1. No category

/
RAPPORT NR. 27
GUDENÅUNDERSØGELSEN
Vandføringsmålinger
^
GUDENÅUNDEFISØGELSEN
SLUTRAPPORT
vedr.
VANDFØRINGS- OG VANDSTANDSMÅLINGER
DET DANSKE HEDESELSKAB
HYDROMETRISKE
UNDERSØGELSER
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
INDLEDNING
2.
STATIONSNETTETS PLACERING
ti
2
2.1
Vandføringsstationer
ir
2
2.2
Vandstandsstationer
ti
4
3.
MALEMETODIK
ti
5
3.1
Vandføringsstationer i åbne vandløb
tt
5
3.2
Vandføringsstationer med målebygværk
ti
6
3.3
Vandføringsstationer ved sluser
It
7
3.4
Vandføringsstationer ved turbineanlæg
II
7
3.5
Vandstandsstationer
"
8
3.6
Vandføringsbestemmelser udenfor målestat ionsnettet
"
8
4.
RESULTATER
n
g
4.1
Datalagring
"
g
4.2
Vandføringsmålinger
"
g
4.3
Vandstandsmålinger
n
^
5.
AFSTRØMNINGENS STATISTISKE EGENSKABER
"
14
5.1
Karakterisering af undersøgelsesperioden
"
14
5.2
Middelafstrømning
"
le
5.3
Minimumsafstrømning
"
±Q
iilag
1
Stationskort
iilag
2
Vandføringsdata
side
1
1.
INDLEDNING
Efter anmodning fra Vandkvalitetsinstituttet har Hydrometriske
Undersøgelser for Gudenåudvalget forestået oprettelse og drift
af et målestationsnet for vandførings- og vandstandsobservationer i Gudenåens opland.
Formålet med oprettelsen af stationsnettet har været at fremskaffe de hydrologiske data, der skal danne grundlag dels for
beregning af stoftransporten i Gudenåsystemet, dels for kalibrering af vandkvalitetsmodeller. De indsamlede data har tillige været benyttet ved en undersøgelse af fordampningen fra
Mossø.
Endvidere har datamaterialet været anvendt til at danne skøn
for afstrømningens middel- og minimumsværdier. Endelig er der
med støtte i materialet fra ældre målestationer i området foretaget en vurdering af hvilke afvigelser undersøgelsesperiodens
afstrømning har haft fra de normale afstrømningsværdier.
Stationsnettet oprettedes i eftersommeren 197 3 og har, bortset
fra enkelte undtagelser, været i drift fra oktober 1973 til
september 1975. Endvidere har der været udnyttet data fra to.
allerede eksisterende stationer, der indgår i Hydrometriske
Undersøgelsers eget stationsnet.
2.
2.
STATIONSNETTES PLACERING
Stationsnettets omfang og placering fremgår af tabel 2.1 og
bilag
1. Der er oprettet to stationstyper: Vandføringssta- '
tioner og vandstandsstationer.
2.1
Vandføringsstationer
Der er i forbindelse med Gudenåundersøgelsen oprettet ialt 23
vandføringsstationer, hvor der har været foretaget løbende registrering af vandstand og beregning af daglige vandføringstal. Endvidere har data fra to allerede igangværende stationer,
21.01 Gudenå, Tvilum og 21.02 Gudenå, Åstedbro indgået i undersøgelsen.
Målestationerne er søgt placeret således at alle større tilløb
til Gudenå og Nørre å er dækket af målestationer. I selve Gudenå
findes syv stationer. Da det ikke er muligt at oprette traditionelle målestationer i den mellemste del af Gudenåen, hvor
denne er påvirket af vandspejlsændringer i søerne, har man
måttet indskrænke sig til at bestemme vandføringen i denne del
af systemet ved kraftværkerne ved henholdsvis Rye Mølle og
Silkeborg Papirfabrik.
På grund af stuvningspåvirkning fra Randers fjord har det ikke
været muligt at oprette vandføringsstationer nedenfor henholdsvis Ulstrup i Gudenå og Vejrumbro i Nørre å. Vandføringen i
Gudenå ved Randers har derfor måttet beregnes udfra målingerne
fra disse to stationer samt fra målestationen i Lilleå.
To stationer, 21.43 Voel bæk og 21.44 Gjelbæk er placeret i to
ganske små oplande, hvor en særlig undersøgelse har behandlet
næringssaltudvaskninger fra landbrugsarealer.
Station 21.56 Granslev å, Røde Mølle er oprettet et stykke inde i
undersøgelsesperioden og har kun været drevet i en eet-årig
periode.
3.
Tabel
2.1
STATIONSFORTEGNELSE
St. nr.
Navn
21.01
Gudenå, Tvilum
21.02
Gudenå, Åstedbro
21.03
Nørre å,
21.09 ,
Gudenå, Ulstrup
Type
Q
Q
Q
Vejrumbro
Opland
km2
1289
187
239
1787
Q
21 .22
21 .24
21 .25
21 .27
21 .28
21 .29
21 .30
21 .31
21 .32
21 .33
21 .34
21 .35
21 .36
21..37
21,.39
21,..40
21.,41
21..42
21. 43
21. 44
21. 45
21. 46
21. 47
21. 48
21. 49
21. 50
21. 51
21. 53
21. 54
21. 56
Tange s ø , T a n g e v æ r k e t
H
Søndermølle å,
Q
Q
Q
Q
Søndermølle
Non m ø l l e å . N o n
Salten å , Ry
mølle
bro
Salten å , Salten
bro
Gudenå, Randers
H
Tange å , V i n d e l s b æ k
bro
Q
Nørre å , Å l u m
H
Mattrup å,
Lillebro
Knud å , B e n s m ø l l e v a d
bro
Q
Q
Q
Q
Ravnsø, Bensmøllevad
bro
H
G u d e n å , Tørring
Uldum L i l l e å , Uldum
Linå, Skjellerup
46
41
169
124
mølle
Q
Funder å. Funder st.
