1. No category

11 byer på 2 hjul i 3 år
- Erfaringer og resultater fra Nordiske Cykelbyer
1
Forord
Indholdsfortegnelse
11 nordiske kommuner fremmer cyklisme - sammen
Cyklen er et sundt og miljøvenligt transportmiddel, der både bidrager til
at forbedre folkesundheden og minimere CO2-udledningen fra trafikken.
Derfor har 11 nordiske kommuner fra Danmark, Norge og Sverige i perioden
2009-2011 valgt at arbejde sammen om at fremme cyklismen i KattegatSkagerak-regionen.
Forord.............................................................................................................................2
Konceptet ”Nordiske Cykelbyer”........................................................................ 4
Cykelregnskab............................................................................................................ 6
Cykelstrategi................................................................................................................ 8
Det interregionale projekt har været medfinansieret af EU’s udviklingsfond
Interreg IVA Kattegat-Skagerak-regionen.
Cykelhandlingsplanen........................................................................................... 10
De 11 deltagende kommuner var:
• Danmark: Frederikshavn (lead partner), Randers, Silkeborg og Viborg
• Norge: Sandefjord (norsk projektejer) og Kristiansand
• Sverige: Mölndal (svensk samordnende partner), Varberg, Svenljunga,
Tranemo og Mariestad
Børn på cykel............................................................................................................. 12
Cyklen løser centrale udfordringer
Politikere og offentlige myndigheder står i disse år overfor en række centrale udfordringer bl.a. stigende udgifter til sundhedsvæsnet og krav om
reduktion af kommunens CO2-udledning.
Bedre Service for cyklister................................................................................... 17
Cykling til arbejde....................................................................................................14
Cykelinspirator hos Astra Zeneca......................................................................16
Tryghed og sikkerhed.............................................................................................18
Nordisk Cykeldag..................................................................................................... 21
Erfaringer fra andre cykelbyprojekter viser, at investeringer i cyklisme forbedrer borgernes sundhedstilstand med store besparelser på sundhedsudgifterne til følge. Oven i dette reduceres trængslen på vejene og CO2-udledningen fra trafikken, når borgerne skifter bilen ud med cyklen. At satse
på cykeltrafik er derfor en fremsynet win-win løsning.
Presseklip.................................................................................................................... 22
Kort og godt..............................................................................................................23
Grundstenen i dette projekt har været at gå nye veje med grænseoverskridende vidensdeling, samarbejde og konceptudvikling. Projektpartnerne har
mødtes regelmæssigt gennem hele perioden for at lære af hinandens og
andres erfaringer med at fremme cyklisme for på den måde at blive bedre
rustet til at opnå succes med at fremme cykeltrafik lokalt.
Ejerskab og forankring
Alle partnere har igennem projektet arbejdet med at skabe politisk ejerskab
og organisatorisk forankring af kommunens fremme af cykeltrafikken – samt
udvikle borgerettede aktiviteter, med det formål at få flere borgere til at
skifte bilen ud med cyklen i deres daglige transport.
I dette magasin har vi samlet erfaringerne fra projektet og præsenterer
gode - eksempler på de forskellige aktiviteter, vi har gennemført. Jeg og de
øvrige projektdeltagere håber med dette magasin at inspirere kommende
og eksisterende cykelbyer til at arbejde systematisk og målrettet med
cykelfremme.
God læselyst!
Lars Møller
Borgmester Lead Partner, Frederikshavn Kommune 2
Finn Rasmussen
Projektleder
Lead Partner,
Frederikshavn Kommune
Udgivet af Frederikshavn Kommune november 2011
Tekst og layout: VEKSØ Mobility
3
Konceptet ”Nordiske Cykelbyer”
”
F
ra 2009 til 2011 har 11 nordiske
kommuner arbejdet sammen
i det interregionale projekt
”Nordiske Cykelbyer” med det formål at få flere borgere til at cykle.
Cykelregnskab
De 11 kommuner stod fra starten alle
over for store udfordringer på cykelområdet:
•Færre og færre benytter sig af
cyklen som transportmiddel
•Privatbilismen udleder en stigende
mængde CO2
•Øgede sundhedsudgifter som
konsekvens af stigende inaktivitet
blandt borgerne
•Arbejdet med cykelfremme er
præget af ad hoc planlægning
Med afsæt i de fælles udfordringer
blev det tre-årige projekt Nordiske
Cykelbyer skudt i gang med ambitioner om at finde fælles metoder og
løsninger til at fremme den lokale
cykeltrafik. Formålet med projektet
har været at skabe et solidt grundlag for fremtidig cykelfremme. For
at sikre et solidt grundlag for cykelfremme har de 11 kommuner arbejdet ud fra en tre-strenget strategi:
•Kvalitetssikre og systematisere
cykelfremme
•Aktiviteter for borgere i form af
kampagner, information og events
•Investeringer i et cyklistvenligt
byrum
Cykelhandlingsplan
Organisatorisk forankring
og politisk ejerskab
Kernen i Nordiske Cykelbyer er udarbejdelse af en række centrale strategiske dokumenter, der har til formål at skabe et solidt fundament for
den fremtidige cykelsatsning i hver
af de 11 kommuner gennem etablering af politisk ejerskab og bred
tværfaglig forankring af cykelfremme i hele kommunens organisation.
Procesplaner
Som et vigtigt element i det interregionale samarbejde har parterne i fællesskab
udviklet procesplaner for udarbejdelse af både cykelstrategi, -handlingsplan og –
regnskab. Ud fra andre cykelbyers erfaringer udviklede deltagerne deres egen fælles
procesplan, som har været udgangspunktet for hver enkelt kommunes arbejde.
Procesplanerne fokuserer i særdeleshed på en høj grad af borger- og interessentinvolvering for at skabe fundamentet for et bredt samarbejde om cykelfremme. Nogle
kommuner valgte at følge procesplanerne til punkt og prikke, mens andre tilpassede
dem til lokale forhold og fulgte kun udvalgte elementer i planerne. De udarbejdede
planer for hhv. cykelstrategi, -handlingsplan og cykelregnskaber findes på
www.nordiskecykelbyer.dk
4
Cykelstrategi
De tre centrale dokumenter i projektet er:
•Et cykelregnskab, der indeholder
nøgletal for cykeltrafikken, og som
sikrer viden og et solidt grundlag
for udarbejdelse af en cykelstrategi
og -handlingsplan.
•En cykelstrategi, som fastlægger
kursen for cykelindsatsen og inde holder visioner, indsatsområder og
målsætninger for cykeltrafikken.
•En cykelhandlingsplan, som opera tionaliserer strategien i konkrete
handlinger og tidsplaner.
Denne systematiske og helhedsorienterede måde at arbejde med
cykelfremme på har i høj grad
medvirket til en organisatorisk og
politisk forankring i kommunerne,
hvilket har været et hovedformål for
projektet.
- För vår del har Nordiske Cykelstäder i första hand inneburit att vi
fått upp cykling på både den politiska och tjänstemännens arenor i
mycket högre grad än tidigare. Arbetet med cykelhandlingsplanen
har inneburit att vi fått en konkret plan för vad vi ska göra inom 7
olika insatsområden och det strukturerade arbetssättet med cykelstrategi, cykelhandlingsplan och cykelräkenskaper har starkt bidragit
till att vi i kommande budgetar ser ut att få kraftigt ökade anslag
inom cykelområdet. Projektet Nordiska cykelstäder är snart slut,
men känslan är ändå att det är nu det börjar.
Ulf Bredby, projektleder for Nordiske Cykelbyer i Mölndal.
Interregionalt samarbejde
og erfaringsudveksling
Formålet med at bringe 11 nordiske
kommuner sammen var, at de alle
skulle bibringe hinanden ny viden
og dele erfaringer både fra tidligere
cykelindsatser og fra indsatsen i
projektet.
