1. No category

Verdenshistoriens store
Landbrugsrevolutioner
»Verdenshistoriens store
landbrugsrevolutioner« er en rapport om
nogle af menneskehedens sandsynligvis
største teknologiske bedrifter.
I rapporten belyses de altafgørende
parametre, som igennem menneskets
historie ultimativt har haft mest
indflydelse på landbrugets udvikling.
Lad rapporten føre dig igennem
en række revolutioner, som
forklarer den verden, vi i
dag lever i.
God læselyst.
Forfatter:
Fag:
Underviser:
Dato:
Simon Traberg-Larsen
Teknologihistorie
Helene H. Bengtson
4. januar – 31. maj 2010
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Indholdsfortegnelse
Indledning
Side 3
Problemformulering
Side 4
Spørgsmål til emnet
Det interessante…
Side 4
Side 4
Besvarelse af problemformulering
Side 5
Overblik
Fra begyndelsen
Den Neolitiske Revolution
Den Muslimske Landbrugsrevolution
Arabiske innovationer
En betydningsfuld opfindelse…
Revolutionerne i Storbritannien
Engelske opfindelser
En side-revolution
Nutidens Grønne Revolution
Side 5
Side 6
Side 7
Side 9
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 12
Side 12
Konklusion
Side 14
Litteraturliste
Side 16
Figurliste
Side 18
{ side 2 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Indledning
I dagens Danmark ser det måske ud til, at landbrug i traditionel forstand bliver en mere og mere sjælden branche. Mange mennesker har indtryk af, at globaliseringen er skyld i en mindre efterspørgsel
efter dansk jordbrug og avl; at Danmark er et højteknologisk land, som siden industrialiseringen har
forflyttet mængden af agrokulturelle produkter fra egenproduktion til import fra både lande i Europa
(Holland, Spanien etc.) og udviklingslande.
Dette er alt sammen misforståelser! Danmark har været et landbrugsland i adskillige tusinde år1, og
selvom antallet af landbrug og bondegårde er faldet fra 140.200 til 48.300 i perioden 1970 til 2005 2 er
de enkelte landbrug vokset gevaldigt. I år 2005 beskæftigede landbruget 180.600 personer og dækkede et landareal på 2,781 millioner hektar – altså mere end 60 % af Danmarks samlede areal3. Alle disse
landbrug producerer tilsammen fødevarer til 15 millioner mennesker, og indbragte ved eksport 58
milliarder danske kroner i 2005.4 Det er en stigning på 5 % i forhold til året før. Det er hovedsagligt
lande som Tyskland, England og Kina, der importerer
store mængde landbrugsprodukter fra Danmark.
F.eks. minkskind, mejeriprodukter og kød. Over de
sidste 10 år er eksporten endda steget med totalt 20
milliarder kroner!5
Så landbrug er, på trods af dets diskrete virke, et
centralt erhverv i Danmark, både økonomisk og
kulturelt, ligesom i stort set alle andre lande i verden.
Landbruget er et maskineri, som fungerer selvstændigt, uden at en stor del af landets befolkning er klar
over det. Derfor mener mange, at landbruget i Danmark vil miste dets økonomiske indflydelse i fremtiFigur 1.1: Sprøjtning af mark (mini-entreprenoren.dk)
den.
Men landbrug er og har altid været et ideelt eksempel på menneskets teknologiske fremskridt. For
mange tusinde år siden i de tidligste landbrugsrevolutioner, havde opfindelsen af simple flinteværktøjer
stor
betydning for den senere udvikling - ligesom indførslen af dyr som hjælpemidler var en milepæl i
landbrugsudviklingen. Landbruget er en kulturel gren af menneskets historie, som har overlevet i mere tid end nogen anden. Men hvad der helt konkret har været af teknologiske bedrifter, som har medvirket til dette, er uoverskueligt.
I rapporten belyses de vigtigste aspekter, som tilsammen har formet den landbrugskultur vi har i dag.
Tidsperioden er enorm: den strækker sig helt fra den Neolitiske Revolution 10.000 år tilbage 6 til i dag
år 2010.
www.da.wikipedia.org/wiki/Danmark
www.avisen.dk/fakta-om-landbrugets-historie_82672.aspx
3 www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmark_-_landbrug
4 www.landbrugsraadet.dk/view.asp?ID=11557
5 www.blog.politiken.dk/engelbreth/2010/04/16/levende-natur-eller-d%C3%B8d-kulturarv/
6 www.en.wikipedia.org/wiki/Agricultural_revolution
1
2
{ side 3 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Problemformulering
Nogle af verdenshistoriens store landbrugsrevolutioner har spillet en stor rolle i forhold til menneskets syn på teknologi. Og ikke nok med det, landbrugsrevolutionerne har også revolutioneret vores
samfund rent teknologisk og produktionsmæssigt pga. de oldtidsinnovationer, der fandt sted for adskillige tusinde år siden.
Med udgangspunkt i teknologihistoriemodeller (f.eks. trekassemodellen) vil jeg belyse de forudsætninger og/eller tilfældigheder, som iværksatte menneskets muligvis største teknologiske fremskridt.
Jeg vil betragte emnet igennem en teknologisk samt samfundsmæssig optik, da disse perspektiver
hænger tæt sammen i emnet.
