Ansøgning om læreplAds
1. maj-talens genre og udvikling En retorisk genreanalyse af socialdemokratiske formænds 1. maj-taler fra perioden 1890-2013 Af: Louise Rytter Christensen (20092261) Speciale i retorik, FS14, Aarhus Universitet Antal anslag: 191.802 svarende til 79,9 normalsider Vejleder: Marie Lund Klujeff Afleveret d. 7. august 2014 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Abstract This thesis investigates speeches from the Danish Social Democrats on International Workers' Day. I conduct a rhetorical genre analysis of a range of speeches from the 1920’ies up until today, and investigate the function, structure, contents and style of the speeches and compare them to older speeches held in the same situation. I hypothesize that the speeches have changed from being deliberative speeches to epideictic speeches because their purpose today is to create and maintain shared Social Democratic values and lead to reflection by the members of the Social Democratic community. In recent years the speeches have been criticized for the lack of traditional slogans and rhetoric; an assumption which will also be investigated in this conceptually oriented criticism. The applied theories are that of rhetorical genre analysis and I include theories from a linguistic and a rhetorical tradition. The overall definition of a genre is based on that of Jamieson and Campbell which suggests that genre is a group of acts unified by a constellation of forms that recur in each of its members. The empirical data consists of six speeches from 1999 to 2013 and six speeches from each of the decades since the 1920'ies to the 1970'ies. The thesis finds that the speeches have developed over time in terms of their genre, style and content, and this development is likely caused by changes in society. When the International Workers’ Day came to Denmark in 1890 the speeches were deliberative with epideictic features. Then in the 20 th century the speeches became more epideictic and contained deliberative features. Today the speeches are still epideictic with deliberative features. The rhetors' unite a community by creating and maintaining shared values and leading the community to reflect on political issues while they argue and fight for future improvements. The speeches from the 1920'ies to 1970'ies focus on better work conditions and international solidarity. Today the speeches focus on preserving the welfare system and on preventing and overcoming crises. The rhetors' do not show international solidarity today because their actions and the position of their voters are not particularly solidary when it comes to foreign workers who work in Denmark. The language has changed from older and more formal Danish to informal and lighter Danish. Furthermore, rhetorical figures occur more often in the new speeches due to a focus on rhetorical style in political communication today. This thesis offers a comprehensive description of the speeches and their structures, content and styles. The descriptions might serve as templates or guidelines for speech writers or other practitioners to create future speeches for the International Workers' Day. The thesis also provides a reference point for future research on Social Democratic speeches intended for International Workers’ Day. Additionally, future research might expand on this study by examining speeches from other parties and organizations in Denmark or in other countries. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning ........................................................................................................................................ 3 1.1. Afgrænsning .............................................................................................................................. 4 1.2. Specialets teoretiske forankring ................................................................................................ 5 1.3. Specialets dele ........................................................................................................................... 6 2. Genreteoretisk ramme ...................................................................................................................... 6 2.1. Den lingvistiske tradition .......................................................................................................... 6 2.2. Den retoriske tradition ............................................................................................................... 8 2.3. Giver det mening at tale om genre?......................................................................................... 12 2.4. Den epideiktiske genre ............................................................................................................ 13 2.4.1. Fællesskabets værdier ....................................................................................................... 13 2.4.2. Epideiktisk ethos ............................................................................................................... 16 2.4.3. Funktionspar ..................................................................................................................... 17 2.5. Genrebeskrivelse og genredeltagelse ...................................................................................... 18 3. Den retoriske situation ................................................................................................................... 19 3.1. Teori: Den retoriske situation .................................................................................................. 19 3.2. Det påtrængende problem ....................................................................................................... 21 3.3. Retorisk publikum ................................................................................................................... 22 3.4. Tvingende omstændigheder .................................................................................................... 22 3.5. Opsummering .......................................................................................................................... 23 4. Genrebeskrivelse ............................................................................................................................ 24 4.1. Trækstruktursanalyse............................................................................................................... 24 4.1.1. 1. maj som ramme............................................................................................................. 24 4.1.2. Sådan ligger landet ........................................................................................................... 26 4.1.3. Forklarer gennemført politik............................................................................................. 28 4.1.4. Argumentation for nye tiltag ............................................................................................ 30 4.1.5 Os og dem .......................................................................................................................... 32 4.1.6. Opsummering ................................................................................................................... 34 4.2. Talens centrale emner .............................................................................................................. 35 4.2.1. International solidaritet ..................................................................................................... 35 4.2.2. Krisetider .......................................................................................................................... 36 Side 1 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 4.2.3. Velfærdssamfundet ........................................................................................................... 37 4.3. Stilistiske træk ......................................................................................................................... 38 4.4. Opsummering .......................................................................................................................... 42 5. Genredeltagelse .............................................................................................................................. 42 5.1. Epideiktiske træk ..................................................................................................................... 42 5.2. Epideiktisk ethos ..................................................................................................................... 44 5.3. Funktionspar ............................................................................................................................ 47 5.4. Opsummering .......................................................................................................................... 48 6. 1. maj-talens udvikling ................................................................................................................... 48 6.1. 1. maj-talens historiske ramme ................................................................................................ 48 6.2. Trækstruktursanalyse............................................................................................................... 51 6.2.1. 1. maj som ramme............................................................................................................. 51 6.2.2. Sådan ligger landet ........................................................................................................... 52 6.2.3. Forklarer gennemført politik............................................................................................. 54 6.2.4. Argumentation for nye tiltag ............................................................................................ 55 6.2.5. Os og dem ......................................................................................................................... 56 6.3. Talens centrale emner .............................................................................................................. 57 6.3.1. Kampen for bedre forhold på arbejdsmarkedet ................................................................ 57 6.3.2. International solidaritet ..................................................................................................... 58 6.4. Stilistiske træk ......................................................................................................................... 60 6.5. Talens funktion ........................................................................................................................ 61 6.6. Opsummering .......................................................................................................................... 63 7. Diskussion ...................................................................................................................................... 64 7.1. Talens stilistiske udvikling ...................................................................................................... 64 7.2. Talens indholdsmæssige udvikling ......................................................................................... 66 7.3. Har talen en funktion i dag? .................................................................................................... 69 7.4. Diskussion af genreteorien ...................................................................................................... 69 8. Konklusion ..................................................................................................................................... 71 9. Perspektivering............................................................................................................................... 72 10. Referencer .................................................................................................................................... 74 11. Bilagsliste ..................................................................................................................................... 77 Side 2 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 1. Indledning I Danmark fejrede man første gang arbejdernes internationale kampdag d. 1. maj i 1890. Kravet om 8-timers arbejdsdag havde været under opsejling internationalt siden midten af 1800-tallet, men først i 1889 kom oprøret til Europa via en international arbejderkongres i Paris. Fagforeningsmanden Jens Jensen, som deltog i kongressen i Paris, begyndte efterfølgende at forberede en demonstration, som skulle blive startskuddet til fejringen af arbejdernes internationale kampdag i Danmark. Man havde planer om at demonstrere i Københavns gader, men det satte politiet en stopper for. I stedet blev demonstrationens arrangører tildelt Fælledparken om eftermiddagen. Arbejderbevægelsen havde planlagt at demonstrere i form af sange og taler, og der blev holdt to taler af henholdsvis Socialdemokraternes partiformand Peter Knudsen og fagforeningsmanden Jens Jensen. Temaerne for talerne var 8-timers arbejdsdag, og det fortsatte med at være det centrale emne helt op til 1920'erne, hvor det endelig blev en realitet med en arbejdsdag på otte timer. I dag fejrer man stadigvæk 1. maj rundt omkring i Danmark. Det er en international kampdag, men 1. maj-talerne bærer ikke længere præg af demonstrationer. Man samles for at fejre og mindes mærkedagen med musik og fest og for at belyse aktuelle politiske dagsordener. Talerne holdes i dag både af fagforeninger, politiske organisationer og politiske partier. 1. maj-talen er således en klassisk dansk tale med en lang tradition bag sig. Men det er ikke en tale, der har været genstand for en dybdegående analyse. Det tætteste, man kommer på en beskrivelse af talerne gennem tiderne, er værket ”Arbejdernes 1. maj” af Federspiel et al. (1990), som behandler arbejdernes internationale kampdag i et overordnet perspektiv. Der er derfor behov for at undersøge, hvad 1. maj-talen er for en størrelse, hvad dens formål er, og hvordan den har udviklet sig siden dens oprindelse. Jeg foretager i dette speciale en retorisk genreanalyse af socialdemokratiske formænds 1.maj-taler. Min tese er, at talerne ikke længere er deliberative men epideiktiske, da de skaber eftertanke hos det socialdemokratiske fællesskab og styrker dets værdier (Campbell & Jamieson, 2008: 30). Retor reflekterer over fejringen af kampdagen og betydningen af det øjeblik, den enkelte tale holdes i. Desuden lovprises talerne af dem, der i et givet fællesskab forsvarer det traditionelle og de accepterede værdier. I de senere år er de socialdemokratiske taler dog blevet kritiseret for at afvige fra de klassiske 1. maj-taler, og i 2013 og 2014 oplevede man sågar en demonstration rettet mod retor selv. Det er ikke første gang i historien, det sker, men det er udtryk for frustration blandt tilhørerne. Retoriker Jonas Gabrielsen forklarer de senere års kritik med, at talerne har ændret sig: ”De rummer ikke meget af den klassiske 1. maj-retorik. [Helle Thorning-Schmidt] taler ikke rigtigt Side 3 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet om arbejderen og heller ikke om den internationale solidaritet. Og den kamp, der formuleres, handler mere om at forsvare det etablerede system end at ændre det.” (Johannesen, 2012: 1). Det er en interessant iagttagelse, at talerne har ændret sig indholdsmæssigt, og det vil jeg også undersøge i dette speciale. I forlængelse af analysen vil jeg med inddragelse af samfundsmæssige perspektiver diskutere, hvorfor talerne har udviklet sig, og om de stadigvæk har en funktion i dag. Jeg vil også diskutere selve genreteorien, og om det overhovedet giver mening at tale om genre. Til sidst vil jeg i perspektiveringen lægge op til yderligere undersøgelser. 1.1. Afgrænsning 1. maj-taler holdes af medlemmer fra mange danske partier, fagforeninger og politiske organisationer. I specialet vælger jeg at analysere socialdemokratisk formænds 1. maj-taler, da Socialdemokratiet har en lang historie og har holdt 1. maj-taler siden den første kampdag i 1890. I Socialdemokratiet er det heller ikke kun formanden, der holder tale 1. maj. Den holdes også af andre fremtrædende medlemmer af partiet, og ofte holdes den også af socialdemokratiske borgmestre eller spidskandidater rundt omkring i kommunerne. Jeg har valgt kun at analysere taler af socialdemokratiske formænd for at afgrænse mit emne. Det ville være for omfattende, hvis jeg skulle analysere alle bud på 1. maj-talen. I den første del af analysen, som handler om, hvordan 1. maj-talen er og fungerer i dag, analyserer jeg seks taler: Poul Nyrup Rasmussen 1999 Morgens Lykketoft 2004 Helle Thorning-Schmidt 2005 Helle Thorning-Schmidt 2010 Helle Thorning-Schmidt 2012 Helle Thorning-Schmidt 20131 Jeg har udvalgt seks taler fra omkring årtusindeskiftet og frem til i dag. Jeg har valgt at inddrage en tale af Poul Nyrup Rasmussen fra 1999 og en enkelt af Mogens Lykketoft, så jeg ikke udelukkende har taler af Helle Thorning-Schmidt. Talere har som regel en personlig stil, så derfor ville min opgave ikke være lige så repræsentativ, hvis jeg kun havde taler af Helle Thorning-Schmidt. Jeg har 1 Helle Thorning-Schmidt kommer ikke til orde på de store scener rundt omkring i landet på grund af publikums utilfredshed. Det lykkes hende dog at holde talen i mindre forsamlinger. Jeg har valgt at inddrage talen, fordi den er et eksempel på en tale, der holdes, mens partiet er i stærk modvind. Side 4 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet både taler fra perioder, hvor Socialdemokraterne danner regering, og hvor de er en del af oppositionen. Til den anden del af analysen, hvor jeg undersøger, hvordan genren har udviklet sig, har jeg seks taler fra partiformænd gennem tiderne: Thorvald Stauning 1926 Thorvald Stauning 1936 Hans Hedtoft 1948 Hans Christian Hansen 19532 Jens Otto Krag 1963 Anker Jørgensen 1973 Desuden har jeg anskaffet ”Arbejdernes 1. maj”, som er Arbejdermuseets samlede informationer om 1. maj gennem tiderne. Den giver et godt overblik over mærkedagens historie og indeholder kilder i form at taler, breve og artikler. Jeg har ikke 1. maj-taler fra før 1920'erne, men til undersøgelsen af disse talers formål og genre benytter jeg mig af informationer fra det føromtalte værk af Arbejdermuseet. 1.2. Specialets teoretiske forankring I dette speciale foretager jeg en begrebsorienterede fortolkende retoriske kritik. Det er en kritik, hvor der er tæt samspil mellem kritiker, artefakt, teori og begreber, og hvor fortolkningens rolle er at danne en forbindelse mellem det specifikke artefakt og kritikerens teoretiske grundlag, forventninger og formodninger. Methodologically driven criticism generally proceeds through a process of deduction: a general method is applied to a specific case of object. What I want to refer to as conceptually oriented criticism, however, proceeds more through a process of abduction which might be thought of as a back and forth tacking movement between text and the concept or concepts that are being investigated simultaneously. (Jasinski, 2001: 256). Ifølge Jasinski holder kritikeren sine observationer i artefaktet op imod begreber og forventninger for at opnå en større forståelse af artefaktet, samtidig med at man herigennem opnår en større 2 Hans Christian Hansen er ikke formand, da talen holdes, men han tager over, da Hans Hedtoft dør i 1955. Jeg har alligevel valg at inddrage talen, fordi den kan bidrage til analysen af talen i 1950'erne. Side 5 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet forståelse af de anvendte begreber og teorier i deres konkrete anvendelse. Jeg vælger de teorier, jeg vurderer, der passer bedst til genreanalysen af 1. maj-talerne og reflekterer over dem i forbindelse med analyserne. I diskussionsafsnittet (afsnit 7.3.) holder jeg teorierne og artefaktet op imod hinanden og reflekterer over mine resultater. Jeg benytter mig af to genretraditioner i mit speciale: Den lingvistiske tradition og den retoriske tradition. Fra den lingvistiske tradition bruger jeg Bhatia og Swales' trækstruktur. Jeg analyserer talernes afsnit og dele for derved at få et billede af deres struktur. Fra retorikken benytter jeg hovedsageligt Jamieson og Campbells definition af genre. Jeg giver en mere fyldestgørende beskrivelse af genreteorierne og af min egen opfattelse af genrebegrebet i teoriafsnittet (afsnit 2). 1.3. Specialets dele Jeg indleder specialet med at beskrive genreteorien og med at definere 1. maj-talens retoriske situation. Jeg bruger resultaterne fra analysen af den retoriske situation i min videre analyse af 1. maj-talens funktion. Analysen indleder jeg med en trækstruktursanalyse, der skal kortlægge talernes form. Herefter analyserer jeg talernes stil og indhold. I den anden del af analysen undersøger jeg, om talerne hører til den epideiktiske genre. Herefter går jeg videre til den næste analyse, som er analysen af talernes udvikling. Her udfører jeg igen en trækstruktursanalyse, en analyse af stilen og indehold og undersøger, om genren er epideiktisk. Efter den sidste analyse diskuterer jeg resultaterne og genreteorien. Til sidst konkluderer jeg på resultaterne og foretager en perspektivering. 2. Genreteoretisk ramme Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de genretraditioner, jeg anvender i min analyse af 1. majtalen, og den opfattelse, jeg har af genrebegrebet. Som nævnt i indledningen antager jeg, at 1. majtalen hører til den epideiktiske genre, og derfor indeholder dette afsnit også en beskrivelse af denne genre. Til sidst vil jeg introducere den type genrekritik, jeg udfører, i specialet. 2.1. Den lingvistiske tradition Genrebegrebet er tæt knyttet til den lingvistiske tradition Language for Specific Purpose (LSP). I denne tradition er det kommunikative formål i fokus. Det er vigtigt for teoretikerne i LSP at belyse, at tekster kan være sprogligt ens men have forskellige formål. Swales er en af hovedteoretikerne i denne lingvistisk retning, og han har fokus på meget andet end teksten i sig selv: "Since genre study Side 6 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet is commonly identified with the analysis of text, it would be useful, at an early juncture, to clarify that I propose to view genres as rather more than texts" (Swales, 1990: 6). Swales er mere interesseret i de roller, teksten spiller, i forskellige miljøer: "In particular, I am now interested in those situations in which it is appropriate to consider the roles that texts play in particular environments" (Swales, 1990: 7). Han definerer genrer således: A genre comprises a class of communicative events, the members of which share some set of communicative purposes. These purposes are recognized by the expert members of the parent discourse community, and thereby constitute the rationale of the genre. This rationale shapes the schematic structure of the discourse and influences and constrains choice of content and style. Communicative purposes is both a privileged criterion and one that operates to keep the scope of a genre as here conceived narrowly focused on comparable rhetorical action. In addition to purpose, exemplars of a genre exhibit various patterns of similarity in terms of structure, style, content and intended audience (Swales, 1990: 58). Det vigtige for Swales er, at genrer har nogle kommunikative formål, som er alment kendt og accepteret af dem, som benytter dem, i et diskursfællesskab. Ud over formålet deler genrerne også nogle mønstre i form af struktur, stil, indhold og intenderet publikum. Denne definition er Bhatia - en anden teoretiker inden for LSP - på sin vis enig i: "Although there are number of other factors, like content, form, intended audience, medium or channel, that influence the nature and construction of a genre, it is primarily characterized by the communicative purposes that it is intended to fulfill" (Bhatia, 1993: 13). Ifølge Bhatia indeholder Swales' teori lingvistiske og sociologiske aspekter, men den mangler ét vigtigt aspekt, nemlig det psykologiske: "Swales offers a good fusion of linguistic and sociological factors in his definition of genre; however, he underplays psychological factors, thus undermining the importance of tactical aspects of genre as a dynamic social process, as against a static one" (Bhatia, 1993: 16). Som supplement til Swales' teori konstruerer Bhatia en analysemetode, som også kommer omkring de psykologiske aspekter (Bhatia, 1993: 22-36): 1) Placing the given genre-text in a situational context 2) Surveying existing literature 3) Refining the situational/contextual analysis 4) Selecting a corpus 5) Studying the institutional context Side 7 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 6) Levels of linguistic analysis a) Analysis of lexico-grammatical features b) Analysis of text-patterning or textualization c) Structural interpretation the text-genre 7) Specialist information in genre analysis Ved den kommunikative tilgang, som LSP introducerer, har man et konkret redskab til at inddrage tekststruktur i analysen (punkt 6c i Bhatias model). Strukturer, som går igen fra tekst til tekst inden for den samme genre, ses som en kæde af forskellige træk, og disse træk danner en trækstruktur. Det, at anskue en tekst som en trækstruktur, betyder altså, at teksten kan opdeles i forskellige afsnit eller dele, som hver især opfylder et delformål i forhold til de overordnede formål med teksten. Som Bhatia også udtrykker det: "Just as each genre has a communicative purpose that it tends to serve, similarly, each move also serves a typical communicative intention which is always subservient to the overall communicative purpose of the genre" (Bhatia, 1993: 29). Trækstrukturer er et fint analyseredskab til at opstille hypoteser for, hvad der karakteriserer en given genre, og det kan skabe overblik over relationen mellem formål og tekststruktur i forskellige genrer. I min analyse af 1. majtalerne benytter jeg blandt andet den lingvistiske tradition LSP, fordi jeg deler deres antagelse om, at lingvistiske features er forbundet med den sociale kontekst og med tekstens funktion. Eksempelvis ser vi i 1. maj-talerne - helt nede på det tekstlige niveau - at retorerne bruger pronominer som vi og vores, som indikerer, at retor taler på vegne af et fællesskab. Jeg anvender trækstruktursmetoden, som er udviklet af både Swales og Bhatia, til at analysere talernes form og indhold for at finde ud af, hvad der karakteriserer genren og for at undersøge relationen mellem formålet og tekstens struktur. Næste afsnit handler om den retoriske tradition inden for genrekritikken. 2.2. Den retoriske tradition Aristoteles er den første retoriker, der beskriver genrer, og han tog udgangspunkt i publikums rolle eller funktion i forskellige retorisk sammenhænge: "Tilhøreren må nødvendigvis fungere enten som iagttager eller som bedømmer, og som bedømmer enten tage stilling til noget, som har fundet sted, eller til noget, som kommer" (Aristoteles, 1983: 42). Der er ifølge Aristoteles tre former for talekunst svarende til de tre forskellige slags tilhørere: Den rådgivende tale (deliberativ), retstalen Side 8 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet (forensisk) og festtalen (epideiktisk). Rådgivning består enten i at tilskynde eller fraråde. Retstalen omfatter dels anklage, dels forsvar. Festtalens opgave er at udtale ros eller dadel. Hver af disse genrer har sin tid. For den rådgivende er det fremtiden. For retstalen er det fortiden. Ved festtalen er nutiden den foretrukne. Dog ser vi til tider, at taleren enten drager fortiden med ind ved at minde om, hvad der skete engang, eller tager forskud på, hvad man kan vente sig af fremtiden (Aristoteles, 1983: 42). Hver af de nævnte talearter har sit mål: Den der rådgiver, tager sigte på, hvad der er gavnligt eller skadeligt. Når han tilskynder, går hans råd ud på noget, han anser for bedre, og når han fraråder, fraråder han noget, han anser for ringere. For den der taler i retten er hovedsynspunktet ret eller uret, men også han sætter andre synspunkter i relation dertil. For de talere, som berømmer eller dadler, drejer det sig om hæder eller vanære, og herunder indordner også de alle andre synspunkter (Aristoteles, 1983: 43). Aristoteles er dog opmærksom på, at tekster kan divergere fra en genre, og at det er muligt at kombinere eller blande forskellige genrer. I min analyse benytter jeg mig af Aristoteles' tre genrer. De er blevet udfordret og udviklet sidenhen, og det vil jeg udfolde yderligere i afsnittet om den epideiktiske genre (afsnit 2.4.). I 1925 udgiver Wilchelns et essay "The Literary Criticism of Oratory", hvor han udvikler den første egentlige metode til at udføre kritiske analyse, nemlig neo-aristotelismen. I denne analyse sammenligner kritikeren de overbevisningsmidler, en taler bruger, med dem, som findes i Aristoteles' retorik. Formålet med analysen er at vurdere, om taleren i den konkrete situation foretager de bedst mulige valg i forsøget på at opnå tilslutning fra tilhørerne (Kjeldsen, 2009). Neo-aristotelismen var en fremtræden kritisk metode, indtil Black blandt andre kritiserede den i 1965. Black mente, at teorien forklarede det unikke men overså det generelle: "The neoAristotelian critic typically sees only one direction of movement: the background, training interest and aims of the rhetor influence his discourse, which in turn influence the audience" (Black, 1978 (1965): 34). I stedet burde genreanalysen ifølge Black tage udgangspunkt i genkomne situationer. Black antog, at der findes et begrænset antal situationer, en retor kan befinde sig i, og at de genkendelige træk ved disse situationer gør det muligt for retoriske kritikere at lave en præcis og udtømmende typologi over retoriske situationer: We must assume that there is a limited number of situations in which a rhetor can find himself. Our assumption is that there will be a limited number of ways in which rhetorical situations can be characterized, and that the recurrent characteristics of rhetorical situation will make it possible for us - if Side 9 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet we know enough - to construct an accurate and exhaustive typology of rhetorical situations (Black, 1978 (1965): 133). Hertil kommer at der må være et begrænset antal måder, en retor kan reagere retorisk på i en given retorisk situation: "We must assume that there is a limited number of ways in which a rhetor can and will respond rhetorically to any given situational type" (Black, 1978 (1965): 133). I 1968 beskriver Bitzer en sammenhæng mellem visse situationer og visse retoriske udtryk. Han argumenterer for, at situationer ikke er unikke, men falder inden for bestemte typer og kategorier, nemlig genrer. Situationer komme igen, og derfor vil retoriske svar ligne hinanden: “From day to day, year to year, comparable situations occur, prompting comparable responses; hence, rhetorical forms are born and a special vocabulary, grammar, and style are established” (Bitzer, 1968: 13). Ifølge Bitzer forudsætter genrebegrebet, at ensartede situationer indeholder de samme forventninger og publikumsbehov og dermed dikterer samme salgs retoriske responser: ”What is evidenced on this occasion is the power of situation to contain a fitting response. One might say metaphorically that every situation prescribes its fitting response” (Bitzer, 1968: 11). Jamieson er den første, der decideret skaber forbindelsen mellem genkomne situationer og genrer. Det gør hun i en artikel i 1973. Jamieson mener, at genrer skabes ved, at talere over tid opfatter situationer og publikumsforventninger på samme måde og derfor giver ensartede responser: I do not wish to deny Bitzer’s contention that rhetorical forms are prompted by comparable responses to comparable situations. What I wish to suggest is that perception of the proper response to an unprecedented rhetorical situation grows not merely from the situation but also from antecedent rhetorical forms (Jamieson, 1973: 163). De passende svar beror altså ikke alene på situationen men også på forventninger eller vilkår skabt af tidligere retoriske former. Tidligere retorisk former fungerer som constrains i den nye sammenhæng, og derfor begynder ingen retor på bar bund. Ifølge Jamieson er det vigtigt, at kritikeren forholder sig til genrebegrebet, når vedkommende udfører en retorisk kritik: "A critic armed with an understanding of the nature and function of generic constrains approaches critical objects prepared to explicate them. The critic who ignores genre risks clouding rather than clarifying the rhetoric he is attempting to explain” (Jamieson, 1973: 169). Jamieson samarbejder med Campbell om at videreudvikle genrebegrebet, og i 1978 udgiver de et værk om genre. De argumenterer for, at genrer ikke alene er ensartede former. Genrer Side 10 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet er også en gruppering af responser eller ytringer, som har situationelle, indholdsmæssige og stilistiske karakteristika til fælles. Disse karakteristika er så bundet sammen i et internt dynamisk forhold. If the recurrence of similar forms establishes a genre, then genres are groups of discourses which share substantive, stylistic, and situational characteristics. Or, put differently, in the discourse that form a genre, similar substantive and stylistic strategies are used to encompass situations perceived as similar by the responding rhetors. A genre is a group of acts unified by a constellation of forms that recurs in each of its members. These forms, in isolation, appear in other discourses. What is distinctive about the acts in a genre is recurrence of the forms together in constellation (Campbell & Jamieson, 1978: 403). En genre består altså ikke alene af bestemte krav og træk men også af deres interne, funktionelle forbindelse - den særegne konfiguration. Det er den organisering og sammensmeltning, der gør ytringer til genrebestemte retoriske responser. Miller støtter Jamieson og Campells argumentation om, at genrer understreger nogle sociale og historiske perspektiver i retoriske ydtringer. Men Miller er ikke enig med deres definition af genrebegrebet: "I will be arguing that a rhetorically sound definition of genre must be centered not on the substance or the form of discourse but on the action it is used to accomplish" (Miller, 1984: 151). Genrebegrebet bør altså baseres på den handling, som den givne type kommunikation bruges til at udføre. Der findes, ifølge Miller, forskellige typer af retoriske handlinger, som er socialt og kulturelt konstituerede. Det påtrængende problem er, ifølge hende, et socialt motiv, der siger noget om det samfund talen er blevet til i: "Exigence must be seen neither as a cause of rhetorical action nor as intention, but as a social motive" (Miller, 1984: 158). Ord og ytringer kan udtrykke sociale motiver, fordi de indgår i et hierarki af mening, som også indeholder genrer: Ord giver mening i sætninger, sætninger giver mening i talehandlinger, talehandlinger giver mening i tekster, og tekster giver mening i genrer. Betydningen af et niveau afhænger af, hvordan det indgår i et andet. Da Miller definerer genre som social handling, mener hun også, at man kan bruge genrer til at lære, hvordan man opfører sig socialt: "We learn to understand better the situations in which we find ourselves and the potentials for failure and success in acting together" (Miller, 1984: 165). Ligeledes kan man bruge studiet af genre til at undersøge kulturelle mønstre i et givet samfund. Jeg deler Bitzer og Blacks grundlæggende tanker om, at situationer lægger op til bestemte responser, og at situationer kommer igen, så der derved opstår lignende responser. Deres tanker er efterfølgende blevet videreudviklet af Jamieson og Campbell, og jeg vælger at anskue Side 11 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet genrebegrebet ud fra deres teori om genre. Jeg er nemlig enig i, at det ikke er nok kun at analysere genrens form (som det ofte er tilfældet i de lingvistiske traditioner). Genrer er en gruppering af responser eller ytringer, som har situationelle, indholdsmæssige og stilistiske karakteristika til fælles. Disse karakteristika er så bundet sammen i et internt dynamisk forhold, og det forhold ønsker jeg at undersøge i 1. maj-talerne. Jeg betragter ikke genrer som sociale handlinger, som det er tilfældet hos Miller, men jeg mener alligevel godt, man kan benytte genrebegrebet til at beskrive den tilværelse, ytringer er blevet til i. Derfor benytter jeg Millers tanker om genre i mit diskussionsafsnit, hvor jeg undersøger, hvorfor genren udvikler sig. I min analyse af 1. maj-talerne bruger jeg også Aristoteles' tre genrer. De er, som tidligere nævnt, blevet udviklet og udfordret af andre teoretikere, og det vender jeg tilbage til i afsnit 2.4. 2.3. Giver det mening at tale om genre? Genreteorien har af og til været udsat for kritik. Den mest ikoniske kritiker er Thomas Conley, der i sin artikel "The Linnaean Blues" fra 1986 agerer djævlens advokat. Thomas Conley skriver en polemisk kritik af genrebegrebet og sammenligner genrekritikken med 1700-tallets biologistudier. Han nævner blandt andet Carl von Linnaeus' problemer med at klassificere blishøns: "Anyone who adheres rigorously to the principles of genre criticism as they have recently been formulated is bound to suffer from the Linnaean Blues." (Conley, 1986: 59). Faren ved genre er, ifølge Conley, at kritikeren bliver for rigid i sine klassifikationer. Bruger man en enkelt tale eller forestillingen om ’den perfekte tale’ som normativ standard i vurderingen af lignende taler, kan man nemt komme til at underkende det særlige og specifikke i den aktuelle retoriske tekst eller – endnu værre – forvrænge selve artefaktet: "The essential problem (...) is that it decontextualizes as it classifies, deflecting attention away from the particular actuality of work over to the class of or category of which it is said to be a member" (Conley, 1986: 59). Som alternativ til genreperspektivet kan man, ifølge Conley, foretage en mere induktiv læsning samtidig med den deduktive læsning: "Ideally, of course, the genre approach should be neither deductive nor inductive but "dialectical" in nature, playing off the general against the particular, the inexorably historical against the seemingly novel - which, to be sure, often turns out to be not so novel, after all." (Conley, 1986: 65). I nærlæsning kan kritikeren se på, hvordan form og indhold hænger sammen i det enkelte artefakt. Nyere genretraditioner har bevæget sig længere væk fra den klassifikation, som Conley kritiserer, og mere i retning af et tværfagligt, sociokulturelt syn på genre. For eksempel er Side 12 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet en eulogi ikke bare en tale, man holder, når nogen dør, men en aktivitet hvorigennem et samfund sørger og forbereder sig på fremtiden. Som jeg var inde på i teoriafsnittet, har Bhatia et forbehold i forhold til Swales’ teori om genre. Bathia mener nemlig, det er vigtigt også at fokusere på det psykologiske aspekt omkring genre og at opfatte genre som en dynamisk, social proces. Hermed lægger Bhatia op til, at genre er en størrelse, der kan udvikle sig, og at man derfor ikke skal se genrer som statiske og lukkede kasser, man skal få tekster til at passe ind i. Den tankegang ser vi også hos Jamieson og Campbell. Jeg vender tilbage til diskussionen af genre i diskussionsafsnittet, hvor jeg blandt andet inddrager min egne erfaringer med genreanalysen. 