1. No category

2014
Kommunebeskrivelse
Aarhus Kommune
INDHOLDSFORTEGNELSE
SAMMENFATNING .............................................................................................................................. 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS ............................................................................ 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS ................................................................................. 5 STABIL VÆKST PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS ................................................................................................... 5 NÆSTEN UÆNDRET BESKÆFTIGELSE ................................................................................................................... 6 HØJERE INDPENDLING END UDPENDLING............................................................................................................. 8 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER STIGER PÅ SIGT ................................................................................. 8 NÆSTEN UÆNDRET LEDIGHED I DE SENESTE TO ÅR ................................................................................................ 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE .................................................................................................. 11 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE .............................................................................. 13 UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE .................................................................................................................. 13 UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT ............................................................................................................ 15 DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I AARHUS ............................................................................................. 16 STATUS FOR 15‐17‐ÅRIGE I AARHUS ............................................................................................................... 17 GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE .............................................................................................. 18 ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE .................................................................................... 19 INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET .......................................................................................................... 20 FOKUSOMRÅDER.......................................................................................................................................... 21 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE – EN TVÆRFAGLIG INDSATS ....................................... 22 FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I AARHUS ...................................................................................................... 22 VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE ......................................................................................................... 24 RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGET ........................................................................................... 25 AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE ....................................................................................... 26 RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ..................................................................................... 27 FOKUSOMRÅDER.......................................................................................................................................... 28 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN .......................................................................................................... 29 UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN .............................................................................................................. 29 MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE ................................................................... 31 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE ................................................................................................................ 33 FOKUSOMRÅDER.......................................................................................................................................... 34 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN ................................................................................................... 35 4 UD AF 10 VIRKSOMHEDER I AARHUS SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE ............................................................... 35 MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER ........................................................................... 36 FOKUSOMRÅDER.......................................................................................................................................... 37 Udgiver:
Beskæftigelsesregion Midtjylland
www.brmidtjylland.dk
SAMMENFATNING
Arbejdsmarkedet i Aarhus kendetegnes aktuelt med en stabil udvikling i både beskæftigelsen og ledigheden. På sigt forventes stigende arbejdsstyrke og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i Aarhus.

Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere næsten uændret
i f.h.t. 2012 (+0,1% svarende til en stigning på 159 lønmodtagere på et år).

I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet for kortuddannede og faglærte, og steget markant for arbejdskraft med en lang videregående uddannelse. Samtidig er
der tabt arbejdspladser inden for ’handel og transport’ og ’industri’, mens der er
kommet flere inden for ’offentlig sektor’.

Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år næsten uændret med en stigning på 376 personer (+0,2%). Arbejdsstyrken er faldet for kortuddannede og faglærte, mens der
er kommet lidt flere med videregående uddannelser.

Aarhus er afhængig af indpendlere. 31% af arbejdspladserne i Aarhus er besat
Sammenfatning
med indpendlere, mens 20% af de beskæftigede i Aarhus pendler til arbejde i en
anden kommune.

I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at stige
med 7,8% i Aarhus. Den demografiske udvikling er mere positiv i Aarhus end i regionen som helhed.

Ledigheden er faldet svagt i det seneste år i Aarhus med et fald på 2,6% (-215
ledige). Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 5,7% og har været næsten uændret i de seneste to år.

Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen 30-39 år og lavest for kvinder
over 50 år. I det seneste år er ledigheden steget mest for kvinder under 30 år og
faldet mest for mænd over 50 år.

Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. Byggefagene og 3F har den
højeste ledighed med ca. 10% af de forsikrede, mens DSA (sygeplejersker mv.)
har den laveste med 1,7%. De ikke-forsikrede ledige er en betydelig gruppe med i
alt 1.359 ledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget 15,9%.
Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer:
Flere unge skal have en uddannelse
Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en
erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende:

I december 2013 er der 7.673 offentlig forsørgede unge i Aarhus, hvoraf næsten
½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 8,5% af de 16-29-årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er lavere end gennemsnittet for regionen (10,5%).

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 87% (3.001 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, – mens 13% (441 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
1

De unge i Aarhus, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på
følgende kategorier: 12% åbenlyst uddannelsesparat, 22% uddannelsesparat,
52% aktivitetsparat (uden uddannelse), 3% jobparat, 7% aktivitetsparat (med uddannelse) og 4% uoplyst kategori.

Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De
unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 49% af tiden på offentlig forsørgelse i 2013. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse kun 8% af året.

De unge, som afslutter grundskolen i Aarhus forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 91% af få en ungdomsuddannelse, 64% en videregående uddannelse og 34% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%.

Hovedparten af de 15-17-årige i Aarhus er enten i gang med en uddannelse eller
med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller
beskæftigelse.
Sammenfatning

Kun 11,9% af de elever, der afsluttede grundskolen i Aarhus i 2013, tilmeldte sig
en erhvervsuddannelse, mens 79,1% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse.

Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%.

Aktiveringsgraden for ungegruppen i Aarhus er samlet set på 27,4% og ligger
under gennemsnittet for regionen. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 18,8% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 8,5% af tiden.
Langvarig offentlig forsørgelse – tværfaglig indsats
Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt
forsørgede viser:

Aktuelt er der over 41.000 personer på offentlig forsørgelse i Aarhus, svarende til
18,3% af de 16-64-årige i befolkningen.

50% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år.
Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der
er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig
forsørgelse (3.197 personer).

2.563 personer i Aarhus har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er
dermed i ’risikogruppen’ for at blive langvarigt offentligt forsørget. ’Risikogruppen’
har flere kvinder end mænd. Ca. 1/4-del er over 60 år, og 1/4-del er under 30 år.
Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (48%) og sygedagpengemodtagere (8%).

’Risikogruppen’ har været aktiveret 28% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse), hvilket er på et lavere niveau end i regionen som helhed (33%).
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
2

Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af
ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været
et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en
tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede.
Langtidsledigheden skal bekæmpes
Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.
Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende:

I december 2013 var der 2.599 langtidsledige i Aarhus. Det svarer til, at 30,0% af
de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen den højeste blandt de midtjyske
kommuner. Regionsgennemsnittet er på 25,8%.

I det seneste år er antal langtidsledige faldet med 8%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet i det seneste år.

Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder og mænd under 30 år og højest
for mænd i aldersgrupperne over 30 år.

28,1% af dagpengemodtagerne i Aarhus har mere end 1 års ledighed og er der-
Sammenfatning
med udfaldstruede på sigt. Det svarer til 7.598 personer. Andelen er lidt over regionsgennemsnittet (27,8%)

Aarhus har relativt mange udfaldstruede under 40 år, samt medlemmer af
AC/LVU a-kasserne.

Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere og niveauet for antal
samtaler i Aarhus er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Aktiveringsgraden varierer markant for de forskellige grupper af langtidsledige i Aarhus. Kvinder under
30 år har den højeste aktiveringsgrad på 34,4%, mens mænd over 60 år har den
laveste på 17,4%. Samtaleniveauet er på et relativt ensartet niveau for de fleste
grupper.
En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere.
Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og
fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og
jobcentret viser følgende:

I 2013 havde 39,2% af virksomhederne i Aarhus et samarbejde med beskæftigelsessystemet.

33,3% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Aarhus, og 15,8%
havde et samarbejde med andre jobcentre.

Virksomhedernes samarbejdsgrad i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for
regionens virksomheder (41,5%) og er faldet med 0,5%-point fra 2012 til 2013.

