1. No category

ABSTRACTS DSPR’S FORÅRSMØDE 1. JUNI 2012
Forfattere:
Rasmus Nygård Kristensen, Peter Stemann Andersen, Jørgen Lock-Andersen
Institution arbejdet udgår fra:
Plastikkirurgisk Afdeling, Roskilde hospital, Køgevej 7-13, 4000 Roskilde
Titel:
Kirurgisk behandling af læbecancer – et historisk prospektivt kohortestudie
Formål/Baggrund:
At beskrive den kirurgiske behandling af læbecancer på Roskilde Plastikkirurgisk Afdeling i
perioden 2005-2009 med hensyn til patientkarakteristika, ekscisionsmodalitet,
rekonstruktionstype, peri- og postoperativ morbiditet samt recidivfrekvens.
Materiale og metode:
Vi foretog et kohortestudie af samtlige patienter, der i perioden 1. januar 2005 til 31. december
2009 fik foretaget kirurgisk fjernelse af læbecarcinom på Plastikkirurgisk Afdeling, Roskilde
sygehus. Patienter med planocellulært- (PCC), basocellulært (BCC) samt basoskvamøst karcinom
(BSC) blev inkluderet. Der blev anvendt deskriptiv- samt non-parametrisk komparativ statistik.
Resultater:
Der blev i alt inkluderet 108 patienter, 58% mænd og 42% kvinder. Halvfjerds patienter havde PCC
(65%), 36 BCC (33%) og to BSC (2%). Mand/kvinde-ratioen for PCC var 2:1 og cirka 3:4 for BCC.
Median alderen ved diagnosetidspunktet var 72 år (range 28-98). Median follow-up-tid var 22
måneder (range 1-65). Størstedelen (98%) af tumorerne var under 4 cm i diameter (T1=92, T2=14).
To patienter (2%) havde avanceret cancer (T3=2, T4=0). Ingen patienter præsenterede
lymfadenopati ved forundersøgelsen (N0=108).
Frysemikroskopi blev anvendt ved 71 (69%) af indgrebene. I seks af disse (8%) blev der ikke
konstateret frie resektionsrande, hvilket blev opnået ved fornyet resektion i samme seance.
Direkte lukning (46%) samt Bengt-Johanson trappeteknik (30%) var de hyppigst anvendte
rekonstruktionstyper.
Femoghalvfjerds (69%) af patienterne havde et ukompliceret helingsforløb mens 33 (31%)
oplevede komplikationer; 52% af disse blev karakteriseret som milde (ikke-behandlingskrævende),
30 % som moderate og 18% som svære helingsproblemer, krævende kirurgisk intervention.
Seks patienter (6%) fik recidiv; tre lokalt (2 BCC, 1 PCC) og tre regionalt (3 PCC). 21 patienter (19%)
patienter døde under follow-up, to af disse (2%) som følge af metastaseret PCC.
Diskussion/Konklusion: Peroperativ frysemikroskopi detekterede mangel på frie resektionsrande i
8% af de tilfælde, hvor teknikken blev anvendt. Vi fandt en relativ høj frekvens af komplikationer
under sårheling, men lav recidivfrekvens og lav mortalitet sammenlignet med andre undersøgelser
af læbecancer.
1
Laura M. Leuchter, MD^ and Jørgen Lock-Andersen, MD, Dr. med.‡
^Department of Plastic Surgery, Breast Surgery, and Burns Treatment, Rigshospitalet
‡Department of Plastic Surgery, Roskilde Hospital
Nevus Sebaceous and Risk of Malignant Transformation: A 12-Year Review
Aim:
Nevus sebaceous (NS) is a common, congenital hamartoma of the skin, mainly located to the head
and neck region. There are documented cases of malignant transformation into basal cell carcinoma
(BCC) [1] and, rarely, into squamous cell carcinoma (SCC) [2]. Malignant transformation rate and
lifetime risk are, however, unknown. The aim of this study was to provide data-based information
for physicians who must weigh the risks of surgical removal of a NS with the risk of malignant
transformation, especially in children.
Material and Methods:
We performed a 12-year review of all NS diagnosed and treated at Roskilde Hospital to explore the
number of malignant findings within NS lesions. All patients diagnosed with NS during the years
1999-2010 where extracted from our pathology database, medical charts were reviewed and
relevant data were collected. All cases with findings other than exclusively NS were reviewed
histologically by the same, experienced dermatopathologist.
Results:
There were 131 distinct lesions among 130 patients, one patient having two NS. 64 of those patients
were referred to the Department of Plastic Surgery for consultation and 74 excisions were
performed. 14 pathology slides were reviewed finding 13 intralesional diagnoses other than NS.
Nine patients (7%) had BCC (mean age 54,8 yrs; range 38-82 yrs). Three patients (2%) had benign
tumors (mean age 47,3 yrs; range 38-62 yrs): one (1%) syringocystadenoma papilliferum (SP), one
(1%) actinic keratosis and one (1%) keratoacanthoma.
Discussion and Conclusion:
Our data showed malignant transformation in a number of NS exclusively in adult patients.
However, findings of BCC or SCC in NS in pediatric patients are reported. We conclude that all NS
should be considered for excision but that the patients’ age and localization of the lesion must be
considered when planning the excision. Patients should be informed about the relatively low risk of
malignant transformation especially in childhood versus possible morbidity after surgery.
[1]
[2]
Rosen H, Schmidt B, Lam P et al. Management of nevus sebaceous and the risk of basal cell
carcinoma: An 18-year review. Pediatr Dermatol 2009;26:676-81.
Hidvegi NC, Kangesu L, Wolfe KQ. Squamous cell carcinoma complicating nevus sebaceous
of Jadassohn in a child. Br J Plast Surg 2003;56:50-52.
2
Hyperthermic isolated limb perfusion (HILP) in malignant melanoma
in Denmark from 1993 to 2010
Authors: Ida Felbo Paulsen*, Annette Hougaard Chakera, Jennifer Berg Drejøe,
Grethe Schmidt.
Ida Felbo Paulsen, M.D, [email protected]
Department of Plastic Surgery, Breast Surgery and Burn Unit, Copenhagen University Hospital,
Rigshospitalet, Denmark
From 1993 to 2010, 101 patients with lower or upper limb malignant melanoma-metastases were
treated with HILP at Copenhagen University Hospital, Rigshospitalet. All patients had localized
disease and no sign of distant metastases on computer tomography (CT) or PET (Positron
Emission Tomography)-CT.
Aim: Evaluation of tumor response, morbidity and mortality after hyperthermic isolated limb
perfusion (HILP) on malignant melanoma patients.
Methods: The HILP concept consists of isolation of an extremity and connecting its blood supply
to an extra corporal circulation, enabling regional administration of up to 25 times the
systemically tolerable concentration of cytostatic drugs. This way one can achieve maximal
tumor response without systemic side effects. The HILP treatment of choice in melanoma
patients is Melphalan (L-phenylalanine mustard). Melphalan combined with TNF- (tumor
necrosis factor-alpha) was used in patients with bulky metastases and in patients who underwent
2nd and 3rd HILP.
