fulltext

PROFESSIONALKNOWLEDGE
Værd at vide om
dentinhypersensitivitet
www.colgateprofessional.dk
Indhold
FORFATTERE:
Lone Lenes
DDS
Scientific Affairs Manager,
Colgate-Palmolive Nordic
Tanja Borch
DDS, PhD
Academic Affairs Advisor
Colgate-Palmolive Nordic
Katerina Solomou
MSc, PhD
Scientific Affairs Manager
Colgate-Palmolive Greece
Irina Laura Chivu-Garip
DDS
Scientific Affairs Manager
Colgate-Palmolive Europe
VIDENSKABELIGE
KONSULENTER:
Richard Chesters
BSc
Scientific Consultant
Colgate-Palmolive Europe
Diane Cummins
BSc, PhD
Worldwide Director
Knowledge Management
Oral Care, R&D
Colgate-Palmolive USA
Azam Bakhshandeh
DDS, PhD, Post Doc
Department of Odontology
University of Copenhagen
Denmark
Birgitta Söder
Prof. Em., PhD, DrMedSc, RDH
Department of Dental Medicine
Karolinska Institute
Sweden
Jónas Geirsson
Ass. Prof., DDS, MS
Faculty of Odontology
University of Iceland
Iceland
FORORD
Dentinhypersensitivitet er et almindeligt forekommende problem blandt voksne på globalt plan. I henhold til en befolkningsundersøgelse blandt danske voksne, lider 77% af isninger i tænderne fra tid til anden. På trods af dette, er det de
færreste, der søger hjælp for dette hos deres tandlæge eller
tandplejer (Zapera 2007).
Blandt tandlæger og tandplejere er der en voksende erkendelse af, at dentinhypersensitivitet er et stort problem, der
skal tages hånd om; både set fra et diagnostisk, forebyggende og behandlingsmæssigt synspunkt. Alligevel viste en
undersøgelse blandt danske tandlæger fra 2009, at kun 23%
screener deres patienter for dentinhypersensitivitet ved den
regelmæssige kliniske undersøgelse (Zapera 2009).
Dentinhypersensitivitet er ikke en sygdom, men et symptom
på en underliggende tilstand.
Derfor er det vigtigt, at vi som tandlæger og tandplejere regelmæssigt udspørger, undersøger, og behandler vores patienter for dentinhypersensitivitet og samtidig identificerer,
forebygger og behandler alle relaterede prædisponerende
og underliggende tilstande.
.Forord................................................................................................................2
Om dentinhypersensitivitet.............................................................................4
Behandlingsprincipper og teknologier.......................................................... 9
Undersøgelse og registrering.......................................................................12
Håndtering af dentinhypersensitivitet og prædisponerende faktorer...... 15
Appendix........................................................................................................ 23
.Referencer.......................................................................................................26
Der findes idag en række teknologier, der kan lindre dentinhypersensitivitet. I materialet gennemgåes kort de mest anvendte teknolgier, deres virkningsmekanisme og dokumentation.
Dette kompendium er tænkt som faglig information og inspiration til håndtering af patienter med dentinhypersensitivitet.
Der lægges især vægt på vigtigheden af at forudse, vurdere
og behandle prædisponerende faktorer og dermed opnå en
vellykket behandling og tilfredse patienter.
God læselyst!
Vibeke Kjærheim
Ass. Prof., DDS, Dr. Odont
Faculty of Dentistry
University of Oslo
Norway
Päivi Siukosaari
DDS
City of Helsinki University
Dental Clinic
Finland
2
3
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
Om dentinhypersensitivitet
Dentinhypersensitivitet er en smertefuld tilstand, der kan være temmelig generende og medføre udvikling af uvaner, såsom at dække den følsomme tand
med tungen, drikke/spise i den anden side af munden eller helt undgå kolde
mad- og drikkevarer. Nogle mennesker er så generede, at tilstanden har negativ indflydelse på deres livskvalitet.
Definition
Dentinhypersensitivitet er karakteriseret ved en kort, skarp smerte fra eksponeret dentin som respons på et stimulus – typisk termalt, taktilt, osmotisk eller
kemisk – der ikke kan henføres til anden defekt eller sygdom (Addy 2002).
Epidemiologi
Dentinhypersensitivitet er en udbredt tilstand. Prævalensen varierer fra 481 %, afhængig af population og diagnostiske kriterier (Zapera 2007, Cummins 2009). En undersøgelse blandt voksne i Norden viste, at 77 % danskere
lider af dentinhypersensitivitet fra tid til anden. Hver fjerde dansker har problemet ugentligt og 8 % er dagligt generet af dentinhypersensitivitet (Cummins 2009, Zapera 2007).
Forekomst af isninger i tænderne
Incisiver
26%
Hjørnetænder
25%
Præmolarer
38%
Molarer
12%
Rapporteret dentinhypersensitivitet blandt
voksne danskere
Hver dag
22 %
Sjældnere
Aldrig
27 %
36,0
30
1 gang om måneden
1 gang hver anden måned
18 %
33,1
1 gang om ugen
1%
17 %
40
Ved ikke
OHIP-G Indeks
8%
Betydning for livskvalitet
Et nyere tysk studie af livskvalitet viste, at hypersensitive tænder påvirker opfattelsen af livskvalitet, målt ved hjælp af indekset Oral Health Impact ProfileGermany (OHIP-G, Bekes et al. 2009). OHIP-G indekset er næsten 3 gange
højere for individer, der lider af dentinhypersensitivitet i forhold til individer,
der ikke lider af dentinhypersensitivitet. Ydermere er effekten af dentinhypersensitivitet på OHIP-G indekset sammenligneligt med effekten af andre orale
tilstande og sygdomme, såsom kraniomandibulære dysfunktioner.
20
14,3
10
10,7
7%
0
Årsager til isninger i tænderne fordelt pr. aldersgruppe
Hyppigst afficerede tænder er præmolarer (38 %), herefter incisiver (26 %) og
hjørnetænder (25 %). De hyppigst afficerede flader er cervikale områder af
buccale flader.
I 90 % af tilfældene findes de hypersensitive områder cervikalt (Orchardsson
& Collins 1987). Følsomme okklusal- og buccal tandflader forekommer i stigende grad hos yngre voksne, sandsynligvis grundet en kombination af erosiv
og abrasiv livsstil (Jaeggi & Lussi 2006).
Dentinhypersensitivitet kan opstå i alle aldersgrupper, men hovedparten af individer med problemet findes blandt 20 - 40-årige og mest prævalent blandt
individer i slutningen af 30’erne (Graf & Galasse 1977). Yngre har kvinder hyppigere isninger end mænd (Flynn et al. 1985, Addy 2002).
40 år
40 år +
Generel population
40 år
40 år +
Patienter
Forskel i OHIP-G (Oral
Health Impact ProfileGermany) indeks hos
individer, der lider af
dentinhypersensitivitet i forhold til baggrundspopulationen
(Bekes et al. 2009)
Dentinhypersensitivitets betydning for tandlægebesøg
Dentinhypersensitivitet provokeres af en række standardprocedurer på klinikken og kan derved gøre tandlægebesøget ubehageligt og smertefuldt for
patienten. Dette ubehag medfører en stresset atmosfære for både patient
og behandler. Omsorgsfulde behandlere vil have en tendens til at arbejde
langsommere, hvilket forøger risikoen for ikke at blive færdig til tiden eller
at udskyde dele af behandlingen til en senere lejlighed. Særligt hårdt ramte
individer kan have brug for lokalanalgesi for at kunne gennemføre selv simple
procedurer. I dag er der dog tilgængelige behandlingsmetoder, der kan hjælpe patient og behandler til en behagelig oplevelse ved at behandle dentinhypersenitivitet, før de øvrige behandlinger igangsættes.
