1. No category

Flere cyklister
Opfølgning på byrådets cykelpolitik
G
A
L
S
R
FO
Indsatser
Forord
Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer,
som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år.
Klimaforandringer og
sundhed er nogle af de
store udfordringer, som alle
kommuner i Danmark står
overfor i disse år.
Problemstillingerne er
komplekse, og der er ingen
enkle løsninger. Én ting kan
dog bidrage til at løse begge
problemer på én gang - og
det er cyklen! Som cyklist
er man CO2-neutral, man
bidrager ikke til bilkøerne og
får samtidig masser af god
motion.
Frederikshavn Kommunes cykelpolitik
I de seneste år er antallet af cykelture faldet i de fleste af
landets byer. Byrådet vil gerne have flere til at bruge cyklen
på de korte ture, hvor den er en reel mulighed. Som led i
Frederikshavn Kommunes medvirken i Nordiske Cykelbyer
fremlægger vi derfor et forslag til en cykelpolitik. Det er byrådets bud på, hvilke mål vi skal nå, og hvilke virkemidler
vi vil bruge for at få flere til at cykle.
Forslaget består af to dele:
• En overordnet del hvor mål og indsatsområder fastlægges.
• Den foreliggende del, hvor indsatsområderne er nærmere
beskrevet, og der er formuleret delmål og udpeget projekter, der skal sættes i værk.
Den samlede politik er et oplæg til diskussion, og vi håber
at mange borgere, arbejdspladser og interesseorganisationer vil kvalificere diskussionen og bidrage med synspunkter
og idéer til hvordan vi når målet.
På bagsiden kan du se hvordan du kan bidrage til diskussionen.
I de seneste år er antallet af
cykelture faldet i de fleste
af landets byer. Byrådet vil
gerne have flere til at bruge
cyklen, på de korte ture, hvor
den er en reel mulighed.
2
Venlig hilsen
John Christensen
Brian Petersen
FormandFormand
Plan- og Miljøudvalget
Teknisk Udvalg
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Indledning
Et spadestik dybere - 7 indsatsområder
På baggrund af byrådets vision og målsætning
for cykeltransport samt de 7 udpegede Indsatsområder har de to fagudvalg - Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg - ”stukket et spadestik
dybere”.
Efter en nærmere beskrivelse af de lokale udfordringer indenfor de udpegede Indsatsområder
har fagudvalgene, i den foreliggende 2. del af
cykelpolitikken, fulgt op på byrådets overordnede mål. Fagudvalgene har foreslået delmålsætninger og resultatmål for hvert indsatsområde.
Dette bl.a. for at gøre det lettere efterfølgende
at afgøre, om vi nærmer og målet eller om vi
bevæger os væk fra det. Desuden er der peget på
konkrete projekter.
De 7 indsats områder:
•
•
•
•
•
•
•
Cykelstier
Cykelparkering
Drift og vedligeholdelse
Sikkerhed og tryghed
Kombinationsrejser
Cykelservice
Information, kampagner og dialog
med cyklister og arbejdspladser
Frederikshavn Kommune kan ikke løfte opgaven alene. Vi er afhængige af at andre aktører
– private såvel som offentlige – enkeltpersoner
såvel som interesseorganisationer også aktivt vil
medvirke til at fremme cykeltrafik.
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
3
Cykelstier
Status og udfordringer
En vigtig forudsætning for at få flere til at cykle i Skagen, Sæby og Frederikshavn er, at det er nemt,
sikkert og indbydende at cykle her. Det kræver bl.a., at der er cykelstier de rigtige steder, at stinettet
er sammenhængende, med en høj fremkommelighed, samt at detaljer på stinettet er udformet så
færdsel på nettet opleves rart. Det er desuden vigtigt, at belægninger vedligeholdes og renholdes
løbende.
Frederikshavn Kommune har igennem årene etableret et omfattende
cykelstinet, enten i form af egentlige
cykelstier, hvor kørebane og cykelsti
er adskilt af en kantsten, eller i form
af cykelbaner eller cykelstriber.
Cykelstier giver cyklisterne den største tryghed,
men hvis pladsen er trang, kan det være nødvendigt at vælge de næstbedste løsninger – cykelbaner eller cykelstriber - hvor cykelsti og
kørebane alene er adskilt af en malet stribe på
kørebanen, eller hvor cykelstien er markeret med
en belægning i en afvigende farve. Cykelbaner
eller cykelstriber kan etableres som dele af cykelruter. Cykelruter er strækninger, hvor cyklisternes
fremkommelighed/trafikafvikling har høj prioritet, men hvor der ikke er cykelarealer adskilt fra
kørebanen med en kantsten.
Hvor det er økonomisk uoverkommeligt eller
fysisk umuligt at etablere særlige færdselsarealer
for cyklister, kan det være nødvendigt at tænke i
alternativer. Boligveje eller fartdæmpede lokalveje – veje, hvor den anbefalede hastighed
4
for biler er 30 km/t eller 40 km/t – kan sagtens
udgøre dele af et sammenhængende cykelstinet.
Det forudsætter dog, at skiltningen er tydelig.
