“100% positiv problemløsning” med Arne Aarrestad
2012 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE ................................................................................. 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE ....................................................................................... 4 BESKÆFTIGELSEN I SKIVE STABILISERES ............................................................................................................... 4 LEDIGHEDEN ER FALDET, MEN KVINDERNE ER FORTSAT UDSATTE .............................................................................. 5 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET .................................................. 6 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 2012 OG 2013 ...................................................... 7 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE ............................................................................................. 9 ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE FALDER AKTUELT ............................................................................................... 9 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER ................................................................................. 10 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE ........................................................ 11 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB .................................................................................... 12 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE ..................................................................... 13 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET ...................................................................................................................... 14 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET – FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION .......................................................................................................... 15 DET ER LYKKEDES AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION .......................................................................... 15 ANTALLET AF SVAGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET............................................................................... 17 DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN.......................................................................................... 18 AKTIVERINGSGRADEN FOR IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER LIG NIVEAUET I KLYNGEN ........................... 19 DEN AKTIVE INDSATS FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER.................................. 20 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET ...................................................................................................................... 21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES ............................................................................................. 22 LANGTIDSLEDIGHEDEN I SKIVE FALDER – ISÆR BLANDT MÆND ............................................................................... 22 MANGE LANGTIDSLEDIGE ER UFAGLÆRTE MÆND, FAGLÆRTE KVINDER ELLER SENIORER .............................................. 23 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE............................................................... 24 HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB ....................................................................... 25 LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET .............................................................................. 26 DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER ........................................................ 27 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET ...................................................................................................................... 28 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER .................................. 29 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET ..................................................... 29 DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR ..................................................................... 30 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET ...................................................................................................................... 32 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk SAMMENFATNING Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Skive er i bedring. Antallet af beskæftigede har været stigende inden for nogle brancher i det seneste år. Stigningen er især sket inden for byggeriet og privat service, mens antallet af offentligt ansatte er faldet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 10 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden i Skive er faldet med 14 pct. fra januar 2011 til januar 2012. For mændene er ledigheden faldet med 25 pct., mens den er steget 4 pct. for kvinder Skive står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompe- Sammenfatning tencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge er faldet 4 pct. det seneste år - men antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 14,3 pct. af de unge i Skive på offentlig forsørgelse, hvilket er over niveauet for klyngen Skive har relativt flere unge dagpengemodtagere, indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister og relativt færre unge jobklare kontanthjælpsmodtagere end klyngen 569 af de 747 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Skive har ikke en uddannelse. De ca. 180 uddannede i gruppen er næsten udelukkende dagpengemodtagere 22 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 2010, er aktuelt under uddannelse. Det er især kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Skive er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i 40 pct. af tiden. Det er lidt over gennemsnittet for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 aktiveres i hhv. 41 og 29 pct. af tiden, hvilket er under gennemsnittet for klyngen Over de seneste 5 år har 10,5 pct. af de unge i Skive modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 2005 og 2006, modtager 52 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 8,4 pct. af befolkningen i Skive på førtidspension. Det er mere end klyngegennemsnittet I Skive er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 156 i 2008 til 76 i 2011. Afgangen er på 107 personer i 2011, så det er lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 1 Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Skive er faldet svagt i det seneste år, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget med 154 pct. I løbet af det seneste år er 128 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens kun 27 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 31 pct. i Skive. Det ligger på samme niveau som klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør ca. halvdelen af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 2012 var der 402 langtidsledige i Skive. Det er et fald på 22 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 15 pct. De langtidsledige udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Skive, sammenlignet med 1,9 Sammenfatning pct. i klyngen Blandt de langtidsledige i Skive er der et stort antal seniorer, samt ufaglærte mænd og faglærte kvinder mellem 30 og 54 år 61 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige i Skive har fået job i en ny branche. 