4
5
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
OM DENTINHYPERSENSITIVITET
Relevans
Ætiologi
Den korte, skarpe smerte relateret til dentinhypersensitivitet er en ubehagelig
oplevelse, der er relateret til åbne dentintubuli.
Den mest udbredte teori til forklaring af smertemekanismen bag dentinhypersensitivitet er Den Hydrodynamiske Teori (Gysi et al. 1900), der er bekræftet af Brannström (Brannström 1972).
Eksponeret dentin med åbne dentintubuli
Illustration af Den Hydrodynamiske Teori med påvirkning af nerveenderne på grund af væskebevægelse i de åbne dentintubuli.
Billede venligst udlånt af Inside Dental Assisting.
Scanning-elektronmikroskopiske fotos har vist, at dentinens struktur varierer
mellem sensitive og ikke-sensitive tænder. Sensitiv dentin er karakteriseret
ved at have 8 gange så mange åbne dentintubuli som ikke-sensitiv dentin.
Ydermere er den gennemsnitlige diameter af disse tubuli næsten 2 gange
større end tubuli på ikke-sensitive tænder (0.83 µm vs. 0.4 µm).
De fleste smerteudløsende stimuli, især de problematiske kolde stimuli, forårsager et forøget flow i dentintubuli, der resulterer i en spændingsforandring
over dentinen, som aktiverer intradentale nervefibre, via et mekanoreceptorrespons, der resulterer i smerte.
Herudover kan væskebevægelserne i dentintubuli forårsage en elektrisk udledning, også kendt som “streaming potential”, som kan forårsage dentinhypersensitivitet ved at stimulere nerven elektrisk.
Billeder:
www.thejcdp.com, 2007
Ifølge Den Hydrodynamiske Teori, forekommer dentinhypersensitivitet kun,
når dentin er eksponeret, og dentintubuli er åbne og i kontakt med pulpa.
I modsætning hertil forårsager varme en relativt langsom tilbagestrømning
af væsken i dentintubuli, og det resulterende spændingsfald aktiverer nervefibrene på mindre dramatisk vis, hvilket er i overensstemmelse med det faktum, at varme generelt er et mindre problem end kulde for patienter med
følsomme tænder.
Dentin fra ikke-sensitive tænder
Dentin fra sensitive tænder
Poiseuilles lov for væskemodstand forudsiger, at væskeflowet i tubuli i sensitiv
dentin er 16 gange større end væskeflowet i ikke-sensitiv dentin (Absi et al.
1987). Når den forøgede diameter, i tubuli fra følsom dentin, kombineres med
det forøgede antal åbne tubuli, kan det estimeres, at væskeflowet, i dentintubuli på følsomme tænder, er cirka 100 gange højere end for tilsvarende ikkefølsomme tænder (Canadian Advisory Board on Dentine Hypersensitive Teeth
2003).
6
7
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
I et studie blandt australske tandlæger blev specielt kulde fremhævet som
værende værende den mest almindelige udløsende faktor for dentinhypersensitivitet (Amarasena et al. 2011).
Behandlingsprincipper og
teknologier
Udløsende faktorer for dentinhypersensitivitet
80,1 %
Luft
23,2 %
1. Desensibilisering af nervefibre
Berøring
20,7 %
Varme
13,0 %
Syre
% positiv
2. Okklusion af åbne dentintubuli
6,9 %
Som for alle andre tilstande, der baserer diagnosen på patientens subjektive
oplevelse af smerte, er der forskel i graden af rapporteret hypersensitivitet
hos patienter, der ellers eksponeres ens. Ofte stilles spørgsmålet: ”Hvorfor
lider nogle patienter med eksponerede rodoverflader af dentinhypersensitivitet, når andre, der også har eksponerede rodoverflader, ikke gør det?” De kliniske fund er ikke nødvendigvis korrelerede til graden af subjektiv følsomhed,
som patienten rapporterer.
I det følgende beskrives de to behandlingsprincipper; ligesom de mest
anvendte produkter indefor hvert princip omtales. I appendixet på side 23
findes en oversigt over disse teknologier.
Som eksempel, kan man opleve i klinikken, at patienter med tilsvarende klinisk udseende som patient A (se nedenstående foto) ikke har symptomer på
dentinhypersensitivitet på trods af udtalte retraktioner, hvorimod en patient
som patient B (se nedenstående foto), som kun har små gingivale retraktioner,
kunne opleve store problemer med dentinhypersensitivitet.
Desensibilisering af nervefibre
Billede venligst udlånt af
skolechef Bo Danielsen,
SKT, Københavns Universitet
Billede venligst udlånt
af overtandlæge Ulla
Pallesen, Københavns
Universitet
Patient A
Patient B
Det er vist, at dette fænomen ikke alene opstår på grund af forskelle i subjektiv
smerteopfattelse, men også på grund af naturlige okklusion af dentintubuli,
der opstår fordi calcium- og fosfationer fra saliva har evnen til at remineralisere tænder. Når de kombineres med glykoproteiner fra saliva, kan calcium- og
fosfationer også medvirke til okklusion af dentintubuli (Cummins 2010).
2. Okklusion af åbne dentintubuli
1. Desensibilisering af nervefibre
Kaliumsalte
Princippet bag desensibilisering af nervefibre bygger grundlæggende på kaliumsalte, som har en velkendt evne til at depolarisere exciterede nervefibre
og derved svække smerten ved dentinhypersensitivitet (Orchardson & Gillam
2000). Kaliumnitrat (5 %), kaliumklorid (3.75 %) og kaliumcitrat (5.5 %) benyttes i tandpastaer til lindring af dentinhypersensitivitet, hvor de, uanset type,
afgiver 2 % kaliumioner som det aktive stof i behandlingen af dentinhypersensitivitet.
Effektiviteten af disse 3 typer kaliumsalte er understøttet af flere kliniske studier som har vist, at kaliumioner er effektive til at reducere dentinhypersensitivitet i forhold til konventionel fluortandpasta. Imidlertid viser undersøgelser,
at det er nødvendigt med mindst 2 ugers daglig brug for at opnå målbar
lindring og endnu længere tid, generelt 4-8 uger, før der kan registreres signifikant smertelindring (Chesters et al. 1992, Ayad et al. 1994, Schiff et al. 1994,
Hu et al. 2004, Wara-Aswapati et al. 2005).
Selvom der synes at være betragtelig grundlag for at anbefale brug af en kaliumbaseret tandpasta mod dentinhypersensitivitet, findes der tillige studier,
der ikke kan påvise entydig effekt af kaliumsalte (Manochehr-Pour et al. 1984,
Gillam et al. 1996, West et al. 1997, Poulsen et al. 2006).
8
9
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
BEHANDLINGSPRINCIPPER
Kulde
Adskillige terapeutiske muligheder har været afprøvet for at behandle dentinhypersensitivitet. I dag benyttes to grundlæggende principper i behandlingen:
Udløsende faktor
Okklusion af åbne dentintubuli
Strontiumsalte
Strontiumklorid (10 %) var den første okkluderende ingrediens, der blev brugt
i tandpasta. Strontium virker ved at udfælde uopløselige strontiumpartikler
på de blotlagte dentinflader (Cummins 2010, Earl et al. 2010). Imidertid er
strontiumklorid ikke kompatibel med fluor, og er derfor ikke umiddelbar ideel
som daglig tandpasta. Den blev derfor også hurtigt “overhalet” af de kaliumbaserede fluortandpastavarianter.