De eksisterende cykelstier, –baner og –striber i
de tre byer er kortlagt. 66% af cyklisterne gav
i forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen i
efteråret 2009 udtryk for, at de er tilfredse med
omfanget af cykelstier. Det har desværre ikke
været muligt at afgøre, om tilfredsheden er lige
stor i alle tre byer.
Der foreligger allerede en plan for udbygningen af cykelstinettet i Frederikshavn. I forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen har vi fået
borgernes bud på, hvor der mangler cykelstier i
Sæby, Skagen og Frederikshavn. Disse forslag vil
medgå ved udformningen af planerne for, hvor
der skal etableres nye cykelstier eller cykelruter i
Sæby, Skagen samt ved revurdering af cykelstiplanen for Frederikshavn.
Målsætninger
Der skal som hovedregel etableres cykelstier
langs veje, der i trafikplanen er udpeget som
trafikveje eller lokalvejruter. I Skagen og Sæby,
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
hvor der endnu ikke er udarbejdet trafikplaner, skal der etableres cykelstier langs veje, der
afvikler gennemkørende trafik. Stierne etableres
under hensyntagen til de øvrige trafikanter og
gaderummet, herunder fodgængere, handelslivet, parkeringsforhold og æstetik. Hvor der ikke
er den nødvendige plads til egentlige cykelstier
langs trafikveje og lokalvejruter, kan der undtagelsesvis etableres cykelbaner eller cykelstriber.
Planlagte cykelstier langs trafikveje og lokalvejruter og planlagte cykelstier, der indgår i kendte
skoleveje, skal udbygges først. ”Missing links”
- det vil sige vejstrækninger, hvor der måske kun
mangler cykelsti på fx 500–1000 m før der er
en sammenhængende cykelstiforbindelse - skal
også prioriteres højt i udbygningsplanerne.
Det tilstræbes, at vejkryds der indgår i cykelstinettet og cykelrutenettet udformes niveaufrit for
cyklister. På sti- og rutenettet må der ikke være
forhindringer i form af bomme, trapper eller
stejle ramper. Der må ikke etableres ensretninger
eller forbud mod at cykle på strækninger, der
indgår i cykelsti- eller rutenettet.
Resultatmål
I 2012 vil Frederikshavn Kommune have
opnået følgende resultater:
• Planer for udbygning af cykelstinettet i
både Skagen, Sæby og Frederikshavn
• 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet
• 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet
• Cykelstier eller -baner langs flere af trafikvejene med 50 km/t
• Mere fokus på belægningsstandarden på
cykelstinettet
Cyklisterne skal være mere tilfredse
med omfanget at cykelstierne.
Hvis der etableres fartdæmpende foranstaltninger på cykelruter, skal det ske under hensyntagen til cyklisternes fremkommelighed. På cykelruter i de centrale byområder, hvor pladsen ofte
er trang, er kantstensparkering meget generende
for cyklister. Er der andre parkeringsmuligheder
bør kantstensparkering undgås på cykelruterne i
de centrale byområder.
Cyklisterne skal være mere tilfredse med omfanget at cykelstierne.
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
5
Cykelstier i Skagen
N
0m
6
500 m
1000 m
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Cykelstier i Sæby
N
0m
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
350 m
700 m
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
7
Cykelstier i Frederikshavn
N
8
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Cykelstier i det åbne land
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
9
Cykelparkering
Status og udfordringer
For enden af enhver cykeltur står der en cykel. Når målet er at få flere til at bruge cyklen i forbindelse
med den daglige transport, skal det derfor gøres nemt og sikkert at parkere cyklen. Både når
den parkeres ved arbejdspladsen, institutionen, butikkerne, og når cyklen parkeres ved tog- og
rutebilstationer f.eks. hvis cyklen bruges i kombination med den kollektive trafik.
Frederikshavn Kommune har tidligere
undersøgt belægningsgraden på de
offentligt tilgængelige cykelstativer i Frederikshavn midtby. Dengang
manglede der kun cykelparkeringspladser ved banegården og rutebilstationen.
Tællinger og brugertilfredshedsundersøgelsen
indikerer, at det stadig kan være svært at finde
plads til sin cykel her. Et stort antal ubenyttede
cykler optager cykelstativerne på både banegård
og rutebilstationen i Frederikshavn, hvorfor der
er taget initiativ til oprydning og fjernelse af
efterladte cykler.
Der er ikke noget, der tyder på, at der mangler
cykelparkeringspladser i Sæby og Skagen.
Simple observationer efterlader det indtryk, at
det ofte halter med anvendelighed, kvalitet og
placering af cykelstativer i forhold til de mål,
de betjener. Står cyklerne tilfældigt og spredt,
og griber de forstyrrende ind i bybilledet, er det
oftest et udtryk for, at cykelparkeringen ikke fungerer optimalt. Det er selvfølgelig ærgerligt, for
10
det koster ikke mere at etablere ordentlig cykelparkering end dårlig.
Vedligeholdelsen af stativerne og renholdelsen
af arealerne i umiddelbar nærhed, lader mange
steder en del tilbage at ønske.
