1. No category

Kultur og Samfund 1/85
Michel Olsen:
TENDENSER !
MODERNE
FRANSK
TÆNKNiNG
I kommission hos Akademisk Forlag
Institut VI
Roskilde Universitetscenter 1985
Teksten er scannet og rummer derfor fejl
Kultur og Samfund 1/85
Tendenser i moderne fransk tænkning
@
Forfatter Michel Olsen
ISSN
0107-3591
ISBN
877349 0849
- 1 -
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD
3
INDLEDNING
Historisk-kulturelt overblik
JEAN-PAUL
11
SARTRE
F r i h e d og e t i k
23
Maurice Merleau-Ponty,
Claude Lefort
F r i h e d og m a r x i s m e
Raymond Arons kritik,
ASPEKTER AF
35
40
André Gorz
STRUKTURALISMEN:
MICHEL
44
FOUCAULT
Indledning
49
Foucaults videnskabsopfattelse
55
note:
S t r u k t u r a l i s m e n og t e k n o k r a t i e t
57
Foucaults engagement
59
Roland Barthes og begærets problem
66
DE BEGÆRENDE:
GILLES DELEUZE
Kunstopfattelse
69
"Begærmaskiner"
73
Samfundsopfattelse
80
Ekskurs:
91
Michel Tournier og Deleuze
René Girards kritik
POSTMODERNISMEN:
JEAN-FRANCOIS
107
LYOTARD
K r i t i k af D e l e u z e
111
D i s k u r s og f i g u r
115
"Den s t o r e H i s t o r i e "
118
L e g i t i m a t i o n og s p r o g s p i l
120
Det e t i s k e p r o b l e m
127
- 2 MAGTENS
PROBLEM
"Nyfilosofferne"
141
K l i m a e t før og e f t e r m a g t s k i f t e t i
1981
150
Massepsykologi
155
R é g i s Debray
158
DEN R A D I K A L E F A N T A S I :
CORNELIUS CASTORIADIS
Marxismekritik
171
F a n t a s i og s a m f u n d
175
F a n t a s i og individ
185
R e v o l u t i o n og etik
194
NY KRISTENDOM:
Myte,
vold,
RENE GIRARD
offer
201
Efterligningsrivalitet;
opgør med Freud
Den jødisk-kristne tradition
HVEM
SKAL VÆRE PAVE?
212
218
EDGAR M O R I N ?
K o m p l e k s i t e t og m o d s æ t n i n g e r
229
KONKLUSION
235
LITTERATURLISTE
239
- 3 FORORD
For
tiden
er
Frankrig,
er
det
og
postmodernismen
altså
Jean-François
eneren
skole.
Og
fransk
seres
i
grupper,
at
til
et
signalement
den
osv.
Man
1945
i
ser
der
des
er
føjede
blevet
Benægtelsen
snævert
er
der
af
retning
nu
(og
bestemme
en
teori.
Falder
klaringsmodel
modeller
de
Naturen
reducere"situation"
Strukturalismen
(menneskets
eller psykoanalytisk).
1 post-
et
par
den
død,
en
man
teorien,
almen
med
historie,
hvis
mening)
står
ved
det
og
den
slagordet
ved
imod
og
den
Hiet
Historiens
at
almene
til.
hænger
man
falder
historie-
Og
man
udvikling
derimod
drager
faldet.
benægtelser
store
forstår
ikke
ansås
død)
bestemt
en
indskrænkes
af
Der
en
efter
benægtel-
som
altså
i
siger
forlis
historie
til
mennesket
Forstår
med
fra
men mere
slagordene
opregne
arv)
menneskets
med
som
organi-
gående
Benægtelsen
udviklingstendens,
rieopfattelsen
er
skole,
overskred.
kommet
med
mål.
en
subjektet)
målrettethed
menneskeligt
at
og
Historien,
sammen
storiens
af
(eller
(socialt
modernismen
slagord
eksistentialismen.
benægtelsen
en
"politikkens"
foretaget.
biologi
itali-
død.
tænknings
blot
i
endnu
tænkere
Allerede
(mennesket)
system
og
nok
fransk
ved
i
(også
mennesket
et
knap
tid.
give
og
leveret
af
Histories",
begreb
friheden
til:
vor
allerede
"natur"
som
af
kunne
kort
fandtes
af
"store
mode
gennemslagskraft
sammen
nu
på
Baudrillard
menneskets
er
er
De k e n d t e s t e navne
Paris
forfattere
holdt
frihed
Postmodernismen
dette:
Jean
har
kulturs
af
der
Danmark.
Dermed
betinget
menneskets
i
Lyotard,
Perniola.
oftest
også
kan
histo-
samfunds-
almene
for-
forklaringsat
"sandheden
- l i -
er
lokal".
Både
skridtstro
siden,
er
i
Bliver
og
1
fund:
en
lige
der
bliver
umuligt
alle
den
lov
at
til
sekvens"
Da
let
jeg
denne
den
forestiller
samfundet
række
er
altså:
2.
sam-
systemer
bevirker
at
dog
at
kun
huske
også
bog
Fis
af
og
fattede
i
Sålænge
mark.
Man
ne
skole
af
også
videnskabelig
tionsregler
sker
at
det
man
sig
ender
i
i
tænkning
for.
Mit
tionen
i
Paris
misser
og
derf
næsten
ofte
uden
i
mode,
end
sin
idé at
af
det
der
utroligt
også
ud
en
verden.
visse
fra
Men
skal
at
er
1)
i
argumenta-
der
gøres
argumenta-
uantastede
Det
fare
Dan-
teoretisk
empiri
empiri.
i
skifte-
forholder
imidlertid
foregår
kal-
paris-
Sådan
dog
en
Sy-
enkel-
en b l o t
videnskabens
to e l e m e n t e r der udgør
"kon-
træt
er
skole.
er
almen
fornemmelsen at
andet
er
til
j e g den
godtages,
på
til
sidste
al
jeg var
på
findes
indtryk
fik
der
forrige
delvis
natur
Jean B a u d r i l l a r d .
For
er
noget
den
og
det,
tydeligt
skyldes
gendrivelse
sig
så
de
en
Den
brillerer
Pari s.
uigennemtænkt
har
fra
historieopfattelse
implosion.
meget
disse
der
og
erskolerne.
rede
stjerne
det
menneskelige
fysiske
energi,
hvor
det
på
stjerne-
en
er
tæn-
tilbage?
fra
før
forstand
opløses
til
drages
er
i
taget
forskelle,
målrettet
forklaringsmodel
hed.
er
af
retning
entropi.
menneske
de
sammenbrud
lukkede
længe
udskiftning
stadium kort
hente
Likvidationernes
stemet
marxismens
anvendes
i
alle
frem-
for
ingen
almen
der
forskelle
rene
et
der
af
så
Begrebet
mere
som
udligning
og
humanistisk
likvideret
omlægning,
betegner
udbrændt.
termodynamiske
at
denne
"implosionen".
fysikken
af
allerede
forstås)
på
kemodeller.
er
var
Paris
symptomer
Jo,
aflivningen
(den
præ-
mangelen
(se
s.
5).
af
- 5 Nu
om
kan
den
man
jo
at
eller
i
det
sig
gøre.
ret
inde
Men
i
empirien;
er,
og
r i ske
en
stik
se af de
En
der
modsat
andres
for,
hvorfor
dette
modsigelser
lader
fransk
gerne
blevet
filosofi
har
tysk
revet
hører
eller
til
mig
1
set
med
bort
og
u d a f den
til
væfra
marxismen
empi-
en v i d e n s k a b
angelsaksisk
hule.
-
min
den
og
ikke
modefænomen
dovenskab,
Men
skjuler,
jeg
med
andres
er
Lige
gode
som
Sartre
forsøg
på
er
er
fra
benyttel-
set
nok
grunde
man
kun
eller
efterhånden
slagord
felt af d e n ,
falsifikation)
er
gammel
det
en
god
som
Alligevel
postmodernismen
at
del
meget
frafalde
som
åndelig
er indrettet.
points
forstand
ansvarlig
den citerede
giver
en pjanket
betinget
Lévi-Strauss
iflg.
netop
forekommer
en æ r l i g d e s p e r a t i o n .
til
i
var
debat
komiske.
at
overfladisk
Også videnskabsmænd har
og deres
de
mig
men d y b e r e
der
gøre
frigøre
arbejdstitel
daglige
Nå,
seksualfantasier:
jeg
sen,
der
hele,
af
har
af
(foreløbigt)
linguistikken
også
grund
over halvtreds
titel.
se
Den
dele
samme v i d e n s k a b e r ) .
anden
slagordene
kan
accept
Frankrig,
postmodernismen.
kan
redegøre
udvikling
i
et
at
at
filosofien.
forskellige
til
psykoanalysen,
især
på
de
under
f o r mig
sammenhæng
(dette
1)
og
anvende d i s k u s s i o n e n
sandhed
artikulere
mindste
vanskeligt,
-
videre
virkelighedsopfattelse
kun
-
uden
videnskabelige
forsøger
vor
ikke
for
diskussion deres
Men i d i s k u s s i o n e n
til
den
skole
der
-
6
eksistentialismens
eller
således
i
findes
en v i l j e
og
til
at
fremmest
åbenhed,
der
strukturalismens
postmodernismen
tænke p r o b l e m e r n e
findes
netop
egentlig
-
der
fordi
i
s k o l e med meget
fransk
faste
er
skaber)
selvregulerende
sien
og
de
også
ter
har
anlagt
en
indledning
om
ske
og
kulturelle
forhold
re.
U d v a l g e t e r i k k e kun ment
tet.
Min
også
spillet
mende.
er
smag
først
med
Sartre
af
rolle.
der
senere
hed
og
Sartre
tænkte
tanker
men
blev
som
Sartre
Michel
Han
kom,
Foucaults
med
repræsentant
var
lag,
de
ret
de
ledsaget
denne
af
har
og
Jeg b e g y n d -
spillet
to
af
udvikling
og
en
indsats
væ-
temaer
menneskets
friMen
også k o r t
i
en
de
målrettethed.
officielle
fra
- har
i k k e udtøm-
sit
-
udgivne
fremdraget
forfatterskab,
hansefterladte manuskripter.
til
er
at
uforklarlige
"vidensokler",
Men
læsning
også
stå
spændende.
som en h o v e d -
gammel s t r u k t u r a l i s m e n .
bratte
på,
de
Lévi-Strauss,
for
tænke-
eksistentialisme
kritik:
derfor
valgte
som kommerfrem i
ef-
temaer.
mindst
for
end
der
histori-
række
heller
hans
marxisme
har
at
udvalget.
lovmæssighed
jeg
en
- min
er
til
betonede
længere
viser;
uden
fanta-
som e t v a l g e f t e r k v a l i -
grunde:
genstand
Historiens
tekster
de
Den
samt
Frankrigs
gennemgås
snarere n o g l e
flere
Over for "en-
sådan,
af
tilfældigheder
eksistentialistiske
sentlig
-
aspekter
en kommentatr
en
som t e m a e r .
bog
Behandlingen
Jeg o p s ø g e r
Men
og
og
ind.
stor
er
(skabelse
systemer,
lille
en
ikke
dogmer.
anslået
denne
Lyotard
tænkning
"emergens"
som skabende b l e v e t
Jeg
en
i g e n n e m . Men f ø r s t
postmodernismen
tropitænkning"
vildskud,
hos
som
vor
insisteren
hindrede
på
på
skred
i
Temaerne
det
erkendelse
"menneskets
ingen
måde
et
grundhviler
død".
stærkt
- 7 engagement
på
forskellige
og
en
analyse
en
undertrykkende
af
Seksualitetens
formidler
på
han
også
har
stået
udgik
kaster
i
så
nyt
og
kobling
af
han
marxismen
at
og
begæret
omgå
den
freudianis*
Jean-François
sammen
for
med
Lyotard
Jean
i
"de
står
(efter
begærendes"
beskæftige
sig
at
højere
Deleuzes
grad
en
end
blot
en
suggestion.
har
etikken
Et
ken
med,
er
misk
for
er
der
v i g t i g plads
Et
er
menhæng
røber
i
samfundet,
af
Jeg
er
sidste
det
der
også
fra
i
at
er
langt
stillingtagen
at
af
Lyotard
vilkår.
marxismekritik-
"Magten"
man
værd
forkastelse
interessant
udgår
figu-
værker
tillader
eller
får
derfor
b e g r u n d e magt
muligheder.
Myteanalysen
et
økonofår
en
d e t t e problemkompleks.
kapitel
originale,
med
Han
ræsonneret
samfundet.
andre
t i d havde
postmodernismens ændrede
Afviser
vor
og
Girards
den
René
viden:
vold
tilgang
af
med
Girard,
vanskelige
der
Kristendommen
psykoanalysen
slutter
får
omend
øvrige
samtidig,
kritik.
ring
i
særligt
lyser
på
sig.
hans
måske
hovedrepræsentant
en
De
en
er
problem,
magten
kapitel
han
godtagelse
Desuden
særligt
som
fordi
filosofiske.
ikke
øjeblikket,
naboskab).
med
argumenterende,
og
for
Baudrillard,
postmodernismen
reret
-
bind
lys
men.
at
som
to
hovedrepræsentanten
en
forsager
fra
side
ses
forfatterskabet.
som
Gennem
kan
kom d e r
der
to p o l e r
virkeligheden
mente
sproget
Posthumt
historie,
begærende".
direkte
tvang
magt.
Deleuze
"de
minoritetsgruppers
hvordan
imellem de
Gilles
for
af,
er
medfører
samt
et
meget
h v i s myteana-
at
i
sam-
myten
skjuler,
men
ligger
tilgrund
for
bl.a.
også
sætte
rationel
en
myte-
nyformule-
andet.
kapitel
om
Edgar
Morin,
- 8 hvis
hovedindsats
tids
mange
denskab.
Desuden
benhed,
om
alternativ
i
den
får
til
at
kan
forsøge
for
hans
ideer
eller
om
så
andre
navne
linier.
nærmere,
Jeg
fordi
nævnes
har
ikke
jeg
kun
sprog
poetisk
over,
unddrager
ord:
jeg
løbere.
noget
ser
at
er
kalde
fuld
opfatter
gør
jeg
er
jeg
gået
seneste
det
bøger
tiltrods
(eller
jeg
ledet
er
af
undgået
relle
marxisme,
lisme
der
har
kalde
han
for
slag-
"gøglebil-
blevet
færdig
mindst
et
ude-
enhedstænkerne,
har
ud-
formuleret
imod
første
en b e v i d s t h e d s men
Derrida
han
har v i s t
Lacan
som
udløbere
føjer
jeg
afskåret
jeg
undre
fra
nogle
(den
senere
kurs)
af
som e n
både
(for
hans
Deri-
ændret
Althussers
betragter
sig
hele
omverdenen.
og
Dertil
måske
ud
den
godt,
som
Sartre
modstandere,
peger
både
mindre
vil
me-
bevidsthedsfilosofiens
hans
psykoanalytikeren
Det
hans
et
læseren de nød-
hans
undtagelse:
ret
stræben
hedsfilosofien.
sis.
i
uhørt.
med
Det
jeg
skrevet
postmodernismens
at
har
en
Michel
forstår
osv.
været
Jeg
vil
filosofiske
og
eller
behandlet
og
af
efter
har
frækt
kan
død"
jeg
Girard
filosof.
kender
forbifarten
Baudrillard
synes
"simulakrum"
jeg
hidtil
Man
Også
nogle
"politikkens
lukkelsesprincip.
som
ået
ender
meddele
argumentation,
"implosion",
bogen
at
jeg
leveret
Derudover
mod
uden
fordi
sig
har
lede"),
med
og
forudsætninger.
han
som
ikke
delvis
get
at
vor
naturvi-
stå
hele
i
om n a t u r v i d e n s k a b e r n e ,
hen
og
udviklingens
det
udviklinger
let
samtænke
"emergens",
"implosionen",
del
nogle
vendige
at
humaniora
entropi.
hel
Serres
er
inden
skabelse
rene
En
det
ansatser
bevidststruktu-
skæv
idea-
og
prak-
år
siden
empiri
nogle
- 9 ville
det
tænkere
har
have
bruger
jo
netop
jektet
osv.
bør
der
de
støt
sagn,
Men
tages
har
disciple
tre
angående
arbejdet
et
kan
han
kan
tyde.
bør
lukke
opfattes
bogen
vi
opgiver
tethed
ler
af
etiske
i
og
have
sprog
(for
påstå
kontrollable
som
andre,
ligger
landet
De
der
for
La-
gjorde
endnu
aner-
ovenstående
oplysning:
at
ud-
deres
psykoanalytiker
en
de
sub-
Derrida
roligt
opdagelser
hele
tiden,
linier
visse
hvad
læsere
sig
der
om Historiens
der
afledes
strukturalistisk
stiller
med
med
lige
værdipluralisme
ingen
ender
det
bogen
lidt
mangfoldighed
i
fra
m.m.).
er
almindelig
spørgsmål
Hensigten
ket
tre
sker
målret-
deraf
el-
filosofi.
Det
så
som
stor
i
styrke
modernis-
v æ r d i samfund.
ville
at
bort
forestillingen
postmodernismens
men s
sidste
man
forklaringsmodeller
en
disse
her.
Hovedspørgsmålet
når
to
ung
som
om
bevidstheden,
kan
Klarest
som
("spejlstadiet"
altså
de
sig
teoretisk-praktiske
kendes
jeg
bevidsthedsfilosofi;
dunkelt
vedkommende:
at
kritiseret
forbehold)
i
så
mange)
betegnelsen
alle
over
cans
forarget
der
skoler
i
mindste
har
været
overblik
hersker,
dominerer.
forvirring,
kan
blive
i
eller
Det
men
at
den
ses
kan
så
frugtbar.
jeg
store
får
selv
og
tydeligt,
være at
jeg
gerne
brogede
efter
overblik-
håbe
at
den
- 11 INDLEDNING
Historisk-kulturelt
Fransk
kulturliv
væsentligt
frembyder
nye
høj
grad
Fransk
i
udlandet
været
stentialisme,
me
(endda
fer",-
der
ikke
i
har
af
For
i
littérature^
naturligvis
litteratur
og*.filosofi,
grænsning
af
fransk
kunne
ser
heller
ikke
men
at
kulturs
har
filosof-
det
endnu
ikke
ud
skole,
i
slet
filosofien.
der
det
eksi-
nævnes
dominerende
næppe
par
strukturalis-
"begærende
øjeblikket
og
et
litteraturs
efterkrigstiden
teater,
der
nogen
år
og
skoledannelser:
absurd
ja
eksisterer
betyder
seneste
underafdelinger),
grupperinger.
at
Det
roman,
de
filosofi
betinget
"nyfilosoffer",
flere
til
ny
med
i
træk.
gennemslagskraft
i
overblik
ikke
skrives
medført
en
be-
i
ud-
gennemslagskraft
landet .