2.4. Den epideiktiske genre 2.4.1. Fællesskabets værdier Siden Aristoteles er den epideiktiske genre blevet taget op til diskussion. Perelman og OlbrechtsTyteca mener, at målet med Aristoteles’ epideiktiske genre rigtigt nok er at er at rose og dadle. Taleren fokuserer på, hvad der er smukt og grimt; og derfor må det handle om at formidle nogle værdier: According to Aristotle, the speaker sets himself different goals depending on the kind of speech he is making: in deliberative oratory, to counsel what is expedient, that is, the best; in legal oratory to establish what is just; and in epideictic oratory, which is concerned with praise and blame, his sole concern is with what is beautiful and ugly. It is a question, then, of recognizing values (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 48). Perelman og Olbrechts-Tyteca mener, at man tidligere har misforstået Aristoteles’ opfattelse af den epideiktiske genre. ”But in the absence of the concept of value-judgement, and of that of intensity of adherence, the theoreticians of speech, from Aristotle on, readily confused the concept of the beautiful, as object of the speech (…) with the aesthetic value of the speech itself” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 48). I stedet ser Perelman og Olbrechts-Tyteca epideiktikken som en væsentlig del af persuasio: “Our own view is that epideictic oratory forms a central part of the art of persuasion, and the lack of understanding shown toward it results from a false conception of the effects of argumentation” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 49). De mener, man skal forstå effekten af argumentationen ved at se på talerens hensigt med argumentationen – hvilken handling taleren opfordrer publikum til at udføre. Desuden mener de, at taleren vil fortsætte sin argumentation, indtil målet er nået. De bruger Demosthenes som eksempel. Demosthenes ønskede Side 13 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet ikke kun, med sine taler, at få athenerne til at træffe beslutninger, som var i tråd man hans egne ønsker. Han ville også opfordre dem til at handle på beslutningerne, så snart de var truffet. Effektiviteten af argumentation kan så, ifølge Perelman og Olbrechts-Tyteca, anskues ud fra de forhindringer, man er overkommet, ved at udføre handlingerne, og ved de ofre og valg, det fører til, og som kan retfærdiggøres af argumentationen (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 49). Taleren forsøger at skabe et fællesskab centreret omkring nogle fælles værdier, som er accepteret af medlemmerne af det fællesskab: ”In effect, the goal of the orator in the epideictic discourse is to contribute to the enhancement of values, to create a spiritual communion around common values” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1984: 131). Til det bruger taleren en bred vifte af retoriske midler: “In epideictic oratory every device of literary art is appropriate, for it is a matter of combining all the factors that can promote this communion of the audience” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 51). Den epideiktiske tale lovprises af dem, der, i et givet fællesskab, forsvarer det traditionelle og de accepterede værdier. Værdier der kan undervises i og ikke nye og revolutionerende værdier, der lægger op til stridigheder og polemik: ”Being in no fear of contradiction, the speaker readily converts into universal values, if not eternal truths, that which has acquired a certain standing through social unanimity” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 51). På den måde fungerer taleren som en form for underviser i de fælles værdier. Hauser er enig med Perelman og Olbrecht-Tyteca. Han mener nemlig også, at den epideiktiske tale spillede en vigtig rolle (udover mindefunktionen) i klassisk tid i det offentlige rum ved at behandle grundlæggende værdier og holdninger. Værdier der kunne udgøre et fundament for fælles handling i demokratiet. Det rosende og dadlende aspekt er nemlig også, ifølge Hauser, med til at forme nogle værdier, som leder til handling: "In important ways, the occasion for praising or blaming significant public acts and actors also afforded the opportunity to address fundamental values and beliefs that made collective political action within the democracy more than a theoretical possibility" (Hauser, 1999: 5). Hauser mener også, at epideiktikken er tæt forbundet med phronesis, og at taleren derved både fungerer som underviser og som persuader. For Aristotle, the rhetorically potent person possesses both the capability to make - a productive capability - and also phronesis, since affairs of rhetorical interest are ones determining right conduct in practical life. Such a person teaches the right course of action in the given case. This is the rhetor of whom Aristotle speaks (Hauser, 1999: 11-12). Side 14 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Campbell og Jamieson er enige i, at den epideiktiske genre har udviklet sig. Men de deler ikke Perelman og Olbrechs-Tytecas synspunkt om, at genren opfordrer til handling. Jamieson og Campbell inspireres af John O'Malley, der skriver om retorik i den katolske kirke. Ifølge O'Malley er erindringen om en fælles fortid en vigtig ressource i epideiktiske taler, og den skal skabe eftertanke. Harry Chaplan, som Campbell og Jamiseson også lader sig inspirere af, tilføjer, at retor fremlægger sine holdninger for publikum uden at opfordre til handling. Det er Campbell og Jamieson enige i, og de fastslår, at handling ikke er målet for epideiktikken, men at målet er at skabe eftertanke og styrke fælles værdier: If these criteria are applied, presidential inaugurals are epideictic rhetoric because they are delivered on ceremonial occasions, link past and future in present contemplate, affirm or praise the shared principles that will guide the incoming administration, ask the audience to "gaze opun" traditional values, employ elegant, literary language, and rely on "heightening of effect" by amplification and reaffirmation of what is already known and believed (Campbell & Jamieson, 2008: 30). Sullivan mener, at epideiktikkens formål er at skabe og fastholde ortodokse meninger inden for en kultur eller et fællesskab: ”Epideictic rhetoric is the rhetoric of orthodoxies, its purpose being the creation and maintenance of orthodox opinions within a culture or subculture” (Sullivan, 1993: 117). Som det kommer til udtryk, er der delte meninger om, hvad formålet med den epideiktiske tale er. Jeg er enig med Jamieson og Campbell i deres påstand om, at den epideiktiske tale skal skabe eftertanke og styrke værdier. Det ser vi blandt andet et eksempel på i Helle Thorning Schmidts tale fra 2010. På det tidspunkt, talen holdes, danner VKO regering, Danmark er i krise, og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, brænder for at fortælle fællesskabet, hvad partiet har af planer for fremtiden. I den forbindelse bruger Helle Thorning Schmidt fællesskabets værdier. For eksempel siger Helle Thorning Schmidt, at der skal være plads til alle i samfundet, og at alle mennesker er vigtige. Ligeledes påpeger hun, at danskerne er et solidarisk folkefærd (bilag 4, linje 47). Hun opfordrer altså ikke folk til direkte at handle men til at forholde sig til værdierne i forhold til de udfordringer, fællesskabet står over for. Ifølge Perelman og Olbrechs-Tyteca skal argumentationen i talen opfordre publikum til at udføre en handling, og man kan måle effektiviteten af argumentationen ved at anskue de forhindringer, publikum er overkommet i dets stræben efter målet. Jeg har dog svært ved at få øje på de handlinger, publikum skal udføre. Partiformændene opfordrer selvfølgelig indirekte publikum til at stemme på partiet ved valgene. Men en stor del af publikum stemmer i forvejen på partiet. Derimod kan jeg se, hvordan det skaber eftertanke og Side 15 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet styrkelse af fællesskabets værdier, når partiformanden dvæler ved fortidens hændelser og sætter det i forhold til nutids udfordringer. Jeg vælger dermed at anskue den epideiktiske genre ud fra Jamieson og Campbells synspunkt. Sullivans syn på genre minder meget om Jamieson og Campbells, og han har udviklet et begreb til at beskrive retors epideiktiske ethos. Det begreb beskriver jeg i næste afsnit. Efterfølgende beskriver jeg Condits funktionspar, som jeg også benytter i min analyse af 1. maj-talerne. 2.4.2. Epideiktisk ethos Som tidligere nævnt er epideiktikkens væsentligste formål, ifølge Sullivan, at skabe og fastholde ortodokse meninger inden for en kultur eller et fællesskab. Det er taleren, der skal skabe sådan et fællesskab, og derfor mener Sullivan, at man kan tale om en særlig epideiktisk ethos. Der er fem karakteristika, som tilsammen udgør denne epideiktiske ethos: 1. Talerens omdømme3 2. Talerens vision 3. Talerens autoritet 4. Talerens repræsentation af sund fornuft 5. Talerens skabelse af konsubstanitet4 Det femte karakteristikum – konsubstanitet – bliver fremstillet som det væsentligste hos Sullivan (1993: 126). Talerens ethos er ikke talerens alene, men kan forstås bredere som fællesskabets delte konsubstanitet, hvor taleren fungerer som repræsentant. Etableringen af konsubstanitet bliver dermed snarere en slags overbegreb (Sullivan, 1993: 127). Hvordan konsubstaniteten skabes af taleren, kan man få et bud på ved at undersøge Sullivans øvrige fire karakteristika for den epideiktiske ethos. Det første karaktertræk handler om taleren ry, før han eller hun går på talerstolen: ”The first aspect of epideictic ethos is the rhetor's reputation, derived from being representative of the culture” (Sullivan, 1993: 118). Med det næste karaktertræk bliver taleren beskrevet som en slags profet eller en ophøjet repræsentant for fællesskabet, der kan se 3 Jeg har oversat termerne til dansk. Sullivan kalder dem: the rhetor’s reputation, the rhetor’s vision, the rhetor’s authority, the rhetor’s presentation of good reasons og the rhetor’s creation of consubstantiality with the audience. 4 Sullivan bygger på Burkes teori om “Consubstantiality”: “For substance, in the old philosophies, was an act; and a way of life is an acting-together; and in acting together, men have common sensations, concepts, images, ideas, attitudes that make them consubstantial” (Burke, 1969: 21). Side 16 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet sammenhænge og fortolke virkeligheden med sin vision: ”From his or her position within the culture, the epideictic rhetor has the ability to see connections, to interpret reality convincingly, and this is the second characteristic of the epideictic ethos” (Sullivan, 1993: 120). Talerens autoritet manifesterer sig gennem talen, ved at han eller hun taler i generelle vendinger, der repræsenterer tilhørernes holdninger og desuden holder sig til emner, der er ukontroversielle. Det fjerde karakteristikum af det epideiktiske ethos er talerens repræsentation af sund fornuft. Pointen er, at taleren ikke behøver argumentere rationelt, men alligevel gør det af respekt for tilhørernes viden. Dette karakteristikum taler til talerens rolle som epideiktisk underviser (Sullivan, 1993: 124). 2.4.3. Funktionspar Oravec (1976) argumenterer for, at publikum i den epideiktiske genre bliver informeret om og uddannet i verdenen omkring dem ved at lytte til talen. Deres vigtigste funktion er efterfølgende at bedømme taleren og talerens evne til at præsentere væsentlig information: ”The judgemental function is the audience’s critical apprehension of the artistic and intellectual abilities of the speaker in his presentation of praiseworthy and blameworthy objects" (Oravec, 1976: 163). Rosenfield (1980) mener, at essensen i epideiktik er at finde i den mulighed, publikum har for at dele ”det at være til stede” med taleren. Condit (1985) er delvist enig med Oravec og Rosenfield, men han mener ikke at ros og dadel giver en dækkende beskrivelse af den epideiktiske genre: ”Although these speeches include praise and blame, ”praise and blame” hardly provides a differentiating or adequate description of the speech content” (Condit, 1985: 288). I stedet mener Condit, at man må anskue talegenren ud fra tre funktionspar: definition/forståelse, formning/deling og fremvisning/underholdning5. Det første begreb er talerens rolle, og det andet begreb er publikums rolle. Det første funktionspar, definition/forståelse, handler om epideiktikkens måde at forklare en social verden (Condit, 1985: 288). Publikum søger aktivt at invitere til tale, der har en epideiktisk funktion, når en event, person, gruppe eller objekt er forvirrende eller bekymrende. Taleren vil så forklare det problemfyldte emne ud fra publikums kerneværdier og holdninger. Det vil få publikum til at forstå problemet og føle sig mere komfortable. Samtidig har taleren opnået en vis form for magt. Det andet funktionspar, formning/deling, handler om at dele et fællesskab. Det hænger sammen med, at vi som mennesker kommunikerer med symboler, og dem vil vi dele med hinanden: 5 Jeg har oversat termerne til dansk. Condit (1985) kalder dem: definition/understanding, shaping/sharing og display/entertainment. Side 17 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet ”Because human beings are symbol-creatures, they need forms of symbol sharing” (Condit, 1985: 289). I et fællesskab er det derfor vigtigt, at man får defineret nogle fælles oplevelser: ”To be part of a community means in large part to identify oneself with the symbols, values, myths, or hertitage of that community” (Condit, 1985: 289). Her spiller den epideiktiske tale en stor rolle. Fællesskabet fornyer definitionen af dets værdier ved at gennemgå tidligere værdier og overbevisninger i forhold til nye situationer. Det sker periodisk ved genkomne lejligheder. Sker der en større forandringer for det fællesskab (krig, død el.lign.), opfordres den epideiktiske taler af fællesskabet til at klargøre, hvad det har af konsekvenser for fællesskabet. Der kan dog være nogle ulemper ved denne retoriske udveksling. Ofte skabes der er kontrast til ”de andre”, som står uden for fællesskabet. Desuden giver man taleren retten til at definere fællesskabets værdier, hvilket vil kræve udelukkelse af noget, og det vil der formentlig aldrig være fuldstændig enighed omkring: ”In giving a speaker the right to shape the definition of the community, the audience gives the speaker the right to select certain values, stories, and persons from the shared heritage and to promote them over others” (Condit, 1985: 289). Udvælgelsen vil dog formentlig aldrig være kontroversiel, fordi det er normalt for os at acceptere et bredt område af værdier og at se konflikter i forhold til hinanden og specifikke beslutninger. Hvis der skulle opstå uenighed med fællesskabets definition af værdierne, er det mest sandsynligt, at de uenige føler sig fremmedgjorte. Det sidste funktionspar, fremvisning/underholdning, er ofte det, man traditionelt opfatter som epideiktik. Det handler om, at taleren viser sin veltalenhed (i form af sandhed, skønhed og magt), og publikum er underholdt heraf. Men publikum bedømmer også talerens fremvisning, da talerens veltalenhed kan opfattes som selvpromoverende. Vurderingen anskues dog ikke alene ud fra et kreativt synspunkt. Publikum bedømmer talerens veltalenhed som en helhed, fordi det opfattes som tegn på lederevner: ”The person who knows truth, recognizes and wields beauty, and manages power stands a good chance of being a desirable leader for the community” (Condit, 1985: 291). Jeg benytter Condits tre funktionspar i min analyse af 1. maj-talerne i afsnit 5.3. 2.5. Genrebeskrivelse og genredeltagelse Foss introducerer i sit værk "Rhetorical Criticism" fra 2004 en fremgangsmåde for retorisk genreanalyse. Det første man må gøre er at finde ud af, hvad man gerne vil undersøge. Man må altså formulere et forskningsspørgsmål. Dernæst må man ifølge Foss vælge en retorisk ytring, som så kan være med til at besvare forskningsspørgsmålet. Men Ifølge Campbell og Jamieson (1989 og Side 18 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 2008) kan man dog ikke definere en genre, før man har nogle tekster, og man kan ikke finde teksterne, før man har nogle kriterier. Jeg tilslutter mig den opfattelse, at man bevæger sig frem og tilbage imellem formuleringen af et forskningsspørgsmål og udvælgelsen af en ytring. Ifølge Foss kan man udføre tre former for genreanalyser: genrebeskrivelse, genredeltagelse og genreanvendelse. I mit speciale udfører jeg en genrebeskrivelse, fordi jeg beskriver en genre: "Your purpose in generic description is to define a genre and formulate theoretical constructs about its characteristics" (Foss, 2004: 197). Det er dog ikke mit ærinde at bedømme, hvorvidt 1. maj-talen er en genre - det antager jeg på forhånd, at den er. Dermed klassificerer jeg ud fra det, Harrel og Linkugel (1978: 267-268) kalder et de facto-princip. Det vil sige, at jeg ser på en samling taler, der bliver holdt på samme tidspunkt i lignende situationer. En fuldstændig genreanalyse ville kræve et større analysemateriale. Jeg udfører også en genredeltagelse, fordi jeg undersøger, om 1. maj-talen hører til den epideiktiske genre. Næste afsnit handler om den retoriske situation. 3. Den retoriske situation 3.1. Teori: Den retoriske situation I retorikken har man beskæftiget sig med den retoriske situation, siden Bitzer i 1968 præsenterede begrebet. Med en analyse af situationen ønsker Bitzer at undersøge den kontekst, en retorisk ytring er blevet til i: "When I ask, What is a rhetorical situation?, I want to know the nature of those contexts in which speakers and writers create rhetorical discourse: How should they be described? What are their characteristics? Why and how do they result in creation of rhetoric?" (Bitzer, 1968: 1). Bitzer argumenterer for, at der opstår en retoriske situation, som man responderer på: It is clear that situations are not always accompanied by discourse. Nor should we assume that a rhetorical address gives existence to the situation; on the contrary, it is the situation which calls the discourse into existence (Bitzer, 1968: 2). Vatz (1973) har en anden opfattelse af en retorisk situation, og det skyldes, at han har en anden opfattelse af "mening"6. Vatz argumenterer for, at Bitzers opfattelse af mening er iboende i hændelser. Hændelser der har deres egen indre beskaffenhed, som retorikken ubønhørligt følger. Vatz mener ikke, at "mening" er en indre kvalitet i hændelser, kendsgerninger, folk eller situationer. 6 Oversat af Jonas Gabrielsen & Christina Pontoppidan i Rhetorica Scandinavia september 2000. Side 19 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi får i stedet kendskab til dem ved, at andre kommunikerer dem til os. Det involverer to processer: "First, there is a choice of events to communicate" (...) "The second step in communicating "situations" is the translation of the chosen information into meaning" (Vatz, 1973: 157). På den måde bliver mening, ifølge Vatz, ikke fundet i situationer, men skabes af retor. Vatz indtager også modsatte standpunkter i forholdet mellem retorik og situationer: I would not say “rhetoric is situational,” but situations are rhetorical; not “. . . exigence strongly invites utterance,” but utterance strongly invites exigence; not “the situation controls the rhetorical response. . .” but the rhetoric controls the situational response; not “. . . rhetorical discourse . . . does obtain its character as rhetorical from the situation which generates it,” but situations obtain their character from the rhetoric which surrounds them or creates them (Vatz, 1973: 158). Det vil sige, at retorikken, ifølge Vatz, er en årsag til mening, og ikke en virkning. Den kommer dermed før og ikke efter en situations indflydelse. I 1983 udgiver Miller en artikel, hvor hun præsenterer sin teori om genrer som sociale handlinger. I sin artikel forholder hun sig også til den retoriske situation. Hun mener, det er svært at se på situationen og diskursen som en "cause-effect"-relation (Bawarshi & Reiff, 2010: 65): "Exigence must be seen neither as a cause of rhetorical action nor as intention" (Miller, 1984: 158). Det er altså kompliceret at skulle vurdere, hvad der kommer først - situationen eller retorisk diskurs. Jeg deler Millers synspunkt om, at det er svært at vurdere forholdet mellem situationen og diskursen. Det skal i stedet opfattes som en cirkulær bevægelse, hvor det ikke er afgørende, hvad der kommer først. 1. maj-talerne er retoriske ytringer, som både responderer på en situation og afføder en ny situation, som man så igen kan respondere på. Da en retorisk ytring fungerer som respons på en situation, kan en analyse af situationen give en indikation for, hvad formålet med ytringen er, og derfor kan analysen af den retoriske situation være et godt redskab i analysen af en retorisk ytring. Jeg mener derfor også, det er relevant at undersøge den situation, 1. maj-talen bliver til i, og til det anvender jeg Bitzers begreber om den retoriske situation. Bitzer definerer den retoriske situation som: "a complex of persons, events, objects, and relations presenting an actual or potential exigence" (Bitzer, 1968: 6). Situationen indeholder altid et påtrængende problem, et publikum og tvingende omstændigheder7. Et påtrængende problem er en form for mangel. Det er noget, der er gået galt, som er rigtig ærgerligt for nogen, og bør 7 Jeg bruger Kjeldsens overtæller. Bitzer kalder dem oprindeligt exigence, audience og constrains. Side 20 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet genoprettes. Det retoriske publikum er dem, der kan formidle forandring, og de tvingende omstændigheder er det, der kan forhindre publikums udbedring af manglen (Bitzer, 1968: 7-8). Som det kom til udtryk i indledningen, ønsker jeg at undersøge, hvordan 1. maj-talen er bygget op i dag. Til det har jeg et korpus bestående af taler fra 1999 til 2013. Det er derfor denne periode, jeg fokuserer på i min analyse af den retoriske situation. Det er en forholdsvis lang tidsperiode, og hver tale vil have en retorisk situation i sig selv. I dette afsnit vil jeg dog analysere den situation, der er fælles for alle talerne. Jeg foretager også en analyse af hver enkelt tales retoriske situation. Det er ikke en analyse, jeg vil beskrive i detaljer, men jeg vil bruge den i min genreanalyse i afsnit 4. 3.2. Det påtrængende problem Det er ikke nemt at definere et overordnet påtrængende problem for 1. maj-talen. Ofte ser vi nogle udefrakommende begivenheder, som optager talens opmærksomhed. Det ser vi blandt andet i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2013, hvor lærelockouten og den nye folkeskolereform er på dagsorden. Desuden er der forskel på, om Socialdemokraterne danner regering eller er en del af oppositionen. Danner partiet regering, er det vigtigt for partiet at argumentere for dets politik over for sine vælgere ud fra de værdier, fællesskabet operer med. For eksempel argumenterer Poul Nyrup Rasmussen i sin tale i 1999 for, at Danmark kæmper på lige fod med andre NATO-lande for sagen i Kosovo, fordi det viser solidaritet og er et udtryk for sammenhold. Er Socialdemokraterne derimod en del af oppositionen, ønsker partiet at danne regering igen. Derfor vil de overbevise deres vælgere om, at de ønsker det bedste for samfundet (som modstykke til den på det tidspunkt siddende regering), og at vælgerne derfor skal stemme på partiet ved kommende valg. Et eksempel ser vi i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010. Krisen har for alvor bidt sig fast i Danmark, og Helle Thorning-Schmidt argumenterer for, at det blandt andet skyldes VKO-regeringens økonomiske politik. Derfor fastslår Helle Thorning-Schmidt i sin tale, at Socialdemokraterne med hende i spidsen vil føre en anden økonomisk politik, der, ifølge hende, skal skabe vækst i Danmark. Der eksisterer altid et dagsaktuelt politisk problem, som afføder retorisk respons. Det er det tætteste, man kan komme på definitionen af et overordnet påtrængende problem for 1. maj-talerne. Partiformanden holder talen for at holde fællesskabsfølelsen i live og for at få publikum til at reflektere over de dagsaktuelle politiske problemer. Side 21 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 3.3. Retorisk publikum Bitzer definerer det retoriske publikum som dem, der kan formidle forandringen. Der er derfor ikke tale om en tilfældig tilhørerskare men et publikum, som taleren forsøger at påvirke med sin argumentation. Som nævnt i forrige afsnit er det påtrængende problem et dagsaktuelt politisk problem, og publikum er derfor dem, som kan ændre den situation og som kan tage affære. Det er ofte Socialdemokraternes vælgere, tilhængere af venstreorienteret politik og dem, der føler sig som en del af fællesskabet. Men det kan også være politiske samarbejdspartnere. Når Socialdemokraternes partiformand stiller sig op på talerstolen, bejles der til nogle partier, og der kridtes linjer op mellem modstandere. For eksempel ser vi i talen fra 2010, at Helle ThorningSchmidt lufter samarbejde med SF: ”Socialdemokraterne og SF vil om kort tid fremlægge noget, som regeringen ikke har: Nemlig en sammenhængende økonomisk politik” (bilag 4, linje 126). Her er publikum vælgerne, fordi de opfordres til at stemme på Socialdemokraterne, der giver udtryk for, at se samarbejder med SF. Men Helle Thorning-Schmidt taler samtidig også til SF for at holde dem op på det samarbejde, de har indgået. 3.4. Tvingende omstændigheder Som det er tilfældet med det påtrængende problem, er der også forskellige former for tvingende omstændigheder, der er knyttet til hver enkelt situation. For eksempel var en tvingende omstændighed ved 1. maj-talen i 2013, at der netop havde været lockout i folkeskolen. Det betød, at der var nogle ret fortørnede lærere blandt publikum, og det måtte Helle Thorning-Schmidt tage højde for i sin tale. Hun siger blandt andet: ”Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind. Men ved I hvad, det passer mig fint. For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet. For Socialdemokraterne gør en forskel” (bilag 6, linje 45). Et andet eksempel er i Poul Nyrups tale fra 1999, hvor der foregik massedeportationer i Kosovo. Det var en stor humanitær katastrofe, som berørte danskerne, og derfor var Poul Nyrup nødsaget til at behandle emnet i sin 1. maj-tale. En fælles tvingende omstændighed, som er gældende for alle 1. maj-talerne, er, at 1. maj betragtes som en festdag. Man er mødt op for at fejre arbejdernes internationale kampdag. Derfor er tilhørerne ofte i godt humør, og mange gange har de også indtaget en vis mængde alkohol. Det må taleren tage højde for. Talen må ikke være for kompliceret, og den skal kunne ramme alle. Side 22 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Ligeledes kan det være attraktivt at benytte sig af patosappellen, idet publikum som regel er nostalgiske og mindes tidligere kampdage. En anden tvingende omstændighed, som er gældende for alle 1. maj-talerne, er, at talen holdes i forskellige byer rundt omkring i landet. Som regel rejser partiformanden rundt til store byer i Danmark på arbejdernes kampdag. Nogle byer har tradition for at være "arbejderbyer", og her kan tilslutningen være stor. Mens andre byer kan have knapt så stort tilhørsforhold til fejringen af 1. maj. Desuden kan opvækst og kultur have stor indflydelse på, hvordan man tager imod talen. Derfor må talen være målrettet Socialdemokrater i hele Danmark. Endnu en tvingende omstændighed er, hvordan partiet står i meningsmålingerne. Hvis Socialdemokraterne står skidt i meningsmålingerne, kan de ikke tillade sig at føre sig frem og alene bruge store ord. Det ser vi i talen fra 2013, hvor der, som tidligere nævnt, netop havde været lockout, og hvor lærerne var sure på Socialdemokraterne. Det måtte Helle Thorning-Schmidt tage højde for. Omvendt kan positive meningsmålinger gøre, at talen afspejler mere selvtillid og gåpåmod hos partiet: ”I år er dagen anderledes end sidste år. Den er også anderledes end for to og tre år siden. Ja faktisk er det den bedste 1. maj i ti år. For Danmark har fået en ny regering” (bilag 5, linje 6). Ligeledes må partiformanden forholde sig til de tiltag, de har vedtaget, hvis de er en del af regeringen, eller de tiltag en eventuel anden regering har vedtaget. Socialdemokraterne må altså forholde sig til den politik, der bliver ført på Christiansborg, om det så er dem selv eller andre, der udfører den. Den sidste tvingende omstændighed hænger sammen med forrige og handler om, at partiformanden skal forholde sig til sit bagland. Hvis Socialdemokraterne danner regering og for eksempel laver borgerlige forlig, kan partiformanden være nødt til at forklare eller forsvare tiltag til sit bagland. Samtidig er det en mulighed for at samle partiet. 3.5. Opsummering I analysen af 1. maj-talernes retoriske situation kommer det til udtryk, at det påtrængende problem er et dagsaktuelt politisk problem, og at publikum er dem, der kan formidle forandringen. Taleren må desuden forholde sig til de mange forskellige mennesker, der lytter til talen, hvordan partiets situation er i meningsmålingerne og hvilken politik, der føres. Ud fra denne analyse når jeg frem til, at formålet med 1. maj-talerne er at samle fællesskabet omkring nogle værdier i forhold til de dagsaktuelle problemer. Næste afsnit indeholder en genrebeskrivelse i 1. majtalerne. Side 23 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 4. Genrebeskrivelse 4.1. Trækstruktursanalyse Som det kom til udtryk i forrige afsnit, er formålet med 1. maj-talen at skabe et fællesskab orienteret omkring nogle værdier sat i forhold til dagsaktuelle politiske problemer, som publikum skal reflektere over. I en trækstruktursanalyse opdeler man teksten i afsnit, som hver især opfylder et delformål i forhold til teksten overordnede formål (Bhatia, 1993). Jeg har foretaget en trækstruktursanalyse af samtlige taler for at undersøge, om der er ligheder i måden, de er bygget op på. Det har vist sig, at 1. maj-talerne er bygget op efter nogenlunde samme struktur. I dette afsnit beskriver jeg de træk (afsnit), som talerne deler, og som opfylder delformål i forhold til tekstens overordnede formål. Jeg beskriver også de tilfælde, hvor talerne adskiller sig fra hinanden, da faren ved en trækstruktursanalyse kan være, at man fokuserer for meget på sammenligningen og ikke på forskellighederne. 4.1.1. 1. maj som ramme Alle 1. maj-talerne har en indledning og en afslutning. I indledningen introduceres de emner, som behandles i talen, og samtidig skal talens indhold kobles sammen med fejringen af 1. maj. I talernes afslutning rundes argumentationen af, pointer opsummeres, og det hele sættes igen i forhold til fejringen af 1. maj. På den måde fungerer fejringen af 1. maj som talens ramme. I Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999 er formålet at sætte fokus på international solidaritet og at få vælgerne til at stemme på Socialdemokraterne ved kommende valg til EuropaParlamentet. Kosovo er i denne periode udsat for krigsgerninger, og flere borgere flygter fra landet. Poul Nyrup Rasmussen forklarer Danmarks indgreb i samarbejde med FN, EU og NATO, og han argumenterer for, hvorfor landet fortsat skal gribe ind. Ligeledes opfordrer Poul Nyrup Rasmussen publikum til at hjælpe de flygtninge, som kommer til Danmark: "Flere flygtninge vil komme til Danmark i den nærmeste tid. Lad os vise, at vi også kan løfte den opgave, som vi gjorde det for bosnierne." (bilag 1, linje 63). Desuden opfordrer Poul Nyrup Rasmussen vælgerne til at stemme på Socialdemokraterne ved valget til Europa-Parlamentet. Fem år senere i 2004 bliver Poul Nyrup Rasmussen selv medlem af Europa-Parlamentet med rekordmange personlige stemmer, og han kan derfor allerede have været i gang med at konstituere sig selv som handlekraftig international politiker. I indledningen starter Poul Nyrup Rasmussen med at sige, at det er den sidste 1. maj i dette århundrede. Herefter bruger han festdagen til at sætte emnet om international solidaritet på dagsordenen: "Jeg tror ikke nogen selv i deres værste mareridt havde forestillet sig, at vores 1. maj i Side 24 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet år skulle holdes i skyggen af den største humanitære katastrofe siden 2. verdenskrig i Kosovo, på Balkan lige ved vores dørtrin i Europa. Kun 2½ times flyrejse fra Danmark." (bilag 1, linje 3). I afslutningen har Poul Nyrup Rasmussen også bemærkninger om fejringen af 1. maj: "Vi har ikke kunnet fejre 1. maj i dag. Vi har afholdt 1. maj i dag. Vi har gjort det for at minde hinanden om vores forpligtelser i den internationale solidaritet." (bilag 1, linje 176). Her bruges fejringen af 1. maj til at meta-kommunikere om talens dominerende emne. I 2005 holder Helle Thorning-Schmidt sin første 1. maj-tale som formand for partiet, og det kommer til at præge indledningen: "Forleden dag var der en, der spurgte mig, om jeg havde holdt 1. maj-taler før. Jo, det har jeg, kunne jeg berolige vedkommende med. For nok er jeg ny formand for Socialdemokraterne, men jeg har dog talt ved 1. maj-arrangementer før." (bilag 3, linje 2). I den forbindelse får Helle Thorning-Schmidt også konstitueret sig selv som taler, og hun forsøger at opbygge sin ethos. Helle Thorning-Schmidts tale fokuserer meget på fællesskabets værdier, og det bruges fejringen af 1. maj også til at understrege: "1. maj er dagen, hvor vi bekræfter vores solidaritet med andre mennesker, og hvor vi forsvarer fællesskabet." (bilag 3, linje 14). Også i afslutningen bruger Helle Thorning-Schmidt fejringen af første maj til at belyse fællesskabets værdier: "Det handler jo helt grundlæggende om, at vi skal give alle en chance uanset baggrund. Det kalder på vores solidaritet. Ikke bare, når vi mødes for at fejre 1. maj, men alle 365 dage om året." (bilag 3, linje 129). Grunden til, at Helle Thorning-Schmidts tale fokuserer så meget på værdierne, er, at hun er ny formand for fællesskabet og derfor skal vise fællesskabet, at hun deler de samme værdier og dermed kan repræsentere partiet. I 2010 har Danmark været ramt af krise i et par år, og det fylder derfor meget i Helle Thorning-Schmidts tale. I indledningen slår Helle Thorning-Schmidt fast, at Danmark er i krise, og hun forklarer, at det skal diskuteres denne 1. maj: "I dag mødes vi for at fejre vores historie og de mennesker, som har skabt den. Men vi mødes også for at diskutere, hvilken vej Danmark skal tage ud af krisen." (bilag 4, linje 2). I afslutningen argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, at Danmark skal have en ny regering, som vil forandre Danmark og påtage sig ansvaret for at få Danmark ud af krisen. Fejringen af 1. maj fylder ikke meget i afslutningen, men det bliver den sidste bemærkning i talen: "Kan I have en god 1. maj." (bilag 4, linje 52). 1. maj 2012 danner Socialdemokraterne regering med Radikale Venstre og SF. Derfor er denne 1. maj speciel og anderledes end de sidste 10 års fejring af 1. maj. Socialdemokraterne er nemlig ikke længere en del af oppositionen men danner regering. Det kommer til at præge indledningen i 1. maj-talen: "Derfor er 1. maj en helt særlig dag. I år er dagen anderledes end sidste Side 25 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet år. Den er også anderledes end for to og tre år siden. Ja faktisk er det den bedste 1. maj i 10 år." (bilag 5, linje 6). Talen fra 2012 indeholder en masse idéer og intensioner fra Socialdemokraternes side, som man vil arbejde for som regering. Men Helle Thorning-Schmidt slår også fast, at der vil ske flere forandringer længere ude i fremtiden, og her bruger hun fejringen af 1. maj til at udtrykke det: "Når vi mødes næste år til 1. maj, er vi ikke i mål. Langt fra. Men vi er et skridt tættere på et mere fair Danmark. Og vi er kommet nærmere på et Danmark, der igen er i arbejde." (bilag 5, linje 155). I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2013 danner 1. maj rammen om de værdier, fællesskabet deler, nemlig lighed, frihed og solidaritet. I indledningen udtaler Helle ThorningSchmidt: "Endelig, endelig, endelig blev det 1. maj. Lighed, frihed og solidaritet. Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud. Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt øjet rækker." (bilag 6, linje 2). Også i afslutningen forbinder hun fejringen af 1. maj med fællesskabets værdier: "Det en dag, som er fuld af historie. Vores historie. Men det er også en dag, som rummer svarende på fremtidens udfordringer. Nemlig frihed, lighed og solidaritet." (bilag 6, linje 78). Helle ThorningSchmidts fokus på værdierne skyldes formentligt, at Socialdemokraterne og særligt Helle ThorningSchmidt som formand er i modvind og beskyldes for at sine vælgere for ikke at leve op til fællesskabets værdier. Helle Thorning-Schmidt forsøger derfor at understrege, at hun er repræsentant for fællesskabet, og at hun sætter værdierne højt på trods af de handlinger og svære beslutninger, regeringen har foretaget. Mogens Lykketofts tale fra 2004 afviger fra de andre taler. Fejringen af 1. maj nævnes nemlig hverken i indledningen eller i afslutningen. I stedet nævner Mogens Lykketoft fejringen af 1. maj i sin argumentation for, at landet har brug for en anderledes global strategi og en ny regering: "Vi Socialdemokrater samles denne 1. maj med tro på fremtiden - med ny styrke og stærkere sammenhold. Vi kender vores rødder, og vi ved, hvor vi er på vej hen." (bilag 2, linje 32). 4.1.2. Sådan ligger landet I en 1. maj-tale forklarer retor, hvordan den aktuelle situation ser ud i Danmark eller i verden. Det kan enten være et kort eller langt afsnit, som senere benyttes i argumentationen for at føre en bestemt politik eller at få publikum til at reflektere over nogle bestemte emner. I talen fra 1999 forklarer Poul Nyrup Rasmussen den aktuelle situation i Kosovo. Han fortæller om massedeportationer, huse der brændes ned og mennesker, som slås ihjel, fordi de er Side 26 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet albanere. Han slutter af med at tilføje: "Et helt folk er ved at blive tvangsforflyttet fra deres eget land." (bilag 1, linje 11). I Poul Nyrup Rasmussens tale fylder afsnittet ikke særlig meget. Det kan skyldes, at der ikke er særlig meget at forklare. Poul Nyrup Rasmussen vurderer måske, at publikum kender en del til sagen i forvejen. I Mogens Lykketofts tale fra 2004 kommer afsnittet, der forklarer situationen i Danmark, i forbindelse med kritik af den borgerlige regering. Mogens Lykketoft indleder afsnittet med at påstå, at den borgerlige regering ikke vil arbejde for velfærdssamfundet, selvom de selv siger, de gør det. Herefter gør Mogens Lykketoft så status: "Plejen af de ældre og syger bliver ikke bedre. Folkeskolerne får ikke flere ny bøger og bygninger (...). Der tegner sig en fremtid med større ulighed, mere forsikringssamfund og større utryghed for de mest sårbare af vores medborgere." (bilag 2, linje 55). Herefter bruger han statusopgørelsen som argumentation for, at regeringen er på vej i den retning, og at det betyder mere utryghed for de udsatte borgere. Helle Thorning-Schmidt forklarer i sin tale fra 2005, hvordan globalisering og stigende antal af ældre mennesker i forhold til antal unge mennesker kan blive et problem for fremtidens velfærdssamfund: "Især to udfordringer presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det andet er, at vi bliver flere ældre og færre yngre. Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi blot lader stå til." (bilag 3, linje 53). Helle Thorning-Schmidt bruger altså afsnittet til at belyse de problemer, samfundet står med, og dermed lægger hun også op til debat om velfærdssamfundet. Hun lufter desuden for publikum, at der kan være behov for at se på efterlønnen: "Slaget om efterlønnen i 1998 har lært os, at vi skal undgå ændringer, der kommer som en tyv om natten. Enhver må vide, hvad de har at regne med, når de bliver ældre. Vi vil ikke have hovsaløsninger. Det er derfor, jeg har foreslået, at der ikke skal være ændringer for dem over 40 år, og at vi tager diskussionen i god tid." (bilag 3, linje 89). Helle Thorning-Schmidt fokuserer i sin tale fra 2010 på forskellene mellem regeringen og oppositionen. Der foregår en vekslen mellem kritik af den borgerlige regering og mellem Socialdemokraternes bud på, hvordan situationen skal løses anderledes. Derfor indleder Helle Thorning-Schmidt også talen med en status over, hvordan det ser ud efter, ifølge hende, 10 år med en borgerlig regering: "Staten er på vej mod et underskud på 100 milliarder kroner. Arbejdsløsheden er fordoblet på ét år. Virksomheder lukker i et omfang, vi aldrig før har set. Flere og ikke færre børn vokser op i fattigdom. På landets sygehuse bliver der delt fyresedler ud og ikke skulderklap." (bilag 4, linje 4). Side 27 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Da Helle Thorning-Schmidt holder sin tale i 2012, er Socialdemokraterne en del af regeringen. Der er stadigvæk krise i Danmark, så situationen ser skidt ud. Derfor benytter Helle Thorning-Schmidt muligheden for at udtrykke, at landet er i krise, fordi det ikke var ordentligt forberedt. På den måde får hun kritiseret den tidligere borgerlige regering. Når hun gør status, ser hun derfor på de sidste 10 år, hvor landet har været ledet af en borgerlig regering: "Punkt for punkt. Dag for dag arbejder vi på at bringe Danmark videre efter 10 år med VKO. (...) Derfor er det også vigtigt at bruge 1. maj på at fortælle nøgternt og uden omsvøb, hvor Danmark står." (bilag 5, linje 49). Helle Thorning-Schmidt bruger statusopgørelsen senere i sin argumentation for, at regeringen er nødt til at træffe nogle svære beslutninger, og at befolkningen skal forvente mindre og arbejde hårdere for, at landet kan komme ud af krisen. Men det er med konstant fokus på, at det er den tidligere regering, der er skyld i, at situationen er, som den er. I 2013 står Socialdemokraterne i en svær situation. De har dannet regering i snart to år og er blevet beskyldt for det ene løftebrud efter det andet, fordi de har været nødt til at jagte mandater for at få gennemført deres forslag. Ligeledes har der været lockout i folkeskolen, og lærerne er sure og skuffede over regeringen. Derfor starter Helle Thorning-Schmidt med at fortælle, hvordan landet ligger: "Kære venner. Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er små. Men behovet for forandring store. Arbejdspladser og virksomheder flytter (...). Den opgave har vi Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os. Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt ensom oplevelse." (bilag 6, linje 13). Her benytter Helle Thorning-Schmidt desuden situationen til at kritisere Enhedslisten, som oplever fremgang, blandt andet fordi regeringen er upopulær. 4.1.3. Forklarer gennemført politik Et tredje træk ved 1. maj taler er, at taleren forklarer den aktuelle politik eller de aktuelle handlinger, partiet har foretaget sig. I 1999 forklarer Poul Nyrup Rasmussen, at regeringen har grebet ind gennem FN, EU og NATO i krisen på Balkan, og hvorfor de har valgt at gøre det: "Danmark er en fredelig nation. Vores linje har altid være at afprøve alle forhandlingsveje først. Derfor blev alle veje prøvet, før NATO's indgreb med flybombningerne. Det militære kort må altid være det sidste, men der var ikke andre udveje. Derfor greb vi ind gennem FN, EU og NATO." (bilag 1, linje 15). Dette træk hænger sammen med den tvingende omstændighed, jeg nævnte i analysen af den retoriske situation (afsnit 3.4.), at partiformanden må forklare over for sit bagland, hvorfor de har handlet, som de har. Side 28 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet I 2004 er Socialdemokraterne en del af oppositionen, men derfor skal partiet stadigvæk forklare over for sit bagland, hvorfor man har handlet, som man har. I talen fra 2004 udtaler Mogens Lykketoft, at Socialdemokraterne var imod krigen i Irak: "Vi var imod Danmarks deltagelse i krigen i Irak i fjor. Det var vi blandt andet fordi, Danmark var med til at splitte EU og FN (...). Men vi mente ligesom et flertal af FN's medlemslande og i FN's sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN's egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig.” (bilag 2, linje 9). Han bruger denne forklaring af partiets ageren senere i talen til at kritisere den borgerlige regering, fordi det netop viste sig, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben, som skulle være argumentet for at gå ind i krigen. På den måde bruger han forklaringen til at sætte Socialdemokraterne som modsætning til regeringen. Et af formålene med talen er nemlig at opfordre vælgerne til at stemme på partiet, så landet kan få en ny regering. I 2012 er Socialdemokraterne blevet en del af regeringen, og det er vigtigt for Helle Thorning-Schmidt at forklare over for sine vælgere, hvad den nye regering har foretaget sig. Det er vigtigt for hende at påpege, at regeringen gør en forskel: "Vi har gennemført en kickstart, som holder hånden under danske arbejdspladser. 8000 i år. Og 8000 næste år. Vi renoverer skoler, børnehaver og almene boliger. Vi investerer i veje og jernbaner." (bilag 5, linje 12). Sådan fortsætter Helle Thorning-Schmidt med at remse tiltag op, og det kommer til at fylde cirka en fjerdel af talens indhold. Det er vigtigt for hende at vise, at regeringen er trukket i arbejdstøjet, fordi hun i talerne i årene op til valget har slået fast, at Socialdemokraterne er klar til at arbejde for at få Danmarks ud af krisen. Det er vigtigt for hendes at understrege, at partiet holder, hvad det har lovet. I 2013 står Helle Thorning-Schmidt i en hel anden situation. Partiet har været en del af regeringen i to år og er, som tidligere nævnt, blevet kritiseret for at bryde løfter og for ikke at føre socialdemokratisk politik. Derfor er det vigtigt for Helle Thorning-Schmidt at påpege, at partiet har gjort en forskel, og det gør hun ved at ridse op, hvad de har udrettet: "I år har 250.000 af vores fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning. Ældrechecken er hævet med 4.500 kroner. Det kan mærkes. Det giver tryghed for vores ældre. Vi gør en forskel." (bilag 6, linje 50). Igen fortsætter Helle Thorning med at ridse op, hvad regeringen har gjort, i en stor del af talen. Da Helle Thorning-Schmidt taler d. 1. maj 2013, er lockouten af landets folkeskolelærere netop ophørt. Der har været en længerevarende konflikt mellem folkeskolelærerne og Kommunernes Landsforening, som regeringen til sidst måtte gribe ind i. Denne indgriben og regeringens forslag til en ny folkeskolereform må Helle Thorning-Schmidt forklare og forsvare: "I mandags stoppede lockouten af lærerne. Det var en skarp faglig konflikt. Og til sidst var regeringen nødt til at gribe ind. Det ville Side 29 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet ikke være ordentligt over for 9. klasse og 10. klasses elever, hvis deres afgangsprøver gik op i lockouten (...). Til lærerne vil jeg gerne sige: I er dygtige, og vi har brug for jer til at gøre en god skole bedre." (bilag 6, linje 153). Helle Thorning-Schmidts taler fra 2005 og 2010 indeholder ikke et afsnit, der forklarer en gennemført politik eller handling fra partiets side. I talen fra 2005 er Helle ThorningSchmidt netop blevet formand for Socialdemokraterne, og derfor skal hun vise med sin tale, hvad hun har af ambitioner som partiets formand, og ikke hvad man har gjort tidligere. Talen fra 2010 fokuserer meget på forskellene mellem regeringen og Socialdemokraterne. Det skyldes, at VKO har dannet regering i snart 10 år, og Socialdemokraterne ser frem til et valg og kæmper for at blive en del af regeringen. 