1. No category

1
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Nr.
Marts 2012
24. årgang
I dette nummer bl.a.:
Et liv som forældre – et liv med handicappolitik – Samtale med Steen Stavngaard
Mennesker med down-syndrom har meget stor risiko for at blive demente
Skovtours - en populær aflastning
LEV Københavns Kommunekreds
B E S T Y R E L S E N
Formand, HB-medlem
Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby
Tlf. 36 46 37 83 . E-mail: [email protected]
Næstformand
Medlem af Handicaprådet
Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København N
Tlf. 35 81 33 22 . E-mail: [email protected]
Kasserer
Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse
Tlf. 28 91 38 52 . E-mail: [email protected]
Sekretær
Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby
Tlf. 36 17 64 15 . E-mail: [email protected]
Bladsekretær
Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV
Tlf. 39 69 38 06 . Mobil 20 85 38 06
E-mail: [email protected]
Webmaster
Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby
Tlf. 36 45 40 43 . E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem
Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj
Tlf. 38 89 20 23 . E-mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlem
Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S
Tlf. 20 74 27 63 . E-mail: [email protected]
Suppleant
Anne Rosbjørn Eriksen, Egilsgade 49, 2.tv.
2300 København S . Tlf. 32 95 43 16
E-mail: [email protected]
Redaktør *)
Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A
2100 København Ø . Tlf. 35 38 46 90
E-mail: [email protected]
Kritisk revisor *)
Mary Tøpholm, Urtehaven 7, 2500 Valby
Tlf. 36 30 07 69
* Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen
I
N
D
H
O
L
Lederen - af Steen Stavngaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Et barn med handicap - et liv med handicappolitik.
En samtale med Steen Stavngaard. Af Lasse Rydberg . . . . . . . . . . . . . .
Generalforsamling i LEV København den 19. april . . . . . . . . . . . . . . . .
LEV København - Beretning for perioden 2010-2011. . . . . . . . . . . . . . .
Mennesker med Down-syndrom har meget stor risiko for at
blive demente. Af Lasse Rydberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Plads til begejstring - Skovtours - weekendaflastning. Af Lasse Rydberg
Læserbrev: Direktør Jens Elmelund svarer på Bente Holms og
Wivi Mortensens læserbrev i sidste nummer om Flow i boligen . . . . . .
Tour de Amager den 2. juni – cykelmotionsløb:
Opfordring til deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
D
side
5
side 7
side 12
side 15
side 23
side 29
side 35
side 37
ANNONCER, SATS OG TRYK
Rosengrenen ApS · Hovedgaden 8 · Postbox 54 · 8670 Låsby
Tlf. 86 95 15 66 · kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 · Mail: [email protected]
– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
Udgivelsesplan for 2012
Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser
samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med
i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med
oplysning om arrangementer og lign.
Blad nr. 2
Blad nr. 3
Blad nr. 4
Vi skal have dit bidrag senest
1. maj 2012
1. august 2012
1. november 2012
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
Udgives
primo juni
primo september
primo december
3
Leder nr. 38 fra
afgående formand
Af Steen Stavngaard
formand for
LEV København
Det er nu min leder nr. 38 i dette blad og
samtidig den sidste. Jeg genopstiller ikke
som formand til den kommende generalforsamling i april. Jeg har altid haft den
holdning, at poster som f.eks. formand for
LEV KK var en post man skulle bestride i en
ikke alt for lang periode. At jeg så denne
gang har brudt et af mine principper skyldes
udelukkende, at jeg i hele perioden på 10
år har været så heldig at være omgivet af
spændende bestyrelseskolleger med visioner
og lyst til at gøre en forskel for mennesker
med udviklingshæmning. At vi så samtidig
har haft en bladredaktør, som har gjort vores
blad til et af de mest roste lokalblade, har
jo også været med til at lysten til at slippe
hvervet som formand ikke har været så stor.
Men nu skal det altså ske.
Er vi så kommet længere i de 10 år? Vi
har i hvert fald opnået en større kontakt
med det politiske niveau på Rådhuset end
vi havde i 2002. Og det er også mit indtryk, at vi er omgæret af respekt, når vi i
disse sammenhænge udtaler os og påpeger dette eller hint. Desuden er opgaven
ligeså vigtig og påkrævet som for 10 år
siden. Både på dagtilbudsområdet, skoleområdet og boligområdet sker der i disse år
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
besparelser og indskrænkninger forårsaget
af den økonomiske krise i samfundet. Tiltag
som VUM (se beretningen) og forslag om
en ny dagtilbudsstruktur (se beretningen)
bliver markedsført som faktorer, der skal
forbedre forholdene for mennesker med
udviklingshæmning; men ender desværre
ofte med (forhåbentlig ikke denne gang)
at være tiltag, der blot i sidste ende skal
sikre at området generelt får udmeldt færre
resurser. Så der er bestemt masser at slås for
i de kommende år. Derfor håber både jeg
og resten af bestyrelsen, at der er pårørende
i LEV kredsen, som nu føler, at det er deres
tur til at yde en indsats for mennesker med
udviklingshæmning, unge som gamle, og
melde sig under fanerne på vores generalforsamling den 19. april (se andetsteds i
bladet). Jeg kan i hvert fald love med min
erfaring i bestyrelsen, at man kommer til at
møde nogle spændende andre pårørende,
som gør arbejdet sjovt og interessant. Så
mød op og stil op. Vi kan sagtens bruge
nogle flere hænder!!
W W W. L E V K K . D K
5
Steen Stavngaard
Et barn med handicap
et liv som forældre
et liv med handicappolitik
Samtale med Steen Stavngaard
Af Lasse Rydberg
En adoption
”Da jeg mødte Bente var vi begge først i
tyverne, indstillet på at leve sammen, og
snakkede hurtigt om, at vi gerne ville have
børn, mange børn – en gave i livet. Det
skulle være nu, men det var ikke så nemt.”
Jeg sidder i stuen hos Steen Stavngaard,
der i over ti år har været meget aktiv i LEV
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
i København og på landsplan, for at få en
fortælling om det, helt uventet at blive
forældre til et barn med handicap og den
udfordring han og hans kone Bente valgte
det skulle være, ved aktivt at involvere sig
i deres barns livsmuligheder.
Steen og Bente måtte vælge at adoptere et barn. ”De næste fire år der forløb
før adoptionssagen var afsluttet ville jeg
ikke ønske for min værste fjende. Overfor
Fortsættes side 8
W W W. L E V K K . D K
7
forskellige fagpersoner skulle vi forklare,
hvorfor vi ville have et barn. Jeg kom bl.a.
ind til en psykolog, der i en time stillede så
nærgående spørgsmål, for formodentlig at
sikre sig, at ønsket at adoptere et barn var
et fælles ønske, at det for mig overskred
grænsen for anstændighed”
Steen og Bente kom igennem og en dag
i 1980 kunne de hente Sune i lufthavnen,
han var 2 måneder og 7 dage. Han kom fra
Columbia. Dengang måtte man ikke rejse
ud og hente sit barn.
”Vi trak lod om, hvem der skulle tage
imod ham først, jeg vandt”, fortæller Steen,
”men da vi så ham komme imod os, hoppede Bente over snoren og tog imod Sune.
Han så op på hende, og jeg fik ham over,
han lagde hovedet på min skulder og sov.”
Den dag i lufthavnen blev der knyttet
meget stærke bånd, der den dag i dag er
synlige for alle der kender den lille familie.
”I kan få en bytter”
En læge og en sygeplejerske havde undersøgt Sune før adoptionen blev en realitet,
og tilbagemeldingen var, at Bente og Steen
ville modtage et sundt og normalt barn.
Bente blev hjemme med Sune, dengang var
der ikke barselsorlov ved adoption – og slet
ikke hvis man som Bente var studerende.