Mine kilder er teknologihistoriske værker, tekster og hjemmesider, som forklarer, hvad der skete i
oldtiden, hvad der skete i de senere landbrugsrevolutioner, hvordan mennesket har taget stilling til
teknologi igennem verdenshistorien, og hvilke helt konkrete opfindelser fandt sted.
Jeg vil altså anvende litteratur fra SDU biblioteket, OTG biblioteket og fra internettet til at fremstille en
detaljeret tidslinje over landbrugets historie.
Spørgsmål til emnet
Hvilke store landbrugsrevolutioner har fundet sted?
Hvad var tidens forudsætninger og konsekvenser for hver revolution?
Hvilke opfindelser og innovationer har drevet revolutionerne?
Hvem var grundlæggerne bag revolutionerne?
Hvor fandt landbrugsrevolutionerne sted, og var det tilfældigheder eller geografiske omstændigheder, der gjorde udslaget?
Hvad har landbruget gjort for samfundet, som vi kender det i dag?
Hvorfor er landbruget blevet så vigtigt?
Hvad var der før landbruget?
Hvordan udvikler landbruget sig i dag?
Hvilke katastrofer har landbrug oplevet igennem tiderne?
Det interessante…
Emnet er interessant at beskæftige sig med, fordi landbrug er et ufatteligt gammelt erhverv. I oldtiden
skete ét af menneskehedens største skridt nogensinde: nemlig skiftet fra jagt til agerbrug. Hvad dette
har haft af betydning for verden både den gang og i dag er meget relevant i forhold til fremtidsprognoser. Ved at få en dyb indsigt i landbrugets verdenshistorie kan jeg komme med et autentisk bud på
landbrugets fremtid.
Landbrug er en kobling mellem menneske og teknologi, og at forstå dette i dybden er uhyre interessant og spændende.
{ side 4 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Besvarelse af
problemformulering
Overblik
Lige siden vi for første gang stiftede bekendtskab med landbruget har vi konstant opfundet nye metoder, nye værktøjer og ændret vores adfærd for at forbedre udbyttet af landbruget. Alligevel taler man
kun om fem store revolutioner, som hver har medbragt så store forandringer, at de transformerede
den verden og den tid, de opstod i.
Figur 1.2: Tidslinje over de fem store landbrugsrevolutioner
Ovenfor ses en overordnet tidslinje over de fem store landbrugsrevolutioner. 7 Længst til venstre, ca.
10.000 år f.Kr., opstod den Neolitiske Revolution, også kaldet Den Første Landbrugsrevolution. Her skete de første og mest basale forandringer, som udgør grundlaget for landbrug i dag. Senere, ca. fra år
1000 til år 1100, opstod der en række interessante evolutioner i den muslimske verden, blandt andet
teknikken at implementere ikke-regionale afgrøder i et isoleret og ensrettet landbrug.
I det 18. århundrede udviklede landbruget sig igen - denne gang simultant med Den Industrielle Revolution. Det var i denne periode, at mennesket rigtigt koblede avanceret, næsten nutidig teknologi og
landbrug. Man opdeler revolutionen i hhv. Den Skotske Revolution og Den Britiske Revolution, som
hver især bidrog med nye teknologier og filosofier.
Den nyeste revolution har foregået siden slutningen af 2. Verdenskrig, og byder på helt nye gennembrud, som stadigvæk øger udbyttet af afgrøder i forhold til den brugte energi og den brugte mængde
resurser.
7
www.en.wikipedia.org/wiki/Agricultural_revolution
{ side 5 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Fra begyndelsen
For 250.000 år siden antager man, at menneskeracen Homo sapiens opstår. Dette er indtil videre den
yngste evolution inden for vores race.8 I 250.000 år spreder mennesket sig, bosætter sig på forskellige
dele af jordkloden og skaber forskellige kulturer, traditioner og religioner. Menneskets virke er i omtrent 240.000 år som jæger; vi levede af at indsamle bytte og at dele det med resten af stammen eller
klanen. Denne samler-kultur byggede på et solidarisk system, hvor den individuelle havde lidt eller
ingen indflydelse. Der var intet, som havde en
egentlig brugsværdi for den enkelte, eller som besad
en handelsmæssig valuta. Al forråd, dvs. kød og akkumulerede bær og planter, blev indsamlet og fordelt blandt indbyggerne på ligelig manér. 9 Dette betød, at der ikke var behov for en kompleks organisering af samfundene, og at det enkelte individ ikke
behøvede egenkapital.
Men samler-kulturen havde dens begrænsninger:
den tvang de involverede til konstant at flytte efter
naturens præmisser, hvilket altså gjorde jægerne og
samlerne afhængige af dyrenes vandringsvaner,
årstidernes forskellige vejrforhold samt den omkringværende beplantning.10 Godt nok krævede denne overlevelsesmetode ikke ret meget energi per
Figur 1.3: Tidsmæssig og geografisk fordeling af forskeljæger og samler, men behovet for kontinuerlig mobi- lige menneskelige populationer.
litet begrænsede stammernes kapacitet indbygger- (www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution)
mæssigt og resursemæssigt. Desuden var mennesket i højere grad end i dag en del af den naturlige
fødekæde, idet deres overlevelse forudsatte, at de laverestående dyr også overlevede.
