1. No category

Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen
Bilag 1. Uddybende information om aktørerne
November 2014
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – lokal erhvervsfremme
1. Lokal erhvervsfremme
Hvem er aktørerne?
Lokal erhvervsfremme er organiseret forskelligt. I nogle
kommuner udbydes den af en ekstern lokal operatør – fx i form
af et lokalt erhvervsråd. I andre kommuner udbydes
erhvervsfremmeaktiviteter af forvaltningen, hvor der er ansat
personer med erhvervsbaggrund. Endvidere udbyder Væksthus
Hovedstadsregionen lokal erhvervsfremme for 13 kommuner i.
Endelig har otte kommuner i Hovedstadsområdet etableret
Iværksætterkontaktpunktet, der udfører basal erhvervsservice
for iværksættere i disse kommuner (1-1 vejledning foretages
under Iværksætterkontaktpunktet af ansatte i kommunerne).
Hvem er målgruppen?
Målgruppen varierer betydeligt mellem kommunerne. De fleste
kommuner har alle iværksættere og førstartere som målgruppe.
Herudover tilbyder nogle kommuner også basal erhvervsservice
til etablerede SMV’er.
Endvidere tilbyder flere kommuner – specielt i Region Sjælland –
fokuserede erhvervsserviceydelser til erhverv eller klynger, der
har en særlig betydning i kommunen. Det gælder fx byggeri,
detailhandel og fødevarer. Også etniske iværksættere er en
målgruppe for fokuserede erhvervsserviceydelser i nogle
kommuner.
Brugerprofil
Brugerprofilen afspejler målgruppen og varierer derfor mellem
kommunerne. Der er store forskelle i antallet af virksomheder,
der bruger lokal erhvervsservice. Fra fx 15-20 iværksættere i
nogle kommuner til flere tusinde i Københavns Kommune.
Der er også meget store forskelle mht. andelen af virksomheder,
der benytter lokal erhvervsservice. I nogle kommuner er det
mindre end en procent af den samlede virksomhedsbestand. I
andre kommuner deltager ca. 1/3 af alle virksomheder i
erhvervsfremmeaktiviteter (inkl. arrangementer og gå-hjemmøder).
Kerneydelsen
Kerneydelsen er basal erhvervs-service, der både kan rette sig
mod iværksættere og etablerede virksomheder. De typiske
aktiviteter rettet mod iværksættere er uddybet i boksen.
Om basal erhvervsservice for iværksættere:
Basal erhvervsservice for iværksættere kan vedrøre:
• Informationsmøder om start af virksomhed.
• 1-1 vejledning om opstart, forretningsplan, henvisning til
privat rådgivning, vejledning om - og henvisning til – andre
erhvervsfremmeaktører, fx Væksthuset.
• Tilbud om korte, gratis rådgivningsseancer hos private
rådgivere,
fx
revisorer,
markedsføringseksperter,
konsulenter med speciale i work/life balance, mv.
• Iværksætterkurser om drift og udvikling af virksomhed.
• Arrangementer, temamøder og netværk for iværksættere.
De fleste kommuner tilbyder de første fire aktiviteter, mens
de sidstnævnte aktiviteter kun udbydes i nogle kommuner.
De fleste aktører har indgået aftaler med private rådgivere i
området om at tilbyde gratis rådgivning på 1-2 møder. Flere
private rådgivere underviser også på iværksætterkurserne.
2
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – lokal erhvervsfremme
1. Lokal erhvervsfremme - forsat
Når det gælder eksisterende virksomheder består den basale
erhvervsservice typisk af følgende aktiviteter;
•
1-1 vejledning med fokus på sparring om behov/
udfordringer i virksomheden, vejledning af ny-tilflyttede
virksomheder, vejledning om erhvervsfremmetilbud,
henvisning til rådgivning, Væksthuset mv.
•
Arrangementer og temamøder inden for en bred vifte af
områder – fx salg, strategi, it, internationalisering,
regulering, teknologi, offentlige indkøb, etc.
•
Facilitering af netværk for virksomheder med ensartede
udfordringer.
•
Formidling af lokaler, arealer, mv.
Andre ydelser
Ud over kerneydelsen, der er mere eller mindre ens på tværs af
kommuner, udbyder en del kommuner også mere målrettede
erhvervsfremmeaktiviteter, der udspringer af lokale erhvervsstrategier. Det vil sige aktiviteter, der fokuserer på særlige
styrker, udfordringer eller potentialer i kommunen. Disse
aktiviteter kan deles op i to grupper;
•
Fokuseret erhvervsservice i form af målrettede
vejlednings- eller træningsforløb forbeholdt udvalgte dele
af kommunens erhvervsliv. Det kan være særlige brancher,
bestemte typer af virksomheder eller virksomheder, der
står over for bestemte udfordringer.
•
Erhvervsudvikling i form af bredere projekter, som sigter
på at udvikle og styrke de erhvervsmæssige rammebetingelserne i kommunen.
Der findes mange typer af ydelser og aktiviteter inden for
fokusereret erhvervsservice og erhvervsudvikling. Den nedenstående boks gennemgår kort nogle af de aktiviteter, som
udbydes af de kommuner, der er interviewet i forbindelse med
kortlægningen.
Eksempler på fokuseret erhvervsservice:
• Mentorordning for innovative iværksættere.
• Samarbejde med RUCinnovation og SDU Erhverv om at få
studerende ud i virksomhederne.
• Acceleratorforløb for talentfulde iværksættere.
• Etnisk erhvervsfremme, hvor iværksættere bl.a. hjælpes
med etablere første salg og at tilvejebringe finansiering.
• Opkvaliceringsforløb for detailbranchen i form af
coaching, temamøder og arbejde med egen virksomhed.
• Vækstakademikerordning – screening af virksomheder ift.
potentialer for at ansætte akademikere samt træning af
ledige akademikere til at arbejde i en virksomhed.
• Ejer- og generationsskifte.
Eksempler på erhvervsudvikling:
• Tiltrækning af arbejdskraft til kommunen.
• Etablering af konsortier for underleverandører mhp. at
kvalificere sig til opgaver til stor procesindustri.
• Udvikling af prototypeportal, som forbinder iværksættere
med etablerede virksomheder mhp. at lave prototyper.
• Kompetenceudviklingsforløb inden for bl.a. eksport og
salg/markedsføring.
3
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – lokal erhvervsfremme
1. Lokal erhvervsfremme - forsat
Tilgængelighed og synlighed
Der er stor forskel på kendskabsniveauet til den lokale
erhvervsservice. Der finder ikke præcise tal, men i kommuner
med beskedent budget vurderes kendskabsniveauet i
målgruppen at være lavt (max. 10-15 procent). Omvendt
vurderes kendskabsniveuaet at være højt i flere kommuner, hvor
erhvervsfremmeaktiviteter varetages af eksternt erhvervsråd –
helt op til 90 procent.
Der er også meget store forskelle i den opsøgende indsats. 1/3
af de interviewede kommuner bruger mindre end fem procent af
ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter
(nyhedsbreve, markedsføring, hjemmeside, opsøgende kontakter og første møde med virksomheder, som enheden har
kontaktet). Omvendt bruger 1/3 mindst 30 procent af
ressourcerne på markedsføring og opsøgende aktiviteter.
