1. No category

4
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Nr.
December 2013
25. årgang
I dette nummer bl.a.:
• Arbejde med mening i natur og med uddannelse
• Der er noget at stå op til – Genbrugsbutik som arbejdsplads for udviklingshæmmede
• Kost og Motion – indtryk fra en debataften med lægen og forfatteren Jerk W. Langer
• Dagtilbuddene løber derudaf • Boligboom i København
LEV Københavns Kommunekreds
B E S T Y R E L S E N
Formand
Medlem af Handicaprådet
Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København NV
Tlf. 40 13 70 16 . E-mail: [email protected]
Næstformand
Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj
Tlf. 38 89 20 23 . E-mail: [email protected]
Kasserer
Eva Gjøe, Højmosevej 10, 2400 København NV
Tlf. 39 66 18 56. E-mail: [email protected]
Sekretær
Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby
Tlf. 36 17 64 15 . E-mail: [email protected]
Bladsekretær
Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV
Tlf. 39 69 38 06 . Mobil 20 85 38 06
E-mail: [email protected]
Webmaster
Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby
Tlf. 36 45 40 43 . E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem
Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S
Tlf. 20 74 27 63 . E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem
HB-medlem
Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby
Tlf. 36 46 37 83 . E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem
Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse
Tlf. 28 91 38 52. E-mail: [email protected]
Redaktør *)
Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A
2100 København Ø . Tlf. 35 38 46 90
E-mail: [email protected]
Kritisk revisor *)
Mogens Rasmussen, Dublinvej 4, 2300 København S
Tlf. 32 58 98 94/61 79 98 94 . E-mail: [email protected]
* Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen
I
N
D
H
O
L
D
Leder – Af Danielle Pröschold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side
5
Indkaldelse til generalforsamling i LEV København den 26. februar 2014 . .
Arbejde med mening i natur og med uddannelse. Naturskolehjælper:
Vi er gartnere og pedeller og håndværkere. Af Lasse Rydberg . . . . . . . . . .
side
7
side
9
Der er noget at stå op til. Genbrugsriget: En arbejdsplads
med indhold, muligheder og udvikling. Af Lasse Rydberg. . . . . . . . . . . . . .
side 15
Idrætsskolen For Udviklingshæmmede. Ny brochure for 2014-2015 . . . . .
side 21
Kost og motion. Fra en debataften med den kendte læge,
forfatter og debattør Jerk W. Langer. Af Lasse Rydberg . . . . . . . . . . . . . . .
side 23
Dagtilbudene løber derudaf. Af Bo Ramsing. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 29
Boligboom. Der bygges mange nye boliger til handicappede
i København. Af Lasse Rydberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 32
ANNONCER, SATS OG TRYK
Rosengrenen ApS · Hovedgaden 8 · Postbox 54 · 8670 Låsby
Tlf. 86 95 15 66 · kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 · Mail: [email protected]
– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
Udgivelsesplan
Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser
samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med
i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med
oplysning om arrangementer og lign.
Blad nr. 1
Blad nr. 2
Blad nr. 3
Blad nr. 4
Vi skal have dit bidrag senest
20. januar 2014
1. maj 2014
1. august 2014
1. november 2014
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
Udgives
primo marts
primo juni
primo september
primo december
3
Leder
Af Danielle Pröschold
formand for
LEV København
Når du sidder med dette blad, vil det snart
være jul, og kommunevalget vil være vel
overstået. Det skal dog ikke afholde mig
fra at reflektere lidt over valgmødet, som
Handicaprådet arrangerede på Rådhuset
sammen med DH København.
Alle partiernes spidskandidater var til
stede, og mange tilhørere var mødt op.
Flere emner blev berørt, men især et
emne blev nævnt igen og igen, Handicapcenteret, og hvor dårligt det har fungeret, og frustrationen over at det stadig
ikke fungerer optimalt. Politikerne, som
dog selv havde godkendt strukturen på
Handicapcentret og som også i sidste ende
er dem, der bevilger midler til området,
havde temmelig travlt med at ”vaske deres hænder”, og fra salen lød der igen og
igen historier om, hvor skidt folk følte sig
behandlet.
Vi må bare håbe, at det ender med, at
politikerne og Handicapcentret vælger at
lytte og får genetableret et Handicapcenter,
hvor sagsbehandlingsfristerne bliver overholdt, og hvor borgerne føler, at de bliver
taget alvorligt.
Et andet område, der bekymrer os er
forholdene på bostederne. Vi får flere henvendelser om, at der er skåret ind til benet
på bostederne.
Vi har svært ved at vurdere, om det er
et resultat af ”VUM-modellen” (Voksen Ud-
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
rednings Modellen), som alle borgerne på
bostederne er blevet gennemgået ud fra,
eller om det er de generelle nedskæringer,
der er årsagen til problemerne. Resultatet er
desværre, at der både mangler personale,
altså varme hænder, og tid til at komme på
ture ud af huset.
Forvaltningen har iværksat deres nye
tillidsreform, og vi håber, at den kan være
med til at få forholdene forbedret - sammen
med den nye kontrolfunktion med seks
centre i hele landet, der skal sikre kvalitet
på bostederne.
Vi har talt med forvaltningen, de er opmærksomme på udfordringerne, og vi vil
arbejde på, at både beboerne og deres
pårørende er tilfredse med botilbuddene.
Vi ved, at der skal spares, men alle har ret
til et værdigt liv.
