1. No category

First Edition
Baltisk Have - September (Vol. II): Gingko Høst-Mosaik
Copyright © 2012 Gitte Ahrenkiel
Photos & Illustrations by Gitte Ahrenkiel
www.gahrgalleri.dk
All rights reserved
ISBN 978-87-989191-4-8
Forside:
Efteråret spreder sine farver. Processen kan iagttages i Ginkgo Biloba-træets særegne blade - som
gyldne ringe mod grøn baggrund. Guldsmeden lyser ligeledes op med sit spekter af farver. I Danmark
bærer den navnet " Blågrøn Mosaikguldsmed". I Tyskland det tilsvarende "Blaugrüne Mosaikjungfer" med det latinske tilnavn "Aeshna cyanea". Guldsmeden yngler vidt og bredt i Europa - og hører med sit
vingespand på godt 11 cm til blandt de større arter af guldsmede.
FORORD:
Søndag den 16. september blev det årlige "Gedser Halv-Marathon" afholdt, med deltagere fra Danmark
og Tyskland. Som det ses af foto har løberne retning mod Gedser Fyr. Læg også mærke til de omgivende
marker - jo, høsten er i hus! Og den har i år været god. I modsætning til sidste år, hvor store arealer lå
under vand efter måneders massiv nedbør.
De lune dagtemperaturer, som løberne hin søndag kunne glæde sig over, har holdt sig frem til slutningen
af måneden. Det er måske forklaringen på, at luften fortsat svirrer af insekter. Og at svalerne forlængede
deres ophold - inden rejsen sydpå.
September-udgaven af Baltisk Have følger, som lovet, op på Aktion "Død over Japansk Pileurt".
Ligeledes, som lovet, er der afsat plads til Tempeltræet (Ginkgo Biloba) - verdens ældste nulevende træ.
Endda med rod i dansk fortid.
Borrelia- och TBE föreningen i Sverige har - i forbindelse med August-udgavens præsentation af
lægeplanten Gærdekartebolle - anbefalet kildehenvisning til artiklen "Biology and neuropathology of
dementia in syphilis and Lyme disease". Derfor i September-udgaven: Uddrag fra samt link til førnævnte
artikel. Desuden omtales en igangværende undersøgelse af Sekundær Syfilis hos Borrelia-patienter.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem analysefirmaet eHealthMe.com, FDA (tilknyttet det
amerikanske sundhedsministerium) og internettets brugere.
Endelig kan det for læserne af den danske udgave bekræftes, at den mystiske snegl i August-udgaven
ganske rigtigt er en "Plettet Voldsnegl". Det blev fastslået i forbindelse med oversættelse af bogen til
tysk, hvor tyske hjemmesider med foto-eksempler tydeliggjorde hvad det var for en snegl, haven havde
fået besøg af.
Samtidig oplyser det tyske de.wikipedia.org , at "Plettet Voldsnegl" er beslægtet med Vinbjergsneglen hvilket også fremgår af sneglens tyske navn Gefleckte Weinbergschnecke.
Plettet Voldsnegl har imidlertid et sneglehus med så tynd en skal, at den - i modsætning til
Vinbjergsneglen, der har tykkere vægge i sit hus - ikke tåler temperaturer under 5 varme grader.
Anbefalingen fra det tyske wikipedia er derfor, at lade de tyndskallede-snegle overvintre i terrarier
indendørs, hvis og såfremt man har adresse i Nordeuropa og har lyst til at bevare sneglen i ens have.
Sneglen, om hvem alt dette handler, har imidlertid ikke vist sig siden. Og gør det næppe heller. Med
mindre den i al ubemærkethed har listet sig ind over dørtrinet til et frostsikret skjul i huset.
September-udgaven har selvfølgelig også høst på programmet. Det gælder for eksempel høst af
Gråpærer. Ganske vist har det gamle træ stort set kun en halv stamme tilbage (resten er trøsket væk).
Alligevel har det også i år båret frugt.
Rigeligt med brombær. Store og flotte. En kende sure. Men det rådes der bod på, når marmeladen
tilberedes, altså ved tilsætning af rigeligt med sukker. De lokale sukkerfabrikker støttes samtidig. I
forbindelse med fotos og research til omtalen af brombær – blev jeg i øvrigt beriget med ny viden.
Brombær er ikke bare brombær. Der findes 100 arter af brombær-planter. To af disse findes i den
Baltiske Have.
Høst i stor stil ventes der nok med til Oktober-udgaven. For som allerede dokumenteret i Augustudgaven, har Baltisk Have det med at overraske. Og har også gjort det i september.
Så ud fra tesen, grib eller rettere fotografer det "spøjse" eller uventede, når det sker - har en smuk og
indtil videre ukendt plante med ekstremt gule blomster fundet vej til bogens sider.
Et uventet stort antal guldsmede og tudser har ligeledes skrevet sig ind i September-udgaven. Om ikke
andet så til sikring af datering og billeddokumentation.
Det samme gælder for havens firben. Det er muligt, at der de foregående år har været en anseelig
repræsentation af dem. At mit fokus blot er blevet et andet efter igangsættelsen af en serie bøger om
havens dyr og planter. Kort sagt, at jeg nu reelt er mere observant, mere oppe på de mentale dupper –
end før, hvor jeg slappede af under havearbejdet og faktisk først lagde mærke til et firben, når jeg var
ved at træde på det.
Så, da den resterende del af brændestablen skulle under tag, var det ikke kun trillebøren der blev kørt i
stilling. Også kameraet blev i hast hentet frem. For under brændestykkerne, der havde kontakt med
jorden, gemte der sig firben. Nogle i grupper. Andre i ensom majestæt.
