1. No category

Kutant angiosarkom efter strålebehandling for brystkræft
Foredragsholder:
Afdelingslæge Susanne Lambaa
Plastikkirurgisk Afdeling
Roskilde Sygehus
Københavns Universitet
Medforfattere:
Afdelingslæge Signe Ledou Nielsen, Patologisk Afdeling
Overlæge Elsebeth Siim, Plastikkirurgisk Afdeling
Herlev Hospital
Københavns Universitet
Abstract:
I perioden 2006-2009 fik tre kvinder, henvist til Plastikkirurgisk Afdeling i Herlev, konstateret
kutant angiosarkom i pectoralregionen efter strålebehandling for brystkræft. Sarkomerne var
alle udviklet i huden indenfor strålefeltet og opstået 5-6 år efter strålebehandlingen. To
patienter var lumpektomeret og en mastektomeret forud for strålebehandlingen.
Diagnosticering af tre patienter inden for en kort tidsperiode giver anledning til overvejelser
eftersom tilstanden, der også er kendt som sekundært kutant angiosarkom, er ret sjælden.
Strålebehandling anvendes i stigende omfang, også som følge af de mange lumpektomier der
foretages, og det kan forventes, at der vil komme et stigende antal tilfælde af stråleinduceret
kutant angiosarkom. Opmærksomheden skal henledes på tilstanden eftersom tidlig diagnose
og behandling er af afgørende betydning.
En beskrivelse af patientkarakteristika, behandling og resultater. En gennemgang af
litteraturen.
1
Sentinel Node Imaging in Melanoma Patients: Is Delayed, Planar Scintigraphy Sufficient?
Nielsen KR1, Chakera AC2, Hesse B3, Scolyer RA4, Stretch JR4, Thompson JF4, Nielsen MB1, Uren RF4, Oturai PS3
1Clinic
of Radiology, 3Clinic of Clinical Physiology, Nuclear Medicine and PET - Copenhagen University Hospital,
Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark, 2Department of Plastic Surgery - Herlev University Hospital, Denmark, 4
Melanoma Institute Australia, Royal Prince Alfred and Mater Hospitals, Sydney, Australia.
Abstract
Objective: To compare the use of early dynamic and delayed static imaging in combination with SPEC/CT and
ultrasound with the use of delayed static imaging alone in the SN diagnostics in melanoma.
Methods: 307 consecutive melanoma patients referred to SN biopsy (SNB) were examined with early dynamic
and delayed static scintigraphy and, most often, also SPECT/CT (98%). Furthermore, an interpretation of only
the delayed static images was obtained. In 220/307 patients surgical and pathological information of performed
SNB was available. The number of SNs identified and patients with malignant SNs were compared between the
two interpretations of the scintigrams and to SNB-data if available.
Results: A higher number of SNs (0.12/patient) were identified when interpreting only delayed static images
compared to combined imaging. In a patient-to-patient comparison the number of SN(s) described from
dynamic-static vs. static images only showed moderate agreement (kappa value – 0,56). 38 patients (17%) with
malignant SN(s) were identified by the combined procedure compared to 35 (16%) by static imaging only.
Conclusion: By the use of delayed static imaging alone on average slightly more (0.12/patient) (false positive)
SNs were described, but less patients with a malignant SN were identified from delayed static image
interpretation alone.
2
One-day or two-day procedure for sentinel node biopsy in melanoma –
impact on recurrence and survival?
Jakob Astrup, Annette H. Chakera, Jørgen Lock-Andersen, Ulrik Hesse, Krzysztof T. Drzewiecki,
Birger Hesse.
Abstract
BACKGROUND AND AIM: A previous study of sentinel node (SN) biopsy performed at two
institutions, either strictly following a 1 day procedure (Roskilde Hospital, RS), or a 1- or (in
the majority) 2 day procedure (Rigshospitalet, RH) showed significant difference in
occurrence of nodal metastases, related to significantly different numbers of SNs detected at
the two institutions. We therefore wanted to compare the clinical outcome of the two
melanoma populations, evaluated in terms of recurrence and survival.
METHODS: We studied 549 patients undergoing SN biopsy because of melanoma; 303 from
RS and 249 from RH. Both institutions used static scintigraphy and blue dye. The RS and RH
patients were comparable regarding sex, age and tumour characteristics. Mean follow up time
was 4.5 years at RS and 5.9 years at RH. Nonparametric survival test (Kaplan-Meier) was used
to compare the survival and recurrence of the RS and RH patients.
