1. No category

Årsskrift 2010
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 1
02-12-2010 12:25:41
Af Jens Jørgen Juelsgaard, lærer og redaktør af årsskriftet
02-12-2010 12:25:47
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 2
Forord
Af Jens Jørgen Juelsgaard, lærer og redaktør af årsskriftet
Igen i 2010 har der været fuld gang
i Bygholm Landbrugsskole på mange
forskellige fronter. Det afspejler sig
også i indholdet i indlæggene.
I dette årsskrift er der artikler om
nogle af de ting Bygholm er involveret i. Der er tre artikler om Bygholm
og vores internationale forbindelser,
dels af uddannelseschef Lotte Ipsen
om hendes erfaringer på europisk plan
som indlægsholder om medarbejderinddragelse mm. på Bygholm og dels
om to udvekslingsprogram, hvor vi er
involveret.
Fra en tidligere elev som er driftsleder på Gyllingnæs Gods, er der en
artikel om deres ombygning af kvægstalden.
Et indlæg handler om hvordan vi på
Bygholm Landbrugsskole er involveret i
PR-arbejdet.
Den nye uddannelse har betydet nye
fag. Et af dem er innovation. Som en
del af undervisningen deltog 2. Hovedforløb i en innovationsuge i samarbejde
med Horsens Kommune og flere andre
uddannelsesinstitutioner. Læs mere om
det i årsskriftet.
Udover breve fra elevjubilarer er der
indlæg fra lærer Jane Schütt, om den
udvikling hun har oplevet i de 15 år
hun har været ansat.
Hvis nogle skal have genopfrisket eller aldrig har hørt historien om bronzestatuen af hingsten Aldrup Munkedal
foran skolen - er der et genoptryk fra
elevskriftet 1960 om denne historie.
Der er mange andre spændende indlæg så god fornøjelse med læsningen!!!
Med venlig hilsen
Jens Jørgen Juelsgaard
Redaktør
––
PS. Hvis du har gode ideer eller forslag til indlæg i årsskriftet er du velkommen til at kontakte mig på mail:
[email protected]
3
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 3
02-12-2010 12:25:57
Udgivet af:
Elevforeningen
Redaktør:
Jens Jørgen Juelsgaard
Layout og opsætning:
ImageConsult
www.imageconsult.dk
Tryk:
PrinfoVejle
4
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 4
02-12-2010 12:25:57
Indholdsfortegnelse
3 Forord
5 2010 – fra landbrugsskole til erhvervsskole
9 Det sker i elevforeningen
10 Beretning fra elevforeningen
12 Bygholm deler er faringer med Europa
14 Innovation på Bygholm 2010
18 Udlandsturene
22 Aø’erne på tur til Bruxelles
24 PR på Bygholm
32 Hvad sker der på VidenCenterByholm
34 Aldrup Munkedal
36 Elever til møde i Østrig
38 Praktik i udlandet
40 Skuden er vendt og sejlene er sat
43 Jane 15 år på vejen
49 Breve fra jubilarer 2011
70 Billeder jubilarsammenkomst 2010
73 Nyansatte på Bygholm 2010
74 Elever på Bygholm 2010
5
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 5
02-12-2010 12:26:13
2010 – fra landbrugsskole til erhvervssko
Af forstander Kaj Aage Højgaard
Er Bygholm
ikke længere en
landbrugsskole?
Bare rolig! Bygholm er
skam stadig en landbrugsskole, der lever i
bedste velgående.
Til daglig er vi som medarbejdere
meget opmærksomme på netop at
bevare den ånd, der i mange år har
kendetegnet landbrugs- og kostskolemiljøet på Bygholm. Netop det faktum
gør os faktisk til nogle af de bedste til
at fastholde unge mennesker i uddannelse, hvilket generelt er den største
udfordring af alle indenfor erhvervsskolesektoren i disse år.
Men når det er sagt, så betragtes Bygholm rent lovgivningsmæssigt og i forskellige administrative sammenhænge
som en erhvervsskole på lige fod med
andre og langt større uddannelsesinstitutioner.
En god blanding af gammelt og
nyt fundament
Gennem de to seneste år har Bygholm
Landbrugsskole udviklet sig til en mere
markant udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og foruden undervisningen
og kostskolen, driver vi også et kursuscenter. Det rokker naturligt nok ved
selvforståelsen, da det stiller nye og
anderledes krav til personalet på sko-
6
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 6
02-12-2010 12:26:18
rvsskole
len. Kunsten bliver således at videreføre stolte og stærke værdier som kvalitet, fællesskab og vilje i et uddannelsesbillede, hvor andre skoler fortsat vil
fusionere med hinanden for at leve op
til de krav, der stilles fra Christiansborg.
Ved at stå alene vælger vi derfor ikke
den umiddelbare nemmeste løsning, da
det blandt andet har fordret en større
økonomisk risikovillighed end skolen
traditionelt har haft for vane. Men ud
fra en overordnet strategi om at forblive en selvstændig skole, er det et
nødvendigt og rigtigt valg, vi har truffet. Med en fortsat tro på og vilje til
at fastholde den kvalitet og det høje
faglige niveau, skolen altid har været
kendt for, og med rigtig gode facilite-
ter og en engageret medarbejderstab,
har vi et nyt solidt fundament at tage
afsæt fra, i kampen om at tiltrække og
fastholde et højt elevtal – også i årene,
der kommer.
Fremtidens udfordringer
I 2010 når vi det budgetterede mål på
175 årselever og i 2011 forventer vi et
niveau på ca. 190 årselever, hvor 80%
vælger at bo på skolen. Det overordnede strategiske mål er 200 årselever.
For at nå dette mål skal vi udvikle skolen på mange områder. Vi skal være
åbne overfor internationale strømninger, da en stor del af fremtidens hel7
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 7
02-12-2010 12:26:24
ning til etablering af projektet,
viste beregninger, at driften af Børnebondegården ikke hang sammen, og
driften stod Bygholm Landbrugsskole
alene med. Dertil kommer, at ideen
med en børnebondegård ligger lidt for
langt fra skolens mission, vision og
strategi.
Goddag og farvel til fastansatte
medarbejdere
tidslandbrug vil have ”filialer” i
udlandet. I takt med at
selskaber i stigende grad
vil blive etableringsformen i
erhvervet, vil kravet til ledelseskompetencer, finansieringsmodeller og
dermed uddannelse og måske endda
rekruttering af ”direktører til foretagendet” udenfor erhvervet, tilsvarende
stige.
Parallelt med de ”hard core” landmænd vil andelen af deltidslandmænd
også blive en betydende faktor, som
også vil blive uddannet på landbrugsskolerne. Denne polarisering i den ellers så traditionelt homogene gruppe
af overbygningselever, skal vi formå
at afspejle i den undervisning, vi som
skole tilrettelægger på samme måde,
som vi kommer til at fokusere endnu
mere på områder som økologi og naturforvaltning.
Børnebondegård
I juni valgte vi at trække os ud af projektet med at etablere en børnebondegård i skolens gamle svinestalde. På
trods af den store økonomiske opbak-
Olga Lozova, Karen Rasmussen og Tina
Juhl Højgaard er blevet ansat på Bygholm siden udarbejdelsen af forrige
årsskrift og Dorte Aarslev Bundgaard
er stoppet.
Tak for samarbejdet
Jeg vil gerne takke skolens medarbejdere for en solid indsats i 2010, og jeg
vil også gerne rette en tak til de mange
ungarbejdere, timelærere og andet løst
tilknyttet personale, som er en forudsætning for at vi kan holde Bygholm på
rette kurs.
En tak skal også lyde til skolens
mange samarbejdspartnere, herunder elever, skolekreds, LRØ, Horsens
Kommune, Videncentret for Landbrug,
Landboungdom, besøgsværter, leverandører, landmænd, kursister og de
mange andre forretningsforbindelser,
interessenter og brugere af skolens
faciliteter.
Sidst men ikke mindst vil jeg sige tak
til skolens bestyrelse for et godt samarbejde med en god blanding af opbakning og frihed til at lede skolen.
8
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 8
02-12-2010 12:26:40
Det sker i Elevforeningen 2011
Elevforeningens bestyrelse har planlagt
følgende arrangementer i 2011:
Lørdag 28. maj 2011:
Jubilarsammenkomst for 25 - (årgang 1985-86), 40- (årgang 1970-71) og
50 års- jubilarer (årgang 1960-61) .
Lørdag 26. februar 2011:
Jubilarsammenkomst for 5- (årgang 2006), 10- (årgang 2001) og
15 års-jubilarer (årgang 1996).
Tirsdag 22. februar 2011:
Elevforeningen indbyder til aktivitets-/debataften.Elevforeningens generalforsamling afvikles i kaffepausen i løbet af aftenen. Se dagsorden for generalforsamlingen
www.bygholm.dk under elevforeningen.
9
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 9
02-12-2010 12:26:43
Af Anders Obling, medlem af elevforeningens bestyrelse
Formandsberetning
Af Gregers Kristensen, formand for elevforeningen
Et meget nyskabende år er nu
omme i elevforenings regi, to nye
projekter har i år set dagens lys,
henholdsvis en debataften og en
jubilarfest for 5, 10 og 15 års jubilar. Den unge sammensætning af
bestyrelsen giver en meget kreativ
og nytænkende bestyrelse. Bestyrelsen ser flere års dalene medlemstal
som en tendens der nu skal vendes,
derfor er der det sidste år blevet sat
nye skibe i søen, og vi kan godt love at
der kommer flere.
5-10-15 års
Jubilarsammenkomsten for 5, 10 og
15 års jubilar var et særdeles vellykket
arrangement, med humor i form af en
latter-konsulent, og masser af gamle
røverhistorier fra Bygholm tiden. Dagen blev rundet af i baren på Bygholmmaner. Elevforeningen takker for den
store opbakning og vi glæder os til at
se næste års jubilarer (se dato på næste side).
Tak til Poul Nørskov Poulsen som fratræder som sekretær og velkommen til
Tina Højgård som overtager.
Husk på vi er altid modtager gode ideer
samt ris og ros. I er altid velkommende
til at kontakte os.
10
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 10
02-12-2010 12:26:45
Irma eller Netto
Af Anders Obling, medlem af elevforeningens bestyrelse
Dansk eller spansk? En mørk vinteraften tirsdag d.9-2 havde Bygholms elevforening inviteret til debat aften, omkring prissætningen
på de produkter vi producere. Det
var et nyt tiltag for elevforeningen,
at arrangere noget udover jubilar
sammenkomster, som kunne trække
medlemmerne til skolen.
Vi havde inviteret eliten indenfor køb
og afsætning af de fødevarer vi producere ude i primært landbrug. Der
var repræsentanter for Arla, Danish
Chrown, Danpork, Landbrug & Fødevare samt dansk supermarked.
De skulle alle have en holdning til
forskellige spørgsmål som vi står med
som producenter.
Hvad bestemmer producentens afregnings pris? Forbrugernes påvirkning?
”lokkevare” såsom mælk på tilbud? Verdens markeds priser/producenter? Etik
i fødevare produktion? Udbud og efterspørgelse? Landbrug som virksomheder
på et globalt marked og ikke en livsstil?
De 180 fremmødte fik noget for køreturen denne aften, de forskellige
repræsentanter redegjorde for deres
hovedinteresse, der skal tjenes penge i
Dansk eller spansk? En mørk vinteraften tirsdag d.9-2 havde Bygholms
elevforening inviteret til debat aften,
omkring prissætningen på de produkter vi producere. Det var et nyt tiltag
for elevforeningen, at arrangere noget
udover jubilar sammenkomster, som
kunne trække medlemmerne til skolen.
Vi havde inviteret eliten indenfor køb
og afsætning af de fødevarer vi producere ude i primært landbrug. Der
var repræsentanter for Arla, Danish
Chrown, Danpork, Landbrug & Fødevare samt dansk supermarked.
De skulle alle have en holdning til forskellige spørgsmål som vi står med
som producenter.
Hvad bestemmer producentens afregnings pris? Forbrugernes påvirkning?
”lokkevare” såsom mælk på tilbud? Verdens markeds priser/producenter? Etik
i fødevare produktion? Udbud og efterspørgelse? Landbrug som virksomheder
på et globalt marked og ikke en livsstil?
De 180 fremmødte fik noget for køreturen denne aften, de forskellige
repræsentanter redegjorde for deres
hovedinteresse, der skal tjenes penge i
den enkelte virksomhed, sælg dyre en
du køber.
Så enkelt kan svaret nok være, hvis
dansk supermarked kan sælge udenlandske produkter med større avance
end de danske så gør de det, og hvem
kan fortænke dem i det. Som dansk
primær producent, så skal vi indstille
os på, at det er et globaliseret marked
vi skal sælge på.
Summen af aftenen blev nok, at vi
ikke laver en væsentlig bedre kvalitet
en de andre, vi har måske nok en større
etik og sikkerhed i vores produktion,
men forbrugeren vil have tilbud ved 90
% af indkøbene. Det danske landbrug
må kæmpe en politisk kamp for ensartet produktionsvilkår i hele Europa og så
omkostning optimere og udvikle sig til fortsat eksistens.
I elevforeningen
syntes vi det var
sjovt med lidt
aktivitet og siger
tak for opbakningen til vores
nye tiltag. Vi sætter igen fokus på et
højaktuelt emne Tirsdag
d. 22-2-2011.
Vi ses på Bygholm.
11
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 11
02-12-2010 12:27:16
Bygholm deler erfaringer med Europa
Af Lotte Ipsen, Uddannelseschef
I år er det 3. gang Bygholm Landbrugsskole
har lavet en selvevaluering med KVIK-modellen og udarbejdet en
strategi, hvor vi bruger
Balanced Scorecard i
forbindelse med mål og måling af indikatorer.
Det er også 3. gang jeg som uddannelseschef har været indlægsholder på
et kursus i Maastricht i Holland, som
netop handler om at kombinere de to
værktøjer, når en offentlig virksomhed
skal sætte mål for sine aktiviteter og
bagefter finde ud af om man når sin
mål, med de handlinger, som sættes i
værk.
Bygholm Landbrugsskole er en ret
lille offentlig virksomhed både i dansk
og europæisk sammenhæng. Og nogle
gange kan det godt være en fordel. En
af de erfaringer, vi bringer videre til
andre offentlige institutioner i Europa
er, at det blandt andet handler om medarbejderinddragelse. På Bygholm har
vi gode erfaringer med at inddrage alle
medarbejderne i processen, som går fra
først at finde ud af, hvad vi gør godt nu
og hvad vi gerne vil forbedre. Derefter
udpeges fokusområder, hvor der sættes
mål for, hvad vi gerne vil nå. Herefter er
især lærerne involverede i at udarbejde
og gennemføre de handlingsplaner, der
skal til for at vi når målene.
Vi synes måske, det er meget naturligt, at medarbejderne inddrages i det
strategiske arbejde. Men det er ikke
givet, at det er sådan. I store virksomheder er det måske en direktions- eller ledergruppe, som tager sig af den
slags. I andre lande er kulturen for
medarbejder-inddragelse anderledes
end i Danmark.
På europæisk plan er der etableret et
samarbejde om at udvikle god praksis
12
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 12
02-12-2010 12:27:19
pa
for offentlige virksomheder. Og det er
på et kursus i dette regi – EIPA – at jeg
nu for 3. år i træk har fortalt om vores
måde at arbejde på, som et praktiks
eksempel på, hvordan teorier om strategisk ledelse kan omsættes til hverdagsnær virkelighed.
Og vores europæiske kolleger er
meget interesserede i at høre om,
hvordan vi gør det og hvad medarbejderne siger til det. Træerne vokser
jo som bekendt ikke ind i himlen, så
jeg indrømmer gerne, at der også på
Bygholm er medarbejdere, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor de nu
skal være med til at drøfte strategi,
hvad det har med deres job at gøre
og hvorfor ledelse ikke bare kan sige,
hvordan tingene skal være.
Men jeg fortæller også, at det er min
erfaring, at medarbejdere, der selv har
været med til at pege på forbedringsønsker og selv har været med til at
formulere, hvordan forbedringer skal
blive til virkelighed, de også med stort
engagement deltager i de nye tiltag,
der sættes iværk også selv om det
fører til ændringer i kendte rutiner og
giver udfordringer for den enkelte.
13
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 13
02-12-2010 12:27:31
Innovation på Bygholm 2010
Af Kurt Storm, lærer
Uge 41 prøvede vi for
første gang at gennemføre en innovationsuge
i samarbejde med Horsens kommune og flere
andre uddannelsesinstitutioner i byen. Ugen
gik ud på, at man skulle vælge blandt
et sæt af opgaver, som Horsens kommune havde stillet. Alle opgaver hand-
lede om hvorledes midtbyen i Horsens
kan forbedres. Da innovation ligesom
cykling skal læres ved at gøre det, og
ikke ved at høre om det, var det for os
en oplagt mulighed for at skabe et godt
forløb med innovation som emne.
Vi valgte at deltage med alle 95 elever på 2. hovedforløb, hvor innovation
i forvejen er et obligatorisk emne. Vores elever skulle i grupper på lige fod
14
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 14
02-12-2010 12:27:33
med alle andre studerende i Horsens
forsøge at give nye, nyttige og værdiskabende idéer til midtbyen. Samtidig
ville vi gerne vise, at landbrugselever
kan arbejde med andet end landbrug,
og at de kan tænke ud over deres eget
erhverv. Vi ønskede at give en positiv
historie om landmænd og landbrug.