”
- Hovedsagligt samarbejdet
med de andre nordiske lande
har givet rigtig meget faglig
sparring. Fantastisk inspiration til at tænke anderledes i
det daglige cykelfremmearbejde, og diskussionerne har
givet grobund for at sætte
spørgsmål ved egen lovgivning. Netværket og erfaringsudvekslingen mellem os 11 har
været uvurderligt og vil kunne
bruges mange år fremad i vores arbejdsliv.
Gitte Merstrand, projektleder
for Nordiske Cykelbyer
i Silkeborg Kommune.
Den løbende sparring og diskussion af forskellige cykelindsatser
har inspireret deltagerne og sikret
kvalitet i hver enkelt kommunes arbejde med cykelfremme. De mange
faglige vinkler, som projektdeltagerne repræsenterede (vejteknik,
byplanlægning, klima, sundhed, turisme og kommunikation), har i høj
grad været med til at kvalificere og
berige samarbejdet og erfaringsudvekslingen.
Arbejdsgrupper
Fra starten af projektet blev der
nedsat forskellige arbejdsgrupper,
som har været et af omdrejningspunkterne for den løbende sparring
og diskussion i projektet. Deltagerne har arbejdet i fire forskellige
arbejdsgrupper: Børn på cykel,
Cykling til arbejde, Tryghed & Sikkerhed og Bedre service for cyklister. Arbejdsgrupperne har på hver
deres område beskæftiget sig med
at kortlægge eksisterende erfaringer og udvikle nye ideer til konkrete,
borgerrettede, lokale aktiviteter.
Inspiration
Ud over tre årlige projektmøder
med fokus på videns- og erfaringsudveksling, har deltagerne været på
studieture i Lund og Odense, som
anses for at være to af de fremmeste cykelbyer i Europa.
Begge byer har formået at indrette
infrastrukturen for cyklister, synliggøre prioriteringen af cyklister og
gennem information og kampagner
motivere flere til at cykle. Besøgene
blev en øjenåbner for mange af del-
tagerne og var i høj grad med til at
inspirere deltagerne til at se, hvad
systematisk og helhedsorienteret
cykelfremme kan resultere i.
Nordiske Cykelbyer har i modsætning
til tidligere cykelbyprojekter fokuseret
på små og mellemstore kommuner.
Kommunerne adskiller sig både i
størrelse, demografi og topografi.
De 11 kommuner er :
Danmark:
•Frederikshavn (Projektleder)
•Viborg
•Silkeborg
•Randers
Norge:
•Kristiansand
•Sandefjord
Sverige:
•Varberg
•Mölndal
•Svenljunga
•Mariestad
•Tranemo
5
Cykelregnskab
U
darbejdelse af et cykelregnskab er et vigtigt element i
systematisk cykelfremme og
danner grundlag for fastlæggelse af
både cykelstrategiens overordnede
målsætninger og for cykelhandlingsplanens konkrete indsatser. Det
indeholder en lang række nøgletal
for cykeltrafikken og tager temperaturen på borgernes mening om
kommunen som cykelkommune.
Cykelåret i Möln
Cykelbokslut
dal 2010
45%
40
49%
42%
41%
42%
39%
31%
20
0
Viborg
Varberg
Tranemo
Svenljunga
Randers handler på baggrund af
cykelregnskab
I 2009 viste cykelregnskabet i Randers
Kommune, at kun 26 % af cyklisterne
var tilfredse med vedligeholdelsen af
cykelstier og -baner (belægning, fejning og snerydning). Det resulterede i,
at kommunen efterfølgende bevilgede
midler til at prioritere vedligeholdelsen og forbedre forholdene for cyklisterne.
57%
Silkeborg
Data om borgernes tilfredshed er
dog først og fremmest interessante
for den enkelte kommune, fordi de
kan bruges til at prioritere ressourcer
og indsatser. Og gennemfører kommunen løbende undersøgelsen, kan
cykelregnskabet være med til at
dokumentere om indsatserne har den
ønskede effekt, og om målsætningerne i cykelstrategien bliver opfyldt.
57%
Sandefjord
Som det ses, er der stor forskel i
borgernes generelle tilfredshed.
Varberg ligger helt i top med 85 %
af cyklisterne, der er tilfredse med
kommunen som cykelkommune.
Herefter følger de to norske kommuner samt Frederikshavn på knap
60 % tilfredshed. Resten af kommunerne ligger mellem 40-50 % - dog
med Mariestad klart i bunden med
kun 31 % tilfredse cyklister.
57%
Randers
Før Nordiske Cykelbyer havde vi i Silkeborg Kommune
ikke udarbejdet hverken cykelregnskab eller en egentlig
rapport om, hvordan forholdene for cyklister var. Men
gennem arbejdet med cykelregnskabet fik vi systematiseret dataindsamlingen ved for første gang samtidig
at tælle cykel p-pladser, antal km cykelsti og ved at indsamle andre data om cyklisme i kommunen. Vi fik også
mulighed for at gennemføre mange cykeltællinger flere
steder gennem indkøb af 8 nye tællestationer, som er
medfinansieret af Interreg.
Jane Næsborg, Ingeniør Teknik- og Miljøafdelingen
i Silkeborg Kommune.
80
60
nämnden
”
85%
Mölndal
Antagen av gatu
(meget god/god)
100
Mariestad
1
Tilfredshed med kommunen som cykelby 2010
Kristiansand
De nordiske cykelkommuner har i løbet af projektet udarbejdet to cykelregnskaber og som en integreret del
heraf også to borgerundersøgelser
i henholdsvis 2009 og 2010. Ved at
dokumentere cykelindsatsen regelmæssigt, kan kommunen hele tiden
vurdere, om resultaterne for cykelfremme står mål med indsatsen. Derfor er det en god idé at udarbejde et
cykelregnskab hvert andet år.
2010
Cykelregnskab
Borgernes tilfredshed
I forbindelse med udarbejdelse af cykelregnskaber for 2009 og 2010 gennemførte de 11 kommuner borgerundersøgelser. I borgerundersøgelserne
skulle cyklisterne bl.a. tilkendegive
deres tilfredshed med forskellige forhold for cyklisterne i kommunen.
Frederikshavn
Hvad mener cyklisterne?
Cyklister er de bedste til at fortælle,
om kommunens cykelfaciliteter er
gode nok. Derfor er en vigtig del
af et cykelregnskab at gennemføre
en borgerundersøgelse og spørge
både cyklister og ikke-cyklister i
kommunen om deres transportvaner, begrundelser for valg af transportmiddel og ikke mindst, hvad
der kunne motivere dem til at cykle
mere. Desuden bliver borgerne også
bedt om helt konkret at udpege
lokaliteter, hvor de føler sig usikre,
hvor der mangler eller er for dårlige
cykelstier, hvor der mangler cykelparkering osv.
Cykelregnskab
Øget cykelbrug i Sandefjord
= gevinst på 25 millioner NOK årligt
Sandefjord er et eksempel på, at cykelregnskabet er et
godt redskab til at prioritere indsatsen for cykelfremme.
Her har man igennem de nationale rejsevaneundersøgelser samt regionale cykelbyundersøgelser målt
på cykeltrafikken siden 2005 og kan på den baggrund
dokumentere en stigning i cykeltrafikken på mellem 81
% og 92 % i perioden fra 2006 til 2010. I 2005 blev 4,4
% af alle rejser foretaget på cykel.
I 2009 var dette tal steget til 8 %. Helsedirektoratet
har set på de samfundsøkonomiske effekter af denne
øgede brug af cyklen og beregnet en gevinst på NOK
25 millioner årligt.
Hvilke data indgår typisk i et cykelregnskab?
