Frisk markmand med erfaring søges 02-02-2015

Centerstrategi 2011
DEL I: Baggrund og Målsætninger
Høringsudkast Center City 2011
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
FORORD TIL DENNE UDGAVE
Denne udgave udspringer direkte af arbejdet i fem arbejdsgrupper med medarbejdere og brugere og en
projektgruppe med lederrepræsentanter. Indholdet er godkendt af både projektgruppe og styregruppe
og er nu nået til en høring blandt medarbejderne og brugerne.
Strategien er i sin nuværende udformning en glimrende og visionær sammenknytning af kompetente
medarbejdere med:

Plan for Københavns Kommunes socialpsykiatri 2009-2012

Aktivitets- og samværsstrategien

Sundhedspolitikken

Misbrugspolitikken

Centerdannelsesrapporten med anbefalinger

Ledelsesfokus 2010-2012
Høring
I bedes derfor her over sommeren diskutere dette oplæg til en strategi og senest den 22. August sende
jeres kommentarer til Mikkel Sonny Krak på [email protected] eller
Mikkel Sonny Krak
Center City
Rådhuspladsen 77, 3. Sal
1550 København V.
Hvis I ønsker det, kan I også formidle jeres kommentarer via telefon på 24 93 20 77.
Hvis det ønskes, så kan jeg også deltage i bruger- eller personalemøder i løbet af august. Send da venligst invitation via mail, da jeg holder ferie til den 1. August.
Opbygning af strategi
Strategien består af to hæfter:
Hæfte 1: Baggrund og målsætninger
1. Baggrund
2. Målsætninger
Hæfte 2: Implementering og opfølgning
3. Organisation
4. Tidsplan
5. Tilbuddenes aktiviteter
6. Aktiviteter under Afdelings-MED
7. Fælles aktiviteter
8. Opfølgning
2
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
INDHOLDSFORTEGNELSE – DEL 1
Forord til denne udgave ................................................................................................................................................................. 2
Indholdsfortegnelse – del 1 ........................................................................................................................................................... 3
1. INDLEDNING ................................................................................................................................................................... 4
1.1 Baggrund og formål ................................................................................................................................................................... 5
1.2 Fakta .................................................................................................................................................................................................. 7
1.3 SWOT.............................................................................................................................................................................................. 8
2. MÅLSÆTNINGER ........................................................................................................................................................... 10
2.1 Effektstyring................................................................................................................................................................................. 11
2.2 Brugerindflydelse og –inddragelse .................................................................................................................................. 21
2.3 Sundhed........................................................................................................................................................................................ 31
2.4 Misbrug.......................................................................................................................................................................................... 35
2.5 Eksternt samarbejde ............................................................................................................................................................... 38
2.6 Centerdannelse ........................................................................................................................................................................ 41
2.7 Kapabilitet .................................................................................................................................................................................... 44
2.8 Trivsel og sygdom ................................................................................................................................................................... 50
3
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
1. Indledning
4
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
1.1 BAGGRUND OG FORMÅL
Den første januar 2011 opstod Center City i sin nuværende form. Den nye struktur er blandt andet et
udtryk for at Socialforvaltningens anser det for hensigtsmæssigt at organisere socialpsykiatrien på baggrund af tilbuddenes geografiske beliggenhed. Den nye organisering giver dog også nogle udfordringer.
I Center City skal vi skabe synergi imellem tilbuddene. En synergi som nødvendigvis må bygge på, at vi
er forskellige, men har et grundlæggende kendskab til hinanden og en grundlæggende forståelse for metoder, formål, aktiviteter og målgrupper internt i Center City. Denne strategi er en del af en proces, der
gerne skulle ende ud i, at alle aktørerne i organisationen har et solidt kendskab til hinanden, så vi kan
optimere vores indsats i forhold til retningslinjerne givet i Aktivitets- og samværsstrategien og i retningen af en systematiseret effektlæring på tværs i organisationen.
Baggrunden for Center City er unik i København: Som det eneste center er vi ikke én mastodont, der
overtager nogle mindre tilbud. Center City er tolv tilbud: tre botilbud og ni aktivitets- og samværstilbud.
Den store forskellighed er den største udfordring, men det er også den største styrke. Det er heksekedelen af forskellighed, det er grundlaget for en stærk opgaveløsning yderligere styrket i fællesskabet. Et
fællesskab med udgangspunkt i en recoveryorienteret kultur og anerkendende kommunikation.
Strategien er i en glimrende og visionær sammenknytning af kompetente medarbejdere med:

Plan for Københavns Kommunes socialpsykiatri 2009-2012

Aktivitets- og samværsstrategien

Sundhedspolitikken

Misbrugspolitikken

Centerdannelsesrapporten med anbefalinger

Ledelsesfokus 2010-2012
Fokus er derfor på den bedste implementering af i første omgang de målsætninger, der er i fundamentet for vores arbejde, navnlig de fire langsigtede og fem mellemlangsigtede målsætninger fra Plan for
Københavns Kommunes socialpsykiatri 2009-2012:
Langsigtede mål:
 Borgere med psykosociale problemer oplever et mere værdigt liv
 Borgere med psykosociale problemer oplever øget selvoplevet livskvalitet

Borgere med psykosociale problemer tager i størst muligt omfang vare på eget liv

Borgere med psykosociale problemer tager et mere aktivt medborgerskab
Mellemlangsigtede målsætninger:
 Borgere med psykosociale problemer skal have en bedre fysisk sundhed

Borgere med psykosociale problemer skal have stærkere relationer

Borgere med psykosociale problemer skal have en bedre psykosocial situation

Borgere med psykosociale problemer skal begå mindre kriminalitet

Borgere med psykosociale problemer skal have en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet
5
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Principper for indsatsen
 Recovery

Brugerinddragelse

Effektstyring
Dertil har vi i overensstemmelse med socialforvaltningens pejlemærker fokus på flere i mere selvstændige boliger og tættere på arbejdsmarkedet. Hvilket særligt sker i realiseringen af Aktivitets- og samværsstrategien med fokus på Match, Flow og Beskæftigelse. Dertil er det med stor interesse, at vi ser
frem til at implementere Sundhedspolitikken og Misbrugspolitikken, som vi ser som naturlige forlængelser af Planen for København Kommunes socialpsykiatri 2009-2012.
Proces og metode
Processen mod en Center City Strategi har været en vekselvirkning mellem top-down og buttom-up.
Første del af processen foregik i et samspil mellem centerlederen og tilbudslederne, der samtidigt skulle
lære hinanden at kende og få en fornemmelse af fælles retning og vision.
De indledende processer blev dermed en katalysator for tilbudsledernes fornemmelse af fællesskabet og
den grundlæggende forskellighed, der er nødvendig for, at vi kan bruge centeret til at skabe de bedste
resultater for borgerne. Over to temadage blev der fulgt op på disse processer, og på baggrund af best
practice blev en række emner identificeret til yderlige arbejde.
Emnerne tættest på brugerne og medarbejderne blev derefter bearbejdet i arbejdsgrupper bestående af
medarbejdere, brugere og repræsentanter fra staben. Her handlede om effektstyring, brugerindflydelse,
sundhed, kapabilitet og trivsel.
Emner af mere ledelsesmæssig og tværgående relevans kom til at ligge i projektgruppen, der bestod af
ledere og repræsentanter fra staben. Projektgruppen arbejdede primært med eksternt samarbejde og
centerdannelse. Det var oprindeligt også meningen, at de skulle arbejde med medicinhåndtering, økonomistyring og effektiv ressourceudnyttelse.
Det blev dog besluttet, at medicinhåndtering ikke skulle være en del af strategien, fordi der allerede bliver arbejdet på et nyt fælles medicinkoncept, og succeskriterierne er givet ved en minimering af mulighederne for fejl. Det samme gælder økonomistyring. Endelig blev effektiv ressourceudnyttelse fjernet
som et selvstændigt punkt, da alle var enige om, at det er en naturlig del af at passe på skatteborgernes
penge og bruge dem bedst muligt.
De syv forskellige udviklingsområder var, som antaget, overlappende. Det betyder blandt andet, at det
ikke er disse kategorier, der er udgangspunktet for implementeringsplanerne. Her er fokus på: Recovery, Beskæftigelse, Match og Flow, Effektstyring, Brugerindflydelse - og inddragelse, Centerdannelse,
Tilbudsudvikling, Sundhed, Misbrug, Kommunikation og Interne kurser
Metoden bag strategien er den logiske model, hvor vi tog udgangspunkt i spændingsfeltet mellem centerets aktuelle situation på den ene side og centerets vision og langsigtede mål på den anden side. Vi arbejdede os tilbage fra de langsigtede mål, der blev beskrevet, uddybet og konkretiseres i form af mellemlangsigtede mål eller fokusområder.
De mellemlangsigtede mål blev derefter undersøgt i forhold til analysen af den aktuelle situation, og i
dette spændingsfelt blev nogle forskelle tydelige. Disse forskelle hjalp med at udpege nogle kortsigtede
mål, noget at forandre. Næstsidste skridt var at finde de aktiviteter, der kan give den ønskede forandring, altså opfylde de kortsigtede mål.
6
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
1.2 FAKTA
Center City blev etableret som socialpsykiatrisk center d. 1. januar 2011 og omfatter i alt 3 botilbud og
9 aktivitets-og samværstilbud. Geografisk spænder Center City over det langstrakte område fra Østerbro over City og Vesterbro til Valby.
Tanken med at forankre aktivitets- og samværstilbuddene i et socialpsykiatrisk center er, at hvert tilbud
på den måde bliver ét tilbud i en samlet vifte af tilbud til borgere med sindslidelser, samt at sammensætningen med botilbud med aktivitets- og samværstilbud vil skabe et bedre flow imellem forskellige
botilbudstyper på vej mod selvstændig bolig. Hermed imødekommer vi bedre den enkelte borgers recoveryproces. I sidste ende skal det betyde, at borgerne oplever en mere fleksibel og sammenhængende
indsats, der bedre matcher deres individuelle behov.
Center City arbejder med udgangspunkt i Aktivitets- og samværsstrategien og Københavns Kommunes
Rammeplan for Socialpsykiatri 2009-2012, herunder med den recovery-orienterede tilgang som bærende princip for arbejdet med og for den enkelte borger med fokus på socialforvaltningens målsætninger
og pejlemærker. Sidst men ikke mindst forsætter vi med at have fokus på trivsel, så vi kan bibeholde det
lave sygefravær og implementere Socialforvaltningens sygefraværspolitik.
Organisatorisk er center City forankret i Københavns Kommunes Socialforvaltning.
Samarbejdsrelationer
Ved fastlæggelsen af centerstrukturen er der lagt vægt på samarbejdet med Socialcenter København og
de tilhørende voksenenheder. I dette samarbejde er Socialcenter København myndighed, mens de socialpsykiatriske centre, såsom Center City, er udførere. De socialpsykiatriske centres inddeling følger inddelingen for de 5 voksenenheder i Socialcenter København. I den nye centerstruktur skal hvert socialpsykiatrisk center ligeledes hovedsageligt samarbejde med et psykiatrisk center i behandlingspsykiatrien.
Center Citys medarbejderstab
Center City dækker to centre: Center Vesterbro/Valby og Center Østerbro/City: Vi er i alt 151 ansatte.
Af den samlede stab har Center Vesterbro/Valby 72 medarbejdere, Center Østerbro/City 68 ansatte og
Center Citys administration 11 ansatte.
Uddannelsesmæssigt spænder medarbejdergruppen i Center City bredt fra sygeplejersker, sosuassistenter, socialrådgivere, socialpædagoger, afspændingspædagoger og ergoterapeuter til folk med
køkkenfaglige uddannelser, butiksuddannede, kontoruddannede og akademikere.
Medarbejderne med kontorbaggrund og akademisk baggrund er primært ansat i Center Citys administration. I botilbuddene, aktivitets- og samværstilbuddene er de fleste uddannet inden for de pædagogiske og sundhedsfaglige fag. Her kan man dog også finde fagspecifikt personale i forbindelse med f.eks.
køkkenet. Center Citys politik og prioriteter omkring erfaringsmedarbejdere gør desuden, at man kan
finde folk med mere utraditionelle baggrunde såsom butiksuddannelse og håndværksuddannelse blandt
personalet.
Center Citys administration
Botilbud, aktivitets og samværstilbud administreres centralt i Center Citys sekretariat på Rådhuspladsen.
Sekretariatet er ansvarligt for drift, kvalitet, udvikling og koordinering af de 12 socialpsykiatriske tilbud.
Sekretariatet yder også konsulentbistand til botilbuddene samt aktivitets og samværstilbuddene efter
behov. Ligesom de implementerer tværgående udviklingsprojekter af forskellige størrelser, der udspringer enten fra krav fra Socialforvaltningen eller den samlede Centerledelse.
7
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
1.3 SWOT
Strengths
Styrker i organisationen
Weaknesses
Svagheder i organisationen

