Det skabte på forhånd stor interesse
i vores omgivelser, at landbrugsele-
ver ville arbejde med byudvikling. Der
opstod hurtigt en sjov lille overskrift i
pressen, ”bonderøvene indtager byen”,
og den skulle vise sig hurtigt at føre
vidt omkring. En frisk elev fra 2. Hf
blev ringet op af Radio Østjylland og
interviewet. Det gjorde han så godt, at
han næste morgen blev hentet ind til
et direkte interview på over 3 minutter.
En del af interviewet endte såmænd i
15
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 15
02-12-2010 12:27:34
de landsdækkende
P3 nyheder kl. 12.00
samme dag. Essensen
blev, at landbruget ønsker
et vise, hvad det står for, og
at alle er velkomne til at se os
i kortene. Og at dialog er grundlaget for udvikling til gavn for alle
parter.
Der var altså på forhånd fokus
på vores arbejde i innovationsugen.
Mandag og tirsdag arbejdede alle
elever i grupper på 5 – 6 mand, der
var sammensat ved lodtrækning.
Arbejdet foregik som noget helt nyt
i den nye spisesal, og blev styret
stramt ud fra en fast drejebog, der havde 4 faser:
Kreativ fase, udvikling,
handlingsplan og implementering. Det
blev et par meget anderledes
og intense
dage for de 16
grupper, der
alle fik udviklet rigtigt
gode idéer
som svar på
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 16
02-12-2010 12:27:49
de stillede opgaver. Efter endt arbejde
var der over 80% af eleverne der gav
udtryk for, at forløbet havde været en
god og positiv undervisningsform.
Eleverne endte tirsdag eftermiddag
med ved afstemning at vælge 2 vinderforslag, der skulle repræsentere Bygholm på rådhuset fredag. De to vinderforslag viste sig begge at omhandle
moderne P-huse med inspiration fra
det store udland. Mange var lidt ærgerlige over, at Bygholm skulle stille med
2 næsten ens forslag til den afsluttende
konkurrence. De 2 vindergrupper blev
derfor på fornem vis enige om, at en
ekstra afstemning skulle udpege den
ene som endelig deltager, og der skulle
derefter blive plads på rådhuset til den
oprindelige 3´er, -et forslag om et ungdomshus i den gamle arrest.
Innovation er ikke kun at få gode
idéer. Idéerne skal også udvikles og
gøres færdige, og der skal til sidst
kunne skabes nytte i en eller flere
sammenhænge. At alle de udarbejdede
idéer på 2 dage var udviklet til meget
konkrete og realiserbare forslag var
tydeligt, da borgmester Jan Trøjborg
meldte sin ankomst for at se vores
arbejde. Han gennemgik i studietimen
onsdag alle 16 forslag, og var meget
imponeret af det samlede arbejde. Vi
blev opfordret til at indsende samtlige
forslag til kommunen, således dele af
vores arbejde måske kan blive brugt i
forskellige sammenhænge.
Den afsluttende konkurrence på rådhuset fredag blev også en god oplevelse. Både ungdomshus i arresten og
idéen med P-huset blev flot præsenteret, og selv om der oprindeligt kun
var planlagt præmier til 3 vindere, blev
dommerne enige om ekstraordinært
også at præmiere Bygholms P-hus forslag på en 4. plads. Imponerende at nå
så langt med et forslag, der vil koste en
budget-trængt kommune mange millioner at gennemføre i virkeligheden.
Det er helt sikkert, at vi igen næste
år vil deltage med elever i innovationsugen. Det er som nævnt vigtigt at
lære innovation ved at gøre det, og kan
vi få et godt og konkret sæt opgaver
at arbejde med igen, vil næste hold
2. Hf. elever helt sikkert også vise, at
landmænd kan tænke langt ud over de
daglige gøremål og problemer. At de
innovative evner rækker længere end
til at reparere en traktor med tang og
ståltråd, og at landmænd stadig kan
deltage konstruktivt i alle dele af samfundsudviklingen.
17
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 17
02-12-2010 12:27:50
Sydafrika 2010
der
Bemærk manden
g.
in
ån
ss
aj
m
Direkte
på såmaskinen.
en
ov
r
re
lle
ro
ot
k
Vi hører om Syda
18
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 18
02-12-2010 12:28:05
r mange
— heldigvis var de
Bussen punkterede
hjælpende hænder.
hører om Sydafrikansk ma
rkbrug.
19
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 19
02-12-2010 12:28:16
Argentina 2010
Besøg på den danske farm Carmen, hvo
r vi så direkte såning af soya.
med solsikke,
avler i Argentina
Plante
ede.
soya, majs og hv
20
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 20
02-12-2010 12:28:33
Portugal 2010
Appelsinerne vaskes og vokses.
ge.
På besøg i appelsinplanta
21
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 21
02-12-2010 12:28:52
Aø’erne på tur til Bruxelles.
Af Birgitte Kjemtrup, agrarøkonom 2010
Tirsdag aften mødte 16 friske
AØ’ere op på hovedtrappen sammen med Kaj Højgaard og Finn
Knudsen for at stige på den bus
som skulle bringe os til Bruxelles,
hvor vi skulle tilbringe de næste
to dage.
Der var god stemning på vej i bussen. Der blev spillet UNO og drukket
en enkelt øl eller to, hvorefter der blev
sat en film på skærmen, så vejen ikke
føltes så lang. Da vi midt på natten
kørte over grænsen til Holland, blev vi
stoppet af et par unge betjente, der
lige skulle tjekke om der var illegale
indvandrere med. Vi måtte desværre
skuffe dem.
Kl. lidt over 6 onsdag morgen ankom
vi til Bruxelles. Vi stoppede morgen-
trafikken for at få bussen parkeret,
hvorefter vi fik morgenmad inde på
vores hotel. Da vi alle var blevet mætte
og lidt kønnere at se på, efter en omgang morgentoilette, forlod vi hotellet
igen, og satte kursen mod Europakommissionen, hvor vi skulle høre lidt
om opbygningen af EU og derefter høre
et foredrag af den mand, der sad på
hele EU’s budget for landbruget. Meget spændende. Problemet var bare at
for det første havde vi fået en forkert
adresse og for det andet havde vi fået
en anden tidsplan end den de havde,
hvilket resulterede i at vi kom en halv
time for sent. Vi nåede dog at høre alt
det vi skulle. Vi fik bl.a. den besked, at
nu var mælkekvoten endegyldigt afskaffet fra år 2015.
22
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 22
02-12-2010 12:28:58
Fra Kommissionen satte vi kursen
mod The Danish Agricultural and Food
Council. Her skulle vi snakke med Jacob Bagge Hansen, der fortalte os lidt
om hvordan det er at være lobbyist
i EU. Han fortalte også at han længe
havde forsøgt at få et møde med Conni
Hedegaard, men at hun er vanskelig at
få en tid hos. Han blev svært misundelig, da vi så fortalte ham at vi skulle ind
og møde hende dagen efter. Han havde
to kvindelige praktikanter med ved mødet, som bragte stor glæde blandt den
mandlige del af klassen.
Efter en spændende snak med Jacob
Bagge Hansen, vendte vi skosnuderne
mod Hotellet. For nogle af os blev
denne tur længere end nødvendig, da
Kaj Højgaard gav en ”ufrivillig”, men
spændende ekstra gåtur rundt i Bruxelles. Vel hjemme på hotellet aftalte vi
alle at mødes igen kl. 20, hvorefter vi
ville finde en restaurant til noget fælles
spisning. Aftenen sluttede vi af på en
pub i tre etager med 2000 forskellige
slags øl. Meget hyggelig bar. Mangler
personligt at smage på 1985 af øllene.
Torsdag morgen startede ud med en
times bustur i Bruxelles myldertrafik.
Vi blev kørt syv kilometer ned til det
danske Central Kontor for EU, hvor vi
snakkede med Region MidtJyllands repræsentant. Hun fortalte om, hvordan
hun varetog regionens interesser og
hvordan hun søgte penge til den osv.
Da dette besøg var overstået, sluttede en guide sig til os. Hun tog os på
busrundtur i Bruxelles og fortalte en
masse spændende ting. Hun tog os
bl.a. med ud til verdensudstillingen og
med ind til den lille, men meget berømte Mannequin Piss, som forestiller
en lille dreng, der står og tisser.
Vores guide forlod os igen ved EUparlamentet. Her blev vi sluset igen-
nem metaldetektoren på
bedste ”amerikansk-lufthavns-stil”, hvorefter vi
fik taget vores billede foran alle
EU’s flag. Vi blev mødt af den danske
besøgsafdeling, hvor vi fik fortalt en
masse om parlamentet og dets rejse
frem og tilbage til Strasbourg. Herefter
så vi selve parlamentet og fik et indblik i hvordan det er at være tolk på et
sted, hvor der er så mange forskellige
nationaliteter. Noget af et arbejde, skal
jeg hilse at sige.
Herfra oprandt turens højdepunkt,
måske lige med undtagelse af de 2000
forskellige slags øl aftenen i forvejen.
Vi skulle mødes med Conni Hedegaard.
Igen blev vi sluset igennem en masse
sikkerhedstjek, før vi kunne tage elevatoren op. Vi blev i mødelokalet mødt
af Connis repræsentant der snakkede
med os i et kvarter og introducerede os
til Connis arbejde i EU. Så kom Conni
ind af døren og hilste pænt på os alle
sammen ved at give hånd. Herefter fik
vi stillet hende nogle indgående spørgsmål om det danske landbrug i forhold til
klimaet og EU. Vi var alle meget beærede over at en så magtfuld Kommissær
havde tid og lyst til at bruge et kvarter
af hendes dyrebare tid på at snakke
med 16 ubetydelige agrarøkonomer fra
Bygholm Landbrugsskole. En stor tak
skal lyde herfra til Conni Hedegaard.
Så var den officielle del af vores studietur overstået. Endnu en gang blev
vi enige om fælles spisning og bagefter
en øl på den fantastiske bar fra aftenen før. Fredag morgen vendte vi atter
næsen mod lille Danmark, en hel del
klogere på EU, end da vi ankom.
23
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 23
02-12-2010 12:29:05
PR på Bygholm
Af Keld Kallestrup, lærer
”-Hvad er det lige,
det her PR-udvalg på
Bygholm Landbrugsskole egentlig laver??”
Nogenlunde sådan lyder et spørgsmål, der
er blevet stillet flere gange, og det
er der mange gode grunde til. Nogle gange er PR-arbejdet meget synligt, og andre gange næsten usynligt. Men da mange blandt både
elever og personale gennem tiden
er blevet mere eller mindre involveret i dele af arbejdet, er meningen med denne artikel at forsøge
at fortælle lidt mere overordnet om
PR-udvalgets formål og arbejde.
PR står for Public Relations, et udtryk
der ofte umiddelbart sættes i forbindelse med markedsføring og reklame.
Det er i nogle tilfælde heller ikke helt
forkert, men PR er meget andet end
smart reklame.
PR er blot et ud af mange elementer
i markedsføring, og netop derfor blev
der for flere år siden dannet netop et
PR-udvalg som et led i den generelle
markedsføring af Bygholm Landbrugsskole.
Public Relations kan oversættes til
”Offentlige Relationer” eller ”forhold til
omverdenen”. Bygholms omverden er
for eksempel nuværende, tidligere og
kommende elever, elevforeningen, kunder, kursister og især medarbejdere.
Det er landmænd, virksomhedsledere
og samarbejdspartnere i indland og
udland, det er leverandører, landbrugserhvervet og branchen generelt, og det
er ministerier, kommuner, foreninger,
interessenter og mange, mange flere.
Så PR handler også om omdømme,
image og de billeder der opstår, når
Bygholm omtales i omverdenen. Det er
klart, at Bygholms forhold til omverdenen også hænger sammen med, hvordan virksomheden markedsfører og
24
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 24
02-12-2010 12:29:06
profilerer sig, så på den måde hænger
tingene sammen.
Og netop markedsføring og reklamer
gør noget af PR-arbejdet synligt. Det er
især tilfældet når der arbejdes med at
profilere Bygholm på dyrskuer og messer. For eksempel har der i 2010 været
stande på forskellige dyrskuer, især
det lokale LRØ-dyrskue, Landsskuet
og ikke mindst Agromek. Planlægning
forud for sådanne arrangementer og
opsamling af kontakter bagefter fylder meget i arbejdet. Herudover er der
mange andre områder, som PR-arbejdet kommer i berøring med. Stort set
alle aktiviteter, der foregår på Bygholm
eller med Bygholm som mulig deltager,
er potentielle PR-områder:
PR-udvalget diskuterer og prioriterer
indsatsen på områder som f.eks. traktortræk med mange tilskuere, både de
træk der foregår lokalt på BL-banen, og
de der foregår rundt i landet, herunder
DM. Og tilsvarende i forbindelse med
eksempelvis diverse LandboUngdomarrangementer, åbent hus arrangementer, informationsaftener om uddannelser og aktiviteter med andre skoler
(temadage og idrætsdage). Arbejdet
betyder også, at der skal koordineres
i forhold til Bygholms hjemmeside, og
i forhold til de mange aktiviteter både
på BL og ”ude af huset”. Og ofte involveres PR-udvalget i den generelle
markedsføring som eksempelvis ved
udarbejdelse af annoncer og reklamer i
aviser, fagblade og på internettet. Bygholms Facebook-side er også en meget
seriøs PR-aktivitet.
For det meste handler beslutningerne
ikke kun om den overordnede prioritering af indsatsområder. Mange gange
skal der arbejdes helt i detaljer: Hvilke
typer profil-tøj vil passe til de forskellige arrangementer, hvad skal der stå
på t-shirts og vandflasker, skal der
uddeles brochurer, bolsjer eller andet
give-aways, hvilke signaler sender et
25
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 25
02-12-2010 12:29:07
bestemt billede i en bestemt annonce,
skal teksten indeholde bestemte ord og
stå på en bestemt måde, hvad skal offentliggøres på Facebook og hvad skal
absolut ikke, osv. osv.
Selvfølgelig vil sådanne beslutninger
skulle tages på grundlag af de erfaringer, der indtil videre er opbygget. Derfor bliver de respektive medarbejdergrupper på Bygholm undertiden involveret, da her internt i organisationen
findes mange forskellige eksperter inden for rigtig mange områder. Der bruges helt naturligt også tid på at involvere, stille spørgsmål til og debattere med
både nuværende, tidligere og kommen-
de elever, da de jo helt naturligt hører
til de væsentligste målgrupper.
Men ligesom i alle andre professionelle organisationer er det nogle gange
nødvendigt med professionel sparring.
Derfor er der tilknyttet en stor gruppe
af eksperter, som der samarbejdes
med, eksempelvis markedsføringsfirmaer, grafikere, journalister og lignende specialister.
PR-udvalget arbejder altså ikke kun
med markedsføring og reklame, selv
om det nok oftest er på disse områder at arbejdet bliver mest
synligt. Og det at skabe et godt
image eller et godt omdømme
i omverdenen er heller ikke
det vigtigste indsatsområde for PR-arbejdet på
Bygholm.
Faktisk er det vigtigste nøgleord i PRarbejdet på Bygholm
hverken markedsføring, reklame eller
imageforbedringer, men i
stedet ”Relations” – forstået
ved de relationer og den personlige kontakt der er med omverdenen.
Gode relationer i form af nærværende personlig kontakt er et område,
hvor Bygholm gennem mange år, måske altid, har adskilt sig positivt fra
andre virksomheder, man kunne sammenligne sig med. Noget af det, der
kendetegner Bygholm Landbrugsskole
er, at her er der mulighed for at opnå
konstruktive og seriøse relationer, og
man bliver som person taget alvorligt.
Og netop det, at Bygholm på sådan et
område skiller sig ud i en verden, hvor
de synlige forskelle mellem konkurrerende virksomheder og produkter bliver mindre og mindre, kan være afgørende for fremtidig succes.
26
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 26
02-12-2010 12:29:21
Derfor er hovedformålet med PR på
Bygholm konstant at forøge og forbedre den personlige kontakt med omverdenen, især med elever som den
vigtigste målgruppe. Altså vedvarende
at arbejde med dette område, som
Bygholm i forvejen faktisk er kendt
for og adskiller sig fra andre på, og at
sætte endnu mere fokus på dette, der
kendetegner Bygholms medarbejdere,
bestyrelse og elever.
PR-udvalget skal også forsøge at
sætte kontakten udadtil mere i system
og være centrum for aktiviteterne, som
gerne skulle resultere i en endnu større
søgning til skolen.
I mange andre organisationer bliver
PR lavet af PR-bureauer, af kommunikationsbureauer, reklamebureauer
og journalister. Større firmaer, organisationer, institutioner eller offentlige
instanser har selv PR-medarbejdere
ansat, lige fra en enkelt på deltid til
en hel hær. På Bygholm har det indtil
videre været beslutningen, at PR helst
skal foregå internt, selvfølgelig som
tidligere beskrevet med de rette eksperter tilknyttet. Derfor består
PR-udvalget af undervisere,
der refererer til ledelsen, og
som i det daglige i forvejen
har en tæt kontakt til eleverne. Der er altså ikke ansat en
specifik PR-medarbejder, og
der er heller ikke en konkret
PR-afdeling.
Alligevel arbejdes der med
rigtig mange ideer, og der er
også altid mange flere ønsker
og ideer, end der til både tid
og ressourcer til.
