1. No category

Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 1 af 17
12. juni 2012
Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar
Barnets tarv – det bedste for barnet
§ 4. ”Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.” er en væsentlig og
uundværlig paragraf, hvorom der næppe kan herske den store uenighed. Den er i lighed med blandt
andet §§ 1-10, heller ikke forslået ændret.
Familiens Forening bifalder at fokus rettes mod det enkelte barns forhold. Men vi finder
modsætninger mellem § 4 og flere af de øvrige bestemmelser i lovforslaget. Her skal vi insistere på,
at § 4 netop skal være overordnet. Men det fraviges – uden nogen problematisering – adskillige
steder i loven. Det svækker tilliden til og troen på, at man med lovudkastet faktisk først og
fremmest ønsker at tilgodese barnet.
Ånden i lovforslaget er også, at konflikter minimeres ved at fratage en af de konfliktende parter
hans mandat. I realiteten ved at erstatte et demokrati med et enevælde.
Det er beklageligt, at der - selv i Folketinget - er så ringe forståelse for demokratiets nødvendighed.
De statssponsorede kvindeorganisationer
modsætter sig enhver demokratisering i
familieretten. De politiske partier eksistens
er absurd uden demokrati. Et samfund der
stiller en væsentlig del af sine borgerne i en
loyalitetskonflikt mellem deres børn og
deres samfund underminerer sin egen
eksistens.
"Demokrati er ikke et system eller en lære, det er
en livsform som under talrige nederlag er groet
frem i Vesteuropa i løbet af de sidste 2000 år...
Det er en tankegang man først tilegner sig
derved at man lever den igennem i det
allersnævreste private liv, i forhold til
familie og naboer, derefter udadtil i større
kredse, i forhold til landsmænd, og endelig
i forhold til nationer".
Det er ikke nogen undskyldning, at det her Hal Koch i "Hvad er demokrati?" fra 1945
handler om børns tarv, og demokratiet derfor må komme i anden række Alle diktatorer kæmper for en eller anden "ædel" sag. Netop fordi det
handler om vores børn, er det særligt vigtigt med demokrati. Ikke alene fordi det er den bedste og
måske den eneste måde at begrænse vold, men også fordi børnene jo netop helst skal have lært
demokratiets spilleregler. Det er ulykkeligt, at en hel generation vokser op med det budskab, at
konflikter løses bedst med et familiemæssigt enevælde. Hvordan skal man forklare dem at andre samfunds eller verdensanliggender - da ikke også bedst løses med et enevælde?
Konflikter er en del af livet, og som forældre skal vi vel netop med vores eksempel vise, hvordan
man løser dem. Helst uden vold.
Hvem er forældrene?
Lovforslaget handler om hvilke juridiske relationer der skal være mellem forældre og børn. For at
kunne tale om det, er det nødvendigt at have en fælles forståelse af hvem et barns forældre er.
Det spørgsmål er reguleret i børneloven, og i nogen grad af § 6 i FAL. Ifølge de regler er det kort
fortalt op til moderen at vælge hvem hun vil dele forældreskabet med. De biologiske kendsgerninger (DNA-test) får kun betydning hvis en biologisk far ikke vil vedgå sig sit faderskab. Hvis
barnet er helt uden far, da kan en mand dog påberåbe sig sit faderskab1.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 2 af 17
På trods af at mange stedforældre gør et godt stykke arbejde og har endog meget stor betydning for
deres stedbørn, finder vi det betænkeligt at mange børn på den måde ikke bliver relateret til deres
biologiske far. Sandheden vil i længden være svær at skjule. Ved altid at sikre det korrekte
faderskab fra starten af, kan nogen af de senere problemer omkring samvær sandsynligvis undgås.
Vi finder det betænkeligt at man ikke i tvivlstilfælde benytter sig af de teknologiske muligheder for
at fastslå forældreskabet korrekt i udgangspunktet.
Vi vurderer at børn, biologiske fædre og stedfædre med stor sandsynlighed vil erfare sandheden om
deres slægtskab (eller manglende samme) før eller siden, og finder ikke at det er noget godt
udgangspunkt at starte med at lyve for nogen af dem eller andre om børnenes undfangelse. Det sker
desværre alt for ofte. Ikke sjældent med familie tragedier til følge.
I prioriteringen af de biologiske bånd til moderen, men ikke til faderen, ser vi også en modstrid med
FAL § 4, da kønsbestemmelsen netop ikke fortæller noget om forældrenes forældreevne.
Vi ser også her en modsætning i forhold til ligestillingsloven.
Børnelovsudvalget forventer i deres betænkning fra 19972 at familier hvor faderen ikke er biologisk
far, alt andet lige må forventes at være mere skrøbelige end familier med to biologiske forældre. Vi
kan bekræfte børnelovsudvalgets formodning, de manglende biologiske bånd mellem børn og deres
stedforældre, giver mindre engagement og mere vold. Biologiske forældre er langt bedre end deres
ry. Dødeligheden for børn mellem 0 og 3 år er 100 gange større for børn der vokser op med
stedforældre frem for med deres biologiske. Tilsvarende sker mange andre former for overgreb også
langt hyppigere i familier med stedforældre3.
Norge indførte i 2003 en ny lov, hvor det helt overordnede princip er, at den biologiske far er far.
Barnet, moderen, den juridiske far eller ham der mener han er (bio)far, kan i Norge når som helst
genoptage faderskabsspørgsmålet og gennemtvinge en DNA test, der med sikkerhed fastslår det
biologiske faderskab.
Det er tankevækkende at man i Danmark og Norge definerer børns tarv så forskelligt.
Det første år den norske lov var i kraft blev der rejst 211 genoptagelsessager - egentlig ikke mange
da det som nævnt var en helt ny mulighed. Af dem fik 36 % af børnene en ny biologisk far. De
resterende 64 % fik verificeret at deres far faktisk var deres far, så ingen længere havde grund til at
tvivle om det4.
Familiens Forening skal anbefale at lade de biologiske fakta være afgørende for faderskabets
placering.
Forældremyndighed
§§ 6-8, der handler hvem der skal - og hvem der ikke skal - have del i forældremyndigheden i
udgangspunktet, er endnu et eksempel på en modsætning med § 4. De omstændigheder barnet er
undfanget under fortæller næppe meget om forældrenes forældreevne, og dermed heller ikke hvad
der er godt eller skidt for det enkelte barn.
Efter § 7 stk 3 tildeles moderen forældremyndigheden alene, hvis nogen af undtagelsesbestemmelserne der er listet op i stk 1 og 2, ikke er opfyldt. Kort fortalt får mor forældremyndigheden
automatisk, mens far kun får del i den, hvis mor ønsker at dele den med ham.
Familien Forening skal beklage, at man her sætter moderens tarv i centrum i stedet for barnets. Det
er ingen garanti for, at hun faktisk vil være bedst til at forvalte forældreansvaret.
Reguleringen af hvem der nu skal have – eller netop ikke have – del i forældremyndigheden (§§ 611) forekommer unødvendig kompliceret og uhensigtsmæssig sammenlignet med alternativet – at
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 3 af 17
alle forældre i udgangspunktet har fælles forældremyndighed, der så eventuelt kan ophæves efter §
11. Pointen er, at man da vil foretage en vurdering af begge forældres forældreevne på lige fod.
Uden en sådan individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, bliver intentionen i den – for hele
lovforslaget - centrale § 4 ganske meningsløs og utroværdig.
Vi anerkender at små børn er stærkt knyttet til deres mor, især fordi kun hun kan amme, men finder
automatikken i de nævnte paragraffer betænkeligt. Desuden ammer omkring 30 % slet ikke, andre
30 % i 3 måneder eller mindre.