Generelt god trivsel i tilbuddene
Generelt motiverede medarbejdere i tilbuddene
Gode relationer mellem leder og medarbejdere i tilbuddene
Lavt sygefravær
Stor vilje til at centerdannelsen skal blive en
succes til alles fordel blandt ledere og medarbejdere.
Alle arbejder med udgangspunkt i recovery.
Generelt en høj grad af brugerinddragelse
Brugerne er eksperter
Gode lokale erfaringer med inddragelse
Gode kompetencer i tilbuddene
Kulturen varierer fra sted til sted.
Mange interne kompetencer og derfor et
stort potentiale for vidensdeling
Tilbuddene har generelt fokus på den internt
faglige udvikling og faglig sparring.
Flere medarbejdere har særlige kompetencer.
Masser af viden, der kan deles på tværs af tilbuddene.
Gode erfaringer med samarbejde fra tidligere
organisation












Ny ikke-gennemsigtig organisation giver
utryghed med hensyn til, hvad der skal ske.
Kommunikationen er ikke systematisk målrettet på at alle får den relevante information.
Uklar fordeling af beslutningskompetencer
Uklar opgavefordeling mellem stab og tilbud
Nogle gange er vejen til indflydelse og inddragelse kompliceret i forhold til brugernes
ressourcer
Nyt center er naturligvis uden systematisk
brugerinddragelse
Beslutninger der påvirker brugernes hverdag
kan til tider blive taget langt væk fra brugerne.
Relationerne til de pårørende bliver ikke systematisk inddraget i arbejdet med at opbygge netværk
Forskelle mellem aktiviteter kan være umiddelbart ugennemskuelige
Ingen interne kurser
Nogle opliver en ulige adgang til uddannelsesmidler
Begrænset systematisk udvikling
Ingen systematisk vidensdeling på tværs af tilbuddene
Opportunities
Muligheder i omgivelserne
Threats
Trusler i omgivelserne








8
Gode eksterne kurser
Akkreditering af botilbuddene
Modernisering af aktivitets- og samværstilbuddene
Velvilje i forvaltningen omkring tværgående
samarbejder
Forandringskompasset


Dårlige eksterne kurser
Akkreditering af botilbuddene
Modernisering af aktivitets- og samværstilbuddene
BUM-modellen skaber utryghed i ansættelsen
på botilbuddenne
Socialforvaltningen stiller mange tekniske krav
med deadlines, der gør det svært at inddrage
brugeren.
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Analysen er et ekstrakt fra en undersøgelse af tilbuddene og centeret som en helhed, hvor undersøgelsen er blevet redigeret og prioriteret i forhold til arbejdsgruppernes arbejde.
Generelt afslører analysen fire nødvendige interne strategiske indsatser:

Centerdannelse

Match og flow via øget internt samarbejde

Eksternt samarbejde

Beskæftigelse
I forhold til de eksterne tiltag, så vælger vi en helhedsorienteret tilgang med fokus på forandringsledelse
og –kommunikation. Mange forandringer kan opleves som trusler, fordi de forandre det kendte. Men vi
vil holde fokus på den kvalitet, der er i de nye tiltag, og samler den med den kvalitet og stabilitet, der allerede er på plads.
Akkrediteringen af botilbuddene stiller ikke mange nye krav, men det forandrer en del af måden, hvorpå vi skal dokumentere, at kravene bliver opfyldt. Vi forventer at akkrediteringen med tiden vil lette
dokumentationsbyrden og bidrage til at tydeliggøre den forskellighed, der er grundlaget for vores synergi.
BUM-modellen kan skabe usikkerhed i ansættelsen, derfor må vi have fokus på etiske retningslinjer for
jobrotation. Dog forventer vi kun, at de vil skulle anvendes i sjældne tilfælde. Generelt ser vi positivt på
princippet om, at pengene bruges der, hvor der mest brug for dem. Sammensætningen af beboere kan
forandres, og der er ingen grund til at et sted med tunge beboere ikke skal have tilstrækkelige midler,
mens et tilbud med lette beboere relativ set har en overflod af midler.
Moderniseringen af aktivitets- og samværsområdet kan øge fagligheden og give bedre resultater for
brugerne, men vi er opmærksomme på, at der i enhver overgangsfase er fælder for brugere og medarbejdere. Derfor vil vi, når planerne blive kendte, have et styrket fokus på kvalitet i overgangen, så medarbejdere og brugere oplever den ønskede forbedring.
9
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2. Målsætninger
10
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.1 EFFEKTSTYRING
Tilbuddene i Center City støtter borgere med sindslidelser i deres individuelle recoveryproces. Hvis det
skal ske bedst muligt og med en optimal ressourceudnyttelse, så skal vi lære af vores erfaringer: Med
andre ord skal vi gøre mere af det, vi kan se virker. Vores fokus er derfor på effektstyring via effektlæring, når vi evaluerer, tilrettelægger og planlægger.
Når vi skal lære af vores erfaringer, skal vi se efter de overordnede pejlemærker for vores arbejde: Flere
i mere selvstændige boliger og flere med en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse pejlemærker er
en selvfølgelig del af vores indsats. Men det er langsigtede og overordnede pejlemærker. Vi har derfor
brug for yderligere pejlemærker og måleredskaber, der er tættere på vores hverdag som brugere, medarbejdere og ledere i Center City.
Oplevet livskvalitet som succeskriterium
Center Citys arbejde har recovery som fundament, derfor er det oplagt, at vi måler med udgangspunkt i
borgernes selvoplevede livskvalitet. I arbejdet med implementeringen og evalueringen af vores indsatser
i Center City, vil vi derfor fokusere både på det indsatsnære i forhold til recovery, og hvordan tilbuddene bliver vurderet af brugerne.
Internt og eksternt match af borgerne
Hvert tilbud er kun en del af den samlede socialpsykiatriske indsats i Københavns Kommune. Vi vil
derfor opleve, at Center City ikke altid kan levere det tilbud, der er bedst egnet til den enkelte bruger. Vi
skal have tilstrækkelig viden om andre tilbud til, at vi kan støtte borgerne i finde de tilbud, der bedst
støtter deres individuelle recoveryproces. Når vi udvikler nye aktiviteter indenfor Center Citys rammer,
skal vi derfor hele tiden have blik for den samlede tilbudsportefølje i Københavns Kommune – og vi
skal have et system, der baserer udviklingen af nye initiativer på egne og andres erfaringer.
Flow
Botilbud og aktivitets og samværstilbud skal supplere hinanden. Hver især skal de gøre det, de er bedst
til. Botilbuddene skal hele tiden have øje for formålet med deres kerneydelse: nemlig at gøre borgerne
klar til at flytte i egen bolig. Det indebærer også at hjælpe dem med at opbygge et netværk udenfor botilbuddet. Medarbejderne skal derfor aktivt støtte op om brugernes kontakt til aktivitets og samværstilbuddene. Samtidigt skal medarbejderne på de enkelte aktivitets- og samværstilbud også støtte op om
brugernes brede kontaktflade med andre aktivitets- og samværstilbud, så Center City som helhed understøtter den enkelte borgers recoveryproces bedst muligt.
Forandringskompasset som pejlemærke og måleredskab
I Center City har vi store forventninger og forhåbninger til Forandringskompasset. Det bliver rullet ud
blandt botilbuddene i efteråret 2011, og vi forventer, at det er en god standard for at evaluere en helhedsorienteret indsats, der er baseret på den unikke recovery og fokuseret mod at støtte brugerne på
deres vej mod beskæftigelse og selvstændig bolig.
11
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Borgernes oplevede livskvalitet
Arbejdet med borgernes oplevede livskvalitet går på
tværs af Center Citys kerneområder. De mellemlangsigtede målsætninger som især står i relation til bor- Vores indsats har fokus på borgernes oplegernes livskvalitet er: Borgere med sindslidelser har en bedre vede livskvalitet i krydsfeltet mellem deres
fysisk sundhed, borgere med sindslidelser misbruger mindre, bor- potentiale for recovery og gensidigheden i
gere med sindslidelser har bedre sociale relationer, kulturen i cen- fællesskaberne.
Langsigtet mål
teret er anerkendende og baseret på recovery, borgere med sindslidelser har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet samt en
bedre psykosocial situation og borgere med sindslidelser begår mindre kriminalitet.
Her af er de først 3 målsætninger ”borgere med sindslidelser har en bedre fysisk sundhed, borgere med sindslidelser
misbruger mindre, og borgere med sindslidelser har bedre sociale relationer” nærmere behandlet i temaerne om
sundhed og brugerindflydelse. Ligesom den mellemlangsigtede målsætning ”kulturen i Center City er anerkendende og baseret på recovery” bliver behandlet i afsnittet om Centerdannelse.
Arbejdsmarked og psykosocial situation
Når en borger bliver tilknyttet et af Center Citys tilbud, så begynder vejen mod arbejdsmarkedet med
det for brugeren overkommelige. Det starter måske med en lille opgave her og nu: Blomsterne trænger
til at blive vandet. Hvis opgaven forekommer overkommelig, så kan det være, at borgeren også kan
vande dem i morgen. På sigt kan borgeren blive ansvarlig for at vande blomsterne, når de trænger og
måske blive ansvarlig for tilbuddets planter, indkøb af nye planter mv. Herfra begynder medarbejderne
at afsøge mulighederne for forskelligt arbejde som erfaringsmedarbejdere, skånejobs, videreuddannelse
eller ordinært arbejde. For at mødet med arbejdsmarkedet kan blive en succes, er det vigtigt, at det bliver timet i forhold til, at borgeren er parat.
Center City er et rummeligt arbejdsarbejdsmarked. Arbejdet som erfaringsmedarbejdere er forbundet
med en vis tryghed, forståelse og gode relationer til de øvrige medarbejdere og brugere af tilbuddene.
Det er ikke en selvfølge på en almindelig arbejdsplads. Her er der i højere grad fokus på produktet og
effektiviteten. En arbejdsgruppe skal derfor undersøge mulighederne for at give borgere med sindslidelse mulighed for at blive afprøvet under omstændigheder, der minder mest muligt om det normale arbejdsmarked. Det skal undersøges om, at vi kan skabe en socialøkonomisk virksomhed med fokus på at
løse opgaver med almindelige krav om kvalitet og effektivitet.
Enhver ny virksomhed kræver startkapital. Arbejdsgruppen skal derfor også undersøge mulighederne
for at søge fonde til opstarten af den socialøkonomiske virksomhed.
12
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Borgere med sindslidelser har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og oplever en forbedret psykosocial situation
Mellemlangsigtet mål
Center City har en bred vifte af muligheder for beskæftigelse internt i centeret i form af frivillige opgaver, frivilligt arbejde, skåne jobs og job med løntilskud.
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe kortlægger og administrerer en database med de interne muligheder for frivilligt arbejde, skånejobs og job med løntilskud.
Arbejdsgruppe laver en indstilling i forhold til etablering af akademisk praktikplads forbeholdt studerende med sindslidelser.
Arbejdsgruppe laver en indstilling i forhold til at etablere tværgående serviceteams med henblik på
skånejobs til næsten beskæftigelsesparate brugere.
Arbejdsgruppe udformer en politik for Center City som et rummeligt arbejdsmarked.
Arbejdsgruppe undersøger erfaringerne med socialøkonomiske virksomheder.
Arbejdsgruppe undersøger mulighederne for at søge fonde.
Aktiviteter
Match af borgerne behov
Brugerne er forskellige på forskellige tidspunkter, og
vores tilbud er forskellige. Det er derfor en udfordring
af skabe det bedste match her og nu. Et solidt match Brugerne oplever i højere grad tilbud, der
mellem aktiviteter og borgerens behov er afgørende matcher deres behov
for, at de bliver bedst muligt støttet i deres individuelle Langsigtet mål
recoveryproces. Derfor skal tilbuddene og deres aktiviteter være præcist beskrevet, og beskrivelserne skal være let tilgængelige for brugere såvel som medarbejdere i Center City. Fornemmelse af de andre tilbud skal gøres levende med fælles aktiviteter, hvor
brugere og medarbejdere mødes på tværs af centret.
13
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Aktiviteter i Center City har tydelige og relevante formål og supplerer hinanden bedst muligt
Mellemlangsigtet mål
Der er udviklet et fælles, let anvendeligt koncept til beskrivelse og evaluering af tilbuddenes aktiviteter,
der målretter aktiviteterne mod brugernes behov og sikrer læring på tværs i organisationen.
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe udvikler et koncept til beskrivelse og evaluering af aktiviteterne og et koncept til beskrivelse af tilbuddene.
Aktivitet
Der er skabt et fælles overblik over aktiviteterne i Center City.
Kortsigtet mål
Hvert tilbud beskriver sig selv og sine aktiviteter i et fælles koncept.
Aktivitet
Den samlede aktivitetsportefølje revideres løbende med henblik på at matche brugernes behov