Senere er strontium dog blevet relanceret i form af det fluorkompatible strontiumacetat og anvendes i dag i visse tandpastaer mod dentinhypersensitivitet. I nyere studier er det undersøgt om strontiumacetat giver øjeblikkelig
og varig lindring af dentinhypersensitivitet sammenlignet med fluortandpasta
og tandpasta indeholdende arginin. Resultaterne af disse undersøgelser er
tvetydige (Hughes et al. 2010, Mason et al. 2010, Cummins 2011, Li et al. 2011,
Docimo et al. 2011, Schiff et al. 2011).
Fluorider
Høj-fluorprodukter, f.eks. fluorlak med 22.600 ppm F- og tandpasta og gel
med 5000 ppm F - , hører med til de okkluderende produkter, idet de udfælder
calciumfluorid på tandoverflader (Gaffar 1988, Clark & Papas 1992, Papas &
Clark 1995). Disse produkter har været anvendt i flere år mod dentinhypersensitivitet. Imidertid viser kliniske undersøgelser, at for eksempel lakker med højt
fluorindhold skal påføres 2-3 gange med 1 uges mellemrum, før der opnås
effektiv smertelindring.
Stannofluorid er også en okkluderende fluortype, som reducerer dentinhypersensitivitet efter 4-8 ugers brug to gange daglig (Thrash et al. 1994, Schiff et
al. 2005, Walters 2005). Stannofluorid giver ikke øjeblikkelig lindring af dentinhypersensitivitet og produkterne anvendes i mindre udstrækning i dag, idet
de ofte giver anledning til misfarvning af tænderne (Cummins 2010).
Glutaraldehyd - HEMA
Glutaraldehyd er et okkluderende stof, som danner en prop i de åbne dentinkanaler under udfældning med serumalbumin (Dijkman et al. 1994, Bergenholtz et al. 1993, Schüpbach et al. 1997, Qin et al. 2006).
Glutaraldehyd anvendes sammen med hydroxyethyl methacrylate (HEMA)
primært til fyldningsterapi, men bruges også mod dentinhypersensitivitet.
Tilgængelige studier viser imidlertid divergerende effektivitet. (Felton et al.
1991, Dondi dall’Orologio & Malferrari 1993, Kakaboura et al. 2005, Ishihata
et al. 2009, Ozen et al. 2010, Yu et al. 2010, Sobral et al. 2005, de Assis et al.
2006).
Calcium-natrium-fosfosilikat
Calcium-natrium-fosfosilikat, også kaldet bioglas og solgt under navnet NovaMin, er en okkluderende ingrediens, der findes i nogle tandpastatyper og
produkter til klinikbrug. Calcium-natrium-fosfosilikat danner et calciumfosfat
lag, der forsegler åbne dentinkanaler og som menes at blive krystalliseret til
hydroxyapatit over tid. Der er til dato ingen data, der viser, at produkter med
calcium-natrium-fosfosilikat giver en umiddelbar lindring, men studier viser,
at de typisk giver lindring efter mindst to ugers brug (Litkowsky & Greenspan
2010, Sharma et al. 2010, Burwell et al. 2009, Du et al. 2008, Sharma et al. 2010,
Salian et al. 2010, Pradeep & Sharma 2010, Gendreau et al. 2011).
Arginin og uopløselig calciumcarbonat
Senest er en teknologi introduceret under navnet Pro-ArginTM, som er baseret
på 8 % arginin og uopløselige calciumforbindelser. Arginin er en aminosyre,
der findes naturligt i saliva. Den nyeste forskning antyder, at arginin, der er positivt ladet ved fysiologisk pH, bindes til den negativt ladede dentinoverflade.
Arginin tiltrækker calciumioner til dentinoverfladen, hvorved der dannes et
calciumrigt minerallag, som forhindrer transmission af smertefremkaldende
stimuli (Petrou et al. 2009). Okklusionen forbliver intakt, selv efter eksponering
for syre.
Før behandling med Pro-Argin™
Efter behandling med Pro-Argin™
Billeder: Colgate
Dette princip er baseret på ingredienser, som blokerer og lukker eksponerede, åbne tubuli. Ingredienserne forebygger, at eksterne stimuli kan forårsage ændringer i væskeflowet og derved udløse smerte (Orchardson & Gillam
2006).
Nedenfor gennemgås kort en række forskellige teknologier, der alle bygger
på okklusionsprincippet og som findes i en række produkter til klinikbrug og
hjemmebrug.
SEM fotografi af ubehandlet dentin
SEM
fotografi af ubehandlet dentin
overflade med eksponerede dentinkanaler.
overflade med eksponerede
dentinkanaler.
SEM
af dentinoverflade
med
SEMfotografi
fotografi
af dentinoverflade
okkluderede dentinkanaler.
med okkluderede dentinkanaler.
Den kliniske effekt er dokumenteret i flere publicerede artikler, der rapporterer om øjeblikkelig og langvarig lindring af dentinhypersensitivitet (Schiff et
al. 2009, Hamlin et al. 2009, Ayad et al. 2009, Docimo et al. 2009, Ayad et al.
2009, Nathoo et al. 2009).
10
11
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
Undersøgelse og registrering
Anamnese
Hvis undersøgelsen viser, at patienten har problemer med sensitive tænder,
så er det meget vigtigt at lade patienterne beskrive symptomerne og identificere de udløsende faktorer. Herudover er det vigtigt at foretage og registrere
en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese. Vær opmærksom
på syreholdig kost, som f.eks. sure drikkevarer, reflux og spiseforstyrrelser.
Caries
TE
ER
M
Pulpitis
Gingivitis
Kort, skarp,
isnende
Infraktion
Utæt eller defekt fyldning
Traumatisk okklusion
Bidfunktionelle problemer
Øvrige smerter, såsom murrende og bankende smerter, persisterende smerter, smerter der holder patienten vågen om natten, smerter der kræver smertestillende medicin, smerter der stråler ud fra oprindelsesstedet, smerter der
opstår ved tygning/afbidning bør give mistanke om, at der er tale om et helt
andet problem end dentinhypersensitivitet og initiere yderligere undersøgelser.
Efter udelukkelse af samtlige differentialdiagnoser, kan diagnosen: dentinhypersensitivitet stilles, og det er da en god idé at måle og journalisere graden
af smerte for at have mulighed for at monitorere denne over tid.
Billeder venligst udlånt af Prof. N. West
Klinisk undersøgelse
Den kliniske undersøgelse bør inkludere en objektiv vurdering af smerten.
Reaktion som følge af mekaniske/ taktile stimuli fremkommer ved at føre en
skarp sonde over området med eksponeret dentin. Tilsvarende kan termiske stimuli, som f.eks. et pust med trefunktionssprøjten udløse reaktion. Hvis
nævnte stimuli provokerer en kort, skarp smerte, er der sandsynligvis tale om
dentinhypersensitivitet, men man bør altid være opmærksom på alternative
diagnoser.
Differentialdiagnoser
Kold luft fra trefunktionssprøjte
Skarp sonde over eksponeret dentin
12
13
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
UNDERSØGELSE
Screening
Som det er blevet foreslået i anbefalingerne fra Canadian Advisory Board of
Dentine Hypersensitivity (2003) bør alle patienter screenes for dentinhypersensitivitet ved hver rutineundersøgelse. Ved aktivt at spørge patienterne om
de har, eller har haft, problemer med sensitive tænder, vil størstedelen af de,
som har problemet, blive identificeret.