RESULTS: There was no significant difference in disease specific survival, or incidence or
location of recurrence after SN biopsy between RS and RH. False negative rates were rather
similar, slightly higher, 11.8%, at RS (1 day procedure) and 10.3% at RH (mainly 2 day
procedure).
CONCLUSION: In spite of the findings of a previous study showing significant difference in SN
biopsy data for the two institutions, we found similar disease specific survival and recurrence
rates over approximately 5 years, irrespective of a 1- or 2 day procedure being applied.
3
Chronic Pain After Surgery For Malignant Melanoma
Hilde Høimyra, Marie Louise von Sperlinga, Kristina Rokkonesa, Kenneth Finnerupa, Troels
Staehelin Jensenb, Nanna Brix Finnerupb
aDepartment of Plastic Surgery, Aalborg Hospital Aarhus University Hospital, bDanish Pain
Research Center, Aarhus University Hospital, Denmark
Background: Chronic pain is a well-known complication to surgery but the prevalence of
postoperative pain after surgery for malignant melanoma (MM) is unknown.
Objective: To assess the prevalence and predictors of chronic postoperative pain after
surgery for MM.
Methods: Between September 2005 and June 2009 448 patients underwent surgery for MM
at our department. A questionnaire was sent out to the 402 survivors and 350 (87.1%)
responded.
Results: Thirty-four patients (9.7%) experienced chronic pain after excision and 16 of these
(47.1%) reported impact on Quality of Life. Abnormal sensation was reported by 108 patients
(31.2%). Of these, 25% had pain compared to 2.9% of the participants with normal sensation
(p<0.001, OR 11.0 (4.6-26.2)). Patients with pain were significantly younger than those
without pain ((49.6 ± 15.6 years vs. 62.4 ± 15.6 years, p<0.001). No difference was found
between men and women (p=0.15). Sentinel node biopsy and/or lymph node dissection was
performed in 160 patients. Thirty-four patients (21.4%) reported pain, and 64.7 % of these
reported impact on Quality of Life. Seventy-seven patients (48.4%) experienced altered
sensation. Pain was more common in those with abnormal sensation (p<0.001, OR 12.3 (4.137.1)). Patients with pain following excision more often reported pain following node
biopsy/lymph node dissection (47.4% versus 17.9%, p=0.006, OR 4.1 (1.5-11.2)). Pain was
more common following lymph node dissection than sentinel node biopsy (OR 3.3 (1.5-7.3)).
Conclusion: Chronic pain following surgery for MM is common and significantly related to
abnormal sensation. Neuropathic pain due to nerve lesion should be considered in these
patients.
4
PhD projekt:
Non-melanom hudcancer i Danmark 1978-2007. Incidens og risikofaktorer.
Fatima Birch-Johansen1, Allan Jensen1, Anne Braae Olesen2, Susanne K. Kjær1,3
Danish Cancer Society, Institute of Cancer Epidemiology, Strandboulevarden 49, DK-2100, Copenhagen O,
Denmark. 2 Department of Dermatology, Aarhus University Hospital, Aarhus Hospital, P.P. Ørumsgade 11, DK800, Aarhus C, Denmark. 3 Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Center, Copenhagen University Hospital,
University of Copenhagen, Blegdamsvej 9, DK-2100, Copenhagen O, Denmark
1
På verdensplan udgør Nonmelanom hudkræft (NMH) den hyppigste cancerform blandt hvide
befolkningsgrupper. NMH er kendetegnet ved høj incidens, god overlevelse og stigende
morbiditet. De fleste lande i verden registrerer ikke NMH eller har en inkomplet registrering.
Danmark har i Cancerregisteret og Patologidatabanken en ekstensiv registrering af NMH
sammenlignet med de fleste lande verden over. I dag er NMH den hyppigste cancerform
blandt både mænd og kvinder i Danmark. Ved at foretage en opgørelse af NMH incidensen
baseret på data fra Cancerregisteret og Patologi-databanken, vil vi kunne beskrive NMH
udviklingen i Danmark gennem de seneste 30 år. Det er velbelyst at UV-stråling udgør den
primære årsag til NMH, derimod findes en række potentielle risikofaktorer i miljøet, livsstilen,
konstitutionelt og socioøkonomisk, der justeret for solrelaterede faktorer er sparsomt belyst.
