1. No category

Oktober 2013
27. ÅRGANG
Renovering
med omtanke
Se mere side 18
Dit boligselskab er
kun få klik væk!
Smidt ud af lejligheden
efter kriminalitet
Helhedsplanen
hjælper unge i job
Læs side 2
Mere side 8
Se side 12
NY HJEMMESIDE I ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB
Velkommen til www.abg.dk
Dit boligselskab
er kun få klik væk!
2
Nem opskrivning til bolig
Intranet
Få din egen side
Mere om fremtiden
Vælg mellem 72 sprog
www.abg.dk Det er din adgang til hjemmesiden for Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe. Læs om de mange muligheder for at blive skrevet op til en bolig eller få
mere at vide om dit boligselskab. Det er blot at klikke på din pc.
www.abg.dk er din indgang til en informativ hjemmeside, som Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe præsenterer for dig, næste
gang du klikker ind på din computer for at
finde nyt fra boligselskabet.
Du kan se dine muligheder for at blive
skrevet op til en anden bolig eller læse om
boligselskabets historie.
Måske skal du også lige finde telefonnummeret på dit lokale ejendomskontor i
afdelingen. www.abg.dk er din indgang til
alle oplysninger. Du har også mulighed for
at finde svar på de mest gængse spørgsmål
om boligforhold.
”Hjemmesiden har fået et kraftigt ansigtsløft. Og meget nyt er kommet til. Den
er lettere at finde rundt på. Og vi har i første omgang valgt at udbygge hele afsnittet, hvor du kan se beskrivelser af alle afdelinger med nye foto og plantegninger af
mange boliger. Senere kommer muligheden for at kunne få alle oplysninger om din
egen bolig. Lige fra indskuddets størrelse,
over den aktuelle husleje og varmeregnskaber”, fortæller John Bruun-Pedersen,
der er it-chef i Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe.
Nem opskrivning til bolig
Der er rift om boligerne i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Med den nye hjemmeside bliver det let at finde en bolig samt
at blive skrevet op. Det hele sker gennem
hjemmesiden, hvor du kan søge bolig efter huslejens størrelse og boligens type,
antal værelser, hvor boligen ligger henne,
og om det er tilladt at holde husdyr. Og
ikke mindst hvor lang ventetid, der er på
en bolig i den enkelte afdeling.
Det er også muligt at betale for opnoteringen via hjemmesiden. De, der i dag
er skrevet op til en bolig i Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe, får i det opkrævningsbrev, boligselskabet sender ud i forbindelse med fornyelsen af opnoteringen,
at vide, at det fremover kan ske via hjemmesiden. Alt sker på sikre sider, så der ikke
er oplysninger, som ligger og flyder rundt.
Få din egen side
Hvis du søger, og er skrevet op til en anden
bolig og bor i Arbejdernes Boligselskab,
så har du muligheden for at blive aktiv
søgende ved at klikke på hjemmesiden
www.abg.dk, så kan du navigerer rundt og
træffe dit valg ved hjælp af dit ”interessentnummer” eller din e-mailadresse. Men
det er en forudsætning, at du har sendt
din e-mailadresse samt fødselsdag og år
til [email protected], som i løbet af tre
arbejdsdage sender en kode til dig, som du
skal bruge første gang, du logger på siden.
Ansøgere til en bolig, og som ikke bor
i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, har
samme muligheder for at gå ind på hjemmesiden og navigerer rundt og træffe valg
ved hjælp af ”interessentnummeret” eller
e-mailadressen.
du betaler i husleje, læse husordenen, se
varmeregnskaber, finde oplysninger om
a conto varme og tv-afgift, hvor stort dit
indskud er samt om vedligeholdelse af boligen. Det bliver også muligt at rette i dine
personlige oplysninger.
Intranet
Kort sagt det bliver i fremtiden lettere at
finde og få de oplysninger om din bolig,
som kun du har adgang til. Samtidig bliver
det også lettere for afdelingsbestyrelsernes medlemmer, som gennem et intranet
kan få adgang til regnskaber, budgetter og
meget andet, som de har brug for i bestyrelsesarbejdet. Der bliver også intranet for
boligselskabets bestyrelse, for medarbejderne og medlemmer af de udvalg, der er i
Arbejdernes Boligselskab.
Vælg mellem 72 sprog
Skulle der være nogen, som ikke har computer og dermed kan benytte sig af de
mange muligheder via www.abg.dk, så
kan de henvende sig til boligselskabet og
få hjælp.
Det er også værd at bemærke, at hjemmesiden ved et klik kan blive oversat til 72
sprog. Det er bare at vælge.
Mere om fremtiden
Bor du i en af de 4.700 boliger, som er i
Arbejdernes Boligselskab, er der planen, at
du i fremtiden kan klikke ind på oplysninger om din egen bolig.
Du vil her i Boligbladet og på hjemmesiden www.abg.dk kunne læse, hvornår
det er muligt.
Det er også planen, at du kan se, hvad
3
Nyt på kvisten i Lyngparken 1
Før og nu. Facaden mod de grønne arealer
i Lyngparken 1.
Det blev et farvel til
1970’er-looket, da Lyngparken 1 besluttede sig
for at skifte vinduer og et
goddag til den type vinduer,
som afdelingen oprindeligt
var opført med. Naturligvis
ført op til dagens energikrav. Pris 9,6 millioner
kroner. Beboerne sagde
ja til en huslejestigning på
400 kroner.
4
Beboerne i de 76 boliger i Lyngparken 1
får nye vinduer samt sat kvistene i stand.
Prisen for udskiftning af de mange vinduer
løber op i 9,6 millioner kroner. Det svarer
til en huslejestigning på cirka 400 kroner
om måneden.
De nye vinduer er af aluminium udvendigt, og den nye beklædning på kvistene
er en plade, som ikke skal males. Dermed
spares der på vedligeholdelsespengene
fremover, når der ikke længere skal bruges
penge på at male vinduer og kviste.
”Vinduer og kviste trængte til udskiftning. Og i november 2011 kiggede
vi sammen med afdelingsbestyrelsen på
vinduernes og kvistenes tilstand. Blandt
andet åbnede vi en kvist for at se, hvordan tilstanden var. Den var rimelig, men
en udskiftning var nødvendig”, fortæller
inspektør Jens Bielefeldt.
152 kviste
I 1970’erne skiftede afdelingen vinduer ud
i de 76 boliger og nedlagde dengang de
franske altaner i kvistene, som vender ud
mod afdelingens grønne områder. I stedet
for altandøren blev der opført en brøstning
i røde mursten frem for gule sten, som bebyggelsen ellers er opført i. Hver bolig har
to kviste. Alt i alt 152 styk.
Nye kviste og vinduer samt nymalede døre på
indgangspartierne i Lyngparken 1.
”Afdelingsbestyrelsen gik i gang med
planlægning, og et beboermøde besluttede, at gennemføre projektet. Men ved
licitationen viste det sig, at udskiftningen
ville blive dyrere, så der måtte endnu et
beboermøde til. Det blev igen til et ja. Arbejdet forventer vi er afsluttet til november 2013”, fortæller Jens Bielefeldt.
sat penge af til. Derfor blev der råd til også
udskifte vinduerne i taget”, fortæller Jens
Bielefeldt.
Sådan er finansieringen
Tilbage til det oprindelige look
Da afdelingen i 1970’erne droppede de
franske altaner, blev der opført en brøstning i røde sten, men der blev den gang
ikke tænkt ret meget på isolering. Den
kommer nu på plads i det omfang, der har
været teknisk muligt.
I forbindelse med udskiftningen er afdelingen også gået tilbage til udseende
på den type vinduer, som afdelingen oprindeligt var opført med, men ajourført til
dages energikrav. Entredørene, som blev
skiftet for nogle år siden, er samtidig blevet malet.
”Vi fjerner 1970’er-looket samtidig med,
at der også blev råd til at udskifte ovenlys
i badeværelserne. Vi havde budgettet med
uforudsete udgifter, fordi vi ikke vidste,
hvad vi kunne møde af problemer i form af
råd og svamp, når vi gik i gang med arbejdet. Men de var ikke så store, som vi havde
Prisen for hele udskiftningen kom op på
9,6 millioner kroner, hvor afdelingen får
2,1 millioner kroner fra Landsbyggefonden, 2 millioner havde afdelingen selv
sparet op blandt andet ved at udsætte malerarbejdet på vinduerne i en årrække, så
lånebehovet er 4,5 millioner kroner. Hvilket resulterer i en stigning i huslejen på
cirka 400 kroner om måneden. Lyngparken
1 er opført i 1950’erne.
5
Så kom
musikken
ud i bebyggelsen
Over tusinde beboere har i sommeren 2013 lyttet til Musik i Bebyggelsen,
som bragte spillemændene ud til beboerne i fire afdelinger i Arbejdernes Boligselskab.