Beslutningen om forældremyndigheden angår jo ikke alene små børn. Afgørelsen har betydning for
hele barnets liv, da små børn har det med at blive store. Amning bør selvfølgelig indgå som ét af
mange elementer i vurderingen af forældrene. Den aktuelle stramning i mulighederne for at rejse
sager om del i eller overførelse af forældremyndigheden, forstærker diskriminationen i den manglende vurdering af forældrenes forældreevne i udgangspunktet.
I bemærkningerne til lovforslaget hedder det på side 12 blandt andet;
” Det kan som udgangspunkt heller ikke anses for at være i barnets interesse, at der dømmes til
fælles forældremyndighed, hvis en forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver, f.eks. på
grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at
deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv.”
Igen er der en her selvmodsigelse i forhold til § 4, da man jo netop ukritisk tildeler mødre
forældremyndigheden, helt uanset hendes misbrug, psykisk lidelse eller manglende samarbejdsevne/vilje.
Som forslaget ser ud vil en far, som moderen ikke (længere) bryder sig om, ikke få del i
forældremyndigheden i udgangspunktet. En mor der frygter at en objektiv vurdering af hendes
forældreevne i forhold til hans, ville falde ud til hans (og barnets!) fordel, får fortsat hele
forældremyndigheden efter § 6.
Vi er opmærksomme på faderens mulighed for at søge forældremyndigheden – eller del i den - efter
§ 14, men dels vil det tage lang tid, dels er det dyrt og endelig er der ikke nogen grund til at fædres
og mødres forældreevne vurderes efter forskellige kriterier, i forskellige institutioner, ud fra
forskellige love og med forskellig konsekvens. Her er tale om en diskrimination af fædre og et
statsligt overgreb mod børn. Endelig har han ikke de store chancer, da man ikke vil dele forældremyndigheden hvis der er konflikter, og han næppe får den hele, da der jo netop er et konservativt
syn på at flytte adressen. Tidligere var det direkte en mulighed i loven, at forældremyndigheden
kunne overføres, ”hvis forældremyndighedsindehaveren uden rimelig grund hindrer
gennemførelsen af samvær”5. En tilsvarende ses ikke i det aktuelle lovforslag. En forandring der
fryder, er undertiden at foretrække frem for en stabilitet i et dårligt miljø.
Der lægges stor vægt på samtale og samarbejde i lovforslaget. ”Det er således også en del af
forældreevnen at kunne samarbejde med den anden forælder om barnet.”
Men forudsætningen for de ting er netop et demokrati. I et enevælde er det farligt at sige sin
mening, det kan medføre repressalier, og er i øvrigt absurd, så længe ethvert nok så sagligt
synspunkt kan trumfes med en forældremyndighed eller en bopælsret.
Eller blot et køn.
Som et hvilket som helst andet enevælde er den slags voldsbefordrende. Demokratiets styrke er
netop at det er voldsforbyggende.
Familiens forening skal anbefale at fædre og mødres forældreevne vurderes efter samme
kriterier, i samme institutioner, ud fra samme love og med samme konsekvens.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 4 af 17
Forældremyndighedens betydning i øvrigt
Spørgsmålet om del i forældremyndigheden eller ej, har vidtrækkende betydning ind over mange
andre samfundsforhold, fordi del i forældremyndigheden læges til grund i megen anden lovgivning.
Skolebestyrelser
Forældre der har del i forældremyndigheden kan stemme og opstille til skolebestyrelsesvalg. Det
betyder at mange flere kvinder end mænd er stemmeberettiget og valgbare. Der er eksempler på at
der er lavet rene kvindelister til valgene, der klart nok har vundet, netop fordi der er flere kvinder
end mænd kan stemme.
Reelt er det kvinderne der i udgangspunktet bestemmer om de vil - eller íkke vil - dele forældremyndigheden med deres eks. Samtidig afgør de om han skal have stemmeret og være valgbar eller
ej.
Stemmeretten kan forældremyndighedsindehaveren overdrage til en ny sammenlever eller til
samværsfaderen, selvom de ikke har del i forældremyndigheden. Men kun én af dem. Hun skal altså
vælge. Det kan man kalde en slags omvendt fuldmagt, fordi hun kan vælge den af dem som hun er
skolepolitisk enig med.
Noget tilsvarende gør sig gældende i institutionsbestyrelser, selvom valgreglerne her er noget
anderledes. Har et forældrepar fx fem børn sammen, kan hun få fem stemmer, mens han ingen får,
hvis han ikke har del i forældremyndigheden, og institutionen ikke vurdere at han er tilstrækkeligt
aktiv. Måske vil hans politiske overbevisning også spille med her.
Såvel skoler som daginstitutioner er feminine områder, hvor især mange drenge mistrives. Det
kunne hænge sammen med den bias der er i valgreglerne til institutionernes styrende organer.
De stammer i sidste ende fra FAL.
Familiens Forening ser her en alvorlig demokratisk brist. Vi finder det betænkeligt at
spørgsmål som stemmeret og valgbarhed afgøres ud fra nogle personlige sym- eller antipartier eller blot politiske meningsforskelle. Hvis vi ønsker et skolesystem med en fornuftig
balance mellem indlæring og omsorg, er det Familiens Forenings overbevisning, at den
balance bedst nås med lige muligheder for fædre og mødre til at stille op og til at stemme.
Forsørgerpligt
Om en samværsforælder er i stand til selv at forvalte sin forsørgerpligt, afhænger også af om han
har del i forældremyndigheden eller ej. Det finder vi også ganske uheldigt, se herom side 11.
Anbringelse af børn
Vi ser at flere og flere børn anbringes uden for hjemmet. Enlige mødre er – også set i relation til
deres til deres andel af forældrepopulationen – storleverandører af børn til anbringelsesindustrien.
Det kunne tyde på at børnenes tarv ikke er varetaget i udgangspunktet, da det ofte end ikke er
overvejet om faderen kunne have været et bedre alternativ til et eneforældreskab.
I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier hedder det i forbindelse med
anbringelse af unge uden for hjemmet;
En tidlig indsats kan være medvirkende til, at det undgås, at problemerne vokser sig så store, at de
ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.
I formuleringen »det nære miljø« ligger, at kommunalbestyrelsen både skal forsøge at drage nytte
af ressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboende
søskende, og også overveje, om der er andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt, som
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 5 af 17
vil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det drejer sig
f.eks. om bedsteforældre, onkler, tanter, naboer, venner,
venners forældre, skolelærere, sundhedsplejersker og
pædagoger.
Forældre,
der
ikke
har
del
i
forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages
i opgaveløsningen. I denne sammenhæng er det dog også vigtigt at være opmærksom på, om
inddragelsen af det nære miljø i opgaveløsningen kan skabe konflikter og medføre uheldige
følger for barnet eller den unge6.
Missing fathers
gives more young boys with guns
and more young girls with babies
David Blankenhorn.
Ikke mindst i fordi spørgsmålet om del i forældremyndigheden fortæller mere om køn end om
forældreevne, er det dybt problematisk at kommunerne ikke har pligt til at undersøge om far er til
noget, når nu det viser sig at mor ikke magter opgaven. At relativt perifere personer skal overvejes
før biologiske forældre, er ikke blot en diskrimination af fædrene og uhensigtsmæssigt for børnene.
Det er uartigt.
Dersom man enten udvidede kredsen af forældre med forældremyndighed, eller overvejede alle
biologiske forældre som alternativt til en anbringelse, kunne kommunerne utvivlsomt spare rigtigt
mange penge. Desuden vil der komme nogle flere glade børn ud af det.