Generalforsamling den 26. februar 2014
Vi afholder generalforsamling i LEV København onsdag den 26. februar 2014 på Uddannelsescenter UiU. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi håber, at rigtig mange
medlemmer vil dukke op og komme med
gode idéer til, hvad I synes, bestyrelsen skal
arbejde med i de kommende to år.
I ønskes alle en god jul og et godt nytår.
W W W. L E V K K . D K
5
LEV Københavns Kommunekreds’
ordinære generalforsamling 2014
Onsdag den 26. februar 2014 kl. 17.45 på Uddannelsescenter UiU, Horsebakken 19, 2400 København NV
Til alle, der deltager i generalforsamlingen, uddeles et gratis lod til
udtrækning af gaver.
17.45-18.30:
Spisning
LEV København byder på et let aftensmåltid.
Tilmelding: se nedenfor. *)
18.30-19.45:
Oplæg af en politiker fra Borgerrepræsentationen
19.30-21.30:
Generalforsamling i LEV København
*) Tilmelding til aftensmaden før generalforsamlingen er senest
den 20. februar 2014.
Ring eller mail til Birte Lynghøj 36 17 64 15.
Mail: [email protected]
Eller via hjemmesiden www.levkk.dk
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
7
Gruppen af Naturskolehjælpere med Ruud Dekker og naturvejleder Jonas.
Arbejde med mening
i natur og med uddannelse
Naturskolehjælper:
Vi er gartnere og pedeller... og håndværkere
Af Lasse Rydberg
Der findes rekreative områder, der ikke
ville være der, og der findes arbejde, der
aldrig ville blive udført, hvis ikke der fandtes ildsjæle og iværksættere, der kan se, at
der er mange mennesker, der ikke føler sig
hjemme på arbejdsmarkedet, men som
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
ønsker at være til nytte i en arbejdsmæssig
meningsfuld virkelighed.
De rekreative og kreative områder er i
denne sammenhæng Københavns Kommunes naturværksteder, der henvender sig
Fortsættes side 10
W W W. L E V K K . D K
9
Der arbejdes i udekøkkenet.
til børn (skoler og institutioner). Dem, der
medvirker til, at naturværkstederne kan
vedligeholdes og udvikle sig med nye aktiviteter, er udviklingshæmmede, der efterspørger arbejde med mening og som
styrker deres selvopfattelse ved at være til
nytte, blive set og blive værdsat.
På aktivitetscentret Koloritten (en del af
Center Paletten) har man lavet en særlig
afdeling, der yder hjælp til Naturskoler i
København. Afdelingen hedder NATURSKOLEHJÆLPER, og det er det den enkelte af de
ansatte er, naturskolehjælper. Afdelingen
har 7 faste stillinger, men har 8 ansatte
lige nu, da ikke alle ønsker at være i en
fuldtidsstilling.
Jeg mødes ved arbejdsdagens begyndelse med lederen af afdelingen Ruud Dekker
10
på Koloritten. De seks, der er på arbejde
den dag, møder i deres særlige arbejdstøj.
Jeg lægger ikke mærke til dem i huset, de
møder direkte ved bilen. Koloritten er det
sted, hvor man mødes rent praktisk, for man
ved jo ikke fra dag til dag, hvor man kører
hen for at løse arbejdsopgaver. Naturskolehjælper markerer sig som den selvstændige
virksomhed, den ser sig selv som.
Der er lige plads til mig i bilen denne
våd-grå-milde efterårsdag, hvor vi kører
til Øresunds Miljøskole, en imponerende
bygning på fæstningsvolden bag Christiania, tillukket og militærisk og langt over
300 år gammel. Christian den 5 har sat sit
navn på huset. Inde i huset er der udstyr til
at undersøge og arbejde med vand. Der er
et stort akvarium med store ål, rødspætter,
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
skrubber og krabber, torskene er fraværende
den dag. Overfor huset i Erdkehlgraven,
en del af den store Københavns Havn, ligger der både der skal vedligeholdes. Her
kan man fiske, og holdet, jeg følger, viser
stolt, hvad de har arbejdet med på stedet
ud over den almindelige vedligeholdelse.
De har bygget brændetårne, hvor det er
forbudt at bygge huse (kreativiteten fejler
ikke noget), de har lavet stejleplads til fiskegarn, bålplads og naturligvis sikret, at der
er brænde nok. Nogle gange må de i hast
møde op og hjælpe med at skifte havvandet
ud i akvariet, trække ledninger til vandet og
pumpe havvandet ind i bassinet.
En modtageklasse (klasse med børn der
lige er kommet til Danmark, og som skal
lære sproget og forberede sig på at udsluses
til en alm. klasse) kommer på besøg. Da vi
skal køre, beslutter Daniel, at han vil blive
og hjælpe naturvejlederen på stedet, Jonas,
med nogle praktiske opgaver i forbindelse
med modtageklassens besøg. Det sidste,
jeg ser, er, at Daniel står tæt op af Jonas,
i samme stilling, med en holdning og et
udtryk der signalerer at være en professionel
på stedet, og da Jonas vinker farvel til os,
vinker Daniel synkront.
Vi kører over på den anden side af
voldanlægget til Kløvermarksvej, til Naturværkstedet. En spændende port skabt
af naturmaterialer er indgangen til et stort
område, hvor mange højtlydende og eksperimenterende skoleklasser kan være, og
hvor der stadig er masser af plads og steder,
der kan opdages i deres ro.
Det er her arbejdsopgaverne er i dag. Jeg
hører ikke Ruud Dekker sætte nogle i gang,
men inden jeg har set mig om, er de fleste
Fortsættes side 12
Et lille amfibieteater undervejs.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
11
af de 5 tilbageblevne medarbejdere spredt
ud i området. De har hver især fundet den
arbejdsopgave, de var i gang med dagen
før, eller finder på en ny. Leon har besluttet
sig for at rive det farvede løv op fra stierne.
