1. No category

Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Esbjerg Kommune
Børn & Kultur
Att. Birthe Nørgreen
Torvegade 74
6700 Esbjerg
e-mail: [email protected]
Torvegade 74. 6700 Esbjerg
Dato
11. juni 2014
Sagsbehandler
Henrik Kikkenborg
Telefon direkte
7616 5135
Sags id
14/10719
Tilladelse til udledning af overfladevand fra kunstgræsbane ved
Ribe Fritidscenter til Søndre Kanal
Der meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand/drænvand
fra kunstgræsbane ved Ribe Fritidscenter til Søndre Kanal via Pumpelaget
Ribe Østermades drænsystem. Kunstgræsbanen etableres på matr. nr.
35 Østermade, Ribe Jorder. Pumpelagets drænsystem har udledning via
okkerfældningsbassin til Søndre Kanal. Bassinet er beliggende på matr.
nr. 44b Østermade, Ribe Jorder.
Tilladelsen gives i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 1. Tilladelsens omfang, forudsætninger og vilkår fremgår af nedenstående.
Vilkår
Tilladelsen meddeles på følgende vilkår. Baggrunden for tilladelsen og
vilkårene kan i øvrigt ses af vedlagte miljøtekniske redegørelse.
1. Der må udledes vand fra drænsystem under kunstgræsbanen.
Udledningstilladelsen gælder afledning af opsamlet drænvand fra
et areal på 0,9 ha.
2. Drænvandet fra kunstgræsbanen skal samles i én brønd inden tilledning til det eksisterende drænsystem.
3. Der skal etableres mulighed for udtagning af stikprøve af drænvandet fra banen i en frit faldende vandstråle. Prøven skal kunne
udtages, så den alene repræsenterer drænvandet fra kunstgræsbanen.
4. Sne og is fra kunstgræsbanen skal primært fjernes manuelt eller
maskinelt uden brug af tømidler. Hvis der saltes, skal der løbende
arbejdes på at anvende bedste mulige teknik så forbruget mindskes mest muligt.
Der må kun saltes i perioden december – marts. Der må i denne
periode maksimalt anvendes i alt 2,5 tons salt (natriumchlorid) på
kunstgræsbanen.
Telefon
76 16 16 16
Telefax
76 16 09 69
[email protected]
www.esbjergkommune.dk
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Forbruget af salt skal registreres i en driftsjournal med indkøbte
mængder, og hvornår det er anvendt og i hvilke mængder.
Driftjournalens oplysninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden hvert år inden den 1. april.
5. Der må ikke anvendes pesticider på banen.
6. Udledningerne må ikke være til hinder for, at målsætningen for
vandløbet kan opfyldes.
7. Ændringer i udledningen eller oplandsstørrelsen forudsætter fornyet tilladelse.
8. I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af
sand, ler m.v. til vandløbet.
9. Udledningen gennemføres i øvrigt som beskrevet i ansøgningsmaterialet.
10. Drænvandet fra banen skal ved tilledning til eksisterende drænsystem, jf. vilkår 2, overholde følgende grænseværdier:
Parameter
pH
COD
Suspenderet stof
Bly (Pb)
Zink (Zn)
DEHP
Nonylphenol
Octylphenol 1)
Enhed
mg/l
mg/l
µg/l
µg/l
µg/l
µg/l
µg/l
Grænseværdi
6,5 – 9,0
100
50
5
100
2,5
0,3
0,4
1) Para-tert-octylphenol
11. Til kontrol af ovenstående grænseværdier skal der inden for en
periode på ét år, jævnt fordelt over dette år, udtages 4 stikprøver
af drænvandet. Første prøve skal udtages senest 2 måneder efter
anlægsarbejdets afslutning.
Prøverne skal udtages som stikprøver, jf. vilkår 3. Prøverne skal
udtages og analyseres af et laboratorium som er akkrediteret hertil, jf. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014
om kvalitetskrav til miljømålinger.