Omvendt – når forligspartierne aktuelt vil stramme betingelserne for fædre for at få del i forældremyndigheden ud fra så abstrakte størrelser som samtale- og samarbejdsevne, kan det forventes at
flere børn vil blive anbragt, fordi muligheden for at de kunne bo hos deres far, end ikke
undersøges7.
Det er uheldigt.
Samværsforælderen har ikke mulighed for at blive delagtiggjort i de planer, myndighederne har
pligt til at lægge for barnets fremtid (at myndighederne så ofte forsømmer overhovedet at lægge
dem er en anden sag). Han (for det er som regel fædre) bliver end ikke underrettet om, hvorvidt der
er tale om en kortvarig anbringelse, eller om anbringelsen er mere definitiv. Den slags oplysninger
betragtes som forældremyndighedsindehaverens personlige forhold.
Ofte vil fædrene søge om forældremyndigheden efter barnet er anbragt, hvilket kan være svært at
nægte ham, hvis han i øvrigt er som folk er flest. Det giver en forfærdelig og unødvendig turbulens i
barnets liv.
For alle parter vil det være bedre hvis barnet flytter over til den anden af forældrene, end at det
bliver anbragt hos fremmede et helt 3. sted – der desværre kun undtagelsesvis er det sidste. Den
første anbringelse er ofte starten på en lang anbringelseskarriere. Succesraten er lille.
For barnet er det klart en fordel at bo hos i hvert fald en af sine forældre. Ikke blot fordi det så
undgår at skulle pendle mellem tre forskellige ”hjem”. To er alt rigeligt.
Når børn er anbragt, er det normalt, at samværet begrænses til hver 3. eller 4. weekend. Fordi barnet
skiftevis skal have samvær med far og sin mor. Moderen har – alt efter evne - større mulighed for at
holde kontakt med barnet, hvis det kun skal skræve over to hjem end hvis det skal skræve over tre.
Desuden er fremtidsudsigterne for barnet bedre, da selv de dårligste forældre trods alt ønsker det
bedste for deres børn.
Den vederlagsfri kærlighed og omsorg børn modtager fra deres forældre er mere værd end den
kommunen honorerer til markeds billigste discount. At biologiske forældre er bedre end plejeforældre er ganske veldokumenteret.
I anbringelsessager hvor kønskriteriet med al ønskelig tydelighed har vist sin begrænsede anvendelighed som indikator for barnets tarv, bør myndighederne altid vurdere, om det er faderen, der
er uinteresseret i barnet eller om det er moderen, der er uinteresseret i faderen.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 6 af 17
Når en anbringelse kommer på tale, har forældremyndighedsindehaveren nok svigtet, men det er
usikkert, om der også er tale om svigt fra samværsforælderen. Dersom man tillader, at moderen ikke
alene selv svigter, men også hindrer faderen i at tage sig af barnet, er der tale om et dobbelt svigt fra
hendes side.
En væsentlig del af ansvaret herfor påhviler imidlertid myndighederne, der ved at give moderen
enevældig forældremyndighed, samtidig giver hende mulighed for det dobbelte svigt.
Den af forældrene barnet flytter over til får mulighed for at udfylde sit forældreansvar. Det er en
stor og dejlig ting.
Skatteyderne slipper for en megaregning til plejeforældre på omkring en million kr/barn/år i de
næste 5-10-15 år, med kun ringe udsigt til at få noget fornuftigt for pengene.
Det vil være fornuftigt at sikre alle forældre ret til aktindsigt og advokathjælp, hvis man overvejer
at anbringe deres børn. Spare man blot få procent af anbringelserne, vil det være en rigtigt god
forretning.
Familiens Forening finder, at børn fødes med to biologiske forældre, og dermed to lodder i
livet. Det kan ikke være i barnets interesse at samfundet ikke undersøger begge lodder.
Specielt hvis det ene er en nitte, er der så meget desto større grund til at man i det mindste
undersøger om der skulle være gevinst på det andet.
Stedbørneadoption
Normalt skal forældre give samtykke til at deres børn bortadopteres. Men ”hvis den ene af
forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom,
åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun
samtykke fra den anden”8.
Det er et endog overordentligt dårligt selskab biologisk forældre uden del i forældremyndigheden
her havner i. Specielt i lyset af den måde forældremyndigheden efter FAL tildeles i udgangspunktet!
Desuden – han kan vel fortsat søge om fuld forældremyndighed. Vi har kendskab til sager, hvor far
først skal søge faderskab, dernæst forældremyndighed. Adoptionssager skal principielt afvente
udfaldet af den salgs sager, men gør det sjældent. Det er ganske uheldigt, at barnet fratages den
måske vigtigste omsorgsperson.
Børnesagkyndige i samværs- og forældremyndighedssager
I de tilfælde der er beskrevet i det ovenstående afsnit, hvor én af forældrene ikke score nogen
specielt høj forældreevne, burde der ikke være de store vanskeligheder med at placere hverken
bopæl eller forældremyndighed. Det bliver først svært i de tilfælde hvor der er tale om to ganske
fornuftige forældre. Man kan selvfølgelig lægge kriterierne for normalitet mere eller mindre liberalt,
men det er vores postulat, at de allerfleste forældre måske ikke er superforældre men dog gode nok.
Det er langt den største gruppe, og derfor også den loven først og fremmest bør målrettes.
Lovforslaget lægger her op til at der så graves endnu dybere i forældrenes forældreevne, ved
foruden statsforvaltningens sagsbehandlere at inddrage børnesagkyndige, bisiddere og børnene selv.
De møder forudses at blive noget af et tilløbsstykke. Mai Heide Ottesen beretter i en af sine
undersøgelser at 75 sager fra det hedengangne Civilretsdirektorat fylder 5 store flyttekasser!
Forældreevneundersøgelser er nævnt, men erfaringerne fra anbringelsessager viser at kvaliteten af
slige undersøgelser lader meget tilbage at ønske.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 7 af 17
Det er tvivlsomt om man når en højere retfærdighed ved endnu engang at øge mængden af sagsakter. Man risikerer at folk - herunder også børnene - tværtimod drukner i de mange akter og
møder. I bedste fald opnår man med de mange sagkyndige måske at sætte lidt flere decimaler på
forældrenes forældreevne.
Men hvis far scorer på at han laver bedre mad, og mor på at hun tit at tager børnene med på skovtur,
kan det være vanskeligt at afveje de egenskaber i forhold til hinanden. Afvejningen vil i sidste ende
være en subjektiv politisk vurdering. Hvad børnene nu aktuelt synes er sjovest, kan meget vel
afhænge af årstiden. Desuden vil de ting forældrene hver i sær kan tilbyde også afhænger af barnets
alder og dermed ændres.
Endelig er der stor fare for at forældrene tyr til populistiske strategier for at indynde sig hos
børnene, selvom de måske netop har behov for at få sat nogle grænser.
De tilkaldte eksperter kan selvfølgelig – i hvert fald teoretisk – ende ud med at være indbyrdes
uenige om tolkningen af børnenes signaler, eller om vægtningen af fars sunde mad mod mors
hyggelige skovture. I så fald er vi ikke nået meget længere i søgen efter barnets tarv.
Men det forudses at eksperterne ofte vil være bemærkelsesværdige enige. Da ender vi med en
situation, hvor én af forældrene står overfor den anden plus alle eksperterne plus børnene – hvis den
tolkning af børnenes signaler eksperterne er kommet frem til overhovedet tages for pålydende.
I bemærkningerne til lovforslaget hedder det at samtaler med børn ”altid skal gennemføres af
kvalificerede sagkyndige, der har viden og indsigt i børns udvikling og behov.”