4
Bilag. 1 Beskrivelse af operatører – specialiseret erhvervsservice
2. Væksthusene
Hvem er aktørerne?
Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland.
Hvem er målgruppen?
For begge Væksthuse er målgruppen iværksættere og
virksomheder med vækstpotentiale, og som samtidig har behov
for sparring og rådgivning for at realisere potentialet.
Brugerprofil
De to Væksthuse vejledte i alt 949 virksomheder i 2013.
Brugerne består primært af mindre virksomheder. Godt 80
procent af brugerne i Væksthus Hovedstadsregionen har 0-9
ansatte, mens andelen i Væksthus Sjælland er 75 procent.
Ca. 30 procent af brugerne er iværksættere (max tre år gamle).
Andelene af iværksættere er klart højest i Væksthus Hovedstadsregionen (godt 40 procent).
Brugerne er bredt fordelt på alle sektorer. Industri er den sektor,
der fylder mest i Væksthus Sjælland kundegruppe (30 procent),
mens sektoren erhvervsservice vægter mest hos Væksthus
Hovedstadsregionen (32 procent).
Kerneydelse
Kerneydelsen er vækstkortlægning, hvor værktøjet ”Væksthjulet”
anvendes som et centralt værktøj. Vækstkortlægningen er en
uvildig sparring, der både kan fokusere på det overordnede
strategiske niveau og på afdækning af styrker/svagheder/
potentialer på specifikke områder i virksomheden.
Om kerneydelsen:
Kerneydelsen udbydes af i alt ca. 30 konsulenter i de to
Væksthuse. Målet er identificere centrale vækstudfordringer
blandt brugerne, udarbejde en vækstplan og henvise brugerne
til rådgivning og problemløsning hos private konsulenter - eller
andre aktører i erhvervsfremmesystemet. Ca. 80 procent af
brugerne henvises til private konsulenter (det er dog langt fra
alle henviste, der rent faktisk køber privat rådgivning).
Brugere med særligt stort vækstpotentiale tilbydes ofte et lidt
længere forløb – i form af et ”vækstpartnerskab”. Det
indebærer muligheder for tilbagevendende sparring i takt med,
at virksomhederne møder nye vækstudfordringer.
Væksthusene er endvidere begyndt at udbyde såkaldte
”vækstcamps”, der har til formål at træne virksomheder med
højt vækstpotentiale i at realisere vækst. Camps kan have fokus
på et fagligt tema eller på eksekvering af vækstplanen. Camps
indeholder en vekselvirkning mellem sparring, rådgivning og
feedback på arbejdet med egen vækstplan.
I 2014 udbyder de to Væksthuse samlet mere end 10
programmer og projekter, der er finansieret af regionerne
eller staten. Nogle af de væsentligste er beskrevet neden
for.
Projekter og programmer
Herudover udbyder væksthusene projekter og programmer i
form af operatørfunktioner på statslige og regionale projekter/programmer rettet mod Væksthusenes målgrupper. Projekterne
anvendes typisk som tilbud, der ligger i forlængelse af
vækstkortlægningen. Det vil sige som aktiviteter, der er en del af
den vækstplan, der aftales med virksomhederne.
5
Bilag. 1 Beskrivelse af operatører – specialiseret erhvervsservice
2. Væksthusene – fortsat
Grow Biz (Væksthus Hovedstadsregionen)
Internationaliseringsforløb, der består af workshops med
danske og internationale eksperter, som selv har erfaring med
at tage virksomheder til nye markeder. Forløbet afsluttes med
et besøg på et eksportmarked.
OPALL (Væksthus Hovedstadsregionen)
Offentlige-Private Alliancer (OPALL) har som mål at hjælpe
kommuner, virksomheder og videninstitutioner til at
samarbejde om at udvikle nye løsninger og produkter til de
kommunale velfærdsområder.
GlobalVækst (Væksthus Sjælland)
Individuelt tilrettelagt internationaliseringsforløb for virksomheder med betydeligt eksportpotentiale. Indeholder
kombination af kompetenceudvikling, sparring, netværk og
fælles eksportfremstød. GlobalVækst arbejder konkret med
den enkelte virksomheds udfordringer (Udløber 31/3-2015).
FinanceZealand (Væksthus Sjælland)
Giver mulighed for ansvarlige lån til mindre virksomheder (15 år gamle) på op til 500.000 kr. Lånene gives som langsigtet,
tålmodig kapital. Der kræves ikke sikkerhed, kaution eller
lignende form for sikkerhedsstillelse. Programmet er
finansieret af EU’s regionalfond, Sparekassen Sjælland,
Lollands Bank, Nakskov Erhvervsfond, Lolland Falster og Møns
Erhvervsfond og private investorer.
Vækstfabrikkerne (Væksthus Sjælland)
Der er etableret 10 vækstfabrikker i 10 forskellige kommuner.
Fabrikkerne er inkubationsmiljøer for iværksættere med vækstpotentiale samtidig med, at de indeholder en faglig
specialisering, der matcher den enkelte kommunes erhvervsmæssige specialisering. Den enkelte virksomhed tilknyttes en
fast vejleder og tilbydes samtidig en mentor.
Vækst via Ledelse (alle væksthuse)
Nationalt program for mindre virksomheder, der har fokus på
operationel ledelse. Målet er at udvikle den enkelte leders profil
og kompetencer gennem træning, rådgivning og netværk med
ledere i andre virksomheder (udløber 31/12-14)
Herudover har de to væksthuse etableret knudepunktsfunktioner
i form af 1) indgange og formaliseret henvisningspraksis til
aktører og programmer, der kan hjælpe brugerne med at
realisere vækst, 2) kompetenceudvikling og fælles aktiviteter for
kommuner, erhvervsråd og andre erhvervsfremmeaktører.
Tilgængelighed og synlighed
Kendskabet til Væksthusene bliver løbende målt. Det har i de
seneste målinger ligget på ca. 50 procent i målgruppen, hvilket
svarer til de øvrige Væksthuse.
Væksthusene bruger en del ressourcer på markedsføring og
opsøgende arbejde. Det vil sige informationsmateriale,
hjemmesideudvikling, kontakt til virksomheder og førstegangsmøder med virksomheder, som Væksthusene har kontaktet.
Samlet bruger de to Væksthuse ca. otte årsværk på disse opgaver.
6
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.1. Universiteterne og universiteternes
virksomhedsindgange
Hvem er aktørerne?
RUC, DTU, Københavns Universitet, IT-Universitetet og CBS. Hertil
kommer, at SDU, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har
afdelinger i regionen.
Hvem er målgruppen (universiteter med hovedsæde i
regionen)?
DTU og KU ser deres primære målgruppe inden for
erhvervssamarbejde som større, videntunge virksomheder.
Omvendt definerer RUC, CBS og ITU deres målgruppe bredere
som alle private virksomheder, offentlige institutioner og
interesseorganisationer.
Brugerprofil
De fem universiteter indgik i alt 1.225 forskningsaftaler med
private virksomheder i 2013. Samtidig udspandt de 10 nye
virksomheder (spin outs). Universiteterne deltager også hyppigt i
offentligt finansierede innovationsfremmeprogrammer.
I perioden 2007-2012 deltog de fem universiteter i ca. 3.800
samarbejder med private virksomheder finansieret af
innovationsfremmeprogrammer. Ca. 70 procent af de deltagende
virksomheder kom fra regionen.