Dette PhD-studie vil beskrive incidensudviklingen i Danmark og forsøge at belyse
risikofaktorer for NMH udover UV-stråling. Forskning på NMH er blevet nødvendig på grund
af høj og konstant stigende incidens gennem årtier, uregelmæssig registrering, voksende
morbiditet og stigende sundhedsmæssige omkostninger. Formålet med denne PhD er bedre at
kunne identificere mulige risikogrupper for udvikling af NMH og generelt sikre en bedre
strategi i forbindelse med registrering, forebyggelse, diagnostik og behandling af NMH.
5
Trends in the incidence of non-melanoma skin cancer in Denmark 1978-2007: Rapid
incidence increase among young Danish women
Fatima Birch-Johansen1, Allan Jensen1, Lone Mortensen1, Anne Braae Olesen2, Susanne K.
Kjær1,3
1
Danish Cancer Society, Institute of Cancer Epidemiology, Strandboulevarden 49, DK-2100, Copenhagen O,
Denmark. 2 Department of Dermatology, Aarhus University Hospital, Aarhus Hospital, P.P. Ørumsgade 11, DK800, Aarhus C, Denmark. 3 Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Center, Copenhagen University Hospital,
University of Copenhagen, Blegdamsvej 9, DK-2100, Copenhagen O, Denmark
Non-melanoma skin cancer (NMSC) is the most common cancer among Caucasian populations
worldwide and incidence rates are increasing. However, NMSC data are not routinely
collected by cancer registries, but Denmark has extensive registration of NMSC in two
nationwide population-based registries. We assessed incidence trends of NMSC in Denmark
from 1978 to 2007. Data for basal cell carcinoma (BCC) and squamous cell carcinoma (SCC)
were obtained from the Danish Cancer Registry and the Danish Registry of Pathology. For
both genders, age-specific incidence rates and overall incidence rates, age-adjusted according
to the World standard population were calculated based on combined data from the two
registries. For both genders, a high increase in both BCC and SCC incidence was observed over
time. Between 1978 and 2007, the age-adjusted BCC incidence increased from 27.1 to 96.6
cases per 100 000 person-years for women, and from 34.2 to 91.2 cases for men. The SCC
incidence increased from 4.6 to 12.0 cases per 100 000 person-years for women, and from 9.7
to 19.1 cases for men. For both BCC and SCC, women experienced a higher average annual
percentage incidence change than men. Furthermore, the average annual percentage change
in BCC incidence among persons below forty years was significantly higher compared to older
persons, especially for women. These trends may lead to an alarming NMSC incidence
increase over time as population ages and will have major implications for future healthcare
services. Our findings underline the need for improved preventive strategies to hamper the
increasing NMSC incidence.
This paper is submitted to the International Journal of Cancer
6
Skalp-forbrænding eller skalp-ætsning efter anvendelse af hårblegemiddel
1.reservelæge Lene Wagenblast, Plastikkirurgisk afd. V, Herlev Hospital
Præsentation af to typer af skalp-læsion efter anvendelse af hårblegemiddel. Blegemiddel
anvendt til afblegning af hår i forbindelse med lyse striber i håret indeholder
hydrogenperoxid og persulfater, der er kraftige antioxidanter og har lav pH værdi på omkring
4. Begge stofgrupper kan virke hudirriterende og lokalt ætsende selv i lave koncentrationer
på 3-5%. Derudover anvendes i forbindelse med afblegning af hår til lyse striber en
indpakning af aluminiumsfolie til beskyttelse af huden. blegeprocessen speedes ofte op ved
hjælp af hårtørrehjelm.
Man mener, at der kan være tale om to forskellige mekanismer som skades-årsag til skalplæsioner opstået i forbindelse med hårblegning, idet der dels kan være tale om en
hudreaktion på selve blegemidlet, og dels om en simpel forbrænding grundet hudkontakt med
den varme aluminiumsfolie i forbindelse med anvendelse af hårtørrehjelm.
To cases præsenteres, hvoraf den patients læsion formentlig skyldes simpel forbrænding,
mens den anden patient har udvist forsinket reaktion, og dermed rektion på selve
blegemidlet. I case nummer to anvendtes der ikke tørrehjelm i forbindelse med afblegningen
af de lyse striber, hvorfor simpel forbrænding kan udelukkes.