Med den Neolitiske Revolution – eller Den Første Landbrugsrevolution – ca. fra år 10000 f.Kr. til år
2500 f.Kr. ændredes menneskets historie og fremtid sig for altid. Fund, som er dateret til denne periode, indikerer, at man her for første gang etablerede agerbrug, altså dyrkning af jorden. Det var et
kæmpe skridt for menneskets måde at leve på, og det har haft kæmpe, måske endda altafgørende, indflydelse på den verden vi i dag lever i.
Da mennesket erkender, at agerbrug er en bæredygtig, effektiv og selvstændiggørende opfindelse,
begynder flere og flere stammer og klaner, at benytte den. De umiddelbart største fordele ved landbruget var, at samfundene nu kunne bosætte sig mere ideelle steder, og oprette stationære tilholdssteder. Bosættelsen betød at de forskellige stammer voksede, fordi idéen om et velfungerende, omfattende fællesskab var tiltrækkende for de mindre, og konstant bevægende stammer. Mennesker
strømmede til disse baser, som derved resulterede i en betydelig befolkningstilvækst 11, og som er de
første tegn på menneskelig urbanisering.
www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution
www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311147:Historie--Da-verden-gik-af-lave?all=1
10 www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ab63
11
www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311147:Historie--Da-verden-gik-af-lave?all=1
8
9
{ side 6 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Den Neolitiske Revolution
Hele konceptet omkring agerbrug viste sig at have mange rige fordele. For det første kunne man som
nævnt samle en langt større gruppe af mennesker, og man fik derfor rådighed over flere arbejdere,
herunder for eksempel dem, som stod for dyrkningen af jorden, og dem, som stod for madlavning.
Konceptet var selvforstærkende, og behøvede umiddelbart ingen nødvendig autoritær regulering eller
organisering. Dog var agerbrug hårdt arbejde; hårdere end den tidligere jage og samler-teknik. Til
gengæld var udbyttet også væsentligt større og dertil også af meget højere kvalitet.
Efterhånden som disse første forholdsvist primitive civilisationer udviklede sig, opstod der også et
hierakisk og ulige samfund, fordi udviklingen af byerne forudsatte, at der var ledere, høvdinger etc. til
stede. Denne lille befolkningsgruppe, som stod ophøjet over den større gruppe begyndte at
akkumulere værdigenstande. Fund fra denne periode, som starter ca. år 8000 f.Kr., viser også, at man
begynder at udvikle genstande, som ikke har nogen praktisk anvendelse. Eksempelvis op til
femogfyrre centimeter lange knivsblade af flint, som forudsætter stor teknisk kunnen, men er for
skrøbelige til at kunne bruges til noget. Ligesom at man finder grave, hvori de pårørende til den
afkomne har lagt værdigenstande, og andre grave, hvor der intet er.
Figur 1.4: Fund af redskaber fra stenalderen (Den Neolitiske Revolution faldt sammen med skiftet fra den gamle stenalder til
den nye stenalder). (wikipedia.org)
De rigdomme, der blev opbygget i byerne, udgjorde fundamentet for en af nutidens største konflikter:
krig!
Selv i et tidligt stadie af de nyopståede civilisationer, begyndte værdigenstande hurtigt at blive
sammenflettet med magt, med åndelighed og med overlegenhed.12 Det medførte at tyveri blev et mere
almindeligt begreb, og grundlæggende var det her at konkurrencen for første gang blev alvorlig;
konkurrencen om at eje mest, om at bygge størst og om at have det bedst. Ca. i år 7500 f.Kr. til år 5700
f.Kr. eksisterede den første store civilisation: Uruk i Mesopotamien.13 Den havde et sted imellem 5.000
og 10.000 indbyggere, og har dermed tilegnet sig titlen som verdens tidligste by. Den er også det første
civiliserede eksempel på infrastruktur såsom vejnet og afløb. Mesopotamien var desuden også det
land, hvor både datidens 2., 3. og 4. tidligste byer befandt sig i. Den anden tidligste – Ur – havde
desuden en imponerende størrelse: op imod 65.000 boliger.
Byerne var omgivet af høje mure, hvis formål var at forhindre udefrakommende tyve og røvere i at
trænge uvelkomment ind.14 Denne form for beskyttelse af byerne er et tydeligt tegn på, at
lokalsamfundene skulle tilpasse sig tyverierne. Hvad der startede som ”mildt tyveri” af
www.history-world.org/neolithic.htm
www.heritage-key.com/blogs/michael-kan/earliest-urbanisation-first-10-cities-world
14 www.history-world.org/neolithic.htm
12
13
{ side 7 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
værdigenstande, udviklede sig senere til noget, som man i dag ville betegne som krigsførsel. De største
byer konkurrede hårdt om, at bevise sig mest åndelige og magtfulde, og i dens grundtræk gik krig ud
på, at tilegne sig noget af de andres magt.
Hele essensen bag konkurrence, magt, krig og intern kamp stammer fra den Neolitiske Revolution,
hvor man altså for første gang udviklede civilisationer, som principielt er baseret på de samme
normer, som i dag.