I
Le
Monde
amerikanske
på
at
de
kritiker
at
finde
Der
oversættes
dominerede
Den
imod
et
sig
bredt
har
Paris,
enskab
re.
Det
for
og
end
for
provinsielle;
af
også
gode
eller
også
f o r den
på
kender
for
at
Noget
franske
på
godt.
derimod
befolkning.
blive
lignende
sydamerikanske
den
for
sigter
samfundskritik,
står
roman"
forfatterne
alt
amerikanske
chancer
svært
oversætte.
franskmændene
forfatter
den
den
opmærksom
har
" l e nouveau
at
Istanbul.
filosofi,
essayistik
ses
de
da
at
mener
udsnit
også gældende
bøger
Han
amerikanske
han
gjorde
Lotman
færre
publikum
Tokyo
Inden
litterære
blevet
et
succesrige
Derfor
i
er
imod
R.
1982)
forlagskonsulenter
franske
langt
november
Herbert
markedet.
måde
sigter
11759
amerikanske
ved
en
(nr.
læst
gør
roman.
historievid-
kultur
stærke-
oversættelsesvirksomheden.
Dele
- 1 2 af
filosofien
vil
og
derfor
jeg
kere
Le
vil
som
Roy
kaldte
blive
kun
Fernand
Ladurie
behandlet
lige
Braudel,
m.fl.,
Annale s - s k o l e ,
det
Georges
der
og
i
kan
Duby,
henregnes
som
har
den
så-
imponerende
af
forskellige
epoker,
udvikling,
en
helt
nedtoning
bevidst
Emmanuel
til
givet
fremstillinger
med
følgende,
g ø r opmærksom p å h i s t o r i -
af
samfundets
af b e g i v e n -
hedshi st o r i en.
Imidlertid
delvis
sker
forårsaget
koncentration
sættelserne
der
i
en
hjemlige;
at
hos
stempel
sker
der
en
der
rolle
medierne
nard
en
for
slagord
17-18
blive
blev
under
til
(jf.
i
andre
fransk
Det
Monde:
det
iagttaget
"Salon
Ikke
for
følgende.
var
"nyfilosoffernes"
i
vor
Desuden
de
kommer
stofår
også
fjernsyn
den
har
Ber-
"Apostrophes",
hvor
indkaldes
har
betyder
nogle
af
synspunkter
Dertil
"budskab"
til
1983).
hyppige
rigtig
ned
Le
april
et
i
udlandets
store navne,
radioen
udsendelse.
have
de
videnskabsmand
1
tendens
helst
udsendelse,
fordi
heldig
forskning
alvorligt.
at
1
er,
lige
taget
igennem.
fast
koges
tanke
Over-
kildeoplysninger,
modsat
bevirker
eller
godt
altid
give
på
spiller.
en
reduceres
filosofi
en
krydsforhør.
lignende
værk
at
blive
trænge
kunstner
form
en
at
Pivot
skal
at
end
ikke
fremmedsproget
uden
stærk
udgivelsespolitik.
en
koncentration
ved
områder,
en
diametralt
os
svært
på
færre
været
udnytte
for
kanoner,
nævnte
krise,
færre,
har
næsten
blå
de
økonomiske
forlagenes
bliver
til
også
den
fremstillinger
altså
re
af
Frankrig
tendens
egne
der
af
og
Jacques
at
at
til
et
litterært
en k o m p l i c e r e t
hovedtendenser,
du
livre"
intet
Første
d.
vil
Deres
ja
til
14
og
slagordene
gang
begyndelsen
fremmarch.
en
Chancel
af
fænomenet
'70'erne,
modstandere
- 13 kaldte
en
dem
mediefilosoffer,
essayist
at
spille
som
på
De
for
Bernard-Henri
medierne.
s i g også godt
ud på
nævnte
er
bortset
men
disse
Der
er
i
resten
af
mere
gøre
sig
vide
mere
Berg
og
Europa,
næppe
fra
men
det
at
dygtig
til
Glucksmann
tog
helt
enestående
skolernes
foreløbige
registrerer
fordel
ting,
i
derfor
der
nok
i
kun
Frankrig
virker
være
overblik.
læse
Prebensen
både
Frankrig
kan
historisk
med
Henrik
dog
andre
Det
lille
kan
var
var
André
forhold
sket
abrupt.
et
Lévi
og
måske
forsvinden,
lingen
rigtigt
skærmen.
overfladen.
og
Han
forhold
Frankrig,
og
udvik-
nyttigt
Folk
der
at
vil
de
værker
af
Jacques
står
opført
i
biblio-
grafien.
Efter
Anden
splittet
ter,
og
de
1
19AA
fleste
samarbejdede
sat
Verdenskrig
land.
havde glemt
med n a z i s t e r n e ,
o g v a r kommet
tyskerne
lejligheder,
bl.a.
at
franske
internere
krævede
det.
fleste
i
myten
under
en
om
det
i
Danmark.
har
kunnet
En
skrive
lyssky,
det
er
født
i
Efter
besættelsen
klare
med
1945
og
fanatiker.
første
litteratur,
imellem
år
række
under
altså
de
dette
blev
fast
opgøret
og
kom
godt
senere
som P a t r i c k M o d i a n o
romaner,
netop
besættelsen,
ikke
af
og
ondt
partisanmyten,
og
tyskerne
Men
besættelsestiden
en
har
end
de
forfatter
der
ind-
racelove
mere
blev
ung
tvetydige
lovligt
indføre
og
et
ved a d s k i l l i g e
enlig
skel
som
og p a t r i o -
Vichy-regimet,
at
før
efterkrigstidens
besættelsen,
end
til
at
forkøbet
selv
Gaulle
som
Frankrig
var b l e v e t
i
jøder,
referencen
inventar
med
ved
De
betragtet
glemtes;
stod
var a l l e antityske
selv
om
men
oplevet
det
han
krig-
en .
lykkedes
det
det
franske
kommu-
- 1 4 nistparti
det
at
var
tage
"de
næsten
henrettedes
at
kommunistpartiet,
i
Vesteuropa,
ofre,
så
Stalins
år
er
talte
det
besættelsen,
Sovjetunionen,
En
tes
så
ringer,
af
men
den
4.
og
direkte
ansvar
brød
sammen,
blokeret
rigspolitikken.
Pierre
fulgte
faldt
fred
i
tilsidst,
fra
hæren
uden
den
og
de
Han
førte
heller
havde
frygtet.
ikke
findes
et
muligt
skift,
til
bygget;
og
og
absolut
at
regering
stort
af
et
begge
og
som
i
den
uden-
Indokina,
ud
af
i
1954,
valgt
til
denne
truende
og
statskup
kolonialisters
til
befrier",
magten,
fascistiske
ham a t
egne
side
i
fører
imellem
der
hyppigere
diktatur
og
de
to
under
end
ind-
som n o g l e
gjort
vilje,
udstrakt
magt
for
parlamentet.
til
red-
han
få A l g e r i e t
tilhængeres
med
blev
men
sandsynlighed
flertal
Frankrig,
et
optrappede
"Frankrigs
stor
valg
skift
indenrigs-
forfatning
med
afløs-
befolkningen.
sine
ny
mellem
Frankrig
bort
lykkedes
imod
en
fik
legalt
det
Det
selvstændigt,
præsidenten
ikke
krigen
gaullistparti,
i
algierske
Gaulle,
første
Tyskland
venstre-lege-
venstreregering
tvunget
kom
indførte
efter
kolonikonflikt
en
i
de
regeringsførelsen,
en
støtte
kurs under
i
imellem
eller
Algierkrigen
de
brede
Charles
ningen.
tede
Efter
og
klemtes
såvel
Mendès-France
katastrofen:
slutte
det
for
rigtigt
kringlet.
betydeligt
uden
han
krigen
Republik
et
det
kommunistparti
partiets
Hitler
indtil
v a r meget
er
partisanbevægelsens
at
centrumsfhøjre-
kommunistparti
at
Og
af
klart
med
modstandskampen;
lukkede
venstrekoalitionsregering
snart
som
mest
mange
lige
på
parti".
det
ikke-angrebspagt
af
og
patent
og
til
at
der
Dette
gør
afgørende
regerings-
fløje
nu
Den
noget
4.
der
er
Republik
andet
opskif-
vesteuropæ-
- 15 isk
land
des
væsentligt
undtagen
Italien,
(det
var
uden
de
forskellige konstellationer gik
hed
for
Denne
at
vælge
strukturændring
vurderet
positivt
b l i q u e des
ville
ske,
skete
i
tede
ste
hvis
der
flertal,
og
trods
1789
i
delt
Netop
eneste
farbare
De
i
derfor
var
vej,
og
Gaulle
Pompidou
og
men
rivende
Og
en
le
område,
de
samme
havde
men
Venstrefløjen
afgørende
afløst
som
med
men
ophævedes
efter
skuffelserne.
i
de
byggede
ændring
at
som
dag
den
altid
Frankrigs
i
være
er
landet
sket
forløb
det
politiske
for
mere
mo-
set
paroler
at
propaganda
changement"),
der
parole.
imod
så
politisk
opinionstallenes
og
meget
rusen
sociaefter
Vesteuropa
som
valgsejren,
som
ned
på det
stort
øvrige
sin
rang
præsidentem-
skruede
gøre
stadig
("le
De b l e v
og
i
vil
d'Estaing
udvikling
"revolutionen"
straffen
je",
hævde
udviklingen
lidt
helt
uforsonlige
indtil
efterfølgere
forsøgte
tendenser
meget
at
Giscard
derne.
er
Revolution
tilsyneladende
hans
ambitionerne,
skifyder-
regeredes
Dette
store
centrismen
Dette
det
borgerkrig,
centrismen
der
konservativ.
prøvede
stormagt;
valg.
landet
Den
for
og
Répu-
hvad
fra
kommunister.
fra
-
La
Frankrig
at
nu
i
et
det
to
m i n d s t e moderat
slags
bedet
op
vandt
røster
der
højre.
republik").
ingenting.
tradition
mulig-
et
frygtede
enkelte
af
land
haft
fløje.
en
støttet
et
har
været
det
skete
accepteredes
afgørende
i
venstrefløjen
og
i
og
Duverger
der
der
skildret
"borgernes
mange
1981,
højre
har
Maurice
ændre-
fik nu
venstre
omhyggeligt
af
der
tendensen
politikere
igen),
et
(1982,
var
socialister
i
er
-
citoyens
Imidlertid
af
imellem
at
samme
der
større,
dog
og
gøre.
på
en
havde
Døds-
"folkevilfulgte,
kom
som p r o p a g a n -
- 1 6 daen
havde
lovet
meget,
erfaring
med
politiske
at
den
franske
sætte
siv
at
økonomisk
nogen
var
i
i
det
ringerne
vide
de
mange
spået
skridt
lokomotiver
i
den
sving
ikke
kan d e t
frem-
for
s&
kommu-
vej;
de
medens
tro
den
fik
skulle
udvikling,
skulle
(der
Nationalise-
virksomheder
at
at
være
visse
der
i
de
eksperimenteres
Arbejdsløsheden
tværtimod
undre
økonomisk
på,
kunne
ikke
ekspan-
mulighed
revolutionens
virksomheder
ledelsesformer.
vis
en
begrundede:
på
økonomiske
den v o k s e d e
ved
denne
en
i k k e havde
lykkedes
økonomer).
venstregrupper
nationaliserede
Det
skandinav
dobbelt
et
vælgerne
på
nogle
nationaliserede
anarkistiske
nye
en
centrumvælgere
de
mindre,
af
blevet
var
at
med
og
i
troede
1981
mindste
var
nisterne
troede
politik,
foråret
fordi
økonomi
overhovedet
dog
gang
og
magtskift.
blev
ikke
og p a s s e r e d e de magiske
to millioner.
Og
fik
i
1982
næsten
kom
frie
misk
opretning,
ske
erhvervsliv,
somheder
af
med
liv
i
og
med
en
de
I
juli
Pierre
1984
Mauroy,
samarbejde
blev
Barre,
med
udskiftet
økonomiske
for
sig
der
hvor
af
en
fransk
som
fx
erhvervs-
under
Giscard
den
so-
d'Estaing
i
erhvervs-
beskedne.
Mitterand
gik,
fran-
indskrænkning
investeringerne
ret
økono-
det
industrier
vilkår
og
Laurent
så
stadig
kommunisterne
med
og
under
Delors
en
levedygtige virk-
Måske
bedre
end
dannede
til
effektive
har
år var
Jacques
gennemføre
støtte
skibsværfter.
regering
sidste
at
restrukturering
svagt
virkeligheden
Raymond
livet
den
en
fremtiden
eller
cialistiske
vendepunktet:
til
samt
traditionelle
kulminer
så
hænder
(for
Fabius.
stramningspolitik
og
en
ny
går
regering.
ind
for
et
venstreunionen)
Han
synes
fortsætter
efter
me-
- 17 nirtgsmåltngerrte
midtergrupper
at
i
partiets politik
Intet
kunne
af
dog
et
vinde
30%
af
i
stedet
i
en
lige
partier
deres
geometri
og
har
Gaulles
de.
1
om
at
møde
fransk
en
af
over
frygt
om
er
nyt
de
træk
reduceret
er
til
uund-
ikke
den
vil
valg-
med
tonen
til
Sovjet
det
atomare
være
værd
langt
-
været
gjort
kan
man
læse
franske
i
at
sølle
det
16%
til
i
Af-
det
det
franmed
før
1977-
ledelse
ville
men
kunne
deres
svindende
Philippe
Robrieux'
kommunistpartis
o g s å mange a n d r e
også
at
forlangende,
taget
fx
samarbejdet
kommunistiske
miste
minde
efter-
invasionen
sprængte
en
områ-
at
tog
De
og
mere
han
efter
have
fra
for
en
Sovjet
havde
det
indeholder
de
at
hører
på
det
førte
russernes
at
Herom
Et
kan
skulle
Den
for
det
store borger-
at
også
især
igen
opfyldt
trebindsværk
nu
gøre
to
love
over
Warzawa
Betalingen
Det
De
man
for
i
vælgerskare.
rie.
socialistpartiet
måske,
politik
d'Estaing
parlamentsvalgene.
so-
forholds-
politik.
fast
som
vil
har
enkeltmandskredse.
anvender
mærker
forbindelse
have
i
sikre
b ø r nævnes
socialisterne,
ikke
valg
således,
kommunistparti
gerne
indføre
at
Brejsnev
ganistan.
ske
at
Derfor
Det
politik
med
1986.
kunne
selv
kommunisterne,
med
Giscard
givende
i
de
1981.
svaret
i
af
socialist-
socialistpartiet,
selvstændighed,
den
i
del
fra
samarbejde.
tid:
til
en
sig
med
socialistpartiet
og brug
fået
regeringskoalition.
Udenrigspolitisk
vilje
for
i bedste fald
bryde
skik
at
besluttet
stemmerne
værligt
på
parlamentsvalget
valgsmetoden
vil
have
vendte
valgforbund
cialistregeringen
Dette
at
som
efter valgsejren
tyder
støttet
dømme
tale
histo-
"afsløringer".
franske kommunistparti
af
stemmerne
(ved par-
- 1 8 lamentsvalget
i
1981).
socialistpartiet
(38%),
den
tilbagegang
venstrefløjen
står
til.
helt
anden
gælder
på
Det
type
ikke
selv
under
der
man
ifølge
Frankrig
det
halvdelen
om
er
gik
samfund
ud
af
politologisk,
men
sammensætning.
Primær-
(landbrug
beskæftigede,
den
med
i.
informationelle
den
blevet
i
højt
en
1982
at
selv
midt
70'erne.
den
socialistiske
i
i
krise,
nødvendighed,
synes
at
i
fald.
hvis
men
i
og
godt
den
utopi
offi-
alvorligere
over
af
Nogen
har
det
danske
egentlig
opstået
med
af
ikke
del
intellektuelle
i
større
det
marxismen
om
e l l e r mindre
samfund,
historiesyn
krise
i
hvor
modeller,
om
en
med
Frankrig
vi
råder
dels
over
Midteroprørets);
drømt
det
jævnt
tanken
aktuelle
Danmark,
kun
små
voldelig
æn-
samfund.
bæredygtig
dog
ikke
levn
i
blot
fx
(fx
nogensinde
sidste
længe
historiesynet;
målrettet
i
forskrækkede.
et
levet
er
er
slagord
Det
marxistiske
samfundsutopier
mindretal
blev
kun
marxismens
end
"bløde"
der
kongres
forløber
der,
er
sidste
nedbrydning
sig
ethvert
Derfor
den
revolutionære
har
hele
udvikler
drage
gamle
der
og
er
er
retorikken
samfund
til
dring
vigende,
borgerlige
er
op
andre
målt
Frankrig
socialistpartiets
l ø d de
enkelte
der
langt
vigende,
er
på
betragtningsmåde
franske
dels
er
ser
sekundær-
tertiærsektoren,
retorik
Endnu
naturligvis
sit
til
en
Det
n å r man
og
revolution
er
officielle
ændret.
Valence
af
også
industri)
af
krigen.
retorik.
Men
så
og
forhold
Arbejderklassen
cielle
Men
i
af
indregner
galluptallene
et
blot
også
i
end
er
befolkningens
sektorerne
i
moderne
Det
også
Frankrig.
der
højretænkning
Derimod
betakker
sig
findes
for
at
er
der
der
en
blive
- 19 regnet
med
efter
i
at
lang
rie.
til
tid.
Der
parti,
sendelse
synes
Sidst
tøven
række
historikeren
Le
være
de
lektuelle
store
afvist
at
de
Louis
européenne").
en
er
katolsk,
et
det
Den
kulturel
forskel
turer
for
imellem
menes
egentlig
at
er
racer.
kunne
frihed
til
er
fjenden
at
forme
på
Hedenskabet
indo-europæiske
med
en
har
påvist
vis
ter,
krigere,
Georges
Duby
som
den
da
ideologi
i
og
har
det
en
10.
ikke
at
11.
en
racistisk,
denne
men
arv.
en
model
kulnogen
har
Politisk
men
også
værdi,
ikke
tilbage
græske,
kongemagt
også
imellem
Myteforskeren
En
Den
Niet-
altså
lighedstanken,
på
række
mennesket
genetiske
arbejdsdeling
feudale
og
på
genetisk,
de
en
Be-
højre.
indo-europæiske
for
de
tydelig
ikke:
f ø r e r GRECE
de
vist
sig
under
bør grundes
intel-
civilisation
forskellighed,
sin
efter
samler
franske
agerdyrkere.
franske
la
angivelig
undtagelse
"trifunktionalitet",
For
Alain
adskiller
kultur.
at
har
GRECE, ( " G r o u p e -
pour
antages
Samfundet
Dumézil
hedder
"egalitarismen",
økonomi.