Samarbejdsgraden i Aarhus er lavest for små virksomheder og størst for de store
med mindst 100 ansatte. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden højest inden
for ’Offentlig sektor’ (34%), ’Industri’ og ’Handel mv.’ (begge med 25%).
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
3
FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS
A A R H US
Faktiske tal
B E F O LKN IN G O G A R B E J D S S T Y R KE
M ID T J Y LLA N D
Udvikling
Faktiske tal
Udvikling
Hele befo lkning 1. januar 2013 (udv. 2005-2013)
319.094
8,2%
1.272.510
B efo lkning 16-66-årige 1. januar 2013 (udv. 2005-2013)
228.006
9,4%
843.858
4,9%
4,2%
P ro gno se hele befo lkningen 2021(udv. 2013 til 2021)
350.664
9,9%
1.315.932
3,4%
P ro gno se befo lkning 16-66-årige 2021(udv. 2013 til 2021)
245.838
7,8%
846.909
0,4%
A rbejdsstyrke 16-64-årige pr. 1. januar 2013 (udv. 2009-2013), herunder:
154.228
0,2%
602.985
-4,1%
Grundsko leudd.
24.349
-14,5%
136.587
-14,7%
Gymnasial udd.
24.354
2,0%
54.587
-0,3%
Erhvervsudd.
36.937
-7,7%
220.538
-5,9%
5,1%
KVU
8.632
5,7%
34.810
M VU
27.088
3,9%
94.431
1,6%
LVU
32.868
20,6%
62.032
16,6%
P ro gno se udvikling i arbejdsstyrken 2012-2021 (antal/udvikling i pct.)
22.034
14,1%
26.733
4,2%
8.125
-2,6%
28.654
-8,7%
A ntal ledige i december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013)
Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec. 2012-dec. 2013 i %-po int)
5,3%
A ntal lønmo dtagere 4. kvt. 2013 - E-indko mst-fuldtidsperso ner (udv. 4. kvt. 2012-4.kvt. 2013)
-0,1%
4,8%
-0,4%
118.293
0,1%
479.048
-1,0%
153.111
0,3%
612.570
-0,6%
A ntal arbejdspladser 1. januar 2013 (RA S) (udv. 2012-2013)
176.109
0,3%
604.974
-0,7%
A ntal indpendlere 1. januar 2013 (RA S) (udv. 2012-2013)
54.009
2,7%
-
-
A ntal udpendlere 1. januar 2013 (RA S) (udv. 2012-2013)
31.011
4,5%
-
-
A ntal indpendliere i pct. af arbejdspladser
30,7%
-
-
-
A ntal udpendlere i pct. af beskæftigede
20,3%
-
-
-
-1,3%
24.669
A ntal beskæftigede 1. januar 2013 (RA S) (udv. 2012-2013)
IN D S A T S E N F O R UN G E
A ntal o ffentligt fo rsørgede unge december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013)
7.673
-4,0%
A ndel o ff. fo rsørgede i pct. af befo lkningen 16-29 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-po int)
8,5%
-0,4%
10,5%
-0,7%
Off. fo rsørgelse i 2013 fo r unge, der mo dto g ko ntanthjælp, so m 18-årig i 2009 (pct. af året)
49%
-
49%
-
8%
-
12%
-
A ndel unge so m tilmelder sig en ungdo msuddannelse efter grundsko len
90,9%
-
91,8%
-
A ndel so m tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundsko len
Off. fo rsørgelse i 2013 fo r øvrige unge (pct. af året)
11,9%
-
19,7%
-
A ndel af en 9. kl. årgang fra 2011, so m fo rventes at få mindst en ungdo msudd.
91%
-
94%
-
A ndel af en 9. kl. årgang fra 2011, so m fo rventes at få en videregående udd.
64%
-
62%
-
A ndel af en 9. kl. årgang fra 2011, so m fo rventes at få en lang videregående udd.
34%
-
28%
-
18,8%
-4,5%
22,9%
-2,0%
8,5%
-1,7%
10,5%
-0,8%
27,4%
-6,2%
33,4%
-2,8%
A ktiveringsgrad - uddannelse/o pkvalificering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-po int)
A ktiveringsgrad - virkso mhedsrettet aktivering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-po int)
A ktiveringsgrad i alt i 2013 (udv. 2012-2013 i %-po int)
IN D S A T S E N F O R A T B E G R Æ N S E LA N G V A R IG O F F . F O R S Ø R G E LS E
Off. fo rsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec. 2012-dec. 2013)
41.087
152.453
-2,7%
18,8%
-0,6%
31,4%
-1,2%
32,5%
-1,9%
11,3%
-0,2%
11,5%
0,1%
7,3%
-0,8%
7,2%
-0,6%
48,8%
18,3%
A ndel o ff. fo rsørgede med under 1års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-po int)
A ndel o ff. fo rsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-po int)
A ndel o ff. fo rsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-po int)
A ndel o ff. fo rsørgede med o ver 3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-po int)
-1,9%
-0,7%
A ndel o ff. fo rsørgede i pct. af befo lkningen 16-64 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-po int)
50,1%
2,2%
Tilgang til førtidspensio n i 2013 (udv. i tilgang 2012-2013)
601
-38,6%
2.194
-42,4%
2,4%
A ntal perso ner i resso urcefo rløb i december 2013
52
-
466
-
IN D S A T S E N F O R A T B E G R Æ N S E LA N G T ID S LE D IG H E D E N
Langtidsledige i december 2013 (udv. dec. 2012-2013), herunder:
2.599
-7,8%
7.984
-17,0%
-Langtidsledige dagpengemo dtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013)
1.459
-39,0%
4.441
-46,4%
1.140
166,4%
-Langtidsledige ko ntanthjælpsmo dtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013)
3.543
165,0%
A ndel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-po int)
30,0%
0,9%
25,8%
-0,4%
A ktiveringsgrad fo r dagpengemo dtagere med o ver 1års ledighed i dec. 2013
25,0%
-
28,9%
-
7,1
-
7,7
-
A ndel virkso mheder i ko mm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv. 2012-2013 i %-po int)
39,2%
-0,5%
41,5%
0,0%
A ndel virkso mheder i ko mm. med samarbejde med det lo kale jo bcenter (udv. 2012-2013 i %-po int)
33,3%
0,2%
35,9%
0,9%
A ndel virkso mheder i ko mm. med samarbejde med andre jo bcentre (udv. 2012-2013 i %-po int)
15,8%
-0,7%
15,5%
-0,8%
Gns. antal samtaler fo r dagpengemo dtagere med o ver 1års ledighed i dec. 2013
V IR KS O M H E D S KO N T A KT E N
Kilde: Danmarks Statistik, Jo bindsats.dk o g DREA M
No te: B eskæftigelsen er dels o pgjo rt so m 'lønmo dtagerbeskæftigelsen' (E-indko mst) o g dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RA S).
Lønmo dtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt. 2013 o g er mere aktuel end RA S, so m går frem til 1. januar 2013. Lønmo dtagerbeskæftigelsen kan do g ikke o pdeles på brancher o g
uddannelse mv. RA S dækker både selvstændige o g lønmo dtagere o g o pgøres i perso ner, mens lønmo dtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmo dtagere o g o pgøres i fuldtidsperso ner.
Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige.
A rbejdsstyrkepro gno sen er udarbejdet med SA M -K/LINE-mo dellen v. Regio n M idtjylland.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
4
U
UDVIKLINGEN PÅ ARB
BEJDSMARK
KEDET I AARHUS
S
Stabil vækst på arbejdsmarkedet i Aarrhus
S
Set over en årrrække kendettegnes arbejd
dsmarkedet i Aarhus
A
af en re
elativt stabil væ
ækst i
b
både udbudde
et og efterspørrgslen efter arrbejdskraft. Om
mkring finansk
krisen i 2008-22009 er der
d
dog store udsvving i både eftterspørgslen o
og udbuddet af
a arbejdskraft, som igen haar påvirket
lledigheden, so
om er forskelle
en på arbejdssstyrken og beskæftigelsen.
F
FIGUR 1. UDVIKL
LINGEN I BESKÆ
ÆFTIGELSE, ARB
BEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRK
KE OG PENDLING
G I AARHUS
F
FRA 1997 TIL 201
12 OG FREMSKR
RIVNING FOR 20112 TIL 2021
K
Kilde: Region Midtjylland – udtræk fra
f SAM-K/LINE-m
modellen – basisv
version november 2013.
U
Udgangspunktet for
f SAM-K og LINE
E fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Danm
marks Statistik vedligeholder, og bla
andt andet Finanssministeriet benyttter. ADAM fremsk
krivningen basererr sig på Økon
nomi- og Indenrigssministeriets konju
unkturvurdering frra august 2013, og
g regeringens kon
nvergensprogram for 2013.
F
Fremskrivning
gerne for Aarhus viser, at de
er fra 2012 til 2021
2
forventes en stor stignning i arb
bejdsstyrken på
p 14,1% (ca. 22.000 perso
oner). Samtidig
g forventes en
n stigning i anttal arb
bejdspladser på
p 12,2% (ca. 21.400 arbejd
dspladser) og i antal beskæ
æftigede på 9,66% (ca.
1
14.600 beskæ
æftigede). Ledigheden forven
ntes at holde sig
s stabilt på ca.
c 6% af arbeejdsstyrken
ffra 2014 til 202
21.
I hele perioden fra 2012 til 2021
2
forventess udviklingen i Aarhus at væ
ære på et markkant højere
n
niveau end i re
egionen som helhed,
h
hvor d
der forventes en
e vækst på 4,2%
4
i arbejdssstyrken og
p
på 4,3% i beskæftigelsen.
N
Niveauet for arbejdspladser
a
