1. No category

S o c i a l pæ d a g o g e n
15. februar 70. årgang
1
08
4
03
9
1
Anbragt – og uddannet
Fra han var 10 boede Thomas på døgninstitution – og uden den
havde han aldrig fået en uddannelse, siger han i dag
2
S o c i a l pæ d a g o g e n
04/2013
15. februar
Ligesom med så mange andre forhold her i verden kommer kvalitet
ikke af sig selv. Det kræver konstant bevågenhed og initiativ
Ansvarshavende
Forbundsformand
Benny Andersen
Redaktion
Jens Nielsen (redaktør), [email protected]
Lone Marie Pedersen, [email protected]
Maria Rørbæk, [email protected]
Steven Leweson (layout), [email protected]
Prik, læserindlæg, artikler og anmeld­
el­ser er ikke nødvendigvis udtryk for
redaktionens eller organisationens
mening. Redaktionen påtager sig intet
ansvar for uopfordret indsendt stof.
Kommentar
ISSN 0105-5399
Kvalitet er ikke en
­metervare
Af Benny Andersen
Forbundsformand
Alle artikler fra Socialpædagogen
tilbage til 1999 kan findes på
www.socialpaedagogen.dk/arkiv
Adresse
Socialpædagogen
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Tlf. 7248 6000. Fax 7248 6001
Åbningstid: mandag-onsdag 9-15,
torsdag 9-17, fredag 9-13
[email protected]
www.socialpaedagogen.dk
Læserbreve og kronikker
Socialpædagogen er forpligtet til at
optage læserbreve fra medlemmer.
De må højst fylde 2.000 anslag.
Læserbreve med injurierende indhold
kan afvises. Kronikker bringes efter
en redaktionel vurdering og må
højst fylde 8.000 anslag. Læserbreve
og kronikker, der bringes i bladet,
offentliggøres også på internettet.
Indlæg sendes til [email protected]
Annoncer
Sendes til [email protected]
Se priser, formater, deadlines osv. på
www.socialpaedagogen.dk/annoncør
Kommende deadlines
Deadline for læserbreve og
stillingsannoncer til 05/13,
der udkommer den 1. marts,
er mandag den 18. februar kl. 12.
Deadline for stillingsannoncer til
06/13 er den 4. marts kl. 12.
For tekstsideannoncer er deadline
til 06/13 onsdag den 27. februar.
Redaktionen af 04/13
er afsluttet den 07.02.2013
Abonnement
Abonnementspris 2013:
940,00 kr. inkl. moms (24 numre)
Løssalg: 45,00 kr. + porto
Oplag
42.167 i perioden
01.07.11-30.06.12
Tryk og produktion
Datagraf Communications A/S, Aarhus
Forsidefoto
Ricky John Molloy
Medlem af
Danske
Specialmedier
Foto: Ricky John Molloy
Regeringen er i gang med en større evaluering af kommunalreformen: Bliver opgaverne løst optimalt og af de rigtige, er de to store
spørgsmål. Vi regner med, at resultatet bliver offentliggjort inden for
få uger. En af de ting, vi forventer af evalueringen, er, at den forholder sig til det manglende fælles ansvar for den specialiserede indsats. I dag ligger ansvaret decentralt i hver af de 98 kommuner. Men
kvaliteten på de specialiserede tilbud bør være et nationalt ansvar.
Og det bør være et nationalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige
højt specialiserede tilbud til borgere med særlige behov. Vi har brug
for på landsplan at finde ud af, hvilke og hvor mange fælles tilbud,
der skal være – og i hvilke regi, de skal drives.
For at minde de involverede parter om, hvem og hvad vi har med at
gøre på vores område, udgiver vi nu en pjece med en række fortællinger, der giver et unikt indblik i seks menneskers liv. Emilie, Silke
Erik, Kaj, Danny og Mohammed har helt forskellige udfordringer,
men en ting har de til fælles: De har alle brug for en hjælp, der er tilrettelagt nøjagtigt til deres behov. Her duer hjælpen ikke, hvis den
kommer som metervare. For Emilie og de andre gælder det, at deres
udviklingsmuligheder på afgørende vis er afhængig af den hjælp, de
mødes med i hverdagen. Det kræver en fagligt kompetent indsats.
Uden den nødvendige faglighed og ekspertviden går livskvalitet og
udviklingsmuligheder tabt.
Heldigvis har vi i dag noget af det mest kompetente socialpædagogiske personale og kan tilbyde behandling i verdensklasse, når det
kommer til det specialiserede socialområde. Det afspejler fortællingerne også – at det rent faktisk virker. Men ligesom med så mange
andre forhold her i verden kommer kvalitet ikke af sig selv. Det kræver konstant bevågenhed og initiativ.
Derfor har vi i Socialpædagogerne udstukket en række ambitiøse
fremtidsscenarier for, hvordan den socialpædagogiske faglighed
skal udvikles. Med visions- og strategipapiret ‘Socialpædagogerne i
fremtiden’ byder vi ind på, hvordan en højt specialiseret indsats for
de borgere, som har brug for hjælp, sikres i fremtiden. Grundpillerne i fremtidens indsats er et stærkt forskningsmiljø, en socialpædagogisk uddannelse og et nationalt ansvar.
Senere på året er der kommunalvalg. Også i den forbindelse vil vi
skabe opmærksomhed omkring specialiseringens betydning. Men
først og fremmest er det nødvendigt, at kommunalpolitikerne, forvaltningscheferne og andre beslutningstagerne på området lærer de
mennesker, vi arbejder med, at kende. De seks portrætter af Danny
og de andre er livsbekræftende fortællinger om, hvordan mennesker
med komplekse vanskeligheder kan udvikle sig, når de kommer i de
rette faglige eksperthænder. Den udvikling skal vi værne om. Den
må aldrig blive til afvikling. Find pjecen på www.sl.dk/herermitliv
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
3
Indhold
04
14
Foto: Ricky John Molloy
Illustration: Allan Stochholm
04 Anbragte børn
Thomas voksede op hos sin alkoholiserede
mor, og først som 10-årige blev han anbragt på
døgninstitutionen Orø Strand. Der mødte han
den tryghed og den empati, han ikke havde haft
hjemme, og det er den direkte årsag til, at han
fik først sin folkeskoleeksamen, senere en HF
og i dag som 32-årig har afsluttet sin pædagoguddannelse, fortæller han i historien om sin
opvækst. ‘Kontaktpersonen var en uvurderlig
støtte – uden ham, havde jeg næppe klaret at
gennemføre 10 klasse på en almindelig folkeskole i Holbæk’, siger han.
Man kan ikke forstå det, den anden forstår.
Man kan kun forstå det, man forstår, den anden
forstår. Sådan sagde den tyske filosof Niclas
Luhmann, og det er en af forklaringerne på,
hvorfor tværfaglig kommunikation nogle gange
har så svære betingelser. Tag med konsulent
Peter Byrgesen og en gruppe socialpædagoger
på rundtur mellem diskurser, perspektiver og
metakommunikation
14 Det jeg hører dig sige…
04 Det var aldrig gået uden en
18 Familieplejere
En værre gang vås
11 Udviklingshæmmede
19 Ansvarsforsikring
DF ind i sag om forsikring
­anbringelse
Spædbarnsterapien er et godt redskab til at
øge livskvaliteten hos udviklingshæmmede. Det
siger Susanne Hollund, som har 40 års erfaring
som socialpædagog og er uddannet spædbarnsterapeut. Ved at bruge spædbarnsterapi kan
mange udviklingshæmmede trappe deres medicin ned, og nogle slipper for sovemedicin eller
behøver ikke lykkepiller. For andre bliver de
selvskadende handlinger færre med terapien.
Også for voksne udviklingshæmmede kan det
være forløsende, når det usagte bliver sagt
11 Spædbarnsterapi for voksne
13 Theodora fik spædbarnsterapi
Nr. 4 15. februar 2013
14 Tværfaglighed
20 Læserbrev
21 OK 2013
Forhandlinger med små skridt
24 Synspunkt
Et bedre liv til borgere på bosteder
Det var aldrig gået
uden en anbringelse
Jeg ved godt, at diverse undersøgelser viser, at anbragte børn klarer sig dårligere end ikkeanbragte børn på masser af parametre, fx skolepræstation, helbred og trivsel. Og at de har
langt større risiko for at ende som lavt uddannede eller ufaglærte voksne. Men jeg er sikker
på, at jeg aldrig ville have fået en uddannelse, hvis jeg var blevet hjemme hos min mor
Thomas, nyuddannet pædagog og tidligere anbragt
6
S o c i a l pæ d a g o g e n
Anbragte børn
Det endte med, at jeg faktisk helst ikke ville hjem til min mor på weekendbesøg.
Jeg kunne finde på at gemme mig for at slippe. Så selvom jeg kun var 10 år, må jeg
ubevidst have anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var
struktur på dagene
Thomas’ mor var alkoholiker, og som
10-årig blev han anbragt på døgninstitutionen Orø Strand. Her fortæller han
historien om hvordan han – på grund af
anbringelsen – fik både stabilt privatliv
og eksamensbevis som socialpædagog
Af Marie Skoven, [email protected]
Foto: Ricky John Molloy
E
n veltrænet ung mand sidder i en hyggelig hjørnesofa i sin 2. sals lejlighed i Brønshøj. Han er moderigtigt klædt – blikket er
direkte og venligt. Han byder på kaffe og småkager. Nede på gaden er et par alkoholikere i gang
med et skænderi i det cykelskur, de bruger som
værested, men inde i lejligheden er der renskurede trægulve, friske blomster, fyldte bogreoler og
et keyboard med nodehæftet slået op på Beethovens ‘Für Elise’.
Thomas er 32 år og nyuddannet pædagog.
Han bor sammen med sin kæreste, der – foruden
at læse til socialrådgiver – har en passioneret
interesse for klassisk musik. Det hele virker
Diskuter på facebook
Hvordan kan flere anbragte få en uddannelse?
Thomas fik sin uddannelse, men kun 83 pct. af tidligere anbragte får en folkeskoleeksamen – hvad skal der til for at få det tal op?
Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook
imødekommende, stabilt og rart. Men det måske
vigtigste springer ikke i øjnene:
– På overfladen har jeg aldrig været flov over,
at jeg voksede op på en døgninstitution, men
selvfølgelig har det styret mit følelsesliv i rigtigt
mange år, fortæller Thomas, mens han lukker
altandøren for at slippe for alkoholikernes stadigt
mere højrøstede skænderi nede på gaden.
– Min mor drak, siger han.
– Det var hendes arv – det eneste, hun havde
fået med hjemmefra – den eneste anvisning på
livet, hun nogen sinde var blevet præsenteret for.
Begge hendes forældre drak, hendes søster døde
af druk, en anden søster er også alkoholiker. Som
ung forelskede hun sig selvfølgelig i en alkoholiker; min far – der forsvandt ud af billedet få år
efter min fødsel. Vi rakkede lidt rundt mellem
forskellige belastede kvarterer i København;
blandt andet Tingbjerg og Sydhavnen, hvor jeg
kom i børnehave.
– Det gik fint nok med at få mig afleveret i
børnehaven om formiddagen – men ikke så godt
med at få mig hentet igen om eftermiddagen. Min
mor glemte det simpelthen. Ikke én gang og heller
ikke et par gange, men mange gange. Tit og ofte.
Så måtte pædagogerne ud og lede efter hende på
de nærmeste værtshuse.
– Allerede dengang strømmede der bekymrede
underretninger ind til kommunen, men selv
opfattede jeg selvfølgelig ikke hverdagen som oprørende på nogen måde. Min mor slog mig aldrig
og selvfølgelig elskede jeg hende; hvad ellers?
Traditioner og tryghed
– Men da jeg startede i skolen, stod det hurtigt
klart, at jeg ikke var alderssvarende udviklet –
hverken sprogligt eller socialt. Jeg var urolig, støjende og ude af stand til at koncentrere mig. Min
mor var ikke i stand til at støtte mig i min skolegang. Foruden hendes problemer med alkohol var hun stærkt ordblind. Hun havde ikke selv
nogen uddannelser og ingen stabil eller langvaNr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
rig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hendes forsørgelsesgrundlag var kontanthjælp eller førtidspension. Man kan sige, at hun lagde al sin energi i
sin meget store vennekreds blandt andre alkoholikere. Omsider reagerede forvaltningen på den
efterhånden store stak af bekymrede underretninger, der havde hobet sig op – både fra sundhedsplejersker, læger, pædagoger, lærere, naboer og
kammeraters forældre.
Thomas henter mere kaffe i køkkenet og åbner
vinduet ned til baggården, hvor boligselskabets
håndværkere er i gang med en renovering.
– Der bliver både anlagt plæner og plantet
frugttræer og oven i købet kommer der en lille sø –
et lækkert sted for børnefamilier, siger han.