•Data fra transportvaneundersøgelser
•Data fra borgerundersøgelse om holdninger og barrierer
for at cykle samt tilfredshed med cyklistforhold i kommunen
•Trafiksikkerhedsdata
•Evt. data fra tællinger
De nordiske cykelbyer har sammen lavet en procesplan
for, hvordan man udarbejder cykelregnskab – for yderligere
informationer se www.nordiskecykelbyer.dk
Foto: Randers Kommune
6
7
Cykelstrategi
F
lere af kommunerne har tidligere udarbejdet cykelsti- eller
trafikplaner med afsnit om
cykeltrafik. Men ingen af de 11 kommuner havde før projektstarten
erfaringer med at arbejde strategisk
og helhedsorienteret med cykeltrafik. Udarbejdelse af en samlet cykelstrategi blev derfor en udfordring
for alle.
Hvad er en cykelstrategi?
En cykelstrategi handler om at målrette, systematisere og prioritere
indsatsen for cykeltrafikken. Den
indeholder
• kommunens vision for cykeltrafik
• prioriterede indsatsområder
• konkrete og målbare målsætninger
Strategien skal vedtages politisk for
at sikre en organisatorisk forankring
og overensstemmelse med kommunens øvrige indsatser.
Cykelstrategierne er i alle 11 nordiske cykelkommuner formuleret på
baggrund af en længerevarende
proces med høj grad af borger- og
interessentinvolvering, der havde til
formål at sikre en bred opbakning
til cykelstrategien fra både borgere,
politikere og andre interessenter.
Partnerne i projektet har sammen udviklet og afprøvet en procesplan, som
lægger op til en høj grad af borger- og
interessentinvolvering. Alle fulgte i hovedtræk denne procesplan:
1. Kortlægning og analyse
2.Interessentanalyse
3.Visionsseminar
4.Udkast til cykelpolitik
5.Workshop - input til målsætninger
6.Udarbejdelse af cykelpolitik
7.Høring
8.Politisk vedtagelse og PR
Procesplanen for cykelstrategier kan
downloades på
www.nordiskecykelbyer.dk
8
”
- For oss i Kristiansandsregionen tror jeg det mest
fruktbare har vært arbeidet med sykkelstrategi og
sykkelhandlingsplan. Det har vært et viktig arbeid,
der vi har fått lagt inn store ressurser til utbygging
av sykkelveier. Målsettingene om dobling av sykkeltrafikken i løpet av 10 år har også blitt brukt i andre
planer og strategier. Arbeidet i Nordiske cykelbyer
har styrket hele sykkelsatsingen i regionen og det
har vært verdifullt å knytte kontakter med de andre
nordiske byene. Det har styrket det faglige nivået
hos oss.
Siri Gilbert, projektleder Kristiansand kommun
Politisk ejerskab en forudsætning
Første skridt i formulering af en
cykelstrategi er at kortlægge eksisterende politikker og planer for at
sikre, at strategien spiller sammen
med kommunens øvrige visioner,
målsætninger og indsatsområder.
Politikerne skal involveres, så de får
ejerskab for cykelstrategien.
En af måderne at arbejde med helhedsorienteret cykelfremme er at
etablere en intern arbejdsgruppe
i kommunen med repræsentanter
fra forskellige afdelinger og forvaltninger, såsom sundhed, klima, drift,
børn og unge mv. Det sikrer en politisk og organisatorisk legitimitet til
cykelfremme i kommunen på tværs
af afdelinger og forvaltninger.
Lyt til interesser og brug lokale
ressourcer!
Mange har en mening om og interesse i cyklister og deres forhold i
trafikken. For at komme dem i møde
gennemførte de fleste kommuner
en interessentanalyse som en del
af processen med cykelstrategien.
Analysen har til formål at kortlægge
interne og eksterne kompetencer,
ressourcer og interessenter og giver
mulighed for at identificere eventuelle interesser og barrierer i forhold
til den fremtidige cykelindsats.
På baggrund af interessentanalysen
etablerede kommunerne referencegrupper med repræsentanter for
borgere og andre interessenter fx
lokale cyklister, cykelklubber, fritidsklubber, handelstandsforeningen
eller større arbejdspladser. Referencegrupperne skulle sikre en bred
forankring af kommunens cykelsatsninger og en effektiv udnyttelse af
lokalt eksisterende ressourcer og
kompetencer.
Erfaringerne fra projektet viser, at
der var stor ekstern interesse for
at være med i referencegrupperne.
Desværre viste det sig også, at det
er svært for projektlederne i de 11
nordiske cykelkommuner at få tid
til at holde jævnlige møder med referencegruppen, hvilket mange af
deltagerne efterfølgende ærgrer sig
over.
En del erkender, at gruppernes
potentiale som aktive ambassadører for cykelindsatsen, kunne have
været udnyttet bedre blandt andet
i forbindelse med kampagner. Referencegrupperne kan derfor varmt
anbefales. Blot er det vigtigt på forhånd at afstemme forventninger, så
deltagerne er klar over, hvilken grad
af medindflydelse, de kan forvente.
Foto: Viborg Kommune
Viborgensernes vision
Borgerne er de bedste til at vide,
hvordan det er at cykle i byen, derfor er det frugtbart og naturligt at
involvere dem i processen.
I Viborg afholdt kommunen i februar 2010 et 4 timers visionsseminar for borgere, politikere, eksterne
interessenter og interne medarbejdere på tværs af forvaltningerne.
Der var 65 deltagere til seminaret,
hvor både borgere, politikere, organisationer og kommunalt ansatte
var repræsenteret.
Deltagerne fik til opgave at forme et
fælles fremtidsbillede af Viborg som
cykelkommune og komme med input til indsatsområder på baggrund
af et oplæg om den nuværende status på cykeltrafik.
I mindre grupper diskuterede deltagerne på seminaret visioner, indsatsområder og målsætninger for
fremtidens cykelkommune i Viborg.
Og det lykkedes gennem workshopfaciliteringen at hæve sig op over
diskussioner om konkrete cykelstianlæg og i stedet fokusere på et
fremtidsbillede, indsatsområder og
konkrete målsætninger.
Erfaringerne fra nordiske cykelkommuner
I de kommuner, hvor projektlederne har prioriteret at gennemføre
interessentanalyse og afholde workshops med borgere, kollegaer og
eksterne interessenter og politikere har det resulteret i to ting:
•Større politisk og organisatorisk opbakning til både cykelstrategi og
cykelhandlingsplan
•Mere ambitiøse målsætninger for cykelfremme
”
- Visionsseminaret var kanon
godt, fordi vi samlede så mange forskellige interessenter til
et fælles møde om Viborg som
cykelkommune. Der var et imponerende fremmøde og stor
entusiasme, som var med til at
løfte cykeltrafik op på et højere niveau i Viborg Kommune.
Der er dermed lagt et vigtigt
fundament til bredt samarbejde om cykelfremme, som
gør at cykelfremme i Viborg
Kommune rækker langt ud
over Trafik og Vejes ansvarsområder.
Anders Korsbæk Jensen,
Næstformand i Teknisk Udvalg
9
Cykelhandlingsplan
I
en cykelhandlingsplan formuleres de konkrete handlinger,
der skal sættes i gang for at nå
cykelstrategiens målsætninger. Her
beskrives og prioriteres handlinger
og tiltag, hvornår det skal foregå og
hvem, der er ansvarlig. Cykelhandlingsplanen kan også indeholde
budgetovervejelser, men dette er
ikke altid tilfældet.
En cykelhandlingsplan er et vigtigt
værktøj for politikerne og forvaltningen i forbindelse med kommunens budgetforhandlinger, da cykelhandlingsplanen netop er en prioriteret liste over konkrete handlinger,
som skal støtte op om at efterleve
de politisk vedtagne målsætninger.