Results and discussion: Of the 101 HILP-treatments performed, 12 were re-perfusions, 35
perfusions were on male patients and 66 on female patients. Only 4 HILPs were performed on an
upper extremity, the remaining on the lower extremity.
Conclusions: We will show significant tumor regression and acceptable adverse effects of the
treatment. Tumor response, recurrence-free interval and mortality will be presented.
Furthermore morbidity and adverse effects will be discussed.
3
Authors: Marie Louise von Sperling1, John Jakobsen2, Jørgen Johanssen3 and Jens Ahm Sørensen1
Institution: Department of Plastic Surgery1, ENT2 and Oncology3
Title: SQUAMOUS CELL CANCER OF THE NASAL VESTIBULE: Follow-up on a 10 year
period in Southern Danmark (2000-2009).
Aim: The aim of this single centre retrospective study was to describe the incidence, recurrencerate and strategy of primary treatment in patients with SCC of the nasal vestibule in a 10 year
follow-up period.
Material and Methods: Inclusion of patients with SCC of the nasal vestibule from Odense
University Hospital from 2000-2009 who received radiotherapy, surgery or a combination of
radiotherapy and surgery.
Results: Fourty-nine patients were treated for SCC of the nasal vestibule from 2000-2009 in
Southern Denmark. Preliminary results show that nearly 50% of the patients had recurrence within
the first two years of follow up. There was no clear strategy according to choice of treatment in
relation to T-stadium, gender and age.
Discussion: There is no clear treatment strategy regarding radiotherapy vs surgery. The very high
recurrence rates suggest that a clear treatment strategy should have higher priority in these
patients in order to obtain better results. More studies including all patients in Denmark with SCC
of the nasal vestibule are needed to propose a clear strategy for the treatment of this disease.
4
Kongenitte, non-vaskulære midtlinietumores på ydre næse
– diagnostik, udredning og behandling
Bo Sonnich Rasmussen og Mikael Andersen
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet
Baggrund: Kongenitte tumores på ydre næse af non-vaskulær oprindelse er sjældent forekomne
(1:20-40.000 levendefødte). De skyldes fejl i den embryonale udvikling af kranie, hjerne og ansigt.
Da de kan medføre blivende påvirkning af næsens strukturer og forøget risiko for meningitis
afhængig af tumordiagnosen, er det essentielt, at de diagnosticeres og behandles på rette tidspunkt.
Behandlingen er kirurgisk, og oftest er plastikkirurgiske kompetencer nødvendige.
Formål: At give et overblik over de tre hyppigst forekommende kongenitte, non-vaskulære
midtlinietumores på ydre næse: Dermoidcyster, gliomer og encephaloceler. Samt fremsætte forslag
om deres håndtering i forbindelse med diagnostik, udredning og behandling.
Materiale og metode: Kongenitte, non-vaskulære midtlinietumores på ydre næse blev gennemgået
ud fra den relevante litteratur. Udvalgte repræsentative cases fra vores afdeling præsenteres med
henblik på eksemplificering, og vores bud på et flowchart for håndtering af tilstanden fremlægges.
Resultat: Kongenitte, non-vaskulære midtlinietumores på ydre næse bør behandles rettidigt
afhængig af diagnosen. Grundig udredning er nødvendig før definitiv kirurgi udføres. Biopsi er
kontraindiceret grundet risikoen for intrakraniel forbindelse. MR-skanning anbefales.
Konklusion: Behandlingen bør centraliseres til center med kraniofacial-, plastikkirurgisk- og
neurokirurgisk kompetence. Men kendskab til tilstanden er vigtig for enhver plastikkirurg.
5
Forfattere: Jais O. Berg, Erik D. Heidemann, Finn Gottrup og Torben Møller-Christensen.
Udgår fra: Plastikkirurgisk afd. Z, Odense Universitetshospital.
Titel: Aksillær hyperhidrose: Suge-curettage vs. fokal excision.
Formål: At sammenligne suge-curettage med standard fokal excision ved aksillær hyperhidrose.
Metode: Prospektivt overkrydsningsforsøg. Patienter randomiseredes til fokal excision (FE) af hud
og subkutant fedt med svedkirtler efter Minor’s test i den ene aksil og samtidig suge-curettage
(SC) i den dermo-subkutane overgang i det hårbærende område i den kontralaterale aksil.
Operationer foregik ambulant i lokal analgesi og ved samme plastikkirurg (TMC). Patientbedømte
resultater evalueredes efter 1, 6 og 12 måneder ved observer-blindede, strukturerede
telefoninterviews.
Primære effektmål: opnåelse af permanent svedkontrol (euhidrose) og patienttilfredshed.
Sekundære effektmål: komplikationer og tilfredshed med kosmetisk resultat.
Statistik: Enkelt og parret T-test. Signifikansniveau 0,05 (to-sidet).
Resultater: 30 patienter (60 aksiller) indgik. SCs effekt tilsvarede FE; euhidrose blev opnået hos 89
vs. 89 % efter 1 måned og faldt til 69,6 vs. 73,9 % efter 12 mdr. (N.S.)*. Patienttilfredsheden var 89
vs. 93 % efter 1 md. og 74 vs. 78,3 % efter 12 mdr. (N.S.).
SC gav i forhold til FE hurtigere heling (14,8 vs. 25,1 dage, p<0,01), mindre nedsat
armbevægelighed (11,1 vs. 29,63 %, p<0,05), færre infektioner (51,8 % vs. 11,1 %, p<0,01), og
færre langtidssmerter (0 vs. 17,4 %, p<0,05). Nedsat sensibilitet efter 1 md (11 vs. 7 %, N.S.) fortog
sig (0 vs. 4 %, N.S.). SC efterlod mere residual behåring (54,8 vs. 41 %, p<0,05). Øvrige lokale
komplikationer var sporadiske, SC: sugillation (3 %), superficiel nekrose (3%) og dysæstesi (3%); FE:
serom < 20 ml (3%), sårruptur (6%) og nekrose (3 %). En patient rapporterede kompensatorisk
øget svedproduktion på trunkus.
SC gav størst kosmetiske tilfredshed (95,4 vs. 44,9 % efter 1 md., p<0,001, og 97,7 vs. 45,9 % efter
12 mdr., p<0,001).
Konklusion: SC og FE er lige effektive. SC giver signifikant hurtigere heling og bedre
armbevægelighed med færre og (trend mod) mindre lokale komplikationer. SC medfører færre
langtidssmerter samt et væsentligt bedre kosmetisk resultat. Suge-curettage bør være førstevalg
som lokal kirurgisk behandling af aksillær hyperhidrose.