– At få sit barn anbragt uden for hjemmet er
selvfølgelig meget følelsesladet og forbundet med
sorg, skam og skyldfølelse. Min mor forstod ikke,
at det skulle være nødvendigt. Hun mente, at hun
var en god mor og kunne ikke se, at hun gjorde
noget anderledes, end hvad hendes mange venner
gjorde. Hun benægtede, at der var problemer. Der
er en stor fornægtelse af virkeligheden forbundet
med at være alkoholiker, men det endte med, at
hun accepterede, at jeg blev anbragt på et skoleog behandlingshjem på Orø i Isefjorden mellem
Hornsherred og Nordvestsjælland.
Nr. 4 15. februar 2013
7
– Jeg kan huske første gang, jeg så de store
hvide bygninger, stranden og havet. Det var
fantastisk smukt og flot, men jeg havde ingen
klar fornemmelse af, at jeg skulle blive der. Den
første uge boede min mor i et forældrehus på
institutionen. Da hun fortalte mig, at hun skulle
rejse hjem – uden mig – følte jeg mig uhyggeligt
ensom. Den første nat græd jeg mig i søvn, men
egentlig gik det ret hurtigt med at falde til, fordi
de voksne var oprigtigt empatiske – også langt ud
over, hvad deres professionelle rolle måtte tilsige
dem at være.
– Der var omkring 24 børn på Orø Strand og
foruden venner fik jeg traditioner, tøj, stabilitet
og tryghed. Det endte med, at jeg faktisk helst
ikke ville hjem til min mor på weekendbesøg. Jeg
kunne finde på at gemme mig for at slippe. Så
selvom jeg kun var 10 år, må jeg ubevidst have
anet, at jeg stod mig bedre ved at blive på skolehjemmet, hvor der var struktur på dagene.
Den første sejr
– Jeg ved godt, at diverse undersøgelser viser,
at anbragte børn klarer sig dårligere end ikke
anbragte børn på masser af parametre, fx skolepræstation, helbred og trivsel. Og at de har langt
større risiko for at ende som lavt uddannede eller
På overfladen har
jeg aldrig været
flov over, at jeg
voksede op på en
døgninstitution,
men selvfølgelig
har det styret mit
følelsesliv i rigtigt
mange år
8
S o c i a l pæ d a g o g e n
Det er let nok at have overskud, hvis man har en ressourcestærk baggrund. Men at
give styrke videre – når man selv er i underskud – er måske en endnu større bedrift.
Det lykkedes min mor med et langt stykke hen af vejen
ufaglærte voksne. Men jeg er sikker på, at jeg
aldrig ville have fået en uddannelse, hvis jeg var
blevet hjemme hos min mor.
– På døgninstitutionen startede jeg med at
blive undervist i den naturskole, som er oprettet i
tilknytning til en dyrepark med alt fra kænguruer,
lamaer og vaskebjørne til høns, geder og grise.
Det gav konkret og jordnær mening. Jeg tror, det
var første gang i mit liv, jeg oplevede noget, jeg
kunne opfatte som en sejr – og hurtigt fik jeg blod
på tanden for at komme i ‘rigtig’ skole og lære at
læse, skrive og regne.
– Jeg startede derfor i den lokale folkeskole
– Orø Skole – hvor jeg hurtigt lærte at stave til
ord med flere end to-tre bogstaver. Jeg var langt
bagud i forhold til de andre, men det lykkedes mig
at indhente dem, og jeg var fuldt på faglig højde
med mine jævnaldrende, da jeg flyttede ind i Orø
Strands såkaldte ‘efterværnshus’ sammen med tre
andre unge. Der var tilknyttet en kontaktperson,
men de praktiske ting – inklusive madlavning og
rengøring – stod vi selv for.
– Kontaktpersonen var en uvurderlig støtte –
uden ham, havde jeg næppe klaret at gennemføre
10 klasse på en almindelig folkeskole i Holbæk. Vi
Om Orø Strand
Skole- og behandlingshjemmet Orø Strand blev grundlagt i 1901 af fængselspræsten Siegfried Nissen, der var oprørt over sin samtid, der satte børn – helt
ned til 10 års alderen – i fængsel. Præsten er citeret for at sige: ‘Det var især
skrigene, som plagede. Skrigene fra børnene, når de blev pryglet’.
Orø Strand er i dag normeret til 24 børn og unge og driver desuden omfattende
efterværn for alle elever. Orø Strand er en foreningsejet institution under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, KFBU. Se mere: www.oroestrand.dk
tog færgen til og fra Orø hver dag, og skolehjemmet
søgte sponsorer og fonde, så vi kunne komme med
på sprogrejser til England – ja, de sørgede endda for
at finansiere, at jeg kunne tage kørekort. Det kunne
nemt være gået mig helt, helt anderledes – hvis ikke
det havde været for de professionelle, der lige var
villige til at gå et ekstra skridt for mig.
Nægtede at give op
– Efter 10. klasse have jeg diverse småjobs – og
en tid var jeg au pair i Oslo, fordi jeg var nysgerrig efter at komme til udlandet og få en oplevelse
– men også for at se, hvordan en helt almindelig
familie fungerer. Der var far og mor og to børn.
Forældrene var i arbejde og havde respektfulde
relationer til hinanden og til deres børn. Der var
hverken misbrug eller anden ustabilitet, men
masser af glæde og arbejdsomhed. At være en
del af det, vendte helt op og ned på mit liv; Sådan
en tilværelse ville jeg gerne have. Det blev min
ønskedrøm.
– Jeg mødte også en masse andre danske au
pairs, der kom fra lignende middelklassemiljøer
– det var faktisk dem, der skubbede på, for at jeg
skulle se og få taget mig en studentereksamen.
Det tvivlede jeg på, at jeg kunne klare, men de
støttede mig og sagde at, selvfølgelig kunne jeg
det. Der var lige oprettet en forsøgsordning i
Odense med en 3-årig HF uddannelse og som
sagt, så gjort: Jeg søgte ind, blev optaget og flyttede på kollegium i Odense.
– Som anbragt barn kan man godt komme til
at mangle en helt basal form for selvtillid. Når
den primære omsorgsperson har svigtet, kan det
være svært at føle sig værdifuld. Det var ikke let for
mig, at få den HF eksamen, men jeg ville ikke give
op. Det havde altid ligget i luften, at jeg nok ikke
skulle stile efter en boglig uddannelse, men jeg fik
en trang til at modbevise de negative prognoser
og det lykkedes!
– Jeg var så stolt, da jeg bestod den afsluttende
eksamen og kunne kalde mig student. Jeg inviteNr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
rede både min mor og min mormor til at komme
og se, når jeg skulle have huen på. De tog toget til
Odense og jeg gik glad ned for at hente dem på
banegården. De var begge to så pløre fulde, at de
dårligt kunne stå på benene, og jeg måtte sende
dem hjem igen.
Styrken, hun ikke selv havde
– Kort efter studentereksamen døde min mormor,
som jeg var tæt knyttet til. Jeg tog derfor tilbage
til Norge, hvor jeg havde fået gode venner, men
vendte efter knapt et år tilbage til København,
hvor jeg havde forskellige småjobs, bl.a. i Tivoli.
Jeg sad en aften og passede en forlystelse, da min
chef kom hen til mig og bad mig om at slukke karrusellen. Ved siden af chefen stod to af mine venner; de havde ikke kunne få fat i mig, fordi min
mobil var slukket. De rakte mig et brev, hvori der
stod, at min mor var død. Hun var blevet indlagt
på hospitalet nogle dage før – i koma, sandsynligvis på grund af leversvigt. Hun havde drukket
sig selv ihjel. Jeg så hende i kapellet, hvor hun så
meget lille og skrøbelig ud.
– Det er vigtigt for mig, at gøre opmærksom på,
at min mor ikke var en dårlig person. Hun gjorde
sit bedste ud fra de forudsætninger, hun havde.
Det er let nok at have overskud, hvis man har
Nr. 4 15. februar 2013
9
en ressourcestærk baggrund. Men at give styrke
videre – når man selv er i underskud – er måske en
endnu større bedrift. Det lykkedes min mor med
et langt stykke hen af vejen. Bl.a. var hun medvirkende til, at jeg – et par år inde i anbringelsen
– holdt hver anden weekend hos en slags ‘aflastningsfamilie’; en veninde af min mor, der har to
børn. Disse to børn kalder jeg i dag bror og søster.
– Til begravelsen fik jeg mig noget af en overraskelse. Pludselig stod der en fremmed mand
foran mig og sagde, at han ville give mig sine
kontaktoplysninger; ‘hvis jeg skulle få lyst til at
snakke’. Manden var min far – og kontaktoplysningerne var adressen på en bodega i Københavns nordvestkvarter. Det varede lige nogle år,
før jeg var klar til det. Men for nylig var min kæreste og jeg henne og spise til middag hos mine
svigerforældre. Vi kom til at snakke om min far,
og min svigermor foreslog, at vi sammen forsøgte
at tage kontakt til ham. Samme aften lagde vi så
vejen forbi den bodega, han havde angivet som
sit opholdssted. Vi satte os ved et bord og bestilte
en øl. Han var der ikke. Jeg var både skuffet og
lettet. Da vi skulle til at gå, spurgte min kæreste
bartenderen, om hun kendte ham. Det viste sig,
at bartenderen kendte min far endda særdeles
godt. ‘Men lige nu holder han pause’, sagde hun.
HJEM ‘Jeg kan huske første gang,
jeg så de store hvide bygninger,
stranden og havet. Det var fantastisk smukt og flot’, siger Thomas
om mødet med Orø Strand, hvor
han hurtigt følte sig hjemme – og
ikke var meget for at tage hjem på
weekendbesøg. ‘Selvom jeg kun var
10 år, må jeg ubevidst have anet, at
jeg stod mig bedre ved at blive på
skolehjemmet, hvor der var struktur
på dagene’.
10
S o c i a l pæ d a g o g e n
Jeg føler det som om jeg har
fået mit ‘kald’. At jeg skulle
arbejde med udsatte børn –
dét havde jeg aldrig forestillet
mig, da jeg selv boede på Orø
Strand. Men nu ser jeg det
som en mulighed for at give
noget tilbage af alt det gode,
jeg selv har modtaget
‘Han kommer hos Kirkens Korshær, der har en
varmestue lige om hjørnet. I kan finde ham der
hver dag mellem klokken 11 og 15’.
Jeg har fået mit kald
– Næste dag mødte vi så i varmestuen; der sad
han ganske rigtigt og drak kaffe. Han fik tårer i
øjnene, da han så mig og gav mig en ordentlig
bjørnekrammer. Vi snakkede en halv times tid, og
jeg var meget glad, men også meget forvirret. Et
par dage senere ringede han og inviterede mig og
min kæreste ud og spise på en kinesisk restaurant
– det var super hyggeligt. Vi ser hinanden regelmæssigt nu og diskuterer både politik og film,
men han vil ikke invitere mig hjem til sig selv. Han
siger, det er fordi, han bor så skrabet. I det mindste indrømmer han, at han har et problem med at
styre alkohol. Det er vigtigt, fordi det første skridt
til at løse et problem er at erkende, at der overhovedet er et problem.
– I sommers blev jeg færdig med min pædagoguddannelse fra Frøbel. Jeg har været i praktik
på en døgninstitution, og vil rigtigt gerne arbejde
med udsatte børn – ud fra en betragtning om,
at det ligesom er præcis dét, jeg har indsigt i og
forudsætninger for.
– Den første til at ønske mig tillykke var min
gamle kontaktperson fra Orø Strand, som har fulgt
mig hele vejen. Det har været fuldstændig altafgørende, at han til en vis grad har udfyldt den rolle,
som mine forældre ikke magtede at udfylde. Jeg
leder med lys og lygte efter et job, og jeg glæder
mig til at komme til at arbejde med udsatte børn
og unge. Børn, der er omsorgssvigtede af deres
forældre, står følelsesmæssigt meget alene.
– Jeg føler det som om jeg har fået mit ‘kald’. At
jeg skulle arbejde med udsatte børn – dét havde
jeg aldrig forestillet mig, da jeg selv boede på Orø
Strand. Men nu ser jeg det som en mulighed for
at give noget tilbage af alt det gode, jeg selv har
modtaget. Ud over selve det faglige og professionelle er det også, at give de udsatte børn noget af
det, som de ikke er i stand til at bede om: Støtten
til at kunne leve et meningsfuldt og selvstændigt
liv med gode relationer til andre mennesker.
– Efter min mors død fik jeg tilsendt hendes
smykker. Det vakte blandede følelser i mig. Jeg
solgte dem og købte et armbåndsur for pengene.
Jeg går med uret hver eneste dag. Så på den måde
er det min mors, men det er også mit. Det synes jeg
er passende. Uret er blevet et symbol på, at jeg har
styr på tilværelsen. Men uden anbringelsen var det
ikke gået – det turde være indlysende for enhver. n
Thomas’ fulde navn og identitet er redaktionen bekendt. Marie Skoven er journalist i Børnesagens
Fællesråd.
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
11
Udviklingshæmmede
Spædbarnsterapi for voksne
De bruger mindre medicin, nogle undgår sovepiller og bliver mere rolige
– den erfarne socialpædagog Susanne
Hollund ser fordele både for borgerne
og personalet ved brug af spædbarnsterapi og dens metode over for
udviklingshæmmede
Af Sanne Berglund Thor, [email protected]
S
pædbarnsterapien er et godt redskab til at
øge livskvaliteten hos udviklingshæmmede.