Det er jo en ganske fin målsætning. Men som tidligere fremhævet, mister de børnesagkyndige deres
troværdighed, i og med at de underkaster sig den politiske norm, om at mor altid er bedst. Var det så
enkelt at afgøre barnets tarv, er det netop absurd at gøre så meget ud af udredningen af barnets
synspunkt.
Konsekvensen af de børnesagkyndiges manglende troværdighed er, at forældre generelt ikke blot
affinder sig med de sagkyndiges ”dom”, efter en times tid samtale med barnet. De vil – uanset hvor
mange sagkyndige, hvor sagkyndige de tager sig ud, og hvor mange minutter de taler med børnene,
fortsat mene at de selv kender barnet bedre, måske efter flere års liv sammen med det.
Vi forudser at afmagten stiger i takt med antallet af sagsakter. Det vil næppe gavne nogen.
Hele intentionen i lovforslaget eller i hvert fald konsekvensen – som vi læser det – vil være at børns
samvær med deres fædre endnu en gang begrænses. Fædrene ses ikke som en del af løsningen, men
som en del af problemet. En større afmagt som følge af det større apparat, kan meget vel give sig
udslag i kamikaze aktioner. Det ser vi alt for ofte som resultat af familieopløsningerne. Ikke fordi
fædre har patent på det, historien om Medea fortæller, at mødre ikke reagere minder dramatisk
under tilsvarende omstændigheder. Med modsat fortegn.
Samvær
Selvfølgelig er det godt hvis man kan samarbejde og tale sammen. Men det bør bestemt ikke være
en betingelse for at børnene kan få (udvidet) kontakt med samværsforældrene.
Lovforslagets megen fokus på at forældrene skal kunne samarbejde, og de mange ressourcer der
afsættes til at opfylde det formål, vil vi advare imod. Hvis der ikke er nogen gensidig sympati
forældrene imellem, bør kommunikationen mellem dem begrænses til et absolut minimum og helst
foregå skriftlig. Vi oplever, at der tit ligger en skjult dagsorden bag de mange samværs- og
forældremyndighedssager, der undertiden handler mere om bopælsforældrenes ønske om at
tiltvinge sig opmærksomhed og samkvem med deres x-partner, end om børnenes samvær med
samværsforældren. Undertiden benytter bopælsforælder samvær som ren pengeafpresning eller
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 8 af 17
seksuel afpresning. En telefonopringning kan pludselig blive opfattet truende, hvilket kan være
ødelæggende for samvær mange år frem.
I vores rådgivning anbefaler vi derfor ofte, at kontakten til deres ekspartner minimeres.
Alternativet til samarbejdet behøver ikke at være krig. Faktisk kan børn godt skræve over det
såkaldte parallelle forældreskab, hvor forældrene kører hver deres praksis med et minimum af
kommunikation. Det er velkendt i fx USA.
Samværsordninger
Statsamternes aktuelle norm for ”normalsamvær” er ofte kimen til senere konflikter. Fx hedder
normen for sommerferien ”16 dage i sommerferien” med en fodnote om at; ”weekendsamvær i
bopælsforælderens ferie bortfalder”.
Sådanne standarder fastsættes undertiden selvom ingen af forældrene har anmodet om det.
Problemet med den afgørelse er; at det er en ”ikke afgørelse”, da de 16 dage kan lægges så alle
samværsweekender overlapper med enten fars eller mors ferie. Det reelle samvær i sommerferien
bliver da kun de 16 dage.
Men ferierne kan også lægges så en eller flere af de ordinære samværsweekender overlever. I så
fald kan det samlede samvær nå op på de 16 dage + fx tre samværsweekender på hver 3 dage - i alt
25 samværsdage. Tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til årets øvrige højtider og ferier.
Vi er opmærksomme på, at det i bemærkningerne til lovforslaget er nævnt at det skal kunne udløse
erstatningssamvær, hvis bopælsforældrene placerer deres ferie i små stykker i netop de weekender,
hvor der normalt er samvær. Men det kan ikke være i nogens interesse at få mange erstatningssager,
og afgørelsen vil ofte først foreligge flere måneder efter ferien.
Konsekvensen har været at statsamterne hen over foråret eller op mod jul er druknet i ansøgninger
fra folk der ikke selv kan blive enige om hvornår hvem skal holde ferie. Med Statsamternes
standardafgørelser skal der i mange sager typisk træffes afgørelse om fx sommerferien hvert år.
Aflysning af blot et enkelt samvær i forbindelse med de små ferier betyder at der går omkring fire
uger, hvor børnene ikke ser samværsforælderen.
Holder vi os til sommerferien vil Familiens Forening anbefale, at alle samværsweekender i
sommerferien aflyses, og sommerferiesamværet samtidig fastsættes til fx 21 dage, altså ca.
halvdelen af sommerferien til hver. Så undgår man at forældrene spekulerer i at lægge ferie i den
ene eller anden uge fordi der tilfældigvis er – eller ikke er - en ordinær samværsweekend i den. Vi
vil så også forvente at se færre børn afholder ferie i deres institution.
I de små ferier – vinter- og efterårsferien anbefales at den fastsættes uden at involvere weekenderne
– fx fra mandag til fredag. Da vil der være sammenhæng med et weekendsamvær i den ene eller
anden ende, og de lange afbræk i samværet undgås. Skulle en af forældrene have behov for at holde
hele ferien med børnene – fx hvis der er tale om en udenlandsrejse – kan forældrene indbyrdes bytte
sig til den sidste weekend.
Det er vores overbevisning, at mange samværskonflikter på den måde kan undgås.
At ansvaret for transporten af barnet i forbindelse med samværet nu bliver delt mellem forældrene
er en særdeles god idé, idet forældrenes vurdering af hvornår LilleMarie selv kan tage toget da vil
tage udgangspunkt i de samme modenhedsmæssige, økonomiske og besværlighedsmæssige vilkår.
Det vil alt andet lige skaber større enighed forældrene imellem.
Forældrenes økonomiske forhold bør ikke have indflydelse på at de begge har et fælles ansvar, således som det tidligere har været. Ansvaret kan nemlig udmøntes dels finansielt, at betale transportudgifterne, men også praktisk, at rejse med børn der ikke kan rejse alene.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 9 af 17
Skole og institution
Muligheden for at fastlægge afhentning og aflevering i skole eller institution, som der blev åbnet for
i 20049 kunne med fordel anvendes i langt højere grad, da afhentningen og aflevering i hjemmet
ofte udløser konflikter.
Lovforslaget vil begrænse samværsforældres uden del i forældremyndigheden adgang til sociale
arrangementer i skolen. Det skal vi beklage, da det er vigtigt for alle forældre at have en tæt kontakt
til skolen. Det hedder i lovforslaget at ”kredsen uden del i forældremyndigheden har ændret sig”.
Det er ikke vores oplevelse at ændringen er specielt stor. Mange af de øvrige punkter i det aktuelle
lovforslaget vil netop rulle tingene tilbage, og igen begrænse andelen af forældre med delt forældremyndighed.
Forslaget vil medføre mange ekstra konflikter, fordi ca. halvdelen af alle sociale arrangementer i
skolen vil ligge i samværsforældrenes samværsweekend. Da skal samværet enten aflyses, flyttes
eller børnene skal undlade at deltage i arrangementet.
Det vil uanset hvilken løsning der vælges, give mange og store konflikter. Statsforvaltningen vil da
typisk også blive inddraget, det bliver kort fortalt dyrt.
Selv hvis forældrene ikke kan være i stue sammen, kan man ved at tillade samværsforældre
at deltage i de arrangementer der falder i deres weekender, undgå mange konflikter og sikre
at begge forældre har kontakt til skolen.