Differentialdiagnoser
Andre sygdomme og tilstande, såsom caries, pulpitis, gingivitis, infraktioner,
defekte fyldninger, emaljefrakturer, traumatisk okklusion og bidfunktionelle
problemer, kan alle give samme symptombillede. En grundig anamnese og
klinisk undersøgelse er derfor vigtig for at udelukke disse sygdomme og tilstande.
S
Før man initierer behandling af dentinhypersensitivitet er det vigtigt at erkende, at der er mange orale tilstande, der minder om dentinhypersensitivitet.
Dentinhypersensitivitet er en diagnose, som derfor skal stilles udfra en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese samt vurdering af alle
underliggende tilstande (Dowell & Addy 1983, West 2008, Olsson & Lindhe
1991, Hallmon & Harrel 2004). I det følgende gennmgåes kort de anbefalede
trin, som også kan ses i et overordnet flowchart i appendixet side 25.
Måling og registrering af dentinhypersensitivitet
Dentinhypersensitivitet kan måles ved taktil stimulering, ved termisk stimulering eller ved påblæsning med luft. Påblæsning af luft er en meget enkel og
ofte anvendt teknik til at måle dentinhypersensitivitet. Den følsomme tand
isoleres fra nabotænderne og en kort kold luftstrøm fra trefunktionssprøjten
rettes mod den eksponerede dentinoverflade.
Patientens respons på luftpåblæsningen kan registreres ved hjælp af en analog skala fra 0-3 , som f.eks den ofte anvendte Schiff Cold Air Sensitivity Scale
(Schiff skala). Jo lavere værdi, des lavere hypersensitivitet (Schiff et al. 1994).
Schiff skala
Værdi
Patientens respons på luftpåblæsning
3
Responderer på stimulus, angiver at det er smertefuldt og beder om ophør
2
Responderer på stimulus og beder om ophør
1
Responderer på stimulus, men vil fortsætte
0
Responderer ikke på stimulus
Håndtering af dentinhypersensitivitet
og prædisponerende faktorer
Eftersom dentinhypersensitivitet ikke er en sygdom i sig selv, men snarere et
symptom på underliggende årsager, bør næste skridt være at identificere og
vurdere alle mulige differentialdiagnoser og prædisponerende faktorer.
Kun ved at modificere de prædisponerende faktorer, kan man hjælpe patienten med at forebygge og/eller behandle nye tilfælde af dentinhypersensitivitet.
Selvom langt de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer synes
at være induceret af patienternes egne uhensigtmæssige mundhygiejevaner,
bør man som tandlæge og tandplejer også være opmærksom på at flere typer af tandbehandling kan medføre dentinhypersensitivitet.
I det følgende vil de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer blive
gennemgået og flowcharts er indsat som vejledning i, hvordan dentinhypersensitivitet for hver af de relaterede tilstande kan håndteres.
Visuel analog skala (VAS)
En anden metode, som kan anvendes til måling af smerte relateret til dentinhypersensitivitet, er en åben skala, som f.eks. en visuel analog skala (VAS).
VAS er et praktisk hjælpemiddel til måling af udvikling i smerteniveau over
tid, som følge af et bestemt stimulus.
• Afstanden måles (i mm) fra ”ingen smerte” til patientens markering.
Dette er patientens VAS-score.
Gingivaretraktion
Tandslid
Parodontal sygdom + parodontalbehandling
Tandblegning
Tanddannelsesforstyrrelser (MIH)
• Patientens VAS-score noteres i journalen.
Restorativ behandling
Tandfraktur
VISUEL ANALOG SKALA VAS
SKALA TIL MÅLING AF SMERTEINTENSITET
Gingivarektration
Værst
tænkelig
smerte
Ingen
smerte
Eksempel på en visuel analog skala
Gingivaretraktion er en multifaktoriel tilstand, der kompliceres af anatomiske
faktorer, som bl.a. tandens stilling og prominens i tandbuen. Børstes der for
ivrigt og med uhensigtsmæssig børsteteknik fører det let til retraktion over
tid. Når gingiva har trukket sig tilbage, blotlægges rodoverfladen med den
tynde rodcement, som let slides af. Herved eksponeres dentinen med øget
risiko for dentinhypersensitivitet til følge.
Se flowchart over hvordan man kan hjælpe patienter med dentinhypersensitivitet, som følge af gingivaretraktioner, på næste side.
14
15
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
HÅNDTERING AF DH
Anvisning i brug af VAS
• Patienten markerer sin oplevede smerte på en 100 mm lang linie.
De hyppigste prædisponerende faktorer
Parodontal sygdom
Tandslid, tab af tandsubstans, inddeles i 4 typer: abrasion, attrition, erosion
og abfraktion. Hver af disse 4 typer kan alene, eller i kombination, føre til eksponeret dentin og dermed til forøget risiko for isninger i tænderne.
Parodontal sygdom medfører skader på de parodontale væv som følge af
en biologisk nedbrydningsproces. Når gingivaretraktioner opstår, forsvinder
rodcementen hurtigt og den underliggende dentin eksponeres med øget
risiko for dentinhypersensitivitet.
Tab af tandsubstans facialt på incisiver i overkæben som følge af en kombination af erosion og
abrasion
Erosionsskader palatinalt på incisiver i overkæben
Eksponeret dentin som følge af parodontal sygdom
Nyere forskning har vist, at kombination af forskellige typer tandslid, accellererer sliddet markant.
Især erosion kombineret med for kraftig tandbørstning kan medføre signifikant tandslid og eksponering af dentin. Patienter med tandslid, bør derfor
betragtes som prædisponerede for udvikling af dentinhypersensitivitet, med
særligt behov for forebyggelse og behandling.
DIAGNOSE
SYMPTOMFRIHED
Identificeret gingivaretraktioner eller
tandslid som primære underliggende
årsag
Ingen yderligere behandling
FOREBYGGELSE
KONTROL
• Vise patienten det aktuelle sted
• Korrektion af børsteteknik
• Information om vigtigheden i at
reducere indtag af sure mad- og
drikkevarer og undgå tandbørstning
umiddelbart før og efter syreindtag
• Obs. pro reflux
• Anbefale velegnede tandplejeprodukter
til hjemmebrug til patienter med
dentinhypersensitivitet
Follow-up på dentinhypersensitivitet,
tandslid og spise-/drikkevaner
HJEMME
Patientens egen indsats
Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta
og tandbørste x 2 dagligt
KLINIKBEHANDLING
Klinikbehandling til opnåelse af
umiddelbar smertelindring f.eks ved applikation af Colgate® Sensitive Pro-Relief™
Desensitising Paste.
Billeder: Colgate
Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Universitet
Billede venligst udlånt af prof.
Roger Elwood
Tandslid
Gingivaretraktioner og tandslid;
håndtering af dentinhypersensitivitet (DH)
Patienter, der lider af dentinhypersensitivitet som følge af parodontal sygdom bør undergå behandling med to formål.
For det første skal der naturligvis forkuseres på hovedproblemet, den parodontale sygdom. Der bør initieres oral hygiejneinstruktion med relevante
hjælpemidler, inklusiv en gennemgang af risikofaktorer (lokale, genetiske,
rygevaner osv.), og igangsættes en relevant behandling af de parodontale
problemer. Dernæst bør der igangsættes behandling af patientens dentinhypersensitivitet for at opnå umiddelbar lindring, så patientens muligheder for
plakkontrol optimeres.
Hjemmetandplejeprogrammet bør målrettes både mod de parodontale
problemer såvel som problemerne med dentinhypersensitivitet. Hvis patienterne, ved kontrolbesøget, fortsat har problemer med dentinhypersensitivitet, bør man gå tilbage til forebyggelse. Det kan være forbundet med ubehag at børste sensitive tænder og plak er tilsyneladende en aggraverende
faktor for dentinhypersensitivitet.