Det har været rigtig godt til forrygende godt, lød vurderingen.
Måske vender musikken tilbage i 2014.
Foto: Kjell Hansen med flere.
6
Mange gange strømmede publikum til.
Nogle gange strømmede regnen ned fra
de lavt hængende skyer. Så kneb det med
tilslutningen til den koncertrække ”Musik
i Bebyggelsen”, som hen over sommeren
har rullet i fire boligområder inden for Arbejdernes Boligselskab.
”Ud af de 20 sommerkoncerter, vi afviklede, så var der regnvejr ti gange, men
alligevel kunne vi notere, at Musik i Bebyggelsen har beboernes interesse. Hvis vi
tæller hoveder, som stod foran scenen, så
når vi op over tusinde tilhørere ved koncerterne. Og så har vi ikke talt de beboere,
som lyttede med fra altanerne”, fortæller
Peter Christiansen fra Kongshvileparken,
der var en af initiativtagerne til Musik i Bebyggelsen. Der var fri og gratis adgang for
alle beboere i Arbejdernes Boligselskab.
”Vi må som alle andre leve med, at vejret
ikke altid egner sig til udendørskoncert,
men vi kan konstatere, at der, trods vejret,
var stor tilfredshed med og glæde over, at
spillemændene kom til bebyggelsen, ligesom gårdmusikanterne i gamle dage drog
rundt i gårdene og spillede”, siger Peter
Christiansen.
Ud med musikken hvor folk bor
Han peger på, at musikken og kulturen skal
ud der, hvor folk bor. Det skal være nemt
at komme derhen. Altså ingen lang transport. Og heller ikke de store problemer
med påklædning. Kun regntøj, hvis det er
nødvendigt. Og du må gerne tage din egen
stol med. Det er lettere at droppe ned på
plænen, end at tage bus og S-tog ind til
byen for at høre en koncert. Derfor tilbuddet Musik i Bebyggelsen.
Et spørgeskema, hvor de lokale beboerrepræsentanter kunne krydse af fra 0 som
det ringeste over til 5, som er forrygende
godt, viser, at koncerterne har fået kryds i
enten rubrik 4 eller 5.
”Så det er en blanding af rigtig godt og
forrygende godt”, noterer Peter Christiansen med tilfredshed.
Måske også i 2014
Tilfredsheden giver samtidig mod på, at der
også i 2014 skal være ”Musik i Bebyggelsen”. Men der er det men, at der skal penge
til. Uden tilskud fra Gladsaxe Kommune,
Arbejdernes Boligselskab samt fra Stationsparken, Kildeparken, Stengårdsparken
og Kongshvileparken ville det ikke have
været muligt at holde koncerterne i 2013.
Budgettet var i 2013 på 80.000 kroner.
Det samme som Musik i Bebyggelsen modtog i samlet tilskud.
”Vi har mod på at arrangere Musik i
Bebyggelsen i 2014. Logistikken med at
flytte de to scener rundt mellem bebyggelserne fungerede perfekt med hjælp fra
ejendomsfunktionærerne, ligesom alt det
øvrige arbejde med koncerterne også fungerede med succes. Alt det praktiske er på
plads til en gentagelse, men vi skal også
have økonomien på plads”, konstaterer
Peter Christiansen.
Klassisk på programmet
Måske kommer der en ændring i sammensætningen af koncerter. Peter Christiansen så gerne, at der kom noget mere
klassisk musik med i repertoiret. Kun fire
af koncerterne havde et klassisk repertoire.
”Vi er omgivet af tidens musik hele tiden, så en vægtigere klassisk andel, tror
jeg vil være med til at vise, at musik og
musikoplevelse er meget andet, end det,
der lige nu spilles på alle kanaler”, siger
Peter Christiansen fra gruppen, der stod
bag Musik i Bebyggelsen 2013.
Koncertrækken begyndte søndag 26. maj
i regnvejr og sluttede søndag 8. september i
regnvejr. Hver koncert varede en time.
7
Kriminelle handlinger
kan betyde opsigelse af
lejligheden
8
Højesteret finder, at det er i orden at smide to familier
ud af deres lejligheder på grund af sønnernes kriminelle
handlinger. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kender
også til problemet. En familie er smidt ud.
Boligminister Carsten Hansen er tilfreds
med dommen i Højesteret, som har afgjort, at boligselskaber kan smide beboere ud på baggrund af kriminalitet.
Det sikrer boligselskaberne et vigtigt
værktøj til at skabe tryghed, siger ministeren.
Også Arbejdernes Boligselskab i
Gladsaxe kender til problemet med husstande, hvor et medlem af husstanden,
er dømt for kriminelle handlinger i
boligafdelingen. I et tilfælde blev hele
familien sat ud af boligen på grund af
et familiemedlem blev dømt for brandstiftelse. Og så tilbage til dommen fra
Højesteret:
I sin gode ret
Brabrand Boligforening fik i slutningen af august 2013 Højesterets ord for,
at boligforeningen var i sin gode ret
til at smide to familier ud på grund af
sønnernes kriminelle handlinger. Dermed har Højesteret stadfæstet landsrettens dom og vurderet, at det ikke er i
strid med menneskerettighederne, at
en hel familie kan opsiges fra en lejlighed, hvis blot et enkelt af familiemedlemmerne er dømt for kriminalitet. Og
den dom er boligminister Carsten Hansen tilfreds med.
af husordensreglerne. Det er et vigtigt
værktøj for boligselskaberne, som jeg
er sikker på også har en præventiv effekt, og som vil øge trygheden i vores
boligområder,” siger Carsten Hansen,
minister for by, bolig og landdistrikter.
Smidt ud
Familien, der boede i Arbejdernes Boligselskab, gik til retten for at få udsættelsen af boligen omstødt, men både byretten og Østre Landsret fastslog i sine
domme, at boligselskabet godt kunne
opsige lejemålet. Der blev rejst to andre
sager, hvor lejerne selv fraflyttede boligen, inden sagen nåede retten.
I Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
er man meget opmærksom på problemet
med, og der er en nul-tolerance politik,
der betyder, hvis en fra husstanden bliver dømt for at have udført kriminelle
handlinger i boligafdelingen, vil hele
familien blive sat ud af lejligheden.
Vigtig dom
”Det er en vigtig dom. Dermed har boligselskaberne rettens ord for, at de kan
opsige de familier, hvor enkelte familiemedlemmer skaber utryghed i vores
boligområder med grove overtrædelser
9
Kilometervis
af nye rør i
Torveparken
Tiden var moden til at udskifte vandrør og fjernvarmerør
i jorden. Nogle havde ligget i jorden siden 1950´erne.
Prisen ligger i omegnen af 15 millioner kroner, men huslejen stiger ikke. Beboerne i Torveparken havde gennem
årene sparet op til udskiftningen.
10
Torveparken er ved at afslutte et projekt,
som har stået på siden 2012, dog med
en planlagt vinterpause. Alle vandrør og
fjernvarmerør i jorden skulle skiftes.
Torveparken, der består af 1- og 2 plans
rækkehuse samt 3 etagers blokke, er opført
i årene 1955-1957. Der er 336 lejemål.
Det har givet et stort gravearbejde, som
alle beboere har været berørt af.
Arbejdet skulle foregå på smalle stier,
på grønne arealer, henover parkeringspladser samt ved indgangspartierne til
ejendommene. Store grønne arealer har
været midlertidigt inddraget som parkeringsplads.
Alle grønne arealer, stier m.v. bliver ført
tilbage til det oprindelige, fordi Gladsaxe
Kommune betragter landskabsarkitekturen omkring Torveparken som bevaringsværdig.
Opsparing
Fordi afdelingen gennem årene har sparet
op gennem henlæggelser, kommer der ingen huslejestigning. Prisen for alle de nye
fjernvarmerør og vandrør ligger i omegnen
af 15 millioner kroner, som dels dækkes
af afdelingens trækningsret i Landsbyggefonden, dels af de penge som afdelingen
selv havde i kassen. Men der kan løbe ekstraomkostningerne på, alt efter hvad der
opstår af uforudsete problemer undervejs.
Rørinstallationerne i selve ejendommene
bliver ikke skiftet.
”Afdelingsbestyrelsen i Torveparken har
altid haft den opfattelse, at det er bedst at
spare op til planlagt vedligeholdelse. Opsparingen giver samtidig en renteindtægt.
Kort sagt er det bedre at have en renteind-
tægt end en udgift til renter. Det er med til
at begrænse huslejestigninger”, konstaterer Steen Pedersen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Torveparken.
Tidens tand
”Tiden var moden til at udskifte rørene.
