Banedanmark TP50, København-Ringsted
Miljøgodkendelse Etablering af minkfarm Agerlandsvej, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Meddelt den …………. 2014 Dokument nr. 480-2014-861572 Sags nr. 480-2014-139803 Indhold MILJØGODKENDELSE ............................................................................................................................. 4 BAGGRUND ............................................................................................................................................ 4 AFGØRELSE ............................................................................................................................................ 4 VILKÅR FOR GODKENDELSEN ....................................................................................................................... 5 ØVRIGE BESTEMMELSER .......................................................................................................................... 11 PARTSHØRING ...................................................................................................................................... 13 RETSBESKYTTELSE .................................................................................................................................. 13 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE ........................................................................................................ 13 BORTFALD ........................................................................................................................................... 13 KLAGEVEJLEDNING ................................................................................................................................. 14 OFFENTLIGGØRELSE ............................................................................................................................... 14 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE .............................................................................................................. 17 INDLEDNING ......................................................................................................................................... 17 PLACERING AF ANLÆGGET ........................................................................................................................ 17 Afstande ....................................................................................................................................... 17 Øvrige Afstande ............................................................................................................................ 18 LANDSKAB OG PLANFORHOLD ................................................................................................................... 18 Påvirkning af landskabet ............................................................................................................... 19 Bygge- og beskyttelseslinjer........................................................................................................... 19 Områder af særlige landskabelig, geologiske interesse m.v. ........................................................... 20 Natur ............................................................................................................................................ 20 Planforhold ................................................................................................................................... 20 INDRETNING ......................................................................................................................................... 20 PRODUKTION OG DRIFT ........................................................................................................................... 22 Dyrehold ....................................................................................................................................... 22 Udnyttelsesfrist ............................................................................................................................. 22 Staldsystem og -indretning ............................................................................................................ 22 Ventilation .................................................................................................................................... 22 Foder og fodersystem .................................................................................................................... 22 Rengøring ..................................................................................................................................... 22 Olietanke ...................................................................................................................................... 23 Energi- og vandforbrug.................................................................................................................. 23 Risiko for uheld og minimering heraf ............................................................................................. 23 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK - BAT .......................................................................................................... 24 Management, foder og staldindretning ......................................................................................... 24 Forbrug af vand og energi ............................................................................................................. 25 Foder ............................................................................................................................................ 25 Vand- og energisparende foranstaltninger ..................................................................................... 25 Energi ........................................................................................................................................... 26 Opbevaring/behandling................................................................................................................. 26 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG .................................................................................... 27 Støj ............................................................................................................................................... 27 Ammoniakfordampning................................................................................................................. 27 Lugt .............................................................................................................................................. 28 Lys ................................................................................................................................................ 28 1| Støv............................................................................................................................................... 28 Spildevand og overfladevand ......................................................................................................... 29 Transport ...................................................................................................................................... 29 Skadedyr (fluer, rotter, mus) .......................................................................................................... 30 Affald ............................................................................................................................................ 30 Egenkontrol................................................................................................................................... 32 Foranstaltninger ved ophør af produktionen .................................................................................. 32 GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING .................................................................................................... 32 Produktion af husdyrgødning......................................................................................................... 32 Opbevaring af husdyrgødning........................................................................................................ 33 KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING AF ANLÆGGET .......................................................................... 34 PLACERING AF ANLÆGGET ........................................................................................................................ 34 Afstande ....................................................................................................................................... 34 LANDSKAB OG PLANFORHOLD ................................................................................................................... 34 Påvirkning af landskabet ............................................................................................................... 34 Bygge- og beskyttelseslinjer........................................................................................................... 37 Uforstyrrede landskaber ................................................................................................................ 38 PRODUKTION OG DRIFT ........................................................................................................................... 40 Udnyttelsesfrist ............................................................................................................................. 40 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK - BAT ......................................................................................................... 40 Staldindretning.............................................................................................................................. 40 Alternative muligheder og 0-alternativet ....................................................................................... 42 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG .................................................................................... 43 Støj ............................................................................................................................................... 43 Ammoniakfordampning................................................................................................................. 43 Lugt .............................................................................................................................................. 45 Spildevand og overfladevand ......................................................................................................... 45 Transport ...................................................................................................................................... 46 Skadedyr ....................................................................................................................................... 46 Lys, støv og affald.......................................................................................................................... 46 FORANSTALTNINGER VED OPHØR AF PRODUKTIONEN ...................................................................................... 46 GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING .................................................................................................... 47 NATURA 2000 ..................................................................................................................................... 47 OPSUMMERING .................................................................................................................................... 49 LITTERATUR ......................................................................................................................................... 50 BILAG ................................................................................................................................................ 51 2| Ansøger Erik Steen Jensen Trøjborggyden 10 5450 Otterup Bedriftens adresse Agerlandsvej, 5450 Otterup Husdyrbrugets navn - Matrikelnummer 6o, Skeby By, Skeby Virksomhedens art Minkproduktion Listebetegnelse Anlæg til minkavl mellem 25 og 250 DE (§11-produktion) Ejer Erik Steen Jensen Trøjborggyden 10 5450 Otterup CVR-nummer 18302071 CHR-nummer 60508 P-nummer 1001475547 Kontaktperson ErikJørgen Steen Jensen Christensen Trøjborggyden 10 5450 Otterup Tilført husdyrgødning Ingen Modtager af husdyrgødning - Konsulent Elna Mortensen, Kopenhagen Fur Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune 3| Miljøgodkendelse Baggrund Erik Steen Jensen har den 14. august 2014 via Kopenhagen Fur søgt om miljøgodkendelse til, at etablere en minkproduktion på Agerlandsvej, 5450 Otterup. Arealet er i dag en mark ejet af ansøger. Der er søgt om, at etablere en minkfarm til i alt 3.000 årstæver, svarende til 100 dyreenheder. Der er søgt om, at bygge 17 stk. 2-rækkede haller, som er 4 meter brede og 125 meter lange. Der etableres ligeledes en gyllebeholder og en møddingsplads i tilknytning til minkfarmen samt en fodersilo. Der hører ingen udbringningsarealer med til ejendommen. Alt husdyrgødning afsættes til trediemand. Ændringer, udvidelser og etableringer af husdyrproduktioner med over 25 DE mink er omfattet af § 11, stk. 1 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer og skal godkendes efter § 11, stk. 2 (Husdyrgodkendelsesloven). Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er foretaget i henhold til bilag 1, afsnit G i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014. Her er angivet, at der skal 30 årstæver til en dyreenhed. Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed etablering af en minkfarm på op til 3.000 minktæver, i alt ca. 100 dyreenheder på Agerlandsvej, 5450 Otterup. Minkfarmen placeres på matrikel 6o, Skeby By, Skeby. Nordfyns Kommune finder, at placeringen af den nye minfarm i det åbne land kan godkendes efter § 22 i Husdyrgodkendelsesloven. Godkendelsen er givet på baggrund af, at der i 2013 er givet afslag på udvidelse af ansøgers bedrift på Trøjborggyden 10, 5450 Otterup. Afslaget blev givet med baggrund i, at Nordfyns Kommune vurderede, at kommunen på det foreliggende grundlag ikke kunne sikre sig, at husdyrbruget kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne (jf. Husdyrgodkendelseslovens § 19). Derfor er der søgt om, at etablere en ny minkfarm uden tilknytning til eksisterende anlæg. Miljøgodkendelsen bygger på ansøgningen ”Husdyrgodkendelse.dk. Ansøgningsskema, nummer 67905, version 1” inklusive bilag og en række supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. 4| Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med beskrivelse af dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen. Nordfyns Kommune finder, at minkproduktionen på Agerlandsvej, 5450 Otterup, matrikel nr. 6o, Skeby By, Skeby kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Der gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes før der er givet byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Nordfyns Kommune. Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik, Erhverv og Kultur kontaktes telefonisk i åbningstiden på 64 82 82 82. Ved tvivlstilfælde kontaktes Alarm 112. Vilkår for godkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: 1. Generelt Landbrugsejendommen skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne miljøgodkendelse. Byggeriet 2. Placering Minkhallerne, gyllebeholderen, møddingspladsen og fodersilo skal placeres i byggefeltet som angivet på bilag 2. 3. Afsætningsplan Inden byggeriet påbegyndes skal der laves en afsætningsplan af byggefeltet af en landinspektør. Planen skal sendes til kommunen og kommunen skal godkende planen inden, der kan gives byggetilladelse. 4. Byggefelt Det afsatte byggefelt skal placeres længst muligt mod syd på marken og overholde lovens afstandskrav her under, at der til stalde og lign. samt gødningsopbevaringanlæg er følgende afstande: - Minimum 15 meter til Agerlandsvej. Minimum 5 meter til naboskel. Minimum 15 meter til vandløb og dræn. Byggefeltet skal ligeledes overholde, at der som minimum bliver 300 meter fra gyllebeholderen til nærmeste nabo. 5. 5| Minkhallerne Minkhallerne skal være 2-rækkede haller, som har maksimal kiphøjde på ca. 2,6 meter og maksimalt ca. 4 meter brede. Hallerne kan maksimalt være ca. 125 meter lange. Der kan maksimalt bygges 17 minkhaller. Taghældning på 120. Minkhallerne må maksimalt have et grundareal på ca. 8.925 m2. Den samlede farm vil have et areal på maksimalt ca. 23.200 m2. 6. Overdækning af gyllebeholder Gyllebeholderen skal være med naturligt flydelag eller anden overdækning, som ikke forhøjer beholderens højde væsentligt. 7. Dræn Stødes der på dræn under opførsel af anlægget skal disse lægges om, så de overholder gældende afstandskrav på 15 meter til stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg. Produktionsforhold 8. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en minkproduktion på maksimalt 3.000 stk. årstæver, svarende til 100 DE. Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er foretaget i henhold til bilag 1, afsnit G i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014. Her er angivet, at der skal 30 årstæver til en dyreenhed. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. Landskabelige forhold 9. Byggematerialer Minkhallerne skal være bygget af træ med eternittag, gavle i metal og ingen sider. Byggematerialer til anlægget skal være ikke-reflekterende materialer og i afdæmpede farver inden for jordfarveskalaen som eks. grå eller brun. 10. Etablering af læhegn Der skal rundt om hele anlægget med minkhaller, fodersilo, møddingsplads og gyllebeholder som minimum etableres et 3-rækket læhegn. Beplantningen skal i omfang være som angivet på nedenstående luftfoto. Beplantningen skal bestå af forskellige arter af træer og buske, som er egnskarakteristiske og af forskellig højde og som må kunne forventes at skabe en tæt beplantning inden for en kortere årrække. Læhegnet skal være etableret senest 1 år efter at byggefeltet med de nye minkhaller er anlagt. Den afskærmende beplantning må ikke overstige bygningshøjderne væsentligt og den skal følge rette linjer, så den falder naturligt ind i landskabets eksisterende beplantning med markskel og skov. 6| Der skal indsendes beplantningsplan til kommunen inden læhegnet etableres. Kommunen skal godkende beplantningsplanen inden arbejdet påbegyndes. 11. Vedligeholdelse af læhegn Læhegnet skal stedse vedligeholdes, så det er tæt og af en højde, så læhegnet udgør en jævn og aflang beplantningsflade, som skjuler minkhallerne. Døde planter skal jævnligt udskiftes med nye. 12. Genskabelse af det åbne land Såfremt at ejer overfor Nordfyns Kommunen ikke længere kan dokumentere anden godkendt anvendelse af minkfarmen, så skal hele anlægget med haller, gyllebeholder, møddingsplads mv. fjernes, så det åbne land genskabes. Dette skal ske senest 1 år efter endt drift. Miljøteknologi 13. Gødningsrender Der skal etableres gødningsrender med en bredde på mindst 36 cm i alle minkhallerne. 14. Tømning af gødningsrender I alle minkhaller skal gødningsrenderne tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømninger. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkter for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. 15. Foderteknologi I alle minkhaller skal der anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47. Ansøger skal dokumentere procentsatsen med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 16. Tilførsel af halm Der skal tilføres halm ad libitum til burene. 7| Drift 17. Fluer Der skal gennemføres og dokumenteres effektiv fluebekæmpelse i hallerne, som minimum i overensstemmelse med ”Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme” fra Statens Skadedyrslaboratorium. - Der skal renses i, under og omkring burene mindst én gang om ugen, med fjernelse af gødning og vådt halm, mv. - Der skal behandles med et godkendt larvicid i perioden maj/juni og igen i perioden august/september. Hvis der er støbt bund under burene, helt ud til kanten af gyllerenderne, stilles der ikke vilkår til brug af larvicid. - Smøremidler til bekæmpelse af voksne fluer (på snore mv.) skal fornyes efter behov i perioden marts til og med september. 18. Fjernelse af halm under burene Halm under burene skal fjernes helt mindst en gang om måneden i perioden 1. maj til 1. november, og mindst en gang hver anden måned i den resterende del af året. Kan det dog konstateres ved tilsyn, at eventuelle fluegener er specifikt begrundet i, at halmlaget ikke fjernes hyppigt nok, skal al halmen fjernes mindst en gang ugentligt, indtil fluegenen, der stammer fra halmlaget, er reduceret. 19. Opbevaring af halm i markstak Halm fra redekasser kan umiddelbart opbevares i markstak. Halm iblandet foderrester, urin mv. (halm opsamlet under burene mv.) må ikke lægges i markstak, men skal opbevares overdækket på et areal, der overholder kravene til en møddingsplads i minimum 3 måneder inden udlægning i markstak. 20. Rengøring af bure Vaskevand fra rengøring af bure udenfor vaskeplads skal begrænses til højest 20 L/m2 pr. vask. 21. Rengøring af hvalpenet Installerede hvalpenet skal renholdes løbende. Efter brug skal hvalpenet, der er fjernet fra burene, rengøres indenfor 3 døgn. Alternativt skal de fjernede, men endnu ikke vaskede hvalpenet overdækkes med tætsluttende plastik indtil rengøring. Hvalpenet skal rengøres på vaskeplads. 22. Opbevaring af foder Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 23. Begrænsning af lugtgener Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 24. Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 8| 25. Vask Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og fodervogn mv. skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning/spildevand. 26. Støj Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt - målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. Mandag-fredag kl. 7-18 (8 timer) Lørdag kl. 7-14 (7 timer) 55 dB(A) Alle dage kl. 18-22 (1 time) Lørdag kl. 14-18 (4 timer) Søn- & helligdage kl. 7-18 (8 timer) 45 dB(A) Alle dage kl. 22-7 (½ time) 40 dB(A) Alle dage kl. 22-7 Maks.-værdi 55 dB(A) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i dB(A). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden indenfor den pågældende periode. Om natten må der ikke forekomme højere spidsværdier end 55 dB(A). Støjgrænserne omfatter al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer. Grænserne gælder dog kun støj på ejendommens bygningsparcel, dvs. at støj fra f.eks. markdriften ikke er omfattet. Husdyrgødning 27. Overpumpning af gylle Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn skal ske under overvågning og evt. spild skal opsamles staks. 28. Påfyldningsplads for gylle Ved afhentning og påfyldning af gylle skal der anvendes faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogn eller tankvogn opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. Etablering af påfyldningspladser skal kun ske ved ejede opbevaringsanlæg, der indgår i miljøgodkendelsen. Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren dokumenterer, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle udenfor gyllebeholderen. 29. Opbevaringskapacitet Virksomheden skal have adgang til mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning. 9| Denne opbevaringskapacitet kan være placeret andetsteds på bedriften eller på andre ejendomme. I så fald skal virksomheden kunne dokumentere adgangen med en underskrevet, skriftlig aftale med minimum 5 års binding. Alternativt skal der foreligge en underskrevet aftale med et biogasanlæg i drift om løbende afhentning og videredistribution af den producerede husdyrgødning. Aftalen skal gælde for en periode på minimum 5 år. Arealanvendelse 30. Afsætning af produceret husdyrgødning Der skal foreligge gældende, skriftlig aftale om overførsel af den producerede husdyrgødning til anden ejendom eller biogasanlæg. Gyldig kontrakt (inkl. evt. kortbilag) skal til enhver tid kunne fremvises. 31. Arealgodkendelse På arealer med aftale om overførsel af husdyrgødning, hvor der er en risiko for en væsentlig påvirkning af miljøet, skal der udarbejdes godkendelse efter § 16 i Lov om miljøgodkendelse. Ansøgning(erne) om godkendelse efter § 16 i Lov om miljøgodkendelse skal som minimum dække husdyrgødningsproduktionen for den igangværende etape af etableringen. Ansøgning(erne) om godkendelse efter § 16 i Lov om miljøgodkendelse skal foreligge kommunen senest 3 måneder efter igangsættelse af igangværende etape af etableringen (regnes fra indsættelse af første dyr). Alternativt skal der foreligge en underskrevet aftale med et biogasanlæg i drift om løbende afhentning og videredistribution af den producerede husdyrgødning eller dele heraf. Kontrolvilkår og egenkontrol 32. Produktionsomfang Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes kopi af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber og/eller markplaner, gødningsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest 4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden. 33. Støjmåling Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejled- 10 | ninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. 34. Lugtprøver Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder således, at lugten udenfor ejendommen kan formindskes. Andre vilkår 35. Ændringer i ejerforhold Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 8 dage efter ændringen. 36. Ophør af drift Ved ophør af driften, skal kommunen orienteres senest 4 uger efter ophør og virksomheden skal foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare udgås. Øvrige bestemmelser Der gøres i øvrigt opmærksom på at: • Ændringer Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der kan indebære forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. • Harmoniregler Virksomheden skal til enhver tid råde over egnede udbringningsarealer således, at gældende harmoniregler er overholdt. Forpagtningsaftaler eller andre aftaler om afsætning af gødning skal være skriftlige, og skal til enhver tid kunne dokumentere, at der disponeres over det fornødne areal til udbringning. • Nye harmoniarealer Såfremt der tilkøbes jord eller indgås nye forpagtnings- eller husdyrgødningsaftaler, skal Nordfyns Kommune inden arealerne tages i anvendelse, vurdere om driften af de nye arealer påvirker miljøet væsentligt. • Etablering af markstakke Markstakke skal være lufttæt overdækket af kompostdug eller lignende, skader på overdækningen skal repareres løbende og placeringen skal overholde gældende afstandskrav. En markstak skal placeres et nyt sted hvert år over en 5-årig periode, hvorfor der skal være mindst 5 år imellem placering på samme sted. • Spildevand Udledning af tagvand til dræn kræver en udledningstilladelse fra kommunen. 