser og præsentationer, som kan tilpasses efter deltagernes behov. samfundsfagsnyt september 2011 37 Besøg i Bruxelles af Thomas Bjørndal, Esbjerg Gymnasium og HF Hvert år udbyder et konsortium med CFU’erne i spidsen en studietur til Bruxelles, som er specielt henvendt til undervisere på ungdomsuddannelserne. Sidste tur den 1. – 3. marts 2011 var en tour de force gennem EU’s institutioner. Fra lufthavnen blev vi kørt direkte til Europaparlamentet, hvor der var rundvisning og møder med Bent Bendtsen, Søren Søndergaard og Ole Christensen. De var tydeligvis ikke blevet briefet om, at det var samfundsfagslærere med forhåndskendskab til EU de havde på besøg. Det var egentlig en skam. Det ville måske have bidraget til at hæve præsentationernes faglige niveau og dermed en mere kvalificeret debat. Hele næste dag var afsat til møder med forskellige instanser fra kommissionen og fra den danske kommissærs kabinet. De foregik sammen med en parallel studietur for folkeskolelærere. Blandt andet fik vi en introduktion til EU’s institutioner. Det kunne synes overflødigt, men var faktisk en udmærket opdatering ”on location”. Dernæst var der et programpunkt om ”EU and Education”, som måtte udgå. Det blev erstattet af et informativt oplæg om EU’s anti-svindel-enheds bestræbelser på at holde kopiprodukter ude af EU. Pr. afbud stiftede vi således bekendtskab med en del af EU systemet, som man ellers sjælden hører om. Den sidste dag var afsat til et besøg i NATO hovedkvarteret. Det var i de dage, hvor der var forhandlinger om NATOs eventuelle indgriben i Libyen, hvorfor der da også var hektisk aktivi- 38 samfundsfagsnyt september 2011 tet. Målet for vores besøg var dog en opdatering på den danske indsats i Afghanistan og indsatsen med at bekæmpe pirateri ud for Afrikas Horn. Hvad var nytten så af at sende en god håndfuld samfundsfagslærere til Bruxelles? Umiddelbart fik vi ikke så meget nyt med hjem. På den anden side er det efter min mening vigtigt, at vi som undervisere tager til Bruxelles og mødes med beslutningstagerne i ny og næ, ligesom vi kommer på Christiansborg og mødes med medlemmer af Folketinget. Derfor kan turen anbefales. De mere snedige kolleger sørgede for at forlænge rejsen med et par dage på egen hånd. Dermed blev deres rejse mindre hektisk – formodentlig en udmærket disposition. Før turen blev der i øvrig afholdt et formøde, som lige er en bemærkning værd. Her introducerede DR’s Bruxelles korrespondent, Ole Ryborg, sine fire EU dilemmaspil, som er specielt udviklet til vores brug. Vi fik lejlighed til at gennemspille et af dem. Spillene er designet så de kan afvikles på et modul og således, at de ikke kræver særlig viden om EU eller andre forudsætninger, for at kunne spilles. Jeg har prøvet spillet på et hold uden forhåndskendskab til EU. Det kan godt lade sig gøre, men fungerer klart bedst på hold, som har haft forløb om emnet. Ligeledes fungerer spillene bedst, hvis man har mere tid end et enkelt modul til rådighed. De kan downloades fra www.eu.emu.dk Klæd dine elever på til det danske EU-formandskab FÅ PÅ EU R Y ST DEN E TIL – GUID KE UNION PÆIS EURO T DANSKE OG DE KAB ANDS M R O F 1. januar 2012 er det Danmarks tur til at sidde for bordenden. Men hvad vil det sige at varetage et EU-formandskab? Og hvad er EU? Folketingets EU-Oplysning gi’r en kort forklaring og stiller en række arbejdsspørgsmål, du kan bruge i din undervisning. Sæt kryds i kalenderen, og kig forbi www.euo.dk/formand Vi sender klassesæt gratis. Uligheden rammer bredt! af Jens Jonatan Steen, Analysechef i tænketanken Cevea Den økonomiske ulighed udgør fronten af det ideologiske opgør mellem liberalister og socialister. Mens højrefløjen ser ulighed i samfundet, som en motor for at fremme vækst og skabe den såkaldte ’dynamik’, så mener den anden side af det politiske spektrum derimod, at ulighed fører til social deroute og forringer det enkelte individs livsmuligheder. Ny forskning peger på, at lighed og ulighed ikke blot er et spørgsmål for kassemedarbejderen i Netto på Lolland, men også handler om den hovedrige direktør fra Nordsjælland. Større ulighed resulterer i et dårligt samfund for alle Richard Wilkinson som er professor og forfatter til bogen ”The Spirit Level” beviser med sin forskning, at de samfund, hvor indkomstforskellene mellem rig og fattig er mindst, også er de samfund som i højeste grad er karakteriseret ved: lav kriminalitet, sunde borgere, social mobilitet og ikke mindst høj social tillid. Når USA scorer højt på mord-rater, fængslinger og teenagegraviditet skyldes det de høje indkomstforskelle, som der er at finde mellem de forskellige samfundsklasser i det amerikanske samfund. I lande som Japan, Sverige, Finland og til en vis grad Danmark tegner billedet sig anderledes. Alle lande hvis indkomstforskelle er markant mindre end de amerikanske. Eksemplet illustrerer Wilkinsons vigtige pointe, om at større ulighed medvirker til at skabe problemer på tværs af befolkningen. Fattigdom kan derfor ikke alene ses som et indivi40 samfundsfagsnyt september 2011 duelt problem, men som et generelt samfundsproblem der rammer alle. Selv overklassen har det faktisk bedre i lande med lav indkomstulighed. Det kan godt være at lavere skat kan bringe dig tættere på swimmingpool i haven og bil nummer tre i indkørslen, men det har også konsekvenser. Hvis man f.eks. alene sammenligner ’overklassen’ i Sverige med tilsvarende i England, så er børnedødeligheden højere i England, mens den generelle levealder er betydeligt højere i Sverige. Målt direkte på disse parametre tyder meget på, at den svenske overklasse også har meget at takke deres system for. Indkomstulighed rammer således bredt og bidrager til at forme det system, som vi alle lever under. Uligheden rammer således høj som lav i vores samfund. Tallene taler deres tydelige sprog, når antallet af psykisk sygdom er fem gange højere i de mest ulige samfund i sammenligning med de mest lige samfund. Når befolkningerne i mere ulige samfund har fem gange så stor risiko for at ende i fængsel og seks gange så stor risiko for at blive erklæret overvægtige. Så meget for dynamikken. Ulighedens afledte effekter Men gevinsten ved at bo i et samfund med lav indkomstulighed skal både måles direkte og indirekte. Der optræder således en række effekter – hvad man kunne kalde afledte effekter – når uligheden øges i et samfund. Et første bud på afledte effekter kunne være mangel på tryghed og sikkerhed. Det betyder dels, at der er mere vold i de mest ulige lande – ikke alene på grund af øget berigelseskriminalitet, men også fordi vold bliver udløst af spørgsmål om respekt, tab af ansigt og ydmygelse. En afmagtsfølelse som bl.a. kan blive udløst ved at blive placeret på nederste trin i det sociale hierarki. Betydning af stærke hierarkier træder tydeligt frem i en undersøgelse fra Verdensbanken om Indiske børns klassebevidsthed. Når børn fra højere og lavere kaster i Indiens landområder ikke var orienteret om deres respektive kaster, så var de langt bedre i stand til - i fællesskab - at løse de opgaver som de blev stillet overfor i forhold til de situationer, hvor de modsat blev bevidstgjort om det hierarki, som deres kaster underlagde dem. Et andet bud på disse afledte effekter handler om svækket tillid. I de mest ulige af de 50 stater i USA, føler 35-40 procent af befolkningen, at de ikke kan stole på andre. Mens det til sammenligning kun var 10 procent af amerikanerne, der oplever samme mistillid i de mest lige stater. Så også indenfor USA’s egne grænser gør uligheden sig i den grad gældende. Et sidste og måske mere overraskende og mindre overbevisende bud på disse afledte effekter kunne være bekæmpelsen af de globale klimaforandringer, som statistiske set også har bedre vilkår i lande med lige indkomstmuligheder. Mere lige lande giver mere i udviklingsbistand, de genbruger en større del af deres affald, og de scorer højere på Global Peace Index. Der er således mange gode grunde til at sikre at et samfunds uligheder ikke er alt for voldsomme. Den danske tillid og model er truet Danmark bliver i både nationale og internationale undersøgelser fremhævet, som det land i verden med størst social tillid. Dette resultat er i høj grad en konsekvens af vores universelle velfærdsmodel, som minimerer indkomstforskelle og fremmer social mobilitet. Men spørgsmålet er om vi kan blive ved med at bevare denne position fremover? Politiske initiativer som lavere topskat, en lavere starthjælp og strammere kontanthjælpsloft skærper det sociale hierarki og øger uligheden i Danmark. Gini-koefficienten som repræsentere det matematiske mål for indkomstuligheden i et samfund har peget den