Terapien giver lindring til et hårdt liv uden
optimal opvækst og sætter ord på det usagte. En
af grundpillerne i spædbarnsterapien er livshistorien, for vi er nødt til at kende barnets smerte.
Sådan forklarer Susanne Hollund, som har 40
års erfaring som socialpædagog og er uddannet
spædbarnsterapeut. De seneste 12 år af sit arbejde
var hun leder af bo-enhed 1+2 og pædagogisk
konsulent i Landsbyen Sølund. I dag er hun
tilknyttet som underviser, seniormedlem af SL og
gået på efterløn.
Hendes arbejdsområde har især været voksne
udviklingshæmmede i alderen 30-90 år. Ofte
personer med mange handicap, en del uden
talesprog, men med et aktivt kropssprog. Og det er
her, Susanne Hollund ser, at spædbarnsterapien
kan gøre en stor forskel:
Resultat af spædbarnsterapien er, at udviklingshæmmede med medicin kan trappes ned
i medicin, fordi de får det bedre. Nogle slipper
for sovemedicin eller behøver ikke lykkepiller.
Blandt de udviklingshæmmede er der nogle, der
Nr. 4 15. februar 2013
har psykiske diagnoser som depression, autisme,
bulimi, selvskadende handlinger med mere.
De selvskadende handlinger bliver færre med
terapien, idet reaktionerne på livet blev mindre,
da det usagte blev sagt.
To sværvægtere indenfor spædbarnsterapi
sammenfatter det således: ‘Lad aldrig barnets
smerte blive glemt’ – ifølge den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, mens
børnepsykiater, psykoanalytiker og læge Caroline
Eliacheff, elev af Francoise Dolto, udtrykker det
sådan her: ‘Al usagt binder energi’.
Livets puslespil
Før en spædbarnsterapi kan sættes i værk, må
den udviklingshæmmedes liv kortlægges. Det er
et omfattende arbejde, idet en del 40-80-årige
udviklingshæmmede i dag kan være ‘historieløse
kronologisk’ set. Når personalet erfarer, hvilket liv
de udviklingshæmmede har haft, forstår de langt
bedre deres reaktioner, og hvad de har brug for af
støtte i livet.
En del i 40-50 års alderen er flyttet mere end
10 gange, og så skal der lægges interne flytninger
oveni. Nogle flytninger er sket uden, at de udviklingshæmmede er blevet forberedt eller har
set det sted, hvor de nu skal bo. Som en anden
porcelænsfigur på en reol er nogle blevet flyttet
uden at få en forklaring. En del har ingen historie
med sig, den må personalet grave frem fra f.eks.
Landsarkivet i Viborg i form af tilsendte kopier,
hvis de har boet på institution før 1980.
Her kan personalet få oplysninger om den
udviklingshæmmedes liv, fødselssted, fødselsvægt
og -længde, hvornår blev det opdaget, at barnet
var udviklingshæmmet, hvad personen fejler og
har fejlet, hvad har han eller hun været udsat for,
12
S o c i a l pæ d a g o g e n
Nogle gange har de haft det så svært, at vi næsten ikke kan rumme det. Især i starten
af arbejdet med de udviklingshæmmede i vores to huse skulle vi arbejde med vores
egen angst for at tale om de ting, man normalt ikke taler om
Vi skal ikke beskytte de udviklingshæmmede mod tab, men trøste dem, og her
kommer spædbarnsterapien ind igen. Forstå deres reaktioner og hjælpe dem med
både de store og små tab ved at sætte ord på det usagte
Susanne Hollund
hvad det kan give af sår på sjælen, hvilke reaktioner har der været, har der været en tilknytning og
så videre. Brikker til at samle livets puslespil.
– Det indebærer et omhyggeligt forarbejde, men
det skal kun gøres én gang og bare fyldes op med
oplysninger derfra, fortæller Susanne Hollund.
Det er angsten for ikke at være elsket, at blive
forladt, at være udstødt, at leve uden fysisk kontakt,
ikke at blive respekteret med mere. Næsten ubærlige emner at tale om, men nødvendigt at komme
igennem for at kunne hjælpe de udviklingshæmmede ved at arbejde respektfyldt og ydmygt.
Selve terapien
Engageret personale
Rent praktisk foregår spædbarnsterapien på den
måde, at manuskript for terapien godkendes af de
pårørende (hvis de er tilgængelige), primærpædagogen og psykologen eller psykiateren. Den udviklingshæmmede sidder på en stol, og pædagogen
sidder tæt ved terapeuten. Selve ordene siges af
spædbarnsterapeuten, og der må kun siges det,
man ved. Er man i tvivl, kan man bruge formuleringen, jeg tænker, du er ked af det, fordi… I
manuskriptet er der også et håb, som man slutter
af med. Terapien varer 5-15 minutter, og primærpædagogen gentager terapien de næste dage efter
nærmere aftale.
I forbindelse med livshistoriearbejdet på
Sølund bliver der også udarbejdet en billedbog,
så den udviklingshæmmede kan se sig selv som
lille, sin mor og far, huset han eller hun boede i,
tidligere bosteder, hvis personalet kan få samlet
de ting. Er den indvendige alder et år, forstår den
udviklingshæmmede umiddelbart ikke, hvad
bogen fortæller. Selve arbejdet med at kortlægge
den enkeltes livshistorie giver også personalet
stor forståelse, tolerance og rummelighed overfor
deres reaktioner.
– Den udviklingshæmmede har måske haft
et utrygt liv uden tilknytning til nogen. De slår
sig selv, er urenlige, selvskadende og har haft et
hårdt liv. Nogle gange har de haft det så svært, at
vi næsten ikke kan rumme det. Især i starten af
arbejdet med de udviklingshæmmede i vores to
huse skulle vi arbejde med vores egen angst for
at tale om de ting, man normalt ikke taler om,
uddyber Susanne Hollund.
Susanne Hollund har den holdning, at personalet
gerne må engagere sig og knytte sig til de udviklingshæmmede, som måske ikke har andre. Måske
kommer der besøg til jul eller påske, måske ikke.
Men det er vigtigt for den udviklingshæmmede at
vide, ‘hvem passer mest på mig’, hvis man på stedet arbejder som team.
– Vi skal ikke beskytte de udviklingshæmmede
mod tab, men trøste dem, og her kommer spædbarnsterapien ind igen. Forstå deres reaktioner og
hjælpe dem med både de store og små tab ved at
sætte ord på det usagte, mener Susanne Hollund.
Et eksempel på et lille tab kan være, at den
udviklingshæmmede har været ude at ride. Det
har været dejligt, men når han eller hun kommer
hjem, er det med råb og skrig på grund af tabet af
det gode, der er slut. Den udviklingshæmmede
har måske et sparsomt talesprog, men kan hjælpes ved, at pædagogen står i døren og italesætter
det: Jeg ved, du har været glad for at ride. Jeg
kan godt forstå, du reagerer. Nu hænger vi tøjet
på knagen og får en kop kaffe, mens vi taler om
rideturen.
Forbilledet Thormann
Susanne Hollund blev i maj måned færdig med
sin uddannelse til spædbarnsterapeut, men har
brugt Skodsborg-modellen siden 1993 som et
eksempel at stile efter, idet der ingen bøger er
om terapiformens anvendelse i arbejdet med
udviklingshæmmede.
Men med tre bevillinger fra det daværende amt
fik Susanne Hollund og bo-enhed 1+2 mulighed
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
for at undersøge, om spædbarnsterapien og
Skodsborgmodellen kunne bruges til gavn for de
udviklingshæmmede.
Hver medarbejder fik bogen ‘Med hjerte og forstand’, skrevet af cand.psych. Inger Thormann og
forstander Charlotte Guldberg fra det nu lukkede
Skodsborg Observations- og Behandlingshjem.
Via bevillingen kom der tid til faglige møder, hvor
udvalgte kapitler af bogen blev gennemgået for at
se, hvordan det kunne bruges i hverdagen og så
prøve det af i praksis.
– Inger Thormann er mit forbillede, og det
er et held, vi har fået kendskab til deres store
arbejde på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Det er fagligt underbygget, mener
Susanne Hollund.
På Skodsborg Observations- og Behandlingshjem fik hvert barn fra dag et en mor-erstatning
13
i form af en primærpædagog. Susanne Hollund
mener, at hvis man er usikker i sin tilknytning,
er det aldrig for sent at styrke denne ved netop
at gøre det tydeligt for den udviklingshæmmede,
hvem der er deres primærpædagog.
Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger
Poulsen, begge undervisere på uddannelsen til
spædbarnsterapeut, har holdt flere foredrag for
medarbejdere i Landsbyen Sølund, og hvert hus
har bogen ‘Med hjerte og forstand’ liggende.
Susanne Hollund har desuden deltaget på
mange personalemøder i Landsbyen for at fortælle
om værdien af og det praktiske i at bruge spædbarnsterapien overfor udviklingshæmmede. n
Læs mere om Susanne Hollund på hendes faglige
hjemmeside www.shollund.dk. Læs mere om uddannelsen på www.spædbarnsterapi.dk
Udviklingshæmmede
Theodora fik spædbarnsterapi
Susanne Hollund fortæller her om
70-årige Theodora som eksempel på
et spædbarnsterapeutisk forløb
Af Sanne Berglund Thor, [email protected]
T
heodora havde en helt forandret ansigtskulør – bleg og farveløs. Tungen hang ud af
munden, og der var mistanke om depression. Derfor overvejede vi at kontakte lægen og
få lykkepiller. Inden vi ville gøre det, tænkte vi
over, om der var en historie, hun havde brug for
at høre?
En udviklingshæmmet mand, Thomas, var
død, og Theodora og Thomas havde i mange år
boet sammen i bofællesskab. Havde vi snakket
nok med hende om, hvad vi troede, det betød for
hende? Vi ville så prøve at sætte ord på betydningen for hende.
Vi mødtes efter frokost, tændte stearinlys og
bød Theodora hen til bordet. ‘Vi har set, at din
kulør ikke er, som den plejer at være, tungen
Nr. 4 15. februar 2013
hænger ud af mundvigen, og du virker ked af det.
Vi tænker, du savner Thomas’, sagde vi til hende.
Vi kunne se på hendes blik, at vi havde fået fat
i den rigtige historie. Vi fandt mindebogen frem
om Thomas. Så på billeder i bogen og satte ord
på. Fortalte historier også om Thomas begravelse,
at vi fik lagkagen bagefter, som vi altid gør efter
begravelser …
Theodora tog sin malebog frem – det betyder,
hun holder pause. Talte lidt igen. I alt 15 minutter.
‘Hver dag det næste stykke tid vil vi gerne
snakke med dig om det her’ fortalte vi hende. Så
pustede vi lyset ud og markerede, at denne stund
var slut.
De næste dage efter frokost tog Theodora selv
lyset hen på bordet og gjorde sig klar.
I starten var det lidt kunstigt for pædagogen,
men hun kunne se, det hjalp, og efter en måned
var Theodoras kulør fin og tungen på plads. Hun
behøvede ikke lykkepiller, men trængte til at få sat
ord på den sorg, hun bar på.
I dag har Theodora fået en stor dukke, som
hun taler med, også når de sammen venter på
pædagogen. n
14
S o c i a l pæ d a g o g e n
Tværfaglighed
Det jeg hører dig sige…
Tværfaglig kommunikation er en svær
øvelse, for hvordan kan man være sikker på, at det, man siger, også bliver
forstået præcis, som det var ment?
Har du styr på diskurser, perspektiver
og metakommunikationen?
Af Marianne Bækbøl, [email protected]
Illustration: Allan Stochholm
Små nuancer
forsvinder,
når budskabet
refereres. Hvad har
jeg sagt, og hvad
bliver opfattet? Det
er en faldgrube
bare at tro, at man
forstår og derfor
ikke tjekker efter
Deltager på
misbrugsnetværkets
årsmøde
M
an kan ikke forstå det, den anden forstår.
Man kan kun forstå det, man forstår, den
anden forstår. Stop og tænk et øjeblik over
det citat. Ordene er sagt af den tyske filosof Niclas
Luhmann. Og tolket af konsulent Peter Byrgesen
som nøglen til at forstå, hvorfor der så tit går ‘koks
i kommunikationen’ til tværfaglige møder.
Peter Byrgesen er indehaver af firmaet Causa
Socialis og lever af at supervisere, undervise og
yde konsulenthjælp til organisationer og kommuner. Han er blandt andet grundigt uddannet inden
for systemisk tænkning og ledelse.
Han har tidligere bl.a. holdt sit oplæg om
‘Kommunikationens veje og vildveje’ Misbrugsnetværkets årsmøde i juni 2012, hvorfra citaterne
i denne artikel stammer. Målet med oplægget var
‘at skabe kommunikation om kommunikation’ –
altså skabe mulighed for at deltagerne kan talen
om kommunikation i en systemisk forståelsesramme.
– Når vi taler systemisk tænkning, kommer
vi naturligt ind på begrebet diskurs, siger han.