Svær / udbredt perianal hidrosadenit - plastikkirurgisk kurativ behandling.
Lilan Engel & Annette Pernille Høyer
Case:
23-årig mand, kendt med svær hidrosadenit perianalt, i perineum, scotalt, på nates
samt i begge axiller. Svært invalideret gennem 5 år: lugtgener, besvær ved at sidde,
blebærer og multiple febrile episoder.
Hele det hårbærende område perianalt, på nates samt perineum excideres, VAC
behandles og der foretages delhudstransplantation samt VAC behandling.
7
A clinical prospective study of radiation therapy’s impact on wound healing in female
breasts reconstructed with pedicled TRAM flap.
B. O. Christensen, MD, PhD, stud., Department of Plastic Surgery and Department of
Experimental Clinical Oncology, Aarhus University Hospital
J. Overgaard, MD DMSci, H. Vorum, MD DMSci, C. C. Danielsen, MD, T. E. Damsgaard, MD PhD.
The benefit of radiation therapy is well documented for treatment of breast cancer. The
radiation induced late normal tissue injury continues for years after the treatment is
concluded.
The aim of this study was to examine the tissue changes induced by radiation therapy (RT)
when combined with reconstructive surgery.
The ePTFE tube (expanded polytetrafluorethylene polymer) is an established model for
studying wound healing in humans. The tube is temporarily implanted in the subcutaneous
tissue. When the wound heals, granulation tissue grows into the tube at the same rate as in
the surrounding tissue.
A 90x2.5mm tube was implanted beneath the TRAM flap and 1 tube at the donor site. The
tubes were removed on day 10 and the newly synthesized granulation tissue was analyzed for
a range of cytokines.
There was a significant difference between radiation treated tissue and not radiation treated
tissue for mRNA levels of several genes; Col1A1, Col3A1, MMP2, TIMP1. Preliminary data
showed the same trend for collagen (total) and MMP2 at the protein level. No statistic
significant difference was found for patients that had not previously been treated with RT.
The normal wound healing process is disturbed by RT. The composition/interaction of
cytokines is different in radiated tissue and may explain why RT can lead to more
postoperative complications when combined with surgery several years after completion of
the treatment.
Keywords: TRAM, Breast reconstruction, Wound healing, Radiation therapy, cytokines
8
Behandling af gynækomasti
Foredragsholder:
Afdelingslæge Susanne Lambaa
Plastikkirurgisk Afdeling
Roskilde Sygehus
Københavns Universitet
Medforfattere:
Reservelæge Faye Sarmady
Overlæge, dr. med Jørgen Lock-Andersen
Overlæge, dr. med. Steen Matzen
Plastikkirurgisk Afdeling
Roskilde Sygehus
Københavns Universitet
Abstract:
Gennemgang af alle patienter henvist til vores afdeling med gynækomasti i perioden 20012008. Epidemiologiske data, medicinanamnese, forekomst af steroidmisbrug, objektive fund
og udredningsregime blev evalueret og der blev foretaget registrering af operationsmetode,
postoperativt regime, postoperative komplikationer og postoperativ opfølgning. I løbet af
perioden har behandlingen ændret sig fra kirtelexcision alene til en kombination af
liposuction og kirtelexcision. Kun hos et fåtal af patienterne blev der fundet en underliggende
årsag til gynækomastien, men der forelå heller ikke et fast udredningsregime i perioden.
Vi konkluderer, at et stigende antal patienter bliver henvist til vores afdeling under diagnosen
gynækomasti og at de fleste henvises uden at være endokrinologisk udredt. Dette har ført til
en ændring i vores procedurer, således at patienterne udredes hos endokrinologerne, før de
henvises til os, idet en underliggende årsag til gynækomastien kan findes hos mange
patienter.
9
En opgørelse over antallet af fedmeoperationer og plastikkirurgiske indgreb med
fjernelse af overskydende hud foretaget i Danmark i perioden 2005-2008"
Anne Lene Wagenblast, 1. reservelæge, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling,
Rigshospitalet
Line Læssøe, 1. reservelæge, Ph.d, Plastikkirurgisk afdeling V, Herlev Hospital
Andreas Printzlau, Adm. Overlæge, Plastikkirurgisk Klinik, Privathospitalet Hamlet
Antallet af patienter, der i Danmark opereres for fedme, er hastigt voksende. I udenlandske
undersøgelser skønner man, at ca. 30 % af patienterne efterfølgende får foretaget postbariatrisk plastikkirurgi til korrektion af overskydende hud (1,2).