Aftalepartierne vil fratage forældre uden del i forældremyndigheden mulighed for at få oplysninger
om deres børn på skolen. Hermed bliver der ikke blot tale om et enevælde, men om et helt uoplyst
enevælde.
Skoler og institutioner anmodes ofte om at udtale sig i forældremyndighedssager. Det kan de jo
dårligt, hvis de slet ikke kender parterne.
Økonomi og administrative konsekvenser
Forslagsstillerne mener, at lovforslaget vil være udgiftsmæssigt neutralt. Det tror vi ikke på. Faktisk
er det foruroligende at man politisk ikke har større fokus på de samfundsøkonomiske konsekvenser
af FAL. Det har vi i Familiens Forening, hvorfor vi vil gøre særligt meget ud af det økonomiske
aspekt.
I 2000 barslede børnelovsudvalget med en betænkning om børns forsørgelse10. Den blev udsat for
så meget kritik, specielt omkring beregningerne af delte familiers økonomi, at daværende
justitsminister Frank Jensen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på kritikken11.
Seks år efter - i 2006 udgav justitsministeriet på vegne af Udvalget om Forældremyndighed og
Samvær en betænkning Barnets Perspektiv12.
I betænkningen nævnes Frank Jensens arbejdsgruppe i en ydmyg note, men ellers der står intet i
betænkningen om hvad arbejdsgruppen, nåede frem til. I det hele taget står der meget lidt om
økonomi i den 359 siders tykke betænkning om Barnets Perspektiv. Det virker som om det ellers
relativt bredt sammensatte udvalg, ikke har orket at diskutere økonomi.
Udvalget anbefalede dog, at der arbejdes videre med afdækning af området herunder at der iværksattes et udredningsarbejde af de delte families økonomi12. Udvalget foregreb imidlertid dette
udredningsarbejde. Således hedder det i en passus i betænkningen at:
”Det er veldokumenteret, at skilsmissebørn, som lever i familier med enlige forsørgere, generelt
har ringere levevilkår end i andre kategorier af familier, og at dette bl.a. skyldes, at lavindkomstgrupper og overførselsindkomstmodtagere er overrepræsenterede blandt eneforsørgerne”.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 10 af 17
Betænkningen nævner ingen referencer til den postulerede righoldige dokumentation for at eneforsørgere skulle være specielt fattige.
Selvom Folketinget dengang ikke fulgte udvalgets anbefalinger slavisk, var betænkningen grundlaget for forældreansvarsloven der blev vedtaget er enstemmigt folketing og trådte i kraft i oktober
200713. Og som nu er under revision.
Nederst under aftalen om forældreansvarsloven fra 2007 har;
”aftalepartierne [det vil sige hele Folketinget] endeligt drøftet, om der som led i den øgede
mulighed for fælles forældremyndighed, der følger af forældreansvarsloven, kunne være andre problemstillinger i forhold til delte familiers økonomi, der knytter sig hertil. Partierne har ikke taget
stilling hertil, men finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
får udarbejdet en oversigt over den eksisterende viden om de faktiske forhold i delte familier”14
[fremhævelse ff].
Der blev så nedsat endnu en arbejdsgruppe, selvom der ikke var noget livstegn fra de øvrige
udsendte ekspeditioner. Da Familieministeriet blev nedlagt i 2007, døde også denne arbejdsgruppe.
Der er stillet adskillige spørgsmål i Folketinget til dels de mange forliste arbejdsgruppers skæbne,
og dels mere specifikke spørgsmål om de delte familiers økonomi.
Fx spørger Mia Falkenberg (DF) den 13. december 2006 familieministeren:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at skilsmissefædre skal betale alt selv, når de f.eks. har deres
børn hos sig halvdelen af året, imens moderen modtager al støtte og bidrag trods samme indkomst
som faderen15?”
Det så daværende familieminister Carina Christensen (K) ikke nogen problemer i, hun henviser til
den oversigt hun har under udarbejdelse.
Den 22. februar 2007 spørges familieministeren igen - denne gang af Retsudvalget. Hun lavede en
mindre fortalelse under førstebehandlingen af forældreansvarsloven, hvor hun i et svar afslørede at
Sorteper (udredningen af de delte familiers økonomi) var sendt ud på Danmarks Statistik, hvorfra
man forventer en publikation i efteråret 200716. Til den tid skulle forældreansvarsloven være
vedtaget og i kraft. Økonomiske forhold der måtte fremgå af publikationen fra Danmarks Statistik,
kunne således ikke nå at blive implementeret i hverken loven eller i vejledningen til den, som det
ellers var stillet i udsigt.
Retsudvalgets spørgsmål til ministeren lyder:
”Ministeren bedes i fortsættelse af 1. behandling [af forældreansvarsloven ff] redegøre nærmere
for den undersøgelse om delte familiers økonomi, som pågår p.t., og kan ministeren herunder
bekræfte, at undersøgelsen vedrører økonomien i bred forstand og herunder eksempelvis inddrager
børnebidrag, SU, boligøkonomi, udgifter i forbindelse med samvær m.m.”16.
Den 6. marts 2007 spørger Morten Messerschmidt (DF)
”Vil ministeren redegøre for, om de regler for underholdspligt, som man arbejder med i
[EU]Kommissionen, vil få national anvendelse eller om det kun vil have betydning for ægteskaber,
der er indgået mellem folk, der er omfattet af forskellige nationale lovgivninger?17”
Ministerens svar var kort fortalt et ”nej”, men bagklogskabens klare lys viser, at det rigtige svar
skulle have været et ”ja”, idet der blev lavet en parallelaftale.
I november 2007 - godt en måned efter at forældreansvarsloven er trådt i kraft, tilsendes
retsudvalget et papir, hvor de sidste 10-12 års undersøgelser på det familieretslige område er ganske
kort refereret18. Kun et fåtal af undersøgelserne handler om økonomi, de er ret overfladiske, og
mange har en feministisk synsvinkel. Man mangler stadig tal.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 11 af 17
I januar 2008 rykker Retsudvalget. Denne gang er tonen i retsudvalgets henvendelse en smule
skarp:
”Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, hvordan økonomien fordeles
mellem skilte familier, jf. forældreansvarsloven, herunder hvordan der i den forbindelse tages
hensyn til deleordninger (ikke kun ordninger, hvor der er en ligelig fordeling (hver anden uge)).
Ministeren bedes herunder oplyse, hvad der tilfalder bopælsforælderen, og hvad der tilfalder samværsforælderen i de forskellige ordninger. Hvordan vurderer ministeren, at lovgivningen fungerer
på dette område?
Er der opgørelser over sager, hvor forældre klager over økonomi, f.eks. fordi der sker en væsentlig
økonomisk belastning for den ene part, og vil ministeren i givet fald orientere udvalget nærmere
herom? 19”
Aben ender hos Velfærdsministeriet, der i sit svar gør rede for flere af de mange forskellige tilskud
enlige forældre modtager. Men der sættes stadig ikke tal på. Desuden er der kommet flere nye
tilskud til siden. Centralt i ministeriets svar er passusen;
”Der eksisterer ikke statistiske oplysninger om, hvorledes økonomien fordeles mellem skilte
forældre, herunder hvordan der i denne forbindelse tages hensyn til deleordninger, hvor barnet i
varierende omfang opholder sig hos hver af forældrene.”
Danmarks Statistik nedkom efter utallige forsinkelser med en rapport om Børns Familier i
september 200820. Den indeholder adskillige interessante tal om skilsmissefamiliernes økonomi,
men publikationen inddrager kun de direkte tilskud. Et af de meget vigtige indirekte tilskud som
også er inddraget i opdraget til publikationen - nemlig friplads til daginstitutionen – er fx ikke
medregnet. Det er også særdeles vanskeligt at medregne, idet det af bidragsvejledningen fremgår, at
bidragsudmålingen afhænger af om faderen bidrager til betalingen af daginstitution (se herunder om
bidrag).