r overstiger an
ntal personer i arbejdsstyrke
en i Aarhus – oog medførrer en stor og stigende indp
pendling til Aarrhus. Fra 2012
2 til 2021 forve
entes både inddpendling
gen og udpendlingen i Aarh
hus at stige me
ed ca. 29%.
BESKÆFTIGE
ELSESREGION MIDTJYLLAND
M
/K
KOMMUNEBESKR
RIVELSE 2014
5
N
Næsten uænd
dret beskæftigelse
A
Antallet af besskæftigede løn
nmodtagere i A
Aarhus og i Midtjylland
M
har ligget relativt sstabilt
g
gennem de se
eneste 3-4 år, dog med en m
mere positiv udvikling i Aarh
hus end i regioonen som
h
helhed. De se
eneste tal for 4.
4 kvartal 2013
3 viser, at besk
kæftigelsen i Aarhus
A
ligger cca. 0,1%
h
højere end i 4. kvartal 2012, svarende til et beskæftige
elsesfremgang på 159 på et år. I regio
onen som helh
hed er beskæftigelsen falde
et 1,0%.
F
Fra udgangen
n af 2009 og frrem til udgang
gen af 2013 err beskæftigelse
en i Aarhus næ
æsten
u
uændret med en stigning på
å 195, svarend
de til en væks
st på 0,2%. I re
egionen som hhelhed er
b
beskæftigelse
en faldet 1,9%.
F
FIGUR 2. UDVIKL
LINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE
E LØNMODTAGE
ERE I AARHUS OG
G MIDTJYLLAND
D FRA 1.
K
KVARTAL 2008 TIL
T 4. KVARTAL 2013.
K
Kilde: Jobindsats.dk – Ledigheds- og
o jobindikatorer. A
Antal lønmodtage
ere efter bopæl
N
Note: 1. kvartal 20
008 = indeks 100.
T
Tallene for lønmod
dtagerbeskæftigelsen giver en indikkator for den sene
este udvikling i bes
skæftigelsen og eer mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal
b
i kommunebeskrivvelsen, som er fra
a den registerbase
erede arbejdsstyrkkestatistik,
ssom kun går frem til 1.1.2013. Talle
ene for lønmodtag erbeskæftigelsen kan dog ikke ford
deles på brancherr og uddannelsse mv.
F
Fordelt på udd
dannelsesniv
veau har det sstørste fald i beskæftigelsen
n i Aarhus fra 22009 til
2
2013 været blandt de kortud
ddannede me
ed grundskole som højeste fuldførte
f
udda nnelse.
B
Beskæftigelse
en for kortudda
annede er fald
det med 4.689
9 personer, sva
arende til en nnedgang
p
på 17,0%. Også blandt de faglærte
f
har d er været et sto
ort fald i beskæ
æftigelsen på 4.181
p
personer, et fa
ald på 10,7%. For de videre
egående uddannede er besk
kæftigelsen stteget –
iisær for perso
oner med en la
ang videregåe nde uddannellse, som har haft
h en fremgaang på hele
4
4.643 persone
er, en stigning på 17,5% fra 2009 til 2013
3.
I samme perio
ode er arbejds
sstyrken samle
et set steget. Stigningen
S
kom
mmer fra en ssærlig høj
vvækst i antalle
et af personer med en lang vvideregående
e uddannelse, mens arbejdssstyrken er
ffaldet for kortu
uddannede og
g faglærte.
BESKÆFTIGE
ELSESREGION MIDTJYLLAND
M
/K
KOMMUNEBESKR
RIVELSE 2014
6
F
FIGUR 3. ÆNDRIINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE
B
OG ANTAL PERSONER I ARBEJD
DSSTYRKEN FRA
A 2009 TIL
2
2013 I AARHUS
K
Kilde: Danmarks Statistik,
S
www.stattistikbanken.dk
N
Note: Tallene er afgrænset
a
til alders
sgruppen 16-64 åår
I forhold til arb
bejdspladser var der 176.1 09 arbejdspla
adser i Aarhus i 2013. Fra 20012 til
2
2013 har der været
v
en lille stigning
s
på 58
81 arbejdsplad
dser (0,3%). Sttigningen er sttørst inden
ffor ’Handel og
g transport’ og ’Bygge og an
nlæg’ med en vækst
v
på h.h.v
v. 708 og 2100 arbejdsp
pladser, menss antallet af arbejdspladser e
er faldet inden
n for bl.a. ’Indu
ustri mv.’ og ’K
Kultur, fritid
o
og anden servvice’.
I hele perioden fra 2009 til 2013
2
har ’Han
ndel og transpo
ort’ og ’Industrri mv.’ tabt flesst arbejdsp
pladser med en
e nedgang på
å h.h.v. 2.673 og 1.759 arbe
ejdspladser, et fald på 5,8%
% og
1
12,4%. Samtid
dig er der skab
bt flest nye arb
bejdspladser inden for ’offentlig sektor’ m
med en
ffremgang på 2.658
2
arbejdsp
pladser, en væ
ækst på 4,6%.
T
TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADS
SER I AARHUS F
FORDELT PÅ BRA
ANCHER FRA 200
09 TIL 2013
Udv ik li ng s e ne s t e å r
A nt a l a rbe jds pla
p ds e r
2009
Landbrug, sko v brug o g fiskeri
ndvinding o g fo rsyn
ningsvirkso mhed
Industri, råsto fin
B ygge o g anlæg
g
2 0 10
2 0 11
2 0 12
2 0 13
A nt a l
P ro c e nt
1.016
993
91
89
912
858
-54
-5,9%
14.169
12.209
91
11.69
12.744
12.410
-334
-2,6%
2,7%
8.922
8.226
7.749
7.756
7.966
210
46.320
43.269
43.369
42.939
43.647
708
1,6%
Info rmatio n o g ko mmunikatio n
10.313
9.964
10.130
10.320
10.391
71
0,7%
Finansiering o g fo rsikring
4.245
4.028
4.237
4.013
4.005
-8
-0,2%
el o g udlejning
Ejendo mshande
3.027
2.941
4
3.141
3.187
3.207
20
0,6%
Erhvervsservice
e
24.976
25.068
25.463
24.009
24.026
17
0,1%
Offentlig adminiistratio n, undervisning o g sundhed
57.975
60.176
61.406
60.457
60.633
176
0,3%
7.738
7.871
4
8.184
8.191
8.009
- 82
-1
-2,2%
939
934
18
91
1.000
957
-43
-4,3%
17 9 .6 4 0
17 5 .6 7 9
17 7 .17 9
17 5 .5 2 8
17 6 .10 9
581
0 ,3 %
Handel o g trans
spo rt mv.
Kultur, fritid o g anden
a
service
Uo plyst aktivitett
I a lt
K
Kilde: Danmarks Statistik,
S
www.stattistikbanken.dk
N
Note: Arbejdsplad
dser er beskæftige
ede med arbejdsstted ved en virksom
mhed i Aarhus kom
mmune.
BESKÆFTIGE
ELSESREGION MIDTJYLLAND
M
/K
KOMMUNEBESKR
RIVELSE 2014
7
Højere indpendling end udpendling
I 2013 var der i Aarhus 31.011 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner.
Det svarer til, at 20% af de beskæftigede med bopæl i Aarhus arbejder i en anden kommune. Den højeste andel udpendlere findes inden for ’Industri mv.’, hvor 39% af de beskæftigede i Aarhus pendler til arbejde i andre kommuner.
TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I AARHUS FORDELT PÅ BRANCHER 1.1.2013
B eskæftige de
Landbrug, sko vbrug o g fiskeri
Industri, råsto findvinding o g fo rsyningsvirkso mhed
B ygge o g anlæg
Indpe ndling
Udpe ndling
A rbe jds pla ds e r
A nde l
a rb.pla ds e r
be s a t m e d
indpe ndle re
A nde l
be s k æ f t ige de ,
s o m pe ndle r
ud a f
k o m m une n
917
217
276
858
25%
30%
11.569
5.307
4.466
12.410
43%
39%
5.001
4.105
1.140
7.966
52%
23%
36.922
13.713
6.988
43.647
31%
19%
Info rmatio n o g ko mmunikatio n
7.878
3.983
1.470
10.391
38%
19%
Finansiering o g fo rsikring
3.536
1.487
1.018
4.005
37%
29%
Handel o g transpo rt mv.
Ejendo mshandel o g udlejning
2.612
894
299
3.207
28%
11%
Erhvervsservice
19.595
7.313
2.882
24.026
30%
15%
Offentlig administratio n, undervisning o g sundhed
57.007
14.900
11.274
60.633
25%
20%
7.115
2.088
1.194
8.009
26%
17%
959
2
4
957
0%
0%
15 3 .111
5 4 .0 0 9
3 1.0 11
17 6 .10 9
3 1%
20%
Kultur, fritid o g anden service
Uo plyst aktivitet
I a lt
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk
Tilsvarende var 54.009 af de ansatte på arbejdspladserne i Aarhus indpendlere, som var
bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Aarhus. Det svarer til, at 31% af arbejdspladserne i Aarhus er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for
’Bygge og anlæg’, hvor ca. ½-delen er indpendlere.
Pendlingen til og fra Aarhus kendetegnes ved størst pendling mellem Aarhus og nabokommunerne. Desuden er den en del pendlere mellem Aarhus og Randers, samt udpendlere fra
Aarhus til København.
TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR AARHUS 1.1.2013
A nt a l
A nt a l
udpe ndle re
Indpe ndlings indpe ndle re
Udpe ndlings f ra A a rhus
R a ng:
k o m m une
t il A a rhus
k o m m une
1.
Skanderbo rg
10.076
Skanderbo rg
2.
Favrsko v
7.606
Favrsko v
4.288
2.761
3.
Syddjurs
5.679
Randers
2.545
4.
Randers
5.451
Ho rsens
2.240
5.
Silkebo rg
3.579
København
2.065
6.
Ho rsens
3.538
Silkebo rg
1.925
7.
Odder
3.054
Syddjurs
1.493
8.
No rddjurs
1.637
Vibo rg
1.422
9.
Vibo rg
1.369
Vejle
1.192
10.
Vejle
1.259
Odder
1.090
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk
Befolkningen i den erhvervsaktive alder stiger på sigt
Befolkningstallet i Aarhus er de seneste otte år steget 8,2%, svarende til en fremgang på
24.140 personer. I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at stige i endnu
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
8
h
højere grad med
m en fremgang på 9,9%. I de enkelte ald