Grænseværdien for pH skal være overholdt i hver prøve.
For de øvrige parametre må gennemsnittet af indholdet i de fire
udtagne prøver ikke overskride de angivne grænseværdier, og i
hver prøve må indholdet ikke være større end 2 gange grænseværdien.
12. Analyseresultater skal fremsendes direkte til tilsynsmyndigheden
fra laboratoriet senest 1 måned efter hver prøveudtagning.
-2-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
13. Ved vedligehold og drift af banen, herunder ved eventuelle reparationer, må der kun anvendes stoffer og materialer, der svarer til
det i ansøgte oplyste om materialer anvendt til banens opbygning
og drift.
14. Såfremt anvendelsen af kunstgræsbanen varigt ophører skal denne i sin helhed fjernes, og arealet retableres svarende til den nuværende tilstand. En plan herfor, herunder en redegørelse for
hvordan materialer/affald bortskaffes, skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter at anvendelsen af banen er
ophørt.
Tilladelsen bortfalder hvis den ikke udnyttes inden 2 år fra meddelelsen.
Indhentende udtalelser og kommunens bemærkninger hertil
Et udkast til tilladelse har været fremsendt til vejledende udtalelse hos
Naturstyrelsen, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 12, stk. 4. Naturstyrelsen har i mail af 3. juni 2014 oplyst, at styrelsen ikke har bemærkninger
til tilladelsens vilkår.
Udkastet har endvidere været fremsendt til ansøgeren Esbjerg Kommune, Børn & Kultur. Der er ikke indkommet bemærkninger til udkastet.
Klagevejledning
Klage efter miljøbeskyttelsesloven
Tilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede, der fremgår af §§ 98, 99 og 100 i
miljøbeskyttelsesloven. En evt. klage skal være skriftlig, og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Esbjerg Kommune, [email protected], der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med relevant baggrundsmateriale. Klagen skal være modtaget
af Esbjerg Kommune senest den 9. juli 2014, hvor klagefristen udløber.
Hvis afgørelsen efter miljøbeskyttelsesloven ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev, eller – såfremt afgørelsen påklages – inden 6 måneder efter endelig afgørelse.
Klagegebyr
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din
klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr.
Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet,
når nævnet har modtaget klagen fra Esbjerg Kommune. Du skal benytte
denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet
påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales
gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14
dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan
findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis
-3-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende
klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og
Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er
forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid,
der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.
Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis
1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører
til, at klager trækker sin klage tilbage, eller
2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.
Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold,
der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage
meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.
Tilladelsen
vil
blive
annonceret
på
kommunens
www.esbjergkommune.dk/annoncer d. 11. juni 2014.
hjemmeside
Med venlig hilsen
Henrik Kikkenborg
Kontorchef for Natur & Vandmiljø
Bilag:
Miljøteknisk redegørelse
Oversigtskort over området.
Til flg. klageberettigede eller andre institutioner som har bedt om
orientering om kommunens afgørelser sendes kopi af afgørelsen:
 Danmarks Naturfredningsforening, [email protected].
 Friluftsrådet, [email protected].
 Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syd, [email protected].
 Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected],
[email protected].
 Dansk Ornitologisk Forening, [email protected].
 Danmarks fiskeriforening, [email protected].
 Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/ formand Niels Barslund, [email protected].
 Naturstyrelsen, [email protected].
 Rådgiver OSC Miljø, v. Ole Schrøder, [email protected].
-4-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Miljøteknisk redegørelse
Baggrund for ansøgningen
Esbjerg Kommune, Børn & Kultur ønsker at etablere en kunstgræsbane i
tilknytning til de eksisterende boldbaner ved Ribe Fritidscenter. Banen
ønskes etableret på et areal, hvor der i dag er en græsbane.