Diskurs i betydningen ‘en institutionelt funderet
måde at tænke på’. Det ligger i diskursbegrebet, at
vi altid taler ud fra bestemte positioner, der er givet
på forhånd af de institutionelle rammer. Herunder
den dominerende diskurs, vi er underlagt på vores
arbejdsplads, sagde han til mødedeltagerne.
Ingen forbindelse
Når man som Peter Byrgesen, bevæger sig i en
systemteoretisk ramme, taler man om kommuni-
kation, som en syntese af information, meddelelse
og forståelse.
Kommunikationen flytter ud af den konkrete
handling og giver hvert element egen betydning:
Afsenderens tanker transmitteres over i lydbølger,
lyden rammer modtageren, meddelelsen leveres
og forståelse skabes.
De to bevidsthedssystemer, henholdsvis
afsender og modtager, er afkoblet. Der er ingen
direkte forbindelse i mellem dem. Den, der siger
noget, ved ikke, hvad der bliver forstået. Det, dér
forstås, er afhængig af både den, der hører det,
og af situationen. Det vil sige at kommunikation
først opstår, i det øjeblik modtageren markerer, at
vedkommende har forstået.
Men der er stadig ingen garanti for en sammenhæng mellem det, der bliver afleveret, og
det, der bliver forstået. Det er kun det, der foregår
imellem os – det sociale – vi kan forholde os til
sammen. Og for at vi kan få indflydelse på, hvad
der sker i det sociale imellem os, må vi gøre det til
genstand for undersøgelse.
Mange vinkler på Louise
Når man sidder til et tværfagligt møde eller et
andet tværfagligt forum, er der lige så mange diskurser i spil som antallet af organisationer og
systemer, der er repræsenteret på mødet.
Fordi disse forskellige diskurser er i spil i det
tværfaglige samarbejde, er det nødvendigt, at
deltagerne har en høj grad af diskursforståelse.
Altså indsigt og bevidsthed om diskursers referenceramme og deres indflydelse på kommunikationsmulighederne. Jo mere forståelse for både
egne og andres rammer, jo større mulighed for
succes i kommunikationen.
Til at illustrere begreberne bruger Peter Byrgesen denne case om en ung kvinde, Louise:
Louise 16 år, og nu er der tværfagligt møde mellem Louise, hendes forældre, en misbrugskonsulent og en sagsbehandler på grund af mistanke om,
at Louise har et problematisk forbrug af bl.a. hash.
Følgende tre perspektiver og fire diskurser
sætter rammerne for kommunikationen mellem
deltagerne på mødet:
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
Det voksne perspektiv: Egne erfaringer (evt. også
med afhængighed), gode intentioner, omsorg,
langt perspektiv på nuet – konsekvenstænkning,
tvivl og usikkerhed og meget andet, for vi ved
godt, vi ikke er unge længere, så hvordan er det
egentlig i dag?
Det professionelle perspektiv: Fagligt forankret i
sin professionelle opgave – større end den enkelte
unge. Er forpligtet til at handle på mistrivsel. Skal
kunne begrunde sine valg og fravalg i funktionen
– både i forhold til arbejdsgiver og den unge.
Det unge perspektiv: Kort perspektiv på nuet –
udødelighed. Ny-orientering – blot på vej væk…
Handler på umiddelbare impulser. Begrænset
konsekvenstænkning. Er risikovillig.
Der er også fire diskurser i spil i forhold til, hvad
der er godt for Louise:
Myndighedsdiskursen: Har behov for, at der handles i henhold til loven.
Omsorgs-/forældrediskursen: Har behov for, at
der handles i henhold til vores viden om Louises
bedste
Nr. 4 15. februar 2013
15
Behandlerdiskursen: Har behov for handling i
forhold til at nedbringe Louises misbrug. Det
er usundt for unge at tage stoffer, så derfor en
udpræget ophørsdiskurs på ungeområdet.
Autonomidiskursen/brugerdiskursen: Har behov
for at opleve sig i centrum i eget liv. ‘Gør hvad I vil
– jeg styrer alligevel selv biksen’.
Og tænk, hvis der også er politi, lærer, sundhedspersoner eller andre til stede…
I andre sager, med andre problemer og aktører,
vil der naturligt kunne være flere og andre perspektiver og diskurser i spil.
Kamp om domænet
Når så de forskellige dagsordener – de forskellige
diskursive behov – begynder at krydse hinanden på
mødet, og realiteten på den måde ikke længere er
en fast størrelse, begynder det at blive vanskeligt at
se den ‘rigtige’ historie. Deltagerne bliver nødt til at
forhandle sig frem til fælles forståelse af, ‘hvad det
så er vi gør’, men den forhandling bliver ofte til en
kampsituation i stedet, siger Peter Byrgesen.
– Diskurserne begynder at kæmpe om domænet, om at være dem, der ved mest, har størst
indsigt. Og det levner ikke meget plads til klienten!
16
S o c i a l pæ d a g o g e n
Når referenten
er optaget af
emnet, kommer
referentens egen
virkelighed og
perception også
i sving. Der kan
blive både lagt til
og trukket fra ud
fra egne tanker,
opfattelser,
meninger osv. Det
blev tydeligt for mig
med denne øvelse
Deltager på
misbrugsnetværkets
årsmøde
Ifølge Peter Byrgesen er dette den største
kommunikative udfordring, man står med som
professionelle. Men hvorfor er det så svært?
Det er svært at tale om det, vi taler om, fordi vi
både skal tale og analysere vores kommunikation
med det samme sprog. Med andre ord benytter vi
os af sprogets såkaldte ‘første-orden’, der beskriver virkeligheden/realiteten, og hvor vi samtidig
forudsætter, at der er en klar sammenhæng mellem, det vi hører, og det vi forstår, forklarer Peter
Byrgesen.
Nogle gange når vi at opdage, at vi har forstået
det talte anderledes, end det var ment. Men ofte
opdager vi det ikke, og bliver i stedet voldsomt
overrasket, når vi læser referatet fra det fælles
tværfaglige møde, konstaterer han.
Det er Peter Byrgesens påstand, at for at minimere risikoen for misforståelser om fx fastsættelse
af udviklingsmål eller igangsættelse af indsatser,
er det nødvendigt at foretage det, han kalder en
meta-refleksion om kommunikationen på mødet.
Med andre ord afklare, hvordan de forskellige
deltagere forstår det, der lige er blevet sagt.
– For at sprogliggøre sproget må man gennemføre en proces, hvor sproget beskriver sprogets
beskrivelse af realiteten, som Peter Byrgesen
formulerer det.
- At skabe fælles forståelse blandt mange
- Anerkendende
Luhmann ind fra højre
Afprøvning i trialoger
Her er det så Luhmann-citatet fra artiklens start
kommer ind. Forstået på den måde, at hvis læresætningen om, at man kun kan forstå det, man
forstår, at den anden forstår, er i ens baghoved, så er man nødt til at stille sig på en ydmyg
position. Være nysgerrig, brugerorienteret og
anerkendende.
– Man må være alt det, som i praksis forsvinder
ud i horisonten, når man først går i gang med
møderne. Når man befinder sig i en sammenhæng, som er dialogorienteret, er det nødvendigt
med en grundlæggende forståelse af, at det, jeg
arbejder med nu, udelukkende er #hypoteser#
om den andens realitet. Jeg kan gøre alt for at lære
den anden at kende, men jeg kan stadig kun have
hypoteser om den anden. Det er helt centralt at
have øje for det, understreger Peter Byrgesen.
Og han går videre til at definere forskellene
mellem dialoger og diskussioner:
Netop denne sidste bemærkning fik gang i debatten blandt deltagerne på det nævnte netværksårsmøde, da Peter Byrgesen holdt oplæg:
– Hvad så når unge slet ikke kan tænke i konsekvenser, fordi de er for unge? Det gør jo, at vi per
definition er ulige, og at dialogen derfor tit ender i
bedrevidenhed, fordi vi har livserfaringen i modsætning til den unge, lød et spørgsmål fra salen.
Svaret fra Peter Byrgesen varer, at man skal
blive i sit eget felt. Ikke lægge samfundsrammen (normer og regler) ned over de unge, men
relationsrammen (sammen med mig kan du blive
klogere på dine valg).
– Man skal tilbyde den unge nogle relevante refleksionsmuligheder, men ikke hævde at have ret.
Man skal danne effektive billeder og hypoteser af,
hvad der er vigtigt at arbejde videre med/ændre
på/forholde sig til. Vi kan kun lægge hypoteser ud
om, hvad der kan ske, hvis den unge gør sådan
eller sådan, men det er den unge, der bestemmer
rammen. Kun det, der skaber genklang i den unge,
er relevant, lød svaret.
Efter den smøre var det på årsmødet på tide at
få afprøvet påstandene i en lille deltagerøvelse.
Der foregik i grupper af tre personer, kaldet A, B
Det kendetegner at være i dialog:
- At kunne se helheden mellem bestanddelene
- At se på forbindelserne mellem delene
- At undersøge antagelser
-Læring gennem undersøgelse og opdagelse
Det kendetegner at være i diskussion/debat:
- At bryde emner/problemer ned til dets bestanddele
- At fokusere på forskellen mellem delene.
- At retfærdiggøre eller forsvare antagelser.
- At overtale, sælge, fortælle – overbevise
- At opnå enighed om én forståelse
- Bedrevidende
Det er Peter Byrgesens påstand, at de fleste af os
under tværfaglige møder havner i diskussions/
debat-feltet i stedet for dialogfeltet. Der er ikke
fokus på at skabe udvikling eller forståelse, men
på at få ret.
– I diskussionen bryder kommunikationen
umiddelbart sammen, fordi vi er mere eller
mindre ligeglade med, om den anden forstår det,
vi forstår. Bare de gør det, vi vil have, de skal gøre.
Det er fx meget svært ikke at begynde at overtale,
når man møder unge, der bare ligger på køjen
hele dagen. Men i diskussionen giver vi altså
både afkald på at forstå og på at blive forstået. Vi
har et magtgrundlag, som vi etablerer benhårdt i
situationen, siger han.
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
og C. Øvelsen går ud på, at A skal interviewe B om
en reel episode, mens C lytter og noterer, hvad B
siger. Bagefter spørger A til C, om hvad han har
hørt, at B har fortalt. Til sidst giver B feedback til A
på, hvad han har hørt, at C har hørt og forstået, af
det B tidligere fortalte til A.
Efter øvelsen er der livlig gang i tilbagemeldingerne om oplevede fordrejninger, nuancer,
der forsvinder og andre faldgruber undervejs i
trialogerne.
Vi ved så meget
Peter Byrgesens oplæg på årsmødet blev i sandhed dilemmaernes holdeplads, og sidste stop i
paradoksafdelingen handlede om de dilemmaer,
der udløses af de enorme mængder af information, vi har om de mennesker, vi har med at gøre.
Nr. 4 15. februar 2013
17
– Informationsmængder er interessante. Alt
kan ikke beskrives, og jo flere huller, der er, jo
mere skal vi hver især fylde ud. Og det gør vi ud fra
vores eget personlige verdensbillede, fortalte Peter
Byrgesen.
– På den anden side er det sådan, at hver gang
vi kommunikerer et eller andet, knyttes der ny
kommunikation til, og jo mere information, der
er, jo flere nye tolkningsmuligheder fremkommer
der. Her står vi i endnu et kommunikationsparadoks: På den ene side har vi behov for information
for at kunne handle. På den anden side gælder
det samtidig, at jo mere information vi har, desto
mere komplekst bliver vores handlingsfelt. Og jo
større er behovet for udvidet diskursforståelse i
de tværfaglige sammenhænge, afsluttede Peter
Byrgesen dagens oplæg. n
18
S o c i a l pæ d a g o g e n
Familieplejere
noter
Sårbare unge skal hjælpes af frivillige
Børn og unge med ondt i livet har brug for hjælp på et langt tidligere tidspunkt, end velfærdssamfundet er i stand til at yde. Det
er tankegangen bag et helt nyt og landsdækkende privat initiativ,
Headspace, der til september åbner seks centre i seks kommuner
fordelt over hele landet. I København, Odense, Aalborg, Horsens,
Roskilde og Rødovre kan børn og unge mellem 12 og 24 år komme
ind direkte fra gaden og få hjælp, støtte eller rådgivning – uden
ventetid og visiteringer. Centrene skal bemandes af både professionelle i form af psykologer og sagsbehandlere og en stor gruppe
af frivillige, fx unge pædagogstuderende, psykologistuderende og
pensionerede sagsbehandlere. Bag initiativet står foreningen Det
Sociale Netværk med bestyrelsesformand Poul Nyrup Rasmussen
i spidsen, og den tidligere socialrådgiverformand Bettina Post er
udpeget til ny direktør.