Selvfølgelig er der også begrænsninger på, hvor stor
indsatsen bør og skal være
– og det varierer naturligvis
og reguleres fra år til år. Nogle gange
er Bygholm meget synlig PR-mæssigt,
andre gange lidt mindre synlig, men
der er altid et vågent øje på, hvor stor
indsatsen skal være for at Bygholm
bliver eksponeret i forhold til den ønskede målgruppe.
Så kort sagt er PR altså noget som
alle i forbindelse med Bygholm har
indflydelse på, og noget som alle er
medvirkende til fungerer så ideelt som
muligt – og det er der så et PR-udvalg
der skal forsøge at optimere.
Alle der læser dette (også DIG) er jo
på en eller anden måde interesseret
i Bygholm, og derfor bliver DU også
betragtet som en mulig ambassadør for
Bygholm Landbrugsskole. Så har du en
rigtig god PR-idé, så kontakt os, gerne
via [email protected] (att. PR).
Vi kan ikke love at bruge alle ideer
med det samme, men vi kan love at
alle ideer bliver analyseret, gemt,
eventuelt tilpasset og sandsynligvis
brugt på det helt rigtige tidspunkt i forhold til resten af PR-arbejdet!
27
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 27
02-12-2010 12:29:23
Glimt af året der gik
rløb.
n med 1. hovedfo
snee
Opgaveløsning i
Gang i den nye grill.
28
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 28
02-12-2010 12:29:49
1. hovedfo
rløb på m
askinbesø
g.
grill.
29
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 29
02-12-2010 12:30:10
GF forår er i gang i køkkenet.
inger på
Croquis tegn
Koncentration om
2. hovedforløb.
30
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 30
02-12-2010 12:30:30
gaveløb i flot
dforløb laver op
2. hove
på
r.
vejr i septembe
Høstdag på Bygholm.
31
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 31
02-12-2010 12:30:49
Hvad sker der på
VidenCenterBygholm?
Af Jens Jørgen Juelsgaard, lærer
På skolens arealer nordvest for Landbrugsskolen op mod jernbanen
ligger VidenCenterBygholm. Man kan nemt se
den fra vejen med de
mange forsøgsparceller.
Formålet med VidenCenterBygholm
er at formidle viden om natur og landbrug i et samarbejde mellem Bygholm
Landbrugsskole og LRØ. Samarbejdet
startede i 2006 og har fungeret siden.
Ønskerne med samarbejdet er at gøre
forsøgsarbejdet synligt og tilgængeligt, og samtidig skabe forståelse for,
hvordan landbruget producerer fødevarer. Det er også et mål at give folk
gode, sunde og sjove oplevelser i naturen.
På arealerne er der en mangfoldighed af forsøg med ukrudt, sygdomme,
sorter samt arter. Udover forsøgene er
der forevisningsmarker med foder- og
salgsafgrøder, vildtblandinger, energiafgrøder, læhegn samt træer og buske i
landskabet. Desuden er der en bigård,
et humleprojekt samt en majslabyrint i
sensommeren/efteråret.
I planteundervisningen drager skolen
nytte af at kunne benytte arealerne, og
32
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 32
02-12-2010 12:30:55
i praksis se forsøgene samt de forskellige forevisningsmarker med specialiteter som vinterhavre og andet.
Alle er velkomne til at komme og
gå rundt på arealet. Specielt er majslabyrinten er et stort tilløbsstykke
for børnehaver og de mindre klasser.
Desuden har mange plukket en flot
buket med solsikker fra en af vildtagrene.
Det seneste tiltag er en bålhytte
som blev indviet d. 2. juni 2010. Det
er en smuk hytte laver i lærk, som
er opført for midler fra LAG Horsens
og Friluftsrådet, som har ønsket
at støtte projektet om et besøgscenter for natur og landbrug. Her
er det meningen at besøgende
kan mødes og den kan danne
udgangspunkt for ture rundt på
arealet. Billederne er taget på
indvielsesdagen.
33
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 33
02-12-2010 12:31:06
Aldrup Munkedal
Det første der møder en når
man ankommer til
Bygholm er den flotte skulptur
af hingsten. Men
hvor stammer den fra og hva
d er historien bag?
Nedenstående er et genoptryk
af et indlæg i
Årskrift 1960 for Bygholm Lan
dbrugsskole. Den
giver baggrunden for og hist
orien bag statuen.
34
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 34
02-12-2010 12:31:12
statuen.
udformningen af bronze
len var den
sko
på
g
tda
fes
rlig
opstillet ved
sæ
En
Aldrup Munkedal er nu
for
gen
sda
ing
lør
afs
,
ber
16. septem
brugsskoles østlige
Aldrup Bygholm Land
gst
hin
ke
jys
den
af
n
at ikke alene
bronzestatue
indkørsel så tæt ved vejen,
færden på
Munkedal.
de, der har deres daglige
vielse i 1957
ind
ns
ole
ssk
rug
den, men
db
r
lan
ove
Ved
skolen, kan glæde sig
lm,
Ho
t
ber
Ro
er
est
et glimt af
rgm
få
bo
nævnte
forbipasserende kan også
e
ejd
arb
sam
i
by
ns
rse
Ho
Horsens, at
den.
tssagfører
eden sagde
med bestyrelsen for overre
Ved indvielseshøjtideligh
at måske ad
leg
us
str
Hu
og
n
bl. a.:
lse
lm
nje
Da
borgmester Robert Ho
nke et
skæ
at
til
nd
sta
i
re
væ
åre ville
landmænd har ved
eller ”Horsensegnens
len
sko
af
ing
ykn
sm
ud
olen løst
eller andet til
rejsningen af landbrugssk
ere
ult
res
lle
sku
det
At
by og
dens omgivelser.
en stor opgave til gavn for
Aldrup
som
ve
ga
ig
tel
dbruget
kos
lan
r
så
i en
egn. Horsens by skylde
t ikke
vis
kte
tæn
,
nze
bro
i
l
vor
da
Munke
tak herfor. Som udtryk for
e bestyrelsen
mange dengang.
taknemmelighed beslutted
ing
ren
sfo
avl
ste
lsen og
Horsensegnens He
for overretssagfører Danje
dal af gdr.
nke
Mu
rup
Ald
96
by her i disse
18
i
ns
te
rse
køb
Hustrus Legat og Ho
ved
rup
Ald
i
e
enk
ns
lse
ur af Aldrup
Nie
lpt
Rasmus
omgivelser at rejse en sku
lede
vik
ud
år
e
nd
me
kom
de
hingst, der
Randers. I
Munkedal, den berømte
00
19
år
i
den
at
dt,
egnen og den
hingsten sig så go
fik så stor betydning for
e
ens
Od
i
en
ing
ml
. Med disse
ved Landmandsforsa
jyske hesteavl som helhed
mien.
ræ
gep
kon
og
s
ad
jpl
Bygholm
flø
til
tildeltes
ord overgives skulpturen
godt.
sig
den
e
led
vik
ud
ne
Men ikke ale
brugsskole.”
tere afkom af høj Land
Den kunne også præsen
den for Bygholm
ner og døtre i Forman
søn
af
let
tal
an
d
ar Østergård,
hva
,
rdi
væ
Landbrugsskole, gdr. Ejn
er.
vis
e
ern
: ”Det er her
øg
stamb
sagde bl. a. i sin takketale
for
en
els
tyr
bes
e
ted
lut
stor glæde og
I 1912 bes
på Landbrugsskolen en
at
,
ing
ren
sfo
avl
ste
He
et tidspunkt,
Horsensegnens
tilfredsstillelse, at vi på
et
l
da
nke
Mu
rup
fter stiller de
der skulle sættes Ald
r de mekaniske hestekræ
hvo
el
od
sm
gip
are et synligt
varigt minde i form af en
levende i skygge, kan bev
n
Ma
er.
stn
kun
dt
ken
en hesterace, der
udført af en
n minde om en hest og
nse
Ha
H.
er
gg
hu
led
bil
menneskets
henvendte sig til
gennem sekler har været
en
e
lav
at
i
e
ged
ejdsfælle. På
Reistrup, som indvil
uvurderlige og trofaste arb
e i første
els
ørr
est
tur
nia
mi
i
til Horsens
el
od
tak
gipsm
skolens vegne rettes en
model
en
s
ede
ler
del
mo
ere
den storstilede
omgang. Sen
by og legatbestyrelsen for
40
end
re
me
i
som
,
lse
værne om.”
i naturlig større
gave, som man altid vil
m.
seu
Mu
ns
rse
år opbevaredes i Ho
er benyttet ved
Det er denne model, der
35
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 35
02-12-2010 12:31:22
CHAVET student meeting i Østrig
Af Michael Ellermann, lærer
Mødet var arrangeret af CHAVET Austria
(Østrig).
Mødets hoved punkter
var:
• Hvordan ser landbrugsstuderende på
deres uddannelse og praktik
• Hvad forventer landbrugsstuderende
af deres uddannelses institution
•
Hvad vil
landbrugsstuderende
fortælle intressenterne om skolen som
den bør se ud i
fremtiden.
Derfor var Ole
Heltoft og Kenneth Hansen
36
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 36
(Produktionsledere) med i Østrig for at
arbejde på disse spørgsmål.
Både elever og lærer fik meget ud af
turen, det var især tankevækkende at
de ting som fylder mest i elevers bevidsthed udenfor Danmark var rettet
mod undervisningsmiljø og teknologi.
Her var det blandt andet større vinduer, brug af computer i undervisningen, færre elever i klasserne (dem
der nævnte dette var 37 i en klasse),
respekt for eleverne fra både lærer og
lederne på skolen, at kunne få lov til
at prøve det lært i praksis inden de var
færdig uddannet, at deres uddannelse
var anerkendt i udlandet mm.
Herudover var mødet rigtig godt i
forhold til networking, hvor der lige
pludselig er mulighed for at samarbejde mellem vores skole og andre i udlandet, her i blandt var den ene skole
der var med fra Tenerife i Spanien, som
kunne være et meget spændende at
36
02-12-2010 12:31:29
se øen fra en anden
vinkel evt. i forbindelse med en studietur.
Der var også nogen
fra det sydlige Italien,
Frankrig, Polen, Ungarn, Luxemburg og
Østrig.
Ekskursionerne gik
til to forskellige gårde, en højteknologisk
gård, som havde 44
Simmental malkekøer, som både gik
ude og inde, og som
udelukkende blev
fodret med hø og
kraftfoder, de producerede 7800kg mælk
pr. ko pr. år og blev
malket med malkerobot, dertil havde
de 26 ha permanent
græs, 6 ha græs/kløver, 6 ha alpin slette, og 40 skov. 1/3
af mælken blev forarbejdet på gården
hvor der var et mini mejeri, mælken
blev solgt til lokale skoler og et par
store køkkener, samt salg fra døren, i
form af mælk, yoghurt, yoghurt drik,
ost mm. resten 2/3 blev leveret til
mejeriet. Her var 2 fuldtidsansatte og
2 deltids ansatte.
Anden ejendom var en gård som lå
i bjergene og bestod at 8 Simmental
malkekøer, 20 høns og 8 slagtesvin
samt 11 ha permanent græs, 2 ha
alpin slette og 30 ha skov. Her alt
blev forarbejdet på gården og solgt
ved døren, som færdigt produkt eller kunne man spise på stedet, hvor
eneste der ikke blev produceret var
brødet resten af det spiseligt samt
drikkevare, mælk, yoghurt, cider
både med og uden alkohol blev produceret på ejendommen. Her var 3
fuldtids ansatte.
På skolen hvor vi boede, blev eleverne lært alt i forhold til landbrug, her
havde de træ værksted med fældningsudstyr, mini slagteri, mini mejeri, mini
destilleri, el værksted, mm. Arbejde
med dyr skulle de klare andet steds, da
de havde lukket ko besætningen ned 5
år siden.
Alt i alt en rigtig spændende og lærerigt tur, som viste både eleverne og undertegnende at vi har det rigtig godt i
Danmark - også når alt ser dystert ud.
37
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 37
02-12-2010 12:31:34
Praktik i udlandet via
Leonardo da Vinci EU- program
Af lærer Michael Ellermann
Som en del i landbrugsuddannelsen kan man
vælge at tage noget af
sin praktik i udlandet.
Bygholm Landbrugsskole har i samarbejde med
T2F (travel to farm)
udarbejdet et tre måneders praktik forløb gennem et EU program der hedder
Leonardo Da Vinci Livs Lang Lærings
mobilitets program. I forbindelse med
denne program er der penge fra EU
til de 18 elever vi har fået tilladelse at
sende af sted. Dette kræver at man går
på Bygholm Landbrugsskole enten på
grundforløb eller 1. hovedforløb, mens
man går på et af disse forløb, vil der
blive afholdt informationsmøder med
information om de muligheder der er i
at tage sin praktik i udlandet.
Har man lyst til dette kan man ansøge om at komme i betragtning i forhold
til Leonardo programmet, hvis man vil
rejse indenfor EU og nærmere bestemt
disse lande, Holland, Tyskland, England, Skotland, Irland, Norge, Sverige
og Østrig, da vi har et samarbejde med
disse i Leonardo programmet. Man kan
selvfølgelig godt tage til den øvrige
verden udenfor programmet, hvilket
man også kan læse på www.bygholm.
dk nyheder, hvor Mette Bidstrup er i
New Zealand i øjeblikket.
Et krav er dog at man skal være 18
år for at komme i praktik i udlandet,
dog er det 17 ved Irland. Dette kan
være en forhindring for nogle grundforløbselever.
På Bygholm sender vi i januar måned
én elev af sted via Leonardo programmet.
Her følger et interview med Christian
Blæsbjerg, 18 år grundforløb efterår
2010 som skal af sted.
38
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 38
02-12-2010 12:31:37
Hvilket land har du valgt, og
hvorfor dette land?
”Jeg ville gerne have været til Østrig
men mine tysk kundskaber var ikke
gode nok, derfor valgte jeg Norge. Jeg
vil gerne prøve nogle landbrug der slet
ikke ligner landbrug jeg kan finde i
Danmark, derved se om der er forhold
der kan tages med hjem og bruges i
Danmark. Årstiden at tage til Norge gør
også der er mulighed for at stå på ski
når jeg har fri”.
Hvad regner du med at få ud
af at være i praktik i Norge,
fagligt og personligt?
”Fagligt, lærer noget mere om Norsk
kultur, og hvordan de driver landbrug.
Personlig, vil det give mig en oplevelse at komme til at andet land, hvilken kultur de har og give mig mod til
at rejse til New Zealand, som er en af
mine drømme. Jeg vil også komme til
at udvikle mig meget da jeg skal alene
af sted til et nyt land, hvor jeg skal stå
på egne ben, hvilket er med til at jeg
lærer at takle de udfordringer der kan
komme senere i mit liv”.
På Bygholm glæder vi os meget til at
høre om Christian oplevelser i Norge,
hvilket man kan læse om i løbet af foråret på vores hjemmeside.
Projektet har til formål, at øge mobiliteten inden for landbrugsuddannelsen. I og med eleverne får et tilskud vil
dette kunne gøre et udenlandsophold
mere tiltrækkende og muliggøre det
for flere elever at tage praktik i udlandet uanset privatøkonomi. Projektet er
relevant i forhold til programmets målsætninger, idet vi ved at sende elever
i praktik i udlandet styrker kvaliteten
i landbrugsuddannelsen, forstået på
den måde, at uddannelsen får en international vinkel, som kan være med at
gøre eleven mere konkurrencedygtig
på arbejdsmarkedet. Derudover støttes
den enkelte elev i en uddannelsesaktivitet, hvor denne har mulighed for at
erhverve og anvende viden, færdigheder og kvalifikationer med henblik på
at fremme personlig udvikling, beskæftigelsesegnethed og deltagelse i det
europæiske arbejdsmarked.
Det er T2Fs og Bygholm Landbrugsskoles erfaring, at de elever som rejser
ud med PIU-ordningen kommer hjem
som modne mennesker, har mere selvtillid og større forståelse for deres fagområde. Dette vil også gøre sig gældende i forhold til de elever, som rejser ud
med Leonardo-programmet. Desuden
vil et 12 ugers ophold give eleven bedre
mulighed for at sætte sig ind i arbejdsmetoder og arbejdsgang på bedriften
samt give dem mulighed for at skabe
en relation til værten. Dette vil spille en
stor rolle i forhold til udviklingen af elevens sproglige kompetencer, og vil i høj
grad kunne lyst til og mod på, at rejse
ud på PIU-ordningen. Herudover er det
med til at klæde eleven på i forhold til
en stigende andel af udenlandsk arbejdskraft der er i dansk landbrug.
Ved et ophold i udlandet vil eleverne
også få mulighed for at forbedre deres fremmedsprogskompetencer. Dette
være sig inden for de skandinaviske
sprog (Sverige, Norge), tysk (Østrig,
Tyskland) eller engelsk (Irland, Holland, England og Skotland).
Hvis man vil vide mere kontakte Michael Ellermann [email protected]
39
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 39
02-12-2010 12:31:39
Skuden er vendt og sejlene er sat
Af Ditlev Raun, daglig leder af kotellet Gyllingnæs A/S
Indledning
Det var med glæde, at jeg takkede ja, da jeg blev spurgt om jeg
havde lyst til at skrive et indslag
omkring ombygningen af kostalden
på Gyllingnæs. Hvem har ikke lyst
til at gribe en chance for at fortælle
om det man bruger sin tid på, især når
man er glad og stolt over det.