Kunstgræsbanen etableres som en ”3. generationsbane” som FIA TWO
STAR bane. Overfladevand/nedbør, der falder på banen, opsamles i et
drænsystem. Vandet fra drænsystemet ønskes afledt via eksisterende
drænsystem (Pumpelaget Ribe Østermade) til Søndre Kanal beliggende
syd for projektområdet.
Det er oplyst, at der er indgået aftale mellem Pumpelaget Ribe Østermade og Esbjerg Kommune, Børn & Kultur (som bygherre) om betingelserne
for kunstgræsbanens etablering, og at denne aftale vil blive tinglyst på
matriklen.
Projektbeskrivelse
Kunstgræsarealet bliver ca. 75 x 115 m. I tilknytning til banen forventes
etableret et fliseareal syd for banen på 3 x 111 m beregnet til tilskuere,
sneoplag og lignende.
Kunstgræsbanen opbygges efter følgende princip:




Kunstgræstæppe med rette strå str. 45 mm bestående af PE (polyethylen)
Backing plat bestående af 2 lag: Polyethylene/polyurethane
Infill: 10-15 mm kvartssand og gummigranulat af typen SBR, styren-butadien gummi
Shockpad bestående af SBR bundet i en polyurethanlim
Der bliver anvendt en lim til samling af kunstgræstæppet – en 1-komponent polyurethanlim uden opløsningsmidler. Kunstgræstæppet med bærelag lægges ovenpå en bund bestående af stabilgrus og bundgrus. Ansøgningen er bilagt nærmere oplysninger om kunstgræs, kvartssand,
SBR og PU-lim.
Kunstgræsbanen vil blive hævet ca. 0,5 meter i forhold til den eksisterende bane.
Dræning af banen udføres ved etablering af et drænsystem for afledning
af overfladevand fra banen. Drænvandet påtænkes afledt via det eksisterende drænsystem, som leder vandet til en eksisterende pumpestation. Fra pumpestationen pumpes vandet til et eksisterende okkerfældningsbassin, inden det udledes til Søndre Kanal.
Drænsystemet vil som udgangspunkt blive udført som et traditionelt
drænsystem med slanger i filtergrus, der lægges ca. 1 m u.t. fordelt på
tværs af banen. Drænslangerne samles op i en langsgående drænledning
via brønde, hvorfra vandet føres til det eksisterende drænsystem.
Der forventes årligt udledt ca. 4.000-4.500 m3 drænvand fra banen.
-5-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Påvirkning af det hydrologiske system
Arealet, hvor kunstgræsbanen etableres, er allerede etableret med drænsystem tilsluttet Pumpelaget Ribe Østermades drænsystem. Det nye
drænsystem til kunstgræsbanen etableres over de eksisterende dræn af
hensyn til afvandingen af banen.
Kunstgræsbanen etableres på et areal, som berører områder under Pumpelaget Ribe Østermade. Pumpelagets samlede interesseområde omfatter
ca. 70 ha. Drænvandet fra området afledes via et pumpesystem, der leder vandet via et okkerfældningsbassin inden udledning til Søndre Kanal.
Etableringen af kunstgræsbanen med nye dræn vurderes ikke at ville
medføre en betydende ændring i den hydrauliske belastning af pumpelagets drænsystem eller udledningen herfra til Søndre Kanal.
Forureningskilder
Søndre Kanal var i det tidligere Ribe Amts regionplan (nu landsplandirektiv) målsat som Karpefiskevand (B3). Ved vurdering af vandløbets tilstand i 2003 blev det fundet, at vandløbet opfyldte målsætningen m.h.t.
forureningsgrad. Tilstanden er ikke siden blevet vurderet i forhold til målsætningen. Målsætningen m.h.t. fiskebestand er ikke opfyldt på stationen
nærmest den ansøgte udledning.
Ansøgningen omhandler regnvand/nedbør, der har sivet gennem gummimaterialer og som i perioder med frostvejr kan være påvirket som følge af anvendelse af tøsalt på banerne. Snerydning vil primært foregå
mekanisk, men der vil periodisk kunne forekomme anvendelse af tøsalt
(natriumchlorid).
