1. No category

Hvad skunken gemte
…en krigshistorie
En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens
lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på
Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm.
1/24
Under 2. Verdenskrig blev Sct. Hans Skole på Skibhusvej i Odense brugt
både til undervisning og som bolig for husvilde, men fra den 26. marts 1944
blev der indkvarteret 8-900 unge estiske soldater.
2/24
Da de estiske soldater afgik til fronten den 17. april 1944, blev skolen
indrettet til tysk lazaret. Derfor de røde kors på muren.
3/24
Vadsækken indeholdt 22 genstande. Den viste sig at være efterladt af de
estiske soldater, der var indkvarteret i tre uger på Sct. Hans Skole under 2.
Verdenskrig.
4/24
Soldaterskjorte
Skjorten er længere bag
på end foran, så man
undgår at ”skille ad”,
når man bukker sig.
Desuden er der store
mørke pletter, som
af indtørret blod.
5/24
Drejlstøj
Et slidt og lappet sæt
drejlstøj, pudsetøj, i en
påfaldende lille størrelse.
Tøjet tog soldaten på, når
han skulle pudse gevær
og støvler.
6/24
Lange underbukser
Lange underbukser kunne
være gode i den kolde vinter.
Især hvis de havde været i
bedre stand. Soldaterne måtte udnytte deres beklædning
til sidste trævl.
7/24
Badebukser
Dengang brugte
man uldne badebukser. Der er
mange omhyggeligt udførte
stopninger i
parret her.
8/24
Gymnastikbukser
Sorte gymnastikbukser var en
oblikatorisk del
af alle SS-soldaters
udstyr.
9/24
Felthue / klapmütze
En sådan var alle soldater
i den tyske hær udstyret
med i slutningen af krigen.
Det rombeformede mærke
med sværd og aks tilhørte
2. Verdenskrigs estiske
antiluftskyts korps.
10/24
Kravemærker
To gule kravemærker uden broderi.
Når lyset falder rigtigt, ses aftegninger af vinger. Luftvåbnets vinger.
11/24
Tre dåser
To endnu fedtede
dåser med pudsecremer. Sigella, med
teksten på tysk og et
øst-europæisk sprog.
12/24
To konservesdåser
Den ene kan have indeholdt
torskerogn. I den anden ligger en
indtørret bid brød.
13/24
Tidsfordriv
Indpakningspapir
fra pibetobak.
Tændstikker.
Spilleplade til
mølle og dam.
14/24
Bøjle og ”fodlapper”
På bøjlen ses en
særlig måde at
skrive SS på: Sz.
Fodlapperne
er klippet til,
så de passer
bestemte
støvler, men
de er ikke
slidt.
15/24
Medicin og sygeseddel
Sygesedlen er udskrevet til en
person SS Olev…., hørende til
batteriet: Schw. Flak-Ers-Abt. 60,
8. Ausbildungsbatterie, hvilket
kan oversættes til: Schweres
Fluger-abwehrkanone-ErsatzAbteilung 60, der på dansk kan
oversættes til: Tung Flyverafværgekanon – erstatningsafdeling 60. 8. Ausbildungsbatterie betyder på dansk: 8.
Uddannelsesbatterie. SS-soldaten
Olev var den 23. december 1944
tildelt sygemelding for 8 dage
med medicin.
16/24
Ud fra de mange genstande i vadsækken
kan vi tegne et billede af den, som har
gemt og glemt vadsækken. Men han kan
også selv fortælle sin historie - museet
har fundet og haft kontakt med ham.
Olev blev født på en gård den
7. maj 1928 i landsbyen Niibi,
der ligger ved kystbyen Haapsalu i det vestlige Estland. I
sommeren 1944, 16 år gammel,
valgte Olev og en ven tre måneders erhvervspraktik som luftværnshjælper. Efter en kort uddannelse kom han til det nordlige Estland for at forsvare industriområdet mod luftangreb.
Finland
Estland
17/24
Estland 1944
I september tilbageerobrede Stalins
hære Estland, og de
to drenge blev sendt
med den øvrige tyske
hær via Tallin til Vismar. Her blev de uddannet til at betjene en
4-løbet 22 mm
luftværnskanon som
vist på billedet.
18/24
Indkvarteringsrapport,
Odense marts 1945
I februar 1945 blev Olev og
hans ven sendt til København og derfra til Odense
for at blive uddannet til
infanterister, altså fronttjeneste. I Odense blev de
sammen med cirka 900
andre estere indkvarteret
på Sct. Hans Skole den 26.
marts. Den 17. april afgik
de til fronten ved Berlin.
19/24
Olev som krigsfange
Tæt ved fronten ændrede soldaterne kurs mod Elben og blev
taget til fange nær Schwerin af
amerikanske tropper. I løbet af
sommeren 1945 blev de sendt
videre til en engelsk fangelejr i
Schleswig-Holstein for at ende
i en lejr i Belgien.
20/24
Krigsfangelejr ved Rhinen
I juni 1945 havde de allierede
7.614.794 krigsfanger, i Nordtyskland. Lejrene var nødtørftige indhegninger med pigtråd og vagtposter. Fangerne
gravede sig ned i den opblødte
jord for at finde en form for
beskyttelse. Omkring 1. juni
manglede der 25 millioner
krigsfange-dagsrationer, nogle
kogte græs for at få noget at
spise. Hurtigst muligt blev
fangerne spredt. Olev kom
til Belgien.
21/24
Olevs efaringer som
krigsfange
Der var forfærdeligt i den
belgiske lejr. Bedre blev det
ikke, da de blev flyttet tilbage
til det krigshærgede
hungerramte Tyskland.
I nærheden af Munster i en lille
by Borghorst boede de i
nedlagte fabrikker. Olev og
hans ven Aser havde held til at
flygte. De fik arbejde på en
gård i byen Rheine, fordi de
kunne malke.
22/24
Olev som svensk soldat
2. Verdenskrig medførte at
Estland blev indlemmet i den
sovjetiske blok. Mange estere
ønskede ikke at komme tilbage
dertil. Olev var estlands-svensker,
det vil sige ester med gammel
svensk indvandrer-baggrund.
Derfor kom han til Sverige. Her
blev han endnu engang soldat,
men i den svenske hær (1956).
Han giftede sig med en finsk pige,
fik fire børn og har nu slægt
i Sverige.
23/24
Hvorfor blev Olev SS-soldat?
Gennem historien har Estland været
besat af mange forskellige lande, men
fra 1920 til 1940 oplevede landet 20
års selvstændighed. 2. Verdenskrig
medførte invasion af sovjetiske
tropper i 1939, besættelse af
nazisterne i 1940 og igen af Sovjet i
septem-ber 1944. Begge regimer var
for-færdelige for esterne, men af to
onder valgte Olev nok at se sig selv
som frihedskæmper, frihed fra
sovjetisk herredømme!
1939 S
ovjetis
k
40
19
ter
zis
a
N
e trop
p er
194
4 So
vjet
isk
e tr
opp
er
24/24