Vi oplevede med jævne mellemrum, at der
var vandrør eller varmerør, som sprang. Og
ikke planlagte opgravninger er ikke hensigtsmæssige, idet biler kan blive spærret
inde af udgravninger og hver gang koster
det penge samtidig med, at man skyder
problemet foran sig”, fortæller inspektør
Frank Kongsbak fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Både fjernvarmerørene og vandrørene
blev oprindeligt lagt i betonkasser, som er
placeret i jorden med dække over. Tidens
tand – blandt andet i form af sivende vand
iblandet vinterens tøsalt – betød, at alle
rør skulle skiftes.
Preisolerede rør
”Alle nye rør er preisoleret efter nutidens
høje standard”, fortæller Frank Kongsbak, der har stor ros - for smidighed og
omtanke - til håndværkerne, som stadig er
i gang med rørlægningen med tilhørende
gravearbejde på de snævre stier, og til de
tålmodige beboere, hvis hverdag påvirkes
af arbejdet.
Også formanden for Torveparken Steen
Pedersen har ros til håndværkerne for smidighed i forbindelse med arbejdet, og til
beboerne for deres tålmodighed og forståelse i forbindelse med opgravningen.
Kort om
Torveparken –
afdeling 22
Grøn, grønnere – ja fortsæt selv.
Torveparken ligger med en god
blanding af lave etageejendomme
og rækkehuse i et stort, attraktivt
grønt område. Velholdt og frodigt.
Gode legepladser. Rækkehusene
har adgang og brugsret til egen have foran boligen. Torveparken ligger ikke kun i et grønt område. Hele
afdelingen fremtræder vel vedligeholdt. Vil du se mere grønt, så ligger Torveparken tæt på Kagsåen.
Busforbindelser til Herlev, Husum
og Søborg ligger i umiddelbar nærhed, fremgår det af beskrivelsen af
afdelingen på www.abg.dk
Torveparken ligger i Mørkhøj på
Åstedvej, Ottingvej, Nisumvej,
Rybjerg Allé, Debelvej, Ilbjerg Alle
og Mørkhøjvej. Alle har postnummer 2730 Herlev. Etagebyggeri
samt rækkehuse i 1 og 2 plan. I alt
336 boliger, heraf 64 stk. 2-rumsbolig 69 m2, 147 stk. 3-rumsboliger
73-77 m2 samt 125 stk. 4-rumsboliger 86 m2.
En 4-rumsbolig på 86 m2 koster.
måned 5.853 kroner plus a conto
varme 630 kroner samt antenneafgift 378 kroner. I alt pr. måned.
6.861 kroner pr. 1. oktober 2012.
11
Helhedsplan
hjælper
unge i job
Men jobbene og lærepladserne hænger ikke på træerne
så sig til, hvis du har kendskab til ledige fritidsjob og
lærepladser. Målet er at få 25 unge fra Høje Gladsaxe
i fritidsjob og videre i en ungdomsuddannelse. Det er en
del af Helhedsplanen, som rækker frem til 2016.
12
Jannie Møgelgaard er leder af beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe.
Helhedsplanen for Høje Gladsaxe 2013-16
følger op på de resultater, der er opnået
i perioden 2009-2012. Parterne er i helhedsplanen er, foruden Gladsaxe kommune, de fem boligorganisationer FSB,
3B, Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe,
AAB og Lejerbo.
I perioden frem til 2016 er der blandt
andet aktiviteter inden for disse områder:
Udsatte grupper. Børn, unge og familier.
Kultur og fritid. Udannelse og beskæftigelse. Arbejdstøjet er for længst fundet frem,
når det gælder indsatsen i de fire indsatsområder, der er en del af Helhedsplanen for
Høje Gladsaxe. Målet er, at aktiviteterne
tilsammen skal skabe et boligområde med
en større grad af civil sammenhængskraft
samt et bedre image i resten af Gladsaxe
og omegn
Satser benhårdt
”Undersøgelser viser, at unge der har
haft et fritidsjob har meget lettere ved at
finde job som voksne samt gennemføre
en ungdomsuddannelse. Derfor satser vi
benhårdt på at få finde fritidsjob til unge
mellem 15 og 17 år, som vi gerne vil hjælpe
ud i et fritidsjob”, fortæller Jannie Møgelgaard, der er leder af beboerrådgivningen
i Høje Gladsaxe.
Målet er at få 25 unge mellem 15 og 17
år ud i et fritidsjob, og indtil nu er seks
unge kommet i et fritidsjob. Og det går rigtig godt for dem. Så har du en mindre virksomhed og har brug for hjælp nogle timer
om ugen, så hører beboerrådgivning gerne
fra dig. Det er unge som har brug for lidt
ekstra støtte og vejledning, både drenge
og piger er med i projektet.
er stor risiko for at de yngre unge, vælger
at gå den forkerte vej.
”Det giver de unge selvværd at tjene egne
penge, der kan dække et behov, når lommepengene fra forældrene ikke rækker. Det
har også betydning for den enkelte unge,
at der er nogen, som har brug for dem. Vi
kører fortsat projektet med lommepenge,
hvor de helt unge under 15 år tjener lommepenge ved at hjælpe ved arrangementer og andre praktiske gøremål samt andre
småjob rundt i bebyggelsen. Men vi skal
hjælpe de 15 til 17 årige videre i rigtige
job”, fortæller Jannie Møgelgaard.
Det må være herligt for en håndværker,
mener Jannie Møgelgaard, hvis der en
gang eller to om ugen kom en ung og ryddede op i håndværkerbilen eller hjalp med
lettere oprydning på værkstedet. De seks
virksomheder som indtil videre er tilknyttet er meget forskellige, men alle har plads
til at gøre en forskel for de unge.
Får en mentor tilknyttet
Alle de unge der er i projektet får tilknyttet en jobmentor, der kan støtte og hjælpe
undervejs, hvis der opstår spørgsmål og
situationer, som den unge umiddelbart
ikke selv kan klare. Det gælder både over
til virksomheden, forældrene og til skolen.
Mette M. Sørensen fra Gladsaxe Kommune er tilknyttet beboerrådgivningen,
og det er hende både den unge, som gerne
vil have et fritidsjob og virksomhederne,
Giver selvværd
De unge kommer fra et boligområde, hvor
kriminalitet er en del af hverdagen, og der
13


der gerne vil have en fritidsjobber, skal
kontakte.
Du kan også melde dig som frivillig
mentor for en eller flere unge. Og dermed
være en rollemodel for den unge.
Nyttige kompetencer
”Formålet med at få de unge i fritidsjob er,
at det giver et forspring, fordi du får nogle
kompetencer, som kan bruges i fremtiden.
At blive selvstændig, tage initiativ, arbejde sammen med andre og tage et ansvar.
Du lærer også at møde til tiden, og at det
får konsekvenser, når du ikke opfylder de
krav, som virksomheden stiller. De unge
får også et netværk”, fortæller Jannie Møgelgaard om formålet med at skaffe unge
i fritidsjob. De unge skal ansættes på lige
vilkår med andre.
Ungeråd i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe har i dag en stor gruppe
unge med mange forskellige resurser, som
gennem de sidste fire år fungeret som en
slags resursepersoner for områdets andre
unge. Der var et behov for et råd som lig-
ger udenfor klubregi, med mulighed for at
unge helt op til 25 år kan deltage.
”Høje Gladsaxes Ungeråd skal fungere
som en ’rugekasse’ til det ordinære beboerdemokrati og styrke dem til at opstille
til afdelingsbestyrelser. Men det er også
vigtigt, at de unge i Ungeråd får kompetencer, som kan kvalificere dem i forhold
til job og uddannelse. Målgruppen er unge
mellem 15 og 25 år. Både drenge og piger”,
fortæller Jannie Møgelgaard.
beboere fra Høje Gladsaxe. Ungerådet
hjalp også til ved både cirkus og markedsdagen. Det er en gruppe unge, der har
masser af visioner, og energi som de gerne
vil bruge i deres eget boligområde, de vil
gerne gøre en forskel. Som de selv siger,
så kan de se en forskel på miljøet på de
sidste fem år. Det er blevet mere råt, og
tonen mellem børnene er blevet hård, så
de vil gerne skabe nogle positive oplevelser i området.
Velfungerende Ungeråd
”Vi har fået et rigtigt Ungeråd. Det har taget lidt tid at finde strukturen for rådet,
men jeg synes, at det er lykkes rigtig godt.
De mødes en gang om måneden, hvor de
planlægger aktiviteter for de næste tre
måneder. Der er valgt formand, en ansvarlig for Facebook samt nedsat en række
grupper med forskellige opgaver. Og så er
der generalforsamling en gang om året”,
fortæller Jannie Møgelgaard.
Helt konkret har Høje Gladsaxes Ungeråd arrangeret og stået for arbejdet med
openAir filmen, som samlede næsten 600
Vil du vide mere?