"amtsrådsvalgene"
partier
bl.a.
begrundes
pengevældet.
gamle
Dette
Forskelligheden
determinisme
en
hjem-
programmet.
der
"hedensk",
højre-
har
det.
traditionelle
men
andet
med
af
af,
L e Roy L a d u -
studiekreds
Den
zscheinspiration.
ind
på
d'études
men
går
blandt
ledet
stået
egentligt
(efter
Denne g r u p p e
fra
et
borgerlige
Pauwels.
recherche
punkter
ikke
der
er
Emmanuel
samarbejde
der
som
venstreorienterede
både
stagneret
to
findes
og
ment
vist
Pen,
intellektuelle,
net st
og
for
fremmedarbejderne
at
og
regnet
ganske
af
af
nu
nogen
været
findes
ledet
1985),
venstrefløjen,
have
til
den
Georges
myter a l l e ,
former
imellem
en
præs-
historiker
som
endnu v a r v i r k opbyggede
sin
å r h u n d r e d e . GRECE f o r s ø g e r
- 2 0 at
anvende
et
lagdelt
at
se
den
denne
at
1
Dumézil
slags
de
forskning
samfund.
den
selv
udnyttelse
kan
tale
risk
o m dem
har
og
oprindelige ariere,
må
en
taget
meget
for
som e t
problematisk,
som
begrundelse
forbindelse
så
klart
vidt
været
for
pudsigt
afstand
morsomt
folkeslag,
have
er det
fra
skriver
man
at
overhovedet
hvilket
nogle
er h i s t o -
forfærdelige
bøfler.
Det
nye
højre
havde
Giscard
d'Estaing,
Og
kan
det
temaerne
man
der
anslået,
næsten
uanset
problem
man
ved
til
noget
også
ens
at
andre
pel
har
jeg
til
at
på
har
fer
deres
forpligtende,
i
store
jeg
gælder
grunde.
sin
er
filosofi
han
i
i
et
dette
først
større
Et
Og
det
andre
Serres
nye
at
kan
selve
man
det
af
selv,
lidt
let
fx
ikke
rationa-
hertil.
højre
taget
poetisk-indforstået
er
højre-
filosof-
fremstil-
alle,
ligge.
og
af
Det
samme
helt
andre
udgangspunkt
moderne n a t u r v i d e n s k a b .
naturvidenskab
belæg
drage
kritikken
filosoffer,
har
er,
andet
eksem-
de
visse
tage
Ikke
dog
der
kommer d e r f o r
sket,
ret,
holdbarhed.
benytter
derfor
i
for.
gøre
nemlig
ofte
henvises
rationelt-argumenterende
Er
nogle
Michel
tering
efter:
vil
giver
grundlag.
at
ikke
et
Ofte
ikke
genstand
forstået
sandhedsviljen,
lader
for
netop
an.
er
Men
skrifter.
der
for
Det
tænkere.
under
slået
Disse
løst
argumenternes
af
med.
et
med
liteten,
forstå.
Tankebygningen
tilsyneladende
Foucault,
sejlene
orientering,
bliver
nummer
tvivl.
i
rigtig
nævnt.
med
Michel
andre
GRECEs
de
ikke
den
ling
af
læse
lige
godt
vejen
tænkere,
udnyttelse
hvile
i
vind
ikke
politiske
f o r den
orienterede
del
har
egentlig
er
blive
en
men
sprog.
for
O m den
skriv-
Da min
orien-
utilstrækkelig,
har
jeg
- 21 svært
ved
værker.
rin,
der
og
og
Dette
er
Døden
skepsis
vis
yngre
ikke
i
maskinen.
også
At
end
For
udførligt
tidligere
antydet
af
gør
lader
til
filosof,
leverandør
det
for
generation.
hos
Baudrillard
er
hans
det
drejer
men
sig
om
ideologi.
Ganske
som D e b r a y
siger
direkte
imod
at
skal
hvad
vi
mener
længe
klare
færdigt
påstå
at
kommer
med
filosofi,
fyldt,
er
det
ikke
tager
hensyn
synes
anekdote
fortalt
er
kan
at
Beaubourg
Midt
meget
under
et
foråret
medlem
om
det
af
"politikkens
hele
er
den
udsagn.
rejste
tidens
tros,
må
have
hvor
enhver
lov
eller
selv
til.
der
slet
lader
under
påtrængende.
om
der
modsigelses-
filosofier
som man
og
som også
eneste
Det
stillingtagen.
1985,
af
når
v i l l e være u r e t -
viden,
seminar
eller
meget,
kan d e ,
modargumenter,
min
slagord,
ideologier
det
læse
ligge,
vis
blive
Problemet
så
foreløbig,
vor
at
til
belyse
i
og
væsentlige
under
fremtrædende
der
af
af
variant
vide,
Baudrillard
generende
virkelighedsaspekter
ningen
en
Og
ikke-modbeviselige
totalisering
Blot
en
at
men b l o t d e i k k e t a l e r
at
sig.
som samtænkning
ikke
selv
(jf.s.166) ;
religionen,
at
betyder
levere
vist
Kemp
argumentationsform,
det
må
stadi-
Peter
Baudrillard
min
den
rimeligvis
hans
Han
Derrida
fordi
var
samme,
Mo-
omtales
Sartre
på
hans
Jacques
som
mangel
til
Edgar
Tidshensyn
af
gældende.
generations
med
filosofi
omvurdering
mere
stilling
ham
også
Derridas
blevet
og
sig
tage
pladshensyn.
udvikling
en
at
erstattet
læservenlig.
Baudrillard
medføre
en
ham o g
derfor
mere
tids-
nyeste
er.
følge
har
er
Jean
skyldes
i
at
Jeg
En
Jeg
læslille
har
fået
postmodernismen
på
Baudrillard
et
var
diskussionspanelet,
død"
(et
den
gamle
af
taltes
slagordene).
liberale
marx-
- 2 2 ist
Henri
Lefèvre
herrer!
politik
kan
ikke
man
denhånds,
hvad
ligge.
en
men
sig,
er
holde
i
at
op
sin
Baudrillard
tog
ordet
træffe
med".
Citatet
korthed
-
men
og
sagde:
beslutninger,
meget
ikke
en
er
som
"Mine
og
oplysende
Lyotard
det
sagt
-
anfor,
lader
23
JEAN-PAUL
SARTRE
Frihed
etik
De
et
og
tænkere
træk
fundets,
For
og
sin
plads
endnu
under
holdt
At
Sartre
det
ris'
gader
Jacques
begyndte
endnu
ved
at
hans
tale
Sartres
til
den
medens
ting.
rere
for
poesien
Dette
opfattelse:
han
kunsten
kum.
dog
det
skal
jeg
at
han
fat,
spiller
i
det
reference-
gik
1980,
gennem
det
år
døde,
visse
fordi
hedder
og
meget
havde
opholde
det
den
rolle
til
lidt
store
således
om
enga-
ikke
gik
propagandakunst,
sproget
i
Langt
kunsten
summarisk,
som
Sartres
handling.
flertal
rolle
handling
dog
os h e r .
positive
både
en
krav
der
brugte
man
punkter
menneskets
ren
hvor
og
blevet
han
et
Pa-
var
spillede
imellem
inciterende
for
aktua-
modsigelsesfyldt:
ikke
omend
hans
strukturahar
ubevidst
gjorde
der
så
som
der
vedkommende,
dog
men
stadig
Kunsten
ud
betone
imod
blev
åbne
på
var
anskuede
sig
Barthes
Især
med.
prosaens
tiden.
derfor
Forkætret
intellektuelle
minder
yderlighed
ville
de
spændt
modeldannende,
de
at
æstetik
i
det
fremmarch,
måske
Roland
og
sam-
vende
som
begravelse
filosof.
litteraturen
gement,
en,
etikken
alle
en h a n d l i n g s f i l o s o f i .
og
Sartre
og
at
kæmpeoptog
om
filosofi,
også.
var
var
hans
har
sociales,
kan
indsats.
spørgsmål
det
Lacan
klassisk
æstetikken
engang
spørgsmål
o g dermed
"faderløse"!
en
del
viste
også
i
en
omtale
det
indsats
øvrige
for,
etikken
deres
strukturalismens
lukkede
ramme,
og
vil
over
udviklingstendenser
før
filosofi
litet j
tænker
over
filosofi
lismen
følgende
De
status
især
om
det
gøre
på
Sartres
han,
i
natur
at
være
jeg
tilfælles.
havde
af
den
dens
sna-
kunst-
Dermed
på
en
som
havrolle
publi-
Sartre
beskæftigede
mål,
både
lidt
af
etik
op
for
Néant
paradoks
netop
individet
(1943,
frihed.
At
Sartres
ofte
denne
sig
ber
at
der
være
findes.
(noget
serl
med),
reduceres
af
ikke
legeme,
men
det
le
intet
arbejdede
det
tro",
også
for
"ikke
er
af
at
ikke
han
i
sit
situationsbegreb:
kunne
kunne
altid
altid
tænke
det ,
subsumeres
på
ikke
omfortolke
at
og
under
rende
gøre
Despå
struk-
hos
at
det
ham
menneDefini-
" e r hvad
e r " . Det a t mennesket
det
mennesket
der
sige
ubevidste.
Sartre
er
Sartre
l æ r e m e s t e r Hus-
vil
hvad d e t
viser
psykiske
hans
sit
hos
så
anvendelig
ubevidste,
hvilket
lyder
som
vide
en
nærmere
frihedsbegre-
opfatter
frihed
viste
begå
Néant,
absolutte
at
alt
kunne
et
le
personerne
at
intet
af
hvor
måde
menfattede
nok
problematisk
Og
en
et
menneskets
man
for
ansvarligt
og
skildrede
ser
mest
måtte
L'Etre
ved
Guds
sådant
er"
den
udarbejde
at
mord.
af
mennesket
til
var
L'Etre
vil
er d e r f o r
værker
konsistens
fx
de
Det
spørgs-
største
gruppen.
ofte
Ikke
"ond
etiske
produktion,
ejheller
til
blive
tionen
kunne
Intet")
i
Sartre
turer
på
og
af
skildring
menneskets.
nåede
vinde
et
med
to
for
gerning,
at
cartes'
er
de
frihed
frihedsbegrebet
det
det
kollektive.
hans
skønlitterære
forsøger
sket
og
eller
"Væren
uoprettelig
på
meget
at
før
-
sig
individuelle
et
standse
24
arv,
sam-
fortid,
situationen.
fra
den:
omvendt ,
sin
slaven
oprør.
Hos
Og
situation,
i
lænker
Sartre
har
mennesket
ingen
forpligtelser,
moralen
det
for
udefra
gode v i l l e begrænse
selv,
dets
en
frihed;
sådan
et
det
bliver
politiske virke
Også
kommende
mangler
den
konsistens,
blytung.
Det
fastsætter
men
finder
skulle
det
Sartres
vise.
negative
toner
lød
i
L'Etre
et
le
Néant .
- 2 5 Mennesket
vidt
er
var
til
dér
bidrog
lagde
ligheder
i
fra
selv
tet
som
handling.
ude
overjeg
skyldtes
tet
dog
så
om,
havde
først
stor
(i
og
en
så
vægt
med
betydning:
situation;
havsmand,
det
v a r på
kendelse
af
sig
ne
(jf.
s.
75f)
gør
konstitutionel
dog
værd
losofi.
sinde
Gud).
afviser
hed
for
den
et
andet
hvilede
så
på
en
En
at
af
i
Sartres
for
er
at
sig
skuldre
selv
forhindrede
ægtheden,
subjektet,
al
fi-
nogen-
definitionen
spaltning
selve
er det
subjektet
der
opmis-
yderlighedog
passant
autenticiteten,
ansvarligt
dets
i
som l a c a n i a n e r -
anden
aspekt
metafysiske
1964),
subjek-
overskride,
hildet
nærværende
grundede
in-
værdiernes
miskendelse
subjektet.
værdierne
ja
frit
jo
han
Ordene,
var
måde
udsat
han
tillagde
kunne
mu-
der
verdens
og ansvaret
blev
elendig-
ikke
syntes
kunne b e g r æ n s e s .
Den
sidste
også
det
selv
eller
til
han
det
til
blive
denne
Sartre
ansvarligt,
sig
1964,
at
udtrykkeligt
kunne
Men
at
garantien
da
for
om at
"for-sig-selv-i-sig-selv",
ikke
at
en
blev
påstanden
ingen
driver
fremhæve
Han
skulle
(et
på
at
selv,
tilværel-
havde
det
sin
på
den
Mots,
fremmest
DerEksi-
menneskets
Sartre
og
Forså-
nok.
en d e l .
betone
kritik
transcendere
og
stor
at
hold,
Les
dystert
også
på
også
lidenskab".
mange
sikkert
Den
psykoanalytisk
været
"unyttig
for
lige
meningsløshed,
for
en
budskab
koldkrigen
stentialismen
sens
også
Sartres
en
må
side
af
som v æ r d i ,
den
"den
nemlig
som
nødvendigvis
transcendent
et
le
Néant
et
om
værdi
Hovedvanskeligheden
L'Etre
L'Etre
spørgsmål,
kun
som
Néant
kilde
definere
til
sig
stiller
kan
al
i
tage
værdi,
forhold
foresvæver den".
ligger
har
le
(friheden)
sig
nok
selv
i
at
at
jeg'et
forholde
i
sig
—
- 26 -
til.
og
Det
sociale
næstens,
den
ses,
så
dog
spiller
andens,
påvises
endnu
ingen
eksistens
gennem
den
større
må,
om
rolle
rolle
ikke
bevi-
blikket
spil-
ler.
Den
bebudede
den b l e v dog
vet
under
"kladder
i
titelen
til
1947-48
og
ningen, der
også
være
for
engang
er
tisk
i
et
(i
at
friheden
hans
frihed;
kende
dem.
der
hjælp
hjælp
Derimod
tegnende
krav
vendes
affattet
finder
der
gennemløbe
sin
må
befri
Sartres
sig
fra
filosofi
Derfor
ikke
for
der
egne
har
sig
vi
må
selv
sine
jeg
kan
en
29-3.84).
selv
også
vil
bøn
endnu
gøres
vi
den
den
an-
opfylde
formål.
Og
andens
af
Når v i
ham
går
to
uden
række
farten.
én
appel
I
frihed;
afvisning
som e t
frit
ligestillet.
mening
kun
bedende
hjælper
også
kan
som
fakligge
anerkender
mål,
vi
Sartres
Sartre
den
lykkes
betragtet
efter
de
i
Sartre,
fascine-
kunne
os,
hans
bussen:
anden
vide
krav
Det
der
til
på
anden
meget
som m å l .
springe
ikke
og
er
ufriheden.
skal
hvad
appellerer
at
helt
skildret
anerkender
anerkender
vi
finde
der
prøver
er
at
Eksemplet
rammer
menneske:
og
er
absolutter".
Kemp
kronik
tager
menneske
at
og
den
konkretisere,
vi
af
og
(1983,
Sartre-forsk-
Man
må
af
udgi-
morale
ind.
register.
her
P o l i t ikens
andet
hånden
gået
Sartre
som P e t e r
Sartre
at
at
muligt
Sartre
rende
er
udspiller
fuldt
om,
une
"Historien
dele
for udgivelsen.
Det
en
for
store
posthumt
guldgrube for
marxismens
kladder
minde
svarlig
alvor
pour
fysikken,
og
men
Manuskriptet
en
sætning:
hegelianismens
disse
Cahiers
moral").
som
modsætninger
aldrig,
f o r e l i g g e r nu,
en
nu
lige
1
kom
og
vil
følgende
krise
etik
skrevet
ind
eller
holdnnger
kendepå
bøn
den
kræ-
analyseres
så
efter
de
kendte
27
-
linier
den
bedende
gør
sig
ter
bønnen
til
(tydeligst
troendes
bøn
andens
til
livsytringer
filosofi,
strup
Gud)
af
subjektet
Men
også
f ordring
Néant :
den
han
ret-
frem
ved
den
overser
den
en
afledede,
selve
de
friheden
friheden
så
Dette
hans
Lavest
tighed"
hvis
med
er
til
"livet"
ikke
stilles
svnes
Sartre
rangerer
(den
falde
gribe
sig
selv
skab",
"nydelse
evidens",
i
og
også
en
in-
i
sig
anden
af
Sarfor
forøvrigt
noget
overhovedet
og
står
hvis
dets
indirekte
"uskyld",
sig
i
hvis
oversætter
livets
"race"
og
og
"oprigSartre
altså
står
"kritik
"skabelse"
Dog
spændende.
ifølge
højest
kan
navn?
overveje.
meget
selv
øjeblikket",
direkte
Men
muligheder,
mennesket
udsagn^,
"ansvarlighed",
i
man
at
værdierne
med
sekundært,
livsytringer.
alle
fordi
et
endelig
betyder
For
af
sammen
situaindsats.
Også
med
sidste
kan
af
fra
friheden.
værdi,
kun
( Den
ikke
uløselig.
de
"renhed",
aldrig
til
Det
krav,fordringer
klassifikation
og
Derfor
fordring
kommer
gør
Løg-
nemlig
spontane
en
dem.
subjektets
vanskeligheder
værdierne
forbindelse
på
subjektet
det
for
udspringe
fordringen.
men
Løgstrups
subjektet,
etisk
kan
spontane
K.E.
for
fordre
"værdierne"
er
en
de
forskel:
Fordringen
Sartre
begrænsning,
begrænser
er
om
men
for
i
forpligtet
kan
gør
ligger
finder
være
subjekt,
kravet,
Løgstrup
om
le
krævende
forud
tale
eksistentialismens
er
for
væsentlig
1957).
nævnt
for
selv
man
en
Situationen
som
stans
er
derfor
fordrende
der
et
det
hjælp
livsytringerne
kan
tionen.
de
den
og
som
der
Løgstrup
et i ske
tre
objekt
kommer
og
appel
nær,
men
går
det
rent
L'Etre
frihed.