Q
Gudenå, Voervadsbro
Q
Gjern å, Smingevads bro
Q
Hinge å, Haugård
Q
Voel bæk, Voel bro
Q
Gjelbæk, Lyngby bro
Q
Skanderborg sø, Skanderborg H
H
Tåning å, Fuldbro mølle
Q
Mossø, Fuldbro mølle
Gudenå, Langå
Lilleå, Løgstrup mølle
Gudenå, Ry mølle
Gudenå, Silkeborg Papirf,
Salten Langsø
Mossø, Kloster-Mølle
Granslev å, Røde mølle
Q: Vandføringsstationer
H:' Vandstandsstationer-
109
88
74
24
56
35
44
384
115
140
10
12
124
H
H
Q
Q,H
Q,H
H
H
Q
304
826
992
43
Oprettet
Nedlagt
05.1917
05.1917
06.1917
09.1973
07.1924
09.1973
08.1967
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
09.1973
10.1973
10,1973
10,1973
10.1973
10.1973
10.1973
10.1-973
10.1973
10.1973
10.1973
10.1973
10.1973
10,1973
05.1974
06.1974
08.1974
02.1959
10.1975
07.1975
10.1975
10.1975
10.1975
10.1975
05.1975
09.1975
10.1975
4.
2 .2
Vandstandsstationer
Der er oprettet vandstandsmålestationer i alle større søer i
Gudenåens opland. Formålet med disse stationer har været at
få registreret ændringerne i sømagasinerne i løbet af undersøgelsesperioden.
Der har ikke været oprettet nogen vandstandsstation i JulsØ,
da magasinændringerne i Himmelbjergsøerne registreres i Øvre
del ved Ry Mølles bagvand og i nedre del ved Silkeborg Papirfabriks forvand.
Udover vandstandsmålingerne i søerne har der været oprettet
tre vandstandsstationer i Gudenå»s og Nørre å's nedre 10b,
hvor disse er påvirket af vandstandsændringer i Randers fjord
Disse tjener dels til at kontrollere at der ikke forekommer
stuvningspåvirkning ved målestationen ved Ulstrup, dels til
at registrere magasinændringer i de nedre åløb.
5.
3.
MÅLEMETODIK
3.1
Vandføringsstationer i åbne vandløb
Størstedelen af stationsnettets vandføringsstationer er beliggende i åbne vandløb og der er her anvendt den traditionelle målemetode der også anvendes ved Hydrometriske Undersøgelsers øvrige målestationer.
Ved hver station opsættes en registrerende vandstandsmåler,
der på diagrampapir optegner vandstandens forløb.
Beregning af vandføringen sker på grundlag af disse vandstandsmålinger udfra en empirisk bestemt sammenhæng mellem vandstand
og vandføring, den såkaldte Q-H kurve. (Q:vandføring, Hrvandstand)
Hvis der forekommer ændringer i vandløbets hydrauliske egenskaber, ændres Q-H kurven. En særlig kraftig ændring i vandløbets hydrauliske egenskaber stammer fra grødevæksten, og
da den varierer fra dag til dag, vil også Q-H kurven variere.
Det er derfor nødvendigt at foretage en løbende ajourføring
af Q-H kurven under hele måleperioden.
Q-H kurven bestemmes ved samtidige målinger af vandføring og
vandstand. Vandføringsmålingerne udføres med vingemåler og
vandføringen beregnes ved nummerisk integration ved hjælp af
EDB.
På grundlag af de målinger, der er udført om vinteren i det
grødefri vandløb, etableres den såkaldte vinterkurve, som antages at være en fast relation for det rene vandløb. På grund
af måleperiodens ret begrænsede varighed har vinterkurven måttet
fastlægges udfra forholdsvis få punkter. Derfor er især kurvens Øverste del ret usikkert bestemt, da den ofte er fremkommet ved ekstrapolation uden støtte i målinger ved store
vandførings- og vandstandsværdier.
Udfra de målinger der foretages i det grødepåvirkede vandløb,
og med støtte i kendskabet til vinterkurven, fastlægges Q-H
kurvens forløb på de pågældende måledage. I de mellemliggende
perioder antages, at Q-H kurven forskyder sig jævnt fra den
ene måledag til den næste. I visse tilfælde, f.eks. hvor der
6.
foretages grødeskæring, foretages der særlige justeringer af
Q-H kurven i perioden mellem måledagene.
Når Q-H kurvens form og tidsvariation er fastlagt beregnes den
daglige middelvandføring udfra den døgnmiddelvandstand, der
aflæses på diagrammerne.
På en række særligt udvalgte prøveudtagningsdage har man tillige beregnet vandføringens døgnvariation.
De ovennævnte beregninger er udført ved hjælp af Hydrometriske
Undersøgelsers EDB-system og har som resultat givet tabel og
optegning af vandføringens døgnmidler ved hver station.
Enkelte stationer har givet anledning til særlige vanskeligheder ved bearbejdelsen.
Station 21.03 Nørre å. Vejrumbro ligger i et vandløb med
meget ringe fald og ret kraftig grødevækst. Det har været vanskeligt at korrigere for grødeskæringer, da grødeskæring selv
ret langt nedstrøms for stationen må formodes at påvirke vandstanden ved Vejrumbro. Bearbejdelsen er sket med støtte i de
ovenforliggende stationer, men alligevel kan de enkelte døgnmidler om sommeren være behæftet med ret stor usikkerhed. Derimod kan månedsmidlerne anses for at være af rimelig nøjagtighed, sandsynligvis af størrelsesorden 5-10%,
Station 21.24 Søndermølle å, Søndermølle har været vanskelig
at bearbejde på grund af de stærkt ikke-stationære vandføringer,
der forekommer som følge af reguleringen ved Søndermølle. Især
har der i sommeren 1975 været betydelige vanskeligheder og
der er derfor kun opgivet døgnmidler frem til 30.04.1975.
Station 21.27 Salten å. Ry bro har vist nogle uforklarlige
ændringer i Q-H kurven. Det er konstateret, at de ikke skyldes
påvirkning fra vandspejlsændringer i Gudenå. Selv_om disse
ændringer er taget i betragtning ved beregningen, er der alligevel grund til at betragte de her beregnede data med et vist forbehold.
hl
Vandføringsstationer med målebygværk
Der er blevet etableret målebygværker i station 21.43 Voel bæk
og 21.44 Gjelbæk. Begge steder er der opsat et skarpkantet
7.
trekantoverfald med kontinuert registrering af vandstanden.