Kerneydelse
Der er etableret teknologioverførselsenheder på alle
universiteter. Enhederne har blandt andet til opgave at varetage
patentering af opfindelser samt kontraktforhandlinger og
overdragelse af immaterielle rettigheder til eksterne parter.
Herudover har universiteterne etableret andre enheder og
støttefunktioner inden for videnudveksling, der i varierende
omfang arbejder med;
•
Service og support til forskere i forbindelse med
erhvervssamarbejde.
•
Netværksudvikling.
•
One-stop-shop funktioner, hvor fx virksomheder med
ønsker til vidensamarbejde kan henvende sig.
•
Opsøgende kontakt til virksomheder (specielt på RUC).
•
Karrierevejledning og matchmaking mellem studerende og
virksomheder.
•
Stimulering af entreprenørskab og iværksætteri gennem
kurser, studentervæksthuse, kampagner, mv.
Disse funktioner er typisk finansieret af universiteterne selv og af
projektmidler fra regionerne, EU og staten.
Specielt DTU og KU har en meget decentral organisering af deres
virksomhedssamarbejde, og derfor foregår en lang række af de
konkrete samarbejdsaktiviteter på institutniveau.
IT-Universitet og RUC har i overensstemmelse med målgruppen i
størst udstrækning samarbejde med mindre virksomheder, idet
knapt 50 procent af virksomhederne har under 20 ansatte. For de
øvrige universiteter er denne andel 25-30 procent.
7
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.1. Universiteterne og universiteternes
virksomhedsindgange – fortsat
Eksempler på kerneydelser:
Både DTU og KU har etableret teknologioverførselskontorer,
som bl.a. identificerer forskningsresultater med kommercielt
potentiale, hjælper med at udspinde nye virksomheder og
forhandler IP-rettigheder med virksomheder, der skal indgå
samarbejde med universitetets forskere.
KU har desuden etableret et EU-kontor, der hjælper
virksomheder med at udarbejde ansøgninger og kontrakter,
når de i samarbejde med universitetets forskere skal indgå i
større EU-projekter, fx under Horizon 2020.
De centrale enheder på DTU og KU har i et vist omfang
iværksat initiativer, som skal gøre det lettere for
virksomheder – uden erfaring med universitetssamarbejde –
at finde frem til relevante forskere eller andre erhvervsfremmeaktører af relevans. DTU har etableret enheden DTU
Match, hvor virksomheder bl.a. tilbydes rådgivning og
behovsafdækning, og KU har relanceret en digital one-stopshop, hvor virksomheder kan danne sig et overblik over
samarbejdsmulighederne med universitetet.
Da RUCinnovations kerneydelse er at etablere samarbejde
mellem studerende og erhvervslivet via projekter, praktik og
studiejobs bruger enheden meget tid på internt og eksternt
opsøgende arbejde – fx til gruppedannelsesprocesser,
hvor de studerende oplyses om muligheder for virksomhedssamarbejde og ved direkte henvendelse til virksomheder.
RUCinnovation har desuden et væsentligt fokus på at
konceptualisere, hvordan virksomhedssamarbejde med
studerende og forskere kan gennemføres på en gensidigt
udbytterig måde.
Andre aktiviteter
Derudover bidrager enhederne til fx netværksarrangementer,
karrieremesser og rekrutteringsaktiviteter via studenterjobportaler, og de understøtter forskellige studenterinitiativer, fx studenternetværk for entreprenører.
Udover de centrale enheders aktiviteter, tilbydes forskellige
virksomhedsrettede ydelser på de enkelte institutter. På
næste side fremgår udvalgte eksempler herpå.
Tilgængelighed og synlighed
Vurderingen på KU og DTU er, at målgruppen generelt kender
til universiteterne og deres ”brand”, men at det primært er
forskningstunge virksomheder – som i forvejen samarbejder
med universitetet eller indgår i fx klyngeinitiativer – der har
et mere indgående kendskab til konkrete ydelser. Ellers er
kendskabet beskedent.
RUCinnovation har flere indsatsområder i Region Sjælland
med forskellige målgrupper, og derfor varierer målgruppens
kendskab til RUCinnovation fra ca. 10-50 procent afhængig af
området. Opsøgende aktiviteter er en væsentlig del af
RUCinnovations arbejde.
8
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.1. Universiteterne og universiteternes
virksomhedsindgange – fortsat
DIKU Business Club (KU)
Datalogisk Instituts Business Club har til formål at skabe
samarbejde om udvikling, forskning og innovation ml.
instituttets forskere og virksomheder. Virksomhederne kan
vælge mellem forskellige medlemstyper, hvortil der knytter sig
en række medlemsfordele – fx assistance til virksomhedsbesøg
blandt forskere og etablering af forskningsprojekter.
FabLab (RUC)
FabLab er et prototypelaboratorium, som – udover at være
åbent for universitetets studerende og forskere – også er
målrettet iværksættere og virksomheder. Brugerne kan frit
benytte sig af laboratoriets faciliteter, som bl.a. omfatter laserog 3D-printere samt CNC-maskiner. I FabLab’et kan brugerne
desuden få teknisk assistance fra laboratoriets tekniske
personale.
Business in Society (CBS)
Business in Society er samarbejds- og netværksplatforme, der
har til formål at fremme tværfaglige forskningsprojekter mellem
forskere, erhvervsliv, studerende og offentlige institutioner. Ved
at organisere platformene om udvalgte temaer er hensigten
desuden, at virksomheder åbent kan henvende sig med
spørgsmål og derfra sendes videre til relevante forskere – og
dermed gøre indgangen til universitetet lettere.
9
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.2. Klynge- og netværksorganisationer
Hvem er aktørerne?
Klynge- og netværksorganisationer samler virksomheder,
videninstitutioner og offentlige myndigheder inden for specifikke
områder som fx vand, vind, biomasse, fødevarer, lyd, services,
velfærdsinnovation, etc.
Målet er generelt at fremme innovation, vidensamarbejde og
kompetenceudvikling – og dermed vækst og beskæftigelse hos
klyngens virksomheder.
Organiseringen og finansieringen af klynger og netværk varierer
meget. Nogle klynge- og netværksorganisationer er forankret hos
videninstitutioner, fx universiteter og GTS’er. Andre er
selvstændige non-profit organisationer. Endelig er nogle klynger
og netværk underordnet andre klyngerorganisationer.
De fleste klynger og netværk finansieres af en blanding af
offentlige tilskud og privat medfinansiering. En del har status af
innovationsnetværk eller såkaldte ”SPIR-platforme” og finansieres
af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Flere klynger modtager
endvidere regionale projektmidler.
De klynger og innovationsnetværk, der har hovedsæde i
Copenhagen, omfatter bl.a.:
Life science og medtech
Biopeople*; Innovationsnetværket for Medico-Teknik*;
ScanBalt Bioregion; Medicon Valley Alliance; Medico Innovation.
Miljø og energi herunder cleantech
Innovationsnetværket for Miljøteknologi*; Innovationsnetværket
for Klimatilpasning*; Innobyg*; iPower**; Biovalue**, CLEAN;
Biopro; Danish Water Forum; Gate 21; Energiklyngecenter
Sjælland; Bright Green Laundry Technology (Bornholm); Grønt
Byggeri på Bornholm.