Artiklens formål er at foretage en sammenlignende opgørelse over antallet af
fedmeoperationer og plastikkirurgiske indgreb med fjernelse af hudoverskud. Derudover er
formålet at diskutere, om der er et stigende behov for postbariatrisk plastikkirurgiske indgreb
i takt med, at antallet af fedmeopererede patienter stiger.
Metode: Data for udvalgte koder relaterede til fedme og hudoverskud er indhentet fra
Sundhedsstyrelsens Landspatientregister i perioden 2005-2008 samt fra litteraturen.
Resultaterne viser en udtalt stigning i antallet af fedmeoperationer i perioden fra 2005 til og
med 2008, hvor tallet er steget fra 243 til 1951 operationer.
Antallet af plastikkirurgisk indgreb, med fjernelse af hudoverskud, har været stort set
uændret i samme periode.
Dette er i modstrid med det forventede resultat. Det kan indikere at der ikke er et øget behov
for plastikirurgiske operationer som følge af et øget antal fedmeoperationer, men det kan
også skyldes en række andre faktorer. Det kan bl.a. skyldes undersøgelsens design, samt det
faktum, at der er en vis latenstid fra bariatrisk til plastikkirurgisk indgreb på ca. 2 år. Man vil
derfor muligvis først kunne se en stigning i de plastikkirurgiske operationer omkring 2010,
for hvilken periode data er endnu ikke tilgængelige.
Derudover har man i både offentligt og privat regi krav til patientens BMI, der ikke altid vil
kunne opnås trods et bariatrisk indgreb.
Konklusion: Stigning af antal plastikkirurgiske indgreb relaterede til fjernelse af hudoverskud
har ikke kunnet påvises i denne undersøgelse trods stigning i antal fedmeopererede.
Årsagerne hertil kan være de ovennævnte, og det anbefales, atundersøgelsen gentages om 1-2
år, når flere data foreligger.
10
Abdominoplasty after bariatric surgery
Line B. Breiting, MD, Jørgen Lock-Andersen, MD, Steen H. Matzen, MD
Plastikkirurgisk afd. Roskilde Sygehus.
Introduction
Thirty to forty percent of the adult population in Denmark is overweight and 10-13% is obese.
The number of bariatric operations in 2008 was 1.830, and approximately 1/3 of the patients
will need corrective plastic surgery.
Methods
Medical charts of all patients who had abdominoplasty over a period of 2½ years were
reviewed. We included 72 patients of which 21 patients had lost weight after bariatric surgery
and 51 patients had lost weight by diet and exercise or had not been overweight.
Results
The post-bariatric patients had a significantly higher maximum weight, weight at the time of
abdominoplasty and had lost more BMI units. The median time spent in the operating room
was 15 min. longer for the post-bariatric patients, and the weight of tissue resection was
significantly higher. Length of hospitalisation, drainage time and output were the same.
The overall complication rate was 21% (43 % of the post-bariatric patients and 12% of the
non-post-bariatric patients, P < 0,01). When corrected for the maximum BMI and BMI at the
time of abdominoplasty, the post-bariatric patients still had a higher complication rate but it
was not significant.
Conclusion
Our data show a tendency towards a higher complication rate in post-bariatric patients
having an abdominoplasty performed compared to patients who did not have bariatric
surgery. We have also shown a tendency towards higher costs of abdominoplasty in postbariatric patients due to a slightly longer operating time and more office visits
postoperatively.