*N.S. = forskellen ikke statistisk signifikant
6
Titel: Primær axillær hyperhidrose: Sympatektomi versus lokal behandling (lokal
excision/suction curretage)
Institution: Plastikkirurgisk afd. Z,OUH
Forfattere: Erik D. Heidemann, Peter B. Licht
Formål: Primær axillær hyperhidrose afficerer ca. 1 – 1½ % af befolkningen. Flere kirurgiske
behandlingsmuligheder er beskrevet. Litteraturen beskriver mest resultater efter sympatektomi, som
også er associeret med flere bivirkninger. Andre kirurgiske behandlingsmetoder er lokal
hudexcision og suction curretage. Der foreligger få studier med data for resultater og specielt
bivirkninger for lokal kirurgisk behandling. Dette studie sammenligner resultater og bivirkninger
for sympatektomi og lokal kirurgisk behandling i form af hudexcision eller suction curretage for
primær axillær hyperhidrose.
Metode: Retrospektivt Follow-Up Case-Kontrol studie for resultater og bivirkninger af
sympatektomi eller lokal kirurgisk behandling med enten hudexcision eller suction curretage.
Spørgeskemaer blev tilsendt i alt 76 patienter behandlet for primær axillær hyperhidrose med T2-T3
eller T3-T4 sympatektomi (n=49) på Thoraxkir. afd. T, OUH, eller lokal kirurgisk behandling
(n=27) med enten lokal hudexcision eller lipocurretage på Plastikkirurgisk afd. Z, OUH.
Resultater: Spørgeskemaerne blev returneret af n= 62/76 (79 %) patienter efter en median på 31
måneder. Signifikant flere patienter opereret med sympatektomi returnerede skemaer (92% vs. 63%,
p< 0.001) Tilfredshedsgraden med operationen var signifikant større i gruppen af patienter der blev
opereret med lokal kirurgi frem for sympatektomi (God/tilfredsstillende effekt 70 % vs. 36%, p<
0.015) Bivirkninger optrådte i begge grupper, og bortset fra kosmetisk skæmmende ar i gruppen
med lokal hudexcision, så var incidensen af bivirkninger signifikant forskellig mellem gruppen af
de sympatektomerede og de patienter der var lokalt kirurgisk behandlede (kompensatorisk
svedtendens 88% vs. 29%, p < 0.001, gustatorisk svedtendens 53% vs. 12 %,
(p < 0.005)
Konklusion: Lokal kirurgisk behandling af primær axillær hyperhidrose giver større
patienttilfredshed og mindre kompensatorisk svedtendens end sympatektomi. Kompensatorisk
svedtendens og gustatorisk svedtendens opstår også efter lokal kirurgisk behandling og kan således
ikke tilskrives ophævelse af inhibitoriske impulser i det sympatiske nervesystem.
7
Authors: Mette Eline Brunbjerg, MD; Alexander Juhl Andersen, Medical Student; Tine Engberg
Damsgaard, MD, PhD, Associate Professor
Institution: Department of Plastic Surgery, Aarhus University Hospital
Title: Chest wall reconstruction with porcine acellular dermal matrix (Strattice™)
and a TRAM flap.
Aim/background: In this case report, we introduce a novel approach for full-thickness chest wall
reconstruction.
Material and Methods: We present a case of af 69-year-old female with fourth-time local recurrent
breast cancer. The patient underwent full-thickness chest wall resection and reconstruction with
acellular dermal matrix (Strattice™) and a TRAM flap.
Results: 80 days after chest wall reconstruction the TRAM flap was perfectly integrated and no
paradoxical motion during respiration was observed. In addition no signs of bulging or herniation of
the abdominal wall were seen upon clinical examination. Surgery was improving the patients
quality of life significantly.
Discussion/Conclusion: The biological mesh is derived from porcine dermis. It undergoes a
process that eliminates all cellular elements from the tissue leaving only the intact extracellular
matrix. The matrix provides a scaffold, promoting integration of the connective tissue thus
becoming revascularized and repopulated by the patient’s own cells.
Resection of locally recurrent breast cancer has shown a low morbidity and mortality rate even
though the surgical procedures are often extensive. The aim is to achieve palliation for the patient,
and most importantly, to gain the possibility of a radical operation leading to local control of the
cancer recurrence and a prolonged survival.
In this case, radical resection was achieved and the chest wall integrity reestablished in a successful
way using a biological mesh to provide structural support. Furthermore, acellular dermal matrix has
the advantage of being more resistant to infection when being used for ventral hernia repair.
Surgery – even using advanced techniques - should be offered patients with recurrent breast cancer
and could be performed with a limited degree of morbidity.
8
Jørn Bo Thomsen1, M.D., Ph.D., Camilla Bille1, M.D., Ph.D., Peter Wamberg2, M.D., Erik H.
Jakobsen3, M.D., Susanne Arffmann1, M.D., MPM.
1
Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt/Odense Universitetshospital
2
Kirurgisk afdeling, Brystkirurgisk sektion, Sygehus Lillebælt, Vejle
3
Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle
E-mail: [email protected]
Titel: Primær rekonstruktion på Sygehus Lillebælt, Vejle
Formål/Baggrund: At præsentere den sidste nye udvikling indenfor primær brystrekonstruktion på
Sygehus Lillebælt, Vejle
Materiale og metode: En hudbesparende mastektomi blev foretaget via incision omkring
mamilkomplekset. Pektoralmuskulaturen blev fridissekeret inferomedialt og fra brystvæggen. Et
acellulært dermalt matrix (ADM) (StratticeTM, LifeCell) blev sutureret fast til den fri kant af
muskelen og svarende til den nye inframammærfure. Den valgte protese (Becker eller blivende)
blev placeret i lommen under muskelen og ADM. To dræn blev placeret henholdsvis over- og
under ADM.
Resultater: Vi præsenterer vores erfaring med anvendelse af ADM til primær rekonstruktion.
Anvendelsen synes at muliggøre primær rekonstruktion i tilfælde hvor hudlapperne efter
mastektomi er tynde. ADM benyttes til at fiksere protesen til thoraxvæggen og reducerer
protesens belastning af hudlapperne. Der ses dog fortsat kant-nekroser og i enkelte tilfælde
blottelse af ADM. I disse tilfælde har vi grundet ADM haft mulighed for at redde den primære
rekonstruktion. Denne metodik vil blive præsenteret.
Vi forventer at kunne præsentere vore preliminære resultater med de første 25 patienter.
Diskussion/Konklusion: Primære brystrekonstruktion under anvendelse af acellulær dermal
matrix synes at være et lovende supplement til hidtidige rekonstruktive teknikker.
9
Jørn Bo Thomsen1, M.D., Ph.D., Camilla Bille1, M.D., Ph.D., Peter Wamberg2, M.D., Erik
H.Jakobsen3, M.D., Susanne Arffmann1, M.D., MPM.
1
Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt/Odense Universitetshospital
2
Kirurgisk afdeling, Brystkirurgisk sektion, Sygehus Lillebælt, Vejle
3
Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle
E-mail: [email protected]
Titel: Sekundær brystrekonstruktion på Sygehus Lillebælt, Vejle
Formål/Baggrund: At præsentere den sidste nye udvikling indenfor sekundær brystrekonstruktion
på Sygehus Lillebælt, Vejle
Materiale og metode: Vi har kombineret en TAP (Thoracodorsal artery perforator)-lap med
acellular dermal matrix (ADM) og en blivende protese som led i bryst rekonstruktion.