dersgrupper fo
orventes isærr vækst i
b
befolkningen i aldersgruppe
en 16-29 år, m
men også bland
dt de 67-årige
e og ældre.
B
Befolkningen i den erhvervs
saktive alder ( 16-66 år) forv
ventes at stige med 7,8% (+ 17.832
p
personer). I de
e seneste otte
e år er gruppen
n i den erhverrvsaktive alderr steget lidt meere med
9
9,4%.
T
TABEL 4. BEFOLKNINGEN I AARH
HUS I 2005 OG 20013, SAMT PROG
GNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ A
ALDERSG
GRUPPER
A nt a l pe rs
r o ne r
2005
0-15 år
16-29 år
2 0 13
3
Udv ik li ng - a nt a l
2021
2 0 0 5 - 2 0 13
Udv ik ling - p ro c e nt
2 0 13 - 2 0 2 1
2 0 0 5 - 2 0 13
2 0 13 - 2 0 2 1
55.979
5
54.601
58.1
148
-1.378
8
3.547
-2,5%
6,5%
71.071
87
7.569
101.4
484
16.498
8
13.915
23,2%
15,9%
30-39 år
44.881
4
42.01
5
45.5
586
-2.866
6
3.571
-6,4%
8,5%
40-49 år
38.723
9.504
39
37.7
703
78
81
-1.801
2,0%
-4,6%
50-59 år
35.778
3
36.091
37.9
912
313
1.821
0,9%
5,0%
60-66 år
17.929
2.827
22
23.1
153
4.898
8
326
27,3%
1,4%
67+ år
30.593
36
6.487
46.6
678
5.894
4
10.191
19,3%
27,9%
16 - 6 6 å r
2 0 8 .3 8 2
2 2 8 .0 0 6
2 4 5 .8 3 8
19 .6 2 4
17 .8 3 2
9 ,4 %
7 ,8 %
B e f o lk ninge n i a lt
2 9 4 .9 5 4
3 19 .0 9 4
3 5 0 .6 6 4
2 4 .14 0
3 1.5 7 0
8 ,2 %
9 ,9 %
K
Kilde: Danmarks Statistik,
S
www.stattistikbanken.dk
N
Næsten uænd
dret ledighed
d i de seneste
e to år
I december 20
013 var der 8.125 ledige i A
Aarhus, svaren
nde til en ledighed på 5,3% aaf arbejdssstyrken. Antallet af ledige err 215 lavere e
end i decembe
er 2012, et fald
d på 2,6% på eet år.
K
Korrigeret for sæsonudsving
g er den aktue
elle ledighed på
p 5,7% og ha
ar været næsteen uænd
dret i de senesste to år.
F
FIGUR 4. LEDIGH
HEDSUDVIKLING
GEN I AARHUS FR
RA JANUAR 2007
7 TIL DECEMBER
R 2013
K
Kilde: Danmarks Statistik,
S
www.stattistikbanken.dk
F
Fordelt på køn
n og alder er ledigheden ge
enerelt højest for kvinder i aldersgruppen
a
n 30-39 år
o
og lavest for kvinder
k
over 50
0 år.
I det seneste år
å – fra decem
mber 2012 til d
december 2013 – er ledighe
eden faldet forr mest for
m
mænd over 50
0 år, mens led
digheden er ste
eget mest for kvinder underr 30 år.
BESKÆFTIGE
ELSESREGION MIDTJYLLAND
M
/K
KOMMUNEBESKR
RIVELSE 2014
9
F
FIGUR 5. LEDIGH
HEDSNIVEAUET I AARHUS I DEC
CEMBER 2013 FO
ORDELT PÅ KØN OG ALDER
K
Kilde: Danmarks Statistik,
S
www.stattistikbanken.dk
D
Den største grruppe ledige blandt
b
de fors ikrede i Aarhu
us i decemberr 2013 er meddlemmer af
3
3F med 800 le
edige. Byggefa
agene og 3F h
har den højestte ledighed med omkring 100,0% af de
fforsikrede. De
et største ledig
ghedsfald i dett seneste år ha
ar været i 3F med
m en nedgaang på 125
lledige på et årr, en nedgang
g på 14%. Det laveste ledigh
hedsniveau ha
ar Danske Sunndhedsorg
ganisationers a-kasse (DSA
A) med 1,7%.
G
Gruppen med ikke-forsikre
ede er betydellig i Aarhus og
g tæller i alt 1.359 fuldtidsleddige. I det
sseneste år er antallet af ikke
e-forsikrede le
edige steget med
m 15,9%.
F
FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDEL
LT PÅ A-KASSER
R I AARHUS I DEC
CEMBER 2012 OG DECEMBER 20013
K
Kilde: Danmarks Statistik,
S
www.stattistikbanken.dk
N
Note: Tallet over hver
h
søjle angiver ledigheden i proccent af forsikrede i december 2013. A-kasserne er soorteret efter
a
antal ledige i dece
ember 2013.
IIkke-forsikrede er ledige, som ikke er
e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende
t
tal for antallet af
kkontanthjælpsmod
dtagere, da nogle modtagere af konntanthjælp kan væ
ære medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til
d
dagpenge.
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
10
0
K
Kortere forløb for dagpengemodtagere
e
I 2013 var i altt 21.294 dagpengemodtage
ere og 4.016 jo
obklare kontan
nthjælpsmodtaagere
b
berørt af ledighed i Aarhus. De lediges ’vvarighed på yd
delsen’ viser, at
a når dagpenggemodtag
gere bliver led
dige, så går de
e i gennemsnitt ledige i korte
ere tid end de jobklare kontaanthjælpsm
modtagere.
I Aarhus var de
d dagpengem
modtagerne, so
om blev ledige
e i 2013, i gennemsnit ledigee i 16,7
u
uger. Blandt de
d jobklare kon
ntanthjælpsmo
odtagere var den
d gennemsn
nitlig varighedd på 22,4
u
uger. Sammen
nlignet med re
egionen som h
helhed var varrigheden lidt læ
ængere for bååde dagp
pengemodtagere og kontan
nthjælpsmodta
agere i Aarhus
s i 2013.
F
Fra 2012 til 20
013 er den gen
nnemsnitlige vvarighed på yd
delsen faldet med
m 2,2 uger for dagp
pengemodtagere i Aarhus. Det er samme
e udvikling som
m i regionen som
s
helhed. Foor de jobkklare kontanth
hjælpsmodtage
ere er den gen
nnemsnitlige varighed
v
på yd
delsen steget 2,3 uger i
A
Aarhus mod 1,7 uger i regio
onen som helh
hed.
F
FIGUR 7. GENNE
EMSNITLIG VARIG
GHED FOR DAGP
PENGEMODTAG
GERE OG JOBKLA
ARE KONTANTHJJÆLPSMODT
TAGERE I 2013
e
Dagpengemodtagere
Jobklare kontanthjæ
ælpsmodtagere
K
Kilde: Jobindsats.dk
F
Fordelt på a-k
kasser variere
ede den genne
emsnitlige variighed på dagp
penge i 2013 ffra 11,8
u
uger i DLF-A (folkeskolelær
(
rere mv.) til 21
1,2 uger i DAN
NA – a-kassen for selvstænddige.
D
Det største falld i varigheden
n har været ho
os Business med
m et fald på 4,6 uger, menns El-faget
h
har haft den største stigning
g på 0,6 uger.
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
11
F
FIGUR 8. GENNE
EMSNITLIG VARIG
GHED FOR DAGP
PENGEMODTAG
GERE FORDELT PÅ
P A-KASSER I A
AARHUS I
2
2013
K
Kilde: Jobindsats.dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. LLedighed og aktiv
vering (bruttoledigh
hed)
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
12
2
MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE
Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og
gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Flere unge skal have en uddannelse
Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af
kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med
komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter
får den nødvendige hjælp og støtte.
Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal
derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt.
Unge på offentlig forsørgelse
I Aarhus var der 7.673 unge på offentlig forsørgelse i december 2013. Det svarer til, at 8,5%
af alle unge i aldersgruppen 16-29 år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for regionen, som er på 10,5%.
Ungegruppen i Aarhus har næsten samme fordeling på ydelsesgrupper som i regionen.
TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I AARHUS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013
OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER)
A ntal
perso ner
A a rhus
A ndel
16-29 år
Udvikling
seneste år
M idt jylla nd
A ndel
Udvikling
16-29 år
seneste år
Dagpengemo dtagere
2.203
2,4%
-5,0%
2,4%
Ko ntanthjælpsmo dtagere
3.591
4,0%
3,0%
5,2%
-10,2%
0,4%
KTH - M atch 1
889
1,0%
11,4%
1,2%
-3,7%
KTH - M atch 2
2.016
2,2%
4,6%
3,3%
6,6%
KTH - M atch 3
672
0,7%
-9,4%
0,6%
-18,8%
Øvrige KTH.
14
0,0%
-17,6%
0,0%
1,1%
Revalidering
236
0,3%
-11,6%
0,2%
-21,7%
Fo rrevalidering
250
0,3%
23,2%
0,2%
0,8%
Sygedagpenge
544
0,6%
-10,2%
0,9%
-10,5%
26,4%
Ledighedsydelse
79
0,1%
17,9%
0,1%
Fleksjo b
104
0,1%
5,1%
0,2%
3,8%
Førtidspensio n
666
0,7%
-8,4%
1,2%
-4,4%
7 .6 7 3
8 ,5 %
- 1,3 %
10 ,5 %
- 4 ,0 %
F o rs ø rge de i a lt
Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Note: Andel 16-29-årige er andel af befolkningen i aldersgruppen 16-29 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser.
I det seneste år – fra december 2012 til december 2013 – er antallet af unge på offentlig
forsørgelse i Aarhus faldet 1,3%. Faldet har antalsmæssigt været størst for modtagere af
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
13
dagpenge, sygedagpenge og førtidspension, mens der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere.
Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen
Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan
fortsat søge om kontanthjælp.