INDHOLD:

Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis ? ... Opfølgn. på Kartebolle, Aug. Vol I

Gulblomstret Mysterium

Mosaik-guldsmed - Anisoptera

Landsvale - Hirundo rustica

Tempeltræ - Ginkgo Biloba

Død over Japansk Pileurt - Fallopia japonica

Gråpærer - Grise Bonne, Gute Graue

Firben - Lacertidae

Tudser - Bufonidae

Brombær - Rubus fruticosus

Kildehenvisninger
Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis?
Foto viser Gærdekartebollen strunk men vissen. Sikkert velegnet som opsats i blomsterdekorationer. Det
er imidlertid ikke baggrunden for på ny at inddrage lægeplanten. Dens optræden er udelukkende
illustrativ.
Nej, årsagen skyldes en mail tirsdag den 25. september, fra Borrelia- och TBE föreningen i Sverige. Heri
anbefales det, at der i stedet for referencen til artiklen "Skillnader och Likheter mellan Syfilis och Borrelia
(i Sverige)" - linkes direkte til en videnskabelig redegørelse, forfattet af Judith Miklossy MD, PhD,
University of British Columbia. Ann-Marie Malmberg - der er kontaktperson for den svenske forening, har
meget venligt og til stor hjælp vedhæftet redegørelsen (som pdf-fil). Dette betyder, at læserne her fra
bogens side - via linket "Biology and neuropathology of dementia in syphilis and Lyme disease" - har
adgang til at studere det righoldige billedmateriale og den veldokumenterede gennemgang af
slægtskabet mellem Borrelia-bakterien og den spiralformede Syfilis-bakterie.
Judith Miklossy oplyser blandt meget andet, at skandinaverne i starten af forrige århundrede var alene
om at have kendskab til Borrelia og andre flåt-overførte sygdomme. Først senere, i 1970erne, fik Borrelia
det internationale samfunds bevågenhed. Det skete, da et stort antal unge, på samme tid og i samme
område - nemlig i byen Lyme (Connecticut, USA) fik epidemi-lignende symptomer på artritis
(ledbetændelse). Byen Lyme lagde navn til den første egentlige sygdomsbeskrivelse af Borrelia-infektion.
Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis?
Svarende til Syfilis kan Borrelia-infektion inddeles i tre stadier. Primær stadiet er kendetegnet ved hududslæt, feber og influenza-lignende symptomer.
I Sekundær stadiet (Dissemineret infektion, tidlig fase) er bakterien vandret med blodet til andre organer
og nervesystemet. Symptomer er typisk Subakut (lymfocytær) meningitis, Artritis (ledbetændelse),
lammelser (ansigtsnerve) og udbredt hud-udslæt. I Tertiær stadiet (Dissemineret infektion, sen fase) er
symptomerne blevet kroniske.
Ja, det er barsk læsning. Og oplevelsen forstærkes af vores viden om Syfilis og de historiske skikkelser
som sygdommen fik ram på, eksempelvis:
 Henry VIII (1491–1547), konge af England
 Napoleon Bonaparte (1769–1821), kejser af Frankrig
 Friedrich Nietzsche (1844–1900), filosof
 Karen Blixen (1885–1962), forfatter
(Kilde: http://www.news-medical.net/health/Syphilis-History-%28Danish%29.aspx )
På hjemmesiden http://www.ehealthme.com/cs/lyme+disease/secondary+syphilis#note_1 - foregår der
aktuelt (dvs. i skrivende stund lørdag 29. september 2012) en undersøgelse af Sekundær Syfilis blandt
folk, der har Lyme sygdom, uanset hvilken medicinsk behandling eller hvis nogen overhovedet.
Undersøgelsen, der er iværksat af eHealthMe, baserer sig på 710 Borrelia-patienter fra FDA (Agentur
tilknyttet det amerikanske sundhedsministerium) og brugere af Internettet.
Skovflåter kan smitte med ny bakterie
Flåter skal ikke fratage os fornøjelsen ved at færdes i naturen, i vores haver og i byernes parkanlæg.
Alligevel er der sund fornuft i at tage sine forholdsregler. Også og især når det gælder børn. Dvs.
undersøge dem grundigt efter leg i højt græs, skov.. kort sagt følge de anvisninger, som bl.a. gives på
http://www.sundhedsplejersken.dk/Familie/Artikler-om-familie2/Sund-familie/En-lille-stark-satan--skovflaten/
I Tyskland og i USA opsættes advarselsskilte i områder med koncentreret forekomst af flåter. Nogenlunde
svarende til de skilte, man finder herhjemme i klitter m.v. - hvor der informeres om tilstedeværelsen af
hugorme i det høje græs og hvor det anbefales at iføre sig langskaftede støvler.
Vores urinstinkt beskytter os mod giftslanger. Forhåbentlig får vi også opøvet denne evne over for flåter.
For selv om flåterne sammenlignet med hugormen unægtelig forekommer små og ubetydelige. Hvad de
også er i en vis forstand. Er det, de kan bære med sig af smitte, IKKE UVÆSENTLIGT.
Ud over Borrelia, kan flåterne ved bid overføre TBE-virus.
Symptomer på TBE er i Skandinavien oftest karakteriseret ved et 2-faset forløb. Symptomer
starter med influenza-lignende sygdom (”sommerinfluenza”), der varer nogle dage. Ca. en
tredjedel udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser efter et
symptomfrit interval på få dage til få uger. Enkelte patienter kan få varige mentale eller
neurologiske skader.
(Kilde: Sundhedsstyrelsen - http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx )
Senest har flåten føjet endnu en plage til sit register, jævnfør nedenstående kortlægning af bakteriens
udbredelse.