”Sune var et stille barn i forhold til, hvad
vi hørte fra venner og familie der havde fået
barn. Vi lagde mærke til at han udviklede
sig langsommere end andre børn, han gik
først i treårsalderen. Vi var også bange for
han var blind, for vi synes ikke han brugte
øjnene”. ”En nat hvor han ikke kunne sove,
tog jeg ham op og gik rundt i stuen med
ham”, fortæller Steen, ”jeg lagde pludselig mærke til, at han slog ud efter noget
der hang ned fra loftet. Jeg gik tilbage og
hver gang gjorde han det igen. Det var
første gang vi blev klar over at han brugte
8
sine øjne.” Den dengang kendte øjenlæge,
mente at det fra Sune var et valg, en slags
psykisk blindhed. Et barn der kommer fra
en tilværelse i forladthed til at blive verdens
midtpunkt, mødt af overvældende kærlighed – kunne man se det i øjnene.
Hele adoptionssagen trak i langdrag,
først 2½ år efter vi modtog Sune faldt den
på plads. På min overraskelse over dette,
svarede Steen: ”Måske ville man være sikker på, at vi mente adoptionen seriøst, for
da man stod for at afslutte sagen blev vi
spurgt: Nu skal I være helt ærlige, mener I
det? ...Ellers kan I få en bytter!”
Et barn med handicap – en udfordring
”Bente sagde, nu ved vi at Sune er handicappet, nu skal vi have den hjælp, så vi
kan få et godt liv sammen med ham,” siger
Steen, ”jeg gik mere og troede at det gik
over – det var egentlig dybt urealistisk.”
Sune var ikke bare et barn der var adopteret, men også handicappet, det var en
udfordring for den lille familie. Det betød
en kamp for Sunes ret til at blive set og hørt,
til at blive anerkendt, men det medførte
også at Bente i mange år blev hjemme
og hendes uddannelse og karriereforløb
ændrede sig.
Bente og Steens tilværelse som forældre
blev den særlige udfordring, at man hele
tiden skal kæmpe for det, der for andre
forældre opleves som naturligt. Da Sune
var 2-3 år meldte de sig ind i LEV, betalte
kontingentet og læste bladet. En kort periode var Bente medlem af kredsbestyrelsen,
men følte hun havde svært ved at få de ting
igennem hun ville. Sune kom i skole, Bente
fik igen gang i sin karriere, og Steen lod sig
vælge til skolebestyrelsen, et arbejde ”der
inspirerede mig til at gøre mere ved det,
at deltage i det handicappolitiske arbejde
- det var nogle spændende år”. I kampen
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
for at skaffe bedre vilkår for Sunes skole,
oplever han at LEV modarbejder de planer
som han repræsenterer for forældrene. Det
overrasker ham, og han stiller derfor op på
LEVs årlige generalforsamling, og læser en
erklæring op, for at få tingene på rette plads.
Det gør man ikke uden nogen foreslår ens
kandidatur. Steen bliver valgt ind i kredsbestyrelsen, det første år uden nogen kan
se ham i en rolle i arbejdet, men snart er
Steen valgt som hovedbestyrelsesmedlem,
formand for kredsen og endelig medlem
af LEVs forretningsudvalg, derfra er han
stærkt involveret i handicappolitik. I over 10
år er Steen formand for kredsen – en lang
periode, for arbejdet med handicappolitik
har det med at slide folk op.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Den valgte
”Da jeg blev opfordret til at stille op til Forretningsudvalget, sagde man i kredsen: Du
må da være vanvittig, der kommer ingen ind
i FU fra København, vi er alt for anderledes.
Men jeg blev stædig, stillede op og da jeg
skulle holde min valgtale lagde jeg vægt på,
at man skulle være mere lydhør og gøre livet
for udviklingshæmmede bedre. Det endte
med at jeg fik en stemme fra næsten alle.”
Steen kastede sig især over undervisnings- og uddannelsesområdet, med deltagelse i internationale møder og konferencer,
med dannelse af netværk og med at blive
inspireret af, hvad man gjorde i andre lande,
eller hvad man måske ikke skulle gøre. Et
Fortsættes side 10
W W W. L E V K K . D K
9
arbejde der medførte, at han i en periode
blev formand for de danske handicaporganisationers undervisnings- og uddannelsesudvalg.
Vi taler om de mange områder, hvor
Steen har været involveret, og hvor han
har gjort en forskel, bl.a. var han med til
at søsætte projektet ”Best Buddies”, var
medvirkende til gennem sin rolle som udvalgsformand i Danske Handicap, at der blev
vedtaget en særlig ungdomsuddannelse.
Men jeg vil gerne have ham til at fortælle,
hvilken sag han ud over dem der har fyldt
så meget i hans tid i organisationsarbejdet,
som han er meget optaget af. Og han svarer
omgående: ”Kampen for en pårørendepolitik for pårørenderåd på bosteder er en ret
så voldsom kamp.”
Et næsten klassisk oprør
”Mange bosteder synes selv de laver et
upåklageligt arbejde”, siger Steen, ”men
forslag om pårørenderåd er måske et signal,
at det måske ikke er som det burde være.”
For Steen er det vigtigste: indholdet i
livet. For den udviklingshæmmede handler det om livet leves så normalt som muligt. Det der er naturligt for alle, at gå en
tur, at gå i biografen kommer til at foregå
på systemets vilkår. Livet som udviklings-
hæmmet bliver meget anderledes og begrænset, ”hvad vil du sige til at skulle leve
livet på den måde? – det bekymrer mig
meget”.
LEV opstod for 60 år siden, da forældre
til beboere på Åndssvageforsorgens store
anstalter, ville have indflydelse på, hvordan
livet kunne leves bedre og rigere end det
foregik. De ønskede at man skulle se og
forstå udviklingshæmmede som medmennesker med samme ønsker og behov til livet
som alle andre. Det er lidt det samme opgør
der sker lige nu, mener Steen. Udlægningen af åndssvageforsorgen skyggede for
problemet. Med nedlæggelse af de store
institutioner, med udflytning til mindre enheder med forbedrede boligforhold, synes
det som om at de udviklingshæmmede
fik et bedre liv. Normaliseringen betød,
at udviklingshæmmede var borgere som
alle andre, med ret til at bestemme over
deres eget liv – forældrenes advokatur synes
overflødig. Men mange forældre oplevede,
at vilkårene for deres barns liv kunne blive
bestemt af, at viden ikke videreformidles
og at den udviklingshæmmedes ønske om
at tage beslutninger i sit liv, kunne blive
fortolket ind i en sammenhæng, der ikke
har plads til at blive modsagt. For Steen
betyder det, at krisetider rammer dem der
Julegaver fra LEV
Jeg vil gerne sige tak til de pædagoger der hjælper
LEV-KK med at give julegaver til udviklingshæmmede
uden pårørende. Vi er meget glade for samarbejdet,
da det ikke vil være muligt uden jeres indsats. Der er
i år givet en lille gave til i alt 112 personer.
Venlig hilsen
Dorte Mørk, julegavekoordinator for LEV-KK
10
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
er ”dyre”. ”Udviklingshæmmede får ikke
et liv de har ret til som andre. De er måske
ved at blive opfattet, som nogle der truer
den generelle velfærd ved, at de forbruger
så meget.”
Steen fortæller om udviklingshæmmede
fra et bosted der skal til fest ude i byen.
Egentlig er de forskellige mennesker, der vil
deltage i festen på deres egne vilkår. Nogle
har lyst til at feste længe, andre vil gerne
hjem tidligere. Men de skal alle hjem samtidig, det er praktisk, når bostedet kun har
en bus og to medarbejdere med til festen,
og spørger man på bostedet, hvorfor man
ikke kan løse den opgave mere smidigt,
f.eks. at lade dem der har behov for at feste
lidt længere tager en taxa hjem sammen
med den ene medarbejder, lyder svaret:
Går man ud sammen, går man også hjem
sammen. Men de går jo ikke ud sammen.