Skildringen
kan
til
fra
og
ikke
"lidenog
krav
"ædelmo-
- 2 8 dighed".
Blandt
værdier
de
som
de
mellemste
"folk"
og
værdier
"samfund",
findes
men
de
sociale
højeste
er
s u b j e k t i v e og k o n c e n t r e r e r s i g om s k a b e l s e .
Skalaen
hvis
ville
næsten
dog
og
måske
samlivet
se
noget
blev
anderledes
betragtet
som
ud
noget
op r i nde1 i g t .
Men
vidt
hvorfor
jeg
kan
lader
se,
fattelsestidspunktet
des
situationer
af
den
og
den
anden
og
andre.
gør
den
de
for
forekommer
punkter
til
plejer
terror
ikke
slags
Man
til
den
kunne
spørgsmålet:
Så
vidt
flyttet
i
Der
der
over
findes
peger
ud
er
se,
min
er
er
blik,
frihedens
fjendskabet
der
kan
med;
fjendtlige
midt
"hvem
jeg
"den
og
i
netop
har
lettet
som o g s å
god
næste"
anden"
en
syns-
men
det
er
er
den
Sartre
f i n d e s h o s ham.
kunst har b e s v a r e t
hen
over a l l e
fra L ' E t r e
kladderne
ædelmod,
skal
forberedelse
næste),
nissen
Jeg
Sådanne
måske
megen
for
stand
g ø r e dem a b s o -
som
der
uforsonlighed
at
men a t
det
synspunkter
tilføje
appellen.
propagandistisk
selvom
over
og
kan u d g ø r e v a n s k e l i g -
vanvittigt.
benægtes
her,
absolutte
vejen
være
tortur-
koncentrati-
for
hen
fin-
forståelse
raske,
tortur,
skranker
skel
af-
frontsoldaten
arbejdsløse
forståelse,
(næsten
tilfældet
sultne
Så
på
der
friheds
nationalitet
jævnt
at
at
klasse,
nævnte
indbyrdes
idé
o g den
kender
falde?
allerede
nævner
ikke
at
lutte
ene
Sartre
tuberkuløse
eller
heder
den
der
Altså:
benægte
den
linie
han
fået
den
udgør u o v e r s t i g e l i g e
ikke
denne
fordi
havde
der
den
onslejrfangen
de
det
umulig.
civile,
ofret
Sartre
sker
et
kendetegnet
finder
passage
der
skel.
l e Néant
man
ved
sit
altså,
overordner
samfølelsen.
også
over
et
andet
Sartres
tilløb
officielle
i
disse
kladder
filosofi.
Sar-
- 2 9 tre
overvejer,
på
at
og
marxismens
mening
have
Og
le.
ret
en
marxismen
af
Sartre
skulle
måder
147).
dertrykkelsens
fund
er
alle
individer
en
behandle
og
ligger
tæt
Sartre
går
selv
"årsag".
gang
den
ikke
kunne
er
skets
i
opdukken
fremmedgørelse".
le
der
åbne
anden
tidlige
udvikler
sin
^
(som h o s
for
altså
at
-
med
i
synes
end den
i
om-
undertrykkeren
en
at
der
men
en
oprindelig
"Menne-
friheden
denne
-
ved
erkendskul-
o f f i c i e l l e marxo-
bemærket
spejlstadiet,
personlighed
en
også
første
arvesynden!
mod
os
man
ikke
undertrykker,
synd
parentes
om
Men
moderne p s y k o a n a l y s e ,
filosofi
teorier
hvor
undertrykkerne
Og
skulle
l i g g e r nær den
en
eksistentialisme).
cans
(Man
er
sam-
stammer
undertrykkelsen,
første
verden
un-
friheden dan-
Hverken
ved
Clastres
primitive
kapitalisten
nær
mange
beskriver
person
opfinder
en
vi
de
ikke
på
Pierre
og
3.
at
rol-
begivenhed,
er
finder
ting.
fremmedgørelse.
fremmedgørelse
else,
at
undertrykte
oprindelig
af
1
frikendes.
eksisteret
en
man
bliver
nød-
betoner
angiveligt
undertrykkelsen,
som
undertrykte,
skulle
eller
har
for
mennesker
en
den
o b j e k t i v e r i n g af
Konsekvensen
de
op
i
Sartre
udvikler
som a f g ø r e n d e
videre
forudsætninger.
Sartres
men
der
tænkemåde
objektiverede,
sig
efter
når
der
Denne
finde
Hegels
beskrevet
således
Men
forudsætning
bliver
højst
slavehold,
den.
omtaler
kan
kan
verdensånd
bliver
mindre b ø r n ) , og denne
ner
både
præmisser,
irokeserne,
til
moderne
(jf.s.
kunnet
produktivkræfterne
nævner
kende
har
afviser
Hegel
egne
har
for
Undertrykkelsen
og
på
absolut
forudsætning
udviklingen
Han
forklaringer.
ikke
selv.
vendig
mennesker
hinanden.
delvis
accepterer
sig
hvordan
undertrykke
symbiose
citeres
om barnet
med
Lader
moderen
- 30 osv.
som
et
ubetvivleligt
belæg
for
Sartres
tanke-
gang .
Disse
til
overvejelser
tres
afvisning
af
hjælpedisciplin,
en
uskyldig
samt
til
Sartre
kers
en
ord
1958
skrive
skabte
ja.
en
at
e r den
en
drejebog
sendte
slettede
Sartre
endnu
mere
bruge,
så
sultatet
så
blive
ste
han
bad
meget
med
analytiker
fra
et
fagfolk
Sartres
glimrende
Pontalis
at
Freud.
Bag
Ernest
Jones'
vennen
for
skete
den
fra
udkast
af
lade
sig
Sartres
en
-
den
Den
han
er
så
føjede
ikke
til.
Re-
adskilte
bad
om
skitsen,
ufuldendte
at
før-
version
den k e n d t e p s y k o -
Sartre
en
kort
psykoanalysere
af
er
og
Freud
at
over-
af);
der
vort
videnskabsmand
som
han
heller
rigge
at
arbejde
Freud-biografi
Fliess
men
1962.
af
han
sagde
ti-
(1984).
revision
strenge
da
og
udarbejdede
Huston
anden,
forord
år,
til
1 næste v e r s i o n
Nu
(som
opfordret
og
del,
credit-listen.
J.-B.
Baggrunden
en
endnu
Sartre.
penge
lang.
kunne
Freud
e r L e S c e n a r i o Freud
tresserne
til
for
uddrag
overvejede
telen
skitse
nogle
af
og
en
vist
Men
heroiske
var
version
filmen
slettet
version
gang
Den
blev
udgivet
Den
har.
manglede
hvor
psykoanalyti-
Huston
om Freuds
"Me-
("Ordene"),
ikke h e l e
John
en
til
Dialectique,
berømt
overjeg
Sartre
ganske
til.
Mots
Sartre
af
Huston
de
Raison
en
intet
psykoanalysen.
Han
Les
har
Sartre
første version.
sig
fra
la
Sar-
end
méthode;
de
officielle
blev
til
andet
Questions
han
han
som
reduceres
(i
at
modsætning
teoridannelse
Critique
flothed
for
e n gang
1
i
af
skærende
psykoanalysen
mytologi
praler
i
bevidsthedsfilosofi,
hvis
todespørgsmål")
at
står
eksistentialismens
i
halv-
billede
fik
man
af
gennem
brevene
fra
Freud
beundrede
og
søgte
- 31
bekræftelse
kamp med
Og
hos
-
dette
var
et
viser
roserne:
primært
været
de
på
gjorde
hvordan
Freud
han
opgiver
skyldes
udsat
voksne
at
børnene
at
på
ri,
forførelsesteorien
han
seneste
det
i
Freud
Breuers
og
teorier,
psykiateren
gav
opvisninger
i
den
biologiske
far
som
Freud
med
at
Den
tidligere
må
Freud
ufrivilligt
hvilken
op
og
skjuler
den
og
befri
sig
står
-
skitse
sin
Fliess,
m.fl.
er
Freud
et
stort
lærer
flyder
række
fra.
Første
-
ved
endnu mere
man
sin
"fædre"
slutter
faders
tydelig,
i
til
at
der
sammen med
af
version
tager
kom
autoriteter
Charcot,
-
selv
har
teo-
elskede
en
når
Sartre
dette
nok
bebrejdet
danner
alene
er
fra
første
drejebog
med
vennen
hypnose
har
standardteori:
andre v i d e n s k a b e l i g e
ironisk
rolle
barndom
fastholde d e n ) .
Sartres
Meynert,
neu-
neuroser
(pudsigt
ligefrem
gør
så-
tilnærmelser
gængse
genoptaget
at
bruger
om at
tidlige
forældrene
i
vist
billede
o p f a t t e l s e af
teori
den
og
væsentlige
i
erkendelsesproces
sin
den
atter
frigørelsesepos.
-
Han
første
i k k e h a v d e mod t i l
Men
Freud.
Freuds
dækerindringer
man
at
det
traumatiserende
og
der
Ganske
af
ændrer
en
begærer
det
af
formulerer
fantasier
menneske
mølle.
linier
af
børn
for
og
et
Sartres
sig
afsnit
af
s k a b t e en v i d e n s k a b .
store
berømt
de
bag
vand
han
offentligheden
og
billede
sin egen neurose
respekterer
ledes
et
-
grav.
o g måske
betragtning
spille:
der
får Freud en beundrende d i s c i p e l .
Tydeliggørelsen
tilskrive
dybe
et
tres
Sartres
rødder
med
en
i
hans
mægtig
fiktionsværker
af
dette
personlige
eget
liv
fadertema
interesse,
og
i
man
og
rolig
det
har
fantasiverden. Opgør-
faderskikkelse
fx
kan
er
L e s Mouches
tydeligt
(Fluerne)
i
Sareller
Les
Séquestrés
genfindes
tiske
i
og
(jf.
af
at
i
han
han
forkastelsen
27f),
der
i
havde
holdt
Det
de
teoremoral-
enhver
ydre
fælles
grundvilkår
selvbiografien
i
Sartre:
livet,
efter
Les
og k r i t i k af de k u l -
indpodes
her
også
i
af
analyse
mission
ved,
Altona).
på
præger
en
barndommen
en
fast
det
er
i
autoritetskritik
forpligtelse
(Ordene ), d e r
turmonstre
(Fangerne
stadige
en
ovenfor s.
Mot s
-
d'Altona
den
skrifter,
norm
32
at
en
have
især
holdning
likvideret
autoriteterne.
Freudmanuskripterne
eksplicit
også
at
hiers
stilling
han
står
pour
skyldes
af
tique
de
værk
(omend
la
ikke
L'Idiot
om
Flaubert s
af
Efter
terne
Cahiers
skulle
fra
Freudsk
og
Dette
på
taget
skrev
ungdom,
blindhed,
og
eventuelt
her
som
som
den
(i960).
igen
er
som
Først
det
det
Criefter
ubevidste
forstand:
det
skete
hans s t o r e værk
hvor
barnets
som b e k e n d t
opfattelse
på
det
situation
periode
og
Ca-
fjernhed
uklare
identifikationer
blev
Men
offentlighedens
(1971-72),
værk
den
(i
samme
sig
famille
tiltagende
sig af
han
denne
Karakteristisk
umiddelbare
indflydelse
da
dels
dels
dialectique
barndom
centrale.
lighed gør
står
derved
Sartre
har
eksistentialistisk
fra.
streng
la
og
Sartres
ringe
afsæt
stammer
i
de
bevidsthed
bliver
lægges
nærmede
med
end
biografpublikummet
forstår
Raison
Sartre
psykoanalysen.
mindre
ubevidste
tager
manuskriptet
dette
(med
psykoanalysen)
frigørelsen
at
til
konventionelt
billede
og
fjernere
Accenten
det
at
Freud
morale
hensynet
frigørelsen,
man
den
une
hastværk).
viser
til
det
man
har
i
igen
afbrudt
kun
haft
alminde-
eksistentialismen).
pour
Sartres
une
morale
tanker gå
en
og
Freudmanuskrip-
anden v e j .
I
i960
tique
at
sont.
Da
ja
skrev
var
nogle
den
livet
af
tids
i
la
ved
al
Raison
at
dialechori-
overstige
ubemærkethed.
marxismen
årene
med
der
imellem
var
den,
Sartres
allerede
breve
kaster
de
autoritet
mest
Sartre
var
dommer.
hans
sig
kanisk
at
lerede
i
passé
J.-P.
år
Critique
af
af
de
del
og
til
de
kredsløbssygdom,
regn-
lidt
me-
damer.
Al-
u d g i v e t La
Entretiens
hun
en
Raison
samvær.
Beau-
egentlige
Beauvoir
deres
den
Sartre
område;
men
andre
de/
hvori
især
men
de
den
("Afskedsceremonien,
stimulanser,
erotiske
aflæggen
nøje,
til
kæle-
udtales
over
Simone
Sartres
Suivi
Sartre")
forhold
den
havde
at
af
la
om
'30-
bar
intellektuelle
forhold
Simone
(der
au
fra
forhold,
publikum
adieux.
Sartre
grund
misbrug
havde
des
ti
sit
intellektuLettres
Beauvoir
deres
det
væsent-
særegne
når
en
bl.a.
fra
en
Beauvoir
det
erklæret
videre,
1981
de
som
udstrækker
beskrive
med
på
Les
dagbøger
franske
Beauvoir
egentlige
noget
Jean-Paul
de
rige
at
Beauvoir
i
været
forelå
Desuden
over
de
vidst
gange
brevene
Cérémonie
sidste
har
hinanden
frem
flere
I
lys
ser
den
Simone
bæver,
Simone
kommet
har
voir
=
gav
som
man
for
død
hånd
(1983),
hvor
Simone
Man
to
egen
guerre
til
nyt
og
engelsk).
Sartres
militærlivet.
"Castor"
frihed
de
"folket"
var
Sartre
navnet
efter
Sartres
drôle
(1983),
erne,
taler
uoverstigelige
Maginotlinien,
stadig
skab
de
det
Fra
la
kontakt
Ca st or
på
har
de
bag
elle
er
Critique
vor
skete.
Carnets
på
gjort
udgivelser.
lig
-
allerede
accept
Forøvrigt
på
i
var
mange
havde
filosofiske
da
han
marxismen
33
fulgt
var
der
under
dialectique.
af
beretter
Sartre
igen
avec
om
får
de
halvblind
skyldtes
affattelsen
Vi
sam-
af
skildret
- 34 en
gammel
blikke,
Benny
mands
gebrækkeligheder
samtidig
Levy
med
alias
interviews
I
lader
er
rigtigt.
på
en
læse
til
d.
L'Etre
Le
Nouvel
og
fyldig
i
være
med
havde
dermed
marxisme
var
i
der
t i on s
111,
at
blement
10.
den
dens
den
fra
pro-
et
i
1
ind
ganske
til
parti.
marxisme
i
Kemp
og
Ma r x -
bedste
men
uafhængigt
Sartre,
prægede
der
med
i
velgående
kikkerten,
i
det
han
debat
der
"Le
rassem-
1947-48
Merleau-Ponty,
idédebatten
modernes.
Samtidig
førte
forsøg
afgørende
op.
Si t u a -
Et
Les
skarpere
i
fulgte
venstreparti,
révolutionnaire",
fran-
marxismen
(genoptrykt
Temps
galt
o g s å den v u l g æ r -
kommunisterne.
Camus,
skulle
var
historieopfattelse.
kritiserede
den
et
démocratique
Det
situation
1946
stifte
tidsskrift
eksistentialismen
revolution"
1949),
fronterne
franske
Internationale
brud
m.fl.
her
forholdet
findes
mekaniske
2.
et
nystiftede
bekendt
skal
kommunistiske
den
at
aktuelle
trivedes
Men
som
marxismen.
til
lykkedes.
trak
af
til
især
"Materialisme
Aron
at
d.
numre
indsats
franske
først
kommunistparti.
nærmest
på
står
(1978).
korrektiv
marxismen
ske
det
fællesarbejde
af
Sartre
forudsætninger
ønskede
et
Sartre
men
død.
munden,
Interviewene
synsvinklen:
det
fremstilling
Frankrig
Sartre
i
under
til
filosofiske
ismen
trådte
politiske
gennemløbes
En
dennes
i
et
lyser
t r e meget
genoptagelse
Observateur, tre
Hans
marxismen
dens
være
en
lyse øje-
for
før
ordene
le Néant.
befrielsen
politik.
kort
egentlig
et
band
kort
lægge
af
Beauvoir
24. marts 1980.
Efter
i
altså
fra
i
Sartre
sig
de
i
Interviewene skulle
moral,
blemet
Victor
med
Sartre
afløst
Simone
Pierre
omtalte
disse
at
mis-
Raymond
med
det
Koldkrigen
genopdagedes
- 35 den
udemokratiske
også
eksistensen
opbygning
af
af
østlandene,
fangelejre
i
Sovjet.
herunder
I
1951
ud-
g a v A l b e r t Camus L'Homme R é v o l t é
("Oprøreren",1966).
Dette
aktualitet
værk
har
troen
på
det
ter)
er
brudt
helliger
fået
oprøret
her
sådan
kan
en
ilde
fik
en
og
pennefejde
Under
Sartre
de
sig
værste
-
til
"Les
i
og
Synspunktet
"den
håbet
fra
ter).
slagord.
Sovjet
sidste
Claude
i
s-
la
er
en
ikke
(et
blevet
og
med
VI).
alle
sine
måtte
tage
arbejderkvar-
til
medstifter
69),
kom
("Kommu-
stående
nu
kom-
repræsentered
trods
man
og
brud
til
Sit ua ti on s
alt
førte
til
holdning
Paix"
i
Billancourt
udsagn
holdning
(jf-
at
en
orienterede
støtte
Denne
trods
især,
Lefort,
ou B a r b a r i e
krig
kommunisme",
og,
Sartres
kolde
nu
uudtrykt
førte
kraftigere
et
der
Camus
modernes,
Camus
Sovjet.
at
(at-
m e n n e s k e r . Camus'
Temps
og
1952-54,
at
arbejderen
Dette
Les
Communistes
virkeliggjorte
stiller
indeholder
den
til
freden"
ufuldkommenheder,
med
af
stadig
og
var
i
nu
revolution
mål
behandle
Sartre
år
en
munistpartiet
nisterne
ikke
medfart
den
fjerne
Oprøret
man
efter
fremskridt
for
det
imellem
imod
udtryk
Over
med
nu.
fornyet
nødvendige
sammen.
midlerne
værdi:
bog
en
historisk
af
som
brud,
et
både
S o c i a l i sme
Maurice
Merleau-
Ponty.