Den sammenligning af forskellige husstandes økonomi, der var formålet med publikationen Børns
familier, bliver dermed misvisende.
Således er det på trods af adskillige forespørgelser og kulegravninger begrænset, hvad der er
kommet ud af resultater. I tal! Hovedkonklusionen fra Danmarks Statistik er, at jo mere samvær far
har, desto mere bidrager han selv til barnets forsørgelse. Det er selvfølgelig rigtigt et stykke af vejen,
men børn har undertiden (hvis det regner) behov for bl.a. gummistøvler hos far, uanset samværets
udstrækning. Faktisk er kun kostudgifter direkte proportionale med samværets udstrækning.
Det handler sådan set ikke om statistik, men om simpel købmandsregning, hvor alle de mange
tilskud, ydelser mv, lægges sammen til et samlet overblik. Det bliver indviklet, fordi der er mange
tilskud fra mange forskellige ministerier, hvor der ikke rigtigt er nogen der har overblik eller ansvar.
Men vi har regnet på det, resultatet set i figuren på forrige side.
Børnebidrag
Et at de mange økonomiske tilskud bopælsforældrene modtager er børnebidraget. Det er særligt
konfliktfyldt fordi det betales af den ene forældre til den anden, og derfor har modsat fortegn for
forældrene. Derfor er bidraget genstand for rigtig mange konflikter. Set i det lys er bidrag ganske
kostbart for samfundet, de koster mange dyrt betalte mæglingstimer, på hvilke man ganske vist ikke
må/kan forhandle bidragspørgsmål, hvorfor man så netop slås om barnet i stedet.
I forældreansvarslovens kølvand kom en lind strøm af vejledninger om hvordan bidraget skulle
udmåles. Vejledningerne gav i stigende grad fædrene ansvar for selv at forvalte deres forsørger-
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 12 af 17
ansvar. Netop på grund af bidragets store betydning som substans for konflikter, var betydningen af
ændringerne i bidragsvejledningerne faktisk større end resten af FAL07, der ganske vist gav flere
fædre del i forældremyndigheden, men samtidig udhulede indholdet i den.
Træerne voksede dog lang fra ind i himlen, far skal have del i forældremyndigheden samt relativt
meget samvær for selv at blive betroet ansvaret for at købe gummistøvler til lillepuller.
Her ligger den egentlige grund til mange fædres anmodning om del i forældremyndigheden, og også
grunden til at mødrene modsætter sig at dele noget som helst. Bortset fra netop fars løncheck.
Nu fortæller forældremyndighedens placering mere om forældrenes køn end om deres evne til at
udfylde et forældreansvar eller administrere et forsørgeransvar.
Om far har del i forældremyndigheden eller ej, fortæller mere om mor end om far. Det er nemlig
hende der bremser eller ikke bremser spørgsmålet om delt forældremyndighed. ´Hun kan vælge at
dele eller ikke at dele med ham. Selv får hun den automatisk.
Sådan er det med den gældende lov, og sådan vil det i endnu høje grad være med det foreliggende
400.000
Nettoindtægt
350.000
Nettoindtægt for enlig med 2 børn i
2012
Netto
Hustrubidrag
300.000
250.000
Nettoløn
200.000
150.000
100.000
Boligsikring
Værdi af friplads
0
200.000
Børnetilskud
Børn & unge
ydelse
300.000
Bruttoløn kr./år
400.000
© Kresten Lidegaard 2012
Børnebidrag
50.000
500.000
Figuren viser en enlig mors samlede nettoindtægt som funktion af hendes bruttoindkomst.
Det ses at hun har mellem godt 300.000 – 400.000 kr./år netto. Omregnet svarer det til henholdsvis kr.
516- og 744 tusinde kr. brutto.
Hendes lønindkomst har kun ringe betydning for det samlede indtægtsniveauet, fordi nogle tilskud
(boligsikring og friplads) er indkomstregulerede. Ser man bort fra hustrubidraget, kan hun beholde ca.
24 øre for hver krone hun tjener. Hustrubidraget modtages kun af relativt få, og er ofte begrænset i op til
10 år. Ved 350.000 kr/år brutto, udligner skattebetaling de samlede tilskud.
Forudsætningerne for beregningerne er, at den enlige bor i en lejlighed på 80 m2 til 6.000 kr./måned.
De to børn er 2 og 5 år. Eksmandens indkomst er sat til 450.000 kr./år brutto. Se i øvrigt reference 22
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 13 af 17
forslag til den nye lov13.
Den seneste vejledning om udmålingen af bidrag kom i 2011, og indeholder kun få, men væsentlige
stramninger i forhold til den næstsidste vejledning fra 2009. I øjenfaldende er, at det nu præciseres
at det især er samværets omfang der skal lægges vægt på.
Vejledningen præcisere at ”I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en
14-dages periode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin
forsørgelsespligt over for barnet21”.
Bemærk hvor løs grænsen er lagt. Har far samvær i mindre end 28-37 % af tiden, så skal han betale
for det. Desuden er der undtagelser.
Det lille ”især” tonser sammen med den løse vejledning om samværets varighed og kravet om del i
forældremyndighed, benzin på de gnister der i forvejen måtte være omkring dele-/samværsordninger. Eller være i det hele taget.
Alene af den grund er det dybt betænkeligt at blande bidragsudmålingen sammen med forældremyndighed og samvær. Det gør det nemlig dyrt for hende at dele22.
Mai Heide Ottesen fra Socialforskningsinstituttet (SFI), har stået i spidsen for evalueringen af
forældreansvarsloven op til revisionen af den. Hun og hendes team har især koncentreret sig om at
evaluere deleordninger. Altså familier hvor børnene opholder sig stort set lige meget i hver af deres
to halve familier. Med andre ord, netop de familier hvor samværet har en udstrækning, så
spørgsmålet om der skal betales bidrag eller ej bliver aktuelt.
Valget af Mai Heide Ottesen som undersøgelsesleder er kontroversielt, dels fordi hun var medlem
af Udvalget om forældremyndighed og samvær, hvor hun tilhørte et mindretal, der allerede dengang
modsatte sig deleordninger. Ottesen ”forskning” er også i pressen blevet udsat for kritik fra sine
kollegaer på Socialforskningsinstituttet.
Ottesens evaluering konkluderer, at deleordningerne er årsag til konflikter i de delte familier, og for
skilsmissebørns mistrivsel. Evalueringen forholder sig ikke til de delte familiers økonomi, og heller
ikke til, at problemerne netop ligger der, hvor bidraget er til diskussion.
Baggrunden for at fastslå at problemet er selve deleordningerne, stammer fra samtaler med 24 børn
fra 17 familier samt 12 udpegede eksperter, heraf 11 kvinder.
Ottesen afviser, at økonomiske forhold har betydning for konfliktniveauet overhovedet.
Andre forskere har fundet nøje sammenhæng mellem skilsmisser og økonomi. Fx fik den
amerikanske sociolog og økonom Gary S. Becker, i 1992 Nobelprisen i økonomi for sin forskning i
human adfærd. Han viste blandt andet, at antallet af skilsmisser i et samfund afhænger af hvor store
subsidier samfundet yder til enlige mødre. Her er Danmark pænt placeret på skilsmissernes top ti.
Både med tilskud og med skilsmisser.
Robert Bausermanns er noget mere positiv i sit syne på deleordninger. Han har summeret
resultaterne 33 undersøgelser af deleordninger, og finder at børnene klare sig næste lige så godt som
børn fra intakte familier23.