Data fra disse målestationer er beregnet udfra de teoretiske
formler, der er blevet kontrolleret ved direkte vingemåling
af vandføringen.
Ved station 21.37 Linå, Skjellerup Mølle har et eksisterende
fordelingsbygværk været anvendt som målebygværk. Q-H kurven er
her bestemt empirisk udfra sammenhørende målinger kf vandføring
og vandstand.
3.3
Vandføringsstationer ved sluser
I station 21.46 Tåning å. Fuldbro Mølle er vandføringsbestemmelsen sket ved en sluse. Slusen er en grundsluse uden påvirkning fra nedstrøms vandspejl. Vandføringen er derfor beregnet på grundlag af en registrering af vandstanden ovenfor
slusen sammenholdt med notater vedrørende indstilling af skodderne. Slusens vandføringsevne er fundet empirisk ved direkte
måling af vandføringen ved forskellige skodstillinger.
3.4
Vandføringsstationer ved turbineanlæg
I Gudenå ved Ry mølle og ved Silkeborg Papirfabrik passerer
vandet gennem to systemer: dels gennem turbineanlægget, dels
gennem aflastningssluser med bevægelige skod.
Den del af vandføringen som passerer turbineanlægget er bestemt ud fra produktionstallene for turbinerne (kWh) samt en
daglig aflæsning af vandstandene opstrøms og nedstrøms for anlægget til bestemmelse af faldhøjden. Produktionstallet er regnet proportionalt med vandføringen og med faldhøjden og proportionalitetsfaktoren er bestemt ud fra ret få målinger. Metoden
forudsætter at nyttevirkningen er konstant (uafhængig af faldhøjden) samt at påslaget på turbinen er nogenlunde uændret.
Dette synes at have været tilfældet for Ry mølles vedkommende,
men ikke for turbinen ved Silkeborg. Sidstnævnte sted synes der
at være passeret en ikke uvæsentlig vandmængde gennem turbineanlægget selv ved meget små produktionstal. Det har derfor været nødvendigt at støtte vandføringsberegningen for Gudenå ved
Silkeborg på observationerne fra de nærmeste målestationer i
Gudenåsystemet.
Den del af vandføringen som passerer aflastningssluserne er
bestemt ved beregning ud fra daglige notater om skodstilling
og opstrøms vandstand.
3.5
Vandstandsstationer
Ved vandstandsstationer foretages der kun registrering af vandstanden. Ved stationerne i Mossø, Skanderborg sø og Silkeborg
Langsø foretages kontinuert registrering, medens der ved de øvrige søstationer kun foretages en daglig aflæsning af et vandstandsbrædt. Dog foretages der ved station 21.22 Tange sØ, Tangeværket vandstandsobservationer ca. 5 gange i døgnet.
Ved stationerne i de nedre 10b, 21.29 Gudenå, Randers, 21.48
Gudenå, Langå og 21,31 Nørre å. Alum er der foretaget kontinuert registrering af vandstanden.
hl
*
Vandføringsbestemmelser udenfor målestationsnettet
Det har på grund af påvirkninger fra Randers fjord ikke været
muligt at etablere en vandføringsstation i Gudenå ved Randers.
Imidlertid er ca. 90% af oplandet her dækket af målestationerne 21.09 Gudenå, Ulstrup, 21.03 Nørre å. Vejrumbro og 21.49
Lilleå, Løgstrup mølle. Det er derfor fundet tilstrækkeligt
at finde vandføringen i Gudenå ved Randers ved at proportionere målestationernes vandføring op svarende til oplandsforØgelsen. Der er ikke foretaget nogen korrektion for magasinering i de nedre åløb som følge af vandstandsændringer i Randers
fjord. For uge- og månedsmidler er denne korrektion uden betydning, og den har kun i ret få tilfælde nogen væsentlig indflydelse på døgnmidlerne.
En lignende beregning har været udført til bestemmelse af vandføringen i Gudenå's udløb af MossØ ved Poulsbakke.' Grundlaget
har været målingerne i 21.50 Gudenå, Ry Mølle og 21.27 Salten å,
Ry bro.
9.
4.
RESULTATER
4.1
Datalagring
Samtlige døgnmiddelvandstande og døgnmiddelvandføringer fra
vandføringsstationerne foreligger lagret i Hydrometriske Undersøgelsers EDB-arkiv. Også resultaterne fra vingemålingerne
(incl. oplysninger om vandhastighed, dybde m.m.) er lagret i
EDB-arkivet.
Diagrammer fra registrerende målere ved vandstands- og vandføringsstationer arkiveres i Hydrometriske Undersøgelsers diagramarkiv, ligesom også alle målebøger med vandstandsnotater
arkiveres. Desuden agtes diagram- og målebogsmaterialet i nær
fremtid mikrofilmet.
De nedenfor omtalte resultater er kun at betragte som en del
af datamaterialet. For specielle undersøgelser står der det
mere omfattende datamateriale i arkiverne til rådighed.
4.2
Vandføringsmålinger
I bilag 2 findes tabeller og optegninger af døgnmiddelvandføringen fra samtlige stationer. I tabellerne angives hver måneds
middel, minimum- og maksimum vandføring.
For at skabe en sammenfatning af afstrømningsmålingerne vises
i tabel 4.1 en række karakteristiske afstrømningstal for perioden 1.10. 1973 til 30.09. 1975. Udover periodens middel angives maksimum og minimum for såvel månedsmidler som døgnmidler. Månedsmidlerne er medtaget, da de i madsætning til døgnmidlerne kan antages at være forholdsvis upåvirkede af kunstige
reguleringer. De er derfor bedre egnede som mål for den naturlige afstrømnings variationer.
Tabellen viser store forskelle i middelafstrømning, og også
store forskelle i variationer omkring middelafstrømningen.
Som een yderlighed kan peges på Funder å med en forholdsvis
konstant vandføring. I modsætning hertil er der forekommet betydelige vandføringsvariationer i Gudenåens Øvre opland..
10.