Det er vigtigt samtidig at instruere patienterne i optimal mundhygejne, især
bør det pointeres overfor patienterne, at også følsomme områder skal børstes skånsomt, men effektivt.
Parodontalbehandling
Hovedformålet, med enhver parodontalbehandling, er at hindre yderligere
fæstetab. Ideelt set skal behandlingen eliminere inflammation, hindre videre
progression, opretholde en rimelig æstestik, give patienten maksimal komfort, regenerere mistet parodontium og skabe et miljø, der hindrer recidiv.
Både non-kirurgisk (depuration) og kirurgisk parodontalbehandling anvendes
i behandlingen for at nå disse mål. Det er ikke ualmindeligt at begge disse
behandlinger kan være forbundet med et vist ubehag for patienterne, såsom
postoperativ dentinhypersensitivitet. En metaanalyse har vist, at parodontalbehandling er en signifikant årsag til dentinhypersensitivitet (von Troil et al.
2002).
16
17
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
Endvidere har to studier reporteret signifikante forandringer i forekomsten af
dentinhypersensitivitet efter depuration, cirka 55 % af patienterne oplevede
karakteristisk smerte 1 uge efter behandlingen (Fischer et al. 1991, Tammaro
et al. 2000). Se skema nedenfor.
Fischer et al. 1991
Tammaro et al. 2000
Patienter med
dentinhypersensitivitet
Patienter med
dentinhypersensitivitet
FØR
parodontal
behandling
9%
23 %
EFTER
parodontal
behandling
55 %
54 %
INGEN DENTINHYPERSENSITIVITET
Identificeret parodontal sygdom som
primære underliggende faktor for
dentinhypersensitivitet
De fleste tandlæger og tandplejere oplever et stadigt stigende ønske fra patienter om hvide tænder. Produkter, der bruges til at blege tænder, har vist sig
at være associeret med dentinhypersensitivitet (Pohjola et al. 2002, Auschill
et al. 2005). Dentinhypersensitivitet opstår sædvanligvis efter både klinik- og
hjemmeblegning og er anset som den mest almindelige bivirkning til blegning.
Sædvanligvis vil dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning manifestere
sig som generaliseret dentinhypersensitivitet, men kan også vise sig på blot
én eller få tænder (Haywood et al.1994).
Dette skyldes formodentlig, at der ved depuration ofte fjernes mellem 20 til
50 mikrometer cement, som resulterer i blottede rodoverflader.
Det er derfor oplagt, at patienter i parodontalbehandling kan have gavn af en
klinikbehandling mod dentinhypersensitivitet efterfulgt af vedligehold i form
af passende hjemmebehandling. Dette vil ikke blot mindske patientens opfattelse af behandlingen, som værende forbundet med smerte, men også være
med til at sikre fremtidig plakkontrol. Hos patienter der tidligere har oplevet
ubehag i form af dentinhypersensitivitet under parodontalbehandling, kan
det også være en god idé at igangsætte behandling af dentinhypersensitivitet før parodontalbehandlingen.
DIAGNOSE
Tandblegning
Ingen yderligere behandling påkrævet
af DH
Den rapporterede incidens af dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning
er omkring 60 % og graden af sensitivitet i disse rapporter varierer fra meget
milde til uudholdelige smerter, der ind i mellem tvinger patienterne til at stoppe blegebehandlingen (Haywood 2005, Sterrett et al.1995, Jorgensen & Corroll 2002). Årsagen til at de blegede tænder bliver følsomme, er multifaktoriel.
Der er sandsynligvis tale om en kombination af lavt pH, øget væskeflow i dentinkanalerne som følge af osmose samt penetration af peroxider gennem emalje
og dentin. Sidstnævnte kan medføre reversibel irritation af pulpa (Hewlett 2007).
Selvom patienterne oplever varierende grader af følsomhed under og efter
blegeprocessen, har studier vist at patienter i blegebehandling kan have
gavn af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet og råd om forebyggelse
(Haywood 2002, Seow 2012). Et pilotstudie har vist, at ved at supplere blegebehandlingen med Pro-ArginTM teknologi, både klinikbehandling og opfølgning med tandpasta hjemme, opnår patienterne signifikant lindring af
blegerelateret dentinhypersensitivitet. Dette gælder både umiddelbart efter
blegning og på længere sigt (Data on file, Colgate-Palmolive Technology
Centre, Piscataway, NJ, USA, 2011).
TANDBLEGNING
FOREBYGGELSE
Beslutning om
tandblegning
Gennemfør
tandblegning på den
mest vævsskånsomme
måde
Rådgivning i at
reducere indtaget af
syreholdige mad- og
drikkevarer samt
rådgivning i brug af
tandplejemidler til
reduktion af DH
KONTROL
HJEMMEBRUG
Opfølgning på DH
symptomer og
resultatet af tandblegningen
Anbefaling af
produkter til hjemmebehandling af DH:
Colgate® Sensitive
Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste
x 2 dagligt
KLINIKBEHAN DLING AF DH
BEHANDLINGS
PLAN
FOREBYGGELSE
KONTROL
• Instruktion i optimalt renhold
Follow-up på parodontalstatus og DH
• Information om risikofaktorer for
parodontal sygdom (lokale faktorer,
systemisk sygdom, rygning, genetik osv.)
KLINIKBEHANDLING
DH FORBEHANDLING
HJEMMEBEHANDLING AF DH
Applicér Colgate® Sensitive Pro-Relief™
Desensitising Paste for at reducere
ubehaget for patienten under behandlingen
Vedligehold med Colgate® Sensitive
Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste
2 x daglig
PARODONTALBEHANDLING
Udfør parodontalbehandling og applicér
Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste efter parodontalbehandling.
Applicer Colgate®
Sensitive Pro-Relief™
Desensitising Paste på
alle tandflader
Parodontal sygdom;
Professionel tandblegning;
håndtering af dentinhypersensitivitet (DH)
håndtering af dentinhypersensitivitet (DH)
18
19
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
Billedet venligst udlånt af Dr. J.
Kühnisch, München Universitet, Tyskland
Tanddannelsesforstyrrelser
Restorative behandlinger
Tanddannelsesforstyrrelser, som Molar Incisor Hypomineralisation (MIH), er
en relativt prævalent tilstand (Willmott et al. 2008). Prævalensen varierer fra 6
% i Tyskland til næsten 40 % i Danmark (Wogelius et al. 2008). Ætiologien er
ikke endelig bekræftet (Jälevik et al. 2001, Alalussua 1996).
Krone- og brobehandling af vitale tænder kan resultere i eksponeret dentin
og dermed forøget risiko for dentinhypersensitivitet. Vitale tænder, der er
hypersensitive efter cementering af restaureringen kan lindres ved hjælp af
klinikbehandling af dentinhypersensitivitet.
Gennemgang af litteraturen viser, at
tænder, der er involverede, indikerer
en systemisk årsag omkring fødselstidspunktet. En række mulige forklaringer har været diskuteret, blandt
andet pneumoni, infektioner i de
øvre luftveje, otitis media, brug af
antibiotika, dioxiner i modermælk,
tonsillitis og tonsillectomi samt feber i den tidlige barndom (William
et al. 2006). I et nyligt publiceret studie, blev det vist, at ernæringsmæsHypomineraliseret -6
sige forhold i løbet af de første 6 levemåneder har indflydelse på risikoen for at udvikle MIH (Fagrell et al. 2011).