”Bitterfissen” Maria Sveland har netop udgivet en bog Happy happy. Titlen summerer hendes
oplevelse af at være delefamiliemor.
I Familiens Forening undre vi os over at Folketinget har truffet et så kontroversielt valg til at lede
evalueringen af FAL07. Det svækker troen på man politisk faktisk går efter en objektiv undersøgelse, og at det i sidste ende faktisk er barnet tarv man søger at tilgodese.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 14 af 17
Nu er børnebidraget langt fra det eneste økonomiske mellemværende forældrene imellem. Hvad en
enlig forældres har at gøre med, afhænger af en række faktorer.
Først og fremmest skal hun være reelt enlig. Hvad der ligger i det er imidlertid ikke defineret
præcist.
Historien om Carina, den fattige enlige mor der faktisk slet ikke var så fattig som i hvert fald Özlem
Cekic fra SF troede, er udråbt som en enlig svale. Cekic beklager, at hun havde fundet er dårligt
eksempel, fordi hun ikke havde fået sat sig ordentligt ind i Carinas økonomi. Erkendelse af, at der
ikke er tale om en enlig svale, men om adskillige fugletræk, har vi endnu ikke set.
Folketinget har igen samlet sig om en ny forældreansvarslov, uden nogen erkendelse af økonomiens
betydning for familiernes skrøbelighed. Det er der ellers stor politisk erkendelse af, når talen er om
proforma skilsmisser. O fy da.
Grænsen for hvor gode venner man kan være, før man som ”enlig” forældre ikke længere er
berettiget til de dejlige tilskud, er vanskelige at trække. Derfor er der reelt heller ikke trukket nogen
grænse, det svæver sådan lidt. På forspørgelse meddelte Århus Kommune, at det for en enlig mor
var bedre at gå i seng med 100 forskellige mænd én gang, end at gå i seng med den samme mand
100 gange. Hvis altså hun ville beholde sin status som reelt enlig.
Kommunerne standser en gang imellem udbetalingerne af tilskud til enlige mødre, fordi de mener at
de fusker, men det er sjældent at nogen anmeldes til politiet for bedrageri. Det er også sjældent at en
enlig mor afkræves tilbagebetaling af fortidens synder, dels fordi kommunen næppe vil få noget ud
af det, man kan som bekendt ikke plukke en skaldet, og dels fordi den enlige helst ikke skal klage
over afgørelsen, da lovgrundlaget netop er tvivlsomt. Mange får ret når de klager.
De fleste enlige vil i stedet sørge for at blive skilt ordentligt. Man kan jo altid kaste en modbydelig
beskyldning efter sin eks, så ingen kan være i tvivl om, at man er rigtigt meget uvenner, og derfor
berettiget til rigtigt mange tilskud. At det så er absurd at give forældre penge for at være uvenner
bør Folketinget også forholde sig til. De mange penge virker mindst lige så godt som benzin på
gnisterne.
Tænk hvis man i stedet for gav folk penge for at holde hinanden ud! Utvivlsomt en god forretning,
da størstedelen af socialbudgettet da kunne elimineres.
Selv for de bedste konfliktmæglere er det særdeles vanskeligt at forlige forældre, så længe djævlen i skikkelse af staten - er med på sidelinien og lokkende vifter med de store checks.
Det bemærkes i lovforslaget at ”et retsforlig om forældremyndighed eller barnets bopæl også – som
forud for strukturreformen – vil kunne omfatte et forlig om samværet, som vil kunne
tvangsfuldbyrdes af fogedretten”.
Så længe et forlig ikke også kan omfatte den økonomiske side af sagen, vil konflikterne kun fortsætte.
Da krisen ramte Island et par år før vi selv blev ramt, fulgte en kraftig stigning i skilsmissetallet i
krisens kølvand. Man kunne have håbet at familierne i en svær tid stod sammen, men det skete ikke
på Island. For også på Island modtager enlige forældre haglbyger af tilskud.
Så når krisen kradser, arbejdsløsheden stiger og de sociale sikkerhedsnet udhules, er en skilsmisse
det sidste halmstrå, der fortsat er penge i. Det virker dog kun for den ene i et forhold. Som regel
kvinden.
Den primære familiepolitiske udfordring er blandt andet derfor at begrænse antallet af skilsmisser.
Især i krisetider.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 15 af 17
Ikke nok så mange efterløns-, førtidspensions-, kontanthjælpsreformer vil ændre meget, de ramte vil
blot ende i skilsmissegryden. Der i sin aktuelle udformning næppe er mindre lukrativ. Så længe der
er rigeligt med sul på det ben, kan samfundets udgifter vanskeligt styres politisk.
Med Danmarks tilslutning til den nye EU-pagt risikere vi at blive ramt dobbelt, fordi manglende
budgetdisciplin vil udløse en ”dummebøde” fra EU. Derfor er det heller ikke rigtigt, når det i
bemærkningerne til lovforslaget nævnes, at forslaget ikke indeholder EU-retslige aspekter.
Den primære familiepolitiske udfordring bør være at begrænse antallet af skilsmisser. Alle
familieformer er netop ikke lige gode. Kommunerne er ved at knække sammen over byrden
af anbragte børn, der for de flestes vedkommen kommer fra netop enlige mødre.
Den udvikling kan under ingen omstændigheder fortsætte. For hver gang en ydende familie
transformeres til mindst en nydende, vokser forsørgelseskravet på de familier der stadig yder.
Når kvinder nu kan bestride selv de øverste ministerpostere, var det måske på tide at overlade fædre
her i landet ansvaret for selv at forvalte deres forsørgeransvar?
Det er vores erfaring at stridighederne forældre imellem, handler mindst lige så meget handler om
de mange økonomiske tilskud, som de handler om børnene. Vi ser ofte et scenarium, hvor parterne i
udgangspunktet skilles som gode venner og en fifty-fifty deleordning. Ofte betales der samtidig
bidrag, som dog netop på grund af den ligelige forsørgelsesbyrde senere søges nedsat/ophævet. Det
vil, især efter den seneste bidragsreform21, sandsynligvis blive imødekommet.
Det udløser ofte et ønske fra bopælsforælderen om at få samværet nedsat, så denne igen bliver
bidragsberettiget. Det aktuelle lovforslag vil næppe ændre på dette mønster.
Vi har kendskab til flere tilfælde, hvor familierådgivere inddrager de økonomiske vilkår i et samlet
kompromis omkring forældremyndighed, samvær og bopæl. Vi anbefaler undertiden selv sådan en
løsning i vores rådgivning.
Men desværre er den slags aftaler ikke bindende, da de kan ophæves af myndighederne, ”såfremt
aftalen skønnes åbenbart ubillig”24.
I vore høringssvar til FAL07 skrev vi blandet andet;
”§ 18 åbner mulighed for at barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, et forslag Familiens Forening kan bifalde, men vi kan forventer at se flere af den salgs konflikter[bidragskonflikter], og skal beklage at der ikke er mulighed for at træffe økonomisk bindende aftaler.”
Vold og overgreb
Selvfølgelig bør man være særdeles opmærksomme på alle forældre, der øver vold mod deres børn.
Det er flere gange i bemærkningerne fremhævet at selv påstande om vold eller overgreb mod barnet
hos samværsforældre umiddelbart skal medføre øjeblikkelig indstilling af samværet. Valget er
imidlertid, om man foretrækker at ”dømme” én uskyldig for meget end en skyldig for lidt. Her bør
det generelle retsprincip om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist også gælde, specielt da
der kan forventes mange falske anklager, hvis samværet dermed kan ophæves.