11
Sekundær brystrekonstruktion med implantat
Gitte Bjørn Hvilsom1,2, MD, Lisbet Rosenkrantz Hölmich3, MD, DMSc, Marianne Steding-Jessen1, MSc, Kirsten
Frederiksen1, MSc, PhD, Trine Foged Henriksen 4, MD, PhD, Loren Lipworth5, ScD, Joseph K. McLaughlin5, PhD,
Jens Jørgen Elberg4, MD, Tine Engbjerg Damsgaard6, MD, PhD, Søren Friis1, MD
1Institut
for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens bekæmpelse, København
Plastikkirurgisk Mammaregsiter
3 Plastikkirurgisk afdeling, Herlev Universitets Hospital
4 Klinik for Plastikkirurgi og brandsårsbehandling, Rigshospitalet
5 International Epidemiology Institute, Rockville, MD, USA, and Department of Medicine, Vanderbilt University Medical Center and
Vanderbilt-Ingram Cancer Center, Nashville, TN, USA
6 Plastikkirurgisk afdeling, Aarhus Universitets Hospita l
2Dansk
Baggrund
Prospektive studier med lang opfølgningstid er få, og endnu har ingen studier klarlagt det
postoperative forløb efter sekundære brystrekonstruktioner med implantat opdelt på den
anvendte procedure (ét- eller to-stadie procedurer). For sekundært implantatrekonstruerede
ønskede vi at evaluere komplikationsforekomsten, samt undersøge sammenhængen mellem
strålebehandling og henholdsvis re-operation og kapselskrumpning samlet set for
henholdsvis en- og to-stadie procedurer.
Metode
I Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister identificerede vi 675 kvinder, der i perioden 19992006 blev sekundært rekonstrueret med brystimplantat; 271 kvinder med 288 en-stadie
procedurer og 405 kvinder med 429 to-stadie procedurer. Med op til 10 års opfølgning
beregnede vi kumulerede risikoestimater på udvalgte komplikationer samt re-operation.
Strålebehandlingens association med re-operation og kapselskrumpning blev vurderet vha
rate ratio estimater angivet med 95 % sikkerheds intervaller.
Resultater
De totale 10-års risikoestimater var 67,2 % for at få en komplikation, 9,3 % for
kapselskrumpning, 31,2 % for displacering/asymmetri og 39,7 % for re-operation.
Risikoestimaterne for infektion, serom og exponering af implantatet var signifikant højere ved
to-stadie procedurerne end ved en-stadie procedurerne, hvorimod risikoen for ruptur var
højere for en-stadie procedurerne. Kvinder opereret med et-stadie procedure havde
signifikant flere re-operationer end kvinder, som gennemgik en to-stadie procedure Tab af
implantatet skete i 5,7 % af alle rekonstruktionerne; hyppigst hos strålebehandlede kvinder,
som blev opereret med to-stadie procedure (13,2 %).
17,5 % af kvinderne havde fået strålebehandling, og den andel var stort set ens i de 2
rekonstruktionsgrupper. Kvinder, der har fået strålebehandling, havde højere risiko for at
blive re-opereret: RR =1.46 (95 % CI; 0.95 – 2.27) for en-stadie rekonstruktion og RR = 1.53
(95 % CI; 1.00 – 2.34) for to-stadie rekonstruktion. De havde ligeledes højere risiko for
kapselskrumpning: RR = 2.70 (95 % CI; 1.27 – 5.73) for en–stadie rekonstruktion og RR =
2.86 (95 % CI; 1.50 – 5.45) for to-stadie rekonstruktion, sammenlignet med kvinder uden
strålebehandling rekonstrueret med samme procedure.
12
Konklusion
Brystrekonstruktion med implantat, både som en- og to-stadie procedure er associeret med
betydelig risiko for komplikationer og re-operation. Strålebehandling i anamnesen øger
risikoen for både re-operation og svær kapselskrumpning uanset den anvendte procedure, og
autolog vævsrekonstruktion bør overvejes hos disse kvinder.
13
Objektive mål for mammahypertrofi – er brystvolumen tilstækkeligt?
Objektive mål for Mammahypertrofi
Pavia Lumholt, Jennifer Drejøe, Steen Matzen, Helle Sjöstrand, Anne Quirinia og Lisbet
Hölmich
Klinik for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, HovedOrthoCentret, Rigshospitalet,
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde sygehus og Plastikkirurgisk afdeling, Herlev Hosptial.
Vurdering af indikation for et brystreducerende indgreb baserer sig traditionelt set på både
patientens subjektive symptomer og på objektive mål som højde, vægt og jugulumpapilafstand.
Fra 2007 er der på de plastikkirurgiske Afdelinger på Roskilde, Rigshospitalet og Herlev gjort
forsøg på at objektivisere vurderingen af mammahypertrofi yderligere med indførelse af flere
systematiserede målinger som højde, vægt, thorax-omfang, jugulum-papilafstand, overhæng,
jugulum-sulcusafstand og brystvolumen. I 2009 opgjorde Jennifer Drejoe et. Al. (1) denne
kohorte og viste at ingen patienter med brystvolumen under 700 ml endte med at blive
tilbudt operation. Og at alle patienter med et volumen over 1050 ml blev tilbudt operation.