Først lidt omkring hvem jeg er. Mit
navn hedder Ditlev Rosendahl Baun og
er 28 år gammel. Jeg blev uddannet
agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole i 2008. Jeg er ikke opvokset på
landet, men min morfar og mormor
drev et landbrug på nær Middelfart med
27 hovedsagligt jerseykøer og 25 tdr.
land. Der brugte jeg mange weekender og ferie og det er der interessen for
landbrug og kvægbrug blev født. Da jeg
kom i konfirmationsalderen begyndte
jeg at komme på Estvad Præstegård.
Det var en ung familie som havde forpagtningen og drev stedet som et familielandbrug. En rigtig dejlig familie hvor
alle hjalp til med at passe de 40 køer og
40 ha der hørte til gården. Der fik man
lov til at udfolde sig og prøve kræfter
med alle de arbejdsopgaver der høre
sig til på et landbrug. Et sted jeg lærte
glæden ved at være med i et fællesskab
omkring at drive et landbrug.
Efter et par år gode på efterskole,
var jeg fast besluttet på at det var
landmand jeg ville være. Så 1. aug.
1999 startede jeg på modul 1.A på
Kongensgård Landbrugsskole. Min
første praktikplads var på Ammitsbøl
Skovgaard Forsøgsstation mellem Vejle
og Kolding. Der var 110 køer i bindestald og diverse stude og kødkvæg og
hvad der ellers skulle laves forsøgs
omkring. Der var en masse knoklearbejde, men der var masse unge mennesker, så der var fest og glade dage,
40
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 40
02-12-2010 12:31:42
så det sure arbejde blev mange gange
opvejet af det den sjove hverdag vi
havde med hinanden. Efter at havde
afsluttet modul 1.b igen på Kongensgård Landbrugsskole, kom jeg tilbage
på Ammitsbøl Skovgaard som fodermester i kostalden. Der var jeg indtil,
Kvægbruget Forsøgscenter blev opført
ved Foulum og man besluttede at nedlægge forsøgsstationen og flytte aktiviteterne der op. Jeg fandt en ny plads
hos Jens Hansen i Jordrup og blev ansat som medhjælper. Der var 85 RDM
køer i en løsdriftstald. Der var en ansat
en driftsleder til at stå daglige drift af
kvægbruget. Vi kom rigtig godt ud af
det med hinanden og jeg havde 2 rigtig
gode og lærerige år der. Jeg var nød
til at stoppe da jeg blev indkaldt til at
aftjene min værnepligt. Dette forgik
hos Den Kongelige Livgarde. Det var en
rigtig festlig tid i København. Efter min
værnepligt havde jeg en sæson som
skibums i det Østrigske Alper sammen
med en kammerat.
Efter en kort ansættelse på en mindre kvægbedrift i det vestjyske fik jeg i
september 2005 ansættelse som medhjælper her på Gyllingnæs. I mens jeg
har været her, blev jeg faglært landmand og efterfulgt af en agrarøkonom
på Bygholm Landbrugsskole. I dag har
jeg den daglige ledelse af kostalden eller Kotellet som vi kalder det herude.
Gyllingnæs
Gyllingnæs A/S driver godt 800 ha
agerjord og 250 ha skov. I sædskiftet
er der korn, raps og frø og grovfoder.
Der er en mælkeproduktion med 280
årskøer og en mælkekvote på 2,5 mio.
kg mælk. Derudover er der en gartnerafdeling til at passe parken. Der er i alt
12 ansatte til at varetage driften. Gyllingnæs er ejet af familien Holch Povlsen. De har gennemført en gennemgribende renovering af hovedbygning og
avlsbygningerne.
Gyllingnæs indgår i et samarbejde under navnet De 5 Gaarde. Gennem dette
samarbejde afsætter vi vores råvare i
produkter under navnet De 5 Gaarde.
Renovering af Kotellet
Kotellet på Gyllingnæs blev bygget i
1973 og var fuldstændig nedslidt og
arbejdsopgaverne var blevet tunge
og tidskrævende, jeg sammenlignede
det med at sidde i utæt båd og
smide vand over bord bare for
at holde sig oven vande. Så
vi stod overfor en beslutning hvad vi skulle gøre. Et
nyt staldkompleks var en af
overvejelserne, men med
en ukendt tidsramme inden
en miljøansøgning var færdigbehandlet og samtidig
med at en dårlig mælkepris,
blev beslutningen at vi ville
renovere den nuværende
stald og indsætte automatisk malkning. Første prioritet var at arbejdsforholdene
for de ansatte. Inden vi kunne
komme i gang skulle vi have
indhentet forskellige tilbud og få
lavet en samlet pris. Vi valgte
at udføre en gennemgribende
renovering. Murene blev udskiftet med gardiner og der
blev åbnet i kippen, så der
kan komme masser af luft og
lys ind i stalden. Der blev monteret
nye madrasser i sengebåsene og de
gamle spalter udskiftet med nye. I den
41
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 41
02-12-2010 12:31:52
med en stald 20 cm sne over det hele.
Da frosten også satte ind for alvor op
til jul havde vi også en stald hvor vandrør frøs konstant. Dog kom vi gennem
julen og nytåret i live og var glade for
at se montørerne der fik sat gardiner
op. Da vi nåede til marts var de sidste
3 afsnit færdige og de sidste 3 robotter
blev monteret. Den 8. marts 2010 tog
vi det store skridt og gik 100 % over
til automatisk malkning. Indmalkningen fik over alt forventning og alle køer
kom i gennem robotterne. Dagen efter
vi stoppede med at bruge malkestalden
blev den pillet ned og straks efter gik
håndværkerne i gang med banke betonen op og udgrave til den nye kælvningsafdeling og kalvekøkken. Allerede
3 uger efter indmalkningen begyndte vi
at kunne mærke de første arbejdslettelser omkring malkningen.
Da vi kom til maj var det sidste stort
set færdige og vi kunne tage det nye
kalvekøkken og kælvningsafdeling i
brug. Dette var til stor glæde for kalvepasseren, der havde haft kalvene stående rundt omkring og uden ordentlige
forhold imens ombygningen stod på.
Den 8. okt. 2010 kunne slå dørene op til
åbent stald og fremvise et resultat som
vi slet ikke havde forestillet os ville være
endt så godt som det er. En dejlig moderne stald med masser af lys og luft og
indrettet så det nemt og praktisk at passe dyrene. Vi er utrolig glade for resultatet. Det har været en utrolig lærerig
proces at være med til at gennemføre
sådan et projekt. Der mange spørgsmål
der skal tages stilling og mange overvejelser og ændringer der skal laves når
man går i gang med at lave sådan en
gennemgribende renovering.
Så nu har vi ikke bare fået lappet hullet
i båden, men også fået strømlinet den
og sat sejlene til fuldt fart fremover.
42
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 42
02-12-2010 12:31:57
Af Jane Schütt, lærer og studievejleder
gamle malkestald og opsamlingsplads
blev plads til at lave et nyt moderne
kalvekøkken og en kælvningsafdeling.
Derudover blev der etableret gyllerunderskyl og lagt asfalt omkring stalden. Da vi havde fremlagt projektet
for familien og de havde givet deres
samtykke til det kunne vi gå i gang. Så
i oktober 2009 sendte vi 100 af vores
største kvier på pension og på denne
måde kunne vi få en fjerde del fri af
stald, som de forskellige håndværker
kunne gå i gang med. Men inden de
rykkede ind, fik vi vasket hele afsnittet
ned. Den 8. dec. var den første afsnit
klar og den første robot monteret og
klar til at indmalke de første køer. Vi
startede langsomt op med 30 køer og
fyldte så op med de køer der kælve de
næste 2 mdr. Imens kørte ombygning
videre med de næste afsnit. Det løb
forholdsvis problemfrit ind til vinteren
satte ind. Jeg var kommet til at sige,
nok i ungdomskådhed, at det aldrig
rigtig vinter mere. Det kom jeg bitter
til at fortryde. Da den første snestorm
ramte os havde vi væltet murene i hele
den ene side og der var ikke blevet
monteret gardiner. Det betød vi stod
Fra køer til mennesker – på 15 år
– lidt tanker på vejen
Af Jane Schütt, lærer og studievejleder
Da jeg blev ansat på
Bygholm var det som
kvæglærer, med mulighed for også at undervise i almen biologi, klimateknik og matematik.
Interessen for kvæg
og matematik har altid sloges om
at være højest på min interne rangliste. Efter sidste weekend med 25
års jubilæum på ”mit” gymnasium,
reflektere jeg igen over om matematik kunne have været en mulighed?
Ja bestemt – men hvor var jeg så
i dag?? Studievejleder på DTU måske??
Det er nemlig hverken kvæg eller matematik der rangerer øverst
længere, men menneskerne. Mit udgangspunkt var interessen for kvæg og
Dansk Landbrug i almindelighed. Gennem årene er jeg så blevet mere og
mere optaget af arbejdet som uddan-
nelses- og erhvervsvejleder samt markedsføring af skolen/ erhvervet.
Uddannelses- og
erhvervsvejleder (i daglig
tale: studievejleder)
Stillingsbeskrivelse indeholder: vejledning i forbindelse med overgangen
fra folkeskole til landbrugsuddannelse,
gennemførelsesvejledning for dem, der
er i gang samt vejledning for dem, der
skal videre i uddannelsessystemet efter
Landbrugsuddannelsen. Ud over det,
indeholder jobbet efterhånden en meget
stor andel administrative opgaver, der
bestemt ikke alle er ”ønskejob”, men af
forskellige årsager er blevet en del af
opgaverne på Anne-Maries og mit bord.
Fra at være et mindre fast job, på
200 – 300 timer ud af årsværket, har
studievejledningen udviklet sig til stort
43
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 43
02-12-2010 12:31:59
set at være et fuldtidsjob, som AnneMarie Kristensen og jeg dog deler mellem os. Det er blevet en meget mere
kompleks størrelse med uddannelsesaftaler og –planer, specialtilrettelagte
forløb, Handlingsplaner for øget gennemførelse, præmier og bonusordninger samt specialpædagogisk støtte.
Kontakten med elever før, under og
endda efter uddannelsen er rigtigt interessant og berigende. Vi møder alle
kategorier fra ”overskuds elever”, der
er afklarede om uddannelse, magter
de faglige udfordringer og som ”hele
mennesker” bidrager positivt - til elever, med store personlig problemer, for
hvem det er en lille sejr på vejen at
være kommet igennem en uge uden at
have grædt.
Og når man vælger at blive ansat som
lærer, er det selvfølgelig på grund af
interessen for at arbejde med mennesker, dannelse og udvikling og interessen for formidling.
Jeg sætter mennesker højt, ”der vil andre noget”. Mennesker der ikke er ligeglade, mennesker for hvem det betyder
noget, at have gjort en forskel for én
anden i dag, i morgen eller… At vi har
kostskolen, gør elevernes tilknytning
til skolen og dermed os ansatte større,
end for elever der forlader deres uddannelsesinstitution kl. 15 om eftermiddagen. Vi skal til stadighed udnytte dette
Landbrugskulturen; ikke alle er
født ind i den
Det er interessen for Landbrug der gør,
at mine kollegaer og jeg er på Bygholm
og ikke på en anden type erhvervsskole. Vi ”lugte” alle sammen af landbrug.
At vi, undervisere samt ledelsen, har
”vores udspring” i landbruget er åbenlyst en force, MEN vi må ikke se os
blinde, og skal være opmærksomme på
den sociale reproduktion/arv.
Udtrykket dækker over, at vi henvender os til eleverne udfra vores
platform/arv, vores egen erfaringer og
erhvervets kultur. Vi har en indforstået
viden og vi skal være opmærksomme
på dette, således, at det ikke bliver en
blokering for, at lære fra os. De elever
vi har på skolen i dag, bærer nemlig
ikke alle denne ”arv” med sig. Og det
er derfor meget væsentligt, at vi som
undervisere, vejledere og i særdeleshed lærermestrene i praktikken har øje
for, at vi nemt kan komme til at tale
indforstået og ”hen over hovedet” på
en elev. Disse elever, har ikke, som en
del af deres ”arv”, kulturkendskabet
med sig. De har potentiale til at blive
dygtige landmænd og repræsentanter for erhvervet, men vi er nødt til
at være vores job værdige og få dem
introduceret ordentligt.
Samfundskontakten
(sideløbende med vejledningen
af elever)
En anden opgave, jeg er optaget af, er
”samfundskontakten”. Altså kontakt til
menneskene uden for erhvervet. Jeg
synes, at en af de vigtigste og mest
interessante opgaver er at fortælle om
landbruget og øge folks indsigt, forståelse og nysgerrighed for hvordan
fødevare produceres. Og der synes jeg
desværre, det er gået en smule ned af
bakke for Bygholm de senere år.
Ideudvikling og implementering
af både ”Biologikurser” (to dage) og
”Landbrug – tæt på” (én dag) var me-
44
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 44
02-12-2010 12:32:00
get spændende opgaver. Og den slags
savner jeg. Biologikurser var for folkeskolernes ældste klasser, hvor vi bruget
landbruget som eksempel. Kursusdeltagerne boede på skolen og oplevede
også den del.
Udgifterne til disse kurser blev dækket af taksameter kroner. Da den mulighed lovgivningsmæssigt faldt væk,
og folkeskolerne ikke prioriterer udgifter til den form for undervisning, døde
kurserne desværre. En overgang blev
folkeskolernes bus-udgifter dækket af
de lokale landboforeninger.
På grund af nyere Lovgivning for
afgangsklassernes uddannelses- og
erhvervskendskab, har vi dog fået flere
10. klasses elever i Brobygning, så det
har kompenseret en smule.
Landbrug og Fødevarer gør stadig en
del, herunder giver folkeskoler og andre ungdomsuddannelser mulighed for
at komme på besøg på en produktionsejendom eller få besøg af en landmand
i klassen.
Nyt fag på skemaet
Jeg så gerne at Formidling af dit Erhverv kom på skemaet på Bygholm. En
af opgaverne undervejs i uddannelsen,
skulle være at planlægge og afholde et
arrangement for en klasse fra folkeskolen. Det kunne være en rundvisning på
et landbrug, et lille oplæg samt opgaver ”gæsterne” skulle løse. Jeg synes
ikke, vi kan øve os nok i at formidle,
hvad vi gør og hvorfor.
Og oplevelsen af en person - barn
som voksen - der første gang klapper
en MEGASTOR ko, holder en NUTTET
pattegris eller sidder i en GIGA traktor
og er overvældet, fuldstændig umæt-
telig for at få alle
indtryk med – er
bare så fantastisk og
berigende for én selv.
Tænk hvis det var almen viden, at landbruget har ordentlige produktionsforhold, og selv gør meget for
at rydde ud blandt de producenter, der
ikke lever op til krav om dyrevelfærd
og forvaltning af naturen.
Opsamling – nej egentlig ikke –
det var bare løst og fast;
For at være sikker på at have forstået
Jens Jørgen ret (altså ikke at det er
svært;)) da han spurgte, om jeg kunne
skrive en artikel til Årsskriftet, fordi jeg
har været her i 15 år og artiklen måtte
være personlig, stillede jeg et spørgsmål: ”hvis min Far stadig havde levet,
ville han have sagt, at det ikke undrede
ham, at jeg i dag arbejder med mennesker og ikke køer, er det sådan noget du mener”. ”Præcis” svarede Jens
Jørgen. Ok da – så blev det altså udgangspunktet.
Verner Lund-Jensen (forstander
1991- 2001) sagde nogle år efter, at
han havde spurgt om jeg ville være
studievejleder, ”du må ikke blive generalist for tidligt”. Jeg kan jo desværre
ikke rådføre mig de to kloge mænd
længer, som jeg betragter min Far og
Verner for at have været; så Verner jeg håber ikke det var for tidligt, jeg
skiftede til at blive mest til mennesker
frem for køer?
Og det er heller ikke sikkert det er nødvendigt at finde svaret på….? Hellere
vil jeg med spænding se frem og vente
hvad de næste 15 år bringer….
45
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 45
02-12-2010 12:32:03
2. HF afslutning 2010
46
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 46
02-12-2010 12:32:13
Agraøkonomer 2010
47
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 47
02-12-2010 12:32:32
Produktionsledere 2010
48
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 48
02-12-2010 12:32:57
Årgang 2001
49
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 49
02-12-2010 12:33:15
10 års jubilarer
Kristian Elkjær
Jens Thaysen
Østertorp 32, 7400 Herning
Stenbjergvej 2a, 8752 Østbirk
Efter et veloverstået ophold på Bygholm,
havde jeg en kort høst tjans, inden turen gik ”Down Under” til Australien med
flere af kammeraterne fra Bygholm. Det
var en fantastisk tur, og meget lærerig
på mange måder. Men altid varer jo ikke
ved, og snuden blev vendt hjemad mod
Danmark, hvor jeg havde tænkt på at
læse videre. Jeg valgte jordbrugsteknologuddannelsen (Plantelinien), som jeg
blev færdig med i 2004.
Jeg var heldig at finde arbejde umiddelbart efter uddannelsen, og startede
som Planteavlskonsulent hos Heden &
Fjorden i Herning. Her fik jeg min egen
kundegruppe og ansvarsområder med
det samme, hvilket var dejligt, men
også lidt hårdt at blive kastet for ”løverne”. I 2006 fik jeg mulighed for at
blive afdelingsleder for kontoret i Herning, og efter en kort overvejelse tog
jeg imod denne mulighed. Det har især
været en stor udfordring i forbindelse
med flytning af planteavlsafdelingen fra
3 gamle til 2 nybyggede centre.
