EKSPORTRÅDGIVER – KINA EKSPORTSTIPENDIAT LEDER AF DET DANSKE HANDELSKONTOR OG GENERALKONSULAT I CHONGQING Dynamisk og resultatorienteret leder til vores mission i vækstområdet - Chongqing Som eksportrådgiver og generalkonsul arbejder du med eksportrådgivning og opgaveløsning for danske virksomheder i vækstområdet, Sydvestkina. Du er daglig leder af Udenrigsministeriets mission i Chongqing med det medarbejder ansvar der følger og varetager Danmarks officielle interesser. Om jobbet Som eksportrådgiver og generalkonsul med fast base i Chongqing får du en nøgleposition i et af Udenrigsministeriets prioritetsområder i Kina. Du kommer til at indgå i Eksportrådet bestyrelse i Kina, og får medindflydelse på Eksportrådets indsatsområder i Kina. Dit mål er at bane vejen for danske virksomheders aktiviteter i Sydvestkina gennem salgsrådgivning, partnersøgning, markedsundersøgelser samt rådgivning om og gennemførelse af eksportfremstød. Din opgave bliver med andre ord at bygge bro mellem dine kunder i dansk erhvervsliv, potentielle kinesiske partnere, og organisationer og myndigheder i Danmark og Kina. Derudover skal du indgå ved løsning af opgaver inden for borgerservice. Du får til opgave at lede et stærkt team af dygtige og sektorkompetente medarbejdere. Udover eksportstipendiaten består handelskontoret p.t. af fire lokale medarbejdere samt to praktikanter. Hertil kommer ansvaret for at missionen når alle resultatmål. Eksportrådet i Chongqing driver et inkubatormiljø (kontorfællesskab) for danske virksomheder. Her vil din rolle være at bistå de eksisterende kunder i udviklingen af deres forretning i Sydvestkina og at tiltrække nye. Der arbejdes for tiden en del med miljø/energi, sundhed/ældrepleje, fødevarer, arkitektur, uddannelse og maskinsektoren. Du kan se frem til et udfordrende job og en travl hverdag, hvor du får frihed til at tænke forretning og mulighed for at bidrage aktivt til Danmarks eksport til Kina, samt til den bilaterale relation mellem Danmark og Kina. Generalkonsulatet i Chongqing er en del af en samlet koordineret varetagelse af danske interesser i Kina, som sker under ambassadørens overordnede ansvar. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med ambassaden i Beijing og de øvrige danske repræsentationer i Kina. Om dig Du har en relevant uddannelse med et kommercielt fokus (f.eks. cand.merc.) kombineret med flere års konkret salgs- og eksporterfaring - også fra Kina. Du har oparbejdet interkulturel forståelse og leveret overbevisende resultater på bundlinjen. Samtidig har du et indgående kendskab til dansk erhvervsliv og danske erhvervskompetencer og kan trække på et solidt netværk. Endelig har du gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, og gerne også kinesisk. Du har ledelseserfaring og står for en uddelegerende og involverende stil, der motiverer fagligt dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere. Som person kan du desuden nikke genkendende til nedenstående karaktertræk: Initiativrig og resultatorienteret Netværksskabende og udadvendt Robust med en god portion personlig modenhed God til at skabe overblik over opgaver og ressourcer Tolerant tilgang til nye kulturer Fleksibel og kreativ i opgaveløsning Flair for arbejdet i en politisk og kompleks organisation Motivation for at lære (forbedre) kinesisk Vilkår Eksportrådet udfører eksportrådgivning mod betaling, og du skal levere på en række både personlige og fælles resultatmål - værdiskabelse, kundeudbredelse, indtjening, m.v. som måles løbende. Du bliver tildelt et eksportstipendium for 2 år, normalt med mulighed for forlængelse op til en samlet udsendelse på 5 år. Forlængelse afhænger blandt andet af en positiv evaluering af de opstillede resultatmål og håndteringen af lederansvaret. Stipendiet indebærer en samlet konkurrencedygtig honorering. Under udsendelsen får du et udetillæg fastsat i forhold til leveomkostningerne i Chongqing. Der stilles bolig til rådighed under udsendelsen efter Udenrigsministeriets regler. Såfremt du allerede har bopæl i Kina gælder andre vilkår for lokal ansættelse. Der må påregnes en del rejseaktivitet i Kina og til Danmark. Du opfordres på forhånd til at overveje de sociale og familiemæssige udfordringer, der er forbundet med en udstationering til et vækstområde i Kina. Tjenestested Det danske Generalkonsulat i Chongqing. Forventet tiltrædelse Den 1. juli 2013. Ansøgning Du søger elektronisk ved at gå ind på www.um.dk under job/ledige stillinger. Klik nederst i det relevante opslag på ”søg stillingen”. Vi skal have en målrettet ansøgning, der også bør indeholde oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde, kvalifikationer, sprogkundskaber, m.v. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning. Samtaler forventes gennemført i uge 10 til 12. Udenrigsministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Ansøgningsfrist Tirsdag den 19. februar 2013 kl. 12.00. Kontakt Du kan læse om Eksportrådet på www.eksportraadet.dk og om generalkonsulatet i Chongqing og Eksportrådet i Kina på www.ambbeijing.um.dk. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til ringe til konsulent Marianne Winther i kontoret for strategi, policy og kvalitet i Eksportrådet tlf. 33 92 02 11 (mail: [email protected]). Du kan også kontakte den nuværende leder af handelskontoret Hans Halskov i Chongqing, tlf. direkt +86 23 6372 5280, Mobil +86 135 946 365, mail: [email protected]. Hvis du vil vide mere om vilkårene, kan du kontakte Anne Elers Koch, Business-partner for Eksportrådet i Kontoret for Koncern Rådgivning og Support på telefon 33 92 01 74, mail: [email protected] (dog ferie 8.2.-17.2.). 2 Om os Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. www.um.dk. Udenrigsministeriet - Eksportrådet åbner dørene for dansk erhvervsliv til markeder verden over. Som medarbejder i Eksportrådet har du en international hverdag i krydsfeltet mellem erhvervsliv og diplomati. Derved skaber du merværdi for Danmark og baner vejen for international vækst i dansk erhvervsliv. Eksportrådet har bl.a. over 250 eksportrådgivere, der er arbejder på Danmarks ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i over 60 lande, hertil desuden 5 innovationscentre og flere på vej. 3
© Copyright 2024