Har du kendskab til et ledigt fritidsjob til en ung mellem 15 og 17
år, eller kan du selv tilbyde et, så
kontakt uddannelse- og jobmentor
Mette M. Sørensen, Beboerrådgivningen Høje Gladsaxe på telefon
51 17 51 63 eller send en e-mail til
[email protected]
Kunne du tænke dig at være frivillig
i dit beboerområde Høje Gladsaxe
for eksempel som mentor, eller i
andre beboertilbud, så kig ind til
Beboerrådgivningen og få en snak,
så giver de en kop kaffe.
Beboerrådgivningen finder du på
Høje Gladsaxe Torv 2,
2860 Søborg.
Åbningstiden og telefontiderne er
mandag mellem klokken 10 og 12.
Onsdag mellem klokken 16 og 18.
Fredag mellem klokken 10 og 12.
Du kan også ringe på telefon
39 69 36 55.
Du kan også sende en e-mail til
[email protected]
Ansatte i Beboerrådgivningen er:
Høje Gladsaxes Ungeråd har masser af energi og visioner, som de gerne vil bruge i deres eget
boligområde.
Beboerrådgiver:
Jannie Møgelgaard,
mobiltelefon 2811 59 33.
E-mail: [email protected],
Projektleder:
Mohammed Sobhie, mobiltelefon
42 14 42 32.
E-mail: [email protected]
Uddannelsesmentor:
Mette M. Sørensen,
mobiltelefon 51 17 51 63.
E-mail: [email protected]
På www.hojegladsaxe.dk kan du
altid finde nyt.
Og du kan også læse helhedsplanen i sin helhed.
14
Morgenvækningen stod Gladsaxe Pigegardes tamburkorps for.
Lokale riddere, forstærket med inviterede riddere fra Høje Gladsaxe, invaderede Kongshvileparken som en del af et rollespil for børn.
Kongshvileparken
festede igennem
Morgenvækning af beboerne ved tamburkorps og med morgenbrød leveret til døren
med efterfølgende fælles kaffebord. Kække riddere forsvarede Kongshvileparken,
da afdelingen i august rundede 60 år.
Med marchtrommer og fløjter blev beboerne i Kongshvileparken vækket klokken 08.00 af Gladsaxe Pigegardes Tamburkorps. De, der ikke allerede var oppe lørdag
17. august 2013 klokken 08.00, fik så en
musikalsk påmindelse om, at der uden for
hver boligs dør var leveret en pose med tre
stykker morgenbrød.
Anledningen var, at Kongshvileparken
markerede, at det var 60 år siden, at bebyggelsen blev opført. Festen varede til
klokken 02.00. Så der var fest dagen lang.
Omkring to tredjedel af de 350 beboere
deltog på den ene eller anden måde i festlighederne.
God kaffe tager tid
”I kan supplere morgenbrødet med smør,
ost, marmelade og ikke mindst kaffe fra Mr.
Beans Coffie vogn, som server espresso,
cappuccino, cafe latte, coco kaffe, vanilla,
mokka chokolade og chai”, stod der i dagsprogrammet for jubilæumsfesten. Det var
god kaffe som blev serveret. Der var konstant kø ved kaffe vognen
Over hundrede beboere valgte at supplerede det leverede morgenbrød ved at
dukke op i festteltet på boldbanen i Kongshvileparken. Her gav Gladsaxe Pigegarde
en koncert, men børnene kunne forlyste
sig i en hoppeborg.
Kongshvileparken blev fra middagstid invaderet af riddere, både lokale og inviterede riddere fra Høje Gladsaxe, som deltog
i et rollespil for børn. Der blev kæmpet
bravt med sværd og høje råb, da fjender,
djævle og andet djævelskab blev drevet ud
fra området af de kække riddere af Kongshvileparken. Bagefter blev Ridderen af
Kongshvileparken kåret. Der var også mulighed for ansigtsmaling, så dem, som ikke
så farlige ud, kunne komme til det.
Om aftenen var der fælles middag med
en egenbetaling i festteltet, hvor der efter
middagen var musikalsk underholdning
og dans til de små timer ved Stig Michael.
Klokken 02.00 sluttede festlighederne.
15
Fra skidt til godt genbrug
Det gav problemer, da Gladsaxe Kommune i april 2013 begyndte indsamling
af metal og plast, som borgerne havde sorteret fra dagrenovationen. Det er blevet
meget bedre, fastslår driftschef Henning Juul Hovmand fra Arbejdernes Boligselskab,
der også peger på kommende besparelser.
Armene har både været oppe i begejstring
over indsamlingen af metal, plast og papir,
men de har også været nede i afmagt hos
ejendomsfunktionærerne i Arbejdernes
Boligselskab. Men armene har mest været
i vejret over indsamlingen, som blev sat
i værk i april 2013, så succesen er inden
for rækkevidde. Og langt de fleste steder
inden for Arbejdernes Boligselskab er indsamlingen i god gænge.
”Men det var op ad bakke i starten, hvor
containerne ikke blev tømt til tiden eller
var for små. Beboerne skulle også vænne sig
til den nye indsamling. Vi har lige gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
vore varmemestre, og den viser en jævn tilfredshed efter ordningen har været i gang
i et halvt år”, fortæller driftschef Henning
Juul Hovmand, Arbejdernes Boligselskab.
Tre med pil opad
Varmemestrene kunne give karakter på en
skala fra et til fem, hvor et var ”skidt” og
fem ”fremragende”. Undersøgelsen viser
et stort tretal med pil opad. Men der er
også steder, hvor karakteren ligger på et
– altså skidt.
”Gennem spørgeskemaet tog vi temperaturen på, hvordan ordningen fungerer i
afdelingerne”, konstaterer Henning Juul
Hovmand. Arbejdernes Boligselskab er
jævnligt i dialog med kommunen om storskraldordningen. Driftschefen opfordrer
de beboere, som oplever problemer med
skrald, til at kontakte deres varmemester,
så der kan blive fulgt op på problemet.
”Boligselskabet håber, at beboerne
fortsat vil bakke op om ordningen, selv
om der har været startvanskeligheder. Alt
andet lige vil storskraldsordningen både
være god for miljøet, men også give mindre dagrenovation i fremtiden, så der skal
bruges færre containere til dagrenovation,
og det vil give nogle gode besparelser”,
understreger Henning Juul Hovmand.
Der er penge i skidtet
Flere steder i Stationsparken 1 er der opstillet beholdere til indsamling af plast og metal.
Målet med storskraldindsamlingen er, at
bruge de værdifulde ressourcer i affaldet
bedst muligt. Tidligere er mange materialer blot kørt til forbrænding sammen med
resten af dagrenovationen, da det har været for besværligt at sortere det fra til genanvendelse. Det giver Gladsaxe Kommune
en indtægt på omkring 2,2 millioner kroner, som er kommunens andel af indtægterne ved salg af genbrugsmaterialerne.
Tak for engagementet
I Gladsaxe Kommune er man godt klar over,
at ordningen har været plaget af alle kendte
børnesygdomme, hvor der er trukket store
veksler både på ejendomsfunktionærerne
og beboerne. Men nu fungerer det.
16
Hvad sker der med dit affald?
Når dit plastik er blevet indsamlet, bliver den sendt til en behandlingsvirksomhed,
som sorterer og neddeler plasten yderligere. Herefter bliver plasten vasket, så
den er klar til at blive brugt igen. Den behandlede plast sælges videre til produktionsvirksomheder.Når vi genbruger plastik, sparer vi på den råolie og gas, der
bliver brugt til at producere ny plastik. For hvert kilo genbrugsplast, vi producerer,
sparer vi 1,9 kilo råolie.
”Derfor takker vi for det store engagement som borgene og viceværter har lagt i
at få udnyttet ressourcerne i affaldet. Det
er en flot indsats. Det har været en lidt
hård indkøringsperiode, og vi beklager for
de gener borgere og viceværter må have
lidt. Vi har nu har lagt grunden til en rigtig god og fremtidssikret ordning, hvor vi
passer på miljøet og udnytter ressourcerne
allerbedst muligt”, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst.
To udfordringer
To ting udfordrede den nye ordning for
storskrald. Den ene var et it-system, som
ikke fungerede. Det betød dårlig planlægning af ruter, manglende besked om tømningstider samt et system, som næsten
brød sammen, så mange ringede forgæves
for at få oplysninger.
Den anden udfordring var af en helt
anden – og positiv - karakter. Nemlig at
Gladsaxes borgere og boligforeninger tog
sorteringen til sig fra dag nummer ét. Der
blev sat væsentlig mere materiel op til indsamlingen af materialerne end forventet.
Samtidig var borgerne hurtigere og bedre
til at sortere de genanvendelige materialer fra, så beholderne blev væsentlig hurtigere fyldt end både affaldsansvarlige i
boligforeningerne og forvaltningen havde
forventet.
Grøn succes
Der er indsamlet 113 tons plast fra 1. april
til 1. september. Det skal sammenlignes
med at der i hele 2012 blev indsamlet 1,7
ton plast i storskraldsordningen.