For små 3 år siden flyttede min kæreste og jeg ind i et hus i Gjellerup, lidt
udenfor Herning, hvilket nu er vores
base. Når jeg tænker på Bygholmtiden,
er det en tid med gode venskaber, og
store oplevelser. Håber på et på gensyn
til årgangen.
Efter jeg var færdig på modul 2 i juli
2001, tog jeg sammen med Ole Skovbøll og Andreas Clemmesen til Australien, hvor vi arbejdede på en planteavlsgård. Efterfølgende var vi på rundrejse
i Australien, New Zealand og Thailand.
August 2002 startede jeg på Agrarøkonom på Bygholm, jeg afsluttede uddannelsen december 2003. Her efter jeg
fik et barselsvikariat som kvæglærer på
Bygholm. Jeg blev dog efterfølgende fastansat og her er jeg stadig den dag i dag.
Jeg underviser i kvæg og samfundsfag til
og med 2 HF. Jeg arbejder desuden meget med markedsføring af skolen.
Jeg er i mellemtiden blevet gift med
Karina og sammen fik vi i efteråret
2009 tvillingerne Nanna og Karoline, så
der er liv i huset. Vi bor på en ejendom
med 6 hektar ved Østbrik, hvor vi har
lidt Limousine kvæg.
Ole Skovbøl Jensen
Pletdalgårdvej 1, 9240 Nibe
Efter modul 2 var jeg sammen med Jens
Thaysen og Andreas Clemmensen cirka
et halvt år i Australien, New Zealand og
Thailand. Vi hjalp i cirka 3 mdr. til med
høsten i Australien og den resterende tid
rejste vi rundt med rygsækken på.
I august 2002 startede jeg på Agrarøkonom på Bygholm og afsluttede det
ophold i december 2003.
50
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 50
02-12-2010 12:33:24
Mens jeg gik på Bygholm kom der en
gård til salg 6 km fra mine forældre,
der var 57 ha og 160 søer med cirka
2000 producerede slagtesvin og resten
til 30 kg.
Jeg købte gården mens jeg gik på skole
og renoverede den om til smågrise og
slagtesvin. Jeg har siden bygget en
smågrisestald og købt noget jord, så
i dag er der 105 ha og jeg producere
8000 smågrise og 9000 slagtesvin.
Vi solgte mine forældres gård i 2008
hvorefter min far købte en del af min
og vi købte sammen en planteavlsgård
i England på 218 ha.
Det var meningen at jeg ville sælge min
egen også flytte til England men der gik
finanskrise i den og derefter har alt gårdhandel stort set lagt stille. Så vi har fået
en nabo til at passe jorden derovre og så
må vi se hvordan verden udvikler sig.
Karin Thychsen
Krammarksvej 22, 6310 Broager
” Er det alligevel 10 år siden jeg blev
færdig på modul 2? Men ok – der er
også sket meget siden. Status lige nu
er, at jeg er nygift, arbejder på 5. år
som planteavlskonsulent hos LandboSyd i Åbenrå og driver fødegården,
Krammark, med god hjælp fra min
driftsleder og min far.
Med afslutningen af modul 2 holdt jeg
et års pause fra skolebænken – jeg
rejste til Australien og New Zealand og
tog på højskole. Her besluttede jeg mig
for at uddanne mig til både agrarøkonom og jordbrugsteknolog, så jeg star-
tede igen på Bygholm Landbrugsskole
i 2001. Umiddelbart efter fortsatte jeg
på Vejlby Landbrugsskole med teknolog-uddannelsen indenfor planteavl.
Herefter flyttede jeg hjem til Sønderjylland og valgte at rejse til Sydamerika i 4
måneder inden jeg ville søge arbejde. I
2006 startede jeg så som planteavlskonsulent, i 2007 overtog jeg Krammark og
i 2008 flyttede vi ind på gården.
Jeg er rigtig glad for mit arbejde og er
fast besluttet på at beholde et arbejde
udenfor bedriften. Det vil sige at driften af Krammark kommer til at rette
sig ind på at både min mand og jeg er
udearbejdende.”
Simon Bukbjerg
Ulfborg Kirkebyvej 39 , 6990 Ulfborg
Hej alle modul 2/2001. Her er en lille
hilsen fra Vestjylland.
Efter modul 2 startede jeg som medhjælper hjemme hos min far og farbror,
indtil jeg i 2002/2003 igen var elev på
Bygholm – modul 3 + 4.
I januar 2004 rejste jeg 3½ måned til
New Zeeland og Australien sammen
med en kammerat. Det var en oplevelsesrig tur.
Hjemvendt fra ferieturen begyndte vi
planlægningen af generationsskifte
på gården – 165 HA , 55 køer og 400
slagtesvin.
Pr. 1.1.2005 købte jeg min farbrors
½-part og fortsatte I/S med min far.
Vi startede med at bygge ny kostald til
150 køer. Efter et par år stoppede vi
51
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 51
02-12-2010 12:33:27
svineproduktionen og udvidede til 190
køer og 175 HA
+ 100 HA i forpagtning.
Efter et turbulent år for mælkeproducenterne i 2009 ser vi igen lysere på
fremtiden.
I sammenligning med Østdanmark har
vi i år haft en forholdsvis nem høst
med et pænt udbytte og majsen tegner
også godt.
Mitt navn er Magne Kristensen. Jeg
var elev på Bygholm Landbruksskole fra
2000-2003 hvor jeg gikk ut som driftsleder. Etter endt utdannelse reiste jeg så
hjem tilNorge og tok del av mine foreldres landbruk. Gården ligger plasserttett
vedvedet tettsted med ca 1000 innbyggere og skole med barnehage og 13 km
ut fra Bodø by med 50.000 innbyggere.
Dette gir oss noen utfordringer, men vi
harsom filosofi at gården skalha en slik
standardat det til enhver tid skal være
mulig å ta et tv-team på besøk. Da jeg
er en aktiv kritiker av norsk landbrukspolitikog de norske andelsselsap har vi
derfor ofte både aviser og tv-team på
besøk.
Lønne for det ekstra arbeide dette innebærer er når manhører fra besøkendehvor fantastisk flott det er å kjøre forbi
vårt landbruk. Vi bruker også konsekvent noen av de marker som ligger ut
til hovedvei som avgressningsareale. Og
ofte kan man se at både turister og
gående stopper opp og ser på dyrene.
Produksjonen omfatter en melkekvote
på 225 tons og en avlsbestning av Hereforddyr på ialt 40 mordyr. Totalt er
det ca 180 dyr på gården. Det høstes
ca 90ha mark. Det dyrkes kun grovfoder.
Jeg skal innrømme at jeg tidligere vurderte å kjøpe en eiendom i Danmark,
men slik økonomien er i dansk landbruk for tiden er jeg glad at det ikke
ble noe av.
Der har den norske landbrukspolitikk
den fordel at vi forhandler priser på
våre produkter for 1 år av gangen. Og
innefor denne periode er det kun lov til
små justeringer på prisene. Det jeg
imidlertid er svært misfornøyd med den
norske landbrukspolitikk er at de som
kun har hobbylandbruk for meget i
statsstøtte i forhold til produksjon.
Søttesystemet er så lagt opp til at støtten reduseres etter som antall dyr og
areal øker.Jeg vil avslutte min artikkel med at
selv den pressede økonomi så ser jeg
lyst på fremtiden. Det norske landbruk
er i en voldsom utvikling og jeg antar
at innen 5 år er antall landbrukseiendommer redusert med over 50%,noe
jeg mener kun vil være til gode for de
lnadbrukseiendommer som blir tilbake
dadette vil gi rom for utvidelser for å
kunne forsyne det norske marked med
nok matvarer.
Et tankekors som jeg ofte tenker på er
hvorfor vi som driver med verdens
viktigste yrke ikke skal få ordentlig
betalt for våre produkter? Mat må ikke
koste noen ting, mens det ikke er noen
begrensninger hvor meget man vil
bruke på ferie og fritid.
52
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 52
02-12-2010 12:33:30
Årgang 1985-1986
53
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 53
02-12-2010 12:33:56
25 års jubilarer
Kim Storm
Thomas Voergaard
Birkevej 38, 7361 Ejstrupholm
Krekærvej 20, 8340 Malling
Efter Bygholm flyttede jeg til Give,
var ansat på en svine/planteavlsgård i
Grønbjerg.
I 1990 overtog jeg restaurant Vester
Mølle ved Rørbæk Sø, sammen med
min kone Kirsten der er uddannet kok.
Vi drev restauranten i ca.19 år og har
solgt den i 2008. det var nogle spænd­
ende og lærerige år, vi havde Bygholm
på besøg flere gange når de var på
udflugt.
Restauranten som i dag hedder restaurant Rørbæk Sø er overtaget af naboen
på Rørbæk Hovedgård.
Vi har efterfølgende bygget hus i Ejstrupholm, vores datter Line på 18 år
bor hjemme og læser HG.
I dag arbejder jeg som kørselsbetjent i Danske Bank,
Brabrand. Arbejd­et består
hovedsageligt i at servicere bank­ens pengeautomater i centre og
kasseløse afdelinger i
Jylland og på Fyn. Da
der er blevet mere fritid
er jeg gået med i bestyrelses arbejde igen samt
spiller badminton og golf.
Kirsten er ansat som kok i kantinen i Billund lufthavn.
Jeg håber at vi ses på Bygholm til sommer.
Ja det måtte jo ske, 25 år og man kan
slet ikke se det på os. Efter BL forsatte
jeg som anlægsgartner i 6 år, dog med
en dejlig tur til Australien og NZ i vinteren 86-87 sammen med Palle Sonne.
I 1992 vente jeg tilbage til landbruget
og arbejdede 2,5 år hos Jens Arne Sørensen i Tvingstrup. Det var et godt
sted at være og her 18 år senere har
vi stadig lidt samarbejde. I efteråret
1994 købte vivores egen gård på 28 ha
og 120 søer og salg af 30 kg grise. Der
var meget sygdom i besætningen, så
i 1998 blev den saneret til spf -ap6 og
-ap12, en status der heldigvis holdte
længe. Besætningen blev lige så stille
udviddet til 200 søer (mens det stadig
var nemt)og marken til 115 ha.
I 2004 søgte vi om tilladelse til at udvidde til 750 søer med salg af 7 kg grise. Det var meningen at christen Mørup
skulle aftage grisene og hele produktionen skulle være et i/s. Vi fik tilladelsen
i December 2006. I de 2 år var bygge
priserne steget en del, og man var begyndt at udvidde Malling i vores retning. Samtidig kom en dejlig og meget
velholdt nabo ejendom til salg, og man
kan jo ikke både blæse og have mel i
munden. Så jeg valgte at sælge gården
og 60 ha og køde nabo ejendommen, et
valg jeg ikke har fortrudt overhovedet.
Så i dag har vi 50 ha og jeg arbejder
som selvstændig entrepenør sammen
med 2 andre selvstændige.
54
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 54
02-12-2010 12:34:03
På familie fronten er jeg gift med Lilli,
det har vi været i 15 år, og vi har kendt
hinanden i snart 25 år. Lilli er ansat ved
KPMG Net source som konsulent. Hun
er uddannet registreret revisor. Vi har
2 børn, Rasmus på snart 18 som lige
er begyndt på landmandsuddannelsen.
Han arbejder på Dybvad ved Odder (og
skal på BL til januar).Og Katrine på 14,
som går i 8. kl. på Malling skole.
Vi ses stadig med Christen Mørup og
Torben Kni. Håber vi bliver mange til
jubilæet. Vi ses.
Torben Pedersen
Bredvadmøllevej 28, 8740 Brædstrup
Bor stadig på min 20 ha. ejendom i
Træden.Har jorden forpagtet ud, har
lidt juletræer og pyntegrønt.
Efter BL var jeg ansat som landbrugsvikar, indtil jeg startede som buschauffør
i 1994, er ansat hos Brædstrup turist
og kører skolebus.
Efter BL var jeg ude at rejse med Aksel
Feldhaus nogle gange til Fjernøsten.
(Gæt selv hvordan sådan nogle ture
foregik dengang)
Vinteren 2008 - 2009 var jeg i Australien, sammen med Knud Bay Smith og
hans familie, og kigge lidt landbrug. Vi
fejrede nytår i Sydney.
I år har jeg cyklet til Paris (ja I læste
rigtig) 1375 km på 8 dage. Var med
på Tour de taxa holdet. Super tur, kan
anbefales.
Bor alene og har ikke nogen børn.
Poul Iversen
Møborgkirkevej 45, Møborg, 7660
Bækmarksbro
Efter Bygholm var jeg landbrugsvikar
i 2 måneder, derefter tilbage til min
gamle plads i Bækmarksbro som fodermester
for 60 køer .I 88 flyttede jeg til naboen
som driftsleder for 120 køer og ca. 400
slagtekalve +mark. Efter 6 år trængte
jeg til forandring, gik som løsarbejder
et halv års tid, før jeg i efteråret 94 fik
arbejde som chauffør for dlg i Vemb
.Efter 6 år som chauffør kom jeg ind på
lageret, hvor jeg stadig er.
Foråret 95 købte Hanne og jeg Vester
Krarup i Møborg, en nedlagt kvægejendom på 35 ha. Den har vi så haft i drift
med planteavl og fedekalve. Kalvene
blev sat ud i 07 og fra efteråret 10 erjorden udlejet. Tilbage er lidt planteværnsarbejde for 3 naboer. Vi har børn­
ene Christian på 10 og Nanna på 12.
Hilsen til alle årg. 85/86.
Jørgen Popp Petersen
Solderupvej 49, Søvang, 6240 Løgumkloster
Efter et rigtig godt ophold på Bygholm
var jeg fodermester på en Svinebedrift
ca 1,5 år før Elsbeth og jeg overtog mit
fødehjem. Vi blev gift, etablerede en
smågriseproduktion og fik lidt senere 4
piger på stribe.
Gården drives i dag med 550 årssøer
med salg af 30kg grise, på ejendom55
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 55
02-12-2010 12:34:10
mens 85 ha dyrkes der overvejende
majs til tyske biogasanlæg, og vi har to
ansatte.
I mellem tiden har vi drevet økologisk
planteavl med bla. Gulerødder, haft
slagtesvine produktion på dybstrøelse samt div andre alternative forsøg,
dette har været interessant men i sidste ende ikke været nogen givtig forretning. Så dagsorden­en har derfor de
senere år været konventionel produktionsformer med fokus på omkostninger
og effektivitet.
Jeg har nærmest altid taget del i div.
Foreningsarbejde, fra børnehave til
håndboldklub.
Derfor var det ikke unaturlig at jeg
i 1997 blev valgt til næstformand i
landboforeningen Landwitschaftlicher
Hauptverein für Nordschleswig LHN
(den tyske landboforening i Sønderjylland), vores familie tilhører det tyske
mindretal i Sønderjylland.
Siden 2001 har jeg været formand,
dette er et meget spændende arbejde.
Foreningen har 360 medlemmer og 40
ansatte, på grund af vores kulturelle
baggrund er fusioner ikke et tema.
Ofte har vi været en smule alternativ
da vi jo i sagens natur søger inspiration
både nord og syd for landegrænsen. Med
kontakter faglig og politisk til både Skejby, Akselborg, Rendsborg og Berlin har
vi fingeren på pulsen. Selvfølgelig arbejder vi sammen med de øvrige Landboorganisationer i det sønderjyske,og i de
senere år har jeg også været formand
for Det Sønderjys­ke Fællesdyrskue.
Ved kommunalvalget 2009 blev jeg
tillige valgt til Kommunalbestyrelsen i
Tønder Kommune (Danmarks største
landbrugskommune og med størst andel af Natura 2000 område)! for Slesvigsk Parti og med plads i Udvalget for
teknik og miljø. Så der går en del tid
med disse jobs uden for bedriften.
Det var da vi gik på Bygholm at Ritt
Bjerregård udtalte:” tag blot høreværnene på nu råber landmændene op” ,
da startede diskussionerne om Vandmiljøplan 1. Der er løbet meget vand
til havs siden og vi har i hele perioden
været på den politiske slagmark på
Christiansborg.
Som tidens største udfordring ser jeg
derfor kommunikation med politikere
samt borgere/forbrugere,
Afstanden mellem os er blevet for stor
og samfundet har brug for vores multifunktionelle indsats,
Vand,landskabs pleje,fødevare og energi.
Mojn og jeg håber vi ses til jubilæet.
Preben Rom
Hyrupskovvej 1, 6520 Toftlund
Efter Bygholm ville jeg læse HF,men
ende med at blive fodermester på
Vejlby Landbrugskole,hvor jeg blev i 2
år. Hvor efter jeg kom tilbage til min
gamle plads i 1½ år.
Så var tiden kommet til at prøve kræfter med en tilværelse som selvstændig.
I 1990 blev en ejendom, med 40 jersey køer og 32 ha jord, købt tæt ved
Toftlund.
Blev gift med Elin i december 90,fik
Kathrine i 92, Asbjørn i 94, Mathilda i
95,og Tobias kom til i 97.
Foråret 96 solgte vi køerne og 30 ha
jord.
Pr. 1 august 96 blev jeg lønslave, denne gang på tæppe fabrikken i Gram,
som er en del af EGE koncernen. Efter
2-3 år blev jeg valgt til sikkerhedsrepræsentant. Som er et utrolig spændende område at arbejde med.