4.1.4. Argumentation for nye tiltag 1. maj-talerne indeholder også en eller anden form for argumentation. Det kan være argumentation for at fortsætte med en igangværende handling, argumentation for at handle anderledes eller noget helt tredje. Det er altså argumentation for en fremtidig handling. I Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999 har han gjort rede for, hvorfor Danmark deltog i indgrebet på Balkan. Men han argumentere også for, at Danmark skal fortsætte med denne handling: ”I lyset af Milosovics og serbernes brutalitet vil det være helt forkert og utilgiveligt at give op nu. Derfor må vi fastholde og forstærke flyindsatsen for at få standset voldshandlingerne i Kosovo.” (bilag 1, linje 23). Desuden bruger Poul Nyrup Rasmussen en af fællesskabets værdier, nemlig handling, i sin argumentation: ”Politik er at gøre noget. At være noget er at gøre godt. Til syvende og sidst har vi besluttet os for at handle ikke mod bedre vidende, men med at tage konsekvenserne af vores erfaringer. At være beslutsomme og lige så konsekvente, når det gælder humanismen., for om den findes ingen kompromisser. Den er der og skal sikres fuldt og helt.” (bilag 1, linje 104). Da Mogens Lykketoft holder sin tale i 2004 er Socialdemokraterne en del af oppositionen. Derfor kritiserer Mogens Lykketoft den politik, de borgerlige har ført. Men han argumenterer også for, hvordan Socialdemokraterne vil føre politik fremover, hvis de bliver en del af regeringen. For eksempel mener Mogens Lykketoft, at der er brug for en ny og anderledes global strategi: "Der er brug for en ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen mod terrorisme føres igennem til sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende konflikter og modsætninger i denne verden." (bilag 2, linje 25). Ligeledes udtaler Side 30 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Mogens Lykketoft: " Vort mål er hurtigst muligt at skaffe Danmark en ny regering. Vi vil udvikle det danske velfærdssamfund, så det kan klare sig godt i det 21. århundrede. Vi vil igen bringe Danmark frem som foregangsland hvad angår international solidaritet." (bilag 2, linje 38). Dernæst kritiserer Mogens Lykketoft VKO-regeringen, og derefter opridser han alle de ting, Socialdemokraterne vil kæmpe for som eventuel kommende regering. I talen fra 2005 argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, at Danmark skal samarbejde med EU, og at Danmark skal udvise international solidaritet: "Vi er et rigt land, men vi er ikke os selv nok. Vi vil aldrig vende ryggen til verden. Vi vil gå foran. Derfor kan vi ikke være bekendt at stille ulandsbistanden på stand by. Derfor skal vi hæve den danske ulandsbistand. Men vi kan ikke nøjes med at betale os til større solidaritet. Der skal handling til." (bilag 3, linje 20). Her argumenterer Helle Thorning-Schmidt også for, at det er vigtigt at stemme ja til EU. Ud over spørgsmålet om EU taler Helle Thorning-Schmidt også om udfordringerne hjemme i Danmark, og her lægge hun blandt andet op til en debat om efterlønnen: "Jeg er blevet valgt som formand for Socialdemokraterne, fordi jeg har vist vilje til at tage også de svære diskussioner (...). Nu skal vi også sætte dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at velfærdssamfundet også holder i de kommende generationer." (bilag 3, linje 93). Temaet i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010 er den økonomiske krise. Derfor handler argumentationen i hendes tale om, hvordan Socialdemokraterne vil få Danmark ud af krisen: "Vi siger det som det er: Vi kommer til at bede befolkningen om at bidrage til at få Danmark tilbage på sporet. Og vi gør det med en viden om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige. Alle kan bruges." (bilag 4, linje 40). Hun giver desuden nogle konkrete bud på, hvordan Danmark skal komme ud af krisen: "De ufaglærte, som presses ud af arbejde, skal have mulighed for at tage en uddannelse. Og vi skal sanere i erhvervsstøtteordningerne, så vi skaber vækst og nye grønne job og ikke papirbunker i ministerierne. Vi vil fremrykke offentlige investeringer. For det er nu, hvor så mange håndværkere går ledige, at vi skal renovere vores skoler." (bilag 4, linje 77). I 2012 fylder krisen også meget i Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale. Hun forbereder publikum på, at de må forvente mindre og arbejde hårdere for, at Danmark kan komme ud af krisen: "Den velstand, vi nu har tabt, betyder, at der er mindre råd til velfærd (...). Det er de barske realiteter (...). Derfor står vi med en fælles opgave." (bilag 5, linje 72). Herefter ridser Helle Thorning-Schmidt alle de ting på, som regeringen bør gøre for, at Danmark kan komme tilbage på sporet. Til sidst argumenterer hun for, at regeringen skal i gang med at indføre reformer: "Det er derfor vi skal i gang med reformer. Ikke for reformernes egen skyld. Ikke for at kunne sætte to Side 31 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet streget under i år 2020. Nej. Når vi skal i gang med at modernisere Danmark, handler det om at skabe de samme muligheder for vores unge for velstand og velfærd, som vi selv har haft. De skal have uddannelse, arbejde, muligheder, frihed. De kan de kun få, hvis vi handler ansvarligt nu." (bilag 5, linje 133). I sin argumentation forbereder Helle Thorning-Schmidt også sine vælgere på, at regeringen i fremtiden kommer til at træffe nogle svære beslutninger, og at publikum skal forvente mindre. I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2013 er der flere forskellige argumentationer. For det første argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, hvad regeringen vil gøre i forhold til krisen. Blandt andet vil Helle Thorning-Schmidt have gjort den private sektor større, så der kan skabes arbejdspladser og vækst, så der kan blive råd til velfærd: "For at citere tidligere finansminister Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den private sektor er for lille. Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd" (bilag 6, linje 88). Den anden argumentation i talen er folkeskolen. Der har netop været lockout af lærerne, og regeringen vil fremlægge en ny folkeskolereform. Derfor argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, hvordan man vil have, den nye folkeskole skal være: "Vi skal have engelsk fra første klasse. Børnene skal have flere dansk- og matematiktimer. Og de skal bruge mere tid sammen med deres lærere. Men det skal ikke kun være mere af det samme. Skolen skal have nye aktiviteter. Hvor børnene får rørt sig. Hvor de lærer på nye måder. På en måde får vi en sammenhængende skoledag." (bilag 6, linje 148). 4.1.5 Os og dem En 1. maj-tale indeholder også kritik af andre partier. I 2004 kritiserer Mogens Lykketoft indirekte VKO-regeringen for at deltage i krigen i Irak. Han siger nemlig, at Socialdemokraterne var imod krigen, fordi den splittede EU og FN, og fordi man gik i krig på et forkert grundlag. Ligeledes siger han: "Vi ved nu, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Der var ikke en plan for at vinde freden." (bilag 2, linje 22). Herefter kritiserer han igen regeringen, da han argumenterer for, at det er tid til, at Danmark får en ny regering: "Jeg ved, der er god grobund for at skifte. Rigtig mange er trætte af dét spin og dobbeltspil, som gennemsyrer dansk politik under Anders Fogh Rasmussen. Trætte af den ensidige blokpolitik med Pia Kjærsgaard. Trætte af den logrende opbakning til præsident Bush." (bilag 2, linje 42). Dernæst opridser Mogens Lykketoft nogle områder, som ifølge ham, er blevet forringet i den periode, man har haft en borgerlig regering. Side 32 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet I 2005, da Helle Thorning-Schmidt netop er blevet formand for Socialdemokraterne, kritiseres den borgerlige regering også. Helle Thorning-Schmidt argumenterer for, at uligheden er steget i Danmark, mens de borgerlige har dannet regering. Ligeledes mener hun, der er blevet ført en for stram udlændingepolitik: "Mange af dem, der ikke er med på holdet i dag, er indvandrere. Regeringen har totalt forsømt at tage fat på integrationsopgaven. En stram udlændingepolitik er det eneste, regeringen fokuserer på. Og derfor halter den." (bilag 3, linje 119). Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010 stiller VKO-regeringen og Socialdemokraterne som modsætninger. I talens begyndelse redegør Helle Thorning-Schmidt for, hvordan situation ser ud i Danmark, efter at landet har været ledet af en borgerlig regering. Herefter argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, at Socialdemokraterne vil gøre det anderledes. Sådan er hele talen bygget op. For eksempel beskriver Helle Thorning-Schmidt hvilken vej, den borgerlige regering vil gå, og hvilken anden vej, Socialdemokraterne vil gå: ”Det er deres vej. Et nyt flertal står for en anden vej ud af krisen.” (bilag 4, linje 36). I denne tale opstilles regeringens og Socialdemokraternes samarbejde med andre partier også som modsætninger. Venstre og Konservative samarbejder med Dansk Folkeparti, mens Socialdemokraterne samarbejde med SF. I 2012 er Socialdemokraterne netop blevet et del af regeringen, og Helle ThorningSchmidt taler derfor om, hvilke planer regeringen har for Danmark fremover. I denne plan ligger der også en kritik af den tidligere regering. For eksempel udtaler Helle Thorning-Schmidt: ”Punkt for punkt. Dag for dag arbejder vi på at bringe Danmark videre efter 10 år med VKO.” (bilag 5, linje 49). I 2013 er Socialdemokraterne i modvind, og Helle Thorning-Schmidt kritiserer både de borgerlige partier, som er oppositionen, og regeringens eget støtteparti Enhedslisten: ”På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge (…). Så jeg sætter mig ikke over i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet.” (bilag 6, linje 21). Grunden til, at Socialdemokraterne kritiserer deres eget støtteparti, er, at Enhedslisten ikke har villet lave store reformer og forlig med regeringen, så regeringspartierne har været nødsaget til at samarbejde med de borgerlige partier. Det har fået regeringen til at stå svagt i forhold til deres egne vælgere, mens Enhedslisten er stormet frem. Derfor forsøger Helle Thorning-Schmidt at kritisere Enhedslisten og forklare, hvorfor Socialdemokraterne har handlet, som de har gjort. Helle Thorning-Schmidt kritiserer som sagt også de borgerlige partier: ”På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden Side 33 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet med ideologiske snæversyn og gamle automatreaktioner.” (bilag 6, linje 35). Al denne kritik er udtryk for, at Socialdemokratiet selv er i stærk modvind. Som modsætning ser vi Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999. Her er der ikke kritik af andre partier i talen. Det skyldes formentlig, at Socialdemokraterne er i regeringen, og at situationen er god for partiet. Men det skyldes måske også den store krise i Kosovo, som kommer til at fylde meget af talen. Her er partiets handling udtryk for international solidaritet, som er et af fællesskabets vigtige værdier specielt i forbindelse med fejringen af 1. maj. 4.1.6. Opsummering 1. maj-talerne indeholder fem afsnit, som opfylder delmål i forhold til talernes overordnede mål. Nedenstående skema viser afsnittene og deres funktion. Afsnit/træk Funktion 1. maj som ramme - Sætte talen i forhold til situationen Sådan ligger landet - Gøre status - Lægge op til diskussion - Kritisere modstandere Forklarer gennemført politik - Informere baglandet - Forsvare egne handlinger - Vise opnået succes Argumentation for nye tiltag - Opnå tilslutning/opbakning Os og dem - Kritisere modstandere - Sætte egne handlinger i forhold til andres Når partiet er en del af oppositionen er der som regel ikke et afsnit, hvor man forklarer gennemført politik. Det skyldes, at man ikke har siddet på magten og foretaget de største beslutninger. I stedet er der meget kritik af andre partier. Er partiet i modgang ser man også øget kritik, hvorimod kritikken af andre partier ikke er overvældende, når det går godt for partiet. Som jeg var inde på i teoriafsnittet (afsnit 2.1.), kan trækstruktursanalysen forklare relationen mellem tekstens formål og struktur. 1. maj-talernes formål er at skabe eftertanke og dele fællesskabets værdier i forhold til dagsaktuelle politiske problemer. Det er blandt andet derfor, talerne indledes og afsluttes med bemærkninger om fejringen af 1. maj. Mærkedagen og værdierne Side 34 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet skal nemlig i disse afsnit sættes i forhold til de aktuelle politiske emner. Man ønsker også at forklare sin gennemførte politik til publikum og forsvare sine handlinger i forhold til værdierne; ligesom man kritiserer andre partier for at samle fællesskabet og stå stærkere sammen. Næste afsnit handler om de centrale temaer, talerne behandler. 4.2. Talens centrale emner 4.2.1. International solidaritet Poul Nyrup Rasmussen bruger en stor del af sin tale på at behandle situationen i Kosovo. Han beskriver landets tilstand, hvordan den danske regering har handlet i krisen, og hvad man fremover ønsker at gøre for at hjælpe Kosovo-albanarne. Poul Nyrup Rasmussen viser en klar international solidaritet: "Vores mål er enkelt: Det mål har vi, alle i Europa hele Europa alle landene på Balkan, rundt om Milosevic’s Serbien, og alle lande i Øst- og Centraleuropa. Kosovo-albanerne skal kunne vende tilbage og leve i tryghed, fred og demokrati i deres land Kosovo. Ikke mere ikke mindre." (bilag 1, linje 18). Ud over at behandle krisen i Kosovo taler Poul Nyrup Rasmussen også om Europaparlamentsvalget. Han opfordrer alle danskerne til at stemme ved valget, da det, i følge ham, er lige så vigtigt som de andre valg, danskerne stemmer til: "Politik og demokrati er at være dér deltage dér hvor der træffes beslutninger, som vedkommer os alle. (...) Det er af samme grund jeg også vil opfordre meget alle vælgere til at deltage ved parlamentsvalget til Europa-Parlamentet den 10. juni." (bilag 1, linje 111). Det handler på sin vis ikke om at vise international solidaritet men snarere om at få indflydelse i Europa. I 2004 holder Mogens Lykketoft 1. maj-tale, og her vender han krigen i Irak. Socialdemokraterne gik ikke ind for, at Danmark skulle gribe ind i Irak, selvom de gerne vil have Saddam Hussein af magten: "Vi ønskede naturligvis lige så lidt som alle andre, at Saddam Husseins grusomme styre fortsatte. Og vi var villige til at støtte magtanvendelse, hvis det var den eneste mulige metode til at fjerne en trussel fra irakiske masseødelæggelsesvåben. Men vi mente ligesom et flertal af FN’s medlemslande og i FN’s sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN’s egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig." (bilag 2, linje 11). Mogens Lykketoft viser med denne udtalelse, at partiet gerne ville have gjort en indsats i Irak, men samtidig sætter han partiet som modstykke til den borgerlige regering, som valgte at deltage i krigen i Irak. På den måde viser Mogens Lykketoft international solidaritet og får samtidig kritiseret sine modstandere. I 2005 holder Helle Thorning-Schmidt sin første tale for formand for Socialdemokraterne. Hun indleder talen med at konstituere sig selv som retor, og herefter taler hun Side 35 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet om international solidaritet: "Vi er et rigt land, men vi er ikke os selv nok. (...) Vi har et helt konkret ansvar, når indiske arbejdere med fare for helbred og liv skal ophugge vores asbestbefængte færger. Vi har et helt konkret ansvar, når danske virksomheder i udlandet forhindrer arbejdere i at organisere sig." (bilag 3, linje 20). Hun kæder ansvaret og handlingen sammen med medlemskabet i EU og opfordrer dermed publikum til at stemme til Europaparlamentsvalget og til at støtte op om partiets interesse for EU-samarbejdet. 4.2.2. Krisetider Krisetider er et centralt emne i de senere års 1. maj-taler, fordi Danmark blev ramt af en økonomisk krise i 2008. Da Helle Thorning-Schmidt holder sin tale i 2010, har Danmark været i økonomisk krise i et par år. Dengang krisen brød ud, sad de borgerlige partier på magten og havde ført borgerlig politik op til krisens udbrud. Helle Thorning-Schmidt mener, at den borgerlige regering førte en uansvarlig politik og var skyld i, at krisen fik sit tag i Danmark. Det budskab forsøger hun at tydeliggøre i sin 1. maj-tale: "Jovist kom finanskrisen udefra. Men det gjorde de ufinansierede skattelettelser ikke. Jovist slås andre lande også med modgang. Men Danmark var et af de første lande, som gik i røde tal. Og vi bliver et af de sidste lande, som kommer i sorte tal. De valg, som regeringen har truffet, har været dyre for Danmark." (bilag 4, linje 16). Helle Thorning-Schmidt kommer også med Socialdemokraternes bud på, hvordan Danmark kommer ud af krisen: "Vi siger det, som det er: Vi kommer til at bede befolkningen om at bidrage til at få Danmark tilbage på sporet. Og vi gør det med en viden om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige. Alle kan og skal bruges." (bilag 4, linje 40). Også i 2012 er den økonomiske krise et centralt emne i Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale: "Da krisen ramte os, var Danmark ikke ordentligt forberedt. I årene efter krisen faldt vores samlede indtjening i Danmark med over 8 procent. Vi mistede 175.000 arbejdspladser. Overalt i landet måtte almindelige mennesker veksle deres lønseddel med en fyreseddel. Virksomheder, der før var livsnerven i det lokale samfund, drejede nøglen om. Utryghed afløste tryghed." (bilag 5, linje 54). Helle Thorning-Schmidt nævner primært krisen for at understrege, at det var under den tidligere borgerlige regering, at det gik galt. Nu har den nye regering så et stort arbejde foran sig for at få Danmark ud af krisen. Helle Thorning-Schmidt ved godt, at regeringen må træffe nogle svære og upopulære valg, og derfor er det vigtigt for hende at pointere, at det var den borgerlige regering, der sad på magten, da krisen ramte landet. Side 36 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Igen i 2013 er den økonomiske krise på dagsordenen: "Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle." (bilag 6, linje 14). Danmark befinder sig stadigvæk i en krisetilstand, og det har Helle Thorning-Schmidt brug for at understrege over for tilhørerne. Hun vil gerne påpeget, at der er en grundt til, at regeringen stadigvæk fører en knapt så populær politik. 4.2.3. Velfærdssamfundet Poul Nyrup Rasmussen bruger som sagt ikke meget tid på den indenrigspolitiske dagsorden. I den sidste del af talen knytter han dog et par kommentarer til det danske samfund. Han ønsker at minde danskerne om, at alle har et ansvar for, at velfærdsamfundet skal fungere. Det er her, danskerne skal vise deres solidaritet: "Solidariteten kan godt holde men kun hvis vi vil og beslutter os for et fællesskab, hvor vi alle sammen har et ansvar. Hvor staten ikke bare bliver forvandlet til en automat, der forventes at klare alt for os. Hvor vi forstår, at velfærden ikke bare automatisk kommer med posten. Hvor vi bygger på vores stadigt gyldige værdier om ret og pligt om at yde og nyde." (bilag 1, linje 61). Mogens Lykketoft minder i sin tale i 2004 publikum om, at det var Socialdemokraterne, der skabte det velfærdssamfund, danskerne kender til i dag: "Det var Socialdemokraterne, der byggede velfærdssamfundet. Det skete i kamp mod borgerlige partier, der – dengang som nu – ønskede, at der skulle være større skel mellem folk." (bilag 2, linje 35). Da Mogens Lykketoft holder sin tale i 2004, danner de borgerlige regering, og Mogens Lykketoft har derfor en interesse i at minde sit publikum om, at det var Socialdemokraterne, der stod i spidsen for at skabe velfærdssamfundet. Det er med til at samle fællesskabet og minde dem om fortidens sejre. Desuden kritiseres den borgerlige fløj for at udfordre velfærdssamfundet. I 2005 taler Helle Thorning-Schmidt om de udfordringer, Danmark står over for, nemlig globalisering, og at vi bliver flere ældre og færre yngre mennesker: "Især to udfordringer presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det andet er, at vi bliver flere ældre og færre yngre. Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi blot lader stå til." (bilag 3, linje 52). Det er to udfordringer, som vil få indflydelse på velfærdssamfundet. I den forbindelse lufter Helle ThorningSchmidt debatten om efterlønnen: "Det var os socialdemokrater, der satte dagsordenen, da vi skabte velfærdssamfundet. Nu skal vi også sætte dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at velfærdssamfundet også holder i de kommende generationer." (bilag 3, linje 95). Side 37 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet I 2010 giver Helle Thorning-Schmidt et bud på, hvad Socialdemokraterne vil gøre, hvis de danner regering efter næste folketingsvalg. De borgerlige partier har siddet på magten de sidste 10 år, og Helle Thorning-Schmidt har siden sin tiltrædelse som formand for partiet i 2005 arbejdet på, at Socialdemokraterne skal danne regering. Derfor skyder hun valgkampen i gang med sin 1. maj-tale, hvor hun nævner den største forskel på Socialdemokraterne og de borgerlige, nemlig velfærden og solidariteten: "Danskerne er verdens mest arbejdsomme og solidariske folkefærd. Ingen tvivler på, at velfærden koster. Og vi ønsker at betale. Derfor er tiden også kommet til, at vi investerer i vores velfærd. Vi har fremlagt et præcist skatteudspil, hvor vi krone for krone fortæller, hvordan vi styrker de offentlige finanser og styrker skoler, hospitaler, og forbedrer de ældres økonomi." (bilag 4, linje 48). Helle Thorning-Schmidt slår fast, at partiet vil kæmpe for velfærden, men hun siger samtidig, at det bliver hårdt, og at alle skal være med til at bidrage. I 2012 danner Socialdemokraterne regering, og Helle Thorning-Schmidt vil arbejde for at få landet ud af krisen og for at få velfærdssamfundet til at hænge sammen. Det kræver en ekstra indsats hos den enkelte dansker: "Vi skal forvente mindre end vi plejer og forlange mere af hinanden end vi gjorde. Derfor kommer vi også alle sammen til at give den en ekstra skalle." (bilag 5, linje 84). Det er også tid for regeringen til at træffe svære og upopulære beslutninger for at få landets økonomi til at hænge sammen. Helle Thorning-Schmidt taler derfor til fællesskabets nostalgiske blik på velfærdssamfundet og argumenterer for, at det er det system, regeringen vil beskytte: "Det er nu, vi skal vise, at vi har rygraden til at passe på det velfærdssamfund, som vores forældre skabte. Det er nu, vi skal vise evnerne til at forny de bånd mellem mennesker, som det tager generationer at knytte, men få år at trevle op." (bilag 5, linje 99). Igen i 2013 er det danske velfærdssystem på dagsordenen. Helle Thorning-Schmidt lægger op til, at der skal ydes en indsats i den private sektor: "For at citere tidligere finansminister Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den private sektor er for lille. Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd. Vi skal have dansk økonomi i balance igen. Den offentlige sektor skal støtte den private bedre. Det har været regeringens mål fra dag ét." (bilag 6, linje 88). Den offentlige sektor skal ifølge Helle ThorningSchmidt støtte den private sektor, så der kan komme gang i økonomien og velfærden. 4.3. Stilistiske træk Retorisk stil spillede en vigtig rolle i den klassiske retorik og havde efterfølgende en væsentlig betydning i flere århundreder. Men i den moderne retoriske kritik er stilen sat lidt til side til fordel Side 38 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet for andre begreber så som den retoriske situation, publikum, genre og argumentation (Klujeff, 2009: 167). I min analyse af stilistiske træk i 1. maj-talerne anvender jeg dog de klassiske stilbegreber. I den klassiske retorik opererer man med fire egenskaber, der har betydning for, om stilen i en retorisk ytring er god. De fire egenskaber er: Puritas (korrekthed), perspicuitas (klarhed), ornatus (udsmykning) og aptum (passende). Aptum bør forstås som det overordnede pragmatiske kriterium, der er bestemmende for de tre andre (Villadsen, 2009: 179). Som jeg var inde på i den retoriske situation, er en af de tvingende omstændigheder, at der tales til mange forskellige typer mennesker (afsnit 3.4.). Det er mennesker med forskellig baggrund, uddannelse og erhverv. Derfor må taleren vælge sit sprog med omhu, så det passer til situationen. Det nytter ikke noget at anvende tekniske begreber, når taleren for eksempel skal forklare gennemførte reformer. Der skal tales i et almindeligt hverdagssprog. Derfor ser vi heller ikke svære tekniske begreber i 1. maj-talerne. En enkelt undtagelse er dog i Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999, hvor han giver et overblik over situationen i Kosovo, hvor der netop har været massedeportationer (bilag 1, linje 6). Det er for det første et langt ord, som er svært at udtale, og det kan derfor give en afbrydelse i talerytmen. Men det er også et teknisk begreb. Grunden til, at Poul Nyrup Rasmussen alligevel bruger ordet, kan være, at man har brugt det flittigt i medierne, så den almene dansker godt er klar over, hvad det betyder. Selvom der er tale om mange forskellige mennesker, er publikum stadig en gruppe eller et fællesskab, og taleren har en relation til det fællesskab. Det kommer til udtryk i valget af personlige pronominer. I 1. maj-talerne bruger retor nemlig pronominer som ”vi”, ”os”, ”vores” osv. Det indikerer, at retor er en del af fællesskabet og repræsenterer det. Sproget i 1. maj-talerne er også klart og korrekt, der tales i grammatisk korrekt talesprog, og ytringerne er præcise og stringente. Til at beskrive talernes stilistik benytter jeg blandt andet begrebet stilleje. Med stilleje vægter man mellem jævn, mellem og høj stil. Opfattelsen af begreberne har dog ændret sig siden den klassiske retorik, og det kan derfor være svært at benytte stiltyper som fast definerede kategorier (Villadsen, 2009:183). Det kan dog være interessant at anskue stillejet relativt. Når jeg taler om høj, mellem og jævn stil, anskuer jeg begreberne i forhold til tre faktorer: ordvalg, syntaks og firgurbrug. Høj stil kan for eksempel, ifølge mig, både være, hvis en tale er skrevet i et formelt sprog med lange sætninger og et højt lixtal. Men høj stil kan også være en tale med megen figurbrug. I analysen betragter jeg talens stilleje ud fra de tre faktorer. Jeg vurderer, at 1. maj-talerne rent sprogligt har en mellem stil. Det gør jeg, fordi der både er eksempler på lange sætninger, indskudte sætninger og ultrakorte sætninger. Et eksempel på en indskudt sætning er i Mogens Side 39 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Lykketofts tale fra 2004, hvor han siger: "Jeg tror, at han – hvis han bliver præsident – vil gennemføre et såkaldt skift i strategien." (bilag 2, linje 28). De meget korte sætninger trækker stilen ned i modsætning til de lange, og derfor vurderer jeg, at stilen er mellem. Der er mange eksempler på retoriske figurer, og derfor er der høj stil på den front. Også retoriske figurer har gennemgået nye fortolkninger. Eksempelvis skelner Perelman og Olbrechts-Tyteca mellem stilistiske figurer og argumenterende figurer. En figur defineres som argumenterende, når publikum anerkender dens argumenterende funktion, og den fører et nyt perspektiv med sig og synes normal i denne nye situation (Klujeff, 2009: 172). Opnår den ikke tilslutning til en ny forståelse, bliver den en stilfigur. I dette speciale skelner jeg ikke mellem stilistiske figurer eller argumenterende figurer. Jeg noterer, når der optræder en figur og anskuer det som en måde at styrke sin argumentation, samtidig med at man udsmykker sin tale. I Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999 ser vi et eksempel på en retorisk figur, nemlig en epifor, som også fungerer som en tretrinsraket: ”For de mange, mange tusinde Kosovo-albaneres skyld. For menneskehedens og humanismens skyld. For vores egen selvrespekts og solidaritets skyld.” (bilag 1, linje 13). Her ender alle sætningerne på ”skyld”, og det er for at sætte fokus på, at man skal handle for nogle menneskers skyld. En anden figur i Poul Nyrup Rasmussens tale er en allitteration: ”Derfor må vi fastholde og forstærke flyindsatsen…” (bilag 1, linje 24). De tre betydningsbærende ord begynder med samme konsonantlyd. Det lægger vægt på ordene, giver rytme og gør, at publikum bedre husker Poul Nyrup Rasmussens vigtige pointe. Der er flere eksempler på argumenterende figurer i Poul Nyrup Rasmussens tale, men den sidste, jeg vil fremhæve, er et eksempel på en asyndeton: ”Hvor vi bygger på vores stadigt gyldige værdier om ret og pligt om at yde og nyde.” (bilag 1, linje 164). De to sidste sætningsled ”om ret og pligt” og ”om at yde og nyde” sideordnes uden brug af konjunktion. Ved at udelade konjunktionen gør Poul Nyrup Rasmussen sideordningen stærkere, og det giver et ophold, som publikum formentlig lægger mærke til og dermed husker pointen. I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2005 er der også mange eksempler på argumenterende figurer. Et eksempel er en antitese: ”Traktaten giver ikke mere union. Traktaten giver bedre union.” (bilag 3, linje 41). Antitesen gør et komplekst forhold mere simpelt. Der er enten mere union eller bedre union, og vælgerne får dermed, ifølge Helle Thorning-Schmidt, bedre union ved at stemme for traktaten og ikke mere union – som nogle af de socialdemokratiske vælgere ikke ønsker. En anden funktion er, at det giver rim og rytme, og dermed bliver pointen nemmere at huske. En anden retorisk figur i talen er en anadiplosis: ”Jeg ved godt, at ikke alt i EU Side 40 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet er godt, men EU er Danmarks vigtigste internationale fællesskab. Og fællesskab er nøglen til større solidaritet og retfærdighed.” (bilag 3, linje 43). Ved at nævne "fælles" to gange i træk, som det er tilfældet her, fremhæves begrebet, og pointen forstærkes. Et sidste eksempel, jeg vil fremhæve, er et eksempel på allitteration: ”Bruger vi fortidens midler på fremtidens udfordringer, forfejler vi vores mål.” (bilag 3, linje 73). Allitteration defineres ved, at flere ord, som begynder med samme konsonantlyd, kommer efter hinanden. ”Fortiden”, ”fremtiden” og ”forfejler” kommer ikke direkte efter hinanden, men jeg vurderer alligevel, at der er tale om allitteration, da ”fremtidens midler” og ”fortidens udfordringer” kan definere som to udtryk, og dermed følger ordene efter hinanden. Denne allitteration giver også rim og rytme, som gør, at publikum husker pointen. I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010 er der mange eksempler på tretrinsraketter. Et eksempel er: ”Vi skal ikke købe kampfly, når der er et kæmpe hul i kassen. Det skal være slut med at overbetale de private sygehuse. Og selvfølgelig skal de planlagte skattelettelser ikke gives, før pengene passer.” (bilag 4, linje 58). Det er tre adskilte led, som bindes sammen af rytme, og det fungerer som en slags gentagelse, så folk husker pointerne. En anden figur, jeg vil fremhæve, er assonans: ”Tusk, fusk og lusk er for de borgerlige.” (bilag 5, linje 54). Der er klanglighed stavelsen, og det skaber rim og rytme. Helle Thorning-Schmidts tale fra 2012 indeholder rigtig mange metaforer. Et eksempel er: ”Hvis plaststøberen kan bide tænderne sammen, så kan overlægen også. Hvis kasseassistenten kan spænde livremmen ind, hvem kan så ikke?” (bilag 5, linje 97). ”Bide tænderne sammen” og ”spænde livremmen ind” er begge metaforer for det at tage sig sammen og forvente mindre. Et andet eksempel er: ”Det er nu, vi skal vise evnerne til at forny de bånd mellem mennesker, som det tager generationer at knytte, men få år at trævle op.” (bilag 5, linje 99). ”Forny bånd”, ”knytte” og ”trævle op” er metaforer for sammenhold og det at etablere dem og bryde dem. Talen af Helle Thorning-Schmidt i 2013 indeholder også retoriske figurer. For eksempel bruge Helle Thorning-Schmidt rim i sin tale som middel til at få publikum til at hæfte sig ved pointen og til at huske det: ”Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe.” (bilag 6, linje 24). En anden figur, jeg vil fremhæve, er en isokolon, som også fungerer som en tretrinsraket og en gentagelse: ”Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind.” (bilag 6, linje 45) ”Fra højre og venstre”, ”fra morgen til aften” og ”dag ud og dag ind” sammenlignes ved at indeholdes samme antal stavelser, og det er en gentagelse af den modstand, regeringen står over for. Side 41 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Mogens Lykketofts tale afviger rent stilistisk fra de andre 1. maj-taler. Der er ikke så mange figurer, og sætningerne er lidt længere og lixtallet lidt højere. Et eksempel på en lang sætning uden figurer er: ”Men vi mente, ligesom et flertal af FN’s medlemslande og FN’s sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN’s egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig.” (bilag 2, linje 14). Det kan skyldes noget så simpelt som Mogens Lykketofts egen talestil. 4.4. Opsummering Jamieson og Campbell argumenterer for, som det kom til udtryk i teoriafsnittet (afsnit 2.2.), at genrer er en gruppering af responser eller ytringer, som har situationelle, indholdsmæssige og stilistiske karakteristika til fælles. Disse karakteristika er så bundet sammen i et internt dynamisk forhold. 1. maj-talernes formål er at styrke et fællesskabs værdier ud fra dagsaktuelle politiske problemer. De indeholder særligt emner om krisen og om velfærdssystemet, og så har de mellem stil på den sproglige front og høj stil med hensyn til figurbrug. De situationelle, indholdsmæssig og stilistiske karakteristika er bundet sammen i særegen konfiguration og skaber genren socialdemokratiske 1. maj-taler. 5. Genredeltagelse 5.1. Epideiktiske træk Som det kom til udtryk i teoriafsnittet (afsnit 2.4.) omkring den epideiktiske genre, forsøger taleren at skabe et fællesskab centreret omkring nogle - af fællesskabet - accepterede værdier. De fælles værdier bruger taleren så til at undervise fællesskabet i og til at samle fællesskabet om værdierne og skabe eftertanke. De socialdemokratiske vælgere, som er medlemmer af fællesskabet, står for lighed, frihed og solidaritet. De værdier bliver behandlet i 1. maj-talerne. I talen fra 1999 argumenterer Poul Nyrup Rasmussens for indgrebet i Kosovo ud fra fællesskabets værdier: "Et helt folk er ved at blive tvangsforflyttet fra deres eget land. Det kan vi ikke vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes. For de mange, mange tusinde Kosovoalbaneres skyld. For menneskehedens skyld og humanismens skyld. For vores egen selvrespekts og solidaritets skyld" (bilag 1, linje 11). Her er det solidariteten, Poul Nyrup Rasmussen hæfter sig ved. Vi skal i Danmark være solidariske med kosovo-albanarne. Et andet eksempel er: "Vi har ikke kunnet fejre 1. maj i dag. Vi har afholdt 1. maj i dag. Vi har gjort det for at minde hinanden om vores forpligtelser i den internationale solidaritet" (bilag 1, linje 176). Der hersker uenighed om Side 42 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet NATO's bombninger i Kosovo, og derfor er Poul Nyrup Rasmussens formål med talen at fortælle publikum, hvorfor Danmark skal deltage i indgrebet. Han skal vise publikum, at Socialdemokraterne, ifølge ham, handler rigtigt og træffer beslutninger, der stemmer overens med fællesskabets værdier. Et andet eksempel på brugen af værdier ser vi i Mogens Lykketofts tale fra 2004. Her bruger Mogens Lykketoft værdier til at argumentere for, at man har brug for en ny global strategi, og at man dermed også har brug for en ny regering: "Der er brug for en ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen mod terrorisme føres igennem til sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende konflikter og modsætninger i denne verden" (bilag 2, linje 25). Her er det værdier om lighed og forståelse, der kommer til at indgå i argumentet. I 2005 er Helle Thorning-Schmidt trådt til som ny formand for Socialdemokraterne. Hun skal konstituere sig som taler og som underviser i fællesskabets værdier. Derfor viser hun også medlemmerne af fællesskabet, at hun går ind for dets værdier: ”Medmenneskelighed og solidaritet er drivkraften og den røde tråd i Socialdemokraternes kamp for et bedre og mere retfærdigt samfund. Og kampen er nødvendig, indtil den dag hvor alle mennesker har lige muligheder, den samme frihed og tør tro på fremtiden.” (bilag 3, linje 16). I talen åbner Helle Thorning-Schmidt op for debat om efterlønnen, og her bruget hun også værdierne som en del af argumentationen: ”Vores mål er at give hvert enkelt menneske lige muligheder og frihed. Velfærdssamfundet er vores middel. Og midler skal altid tilpasses morgendagens udfordringer, hvis de skal gøre fyldest i fremtiden.” (bilag 3, linje 70). Hun bruger altså værdierne lighed og frihed til at skabe eftertanke om efterlønnen. I 2010 bruger Helle Thorning-Schmidt også værdier i sin argumentation. Helle Thorning-Schmidt kritiserer i store dele af talen den borgerlige regering og giver et alternativt bud på, hvordan Socialdemokraterne vil få Danmark ud af krisen. Partiets løsning er blandt andet, at alle skal være med, at alle er vigtige, og at alle skal bidrage: ”Vi siger det, som det er: Vi kommer til at bede befolkningen om at bidraget til at få Danmark tilbage på sporet. Og vi gør det med en viden om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige. Alle kan bruges.” (bilag 4, linje 40). Her er værdien, at alle er vigtige og betyder noget for samfundet. Det, at alle er vigtige, skal være med til at skabe eftertanke hos publikum om, at alle derfor også kan bidrage. I sin argumentation for, at regeringen vil vende hver en sten for at få landet ud af krisen, understreger Helle Thorning-Schmidt, at partiet dog ikke vil gå på kompromis med fællesskabets værdier: ”Vi stiller ikke ultimative krav. Bortset fra et enkelt. Nemlig at vi ikke giver Side 43 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet slip på den solidaritet, som binder Danmark sammen. En solidaritet mellem ung og gammel. Mellem rig og fattig. Mellem rask og syg. En solidaritet som bygger på den simple værdi, at alle mennesker har noget at bidrage med.” (bilag 5, linje 145). Her ønsker Helle Thorning-Schmidt igen at skabe eftertanke omkring, at alle kan bidrage til samfundet. I den sidste tale fra 2013 indleder Helle Thorning-Schmidt sin tale med at fokusere på værdierne: ”Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud. Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt øjet rækker. Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde.” (bilag 6, linje 4). Helle Thorning-Schmidt starter formentlig med at slå værdierne fast, fordi hende og regeringen er blevet kritiseret meget for ikke at leve op til de værdier, fællesskabet står for. Derfor er det vigtigt for hende at slå fast, at værdierne er vigtige for hende, og at de, ifølge hende, er den røde tråd i regeringens arbejde. I 1. maj-talerne samler retorerne fællesskabet omkring nogle værdier. Ligeledes sætter retorerne de aktuelle udfordringer i forhold til værdierne for derved at skabe eftertanke hos publikum. Det ser vi eksempler på i alle 1. maj-talerne, og det er talernes overordnede formål. 