Lars Bo saver brænde, det er der rigelig brug
for til stedets bålpladser. Holdet har lige
afsluttet bygningen af et brændekomfur og
er nu i gang med at rense mursten til bygningen af en vask. Der tegner sig allerede
et stort og spændende udekøkken under
et svævende tag. Vagn, der er den ældste,
inviterer mig rundt på den overdådige naturlegeplads og opdagelsesrum. Han viser
mig, hvad han og holdet har lavet og er i
gang med. Lige nu er de ved at skabe et lille
amfiteater. Han viser legeredskaber, de står
som skaber af, hønsehuset med de tamme
høns, hvor især en synes, at den skal løbe
alle velkommen i møde.
”Vi er naturskolernes gartnere og pedeller… og håndværkere”, står der i en folder
om projektet. Det er lige netop det, de er.
Naturskolehjælper er meget meningsfuldt arbejde, det er synligt og til stor glæde
for københavnske skolebørn. Men det er
ikke bare et arbejde, det er faktisk et job
med uddannelse. Tænk, hvor fremsynet
det er, nu hvor alle i deres arbejde skal
udvikle og øge deres kompetencer. Alle på
holdet har et chartek på sig i lommeformat. Her sidder de kursusbeviser, de har
taget undervejs i arbejdet, og der kan være
mange. Jeg ser i farten kursusbevis i brændehugning, skovarbejde, træfældning, i
løft, træk og skub m.m. Det er personlige
Der bygges en ny udevask.
12
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
beviser, med billede og forklaring på hvilke
kompetencer, man har indenfor de enkelte
arbejdsområder. Set i den sociale sammenhæng, de enkelte er i, med visitering til en
§104-beskæftigelse, så er det en glimrende
måde at tale om handleplaner. Kan de være
mere konkrete?
Naturskolehjælper er mere end et godt
arbejde og uddannelse, det er et liv med
naturoplevelser. Man oplever noget nyt hver
dag, man bliver en del af årstidernes skiften.
Man møder naturen i alle dens elementer,
skoven, stranden, vandet og marken.
Dem, der arbejder på holdet Naturskolehjælper, får jobbet efter en prøvetid på en
måned. Så ved man, om denne udfordring
med uforudsigelighed indbygget i jobbet
er noget for dem, og man ved, hvad den
enkelte fra starten har at byde på.
Der er ikke løn i jobbet, så man må med
rette kalde det for frivillig arbejdskraft. Og
det er ud fra dette perspektiv, man skal se
vigtigheden af deres arbejde. Uden denne
frivillighed og dette iværksætterarbejde, var
der meget der ikke blev gjort, men som nu
tusindvis af københavnske skoleelever har
glæde af.
Lønnen for arbejdet er samværet med
masser af børn, der værdsætter det man
laver, medarbejderne på naturskolerne der
kan bruge mere tid på at undervise. Men
det er også vigtigt, at man kan blive set,
det hjælper arbejdsdragten med til, hvor
enhver kan se, at alle på holdet arbejder på
stedet og har en vigtig position. Ruud Dekker siger, ”det er vigtigt, at man bliver mødt
af andre mennesker, at man bliver mødt
med respekt”. Det er især vigtigt, fortsætter
Ruud Dekker, ”at arbejdet har en relation til
erhvervslivet. Vi er på en virksomhed, som
i denne sammenhæng har fokus på at undervise børn. Det drejer sig om noget andet
og større end bare at være beskæftiget.”
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Ruud Dekker ved akvariet med fisk fra havet
omkring København.
Fællesskabet er en meget vigtig del af
arbejdet, det at være et hold er vigtigt for
medarbejderne. Det kan man mærke med
det samme, når man træder ind i bilen om
morgenen, der er en god stemning, hvor
man er opmærksom på hinanden. Ruud
Dekker taler om en arbejdspladskultur, hvor
det handler om at hjælpe hinanden, være
rummelig overfor hinanden, arbejde med
de ressourcer man har og dermed støtte
hinanden. Nogle er gode f.eks. til at save,
andre til at flække brænde osv. En fælles
indsats omkring de enkelte opgaver giver alle
en følelse af at de gør noget sammen og har
et fælles ejerskab til de projekter, de indgår i.
Sådanne projekter er vigtige, det er godt
med iværksættere som Ruud Dekker, hvis
projekt giver ideer til hvordan vi kan forvalte
frivilligt arbejde fremover, og som det måske
vigtigste, hvordan kan vi inddrage dem, der
har behov for mere støtte i meningsfuldt
arbejde i nye sammenhænge.
W W W. L E V K K . D K
13
Musse ved kassen i Genbrugsriget.
Der er noget at stå op til
Genbrugsriget:
En arbejdsplads med indhold, muligheder og udvikling
Af Lasse Rydberg
Da jeg træder ind af døren er det aldeles
overvældende, bogreoler med bøger, der
faktisk er gode, meterlange hylder med
dvd, overdådig afdeling med legetøj, en
hel tøjbutik og en afdeling der slår langt de
fleste isenkræmmere ud når det gælder variationer over porcelæn og glas, så en række
porcelæns kaffekander må finde plads oppe
under loftet i en afdeling for ”ensomme
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
kaffekanders værn”. Jeg er trådt ind i en
genbrugsbutik, der er så spændende, at
jeg hele tiden taber fokus, for der er virkelig
meget der vil ses og undersøges. Jeg bliver
mødt af de to medarbejdere der passer
butikken den dag, det er Emil, der er travlt
beskæftiget på lageret og Musse der passer
butikken og kassen – de er kundemindede,
Fortsættes side 16
W W W. L E V K K . D K
15
Carsten Høgsberg.
smilende og imødekommende og udtrykker en særlig forventning der passer til det
eventyrland man fanges ind i. Emil og Musse
er ud over at de har fået sig et job i butikken
også begge udviklingshæmmede.
