1. No category

Pernille Lund
Høstseminaret Oslo 2013
Copyright Pernille Lund
1
Terror på mikroskopisk plan
 Siden tidernes morgen har det i højere grad været
mikroorganismer, der har truet vores liv
end krige, terror og naturkatastrofer. Herunder:
 Pesten, der kostede ¼ af europæerne livet
 Almindelige infektioner med stafylokokker og
stafylokokker
 Tuberkulose, syfilis,
 malaria, aids med videre
Copyright Pernille Lund
2
Antibiotika redder millioner af liv
 Den engelske bakteriolog Alexander Flemming, opdagede
i 1928, at skimmelsvampen Penicillium notatum
producerede penicillin.
 Penicillin virker væksthæmmende
på bakterier som streptokokker,
stafylokokker, pneumokokker og syfilisbakterier.
 Siden har man fundet frem til nye former for antibiotika
som fx streptomycin mod TB, kloramfenicol mod tyfus og
bredspektrede antibiotika som tetracykliner.
Copyright Pernille Lund
3
Antibiotikas anvendelser
 Infektioner
 Kirurgi
 Transplantationer
 Kemoterapi
 Både mennesker og kæledyr
 Landbrug - også som vækstfremmere
 Fiskeindustri
Copyright Pernille Lund
4
Overforbrug af antibiotika giver
resistente bakterier
 Problemet er verdensomspændende
 De resistente bakterier udvikles især på:
 Hospitaler
 Landbrug
 I ulande, hvor forbrug er ude af kontrol
Copyright Pernille Lund
5
Resistente bakterier breder sig
 MRSA - Methicillin-resistent Staphylococcus aureus
 Mange forskellige infektioner.
 Før sjælden og nu flere typer
på hospitaler m.v.