Fertner ME, Mølbak L, Boye Pihl TP, Fomsgaard A, Bødker R. First detection of tickborne "Candidatus Neoehrlichia mikurensis" in Denmark 2011. Euro Surveill.
2012;17(8):pii=20096.
Available from: http://www.eurosurveillance.org/ViewArticle.aspx?ArticleId=20096 )
Dette er den første rapportering af flåtbåren zoonotisk bakterie "Candidatus Neoehrlichia
mikurensis" i Danmark. I alt er 2.625 Ixodes ricinus flåter fra 58 steder i Danmark indsamlet og
analyseret for "Ca. Neoehrlichia mikurensis". En nested PCR (en art DNA-analyse, red.) afslørede
tilstedeværelsen af bakterien på tre geografisk adskilte lokaliteter, hvilket indikerer, at det er
almindeligt etableret i flåter.
Gulblomstret Mysterium - og alligevel ikke
Som allerede nævnt. Flåter skal ikke fratage os fornøjelsen ved at færdes i naturen og
arbejde/opholde os i vores haver.
Lysende gule blomster, tilsyneladende frit svævende. Det var det, der tiltrak min opmærksomhed.
Voksestedet var et stenet, absolut vækst-fjendtligt område. Og som anført i Forordet havde jeg ikke held
med opslag i forskellige botaniske bøger. På internettet blev søgeordene "gul marguerit" anvendt,
eftersom ligheden i et vist omfang er der. Heller ikke det gav bonus. Men igen i forbindelse med tysk
oversættelse, blev søgeordene ændret til "gelbe blüten+heilflanze" - og ja, så åbnede døren sig til en
løsning. Helt konkret via hjemmesiden - http://pflanzen.org/pflanzenbestimmung/blueten-gelb.htm hvor en liste over lægeplanter med gule blomster var opført. Grupperet efter antal kronblade eller
sorteret efter asymmetriske blomster. Tilmed og til stor hjælp var der flotte fotos af planterne.
Og helt nede i bunden af listen over "Flere kronblade" fandt jeg min blomst. Foto var en perfekt
gengivelse. Den tyske betegnelse "Saatwucherblume" - sagde mig dog ikke rigtigt noget. Det var først,
da jeg via plantens latinske betegnelse: Chrysanthemum segetum, Glebionis segetum - kunne genoptage
søgningen på danske plantefaglige hjemmesider, at blomstens danske navn omsider blev fundet: "Gul
Okseøje"
www.haveABC.dk har følgende at berette om planten:
I gamle dage var den gule okseøje et ubehageligt ukrudt i marker med vårsæd og roer, hvor der ikke var
kalket tilstrækkeligt. Planten er en kalkplante, der anvendes som indikator for kalkfattig jord. Med
forbedrede dyrkningsmetoder er de »onde urter« blevet mere sjældne og træffes måske mest i marker
med ærter, roer og kartofler.
Anvendelse
danmarksflora.dk : Gul Okseøje anvendes til farvning - giver gule nuancer.
heilkrauter.de : Begrænset medicinsk brug, eftersom der findes andre lægeplanter med større
behandlingseffekt. Indsatsområder: Antiseptisk, Ormemiddel.
Gul Okseøje er i familie med den hvide Okseøje, også kaldet "margerit - Chrysanthemum
leucanthemum" . Foto, nedenfor, viser en ganske vist forædlet repræsentant.
da.wikipedia.org gør opmærksom på, at hvid Okseøje er Danmarks uofficielle Nationalblomst og har bl.a.
lagt navn til "Margueritruten".
Mosaik-guldsmed (Anisoptera)
Guldsmedene er berømte for deres flyveteknik. Med rette! Gang på gang forsøgte jeg at fange dem i
luften med kameralinsen. Hver gang mislykkedes det. Selv når flere guldsmede var på vingerne og tilmed
krydsede hinandens baner - ja, enkelte gange havde kurs direkte i mod mig - var jeg chanceløs. Flyverne
var for hurtige.
Derfor heller ingen fotografisk dokumentation. Kun mit ord for, at antallet af guldsmede har været ekstra
ordinært stort i år. Faktisk var jeg lige ved at opgive. Træt af at piske rundt i haven og kort sagt, opføre
mig som komplet idiot. Men så var det, at en af flyverne åbenbart forbarmede sig.
Med udsøgt elegance landede den på en gammel stub. Midt i projektørlyset fra solen - og blev hvor den
var. Forsigtigt nærmede jeg mig. Med kameraet løftet og fingeren på aftrækkeren. Jeg har læst et sted,
at man skal have vinden i mod sig, og solen! - for alt i verden ikke kaste skygge.
Guldsmeden rørte sig ikke ud af flækken. Enten havde den lukket sine omkring 30.000 tætsiddende små
øjne for at døse lidt i solens varme, eller også var den velvilligt indstillet over for en karriere som
fotomodel. En karriere der er kortvarig. Som flyvende fuldt udvokset insekt har den ca. 4 ugers levetid.
Hvorimod dens larvestadie under vand strækker sig over 3-4 år. ( Kilde: da.wikipedia.org samt
netbiologen.dk )
Mit kamera har Zoom, men funktionen er ikke videre effektiv. Skal der stilles skarpt på detaljerne, skal
kameraet fysisk flyttes så tæt på, at det bogstaveligt talt gnider næse med motivet. Næse-kontakt turde jeg ikke. Hvert øjeblik kunne flyveren lette. Så selv om kvaliteten ikke er den allerbedste, lykkedes
det alligevel at få et rimeligt close-up.