Pårørendepolitik handler for Steen om, at
arbejde sammen for at bevare den enkeltes
egen fortælling, for at de til enhver tid kan
blive set, hørt og forstået. For at kæmpe en
fælles kamp for at udviklingshæmmedes liv
stadig skal leves så nær det normale som
muligt, i pagt med den måde befolkningen
udvikler og realisere livet på.
Et farvel med bud på en kommende debat
Steen har sit internationale samarbejde set,
hvordan man mobiliserer folk, får synliggjort
sine projekter i medierne på bedste sendetider. ”Jeg oplevede i Hamburg hvordan man
kunne skabe entusiasme for projektet ”Best
Buddies”, få det gjort synligt på de store TV
kanaler.” For Steen er det en spændende
tanke, at se på, om det er rigtigt, at det offentlige skal løfte alle opgaver, om ikke f.eks.
LEV, der også arbejder med selvstændige
projekter, skulle bane vej for at løse nogle
opgaver der ikke kun er bundet til det kommunale budget, men også gennem frivilligt
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Fakta:
Steen Stavngaard
1990- 1998 Medlem af skolebestyrelsen på
Strandparkskolen
1994-1998 Medlem af Fællesrådet (Rådhuset i København)
1996Idrætsforeningen KIFU (de fleste år som kasserer)
1999Medlem af bestyrelsen i LEV
København (som formand
siden august 2002)
2001-2006 FU i LEV (3 perioder)
2000-2012 HB medlem
FU medlem i daværende DSI
København i starten af 0’erne
(3 år)
2000-2006 Uddannelsesudvalget i LEV
2002Medlem af skolebestyrelsen
på Ungdomsskolen i Utterslev
2003-2010 Uddannelsespolitisk udvalg
i DH (de sidste 4 år som formand)
2002-2010 Arbejdsgruppe i LEV om Best
Buddies
2002-2010 Medlem af Tøpholmfonden
2011Formand for centerrådet på
Østerbro
2011Formand for centerrådet på
Kvintetten
arbejde. Steen ser dette som en debat der
uundgåeligt vil komme når der stadig er
flere der har behov for offentlig hjælp.
Steen forlader sine poster i LEV. Samtalen
slutter selv om vi kunne blive ved: Steen
Stavngaard får de sidste ord: ”Jeg synes
det har været en utrolig spændende periode, berigende fordi der har været og er
så mange personligheder, der har noget at
byde på, der har været med til at sætte en
ny standard for arbejdet. - Men jeg glæder
mig trods alt til, at få lidt mere tid til mig
selv og min familie”.
W W W. L E V K K . D K
11
LEV Københavns Kommunekreds’
ordinære generalforsamling 2012
Torsdag den 19. april 2012 kl. 17.45 på Ungdomsskolen
i Utterslev, Horsebakken 19, 2400 København NV
Til alle, der deltager i generalforsamlingen, uddeles et gratis lod til
udtrækning af gaver.
17.45-18.30:
Spisning
LEV København byder på et let aftensmåltid.
Tilmelding: se nedenfor. *)
18.30-19.45:
Optræden ved (en overraskelse!)
19.30-21.30:
Generalforsamling i LEV København
*) Tilmelding til aftensmaden før generalforsamlingen er senest
den 12. april 2012.
Ring (3617 6415) til Birte Lynghøj, eller mail [email protected]
Du kan også benytte hjemmesiden (www.levkk.dk) via “kontakt”
12
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
Generalforsamlingen
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Det reviderede regnskab forelægges til
godkendelse
4. Behandling af indkomne forslag
(forslag skal være formanden i hænde senest
3 uger før afholdelse af generalforsamlingen)
5. Valg til bestyrelsen (for 2 år)
a. Valg af formand
På valg: Steen Stavngaard genopstiller ikke;
men Danielle Pröschold opstiller
b. Valg af bestyrelsesmedlemmer (9-10)
På valg: Annette-Marie Frimann-Jensen,
Egon Pedersen, Per Jonasson, Birte Lynghøj
Gitte Svare, Vibeke Holscher
(alle genopstiller);
desuden opstiller Steen Stavngaard
c. Valg af suppleanter
På valg: Anne Rosbjørn Eriksen (ønsker ikke
genvalg)
d. Valg af kritisk revisor
På valg: Mary Tøpholm
6. Eventuelt
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
13
LEV København
Beretningen for perioden 2010-2011:
Det er første gang, at vi i foreningen skal lave
en beretning, der omfatter to års aktiviteter.
Dette er en konsekvens af den nye struktur
i Landsforeningen LEV med 4-årige valgperioder på landsplan og 2-årige perioder
på lokalplan med generalforsamling i LEV
København kun i de lige år.
Vi har valgt i den skriftlige beretning at
sætte fokus på de temaer og emner, som vi i
bestyrelsen har fundet har været væsentlige
og centrale for vores virke i de seneste to år.
Hvad er vi opmærksomme på,
hvad holder vi øje med?
Det er omsider lykkedes at få pårørenderåd
på mange bosteder og arbejdssteder. De
kom endelig i gang i begyndelsen af 2011
og vi ved, at der mange steder er rigtigt
godt gang i rådenes arbejde. Vi har i LEV
KK arbejdet meget på, at det skulle lykkes
med at få disse råd op at stå, og vi håber
meget at det kan være med til at kvalificere
det arbejde, der gøres for mennesker med
udviklingshæmning på områder som boliger
og beskæftigelse. Men det er nok for tidligt
at sige noget om, hvorvidt det så også lykkes at gøre disse råd effektive og brugbare
i denne sammenhæng.
Voksenudredningsmodellen (”vum”)
har også holdt sit indtog i den forgangne
periode. Mennesker med udviklingshæmning, der bor på bosteder skal vurderes med
henblik på at gøre støtten så korrekt som
muligt ud fra det princip, at der skal gives
mest støtte til de mennesker, der har det
største behov. Det er svært at være uenig i,
men processen med at vurdere mennesker
med udviklingshæmning har vi desværre
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
set ikke er så nem endda. Der kommer en
person fra kommunen, der samtaler med
den udviklingshæmmede, mens en kontaktperson fra bostedet er bisidder eventuelt
sammen med en pårørende til den udviklingshæmmede. Efterfølgende konkluderer
kommunens repræsentant så behovets størrelse ud fra samtalen. Det er første gang, at
repræsentanten fra kommunen ser mennesker med udviklingshæmning; men alligevel
skal vedkommende udtale sig om omfanget
af hjælp i form af økonomisk støtte. Det
har givet nogle tilbagemeldinger, som vi
som pårørende har haft svært ved at genkende som særligt realistiske. Det er endnu
for tidligt at sige noget om konsekvensen
af hele dette arbejde; men vi holder øje
med det!
Lige før det sidste kommunevalg udtalte
den nu siddende overborgmester Frank
Jensen på et vælgermøde, at demografimodellen selvfølgelig var naturlig at bruge
i Københavns Kommune. Modellen siger at
støtten til handicappede borgere skal følges
af antallet af borgere med handicap. Det er
ret så oplagt, at flere handicappede også
skulle give flere penge til gruppen; men
sådan har det ikke været tidligere. Det ser
ud til, at flertallet i Borgerrepræsentationen
i København er enige i denne oplagte idé,
og vi følger opmærksomt med i om det
skal lykkes at gøre princippet til virkelighed.
Siden august 2011 har LEV København
fået henvendelser fra pårørende til beboere i
§107 og solistboliger. Disse beboere har fået
personligt brev sendt ud fra Hjemmeplejevisitationen med besked om, at de ikke lænFortsættes side 17
W W W. L E V K K . D K
15
gere kan modtage hjælp fra Hjemmeplejen
som tidligere. Det angives, at årsagen er, at
beboeren modtager pædagogisk hjælp og
støtte i henhold til § 107 og derfor ikke er
berettiget til hjælp i henhold til § 83, som
hjemmehjælpen bevilges efter. Der angives
også en dato for afslutning af ydelserne.