5.2. Epideiktisk ethos I dette afsnit vil jeg undersøge talernes epideiktiske ethos. Som nævnt i teoriafsnittet (afsnit 2.4.4.), betragter Sullivan den epideiktiske ethos ud fra fem kriterier, hvor det femte – konsubstanitet – er det overordnede begreb. Talerens ethos er ikke talerens alene, men kan forstås bredere som fællesskabets delte konsubstanitet, hvor taleren fungerer som repræsentant. Hvordan konsubstaniteten skabes af taleren, kan man så undersøge ved at gennemarbejde Sullivans øvrige fire karakteristika for den epideiktiske ethos. Jeg har taler af tre forskellige retorer, og de tre personers epideiktiske ethos vil jeg undersøge. Den første taler, Poul Nyrup Rasmussen, havde været formand for partiet siden 1992 og fungerede som statsminister siden 1993. Derfor er han veletableret som partiets formand og som statsminister, da talen holdes i 1999. Det kommer til udtryk i talen ved, at han ikke skal bruge meget energi på at konstituere sig som taler. Publikum er vant til, at han er repræsentant for fællesskabet, som er det første træk. Det næste træk går ud på, at Poul Nyrup Rasmussen som repræsentant for fællesskabet kan se sammenhænge og fortolke virkeligheden med sin vision. Det kommer til udtryk i talen, når Poul Nyrup Rasmussen argumenterer for, at Danmarks skal deltage i Side 44 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet indgrebet i Kosovo: ”Det kan vi ikke bare vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes.” (bilag 1, linje 12). Det er hans vision, at man må gribe ind i Kosovo, fordi partiet ikke kan vende ryggen til katastrofen. Poul Nyrup Rasmussen fungerer også som autoriteten ved at tale i generelle vendinger, der repræsenterer tilhørernes holdninger: ”Vores mål er enkelt. Det mål har vi alle i Europa, hele Europa, alle landene på Balkan, rundt om Milosevics Serbien, og alle lande i Øst- og Centraleuropa. Kosovo-albanere skal kunne vende tilbage og leve i tryghed, fred og demokrati i deres land Kosovo. Ikke mere, ikke mindre.” (bilag 1, linje 18). Det, at Poul Nyrup siger ”vores mål”, indikerer, at han er autoriteten. Det sidste karaktertræk er, at taleren argumenterer rationelt og fungerer som underviser. Det er ovenstående citat også et eksempel på. I 2001 mistede Poul Nyrup Rasmussen sit flertal, og man fik en borgerlige regering.Morgens Lykketoft overtog rollen som partiformand i 2002, og hans mål var at vinde regeringsmagten tilbage. Det kommer blandt andet til udtryk i 1. maj-talen, da Mogens Lykketoft kritiserer den borgerlige regerings udenrigspolitiske arbejde. En del af værdierne, som er forbundet med 1. maj-talen, er også, at man skal vise international solidaritet, og det stemmer derfor overens med fællesskabets værdier, at man interesserer sig for det udenrigspolitiske arbejde. Mogens Lykketoft fremstår også som en ophøjet person, der kan se sammenhænge og fortolke virkeligheden med sin vision. For eksempel udtaler Mogens Lykketoft: "Vi ved nu, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Det var ikke en plan for at vinde freden." (bilag 2, linje 22). Han udviser også autoritet ved at tale i generelle vendinger og repræsentere fællesskabets holdninger. Det ser vi et eksempel på i talen: "Men vi mente ligesom et flertal af FN's medlemslande og i FN's sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN's egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig." (bilag 2, linje 14). Mogens Lykketoft fungerer også som den epideiktiske underviser, der repræsenterer sund fornuft: "Der er brug for en ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen mod terrorisme føres igennem sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende konflikter og modsætninger i denne verden." (bilag 2, linje 25). Man må ifølge Mogens Lykketoft have forståelse for konflikterne og modsætningerne i verden, hvis man skal have succes med at bekæmpe terrorisme. Det argumenterer Mogens Lykketoft for og underviser publikum i. Det lykkedes ikke Mogens Lykketoft at tilbageerobre regeringsmagten efter et skuffende valg i 2005, og han trådte derfor af som partiets formand. En ny formand skulle nu findes, og det blev afgjort via en afstemning blandt partiets medlemmer mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt. Det blev Helle Thorning-Schmidt, der løb med sejren og blev partiets Side 45 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet formand i 2005. Hun er ny formand for partiet, da talen holdes, og må derfor konstituere sig selv som taler: "Forleden dag var der en, der spurgte mig, om jeg havde holdt 1. maj-taler før. Jo, det har jeg, kunne jeg berolige vedkommende med. For nok er jeg ny formand for Socialdemokraterne, men jeg har dog talt ved 1. maj-arrangementet før. Faktisk over det meste af landet." (bilag 3, linje 2). Helle Thorning-Schmidt fortolker også virkeligheden med sin vision: "Vi er et rigt land, men vi er ikke os selv nok. Vi vil aldrig vende ryggen til verden vi vil gå foran. Derfor kan vi ikke være bekendt at stille ulandsbistanden på stand by. Derfor skal vi hæve den danske ulandsbistand." (bilag 3, linje 20). Dette er også et eksempel på, at Helle Thorning-Schmidt er autoriteten, for hun taler i generelle vendinger, der repræsenterer tilhørernes holdninger. I 2013 har Helle Thorning-Schmidt et helt andet ry, da talen holdes. Lærerne har været lockoutet, og man har vedtaget en ny folkeskolereform. Den bliver ikke modtaget positivt af lærerne, og en del af de socialdemokratiske vælgere er negativt stemte over for partiformanden. Det kommer også til udtryk i talen: "Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mi, det giver knubs at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind. Men ved i hvad, det passer mig fint. For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i højsædet." (bilag 6, linje 45). Helle Thorning-Schmidts epideiktiske ethos er derfor ikke særlig høj, inden hun holder talen, og det skal hun forsøge at ændre med sin tale. Hun forsøger blandt andet at fremstå som repræsentanten for fællesskabet og som autoriteten. Det ser vi et eksempel på i talen: "Kære venner. Vi står i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer er store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle." (bilag 6, linje 13). Helle ThorningSchmidt forsøger også at fremstå som epideiktisk underviser ved at argumentere rationelt. Det forsøger hun blandt andet at gøre, da hun argumenterer for den nye folkeskolereform. Helle Thorning-Schmidts epideiktiske ethos er ikke høj i de senere års taler. Det lykkedes hende ikke at forbedre den i 2013, da hun ikke kom til orde ved 1. maj-arrangementet, fordi publikum ikke accepterede hende som repræsentant for fællesskabet. I 2014 gik det dog bedre. Hun blev rost for sin tale, det primært handlede om beskæftigelsesarbejdet i forbindelse med den nye beskæftigelsesreform. I næste afsnit undersøger jeg, om 1. maj-talerne indeholder Condits tre funktionspar. Side 46 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 5.3. Funktionspar Condit mener, som det kom til udtryk i teoriafsnittet (afsnit 2.4.3.), at man må anskue talegenren ud fra tre funktionspar: definition/forståelse, formning/deling og fremvisning/underholdning. Det første funktionspar ser vi et eksempel på i Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999. Der har netop været massedeportationer i Kosovo, og der er generelt uro på Balkan. Det er bekymrende for publikum, og derfor vil taleren forklare det problemfyldte emne i forhold til publikums kerneværdier og holdninger. Som jeg var inde på i forrige afsnit, bruger Poul Nyrup Rasmussen værdien solidaritet i sin behandling af emnet: ”Det kan vi ikke bare vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes. For dem mange, mange tusinde Kosovo-albaneres skyld. For menneskehedens og humanismens skyld. For vores egen selvrespekts og solidaritets skyld.” (bilag 1, linje 12). Et andet eksempel på funktionsparret definition/forståelse ser vi i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2013. Her har regeringen med Socialdemokraterne præsenteret en ny folkeskolereform, og der har været en lærerkonflikt, som er bekymrende for mange af vælgerne. Det forsøger Helle Thorning-Schmidt at forklare ud fra publikums værdier og holdninger: ”De børn, som kommer mest i klemme, er de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene selv havde svært ved at få greb om det at lære. Det skal vi have ændret. Vi vil gøre en forskel.” (bilag 6, linje 145). Her taler Helle Thorning-Schmidt til fællesskabets værdi om lige muligheder. Dog lykkes det ikke Helle Thorning-Schmidt at komme til orde ved de største 1. maj-arrangementer, fordi publikum var frustrerede og ikke accepterede hende som taler for fællesskabets værdier. Det andet funktionspar formning/deling handler om at dele et fællesskab. Fællesskabet fornyer definitionen af dets værdier ved at gennemgå tidligere værdier og overbevisninger i forhold til nye situationer, og det sker periodisk ved genkomne lejligheder. Dette er 1. maj-talens hovedfunktion, og det er alle 1. maj-talernes overordnede formål. Et eksempel er Helle ThorningSchmidts tale fra 2005. Hun er netop blevet ny formand for partiet og skal bekræfte sin plads som leder af fællesskabet. Derfor er det vigtigt for hende at behandle fællesskabets værdier i forhold til denne nye situation: ”For mig har det altid væres noget særligt, det at vide, at vi er en del af det stærke internationale fællesskab. Det giver os en helt særlig styrke som parti og bevægelse. (…). Medmenneskelighed og solidaritet er drivkraften og den røde tråd i Socialdemokraternes kamp for et bedre og mere retfærdigt samfund.” (bilag 3, linje 13). Den sidste sætning nævner hun for at understege, at medmenneskelighed og solidaritet stadigvæk er højeste prioritet for fællesskabet med hende som leder. Side 47 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Det sidste funktionspar, fremvisning/underholdning, er ofte det, man traditionelt opfatter som epideiktik. Det handler om, at taleren viser sin veltalenhed (i form af sandhed, skønhed og magt), og publikum er underholdt heraf. Som jeg nævnet i afsnittet om stilistiske træk (afsnit 4.3.), så er der mange eksempler på, at retorerne udfolder deres sprog og bruger retoriske figurer. Derfor har 1. maj-talerne også denne funktion. 5.4. Opsummering Som jeg var inde på i teoriafsnittet er en tale epideiktisk, når den behandler et fællesskabs værdier og giver anledning til eftertanke. 1. maj-talerne holdes hvert år på arbejdernes internationale kampdag, og man mindes de sejre, man har opnået i tidens løb og forbinder dem med nutidens udfordringer. Man hæfter sig ved fællesskabets værdier - frihed, lighed og solidaritet - i sin argumentation for at skabe eftertanke hos publikum. Retorerne har epideiktisk ethos i forskellig grad, og talerne indeholder alle Condits tre funktionspar. Derfor vurderer jeg, at 1. maj-talerne tilhører den epideiktiske talegenre. Men der er dog også deliberative træk i talen. Som det kom til udtryk i trækstruktursanalysen er der nemlig også afsnit, hvor man argumenterer for fremtidig handling. Det er ikke atypisk, at en genre indeholder træk fra en anden genrer. Aristoteles gør også opmærksom på, at tekster kan divergere fra en genre, og at det er muligt at kombinere eller blande forskellige genrer: "Dog hænder det ikke sjældent, at taleren enten drager fortiden med ind ved at minde om, hvad der skete dengang, eller tager forskud på, hvad man kan vente sig af fremtiden" (Aristoteles, 1983: 42). Dermed er de nyere socialdemokratiske 1. maj-taler epideiktiske men indeholder deliberative træk. 6. 1. maj-talens udvikling 6.1. 1. maj-talens historiske ramme 1. maj er arbejdernes internationale kamp- og festdag. Den blev fejret første gang i Danmark i 1890, men traditionen går længere tilbage. Tidligere kaldte man den Valborgs dag, og det var en festdag, hvor man dansede om majstangen og fejrede forårets komme (Federspiel et al., 1990: 17). Den tradition kunne arbejderbevægelsen bygge videre på. Kravet om 8-timers arbejdsdag havde været under opsejling internationalt siden midten af 1800-tallet, men først i 1889 kom oprøret til Europa via en international arbejderkongres i Paris. Fagforeningsmanden Jens Jensen deltog i kongressen i Paris, og så snart han kom hjem, begyndte han at forberede 1. maj i Danmark i 1890. Man samledes på Nørrefælled til festtegn, sange, musik og taler. Talerne blev holdt af to ledere. Partiformand for Socialdemokraterne P. Knudsen og fagforeningsmanden Jens Jensen talte blandt andet om Side 48 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet socialismen og om 8-timers dagen (Federspiel et al., 1990: 25). 1. maj-traditionen spredte sig rundt til provinsbyerne, og efter en lidt sløv opstartsperiode i den første halvdel af 1890’erne, tog demonstrationerne for alvor fat. Majdemonstrationen i 1900 var en markering af en nyvunden anerkendelse og den vækst i organisationen, som slutningen af 1890’erne bragte. Det blev en festlig dag, men selvom demonstrationerne nåede et højdepunkt i 1900, skete der en institutionalisering af majdagen. Der blev udviklet et helt apparat til iværksættelse, afvikling og opfølgning af majdemonstrationen, som blev sat i scene som et andet skuespil (Federspiel et al., 1990: 56). I begyndelsen af og under 1. verdenskrig blev kampen om krigstrulsen og senere krigen fremtrædende i paroler, på bannere og i talerne ved 1. majdemonstrationerne. I 1919 var der stor tilslutning til majdemonstrationerne, og det betragtes som den danske arbejderklasses udtryk for solidaritet med de udenlandske klassefæller, der nu var kommet ud af krigens helvede. De gamle paroler: International solidaritet og 8 timers arbejdsdag var i færd med at blive virkeliggjort (Federspiel et al., 1990: 73). I 1920 opnåede man 8 timers arbejdsdag, men der blev ikke holdt noget triumftog 1. maj oven på dens indførelse. Det hang sammen med, at det gamle krav og majdagen efterhånden var kommet fra hinanden. Ingen følte, at 8-timers-dagens indførelse var en følge af 30 års majdemonstrationer (Federspiel et al., 1990: 75). Majdemonstrationerne var dog ikke uden betydning eller virkning. Men majdagen havde ændret karakter. Ved valget i 1924 fik Socialdemokratiet så mange stemmer, at man med de Radikales støtte kunne danne den første socialdemokratiske regering i Danmark. 1. maj i 1924 blev derfor en sejrsfest. I 1925 talte den første kvinde i Fælledparken 1. maj. Kvinder var på talerlisten resten af 1920’erne, og de opfordrede andre kvinder til at møde op til valgene og stemme på Socialdemokratiet. De henvendte sig direkte til husmødrene, fordi 8-timers dagen ville have stor betydning for familielivet. Men de henvendte sig også til de arbejdende kvinder, for hvem 8-timersdagen havde direkte påvirkning. I 1926 begyndte man at markere 1. maj i radioen, men det var først i 30’erne, man havde reportager og transmissioner fra arrangementerne (Federspiel et al., 1990: 93). I 1929 hørte man første gang den socialdemokratiske arbejderbevægelse udtale muligheden for en yderligere arbejdsnedsættelse. 1. maj-talerne var i begyndelsen af 30’erne præget af usikkerhed med hensyn til, hvorledes kravet om yderligere arbejdstidsnedsættelse skulle udformes korrekt. Ud over arbejdstidsspørgsmålet prægedes majdemonstrationerne af spørgsmålet om støtten til de arbejdsløse. 1. maj var i 1930’erne først og fremmest præget af krisen og den store arbejdsløshed og af fascismens fremmarch og den stigende krigsfare. De alvorlige problemer gav Side 49 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet større tilslutning til demonstrationerne, end der nogensinde havde været før (Federspiel et al., 1990: 120). I 1940, da Danmark blev besat af Tyskland, blev der udstedt forbud mod afholdelse af offentlige møder. Der blev dog opfordret til almindelig arbejdshvile 1. maj. Man fik også markeret majdagen i radioen. De næste år blev 1. maj afholdt inden døre. Der blev blandt andet holdt møder i K.B.-Hallen, Idrætshuset og Forum i København. Under besættelsen var det naturligvis begrænset, hvad man turde udtale i paroler, resolutioner og taler 1. maj (Federspiel et al., 1990: 123). Efter krigen dalede Socialdemokratiets støtter. Til gengæld stormede DKP fremad, og det skabte en del konflikter også i forbindelse med 1. maj-arrangementerne. I 1950’erne mindskedes kommunisternes faglige og politiske indflydelse, og DKP gled ud af Folketinget ved valget i 1960. 1960’erne var kendetegnet ved, at velfærdssamfundet begyndte at tage form. Befolkningens levefod steg, og arbejdsløsheden faldt. Æren for det blev tilskrevet Socialdemokratiet, der op til 1967 fik støtte af lidt over 40 procent af vælgerne (Federspiel et al., 1990: 152). 1970'erne var politisk meget omskiftelige. Den borgerlige VKR-regering dannet i 1968 fortsatte til 1971, hvor et nyt flertal af S og SF førte til en socialdemokratisk regering under først Jens Otto Krag og så Anker Jørgensen (Federspiel et al., 1990: 178). I 1973 blev der ved valget, efter stor udskiftning i folketinget, dannet en Venstre-mindretalsregering. I 1975 dannede Socialdemokraterne igen regering indtil 1982. Det mest omdiskuterede politiske spørgsmål i 1970'erne var, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig Fællesrådet (EF). Indenrigspolitisk blev der bremset op for velfærdsstaten, og arbejdsløsheden steg. 1. maj skiftede også status fra halv til hel fridag på offentlige kontorer og i visse skoler (Federspiel et al., 1990: 201). I efteråret 1982 fik Danmark en borgerlig koalitionsregering med Poul Schlüter. 1980'erne blev derfor politisk præget af det borgerlige Danmark. Det gav konfrontation med arbejderbevægelsen og fik indflydelse på udviklingen af arbejdernes 1. maj (Federspiel et al., 1990: 209). I perioden øgedes arrangementernes antal, og deltagelsen til arrangementerne var stor. 1. maj i 1990 var hundredåret for arrangementet, og det blev fejret i solskin og forårsfarver. Der blev gjort store anstrengelser for at markere jubilæet, og det gav rekordhøj deltagelse i Fælledparken og over hele landet. I 1992 og 1993 var 1. maj præget af afstemning om EU og Unionen. Selv om der var mange stemmer for EU ved 1. maj-arrangementerne, fyldte de mindre end modstanderne. LO's formand og partiformand, Poul Nyrup Rasmussen, havde svært ved at trænge igennem til publikum. Den 1. maj 1995 blev en gigantisk fest for solidaritetsarbejdet med strejkende Ribus-chauffører. Side 50 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 6.2. Trækstruktursanalyse I trækstruktursanalysen af nyere 1. maj-taler kom det til udtryk, at talerne indeholder en indledning og en afslutning - hvor 1. maj er omdrejningspunktet - en statusopgørelse, forklaring af gennemført politik, argumentation for at gennemføre ny politik og kritik af modstanderpartierne. De seks taler fra 1920’erne til 1970’erne har samme struktur. 6.2.1. 1. maj som ramme Thorvald Stauning indleder sin tale i 1926 med bemærkninger om arbejdernes internationale kampdag: "I hele Verden samles Arbejdermasserne paa denne Dag, og de samles for at fejre - eller for at kræve Foraar i Arbejderklassens Liv . - Det Foraar, der føles, naar Arbejderens Tilværelse ikke har Lighed med Trællenes Kaar." (bilag 7, linje 4). Thorvald Stauning taler om, hvordan den tidligere fejring af Majdagen er blevet til arbejdernes internationale kampdag. Man mødes for at fejre tidlige sejre og for fortsat at kæmpe for bedre forhold for arbejderne. Talen afrundes med bemærkninger om indførelsen af arbejdsdage på maksimalt 8 timer: "En højt udviklet, levende interesseret arbejderklasse vil være en Lykke for Verden, en Garanti for en sund, organisk Udvikling af Samfundslivet, og en saadan opnaas ved den fulde Gennemførelse af Dagens Tekst: Den lovfæstede 8 Timers Maksimal-Arbejdsdag." (bilag 7, linje 134). Hermed ser vi, at 1. maj danner rammen om talen. Det er også tilfældet i Thorvald Staunings tale fra 1936. Her indledes talen også med bemærkninger om fejringen af 1. maj: ”Det nordiske Folks gamle Festdag – Skøn Valborgs Dag – Dagen, da Foraaret bryder frem og giver Haab om Sol og Sommer, blev for snart et halvt Hundrede Aar siden annekteret af Arbejderbevægelsen til international Festdag, til Demonstration for 8 Timersdagen, for Frihed og for Fred” (bilag 8, linje 2). Ligeledes afsluttes talen med bemærkninger om 1. majdagen: ”Paa denne, Arbejdernes internationale Festdag, har vi Grund til at mindes de Broderpartier, der er knuste ved en Forening af reaktionære og kommunistiske Indflydelser. Vi har Grund til at love fortsat Enighed og Sammenhold i vort parti, og saa maa vi haabe, at den Del af Landet, som om nogle Maaneder gaar til Landstingsvalg, vil gøre en sådan Indsats, saa Folkeviljen kan faa Frihed til at udfolde sig og til at tage Ansvaret for politiske Handlinger.” (bilag 8, linje 150). Også i Hans Christian Hansens tale fra 1953 danner 1. maj rammen om talen. Hans Christian Hansen indleder talen ved at sige: "Vi fejrer denne majfest ovenpå en valgkamp, som endte med en smuk og stolt sejr for Socialdemokratiet." (bilag 10, linje 2). Ligeledes slutter han Side 51 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet talen med bemærkningen: "Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte tidligere." (bilag 10, linje 181). Det central emne i Hans Christian Hansens tale er partiets kamp - både i forhold til at danne regering og i forhold til at skabe et bedre Danmark - derfor er det også i den forbindelse, at fejringen af første maj nævnes. Målet med Jens Otto Krags 1. maj-tale i 1963 er at samle partiet i forbindelse med de udfordringer, Danmark står over for. Derfor indleder Jens Otto Krag sin tale med at understrege, at selvom kravet om 1. maj er gennemført, har fejringen af den internationale kampdag ikke mistet sin mening: "Kravet om de otte timers arbejdsdag er for længst gennemført, ja, for de fleste lønarbejdergruppers vedkommende er det passeret. Men dermed har den 1. maj ikke mistet sin mening. Nye krav om langt videregående sociale og kulturelle fremskridt er trådt i stedet for dem, der er gennemført." (bilag 11, linje 4). I afslutningen takker Jens Otto Krag Gordon Walker, som er gæst ved denne 1. maj, og dermed danner 1. maj endnu engang rammen: "Lad mig til slut takke vor engelske gæst Gordon Walker for hans tale her i dag." (bilag 11, linje 123). I talen i 1973 lader Anker Jørgensen tankerne vandre mod tidligere fejringer af 1. maj: "Den 1. maj 1932 eller 1933 gik jeg ud af porten i Vajsenhus-skolen efter endt skoledag. Den skole holdt nemlig ikke lukket den 1.maj." (bilag 12, linje 2). Desuden slutter Anker Jørgensen sin tale med at ønske publikum en glædelig 1. maj, og derved danner 1. maj rammen. Hans Hedtofts tale fra 1948 afviger fra de andre taler, da indledningen og afslutningen ikke hæfter sig ved fejringen af arbejdernes internationale kampdag. I stedet indledes Hans Hedtofts tale med bemærkninger om 2. verdenskrig og besættelsen. Det er meget naturligt, da det ikke er mere end tre år siden, Danmark blev befriet fra Tystlands besættelse. Talens omdrejningspunkt er 2. verdenskrig og kampen for, at det ikke skal ske igen. Socialdemokraterne er gået ind for Marshallplanen og ønsker genopbygning i Europa. Det er ikke hele Europa - specielt ikke Østeuropa - der kan samles om den sag, og i den forbindelse inddrager Hans Hedtoft bemærkninger om majdagen: "Vi har én Gang prøvet at være et besat Land, prøvet at være berøvet Friheden, og vi gav dengang hinanden det Løfte, at vi vilde gøre, hvad der stod i vor Magt, for at hindre en Gentagelse. Det Løfte vil vi ikke glemme her ved vor 1. Majfest!" (bilag 9, linje 75). På den måde nævnes fejringen af 1. maj, men den danner ikke ramme om selve talen. 6.2.2. Sådan ligger landet Vi ser også eksempler på, at retor beskriver, hvordan situationen er i landet og i verden, på det tidspunkt talen holdes. I 1. maj-talen i 1926 taler Thorvald Stauning om, at landet er i hastig Side 52 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet udvikling, og at man samtidig oplever problemer i kølvandet på 1. verdenskrig: "Vi er inde i en rivende Udvikling paa mange Omraader. Konkurrencen mellem Landene er skarp. Store Vanskeligheder er fulgt i Krigens Kølvand. Organisationerne, Rigsdagene, Kommunalraad og Regeringer maa beskæftige sig med store Problemer, om Beskæftigelsesmuligheder, om Erhvervsforhold, om Staternes økonomi, Valutaforhold osv." (bilag 7, linje 87). Også i 1936 er 1. verdenskrig og dens efterdønninger på dagsordenen: "Igennem 5 Aars Krisetilstand, fremkaldt af en Omvæltning i Verdenshandel og Økonomi, har det socialdemokratiske Parti haft Førerskab i det politisk Liv - under stadig Modstand fra et overmodigt Mindretal." (bilag 8, linje 43). Thorvald Stauning forklarer, at Socialdemokraterne har siddet øverst i det politiske liv og har oplevet stor modstand fra oppositionen. I 1948 har danskerne oplevet 2. verdenskrig, og Hans Hedtoft forklarer situationen efter krigen: ”Stort set kan man sige, at der i Dag eksisterer to Retninger i Vesteuropa; en der forsøger at genopbygge, og en der forsøger det modsatte, nemlig at hindre Genopbygningen af det krigshærgede Europa” (bilag 9, linje 31). I Hans Christian Hansens tale i 1953 er det hverken krigstider eller indenrigspolitiske udfordringer, der er på dagsordenen. Hans Christian Hansen bruger nemlig sin tale på at beskrive det nylige folketingsvalg, som har bragt forvirring og usikkerhed omkring regeringsmagten: "Det blev en bitter opvågnen for dem alle. Socialdemokratiet blev valgets sejrende parti. (...) Over 40 % af vælgerne gav deres stemme til Socialdemokratiet. (...) Alt tyder på, at venstres og de konservatives regering beslutter sig til at fortsætte på ubestemt tid, efter at Erik Eriksen har fået udtalelser fra, de radikale og fra retsforbundet om, at regeringen nok skal blive fredet." (bilag 10, linje 11). Selvom Socialdemokraterne vinder overbevisende ved valget, lykkes det alligevel regeringen at blive siddende på magten - til stor frustration blandt de socialdemokratiske vælgere. I 1963 beskriver Jens Otto Krag i sin 1. maj-tale, hvordan situationen er indenrigspolitisk: ”Indenrigspolitisk befinder vi os i en bevæget og begivenhedsrig periode. For et år siden indgik regeringen et økonomisk forlig med fire af tingets partier; et omfattende forlig, hvis enkeltheder jeg ikke skal komme ind på, men som sigtede på en nødvendig sanering og afbalancering af vor økonomi, som i for stærk grad blev præget af valutatab og prisstigninger” (bilag 11, linje 22). Anker Jørgensen er i 1973 bekymret for Mogens Glistrups stigende opbakning: "Vi lever i et samfund i rivende udvikling. Meget omformes i disse år. Det kan give anledning til usikkerhed og utilfredshed. Utilfredsheden er kun frugtbar, hvis den kanaliseres ind i positive Side 53 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet inspirerende baner. Men når den søger udtryk, som fænomenet Glistrup, er der grund til at advare." (bilag 12, linje 58). 6.2.3. Forklarer gennemført politik I 1. maj-talerne forklarer retor over for fællesskabet, hvordan og hvorfor partiet har handlet, som det har gjort. For eksempel forklarer Thorvald Stauning 1936, hvorfor partiet greb ind i en slagterikonflikt: "En Maaneds Arbejdsstandsning bragte en betydelig Forstyrrelse i Samhandles med andre, og vi matte imødese, at Landbrugseksporten snart vilde standse, saaledes som Kommunisterne ønskede det, men som Samfundet ikke kunde taale, men dette havde vi Pligten til at afværge." (bilag 8, linje 111). Et andet eksempel er i Hans Hedtofts tale fra 1948, da han forklarer Socialdemokraternes linje: "Vi har vist vor gode Vilje til at faa Linje i den økonomiske Politik og Gang i Genopbygningen. Arbejde og øget Eksport, Rationalisering og Udbygning af vort Produktionsapparat, som er den eneste Vej, der fører frem, har været Maalet." (bilag 9, linje 116). I 1963 har man gennemført helhedsløsningen, og Jens Otto Krag forklarer, hvilken betydning helhedsløsningen har for danskerne: "Helhedsløsningen giver en håndsrækning til de lavtlønnede arbejdere og tjenestemænd, og der bygges videre på vort sociale sikkerhedssystem ved efterlønsordning, forbedring af sygedagpenge og forbedringer for folke- og invalide- pensionister. Den gennemførte kontrol med lejen i nyt privat udlejningsbyggeri tjener også et vigtigt socialt formål, nemlig at begrænse urimelige stigninger i huslejen, som kan opnås gennem udnyttelse af den bolignød, vi desværre fortsat har, og som især den boligsøgende ungdom rammes af." (bilag 11, linje 56). Både Thorvald Staunings tale fra 1926, Hans Christian Hansens tale fra 1953 og Anker Jørgensens tale fra 1973 afviger fra de andre taler ved ikke at indeholde et afsnit, hvor gennemført politik forklares. Det kan der være bestemte årsager til. I 1926 er der ikke gået mange år, siden man fik indført kravet om 8 timers arbejdsdag. Man kan nu begynde at se effekten af den udvikling, og det ønsker Thorvald Stauning at forklare for at dele og nyde den sejr som fællesskabet har opnået. I 1953 holder Hans Christian Hansen 1. maj-tale. Men han er ikke formand for partiet, og det kan være forklaringen på, at han ikke forklarer den politik, regeringen har ført. Heller ikke Anker Jørgensen forklarer gennemført politik, og det kan hænge sammen med, at han er ny formand for partiet, da talen holdes. Side 54 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 6.2.4. Argumentation for nye tiltag De ældre 1. maj-taler indeholder også argumentation for nye tiltag. Eksempelvis argumenterer Thorvald Stauning i sin tale i 1926 for øgede uddannelsesmuligheder: "I fælles Interesse bør der mere planmæssigt end det endnu er sket - sørges for videregaaende Uddannelse af Ungdommen saavel i Læretiden som Aarene efter denne. Vi savner i høj Grad den Ungdomsskole, som kunde og burde tilvejebringe Grundlaget for de unge Arbejderes aandelige Udvikling." (bilag 7, linje 13). I 1936 kritiserer Thorvald Stauning de borgerlige partier, fordi de har stemt imod et forslag om 36 millioner kroner til forskellige former for arbejde. Han mener ikke, de borgerliges vej er den rigtige vej at gå. Thorvald Stauning argumenterer for, at man i stedet skal forøge beskæftigelsesmulighederne: "At forøge Beskæftigelsesmulighederne er det rigtige, og dertil sigter den økonomiske Politik, som føres, den, der samler sig om Valutacentral og Importregulering, og hvis Resultat kan ses i en Forøgelse af de beskæftigedes Antal med næsten 100.000 fra 1932 til 1935." (bilag 8, linje 70). I 1948 er det tre år siden, 2. verdenskrig sluttede. Men Europa er stadigvæk i krise efter de mange år med krig og ødelæggelse. Hans Hedtoft argumenterer i sin 1. maj-tale for, at Danmark skal være med i genopbyggelsen af Europa, og at man skal gå ind for Marshallplanen: "Denne Frihed for Nød kræver Plan, Arbejde, Genopbygning og social Stabilitet. Derfor maa ogsaa vi være med i Arbejdet for Europas Genrejsning. Det er en dansk Indstilling, og det er en nordisk. Socialdemokratiet i de 3 skandinaviske Lande er da ogsaa enstemmigt gaaet ind for Marshallplanen." (bilag 9, linje 54). Da Hans Christian Hansen holder sin tale i 1953 skal man vedtage en ændring af grundloven. Hans Christian Hansen argumenterer for, at man gerne vil stemme for den: "Over partierne står grundloven. At føre den igennem folkeafstemningen med positiv udgang er den store opgave, som nu forestår. Overfor de pjokkede påstande om, at regeringspartiernes vælgere skulle lade deres stilling hertil bestemme af regeringens farve, skal det tydeligt siges, at Socialdemokratiet ikke vil anvende en sådan argumentation, selv om vi har samme ret hertil som andre. Socialdemokratiet vil under alle omstændigheder sætte al sin styrke ind på at få grundloven vedtaget." (bilag 10, linje 160). Jens Otte Krag argumenterer i sin tale fra 1963 for, at regeringen må spare for at genvinde balancen i samfundsøkonomien: "For at vi kan genvinde den samfundsøkonomiske balance, vil det kræve, at der udvises tilbageholdenhed over for nye pris- og avancestigninger, at Side 55 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet nye lønglidninger undgås, og at vi fra det offentliges side er sparsommelige i udgiftspolitikken og med hensyn til igangsættelse ad offentlige bygge- og anlægsarbejder" (bilag 11, linje 63). I 1973 advarer Anker Jørgensen mod Mogens Glistrups tanker. Han argumenterer for, at hans udtalelser er imod alt det, arbejderbevægelsen står for: "Enhver tro på, at det nok skal komme af sig selv, vil være blåøjet. Derfor vil politiske svinkeærinder oven på den tankegang være forsinkelse af den udvikling, som vi i arbejderbevægelsen står for. Det ville jo også være meningsløst, om vi skulle lade os vejlede af en person, som har gjort det til et levebrød - og åbenbart et særdeles lukrativt - at hjælpe sig selv og andre ligestillede til at undgå at bidrage deres andel til løsningen af de fælles opgaver." (bilag 12, linje 66). 6.2.5. Os og dem Til sidst indeholder 1. maj-talerne også kritik af andre partier. For eksempel kritiserer Thorvald Stauning i sin tale i 1936 Venstre og Konservative: "Man har naturligvis i disse Aar beskæftiget sig med mange Planer for Arbejdsløshedens Bekæmpelse, men de er som Regel stødt paa Modstand hos Landstingsflertallets Partier. Se saaledes det Lovforslag, der nu har foreligget i to Samlinger - et Forslag om at sætte 36 Millioner Kroner i Omløb ved forskellige Arbejder. Mange Tusinde Arbejdere vilde have fundet midlertidig Beskæftigelse ved sidde Arbejder, men Venstre og Konservative havde Mod og Magt til at hindre dette" (bilag 8, linje 55). I 1953 har Socialdemokraterne fået en stor valgsejr, men føler sig som sagt snydt for regeringsmagten. Derfor indeholder Hans Christian Hansens tale en del kritik af den borgerlige regering. Et eksempel er: "De løb fra de løfter, de gav vælgerne ved sidste valg i 1950. Ved valget forleden - altså i 1953 - sagde de skarpt i tryksager, i presse og på valgmøder, at valget ikke var et valg om grundloven, men om regeringens forbliven eller fald." (bilag 10, linje 55). Som tidligere nævnt kritiserer Anker Jørgensen Mogens Glistrup i sin tale i 1973: "Men når den søger udtryk, som fænomenet Glistrup, er der grund til at advare. Glistrup står for den tanke, at det er udmærket, hvis fabrikanterne og godsejerne kan øge deres indkomster Så skal alle vi andre nok få det godt" (bilag 12, linje 61). Det gør han fordi, han føler sig truet af den fremgang, Mogens Glistrup oplever. Thorvald Staunings tale fra 1926, Hans Hedtoft tale fra 1948 og Jens Otto Krags tale fra 1963 indeholder ikke direkte kritik af andre partier. Det kan forklares ud fra, at Socialdemokratiet i de perioder står stærkt, eller at der er andre udefrakommende hændelser, der optager talens opmærksomhed. I 1926 har man for nyligt opnået en arbejdsdag på otte timer, som Side 56 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet har været arbejderbevægelsens mål siden 1. maj-demonstrationernes oprindelse. Den sejr bruger Thorvald Stauning en del af sin tale på at beskrive. I 1948 oplever man stadigvæk krise i Europa, fordi landene er hærget efter krigen. Derfor er fokus genopbygning, og det kræver, at man står sammen. I 1963 sidder Socialdemokraterne solidt på magten, og man har derfor ikke behov for at kritisere andre partier eller modstandere. 6.3. Talens centrale emner 6.3.1. Kampen for bedre forhold på arbejdsmarkedet I 1926 bruger Thorvald Stauning en stor del af sin tale på at beskrive 8-timers dagen og forklare, hvilke fordele den bringer med sig: "8 Timersdagen vil ubetinget forbedre Sundhedstilstanden for Millioner af Arbejdere, hvilket atter vil sætte Spor i kommende Slægter. 8 Timersdagen giver Familieforsørgeren Tid til et Familieliv, som ikke kendtes i min Barndom. Faderen kan faa Tid til at beskæftige sig med sine Børn, medvirke i Opdragelsen og Uddannelsen - ogsaa det vil sætte Spor for Fremtiden." (bilag 7, linje 44). Man ser i den periode, hvor Thorvald Stauning holder sin tale, at der øves modstand mod Versailles-freden, og man er bange for, at man vil falde tilbage til tidligere forhold på arbejdsmarkedet. Thorvald Stauning forsikrer dog sine tilhørere om, at arbejderne ikke bøjer sig i den sag: "Det er imidlertid sikkert, at Arbejderne ikke vil finde sig i Tilbageskridt i denne Sag, og det vil kun være en begrænset Tid, at Kapitalmagten kan hindre Versailles-Traktatens Virkeliggørelse." (bilag 7, linje 37). Da Thorvald Stauning holder sin tale i 1936, er der uroligheder ude i verden, og arbejdernes forbedrede forhold på arbejdsmarkedet er i fare. Derfor er det vigtigt for Thorvald Stauning at understrege, at partiet ikke vil bøje sig for sådanne angreb. Arbejderbevægelsen vil fortsat kæmpe for, at arbejderne får bedre forhold på arbejdsmarkedet: "I 1919 gennemførtes ved Forhandling 8 Timersdagen for Haandværk og Industri i Danmark, men endnu er der altsaa mange Arbejdere, som ikke er kommet med, og endnu har et Landstingsflertal hindret Godkendelsen af den internationale Konvention, som var Fredstraktatens Konsekvens og Arbejderklassens Sikring. Men mange Millioner Arbejdere Verden over opnaaede den forkortede Arbejdstid efter Krigen - ligesom de danske Arbejdere -, og det er Arbejderklassens Sag at opretholde den Styrke, som forhindrer saadanne Anslag imod erhvervede Rettigheder, som desværre er sket ude i Verden." (bilag 8, linje 18). Anden verdenskrig og Danmarks befrielse optager Hans Hedtofts tale, men der argumenteres også for arbejdernes forhold. Socialdemokraterne ønsker, at Danmark skal være frit, Side 57 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet at der skal være fred, og at det skal være et godt hjem for arbejderne: "Vi vil et Danmark, der skal være et godt Hjem for alle arbejdende Mennesker." (bilag 9, linje 80). I 1953 kæmper Socialdemokraterne mod de borgerlige partier om magten i Danmark. Det kommer til at fylde en meget stor del af talen, og derfor er arbejdernes kamp for bedre forhold slet ikke i fokus. Hans Christian Hansen slutter dog sin tale med forsikringer om, at Socialdemokraterne vil kæmpe for arbejdernes rettigheder som så mange gange før: "Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte tidligere. Kravet til os om sammenhold og solidaritet er stærkere end før. Fagbevægelse og Socialdemokratiet må i fællesskab tage arbejdet og kampen op. Ikke arbejdsløshed, men høj stabil beskæftigelse vil vi virke for." (bilag 10, linje 181). Anker Jørgensen sætter igen i 1973 arbejdernes forhold på dagsordenen. Han ønsker at omforme ejendomsforholdene, at lønmodtagerne skal have en nærdemokratisk medbestemmelsesret, og at videreføre demokratisering i samfundslivet: "Vi er nået langt i den sociale udvikling. Nu ønsker vi at omforme ejendomsforholdene og beslutningsprocessen i vort erhvervsliv. Lønmodtagerne skal have med-ejendomsret og en nærdemokratisk medbestemmelsesret på deres virksomhed. Samtidig vil vi videreføre demokratiseringen på en lang række områder i samfundslivet." (bilag 12, linje 39). Han advarer samtidig mod den borgerlige fløj og særligt Glistrups tanker. 6.3.2. International solidaritet I sin tale i 1926 redegør Thorvald Stauning for 8-timers dagen. Han beskriver blandt andet, hvorfor det er vigtigt, at arbejdernes forhold forbedres i alle lande: "Den internationale Socialist-Kongres, som i 1889 besluttede, at der skulde foranstaltes Demonstrationer i alle Lande til Fordel for 8 Timersdagen, sagde, med sund nationaløkonomisk Forstaaelse, at dette Krav maatte have international Karakter, thi den fulde Gennemførelse i et enkelt Land kunde skabe dette erhvervsmæssige Vanskeligheder ved Konkurrencen fra Lande, hvor Udviklingen ikke var skredet saa vidt frem." (bilag 7, linje 15). Udover at det har betydning for konkurrenceevnen, er det også et udtryk for international solidaritet. Da Thorvald Stauning holder sin tale i 1936, er anden verdenskrig under opsejling. Det bekymrer Socialdemokraterne, og man mener, det er et udtryk for, at fredstraktaten har skuffet. Man har i Danmark ikke mulighed for indflydelse på tendenserne i de andre lande, men Thorvald Stauning udviser international solidaritet ved at udtrykke sin bekymring for situationens udvikling: "Vi faar imidlertid nok gjort op med vor Reaktion; værre endnu er den Uro der truer ude fra Side 58 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Verdens, hvor vor Indflydelse er ringe. Italiens Krig paa Trods af Folkeforbundets Advarsler, Tysklands Opmarch ved Rhinen, og Ruslands Forhold til Japan foruroliger Verden nu, kun 18 Aar efter den sidste Krigs Slutning. Ogsaa paa dette Omraade har Fredstraktaten bragt Skuffelser, og Fredens March synes standset. Men Fredens Gerning skal fortsættes." (bilag 8, linje 132). I 1948 er der ikke gået mere end tre år, siden Danmark blev befriet af tyskerne. Anden Verdenskrig er derfor et centralt emne i Hans Hedtofts tale. Hans Hedtoft er bekymret over den stigende splittelse af Europa og verden i to dele, og han ser tilbage på dengang, landene kunne stå sammen om at bekæmpe nazismen: "De store Lande forenede sig i Kampen mod Nazismen, arbejdede i Fællesskab mod det ene Maal: at slaa Hitler!" (bilag 9, linje 18). Det er Hans Hedtofts håb, at man igen kan stå sammen for at samle Europa og verden, og det må Socialdemokraterne også være en del af: "Denne Frihed for Nød kræver Plan, Arbejde, Genopbygning og social Stabilitet. Derfor maa ogsaa vi være med i Arbejdet for Europas Genrejsning." (bilag 9, linje 54). Hans Hedtoft lægger op til at samarbejde med de andre skandinaviske lande for sikre et fællesskab, og man står sammen med andre lande i kampen om fred i Europa: "For mig at se, ligger der en stor, ja en afgørende Opgave i at søge bevaret en fælleskskandinavisk udenrigspolitisk Holdning og jer er glad for at se, at den norske Udenrigsminister giver udtryk for samme Ønske. Norge, Sverige og Danmark staar kulturelt og politisk hinanden saa nær, som ingen anden Statsgruppe i Europa." (bilag 9, linje 97). Danmark er et lille land i forhold til mange andre europæiske lande, og derfor ønsker Hans Hedtoft, at man samarbejder med lande, der kulturelt ligner Danmark, så man bevarer den danske kultur. Det ligger danskerne på sinde, og det vil Hans Hedtoft gerne søge forsikring for. I 1963 er det efterhånden ved at være mange år siden, arbejderne opnåede kravet om 8-timers arbejdsdag og fik yderligere bedre forhold på arbejdsmarkedet. Det betyder, ifølge Jens Otto Krag, ikke, at 1. maj har mistet sin betydning. Jens Otto Krag udtrykker, at en af formålene med at fejre 1. maj desuden er at viser international solidaritet: "For arbejderbevægelsen er 1. maj også en anledning til at understrege, at der består et fællesskab, der rækker ud over grænserne, ud over Norden og Europa, som omfatter vor deltagelse i De forenede Nationer, og som bekræfter vor vilje til fred og internationalt samarbejde. Disse idealer er ledende for socialdemokratisk politik." (bilag 11, linje 17). Han understreget, at det er vigtigt for socialdemokratisk politik, at Danmark er med i et fællesskab og et samarbejde om at bevare freden. Helt konkret ønsker Socialdemokraterne at støtte FN og hjælpe ulandene: "Vi ønsker at bidrage aktivt til FN's politik og til hjælpen til de underudviklede lande, hvor to tredjedele af befolkningen er udsat for en fattigdom, som vi i Norden og Vesteuropa ikke længere kender." (bilag 11, linje 126). Side 59 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Anker Jørgensen dvæler i sin tale i 1973 ved betydning af 1. maj. Han nævner desuden, at den internationale solidaritet er vigtig og har stor betydning for fejringen af 1. maj: "Der er en betydelig forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte lande og verdensdele. Der er et gabende svælg mellem den økonomiske og sociale udvikling i udviklingslandene på den ene side og de industrialiserede lande på den anden side. Arbejderbevægelsen ville svigte sin internationale rod, hvis den ikke erkendte sit ansvar i denne sammenhæng." (bilag 12, linje 26). Anker Jørgensen mener, at det er arbejderbevægelsens ansvar at vise international solidaritet. 6.4. Stilistiske træk Stilmæssigt afviger de ældre 1. maj-taler fra de nyere. Først og fremmest bærer talerne fra før 1980’erne præg af, at sproget er ældre. Et eksempel er fra Hans Christian Hansens tale fra 1953: ”Den store kolos paa lerfødder kaldte man vort parti.” (bilag 10, linje 5). I de nyere taler ville man sige vores parti. Ligeledes har talerne høj stil betragtet ud fra sætningslængden og ordvalget. Sætningerne er forholdsvis lange, og man bruger lange og til tider tekniske begreber. Vi ser et eksempel i Thorvald Staunings tale fra 1936: ”I 1884 havde 95,8 procent af Danmarks Arbejdere – altsaa omtrent alle – 10 Timer eller derover som daglig Arbejdstid, men Fagforeningernes voksende Styrke førte fremad til Arbejdstidsforkortelser og anden Forbedring af Arbejdsvilkaarerne, saaledes at Springet ikke var saa overvældende, da Løsningen kom efter den store Verdenskrigs Afslutning.” (bilag 8, linje 8). Her har vi en meget lang sætning, der indeholder en indskudt sætning, hvilket gør den endnu mere tung. Et andet eksempel er i Hans Christian Hansens tale fra 1953: ”Med en vælgertilslutning på 836.400 stemmer og to nye mandater dokumenterede Socialdemokratiet hvor fast forankret det er i befolkningen trods en overmodig og overmægtig presse, og trods en kampagne, der fra alle de andre partier var rettet imod vort parti.” (bilag 10, linje 16). Her nævner Hans Christian Hansen, hvor mange stemmer partiet har fået. Det er ret atypisk for taler, at man bruger sådan et stort tal, som tager lang tid at udtale. Ofte ville mand runde op eller ned og for eksempel sige ”omkring 800.000 stemmer”, hvis man stadigvæk ønskede at få effekten af, at rigtig mange mennesker havde støttet partiet. Vi ser ikke mange eksempler på, at man har udfoldet sproget eller brugt mange retoriske figurer i talerne før 1980’erne. Dermed er der ikke tale om høj stil men mellem stil i den sammenhæng. Et eksempel på en metafor ser vi dog i Hans Christian Hansens tale fra 1953. I indledningen taler han nemlig om, at partiet kun kunne vandre én vej, og det var mod tilbagegang (bilag 10, linje 5). Her er ”vandre” metaforen, da det ikke er noget, partiet gør, men det skaber et Side 60 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet billede af noget, man kan sammenligne det med. Et andet eksempel på en retorisk figur, nemlig en anafor, ser vi i slutningen af Hans Christian Hansens tale fra 1953. Her opremser Hans Christian Hansen, hvad Socialdemokraterne vil. Han indleder hver sætning med ”Vi vil” (bilag 10, linje 185). I Hans Hedtoft tale fra 1948 ser vi både et eksempel på et retorisk spørgsmål og på en antitese. Det retoriske spørgsmål stiller Hans Hedtoft i indledningen, da han taler om, hvordan Europa har udviklet sig efter krigen: ”Er det nu gaaet saadan?” (bilag 9, linje 29). Antitesen bruger Hans Hedtoft for at beskrive Danmarks stilling efter krigen: ”Vi danskere elsker Arbejdet og Freden, og vi hader Krig og Vold.” (bilag 9, linje 66). I de nyere taler så vi eksempler på mange forskellige retoriske figurer, og Helle Thorning-Schmidts tale fra 2012 indeholder mange metaforer. Det bruges flere gentagelser og tretrinsraketter i de nyere taler, så på den front har talerne udviklet sig betragteligt. I diskussionsafsnittet vil jeg komme ind på, hvad denne udvikling kan skyldes. 