SH S^ !H f:^
UD O
O)
xi
s
f^ PI
CO LO
J - J - t D ^ O ^ æ æ ^ t n i ^ O O m L O J - C r j c O r H C D O C s J C N C S J J -
'H
C
bO
•OQ
B
X
to
S
CMl>.CsJC.JCN^CMCMCOCMCDCDCQCNCS,:;hCNmco[ocs.LOa?[;^S
Q>
O
O)
, CO
" ' o ' ^ . ' ^ . " ' „ ' ^ . ^ . ^ ^ ^ „ ^ , ° ^ „ i ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ H 0 . ^ 0 CO CO OD ^
TJ
H
•--^
W
•H
CL)
G
C
•H
C
L / 5 ^ c o L / 5 c N c s j c n a i L o t D oo" o " o " co" J
CN H
m
m oT u T M o " o " m LO" ^ " l o "
° ^ . ' ^ . ^ „ ^ . • l , ^ . " ^ . ^ ^ ^ ^ „ " ^ „ ^ „ ^ ^ O CO H CN^^ti. CO o. tn CO H
S S ^ S S ^ ^ ^ S ^ " ^ " "
--ICDH uTæ co^L^^Ln^co^^d-^arLrTL^"
" ^ ^r. • * . " ^ ' ^ "^^ -^^ ^ ^ °
'-^^ o^„ ^
—
-P
TZt
4H
•H
<
tD
^ „ "^^ ^
r-l H J - r^ H a> æ CN CN t -
o
•H
cu
o.
fd
(U
m c - . a > [ ^ t o > H æ d - a i c o j r f U D L r ) j - ^ L o o o c s j j - - h ( n f x j m
CM
6
<
p
(U
u u
•H
o
O
tH «t;
c; r;
>
OJ O)
Tj x i
U
C£)
CU nH
TJ H
C •«•©•S
CO
o
CU CU
H t~\
13 rH
bO (U
CU
U (U
^ X
rH
H
o
O
• d rH
o
u
.
fO - ^ -p O
fy
> s m
?H
/5
CO
-d
fO
>
CO
XJ
o
(U
H 0)
•H f H
•O.H
Og-©.
fO
lp
u (U
•H
ftH
fO H
O. "S,
OJ
rO
U -Q O
rH P4 SH
> TJ
^
U O l (U
r-\ ::? CU
<U J H
bO
(=; u
G
P- T3
tiOofO i H
P^ CU
H XJ • H •H
" S tU G
"
o
/5
G
bO
C
U
b
O
H
p
•H
o X)
•o-P
S^ofO CO IrH :u
H / 3 -©.
•H
:K
O
G
:3
C
O
0) CO Q) " C E i C/D - H
PH CU G rH PH CU e to > >>P-i bO •S, CU ce;
>
> rH r H ofO
o CO æ
H
'CU CU
i H Q)
"
"
ofd H i H
rv
• n '>>
> ) * H ofO
•©- r H ofO oltJ
o
•H
"Id
A<
P^
CO
"ofd
OfØ
»V
rH
OfO O. " h J ''CO
' ofO °rO fB
u^ G
>
HJofO
fy boofo ofO ofO
d) !^ G S
CU,
"
C
U
G
G (1)
r£3 G (U G G
4-1 4J bO
-p (U :3 TJ ofO X) <U fn b O H
fn X) G G rH H G P TJ XJ ^ G G Td CU C tu H - H H d) (u
CU C >H xJ x i
• & O td 10 tO tO ;3 rH
• n - H O •nofO - H
CO s CO CO
S O D M J Il^ CD CD K > CD H ^ J CD CD CD
CO
0) i H
e
LO
en
C7)
CU
rH
o
I
H
en
CD
:il5^^??^^'^coocsjco^iOir^C7iOHCNco^UDaioHcD
CDOOOCMCNCNCMCOCOCOrQCOCOCO:i-^J-J-5^5S:;^g
f H H H r H r H H i H f H r H r H i H H i H H r H r H i H i H r H r J r - J ^ - ^ - ^ - ^
X
c
CU - H
fB iH
> ;3
p*
G
fO
"
A< A<
C fH
CU >
bO (U
•H 6 CU
PH CU XJ
~S-P G
C p CO CU
XJ
c
G XJ bO
tO (U - H
> > rH
11.
4.3
Vandstandsmålinger
Vandstandsmålingerne i Gudenåsystemets søer er sammenfattet,i
tabel 4.2. Det ses, at der forekommer magasinændringer i samtlige søer. Mindst er de ved kraftværkerne ved Ry Mølle, Silkeborg Papirfabrik og Tangeværket, hvor der tilstræbes vandspejls
koter nær flodemålet.
Til brug ved beregningen af magasineringens størrelse gives i
tabel 4.3 arealerne af de søer, hvor der har været foretaget
vandstandsmålinger.
Arealværdierne er de af Danmarks Statistik opgivne.
Tabel 4.3
Søarealer i Gudenåens opland
Tange sØ
583,8
ha
Silkeborg Langsø
212,0
ha
Brassø
113,7
ha
JulsØ
564,5
ha
Gudensø
13 2,9
ha
1688,7
ha
Skanderborg sø
8 61,8
ha
KavnsØ
186,5
ha
Salten Langsø
301,9
ha
Mossø
12
Tabel 4.2
VANDSTANDSOBSERVATIONER I SØMAGASINER
Vandstand ved månedsafslutning (cm)
STATION
21.16
Silkeborg
Langsø
21.22
Tange sø
21.26
Ravn sø
21.45
Skander'
borg sø
21.50
Gudensø
måned
1973
09
10
96
70
11
-
12
141
57
150
140
100
87
87
90
91
58
58
58
58
35
33
42
52
20
44
57
28
28
1974
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
-
86
99
121
166
60
58
60
58
58
60
56
50
59
54
40
35
33
30
38
34
38
41
54
76
54
51
46
28
30
26
26
26
25
29
66
69
48
49
40
32
31
30
33
74
44
36
42
64
30
29
20
20
15
15
15
15
20
20
29
28
1975
01
02
03
04
05
06
07
08
09
180
110
94
97
83
76
83
78
89
42
57
60
59
59
59
60
61
59
50
46
40
26
18
20
28
28
20
20
15
14
15
15
19
13
Tabel 4,2
VANDSTANDSOBSERVATIONER I SØMAGASINER
Vandstand ved månedsafslutning (cm)
21.50
21,51
Birksø
21. 53
Brassø
21.55
Salten
Lang sø
' Mossø
STATION
måned
1973
11
12
13
14
1974
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
16
14
07
02
02
01
07
06
02
00
10
20
-10
20
00
00
-10
-20
38
10
00
10
10
10
20
40
37
44
46
62
83
10
00
00
00
00
93
60
52
48
38
36
39
37
44
1975
01
02
03
04
05
06
07
08
09
25
07
03
01
00
00
01
-03
-02
0,1
-
00
00
68
67
66
55
60
59
66
68
14.