Maurice Merleau-Ponty, Claude L e f o r t
Merleau-Ponty
med
er
Tegn.
en
foreligger
Udvalgte
spændende
sprogvidenskaben
kalt
Han
end
Sartre
modstiller
filosof,
alvorligt
gjorde
ikke
i
essays
op
dansk
fra
en
og
med
bevidsthed
oversættelse
1969.
af
de
som
bl.a.
Merleau-Ponty
første
langt
der
mere
tog
radi-
bevidsthedsfilosofien.
og
"situation",
her-
under
legemet,
blot
er
en
Også
i
det
tryk.
et
1
ede
de
havde
sig
skyldige
disse
ning
af
Men
i
t r e nærmede
Det
af
den.
og
la
bedste
Han
så
fra.
tolkning
med
indbygget
forståelse
i
en
sjevikkerne
mange
Derfor
inden
for
den
standere
syn
skulle
og
det
i
en
eneste
for
dilemma
fra
de
Ca-
mekanik
denne
mis-
vulgærmarxisme.
partiet,
den
den
demo-
eneste
mu-
sådan b e f a n d t
er
bol-
tilfældet
bevægelser.
ingen
med
Alment
mening.
demokratisk
diskussion
med
imod
frak-
politiske
mod-
ikke
drab
undgås.
Men
bevare
historisk
situation
kombineret
Heller
altid
sådan
løsning
nogle
ind
Aventures
afstand
nær
en
afsked
med
gå
selvom
på
revolutionære
partiet,
kan
lige
en
noget
som
i,
han
Sar-
at
Les
megen
sig
giver
er
i
-
tionsdannelse.
partiet
belæg
kampsituation
nutidige
demokrati
som
Lenins
nok;
med a t
opgør
tager
paradis,
ret-
følgen.
til
med
Han
som
fået
takt
et
og
i
undertrykkelse.
realpolitikkens
marxismen
centralisme,
i
have
sker
1955.
finde
bl.a.
kolonierne,
fra
som
loyalt
fremtidigt
fremstiller
kratiske
lighed
af
Humani sme
Merleau-Pontys
kan
Dette
fra
kan
i
brud b l e v
at
sig
man
fremstiller
siger
et
ud-
han f o r s v a r -
fremtidsperspektiv
nu
formede
dialectique
han
endnu
til
demokratier gjorde
Merleau-Ponty
er
grunde
mus'
Og
og
ikke
tanken.
voldsanvendelse,
kommunistpartiet
sig,
marxismen
udgivet
overgreb
et
krop
forme
holdning
vestlige
befrielse
havde
enestående
de
de
lignende
fra
vor
at
denne
landes
at
menneskehedens
sig
at
til
og T e r r o r " ) h v o r i
savnede
50'erne
fjernede
med
:
ganske
ser
Merleau-Ponty
kommunistiske
til
men
e r med
kommer
("Humanisme
henvisning
at
men
politiske
1947
-
Sartre,
genstand,
Terreur
med
som
36
kontakten
forbud
på
Lenin
med
betonede
masserne,
at
at
det
kun
skulle
gå
i
Merleau-Pontys
er
lidt
til
en
hvis
man
skal
man
straks
spillerum
med
kontakten
at
kriterium
en
ja
ens
parti
for
ifølge
en
te
så
af
teorien
for
at
sige
fuldstændigt
brud
brud
også
var
det
franske
med
en
det
mildt,
imellem
sket,
store
værk
(1980-82),
s t o r komisk
videre
videre
rummer
skridt",
en
var
selve
at
no-
skete
praksis.
At
et
dette
tidligt,
Philippe
parti
i
Ro-
com-
i m e l l e m har p a s s a g -
i
Merleau-Pontys
marxismen,
opfattelse
muligheder
uden
ind
afled-
afvindes
i n t é r i e u r e du
der
og
skete
forenede
der
der
meget
godtgør
Histoire
perspektiv
nødvendighed.
Det
machiavellisme
kunne
og
fremtidmasser
effekt.
end
den
af
Denne
set;
sket
kommunistparti
1-111
historien,
teori
ja
muni s t e
Af
ikke
Krimasser
opdragelses-,
projektet.
teoretisk
intet
imellem
imellem
realpolitisk
og
det
handling.
en
Stalin.
det
ender
altså
"videnskabelighed"
brieux'
er af
også
under
manøvre
men
Så
udforskning
afstanden
marxistisk
erkendelsesværdi,
ser,
er
en
og
vist
holdning
findes
samtykke
strander
Merleau-Ponty
alt
gen
et
Bliver
stor,
taktisk
revolutionær
Revolutionen
officiel
der,
for
hen-
når
menige",
libitum.
Der
nok
at
Ganske
partiets
ad
erkendelsesproces,
muligheder.
enhver
"de
imellem
konsensus,
ledelse.
en
at
glipper.
teriet
måske
noget
nødvendighed,
af
udvides
objektivt
er
kræve
findes
ikke
der
ikke
voldsanvendelse.
forstås
kan
det
historisk
ikke
kunne
der
f o r a n dem. O g v i g t i g e r e :
nytter
begrunde
masserne
og
skridt
påstået
heller
skal
-
Leninfortolkning,
idealiserende,
vise
kan
ét
37
for
en
denne
Her
at
står
er
historien
organisering,
tro
han
medfører
på
overvejel-
opfattelsen
til
et
af
tider
"frem-
antagelsen
af
l i n i e med C a s t o r i a -
dis
(jf.s.
hos
Merleau-Ponty,
er
en
197f).
overvejelse
Anderledes
dighed"
svarer
endommen
Nogle
liv
ikke
Dette
med
At
element
det
af
61f).
og
i
Debray
Kan
marxismen
der
trøster,
at
er
eksistere
et
i
liv
kristne
farlig
inde
uden
dem,
evige
som
en
været
styrker
det
ravage
"ideologemer"
krist-
indeholder.
Bibelen
tilbage,
Régis
af
natur.
nødven-
som
mening
påpegelse
loves
år
andre,
"historiens
troendes
sikkerhed
mangler
mange
ideologiens
netop
forsigtige
har
muligvis
også
paradisforsikring
fleste
rokke ved
mirakler,
magtens
vakte,
aspekt
der
gælder
ikke
den
de
døden,
kredse.
Det
til
efter
-
men
om
teologers
efter
s.
sagt,
38
sag.
på
(jf-
"sandfærdige
der
udi
troen
vakl er"?
Merleau-Pontys
Sartre
bliver
i
kritik
trabolsjevikken".
treme
og
for
"masserne",
sig
Ikke
standpunkter,
ets
analysens
og
magt
i
til
at
L'Etre
nyfortolke
gennemdiskuteres
Lefort,
nes.
der
Denne
tydning.
ti
i
de
føjer
Sartres
inkarnere,
den
år
førtes
endnu
et
element
repræsentere
eller
bolsjevismen
et
forestilling
om
instans,
modsat
fx
er
det
for
tilbage
magten
den
lydhør
over
former
den
i
den
tråd
problemkreds
polemik
Les
til
med
bevidstheden
Samme
i
parti-
overbetoner
med
Claude
Temps
af
en
modervis
kommunistiske
socialismen:
udtryk
magten:
"uleks-
tillagde
voldsomme
Sartre
men
han
samme
lod
til
indtager
hvad d e r
helt
Néant
analyser
rammende.
overbetoner
ikke
fordi
le
cialismen,
og
slet
"situationen".
i
han
han
forøvrigt
et
også
opmærksom p å
der;
afgørelse,
er
dialectique
fordi
og
er
formuleres
la
fordi
rolle
ikke
Sartre
de
blot
men
bevidste
han
af
Aventures
den.
i
er
det
var
Dermed
en
so-
falder
traditionel
inkarneret
enevældige
bepar-
monark,
i
en
lader
- 39 kommunistpartiet
ser;
den
med
en
tanke
la
sig
ikke
enevældige
hel
række,
udvikler
le
anarkist,
at
acceptere
ste
onde.
lig
ikke
fra
måtte
i
det
borgerlige
har
ikke
til
nogen
til
den
magt
den
må
gå,
hvis
den
taber
bør
stilles
over
for
en
der
siger
borgerlige
stat,
interesse,
senterer
ser
er
giver
bør
-
eventuelt
som
et
udtryk
fri
dersamfundets
at
en
idé
ker
ikke
at
den
i
mere
rende
på
er,
den
der
meget
sig;
en
skaben
det
en
af
at
den
sig
at
en
de
jo
er
vel
af
sig
en
uorden,
teser
om
Man
opståen
interesse,
almenhed,
og
der
for
stæn-
lukkede
grup-
kan
omtolkes,
virker
Det
på
at
smidighed
system
to
oprindelse udeluk-
den
afkald
analy-
over
virkelighed.
et
Samme
hinanden.
en
situation
vise
repræ-
klasses
sædvaner
at
den
statsforms
i
den
klassers
tyskfødteHannah
udelukker
ikke
tillader
orden
herskende
en bestemt
ny
heller
magten,
for
i
har
sociale
magtbegreb,
kan
marxistisk
opstigende
bindinger
men
og
demokrati,
kapitalcirkulation,
per,
udøver,
almindelig
af
interesse
teoretisk
opfattelse
de
anerkende
den
borgerskabets
tillader
hvad
mærke
nem-
siddende
Denne
udseende
ikke
-
for
navn
borgerlige
udviklet
til
mind-
magten
tid
almeninteresserne.
stat
kan
således
meget
det
også
borgerlige
også
alles
repræsenterer
blevet
Man
i
vej
eller
valgene.
det
almene,
USA
Arendt .
den
men
det
i
at
på
er
de
den gam-
som d e t
enhver
metafysisk
den
analyse
godt
demokrati
den
Denne
critique
er han,
demokrati
regne
m.m.
d'une
dermed
instan-
mindste
sædvaner
Castoriadis,
borgerlige
andre
det
Elements
og
det
inkarneret:
af
i
lokale
1971,
modsat
1
regering
adkomst
ofte
Lefort
bureaucratie
begrænse
konge
struktureborgerlige
at
inkarnere
have
fremtiden
og
i
og
tilpasning,
rodet,
som
en
tænker
som
s.233f).
natiske
angst
Edgar
Ikke
svarer
det
der
magt)
om
den
for
megen
mange
af
værre.
kritik
er
sandhedens
er
ikke
er
begrebet
lægger
grund
demokrater",
for
-
Morin
uden
psykoanalysens
den
40
alvor
vægt
(jf.
"fa-
blåøjethed,
Og på det
tomme
af
på
postmarxister
magt
men
sociale
ganske
subjektet:
det
vanvittigt
pænt
subjekt
der
tager
af
område
til
(og
sig
for
inkarnation.
F r i h e d og marxisme
Ungarnoprøret
kritik
og
tiske
fremkaldte
en
afstandtagen
parti,
skulle
Det
han
men
ikke
endnu
skete
(i960,
en
med
gang
indledningen:
i
modsætning
kom
til
værk
gået
i
er
og
der
til
at
stå
proklamerede
død'!]f.s.55ff)
Esbern Krause-Jensens
Den
revolutionære
Sartre
den
menneskelige
frihed
historiske
sætter
han
midler
til
vil
forene
nødvendighed.
mangelen:
der
ontologisk
livets
kan
træk
psykoanalysen
mennesket
fremtræder),
have
eller
Tupi-Guaranistammernes
af
af
teorier
Pierre
materielt
et
en
Sartre,
men
i
nødvendige
er
(således
levet
gennem-
udgangspunkt
de
Dette
mener
let
anfægtet
Som
mangler
ved
skulle
147f),
Mennesket
opretholdelse.
konstateres,
allerede
dermennesket
(jf.s.
"metodespørgs-
senere
tendenser
gengiver
indforstået,
Sartre
er
dialectique
1969,
mest
den
ning
år
sidste
og
(1979).
i
raison
méthode",
få
kommunis-
Denne
menneskeliggøre.
"menneskets
indgående,
og
gerning
de
at
la
nuanceret
franske
Marxisme,
de
Sartre
strukturtænkningen
Hans
de
og
"Questions
Hermed
det
en
marxismen.
forsøge
Critique
mål").
Sartre
fra
fra
Eksistentialisme
stik
fra
som
denne
om
kends-
ikke
et
mangelen
kendsger-
at
stenal-
overflodssamfund
Clastres
skildring
sorgløse
af
tilværelse
- 41
under
et
ytrer
minimum
sig,
og
vender
sig
imod
imod
frembringer
en
tilsigtede
de
af
dem
sig
der
ofte
som
kræver
en
somhed
også
skaber
et
hvordan
rekurrent;
de
mener
nionen"
er
skabes
sikkert
stærke
derfor,
af
den
betyder
Her
bevidste
Denne
inten
er
taber
sig
skrives
som
er
et
hvis
ikke
som
at
kan
på
"opi-
(synspunktet
mediet
kan
for-
betingelser
skabe
overbetoner
ind
selve
objektive
mediet
kun
den
være
opinionen
Sartre
sikkert
værk.
en
række
mennesket
nummer
er
Og
i
en
et
griber
i
den
denne
uskyldigt
ind
i
der
Gennemgående
som
et
billede
poforer
kan
be-
i
dis-
serieindivid,
Passagererne
alle
frihed
træghed
praksisinerti
strukturer.
optræder
række.
antydningsvis;
menneskelige
praksisinertien,
eget
serialiteten
er
fungerer
sig
altså
at
ma-
opmærk-
indsats).
i
stoppested
der
at
imidlertid
som
ensidigt:
skil-
opmærksomhed,
pejle
hvordan
el-
hvordan
spredt
spredt
at
den
"struktura-
opinionsdannelse
ellers
kan
at
Sartres
skildrer
prøver
der
af
Samfundsfor-
næsten
omend
med
kan
medlemmer
opinionsdannelsen
men
gennemgang
frihedens
se
af
mening,
intet.
sind
mener,
rigtigt,
en
han
stadig,
alle
andre
i
træg-
erosion
modsat
undertrykt.
præcist
mediernes
hvordan
stik
red-
praksis
Naturen
med
samfundets
når
laver
som en
udbredelse).
bliver
og
er
frihed
praksis;
denne
kommende.
der
imod
langt
retning,
ting,
men
"reagere"
virkning
der
hvad
udefra
skovhugst
skiner,
eller
masse
som
som p r a k s i s i n e r t i ,
som
vender
går
listisk"
en
(frugtbarhedens
mationerne
ler
sig
dem
fremtræder
Menneskets
kollektivt
samfundsformationer,
overdreven
dring
Sartre,
foretager
skaber
der
arbejdsopbud.
siger
menneskene
hed
af
-
på
samfunds-
ved
et
bus-
dette,
men
og
omgangs-
former,
naturligvis
heller
ikke
er her
gjort.
bedre
et,
til
en
sig
kommer
så
parallel
le
og
de
Der
På
det
og
stillen
i
nogen
tropper
på
Det
viljernes
fra
denne
fødes
i
her
besidder
er
som
allerede
lemmer
sværger
eden
et
farer.
gruppen
En
permanent
med
ret
at
til,
i
der
under
adlyder
indebærer
filosofi
Derfor
naturligvis
Dens
dette
mærke
dens
er
og
et
på
en g e n e r a l i s e r i n g
huldskab
vel
er
røber
der
lignende
stadium.
"eden":
hinanden
Og
ordrer
øjeblik
den
virke-
underordnet;
indebære
sig
truet,
og
frihedens
tilværelsesmodel.
fusion"
sig
der
der
trukket
gruppen
enhver
ville
som
1
Ba-
havde
"Gruppen"
er
og
giver
udefra.
af
havde
kendetegn
eksalterende
område
i
Den
oprindelse.
sammensmeltning.
gynder
i
kongen
myndighed
et
orgasmen
kommende
fare
indtagelsen
samtidig.
Cri t ique.
Bastillen
"gruppe
opretholde
forsamling
Friheden
på
kærlighedens
ud
og
til
eller
jeg'-
kærlig-
føler
forskel
stormen
en
en
i
blikkenes
Bastillen!
og
andres.
af
her
i
Saint-Antoinekvarteret
eksistentialistiske
ikke
forenes
indtryk
er
også
bestod
man
blik
næsten,
befolkning
begreb
liggørelse
næstens
råbet:
gruppe
centralt
af
fremmed-
finder
Kvarterets
lyder
aktive
være
Her
relationer,
uroligheder,
til.
så
I
men
Individerne
der o b j e k t i v e r e d e
område
under
analyseeksempel
1789.
at
fremtrådte
blik
sociale
("rassemblement")
i
masokisme,
Sartres
og
ikke
analysen
som e t
sadisme
uberørt.
oprøret?
interpersonelle
som
"kamp".
til
Néant.
anden,
produktionssfæren,
masse.
Hvordan
et
været
i
lades
finder
den
heden,
mest
friheden
kuriøs
L'Etre
-
privatsfæren
reduceret
Men
en
42
forfald
ikke
be-
at
gruppens
med-
og
troskab
imod
giver
tilfælde
lader
heller
af
den
brud,
enkelte
at
fare
frem
med
dødsstraf.
nødvendigt
for
i
Eden
er
det
tales
tale
om
en
træghed
uden
oaser
mellem
fra
sin
men
man
kan
givelse
tique
af
de
parti,
men
raison
kunne
negativ
bedre
bygge
kritik,
stedt
med,
pehysteriets
stivnede
være
at
tænke
sprængt,
rummede
som
sig
Har
vi
at
ud
historien
med
fra
uden
et
skulle
nok
menneskets
Værk-
elementer
hvorpå
lidt
er det
op
hensyn
til
til
sandsynligvis
havde
andet
i
bortset
etik
Med
den
været
så
begreb,
som
uden
ikke-menneskeligt
vulgærmarxismens
grupden
også
ufor-
en
totaliseKan
man
totalisering
delmodsætninger),
subjekt,
fra
ikke
bidrag.
slutningen.
foregår
givne
opCri-
eksplosion.
teoretiske
et
uden
en
denne
berører
historien
totalisering
tilbage
også
Sartre
det
ingen
lægger
hvis
dette
blev
bind,
præmisser.
individuelle
ville
imellem
andet
sig at
tager
er
se,
værket
førrette
Sartre
løsning
binds
forræderimyter.