6.5. Talens funktion Jeg er ikke i besiddelse af taler fra før 1920'erne, men ifølge Arbejdermuseet er de første socialdemokratiske 1. maj-taler en del af en demonstration og fokuserer på en arbejdsdag på otte timer og generelt bedre forhold på arbejdsmarkedet (Federspiel et al., 1990). Det er et politisk tema, og retor ser frem mod noget, som er gavnligt og ønskværdigt for publikum. Desuden tales der om socialismen, og derfor har talerne sandsynligvis også haft deliberative træk. De første år er 1. maj som sagt en demonstrationsdag, men herefter sker der en form for iscenesættelse i 1900, og 1. majtalen ændrer karakter. Den epideiktiske tale er centreret omkring et fællesskabs værdier og kan skabe eftertanke. Den behandler både fortiden, fremtiden og nutiden i sit forsøg på at samle et fællesskab. I talen fra 1926 dvæler Thorvald Stauning ved fortidens kamp om 8-timersdagen og ved de muligheder, den har været med til at give alle danskerne. Han bruger den også som springbræt til sin argumentation om mere uddannelse til unge mennesker. Det er et epideiktisk træk, at den ser tilbage på en kamp, fællesskabet har vundet, og kæder den sammen med nutiden og fremtidens udfordringer. Et andet træk er behandlingen af fællesskabets værdier. Thorvald Stauning nævner, at alle må hjælpe til, og dermed berører han værdien solidaritet: "I et vel oplyst Folk som det danske, i et Land som vort, med nogenlunde demokratiske Statsformer, der bør det føles som en Pligt at enhver at medvirke i alle offentlige Anliggender efter bedste Evne." (bilag 7, linje 98). Side 61 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet I 1936 er Thorvald Stauning igen landets statsminister efter at have opnået en stor valgsejr i 1935. På arbejdernes internationale kampdag kommer det dog til udtryk, at fagbevægelsen og Socialdemokratiet er uenige i forhold til arbejdstidsspørgsmålet. Fagbevægelsen ønsker arbejdstiden nedsat til mindst 40 timer om ugen, men Thorvald Stauning har svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre (Federspiel et al., 1990: 110). I stedet arbejdede man for en arbejdsfordeling. Derfor er det vigtigt for Thorvald Stauning d. 1. maj 1936 at holde sammen på arbejderbevægelsen: "Den danske Arbejderklasse er, takket være politisk og fagligt Sammenhold, naaet videre end Arbejderne i de fleste andre Lande, og derfor maa vi fortsætte efter samme Linie, med samme Troskab som hidtil." (bilag 8, linje 155). Her sætter Thorvald Stauning fortidens bedrifter i forhold til nutiden og fremtiden og forsøger på den måde at samle fællesskabet. I 1948 er Hans Hedtoft formand for Socialdemokraterne og er statsminister i Danmark. Det er tre år siden, Danmark blev befriet fra Tyskland, og det fylder en særlig rolle i talens indledning. Hans Hedtoft er skuffet og kritisk over for, at Europa er delt i Øst og Vest: "Vi havde haabet, at dette (Læs: international solidaritet) efter Krigen var blevet til en social Solidaritet. Vi haabede ligeledes, at Øst og Vest efter krigen kunne staa sammen om det store fælles Maal: at vinde Freden!" (bilag 9, linje 24). Her benytter Hans Hedtoft værdien solidaritet. Socialdemokraterne er i 1948 en del af en mindretalsregering, og partiet kritiseres både fra kommunistisk og borgerlig side. Derfor er det vigtigt for Hans Hedtoft at holde samling på partiet: "Vi vil social Tryghed, men vi vil bevare og værne de demokratiske Frihedsrettigheder. Vi vil social Retfærdighed og Frihed til at tænke, tro og tale. For os selv - og for andre." (bilag 9, linje 208). Det gør Hans Hedtoft ved at bruge værdier som tryghed, frihed og retfærdighed. 1953 var et år med meget politisk aktivitet. De danske vælgere skulle udøve deres demokratiske borgerpligt hele tre gange i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. Ved første folketingsvalg i april 1953 forskubbedes magtbalancen mellem regeringspartierne og Socialdemokratiet, men De Radikale ønskede ikke at vælte regeringen, idet de ville sikre sig, at de to regeringspartier gik helhjertet ind i kampen for et ”ja” ved den kommende folkeafstemning. Man frygtede, at borgerlige vælgere ville undlade at stemme for den nye grundlov, hvis en socialdemokratisk regering kom til magten, og dermed kunne Erik Eriksens VK-regering fortsætte. Det bliver det store emne i Hans Christian Hansens tale fra 1953. Partiet har oplevet fremgang ved valget men føler sig snydt for regeringsmagten. Derfor bruger Hans Christian Hansen fællesskabets værdier til at samle fællesskabet og til at opfordre dem til at stå sammen ved følgende valg: ”Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte Side 62 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet tidligere. Kravet til os om sammenhold og solidaritet er stærkere end før. Fagbevægelsen og Socialdemokratiet må i fællesskab tage arbejdet og kampen op.” (bilag 10, linje 181). I 1963 er Socialdemokraterne en del af regeringen, og Jens Otte Krag argumenterer for en ny helhedsløsning og en jordpolitik. Det har ikke været muligt for regeringen at lave en bred aftale med andre partier end regeringspartierne, og det kritiserer Jens Otto Krag de andre partier for. Han slutter talen med at fastslå, at regeringen altid er klar til at lave det brede samarbejde, men at man ikke vil gå på kompromis med fællesskabets værdier: ”Det er Socialdemokratiets krav om en social balance og en rimelig hensynstagen til samfundets dårligst stillede. Det krav vil altid følge med, hvor vi skal forhandle.” (bilag 11, linje 116). Det gør han for at vise, at han, som leder af fællesskabet, fører politik ud fra fællesskabets værdier. 1970’erne var politisk meget omskiftelige. I 1968 dannes en VKO-regering, som fortsatte til 1971, hvor SF og Socialdemokraterne dannede regering indtil jordskredsvalget i 1973. Da Anker Jørgensen holder sin tale i 1973 er der allerede tegn på uroligheder, og derfor er det vigtigt, at partiet står sammen: ”Vi har før mødt modstand. Men vi har hver gang overvundet den, og med større eller mindre forsinkelse er vore krav og vore idéer blevet accepteret.” (bilag 12, linje 79). 6.6. Opsummering Arbejdernes internationale kampdag opstod som følge af en demonstration for en arbejdsdag på otte timer. Man mødtes første gang i 1890 for at demonstrere, og der blev holdt taler af partiformanden for Socialdemokraterne og af fagforeningsmanden Jens Jensen. Det var deliberative taler, da man stræbte efter noget i fremtiden, der var gavnligt for publikum - nemlig en arbejdsdag på otte timer. Den socialdemokratiske partiformand talte dog også om socialismen, og talen har derfor sandsynligvis haft epideiktiske træk. I 1900 markerede man majdagen ved at fejre en nyvunden erkendelse og vækst i arbejderorganisationen, og det blev i højere grad en iscenesættelse end en demonstration. Allerede her måtte talerne formentlig være mere epideiktiske end deliberative, da de skulle samle en hel bevægelse og behandle dets værdier. Da 8-timers dagen blev en realitet i 1920, blev der da heller ikke draget paralleller mellem majdemonstrationerne og arbejdstidsnedsættelsen. De to begivenheder var kommet fra hinanden, og talerne ved majarrangementerne handlede i højere grad om at samle fællesskabet om værdier end at demonstrere for bedre forhold på arbejdsmarkedet. I perioden fra 1920'erne til 1970'erne er talerne epideiktiske, men de indeholder deliberative træk, som det også var tilfældet i de nyere taler. Man ser nemlig stadigvæk mod fremtidige ønsker, som Side 63 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet kan gavne publikum. For eksempel kæmper man stadigvæk for bedre forhold for arbejderne i hele perioden. Som det kom til udtryk i analysen, har 1. maj-talerne udviklet sig yderligere i tidens løb. Deres opbygning er den samme, men indholdet og stilen har ændret sig. De ældre taler har høj stil i forhold til sætningslængde og ordvalg, og har mellem stil i den sproglige udfoldelse. De nyere taler er udfoldet mere sprogligt og indeholder flere retoriske figurer men har mellem stil i forhold til sætningslængde og ordvalg. I næste afsnit vil jeg diskutere denne udvikling. 7. Diskussion 7.1. Talens stilistiske udvikling I analysen af 1. maj-talerne kom det til udtryk, at talen har udviklet sig, siden den blev holdt første gang i slutningen af 1800-tallet. Talen er i dag en epideiktisk tale, hvor den i sin begyndelse var overvejende deliberativ. Denne udvikling skyldes, at man opnåede det, man dengang stræbte efter, nemlig en arbejdsdag på 8 timer og generelt bedre forhold for arbejderne. Efterfølgende har man holdt ved traditionen om at fejre arbejdernes internationale kampdag hver 1. maj, og i den forbindelse har man også holdt 1. maj-taler. De er, som sagt, epideiktiske i dag, fordi de tjener formålet at styrke fællesskabets værdier og give anledning til eftertanke. Formen på talerne har også gennemgået en udvikling. Som det kom til udtryk i analysen, er opbygningen stort set den samme, men indholdet og stilen har ændret sig. I dag ser vi, at sproget er udfoldet mere, og talerne indeholder flere retoriske figurer, end det var tilfældet tidligere. Som jeg var inde på i teoriafsnittet, mener Miller, at genrer viser noget om det samfund, en retorisk ytring er blevet til i. Det kan vi også se i forbindelse med 1. maj-talerne. Omkring år 1900 er retorikken som begreb og fag nede i en bølgedal. Kun få betydelige tænkere har i 1800-tallet omtalt retorikken, og endnu færre har udvist respekt for den (Villadsen, 2009: 63). I starten af det 20. århundrede dukker retorikken dog op i andre fagområder, og nye ideer og tendenser, som har meget til fælles med retorikken, udvikles. Dog rammer retorikken igen muren, da Hitler i 1933 kommer til magten og bruger hetz, løgn og manipulation (Villadsen, 2009: 65); stærk propaganda som forbindes med retorik og giver retorikbegrebet en negativ klang. I årene efter krigen lider retorikbegrebet og faget af sammenligningen med manipulation. På grund af den stigende modstand er retorikfaget nødt til at udvikle sig. Perelman og Olbrechts-Tyteca grundlægger nyretorikken, som har særligt fokus på argumentationslæren. Der var behov for en videnskabelig tilgang til argumentation, og Perelman og Olbrechts-Tyteca studerede i en 10-årig Side 64 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet periode politisk sprogbrug, juridisk, journalistisk og anden praktisk kommunikation samt Aristoteles' skrifter om retorik, logik og dialektik. Perelman og Olbrechts-Tyteca kommer frem til, at det gamle skel mellem retorik og dialektik ophæves i deres nyretorik, der per definition er en teori om praktisk argumentation på alle niveauer, lige fra individets indre overvejelser til offentlig tale (Roer, 2009: 116). Selvom retorikfaget havde det svært i det 20. århundrede, ser vi alligevel mange eksempler på retorik i praksis i denne periode. Flere bevægelser dukker op og udtrykker sig retorisk. Eksempelvis ser vi arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen. Det er et paradoks, at retorikfaget er udfordret, mens retorikken blomstrer i praksis. Fokusset på argumentation og oplysning har dog betydning for politisk retorik i praksis i 50'erne og 60'erne. Det omtaler Anker Jørgensen i sin 1. maj-tale i 1973: "Alligevel var det tydeligt, at demonstrationer var aftagende i 50erne og især i 60-erne. For al politisk og faglig aktivitet samler sig nu om argumenter, debatter, oplysning og information. Det er svært at appellere til følelserne, og det er nok en svaghed." (bilag 12, linje 20). Det vender dog tilbage i 1970'erne, hvor kvindebevægelsen oplever sit højdepunkt. I dag ser vi stadigvæk en udvikling i vores samfund, og blandt andet medierne ændrer sig drastisk. Førhen gav man sig tid til at læse aviser og følge med i tv-avisen, hvis man ville være informeret om, hvad der skete i Danmark og i resten af verden. I dag, hvor internettet har udviklet sig og fylder meget i vores hverdag, er vi kun et enkelt klik fra alskens nyheder. Samtidig er vi blevet gode til at zappe fra medie til medie og til at lokalisere de vigtige pointer på meget kort tid. Det betyder, at vores koncentration og vores opmærksomhed er flyvsk, så hvis medierne vil have og fastholde vores blik, er de nødt til at yde noget ekstraordinært. Denne udvikling i vores måde at læse nyheder på har fået medierne til at kæmpe hårdt for vores opmærksomhed. Nyhederne skal helst indeholde en form for sensation, så medierne kan reklamere med deres gule ”breaking”bjælke. Det vækker vores opmærksomhed, og det er det, vi bliver interesserede i som læsere. Det betyder også, at journalisterne graver dybt efter disse sensationer og leder efter blandt andet politiske fejltrin og skandaler. Det har en betydning for, hvordan landets politikere agerer i offentligheden. I 1993 skabte Poul Nyrup Rasmussen postyr, da han ansatte Ralf Pittelkow som særlig kommunikationsrådgiver. I dag har stort set alle ministerier og partier afdelinger af professionelle folk, der kommunikerer for dem, og som lærer dem selv at gøre det (Kock, 2013: 253). Politikerne skal konkurrere om borgernes opmærksomhed, samtidig med at de skal kommunikere på en måde, så de ikke efterlader snavs til journalisterne. Det kræver stor strategisk snilde, og derfor kommer kommunikationsspecialister på banen. Retorikken har fået en særlig plads Side 65 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet i politisk kommunikation, og det kan være med til at forklare, hvorfor de nyere taler er udfoldet mere sprogligt og indeholder flere retoriske figurer end de ældre. De uddannede kommunikationsspecialister kender til de retoriske figurers effekt (at fange og bibeholde publikums opmærksomhed samt styrke argumentationen). Det handler om, at retor skal have sit publikums opmærksomhed, så vigtige budskaber når ud i offentligheden. Den højere grad af retoriske figurer i de nyere taler kan altså forklares ud fra, at retorer og taleskrivere har fået mere undervisning i brugen af dem og i deres effekt. 7.2. Talens indholdsmæssige udvikling Indholdsmæssigt har 1. maj-talerne ændret sig. I de tidlige taler var det centrale emne bedre forhold for arbejderne. Det drejede sig i første omgang om en arbejdsdag på otte timer. Senere hen handlede det om yderligere arbejdstidsnedsættelse og generelt bedre forhold for arbejderne. Eksempelvis omtaler Thorvald Stauning i sin tale i 1926 målet med at afholde 1. maj - nemlig bedre forhold for arbejderne: "I hele Verden samles Arbejdermasserne paa denne Dag, og de samles for at fejre - eller for at kræve Foraar i Arbejderklassens Liv - Det Foraar, der føles, naar Arbejderens Tilværelse ikke har Lighed med Trællenes Kaar. Naar Arbejdsdagen indskrænkes til en Længde, der ikke udelukker anden Virksomhed end den i Fabrik eller Værksted. Naar Arbejderen er medbestemmende om Arbejdsforhold og om sociale Forhold, naar han for Alvor føler sig som Borger i sit Land og protesterer, naar Overklassens Herrer kræver Eneret paa at kalde sig Borgere." (bilag 7, linje 4). I de senere år er kampen for arbejdernes forhold slet ikke til stede i 1. maj-talerne. Når arbejdernes internationale kampdag nævnes, sættes den i stedet i forhold til ord som solidaritet og fællesskab. Et eksempel er i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2012: "For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise, at fællesskab og solidaritet er vigtigt." (bilag 5, linje 3). I dag er det centrale emne velfærdssamfundet, men det handler mere om at forsvare det etablerede system end at ændre det. Skal der nødvendigvis foretages ændringer, er det som regel for at undgå trusler mod velfærdssystemet. Eksempelvis taler Helle Thorning-Schmidt i 2005 om, at samfundet står over for store udfordringer, der truer velfærdssamfundet: "I en tid med bestandige forandringer er det samfundets opgave at give den enkelte tryghed og den ballast, der skal til for at klare forandringer og indrette sig på en ny verden. Især to udfordringer presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det andet er, at vi bliver flere ældre og færre yngre. Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi blot lader stå til." (bilag 3, linje 50). For at forhindre, at velfærdssamfundet bukker under, lufter Helle Thorning-Schmidt debatten om efterlønnen: "Jeg er blevet valgt som formand for Side 66 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Socialdemokraterne, fordi jeg har vist vilje til at tage også de svære diskussioner. Det var os socialdemokrater, der satte dagsordenen, da vi skabte velfærdssamfundet. Nu skal vi også sætte dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at velfærdssamfundet også holder i de kommende generationer." (bilag 3, linje 93). Tidligere var det arbejderne, der demonstrerede for bedre forhold. I dag stilles der krav til lønmodtagerne. Helle Thorning-Schmidt påpeger nemlig i flere af sine taler, at man har en ret og en pligt, og at alle skal bidrage: "Vi skal forvente mindre, end vi plejer, og forlange mere af hinanden, end vi gjorde. Derfor kommer vi også alle sammen til at give den en ekstra skalle." (bilag 5, linje 84). Solidaritetsbegrebet har også fået en anden betydning. Det er ikke længere solidaritet med arbejderne men solidaritet med de svageste i samfundet. Det skyldes at "arbejderne" i dag er et vidt begreb, og at vi i dag har gode forhold på arbejdsmarkedet. Dem, vi skal yde solidaritet med, er de svageste, som har det svært i samfundet. Men det er også en solidaritet, som går begge veje, og det hænger sammen med tanken om ret og pligt: "En solidaritet mellem ung og gammel. Mellem rig og fattig. Mellem rask og syg. En solidaritet som bygger på den simple værdi, at alle mennesker har noget at bidrage med." (bilag 5, linje 147). Det hænger også sammen med, at Socialdemokraterne som parti har udviklet sig. De er flyttet tættere på midten, og de senere år har partiet, siddende i spidsen af regeringen, indgået store og vigtige forlig med borgerlige partier frem for blandt andet SF og Enhedslisten. Der er tradition for, at international solidaritet er et centralt emne i 1. maj-talen. Man fejrer en international kampdag, og viser derfor sin støtte til arbejderne i andre lande: "For arbejderbevægelsen er 1. er maj også en anledning til at understrege, at der består et fællesskab, der rækker ud over grænserne, ud over Norden og Europa, som omfatter vor deltagelse i De forenede Nationer, og som bekræfter vor vilje til fred og internationalt samarbejde." (bilag 11, linje 17). I Helle Thorning-Schmidts første tale som formand for partiet i 2005, nævner hun den internationale solidaritet som en vigtig værdi på kampdagen: "For mig har det altid været noget særligt, det at vide, at vi er en del af de stærke internationale fællesskab. Det giver os en helt særlig styrke som parti og som bevægelse. Første maj er dagen, hvor vi bekræfter solidaritet med andre mennesker, og hvor vi forsvarer fællesskabet." (bilag 3, linje 13). I Helle Thorning-Schmidts efterfølgende 1. majtaler er den internationale solidaritet dog slet ikke eksisterende. Der er flere faktorer, som kan have indflydelse på denne ændring. Det ene er den økonomiske krise, som ramte verden i 2008. Det andet er presset på velfærdsstaten. Når man som land oplever en krise, har man tendens til at vende blikket indad og fokusere på at få stabiliseret situationen, og der er dermed ikke overskud til at vise Side 67 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet solidaritet med andre lande. En anden forklaring er, at den internationale solidaritet i dag er et ømtåleligt emne, fordi danskerne føler, det kan være med til at true velfærdssystemet. De senere år har der været en heftig indvandrerdebat, og en stor del af danskerne frygter, at fremmed arbejdskraft kommer til landet og tager arbejdet fra danskerne. Ligeledes har vi set en debat om løndumping og om velfærdsydelser, som flytter ud over grænserne. En del af danskerne er for eksempel ikke interesserede i, at fremmedarbejdere tager børnepenge med til deres familie i udladet, selvom de har betalt skat af deres arbejde i Danmark. På den måde udfordrer man tanken om ret og pligt. Det er ikke en særlig solidarisk tankegang, og derfor er det også et ømtåligt emne at belyse i 1. maj-talen; en tale der netop skal behandle lighed, frihed og solidaritet. En anden grunde til, at man ikke længere taler om international solidaritet, kan være, at værdierne har ændret sig. Et af trækkene for en epideiktisk tale er nemlig også, at man behandler værdierne og udvikler dem i fællesskabet. Heller ikke EU-samarbejdet har fået særlig stor omtale i 1. maj-talerne de senere år af samme årsag som ved manglen på omtalen af den internationale solidaritet. Man har oplevet en modstand mod EU, fordi nogle danskere mener, at det udfordrer velfærdssystemet. Førhen har det ellers været vigtigt for retorerne at nævne EU-samarbejdet og at opfordre vælgerne til at stemme ved Europaparlamentsvalget og at stemme for traktater. Det så vi blandt andet i Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999: "Det er af samme grund jeg også vil opfordre meget alle vælgere til at deltage ved parlamentsvalget til Europa-Parlamentet den 10. juni." (bilag 1, linje 114). Også i 2005 opfordrer Helle Thorning-Schmidts folk til at stemme for forfatningstraktaten: "I år - 65 år efter at 2. verdenskrig brød ud - står Danmark overfor et meget vigtigt valg. Til september skal vi stemme om EU’s forfatningstraktat." (bilag 3, linje 33). I 2014 var der valg til Europaparlamentet kort efter 1. maj-arrangementet, men Helle Thorning-Schmidt nævnte ikke valget i sin tale. Derfor oplevede hun kritik fra sit bagland og fra nogle af sine socialdemokratiske kandidater. Andre kandidater kunne godt forstå hendes prioritering, da det var vigtigt at bruge energi på arbejdsmarkedspolitik i forbindelse med lanceringen af den nye beskæftigelsesreform. EU-samarbejdet var et svært emne at behandle i 2014, fordi man oplevede så stor modstand til samarbejdet, og fordi Dansk Folkeparti stormede frem. Helle Thorning-Schmidt havde brug for et positiv reaktion på 1. maj-talen og på partiets handlinger, og derfor handlede talen netop om beskæftigelsesreformen og om det arbejde, regeringen havde udført og skulle udføre fremover. Side 68 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 7.3. Har talen en funktion i dag? 1. maj-talen har ændret sig betydeligt, siden den blev holdt første gang i 1890. Det er ikke længere en deliberativ tale men en epideiktisk tale, og den har ændret sig stilmæssigt og indholdsmæssigt. Dermed kan man diskutere, om talen har en vigtig funktion i dag. Det mener jeg, den har. Det er stadigvæk en tale, der binder fællesskabet sammen, og der tales stadigvæk om politik, selvom temaerne har ændret sig. Eksempelvis giver Helle Thorning-Schmidt i sin tale i 2010 sine bud på, hvordan Danmark skal komme ud af den økonomiske krise (bilag 4). Det er tilhørerne interesserede i at høre hendes bud på, og Helle Thorning-Schmidt er interesseret i at give sit bud på et modstykke til den siddende borgerlige regering. Retor præsenterer og formidler altså partiets linje i dansk politik, og talen formår samtidig at vække minder om tidligere hændelser og styrke fællesskabets værdier. Værdierne sættes i forhold til nutiden og de udfordringer, retor mener, Danmark står over for. Derudover er det vigtigt for fællesskabet at stå sammen og bekræfte værdierne over for hinanden og over for resten af samfundet. 1. maj er ikke længere ”arbejdernes” kampdag. Arbejderne er et vidt begreb i dag, og det handler i højere grad om at samle et fællesskab. Dem, man kæmper for i fællesskabet, er i høj grad de svageste grupper i samfundet, og man kan derfor tale om, at det i højere grad er de svage gruppers kampdag. 7.4. Diskussion af genreteorien Conley kritiserer genreteorierne for at være for rigide i sine klassifikationer, og faren er, at man overser noget eller forvrænger artefaktet. Som jeg var inde på i teoriafsnittet, er et væsentligt begreb hos Campbell og Jamieson den interne dynamik, der binder de forskellige delelementer sammen til en genre. Et element kan indgå i flere forskellig tekster, men det er i den særlige konstellation sammen med de andre tekster, at der dannes et genkendeligt billede. For eksempel kan ”os og dem”-trækket fra 1. maj-talerne indgå i forskellige taler, med sammen med de andre træk i talerne, de stilistiske fællestræk og situationen, dannes en genre. Talerne er altså unikke hver for sig, men den interne dynamik skiller dem fra andre genrer. Det betyder, at genrer altid kan udvikle sig. Hver gang en tale holdes, er genrekonventionerne nemlig til forhandling. Man har også rig mulighed for at være kreativ inden for de fastsatte rammer, og derfor er genrekonventionerne ikke statiske og uinteressante. Dermed tilbageviser Jamieson og Campbell Conleys indvendinger om, at genrer er statiske, rigide kasser, som begrænser retorikken. Side 69 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Forventningerne til en genre har ikke kun betydning for analysen. Når en tale skal holdes, vil både tilhørerne og retor nemlig selv være farvede af nogle genreforventninger, som skal indfris eller transcenderes. Som retor har man en underforstået kontrakt med tilhørerne, og hvis den brydes – hvis man ikke lever op til forventningerne – vil reaktionen ofte være negativ (Jamieson, 1973: 167). Vi ser et eksempel på, at Poul Nyrup Rasmussen forsøger at imødegå den kritik ved at metakommunikere. I 1999 optager situationen i Kosovo en stor del af talens opmærksomhed, og dermed er der ikke plads til at fokusere på den indenrigspolitiske dagsorden: ”Jeg har ikke rigtigt fundet det let på denne 1. maj at tale om vores indenrigspolitiske dagsorden. Jeg har ikke glemt den, men på mange måder er vores sammenhold lige nu – om de udadvendte opgaver og vores indsats for humanismen og den humanitære hjælp på Balkan – det aller-, allervigtigste.” (bilag 1, linje 146). Havde Poul Nyrup Rasmussen ikke metakommunikeret om talens overvejende emne, eller havde emnet været upassende i situationen, ville publikum formentlig have reageret negativt og været kritiske over for talen. Conley advarer kritikeren om faren ved genrer, mens Jamieson advarer imod at lukke øjnene fuldstændigt for genre. Jamieson mener nemlig, at det at negligere genre kan være lige så farligt og kan føre til, at man overser væsentlige elementer i en tekst: ”A critic armed with an understanding of the nature and function of generic constraints approaches critical objects prepared to explicate them. The critic who ignores genre risks clouding rather than clarifying the rhetoric he is attempting to explain” (Jamieson, 1973: 169). Jeg deler Jamieson syn på genre men er også opmærksom på, at man ikke skal presse kasser ned over talerne for klassifikationens egen skyld. Derfor var jeg også opmærksom på i analysen at beskrive de tilfælde, hvor talerne afviger fra det generelle. Eksempelvis hæftede jeg mig ved i trækstruktursanalysen, at Helle Thorning-Schmidts taler fra 2005 og 2010 ikke indeholdte trækket 'at forklare gennemført politik'. Det skyldtes blandt andet, at Helle Thorning-Schmidt netop var blevet formand for partiet i 2005 og derfor måtte fokusere på at etablere sig selv som taler og som formand. Hun skulle ikke nødvendigvis forklare publikum den politik, partiet havde ført, da hun ikke var formand. I 2010 var fokus rettet mod forskellene på den røde blok og den blå blok. Det skyldtes ganske enkelt, at valgkampen så småt var skudt i gang. Jeg forsøgte altså ikke at presse talerne ned i nogle bestemte kasser. Jeg forklarede i stedet, hvordan hver enkelt tale afveg fra det generelle billede. Jeg kan ikke udelukke, at jeg har overset noget, og jeg har selvfølgelig (for at afgrænse min opgave) haft et bestemt fokus. Dog vurderer jeg, at genreteorierne har været effektive. De har været med til at kaste lys over nogle Side 70 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet specielle omstændigheder i talerne. For eksempel har de været med til at forklare, hvorfor talerne er bygget op, som de er, hvad deres formål er, og hvorfor de behandler bestemte temaer. 8. Konklusion Specialet havde til formål at undersøge, hvordan en 1. maj-tale ser ud i dag, og hvordan den har udviklet sig, siden den opstod i 1890. Til det formål foretog jeg en retorisk genreanalyse af 12 socialdemokratiske 1. maj-taler fra perioden 1926-1913. Min tese var, at talen førhen var deliberativ og har udviklet sig til at være epideiktisk. Analysen af de nyere 1. maj-taler har vist, at talen er overvejende epideiktisk men indeholder deliberative træk. Den har nemlig til formål at styrke fællesskabets værdier og skabe eftertanke hos publikum. Samtidig indeholder talen politiske temaer og ser frem mod noget, som er gavnligt for publikum. Den kan deles op i fem afsnit, som alle tjener det overordnede formål: 1. maj som ramme, sådan ligger landet, forklarer gennemført politik, argumentation for nye tiltag og os og dem. De største temaer er den økonomiske krise og bevarelsen af det etablerede velfærdssystem. Sprogligt ser vi en mellem stil, og med hensyn til figurbrug er stilen høj. Sætningerne er forholdsvis korte og lette, og der bruges mange retoriske figurer. Analysen af de ældre 1. maj-taler viste, at de også var epideiktiske med deliberative træk. Dog var talerne før 1920’erne overvejende deliberative, fordi de behandlede fremtidige ønsker og tilskyndede det, der var gavnligt for publikum – en arbejdsdag på otte timer og generelt bedre forhold på arbejdsmarkedet. De bar præg af demonstrationer i modsætning til i dag, hvor 1. maj betragtes som en festdag og som en dag, hvor fællesskabet samles og bekræfter værdierne. De ældre 1. maj-taler har samme opbygning som de nyere taler, men indholdet og stilen har ændret sig. De ældre taler fokuserer på bedre forhold på arbejdsmarkedet og på international solidaritet. I de nyere taler er den internationale solidaritet som tema til gengæld fraværende. De fokuserer heller ikke på at kæmpe for et bedre system, men i stedet på at bevare det etablerede system. De ældre taler blev holdt i et ældre og mere formelt sprog. Der var heller ikke lige så mange retoriske figurer, som vi ser det i de nyere taler. Selvom 1. maj-talen har udviklet sig siden dens oprindelse, har den stadigvæk en funktion i dag. Den behandler som sagt fællesskabets værdier og sætter dem i forhold til dagsaktuelle politiske forhold. Dette speciale har resulteret i en fyldestgørende beskrivelse af en 1. maj-tales struktur, indhold, stil og funktion og kan bruges fremadrettet som en guide til taleskrivere og andre Side 71 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet praktikere til at skrive fremtidige socialdemokratiske 1. maj-taler. Det kan også fungere som afsæt og reference til fremtidige akademiske undersøgelser af 1. maj-taler. 9. Perspektivering Som jeg belyste i min indledning, har jeg afgrænset min opgave til at handle om socialdemokratiske 1. maj-taler. Men 1. maj-taler holdes ikke kun af Socialdemokraterne. De holdes også af fagforeninger, politiske organisationer og andre politiske partier. De holdes sågar af borgerlige partier, som ellers ikke har tradition for at markere arbejdernes kampdag. Jeg har derfor kun analyseret ét bud på 1. maj-talen. Det kunne være interessant at analysere de mange andre bud på talen og særligt de borgerliges fortolkning. Det kunne ligeledes være interessant at undersøge 1. maj-taler fra andre lande, da arbejdernes kampdag er international og derfor også markeres i andre lande rundt omkring i verden. Man kunne undersøge, hvordan 1. maj-talerne er bygget op, hvad deres formål er, og hvordan de ligner og adskiller sig fra de danske 1. maj-taler. Siden undersøgelsens påbegyndelse har Helle Thorning-Schmidt holdt sin tale ved 1. maj-arrangementet i 2014. Her havde Socialdemokraterne og LO i Give inviteret Kristian Thulesen Dahl - formand for Dansk Folkeparti - til at holde tale ved deres 1. maj-arrangement. Det blev dog kritiseret af andre Socialdemokrater, da man mente, det var en blåstempling af Dansk Folkeparti som et arbejderparti. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kæmper om de samme vælgere, og derfor er Socialdemokraterne heller ikke interesserede i, at deres modstander skal holde 1. maj-tale og tale til Socialdemokraternes vælgere. Helle Thorning-Schmidt brugte en stor del af sin tale på at kritisere Dansk Folkeparti og på at understrege, at de er et borgerligt parti, der støtter op om Lars Løkke Rasmussen som statsminister for Danmark. Omvendt opfordrede Kristian Thulesen Dahl i sin 1. maj-tale - som han måtte holde selv - Socialdemokraterne til at samarbejde med Dansk Folkeparti. Der tegnede sig en anderledes situation i forbindelse med disse 1. maj-taler, som kunne have været genstand for yderligere undersøgelser. Jeg har i analysen undersøgt, hvordan talerne har ændret sig rent indholdsmæssigt i forlængelse af Jonas Gabrielsens udtalelse om, at 1. maj-talerne ikke længere indeholder klassisk 1. maj-retorik. Men jeg har ikke foretaget en dybere undersøgelse af, hvorfor man oplevede demonstrationer mod retor i 2013 og 2014. I 1992 og 1993 oplevede man også kritik af retor og direkte demonstrationer fra publikum, så det kunne være interessant at undersøge yderlige, hvad disse utilfredsheder skyldtes. Er det partiets popularitet, der spiller en rolle, er det retors ethos, der Side 72 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet ikke er høj nok, eller er det noget helt andet, der har en betydning for udfaldet? Det er også et oplagt emne for videre undersøgelser. Endelig bliver det interessant at se, om 1. maj-talerne udvikler sig yderligere. Ændrer de sig, hvis Socialdemokraterne får en anden formand? Vender man i højere grad tilbage til de gamle traditioner og til den internationale solidaritet? Ændrer værdierne sig yderligere? Hvilken betydning vil næste folketingsvalg få for 1. maj-talen? Der er mange oplagte indgangsvinkler til at undersøge 1. maj-talen fremadrettet. Side 73 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet 10. Referencer Aristoteles. (1983). Retorik (T. Hastrup Trans.). (3. opslag ed.). Viborg: Museum Tusculanums Forlag. Austen, J. L. (1976 (1955)). How to do things with words (2. udgave ed.) Oxford University Press. Bawarshi, A. S., & Reiff, M. J. (2010). Genre - an introduction to history, theory, research, and pedagogy. West Lafayette, Indiana: Parlor Press LLC. Beale, W. H. (1978). Rhetorical performative discourse: A new theory of epideictic. Philisophy and Rhetoric, (11), 221. Bhatia, V. K. (1993). Analysing genre - language use in professional settings. Essex, England: Pearson Education Limited. Bitzer, L. F. (1968). The rhetorical situation. Philosophy & Rhetoric, 1, 1. Black, E. (1978 (1965)). Rhetorical criticism - A study in method. London: The University of Wisconsin Press. Burke, K. (1969). A rhetoric of motives. California: University of California Press. Campbell, K., K., & Jamieson, K. H. (1978). Form and genre in rhetorical criticism: An introduction. In K. Campbell K., & K. H. Jamieson (Eds.), Form and genre. shaping rhetorical action. (pp. 9). Fall Church, VA: The Speech Communication Association. Campbell, K., K., & Jamieson, K. H. (2008). Presedents creating the presidency - deeds done in words. Chicargo and London: The Univsersity of Chicargo Press. Side 74 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Condit, C. M. (1985). The functions of epideictic: The boston massacre orations as exemplar. Communication Quarterly, 33(4), 284. Conley, T. M. (1986). The linnean blues: Thoughts on the genre approach. In H. W. Simons, & A. A. Aghazarian (Eds.), Form, genre and the study of political discourse (pp. 59-78). Columbia, S.C.: University of South Carolina Press. Federspiel, S., Hemmersam, F., Nielsen, M., & Walsted, A. (1990). Arbejdernes 1. maj arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 (1. udgave, 2. opslag ed.). Denmark: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Foss, S. K. (2004). Rhetorical criticism - exploration and practice (3. edition ed.). Long Grove, Illinois: Waveland Press. Harrel, J., & Lingkugel, W. A. (1978). On rhetorical genre. an organizing perspective. Philisophy and Rhetoric, (11), 262. Hauser, G. A. (1999). Aristotle on epideictic: The formation of public morality. Rhetoric Society Quarterly, 24, 7. Jamieson, K. H. (1973). Generic constraints and the rhetorical situation. Philisophy and Rhetoric, 6, 162. Jasinski, J. (2001). The status of theory and method in rhetorical criticism. Western Journal of Communication, 65(3), 249-270. Johannesen, S. (2012, ). Arbejdernes internationale kampdag? Information Side 75 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Kjeldsen, J. E. (2009). Retorisk genreanalyse. In H. Roer, & M. L. Klujeff (Eds.), Retorikkens aktualitet - grundbog i retorisk kritik (2. udgave ed., pp. 85). København: Hans Reitzels Forlag. Klujeff, M. L. (2009). Retorisk stil. In H. Roer, & M. L. Klujeff (Eds.), Retorikkens aktualitet (2. udgave ed., pp. 167-190). København: Hans Reitzels Forlag. Kock, C. (2013). De svarer ikke (2. udgave ed.). Danmark: Gyldendal. Miller, C. R. (1984). Genre as social action. Quarterly Journal of Speech, 70, 151. Oravec, C. (1976). Observation in aristotle's theory of epideictic. Philosophy and Rhetoric, 9, 162. Perelman, C., & Olbrechts-Tyteca, L. (1969). The new rhetoric (J. Wilkinson, P. Weaver Trans.). University of Notre Dame Press. Perelman, C., & Olbrechts-Tyteca, L. (1984). Rhetoric and politics. Philosophy & Rhetoric, (17), 129. Roer, H. (2009). Nyretorik, værdier og strategier. In H. Roer, & M. L. Klujeff (Eds.), Retorikkens aktualitet (2. udgave ed., pp. 115). København: Hans Reitzels Forlag. Rosenfield, L. W. (1980). The practical celebration of epideictic. In E. E. White (Ed.), Rhetoric in translation (pp. 131). University Park: Pennsylvania State University Press. Sullivan, D. L. (1993). The ethos of the epideictic encounter. Philosophy & Rhetoric, (26), 113. Swales, J. (1990). Genre analysis - english in academic and research settings (Sixth printing ed.). Cambridge, United Kingdom: Cambridge University Press. Vatz, R. E. (1973). The myth of the rhetorical situation. Philisophy and Rhetoric, 6(3), 154. Side 76 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Villadsen, L. S. (2009). Genre. In C. Jørgensen, & L. S. Villadsen (Eds.), Retorik - teori og praksis (1. udgave, 2. opslag ed., pp. 99). Frederiksberg: Samfundslitteratur. 11. Bilagsliste Bilag 1: Poul Nyrup Rasmussen 1999 Bilag 2: Mogens Lykketoft 2004 Bilag 3: Helle Thorning-Schmidt 2005 Bilag 4: Helle Thorning-Schmidt 2010 Bilag 5: Helle Thorning-Schmidt 2012 Bilag 6: Helle Thorning-Schmidt 2013 Bilag 7: Thorvald Stauning 1926 Bilag 8: Thorvald Stauning 1936 Bilag 9: Hans Hedtoft 1948 Bilag 10: Hans Christian Hansen 1953 Bilag 11: Jens Otto Krag 1963 Bilag 12: Anker Jørgensen 1973 Side 77 af 77 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 1: Poul Nyrup Rasmussen 1999 1. Denne 1. maj er den sidste i dette årti, i dette århundrede. Jeg tror ikke nogen selv i deres værste mareridt havde forestillet sig, at vores 1. maj i år skulle holdes i skyggen af den største humanitære katastrofe siden den 2. verdenskrig i Kosovo, på Balkan 5 lige ved vores dørtrin i Europa. Kun 2 ½ times flyrejse fra Danmark. Lige nu ser vi massedeportationer i Kosovo. Huse brændes ned, fordi der bor albanere. Unge mænd myrdes - ikke for hvad de gør, men for hvad de er albanere. Vi ser kvinder og børn og gamle tvangsflyttes under forfærdelige vilkår. Vi ser en etnisk udrensning uden sidestykke efter 2. verdenskrig. Tvangsdeportationer i lukkede togvogne og kilometerlange bilkonvojer. 10 Hundredetusindvis af flygtninge under ufattelige lidelser. Et helt folk er ved at blive tvangsforflyttet fra deres eget land. Det kan vi ikke bare vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes. For de mange, mange tusinde Kosovo-albaneres skyld. For menneskehedens og humanismens skyld. For vores egen selvrespekts og solidaritets skyld. 15 Danmark er en fredelig nation. Vores linje har altid været at afprøve alle forhandlingsveje først. Derfor blev alle veje prøvet, før NATO’s indgreb med flybombningerne. Det militære kort må altid være det sidste men der var ikke andre udveje. Derfor greb vi ind gennem FN, EU og NATO. Vores mål er enkelt: Det mål har vi, alle i Europa hele Europa alle landene på Balkan, rundt om Milosevic’s Serbien, og alle lande i Øst- og Centraleuropa. Kosovo-albanerne skal kunne vende 20 tilbage og leve i tryghed, fred og demokrati i deres land Kosovo. Ikke mere ikke mindre. Derfor er vi Danmark - med til at kæmpe på lige fod med andre NATO-lande for den sag, for det mål. For humanismens skyld og vores egen. I lyset af Milosovic’s og serbernes brutalitet vil det være helt forkert og utilgiveligt at give op nu. Derfor må vi fastholde og forstærke flyindsatsen for at få standset voldshandlingerne i Kosovo. 25 Kravene er enkle til den serbiske ledelse: Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet - at Milosevic og hans generaler skal standse voldshandlingerne øjeblikkeligt, - at Milosevic’s hær og paramilitære enheder i Kosovo skal trækkes ud, - at de Kosovo-albanske flygtninge skal kunne vende tilbage til deres land, og - at det sker under en international styrkes beskyttelse. Flygtningene skal kunne vende tilbage til deres eget land igen. Og USA og Canada, Japan og 30 mange, mange flere lande står sammen med os om det mål. Derfor er Milosevic og hans generaler og ultranationalisterne i dag ikke alene isoleret militært men også politisk. Derfor er det afgørende, at Danmark er med og påtager sig sit medansvar - både når det gælder den militære indsats, i solidaritet med andre NATO-lande og - det konstante politiske arbejde for at finde en fredelig løsning så hurtigt som overhovedet muligt. 35 I det arbejde må Rusland selvsagt også med for at sikre en varig fred i området. Der er små positive tegn i den retning men jeg tror, at vi alle må indstille os på, at det tager tid. Det tager en hel del tid endnu. Desværre viser Milosevic ikke tegn på villighed til at forhandle på acceptable betingelser, så flygtningene kan vende tilbage i tryghed endnu. 40 Derfor må befolkningen i Danmark og i resten af Europa have tålmodighed. Det er vigtigt, vi står sammen om både flyaktionen mod Milosevic’s militære apparat og voldshandlinger og det politiske arbejde for at finde en forhandlingsløsning. Samtidig må Danmark løfte sin del af den meget afgørende humanitære opgave. Behovet er enormt og stigende dag for dag i nærområdet i Makedonien og i Albanien. 45 Danmark yder en stor indsats, når det gælder vores bidrag til den humanitære indsats. Det viser, at danskerne virkelig står sammen, når det gælder om at hjælpe folk i nød. Jeg opfordrer til, at man fortsætter med at hjælpe til gennem økonomisk bistand til de frivillige nødhjælpsorganisationer, når der samles ind også på denne 1. maj. Der er forsat et enormt behov for hjælp. 50 Nu gælder det om at stå fast både i den militære indsats i den humanitære indsats og i den politiske indsats. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Nu gælder det mest af alt om at få den størst mulige direkte hjælp frem til de mange flygtninge i området. Danskerne og de frivillige organisationer gør en fantastisk indsats både herhjemme og på stedet. Vi skylder at sige tak til de mange. Alle kan hjælpe til. 55 Det er stærkt opmuntrende at se, at også NATO har kunnet påtage sig en indsats for at hjælpe nødhjælpsforsyninger frem og flygtninge transporteret - under ledelse af FN. De første 150 flygtninge fra Kosovo er netop ankommet til Danmark. Det er jo den anden måde, vi kan hjælpe på: - at sikre tryghed og omsorg for de ulykkelige mennesker, der for en tid er forvist fra deres eget land 60 og har bedt os om ophold herhjemme. - Jeg håber, at alle vil tage godt imod flygtningene og være med til at sikre dem ordentlige vilkår for børn og voksne indtil de kan få opfyldt deres brændende ønske om en dag at kunne vende tilbage til deres eget land. Flere flygtninge vil komme til Danmark i den nærmeste tid. Lad os vise, at vi også kan løfte den opgave som vi gjorde det for bosnierne. 