Tværgående samarbejde om cykelhandlingsplan i Randers Kommune
Randers Kommune ønskede at
sætte cykelfremme på dagsordenen
i hele kommunen. På tværs af organisation og fagligheder skulle der
skabes netværk og ejerskab til den
fælles sag. I forbindelse med Nordiske Cykelbyer og udarbejdelsen af
cykelhandlingsplanen blev de derfor
inspireret til at etablere en tværfaglig intern arbejdsgruppe.
”
Utarbetandet av cykelhandlingsplanen har bidragit till ett
helt nytt tänk gällande cykeltrafikfrågor i Tranemo. Nu ser
man helheten, inte bara infrastrukturfrågor. Att vi har utarbetat en cykelhandlingsplan och därigenom dokumenterat
behovet av cykelvägar, har gjort att vi har fått tre miljoner
svenska kronor av staten till att anlägga cykelvägar utmed
statliga vägar. Om vi inte haft ett sådant bra underlag som
cykelhandlingsplanen hade vi troligen inte fått så mycket
medel, så snabbt.
Lars Vesterlund,
2. vice ordførende i Kommunstyrelsen i Tranemo Kommun
Den bestod udover Teknik og Miljøs
egne afdelinger (Plankontoret, Miljø
& Natur, Veje & Trafik) af repræsentanter fra Sundheds-, Skole-, og
Kultur & Fritidsforvaltningen samt
fra den tværgående enhed Erhverv
& Udvikling. Det tværfaglige samarbejde var med til at brede indsatsen
for cykelfremme ud, så det ikke længere handlede om et snævert fokus
på udarbejdelsen af en stiplan, men
i højere grad på at få flere borgere i
bevægelse.
Høster frugten
af tværfagligt samarbejde
I Randers Kommune var der fra starten en fælles interesse i at fremme
cykeltrafikken og en fælles vilje til at
Procesplanen, som er udviklet i projektet til udarbejdelse af en
cykelhandlingsplan, er ligesom procesplanen for cykelstrategien
bygget op omkring en høj grad af borger- og intreressentinvolvering. Procesplanen består derfor af følgende faser:
1. Analyse af brugerbehov
2. Workshop med intern arbejdsgruppe
og workshop med referencegruppe
3. Udarbejdelse af idékatalog
4. Intern workshop med prioritering af indsatser
5. udarbejdelse af forslag til cykelhandlingsplan
6.Høring
7. Godkendelse af cykelhandlingsplan
Du kan læse mere og downloade procesplanen på
www.nordiskecykelbyer.dk
10
sikre den brede forankring. Der blev
investeret en del tid og kræfter i
processen med at udarbejde planen.
Randers Kommune var allerede tidligt i samarbejde med de andre nordiske cykelkommuner i gang med
at lave en cykel- og stiplan. Og med
den interne arbejdsgruppe fulgte
en mere helhedsorienteret cykelhandlingsplan med fokus på cykeltrafik ud fra en tværfaglig tilgang.
Det betød for eksempel, at man i
cykelhandlingsplanen indtænkte
kampagner og sundhedsfremmende
tiltag på skoler og daginstitutioner.
Cykelhandlingsplanen blev dermed
meget mere end en stiplan, der udelukkende ville have fokuseret på at
udbygge og forbedre stinettet. Cykelstrategien og -handlingsplanen
fokuserede i stedet på ”at få flere
borgere til at bevæge sig mere”.
Det grundige arbejde med at etablere arbejdsgruppen har vist sig at
bære frugt. Det er nu ikke længere
kun Veje & Trafik, som er projektledere for cykelindsatser. For eksempel fik Veje og Trafik en henvendelse
fra Cyklistforbundet med tilbud om
at få uddannet pædagoger som cykellegekorps. Veje og Trafik havde
på det tidspunkt ikke kapacitet til at
stå for projektet, men det krævede
kun en opringning til kontaktpersonen i Sundhedsforvaltningen for, at
de hoppede med på ideen i stedet.
Foto: Varberg Kommun
Kampagnen ”Bara Fördele” i
Varberg
I Varberg resulterede arbejdet med
cykelstrategi og –handlingsplan i en
samlet insats i form af kampagnen
”Bara Fördele”. Projektleder Annie
Friberg bekræfter, at det systematiske arbejde har givet kontinuitet i
kommunens cykelindsatser:
- ”Utvärderingen visade att vi arbetat med många olika projekt, men
att man inte kunde se någon röd
tråd i arbetet och därför tänkte vi
satsa extra på cykel och också försöka bygga opp något beständigt,
som kräver kontinuitet”.
Kampagnen fokuserer på fordelene
ved at være cyklist.
Omdrejningspunktet er hjemmesiden www.barafordelar.se, hvor al
information om cykellivet i Varberg
er samlet. Her kan cyklisterne for
eksempel hente en mobilapplikation
til at udfordre sig selv og andre til at
cykle mere ved at registrere cyklede
kilometer og sammenligne sig med
andre. Applikationen er koblet til
sociale medier som
Facebook og Twitter.
På hjemmesiden findes der blandt andet
også en cykelrejseplan, som gør det
nemt at kombinere
cyklen med andre
transportformer.
”
- Silkeborg Kommunes prioritering af
cyklisme og trafiksikkerhed kommer ikke
til at stoppe nu, hvor projektet udløber,
fordi der nu er fokus på cyklisme både i
udvalget og i organisationen.
Frank Borch-Olsen, Vej- og Trafikudvalgs
formand i Silkeborg Kommune.
11
”
- Samarbeidet i arbeidsgruppen har inspirert alle som har deltatt
og bidratt til diskusjon om innhold i ulike kampanjer. Vi har på
den måten hatt en møteplass for diskusjon, som jeg tror alle har
hatt nytte av. For min del har deltagelse i arbeidsgruppen i stor
grad bidratt til å løfte fram gode kampanjer rettet mot barn.
Vi har få (om noen) slike møteplasser i vår egne kommune, og
spesielt derfor opplever jeg at våre møter i arbeidsgruppen har
vært så inspirerende og faglig givende.”
Ole Jakob Hansen, Projektleder for Nordiske Cykelbyer i Sandefjord
Løbecykler var før Nordiske Cykelbyer et ukendt koncept for trafikplanlæggere i de svenske og norske
kommuner. Inspireret af erfaringerne med at arrangere løbecykelevents for små børn i de danske kommuner har bla. Mariestad arrangeret
en løbecykelevent.
Foto: Randers Kommune
Børn på cykel
Forum for diskussion
og erfaringsudveksling
”Børn på cykel” var et oplagt indsatsområde i Nordiske Cykelbyer,
da der desværre er en tendens i alle
tre nordiske lande til at færre og
færre børn lærer at begå sig som
cyklister i trafikken. Dette er bl.a. et
stort problem, da erfaringer viser,
at gode cykelvaner i barndommen
følger med i voksenlivet.
Arbejdsgruppen startede samarbejdet
med at kortlægge, hvilke kampagner
om børn og cykling kommunerne selv
har gennemført samt hvilke fysiske tiltag, der er etableret for skolebørn.
Ud over egne erfaringer har arbejdsgruppen trukket på viden om prak-
12
tiske eksempler på indsatser rettet
mod børn via forskellige EU-databaser og websites.
Som et konkret resultat af arbejdsgruppens indsats gennemførte de i
maj 2009 en undersøgelse af cykelparkeringsforhold samt cykelbrug
på 3 skoler i hvert lokalområde. Ud
over at give en status over cyklende
elever, er undersøgelserne blevet
brugt til effektmåling af de konkrete
indsatser.
Fokusområder
Arbejdsgruppen besluttede tidligt
at fokusere på to forskellige områder:
•Skolebørns transport til og fra skole
•Cykelleg for små børn
Gode cykelvaner er som en leg
Inspireret af Dansk Cyklistforbunds
bog ”Cykellege” har arbejdsgruppen arbejdet med, hvordan man kan
lege cykelkompetencer ind i børns
hverdag – sammen med forældre,
til events, i skolen og i daginstitutionerne.