Identifikation: Blågrøn Mosaikguldsmed - skete via det tyske
http://de.wikipedia.org/wiki/Blaugr%C3%BCne_Mosaikjungfer :
Den Blågrønne Mosaikguldsmed har en kropslængde fra 7 til 8 cm med et vingespand fra 9,5 til 11 cm.
Dermed hører den til blandt de større af Kejserguldsmedene. På rygskjoldet er de karakteristiske to store
ovale grønne pletter.
Landsvale (Hirundo rustica)
Landsvalerne hører også til havens suveræne flyvere. Her kredser de omkring Tempeltræet, der i
sommerens løb har tjent som rasteplads og mødested for ungfuglene, når træningstimerne med
forældrene blev for udmattende.
Vi skriver 23. september og svalerne var lige et smut forbi. En lystig kvidren og et par runder om
Tempeltræet. Højt oppe. Ikke noget med at sætte sig. Heller ikke noget med at opsøge de gamle reder i
brændehuset. Afrika trækker. Måske var deres hilsen i dag den sidste - altså for i år! Måske de allerede
er undervejs...
Foto ovenfor er ren nostalgi. Et minde fra en sommeraften, hvor sæsonens sidste kuld er trukket i
nattøjet. Reden befinder sig i det forreste rum i brændehuset. I det bageste rum, et mørkere, har et
andet kuld deres rede.
I øvrigt er de efterladte svalereder populære tilholdssteder for vinterens forfrosne fugle. Af samme årsag
står et vindue åbent ind til brændehuset. Netop for at give spurve og andre standfugle adgang, når
vinterstorme og isnende kulde raser udenfor.
Til maj når svalerne vender tilbage og luften igen fyldes af deres muntre sang, så er brændehuset helt og
holdent deres. Dog har de allernådigst bevilget fripas til menneskedyret, også når der i august-september
køres brænde ind. Men ellers vogter de nidkært deres territorium. Forrige år, i april, havde en rødstjært
formastet sig til igangsættelse af et redebyggeri, på dørkarmen - altså i princippet ikke til umiddelbar
gene for svalerne, der bygger deres reder på hanebjælkerne. Alligevel var der et voldsomt palaver i
brændehuset. Enden blev, at stjærten trods højlydte protester, røg ud. Heldigvis havde den
temperamentsfulde rødstjært ikke nået at lægge æg.
Tempeltræ (Ginkgo Biloba )
De lyse bøgeskove er indbegrebet af danskhed. Men går man 150 millioner år tilbage. Dvs. til Jurassic,
hvor den planteædende dinosaur Sauropod, satte sit famøse fodaftryk i den bornholmske klippegrund. Så
var dinosauren på Bornholm ikke omgivet af bøg, men af Ginkgo Biloba. Det er dokumenteret i fossiler,
og senere hen i videnskabelige artikler og databaser:
Ginkgo sp.
Fossil nr: 03-276-01
Periode: Jura
Længde: 15 mm
Fundsted: Snage v. Frellesvig
(Kilde: http://www.esofossiler.dk/html/Jura%20html/Jura%20planter.html )
Så hvad jeg i min uvidenhed antog, var et fremmedelement, viser sig nu at have rod i en dansk, ganske
vist fjern, fortid.
Mandag den 24. september. Kraftig blæst fra Sydøst. Regn. Sen eftermiddag. Alligevel for jeg ud med
kameraet. Drivkraften lå i de hjemmesider, jeg i timen forinden havde gransket. I særdeleshed
hjemmesiden http://kwanten.home.xs4all.nl/hiroshima.htm - hvor nedenstående citat, i oversættelse, er
hentet fra.
Ved Anden Verdenskrigs afslutning - den 6. august 1945 blev en atombombe kastet over
Hiroshima af amerikanerne. Planter og træer i området omkring epicentret blev undersøgt i
september 1945. Seks Ginkgo Biloba-træer havde overlevet eksplosionen, uden større skader og
er stadig i live i dag.
Derfor betragtes Gingko Biloba som »bærer af håb«.
Benyttes linket ovenfor, er der mulighed for at se de seks Tempeltræer, der overlevede atombomben i
Hiroshima.
Tempeltræet blev genindført fra Asien til Europa i 1700-tallet. Primært som prydplante i parker. Men
også i private haver har træet vundet indpas - og da flere planteskoler har optaget Tempeltræet i deres
salgskatalog, går der sikkert og forhåbentlig trend i at tilplante Danmark med verdens ældste nulevende
træ.
www.planteshop.dk er et af de steder, hvor man kan købe Tempeltræ til haven, jf. nedenstående:
Produktbeskrivelse
Tempeltræ (Ginkgo bilopa) er et højt løvfældende nåletræ, som bliver op til 10-15 meter højt.
Væksten oftest slank, opret. Tempeltræ (Ginkgo bilopa) har løvbladlignende nåle, vifteformede på
lang stilk. Placering i sol - let halvskygge.
Der er rigtigt meget, der taler for at relancere Tempeltræet i stor stil. Faktisk så meget, at det kræver
flere bind af Baltisk Have. Men for nu, her i september, er det de velsmagende blade, der fokuseres på.
Helt konkret i form af opskriften på en urtesnaps af tempelblade.
Tempeltræ (Ginkgo biloba)
Nyudsprungne blade tørres let. Dækkes med snaps og trækker i 8-10 dage.
Vinder ikke ved lagring.
(Kilde: http://www.engelund.dk/de-gode-sider_mad-og-drikke/snapseurter/ )
Død over Japansk Pileurt (Fallopia japonica)
Hvor den hjemvendte Ginkgo Biloba begår sig fint med Europas plantefamilier, forholder det sig
anderledes med Japansk Pileurt. HUN - for samtlige planter, importeret til Europa, er af hunkøn - har vist
sig som et sandt mareridt for et hvert haveselskab. For er hun først budt indenfor, tager det op til ti år at
slippe af med hende. I øjeblikket, i september, fører hun sig frem med smukke hvide blomster.