Der findes allerede en norm for antallet, kvalitet
og placering af cykelparkering i tilknytning til
butikker. Det er besluttet, at der også skal fastlægges en norm for cykelparkering i tilknytning
til andre byfunktioner f.eks. boliger, arbejdspladser, skoler og sportsanlæg. Erfaringerne
med den gældende norm for cykelparkering ved
butikker viser, at normen ikke er præcis nok for
så vidt angår kvaliteten af de cykelstativer der
opsættes.
Ifølge Danmarks Statistik stjæles der mange flere
cykler i Frederikshavn end i tilsvarende byer. Det
kan være et udtryk for, at der mangler aflåselige
cykelparkeringspladser, der hvor cyklerne parkeres i længere tid eller natten over – f.eks. ved
banegårde og rutebilstationer.
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Resultatmål
I 2012 vil Frederikshavn Kommune have
opnået følgende resultater:
• 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser
• 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne
• Antallet af parkerede cykler i området
udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser på udvalgte lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder)
• Vedtaget cykelparkeringsnorm
• Dialog med kollektive trafikoperatører om
bedre og mere sikker cykelparkering ved
den kollektive trafiks knudepunkter
Målsætninger
I Sæby, Skagen og Frederikshavn skal der skabes
bedre parkeringsbetingelser for cyklisterne. Det
skal være let, bekvemt og sikkert at parkere sin
cykel, og cyklen skal parkeres således, at den
ikke er til gene for byens øvrige liv. Det skal sikres, at der opsættes cykelstativer, der yder cyklerne den bedste støtte, og der bør være mulighed for at kunne låse cyklens stel fast til stativet.
Der skal arbejdes for etablering af overdækkede,
indhegnede og aflåste parkeringspladser, der
hvor cyklerne parkeres i længere tid.
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Det kunne være interessant at indgå samarbejde med lokale virksomheder om udvikling og
afprøvning af nye løsninger, der forbedrer cykelparkering. Dansk Cyklistforbund arbejder på en
certificeringsordning af ”Cykelvenlige arbejdspladser”. Én af de parametre virksomhederne
vurderes på, er cykelparkering. Frederikshavn
Kommune vil i samarbejde med DCF søge at få et
stort antal virksomheder i kommunen certificeret.
Der skal udarbejdes en cykelparkeringsnorm, der
gælder alle byfunktioner. Normen skal fastlægge
placering, omfang og kvalitet af cykelparkeringsstativer.
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
11
Drift- og vedligeholdelse
Status og udfordringer
For at få budgetterne til at nå sammen har Vejdirektoratet, der administrerer det overordnede
vejnet, og de fleste af landets kommuner i de senere år sparet på vejvedligeholdelsen - herunder
cykelstier.
Frederikshavn Kommune er ingen
undtagelse, og den lange og hårde
vinter i 2009/2010 har sat sit tydelige præg på vej- og cykelstibelægningerne. Det er ikke rart at cykle på
ujævne og dårligt vedligeholdte stier.
Desuden øger det risikoen for punkteringer og i værste fald uheld.
Alle undersøgelser viser, at cyklister prioriterer kørekomforten meget højt. Det er på mange
måder vanskeligt at sikre høj kørselskomfort på
cykel, men stribelægningernes overflade samt
udformning af ramper og detaljer på stinettet
har stor betydning for den samlede cykeloplevelse. Når målet er at få flere til at cykle, er det
vigtigt at gøre en særlig indsats for at sikre, at
disse ting er i orden på hele cykelsti- og cykelrutenettet.
Fremmede ledningsejere eller entreprenører
udfører ofte grave- og reparationsarbejder, der
berører cykelstinettet. Det afsluttende belægningsarbejde udføres ikke altid med den omhu
og grundighed, der er ønskelig. Ad åre kan det
nedsætte cyklisternes kørselskomfort på cykelstinettet betydelig.
12
Siden 2008 har borgerne via ”Gi’ os et praj”
– ordningen haft mulighed for at indberette
huller, glasskår eller andre uregelmæssigheder
til Frederikshavn Forsyning. Indberetningen kan
ske via en MMS, kommunens hjemmeside eller telefonisk. På lidt over 2 år har 235 borgere
brugt ordningen. Alle seriøse henvendelser med
billeder offentliggøres efterfølgende på www.
forsyningen.dk. På sitet kan borgerne også se,
når skaden er udbedret. Det er besluttet, at der
skal etableres en lignende funktion på www.
frederikshavn.dk. I den forbindelse overvejes det
at supplere med en kortfunktion, således at borgerne kan markere på et kort, hvor uregelmæssigheden er konstateret.
41% af cyklisterne oplyste i brugertilfredshedsundersøgelsen, at de er tilfredse med vedligeholdelsen. 29% er utilfredse eller meget
utilfredse med vedligeholdelsen dvs. med belægning, fejning og snerydning af cykelstier og
–baner. 43 % af cyklisterne er tilfredse. 18 % er
utilfredse eller meget utilfredse med vedligeholdelsen dvs. med belægning, fejning, og snerydning af veje, hvor de udgør en del af stisystemet.
Det efterlader det indtryk, at noget kan gøres
bedre.