I Randers har man haft fokus på
cykellege og har til forskellige borgerrettede events tilbudt cykellege
for børn som fx forhindringsbane
for børn fra 2-4 år på løbecykel eller manøvrebane for de større børn.
Randers Kommune har desuden fået
uddannet et korps af cykellegepædagoger, som tager rundt i daginstitutionerne og cykelleger med børnene.
”Jag hade tidigare inte hört talas
om balanscyklar för små barn och
därför var det en aha-upplevelse
att se hur man haft goda erfarenheter i Danmark med att lära barn
cykla på balanscyklar genom lek.
Vi blev mycket inspirerade och har
genom Nordiska Cykelbyar köpt in
balanscyklar som vi har lottat ut till
förskolorna och har också genomfört flera aktiviteter med dessa.”
Eva Berdenius, projektleder for Nordiske Cykelbyer i Mariestad Kommun.
Kampagnekoncept:
Helt Grønn Skolevei
Arbejdsgruppen har udviklet en
kampagne, som er gennemført i
Sandefjord og Svenljunga i både
2010 og 2011. Konceptet går ud på
at motivere skolebørn til at cykle til
og fra skole ved at give dem grønne
mærkater i et skema i klasserne på
de dage, hvor de har kørt grønt dvs.
miljøvenligt. Eleverne konkurrerede
både internt på hver skole og på
tværs af kommunens skoler. Hver
uge blev der uddelt præmier.
Begge kampagner har resulteret
i en markant stigning af cyklende
børn til skolerne, og der er blevet
skabt en større bevidsthed blandt
elever, lærere og forældre om fordelene ved at cykle.
Projektleder Ole Jakob Hansen fra
Sandefjord Kommune siger om effekten af Helt Grønn Skolevei:
”Tallene taler i mange tilfeller for
seg selv. 1000 av 3500 elever i Sandefjord deltok i 2011 i kampanjen.
Svært mange klasser har nært opptil 100 % grønne dager, som betyr at
samtlige syklet, gikk eller tok bus-
HELT GRØNN SKOLEVEI!
Flere af arbejdsgruppemedlemmerne er blevet inspireret af resultaterne i Svenljunga og Sandefjord og
påtænker at gennemføre lignende
tiltag i deres egne kommuner i
fremtiden.
HVA?
Helt grønn skolevei! er en
kampanje for at barna på
barneskolene i
Sandefjord i størst mulig
grad skal komme seg til
og fra skolen på
en miljøvennlig måte. Barn
a skal oppmuntres og prem
ieres for å
oppnå dette.
HELT GRØNN SKOLEVEI!
sen til skolen. Buss gjelder kun de
med lang skolevei og størstedelen
av elevene har derfor syklet eller
gått. Vi har også fått mange positive tilbakemeldinger underveis, og
skolene har sett at trafikkaoset om
morgenen har vært mindre.”
t
Hel
Ni !
GRSkØoleNve
TRYGG AKTIV OG
MILJØVENNLIG
SKOLEVEI!
HVORFOR?
En sikker og trygg skolev
eg for barn er alle opptat
t av. Noen foreldre kjører
med bil, kanskje nettopp
sine barn til skolen
fordi de
foreldrene da en del av proble ikke syntes skolevegen er sikker nok. Samtidig er
de kjørende
met, ved at biltrafikken øker
går eller sykler til skolen
langs skolevegene. Derso
istedenfor å bli kjørt, kan
m barna
det
bli
tillegg mosjon og frisk luft,
færre biler på skolevegen.
Barna får i
og forurensende utslipp
fra bilene reduseres.
f
ª
HVORDAN KOMMER
DU DEG MILJØVENNLIG
TIL SKOLEN?
DU KAN GÅ, SYKLE,
ELLER KJØRE
BUSS...
Les mer om
)kampanjen på:
www.sykkelbyen-sandefjord.no
HELT GRØNN SKOLEVEI!
HVEM?
Prosjektet Sykkelbyen Sande
fjord har planlagt og står
for gjennomføring av kampa
med barneskolene. Kampa
njen i samarbeid
njen er et gratis tilbud til
barneskolene, som selv velger
hvilke skoletrinn som skal
hvor mange og
delta. Den enkelte barnes
kole, gjerne i samarbeid
velger selv hvordan kampa
med FAU, tilpasser og
njen skal organiseres og
driftes på egen skole.
HELT GRØNN SKOLEVEI!
HVORDAN?
Alle barna som deltar får
utlevert refleksvest, button
s og eikereflekser ved kampa
dag barna går, sykler eller
njens oppstart. Hver
tar bussen til skolen regist
reres dette på et skjema
Alle barna skal inkluderes
i klassen eller enheten.
ut fra sine forutsetninger
for miljøvennlig skoleveg.
oppsummeres antall regist
Ved slutten av hver uke
rerte miljøvennlige skolev
egturer, resultatene melde
Sykkelbyen Sandefjord av
s inn på nettsidene til
klassens ”lagkaptein” i samar
beid med lærerne. I løpet
kes ukesvinnere og totalv
av aksjonen trekinner av kampanjen kåres
etter siste uke. Skolene
ved kampanjens slutt.
som har deltatt premieres
Brochure: Sandefj
ord Kommune
13
r
j
e
o
f
r?
t
e
d
r
le
Bliv
en
CY
KE
L ADS
E JDSP
ARB
LIG
EN
LV
Foto: Kristiansand Kommune
Cyk
Cykling til arbejde
Nu kan du bringe din virksomhed helt
frem i feltet som én af Frederikshavn
Kommunes mest cykelvenlige arbejdspladser. Kom fra start med få midler og
kom i mål med synlige resultater.
Foto: Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune opfordrer med denne brochure de store virksomheder i kommunen til at bliver certificeret som CYKELVENLIG
ARBEJDSPLADS. Det betyder, at virksomheden får undersøgt, hvordan medarbejderne transporterer sig til og fra arbejde og får konkrete råd
til en skræddersyet indsats vedrørende cykelparkering, cykelværksted, bade- og omklædningsfaciliteter, tjenestecykler og cykelkampagner.
Potentiale for cykelpendling
Størstedelen af os sætter aldrig
spørgsmålstegn ved den måde, vi
transporterer os til og fra arbejde.
Men vores valg af transportmiddel
har stor betydning for både sundhed, økonomi, miljøet, trængslen
på vejene og familien. Desuden er
transportmidlet til og fra arbejde
ofte bestemmende for vores transportvaner til andre aktiviteter og
ærinder.
Derfor giver det god mening at fokusere på cykelpendling for at fremme andelen af cyklister. Samtidig er
potentialet stort, da mange medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige har under 5 km på arbejde og
bor inden for den optimale radius
for at kunne cykle til og fra arbejde.
Arbejdsgruppen ”Cykling til arbejde”
har samarbejdet om at kortlægge
14
potentialer og barrierer for at flytte
bilister over på cyklen til og fra arbejde.
Best practice og lokal tilpasning af
kampagner
Arbejdsgruppen har kigget meget
på forskellige eksempler på kampagner rettet mod arbejdspladser
for at trække på andres erfaringer.
De har blandt andet ladet sig inspi-
rere af Dansk Cyklist Forbunds ”Vi
Cykler til Arbejde”-kampagne og
tilpasset den til svenske og norske
forhold. De danske kommuner har
blot deltaget i DCFs kampagne.
Enkelte kommuner har ydermere
arbejdet med en videreudvikling af
det danske koncept ”Certificering af
cykelvenlige arbejdspladser”, som
for eksempel Mölndal, Sverige.
Nordiske Cykelbyer sætter fingeraftryk
Attraktive forhold for cyklende medarbejdere blev tænkt
ind fra starten af nybyggeriet af Viborgs nye rådhus, som
er arbejdsplads for 900 kommunalt ansatte. Rådhuset
blev indviet i september 2011 og har 205 overdækkede
cykelparkeringspladser foran rådhuset og 32 cykelparkeringspladser i kælderen. Her er der desuden indrettet omklædningsrum med badefaciliteter og skabe bla. til
cyklende medarbejdere.