5.
AFSTRØMNINGENS STATISTISKE EGENSKABER
Der er foretaget to vurderinger af afstrømningens statistiske
egenskaber.
Først er der på grundlag af målingerne ved de stationer, hvorfra der foreligger lange vandføringsserier, foretaget en beregning af månedsafstrømningens afvigelse fra normalværdien. Herved opnås et skøn over afstrømningens afvigelse fra det normale.
Endvidere er der skønnet værdier for henholdsvis middelafstrømning og medianminimum ved samtlige målestationer.
5.1
Karakterisering af undersøgelsesperioden
I tabel 5.1 angives månedsafstrømningens afvigelse fra den
normale værdi ved stationerne 21.01 Gudenå, Tvilum, 21.02
Gudenå, Astedbro og 21.03 Nørre å, Vejrumbro. For alle tre
stationer er normalværdierne bestemt på grundlag af lange
måleserier.
Fo^ Gudenåens hovedløb konstateres, at de procentvise afvigelser generelt er større ved Astedbro end ved Tvilum. Det skyldes den udjævnende effekt, sømagasineringen har på afstrømningen ved Tvilum. Afstrømningen ligger i oktober-november 73
under det normale, men vokser så til over normalen fra december 7 3 til januar 74. Hele foråret, sommeren og efteråret 7 4
er månedsafstrømningen under det normale, men stiger betydeligt over den normale i december 74 - februar 75. Resten af
undersøgelsesperioden har afstrømningen ligget under det normale.
Trods de langvarige tørre sommerperioder har vinterafstrømningen alligevel været tilstrækkelig til at middelværdien
for hele perioden 1.10.73-30.09.75 er meget nær årsmidlen.
For Astedbro fås en periodemiddel på 13,4 1/s/km^, hvor årsmidlen er 13,1 1/s/km^. For Tvilum er de tilsvarende værdier
henholdsvis 11,8 1/s/km^ og .12,3 1/s/km^.
For Nørre å
gælder noget tilsvarende som i Gudenåen. Dog
er afvigelserne ved Vejrumbro i de fleste tilfælde noget mindre end ved Åstedbro og Tvilum. Desuden ligger afstrømningen
15.
Tabel 5.1
MÅNEDSAFSTRØMNINGENS AFVIGELSE FRA LANGTIDSMIDDEL
Afstrømning i 1/sec.
21.02
Gudenå, Åstedbro
21.01
Gudenå, Tvilumbro
21.03
Nørre å. Vejrumbro
middel
middel
mid- nordel ' mal
normal
afv.
%
måned
normal
afv,
%
afv.
%
1973
10
•
7,5
12 ,9
-42
11
14,1
16 ,7
-16
12
21,6
17,6
27,5
23
9,0
10,3
16,8
10,6
13,4
15,2
-15
-23
11
10,6
12,3
14,5
10,7
12,1
12,6
-1
2
15
22,1
24
18,1
17,3
5
14,7
13 ,7
7
29,4
19,7
49
20,1
16 ,8
20
13 ,8
15,5
-11
12,3
17,3
-29
12,8
15,9
-19
11,3
12 ,9
-12
7,7
12,9
-40
9,6
14,3
-33
9,6
11,7
-18
6,1
8,7
-30
7,7
10,7
-28
9 ,5
10,0
-5
5,5
7,0
-21
7,3
8,2
-11
8,4
9,4
-11
5,3
6,4
-17
7,6
8,1
-6
9,3
8,6
8
5,0
6,9
-28
7,8
8,5
-8
9,1
8,7
5
6,7
9,0
-26
8,9
8,9
0
9,7
9,4
3
8,2
12,9
-36
9,0
10,6
-15
11,2
10 ,7
5
16,1
16 ,7
-4
11,9
13,4
-11
13 ,8
12,1
14
36,1
17,6
105
20,1
15,2
32
16,3
12 ,6
29
37,4
22,1
69
24,0
17 ,3
39
17 ,9
13,7
31
20,6
19,7
5
21,8
16,8
30
14,5
15 ,5
-6
12,9
17,3
-25
13,3
15,9
-16
11,5
12 ,9
-11
12,9
12,9
0
12 ,7
14,3
-11
11,4
11,7
-3
7,3
8,7
-16
9,4
10,7
-12
8,7
10,0
-13
5,7
7,0
-19
7,3
8,2
-11
7,9
9,4
-16
4,7
6,4
-27
5 ,8
8,1
-28
8,7
8 ,6
1
4,8
6,9
-30
5,6
8,5
-34
8,5
8,7
-2
6,0
9,0
-33
7,0
8,9
-21
10,6
9,4
13
1974
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
1975
01
02
03
04
05
06
07
08
09
16.
ved Vejrumbro i sommeren 1974 over det normale allerede fra
juli måned. Men også her findes, at periodemidlen på 11,4
l/s/km er meget nær årsmidlen på 11,3 1/s/km^.
5.2
Middelafstrømning
Da vandføringen ved de tre gamle målestationer i perioden
1.10.73-30.09.74 har haft en middelværdi, der er meget nær
årsmidlen antages det, at periodemidlen ved de nye stationer
kan anvendes som skøn for årsmidlen. Dette skøn er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, og de angivne værdier bør
derfor anvendes med forbehold.
Middelvandføringen for Gudenåens hovedløb angives i tabel 5.2
Tabel 5.2
VANDFØRING I GUDENÅENS HOVEDLØB
St, nr;
Lokalitet
21.33
21.02
21.40
21.50
21.51
Tørring
Åstedbro
21.01
21.09
Voervadsbro
Rye Mølle
Silkeborg Papir'fabrik
Tvilum
Ulstrup
Randers , "AlO
Middelvan.dfØiring
01.10.73- 30. 09.75
i/sec
1240
2510
4650
9250
12100
15200
19300
28300
Middelvandføring
01.07,75-31.08.75
1/sec
600
880
2380
4540
5565
7350
10200
16 000
I tabel 5.3 angives middelafstrømningen i Gudenåens tilløb.