I de første fem måneder er indsamlet
148 tons metal i den nye ordning og i storskraldsordningen. Det er allerede mere end
der er samlet hele året i 2012, hvor der blev
indsamlet 114 tons metal i storskraldsindsamlingen.
Af papir og glas er der indsamlet 267
tons papir og 166 tons glas, og det holdes
op imod hvad der indsamles i de offentlige
genbrugsbeholdere.
God til at melde sig til
De større ejendomme var særligt gode til
at melde sig til den nye ordning. Der blev
Hvad bliver dit plastaffald til?
Dit plastaffald kan blive genbrugt til at lave alt lige fra plastikspande og barbiedukker til fleecetrøjer. Vidste du, at en almindelig husstand kan indsamle 17 kilo
plast om året. Det kan blive til ca. 600 nye flasker.
Hvad sker der med dit metalaffald?
Det metal, du er med til at samle ind, består af blandet aluminium og metal. Det
eftersorteres, inden det omsmeltes og genanvendes til nye søm, dåser, stegepander og andre produkter. Udover at spare ressourcer, når man genbruger metal,
så sparer man også rigtigt meget affald. F.eks. producerer man 85,4 kilo affald,
når man skal udvinde ét kilo nyt aluminium. For at lave et kilo genbrugsaluminium
producerer man kun 3,5 kilo affald.
Hvad bliver dit metalaffald til?
Det afhænger af, hvilken type metal, der er tale om. Men smider du f.eks. syv
kapsler fra dine sodavand ud, så giver det nok metal til at fremstille en konservesdåse. Vidste du, at 560 kilo metal kan blive til 20 cykler, 70 stegepander eller
122.963 søm.
Hvad sker der med dit glasaffald?
Efter dit glas er blevet indsamlet, bliver det presset sammen i bilen. Det vil sige,
at der ikke bliver nogle hele flasker at sende til skylning. I stedet farvesorteres
glasskårene på et behandlingsanlæg, hvor de også bliver vasket. Herefter sælges
de videre til en produktionsvirksomhed, som smelter glasset om til f.eks. konservesglas.
Hvad bliver dit glasaffald til?
Dit glasaffald bliver brugt til at lave nyt glas, f.eks. konservesglas til marmelade.
Vidste du, at en almindelig husstand kan indsamle 27 kilo glas om året. Det kan
blive til ca. 50 nye vinflasker om året.
Hvad sker der med dit papiraffald?
Når dit papiraffald er blevet indsamlet, sendes det til en behandlingsvirksomhed,
hvor det bliver sorteret og inddelt i over 60 forskellige grupper. Papiret bliver
også renset for trykfarvej18 og andet, så det er rent igen. Så bliver det presset til
store papirballer, der bliver solgt til produktionsvirksomheder. Papirfibre kan genbruges helt op til syv gange.
Hvad bliver dit papiraffald til?
Produktionsvirksomhederne laver en grød af papirfibre med en blanding af helt
nye fibre og genbrugsfibre for at lave nyt papir. Blandingsforholdet afhænger
af, hvilken slags papir, der skal laves.Hvidt printerpapir indeholder ikke særligt
meget genbrugspapir, hvorimod aviser er lavet af 100 procent genbrugspapir.
Vidste du, at en almindelig husstand kan indsamle 145 kilo papir til genbrug om
året. Det kan blive til ca. 2.000 nye aviser.
sat væsentlig mere materiel ud til indsamling end forventet – mere end dobbelt så
mange beholdere. Det faldt i god tråd med,
at jo tættere på borgerne containerne står,
jo nemmere er det at sortere, og jo mere
bliver indsamlet.
Men sorteringen kan nogle steder blive
bedre og det viser sig, at nogle affaldstyper ”driller” lidt og derfor præcisere kommunen, hvor du skal smide skal mælke- og
juicekartoner hen. De skal i dagrenovationen og ikke til genanvendeligt papir,
ligesom pizzabakker også skal i dagrenovationen og ikke i pap-containere
17
Renovering med omtanke f
Pileparken 4 i Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe hører til de bebyggelser, som har
masser af kvaliteter, der er værd at værne om.
Almene boligbebyggelser
fra 1940’erne og 1950’erne rummer store arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter. Disse kvaliteter er under pres.
Nu er der hjælp at hente
for beboere og afdelingsbestyrelser, inden beslutningerne træffes. Kulturarv
er andet end herregårde –
det er også almene boliger.
Rigtige mange almene boliger inden for
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er fra
1940’erne og 1950’erne. Mange af dem står
over for en renovering. Både ude og inde.
Men det kan være svært at træffe de rigtige
beslutninger, når den store renovering skal
planlægges - men nu er der hjælp at hente.
Mange forbinder dog først og fremmest
begrebet kulturarv med herregårde, palæer, bindingsværk og andre bygninger,
der umiddelbart fremstår som gamle.
Men efterhånden omfattes også modernismens bygninger af en bevaringsinteresse, og vi begynder at indse, at et
kapitel i vores bygningshistorie vil gå
tabt, hvis ikke også denne bygningsperiode er repræsenteret i vore omgivelser.
Arbejdernes Boligselskab og Gladsaxe
Kommune har indgået en energiaftale i
forbindelse med renovering af Kildeparken
1, som er boligselskabets største afdeling
med 380 lejligheder. Kildeparken 1 er et
velvalgt eksempel på kvalitetsbyggeri fra
1950’erne.
Masser af kvalitet
Almene boligbebyggelser fra 1940’erne
og 1950’erne rummer store arkitektoniske
18
og håndværksmæssige kvaliteter. Disse
kvaliteter er under pres, da øgede krav til
boligkvalitet og mindre brug af energi i
de kommende år gør renoveringer og ombygninger af bebyggelserne nødvendig.
Der er behov for renovering og fornyelse,
men det er vigtigt at være bevidste om
eksisterende kvaliteter, inden man går i
gang. Ved at bygge videre på dem bevares bebyggelsernes værdi - ikke kun deres
værdi som kulturarv, men først og fremmest deres værdi som et dejligt sted at bo.
Kort sagt; tid til eftertanke inden man går
i gang
Bolignøden skulle væk
De almene boligorganisationer havde til
opgave at bygge gode boliger på baggrund af en stor bolignød omkring de
større byer. Arkitekterne udviste på deres side stor faglig indsigt med vægt på
bygningernes helhed og ofte fornemme
detaljer – parret med et samfundsmæssigt engagement. Perioden var præget
af den enkle danske modernisme – bl.a.
inspireret af 1930’ernes funktionalisme.
Håndværket var traditionelt og godt ofte af høj kvalitet. Lejlighedsplanerne
e for kvaliteten
Kvaliteter
i almene
bebyggelser
fra 1940’erne og
1950’erne
Med en kampagne for 1940’erne
og 1950’erns murede boligbyggeri
sætter Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond fokus på, hvordan 1940’ernes
og 1950’ernes unikke murede bygningskultur kan sikres for eftertiden.
Med støtte fra Realdania arbejdes
der som led i en større indsats i
de kommende år med de store
bevaringshensyn og kvaliteter i de
almene boligbebyggelser, navnlig
fra 1940’erne og 1950’erne.
var små, men optimale og funktionelle.
En stor informationskampagne, der drives
af Bygningskultur Danmark og støttes af
Realdania, ønsker at gøre bygherrer, beboere, udførende arkitekter og håndværkere
bevidste om de særlige kvaliteter, der findes i de almene bebyggelser fra 1940’erne
og 1950’erne.
Klart og enkelt
Bygningerne fremtræder med enkle og
klare former og de er opført med brug af
få og velkendte materialer som mursten
og træ, der ældes smukt. Kampagnen skal
være med til at sikre, at fremtidige fysiske
forandringer gennemføres med respekt for
disse kvaliteter, til glæde for beboerne
og på en måde, der sikrer bebyggelsernes
bygningskulturelle værdi for eftertiden.
Kampagnen om bevaringsværdier og fremtidssikring af det almene byggeri indeholder flere initiativer, som ruller både i 2013
og 2014.
Hjælp til de svære beslutninger
Bygningskultur Danmark har udgivet bogen ”Kvaliteter i almene bebyggelser fra
1940’erne og 1950’erne”, som viser bebo-
ere og administratorer i det almene byggeri, hvor man skal være særlig påpasselig,
når man bygger om eller energirenoverer.
Bogen følges op af en række Fakta-blade for eksempel om valg af nye vinduer,
facader, tage, altaner mv. Fakta-bladene
bliver i en form, som gør dem brugbare
som vejledninger, både for afdelingsbestyrelserne og beboerne - i valg af gode
løsninger.