Transport og logistik
Transportens Innovationsnetværk*; Det Maritime Danmark;
Scandinavian Transport Center.
ICT og Finans
Infinit*; CFIR – Innovationsnetværk for Finans IT*.
Fødevarer
InSPIRe**; Fødevareplatform Region Sjælland; Grønt Center; Agro
Valley Denmark; Gourmet Bornholm.
Andre
Innovationsnetværket Service Platform*; Dansk Lyd*; Dansk lys*;
MADE (industriel produktion)**; Klyngeudvikling Bornholm; Nano
Connect Scandinavia (nanoteknologi); MaskinTeknik Industrien
Bornholm; Kunsthåndværkerklyngen ACAB (Bornholm);
Oplevelsesuniverset Bornholm (turisme).
* innovationsnetværk. ** SPIR Platforme
10
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.2. Klynge- og netværksorganisationer
- fortsat
En del landsdækkende klynger og netværk har endvidere en stærk
tilstedeværelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland på trods
af, at de er forankret andre steder i landet. Det gælder fx
Innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og Beklædning, Danish
Food Cluster, Invio og MedTech Innovation mv.
Hvem er målgruppen?
Klynge- og netværksorganisationerne henvender sig både til små
og store virksomheder. Da det er en kerneopgave for innovationsnetværkene at fremme vidensamarbejde, henvender de sig
primært til virksomheder, som har ressourcer og videnhøjde til at
indgå i samarbejde med fx universiteter.
Brugerprofil
Der deltager på landsbasis ca. 6.000 virksomheder årligt i
aktiviteter i klynger og netværk, hvoraf ca. halvdelen kommer fra
Sjælland/Hovedstaden. Ca. 63 procent af virksomhederne i innovationsnetværkene er små virksomheder med under 50 ansatte.
I Region Hovedstaden er det særligt klynger inden for sundhed/life
science, energi/milø/cleantech og IT, der dominerer. I Region
Sjælland er der også centrale klyngeorganisationer inden for
transport og logistik samt fødevarer.
Kerneaktiviteter
Klynge- og netværksorganisationernes vægtning af aktiviteter
varierer efter klyngens udviklingsbehov. Nogle af de typiske
aktiviteter er beskrevet i boksen på næste side.
Matchmaking og netværksskabelse
Innovationsnetværkene og klyngeorganisationer varetager i
de fleste tilfælde aktiviteter, der skal matche virksomheder
med relevante forskere/studerende, andre virksomheder
eller offentlige myndigheder. Aktiviteterne kan fx have
karakter af uformelle møder og netværk, ERFA-grupper,
matchmakingarrangementer, hvor forskere og virksomheder
præsenterer ideer for hinanden..
Videnformidling
Klyngeorganisationerne arbejder via videnformidling med at
holde medlemmerne opdateret med ny viden og forskning,
fx gennem faglige konferencer eller gå-hjem-møder.
Kompetencer og talenttiltrækning
De fleste klyngeorganisationer arbejder også med
kompetenceopbygning, fx gennem skræddersyede efter- og
videreuddannelsestilbud og kompetenceudviklingsforløb
rettet mod klyngens behov. Desuden er flere klynger i dialog
med de videregående uddannelsesinstitutioner om klyngevirksomhedernes kompetencebehov. Endelig arrangerer
klyngeorganisationerne forskellige tiltag målrettet studerende – fx innovationscups – og/eller bruger studerende i
projekter med virksomheder.
Branchemæssige knudepunktsfunktion
Innovationsnetværk og klyngeorganisationer skal som led i
at understøtte klyngens medlemmer kunne henvise til
relevante aktører i erhvervsfremmesystemet og assisterer i
forbindelse med ansøgninger til programmer
Internationalt samarbejde/international matchmaking
Fx afsøgning af nye markeds- og eksportmuligheder i
samarbejde med relevante partnere, fx Eksportrådet.
11
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.2. Klynge- og netværksorganisationer fortsat
Andre aktiviteter
Klynge og netværksorganisationerne er i varierende grad involveret i en
række andre opgaver, der ligger uden for kerneaktiviteterne. Disse
aktiviteter kan fx være understøttet af regionale midler, statslige
forsknings- og innovations-ordninger eller af private partnere. Det
gælder fx;
•
Facilitering af konkrete innovations- og samarbejdsprojekter for
virksomheder og videninstitioner – herunder finansiering af
forprojekter, hvor forskere og virksomheder afprøver
mulighederne for at etablere længerevarende samarbejde.
•
Assistance i forbindelse med deltagelse i internationale
forsknings- og udviklingsprojekter, fx Horizon2020.
•
Nogle klynger har intense inkubationsprogrammer målrettet
vækstvirksomheder i klyngen med særligt potentiale. Det gælder
fx SOLID-programmet hos Interactive Denmark.
Tilgængelighed og synlighed
Kendskabsgraden blandt målgruppevirksomhederne varierer, men
ligger samlet set på et ganske pænt niveau blandt de operatører, vi har
interviewet. Fx oplyser CFIR, at ud af det fulde potentiale på 800
virksomheder, der arbejder inden for Finans IT, deltager ca. halvdelen i
organisationens tilbud i større eller mindre grad.
Tilsvarende vurderer innovationsnetværket for Livsstil, Bolig og
Beklædning, at ca. 30 procent af målgruppe-virksomhederne i
Hovedstaden har kendskab til netværket. Inden for det maritime
område vurderes kendskabsniveauet som værende ”meget højt”.
12
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.3. GTS-institutter
Hvem er aktørerne?
Omfatter otte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS),
der har som kerneforretning at gøre forskningsbaseret viden
anvendelig for erhvervslivet.
GTS-institutterne opererer nationalt. Herudover er der i
varierende grad knyttet til specifikke videnmiljøer på
universiteterne samt til netværk og klynger. Alle GTS-institutterne
har hovedkvarterer eller afdelinger i Copenhagen.
GTS-institutterne omfatter Teknologisk Institut, Force Technology,
Alexandra Instituttet, Bioneer, DELTA, DFM, AgroTech og DHI.
Hvem er målgruppen?
GTS-institutterne er fortrinsvist målrettet små- og mellemstore
virksomheder, men med forskelligt fagligt fokus.
Fx er Alexandra Instituttet i høj grad orienteret imod it-branchen
og it-udvikling, mens Bioneer er fokuseret på videntunge
bioteknologiske virksomheder. Teknologisk Institut er det største
og bredest favnende GTS-institut.
Hvem er brugerne
Over halvdelen (ca. 53 procent) af GTS’ernes brugere ligger i
Region Hovedstaden/Sjælland. Brugerne er fortrinsvis små- og
mellemstore virksomheder inden for de områder, som GTSinstitutterne er specialiserede i. SMV’er udgør således 91 procent
af GTS’ernes samlede antal brugere.
GTS’erne er endvidere operatører på flere offentligt
finansierede innovationsprogrammer. Her er fokus især på
iværksættere og SMV’er uden forudgående erfaring med
vidensamarbejde. GTS’erne spiller således en vigtig rolle i at
stimulere mindre virksomheder til at samarbejde med
videninstitutioner.
Kerneydelserne
GTS-institutternes
overordnede
kerneaktiviteter
er
teknologiudvikling og specifik teknologisk rådgivning af små
og mellemstore virksomheder. Disse ydelser er indtægtsdækkede og udbydes på markedsvilkår. 8 procent af GTSsystemets omsætning er bundet i resultatkontraktmidler med
Uddannelses- og Forskningsministeriet og går til forskningsog udviklingsaktiviteter.