11 | • Døde dyr Døde dyr samt kroppe og fedt fra pelsning skal opbevares i lukkede containere, der skal leveres til destruktionsanstalt mindst én gang i ugen. Alternativt kan enkelte døde dyr opbevares i en fryser indtil afhentning. • Overfladeafløb Ved oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning og olie, må der ikke ske forurening af vandløb via dræn og ved overfladeafstrømning. • Olie og kemikalier Ved etablering af olietanke på ejendommen, skal det anmeldes til Nordfyns Kommune senest 14 dage inden etablering. Sløjfning af olietanke skal ligeledes meddeles kommunen. Olieprodukter og kemikalier skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening. Kemikalier, der er klassificeret som giftige eller meget giftige, skal opbevares i aflåst giftrum. Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares utilgængeligt for børn og må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer. • Stalde og opbevaringsanlæg Indretning og drift af minkhaller og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. og Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. Det skal særligt understreges, at der altid skal opretholdes et tæt flydelag på gylleoverfladen i gyllebeholdere uden overdækning. Der skal i den forbindelse føres logbog. Efter udkørsel af gylle eller ved evt. brud af flydelaget, skal det genetableres inden én uge. Naturstyrelsens regler for genetablering af flydelag, skal til enhver tid overholdes. • Udnyttelse af godkendelsen Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år (kontinuitetsprincippet). • Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik, Erhverv og Kultur kontaktes telefonisk i åbningstiden på 64 82 82 82. Ved tvivlstilfælde kontaktes 112. • Indkørsel Indkørslen til minkfarmen må maksimalt være 7 meter bred. Der skal søges om udkørselstilladelse hos kommunen. Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på, at listen ikke er udtømmende. 12 | Partshøring Kommunen har vurderet, at naboer inden for konsekvensområdet er parter i sagen. Dette er i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Konsekvensområdet er beregnet til 492 meter. Der vurderes, at være 11 naboer som skal høres med baggrund i det beregnede konsekvensområdet. Derudover har kommunen vurderet, at 1 nabo skal høres pga. at naboens matrikel støder op til matriklen, hvor minkfarmen ønskes placeret. Det er ejere og lejere af ejendommene, som skal høres. De hørte naboer er angivet på listen over dem, som har fået meddelelse om godkendelsen – se side 14. Der er foretaget 3 ugers partshøring af udkastet til miljøgodkendelse fra den 3. november 2014 af de omkringboende naboer. Hvis der kommer bemærkninger i forbindelse med parthøring vil det komme til at fremgå her sammen med kommunens vurdering. Retsbeskyttelse Ifølge § 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 294 af 31/3-09 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til 2022. Bortfald Der er søgt om en frist på i alt 4 år til at komme op på det ansøgte antal årstøver. Ansøger har redegjort for, at baggrunden er, at der vil blive benyttet dyr fra egen avl. Nordfyns Kommunen vurderer, at der i tilstrækkelig grad er redegjort for behovet for forlænget udnyttelsesfrist. Der sættes således en udnyttelsesfristen på 3 år. Det betyder, at bygge og anlægsarbejdet skal være påbegyndt senest 3 år fra meddelelse af miljøgodkendelsen og at arbejdet og indsættelse af dyr derefter skal foregå i et jævnt tempo og være færdigt senest 4 år fra meddelelse af godkendelsen. 13 | Hvis godkendelsen derefter ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør af kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til § 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og sendes til Nordfyns Kommune. Dette kan ske elektronisk via digital post, [email protected] eller brev til Nordfyns Kommune, Teknik, Erhverv og Kultur, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup. Det er også muligt, at sende klagen via Natur- og Miljøklagenævnet klageportal, som findes på borger.dk eller vikr.dk – søg efter ’Klageportal’. Vejledning findes på Natur og Miljøklagenævnet hjemmeside: nmkn.dk Klagen skal være Nordfyns Kommune i hænde senest ved kontortids ophør 4 uger fra nedenstående annonceringsdato. Klagefristen er dermed senest den ……. 2014. Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender kommunalbestyrelsen en evt. klage til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i miljøgodkendelsens behandling samt de bemærkninger, som klagen måtte give anledning til. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr. Gebyret er fastsat til 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet fremsender en opkrævning på beløbet, når de har modtaget klagen fra kommunen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Eventuelle klager over afgørelsen har opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det skyldes, at godkendelsen indeholder vilkår efter Husdyrgodkendelseslovens § 27, stk. 1, nr. 3. Her fremgår det: ”at den ansøgte etablering sker under hensyntagen til de landskabelige værdier, jf. §22.”. Af samme årsag må godkendelse heller ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på Nordfyn Kommunes hjemmeside den ……….. 2014. Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen: 14 | Erik Steen Jensen, Trøjborggyden 10, 5450 Otterup, [email protected] 15 | Elna Mortensen, Miljørådgiver, KOPENHAGEN FUR, Agro Food Park 15, 8200 Århus N [email protected] Inge Rimor Jensen, Hessum Bygade 28, 5450 Otterup Bent, Bente Gudrun og Anne-Marie Yndgaard, Hessum Bygade 24, 5450 Otterup Henrik Jørgensen, Hessum Bygade 14, 5450 Otterup Ejer af, Hessum Bygade 10, 5450 Otterup Henrik Harmundal Hansen, Bente Dam Hansen, Hessum Bygade 6 Claus Krüger Pedersen, Maria Bonde Pedersen, Skovgyden 88, 5450 Otterup Hans Peder Rasmussen, Marianne Larsen, Vekslund 6, 5450 Otterup Birgitte Volkert, Vekslund 10, 5450 Otterup Karl Ole Klinkby Knudsen, Vekslund 14, 5450 Otterup Lene Stensgaard Karlsen, Henrik Rolsted, Agerlandsvej 10, 5450 Otterup Tommy Dinesen, Lillegyden 30, 5450 Otterup Ole Heide-Jørgensen, Jytte Poulsen, Lillegyden 23, 5450 Otterup • Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Epost: [email protected] • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: [email protected] • Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, v. Leo Jensen. E-post: [email protected] • Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post [email protected] • Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: [email protected] • Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: [email protected] • DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 Bogense; e-post: [email protected] & [email protected] • Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E-post: [email protected] Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens § 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til § 11, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. Venlig hilsen Janne Hansen Miljøsagsbehandler 64 82 81 16 [email protected] 16 | Miljøteknisk redegørelse Indledning Den Miljøteknisk redegørelse danner grundlag for meddelelse af miljøgodkendelsen til ejendommen Agerlandsvej, 5450 Otterup. Redegørelsen skal belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget, opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Derudover skal redegørelsen belyse, hvilke konsekvenser de forskellige typer af påvirkninger, som den ansøgte etablering vil kunne forventes at have på omgivelserne. Redegørelsen danner grundlag for de vilkår, som er meddelt i tilknytning til godkendelsen. Placering af anlægget Afstande I henhold til Pelsdyrbekendtgørelsens kapital 2 skal pelsdyrhaller, hvor der foretages ændringer eller udvidelse overholde en række afstandskrav til blandt andet nabobeboelse, byzone, private og offentlige brønde, vandløb m.v. I det efterfølgende er beliggenheden af husdyrbruget derfor vurderet. Afstande til naboer Agerlandsvej ligger syd for landsbyen Hessum i et landbrugsområde. Ejendommens placering i forhold til naboer fremgår af nedenstående figur og tabel. Tabel 1. Afstanden fra staldanlæg til nærmeste naboer. Der er ikke taget højde for om ejendommen har landbrugspligt eller ej. Lillegyden 30 (nærmeste enkeltbolig) Ca. 290 meter Hessum Bygade 14 (nærmeste samlet bebyggelse) Ca. 405 meter Otterup (byzone) Ca. 2,5 km Ca. 290 meter Ca. 405 meter Figur 1. Oversigt over ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltbolig og samlet bebyggelse. 17 | Virksomheden er placeret i landzone i et landbrugsområde med god afstand til byzone ca. 2,5 km til Otterup, samt over 300 m til samlet bebyggelse, Hessum. Nærmeste naboejendomme uden landbrugspligt, der ikke er ejet af ansøger, er placeret ca. 290 meter fra hegnet til den planlagte minkproduktion. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af pelsdyrhaller er reguleret i forhold til pelsdyrbekendtgørelsen. Den planlagte minkproduktion overholder kravene i pelsdyrbekendtgørelsen om mindst 100 m til nærmeste nabobeboelse (se Figur 1), samt kravene om mindst 200 m til eksisterende eller iflg. kommuneplan fremtidig byzone eller sommerhusområde og til område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål m.v. Disse afstandskrav gælder for etablering af pelsdyrhaller for andre pelsdyr end ræve, for farme med under 10.000 tæver, jf. § 3, stk. 2 i pelsdyrbekendtgørelsen. Nærmeste samlede bebyggelse udløses af ejendommen Hessum Bygade 14 og dermed er Hessum nærmeste samlede bebyggelse. Der er ca. 405 meter til nærmeste samlede bebyggelse. Der er set på om ejendommene sydvest for minkfarmen udløser samlet bebyggelse. Men idet der er flere af ejendommene som i henhold til Bygnings- og Boligregistret (BBR) har landbrugspligt, er der ikke samlet bebyggelse med disse boliger. Staldanlæg indenfor 300 meter af samlet bebyggelse, byzone, sommerhusområde eller lokalplanlagt boligområde miljøvurderes nøjere af kommunalbestyrelsen inden godkendelse, jf. husdyrgodkendelseslovens § 20. Den planlagte minkproduktion er hermed ikke omfattet af denne bestemmelse. Øvrige Afstande Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til § 3, stk. 4 i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme mv. samt i Husdyrgodkendelseslovens § 6 og § 8 er overholdt, jf. Tabel 2. Tabel 2: Øvrige afstande fra det nye staldanlæg. Tallene i parentes er gældende lovkrav. Enkelt vandindvindingsanlæg Ca. 1,4 km (25 m) Fælles vandindvindingsanlæg Ca. 1000 meter (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer Ca. 45 m (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej Ca. 15 m (15 m) Levnedsvirksomhed > 25 m (25 m) Beboelse på samme ejendom Ingen bolig (15 m) Naboskel Ca. 35 m (30 m) Det nærmeste vandindvindingsanlæg ligger ca. 1.000 m nordvest for minkfarmen. Det er en vandværksboring til Øritslev Vandværk. Nærmeste vandløb løber lige syd for minkfarmen ca. 45 meter fra hegnet til farmen. Minkfarmen vil blive anlægt så kravet om minimum 15 meter til vejen bliver overholdt. Der bliver ingen beboelse på ejendommen. Marken på den anden siden af Agerlandsvej er samme matrikel (6o, Skeby By, Skeby) som den mark, hvor farmen blive anlagt og der er dermed ca. 35 meter til nærmeste naboskel. Landskab og planforhold Minkfarmen vil bestå af 17 stk. 2-rækkede minkhaller med en kiphøjde på ca. 2,6 meter, en bredde på ca. 4 meter og en længde på ca. 125 meter. Minkhallerne vil blive bygget i træ 18 | med eternittag, gavle i metal og ingen sider. Loven1 kræver, at der er hegn omkring minkfarme, som minkene ikke kan forcere, hvis de slipper ud fra burene. Der vil derfor blive etableret et lukket hegn af enten grå eternitplader eller gråt betonhegn omkring alle minkhallerne. I Pelsdyrbekendtgørelsen er der derudover krav om et læhegn, der består af mindst 3 rækker træer. Påvirkning af landskabet Der er ansøgt om, at placere minkfarmen på en af ansøgers marker. Marken er placeret på matrikel 6o Skeby By, Skeby. Placering af minkfarmen kan ses på Figur 1. Minkfarmen bygges således i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri. Det ansøgte er dermed omfattet af § 22 i Husdyrgodkendelsesloven. Der er således krav om, at kommunen vurderer beliggenheden og udformningen af det ansøgte og betydningen for de landskabelige værdier. Denne vurdering er foretaget i afsnittet om kommunens samlede vurdering af anlægget. Bedriftens placering uden tilknytning til eksisterende byggeri er blevet behandlet og godkendt af Nordfyns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på møde den 11. juni 2014. Bygge- og beskyttelseslinjer Minkfarmens anlæg ligger uden for fredninger, strand-, klit,- sø, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Der er ingen kirkebyggebyggelinjer i nærheden af farmen. Der er ingen beskyttede jord- og stendiger, som bliver berørt af det ansøgte. Der ligger en skovbyggelinje i det sydligste hjørne af marken, hvor farmen ønskes opført. Men byggeriet vil ikke komme til, at gå ind i området. Minkfarmen vil komme til at ligge inden for kystnærhedszonen. I kommuneplanen står der om kystnærhedszonen: ”Kystnærhedszonen er en ca. 3 km. bred zone langs med alle Danmarks kyster og som omfatter landzonen og sommerhusområder i kystområderne. Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven, og hensigten med kyst-nærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa. De danske kyststrækninger er flere steder noget af det mest uberørte natur og landskab, som Danmark har. Planlægningen skal sikre, at de danske kyststrækninger fortsat bevarer deres karakter og helhed som et sammenhængende landskab, så også de efterfølgende generationer kan have glæde af at opleve de relativt uberørte kystlandskaber. Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber, der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel friholdes for nye anlæg.” Under afsnittet med kommunens samlede vurdering af anlægget fremgår placeringen i kystnærhedszonen og kommunens vurdering af denne placering. Bedriftens placering i kystnærhedszonen er blevet behandlet og godkendt af Nordfyns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på møde den 11. juni 2014. 1 Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme nr. 265 af 28. marts 2006. med senere ændringer. 19 | Områder af særlige landskabelig, geologiske interesse m.v. Minkfarmen ligger uden for biologiske interesseområder og i kommuneplanen udpeget områder af særlig kulturhistorisk interesse, kystkulturmiljø, bevaringsværdige landsbyer, landsbyejerlav og hovedgårdejerlav. Minkfarmen ligger uden for større sammenhængende landskabsområder og særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. Minkfarmen ligger uden for potentielle vådområder. Minkfarmen ligger inden for større uforstyrrede landskaber. I kommuneplanen står der om uforstyrrede landskaber: ”Kommunalbestyrelsens målsætning er: At beskytte de værdifulde landskaber således at udviklingen sker under hensynstagen til kystlandskabet og de geologiske landskabstræk, der er kendetegnende for Nordfyns Kommune. Smukke landskaber, storslåede udsigter og nærheden til kysten har stor effekt som tiltrækningskraft for bl.a. bosættere. I samme områder er der også mange ønsker om placering af ferie- fritidsanlæg m.v. Det er derfor vigtigt at beskytte de værdifulde landskaber, således at udviklingen sker under hensyntagen til denne vigtige ressource, som ellers vil forsvinde. De særlige landskabelige interesser knytter sig især til kystlandskabet og de geologiske landskabstræk som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakker, dødislandskaber m.v., men også større samlede områder, som ikke i væsentlig grad er påvirket af tekniske anlæg m.v., er vigtige landskabselementer.” Under afsnittet med kommunens samlede vurdering af anlægget fremgår placeringen i større uforstyrrede landskaber og kommunens vurdering af denne placering. Bedriftens placering i større uforstyrrede landskaber er blevet behandlet og godkendt af Nordfyns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på møde den 11. juni 2014. Natur Minkfarmen vil komme til at ligge uden for internationale naturbeskyttelsesområder, naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og fredninger efter Naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Planforhold Marken hvor minkfarmen ønskes opført ligger uden for områder, der indgår i vedtaget eller forslag til kommuneplanrammer, kommuneplantillæg og/eller lokalplaner. Indretning Der bygges i alt 17 2-rækkede minkhaller ved etablering af minkfarmen. Hallerne vil være 4 meter brede og 125 meter lange. Højde til kip er ca. 2,6 m og taghældningen er 12°. De bygges parallelt med hinanden. Der vil i alt være 12.240 burrum til minkproduktion svarende til 4,08 burrum/årstæve. Hallerne vil samlet fylde et areal på ca. 8.925 m2. Med gyllebeholder, møddingsplads, køreplads, læhegn mv. vil den samlede bedrift fylde et areal på ca. 23.200 m 2. Figur 2 viser en oversigt over hele anlægget. 20 | Gyllebeholderen vil være med naturligt flydelag. Den etableres mere end 100 meter fra åbent vandløb eller sø over 100 m2 og der er derfor ikke krav om gyllealarm. Terrænet er fladt med en hældning på 0,8o/1,3 % og der er således ikke krav om gyllebarriere. Der etableres en møddingsplads ved siden af gyllebeholderen. Pladsen vil være 15 x 20 meter. Pladsen skal anvendes til opbevaring af halm iblandet gødningsrester fra under minkburene samt til vask af bla. hvalpenet. Idet der ikke er daglig tilførsel af husdyrgødning til møddingspladsen, er det et lovkrav, at møddingsstakken skal være overdækket. Der vil blive afløb fra pladsen til gyllebeholderen. Der etableres vaskeplads under fodersiloen, til vask af silo og fodervogn. Der vil blive etableret afløb til gyllebeholderen. Det er påkrævet med afskærmende beplantning omkring hele farmen, jf. § 6 i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme mv. Det fremgår, at der skal etableres og stedse vedligeholdes et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer. Figur 2. Oversigt over ejendommens bygninger mv. fra ansøgningsmaterialet. Tabel 3 beskriver bygningernes anvendelse i relation til Figur 2. Tabel 3 Oversigt over ejendommen bygninger og dyrehold (ansøgt drift). BYGNING 21 | ANVENDELSE 17 stk. minkhaller I alt 3.000 årstæver mink En gyllebeholder En møddingsplads Gylle med naturligt flydelag En fodersilo Frisk minkfoder Møddings- og vaskeplads BESKRIVELSE 2-rækket minkhal Hver hal er 4 x 125 meter med ca. 2,6 m til kip. Kapacitet ca. 3.000 m3 Ca. 15 x 20 m med afløb til gyllebeholder. Produktion og drift Dyrehold Den samlede produktion er 3.000 minktæver. Produktionen svarer til i alt 100 DE. Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er foretaget i henhold til bilag 1, afsnit G i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014. Her er angivet, at der skal 30 årstæver til en dyreenhed. Det skyldes, at ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014. Udnyttelsesfrist Afhængigt af, hvornår på året miljøgodkendelsen gives, vil byggeriet blive sat i gang så snart byggetilladelse foreligger. Ansøger vil gerne benytte dyr fra egen avl, hvilket gør, at produktionen øges langsommere end hvis der købes avlsdyr. Da mink har en årscyklus, hvor der kun fødes hvalpe en gang – i april/maj – kan avlsdyrene kun tages fra én gang om året. Dette foregår i sensommeren i forbindelse med sorteringen af de levende dyr, hvor minkene til næste års avl vælges. Udvidelsen/etableringen foregår stødt over flere sæsoner indtil det godkendte dyrehold er nået. Der er søgt om en frist på at udnytte miljøgodkendelsen på 3 år, dvs. i alt 4 år til, at komme op på det ansøgte antal. Staldsystem og -indretning Minkhallerne bliver indrettet med gødningsrender og servicegange. Der bliver etableret gødningsrender med 36 cm brede. Renderne vil blive tømt 2 gange ugentligt. Der tilføres halm ad libitum til dyrene. Der sættes vilkår i godkendelsen om, at dette staldsystem og indretning anvendes. Ventilation Alle minkhallerne på farmen er med naturlig ventilation i form af ingen facader (åbne haller) og/eller fx perforerede facader (lukkede haller). Foder og fodersystem Minkfoder er vådfoder og opbevares i fodersilo der står på en plads med støbt bund. Foderet leveres stort set hver dag, se under afsnittet "transport" for mere detaljeret beskrivelse af foder transporterne. Proteinindholdet forventes holdt på gennemsnitlig 31 % OE i ugerne 30 – 47. Sidstnævnte har avleren ikke direkte indflydelse på. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside www.danskpelsdyrfoder.dk under Foderkontrol/Sole Minkfoder A/S. Planerne og analyserne for perioden uge 30 – 47 i 2013 viser et gennemsnitligt proteinindhold under de 31 %. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Rengøring En gang om ugen oprenses der under burene for foder- og gødningsrester, og en gang om måneden fra 1. maj til 1. november – fjernes halmen under burene bl.a. for at undgå udklækning af fluer. Den resterende del af året kan man nøjes med at fjerne halmen hver anden måned. 22 | Som udgangspunkt bruges der hovedsageligt rent vand til rengøring. Minkhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foregår efter behov og ikke nødvendigvis årligt. Af desinfektionsmidler bruges staldren samt hydratkalk. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes en gang årligt på den dertil indrettede møddingsplads. Vask af fodervogn og silo vil foregå ved fodersilo, hvor der vil blive etableret vaskeplads. Olietanke Der bruges dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel lagres i godkendt dieseltank på ejendommen Trøjborggyden 10, 5450 Otterup. Dieselforbruget på årsbasis vil blive ca. 1.200 liter. Energi- og vandforbrug Der er ingen drikkevandsboring på ejendommen. Bedriften vil blive tilsluttet Ørritslev Vandværk. Det anslåede årlige forbrug af vand, diesel og energi fremgår af Tabel 4. Tabel 4 Virksomhedens forventede forbrug af olie, el og vand. Produkt Årligt forbrug Vand 1.850 m 3 Dieselolie 1.200 liter El 20.000 kWh Vand forbruges overvejende til drikkevand til minkene. Derudover anvendes vand til vask af bure, hvalpenet, fodersilo og fodervogn. Der bruges dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel lagres i godkendt dieseltank. Dieselforbruget på årsbasis vil blive ca. 1.200 liter. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning fra elpatron. Elforbruget på ejendommen vil ca. blive på 20.000. Ca. 8.500 kWh til gyllepumperne og ca. 11.500 kWh til farmen. El-forbruget vil afhænge meget af, hvor koldt det bliver om vinteren. Risiko for uheld og minimering heraf Mulige uheld er, at gyllebeholder eller dieseltank springer læk, eller at der sker uheld i forbindelse med gylleafhentning. Hvis gyllebeholder springer læk: Alarmcentral 112 kontaktes Falck og eventuelt slamsuger tilkaldes kommunen (miljømyndigheden) orienteres. 23 | Hvis uheld ved gylleafhentning: Alarmcentral 112 kontaktes Falck tilkaldes Kommunen (miljømyndigheden) kontaktes. Gennem overvåget læsning af gyllevogn er der minimal risiko for uheld. Gylletankene vil være omfattet af ordningen om 10-årig beholderkontrol. Bedste tilgængelige teknik - BAT I ansøgningen er angivet følgende BAT-redegørelse: ”Den aktuelle ansøgning hører under § 11 i Miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BAT-blade til minkproduktionen, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle ansøgning, er de generelle punkter som også er nævnte i § 12 ansøgninger: Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring og behandling af husdyrgødning Management, foder og staldindretning Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i "Bekendtgørelse nr. 1428 om Pelsdyrfarme" med tilhørende "Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004" samt i "Bekendtgørelse nr. 1734 om beskyttelse af pelsdyr". De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Ansøgers tiltag: Udover ovenstående lovgivning følges Kopenhagen Furs branchekode for god farmpraksis. Branchekoden indeholder blandt andet vejledning til indretning af bure, vand, foder rengøring, medicinhåndtering mm. Denne kan findes på http://www.kopenhagenfur.com/da/minkavl/offentlige-loveregler/branchekode. - I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På den ansøgte farm etableres der gyllerender med en rendebredde på ca. 36 cm. - Der gives halm ad libitum. - - 24 | Proteinindholdet forventes holdt på maks. 31 % OE i gennemsnit i ugerne 30 – 47. Dokumentation og kontrol for foderet proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside www.danskpelsdyrfoder.dk under Foderkontrol/Sole Minkfoder A/S. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Halmen under burene afsættes sammen med den øvrige gødning. Ansøger fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning bl.a. logbøger over dødsfald, gødningsregnskab, kontrol af flydelag etc. Forbrug af vand og energi Ansøgers tiltag: Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. - Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med elpatron i frostperioder. - Minkhallerne er med naturlig ventilation. Der bruges således ikke energi til ventilation i minkhallerne. - Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og smides i gyllebeholder eller i container til brugt halm. Dernæst foregår rengøringen ved højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foretages efter behov og ikke nødvendigvis årligt.” Opbevaring og behandling af husdyrgødning er behandlet i øvrige afsnit. Foder Foderet leveres fra Sole Minkfoder. Virksomheden regulerer indholdet af protein og fosfor i fodret. Planer og analyser fra Sole minkfoder i 2013 viser, at proteinindholdet i perioden uge 30 – 47 er under 31 pct. af energien, hvilket er kravet i Flexmodellen. Foderet opbevares i dertil indrettet udendørs silo. Vand- og energisparende foranstaltninger Vand Vandforsyning til minkfarmen vil komme fra Ørritslev vandværk. Der bruges vand til vanding af minkene og rengøring af fodersilo og farm. Vandventilerne er nye og monteres således, at vandspildet er reduceret til et minimum, hvilket også reducerer kravet til opbevaringskapacitet af gyllen. Det totale vandforbrug ses i tabellen nedenfor. Tabel 5 Virksomhedens forventede forbrug vand. Forbrug Årligt forbrug/m3 Drikkevand for mink 1.500 Vask af haller 150 Vask af fordersilo 100 Rengøring af maskiner 100 Total 1.850 Drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. 