Værdifulde kendetegn
Bogen søger på en række emneområder at
fremhæve særligt værdifulde kendetegn
og betone vigtigheden af at værne om
disse kvaliteter. Der er særligt lagt vægt
på at beskrive dette på en enkel og positiv
måde og sådan, at de der ikke har særlig
viden om bygningskultur, arkitektur m.v.,
vil blive inspireret til valg af gode løsninger, som både bidrager til fremtidssikre
boligbebyggelsen og samtidig værner om
bygningernes særlige arkitektoniske kvaliteter. Bogen har flere eksempler fra Pileparken 4, som er en afdeling i Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe.
Bygningskultur Danmark - paraplyorganisation for 28 foreninger
mv. – har sat et formidlingsprojekt
om de arkitektoniske værdier i det
almene boligbyggeri fra 1940’erne
og 1950’erne i gang. Værdier som
risikerer at gå tabt, hvis de mange
forestående renoveringer ikke foretages med omtanke.
Realdania har givet støtte til formidlingsprojektet, der retter sig mod
boligorganisationer, arkitekter og
håndværkere. Formålet med dette
projekt er bl.a. at identificere en
række særlige arkitektoniske træk i
den bygningskultur der var fremherskende i det murede byggeri i den
periode.
Navnlig i 1950’erne skete en opblomstring som følge af et frugtbart
samarbejde mellem fremsynede
almene boligfolk og engagerede
arkitekter.
19
Bevarende renovering – sådan!
De almene boliger fra 1940’erne og 1950’erne levede godt op til efterkrigstidens
normer og krav, og boligkvaliteten var fornem målt efter datidens standard.
Men der er behov for ændringer
Siden da har krav til boligbyggeri udviklet sig drastisk. Hvad skal der gøres og
hvordan kan det gøres med respekt for
bygningskultur, arkitektur og byggeriets
særlige kvaliteter?
For at kunne leve op til aktuelle boformer samt krav til indeklima og varmeforbrug er der behov for bygningsmæssige
forandringer i periodens bebyggelser.
For lidt plads til boligdrømmen
Bebyggelserne består typisk af 2- og 3-værelses lejligheder, der oprindeligt var tænkt
som familieboliger. I de efterfølgende årtier har øget velstand øget pladsbehovet,
og mange danskere har vænnet sig til at
have god plads i boligen. Danskernes gennemsnitlige boligforbrug er aktuelt 52 m2
per person. Målt med nutidens målestok er
boligerne i 1940’ernes og 1950’ernes almene bebyggelser derfor meget små.
Boligerne var planlagt for et familieliv i
efterkrigstidens velfærdssamfund. Det kan
således være svært at se nutidens idealer
om samtalekøkkener komme til udfoldelse
i de ældre bebyggelsers smalle køkkenrum,
20
ligesom små kamre ikke dækker aktuelle
krav til børneværelser. Boligerne er ofte
utidssvarende og opfylder ikke boligdrømmene hos de børnefamilier, som mange almene boligafdelinger forsøger at tiltrække.
Behov for efterisolering
Beboernes krav til indeklima og reducerede varmeudgifter medfører et påtrængende behov for efterisolering – og der er
påvist store potentialer for energibesparelser i 1950’ernes etagebebyggelser.
Da indvendig efterisolering er problematisk i praksis, er der øget pres på at få
efterisoleret bebyggelserne udvendigt.
Dette kan få uoverskuelige konsekvenser,
hvis de tekniske forbedringer sker uden
omtanke for bebyggelsernes eksisterende
kvaliteter.
Bevarende renovering– sådan!
Som en hjælp til beboernes og de enkelte
afdelingsbestyrelsers vurdering af de arkitektoniske og byggetekniske kvaliteter i
”eget boligområde” er Landsbyggefonden
i færd med at indsamle erfaringer og ideer,
som kan bidrage til at undgå faldgruber,
for eksempel:
• Hvad er værd at bevare?
• Fornyelse eller renovering?
• Hvordan gøres det hensigtsmæssigt?
• Hvor forudsættes opmærksomhed i den
konkrete bebyggelse?
• Hvad opnås ved de enkelte
foranstaltninger?
• Typiske kuldebroer - er alle lige
væsentlige?
• Hvor og hvordan kan der efterisoleres
hensigtsmæssigt
• Hvad kan der opnås – komfortforbedringer og varmebesparelser?
Derfor udarbejdes en tjekliste, et ”kuldebroatlas” og et idekatalog, som beboerne
kan bruge til at vurdere, hvad der kan gøres i den enkelte bebyggelse, så der opnås
både:
• Bedre komfort og energibesparelser
• Bevaring af det gode håndværk og de
fine bygningsdetaljer – og dermed også
et bidrag til at bevare en bygningskultur
vi kan være stolte af.
Råderet med nye beløb
Nu sættes der en ny grænse for, hvor meget huslejen må stige, hvis du som lejer
eller din boligafdeling beslutter at udskifte køkkener og bad samt bygge udestuer eller
pergolaer.
Gennem årene har det været praksis at
kigge på anskaffelsessummen, når en boligafdeling eller en beboer selv ønskede at
skifte køkken, bad eller sætte en udestue
eller pergola op. Her er der tale om både
forbedringer gennemført gennem den individuelle råderet eller den kollektive råderet. Beløbene svinger fra 35.000 kroner
op til 120.000 kroner alt efter, hvad der
skal udskiftes. Alt i 2013-priser.
Men lad os lige konstatere forskellen på
individuel råderet og kollektiv råderet.
Individuel råderet
Den individuelle råderet betyder, at du
selv skal finansiere ændringer i din bolig.
Det kan for eksempel være bad eller køkken. Der fastsættes en afskrivningstid på
forbedringen. Flytter du før tiden for afskrivningen er afsluttet, modtager du en
refusion.
Kollektiv råderet
Kollektiv råderet betyder, at den afdeling,
hvor din bolig ligger, finansierer gennem
optagelse af lån til gennemførelse af bestemte forbedringer af det lejede efter
lejerens ønske. Afdelingen kan også gennemføre forbedringer af ledige lejemål.
Finansieringen opkræves ved en stigning
i den enkeltes husleje.
Formålet med ordningen er at give lejerne mere frihed til at vælge ud fra egne
ønsker og behov, dog således at ”hensynet
til den enkelte lejers dispositionsfrihed må
vejes op imod de kommende lejeres rettigheder og muligheder”
Kommunen skal godkende
Nu har Gladsaxe Kommune, som skal
godkende både projekterne og den efterfølgende højere husleje, besluttet, at
grænsen for hvor meget huslejen må stige,
sættes til 1.438 kroner om måneden. Men
kommunen vil se på, om afdelingernes
boliger kan bære den huslejestigning, der
sker i forbindelse med den valgte finansiering. Både nu og fremover.
Med den nuværende rente svarer en
månedlig ydelse på 1.438 kroner til en investering på 150.000 kroner til 200.000
kroner – alt efter løbetid på lånet
Gladsaxe Kommune peger på, at der
også skal tages hensyn til, hvor stor en
andel tillægslejen - som kan være op til
1.438 kroner - vil udgøre af den samlede
husleje for små boliger.
Enig bestyrelse
Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe har besluttet, at grænsen for
huslejestigninger for både individuel og
kollektiv råderet sættes til 1.438 kroner
om måneden. Tillægslejen må højst udgøre 40 procent af grundlejen.
Boligselskabets bestyrelse har samtidig set på lånegrænserne, som ved udskiftning af køkkener er sat til 100.000
kroner, nyt bad sættes til 120.000 kroner,
udestuer 100.000 kroner samt pergolaer
sættes til 35.000 kroner.
Løbetiderne for afskrivningen på køkkener sættes til 15 år, bad til 20 år, udestuer
15 år og pergolaer, overdækkede terrasser
og carporte sættes til ti år.
Hvad gør jeg nu?
Står du over for at ville skifte dit køkken,
bad eller sætte en udestue eller pergola op,
og vil benytte din individuelle råderet, så
kontakt Arbejdernes Boligselskab.
Kollektiv råderet besluttes af boligselskabet på baggrund af beslutningen på et
afdelingsmøde, hvor der skal være stemt
ja til en låneoptagelse. Det er bestyrelsen
for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe,
som fastsætter beløbsgrænser og lånenes
løbetid. Kommunen skal godkende beslutninger træffet inden for den kollektive råderet, fordi det har den konsekvens, for
lejen i den enkelte bolig i ordningen.
Er der ikke kollektiv råderet i din boligafdeling, så er det første skridt, at stille
forslag om kollektiv råderet på et afdelingsmøde og få det besluttet blandt beboerne.
Læs om skattefradrag på side 22.
I Stationsparken 1 skifter
man køkkener ved fraflytning.
Her viser Vøgg Larsen et af de
nye køkkener frem.
21
Du kan også
få servicefradrag
Også beboerne i almene
boliger kan få servicefradrag i 2013 og 2014. Det
kaldes også BoligJobordning. Du kan både forbedre
din bolig og spare i skat.