forkerte vej siden 1994, hvor også den daværende SR-regering bekræftede, at de heller ikke havde formået at reducere den stigende ulighed. Hvis Danmark fortsætter den nuværende udvikling, så kan den roste danske tillid smuldre og tilstande i lande som vi normalt ikke sammenligner os med, kan opstå. Konklusionen er derfor at uligheden rammer os alle sammen, hvorfor det politiske spørgsmål er hvad en kommende regering vil stille op for at bryde den stigende ulighed, forøge den enkeltes livsmuligheder og skabe den fornødne tryghed til gavn for både rig og fattig. samfundsfagsnyt september 2011 41 Politik er dramatisk – også i virkeligheden af Steffen Knudsen, Gefion Gymnasium Til september ruller anden sæson af dramaserien Borgen over tv-skærmene. Samtidig lancerer DR Undervisning nye emner og opgaver på dr.dk/borgenivirkeligheden, som kan bruges i undervisningen i Gymnasiet alene eller sammen med tv-serien. Temaerne som er bygget op omkring «Borgen», er aktuelle sager, der er vinklet i forhold en del af de teorier og sammenhænge, der er kernestof i samfundsfag på henholdsvis A-, Bog C-niveau, siger Steffen Knudsen, der er lærer i Samfundsfag på Gefion Gymnasium i København og har udarbejdet opgaver og lærevejledning til undervisningssitet. Dr.dk/borgenivirkeligheden består allerede nu af 10 temaer, som hver er bygget op omkring et politisk dilemma. Her bliver sat fokus på emner som folketingsvalg, finansloven, medierne, etik, ligestilling, og overvågning. Fem nye emner til september Til efteråret bliver sitet udvidet med fem nye emner, der tager udgangspunkt i anden sæson af Borgen. De nye emner er EU, Krig, Velfærd, Kriminalitet og Ulandsbistand. Til hvert emne hører videoklip, artikler, fakta og opgaver til samfundsfag i folkeskolen, hvor eleverne kan lære mere om det danske politiske system og de udfordringer, som danske politikere står overfor. «Borgen» er tænkt som supplement til forløb i samfundsfagsundervisning f.eks. om det politiske system, økonomi, medier eller sociologi. Materialet kan også bruges induktivt, således at den konkrete problemstilling i materialet bliver 42 samfundsfagsnyt september 2011 et springbræt til de mere generelle faglige sammenhænge, siger Steffen Knudsen. Folketingsvalg til efteråret Der skal afholdes folketingsvalg inden den 12. november 2011, hvilket også er med til at gøre dr.dk/borgenivirkeligheden meget aktuel. Mange af de emner, som sitet tager op, vil også komme på dagsordenen i den kommende valgkamp. Emnerne kan bruges uafhængigt at hinanden, så det er muligt at udvælge et eller flere emner, som lige passer ind i det forløb, man har gang i. En del af emnerne hænger desuden meget godt sammen og supplerer hinanden. Målet med dr.dk/borgenivirkeligheden er at øge unges interesse for politik, give konkret viden om en række politiske forhold og lægge op til debat om aktuelle politiske problemstillinger. Samtidig er sitet også målrettet undervisningen i Folkeskolens ældste klasser. Elever prøver kræfter med rollen som politikere af Louise Hørslev, specialkonsulent, Kommunikation, Region Sjælland ”Din region – så ka’ du lære det” er titlen på et undervisningstilbud målrettet samfundsfagselever på de gymnasiale uddannelser. Som en del af konceptet åbner Region Sjælland dørene for rådssalen, hvor normalt 41 politikere samles for at debattere og beslutte. Deres pladser bliver for en stund i stedet erstattet af elever, og så starter livlige diskussioner og spændende debatter. ”Skal vi lukke tre fødeafdelinger eller fyre 1.000 medarbejdere bredt i hele regionen?”, ”Det handler jo dybest set om ideologi” og ”Nu går det ud over yderområderne igen, hvis vi vælger at…” Sådan lød det, da 3vSAA fra Sorø Akademi for nylig indtog rollen som politikere for en dag. Møde med en rigtig politiker Arrangementet startede med et oplæg fra regionsrådsmedlem Knud Munksgaard, der fortalte, hvordan det er at arbejde som politiker og gav opskriften på, hvordan man bliver politiker, hvis det er den vej, man ønsker karrieren skal gå. Det var første gang, at arrangementet blev holdt og Knud Munksgaard, der deltog i hele arrangementet, sagde bagefter ”Det var utrolig spændende at overvære arrangementet og imponerende så hurtigt eleverne trådte ind i politiker-rollen. Ku´ ”spillet” lykkes, havde jeg spurgt mig selv forinden – og det kunne det”. Det mener du ikke! Efter oplægget fra Knud Munksgaard skulle eleverne – der var inddelt i tre partier – vælge hver deres partileder, inden de grupper diskuterede, hvordan de mente, man bedst kunne spare på budgettet. Opgaven var i hvert parti at blive enige om 4 ud af 8 mulige besparelsesforslag. Eleverne kunne blandt andet vælge imellem at lukke et sygehus eller fjerne læger fra akutbiler. Debatten i grupperummene var livlig og der kom også følelser i spil ”Vi kan da ikke vælge at lukke de steder, man kan få taget blodprøver. Skal min farfar, der er 67 år og ikke har bil, så transportere sig i op til 1,5 time bare for at få taget en blodprøve. Det mener I ikke” var der bl.a. et partimedlem, der mente, da hun skulle overbevise sine partifæller om, at det var en skidt idé. Et parti tabte i forhandlingerne Efter de i partierne var blevet enige, var det tid til, at partilederne skulle forhandle. Eleverne vidste på forhånd, at det kun var, hvis der var flertal for en aftale, at forslaget blev vedtaget. To ud af tre partier blev enige og fik dermed deres 4 besparelsesforslag igennem, mens det sidste parti kun fik ét ud af sine fire besparelsesforslag igennem. Arrangementet sluttede med debat og afstemning i regionsrådssalen. Her argumenterede ordførerne i partierne for deres forslag, og debatten var præget af stor iver og diskussionslyst. ”Jeg er virkelig positivt overrasket. Det var spændende at få lov at være politiker, og det var vildt, så hurtigt vi kom hurtigt ind i rollen. Det bedste var debatten i salen og det med at lave samfundsfagsnyt september 2011 43 alliancer med andre partier”, siger Karoline Lefevre fra 3vSAA Konceptet er udviklet sammen med samfundsfagslærere i regionen. Blandt andet har Erik Kjeldsted Jensen, der underviser på Sorø Akademi, været involveret. Han fortæller: ”De nye regioner har hidtil ikke fyldt meget i min undervisning i samfundsfag. Region Sjælland har lavet et undervisningsmateriale, der er velegnet til at undersøge samfundet ud fra en regional vinkel. Klassen 3vSAA var på besøg i Regionshuset i Sorø den 12. april, hvor de i et rollespil skulle løse nogle tænkte økonomiske problemer inden for sundhedsområdet i Region Sjælland. Besøget varede i 3 timer. Eleverne var meget begejstrede for besøget. De blev stillet over for nogle interessante dilemmaer, der gav nogle gode diskussioner samt overvejelser om, hvordan de kunne skabe flertalsalliancer med andre ”politikere”. Det mest spændende for eleverne var den afsluttende forhandling i selve regionsrådssalen, hvor det foregik som om det var et rigtigt møde. Jeg kan klart anbefale gymnasier i Region Sjælland at besøge Regionshuset i Sorø. Har man ikke mulighed for et besøg, er der et godt digitalt materiale til et undervisningsforløb om sundhed.” Helt nyt gratis, digitalt undervisningsmateriale ”Din region – så ka’ du lære det” består udover arrangementet af et helt nyudviklet digitalt undervisningsmateriale, som fagbogsforfatter Peter Bejder har stået i spidsen for. Med udgangspunkt i hvilke emner det er vigtigt at have med ud fra pensum og hvad der savnes i de almindelige undervisningsbøger, er der interviewet politikere, unge på sociale institutioner, og inddraget aktuelle avisartikler for at gøre materialet så levende, nuanceret og debatska- 44 samfundsfagsnyt september 2011 bende som muligt. Alt materialet er samlet på portalen www.regionsjaelland.dk/dinregion Hvad er formålet? Region Sjællands initiativ er blandt andet sat i verden for at give eleverne større kendskab til forudsætningerne for det politiske arbejde og demokratiets vilkår. Og samtidig gør det jo heller ikke noget, hvis lidt flere fandt ud af, hvad det egentlig er regionerne beskæftiger sig med af vigtige samfundsopgaver. Noget ikke særlig mange kan svare på og noget som eleverne fremhæver som et positivt udbytte af arrangementet. Faktaboks ”Politiker for en dag” er en del af Region Sjællands nye tilbud til gymnasieklasser i regionen. Alle samfundsfag/hold på de gymnasiale uddannelser har mulighed for at komme forbi og være politiker for en dag i rådssalen. Her lærer de bl.a. hvilke dilemmaer, hensyn og roller der er i demokratiet i praksis. Arrangementet er gratis. Et omfattende undervisningsmateriale til faget samfundsfag på de gymnasiale uddannelser kan hentes på www.regionsjaelland.dk/dinregion. Det behandler emner som demokrati, politik og beslutningsprocesser med udgangspunkt i regionale forhold. Det er krydret med interviews, opgaver, dilemmaer og arbejdsspørgsmål, som gør materialet nuanceret og involverende. Materialet er relevant for både A-, B- og C-niveau og udviklet og testet i samarbejde med samfundsfagslærere. Vil du vide mere, så klik ind på www.regionsjaelland.dk/dinregion eller kontakt Region Sjælland, Kommunikation på 57 87 50 60. Generalforsamlingskursus 2011 for samfundsfagslærere FALS’s generalforsamlingskursus afholdes den 10-11.11-2011 på Middelfart Resort & KonferenceCenter, Oddenvej 8, 5500 Middelfart Temaet i år er ”EU”. Det er hensigten med kurset, at det skal synliggøre nye muligheder og vinkler i EU-undervisningen. De to sidste års modtagere af Columbusprisen, Marlene Wind og Christoffer Guldbrandsen deltager med hver deres syn på EU. Derudover deltager professor Morten Broberg fra Københavns Universitet med et bidrag om EUs forhold til U-landene og Rasmus Nørlem fra DEO giver et bud på, hvordan man i praksis kan håndtere EU-undervisning i gymnasiet. Program: Torsdag d. 10.11.2011 10.00 Velkomst, program, tematikken, problematiseret og forklaret. 