I ansøgningen er henvist til, at der er lavet både udenlandske og danske
undersøgelser vedr. sundheds- og miljømæssige påvirkninger for kunstgræsbaner, herunder afsmitning af gummimaterialer i forbindelse med
nedsivning af overfladevand. Der er henvist til Miljøstyrelsens rapport fra
2008 ”Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs” samt Lynettefællesskabet A/S rapport fra november 2013 ”Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand
fra kunstgræsbaner”. Endvidere er det oplyst, at der indenfor de seneste
par år er sket en del optimering rent miljømæssigt vedrørende anvendte
materialer i kunstgræsbaner. Ansøger finder derfor, at ovennævnte undersøgelser måske ikke helt kan sidestilles med de nyeste baner.
Det er på den baggrund kommunens forventning, at indholdet af stoffer i
drænvandet fra den ansøgte kunstgræsbane ikke overstiger det gennemsnitlige niveau målt i den refererede undersøgelse, jf. bilag 2.
På grundlag af ovenstående vurderer Esbjerg Kommune,

at der i drænvandet kan forventes et indhold af forskellige stoffer, hvoraf de potentielt væsentligste stoffer i forhold til udledning til ferskvand udgøres af tungmetaller som bly og zink,
phthalater (DEHP), phenoler (nonylpheholer og octylphenoler)
samt organisk stof,

at drænvandet fra kunstgræsbanen vil kunne have et gennemsnitligt indhold af de ovenfor nævnte stoffer i et interval på op til
-6-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
ca. 4 gange de respektive miljøkvalitetskrav fastsat i medfør af
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010,

at koncentrationen i drænvandet må antages at udvise tidsmæssige variationer og

at indholdet af de nævnte stoffer modsvarer hvad der må påregnes at ville kunne optræde i afstrømmende regnvand fra befæstede arealer, herunder vejvand, jf. rapport udgivet af Naturstyrelsen, januar 2013: ”Afstrømning fra tagflader og befæstede
arealer – Vurdering af forureningsrisici for grundvand”.
Esbjerg Kommune har vurderet, at drænvandet ikke kan anses for egnet
til behandling på renseanlæg, og at en afledning til renseanlæg ikke vil
være hensigtsmæssig.
Gennem tilledningen til det overordnede drænsystem sker der en meget
stor opblanding af vandet fra kunstgræsbanen. Overslagsmæssigt er det
skønnet, at okkerbassinet, hvorfra udledningen til Søndre Kanal sker,
gennemstrømmes af i størrelsesordenen 2.500.000 m3 årligt.
På grundlag heraf kan som gennemsnit forventes, at drænvandsmængden fra kunstgræsbanen vil udgøre en andel på i størrelsesordenen 2 ‰
af den samlede afledte vandmængde til Søndre Kanal via okkerbassinet
svarende til en opblanding på ca. 500 gange.
Under henvisning til ovenstående vurderes det, at indholdet af de ovenfor omtalte stoffer i drænvandet fra kunstgræsbanen allerede ved den
umiddelbare fortynding i hoveddrænsystemet vil være lavere end miljøkvalitetskravene. Ved udledningen til Søndre Kanal skønnes stofmængderne fra kunstgræsbanen at ville modsvare koncentrationsniveauer på i
størrelsesordenen 1/100 eller herunder af de respektive miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2.
Sulfatindholdet vurderes at ville indebære en koncentrationspåvirkning i
det udledte vand til Søndre Kanal på < 1 mg/l som gennemsnit. Udledningen af sulfat med drænvandet fra den ønskede kunstgræsbane vurderes således ikke at være væsentlig.