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Målsætning
På cykelstinettet skal cyklisterne tilgodeses med
jævne og velplejede belægninger, der renholdes
hele året. Ren- og vedligeholdelsesindsatsen
afstemmes med målet om at få flere til at cykle
– det vil sige, at indsatsen skal forbedres. Vejdirektoratets cykelstinet skal besigtiges og evt.
uregelmæssigheder skal meddeles til Vejcenter
Nord.
Resultatmål
I 2012 vil Frederikshavn Kommune have
opnået følgende resultater:
• Flere borgere har kendskab til ”Gi os et
praj”-ordningen. Ordningen udbygges
med en kortfunktion, så borgerne præcist kan lokalisere uregelmæssigheden og
anmelde dårlige strækninger på cykelsti
Flere cyklister skal være tilfredse med
vedligeholdelsen af cykelstier og
veje.
og –rutenettet
• Undersøge mulighederne for at gennemføre komfortmålinger på cykelsti og –rutenettet
Vedligeholdelseskravene skærpes på alle dele
af cykelstinettet. Vedligeholdelsesindsatsen på
Vejdirektoratets og kommunens cykelstinet koordineres.
• Undersøge mulighederne for i vejvedligeholdelsessystemet Vejman at indføre tidsterminer for vedligeholdelse og fornyelse
af slidlaget på cykelsti- og –rutenettet
• Undersøge mulighederne for i vejvedlige-
Der sikres bedre mulighed for, at borgere kan
indrapportere problemer vedrørende drift og
vedligeholdelse af cykelstier og –ruter. Fx. ved at
øge borgernes kendskab til ”Gi os et praj ordningen” og ved at supplere de nuværende muligheder med en kortfunktion.
Der udarbejdes præcise standarder for, hvordan
reparationsarbejde på cykelstier og –ruter skal
udføres. Tilsynet med egne og fremmede entreprenørers reparationsarbejde øges, og der indføres fast procedure for afleveringsforretning når
arbejder på cykelstier og –ruter er udført.
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
holdelsessystemet Vejman at indføre tidsterminer for besigtigelser og prioritering af
vedligeholdelse af cykelsti- og –rutenettet
• Undersøge mulighederne for at opprioritere vintervedligeholdelsen af cykelstier og
-rutenettet. Hvor og hvornår skal cykelstier og cykelruter være farbare efter snefald?
• Faste rutiner for tilsyn af reetableringer
efter ledningsarbejder m.m.
• Faste rutiner for tilsyn af afmærkning af
vejarbejder på stier
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
13
Sikkerhed og tryghed
Status og udfordringer
I årene 2003, 2004 og 2007 blev der dræbt én cyklist. I hvert af årene fra 2003 til 2007 kom mellem
fem og 17 cyklister let eller alvorligt til skade i trafikken i Frederikshavn Kommune. Oplysningerne
stammer fra Politiets ulykkesregister.
Flere undersøgelser viser, at det kun
er 1/5 af alle cyklistuheld med lettere
eller alvorlig tilskadekomst, der kommer til Politiets kendskab. Antallet af
cyklister, der kommer til skade i trafikken hvert år i Frederikshavn Kommune ligger derfor nærmere mellem
25 og 85.
De politiregistrerede uheld sker overvejende i
byerne. For cyklister er det hverken farligere eller
mere sikkert at færdes i Frederikshavn Kommune
end i andre kommuner. Men hvert uheld er
stadig ét for meget, og derfor skal indsatsen for
større trafiksikkerhed naturligvis fortsætte. Det
er af afgørende betydning for det forebyggende
arbejde, at kendskabet til hvor og hvordan alle
trafikulykkerne sker, forbedres.
Trafiksikkerhed er ikke kun et kommunalt anliggende. De enkelte trafikanter, herunder cyklister,
bærer selv et stort ansvar for, at det er sikkert
at færdes i trafikken. Nogle ulykker kan undgås,
hvis færdselsloven overholdes, hvis der udvises
hensyn, og hvis der etableres øjenkontakt til
medtrafikanterne.
14
Frederikshavn Kommune har gennem mange
år gjort en stor indsats for at reducere antallet
af trafikuheld - herunder uheld, der involverer
cyklister.
I forbindelse med udarbejdelse af cykelregnskabet oplyste 92% af de adspurgte cyklister, at de
altid bruger cykellygter i lygtetændingstiden. I
Odense er der gennemført forsøg med kørelys på
cykler. Et stort antal cyklister fik monteret induktionslygter på cyklen, så de kørte med lys på
hele døgnet. Antallet af cyklistuheld faldt bemærkelsesværdigt i forsøgsperioden. Meget tyder
derfor på, at det vil være hensigtsmæssigt at få
flere cyklister til at montere induktionslygter på
cyklen.
Alle undersøgelser peger på, at cyklister, der bruger cykelhjelm, nedsætter risikoen for at dø eller
få alvorlige hovedskader som følge af et trafikuheld. Kun 9% af de voksne cyklister i Frederikshavn, Skagen og Sæby bruger cykelhjelm. 34% af
skolebørnene bruger hjelm. I de store byer er der
ca. dobbelt så mange cyklister - børn som voksne
- der bruger hjelm. Frederikshavn Kommune
udleverer gratis cykelhjelme til de skoleklasser,
der ønsker det. Skolerne forpligter sig til at bruge
hjelmene, når eleverne cykler i skoletiden.