Omsværmet af bier.
Den blomstrende Japansk Pileurt befinder sig bagest i haven, hvor hun bliver holdt i skak af brombær og
skyggefuld Kastanje. Damen har det skidt med skygge. Hendes udfoldelsesmuligheder begrænses, og det
bekræftes ved, at hun ikke magter at sende rodskud ud i græsplænen og heller ikke har bredt sig under
Kastanjen og i Brombærkrattet. Skyggen stopper.
Derimod har hendes tvillingesøster bedre mulighed for at slå fra sig. Med en placering i solen, tæt ved
huset, er hun noget nær et monster at bekæmpe. For bekæmpes skal hun. Hendes massive vækst er en
trussel for huset.
I foråret begik jeg fejlen at stikke spaden i hende. Ganske vist blev en stor del af "kroppen" gravet op og
fjernet. Men lemlæstelsen fik samtidig spredt et utal af små rodstumper, der hver og en danner nye
planter. Ydermere er hendes "hoved" intakt. Det befinder sig dybt nede, beskyttet af telefonkablet.
Monster Mor affyrer - fra sin underjordiske bunker - et skyts af hvide rodstængler, der når de bryder
gennem jordskorpen eksploderer i røde blade.
Kampzonen blev i august overdækket med sort plast, i forsøget på at holde skytset nede. Men som det
ses af foto, har den røde armé for længst opdaget svaghederne i "forsvarsværket". Dvs. de steder, hvor
plastposerne med godt tyve centimeter lapper over hinanden. Disse sprækker udnyttes nu, med god
hjælp af muldvarpen, der med egne skud har gjort åbningen mellem plastposerne endnu større.
Hugo Hund nægter fortsat at tisse på de røde blade. Han har dog indvilget i at optræde som målestok til
bestemmelse af størrelsen på planterne, der uhindret i godt to uger har fået lov til at vokse sig store.
Dette er væsentligt til sammenligning med det enlige og kun seks centimeter høje planteskud, som - i
samme periode - med noget besvær har boret sig vej op gennem et lag aske. Asken er fra husets
brændeovne og er fordelt mellem brostenene langs huset. Formålet er at genere pileurtens vækst.
Aske bliver andre steder i haven anvendt til ukrudtsbekæmpelse. Bl.a. her mellem brostenene ved
terrassen. Ud over at genere vækst af græs m.m. - fungerer asken fortrinligt som opfyld. Ydermere gør
aske brostenene mindre glatte. Især af betydning når sneen fyger og isslag truer.
Efteråret og vinteren igennem fortsætter kampen mod Japansk Pileurt, også planten bagest i haven bliver
mål for indsatsen. Aske bliver det primære våben.
Seminar om bekæmpelse af Japansk Pileurt
I en mail-veksling med Miljøministeriet og Naturstyrelsen - har jeg fra Hans Erik Svart - Specialkonsulent,
Biodiversitet og arter - fået forhåndsoplyst, at Naturstyrelsen er i gang med at arrangere et seminar om
bekæmpelse af Japansk Pileurt. Seminaret er foreløbig planlagt til november i år. Nærmere oplysning
herom på Naturstyrelsens hjemmeside - http://www.naturstyrelsen.dk/ - hvor resultatet af seminaret
bliver formidlet.
Hans Erik Svart gør i øvrigt opmærksom på en fejl, som beklageligvis optræder i August-udgaven:
"Det er ikke korrekt som du skriver at der på finansloven er afsat midler til bekæmpelse af
kæmpe-bjørneklo. Kommunerne kan, med hjemmel i lov af drift af landbrugsjorder
(Fødevareministeriets lovgivning) lave en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Med
udgangspunkt i planerne kan kommunen pålægge borgerne at bekæmpe planten på egne
arealer."
(Kilde: Mail, dateret 01.10.2012)
Gråpære (Grise Bonne, Gute Graue)
Det kan være svært at få rød tråd i forløb, indhold og billeder. Udtryk og indtryk, det hele synes blandet
sammen i en stor pærevælling. Derfor meget apropos bringes Gråpæren på banen, samt naturligvis
opskriften på pærevælling .
Pærerne (300 g) skrælles, skæres i fire dele. Kernehuset udtages. De koges halvmøre i lidt vand.
Sødmælken (10 dl) bringes i kog, grynene (70 g byggryn) og de halvmøre pærer (+ deres saft)
kommes i og koger 10 - 15 min.
Spises med sukker. Der skal være rigeligt med pærer i hver portion.
Tips:
Æble- og pærevælling har været en såre almindelig ret i de egne, hvor der er mange frugttræer.
Retten stammer egentlig fra Lolland-Falster, men har været kendt så længe på Fyn, at den har
vundet hævd som fynsk.
(Kilde: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=6175)
Jeg er så priviligeret have venskaber med en del 80-90 årige personligheder her på Falster. Og er der
noget, der kalder smilet frem og får øjnene til at stråle - så er det, når jeg har en pose gråpærer med fra
haven. "Pærevælling!" lyder den fornøjede hilsen, og derefter bliver køkkenskabene endevendt i jagten
på byggryn.
Gråpæren kan mere end vælling. Anvendelsesmuligheder er talrige, jævnfør nedenstående:
En af vores bedste pærer overhovedet i det søde og det salte køkken. Den holder fint formen i
kager, på panden, i ovnen under syltning osv. Den kan tørres og kandiseres. Gennem tiden har
den været meget anvendt til syltning, sammen med tyttebær eller ribs, hvilket man fint forstår,
når man smager, hvor godt det er.