Derudover er GTS-nettet som nævnt operatør på flere
offentlige innovationsfremmeordninger. De er beskrevet i
boksen neden for.
Innovationsagentordningen
Giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få
et gratis innovationstjek af en professionel konsulent mhp.
1) at identificere muligheder for innovation og
vidensamarbejde i virksomheden, 2) at formidle samarbejde
med videninstitutioner.
I perioden 2007-2012 har virksomheder i Copenhagen gjort
brug af innovationsagentordningen.
13
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
3.3. GTS-institutter - fortsat
Opfinderrådgivningen (Teknologisk Institut)
Tilbyder borgere, forbrugere og arbejdstagere mulighed for at få
rådgivning til at realisere ideer til nye produkter, løsninger eller
koncepter - gennem salg af licensrettigheder til eksisterende
virksomheder. Rådgivningen vedrører bl.a. rettighedsbeskyttelse
af opfindelser, vurdering af markeds-potentiale, koncept- og
prototypeudvikling og salg af rettig-heder.
Andre ydelser
GTS-institutterne er involveret i en lang række forsknings- og
udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og
universiteter, som har til formål at styrke GTS’erne
videnopbygning. En del af disse projekter finansieres af
resultatkontraktmidler fra forsknings- og innovationsstyrelsen.
Flere GTS-institutter er tovholdere for innovationsnetværk
inden for de brancher, som GTS’erne henvender sig til. Fx
driver Alexandra Instituttet innovationsnetværket Infinit.
InnoBooster (indbefatter tidl. Videnkupon)
Via InnoBoosterprogrammet, finansieret af Uddannelses- og
Forskningsministeriet og administreret af Innovationsfonden,
kan SMV’er søge om tilskud til en videnpakke på mellem 50.000
og 250.000 kroner. Videnpakken kan eventuelt indbefatte
samarbejde med en forsker/konsulent fra et GTS-institut eller et
universitet.
602 virksomheder har i perioden 2007-2012 benyttet sig af
videnkuponordningen i Copenhagen. Langt de fleste
samarbejder indgås med et GTS-institut.
Endelig udbyder GTS’erne skræddersyede kurser målrettet
konkrete SMV’ers behov, fx inden for forretningsudvikling,
teknologi og kommunikation
14
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
4.1. Forskerparker
miljøer
og
inkubations-
Hvem er aktørerne?
•
Forskerparker: CAT, Scion DTU, Symbion, COBIS.
•
Inkubationsmiljøer for studerende: CSE Lab, Katapult,
Skylab, CPH Business Inkubatoren
•
Øvrige inkubationsmiljøer: Det Grønne Iværksætterhus, 13
Vækstfabrikker.
Hvem er målgruppen?
Forskerparkernes målgruppe er forsknings- og teknologibaserede
iværksættere. Inkubationsmiljøerne er målrettet studerende fra
universiteter og erhvervsakademier, der ønsker at starte egen
virksomhed.
Derudover rummer COBIS et inkubationsmiljø for life sciencestuderende. De øvrige inkubationsmiljøers målgrupper er
vækstlaget af iværksættere og mindre virksomheder i Region
Sjælland og Region Hovedstaden.
Brugerprofil
Der bor sammenlagt over 500 virksomheder i de fire forskerparker. Mere end 400 studerende er på årsbasis i kontakt med
inkubationsmiljøer for studerende (bor i miljøet eller deltager i
miljøets aktiviteter.)
Hvor de fleste virksomheder i forskerparkerne arbejder inden for
life science, biotek, it/hardware og kommunikation, optages
iværksætterne i inkubationsmiljøerne i højere grad på baggrund
af en god ide, og de arbejder inden for en lang række fagområder.
Kerneydelser
Aktørerne danner den fysiske ramme om et iværksætter- og
innovationsmiljø, hvor virksomhederne bl.a. har mulighed for at
leje kontor-, test- og laboratoriefaciliteter, og hvor de får adgang
til netværk, videndeling og sparring med de øvrige virksomheder i
miljøet.
Derudover tilbydes forskellige former for rådgivning enten som
led i et længerevarende forløb eller som et særskilt tilbud.
Endelig kan virksomhederne finde investorer via tilknyttede
programmer og netværk.
Om kerneydelserne:
Formålet med kerneydelserne er at skabe faglige miljøer med
en stor kritisk masse, hvor iværksættere med ambitioner og
potentiale tilbydes gunstige rammer for udvikling og vækst.
Forskerparkerne og inkubationsmiljøerne har typisk tilknyttet
interne og eksterne rådgivere og mentorer, der kan hjælpe
virksomhederne med fagspecifikke eller kommercielle
problemstillinger, bl.a. via 1-1 rådgivning, gennem længere
forløb eller på workshops o.lign. Rådgiverne er ofte forskere,
konsulenter fra private virksomheder, erfarne erhvervsfolk
eller medarbejdere i de øvrige virksomheder i miljøet.
I tillæg hertil udbyder flere forskerparker vækstprogrammer
til udvalgte virksomheder med et særligt vækstpotentiale.
Her indgår de i et intensivt forløb med klare milepæle og
målsætninger, og de tilføres ekstra ressourcer i form af
rådgivning, mentoring og kapital – se også afsnit 4.3
Accelerace.
15
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
4.1. Forskerparker
miljøer – fortsat
og
inkubations-
Om kerneydelserne – fortsat:
Alle virksomheder i målgruppen kan – mod betaling – få en
kontorplads i forskerparkerne. Omvendt er kontorpladserne i
inkubationsmiljøerne for studerende som oftest gratis, men
for at blive en del af inkubationsmiljøer skal de studerende
gennem et ansøgningsforløb, hvor de redegør for
forretningside, målsætninger, vurdering af markedet mv. Et
panel udvælger de endelige iværksættervirksomheder, som
vurderes at have størst udviklingspotentiale, og som vil have
mest gavn af at indgå i miljøet.
Andre aktiviteter
Derudover danner især forskerparkerne ramme om forskellige
finansieringsmuligheder, bl.a. gennem medejerskab til
innovationsmiljøer og fonde samt via internationale
relationer. Fx investerer COBIS på vegne af innovationsmiljøet
Pre-Seed Innovation i opstarts-virksomheder inden for
biotech og pharma, og Katapult administrerer KU’s Proof of
Concept pulje til studerende.
Forskerparkerne og inkubationsmiljøerne står hver især for en
lang række virksomhedsrettede aktiviteter herunder
workshops, netværksevents, konkurrencer, kurser mv. I
boksen i næste spalte er udvalgte tilbud skitseret.
Viden som vækstmotor (Scion DTU)
Vækstprojekt for SMV’er (finansieret af Vækstforum
Hovedstaden) har til formål at give virksomheder et
teknologiløft ved at etablere samarbejde med DTU forskere
om at løse en konkret teknologisk udfordring eller afsøge nye
muligheder i et højteknologisk felt. Samarbejdet faciliteres af
Scion DTU, der også bidrager med forretningsrådgivning
(Udløber 31/12-2014)
Go Grow (CSE Lab)
Nationalt program for studenterstart-ups og små etablerede
virksomheder med fokus på vækst og internationalisering.