Brevene har givet anledning til stor bekymring og uro hos beboerne og deres pårørende. Personalet i bofællesskaberne har
heller ikke været informeret om ændringen
og konsekvenserne heraf.
LEV København har via bestyrelsesmedlem Danielle Pröschold rettet en skriftlig
forespørgsel om disse kollektive afgørelser
til Handicaprådet i København og har naturligvis også gjort Landsforeningen LEV
opmærksom på sagen.
LEV København vil være synlig.
Udadrettede aktiviteter
For at blive hørt er det nødvendigt, at vi
som handicaporganisation kommer ud og
gør os synlige på flere fronter. Det gælder
ikke bare over for medlemmer, interesserede, politikere men sandelig også over
for Hr. og Fru Danmark. Som noget helt
nyt deltog to af LEV Københavns bestyrelsesmedlemmer i Kulturnatten 2010 i LFS´s
(Socialpædagogerne) telt med ”Hattedamer
og Suppekøkken” på Gammeltorv. Vi mødte
op med LEVkort og -nøgleringe, som blev
delt ud sammen med den varme suppe og
en snak om, hvad LEV står for.
En anden måde at nå ud over rampen på
var LEV Købehavns Netværksmøde d. 26.
maj 2010, hvor der var oplæg og gruppearbejde om netværk og dannelse af netværksgrupper (se hjemmesiden www.lev.kk).
Tre grupper blev det foreløbig til, blandt
andet en gruppe for familier med hjemmeboende børn, der mødes jævnligt og kommunikerer med hinanden over internettet.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Derfor var det også på et senere tidspunkt nemt for bestyrelsen at få fat i netværksgruppen i forbindelse med et hastemøde i Handicapcenter København d. 20.
september om vigtige ændring af praksis for
merudgifter (§41) og tabt arbejdsfortjeneste
(§42). Øvrige medlemmer kunne samtidigt
også se referatet på vores hjemmeside.
Med LEV Københavns invitation til ”Stormøde om boliger til mennesker med udviklingshæmning” blev det særdeles synligt for
Socialforvaltningen i København, at emnet
har mange borgeres interesse og bevågenhed. Mødet blev afholdt d. 26. september
i UIU med over 100 deltagere, der bidrog
sagligt og engageret til debatten.
LEV Frederiksberg har det samme ønske
som LEV København om synlighed. Vi har
indledt et samarbejde, hvor bestyrelserne
mødes to gange om året.
Her udveksler vi erfaringer og aftaler også
fremtidige fælles aktiviteter. Det er foreløbig
blevet til et meget velbesøgt møde om
”Den kronisk tilbagevendende sorg over
det handicappede barn” med indledning
af psykolog Hanne Nordholm - Carstensen
i Kulturstation Vanløse d. 11. april 2011.
På mødet blev bestyrelserne opfordret
til at arbejde videre på et dagkursus om
samme emne.
En arbejdsgruppe er gået i gang med at
planlægge et dagkursus i maj 2012.
Information, artikler, debatindlæg, referater af aktiviteterne m.v. kan ses på LEV Københavns hjemmeside og i LEV Københavns
blad, der i øvrigt også ligger på hjemmesiden. Hovedpunkter af bestyrelsesmøderne
lægges også ud på hjemmesiden. Medlemmerne har længe udtrykt stor tilfredshed
med bladet, og vi kan med glæde konstatere
at hjemmesiden besøges i stigende grad.
Fortsættes side 19
W W W. L E V K K . D K
17
Boliger til alle?
Det er helt naturligt at en forening som LEV
interesserer sig for hvordan og hvor et menneske med udviklingshæmning kan bo. Det
fremgår også andetsteds i beretningen at vi
i LEV København har holdt et usædvanlig
velbesøgt møde om boliger.
Netop derfor var det også med stor interesse, at vi fulgte kommunens planer om
at bygge et helt nyt bosted for mennesker
med udviklingshæmning i forbindelse med
boliger for såkaldt almindelige mennesker
i Ragnhildgade på Østerbro. Huset skulle
være til ca. 27 beboere, og det var kommunens ønske at det skulle være beboere
uden autisme fra ”Bostedet Musvågevej”,
der skulle flytte derud. Alle involverede blev
spurgt. Flytning er en kompliceret sag, og
for både beboere og pårørende var der
mange overvejelser som man skulle igennem. Da kommunen var meget interesseret
i at netop denne gruppe skulle flytte, fordi
man ønskede at gøre Musvågevej til et rent
autistbosted, skabtes der langsomt en positiv stemning, og de allerfleste besluttede
sig for at være med i flytningen.
Processen med de første møder om det
nye sted begyndte i efteråret 2010. Der
blev lagt et stort arbejde i forberedelsen
gennem møder med forskellige instanser
både fra de pårørendes, fra ledelsens og
fra de ansattes side, og stor var derfor alles
forbavselse, da det pludselig – i august måned 2011 – blev meddelt fra kommunen at
denne beboergruppe desværre ikke kunne
flytte ind: Det ville blive for dyrt, fordi der
var tale om borgere med særlige behov
hvad angik plads og udstyr. Kommunen har
stadig planer om at lade bostedet bygge,
men det er nu meningen at der skal flytte en
anden brugergruppe ind som ikke kræver så
mange ekstraforanstaltninger. Der vil derfor
kunne indrettes flere lejligheder, og huslejen
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
vil derfor også blive billigere. Vi skal her ikke
gå nærmere ind på de reaktioner der var fra
ansatte og pårørende, men i bestyrelsen i
LEV var det vores klare opfattelse at der her
var tale om grov diskrimination.
Hvis en hvilken som helst anden borger i
kommunen har brug for ekstrahjælp i form
af fx større badeværelser, mere plads til kørestole og så videre, skal den enkelte borger
jo ikke betale for det. LEV henvendte sig
til direktør Jens Elmelund og borgmester
Mikkel Warming, men desværre var der
ikke noget at gøre. Begge henviser til at det
faktisk er Socialministeriet, der har nogle
regler for hvor meget støtte der må gives
til boliger til mennesker med udviklingshæmning. Dette helt urimelige forhold har
vi nu givet videre til Landsforeningen LEV,
og dér er man i færd med at forelægge det
for socialministeren. Vi er meget spændte på
hvad sagen ender med og følger sagen tæt.
Dagtilbudsanalyse
I LEV har vi med stor interesse fulgt med i
kommunens arbejde og planer med dagtilbud. For knap to år siden nedsatte forvaltningen en arbejdsgruppe som skulle se på
kommunens eksisterende dagtilbud. Alle var
klar over at der er for få tilbud, og at nogle
tilbud har meget dårlige fysiske rammer. Vi
har naturligvis derfor fundet det positivt,
at der blev iværksat en sådan proces hvis
formål var og er at skabe flere pladser til
brugere uden tilbud og samtidig skabe nye
fysiske rammer for dagtilbuddenes aktiviteter. Mange har i dag forhold der under
ingen omstændigheder er tidssvarende og
værdige for brugerne.
Det fremgår tydeligt, at rapporten peger
hen mod en centralisering. Det er meningen, at der skal være et til to tilbud på
Amager og i Nordvest. Netop dette er vi
Fortsættes side 20
W W W. L E V K K . D K
19
skeptiske overfor fordi vi i rapporten ser
en tendens til/fare for at vi nu skal vende
tilbage til store centralinstitutioner – et begreb som man forlod for flere årtier siden.