Fradraget gives for udgifter
til arbejdsløn blandt andet
til hjælp for eksempel ved
havearbejde og vinduespudsning og istandsættelse i hjemmet. Men dokumentationen skal være i
orden.
22
Servicefradraget eller BoligJobordningen
gælder også for lejere i almene boliger.
Den kan du kombinere med at bruge råderetten i din bolig. Folketinget har besluttet
at forlænge fradraget, så det også gælder
i hele 2013 og frem til udgangen af 2014.
Alle over 18 år i boligen har ret til et fradrag på op til 15.000 kroner pr. år.
Skattefradraget er et ligningsmæssigt
fradrag, som gives til personer, der er fyldt
18 år. Det kan højest udgøre 15.000 kr.
årligt pr. person. Det svarer til en skattebesparelse på cirka 5.000 kroner pr. person.
geholdelsesarbejde, der udføres inden for
din råderet over boligens ydre og indre
rammer. Hvis du er lejer, fremgår råderetten af lejeaftalen. Hvis du bor i andelsbolig
eller ejerlejlighed, fremgår råderetten af
foreningens vedtægter.
Som lejer kan du få servicefradrag for
forbedringer, hvis de ligger inden for din
råderet eller er aftalt skriftligt med udlejeren.
Fradraget gives for udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn og til
hjælp eller istandsættelse i hjemmet.
Husk at gemme kvitteringerne
Flere betingelser
Udgiften skal dokumenteres med faktura,
og skal indberettes til SKAT. Hvordan og
hvornår kan du se på Skats hjemmeside
www.skat.dk. Husk at gemme kvitteringerne i tre år. Som lejer i en almen bolig
kan du også få fradrag for dine udgifter,
men der er nogle forhold, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med din
almene bolig.
Du kan kun få servicefradrag for vedli-
Der gælder følgende betingelser:
• Arbejdet skal udføres og betales henholdsvis i 2013 og 2014. Der er fradrag
for hvert år.
• Fradraget gives til personer over 18 år,
som har folkeregisteradresse i boligen
på det tidspunkt, hvor ydelsen udføres.
• Arbejderne skal udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.
Serviceopgaver kan også udføres af en
person, der er 18 år og skattepligtig i
Danmark.
• Skattefradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket svarer til et
tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften i en
gennemsnitskommune. Fradraget gives
til personer, der er fyldt 18 år, og kan
maksimalt udgøre 15.000 kr. årligt pr.
person.
• Arbejdet skal indberettes til SKAT på en
måde, der fastsættes nærmere af SKAT.
SKAT har på sin hjemmeside – www.skat.
dk - lagt nærmere information om ordningen, hvor du kan finde svar på en række
spørgsmål om, hvad du kan få fradrag for,
og hvordan du bærer sig ad. På hjemmesiden kan du også finde en liste over arbejder, der kan godkendes.
Lejeren skal betale af egen lomme
SKAT slår fast, at det er en betingelse for
fradraget, at du selv betaler fakturaen eller
lønnen af egen lomme. Du kan altså ikke
få fradrag for udgifter, der betales via hus-
lejen, fra en vedligeholdelseskonto eller af
boligorganisationens midler.
For almene lejere betyder det i praksis,
at arbejder, der falder inden for den individuelle råderet, kan give fradrag - mens arbejder, der finansieres over huslejen som
kollektive råderetsarbejder eller øvrige
forbedringsarbejder, ikke kan trækkes fra.
Skats liste over godkendte arbejder skal
altså ses i sammenhæng med, hvilke forbedringsarbejder, der kan udføres inden
for den individuelle råderet.
Lejeren skal bo i boligen
Maling og gulvbehandling m.v., som lejeren selv betaler af egen lomme, herunder
istandsættelse af lejemålet ved fraflytning, kan du få fradrag for, hvis arbejdet
udføres, mens lejeren bor i boligen. Det
understreges, at du faktuelt skal bo og
opholde dig i boligen (og have folkeregisteradresse der), det er altså ikke nok, at
du betaler huslejen i istandsættelsesperioden.
Udgifter, der fratrækkes i lejerens de-
positum, betragtes som betalt af lejerens
egen lomme. Du skal så have dokumentation for, at udgiften er trukket i dit depositum.
Du skal selv indberette fradraget
Lejeren skal selv indberette fradraget. Det
kan ske på SKATs tast-selv hjemmeside i
slutningen af året. Når man får udført arbejder, skal du sikre dig en faktura med
CVR-nummer og fakturanummer og specifikation af, hvilken del af prisen, der går
til arbejdsløn. Serviceopgaver som f.eks.
vinduespudsning kan udføres af private
personer. Her kan du bruge en ”serviceerklæring”, som findes på
http://www.skat.dk
Det er SKAT, der i sidste ende afgør, om
det arbejde, der er udført, kan berettige lejeren til et fradrag. Du skal være opmærksom på, at servicefradraget/ BoligJobordningen også omfatter sommerhuse. Det
kan du finde mere om på Skats hjemmeside
www.skat.dk
23
Stemningsbilleder fra SenSommerfestivalen 2013
Stengårdsparken perfekt ramme for
SensommerFestival
Der var fra start til slut fuld
fart over både kræmmermarked og de øvrige løjer,
som tæt ved 800 beboere
og andre interesserede
mødte, da de besøgte festivalen, som Fritidsudvalget
i Arbejdernes Boligselskab
havde arrangeret.
24
Der er ikke meget at klage over. Fritidsud
valget har også svært ved at få armene ned
efter endnu en vellykket Sensommefestival. I år blev den holdt i Stengårdsparken,
som viste sig at være en perfekt ramme for
sensommerens løjer. Lørdag 7. september
2013 havde vejrguderne besluttet sig for,
at det skulle både være varmt og solskin.
Så også vejret var perfekt.
”Omkring 800 beboere fra Arbejdernes
Boligselskab og andre interesserede lagde
vejen forbi festivalen. Det vil jeg betegne
som fuldt hus. Det var fuld fart over feltet
allerede fra klokken 12, hvor der kom gang
i kræmmerdelen af SensommerFestivalen.
Der var 60 stadepladser, og alle stadeholdere talte om en livlig handel”, fortæller Palle Juul Nielsen, der er formand
for Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab.
Mange fra andre afdelinger
Palle Juul Nielsen og de andre arbejdsomme medlemmer af Fritidsudvalget kunne
med tilfredshed notere, at der var rigtig
mange beboere fra andre afdelinger inden
for boligselskabet. Det er også et af formålene med, at SensommerFestivalen flytter
rundt mellem de afdelinger, som har god
plads og grønne arealer.
Allerede nu kan du sætte et stort x i kalenderen ud for lørdag 6. september 2014,
hvor SensommerFestivalen holdes i Skoleparken.
”Ikke alle bliver en hel dag på SensommerFestivalen. Det er et flow af beboere
og andre hele dagen. I år var der også et
stort program for børn med ponyridning,
klovne, ansigtsmaling og hoppeborg. Det
er sikre træffere. I år var der flere musikalske indslag fra Scenen er Din. En duo med
trommer og guitar spillede børnesange i en
hel time, så der var rig lejlighed for både
store og små til at synge med”, fortæller
Palle Juul Nielsen.
Mere musik fra scenen
Scenen er din – en tradition på SensommerFestivalerne. Her kan alle får mulighed for
at optræde. Og i år var der en række deltagere fra Musikskolen i Gladsaxe, som prøvede
deres talenter af på scenen. Med succes.
”Vi vil meget gene fylde scenen med
musik og sang og anden underholdning
hele dagen, så også her kan grupper og
solister booke spilletid. Men alt det vil beboerne og andre interesserede høre meget
mere om”, siger Palle Juul Nielsen.
Fritidsudvalget har et par arrangementer mere i godteposen. I forløbet af foråret
bliver der indkaldt til en fritidskonference
for ildsjæle og andre interesserede. Det
andet arrangement er den traditionsrige
AB-Fest, som i 2014 holdes lørdag 12. april
i Høje Gladsaxe.
Foto: Bent Johansen
Fantastisk SensommerFestival
Tak til Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe for en fantastisk SensommerFestival i Stengårdsparken lørdag 7. september
2013 i et smukt strålende solskinsvejr og med rigtig mange besøgende.
Musikken var god blandt andet med Musikskolens unge talenter. Masser af underholdning for børn med klovne, hoppeborg, ponyridning, ansigtsmaling, pølsevogn, lotteri og meget mere. Alt var i top, og lopperne var på plads. Så kom næste år til SensommerFestival.
