Vejledning til Danskernes Digitale Bibliotek puljemidler

At s%lle spørgsmål og at formulere problemer IT-­‐systemer i praksis. Flere sandheder II. Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 1 STS-­‐ analyser af praksis •  Garfinkel: Metoder %l at synliggøre det, vi tager for givet •  Mol: forskellige kliniske versioner af åreforkalkning. Mul%plicitet. •  Strathern: PNG ‘personer’ er forskellige fra vestlige ‘personer’. PNG-­‐ rela%oner %l subjekter og objekter. •  Suchman: menneske-­‐maskine samspil. Kuns%g intelligens? Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 2 Kernen i et projekt. Hvad er problemet (evt. på flere niveauer) Hvem har hvilke problemer (interessenter) Hvad vil I gerne vide noget om, og hvorfor Hvad er jeres egen rolle I forhold %l problemet Hvad er kriterierne for jeres valg af materiale og respondenter •  Begrundelser for valg af undersøgelsesmetode • 
• 
• 
• 
• 
Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 3 STS -­‐ generelt •  Lad aktørerne komme %l ‘orde’ eller ‘syne’ •  Lær af aktørerne, bedøm ikke deres praksisser •  Fænomener eksisterer ikke ua[ængigt af de praksisser, hvor de manipuleres og italesæ\es. •  Ingen universelle svar og løsninger Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 4 Latour – om at udforske praksis •  “Vi prøver ikke at disciplinere jer eller indpasse jer i vores kategorier; vi lader jer gøre brug af jeres egne verdener, først på et senere %dspunkt vil vi bede jer om at forklare, hvordan I har båret jer ad med komme overens” •  Ikke bruge ord som magt, struktur, kontekst (det er en immaterial transport af forbindelser). Latour (2005)2008: En ny so cio lo gi for et nyt samfund. (Reassembling the social) Anne Ha?ng. AAU. 10.10.13 5 Garfinkel •  Se på %ngen i sig selv (fænomenologi). •  Erfaring prioriteres over logiske ræsonnementer, (pragma%sme) •  G. : nej %l formelle analyseteknikker og sta%s%ske metoder. •  G: ja %l analyse af, hvordan objek%ve begrundelser bliver %l i kraf af lokale metoder, som aktørerne bruger %l at gøre sig forståelige for hinanden •  At være almindelig -­‐ at bere\e om sig selv – hvordan kategoriserer og normaliserer vi? Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 6 Durkheim’s aforisme ( iflg. Garfinkel) •  Sociale fakta: en antagelse om at det grundlæggende fænomen i sociologien er ‘objek%v virkelighed’ •  Sociale mønstre og ins%tu%oner kan ikke forklares ud fra individers handlinger og mo%ver. Der eksisterer en række sociale be%ngelser, love og normer som er forudsætninger for, hvad individer gør Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 7 Indeksikalitet Garfinkel •  Enhver sprogbrug implicerer unikke kontekstuelle elementer. •  Tvetydighed skal ikke jernes, men forstås •  Sproget skal betragtes som et redskab, der afspejler hverdagen; det skal ikke vurderes ud fra nogle idealer (jernt fra hverdagen) om klarhed og entydighed Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 8 Post-­‐ANT antagelser •  Aktør skal ikke indpasses i en forklaringsmodel som fx. ghe%o, rød-­‐blå, ‘de unge’, ‘de ældre’, erhvervslivet, danskerne, …) •  Aktørerne skal komme %l orde •  Forskeren er en del af feltet •  Man kan ikke på forhånd fastlægge grænser for hvor det empiriske findes Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 9 Forklaringsmodel: ghe\o •  Hvordan kan man definere en ghe\o •  Hvordan kan man analysere, hvad det vil sige at ‘være en ghe\o’ •  og hvilke problems%llinger kan man ops%lle? Ud fra hvilke antagelser( præmisser)? Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 10 Den danske ordbog: ‘Ghe\o’ •  Overført isoleret fællesskab hvor mennesker af samme type og med samme interesser mødes •  (fa?g og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, ofe med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse •  fra 1300-­‐tallet og frem %l 2. verdenskrig bykvarter, hvor jøder blev henvist %l at bo Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 11 Ghe\o (Garfinkel eller Durkheim)? • 
• 
• 
• 
• 
• 