Esbjerg Kommune vurderer tilsvarende, at det forventede indhold af organisk stof (målt som BOD/COD) er så begrænset, at det set i sammenhæng med den ansøgte vandmængde, ikke indebærer en betydende stoftilførsel til vandmiljøet. Det forventes endvidere, at der i okkerfældningsbassinet vil ske en vis tilbageholdelse af en del af vandets indhold af partikler, og dermed også en reduktion i indholdet af partikulært bundet
stof, herunder organisk stof, zink og bly, inden udledningen til Søndre
Kanal.
Esbjerg Kommune er opmærksom på, at den af DHI udarbejdede rapport
omfatter analyser af en række andre stoffer, herunder flere tungmetaller,
og at der også vil kunne forekomme et indhold heraf i det afledte vand
fra kunstgræsbanen. Det er på grundlag af de foreliggende resultater
kommunens vurdering, at de forventelige niveauer af disse stoffer vil
være så lave, at dette ikke vil have betydning for forekomsten heraf i
-7-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Søndre Kanal i forhold til miljøkvalitetskrav fastsat i medfør af bekendtgørelsen nr. 1022 af 25. august 2010.
Indhold af chlorid i drænvandet fra kunstgræsbanen vil afhænge af omfanget af saltning. I overensstemmelse med DBU´s generelle anbefalinger for kunstgræsbaner vil snerydning primært blive foretaget mekanisk,
og der etableres i tilknytning til banen et fliseareal, der kan anvendes til
sneoplag. Det er oplyst, at der forventes et forbrug af natriumchlorid på
ca. 2,5 ton årligt svarende til et forbrug på < 0,3 kg/m2.
Under forudsætning af, at forbruget af salt på banen sker over en periode
på ca. 4måneder, og hvis det antages, at drænvandsflowet i denne periode modsvarer den gennemsnitlige mængde på årsbasis indebærer det
angivne saltforbrug en forøgelse af chlorid-indholdet på ca. 2 mg/l i det
vand, der gennemstrømmer og udledes fra okkerfældningsbassinet. Afhængigt af forbrugsmønstret og variationer i afledte vandmængder må
det antages, at indholdet af chlorid i et vist omfang vil variere i forhold til
det gennemsnitlige indhold. Af hensyn til at imødegå risiko for at salt i
drænvandet kan påvirke funktionen af okkerrensningsbassinet fastsættes
der i tilladelsen vilkår om, at saltningsperioden skal indskrænkes til december – marts for at sikre en tidlig udvikling af planterne i bassinet i
foråret. Endvidere fastsættes vilkår om, at der i en sådan periode maksimalt må anvendes 2,5 tons salt. Esbjerg Kommune vurderer under
iagttagelse heraf, at det forventede indhold af chlorid ved det i ansøgningen oplyste forbrug vil være uden betydning for vandmiljøet.
Sammenfattende vurderer Esbjerg Kommune, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte på de i tilladelsen anførte vilkår.
Kommunen har i den forbindelse fundet, at der bør sikres en kontrol af,
at forudsætningerne for ovenstående vurderinger, herunder særligt kvaliteten af de anvendte materialer til banens opbygning, overholdes.
Der stilles derfor vilkår om at der skal etableres mulighed for udtagning
af prøver af drænvandet, og med udgangspunkt i ovenstående nærmere
krav til et kontrolprogram med tilhørende grænseværdier. Kommunen
har endvidere fundet det relevant at stille krav til drænvandets pH-værdi
og til indholdet af suspenderet stof.
For så vidt angår natriumchlorid stilles der vilkår som anført ovenfor
samt vilkår om registrering af forbruget, som led i en kontrol af, at der
primært skal anvendes mekanisk snerydning. Endvidere stilles der krav
om, at der ikke må anvendes pesticider på banen.
Endelig finder kommunen, at det bør sikres, at banen fjernes, hvis den
permanent tages ud af anvendelse, hvorfor der fastsættes nærmere vilkår herom.