MIH kan have mange konsekvenser for de ramte børn. En af dem kan være
dentinhypersensitivitet, som kan medføre, at barnet undgår at børste de
afficerede tænder med forøget risiko for at udvikle caries. Det første trin i
håndteringen af børn med MIH er derfor at minimere hypersensitivitet for
at muliggøre tilstrækkelig plakkontrol. Det kan anbefales at forsøge med en
klinikbehandling for at give øjeblikelig lindring og anbefale barnet at børste
tænder med en effektiv sensitiv tandpasta 2 x daglig.
DIAGNOSE
PRÆVENTION
Identificeret MIH
som væsentligste
underliggende faktor
Instruktion i sufficient
oral hygiejne
KONTROL
HJEMME
Follow-up på DH,
plakkontrol og
caries
Patienterne børster
med Colgate®
Sensitive Pro-Relief™
tandpasta og tandbørste 2 x daglig
KLINIKBEHANDLING
BEHANDLINGS
PLAN
PROTETISK
BEHANDLING
KLINIKBEHANDLING
Planlagt protetisk
behandling på vitale
tænder
Udfør præparation
på den mest skånsomme måde
Efter fyldning eller
cementering
appliceres Colgate®
Sensitive Pro-Relief™
paste
KONTROL
HJEMMEBEHANDLING
Restorative
behandlinger;
håndtering ef dentinhypersensitivitet (DH)
Opfølgning
Information om
vigtigheden i god
hjemmetandpleje og
anbefaling af produkter til behandling af
DH: Colgate® Sensitive Pro-Relief™
tandpasta og tandbørste x 2 dagligt
Tandfraktur
Emalje og dentinfrakturer, f.eks. frakturer af cuspides, eksponerer dentin og
åbner dentinkanaler, hvilket fører til forøget risiko for dentinhypersensitivitet.
Behandlingen er enkel og bør sigte mod at restaurere tanden med en fyldning eller en protetisk restaurering.
1. Applikation af
Colgate® Sensitive
Pro-Relief™ Desensitising Paste på
afficerede tænder
2. Alternativt kan der
suppleres med
Duraphat Varnish™
for optimal cariesbeskyttelse
Tanddannelsesforstyrrelser;
håndtering af dentinhypersensitivitet (DH)
20
21
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
23
PROFESSIONALKNOWLEDGE
JA
JA, men
JA
NA
JA
NEJ
partikler
metalioner
JA
JA
JA
NEJ
og gel
JA
Sr-acetat: Ja
Sr-klorid: Nej
JA
NEJ
Tandpasta
strontium-
uopløselige
Tandpasta
af uopløselige
Udfældning
ning af
Udfæld-
JA
JA
JA
NEJ
tandpasta
klinikbrug og
Pasta til
ciumfosfatlag
Dannelse af cal-
For referencer; se relevante tekstafsnit
Syreresistens
med fluorid
Kompatibilitet
lindring
Langvarig
divergerende data
JA
NEJ
Øjeblikkelig
APPENDIX
22
PROFESSIONALKNOWLEDGE
lindring
Lak
calciumfluorid
nervefibre
Tandpasta
Aflejring af
Desensibilisering af
Strontiumsalte
NA
JA
JA
JA
brug
JA
JA
JA
JA
tandpasta
klinikbrug og
Pasta til
og arginin
calciumfosfat
lag rigt på
Dannelse af
(Pro-Argin™)
bonat
calciumcar-
uopløselig
Arginin og
NA: data not available
Produkt til klinik-
polymerisation
ning og HEMA
proteinudfæld-
Okklusion via
- HEMA
fluorid
(NovaMin)
natriumfluorid
Glutaraldehyd
um-fosfosilikat
trationer af
Stanno-
Calcium-natri-
Høje koncen-
Okkludererende ingredienser
Produkttype
Virkningsmåde
Teknolgi Kaliumsalte (K+)
Desensibiliserende
ingredienser
Skema over forskellige teknologier til
behandling af dentinhypersensitivitet
Generel håndtering af dentinhypersensitivitet
SCREENING
Symptomer på
dentinhypersensitivitet?
INGEN BEHANDLING
påkrævet
NEJ
JA
ANAMNESE
Patient beskriver smerte og
udløsende faktorer
KLINISK UNDERSØGELSE
Udeluk differentialdiagnoser:
•
•
•
•
Caries
• Infraktioner
Pulpitis
• Defekt fyldning
Gingivitis
• Traumatisk okklusion
Bidfunktionelle
problemer
DIAGNOSE: DENTINHYPERSENSITIVITET
Mål og journaliser dentinhypersensitivitet
REVURDER DH-DIAGNOSE
Undersøg patienten for at
udelukke:
• Parodontal smerte
• Reflekssmerte
• Neuropati
• Kronisk smertesyndrom
IDENTIFICER OG MODIFICER UNDERLIGGENDE TILSTANDE
• Gingivaretraktioner
• Tandslid
• Parodontal sygdom & behandling
• Tanddannelsesforstyrrelser (MIH)
• Restorativ behandling
• Tandblegning
KLINIKBEHANDLING
For at opnå umiddelbar lindring
HJEMMEBEHANDLING
Daglig vedligehold udført af patienten
KONTROL
Revurder dentinhypersensitivitet og
underliggende tilstand. Lider patienten
stadig af dentinhypersensitivitet
JA
NEJ
INGEN BEHANDLING
påkrævet
24
25
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
Referencer i alfabetisk rækkefølge:
Absi EG, Addy M, Adams D. Dentine hypersensitivity. A study of the patency of dentinal tubules
in sensitive and non-sensitive cervical dentine. J Clin Periodontol. 1987;14(5):280-4.
Addy M. Dentine hypersensitivity: new perspectives on an old problem. Int J Dent 2002;52:36775.
Alaluusua S, Lukinmaa PL, Koskimies M, Pirinen S, Hölttä P, Kallio M, Holttinen T, Salmenperä L.
Developmental dental defects associated with long breast feeding. Eur J Oral Sci 1996;104(56):493-7.
Amarasena N, Spencer J, Ou Y, Brennan D. Dentine hypersensitivity in a private practice patient
population in Australia. J Oral Rehabil 2011;38:52-60.
Auschill TM, Hellwig E, Schmidale S, Sculean A, Arweiler NB. Efficacy, side effects, and patients’ acceptance of different bleaching techniques (OTC, in-office, at-home). Oper Dent
2005;30(2):156-63.
Ayad F, Ayad N, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy
in providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine,
calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark desensitizing toothpaste containing
2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and to a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A
three-day clinical study in Mississauga, Canada. J Clin Dent 2009;20:115–22.
Ayad F, Ayad N, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing
dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and
1450 ppm fluoride to a commercial sensitive toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical study on Canadian adults. J Clin Dent 2009; 20(Spec Iss):10–16.
Ayad F, Berta R, DeVizio W, McCool J, Petrone ME, Volpe AR. Comparative efficacy of two dentifrices containing 5%potassium nitrate on dentinal sensitivity: A twelve-week clinical study. J Clin
Dent 1994;5(Spec Iss): 97–101.
Bekes K, John MT, Schaller HG, Hirsch C. Oral health-related quality of life in patients seeking
care for dentin hypersensitivity. J Oral Rehabil 2009;36(1):45-51.
Bergenholtz G, Jontell M, Tuttle A, Knutsson G. Inhibition of serum albumin flux across exposed dentine following conditioning with GLUMA primer, glutaraldehyde or potassium oxalates.
J Dent 1993;21(4):220-7.