(totalisering
en
ja
indoptage
Værket
ringen,
fjenden.
samfundsengagement,
den
marxisme
blevet
sigtig
et
og
pendlen
i at afslutte
forestille
at
det
øjeblikke,
af
frihed
mig
i
i k k e med
historiske
dialectique
for
vil
gruppen
orgasmeræs,
første
menneskets
frembyder,
man
af
imod
men
om en
samfundsmæssig
par
fortab-
filosofiens
store
rigtig
en
et
la
tale
forhindret
ikke
indeholde
sig
kan man
om et
bekæmpelsen
ny
er
med
"mod-formål".
kom,
er
de
øjensygdom
kunne
et
Der
eksplosion,
det
og
naturligvis
om d i a l e k t i k ,
der
fordi
sig,
imod
for
vende
som et
titelen
eneste
sådan.
og
bortset
af
i
det
skridt
taget:
kunne
som " k o n t r a f i n a l i t e t " ,
bind,
nødvendig
organisere
første
organisation
Der
er
at
praksisinertien
enhver
ste
-
gruppen
organisationen
else
43
men
"totalisator"?
"subjekt"
lovmæssighed,
står
men
hvis
nu
de
sammen?
i
2.
nem
gå
forskellige
Dette
bind.
den
til
havde
Han
gruppe
rie",
44
havde
og
menneskelige
praksisser
sat
tænkt
sig
at
lade
individ
ud
i
"den
store
histo-
snart
skulle
munde
som a n d r e
sig
for
at
løber
Sartre
klasse
historie
-
filosoffer
studere
gen-
angreb på.
Raymond A r o n s k r i t i k , A n d r é G o r z
Sartres
i
gamle
1983,
studiekammerat
nåede
de
réflexion
et
imponerende
den
der
af
var
brydende
denne
sig
at
politiske
for
mange
værk.
Efter
fået
sin
ret,
se
Men
Aron
og
"tænkemester",
Hans
forhold
tisk,
og
omend
til
en
ikke
sig
til
tion,
det
således
begejstrende
forsigtige
værdier,
Det
denne
kunne
forbindelse
jeg
skep-
eller
hos
Aron
begrænsede
det
beståendes
men
i
tænke.
tage marxis-
kritisk
end
foringen
han
for
også
uret
anerkendte
manglede
moment',
nævner
i at
forældede
Algierkrigen,
a n s v a r s h a v e n d e p o l i t i k e r e mere
1
der
fik
var
at
ofte
været
han
end
forsvar
undertiden
imod
ikke
han
altid
fordi
bane-
politiske
lærer
havde
andet
bedste
altid
af
udmærket
et
fastslå
tænker
gruppe,
men
det
var
industrielle
man
næsten
bedømmelse
"ideologemer"
sikkert
kunne
Sartre
som v i d e n s k a b s m a n d ,
var
société
politiske
mens
påstande.
Aron
intellektuelle
Marx
ukontrollable
på.
virkelighed.
interesseret-skeptisk,
som
ans
reflexion",
økonomiske
død
marxismen
døde
50
kontrollable
la
hans
der
empirisk
franske
dannede
tilbage
det
sur
medens
stillingtagen
hold.
Aron,
Mémoires.
"50 å r s p o l i t i s k
imod
Leçons
sine
liberalt-konservative
havde
i
den
Raymond
udgivet
livsværk
Dix-huit
(1962'
få
politique,
vendte
studium
Hans
at
interven-
over
for
de
opinionen.
Aron
fordi
han
:
1969
ai res
udgav
ikke
der
og
arbejdet.
heder,
ja
skabende
er
er
For
Marx
tion
og
tage
den
De
nye,
har
så
derimod
over
for
L'Etre
X éan t
et
le
at
ledes
på
to
måder:
1)
og
2)
som e n
nødvendig
i
1
Som
stand
etik
i
om
til
19A6
og
som
erkendes
bedre
og
ud
kritiserer
når
og
den
fra
det
teriseret
Sartre
giver
mangelen
af
har
historisk
og
1
jo
det
han
som
Kun
en
tolk-
han
ikke
fik
første
også
at
sin
artikel
opmærksom
sandheden
for
viljesfilosof
i
er
for-
citerede a l l e r e -
og
note
Derfor
Marx,
stadium.
at
have
på
forst
ifølge
kapitalistiske
senere
forstås
virkeliggjort.
Merleau-Ponty
ham
lige-
retfærdighed
aldrig
Sartres
sagt
som
til
og
kan
om
samfundsformationer,
senere
derimod
vik,
men
er
tidligere
2,
han
til
parallellen
krav
skrev
gjorde
Marx
slaven
sig
tilfredsstillende
da
kritik
der
Arbejdets
lod
opmærksom p å ,
en
tab-
produk-
gøre
Også
og
Sartre
Aron
en
at
i
historisk udvikling.
giver
færdig.
for.
en
bliver
friheden
netop
ved
til
derimod,
senere
nødvendighed"
begrunde,
Hegel
erkendes,
2
o g s å nye m u l i g -
blik
moralsk
afviser
at
marxismen,
både
som et
nævnt
skrevet
de
at
af
"historisk
mener
opfattelse
Sartre,
der
dialektikken
Aron
er
muligheder
herren
gør
til
Sartre
historien
den
intet
Hegel,
på
eningen
for
1946
Marx,
hvorigennem
produktionsprocessen.
udgangspunkt
ning.
bliver
befriende
over
fra
tænkeres
arbejdet
og
Sartre
revanche
to
tidlige
proces
teknik
sin
herre
den
fraværende,
selv.
betydning
åbner
For
som n æ v n t ,
de
imagin-
fra
marxisme.
langt
i
teknikken
proces.
sig
står
bl.a.
Marxismes
skrevet
Sartres
han
ses
gennem
arbejdet
det,
ja
dette
essays,
marxismer"),
kritiserer
marxist,
Aron,
-
samling
("indbildte
1968,
af
en
45
Aron
karak-
ultrabolsje(s.
100)
ret
- 46
-
efter
t ique.
år
at
have
Arons
ingen
ikke
sig.
Som
havde
les
før
indsats
ge,
for
synligt
forening,
og
eller
generation.
er
politiske
grupper
dem
tog
sælge
Man
en
kan
Frankrig
død.
stod
i
i
filosof
en
Det
særlig
høj
til
at
klang
de
og
det
hele
1968.
En
meget
révolter
diskussion
Benny
er
er
Levy)
slået
André
med
ind
Gorz,
foregået
("vi
som b l e v
hvis
efter
hele
han
personligt
du
det
le-
gaves
og
mod
p e u p l e , og
ville
grund
ved
rege-
have
spørge
sig
"faderløst"
ikke
Ganske
været
at
ret
når
og
i
hans
var
i
krise
vel
sigende
vinde
titel
vi
er
gør
Pierre
197A.
veje, selv,
personlige
ja
hvorfor
efter
vist
kommet
udgivet
andre
år
oprøret
kommunistpartiet,
sig
P h i l i p p e Gavi
på
sidste
format.
kunne
har
utopi
franske
virkeliggjort
revolutionskærlighed,
smadre
i
se
kurs.
deres
'68
givetvis
kritikere
hans
de
Cause
god
foler
skyldes
strukturalistiske
181 f ) ,
med
måde
den
imellem
i
blive
viste
det
men
Alain Touraine.
i
fælde
af
fælbeg-
sted
for
La
den
derfor
på
tres
forbudte
i
bådflygtninge,
Efter
Han
han
"tdeolo-
hinanden,
at
indsats
for.
ikke
fængsle
ved
venstre
parti
det
gik
er
ud-
at
og Aron
kontakt
finde
resumeret.
til
han
ringen
at
den
intet
han
på
frugtbare
ikke
mange
der
skyldes
stedet,
død m ø d t e s
hilste
dialeci
idédebat
det
som A n d r é G o r z o g
hurtigt
der
at
blot
Måske
Sartres
den
jeg
i
raison
imidlertid
vietnamesiske
skulle
forfattere
vede
sætte
bevægede,
realisme,
hos
de
i
tror
Sartres
la
fik
virkning
at
de
Sartre
nævnt
noget
Kort
Critique
af
synderlig
foldede
gem".
læst
kritik
-
Saridéer
også
hans
'.jv.
hans
s.
trang
en
vis
On
a
gen-
r a i son
oprør"),
Victor
Men
måske
de
en
(alias
fleste
især
en
befrielsesproces
eksistentialfilosofisk
mønster,
hvis
selvbiografi
med
se
forord
og
pour
le
er
morale
et
Néant
rende
(denne
franskmænd
som
en
Og
mening?
menings
død
eventuelt
til
en
etiske
vise
meget,
og
for
at
skrive
Stod
Sartre
garant
for
sorgen
spørgsmål
mening
næppe
både
er
et
bind
jeg
vanskeligheden
at
(1958,
"grundlag
skylder
mulig
indeholder
at
på
gælder
og
blot
Traître
uhyre
idé
RUC).
"forræderen")
skylderdennes menneskeopfattel-
(1977,
forsøg
ved
ende
Le
Sartre
frihedsbegreb
une
ske
af
47
hvis
en
2
af
Maurice
Baas,
baghovedet
at
historien
over
hans død
ved
med
svar,
at
op
mange
dog
havde
o g s å denne
finde
igen
f o r sv i nd e n .
side 48 er tom, og udeladt
et
stude-
på
historien?
men
må-
L'Etre
i
meningsproblemet
dukket
Fondement s
moral")
det
og
efter
en a n d e n ,
Det
følg-
kan
tjene
især
en
de
kort
- 49
-
ASPEKTER AF STRUKTURALISMEN: MICHEL FOUCAULT
Indledning
Med
skildringen
rede
nærmet
rede
i
med
praxisinertien
havde
strukturtænkningen.
60'erne
navne
andre.
af
sig
slået
som
igennem
inden
Lévi-Strauss,
Sartre
Denne
for
Foucault,
alle-
var
alle-
humaniora
Greimas
og
Den k e n d t e k r i t i k e r R o l a n d B a r t h e s h a v d e g i v e t
denne h o l d n i n g u d b r e d e l s e
lektuelle
lag
og
til
således
de
toneangivende
lanceret
en
intel-
"skole"
som
modefænomen.
Når
den
man
diskuterer
strukturalismen
t y s k e k r i t i k e r Gunther
Schiwy,
lem m o d e , m e t o d e o g i d e o l o g i .
kendes
stort
pliner.
Den
med
set
inden
betyder
veldefinerede
defineret,
og
disse
størrelser
og
givne
måske
det
kunne
et
eller
turelle,
at
de
ud
f o r det
meste
Strukturalismen
på
en
har
række
den
strengere
holde
sig
skrivelse
beriget
som
antal
for
kontrol.
for
øje
at
eksempler på d e t t e er et
set
lyd)
var
analyser
eller
stået
sin
det
lukket
og
er
kul-
prøve
indført
vigtigt
strukturel
system.
sprogs lydsystem (et
de
men
eller
litteraturvidenskaben
Men
et
har
ikke
forudsætninger.
udtømmende
i
og
plausible,
subjektive
beskrivelsesapparatet
mulig
ind-
humaniora,
at
metode
Inden
til
er
er
konstruktion
for
højst
krav
kun
der
disciarbejde
litteraturvidenskaben
fra
en
at
o p e r a t i o n e r med
ens
inden
uudsagte
har
punkter.
end
størrelser
problem
afvistes
med
imel-
humanistiske
andet
foretage
for
stort
kontrolleres,
antoges
at
Især
inden
været
alle
konfrontere
objekter.
allermest
altid
så
man,
sondre
Strukturel b e s k r i v e l s e
meget
størrelser,
byrdes
med
for
ikke
må
nøje
at
be-
Enkle
begræn-
slægtsskabsrelationer
som
- 5 0 L é v i - S t r a u s s har g j o r t
Derimod
at
lader
kunne
Her
udtømmes
spiller
stillinger
fx
to
man
sprogets
s.l81f):
og
i
rene
det
har
idet
forskere
til
første de
fore-
og b e t y d n i n g ;
udgøre
et
forhold
hvad
kan
system
at
værket
Sartre
(jf.
læses
allerede hav-
strukturelle
man
at
ganske
den
vist
betragtning
væsentlige
som S a u s s u r e
været
må h u s k e den p i k a n t e
indsats
blev
og H j e l m s l e v længe
udført
f ø r man
om " s t r u k t u r a l i s m e " .
Strukturalismen
stadium,
else
som
kan
for
det
læseren,
den
biomstændighed
talte
at
ikke
beskrivelser.
Og i n d e n f o r e t n o l o g i og s p r o g -
videnskab
af
f o r det
siges
de v æ r e t .
mening,
om mening
andet
af
primitive kulturer.
strukturelle
ind:
sig
meninger
for
for i
betydning,
forhold
gør
realiseres
frugtbar,
rede
fænomenet
det
videre
som
ikke
det
vederfares
befordrende.
bliver
ideologemer,
titeten
hviler
spaltes
og
dvs.
udsagn
dette
til
uden
at
som
hvor på
på
uden
bevægmodeord
gruppeiden-
det
personlige
hvilke
sin påståede
og
ikke
ske det
og
sutteklude,
overlades
modefænomen,
er
bl.a.
162f),
overstået
Enhver b e v æ g -
grundantagelser
(jf.s.
åndelige
kan
et
os.
blive
arbejde
Der
videnskabelige
er
opholde
at
videnskabelige
elsens
plan,
modefænomen
behøver
individet
tomhed o g e k s -
cent r e r i n g .
Strukturalismen
rede b e r ø r t
som i d e o l o g i
f o r s t å r j e g her b l o t
Denne
vil
naturligvis
og
trangen
give
et
også
til
og
en
for
ufuldstændig
harmoni
især
så vidt a l l e -
Ved
en
ideologi
l i v s - e l l e r verdensanskuelse.
helhedsbillede.
for ønsketænkning,
viduelle,
er
under m o d e b e t r a g t n i n g e n .
og
herunder
D e r f o r b l i v e r den
over
for
tilværelsen,
o v e r s k u e l i g h e d åbner v e j e n
forvrængning ud
gruppeinteresser.
Et
fra
indi-
moment
af
- 5 1 falsk
i
bevidsthed
vil
derfor
ideologi,
og
oftest
en
næsten u u n d g å e l i g t
"afsløres"
indgå
dette
udefra
a f v i d e n s k a b e n e l l e r e n anden i d e o l o g i d e r s e r skæven
i
næstens
øje,
h a r været
hvilket
dygtig
Der e r g i v e t
men,
så
et
par
et
par
at
det
her
mange
kan
træk
ved
følgende
anser
f o r meget
Det
kunne
og
Under
af
lød
i
i
subjektet
blev
ret
subjekt
sandhed,
et
i
stedet
i
er
eller
er
og
i
frihed
slutningen
død,
stort
og a l t i d
to hovedbastioner.
naturligvis
ikke
Sandhedens
rettere
til
det
til
dets
nogle
med
som
sat
deres
sprog,
sandheden,
i
ental,
Et d e c e n t r e -
være
sæde
for
forbindelse
til
falsificerbare
ud-
et u d s a g n kan e f t e r -
sandhedsværdi,
angreb
sproget
(og
Også
nærvær.
frontalt
t i d at
prøvelighed,
og
struktureret
o b j e k t , a l t s å d e t , at
en l a n g
praksisiner-
omvendt
decentreret.
med
sine
kunne
til
men
opløses
for
hensyn
gå
centrum.
praksis.
menneskets
sagn om et
ikke
struktural-
i
sejrsmarch
prøves
med
imod
menneskelig
kunne,
ubevidste
endsige
objekt,
jargon
engang
anskuelsesundervisning
skrevet
forfulgt
egen
for v i s s e grænser,
praksisinerti,
gav
det
blev
ridse
endnu
mennesket
af
slagordene:
skrifter),
nu
sat
skulle
subjektet
hvilket
dens
at
g e n e r h v e r v e s a f den a k t i v e g r u p p e .
teoretikerne
der
inden
strukturalismens
taler
i
en p o l e m i k
jeg,
nedslag
eller
60'erne
som
op,
nævnt
et
stivne
spontaneitet
af
strukturalis-
tilstrækkeligt
understreger
er
som
som
var
kunne,
ideologikritik
frugtbar.
havde
socialt
Jeg
ikke
som m e t o d e ,
tien
være
ideologien
ismen
Sartre
såkaldte
f r e m s t i l l i n g e r af
det
ideologemer.
Alt
den
til.
på.
Men
det
kunne man
lykkedes
s æ t t e p a r e n t e s om d e t t e k r a v om e f t e r det
endog
ud
fra n o g l e
rimelige be-
tragtninger,
dighed.
er
Louis
danner
ikke
der
Den
eget
en
være
ser
(der
en
der
række
kan
falder
tion
af
kan
men
tåler
mange
af.
solen
drejer
faktisk
i
de
det
systemets
at
er
omgang,
er
gennemdiskuteret
fra
1962
tos,
men
lisme,
Serres
for
og
til
The
med
at
epicyklernes
i
bl.a.
of
nok
må
i
hos
en
den
Morin
den
for
at
antage
man
gøre
rede
blev
stadig
nu
siger
flere
om
stadium,
mener
opgives.