For de vestlige tilløb bemærkes at Salten å og Funder å har
betydelig større afstrømning end de Øvrige. Årsagen hertil er
sandsynligvis at grundvandsoplandet er væsentlig større end det
topografiske, dvs. at disse'vandløb "stjæler" vand fra den vestlige side af hovedvandskellet.
Tabel 5.3
17.
AFSTRØMNING I GUDENÅENS TILLØB
Gudenåens vestlige tilløb
St. nr
Navn
21.32
Mattrup å, Lillebro
21.28
Middelafstrømning
01.10.73-30.09.75
MiddelafstrcSmning
01.07.75-31.08.75
1/sec.km^
1/sec.km^
8,5
6,1
Salten å. Salten bro
12,8
10,4
21.27
Salten å. Ry bro
12,1
9 ,6
21,39
Funder å. Funder st.
18,2
17,0
21.42
Hinge å, Haugård
9,4
4,6
21.30
Tange å, Vindelsbæk
9,0
5,7
Gudenåens østlige tilløb
St. nr
Navn
Middelafstrømning
01.10,73-30.09.75
1/sec.,km2
Middelafstrømning
01.07.75-31.08.75
1/ sec.km^
21 .34
Uldum Lilleå, Uldum
7,9
21 .46
Tåning å. Fuldbro m l .
7,8
0,8
0,8
21,.35
Knud å, Bensmøllevad bro:>
7,1
1,6
21,.37
21.,41
21.,49
Linå, Skjellerup mølle
Gjern å, Smingevads bro
7,9
8,1
4,0
3,9
Lilleå, Løgstrup mølle
8,8
4,2
21. 56
Granslev å. Røde Mølle
21. 43 "
21. 44
Voel bæk, Voel bro
Gjelbæk, Lyngby bro
5,3
4,7
6,1
1,9
0,3
Nørre å
St. nr.
Navn
Middelafstrømning
01.10.73-30.09.75
1/sec.km^
Middelafstrømning
01.07.75-31,08.75
1/sec.km^
21.25
Non Mølleå, Non mølle
25,7
22 ,7
21.03
Nørre å, Vejrum bro
11,4
8,6
21.24
Søndermølle å, Søndermølle
9,0
3,0
18.
I de østlige tilløb er middelafstrømningen betydelig mere
ensartet. Dog konstateres ved de to små oplande i Voel bæk
og Gjelbæk betydelig mindre værdier end ved de øvrige stationer. Middelafstrømningen i Vo^l bæk tyder på, at der "stjæles" vand fra dette opland ved at grundvandsoplandet til nabovandløbene strækker sig ind i Voel bæk's topografiske opland.
I Nørre å viser middeltallet fra Non mølle, at der også her
lige som i Salten å og Funder å må ske grundvandstilstrømning
fra områder vest for hovedvandskellet.
5.3
Minimumsafstrømning
Den korte undersøgelsesperiode muliggør ikke skøn over minimumsaf strømningen udfra en traditionel statistisk bearbejdelse.
Desuden vanskeliggøres skøn over minimumsvandføringen af at der
meget ofte forekommer kunstig regulering af vandføringen, således at de mindste afstrømningsværdier er resultat af menneskelig indgriben.
Imidlertid har det vist sig, at afstrømningen i juli-august
.1975 var forholdsvis konstant. Endvidere var middelværdien
for denne periode 896 l/s ved station 21,02 Gudenå, Åstedbro.
Medianminimum for denne station er 865 l/s, dvs. at afstrømningen ved Åstedbro lå meget nær medianminimum i juli-august
1975.
Antages det samme at gælde for de Øvrige stationer i Gudenåens
opland, kan man udfra middelafstrømningen i juli-august 197 5
få et skøn for medianminimum ved samtlige stationer.
Da der tages middelværdi over to måneder kan indflydelsen fra
kunstig regulering antages at være meget lille. Det er dog givet, at dette skøn er behæftet med en del usikkerhed, og de angivne tal bør derfor kun anvendes med forbehold.
I tabel 5.2 opgives tallene for Gudenåens hovedløb.
I tabel 5.3 angives tallene for Gudenåens tilløb.
I de vestlige tilløb konstateres samme gruppering som i forrige afsnit. Salten å og Funder å ligger betydeligt højere end
de Øvrige, hvilket understøtter formodningen om at disse vandløbs grundvandsopland er større end det topografiske. løvrigt
19.
bemærkes, at afstrømningsreduktionen i Salten å fra Salten bro
til Ry bro i væsentlig grad skyldes fordampning fra Salten Langsø .
I Gudenåens østlige tilløb har den nedre gruppe, fra Linå til
Lilleå en ret ensartet minimumsafstrømning på 4-5 1/s/km^. Derimod
har Uldum Lilleå, Tåning å og Knud å væsentlig mindre værdier.
For Tåning å og Knud å skyldes dette dog især fordampningen fra
de ovenfor liggende søer.
I Tåning å er den daglige minimumsvandføring iøvrigt meget afhængig af regulering ved slusen.
Bemærkelsesværdig er den meget store forskel mellem de små oplande Voel bæk (1,9 l/s/km^) og Gjelbæk (0,3 l/s/km^).Disse tal
påviser, at man indenfor selv ret tætliggende oplande kan finde
meget forskellige minimumsafstrømninger.
I Nørre å viser Non mølle en meget stor minimumsafstrømning, og
også ved Vejrumbro fås en ret stor værdi.
For Søndermølle å gælder som tidligere anført, at tallene herfra
er behæftet med ret stor usikkerhed på grund af dårlige målebetingelser, løvrigt bemærkes, at afstrømningen her er kraftigt
påvirket af fordampningen i Viborgsøerne. løvrigt er den daglige
minimumsvandføring i Søndermølle å meget afhængig af turbinereguleringen ved Søndermølle.