Butikken hedder GENBRUGSRIGET, et
navn der passer fint til butikkens omfang
og indhold, men også et navn der peger
fremad. Jeg mødes med lederen af Aktivitetscentret Jydeholmen Carsten Høgsberg i
butikkens køkken og frokoststue, det er der
en mening med, for Genbrugsriget er en
satellit til aktivitetscentret og en i øvrigt en
afdeling under Center Paletten. Jeg spørger til navnet Genbrugsriget og Carsten
Høgsberg fortæller at der en pointe, ”det
er som et lille kongedømme, der ikke bare
skal være een butik, men et imperium af
butikker i København gerne 3-4 stykker,
og med et fælles centrallager der kan brødeføde butikkerne”.
Genbrugsriget er en arbejdsplads for
mennesker med udviklingshæmning. Der
er 6 fuldtidsstillinger, hvor de 5 er besat og
den sidste stilling er delt op i tre deltidsstillinger, det er jo ikke alle der har kræfter til
at arbejde 32 timer om ugen som defineres som en fuldtidsstilling, og der er dem
der har behov for en hjemmedag eller to
på deres bosted. Det er lønnen til disse
16
lige nu 8 medarbejdere, samt udgifter til
driften (husleje, lys, varme m.m.) butikken
skal kunne indtjene. Til projektet er der tilknyttet en pædagog Marian Peinow og en
seniorjobber Claus Jacobsen, som med en
håndværksmæssig baggrund, er guld værd
når der skal repareres dimser og andet der
kræver faglig viden.
Carsten Høgsberg siger, at der her er
tale om det man kalder en socioøkonomisk
virksomhed, der er tænkt til borgere, der
ikke føler sig hjemme på det almindelige
arbejdsmarked, som her kan få en aktiv og
meningsfuld hverdag.
Butikken, der har været åbent i nogle
måneder, går forrygende. Folk kommer hver
dag og forærer butikken tøj og genstande.
Nogle gange synes det, at der kommer
mere ind end der sælges. Sammenlignet
med andre genbrugsforretninger der drives
af hjælpeorganisationer, synes det for Genbrugsriget, at der kan folk se formålet, de
står jo lige foran dem når de skal modtage
donationen eller når der skal handles.
Det er ikke noget loppemarked, siger
Carsten Høgsberg, det er en genbrugsbutik
med faste priser, man forhandler ikke. Med
udviklingshæmmede ved kassen og til at
ekspedere, skal opgaven være overskuelig,
ting koster nu det man har besluttet, og går
kunden og er sur over ikke at kunne prutte
med prisen, får de et smil, et hjerteligt farvel
med ønske om en god dag og på gensyn.
Det er en forretning, og den skal være så tæt
som muligt på det almindelige forretningsmiljø. Det er en virksomhed, der skal tjene
penge og give vigtige nye arbejdspladser.
Målet lige nu er at omsætte for ca. 1000
kr. om dagen. Hvad går overskuddet til
spørger nogle kunder, og svaret er klart:
Hvis der er overskud doneres beløb f.eks.
til julemarkedet for udviklingshæmmede på
Sundbyvang. Men også at samle kapital,
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
I en glas- og porcelænsbutik.
så man kan leve drømmen om ”riget” i
butiksnavnet ud, og investere i endnu en
butik i København. For Carsten Høgsberg er
det kun fantasien der sætter grænser, helt
spændende at aktivitetscentre kan udvikle
en iværksætterkultur.
Jobbene i butikken skal søges som alle
andre job. Der er dog den forudsætning,
at man skal være visiteret til beskyttet beskæftigelse i henhold til Servicelovens §
103. På den måde sikrer man, at beskæftigelsen tilfalder dem, den er tænkt til. På
spørgsmålet om, hvad for krav man stiller
svarer Carsten Høgsberg, at man skal være
selvtransporterende. Ellers bliver man ansat
i praktik (en slags prøveansættelse), hvor
begge parter kan finde ud af om en endelig ansættelse skal ske. Lige som på andre
arbejdspladser, ser man på fremmøde, hvad
den pågældende er god til, for der er mange
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
arbejdsfunktioner: Er det kundekontakt, eller
lagerarbejde, eller behandling af varer (vask,
rengøring, reparation) m.m. Det er planen
at der fremover skal nedsættes et ansættelsesudvalg, med et par repræsentanter
fra medarbejdersiden.
I køkkenet står der en vaskemaskine, al
tøjet man modtager, skal behandles og en
del vaskes. På mit spørgsmål om hvorfor
der ikke er en opvaskemaskine til den overvældende mængde af glas og porcelæn
butikken rummer (og modtager). Carsten
Høgsberg siger, så kan vi fyre to medarbejdere. Der er faktisk nogle af de ansatte som
er supergode til at vaske op, og som har
øje for, at tingene på hylderne samler støv.