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe afdækker brugernes behov, ønsker og ressourcer, og evaluerer den aktuelle aktivitets-
portefølje i forhold til dette.
Arbejdsgruppe udvikler indstilling om eventuelt justering af den aktuelle aktivitetsportefølje.
Aktiviteter
Alle medarbejderne har et solidt kendskab til centerets andre tilbud, og de kan derfor vejlede brugerne mod det bedste tilbud.
Kortsigtet mål
14
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Staben etablerer intranet i samarbejde med kommunikationsnetværk
Centerledelsen etablerer fysiske aktiviteter, der fremmer kendskabet til hinanden på tværs af centeret.
Arbejdsgruppe udvikler hensigtsmæssige tværgående procedure for at sikre match og flow.
Aktiviteter
Internt samarbejde
Tilbuddene og deres aktiviteter skal være til at skelne
og sammenligne med hinanden, men det er ikke tilstrækkeligt for et kvalificeret match. Her må borgeren Brugerne på botilbuddene oplever, at deres
selv vælge en aktivitet til, fordi den er vedkommende i kvalificerede tilvalg er grundlaget for matchet
forhold til den personlige recoveryproces. Derfor har med tilbuddet.
vi to fokuspunkter i forhold til det interne samarbejde Langsigtet mål
mellem tilbuddene: Beboerne fra botilbuddene skal i
et øget omfang tilknyttes et aktivitets- og samværstilbud, og flere brugere fra aktivitets- og samværstilbuddene skal benytte mere end ét tilbud.
Fra botilbud til aktivitets- og samværstilbud
Botilbuddene gør et stort stykke arbejde for at støtte beboerne, så de kan blive klar til mere selvstændige boliger. Men det er også vigtigt, at beboerne har et netværk, når de flytter fra botilbuddene. Derfor
kan mange beboere med fordel blive tilknyttet et aktivitets- og samværstilbud, der jo kan bruges som
base og netværk, når en beboer flytter til en mere selvstændig bolig.
Hvis vi skal have tilknyttet beboerne til aktivitets- og samværstilbuddene, så skal det være en flerstrenget indsats, hvor alle deltager. Botilbuddene skal have materiale om de forskellige aktivitets- og samværstilbud. Men aktivitets- og samværstilbuddene skal besøge botilbuddene med jævne mellemrum.
Hertil kommer, at medarbejderne på botilbuddene skal være gode til støtte og følge beboerne til aktivitets- og samværstilbuddene, da det til tider kan være betryggende. Omvendt skal medarbejderne på aktivitets- og samværstilbuddene have fokus på at tage godt imod nye brugere generelt og nye brugere fra
bostederne i særdeleshed.
15
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Flere borgere fra botilbuddene bliver tilknyttet et aktivitets- og samværstilbud
Mellemlangsigtet mål
Kontakten mellem brugere og aktivitets- og samværstilbud er styrket af både botilbud og aktivitets- og
samværstilbud.
Kortsigtet mål
Aktivitets- og samværstilbuddene skal besøge botilbuddene
Medarbejderne på botilbuddene kan rådgive og støtte beboerne i at blive tilknyttet et aktivitets- og
samværstilbud, der matcher deres behov, ønsker og ressourcer.
Medarbejderne på aktivitets- og samværstilbuddene skal prioritere at få nye brugere til at føle sig velkomne.
Informationer om aktivitets- og samværstilbuddene skal være let tilgængelige for beboerne på botilbuddene.
Arbejdsgruppe udvikler et koncept til beskrivelse og evaluering af aktiviteterne.
Arbejdsgruppe udvikler en tværgående procedure for at sikre match og flow, dvs. formelle retningslinjer Center City.
Aktiviteter
Fra aktivitets- og samværstilbud til aktivitets- og samværstilbud
Borgerne er forskellige, og der er derfor brug for et stort udbud af aktiviteter. Ingen af Center Citys tilbud er store nok til at tilbyde alt, og det er derfor nødvendigt, at brugerne er tilknyttet mere end et aktivitets- og samværstilbud, hvis deres recoveryproces skal understøttes bedst muligt. Medarbejderne skal
derfor opfordre brugerne til at være mobile og støtte dem i kontakten med de andre tilbud.
Matchet mellem tilbud og bruger kræver, at brugeren hele tiden bliver gjort opmærksom på den samlede vifte af tilbud, så mødet med det rigtige tilbud bliver rigtigt timet. I denne proces er det også nødvendigt at alle de professionelle parter er gode til at orientere sig, henvise til andre og gøre opmærksom
på sig selv.
16
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Flere aktivitets- og samværstilbudsbrugere anvender mere end ét tilbud
Mellemlangsigtet mål
Brugerne deltager i aktiviteter på andre steder end deres primære tilbud
Kortsigtet mål
Kommunikationsnetværk skal udvikle en trykt og elektronisk aktivitetskalender, hvor centerets forskellige aktiviteter bliver tematisk præsenteret frem i forhold til tilbuddet.
Hvert tilbud skal yde en aktiv indsats for at informere andre tilbuds medarbejdere om stedet, så medarbejderne kan rådgive brugerne på et kvalificeret grundlag.
Aktiviteter
Ekstern match
Selvom Center City løbende evaluerer sin aktivitetsportefølje, vil der altid være brugere der bedst matches via et tilbud et andet sted i kommunen. Medarbejderne skal holde sig dette for øje, og henvise videre i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt.
Medarbejderne i Center City kender organisationens styrker og begrænsninger og henviser videre til
andre tilbud i Københavns Kommune, når det er det bedste match
Mellemlangsigtet mål
Der skabes et fælles overblik over aktiviteterne i Center City.
Fælles intranet indeholder korte og relevante af andre tilgængelig tilbud.
Kortsigtet mål
17
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Arbejdsgruppe udvikler koncept til at beskrive aktiviteterne i Center City
Arbejdsgruppe afdækker andre relevante tilbud i Københavns Kommune og omegn, og beskriver disse
på intranettet.
Hvert tilbud i Center City beskriver deres aktiviteter via et fælles koncept
Aktivitet
Dokumentationssystem
Center Citys indsats skal dokumenteres på en måde,
der er let og ikke tidskrævende. Effekten af vores aktiviteter skal gøres synlig, så vi ikke spilder vores egen Dokumentation i Center City er systematisk
og brugernes tid. Forandringskompasset giver os et og bygger på relevante indikatorer
redskab til at gøre dette. Derudover vil vi holde fokus Langsigtet mål
på socialforvaltningens pejlemærker og koncentrere os
om at lære af brugerne og deres oplevelser af vores tilbud.
Forandringskompasset til Botilbuddene
Botilbuddene skal bruge forandringskompasset til at evaluere beboerne og som et redskab til at målrette
indsatsen som beskrevet i de pædagogiske handleplaner. Det er blevet testet i pilotprojekter af socialforvaltningen i foråret 2011 og skal rulles i efteråret 2011. Vi forventer, at det vil virke som redskab til
at arbejde helhedsorienteret og til at blive skarpe på at få øje på de små succeser, om det så er udvikling
eller stabilitet.
Forandringskompasset bruges til at dokumentere og understøtte brugernes udvikling
Mellemlangsigtet mål
Forandringskompasset fungerer som et redskab til at vise brugernes samlede udvikling.
Kortsigtet mål
18
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Forandringskompasset implementeres som standard for evaluering af udvikling og stabilitet på botilbuddene.
En arbejdsgruppe undersøger, hvordan vi kan bruge forandringskompasset til også at vise de små succeser i forhold til såvel borgere i botilbud såvel som i aktivitets- og samværstilbud.
Aktiviteter
Brugerevaluering
I Center City har vi brugerne i Centrum. Derfor kommer den væsentligste vurdering af indsatsen fra
brugerne.
Evaluering af Center City tilbud med brugerperspektiv
Mellemlangsigtet mål
Brugerne er generelt tilfredse med tilbuddenes støtte til den individuelle recoveryproces.
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe udvikler et mindre koncept for bruger evaluering og gennemfører en årlig evaluering.
Aktivitet
Primære pejlemærker
Vi vil arbejde målrettet i forhold til de to primære pejlemærker. De er typisk i vores brugeres interesse,
og de giver ofte også en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Samtidigt må vi erkende, at vi kun i ringe grad selv kan styre om borgerne skal i mere selvstændige boliger eller knyttes tættere til arbejdsmarkedet. Vi skal derfor være forsigtige med at opsætte mål i forhold
til en samlet indsats. Der imod skal vi være skarpe på at vurdere det, som vi faktisk kan være med til at
styre.
19
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
De primære pejlemærker – mere selvstændig bolig og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet – bliver
målt årligt
Mellemlangsigtet mål
Flere beboere i mere selvstændige boliger.
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe udvikler relevant koncept til vurdering af Center Citys indsats for at få borgerne i en
mere selvstændig bolig.
Aktivitet
Flere brugere kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe skal udvikle relevant koncept til vurdering af indsatsen for at borgerne kommer tættere
på arbejdsmarkedet.
Aktivitet
20
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.2 BRUGERINDFLYDELSE OG –INDDRAGELSE
Brugerindflydelse og –inddragelse er et krav til botilbud såvel som aktivitets og samværstilbud i Serviceloven og i Københavns Kommunes politikker. Men det kræver mere end generelle papirer og politikker
at sikre, at kulturen i Center City er recoveryorienteret og menneskesynet er inkluderende.
Grundlæggende for recoverytankegangen er, at brugerne er producenterne, mens medarbejderne og deres faglighed er redskaber, som brugeren kan anvende til at skabe sin egen recovery. Medarbejderne skal
altså tænke sig til at være midler til andres mål.
To grupper skal inddrages i centeret: Brugerne og de pårørende til brugerne. Disse to grupper skal altid
indtænkes i Center Citys arbejde, og de skal indtænkes på det individuelle niveau såvel som på tilbudsniveau og på det overordnede centerniveau. Hvis inddragelse og indflydelse er integreret i alle tre niveauer og med begge grupper, så kan man tale om, at man tager brugerinddragelse alvorligt – og det gør
Center City.