lmp
Voldsramte kvinder skal have lov til at blive
Justitsminister Morten Bødskov (S) fremsætter et lovforslag, der
skal sikre familiesammeførte, voldsramte kvinder ret til fortsat ophold i Danmark. Det sker, fordi mange udenlandske kvinder bliver i
voldelige parforhold af frygt for at blive vist ud af landet. Hvis kvinderne har boet i Danmark i mindre end to år, risikerer de nemlig at
miste deres opholdstilladelse. Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK) hilser forslaget velkommen: ‘I bedste fald vil lovforslaget betyde, at de voldsramte kvinder bliver udfriet fra det fængsel,
de lever i. Vi har mange af dem siddende på krisecentrene, og vi
oplever mange gange, at det kan være forbundet med fare for deres
liv eller med social udstødelse, hvis de skal rejse tilbage til deres
hjemland’, siger formanden for LOKK Birgit Søderberg til Politiken.
lmp
Handicappede i Rebild skal ikke splittes
18 handicappede borgere i Rebild har nu fået et løfte fra kommunens byrådspolitikere om, at de også i fremtiden kan blive boende
sammen. Det besluttede byrådet på sit møde den 31. januar og
droppede dermed sine tidligere planer om at splitte de handicappede borgere. Hos Socialpædagogerne i Nordjylland er man behersket
optimistiske, fremgår det af en pressemeddelelse. kredsformand
Peter Kristensen. ‘Politikerne i Rebild har desværre ikke valgt den
bedste løsning. Men det er trods alt glædeligt, at politikerne nu har
lovet, at alle 18 handicappede borgere kan få lov til at blive boende
sammen’. Læs pressemeddelelsen på www.sl.dk/nordjylland
lmp
Præcisering
I artiklen i Socialpædagogen nr. 3/2013 om de studerendes tilfredshed med det faglige niveau på landets pædagoguddannelser er den
første sætning i artiklen forkert formuleret. Den giver indtryk af, at
man i de undersøgelser, der omtalt i artiklen, har undersøgt det
faglige niveau på uddannelserne – men det er ikke tilfældet. Vi skal
præcisere, at det – som det også fremgår i artiklen i øvrigt – kun
er de studerendes tilfredshed med det faglige niveau, der er undersøgt. Den korrekte formulering af sætningen er derfor: ‘Der er
markante forskelle på de studerendes tilfredshed med det faglige
niveau på pædagoguddannelserne forskellige steder i landet’.
Redaktionen
En værre gang vås
KL’s modstand mod en
overenskomst til familieplejere får en hård medfart i Socialpædagogens
Facebookgruppe.
Af Maria Rørbæk,[email protected]
E
n overenskomst til familieplejere står i modstrid med at skabe nære,
trygge og familiemæssige rammer, mener Jane Findahl fra KL.
Hvad mener du?
Sådan lød spørgsmålet i
Socialpædagogens facebookgruppe efter at formanden for
KL’s børne- og kulturudvalg Jane
Findahl var blevet interviewet til
nærværende blad (nr. 2/2013).
‘Føj’, ‘vås’ og ‘tosset’, lød nogle
af reaktionerne i de mere end
100 indlæg, der kom som svar.
Rikke Petersen, der på
facebook præsenterer sig som
familieplejer, skriver:
– Det er en værre gang vås.
Andre faggrupper bliver vel
heller ikke fjerne og utrygge forældre, fordi de i deres job har en
overenskomst. Man kan sagtens
være rummelig, empatisk, kærlig
etc. og professionel samtidig. Det
er vi allerede nu, hvor vi bruger
uanede mængder af energi på alt
det ‘praktiske’. Jeg tror jo netop,
at de fleste af os med en overenskomst og ordnede forhold ville
finde en ro, som i den grad ville
komme de børn, vi tager hånd
om, til gode.
Kærlighed fremfor penge
Kim Jochumsen ligger på linje:
– Der er vel ingen der tror på,
at plejefamilierne vil begynde
at gå i uniform eller opføre sig
mere formelt over for deres børn
på grund af en overenskomst?
Og Bodil Neujahr følger op
med modspørgsmålet:
– Så må en ansættelse –
aflønning, kurser og alt andet,
som andre faggrupper har – vel
også være imod barnets tarv,
eller hvad?
Der kom dog også et indlæg,
der retter skytset væk fra Jane
Findahl. Louise Larsen skriver:
– Jeg har nu læst artiklen, og
jeg må indrømme, at det der
ramte mig, var, at det går op i
penge. Vi skal hjælpe et udsat
barn, fordi vi har kærligheden
og trygheden at tilbyde. Ikke
på grund af pengene der følger
med.
Den kommentar fik Lene
Fredeløkke til tasterne med
budskabet:
– Ja ja, Louise Larsen. Man
kan ikke leve af kærlighed og
kildevand alene. Rækker din
fantasi til at forestille dig, at en
kombination ville være godt,
både for plejebørn og plejefamilier? Altså at man havde
tryghed i ansættelsen, ordnede
arbejds- og aflønningsvilkår?
Kærligheden til plejebarnet har
vi alle, tror jeg – den er gratis.
Facebook-debatten flyttede
sig også til en diskussion af,
hvad der skal til for at ændre
familieplejernes arbejdsvilkår.
Marie Busch Nielsen skriver
blandt andet:
– Grunden til, at vi ikke har
ordnede arbejdsforhold eller
overenskomst er den simple, at
vi ikke har noget at kæmpe med.
Tavshedspligten gør det mere
end svært, for vore forhold er
ikke interessante for folk, hvis
der ikke er et lille barneansigt
med. Vi har heller ikke nogle
magtmidler i en faglig kamp, da
alle familieplejere jo er ansat på
grund af deres empati og evne
til at rumme og give omsorg,
og der derfor ikke er nogen,
som vil aflevere børnene på
kommunen, hvis kravene om
overenskomst ikke mødes. Jeg
tror det er tid til at tænke nye
tanker i retning af, hvad man
kan gøre. n
Har du en idé til, hvad familieplejerne kan gøre? Deltag i debatten via www.sl.dk/facebook
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
19
Ansvarsforsikring
DF ind i sag om forsikring
Socialpædagoger, der
bliver slået af en beboer,
skal kunne få erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte,
mener Dansk Folkeparti
Af Lone Marie Pedersen, [email protected]
S
ocialpædagog Irene Thestrup-Hansen blev slået af
en voksen autist, og blev
så invalid, at hun måtte forlade
det socialpædagogiske område.
Hun fik ingen erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste og svie
og smerte, fordi beboeren ikke
havde en ansvarsforsikring.
Socialpædagogerne anlagde
på hendes vegne en sag ved
domstolene for at få dækket
hendes økonomiske tab, men
retten afgjorde, at kommunen
ikke er forpligtet til at forsikre
deres beboere og dermed sikre
deres ansatte. Var det derimod
Irenes briller, beboeren havde
slået itu, skulle kommunen
betale hende et par nye (Irenes
sag er beskrevet i nr. 22/2012).
Det skal der laves om på,
mener Dansk Folkeparti, og
derfor har Peter Skaarup bedt
justitsminister Morten Bødskov
(S) bekræfte, at det er rigtigt,
at medarbejdere i en situation,
som den Irene Thestrup-Hansen
har været ude for, ikke kan få
dækket tabt arbejdsfortjeneste
og svie og smerte.
Desuden vil Peter Skaarup
også have justitsministeren til at
svare på, hvilke initiativer, ministeren vil tage, så medarbejdere
fremover kan få erstatning.
Desuden skal Morten Bødskov
også svare på, ‘om ministeren
vil overveje at forpligte kommunerne til at ansvarsforsikre
borgere, der kan være til fare for
deres omgivelser?’.
Hvad med kommunal­
fuldmagten
Dansk Folkepartis spørgsmål
til ministeren kommer efter,
at Irene Thestrup-Hansen og
Socialpædagogernes arbejdsskadekonsulent Tine Maj Holm
havde fortalt om sagen i DR’s
program Aftenshowet.
Retten slog fast i sin afgørelse, at det ville være i strid
med kommunalfuldmagten,
hvis kommunen havde tegnet
en ansvarsforsikring for den beboer, som slog Irene ThustrupHansen. Den afgørelse ønsker
Peter Skaarup nu justitsministerens svar på:
‘Ministeren bedes redegøre for, om det er i strid med
kommunalfuldmagten, hvis en
kommune tegner en kollektiv
ansvarsforsikring for skadegørende handlinger i forhold til
eksempelvis borgere (psykisk
udviklingshæmmede), som er
visiteret til et tilbud i henhold til
Servicelovens §§ 85, 107 og 108’.
Godt initiativ
Peter Skaarup vil også gerne
vide, hvorfor kommunerne kan
tegne ansvarsforsikring for børn
og unges uagtsomme skadevoldende adfærd, når kommunerne ikke må for voksne:
‘Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvorfor en
tilsvarende anbefaling ikke er
gentaget i Vejledning om særlig
støtte til voksne. Den manglede
anbefaling er særlig problematisk, når det handler om psykisk
syge, der er visiteret til et kom-
munalt tilbud, fordi de ikke kan
tage vare på sig selv’.
Socialpædagogerne har
sammen med andre organisationer peget på, at det er et stort
problem, at offentligt ansatte
ikke kan få erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste, hvis de bliver
udsat for vold. Flere politikere
på Christiansborg har tilkendegivet, at de deler Socialpædagogernes bekymring, men
nu griber DF altså til konkret
handling, og det bliver hilst velkommen af Socialpædagogernes
formand Benny Andersen:
– Jeg er glad for, at der
reageres hurtigt på den åbenlyse
urimelighed vores medlemmer
udsættes for. Så nu venter vi
spændt på justitsministerens
svar, og jeg forventer, at ministeren kommer med en løsning
på problemet, sådan at vores
medlemmer er forsikret, når de
gør det, de er ansat til, og passer
deres arbejde.
Benny Andersen håber, at
Christiansborg-politikerne vil
presse kommunerne til at ændre
praksis, så de bliver forpligtet til
at forsikre borgerne i de kommunale botilbud. n
Landsmøde i netværket for familieplejekonsulenter
6. og 7. juni 2013 på Hotel Christiansminde i Svendborg
Temaet er Evidens – Eksperiment – Eksistens
Hvad bliver vores fremtid som familieplejekonsulenter? Organisatorisk – behandlingsmæssigt – konsulentrolle eller hvad?
Tilmeldingsfrist: 3. april 2013
Yderligere oplysninger og tilmelding: www.sl.dk/kalender
Nr. 4 15. februar 2013
20
S o c i a l pæ d a g o g e n
Læserbreve
En tilsynsreform uden
­tillid bliver dyr og dårlig
Af ledersektionsbestyrelsen i
Kreds Storkøbenhavn v. Kenneth
Øgendahl Oxenbøll
Den nye regering afgav ved sin
start, et løfte om en Tillidsreform. En reform af den offentlige sektor med fokus på tillid,
ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Socialpædagogerne
hilste, sammen med LO og FTF,
tillidsreformen velkommen. Selv
om tillidsreformen ikke skaber
de store overskrifter, lever den.
Der er løbende møder imellem indenrigsminister Margrethe Vestager og de kommunale
parter, og tillidsreformen indgår
i Københavns Kommunes
budgetaftale for 2013.
Tillid er en væsentlig faktor,
når der skal skabes bedre og
billigere kommunale ydelser,
og når dem der skal levere disse
ydelser arbejder i et tillidsbaseret arbejdsmiljø.
Samtidig har regeringen for
Socialpædagogernes område
aftalt en Tilsynsreform. Som
begrundelse siger Socialminister Karen Hækkerup: ‘Vi har
stillet for få og for uklare krav til
tilbuddene, og vi har været for
dårlige til at sikre at kvaliteten
har været i orden’. Der skal derfor, etableres et tilsyn der kan
udfordre tilbuddene på deres
pædagogiske tilgang og på deres
behandling af borgerne.
Det nye tilsyn skal både føre
tilsyn i traditionel forstand og
udvikle kvaliteten af tilbuddene. Tilsynets drift finansieres
af tilbuddene. I Hovedstadsområdet varetages tilsynet af
Frederiksberg Kommune, som
efter det oplyste ansætter 40
personer til opgaven.
Det kræver nogen fantasi
og vilje at se Tilsynsreformen
som led i en Tillidsreform. Det
er ikke desto mindre opgaven.
Et tilsyn baseret på kontrol og
mistillid bidrager ikke til læring
og udvikling af tilbuddene. Det
skaber usikkerhed, hvor formel
efterlevelse dækker over uændret
praksis. Det nye tilsyn risikerer
at blive lagt oven på eksisterende
forvaltningers tilsyn, og dermed
øge tilbuddenes omkostninger.
En udgift, der formentlig kun
kan hentes fra kerneydelsen: Det
direkte arbejde med brugerne!
Socialpædagogerne spurgte
i maj 2012 933 medlemmer om
de oplevede, at den tid der bruges på dokumentation er godt
anvendt. En tredjedel svarede,
at den enten i mindre grad, eller
slet ikke var godt anvendt.
Hvis denne udvikling
skal vendes, skal det kommende tilsyn tilrettelægges i
tæt samarbejde med lederne
af tilbuddene. Lederen står i
det daglige til ansvar overfor
brugere, medarbejdere, den nye
tilsynsmyndighed og forvaltningen. Opgaven, at arbejdspladsen
oplever Tilsynsreformen som
et led i Tillidsreformen, er
betydelig. Der er en reel risiko
for, at Tilsynsreformen ender i
en omkostningstung overstyring, der flytter ressourcer fra
kerneydelsen.