56
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 56
02-12-2010 12:34:10
Sikkerhed er ikke „kun“ noget man har
på en arbejdsplads, men også i ens
fritid gælder arbejdsmiljølovgivningen.
Det at få ens kollegaer til at tænke i
de baner er svært. Men med en ledelse der bakker op om det, gør at vi er
kommet meget langt.
En hilsen til alle fra årgangen..
Per Isted Andersen
Degnemosevej 2, 4050 Skibby
Efter Bygholm havde jeg arbejde på
en grisegård med 80 Søer, og 50 fede
kvæg + opdræt.. Der var jeg frem til
nov. 1989. Derefter tog vi mod Jægerspris (hvor Irene er fra) hvor jeg
først arbejdede hos Irenes far, senere
arbejd­ede jeg på Øta, en fabrik der
samlede østers skaller op i Roskilde
fjord til æg produktion.
Januar 1990 startede jeg I/S med min
svigerfar. Nov. 1990 startede vi udvidelsen af ko stalden fra 37 til 72 malkekøer. Min svigerfar var kun med i 2
år, så solgte han sin del pga. sygdom
til min svigerinde Lone. Jeg arbejdede
på gården sammen med Lones´ mand
Henrik indtil vi i 98 solgte køerne, og
derefter havde fede kvæg og markbrug. Jeg begyndte så på Venslev maskinstation, hvor jeg stadig er. I 2003
solgte jeg min del af gården til Lone
og Henrik, som stadig har Irenes fødehjem.
På maskinstationen driver vi 750
HA. Vinteren går med div. På
maskinstation­en og saltning og sne
rydning i København.
Jeg blev i 1991 gift med Irene og vi har
Simone 16 år og Lasse 14 år, og bor i
det hus vi købte i 1989 da vi kom tilbage til Hornsherred.
Niels Bojsen Kjær
Koldingvej 16, 6760 Ribe
Efter landbrugsskolen arbejde jeg små
2 år som fodermester i en sobesætning
nær Kjellerup.
Der efter var jeg 4 mdr. på Grundvigshøjskolen Frederiksborg. Så kom jeg
hjem og arbejdede for min far indtil
aug. 1990, hvor jeg købte ½ delen af
Hvidebrogård.
Min far og jeg har altid haft et godt
samarbejde og han har haft sin daglige gang på gården, indtil for et par år
siden. Da pløjede han samtlige marker
i en alder af 82.
I aug. 1994 købte min kone Karen den
sidste halvdel af gården. Hun er uddannet driftleder fra Kalø. Vi nyder begge
at kunne arbejde sammen og kunne
vende tingene i løbet af dagen. Det er
med til at give overskud til at involvere
sig i andre ting. For mit vedkommende
gymnastikken. Jeg har været formand
for Ribe Gymnastik Forening i næsten
20 år. Leder stadig flere hold her og et
enkelt i Kalvslund. Det har også medført en bestyrelsepost i det lokale Fritidscenter, hvilket er meget spændende
for tiden hvor vi er ved at udvide med
ekstra hal og springgrav m.m.
Karen sidder i Arlas repræsentantskab,
den lokale LAG og Kalvslunds gymnastikudvalg. Så tiden flyver af sted
somme tider lige hurtigt nok, men vi jo
selv valgt det.
Der har dog og skal være tid til vore 4
børn. Johanne på 10, Kirsten 12, Henrik 14, og Martin 16, der lige er startet på Skibelund Gymnastik og Idræts
efterskole
Vi ses
57
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 57
02-12-2010 12:34:19
Lars Svendsen
Tapsager, Horsbygvej 7, Rangstrup,
6534 Agerskov
Jeg blev ansat som kvægfodermester
på Bygholm Landbrugsskole i 2 år, herefter rejste jeg sydpå til Aller Mølle i 3
mdr. og lavede fiskefoder, fabriksarbejde var ikke lige mig.
Tog så til Gabøl ved Vojens som kvægfodermester i knap 2 år 1.8. 1990
købte jeg ”Tapsager” i Rangstrup på
100ha. Og 75 køer i bindestald. Jeg har
løbende renoveret og bygget gylletank
og ny kalvestald. I 1998 byggede jeg
til 190 køer, 2003 købte en nabogård
på 65 ha. . I 2008 valgte jeg at sælge
mælk til Tyskland, det blev ikke den
succes som forventet og gik så tilbage
til Arla efter 1 år, samtidig byggede vi
nyt stuehus. P.t. hat vi 250 køer som vi
malker to steder og 165 ha., venter på
byggetilladelse på 3. år men Naturfredningsforening har spændt ben ved at
give indsigelse, så det er på ubestemt
tid vi malker de 2 steder.
Blev gift med Karin i 1990 der er laborant på ”Eurofins” Signe blev født i
1996 og Simon i 1998.
Håber at møde nogle af jer til 25 års
jubilæet.
Steen Prebensen
Sdr.Rindvej 41, 8800 Viborg
Efter opholdet på Bygholm havde jeg
et par fodermesterpladser og arbejdede på fabrik inden vi i 1988 købte
gård i Sdr. Rind med 30 ha og 35 køer
i bindestald. Blev gift med Bodil i 1990
og har 3 børn på 19,15 og 12 år.Der
blev efterhånden udvidet til 60 køer
,som vi stoppede med i 2000. Var
herefter med til at starte Kvægbrugets
Forsøgscenter op , samtidig med at
jeg passede jorden og lidt tyrekalve.
Købte en gård mere og det med kalvene udviklede sig . I 2007 byggede vi
en sengestald med 410 pladser,købte
noget mere jord, og jeg stoppede udearbejdet. Købte i 2009 en gård mere
og har nu 100 Ha ager + eng og skov.
Vi er lige nu, ved at færdiggøre en ny
stald med 440 pladsertil de små kalve,
så der kan produceres 1200 Danskkalv i nye bygninger. Hilsen til alle.
Håber vi ses.
Jørgen Mølgaard
Haderslevvej 18, 6630 Rødding
Efter Skolen var jeg fodermester på
kvæggård, skiftede til svin, og vikar et
par år og svine fodermester et år, før vi
i 1993 købte Mikkelborggaard, mellem
Jels og Skodborg. Her er 260 søer med
salg ved fravænning, 20 ha jord der er
lejet ud, og 19 ha skov.
I 1992 blev jeg gift med Britta på min
30 års fødselsdag, vi fik Ida i 95 og
Axel i 98.
Har i alle årene været aktiv i foreninger omkring Rødding, i Venstres
Ungdom, Lokal Radio, Ungdoms og
Idrætsforeninger, Folkeoplysningsudvalg og Lions. Jeg spiller stadig Volleyball.
Jeg har en lille hobby med quiz i Radioen, hvor jeg har vundet ved 26
forskellige radio stationer, sidste år
vandt jeg 82 gange, jeg blev Danmarksmester i landbrug for nogle år
siden, i radio programmet på P4. På
P3 er jeg kendt som QuizJørgen, der
58
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 58
02-12-2010 12:34:23
er også lavet en fan gruppe på facebook.
Jeg glæder mig til gensyn.
Flemming Petersen
Bækvej 10, Stens, 6760 Ribe
Efter Bygholm, var jeg fodermester ved
køer et par år, og prøvede også lige at
arbejde med mink, inden jeg kom hjem
og overtog mit fødehjem i 1989.
Der var dengang 30 køer og 45 ha.
jord, vi har siden købt et par naboejendomme ind til, så vi i dag har 120
Holstein køer og 120 ha. jord. Vi har
lige fået en miljøgodkendelse, til en ny
stald, til 200 køer og 3 robotter, så nu
skal vi „bare“ have fundet nogen til at
finansere det.
I 1992 blev jeg gift med Anette, der er
bankassistent i Skjern Bank i Ribe. Vi
har 4 dejlige børn fra 10 til 17 år. Vores
fritid er gået med gymnastik og kvægavl. vi er hvert år med som udstillere på
Ribe, Varde og Herning dyrskuer, med
voresHolstein køer. Jeg er også med i
Avlsforeningen Vestjydens Holstein,
og i Vikinggenetics repræsentantskab.
Vi har stadig glæden af at mødes med
gamle bygholmere fra 85-86. Håber vi
ses til sommer.
Laurits Rosenlund
Uldallund 6, 6500 Vojens
”Nu er det længe siden, om end det
gemmes i mit sind” – synger vi til høstfesten, og når vi tænker på Bygholm
Landbrugsskole…..
Jeg var nygift med Agnes og vi har lige
fejret vores sølvbryllup. Jeg plejer at
sige, at jeg er en stolt bondemand! Når
Agnes ikke passer mig, arbejder hun
på et forsorgshjem for hjemløse. Sammen har vi tre børn, Lena på 23, der
studerer jura i Århus, Anna på 21 der
lige er begyndt på sygeplejerskolen,
også i Århus og Kristian på 18,
der er i gang
med landbrugsuddannelsen, lige nu
er han i praktik
hos Far.
August 1986 købte vi
gården ”Uldallund”, som
er beliggende 5 km vest
for Vojens, i Sønderjylland.
På daværende tidspunkt var der et
jordtilliggende på
76 ha. og gamle
svinestalde med plads
til ca. 350 slagtesvin ad
gangen.
I foråret 87 lejede vi jorden på Flyvestation Skrydstrup, der næsten er
vores nabo. Jo, jo vi har skam marker
med egen landingsbane og 2 eskadriller F 16!! Forpagtningen har vi stadig,
ca. 65 ha.
Siden hen har vi tilkøbt tre nabogårde,
så gårdens areal nu er 175 ha. Og med
yderligere et par små forpagtninger
driver vi ca. 300 ha.
De første år var jeg alene om arbejdet,
men fra 91 har vi haft en elev eller ung
medhjælp i sommerhalvåret. For tre år
siden var jeg så heldig at headhunte
min tidligere kollega gennem otte år
på maskinstation, han er nu tinglyst
på gården, og når han går på pension,
stopper jeg også.
Svinestalden blev i 94 bygget om til
dybstrøelse og i 98 byggede vi en uiso59
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 59
02-12-2010 12:34:27
leret hal, også dybstrøelse, til slagtesvin, vi havde så 1350 stipladser
og kontrakt med DC om produktion
af skrabe - og senere velfærdsgrise,
produktionsformer der senere ophørte
p.g.a. manglende efterspørgsel.
Det med at passe grise har aldrig rigtig været min store hobby, så derfor
blev den sidste gris slagtet i november
2008. De gamle stalde er delvis fjernet, og der er bygget ny lagerhal til
kartofler. Stalden fra 98 er bygget som
en hal og fungerer i dag som maskinhus og lagerhal.
Markdriften har hovedvægt på avl af
kartofler af alle slags: Industrikartofler
til Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, pulverkartofler til KMC i Brande
og kartofler til når man er sulten for
sjov, d.v.s. KIMs Chips. De dummeste
bønder avler de største kartofler, siger
man, så derfor er vi også begyndt at
avle bagekartofler, det går faktisk rigtig
godt J. I alt ca. 120 ha. med kartofler.
På resten af arealet dyrkes maltbyg,
hvede og rug. For at have et godt sædskifte til kartoflerne bytter vi jord med
fire gode naboer. Udover vores egen
markdrift har vi også lidt arbejde på
maskinstationsbasis.
Udenfor landbruget har jeg haft forskellige tillidshverv bl.a. skolebestyrelse og menighedsråd.
Er medlem af bestyrelsen for
Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, på vist nok ty-
vende år, grundet min næstformandspost i Sønderjylland, sidder jeg også
i KMC bestyrelse. KMC er et salgsselskab, der sælger produkterne fra tre
af landes fire kartoffelmelsfabrikker.
Kartoffelbestyrelserne kræver meget
tid, men giver også meget input og
sparring, samt mange gode oplevelser
rundt omkring i verden.
Det med tillidshvervene startede nok
med elevrådsarbejdet på Bygholm J
Hvis du vil vide mere, skal du ikke holde Jyllandsposten, men besøge vores
hjemmeside: www.Uldallund.dk
E-mail: [email protected]
Ole Chr. Andersen
Hulskovgård, Hulskovvej 70,
6000 Kolding
Efter Bygholm havde jeg job som fodermester på Fyn i 2 år. Derefter tog
jeg hjem for at arbejde ved mine forældre med køer og ægproduktion. Jeg
synes dog ikke der var fremtidsmuligheder her, så 1993 købte jeg ejendom
ved Kolding med 60 køer og 54 ha.
1998 startede jeg omlægning til økologisk drift og i 2003 byggede jeg stald
til 140 køer og 2 stk. Lely-malkerobotter.
I dag drives 310 ha og jeg har en ansøgning til 300 køer. Jeg har en datter
på 12 år.
60
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 60
02-12-2010 12:34:36
Årgang 1970-71
61
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 61
02-12-2010 12:34:44
40 års jubilarer
Carsten Lauridsen
Erling Rasmussen
Frueløkke 67, 6200 Aabenraa
Jydgyden 5, 5400 Bogense
Efter Bygholm blev jeg Fodermester i
næsten 5 år, var blevet gift lige efter
Bygholm, Overtog svigerforældrenes
gård i 76, udbyggede den til nogle flere
køer. Da vi havde fået tre drenge og de
var blevet så store de kom i børnehavefik Vibeke igen arbejde . Undervejs
blev der foretaget flere tilpasninger, så
det vedblev en rationel bedrift. Efter
Vibeke;s død i 99solgte jeg Besætningen i 2000. Efter at have fået arbejde
på Byggebjerg beton i 2000, blev jorden solgt fra i 2001.Solgte bygningerne
i 2004, vor jeg var flyttet sammen
sammen med Jytte, som også har to
drenge,jeg lærte Jytte at kende et
halv år efter jeg var blevet selv.
Nyder nu efterlønnen på andet
år, tiden går med at hjælpe
børnene samt passe vores
10 børnebørn. Har stadig
tilknytning til landbruget
da en af mine har købt
gård lige i nærheden.
DE andre børn arbejder i erhverv med
tilknytning. En
hilsen til dem
man lærte at
kende under
opholdeti de 11
månederpå Bygholm,
som gav mange gode minder og se
tilbage på.
Efter Bygholm overtog jeg nuværende
adresse 1-8-1971.
De første 23 år med malkekøer, og fra
ca 1978 drev vi i 15 år en maskinstation ved siden af landbruget.
Men ingen af børnene ville landbrugsvejen, så køerne blev til ammekøer og
stalden til slagtesvin, men efter ca 1 år
brændte det hele undtagen stuehus.
Ny stald blev opført til ammekøer , og
de sidste 15 år har vi levet af naturpleje , vi har 75 anguskøer + opdræt .
Vi har 3 børn tilsammen og 6 børnebørn, jeg vil ikke på efterløn, da jeg
regner med at fortsætte i 20 år endnu .
Jeg glæder mig meget til jubilæet, og
håber mange kommer.
Arne Madsen
Åttevej 24, 6683 Føvling
Efter landbrugsskolen købte vi i 1972
en ejendom i Bobøl og startede op med
køer i en selvbygget løsdriftsstald, og
som så mange andre udvidede vi bedriften lidt undervejs.
Jeg blev gift med Karen i 1972, vi fik 2
drenge og 1 pige.
„Fritiden“er brugt på flerefronter i
landbruget samt 21 år i kommunalbestyrelsen i Holsted Kommune, det
var utroligt spændende, men lidt belastende for et landbrug at være meget
hjemmfra.
62
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 62
02-12-2010 12:34:48
Peder kom hjem og arbejde fra 1997,
og vi begyndte at forberede et generationsskifte, der blev bygget ny løsdriftsstald i 2002 til 130 køer. Peder
overtog så gælden i 2004 og jeg har
siden været lønslave på gården.
Karen og jeg byggede aftægtshus i
Føvling i 2005, vi nyder livet og kan
glæde os over 6 børnebørn fra 0-5 år.
Jeg husker med glæde tilbage på tiden
på Bygholm; fagligt, venskab og kammeratskab.
Hilsen til alle 70-71
Asger Kristensen
Langøvej 6, Kædeby, 5932 Humble
Efter B.L. var jeg fodermester i Lundumskov 1 år og tog tilbage til Langeland og var karl hos mine forældre
et par år. I 1975 blev jeg gift med en
pædagog, som hedder Lis, og vi har
en pige på 33 år og en søn på 30 og 2
børnebørn.
Før B.L. havde jeg købt en lille ejendom på 20 tdr. l. som blev ombygget
til malkekøer, som vi havde fra 1976
til 2003. Gennem årene har vi haft 30
praktikanter fra det meste af Europa,
hvilket har givet os mange gode oplevelser.
I 1988 havde vi de første turister. Vi
ville gerne give folk lejlighed til at se
landbruget på tæt hold. Vi har stadig
Bed and breakfast. Jeg har og har haft
forskellige bestyrelsesposter i mejeri,
efterskole, familielandbrug og menighedsråd. Ejendommen er nu lavet om
til en beboelsesejendom med 4,6 ha
natur. Som efterlønner har jeg et bijob
i et byggemarked.
Jeg er aldrig blevet rig på klingende
mønt men på gode oplevelser. Hilsen til
de øvrige på årgangen.
Per Højgård Andersen
Alrøvej 124, 8300 Odder
Efter Landbrugsskolen tog jeg til Lyngby Landbrugsskole i Hillerød, hvor jeg
tog en 1-åring HF eksamen, som gav
adgang til agronomstudiet på Landbohøjskolen. I 1976 efter endt uddannelse til agronom blev jeg ansat på
Hejgårds Rugeri ved Odder, hvor jeg i
et år arbejdede med produktionsplanlægning. Herefter var jeg 2 år ved Det
faglige Landscenters skatteafdeling.