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Resultatmål
Cykelregnskabet for Frederikshavn Kommune
peger på, at det, der generer cyklisterne mest i
trafikken, er knallerter og bilister. Det er derfor
en vigtig opgave, at få knallertkørere, bilister
og cyklister til at respektere og vise hensyn til
hinanden.
I 2012 vil Frederikshavn Kommune have
opnået følgende resultater:
• 7 ud af 10 cyklister, 70 %, skal føle sig
sikker i trafikken
• 1 ud af 10 cyklisterne - 10 % - må føle
Ud over sikkerheden i trafikken er det vigtigt, at
cyklisterne føler sig trygge ved at cykle. 58% af
cyklisterne føler sig sikre. 15% føler sig usikre i
trafikken. Når målet er at få flere til at cykle, er
det vigtigt, at flere føler sig sikre og trygge, når
de cykler – ikke mindst hvis flere børn og ældre
skal op på cyklerne.
Målsætninger
Det skal være mere sikkert og trygt at færdes på
cykel og antallet af cykeluheld skal minimeres.
• Cyklisterne skal være sikre og føle sig mere
trygge i trafikken
• Cyklisternes risiko for at komme til skade eller
blive dræbt i trafikken skal minimeres. Uheldsregistreringen bør forbedres ved samarbejde
mellem Politi, skadestuer og kommune
• Cyklisterne skal motiveres til at anvende cykelhjelm
• Cyklisterne skal motiveres til at anvende induktionslygter. Gennem kampagner og trafiksaneringer vil kommunen fortsat øge trafiksikkerheden. Der kan f.eks. iværksættes kampagner, der
dels oplyser om induktionslygternes effekt, dels
udstyrer et stort antal cykler med lygter. Frederikshavn Kommune har ansøgt TRYG-fonden om
200.000 kr. til formålet.
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
sig usikker i trafikken
• Antallet af dræbte og tilskadekomne på
kommunens veje skal være mindst 40%
lavere end i 2005
• 6 ud af 10 af skolelever, 60 %, kører ofte
eller altid med cykelhjelm
• 2 ud af 10 voksne cyklister, 20 %, kører
ofte eller altid med cykelhjelm
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
15
Kombinationsrejser
Status og udfordringer
Cyklen er et oplagt transportmiddel til ture under 4-5 km. Er transportafstanden længere, vælger
færre cyklen. Hvis cyklen også skal kunne anvendes på de længere ture, er det derfor afgørende,
at der er gode muligheder for at kombinere cyklen med den kollektive trafik – det være sig bus,
rutebil eller tog.
Cyklisterne kan kombinere transporten på flere måder. Enten ved kun at
cykle frem til det sted hvor fx togrejsen starter, fortsætte med toget
og derefter fortsætte til fods. Eller
ved at både at cykle frem til der hvor
togrejsen starter, fortsætte med toget og herefter igen transportere sig
på cykel frem til det endelige mål for
turen. Det forudsætter selvfølgelig,
at cyklisten også har en cykel stående ved endestationen.
God og tryg cykelparkering ved den kollektive
trafiks knudepunkter er helt nødvendige forudsætninger for, at cyklisterne vil kombinere cyklen
med den kollektive trafik. Som nævnt under
indsatsområdet ”Cykelparkering”, gennemførte
Frederikshavn Kommune for et par år siden en
vurdering af belægningsgraden på de offentligt
tilgængelige cykelparkeringsanlæg i Frederikshavn. Meget tyder på, at der mangler cykelparkeringspladser ved banegården og rutebilstationen. DSB egne tællinger bekræfter vore tællinger.
Én af årsagerne er, at der de to steder står mange ubenyttede cykler parkeret. Det er aftalt med
16
DSB, at der skal ryddes op i stativerne.
Det er ikke rart at sætte sig på en våd cykel.
Kun en del af cykelstativerne ved banegården
er overdækkede. Det er ønskeligt, at alle cykelparkeringspladser i tilknytning til den kollektive
trafik er overdækkede, så cyklerne beskyttes mod
vind og vejr.
Desuden ønsker mange cyklister ikke at parkere
cyklen i et stativ, hvor forhjulet fastholdes i en
klemme, da man kan risikere at hjulet lider
overlast. De benytter i stedet cyklens støttefod.
Ved banegård og rutebilstation var det måske
værd at overveje at etablere en del af cykelparkering uden egentlige stativer, men til gengæld
med overdækning?
Har man en dyr eller en nyere cykel, kan man
med rette være bekymret for at parkere den i
Frederikshavn. I 2008 blev der anmeldt 794 cykeltyverier. I byer med tilsvarende antal indbyggere: Holbæk, Svendborg og Hjørring var antallet
af cykeltyverier”kun” 524, 564 og 520. Sættes
antallet af cykeltyverier i forhold til indbyggerantallet er risikoen for at få stjålet sin cykel i Frederikshavn ca. tre gange så stor som i Randers.
