Referat Borgermøde 26.11.14

26/11-2014
Referat af borgermøde onsdag den 26. november 2014 mod endnu en minkfarm i Hessum
Vedr. indkaldelsens punkt 1
Ove Jensen bød velkommen og orienterede om aftenens forløb og indhold.
Ove fortalte endvidere, at alle kommunalpolitikere var inviteret til aftenens borgermøde. Jane
Yndgaard og René Lundgaard deltager i mødet, 7 politikere har meldt afbud og 16 har ikke meldt
tilbage.
Vedr. indkaldelsens punkt 2
Henrik Rolsted orienterede om opstarten af sagen omkring endnu minkfarm i Hessum.
Henrik fortalte om, at vi ved et tilfælde hørte om sagen.
Endvidere om, at ejeren i 2013 har fået afslag på en ansøgning om udvidelse af eksisterende farm
på Trøjborggyden.
Styregruppen har arbejdet meget med, hvilke konsekvenser den nye farm vil få på mange områder
for vores landsbysamfund.
Henrik orienterede endvidere om, at der har fundet et orienteringsmøde sted på Nordfyns
Kommune (Rådhuset, Otterup) den 19. november 2014, hvor partshavere, minkfarmer Erik Jensen
med konsulent fra Kopenhagen Furs samt Nordfyns Kommune deltog.
Herefter fortalte Henrik om sin egen baggrund for at ”flytte på landet” fra Odense. Henrik mener, at
vores område har stort udviklingspotentiale. Nordfyns Kommune reklamerer med, at ”her er der
frisk luft” og det er modstridende i.f.t. en etablering af endnu en minkfarm i Hessum.
Henrik mener endvidere, at det bliver svært at tiltrække nye borgere til egnen, og at det absolut vil
få en indvirkning på vores huspriser. En anden placering af en minkfarm må være mulig.
70-80% af tiden er vindretningen hos os i vest/syd-vest og der vil derfor bla. være væsentlige
lugtgener for Hessums beboere.
Etablering af en endnu en minkfarm i Hessum vil få stor konsekvens for vores område samlet set,
og Nordfyns Kommune har et stort ansvar i håndtering af sagen.
Vedr. indkaldelsens punkt 3
Peter Yndgaard præsenterede sig selv og fortalte om sit tilhørsforhold til Hessum og sin rolle i
styregruppen. Peter informerede om, at hjemmesiden: nejtilenduenminkfarmihessum.dk er i fuld
funktion, og at han lægger væsentlige punkter ud på siden kontinuerligt.
Peter orienterede om sagens forløb og fortalte, at partshaverne modtog et orienteringsbrev af
3. november 2014, fra Nordfyns Kommune, og at dette var første udmelding fra kommunen.
Peter informerede endvidere om indsigelsesmuligheder.
Vedr. indkaldelsens punkt 4
Peter Yndgaard gennemgik miljøgodkendelse (der er givet af kommunen).
Peter trak de mange punkter frem i godkendelsen, hvor man skal være særligt opmærksom og
gennemgik endvidere den mere tekniske del af miljøgodkendelsen og den medfølgende
klagevejledning.
1
Der blev herefter opfordret til at man fra salen kunne stille spørgsmål.
Flemming Olsen orienterede om forløbet i sagen, incl. klage til Miljøklagenævnet. Flemming vil
gerne fungere som ”konsulent” på denne sag og bruge sin erfaring fra tidligere sager.
En beboer fra Ørritslev orienterede om gener fra en svinefarm hos dem, som de oplever det.
Endvidere fortalte hun om, at lugtgener fra en svineproduktion ifølge embedslægen er skadeligt, og
at Nordfyns Kommune har fået indskærpet fra embedslægen, at de beskyttende forhold der skal
være i forbindelse med produktionen ubetinget skal overholdes.
Ove Jensen fortalte, at gylle fra mink er dobbelt så stærk som fra svin.
Peter Rasmussen (fra skolebestyrelsen på Skovløkkeskolen) fortalte, at man fra skolebestyrelsens
side indsender sin egen indsigelse til Nordfyns Kommune. Peter anmodede i øvrigt om, at vi holder
en sober tone i debatten omkring minkfarmen.
Henrik Rolsted opsummerede, i forhold til ovenstående, at der i forløbet blot bliver spurgt ind til det
lovmæssige omkring det planlagte byggeri.
Peter Yndgaard orienterede om den fælles indsigelse der er skrevet til Nordfyns Kommune, og at
denne bliver overbragt til kommunen fredag i denne uge.
Afslutningsvis fortalte kommunalpolitiker René Lundgaard, fra Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns
Kommune om forvaltningsforløbet i en sag som denne. Han mener, at sagen helt sikkert kommer
til politisk behandling igen, og han glæder sig over at have deltaget i orienteringsmødet i dag.
René Lundegaard oplyser endvidere, at man på Nordfyns Kommunes hjemmeside under Teknikog Miljø, pkt. 95 kan se hvad der er lagt ud til politisk beslutning.
Henrik Rolsted afsluttede aftenen og fortalte, at styregruppen fortsætter arbejdet.
Referent: Lone H. Nielsen
2