Svinebakterie MRSA CC398
Giver især bylder og sår
Hver 6. danske svinefarm er inficeret.
2.000.000 grise er smittebærere.
Informationer hemmeligholdes iflg. tv udsendelse
Det norske Veterinærinstitut har identificeret 4 tilfælde af
MRSA hos grise (The Pig Site 13 maj 2013)
Copyright Pernille Lund
6
Indien skaber superbakterier
 I Indien bruges der enorme mængder antibiotika
 Antibiotika er billigt
og kræver ingen recept/kontrol
 Der er mange rester i vand og jord,
som øger udvikling af bakteriers resistens.
 Det antages, at halvdelen af bakterielle infektioner på
indiske hospitaler er resistente over for almindelig
antibiotika.
 Mange bakterielle infektioner er også resistente over for
bredspektrede antibiotika.
Copyright Pernille Lund
7
Indisk NDM-1
kan udløse verdensomspændende epidemi
 Et stigende antal bakterier bærer nu genet
New Delhi metallo-beta-lactamase 1, NDM-1
 Dette NDM-1 gen er super resistent
over for flere typer antibiotika
 Mange indere dør nu
af infektioner med NDM-1 bakterier
 NDM-1 bakterier spreder sig og er nu fundet i 35 lande –
ofte medbragt af turister, som har været indlagt i Indien og
vendt tilbage til fx Europa, Mellemøsten og USA
Copyright Pernille Lund
8
Nye former for TB
 Ifølge WHO kom de første rapporter om ekstrem antibiotika
resistent tuberkulose i 2006
 Siden er problemet steget – især på Papua Ny Guinea
 De aggressive former hedder MDR TB og XDR TB
 Døds risikoen for XDR TB er 40 %
 TB bakterien er særlig problematisk, da den kan overleve inde i
leucocytterne – de hvide blodlegemer.
 Behandling kræver flere typer antibiotika og er svær at følge
Copyright Pernille Lund
9
Andre resistente bakterier
 Der findes mange andre mere eller mindre antibiotika
resistente bakterier som fx
 Streptococcus – gruppe B
 Streptococcus pneumoniae
 Salmonella DT 104 og andre typer
 Klebsiella Pneumonia
 Neisseria meningitides
 Vancomycin resistent enterococci (VRE)
Copyright Pernille Lund
10
Udvikling af resistens
 A) Mutation
tilfældige ændringer i generne ved deling
 B) Resistens gener fra andre bakterier
1) Konjugation – overførsel ved direkte cellekontakt.
Minder om seksuel proces.
2) Transduktion – genetisk materiale leveres af virus.
Minder om kurervirksomhed.
3) Transformation – bakterier tager noget frit DNA fra en
opløst bakterie.
Minder om ligrøveri
Copyright Pernille Lund
11
Spredning af bakterieresistens
 Spredning af resistente bakterier
kan sammenlignes med en hvid vask,
hvor der ved en fejl også er en rød strømpe.
 Det medvirker, at hele vasken bliver rød!
Copyright Pernille Lund
12
Bakteriers biologiske internet
 Det antages, at bakteriers evne til at udveksle gener er så
effektiv, at de i virkeligheden har adgang til en
verdensomspændende genpulje.
 Bakterierne skal bare have kontakt og tid!
 Fænomenet med udveksling af resistente gener
forekommer også blandt andre mikroorganismer,
insekter, parasitter og kræftceller.
 På sigt er antibiotika intet problem for mikroorganismer.
 Vi bør derfor fokusere mere på relevant hygiejne, sund
kost, sund levevis, immunterapi og symbioseterapi.
Copyright Pernille Lund
13
Obs på farlige hospitalsinfektioner
 I USA får over 2 millioner mennesker
hospitalsinfektioner og 100.000 dør af dem.
 I Danmark rammes over 100.000- eller hver 10.- hvert
år af en infektion, mens de er indlagt på hospital.
 3.000 af disse patienter dør af deres infektion.
 Til sammenligning dør der årligt ca. 216 af trafikuheld,
1.200 af brystkræft og 1.655 af diabetes.
Copyright Pernille Lund
14
Undgå farlig smitte og husk hygiejnen
 Undgå hospitaler – så vidt muligt
 Vær hygiejnisk – især når der er fare for smitte på
hospitaler og ved epidemier.
 Undgå kontakt med befængte emner
 Vask hænder og tag andre forholdsregler
Copyright Pernille Lund
15
Nyere forskning
og gode råd til at styrke immunforsvaret
 Vores første værn mod mikrober er hud og slimhinder.
 Normalt klarer det uspecifikke forsvar
- herunder interferon, komplement og makrofager
de fleste infektioner, uden at vi mærker noget som helst.
 Derfor er det særlig vigtigt at styrke det uspecifikke forsvar
 Immunforsvaret har brug
for mange næringsstoffer
Copyright Pernille Lund
16
Kanon råd til kosten
 På skaller fra økologisk dyrkede afgrøder findes planternes
egne forsvarsstoffer, herunder antioxidanter og salvestroler,
som også gavner vores immunforsvar.
 Historie om almindelige og øko-kyllinger
 Bliv inspireret af rigtig ”stenaldermad”,
hvor indmad som lever, hjerte, hjerne og
benmarv indeholder flere næringsstoffer som
selen, zink, omega-3 og Q10.
 Husk også masser af ”kanon mad” som hvidløg, ingefær,
gurkemeje, oregano, timian, broccoli med videre.
Copyright Pernille Lund
17
Livsvigtig sol og D-vitamin
 ”Hvor solen ikke kommer, der kommer doktoren!”
 Vi danner D-vitamin fra et kolesterol i huden,
men kun i højsommeren, når solen står højt.
 Her kan vi danne op til 250 mikrogram på ½ time.
 Multivitaminer indeholder kun 5 mikrogram = ADT for voksne
 En almindelig dansk dagskost bidrager med mindre end 5 mcg.
 D-vitamin lagres i leveren, men mange kommer i underskud i løbet af
vinterhalvåret.
 Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der betragtes som et
fedtopløseligt hormon.
Copyright Pernille Lund
18
D-vitamin og immunforsvaret
 D-vitamin får immunforsvarets celler til at udskiller de et antibiotisk
peptid.
 I flg. amerikanske undersøgelser øges risikoen for
at blive forkølet med 4o %, hvis D-vitaminniveauet er lavt.
 Iflg. professor Carsten Geisler fra Københavns Universitet
 er T-dræbercellerne lige så afhængige af D-vitamin,
 som en bil er af et batteri for at kunne starte.
 D-vitaminet modvirker inflammationer, ledsmerter
 og modløshed, som mange oplever om vinteren
 Tilskud på 20-100 mikrogram daglig er sikkert.
De skal endelig være i kapsler – opløst i olie – for at sikre optimal
optagelse.
Copyright Pernille Lund
19
C-vitaminet og immunforsvarets stormstopper
 C-vitaminet er nødvendigt for dannelse af bindevævskollagen .
 ”Subklinisk skørbug” – blå mærker, blødende gummer m.v. er udbredt.
 C-vitamin er nødvendig for interferondannelse, og det
øger antal og effektivitet af makrofager samt T- og B-lymfocytter.
 I luftvejene sidder der særlig mange makrofager,
som beskytter mod luftbåren smitte.
 De fleste dyr kan selv danne C-vitamin.
 En rask ged vil selv producere omkring 13 gram daglig (pr 70 kg)
Og under stress og sygdom hele 100 gram!
 Til sammenligning er ADT kun 80 mg.
Copyright Pernille Lund
20
C-vitamin behov og tilskud
 C-vitamin betragtes som et vandopløseligt hormon