Slagelse, den 30.04.76
QhQjU,-Qu^^
BILAG 1
STATIONSKORT
21.29 Gudenå, Randers
IN
21.09 Gudenå, U l s t r u p
21.66 Gudenå, Langå
21,30 Tange a,
Vindeisbcek b r o
21.49 L i i l e å , L ø g s t r u p
21.22 Tange s « , Tangeveerkef
(21.56 Granslev a,]
R?de m d l l e
21.62 Hinge å,/
Haugård
Sobt/^Åfii
45
121.01 Gudenå, Tvilum
21,4A Gjelbcek, Lyngby b r o
21.61 Gjern • , Smingevads b r o
.21,63 Voel bæk, Voel bro
21.15 Silkeborg L o n g s e , ^ ^ , . , , , . - „ . ,
3
= ^ ^ " 1 ^ 2 1 . 3 7 Lina, Skjellerup m«lle
I 21.51 Silkeborg
Papirfabrik
'21.39 Funder å ,
Funder Station
21.36 Ravnsfli
21.53 Saiten L a n g s ø - ^
^ ^
21.28 Snilen o.
Salten bro
^'•^'' Gudenaj<
Ry m ø l l e
21.35 Knud 5,
Bensmøllevad bro
21.27 Salten å.
llRy b r o
21.54 Moss^^
Klostermølle
ossø
,"TV1-''5
2t.55 Mossø, Fuldbro ml.
21.40 Gudenå, g )
Voervads bro
Fuldbro mølle '
Skanderborg
sø
^^H^I'U
O
V
vandfjoringsstation
vandstandsstation
2L32 Mattrup å. L i l l e b r o
21.02 Gudenå, Åstedbro
DET DANSKE HEDESELSKAB
21.33 Gudenå,
Tørring
HYDROMETRISKE
121.34 Uldum L i l l e å , Uldum
UND6HSDGELSER
Bllil
GUDENÅUNDERSØGELSEN
1:200 000
S
1
STATIONSNET
SLAGELSE, tt. 29.06.1976
. •
-j
Udiørt a(
EKJ apr. 76
•
•
.
BILAG 2
EKSEMPEL PÅ OPTEGNING
OG TABELUDSKRIFT AF VANDFØRINGSDATA
I 2212
606
2615
U6S5^
Nørre a
^
1 269
2 66
293
1 IB65
2 310
2155
^T^
_ \
V-1 86
2 _60
16 8
SQ&^gdrc{ Jo
^
,o>
^^mm:
O^nuj
|68lf56|
1 6271
2 mir
7?7L
1 58
2 32
[128?]
"";:
f
opiandsareal
1. 189
2, 8 8
277
1 165
2 13
178
DET DANSKE HEDESELSKAB
HYDROMETRISKE
1 36
2 60
76
1
UNDERSØGELSER
GUDENÅUNDERSØGELSEN
79
2 _20.
99
I km
1:200 000
S
BItH
2
OPLANDSKORT
MII
SLAGELSE, d.
Udiørt af
EKJ 21.05.76
ID
Cl
o
•U C^ L^ '-JS -Xi TH [i^ (7-. O-J -NO
O !>. ^4- ^ N N •> CD O N
^ li^ u^ u^ -JD \O -.0 f^ r^ r--
^ !=i a C3 c s:2 a
<t- y-^ <t (>i U'-t r ' l c
•X' ro I.N N ^0 -H iN IT; -^Cf Oi
N 03 CC' N N o:i o C-i ^ ••£.
Nf c ro -xi •> ^ r>
ti*'! sj- ro i>j ^ . ^ .,.
^ ' ">• i i ^ -4- ^i
C-i
n
fi^ w CO u--: ti--: -if r^ r^ «•
n n IN IN iN fvi iN iN I.N n
•N ".N iN r-- oil ^ ro vO i> r-j
r^ CM t> r^ oj L": NJ- r^ K li"--
o o a o a c s o c c D C !
•^ r-j TH %o 05 r'- •» N ^J^ r-'i
C3 n o- r-- r-^ T-I C-J G^ ro r j
••y U^ vt -4- -4- tr-, L^ L'-! ^C^ \0
rO ' t ^
•••0 CD li^
•3ij Cl <f
0-- --Ci u"-j
o c a
G--- G-- ^
u^ r-^ [T^
^
NJ-
r^
•
"^i CM
o-
to
c c o c j a c c o o c D
o
-4- N4- y-.. -Lj;! -i, ^^ ^^
c a c o
w n r-- -o
ro ro IN o
acacDCDacDCDac!
^ h"! L*-! r^ !>. TH w c i C^ CO o
c: a 0^ oct r- r'- r^ r-- v5 -c* ^ ^ ^ CO -4- ^5 r^ ^4- r-'i CM T-i TH ,4- .^l
r-J r-'; IN CM Cs' iN IN C-i (N C-4 i>- 0^ - * 'N r'I CM -rH CM CM CM 04 C2 r'I vo
to to 04
04 04 to to ro r-j to ro to r-i ro
(?. Ij^ l>. 03 -r-i .,-1 Q Q ^J5 ij-..
ro r-j n to ro ro r-i ro ro ro
Q
C
•^C"
CD
CM
CL
LU
to
N N ^ i U-^ IT- sCi Oj r-^ CO CO
9 O CD >N <^ 0? C2 r« ^i« ^o
N 04 w iN w IN r-j ro ro r-'i
o
y^:
05
CM
. < ^ T fc^ ^ i ^
^T^ ^ ^ ^ ^ **^ *™"
-^ vy lA li^ r^ 0-.. K JO ro N
i.'s 04 r^ --y Oj -^i 04 >-i T H U"^
;o OJ •-.0 oj o o--, r^ -0 ^o r^
^
^
G-.
iN
-^
0^ -S CO 01' GKi CM C-4 IN r j IN IN CM CM CM
iN IN CM rO to 04 CM CM CM 04
o
o
o j --o
-0 C3
to CM
>•
2
M
s:
a a c a
•r; l''-! tT:
:4; tn ii-\
•.N ^N M
o o c j o o i z !