Benyttes cyklen i kombination med f.eks. tog,
står cyklen ofte parkeret i mange timer, hvilket
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
øger risikoen for tyveri. Indhegnede og aflåste
cykelparkeringspladser i umiddelbar tilknytning
til togperron og knudepunkter for den kollektive
trafik kan måske tilskynde flere til at kombinere
cykeltransport med den kollektive trafik.
De to transportformer kan også kombineres ved
at købe ekstrabillet og medbringe cyklen i tog
eller bus. Det forudsætter, at muligheden er
tilstede, at det er let at laste cyklen, og at cyklen
opbevares forsvarligt under transporten. Cyklen
skal helst ikke være til gene for andre passagerer,
ligesom cykel og udstyr ikke må lide overlast under transporten. Frederikshavn Kommune samarbejder med forskellige udbydere af kollektiv
trafik – DSB, NT og Nordjyske Jernbaner. Nordjyske Jernbaners tog til Skagen er nye. Indstigningshøjden er lav, det er let at laste og losse en
cykel og togene er indrettet således, at cyklerne
kan fastgøres forsvarligt under transporten. DSBs
og NTs materiel er derimod ikke indrettet, så
cyklisterne tilskyndes til at medbringe cyklen.
Målsætninger
Der skal være gode muligheder for at kombinere
cykeltrafik og kollektiv trafik.
Det skal i større udstrækning end i dag være
muligt at medbringe cyklen i rutebil, bus og tog.
Frederikshavn Kommune vil gennem dialog med
udbyderne af den kollektiv trafik søge at fremme
mulighederne for at medbringe cykler.
de ikke lider overlast. Alle cykelparkeringspladser bør være overdækkede og for de cyklister der
ønsker det, bør der være adgang til indhegnede
og aflåste pladser.
Udbydere af kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune – DSB, NT og Nordjyske Jernbaner skal
gøres bekendt med byrådets mål hvad angår
cykeltrafik i kommunen. Det skal formidles, at
kollektive trafikudbydere og kommunen har en
fælles interesse i at flere kombinerer cykeltransport med den kollektive trafik. Fælles kampagne
f.eks. i forbindelse med Dansk Cyklistforbunds
”Vi cykler til arbejde” konkurrence.
Resultatmål
I 2012 vil Frederikshavn Kommune have
opnået følgende resultater:
• 9 ud af 10 cyklister er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykelturen
med den kollektive trafik
• Der er indgået aftale om én årlig oprydning i cykelstativerne på banegård, rutebilstation og busholdepladser
• Der er indgået aftale med kollektive trafikoperatører om fælles kampagner vedr.
kombinationsrejser
Der skal være trygge og kvalitetsbetonede cykelparkeringsmuligheder ved banegård, rutebilstation og kollektive trafikknudepunkter. Cykelstativerne skal placeres tæt på påstigningsplads, være
funktionelle og yde cyklerne den rette støtte, så
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
• Antallet af parkerede cykler udgør højst
90% af antallet af cykelparkeringspladser
i området omkring banegård og rutebilstation i Frederikshavn
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
17
Cykelservice
Status og udfordringer
Alle erfaringer viser, at hvis vi vil have flere til at bruge cyklen som transportmiddel i stedet for
bilen, er det ikke nok at bygge flere cykelstier og etablere kvalitetsbetonet cykelparkering. Den
samlede cykeloplevelse skal gøres positiv.
Cyklisterne skal føle sig forkælede og
må gerne føle sig lidt bedre behandlet og serviceret end andre trafikanter. Cyklisterne har ikke servicestationer som bilisterne.
Byernes cykelhandlere lever af at yde cyklisterne
service. Ud over at købe ny cykel kan cyklisterne
få repareret cyklen, lappet dæk og købe ekstraudstyr, der kan være medvirkende til gøre cykeloplevelsen positiv. Cykelhandlerne sælger håndpumper, men for mange cyklister kan det være
en udfordring at håndpumpe så meget luft i
ringene, at cyklen bliver let at træde. I åbningstiden tilbyder flere af byernes cykelhandlere cyklisterne adgang til deres elektriske cykelpumpe.
Denne service er dog typisk ikke tilstede uden for
cykelhandlernes åbningstider.
loftet, så arbejdsstillingen bliver tålelig. Der er
adgang til det mest almindelige cykelværktøj,
lappegrej og kædeolie og selvfølgelig en elektrisk
luftpumpe.
Akkurat som en bil skal have brændstof, skal
cyklisterne have energi og væske. Særlig i sommerhalvåret kan det være rart for cyklisterne
at vide, hvor de kan få adgang til rent og frisk
drikkevand. Der er ikke opsat særlige drikkevandsfontæner i kommunen for cyklister. Opsættes fontænerne de rigtige steder, vil andre end
hverdagscyklisterne kunne få glæde af dem.
Byernes turister vil også kunne slukke tørsten ved
drikkevandsfontænerne.
Tidligere var der på servicestationer mulighed
for at pumpe sin cykel med en elektrisk pumpe,
men i dag passer servicestationernes pumper
ikke til cykelventilerne på de moderne cykler.