Herværende projekt baserer sig på ca. 60 konsekutive patienter fra denne kohorte med
brystvolumen mellem 700 og 1050 ml. Ud fra standardiserede fotos af alle patienter samt
oplysninger om deres højde, vægt og BMI er 10 plastikkirurgiske læger blevet bedt om at
vurdere operationsindikationens styrke på en 15-trins VAS-skala. Ved hjælp af multipel
regressionsanalyse er der identificeret prædiktive variable blandt de nævnte objektive mål og
udarbejdet en regressionsmodel baseret herpå. Den prædiktive værdi af modellen
(korrelationen til om patienterne tilbydes operation eller ej) diskuteres og sammenlignes med
den prædiktive værdi af brystvolumen alene.
Referencer:
1. Foredrag til Plastikkirurgisk forårsmøde 2009: “Objektiv mål til vurdering af
mammahypertrofi. (Jennifer Berg Drejøe et. Al.)
14
Sensory changes and chronic pain following cosmetic breast augmentation.
Marie Louise von Sperlinga, Hilde Høimyra, Kenneth Finnerupab, Troels Staehelin Jensenc,
Nanna Brix Finnerupc
aDept. of Plastic Surgery, Aalborg Hospital, Aarhus University, bViborg Private Hospital,
cDanish Pain Research Center, Aarhus University, Denmark
Keywords: Cosmetic breast augmentation, sensory changes, chronic postoperative pain.
Sensory changes and chronic pain are common following surgery. We examined the
prevalence and character of sensory changes and chronic pain following cosmetic breast
augmentation (CBA).
In September 2009, a questionnaire was mailed to all 142 patients who had underwent CBA at
Viborg Private Hospital from 2004-2009. The response rate was 66.9% (n=95). Of the total
population, 72 patients (75.8%) had sensory changes; 66 patients (69.5%) had decreased
sensation and 30 (31.6%) had increased sensation over the breast, typically located to the
nipple-areola complex or inframammary fold.
Forty-one percent of the patients reported having pain as a consequence of the operation.
A statistically significant association between sensory abnormality and chronic pain was seen,
51.4% of patients with sensory abnormality reported pain compared to 21.7% of patients
without sensory abnormalities (p = 0.016 Fisher´s exact test) (OR 3.8 (1.3-11.4))
Conclusion: Sensory changes and chronic pain are common following CBA and may have an
impact on daily activities and satisfaction after surgery. Neuropathic pain caused by nerve
damage should be considered in patients with persistent pain. Information about the risk of
developing sensory changes and chronic pain after CBA is important.
15
Erfaring med mammaria interna perforanter som recipientkar for DIEP lapper
Birgitte Jul Kiil, Jens Bengaard, Hanne Birke Sørensen og Gete E.E.Toft
Plastikkirurgisk afdeling, Århus Sygehus
DIEP-lappen har siden 1992, hvor den første gang blev beskrevet anvendt til
brystrekonstruktion, været primære valg til patienter med abdominalt vævs overskud.
Førstevalg til recipientkar er a mammaria interna med commitante vener. I de sidste 6
måneder har vi haft focus på mammaria interna perforanternes anvendelse som recipientkar
og beskriver vores erfaring dermed.
Senkomplikationer til brystforstørrelse med polyacrylamid
Kristina Strålman og Lisbet Hölmich
Plastikkirurgisk afdeling V, Herlev Hospital
Vi præsenterer en case med betragtelige senfølger efter polyacrylamid injektion i mammae i
brystforstørrende øjemed, foretaget i Kina.
Pt. fik i pueperalperiode voldsom hævelse og tegn på infektion i venstre mammae. Initielt
behandlet på gynækologisk afdeling. Efterfølgende blev pt. opereret på vores afdeling med
udtømning af store mængder steril pus-lignende væske, og der er vansirende følger.
Sidste nyt om PIP implantater
Lisbet Hölmich
Plastikkirurgisk afd. V, Herlev Hospital
Der orienteres om baggrunden for Lægemiddelstyrelsens advarsel om PIP implantater. Hvad
sker der i sagen, og hvad gør vi?
16