Uddannelseshjælp:
Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til
uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse.
Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Aarhus i februar 2014)

o
Åbenlyst uddannelsesparate (419)
o
Uddannelsesparate (753)
o
Aktivitetsparate (1.776)
o
Uoplyst (53)
o
Uddannelseshjælp i alt (3.001)
Kontanthjælp:
Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som
jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014)
o
De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (112)
o
De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for
en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (234)
o
Uoplyst (95)
o
Kontanthjælp under 30 år i alt (441)
I Aarhus er der i alt 3.442 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i
februar 2014. Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Aarhus før
kontanthjælpsreformen på 3.591 (se tabel 5).
Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Aarhus og i regionen som helhed i februar 2014.
Figuren viser, at 87% af gruppen er uden uddannelse og er derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er lidt højere end regionsgennemsnittet på 84%.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
14
I Aarhus er de
er relativt flere åbenlyst udda
annelsesparat og aktivitetsp
parate blandt dde unge,
ssom er visitere
et til uddannelseshjælp end
d i regionen. Samtidig er derr lidt færre akttivitetsparrate blandt de unge, som modtager
m
konta
anthjælp end i regionen.
F
FORDELING PÅ VISITERINGSKAT
V
TEGORI FOR MO
ODTAGERE AF UDDANNELSESHJ
JÆLP OG KONTA
ANTHJÆLP
F
FOR UNGE UNDE
ER 30 ÅR I AARH
HUS OG MIDTJYLLLAND I FEBRUA
AR 2014
K
Kilde: Jobindsats.dk
U
Undgå tidlig kontanthjælp
psdebut
D
Det er vigtigt at
a gøre en særlig tidlig indsa
ats for at forhindre, at unge starter voksennlivet på
o
offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontan
nthjælpssystem
met, viser sig at have
sstørre problem
mer med at få en uddannelsse eller en stab
bil tilknytning til
t arbejdsmarkkedet end
a
andre unge.
F
FIGUR 9. FORSØ
ØRGELSESSTATU
US I 2013 FOR 233-ÅRIGE, DER H.H.V. IKKE MODT
TOG ELLER MOD
DTOG KONT
TANTHJÆLP I 20
009. DVS. SOM HAVDE EN ’TIDLIG
G DEBUT’ PÅ KONTANTHJÆLP, SOM
S
18-ÅRIG, ELLLER SOM ’EJ
H
HAVDE EN TIDLIG DEBUT’.
K
Kilde: Egne bereg
gninger pba. Beskæ
æftigelsesministe riets analyseregis
ster DREAM.
N
Note: Kommunen er de unges bopæ
ælskommune som
m 23-årige, dvs. i 2013
2
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
15
5
Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en
langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt øvrige unge.
Figuren viser:
■ At de unge i Aarhus (i alt 374 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 49% af tiden på offentlig forsørgelse i 2013. Gruppen har næsten samme
fordeling i Aarhus som regionen som helhed.
■ At de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, i gennemsnit
kun var 8% af året på offentlig forsørgelse. I Aarhus er denne gruppe i særlig høj grad i
uddannelse (64% af året) sammenlignet med regionen som helhed (48% af året).
De unge som går ud af folkeskolen i Aarhus
Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I
Aarhus var der i 2013 i alt 2.545 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Aarhus tilmelder sig en gymnasial uddannelse (79,1%), mens en del færre tilmelder
sig en erhvervsfaglig uddannelse (11,9%). Dvs. i alt 90,9% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Aarhus. Andelen i Aarhus er næsten på niveau med gennemsnittet
for regionen (91,8%). Dog har Aarhus den laveste andel, der tilmelder sig en erhvervsfaglig
uddannelse og en af de højeste andele, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse.
De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Aarhus udgør drenge
60% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i lidt højere
grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 52% af de tilmeldte i Aarhus.
1
De unge, som forlader grundskolen i Aarhus, har i næsten samme grad utilstrækkelige
dansk- og matematikkundskaber som i regionen som helhed. På baggrund af prøvekarakterer vurderes, at 2,5% af en 9. klasse årgang i Aarhus har utilstrækkelige dansk kundskaber
og 6,9% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen h.h.v.
2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber.
2
Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, er på 3,9% i
Aarhus mod 4,6% i regionen som helhed.
3
1
Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland – tabel 2.1 s. 42.
2
Tal for 9. klasse elever årgang 2011/2012
3
Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
16
S
Status for 15--17-årige i Aa
arhus
1
15-17-årige un
nge har pligt tiil at være i udd
dannelse, bes
skæftigelse eller anden aktivvitet, der
ssigter mod, at de gennemfø
ører en uddann
nelse. Den unges uddannelsesplan skal iindeholde
e
en beskrivelse
e af, hvordan den
d unge opfyylder pligten.
U
Undervisningssministeriet op
pgør løbende a
antallet af ung
ge 15-17-årige
e og hvilke akttiviteter, de
e
er i gang med. De seneste tal
t er for dece
ember 2012, hvor der indgårr 10.094 persooner i målg
gruppen i Aarh
hus.
F
Figur 10 viser, at hovedpartten (94%) af d
de 15-17-årige
e i Aarhus er i gang med en uddannelsse. Herunder er
e 57% i gang
g med en grun
ndskoleuddann
nelse, 32% er i gang med e n gymnassial uddannelsse, og 5% er i gang med en
n erhvervsudda
annelse.
D
De øvrige er i gang med forrberedende akktiviteter (5%) (omfatter elev
ver på produkttionsskoller, handicapp
pede fritaget fo
or uddannelse
espligten, unge
e rejst til udlan
ndet, unge i akktiviteter
a
aftalt med UU, unge i beskæ
æftigelse overr 18 timer om ugen
u
mv.) elle
er andre uddannnelser
((0,1%) (hoved
dsageligt Særlig tilrettelagt u
ungdomsudda
annelser – STU
U).
K
Kun ca. 1% (ssvarende til 14
46 personer) e
er ikke i gang med
m hverken uddannelse
u
elller besskæftigelse i december
d
2012.
F
FIGUR 10. FORD
DELINGEN AF 15-17-ÅRIGE, HVOR
R AARHUS KOMM
MUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLLIGTELSEN
F
FORDELT PÅ IGA
ANGVÆRENDE AKTIVITETER
A
ID
DECEMBER 2012
K
Kilde: Egne bereg
gninger pba. Unge
edatabasen i Undeervisningsministerriet
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
17
7
Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige.
4
■ Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i
Midtjylland, at gennemføre uddannelsen.
■ For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet:
På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet.
På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever,
der påbegynder et hovedforløb.
Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i
Midtjylland er på 55% i 2012.
■ Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på
mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i
Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres
grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads.
Det betyder, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet.
Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune.
Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen. I Aarhus er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende:
■
■
■
■
■
■
■
■
■
■
■
4
Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus 55%
Professionshøjskolen VIA University College 78% (erhvervsuddannelser)
Aarhus Købmandsskole 48% (erhvervsuddannelser)
Aarhus Social- og sundhedsskole 67%
Aarhus Tech 51%
Egå Gymnasium 92%
Langkær Gymnasium og HF 84%
Marselisborg Gymnasium 91%
Professionshøjskolen VIA University College 84% (gymnasiale uddannelser)
Risskov Gymnasium 90%
Viby Gymnasium 80%
Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland.
Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
18
■
■
■
■
■
■
VUC Aarhus 85%
Aarhus Akkademi 78%
Aarhus Ka
atedralskole 85
5%
Aarhus Sta
atsgymnasium
m 85%
Aarhus Kø
øbmandsskole
e 84% (erhvervvsgymnasiale uddannelser))
Aarhus Te
ech 78% (erhvervsgymnasia
ale uddannelse
er)
A
Andel der forrventes at få en
e ungdomsu
uddannelse
D
Den nationale
e målsætning er,
e at 95% af e
en årgang ska
al have en ung
gdomsuddanneelse, 60%
sskal have en videregående
v
uddannelse o
og 25% en lang videregåend
de uddannelsee i 2015.
M
Målsætningen
n måles via de
en såkaldte ’Prrofilmodel’ ved
d Undervisning
gsministeriet, som er en
ffremskrivning af, hvordan en ungdomsårg
gang forventes at uddanne sig i løbet af dde komm
mende 25 år, under forudsæ
ætning af at de
e aktuelle udd
dannelsesmøn
nstre ikke ænddres. De
sseneste komm
munale tal er frra 2011.
T
Tallene for Aa
arhus viser, at ud af en 9. kla
asse årgang fra
f 2011 forven
ntes 91% at fåå mindst en
u
ungdomsudda
annelse, 64% en videregåen
nde uddannels
se og 34% en lang videregåående
u
uddannelse. Tallene
T
viser, at
a Aarhus er tæ
æt på at opfylde den nationale målsætninng for 2015
m
med de nuværende uddann
nelsesmønstre
e.
F
FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. K
KLASSE ÅRGANG
G 2011 FRA AARHUS OG REGION
NEN SOM
H
HELHED FORVENTES AT UDDAN
NNEDE SIG I LØB
BET AF DE KOMM
MENDE 25 ÅR
K
Kilde: Egne bereg
gninger pba. profilm
modellen fra Undeervisningsministerriet
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