De(n) relevant(e) perforanter fra thoracodorsalkarrene blev identificeret præoperativt ved farve
Doppler-ultralydsskanning. Peroperativt blev en fasciokutan ø-lap rejst (Samme form som ved
Latissimus dorsi rekonstruktion). Perforanten(erne) blev fridissekeret fra muskelen, alternativt
blev en mindre manchet at muskel bevaret omkring perforanten(erne). Lappen blev dernæst
transponeret under en subkutan tunnel til recipientstedet på forsiden af thorax.. Musculus
pektoralis major blev dissekeret som ved dual-plane augmentation. ADM (StratticeTM, LifeCell) blev
sutureret til den fridissekerede muskelkant, samt svarende til den nye inframammærfure. En
blivende protese blev placeret i lommen under muskel og ADM og slutteligt blev TAP lappen
sutureret på plads henover ADM.
Resultater: Vi præsenterer vores erfaring med den nye kombination af rekonstruktive teknikker.
Det synes at TAP-lap og ADM i kombination gør det muligt at bevare største delen af latissimus
dorsi muskelfunktionen og samtidig muliggør præcis formgivelse af det rekonstrueredde bryst. Vi
forventer at kunne præsentere vore preliminære resultater med de første 15 patienter.
Diskussion/Konklusion: Tap-lap og ADM kan anvendes i kombination til brystrekonstruktion.
Muskel- og skulderfunktionen synes upåvirket, når denne metode anvendes.
10
11
Mikkel Børsen-Koch, M.D. & Jørn Bo Thomsen, M.D., Ph.D.
Plastikkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle/Odense Universitetshospital
Mail: [email protected]
Titel: Samtidig rekonstruktion af papil og areola
Formål/Baggrund: At præsentere en teknik til samtidig rekonstruktion af papil og areola.
Metode: Der optegnes til placeringen af det rekonstruerede papil/areolakompleks, hvorefter der
anlægges infiltrationsanalgesi, og et ovalt hudområde tatoveres ud fra patientens ønsker om farve,
størrelse og placering. Herefter rejses en hudlap til papilrekonstruktion ad modum Tennessee, med
to egale, opponerende lapper, samt en mindre lap placeret centralt og vinkelret herpå. Disse samles
til en cylinder, og sutureres under tildannelse af papillen.
Foruden en gennemgang af metoden opgøres hyppigheden af postoperative komplikationer samt
tidsforbruget ved indgrebet, og sammenholdes med de tilsvarende data fra en identisk
patientgruppe, der har gennemgået rekonstruktion i to stadier.
Resultater: Vi præsenterer vores erfaring med denne rekonstruktion baseret på godt 15 patienter.
Teknikken kan umiddelbart spare patienterne for ét ambulant indgreb, i modsætning til den tidligere
anvendte teknik, hvor papilrekonstruktion og mammiltatovering foregik i to stadier med tre
måneders mellemrum. Fordelen er således, at patientens rekonstruktion hurtigere afsluttes, og vores
opgørelser finder ikke umiddelbart en højere komplikationsrate forbundet med anvendelsen af
denne nye teknik. Da der dog er tale om en relativt kortsigtet followup periode, på maksimalt syv
måneder, er det dog endnu usikkert, hvor mange af disse patienter der på sigt har behov for
retatovering.
Konklusion: Samtidig rekonstruktion af papil og areola synes lovende, og kan formentligt afkorte
patientens samlede rekonstruktionsforløb.
12
Forfattere: Marie Louise von Sperling, Ann Udesen
Institution: Plastikkirurgisk afdeling, Odense Universitets Hospital
Kasuistik.
Titel: Brandsår efter dobbeltsidig DIEP-lap brystrekonstruktion
Baggrund: Der foretages ca 90 brystrekonstruktioner om året I Danmark, hvor der anvendes
mikrokirurgisk teknik.
Sygehistorien beskriver et postoperativt kompliceret forløb hos en 59-årig kvinde, der efter
dobbeltsidig brystrekonstruktion med DIEP-lapper, pådrager sig en ca 1% dyb dermal og
subdermal forbrændig på de to rekonstruerede bryster.
13
Mette Wanscher Kjærskov, M.D., Susanne Arffmann, M.D., MPM, Jørn Bo Thomsen, M.D., Ph.D.
Plastikkirurgisk afdeling OUH/ Sygehus Lillebælt, Vejle
Mail: [email protected]
Titel: Lipofilling på Sygehus Lillebælt, Vejle
Formål/baggrund: Lipofilling har været anvendt i mange år, men har særligt de seneste år vundet
indpas indenfor plastikkirurgien. Vi har været gennem en kontinuerlig udvikling af vores lipofilling
teknik siden opstarten for godt to år siden. Vi anvender en sedimentationsteknik uden centrifuge.
Formålet med studiet er at opgøre vores lipofilling-operationer med fokus på indikation, mængde
anvendt fedt og komplikationer. Derudover, at kontrollere kvaliteten i vores arbejde, målt på
patienternes tilfredshed med det kosmetiske resultat.
Metode: Retrospektiv opgørelse af patienter, som har fået foretaget lipofilling i perioden februar
2010 til februar 2012. Derudover et telefoninterview-baseret kvalitetskontrolstudie af patienternes
opfattelse af det kosmetiske resultat. Patienterne blev adspurgt: ”Hvordan oplever du det
kosmetiske resultat efter fedttransplantationen/erne på en skala fra 1-10?
Resultater: Der blev i perioden foretaget 63 operationer på 44 patienter, 42 kvinder og 2 mænd,
med en median alder på 54 år. Langt størstedelen fik foretaget lipofilling som led i et
rekonstruktionsforløb (59 %), i mindre omfang i forbindelse med korrektion af ar efter lumpektomi
(18 %) eller anden arkorrektion (14 %). Den mediane mængde fedt, der blev injiceret var markant
større i de tilfælde, hvor der blev behandlet to gange, henholdsvis median værdi på 62 ml. første
gang og 155 ml. anden gang. Indgrebene har været forbundet med ganske få komplikationer, og
ingen af disse har krævet kirurgisk behandling. Den mediane score på spørgsmålet vedrørende det
kosmetiske resultat var 7.
Diskussion/konklusion: Lipofilling synes at være en god metode til korrektion af
brystrekonstruktioner og arvævsdannelser. Der synes ikke at være væsentlige komplikationer i
forhold til dets anvendelse.
14
Authors: Waseem Ghulam, Soeren Partoft and Bjarne Alsbjoern
Institution: Rigshospitalet, Copenhagen
Title: JELONET OR ALLEVYN IN SEARCH FOR THE BEST DONORSITE
DRESSING IN BURN CARE?
Background: Split skin grafting (SSG) is probably the most common procedure in plastic surgery
for the replacement of damaged or missing skin. There is general agreement among plastic surgeons
regarding the harvesting procedure of the SSG, but there is no uniformity regarding dressings and
care of the donor site.
