Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 3 Skolens perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 4 UCLs perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 5 KLs perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 6 Idé og konkretiseringsfase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 7 Praktiske oplysninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 8 Temadag Den nye folkeskole starter i august 2014. Det er en konsekvens af, at Formål med partnerskabstemadagen var at Folketinget i foråret 2013 vedtog folkeskolereformen. • undersøge partnerskabsperspektiver på skolens nye opgaver efter Reformen har tre overordnede nationale mål • understøtte netværk og partnerskabsaktiviteter mellem kommuner skolereformen • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og UCL med henblik på at kvalificere begge parter i forhold til at • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold møde udfordringerne i skolereformen. til faglige resultater • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Dagen blev indledt af udviklingsdirektør Steffen Svendsen fra UCL. Han ser folkeskolereformen som den største aktuelle udfordring for folkeskolen og professionshøjskolerne. Reformen og de nye arbejdstidsregler De tre nationale mål bliver fulgt op af fire resultatmål, der konkretiserer rummer implikationer for alle folkeskolens parter og fordrer radikale skift de tre overordnede nationale mål i skolens pædagogik, organisering og kompetencer. Men han ser partner- • Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i skaber mellem professionshøjskole og folkeskole som en mulighed for at nationale test • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for skabe synergi i udviklings- og implementeringsprocessen. UCLs ressourcer indenfor grunduddannelser, efter- og videreuddannelse samt forskning og innovation kan bringes i spil sammen med folkeskolens mange ressourcer i udviklingen af fælles løsninger. læsning og matematik skal reduceres år for år • Elevernes trivsel skal øges. Partnerskabstemadagen blev gennemført den 10. december 2013. Der var ca. 30 deltagere fra skoler, børnehaver, SFO’er og UCLs uddannelser Folkeskolereformen repræsenterer en radikal nytænkning om skolens som læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, CFU, Videreuddannelse og opgave og struktur. Denne nytænkning kommer blandt andet til udtryk praksisudvikling og LedelsesAkademiet. gennem kravet om målstyring via læringsmål, den åbne skole, varierede undervisningsformer, yderligere inklusionstiltag, feedback og dokumentation. Skolereformens omfang og intentioner rummer store udfordringer, der peger ud til både skolens, UCLs og KLs perspektiver. Gennem partnerskabsaktiviteter kan parterne i fællesskab undersøge og udvikle et grundlag for at forstå og håndtere skolereformen. UCL tog derfor initiativ til at sætte fokus på folkeskolereformen på en partnerskabstemadag sammen med folkeskolens interessenter. side 3 Folkeskolereformen Skolens perspektiv Næste oplæg var skoleleder Anne Gulbech Schmidt fra Vejle Midtbyskole. Hun satte fokus på skolereformens intentioner og udfordringer set ud fra skolens perspektiv. I sit oplæg tog hun udgangspunkt i • udfordringer for lærerne • udfordringer for pædagogerne • udfordringer for ledelsen • udfordringer for bestyrelse og elevråd Udfordringerne for lærerne er, at de fremover skal tænke i læringsledelse frem for i undervisning. De skal arbejde med langsigtet målstyring og udvikle varierende undervisningsformer – herunder understøttende undervisning. De skal desuden bruge evalueringsformer, der er tilpasset de nye måder at undervise på i den åbne skole. Udfordringerne for lærerne er, at de fremover skal tænke i læringsledelse frem for undervisning. Udfordringerne for pædagogerne er, at de skal definere sig selv i nye roller og arbejdsopgaver. Og det skal ske i nye måder at samarbejde med lærerne på. Udfordringerne for ledelsen bliver, at den ændrede kontekst kræver nye måder at udøve ledelse på ift. målfastsættelse, evaluering og nye samarbejdsformer mellem lærere og pædagoger. Det er kulturændringer, der tager tid, kræver uddannelse og efterspørger nye faglige værktøjer. Udfordringerne for bestyrelse og elevråd er, at med den øgede indflydelse følger et øget ansvar. Disse perspektiver ledte Anne Gulbech Schmidt frem til refleksioner over, på hvilke områder skolen og UCL kan udvikle et gensidigt og givende partnerskab, der kan give skolens medarbejdere de nødvendige værktøjer til at arbejde videre med. Det kan eksempelvis være ift. • målfastsættelse og evaluering • inkluderende læringsmiljøer • læringsledelse side 4 Afslutningsvis skitserede skolelederen, hvordan sådan et partnerskab kan udmøntes i konkrete aktiviteter mellem skolen og UCL. Det kan være aktiviteter, som indbefatter • praktikforløb i relation til de emner der arbejdes med – som eksempelvis inklusion • fælles efteruddannelse – eksempelvis i læringsledelse • lærere og pædagoger