19
9
IIndsatsen forr de unge i jobcenteret
I Aarhus aktive
eres de unge på offentlig fo
orsørgelse 27,4% af tiden. Aktiveringsgrad
A
den er
llavere end gennemsnittet fo
or regionen (33
3,4%). Aktiverringsgraden er for alle ydelssesgrupp
per.
A
Aktiveringsgra
aden i Aarhus er sammensa
at af, at de ung
ge er i uddann
nelse/opkvalificcering
1
18,8% af tiden
n og i virksomh
hedsrettet akttivering 8,5% af
a tiden.
F
FIGUR 12. AKTIV
VERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDA
ANNELSE/OPKVA
ALFICERING OG VIRKSOMHEDSR
RETTET
IINDSATS FORDE
ELT PÅ JOBCENT
TRE I MIDTJYLLA
AND.
K
Kilde: Egne bereg
gninger pba. Beskæ
æftigelsesministe riets analyseregis
ster DREAM
N
Note: Aktiveringsg
graden beregnes ud
u fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varighede
en beregnes som pperioden, hvor
fforsørgede i december 2013 ubrudtt har modtaget offfentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob)..
F
Fra 2012 til 20
013 er aktiveringsgraden forr de unge i Aa
arhus faldet med 6,2%-pointt, fordelt på
e
en nedgang på 1,7%-point i virksomhedssrettet aktiverin
ng og en nedg
gang på 4,5%--point i
u
uddannelse/op
pkvalificering.
F
FIGUR 13. AKTIV
VERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDA
ANNELSE/OPKVA
ALFICERING OG VIRKSOMHEDSR
RETTET
IINDSATS I AARH
HUS I 2012 OG 20
013
K
Kilde: Egne bereg
gninger pba. Beskæ
æftigelsesministe riets analyseregis
ster DREAM
N
Note: Aktiveringsg
graden beregnes ud
u fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varighede
en beregnes som pperioden, hvor
fforsørgede i december 2013 ubrudtt har modtaget offfentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob)..
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
20
0
Fokusområder
Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – og alt for mange
unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på:
■ En forebyggende indsats for de 15-17-årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse
i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år.
■ Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre
kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge.
■ En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse – inden for både det faglærte område og de videregående
uddannelser.
■ En motiverende indsats i forhold til de 25-29-årige, så også denne gruppe kommer i
uddannelse.
■ Forebygge frafald fra uddannelserne.
■ En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse – med fokus på
job og faglig og geografisk mobilitet.
■ Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate
unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
21
MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE – EN TVÆRFAGLIG INDSATS
Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats
i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats
om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med
risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede.
Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig
og sammenhængende indsats
Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension
og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende
indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en
tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job,
ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er
overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.
Færre offentligt forsørgede i Aarhus
Ved udgangen af 2013 er der i alt 41.087 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Aarhus.
Det svarer til 18,3% af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år. Niveauet for offentligt forsørgede i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af
offentlig forsørgede faldet 1,9% i Aarhus og 2,7% i regionen som helhed.
TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I AARHUS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG
UDVIKLINGEN SENESTE ÅR
A a rhus
A ntal
perso ner
Dagpengemo dtagere
M idt jylla nd
A ndel
16-64 år
Udvikling
seneste år
A ndel
16-64 år
Udvikling
seneste år
6.058
2,7%
-18,9%
2,6%
697
0,3%
-
0,3%
-
7.833
3,5%
6,5%
3,5%
5,9%
KTH - M atch 1
1.808
0,8%
13,4%
0,8%
11,2%
KTH - M atch 2
3.541
1,6%
7,3%
2,1%
9,9%
KTH - M atch 3
2.452
1,1%
1,2%
0,6%
-9,5%
-19,1%
Særlig uddannelsesydelse (no v.)
Ko ntanthjælpsmo dtagere
-22,9%
Øvrige KTH.
32
0,0%
-20,0%
0,0%
Revalidering
850
0,4%
-3,0%
0,3%
-8,5%
Fo rrevalidering
348
0,2%
19,6%
0,1%
-4,0%
Sygedagpenge
4.161
1,9%
-8,7%
2,3%
-7,5%
Ledighedsydelse
1.184
0,5%
-7,2%
0,6%
-4,8%
49
0,0%
-
0,0%
-
4.573
2,0%
4,2%
2,1%
7,3%
Resso urcefo rløb
Fleksjo b
Førtidspensio n
F o rs ø rge de i a lt
15.334
6,8%
-2,2%
6,9%
-2,4%
4 1.0 8 7
18 ,3 %
- 1,9 %
18 ,8 %
- 2 ,7 %
Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Note: Særlig uddannelsesydelse er for november 2013. Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i
2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t. 2012. Andel 16-64-årige er andel af befolkningen i
aldersgruppen 16-64 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
22
D
De største gru
upper af offenttligt forsørged e i Aarhus er førtidspension
nister (15.334)). Herefter
kkommer konta
anthjælp (7.83
33), dagpenge (6.058) og fle
eksjob (4.573).
I det seneste år
å er antallet af
a modtagere a
af dagpenge, sygedagpeng
ge, ledighedsyydelse og
fførtidspension
n faldet, mens der har værett en stigning i antallet af kon
ntanthjælpsmoodtagere
o
og personer i fleksjob.
N
Nye visitation
nskategorier for kontanthjjælpsmodtag
gere
K
Kontanthjælpssreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsm
modtagere
e
erstattes af et nyt visitiationssystem, hvorr der bliver ske
elnet mellem jobparate og aaktivitetsp
parate – og att unge under 30
3 år uden udd
dannelse, ska
al visiteres til uddannelseshj
u
jælp i
sstedet for konttanthjælp.
I Aarhus er 87
7% af de unge
e (3.001 fuldtid
dspersoner) visiteret til udda
annelseshjælpp i februar
2
2014. Det med
dfører isolerett set, at antalle
et af kontanthjjælpsmodtage
ere falder, da een del af
d
de unge ikke længere modttager kontanth
hjælp, men uddannelseshjæ
ælp.
S
Samlet set er antallet af kon
ntanthjælpsmo
odtagere i Aarrhus derfor faldet fra 7.833 i decemb
ber 2013 til 4.8
884 i februar 2014.
2
N
Nedenstående
e figur viser ko
ontanthjælpsm
modtagernes fordeling
f
på vis
sitationskateggorier i
A
Aarhus og Mid
dtjylland i februar 2014.
I Aarhus er 21% (1.039 fuldtidspersoner) af kontanthjæ
ælpsmodtagern
ne vurderet soom jobparrate, dvs. at de kan komme
e i arbejde inde
en for en korte
ere periode.
7
74% af kontan
nthjælpsmodta
agerne, svaren
nde til 3.632 fuldtidspersone
er, vurderes ssom aktiv
vitetsparate i Aarhus. Dvs. det vurderes,, at de ikke ka
an komme i arb
bejde inden foor en
kkortere periode pga. faglige
e, sociale eller helbredsmæs
ssige problemer.
F
FORDELING PÅ VISITATIONSKAT
V
TEGORIER FOR KONTANTHJÆLP
PSMODTAGERE I AARHUS OG M
MIDTJYLL
LAND I FEBRUAR
R 2014
K
Kilde: Jobindsats.dk
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
23
3
V
Varighed for offentligt forsørgede
5
50% af de offe
entligt forsørge
ede i decembe
er 2013 har modtaget
m
offentlige ydelser i mere end
3 år, og hoved
dparten af dem
m var førtidspe
ensionister (12
2.600 persone
er) eller kontannthjælpsm
modtagere (3..197 personerr). I forhold til å
året før er anta
allet af langtid
dsforsørgede i Aarhus
ssteget med 2,4
4%.
F
FIGUR 14. OMFA
ANGET AF OFFEN
NTLIGT FORSØR
RGEDE I AARHUS
S OPDELT PÅ VA
ARIGHED OG FOR
RSØRGELSE
I DECEMBER 201
13
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
N
Note: Varighed på
å offentlig forsørge
else er beregnet ssom perioden, hvo
or forsørgede i dec
cember 2013 ubruudt har modtag
get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og senioorjob).
D
De langtidsforrsørgede i Aarrhus er karakte
eriseret ved at:
■
■
■
■
Kvinder ud
dgør 54% af de langtidsfors ørgede (56% i regionen)
35% er af ikke dansk op
prindelse (18%
% i regionen)
16% er over 60 år (19% i regionen)
9% er under 30 år (8% i regionen)
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
24
4
R
Risikogruppe
en for at blive
e langtidsfors
sørget
2
2.563 persone
er i Aarhus i de
ecember 2013
3 har modtage
et offentlige yd
delser i mellem
m 2 og 3 år
o
og er dermed i risiko for at blive
b
langvarig
g offentligt fors
sørgede. Risik
kogruppen besstår af
rrelativt mange
e kontanthjælp
psmodtagere ((48%) og syge
edagpengemo
odtagere (8%).. I risikog
gruppen er de
er også flere kv
vinder (52%) e
end mænd og
g relativt mang
ge over 60 år ((23%) og
u
under 30 år (2
25%).
F
FIGUR 15. ANTAL
L FORSØRGEDE
E I AARHUS MED 2 TIL 3 ÅRS SAM
MMENHÆNGEND
DE FORSØRGELS
SE (RISIKOG
GRUPPEN) OPDE
ELT PÅ ETNICITE
ET, KØN OG ALD
DER
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
F
Figur 16 viser, at risikogruppen i Aarhus h
har været aktiveret i 28% aff den tid, hvorr de har
m
modtaget offentlige ydelser, hvilket er på et lavere nive
eau end i regio
onen som helhhed.
F
FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIG
G
GE AKTIVERINGS
SGRAD AF RISIKO
OGRUPPEN OPD
DELT PÅ KOMMU
UNER I
M
MIDTJYLLAND
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
25
5
A
Aktiveringsin
ndsatsen for offentligt