Material and Methods: : We have compared Jelonet and Allevyn as dressing for donor sites with
regard to healing. 12 patients were enrolled and admitted to the Burn Unit at Rigshospitalet,
Copenhagen.
The donor site in our study was placed at the anteromedial and anterolateral thigh.
To avoid the interpersonal variation, we divided the donor site and dressed it with Jelonet as well as
Allevyn. The dressing was removed on day 8, and a clinical photograph was taken, after which the
area with the best healing was noted.
Results: Results suggest that the use of Jelonet leads to a faster healing on day 8, which facilitates
early re-harvesting of split-skin grafts from the same donor site.
Conclusion: Jelonet is recommended in cases where the primary goal is rapid healing of the donor
site e.g. in major burns where lack of donor sites can be a serious problem.
15
Hanna Kruse Reiband¹, Kira Lundin², Bjarne Alsbjørn² & Anne Marie Sørensen¹
Vurdering og overflytning af brandsår - med fokus på potentialet i
telemedicin
¹Traumecentret & ²Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi & Brandsårsbehandling,
Rigshospitalet, Danmark
Baggrund: Kvalificeret vurdering af brandsår er essentielt for at undgå under- eller
overvurdering af brandsårets størrelse og dybde. Undervurdering og manglende
overflyttelse medfører fejlbehandling og højere risiko for morbiditet og mortalitet,
hvorimod overvurdering og unødig overflyttelse medfører spild af ressourcer og er en
yderligere belastning for de involverede patienter. Dette studie beskriver hvor ofte
kriterierne for overflytning opfyldes i henhold til retningslinierne fra brandsårscentret på
Rigshospitalet uden rutinemæssig brug af telemedicin. Desuden gennemgås litteraturen om
brug af telemedicin ved brandsår og de nationale retningslinier beskrives.
Materiale og metode: Alle brandsårspatienter overflyttet til Rigshospitalets Traumecenter
(RH-TC) fra 1. april – 30. juni 2011 blev retrospektivt gennemgået. Supplerende information
blev indhentet fra henvisende hospital efter behov. Årsag til overflytningen, type af
brandsår, initial vurdering af brandsåret og vurdering ved ankomst til RH-TC samt given
behandling blev opgjort. En systematisk gennemgang af litteraturen vedr. telemedicin og
brandsår blev foretaget og information om danske retningslinier vedr. brug af telemedicin
blev indhentet.
Resultater: 99 patienter blev overflyttet til RH-TC, heraf var overflytningsårsagen uklar i
52% af tilfældene (n=51). Den hyppigste årsag til overflytning var mistanke om
inhalationsskade (n=23). Brandsår over 10% af estimated area burned (EAB) var den anden
hyppigste årsag (n=18). Af de overflyttede patienter blev 72% indlagt. En markant forskel i
vurdering af EAB eller brandssårsdybde blev fundet i 7 tilfælde. Telemedicin beskrives i
litteraturen som en sikker og omkostningseffektiv metode til at fjernvurdere brandsår. De
danske retningslinier for brug af telemedicin er mangelfulde.
Konklusion:
Indlæggelse af 72% af alle overflyttede patienter tyder på god overholdelse af
henvisningsguidelines samt god informationsudvekslen imellem henvisende hospital og
vagthavende på brandsårscentret. Ifølge litteraturen kan rutinemæssig brug af telemedicin
forbedre visitationen af brandsårspatienter, men der er behov for klarere retningslinier i
Danmark for at udnytte dette potentiale.
16
Authors: Rikke Bredgaard, Jørn Dalsgaard Nielsen, Christian Torsten Bonde, Jens Jørgen Elberg
Institution: Department of Plastic Surgery, Breast Surgery and Burns Treatment, Rigshospitalet
Title: Venous thromboembolism and thromboprophylaxis in plastic surgery
Aim/Background: Thromboprophylaxis is an issue of importance to all plastic surgeons.
Pharmacological as well as mechanical thromboprophylaxis is widely applied in Danish Plastic
Surgery Departments. It is time consuming and costly. The aim of this study was to develop a new
set of thromboprophylaxis in plastic surgical patients, based on a review of the literature.
Material and Methods: A systematic review of the literature was undertaken using the PubMed
search engine. Articles related specific to plastic surgery and to general recommendations on
thromboprophylaxis were included. The majority of included articles were published in 2000 or
later and articles from mid 2011 were included.
Results: Literature on venous thromboembolism (VTE) and prophylaxis in plastic surgery is sparse
and prospective, randomized studies are nonexistent. The review revealed incidences of
postoperative VTE of less than 4% following common plastic surgery procedures. The most
important risk factor for VTE is the surgical trauma. The American College of Chest Physicians
(ACCP) publishes the most comprehensive evidence-based guidelines on the prevention of VTE.
Pharmacological prophylaxis is the mainstay while mechanical prophylaxis has a limited role.
Conclusion: Low-molecular-weight-heparin is recommended as a postoperative prophylaxis. It
should be administered to all patients who have a plastic surgery procedure performed under
general anesthesia lasting two hours or more, or if the patient has predisposing risk factors for VTE.
The guidelines have been implemented in two Plastic Surgery Departments at University Hospitals
in Denmark.
17
Forfattere: Jais O. Berg, Christen Krag.
Udgår fra: Plastikkirurgisk afd. V, Herlev Hospital.
Titel: Plastikkirurgi, naturlægemidler og kosttilskud. Del I: Patienters anvendelser.
Baggrund og formål: Andelen af danske plastikkirurgiske patienter, som benytter naturlægemidler
og kosttilskud, er uvis. Midlerne kan indvirke på kirurgi 1. En tidligere dansk undersøgelse af 115
elektive kirurgiske patienter estimerede at 28 % af alle operationspatienter bruger disse midler2.
Definition: CAM (complementær alternativ medicin) omfatter her ikke-registrerede lægemidler,
naturlægemidler, plantemediciner og kosttilskud.
Formål:
I. At belyse danske plastikkirurgiske patienters brug af CAM anno 2012
II. At teste patienternes viden om CAM’s mulige indflydelse på plastikkirurgi
Metode: 4-center anonym spørgeskemaundersøgelse af konsekutive plastikkirurgiske patienter i
forbindelse med ambulant postoperativ kontrol. Deltagelse af patienter fra 2 offentlige klinikker
(Herlev og Vejle) og 2 private klinikker (Aleris-Hamlet og Privathospitalet Mølholm). Procentuelle
opgørelser og subgruppe analyse.
Resultater: I alt 307 besvarede skemaer blev indsamlet i perioden 01.11.11-14.03.12. Præliminære
resultater: Kønsratio M:K=1:3. Aldersgennemsnit 52 år (18-90 år). 104 (33,9 %) gjorde aktuelt brug
af CAM. 76 (24,8 %) brugte CAM på operationstidspunktet, hvoraf ca. halvdelen pauserede forud
for operationen (mean 13 dage). I alt anvendtes 47 forskellige CAM (mean 1,7 pr. patient; range 111), hvoraf fiskeolie var hyppigst brugt (58,7 %). 4,6 % angav behov for at rådføre sig med
plastikkirurgen om anvendelsen af CAM. 10 % mente at CAM kan virke forbedrende og 7,8 %
mente at CAM kan virke forringende i forbindelse med et plastikkirurgisk indgreb, mens resten
afviste disse udsagn (hhv. 60 og 56,7 %) eller var i tvivl (hhv. 30 og 35,5 %).