10.30-12.00 Fagkonsulenten på slap line. 12.00-13.30 Frokost 13.30-15.00 Oplæg 1 15.30-17.00 Fagdidaktisk indslag. Workshop 17.30-19.00 Generalforsamling. 19.15-20.00 Columbusprisen 20.00-? Middag Fredag d. 11.11.2011 7.30-9.00 Morgenmad 9.00-10.30 Oplæg 2 11.00-12.00 Udviklingsprojekter og SamfundsCup: 13.00-15.00 Oplæg 3 15.00-15.30 Afrunding og evaluering af kurset Pris og tilmelding: Prisen er 2600 kr. Tilmelding til [email protected]. Sidste frist for tilmelding d. 28 september 2011. Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer. Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste. NU-serien NU-serien består af alle de iBøger og bøger, du skal bruge til samfundsfag. iBøgerne i NU-seriens bøger er altid aktuelle og indeholder videoer, øvelser, forløbsforslag og interaktive opgaver, som gør undervisningen vedkommende, engagerende og aktuel. Det særlige ved NU-serien er, at forfatterne er eksperter på det område, de skriver om stoffet er formidlet i et sprog, der er til at forstå der er videointerview og interaktive opgaver integreret i bogen Serien består af SamfNU 2011 er grundbøger til C- og B-niveau – tilpasset til de forskellige ungdomsuddannelser | Morten Bülow (red) ØkonomiNU er en grundbog til økonomi – med masser af opgaver og øvelser | Henrik Kureer NYHED! International PolitikNU er en grundbog til international politik på A-niveau |Tonny Brems Knudsen, Georg Sørensen, Jørgen Dige Pedersen, Derek Beach, Clemens Stubbe Østergaard, Tina Magaard, Knud Erik Jørgensen, Rasmus Brun Pedersen, Mette Skak, Morten Valbjørn og Morten Winter Bülow | Udkommer september 2011 MedierNU giver en levende og interaktiv tilgang til medier, globalisering og meningsdannelse | Rune Gregersen og Andreas Halskov | Udkommer oktober 2011 MetodeNU viser hvordan kvalitative og kvantita tive metoder anvendes i samfundsfag. iBogen indeholder mange animationer og praktiske øvelser | Klaus Holleufer, Benjamin Kristensen, Jens Langkjær og Kasper Vandborg Rasmussen | Udkommer primo 2012 SociologiNU er et frisk tematisk bud på en ny grundbog i sociologi til A-niveau | Rasmus Antoft, Claus D. Hansen, Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen, Trond Beldo Klausen, Lisbeth B. Knudsen, Søren Kristiansen, Anders Petersen og Sune Qvotrup-Jensen | Udkommer ultimo 2011 PolitikNU grundbog til politik på A-niveau med masser af ekstramaterialer og cases | Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Gregersen | Udkommer forår 2012 Læs mere og se priser på systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk Europa på vej EUropa på vej retter sig mod samfundsfags undervisning i EU på de gymnasiale uddannelser. Læring understøttes af videoklip, begrebsaf klaringer, historiske neddyk, supplerende cases og interaktive opgaver. Bog og iBogen er tematisk opbygget, hvilket betyder, at den kan sammensættes på mange måder og dermed anvendes på både A, B og C niveau og inden for forskellige gymnasiale uddannelser. I iBogen får du: 89 opgaver | 47 figurer | 34 tabeller | 89 billeder | 175 ordforklaringer | 300 sider | 7 temaer | 27 cases | 25 bokse | 30 videoklip | 14 interaktive opgaver europapaavej.systime.dk Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 36,- | 1 år kr. 45,- | 2 år kr. 81,- | 3 år kr. 108,Bog 220 sider kr. 180,- | eBog 220 sider kr. 45,Mads Christian Dagnis Jensen & Julie Hassing Nielsen Skriftlig eksamen i samfundsfag Knæk koden Bogen giver mulighed for at stilladsere elevernes arbejde med både små og store spørgeord på en mere systematisk og kvalificeret måde end tidligere. Den forventede fremgangsmåde i besvarelsen for de forskellige spørgeord forklares, dvs. hvad det vil sige at angive, dokumentere og diskutere – netop det, der skal til for at knække koden i samfundsfag. Hæftet kan bruges i den daglige undervisning og er direkte henvendt til eleverne. Sproget er let, og eleverne kan bruge hæftet direkte som et opslagsværk med konkrete forklaringer og eksempler på besvarelser. Lasse Ørum Wikman | Bog 44 sider kr. 48,- | v/køb af 100 stk. på samme ordre: kr. 38,- | eBog 44 sider kr. 20,Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk iBøger til samfundsfag Billeder på integration Du får bl.a.: Videoer, fotos og interaktive opgaver. Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 48,- | 1 år kr. 60,- | 2 år kr. 108,- | 3 år kr. 144,Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | med bidrag fra: Andreas Bandak, Jens Dahl, Esther Fihl, Lars Funch Hansen, Lars Højer, Brian Arly Jacobsen, Helen L. Krag,, Dorte Hovids Possing, Laura Marie Schutze, Lars Ove Trans, Margit Warburgog | Udkommer september 2011 bpi.systime.dk Sociologisk SET Du får: 80 øvelser | 3 forløbsbeskrivelser | ca. 210 sider Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 33,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 75,- | 3 år kr. 100,Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund sociologiskset.systime.dk Miljøpolitik Du får: 31 videoer | 13 interaktive quizzer | 11 opgaver | 14 øvelser | 1 spil | 65 illustrationer | 30 tabeller | 120 side | ordforklaringer Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 20,- | 1 år kr. 25,- | 2 år kr. 30,- | 3 år kr. 40,Rune Gregersen miljoepolitik.systime.dk Globalisering Samfundsvidenskabelige perspektiver Du får: 80 video | 12 interaktive opgaver | 16 opgaver | 15 tabeller | 70 illustrationer | 6 PowerPoint | 100 sider | ordforklaringer Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 20,- | 1 år kr. 25,- | 2 år kr. 30,- | 3 år kr. 40,Georg Sørensen, Martin Marcussen, Thomas Malthe Christensen, Lasse Ø. Wikman og Morten W. Bülow ibog.globalisering.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk anmeldelser Anmeldelser Gregers Friisberg Politik ABC Forlaget Columbus xx “Politics is the ability to foretell what is going to happen tomorrow, next week, next month and next year. And to have the ability afterwards to explain why it didn’t happen” ”Politik er krig uden blodsudgydelser, mens krig er politik med blodsudgydelser” “Politik er det muliges kunst” “Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund” Politik er umiddelbart et svært begreb at finde en entydig definition på. Her var fire bud på, hvad politik er for en størrelse, fra henholdsvis Churchill, Mao, Bismarck og David Easton. Og hvis man vil have bedre styr på, hvad politik er, kan man med fordel læse Gregers Friisbergs bog Politik ABC – Kernestof til fra C til A-niveau. For bogen demonstrerer på bedste vis, at politik (og samfundsfag for den sags skyld) på ingen måde er eksakt videnskab, men tværtimod er en dynamisk og flertydig størrelse. Friisberg arbejder naturligvis i øvrigt selv ud fra David Eastons definition af politik. Det er et af fagets mest produktive forfattere, vi her har med at gøre. Gregers Friisberg har tidligere beskæftiget sig med forskellige afarter af politik-disciplinen med bøgerne Dansk politik og økonomi, Politik dansk politik i internationalt perspektiv, Velfærdsstaten i det moderne samfund og Dit samfund. Og bogen emmer da også af, at det er en rutineret forfatter, der fører pennen. Bogen er politikdelen af de tre ABC-bøger, som forlaget Columbus udgiver. De to andre er henholdsvis Økonomi ABC og Sociologi ABC. I bogen behandles en række centrale politologiske begreber og temaer på de tre niveauer: ideologier, demokrati, globalisering og dansk politik. Disse behandles under temaerne: Det politiske