Noget af det mest interessante ved den Neolitiske Revolution er, at den fandt sted forskellige steder på
jorden nogenlunde samtidigt, uden at de enkelte civilisationer havde nogen forbindelse til hinanden. 15
Uden nogen mulighed for indbyrdes kommunikation, hvordan kunne disse revolutionære
begivenheder så indtræffe simultant?
Forklaringen ligger måske i, at den seneste istid, Weichsel-istiden, var ophørt ca. 5.000 år tidligere (år
15000 f.Kr.), hvilket havde skabt nogle nye temperede og mere menneske-venlige natur- og
klimaforhold på jordens før så kolde egne. 16 Klimaforandringerne havde haft stor betydning på
dyrelivet – bl.a. mamutten som uddøde, og bisonoksen, som trak nordpå til koldere områder – og
dermed også på den menneskelige befolkning. Mennesket har på dette tidspunkt muligvis følt en
spontan trang til at opgive jagten på bisonokser, og i stedet slået sig ned for at dyrke jorden, som i
øvrigt var en mulighed, der kun var opstået pga. istidens virkninger på naturen.17
Det viste sig, at størstedelen af mennesker tilpassede sig de nye omstændigheder, og altså bosatte sig,
mens en mindre del fortsatte jagten på kød. Der gik ikke mange år, før man kom på den idé, at tæmme
og kontrollere dyr, og lade dem bo hos mennesket, på samme måde som med agerbruget. Og endelig
havde man opnået en idéel fødevarebalance mellem kød, urter og grøntsager, og den i dag følger man
samme princip, dog med nye, effektive teknologier. Nu var landbruget skabt!
Figur 1.5: Den teknologiske udviklingshastighed i dag og 10.000 år tilbage.
www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ab63
www.da.wikipedia.org/wiki/Istid og www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Historisk_geologi_Tidsskala_og_inddelingsprincipper/istider
17 www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ab63
15
16
{ side 8 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Den Muslimske Landbrugsrevolution
Efter den første revolution, som har formet grundlaget for den civilisation, vi i dag følger, gik der
mange tusinde år inden mennesket igen revolutionerede dets levevis.
Man kan illustrere hvordan mennesket igennem tiden, med højere og
højere tempo, har udviklet al slags teknologi. Figur 1.5 illustrerer netop
dette fænomen, og det er i overensstemmelse med bl.a.
videnskabshistorikeren David Edgertons teori. Han mener, at
efterhånden som menneskets teknologiske fremskridt har vist os, at
videnskabelig problemløsning er en idéel tilgang til løsning af konflikter,
er vi blevet blinde overfor den gamle teknologi. I vores tilstræbelse efter
at forbedre vores verden, udvikler vi konstant ny teknologi, men oftest,
mener Edgerton, er det gammel teknologi, som løser vores problemer. 18
I hvert fald gik der mere end 6-7.000 år inden man for alvorlig satte det
teknologiske maskineri i gang igen. I begyndelsen af højmiddelalderen 19
omkring år 1000 e.Kr. sker der nogle udslagsgivende udviklinger i den Figur 1.6: Eksempel på et
arabiske verden. Noget af det, som havde stor betydning for vandhjul, som hæver vandet
adskillige meter. Også kendt som
revolutionens opståen var, at muslimerne udøvede det, der kaldes ”cash en noria. (wikipedia.org)
cropping”, altså dvs. de havde gjort landbrug til en profitabel forretning. Derudover havde de udviklet
et yderst moderne vekseldriftssystem (lignende treskiftesystemet20), hvor jordens effektivitet blev
forøget med mere end 400 % over en periode på to år.21 Generelt havde muslimerne udviklet en
utrolig rationel og naturvidenskabelig tilgang til måden at dyrke jorden på.
For det første havde de med succes fået vekseldriftsystemet til at fungere, hvilket øgede deres udbytte
af afgrøder væsentligt.22 For det andet har man fundet rester af datidens højtudviklede
vandingsteknikker, der allerede var blevet anvendt 500 år før vha. vindmøller, og som effektiviserede
landbruget.23 Og for det tredje var muslimerne enormt dygtige til at introducere mange nye,
forskelligeartede afgrøder, som hver især blev studeret, kategoriseret og organiseret i store leksikon –
blot endnu et eksempel på deres naturvidenskabelige tankegang. De sorterede afgrøderne efter sæson,
jordtype og vandingsbehov, og kunne dermed overskue store varierende jordarealer med forskellige
afgrøder.
Arabiske innovationer
Man taler om fire punkter, som var skyld i Den Muslimske Landbrugsrevolution – eller Den Arabiske
Landbrugsrevolution:24
Udvikling af sofistikerede vandingssystemer vha. maskiner som for eksempel noriaer,
vandmøller, vindmøller, vandløftemaskiner, dæmninger og reservoirer.
Udvikling af den naturvidenskabelige tilgang til landbrug (fra empirisk teknologioverlevering
til naturvidenskabelig).
www.guardian.co.uk/technology/2006/aug/01/news.g2
www.da.wikipedia.org/wiki/Middelalderen
”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. udgave, s. 616 og
www.teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=708
21 www.en.wikipedia.org/wiki/Muslim_Agricultural_Revolution
22 www.oisat.org/control_methods/cultural__practices/crop_rotation.html
23 www.irrigationmuseum.org/exhibit1.aspx?app=1
24 www.muslimheritage.com/uploads/AgricultureRevolution2.pdf
18
19
20
{ side 9 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
En ny tankegang i forhold til arbejdernes rettigheder, bl.a. med indførslen af bonusordninger,
hvilket øgede effektiviteten.