Konklusion: CAM er udbredt blandt plastikkirurgiske patienter. Hver 3. er aktuel bruger og hver 8.
bruger CAM på operationstidspunktet. Mindre end hver 10. patient ved at CAM kan indvirke på et
plastikkirurgisk indgreb.
Referencer:
1. Broughton et al. Use of Herbal Supplements and Vitamins in Plastic Surgery. Plast Reconstr Surg
2007; 119: 48e-66e.
2. Vaabengaard P, Clausen LM. Kirurgiske patienters indtagelse af naturlægemidler og kosttilskud.
Ugeskrift for Læger 2003; 165/35:3320-323.
18
Forfattere: Jais O. Berg, Christen Krag.
Udgår fra: Plastikkirurgisk afd. V, Herlev Hospital.
Titel: Plastikkirurgi, naturlægemidler og kosttilskud. Del II: Plastikkirurgers strategier.
Baggrund og formål:
I Danmark findes ingen nationale retningslinjer vedrørende brugen af naturlægemidler og
kosttilskud (CAM) i forbindelse med plastikkirurgiske operationer.
Formål:
I. At belyse plastikkirurgiske klinikkers strategier ifm. patienters brug af CAM.
II. At belyse plastikkirurgers klinikkers viden om og erfaringer med CAM ifm. kirurgi.
Metode: Internetbaseret, anonymiseret spørgeskemaundersøgelse af danske plastikkirurgiske
klinikker.
Inklusion: mindst én af klinikkens kirurger har gyldig dansk speciallægeautorisation og er medlem
af DSPR, og operationer udføres på dansk grund. Procentuel svaropgørelse.
Resultater: 49 klinikker (8 offentlige og 41 private, heraf 19 med ydernummer) kunne inkluderes.
E-skemaet udsendtes 22.02.2012-22.03.2012. 27 klinikker medvirkede; alle offentlige og 19 (46 %)
private. 92,6 % har en politik om at adspørge patienterne præoperativt om brug af CAM. 95,7 %
journalfører oplysningerne. 65,4 % har en lokal instruks vedr. CAM. Krav om præoperativ pause
med CAM varierer mellem 4 dage og 6 uger. 52 % lemper kravene ved mindre indgreb. Aflysning af
operation pga. CAM forekommer sjældent; 11 klinikker angav 1-5 aflysninger og 1 angav 5-10
aflysninger de seneste 12 mdr.
1 klinik anbefaler og 2 klinikker ordinerer CAM ifm. operation (honning, aloe vera, Kräuterblut, Kog C-vitamin).
Kendskabet til CAMs mulige negative indvirkninger på plastikkirurgi var: øget blødning (100 %),
interaktion med bedøve- o.a. lægemidler (50-65 %), intoksikation, hud-, leverpåvirkninger og
østrogenlignende virkninger (40-50 %), immunosuppression, øget infektionsrisiko og nedsat
sårheling (8-25 %). CAMs mulige positive effekter på plastikkirurgi afvistes af 1/4 og 2/3 angav
tvivl.
Evidensen bag klinikkernes strategier vedr. CAM vurderedes tilstrækkelig eller stærk af 58 %.
Ensartede nationale retningslinjer ønskes af 77 %.
Konklusion: Undersøgelsen vurderes at være repræsentativ for danske plastikkirurger. Kendskabet
til CAMs effekter på kirurgi varierer. Blødningsrisiko er i fokus. Der er stor variation i klinikkernes
strategier vedr. CAM. Der eksisterer et stort behov for ensartede vejledende nationale
retningslinjer for plastikkirurgiske patienters brug af CAM.
19
Lotte Poulsen, Michael Munksdorf,
Section of Plastic Surgery,
Hospital of South West Jutland, Denmark
Retrospective study of patients undergoing operation pro abdomen
pendens after weightloss
Aim / background
According to the Danish National Board of Health 47% of the adult population are overweight
(BMI  25) and 13% are obese (BMI  30). The number of bariatric operations in 2011 was
approximately 2000 and according to international reports it is expected, that at least 30% of the
post-bariatric patients will need corrective surgery against cutis laxae. This study is a review of
complications and other variables in patients, who have undergone operation pro abdomen pendens.
Material and methods
Retrospective study of 184 patients who have undergone operation pro abdomen pendens in the
period from january 2008 – august 2011. 120 patients had a common w-type abdominoplasty, 21
patients had an abdominoplasty combined with fleur de lis excision, 28 patients had a lower
circumferential bodylift and 14 patients had a lower circumferential bodylift combined with fleur de
lis excision. 103 patients had lost weight after diet and exercise, 66 after bariatric surgery and 15
patients with unknown method.
Results
The avarage BMI-loss, for patients who had lost weight through diet and exercise, was 13,38 IE,
and for patients who had lost weight after postbariatric surgery 20,90 IE. The average
hospitalization time was 1,68 versus 2,03 days.
The overall rate of complications requiring surgery within 7 days was 4,34% and after 7 days
1,08%. The overall rate of complications not requiring surgery within 7 days was 4,91% and after 7
days 29,34%.
Conclusions
In general the study confirms, that operation pro abdomen pendens is associated with a high
complication rate. Patients, who had lost weight after bariatric surgery, did not have a higher rate of
complications requiring surgery, compared to patients who had lost weight through diet and
exercise, but patients who had undergone bariatric surgery had more late complications, especially
according to woundhealing.
20
Af Camilla Asklund, læge, Ph.d, Plastikkirurgisk Afdeling V, Herlev Hospital, Niels Jørgensen,
overlæge, Ph.d, Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, Christen Krag, overlæge, Dr.med.
Plastikkirurgisk Afdeling V, Herlev Hospital.
Institution arbejdet udgår fra: Plastikkirurgisk Afdeling V, Herlev Hospital.
Kasuistik: 30 års follow-up af mikrokirurgisk autotransplantation af intraabdominalt
beliggende testis til scrotum.
Baggrund:
Mikrokirurgisk testikulær autotransplantation er en avanceret teknik til behandling af højt
intraabdominalt beliggende testis, hvor længden på de vaskulære kar er inadækvate til
konventionel operation for kryptorkisme. Indikationen er at sikre patientens fertilitetspotentiale.
I 1976 udførtes den første testis autotransplantation (Silber SJ, Kelly J, J Urol, 1976) og i 1982
foretog børnekirurg O.H. Nielsen, i samarbejde med plastikkirurgerne C. Krag og T. Reumert, den
første i Danmark.