o
fors
sørgede
D
Den samlede aktiveringsind
dsats (vejledniing, uddannels
se og den virk
ksomhedsretteede indssats) for offentlig forsørgede
e i december 2
2013 er vist i figur
f
17 – opdelt på forsørgeelse og
vvarighed på offfentlige ydels
ser for persone
er, der er på dagpenge,
d
kon
ntanthjælp, syggedagpeng
ge eller ledigh
hedsydelse i december 2013
3.
I Aarhus ses, at aktiveringsg
graden for de fire ydelsesgrrupper er på et
e lavere niveaau end i
rregionen som helhed.
F
FIGUR 17. AKTIV
VERINGSGRADEN
N OPDELT PÅ FO
ORSØRGELSE I DECEMBER
D
2013
3 OG VARIGHED PÅ OFFENTL
LIG FORSØRGEL
LSE I AARHUS OG MIDTJYLLAND
D
Aarhus
M
Midtjylland
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
n krumtap i be
D
Den virksomhedsrettede ind
dsats udgør en
eskæftigelsesiindsatsen. Figgur 18
vviser, at andellen af aktiverin
ngen, som er vvirksomhedsre
ettet i Aarhus, ligger lidt undder nivveauet for reg
gionen som he
elhed for dagpe
engemodtage
ere. For modta
agere af konta nthjælp,
ssygedagpenge
e og ledigheds
sydelse er and
delen med virksomhedsrettet aktivering liidt højere i
A
Aarhus.
F
FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVER
RINGEN SOM ER
R VIRKSOMHEDS
SRETTET OPDELT
T PÅ FORSØRGE
ELSE I DEC
CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅ
Å OFFENTLIG FO
ORSØRGELSE I AARHUS
A
OG MIDT
TJYLLAND
Aarhus
M
Midtjylland
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
26
6
R
Ressourceforløb og tilgan
ngen til førtid
dspension
R
Ressourceforløb er et centrralt element i d
den reform af førtidspension
n og fleksjob, dder trådte i
kkraft 1. januarr 2013. I et res
ssourceforløb arbejdes der målrettet
m
med at udvikle arbbejdsevnen
ffor mennesker med komplekse probleme
er. Det sker ge
ennem en kom
mbination af beeskæftigelssesrettede, so
ociale og sundhedsrettede tiilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt o pfølgning
p
på borgeren og
o fokus på, att de igangsatte
e indsatser løbende justeres og koordineeres.
F
Figur 19 viser, at antallet af personer i resssourceforløb i Aarhus er stteget til 72 perrsoner i
m
marts 2014.
F
FIGUR 19. ANTAL
L PERSONER I RESSOURCEFOR
R
RLØB I AARHUS KOMMUNE
K
JANU
UAR 2013 TIL MA
ARTS 2014
K
Kilde: jobindsats.d
dk og egne beregn
ninger
T
Tabel 7 viser, at der igennem 2013 har væ
æret en tilgang til førtidspen
nsion på 601 ppersoner i
A
Aarhus. Tilgan
ngen er faldet markant i f.h. t. 2012 både fordelt
f
på de fleste
f
grupper.. Dog har
d
der været en stigning
s
i den relativt lille gru
uppe med førttidspensionister under 20 årr.
T
TABEL 7. TILGAN
NG TIL FØRTIDSP
PENSION JANUA
AR 2013 – DECEM
MBER 2013 I AAR
RHUS
de c e m be r 2 0 13
3
A nt a l
Udv . Å r
Udv . 3 m dr.
601
-38,6%
-8,2%
%
- Under 20 år
30
42,9%
7,1%
- 20-29 år
40
-36,5%
-9,1%
- 30-39 år
77
-58,2%
-15,4%
%
- Over 40 år
453
-36,3%
-7,9%
%
- Kvinder
322
-38,8%
-8,0%
%
- M ænd
279
-38,4%
-8,5%
%
- Dansk
433
-29,5%
-6,9%
%
- Vestlig
12
-64,7%
-29,4%
%
154
-53,3%
-9,9%
%
S a m le t t ilga
a ng
- Ikke-vestlig
K
Kilde: jobindsats.d
dk og egne beregn
ninger
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
27
7
Fokusområder
Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en
helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads
på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv.
Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende,
at der fortsat er fokus på:
■ Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte.
■ Brugen af ressourceforløb – herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet.
■ En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet.
■ En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i
risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget.
■ Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere,
personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
28
M
MÅL 3: LAN
NGTIDSLEDIIGHEDEN
M
Ministerens 3.. mål er, at job
bcentrene skall bekæmpe langtidsledighed
den.5
Langttidsledighede
en skal bekæ
æmpes
Jobce
entrene skal ha
ave fokus på b
bekæmpelsen
n af langtidsled
digheden ikkee
mindsst set i lyset aff den 2-årige d
dagpengeperio
ode. Det er vig
gtigt, at jobcenntrene har fokus på at
a sikre en tidllig og forebygg
gende indsats
s over for de
e, der er i risiko for at blive la
angtidsledige,, således at fle
ere igen får
ledige
fodfæ
æste på arbejds
smarkedet.
U
Udviklingen i langtidsledigheden
I december 20
013 var der 2.5
599 langtidsle
edige i Aarhus, hvilket er 7,8
8% færre end for et år
ssiden. Faldet i langtidsledigheden i Aarhu
us er mindre end
e i regionen som helhed.
S
Siden udgang
gen af 2010 ha
ar langtidsledig
gheden i Aarh
hus holdt er relativt stabilt nivveau på
m
mellem ca. 2.3
300 og 2.800 – dog med sæ
æsonbetingede
e dyk i juli hve
ert år pga. som
mmerferie.
D
De langtidsled
diges andel af de ledighedsb
berørte i Aarhus er på 30,0%
% og er den hhøjeste
a
andel i regione
en. Regionsge
ennemsnittet e
er på 25,8%.
F
FIGUR 20. VENST
TRE FIGUR: UDV
VIKLINGEN I ANT
TAL LANGTIDSLE
EDIGE DAGPENG
GEMODTAGERE O
OG JOBKLAR
RE KONTANTHJÆ
ÆLPSMODTAGE
ERE I AARHUS FR
RA JANUAR 2007
7 TIL DECEMBER
R 2013. HØJRE FIIGUR: UDV
VIKLINGEN I ANT
TAL LANGTIDSLE
EDIGE FRA DECE
EMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKS
KSE) OG DE
L
LANGTIDSLEDIG
GES ANDEL AF LE
EDIGHEDSBERØ
ØRTE I DECEMBE
ER 2013 (LODRET
T AKSE)
Udv. 2007-201
13
dsledige
Udv. seneste årr og andel langtid
K
Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. A
Antal langtidsledig
ge personer
N
Note til højre figurr: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på
å 28,6% i det sene
este år og de langgtidsledige
u
udgør 13,6% af de
e ledighedsberørte
e
5
Langtidsledige er
e afgrænset til bru
uttoledige personeer (dvs. både ledig
ge og aktiverede dagpengemodtage
d
ere og jobklare
kkontanthjælpsmod
dtagere), der har været
v
ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det sseneste år.
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
29
9
D
Det seneste års
å udvikling i langtidsledigh eden i Aarhus
s kendetegnes
s ved et markaant fald i
a
antallet af lang
gtidsledige dagpengemodta
agere på 39,0%
%, mens antallet af langtidssledige
kkontanthjælpssmodtagere err mere end forrdoblet med ett stigning på 166,4%. Den ssamme
u
udviklingstend
dens ses i regiionen som hellhed, hvor anttallet af langtid
dsledige er falddet 46,4%
ffor dagpengem
modtagere og steget 165,0%
% for jobklare kontanthjælps
smodtagere.
F
Fordelt på alder og køn ken
ndetegnes de langtidsledige
e i Aarhus ved at:
■
■
■
■
Risikoen fo
or langtidsledighed er lavesst for kvinder og
o mænd unde
er 30 år.
Risikoen fo
or langtidsledighed er højesst for mænd i aldersgrupper
a
rne 30 år og æ
ældre.
I det senesste år er antallet af langtidslledige faldet mest
m
for mænd
d over 50 år.
I det senesste år er langtidsledigheden
n steget mest for
f kvinder under 30 år.
F
FIGUR 21. UDVIK
KLINGEN I ANTAL
L LANGTIDSLEDIIGE I AARHUS FO
ORDELT PÅ KØN
N OG ALDER FRA
A DECEMBER
2
2012 TIL DECEMBER 2013 (VAND
DRET AKSE) OG DE LANGTIDSLE
EDIGES ANDEL AF
A LEDIGHEDSBE
ERØRTE I
D
DECEMBER 2013
3 (LODRET AKSE
E)
K
Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. A
Antal langtidsledig
ge personer
F
Fordelt på a-kkasser og for kontanthjælpsm
k
modtagere ke
endetegnes de
e langtidsledigee i Aarhus
vved at:
■ Kontanthjæ
ælpsmodtagerre udgør en sttor og stigende
e andel af de langtidsledigee. I december 2013 udgør
u
kontanth
hjælpsmodtag
gere 44% af allle langtidsledige i Aarhus.
■ Der er fleree a-kasser me
ed få langtidsle
edige. Herund
der har NNF, SLA,
S
Byggefaggene og
El-faget un
nder 10 langtid
dsledige i dece
ember.
■ Antallet af langtidsledige
e i Aarhus er h
højest blandt kontanthjælps
k
modtagere (1 .140 perK (168) og Aka
kademikerne (1
154). Blandt disse grupper eer risikoen
soner), og i 3F (177), HK
est blandt kon
ntanthjælpsmo
odtagere, hvorr 49% af de leddighedsbefor langtidssledighed høje
rørte er lan
ngtidsledige. Andelen
A
er på 24-25% i 3F, HK og Akade
emikerne.
■ Antallet af langtidsledige
e er faldet inde
en for alle a-kasser i det seneste år - unddtaget i
ærernes og Servicefagenes A
Arbejdsløshed
dskasse, hvor der har været
et en lille
Funktionæ
antalsmæsssig stigning.
■ Antallet af langtidsledige
e kontanthjælp
psmodtagere er mere end fo
ordoblet med en stigning
ngtidsledige i det
d seneste årr (+166%).
på 712 lan
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
30
0
F
FIGUR 22. ANTAL
L LANGTIDSLEDIGE I AARHUS FO
ORDELT PÅ A-KA
ASSER OG FOR KONTANTHJÆLP
PSMODTAG
GERE I DECEMB
BER 2012 OG DEC
CEMBER 2013, S
SAMT ANDEL LAN
NGTIDSLEDIGE BLANDT
B
DE LEDIIGHEDSBER
RØRTE I DECEM
MBER 2013 (TAL OVER
O
SØJLEN)
K
Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. A
Antal langtidsledig
ge personer
M
Målgruppen for
f Akutpakken og de frem
mtidigt udfald
dstruede
M
Med genoprettningspakken i 2010 blev da
agpengeperiod
den reduceret til 2 år. Der bblev i den
fforbindelse eta
ableret et bere
edskab – akuttpakken – i a-k
kasser og i job
bcentrene for dde person
ner, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod som
mmeren 2013..
A
A-kasserne ud
dsendte breve
e til alle ledige i risikogruppe
en. I Aarhus modtog
m
2.759 ddagpeng