34 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige i Skive finder især nyt job i offentlige brancher og i industrien I Skive aktiveres langtidsledige 52 pct. af tiden. Det er nogenlunde på samme niveau som klyngegennemsnittet på 50 pct. Blandt de langtidsledige er det især de ufaglærte unge og voksne, der prioriteres i aktiveringsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 2007 var 181 personer i virksomhedsrettet aktivering i Skive, er dette tal steget til 976 i januar 2012 Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget 15 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvor det for dagpengemodtagere er 36 pct. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Skive Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 29 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 13 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper ligger samarbejdsgraden på niveau med klyngegennemsnittet I Skive samarbejdes især med industri og den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE KLYNGE* Udvikling det seneste år SKIVE Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar 20121 1.053 -4% 8.290 -1% Andel forsørgede unge januar 2012 14,3% -0,5 pct.point 13,2% -0,3 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 2006-2010 11% - 10% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 2005-2006, der aktuelt er off. forsørgede 52% - 50% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 20122 569 - 4.525 - Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 20122 178 - 1.337 - Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 2010, som er i uddannelse i september 20113 22% - 20% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv. 2011 40% -3,9 pct.point 37% 0 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv. 2011 41% -6,5 pct.point 44% -3,1 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv. 2011 29% -10 pct.point 33% -5,9 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar 2012 2.464 -1,3% 19.942 0,6% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 2012 8,4% 0 pct.point 7,4% 0,09 pct.point Tilgang til førtidspension i 20114 76 -22% 1.078 -7% Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar 2012 575 -4% 4.273 6% Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar 2012 127 154% 1.878 18% Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere 20115 4% -1 pct.point 8% 2 pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere 20115 17% 6 pct.point 15% -6 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal 2011 31% -8 pct.point 32% -4 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar 2012 402 -22% 3.818 -15% Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 2012 1,8% -0,5 pct.point 1,9% -0,3 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal 2011 52% - 50% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal 20116 43% - 35% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar 2012 976 24,3% 5.719 13,2% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal 20117 20% 6,4 pct.point 14% 1,7 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt. 2010 - 3. kvt. 2011 29% 3 pct.point 28% 6 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt. 2010 - 3. kvt. 2011 13% 1 pct.point 14% 4 pct.point Beskæftigede i alt primo 2011 (RAS) 22.704 -0,8% 206.965 -0,7% Lønmodtagere i alt december 2011 (eIndkomst) 21.380 -2,9% 196.262 -1,9% Lønmodtagere industri december 2011 (eIndkomst) 4.192 -1,2% 33.067 1,2% Lønmodtagere byggeri december 2011 (eIndkomst) 1.601 5,7% 12.956 1,4% Lønmodtagere handel/transport december 2011 (eIndkomst) 3.775 0,5% 39.208 -0,9% Lønmodtagere øvrig privat service december 2011 (eIndkomst) 3.074 4,2% 33.902 1,9% Lønmodtagere offentlige brancher december 2011 (eIndkomst) 8.043 -8,5% 72.411 -5,9% Befolkning i alt januar 2012 47.620 -0,8% 440.151 -0,1% Befolkning 16-64 år januar 2012 29.326 -1,3% 270.082 -0,6% Befolkning 16-29 år januar 2012 7.372 -0,6% 62.677 1,4% Arbejdsstyrken (16-64 år) 2011 21.898 -2,4% 201.337 -1,6% Ledighed januar 2012 6,5% -1,1 pct.point 6,6% -0,6 pct.point Andel ledige kvinder januar 20128 6,3% 0,2 pct.point 6,6% 0,2 pct.point Andel ledige mænd januar 20128 6,5% -2,2 pct.point 6,7% -1,4 pct.point Beskæftigelse Befolkning/arbejdsstyrke Ledighed Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt januar 20129 6.323 -3,8% 55.401 -2,9% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 2012 (16-64 år) 21,6% -0,6 pct.point 20,5% -0,5 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Skive,Hjørring,Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Struer, Syddjurs, Sønderborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Skive indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 2010, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primoperioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken – andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige. Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked Beskæftigelsen i Skive stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og i Skive. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 30.000 personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 2010, men faldt dog med 9.000 personer i 2011, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. I Skive faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med 1.210 tabte stillinger (5 pct.), og faldet var således på niveau med regionen som helhed. Antallet af lønmodtagere er fortsat med at falde i 2010 og 2011, dog i mindre grad end i 2009, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I SKIVE Personer 24.000 23.500 23.000 22.500 22.000 21.500 21.000 20.500 20.000 19.500 okt-11 jul-11 apr-11 jan-11 okt-10 jul-10 apr-10 jan-10 okt-09 jul-09 apr-09 jan-09 okt-08 jul-08 apr-08 jan-08 19.000 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eIndkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Skive. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg i det offentlige. I 2010 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 2011, så der ses vækst i en række af de private brancher, samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige, jf. tabel 1. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 4 Inden for den offentlige sektor steg beskæftigelsen i 2009 og 2010. Til gengæld har der været et fald på 9 pct. i 2011, som følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for den offentlige branche faldet med 321 personer fra 2008 til 2011. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I SKIVE FORDELT EFTER BRANCHE. 20092012 Antal Udvikling Antal december december 2009 2010 2011 I alt 2008 2011 Branche Landbrug 778 -3,1% 1,1% -8,8% -10,7% 695 Industri 4.903 -10,2% -3,7% -1,2% -14,5% 4.192 Byggeri 1.875 -16,1% -3,7% 5,7% -14,6% 1.601 Handel/transport 4.091 -7,7% -0,6% 0,5% -7,7% 3.775 Øvrig privat service 3.447 -12,8% -1,9% 4,2% -10,8% 3.074 Offentlige brancher 8.364 4,4% 0,7% -8,5% -3,8% 8.043 I alt 23.458 -5,2% -1,0% -2,9% -8,9% 21.380 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher – eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Handels- og transportområdet og ”øvrig privat service” oplevede en stigende beskæftigelse i 2011. Ligeledes steg beskæftigelsen inden for byggeriet i 2011 og der er grund til at tro, at den positive udvikling inden for byggeriet kan fortsætte i 2012 og 2013. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Industrien i Skive har som den eneste branche oplevet et fald igennem hele perioden, jf. tabel 1. Faldet har dog været aftagende år for år. Der er samlet set ved udgangen af 2011 711 færre lønmodtagere i Skive beskæftiget i industrien end ved udgangen af 2008. Ledigheden er faldet, men kvinderne er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden i Skive nåede et historisk lavpunkt i 2008. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 2010. Siden da er ledigheden i Skive igen faldet og udgør i januar 2012 6,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er højere end ledigheden i hele Midtjylland (5,8 1 pct.). Det seneste års ledighedsfald har været kønsmæssigt skævt og er primært kommet mændene til gode. Mændenes ledighed er samlet set faldet med 25 pct., mens kvindernes ledighed i alt er steget i løbet af det seneste år. Det er især de yngre kvinder, som er hårdt ramt 1 Jf. Statistikbanken/AUP01 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 5 af den aktuelle ledighedsudvikling. Udviklingen betyder, at kvinder i alt har samme ledighed som mænd i Skive, jf. figur 2. Udviklingen skyldes den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor, bl.a. byggeriet, i vækst igen, og det giver især job til mænd. FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN I SKIVE OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØNS OG ALDERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Procent 10 Højere ledighed Højere ledighed Stigende ledighed 9 Faldende ledighed Kvinder 16-29 år Ledighedsprocent januar 2012 8 Mænd 16-29 år 7 6 Mænd i alt Mænd 30-49 år Gennemsnit Kvinder i alt Mænd 50-64 år Kvinder 30-49 år 5 Kvinder 50-64 år 4 3 2 1 0 Lavere ledighed Faldende ledighed Lavere ledighed Stigende ledighed -40 -30 -20 -10 0 10 20 Udviklingen i antallet af ledige fra januar 2011 til januar 2012 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 10 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem 12.700 og 2 15.900 mandeår fordelt over perioden . I perioden 2013 til 2016 vil effekten være størst og ligge på ca. 3.000 ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. Overordnet er vurderingen, at ca. halvdelen af beskæftigelsen skal udføres af faglærte, ca. en tredjedel skal hentes fra ikke-faglært arbejdskraft og den resterede efterspørgsel ventes rettet mod personer med videregående uddannelse. 2 ”Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland”, COWI, januar 2012 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 6 FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: ”Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland” Link: http://www.brmidtjylland.dk/Viden-om-arbejdsmarkedet/Analyser/bygge-anlaeg.aspx Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2012 og 2013 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Skive står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. I Skive er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 21,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til 6.323 borgere i Skive, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 7 De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Det kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser mv. for gruppen. FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR 2012 Procent 30 26 Førtidspension 21 7,5 7,4 2,9 1,4 1,6 1,7 2,7 1,6 1,0 2,6 2,5 1,5 3,8 2,2 2,7 1,1 2,7 3,8 2,6 2,9 1,3 3,0 1,6 2,5 1,7 1,1 4,0 4,0 4,3 4,0 3,9 3,7 4,3 4,3 5,6 3,7 4,2 Klynge 2,7 1,9 1,9 2,5 1,6 1,9 1,0 2,8 2,0 7,1 2,7 2,3 2,7 1,2 2,6 19 2,8 Odsherred 2,2 2,9 8,4 Hjørring 8,1 Skive 8,5 Struer 7,2 Sønderborg 8,1 Syddjurs 0 5,4 22 Mariagerfjord 5 4,9 22 11,5 18 7,0 21 Ikast-Brande 10 16 21 Silkeborg 15 20 21 Rebild 20 21 2,5 Fleksjob/led.yd. Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Midtjylland 25 Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. 16-64-årige. De kommende års beskæftigelsesindsats i Skive og Midtjylland skal dermed i bred forstand understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 8 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at unge får en uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse ”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.” Antallet af forsørgede unge falder aktuelt Antallet af unge offentligt forsørgede i Skive er steget kraftigt under den økonomiske krise, fra 611 i maj 2007 til ca. 1.050 i januar 2012, jf. figur 5. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede unge dog faldet med 4 pct. Det er antallet af unge dagpengemodtagere, der er faldet, jf. figur 5. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE I SKIVE FORDELT EFTER YDELSE Personer 1.400 1.200 Dagpenge 1.000 Kontanthjælp match 1 800 Kontanthjælp match 2 600 Kontanthjælp match 3 400 Øvrige ydelser 200 Sygedagpenge Førtidspension 0 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 2013 Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 2013: Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen 16-29 år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 14 pct. af de unge i Skive offentlig forsørgelse, jf. figur 6. Det er over gennemsnit i både klyngen og hele Midtjylland. Sammenlignet med hele Midtjylland har Skive flere unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 og flere dagpengemodtagere. Skive har desuden relativt flere på førtidspension, jf. figur 6. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 9 FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE 16-29-ÅRIGE UNGE I JANUAR 2012 3,3 2,9 3,1 Syddjurs Sønderborg 1,6 1,2 0,7 1,6 1,6 3,6 2,3 0,6 1,4 1,5 4,1 3,8 2,8 1,5 2,4 1,8 3,9 1,9 3,9 2,9 3,9 2,8 3,3 2,9 Midtjylland 2,9 1,5 2,0 Klynge 2,2 1,3 0,8 2,4 1,7 0,8 1,3 Odsherred 1,7 1,5 15 Mariagerfjord 2,1 1,4 1,1 0,8 3,2 15 Struer 3,9 12 Førtidspension 14 Skive 13 1,8 0,7 1,3 0,8 3,0 12 2,4 0,6 1,4 14 1,8 4,5 Hjørring 13 1,5 0,8 1,3 0,5 Ikast-Brande 17 Silkeborg Rebild Procent 20 18 16 14 12 10 10 0,8 8 1,2 0,9 6 2,8 4 1,0 2 3,3 0 2,9 3,1 Fleksjob/Led.yd. 13 1,7 0,6 1,3 0,9 3,2 11 1,3 0,6 1,1 0,8 2,7 1,1 Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Skive kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE I SKIVE I JANUAR 2012 FORDELT EFTER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer 400 350 300 250 343 77 226 57 200 39 124 Kontanthjælp match 1 54 104 97 Kontanthjælp match 2 29 45 4 16 12 Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år 150 100 180 50 0 Dagpenge 67 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 2010. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 2011. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 10 De 4 ungegrupper har følgende karakteristika: 3 Ufaglærte 16-24-årige (343 personer) Gruppen er den største af ungegrupperne og består især af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2). Der er dog også en betydelig gruppe af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Uddannede 16-24-årige (54 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne. Langt størstedelen af gruppen er jobklare. Ufaglærte 25-29-årige (226 personer) Gruppen er meget blandet og består af ca. lige mange jobklare og indsatsklare. Uddannede 25-29-årige (124 personer) En gruppe, hvor størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. Aktuelt er 22 pct. af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 2010 i Skive under 4 uddannelse , jf. figur 8. Det er på niveau med andelen for hele Midtjylland. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 2010, SOM I SEPTEMBER 2011 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER ER I JOB Procent Skive 80 64 13 12 Dagpenge 0 40 Kontanthjælp match 1 10 Job 44 21 39 22 14 19 6 13 23 Gns. 20 44 Kontanthjælp match 2 25 20 8 Dagpenge 52 30 29 47 Kontanthjælp match 1 29 50 Gns. 60 40 68 58 Kontanthjælp match 2 70 Midtjylland 69 Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). 3 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 2010. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse 4 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 11 Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Skive er lykkedes med at få i uddannelse, mens det kun i mindre grad er lykkedes for de øvrige grupper, jf. figur 8. De unge dagpengemodtagere i Skive har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, idet kun 12 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 2010 er under uddannelse i september 2011. Der er dermed både en generel udfordring i Skive med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 2, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i Skive i 40 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er over niveauet for hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 36 pct. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 41 pct. af tiden. Det er ligeledes over niveauet for hele Midtjylland på 39 pct. Endelig aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Skive i 29 pct. af tiden, hvilket er lavere end niveauet i regionen som helhed (37 pct.), jf. figur 9. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE I SKIVE I 3. KVARTAL 2011 Procent 60 Dagpenge Kontanthjælp match 1 49 2 7 50 44 40 40 41 2 5 17 17 4 8 30 30 3 7 20 13 9 10 41 7 4 7 28 2 15 14 9 8 11 15 Privat løntilskud 41 36 21 7 10 40 Kontanthjælp match 2 26 10 32 2 29 2 Off.løntilskud 17 13 Virksomhedspraktik 13 14 Vejledning/opkvalificering 32 15 Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år 0 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. Der er kun begrænsede forskelle på den aktive indsats for de unge inden for de enkelte ydelsesgrupper i Skive. Dog er de helt unge dagpengemodtagere, der ikke har en uddannelse, aktiveret i mindre grad end de øvrige dagpengemodtagere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 12 Mere end to tredjedele af aktiveringsindsatsen for unge dagpengemodtagere er virksomhedsrettet i Skive, mens kun en fjerdedel af aktiveringsindsatsen for unge jobklare er virksomhedsrettet. Aktiveringsindsatsen for de indsatsklare unge i Skive er nogenlunde ligeligt fordelt mellem virksomhedsrettede tilbud (primært virksomhedspraktik) og vejled- ning/opkvalificering, jf. figur 9. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning mv. Over de seneste 5 år har 352 unge i Skive modtaget kontanthjælp som 18-årige. Det svarer til 10,5 pct. af alle unge i perioden. Andelen er den samme som i klyngen (10,5 pct.) og lidt højere end andelen i Midtjylland (10,1 pct.). Blandt de unge i Skive, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 2005 eller i 2006, er 30 pct. aktuelt selvforsørgende, mens 18 pct. er under uddannelse. De resterende 52 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse primært kontanthjælp, mens 19 pct. modtager førtidspension. Et lignende billede gør sig gældende i Midtjylland som helhed, jf. figur 10. FIGUR 10: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 2005 ELLER 2006 30 Startede ikke på kontanthjælp Selvforsørgelse 32 47 21 19 7 Uddannelse Dagpenge 21 4 Kontanthjælp 27 40 43 10 7 6 5 Midtjylland 5 46 Skive 18 Skive 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Startede på kontanthjælp Midtjylland Procent Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 13 Blandt de unge i Skive, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er knap halvdelen selvforsørgende og yderligere 40 pct. er under uddannelse, jf. figur 10. ”Kun” 13 pct. modtager offentlig forsørgelse. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Anbefalinger Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR’s analyserapport for 2011. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 14 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET – FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Mål for 2013 Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 2013: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension ”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.” Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Det er lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension 5 I 2008, 2009 og 2010 har Skive haft en årlig nytilgang til førtidspension på mellem 100-160 personer, jf. figur 11 (nedenfor). I 2008 og 2010 var tilgangen til førtidspension højere end afgangen, mens det omvendte var tilfældet i 2009. I 2011 er tilgangen reduceret til 76 personer, mens 107 personer er afgået fra førtidspensi- on, jf. figur 11 (nedenfor). Den reducerede tilgang til førtidspension og den stigende afgang i Skive har således været tilstrækkelig til at få det samlede antal førtidspensionister til at falde. 