Under tilladelsens vilkår vil der ikke tilføres stoffer til nær- og slutrecipient i koncentrationer, som vil medføre en overskridelse af de gældende
miljøkvalitetskrav, eller som vil være af betydning for vandmiljøet. Ud fra
ovenstående forhold vedr. forureningsrisikoen vurderes det, at det ansøgte ikke vil påvirke tilstanden i vandløbet, eller være til hinder for opfyldelse af målsætningen.
-8-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
§3-områder, fredede områder, Natura 2000-områder og Habitatdirektivets bilag IV
Nærmeste områder omfattet af beskyttelse i henhold til naturbeskyttelsesloven er Søndre Kanal beliggende i en afstand af ca. 130 meter fra
projektområdet samt en sø beliggende ca. 150 mod nordvest. Nærmeste
fredede område er beliggende i en afstand af ca. 800 meter (Tange Sø).
Kommunen har vurderet, at projektet ikke vil påvirke de beskyttede områder.
Søndre Kanal løber ud i Tved Å ca. 775 meter nedstrøms udløbet fra okkerfældningsbassinet. Tved Å er en del af habitatområde nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde).
Slutrecipienten for udledningen er det marine område Vadehavet. Vadehavet er udpeget som en del af Natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde) nr. 89 Vadehavet jf. bekendtgørelse 408 af
01/05 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vadehavet er desuden
målsat med skærpet kontrol og specifikke krav (målsætning II) jf. det
tidligere Ribe Amts regionplan (nu landsplandirektiv).
Under henvisning til ovenstående er det kommunens vurdering, at udledningen af drænvand fra kunstgræsbanen ikke vil påvirke vandkvaliteten i Søndre Kanal. Projektet vurderes hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter at ville påvirke Tved Å, de nedstrøms liggende dele af Natura-2000-området, Vadehavet eller de arter,
som områderne er udpeget for, væsentligt.
Det er kommunens vurdering, at der under hensyntagen til de nævnte
vilkår ikke vil ske påvirkning af overfladevande, som strider imod deres
målsætninger i landsplandirektivet (tidl. Ribe Amt regionplan). Ligeledes
vurderes det at der ikke sker en øget direkte eller indirekte forurening af
overfladevand, jf. Miljømålslovens § 11 stk. 3.
Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil beskadige
eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a),
eller ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV,
litra b).
Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura-2000 områder eller på konkrete bilag IVarter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter.
Vurdering af virkning på miljøet (VVM)
Esbjerg Kommune har vurderet, at det ansøgte i forhold til bekendtgørelse 1654 af 27/12 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning er omfattet af
bilag 2, pkt. 11a) ”Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser”, jf. bilag 2 pkt. 14: ”Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført
eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet”.
-9-
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Kommunen har på grundlag af en screening i henhold til kriterierne i
VVM-bekendtgørelsens bilag 3 vurderet, at det ansøgte ikke må antages
at ville påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes
en VVM-redegørelse
- 10 -
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Bilag 1: Oversigtskort
Der skal gøres opmærksom på, at den på tegningen angivne målestok
ikke er gældende i nedenstående gengivelse af kortet
- 11 -
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Bilag 2
I det følgende er gengivet udvalgte resultater fra rapporten ”Miljø- og
sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner – Vurdering af
eksisterende analyseresultater på danske kunstgræsbaner samt supplerende måleprogram på to udvalgte baner” udarbejdet af DHI for Lynettefællesskabet I/S November 2013, jf. rapportens afsnit 6.7. Der er anvendt rapportens data for kunstgræsbaner med infill af sort SBR
Resultaterne er sammenstillet med information om stofindhold i afstrømning fra tagflader og befæstede arealer angivet i rapport udgivet af Naturstyrelsen, januar 2013: ”Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer – Vurdering af forureningsrisici for grundvand”.