Der er derfor brug for, at lederne indgår i de forhandlinger
som skal give tilsynsreformen
sin endelige udformning, inden
den i marts foreligges Folketinget som lovforslag. Tilsvarende
er der brug for at de lokale
ledersektioner indleder dialogen
med de sociale tilsyn. Lederlandudvalget har en påtrængende opgave for 2013. n
Formanden
på facebook
Bliv ven med
Benny Andersen
www.facebook.com/forbundsformand
Landskonference i netværket for socialpædagoger,
der arbejder med ældre udviklingshæmmede
14. og 15. maj 2013 på Strandhotellet, Vejers Strand
Afvikling, udvikling og humor i alderdommen
Oplæg v. Rose Marie Olsen: Livslang læring – en udfordring og en nødvendighed og Per Ryt Hansen: Øget trivsel
og bedre kommunikation med humor og en optimistisk tilgang for medarbejdere og brugere
Tilmeldingsfrist: 13. marts 2013
Yderligere oplysninger og tilmelding: www.sl.dk/ældre
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
21
OK 2013
Med små skridt
Der sker kun små fremskridt, og der er fortsat
langt mellem parterne
på en række områder i
OK-forhandlingerne
Af Jens Nielsen, [email protected]
D
a KTO-forbundene 1.
februar mødtes med de
kommunale arbejdsgivere i KL, blev det bestemt en af
de kortere seancer i forhandlingerne om OK2013: 44 minutter
gik der, før parterne kunne konstatere, at de ikke ville komme
videre den dag.
– KL stod fast på sit krav om,
at det ikke længere skal være
muligt at vælge suppleanter for
tillidsrepræsentanter, og så var
der ingen mening i at fortsætte,
siger Socialpædagogernes
formand, Benny Andersen.
Kommunerne ønsker, at
færre ansatte skal være omfattet
af en form for beskyttelse, så det
bliver lettere at afskedige folk fx
i forbindelse med nedskæringer. Som det er i dag, er TRsuppleanterne beskyttet som
tillidsrepræsentanterne, og det
vil KTO-parterne fastholde.
KL ville derudover have fjernet valgfriheden i forhold til den
sjette ferieuge, hvor de ansatte
nu kan vælge mellem at afholde
ferie eller få udbetalt løn. KL ønsker, at alle skal afholde ferien.
– Vi synes, det er vigtigt, at
man kan vælge, og så har jeg
svært ved at se, hvordan det
hænger sammen med kommunernes mange øvrige krav
om, at vi skal arbejde mere, siger
Benny Andersen.
Heller ikke emner som
faglighed og kvalitet blev landet,
selvom der langt hen ad vejen
er enighed om en mulig aftale,
ligesom der heller ikke blev
forhandlet om MED-området.
Nu er der lagt op til lange
forhandlinger i dag, 15. februar
Nr. 4 15. februar 2013
og i weekenden efter, hvor det
hele skal på plads.
– Jeg synes det er træls, for at
sige det på jysk. Det ville have
været godt for forhandlingerne,
at der var nogle ting som var
faldet på plads, siger Benny
Andersen
De træge forhandlinger på
det fælles KTO-område lagde
nogle dage efter, d. 4. februar,
også en dæmper på Socialpædagogernes egen forhandling
med KL:
– Vi præciserede og afklarede
forskellige ting, men alle steder
venter vi på det samlede KTOforlig.
Ikke uventet er der meget få
penge at fordele ved forbundets
egne forhandlinger – en kvart
procent, lyder buddet fra Benny
Andersen. Resten af midlerne
går til generelle procentuelle
lønstigninger.
Der er en række udestående
om arbejdstid, seniordage, lokal
løndannelse. Desuden er der
strid om det såkaldte bilag b
på lederområdet – et papir, der
sikrer de socialpædagogiske
ledere mod lønglidning til fordel
for dagområdet. Den sikring
arbejder Socialpædagogerne for
at bevare.
På værkstedsområdet blev
der i forbindelse med OK 2011
afsat penge til løfte de værkstedsansatte over på den almindelige socialpædagogoverenskomst. Men kommunerne kan
ikke udskille forbundets ansatte,
og nu satser forbundet i stedet
på at sørge for ensartethed hvad
angår løn, pension osv. inden
for rammerne af den nuværende
værkstedsoverenskomst.
– Det er ikke let, og meget afhænger af det store KTO-forlig,
men jeg tror fortsat på et forlig,
hvor der bliver plads til faglighed og kompetenceudvikling,
siger Benny Andersen. n
Følg med i forhandlingerne på
www.sl.dk/2013 og på formandens blog: www.slblog.dk/ok13
noter
Fixerum halverer narkoaffald i gaderne
Der ligger meget færre kanyler og andet narkoaffald og flyder i
Københavns gader efter åbningen af Danmarks første fixerum på
Vesterbro i oktober sidste år. Inden fixerummet åbnede, indsamlede
Københavns Kommune i gennemsnit 3,7 kilo narkorelateret affald
om dagen. I december 2012 blev der kun indsamlet 1,6 kilo om dagen i gennemsnit. ‘De nyeste tal viser, at der er langt færre kanyler
i vores gader’, siger socialborgmester i København Mikkel Warming (EL). ‘Samtidig har stofindtagelsesrummet reddet liv og givet
stofmisbrugerne mere sundhed og et mere værdigt liv’, fortæller
han. Åbningen har betydet, at færre misbrugere fixer i opgange, bag
skraldespande og i baggårde. I stedet foregår det under ordnede
forhold i fixerummet med professionelt sundhedspersonale.
lmp
Netværksmøder hjælper udsatte familier
For udsatte familier, hvor samarbejdet med kommunen er kørt fast,
kan processuelle netværksmøder hjælpe til at få samarbejdet op at
køre igen. Møderne sikrer bedre koordinering og tværfagligt samarbejde. Det viser en evaluering, som KORA (Det nationale institut for
kommuner og regioners analyse og forskning) har lavet. Møderne
samler socialrådgivere, sagsbehandlere, psykologer, pædagoger
og andre fagfolk, der hjælper en udsat familie. Det skaber et mere
hensynsfyldt samarbejde og sikrer, at indsatsen over for familierne
bliver bedre koordineret. DGNITY (Dansk Institut Mod Tortur) tog
initiativ til projektet, som har været i gang fra 2008 til 2012 i kommunerne Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Aarhus.
lmp
Hvor meget skal mennesker med handicap tåle?
Formand for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), tidligere
landsdommer Holger Kallehauge, skriver i Kronikken i Politiken den 6. februar, at krisen har gjort alvorligt indhug i noget så
elementært som rimelige forhold for handicappede. Retsgarantier ophæves med et pennestrøg og der ses stort på internationale
konventioner. Han skriver bl.a.: ‘Befolkningens gode handikapholdninger er afgørende for, hvor meget mindretallet skal tåle af
forringelser, besparelser og urimelig behandling. Men hvad ved
befolkningen i almindelighed om vore problemer, levevilkår og vanskeligheder? Umiddelbart ikke så farlig meget. Vi har kommunalvalg til efteråret. Her vil vi fra handikaporganisationerne efterspørge tilsagn om mere retssikkerhed på det sociale område, respekt
for loven og velfærd for vore medlemmer’. Hele kronikken kan læses på www.politiken.dk/kronik
lmp
Ombudsmandens børnekontor har travlt
Ombudsmandens børnekontor åbnede 1. november sidste år og har
allerede oprettet mere end 100 sager. Den største del af klagerne
drejer sig om anbragte børn. Det er anbragte børn selv eller deres
forældre, der fx klager over den institution, det opholdssted eller
den plejefamilie, hvor børnene er anbragt. Samvær med de anbragte børn er også et tema i mange klager. Både forældre, bedsteforældre og andre personer i de anbragte børns netværk klager over,
at de ikke har samvær med børnene/børnebørnene, eller ikke har
så meget samvær, som de kunne ønske sig. Det sker også, at børnene selv klager over ikke at have det samvær, som de ønsker sig.
lmp
24
S o c i a l pæ d a g o g e n
Synspunkt
Et bedre liv til
borgere på bosteder
Synspunkter
Bringes efter en redaktionel
vur­dering. Synspunkter må højst
fylde 8.000 anslag.
Læserbreve
Socialpædagogen er forpligtet
til at optage læserbreve fra
medlemmer. De må h
­ øjst fylde
2.000 anslag. Læser­breve med
injurierende ­indhold kan afvises.
Læserbreve og synspunkter, der
bringes i bladet, offentliggøres
også på internettet.
I tre år har 300 ansatte
i seks nordsjællandske
kommuner i Projekt Kvalikombo tænkt tanker og
har fået input fra forskere. Det skal løfte fagligheden og give borgerne
mere medbestemmelse.
Nu begynder arbejdet
med at implementere
tankerne i botilbuddene
Af Torben Svane Christensen
Læserbreve og synspunkter
sendes til [email protected]
Deadline for læser­breve
til nr. 05/13 er mandag
den 18. februar kl. 12.00.
P
rojekt Kvalikombo har sat
fokus på nogle af grundelementerne indenfor
socialpædagogikken. Den pædagogiske organisations udgangspunkt for det pædagogiske
arbejde: ‘Hvordan sætter vi referencerammen i spil i den pædagogiske praksis?’
En professionel, analytisk
og reflektiv tilgang til at forstå
borgernes særlige behov og pædagogens muligheder: ‘Hvordan
forstår jeg borgerens og min
handlekompetence?’
Den enkelte pædagogs
faglige selvforståelse: ‘Hvorfor
gør jeg som jeg gør, og hvorfor
bruger jeg og mine kolleger redskaber, struktur og systematik
på den måde, som vi gør?’
Med andre ord: En mulig
måde at sætte socialpædagogikken i fokus med det menneskelige samspil i centrum.
Projekt Kvalikombo blev sat i
søen for tre år siden på baggrund af nogle skræmmende
eksempler på nedværdigende og
uprofessionel tilgang til arbejdet
med udviklingshæmmede på
sociale botilbud.
– Resultatet af samarbejdet
mellem alle parterne har betydet, at der nu ligger et konkret
program for, hvordan man
omsætter teori til socialpædagogisk praksis og dermed styrker
såvel en professionel indsats
og beboernes selv- og medbestemmelse. Jeg tror, at vi med
projekt Kvalikombo har taget et
stort skridt i retning af at forstå
betydningen af vores daglige
pædagogiske indsats, og nu skal
vi så i gang med at få implementeret tankerne bredt, siger Lars
Thomsen, der er tovholder på
projektet og specialkonsulent i
Gribskov Kommune.
Rikke Dehn, socialpædagog
på Lindegården i Fredensborg
Kommune fortæller, at pædagogerne på bostederne synes, at
det har været et spændende og
fagligt udfordrende arbejde.
– Der er efterhånden et stort
engagement på bostederne i
forhold til Kvalikombo.
Ny ramme
Den svenske psykolog Pär
Nygrens handlekompetencebegreb er et centralt element i
projekt Kvalikombo. Handlekompetencebegrebet er sat i
spil i forhold til en overordnet
teoretisk ramme for den socialpædagogiske indsat, og skal
endvidere fungere som afsæt til
forståelse af centrale elementer
som menneskesyn, socialpædagogisk praksis, ideologi etc. for
såvel den enkelte medarbejder
som botilbudet som helhed.
Beboernes behov og ønsker
bliver analyseret ud fra beboerens kompetencer, det være
sig kundskaber, færdigheder,
kontrol over ydre betingelser, og
identitet, som så bliver sat op
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
mod de professionelles/pædagogernes kompetencer i samme
kategorier, og det munder ud i
et fælles handleberedskab.
– Analysen gør, at pædagogerne får øje på egne og andres
kompetencer, som de ellers
ikke fandt relevante eller ikke
vidste eksisterede. Analysen kan
også gøre, at pædagogerne får
øje på, at de reelt ikke har de
kompetencer, der skal til for at
opfylde beboerens behov og de
må dermed ud i verden, for at
finde teoretiske og metodiske
løsninger, siger Rikke Dehn.
25
Analysen kan også gøre, at pædagogerne
får øje på, at de reelt ikke har de
kompetencer, der skal til for at opfylde
beboerens behov og de må dermed
ud i verden, for at finde teoretiske og
metodiske løsninger
Rikke Dehn, socialpædagog, Lindegården
Kompetenceløft giver
bedre samarbejde
Den lokale kreds af Socialpædagogernes Landsforbund synes
godt om den faglige opgradering, som Kvalikombo kan
give deres medlemmer i det
nordsjællandske.
– Jeg synes, det er en god ide.
Vi har jo også en interesse i, at
der sker et fagligt løft – ellers
kunne andre faggrupper jo
bare gå ind og gøre det. Vi har i
forvejen fokus på blandt andet
boenheder, hvor vi kan se, at
der generelt er muligheder for
forbedringer i det faglige. Men
jo mere kommunerne har fokus
på kontroldelen, jo mindre
fokus er der på selve indholdet.