Et cykelbarometer tæller antallet af cyklister på
en udpeget cykelsti eller et sted i byen, hvor
der passerer mange cyklister. Cykelbarometeret
har en praktisk tællefunktion, med den vigtigste funktion er dog at vise de forbipasserende,
at ”her tæller cyklisterne”. Et cykelbarometer
er således en vigtig del af det cykelfremmende
arbejde.
Nogle arbejdspladser forkæler deres cyklende
medarbejdere ved at tilbyde adgang til ”et lille
cykelværksted”. Her kan cyklen hænges op i
I dag er det kun de nationale cykelruter: Vestkystruten(1), Hærvejsruten(3), Østkystruten(5),
Nordsøruten og den Grønne Tur, der er skiltet.
18
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Vejvisningsskilte for cyklister kan være en stor
hjælp for turister, men fastboende kan også have
glæde af en veltilrettelagt og konsekvent cykelvejvisning. Nogle kan på den måde få øjnene op
for rutemuligheder i byerne, som de ikke tidligere havde overvejet.
Kortudbydere som f.eks. Krak og Google tilbyder
gratis rutevejvisning for bilister og fodgængere
mod at man ”tåler” et reklamebanner under
søgningen. Bilister med en avanceret mobiltelefon eller et navigationssystem i bilen kan
løbende blive guidet, så de hurtigst muligt når
destinationen. En anden mulighed er, at de forbereder turen hjemmefra, så de undgår tidsrøvende omvejskørsel.
I enkelte byer i Danmark er der en tilsvarende
mulighed for cyklister. Det er de såkaldte cykelruteplannere. Løsningen forudsætter enten,
at kommunen betaler de kommercielle kortudbydere for at præsentere cykelruterne eller at
kommunerne stiller kort- og stioplysninger til
rådighed for kortudbydere. Cykelruteplannerne
er tilgængelige både via internet og mobiltelefon. Nogle udbydere arbejder på at forbedre
mulighederne for at kombinere cykeltransport
med kollektiv trafik bl.a. med de elektroniske
ruteplannere. Der er spændende perspektiver
i cykelruteplannerne både for de kommunale
myndigheder, de fastboende borgere og turisterne.
ne opfordres til at udbrede kendskabet til deres
elektriske pumper.
Der skal opsættes drikkevandsfontæner på centrale steder i de tre hovedbyer - f.eks. på torve
eller pladser, hvor de mest benyttede cykelstier
eller cykelruter passerer. Vandforsyningsvirksomhederne opfordres til at bidrage til servicen.
Frederikshavn Kommune går foran og tilbyder
medarbejderne adgang til ”et lille cykelværksted”.
Der opsættes som en start et cykelbarometer på
et strategisk rigtigt sted i Frederikshavn by.
Strategiske mål i byen og hovedcykelstier skiltes.
Det arbejdes på at tilbyde en elektronisk cykelruteplanner.
Resultatmål
I 2012 vil Frederikshavn Kommune have
opnået følgende resultater:
• Der er opsat mindst én elektrisk cykelpumpe i hver af de tre hovedbyer Skagen,
Sæby og Frederikshavn
• Der er opsat mindst ét cykelbarometer
• Der er opsat mindst én drikkevandsfontæne i hver af de tre hovedbyer Skagen,
Sæby og Frederikshavn
• Der er etableret en elektronisk cykelruteplanner, hvortil der er adgang fra Frede-
Målsætninger
Der opsættes elektriske cykelpumper på centrale
steder i de tre hovedbyer - f.eks. ved banegård,
rutebilstation eller busholdeplads. Cykelhandler-
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
rikshavn Kommunes hjemmeside
• Undersøge mulighederne for at få eksterne
interessenter til at etablere cykelservice
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
19
Information, kampagner og dialog
Status og udfordringer
Cykelpolitikken for Frederikshavn Kommune er blevet til i dialog med cyklister og en række
interessenter. Det skal sikre, at politikken afspejler borgernes forskellige behov og ønsker og de
udfordringer, der er på trafikområdet i kommunen.
Frederikshavn Kommune ønsker at
videreføre denne dialog og afklare,
hvordan det kan blive lettere og
mere sikkert at bruge cyklen som
transportmiddel i de tre hovedbyer
Skagen, Sæby og Frederikshavn.
Flere undersøgelser viser, at gode fysiske anlæg
med høj fremkommelighed og høj trafiksikkerhed er vigtige forudsætninger for at få folk til
at cykle. Men undersøgelser viser også, at det
er afgørende at motivere borgerne til fortsat at
cykle eller cykle mere. Det er derfor vigtigt, at
den fortsatte forbedring af de fysiske rammer
for cykeltrafikken i Skagen, Sæby og Frederikshavn suppleres med løbende kommunikation
og tilskyndelse til at cykle mere. Både i form af
konkret information om de fysiske rammer for
cykling og i form af kampagner for og markedsføring af cykeltrafik.