God i gryderetter og braiserede retter – bedst sammen med mørkt kød, hvor den skal tilsættes
sidst i processen. Kan også steges og serveres a part, eller koges til en vinterrelish sammen med
selleri og rosa peber.
(Kilde: http://www.meyersmadhus.dk/da/meyers_laekkerier/frugt_fra_lilleoe/graapaere.html)
Der synes enighed om på diverse hjemmesider, at Gråpæren har sin oprindelse i Frankrig. At det er en
gammel sort, og at træet hører til blandt de største og mest robuste i pæretræs-familien (Pyrus
Communis).
Gråpæren i haven døjer med "knogleskørhed" ved foden af stammen. En del af veddet er trøsket væk.
For at undgå yderligere forværring, holdes området rent for ukrudt, våde blade og muldvarpeskud.
Desuden er al beskæring, bl.a. af vildskud (vanris), stoppet. Den grå eminence fortjener et otium i fred. I
øvrigt har frugten af hans arbejde været ualmindelig fin i år. Så at sige ingen skurv.
Måske ikke videre appetitlige. Men fascinerende hver på deres måde, er disse fotos af hvepse, der
mæsker sig med nedfaldne gråpærer.
Med til at mæske sig var på et tidspunkt også en sommerfugl. Desværre blev foto uskarpt.
Sommerfuglen nød ellers tydeligt den søde, gærede pæresaft og flappede med vingerne, når hvepsene
blev for nærgående.
Firben (Lacertidae)
Firben hører til øglefamilien (Lacertidae) med ca. 235 arter, fordelt i Europa, Asien og Afrika. I Danmark
har vi to arter. Markfirben (Lacerta agilis) og Skovfirben (Lacerta vivipara), der begge er fredet. De
lægger æg, men i kolde egne, bl.a. Danmark, kan skovfirbenet i stedet føde levende unger. Hunnen
holder på æggene og kan ved at opsøge varme, solbeskinnede steder give fostrene den optimale
temperatur at udvikle sig i. Evnen til at holde på æggene, til de klækkes, er ud over hos skovfirben kun
kendt for tre arter af ørkenfirben (Eremias).
(Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/%C3%98gler/firben)
Firben overfaldes også af flåter
For mig en overraskelse - havde opfattelsen af, at flåter ikke angriber vekselvarme dyr. Men på tyske
hjemmesider er der reelt fotodokumentation for, at firben også døjer med de blodsugende flåter. Bl.a.
http://www.natur-in-nrw.de/HTML/Tiere/Reptilien/TK-10.html - hvor et close-up af flåter på firben kan
ses.
Endvidere videooptagelser på http://de.wikipedia.org/wiki/Datei:Zootoca_vivipara.ogv - hvor firben
tilsyneladende hjælper hinanden med at fjerne flåter.
Den sidste rest brænde skulle fjernes fra tørrepladsen i haven til opbevaring i skuret. Løft af
brændestykker, der sommeren igennem har ligget direkte på jorden - afslørede grupper af firben, og
enkelte i ensom majestæt. Samtlige skulle være Skovfirben, jævnfør diverse opslagsværker.
Især den lille sorte blev jeg meget charmeret af. Uheldigvis gengiver foto ikke som ønsket de fine
detaljer. Eksempelvis de orangefarvede tånegle.
Tudser (Bufonidae)
Der findes tre tudse-arter i Danmark: Strandtudse (Bufo calamita) , Grønbroget tudse ((Bufo viridis) og
Skrubtudse ((Bufo bufo) . De er alle fredet.
Fotos viser små tudser, der en kølig dag i september, lå og gemte sig under en løstliggende brosten ved
husmuren. Det skal være usagt, om de har udset stedet til et snarligt hi for vinteren. Eller om det blot
var en enkelt dags kulde, der fik dem til at opsøge varmen fra huset. Men fotografisk havde jeg omsider
fået samling på tropperne. Nogle af dem. For siden august (frem til start oktober), fra tidlig morgen til
skumring har græsplæne, bede og terrasse været et hoppende tæppe af små springfyre. Faktisk har vi,
vores venner, forbipasserende ... ikke set noget lignende, og det blev særdeles hurtigt en vane at have
blikket rettet mod jorden, for ikke at træde på de små vimse væsner.
Som fuldvoksne tudser (10-12 cm lang) har de beskyttet sig mod fjender ved lugt og giftkirtler i huden.
Om disse forsvarsmekanismer også er gældende, når tudserne er så små (1-2 cm) som tilfældet er nu,
har jeg ikke umiddelbart fundet svar på. Men da fuglene lader dem i fred, må der være en form for
beskyttelse. Den grønspættede camouflage-uniform yder i hvert fald god beskyttelse.
Seks tudser skulle der være på begge fotos, men der kigges længe for at opdage dem.
Efter al sandsynlighed er de små grønbrogede tudser udklækket i en nærliggende mergelgrav. Iflg.
diverse hjemmesider skal man være himmelhenrykt over deres tilstedeværelse i haven. De rydder op i
bestanden af snegle (inkl. dræbersnegle - der er da heller ikke sådanne i haven). De æder løs af
generende insekter i urtebede, og med deres lange tunger snupper de edderkopper, biller og meget
andet småkravl. Eneste ulempe er, at de også stepper rundt på græsplænen og dermed gør det
vanskeligt at få slået græsset.
Grønbroget Tudse er på EF-Habitatdirektivets Bilag IV. Det betyder at den ikke kun er beskyttet i
Habitatområderne, men i hele dens udbredelsesområde.