Implementering af ikke-regionale afgrøder, samt eksport af disse til hele verden.
Udover at muslimerne forandrede hele verdens synspunkt på landbrug, var det også dem, som
påbegyndte den første internationale handel og specialisering. Muslimerne tiltrak lande fra hele
kloden, som var interesserede i de veldyrkede afgrøder, hvilket styrkede konkurrence-princippet,
samt den måde handel fungerer på. Her kan man tale om, at de første økonomiske markedskræfter var
født, og de lever stadig i dag.
Ovennævnte punkter er blot de vigtigste; muslimerne, og i det hele taget den arabiske verden, var
utroligt opfindsomme både på den teknologiske front, hvor de eksempelvis introducerede gødning 25,
kunstige vandingssystemer, vandpumper, botanisk videnskab, astronomisk videnskab og
naturvidenskabelige metoder, men helt klart også på den samfundsmæssige og humanitære front. Som
nogen af de første i verdenshistorien begynder man i de arabiske lande, at diskutere
menneskerettigheder (herunder retten til ejendom og land), ligestilling, handel og frie
markedskræfter, hvilket har påvirket den verden, som vi i dag lever i.
Efter Den Muslimske Revolution var der for alvorlig sat skub i international handel, højteknologisk
jordbrug og menneskerettigheder!
En betydningsfuld opfindelse…
Er der én ting, som mennesker forbinder med
landbrug er det ploven, ja, det er ligefrem en
association man får, når man tænker landbrug.
Ploven er en opfindelse, der kan dateres tilbage til
år 3000 f.Kr.26 og som stammer fra Mesopotamien.
Det var meget simple, men dog alligevel innovative
redskaber, som gjorde det arbejdet ved jordbrug
nemmere og hurtigere.
Figur 1.7: Oldtidens plove, her sandsynligvis afbilledet i
Egypten (patentpending.blogs.com)
Ploven som landbrugsredskab har gradvist
igennem tiden tilegnet sig en mere og mere betydningsfuld rolle, fordi de enkelte landbrug vokser sig
større og større, og man dermed får behov for bedre redskaber. Omkring år 600 e.Kr. opfindes den
tunge plov27, som redefinerer plovens anvendelse. Den tunge plov er effektiv, plover dybt (dvs. fugter
og ilter jorden) og kan grave over et bredt areal, men er til gengæld besværlig at manøvrere med. Det
hænger tæt sammen med, at man i landsbyerne reformerer landbrugstraditionerne, så man nu høster
på lange, smalle, rektangulære marker. På et senere tidspunkt tilføjes hjulet også, hvilket endnu gang
effektiviserer plovearbejdet.
Udover plovens teknologiske betydning, fik den også en samfundsmæssig rolle. Den nye type af plove
var effektive, men kostbare, og den enkelte landmand kunne umuligt betale for et sådant redskab.
www.en.wikipedia.org/wiki/Muslim_Agricultural_Revolution
www.patentpending.blogs.com/patent_pending_blog/2004/10/history_of_the_.html og
www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsmaskiner,_-bygninger_og_redskaber/plov
27 ”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. udgave, s. 616
25
26
{ side 10 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Derfor begyndte landmændene at samarbejde indbyrdes, og købe plovene sammen. Dette medførte, at
det mest fornuftige også var at fordele arbejdet på markerne i fællesskab, og sådan begyndte de første
store gårde og landbrug.28
Denne stribe af nyskabelser inden for landbruget kan have været medvirkende i opfindelsen af
treskiftesystemet, som også er nævnt i afsnittet Den Muslimiske Landbrugsrevolution side 9.
Treskiftesystemet erstattede det gamle toskiftesystem, og går grundlæggende ud på, at inddele
marken i tre dele. Systemet forløber over tre år.
Ved treskift ligger marken kun brak hvert tredje år, og da man her sår en af afgrøderne om
efteråret, bliver det samlede udbytte ca. 1/3 større end ved toskiftsdrift. Samtidig bliver der
lidt mindre pløjearbejde.
Her roteres på denne måde: 1. år sås om foråret; marken høstes om sommeren, hvorefter
den pløjes. 2. år ligger marken brak og bliver typisk pløjet to gange ligesom ved
toskiftedriften. Om efteråret sås imidlertid en ny afgrøde, der kan høstes næste sommer,
altså det 3. år. Forårsafgrøden var havre eller byg og efterårsafgrøden rug eller hvede.29
Revolutionerne i Storbritannien
Den Industrielle Revolution begyndte ca. fra år 1750, og varede omkring 100 år.30 Man taler om, at Den
Industrielle Revolution tog form i England på grund af en række afgørende faktorer:
Englands begyndende forbrugermarked, som skabte nye fabrikker, flere arbejdspladser og øget
urbanisering.
En teknologisk udvikling inden for tekstilindustrien, som indførte mekanisering på
fabrikkerne.
En mekanisering af de engelske landbrug, som udkonkurrede mange små, kapitalfattige
landbrug. Dette medførte en stigende arbejdsløshed på landet og derved en strømning og
centralisering af mennesker i byerne – urbanisering.