65 Der bliver behov for, at vi i næste fase når flygtningene får mulighed for at komme tilbage følger op med massiv økonomisk, teknisk og politisk hjælp til Kosovo. Til hele Balkans genopbygning og det gælder også Serbien og det serbiske folk. Lige så beslutsomme vi er militært for at nå vores humanistiske mål. Lige så beslutsomme må vi være for at finde en politisk løsning. 70 Sandheden er også, at vi må indstille os på, at det internationale samfund kommer til at være på Balkan i en hel del år fremover, hvis freden skal sikres. Også her må Danmark være parat til at påtage sig sit medansvar og løfte sin del af opgaven. Under Den kolde Krig havde vi 2 supermagter, der holdt hinanden under kontrol, og i virkeligheden også holdt styr på hinandens ”Milosevic’er”. Efter Den kolde Krigs ophør har vi fået en situation, 75 hvor alle ”Milosevic’erne” kommer kravlende op af hullerne. Derfor er det så vigtigt, at vi holder sammen i det internationale samfund om humanismen og de grundlæggende menneskerettighedskrav. Et sammenhold som er stærkt i NATO, som er stærkt i Europa, som er stærkt i FN. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Derfor er vores kamp i Kosovo en kamp for, at flygtningene kan komme tilbage. Det er en kamp for 80 menneskelighed, og det er en kamp for os alle. Derfor tegner der sig en ny tid i det internationale samarbejde, hvor den grundholdning breder sig mere og mere: At humanismen bliver vigtigere end påberåbelse af staternes suverænitet. FN’s generalsekretær har sagt det højt og tydeligt: ”Vi kan ikke acceptere en situation, hvor folk indenfor et lands grænser brutaliseres, massedeporteres, myrdes det vil være i stik modstrid med 85 FN’s 21. århundredes forpligtelser.” Her ved starten af det 21. århundrede har vi en ny stor opgave foran os: Vi må udmønte disse grundholdninger for FN i praksis. Det er utroligt kompliceret. Det vil tage år. Men på mange måder repræsenterer de grundholdninger for mig det nye globale svar efter den kolde krigs ophør. Det næste kapitel i Folkeretten. 90 Her ligger opgaver foran os, som kan løses men kun i et samarbejde mellem FN, EU, NATO, OSCE og andre regionale organisationer. Det er ikke mange dage siden, at 44 lande fra Atlanterhavet til Uralbjergene fra Kazhakstan til Norge var samlet i Washington i det samme rum med det mål at formulere en ny fredelig fremtid for Europa. 95 Her midt i den humanitære katastrofe i Kosovo er der måske et lille håb. Vi kan og bør i Europa gøre alt, hvad vi kan for at få den nuværende situation vendt til en ny udvikling for hele Balkan. Som kan give ny stabilitet, som kan hele Europa. Flyaktionerne stopper, når Milosevic stopper. Freden kommer, når Milosevic og generalerne skaber rum, så flygtningene kan komme tilbage til deres land. 100 Og vi i den rige vestlige verden og ikke mindst i den europæiske må være med til at genopbygge Balkan, så Europas syge mand, som Balkan er blevet kaldt i hundrede år kan blive rask, og vi kan sikre en fredelig udvikling. Både for Kosovo-albanerne, for alle nationer og folk på Balkan også for det serbiske folk. Politik er at gøre noget. At være noget er at gøre noget. Til syvende og sidst har vi besluttet os for 105 at handle ikke mod bedre vidende, men med at tage konsekvensen af vores erfaringer. At være Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet beslutsomme og lige så konsekvente, når det gælder humanismen for om den findes ingen kompromisser. Den er dér og skal sikres fuldt og helt. 110 Politik og demokrati er at være dér deltage dér hvor der træffes beslutninger, som vedkommer os alle. Derfor deltager vi ved kommunevalget og vælger politikere til at løfte de kommunale opgaver. Derfor vælger vi amtspolitikere til at løfte amternes opgave. Derfor vælger vi til Folketinget for at 115 sammensætte Christiansborgs politikere til at lovgive. Det er af samme grund jeg også vil opfordre meget alle vælgere til at deltage ved parlamentsvalget til Europa-Parlamentet den 10. juni. Hvert demokratisk forum udfører sin opgave. Det gælder kommunen, det gælder amtet, det gælder Folketinget og regeringen. 120 Sådan er det også på europæisk plan. Det nye europæiske parlament har gennem Amsterdamtraktaten fået en række nye muligheder. Det er et parlament, der har fået større indflydelse på de europæiske beslutninger. Hvis vi ikke er der - med den højest mulige stemmedeltagelse, - er der andre, som med garanti er der det er ikke i Danmarks interesse. Derfor bør vi deltage. 125 Det er med Europa-Parlamentet som i det danske folketing. Vi fordeler os efter partitilhørsforhold der er forskel på de veje, det politiske arbejde kan gå. Det gælder i Danmark og det gælder i Europa. Også derfor er det vigtigt, at Socialdemokratiet får et godt valgresultat. Med Amsterdam-traktaten har vi fået skabt et godt grundlag for det europæiske samarbejde med større vægt på grønne værdier, på beskæftigelsen, på forbrugerspørgsmål, på mulighederne for at 130 sikre sunde fødevarer. Og alle de beslutninger har Europa-Parlamentet også indflydelse på i samarbejde med Ministerrådet. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Og det kan nytte: Beskæftigelsessamarbejdet er gradvist forbedret gennem årene, fordi vi ville det. Den grønne linje er gradvist blevet stærkere, fordi vi villle det blandt socialdemokrater i hele Europa. 135 I de kommende år bliver EU’s udvidelse og samarbejde også i udviklingen af en ny frisk pagt for Balkan helt afgørende. Her bør vi være stærkt repræsenteret i Parlamentet. Vi skal sætte præg også på verdenshandlen. Den dag er ikke fjern, hvor Europa kan stille krav til verdenshandlen, der sikrer visse grundrettigheder, visse faglige rettigheder, forbud mod børnearbejde, miljøkrav. 140 På den måde er der en lige linje mellem det danske samarbejde, det nordiske samarbejde, det europæiske samarbejde og det globale samarbejde. Det europæiske samarbejde er ikke nået dertil endnu hverken i vores egen del af verden eller globalt. Men sådan kunne det godt blive i fremtiden hvis vi beslutter os for det. Det er op til os selv at ville det. Jeg synes, vi skal. 145 Jeg har ikke rigtigt fundet det let på denne 1. maj at tale om vores indenrigspolitiske dagsorden. Jeg har ikke glemt den men på mange måder er vores sammenhold lige nu om de udadvendte opgaver og vores indsats for humanismen og den humanitære hjælp på Balkan - det aller, aller vigtigste. Den konflikt skal standses, og flygtningene skal kunne vende hjem i tryghed. 150 Hvis vi kan løse det. Hvis vi kan skabe en ny fremtid for Balkan så har solidariteten igen sat sig igennem. Så har humanismen vundet endnu engang. Det er jeg sikker på vil ske. Den fantastiske samling omkring hjælpen til de hundredetusindvis af flygtninge i nød på Balkan den følelse af fællesskab og ønske om at hjælpe, som vi mærker hver dag i den danske befolkning 155 er så stærk, så stærk. Det er en påmindelse til os alle om, at vi godt kan, når vi vil. At vi dermed også kan komme videre i vores eget samfund for at sikre, at dem der står udenfor kan komme med. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet For heller ikke i Danmark vil vi bare vende ryggen til og affinde os passivt med det, nogle kalder ”udviklingen”. Hverken hvis den kommer udefra eller gennem en ændret sammensætning af 160 befolkningen indadtil. Solidariteten kan godt holde men kun hvis vi vil og beslutter os for et fællesskab, hvor vi alle sammen har et ansvar. Hvor staten ikke bare bliver forvandlet til en automat, der forventes at klare alt for os. Hvor vi forstår, at velfærden ikke bare automatisk kommer med posten. Hvor vi bygger på vores 165 stadigt gyldige værdier om ret og pligt om at yde og nyde. Om at der skal være plads til os alle sammen. Om at ville fællesskabet og sammenholdet. Under vores egen konflikt sidste år på arbejdsmarkedet manglede der pludselig gær! Men nu har vi fundet solidariteten og fællesskabets værdier igen det er jeg sikker på. 170 Nu skal vi have fat i næste træk ikke alene internationalt og europæisk, men også herhjemme i vores eget land. Meget skal gøres. Det forudsætter, at alle er med til at påtage sig et ansvar herfor. Det forudsætter selvsagt også, at vi giver mennesker noget at have deres ansvar i. Det kan vi kun, hvis der i konturerne til et nyt dansk ansvarssamfund er et medspil og et medansvar fra danske virksomheder, fra fagbevægelsen, fra kommunerne, fra den enkelte - og naturligvis fra 175 staten, fra samfundet, fra regeringen. Vi har ikke kunnet fejre 1. maj i dag. Vi har afholdt 1. maj i dag. Vi har gjort det for at minde hinanden om vores forpligtelser i den internationale solidaritet. Og vi har måske også skænket vores eget behov for fællesskab indadtil - en tanke. Hvis det er tilfældet, har dagen i dag gjort en forskel, det er jeg sikker på. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 2: Mogens Lykketoft 2004 Vi glæder os over, at der netop i dag er 10 nye lande, der kommer med i EU. Vi ønsker dem velkommen. Det er den bedste investering i fremtid, stabilitet og velstand i vores verdensdel, vi overhovedet kan foretage. 5 Vi håber, at Danmark snart kan deltage uden forbehold til det europæiske samarbejde. Dét vil give os mest indflydelse på vores egen fremtid. Vi ønsker et EU, der kan optræde enigt på verdensscenen og kæmpe for en international retsorden, der forpligter alle FN’s medlemslande. Vi var imod Danmarks deltagelse i krigen i Irak i fjor. Det var vi bl.a. fordi Danmark var med til at 10 splitte EU og FN. Vi ønskede naturligvis lige så lidt som alle andre, at Saddam Husseins grusomme styre fortsatte. Og vi var villige til at støtte magtanvendelse, hvis det var den eneste mulige metode til at fjerne en trussel fra irakiske masseødelæggelsesvåben. Men vi mente ligesom et flertal af FN’s medlemslande og i FN’s sikkerhedsråd, at tidspunktet og 15 grundlaget for krig var forkert, fordi FN’s egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig. Vi advarede mod de følelser krigen kunne udløse, sålænge Vesten med USA i spidsen ikke forud havde vist sin velvilje i den arabiske verden ved at tvinge Sharons regering i Israel til at acceptere oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat. Vi frygtede med rette, at der ikke var nogen plan 20 for at vinde freden i Irak. Desværre har vores kritiske holdning vist sig alt for velbegrundet: Vi ved nu, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Der var ikke en plan for at vinde freden. Irak hærges af terror og krigstilstand. Og Palæstina- konflikten er i mellemtiden skærpet, fordi Bush har accepteret, at Israel kan indlemme bosættelser på den besatte vestbred. 25 Der er brug for en ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen mod terrorisme føres igennem til sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende konflikter og modsætninger i denne verden. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Jeg har mødt senator John Kerry et par gange. Jeg tror, at han – hvis han bliver præsident – vil gennemføre et sådant skift i strategi. Jeg tror, at han vil udøve USA's enorme magt med omtanke og 30 i samarbejde med Europa. Og det er præcis hvad denne verden har brug for. Vi socialdemokrater samles denne 1. maj med tro på fremtiden - med ny styrke og stærkere sammenhold. Vi kender vore rødder og vi ved, hvor vi er på vej hen. 35 Det var Socialdemokraterne, der byggede velfærdssamfundet. Det skete i kamp mod borgerlige partier, der – dengang som nu – ønskede, at der skulle være større skel mellem folk. De, der havde glemt det, fik det repeteret i ’Krøniken’ på TV. Men vi vil ikke hvile på laurbærrene fra fortidens sejre. Vort mål er hurtigst muligt at skaffe Danmark en ny regering. Vi vil udvikle det danske 40 velfærdssamfund, så det kan klare sig godt i det 21. århundrede. Vi vil igen bringe Danmark frem som foregangsland hvad angår international solidaritet. Jeg ved, at der er god grobund for et skifte. Rigtig mange er trætte af alt dét spin og dobbeltspil, som gennemsyrer dansk politik under Anders Fogh Rasmussen. 45 Trætte af den ensidige blokpolitik med Pia Kjærsgaard. Trætte af den logrende opbakning til præsident Bush. ’Der er ikke noget at komme efter’. Det er statsministerens papegøjeremse hver gang noget går skævt. 50 Og det er rigtigt: Der er ikke noget som helst at komme efter: Statsministeren kigger godt nok hele tiden på uret, men viseren bevæger sig ikke. Uret er gået i stå. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Det er spin alt sammen. De borgerlige siger ét og mener noget andet! Siger de vil velfærdssamfundet, men undergraver det systematisk. Spinnet er gennemskuet. Det er åbenbart, hvor den borgerlige blokpolitik fører os hen: 55 Plejen af de ældre og syge ikke bedre. Folkeskolerne får ikke flere nye bøger og bygninger. Der gøres mindre for frisk luft, rent vand og færre kemikalier. Titusinder af job forsvinder til udlandet, og der skabes ikke nye, der kan erstatte dem. Derfor er arbejdsløsheden røget i vejret. Vi betaler ikke nok af på gammel gæld. Alt for store regninger sendes videre til næste generation. Flere skattehuller til de mest velhavende virksomheder og enkeltpersoner. Et såkaldt skattestop, der 60 alene giver kasse hos få tusinde borgere med de allerstørste formuer. Nedskæring i kommuner og amter. Derfor flere, der vælger privathospitaler, private børnehaver og privat hjemmehjælp. Der tegner sig en fremtid med større ulighed, mere forsikringssamfund og større utryghed for de mest sårbare af vore medborgere. Regeringens udspil til en kommunal reform er endnu et skridt i denne gale retning. Kompasset står 65 på selskabsdannelser og privatisering. Tusinder af medarbejdere og udsatte borgere er med rette usikre på deres fremtid. Socialdemokraterne siger ja til bedre service og flere valgmuligheder for borgerne. Men vi vil kæmpe som løver for, at der er et godt fælles tilbud til alle - et tilbud, der ikke afhænger af den private pengepungs størrelse. Det er selve kernen i dét, vi forstår ved velfærd. 70 Velfærd er for os ikke noget, der skal skæres væk. Når folk er i arbejde, og skaber flere værdier, så er der der også råd til gode sygehuse, en ældreomsorg, vi kan være bekendt og en folkeskole i verdensklasse. Både nu og om 10 og 25 år. Men de sidste 2½ år er det gået i den gale vej. Vi har tabt titusinder af arbejdspladser. Noget modgang er kommet udefra. Men regeringen har ladet stå til, i stedet for at bruge alle de 75 virkemidler, der er til rådighed til at bekæmpe arbejdsløsheden. Socialdemokraterne har for længst vist, hvad der kan gøres - og sagt, hvad der skal gøres: Vi skal føre en national beskæftigelsesfremmende politik. Vi skal rykke de planer frem, som allerede ligger ude i kommunerne for de nærmeste år. De ledige hænder skal bruges til at bygge Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet boliger, renovere skoler og forbedre miljø. De mange arbejdsløse skal have tilbud om 80 efteruddannelse. Nu har Socialdemokraternes pres og regeringens dårlige meningsmålinger omsider fået den til at gøre noget. Men regeringens initiativ bæres af frygten for at tabe næste valg – ikke af omsorg for de arbejdsløse eller visioner om fremtiden. 85 Derfor består initiativet mest af, at der deles 9 mia. kr. i forbrugsudvidelse til de os, der i forvejen tjener mest og køber mest. Det er den dyreste og dårligste medicin,- både for de arbejdsløse og for Danmark. Det giver kun mening, hvis regeringen har tænkt mere på bestikkelseseffekten på valgdagen end på beskæftigelseseffekten. For der kommer flere nye job i udlandet end herhjemme. Vi får råd til flere 90 og dyrere udlandsrejser og til flere biler. Ejendomspriserne får sikkert også et ekstra nøk opad . Der sendes nye regninger til kommende generationer. Der laves nye nedskæringer i samfundets service. Men det kan være det samme med min skattelettelse, hvis mine børnebørn skal betale det med en ringere folkeskole. For vel er det godt at leve i nuet - men aldrig på bekostning af fremtiden. 95 Tænk for mange flere nye danske job vi kunne have købt for de samme penge – både nu og om 5-10 år – hvis de 9 milliarder var investeret i vores fælles fremtid: I at sikre verdens bedste skole. Bygge boliger og forbedre miljøet. Uddanne forskere, der kunne trække faglærte og ufaglærte job med sig. Sørge for praktikpladser, så alle unge, der søger faglig uddannelse kunne fuldføre. Sende mange flere i efteruddannelse. 100 Så kunne vi leve op til socialdemokraternes vision for et Danmark med et dynamisk erhvervsliv, hvor veluddannede og kreative medarbejdere udvikler nye muligheder, nye tanker og nye job. Det vigtigste danske råstof er musklen, der sidder mellem ørerne på alle mænd og kvinder. Den skal trænes endnu mere. Det kræver massiv forskning i de bedste arbejdsprocesser og de mest teknisk avancerede produkter. 105 Så bliver der brug for indvandrerne, seniorerne over 60 år, og de, der gerne vil i fleksjob. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Socialdemokrater vil kort sagt have mange flere i arbejde, skaffe større indtjening i samfundet og derved også flere skatteindtægter. Vi vil ikke skrue skattetrykket op for danske familier. Derimod vil vi hente bidrag til investering i fremtiden ved at stoppe de huller, der vokser vildt under den sovende skatteministers mangel på rettidig omhu overfor misbrug, spekulation og plat. Vi vil 110 sørge for, at der kommer skat ind som forudsat - også fra de store internationale selskaber, der opererer i Danmark. Så kan vi lette skatten på arbejde. Så kan vi afløse regeringens forlorne skattestop med løfte om, at familiebudgettet ikke væltes af nye takststigninger på busbilletter og børnepasning. Vi vil sørge for, at det også for småbørnsfamilierne kan betale sig at arbejde, fordi der højst betales 1000 kr. om 115 måneden for at få passet et barn. Jeg læste i går i avisen, at der er nogen, der er så bange for fremtiden, at de er villige til at gå ned i løn. Men det behøves ikke, hvis vi handler dristigst og klogt og investerer massivt i uddannelse og 120 forskning. Så kan vi skaffe flere, nye og bedre betalte jobs til erstatning for dem, der forsvinder til andre lande, hvor lønnen er meget lavere. Men vi må vælge mellem at investere i fremtiden og solde i øjeblikket. Brixtofte sendte alle pensionisterne i Farum på rejse til sydens sol for lånte penge. Kort tid efter kom regningen. 125 Det vi ser nu er Farum-modellen i national anvendelse. Anders Fogh sender hele Danmark på charterferie! Men der kommer også her en regning. Danmark fortjener bedre. Derfor skal vi snarest muligt have en socialdemokratisk regering. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 3: Helle Thorning-Schmidt 2005 Forleden dag var der en, der spurgte mig, om jeg havde holdt 1. maj-taler før. Jo, det har jeg, kunne jeg berolige vedkommende med. For nok er jeg ny formand for Socialdemokraterne, men jeg har dog talt ved 1. maj arrangementer før. Faktisk over det meste af landet. 5 Jeg tror endda, at jeg har den uofficielle Danmarks-rekord i 1. maj-møder: for et par år siden blev det til 1.200 tilbagelagte kilometer. I dag kan jeg ”nøjes” med 800 kilometer, selvom jeg er blevet partiformand. Men hvad er det, der får os til at fare ud af fjerene, før solen står op? ”Hvad har I gang i, og så endda på en søndag” – vil nogen spørge? 10 Svaret er enkelt: vi fejrer 1. maj. Og jeg glæder mig hver gang. For mig er 1. maj både en højtidelig og en hyggelig dag. Jeg synes, det er en fantastisk tanke, at mennesker overalt i verden fra Borup til Barcelona, fra Ribe til Rom i dag fejrer arbejdernes internationale kampdag. For mig har det altid været noget særligt, det at vide, at vi er en del af det stærke internationale fællesskab. Det giver os en helt særlig styrke som parti og bevægelse. Første maj er dagen, hvor vi 15 bekræfter vores solidaritet med andre mennesker, og hvor vi forsvarer fællesskabet. Medmenneskelighed og solidaritet er drivkraften og den røde tråd i Socialdemokraternes kamp for et bedre og mere retfærdigt samfund. Og kampen er nødvendig, indtil den dag hvor alle mennesker har lige muligheder, den samme frihed og tør tro på fremtiden. Det gælder både herhjemme, og det gælder ikke mindst i kampen for retfærdighed for alle mennesker på kloden. 20 Vi er et rigt land, men vi er ikke os selv nok. Vi vil aldrig vende ryggen til verden. Vi vil gå foran. Derfor kan vi ikke være bekendt at stille ulandsbistanden på stand by. Derfor skal vi hæve den danske ulandsbistand. Men vi kan ikke nøjes med at betale os til større solidaritet. Der skal handling til. Vi har et helt konkret ansvar, når indiske arbejdere med fare for helbred og liv skal ophugge vores 25 asbestbefængte færger. Vi har et helt konkret ansvar, når danske virksomheder i udlandet forhindrer arbejdere i at organisere sig. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet For vi hænger sammen i et fællesskab, der både forpligter og giver håb om, at vi kan forandre til det bedre. Det er et langt sejt træk, men vi vil bruge vores indflydelse til at gøre op med urimelige livsbetingelser og markedskræfternes frie spil. 30 Det er også pejlemærkerne for samarbejdet i EU. Netop solidariteten er nøgleordet i EU’s udvidelse, som fejrer sin første fødselsdag netop i dag. Udvidelsen er en flot manifestation af et helt Europa, hvor generationer før os har bekriget hinanden på frygteligste vis. I år - 65 år efter at 2. verdenskrig brød ud - står Danmark overfor et meget vigtigt valg. Til september skal vi stemme om EU’s forfatningstraktat. 35 Traktaten giver et bedre sæt spilleregler for samarbejdet. Og det er der hårdt brug for, når vi skal tackle den uhyggelige kriminalitet over landegrænserne og den forfærdelige terrorisme i verden. Jeg synes, det giver stof til eftertanke, at modstanden mod traktaten først og fremmest findes hos det yderste højre, der aldrig har haft lyst til at sætte hegn om markedskræfterne. Jeg forstår heller ikke nej-sigerne på venstrefløjen. De efterlyser med rette et slagkraftigt og progressivt modspil til 40 supermagten USA. Men hvor tror man, den skal komme fra – hvis ikke det skal være fra EU? Traktaten giver ikke mere union. Traktaten giver bedre union. Den er fyldt med gode socialdemokratiske mærkesager om ligestilling, åbenhed, nærhed og demokrati. Derfor er der ingen tvivl i mit sind: jeg anbefaler alle at stemme JA i september. Jeg ved godt, at ikke alt i EU er godt, men EU er Danmarks vigtigste internationale fællesskab. Og fællesskab er 45 nøglen til større solidaritet og retfærdighed. Også herhjemme er fællesskabet svaret på den utryghed, mange mennesker oplever. Jeg tror, der er mange mennesker, der synes, at verden går lige lov stærkt i øjeblikket. Lige meget om det handler om teknologi, kultur eller viden, kan det være svært at følge med for os alle sammen. 50 I en tid med bestandige forandringer er det samfundets opgave at give den enkelte tryghed og den ballast, der skal til for at klare forandringer og indrette sig på en ny verden. Især to udfordringer presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det andet er, at vi bliver flere ældre og færre yngre. Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi blot lader stå til. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vores velfærd bygger på danskernes dygtighed og arbejdsomhed. Det har gjort, at vi indtil nu har 55 kunnet klare os – og klare os godt – også i den internationale konkurrence. Derfor er det også høj beskæftigelse, dygtige medarbejde og uddannelser af høj kvalitet på alle niveauer, vi skal klare os på i fremtiden. Den globale konkurrence om at producere bedst og billigst er blevet skærpet. Derfor kræver det handling nu, hvis vi skal sikre danske arbejdspladser i fremtiden. Socialdemokraterne har en række klare bud. Vi vil tilbyde uddannelse til alle. De 25 procent af en 60 ungdomsårgang, der i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse, skal med på vognen. Hver eneste ung skal have en garanti for at få uddannelse – alternativet er det sørgelige skridt mod endnu en tabt generation. Sammen med fagbevægelsen og arbejdsgiverne vil vi skabe yderligere rettigheder, så alle på arbejdsmarkedet løbende kan blive efterudannet. Vi vil oprette 10.000 flere voksenlærlingepladser. 65 Vi vil genoplive hjemmeserviceordningen, som regeringen har udsultet. Vi vil sikre, at ældre ledige uden uddannelse får et servicejob i kommunerne – der er hårdt brug for deres indsats i omsorgen for vores børn og gamle. Vores svar på globaliseringen kræver et stærkt samfund – kort sagt et velfærdssamfund, som giver den enkelte tryghed til at tackle forandringer. 70 Vores mål er at give hvert enkelt menneske lige muligheder og frihed. Velfærdssamfundet er vores middel. Og midler skal altid tilpasses morgendagens udfordringer, hvis de skal gøre fyldest i fremtiden. Bruger vi fortidens midler på fremtidens udfordringer, forfejler vi vores mål. Hvis vi ikke sikrer vores velfærdssamfund, vil sammenhængskraften blive svækket. Og vi ved, at det er de mennesker 75 der har størst behov for fællesskabet, der kommer til at betale prisen. Velfærdssamfundet bliver i de kommende år udfordret af et i virkeligheden glædeligt faktum. Vi får – heldigvis – langt flere ældre. Og vi lever længere. Men desværre kommer der også færre unge ind på arbejdsmarkedet. Dem, der skal på arbejdsmarkedet nu, kommer til at løbe stærkt, hvis vi fortsat skal have råd til velfærden. Hvis vi vil 80 undgå, at vores børn kommer til at knokle endnu hårdere, end vi gør i dag, må vi få flere ind på arbejdsmarkedet. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Nogle af svarene kender vi. Vi skal forlænge vores allesammens udløbsdato ved at undgå, at vi bliver ødelagt og slidt af at gå på arbejde. Vi skal sørge for, at mennesker med en anden etnisk baggrund får plads på arbejdsmarkedet. 85 Og vi skal måske spørge, om flere kunne blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Eller om retten til efterløn skal reserveres til dem, der har slidt hårdest og længst tid på arbejdsmarkedet. Spørgsmålene er svære. Det er derfor, jeg ønsker, at vi i god tid skal tage en åben debat om netop fremtidens velfærd. Slaget om efterlønnen i 1998 har lært os, at vi skal undgå ændringer, der kommer som en tyv om 90 natten. Enhver må vide, hvad de har at regne med, når de bliver ældre. Vi vil ikke have hovsaløsninger. Det er derfor, jeg har foreslået, at der ikke skal være ændringer for dem over 40 år, og at vi tager diskussionen i god tid. Jeg er blevet valgt som formand for Socialdemokraterne, fordi jeg har vist vilje til at tage også de svære diskussioner. 95 Det var os socialdemokrater, der satte dagsordenen, da vi skabte velfærdssamfundet. Nu skal vi også sætte dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at velfærdssamfundet også holder i de kommende generationer. Vi er ikke bange for diskussion. Vi vil inddrage alle, der vil være med. Og vi vil tale op til vælgerne. Vi vil ikke ligesom regeringen sende alle svære diskussioner i udvalg, kommissioner og 100 råd. Lige meget om det handler om globalisering, struktur eller velfærd. Regeringens svar er det samme: I udvalg med det, så tager vi diskussionen næste år. Jeg synes, man undervurderer danskerne, når nogen påstår, at vi ikke både kan bekæmpe nutidens nedslidning og udstødning på arbejdsmarkedet og samtidig diskutere, om alle også i fremtiden skal have ret til efterløn. 105 Hvis vi ikke fremtidssikrer velfærdssamfundet, bliver snakken om solidaritet et skalkeskjul for egoistiske generationer, der ikke tager ansvar for fremtidens svage. Så bliver solidaritet en tom frase, hvor de mennesker der har mest behov for fællesskab forbliver ufrie, og så vokser ulighederne. Med et Danmark, som brækker over til følge. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Desværre ser vi allerede kimen til det delte Danmark i dag. Og det til trods for, at Danmark er et rigt 110 land med en stolt tradition for solidaritet - ikke mindst takket være Socialdemokraternes indsats gennem det meste af sidste århundrede. Et samfund med en høj grad af lighed og frihed. Men nu går det den forkerte vej. Fællesskabet er på retur, og der er tegn på øget opsplitning i vores samfund. Vi ser det på boligområdet, på arbejdsmarkedet, i folkeskolen og på sygehusområdet. Tiden er inde til at sætte fokus på nye former for fattigdom og nye former for ulighed, som 115 ødelægger den enkeltes chance for at skabe sig et godt liv. Alt for mange mennesker er i dag holdt udenfor arbejdsmarkedet. Og tallet er vokset under den borgerlige regering. Den læner sig op af markedskræfterne og er blottet for konkrete udspil til, hvordan vi får et mere åbent arbejdsmarked, så flere kan være med. Mange af dem, der ikke er med på holdet i dag, er indvandrere. Regeringen har totalt forsømt at 120 tage fat på integrationsopgaven. En stram udlændigepolitik er det eneste, regeringen fokuserer på. Og derfor halter den. Vi går derimod på to ben. Vi vil og kan begge dele – både den stramme udlændigepolitik og en sammenhængende integrationspolitik, der favner arbejdsmarkedet, skolen, uddannelser, boligområdet og når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. 125 Da regeringen tiltrådte, løb 10-årige indvandrerdrenge rundt og lavede drengestreger. Nu er de 14 år. Drengestregerne er skiftet ud med vold og kriminalitet. Nye 10-årige knægte risikerer at følge i deres fodspor. Gør vi ikke noget, bliver deres fremtidsudsigter ikke lysere, og splittelsen mellem ”dem og os” vil vokse. Det handler jo helt grundlæggende om, at vi skal give alle en chance – uanset deres baggrund. Det 130 kalder på vores solidaritet. Ikke bare, når vi mødes for at fejre 1. maj, men alle 365 dage om året. Det er både det enkle og det svære budskab. Det er enkelt, fordi sådan føler vi. Det er, hvad vi mener, og hvad vi kæmper for. Det er svært, fordi vilkårene hele tiden forandrer sig. I disse år i form af globalisering, flere ældre og ny fattigdom. At det er svært skal ikke afholde os fra at tage fat på udfordringerne. 135 Vi er valgt til at tage ansvar, også når det er besværligt. Kun hvis vi sidder med hænderne i skødet og lader stå til, bliver det uoverkommeligt. Sådan er det ikke med os. Vi har valgt en kurs, hvor Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet vores værdier om frihed, lighed og solidaritet stadig er det grundlæggende for os. Men hvor vi også tør tage debatten om, hvor samfundet skal bevæge sig hen. Jeg håber, at I vil være med til at fortsætte diskussionen. Rigtig god 1. maj. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 4: Helle Thorning-Schmidt 2010 I dag mødes vi for at fejre vores historie og de mennesker, som har skabt den. Men vi mødes også for at diskutere, hvilken vej Danmark skal tage ud af krisen. Og Danmark er i krise: Staten er på vej mod et underskud på 100 milliarder kroner. 5 Arbejdsløsheden er fordoblet på ét år. Virksomheder lukker i et omfang, vi aldrig før har set. Flere og ikke færre børn vokser op i fattigdom. På landets sygehuse bliver der delt fyresedler ud og ikke skulderklap. Ja, man forstår jo egentlig godt, at regeringen hellere vil på ferie end passe sit arbejde. 10 Vi socialdemokrater brænder for at komme på arbejde for Danmark. Vi brænder for at få et nyt flertal og komme i gang med at løse problemerne. Men jeg er også nødt til at sige til jer, at det ikke bliver en let opgave. Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har soldet årtiers hårdt arbejde op. 15 Jovist kom finanskrisen udefra. Men det gjorde de ufinansierede skattelettelser ikke. Jovist slås andre lande også med modgang. Men Danmark var et af de første lande, som gik i røde tal. Og vi bliver et af de sidste lande, som kommer i sorte tal. De valg, som regeringen har truffet, har været dyre for Danmark. 20 Da vi skulle lægge til side, brugte de penge på skattelettelser til bankdirektører og landbruget. Og da vi skulle investere målrettet i arbejdspladser, skød de med spredehagl. Derfor er der en regning på 24 milliarder kroner. Den skal betales. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Mit vigtigste budskab i dag er meget klart: Et nyt flertal har en hovedopgave, der overskygger alt 25 andet. Genopretning af dansk økonomi. Og det er en opgave, som kræver ydmyghed og klar tale. Et nyt flertal vil føre Danmark trygt gennem den økonomiske krise. Vi har brug for økonomisk ansvarlighed. For vi ved alle sammen, hvem der kommer til at betale, hvis samfundets kassekredit er overtrukket. Det gør velfærden og de af vores medborgere, som har det sværest. 30 Regeringen har valgt. I løbet af få uger ryger de første fyresedler ud i kommunerne. Og i løbet af efteråret begynder prikkerunderne i staten. Titusindvis af offentlige ansatte står til at blive fyret. Alligevel siger Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard, at det ikke vil betyde noget for vores velfærd. De tror, at ulighed og dårligere service skaber rigdom og tryghed. De tror, væksten kommer med 35 enorme skattelettelser til de rigeste og nedskæringer på folkeskolen og ældreplejen. Det er deres vej. Et nyt flertal står for en anden vej ud af krisen. Vi kommer ikke med gyldne løfter. 40 Vi siger det, som det er: Vi kommer til at bede befolkningen om at bidrage til at få Danmark tilbage på sporet. Og vi gør det med en viden om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige. Alle kan og skal bruges. Vores unge brænder for at komme i gang. Men de kan ikke få en praktikplads eller arbejde, og vi 45 skylder dem en chance. I 1980erne tabte vi en stor del af en generation, fordi vi ikke handlede i tide. Det må ikke ske igen. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Danskerne er verdens mest arbejdsomme og solidariske folkefærd. Ingen tvivler på, at velfærden koster. Og vi ønsker at betale. Derfor er tiden også kommet til, at vi investerer i vores velfærd. 50 Vi har fremlagt et præcist skatteudspil, hvor vi krone for krone fortæller, hvordan vi styrker de offentlige finanser og styrker skoler, hospitaler, og forbedrer de ældres økonomi. Et nyt flertal fortæller vælgerne før et valg, hvad de kan vente sig af skatten. Der skal være fuldstændig tryghed om lønmodtagernes indkomstskat og boligejernes økonomi. Tusk, fusk og lusk er for de borgerlige. 55 På samme måde vil vi fortælle vælgerne, at vi kommer til at prioritere. Vi kommer til at bruge hver eneste krone med omtanke og med respekt. Vi skal ikke købe kampfly, når der er et kæmpe i hul i kassen. Det skal være slut med at overbetale de private sygehuse. 60 Og selvfølgelig skal de planlagte skattelettelser ikke gives, før pengene passer. Men vi kommer også til at spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for Danmark? For vi har hver især et ansvar for, at økonomien hænger sammen. Vores fællesskab er ikke stærkere, end vi selv gør det til. Det personlige ansvar har aldrig været vigtigere. 65 Man kan ikke både synes, at der mangler penge i sygehusvæsnet, og så glemme at dukke op til den aftalte behandling. Det er dyrt, og en mangel på respekt overfor andres tid og vores fælles ressourcer. Og man kan ikke både brokke sig over, at det offentlige skal spare, og samtidigt undlade at betale skat eller snyde samfundet. 70 Og man kan ikke brokke sig over, at der skæres ned på uddannelserne, og så samtidigt undlade selv at møde op til timerne. Alle har et ansvar. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Udfordringen er så stor, at hverken besparelser eller prioriteringer alene kan føre Danmark tilbage 75 på vækstsporet. Vi bliver nødt til at arbejde os ud af krisen. Det betyder, at vi skal investere i mennesker. De ufaglærte, som presses ud af arbejde, skal have mulighed for at tage en uddannelse. Og vi skal sanere i erhvervsstøtteordningerne, så vi skaber vækst og nye grønne job og ikke papirbunker i ministerierne. 80 Vi vil fremrykke offentlige investeringer. For det er nu, hvor så mange håndværkere går ledige, at vi skal renovere vores skoler. Vores mål er at sætte skub i Danmark. Vi kan gøre det i fællesskab. Og på en måde hvor vi ikke siger: Du må klare dig selv, dig har vi ikke råd til. 85 Der er nogle, som har en næsten religiøs overbevisning om, at man kan løse alle problemer i dansk økonomi, hvis man afskaffer efterlønnen. For dem er det et trylleord, der åbner alle porte. Det er en form for åndelig dovenskab, som pudsigt nok høster mange skulderklap hos de bedst uddannede, men som bygger på en ufattelig dårlig hukommelse. 90 Husk på, at vi allerede har lavet en velfærdsreform. Da jeg blev formand for Socialdemokraterne for fem år siden, sagde jeg, at jeg ville ændre i efterlønnen. Og det gjorde jeg og et bredt flertal. Resultatet er et af de skrappeste og mest robuste pensionssystemer i den vestlige verden. 95 Og reformen betyder, at de mænd og kvinder på 40 år, som i dag arbejder som frisører, sosuassistenter, sygeplejersker, slagteriarbejdere og lagermedarbejdere først kan regne med at gå på efterløn, når de bliver 64 år. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Afskaffer vi efterlønsordningen, må man håbe, at de er glade for deres arbejde. For de kommer til at være der, til de er næsten 70. 100 Jeg er stolt af efterlønsreformen fra 2006. Den var rigtig og den var modig. Men det skal siges helt klart: Nu må klapjagten på fremtidens efterlønsmodtagere slutte. Vi skal ikke have et Danmark, hvor prisen for ufinansierede skattelettelser er, at almindelige mennesker skal knokle sig sønder og sammen. 105 De borgerlige bryder sig ikke om efterlønnen. Fair nok. Men så bør de også sige det inden valget. Alt andet er vælgerbedrag. Det er ikke midt i den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig, at ansvarlige politikere spiller med mærkede kort og krydsede fingre. 110 Det er nu, vi sammen træffer afgørende valg. Jeg har tillid til, at befolkningen er parat til en ny samtale om vores fælles udfordringer. Men det kræver ærlighed og klarhed. Med sin vanlige sans for at tviste det danske sprog har statsministeren sagt, at oppositionen har en 115 hemmelig skuffeplan. Jeg ved ikke, hvordan en skuffeplan ser ud. Men statsministeren ved jo, hvad han taler om. Kan I huske dengang han var indenrigsminister? Dengang hev han en plan op af skuffen, som hed: Strukturreform. Den gennemførte han med Dansk Folkeparti. 120 Kan I huske dengang han var sundhedsminister? Dengang hev han en plan op af skuffen, som hed: Overbetal de private hospitaler. Den gennemførte han med Dansk Folkeparti. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Og kan I huske dengang han blev finansminister? Det første han gjorde var, at åbne skuffen og hive en plan op, der hed: Skattereform. Den gennemførte han også med Dansk Folkeparti. Lars Løkke er danmarksmester i skuffeplaner. Og ved I hvad – den titel kan han få lov at beholde 125 for sig selv. Socialdemokraterne og SF vil om kort tid fremlægge noget, som regeringen ikke har: Nemlig en sammenhængende økonomisk politik. Vi vil fremlægge en plan, som bygger på målet om, at vi får væksten tilbage til Danmark, og at vi 130 styrker fællesskabet. Det er en plan, som bygger på realisme og en sikker viden om, at vi i Danmark aldrig har været bange for at tage fat. Det er en plan for, hvordan et nyt flertal vil forandre Danmark. 135 Tænk på, hvad vi kan udrette på 5 år eller på 10 år? Tænk på, hvad et nyt flertal vil betyde for vores ønske om at gøre Danmark til verdens førende klimanation. Tænk på, hvordan et nyt flertal vil bekæmpe den ulighed, som betyder, at 50.000 børn vokser op i fattigdom. 140 Og tænk på, hvordan vi kan skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Det flertal jeg ønsker at stå i spidsen for – bliver et flertal, som vil komme på benhårdt arbejde fra dag et. Det kan ikke være anderledes. Det skal ikke være anderledes. Det næste valg vindes af dem, der bedst er i stand til at fremlægge et konkret bud på prioriteringer 145 og reformer, der lukker hullet i statskassen og skaber ny vækst. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Næste valg vindes af dem, der kan få den hårdt arbejdende familie, pensionisten, den studerende og virksomhedslederen til at stoppe op og tænke: Ja, der er en anden vej for Danmark. Jeg ved, at det er indenfor rækkevidde, at vi kan forandre Danmark sammen. Danmark har brug for et nyt flertal og en ny retning. 150 Socialdemokraterne er parate til at forandre Danmark og påtage os ansvaret. Lad os sammen gøre det til virkelighed ved næste valg. Kan I have en god 1. maj. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 5: Helle Thorning-Schmidt 2012 Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt. Vi mødes for at understrege, at hvert enkelt menneske er noget helt særligt. 5 Og sidst men ikke mindst samles vi for at minde hinanden om, at Danmark er et fantastisk land. Derfor er 1. maj en helt særlig dag. I år er dagen anderledes end sidste år. Den er også anderledes end for to og tre år siden. Ja faktisk er det den bedste 1. maj i 10 år. For Danmark har fået en ny regering. 10 år med VKO, var 10 år for længe. For Danmark skal være et land med tryghed for den enkelte. Hvor der altid er en chance til. Og hvor 10 vi investerer i mennesker. Danmark skal tilbage på sporet. Den nye regering gør en forskel. Vi har gennemført en kickstart, som holder hånden under danske arbejdspladser. 8000 i år. Og 8000 næste år. Vi renoverer skoler, børnehaver og almene boliger. Vi investerer i veje og jernbaner. 15 Vi har sat en stopper for opførelsen af meningsløse grænsebomme omkring Danmark. Vi har fået en ny balance i udlændingepolitikken. De tider er slut, hvor regeringen hoppede, når Pia Kjærsgaard sagde hop. Vi tror ikke på, at staten skal bestemme om voksne mennesker kan blive gift med hinanden i en kirke. Derfor bliver det den 15. juni muligt for bøsser og lesbiske at blive viet i en kirke. 20 Vi tror ikke på, at Danmark bliver rigere ved, at vi straffer familier, der får flere end to børn. Derfor har vi fjernet loftet over børnechecken, så ingen børn er mindre værd. Vi har sikret bedre muligheder for uddannelse til dem, der har fået mindst uddannelse. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet For et år siden skulle man betale for at komme på seks ugers svejsekursus eller for at få 25 truckcertifikat. I dag kan man komme i uddannelse gratis i seks uger som faglært eller ufaglært på samtlige AMU-kurser. Vi har gjort livet vanskeligere for dem, der forsøger sig med social dumping. I Danmark skal man arbejde til den aftalte løn og under ordentlige vilkår. Vi har gjort op med uligheden i sundhed. Slut med skattefradraget på sundhedsforsikringer. 30 Vi har stået i spidsen for den bredeste, grønneste og mest perspektivrige energiaftale i danmarkshistorien. Det er en aftale, der giver arbejdspladser og som bringer Danmark tilbage i det grønne førersæde. Et af de første lovforslag vi præsenterede var at hæve den kriminelle lavalder. For denne regering 35 sender ikke børn i fængsel. Vi har sikret, at der fra næste år bliver flere voksne i daginstitutionerne. Den kollektive trafik bliver løftet med en milliard kroner. Om året. Til billigere billetter og bedre materiel. Og vi har sikret flere tusinde ekstra skolepraktikpladser, så de unge får en uddannelse og en hverdag 40 at stå op til. Vi er en regering, der gør en forskel. Alle initiativer er fuldt finansierede, for vi har også øget samfundets indtægter. Pengene passer. Regninger er noget vi betaler. Ikke noget vi løber fra. For vi ved, hvem der kommer i klemme, hvis 45 bundlinjen ikke stemmer. Nemlig de mennesker som har allermest brug for en hjælpende hånd og et stærkt fællesskab. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet De mennesker svigter vi ikke. Punkt for punkt. Dag for dag arbejder vi på at bringe Danmark videre efter 10 år med VKO. 50 Så jo, der er meget at rette op på. Derfor er det også vigtigt at bruge 1. maj på at fortælle nøgternt og uden omsvøb, hvor Danmark står. Da krisen ramte os, var Danmark ikke ordentligt forberedt. I årene efter krisen faldt vores samlede 55 indtjening i Danmark med over 8 procent. Vi mistede 175.000 arbejdspladser. Overalt i landet måtte almindelige mennesker veksle deres lønseddel med en fyreseddel. Virksomheder, der før var livsnerven i det lokale samfund, drejede nøglen om. Utryghed afløste tryghed. Der var nogen som påstod, at der var sat to streger under regnestykket. Der er også nogen, som tror 60 på julemanden. Men lad mig sige det helt klart. Da det blæste så vi, at dansk økonomi ikke var så stærk, som vi havde fået at vide. Vores konkurrenceevne var ikke vedligeholdt. Hvor andre lande blev bedre, blev vi dyrere. Vi glemte, at vi som et lille land altid skal være lidt flittigere end andre. At vi altid skal være lidt 65 dygtigere end andre. Hvis vi vel og mærke vil have et samfund, hvor alderdom ikke skal være det samme som fattigdom, med fri og lige adgang til sundhed og gratis uddannelse i verdensklasse til vores børn. Og det vil vi. Vi fik skattelettelser, der ikke var råd til. Vi fik velfærd, der ikke var finansieret. Vi glemte, at Danmark er noget helt særligt, som vi alle sammen skal hjælpe med at passe på. 70 Det var dyrt for os alle sammen. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Den velstand, vi nu har tabt, betyder, at der er mindre råd til velfærd. De arbejdspladser, som forsvandt, kommer ikke igen. Det er de barske realiteter. Derfor står vi med en fælles opgave. Vi må og skal skabe flere private arbejdspladser i Danmark. Vi 75 må og skal have væksten tilbage. Vi må og skal sikre, at vi bliver flere der arbejder og færre der holdes uden for. Kun på den måde kan vi skabe velstand nok til at investere i vores børns uddannelse, i omsorgen for de ældre og i behandlingen til de syge. Det er regeringens altoverskyggende mål. 80 Det er ikke en umulig opgave. Langt fra. Men ingen skal sige, at det bliver let. Der findes ingen snuptagsløsninger. Kun ved en samlet kraftanstrengelse kommer vi videre. Vi skal forvente mindre end vi plejer og forlange mere af hinanden end vi gjorde. Derfor kommer vi 85 også alle sammen til at give den en ekstra skalle. Det kan ikke være anderledes. Krisen er så alvorlig, at det ikke nytter noget at stille sig over i hjørnet og sige "at det må andre klare". Derfor er der også en dag som 1. maj grund til at anerkende dem, som igen og igen går forrest. Nemlig helt almindelige mennesker, som ved, at mådehold er en vej til sammenhold. 90 For få uger siden fik vi resultatet af de private overenskomster. Danske lønmodtagere har endnu engang vist viljen til at holde igen. For de ved, at det koster arbejdspladser og tynder ud i ordrebøgerne, hvis lønnen stiger mere i Danmark, end i de lande vi konkurrerer med. De ved, at det er nu, de skal passe på vores fælles fremtid. Louise Rytter Christensen 95 20092261 Aarhus Universitet De skal vide, at de er med til at løfte et stort ansvar på et vigtigt tidspunkt. Og de skal vide, at deres beslutsomhed og vilje til at gå forrest er en stor inspiration for os alle sammen. Hvis plaststøberen kan bide tænderne sammen, så kan overlægen også. Hvis kasseassistenten kan spænde livremmen ind, hvem kan så ikke? Det er nu, vi skal vise, at vi har rygraden til at passe på det velfærdssamfund, som vores forældre 100 skabte. Det er nu, vi skal vise evnerne til at forny de bånd mellem mennesker, som det tager generationer at knytte, men få år at trevle op. Gør vi det, har vi alle forudsætninger for, at Danmark bliver verdens stærkeste fællesskab. Og det vigtigste ved det fællesskab er, at alle er med. At alle har en chance for at bidrage. At man aldrig får en kold skulder, når man har brug for en hjælpende hånd. 105 Vi har brug for alle i Danmark. Derfor er mit vigtigste budskab i dag, at de unge skal have en chance. Vi skal have alle med. Ingen gruppe er blevet ramt hårdere af krisen i Danmark end de unge. Da de var klar til at finde et job, blev døren smækket i. Da de - fulde af livsglæde og energi - skulle tage fat på deres voksenliv, 110 fik de at vide, at der ikke var brug for dem. På få år er antallet af danskere under 30 år, som lever af kontanthjælp eller dagpenge, steget til 70.000. Jeg husker selv fra 1980erne, hvordan frygten for at fejle fik taget i vores generation. Vi fik at vide, at vi ikke kunne noget. At der ikke var brug for os. Vi kunne hver aften se på TV, at 115 ungdomsarbejdsløsheden bare voksede og voksede, mens vi fik at vide, at der intet var at gøre. Vi blev kaldt no-future generationen. Titusindvis af unge blev aldrig en del af arbejdsfællesskabet. Det var dyrt for samfundet. Men den højeste pris blev betalt af dem, som fik et knæk og aldrig kom videre. Deres drømme blev ikke Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet foldet ud. Deres håb blev gemt væk. Den energi og livskraft - som unge heldigvis altid har - blev 120 ikke brugt. Det må ikke ske igen. Et Danmark, hvor vores unge går uden arbejde, er et fattigt Danmark. Et Danmark, hvor vores unge ikke bliver dygtigere, får det sværere i fremtiden. 125 Derfor har regeringen fra dag ét gjort, hvad vi kunne for at sikre de unge enten et job eller en uddannelse. Flere praktikpladser og kickstart. Og vi stopper ikke der. Vi er nødt til at tage større skridt. Vi er nødt til grundlæggende at få sat gang i dansk økonomi. Få skabt den fremdrift og stabilitet der gør, at når væksten vender tilbage, bider den sig rigtigt fast. For vi ved, at det altid er de unge, der bliver ramt, når væksten går i stå. Det er altid de unge, der 130 betaler prisen, når man stifter gæld i stedet for at spare op. Og vi kan ikke være det bekendt overfor de unge; først skal de kæmpe for at få et arbejde, og derefter giver vi dem en kæmpe velfærdsgæld i arv. Det er derfor vi skal i gang med reformer. Ikke for reformernes egen skyld. Ikke for at kunne sætte to streger under i år 2020. 135 Nej. Når vi skal i gang med at modernisere Danmark, handler det om at skabe de samme muligheder for vores unge for velstand og velfærd, som vi selv har haft. De skal have uddannelse, arbejde, muligheder, frihed. Det kan de kun få, hvis vi handler ansvarligt nu. Ambitionerne er store. 140 Skatten skal ned på arbejde for helt almindelige lønmodtagere. Unge på kontanthjælp skal enten i uddannelse eller job. Og pengene i det offentlige skal strække lidt længere. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi vil skrue på hver eneste skrue, der gør vejen fra forsørgelse til arbejde kortere. Vi vil vende hver en sten, der kan styrke virksomhedernes mulighed for at konkurrere. Og vi vil række hånden ud til alle, der vil være med. 145 Vi stiller ikke med ultimative krav. Bortset fra et enkelt. Nemlig at vi ikke giver slip på den solidaritet, som binder Danmark sammen. En solidaritet mellem ung og gammel. Mellem rig og fattig. Mellem rask og syg. En solidaritet som bygger på den simple værdi, at alle mennesker har noget at bidrage med. Vi står foran nogle svære år. Vi skal slås for at få nye arbejdspladser. Vi skal knokle for at betale 150 vores fælles regning. Gør vi det, er jeg overbevist om, at hjulene begynder at dreje hurtigere rundt. At virksomhederne igen vil hyre i stedet for at fyre. At der bliver råd til, at vores børn får den bedste skolegang, at vores ældre får den rette omsorg. Og at vi kan beholde velfærdssamfundets kronjuvel - den fri og lige adgang til sundhed. 155 Når vi mødes næste år til 1. maj, er vi ikke i mål. Langt fra. Men vi er et skridt tættere på et mere fair Danmark. Og vi er kommet nærmere på et Danmark, der igen er i arbejde. Kan I have en god 1. maj. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 6: Helle Thorning-Schmidt 2013 Endelig, endelig, endelig blev det 1. maj. Lighed, frihed og solidaritet. Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud. 5 Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt øjet rækker. Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde. Andre på den politiske scene diskuterer hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden, man skal 10 gennemføre revolutionen. Dem om det. Men en ting er sikkert: Det bliver uden Socialdemokraterne. Og ved I hvad, jeg er overbevist om, at det også bliver uden danskerne. Kære venner. Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. 15 Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård. Kort sagt: Jorden kalder. Vi har en opgave at løfte. Vi har et ansvar overfor dem, som kommer efter os. Den opgave har vi Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os. 20 Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt ensom oplevelse. På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal sættes ned for os alle sammen. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, 25 det kan ikke passe. Det lyder sørme meget højreorienteret og reaktionært at gå op i, hvordan erhvervslivet har det. Men jeg anerkender fuldt og helt, at mange danske virksomheder har det hårdt. Det er et problem, som tillidsmænd og -kvinder har inde på livet overalt i Danmark. De er bekymrede for deres arbejdspladser. De er bekymrede for, om de også har et arbejde om et og fem år. 30 Jeg forstår dem. Det er deres job, som er på spil. Så jeg sætter mig ikke over i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet. Nej, jeg og regeringen gør alt, hvad vi kan for at gøre virksomhedernes vilkår bedre. Så de kan konkurrere. Så de kan sikre arbejdspladser. 35 På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden med ideologisk snæversyn og gamle automatreaktioner. Deres svar er nedskæringer. Og skattelettelser til de rigeste familier i Danmark. Jo større, jo bedre. De tror, at den offentlige sektor er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Men de vil helst ikke tale så højt om det. 40 De har derimod travlt med at indrykke annoncer i avisen om, hvor dygtige de var. De glemmer blot at fortælle, at de i 00’erne var mere optagede af, at det så rigtigt ud end at gøre det rigtige. Det rigtige for Danmark. Men man kan ikke spinne sig ud af krisen. Der kommer ingen nye arbejdspladser ud af personlig forfængelighed. 45 Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind. Men ved I hvad, det passer mig fint. For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet For Socialdemokraterne gør en forskel. 50 I år har over 250.000 af vores fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning. Ældrechecken er hævet med 4.500 kroner. Det kan mærkes. Det giver tryghed for vores ældre. Vi gør en forskel. Vi siger klart og tydeligt til de enlige forsørgere: Jo, dine børn har brug for, at du er i arbejde. Vi har brug for, at du er i arbejde. Derfor hæver vi fra 1. januar beskæftigelsesfradraget ekstra for den 55 enlige forsørger. Det er fair. Vi gør en forskel. For to år siden sagde jeg 1. maj: Vi vil ikke parkere mennesker på kontanthjælp. Og slet ikke de unge. Nej, vi vil stille krav. Ikke for at genere. Men fordi vi kærer os om hinanden. Nu sker det. Vi 60 afskaffer ganske enkelt kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse. De skal i uddannelse eller gøre en nytteindsats. Så hurtigt som muligt. Det er solidaritet med de unge. Vi gør en forskel. Gennem næsten 10 år blev de private hospitaler forgyldt af den borgerlige regering. Det er slut. Og 65 det er slut med skatterabatter på sundhedsforsikringer. Vi står fast på den frie og lige adgang til sundhed. Vi arbejder målrettet på at forbedre omsorgen for den gruppe danskere, hvor et tungt sind formørker selv den mest solrige dag. Vi gør en forskel. 70 Spørg de olieselskaber i Nordsøen, som skal finansiere elektrificeringen af tognettet og timemodellen mellem vores landsdele, om de kan mærke, der er kommet en socialdemokratisk regering. Mon ikke de kan. Nu, hvor de skal betale 27,5 milliarder kroner til den kollektive trafik. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi gør en forskel. Og derfor er det en god 1. maj. 75 I dag ved vi, hvor dyb krisen er. Den har kostet langt over 100.000 arbejdspladser i den private sektor. Pengene mangler i vores fælles regnskab. Der er røde tal på bundlinjen. Men det kan jo først og fremmest mærkes for den enkelte, der ikke længere er en del af arbejdsfællesskabet. For familierne, der oplever utryghed og usikkerhed. Lad mig sige det helt klart: Mangel på arbejdspladser er først og sidst en menneskelig udfordring. 80 Arbejde giver værdighed. Arbejde giver fællesskab. Arbejde giver selvstændighed. Men vi må aldrig glemme, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed. Og det er et fælles ansvar at hjælpe de mennesker, der bliver ramt af ledighed. Ligesom det er et fælles ansvar, at vi taler ordentligt til hinanden. Jeg vil ikke acceptere, at mennesker bliver set ned på, fordi de står uden arbejde. 85 Vi skylder vores unge, at de kommer med. Vi skylder vores ledige, at de kommer tilbage i job. Men vi står også ved en skillevej. For vi er nødt til at forstå, at vi har brug for at skabe flere arbejdspladser i den private sektor. For at citere tidligere finansminister Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den private sektor er for lille. 90 Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd. Vi skal have dansk økonomi i balance igen. Den offentlige sektor skal støtte den private bedre. Det har været regeringens mål fra dag ét. De sidste 30 år har der ikke været et tidspunkt, hvor der har været flere offentlige investeringer end i 2012. Og vi fortsætter i år. Broer, veje, jernbaner. Boliger bliver renoveret. Gårdanlæg bliver 95 istandsat. Kloakker bliver fornyet. Overalt i Danmark bliver der investeret i at skabe arbejdspladser. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet I sidste uge indgik regeringen en stor aftale med et bredt flertal i Folketinget om en vækstplan for Danmark. Vi gik til valg på at bryde med 10 års blokpolitik. Det er lykkedes. Det er ikke længere et parti i 100 Folketinget, der beslutter alt. Kan I huske, at når Pia Kjærsgaard sagde hop, så hoppede den borgerlige regering? Det er slut. I dag arbejder vi sammen om at finde løsningerne. Man får ikke alt, hvad man ønsker sig. Men fælles løsninger er stærke løsninger. Det gælder også for vækstplanen, som er en plan på mere end 90 milliarder kroner. 105 Venstre har kaldt det en fin lille plan. Mon ikke Løkke snart skulle fremlægge sin egen plan? Så kan vi jo selv afgøre, hvad der er stort og småt i Løkkes verden. I min verden er det godt, at virksomhederne får bedre mulighed for at fastholde og skabe arbejdspladser. Når vi afskaffer Løkkes lastbilsafgift, er det godt for de produktionsvirksomheder, som ligger uden 110 for de store byer. Når vi sænker spildevandsomkostningerne, er det godt for virksomheder, som bruger meget vand. Det giver arbejdspladser på vores slagterier. Når vi øger momsfradraget for hotelovernatninger, giver det arbejdspladser på hotellerne. Når vi investerer en milliard kroner i voksen- og efteruddannelse, får tusindvis af mennesker 115 mulighed for at blive dygtigere. Når vi investerer i kystsikring og bruger penge på at rive faldefærdige boliger ned, er det godt for de områder, som har langt til Rådhuspladsen i København. Og når selskabsskatten kommer ned på niveau med Sverige, sætter vi et værn op for at beskytte danske arbejdspladser. Og det bliver mere attraktivt for en virksomhed at slå sig ned i Danmark. 120 Men vi sænker selskabsskatten på vores måde. Ingen skattelettelse til bankerne og Nordsø-olien. Alle skal bidrage. Også bankerne. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Med vækstplanen får vi råd til en lille vækst i den offentlige sektor. I 2020 vil der være 10.000 flere ansatte i det offentlige. Vi har brug for dem. For vi har brug for en stærk offentlig sektor. Hvad vil Venstre? 125 Indtil videre ved vi kun, at Venstre vil have nulvækst, sikre at de rigeste familier undgår at betale arveafgift, og så vil de have billige sodavand. Ok. De fik billige sodavand, og det kan være fint nok. Men det bliver ikke med os, at arveafgiften for de rigeste bliver afskaffet. Og nulvækst er ikke vejen frem for Danmark. Nulvækst er Venstre vækst. Vi vil en anden vej. 130 Vi vil have råd til at investere i uddannelse, i vores ældre og i sundhed. Vi har brug for, at der bliver investeret i fællesskabet. Investeret i mennesker. Frem mod 2020 vil Socialdemokraterne og regeringen bruge omkring 25 milliarder kroner mere på vores velfærd. Venstre vil bruge 0 kroner ekstra. Vi gør en forskel. 135 Kære venner. Der er en gruppe, som vi skylder en særlig indsats. Vores børn. Prøv at tænke tilbage på den nysgerrighed og de røde kinder hos jeres børn den første dag i skole. Den lille hånd, som holdt ekstra hårdt i mor og far på vej ind til det store eventyr, som hedder skolen. 140 Tænk på, hvor meget jeres egen skolegang har betydet for, hvem I er i dag. Folkeskolen er vores alle sammens. Men den er mest af alt børnenes. Derfor er det ikke til at bære, at der i hver eneste skoleklasse sidder 3-4 elever, som ikke lærer det, de skal kunne, når de går ud af skolen. Det er rigtig, rigtig mange børn. Louise Rytter Christensen 145 20092261 Aarhus Universitet De børn, som kommer mest i klemme, er de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene selv havde svært ved at få greb om det med at lære. Det skal vi have ændret. Vi vil gøre en forskel. Derfor skal folkeskolen have et løft. Vi skal have engelsk fra første klasse. Børnene skal have flere dansk- og matematiktimer. Og de skal bruge mere tid sammen med deres lærere. 150 Men det skal ikke kun være mere af det samme. Skolen skal have nye aktiviteter. Hvor børnene får rørt sig. Hvor de lærer på en ny måde. På den måde får vi en sammenhængende skoledag. I mandags stoppede lockouten af lærerne. Det var en skarp faglig konflikt. Og til sidst var regeringen nødt til at gribe ind. Det ville ikke være ordentligt overfor 9. klasse og 10. klasses 155 eleverne, hvis deres afgangsprøver gik op i lockouten. Det er ikke alle, som var enige i, at konflikten skulle stoppe. Til lærerne vil jeg gerne sige: I er dygtige, og vi har brug for jer til at gøre en god skole bedre. I en faglig konflikt bliver tonen hård. Også hårdere, end den behøver. I mandags så vi alle sammen, hvor glade børnene var for at komme tilbage i skolen. På samme 160 måde som vi så, at lærerne var glade for at være sammen med deres elever igen. Nu skal vi have en skole, hvor børnene lærer mere. Det er en opgave vi kun kan løse sammen. Lærerne, skolelederne, eleverne, forældrene, kommunerne og os på Christiansborg. Sammen har vi ansvaret for, at skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Det kræver noget af os alle sammen. Men jeg er overbevist om, at det vil lykkes. Det skylder vi 165 hinanden. Og ikke mindst vores børn. Regeringen har haft ansvaret i halvandet år. Og vi er slet ikke færdige med at sikre Danmark i en svær tid. Vi har så meget, vi skal nå endnu: Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi skal styrke kampen mod social dumping. Vi skal ikke acceptere lønninger på 50-70 kroner. Man 170 skal kunne leve af sin løn. Vi skal have lighed i sundheden. Hvorfor skal de rigeste leve 10 år længere end dem, der har mindst? Vi skal have den bedst uddannede generation i Danmarks historie. Kære venner. 175 Vi når kun vores mål, hvis vi rækker ud efter dem i fællesskab. Og kun hvis vi først og sidst tænker på, hvad der er bedst for Danmark. 1. maj er godt i gang. Det er en dag, som er fuld af historie. Vores historie. Men det er også en dag, som rummer svarene på fremtidens udfordringer. 180 Nemlig frihed, lighed og solidaritet. Kan I have en fortsat god 1. maj. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 7: Thorvald Stauning 1926 Den gamle nordiske Festdag, Majdagen, paa hvilken man med Dans og Lystighed fejrede Foraarets Komme, er i det sidste Slægtled blevet ophøjet til international Fest- og Demonstrationsdag. I hele Verden samles Arbejdermasserne paa denne Dag, og de samles for at fejre - eller for at kræve 5 Foraar i Arbejderklassens Liv . - Det Foraar, der føles, naar Arbejderens Tilværelse ikke har Lighed med Trællenes Kaar. Naar Arbejdsdagen indskrænkes til en Længde, der ikke udelukker anden Virksomhed end den i Fabrik eller Værksted. Naar Arbejderen er medbestemmende om Arbejdsforhold og om sociale Forhold, naar han for 10 Alvor føler sig som Borger i sit Land og protesterer, naar Overklassens Herrer kræver Eneret paa at kalde sig Borgere. Men netop i Bestræbelserne for at løse saadanne Opgaver, var det nærliggende at sætte Kræfterne ind for at hidføre Forkortelser i den ødelæggende Arbejdstid, som i Fortiden var gældende og at sætte det naturlige Maal: 8 Timers Arbejdsdagen som det, alle Arbejdere skulde opnaa. 15 Den internationale Socialist-Kongres, som i 1889 besluttede, at der skulde foranstaltes Demonstrationer i alle Lande til Fordel for 8 Timersdagen, sagde, med sund nationaløkonomisk Forstaaelse, at dette Krav maatte have international Karakter, thi den fulde Gennemførelse i et enkelt Land kunde skabe dette erhvervsmæssige Vanskeligheder ved Konkurrencen fra Lande, hvor Udviklingen ikke var skredet saa vidt frem. 20 Der gik næsten tredive Aar, før Kravet fik offentlig Anerkendelse, det skete ved Versailles- Freden efter den store Krig, der sluttede i 1918. Man anerkendte Arbejdernes Ret til det Kulturgode, som 8 Timersdagen er, og man fastslog den samme Grundsætning som Arbejderkongressen i 1889: at Løsningen burde være international. 25 Kravet om 8 Timersdagen er saaledes ført til Sejr. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Det har faaet højeste officielle Anerkendelse. Verdens Stormagter har bøjet sig for arbejderklassen paa dette Hovedpunkt, men Magten over alle Stormagter - Kapitalismen - repræsenteret ved Arbejdsgivergrupper, der atter har sine reaktionære Talsmænd i Landenes Parlamenter, søger 30 fremdeles at udskyde Versailles-Fredens Virkeliggørelse paa dette Omraade. 8 Timersdagen er imidlertid en Kendsgerning for Haandværk og Industri i de fleste Lande og er ogsaa naaet ud til Landbruget i enkelte Lande. Modstanden øves overfor Versailles-Fredens Paabud om at lovfæste denne Maksimal-Arbejdsdag. Man haaber aabenbart, at der skal komme en Lejlighed, hvor man atter kan berøve Arbejderne, 35 hvad de fik som beskeden Erstatning for Krigens Rædsler og Ulykker, og i det mindste kan man ved at hindre Lovfæstelsen hindre, at Principet breder sig udenfor Industrien. Det er imidlertid sikkert, at Arbejderne ikke vil finde sig i Tilbageskridt i denne Sag, og det vil kun være en begrænset Tid, at Kapitalmagten kan hindre Versailles-Traktatens Virkeliggørelse. 40 Naar Arbejderne i alle Lande gør Front imod Angrebene paa 8 Timersdagen, sker det netop, fordi her er Tale om et Kulturgode af fremragende Værdi. Et Kulturgode, hvis Virkninger vil vokse Slægtled efter Slægtled, eftersom der er bygget videre paa det gode Fundament. 8 Timersdagen vil ubetinget forbedre Sundhedstilstanden for Millioner af Arbejdere, hvilket atter 45 vil sætte Spor i kommende Slægter. 8 Timersdagen giver Familieforsørgeren Tid til et Familieliv, som ikke kendtes i min Barndom. Faderen kan faa Tid til at beskæftige sig med sine Børn, medvirke i Opdragelsen og Uddannelsen ogsaa det vil sætte Spor for Fremtiden. Men ogsaa den nulevende Slægt - og navnlig Ungdommen - faar Tid til Sysler, som før var 50 forbeholdt dem, der ikke hørte til Arbejdernes Kreds. Se Livet i Kolonihaverne ved København og øvrige Byer - og Parcelbyggernes Smaahaver; dets Udfoldelse, saaledes som vi nu ser det, var kun muligt med den Arbejdsdag, vi nu kender. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Dette Friluftsliv befordrer paa én Gang: Børneopdragelse, Kultur, Naturglæde og Sundhed. Den, der lærer at elske Naturen, at pleje og udvikle de spæde Planter, at skabe Skønhedsværdier og 55 Nytteværdier - ogsaa i sin egen Tilværelse, han udvikler sit Følelsesliv, sine Kundskaber, sin Livsglæde. Hans Interesser vil præge hans Liv i Forholdet baade til Mennesker og til Dyr og i Forholdet til hans daglige Gerning. At han derigennem bliver værdifuldere for Samfundet er en Selvfølge. 60 Eller se den Ungdom, der nu har Tid til at deltage i Sportslivet, se den Energi det udvikler, den Spænstighed og Sikkerhed, som Deltagerne kan opnaa. Dette Liv vil uvægerlig virke udviklende baade paa Fysik og Intelligens og denne Uvikling vil være værdifuld ved Dagens Arbejde, og man vil forstaa, hvilken samfundsmæssig Vinding ogsaa dette er. 65 Og gaa ogsaa ud til de Tusinde Foredragsmøder, til Studiekredsene, til de moderne Højskoler og se, hvem der sidder der. Paa disse Steder finder vi Arbejderne, ikke blot de helt unge. Ogsaa mange, der er ude over Ungdommen søger at vinde med i det aandelige Kapløb. De søger dette Oplysningsarbejde for at forøge den sparsomme Børnelærdom og, de opnaar baade 70 dette og den tilstræbte Udvidelse af Horizonten. De arbejder paa at dygtiggøre sig selv, de virker paa en Gang for at højne sig selv og for at højne Samfundet, efter at de i Dagens 8 Arbejdstimer har præsteret et Arbejde, der skulde give det fornødne til Livets Ophold og et stort Udbytte til Kapitalbesidderen. Og spørg endelig i Læseselskaber og Bibliotheker i de store Byer, spørg om, hvem der fortrinsvis 75 læser Bøgerne. De vil erfare, at det er Arbejderne, der paa den Maade forædler og udvikler sig selv. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet En Del kaster sig vel over Skønliteraturen, hvis Værdi ikke raaa underkendes, men det er ogsaa bekendt, at mange studerer teknisk Literatur, til Nytte for den faglige Uddannelse, eller til almindelig Belæring, saaledes er i vor Tid Studiet af Radio overmaade udbredt i Ungdommen. 80 Til alt dette var der ikke Tid, da Arbejdsdagen spændte over 14 - 12 eller 10 Timer, den enkeltes Tilværelse var tom, mørk, trist og glædesløs - og Samfundet savnede den Indsats, som en intelligent og moden Arbejderklasse kan yde. Thi det er jo Sandheden, at det kulturelle Arbejde, der er til Glæde og Berigelse for den enkelte Samfundsborger, det giver Frugt i denne Borgers Børneopdragelse, det sætter Spor i et smukkere 85 Familieliv, og det giver Samfundet en Andel, ved hans Indsats i det offentlige Liv. Vi er inde i en rivende Udvikling paa mange Omraader. Konkurrencen mellem Landene er skarp. Store Vanskeligheder er fulgt i Krigens Kølvand. 90 Organisationerne, Rigsdagene, Kommunalraad og Regeringer maa beskæftige sig med store Problemer, om Beskæftigelsesmuligheder, om Erhvervsforhold, om Staternes økonomi, Valutaforhold o. s. v. Alt sammen er af den største Vigtighed for Befolkningerne, men det er klart, at det er af største Interesse og Betydning, om alle Dele af Folket er i Stand til med Indsigt og Dygtighed at bedømme 95 de foreliggende Samfundsspørgsmaal, thi derigennem faar man ogsaa den bedste Afgørelse. Men her er forøvrigt et Omraade, hvor det ikke alene drejer sig om en Ret for Befolkningen, men snarere om en Pligt. I et vel oplyst Folk som det danske, i et Land som vort, med nogenlunde demokratiske Statsformer, der bør det føles som en Pligt af enhver at medvirke i alle offentlige Anliggender efter bedste Evne. 100 Det er af Vigtighed, at de, der udpeges til ledende Stillinger i det offentlige Liv, handler ud fra rent samfundsmæssige Synspunkter, men for at opnaa dette, maa Vælgerne ogsaa med vaagen Interesse og med Forstaaelse af foreliggende Opgaver, udøve Valget, saaledes at Repræsentationen bliver i Overensstemmelse med Befolkningens Vilie. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Da jeg i min tidlige Ungdom tog Del i Fagforeningsarbejdet og var med i Agitationen for 105 Arbejdstidens Forkortelse, mødtes vi bestandig med en grov Fornærnelse overfor Arbejderne. Den større Fritid, sagde man, vil blive brugt til Værtshusliv, Dans og Sport. Vi kan med Stolthed pege paa, at det er gaaet helt anderledes. Fritiden er blevet løftestangen for Arbejderne til et højere aandeligt Stade og dermed ogsaa til en moralsk Højnelse, som hele Samfundet har god Grund, til at glæde sig over. 110 Men i Glæden over dette vundne skal vi ikke glemme Manglerne. Fritidens Anvendelse er - og vil i endnu højere Grad blive - et vigtigt Spørgsmaal for Samfundet. I fælles Interesse bør der - mere planmæssigt end det endnu er sket - sørges for videregaaende Uddannelse af Ungdommen saavel i Læretiden som Aarene efter denne. 115 Vi savner i høj Grad den Ungdomsskole, som kunde og burde tilvejebringe Grundlaget for de unge Arbejderes aandelige Udvikling. Med Tilfredshed kan man notere det store Arbejderbesøg ved Forelæsninger og anden Oplysningsvirksomhed, ogsaa forskellige Fagskoler, tekniske Skoler, Handelsskoler o.l. har en smuk Virksomhed, men udenfor alt Oplysningsarbejde er alt for mange, som ikke i Tide har 120 Forstaaelse af, hvad Livet vil kræve. Inden Skoleaarenes Paavirkning helt udslettes, bør de elementære Kundskaber fæstnes saaledes, at der fremdeles er noget at bygge videre paa og Undervisningen bør selvfølgelig saa føres ind i Baner, der har Betydning for de unge Menneskers Fremtid, og ikke mindst maa Ungdomsskolen tilstræbe en Kombination der er af Betydning baade for det praktiske Arbejde og for Aandslivets 125 Udvikling. Her har Samfundet en Pligt og den nærmeste Tid maa være viet et Arbejde paa Tilvejebringelse af et Supplement til det Ungdomsskolevæsen, der findes, og ganske særlig vil det være nødvendigt, at dette tilvejebringes for Landets Byer med den store Arbejderbefolkning. Louise Rytter Christensen 130 20092261 Aarhus Universitet Den Tid, der kan bruges til et Radio-Foredrag, er ved at løbe ud. Jeg haaber imidlertid, at jeg har givet et Indtryk af den Betydning, som 8 Timersdagen har for Arbejdernes kulturelle Liv, og det er en Selvfølge, at dette atter har en mægtig Betydning for Samfundslivet, saaledes som dette udfolder sig indenfor Nationens Grænser og videre indenfor Nationernes Forbund. En højt udviklet, levende interesseret arbejderklasse vil være en Lykke for Verden, en Garanti for 135 en sund, organisk Udvikling af Samfundslivet, og en saadan opnaas ved den fulde Gennemførelse af Dagens Tekst: Den lovfæstede 8 Timers Maksimal-Arbejdsdag. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 8: Thorvald Stauning 1936 De nordiske Folks gamle Festdag - Skøn Valborgs Dag - Dagen, da Foraaret bryder frem og giver Haab om Sol og Sommer, blev for snart et halvt Hundrede Aar siden annekteret af Arbejderbevægelsen til internationål Festdag, til Demonstration for 8 Timersdagen, for Frihed og 5 for Fred. I 30 Aar stod Kravet om Arbejdstidens Forkortelse paa Dagsordenen, og langsomt arbejdede man sig frem i Fag efter Fag. I 1884 havde 95,8 % af Danmarks Arbejdere - altsaa omtrent alle - 10 Timer eller derover som daglig Arbejdstid, men Fagforeningernes voksende Styrke førte fremad til Arbejdstidsforkortelser 10 og anden Forbedring af Arbejdsvilkaarene, saaledes at Springet ikke var saa overvældende, da Løsningen kom efter den store Verdenskrigs Afslutning. Fredsdokuinentet - Versailles-Traktaten -, hvormed den uhyggelige Krig afsluttedes, gav officiel Anerkendelse af 8 Timers Arbejdsdagen, og Underskriverne gav højtideligt Løfte om denne Reforms Iværksættelse for at Kulturen kunde blomstre igennem den større Fritid. 15 Det syntes saaledes som om Verdens Stormagter bøjede sig for det igennem 30 Aar forfægtede Krav fra den internationale Arbejderbevægelse, men de økonomiske Magthavere bøjede sig kun langsomt, og der var mange Vanskeligheder at overvinde. I 1919 gennemførtes ved Forhandling 8 Timersdagen for Haandværk og Industri i Danmark, men endnu er der altsaa mange Arbejdere, som ikke er kommet med, og endnu har et Landstingsflertal 20 hindret Godkendelsen af den internationale Konvention, som var Fredstraktatens Konsekvens og Arbejderklassens Sikring. Men mange Millioner Arbejdere Verden over opnaaede den forkortede Arbejdstid efter Krigen ligesom de danske Arbejdere -, og det er Arbejderklassens Sag at opretholde den Styrke, som forhindrer saadanne Anslag imod erhvervede Rettigheder, som desværre er sket ude i Verden. 25 Danmarks Arbejdere i Haandværk og Industri vil kunne sikre den opnaaede 8 Timersdag - den, der syntes at være et fjerntliggende Maal i vor Ungdom -, og de kan ogsaa sikre den øvrige Udvikling, naar de bevarer det Sammenhold, der hidtil var danske Arbejderes smukke Karaktermærke. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Der er saaledes, naar vi ser paa to Menneskealdres Udvikling for Arbejderklassen, naar vi ser den i det ydre, og naar vi betragter dens Stade i Oplysning og Kultur, ingen Tvivl om Fagforeningernes 30 store Værdi. Men vil vi maale, hvad Arbejderklassen har udrettet og naaet, maa den politiske og kommunale Virksomhed ikke overses. Det socialdemokratiske Parti har ført den forhaanede Arbejderklasse frem til Borgerret i Samfundet, frem til sociale Rettigheder og til politisk Ligestilling med alle andre. 35 Vi har sejret os frem, senest den 22. Oktober sidste Aar, men den afgørende Sejr er ikke vundet endnu. Nederlag efter Nederlag har Venstre og Konservative kunnet notere, men disse Partier forsøger desuagtet at udøve Mindretals-Terror, i Kraft af et kunstigt Landstingsflertal. 40 Dette maa overvindes, og alle ved, at Socialdemokratiet ikke vil misbruge Magten imod Landets Interesser; der var mere end én Lejlighed, hvor det først og fremmest var Arbejderne, som viste Samfundssind. Igennem 5 Aars Krisetilstand, fremkaldt af en Omvæltning i Verdenshandel og Økonomi, har det socialdemokratiske Parti haft Førerskab i det politisk Liv - under stadig Modstand fra et overmodigt 45 Mindretal. Vi har gennemført et økonomisk System, der i lige Grad sikrer Landbruget Afsætning og andre Erhverv Produktion, men til Trods for en betydelig Stigning i Antallet af Beskæftigede fra 1933 og fremefter er der dog paa Grund af Produkticnsforbold, Udvandringsforbud o.a. en meget omfattende Arbejdsløshed, som Samfundet ikke kan bære. 50 Vi har sat Hundreder af Millioner ind paa Fremskyndelse af offentlige Arbejder. Vi har ogsaa - naar der uddeltes Millioner til Landmændene - opnaaet at faa bevilget nogle Millioner til Ekstra-Understøttelse for langvarigt arbejdsløse, men i sidste Omgang blev Landstingsflertallet sat til at gøre Bøddeltjeneste overfor Lovforslagens om saadan Hjælp. Louise Rytter Christensen 55 20092261 Aarhus Universitet Man har naturligvis i disse Aar beskæftiget sig med mange Planer for Arbejdsløshedens Bekæmpelse, men de er som Regel stødt paa Modstand hos Landstingsflertallets Partier. Se saaledes det Lovforslag, der nu har foreligget i to Samlinger - et Forslag om at sætte 36 Mill. Kr. i Omløb ved forskellige Arbejder. Mange Tusinde Arbejdere vilde have fundet midlertidig Beskæftigelse ved disse Arbejder, men 60 Venstre og Konservative havde Mod og Magt til at hindre dette. Det er forstaaeligt, at man ogsaa har beskæftiget sig med en Nedsættelse af Arbejdstiden. Jeg tænker ikke man for Alvor vil kræve en vedvarende Nedsættelse under de 8 Timer, men man har syslet med Planer for midlertidig Nedsættelse - og altsaa dermed en Fordeling af Arbejdet. 65 Det er en saare vanskelig Vej. Der er Fag, hvor det overhovedet ikke lader sig gøre at udvide Arbejdsstyrken, Fag, hvor der forud arbejdes i flere Hold, og endelig er der et økonomisk Problem i Sagen. Arbejderne vil ikke bære Tabet, og Industrien vil i mange Fag erklære, at den ikke kan bære Byrden og klare sig i den internationale Konkurrence. 70 Vejen er naturligvis heller ikke den absolut rigtige. At forøge Beskæftigelsesmulighederne er det rigtige, og dertil sigter den økonomiske Politik, som føres, den, der samler sig om Valutacentral og Importregulering, og hvis Resultat kan ses i en Forøgelse af de beskæftigedes Antal med næsten 100.000 fra 1932 til 1935. Men ved Forsøgene paa at fremme Produktionen staar vi overfor en Række alvorlige Problemer. 75 Vi har Udlandets Ønsker om hvilke Indkøb vi skal gøre, vi har Landbrugsledernes – de politiske Lederes - yderst ensidige Indstilling og Krav, og vi har vor Viden om, at det, Landet trænger til, det er Raastoffer til de Erhverv, der er i Stand til at formindske Arbejdsløsheden. Vi lever ikke mere under Liberalisme med fri Handel, Eksport og Import. Louise Rytter Christensen 80 20092261 Aarhus Universitet Vi lever under de store Landes nye System, under Forsøg paa Selvforsyning, under Handelsaftaler med Pligt baade til Levering og til visse Indkøb. Under dette System, som er til Gavn for alle Dele af Produktionen - ogsaa for Arbejderne - er der Bud efter Fællesskab og Fællesfølelse i Befolkningen. Vi kan ikke komme udenom det af vore Kunder indførte System, og man synes herhjemme 85 tilbøjelig til at glemme, at de to Hovedkunder, det er Tyskland og England, som aftager den meget store Part af Landbrugets Produktion, men det er ogsaa de Lande som rejser de alvorligste Hindringer for Udviklingen af industriel Selvforsyning til Gengæld for den Velvilje, de viser dansk Landbrug. Dette for os nødvendige System med Regulering af Handelen, med Statsindgreb og Statskontrol har 90 vist sig anvendeligt og nyttigt, men dette System kræver, at Overenskomster opfyldes, og derfor er Look-out og Valutacentral uforenelige. Derfor var Stats-Indgreb ogsaa nødvendige paa dette Omraade. Lock-outen var Arbejdsgiverforeningens Værk. Den var paa en Gang et Forsøg paa at skaane Arbejdsgiverne for nogle Løntillæg til de lavest lønnede og et Forsøg paa at ramme Regeringen. 95 To Dage efter at Arbejdsgiverforeningen havde givet 1. Varsel, holdt Foreningens Formand en opsigtvækkende Tale, i hvilken han ikke blot vendte sig imod Lønforhøjelse, men tilføjedes "at arbejderne skal ikke tro, de er Herrer i Landet, fordi Socialdemokraterne vandt en stor Valgsejr d. 22. 0ktober ”og senere hed det i Talen: "at det er et Fagforeningsvælde, som prøver at tilrane sig Eneherredømmet". 100 Der er ingen Tvivl om den politiske Hensigt, og skulde der være Tvivl, kan man læse Hr. Madsens hadefulde Proklamationer, medens Kampen gik, og ikke mindst hans Angreb, da Kampen blev afsluttet ved Lov. En Gang før har Lovgivningsmagten grebet ind overfor en Lock-out nemlig i 1933, da 105 Arbejdsgiverne havde dekreteret 20 pct. Løn-Nedsættelse. Da Lock-outen blev forbudt, kom der Liv i Tingene, og Arbejdet har haft Medbør siden – Statsindgrebet var nødvendigt og forsvarligt - Ogsaa overfor en Slagteri-Konflikt måtte vi gribe ind Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet i 1934, thi vi er pligtige at overholde de Overenskomster, som Regering og Rigsdag indgaar med Udlandet i det danske Folks Interesse – Her taales ikke Tøjlesløshed – Saaledes udviklede det sig 110 ogsaa i Aar. En Maaneds Arbejdsstandsning bragte en betydelig Forstyrrelse i Samhandelen med andre, og vi maatte imødese, at Landbrugseksporten snart vilde standse, saaledes som Kommunisterne ønskede det, men som Samfundet ikke kunde taale, men dette havde vi Pligten til at afværge. 115 Vi sejrede ved Valget, fordi vi vilde oprethold Orden, Produktion og Afsætning. Lock-outens Afslutning var nødvendig for Sikringen af disse Løfter, og saaledes vil det være under det nuværende System. Der er Opgaver nok for Fagforeningerne endda, og nu maa vel Arbejdsgiverforeningens Ledere snart have lært, at det er Meningen, at de skal forhandle sig til Rette om Overenskomsterne. 120 Kun naar de nemmer den Lære, kan Statsindgreb undgaas. De langvarige Kampe er uforenelige med Danmarks økonomiske Stilling og Forpligtelser under det nuværende System, og derfor bør alle indrette sig paa at bevare Fred og Arbejde. Den 5 Ugers Lock-out kunde have været sparet, og dermed vilde ogsaa mange Penge været sparet, thi som man kunde forudse, gik ingen Voldgiftsret imod en Lønforhøjelse til, Timeløn paa 125 76,84,86,97 Øre i en tid, hvor Aktionærerne indkasserer 10-12-15 pCt. i Udbytte. Venstre og Konservative gennemtvang, at Lock-outens Afslutning skulde undergives Voldgift. Det var det sidste Forsøg paa at frelse Arbejdsgiverne. De sejrede i den Henseende i Kraft af Landstingsflertallet, men et Par Dage efter, da Vold 130 giftsretten anerkendte det af Arbejderne vedtagne Mæglingsforslag, da led de to Partier et nyt Nederlag sammen med Arbejdsgiverforeningen og det kunde de have undgaaet. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi ser imidlertid, at reaktionære Kræfter lever baade i Arbejdsgiverforeningen og i Rigsdagen, Valget i Oktober burde have ført Partierne ind i Samarbejde om en Række økonomiske Opgaver, saaledes var Vælgerfolkets Anvisning, men det skete ikke. 135 Som jeg har sagt før, gav Rigsdagssamlingen nye Vidnesbyrd om Uvilje og om Ligegyldighed overfor de Arbejdsløse. Bevillinger til Arbejdere og til de Arbejdsløse strandede paa Landstingets Skær. Huslejelov og Beskyttelseslov for Butiker standsedes, og i en Række Tilfælde forringedes det planlagte Lovgivningsarbejde. 140 Naar Loven om Gældssanering og Rentetilskud til den gældtyngede Del af Landbruget blev stærkt forringet, skyldes det ganske særlig Medfølelse med de meget velstillede Befolkningslag, som naturligvis skulde have udredet, hvad Gældssaneringen maatte have krævet af kontante Midler. Vi faar imidlertid nok gjort op med vor Reaktion; værre endnu er den Uro der truer ude fra Verdens, 145 hvor vor Indflydelse er ringe. Italiens Krig paa Trods af Folkeforbundets Advarsler, Tysklands Opmarch ved Rhinen, og Ruslands Forhold til Japan foruroliger Verden nu, kun 18 Aar efter den sidste Krigs Slutning. Ogsaa paa dette Omraade har Fredstraktaten bragt Skuffelser, og Fredens March synes standset. Men Fredens Gerning skal fortsættes. 150 Paa denne, Arbejderklassens internationale Festdag, har vi Grund til at mindes de Broderpartier, der er knuste ved en Foreninjg af reaktionære og kommunistske Indflydelser. Vi har Grund til at love fortsat Enighed og Sammenhold i vort Parti, og saa maa vi haabe, at den Del af Landet, som om nogle Maaneder gaar til Landstingsvalg, vil gøre en saadan Indsats, saa Folkeviljen kan faa Frihed til at udfolde sig og til at tage Ansvaret for politiske Handlinger. 155 Den danske Arbejderklasse er, takket være politisk og fagligt Sammenhold, naaet videre end Arbejderne i de fleste andre Lande, og derfor maa vi fortsætte efter samme Linie, med samme Troskab som hidtil. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Enhver Arbejder har sin Plads i Organisationen, og den store Landsorganisation, De samvirkende 160 Fagforbund, bør udbygges og styrkes. Men ingen er sig selv nok, heller ikke Fagforeningen. Ved et intimt Samarbejde med det socialdemokratiske Parti, som arbejder i hele Samfundets Interesse, kan alle Muligheder udnyttes og alle Kræfter gøre Nytte. Vi vil frem til andre Samfundsformer end Kapitalismens, men Arbejdet maa gøres paa 165 Demokratiets Grund, og det er først og fremmeste Arbejderklassen, de 100.000’der Kvinder og Mænd, det er Ungdommen af alle Fag, som maa staa Vagt om Demokratiet og skabe det Folkestyre, som kan sikre Arbejde og Udbytte, som kan sikre os Danmark for Folket. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 9: Hans Hedtoft 1948 Ærede Tilhørere her i Fælledparken, lyttere landet rundt, Partifæller og Venner! Begivenhederne udvikler sig i vore Dage med rivende Hast, og det er umuligt at forudse, hvilken Retning Udviklingen vil tage. 5 Har l tænkt paa, at der om 3 Dage er gaaet 3 Aar siden Danmarks Befrielse? Kan I huske de Tanker, vi gjorde os i Dag for 3 Aar siden? De tyske Soldater vrimlede endnu i Landet og Gestapo huserede endnu. Vi vidste alle sammen, at det blot var et Spørgsmaal om Dage, naar sammenbruddet kom. Ingen af os anede dog, paa hvilken Maade sammenbruddet og vor Befrielse vilde komme. 