5 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 15 FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION I SKIVE Personer 180 156 160 152 140 121 120 107 97 100 80 74 80 76 60 40 20 Tilgang 2011 2010 2008 2009 0 Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 8,4 pct. af den 16-64-årige befolkning i Skive modtager førtidspension, jf. figur 12. Det ligger over gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. Andelen af befolkningen på førtidspension Procent 14 Flere førtidspensionister Faldende antal Flere førtidspensionister Stigende antal 12 Odsherred 10 Sønderborg Klynge Hjørring Mariagerfjord Skive 8 Struer Syddjurs Ikast-Brande 6 Midtjylland Silkeborg Rebild 4 2 Færre førtidspensionister Stigende antal Færre førtidspensionister Faldende antal 0 -2 -1 0 1 2 3 4 Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 2011 til januar 2012 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Skive er som nævnt samtidig kendetegnet ved, at udviklingen i antallet af førtidspensionister er faldet fra januar 2011 til januar 2012, jf. figur 12. Det adskiller sig fra klyngegennemsnittet, hvor der har været en lille stigning i antallet af førtidspensionister. I Midtjylland samlet set har der været en stigning i antallet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 16 Antallet af svage kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) i Skive er steget siden 2008. Det er især antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), der er steget fra 308 personer i januar 2008 til 611 i december 2010. I løbet af de seneste måneder er udviklingen dog bremset, og antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 er faldet til 575 personer i januar 2012, jf. figur 13. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er i løbet af det seneste år steget kraftigt fra 50 personer i januar 2011 til 127 personer i januar 2012. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SKIVE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI Personer 700 600 500 400 300 200 100 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 0 Personer 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Jobklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien ”I alt” indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 2010 – den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 2010. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen og Midtjylland har Skive relativt flere kontanthjælpsmodtagere i match 2 og relativt færre kontanthjælpsmodtagere i match 3, jf. figur 14 (nedenfor). Andelen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) er dog faldet i Skive fra januar 2011 til januar 2012, mens andelen af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er steget. Samlet set er der dog omtrent den samme andel af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagerne i Skive over det seneste år. I januar 2012 er 64 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Skive i match 2, hvilket svarer til 575 personer, jf. figur 14. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 17 FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 2011 OG JANUAR 2012 Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50 127 1.590 1.878 4.549 6.081 Match 3: Midlertidigt passiv 599 4.027 4.273 575 12.584 Match 2: Indsatsklar 12.418 Match 1: Jobklar 189 2.357 2.404 199 5.268 5.059 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der ”flytter” ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne i Skive, at mere end halvdelen (59 pct. eller 443 personer) forbliver i den samme matchkategori over tid, jf. figur 15. Der er 128 personer, der er blevet nedmatchet, og 27 personer, der er blevet opmatchet. Antallet af nedmatchede overstiger dermed antallet af opmatchede. Det samme mønster gør sig gældende for klyngen og Midtjylland. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. SKIVE OG MIDTJYLLAND I 2011 Skive Klynge Midtjylland 100% 90% 80% 71 80 12 459 150 7 159 33 876 1.699 298 2.056 70% 313 47 876 375 Selvforsørgende Opmatch jobklar Opmatch indsatsklar 60% 50% 40% 367 15 68 Stationær 6.787 2.285 1.500 773 30% Nedmatch indsatsklar 2.196 718 20% 631 Nedmatch midl.passiv 2.315 Midlertidigt passiv Midlertidigt passiv Indsatsklar Indsatsklar 233 90 Jobklar 308 Jobklar 6 8 Midlertidigt passiv 0% 91 Indsatsklar 31 Jobklar 10% 839 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 2011 og deres status ved udgangen af 2011(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 18 I Skive var der kun 2 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere svarende til 12 personer, der blev opmatchet til jobklar, hvorimod 17 pct. svarende til 91 personer blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur 15. 15 pct. blev selvforsørgende, mens 67 pct. – svarende til 367 personer - forblev indsatsklare. Godt en fjerdedel af de midlertidigt passive i Skive er forblevet i denne matchkategori. Det svarer til 8 personer. Sammenlignet med klyngen og Midtjylland har Skive relativt flere midlertidigt passive, der er blevet opmatchet. Således er 50 pct. svarende til 15 personer opmatchet til indsatsklare. Endelig er 23 pct. svarende til 7 personer blevet selvforsørgende, hvilket er relativt flere end gennemsnittet for både klyngen og Midtjylland, jf. figur 15. Aktiveringsgraden for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er lig niveauet i klyngen En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de svage kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. I Skive er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 31 pct., jf. figur 16. Det er på niveau med gennemsnittet for klyngen, men lavere en gennemsnittet for hele Midtjylland. Blandt kontanthjælpsmodtagerne i match 2 er det de ældre, der aktiveres i størst omfang i Skive med en aktiveringsgrad på 36 pct., jf. figur 16. Dette er modsat tendensen i klyngen og Midtjylland, hvor aktiveringsgraden falder med alderen, så de over 50-årige får mindst aktivering. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL 2011 Procent 45 30 25 Midtjylland 40 40 35 Klynge Skive 36 36 32 2 28 10 27 20 14 20 35 32 31 11 11 14 5 12 Virksomhedspraktik 28 18 16 15 17 15 13 12 Privat løntilskud Off. løntilskud 11 25 17 11 13 12 14 28 25 15 10 11 30 22 Vejledning/opkvalificering Gennemsnit Over 50 år 30-50 år 16-29 år Gennemsnit Over 50 år 30-50 år 16-29 år Gennemsnit Over 50 år 30-50 år 16-29 år 0 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede I Skive er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet aktivering, dog modtager de 30-50-årige i mindre grad vejledning og opkvalificering end de øvrige aldersgrupper, jf. figur 16. I klyngen er der ligeledes en ligelig fordeling BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 19 mellem vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet aktivering med undtagelse af de 1629-årige, hvor næsten tre fjerdedele er i vejledning/opkvalificering. For alle 3 aldersgrupper i Midtjylland udgør vejledning og opkvalificering en større andel end den virksomhedsrettede aktivering. Skive bruger dermed virksomhedsrettet aktivering i relativt større omfang end gennemsnittet i klyngen og Midtjylland. Den virksomhedsrettede aktivering for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Skive består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. Den aktive indsats for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere i Skive, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 2008, har knap halvdelen af dem efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er over niveauet for hele Midtjylland. For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 2008 har 26 pct. efterfølgende været i job og/eller uddannelse. Det ligger også over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 2008, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB. Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal 2008 26 Uddannelse 21 13 1 Midtjylland 15 Skive Midtjylland Skive Procent 100 Kontanthjælp match 2 90 i 1. kvartal 2008 80 70 60 46 50 40 4 40 4 30 35 29 20 10 7 6 0 Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog samtidig en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 20 Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: Anbefalinger Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR’s analyserapport for 2011. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Langtidsledigheden skal bekæmpes ”Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.” Langtidsledigheden i Skive falder – især blandt mænd Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 2008 er kommet flere langtidsledige. I Skive steg langtidsledigheden fra 57 personer i juli 2008 til 524 personer i september 2010, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 23 pct., så der i januar 2012 er 402 langtidsledige i Skive. De langtidsledige i Skive udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med Midtjylland som helhed (1,7 pct.). FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I SKIVE FORDELT EFTER KØN Personer 600 500 400 300 200 100 Mænd okt-11 jan-12 jul-11 jan-11 apr-11 jul-10 okt-10 jan-10 Kvinder apr-10 jul-09 okt-09 apr-09 okt-08 jan-09 jul-08 apr-08 jan-08 jul-07 okt-07 jan-07 0 apr-07 Mål for 2013 Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 2013: I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden Udviklingen i det seneste år har været mest positiv for mændene, jf. figur 18. Hvor der i januar 2011 var betydelig flere mænd end kvinder, der var langtidsledige, er forskellen mindsket til 36 personer i januar 2012. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 22 Langtidsledigheden er dog fortsat høj inden for 3F og Teknikere, hvis medlemmer typisk er beskæftiget inden for industrien og byggeriet, jf. figur 19. 3F og Teknikerne oplever dog aktuelt faldende langtidsledighed. FIGUR 19: UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN I SKIVE FORDELT PÅ A-KASSER Procent Langtids-ledighedsprocent januar 2012 Højere langtidsledighed Stigende langtidsledighed Højere langtidsledighed Faldende langtidsledighed 5 3F 4 Teknikere 3 HK Kristelig 2 Faglige hus Gns. Metal 1 ASE Lavere langtidsledighed Faldende langtidsledighed 0 -60 Øvrige a-kasser FTF Lavere langtidsledighed Stigende langtidsledighed FOA -40 -20 0 20 40 60 80 Udviklingen i antallet af langtidsledige fra januar 2011 til januar 2012 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: De 10 a-kasser i Skive med flest langtidsledige er afbilledet direkte i figuren, mens de resterende a-kasser er placeret i kategorien ”øvrige a-kasser”. Samtidig er der sket en stigning i antallet af langtidsledige medlemmer i FTF, hvis medlemmer bl.a. arbejder inden for det offentlige område samt inden for den finansielle sektor, jf. figur 19. Ligeledes er antallet af langtidsledige steget i FOA, hvis medlemmer typisk er ansat inden for det offentlige. Mange langtidsledige er ufaglærte mænd, faglærte kvinder eller seniorer Blandt de 402 aktuelt langtidsledige i Skive er der især et stort antal seniorer over 55 år, jf. figur 20. FIGUR 20: HVEM ER DE LANGTIDSLEDIGE I SKIVE (VENSTRE AKSE) OG HVOR HØJ ER LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENTEN FOR DE FORSKELLIGE GRUPPER (HØJRE AKSE) I JANUAR 2012 Personer 120 100 100 Procent 3,0% 2,8%2,8% 2,6% 2,4% 1,9% 80 56 60 44 43 44 1,8% 2,0% 1,5% 1,3% 50 1,0% 40 40 2,5% 1,0% 0,8% 25 Gns. Seniorer Voksne videreg.udd. Faglærte mænd Faglærte kvinder Ufaglærte kvinder Ufaglærte mænd Ufaglærte unge Uddannede unge Seniorer Voksne videreg.udd. Faglærte mænd Faglærte kvinder Ufaglærte kvinder 0,0% Ufaglærte mænd 0 Uddannede unge 0,5% Ufaglærte unge 20 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Uddannelsesniveau er fastlagt i oktober 2010. Data om offentlig forsørgelse (DREAM) er fra september 2011. Antallet er skaleret ift. køn og alder, så antallet matcher antallet af langtidsledige i jobindsats.dk per januar 2012. Opgørelsen dækker både ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Unge er 16-29 år, voksne/mænd/kvinder er 30-54 år og seniorer er 55-64 år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 23 I procent er langtidsledigheden højest blandt ufaglærte mænd, ufaglærte kvinder, uddannede unge og seniorer. Den laveste langtidsledighed findes hos ufaglærte unge, voksne med videregående uddannelse og faglærte mænd. Nogle grupper har højere risiko for langtidsledighed end andre De seneste års lavkonjunktur har medført en øget risiko for både ledighed og langtidsledighed. Udviklingen viser, at især de uddannede unge i Skive har haft en øget risiko for at blive ramt af ledighed, og samtidig har de en lidt højere risiko for efterfølgende at blive langtidsledige, jf. figur 21. For seniorer og voksne med en videregående uddannelse viser udviklingen, at de har lavere risiko for ledighed, men højere risiko for at blive langtidsledige, når de er blevet ledige, jf. figur 21. Pct.-del af arb.styrken, der blev nyledig FIGUR 21: RISIKO FOR LEDIGHED OG RISIKO FOR EFTERFØLGENDE LANGTIDSLEDIGHED BLANDT GRUPPER I SKIVE Procent 45 Højere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko 40 Højere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko Uddannede unge 35 Ufaglærte mænd 30 Ufaglærte kvinder Faglærte mænd 25 Gns. 20 Ufaglærte unge Faglærte kvinder 15 Seniorer 10 Voksne videreg.udd. 5 0 Lavere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko 10 12 Lavere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko 14 16 18 20 22 24 Pct.