Det, der særligt har forbindelse til denne rapport, er punktet omkring landbrug. I 1712 blev den første
velfungerende dampmaskine offentliggjort.31Dampmaskinen vandt meget hurtigt indpas i adskillige
industrielle sammenhænge, fordi dens utrættelighed og mekaniske styrke effektiviserede
produktionsprocesser på fabrikkerne. Mekaniseringen var i overensstemmelse med den nyopståede
ideologi, kapitalismen, som byggede på, og stadig gør, frie markedskræfter, konkurrence samt frihed
under ansvar. Effektiviseringen var særdeles tiltalende for virksomhedsejerne, fordi den optimerede
fabrikkernes udbytte af tid og resurser, og øgede fortjensterne.
Den samme interesse fandt man på landet, hvor bl.a. John Fowler, i 1850’erne og 1860’erne
introducerede dampmaskinen i landbruget. Den kunne anvendes som et mekanisk trækdyr foran
ploven, og var desuden i stand til at udgrave vanddræningskanaler. 32 Udover mekaniseringen af
landbruget, skete der også et anden fundamental udvikling: skiftet fra treskiftesystemet til
28
”Skruen uden ende” af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3. udgave, s. 60ff
www.teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=694
30 www.leksikon.org/art.php?n=1194 og
www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/%C3%98konomisk_historie/den_industrielle_revolution
31 www.da.wikipedia.org/wiki/Dampmaskine
32 www.en.wikipedia.org/wiki/British_Agricultural_Revolution
29
{ side 11 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
fireskiftesystmet. Dette indebar hovedsagligt, at landmændene adskilte sig for at arbejde individuelt.
Siden opfindelsen af den tunge plov (ca. år 600 e.Kr.) havde landbrugene været store kollektive
arbejdspladser, hvor både rige, fattige og jordløse landmænd havde arbejde. Kapitalismen og
fireskiftesystemet fremmede konkurrencen, og det medførte et stort fald i antal landbrug i England.
Kun de store, kapitalrige blev tilbage. Denne pludselige arbejdsløshed for en meget stor
befolkningsgruppe resulterede i en kraftig urbanisering til de store byer, hvor ugaranterede løfter om
nemt arbejde på fabrikkerne tiltrak de arbejdsløse og uuddannede landmænd.
En person ved navn Jethro Tull bidrog også med en innovation til landbruget i England. Han havde
med inspiration fra kinesiske tegninger fra det fjerde århundrede f.Kr., genopfundet såmaskinen, som
effektivt og optimalt såede frø i den gennemplovede jord.33 Andre gennembrud omfatter opfindelsen af
traktoren og udviklingen af jernindustrien.
Kombinationen af den kraftige urbanisering, samt den samtidige befolkningstilvækst fra 8,3 millioner
mennesker i år 1801 til 16,8 millioner i 1851, udgjorde tilsammen industrialiseringen af England, som
gennemrøstede store dele af Europa. 34 Industrialiseringen lagde et nyt teknologisk grundlag, og
forandrede i høj grad den nationale og internationale handel, politik (fx kapitalismen), produktion (fx
masseproduktion) og sociale normer (fx rettigheder mht. arbejdsvilkår).
England, og i nogen grad Skotland35, spillede en stor rolle både i Den Industrielle Revolution og i den
teknologiske udvikling af landbruget.
Engelske opfindelser
I England var det hovedsagligt nedenstående punkter, som forårsagede landbrugsrevolution imellem
år 1800 og år 1900:
Mekaniseringen af landbruget: effektiviserede og optimerede udbyttet af afgrøder, og
forstærkede kapitalismen på landet såvel som i byerne.
Indførslen af fireskiftesystemet, som på måde som ovenstående optimerede landbruget, med
fokus på det økonomiske.
Selektiv avl, som var begyndelsen på genteknologi, og som i dag er centrum for en stor debat.
Nutidens Grønne Revolution
Efter et teknologisk kapløb med tiden på mere end 10.000 år, hvor mennesket radikalt har ændret
livssyn, både teknologisk, socialt og politisk, leder vi i dag stadig efter nye innovative udveje på nogle
af alverdens agrokulturelle konflikter. I forhold til oldtiden er verden i dag et højteknoligisk maskineri.
Men på trods af det, er alt, hvad vi kender, alt hvad vi bygger vores viden og erfaring på og alt hvad
teknologien udspringer fra et skjult og urgammelt fundament. Et fundament, som mennesket støbte
efter den sidste istids slutning, og som siden da har støttet kulturer, trosretninger, teknologier,
ideologier osv. i at blive opbygget.
I dag er det ikke længere blot et mål, at effektivisere landbruget, men også at gøre det bæredygtigt og
sundt. Vi arbejder med genteknologi, automatiserede markanlæg, intelligente landbrugssystemer,
www.en.wikipedia.org/wiki/British_Agricultural_Revolution
www.en.wikipedia.org/wiki/Industrial_Revolution#Factories_and_urbanisation
35 www.electricscotland.net/canada/library3.htm
33
34
{ side 12 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
gødningsmidler, som ikke forurener grundvandet og naturen, og stadigvæk bedre plove. Vi er gået fra
dampmaskinen til forbrændingsmotoren, og nu er vi på vej videre til næste teknologiske generation af
kraftkilder.