10 Hvorfor nægte, at mange af os var ængstelige. Hvordan vilde det gaa? Vilde Tyskerne i en sidste Desperation lade det gaa ud over Folket? Hvad med det oplagrede Had og den indestængte Forbitrelse over de tyske Overgreb? Kom de lange Knives Nat? Vilde vi ogsaa i Sejrens Time kunne hævde os som et Kulturfolk? Det gik meget lettere, end nogen af os havde turdet haabe! 15 I Besættelsens Aar var alle gode Kræfter her i Landet samlet om de to Hovedmaal: at værne vort Folk og vort danske Styre og at genskabe et frit Danmark med vort Demokrati i Behold. Kampen mod Tyskerne skabte overalt en Samarbejdets Aand. De store Lande forenede sig i Kampen mod Nazismen, arbejdede i Fællesskab mod det ene Maal: at slaa Hitler! 20 Og i Danmark var næsten alle enige om, hvad Kampen gjaldt: det samme! Alle nærede vi det Haab, at denne samarbejdsvilje baade nationalt og internationalt fortsat maatte være til Stede i Fredens og Genopbygningens Aar. Under Besættelsen forenedes vort Folk og viste national Solidaritet. Vi havde haabet, at dette efter 25 Krigen var blevet til en social Solidaritet. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi haabede ligeledes, at Øst og Vest efter Krigen kunde staa sammen om det store fælles Maal: at vinde Freden! Det var vort Haab! Er det nu gaaet saadan? Ja, I kan selv svare. Der er stadig store uløste Problemer efter Krigen, og 30 meget af det Sammenhold, vi havde set hen til baade internationalt og nationalt, er forsvundet. Stort set kan man sige, at der i Dag eksisterer 2 Retninger i Vesteuropa; en der forsøger at genopbygge, og en der forsøger det modsatte, nemlig at hindre en Genopbygning af det krigshærgede Europa. Kommunisternes Indstilling om Arbejde i Dag viser klart, at de igen følger de gamle Paroler. 35 Overalt arbejder de bevidst for Nedbrydning og social Uro. Med fanatisk Tro paa, at deres bedste politiske Atmosfære er Kaos og Desperation samler de overalt alle Kræfter for at hindre en rolig Udvikling. Lad det være sagt tydeligt: Denne Vej er ikke vor Vej. Det danske Socialdemokrati har altid fulgt Udviklingens og Lovens Vej. 40 Det vil vi fortsat gøre. "Ad Rettens Vej, paa Lovens Grund vi vandre, ved Lovens Hjælp vi Lovene forandre." Vi er Socialister og Demokrater! Vi ønsker Ret og Frihed for os slev, men vi ønsker under alle Forhold ogsaa at respektere andres. 45 Som efter forrige Verdenskrig har man søgt at skabe et internationalt Organ til Fredens Sikring. En Række Hjælpeorganisationer tog Arbejdet op for at skabe bedre forhold! Der stiger i Dag et eneste Raab fra Europas ulykkelige Menneskemasser: Giv os Frihed for Frygt og Frihed for Nød! Det er det sociale Ideal og det store Frihedsbegreb som Atlanterhavsdeklarationen proklamerede, og 50 som jo blot er en Omskrivning af Socialdemokratiets gamle Maal. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Europa er i Dag materielt og aandeligt ødelagt efter Nazismens Terrorvælde. Men Folkemassernes ønske om Frihed for Frygt og den aandelige Højnelse skabes aldrig, før de materielle Tilstande er bedret, før Sulten er stillet, før Friheden for Nød er vundet. Denne Frihed for Nød kræver Plan, Arbejde, Genopbygning og social Stabilitet. Derfor maa ogsaa 55 vi være med i Arbejdet for Europas Genrejsning. Det er en dansk Indstilling, og det er en nordisk. Socialdemokratiet i de 3 skandinaviske Lande er da ogsaa enstemmigt gaaet ind for Marshallplanen. Det er mere end beklageligt, det er tragisk, at ikke alle Lande - ogsaa de østeuropæiske – er med i disse samlede Genopbygningsbestræbelser. Kommunisterne søger at hindre Genopbygningen af Vesteuropa og at danne en særlig Blok af de 60 Lande, der grænser op til Rusland. Den allerseneste Tids tragiske Begivenheder i Tjekoslovakiet har med fuld Tydelighed understreget dette. Vi har lært heraf og taget vort Bestik herefter. Danmarks Stilling Med Henblik paa den internationale Situation har man spurgt: Hvordan er vor 65 Stilling? Svaret kan vi vist formulere saaledes: Vi danske elsker Arbejdet og Freden, og vi hader Krig og Vold. Vi ønsker derfor at vie vore Evner til at søge Freden bevaret og det danske Folks sociale Tryghed sikret. 70 Det er vort inderligste ønske, at vi og Verden maa leve i Fred, men vi vil leve som et frit Folk. Vor Frihed, vor Uafhængighed og vort Folkestyre vil vi udadtil og indadtil værne mod ethvert Anslag. Jeg er sikker paa, at de danske Arbejdere, ja hele det danske Folk, i givet Fald med alle Midler vil vende sig mod hver Kupmager og hver Overfaldsmand. 75 Vi har én Gang prøvet at være et besat Land, prøvet at være berøvet Friheden, og vi gav dengang hinanden det Løfte, at vi vilde gøre, hvad der stod i vor Magt, for at hindre en Gentagelse. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Det Løfte vil vi ikke glemme her ved vor 1. Majfest! Vi Socialdemokrater vil paa Lovens Grund fortsat kæmpe for et bedre og lykkeligere Samfund. Et Samfund, hvor Arbejdet helt skal være Kapitalens Herre. 80 Vi vil et Danmark, der skal være et godt Hjem for alle arbejdende Mennesker. Vi danskere er politisk uenige om mangt og meget, men højt hævet over al politisk Strid staar i Dag hele det danske Folks ønske om at værne Danmarks Selvstændighed, Danmarks Frihed og dansk Demokrati. Forudsætningen for vor menneskelige og sociale Frihed er vor nationale Selvstændighed, derfor er 85 Danmarks Uafhængighed og Frihed i Dag ogsaa vort første Krav og Forpligtelse. Vi ønsker, at vort Land skal opfylde sine Forpligtelser som selvstændigt Land og som Medlem af De Forenede Nationer. Vi skal samtidig paa alle Omraader yde vort Bidrag til en fredelig international Udvikling og opretholde vor handelsmæssige Forbindelse med alle Lande. 90 Vi vil ikke akceptere den Tankegang, at Lande med forskellige politiske Systemer ikke kan arbejde sammen. Tværtimod. Vi mener, at den Dag, et saadant Samvirke ophører, vil Tanken om en varig Fred være en Illusion. Vi skal uanset de mørke Skyer paa den internationale Himmels og agtpågivende overfor den internationale Udvikling gøre vort Arbejde med Tro paa Fremtiden og Tro paa Fornuftens Sejr. 95 Jeg kan ikke se rettere, end at vi paa disse Omraader har fælles Interesser med vore skandinaviske Broderlande Norge og Sverige. For mig at se, ligger der en stor, ja en afgørende Opgave i at søge bevaret en fælleskskandinavisk udenrigspolitisk Holdning og jer er glad for at se, at den norske Udenrigsminister giver udtryk for samme Ønske. 100 Norge, Sverige og Danmark staar kulturelt og politisk hinanden saa nær, som ingen anden Statsgruppe i Europa. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi har fælles Idealer og fælles Interesser baade i Dag og fremover saasandt vi kun ønsker at tjene Rettens Sejr og Fredens Sikring. Maatte alle gode Kræfter derfor forenes for at bevare og udvikle Sammenholdet og Fællesskabet i 105 Skandinavien og i Norden. Efter Valget i Oktober 1945, hvor vi i Kraft af splittelse og de borgerlige Partiers falske Agitation imod os var Valgets Taber, blev vor Rolle Oppositionens. Vor Stilling var logisk og parlamentarisk korrekt. 110 Efter Valget i Oktober 1947, da vi var Valgets Vinder, gjorde vi ligesaa logisk vor parlamentariske Pligt, og uanset vi ikke var Flertal, dannede vi Regering. Der er ikke Tid til her at analysere det Arbejde, der er gjort siden Regeringens Tiltræden, og det behøves ej heller. Den Linje, Regeringen har fulgt, er kendt af alle. 115 Indenfor de politiske Muligheder har vi søgt at naa de bedst mulige Resultater. Vi har vist vor gode Vilje til at faa Linje i den økonomiske Politik og Gang i Genopbygningen. Arbejde og øget Eksport, Rationalisering og Udbygning af vort Produktionsapparat, som er den eneste Vej, der fører frem, har været Maalet, vi har haft for Øje. Det har været en haard Start. 120 Regeringen med Knud Kristensen havde ikke faaet Gang i Genopbygningen. Vore udenlandske Tilgodehavender var opbrugte, og vi overtog en stor Gæld. Det er rigtigt, at vi ikke har kunnet gennemføre Socialdemokratiets principielle Standpunkter, fordi vi ikke har socialdemokratisk Flertal og Sag for Sag maa forhandle os til et Resultat. Men der er siden 1947 sket et Sporskifte i dansk Politik, og hele Folket er mobiliseret for 125 Genopbygningen. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Der har ikke hidtil været Mulighed for store sociale Reformer, men vi har dog opnaaet afgørende økonomiske Forbedringer i de daarligst stilledes Kaar. Jeg nævner blot et Par Eksempler: Alders- og Invaliderenten er forhøjet med godt 50 Mill. Kr. aarlig. For skatteydere over 65 Aar er Skatten nedsat, naar Indtægten ligger under en vis Grænse. 130 Mødrehjælpsinstitutionerne har faaet en ekstra Bevilling paa 700.000 Kr. Ulykkesforsikringslovens Dagpenge er forhøjet fra 10 Kr. til 12,50 Kr., og samtidig er lovens Maksimal-Aarsløn forhøjet fra 3500 Kr. til 5000 Kr. Det betyder en tilsvarende Forhøjelse i det Erstatningsbeløb, der ydes. Det Forlig, der i Gaar er opnaaet paa Rigsdagen, om afgørende økonomiske Problemer, er ikke 135 Udtryk for Regeringens principielle Ønsker. Hvad vi fandt rimeligt og ønskeligt, havde vi givet Udtryk for i Landbrugs- og Finansministerens oprindelige Forslag. Men Politik er det muliges Kunst. Da Socialdemokratiet ikke har Flertal, har vi ved Forhandlinger maattet søge os frem til den 140 Generalnævner, der kunde samle et Flertal, og dette er lykkedes. Der er en stor Styrke i nu at være naaet til et Resultat, som har de gamle politiske Partiers Tilslutning. Der skulde nu et Stykke Tid fremover være sikret faglig og politisk Arbejdsro, og dette er en fundamental Forudsætning for at sikre den rigtige Rytme i den altafgørende Genopbygning af vort 145 Land. Vore Forsyninger med Levnedsmidler ligger uhyre vanskeligt, og Husmoderen, der har dagligt Besvær med at skaffe Mad til Familien, føler med Rette, at der er lagt en tung Byrde paa hende. Hun har indtil Trivialitet hørt, at den daarlige Høst er Skyld i Mangelen paa Levnedsmidler og 150 spørger, om vi da ikke kunde eksportere noget mindre. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Jo, vi har ogsaa reduceret Eksporten af Kød og Flæsk stærkt. I disse Maaneder, hvor Slagtningerne er minimale, eksporteres der saaledes overhovedet ikke Kød. Men vi er nødt til i vid Udstrækning at søge at opretholde Eksporten af Landbrugsvarer, der er en Livsbetingelse for dansk Økonomi. 155 For Levnedsmiddeleksporten skaffer vi os Brændsel, Jern, Træ og Maskiner samt en Sække andre Varer, der er nødvendige for at holde Produktion og Beskæftigelse i Gang. For det Svinefedt, vi har solgt til Udlandet, har vi f.Eks. udelukkende faaet Brændsel. Det nytter ikke at beholde levnedsmidlerne her i Landet, hvis vi saa til Gengæld faar en stor Arbejdsløshed, saa mange ikke har Raad til at købe det allernødvendigste. 160 Regeringen har søgt at afbøde Virkningen af den daarlige Høst bedst muligt. I den Udstrækning, der har været Muligheder derfor, er der saaledes foretaget Import af Brødkorn til Supplering af vor egen Høst. Man regner med, at der herved er skabt Mulighed for ogsaa i Slutningen af dette Kvartal at sætte yderligere 3 Franskbrødsmærker i Kraft. 165 Endvidere er det vort Haab, at der vil vise sig Udvej for at give alle et ekstra Rugbrødsmærke. Jeg kan iøvrigt i denne Forbindelse henlede Opmærksomheden paa, at der er givet Mulighed for alle til Ombytning paa Posthusene af Franskbrødsmærker til Rugbrødsmærker i den Udstrækning, de maatte ønske det. Som nævnt har man standset Eksporten af Kød; men jeg er enig i, at de knappe Forsyninger bør 170 søges bedre fordelt. I dette Spørgsmaal har vi stødt paa store praktiske Vanskeligheder, men regner nu med snart at faa gennemført en egentlig Mærkerationering. Alt tyder paa, at vi vil faa en bedre Høst til Efteraaret og dermed bedre Forsyninger; i Mellemtiden bestræber Regeringen sig paa at klare de mest paatrængende Problemer, og vi maa appellere til 175 Husmødrene og hele det danske folk om at vise Taalmodighed en Tid endnu. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Men de maa ikke derfor tro, at vi ikke har Forstaaelse for Vanskelighederne og de store Krav, der stilles til Befolkningen. I de sidste 25 Aar har Kommunisterne været et stort Problem i dansk Politik. 180 De dukkede op umiddelbart efter forrige Verdenskrig, og lige siden deres Start har det været umuligt at spaa om den Stilling, de vilde tage til Dagens Problemer. Som en Vejrhane har de danske Kommunister til enhver Tid drejet efter de østlige Vinde. Snart bekendte de sig til Diktatur – snart til Demokrati, men aldrig har vi kunnet fæste Lid til deres Standpunkter. 185 Snart har de foregivet at ville Enighed indenfor Arbejderbevægelsen, snart har de aabent agiteret for Splittelse. Over for Besættelsesmagten havde de under Krigen 2 Standpunkter: et før 22. Juni 1941 og et andet fra denne Dato og til Befrielsen. De blev "Patrioter" under Krigen og ydede en værdifuld Indsats mod Tyskerne, men bestemte ikke 190 selv Datoen. Efter Befrielsen stillede de sig paa Samarbejdets Linje og skældte os ud, fordi vi ikke dannede Regering i 1945. I Dag skælder de os ud, fordi vi gjorde det. Kommunisternes Taktik i den seneste Tid - navnlig efter Oprettelsen af Kominform - har med al 195 Tydelighed vist det. I dansk Politik i Dag er det det eneste Parti, der ikke klart bekender sig til Demokratiets Grundsætninger. Det er paa Tide, at hele den danske Arbejderklasse faar øjnene op for det Splittelsens Arbejde, Kommunisterne har udført, og for de Resultater, det har bragt den danske Befolkning. 200 Det Arbejderklassen trænger til i Dag, er ikke Splittelse - men Samling. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Regeringens Stilling i Dag er vanskelig. Vi er i Mindretal. Vi bliver kritiseret saavel fra kommunistisk Side som fra borgerlig. Vi vil ikke den amerikanske Kapitalismes Form for Liberalisme, men vi vil heller ikke Ruslands 205 Tvangskollektivisme, som skal betales med Tabet af de demokratiske Frihedsrettigheder. Det danske Socialdemokratis Maal er lige langt fra begge. For os er den demokratiske Socialisme Maalet. Vi vil social Tryghed, men vi vil bevare og værne de demokratiske Frihedsrettigheder. Vi vil social Retfærdighed og Frihed til at tænke, tro og tale. 210 For os selv – og for andre. Det eneste Parti, der med Tilslutning fra det brede Folk vil føre Danmark frem mod disse Maal, er Socialdemokratiet. Men det Socialdemokrati, der skal komme gennem med et saadant Program, maa have styrket sin Stilling. Derfor maner jeg til Samling om Socialdemokratiet! Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 10: Hans Christian Hansen 1953 Vi fejrer denne majfest ovenpå en valgkamp, som endte med en smuk og stolt sejr for Socialdemokratiet. Alle vore politiske modstandere havde efterhånden lullet sig ind i den forestilling, at 5 Socialdemokratiet var på retur. Den store kolos på lerfødder kaldte man vort parti. Kun een vej havde vi at vandre, nemlig tilbagegangens! Ude i befolkningen rådede der stor mistillid til os, sagde man, - ja man talte endog med en vis skadefro medfølelse om en dybtgående tillidskrise. Alle vore modstandere slikkede sig om munden efter de godbidder, de nu hver for sig skulle hente 10 fra os ved valget. Det blev en bitter opvågnen for dem alle. Socialdemokratiet blev valgets sejrende parti. Regeringspartierne holdt med nød og næppe stillingen, - de radikale måtte se deres vidtgående forhåbninger om store erobringer spist af med et enkelt mandat, og Retsforbundet så mere end 15 50.000 stemmer og tre mandater forsvinde ud i den blå luft. Med en vælgertilslutning på 836.400 stemmer og to nye mandater dokumenterede socialdemokratiet, hvor fast forankret det er i befolkningen trods en overmodig og overmægtig presse, og trods en kampagne, der fra alle de andre partier var rettet imod vort parti. Over 40 % af vælgerne gav deres stemme til Socialdemokratiet. 20 Jeg vil gerne benytte denne anledning til at rette en varm tak til partifællerne fra fagbevægelse og partiforeninger i Hovedstaden for den strålende indsats, der blev ydet i København. Alt tyder på, at venstres og de konservatives regering beslutter sig til at fortsætte på ubestemt tid, efter at Erik Eriksen har fået udtalelser fra, de radikale og fra retsforbundet om, at regeringen nok skal blive fredet. Louise Rytter Christensen 25 20092261 Aarhus Universitet Bliver dette tilfældet, vil en sådan udgang overraske i mange kredse. Valgets resultat måtte alle tro ville medføre et regeringsskifte – og så skal vi måske opleve, at den nuværende fortsætter, som om intet var sket! Hr. Erik Eriksen og hr. Bjørn Kraft, der ikke på deres egen politiske bankkonto har tilstrækkelig dækning for påtrængende fordringer, har faet tilsagn om, at de bare kan trække på hr. Dahlgaards og 30 hr. Starckes konti. Socialdemokratiet mener, at regeringens fortsættelse på ubestemt tid er en hån mod valgets udfald. Vort standpunkt har fra første øjeblik været ganske klart. Vi har sagt, og det mener vi også i dag, at valgets konsekvens er en ny regering. 35 Vi har forlangt, at regeringen Erik Eriksen-Ole Bjørn Kraft skulde træde tilbage. Men vi har tilbudt den at udskyde afgangen til efter grundlovssagens løsning. Vi har villet give regeringen respit til den 6. juni. Ene og alene grundlovssagen har for os været bestemmende. Der gives jo med megen flid en fremstilling, som går ud på, at kun med Erik Eriksen som 40 statsminister kan venstre og de konservative få deres vælgere ud og stemme ja i tilstrækkeligt stort tal den 28. maj. Vel, så lad os gøre dette forsøg, sagde vi. Men regeringen skal ikke kunne dække sit politiske nederlag ved valget med misbrug af grundloven. 45 Den bør ikke have lov til at bruge denne sag som motivering for en almindelig fortsættelse. Vi har givet vort tilbud for grundlovssagens skyld. Regeringen har afvist dette tilbud. Dermed er sagen efter Socialdemokratiets mening klar. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Så må regeringen gå. 50 Den er underkendt. Vælgerne har talt. Een ting står klart for vælgerne, såfremt regeringen fortsætter på ubestemt tid. I så fald kan ingen regne med de to regeringspartiers erklæringer mere. 55 De løb fra de løfter, de gav vælgerne ved sidste valg i 1950. Ved valget forleden - altså i 1953 - sagde de skarpt i tryksager, i presse og på valgmøder, at valget ikke var et valg om grundloven, men om regeringens forbliven eller fald. Det hed på forsiden af den tryksag, Konservatismen afleverede i 1400.000 private brevkasser landet over: "Selv et enkelt mandat til socialdemokratiet kan betyde en risiko for regeringen." 60 Det store blad "Jyske Tidende" skrev 17. april, at "ingen indviklede beregninger er nødvendige for at konstatere, at såfremt blot et eneste mandat flyttes, så falder regeringen, og der er fri bane for et nyt socialdemokratisk ministerium." Samme dag erklærede "Berlingske Tidende" i en ledende artikel, at skulle det vise sig, at vælgerne svigter regeringen og giver socialdemokraterne større tilslutning, må regeringen træde tilbage og 65 regeringsmagten gå over til socialdemokratiet. Om de radikale synes om dette eller ej er ligegyldigt, sagde bladet. Denne klare udtalelse i konservatismens Hovedorgan blev ikke dementeret af nogen konservativ taler. Den var regeringens åbne og klare meddelelse til vælgerne. 70 Sejrede Socialdemokratiet, ville regeringen gå. Respekt for valgdagen! Og først og fremmest: Man ville i denne regering ikke lade sig lede af, hvad der passede de radikale! Nej det var forståeligt, for dette partis talere hånede og angreb regeringen og navnlig dens forsvarsminister og udenrigsminister på alle møder. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Skal vi nu opleve at se hr. Erik Eriksen og hr. Ole Bjørn Kraft bukkende modtage regeringens ret til 75 at fortsætte som en mild gave fra hr. Bertel Dahlgaard? Og se hr. Starcke give pokker i al grundskyld og søge et ståsted som praktisk politiker ved at melde sig til tjeneste hos den regering, han så ordrigt har angrebet? Så kan det med rette siges, at Borte har taget den ranke konservative holdning overfor de radikale. Borte har taget hr. Bertel Dahlgaards ønske om Krafts og Petersens hurtige afgang. 80 Borte har taget Starckes veltalende ordflom, og tilbage står en lille konservativ retsstatsmand, der nu finder hjem. I een henseende var alle disse partier enige ved det lige overståede valg: De var overbeviste om Socialdemokratiets tilbagegang, de angreb alle Socialdemokratiet, og de håbede alle på at vinde stemmer fra Socialdemokratiet. 85 Alle blev de skuffede og så ser det nu ud til, at hele dette indbyrdes uenige firkløver løber sammen i én fælles bås for at holde Socialdemokratiet, landets største politiske parti ude fra regeringsmagten og -ansvaret. Der er vist god grund til at spørge, om hr. Bertel Dahlgaard under valgkampen lovede sine vælgere i 90 Salling, at han efter valget ville opretholde den venstre-konservative regering? Ja, han angreb Socialdemokratiet, - og det gjorde jo alle fra venstre-konservative til kommunister. Hr. Dahlgaard vil som han sagde give Socialdemokratiet et varsko på valgdagen. Han håbede ifølge hans blad i Skive, at vi ville ophøre med at være medgaranter for udenrigsminister Kraft. 95 Han erklærede, at kun ved at styrke Det radikale parti kunne man kurere socialdemokraterne mod at være garant for Kraft. Hans fynske blad ville give os en huskekage med hjem fra valget. Og hans blad i Skive ville have en sådan afstemning, at Socialdemokratiet får en forskrækkelse. Hvad har alle disse voldsomme bravader været værd? Louise Rytter Christensen 100 20092261 Aarhus Universitet Har hr. Dahlsgaards vælgere i Skive-kredsen ventet, at han skulle forhindre Socialdemokratiet i at danne regering? Har de radikale vælgere ventet, at netop det radikale parti skulle være villig til at sikre hr. Kraft, at han kunne fortsætte som udenrigsminister? Jeg havde ganske vist mine anelser herom. 105 Jeg oplevede i radiodiskussionen før valget, at hr. Dahlgaard meget hånligt talte om drømmesyner da jeg antydede muligheden af en kommende socialdemokratisk regering. Men jeg troede dog, at det kun var en irriteret og uovervejet bemærkning af en mand, der har fået den opfattelse, at hans personlige mening og hans tretten stemmer i folketinget skal være afgørende i politiske spørgsmål her i landet. 110 Nu viser det sig, at det var en overlagt bemærkning. Skal vi se hr. Dahlgaard, der gik fire hundrede stemmer tilbage i sin kreds, tage både Ole Bjørn Kraft og Harald Petersen og hele konservatismen under sin beskyttelse, - love dem fredet fortsættelse og sammen med regeringspartierne forhindre Socialdemokratiet i at overtage regeringen? 115 Jeg ser nok, at der ymtes noget om, at har Bjørn Kraft skal droppes efter den 6. juni. Jeg tror ikke på det. Om statsministeren har lyst til at ofre sin konservative udenrigsminister som et son-offer til de radikale, ved jeg ikke. Men hvordan i alverden konservatismen skulle kunne bære det, - det gad jeg nok vide. 120 At Retsforbundet støtter regeringen, skal jeg ikke ofre mange ord på. Hr. Starcke er jo en hidtil forhindret højremand, og at hans sympatier er på konservatismens side, ja det viser jo hans absolutte afvisning af social tryghed på det nordiske råds møde i februar. Om regeringen har sin parlamentariske basis i orden, så den kan fortsætte, må i givet fald 125 klarlægges i rigsdagen. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Den har afvist Socialdemokratiets betingelser, men før den mener, at den rygdækning, den har fået tilbudt fra de radikale og Retsforbundet, giver den basis for at fortsætte? En afstemning i folketinget må da vise, om dette er rigtigt. Socialdemokratiet vil tage initiativ hertil snarest muligt efter rigsdagens sammentræden, såfremt 130 regeringen fortsætter på ubestemt tid. Selvfølgelig er det rigtigt, når det hævdes, at det må være regeringens ret at prøve sin basis i selve rigsdagen, ligesom det er dens ret og dens eget ansvar, hvis den uden betænkelighed forlader sine løfter fra valgkampen. Mener regeringen, at den kan stå sig ved at fortælle vælgerne, at den træder tilbage, hvis valget går 135 den imod, og derefter fortsætter som om ingenting er sket, så må det erkendes, at det er dens ret, hvis et flertal i rigsdagen dækker den ind. På samme måde er det vælgernes ret at mene, at så kan man altså lige så lidt efter dette valg som efter det forrige tillægge udtalelser, fremsat af regeringens førende medlemmer, nogen som helst betydning – efter valget! 140 Det er på samme måde Socialdemokratiets ret, dels at føre den skarpeste opposition mod denne regering i rigsdagen, og dels at gøre vælgerne opmærksom på, hvor lidt vægt man skal tillægge venstres og de konservatives bombastiske erklæringer. Socialdemokratiet vil gøre sit til, at offentligheden får fuldstændig klarhed over, om der kommer til at foreligge særlige aftaler mellem regeringspartierne og dens to støtter, eller om også regeringens 145 krav om sikre garantier opgives blot for at venstre og konservative kan bevare regeringsmagten. Landets største parti søges holdt ude fra regeringsmagten efter et valg, hvor vælgerne har givet det en smuk fremgang og et klart tillidsvotum. Et forskrækket sammenrend af indbyrdes helt uenige partier prøver at finde hinanden i det ene negative at sætte en parlamentarisk spærrebom op for Socialdemokratiet. 150 Lykkes det, har regeringen hermed accepteret et grundlag, som den vel må mene, den kan arbejde på. Fremtiden vil vise det. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Men regeringen gør klogt i at regne med, at Socialdemokratiet anser dens forbliven på ubestemt tid for groft stridende mod vælgerdommen, og at Socialdemokratiet derfor fast og bestemt vil stile mod 155 regeringens fald. Socialdemokratiet vil gøre sit til at en regering, der burde have taget konsekvensen af valget, men som i stedet klamrer sig til magten ved hjælp af partier, den hårdt har bekæmpet under valgkampen, snarest muligt forsvinder. 160 Over partierne står grundloven. At føre den igennem folkeafstemningen med positiv udgang er den store opgave, som nu forestår. Overfor de pjokkede påstande om, at regeringspartiernes vælgere skulle lade deres stilling hertil bestemme af regeringens farve, skal det tydeligt siges, at Socialdemokratiet ikke vil anvende en sådan argumentation, selv om vi har samme ret hertil som andre. 165 Socialdemokratiet vil under alle omstændigheder sætte al sin styrke ind på at få grundloven vedtaget. At hr. A.P. Møller mobiliserer sine kræfter for at forhindre grundlovens vedtagelse, gør lige så lidt indtryk på os som kommunisternes anstrengelser for det samme. Hr. A.P. Møller, hr. Knud Kristensen og hr. Aksel Larsen kan ud fra helt forskellige motiver 170 bekæmpe den nye grundlov. Dens fortrin for den gamle grundlov er dog så åbenbare, at befolkningens store flertal vil give den tilslutning. Vi opfordrer til fuld opslutning om grundloven. Giv ungdommen valgret. 175 Sig ja til etkammersystemet. Bring Grønlands forhold til det danske rige i orden og giv det grønlandske folk repræsentation i det nye folketing. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Sig ja til en moderne grundlov, som svarer til vort demokratis bedste traditioner, og som fæstner friheden for folket. 180 Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte tidligere. Kravet til os om sammenhold og solidaritet er stærkere end før. Fagbevægelse og Socialdemokratiet må i fællesskab tage arbejdet og kampen op. Ikke arbejdsløshed, men høj stabil beskæftigelse vil vi virke for. 185 Vi vil øge produktionen, ikke hæmme den. Vi vil gøre indtægterne til den passive kapital mindre. Vi vil en skattereform, til gunst for de små og de mellemstore indkomster. Vi vil fremme boligbyggeriet, og vil gøre de nye lejligheder, som skal bygges billigere. Vi vil arbejde for en gennemførelse af folkepensioneringen. 190 Vi vil have ungdommens forhold taget op til saglig drøftelse. Og først og sidst: Vi vil række hånd til enhver tendens til afspænding, som måtte vise sig. Det er fredens vej, vi vil gå. Vi vil kunne værge os mod angreb, i samarbejde med andre fredelige folk, men vi har kun eet ønske 195 for os selv og for verden: Fred, folkeforståelse og samarbejde mellem alle folkeslag. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 11: Jens Otto Krag 1963 Der er gået mange år, siden kravet om otte timers arbejdsdag blev sat i spidsen når de danske arbejdere fejrede 1. måj. Kravet om de otte timers arbejdsdag er for længst gennemført, ja, for de fleste lønarbejdergruppers 5 vedkommende er det passeret. Men dermed har den 1. maj ikke mistet sin mening. Nye krav om langt videregående sociale og kulturelle fremskridt er trådt i stedet for dem, der er gennemført. Og med hensyn til samarbejdet over grænserne stiller en ny international situation både økonomisk og politisk nye opgaver af den mest vidtrækkende betydning. For os, der er samlet til 1. maj-fest i Danmark i dag, er møderne en bekræftelse på sammenholdet og 10 samarbejdet mellem socialdemokratiet og fagbevægelsen. Dette samarbejde inden for selve den demokratiske arbejderbevægelse er for os noget selvfølgeligt. Men det er ikke et lukket fællesskab, bestemt til at varetage snævre gruppeinteresser. Arbejderbevægelsen er i sit politiske og faglige virke åbent for et samarbejde med alle de bedste kræfter i vort samfund. 15 Vort sammenhold er ledet af hensyn til og ansvar over for hele samfundets tarv. Og det fællesskab, vi hylder, er ikke nationalt begrænset. For arbejderbevægelsen er 1. maj også en anledning til at understrege, at der består et fællesskab, der rækker ud over grænserne, ud over Norden og Europa, som omfatter vor deltagelse i De forenede Nationer, og som bekræfter vor vilje til fred og internationalt samarbejde. 20 Disse idealer er ledende for socialdemokratisk politik. Indenrigspolitisk befinder vi os i en bevæget og begivenhedsrig periode. For et år siden indgik regeringen et økonomisk forlig med fire af tingets partier; et omfattende forlig, hvis enkeltheder jeg ikke skal komme ind på, men som sigtede på en nødvendig sanering og 25 afbalancering af vor økonomi, som i for stærk grad blev præget af valutatab og prisstigning. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bl.a. fordi omsætningsafgiften blev placeret i en grosledet i stedet for, som af regeringen foreslået, i detailledet, blev dens virkninger langsommere, end ønsket. De seneste tal tyder på, at vi er på vej mod en bedre balance i økonomien - også valutamæssigt - og en afdæmpning af forbrugsstigningen. 30 Men beklageligt nok har netop det pristal, der var et af omsforligets resultater, et pristal renset for skatter, vist et udslag på 1,6 pct. for april. Årsagerne hertil ligger delvis i det nye pristals konstruktion, og delvis i den forhøjelse af landbrugets hjemmemarkedspriser, der fandt sted i februar, samt i frostvinterens høje priser på visse gartneriprodukter. 35 Helhedsløsningen er derimod ikke årsag til pristallets stigning. Man kan fortsat håbe på en stabil prisudvikling fremover. En sådan vil være nødvendig, hvis nye pristalsvirkninger skal undgås. Forholdene understreger, hvor nødvendige helhedsløsningens bestemmelser om pris- og avancekontrol er, og hvor vigtigt det er, at såvel pris- og avancestigning som lønglidning und- gås i de kommende måneder. 40 Helhedsløsningen, der gennemførtes i marts måned i år, videreførte juniforligets bestræbelser for gennem overskud, på finansbudgettet og en afspænding af det stærke pres på arbejdsmarkedet at tilvejebringe bedre balance i vor økonomi. Helhedsløsningen har samtidig afværget faren for en åben storkonflikt. 45 Vi ser i disse dage, hvilke samfundsmæssige tab konflikter af denne art medfører andre steder i Europa. Vi ville ved en konflikt have mistet eksportmuligheder, som i hvert fald for dele af industrien kunne have givet varige tab og svækkelse af beskæftigelsen. Den ville tillige have betydet tab af valuta på et tidspunkt, hvor det er afgørende at fremme 50 eksporten af alle kræfter. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi håber ved denne løsning at have sikret arbejdsfred i to år samtidig med, at lønudviklingen søges holdt inden for nærmere aftalte rammer, som har sit modsvar i såvel pris- og avance- Samtidig har vi erkendt, at der inden for de økonomisk forsvarlige rammer måtte være plads for et 55 hensyn til de dårligst stillede. Helhedsløsningen giver en håndsrækning til de lavtlønnede arbejdere og tjenestemænd, og der bygges videre på vort sociale sikkerhedssystem ved efterlønsordning, forbedring af sygedagpenge og forbedringer for folke- og invalide- pensionister. Den gennemførte kontrol med lejen i nyt privat udlejningsbyggeri tjener også et vigtigt socialt 60 formål, nemlig at begrænse urimelige stigninger i huslejen, som kan opnås gennem udnyttelse af den bolignød, vi desværre fortsat har, og som især den boligsøgende ungdom rammes af. For at vi kan genvinde den samfundsøkonomiske balance, vil det kræve, at der udvises tilbageholdenhed over for nye pris- og avancestigninger, at nye lønglidninger undgås, og at vi fra 65 det offentliges side er sparsommelige i udgiftspolitikken og med hensyn til igangsættelse af offentlige bygge- og anlægsarbejder. Netop i disse forårsmåneder, hvor beskæftigelsen bedres uge for uge, og hvor produktion, byggeri og eksport er på vej mod nye rekorder, er det nødvendigt at understrege, at de sidste to års for store pres på vor økonomi må afløses af en sundere balance. Kun herved kan vi sikre, at den høje 70 beskæftigelse kan fortsætte. Det var ved folketingets åbning i oktober at forudse, at det ville blive et travlt år. Det er det også blevet. Og travlheden er ikke overstået endnu. En række forslag skal føres igennem, inden folketinget kan tage på sommerferie. Mange af de foreliggende forslag rummer ikke større politiske problemer. 75 Anderledes er det med jordlovene. Til trods for, at forhandlingen mellem regeringen og oppositionen om jordlovsproblemerne begyndte allerede i efteråret, er man fra de to store Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet oppositionspartier endnu ikke beredt til at gøre disse love færdige, men henstiller til regeringen at udsætte dem bl.a. under hensyn til, at markedsforhandlingerne i Bryssel er gået i stå. 80 Fra regeringens side kan vi ikke tilslutte os den tankegang, som vi ikke finder samfundsmæssig forsvarlig. Vi har indtryk af, at en overvejende del af befolkningen er enige om det mål for dansk jordpolitik, at vi, mens tid er, og mens det kan gøres ved effektive midler, sikrer os imod, at dansk jord kan blive genstand for omfattende udenlandske opkøb, hvis vi senere bliver medlem af en bred europæisk 85 markedsdannelse. Jeg vil gerne på ny minde om, at den danske samfundsmæssige udvikling med voksende bymæssige bebyggelser og stærkt tempo i industrialiseringen har medført stærkt stigende priser på jord og byggegrunde. Dette bidrager til at gøre jordpolitikken til et højaktuelt anliggende. 90 Jeg tror, at deri største del af befolkningen vil tilslutte sig ønsket om en lovgivning, der gennem fornuftig planlægning søger at hindre unødvendige prisstigninger på jord og byggegrunde. Hvor store spekulationsgevinster forekommer, tror jeg også, der vil være bred tilslutning til at en del af sådanne gevinster må gå i samfundets kasse. 95 Let er dybt beklageligt, at venstres talsmand i denne sag ikke mener, at det kan lade sig gøre at nå til enighed herom. Lad mig videre minde om, at vi gang på gang har set smukke landskaber ødelagt af planløse udstykninger og bebyggelser. Det er på høje tid, at de nødvendige beføjelser tilvejebringes til at hindre sådanne vildskud. 100 Vi har pligt - også over for fremtiden - til at de skønneste egne af landet sikres mod ødelæggelse. Der er gode grunde til, at vi ikke skyder disse problemer hen til en uvis fremtid. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Hovedparten af problemerne er så grundigt gennemarbejdet, at de kan gøres rede til gennemførelse nu. Det er dog muligt, at der for tre af lovene (om bymæssig bebyggelse, byplan og regionsplan) endnu 105 findes forhandlingsmuligheder, der ikke er gennemprøvede. Det kan i så fald overvejes, om der bør forhandles videre om disse tre love sommeren igennem med henblik på gennemførelse til september. Man kan beklage, at det ikke i forhold til helhedsløsningen eller i forhold til jordlovene, i hvert fald 110 endnu er lykkedes at opnå en bredere politisk enighed. I stedet for at finde vejen til forligsmæssige ordninger har man henvist regeringen til at benytte sit eget flertal. Regeringen er villig til at tage sit ansvar og gøre det nødvendige arbejde. Jeg er imidlertid overbevist om, at de bredere politiske samarbejdsmuligheder vil melde sig igen. 115 Den politiske situation er underkastet bestandige omvekslinger. Blot én ting skifter ikke. Det er socialdemokratiets krav om en social balance og en rimelig hensyntagen til samfundets dårligst stillede. Det krav vil altid følge med, hvor vi skal forhandle. Derimod skal man ikke spekulere i den umulige tanke, at socialdemokratiet vil føre politik i 120 koalition med det SF-parti, som vi betragter som et splittelses-parti, og hvis inderlige overflødighed de forløbne måneder har. Lad mig til slut takke vor engelske gæst Gordon Walker for hans tale her i dag. Vi i Danmarks Socialdemokrati deler det britiske arbejderpartis ønske om fred, om international 125 nedrustning og atomprøvestop. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi ønsker at bidrage aktivt til FN's politik og til hjælpen til de underudviklede lande, hvor to tredjedele af befolkningen er udsat for en fattigdom, som vi i Norden og Vesteuropa ikke længere kender. Det er i majdagens ånd, at vi ønsker, at forståelsen for disse forhold må vokse, og at viljen til at 130 udvikle et nationernes fællesskab må tage til i styrke. Trods alle politiske og økonomiske problemer er dette vor tids største udfordring: At menneskeheden må formå at bringe rustningskapløbet under kontrol og fjerne de farer, de verdenspolitiske konflikter indebærer. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Bilag 12: Anker Jørgensen 1973 Den 1. maj 1932 eller 1933 gik jeg ud af porten i Vajsenhus-skolen efter endt skoledag. Den skole holdt nemlig ikke lukket den 1.maj. I Nørre Farimagsgade vandrede et stort demonstrationstog forbi. Ved siden af skolen lå »Social5 Demokraten«s store bygning. De forbipasserende 1. maj-demonstranter hilste op til bladet. Selve demonstrationstoget var præget af arbejdere i forskellige arbejdsdragter. En gruppe jord- og betonarbejdere og murere i hvidt arbejdstøj. Smede i blå kedeldragter, andre i kitler og atter andre i almindeligt tøj. Det virkede festligt, og man kan ikke undgå i jag at tænke tilbage på tiden, hvor traditionen for store 10 maj-demonstrationer var levende og farverig. Senere - i årene efter krigen - har jeg selv deltaget i mange 1. maj-demonstrationer og møder. Marchen fra Grønttorvet og Blågårds Plads til Fælleden var en oplevelse for os, der gik i demonstrationen, og det var også interessant at se, hvor benovede den pæne, forsigtige borger på 15 fortovene og i vinduerne kiggede på. Mange sluttede sig til, og de største møder i Fælledparken har nok ligget på op omkring 100.000 deltagere. En blandt mange skønne erindringer var en majdemonstration imellem Frederikshavn og Hjørring i Tolne skov, og mødet i bakkerne. 20 Alligevel var det tydeligt, at demonstrationer var i aftagende i 50-erne og især i 60-erne. For al politisk og faglig aktivitet samler sig nu om argumenter, debatter, oplysning og information. Det er svært at appellere til følelserne, og det er nok en svaghed. Netop derved får andre, der alene appellerer til følelserne deres chance. Men den 1.maj 1973 er trods alt også den internationale arbejderbevægelses dag. 25 Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Der er en betydelig forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte lande og verdensdele. Der er et gabende svælg mellem den økonomiske og sociale udvikling i udviklingslandene på den ene side og de industrialiserede lande på den anden side. Arbejderbevægelsen ville svigte sin internationale rod, hvis den ikke erkendte sit ansvar i denne 30 sammenhæng. Men selv inden for det vesteuropæiske område er der en betydelig forskel. Der er ingen tvivl om, at man er nået længst i de lande - hvor - som det har været tilfældet i de nordiske lande - en stærk fagbevægelse har kunnet gå hånd i hånd med et stærkt demokratisk arbejderparti. 35 Denne enhed i arbejderbevægelsen vil der også være stærkt brug for i de kommende år. Den bør derfor genskabes. Vi har netop - fagbevægelsen og Socialdemokratiet i fællesskab - rejst nye signaler. Vi er nået langt i den sociale udvikling. 40 Nu ønsker vi at omforme ejendomsforholdene og beslutningsprocessen i vort erhvervsliv. Lønmodtagerne skal have med-ejendomsret og en nærdemokratisk medbestemmelsesret på deres virksomhed. Samtidig vil vi videreføre demokratiseringen på en lang række områder i samfundslivet. Det kræver en stærk indsats, hvis vi vil have disse nye tanker ført ud i livet. 45 Men samtidig må vi ruste os, fordi der er kræfter, der vil søge at skrue udviklingen tilbage. Det er intet nyt, at kapitalejerne søger at beskytte deres hidtidige privilegier. Sidst har vi set Mærsk-Møller angribe regeringens erhvervspolitik og ØD-forslaget. Det er naturligt, at lederen af en stor erhvervsvirksomhed giver udtryk for sine betænkeligheder. Louise Rytter Christensen 50 20092261 Aarhus Universitet De bør have deres naturlige plads i den offentlige debat. Men det må være samfundsmagtens opgave at afveje de forskellige samfundsgruppers - herunder selvsagt også lønmodtagernes - behov over for hinanden. Vi ønsker at støtte erhvervslivets bestræbelser på enhver rimelig måde, men vi kan og vil ikke skrue udviklingen tilbage eller bremse den udvikling mod øget demokratisering, som er i gang i hele 55 Vesteuropa. Der er måske andre tendenser, der er mere farlige. Vi lever i et samfund i rivende udvikling. Meget omformes i disse år. Det kan give anledning til usikkerhed og utilfredshed. 60 Utilfredsheden er kun frugtbar, hvis den kanaliseres ind i positive inspirerende baner. Men når den søger udtryk, som fænomenet Glistrup, er der grund til at advare. Glistrup står for den tanke, at det er udmærket, hvis fabrikanterne og godsejerne kan øge deres indkomster. Så skal alle vi andre nok få det godt. Men det er kun rigtigt, hvis der er en stærk politisk og faglig bevægelse, der melder sig med krav 65 om en retmæssig andel i den velstandsstigning, som finder sted. Enhver tro på, at det nok skal komme af sig selv, vil være blåøjet. Derfor vil politiske svinkeærinder oven på den tankegang være forsinkelse af den udvikling, som vi i arbejderbevægelsen står for. Det ville jo også være meningsløst, om vi skulle lade os vejlede af en person, som har gjort det til et 70 levebrød - og åbenbart et særdeles lukrativt - at hjælpe sig selv og andre ligestillede til at undgå at bidrage deres andel til løsningen af de fælles opgaver. Det må blandt andet lønmodtagerne betale for. Det er vore tanker om et samfund, der bygger på en menneskelig og social solidaritet, der angribes. En solidaritet, der bl. a. finder sit udtryk i et vidtspændende net af sociale, sundhedsmæssige og 75 uddannelsesmæssige ydelser, delvis finansieret af en progressiv indkomstskat. Louise Rytter Christensen 20092261 Aarhus Universitet Vi er klar over, at systemet langt fra er fuldkomment, men det bygger på de rigtige principper. Derfor vil vi stadig forbedre det. Vi har før mødt modstand. 80 Men vi har hver gang overvundet den, og med større eller mindre forsinkelse er vore krav og vore ideer blevet accepteret - og endog som ideer, der er gode for det hele samfund. God 1. maj!
© Copyright 2024