som gæsteundervisere på UCL – som kan bidrage med erfaringer fra praksisverden • studerende som oplægsholdere på temadage – hvor de præsenterer den sidste evidensbaserede forskning ift., hvad der virker • klasseadoptioner, gentagne besøg og kontinuerligt samarbejde – som kan være med til at skabe social og faglig udvikling • fælles udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur for lærere, pædagoger, studerende og ledere • studerende deltager i den understøttende undervisning, og UCL bidrager til den åbne skole. UCLs perspektiv I sit oplæg fokuserede uddannelseschef Ulla Riisbjerg Thomsen, Læreruddannelsen i Jelling, UCL på folkeskolereformens intentioner med paradigmeskift fra undervisning til læring. Hun tog udgangspunkt i følgende opmærksomhedsfelter ved folkeskolereformen: • forholdet mellem undervisning og læring • forholdet mellem en aktivitetsstyringslogik og en målstyringslogik • læreren og pædagogens funktion og opgave som læringsfacilitator • understøttende undervisning • ledelsesudfordringen Uddannelseschefen indledte med at slå fast, at formålet med folkeskolereformen ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er, at: Alle børn skal blive bedre fagligt. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen og forbedre elevernes læring og trivsel. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er at arbejde målstyret med undervisning og med elevernes læring. Hun mener derfor, at én af folkeskolereformens store udfordringer er skiftet fra undervisningsorientering til en læringsmålstyret undervisning. Det karakteristiske ved læringsmålstyret undervisning er • tydelige læringsmål skaber læringsmæssig transparens og fremmer dermed læring • eleven er aktør i en læringsmålstyret undervisning • der er et klart anvendelsesperspektiv • der stilles tilpas krævende mål og forventninger til eleven • forpligtende mål fremmer motivation • summativ (evaluering af læring) evaluering skaber viden om forudsætninger. Den læringsmålstyrede undervisning starter med evaluering af læring • formativ evaluering (evaluering med henblik på læring) fremmer læring • feedback på baggrund af formativ evaluering skaber overblik og motivation • systematik og klare rammer er grundlæggende forudsætninger for læring. Hun fremhævede desuden, at folkeskolereformen rummer et helt nyt element: Den understøttende undervisning. Denne undervisningsform består af forskellige forløb og læringsaktiviteter, der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner. Men den skal medvirke til at realisere folkeskolens formål og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Denne nye undervisningsform skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Ulla Riisbjerg Thomsen kom også med nogle bud på, hvordan rammerne for den nye samarbejdsform mellem lærere og pædagoger samt medarbejdere med andre kompetencer kan se ud • mulighed for at inddrage pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer i den understøttende undervisning • mulighed for at pædagoger i indskolingen kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i den fagdelte undervisning • samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningen og dens indhold • det er læreren, der har ansvaret for, at undervisningen lever op til Fælles Mål • det er skolelederens ansvar, at der skabes en sammenhæng mellem den fagopdelte og den understøttende undervisning. side 5 Folkeskolereformen KLs perspektiv I dagens sidste oplæg så chefkonsulent Henrik Casper, Børn og uddannelse, Regeringen og KL har formuleret et fælles mål om, at der skal være fuld KL på folkeskolereformen ud fra KLs perspektiv. kompetencedækning på efteruddannelsesområdet. Med afsæt i de afsatte statslige midler og kommunernes eksisterende midler på området, er det Han slog indledningsvis fast, at med reformen følger nye nationale mål kommunernes ansvar at løfte kompetencedækningen fra ca. 80 % i dag til om, at folkeskolen i højere grad skal udfordre eleverne fagligt og mindske et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018. betydningen af social baggrund. Endvidere er det et mål, at tillid og trivsel skal styrkes i folkeskolen. Med reformen afsættes der mere tid til Henrik Casper rundede af med at pointere, at indsatsområderne i forhold undervisning via flere fagopdelte timer samt tid til den nye understøt- til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen skal have fokus tende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller med- på følgende elementer arbejdere med andre kompetencer. • Undervisningskompetence • Løbende faglig opdatering Det indgår som et centralt element i reformen, at der skal ske et væsentligt • Understøttelse af øget inklusion løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. Eleverne skal undervises af • Klasseledelse lærere med undervisningskompetence. Det der tidligere blev kaldt linjefag. • Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpæda- På den baggrund har regeringen afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i perioden 2014-2020. Endvidere er der afsat i alt 60 mio. kr. i 2013-2015 til kompetenceudvikling af lederne på skoleområdet. side 6 gogik og dansk som andetsprog • Øvrige særlige indsatsområder som for eksempel øget anvendelse af IT i undervisningen. Idé- og konkretiseringsfasen Efter de fælles oplæg deltes dagens deltagere i grupper for at drøfte udvalgte perspektiver og udfordringer ved skolereformen. Processen blev organiseret i en idéfase og en efterfølgende konkretiseringsfase ud fra følgende perspektiver • Paradigmeskifte fra undervisning til læring • Kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger • Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere. • Hvordan får vi skabt en lyst til at undersøge og udvikle nye samarbejdsformer og aktiviteter? Det kræver en oprindelig nysgerrighed og villighed til forandring • Hvad med skolens fysiske indretning? Hvordan kan skolens fysiske indretning og struktur være med til at understøtte skolens ændrede opgaver og signalere, at skolen er parat til paradigmeskiftet? • Hvordan sikrer vi, at pædagogernes kompetencer bliver inddraget – både i den fagdelte og den understøttende undervisning? Og hvordan Dialogen i idéfasen førte til en række refleksioner over, hvordan lærere og pædagoger i praksis håndterer udfordringerne i paradigmeskiftet fra får vi tydeliggjort lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer? • Hvordan sikrer vi, at skolelederne er klædt på til at stå i spidsen for undervisning til læring. Her er et udpluk af refleksionerne paradigmeskiftet? Det er helt afgørende med en reel og tydelig • Mere fokus på elevernes forskelligartede læringsstile pædagogisk ledelse – og ledelsens retorik har stor betydning for, • Læringsbegrebet skal defineres og beskrives tydeligt hvordan stemning blandt personalet udvikler sig • Formulering af individuelle læringsmål og fastsættelse af mål på alle niveauer • Evalueringen skal opprioriteres • Vigtigt at tilrettelægge lærernes og pædagogernes tid til samarbejde • Opprioritering af det tværprofessionelle samarbejde • Udvikling af gensidig respekt om samarbejdet mellem lærere og pædagoger • Skoleledelsen har en vigtig opgave ift. at sikre de nødvendige rammer for samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og lederne skal virke som katalysatorer i samarbejdsprocessen • Hvordan får vi andres øjne på udviklingen i skolen, så vi ikke stirrer os blinde på vores egen proces? • Skolerne er allerede godt på vej. Hvordan viser og respekterer vi det gode arbejde, der allerede bliver gjort? • Ledelsesmæssig opgave at sikre og fastholde paradigmeskiftet fra undervisning til læring • Hvordan skabes motivation, ejerskab og engagement for reelle ændringer? • Nysgerrighed og åbenhed for samarbejde på nye måder • Systematisk vidensdeling. Konkretiseringsfasen førte til udpegning af følgende områder, der kan være genstand for yderligere drøftelser i et partnerskabsperspektiv • Hvordan kan vi lave partnerskaber om temaer, som eksempelvis videndeling, pædagogisk udvikling, understøttende undervisning m.m.? • Synlig læring – hvordan gør vi det i praksis? Det må gerne være i en dialog, der involverer reformens interessenter fra elever til forvaltning side 7 De kan også danne udgangspunkt for etablering af samarbejde på tværs af partnerskaber og kommuner. På hjemmesiden for partnerskaber: partnerskaber.ucl.dk er der relevant information om aktiviteter i forlængelse af denne og tilsvarende partnerskabstemadage. UCL partnerskabskoordinatorer tilstræber løbende at indfange og tematisere tendenser og udfordringer – særligt på det kommunale område. Du er altid velkommen til at kontakte partnerskabskoordinatorerne, hvis du har forslag til emner og temaer for partnerskabstemadage og partnerskabsaktiviteter. Praktiske oplysninger På partnerskaber.ucl.dk kan du finde inspiration til samarbejde mellem institutioner, kommuner og region • Hvordan etableres partnerskaber? • Erfaringer og resultater fra udviklingsprojekter • Viden om nye arbejdsformer og professionsudvikling • Samarbejde med studerende (bacheloropgaver m.v.) • Temadage, konferencer og andre aktuelle aktiviteter. Kontakt UCLs partnerskabskoordinatorer: Kim Koldby, [email protected], telefon 21 39 05 40 Torben Schuster, [email protected], telefon 51 68 51 74 Du kan også finde elektroniske versioner af partnerskabspublikationer på partnerskaber.ucl.dk. Her finder du naturligvis også alle relevante kontaktoplysninger. University College Lillebælt Partnerskabssekretariatet Asylgade 7-9 . 5000 Odense C Telefon 6318 4000 partnerskaber.ucl.dk Tekst og redaktion: Torben Schuster, Kim Koldby, Steen Kabel og Anne Mygind Brodersen, UCL . Design: Red Zone. Denne publikation formidler indhold og processer på temadagen om skolereformen til UCLs partnere og andre interessenter. De beskrevne temaer, udfordringer og muligheder kan danne udgangspunkt for etableringen af et partnerskab mellem UCL og de kommuner, der ønsker det.