Arbejdsgivere og arbejdspladserne er i mange
tilfælde en hensigtsmæssig samarbejdspartner
for kommunen. Flere undersøgelser dokumenterer, at regelmæssig moderat fysisk aktivitet er
afgørende for vores sundhed. For mange er en
daglig cykeltur til og fra arbejdspladsen tilstrækkelig motion til at holde de mest almindelige
20
livsstilssygdomme fra døren. Cyklister er mere
veloplagte og mindre syge end medarbejdere,
der ikke er fysisk aktive i deres fritid. Arbejdsgivere har derfor en interesse i, at deres medarbejdere er fysisk aktive, f.eks. ved at cykle i
fritiden. Dansk Cyklistforbunds tidligere omtalte
certificeringsordning udspringer af den tanke,
at en positiv særbehandling af cyklende medarbejdere kan øge antallet af cyklister. Cyklistforbundet har med økonomisk støtte fra
Velfærdsministeriet gennemført et pilotprojekt
vedr. certificeringsordningen, hvor store private
og offentlige virksomheder har deltaget. På den
baggrund har Dansk Cyklistforbund færdigudviklet certificeringsordningen og det vil være oplagt
at gøre brug af de høstede erfaringer.
Dansk Cyklistforbund (DCF) har nu i flere år haft
succes med kampagnen ”Vi cykler til arbejde”.
I én måned hvert år skal flest mulig lade cyklen
indgå i den daglige transport til og fra arbejde.
Frederikshavn Kommune har aktivt bakket kampagnen op de fleste år, og det ses på det meget
store antal tilmeldte deltagere. Sættes antallet af
tilmeldte i forhold til kommunernes indbyggertal
ligger Frederikshavn Kommune blandt de bedste
i Nordjylland.
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
Det forholder sig omvendt med Dansk Cyklistforbunds kampagne Alle Børn Cykler, der retter sig
mod skoleeleverne. Her er antallet af skoleelever
der deltager fra Frederikshavn Kommune lavt i
forhold til det samlede antal skoleelever. Under
20 % af kommunens skoleelever deltager i kampagnen. I andre kommuner deltager over 60 %
af skoleeleverne i kampagnen. I Jammerbugt og
Brønderslev Kommuner deltager næsten 50 % af
skoleeleverne.
Frederikshavn Kommune bør som arbejdsplads
”gå foran som et godt eksempel” og forkæle
cyklisterne.
Der er ikke tradition for at ”kippe med flaget”,
når der er bygget nye cykelstier. Fremadrettet bør
det bruges aktivt, når Frederikshavn Kommune
indvier cykelstier eller et nyt lyskryds med cykelvenlige faciliteter.
Øget omtale og markedsføring ”Giv os et praj –
ordningen”
information og kampagner påvirke cyklister og
andre trafikanter til at udvise hensynsfuldhed i
trafikken og være opmærksom på rettigheder og
pligter.
Borgerne skal være mere tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder
for cykelparkering samt øvrige faciliteter og
vilkår for cyklister
F rederikshavn Kommune vil gennemføre kampagner, der fremmer cykling og hensynsfuld
trafikadfærd for alle trafikanter
F rederikshavn Kommune vil tilskynde egne
medarbejdere til at cykle til/fra arbejde
Resultatmål
I 2012 vil Frederikshavn Kommune have
opnået følgende resultater:
Målsætninger
Frederikshavn Kommune vil i samarbejde med
DCF søge at få et stort antal virksomheder i kommunen certificeret som cykelvenlige arbejdspladser.
Vi vil fortsat søge at øge antallet af deltagere i
kampagnen ”Vi cykler til arbejde” og søge at få
flere skoler og skoleelever til at deltage i ”Alle
Børn Cykler”.
Der nedsættes et cykelbrugerpanel - gerne
elektronisk. Frederikshavn Kommune vil føre en
løbende dialog med byens cyklister og andre
relevante aktører for at styrke cyklens position
i gadebilledet Samtidig vil kommunen gennem
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
• 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med kommunens information om cykelstinettet,
muligheder for cykelparkering samt øvrige
faciliteter og vilkår for cyklister
• Mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist
Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre- og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl.
• Mindst én årlig cykelkampagne
• Mindst 15% af kommunens medarbejdere
deltager i ”Vi cykler til arbejde”
• Øget deltagelse i ”Alle Børn Cykler”
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
21
Gennemførte cykelkampagner
Kampagne år
2009
09-211 Cykelkampagn 2009.indd 1
22
28-08-2009 13:20:38
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN

Kom sikkert hjem
Hold øje
O ved sidevejene




KOM SIKKERT HJEM
HOLD ØJE VED SIDEVEJENE

Trafiksikkerhedsudvalget
Kampagne år
2009
TILLÆG NR. 09.23 TIL KOMMUNEPLANEN
FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE
23
Har du synspunkter til politikken?
Forslag til Cykelpolitikken er fremlagt til offentlig debat i perioden fra
den 6. juli 2011 til den 31. august 2011.
Har du idéer eller forslag til hvordan vi får flere op på cyklerne skal du
sende dem så vi har dem i hænde senest den 31. august 2011.
Idéer og forslag sendes til:
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
eller til mailadressen: tf@frederikshavn
Mærk kuvert eller mail ”Flere cyklister”.
Har du spørgsmål til forslaget kan du sende en mail til ovennævnte adresse
eller ringe til: Finn Rasmussen på tlf. 9845 6219