Økologi og klima er centrale emner for nutidens landbrug. Nutidens Grønne Revolution er kun lige
begyndt, og den vil udiskuterbart fortsætte langt ud i fremtiden, fordi mennesket har erkendt, at når
man begynder at kontrollere naturen og pille ved nogle af de naturlige kredsløb, tager man også
ansvaret for dets overlevelse. Og dette sker bedst ved en sund tankegang i forhold til landbrug.
Landbruget har en kæmpe økonomisk og strukturmæssig indflydelse i et samfund; det har mange
fordele og få ulemper, og er sandsynligvis noget af det eneste, som mennesket under alle
omstændigheder – fx krig - vil have ved dets side.
Figur 1.8: En frodig eng sået med nutidens teknikker. (vocuspr.vocus.com)
{ side 13 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Konklusion
Kan menneskets samfundsmæssige og teknologiske position i verden forklares ved skiftet fra samlerkulturen til agerbruget? Ja – ét af menneskets højst sandsynligvis største teknologiske bedrifter fandt
sted for omkring 10.000 år siden, hvor man efter en hård og lang istid spontant ændrede livsstil. Hvor
man før havde rejst rundt i små, selvforsynende grupper, og jaget og samlet jordens naturlige
herkomster, begyndte man nu at dyrke at jorden. Dyrkningen af jorden betød, at man kunne samle
langt større og langt mere civiliserede samfund, fordi agerbruget tilbød dette; mere kapacitet, mere
føde og frem for alt muligheden for at bosætte sig.
Overordnet har det fundet 5 store landbrugsrevolutioner sted:
Den Neolitiske Revolution
ca. 10000 – 3000 år f.Kr.
Den Muslisme Landbrugsrevolution ca. 1000 – 1100 år e.Kr.
De to revolutioner i Storbritannien ca. 1800 – 1900 år e.Kr. (Den Industrielle Revolution)
o Den Britiske Landbrugsrevolution
o Den Skotske Landbrugsrevolution
Nutidens Grønne Revolution
ca. 1950 – i dag
Forudsætningerne for de enkle revolutioner har varieret. I den første havde istiden en vigtig rolle,
fordi den forandrede klimaet så bisonokserne rejste til nordligere områder og jorden blev egnet til at
dyrke. De senere revolutioner bar klart præg af et menneskeligt ønske om at forbedre landbruget,
enten af økonomiske eller politiske årsager. Revolutionerne har bidraget med mange af de apparater,
som vi i dag tager for givet. Ploven, vind- og vandmøllerne, vekseldriftsystemerne og
vandingsteknikkerne er blot eksempler på essentielle elementer, som er afgørende for at nutidens
landbrug kan eksisterer.
I de tidligiste revolutioner er det svært at sige, om der har været nogen udslagsgivne, konkrete aktører
med. Dette bliver i hvert først synligt hen mod revolutionerne i Storbritannien, hvor forskellige
ingeniører, landmænd (fx Jeroth Tull), industriarbejdere (fx tekstilvæveren Hargreaves), opfindere (fx
James Watt – dampmaskinen) og filosoffer (fx Adam Smith - kapitalismen) kommer med
banebrydende idéer.
Revolutionerne er geografisk set spredt ud over hele kloden. Det begyndte i det, som i dag er Tyrkiet
og Egypten. Senere var Asien en teknologisk stormagt, og atter senere var Vesteuropa den førende
verdensdel inden for landbrugsudvikling. Der har også indimellem været bidrag fra andre lande, og i
dag er stort set hele kloden med i udviklingen. Man kan diskutere hvorvidt det var tilfældigheder, der
bestemte de geografiske placeringer for revolutionerne. Der har muligvis været særlige forhold, som
var afgørende i de forskellige tilfælde, men hovedsagligt er revolutionerne opstået på tilfældigheder.
I dag er landbrug en livsvigtig kilde for stort set alle samfund. Landbrug forsyner os mennesker med
fødevarer, tekstiler, afgrøder, kød, bioprodukter osv.. Økonomisk er deres tilstedeværelse en
nødvendighed. Kulturelt er de, uanset set hvilket land man omtaler, nationale kendingsmærker. Og
teknologisk er de det mest synlige billede af vores fortid som urmenneske. Landbrug er et vidne om
den beslutning, som mennesket tog for tusinde år siden, og som i dag adskiller os væsentligt fra alle
andre dyr på jorden.
{ side 14 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Landbruget er, på trods af dets diskrete virke, stadig et stabilt og faktisk også økonomisk
selvforstærkende erhverv. Statistikker fortæller os, at landbruget i Danmark over de sidste 10 år har
oplevet en økonomisk eksportstigning på 20 milliarder kroner. Og det er da heller ikke sært, når al
landbrug i Danmark dækker over 60 % af det samlede land areal. Man kan kalde et land for et
industriland, et olieland eller et uland, blot for at nævne nogle eksempler, men én ting kan man kalde
alle lande på et hvert tidspunkt: et landbrugsland.