Dertil skal centeret sikre, at alle har mulighed for indflydelse, når det er relevant i forhold til deres interesse og behov. Her skal der tages hensyn til, at ikke alle ønsker at blande sig i alt og fuldt ud, og det ikke indebærer, at de ikke skal have indflydelse eller inddrages.
Brugerens individuelle recovery
Brugerne er autonome individer, og de skal have de
bedste muligheder for ikke blot at blive inddraget,
men faktisk tage det fulde ejerskab for deres individu- Brugerens ønsker og behov er i centrum når
elle og unikke recoveryproces. Tilbuddenes medarbej- der arbejdes med deres personlige recovery
dere og aktiviteter er redskaber, der skal anvendes af Langsigtet mål
brugerne i recoveryproces.
Der er og skal være grundlæggende forskel på botilbud på og aktivitets- og samværstilbud. Et aktivitets
og samværstilbud er frivilligt og kan forlades her og nu uden konsekvenser. Et botilbud er, som navnet
antyder, en bopæl. Her må der derfor til tider være fokus på omsorgsdelen af arbejdet.
Brugerne har brug for at kende deres rettigheder og pligter i de fællesskaber, som tilbuddene er. Dertil
har de brug for, at medarbejderne har fokus på relationen til brugeren, så brugeren kan anvende medarbejderne som et redskab og en ressource i deres personlige recoveryproces.
Rettigheder og pligter
Brugerne er i deres recoveryproces afhængige af at navigere i tilbuddene og det offentlige system. Særligt det sidste system er svært at navigere i. Hvis vi kan vise brugerne nogle pejlemærker, så bliver navigationen måske lettere, og på den måde kan vi styrke borgernes recoveryproces..
På samme måde vil det være lettere for brugerne at anvende tilbuddets muligheder, hvis de er bekendte
med deres rettigheder og ikke mindst deres pligter i forhold til tilbuddene. Det gælder både pligter
overfor egen udvikling (særligt for botilbuddene) og pligter overfor fællesskabet
21
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Brugerne oplever løbende oplysning om rettigheder og pligter generelt og i forhold til tilbuddet.
Mellemlangsigtet mål
Brugeren skal have et solidt indblik i egne rettigheder og pligter i forhold til tilbuddet
Kortsigtet mål
Hvert tilbud skal mindst én gang om året sætte fokus på brugernes rettigheder og pligter i forhold til
tilbuddet.
Aktivitet
Brugeren skal have et solidt indblik i egne rettigheder og pligter i forhold til det offentlige system
Kortsigtet mål
Hvert tilbud skal mindst én gang om året sætte fokus på brugernes rettigheder og pligter i forhold til
systemet
Medarbejderne skal have fokus på at bevidstgøre brugerne om deres rettigheder og pligter i hverdagen.
Aktiviteter
Relationer
Brugernes indflydelse skal være reel. Center City stræber efter en recoveryorienteret kultur med brugeren som det naturlige udgangspunkt. Det betyder at ethvert argument for udvikling skal have brugernes
ønsker som den centrale værdiskabende præmis. Ligesom det er i relationen til brugerne, at medarbejderne skal arbejde og udvikle deres faglighed.
Faglighed og kultur baseret på recovery kræver vedligeholdelse. Til dette formål skal vi skabe et recoverynetværk, der kan bidrage til at udvikle viden om og forståelse af recovery, og som samtidigt kan sikre,
at dette bliver integreret i centerets og tilbuddenes praksis.
Brugerne oplever, at de har reel indflydelse, og at der er en tillidsfuld og anerkendende relation til
medarbejderne og hinanden.
Mellemlangsigtet mål
22
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Brugerens ønsker er afgørende for de individuelle handleplaners succeskriterier
Medarbejderne afstemmer deres rolle med brugerens ønsker og behov.
Medarbejderen møder brugeren med ydmyghed og anerkendelse
Kortsigtede mål
Hvert sted udvikler en pædagogisk linje i et samarbejde mellem medarbejdere og brugere, hvor relationen mellem medarbejder og bruger er det centrale for samarbejdet.
Den pædagogiske linje udvikles i samarbejde med brugerne, og offentliggøres blandt andet på tilbuddets hjemmeside.
Aktivitet
Medarbejderne har fokus på brugerens individuelle recovery
Kortsigtet mål
Etablering af recoverynetværk, der har ansvaret for at medarbejderne udvikler en solid forståelse for
begrebets grundlæggende antagelser og deres konsekvenser for de anvendte metoder. Netværket skal
være formelt forankret med ansvarlige personer. Derudover skal brugere og andre medarbejdere også
inviteres til at deltage både som mødedeltagere og oplægsholdere.
Aktivitet
Samarbejdet mellem beboer og kontaktperson bliver mindst én gang årligt kort og fremadrettet evalueres i forbindelse med udfyldning af den pædagogiske handleplan.
Kortsigtet mål
Hvert botilbud skal i deres udviklingsplan have en standard for systematisk evaluering, der passer ind i
deres samlede koncept og hverdag.
Arbejdsgruppe afdækker brugernes behov, ønsker og ressourcer, og evaluerer den aktuelle aktivitetsportefølje i forhold til dette.
Aktiviteter
23
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Brugerne og hverdagen
§ 16 i Serviceloven kræver at brugerne har indflydelse
på tilrettelæggelsen af aktiviteterne. Det er selvfølgelig
en naturlig del af Center City med en grundlæggende
recoverytilgang. Men det er ikke en let opgave, derfor
må vi ud fra et recoveryperspektiv have fokus på vores
organisation, tilrettelæggelse af aktiviteter og ikke
mindst medarbejdere.
Brugeren skal inddrages i tilbuddets fællesskaber og have reel indflydelse på hverdagen
Langsigtet mål
Fællesskab og inddragelse
Inddragelse af brugerne i hverdagens aktiviteter i de enkelte tilbud er altafgørende for den enkelte brugers individuelle recoveryproces. Hvis medarbejderne tør at give slip, vil de se brugerne vokse og udvikle sig. Helt centralt for recoveryprocessen er at skabe aktiviteter, der giver mening. Alle tilbud skal derfor tænke deres hverdag igennem, og dermed finde ud af hvilke opgaver der med fordel vil kunne løses
af erfaringsmedarbejdere.
Planlægning
Brugerne er inddraget i den løbende planlægning i tilbuddene.
Mellemlangsigtet mål
Der er klare retningslinjer for brugerindflydelse i hvert tilbud
Brugeren har mulighed for at tage et økonomisk medansvar.
Kortsigtet mål
Hvert tilbud skal finde en model, der er kompatibel med brugergruppe og budget, som tillader brugerne at tage medansvar for de økonomiske transaktioner, der er grundlaget for, at aktiviteterne kan
gennemføres.
Centeret udvikler en generel politik om bruger- og pårørendeinddragelse.
Hvert tilbud udvikler en lokal politik om pårørende og brugerinddragelse
Aktiviteter
24
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Faglig udvikling via brugerne
Udgangspunktet for recoverytankegangen ligger hos brugerne. Derfor er det også brugerne, der bedst
ved, hvad medarbejderne skal vide for at kunne hjælpe dem. Derfor skal brugerne være med til at give
medarbejderne den viden, som brugerne mener, at medarbejderne bør tilføres. Dette skal Center City systematisere således, at det ikke bare foregår uformelt i relationen mellem bruger og medarbejder,
men også via mere formel undervisning.
Brugeren bidrager til medarbejdernes faglige udvikling.
Mellemlangsigtet mål
Brugerne er med til at planlægge, undervise og deltage i kursusdage for medarbejderne
Kortsigtet mål
Hvert tilbud afholder én årlig undervisningsdag, hvor brugerne og medarbejdere i fællesskab bestemmer indholdet og står for undervisningen.
Hvert tilbud integrerer løbende en gensidig evaluering af samarbejdet i forbindelse med kontaktforløb
og aktiviteter.
Aktiviteter
Tilbuddene tager systematisk ved lære af deres erfaringer med faglig udvikling via brugerne
Kortsigtet mål
Hvert sted skal have en politik, der beskriver, hvad de systematisk vil gøre for at lære af deres erfaringer med faglig udvikling via brugerne.
Aktivitet
Centerets udvikling
Reel brugerinddragelse kræver en flersidet indsats. Der
er nemlig forskel på brugernes ønsker og evner i forhold til indflydelse. Mulighed for at deltage er vigtigt
på mange forskellige niveauer, så at niveauet ikke i sig
selv er diskvalificerende. Ligeledes skal beslutninger
generelt tages så tæt på brugerne som muligt, så flest
muligt bliver inddraget og får indflydelse.
Brugeren inddrages i, og har reel indflydelse
på, centerets udvikling.
Langsigtet mål
25
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Medborgerskab
Inddragelse og indflydelse er gode demokratiske øvelser i de demokratiske spilleregler. Ved at inddrage
brugerne giver man dem dermed en uvurderlig øvelse i aktivt borgerskab.
Centeret understøtter udviklingen af brugernes demokratiske kompetencer
Mellemlangsigtet mål
Medarbejdere og brugere har fokus på brugerinddragelse i relation til recovery
Kortsigtet mål
For at styrke det aktive medborgerskab og brugerindflydelse, så skal centeret bidrage til, at brugerne
kan udvikle deres demokratiske kompetencer, herunder fokus på politisk kommunikation.
Aktiviteter
Basisinddragelse
Brugerne inddrages fra starten når centeret gennemfører større udviklingsprojekter
Mellemlangsigtet mål
Der er etableret generelle standarder for brugerinddragelse i Centrets udviklingsprojekter
Kortsigtet mål
Centeret laver retningslinjer for brugerinddragelse i udviklingsprojekter, og sørger for at forandringer
på centerniveau samt de forskellige muligheder for indflydelse bliver effektivt formidlet til brugerne.
De grundlæggende strukturer og processer for udviklingen i centeret sikrer muligheder for forskellige
grader af inddragelse. fra fuld inddragelse i processen, over deltagelse i enkelte møder til høring i forhold til forandringer.
Aktiviteter
26
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Nærhedsprincippet
Beslutninger om forandringer træffes så nær på brugeren som muligt.
Mellemlangsigtet mål
Fordelingen af beslutningskompetencer tager hensyn til et nærhedsprincip for indflydelse. Beslutningerne bliver taget så tæt på de medarbejdere og brugere, som de har betydning for som muligt.
Kortsigtet mål
Lederne bliver enige om et fælles koncept for fordeling af beslutnings kompetencer, der tager særligt
hensyn til nærhedsprincippet.
Aktivitet
Ved større beslutninger i Center City skal processen blandt andet evalueres på, hvor mange af de