CO lA OO CO CO -4- t"- N N ^ 9 ^ r j r-) r-- C C
-J- ii-s ^ ^4 c^ r^i CH
a O c^ r^ L"i ro ^o CM G- U^ n
C^4 CM ti^ •<" tn u^ lA 'J- - t -J
;4; -4; ro n rj to <irr}n-4-^
IN M 0-4 iN N f-i N
•N CJ CM C-4 c-i CM 0^4 CM 'N CM
G CD C
-^ -a* T^
n
•4CM 04 CM
04 CM IN 04 CM 04 OJ 04 04 CM iN
^
r^
•
CM
J
p p O C C C O C C C i
N r^ -J- CM G^ 0^ c^ OJ ro •Ci ro r-/ 0^ i>- G-. G-. ij% 0^ f>. CO IN
r;^ S:' "^ ^^ f •• CM 05 TH rs- r-'ro r j u^ s <> N L'^: IT- to }•'}
Oi 'N IN iN IN CM CM CM Oi (N K; fO ^ C^ i> i>. i>. 0^ -H if-
CD O a
G^ CM
L"-! G^ 04
CM CM C-i
Q
04
o ro -4- w .>j (^ e-^ f.-j ^
"V. t" 1^ "
i"^ f^ u"^ li^ ^4- to h sf- ir-: ro ^0 -^ -4- vj- CM iN'».
CM 04 <N 04 CM CM CM iN iN C-4 OJ CM CM 0-4 CM CM 04 04 04 »N
05 \ 0 05
s t r^ ^
04 IN 04
04
^^1
c a o o a c a o o c D
04 TH w o i-j 04 TH , t ro ro
^' •'ii \!J >£( »0 U"^ L-^ st st ^ CM CM TH G rs- G^ G^. t;^ ^ rs. ^0
04 OJ CM 01 04 0-4 CM 04 04 CM :4; -4; -4" ^ CM ro ro sj-1^^ if^ i,^
0
TH
M3
iN
CM C^ CM CM CM C4 CM Oi 04 04
-5
OOaCDOCDCDaCDCD
•>• o:. ^ r^ n to to r^ r^ co
n ij -^ IK L^ 5= ^ ,^ ,^ f^
OJ oj C^ G^ i> Cv CO CO CO ^Cl
CM IN OJ 04 CM C4 04 CM CM CM
^ ^ CM 04 si- sj- ^4- ^ Cj 0^4 04
CM 04 CM CM CM 04 04 01 N CM CM
ly-- •••0 c} a -^ -•-i ••-•* i^i Q-. ai*j^o o c c D o o c a
•4; -4- rO -4- u^ U^ ro 04 sj- ^o
04 O-i CM CM 04 04 04 04 CM 04
i-t
1
NJ-
.^i
^ ^
^ "
^^^
^ ^
^-^
^-*
^-'
^»^^ • — ^
<—;
T-(
<
z:
a CD
%0 N
G^ 04
CM CM
0
ti^
04 OJ iN 04 OJ 04 OJ 04 CM iN CM
^
a:
<
a:
<
OCDCDCiOOCDOCDQ
IT. y"^ 04 G-. O t^ 'Xi iN lA N*r-^ ro s f sf -4- ^ ro ,-yj ^
^
to to to to to n to n fo fo
-t
^^= fr^ "^ ° '^'' •^-' ^^ f"^ "O li^
roc-j-rHTHCDCDCDcac;
r0 ro ro ro ro ro ro r-j to to
lO.
i-H CO r-s- TH ( o o
O T H ^ Q 3
i> sf
05C3C3CD(^CO
ro ro ro OJ CM r^i ro ro I N CM
0 CD CD
rs. G^ Nt
• ^ - t CO
•I
-J
LU
1^
0
i_j
to to 0^1
r
0.1 05 OJ TH CM CM L•^ G- r-- L-^'H CD CD N ^0 ^£1 04 C^ CD v-I
li^ L": y^ -4- -4- -4- "4- r-'j s f ^
CD a Ci
sf r-J -4- T H T H li-^ u-^ 03 to c-i
CM -4" o 05 N S ^0 ^0 u*^ s t
CD 04 w
'-^'-' c; ^jj -^i CO CO T H ij--; L"-. O•^JJ ^^
•
r
t
st
.ji
05
-sj
-s
oj
03
o
"
«
-4" sf v4- ro to to to >t <t <t
If: \i-, Id sj- to to ro to to r-j ro ro u^ ^0
la
st
•4- W: ro
r^
OJ
03
LU
tJ.
u;. 00 ^: to CM 04 r-'j IN ^ ^. q a o CD o CD CM •'0 st 0^
05 r-j c^ L'^ T H ro rs- L"^- to ro
Qj oj CD 05 TH vH G>- L"^ ro iroj rs. \o <' <* -^ -o •</ -^1 fCD Oi L-. st iN CD 05 N. N 1^
'-H T H T H T H T H -rt
2
a a o c q c D C D o o a
j
CD !> G-. G-- 03 Oj CO 1"^ -^Jj •4q G^ vt TH to CM rt -S IN CD
vj ^^ y^ IT: US MS U^ st L'^ --O
i^aCDOCDOCDCDCDCD
y^: rs- TH .:U vO O CD - ; Q J-,
\f-: o L-^ CD CM 04 G^ CM rs. N
^ i r-~ .-:
05 G^
'•>- ,xi CD IN r o r o ^
CO CO CO r^ CCi CD 0j 'Dj
O -rt - t i~i i N O •>-* TH
••C '•^ MT' ^0 L^ \i\ \f! l i ^
'Xi CD 0
•3j 0 CD
r ^ li^ ir-,
TH
'-^ c^i r o s t lA vii rs. cci G-- CD
•r-lTHTHTH•r^-r-^1-lTHTHCM
M
hi-i
j4- ^ ^ 0-, ^^, r.-, ^ ^ ..^, J.., ^..^
N o r o TH i>. fs. fv. f o <:c Q o;,
CD G CD
rO CD l>.
•35 r ^ -DO
G- G^ -33 ts. rsw r- Mil -£i -^O •» CO
rs- ro vt
TH
•^ CM ro sf 1;^ -.^i (^ 05 ^ J-,
ro
_j
-J
•^ OJ r o s t tis --o rs. -xi 1 ^ CD TH LU
0-4 04 04 c-i CM 0-j 04 04 CM n r o
C[
Ci X -z.
CD
TH
H
iij
Q
0
l-i < IH
Cn:
111
r s: E
CL