Med dragten som udtryk
Tøj, dragt og beklædning kan være
simple udtryk for noget funktionelt,
vi alle sammen forholder os til hver
morgen, når vi
Af Lisbeth Tolstrup
klæder os på.
Kunsthistoriker
Men det kan også
være udtryk for
magt og status. Læg dertil en kritisk vinkel, en politisk opfattelse af,
hvordan verden er skruet sammen
– eller burde være det – og der er stof
til rigtig mange gode projekter, både
i håndarbejde, men også i historie,
samfundsfag eller en mere specifik
projektopgave.
Når Designmuseum Danmark åbner dørene for udstillingen ’Rokokomania’, sker det både med reference
til museets egen fornemme samling
af dragter og tekstiler fra 1700-tallet,
men også med en vedkommende og
nutidig præsentation af fire samtidskunstnere, der alle har valgt at bruge
dragt og stof som udtryksmiddel.
I denne sammenhæng vælger
jeg at lægge særlig vægt på Yinka
Shonibare (født 1962), der allerede
i studietiden på Goldsmiths College, University of London, sidst i
1980’erne markerede et helt særligt
syn på, hvordan udformning af
dragter kan bruges kommenterende
og politisk. Goldsmiths College er
mere end interessant i håndarbejdssammenhæng, blandt andet fordi
det var her, at Constance Howard
(1910-2000) ved en ihærdig indsats
fra sidst i 1940’erne fik grundlagt en
hel afdeling for eksperimenterende
broderi og tekstilkunst. Hun er desuden forfatter til bogen ’Embroidery
and Colour’, der på dansk fik titlen
’Kreativt broderi’ (1979), og som var
med til at skabe grundlaget for frit
broderi som udtryksform.
Gennem alle årene på Goldsmiths
indsamlede hun og dokumenterede
sine studerendes værker, og i årene
op til hendes død lykkedes det, med
afsæt i hendes private optegnelser, at skabe en studiesamling, der
fortsat kan besøges af særligt interesserede. Det er naturligt at sætte
Yinka Shonibares arbejde ind i denne
sammenhæng, fordi Goldsmiths College via indflydelsen fra Constance
Howard blev, og fortsat er, et helt
særligt sted med god plads til ”the
critical approach”, som professor ved
Goldsmiths College, Janis Jefferies,
tidligere har udtrykt det.
Opgøret med koloniseringen
Yinka Shonibare blev først og fremmest kendt for sit opgør med den
engelske kolonisering. Han er født
i London, boede sammen med sin
familie i Lagos som barn og ung,
inden han vendte tilbage til London
for at gå i skole og siden studere.
Parafrasen over Gainsboroughs idylliske
landskab er skarp, kritisk og ret festlig.
Her gengivet fra bogen ‘Yinka Shonibare –
Dressing Down’, Ikon Gallery & Henie Ostad
Art Centre 1998.
10
Håndarbejde Nu nr. 2, 2012
Hans markante udtryk tog i de første
perioder udgangspunkt i parafraser
over maleren Thomas Gainsboroughs
(1727-1788) idylliske landskaber befolket af en smukt iscenesat engelsk
adel. Shonibares geniale greb bestod
i, at han rekonstruerede figurerne
som dele af en installation, i visse
tilfælde uden hoveder, men i genkendelige dragter og positurer, der nok
var syet op i de korrekte snit, men
i stoffer, der traditionelt var kendt
fra afrikanske kvinders vikledragter.
Dermed lykkedes det at fastholde
noget genkendeligt og samtidig stille
en række åbne spørgsmål til selve det
at iscenesætte magt, kolonisere og
bedrive slavehandel. Senere udvidede
hans sit billedfelt – ofte med sig selv
som central figur – til at vende op og
ned på andre scenarier, der ligeledes
var velkendte fra engelsk billedkunst.
Stoffer som signaler
Stofferne har i langt de fleste værker
spillet en lige så central rolle som
figurerne. I nogle sammenhænge
har Shonibare skåret mønstre ud for
siden at montere dem på blændrammer som malerier. Igen en iscenesættelse, der spiller på en kulturel
forforståelse af forskellen mellem
kunst og kunsthåndværk. Når han
så vælger at male dele af mønstrene
over, bliver det pludselig et spørgs-
Yinka Shonibare: ‘Conspirators’, 2004. Fem skulpturer i menneskestørrelse, iklædt lædersko og bomuldsdragter i voksbatik.
Hver 196 x 56 x 43 cm. Foto: Stephen Friedman Gallery.
mål om hvilken æstetik, der egentlig
fremhæves. For reelt stammer mange
af de mønstrede stoffer, der kan identificeres i afrikanske klædedragter fra
asiatiske kulturer, der har en særlig
tradition for eksempelvis stoftryk
og mønsterdannelse. Dermed slåes
endnu et cirkelslag til 1700-tallet, der
også er kendt som oplysningstiden og
dermed grundlaget for en del af den
viden, vi fortsat forholder os til.
n
Kilder:
Yinka Shonibare
– Dressing Down,
Ikon Gallery &
Henie Ostad Art
Centre 1998.
➜➜www.gold.ac.uk/constance-howard
➜➜www.yinkashonibarembe.com
➜➜www.designmuseumdanmark.dk
Designmuseum Danmark:
Rokoko-mania, udstilling der frem til
23. september sætter fokus på rokoko
via fire yngre samtidskunstnere, der
udforsker beklædning som kunstnerisk udtryk: Yinka Shonibare, Nikoline Liv Andersen, Laura Baruël og
Anne Damgaard.
Identity Lab – et særligt undervisningsrum. I forbindelse med udstillingen har museet udviklet et
undervisningsprojekt under navnet
Identity Lab – et laboratorium, hvor
bl.a. begrebet identitet bliver undersøgt med udgangspunkt i temaer og
værker i udstillingen Rokoko-mania.
Designmuseum Danmark tilbyder
gratis undervisningsforløb i Identity
Lab á 2,5 times varighed. E-mail: [email protected]
Yinka Shonibare: ‘Un Ballo in Maschera
(A Masked Ball)’, 2004.
HD video, 32 minutter.
Foto: Stephen Friedman Gallery
Håndarbejde Nu nr. 2, 2012
11