Et begreb man bl.a. forlod fordi den enkelte
borgers behov skulle vurderes højere end
behov for effektiv stordrift. Det er vores
opfattelse, at rapporten i høj grad bærer
præg af økonomi og effektivitet (i kommissoriet nævnes det direkte, at det skal juridisk
undersøges om man alene med begrundelse
i kørselsomkostninger kan tvinge en borger
fra et tilbud til et andet). Vi synes altså at
der bliver peget for lidt på udvikling af de
eksisterende decentrale tilbud, og at der
er taget for lidt udgangspunkt i brugerne.
Det er tydeligt, at rapporten har fokus på
kørsel og de mange omkostninger der er
forbundet hermed. Det foreslås i rapporten
at kørslen skal udliciteres (mere end den
er i forvejen), og vi er også her nervøse for
at der ikke er blevet taget nok hensyn til
brugernes interesser. Man kan spørge om
der bliver stillet kvalificerede krav til bl.a.
chaufførerne i udbuddet. Det er meget
vigtigt at understrege, at man ikke bare
kan køre ”transport”. Chaufføren er i masser af tilfælde et holdepunkt og en del af
netværket for brugerne. Dette stiller helt
specielle sociale og fleksibilitetskrav udover
de faglige/sikkerhedsmæssige.
I rapporten nævnes også at man kan øge
antallet af brugernes hjemmedage. Vi har
i et høringssvar til forvaltningen påpeget,
at det ikke nytter meget at effektivisere på
dagtilbuddene, hvis det har negativ effekt
på bostederne. Det går i sidste ende ud over
borgerne. Vi understreger igen, at det skal
være borgernes behov og ikke ønsket om
en effektiv ”produktion”, der styrer.
I høringssvaret understreger vi også, at
der ved kommunens meget store fokus på
effektivisering er stor fare for at der ikke
20
bliver taget nok udgangspunkt i brugere
og medarbejdere. Der er alt for mange
eksempler på, at den igangværende jagt på
effektivitet kun fører til øget pres, højere sygdomsprocenter, manglende engagement
og stor personaleomsætning med øgede
omkostninger til følge. Vi er selvfølgelig
helt klar over, at det er kommunens ansvar
at sikre, at de tilbud der gives, skal være så
effektive som muligt. Desværre er det vores
indtryk, at der i rapporten er taget for lidt
hensyn til de faktiske forhold i udregningerne af, hvor der kan effektiviseres.
Som sagt har vi været skeptiske overfor
rapportens konklusioner i vores høringssvar, men kommunen er gået i gang med
at implementere rapportens konklusioner,
og vi håber ikke at det kommer til at få stor
negativ indflydelse på brugernes ønsker
og behov.
Det kan nytte
Da vi gik ind i sommerperioden 2010 var
der er par sager, der på afgørende måde
blev løst til foreningens store tilfredshed.
Voksentilbuddet på Strødamsvej var i
overhængende fare for at blive sparet væk
i forbindelse med budgetforhandlingerne i
kommunen. Beløbet var ca. 800.000 kroner,
og mange af politikerne på Rådhuset var
dårligt nok klar over, hvad det var de ville
spare væk. Men brugerne, de pårørende til
brugerne i klubben og LEV KK var ikke til
sinds at give sig uden kamp, og det lykkedes
at bevare og endda forbedre klubben, idet
den nu kom ind som en del af LAVUK.
Ligeledes var tilskuddet til idrætsforeningen KIFU (Københavns Idrætsforening for
udviklingshæmmede) også i en kort periode
i fare for at blive en del af en besparelse,
men ved fælles kræfter lykkedes det bl.a.
at overbevise socialborgmester Mikkel Warming om, at det ville få katastrofale følger
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
for idrætslivet for mennesker med udviklingshæmning, såfremt en klub som KIFU
måtte lukke.
Sådanne sejre kan vi ikke få for mange
af, og det lunede i sommeren 2010.
Landsforeningen LEV og
repræsentation i råd, nævn og udvalg
En del af vores arbejde foregår eksternt. Vi
er repræsenteret i Hovedbestyrelsen i LEV
(Steen) og igennem Danske Handicaporganisationer (DH) er vi også repræsenteret i
mange råd, nævn og udvalg.
I Handicaprådet sidder Danielle, i Handicapcenterrådet sidder Per og i UiUs bestyrelse sidder Egon og Steen. Desuden
har Danielle siddet som et medlem af LEVs
boligudvalg og som medlem af bestyrelsen
i ”Bedre boliger”. Udover det sidder flere af
bestyrelsens medlemmer i de nyoprettede
centerråd og pårørenderåd.
Og vi er også repræsenteret i bestyrelsen i
LAVUK (Annette-Marie) og i DH København
ved Danielle.
Arbejdet alle disse steder er med til at
gøre os synlige som bestyrelse og selvfølge-
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
lig primært at få markeret vore synspunkter
som LEV medlemmer.
Hvor kigger vi hen,
når vi ser fremtiden foran os?
I den kommende periode vil vi følge udviklingen af dagtilbuddene nøje. Ligeledes vil
vi meget opmærksomme på nyt byggeri til
handicappede i København.
Kommunen arbejder på, at samle dagtilbuddene i to store centre i København,
og det bliver vigtigt at følge at indholdet
på tilbuddene bliver i orden, så fokus ikke
kun bliver på at minimere kørselsudgifter
og omkostninger; men også handler om at
give mennesker med udviklingshæmning
nogle optimale livsvilkår at leve under i
deres arbejds- og beskæftigelsesliv!!
Følg vores arbejde på vores hjemmeside
www.levkk.dk og kom til vores generalforsamlig den 19. april (se indbydelsen andetsteds i bladet).
Denne beretning er skrevet af :
Annette-Marie Frimann-Jensen, Birte Lynghøj
Jensen og Steen Stavngaard.
W W W. L E V K K . D K
21
Mennesker med Down-syndrom har
meget stor risiko for at blive demente
Et nyt bosted indrettet til udviklingshæmmede med demens
Af Lasse Rydberg
Jeg står i elevatoren på det nye bosted Grøndalsvænge, ind træder den pædagogiske
leder af stedet, der spørger hvem jeg er. Jeg
siger at jeg hedder Lasse Rydberg, hvorefter
han griner og siger, det kaldes han også.
Det viser sig, at på stedet bor Vivi, hun har
af en eller anden grund bevaret min kones
navn i sin erindring og mit navn klæber sig
til det. Pedellen som jeg møder senere som
Vivi tidligere har kendt i mange år, fortæller
at hun ikke kan genkende ham med hans
navn, men kalder ham Lasse Rydberg.
Vivi, der har Down-syndrom, har fået
Alzheimers sygdom og det går stærkt. Hun
er lige flyttet ind i en bolig i et hus, der er
beregnet til udviklingshæmmede med demens sygdomme.
Næsten alle med Down-syndrom har meget
stor risiko for at få Alzheimers sygdom, en
demenssygdom.
Demens betegner en række symptomer
med svækkelse af hjernens funktioner: hukommelse, tænkeevne, følelsesliv og/eller
personlighed – altså et syndrom. Demens
er altid en følge af sygdom og ikke en følge
af aldring i sig selv.
Alzheimers sygdom kan bl.a. forklares
ved, at nogle proteinstoffer i hjernen ikke
nedbrydes, men hober sig op omkring
nervebaner, og der sker også forandringer
i nerveceller så de efterhånden går til. Proteinstofskiftet styres af informationer der
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Sundhedsfaglig leder Anne-Grete Nielsen
ligger i det 21. kromosom, og for netop
personer med Down-syndrom er der noget
galt med det 21. kromosom, som kan forklare problemerne med proteinstofskiftet.
Jeg har opsøgt Anne-Grete Nielsen, der
er sundhedsfaglig leder, på det nye bosted
Grøndalsvænge, der er et særligt botilbud til
ældre mennesker med udviklingshæmning,
hvoraf en del er demente eller på vej ind i
denne sygdom. Jeg får en lang videnskabeFortsættes side 24
W W W. L E V K K . D K
23
Fra en afdeling i det nye botilbud til fortrinsvis udviklingshæmmede med demens.
lig forklaring på Alzheimers sygdom, som
jeg her har forsøgt at sammenfatte.
