1. No category

Miljø- og sundhedsskadelige stoffer
i drænvand fra kunstgræsbaner
Kunstgræs temadag, Skovskolen D. 12.3.2015
Kristina Buus Kjær, Afdeling for By & Industri ([email protected])
Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra
kunstgræsbaner
• Undersøgelse finansieret af Lynettefællesskabet I/S (nu BIOFOS A/S)
• Arbejdsgruppe: Frederiksberg, København,
Gentofte, Gladsaxe kommuner
• DHI har været rådgiver på projektet
• Undersøgelsen har resulteret i rapporten:
”Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand
fra kunstgræsbaner ”
• Rapporten er offentlig tilgængelig på:
http://www.spildevandsinfo.dk/lynette/itf5.50/knw/wit/witwebit.nsf/web/In
dexDK.html
© DHI
#2
Hvorfor?
© DHI
#3
Opbygning af kunstgræsbaner
© DHI
#4
Afledning af drænvand fra kunstgræsbaner
Renseanlæg
Nedsivning i jord
Vandløb, søer
eller havet
Renseanlæggets
udledningskrav
Bek. nr. 1022:
Miljøkvalitetskrav for
søer, vandløb og hav
© DHI
#5
Miljøstyrelsens
grundvandskvalitetskriterier
Men hvorfor kommer der så fokus på det nu?
• En næsten ”eksplosiv” interesse for at anlægge kunstgræsbaner de
senere år
• Samtidig er miljøkvalitetskravene for vandområderne blevet skærpet
med EU’s Vandrammedirektiv
• På baggrund af udvaskningstest konkluderede Miljøstyrelsens
rapport i 2008, at zink, phthalater, phenoler m.fl. kunne udgøre et
problem ved udledning af drænvand
© DHI
#6
Formålet med undersøgelsen
• Karakterisere drænvandet fra kunstgræsbaner for metaller og miljøog sundhedsskadelige stoffer og
• Vurdere drænvandets indhold af metaller og miljø- og
sundhedsskadelige stoffer i forhold til afledning til kloak samt
udledning til ferske og marine vandområder (samt i mindre grad
nedsivning)
© DHI
#7
Hvordan?
© DHI
#8
Måleprogram
Prøvetagning fra:
• Nandrupsvej (Gråt industrigummi)
• Bagsværd Stadion (Sort SBR)
Derudover indsamlede vi måleresultater fra 19 baner i 12 forskellige
kommuner på Sjælland/Lolland
Generation
1 2G
18 3G
© DHI
Underlag
Infill
12 sand/grus 1 uden infill
5 gummipad 1 kokos/kork
2 skum
1 Grønt TPE
5 Gråt ind.
11 sort SBR
Græs
Størrelse
(m2)
PE/PP 1.60011.550
#9
Anlægs
år
Afledning af
drænvand til
Antal
prøver
Prøvetagn.periode
20052012
6 Renseanlæg
11 Vandområde
2 Nedsivning
59 stikprøver
2007-2013
Hvad har vi set på?
• Vurdering af koncentrationer af miljøskadelige stoffer i drænvand i
forhold til:
- Afledning til kloak
- Udledning til vandområder
- Nedsivning
• Metaller på opløst eller partikulær form
• Udvikling i koncentrationer over tid
• Betydning af infill- og gummipad-materialer
• Betydning af atmosfærisk deposition
• Anvendelsen af tømidler
© DHI
#10
Hvad?
© DHI
#11
Zink
500
930
400
µg/l
300
200
100
0
0
10
20
Grøn TPE
© DHI
30
40
50
Banens alder (md.)
Kork/kokos
Gråt industrigummi
#12
60
70
Sort SBR
80
Atm.
deposition
Marin/fersk
90 (opløst)
Bly
12
35
53
10
µg/l
8
6
Atm.
deposition
4
2
0
0
10
20
Grøn TPE
© DHI
30
40
50
Banens alder (md.)
Kork/kokos
60
Gråt industrigummi
#13
70
Sort SBR
80
Marin/fersk
90(opløst)
Nonylphenol
0,9
0,8
0,7
µg/l
0,6
0,5
0,4
0,3
Marin/fersk
0,2
0,1
0
0
10
Grøn TPE
© DHI
20
30
40
50
Banens alder (md.)
Kork/kokos
60
Gråt industrigummi
#14
70
Sort SBR
80
90
Phenolindex
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
KB-Hallen, Bane 9
© DHI
KB-Hallen, Bane 1
#15
Klorid (salt)
Samme tre baner u.
oplagsplads til sne
Off. kloak
Fersk
© DHI
#16
Konklusion
© DHI
#17
Konklusioner
• Generelt lave koncentrationer af miljøskadelige stoffer
• Men koncentrationerne kan variere meget fra bane til bane og
mellem prøver og sammenholdt med MST udvaskningstest viser de
en risiko ved udledning til vandområder (og nedsivning)
Renseanlæg
Klorid
Sulfat
COD
BOD
Zn, Pb
Ni
DEHP
Phenoler
© DHI
Marin
Fersk
Grundvand
X
X
X
X
X
X
X
(X)
X
X
X
(octylphenol)
#18
X
X
X
X (SBR)
X
(X)
Konklusioner
• Ingen tydelig forskel i mellem sort SBR og gråt industrigummi
• Kork/kokos-infillet viser ikke markant lavere koncentrationer end de
øvrige materialer (kan skyldes kunstgræs og atm. deposition)
• For Cu, Pb og Cd er atmosfærisk deposition en væsentlig kilde
• Mangler data på baner med grønt TPE
© DHI
#19
Konklusion på anvendelse af tømidler
• Anvendelsen af salt som tømiddel kan og bør reduceres ved Bedste
Tilgængelig Teknik (fx oplagsplads til sne, mekanisk rydning,
vådsaltning mm)
• Kan være problematisk at anvende salt og alternative tømidler (fx
formiater, acetater og urea) ved direkte udledning til ferske områder
• Ved nedsivning kan alternative tømidler anvendes
© DHI
#20