25 | Gennem dagligt tilsyn vil eventuelle hændelser der forårsager vandspild blive observeret. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst muligt. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder således, at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med elpatron i frostperioder således, at frostsprængninger undgås med efterfølgende omfattende vandspild. Vaskevand fra rengøring af bure udenfor vaskeplads skal begrænses til højest 20 L/m 2, således, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne (jf. Vejledning om pelsdyrfarme og § 7 stk. 3 i Pelsdyrbekendtgørelsen). Dette reducerer ligeledes det potentielle vandforbrug. Energi Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning fra elpatron. Elforbruget på ejendommen vil ca. blive på 20.000. Ca. 8.500 kWh til gyllepumperne og ca. 11.500 kWh til farmen. El-forbruget vil afhænge meget af hvor koldt det bliver om vinteren. Der bruges dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel lagres i godkendt dieseltank. Dieselforbruget på årsbasis vil blive ca. 1.200 liter. De elektriske installationer tilses at fungere optimalt gennem jævnlige tilsyn. Minkhallerne er med naturlig ventilation og der er derfor ikke forbrug af el til ventilationsanlæg. Opbevaring/behandling Der etableres en ny gyllebeholder på bedriften med en kapacitet på 3.000 m3. Det gælder for gyllebeholderne: - stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - beholdere tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholdernes bund og vægge er tætte - der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning Beholderne bliver kontrolleret ved den lovpligtige 10-års beholderkontrol. Beholdere til husdyrgødning skal indgå i den lovpligtige 10-års beholderkontrol, når de har en størrelse på 100 m3 eller derover, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft § 9. Der vil blive etableret og vedligeholdt velfungerende flydelag på gyllebeholderen, når der er husdyrgødning i den. Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning, jf. de beskrevne regler i vejledning ”Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning” med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af, at flydelaget opfylder kravene. 26 | Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved pumpning af gylle, trafikstøj i forbindelse med afhentning af husdyrgødning og levering af foder. Der ud over er der daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Der er ikke pelseri på ejendommen, der kan give støjgener i pelsningssæsonen. Derudover er der naturlig ventilation og dermed ingen støj fra ventilatorer. Ammoniakfordampning Ammoniakreduktionskrav Udvidelse af husdyrproduktioner over 75 DE udløser krav om generel ammoniakreduktion. Det generelle ammoniakreduktionskrav om 30 % reduktion af NH3-tab fra stald og lager er opfyldt. Dette generelle ammoniakreduktionskrav er gældende for tidspunktet for indsendelse af ansøgningen. Reduktionskravet er beregnet i forhold til et reference staldsystem og i ansøgningen er ammoniaktabet fra dette system angivet til 4.971 kg N/år. Fra minkhallerne på ejendommen er der en ammoniakfordampning på ca. 2.757 kg N/år. Ammoniakfordampningen fra gødningslagerene er på ca. 206 kg N/år. Det samlede tab af kvælstof fra husdyrproduktionen ligger således på ca. 2.963 kg N/år. Med det anvendte staldsystem vil ammoniaktabet blive reduceret med i alt 2.009 kg N/år i forhold til reference staldsystemet. Kravet om 30 % reduktion af ammonaiktabet er således overopfyldt med ca. 517 kg N/år. Reduktionen sker overvejende ved hjælp af fodertiltag (protein 31 % af OE i uge 30-47). Påvirkning af natur Kortbilag 1 viser, hvordan anlægget er placeret i forhold til omgivende natur. På kortet er der angivet en række punkter. For hvert punkt er ammoniakdepositionen beregnet. Nedenstående tabel viser beregningerne. Tabel 6. Naturpunkter hvor ammoniakdepositionen er beregnet. Punkter jf. bilag 1. NaturType § 7 og § 3* Kategori** Totalpunkt Deposition Kg N/ha/år 1 Sø §3 - 2,1 2 Sø §3 - 2,6 3 Potentiel ammoniakfølsom skov - 3 0,4 4 Potentiel ammoniakfølsom skov - 3 0,4 5 Potentiel ammoniakfølsom skov - 3 0,3 6 Strandeng §3 - 0,0 7 1330 Strandeng Habitatnatur*** - 0,0 8 7230 Rigkær Habitatnatur*** 2 0,0 9 1330 Strandeng Habitatnatur*** - 0,0 *§ 7 i Husdyrgodkendelsesloven og § 3 i Naturbeskyttelsesloven. **Kategori i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ***Naturtype som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura-2000 områder. 27 | For hver naturtype er det vurderet, om der er en tilsvarende naturtype, som ligger længere væk fra anlægget, men som kan have en højere ammoniakdeposition pga. vindretningen. Da den mest fremherskende vind i Danmark er vest sydvest vil det sige naturtyper, som ligger øst nordøst for anlægget. Beregningerne er foretaget i den fiktive ansøgning nr. 68.685. Det er en kopi af den indsendte ansøgning nr. 67905. Forudsætningerne i beregningerne er sat til: - 3.000 årstæver. Proteinindhold 31% af OE uge 30-47, 36 cm render, halm ad libitum, udmugning 2 gange i ugen. Kildehøjde = 3 meter Ruhed opland = landbrug Ruhed natur = bn, blandet natur med lav bevoksning for naturpunkt: 1-2 og 6-9. Skov for naturpunkt:3-5 Kumulation: to eller flere ejendomme, dvs. worse case. Lugt Lugtens udbredelse i nærområdet og effekt på omboende, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr, geografisk placering og øvrige husdyrbrug i nærheden, samt afstanden til samlet bebyggelse/byzone og andre naboer. Der er ingen andre husdyrproduktioner med mere end 75 DE indenfor 300 meter af farmen. Regulering af pelsdyrfarme i forhold til lugt er baseret delvist på afstandskrav, som fremgår af Pelsdyrbekendtgørelsen og på beregninger af lugtgeneafstanden. I ovenstående afsnit om afstande til naboer fremgår det, at staldanlægget overholder alle de gældende afstandskrav (100 m til nabobeboelse og henholdsvis 200 m til de i § 2 i Pelsdyrbekendtgørelsen specificerede områder i landzone). De ukorrigerede geneafstandene for lugt er beregnet til henholdsvis ca. 106 meter, 182 meter og 260 meter fra det beregnede lugtcentrum for henholdsvis enkeltbolig i landzone, samlet bebyggelse og byzone. Afstand til de tre områder er henholdsvis 290 meter, 405 meter og ca. 2,5 km fra anlægget hhv. enkeltbolig i landzone, samlet bebyggelse og byzone. Der ligger således ingen ejendomme inden for de beregnede geneafstande. Når minkgyllen pumpes eller omrøres vil der potentielt kunne opstå lugtgener. Det er dog kortvarige perioder og sammenholdt med, at farmen ligger i god afstand til nærmeste naboer, vurderes det ikke at give væsentlige lugtgener for de omkringboende. Lys Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Støv De primære årsager til støv på en minkfarm er de hår som udvikles under minkens pelsskifte og halmrester. På grund af placeringen af farmen med god afstand til omkringboende, vurderes støv ikke, at kunne forårsage væsentlige gener for de nærmeste naboer. 28 | Spildevand og overfladevand Der etableres henholdsvis vaskeplads og møddingsplads på ejendommen, hvorfra der vil komme spildevand. Dette spildevand ledes til gyllebeholder. Der er ikke decideret spildevand fra selve minkproduktionen. Vandspild fra minkenes drikkevand opsamles i gyllerenderne og ender i gyllebeholderen. Det er ikke planen, at dræne mellem hallerne. Der sættes i stedet for tagrender op på minkhallerne. Transport Transporter fremgår af Tabel 7. Tabel 7. Oversigt over kørsler til og fra ejendommen. Transporttype Antal læs pr. år Periode Tidspunkt Hyppighed 288 Se særskilt tabel på næste side Se særskilt tabel på næste side Afhentning af døde dyr 20 Planlægges med godkendt virksomhed som afhenter de døde dyr. November, december og ultimo marts Diverse sækkevarer mv. 2 Ved behov 2 gange i året 62 Forår og efterår når der kan bringes gylle ud på markerne. Foder Gylletransport Dagrenovation Erhvervsaffald I alt Kommunal ordning 0 Kommunal ordning Affaldet tages med til Trøjborggyden 10 og bortskaffes der fra. 373 Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Halmforbruget er ca. 10-15 kg/tæve og der vil således skulle bruges omkring 30-45 ton halm. Gylletanken ligger centralt ved minkfarmen. Der transporteres gylle med lastbil. 29 | Tabel 8. viser en oversigt over fodertransporterne til minkfarmen. Tabel 8. Oversigt over fodertransporter til minkfarmen. Periode Produktion, Antal dage Antal uger Eksempel på ugedage I alt 1/3 – 18/4 4 7 Man, ons, fre, lør 28 19/4 – 9/5 6 3 Alle, eksl. søndag 18 10/5 – 7/11 7 26 Alle 182 8/11 – 5/12 6 4 Alle, eksl. søndag 24 6/12 – ultimo feb. 3 12 Man, ons, fre 36 Total 288 Fodertransporter kører videre til/fra minkfarmen på Trøjborggyden 10, 5450 Otterup. Der vil blive tale om gennemsnitlig 1-2 lastbiltransporter til og fra ejendommen dagligt. Overvejende med foder til minkene, samt afhentning af minkgylle med tankvogn. Der er allerede levering af foder til Trøjborggyden 10, der ligger i umiddelbar nærhed. Skadedyr (fluer, rotter, mus) Det vigtigste i fluebekæmpelsen er forebyggende behandling. De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at rensning under burene sker en gang pr måned. Udover hvad der står i bekendtgørelsen, ophænges der fluesnore med gift, som vil blive skiftet efter behov. Desuden strøs der hydratkalk med jævne mellemrum. Rotter bekæmpes ved en aftale med et godkendt firma/kommune. Affald Døde dyr Ifølge Pelsdyrbekendtgørelsen § 10 skal døde dyr samt kroppe og fedt fra pelsning opbevares i lukkede containere, der skal leveres til destruktionsanstalt (DAKA) mindst én gang om ugen. Da destruktionsanstalten normalt ikke afhenter enkelte døde dyr, kan disse alternativt opbevares i en fryser indtil afhentning. Selvdøde dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning til destruktion. Der føres lister over dødsfald. 30 | Øvrigt affald Nedenstående tabel viser en oversigt over det genererede affald fra minkproduktionen. Tabel 9. Affald fra ejendommen Affaldstype Lysstofrør & elsparepærer Spraydåser Kommentar Mængde pr. år 20 01 21 Kommunal genbrugsplads 0-15 stk. 16 05 04 Kommunal genbrugsplads 0-20 stk. Spildolie 13 02 08 0 Pesticidrester 20 01 19 0 Oliefiltre Batterier – alle typer Pap/papir 16 01 07 Kommunal genbrugsplads 10-15 stk. 20 01 33 Kommunal genbrugsplads 0-5 stk. 15 01 01 Kommunal genbrugsplads 100 kg Tomme sække af plast fra foder o.l. 15 01 02 0 Plast 15 01 02 0 Paller 15 01 03 0 Malet og/eller lakeret træ 17 02 01 0 Kanyler i særlig beholder 18 02 02 Medicinrester 18 02 08 0 Jern og metal 02 01 10 0 Olietromler – tomme 15 01 04 0 Olietanke – tomme 15 01 04 Døde dyr 02 02 02 DAKA 07 06 05 Bortskaffes fra Trøjborggyden 10 Nylonsnor fra halmballer 17 02 03 Kommunal genbrugsplads Tomme sække af papir fra foder og lign. 15 01 01 Tomme skyllede pesticiddunke fra fluemidler 15 01 02 Bortskaffes fra Trøjborggyden 10 15 01 07 Kommunal genbrugsplads Asbestplader Tomme medicinglas Personvognsdæk fra afdækning 31 | EAK kode 16 01 03 Lille Landbrugsordning hos Motas Kanyler opbevares i den lille gule boks 0 500 kg 0-50 0-20 kg 0 2-10 0-15 stk. 0 Der vil blive et begrænset brug af kemikalier på farmen. Tom emballage samt rester afleveres på genbrugspladsen. Det er sjældent, at der er restprodukter. Det tilstræbes at disponere kemikalierne så restprodukter undgås. Affald vil generelt blive samlet og bortskaffet fra Trøjborggyden 10, 5450 Otterup, hvor ansøger i dag har en minkfarm. Eventuel spildolie opbevares i tønder på Trøjborggyden 10, 5450 Otterup og afhentes/leveres til godkendte firmaer. Ved service af rullende materiel tager servicefirmaerne oftest spildolieprodukterne med retur. Egenkontrol Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelser, driftsregnskab, auktionsregnskaber samt egne løbende registreringer. Vand- og el-forbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes løbende. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Der føres logbog over flydelag på gyllebeholderen, i de perioder den bruges til opbevaring af husdyrgødning. Al håndtering og læsning af gylle og afgasset husdyrgødning overvåges. Foranstaltninger ved ophør af produktionen Ved produktionsophør vil minkhaller, anlæg for opbevaring af foder, husdyrgødning, kemikalier og lignende blive tømt og rengjort. Gødningsproduktion og håndtering Produktion af husdyrgødning Husdyrgødning forekommer på henholdsvis flydende form (minkgylle), samt en mindre del som fast form (strøelse med rester af urin/møg). Den producerede mængde fremgår af nedenstående Tabel 10. Tabel 10. Beregnet husdyrgødningsproduktion ved 100 DE (3.000 årstæver). Type Gylle - Årstæver, mink Antal 3.000 Norm prod. Pr. dyr Total produktion 0,62 t/årstæve1 1.860 t Gylle i alt Strøelse - Årstæver, mink 1.860 t 3.000 15 kg/årstæve 45 t Strøelse i alt 45 t Husdyrgødning i alt 1.905 t 1: Normtal gældende fra 1. august 2013 jf. Aarhus Universitet. 1 tons gylle svare til 1 m3 gylle. For dybstrøelse er 1 tons svarende til 1,7 m3 . 