(Kilde: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735)
Så retteligen skulle jeg, da tudserne meldte deres ankomst i august, have stillet slåmaskinen væk og
ladet græsset gro. MEN med råvildt i haven vil højt græs øge forekomst af skovflåter. Og det kan hverken
firben, vildt, Hugo, familie og gæster være tjent med.
I stedet er klippehøjden på maskinen sat højt og selve græsslåningen foregår i et langsomt tempo. Jeg
fandt nemlig ud af, og det gjorde tudserne heldigvis også, at ved langsom kørsel forplantes vibrationerne
fra motor og skær sig i en tilpas stor radius i jorden, nok til at advisere tudserne så de kan springe væk i
tide.
Frøerne er fornuftigere. De viser sig først i haven, når duggen falder og solen er på vej i seng. Altså på
samme tid, hvor skovsneglene også indfinder sig og hvor jeg selvfølgelig heller ikke starter
plæneklipperen. Tudserne venter ikke til tusmørke. De er i sving fra tidlig morgen og, trods deres
tynde hud og risiko for udtørring, lige lykkelige for at springe rundt i den bagende sol. Med andre ord,
tudserne er svære at blive kloge på. Så skulle de efter vinterens dvale fortsat i stort antal holde til i
havens græsplæne, må vi have aftalt et regulativ for færdsel - svarende til det, frøerne for længst har
indført.
Grønbroget Tudse er ret sjælden i Danmark, men den kan lokalt være ret talrig. Med ret få
undtagelser er forekomsterne kystnære lokaliteter.
Den er kendt fra Samsø, Lolland, Falster, Møn, Sydfyn, Nordøstsjælland, Amager, Bornholm og
på småøer op til mange kilometer fra fastland, bla. Sprogø. (...)
Hver hun lægger mellem 2000 og 18.000 æg. Æglægningen foregår normalt i maj måned, kun
ved temperaturer over 12 grader. Æggene klækker i løbet af 3-4 dage. I den efterfølgende tid
udvikler haletudserne sig og efter omtrent 2 måneder er de færdigudviklede.
På en god sæson kan en nyforvandlet tudse nå at blive op til 3 centimeter lang, og i løbet af 2 år
kan de blive kønsmodne. 3-4 år er normen for dem at blive kønsmodne på. Den årlige dødelighed
er på cirka 30 procent. (Kilde: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735)
Brombær (Rubus fruticosus)
Jeg føler mig rimeligt sikker på, at hvis Gedserborgerne slap hæksaksen og landbrugsdriften på Gedser
Odde blev indstillet, så ville bestandene af brombær i by og på odden inden for en kort årrække dække
Danmarks sydligste punkt. Naturligvis en påstand med modifikationer. Men en kendsgerning er det, at
brombær stortrives - også i min have. Jeg forsøger ved hegn at praktisere "her til og ikke længere", dvs.
hver fjortende dag at klippe stænglerne tilbage. Gerne i forbindelse med at græsset skal slås. Men bedst
som jeg arrigt ønsker brombærene ad hekkenfeldt til, så fanges min opmærksomhed af plantens sorte
guld - og hæksaksen bliver herefter ikke alene anvendt til at skaffe fri passage forbi planten, men også fri
passage til at nå ind til de sorte velsmagende bær.
Bærene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter. Brombærsæsonen strækker
sig fra august til oktober. (...) De fleste brombær i Danmark danner frugt, uden at de er blevet
bestøvet.
(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Bromb%C3%A6r)
Høst af brombær har været særdeles god i år. Og det skulle æblehøsten også blive.
I oktober-udgaven af Baltisk Have gælder det Belle de Boskoop og Flaskeæble. Endvidere også
valnød (sidste år mange, i år færre).
Desuden skal køkkenhaven efterårsgraves - hvis og såfremt tudserne tillader det. Skulle de have søgt
vinterkvarter i de visne kartoffelrækker, bliver der blot strøet kompost som et ekstra tæppe for dem at
lune sig under.
Tempeltræet står i reglen med gylden krone sidst i oktober, og bladene i efterårsfarver skulle efter
sigende være velegnet til the. Det skal jeg have undersøgt nærmere. Urtesnapsen er i hvert fald en
fornøjelse at indtage. Ud over at smage stærkt og godt, klarer snapsen hjernen. Tilmed så effektivt, at
nyder man snapsen lige før sengetid, er hjernecellerne så meget oppe på dupperne og koncentrationen
så aktiveret, at søvnen ikke får mulighed for at sætte sig de første par timer. Det er også forklaringen på,
at min nevø - efter en prøvesmagning i august - fik travlt med at plukke friske bladskud. Forude venter
barske eksamensforberedelser - og så er det jo formålstjenligt en sen decemberaften, når øjnene er
nedslidte efter timers genlæsning af pensum - at trække på urkraften fra verdens ældste nulevende træ.
Død over Japansk Pileurt - fortsætter i oktober-udgaven. Om ikke andet, så for at holde kampgejsten
oppe.
Jordhvepse og jordbier har bosat sig i et muldvarpe-hul tæt ved hegn. Især jordhvepsene er nogle
hidsige krabater. Men også jordbierne er aggressive. Det fik jeg selv at mærke i forbindelse med kraftig
beskæring af tjørnhæk, hvorved boet blev afsløret. Derfor ventes der på frosten - og på eksperter fra
Skadedyrsbekæmpelsen. Underjordiske hvepsebo, især flerårige, kan huse i tusindevis af hvepse/bier
samt arealmæssigt blive så omfattende, at det er forbundet med fare at fjerne dem. Og fjernes skal boet,
da det befinder sig i et område nær trafikeret vej. Der skal med andre ord, fagfolk til at løse opgaven. Så
måske, måske ikke - omtale af de stikkende væsner i næste bind af Baltisk Have.