brugere som beslutningen har betydning for, som har haft mulighed for at få indflydelse, og hvor stor
en del, der har søgt indflydelse.
Kortsigtet mål
Politik for udvikling og forandring af Center Citys brugerinddragelsespolitik udarbejdes af arbejdsgruppe.
Aktivitet
Åbenhed
Centeret og tilbuddene skal synligt invitere brugeren til brugerinddragelse.
Mellemlangsigtet mål
Tilbuddene og centeret skal invitere brugerne til at deltage i den løbende udvikling.
Tilbuddene og centeret skal invitere brugeren til at tage initiativ til udvikling.
Kortsigtede mål
27
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Politik for udvikling og forandring af Center Citys brugerindflydelsespolitik skal udarbejdes af en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra staben, de forskellige tilbud og brugere.
Aktivitet
Mulighed
De grundlæggende strukturer og processer i Center City skal sikre mulighed for forskellige grader af
inddragelse. Fra fuld inddragelse i processen, over deltagelse i enkelte møder til høring i forhold til
forandringer.
Centeret og tilbuddene skal sikre indflydelse til de brugere, der ikke aktuelt selv søger den.
Mellemlangsigtet mål
Forandringsprocesser skal have en struktur og et planlægningsforløb, der giver alle brugerne mulighed
for indflydelse, dvs. at der også skal søges input fra de brugere, der ikke selv opsøger den.
Kortsigtet mål
De grundlæggende strukturer i Center City sikrer muligheder for forskellige grader af inddragelse.
Politik for Udvikling og forandring af Center Citys brugerinddragelsespolitik skal udarbejdes af en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra staben, de forskellige tilbud og brugere.
Aktiviteter
Pårørende og det individuelle
Når brugerne ønsker det, skal pårørende have indflydelse. Et solidt netværk er vigtig ressource på både
den lange og den korte bane i forhold til recoveryprocessen. Pårørende skal her forstås bredt, og ikke nødvendigvis som den nære familie.
Der støttes op om at styrke relationerne til
de af brugerne udvalgte pårørende.
Langsigtet mål
Mulig ressource
Brugernes nære relationer skal forstærkes og gøres mere stabile. Der skal være fokus på at støtte brugeren i at åbne op mod den ydre verden, så der dannes de af brugeren ønskede relationer og netværk med
pårørende. Nye pårørende kan også være en væsentlig del af det netværk, der kan holde brugeren stabil
eller mere stabil, og lette denne og måske den næste recoveryproces.
28
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Pårørende inddrages yderlige i brugernes individuelle recovery.
Mellemlangsigtet mål
Medarbejderne på de enkelte tilbud inspirerer brugerne til pårørendekontakt
Medarbejderne skal have fokus på at styrke kontakten til pårørende.
Kortsigtede mål
Hvert tilbud udvikler en pædagogisk linje med fokus på de nære relationer
Aktiviteter
Pårørende og det fælles
Brugerenes familie kan være en ressoruce for brugeren
selv og for tilbuddet. Andre gange må vi søge andre
pårørende for når de pårørende først er inddraget af
brugeren, så viser alle erfaringer, at de er en stor ressource. Pårørendeinddragelse er til fordel for både pårørende, brugere og Center City som helhed.
Pårørende skal have indflydelse på tilbuddenes indhold og tilrettelæggelse i et omfang,
der gavner brugerne.
Langsigtet mål
Centerråd
En del engagerer sig i Centerrådet. Men der er plads til flere. Centeret skal derfor være en vej til reel
indflydelse på det fælles, og denne mulighed skal kommunikeres effektivt ud til de pårørende.
Pårørende oplever, at de har indflydelse via Centerrådet.
Mellemlangsigtet mål
Centerrådet er kendt som en god mulighed for indflydelse.
Kortsigtet mål
Center City informerer pårørende om muligheden for indflydelse via Centerrådet
Stab og botilbudsledere skal sikre, at Centerrådet bliver taget med på råd, før beslutningen er taget.
Aktiviteter
29
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Støtteforening
Støtteforeningen skal være en alternativ måde for pårørende at få indflydelse på brugernes liv. Støtteforeningen skal samle penge ind og skaffe sponsorater til forskellige aktiviteter for brugerne.
Pårørende har mulighed for at støtte brugerne via en støtteforening,
Mellemlangsigtet mål
Muligheden for støtteforening er blevet tilstrækkelig afdækket.
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe laver en indstilling i forhold til muligheden for at lave en støtteforening.
Arbejdsgruppe undersøger mulighed for dannelse af støtteforening.
Arbejdsgruppe undersøger de juridiske aspekter af støtteforeningstanken.
Arbejdsgruppe undersøger muligheden for at søge fonde via en støtteforening og som en kommunal
institution.
Aktiviteter
30
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.3 SUNDHED
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sundheds-og forebyggelsesområdet arbejder med KRAMfaktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Arbejder man systematisk med at forbedre borgernes
sundhedstilstand på disse områder, vil de ikke bare leve længere, de vil også opleve en væsentlig forbedring af livskvaliteten. I Københavns Kommunes sundhedspolitik for aktivitets –og samværstilbud til
borgere med sindslidelser 2011-2014, fremgår det desuden, at man vil arbejde med kost, motion og
rygning – samt at man vil have et særligt fokus på misbrugsproblematikker via en særskilt handleplan på
dette område.
Livskvalitet
Omdrejningspunktet for Center Citys arbejde med
sundhed er begrebet oplevet livskvalitet. Hermed ønsker vi at signalere, at vi arbejder bredt med borgernes Flere brugere oplever, at øget sundhed forsundhed. Det er målet, at borgerne skal udvikle deres bedrer deres oplevede livskvalitet
livskvalitet. Sund livskvalitet er mere og andet end en
Langsigtet mål
sund krop. Livskvalitet kan også være mental og åndelig og kan handle om deltagelse i kreative og kulturelle aktiviteter. Man kan sagtens have en god kondi,
spise sundt og være afholdende i forhold til alkohol og tobak og så alligevel have dårlig livskvalitet f.eks.
fordi man er ensom. Samtidigt er der dog ingen tvivl om at sundhed avler sundhed. En bruger der har
overskud til at holde op med at drikke, kan f.eks. få overskud til at spise sundere. Dette velvære kan
herefter give rum til at motionere – som i sidste ende kan motivere til at kvitte tobakken.
Det sunde valg skal være det lette valg
Center City skal skabe de bedste rammer for brugernes sundhed, og være med til at gøre det let for dem
at tage det sunde valg. Men det skal gøres på en måde, der tager hensyn til brugernes aktuelle ønsker
ressourcer og drømme.
Fokus på brugerinddragelse og recovery
I arbejdet med brugerens sundhed, skal der tages udgangspunkt i deres egne ressourcer, håb og drømme.
Stærkere socialt netværk
I arbejdet med brugerens sundhed, skal vi være opmærksomme på værdien af deres sociale netværk. Vi
skal organisere aktiviteterne omkring netværkstanken.
Differentierede tilbud
Sundhedstilbuddene skal være differentierede. Nogle brugere vægter det sociale aspekt højt i arbejdet
med deres sundhed. De søger rare netværk med bløde værdier hvor det primært ”handler om at deltage”. Andre brugere motiveres af konkurrenceelementet. Der skal være tilbud til begge grupper.
31
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Sundhed som en del af kerneydelsen
Sundhed skal være en del af kerneydelsen i Center City. Det skal være legitimt for medarbejderne også
at fokusere på sundhed i deres daglige arbejde ved siden af de andre kerneydelser, og der skal afsættes
arbejdstid for de medarbejdere, der deltager i netværket.
Brugerne oplever fordele ved at spise sundere, ryge mindre og dyrke mere motion
Mellemlangsigtet mål
Sundhed er et gennemgående fokus i tilbuddenes hverdag
Kortsigtet mål
Sundhed bliver indskrevet som en del af kerneydelsen i tilbuddenes pædagogiske linje
Hvert tilbud evaluerer den sundhedsfremmende indsats én gang om året
Aktiviteter
Sundhedsnetværk
Brugerne oplever fordele ved at spise sundere, ryge mindre og dyrke mere motion
Mellemlangsigtet mål
Alle tilbuddene er med i NOSBAS netværket
Kortsigtet mål
Tilbuddene udpeger en repræsentant som skal deltage i NOSBAS-netværket
Aktivitet
32
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
NOSBAS – netværket suppleres med et internt sundhedsnetværk i Center City
Kortsigtet mål
Tilbuddene udpeger en brugerrepræsentant til at deltage i sundhedsnetværket sammen med tilbuddets NOSBAS-repræsentant
Aktivitet
NOSBAS -netværk
I henhold til Københavns Kommunes Sundhedspolitik for botilbuder og aktivitets og samværstilbud
for borgere med sindslidelser oprettes der et sundhedsfagligt netværk, der går på tværs af hele kommunen.
Netværket mødes 3 gange årligt til en temadag, hvor der med oplæg og workshops deles erfaringer og
viden med hinanden og med andre relevante deltagere. Både kommunale og selvejende tilbud deltager i
netværkets møder, der bliver koordineret af Socialforvaltningen. Alle bo –og værestedstilbud deltager
med en nøglemedarbejder og en leder i netværket (se i øvrigt sundhedspolitikken).
Center Citys sundhedsnetværk
Der oprettes et særligt netværk internt i Center City, der er knyttet op på NOSBAS-netværket. Netværket består af nøglepersoner fra henholdsvis botilbuder og aktivitets og samværsstederne i Center City.
Netværket udvikler nye aktiviteter og afdækker eksisterende. Nøglepersonerne har blandt andet en
”postmandsfunktion” som formidler af viden på sundhedsområdet lokalt i Botilbud og aktivitets- og
samværstilbud.
Netværket er åbent for brugere i Center City. Hvert sted vælger en brugerrepræsentant på brugermødet
(eller i det forum, hvor det giver bedst mening på det enkelte sted).
Staben deltager i netværket i kraft af en koordinator, der støtter op omkring netværkets aktiviteter. Det
er vigtigt, at koordinatoren fungerer som en facilitator for netværkets egne idéer og eventuelle tværgående projekter. Koordinatoren formidler netværkets resultater videre op ad i systemet.
Umiddelbare arbejdsopgaver for Center Citys sundhedsnetværk:




Behovsafdækning via spørgerskemaer og interviews i Center City
Ressourceafdækning i forhold til brugere og medarbejdere i Center City
Facilitering af brugernetværk i forhold til Kost, motion, rygning og evt. misbrug
Afsøgning af mulighed for indgåelse af eventuelle CSR-samarbejder med fitnesscentre eller andet virksomhedssamarbejde.
33
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Fundamentet for sundhedsindsatsen
Sundhedsindsatsen skal være baseret på solid viden om brugernes sundhed og sundhedsmæssige udvikling. Sundhedsnetværket første opgave bliver at skabe det nødvendige overblik over status på sundhedsområdet i tilbuddene og indsamle data om eksisterende sundhedsaktiviteter.
Brugerne oplever fordele ved at spise sundere, ryge mindre og dyrke mere motion
Mellemlangsigtet mål
Sundhedsindsatsen har et solidt fundament
Kortsigtet mål
Det interne sundhedsnetværk laver en behovsafdækning i forhold til brugernes sundhedstilstand og
ressourceafklaring i forhold til brugerne og medarbejderne via spørgeskemaer og interviews
Aktiviteter
Rygning
Hjælp til rygestop skal være en mulighed i botilbudernes og aktivitets og samværsstedernes hverdag.
Der uddannes rygestopambassadører på alle tilbud.
Ifølge Københavns Sundhedspolitik for botilbud og aktivitets og samværstilbud, skal alle botilbud og
aktivitets og samværstilbud desuden inden 1/8-2011 udarbejde en lokal rygepolitik. Politikken skal formulere regler for både medarbejdere og brugeres muligheder for at ryge på det pågældende tilbud.
Brugerne oplever fordele ved at ryge mindre
Mellemlangsigtet mål
Særlig fokus på rygning
Kortsigtet mål
Alle tilbud har inden 1. august udarbejdet en lokal rygepolitik gældende for medarbejdere og brugere
Hvert tilbud sikrer lokale muligheder for rygestop
Hvert tilbud har deres egen rygestopambassadør
Aktivitet
34
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.4 MISBRUG
I udredningen af misbrugsområdet fra 2010 sættes
særligt fokus på 5 områder: Tidlig indsats, unge, borgere med langvarigt misbrug og afhængighed, familier Flere brugere oplever, at mindsket misbrug
med misbrug og fokus på at mindske gener for omgi- forbedrer deres oplevede livskvalitet
velserne.
Langsigtet mål
Særligt arbejdet med den tidlige indsats, unge og borgere med langvarigt misbrug er relevante fokuspunkter for misbrugsindsatsen i Center City. Forskning
viser, at jo tidligere i et misbrugsforløb man sætter ind, jo bedre chance har man for succes. Dette gælder naturligvis også for Center Citys brugere. I en pilotfase giver det derfor god mening at fokusere på
en tidlig indsats i forhold til unge med misbrug i Center Citys regi. Erfaringer herfra vil senere danne
udgangspunkt for udvikling af den samlede misbrugsindsats i Center City.
Fokus på det hele menneske
I Center City arbejder vi med fokus på det hele menneske. Når det handler om misbrugsproblematikker
betyder dette, at vi som udgangspunkt ikke arbejder med misbrugere, men med mennesker med psykosociale problemer hvoraf et af dem er misbrug. Vi arbejder fremadrettet med brugernes ressourcer i
stedet for at fokusere på problemerne. Vi har fokus på de små succeser i forhold til brugerne, og vi
møder dem der, hvor de er og støtter dem i deres recoveryproces. Her og nu kan harm reduction være
en succes, senere kan det handle om misbrugsreduktion, afvænning og opfølgning.
Indsatsområder i misbrugsfeltet
Som en naturlig del af Center Citys fokus på brugernes ressourcer, er det en del af centrets arbejde med
misbrug at indtænke brugbare indsatser, eksempelvis i form af beskæftigelse. Det er vores antagelse at
brugeren via beskæftigelse kan opnå tro på sig selv og skabe mening i tilværelsen. Dette er i tråd med
Beskæftigelsesaftalen 2011 hvoraf det fremgår, at der skal ske en styrkelse af indsatsen overfor særlige
målgrupper, herunder unge uden uddannelse og særligt udsatte borgere.
Mindske gener for omgivelserne
Mange af Center Citys tilbud inkluderer såvel brugere med misbrug som brugere uden misbrug. Samtidig med at brugere med misbrug mødes og hjælpes, tilstræber vi at skabe strukturer i Center City, der
minimerer misbrugsadfærdens gener i forhold til andre brugere. Vi er opmærksomme på at undgå at
disse tiltag får en selvforstærkende og ekskluderende effekt i forhold til brugere med misbrug.
Undersøgelse af misbrugsområdet
Der skal skabes det nødvendige overblik over problemets omfang og eventuelle løsninger. Misbrugsprojektet afdækker og undersøger status på misbrugs- og beskæftigelsesområdet og indsamler data fra
andre centre, kommuner og eksperter vedrørende brugere med dobbeltdiagnoser. Misbrugsprojektet
har fokus på brugbare indsatser, særligt i form af beskæftigelse.
35
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Der er fokus på misbrugsproblematikker og dobbeltdiagnoser i Center City
Mellemlangsigtet mål
Omfanget af misbrugsproblematikkerne er undersøgt og eksisterende løsningsmuligheder er afdækket.
Kortsigtet mål
Misbrugsprojektet har afdækket omfanget af misbrug blandt brugerne i Center Citys tilbud
Misbrugsprojektet har afdækket eksterne tilbud inklusiv målgrupper og metoder
Aktiviteter
Opkvalificering
Medarbejdere og ledere skal klædes på til at håndtere misbrugsproblematikker i hverdagen. Det skal være klart hvordan man som medarbejder forholder sig til brugere med misbrug, og der skal være standarder (i form af lokale misbrugspolitikker) for hvad man som medarbejder skal gøre når man observere et
misbrugsproblem, hvor man skal henvende sig, samt i hvilket omfang man selv skal gå ind i problematikken og hvordan.
Opkvalificering i forhold til misbrugsproblematikker og dobbeltdiagnoser i Center City
Mellemlangsigtet mål
At yde støtte og give hjælp til brugere med dobbeltdiagnoser
Kortsigtet mål
Misbrugsprojektet har øget misbrugskompetencerne blandt medarbejderne
Misbrugsprojektet har afdækket eksterne tilbud inklusiv målgrupper og metoder
Hvert tilbud har ultimo 2012 deres egen misbrugspolitik
Center City har opbygget et misbrugsteam/netværk
Aktiviteter
36
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Gener for omgivelserne
Brugere uden misbrug oplever en mindre grad af gener fra bruger med misbrug
Mellemlangsigtet mål
Medarbejderne er klædt på til at mindske generne forbundet med misbrug
Kortsigtet mål
Misbrugsprojektet har øget misbrugskompetencerne blandt medarbejderne
Hvert til bud har ultimo 2012 deres egen misbrugspolitik
Center City har opbygget et misbrugsteam/netværk
Aktiviteter
37
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.5 EKSTERNT SAMARBEJDE
Center City skal ikke alene være sammenhængende og
have et godt samarbejde internt i organisationen. Der
skal også være tydelige samarbejdsrelationer til relevante parter uden for organisationen. Center Citys tilbud skal være et supplement til andre eksisterende tilbud til samme målgruppe, og snitflader og overlap skal
afdækkes så vi sammen kan arbejde til borgerens bedste.
Center City skal søge relevant samarbejde
med lignende eksterne organisationer og
samarbejdspartnere
Langsigtet mål
Behandlingspsykiatrien
Tydelige og strukturerede samarbejdsrelationer til behandlingspsykiatrien letter arbejdet for såvel behandlingspsykiatrien som socialpsykiatrien og gør det lettere for begge parter at forstå hinandens arbejdsområder.
Center City samordner indsatsen med behandlingspsykiatrien
Mellemlangsigtet mål
Center Citys botilbud samarbejder med de psykiatriske centre om brugere i overgangen mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri
Kortsigtet mål
Center City etablerer samarbejdsaftaler – og møder med de relevante psykiatriske centre
Aktivitet
Andre socialpsykiatriske centre
Vi kan lære af hinanden blandt de socialpsykiatriske centre i København. Forskellige geografiske ansvarsområder er ikke tilstrækkeligt argument for ikke at samarbejde med de andre centre. Det vil derfor
være et fokusområde.
38
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Center City samordner indsatsen med de andre socialpsykiatriske centre
Mellemlangsigtet mål
Center Citys tilbud er tilpasset den samlede profil for socialpsykiatri i København
Center City har et godt samarbejde med andre socialpsykiatriske tilbud i København
Kortsigtet mål
Center City prioriterer og støtter op om aktivitets- og samværstilbudsledernes netværk
Tilbuddene samordner hver i sær med andre tilbud fra København når de vælger at specialisere sig
Tilbuddene i Center City henviser til andre tilbud, når det er i brugerens interesse
Aktiviteter
Socialforvaltningen
Center City bidrager til at mindske afstanden mellem tilbuddene og Socialforvaltningen
Mellemlangsigtet mål
Center City har bidraget til etablering af halvårlige møder mellem DU og de socialpsykiatriske tilbud.
Kortsigtet mål
Centerledelsen skriver indstilling om etablering af halvårlige møder mellem DU, Centerlederne og tilbudslederne.
Aktiviteter
39
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Socialcenter København
Center City samordner indsatsen med Socialcenter København inklusiv voksenenhederne
Mellemlangsigtet mål
Center City har bidraget til en bedre formel og uformel kontakt til Socialcentrene
Kortsigtet mål
Centerledelsen etablerer samarbejdsmøder med Socialcenter København
Aktiviteter
40
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.6 CENTERDANNELSE
Den store udfordring i Center City er selve dannelsen
af et center. Der er et grundlæggende behov for, at vi
får etableret en gennemsigtig organisation med entydige forretningsgange, så vi for den stabilitet, der giver
ro og fokus på kerneydelserne. Det er erfaringen, at en
kaotisk organisation kun i sjældne tilfælde er mere effektiv end en målrettet organisation, der er let at navigere i og med.
Center City er en organisation der optimerer samarbejdsrelationer og synergi tilbuddene imellem
Langsigtet mål
Gennemsigtig organisation
I alle organisationer er det vigtigt, at strukturerne er klare, og at opgavefordelingen er tydelig. Dette
gælder ikke mindst i Center Citys tilfælde, hvor organisationen er ny, og strukturerne stadig er under
opbygning.
Center City har en entydig og gennemsigtig organisation
Mellemlangsigtet mål
Center City har entydig og gennemsigtig organisation
Der er klar opgave- og rollefordeling tilbud og stab imellem
Der er klar opgave- og rollefordeling med entydige opgavebeskrivelser imellem hvert tilbud og deres
ledere
Kortsigtede mål
Temadag for den samlede ledelse med det mål, at skabe klare rollefordelinger og entydige opgavebeskrivelser
Lederne formidler konklusionerne fra temadagen til deres egne medarbejdere
Staben etablerer et månedligt nyhedsbrev, der løbende holder medarbejderne orienteret om nye initiativer og status på igangværende projekter i Center City
Aktiviteter
41
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Klar opgave og rollefordeling tilbuddene imellem
Kortsigtet mål
Hvert tilbud afdækker deres egne kompetencer og fokuspunkter
Tilbuddene justerer i fællesskab den samlede tilbudsportefølje således at den lever op til retningslinjerne i aktivitets -og samværsstrategien.
Aktiviteter
Kultur
Center City arbejder med udgangspunkt teorierne om anerkendende kommunikation. Den måde vi
kommunikerer på og den måde vi bruger sproget på, er afgørende for, hvordan vi opfatter os selv og
hinanden. Den anerkendende måde at kommunikere på skal være en central del af kulturen i Center City. Det skal være naturligt for medarbejdere og ledere i organisationen at arbejde anerkendende. Al
kommunikation skal afspejle en grundlæggende respekt for hinanden, hinandens ressourcer og kompetencer. Dette gælder imellem ledere og medarbejdere såvel som medarbejderne i mellem - og sidst men
ikke mindst imellem medarbejdere og brugere.
På samme måde skal recovery være en central del af kulturen i Center City. Det skal være naturligt for
medarbejderne, at tænke i ressourcer i stedet for problemer og diagnoser, og alle skal hele tiden være
opmærksomme på at støtte op om brugerne på en måde der respekterer dem som mennesker og fremmer deres individuelle recoveryproces.
Kulturen i Center City er anerkendende og baseret på recovery
Mellemlangsigtet mål
Der er fokus på anerkendende kommunikation i forhold til brugerne
Kortsigtet mål
Netværk udvikler kommunikationspolitik med udgangspunkt i teorier om anerkendende kommunikation og erfaringer fra praksis
Alle tilbud har fokus på anerkendende kommunikation og evaluerer kommunikationen årligt
Aktivitet
42
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Der er fokus på anerkendelse i kommunikationen blandt medarbejderne i Center City
Kortsigtet mål
Se afsnit 2,8 om Trivsel og sygdom
Aktivitet
Der er fokus på recovery i Center City
Kortsigtet mål
Der etableres et tværgående recoverynetvæk i Center City. Netværket skal have ansvaret for at kvalificere udviklingen i centret i forhold til recovery.