Igennem et halvt år deltager virksomhederne i syv moduler
og tildeles en vækstgruppe til videndeling og sparring.
Derudover tildeles hver virksomhed en mentor, og de får
adgang til business coaching.
Danish Tech Challenge (Scion DTU)
Konkurrence organiseret som et acceleratorprogram, hvor 22
udvalgte virksomheder flytter ind på Scion DTU i fire
måneder og arbejder på at udvikle et nyt hardwareprodukt.
3-5 projektideer går videre i finalen, hvor der kan vindes
500.000 kr. og muligheden for at køre virksomheden videre i
Scion DTU.
Entrepreneurship Academy (Katapult)
Workshopforløb over fire gange, hvor de studerende
understøttes i at udvikle og planlægge et innovationsprojekt
med udgangspunkt i deres faglighed. Ved forløbets afslutning
er det målet, at innovationsprojekt skal være klar til at blive
implementeret – fx i form af start af virksomhed.
16
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
4.1. Forskerparker
miljøer – fortsat
og
inkubations-
Tilgængelighed og synlighed
Der er et relativt stort kendskab til forskerparkerne blandt
virksomheder inden for målgruppen. Fx er ca. halvdelen af COBIS’
målgruppe (bioteknologiske opstartsvirksomheder) er lokaliseret
i miljøet.
De studerendes kendskab til inkubationsmiljøerne varierer
betydeligt. Katapult når primært ud til de studerende på SCIENCE,
selvom det retter sig mod alle studerende fra universitetet, hvor
CSE Lab oplever et generelt stort kendskab på tværs af
universiteter.
17
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
4.2. Innovationsmiljøer
Hvem er aktørerne?
Pre-Seed Innovation A/S og CAPNOVA A/S.
Hvem er målgruppen?
Målgruppen er innovative, teknologibaserede iværksættere, der
arbejder med afsæt i forsknings- eller videnbaserede ideer og
opfindelser.
Brugerprofil
CAPNOVA og Pre-Seed Innovation har over de senere år
investeret i iværksættervirksomheder og SMV’er inden for
informations- og kommunikationsteknologi, cleantech, sundhed,
computerspil og industriel innovation.
CAPNOVA har reserveret halvdelen af sine midler til
fødevarebranchen Ca. halvdelen af de virksomheder, som
CAPNOVA har investeret i, er forskningsbaserede virksomheder.
Ca. 160 virksomheder modtog finansiering i Copenhagenregionen i perioden 2007-2012.
Kerneydelse
Innovationsmiljøer er godkendte af Styrelsen for Forskning og
Innovation og har til formål at hjælpe lovende videnbaserede
iværksættervirksomheder gennem de første vanskelige og
risikofyldte udviklingsfaser. Dette sker dels ved at investere
risikovillig statslig og privat kapital, dels ved at bistå med
coaching, sparring og rådgivning i virksomhedernes
udviklingsforløb.
Målet er at skabe og udvikle flere videntunge virksomheder med
unikke kompetencer og klare vækstpotentialer. Innovationsmiljøerne vil typisk slippe virksomheden efter 3-5 år, når Seedfasen og de private investorer er klar til at tage over.
Om kerneydelsen:
Innovationsmiljøerne har mulighed for at indskyde op til
seks mio. kr. statsmidler i porteføljevirksomheder. Typisk
starter innovationsmiljøerne med at investere mellem 1-2,5
mio. kroner, som kan følges op med yderligere kapital, hvis
virksomheden udvikler sig som forventet. Indskuddet sker
dels i form af risikovillige lån, som kan tilbagebetales, når
virksomheden er klar til det, dels i form af pre-seed
investeringer.
Innovationsmiljøerne
foretager
både
selvstændige
investeringer og investeringer i samarbejde med business
angels, venture kapital eller andre typer af risikovillig kapital.
Fx har Pre-Seed Innovation et strategisk samarbejde med
venturekapitalvirksomheden SEED Capital.
Innovationsmiljøerne er ofte iværksætterens første investor.
Formålet er at modne virksomheden til det stadium, hvor fx
kapitalfonde og venturefonde vurderer, at der er et
fornuftigt forhold mellem risiko og afkastmuligheder.
Innovationsmiljøerne udvælger de virksomheder, som de
ønsker at investere i, gennem en længere screenings-proces,
hvor der foretages en samlet vurdering af bl.a.
forretningside- og plan, investeringsforslag mv.
18
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
4.2. Innovationsmiljøer - fortsat
Andre aktiviteter
Derudover er innovationsmiljøerne meget aktive i forhold til at
bistå iværksætteren med at søge øvrige finansieringsmuligheder,
der kan hjælpe denne videre i udviklingsforløbet. I boksen i
næste spalte er et lille udvalg af innovationsmiljøernes
virksomheds-portefølje skitseret.
Vivino
Vivino er en mobil app, der kan genkende vinetiketter på
en lang række eksisterende vine på markedet via
billedgenkendelse. Pre-Seed Innovation og SEED Capital
har investeret i Vivino, som i 2013 nåede op på en mio.
brugere.
Tilgængelighed og synlighed
CAPNOVA oplever, at der er stor forskel på kendskabsniveaet
blandt virksomheder i målgruppen. På DTU og i udvalgte
forsknings- og netværksmiljøer er kendskabet stort, og ca. 1/3 af
CAPNOVAs henvisninger kommer fra universiteterne.
Libratone
Libratone udvikler og sælger trådløse højtalere i form af et
strømlinet design, som streamer musik i fra eksterne
enheder såsom iPod, iPad og PC. Pre-Seed Innovation og
SEED Capital har investeret i Libratone, som i 2012 blev
solgt i over 250 butikker verden over.
CAPNOVA har afsat en del ressourcer til opsøgende arbejde,
herunder tre årsværk til at varetage kommunikationsindsatsen.
Innovationsmiljøet laver bl.a. opsøgende arbejde på
universiteter – hvor de fx samarbejder med tech trans
enhederne – og blandt virksomheder. Derudover gør CAPNOVA
en særlig indsats for at matchmake større og mindre
virksomheder.
Light Apprentice Aps
Light Apprentice er en interaktiv digital tegneserie, der
downloades som en app, hvor brugeren via egne
beslutninger og handlinger er med til at bestemme,
hvordan karaktererne og historien skal udvikle sig. CAPNova har investeret i app’en, som blev frigivet i august
2014.
19
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
4.3. Accelerace
Hvem er målgruppen?
Acceleraces målgruppe er de opstartsvirksomheder, der vurderes
at have det største potentiale for at realisere udvikling og vækst
ved at indgå i et målrettet udviklingsforløb.
Brugerprofil
Der optages hvert halve år 10 virksomheder i Accelerace. Der er
ca. 100 ansøgere i hver ansøgningsrunde, som gennemgår en
screeningsproces i to trin. Virksomhederne er beskæftiget inden
for it, life science, velfærdsteknologi, fødevarer og industri
(servitization).
Kerneydelse
Accelerace tilbyder virksomhederne et seks måneders forløb, der
både indeholder generel oplysning om virksomhedsopstart samt
individualiseret rådgivning og sparring, hvor der arbejdes med
udgangspunkt i den enkelte virksomheds profil, behov og
udfordringer.