Sulfat
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
1)
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
12 prøver
64 mg/l
240 mg/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
680 mg/l
1)
I rapporten er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand for
sulfat angivet: 0,04 – 680 mg/l
Chlorid
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
1)
2)
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
20 prøver
414 mg/l
1)
2.800 mg/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
680 mg/l
2)
Værdi angivet for baner med sort SBR som infill. For baner med gråt industrigummi er angivet en maksimalværdi på 20.000 mg/l
I NST´s rapport er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand
for clorid angivet: 0,7 – 46.000 mg/l. I DHI´s rapport om kunstgræsbaner er anført, at den typiske maksimale klorid-koncentration i vejvand ifølge Orbicon er på
2.500 mg/l
BOD
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
1)
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
12 prøver, heraf 5
under detektionsgrænsen
4,8 mg/l
15 mg/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
6.700 mg/l
1)
I NST´s rapport er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand
for BOD angivet: 1 – 6.700 mg/l. I rapporten ”Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand” udarbejdet af Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon, 2012 er i tabel for worst-case koncentrationer i vejvand angivet et BOD-indhold på < 10 mg/l for villaveje og lign., <20
mg/l for større veje og < 5 mg/l for tagvand.
- 12 -
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
COD
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
16 prøver, heraf 2
under detektionsgrænsen
77 mg/l
270 mg/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
270.000 mg/l
1) I NST´s rapport er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand
for COD angivet: 2 – 270.000 mg/l. I rapporten ”Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand” udarbejdet af Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon, 2012 er i tabel for worst-case koncentrationer i vejvand angivet et COD-indhold på <50 mg/l for villaveje og lign., <400
mg/l for større veje og <25 mg/l for tagvand.
DEHP
Middel
90 % fraktil
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
27 prøver, heraf 18
under detektionsgrænsen
2,2 ug/l
-
Maksimum
28 ug/l
Bemærkninger
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
6 undersøgelser hvor maksimalværdier
ligger i intervallet 2,7 – 118 ug/l
Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr. 1022 af 25. august 2010: 1,3 ug/l (fersk)
Zink (Zn)
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
Totalt indhold Opløst indhold
26 prøver
2 prøver
84 ug/l
12 ug/l
930 ug/l
22 ug/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
Totalt indhold
Opløst indhold
284
25.500
114
493
Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr. 1022 af 25. august 2010: 7,8 ug/l opløst Zn som tilføjet værdi (fersk – dog 3,1 for blødt vand)
Bly (Pb)
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
Totalt indOpløst indhold
hold
2 prøver
9 prøver
4,4 ug/l
35 ug/l
0,3 ug/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST 2013)
Totalt indhold
54
6.400
Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr. 1022 af 25. august 2010: 0,34 ug/l opløst Pb som
tilføjet værdi (fersk)
- 13 -
Natur & Vandmiljø
Teknik & Miljø
Nonylphenol
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
1)
2)
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
12 prøver
0,23
0,5 ug/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
1
5,6 – 5,8
1
13 – 14
2
0,4 – 23
Resultater fra en undersøgelse omfattende to lokaliteter
Interval for maksimalværdier i 4 andre undersøgelser
Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr. 1022 af 25. august 2010: 0,3 ug/l (fersk)
Octylphenol
Bemærkninger
Middel
90 % fraktil
Maksimum
1)
2)
Kunstgræsbaner
Sort SBR
(DHI, 2013)
1)
Octylphenol
6 prøver
0,39
1,2 ug/l
Regnvand fra
befæstede arealer
(NST, 2013)
Para-tert-octylphenol
< DL – 1,9 ug/l
2)
Det antages på det foreliggende grundlag, at der med rapportens stofangivelse ”octylphenol” menes
stoffet med cas nr. 140-66-9 (Para-tert-octylphenol), idet de i rapporten angivne miljøkvalitetskrav svarer til værdierne herfor iht. bkg. nr. 1022 af 25.08.2010.
Interval for maksimalværdier fra 6 undersøgelser
Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr. 1022 af 25. august 2010: 0,1 ug/l (fersk)
- 14 -