Referat fra skolebestyrelsesmøde Kongevejens Skole, den 12. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 kl. 17.30 – 20.00 Indkaldt: Martin Bo Clausen, Hanna Bohn Vinkel, Brian Dupont, Michael Hertz, Leif Nordstrand Nielsen, Mikael Koch, Merete Norsker, Vibeke Specht, Søren Kreiberg, elevrådet, Charlotte Kazhel, Gitte Grabas, Jette Egegaard og Michael Hassing Afbud: Michael Hertz Ordstyrer: Hanna Referent: Jette 17.30-19.30 Dagsorden Velkommen til Charlotte Kazhel, ny skoleleder Bestyrelsen byder Charlotte velkommen og glæder sig over, at vi alle har fået opfyldt vores ønske om at byde netop hende velkommen. Elevrådet De to nye elevrådsrepræsentanter Signe fra 9. A og Rigmor fra 9. B præsenterer sig selv. Vi glæder os til samarbejdet med dem. Elevrådet arbejder i øjeblikket med flg. ønsker/ emner: At finde ny madleverandør til 10 frikvarteret, gårdhave til udskolingselever, repræsentanter i fælleselevrådet, cykelparkeringspladser og pifteri af cykler, ønske om udvidelse af lektiecafé med én dag yderligere om ugen, revidering af sneregler på boldbanen. Trafik omkring skolen (15 min) Ensretning af Bernhard Olsens Vej mellem 7.30-8.30. Den øvrige trafik omkring skolen. Mikael Koch orienterer om formål og konsekvenser af ensretningen af Bernhard Olsens vej. Dialog i gang med kommunens ansvarlige Jytte Orlander, der godt kan se nogle af vores argumenter imod ensretningen. Hun har indvilget i et møde på skolen. Politiet har ikke villet ensrette Kongsvænget permanent, men vi ønsker os ekstra skiltning. Mødet med Jytte Orlander foregår den 15. November kl. 16.30 på lærerværelset. MK,MH,GRG og JEEG deltager, men yderligere interesserede er velkomne. BestyrelsesIntra (15 min) (Martin og Michael Hassing) Intranet for skolebestyrelsen med internt dokumentarkiv mm. Intranet for skolebestyrelsen via forældreintra er blevet aktiveret. Det giver os bedre mulighed for nem kommunikation både internt i bestyrelsen men også eksternt til forældre. Desuden giver det adgang til dokumentarkiv – både åbent og lukket – til arkivering af dokumenter i pdf format. Brug det! Bestyrelsens arbejde (30 min) (Martin og Hanna) Drøftelse af bestyrelsens arbejde og opgaver i den kommende tid. Hvad er det vi individuelt vil prioritere i bestyrelsen og hvad brænder det enkelte bestyrelsesmedlem for? Diskussionen gav tilsagn om konkrete opgaver. Vi har arbejdet fornuftigt sammen, men er udfordret mht. hvordan vi får kommunikeret ud til elever, forældre, andre skoler, politikere m.v. Høringssvar og orientering om daglig drift samt initiativer skal kommunikeres bedre ud. Referatet bliver fremover offentliggjort på hjemmesiden. Vi har på baggrund af overvejelser vedr. ovenstående vedtaget følgende tiltag: • • • • • • • • • • • • • • Kommunikation: Udvalg Referat: Jette Egegaard Skoleråd: én person 5 gange om året Skoledialog med politikerne: én person 5 – 7 gange om året Bemanding af forældremøder: Alle bestyrelsesmedlemmer – bør være samme ting vi kommunikerer. Talerliste? Handlingsplan: Hvordan bliver den til virkelighed? Tager vi op på Fuglevadsmødet Høringssvar: Én ankermand for selve nedfældningen af høringssvaret. Skolen påtager sig at screene materialet, så man kun skal forholde sig til det relevante for vores skole. Martin vil gerne læse igennem og tage sig af det proceduremæssige. Kontaktforældre/temamøde: én person er ankermand og resten i ad hoc udvalg Udvalg: Planlægning af bestyrelsesmøder: Skoleleder og formand Klager: Formelle tages op på næste møde, uformelle ved f.eks. telefonsamtale: Formanden 14 dages møder med skoleledelse: Formanden Årsberetning: to til fire fra bestyrelsen Skrivearbejde i forbindelse med projekter: Vi tænker alle over, hvilke opgaver vi gerne vil påtage os. ”Fuglevadsmødet” (30 min) (Martin) Opsamling og drøftelse af hvordan vi kommer videre i arbejdet med visionen? Udskudt til senere møde Tilbagemelding fra besøg på forældremøderne (15 min) (Martin) Hvad har der rejst sig af spørgsmål i forbindelse med besøgene på forældremøderne? • Frokost på 15 min på mellemtrinnet • Forventninger fra eleverne til lærerne • Procedure for at spørgeforældre om årsagen til skoleskift. • Læs høringssvar og prøv at bearbejde omgivelser og forskellige fora • Som skolebestyrelsesforældre bør vi have en opdragende rolle i forhold til fordomme, lejrskoleproblemer m.v. • Skabelon til bestyrelsesmedlemmernes orientering om skolen på de enkelte klassetrin – en god måde at fange forældrenes interesse – Leif laver til de små klasser. Hvem skriver skabeloner til andre klassetrin? Det skal aftales med de enkelte lærere forud for forældremøde, om skolebestyrelsesmedlemmet må bruge ca. 15. min af tiden. 19.30-20.00 Øvrige punkter Meddelelser: Formanden: Intet Ledelsen: Mødedatoer: 21/1 ændret til 24/1 og 3/4 ændret til 18/4 SFO: Gitte orienterer om hverdagen i SFO, hvor sommeraktiviteter nu overgår til vinteraktiviteter med større brug af salene samt mere leg med Playstation og computere. Der bliver sat øget fokus på børnenes brug af garderoberne bl.a i forhold til løbehjul, leg og spisning. Udvalg: Sundhedsråd (Leif): Orientering ved Leif om igangværende arbejde i udvalget Økonomiudvalg (Mikael Koch/Martin): Orientering ved Martin: Vi holder møde efter næste lønkørsel, så vi ved hvilken drøftelse, vi skal have til næste bestyrelsesmøde. Bliver der lidt overskud til forbrug eller skal vi ompostere midler Trafik (Mikael Koch): Intet, se ovenfor Skoleråd og skoleforum (Martin): Intet Eventuelt: Brian: Ønske om multibane / kunststofbane. Bilag sendes ud med referat. Vi gemmer selve diskussionen til senere møde. Punkter til kommende møder Fuglevadsmøde Teater-ringning Frokost Multibane Ferieplan 2013-2014
© Copyright 2024