Tak for en dejlig dag.Afdelingsbestyrelsen i Stengårdsparken
25
Oversigt over lejeforhøjelser
pr. 1. oktober 2013
Afdeling
Mølleparken 1
4701
4702
Højgårdsparken
Stengårdsparken
4703
4704
Hyrdeparken
4705
Pileparken 1
4706
Hulegårdsparken
4707 Pileparken 2, gl.
4707 Pileparken 2, tag
4708
Borreparken
4709Lyngparken 1
4710
Tinghøjparken
4711
Pileparken 3
4712
Pileparken 4
4713
Stationsparken 1
4714Lykkeparken
4715
Kongshvileparken
4715
Kongshvileparken ældreboliger
4716
Pileparken 8
4717
Skoleparken 1
4718
Kildeparken 1
4719
Buddingeparken
4720
Mølleparken 2
4721
Pileparken 6
4722
Torveparken 4723Lyngparken 2
4724
Pileparken 7
4725
Egeparken 1
4726
Toftegården
4727
Vadgårdsparken
4728
Kildeparken 3
4729
Stationsparken 2
4730
Høje Gladsaxe
Kiplingeparken
4731
4732
Kildeparken 4
4733
Egeparken 2
4734
Stationsparkens Børneinstitution
4735
Kagsåvej
4736
Kildeparken 2
4737
Skoleparken 2
4738
Kiplingsgården
4739
Moseparken
4740
Buddinge Mølle
4743 Punkthusafdelingen, 6., 7. og 8. sal
4744 Punkthuset 4., 5. og 9. sal
4746
Søborgparken
4748
Stengården
26
Godkendt Nuværende forhøjelse i % leje pr. m2 i kr.
Forhøjelse
pr. m2 i kr.
4,90733,77
1,80773,84
1,60772,85
3,80704,70
1,00820,05
2,001.095,58
2,60
802,55
2,00
986,82
2,50747,75
6,30672,71
4,00695,68
4,00701,69
2,90776,70
2,40646,23
3,90734,44
4,10695,42
4,171.103,23
2,20913,32
2,80816,24
4,20601,24
0,00863,78
4,80622,82
2,90880,54
2,50814,23
2,30770,98
2,90785,28
3,00937,90
2,20777,65
4,10956,43
2,10893,68
2,00679,91
2,96684,32
2,20975,42
3,60833,82
4,00882,57
0,00921,66
5,20786,89
2,60675,76
0,50980,92
2,401.021,89
3,70944,13
10,00885,75
1,30
791,51
0,90
929,24
1,701.084,45
3,201.011,90
Ny leje
pr. m2 i kr.
35,95769,72
13,93787,77
12,37785,22
26,78731,48
8,20828,25
21,911.117,49
20,87
823,42
19,74
1.006,56
18,69766,44
42,38715,09
27,83723,51
28,07729,76
22,52799,22
15,51661,74
28,64763,08
25,73721,15
81,861.185,09
20,09933,41
22,85839,09
25,25626,49
0,00863,78
29,90652,72
25,54906,08
20,36834,59
17,73788,71
22,77808,05
28,14966,04
17,11794,76
39,21995,64
18,77912,45
13,60693,51
20,25704,57
21,46996,88
30,02863,84
35,30917,87
0,00921,66
40,92827,81
17,57693,33
4,90985,82
24,531.046,42
34,93979,06
88,57974,32
10,29
801,80
8,36
937,60
18,441.102,89
32,381.044,28
Hvem
vil bytte?
Boligbladet har denne rubrik,
hvor du gratis kan annoncere, at du
er på udkig efter en anden bolig.
Bemærk at til­budet kun gælder for
boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Annoncerne gentages ikke, men
skal indsendes igen. Annoncer
­under billetmærke op­tages ­ikke.
Ønsker du at få din annonce
med, skal du sende den til:
Haves
Dejlig 4-værelses stuelejlighed på 84 m2
ved Buddinge rundkørsel i Tinghøjparken.
Super centralt og god beliggenhed med
busser, indkøbstorv, bibliotek og svømmehal lige om hjørnet. Nyt flot køkken og
pænt badeværelse og altan. Husleje 6.400
kr.
Ønskes
Min. 4-værelses rækkehus med have. Kontakt Anne Mette på telefon 22 27 01 79.
Haves
Vi har to byttelejligheder.
Her er den første:
3-værelses lejlighed på 84 m2 fordelt på
2-plan i Vadgårdsparken. Vi har en stor
vestvendt altan, som giver sol frem til ca.
kl. 20-21. Der hører også et lille skur med
plads til cykler og andet til lejemålet. Månedlig husleje inkl. antenne 6.899 kr.
Den anden byttelejlighed:
2 1/2 værelses lejlighed i på 64 m2 i Mørkhøj med lille vestvendt altan (med udsigt
over en stor fælles have). Lejligheden er
på 2. sal, med dørtelefon og kælderrum.
Månedlig husleje inkl. varme 3.929 kr.
Ønskes
Rækkehus med have, 4-værelses, gerne
med husdyr-tilladelse. Henvendelse på
telefon 30 20 14 11 eller e-mail:
[email protected]
Arbejdernes Boligselskab,
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2.,
2860 Søborg
e-mail: [email protected]
AB-kalender
Torsdag den 3. oktober 2013
kl. 18.00
Torsdag den 5. december 2013
kl. 16.30
Torsdag den 6. februar 2014
kl. 16.30
Torsdag den 3. oktober 2013
kl. 16.30
Torsdag den 19. december 2013
Torsdag den 27. februar 2014
Kontoret holder lukket 23. december
samt mellem jul og nytår
Tirsdag den 4. marts 2014
Introduktionskursus for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer.
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Torsdag den 24. oktober 2013
Møde i selskabets bestyrelse.
Torsdag den 7. november 2013
kl. 16.30
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Lørdag den 9. november 2013
Bestyrelsesseminar – visioner og mål
Torsdag den 28. november 2013
Møde i selskabets bestyrelse.
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Møde i selskabets bestyrelse.
Torsdag den 9. januar 2014 kl. 16.30
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Lørdag den 18. januar 2014
Afdelingsbestyrelsesseminar.
Afholdes på Gladsaxe Stadion.
Torsdag den 23. januar 2014
Møde i selskabets bestyrelse.
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Møde i selskabets bestyrelse.
Boligbladet udkommer. Sidste frist for
indlæg den 17. februar 2014.
Torsdag den 6. marts 2014
kl. 16.30
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Mandag den 17. marts 2014
Repræsentantskabsmøde 2014.
Afholdes på Grønnemose Skole.
Torsdag den 27. marts 2014
Møde i selskabets bestyrelse.
BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.abg.dk
Ansvarshavende redaktør Jesper Loose Smith. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis
ikke boligselskabets ­mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni og
oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 4. marts 2014. Indlæg og annoncer til marts-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest 17. februar 2014.
Design og tryk: Rosendahls, Albertslund. Forsiden: Pileparken 4 er et af de mange almene boligbyggerier fra 1950’erne som har arkitektoniske kvaliteter. Læs mere side 18.
27
Hvordan skal vi bo
alment i fremtiden?
Alle danskere skal have mulighed for at få en passende
bolig, og her spiller den almene sektor en afgørende rolle,
fastslår boligminister Carsten Hansen, der har skudt en
arkitektkonkurrence om fremtidens almene bolig i gang.
Mens afdelingerne inden for Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe arbejder med vedligeholdelsen af de gedigne murstensbyggerier fra 1940´erne og 1960´erne samtidig med at de arkitektoniske kvaliteter
fastholdes, arbejder andre med at skabe
fremtidens almene bolig.
Den tidligere fyrværkerigrund i Seest
ved Kolding og et boligområde i Lisbjerg
ved Aarhus skal huse fremtidens bæredygtige almene boliger. Det er målet for den
arkitektkonkurrence, som Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter har sammen
med Arkitektforeningen og de involverede
kommuner og almene boligselskaber.
Spændende byggeprojekter
”Både i Aarhus og Kolding er der lagt an til
nogle rigtig spændende byggeprojekter,
som danner grundlag for arkitektkonkurrencen om fremtidens bæredygtige almene
bolig. Alle danskere skal have mulighed for
at få en passende bolig, og her spiller den
almene sektor en afgørende rolle. Derfor er
28
mit håb og min ambition, at vi med afsæt
i disse to almene boligbyggerier kan sætte
helt nye standarder for de almene boliger,
som danskerne skal bo i fremover”, siger
Carsten Hansen, minister for By, Bolig og
Landdistrikter.
Først visioner – så byggeri
Konkurrencen om fremtidens bæredygtige
almene bolig udskrives som åben projektkonkurrence i to etaper. Første fase skal
komme med visionære bud på, hvordan
fremtidens bæredygtige almene bolig kan
se ud.
Derfor skal forslagene indeholde bud på
løsningsforslag på udfordringer som energireduktion, klimatilpasning, funktionalitet, fleksibilitet, optimering og planlægning af de fysiske rammer, udnyttelse af
tekniske muligheder, stærke fællesskaber
og arkitektur af højeste kvalitet samt andre, væsentlige tiltag, der kan forbedre og
fremtidssikre den almene boligform.