Behovet er især øget ved:
Fysisk og psykisk stress
Optræk til infektion og kroniske sygdomme
”Subklinisk skørbug”
Tobaksrygning og forgiftninger
Graviditet og amning
 Gode kilder acerola, hyben, persille, bær, frugt og grønt




Tilskud:
ODA ligger på 500-1.500 mg. daglig
Ved stress og optræk til infektion: 3-10 gram daglig
(ca. 48-160 appelsiner)
 Vælg syreneutrale tilskud
Copyright Pernille Lund
21
Selen, stormtropper og virus
 Der er meget selen i immunforsvarets organer og celler.
 Selen bidrager til immunforsvarets kommunikation og celledeling.
 Selen fremmer dannelsen og aktiviteten af
makrofager og T-dræberceller.
 Vi bruger meget selen under stormtroppernes eksplosive proces
Herunder ”respiratory burst” hvor ilt omdannes til frie radikaler.
 Forsøg med mus har afsløret, at selen bidrager til, at virus ikke muterer.
Dette er særlig vigtigt ved influenza, forkølelse, herpes og hiv.
Mange nye influenzastammer kommer fra selenfattige områder i Kina!
Copyright Pernille Lund
22
Forskelle i selenindtag og behov





Indtag af selen (mikrogram/dag)
Kina: Keshan 11 - højselen områder 350
Flere steder i USA 200
Danmark 50, Finland 110, Norge ?
Nordgrønland, eskimoer 1.280
 Selenbehovet er især øget ved:
 Infektioner, forgiftninger og kroniske sygdomme
 Dårlig sædkvalitet, graviditet og amning




Tilskud: ADT er 55 mikrogram.
Mange forskere anbefaler tilskud på 100-200 mikrogram.
Ved optræk til infektion kan dosis øges til 100 mikrogram 3-4 x daglig
Tilskud bør være organiske og letoptagelige som selengær
Copyright Pernille Lund
23
Zink regulerer immunforsvaret
 Indholdet i leukocytter er ca. 25 gange større end i erytrocytter.
 Der er også en del zink i thymus.
 Ifølge nyere forskning forhindrer zink
inflammationsprocesser, der er ude af kontrol.
 Zink er desuden vigtig for, at vi kan udnytte A-vitamin
 Stress, sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud, et stort alkoholforbrug
og stærk svedafsondring kan øge behovet for zink.
 Tilskud bør være organiske og letoptagelige.
 ADT 10 mg
 ODA 20-50 mg
Copyright Pernille Lund
24
Q10 til immunforsvaret
 Q10 kan sammenlignes med aftrækkeren på et gevær,
så immunforsvarets celler kan sende sine skyts af sted.
Forsøg afslører, at Q10 kan stimulere produktionen af IgG antistoffer.
Dette har særlig stor betydning for ældre mennesker eller andre, der mangler
co-enzymet.
Q10 kan sænke blodets indhold af en markør for inflammation (interleukin-6)
 Kilder:
Egenproduktionen er den vigtigste kilde, men den falder med alderen.
Kolesterolsænkende Statiner, blokerer dannelsen
En daglig gennemsnitskost bidrager kun med 3-6 mg
Vælg tilskud med dokumentation for høj optagelighed.
Copyright Pernille Lund
25
Få omega-3 og gode fiskeolier
 De livsvigtige fedtsyrer omega-6 og omega-3
regulerer betændelsesprocesser/inflammationer via prostaglandinsyntesen
 Omega-6 (AA) fremmer betændelser
 Mange får for meget – især af en dårlig kvalitet fra margarine,
dårlige planteolier, animalsk fedt og junkfood.
Vær også obs. på blandingstilskud.