Interregionalt samarbejde
Det interregionale samarbejde har
været meget frugtbart i denne arbejdsgruppe, da erfaringerne med
at gennemføre kampagner var
meget forskellige. For nogle af deltagerne var det helt nyt at tænke i
cykelpendling. Andre havde prøvet
enten at gennemføre allerede eksisterende nationale kampagner eller
udviklet egen cykelkampagne helt
fra bunden.
10 arbejdspladser i Mölndal gik på
kommunens opfordring sammen i
et netværk med fokus på at få flere
pendlere til at cykle til og fra arbejde. Hver af de 10 virksomheder
har udpeget en Cykelinspirator, som
først og fremmest skulle motivere
og inspirere de øvrige medarbejdere til at stille bilen og hoppe op
på cyklen.
Læs mere om cykelinspiratoren
hos Astra Zeneca på side 16
Cykelinspiratorer på virksomheder
i Mölndal
Den seneste rejsevaneundersøgelse
i Mölndal viste, at kun 10 % af alle
rejser foretages på cykel. Et oplagt
indsatsområde var derfor at målrette cykelkampagner mod kommunens mange og store virksomheder
og lave et set up for at fremme andelen af cyklende medarbejdere.
15
Bedre service for cyklister
Foto: Mölndals Stad
Cykelinspirator hos Astra Zeneca
Cykelinspirator hos Astra Zeneca
Hos lægemiddelvirksomheden Astra
Zeneca (2300 ansatte) blev Andrea
Ahnmark, senior research scientist,
udpeget til Cykelinspirator og dermed også kontaktperson og bindeled til kommunen. Hun siger om
samarbejdet:
- AstraZeneca arbetar redan med
att motivera medarbetarna till att
resa på hållbart sätt till och från arbetet. Men genom samarbetet med
Mölndals stad genom Nordiska cykelstäder har det blivit mer fokus på
cykling till arbetet.
Cykelinspiratorerne fra de 10 virksomheder samles 3-4 gange årligt
og udveksler erfaringer og koordinerer fremtidige aktiviteter med
kommunens projektleder. Kommunens rolle i processen har været at
støtte cykelinspiratorerne i deres arbejde med at fremme cykeltrafikken.
Spørgeskema og cykeltjek
Hver af de 10 virksomheder har
i en spørgeskemaundersøgelse
spurgt deres medarbejdere, hvad
der kunne motivere dem til at cykle
til og fra arbejde, og sammen med
et tjek af de fysiske cykelfaciliteter
på arbejdspladsen, har det dannet
grundlag for at opstille målsætninger i forhold til cyklende medarbejdere.
16
Hos Astra Zeneca medførte det
blandt andet en opgradering og
udvidelse af bade- og omklædningsfaciliteterne på arbejdspladsen. Virksomheden tilbød i forvejen
overdækket cykelparkering og luftpumpe til cyklende medarbejdere.
Desuden har virksomheden en ordning med den lokale cykelsmed,
som kommer 1 gang om ugen, hvor
medarbejderne kan aflevere deres
cykler til reparation. Cykelsmeden
tager cyklerne med til cykelværkstedet og leverer dem retur inden kl.
16. Medarbejderne skal kun betale
for reparationen – transporten af
cyklerne finansieres af virksomheden, som ligeledes supplerer cykelhandlerens indtægt for at sikre,
at det er en attraktiv forretning for
ham. Ved mindre reparationer kan
medarbejderne frit benytte det cykelreparationskit, som ligger fast i
receptionen.
Igennem Nordiske Cykelbyer har
virksomheden desuden gennemført
en del events og kampagner for at
sætte fokus på fordele ved at cykle.
Der er blevet uddelt sikkerhedsudstyr til de cyklende medarbejdere
herunder reflekser, sikkerhedsveste og lygter samt cykelkort til alle
medarbejdere. Det har været med
til at skabe en større bevidsthed om
fordelene ved at cykle til og fra arbejde – hvilket har bevirket, at flere
er blevet motiverede til at cykle til
og fra arbejde. Medarbejderne har
desuden deltaget i den årlige ”Cykelutmaning”, hvor cykelhold konkurrerer om at cykle flest kilometer i en
begrænset periode.
Mölndal er blevet inspireret til at
udvikle dette tiltag gennem samarbejdet i arbejdsgruppen ”Cykling til
arbejde”. Projektleder Malin Månsson fra Mölndal roser arbejdsgruppedeltagerne for at være gode til
at hente inspiration fra hinanden og
teste deres ideer på de andre nordiske kollegaer
”Inom arbetsgruppen har vi fått
konkreta uppslag på insatser att
genomföra. Cykelvänlig arbestplats
som vi arbetar med är inspirerat av
en satsning som bl.a. Frederikshavn
genomför. Eftersom Mölndal är en
kommun med många stora företag
och vi redan idag arbetar aktivt
med hållbart resande för företag
tyckte vi cykelvänlig arbestplats
kunde bidra till att utveckla det arbetet. Den faglige sparring har været unik i projektet.”
De nordiske cykelkommuner har alle
gjort en indsats for at forkæle cyklisterne og gøre det mere attraktivt
at cykle. For det første skal byrummet indrettes mere til cyklister. Det
betyder gode og centrale cykelparkeringsmuligheder, velholdte
cykelstier og effektiv skiltning af
cykelruter. For det andet handler
det om at synliggøre cyklismen og
belønne cyklisterne for deres sunde
og grønne valg af transportmiddel.
Det kan for eksempel gøres ved at
opstille vandposter, luftpumper og
cykelbarometre i bymiljøet.
Varberg på mobilen
For at motivere de unge trafikanter til at gå og cykle mere
udviklede Varberg en mobilapplikation på baggrund af
Google Maps, hvor brugerne kan beregne deres egne
cykelruter, se hvor meget CO2 de sparer, og hvor mange
kalorier de forbrænder. App’en er koblet til de sociale
medier Facebook og Twitter, så brugerne også har mulighed for at sammenligne og konkurrere med deres venner.
Udover at være en sjov gimmick for de unge cyklister, er
registreringen af cykelruter også værdifuld information
for kommunen i den fremtidige prioritering af nye cykelstier og vedligeholdelse af de eksisterende.
I forbindelse med Nordiske Cykelbyer
har EU’s udviklingsfond Interreg IVA
Kattegat-Skagerak-regionen ydet tilskud til at opstille et antal cyklistvenlige produkter.
Tællestationer16
Cykelbarometre2
Skilte176
Firmacykler
47
Cykelstativer544
Vandposter7
Cykelpumper7
Cykeltrailere6
Infotavler12
Elektroniske advarselsskilte
1
Skiltning for cyklister i Kristiansand
Igennem Nordiske Cykelbyer har Kristiansand
Kommune fået finansieret 20 skilte til at vise
cykelruter. I den forbindelse har kommunen
udarbejdet en hel skilteplan og er i fuld gang
med at skilte cykelruter i og omkring Kristiansand.
Flade dæk og tørstige cyklister er fortid i Randers
Vandposter og luftpumper ved busterminalen og ved Rådhuset
forkæler de randrusianske cyklister, så de kan få tanket vand på
kroppen og luft på cyklen.
Foto: Randers Kommune
Cykelkort til turister i Mariestad
Mariestad Kommune tiltrækker
mange turister og vil gerne tilbyde dem
en god oplevelse – også på cykel. Derfor
har de udgivet et cykelkort, der angiver
cykelveje og stier i Mariestad og foreslår
forskellige cykeludflugtsmål og cykelaktiviteter. På bagsiden af kortet kan turisterne også orientere sig om god
cykeletik, og hvordan man tager hensyn
til de andre trafikanter.