September-udgaven afsluttes med et foto af Korbær, der er beslægtet med Almindelig Brombær. Som
det fremgår, er bærene mindre og blåduggede. Bladene er ligeledes mindre. Smagen kan diskuteres. For
mig for sur. Men smuk tager planten sig ud, og den vokser i fin harmoni med den almindelige.
Kildehenvisninger
Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis ?
 www.medical.net
- "Syfilis historien (maskin-oversat fra engelsk/übersetzt von englisch auf dänisch)."
URL: http://www.news-medical.net/health/Syphilis-History-%28Danish%29.aspx
- September, 2012.
 www.ehealthme.com
- "Could Lyme disease cause Secondary syphilis?"
URL: http://www.ehealthme.com/cs/lyme+disease/secondary+syphilis#note_1
- September, 2012.
 www.sundhedsplejersken.dk
- " En lille stærk satan - skovflåten"
Af Else Guldager, Sundhedsplejerske PhD
URL: http://www.sundhedsplejersken.dk/Familie/
Artikler-om-familie2/Sund-familie/En-lille-stark-satan---skovflaten/
- September, 2012.
 www.ssi.dk
- " TBE (Tick Borne Encephalitis)"
URL: http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx
- September, 2012.
 www.eurosurveillance.org
- " Eurosurveillance, Volume 17, Issue 8, 23 February 2012
Fertner ME, Mølbak L, Boye Pihl TP, Fomsgaard A, Bødker R.
First detection of tick-borne "Candidatus Neoehrlichia mikurensis" in Denmark 2011.
Euro Surveill. 2012;17(8):pii=20096."
URL: http://www.eurosurveillance.org/ViewArticle.aspx?ArticleId=20096
- September, 2012.
Gulblomstret Mysterium
 www.pflanzen.org
- "Pflanzenbestimmung: Gelbe Blüten."
URL: http://pflanzen.org/pflanzenbestimmung/blueten-gelb.htm
- September, 2012.
 www.haveabc.dk
- "Okseøje, Gul okseøje, Onde urter - Chrysanthemum segetum"
URL: http://www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&type=20&dbid=4f853f49-8942-4e75-b1413e1ef1d90eb1
- September, 2012.
 www.danmarksflora.dk
- "Gul Okseøje"
URL: http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=377&side=4
- September, 2012.
 www.heilkraeuter.de
- " Saatwucherblume (Chrysanthemum segetum, Glebionis segetum)"
URL: http://heilkraeuter.de/lexikon/saatwucherblume.htm
- September, 2012.
 www.visitdenmark.de
- " Die Margeriten-Route"
URL: http://www.visitdenmark.de/de/denmark/attraktionen/die-margeriten-route
- September, 2012.
Mosaik-guldsmed - Anisoptera
 de.wikipedia.org
- "Herbst-Mosaikjungfer"


URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Herbst-Mosaikjungfer
- September, 2012.
www.netbiologen.dk
- "Odonata (guldsmede, vandnymfer)"
af: Biolog Lars A. Clark
URL: http://www.netbiologen.dk/zoologi/odonata.html
- September, 2012.
de.wikipedia.org
- "Blaugrüne Mosaikjungfer"
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Blaugr%C3%BCne_Mosaikjungfer
- September, 2012.
Tempeltræ (Gingo Biloba)
 www.esofossiler.dk
- "Jura planter"
Copyright © 2012 Erling Solberg Jensen
URL: http://www.esofossiler.dk/html/Jura%20html/Jura%20planter.html
- September, 2012.
 www.kwanten.home.xs4all.nl
- "A-bombed Ginkgo trees in Hiroshima, Japan"
URL: http://kwanten.home.xs4all.nl/hiroshima.htm
- September, 2012.
 www.plantshop.de
- "Ginkgo, Fächerblattbaum"
URL: http://www.plantshop.de/artikelliste/artikel.asp?
action=name&suchbegriff=ginkgo+biloba
- September, 2012.
 www.engelund.dk
- "Kryddersnaps og Urtesnaps: Konservering af natur på glas og flaske!
Snapseurter & snapsefrugter
- en samling højt skattede urter og frugter! ... rige på nydelser og gode egenskaber!"
URL: http://www.engelund.dk/de-gode-sider_mad-og-drikke/snapseurter/
- September, 2012.
Gråpærer (Pyrus communis)
 www.dk-kogebogen.dk
- "Pærevælling"
URL: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=6175
- September, 2012.
 www.meyersmadhus.dk
- "Gråpære"
URL: http://www.meyersmadhus.dk/da/meyers_laekkerier/frugt_fra_lilleoe/graapaere.html
- September, 2012.
Firben (Lacertidae)
 www.denstoredanske.dk
- "Firben"
URL: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/%C3%98gler/firben
- September, 2012.
 www.natur-in-nrw.de
- "Waldeidechse, Bergeidechse, Mooreidechse - Zootoca vivipara JAQUIN, 1787"
Artenprofil von Axel Steiner
URL: http://www.natur-in-nrw.de/HTML/Tiere/Reptilien/TK-10.html
- September, 2012.
 de.wikipedia.org
- "Datei:Zootoca vivipara.ogv"
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Datei:Zootoca_vivipara.ogv
- September, 2012.
Tudser (Bufonidae)
 www.habitatarter.dk
- " Grønbroget Tudse (Bufo viridis)"
URL: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735
- September, 2012.
Brombær (Rubus fruticosus)
 de.wikipedia.org
- " Brombeeren"
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Brombeeren
- September, 2012.