-del af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år 26 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Andelen af arbejdsstyrken der i perioden fra starten af 2009 til september 2010 er blevet nyledige modtager af arbejdsløshedsdagpenge (ny indplaceringsdato) og andelen af de ledighedsberørte der inden for det efterfølgende år er blevet langtidsledige. De ufaglærte mænd har højere risiko for både ledighed og langtidsledighed, og er dermed blandt de mest udsatte grupper. Dette kan bl.a. skyldes, at en del af de ufaglærte mænd har været beskæftiget i industrien og har mistet deres job i forbindelse med tidligere års nedskæringer i branchen. Ovenstående risikogrupper afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet i krisens første år. Der bør således tages højde for, at arbejdsmarkedet har ændret sig siden da, og at der derfor aktuelt kan være andre grupper, som er særligt udsatte for at hænge fast i ledighed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 24 Høj faglig og geografisk mobilitet øger chancerne for job Da der løbende sker forskydninger i efterspørgslen efter arbejdskraft, er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen konstant har fokus på at vejlede de ledige om jobmuligheder og jobåbninger, og at der kontinuerligt stilles krav til den lediges mobilitet. Undersøgelser viser, at mange af de ledige og langtidsledige, der finder nyt job, skifter til en anden branche eller en anden kommune, end de kom fra. Dette gælder også i Skive, hvor 61 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige har skiftet branche for igen at komme i job, jf. figur 22. Det er en lavere andel end i Midtjylland samlet set, hvor 64 pct. af de genbeskæftigede har skiftet branche. FIGUR 22: ANDELEN AF GENBESKÆFTIGEDE LANGTIDSLEDIGE, SOM HAR FÅET JOB I EN NY BRANCHE Samsø Midtjylland Struer Ringkøbing-Skjern Odder Holstebro Norddjurs Silkeborg Hedensted Herning Viborg Skanderborg Lemvig Syddjurs Favrskov Horsens Randers Skive Ikast-Brande Århus Procent 100 100 90 80 73 68 68 69 70 70 70 64 64 64 65 67 67 63 62 62 62 61 59 59 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Opgjort ift. Danske branchekodes standard nomenklatur på 36 branchers niveau. Personer med uoplyst branche er ikke medtalt. Samlet set pendler 25 pct. af de beskæftigede bosat i Skive til en anden kommune efter job, hvilket understøtter, at geografisk mobilitet også har stor betydning for mulighederne for beskæftigelse. Dette understreges af, at 34 pct. af de langtidsledige i Skive, som fandt job i 2011, gjorde det ved hjælp af pendling ud af kommunen. Andelen af pendlere blandt de genbeskæftigede langtidsledige er dog lavere i Skive end i Midtjylland som helhed, jf. figur 23 (nedenfor). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 25 FIGUR 23: ANDELEN AF GENBESKÆFTIGEDE LANGTIDSLEDIGE I 2011, SOM HAR FUNDET JOB UDENFOR DERES BOPÆLSKOMMUNE Procent 80 68 70 44 45 Lemvig 41 Norddjurs Herning 39 Holstebro 35 38 Randers 34 Viborg 31 34 36 Skive 30 Samsø 30 Ringkøbing-Skjern 40 Aarhus 50 Horsens 60 46 48 50 53 55 59 61 41 20 10 Midtjylland Favrskov Skanderborg Struer Odder Syddjurs Hedensted Ikast-Brande Silkeborg 0 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Job i løntilskud er ikke medtalt. Langtidsledige genfinder job på hele arbejdsmarkedet Vejledningen af de langtidsledige skal både tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker, ressourcer og kompetencer og i viden om den aktuelle udvikling og de aktuelle jobåbninger på det lokale og regionale arbejdsmarked. De langtidsledige har tidligere været beskæftiget i et bredt udsnit af brancher, og de finder ligeledes job i et bredt udsnit af brancher. Det afspejler, at de langtidsledige ofte har deres stærkeste kompetencer inden for den branche og det jobområde, hvor de senest var ansat. Det afspejler dog også den store omsætning af job på det danske arbejdsmarked under både høj- og lavkonjunktur. Jobomsætningen betyder, at der løbende nedlægges og oprettes stillinger, og at dette også sker i brancher, der er i beskæftigelsesmæssig tilbagegang. FIGUR 24: I HVILKE BRANCHER VAR NYE LANGTIDSLEDIGE FRA SKIVE SENEST BESKÆFTIGET, OG I HVILKE BRANCHER FINDER DE LANGTIDSLEDIGE JOB? Procent 35 31 29 30 25 25 24 21 20 19 17 15 15 10 8 6 5 2 2 0 Tilgang fra job til langtidsledighed Afgang fra langtidsledighed til job .Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Tilgangen fra job til langtidsledighed er opgjort for personer der ikke var langtidsledige i løbet af 2010, men blev det i 2011 – brancheoplysningerne er fra deres seneste ordinær job før de blev langtidsledige. Afgangen fra langtidsledighed til job er opgjort for personer som enten er langtidsledige ved starten af 2011 eller bliver langtidsledige i løbet af 2011 og i den efterfølgende periode i 2011 får et ordinært job. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 26 Ca. en tredjedel af de nye langtidsledige i 2011 i Skive kommer fra industrien, jf. figur 24. Knap 30 pct. finder eller genfinder job i industrien, og industrien er dermed den branche, hvor flest langtidsledige finder job. En femtedel af de langtidsledige kommer fra privat service, og en lidt større andel (gen)finder job i denne branche. De offentlige brancher aftager 24 pct. af de langtidsledige. De offentlige brancher aftager dermed omtrent det samme antal langtidsledige, som de afgiver, jf. figur 24. Den aktive indsats for ledige og langtidsledige skal skabe resultater Sideløbende med vejledning omkring aktiv og målrettet jobsøgning er det vigtigt at sikre en aktiv indsats over for de ledige. Gruppen af både ledige og langtidsledige er en meget sammensat gruppe, og derfor er der behov for at prioritere og målrette indsatsen, så den enkelte ledige får netop den indsats og det tilbud, som konkret øger chancen for job eller uddannelse for vedkommende. Det er derfor også væsentligt, at det løbende sikres, at aktiveringsindsatsen især målrettes de risikogrupper, der har brug for en særlig indsats for hurtigt at vende tilbage i job og uddannelse. Aktuelt aktiveres de langtidsledige i Skive i 52 pct. af tiden, jf. figur 25. Dette er over niveauet for Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 46 pct. De korttidsledige aktiveres i 43 pct. af tiden i Skive, jf. figur 25. Det er ligeledes over niveauet for Midtjylland på 32 pct. Det er især offentligt løntilskud, som i højere grad gives til langtidsledige end til korttidsledige i Skive. FIGUR 25: HVILKEN AKTIVERINGSINDSATS GIVES TIL FORSKELLIGE GRUPPER AF HHV. ”KORT”- OG LANGTIDSLEDIGE I SKIVE I 3. KVARTAL 2011 (AKTIVERINGSGRAD) Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Gns. 16 Seniorer 10 Vidr.udd voksne 10 10 Faglærte voksne Faglærte voksne Ufaglærte voksne Uddannede unge Ufaglærte unge 0 12 Ufaglærte voksne 10 15 Uddannede unge 20 43 43 7 5 56 56 52 52 52 5 48 8 51 5 5 11 8 10 17 17 28 21 19 21 19 13 11 13 12 14 11 13 18 17 13 13 9 7 8 Ufaglærte unge 30 Langtidsledige Gns. 40 45 43 46 42 2 5 5 5 37 9 4 11 10 8 15 11 11 8 10 10 26 18 18 13 12 Vidr.udd voksne 50 Korttidsledige Seniorer Procent 60 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Korttidsledige er personer der er ledige men ikke langtidsledige ved udgangen af 3. kvartal 2011. Da opgørelserne i DREAM ikke er fuldt sammenlignelige med jobindsats.dk, er resultaterne skaleret, så de samlet set matcher aktiveringsgraderne i jobindsats.dk. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 27 I gruppen af langtidsledige aktiveres de ufaglærte unge og voksne i højere grad end de øvrige grupper, jf. figur 25. For de korttidsledige gælder det, at aktiveringsindsatsen i mindre grad prioriteres til de videregående uddannede voksne. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at bekæmpe langtidsledigheden: Anbefalinger Anbefalinger til indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed: Fokus på tidlig og effektiv screening af ledige i risiko for langtidsledighed Fokus på vejledning om geografisk og faglig mobilitet og synliggørelse af konkrete jobåbninger, der matcher den lediges kompetencer Fokus på vejledning og motivation af unge uden uddannelse i forhold til ordinær uddannelse Fokus på opkvalificering af voksne via f.eks. voksenlærlingeforløb eller jobrotation Fokus på fastholdelse af ældre i aktiv jobsøgning Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR’s analyserapport for 2011. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 28 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER En væsentlig forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er at have et tæt samarbejde med virksomhederne, herunder kendskab til de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen” Samarbejdet skal dels sikre, at de ledige får adgang til jobåbninger, og at der skabes plads til de svagere grupper i jobcentret, og dels sikre at virksomhederne får adgang til kvalificeret arbejdskraft. Samarbejdet med virksomhederne om pladser til ledige er intensiveret I Skive er samarbejdet med virksomhederne blevet intensiveret i de seneste år, hvad angår antallet af ledige i virksomhedsrettede tilbud. Hvor der i januar 2007 var 181 personer i virksomhedsrettede tilbud, var det tilsvarende tal 976 i januar 2012, jf. figur 26. Det er især antallet af personer i privat og offentlig virksomhedspraktik, der er steget. FIGUR 26: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PERSONER AKTIVERET I VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD I SKIVE FORDELT EFTER TILBUDSART OG SEKTOR Personer 1.200 1.000 Løntilskud privat 800 Løntilskud offentligt 600 400 Virksomhedspraktik privat 200 Virksomhedspraktik offentligt 0 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 2013 Derfor er beskæftigelsesministerens fjerde mål for 2013: Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. berørte personer i den enkelte måned. Aktivering blandt modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 29 En del af stigningen skyldes, at antallet af ledige er steget. Men stigningen hænger også sammen med, at der har været ekstra stort fokus på virksomhedsrettet aktivering i de seneste år. Der er forskel på, i hvilket omfang der anvendes virksomhedsrettet aktivering for de enkelte målgrupper i jobcentret. I Skive aktiveres godt en tredjedel af dagpengemodtagerne i virksomhedsrettede tilbud, jf. figur 27. Det er i høj grad offentligt løntilskud, der anvendes til gruppen. I Skive er der ligeledes en relativ stor andel af revalidender, der aktiveres i virksomhedsrettede tilbud. Således er 27 pct. af revalidenderne i virksomrettede tilbud, hvoraf størstedelen er privat virksomhedspraktik, jf. figur 27. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Skive. FIGUR 27: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PERSONER AKTIVERET I VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD FORDELT EFTER TILBUDSART OG SEKTOR Skive 9 14 2 4 6 3 5 2 Gns. Forrevalidering Løntilskud privat Ledighedsydelse Revalidering Sygedagpenge Kth match 2 22 22 4 4 2 13 14 3 11 11 1 7 8 5 7 5 4 3 2 5 3 2 3 2 Kth match 1 Gns. Ledighedsydelse Dagpenge 0 Revalidering 5 Forrevalidering 10 20 2 17 15 19 12 7 2 2 6 2 6 11 4 5 8 7 9 5 4 2 5 5 4 5 2 Kth match 2 15 17 Sygedagpenge 20 27 3 Kth match 1 25 Midtjylland Dagpenge Procent 40 36 35 3 30 Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik privat Virksomhedspraktik offentligt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden i virksomhedsrettede tilbud. Aktiveringsgraderne er beregnet pba. hhv. fuldtidspersoner i alt og fuldtidspersoner i aktivering – aktiveringsgraderne kan derfor afvige fra aktiveringsgrader trukket direkte i jobindsats.dk Der er større forskelle mellem målgrupperne i omfanget af virksomhedsrettet aktivering i Skive end i Midtjylland samlet set, jf. figur 27. Der samarbejdes især med industri og den offentlige sektor Hvis der skal iværksættes en effektiv virksomhedsrettet indsats, som kan favne alle jobcentrets målgrupper, er det vigtigt at have et bredt samarbejde med virksomhederne i området. Det er samtidigt vigtigt, at samarbejdet retter sig imod brancher med gode jobmuligheder. Skive har i gennemsnit et samarbejde med 29 pct. af virksomhederne/arbejdsstederne i kommunen om virksomhedsrettede pladser til dagpengemodtagere, jf. figur 28. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 30 For kontanthjælpsmodtagere er samarbejdet begrænset til 13 pct. af virksomhederne. Det kan hænge sammen med, at jobcentret for kontanthjælpsmodtagere i højere grad har faste aftaler med få virksomheder om et – større eller mindre - antal pladser. For begge grupper ligger samarbejdet samlet set på niveau med hele Midtjylland, jf. figur 28. Samarbejdsgraden varierer i brancherne. Generelt er samarbejdet mest udbredt inden for den offentlige sektor, jf. figur 28. Det hænger dels sammen med, at der er fastsat kvoter for, hvor mange løntilskudspladser, den offentlige sektor skal stille til rådighed, og dels at der ofte er et tæt samarbejde mellem jobcentret og den øvrige del af kommunen om at tage borgere ind i tilbud. FIGUR 28: ANDELEN AF ARBEJDSSTEDER I SKIVE DER HAR ET SAMARBEJDE MED JOBCENTRET OM VIRKSOMHEDSRETTEDE PLADSER TIL HHV. DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I PERIODEN 4. KVARTAL 2010 TIL 3. KVARTAL 2011 Procent Midtjylland Skive 60 48 50 40 35 34 32 30 30 45 26 29 20 10 16 16 5 15 16 8 13 19 14 12 9 9 5 26 26 26 22 9 13 8 0 Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Det bemærkes, at der vil være arbejdssteder, der samarbejder om indsatsen for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, og at tallene derfor ikke kan summeres. Kun arbejdssteder med minimum 2 ansatte indgår. Der er også et relativt bredt samarbejde med virksomheder inden for industrien og i Skive, især ift. dagpengemodtagere, jf. figur 28. Det kan bl.a. skyldes, at mange ledige dagpengemodtagere kommer fra industrien. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 31 Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at styrke virksomhedsindsatsen: Anbefalinger Anbefalinger til indsatsen for at styrke virksomhedskontakten: Professionel og serviceorienteret kontakt til virksomhederne Samarbejde med flere virksomheder Samarbejdet med virksomhederne kan have forskelligt indhold - alt efter virksomhedernes branche, jobmuligheder og arbejdskraftbehov. Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet - virksomhedernes jobmuligheder skal afdækkes og synliggøres, og virksomhederne skal motiveres til at anvende Jobnet.dk Afdækning af virksomhedernes aktuelle og fremtidige kompetencebehov - og anvendelse af viden i opkvalificeringen af ledige Synliggørelse af jobcentrets behov for virksomhedsrettede aktiveringspladser. Etablering af partnerskabsaftaler med virksomhederne. Anvendelse af jobrotation, trainee-forløb og voksenlærlingeaftaler. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR’s analyserapport for 2011. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 2012 32
© Copyright 2024