Hvis samværet omgående indstilles efter et postulat om vold, kan der forventes mange falske
påstande om vold og overgreb. Det vil gøre det vanskeligt at gribe ind i de sager, hvor der faktisk er
noget om snakken, fordi mange ressourcer bruges på de falske anklager.
At der her igen foreslås forskellige institutioner og konsekvenser for henholdsvis den af forældrene
barnet bor hos og den der har samvær er uacceptabelt, og næppe i overensstemmelse med § 4.
Opmærksomheden henledes på, at såvel vold som overgreb også kan foregå på barnets bopæl.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 16 af 17
Faktisk synes enlige mødre at være mere voldelige overfor børn end enlige fædre25, hvorfor der bør
sættes lige så meget fokus på en anmeldelse fra den der har samvær, hvis intentionen er, at komme
volden til livs. Faktisk er stedforælder den allerstørste trussel for børn, og selvsagt er de stedforældre børnene tilbringer mest tid tæt på den største trussel3.
Familiens Forening anbefaler, at der gælder de samme kriterier med de samme konsekvenser
i tilfælde af vold mod børn eller mistanke herom for begge forældre.
Miljømæssige konsekvenser
Forslagsstillerne finder ikke at forslaget har miljømæssige konsekvenser. I sin bog The war between
the State and the Family laver forfatteren Patricia Morgan en beregning over henholdsvis
kernefamilier og delte familiers energiforbrug. Hun finder at dele familier bruger 40 % mere energi
end intakte26.
Der er helt oplagt miljømæssige fordele ved at deles om lys og varme. Måske kan varmeforbruget
nedsættes yderligere, hvis man deler hinandens kropsvarme.
Så det er næppe korrekt at der ikke er miljømæssige konsekvenser af forslaget
Ligestillingsvurdering
Lovforslaget indeholder ikke nogen ligestillingsvurdering. Det er en lidt nem måde at slippe for at
kommenterer den omfattende kønsdiskrimination der netop ligger i forældreansvarsloven.
Følgevirkningerne af at mødre i udgangspunktet tildeles forældremyndigheden, kan meget vel være
årsagen til meget anden – og langt mere omtalt – kønsdiskrimination. De hænger jo – på godt og
ondt – på ansvaret. Den relativt store andel af enlige mødre med kun et sparsomt økonomisk
incitament til at forøge deres lønindkomst, fordi de reelt har en marginal”skat” på 76 % (se figur).
I de almindelige bemærkninger til FAL07 hed det, ”at hensigten med loven er ”at der skabes størst
mulig ligestilling mellem forældrene i deres ansvar for barnet”.
I de almindelige bemærkninger til ændringerne af retsplejeloven hed det at
”Lovforslaget skal således være med til at sikre, at forældrene i højere grad ligestilles i forbindelse
med sager om forældemyndighed og samvær.” [fremhævelser FF]
I det aktuelle lovforslag, er der overhovedet ikke nogen ligestillingsambitioner. Her er ligestilling –
på trods af al snak om mainstreaming – åbenbart ikke længere noget mål.
Vi undres over, at man politisk kan tro, at man kan minimere konflikter ved at maksimere
diskrimination. Men det er måske heller ikke det man vil?
Med påvisningen af flere steder i loven, hvor hensynet til hvad der er bedst for barnet (§ 4)
overskygges af hensynet til moderen/bopælsforælderen, finder vi ikke forslaget kønspolitisk neutralt, og ej heller at det er udtryk for den størst mulige ligestilling mellem forældrene.
Vi er to køn om at definere hvad det vil sige at være menneske. Det ene køn kan derfor ikke gøre
sig til af at være et bedre eksemplar af arten end det andet. Specielt ikke når det handler om
opdragelse af næste generation, hvor de to køn jo netop også er at finde.
Det er påfaldende at man ikke her overvejer at indføre de kvoter på bopælsafgørelser, som der ellers
tales meget om i så mange andre – efter vores mening - minder relevante sammenhænge.
Familiens Forening
Høringssvar til lovforslag om forældreansvar
Postboks 2503
2100 København Ø
www.famfo.dk
Tlf.: 86 16 55 55
Side 17 af 17
Demokrati og familiepolitik
Familiens Forenings § 4 – vores overordnede omkvæd, som det derfor ikke er nødvendigt at
gentage i hver eneste anbefaling - hedder, at det at være en god far eller mor, altid bør trække i
samme retning som det at være en god demokratisk samfundsborger.
Desværre oplever flere og flere, at de er tvunget ud i et valg mellem deres egen forståelse af det at
være en god far/mor og det at være en god samfundsborger. Det er for et hvert samfund et usundt
dilemma at stille folk i. Læseren kan jo overveje hvordan han eller hun selv ville prioritere.
Vi kan ikke kraftigt nok anbefale at man politisk fokusere på initiativer der kan begrænse antallet af
skilsmisser og familieopløsninger.
Det kan især ske på to måder.
For det første at gøre det mindre forudsigeligt hvem af to velfungerende forælder der i tilfælde af
skilsmisse får bopælsretten.
For det andet at gøre det minder økonomisk lukrativt at være enlige forældre.
De fleste børn vil nemlig – hvis man spørger dem – helst bo sammen med både deres far og mor.
Kresten Lidegaard
Formand
1. Jvf. Børnelovens § 6
2. Betænkning når. 1350 om børns retsstilling. 1997
3. The Cindererella Effect. Parantal diskrimination against stepchildren Martin Daly & Margo Wilson
Samfundsøkonomen nr. 4. maj 2002.
4. Forældres pligter, børns rettigheder. Svend Danielsen 2003.
5. Lov 387 af af 14/06/1995 § 12 stk 2. (forældremyndighedsloven)
6. Vejledning nr 11 af 15/02/2011 om særlig støtte til børn og unge og deres familier.
7. Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger. Ankestyrelsens
praksisundersøgelse april 2011.
8. Bekendtgørelse nr 905 af 28/09/2009 af lov om adoption §7 stk 2.
9. Vejledning nr. 9671 af 27/09/2004 om behandling af samværssager (skærpede ændringskriterium)
10. Betænkning 1389 om Børns Forsørgelse. Justitsministeriets Børnelovsudvalg 2000
11. Tværministeriel arbejdsgruppe vedr. børns forsørgelse. Se T:FA 2003-2
12. Betænkning 1475. om Barnets perspektiv Justitsministeriet 2006
13. Forældreansvarsloven Lov nr. 499 af 6. juni 2007 om forældreansvar.
14. Politisk aftale om forslag til lov om forældreansvar.
15. Om skilsmissefædres omkostninger. § 20-spørgsmål S 1517. Mia Falkenberg (DF) 2006
16. Spørgsmål om undersøgelse om delte familiers økonomi L 133 spørgsmål 12.2006
17. Om underholdspligt. § 20-spørgsmål S 3055. Morten Messerschmidt (DF) 2007.
18. Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familie. SOU alm del Bilag 421
12/11/2007
19. Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 21. januar 2008.
20. Børns Familie. Anne Nærvig Petersen & Thomas M. Nielsen, Danmarks Statistik 2008.
21. Vejledning nr. 9003 af 11/1/2011 om børne- og ægtefællebidrag.
22. Delte familiers økonomi. Kresten Lidegaard 2011
23. Child Adjustment in Joint-Custody Versus Sole-Custody Arrangements: A Meta-Analytic Review
Robert Bausermann Journal of Family Psychology, Vol. 16, No. 1, p 91-102, 2002.
24. LBK nr. 352 af 15/05/2003 § 17
25. Opvækst hos fædre. En sammenligning af 3-5 årige børns opvækst hos fædre og mødre. Mogens
Nygaard Christoffersen. Socialforskningsinstituttet 1996.
26. The war between the State and the Family Patricia Morgan, Institute of Economic Affairs 2007.