system, Ideologier og vælgere, Demokrati og magt og Politisk kommunikation. På den måde komme vi hele kernestoffet inden for politikdelen igennem. Dette gøres godt, og bogen er rig på figurer og tabeller til at anskueliggøre det givne emne. Bogen lægger fra land med en forklaring på det danske politiske system – herunder regering, opposition, lovgivningsproces osv. Det danske politiske system sættes i relation til EU og EU’s politiske system. Særligt afsnittet om partiernes adfærd er vellykket. Herfra går det videre til afsnittet om Ideologier og vælgere, hvor de forskellige teorier om vælgeradfærd præsenteres rigtigt godt. Ligeledes er der en beskrivelse af politikkens udvikling i forhold til samfundsudviklingen. Her kunne både Anthony Giddens’ tredje vej og Ulrich Becks Sub-politik være beskrevet, men dette bliver undladt til fordel for den noget ældre teori om postmaterialisme fra Ronald Inglehart. Videre til Demokrati og Magt for til sidst at slutte med et afsnit om politisk kommunikation – vel nok det afsnit i bogen, der står stærkest. En anke er, at der flere steder i bogen (f.eks. s. 10, 11, 45, 46, 109) er figurer og tabeller, som der ikke eksplicit bliver henvist til i teksten. Det kan give en vis forvirring – særligt, når der optræder flere figurer på siden. Ellers er bogen generelt velskrevet, ligesom der ikke findes nogen dræbende dobbeltopslag. Konstant bogen igennem gives samfundsfagsnyt september 2011 49 anmeldelser der konkrete eksempler på de givne teoretiske begreber. Det er på alle måder en rutineret forfatter og underviser, der kan sit stof, ligesom sproget holdes på et niveau, så bogen fint ville kunne bruges i en 1g klasse eller 1hf. Efter hvert kapitel fremhæves og defineres centrale begreber. Det er en fin opsummering, som dog er gængs i de fleste samfundsfagsbøger. Men som en ekstra god feature er der også en boks, hvor det fremhæves, hvor i bogen man kan læse videre om nogle af de netop definerede begreber og/eller behandlede temaer i kapitlet. Dette er ikke blot en hjælp for interesserede elever, men gør det også en hel del nemmere at planlægge et eventuelt undervisningsforløb, hvori bogen indgår. Som nævnt demonstrerer bogen på bedste vis, at politik er et flertydigt og dynamisk begreb. Dette kommer til udtryk ved, at forskellige centrale teorier inden for politologien fremhæves. Dermed kommer flere af kapitlerne til at virke som diskussionsoplæg, hvor teoretikere, der når frem til forskellige konklusioner, forklares (f.eks. Inglehart over for Bourdieu). Dette virker flere steder rigtigt fint, og man vil kunne anvende teorierne i en god diskussion både på klassen og i forhold til det skriftlige arbejde. Så bogen i sig selv kan der næsten ikke sættes en finger på – hverken pædagogisk eller fagligt. Det kan der derimod på bogens hjemmeside. Forlaget har for så vidt ret, når der i omtalen af bogen står, at (Bogen…) understøttes af en 50 række elevaktiverende øvelser og supplerende materiale, som vil kunne findes på ColumbusWeb. For jo, der er da nogle spørgsmål til samtlige kapitler. Ligesom der er eksempler på undervisningsforløb, hvor bogen kan anvendes, og et link til Columbus’ samfundsfaglige mini lex. Det er alt sammen fint. Men det virker også noget gammeldags, at man ikke også har tænkt denne platform ind i arbejdet med bogen. Således er det hjemmesidemateriale, man kan finde, primært HV-spørgsmål til de forskellige temaer. Det kan undre, at man ikke har tænkt lidt videre i forhold til inddragelsen af it i undervisningen. Det kunne have været relevant at indtænke brugen af smartphones, tablets eller blot øvelser, hvor man skal anvende internettet eller onlineværktøjer. Dette ville hjælpe både lærere og elever i større grad end blot de sædvanlige ark med HV-spørgsmål. Disse indvendinger ændrer dog ikke ved billedet af en anbefalelsesværdig samfundsfagsbog. Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Nyborg Gymnasium Erik Jørgen Hansen og Bjarne Hjorth Andersen Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode Hans Reitzels Forlag 2009 Denne bog er mere end blot et værktøj. Det er sociologisk dannelse, der føres videre fra den afgående generation til den nyeste generation af sociologer. Erik samfundsfagsnyt september 2011 Jørgen Hansen (f. 1935) og Bjarne Hjorth Andersen (f. 1941) har skrevet en bog, hvor håndværkstraditioner ud i de kvantitative metoder serveres sammen med overvejelser og praktiske eksempler på, hvordan man som forsker bør omgås og videreformidle sine data og konklusioner. Det er nok ikke urimeligt at sige, at kvantitative metoder tillægges stor betydning i dag, både indenfor og udenfor forskningen. Tænk blot på hvilken vægt PISA undersøgelserne tillægges. Set i det perspektiv er det bemærkelsesværdigt, at netop PISA undersøgelsernes gyldighed anfægtes i denne bog, der ønsker at opdrage sin læser til at producere god forskning! I ”Et sociologisk værktøj” bliver læseren ført gennem de forskellige processer, der udgør et komplet stykke kvantitativt arbejde. Vi bliver først underrettet om, hvorledes man definerer de tre begreber modeller, hypoteser og teori. Selvom det understreges, at en teori ikke er et eksakt begreb, må jeg alligevel konstatere, at selve begrebet teori nu står væsentligt klarere for mig, end det gjorde før. Således får jeg i kapitlet et glimrende eksempel på hvordan jeg kan illustrere for mine elever, hvad forskellen på hypotese og teori er (en teori vil ofte bestå af en række indbyrdes forbundne hypoteser, se side 45). Bogens eksempler er ikke tænkte, men bygger på faktiske undersøgelser. Det betyder at man som gymnasielærer får serveret på et sølvfad, en række eksempler som man selv kan bruge anmeldelser i den praktiske undervisning. Med disse eksempler bliver det nemmere at undervise i metode som en integreret del af et tema, frem for at gøre metode til et abstrakt tema for sig selv, der ikke er koblet sammen med den øvrige undervisning. De fleste eksempler kan rubriceres i kategorien danskernes levevilkår. Efter definitionerne følger en række tekniske kapitler om klassifikationer, stikprøver, spørgsmålsformuleringer og dataanalyse. De kan være nyttige, hvis man vil have sin klasse til at lave sin egen undersøgelse. Jeg lærte noget om indholdet af de ofte brugte kategorier, som man bl.a. støder på i Samfundsstatistik. Hen mod slutningen af bogen diskuteres årsagssammenhænge (til forskel fra matematiske sammenhænge), og der følger to oplysende kapitler om henholdsvis ændringer over tid (illustreret gennem Erik Jørgen Hansens arbejde med social mobilitet) og faldgruberne ved tværnationale sammenligninger (det er her kritikken af PISA undersøgelserne udtrykkes). Bogen – der er ment som en lærebog for universitetsstuderende – rummer selvsagt ikke noget, der ikke er skrevet andre steder. Men den har været en fornøjelse at læse, fordi den på forunderlig vis kombinerer genren teknisk manual med dannelsesskrift fyldt med autentiske eksempler, der er interessante i sig selv. Så sidder der ude i landet en gymnasielærer, der har fået de kvantitative metoder lidt på afstand, eller som jeg selv er kommet til det ad omveje, så an- befaler jeg denne bog til at få lidt samling på det hele. Balder Asmussen, Tornbjerg Gymnasium. Christina Blach Hansen og Per Henriksen Excel i samfundsfag Forlaget Columbus 2011 Ifølge forlagets pressemeddelelse er regnearket komme for at blive – uanset om man elsker eller hader det. Og sådan er det. En eventuel modsætning mellem relevans og interesse er ophævet. Her er noget der skal læres – eller repeteres. Beherskelse af beregninger og diagrammer, spørgeskemaer, Chi-i-anden tests, gini-koefficenter og modelkonstruktion er alle vigtige samfundsfaglige kompetencer. Det nye er måske så værktøjet i samfundsfagsundervisningen: excel-regneark. Og her er en bog med dette i fokus. Jeg antager, at rigtig mange samfundsfagslærere allerede har været på kursus i anvendelse af regneark med medforfatter Per Henriksen som underviser og kapitel 1 fra ”Excel i samfundsfag” som udleveret materiale til hjemmeforberedelse før kurset. Danskere er som bekendt hverken interesserede i eller gode til at læse manualer – men i forhold til kurset, som jeg også selv har deltaget i, var det nu en god idé at forberede sig. Og når kursusdagen var en stor succes, var det efter min mening først og fremmest Per Henriksens fortjeneste - men undervisningsmaterialet var en god støtte både før og efter. Hæftet er opdelt i fem kapitler indeholdende emner fra regnemaskinefunktioner over spørgeskemaer og statistik til modeller og samspil med andre databaser og programmer. Den grafiske tilrettelægning af