Blommor längs Göta kanal
Biosfär
Brommöfärjan 12/6 - 31/8
Hälsans stig
En färd längs dragvägen utmed Göta kanal
är en upplevelse fylld av blomsterfägring. När
du i sakta takt cyklar i grönskan, bland de
vanligaste blommorna - hundkex, smörblomma, blåklocka, prästkrage - som vajar i den
svaga vinden är det en glädje för ögat.
Biosfärområde Vänerskärgården med Kinnekulle är Sveriges andra biosfärområde. Det
sträcker sig från Sjötorp och Torsö i norr till
Kållandsö i väster. Välkommen till Vänerskärgården med Kinnekulle!
Läs mer på www.vanerkulle.se
Vardag: 7.45, 10.00, 13.15, 17.00, fre även 18.30
Lördag o dag före helgdag: 8.00, 10.00, 17.00
Söndag o helgdag: 10.00, 13.00, 18.00
Hälsans stig är en fem kilometer lång vandringsled som går nära centrum i Mariestad.
Leden passar såväl barn som vuxna. På vägen
passeras ett flertal lekplatser, vattendrag och
natursköna områden. Läs mer om vandringsleder på www.skaraborgsleder.se
1/9-31/10, 1/4-11/6 ska turerna förbeställas, 0501-220 27
Färjan startar på Brommö och går fram och tillbaka.
Överfärden tar ca 4 min.
17
I gennemsn
it bruger
80 % af cyk
listerne
i de nordisk
e cykelkommuner
cykellygter
i mørket.
Tryghed og sikkerhed
Arbejdsgruppe for tryghed
og sikkerhed
Cyklisters ønske om at kunne transportere sig sikkert og trygt i trafikken går på tværs af de nordiske lande. Men det gør færdselsregler og
lovgivning ikke. Derfor har arbejdsgruppen ”Tryghed og sikkerhed”
haft fokus på at udveksle erfaringer
med, hvordan man gør det nemt,
sikkert og trygt at færdes på cykel.
Arbejdsgruppen har blandt andet
lavet en kortlægning af kommunernes erfaringer på dette område
og på denne baggrund diskuteret
kampagner for øget brug af lygter,
reflekser og cykelhjelm.
it bruger
I gennemsn
listerne
50 % af cyk
e cykeli de nordisk
ALTID eller
kommuner
jelm.
OFTE cykelh
Mariestad: Tag hensyn til hinanden!
Det er en udfordring at have både
cyklister og fodgængere på en fællessti. Det er ikke til gavn for hverken fodgængere eller cyklister, da
begge trafikantgrupper føler sig
usikre og generet af hinanden. Det
er projektlederen fra Mariestad Eva
Berdenius blevet opmærksom på
gennem arbejdet i arbejdsgruppen.
Derfor har kommunen udgivet en
pjece med fokus på etik og hensyntagen imellem trafikanterne.
er der kun
I Mariestad
ler sig
31 %, der fø
ken. Men
sikre i trafik
cyklisterne
det får ikke
cykelhjelm,
til at bruge
% altid eller
da kun 37
cykelhjelm.
ofte bruger
I et klart og enkelt sprog informerer
den trafikanterne om, hvordan de
begår sig mest hensynsfuldt i trafikken. Da Mariestad satser på cykelturisme, og derfor hele tiden har
18
66 % føler si
g ”tryg”
eller ”meget
tryg” i
trafikken (ift
. overfald, tyveri
etc.)
mange “nye” cyklister på deres stier,
giver det god mening at informere
turister om god cykeletik og hensyntagen. Pjecen uddeles gennem
turistkontoret, cykeludlejningssteder, biblioteket og er desuden
trykt på bagsiden af kommunens
cykelkort.
Vad gäller
för dig som
cyklist och
fotgängare
?
Belønning i stedet for bøde
Flere af de nordiske cykelkommuner har gennemført ”Lys i
mørket”- kampagner. Konceptet er, at politiet standser cyklister
uden lys. Men i stedet for bøder tilbydes de mørke cyklister en
lygte, så de slipper for at køre ulovligt – og farligt – resten af
turen. Kampagnen er et godt eksempel på ”gulerod frem for
pisk” – at man motiverer til en adfærdsændring ved at informere
og lokke fremfor at pege fingre.
Foto: Kristiansand Kommune
Vid gemen
sam gångoch cykelb
gångare ti
ana håller
ll vänster o
ch cykliste
r till höger.
Visa hänsy
n!
Nordisk Cykelby-reflekser til skoler og arbejdspladser
Arbejdsgruppen stod for at indkøbe fælles Nordiske Cykelbyreflekser, som monteres i cyklens eg. Disse reflekser er blevet
uddelt på skoler og arbejdspladser i forbindelse med målrettede kampagner – men er også blevet delt ud på Nordisk Cykeldag til forbipasserende cyklister og til interesserede borgere
i forbindelse med informationsmøder og cyklistdage og events.
avn er det
I Frederiksh
er bruger
kun 24 %, d
Til gengæld
cykelhjelm.
avnerne
er frederiksh
er føler sig
også dem, d
trafikken
mest sikre i
(64 %).
”
- Gjennom arbeidet i arbeidsgruppen har vi fått bedre
kunnskap om ulike typer løsninger for syklister: sykkelfelt, gang-sykkelvei, sykkelvei etc, og hvordan den reelle
sikkerheten er for syklister ved bruk av ulike løsninger.
Vi har fått øynene opp for lovgivning og trafikkregler for
syklister i de andre landene, og da spesielt Danmark, hvor
trafikkreglene gjør det lettere å være syklist enn i Norge.
Økt oppmerksomhet og kunnskap om slike problemer og
ulike måter å løse det på, kan på lang sikt bidra til å endre regelverk og lovgivning. Men det er et vanskelig felt
å jobbe med, og vi må selvsagt forholde oss til nasjonal
lovgivning. “
Siri Gilbert, projektleder og rådgiver i ATP samarbejdet,
Kristiansand Kommune
19
Nordisk Cykeldag
Foto: Mölndals Stad
”
Foto: Viborg Kommune
Forkæle og motivere cyklister
i hele Norden
De 11 nordiske cykelkommuner satte
sig for at markere indsatsen for
den fælles nordiske cykelindsats og
skabe en fælles event, som kunne
motivere flere borgere til at cykle.
Den 21. april 2010 blev derfor valgt
til FÆLLES NORDISK CYKELDAG.
Hver af de 11 nordiske cykelkommuner planlagde aktiviteter, som skulle
sætte fokus på fordelene ved at
cykle. Aktiviteterne spændte bredt
fra dialog med borgere på torvet,
events og cykelshow i gaderne,
heppepiger langs de vigtigste cykelstier og konkurrence om at cykle
flest kilometer.
Cheerleaders
og levende cykelskilte
I Mölndal valgte man at fejre cyklisterne ved at sætte heppende
cheerleaders op ved de tre vigtigste
indfaldscykelstier til byen.
Samtidig brugte man levende cykelskilte i rundkørslerne for at informere andre trafikanter om fordelene
20
På nordisk cykeldag förra året så ville vi lyfta fram och uppmärksamma
cyklisterna genom att vi, i morgonrusningen, hade cyklister med budskap
i 7 rondeller och hejarklack på 3 ställen vid viktiga pendelstråk. Det blev
väldigt synligt för alla trafikanter och en överaskning. Flera cyklister som
jag pratat med säger att de blev väldigt glada och kände sig utvalda.
Malin Månsson, Mölndals Stad
Foto: Svenljunga Kommun
ved at cykle. Cyklisterne poserede
her sammen med deres cykler og
store skilte med gode argumenter
for at cykle.
og fremmest cyklister, som havde
mod på at cykle til arbejde eller
andre strækninger, hvor de normalt
ville tage bilen.