Figur 1.9: Landbrug: et teknologisk og historisk mirakel. (www.mnstate.edu)
{ side 15 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
Litteraturliste
www.en.wikipedia.org/wiki/Agricultural_revolution
Forfatter: Wikipedia.org
www.avisen.dk/fakta-om-landbrugets-historie_82672.aspx
Forfatter: Rikke Berg, 25. januar 2007 v. Avisen.dk
www.silkeborgmuseum.dk/dk/industri_danmark.htm
Forfatter: Keld Dalsgaard Larsen, 2000
www.kulturhistorier.dk/landbrug.php
Forfatter: Kulturhistorier.dk
www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt
/Danmark_-_landbrug
Forfatter: Den Store Danske
www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311147:Historie--Da-verden-gik-af-lave?all=1
Forfatter: Birthe B. Pedersen, 21. januar 2009 v. Kristeligt Dagblad
www.inventors.about.com/od/indrevolution/a/AgriculturalRev.htm
Forfatter: Mary Bellis
www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/urbanis
ering
Forfatter: Den Store Danske
www.en.wikipedia.org/wiki/Human
Forfatter: Wikipedia.org
www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution
Forfatter: Wikipedia.org
www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ab63
Forfatter: HistoryWorld.net
www.en.wikipedia.org/wiki/Hunter-gatherer
Forfatter: Wikipedia.org
www.history-world.org/neolithic.htm
Forfatter: R. A. Guisepi
www.leksikon.org/art.php?n=709
Forfatter: Leksikon.org
www.heritage-key.com/blogs/michael-kan/earliest-urbanisation-first-10-cities-world
Forfatter: Michael Kan, 12. marts 2009
{ side 16 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
www.irrigationmuseum.org/exhibit1.aspx?app=1
Forfatter: Irrigation Museum (vælg ”Pre-1800s”)
www.en.wikipedia.org/wiki/Muslim_Agricultural_Revolution
Forfatter: Wikipedia.org
www.oisat.org/control_methods/cultural__practices/crop_rotation.html
Forfatter: PAN Germany
www.da.wikipedia.org/wiki/Istid
Forfatter: Wikipedia.org
www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Historisk_geolo
gi-_Tidsskala_og_inddelingsprincipper/istider
Forfatter: Den Store Danske
www.muslimheritage.com/uploads/AgricultureRevolution2.pdf
Forfatter: Zoho Idrisi, 2005
www.en.wikipedia.org/wiki/Fertilizer#History
Forfatter: Wikipedia.org
www.en.wikipedia.org/wiki/Plough#History_of_the_plough
Forfatter: Wikipedia.org
www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsmaskine
r,_-bygninger_og_redskaber/plov
Forfatter: Den Store Danske
www.patentpending.blogs.com/patent_pending_blog/2004/10/history_of_the_.html
Forfatter: Patens Pending Blog
www.teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=708
Forfatter: Teknologihistorie2.systime.dk
www.teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=699
Forfatter: Teknologihistorie2.systime.dk
www.landbrugsraadet.dk/view.asp?ID=11557
Forfatter: Landbrugsrådet, 14. marts 2006
www.blog.politiken.dk/engelbreth/2010/04/16/levende-natur-eller-d%C3%B8d-kulturarv/
Forfatter: Rune Engelbreth Larsen, 16. april 2010, v. Politiken
www.leksikon.org/art.php?n=1194
Forfatter: Leksikon.org
www.en.wikipedia.org/wiki/Steam_engine#History
Forfatter: Wikipedia.org
”Skruen uden ende” s. 60ff og s. 616
Forfatter: Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen v. Nyt Teknisk Forlag / 3.
udgave
{ side 17 af 18 }
Forfatter:
Fag:
Dato:
{Simon Traberg-Larsen}
{Teknologihistorie v. hhb}
{april 2010}
”Tenants of the State” kapitel 2 (s. 31,62-68)
Forfatter: Teketel Abebe Kebede
“Agriculture and the Industrial Revolution” kapitel 1 (s.67ff)
Forfatter: E.L. Jones, 1974
“Population Growth and Agrarian Change” kapitel 2 (s. 83ff), kapitel 3 (s.163ff)
Forfatter: David Grigg, 1980
Figurliste
Figur 1.1, side 3:
Sprøjtning af mark
(www.mini-entreprenoren.dk)
Figur 1.2, side 5:
Tidslinje over de fem store landbrugsrevolutioner
Figur 1.3, side 6:
Tidsmæssig og geografisk fordeling af forskellige menneskelige populationer.
(www.en.wikipedia.org/wiki/Human_evolution)
Figur 1.4, side 7:
Fund af redskaber fra stenalderen (Den Neolitiske Revolution faldt sammen med skiftet fra den gamle
stenalder til den nye stenalder).
(www.wikipedia.org)
Figur 1.5, side 8:
Den teknologiske udviklingshastighed i dag og 10.000 år tilbage
Figur 1.6, side 9:
Eksempel på et vandhjul, som hæver vandet adskillige meter. Også kendt som en noria.
(www.wikipedia.org)
Figur 1.7, side 10:
Oldtidens plove, her sandsynligvis afbilledet i Egypten
(www.patentpending.blogs.com)
Figur 1.8, side 13:
En frodig eng sået med nutidens teknikker.
(www.vocuspr.vocus.com)
Figur 1.9, side 15:
Landbrug: et teknologisk og historisk mirakel.
(www.mnstate.edu)
{ side 18 af 18 }