Områderne er udpeget af Socialministeriet på baggrund af tre parametre med grænseværdier. En ghe\o er defineret ved at have mindst 1.000 indbyggere, og opfylde to af følgende tre punkter: Andelen af indvandrere og e<erkommere fra ikke-­‐vestlige lande overs%ger 50 pct. Andelen af beboere i alderen 18-­‐64 år, der er uden Blknytning Bl arbejdsmarkedet eller uddannelse, overs%ger 40 pct i gennemsnit over de seneste fire år. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr 10.000 beboere på 18 år og derover er over 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. [4] Hvis mindst to af parametrene var over grænseværdien, kom området med på listen. Disse kriterier skal ses som en anerkendelse af, at problemerne i første hånd hænger sammen med de mennesker, som bor i områderne, og ikke så meget med boligerne eller husene i sig selv. Mange af boligområderne er kun få år%er gamle. Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 12 Etnometodologi i praksis. Suchman •  Studere, hvad mennesker gør •  Forskeren kan uddanne sig inden for feltet (unik %lstrækkelighed) •  Forskeren skal være indifferent/ ikke på forhånd have en teori om hvordan feltet skal forstås •  Lucy Suchman’s undersøgelse af ekspertsystemer: to brugeres interak%on med en kopimaskine (der er programmeret ud fra kogni%onsforskning) •  Kogni%onsforskning: Objek%v %lgang %l forståelse af sammenhæng mellem s%mulans %l handling. Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 13 Suchman •  Udfordrer kogni%onsforskning – idéen om at handlinger er ua[ængige af situa%onen. •  Spørger om menneskers handlinger er ua[ængige af situa%onen (objek%ve) ? •  Kan samspil mellem mennesker og maskiner standardiseres? Kan man konstruere Scripts over typiske situa%oner (kopimaskinen) Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 14 Mol’s analyse af klinisk praksis Åreforkalkning er noget der udføres, ikke noget man har. •  Forskningsspørgsmål: Hvad er det at behandle? •  Aktører som deltagende skabere af virkelighed (det gælder også forskeren – der agerer poli%sk kan man sige) •  Virkeligheden bliver ‘udført’ på mange måder i forskellige praksisser. Den ligger ikke passivt hen og venter på at blive beskuet Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 15 Åreforkalkning i flg. (Sundhedsguiden.dk). •  Åreforkalkning er aflejringer af kolesterol og fedt på indersiden af blodårer, hvorved blodplader har let ved at sæ\e sig fast og der kan opstå blodpropper. Disse kan evt. løsrive sig og lave prop i andre årer. Åreforkalkning rammer alle, men kun få får symptomer. Øget risiko for åreforkalkning er forbundet med mange faktorer og behandlingen går mod symptomerne. Man kan bremse udviklingen, ikke kurere åreforkalkning Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 16 Mol. Åreforkalkning •  Åreforkalkning skabes (enactes) på mul%ple måder (det er ikke ét fænomen, der kan anskues fra forskellige perspek%ver) •  Åreforkalkning er ikke noget man har, men noget, der udføres •  Man kan ikke tale om lighed og forskel på en forsimplet måde: -­‐ Der er fx. to kliniske versioner af åreforkalkning: kirurgiens, og fysioterapiens Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 17 Mol. Åreforkalkning •  I praksis er det diskursive og det materielle blandet sammen: sprog, forklaringer, retorik er vig%ge komponenter i udførelsen (enactment) af åreforkalkning som et konkret fysisk problem •  Fraktal karakter – delvise, ikke i regelmæssigt mønster, forbindelser mellem de forskellige konstruk%oner: “Kirurger fortæller deres pa8enter, at de skal gå, og holde med at ryge, men det er ikke en del af behandlingen…. I gangterapi kan tale imidler8d ikke adskilles fra interven8on” (Mol 2002a:230 ‘I STS-­‐bogen’ p.104). Kompleksiteten ligger I spændingen mellem sygdommens mul%plicitet og dens fraktalitet. Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 18 Sygdom enactes på forskellige måder Ex.: Udrednings-­‐ og behandlingsgaran%. •  Minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, udtaler: ”Vi vil indføre en ny samlet model for undersøgelse og behandling, der skaber klare forbedringer ved en mere fornuDig prioritering. Vi vil sikre, at pa8enter ikke kastes rundt mellem forskellige instanser, men hur8gt kan få aElaret deres sygdomssitua8on. Sam8dig omprioriterer vi, så alvorligt syge pa8enter behandles først. De skal ikke opleve at vente på at komme i behandling, fordi mindre alvorligt syge optager pladsen, som det kan ske i dag.” Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 19 Udrednings-­‐ og behandlingsgaran% •  Hvordan kan man analysere hvad der sker med Udrednings-­‐ og behandlingsgaran% ? -­‐ Durkheim – normer er basis for handling -­‐ Garfinkel – se på praksis I sig selv -­‐ Mol -­‐ se sygdom som noget mul%pelt (skabes på flere måder i forskellige praksisser) Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 20 Anne Ha?ng ITU 18. nov. 2013 21