Omega-3 (EPA) bremser inflammationer
Gode kilder er fed fisk, der har levet af maritimt foder.
Mange får for lidt.
Det er også problematisk, at husdyr fodres med omega-6 kilder
som majs og foderkager. Og at opdrættede laks fx fodres med hvede!
 Det er let at få nok omega-6 gennem nødder, kerner, frø og gode planteolier
 Mange har mest glæde af tilskud med rene fiskeolier – i en god kvalitet
 De styrker slimhinderne og modvirker inflammationer.
Copyright Pernille Lund
26
Rød solhat i teori og praksis
Især til forebyggelse og lindring af forkølelse,
influenza og komplikationer
Regulerer immunforsvaret, herunder produktionen af cytokiner
Invitro forsøg afslører, at rhino virus, der giver forkølelse, øger cellers
produktion af de proinflammatoriske cytokiner interleukin-6 og
interleukin-8
Samtidig eller efterfølgende behandling med rød solhat (Echinaforce)
hæmmer denne reaktion.
Det er sjældent mikroorganismerne, men immunforsvarets
overreaktioner, der giver de ubehagelige symptomer.
Rød solhat kan godt anvendes ved inflammationer.
Rød solhat findes i mange produkter
Copyright Pernille Lund
27
Betaglukaner 1,3/1,6
 Betaglukaner er polysakkarider, der findes i cellevæggen
på medicinske svampe (fx shiitake) gær og korn.
 Der findes forskellige typer.
 Betaglukan 1,3/1,6 aktiverer immunforsvarets stormtropper.
 De er også med til at afbalancere immunforsvaret.
 Wellmune WGP (ImmiFlex) består af betaglukaner 1,3/1,6 udvundet af
bagegær.
 Wellmune WPG er som den eneste godkendt af EU som Novel Food.
 P.S. Betaglukan 1,4, der fx findes i havre er god for fordøjelsen,
blodsukker- og kolesterolbalance.
Copyright Pernille Lund
28
Stop influenza og forkølelse
med en hurtig indsats
 De første tegn er som regel ømhed i halsen
 Sæt ind med det samme
og styrk det uspecifikke forsvar med:
 Syreneutral C-vitamin
500-750 mg. 2 tabletter 5-6 gange daglig (Det er ofte nok)
 Selen, organisk: 100 mikrogram 3-4 gange daglig
 Eventuelt organisk zink 30-60 mikrogram
 Rød solhat, hyldebær, hvidløg og andre urter
Copyright Pernille Lund
29
Betændelse og inflammation
 Den akutte betændelse er hensigtsmæssig,
når vi skal bekæmpe en infektion.
 Men hvis infektionen ikke bekæmpes helt, eller immunforsvaret
overreagerer på anden vis, kan der opstå kroniske betændelsestilstande
– også kaldet inflammationer.
 Inflammationer er faktisk involveret i mange forskellige sygdomme
som fx gigt, muskelsmerter, hudproblemer, diabetes 2,
tarmbetændelser, kredsløbssygdomme og muligvis overvægt og kræft.
 Det er derfor livsvigtigt, at immunforsvaret
reagerer effektivt og afbalanceret.
Det skal føre krig, når kroppen skal forsvares,
men ikke føre borgerkrig, hvor vi skader os selv.
Copyright Pernille Lund
30
Hvad fremmer inflammationer?
 For meget omega 6 – arakidonsyre
 Mælkeprotein kasein og IGF-1
 Forhøjet insulin
 Overvægt – især for meget mavefedt
 Kroniske infektioner og forgiftninger
 Usund kost og stress
Copyright Pernille Lund
31
Råd til antiinflammatorisk kost og levevis
Kost og levevis
Særlige næringsstoffer
Spis sundt og lav mad fra bunden
Omega-3
Især fra fed fisk
Få motion og dagslys
Tilstræb en normal vægt
og passende taljemål
Især D-vitamin –tilskud fx oktober-juni
Vitamin A, B (især 6, 12 0g folinsyre)
C- og E-vitamin
Få en god nattesøvn
Undgå stress
Selen, magnesium og zink
Undgå biologisk isolation
Vær hygiejnisk
Især ved smittefare og epidemier
Ingefær - zingiber
Gurkemeje – curcuma
Copyright Pernille Lund
32
Mere information
 Pernille Lund:
 Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012
 Styrk Immunforsvaret. Hovedland 2013
 Tak for opmærksomheden!
Copyright Pernille Lund
33