gemodtagere et akutbrev. I Aarhus besto
od gruppen af udfaldstruede i forbindelse med Akutp
pakken af:
■
■
■
■
■
■
844 over 50
5 år svarende
e til 30,6% af g
gruppen (regio
onen 37,2%)
1.267 kvinder – 45,9% (regionen 49,1
1%)
420 fra 3F – 15,2% (regionen 30,7%)
299 fra KR
RIFA – 10,8% (regionen 13, 1%)
286 fra HK
K – 10,4% (reg
gionen 10,6%))
692 fra de forskellige AC
C/LVU a-kasse
er – 25,1% (re
egionen 10,0%
%)
D
De fremtidigtt udfaldstrued
de (med overr 1 års ledighe
edsanciennittet)
V
Ved udgangen
n af 2013 var der i alt 7.598
8 personer, som modtog dag
gpenge i Aarhhus. Heraf
h
har 28,1%, svvarende til 2.13
32 personer, e
en ledighedslæ
ængde på over 1 år. Dvs. att mere end
h
hver 4. dagpengemodtager i Aarhus er ud
dfaldstruet, hv
vis det ikke lyk
kkes at kommee i beskæfttigelse eller ud
ddannelse inden dagpengep
perioden ophø
ører.
A
Andelen med udfaldstruede
e med over 1 å
års ledighedslæ
ængde er lidt højere i Aarhuus end i
rregionen som helhed (27,8%
%).
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
31
F
FIGUR 23. ”OVER
RLEVELSESKURV
VE” FOR LEDIGE
E DAGPENGEMO
ODTAGERE I AAR
RHUS OG MIDTJY
YLLAND
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
N
Note: Ledighedslæ
ængden er målt fra
a den første dag i dagpengeperiode
en
F
Figur 24 viser, at de udfalds
struedes alderrssammensættning i Aarhus er lidt forskel lig fra den
rregionale fordeling. I Aarhus
s er der relativvt flere i de yngre aldersgrupper og lidt fæ
ærre i ald
dersgrupperne
e fra 40 år end
d i regionen so
om helhed.
F
FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTA
AGERE OPDELT PÅ ALDER I AARHUS OG MIDTJY
YLLAND I
D
DECEMBER 2013
3
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
F
Fordelingen af de udfaldstru
uede på a-kassser i Aarhus er
e lidt forskellig fra den regioonale ford
deling. I Aarhu
us er der relativt flere udfald
dstruede, som er medlemme
er af AC/LVU akkasserne og fæ
ærre inden forr bl.a. 3F og K
KRIFA.
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
32
2
F
FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTA
AGERE I AARHUS
S OG MIDTJYLLA
AND OPDELT PÅ DE STØRS
STE A-KASSER I DECEMBER 2013
K
Kilde: DREAM og egne beregninger
IIndsatsen forr de langtidsledige
IIndsatsen for de
d langtidsled
dige er belyst vved at se på aktiveringsgrad
a
den og antalleet af samtaller for ledige dagpengemod
d
tagere i decem
mber 2013, so
om har gået le
edige i mere e nd 12
m
måneder.
F
FIGUR 26. VENST
TRE FIGUR: GNS
S. AKTIVERINGSG
GRAD OG GNS. ANTAL SAMTALE
ER FOR DAGPEN
NGEMODTAG
GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN
K
I AARHUS. H
HØJRE FIGUR: GNS.
G
AKTIVERING
GSGRAD OG GNS
S. ANTAL
S
SAMTALER FOR DE ENKELTE JO
OBCENTRE I MID
DTJYLLAND.
Aarhus
JC’ern
ne i Midtjylland
K
Kilde: Egne bereg
gninger pba. Beskæ
æftigelsesministe riets analyseregis
ster DREAM
N
Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledigge dagpengemodttagere med over 12
1 måneders ledigghedsancienn
nitet.
F
Figur 26 viser, at:
■ Den genneemsnitlige aktiveringsgrad fo
for de længere
evarende ledig
ge dagpengem
modtagere i
Aarhus er 25,0% og i ge
ennemsnit harr målgruppen haft
h 7,1 samta
aler i jobcenterret.
■ Sammenliggnet med gennemsnittet forr regionen harr Aarhus lidt la
avere aktiverinngsgrad og
samtalenivveau.
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
33
3
■ Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Aarhus varierer markant for de forskellige grupper.
Kvinder under 30 år har den højeste aktiveringsgrad på 34,4%, mens mænd over 60 år
har den laveste på 17,4%.
■ Det gennemsnitlige antal samtaler er på et relativt ensartet niveau for de fleste grupper.
Kvinder under 30 år får i gennemsnit flest samtaler (7,5), mens kvinder i aldersgruppen
30-39 år får færrest samtaler (6,6).
Fokusområder
Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på:
■ Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en
særlig indsats for ikke at blive langtidsledige.
■ Dialog med ledige baseret på blandt andet:
o
Personlig og engageret kontakt.
o
Hjælp til selvhjælp.
o
Hjælp til at netværke.
■ En tidlig og aktiv indsats.
■ De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt
indsats.
■ En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
■ Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder.
■ Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle.
■ Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
34
MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN
Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten:
En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en
proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og
opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere.
Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af
arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og
dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en
central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge.
Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en
6
andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet .
4 ud af 10 virksomheder i Aarhus samarbejder med jobcentrene
I 2013 havde 39,2% af virksomhederne i Aarhus et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 33,3% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Aarhus, og 15,8% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Aarhus
selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen.
Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Aarhus samlet set er faldet 0,5%point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er dog steget
0,2%-point, mens andelen, der samarbejder med andre, er faldet 0,7%-point. I regionen som
helhed er samarbejdsgraden i 2013 uændret i f.h.t. 2012.
Samarbejdsgraden i Aarhus er lidt under niveauet i regionen som helhed, hvor 41,5% af
virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 2013.
Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden lavere end gennemsnittet i forhold til virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter, mens den er
tæt på gennemsnittet for samarbejdet med andre jobcentre.
6
Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob,
fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse
med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
35
F
FIGUR 27. SAMA
ARBEJDSGRADEN
N I KOMMUNERN
NE I MIDTJYLLAN
ND I 2013
K
Kilde: Jobindsats.dk – Ministerens mål
m – Samarbejdssgrad mellem jobc
centre og virksomh
heder
M
Mest samarbejde med sto
ore og offentl ige virksomh
heder
S
Samarbejdet med
m virksomh
hederne i Aarh
hus varierer markant i forhold til virksomheedernes
7
sstørrelser og brancher
b
.
F
FIGUR 28. SAMA
ARBEJDSGRADEN
N FORDELT PÅ V
VIRKSOMHEDSS
STØRRELSE OG BRANCHE
K
Kilde: Jobindsats.dk
N
Note: Figuren vise
er andelen af arbe
ejdssteder med lønntilskuds- eller virk
ksomhedspraktikp
pladser i perioden fra 4. kvartal
2
2012 til 3. kvartal 2013.
A
Andelen af virrksomheder, der har oprette
et løntilskuds- eller virksomh
hedspraktikplaadser,
sstiger genereltt med virksom
mhedernes stø
ørrelse. I period
den fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal
2
2013 varierede andelen fra 16% af virkso
omhederne me
ed 2 til 9 ansatte til 71% af vvirksomh
hederne med mindst 100 an
nsatte. I genne
emsnit havde 24% af arbejd
dsstederne i A
Aarhus
o
oprettet løntilsskuds- eller virrksomhedspra
aktikpladser.
7
Tallene for sama
arbejdsgraden kan
n endnu ikke fordeeles på virksomhe
edernes størrelser og brancher. Derrfor beskrives
ssamarbejdet her ud
u fra andelen af arbejdssteder
a
i Aaarhus, der har lønttilskuds- eller virks
somhedspraktikplaadser.
BESKÆFTIGEL
LSESREGION MID
DTJYLLAND / KO
OMMUNEBESKRIV
VELSE 2014
36
6
Fordelt på brancher blev der i samme periode oprettet flest løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i den offentlige sektor (34%) og virksomheder inden for industri og handel (begge
med 25%).
I hele Midtjylland var andelen af arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i samme periode 27%. Sammenlignet med regionsgennemsnittet havde Aarhus næsten
samme fordeling – dog på et lidt lavere niveau inden for de fleste virksomhedsstørrelser og
brancher.
Fokusområder
Jobcentrene i Midtjylland har styrket fokus på virksomhedskontakten i løbet af 2013 og
2014, og mange har fastlagt en strategi for den virksomhedsrettede indsats. Men det er
fortsat centralt at have fokus på:
■ Et beredskab med en professionel og serviceorienteret indsats over for den enkelte
virksomhed.
■
■
■
■
■
o
Virksomhederne skal vide, hvilken service de kan forvente.
o
Hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedernes henvendelser.
Kendskab til virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov.
Viden om de lediges kvalifikationer og jobcentrets redskaber og tilbud.
Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet ved at afdække og synliggøre ledige job.
Samarbejde med flere virksomheder.
Samarbejde på tværs af jobcentrene, så virksomhederne sikres et ensartet serviceniveau.
■ Et regionalt service- og paradoksberedskab, der følger udviklingen på arbejdsmarkedet
og spotter paradoksproblemer eller mangel på arbejdskraft.
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014
37