Alt
bidrag
række
at
faldt
iagttagelser
siden
fra
franske
en
man
dette
Thomas
Revolutions
Imre
ideologiske
moderne
for
mere,
Scientific
væsentlige
ikke
forstå
Edgar
og
alt
antagelse
b l e v mere k o m p l i -
videnskabsteorien
Structure
berøres
at
når
hypoteser,
meget
den
Ganske
falsifika-
ikke
den
system:
og
kompliceret
derimod
forsøger
nødt
på
er
Kuhns
fordi
"epicykler",
den
teori
dertil
være
Enkeltfalsifi-
supplerende
astronomiske
tilhængere
at
S.
og
at
virkninger)
ved
dem.
til-
afgræn-
teorier.
system,
kopernikanske
den
behøver
af
med
jorden
foreliggende
bikredsløb,
ikke
af
Dette
sig at
udpeger,
videnskabelig
ptolemæiske
om
skynder
direkte
udledt
ofte
indeholde viden;
forudsatte
sjældent
ved
teorier,
også
falsifikation
en
Det
(der
område,
men
nuanceret).
man
teori
videnskaben
eget
tingene,
ret
blot
imødegås
første
end
teori
til
teorier
kationer
for
men
enkeltpåstande
dem
hvis
"genstande"
ting,
tjene
vist
ceret
rigtigt,
videnskabelig
iagttagelige
af
ensi-
hovednavn
at
sit
f o r A l t h u s s e r kan
er
deres
hvis
eksisterende
ideologibegreb
en
ved
således
betragtning
allerede
meget
at
sporet
hævdede
direkte
ideologier
føje
af
marxisme,
genstandsområde,
af
Althussers
kan
kørte
Althusser,
ved
-
strukturelle
sit
omformning
af
kun
52
Laka-
strukturatænkere
videnskab,
m.fl. (jf.s.229ff).En
der
Michel
kort
og
pædagogisk
Det
er
fremstilling
da
indsats
også
to
Det
sig
For
hildet
i
for
en
allerede
det
blevet
familie
fra
à
den
hvad
ikke
også
blot
videnskabens
vist,
og
for
at
han
har
har
altid
i
til
grænser
at
(et
til
dette
imod
videnskabssyn
godt
foregik
tyske
skyldes
hos
fagkredse,
ved
Jurgen
aldrig
h a r med
hvad
i
stykke
spændende
Frankfurterskoles
især
yde
at
sainte
marxismer,
den meget
at
for,
Aron,
d'une
et
han
hovedbegreb
advaret
sit
angår
den
de
var
den a n d e n " ) .
lå
der
påstande;
er
vist
"interesser"
til
ideologikritik
pligt
sine
der
sin
Raymond
("Indbildte
repræsenteret
i
af
opfyldt
marxisme
imaginaires,
1969
diskussion,
denne h a r
ligheder
tilbunds
til
Al-
har u d v i k l e t
har
strukturelle
forhold
forhold
Marx'
ifølge
samfundet
objektet
i
teoretiske
nærliggende
Marx
direkte
familie
til
generation,
bermas;
et
i
Den
fra
været
fordi
strukturalisme
videnskabelige
men
ikke
Marxismes
forholdet
tilbage,
have
fordi
der
1'aut r e
Althussers
1984).
positivistisk-idealistisk
kritiseret
i
franske
yngre
andet
ene h e l l i g e
Den
et
Jens Høyrup
en n y s k r i v n i n g af
første
i
spådomme.
udførligt
at
i
ellers
det
retning
marxistiske
mest
ville
var
vokabular,
f i n d e s hos
sig udslag
grunde.
thusser
-
betegnende
ikke gav
Kapi t a l en.
af
53
Ha-
anfægt-
falsifikationsmu-
der
sin
kritik
kan
erkendes,
ikke-videnskabelige
Habermas),
erstatte
men
han
videnskaben
med
ideologikritik.
Afvisningen
hos
en
subjektet
løbige
af
Lyotard,
nok
som e r k e n d e l s e n s
sandheder
(ikke
Subjektkritikken
formuleret
Frankfurterskolen,
skyldes
af
er
Jacques
for
at
sted,
den
som
ikke
genfindes
har
som s t e d e t
opgivet
for
fore-
Sandheden).
på
Lacan,
forskellig
Jacques
måde
Derrida,
blevet
Claude
Lévi-Strauss
kritik
er
holde
at
mindre
ske
og
det
de
i
har
version,
præsenteret
se
på
og
hvilke
betoner
med
i
Husserl,
der
at
de
er
ling
om
mange
selv,
subjektet
kultur
tik,
for
som
altid
sammenfald
uopnåeligt
lægger
om
han
og
et
mål,
samme
nævnt
Lévi-Strauss
myter,
dog
altid
at
selv
med
og
sin
men
som
"mennesket
diskussion
at
en
er
med
udvikling
af
denne
i
for
til
et
til-
altid
at
sætte v æ r d i e r n e .
af
priværet
den v i d e n s k a b e l i g e
har
tænker
Desuden
forfægtet
en
om
som
beskrivelse
"myterne
historien,
kri-
subjektet
subjektet,
forskning
dødt".
Sartre,
og
i
opfattelse,
slægtskabsrelationer
denne
at
som
forestillingen
muligheden
sig
har
totem-
slagord
i
ser
togså C a s t o -
under
driver
en af de v æ g t i g s t e bidragydere
og
sig
forestil-
beskriver
fremstiller
for
Han
verden,
denne
ind
Lacan
en m i s -
Platons
tænkning
sig
at
gør b l . a .
logos.
ideernes
subjekt
mitive
række
i
"for-sig-selv-i-sig-selv"
der
Claude
en
fanget
nærværende
falder
nok
haft.
blive
som
transcendere
strukturalisme,
har
Derrida
vor
tænkere
slagordsagtigt
spaltet.
tilslutter
spaltet
i
være
slagord
til
Sartre
sin
som
disse
af
fran-
hele
er
udmøntet
præge
fast-
omverden
her
oprindeligt
adgang
Også
han
overskride,
et
skulle
andre
selv
og
kunne
i
direkte
og
sagt
kan
som u d s p r i n g e n d e
varianter
riadis
gennem
som u b e h j æ l p e l i g t
sig
(jf.s.l75f).
Som
disse
at
fænomenologien,
vor
det
blevet
konsekvenser
at
vor
så
forstå deres
dominerende
grundlægge
subjektet.
at
i
den
nærværende
hele
udgangspunkt
allerede,
af
For
læser v æ s e n t l i g t
udmøntede
subjektet
kendelse
Foucault.
der
end
i
-
dansk
deres
hvordan
selv,
en
forsøgte
konstitueret
op
Michel
for
Sartre,
forskning
54
har
han
udledt
sig
selv"
han,
bl.a.
det synspunkt,
dialektik,
ikke
er
særlig
være
så
55
meningsfyldte
enig
heri,
begreber.
står
overhovedet
-
kan
det
Selv
hvis
spørgsmål
tales
om
man
tilbage
meningsfyldt
skulle
om
der
historisk
handling.
Lévi-Strauss'
ralistisk
ham må
står
betegnes
menhæng
fordi
banebrydende
metode
er
som
fænomenerne
og
Foucault
imellem
et
for
og
dog
en
aktivt
mere
1
af
vor
sam-
interessant,
strukturel
engagement
struktu-
kritikken
frugtbar diskussion.
Michel
spændingen
betydning
uanfægtet,
tilgang
går
til
igennem h e l e
forfat t erskabet.
Foucaults
Michel
to
videnskabsopfattelse
Foucault
felter,
spænding
der
til
at
en
inde;
de
både
de
la
række
folie
grupper
fattige,
spedalske
indelukkelse.
teten
med
i
pludselige
det
Det
blev
først
i
les
i
denne
L'Archéologie
1969
à
l'âge
classique,
forfægtede
disse
nye
udelukket ;
grupper
lige
du
fænomen
så
meget
ideologi.
tingene")
savoir
det
ham
de
det
suppleremateriel
en
interesse
de u d e l u k k e d e .
som
i
Med
fra
at
var
solidari-
brudteori
stillede
var
en
om-
spærret
sig:
k a t e g o r i e n af
Foucault
det
nu
med
åbne
uforklarlige
og
han
tidsalder,
periode
at
den
vis
grupper
syntes
i
i
prostituerede,
foregående
men
skift
en
beskrev
sindslidende blev
blevet
de
veje
("ordene
står
1961
klassiske
strukturalistiske
choses
og
i
den
for
og
på h o v e d s a g e l i g
i
den
var
ofrene,
udviklede,
den
forbundne
syge og
af
To
indsats
forbrydere,
1
der
udelukkelsen
en
Allerede
fællesnævneren
uproduktive.
des
er
historie
flakkende,
var
gjort
hinanden.
galskabens
Histoire
har
Foucault
første
Les
1966,
række
Mots
("vidensarkæologi")
synspunkt
at
et
nuanceret
vor
fra
måde
- 5 6 at
se
tingene
syneladende
eller
i dem s e l v o g
i
metaforen
dominerende.
videnskaber:
en
I
blevet
i
kort
det
er
og
sagt
det
på
vej
kommer
livet,
men
med
også
og
skulle
men
af
vore
irrehisto-
en
basis
ikke
have
forst
være
og,
spår
århundrede,
igen
klas-
århundrede
biologi
system,
ud
og
hersker
kulturhistorie
19.
tegn
taxono-
økonomien
Mennesket
i
skrevet
de
botanik
1
19.
klassiske
centralt
Foucault,
an-
antydet
adskiller
fysik,
kemi
udvikling,
det
bog,
beskriver;
det
til:
fremskridtstro.
eksisteret
og
dominerer.
udviklingstanken
processer,
en
Klassicismen
klassisk
zoologi
udvekslingsteorierne.
for
som
klassificerer
sprogets
kort
væsen
ofte
den
rien:
episteme'er
meget
tingenes
til-
Derfor b l i v -
Gud,
versible
række
hinanden;
en
om v e r d e n
ting,
så
En
på
o r d e n e d e r b e t e g n e r dem.
og
sificerende
skiftet,
måde.
finder
af
miske
har
følger
renæssancen
fx
og
ubegribelig
videnssokler
tydet:
er
skifter,
begrebsdan-
nelser.
Et
teoretisk
nu
også
med
den
En
der
går
ser
hvordan
de
om
samtidighed
skaber.
be-
problem
holder,
på
og
han
læsning
af
nybrud
hed
på
nok
at
kan
opfattelsen.
sit
af
synes
deres
som
hænge
Således
omverden
er
Michel
så
de
sammen
med
finder
at
lokal,
i
af
og
både
teser:
Foucaults
være,
men
en
større
offentlig-
et
generelt
Serres
der
noget
skift
forløbere
videnskabens
at
kan
absolutte
bundne
burde
Serres
historie
miskendte,
meget
ikke
gennembrud
hovedsynspunkt:
vor
ofte
teser
foregår
for a l l e viden-
som
videnskabernes
sker,
epistemeopfattelse,
tyder
i
Foucaults
påstået,
inden
filosof
Foucaults
teorier
om
som
hævder
en
opdagelse
afkræfte
nye
bliver
skiftet,
ingen
i
for
organisering
generel
lov-
mæssighed
Y
det
gælder
19-
skelle
tiltrods,
bratte
skift
nævnt,
også
savoir.
1)
sin
Hans
-
hele
så
vi
Strukturalismen
noget
forlade
og
et
tilbage
alle
enhedssyn.
modificerer
engagement
langt
hovedholdning,
på
holdning
kan
universet,
hvis
hvilede
angår,
Hermed
opfattelse.
for
århundrede,
57
i
Hvad
Foucault,
L'Archéologie
Foucaults
vender v i
forde
som
du
videnskabs-
tilbage
t i l . ^
teknokratiet
Men den s t r u k t u r a l i s t i s k e i d e o l o g i g e n t o g n u t i l
bevidstløshed
at
mennesket
var
dødt,
eller
en
brik
i
et
e l l e r andet
system.
Fremmedgørelsesbegrebet
b l e v mere
e l l e r mindre b a n d l y s t ,
lige
så den h i s t o r i s k e d i a l e k t i k , og med den m u l i g h e d e n
a f a t tænke den r e v o l u t i o n ( d e r s i d e n 1789 a l t i d
h a r f o r e s v æ v e t mange franskmænd som en l ø s n i n g ) ,
med m i n d r e den b l e v h i d f ø r t a f e n o v e r d e t e r m i n e ring
af
strukturelle
faktorer
økonomiske,
jurid i s k e , p o l i t i s k e . D e f a k t i s k e k l a s s e r b l e v hos
Nicos Poulantzas a f l ø s t af strukturelle klassepositioner,
f o r han
o g mange a n d r e h a v d e o p d a g e t
at
arbejderklassen
ikke
mere
var
revolutionær
(i
Les
Classes
sociales
dans
le
capitalisme
d ' a u j o u r d ' h u i , 1 9 7 4 ; "de s o c i a l e k l a s s e r i d a g e n s
kapi t a l i s m e " ) . Og enhver holdning h v i l e d e jo på
e t m i s t æ n k e l i g g j o r t s u b j e k t , d e r i k k e engang g e n nem en p s y k o a n a l y s e t u r d e g ø r e s i g håb om at komme
en r i g t i g e r e h o l d n i n g nærmere.
Mange
kritikere
af
strukturalismen
har
med
rette
påpeget
at
den
på
mange
punkter
svarede
til
den
teknokratiske
opfattelse
der
samtidig
b r e d t e s i g , f o r h v i l k e n d e gamle menneskeværdier
også v a r b l e v e t
tom snak,
der dog b e v a r e d e en
p o l i t i s k propagandaværdi. Og eksplosionen udeblev
i k k e . Det l u k k e d e k l i m a g j o r d e a t 6 8 ' o p r ø r e t b l e v
s a v o l d s o m t i F r a n k r i g , men d e s v æ r r e v a r v o l d s o m heden i n g e n g a r a n t i f o r f o r a n d r i n g e r . S t u d e n t e r n e
var
jo
foregangsmændene,
o g meget
snedigt
fik
de
indrømmelser:
en r e s t r u k t u r e r i n g af u n i v e r s i teterne
( f o r gymnasiet b l e v reformerne begrænset
til
en
forsigtig
revision
af
læseplaner)
samt
bygningen
af
nye
universiteter
tilpas
isoleret
f r a omverdenen ( l a n g t f r a P a r i s ' c e n t r u m ) , nævnes
skal
især N a n t e r r e
og Vincennes; det
s i d s t e er
-
58
-
nu
igen
nedlagt.
Disse
universiteter
opfyldte
en dobbeltfunktion. Regeringsmagten f i k studenterne ud af c e n t r u m og l o d en række h ø j t k v a l i f i c e r e de l æ r e r e h o l d e dem hen med snak. Og de s l a g s m å l
der u d s p i l l e d e sig f i k ingen v i d n e r blandt normalb e f o l k n i n g e n . Men
samtidig b l e v f l e r e af disse
forelæsninger, b l . a . G i l l e s Deleuzes og Jean-Francois Lyotards, v e r i t a b l e tilløbsstykker i
store
overfyldte
sale,
med
forelæsninger
af
to-tret i m e r s v a r i g h e d - og en y d e r s t reduceret d i s k u s s i o n , hvad d e r g a v s i g a f d e t s t o r e d e l t a g e r a n t a l .
P å e n måde v a r d e t m i d d e l a l d e r e n s ( m e g e t " p r o g r e s s i v e " ) u n i v e r s i t e t e r o m i g e n . E n h e l t anden
situation
end
i
Danmark,
hvor d e l t a g e r s t y r i n g e n
b l e v sat i h ø j s æ d e t . O g e n d e l i g f a n d t e n d e l i k k e akademikere v e j t i l især Vincennes ( h v i s eksamensbeviser
i
filosofi
var
blevet
frataget
deres
g y l d i g h e d , men d e t v a r mange l i g e g l a d e med, f o r
a l l e r e d e dengang v a r d e r ingen s t i l l i n g e r a t f å
f o r h u m a n i s t e r ) . D i s s e n y t i l k o m n e , n o g l e fra det
f o r g u d e d e a r b e j d e r m i l j ø , d e r i F r a n k r i g er mere
isoleret
fra b o r g e r s k a b e t
end h e r i l a n d e t , j a ,
de v i l l e lære n o g e t ; de brød sig hverken om b a l l a d e e l l e r l ø s snak. Noget l i g n e n d e g ø r s i g g æ l d ende i d a g v e d d e d a n s k e u n i v e r s i t e t e r ; s t u d e n t e r ne er begyndt at
s t i l l e krav t i l undervisningens
kval i t e t .
En v i s del
a f den
f i l o s o f i der b l e v
til
på
disse afsides
steder,
er præget
af at
publikum
v a r d e l e a f samfundets m a r g i n a l g r u p p e r , d e s t u d e r e n d e . E n sådan k a r a k t e r i s t i k g j a l d t o m k r i n g 1970
i k k e f o r d e d a n s k e s t u d e n t e r . Måske e r den mere
g y l d i g i d a g . Også b e v i d s t h e d e n o m a t d e t i u d s t r a k t g r a d s k y l d e s t i l f æ l d i g h e d e r , om man kommer
til
at
tilhøre
e n marginalgruppe e l l e r e j , har
måske
skærpet
opmærksomheden
f o r d e t t e fænomen.
Men m a r g i n a l i s e r i n g e n kan t a g e s op på f o r s k e l l i g
måde: man kan b e s k r i v e d e n , o g s e n e r e s t ø t t e o f r e ne f o r den - som F o u c a u l t ; man kan t a g e den som
e n f i l o s o f i s k f o r d e l a g t i g p o s i t i o n , som D e l e u z e
og L y o t a r d , og man kan e r k e n d e den som en f e j l s p o r i n g af
samfundsudviklingen,
l æ s e den som e t
symptom p å e n k r i s e o g g i v e l ø s n i n g s f o r s ø g f o r
k r i s e n , som A l a i n T o u r a i n e o g A n d r é G o r z .
- 5 9 ^^n_^s
engagement
Foucault
har
problemer:
fængsler
Dette
beskæftiget
som
har
han
også
hjælper
givet
fængselsvæsenets
et
punir
hjælp
for
i
talen
som
til
og
allerede
på
Collège
du
1980).
Således
udelukker
t
forpligtende
h e d s v i l j e n er
ring
tages
tråd
her,
op
også
et
Men
også
g æ l d e r kun p å
foregår der
under-
i
sin
åbningsforeudgivet
(Talens
under
forfatning
videnskabelige
sprog.
med
for
et
Adornos
Habermas
sandt
og
et
niveau:
falsk,
Sand-
reglementesprogspil).
reference,
og
imellem
vist
og
talen,
begær o g v i l j e b l i v e r u s y n -
reglerne
og
Under-
i
moderne
eksplicit
dem
beskrive
juridisk
1970,
1971
det
Horckheimer
Med
skel
selv.
Survei11 er
1977).
mtersubjektive
af
uden
fra
Aufklarung.
at
( o g s å ) magt: udelukkelse og
(overholdelse
Der
en
discours
der d r i v e r d e t :
det
det
France
L'Ordre
sprog det
straf
franske
sig
ja udelukkelsesprocesser,
viste
de
de
i
foregik
hverandre
titelen
lige
og
magtapparat.
med
til
filosofi
og magt(mis)brug,
Foucault
læsning
lejlighed
og
i
formulere
marginalgrupper
Statens
marginalgruppers
indsatte
at
(Overvågning
af
af
trykkelse
ham
med
de
til
opkomst
1975,
trykkelsen
med
sig
de h o m o s e k s u e l l e ,
tydeligvis
D i a l e k t i k der
accepterer
men
dette
han
skel
"Ganske v i s t e r s k e l l e t i m e l l e m sandt o g f a l s k
hverken v i l k å r l i g t ,
modificerbart,
institutionelt
eller voldeligt
hvis et
u d s a g n bedømmes
p å egne præmisser inden f o r s i t e g e t u n i v e r s . . . "
men
anlægger
cault,
kan
stitutionelt
sandhedens
Blandt
sandhedens
man
man
en
anden
opdage
en
tvingende
målestok,
historisk
fortsætter
Fou-
foranderlig,
udelukkelsesfunktion
i
in-
selve
tale.
de
mange
sprog
er
farer
som
Foucault
sagt
advarer
udelukkelsen
imod
(der
i
også
- 6 0 er
en
metodologisk
sprog),
være
og
i
dernæst
et
er
den
selv,
tværtimod
ikke
at
en
for
at
men nu med
særlig
der
sted.