bogen understøtter forståelsen. Bogen er indbydende og instruktiv og man kan kommer langt ved at arbejde med den selv og pc’en. Kombineres det med samarbejde i faggruppen (og med matematiklærerne) bliver brugen af regneark i undervisningen hurtigt dagligdag for elever og lærere. Tilmed morsomt og inspirerende. Det er sjovt at kunne kigge andre i kortene og selv at lave sine egne undersøgelser - og hvis man så tilmed kan hjælpe Grækenland til at opfylde EU’s krav, er man nået langt! (s.59) I den offentlige debat er talopgørelser, tabeller og beregninger stort set fraværende, endda i en sådan grad at DR P1 har introduceret et særligt program til dokumentation af tal fra specielt det politiske liv. samfundsfagsnyt september 2011 51 anmeldelser Tydeliggørelsen og skærpelsen af de metodiske krav i samfundsfag er endnu mere nødvendige end tidligere og brug af regneark i undervisningen indlysende. Derfor er ”Excel i samfundsfag” er et glimrende værktøj som anbefales varmt. Jens Bencke Ove K. Pedersen Konkurrencestaten Hans Reitzels Forlag 2011 For alle, der mener, at verden, staten, skolen, samfundet som en generel tendens er blevet mere markedsorienteret, er der ammunition til den tese i Ove K. Pedersens skarpe analytiske beskrivelse af konkurrencestaten som fænomen og (måske) ideal. Her måles statens ydelser på effektivitet og efficiens. Over ni kapitler fortælles historien om den danske stats udvikling fra retsstat over velfærdsstat til konkurrencestat, alle tre typer der ligger indlejret i nutidens stat. Det er også historien om konflikt og samarbejde mellem politisk og admi- 52 nistrativt niveau, som i Ove K. Pedersens optik udvikler sig fra den upersonlige meritokratiske forvaltning mod en mere politokratisk (sic) forvaltningsform, som minder om den det angelsaksiske system med professionel ledelse på niveauerne under det ministerielle. Her tages principal/agent-teorien i brug, fordi den ansigtsløse bureaukrat afløses af en leder (agenten) med egne interesser, der ikke altid harmonerer med politikernes (principalens). Ove K. Pedersen anfører, at systemet åbner for paternalisme, en pæn om skrivning af korruption. Konkurrencestaten indskyder et ekstra led i den parlamentariske styringskæde mellem forvaltning og borger, hvor borger sidder over for den offentlige repræsentant i det såkaldte etiske øjeblik, hvor beslutningen, den rette handling over for denne individuelle borger, foretages ud fra et skøn, som den professionelle ledelse står til ansvar for. For overskuelighedens skyld indføres en administrativ socialstruktur. Offentlige ydelser gives altså i konkurrencestatens efter skønsprincippet – et tilbageskridt ville nogle hævde i forhold til velfærdsstatens rettighedsprincip. Skønnene baserer sig på en administrativ socialstruktur, hvor man satser på lige muligheder og dermed går bort fra/videre end tidligere tiders lighedsprincipper. Borgeren tager ansvar for sit eget liv, men konkurrencestaten fordrer alligevel en forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Konkurrencestaten fokuserer på udbudspolitikken, så virk- samfundsfagsnyt september 2011 somhederne får de bedst mulige vilkår til at konkurrere med udlandet; Ove K. Pedersen skriver, at staterne agerer som om, nationerne konkurrerer og den danske stat øver først og fremmest indflydelse på sine omgivelser gennem EU. Indadtil fokuserer bogen på institutionel konkurrenceevne og her har kultur og social sammenhængskraft betydning. Skolen uddanner konkurrencestatens soldater efter devisen, at enhver står sig selv nærmest. Velfærdsstatens eksistentielle og demokratiske menneskesyn afløses af konkurrencestatens syn på personen som opportunistisk. Kapitel 6 er interessant i den anledning: Vil man lære vilkårene, eller vil man lade sig skræmme? Det er den rationelle pædagogik, der viser eleven hans egeninteresse i at uddanne sig, så han kan stå til rådighed (uden svinkeærinder) for efterspørgeren af arbejdskraft. Ove K. Pedersens fremstilling er nøgtern og analysen er stringent. Han peger på forskellige systemfejl ved konkurrencestaten, men undlader ikke at vise, at også velfærdsstaten havde sine mindre gode sider, f.eks. at den blev for omkostningsfuld, fordi ansvaret var svært at placere. Konkurrencestaten indfører deres økonomistyring og planlægning på lang sigt. Desværre betyder kravet om fleksibilitet, at konkurrencestaten får flydende styring (de professionelle ledelser) og ender i en uendelig reform, der ikke gavner langtidsplanlægningen. Det betyder også, at borgeren ikke oplever ensartethed i forvaltningen, som anmeldelser bliver uoverskuelig på trods af en vis centralisering af det politiske ansvar. Samtidig af-demokratiseres processen. Peter Kemp nævner i kronikken, Konkurrencevanviddet (Politiken, d. 8. juli 2011) professionaliseringen af universiteterne som eksempel til skræk og advarsel. Ove K. Pedersen er ikke blind for alt dette, hvorfor han foreslår en række idealer og moralske læresætninger for den offentlige administration, som har rødder i både rets- og velfærdsstaten, men også i de nye udfordringer konkurrencestaten giver. På den måde lader konkurrencestaten sig måske legitimere, hvilket den ikke gør for nuværende. Konkurrencestaten handler mestendels om forvaltningsteoretiske spørgsmål og ikke, som man let kan tro, om nationernes konkurrence. Konkurrencen udspiller sig snarere mellem driftsinstitutionerne inden for de statslige rammer og drives af målsætninger, kvalitetskrav og evalueringer. Personligt undrer jeg mig over, at begrebet best practice (så vidt jeg kan se) slet ikke nævnes og at paradokset mellem efficiens (at resultater ikke kan produceres billigere) og den betydelige indsats omkring evaluering, bench-marking og ranking øjensynlig forbigår forfatterens skarpe øje. Alle kapitler kan selvstændigt anvendes: Kap.1 for det historiske overblik, kap.2 om institutionel konkurrence, kap.3 om EU og det globale, kap.4 om flexicurity og hvad Ove. K. Pedersen kalder forhandlingsøkonomien, kap.5 om det politiske spil og politiske dagsordner, kap.6 om den nye skoles mål, kap.7 og 8 om organiseringsidealer for hhv. den effektive stat og den fleksible organisation og endelig kap.9 om en mulig legitimering af helle molevitten… Jeg vil selv læse kapitlet om EU på A-niveau, men som noget af det sidste, for teksten kan godt være lidt vanskelig. Konkurrencestaten bør indgå i det samfundsfaglige skolebibliotek eller stå hjemme på samfundslæreren hylder ved siden af Tim Knudsens Fra folkestyre til markedsdemokrati, der langt hen ad vejen anslår de samme takter. Og mon ikke Ove K. Pedersen har skævet til Philip Bobbits begreb om the market state fra Shield of Achilles, 2002? Morten Sestoft, JohannesGymnasiet Lasse Ørum Wikman Skriftlig eksamen i samfundsfag – Knæk koden Systime 2011 Men denne lille fine bog har Lasse Ørum Wikman skrevet en god og brugbar håndbog for elever på samfundsfag A. Bogen præsenterer de relevante spørgeord, som eleverne møder i skriftligt samfundsfag. Endvidere giver bogen gode råd til, hvordan eleven forbereder sig til eksamen, samt et afsluttende afsnit, hvor bogen kort forklarer nogle af de mest gængse beregningsmetoder og statistiske mål, som vi arbejder med indenfor samfundsfag. Bogens opbygning er logisk og følger den skriftlige eksamens to delopgaver. Desuden er hver forklaring på de enkelte spørgeord fulgt op af et konkret eksempel på, hvordan man besvarer spørgeordet, hvilket understøtter og gør den teoretiske forklaring forståeligt for eleven. Endvidere er forklaringerne på de enkelte spørgeord korte og præcise, hvilket gør bogen overskuelig for eleven at læse og forholde sig til – både ved hjemmearbejde og til selve eksamenen, hvor presset er større og overskuddet til at læse lange forklaringer ofte ikke vil være til stede. Det eneste, som denne lille håndbog mangler, er en tværfaglig kobling til andre spørgeord. Eksempelvis at forklare, at ordet ”undersøgelse” i samfundsfag minder om ”analyse” i de humanistiske fag. Det er ofte en kobling, eleverne kan have svært ved at se og forstå. Og derfor kunne denne bog med fordel have lavet en oversigt over, hvad samfundsfags spørgeord minder om i henholdsvis den humanistiske og naturvidenskabelige tradition. Alt i alt er det dog en bog, som varmt kan anbefales til elever på både A- og B-niveau i samfundsfag, da den også er meget brugbar i eksempelvis større skriftlige opgaver, hvor samfundsfag indgår. Maiken Baltzer Løsmar Slavoj Zizek Ideologiens sublime objekt Hans Reitzels Forlag 2010 ”Ideologiens sublime objekt” er en gammel og svær bog, men den er samtidigt den slovenske filosof Slavoj Zizeks hovedværk. Bogen