Vores felt bliver mere og mere
firmatiseret, og det går ud over
det sociale i boenhederne, siger
Karen Holte, kredsformand,
Socialpædagogerne Kreds Nordsjælland, der har siddet med i
styregruppen i projektet.
Hun synes det er fint, at seks
ud af 12 kommuner i kredsen
deltager,
– Det er glædeligt, at de vil
lave noget fælles. Der er forskellige kulturer, og der er ikke
den samme tradition for supervision på handicap og socialområdet, som der er på børn
Nr. 4 15. februar 2013
og unge og misbrugsområdet.
Man får ikke mulighed for at
diskutere, hvad man fælles gør,
og så bliver det den enkelte,
der definere, hvordan arbejdet
udføres. Derfor er dette projekt
godt, fordi det giver mulighed
for at snakke fagligt.
Karen Holte ser også en
sidegevinst ved at sætte fokus
på fagligheden.
– De steder, hvor fagligheden
er høj, er der også færre samarbejdssager, som vi skal tage os
af. Der er man ikke så fokuseret
på, om man kan lide sin kollega
eller ej, fordi man hviler i en
stærk faglighed, siger hun.
Forskere hjælper til
Projekt Kvalikombo er udviklet i
et samarbejde mellem projektdeltagerne og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus
Universitet, DPU/AU. Lektor
Søren Langager og lektor Kasper
Kofod fra DPU/AU er tilknyttet
projekt Kvalikombo. Deres rolle
er at medvirke til at gøre projektets indhold fagligt kvalificeret
og at bringe erfaringer fra projektet ind i en forskningsmæssig
sammenhæng.
– Det har været en spændende opgave at kigge med fra
sidelinien, hvor vi er kommet
med indspark, og vi har kunnet
pejle tendenser. Det er en ret
produktiv kurs, de har lagt ude
i boenhederne, og vi bliver ved
med at følge det. Vi bruger fri
forskningstid på det, når den
økonomiske støtte til projektet
ophører, siger Søren Langager,
DPU/AU.
Et af formålene med
projektet har været at løfte
pædagogikken fra ‘Det kan
nytte’ fra 1980’erne til nu, og
der har været store forskelle fra
dengang til nu.
– ‘Det kan nytte’ blev båret
frem på en bølge af begejstring.
Vi har oplevet, at det i dag har
været svært at flytte praksis.
Først tænkte vi, at der var tale
om en decideret modstand,
men nej, der er nok nærmere
tale om en uvanthed mod
pædagogiske forandringsprocesser. De ansatte har ikke haft
blik for forandringer. I 80’erne
havde man en mission med ‘Det
kan nytte’. I dag efterlyser man
værktøj til, hvordan man skal
håndtere borgerne. Der er ikke
tale om en egentlig mission,
siger Søren Langager
DPU/AU har udviklet et
modul til den socialpædagogiske masteruddannelse til
projekt Kvalikombo. Den har 15
nøglepersoner i projektet taget,
og det er intentionen, at uddannelsen skal være med til at give
særlige input til udviklingsprocesser på det enkelte botilbud,
som deltager i projektet
Det er projektet, der betaler
for, at de ansatte kan tage en
master. Uddannelsesforløbet
svarer til en kvart master i
socialpædagogik. Efter endt
uddannelse skal medarbejderne
være med til at videregive deres
viden og styrke netværksarbejdet på tværs af botilbud i de
involverede kommuner.
Forskerne fra DPU har
været tovholdere på at få
udarbejdet og færdiggjort selve
Kvalikombo-manualen. Den
indeholder beskrivelser af
referencerammen, samt de teoretiske tilgange, som den bygger
på. Handlekompetencebegrebet
bliver skrevet i en ‘pixi’ – udgave,
og der bliver præsenteret en
række domæner (refleksionstemaer) og artefakter (redskaber),
der kommer til at fungere som
materialer, som det pædagogiske arbejde kan inspireres af. n
Torben Svane Christensen er
freelancejournalist og har tidligere skrevet om Kvalikombo her
i bladet. Kvalikombo er et af de
projekter, der har fået støtte fra
en pulje til at styrke indsatsen i
botilbud ved at styrke fagligheden hos personalet i botilbud. Se
de andre projekter på:
www.socialstyrelsen.dk/bo-liv
Læs om de ni deltagende botilbud lavet af forskere fra DPU/AU
via www.kortlink.dk/bxk7
Læs mere om Kvalikombo på:
www.kvalikombo.dk
26
Nr. 4 15. februar 2013
S o c i a l pæ d a g o g e n
Kredsnyt & kalender
Lillebælt
Seniorsektionens
­generalforsamling
28. februar kl. 10.00 – 15.00
Danmarksgade 16, 5000 Odense C.
Vi starter med morgenmad kl. 9.30,
herefter er der oplæg ved John Engelbrecht. Kl. 12.30 byder vi på frokost og derefter starter den ordinære
generalforsamling. Vi glæder os til
at se dig. Tilmelding senest den 25.
februar på www.sl.dk/lillebælt
Cafémøde for familieplejere
6. marts kl. 9.30 – 12.00
Danmarksgade 16, 5000 Odense C.
Spædbarnsterapien og dens metoder. Dette cafémøde henvender sig
til plejefamilier til børn i alle aldre,
som ønsker at hjælpe deres barn til
bedre trivsel. De fleste anbragte børn
er børn, som har oplevet en eller anden form for traume tidligt i livet. Et
traume, som er uforløst og som vil
blive ved med at hæmme og belaste
barnet, indtil vi begynder at se, høre
og møde barnet i dets historie. Der
vil være oplæg ved psyko- og spædbarnsterapeuter. Tilmelding senest
den 1. marts til [email protected]
Midtsjælland
Temadag for familieplejere
6. marts kl. 10.00 – 13.00
Socialpædagogerne, Nørregade 8,
4100 Ringsted. Tema: Narrativ pædagogik for familieplejere. Temadagens mål er at give deltagerne nye
idéer og værktøjer i forhold til de
problemstillinger, der ofte udspiller
sig omkring anbragte børn. Der vil
være fokus både på det relationelle
arbejde med børnene og på samarbejde/kommunikation i forhold til
de biologiske familier. Underviser er
Jacob Folke Rasmussen, som er uddannet lærer i systemisk og narrativ
samtalepraksis. Tilmelding senest
den 1. marts til [email protected]
eller på tlf. 7248 6550.
Generalforsamling i
­seniorsektionen
13. marts kl. 13.00
Nørregade 8, 4100 Ringsted. Socialfaglig konsulent i Socialpædagogerne
Asbjørn Agerschou vil indlede generalforsamlingen med hans oplevelser
som folketingsmedlem for SF. Dags-
ordenen ifølge vedtægterne. Forslag,
der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremsendes til Seniorsektionen, Socialpædagogerne, Nørregade 8, 4100 Ringsted senest 3.
marts. Der vil blive serveret en lille
anretning. Tilmelding ikke nødvendig.
Teatertur for seniorer til
Skuespilhuset
18. marts kl. 20.00
Vi skal ind og se Vildanden, som er
et skuespil af Henrik Ibsen. Prisen er
kr. 350,- for medlemmer og kr. 400,for ikke medlemmer. I prisen er indeholdt billet, transport, sandwich, 1 øl/
vand/vin. Se opsamlingssteder med
bussen og mere info på www.sl.dk/
midtsjælland. Tilmelding senest den
4. marts til [email protected] eller
på tlf. 7248 6550.
Miniferie til Bornholm
for seniorer
3. – 6. juni
Vi skal bo i Gudhjem Søpark, hvor
der er plads til maks. fire personer i hvert hus. Se husene på www.
gudhjemsoepark.dk. Prisen afhænger af hvor mange, der er i hvert hus,
dog maks. kr. 2.220 pr. person. For
yderligere information kontakt Hanne
Wurtz på tlf. 2233 2674 eller kig på
www.sl.dk/midtsjælland. Tilmelding
senest den 18. februar til Socialpædagogerne Midtsjælland, Nørregade
8, 4100 Ringsted.
Rejse til Tjekkiet for
seniorerne
2. – 7. september
Fællesrejse for seniorer fra BUPL og
Socialpædagogerne i kreds Midtsjælland, Storkøbenhavn og Storstrøm. til
Tjekkiet. Liberec, udflugt til Frydlant,
Prag, Jicin, og Bøhmiske Paradis.
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
kr. 3.900 – tillæg for eneværelse kr.
750. Pladserne fordeles efter først
til mølle-princippet. Henvendelse til:
Klingenberg, Priorgade 3, 4200 Slagelse, [email protected]
Nordjylland
Cafémøde for familieplejere
26. februar kl. 9.00 – 12.00
Skansevej 90B, 9400 Nørresundby,
mødelokalet 2. sal. Der er mulighed
for kollegialt sparring og samvær, kl.
10.00 kommer Lene Primdal og giver
et oplæg om tilknytningsforstyrrelser
og stress hos anbragte børn. Der er
ikke tilmelding, så bare mød op.
Storkøbenhavn
Ledersektions bestyrelses­
møde – åbent for ledere
4. marts kl. 14.00 – 16.00
Kredskontoret, Hejrevej 43, 4. sal,
2400 København NV. Ledersektionen
har temasat tilsynsreformen og tillidsreformen. Læs mere herom på
kredsens hjemmeside. Tilmelding
senest den 28. februar på 7248 6700
eller [email protected]
Fagligt fyraftensmøde
4. marts kl. 16.00 – 18.00
Kredskontoret, Hejrevej 43, 4. sal,
2400 København NV. Under overskriften ‘Socialpædagogikkens forankring
– hvor kommer vi fra og hvor vil vi
hen?’ holder Henrik Bohm, master i
Socialpædagogik, et oplæg, som kan
danne grundlag for diskussion blandt
de fremmødte. Dette er et af flere
faglige fyraftensmøder i kredsen i
dette forår – vi glæder os til at se dig
til mødet. Ingen tilmelding – du er
velkommen.
Generalforsamling i
s­eniorsektionen
6. marts kl. 16.00
Hejrevej 43, 4., København NV. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er seniorsektionen
vært ved en let anretning. Af hensyn
til bespisning tilmelding senest den
27. februar på [email protected]
eller tlf. 2489 1061.
Fagligt fyraftensmøde
7. marts kl. 16.00 – 18.00
Kredskontoret, Hejrevej 43, 4. sal,
2400 København NV. Maria Zangenberg, master i Socialpædagogik, holder oplæg om ‘Vidensdeling
på B&U-området – hvordan kan
den socialpædagogiske faglighed
håndteres og dokumenteres, så det
giver mening for socialpædagogen i
praksis og samtidig tilgodeser udefra
kommende krav til dokumentation?’.
Der bliver lejlighed til debat med de
fremmødte. Dette er et af flere faglige fyraftensmøder i kredsen i dette
forårFølg med på hjemmesiden, hvor
du kan læse mere om temamøderne.
Ingen tilmelding – du er velkommen.
OK13-møde
25. marts kl. 16.30 – 18.30
Kredskontoret, Hejrevej 43, 4. sal,
2400 København NV. Forbundsformand Benny Andersen kommer og
orienterer om resultaterne i overenskomstforhandlingerne. Der vil blive
gennemført et lille ‘afstemningsevent’ ved mødet – så du bedes medbringe din mobiltelefon. Vi byder på
en forfriskning og mulighed for debat
med kollegaer og repræsentanter fra
kredsbestyrelsen – og med Benny
naturligvis. Ingen tilmelding.
Rejse til Tjekkiet for
seniorerne
2. – 7. september
Se detaljer under Midtsjælland.
Seniorsektionen
Fra 55 år er du velkommen til at deltage i seniorernes arrangementer.
[email protected] / 2489 1061.
Kontonummer: 5332 0000244491.
Storstrøm
Rejse til Tjekkiet for
seniorerne
2. – 7. september
Se detaljer under Midtsjælland.
Cafémøder for familie­
plejere i Guldborgsund og
Vordingborg Kommune
Første tirsdag i hver måned kl. 9.30
– 12.00. Kredskontoret, Kæpgårdsvej 2C, Nr. Alslev. Kom og mød andre
familieplejere. Du behøver ikke at
tilmelde dig. Vi sørger for kaffe og te.
Se indkaldelser m.m. på www.sl.dk/
storstrøm under familieplejere. Vil du
vide mere, så kontakt Ulla Janas på
tlf. 5125 2360 / mail ujanas@privat.
dk eller Anette Worregård på tlf. 2446
7238 / mail [email protected]
Cafémøder for familie­
plejere i Lolland Kommune
3F’s lokaler, Havnegade 19, Nakskov.
Første tirsdag i hver måned, undtagen januar, juli og august kl. 9.30
– 13.00. Kom og mød andre familieplejere og vær med til at debattere
forskellige, spændende emner og
få faglige input. Tilmelding er ikke
nødvendig, medbring selv kaffe og
evt. brød. Yderligere oplysninger: Leif
Utermöhl, 2013 1566, [email protected]
S o c i a l pæ d a g o g e n
Sydjylland
Generalforsamling for
seniorer
27. februar kl. 12.15
Vestkraftgade 1, 1. sal, lokale 102.