Butikken har en bil, den er nødvendig
når der skal hentes varer eller hvis en kunde
beder om at få kørt varerne hjem, det sidste
Fortsættes side 19
W W W. L E V K K . D K
17
Dagens team i døren til Genbrugsriget.
koster en 50’er. Carsten Høgsberg sammenfatter vores samtale med at sige: ”Det
handler om at give flere muligheder for at
komme tættere på arbejdsmarkedet. Det
handler om at give dem mulighed for et
fællesskab og en arbejdsidentitet.”
Jeg får en samtale med Musse. Han fortæller at han står i kassen om torsdagen,
ellers arbejder han på lageret. Han sætter
meget pris på at være med når der hentes
og bringes varer. Han har det fint med at
arbejde fuldtids og er tilfreds med lønnen,
der er på 20 kr. i timen (så har han jo også
sin pension). Han fortæller, at det man sælger mest er køkkenting og tøj kommer lige
efter på andenpladsen.
Jeg møder Emil på lageret, hvor han er
ved at fjerne prisskilte på en bunke trøjer.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Han fortæller, at man ikke har kunnet sælge
dem, og nu vil man forære dem til hjemløse.
Emil fortæller, at han også arbejder i kassen,
og det er da også ham der ekspederer mig,
da jeg ikke stod for fristelsen til at købe et
par gode kogebøger. Lige som Musse er
han glad for at arbejde med at hente og
aflevere varer. Til mit spørgsmål om hvad
han synes om jobbet svarer han: ”Op og
ned.” Ned det er når der er rigtig travlt med
mange kunder, det gode er at han får selvtillid, han siger: ”Jeg er god til at præsentere
butikken for kunderne, de er tilfredse med
mit arbejde, det siger de – jeg kan mange
ting.” Så tænker han sig om og siger: ”Der
er noget at stå op til”.
W W W. L E V K K . D K
19
Idrætsskolen for udviklingshæmmede
Hvidkildevej 64 • 2400 København NV • Tlf. 38 88 28 46
Idrætsskolens nye brochure for
skoleåret 2014-2015 er kommet!
Idrætsskolen er et undervisningstilbud til voksne udviklingshæmmede elever, der går
på skolen i et skoleår, i dagtimerne fra kl. 9.00 til 14.00 hver dag. Det nye skoleår
begynder mandag d. 18. august 2014, og slutter fredag d. 19. juni 2015. Skolen
ligger i dejlige lokaler på 1. sal i Grøndal Centret.
Vi afholder idrætsdag/åbent hus for alle interesserede ansøgere torsdag d. 30. januar
2014 kl. 09.00-16.00.
Hvis du har lyst til at søge ind, skal du ringe efter brochuren, og sende en ansøgning
ind til os senest fredag d. 28. februar 2014.
Hvis det har interesse, kan vi komme og vise en film om skolen, og fortælle om,
hvordan det er at være elev her.
Hvis I ønsker yderligere oplysninger om Idrætsskolen, se på vores hjemmeside:
www.idraetsskolen.net - mail: [email protected] eller ring på tlf. 38 88 28 46.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
21
Kost og motion
Fra en debataften med den kendte
læge, forfatter og debattør Jerk W.
Langer
Af Lasse Rydberg
1/3 af alle udviklingshæmmede udvikler
med årene symptomer på angst, stress og
depression, foruden at de alt for ofte bliver
for tykke. Derfor bør vi aktivt gå ind og
støtte udviklingshæmmede, så de både
undgår overvægt og tidlige velfærdssygdomme, men også for at give sind og hjerne
optimale arbejdsvilkår.
Det står der i LEV Københavns invitation
til debataften om Kost og Motion og kan
måske være forklaringen på, at mødet blev
særdeles velbesøgt.
Læge og forfatter Jerk W. Langer var inviteret til at holde oplæg om kost og motion,
især hvad bevægelse, motion og sundere
spisevaner betyder for hjernen, indlæringen
og adfærd.
Jerk W. Langer slog i indledningen til sit
foredrag fast, at det handler om at bevæge
sig mere, spise sundere, enklere kan det ikke
siges, selv om han undervejs fik synliggjort
sandheden i disse råd med omfattende
dokumentation. Godt nok med råd, der
er til at forstå, men at få motivationen til
at følge dem er altafgørende. På en måde
var hans levende foredrag en udfordring
til at vi motiverer os til at gøre noget, og
at indsatsen starter allerede der, hvor man
tager de første små skridt.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Jerk W Langer.
Usund levevis forstærker
og forøger handicap
Egentlig handler det om gode råd, der
gælder alle. Der er ikke særlige råd der
kun gælder for udviklingshæmmede. Men
udviklingshæmmedes liv kan meget nemt
forme sig, så de har større risiko for at blive
inaktive, fejlernærede, overvægtige, misbrugere og udvise symptomer på psykiske
sygdomme. Mange udviklingshæmmedes
liv former sig anderledes end den øvrige
befolkning. De bor for det meste alene med
ensomme lange aftener, mangler ofte det
samspil andre har i hverdagen, de har mere
fritid, de skal foretage en mængde valg,
og forstår ikke størrelser som mængde og
kvalitet, de udvikler lettere usunde vaner
etc. Der er god grund til at fokusere på
udviklingshæmmedes kost og motion, der
kan få alvorlige konsekvenser for deres liv,
der i forvejen er præget af deres handicap – usund levevis forstærker og forøger
handicappet.
Fortsættes side 25
W W W. L E V K K . D K
23
Et tværsnit af maven
En enkel måde at synliggøre det vanskelige
om sund krop, er at vise et snit gennem et
menneskes maveregion, en skanning. For
at illustrere, hvad der sker i kroppen viste
Jerk W. Langer en sådan skanning. Når vi
ser bort fra det hvide fedt under huden,
kunne man inde i maveregionen konstatere
hvide områder, altså fedt – det farlige fedt.