Materiale og metode:
Langtidsopfølgning af den første patient (født 1971) i Danmark med autotransplantation af testis
iværksat af plastikkirurgisk afdeling, Herlev Hospital. Testisbiopsi foretaget på urologisk afdeling,
Herlev hospital, og andrologisk undersøgelse herunder klinisk undersøgelse, UL scanning af
testikler, vurdering af testisbiopsi samt blodprøver blev udført på Klinik for Vækst og
Reproduktion, Rigshospitalet.
Resultater:
Anamnestisk normal pubertetsudvikling, ingen kendte graviditeter. Ved klinisk undersøgelse findes
der indikation for bilateral testisbiopsi grundet atrofi ved palpation og ekkoscore 3 ved UL
scanning (CIS suspicio). Biopsi viser Sertolicell-only mønster og ingen CIS. Blodprøver indikerer
hypergonatrop hypogonadisme (forhøjet LH, lavt frit androgen indeks) og patienten opstartes i
testosteronbehandling og d-vitamin behandling med god effekt.
Diskussion og konklusion:
Litteraturen (korttidsopfølgning af få cases) indikerer, at teknikken er en valid operativ metode til
behandling af højtbeligggede intraabdominale testis. Vores case illustrerer, at en teknisk vellykket
autotransplantation ikke automatisk fører til normal testikulær funktion, hvis patienten har
medfødte eller erhvervede forhold som indvirker på testikelfunktionen. Det er derfor vigtigt med
langtidsopfølgning af denne type patienter.
21
Authors: Mille Sværdborg, MD, Tine Engberg Damsgaard, MD, PhD
Institution: Department of Plastic Surgery, Aarhus University Hospital.
Title:
Donor-Site Morbidity after Pedicled TRAM-flap Breast Reconstruction: A
Comparison of Two different Types of Mesh.
Aim/Background: Studies have shown that further reinforcement of the abdominal wall at the
donor-site using a mesh, may decrease the complication rate, when using the TRAM-flap for
autologous breast reconstruction.
Material and Methods: The current study included 40 consecutive patients having unilateral
breast reconstruction with the pedicled TRAM-flap. The defect in the abdominal fascia was closed
primarily and further reinforced using a Prolene mesh (Ethicon), n = 20, or using a self-fixating
Parietex™ ProGrip™ mesh (Covidien), n = 20. The patients were examined at an outpatient
consultation, with a minimum follow-up of one year and questioned about donor-site symptoms
using a standardised questionnaire.
Results: Two of the 20 patients in the Prolene-group developed abdominal wall bulging (10 %),
and 11 of the 20 patients in the ProGrip-group, developed abdominal wall bulging (55 %, p =
0.006). In both the Prolene- and the ProGrip-group the majority of patients reported having
continued donor-site symptoms at the time of the follow-up (70 % and 80 % respectively); 15 %
and 30 % respectively reported having symptoms that influenced their daily- or physical activities
(not a significant difference). All but one patient in our study reported being very happy with the
reconstruction and would have done it again, had they known what they did at the time of the
follow-up.
Discussion/Conclusion: We conclude that the self-gripping properties of the Parietex™ ProGrip™
mesh are not sufficient in withstanding the abdominal wall tension at the donor-site after TRAMflap harvest. and do not recommend using the Parietex™ ProGrip™ mesh without fixating sutures
for this procedure.
22
Authors
Philippe C. Bandier, Hans Erik Siersen & Christian T. Bonde
Institution
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet.
Title
Tissue expanders and magnetic ressonance imaging - Review of the litterature and
recommendations
Aim/background
Soft tissue expanders are frequently used in breast reconstruction. Some types of tissue expanders
contain a magnetic port in order to make expansion possible using an injection port locator.
Magnetic Ressonance Imaging (MRI) is indicated when soft tissue maligninancy is suspected or if
monitoration of oncological treatment is required. However, it has been suggested that using MRI
could be problematic in patients treated with magnetic port expanders.
We present a case story, which illustrates different considerations in situations with expanders are
indicated.
Material and Methods
A 33-year old female, who recieved mastectomy and secondary breast reconstruction using a
tissue expander with a magnetic port, was admitted to the hospital after sudden loss of sensation
in both legs and partial loss of motorcontrol in the lower right extremity. Initially MRI was
considered, however due to the expander a CAT scan was performed instead, revealing nothing.
Before the decision of a subsequent MRI was made, a systematic literature search was conducted
using PubMed. Keywords: “breast, tissue, expanders and magnetic resonance imaging”.
The behavior of an expander prothesis was also tested ex vivo.
Results
The different problems described in the literature included image artifacts, floating injection port,
heating of the injection port and dislodgement of the magnetic port.
Our testing demonstrated how a free expander prothesis reacted during MRI. In contradiction to
prior publications our testing showed no heating or dislodgement of the implant. The patient was
examined using MRI and a tumor in the lower back was revealed.
Discussion/Conclusion
In our experience, MRI is both a possible and safe procedure in patients with magnetic port
expanders. However, it appears to destroy the polarity of the expander magnet, making it useless
for further expansions. Further tests are warranted to conclude on the proper diagnostic imaging
tools for patients with soft tissue expanders.
23
Anvendelse af Integra® og delhudstransplantation til dækning af større
skalp/ansigtsknogledefekter
Forfattere: Læge Caroline Asirvatham Gjørup og overlæge Karin Dahlstrøm
Plastikkirurgisk Afdeling, Herlev Universitets Hospital
Baggrund: Dækning af større blottede knogleområder efter excision af maligne tumorer er
vanskelig og vanskeliggøres yderligere af præ- og postoperativ strålebehandling. Integra® er
beskrevet til brug ved større skalp/ansigtsknogledefekter med en to-stadie procedure med primært
anvendelse af Integra® og efterfølgende delhudstransplantation.Integra består af et øvre silikonelag
og en nedre matrix af bovint collagen, der danner netværk for indvækst af kar og bindevæv.
Formålet med denne retrospektive undersøgelse er, at beskrive afdelingens erfaring med dækning
af skalp/ansigtsknogledefekter med Integra® og efterfølgende delhudstransplantation.
Materiale og metode: Journal-, fotografi- og litteraturgennemgang.
Resultater: Fem patienter med maligne hudtumorer i skalpen/ansigtet, hvor excision medførte
blottet knogle blev behandlet med Integra® og efterfølgende delhudstransplantation i perioden 2009
- 2012. Integra® blev lagt på defekter, hvor periost eller del af lamina externa blev fjernet.
Defekterne varierede fra 6 – 11 cm i diameter.
Patienterne blev udskrevet efter 1 døgn (0 - 2 dage). Operationsfeltet blev vurderet ca. en gang
ugentligt indtil sufficient vaskularisering af Integra®. I alle tilfælde vaskulariserede Integra® uden
problemer. Delhud blev lagt på den vaskulariserede Integra® gennemsnitligt 26 dage (23 – 30 dage)
postoperativt. Patienterne blev udskrevet efter 1 døgn (0 – 2 døgn) svt. samlet 2 dages (1 – 3 dages)
indlæggelse.
Ingen af patienterne havde fået præoperativ strålebehandling, men hos en patient blev der givet
postoperativ strålebehandling (64 Gy) mod operationsfeltet uden påvirkning af transplantatet.