Brännström M, Astrom A, The hydrodynamics of the dentine; its possible relationship to dentinal
pain. Int Dent J 1972;22:219-27.
Burwell AK, Litkowski LJ, Greenspan DC. Calcium sodium phosphosilicate (NovaMin): remineralization potential. Adv Dent Res 2009;21(1):35-39.
Canadian Advisory Board on Dentin Hypersensitivity. Consensus-based recommendations
for the diagnosis and management of dentin hypersensitivity. J Can Dent Assoc 2003; 69:221-26.
Chesters R, Kaufman HW, Wolff MS, Huntington E, Kleinberg I. Use of multiple sensitivity measurements and logit statistical analysis to assess the effectiveness of a potassium citrate-containing
dentifrice in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Periodontol 1992;19:256–61.
Clark RE, Papas AS. Duraphat versus Extra Strength Aim in treating dentinal hypersensitivity. J
Dent Res 1992;71 (Spec Iss):734 (Abstr 628).
Cummins D. Dentin hypersensitivity: From diagnosis to a breakthrough therapy for everyday sensitivity relief. J Clin Dent 2009;20 (Spec Iss):1–9.
Cummins D. Recent advances in dentin hypersensitivity: clinically proven treatments for instant
and lasting sensitivity relief. Am J Dent 2010;23 (Spec Iss A):3A-13A
de Assis CA, Antoniazzi RP, Zanatta FB, Rösing CK. Efficacy og Gluma desensitizer on dentin
hypersensitivity in periodontally treated patients. Braz Oral Res 2006;20(3):252-6.
Dijkman GE, Jongebloed WL, de Vries J, Ogaard B, Arends J. Closing of dentinal tubules by glutardialdehyde treatment, a scanning electron microscopy study. Scand J Dent Res 1994;102(3):144-50.
Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, Zhang YP, DeVizio W, Delgado, E,
Cummins D, Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a
new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark commercial desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical
study in Rome, Italy. J Clin Dent 2009;20:137–43.
Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, DeVizio W, Zhang YP, Cummins D,
Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a commercial sensitive
toothpaste containing 2% potassium ion: An eight-week clinical study in Rome, Italy. J Clin Dent
2009;20(Spec Iss):17–22.
Docimo R, Perugia C, Bartolino M, Maturo P, Montesani L, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR, Dibart
S. Comparative evaluation of the efficacy of three commercially available toothpastes on dentin
hypersensitivity reduction: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss):121-27.
Dondi dall’Orologio G, Malferrari S. Desensitizing effects of Gluma and Gluma 2000 on hypersensitive dentin. Am J Dent 1993;6(6):283-6.
Dowell P, Addy M. Dentine hypersensitivity - a review. Clinical and in vitro evaluation of treatment
agents. J Clin Periodontol 1983;10(4):341-50.
Du Min Q, Bian Z, Jiang H, Greenspan DC, Burwell AK, Zhong J, Tai BJ. Clinical evaluation of a
dentifrice containing calcium sodium phosphosilicate (novamin) for the treatment of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2008;21(4):210-4.
Earl JS, Ward MB, Langford RM. Investigation of dentinal tubule occlusion using FIB-SEM milling
and EDX. J Clin Dent 2010;21(2):37-41.
Fagrell TG, Ludvigsson J, Ullbro C, Lundin SA, Koch G. Swed Dent J 2011; 35(2):57-67.
Felton DA, Bergenholtz G, Kanoy BE. E Aetiology of severe demarcated enamel opacities - an
evaluation based on prospective medical and social data from 17,000 children. Int J Prosthodont
1991;4(3):292-8.
Fischer C, Wennberg A, Fischer RG, Attström R. Clinical evaluation of pulp and dentine sensitivity
after supragingival and subgingival scaling. Endod Dent Traumatol 1991;7(6):259-65.
Flynn J, Galloway R, Orchardson R. The incidence of ’hypersensitive’ teeth in the West of Scotland. J Dent. 1985;13(3):230-6.
26
27
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
REFERENCER
Gaffar A. Treating hypersensitivity with fluoride varnishes. Compend Contin Educ Dent
1988;19:1088-97.
Gendreau L, Barlow AP, Mason SC. Overview of the clinical evidence for the use of NovaMin in
providing relief from the pain of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22(3):90-5.
Gillam DG, Bulman JS, Jackson RL, Newman HN. Comparison of 2 desensitizing dentifrices with
a commercially available fluoride dentifrice in alleviating cervical dentine sensitivity. J Periodontol
1996;67:737–42.
Graf H, Galasse R. Morbidity, prevalence and intra-oral distribution of hypersensitive teeth [abstract 479]. J Dent Res 1977.
Gysi A. An attempt to explain the sensitiveness of dentine. Br J Dent Res 1900;43:865-8.
Hallmon WW, Harrel SK. Occlusal analysis, diagnosis and management in the practice of periodontics, Periodontol 2000. 2004;34:151-64.
Hamlin D, Williams KP, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate for the in-office relief
of dentin hypersensitivity associated with dental prophylaxis. Am J Dent 2009;22 (Sp Is A):16A-20A.
Haywood VB. Treating tooth sensitivity during whitening. Compend Contin Educ Dent 2005;26
(supp 3):11-20.
Haywood VB. Dentine hypersensitivity: Bleaching and restorative considerations for successful
management. Int Dent J 2002;52;376-84.
Haywood VB, Leonard RH, Nelson CF, Brunson WD. Effectiveness, side effects,and long-term
status of nightguard vital bleaching. J Am Dent Assoc 1994;125:1219-26.
Hewlett ER. Etiology and management of whitening-induced tooth hypersensitivity. J Calif Dent
Assoc 2007;35(7):499-506.
Hu D, Zhang YP, Chaknis P, Petrone ME, Volpe AR, DeVizio W. Comparative investigation of the
desensitizing efficacy of a new dentifrice containing 5.5% potassium-citrate: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2004;15: 6–10.
Hughes N, Mason S, Jeffery P, Welton H, Tobin M, O’Shea C, Browne M. Comparative clinical
study investigating the efficacy of a test dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm
sodium fluoride versus a marketed control dentifrice containing 8% arginine, calcium carbonate,
and 1450 ppm sodium monofluorophosphate in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Dent
2010;21(2):49-55.
Ishihata H, Kanehira M, Nagai T, Finger WJ, Shimauchi H, Komatsu M. Effect of desensitizing
agents on dentin permeability. Am J Dent 2009;22(3):143-6.
Jaeggi T, Lussi A. Prevalence, incidence and distribution of erosion. Monogr Oral Sci 2006;20:4465.
Jorgensen MG, Carroll WB. Incidence of tooth sensitivity after home whitening treatment. J Am
Dent Assoc 2002; 133:1076-82.
Jälevik B, Norén JG, Klingberg G, Barregård L. Etiologic factors influencing the prevalence of
demarcated opacities in permanent first molars in a group of Swedish children. Eur J Oral Sci
2001; 109(4): 230-4.
Kakaboura A, Rahiotis C, Thomaidis S, Doukoudakis S. Clinical effectiveness of two agents on
the treatment of tooth cervical hypersensitivity. Am J Dent 2005;18(4):291-5.
Li Y, Lee S, Zhang YP, Delgado E, DeVizio W, Mateo LR. Comparison of clinical efficacy of three
toothpastes in reducing dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss):113-20.
Litkowski L, Greenspan DC. A clinical study of the effect of calcium sodium phosphosilicate on
dentin hypersensitivity - proof of principle. J Clin Dent 2010;21(3):77-81.