Fra 1979 til 1985 var jeg økonomikonsulent i Brønderslev, hvor jeg hovedsageligt arbejde med skatteregnskaber
og specielle skatteforhold.
I 1984 overtog jeg mit hjem i Amstrup
ved Odder og blev fuldtidslandmand i
1985. Ved overtagelsen var bedriften
på 19 ha og med en produktion af kælvekvier. I 1985 blev nye stalde opført
til 165 årssøer. Frem til 2005 er bedriften løbende blevet udvidet til 1.100
søer og 425 ha i omdrift, hvoraf knap
halvdelen af arealet var lejet.
Sideløbende med landbrugsdriften var
jeg fra 1987 – 1991 medlem af bestyrelsen i Hads Herreds Landboforening
og i 1989 blev jeg valgt ind Tulips bestyrelse. Herefter fortsatte mit bestyrelsesarbejde i Danish Crown, Danske
slagterier, Slagteriernes Arbejdsgiver63
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 63
02-12-2010 12:34:48
forening og en række andre slagterirelaterede bestyrelser indtil 2006.
På den familiære front er jeg gift med
Elly, som jeg mødte i Hillerød, hvor
hun var køkkenleder på Lyngby Landbrugsskole. Vi har 3 sønner Frank født i
1974, Peter født i 1977 og Rasmus født
i 1987.
Frank blev i 2003 ansat i bedriften og i
2005 overtog han de ejendomme som
omfatter svineproduktionen, mens jeg
har beholdt ca. 75 ha., som jeg udlejer
til min søn. Herefter købte vi en mindre ejendom på 8 ha med en rigtig god
beliggenhed ned til Horsens Fjord, hvor
vi bor i dag.
I 2005/2006 efter ophør
som selvstændig og efter afslutning på mit
bestyrelsesarbejde,
skulle livet have
nye udfordringer.
Jeg har derfor
siden foråret
2006 været
ansat hos Landbrugsmæglerne
med salg og vurdering
af landbrugsejendomme.
I efteråret 2008 fik jeg endnu en
udfordring, og er nu direktør for 3
landbrugsselskaber i Rusland, hvor jeg
varetager ejernes interesser over til
myndigheder og den forpagter der står
for den daglige drift.
Aksel Jørgensen
Wedellsborgvej 3, Emtekær, 5592 Ejby
Som skrevet i hilsenen fra 25 år’s jubilæet overtog jeg mit fødehjem 1.april
1976 og nu står jeg så for at skulle
afhænde til næste generation, og gå på
efterløn. Vor søn vil gerne fortsætte,
men har ansat en mand til at drive
gården, idet han har et arbejde, der er
svær at forlade.
Jeg begyndte med 52 ha., købte 30 til i
1991 og i 1998 naboejendommen med
yderligere 30 ha. I stuehuset her,har
Inger og jeg indrettet vores ”seniorbolig”, som vi flyttede ind i jan. 2009. Det
befinder vi os rigtigt godt med. Vores
søn og svigerdatter bor nu på den fædrene gård.
Efter en brand i 2007, hvor en gammel svinestald nedbrændte og tog en
stump lade med, byggede vi ny stald
lidt nede på marken op ad en lille skov.
Sidste år valgte min bror at sælge og
hans ejendom blev købt, så her i de
sidste år har vi drevet 140 ha. jord og
leveret 7000 grise. Sukkerroerne blev
for et par år siden skiftet ud med raps,
så det er raps og korn der avles.
Gunnar Thorkilsen
Søndermarken 4, 8752 Østbirk
Dorthe og jeg blev gift I juli 71, mens
jeg, var på skolen. Overtog mine forældres gård på 30 ha med 40 køer og lidt
fedesvin. Havde ca. 20 ha i forpagtning. Dorthe blev i 75 færdig som børnehavepædagog på Ikast seminarium.
Vi fik derefter Katrine i 75, Kasper og
Anders i 78 og 80. Udvidede til 80 køer
og 150 fedetyre i 80. Et ganske normalt og traditionelt familie liv .
Hvis man der var stoppet op der og
havde kunnet se ind i krystalkuglen her
til 2010, havde man nok ikke troet, at
dette var virkeligheden.
Men virkeligheden kom I form af renten, mælkekvote. Så i 85 fik jeg tilbudt
et job, som opkøber af avlsdyr til ud-
64
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 64
02-12-2010 12:34:57
landet af Eksportfirmaet Bovidan. Vi
købte så vores nuværende bolig her i
Østbirk og gården gik på tvangs aktion.
Det var en hård tid for os som familie,
men vi holdt sammen, og det var det
vigtigste. I 86 fik Bovidan en ordre på
4000 kvier til et stort projekt i Ægypten . Jeg fik opgaven som konsulent
med ansvaret for at drive den store
besætning. Der var også i perioder tilknyttet dyrlæge Flemming Thune-Steffensen samt fodringskonsulent Martin
Fritzner.
Som familie en fantastisk oplevelse.
Lærerigt med arbejdet, men også kulturelt . Vi har besøgt projektet 2 gange
siden, men som i dag er lukket.
Hjem igen. Hvor jeg arbejde freelance
med eksport frem til 2000. Sideløbende
med eksporten havde jeg formidlet dyr
til kvægbrugere der manglede køer. I
2000 startede jeg firmaet Sdm Alsdyrformidling med en del eksport, samt
formidling her i Dk. Eksporten har jeg
næsten droppet, da der jo er brug for
dyrene her i Dk. Jeg har skaffet køer til
Bygholm Landbrugsskole, så det gjorde
en gammel lidt elev ondt, da jeg blev
bedt om, at sælge hele besætningen
Fritiden bruges på vores dejlige Gamle
Danske Hønsehunde.
Det der med krystalkuglen i 1980. Mig,
som en der sælge og køber køer. Går
på udstilling, markprøve og dressur
med hunde. Nejj, så havde jeg rystet
lidt på hovedet og sagt, den tror jeg
ikke på. Men dette er virkeligheden.
Livet er jo tilfældigt!!!
Dorthe går på efterløn om 2 år efter 25
år som børnehaveklase leder. Jeg har
ingen planer om at stoppe, da jeg føler
en stor glæde ved mit arbejde.
Vi har som skrevet tre børn. Katrine
er Gymnasielære. Kasper er Marketing
Assistent i et medicinal firma og Anders
er Museums Inspektør. Vi har lige fået
vores andet barnebarn .
Når det går ens børn godt, så har man
det også selv godt
Peder Jesper Toftegård Pedersen
Splidholmvej 30, Gylling, 8300 Odder
Hvor blev tiden af! Det var min første
tanke da brevet kom angående 40 års
jubilæum på Bygholm.
Jeg har siden 1-3-1972 drevet et familielandbrug sammen med Inge (gift
i 1973) først med svin og kvæg siden
kun med malkekøer.
En periode involveret i landboforeningsarbejde, ydelseskontrolforening
og lidt mejeri.
Omkring 2000 kunne vi ane strukturudviklingen komme til os, så i sommeren 2002 afviklede vi malkekøerne og
forpagtede jorden ud.
Siden 1-1 2003 har jeg været ansat
i serviceafdelingen på Det nationale
hestesportscenter ”Vilhelmsborg”. De
sidste 2 år som teknisk chef.
Jeg håber der kommer mange til 40
års jubilæum så vi kan finde ud af hvor
tiden blev af.
Hans Helge Jensen
Kragkærvej 28, Fårup, 8544 Mørke
Efter jeg var færdig på Bygholm Landbrugsskole, startede jeg den1/11 1971
som fodermester hos
Frede Rasmussen
på Stenkær ved
Østbirk.
65
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 65
02-12-2010 12:35:01
Jeg flyttede ind i fodermesterhuset på
Stenkær sammen med Vibeke. Vi blev
gift i 1972. Vi har 3 sønner og 1 datter
og 7 børnebørn.
November 1973 flyttede vi til Karlby
ved Hornslet, hvor jeg var fodermester.
1975 forpagtede vi gården jeg arbejdede på, der var 30 køer og 25 ha. I
1979 købte vi gården i Fårup, hvor vi
bor endnu. Der var 40 søer + slagtesvin.
Vi byggede stald til 30 køer + opdræt.
Der var 12 ha til gården, vi har købt til
ad flere gange så der var 70 ha. Den
tilkøbte nabogård med 30 ha blev solgt
til den ældste søn i 2000.
I dag har vi 40 ha og feder 1800 slagtesvin om året. ¼ 2010 stoppede vi
med at malke. De 3
sønner er alle landmænd, datteren er
handelsuddannet.
Vibeke har været
medhjælpende i
landbruget. ¼
2010 gik hun på
efterløn.
Vi er 5 fra holdet
der mødes
2. pinsedag
hvert år på
skift.
Villy Betzer
Østerbørstingvej 11, 7850 Stoholm
Efter landbrugsskolen havde jeg en
fodermesterplads i Vamdrup i et år, så
rejste jeg til Salling som fodermester i
et år. Derefter fik jeg en fodermesterplads i Langå – i mellemtiden havde
jeg fundet Eva. Vi købte et landbrug på
15 ha i Lånum, som vi overtog marts
1976. Vi blev også gift i 1976. Vi har
ingen børn.
Gården vi købte havde både køer, søer
og grise som vi solgte som torvegrise.
Men med tiden blev grisene sat ud, og
vi lavede om til malkekøer 30 stk + opdræt. Vi byggede et roehus og lavede
en spaltestald til 18 kvier.
Fra 1983 – 88 havde jeg udearbejde
hos en entrepenør. Det var hovedsagelig støbearbejde. I 1989 blev der
lavet en gyllebeholder og der blev lavet plads til 48 køer, det er en blandet
besætning. Vi har lejet noget jord, det
er næsten umuligt at købe jord heromkring, så nu dyrker vi cirka 50 ha.
I 1996 var vi 9 landmænd som gik
sammen og lavede et selskab som hed
”Midt Fjends foderforsyningsselskab”,
det fungerede således at vi havde en
lokal maskinstation til at dyrke jorden,
og så leverer de foderet ud til os i en
fuldfodervogn.
Der var tre af de ni landmænd, som
slog sig sammen og byggede en stald
til 250 køer, andre 3 holdt op det første
år. Den første januar 1997, blev vi økologer det holdt vi med 1-4-2010. I dag
har vi 40-45 køer + opdræt, tyrekalvene bliver solgt som små.
I 1999 byggede vi et hus til kvier, på
dybstrøelse og til halm.
66
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 66
02-12-2010 12:35:06
Årgang 1960-61
67
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 67
02-12-2010 12:35:08
50 års jubilarer
Per Nørgaard
Svoldrupvej 122, 9600 Aars
Efter Bygholm og Askov højskole tog
jeg til USA., men allerede i 1963 befandt jeg mig på Landbohøjskolen ,
hvor jeg afsluttede min uddannelse i
1967. Jeg overtog mit fødehjem efter
Landbohøjskolen og brugte min uddannelse som økonomikonsulent i Hobro
og Himmerlands Landboforeninger. Jeg
var medlem af slagteribestyrelser i fusionstiden i 70´ erne, men det lokalpolitiske trak stærkere, Jeg var medlem
af Aars byråd i 25 år og sad i en række
bestyrelser med tilknytning til den
kommunale sektor. I 2005 overtog min
søn hele gården efter 7 års samdrift,
og jeg er nu ubetalt arbejdskraft når
der er et behov.
I 1965blev jeg gift med Lone som er
ergoterapeut. Vi har 4 børn og 6 børnebørn. Tre af vore børn arbejder i
landbrugssektoren, indenfor mejeribrug og økonomisk rådgivning og den
4. i et ministerium.
Vi bor nu i aftægtshuset med vid udsigt
ud over markerne.
Jeg glæder mig til at møde venner fra
dengang til jubilæet og sender de bedste hilsner til hele årgangen
Helge Tejlmand
Kelddalvej 15, 9240 Nibe
Det er utrolig – 50 år siden jeg forlod
Bygholm Landbrugsskole.
Det blev nu ikke landbruget som blev
mit erhverv. I stedet for fik jeg en handelsuddannelse og har arbejdet indenfor trælastbranchen i alle årene. Først i
Hvalsø på Sjælland, senere i Silkeborg
. Siden 1985 har jeg boet og arbejdet i
Aars i Vesthimmerland.
I 1994 fik min kone og jeg lyst til at
flytte på landet igen og købte en nedlagt vandmølle med 20 ha. jord til,
som vi nu går og fordriver tiden med.
Jeg har netop afhændet min gallowaybesætning, som jeg ellers
har haft rigtig meget fornøjelse af at
arbejde med.
Jeg er som nævnt gift og har 2 dejlige
døtre, der nu også har deres egen familier.
Niels Otto Munch
Bøgehøjvej 21, Lund, 8700 Horsens
Efter at jeg forlod landbrugsskolen blev
Inge og jeg gift. Vi har fået 3 sønner,
der alle har det godt. Vi startede som
fodermester hos min far og efter 1 år
overtog vi mit fødehjem Nebel Østergård, som vi har drevet i 35 år og løbende udviklet fra 20 køer og 25 ha til
92 køer i løsdrift, 600 slagtesvin i straw
flow systemet og 97 ha jord.
Organisationsarbejde har der været
i landboforening,
kvægavlsforening,
Bygholm
Landbrugsskole, de
68
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 68
02-12-2010 12:35:12
lokale foreninger samt menighedsråd.
Mest tidskrævende, men også meget
spændende, var de 5 år som formand
for Danmarks Jerseyforening.
I 1998 solgte vi Nebel Østergård og
gik på efterløn. Vi bor nu på et lille
lystlandbrug på 5,8 ha i Lund, hvor vi
har det som blommen i et æg, men på
det sidste er der gået skår i glæden da
vores nabo er blevet skudt, hun var
involveret i noget narkohalløj og huset
er efterfølgende bleven brændt ned;
men bortset fra det er alt vel. Vi har 8
børnebørn som alle er raske.
De bedste hilsner til hele holdet.
Erling Høsthaab
Engvangen 10, 5750 Ringe
Første november 2009 flyttede vi ind i
vores nye hus i Ringe, vi havde bygget
det i løbet af sommeren. Huset ligger
i en helt ny udstykning i byens sydlige
udkant, på en dejlig grund med frit
udsyn over et grønt område med bl.a.
golfbane og skov i baggrunden.
Vi var meget heldige – fik solgt vores
gård ”Høsthaab” på et godt tidspunkt.
I 2005 solgte vi køerne og forpagtede
jorden ud i 4 år, til efteråret 2009.
Men allerede i 2008 blev der tæt ved
os startet et å-genslyngningsprojekt
og der skulle handles og byttes meget landbrugsjord og der kunne vores
bruges. Vi udbød den til salg et år før
afståelsen, og som sagt lige før krisen.
Det gav 11 millioner kontant for 41 ha
uden besætning og maskiner. Man har
da lov at være heldig.
Vi har det begge godt og nyder omgivelser og tilværelse og er glad for vi
tog beslutningen om at sælge medens
vi var raske og friske, husk det I andre,
for det er et arbejdspres at sælge, at
bygge og flytte og at komme på plads.
Vores to piger med familie har det godt
og har alle godt arbejde. Den yngste
fandt til sidst sig en tømmersvend, de
har så travlt, at de ikke har tid til børn,
trods hendes 29 år.
Vi deltager i en del møder, kurser og
højskoleophold i forbindelse med seniorklub-ældresagen og andet.
Med fra vores gode gamle slægtsgård
”Høsthaab” tog vi mange gode minder,
dejlige oplevelser og navnet Høsthaab
så nu er Rasmussen slettet.
Håber vi ses rigtig mange til sommerens jubilæumsmøde.
69
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 69
02-12-2010 12:35:17
Billeder jubilarsammenkomst 2010
5 års jubilarer
10 års jubilarer
70
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 70
02-12-2010 12:35:29
15 års jubilarer
25 års jubilarer
71
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 71
02-12-2010 12:35:41
40 års jubilarer
50 års jubilarer
72
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 72
02-12-2010 12:35:55
Nyansatte i 2010.
Olga Lozova
• Arbejdsområde: Køkken/rengøring
• Uddannelse: Bogholder
• Erhvervserfaring: Flyttet til Danmark fra Ukraine januar 2010.
Har i Ukraine arbejdet som butiksassistent (1½ år), serviceassistent og computerteknik (2 år), reklameagent (7 mdr.) og
Forex-trader (3 år).
• Ansat på Bygholm Landbrugsskole siden april 2010.
Karen Rasmussen
• Arbejdsområde: Køkken
• Uddannelse: Har gået på Ågård Efterskole og er handelsstudent fra Business College Horsens.
• Erhvervserfaring: Er pt. I gang med to sabbatår, hvor jeg
blandt andet skal arbejde her på Bygholm Landbrugsskole.
Tina Højgaard
• Opgaver: Kursuskoordinering, markedsføring, webmaster,
elev-/værelsesadministration, folkeskoleelever, bogsalgm. m.