Personer med Down-syndrom bliver ældre
At denne sygdom rammer et overvældende
antal personer med Down-syndrom har
man først opdaget, efterhånden som disse
blev ældre og ældre. Anne-Grete Nielsen
viser mig en tabel over hvor gamle personer
med Down-syndrom i gennemsnit blev fra
1920 og til 1990’erne.
År:
Gnsn.
levealder
1920 1940 1950 1960 1993 1995
9,0
13,5 18,3 30,5 55,9 55,8
Der er mange forklaringer på at denne
gruppe blandt udviklingshæmmede ikke
24
blev så gamle, men der er især to forhold
der gør sig gældende. Personer med Downsyndrom har ofte hjerteproblemer og tillige er de mere udsatte for infektioner end
andre. Gennembruddet for hjertekirurgi og
opfindelse af antibiotika i sidste del af det
20. århundrede betød at de fik et længere
liv, selv om gennemsnitsalderen i forhold til
befolkningen i almindelighed er lav.
En sygdom der starter tidligt i livet
Hvis man kunne forestille sig, at man kunne
gå ind i hjernen på alle med Down-syndrom
uanset deres alder, vil man kunne konstatere, at forekomsten af senile plaques og
nevro-fibrilære tangels (forandringerne i
hjernen) allerede indtræder i ungdommen
og forøges stærkt i 30-års alderen.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
udvikler sig normalt
her er noteret:
Amnesi
Afasi
Agnosi
Aprasi
Adfærdsforstyrrelse
Anne-Grete Nielsen fortæller, at er man
opmærksom på de forandringer der skyldes
Alzheimers sygdom, vil man for mange i
30-års alderen opleve forandringer. Når
de fylder 40 år følger vi dem, i det omfang
det kan lade sig gøre, idet vi bl.a. udfylder
et demens skema. Det kan godt være at
det udfyldte skema ikke umiddelbart kan
fortælle om man står med en person med
begyndende demens. Pointen er, at man
med mellemrum udfylder skemaet efter
nogle år og i nogle tilfælde oftere. Ved at
sammenligne skemaerne kan man måske
konstatere forandringerne hos de undersøgte, der var noget de kunne bedre før,
noget de er ved at miste nu, eller deres
adfærd er ved at ændre sig. Ændringerne
kan tegne et billede af, om vedkommende
er ramt af sygdommen. Anne-Grete Nielsen fortæller, at processen med at anvende
det samme skema med mellemrum, kan
afdække ændringer hos personer, som i
forvejen opleves som svagt fungerende.
Anne-Grete Nielsen fortæller, at i 50-års
alderen er der rigtig mange der får en funktionsnedsættelse, i 60-års alderen møder
vi stort set ikke nogen, der ikke er ramt af
sygdommen, men hun understreger, der
er nogen der går fri, selv om de er bærere
af de neurologiske forhold der betinger
sygdommen.
Alzheimers sygdom
Kendetegnet på Alzheimers sygdom kan
nemt huskes på de 5 A`er, symptomer som
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
i den rækkefølge de
Nedsat hukommelse
Ændret sprog
Ændret opfattelsesevne
Ændret funktionsevne
Motoriske funktion,
tidsorientering, ændringer i følelsesmæssige funktion,
basale færdigheder
m.m.
Skemaet omfatter disse områder, hvor man
følger om der tegner sig ændringer. AnneGrete Nielsen siger, at det ofte er overdrevne
følelsesmæssige reaktioner, der er tegn på
en begyndende demens. Vedkommende
oplever i starten der er noget de kunne, men
ikke kan håndtere mere, det er voldsomt
frustrerende. Sagt med andre ord, siger
Anne-Grete Nielsen så er symptomerne ved
demens: ”Forvirring, ængstelse, irritabilitet
og angst”.
Et fyrtårn i demensarbejdet
Grøndalsvænge er ikke kun en bolig for
udviklingshæmmede med demens, men det
skal også fungere som et sted, hvor der kan
udvikles viden om, hvordan vi bedst hjælper
og støtter disse beboere. Jeg spørger hvorfor
denne konstruktion og Anne-Grete Nielsen
svarer: ”Jo mere du ikke kan overskue dit liv,
jo mere har du brug for hjælp. Hjælpen er
både i den måde boligen er indrettet på,
og i det miljø boligen indgår i. Et vigtigt
forhold er, at personalet er uddannet til at
omgås mennesker med demens; hvordan
afleder de dem, når de bliver ulykkelige,
angste og forvirrede”? Anne-Grete Nielsen
siger, at stedet gerne skulle blive et fyrtårn
Fortsættes side 26
W W W. L E V K K . D K
25
i demensarbejdet, derfor har stedet et tæt
samarbejde med Rigshospitalet med tilknytning af neurologer. Sammensætningen af
medarbejdere skal tillige tegne et billede
af et bredt tværfagligt samarbejde, som
inddrager flere personalegrupper end man
normalt ser på et bosted.
Uddannelsen af personalet er obligatorisk
og omfatter kurser om aldring, demens og
om de faglige strategier der knytter sig til
behandling og støtte. Kurser om livshistorie,
vide hvilken livshistorie Vivi bærer med sig,
en fortælling hun ikke mere kan viderebringe og endelig kurser i neuropædagogik.
Grøndalsvænge rummer 50 boliger – 21
af disse er beregnet hovedsagelig til mennesker med Down-syndrom med demens.
Den ældste er fra 1928 den yngste fra 1964
– der er rigtig mange i 40 og 50-års alderen.
Stedet er opdelt i mindre enheder med
mellem 6 til 8 beboere (lejligheder og fællesarealer). Til hver enhed er tilknyttet ca.
6 fuldtidsstillinger. Herudover er der tilbud
om fysio- og ergoterapi.
Lejlighederne der er lyse og venlige er
alle indrettet med faste hjælpemidler. Udviklingen af en demens sygdom kan beskrives
fra at man er mobil, til man har brug for
lette hjælpemidler, til man har brug for en
kørestol inden man finder sig selv i forglemmelse i fosterstilling.
Bostedet har sit eget hus liggende i sansehaven, det er daghjem for dagbeskæftigelse,
som ses som en integreret del af at leve et
værdigt liv med indhold. Aktiviteterne er
mangfoldige, og kan minde om dem andre seniorer vælger: Cafebesøg, udflugter,
håndarbejde, lave puslespil, spille spil o.s.v.
Efterskrift
Der fødes færre mennesker med Down-syndrom end tidligere på grund af, at forældre
har fået ret til at fravælge at gennemføre
26
svangerskabet. Anne-Grete Nielsen mener,
at der tidligere blev født omkring 60 børn
med Down-syndrom om året (i nogle år
flere, siger fortællingerne). I dag fødes der
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
Fra en opholdsstue.
ca. 20 om året – et tal der måske kan forstås,
at der er forældre der ikke fravælger deres
barn, der vil blive født med et handicap.
Der vil gå en hel del år, før antallet at boli-
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
ger til mennesker med Down-syndrom og
med demens, vil blive ledig til andet formål.
Måske vil man til den tid, have løst nogle
gåder om proteinet.
W W W. L E V K K . D K
27
n
i
g
r
t
s
t
d
s
i
l
a
j
b
e
e
g
l
P
Fra en af Skovtours ture
Skovtours - weekendaflastning
Af Lasse Rydberg
Dagbog:
”… da vi ankom til Slagelse var vi alle meget sultne og vi besluttede os derfor at gå
på bøfhus. Da vi ankom til kolonien var
mørket for længst faldet på. Det var først
lørdag morgen det gik op for os hvor smukke
omgivelser vi var landet i. Vi boede simpelt-
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
hen lige ned til stranden. Formiddagen blev
brugt hjemme og der blev hygget, spillet
kort, samt løbende indtaget morgenmad.
