Velkommen til Trollskoven Information til nye børn og forældre TROLLESGAVE 5 A, Fensmark, 4684 Holmegaard, Tlf. 55884634 / 25450090. Mail-adresse: Frit [email protected] Hjemmeside: www.holmegaard.dk/holmegaardskolen Leder af Frit. Fensmark Souschef Afdelingsleder Trollskoven Pædagog Pædagog Pædagog Pædagog Pædagog PGU Pædagogmedhjælper Tina Renneberg Søren Christensen Gitte Marland Helle Pedersen Nicolaj Schjøtz Mette Willert Anika Elvang Merethe Hansen Pia Bjørnholm Bente Rasmussen Trollskoven er en førskoleafdeling tilknyttet SFO Frit Fensmark, som hører under Holmegårdsskolen. Trollskoven hører således under Holmegårdsskolens skolebestyrelse. Åbningstider: Mandag til Torsdag: kl. 6.00 til Kl. 17.00, Fredag kl. 6.00 til kl. 16.00. Fra 1.-4. til 31.-7. åbnes kl. 6.30. Ind- og udkrydsning og frimelding: Personalet krydser jeres barn ind og ud, så det er vigtigt at huske at sige goddag og farvel. Vi vil gerne vide hvis jeres barn holder fri eller er syg. I kan ringe eller sende os en sms. Struktur: Trollskoven er inddelt i to ender, Kastanjen og Koglen, som yderligere er delt i hver 2 basisgrupper. Pædagogik: I det daglige pædagogiske arbejde lægger vi vægt på følgende: Udvikling af selvstændighed, ansvarlighed, tid til fordybelse og sociale kompetencer. Læring ses i forhold til det enkelte barns udvikling. Vi opstiller mål og arbejder bevidst med disse, både for det enkelte barn og hele gruppen. Hen over året, arbejder vi med mål ud fra Næstved Kommunes overordnede læreplaner som indeholder de 6 temaer. Den personlige udvikling. Den sociale udvikling Natur og naturfænomener. Krop og bevægelse. Kulturelle udtryksformer og værdier. Den sproglige udvikling. I perioder vil vi arbejde med værksteder som tilbud. På andre tidspunkter skal alle børn deltage. LP. Modellen: Trollskoven arbejder med LP som er en pædagogisk analysemodel der anvendes som praktisk værktøj. Formålet med at arbejde med LP-modellen er, at udvikle ny viden om hvordan man kan skabe bedre betingelser, for børns udvikling i dagtilbud og skole. Forældresamarbejde: Vi vægter vores samarbejde med jer forældre højt og bestræber os på at være i tæt dialog med jer omkring jeres barns trivsel og udvikling. Vi tilbyder forældresamtaler til alle (fra november til februar) og ellers efter behov. Dagens gang i Trollskoven: Morgen: Morgenmad tilbydes mellem kl. 6.00 og kl. 7.30 ( Den 1/4 fra kl. 6.30) for de børn der ikke har spist hjemmefra. Når børnene har sagt farvel til jer, hjælper vi børnene med morgenmaden og vi lægger vægt på at børnene gerne selv må være med og øve sig på at skænke, øse op, smøre og mærke efter, hvor meget de kan spise. Formiddag: I formiddagstimerne foregår forskellige pædagogiske aktiviteter med børnene samt leg inde og ude. Samling og frokost: Ca. kl. 11.15 holder vi samling og vi spiser frokost i basisgrupperne ml. 11.30 og 12.00. Efter frokost går alle på legepladsen, hver dag mellem Kl. 12.00 og Kl. 14.00. Eftermiddagsmad: Mellem Kl. 14.00 og ca. kl. 15.00 spiser vi frugt. Vi lægger vægt på at det er frugt og groft brød man medbringer. Hvert barn medbringer til sig selv. Månedsplan: Månedsplan kan hentes på forældreintra omkring den første i hver måned, den indeholder informationer om de aktiviteter/ture som er planlagt. Månedsplanen kan også indeholde mærkedage, nyheder og lign. info. Impulsive ture og aktiviteter annoncerer vi på whiteboard tavlerne i garderoberne, i så god tid som muligt. Traditioner: Sommerfest afholdes en gang om året, sæt x i kalenderen ved d. 29-8-2013 fra kl. 17.00 til kl. 19.30 Jul, Fastelavn, Påske, Jordens uge m. m fejrer vi på forskellig vis, nogle gange i samarbejde med SFO afdelingerne. Fødselsdage kan holdes i Trollskoven. Vi synger en fødselsdagssang for barnet og barnet kan dele én ting ud til dessert efter madpakken. Legepladsen: Børnene har mulighed for at rulle på rulleskøjter på legepladsens rulleskøjtebane. Da vi ikke har rulleskøjter til alle må man gerne medbringe sine egne. Hvis børnene skal benytte sikkerhedsudstyr skal de selv medbringe det hjemmefra. Private cykler og løbehjul skal parkeres i cykelskuret. Ved opstart i Trollskoven medbringes: En drikkedunk med VAND som vi dagligt bruger inde og ude på legepladsen. Mindst et sæt skiftetøj der passer til årstiden, gerne ekstra undertøj og strømper. Regntøj og gummistøvler gerne et par med foer til om vinteren, da vi til tider har meget mudder på legepladsen. En lille tur rygsæk, da børnene selv skal bære deres mad og drikkedunk når vi er ude af huset. Husk navn i alt! Det er nemmere for både jer og os at finde ejermanden til tøj m. m., hvis der er navn i. Generel info: Da vi vægter at give børnene mulighed for at blive selvhjulpne vil det være vigtigt at de gøres medansvarlige for orden på gaderobe pladser, tøj hænges på plads, støvler sættes op på bænken og der ryddes op omkring egen plads ved afhentning. Børnene må gerne have eget legetøj m.m. med i Trollskoven, her får de mulighed for at øve sig på at holde styr på egne ting. Stamkort : Afleveres den dag barnet starter. Lukkedage: De tre dage før Påske. Pasning ved tilmelding Dagen efter Kr. Himmelfartsdag. Pasning ved tilmelding. Uge 29-30 i sommerferien. Pasning ved tilmelding. Fra d. 24. december til og med 1. januar. Pasning ved tilmelding den 27/12, 30/12 og 31/12. Tilmeldingsskemaer til pasning bliver sendt ud via skoleintra.
© Copyright 2024