Recidiv blev observeret hos en patient. I senforløbet blev misfarvning af delhudstransplantaterne
observeret hos 3 patienter.
Diskussion/Konklusion: Integra® samt efterfølgende delhudstransplantation kan anvendes til
dækning af skalp/ansigtsknogle-defekter, hvor vaskulariserede lapper ellers ville være nødvendige.
Proceduren er hurtig, teknisk let og tilgængelig med lav komplikationsrate, og sikrer uhindret
efterfølgende klinisk cancer-kontrol. Derudover kan Integra® anvendes på bestrålet væv og tåle
postoperativ strålebehandling. Misfarvning af delhudstransplantat ifm. anvendelse af Integra® må
tages i betragtning, specielt ved dækning af defekter i ansigtet. Mange patienter vil med
ovenstående metode kunne behandles ambulant eller udskrives efter en kortere indlæggelse med
funktionelt og kosmetisk tilfredsstillende resultater.
24
Authors:
Britta Kaltoft, MD, Anders Kruse, MD, Lisa T. Jensen, MD, Jens J. Elberg, MD.
Institution:
Department of Plastic Surgery, Breast Surgery and Burns Treatment. Department of Neurosurgery.
Rigshospitalet, University Hospital of Copenhagen, Blegdamsvej 9, 2100 Copenhagen Ø, Denmark.
Title:
Reconstruction of the cervical spine with two osteocutaneous fibular flaps after
radiotherapy and resection of osteoclastoma – a case report.
Case report:
A 46 year old Caucasian male was diagnosed with osteoclastoma in C2, which initially was treated
with radiotherapy 1,8 Gy x 30. Two months after radiotherapy the patient developed neurological
symptoms and severe displacement of C2 due to osteoradionecrosis. The patient was treated with
conventional stabilization and resection of the C2 with posterior implants and an anterior cage via a
posterior and transoral approach.
Two months after the last procedure the pharyngeal wall ruptured exposing the cage and a few days
later the scar in the neck ruptured, although not exposing the metallic implants.
It was decided to remove the cage and reconstruction was performed with an osteocutaneous fibular
flap from the occipital region to C3. Five months later, due to risk of posterior instability, a second
double barrel osteocutaneous fibula flap was placed from C1 to C3 through a posterior approach.
Stability was achieved and bone union was seen at all sites after 14 months apart from the posterior
part at the base of the skull.
In our case the patient had both an anterior and a posterior fibular flap for reconstruction of the
cervical spine and to the best of our knowledge this has not been described previously [1].
References:
Kaltoft B, Kruse A, Jensen LT, Elberg JJ. Reconstruction of the cervical spine with two
osteocutaneous fibular flap after radiotherapy and resection of osteoclastoma – a case report.
JPRAS. 2012 mar 5. [Epub ahead of print]. http://dx.doi.org/10.1016/j.bjps.2012.02.014
25
Forfattere: Thomas Bo Jensen, afd. læge
Institution arbejdet udgår fra: Plastikkirurgisk afd. Z, Århus Universitetshospital
Titel: Yngre Læge i England: Hvordan, hvornår og hvorfor
Formål/Baggrund: Formålet med foredraget er at give en introduktion til den engelske
plastikkirugiske uddannelse, hvordan stillinger søges samt hvornår i uddannelsen, det kan være en
god ide at søge til udlandet.
Materiale og metode: Forfatteren arbejdede i 2010/11 i England på plastikkirugiske afdelinger i
henholdsvis East Grinstead og Bristol som Senior House Officer (svarende til introlæge) og Senior
Registrar (svarende til 1. reservelæge). Begge stillinger var vagtbærende på lige fod med de
engelske kolleger og blev meritoverført som en del af hoveduddannelsen. Forfatteren har nu
afsluttet sin hoveduddannelse i Danmark og har dermed mulighed for at sammenligne de to
systemer.
Resultater: Uddannelsen af kirurger i England adskiller sig på flere punkter fra den danske. Den
Yngre Læge arbejder for en bestemt Consultant (overlæge) i en længere periode, dvs superviseres
og undervises af samme overlæge flere gange ugentligt under operationerne, stuegangen og
ambulatoriet. Kommende kirurger skal i løbet af uddannelsen bestå to eksamener, hvoraf den sidste
speciallæge eksamen er særdeles teoretisk tung. Det giver stor fokus på undervisning, både den
formaliserede samt en god undervisningskultur. Arbejdsdagene er længere og operationsstuerne er
ekstremt effektive. Dette muliggør en hurtig og målrettet operativ oplæring. Specialet plastikkirurgi
i England på et offentligt sygehus er lidt forskelligt fra det danske: Håndkirurgi og traumatologi
fylder meget. Til gengæld er mindre mammareduktioner og abdominalplastikker en sjældenhed.
Diskussion/Konklusion: Den engelske uddannelse af plastikkiruger giver særdeles kompetente
speciallæger. Flere uddannelsesmæssige elementer kan inspirere til forbedring af den danske
uddannelse. Er man som dansk Yngre Læge parat til lange arbejdsdage, et hierarkisk arbejdsklima
og arbejdsopgaver, der i Danmark er overladt til andre personalegrupper, kan et ophold i England
anbefales. Både som introduktionslæge, kursist eller som en del af subspecialiseringen.
26
Forfattere: Jamshaid Ul-Mulk
Institution arbejdet udgår fra: Herlev Hospital og Melanoma Institute Australia, Sydney
Titel: Melanoma Institute Australia (MIA Clinical Trials Network)
Formål/Baggrund: At give et overblik over og delagtiggøre i seneste forskningstiltag/studier
indenfor malignt melanom forskning.
Materiale og metode: UT var på et 3 måneders fellowship på Melanoma Institute Australia i
efteråret 2012, hvor jeg blandt andet deltog i multidisciplinære konferencer hver fredag samt
forskningskonferencer hver 2. fredag sammen med resten af MIA-lægerne. MIA-lægerne udgjordes
af diverse ØNH-kirurger, plastikkirurger, surgical oncologists, general surgeons samt medicinske
onkologer.
Forskningsmøderne varede 3 timer og her blev de seneste studier indenfor malignt melanom omtalt
og der blevet givet et status billede over hvor langt studierne var nået og hvor mange patienter, der
blev inkluderet.
Resultater: På nuværende tidspunkt er der på MIA > 30 påtænkte studier dvs. protokollen ligger
klar, men studierne mangler diverse godkendelser fra forskellige instanser, > 30 prospektive studier
er i gang. Der er > 25 retrospektive studier, der også i gang, mens 10 nye studier er foreslået, og
udformingningen diskuteres.
Diskussion/Konklusion: På MIA som på verdensplan er der stor forskningsaktivitet, og der er
masser af studier undervejs. Malignt melanom en sygdom i kraftig vækst. Der sker mange nye
tiltag indenfor både det medicinske- og det kirurgiske felt, som det er vigtigt at holde sig opdateret i
forhold til, så patienterne får den bedst mulige information og behandling.
27