skriver sig ind i den ideologikritiske tradition fra Marx samfundsfagsnyt september 2011 53 anmeldelser over Althusser til Laclau og Mouffe uden jeg præcist kan sige, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem dem. Zizek har dog et lidt andet syn på, hvordan vi skal forstå ideologikritikken og det vil jeg komme ind på nedenfor. Baggrunden for Zizeks skriverier er primært Hegel og Lacan. Eller nærmere bestemt så læser han Hegel med lacanske briller og Hegel blev formidlet til Lacan via Kojeve i 1930erne. Men han inddrager meget mere end det. Bogen er svært tilgængelig! Muligvis er det sommervarmen, der spiller mig et puds, men når man googler andre anmeldelser på bogen, dukker der ikke mange op. De få der dukker op, hæfter sig alle ved, at det er en vanskelig bog og derfor ikke en bog, der er oplagt at bruge i gymnasiesammenhæng. Faktisk følger den ikke det traditionelt akademiske stringent argumenterende mønster, men benytter i stedet en zig zag argumentation, som er ret krævende læsning. Lidt her, lidt der og så lidt frem for så at gå tilbage. Kort fortalt leverer Zizek en psykoanalytisk (eller lacaniansk) forståelse af det moderne samfund. Som vi skal se i eksemplet med jøden nedenfor, så bruger forskellige ideologiske systemer et fixpunkt, et sammenknytningspunkt, der har som funktion at dække over, at samfundet (det liberale, det totalitære etc.) ikke hænger sammen. Det drejer sig derfor om ideologikritisk at afdække dette punkt. Bogen er bygget op i tre dele. Første del hedder ”Symptomet”, 54 anden del ”Den andens mangel” og den sidste hedder ”Subjektet”. Det synes som om Zizek kommer frem til mange ting. Og ja, man er velkommen til at give sig i kast med at opsummere de tre dele. Det er ikke let. Jeg vil opholde mig ved det vigtigste, hvilket er hans bidrag til ideologikritikken og hvilket også er hovedærindet i bogen. Hvor man traditionelt ser ideologi som noget uden for subjektet, placerer Zizek på en måde ideologien i subjektet. Ideologien reproduceres i subjektet ved at det handler efter det. Fx er vi af den opfattelse, at det liberalt demokratiske samfund er løsningen på verdens problemer. Vi begynder alle at handle efter denne opfattelse og vupti, så bliver dette ”sandheden” for os. Ideologien leverer så at sige et svar for os, et univers, der dækker over de mangler eller, med Laclaus og Mouffes begreb, antagonismer, der gør et sammenhængende samfund umuligt. Vi kan ikke forestille os andet og forestiller vi os andet, så kan vi kun komme i tanke om totalitære samfund. Vi overser til gengæld alle de sprækker, der er i samfundet, som viser at det liberale samfund heller ikke hænger sammen og er løsningen. Man skal, vist nok med Zizeks ord fra en artikel, forvente noget mere. Zizek afdækker ideologi i bred forstand (den marxistiske forståelse tilsat Lacan) som ”ikke blot falsk bevidsthed… Det er snarere selve denne virkelighed i sig selv, der allerede i udgangspunktet er ’ideologisk’ – ’ideologi’ er en social virkelighed, som i selve sin eksistens indebæ- samfundsfagsnyt september 2011 rer sine deltageres ikke-viden om dens essens”. Ideologi er en fantasikonstruktion, der er med til at understøtte vores realitet. Dvs. vi skal ikke kun se ideologi som det politiske, men forstå ideologi i bred forstand. Vi ved godt det ikke er sandt, men vi handler som om det er sandt. Vi ved godt vi ikke er frie, men vi handler som om vi er det, osv.. Som det beskrives, så er det underlige ved ”Kejserens nye klæder” ikke at drengen ser, at kejseren ikke har tøj på, nej det er at de andre mennesker ikke ser det, eller at de ikke vil se det. Zizeks ideologikritik kan eksemplificeres gennem demokratiets modsætning, nemlig totalitarismen. Den holdes sammen af nogle sammensyede punkter, der skal dække eller skjule de mangler den har. Fx bruger nazismen jøden som symptom på det usammenhængende nazistiske ideologiske system. Zizek skriver ”Den antisemitiske forestilling om Jøden har intet med jøder at gøre. Jøden som ideologisk figur er blot en metode til sammensyning af vores eget usammenhængende ideologiske system”. Jøden, eller forestillingen om jøden, er det ideologiske objekt, der får den nazistiske totalitarisme til at hænge sammen. Forklaringen på, hvorfor samfundet ikke hænger sammen, giver nazisterne således vha. forestillingen om jøden. En hurtig analogi. Muligvis kan vi forklare staten som de liberales ideologiske objekt, altså forklaringen på hvorfor vi ikke er så frie, som vi burde være. Zizek var i 1980erne tilhænger af det vestlige demokrati, en po- anmeldelser sition han har bevæget sig delvist væk fra. En sjov pointe fra bogen omkring demokrati er følgende: Demokrati uden korruption, manipulation m.m. er ikke-demokrati. At der er mulighed for fx korruption gør det til demokrati. Er der ikke mulighed for korruption, vil vi nødvendigvis være nødsaget til at ”verificere” kandidaterne på forhånd. Vi får dermed organiseret demokrati, hvor valghandlingerne har fundet sted på forhånd. Organiseret demokrati ser vi også rundt om i verden, men de samfund kalder vi ”demokratier på vej”. Zizeks metode er mangesidig. Han er ikke klar i mælet. I stedet tager han os med en tur ud i en tankestrøm, en række argumenter, han pludselig vender om og krydrer med vittigheder, referencer til populærkultur, lacanske begreber etc. Zizeks beviser indledes ofte med ”Selvfølgelig er det sådan…” eller ”Det er klart at…”. Og pludselig ser man tingene fra et andet per- spektiv. Når han skriver, er det som en række associationer efter hinanden og det gør det ret svært at følge ham. Det er ikke en stringent argumenteret og opbygget bog, vi har med at gøre. Det er både en fascinerende men også frustrerende tekst. Det gode er, at man tvinges til at genoverveje ens forståelse af verden. Er denne verden nu den bedst mulige, eller er der alternativer til den liberale demokratiske løsning, men som vi endnu ikke har tænkt. Hvis man er til youtubepædagogik er Zizek et godt bekendtskab. Der ligger masser af optagelser med ham på youtube og man vil her kunne hente inspiration til at give sig i kast med uventede emner og se tingene fra et andet perspektiv. Hvem ville fx have overvejet at tage eleverne med på en losseplads? Kan man overhovedet bruge det til noget i samfundsfag? Ja, naturligvis kan man det. En losseplads siger vel mere om det moderne samfund, end en zombie- institution som Folketinget gør. Men Ideologiens sublime objekt er nok ikke lige stedet at starte, så den kan jeg ikke anbefale at man anskaffer sig. Som en introduktion til Zizek kan man bruge en artikel fra den udmærkede Klassisk og moderne samfundsteori. Men brug gerne Zizeks kommentarer til de ting, der sker omkring os. Benny Rene Bak Larsen, Brønderslev Gymnasium samfundsfagsnyt september 2011 55 13290 Samfundsfag Til A-niveau Nyheder kr. 119,- Nye bøger i serien Temabog samfundsfag Naturkatastrofer og samfund af Olivier Rubin Naturkatastrofer kan have samfundsmæssige konsekvenser, der strækker sig videre end de tv-billeder, vi ofte ser, lige efter en katastrofe er indtruffet. Naturkatastrofer og samfund anlægger et samfundsvidenskabeligt perspektiv og behandler naturkatastrofernes mest centrale konsekvenser for samfundet. Kriminalitet og straf af Anne Okkels De fleste af os har begået lovovertrædelser, men det er de færreste, der regner sig selv for at være kriminel. Hvordan hænger det sammen? Hvorfor begår vi lovbrud – og hvorfor begår nogle mennesker meget grov kriminalitet? Det er nogle af de spørgsmål, som Kriminalitet og straf søger at besvare med inddragelse af relevant samfundsvidenskabelig teori og metode. 13290 GYL Ann_Temabøger_Samfundfagsnyt nr 183_170x240.indd 1 ex moms ca. 100 sider ca. kr. 129,ex moms Udkommer september 2011 - veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60 28/07/11 15.51 anmeldelser Bøger til anmeldelse Nye digitale udgivelser Samfundsfagsnyt introducerer fra og med dette nr. et nyt punkt under anmeldelser: Nye udgivelser på nettet eller i digital form får sin egen sektion. Dette segment af nyudgivelser er efterhånden ved at fylde en bestandig del af de samlede nyudgivelser og er derfor noget som Samfundsfagsnyts læsere naturligvis ikke skal snydes for. Har du lyst til at anmelde en bog? Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på [email protected] eller tlf. 2825 7025. Helt nye bøger ”ØkonomiNU”, Henrik Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 360, kr. 200,00 excl. moms/ ebog kr. 50,00 excl. moms ”Robert A. Dahl” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Palle Svensson, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s138 ”Michel Foucault” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Henrik Bang & Torben Bech Dyrberg, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s122 ”Hanna Arendt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Christian F. Rotsbøll, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s112 ”Carl Smitt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Hviid Pedersen, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s128 ”John Rawls” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Flinch Midtgaard, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s106 ”Styringsparadigmer i den offentlige sektor”, Lene Lerborg,, Jurist og Økonomforbundets forlag, 2. udg. 2011, s 311, kr. 570 inkl. moms ”Kriser, politik og forvaltning. De internationale udfordringer.” Martin Marcussen & Karsten Ronit, (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 300, kr. 298,00 inkl. moms ”Velfærdsstaten. Em introduktion”, Carsten Jensen, Hans Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011, s 150, kr. 248,00 inkl. moms ”Pragmatisk sociologi. En tekstsamling”, Luc Boltanski, Hans Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011, s 300, kr. 298,00 inkl. moms ”Fra socialstat til kontrolstat”, Tina Bømler, Hans Reitzels For- lag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 144, kr. 198,00 inkl. moms ”Retsfilosofi. Centrale tekster og temaer”, Ole Hammerslev & Henrik Palmer Olsen (red.), Hans Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011, s 831, kr. 598,00 inkl. moms ”Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens”, Hanne Kathrine Kogstrup, Hans Reitzels Forlag1. udg. 1. opl. 2011, s 170, kr. 198,00 inkl. moms Øvrige bøger: ”Samfundsfag. Gyldendals små opslagsbøder”, Dorthe Frost og Malene Dietz, Gyldendal 2. udg. 1. opl. 2011, 280 s, kr. 153,00 excl. moms ”Uddannelse og samfund”, Kurt Johannesen og Jens Storm, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 80, kr. 119,00 excl. moms ”Den gode krig? Danmark i Afghanistan 2006-2010”, Mikkel Vedby Rasmussen, Gyldendal 2011, s 149, kr. 249 inkl. moms. ”Skriftlig eksamen i samfundsfag – knæk koden”, Lasse Ørum Wikman, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, samfundsfagsnyt september 2011 57 anmeldelser s 44, kr. 48 excl. moms/ kr. 60 inkl. moms, eBog kr.20 excl. moms/ 25 inkl. moms ”Kina – en grundbog i politik og økonomi”, Peter Nedergaard , Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 184, kr. 220,00 excl. moms/ eBog kr. 55,00 excl. moms ”Kultur og samfund”, Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille B. Frank, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 272, kr. 190,00 excl. moms ”Konkurrencestaten”, Ove K. Pedersen, Hans Reitzels Forlag 2011, s 334, kr. 298,00 inkl. moms ”Frygt og fryd. Mennesker, politik og religion”, Bjørn Meidell, Tiderne skifter, 2010, s 282, kr. 250, 00 inkl. moms ”Grundbog i socialvidenskab – 4 perspektiver”, Bent Greve (red.), Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1. udg. 2011, s 375 ”Fold dig ud”, Per Henriksen og Torben Stener Nielsen, Columbus, 2. udg. 2010, s 216, kr. 190,25 inkl. moms, 109 excl. moms. ”Excel i samfundsfag”, Christina Black Hansen og Per Henriksen, Columbus 1. udg. 2011, s 80, kr. 172,80 inkl. mons, 96 excl. moms 58 ”Det nye Latinamerika. Økonomi – politik – kultur”, Niels Boel og Finn Rasmussen, Columbus 2010, s 192, kr. 230 inkl. moms, 129 excl. moms. ”Kultur og Samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF”. Sofie Remick, Lene Madsen, Christina Black Hansen og Pernille Bødker Frank, Systime 1. udg. 1. opl. 2011, s 266 ”Håndbog til samfundsfag C”, Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth, Columbus, 2. udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180 excl. moms, eBog kr. 45 excl. moms Nye digitale udgivelser ”Luk samfundet op!” Website fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 12,50, skolepris: kr.10,00, reduceret pris ved flere år ”Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981”, Peter Gundelach, Hans Reitzels Forlag 2011, s 318,kr. 298 inkl. moms ”Samfundsfag.dk” + ”Columbus Web”, Website fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 50,00, skolepris: kr. 40,00, reduceret pris ved flere år ”Verdens 7 udfordringer – teorier om international politik møder virkeligheden”, Lars Søndergaard, Columbus, 1. opl. 1. udg. 2010, s 176, kr. 190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl. moms Til iPad/ som ebog til PC: ”Den digitale håndbog” til iPhone, iPod touch og iPad, Columbus, gratis med mulighed for tilkøb af Samfundsstatistikken, kr. 12,00 ”Afghanistan, Taleban og det internationale samfund”, Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pintholt Jespersen og Finn Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl. moms/ 129 excl. moms Alle Columbusbøger kan købes. Følgende er priseksempler på nyere udgivelser: ”Økonomi ABC”, licens 1 år: normalpris: kr. 43,75, skolepris: kr. 35,00, reduceret pris ved flere år ”Luk samfundet op”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2010, s 192, kr. 180 inkl. moms/ kr. 100 excl. moms samfundsfagsnyt september 2011 ”Liv i Danmark”, normalpris: kr. 32,50, skolepris: kr. 26,00 Til iPad kan ABC-bøgerne desuden købes i enkelte afsnit: Normalpris: kr. 12,50, skolepris: kr.10,00 Temadage om konspirationsteorier Historielærerforeningen afholder i samarbejde med Integrationsministeriet tre regionale temadage om konspirationsteorier. Målgruppen er gymnasielærere, som underviser i Historie, Samfundsfag og Religion. Målet med temadagene er: yy Inspiration til undervisningsforløb i fagene Historie, Samfundsfag og Religion på gymnasier og HF yy At sætte fokus på hvordan konspirationsteorier og usaglig historie- og samtidsgengivelse påvirker unges opfattelse af sociale og politiske forhold, identitetsdannelse og kritiske, demokratiske og faglige kompetencer. I den forbindelse skal temadagene belyse forskellige narrativer, og hvordan de kan påvirke udviklingen af modkulturer, fjendebilleder m.v. Onsdag d. 5. oktober 2011: Egaa Gymnasium, Mejlbyvej 4, 8250 Egå Tirsdag d. 25. oktober 2011: Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, 5230 Odense M Tirsdag d. 1. november 2011: Kongsholm Gymnasium & HF, Løvens Kvarter 17, 2620 Albertslund Tilmelding senest d. 5. september 2011 til Stine Strohbach, Integrationsministeriet, [email protected], telefon 41 62 34 93. Kurset er gratis. Program 09:30-10:00 Indskrivning og kaffe 10:00-10:15 Velkommen og introduktion v/ Integrationsministeriet og Historielærerforeningen 10:15-11:15 Konspirationsteoriens historie fra tempelridderne til 11. september v/ Dan H. Andersen 11:15-12:15 Konspirationsteorier og polariserede narrativer. Hvordan kan de påvirke virkelig- hedsopfattelser og verdensbilleder hos unge i dag? v/ Maria Brockhoff 12:15-13:00Frokost 13:00-14:00 Hvem er bagmanden? Konspirationsteorien som journalistisk greb og som handlingspræmis for de sociale medier v/Lars Qvortrup 14:00-15:00 Holocaustbenægtelse og antisemitisme – undervisning og konspirationsteorier v/ DIIS, Holocaust og folkedrab 15:00-15:15Kaffepause 15:15-16:15 Al-Qaeda’s propaganda: hvordan bruges politiske og faktuelle begivenheder, både nutidige og historiske, til at vinkle og konstruere et forsimplet verdenssyn v/ CTA (Center for terroranalyse), PET 16:15-16:25Afrunding Dan H. Andersen er ph.d. i historie og har i bøger og artikler skrevet om den historiske brug af konspirationsteorier, som han også har debatteret i aviser, tv og radio. Dan H. Andresen vil starte dagen med at sætte rammen i forhold til det konspiratoriske felt og belyse om konspirationsteorier er harmløs underholdning, et antiautoritært modspil til autoriteterne, eller et problem for en rationel offentlig debat? Dan H. Andresen vil desuden føre deltagerne igennem den historiske udvikling af konspirationsteorier. Maria Brockhoff er cand.mag. i litteratur og idéhistorie og har vundet en guldmedalje for prisopgavebesvarelse om det narrative aspekt i brugen af konspirationsteorier. Maria Brockhoff vil i oplægget belyse, hvordan unge i dag bruger konspirationsteorier og hvordan det påvirker unges virkelighedsopfattelse og verdensbillede og ligeledes se nærmere på, hvordan brugen af konspirationsteorier kan bruges til at komme overens med de vilkår, tilværelsen byder en. samfundsfagsnyt september 2011 > 59 Lars Qvortrup er mag.art. i sprog- og medievidenskab og professor ved DPU, Århus Universitet. Lars Qvortrup har skrevet om mediernes rolle i forhold til konspirationsteorier, og hvilken indflydelse dette har på unge og hvilke pædagogiske virkemidler man kan bruge, for at få unge til at stille spørgsmålstegn ved disse teorier. Lars Qvortrup vil belyse hvordan at moderne journalister ubevidst vil gribe til konspirationsnarrativet ud fra følgende to grundantagelser: 1. Der står nogen bag og 2. Magthaverne har ikke ret. Konsekvensen er, at konspirationsnarrativet bliver et dominerende narrativ i en bredere offentlighed. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab vil se nærmere på ideologien bag Holocaustbenægtelse, og hvordan Holocaustbenægtelse kan ses som en moderne form for antisemitisme. Antisemitisme bygger på en ”klassisk” konspirationstankegang, og Zions Vises Protokoller er et oplagt eksempel på, hvordan det kan komme til udtryk. Men også benægtelse af Holocaust er grundlæggende en konspirationsteori: Ifølge benægterne er Holocaust en konstruktion, som er opfundet for at dække over en jødisk sammensværgelse, som går ud på, at jøderne (og Israel) vil dominere verden kulturelt og økonomisk. DIIS vil i oplægget vise danske eksempler på Holocaust-benægtelse og give forslag til, hvordan der kan undervises om antisemitisme og Holocaust-benægtelse på tværs af fagene. Center for terroranalyse (CTA) ved PET vil se nærmere på Al-Qaeda’s propaganda og narrativer, og hvordan politiske og faktuelle begivenheder, både nutidige og historiske, bruges til at vinkle og konstruere et forsimplet verdenssyn. Naturvidenskabelig indsigt og samfundsmæssigt ansvar Det internationale råd for havundersøgelser (ICES) tilbyder i samarbejde med FALS og Matematiklærerforeningen et kursus med titlen ”Naturvidenskabelig indsigt og samfundsmæssigt ansvar – om EU’s forvaltning af det marine miljø og de fornybare naturressourcer” Det er formålet at tilbyde samfundsfagslærere mf et kursus om EU’s forvaltning af det marine miljø og herunder arbejde med prognoser og beslutningsprocessen ud fra en kritisk tilgang. Hovedfokus er mødet mellem det forskningsbaserede rådgivningssystem og det politiske beslutningssystem. Kurset vil indeholde hands-on beregninger af trends af miljøforhold og af fiskekvoter som baggrund for den videnskabelige rådgivning. Der ses på processen fra de videnskabeligt funderede anbefalinger af regulering af den menneskelige påvirkning af havet til det politiske (EU) system, der træffer reguleringsbeslutninger. Der stilles skarpt på interessekonflikter. Arbejdsform vil være forelæsning/foredrag, hands-on workshops samt plenum diskussioner. Kurset lægger op til at man kan komme sammen med sin matematik/biologi/kemi lærerkollega og i fællesskab komme nærmere ind på et tværfagligt felt der rummer store samarbejdspotentialer og perspektiver såvel inden for EU, miljø, magt- og indflydelse og udkantsdanmark. Undervisere: Mette Bertelsen, Poul Degnbol Claus Hagebro (alle fra ICES), (flere vil blive meddelt senere). Tid og sted: Mandag d. 21 november 2011 kl.10.00 til tirsdag d. 22.november kl.16.00. ICES: H.C. Andersens Boulevard 44-46, 1553 København V. Pris: 2500,00 kr (kusus incl. en overnatning på Cab Inn, frokost samt et aftensmåltid). Tilmelding: Senest mandag den 1. november 2011 til Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom. dk. (Husk at skrive dit navn, din skole og ean nummeret på skolen). Kontakt: Jørgen Lassen [email protected], eller Olav Lyndrup [email protected] 60 samfundsfagsnyt september 2011 Bestyrelsen Formand, fondsrepræsentant, netværkskoordinator Michael Bang Sørensen Det frie Gymnasium [email protected] Temaredaktør af Samfundsfagsnyt GFK-koordinator Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Aarhus Katedralskole [email protected] Næstformand, kursusudvikler Jørgen Lassen Sct. Knuds Gymnasium [email protected] Webredaktør, GFK-koordinator, Fagligt Forum (Stx) Lisbeth Basballe Mariager Fjord Gymnasium [email protected] Kasserer, regionskoordinator Jon Urskov Pedersen Egå Gymnasium [email protected] Kursusudvikler Susan Pauli Petersen Egedal Gymnasium [email protected] Ansvarshavende redaktør af Samfundsfagsnyt, Fagligt Forum (HF), kursuskoordinator, netværkskoordinator Marie-Louise Bach Nyborg Gymnasium [email protected] Regionskoordinator, netværkskoordinator Jens Folke Harrits Aalborg Katedralskole [email protected] Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, netværkskoordinator Janne Bisgaard Wikman Århus Katedral Skole [email protected] Kursusudvikler Anders Hassing Ørestadens Gymnasium [email protected] samfundsfagsnyt september 2011 61 Øvrige adresser Regionsrepræsentanter Nordjylland Jens Folke Harrits Ålborg Katedralskole [email protected] Sønderjylland Ole Østergaard Alssundgymnasiet Sønderborg [email protected] Hederegionen Thomas Heegaard Sunesen Holstebro Gymnasium og HF [email protected] Sydvestjylland Helle Merete Grøn Esbjerg Gymnasium og HF [email protected] Århus Linda Petersen Odder Gymnasium [email protected] Bornholm Claes Ludvigsen Campus Bornholm [email protected] Fondsbestyrelsen Lone Bentzen Torvevej 20 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 48 69 [email protected] Steffen Bruun Christensen Mylius Erichsensvej 11 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 60 14 [email protected] Mikael Frydlund MAQS Gutenberghus Pilestræde 58, 4.sal 1112 København K Fyn Jannie Wilsted Svendborg Gymnasium [email protected] Per Rasmussen Tonysvej 25 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 19 02 [email protected] Vestsjælland Kasper Levring Slagelse Gymnasium [email protected] Michael Bang Sørensen Stevnsgade 11, 4. th. 2200 København N [email protected] Roskilde Erik Zinglersen Roskilde Gymnasium [email protected] Anna Amby Frejbæk Sønderborg Statsskole [email protected] Storkøbenhavn Jan Houmann København VUC [email protected] Frederiksborg Agnethe Dybro Pedersen Frederikssund gymnasium [email protected] 62 Bente Sørensen Holstebro Gymnasium [email protected] Fondsbestyrelsen afholder tre møder årligt, januar, april og september. På hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte til, og hvordan man søger. samfundsfagsnyt september 2011 Øvrige Forlaget Columbus Østerbrogade 54 C 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 Fax. 35 42 05 21 [email protected] Opgavekommission Formand: Claus Just Andersen Per Henriksen Kirsten Krehan Peter Lundberg Thomsen Morten Hansen Thorndal Fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen Sølystparken 2 2990 Nivå Tlf. 25 57 41 52 [email protected] Internetsider Samfundsfag: www.emu.dk/gym/fag/sa Forlaget Columbus: www.forlagetcolumbus.dk www.fals.info Når Gud bliver nationalist - civilreligion i Danmark og USA Lotte Møller Bøtcher Bogen giver en religionssociologisk introduktion til fænomenet civilreligion, som er yderst relevant i forbindelse med studiet af national identitet og fællesskabsfølelse i det senmoderne samfund. Der gives en historisk redegørelse for civilreligion i USA, samt en analyse af den civilreligiøse diskurs i amerikansk inden- og udenrigspolitik fra 1945 til i dag. Derudover perspektiveres til civilreligion i Danmark. Til bogen er knyttet en hjemmeside med relevante links, elevopgaver mm. Bogen er primært beregnet til religion, men rummer mange gode muligheder for tværfagligt samarbejde med historie, samfundsfag og engelsk god bless america? gud bevare danmark? Udsendes i abonnement Lotte Møller Bøtcher Når Gud bliver nationalist – civilreligion i Danmark og USA 128 sider Skolepris kr. 98,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Afsender: Samfundsfagsnyt Jon Urskov Pedersen Hybenhaven 23 8520 Lystrup Returneres ved varig adresseændring I krig igen Danmark og de nye krige 1990-2011 Hans Branner Efter Den kolde Krig er Danmark for første gang siden1864 igen blevet en krigsførende nation. I 6 kapitler gennemgår bogen krigen som fænomen, hidtidige danske holdninger til krig, og Danmarks deltagelse i de enkelte krige: Kuwaitkrigen, krigene i ex-Jugoslavien, Irak-, Afghanistan- og Libyen-krigene. Kapitlerne belyser herigennem vigtige sider af dansk udenrigspolitiks historie efter 1990 ligesom centrale begreber forklares, som f.eks. ’nye krige’, humanitær intervention, fredsskabelse, beslutningsproces. Bogen lægger op til diskussion af den danske krigsdeltagelse, bl.a. ved at belyse både ydre og indre forudsætninger for beslutningerne om deltagelse og ved at behandle kritikken af den nye aktivisme. På bogens hjemmeside præsenteres i tilknytning til hvert kapitel problem stillinger og kilder, der gør det muligt for eleverne at arbejde videre med stoffet. Udsendes i abonnement Kuwait ex-Jugoslavien Irak Afghanistan Libyen Hans Branner I krig igen Danmark og de nye krige 1990-2011 96 sider Skolepris kr. 89,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk
© Copyright 2024