Mængden eller størrelsen af fedtområderne
fortæller ganske klart noget om, hvordan
man lever. Det handler ikke umiddelbart
om stor eller lille mave, selv om det også
gør det – men om at man kan være lidt stor
uden at have fedtdepoter i maven, fordi
man simpelthen motionerer, og man kan
være tynd-fed, med store depoter af det
farlige fedt, fordi man aldrig bevæger sig
mere end det mest nødvendige. Døm ikke
altid folk på, hvordan de ser ud, uden at
tage hensyn til at de er fysisk aktive.
Jerk W. Langer kaldte det, at skabe inflammation i kroppen, der afspejler den måde vi
lever på. På længere sigt er det medvirkende
til store velfærdssygdomme med forhøjet
blodtryk, blodpropper, diabetes, gigt og
kræft. Det har så sandelig også betydning
for den psykiske side af livet, vores humør,
koncentration, læring, hukommelse m.m.
Spørgsmålet om kost og motion handler om, hvad kan man gøre for at bremse
inflammationen, for at opnå det ønskelige:
Fornuftigt vægttab, livsglæde, sove bedre,
god mobilitet / bevægelse, mindre aggressiv, større selvtillid og måske indtage mindre
medicin.
Mavemål og højdemål
Når vi skal vurdere omfanget af vores egen
inflammation, så handler det om at se hvor
meget fedt vi har i maven. Vi kan ikke, som
Jerk W. Langer pegede på, alle få lavet en
skanning, så ville udgifterne til sundhed
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
eksplodere. Det handler ikke om at veje
sig, for man kan godt blive mindre og veje
mere, for muskler vejer mere end fedt. Nej
det mest effektive er at måle sig om livet. For
hver cm taljemålet bliver mindre, kan man
som regel regne med at veje 1 kg mindre.
Når man måler omfanget af maven, lige
over navlen, så er det gode råd, at taljemålet
højest må være halvdelen af kropshøjden.
Er man 170 cm høj, så er det fornuftigt at
have et taljemål på 65 cm. Eller mindre.
Tab dig på maven!
Rejs dig fra lænestolen
Den store gevinst er at rejse sig fra lænestolen
og gå ud på gaden. 45 minutter hver dag
med at trave eller cykle eller være bevægelsesmæssigt aktiv. Mere skal der ikke til.
Bevæger man sig mere er det ok, men det
forøger ikke effekten af at bremse inflammationen – men det har selvfølgelig effekt på
andre områder, som styrke, udholdenhed,
kolesteroltallet, særlig træningsniveau m.m.
For Jerk W. Langer handler det om at
skabe en række naturlige bevægelsesvaner.
Er der mange af dem, er det måske ikke så
nødvendig med de 45 minutter på gaden.
Bevægelsesvaner kan være at man skal gå for
at hente sig en ny kop kaffe, at tage trappen
m.m. Kun fantasien kan sætte grænser. Jerk
taler direkte om sid-ned-sygdomme, og siger
at det er farligt at sidde ned mange timer om
dagen – man kan faktisk godt bevæge sig
når man ser TV, han har en motions-elastik
hængende på væggen ved TV’et. Bevægelse
har indflydelse på stofskiftet og på insulinfølsomheden. For Jerk W. Langer er bevægelse
måske det allervigtigste.
Spisning – her går det galt
På den måde mange spiser på er der tre
områder, hvor det går galt:
Fortsættes side 27
W W W. L E V K K . D K
25
1. Vi spiser for meget sukker
2. Vi spiser for lidt fisk
3. Vi spiser for meget unaturlig mad
Når vi spiser for meget sukker får vi hurtige
kulhydrater, uden stor næringsværdi, det
er sukker, sodavand, slik, kager, hvid pasta,
hvidt brød og polerede ris. Når vi spiser
sukker så stiger blodsukkeret og insulinen.
Konsekvenserne er aldring, diabetes, højt
kolesterol, højt blodtryk, kræft og overvægt.
Det interessante i denne forbindelse er
fisk, som har stor betydning for vores humør, hukommelse, træningsømhed, adfærd,
antidepressivitet m.m. 20% af hjernens fedt
er faktisk fiskeolie. Der er god mening i at
vælge fisk, og hvis man ikke er til fisk så er
der planteolier der kan bruges – hvis ikke
man tager kapsler med fiskeolie.
Unaturlig mad f.eks. burger, kop-nudler,
kager m.m. indeholder det farlige fedt, der
er for meget sukker og salt, der er tilsætningsstoffer, ingen vitaminer og ingen
kostfibre.
Der er to ting man kan gøre for at modarbejde og ødelægge insulinbalancen:
- Spise fisk
- Bevæge sig
Hvis man skal gøre bare en ting så er det
AT BEVÆGE SIG.
Foredraget gav anledning til mange
spørgsmål og kommentarer. Også debat
om, hvad man kan gøre i forbindelse med
at ændre udviklingshæmmedes livsførelse.
Det sidste handlede ofte om særlige udfordringer i samværet.
Se vores hjemmeside på
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
www.levkk.dk
27
Dagtilbuddene løber derudaf
280 københavnske dagtilbudsborgere løb 944 kilometer
tirsdag den 3. september 2013
Af Bo Ramsing, Leder af Koloritten
Dagtilbuddene i Københavns Kommune
(Center Paletten), Idrætsskolen for udviklingshæmmende og Frederiksberg dagtilbud ”’Egegårdsvej” mødtes til deres årlige
motionsløb.