32 | Opbevaring af husdyrgødning I forbindelse med projektet etableres en gyllebeholder med en kapacitet på 3.000 m 3. Idet der samlet for bedriften produceres 1.860 tons gylle, er kravet om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet dermed så rigeligt overholdt. Der etableres en møddingsplads på 15x20 meter med en kapacitet på ca. 300 m3. 33 | Kommunens samlede vurdering af anlægget Placering af anlægget Afstande Alle faste afstandskrav i Husdyrgodkendelsesloven og Pelsdyrbekendtgørelsen er overholdt. Landskab og planforhold Påvirkning af landskabet Minkfarmen placeres uden tilknytning til eksisterende byggeri i det åbne land på en af ansøgers landbrugsmarker. I henhold til Husdyrgodkendelseslovens § 22 skal kommunen ved placering uden tilknytning til eksisterende byggeri fortage følgende vurderinger: ”Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter § 11 eller § 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Stk. 2. For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen vurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte.” Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri I vurderingen af om et byggeri kan placeres uden tilknytning til eksisterende anlæg, skal kommunen som det første afklare, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for husdyrbruget. I Miljøstyrelsens digitale vejledning står der: ”De fleste driftsbygninger på en landbrugsejendom anses for erhvervsmæssigt nødvendige. Meget store landbrugsbygninger med industriel karakter eller fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme, anses ikke som erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommen.” ”Vurderingen af ansøgninger om opførsel af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger skal ske med skyldigt hensyn til, hvad der er økonomisk og funktionelt muligt og forsvarligt. Der vil kunne stilles vilkår om beplantning, farve- og materialevalg, udformning af bygningen og dens helt præcise beliggenhed, herunder afstand til anden bebyggelse, alt med respekt for den funktion bygningen skal opfylde.” Det ansøgte byggeri vurderes som erhvervsmæssigt nødvendigt. Der er ikke tale om et meget stort landbrugsbyggeri med industriel karakter. Tværtimod er det lave minkhaller, med en højde på ca. 2,6 meter. Hallerne vurderes derfor ikke at have nogen større påvirkningseffekt over store afstande. I vurderingen indgår også, hvordan den eksisterende farm i dag 34 | påvirker landskabet, da der er tale om samme type byggeri. Der er heller ikke tale om fællesanlæg, der knytter sig til driften af flere ejendomme. Byggeriet er endvidere ikke usædvanligt, men vurderes, at kunne indpasses i omgivelserne med vilkår om beplantning og anvendelse af byggematerialer, som påvirker omgivelserne mindst muligt. Kommunen er i dialog med ansøger kommet frem til den placering af indkørsel til farmen, gyllebeholder og møddingsplads, som vil give den bedst mulige kombination af funktionalitet og beskyttelse af de landskabelige værdier. Ansøger har redegjort for, at de danske minkfarme bliver større og større og for, at fremtidssikre en farm, så den kan følge med udviklingen inden for branchen, skal den have en vis størrelse samt en mulighed for udvidelse og ændringer. En fremtidssikring der er særlig relevant for ansøger og hans familie, da sønnen skal være med i minkfarmen. Derfor er der søgt om, at bygge en farm til 3.000 årstæver. Uden tilknytning til eksisterende farm Udgangspunktet i loven er, at nyt byggeri altid skal placeres i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommen udgør en hensigtsmæssig helhed. Det betyder, at der skal være en særlig begrundelse for, at placere nyt byggeri andet sted på ejendommen. I bemærkningerne til loven står der: ”Afstandskrav til anden bebyggelse kan være en særlig begrundelse. Der kan også være situationer, hvor afstandskravene ikke løser problemer med nabogener, eksempelvis på grund af de stedlige vindforhold. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade eller godkende en placering af driftsbygninger uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer efter en samlet, konkret vurdering.” Trøjborggyden 10 har i oktober 2013 fået afslag fra kommunen på at udvide farmen i tilknytning til eksisterende minkhaller. Den gang blev der søgt om, at bygge 10 stk. 2-rækkede haller til 1.000 årstæver. Afslaget i 2013 blev givet med baggrund i, at Nordfyns Kommune vurderede, at kommunen på det foreliggende grundlag ikke kunne sikre sig, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne (jf. Husdyrgodkendelseslovens § 19). Derfor er der søgt om, at etablere en ny minkfarm uden tilknytning til eksisterende anlæg. For at kunne bygge en ny farm op, som er økonomisk rentabel, skal farmen have en vis størrelse. Derfor er der søgt om, at etablere en produktion med 3.000 årstæver. Ansøger har som tidligere nævnt redegjort for, at de danske minkfarme bliver større og større og for, at fremtidssikre en farm, så den kan følge med udviklingen inden for branchen, skal den have en vis størrelse samt en mulighed for udvidelse og ændringer. På Agerlandsvej vil der være mulighed for eventuelle fremtidige udvidelser. Endvidere har ansøger redegjort for, at sønnen skal være med i minkfarmen. I den forbindelse er der en række overvejelser om, at projektet på bedst mulig måde skal være fremtidssikret. En placering på Agerlandsvej med god afstand til alle omkringboende imødekommer disse overvejelser. Alle naboer vil være mere end 300 meter væk fra minkhallerne. Ansøger har været særligt opmærksom på, at farmen skal placeres med god afstand til alle naboer for ikke, at påføre dem unødige gener. Nordfyns Kommune vurderer, at placering af minkfarmen det ansøgte sted med mere end 300 meter til minkhallerne, vil sikre, at farmen kan drives uden at påføre de omkringliggende naboer væsentlige gener i form af lugt, støj og lign. gener som kan fremkomme i forbindelse med den daglige drift af farmen. 35 | Det vurderes endvidere, at minkhallerne i sig selv, da de etableres som 2-rækkede med en kiphøjde på 2,6 m, ikke vil påvirke landskabet i væsentlig grad, da hele farmen omkranses af et flerrækket hegn af forskellige arter således, at hegnet altid er dækkende. Se endvidere den landskabelige vurdering i afsnittene om kystnærhedszone og uforstyrrede landskaber. Alle minkfarmens tilknyttede aktiviteter i form af fodersiloer, møddingsplads og gyllebeholder vil blive etableret inden for den omkransende beplantning, og det vurderes således, at den landskabelige påvirkning fra disse bebyggelser ikke vil være væsentlig, lige som det vurderes at natur og grundvand ikke vil blive påvirket væsentligt med den ansøgte placering. Det er vurderet hvorvidt ansøger har andre arealer som egner sig til formålet, men dette er ikke tilfældet. Se efterfølgende afsnit om mulighed for andre placeringer. Mulighed for andre placeringer Kommunen har blandt andet i samarbejde med ansøger undersøgt, om der findes en anden og bedre placering af farmen end på Agerlandsvej. Der er i udgangspunktet set på alle de arealer, som ansøger ejer. Af dem er der 3 marker, som kommunen har vurderet nærmere. De øvrige marker blev hurtigt udelukket pga. naboer, som tydeligt boede for tæt på, hvor en evt. minkfarm kan placeres (se nedenstående figur). Figur 3. Ansøgers ejede marker. Mark 1-3 har kommunen vurderet nærmere. Mark 1. Mark 1 er Agerlandsvej. Det er den placering, der er fundet bedst egnet og som der er arbejdet videre med. Mark 2. Marken ligger ligesom Agerlandsvej i Kystnærhedszonen og i Uforstyrrede landskaber. Derudover ligger noget af marken i område udpeget i kommuneplanen som potentielt vådområde. Placering af en minkfarm på denne mark, vil betyde, at farmen kommer tættere på naturområder end en placering på Agerlandsvej. Den vil komme tættere på Firtalsstrand som er et naturgenopretningsprojekt og tættere på Odense Fjord, som er Natur-2000 område. Der er en bakke på marken, som vil kræve udjævning af bakken for at kunne bygge farmen. Det vil være en markant påvirkning af landskabet. Der er dårlige tilkørselsforhold af en længere markvej. Nærmeste naboejendom er en juletræsproducent. Meget ammo- 36 | niak kan medføre algevækst på juletræer, med en dårligere kvalitet til følge. Minkproduktioner afgiver meget ammoniak. Mark 3. Marken ligger ligesom Agerlandsvej i Uforstyrrede landskaber. Derudover ligger marken i område udpeget i kommuneplanen som potentielt vådområde. Der er dårlige tilkørselsforhold med en længere markvej. Større køretøjer som eks. foderbil vil kræve tilkørsel på vej beliggende på anden mands grund. Nærmeste nabobeboelse ligger ca. 145 meter fra marken. Nærmeste nabo ved Agerlandsvej ligger ca. 300 meter fra farmen. Ejendommen Skebyvej 30 ligger i dag ca. 370 meter fra eksisterende farm i nordvestlig retning. Ejerne føler sig i dag generet af lugt. Ejendommen ligger ca. 225 meter fra mark 3 og ejendommen vil komme til at ligge i en af de mest fremherskende vindretninger fra en evt. farm på mark 3. Bedriftens placering uden tilknytning til eksisterende byggeri er blevet behandlet og godkendt af Nordfyns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på møde den 11. juni 2014. Bygge- og beskyttelseslinjer Kystnærhedszonen Retningslinjerne for kystnærhedszonen er i henhold til kommuneplanen følgende: ”2.3.8a I kystnærhedszonen kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 2.3.8b Landzonetilladelse i kystnærhedszonen kan som hovedregel kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, skal indpasses i landskabet. Hvis de tillades opført uden tilknytning til eksisterende bygninger, skal de desuden afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab.” Figur 4. Kystnærhedszonen. Det røde felt er den ønskede placering af minkfarmen. 37 | Lokaliteten ligger i yderkanten af kystnærhedszonen. Korteste afstand til kystlinjen er ca. 2,4 km. Landskabet er fladt men ikke pandekage fladt. Der er højdevariation i landskabet. Området ud mod kysten er præget af mindre marker, mange lange markskel med beplantning, ofte større træer samt spredt bebyggelse. Der er ingen kik til kysten eller fjorden. Mellem lokaliteten og kysten er der mange markskel med beplantning, buske og store træer. Der er også ejendomme på Gerskovvej, som ligger mellem lokaliteten og kysten, ligesom Ølund ligger længere ud mod kysten. Det vurderes, at placeringen på Agerlandsvej ikke vil påvirke kyststrækningens karakter og helhed. Det er vurderet ud fra at: der ikke er tale om et uberørt kystlandskab, placeringen er bag eksisterende bebyggelser, der er ikke kik til kysten eller fjorden, det er i yderkanten af zonen og der vil komme afskærmede beplantning. Uforstyrrede landskaber Retningslinjen for uforstyrrede landskaber er i henhold til kommuneplanen følgende: ”2.3.5d. De større uforstyrrede landskaber skal friholdes for høje og/eller større støjende anlæg, og der kan kun etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes.” Figur 5. Uforstyrrede landskaber. Det røde felt er den ønskede placering af minkfarmen. Området er præget af mange mindre marker med mange ofte lange markskel. Markskellene har ofte beplantning blandt andet med store gamle piletræer. Der er spredt bebyggelse. Ofte mindre ejendomme. Området tæt på lokaliteten er præget af skovområdet syd, sydvest for lokaliteten. I flere retninger vil farmen være skjult af skov og markhegn med beplantning. Der hvor farmen vil være mest synlig i landskabet er fra Agerlandsvej og Lillegyden. Minkfarmen vil være lavt byggeri, som vurderes ikke vil have nogen større påvirkningseffekt over store afstande. Farmen vil have et forholdsvist stort areal. Men idet der vil komme beplantning rundt om og det er lavt byggeri vurderes det, at bygningsarealet ikke har større betydning. Lavt byggeri med en jævn beplantning i samme højde som byggeriet hele vejen 38 | rundt, vurderes at give den mindst mulige påvirkning af landskabet. Der vil dermed komme en jævn og aflang beplantning, som farmen ligger bag ved. Dermed vil det være en beplantningsflade op i mod den allerede eksisterende beplantning i markskel og skoven. Det vurderes, at når der sættes vilkår i miljøgodkendelsen til farve af bygningsmaterialer og beplantning rundt om farmen, så kan farmen placeres på Agerlandsvej uden at påvirke områdets karakter af uforstyrrethed. Nordfyns Kommune stiller følgende vilkår i miljøgodkendelsen for at varetage hensynet til den landskabelige interesse: Byggematerialer Minkhallerne skal være bygget af træ med eternittag, gavle i metal og ingen sider. Byggematerialer til anlægget skal være ikke-reflekterende materialer og i afdæmpede farver inden for jordfarveskalaen som eks. grå eller brun. Etablering af læhegn Der skal rundt om hele anlægget med minkhaller, fodersilo, møddingsplads og gyllebeholder som minimum etableres et 3-rækket læhegn. Beplantningen skal i omfang være som angivet på nedenstående luftfoto. Beplantningen skal bestå af forskellige arter af træer og buske, som er egnskarakteristiske og af forskellig højde og som må kunne forventes at skabe en tæt beplantning inden for en kortere årrække. Læhegnet skal være etableret senest 1 år efter at byggefeltet med de nye minkhaller er anlagt. Den afskærmende beplantning må ikke overstige bygningshøjderne