Manochehr-Pour M, Bhat M, Bissada N. Clinical evaluation of two potassium nitrate toothpastes
for the treatment of dentinal hypersensitivity. Periodontal Case Rep 1984;6:25–30.
Mason S, Hughes N, Sufi F, Bannon L, Maggio B, North M, Holt J. A comparative clinical study
investigating the efficacy of a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride
in a silica base and a control dentifrice containing 1450 ppm fluoride in a silica base to provide
immediate relief of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(2):42-8.
Nathoo S, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in
providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine,
calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride relative to a benchmark desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A three-day clinical study in New Jersey, USA. J Clin Dent 2009;20:123–130.
Olsson M, Lindhe J. Periodontal characteristics in individuals with varying form of the upper central incisors. J Clin Periodontol 1991;18(1):78-82.
Orchardson R, Collins WJ. Clinical features of hypersensitive teeth. Br Dent J 1987;11;162(7):253-6.
Orchardson R, Gillam DG. Managing dentin hypersensitivity. J Am Dent Assoc 2006;137:990–8.
Orchardson R, Gillam DG. The efficacy of potassium salts as agents for treating dentin hypersensitivity. J Orofac Pain 2000;14:9–19.
Ozen T, Orhan K, Avsever H, Tunca YM, Ulker AE, Akyol M. Dentin hypersensitivity: a randomized clinical comparison of three different agents in a short-term treatment period. Oper Dent
2009;34(4):392-8.
Papas AS, Clark RE. Accrued desensitization with repeated Duraphat treatment of hypersensitivity. J Dent Res 1995;74:134.
Petrou I, Heu R, Stranick M, Lavender S, Zaidel L, Cummins D, Sullivan RJ, Hsueh C, Gimzewski
JK. A breakthrough therapy for dentin hypersensitivity: How dental products containing 8% arginine and calcium carbonate work to deliver effective relief of sensitive teeth. J Clin Dent 2009;20
(Spec Iss):23-31.
Pohjola RM, Browning WD, Hackman ST, Myers ML, Downey MC. Sensitivity and tooth whitening
agents. J Esthet Restor Dent 2002;14:85-91.
Poulsen S, Errboe M, Lescay Mevil Y, Glenny AM. Potassium containing toothpastes for dentine
hypersensitivity. Cochrane Database Syst Rev 3: CD001476, 2006.
Pradeep AR, Sharma A. Comparison of clinical efficacy of a dentifrice containing calcium sodium
phosphosilicate to a dentifrice containing potassium nitrate and to a placebo on dentinal hypersensitivity: a randomized clinical trial. J Periodontol 2010;81(8):1167-73.
Qin C, Xu J, Zhang Y. Spectroscopic investigation of the function of aqueous 2- hydroxyethylmethacrylate/glutaraldehyde solution as a dentin desensitizer. Eur J Oral Sci 2006;114(4):354-9.
Salian S, Thakur S, Kulkarni S, LaTorre G. A randomized controlled clinical study evaluating the
efficacy of two desensitizing dentifrices. J Clin Dent 2010;21(3):82-7.
Schiff T, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate in providing instant and lasting
in-office relief of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2009;22 (Spec Iss A):8A-15A.
ride/sodium hexametaphosphate dentifrice. Compend Contin Educ Dent 2005;26(Suppl):35–40.
Schiff T, Mateo LR, Delgado E, Cummins D, Zhang YP, DeVizio W. Clinical efficacy in reducing
dentin hypersensitivity of a dentifrice containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm
fluoride compared to a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride under
consumer usage conditions before and after switch-over. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss):128-38.
Schüpbach P, Lutz F, Finger WJ. Closing of dentinal tubules by Gluma desensitizer. Eur J Oral Sci
1997;105(5 Pt 1):414-21.
Seow LL: Novel clinical applications of Colgate Sensitive Pro-Relief in the management of dentin
hypersensitivity. J Clin Dent 2012;23:7-10.
Sharma N, Roy S, Kakar A, Greenspan DC, Scott R. A clinical study comparing oral formulations
containing 7.5% calcium sodium phosphosilicate (NovaMin), 5% potassium nitrate, and 0.4% stannous fluoride for the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(3):88-92.
Snyder RA, Beck FM, Horton JE. The efficacy of a 0.4% stannous fluoride gel on root surface
hypersensitivity. J Dent Res 1985;62:237.
Sobral MA, Garone-Netto N, Luz MA, Santos AP. Prevention of postoperative tooth sensitivity: a
preliminary clinical trial. J Oral Rehabil 2005;32(9):661-8.
Sterrett J, Price RB, Bankey T. Effects of home bleaching on the tissues of the oral cavity. J Can
Dent Assoc 1995;61:412-20.
Tammaro S, Wennström JL, Bergenholtz G. Root-dentin sensitivity following non-surgical periodontal treatment. J Clin Periodontol 2000;27(9):690-7.
Thrash WJ, Dodds MW, Jones DL. The effect of stannous fluoride on dentinal hypersensitivity. Int
Dent J 1994;44 (Suppl):107–18.
von Troil B, Needlemen I, Sanz M. A systematic review of the prevalence of root sensitivity following periodontal therapy. J Clin Periodontol 2002;29(suppl 3):173-7.
Walters PA. Dentinal Hypersensitivity: A review. J Contemp Dent Pract 2005;6:107-17.
Wara-Aswapati N, Kringnawakul D, Jiraviboon D, Adulyanon S, Karimbux N, Pitiphat W. The
effect of a new toothpaste containing potassium nitrate and triclosan on gingival health, plaque
formation and dentine hypersensitivity. J Clin Periodontol 2005;32:553–8.
West NX, Addy M, Jackson RJ, Ridge DB. Dentine hypersensitivity and the placebo response. A
comparison of the effect of strontium acetate, potassium nitrate and fluoride toothpastes. J Clin
Periodontol 1997;24:209–15.
West NX. Dentine hypersensitivity: preventive and therapeutic approaches to treatment. Periodontol 2000. 2008;48:31-41.
William V, Messer LB, Burrow MF. Molar incisor hypomineralization: review and recommendations
for clinical management. Pediatr Dent 2006;28(3):224-32.
Willmott NS, Bryan RA, Duggal MS. Molar-incisor-hypomineralisation: a literature review. Eur
Arch Paediatr Dent 2008 Dec;9(4):172-9.
Wogelius P, Haubek D, Poulsen S. Prevalence and distribution of demarcated opacities in permanent 1st molars and incisors in 6 to 8-year old Danish children. Acta Odontol Scand 2008;
66:58-64.
Yu X, Liang B, Jin X, Fu B, Hannig M. Comparative in vivo study on the desensitizing efficacy of
dentin desensitizer and one-bottle self-etching adhesives. Oper Dent 2010;35(3):279-86.
Zapera. Survey among dental professionals in Nordic about dentine hypersensitivity, YouGov
Zapera 2009. Data on file.
Zapera. Survey among the Nordic adult populations experience about dentine hypersensitivity.
Zapera.com 2007. Data on file.
Schiff T, Dotson M, Cohen S, DeVizio W, McCool J, Volpe A. Efficacy of a dentifrice containing
potassium nitrate, soluble pyrophosphate, PVM/MA copolymer, and sodium fluoride on dentinal
hypersensitivity: A twelve week clinical study. J Clin Dent 1994;5 (Spec Iss):87–92.
Schiff T, Saletta L, Baker RA, Winston JL, He T. Desensitizing effect of a stabilized stannous fluo-
28
29
PROFESSIONALKNOWLEDGE
PROFESSIONALKNOWLEDGE
1st edition, March 2012. CO 0254
www.colgateprofessional.dk