Der blev gået tur langs stranden og kastet
”smut” med sten.
I huset ved siden af os, viste der sig at
være bryllup og vielsen skulle foregå på
stranden lige foran vores hus. Vi valgte derFortsættes side 30
W W W. L E V K K . D K
29
for at smutte en tur til byen. Her gik vi på
loppemarked og fandt gode kup for nogle
af lommepengene. Resten af lommepengene
blev derefter brændt af i et supermarked.
Vi gik tur i Kalundborgs gamle hyggelige
gader. Her fandt vi et hyggeligt museum
og dejlige solpletter på en bænk. Vi sluttede aftenen i byen med salat og sandwich
på Greenkitchen. Da vi kom hjem stod det
på hygge til ”Min søsters børn i Ægypten”
samt hjemmelavede pandekager. Vi håber
på dejligt vejr i morgen tidlig så vi kan nå
at nyde stranden lidt mere.”
Dette er uddrag af en dagbog fra en weekendtur med Skovtours i oktober.
45 weekender om året, altså næsten hver
eneste weekend, starter Skovtours en eller
begge sine minibusser og drager ud på
eventyr. Det kan være som fortalt i denne
dagbog til en strand ved Kalundborg, hvor
temaet er hygge og dyrkelse af kammeratskab. Alle weekendture byder på hver sit
spændende program, der byder på at gå
på opdagelse og finde oplevelse.
Aflastning, ungdomstilbud
eller rejsebureau
Skovtours er et weekendaflastningstilbud for
hjemmeboende børn og unge med udviklingshæmning i alderen 12 til 25 år. Det har
intet hus man kan være i, man ejer alene
fantasien, med hjælp af et par minibusser,
et skur med materialer og udstyr, og en
computer.
Man kalder det en matrikelløs institution,
der weekend for weekend skal finde ud af
at skabe et spændende weekendophold
for sine gæster. Gæster, ja – sådan oplever
jeg spontant tilbuddet når jeg sidder med
forårskataloget foran mig. 22 spændende
tilbud, fra teatertur til selv at lave drama,
fra idrætsweekend til egen X-Faktor finale,
30
fra krabbefiskeri til dyrskue, fra brandmand
til politi, fra svensk klippelandskab til Orø
Camping og mange flere spændende oplevelser. Det er som at blive fristet af et
rejsebureauprogram.
Skovtours kender stederne hvor man kan
bo: vandrerhjem, sommerhuse, spejderhytter, feriekolonier, feriecentre, campingpladser med hytter og plads til sine egne telte.
Det er et meget professionelt tænkt og
gennemført turarrangement.
Aflastning – og for hvem?
”Skovtours er aflastning for forældre, det
står i front, det er givet med lovgivningen”,
siger lederen Thomas Lindvig, ”men i vore
øjne er det et tilbud for børn og unge med
henblik på aktivitet, så snart børnene og de
unge er hentet. For os er det et ungdomstilbud – et rum for skabelse af ungdomskultur,
og det er et sted hvor man ikke er sammen
med sin mor og far”. For Thomas Lindvig
karakteriserer ungdomskult et naturligt oprør, hvor der skal eksperimenteres med roller
og skabes identitet – Skovtours er netop
ramme om børn og unges mulighed for at
gøre ekstraordinære erfaringer ved at skabe
en egen kultur.
”Aflastning er kun aflastning hvis forældrene kan være trygge, ellers er det ikke
aflastning heller ikke, hvis der er en smule
bekymring”, siger Thomas Lindvig og det
får jeg bekræftet ved en forældreudtalelse:
”Katrina glæder sig helt vildt til at komme
med og det er hver gang. Vi tænker nogle
gange på om det er aflastning for os Karina har brug for, hun er altid et stort smil
når hun kommer hjem, dejligt.” (Jeanette
Laadal, Skovtours hjemmeside) Jeg tænker,
aflastning? – for hvem?
Aflastning for hvem
Skovtours tilbyder sit rejseprogram (aflast-
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
Thomas Lindvig, leder af
aflastningen Skovtours.
ning) til hjemmeboende udviklingshæmmede i alderen 12-25. Mange ture er for
børn og unge gruppe fra 12-18 år – andre
ture er for de voksne fra 18-25 år – og en
del ture er for alle kaldet mix, det er hovedsagelig dem, hvor der skal fejres noget
eller hvor det er mægtig godt at alle aldre
er repræsenteret.
Man har ikke valgt at opdele deltagerne
efter hvad de kan eller ikke kan. Grundtanken er at alle kan være med, ”det kræver
kun planlægning”, siger Thomas Lindvig,
og fortæller om rundbold, hvor alle kan
være med, det handler så enkelt om at se
på hvilken bold og bat der egner sig og
tilpasse reglerne til deltagerne, nogle kan
løbe en kort distance andre en længere, og
det fantastiske er, at ingen af deltagerne
oplever, at der er nogen der snyder. Grundprincip i Skovtours tilbud er, ”at hvis man
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
tager børn og unge og putter dem ind i en
ramme, hvor de ikke passer, så må vi lave
rammen om. Det er ikke børnene der er
noget i vejen med.”
Rammen er noget afgørende i Skovtours
arbejde – det vigtigste er at man er sammen
med andre børn og unge. Langt de fleste
deltagere er meget voksenafhængig – det
er det de har lært. Men fjerner man alt det
der kan forstyrre, og som voksen holder
sig tilbage, så kan der ske noget magisk,
nye kontakter opstår i eksperimenterende
leg med hinanden, roller opstår og fordeles uden indblanding – ”De lærer at se
hinanden,” siger Thomas Lindvig. For de
ældre over 18 år er grundtemaet, at de på
et tidspunkt skal flytte hjemmefra. Nu må
du tage dit til, at gøre rent i sommerhuset,
hjælpe med at pakke bussen, hjælpe med
Fortsættes side 33
W W W. L E V K K . D K
31
at lave mad, ikke mere sætter sig til morgenbordet og tro at maden kommer af sig
selv, hvis du vil have morgenmad, så må du
finde ud af det, og Skovtours har rigtig god
tid til at lade dig finde ud af det.
Aflastning en kultur
Endnu en grundide er, at ungdomskultur
skal være en ret man har. Unge med udviklingshæmning har ikke samme adgang
til som andre unge at opsøge og skabe
kulturelle platforme. F.eks. er en god Skovtoursfest nem at skabe, sæt noget musik til,
pynt op, lidt god mad og dans så er der
gang i festen. Her oplever man det samme
som andre unge og det har samme betydning. Thomas Lindvig fortæller, at man var
til koncert med Nick og Jay, hvor der var
plads til alle – ”vi var jo alle til koncert. Det
ville de ikke kunne gøre uden mor og far
– nej, jeg er til koncert med vennerne fra
Skovtours og her tænkes der både på brugeren og personalet.” Omfanget af denne
opfattelse af de voksne kan forstås ved, at
en af deltagerne spurgte: ”Thomas, hvad
laver du når du ikke er med på Skovtours,
har du ikke et arbejde?”
Hvad handler det så om?
Skovtours udsender to gange om året et
flot katalog med tilbud om weekendture
det kommende halvår. Man kan tilmelde
sit barn normalt til 12 weekender om året,
det behøver nødvendigvis ikke at være en
om måneden, selv om det er mere end ok.
Nogle har behov for at tilmelde deres barn
i flere weekender og det er også ok.
Man kan godt tilmelde sit barn til Skovturs weekend selv om man også benytter
anden aflastning (privat eller institution).
Er ens barn under 18 år, skal det visiteres
til aflastning – tal med din sagsbehandler i
Handicapcentret. Opholdet er gratis.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
Er man over 18 år tilmelder man sig. Det
koster 286 kr. pr. weekend (143 kr. pr døgn).