Senere på eftermiddagen bød kommunen på gratis cykelservice og
fremvisning af cykelprodukter.
Tranemo vandt konkurrencen og
slog Svenljunga med 19.000 km, da
deltagerne i Tranemo kørte 79.000
km og Svenljunga-deltagerne kørte
60.000 km. Hvis alle disse cykelture
har erstattet biltur, har deltagerne
tilsammen sparet miljøet for 20 ton
CO2.
Cykelkonkurrence
mellem Svenljunga og Tranemo
Svenljunga og Tranemo er nabokommuner og samarbejder tæt om
cykelfremme i de to kommuner.
Blandt andet arbejder de i fællesskab på at etablere en cykelsti på
den gamle jernbanestrækning mellem byerne, så man vil kunne cykle
uforstyrret mellem de to byer – helt
adskilt fra den øvrige trafik.
Den Nordiske Cykeldag var derfor
også oplagt til at kick-starte en konkurrence mellem byerne om at cykle
flest kilometer inden for en bestemt
tidsperiode. 50 frivillige borgere fra
hver by fik tildelt en cykelcomputer
til registrering af antal cyklede kilometer i perioden fra den 22. april til
12. september. Målgruppen var først
Cykelfest og aktiviteter
på Hjultorvet i Viborg
Viborg Kommune brugte Nordisk
Cykeldag til sjove oplevelser og forkælelse af cyklisterne.
På Hjultorvet var der opvisning med
Cykel TRIALog Knabercyklisterne
kørte rundt i gågaderne på en
10-mands-cykel, og mange fulgte
opfordringen om at køre med.
Desuden blev cyklisterne forkælet
med cykelpumper, lappegrej og reflekser til cyklen.
21
Presseklip
Kort og Godt
Siden projektet blev igangsat i foråret 2009 har partnerne løbende informeret borgerne og pressen om
projektet Nordiske Cykelbyer og de mange forskellige aktiviteter, som er foregået i projektet. Der har
været meget stor interesse for projektet i medier, og det har resulteret i hundredevis af artikler i lokale
og nationale medier. Nedenfor ses et lille udvalg.
N
ordiske Cykelbyer har i projektets 3-årige levetid skabt
et solidt grundlag for at fremme cykeltrafikken i de 11 kommuner i
de kommende mange år.
Projektet har arbejdet ud fra en trestrenget strategi om at:
• sikre politisk og organisatorisk
forankring af cykelfremme
• gennemføre borgerrettede
aktiviteter (kampagner, events,
infomation)
• investere i et cyklistvenligt byrum
Udtalelserne og de praktiske eksempler i dette magasin viser, at de
11 kommuner har haft succes med at
skabe et godt politisk og organisatorisk ejerskab til cykelfremme.
Helt konkret har Nordiske Cykelbyer
resulteret i:
• 11
• 11
• 11
• 11
cykelregnskaber for 2009
cykelstrategier
cykelhandlingsplaner
cykelregnskaber for 2010
Cykelstrategierne og –handlingsplanerne sikrer de 11 kommuners
prioritering af cykelfremme i de
kommende mange år.
Et vigtigt element i projektet har
været at udvikle procesplaner for
udarbejdelse af cykelstrategi, -handlingsplan og cykelregnskaber. Procesplanerne er udviklet, afprøvet og
revurderet igennem projektet og er
nu tilgængelige for øvrige nordiske
kommuner på projektets hjemmeside.
Herudover er der i alle 11 kommuner
udviklet forskelligartede kampagner, events og informationsmateriale
med det formål at forkæle eksisterende cyklister og motivere flere
borgere – små som store – i cykelsadlen.
De nordiske cykelkommuner har
desuden fokuseret på at synliggøre
cyklister i byrummet og har igennem Nordiske Cykelbyer fået medfinansiering fra Interreg IVA programmet til at opstille cyklistvenlige
produkter blandt andet 544 cykelstativer, 176 skilte, 47 firmacykler og
16 tællestationer samt et mindre antal cyklisttællere, vandposte, cykelpumper, cykeltrailere og infotavler.
Der har været en meget stor interesse for projektet i de lokale medier,
som har dækket alle de events og
arrangementer, som de 11 kommuner
har inviteret borgere og politikere til.
and.
r rundt om i Kristians
samlet før sykkeltu
Petter Emil Wikøren
Her er hele gjengen
gt for syklister. FOTO:
av 11 nordiske byer.
sykkelbyer består
Kristiansand er tilrettela
Samarbeidet Nordiske
utsendingene hvordan
KLAR FOR TUR:
i midten) skal vise
r Siri Gilbert (foran
Miljøvernrådgive
- Kristiansand skal
sykkelby
bli Norges beste
satsing
bedre til rette for
nsand legge enda
lbyer skal Kristia
t Nordiske sykke
landet.
Gjennom samarbeide omstmiddel. Målet er å bli best i
kun syv-åtte
fremk
og Stavanger, men
på sykkelen som
rnsjef og
etter Trondh eim
Holvik, miljøve
sykkelbyen i Norge
nheng, sier Øystein
Tone Øverland
den tredje beste
i nordisk samme
- Kristiansand er
l, og dette er dårlig
KVADRATUREN:
n som transportmidde
prosent bruker sykkele osjektet.
yer.
ATP-pr
fra Nordiske sykkelb
prosjektleder for
fortelle gjestene
sand kan Holvik
Kristian
yen
er positiv i sykkelb
og onsdag.
Men utviklingen
i Kristiansand tirsdag
til prosjektmøte
Dette er en
eidsbyene var samlet
i 2004 til 893 i 2008.
De 11 nordiske samarb
har øket fra 768
asseringer per dag
at antallet sykkelp
i Hannevika viser
- Sykkeltelleren
Holvik.
sier
,
retning
utvikling i riktig
legge til
sykkeltrafikk og
erfaring for å fremme
dele kunnskap og
e sykkelbyer er å
eidsprosjektet Nordisk
Formålet med samarb som transpo rtmiddel.
n på korte turer.
sykkel
bruken av sykkele
rette for å bruke
fremme
å
for
målrettet
eidsbyene arbeide
skal de 11 samarb
blant innbyggerne.
De neste tre årene
en sunnere livsstil
, samt å fremme
mulighet
slipp fra korte bilturer
gionen. Her får vi
begrense CO2-ut
i Kristiansandsre
Målet er både å
jer og
satsing på sykkel
kroner til kampan
prosjekt for å fremme
550.000 danske
iske tilskudd på
eid og et positivt
økonom
forteller Siri Gilbert,
samarb
får
bra
vi
et
nene. Og
- Dette er
i løpet av neste år,
er fra de andre kommu nye sykkelstativer i ATP-regionen
til å høste erfaring
220
vil det bli satt opp
kommune.
utstyr. Blant annet
t og Kristiansand
for ATP-prosjekte
miljøvernrådgiver
Sykkelsamarbeid
agt for
byen har tilrettel
for å se hvordan
ur i Kristiansand
tatt med på en sykkelt
eidspartnerne ble
Men
De gjestende samarb
sjon og kampanjer.
midler til informa
av
net og
syklister.
settes
overord
det
at
hensyn til
mulighet til å jobbe
til andre byer, med
tanker, og vi får
mye bra i forhold
sier Gilbert.
yer får vi inn friske
- Kristiansand gjør
gode råd og tips,
m Nordiske sykkelb
bli bedre. Gjenno
vi muligens inn noen
får
uren
sykkelt
vi kan selvfølgelig
av
tige planer. I løpet
bedre med langsik
Sykkelbefaring
Foto: Cycling Embassy of Denmark
22
23
Sandefjord
Mariestad
Kristiansand
Frederikshavn
Mölndal
Svenljunga
Varberg
Viborg
Randers
Silkeborg
Nordiske Cykelbyer er medfinansieret af:
Tranemo