Idrætsudvalget for dagtilbuddene havde
tænkt nyt og ville forny motionsløbet i nye
omgivelser og udfordringer. Valget blev
Amager Strandpark, hvor der både er klit,
strand og mulighed for at lave to ruter: En
lang løbetur på 4 km og en kort løbetur på
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
2,6 km. Amager Strandpark viste sig også
at være egnet til borgere i kørestol, hvilket
tilførte flere motionister til løbet.
Løbet blev skudt i gang af socialborgmester Mikkel Warming og 250 løbere fløj
igennem klitter, stier og veje på en fantastisk
efterårsdag i København. Flyene startede
og landede i baggrunden og skibene sejlede stille og roligt forbi, imens alle løberne
prustede og stønnede for at nå i mål. På
Fortsættes side 31
W W W. L E V K K . D K
29
den lange rute stod naturskolehjælperne fra
Koloritten og tilbød vand til de forpustede
løbere. Der blev heppet og hujet fra venner
og pårørende, der stod ved opløbsstrækningen og kunne se deres løbere komme
i mål. Alle var vindere denne dag, da det
at gennemføre løbet var en sejr i sig selv.
Pårørende og repræsentanter fra Amager Seniorklub var mødt frivilligt op for at
hjælpe til med at guide løberne gennem
ruterne. Elli Hellum fra Amager Seniorklub
udtalte efter løbet, at ”det havde været sjovt
og spændende at se alle løberne og deres
begejstring over at have opnået deres mål,
at gennemføre løbet”.
KIFU (Københavns Kommune idrætsklub
for udviklingshæmmede) var også mødt
op og gav gratis vand til alle løberne, da
de kom i mål.
Strandparksløbet og idrætsdagen i maj
er netop et af de tiltag vi i dagtilbuddene
iværksætter i henhold til Københavns Kommunes ”Sundhedspolitik på Handicapområdet”, hvor fokus er, at den enkelte borger:
o oplever øget livskvalitet
o kan leve et sundt liv
o kan leve et aktivt liv
succeser, samt får set og prøvet sig selv
af på ny.
Strandparksløbet var en succes i år og jeg
glæder mig allerede til næste år til at se alle
de vindere, der kommer i mål. En stor tak
til løberne, Idrætsudvalget og de frivillige
for en rigtig god dag med en masse glæde,
sved og tårer.
Gennem aktiviteter som Strandparksløbet
og andre fysiske aktiviteter i hverdagen
bidrager vi til, at borgerne får en masse
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
31
Boligboom?
Der bygges mange nye boliger til handicappede i København
Af Lasse Rydberg
I forbindelse med nedlæggelse af Sundbyvang og med en voksende venteliste af
handicappede, der ønsker at flytte hjemmefra eller fra ikke-tidsvarende bolig, har
Københavns Kommune i samarbejde med
boligselskaber igangsat boligbyggeri flere
steder i København. - LEV København vil
i det kommende år kort præsentere disse
nye boliger.
Den første af de nye boliger jeg besøger, er endnu ikke indviet og står midt i
32
indflytningsfasen. Det er et selvstændigt
hus med 27 lejligheder, der opføres i forbindelse med byggeri af ca. 115 boliger
hovedsagelig til børnefamilier. Der er tale
om et samlet boligområde, der deler det
sparsomme fællesareal og som har samme
bygherre og boligselskab fælles. Alle lejligheder er lejeboliger.
Facadebeklædningen er ens (skiffersort),
der giver et samlet indtryk af en boligmæssig samhørighed. Familierne der flyttede ind
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
for 5 måneder siden, var overbeviste om at
det runde hus var et plejehjem. Det runde
hus er netop det denne artikel handler om.
Det adskiller sig fra de andre huse, der er
firkantede kasseformede med arkitektoniske
udspring, der giver et skulpturelt præg.
Samspillet mellem det runde og det firkantede, det lave og det lidt højere, sammen
med en tæthed, giver det nye boligkvarter
et indtryk af fælleskab og nærvær. Familieboligerne er opført med henblik på, at det
skal være et fællesskab, der løser praktiske
og administrative opgaver, for at holde
huslejen nede på et beløb, som børnefamilier kan betale. Det er i dette fælleskab
de nye handicapboliger skal finde sine ben
fremover. Kan man bruge hinanden?
Jeg mødes med lederen af dette nye
botilbud Thomas Overgaard Rasmussen, som
straks viser mig rundt i huset – rundt, det
er lige netop det man gør. Der er tre etager
med hver 9 boliger. På hver etage er der
to store fællesrum med køkken. Man kan
således samle sig på hver etage i grupper
på mellem 4 til 5, der, når alle er flyttet ind
og faldet på plads, kan være dér, hvor man
laver mad i fællesskab, hygger sig sammen
m.m. Alle lejligheder ligger på ydersiden af
rundellen, forbindelsesgangen ligger ind
mod den runde gård, der heldigvis har
fået et gulv af træ, og hvor der allerede er
plantet træer og lavet højbede, der venter
på at beboerne finder ud af, hvad de skal
tilplantes med.
Hver lejlighed er rummelig, og kan opdeles i to mindre værelser, hvis man vil. Der
er et tekøkken, man selv skal færdiggøre
med køleskab og kogeplader. Emhætten er
installeret, det er teknisk praktisk, men det er
også beviset på, at det er en lejlighed (ikke
et værelse), så man kan få boligtilskud, hvis
det skulle være nødvendig. Stuens lange
væg buer med tre høje vinduer, det er et
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
lyst og smukt rum. Badeværelset er meget
stort, som var man i tvivl om, hvad de kommende beboere havde behov for. – Huslejen
er 6900 kr. incl. vand, varme og el.