Weekendturen starter fredag kl. ca. 15.00
og afsluttes søndag kl. 13.00.
Der er plads til 12 deltagere og der er 4
medarbejdere med.
Lad forældrene svare
Lad mig advare, de to følgende udsagn er
fra forældre der er positive. De tegner godt
det, der er det vigtigste ved aflastning, at
aflastning er det samme som tryghed. Bekymring vil der altid være til en start, den er
sund og befordrer en ekstra opmærksomhed, der er en del af Skovtours selvforståelse.
Pia Johansen, Trines mor: ”Trine hygger sig
og er altid glad, når hun skal af sted. Jeg
er som mor, glad for de forskellige tilbud
og temaer og tror også, det er derfor Trine
er så glad for at komme med. Der sker jo
noget nyt hver gang.”
Anne Lise Zargarov, Mimis mor: ”I giver
samtidig vores unger medindflydelse og det
er ligesom om hun ”vokser” når hun har
været af sted på weekend. I gør et fantastisk
stykke arbejde… vi kan mærke på Mimi at
hun nyder at være af sted. Mimi fortæller os
jo ikke så meget med ord, men vi kan mærke
det på hende og hendes væremåde at det
har været en god oplevelse for hende.”
Deltagernes svar kan være, at de trofast
melder sig til weekendtur år efter år.
W W W. L E V K K . D K
Skovtours
Rymarksvej 7
2900 Hellerup
www.skovtours.com
tlf. +45 26 77 46 92
33
Svar på læserbev:
Kære Bente Holm og Wivi Mortensen
Tak for jeres brev. Jeg vil her forsøge at
svare på de spørgsmål, I brændte inde med
på mødet 26. september 2011. Her var vi
mange, som havde takket ja til LEVs invitation om at komme og høre og tale om boliger til mennesker med udviklingshæmning.
På mødet fremlagde jeg kommunens
plan for boliger. Sagen er, at vi bygger og
moderniserer som aldrig før, men det modsvarer kun lige det øgede behov, vi oplever
i København. Der bliver flere københavnere,
og altså også flere, som har behov for særlige boliger.
I skriver i jeres brev, at der mangler et
botilbud i kommunen til de ca. 35-55-årige,
som har behov for følgeskab til at komme
ud (i biografen, skoven, cafébesøg, sport
osv). Jeg har noteret mig jeres ønske, og
vil tage det med i de løbende drøftelser, vi
har om boligplanen.
I spørger også til den nye voksenudredningsmetode – VUM. VUM er et nationalt
sagsbehandlingsredskab, som giver Socialforvaltningen et rigtigt godt billede af borgernes ressourcer, af deres funktionsnedsættelse og af deres konkrete støttebehov. Med
andre ord, så lærer Socialforvaltningen med
VUM sine borgerne rigtig godt at kende, og
det forbedrede kendskab skal vi bruge til at
fordele ressourcerne bedre. Der skal i højere
grad være en kobling mellem borgernes
funktionsniveau og tildelingen af ressourcer.
I skriver også, at I er bekymrede for, at
dokumentationsopgaver tager tiden fra den
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
pædagogiske indsats. Det er selvfølgelig
ikke meningen. Vi skal dokumentere med
omtanke, og vi i Socialforvaltningen sigter
ikke efter mere dokumentation men efter
mere præcis dokumentation. Det skal give
os information om, hvad der er den bedste
indsats. Den skal gøre os klogere, så vi gør
det, der virker. Og vi skal kunne vise jer –
forældre og pårørende – at jeres børn og
familie får den opmærksomhed, der hjælper
dem bedst.
Den dokumentation, der foregår på botilbuddene, er altså med til at sikre, at vi fortsat
kan udvikle vores kvalitet. Og jeg må bare
sige, at jeg deler ikke jeres bekymring for,
at tilbuddene ender med at blive ”opbevaring”, som I skriver. Helt centralt for det
arbejde, der foregår på tilbuddene, er netop
at udvikle funktionsniveauet og bidrage til,
at borgerne bliver så selvhjulpne som mulig.
Til sidst nævner I aktivitets- og samværstilbud, og her vil jeg gøre opmærksom på,
at Socialudvalget netop har godkendt, at vi
etablerer 47 nye dagtilbud. Vi har altså fokus
på, at et godt liv også er at have noget at
stå op til, og som giver mening og indhold
i tilværelsen.
VH Jens Elmelund
Direktør i Socialforvaltningen
Københavns Kommune
W W W. L E V K K . D K
35
Tour de Amager
LLørdag
ørdag d
d.. 2
2.. jjuni
uni 2
2012
012
Start fra Sundbyvang, Irlandsvej 35 kl. 11.
Tour de Amager er et cykelløb der startede sidste år. Det
er et motionsløb der fortrinsvis henvender sig til udviklingshæmmede.
Men der er åbent for alle der har lyst til en
hyggelig dag.
Netværkscentrene i København og
KIFU står for det praktiske. Vi fik
nogen gode erfaringer sidste år, så løbet
bliver endnu bedre i 2012. (Vejret kan vi desværre ikke styre, men sidste år blæste de tunge
skyer lige forbi os).
Ruten er på ca. 32 km, og følger mange steder cykelstierne. Der vil være 2-3 depoter på turen, hvor
du kan få lidt at spise og drikke.
Vi forventer at du - eller din eventuelle ledsager er trafiksikker, og du deltager på eget
ansvar.
Prisen for turen er kr. 100.
Dette dækker tilmeldingsgebyr og 1
ledsager, kort, diplom og mad/vand på
depot.
Tilmelding til:
KIFU, Svanevej 24, 2400 København
NV, Tlf. 38140174 - [email protected]
Oplys dit navn, adresse og tlf.nr. og
eventuelle ledsager.
LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS
W W W. L E V K K . D K
37
Mail:
Telefonnr:
■ at voksne udviklingshæmmede skal have ret til meningsfyldt arbejde og/eller beskæftigelse ud fra egne forudsætninger og ønsker
■ at alle udviklingshæmmede har ret til kultur- og fritidstilbud
■ alle udviklingshæmmede mennesker har ret til ægteskab,
samliv, sexliv og fællesskab
Udvikling for udviklingshæmmede
LEV København v/ Steen Stavngaard • Monrads Allé 46 • 2500 Valby
Tlf. 36 46 37 83 • E-mail: [email protected]
■ at alle mennesker - uanset handicap - har lige ret til livet
■ udviklingshæmmede børn, unge og voksnes ret til
kvalificeret undervisning og uddannelse
- ud fra egne præmisser
■ voksne udviklingshæmmedes ret til egen, velindrettet
bolig med stabil og kvalificeret hjælp
Landsforeningen LEV arbejder blandt andet for:
By:
Postnummer:
Adresse:
Navn:
Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København-kredsen (Skriv venligst med blokbogstaver:
Betal først, når girokortet modtages.
Pensionist/studerende
■ kr. 75,00 årligt uden blad
■ kr. 150,00 årligt med blad
■ kr. 225,00 årligt for par med blad
Hvis du er studerende - anfør venligst
hvilket år
studiet forventes afsluttet
■
■
■
■
■
■
■
■
kr. 175,00 årligt enkelt medlem uden blad
kr. 300,00 årligt enkelt medlem med blad
kr. 250,00 årligt parmedlem uden blad
kr. 425,00 årligt parmedlem med blad
kr. 800,00 årligt for forening med blad
kr. 3500,00 livsvarigt medlem
kr. 5000,00 Guldmedlem (anerkendes med litografi)
kr. 300,00 Abonnement
Medlemskontingent 2010/2012: sæt venligst X
»Vi kan mere end du tror – men vi behøver din hjælp«
Kløverprisvej 10 B
+++ 5019 +++
2650 Hvidovre
Landsforeningen LEV