Aktiviteterne er opbygget som et forløb bestående af i alt fire
elementer (se næste spalte), som har til formål at understøtte
virksomhederne i at realisere milepæle, der hver måned
fastlægges i samarbejde med konsulenter fra Accelerace.
Andre aktiviteter
Accelerace arbejder også med videnopsamling- og formidling af
deres aktiviteter, som har til formål at give andre aktører et
indblik i, hvordan der kan arbejdes med udvikling af
opstartsvirksomheder, og at udvikle generiske modeller for
fremme af iværksætteri, som kan tilbydes bredere målgrupper.
Om forløbet:
De fire elementer i Accelerace består af følgende aktiviteter:
1. Camps på 48 timer, hvor virksomhederne introduceres til
metoder, hvormed de systematisk kan arbejde med
opstart af virksomhed. På disse camps inviteres
oplægsholdere fra både ind- og udland.
2. Et månedligt accelerator lab, hvor den enkelte
virksomhed, konsulenter fra Accelerace og eksterne
rådgivere diskuterer grundlæggende antagelser om
virksomheden, herunder antagelser om produkt og
kunder. Dernæst prioriteres antagelserne, og der
arbejdes videre med de vigtigste.
3. I forlængelse af accelerator lab’et designes en række
eksperimenter, som skal teste antagelserne i praksis.
Designet består desuden af kriterier for, hvornår en
antagelses rigtighed kan bekræftes. Hvert lab fører til en
såkaldt ”milestone plan” for den næste måned.
4. Konsulenter fra Accelerace arbejder en dag om ugen ude
i virksomhederne, hvor de praktisk hjælper virksomhederne med at realisere milepælsplanen.
Tilgængelighed og synlighed
Accelerace oplever, at der generelt er et stort kendskab til deres
tilbud blandt virksomheder i målgruppen.
Der gennemføres løbende målinger af Acceleraces
markedsandele af alle opstartsvirksomheder i målgruppen, der
ansøger om at komme med i Accelerace. Markedsandelen
varierer en del – inden for velfærdsteknologi er den helt oppe på
50 procent, hvor den fx inden for it er på 10-15 procent.
20
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – andre aktører
5.1. Copenhagen Capacity
Om Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity (CopCap) er en nøgleaktør i Hovedstadsregionens erhvervsfremmesystem. Kerneopgaven er at tiltrække
udenlandske investeringer til regionen. CopCap er endvidere
involveret i talenttiltrækning samt klyngeudviklingsprojekter.
CopCap har årligt kontakt til over 1.000 virksomheder.
Organisationen varetog ca. 30 konkrete sager med investeringer i
København i 2013.
Hvem er målgruppen?
Målgruppen for CopCap er udenlandske virksomheder, der ønsker
at etablere sig i Danmark. CopCap har et branchemæssigt fokus
på videnvirksomheder inden for IKT, cleantech og life science.
CopCap har desuden et særligt fokus på at tiltrække store
virksomheders hovedkvarterer og/eller udviklingsafdelinger til
København.
Kerneydelser
CopCaps aktiviteter skal fremme, at udenlandske virksomheder
etablerer sig i Hovedstadsregionen. Dette sker overordnet vha.
opsøgende arbejde/markedsføring i udlandet og vha.
netværksskabelse og rådgivning i Danmark. CopCaps kerneydelser
er uddybet i boksen.
Bistand og markedskendskab i Danmark. Fx udarbejdelse af
markedsoversigter og forretningsplaner for etablering i
Danmark. Relevant juridisk, skatte- og regnskabsmæssig
bistand, location-spotting mv. for udenlandske virksomheder.
Målrettet branding af København i udlandet. CopCap
opsøger direkte udenlandske virksomheder, der kunne have
interesse i at etablere sig i Danmark - med særlig fokus på
cleantech, life-science og IKT.
Netværk og partnerskaber. Facilitering af partnerskaber og
relationer for udenlandske virksomheder, der etablerer sig i
Hovedstadsregionen fx til klynger, investorer, myndigheder,
mv. CopCap trækker her på sit netværk blandt klyngeorganisationer i hovedstaden.
Andre aktiviteter
Copenhagen Capacity er endvidere engageret i talenttiltrækning til København via det regionalt støttede projekt
Copenhagen Talent Bridge.
Om Copenhagen Talent Bridge:
• Skabe opmærksomhed blandt SMV’er om fordelene ved at
ansætte international arbejdskraft gennem arrangementer
og kampagner.
• Kurser for nytilkomne i dansk og hjælp til at finde
beskæftigelse.
• Skabe netværk mellem de forskellige aktører inden for
talenttiltrækning- og fastholdelse, fx uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner.
21
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – andre aktører
5.2. Turisme
Hvem er aktørerne
Wonderful Copenhagen (WOCO) og Østdansk Turisme er begge
regionale netværksorganisationer, der arbejder med at fremme
og udvikle erhvervs- og ferieturismen i COPENHAGEN-regionen.
WOCO er fokuseret på Region Hovedstaden mens Østdansk
Turisme opererer i Region Sjælland. Kerneopgaven for disse
organisationer er at sikre, at hhv. Region Hovedstaden og Region
Sjælland høster det maksimale udbytte af den internationalt
stigende storbyturisme.
Hvem er målgruppen?
Målgruppen for erhvervsfremmeaktørerne i turismeerhvervet
spænder meget bredt. WOCO og Østdansk Turisme henvender sig
overordnet til følgende målgrupper:
•
Lokale samarbejdspartnere, herunder turismeerhvervets
virksomheder, kulturelle attraktioner, brancheorganisationer
(såsom Campingrådet og Horesta), Københavns Kommune,
regionerne, diverse videninstitutioner m.fl.
•
Internationale samarbejdspartnere, herunder mediepartnere, rejseselskaber og diverse internationale events,
kongresser, netværk m.v.
•
Turister i hele verden fordelt på forskellige segmenter,
herunder både ferie- og erhvervsturister.
Kerneydelser - WOCO
WOCOs kerneydelser er defineret i en resultatkontrakt, der
indgås med Region Hovedstaden. Resultatkontrakten baseres
på en basisbevillingen fra Region Hovedstaden, som har ligget
stabilt på ca. 41 mio. kr. årligt siden 2009. Fra 2015 vil der
være en beskæring af basisbevillingen på ca. 7 mio. kr. I
forbindelse med denne beskæring overgår den centrale
turistinformation i København fra WOCO til Københavns
Kommune. Neden for er WOCO’s kerneydelser uddybet.
• Viden og markedsanalyser: WOCO analyserer og
kortlægger nye vækstmarkeder samt udfører evalueringer
og effektmålinger af diverse tiltag. WOCO ser det som en
nøgleopgave at gøre turisterhvervet klogere på sig selv.
• Events og kongresser: WOCO arbejder strategisk med at
tiltrække internationale kongresser og sportsbegivenheder
til Hovedstadsregionen. WOCO byder på ca. 100 kongresser
om året og vinder heraf ca. 50.
• Kommunikation og medier: WOCO arbejder med at
fremme Hovedstadens internationale synlighed og
positionering. Dette sker via en række mediepartnerskaber
samt facilitering af udenlandske pressebesøg i regionen.