• Uddannelse: Kontorassistent, merkonom i markedsføring
• Erhvervserfaring: Salgskoordinator
73
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 73
02-12-2010 12:36:01
Elever på Bygholm i 2010
Grundforløb januar 2010
Gitte Abildtrup
Henrik Andersen
Morten Bang Andersen
Mathias Møller Andreasen
Søren Barsøe
Lasse Fuglsang Dahlgaard
Jeanette Dolmer
Martin Lissau Engelbreth
Christoffer Dürr Espersen
Joakim Førrisdahl
Kristoffer Hannibal
Jacob Vestergaard Hansen
Michael Helding Hansen
Emil Madsen Jensen
Nicolai Hede Jensen
Rasmus Nørgaard Jensen
Søren Askær Jensen
Thomas Ibsen Jensen
Martin Jespersen
Louise Vagner Jørgensen
Henrik Hornbech Kni
Kris Martini Knudsen
Kristian Villadsen Kragelund
Kristian Laursen
Jens Christian Madsen
Kristian Hass Madsen
Malene Madsen
Kenneth Bruun Mikkelsen
Emil Mortensen
Line Grøn Nedergaard
Kristian Tinggaard Nicolaisen
Bo Kirkegaard Nielsen
Jakob Frydensbjerg Nielsen
Philip Vinther Nielsen
Ulrika Dorthea Nielsen
Henrik Nørgaard
Thor Hellemann Olesen
Henrik Morten Pedersen
Jesper Skou Pedersen
Frits Thorsgaard Vest Rasmussen
Katharina Ladegaard Rasmussen
Josephus Cornelis Maria Versteeg
Frederik Sundby Aamand
6091
7550
8763
6950
6092
7752
8500
7000
8963
8766
7323
5500
8660
7000
8450
7171
8740
7100
7130
6971
8300
6051
6630
8586
7480
8370
8963
7870
8600
8963
8654
8370
8700
6040
6500
8781
8700
8762
8700
8961
8723
8740
6040
Bjert
Sørvad
Rask Mølle
Ringkøbing
Sønder Stenderup
Snedsted
Grenaa
Fredericia
Auning
Nørre Snede
Give
Middelfart
Skanderborg
Fredericia
Hammel
Uldum
Brædstrup
Vejle
Juelsminde
Spjald
Odder
Almind
Rødding
Ørum Djurs
Vildbjerg
Hadsten
Auning
Roslev
Silkeborg
Auning
Bryrup
Hadsten
Horsens
Egtved
Vojens
Stenderup
Horsens
Flemming
Horsens
Allingåbro
Løsning
Brædstrup
Egtved
5600
7000
8500
7182
Faaborg
Fredericia
Grenaa
Bredsten
Grundforløb august 2010
Kasper Daniel Andersen
Rasmus Skanderup Andersen
Charlotte Höyer Bager
Per Bjørn
74
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 74
02-12-2010 12:36:01
Christian George McRobie Blæsbjerg
Jonas Brammer Eggertsen
Lars Pors Eriksen
Nicolaj Horsmann Gerstrøm
Holger Wilhelmus Albertus Mario Geven
Jane Hassel Hansen
Jonas Rønde Hansen
Line Borg Hansen
Mikkel Vase Hansen
Morten Ulstrup Hansen
Rasmus Nyland Hansen
Benjamin Due Jensen
Michael Jensen
Rasmus Bugge Johnsen
Mikkel Jonassen
Glenn Richard Robak Jørgensen
Philip Kolding
Martin Kristensen
Martina Hauge Lund
Laust Henning Skelde Madsen
Mads Brus Mortensen
Preben Nygaard
Martin Lund Olesen
Helene Bjerregaard Pedersen
Poul Birkebæk Rasmussen
Rikke Grøn Rasmussen
Sofie Durup Rasmussen
Anne Katrine Wolfsberg Schandorff
Stefanie Michelle Skovhuus
Claus Spangsberg Stephansen
Mikkel Leo Sundberg
Filip Sylvestersen-Platz
Kasper Dam Sørensen
Kasper Vinding Sørensen
Mette Berg Sørensen
Camilla Hovedskov Villadsen
7490
7130
6650
5450
8700
7100
8560
8762
7361
8654
8700
7171
9240
8500
7100
7140
7140
8641
8722
8700
7000
8800
7323
8500
6933
8783
8700
8370
8600
7323
3070
6510
7330
7330
8560
8723
Aulum
Juelsminde
Brørup
Otterup
Horsens
Vejle
Kolind
Flemming
Ejstrupholm
Bryrup
Horsens
Uldum
Nibe
Grenaa
Vejle
Stouby
Stouby
Sorring
Hedensted
Horsens
Fredericia
Viborg
Give
Grenaa
Kibæk
Hornsyld
Horsens
Hadsten
Silkeborg
Give
Snekkersten
Gram
Brande
Brande
Kolind
Løsning
1. Hovedforløb 2010
Mathias Nørup Altenburg
Kristian Gutfeld Andersen
Benjamin Sevelsted Berthelsen
Mette Bidstrup
Klaus Birch
Jesper Laier Bitsch
Johan Oxholm Boserup
Nikolaj Kjær Christensen
Jesper Dolmer
Nicolai Fjeldbo
Mike Casey Vestergaard Frandsen
Andreas Ebbesen Garder
Bjørn Gommesen
Jens Hansen
Mathias Parmo Hansen
Niels Kreutzfeldt Hansen
Søren Kjær Hansen
9600 Aars
4660 Store Heddinge
4520 Svinninge
Pt. udlandspraktik
7620 Lemvig
7480 Vildbjerg
5750 Ringe
8920 Randers NV
8500 Grenaa
8732 Hovedgård
6580 Vamdrup
6630 Rødding
8305 Samsø
7100 Vejle
5560 Aarup
8300 Odder
7323 Give
75
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 75
02-12-2010 12:36:01
Jeanina Lunding Hechmann
Daniel Holmark
Cecilie Horvath
Jacob Hvid
Kasper Nylander Jensen
Lars Duborg Jensen
Niels Peter Jensen
Søren Jensen
Morten Johansen
Robbert Klaas Jonker
Daniel Valdemar Juhl
Peter Jørgensen
Jacob Nørfjand Kallesøe
Mads Kronborg Knudsen
Christian Ølgaard Kristensen
Morten Vinther Larsen
Kasper Skou Lauritsen
Cathrine Staub Laursen
Nikolaj Madsen
Søren Lund Madsen
Stinne Engelstock Mainz
Dennis Treumer Meyer
Peter Mogensen
Thor Bredahl Nielsen
Thomas Nygaard
Esben Thesbjerg Olesen
Niels Jørgen Bæk Paulsen
Emil Jean Pedersen
Jacob Skafte Pedersen
Brian Vendelbo Rahbek
Dan Salomonsen
Kevin Smidt Andersen Stink
Karen Øster Madelung Sørensen
Kasper Wærum Flarup Sørensen
Mads Theil Sørensen
Mathias Aarby Sørensen
René Sørensen
Simon Kjærsgaard Sørensen
Simon Korsgaard Thaysen
8300 Odder
8370 Hadsten
8300 Odder
8560 Kolind
8751 Gedved
8740 Brædstrup
4070 Kirke Hyllinge
7130 Juelsminde
8305 Samsø
7480 Vildbjerg
0001 ukendt nr
4681 Herfølge
6920 Videbæk
8464 Galten
6950 Ringkøbing
5463 Harndrup
7441 Bording
8660 Skanderborg
7323 Give
6040 Egtved
3550 Slangerup
8500 Grenaa
6040 Egtved
9900 Frederikshavn
8800 Viborg
6971 Spjald
6400 Sønderborg
5591 Gelsted
7000 Fredericia
7400 Herning
7171 Uldum
8586 Ørum Djurs
Brigsted
8400 Ebeltoft
8700 Horsens
7100 Vejle
7490 Aulum
8300 Odder
5620 Glamsbjerg
2. Hovedforløb 2010
Casper Bay Andersen
Michael John Damgaard Andersen
Mogens Toft Andersen
Kasper Andreasen
Jakob Normand Anesen
Melissa Lind Bachmann
Steffan Dall Berg
Majbritt Bergholdt
Klaus Bertelsen
Thomas Bertram
Django Hendrikus Borst
Rosie Maria Borst
Martin Bülow
Mads Rindom Christensen
8740
9700
6870
9700
8660
6731
6064
6760
9500
9740
7400
7400
8983
7361
Brædstrup
Brønderslev
Ølgod
Brønderslev
Skanderborg
Tjæreborg
Jordrup
Ribe
Hobro
Jerslev J
Herning
Herning
Gjerlev J
Ejstrupholm
76
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 76
02-12-2010 12:36:01
Simon Hansen Commerou
Nikolaj Bonvang Dalsgaard
Cecilie Meldgaard Dam
Nikolai Hollerup Damm
Steffen Rohde Døssing
Chenette Falther
Manuel Stefan Felber
Martin Erik Frederiksen
Christian Friis
Allan Gade
Susan Gregersen
Nikolaj Grud
Daniel Rønde Hansen
Esben Brink Hansen
Katrine Hansen
Mathias Hedegaard Hansen
Kasper Olander Haumann
Morten Hollensen
Thomas Hvid
Alice Strunck Jensen
Henrik Juhl Jensen
Jens Rose Jensen
Jesper Degn Jensen
Klaus Heino Jensen
Martin Jessen Jensen
Martin Marx Jensen
Martin Thykjær Jensen
Jacob Jeppesen
Ib Johansen
Kent Melin Johnsen
Rasmus Ekstrøm Jørgensen
Rasmus Blem Kofoed
Anne Hollænder Kristensen
Jonas Valentin Kristensen
Christian Nørgaard Kristoffersen
Nicolai Kruse
Jon Warghede Kyndesen
Andreas Jon Larsen
Anita Fogsgaard Laursen
Laust Vestergaard Laursen
Ian Thomas Levesen
Jesper Emil Lund
Simon Frederik Lund
Jens Winther Madsen
Martin Nørgaard Madsen
Michael Brandt Meier
Rene Mogensen
Martin Imanuel Mouridsen
Christian Frigård Nielsen
Kenneth Kristian Holm Nielsen
Morten Slot Nielsen
7160
6100
6823
9560
8740
6690
8632
5690
8860
9700
8740
7770
8560
6580
7430
8570
6630
9700
8762
8300
6893
5620
8600
5620
8600
8585
7100
7160
8723
8370
4760
3700
6760
6580
9574
8500
7160
5700
8300
7323
6064
8740
6650
9210
8530
8700
7442
6900
8990
6933
6640
Tørring
Haderslev
Ansager
Hadsund
Brædstrup
Gørding
Lemming
Tommerup
Ulstrup
Brønderslev
Brædstrup
Vestervig
Kolind
Vamdrup
Ikast
Trustrup
Rødding
Brønderslev
Flemming
Odder
Hemmet
Glamsbjerg
Silkeborg
Glamsbjerg
Silkeborg
Glesborg
Vejle
Tørring
Løsning
Hadsten
Vordingborg
Rønne
Ribe
Vamdrup
Bælum
Grenaa
Tørring
Svendborg
Odder
Give
Jordrup
Brædstrup
Brørup
Aalborg SØ
Hjortshøj
Horsens
Engesvang
Skjern
Fårup
Kibæk
Lunderskov
77
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 77
02-12-2010 12:36:01
Henriette Holm Nyvang
Dan Eriksen Olesen
Richard Søren Sehested Olesen
Jakob Halgren Olsen
Malene Olsen
Thomas Abildtrup Overby
Søren Hansen Pallesen
Birte Maria Bang Pedersen
Henrik Rahbæk Pedersen
Kasper Sloth Pedersen
Toke Simmelkjær Pedersen
Laurids Bork Poulsen
Thomas Brüld Poulsen
Heidi Lykke Rahbek
Benjamin Svendgaard Rasmussen
Henrik Kjærgaard Rasmussen
Peter Kreutzfeldt Rasmussen
Søren Kreutzfeldt Rasmussen
Dorte Nørtoft Røjgård
Lars Schreiber
Kristian Olrik Skovbjerg
Casper Holst Søndergaard
Daniel Søndergaard
Chris Brøchner Sørensen
Tobias Wærum Flarup Sørensen
Kaare Bjørke Theibel
Jacob Morén Therkildsen
Bettina Hugger Toft
Christian Urban Tryk
Peter Holm Vestergaard
Jacob Wohlert
8670 Låsby
6510 Gram
8400 Ebeltoft
8732 Hovedgård
6780 Skærbæk
6920 Videbæk
6580 Vamdrup
8300 Odder
6900 Skjern
Poulsker
7361 Ejstrupholm
6950 Ringkøbing
8305 Samsø
6818 Årre
8340 Malling
8700 Horsens
8300 Odder
8300 Odder
8763 Rask Mølle
7160 Tørring
7323 Give
7100 Vejle
7184 Vandel
7160 Tørring
8400 Ebeltoft
8320 Mårslet
8530 Hjortshøj
8700 Horsens
8732 Hovedgård
5620 Glamsbjerg
8765 Klovborg
Produktionsledere (P) og virksomhedsledere(V) 2010
Line Alstrup Andersen
Søren Andersen
Jesper Andreasen
Claus Bak
Michael Bisgård
Anders Bjerre
Henrik Palle Christensen
Kasper Karoli Christensen
Christian Dalgaard
Kenneth Hansen
Line Seiersbøll Hansen
Jan Hedegaard Jensen
Jesper Jensen
Kenneth Eg Jensen
Morten Skovgård Jensen
Ole Heltoft Jensen
7183
9700
8740
6980
8700
6520
8700
2740
7800
8700
6040
8660
8300
8766
7362
9381
Randbøl
Brønderslev
Brædstrup
Tim
Horsens
Toftlund
Horsens
Skovlunde
Skive
Horsens
Egtved
Skanderborg
Odder
Nørre Snede
Hampen
Sulsted
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
78
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 78
02-12-2010 12:36:01
Tommy Soelberg Jensen
Peter Johansen
Rasmus Kildal
Vibeke Mølmer Knudsen
Connie Linde
Flemming Krog Mogensen
Robert Mouritsen
Brian Vad Nielsen
Martin Green Nielsen
Peter Munk Nielsen
Rasmus Nielsen
Rene Rødkær Nielsen
Kristian Kuhr Pedersen
Morten Højbjerg Pedersen
Peter Weinkouff Pedersen
Tim Loft Pedersen
Lasse Kumara Pålsson Petersen
Andreas Karlshøj Petersson
Claus Midtgaard Kreutzfeldt Rasmussen
Anders Nybo Schultz
Stig Balling Zacher Sørensen
Brian Toft
Lasse Jensen
Christian Rydahl
Lasse Jensen
8570
9600
8700
8722
6823
8700
8700
7620
6940
8340
9530
9870
4320
7550
9800
8641
8781
4171
8700
8740
8586
8700
7000
8570
7000
Trustrup
P
Aars
P
Horsens
P
Hedensted
P
Ansager
P
Horsens
P
Horsens
P
Lemvig
P
Lem St
P
Malling
P
Støvring
P
Sindal
P
Lejre
P
Sørvad
P
Hjørring
P
Sorring
P
Stenderup
P
Glumsø
P
Horsens
P
Brædstrup
P
Ørum Djurs
P
Horsens
P
Fredericia
P
Trustrup
P
Fredericia
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
Agrarøkonom 2010
Thomas Buhl
Jannie Johanne Engkjær
Kasper Hellemann Henricksen
Erik Bagger Høyer
John Jakobsen
Klaus Nyholm Jensen
Jacob Dalsgaard Justesen
Birgitte Meldgaard Kjemtrup
Gorm Gantzel Knudsen
Christian Zacho Kristensen
Jakob Højkær Hjort Larsen
Nadine Christina Lykke Sørensen Mikkelsen
Mads Østergård Nielsen
Henriette Pedersen
Jimmy Elkjær Pedersen
Henrik Hjorth Petersen
Erik Seidelin
Anders Lütken Skovgaard
Michael Steffensen
Anita Vester
7100 Vejle
6040 Egtved
8783 Hornsyld
8981 Spentrup
8660 Skanderborg
9300 Sæby
8740 Brædstrup
7451 Sunds
7100 Vejle
8781 Stenderup
8700 Horsens
8723 Løsning
8723 Løsning
8762 Flemming
5450 Otterup
8700 Horsens
Visby
8740 Brædstrup
8723 Løsning
6100 Haderslev
79
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 79
02-12-2010 12:36:01
Til medlemmerne af elevforeningen
Hjælp sekretæren
…ved at meddele adresseændringer
Vi får en del breve retur med ”adressaten er flyttet”, eller ”modtager ubekendt på
adressen”. Vi prøver at finde den rigtige adresse, men ofte mislykkes det. Det er
ærgerligt, og det tager meget tid.
Adresseændring klares lettest ved at gå ind på skolens hjemmeside:
www.bygholm.dk / Om Bygholm - Elevforeningen – Adresseændring til elevforeningen eller ved at benytte siden her:
…ved at betale kontingent rettidigt
Det er lettere for dig – og billigere for foreningen – at du betaler via PBS. Vi håber
selvfølgelig, at du fortsat vil være medlem, men vil du ikke være med mere, vil vi
meget gerne have det at vide, i stedet for, at du bare undlader at betale.
Medlemsnummer/evt. modul og årgang:
Navn: ____________________________________________________________
Tidligere adresse: ___________________________________________________
Postnr. og by: ______________________________________________________
Ny adresse: _______________________________________________________
Postnr. og by: ______________________________________________________
Andre meddelelser til Elevforeningen: ___________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
Sendes til: Tina Højgaard
Bygholm Landbrugsskoles Elevforening
Hattingvej 49
8700 Horsens
[email protected]
80
BygholmAArsskrift2010_Indhold.indd 80
80
02-12-2010 12:36:08