Aktiviteter
Center City skal styrke de uformelle og personlige relationer, så man får lyst til at være imødekommende og samarbejde
Kortsigtet mål
Center City opbygger uformelt netværk mellem lederne af tilbuddene, hvor fokus er på samarbejde
og det faglige.
Aktiviteter
43
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.7 KAPABILITET
Vi skal løse vores opgaver, derfor skal vi være kompetente. Center City er samlet set en yderst kompetent organisation. Den skal vi holde ved lige ved løbende at tiltrække nye medarbejdere og nye kompetencer. En af vores helt store styrker, er vores forskellighed. Forskellighed er afgørende for, at vi kan
skabe synergi, match og flow i Center City.
Vi vil bygge på den grundlæggende antagelse, at nye medarbejdere bliver tiltrukket af at arbejde unikke
steder, der har en høj faglighed og en solid, effektiv opgaveløsning. Vi antager også, at den aktuelle
medarbejdergruppe bliver motiveret ved at passe ind i et enestående fællesskab af unikke individer, der
tilsammen udgør en ganske særlig vifte af tilbud.
I denne strategi har vi tre fokuspunkter i videreudviklingen af vores kompetencer:
1. De nødvendige kompetencer
2. Den faglige udvikling
3. Systematisk vidensdeling
De nødvendige kompetencer
Når det kommer til at vedligeholde og udvikle de
nødvendige kompetencer i Center City, har vi tre fokusområder: Kerneopgaven og de nære pædagogiske Centeret tiltrækker og udvikler de nødvendikompetencer, forskelligheden mellem tilbuddene og ge kompetencer til at varetage målgrupperderes aktiviteter og forskelligheden mellem medarbej- nes behov og til at efterleve styringsmetoder
og kvalitetskrav.
derne.
Langsigtet mål
Grundkompetencerne skal være på plads og hele tiden
udvikles og forfines. Men for et socialpsykiatrisk center er det også nødvendigt, at forskelligheden dyrkes. Forskelligheden er grundlæggende for at vi kan
matche borgerne og deres forskellighed.
Det nære
Det væsentligste arbejde i centeret er arbejdet med de nære relationer mellem brugere og medarbejdere,
og relationerne brugerne imellem. Det er dette arbejde, der udgør Center Citys kerneopgave. Center City skal skabe den bedst mulige base for, at relationerne kan opstå, og der skal hele tiden bakkes op om
brugerinddragelse i diverse netværk.
Brugerne er forskellige, derfor kan tilbuddene kun være forskellige. Men forskelligheden skal være helhedsorienteret med blik for hele organisationen. Derfor skal hvert sted have en hver deres pædagogiske
linje med fokus på recovery.
For at styrke vores recoveryorienterede kultur og skabe kulturelle synergieffekter, skal vi have et tværgående netværk med fokus på kultur og recovery. Her skal en gruppe af medarbejdere og brugere mødes. Det er tanken, at arbejdet i netværket skal sprede sig blandt de øvrige medarbejdere og brugere i
Center City, så det bliver en del af stedernes fælles tankegods.
44
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Fokus på det nære i det pædagogiske arbejde.
Mellemlangsigtet mål
Der er fokus på kerneopgaverne og det nære relationsarbejde i Center City
Kortsigtet mål
Hvert tilbud udvikler en pædagogisk linje med fokus på kerneopgaverne
Centeret opbygger et recoverynetværk
Aktiviteter
Forskellighed tilbuddene imellem
Forskelligheden mellem tilbuddene skal være tydelig: Det skal være muligt at matche brugere på forskellige udviklingstrin og med forskellige interesser og potentialer.
Styrke specialisering og dermed forskellighed tilbuddene imellem
Mellemlangsigtet mål
Forskellene mellem tilbuddene er tydelige og danner grundlaget for match af forskellige brugere.
Der er fokus på værdien af brugernes forskellige behov og ressourcer
Kortsigtede mål
Hvert tilbud skal afdækkes og beskrives i forhold til formål, målgruppe, metode og aktiviteter, så forskellene mellem tilbuddene bliver tydelige.
Hvert tilbud redegør for, hvordan netop dette tilbud er nødvendigt her og nu i forhold til at det samlede udbud i København.
Aktiviteter
45
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Forskellighed medarbejderne imellem
Brugerne af det enkelte tilbud er forskellige, og kan ikke nødvendigvis matches af den samme medarbejder. Tilbudslederne skal have øje for forskellighed hos såvel medarbejdere som brugere.
Specialisering og forskellighed medarbejderne imellem er styrket
Mellemlangsigtet mål
Hvert tilbud udnytter forskelligheden mellem medarbejderne til at skabe et bredt match i tilbuddet.
Planlægningen af aktiviteter udnytter personalets forskellighed til at skabe aktiviteter.
Kortsigtet mål
Hvert tilbud har en pædagogisk linje, hvor der fokus på tilbuddets særegenhed og på at udnytte forskelligheden i medarbejdergruppen.
Hvert tilbud har en udviklingsplan, hvor der er fokus på at udnytte synergien mellem medarbejdernes
forskellighed.
Aktiviteter
Faglig udvikling
Medarbejdere, tilbud og center skal hele tiden styrkes.
Vi skal være i en konstant udviklingsproces, så resultaterne for borgerne hele tiden bliver bedre. Men hverken centeret, tilbud eller medarbejderen selv kan udvikles, medmindre vi har medarbejdernes opbakning.
Derfor skal vi have fokus på, at personalet er engageret i egen, tilbuddet og centrets udvikling.
46
Personalet er engageret i egen, tilbuddets og
centerets faglige udvikling.
Langsigtet mål
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Eksterne kurser
Eksterne kurser styrker en relevant faglig og personlig udvikling for medarbejderen, tilbuddet og centeret som helhed
Mellemlangsigtet mål
Alle medarbejdere skal over tid have mulighed for relevante kompetencegivende kurser.
Kortsigtet mål
Der nedsættes et kursusudvalg der skal lave en klar fordelingsnøgle i forhold til videreuddannelse af
medarbejderne i Center City.
Aktivitet
Gensidig udvikling
Gensidig udvikling mellem medarbejderne i hverdagen
Mellemlangsigtet mål
Hvert tilbud har i deres udviklingsplan, hverdag og kultur fokus på, at medarbejderne kan lære af hinanden, og at denne læring sker som en integreret del af hverdagen. Der er fokus på løbende faglig
sparring mellem medarbejderne i Center City
Der er fokus på sidemandsoplæring i Center City
Kortsigtet mål
Hvert tilbud har i deres udviklingsplan, hverdag og kultur fokus på, at medarbejderne kan lære af hinanden, og at denne læring sker som en integreret del af hverdagen.
Aktivitet
47
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Intern kursusvirksomhed
Udnytte interne ressourcer til kursusvirksomhed
Mellemlangsigtet mål
Intern kursusvirksomhed i forhold til basisydelserne
Intern kursusvirksomhed i forhold til specielle kompetencer
Kortsigtede mål
Staben kortlægger i samarbejde med medarbejdere og brugere på tilbuddene de særlige kompetencer, der er i Centret.
Staben udbyder mindre kurser indenfor Center Citys kerneopgaver i samarbejde med brugere og
medarbejdere.
Staben samler ved særlige aktuelle problemer de relevante interne kompetencer og tilføjer dem eventuelt med ekstern ekspertise.
Aktiviteter
Systematisk vidensdeling
Vi er mange i Center City, derfor skal der ydes en indsats for at samle fælles op på og i fællesskab lære af tilbuddenes succeser. Hele tiden med øje for forskelle i
tilbud og målgruppe, hvorfor ikke alle erfaringer kan
overflyttes fra et tilbud til et andet.
48
Centeret har en systematisk erfaringsopsamling og vidensdeling.
Langsigtet mål
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Procedure for tværgående aktiviteter
Tværgående aktiviteter sker på en måde, der er tilfredsstillende for alle involverede parter.
Mellemlangsigtet mål
Tværgående aktiviteter er altid frivillige, og de tilbud der løfter lønudgiften bliver kompenseret, når der
arbejdes et andet sted.
Kortsigtet mål
Centerledelsen vedtager en politik og procedure for medarbejderinddragelse i tværgående aktiviteter.
Aktiviteter
49
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
2.8 TRIVSEL OG SYGDOM
Vi skal have lyst til at gå på arbejde, trives i vores arbejde. Det er uden tvivl nødvendige betingelser for, at
vi kan få succes med vores kerneopgaver. Vi kan ikke Medarbejderne trives i deres arbejde
og vil ikke reducere kompleksiteten. Det er vores arLangsigtet mål
bejdsgrundlag og en naturlig del af en recoveryorienteret kultur. Men vi kan gøre kompleksiteten mere navigerbar med entydig og nærværende ledelse, klar
kommunikation, gennemskuelig organisation og en personalepolitik med fokus på trivsel.
Ledelse
Gode medarbejdere er ikke alt, der må også være en nærværende ledelse, som angiver en stabil og entydig retning. Det er også ledelsens opgave at gøre information fra socialforvaltningen og centerets stab
relevant og vedkommende for medarbejderne. For at dette kan lade sige gøre, må lederne være kompetente, således at medarbejderne får et ordentligt og troværdigt grundlag at bygge deres forventninger på.
Ledelsen er kompetent, synlig og menneskelig
Mellemlangsigtet mål
Lederen er fysisk til stede.
Lederen tager ansvar
Lederen er anerkendende og imødekommende
Lederen giver konstruktiv kritik
Lederen har fokus på personaleledelse
Lederen viser en entydig retning over tid
Lederen er dialogsøgende og lyttende
Lederen har fokus på at drage fordele af forskellighed
Kortsigtede mål
50
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Afdelings-MED aftaler et fælles ledelsesgrundlag på den ene side og medarbejdergrundlag på den anden, hvori forventningerne til henholdsvis leder og medarbejder fremstår krystalklart.
Afdelings-MED evaluerer grundlaget én gang årligt.
Aktiviteter
Kommunikation
Et af de vigtigste områder i forbindelse med dannelsen af en ny organisation er kommunikationsstrukturerne. Klare kommunikationslinjer skaber sammenhængskraft og synergi. Da Center City
stadig er en ny organisation, skal vi være ekstra opmærksom på at få skabt de nødvendige kommunikationsstrukturer i organisationen.
Der er klare linjer for den interne kommunikation i Center City
Mellemlangsigtet mål
Center City har et fælles intranet, hvor enhver relevant procedure, politik og standard er let tilgængelig
og entydigt formidlet.
Kortsigtet mål
Center City udvikler et fælles intranet
Aktivitet
Lederen tager ansvar for kommunikationen til sine medarbejdere, så informationerne bliver relevante
og motiverer medarbejderne.
Der er passende og hensigtsmæssig mødestruktur i tilbuddene
Der er passende og hensigtsmæssig mødestruktur på tværs af tilbuddene.
Kortsigtede mål
51
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Arbejdsgruppe laver et udkast til en kommunikationspolitik, der skal vedtages af Centerledelsen og
Afdelings-MED.
Aktivitet
Passende og hensigtsmæssig mødestruktur i tilbuddene
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe analyserer mødestruktur og kommer med eventuelle forslag til ændringer.
Aktivitet
Passende og hensigtsmæssig mødestruktur på tværs af tilbuddene.
Kortsigtet mål
Arbejdsgruppe analyserer mødestruktur og kommer med eventuelle forslag til ændringer.
Aktivitet
Organisation
Vi arbejder i en politisk styret organisation, hvorfor der nødvendigvis er megen usikkerhed. Meget af
denne usikkerhed kan dog gøre mere håndterbar med en gennemskuelig organisation med en entydig
retning.
Center City har en let gennemskuelig organisation
Mellemlangsigtet mål
Der er klar fordeling af beslutningskompetencer mellem Centerledelse og tilbud
Der er klar opgavefordeling og – beskrivelser mellem Centerledelse og tilbud, samt Centerstab og tilbud
Kortsigtede mål
52
CENTERSTRATEGI: Del I – Baggrund og Målsætninger (HØRINGSUDKAST)
Centerledelsen vedtager en entydig fordeling af beslutningskompetencer og entydig opgavefordeling
med konkrete beskrivelser.
Aktivitet
Hvert tilbud har klare opgavefordelinger og -beskrivelser.
Kortsigtet mål
Hvert tilbud vedtager på et personalemøde en entydig opgavefordeling med opgavebeskrivelser.
Aktiviteter
Personalepolitik
Hvis Center City skal være en attraktiv arbejdsplads, så må det være tydeligt i en fælles personalepolitik,
uden kan ét tilbud ikke være en attraktiv arbejdsplads. Uklarheder giver en fornemmelse af forandring,
der ikke nødvendigvis er der. Det giver dermed en fornemmelse af usikkerhed.
Personalepolitikken i centeret styrker fagligheden og medarbejdernes trivsel.
Mellemlangsigtet mål
Personalepolitikken har fokus på en anerkendende kultur
Personalepolitikken har fokus på høje faglige ambitioner
Personalepolitikken har fokus på trygge og ansvarstagende medarbejdere
Personalepolitikken giver mulighed for frivillig fleksibilitet i det højst mulige omfang
Personalepolitikken giver medarbejderne gode muligheder for indflydelse og inddragelse i centerets
udvikling
Personalepolitikken indeholder etiske retningslinjer for jobrotation
Kortsigtede mål
Arbejdsgruppe under Afdelings-MED udformer indstilling til personalepolitik, der skal godkendes af
Afdelings-MED.
Aktivitet
53