Botilbuddet kaldes lige nu Cas 4 – det
er fjerde boligtilbud indenfor Center for
Autisme, der pt. omfatter 5 botilbud. Men
adressen er: Emblas Gade på ydre Østerbro.
Boligerne henvender sig til mennesker med
udviklingshæmning, hvis funktionsnedsættelse indikerer, at de har behov for at leve
i et miljø med struktur, genkendelighed
og forudsigelighed – altså at de opleves
med en autismelignende fremtræden. Det
er det der er grundlaget for indretning og
planlægning af det daglige liv i boligen
siger Thomas Overgaard, og fortæller at alle
lejlighederne er udlejet. 75% af beboerne
kommer hjemmefra og er relativt unge – ja
hele huset kan vel ses som en slags ungdomsbolig indtil videre, da beboerne er
fra midten af 20’erne til starten af 30’erne.
På mit spørgsmål om det er en god ide,
at indrette et helt hus kun for personer med
en autismelignende diagnose, svarer Thomas Overgaard prompte: ”JA” … Men kommer lidt efter i tvivl, da vi taler om at kunne
profitere af andre, for han er opmærksom
på at det kan være stigmatiserende, men på
den anden side så er der behov for at skabe
en kultur og et miljø, der som katalysator
kan frisætte den enkelte beboer til at skabe
venskaber på deres egen måde. Samvær
og nærvær skabes i tryghed, det er vigtigt
at alle i huset har det på rygraden at det
skal være forudsigeligt, at man ved hvem
der er nattevagt i dag, hvem man møder
i morgen. Sproget har betydning, det er
en del af det særlige faglige miljø. Thomas
fortæller, at da han bad en beboer om, at
”du skal være hos mig om 15 minutter”,
så sov han videre, intet skete. Men da han
Fortsættes side 34
W W W. L E V K K . D K
33
Udkig til den runde gård.
sagde ”du er hos mig om 15 minutter”,
var det forstået. Huset virker meget intimt
og på grund at den runde form meget
overskueligt. Et hus man fra første minut
ikke kan fare vild i.
I mange af botilbuddene
landet over er der indrettet dagaktivitetstilbud. Her i
dette hus, er der ikke skabt
fysisk rum til det, det er meningen af beboerne har deres
arbejde eller anden aktivitet
udenfor huset. Alligevel er
der nogle beboerne der af
forskellige årsager ikke kan
se sig i stand til at deltage i et
alm. dagtilbud. For dem har
vi vores eget tilbud, fortæller
Thomas Overgaard, et matrikelløst tilbud. Det vil sige at
34
det handler om bevægelse og kultur i det
offentlige rum.
LEV er i øjeblikket dybt bekymret over,
at der er en tendens til at bygge efter deres
opfattelse meget store botilbudsenheder.
Bolig til 30, 40 eller 60 er mange i et mindre
samfund. Begrundelsen for de større byggerier er primært økonomisk, stordriftsfordele
og samling af aktiviteter, der formindsker
kørslen og giver mulighed for effektiv bemandingsplanlægning. LEV kalder det for
omsorgsfabrikker og er bekymret over, om
man hermed er ved at vende tilbage til de
tidligere anstalter.
Om et botilbud til 27 er stort, må man
svare ja til, hvis det lå i et mindre samfund.
Dette botilbud ligger ikke kun som en del
af et boligbyggeri med 142 boliger – det
ligger i et kvarter i København, hvor 27
særboliger er en mikroskopisk dråbe blandt
de ca. 25.000 der bor i området. Området
er derimod kendt for, at der er et meget
stort overtal af nydanskere, der skaber nogle
særlige problemer i kvarteret – de 142 boliger med de 27 udviklingshæmmede, kan
tilsyneladende synes som et lille bitte tiltag
- en byfornyelse.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Fra en lejlighed.
W W W. L E V K K . D K
E-mail:
Telefon:
150 kr.
225 kr.
75 kr.
3.500 kr.
Landsforeningen LEV · Blekinge Boulevard 2 · 2630 Taastrup
Tlf. 3635 9696 · Fax 3635 9697 · E-mail: [email protected] · URL: www.lev.dk
Landsforeningen LEV er interesseorganisationen, der siden 1952 har arbejdet for at
forbedre udviklingshæmmedes vilkår.
By:
Postnummer:
Adresse:
Evt. samlevers navn (parmedlemskab):
Navn:
SKRIV VENLIGST MED BLOKBOGSTAVER:
*) Angiv her hvilket år du forventer at afslutte dit studie:
Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København
■ Alm. med blad
800 kr.
■ Guldmedlem med blad (pr. år)
5.000 kr.
Et Guldmedlem får ret til at bruge LEVs logo samt at blive nævnt på LEVs hjemmeside.
Firmamedlemskaber
Betal først, når girokortet modtages.
Årligt med blad
Årligt for par med blad
Årligt uden blad
Livsvarigt med blad (enkelt person)
Pensionist/studerende *)
■
■
■
■
300 kr.
425 kr.
175 kr.
3.500 kr.
800 kr.
300 kr.
■
■
■
■
■
■
Årligt med blad
Årligt for par med blad
Årligt uden blad
Livsvarigt med blad (enkelt person)
Årligt for forening med blad
Årligt abonnement
Medlemskontingent: sæt venligst X
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Landsforeningen LEV
+ + + 24301 + + +
0893 Sjælland USF B