Dagsorden iflg. vedtægter. Emner der
ønskes behandlet, skal skriftlig være
formanden i hænde senest 10 dage
før generalforsamlingen. Seniorerne
vil være vært ved et traktement fra kl.
12.15 – 13.30. Tilmelding senest 15.
februar til Arne Larsen tlf. 7544 5488
eller Verner Hansen tlf. 7541 0814
Vrede er mit mellemnavn
27. februar kl. 18.30 – 21.30
Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding.
Lisbet Zornig Andersen kommer med
et spændende oplæg. Se mere og
tilmeld dig på www.sl.dk/kalender
OBS: begrænset antal pladser, så der
er tilmelding er efter først til mølleprincippet og senest 18. februar.
Temadag og generalfor­
samling i ledersektionen
12. marts kl. 09.00 – 14.00
Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding.
Rammer og vilkår for ledelse af det
specialiserede sociale område efter
kommunalreformen. Se mere og
tilmeld dig senest den 7. marts på
www.sl.dk/sydjylland
Informationsmøde om
efterløn
22. april, 30. april og 13. maj
kl. 16.00 – 18.00
22. april: Vestkraftgade 1, salen på 3.
sal, 6700 Esbjerg. 30. april: BUPL’s
lokaler, Gejlhavegård 14B, 6000 Kolding. 13. maj: HK’s lokaler, Brunde
Øst 16, 6230 Rødekro. Se mere og tilmeld dig senest en uge før arrangementet på www.sl.dk/sydjylland
Nr. 4 15. februar 2013
27
vand/kaffe/the. Tilmelding senest
15. februar til Flemming Simonsen:
[email protected]
Årsmøde for ledere og
­mellemledere
5. marts kl. 13.00 – 16.30
Scandic Aarhus City, Østergade 10,
8000 Aarhus C. ‘Hvem er fremtidens
ledere?’ oplæg ved forbundsformand
Benny Andersen og journalist Steen
Kabel. Derefter afvikles årsmødet
med beretning, behandling af indkomne forslag, fremtidigt arbejde
samt valg af to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter til leder-/
mellemledersektionen. På valg er
Marianne Kjær, Gunner Dalgaard og
Birthe Egelund Egholm. Tilmelding
senest 19. februar til www.sl.dk/østjylland eller på mail [email protected]
Cafémøde for familieplejere
6. marts kl. 9.30 – 12.30
Kulturhuset Inside, Dalvej 1, 8150
Hammel. På mødet vil der være
mulighed for at stille spørgsmål til
fagforeningen og få kollegial sparring
fra andre familieplejere. Tilmelding
senest den 27. februar på www.sl.dk/
østjylland eller på [email protected]
Efterlønsmøde
19. marts kl. 17.00
VIA University College, Skejbyvej 29,
8240 Risskov. For medlemmer, der
er født før 31.12.1955. Overvejer du at
gå på efterløn? Så mød op og få svar
på spørgsmål om, hvor meget du
kan få i efterløn, hvilken indflydelse
pensionsopsparinger har på efterlønnen og meget mere. Der bliver budt
på et par stykker mad samt kaffe/te.
Tilmelding senest den 12. marts til
Flemming Simonsen tlf. 8657 2454
eller [email protected]
LB-FONDEN til
ALMENVELGØRENDE FORMÅL
16. uddeling 2013
Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæssige og/eller forskningsmæssige formål til gavn for
undervisningsområdet.
Der vil blive lagt vægt på, at støtten ydes til projekter, som sigter
mod at skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret
perspektiv.
Der er i 2013 1 million kroner til uddeling i én stor og en række
mindre portioner.
Fondsbestyrelsen har besluttet at årets hovedtema er:
Hvordan integreres it i fagene, så elevernes kompetencer og
faglige udbytte af undervisningen øges
Hovedtemaet medfører ikke, at ansøgninger om andre emner
udelukkes.
Uddeling finder sted 12. december 2013.
Ansøgningsskema skal rekvireres på www.lbforeningen.dk og
indsendes senest 15. september 2013 til:
lB-FOnden
LB Foreningen
Farvergade 17, 1463 København K
Gerne som mail til [email protected]
LB-Fonden til Almenvelgørende Formål er stiftet 1997 af Lærerstandens Brandforsikring
Øvrige
Østjylland
Generalforsamling i
­Seniorlauget
20. februar kl. 17.00
Søren Frichs Vej 42 C, 8230 Åbyhøj.
Dagsorden ifølge vedtægterne. Bestyrelsen består af seks medlemmer
og to suppleanter. Tre bestyrelsesmedlemmer og de to suppleanter er
på valg – alle er villige til at modtage
genvalg. Efter generalforsamlingen
vil Seniorlauget byde på brød samt
Film KNUS 2013
Film KNUS arbejder for, at udviklingshæmmede kan fremvise deres
arbejde med kortfilm på den internationale filmfestival. Filmens længde
skal være fra 2-30 min. Blandt de
indsendte kortfilm udvælger komiteen de film, som skal vises i biografen.
Det er gratis, og man behøver ikke
at være til stede ved fremvisningen.
Sidste frist for indsendelse af film er
15. maj 2013 til Kirsten G. Hansen, tlf.
6375 3650, mail: [email protected]
Ved jobskifte eller varig adresseændring
Ret dine oplysninger på sl.dk/minedata
28
S o c i a l pæ d a g o g e n
Faglige Netværk
www.sl.dk/netværk
For medlemmer, der arbejder inden for følgende områder:
Socialpædagoger ansat ved
­somatiske og psykiatriske afd.
Senhjerneskadede og
­bevægelseshandicappede
www.sl.dk/hospsyk
Netværksansvarlig:
Jesper Leschly Pedersen
Marslev Byvej 19, 5290 Marslev
Tlf. 6541 1593 / 2423 1877
[email protected]
www.sl.dk/s&b
Kontaktpersoner:
Vanda Thorup
Neuro Fysisk Handicapcenter
P.P. Ørumsgade 9-11, bygning 3.2
8000 Århus C
Tlf. 5157 5512
[email protected]
Økonomiansvarlig:
Lis Noe-Nygaard
Tlf. 2622 1429
[email protected]
Hanne Normann
Tlf. 7232 6752
Domfældte
Stofmisbrugsområdet
www.sl.dk/domfældte
udviklingshæmmede
Netværksansvarlig:
Jens Jørgen Carstensen
Boinstitutionen
Grønnebæk
Afdeling Kompasrosen
Mosevej 1A
6630 Rødding
Tlf. 7355 2004
[email protected]
www.sl.dk/stofmisbrugsområdet
Netværksansvarlig:
Ingelis Langgaard
KABS, Bakken 3
2600 Glostrup
Tlf. 2032 7151
[email protected]
Økonomiansvarlig:
Ingrid Lund Sørensen
Tlf. 5150 2782
[email protected]
Fagligt Ældrenetværk
www.sl.dk/ældre
Netværksansvarlig:
Hanna Hansen
Bøgegården 40
4300 Holbæk
[email protected]
Økonomiansvarlig:
Tina Bülling Christoffersen
[email protected]
Småbørns- og
­familieinstitutioner
www.sl.dk/småbørnsinstitutioner
www.sl.dk/familieinstitutioner
Netværksansvarlig:
Irene Larsen
Stendyssehaven
Skovsbovej 101
5700 Svendborg
Tlf. 6217 2060
Kuratorer/familieplejekonsulenter
www.sl.dk/kuratorer
Netværksansvarlig:
Esben Bohøj
Familieplejen
Aarhus Kommune
Holmevej 180, 8270 Højbjerg
Tlf. 8940 5227 eller 2920 3648
[email protected]
Døve
www.sl.dk/døve
Netværksansvarlig:
Marianne Pejtersen
Døves aktivitetscenter
Generatorvej 2A, 2730 Herlev
[email protected]
Socialpsykiatrien
www.sl.dk/socialpsykiatri
Netværksansvarlig:
Else Margrethe Tvilhøj
Langelinie 126
5230 Odense M
Økonomiansvarlig:
Torben Nygaard Larsen
Tlf. 51 57 55 39
Lærere ansat på
­døgninstitutioner
www.sl.dk/lærer
Netværksansvarlig:
Søren Haaber Johansen
Hjortholm Kostskole
Næstved Landevej 20
4250 Fuglebjerg
Mail: [email protected]
Aflastningsinstitutioner
www.sl.dk/aflastning
Netværksansvarlig:
Trine Julin Johnsen
Landerslevvej 67
3630 Jægerspris
Tlf. 2122 8452
Økonomiansvarlig:
Lillian Jensen
Tlf. 9721 0291
Kommunale fritidstilbud
til mennesker med fysiske
og psykiske funktions­
nedsættelser
www.sl.dk/fritidstilbud
Netværksansvarlig:
Jette Hedensted
Tusindfryd
Gulkrog 1,
7100 Vejle
Tlf. 2945 1003
[email protected]
Marginaliserede og udstødte
www.sl.dk/marginaliserede
Netværksansvarlig:
Peder Larsen
[email protected]
Tlf. 6028 0575
Økonomiansvarlig:
Gitte Helle Lundgren
Tlf. 6396 0211
[email protected]
Meld dig ind i DIT netværk
på www.sl.dk/netværk
Nr. 4 15. februar 2013
S orteret M agasi n p ost. ID-NR. 41012
Socialpædagogernes Landsforbund, Brolæggerstræde 9, 1211 København K
Prik
Nr. 4 / 2013 / 15. februar
Dopingregler – også for
mennesker på botilbud?
Af Sytter Kristensen, LEV
F
or ca. to uger siden, da jeg
satte mig til tasterne for at
skrive til bagsiden i dette
blad, var de hotteste nyheder, at
Kyllingen fra Tølløse indrømmede godt 10 års bevidst doping.
Folketingsmedlemmer gik helt i selvsving og ville have kulturministeren i samråd. Samme folketingsmedlemmer var villige til at afsætte et million
beløb til at få doping i cykelsporten sat under lup.
Jeg vidste faktisk ikke, om jeg skulle le eller
græde. Når jeg tænker på, hvor lang tid det tog at
få politikerne til at se på psykofarmaka-medicinering på psykiatriske tilbud, og hvor lidt fokus der
er på samme medicinering på botilbud for mennesker med udviklingshæmning.
Interessen for disse borgeres ve og vel er ikkeeksisterende i en grad, som gør det muligt at løse
det årelange problem med overmedicinering.
Når jeg læser en leders begrundelse for medicinering udelukkende set ud fra problemet om fastholdelse af medarbejdere, bliver jeg rystet over, at
ingen reagerer på denne helt klare ulovlige forklaring. Ingen medicin gives med anden begrundelse
end, at den er til hjælp for personen, som skal indtage medicinen.
Er det ikke en kendt viden hos såvel psykiatere,
praktiserende læger, ledere i botilbud, kommunale sagsbehandlere, som deltager i handleplansmøder? Åbenbart ikke. For ingen reagerer på bekymrede pårørendes ønske om, at medicinen nedtrappes. Og beboerne kan ikke selv.
Jeg siger ikke, at man helt kan undvære medicinering. For nogen kan medicin være med til at
give et mindre angstfyldt liv, så medicin kan være
nødvendigt i en periode. Og nogen skal have små
doser medicin hele livet Og ja, det er psykiateren,
der udskriver medicinen.
Men det fratager ikke ledelsen og personalet på botilbuddene ansvaret for at finde årsagerne til fx angsten og så gennem pædagogikken
finde nøglen til et mindre angstfyldt liv. Det er
almindelig anerkendt, at medicinen ikke kan stå
alene. Der skal også være en socialbehandling
ved siden af. Når der tales om en socialbehandling, er det anerkendt, at medicinen er givet i
forbindelse med en behandlingsmulig sygdom/
situation.
Men er det, der sker, når mennesker, som har
en udadrettet adfærd, fordi vedkommende
ikke på anden måde kan gøre sig forståelig,
mødes med psykofarmaka. Det er ikke
min opfattelse. Det er efter min mening
nødvendigt, at socialpædagogen sikrer
sig, at relationen til borgeren er skabt,
så socialpædagogen opleves som
den støttende og hjælpende person.
Hvis dette ikke opnås, kan det ende
med, at pædagogen ender med at
være angstkilden.
Det kræver meget faglighed at
arbejde med denne beboergruppe, men hvis vi skal den langvarige skadelige overmedicinering til
livs, skal de faglige værktøjer være
til stede, og derfor skal der også
stilles en uddannelse til rådighed,
som kan tage højde for, at brugergrupper som ovennævnte får den
optimale støtte i hverdagen. n
Sytter Kristensen er formand for
Landsforeningen LEV.
?
•
Vil du være med til at lægge
pres på politikerne, så fremtidige pædagoger får de rette
værktøjer til at tage deres
medansvar for at arbejde med
udgangspunkt i mindre medicinering? Hvis ja, hvad skal
der efter din mening til?
•
Vil du i højere grad sætte
spørgsmålstegn ved, om medicinering er den rigtige behandling? Hvis ja, hvordan vil
du præsentere alternativet?
Deltag i debatten på
socialpaedagogen.dk/prik