væsentligt og den skal følge rette linjer, så den falder naturligt ind i landskabets eksisterende beplantning med markskel og skov. Der skal indsendes beplantningsplan til kommunen inden læhegnet etableres. Kommunen skal godkende beplantningsplanen inden arbejdet påbegyndes. Vedligeholdelse af læhegn Læhegnet skal stedse vedligeholdes, så det er tæt og af en højde, så hegnet udgør en jævn og aflang beplantningsflade, som skjuler minkhallerne. Døde planter skal jævnligt udskiftes med nye. Genskabelse af det åbne land 39 | Såfremt at ejer overfor Nordfyns Kommunen ikke længere kan dokumentere anden godkendt anvendelse af minkfarmen, så skal hele anlægget med haller, gyllebeholder, møddingsplads mv. fjernes, så det åbne land genskabes. Dette skal ske senest 1 år efter endt drift. Overdækning af gyllebeholder Gyllebeholderen skal være med naturligt flydelag eller anden overdækning, som ikke forhøjer beholderens højde væsentligt. Produktion og drift Udnyttelsesfrist Der er søgt om en frist på i alt 4 år til at komme op på det ansøgte antal årstøver. Ansøger har redegjort for, at baggrunden er, at der vil blive benyttet dyr fra egen avl. Nordfyns Kommunen vurderer, at der i tilstrækkelig grad er redegjort for behovet for forlænget udnyttelsesfrist. Der sættes krav i miljøgodkendelsen om, en udnyttelsesfristen på 3 år. Det betyder, at bygge og anlægsarbejdet skal være påbegyndt senest 3 år fra meddelelse af miljøgodkendelsen og at arbejdet og indsættelse af dyr derefter skal foregå i et jævnt tempo og være færdigt senest 4 år fra meddelelse af godkendelsen. Bedste Tilgængelige Teknik - BAT Staldindretning Projekterede minkhaller: Staldsystemet i de projekterede minkhaller bliver gødningsrender med 36 cm bredde, 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender, halm ad libitum samt protein 31 % af OE i uge 30-47. Der er ingen BAT- eller teknologi-blade for minkproduktion. BAT niveauet for ammoniaktab fra denne type produktion baseres på de emissionsgrænseværdier for ammoniak fra nyanlæg, der er angivet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK-131-00102, der er en principiel afgørelse, der fastslår BAT-emissionsgrænseværdier for minkproduktioner, der godkendes efter § 11 og § 12 i husdyrgodkendelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet anfører følgende emissionsgrænseværdier for opnåelige ved anvendelse af BAT for nye minkhaller: - 1,30 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på under 50 m. - 1,15 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på 50 m og derover. Idet de planlægte haller er 125 meter lange må den samlede ammoniakemission for produktionen på ejendommen ikke overstige maksimalt 3.450 kg N/år (3.000 årstæver*1,15 kg N/årstæve). I ansøgningen er ammonaiktabet beregnet til 0,99 kgN/årstæve/år, der giver et samlet ammonaiktab for hele minkfarmen på 2.970 kgN/år. Den valgte kombination af miljøteknologier og den resulterende ammoniakemission vurderes derfor, at være i overensstemmelse med BAT ved nyanlæg af minkproduktioner. Der stilles vilkår i afgørelsen til staldsystemet. 40 | Alternative BAT teknologier Det vil være relevant at overveje alternative staldteknologier i forbindelse med etableringen. Tiltag til reduktion af ammoniakemissionen på minkfarme er overvejende valg af rendebredde, tilførsel af halm til minkene, udmugningshyppighed og fodertiltag. For nye minkfarme er det BAT at etablere gødningsrender med minimum 36 cm bredde, halm ad libitum, udmugning dagligt eller to gange ugentligt (begge har samme ammoniakfordampningreduktionseffekt), samt fodertiltag med tildeling af foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47. Det er overvejende fodertiltaget, der giver en reduktion i ammoniakfordampningen. Reduktionen af proteinindholdet medfører en yderligere reduktion i ammoniakfordampning på ca. 1.987 kg N/år i forhold til referencestaldsystemet ud fra en samlet reduktion på 2.009 kgN/år. Staldene er naturligt ventileret, hvorfor teknologier til reduktion af ammoniak i afgangsluften fra minkhallerne ikke er overvejet. Da den vejledende BAT-emission allerede er overopfyldt med de valgte tiltag til ammoniakfordampningsreduktion, vurderer Nordfyns kommune ikke at det er nødvendigt at anvende alternative teknologier ud over de ansøgte. Opbevaring af husdyrgødning BAT-standard for opbevaring af husdyrgødning er i henhold til BREF-dokumentet en fast tank, der kan modstå termiske, kemiske og mekaniske påvirkninger. Bunden og siderne skal være tætte og tanken skal jævnligt og mindst en gang årligt tømmes og inspiceres. Der skal være dobbeltventiler og gyllen må kun omrøres i forbindelse med udbringning. Derudover skal der være overdækning i form af fast låg eller flydelag. Gyllen opbevares i tætte beholdere, der inspiceres årligt. Den samlede ammoniakfordampning fra møddingspladsen med gødningsblandet strøelse vil være af et relativt begrænset omfang. Det er overvejende halm, med en noget mindre mængde gødning. Strøelsen opbevares på en fast støbt møddingsplads af beton, med afløb til gyllebeholder. Strøelsen overdækkes ved opbevaring. Denne opbevaringsteknik vurderes at være i overensstemmelse med BAT (for dybstrøelse), jf. BREF dokumentet punkt 5.2.5. Den samlede ammoniakfordampning fra lagrene med flydende husdyrgødning i ansøgt drift er potentielt ca. 206 kg N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. Etablering af fast overdækning på den eksisterende gyllebeholder vil potentielt set reducere ammoniakfordampningen fra dette lager med ca. 103 kg N/år, svarende til en halvering af ammoniakfordampningen i forhold til et velfungerende flydelag, som er udgangspunktet i ansøgningen. Jf. Miljøstyrelsens baggrundsmateriale til vurdering af teknologien (Miljøstyrelsens teknologiblad Fast overdækning af gyllebeholder, af 11. 11. 2010) medfører det en årlig meromkostning på mellem 14.399 og 17.633 kr., at etablere og vedligeholde fast overdækning på gylletanke, på minkfarme med en størrelse på henholdsvis 75 og 150 DE. Det svarer til mellem 170-278 kr. pr kg reduceret ammoniak-N i meromkostning inklusiv værdien af sparet handelsgødning. Dette vurderer kommunen som et omkostningsniveau, der ikke er proportionelt. 41 | Endvidere ligger den eksisterende gyllebeholder mere end 300 m fra nærmeste nabo og naturområder beskyttet efter § 7 i lov om miljøgodkendelser mv., hvorfor overdækning ikke anses for nødvendig, jf. bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, mv. Udformningen af opbevaringslagret til flydende husdyrgødning og ammoniakemissionen fra dette vurderes at være i overensstemmelse med BAT, jf. BREF dokumentet punkt 5.2.5. Der er anvendt fodertiltag i husdyrproduktionen, med en reduktion af proteinindholdet i foderet til gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47. Dette resulterer i en ammoniakreduktion på ca. 1.987 kg NH3-N/år. Der er ikke anvendt frivillige miljøtiltag i minkproduktionen. Den samlede ammoniakfordampning fra minkhallerne og flydende lager af husdyrgødning i ansøgt drift er ca. 2.963 kg NH3-N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. Denne emission vurderes samlet set til at være i overensstemmelse med BAT for denne størrelse husdyrbrug, da den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi for en minkproduktion af denne størrelse og beskaffenhed er beregnet til ca. 3.450 kg NH3-N/år. Nordfyns kommune vurderer samlet set, at der er redegjort for bedst tilgængelig teknologi (BAT) i husdyrproduktionen og at redegørelsen og anvendelsen af BAT for husdyrproduktionen lever op til husdyrlovens krav. Der anvendes BAT-standard for alle minkhallerne og samlet set overholder produktionens ammoniakemission de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier. Der etableres og vedligeholdes flydelag på gyllebeholderen, hvilket er BATstandarden. Desuden er rengøring af stalde, fodring, energiforbrug, gødningsopbevaring og gødningsudbringning m.v. i overensstemmelse med forskrifterne i BREF-referencedokumentet. Alternative muligheder og 0-alternativet Ansøger har i 2013 fået afslag på at udvide deres eksisterende bedrift på Trøjborggyden 10, 5450 Otterup. Denne ansøgning er således alternativet til et 0-alternativ, hvor bedriften fortsætter med den nuværende bedrift på Trøjborggyden 10. Kommunen har i forbindelse med placeringen af minkfarmen vurderet, om der er andre alternativer til en placering ved Agerlandsvej og ikke fundet andre mere velegnede placeriger af minkfarmen. Muligheden for at udvide er en naturlig del af udviklingen for en landbrugsbedrift og for at fremtidssikre bedriften. Ansøger har endvidere redegjort for, at fremtidssikring af bedriften er særlig relevant for ansøger og hans familie, da sønnen skal være med til at drive minkfarmen. 42 | Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj Der stilles vilkår om, at produktionen skal overholde miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for støj (jf. Tabel 11). På grund af farmens placering med god afstand til omkringboende vurderes støjgrænserne at kunne overholdes. Tabel 11. Miljøstyrelsens retningslinjer for støj Mandag-fredag kl. 7-18 (8 timer) Lørdag kl. 7-14 (7 timer) Alle dage kl. 18-22 (1 time) Lørdag kl. 14-18 (4 timer) Søn- & helligdage kl. 7-18 (8 timer) Alle dage kl. 22-7 (½ time) Alle dage kl. 22-7 Maks.-værdi 55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 55 dB(A) Der sættes endvidere vilkår om udførsel af støjmålinger, hvis kommunen som tilsynsførende myndighed på området finder det nødvendigt. Ammoniakfordampning Påvirkning af natur Natura-2000 Anlægget vil komme til at ligge ca. 1,7 km fra det nærmeste Natura-200 område, som er Odense Fjord. Naturpunkt 9 på kortbilag 1 og i Tabel 6 er strandeng i Natura-2000 området. Det er det nærmeste naturområde som er habitatnatur beliggende i Natura-2000 område. Der er ammoniakdepostionen 0,0 kg kg N/ha/år. Med det ansøgte vil naturtyper, der er udpegningsgrundlag for Natura-2000 områder altså ikke blive merbelastet eller i det hele taget blive belastet med ammoniak fra anlægget . Det vurderes således, at det ansøgte anlæg hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke Natura 2000-området væsentligt herunder skade området. §7 - natur Nærmeste naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7 er et overdrev mod nordøst, som ligger på øen Leammer. Naturområdet ligger ca. 3.6 km fra anlægget. Naturpunkt 7 ligger ca. 2,7 km fra anlægget i sammen retning. Beregningerne viser, at ammoniakdepostionen er 0,0 kg N/ha/år i denne afstand. Dvs. at overdrevet som ligger 900 meter længere væk heller ikke vil blive påvirket fra anlægget. §3-natur Nærmeste natur, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovns §3 er en sø lige syd for anlægget og en sø øst for anlægget. Beregningerne viser, at de vil blive påvirket med henholdsvis 2,1 og 2,6 kg N/ha/år fra anlægget. Søerne vurderes, at være næringsrige pga. deres størrelse og placering på dyrkede landbrugsarealer. De vurderes derfor ikke at være ammoniakfølsomme. Det vurderes, at der 43 | ikke vil være noget naturtab pga. den beregnede påvirkning med ammoniak. Der er således ikke grundlag for at stille vilkår på baggrund af disse søer. Potentielle ammoniakfølsomme skove De 3 nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skove ligger ca. 400, 440 og 750 meter fra anlægget (naturpunkt 3-5). De vil blive påvirket med henholdsvis 0,4, 0,4 og 0,3 kg N/ha/år fra anlægget. I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse er beskyttelsesniveauet for denne naturtype, at kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha/år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha/år. Ud fra dette vurderes det, at der ikke er grundlag for at stille skærpede vilkår mht. påvirkning med ammoniak fra det ansøgte på de omliggende skove. Bilag IV-arter Nordfyns Kommune vurderer at der kan forekomme forskellige arter af flagermus (herunder Dværgflagermus, Brun flagermus og Sydflagermus), Markfirben, Springfrø, Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander i området. Arterne er Bilag IV-arter, der ifølge naturbeskyttelseslovens kap. 5 ikke må forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngleog rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. Brun Flagermus, Dværgflagermus og Sydflagermus er alle almindelige på Fyn og er ikke truet. Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder. Det kan være heder, klitter, overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger, som ofte enten er beskyttede naturtyper eller som ikke er i landbrugsmæssigt drift. Arten anvender linjeformede terrænelementer som levende hegn og stengærder som spredningskorridorer. Springfrø yngler i vandhuller af vedvarende eller tidvis karakter. Rasteområder er under sten, træstød, gnavergange og under løv i primært løvskove eller eks. i eng- og overdrevsområder. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændige lysåbne vandhuller. Rasteområder findes især i fugtige områder nær ynglestederne. Stor vandsalamander overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under sten, træstammer og lignende. De yngler i både store søer som små vandhuller. Uden for yngletiden er salamanderen primært i skove og enge. Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for blandt andet områdets bilag IV-arter. Det som kan skade flagermusenes yngle og rasteområder er hvis gamle, hule træer fældes eller hulrum i bygninger lukkes. For markfirbenet er det vigtigt, at stengærder, markhegn og markskel og solbeskinnede skrænter ikke fjernes. For Stor vandsalamander gælder, at vandhuller der opfyldes eller drænes, opdyrkning af arealer nær vandhuller og øget næringsstoftilførsel vil kunne beskadige dens yngle- og rasteområder. Frøerne er bla. afhængige af, at 44 | vandhuller ikke opfyldes eller drænes, at vandhulsnære arealer ikke opdyrkes og at lav vegetation nær vandhullerne ikke fjernes. Med det ansøgte projekt vil der ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. I de ovenstående afsnit er det vurderet, at ingen af de omliggende naturområder vil blive påvirket med ammoniak fra anlægget i en sådan grad, at der skal stilles skærpede vilkår. Det vurderes således, at der med det ansøgte ikke er risiko for at skade raste- eller yngleområder for bilag IV-arter. Lugt Regulering af pelsdyrfarme i forhold til lugt er baseret på henholdsvis afstandskrav fra Pelsdyrbekendtgørelsen samt et beskyttelsesniveau og en beregnet lugtgeneafstand i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. I ovenstående afsnit om afstande til naboer fremgår det, at staldanlægget overholder alle de gældende afstandskrav (100 m til nabobeboelse henholdsvis 200 m til de i § 2 i Pelsdyrbekendtgørelsen specificerede områder i landzone). Geneafstanden for lugt fra mink beregnes ud fra værdien 7 OU E/s/årstæve. Nordfyns Kommune har foretaget en konkret beregning af lugtgeneafstandene i overensstemmelse med Miljøstyrelsens digitale vejledning. Beregningen viser, at alle geneafstanden bliver overholdt idet der ingen ejendomme er inden for afstandene. Dermed er beskyttelsesniveauet fra Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen overholdt. Typiske lugtpåvirkninger fra minkfarme er fra foderet, foderopbevaring, gyllesystemerne, samt gylleopbevaringsanlæg. Med en nyetableret farm, med fokus på management og ordentlig håndtering af foder, samt rengøring og vedligehold af foderrekvisitter mv., vil lugtpåvirkningerne holdes på et minimum. Ligeledes vil udmugning 2 gange ugentligt reducere den tidsmæssige forøgelse af lugt, der kommer i forbindelse med udmugning i forhold til daglig udmugning. Endvidere vil farmens placering med god afstand til de nærmeste omkringboende minimere risikoen for lugtgener. Ansøger har i forbindelse med ansøgningen haft meget fokus på, at finde den bedst egnede placering af farmen netop for at minimere risikoen for, at de omkringboende fik gener herunder særligt lugtgener. Alle krav omkring lugt i henhold til pelsdyrbekendtgørelsens, husdyrgødningsbekendtgørelsens og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens overholdes af bedriften og i henhold til lovgivning vil bedriften således ikke give anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende. Spildevand og overfladevand Det er planen, at der skal sættes tagrender på alle minkhallerne og at vandet skal ledes væk via dræn i nærtliggende vandløb. Ansøger er orienteret om, at det kræver en udledningstilladelse fra kommunen og at det i den forbindelse kan komme på tale med neddrosling og rensning af vandet. 45 | Transport Der sker en forøgelse af kørsel på Agerlandsvej med anlæggelse af minkfarmen. Kørslen vil primært komme fra Skebyvej. Foderbilen er i forvejen i området, da ansøger har en minkfarm på Trøjborggyden 10, 5450 Otterup. Der vil komme noget mere kørsel med gyllevogn til og fra farmen. Dette vil dog være en begrænset periode af året om foråret og om efteråret. Derudover vil der komme noget alm. transport mellem de 2 bedrifter på Trøjborggyden 10 og Agerlandsvej. Der blive anlagt en ind/udkørsel til farmen i den sydvestlig del af farmen (se figur 2). Der gøres opmærksom på, at trafikmæssige hensyn ikke kan inddrages i vurderingen af en sag efter Husdyrgodkendelsesloven og tilknyttede bekendtgørelser. Færdsel på offentlig vej reguleres af Færdselsloven (jf. NMK-134-00083 af 4. august 2014). Belastningen af det lokale vejnet reguleres af vejlovgivningen. Kommunen kan dog i miljøgodkendelsen sætte vilkår til adgangsvejene til bedriften. For virksomhedens egne køretøjer kan der herudover stilles vilkår om, hvilke veje der skal benyttes ved til- og frakørsel. Endelig kan der stilles krav om, at tilog eller frakørsel med foder, gødning m.v. kun må ske på bestemte tidspunkter (NMK-13200650 af 4. juli 2014). På grund af farmens placering med god afstand til omkringboende vurderes adgangsvejene ikke, at give grundlag for at stille vilkår. Kommunen har vurderet, at hvis der var et ønske om 2 indkørsler til bedriften, var det vigtigt, at de var tydeligt adskilt, så øvrige bilister tydligt kunne se, hvilken adgang der vil blive anvendt. Bedriften er dog planlagt med kun 1 adgangsvej. Da den naturlige kørevej for foder mv. er via Skebyvej, som er en hovedfærdselsåre i dag, vurderes der ikke at være grundlag for at stille vilkår til eks. leveringstidspunkter eller køreveje for egne transporter. Skadedyr Ifølge Pelsdyrbekendtgørelsen § 8 skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse på pelsdyrfarme i overensstemmelse med Statens Skadedyrslaboratoriums ”Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme”. Samtidig er det afgørende for fluebekæmpelsen, at reglerne for udmugning og oprensning under burene overholdes og at der foretages en effektiv overdækning af gødningslagre. Endvidere skal jorden under burene holdes tør hele året. Der sættes en række vilkår i godkendelsen mht. til fluebekæmpelse til den forebyggende behandling mod fluer. Det vurderes, at hvis virksomheden holdes ryddelig herunder fri for spild af foder og fri for oplag af affald, vil der ikke være forøget risiko for opformering af mus og rotter. Lys, støv og affald På grund af minkfarmens placering med god afstand til omkringboende vurderes der ikke at komme væsentlige gener fra bedriften med hensyn til mulige gener fra lyskilder, støv eller håndtering af affald. Foranstaltninger ved ophør af produktionen Nordfyns Kommune sætter vilkår i miljøgodkendelsen om, at kommunen skal orienteres senest 4 uger efter ophør af produktionen og at virksomheden skal foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås. 46 | Der sætte også vilkår om, at såfremt at ejer overfor Nordfyns Kommunen ikke længere kan dokumentere anden godkendt anvendelse af minkfarmen, så skal hele anlægget med haller, gyllebeholder, møddingsplads mv. fjernes, så det åbne land genskabes. Dette skal ske senest 1 år efter endt drift. Gødningsproduktion og håndtering Det ansøgte overholder kravet om opbevaringskapacitet for husdyrgødningen på minimum 9 måneder. Der sættes vilkår til tømning af gødningsrenderne. De skal tømmes minimum 2 gange ugentligt. Der skal der endvidere tilføres halm ad libitum. Derudover er det et lovkrav, at der renses i, under og omkring burene mindste én gang i ugen, med fjernelse af gødning og vådt halm. Der sættes endvidere vilkår til påfyldning af gylle fra gyllebeholderen, som skal sikre mod spild af gylle uden for gyllebeholderen/gyllevognen. Det er lovkrav, at den faste husdyrgødning opbevares på møddingsplads med afløb til opsamlingsbeholder og at gødningen er overdækket. Den samlede produktion af dybstrøelse vil være ca. 45 tons. 1 tons halm fylder ca. 1,7 m3. Det giver ca. 77 m3 dybstrøelse i alt. Møddingspladsen bliver 15*20 meter, i alt 300m2. Hvis gødningen ligger i ca. 1 meters højde, er der således brug for ca. 77 m2, der til skal lægges den lovmæssig 2 meter randbelægning for, at undgå at pladsen flyder over. Dette overholdes fint. Samlet set vurderes forholdene omkring gødningsproduktion og håndtering af gødningen, at overhold gældende lovkrav. Natura 2000 Minkfarmen ligger i oplandet til Odense Ydre Fjord. Odense Ydre Fjord er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Odense Fjord Den nordvestlige del af Odense Fjord og Seden Strand er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan (Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Odense Fjord omfatter naturtyperne ”sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand”, ”mudder og sandflader blottet ved ebbe”, - ”større lavvandede bugter og vige”, ”enårig vegetation på stenede strandvolde”, ”flerårig vegetation på stenede strande”, ”vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand”, ”strandenge”, ”ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden”, ”vandløb med vandplanter”, ”våde 47 | dværgbusksamfund med klokkelyng”, ”tørre dværgbusksamfund (heder)”, ”enekrat på heder, overdrev eller skrænter”, ”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop”, ”bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn”, ”kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand”, ”rigkær” samt ”bøgeskove på muldbund”. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (havterne, splitterne, rørhøg og klyde) samt store forekomster af trækgæsterne Knopsvane, Sangsvane, Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger og Blishøne. Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Vurdering af kvælstofudvaskningen fra ejendommen i forhold til internationale beskyttelsesområder (habitatvurdering) Der må ikke godkendes husdyrbrugs-relaterede projekter, der kan være til hinder for, at miljømålene for overfladevandene kan opfyldes i overensstemmelse med forpligtelsen overfor EU’s Habitatdirektiv. Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (MST Wiki) fastlægger et objektivt afskæringskriterium til vurderingen af, om nitratudvaskningen til overfladevand fra et husdyrbrugs udbringningsarealer, kan have en skadesvirkning på et Natura 2000vandområde. Ifølge MST wiki-vejledningen medfører nitratudvaskning fra en ansøgt husdyrproduktion ikke skadevirkning på overfladevande, hvis: 1. antallet af dyreenheder i det opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar 2007 (projektets kumulative påvirkning), 2. og nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % (1 % hvis vandområdet er et lukket bassin/særligt sårbart) af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det opland, hvor projektet agtes gennemført (projektets påvirkning i sig selv). Hvis en ansøgt husdyrproduktion ud fra ovenstående kriterier ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande, er der jævnfør Miljøstyrelsens digitale wiki-vejledning ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til kvælstofudvaskning til overfladevande udover husdyrlovens generelle krav om begrænsning af kvælstofudvaskningen fra arealer omfattet af nitratklasse 1-3. Den ansøgte minkproduktion afgiver al den producerede husdyrgødning til udbringningsarealer tilhørende tredjemand. Der dyrkes ikke markdrift i forbindelse med minkproduktionen. Dermed er der ikke mulighed eller behov for i denne godkendelse, at regulere udvaskning af kvælstof til habitatområder. Udvaskningen af kvælstof til habitatområder, som følge af udspredningen af minkgyllen fra denne minkproduktion, reguleres derfor i forbindelse med vilkårsstillelse overfor modtagere af husdyrgødningen, enten direkte som vilkår i en arealgodkendelse efter § 16 i husdyrgodkendelsesloven. 48 | Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte ejendom, da den ansøgte drift ikke i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vurderes at have en skadevirkning på kystoplandet Nærå Strand, som følge af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, pkt. 3 skal kommunen sikre sig, at det ansøgte projekt ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, herunder vandområder. Nordfyns Kommune vurderer, at etableringen af minkproduktionen uden tilhørende markdrift ikke indebærer forringelse af kystoplandet Odense Ydre Fjord og dermed heller ikke på Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord, kan give anledning til væsentlig miljøpåvirkning eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet, Miljøstyrelsens Wiki-vejledning, samt Miljøstyrelsens Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskningen af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven”, af juni 2010. Opsummering Nordfyns Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Det vurderes, at når godkendelsens vilkår overholdes, så kan husdyrbruget drives uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Indretning og drift af husdyrbruget vurderes, at kunne ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven herunder, at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 49 | Litteratur 50 | Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994) udgivet af MLK Fyn, revideret 2002. Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts 2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 1695 af 19. december 2006. Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, nr. 259 af 23. marts 2010. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. 5. 2007 med senere ændringer Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984. Nordfyns Kommuneplan 2013-2025. Bekendtgørelse af Lov om landbrugsejendomme, nr. 616 af 1. juni 2010. Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj 2007. Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, 2010- Bilag 51 | Bilag 2. 52 |
© Copyright 2024