• International tilgængelighed: WOCO arbejder strategisk
med ruteplanlægning til København fra diverse internationale flyselskaber
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
Andre aktiviteter - WOCO
WOCOs basisbevilling suppleres med anseelige egenindtægter,
som akkumuleres via diverse projekter og initiativer. Nogle
projekter finansieres på basis af medlemsskaber, mens andre
baseres på medfinansiering fra øvrige aktører såsom Københavns
Kommune, EU og diverse branche- og vidensinstitutioner. Med
egenindtægter udgør WOCO’s samlede omsætning omtrent 170
mio. kr. I boksen neden for er et udpluk af WOCO’s projekter
skitseret.
Tilgængelighed og synlighed
WOCO er generelt en synlig aktør med høj kendskabsgrad i
turisterhvervet. WOCO udvælger i vid udstrækning selv sine
samarbejdspartnere via opsøgende arbejde og eksisterende
netværk. Eksempelvis vil der som oftest være en række lokale
virksomheder og turismeaktører tilknyttet ethvert givent
pressebesøg. Udvælgelsen af relevante virksomheder og aktører
forestås af WOCO med afsæt i en vurdering af, hvordan
København bedst muligt kan præsenteres for de pågældende
interessenter.
NICE – New Innovative Customer Experiences
WOCO er partner i pilotprojektet NICE, der fokuserer på
serviceudvikling i turisterhvervet. Aktuelt er 40 virksomheder
med i netværket. NICE tilbyder netværk, videndeling,
videnudvikling og formidling af viden og aktiviteter. Øvrige
partnere er Cphbusiness, Horesta, 3F samt Roskilde
Universitet.
Kerneydelser – Østdansk Turisme
Østdansk Turisme spænder bredt over turismeerhvervets
virksomheder og interessenter i Region Sjælland til udenlandske
turoperatører, turistorganisationer og medier.
Blandt organisationens centrale samarbejdspartner kan nævnes
Væksthus Sjælland, Femern Belt Development, Wonderful
Copenhagen, Ostssee-Holstein Tourismus, Roskilde Universitet,
University College Sjælland, VisitDenmark samt erhvervets
brancheorganisationer såsom Campingrådet, Horesta m.fl.
Rammerne for Østdansk Turismes arbejde udstikkes i en
handlingsplan fra Vækstforum Sjælland. Organisationens
kerneydelser omfatter bl.a.:
•
Videnindsamling og videnformidling.
•
Udvikling og implementering af nye oplevelses-produkter.
•
Facilitering af klyngenetværk i regionens turismeerhverv.
•
Fundraising til konkrete udviklingstiltag.
Meetingplace
Meetingplace er en medlemsbaseret netværksforening
bestående af 106 hoteller, kongrescentre, konferencearrangører og øvrige virksomheder med tilknytning til
erhvervsturismens værdikæde i Region Hovedstaden. Som
medlem får aktørerne forhåndsviden om forestående
kongresser og konferencer, som WOCO indhenter i udlandet.
Forespørgsler om mødefaciliteter, hoteller, mv. som
Meetingplace-sekretariatet modtager, videregives eksklusivt
til netværkets medlemmer.
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
Kerneydelser – Østdansk Turisme – fortsat
•
Sikre tværregionale samarbejder og sammenhæng med den
nationale markedsføring og branding.
•
Identifikation og facilitering af samarbejder omkring udvalgte
temaer og ”vækstspor”.
•
Tilrettelæggelse og gennemførelse af salg- og markedsføringskampagner.
Kontraktudløb med Vækstforum Sjælland
Kontrakten mellem Østdansk Turisme og Vækstforum
Sjælland er ikke forlænget efter 2014. De nærmere
omstændigheder for fremtiden i Østdansk Turisme er endnu
uafklaret.
Ny organisering af dansk turismeindsats
Som opfølgning på regeringens vækstplan for dansk turisme
har regeringen og Danske Regioner indgået en aftale om
etableringen af tre regionale udviklingsselskaber for hhv.
kyst- og naturturisme, erhvervs- og mødeturisme samt
storbyturisme. Aftalen er det første skridt i en omorganisering af den offentlige turistindsats. De tre selskaber
skal styrke organiseringen af turismeindsatsen i Danmark.
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – rådgivning og videnformidling
5.3. Danmarks Eksportråd
Hvem er aktøren?
Danmarks Eksportråd er en del af Udenrigsministeriet.
Eksportrådets rolle er at fremme danske virksomheders
eksport og internationalisering. Eksportrådets aktiviteter
varetages dels af et sekretariat i Udenrigsministeriet, dels via
danske ambassader, handelskontorer og innovationscentre i
udlandet.
Hvem er målgruppen?
Som udgangspunkt er målgruppen alle typer af virksomheder,
der ønsker at eksportere eller ekspandere i udlandet.
Eksportrådet har ca. 6.000 unikke kunder hvert år.
Eksportrådet giver udtryk for, at de har in-house
dybdekendskab om de danske hovedsektorer. Det vil sige
fødevarer, sundhed, energi, miljøteknologi, vand, mode, tekstil
og design.
Kerneydelser
Eksportrådet udbyder en række ydelser, der rettet sig mod
forskellige behov og faser i forbindelse med eksport eller
internationalisering. De er kort uddybet i boksen i næste spalte.
Eksportrådet tilbyder
Eksportrådet hjælper danske virksomheder med at eksportere gennem en række gratis services, skræddersyede
løsninger og tilskudsprogrammer.
Eksportrådets gratisydelser vedr. forskellige afklaringstilbud i
form af blandt andet;
• Svar på konkrete forespørgsler om lande og markeder.
• Indledende eksportafklaring (epotentiale, teknologibehov, interessante markeder), der varetages af
Væksthusene.
• Generel rådgivning om forhold på eksportmarkeder, fx
handelsrestriktioner, dokumentationskrav, afgifter mv.
• Teknologiscouting/partnersøgning i udenlandske videnmiljøer via seks såkaldte innovationscentre etableret af
Eksportrådet rundt omkring i verden.
Herudover tilbyder Eksportrådet landespecifik rådgivning og
markedsydelser til en fast timepris. Virksomhederne kan
også anvende de seks innovationscentre til produkt- og
teknologiudvikling rettet mod internationale markeder.
Eksportrådet udbyder også Vitus-programmet, som er
målrettet udvalgte SMV’er med særligt stort eksportpotentiale. Virksomheden får i programmet tilknyttet en
erfaren eksportrådgiver fra Eksportrådet, der er bosiddende
på det valgte marked. I programmet deltager virksomheden i
to workshops og får sparring gennem et ekspertpanel med
internationale toprådgivere. Der gives et tilskud på 65
procent af rådgivningstimerne.
25
Bilag.1 Beskrivelse af operatører – accelererende udviklingsforløb
5.3. Danmarks Eksportråd - fortsat
Tilgængelighed og synlighed
Eksportrådet har lavet kendskabsmålinger, der peger på, at
mange SMV’er kender ambassadernes tilbud, men ikke
Eksportrådet som selvstændigt brand.
Eksportrådet har et globalt hold i København, som besøger
virksomheder i Danmark, og præsenterer tilbuddene. Herudover
handelscheferne fra repræsentationerne i udlandet tager nogle
gange om året til Danmark for at pleje netværket og udbrede
markedskendskabet blandt danske virksomheder.
Eksportrådet vil næste år lancere en ny hjemmeside
(eksportguiden.dk), der vil fungere som indgang til hele
eksportfremmesystemet.
26