Man
kan
under
to
som
sker
i
2)
kampen
vor
intellektuelle
aspekter
indsats
nævnt
er
for
undertrykkelse
og
sociale
fra
og
dem.
b e d s t ? v e d kamp
1
1976
tens
historie
savoi r ) .
det
vor
tid
har
te
seksualiteten.
seksualiteten
i
andre
Foucault
er
blevet
den
til
Men
Er
det
de
brud
la
en
den
der
bestod
et
undertrykkelse
der
undertrykkelsen
bind
af
til
S e k s u a l i t e-
tese:
os
vi
for
til
os,
Volonté
antyder
mener
frigørelse,
d e r har
viljen
la
viden"
seksuel
er
to
af
undertrykte
det
det
De
Foucaults
kortlæggelsen
sexualité:
Foucaults
er
fra v o r e
andet?
første
århundreder
hjernen?
bl.a.
men
"Viljen
gennemført
foregående
på
i
indsats
af
udgår
bekæmpes
de
Undertitlen
de
er
Foucault
(Histoire
at
litet
imod
hvordan
opsigtsvækkende
der
viste
e l l e r ved noget
udgav
Foucaults
imellem
kampen
Men
sætter
den u d e l u k k e l s e ,
kategoriseringer.
det
minoritetsgrupperne,
strukturerne
områder
og v i r k e l i g h e d s o p f a t t e l s e ,
modsætningsforhold
udgår
læselig
Foucault
klargørelsen
den
forbundne;
er
erkendelsen
mulighedsbetingelser,
sammenfatte
1)
igennem,
erkendelsens
f o r den v o l d ,
erkendelse
imod
verden
enhed.
diskurs'
sans
skulle
kan g å
læse den;
hvis
hovedaspekter:
der
vist
en
at
en
videnskabeligt
sproget
blot
skal
danner
studere
finder
blot
indsats
nødvendigvis
sig
de
vi
et
at
medium v i
misforståelse
og
i
opfattelse
gennemsigtigt
endelig
sig
nødvendighed
den
og
og
og
fortræng-
fået
viden
at
seksuader
som den
gør
ikke
kulturer?
benægter
fortiet
i
ikke
visse
direkte
at
sammenhænge,
seksualiteten
men
han
på-
- 6 1 peger
at
drede,
samtidig,
opdages
neseksualitet,
Lægelig
erstattet
ved
barnets
sig
for
det
man
for
kunne
lader
det
hedder
matisk
i
der
blive
vide
har
sig
ja
i
samme
Man
med
menneske
til
vil
med
vore
os
antyde
på
at
at
tyde
de
"perverse",
genstand
for
me-
navn,
opstår,
begreb,
med
at
endnu
mere
den
sin
evige
bliver
den
og
at
opstår.
videre:
det
identitet
i
men
slutter
første
k u l t u r e r måske
optagethed
sige
sandhed,
Foucault
det
de
problematisk.
og
senere
vor
samtidig
normalitetens
ikke
over
således
uproble-
rækker
eller
var
men
i
i
"dybder".
sig
forsøg
af
finde
i
smilende
kønnet,
over
sandheden
om
s e l v netop d e r .
1
i
at
undre
søger
Gud
grund,
Habermas'
hovedpointe
seksualitetens
bind
Jurgen
er-
tilpasser
middelalderen;
privatsfære
kolonialiseres
Foucaults
forholdet
som e n
latter
praktiseredes
normen,
som m i s t æ n k e l i g ,
kan,
moderne
fra
virkninger
rigtigt/forkert,
i
bliver
omsorg
øjeblik
intimsfæren
Men
den
Nu
bør-
perversioner.
moralen
længer
faktisk
bort
dicinsk-psykiatrisk
den b e t r a g t e t
rettere,
af
den
århun-
som
ubekymrede
fordømmelse
kredse.
vendt
og
Homoseksualiteten
brændt
at
18.
normalitetsbegrebet
ikke
moralsk
til
Og
det
skadelige
tiders
eller
normalt/unormalt.
genstand
hysteri
tidligere
moralloven,
af
fænomener
onaniens
seksualitet.
normen:
men
slutningen
konstrueres
kvindeligt
bekymring
har
statter
fra
eller
1976 h e r s k e d e den
de
ved
intellektuelle
et
lende
var
af
dens
samme
jo
stillede
lacanianske psykoanalyse
kredse,
dogmer:
kunne
strukturalismens
sig
at
findes
høfligt
og
Foucault
sandheden
i
grand
eller
begæret.
old
afventende;
havde
man,
en
endnu
rokket
mang-
Men
Foucault
så
kritikken
Foucault
ville
jo
uddybe
sine
Første
om v i d e n
ligere
3
og
-
sigende
sidste
magt
og
menneskelige
dan
der
de
2
stykke
spektiv
des
Foucaults
ke
men
Athen.
Den
opfattes
1
helt
("Den
Foucault
som
brug
nydelse,
må
bl.a.
som
forbillede,
selv.
Den
f r i e mand kunne
spiller
seksualitet
nævner
ingen
cificerer
drenge.
fri.
og
om
Hustruen
Den
meget
ikke
på
ældre
yngre
kunne
er
mand
hustru,
stole
på
se:
fx
mands
må
ingen
stridig.
forhold
give
ikke
elskerinde
frie
og
husherren
ikke
piger
for
ansvaret
gengæld
gøre
drenge.
hetero-
tekster
om
troskab,
slaver,
og
der
nydelse
eller
meste
for
huset
han
agtel-
rangen
i
dog
det
skylder
hende
1
spe-
men
men nok
problem opstår
unge
mad
vise
sin
hende
Til
med
undergiven,
opdrage
antik-
isoleret,
menneske
Flere
manden
hende.
det
s i g med
sig
drejer
må
i
homo-
det
Grækernes
til
fornøje
seksuel
nok
per-
L'Usage
i k k e kan b e h e r s k e
overdreven
hende v æ s e n t l i g e h e n s y n :
husfrue
eller
han
rolle.
2,
ikke
frie
imellem
større
eksempler
spænden-
sanseglæderne")
parallelt
hvis
det
hvor-
selv?
rolle
det
borgeren
forskellen
forskudt
sted,
1 bind
af
og
bliver
det
egentlig
tjene
her
havde
teoretiske
kan
sig
fjerde
sandhedens
syne.
mådehold,
og
et
og
(efter
selvom det
rette
fordi
tid2
1984
hvordan
seksualitetens
en
i
til
i
bind
som et
af
nydelser
teorier
umiddelbart
eksisterer
disse
død
hovedinteresse
læses
tabes
p l a i si rs
drikke.
jeg
de
før
interesser
eller
kan
fra
udviklet
år
Foucaults
kulturhistorie,
aldrig
gennemgår
otte
hovedspørgsmålet:
3
ud
havde
manuskripter
subjekt
og
forstås
gik
efter
b l i v e r menneskets
Bind
følgende bind.
endnu
der
lyder
-
som F o u c a u l t
posthumt
bind)
de
Men
findes
nu
i
kunne
værker.
udkom
sig;
tanker
bind
62
som
den æ l d r e
seksualiteten
som
overalt
positivt,
den
ellers,
unge
frie
dreng
uden
sig
for
ikke
er
re
at
samt
Platon
at
lighed.
Han
eros
skønne
i
og det
Men
bliver
der
at
hele
og
forbud
på
det
gebet.
teren
nydelse,
intet
er
om
er
sualiteten
Grækenland
en
en
styrke
Gulik
til
unge
genstand
sande,
det
kunst,
en
homoseksualiteten
har
et
bedre
for
af
kan
Den
gode
Nok
men
hvor
bevidst
(om
i
en
om v i n -
ikke,
som
emne
Sexual
Le
soi
end
giver
Hellas:
den
og
spændende bog
alder
Foucault
sek-
mentes
f i n d e r man
kontrolleret
dette
hvornår
bedre
i
fordi
nydelse,
om,
moden
gammel.
for
regler
medicinske
råd
mand
få
seksuel
forholdene
bl.a.
udtryk
grækerne
sansenydelse:
livskunst,
livskraften
af
eller
farlig,
vist
skrevet
det
skadelig.
fuld
livskraften.
en
eller
Derimod
være
billede
erotisk
ganske
sig
ung
var
selve
elskovens
imod
kirkefædre
taget
sommeren,
for
rosenrødt
tære på
Kina
derfor
hengive
end
man
fra
vejen
tidlige
det
når
den
som h e l s t .
Faidros-dialogerne
seksualiteten
I
kan
til
hvad
den p l a t o n i s k e k æ r -
de
hos
onde.
man
råd
til
og
som
anden
tanke
gode.
det
som
passi-
den
opfinde
hverken
litteratur
lov
blikket
åbner
men
man
san-
sømmer
o g u d v i k l e den y n g -
præciseret
få
kan
for
hengivelse
finder
lede
Symposi o n
ved
vender
selv,
skal
nærmere
problemet
genstand
passiv
Derfor
elskeren
forsøger
til
aktivitet
slaven
homoseksualiteten,
ældre
lade
Modsat
gøres
for
Ikke
ikke
at
løse
til
den
et
ikke
ikke
videre,
ham.
grækerne
negativt.
anstødsstenen.
udviklet,
om
vurderede
passivitet
senydelse
viteten
63 -
i
i
det
det
kvinde
gamle
gennem
kønsakt
har
Life
at
gamle
kunne
Robert
van
in Ancient
China).
Det
3.
bind,
Souci
de
("Omsorgen
for
én
- 64 selv")
200
handler
før
gørende
er
betoning
af
frie
drenge
sidige
kun
sit
formål
og
også
et
fyldelse.
(det
kendte
kan
forenes.
4.
bliver
bind
skulle
at
udtryk
stadige
Det
kunne
se
til
sin
der
kendetegner
turel
ud
tidligere
menneskes
Foucault
og det
liteten,
end
er
fordi
i
til
den
af
til
og
at
behold,
"kødet"
det
onde.
indre
er
vendt
af
udvikling;
og
menden
tilbage
d e brud
det
være
indre
en k u l -
s p i l l e r en mindre
foregående
seksuelle
de der v i l
tolke begæret,
den
disse.
sandhed s i g e s at
den
i
for
det
kortlæggelse
umiddelbart
tidens
fristelser
Magtens p r o b l e m e r
han mener
lytte
i
og
bekendelser".
og
Foucault
kulturelle
kan
de
stået
at
op-
gifte
former
hvordan
at
men
gennem t u s i n d -
"Kødets
ransagelse af
interesse:
opkomst
begivenhed.
rolle
og
at
kyskhed
kødets
fortsæt-
til
skal
skildre,
ikke
åndelig
videre)
deres
sikkert
igennem
fortolkning
adgang
seksualiteten
bliver
konstitueres
søge
uden
hedde
godt.
giftemål,
kulturkreds)
skulle
for
kan
der
på
til
nu
slægtens
gode
vor
med
for
har
ikke
t o unge
de,
Hovedperspektivet
neske
i
før
formodes
et
får
om de
farer,
må
flere
men
en
o p f i n d e r den g e n -
økonomi,
man
med
kærligheden
Dette
gennem
hvori
slaver
første
intrige
af
Det
og
måtte
vis
Det
fælles
dog
bevogtes
man
ægteskabet.
forhold
(de
de
ca.
Af-
farer,
taber
sted;
styrkelse
Flere
romaner
dog
i
i
dens
som
sig
aktualitet:
fra
sejr.
Hovedsynspunktet
moralsk,
overdrivelsens
finder
kærlighed
telse
ikke.
ikke
forandringer
sin
tid,
kristendommens
der
og
af
sociale
nyskabelse
hellenistiske
til
sker
medicinsk,
stærkere
En
den
fødsel
ændringer
stadig
grund
om
Kristi
værker.
befrielseskamp,
"befri"
seksua-
stadig mistolker
seksualiteten
var
i
som d e t
homoseksuel,
forsvaret
bruge
sine
teorier.
til
Antikken?
et
var
et
En
så
(det
En
anderledes,
er
umuligt
lede,
der
Mod-
eller
at
viser
vende
det
sammensat
Foucaults
og
en
af
mig
at
sandhedskriterium,
et.
Han
når
han
lingen
er
der
at
Hans
rer,
al
magten,
Dette
ker
og
væld
de
fik
ene
som
til
især
den
den
kastede
forstået
som
et
karakteFoucault
kontrollabelt
sandhedsbegrebsprog".
af
Selv
forestil-
foregår
det
hypoteser,
empirisk
som
et
beskrivelse
med
yderst
materiale
magt
lys
til
som
spil
endelig
med
de
en
struktubrud
der
kritik
af
sprog
over
indsatsen
Og
af
uforklarlige
anden,
nyt
konsekvens
minoritetsgrupper.
visdom,
nærmere
påstandene.
en
og
modbil-
en
angriber
som
og
skridt
et
livet
et
værdifrihed,
fra
også
er.
alt
en u t o p i
klar;
af
han
gik
den
hvor
endnu
"sandhedens
videnssokler
fra
for
kritik
når
et
organisere
anderledes.
allerede
inden
det,
med
udvikling
af
fører
lige
og
måske
der
fremstilles
underbygge
være
lig-
elsker
bestanddele.
på
om v i d e n s k a b e n s
forsigtigt,
til
trods
der
han
så dog
forholdsvis
se,
at
om i k k e
kunne
for
tilbage
Antikken,
kunne
står
forpliget
kritiserer
hypoteser,
at
også
åbenbart
afsæt
ham;
visdomsideal,
udvikling
for
i
tilbage)
mange
død
som
igennem og at
tingene
gamle
deltog
vil
sikkert
lærd
være
ledebilledet
kunstværk
forblev,
er
kan
at
som
Ved
grund
Foucault
egentlig
måske kan g i v e ,
bestemmes
ristik
han
materiale
grund
og
han
begæret
sager
en g a m m e l d a g s
stort
anden
det
Men
og
første
afgerende.
ved
gruppe.
Hvorfor
s t y k k e af
pløje
stod
denne
seksualiteten
ger
det.
-
essentielt
han
af
ikke
at
65
og
viden
t i d l i g e r e værfor
kan
de
man
forskeløjne
elementer
en
struk-
turerne
kunne
giver
os
Foucault
er
sisteren
den
hed a f
at
i
den
m.m.
omkring
at
og
til
trods
foretaget
først
Roland Barthes
Eksplosionen
nu
står
som
etablerede
hos
at
i
tur
med
streret
tyder
tid.
som
på
Mange
det
i
maj
af
"brød
Foucault
de
unge
ud
yderste
kan
som
havde
har
på
den
for
af
Greer
moderne
er
er
har
dési-
er d e r m e g e t
problematisk
nylig
og
indregi-
("les
skole,
blevet
for
porno-
senere
F é l i x Guat-
blevet
begærende"
begærende
begæret
er
rækker.
Lyotard,
en
erstattet
arbejdskraften,
især G i l l e s D e l e u z e ,
"de
struk-
ingenting
disse venstreoprørere
titelen
at
til
ved
dannelse
reproduktion,
filosoffers"
man
lyst
som e n
'ikke
lært
bestyrket
fremstillet
og
havde
aktivistiske
hvis
blevet
opdragelse
og
der
i
venstre,
være
blevet
'68,
ud",
selvreproducerende
Germaine
at
bevægelser
allerede
under
vor
tavshed
stående,
for v e l -
Jean-François
der
års
blive
der
"de n y e
r a n t s " ^ . Men
otte
kunne
Burschenherrlichkeit"
lidt ældre,
og
sidste
sagt
O g mange a f
Nogle
Lévi-
"gammelstrukturalist"
som
socialisation
tari
og
huske
alte
var
i
Althusser
vi
kom
begreber
finde
må
"die
på
forstås).
in-
optaget-
og begærets problem
system v a r
der
de
Lyotards
p å hans
70'erne.
"systemet"
dette
blev
at
for
lærere.
smadre
De
skridt
centrum;
f f ) .
bl.a.
billede
strukturalisterne
bevægelser
at
dette
i
sammenhæng
som
1970.
til
det
med
opfattet
en
og
118
sidste
kommet
med
historie"
(jf.s.
sammen
bidrog
dette
være
uforeneligt
"lille
blev
årene
Med
igen
forhåndenværende
Foucault,
Strauss,
i
ikke
sprogspil
Men
-
hænde.
muligvis
synspunktet
på
i
66
gjort
i
opmærk-
sexdyrkelse,
der
fte
tolkes
ud
lige
ophids
er de
Lacan,
det
til
Observateur
krise,
i
fra
selv.
med
på
et
ningen i
brudt
begær:
Kærlighed,
orgasme,
definition,
o g hvad
kedsomheden
blev
har
-
Roland
han
at
i
at
til
endelig seger
for
et
dode
kom-
dette beogså
ind-
Barthes
det
de
8
også
åb-
han
Barthes'
strukturelle
der
virke
med
eller
i
en
der
åbnet
Barthes
er
for
så
tidligt
tekster
HEâSJRents
d'un
sket
et
kort,
og bevægheller
omsving.
klar
mindste
som
artikel
således
amoureux
i
1
i
litte-
gjorde
fra
af
den
(Mytolo-
1957
tekster.
havde
Også
strukturalismen,
som L e P l a i s i r d u t e x t e
discours
han
nærer
beskrivelsesmodeller.
ideologikritik
"repræsenterede"
uvilje
interesse,
kendt med b r e d e r e k r e d s e . Med M y t h o l o g i q u e s
1969)
ej
som
ellers
strukturalismen
det
1980.
gad
sin
s t o r e h i s t o r i s k e mål
lancerede
raturvidenskaben,
han
i
han
propagandasproget,
Barthes'
ham,
Communications
fordi,
erklærer
Roland
i
færdselsuheld
venstregrupper,
f o r . De
-
altså
var
men med
begærets
ophæves,
naturligvis
han
sprog,
de
ikke
mere
er
Barthes
Barthes
omtaler
forbud
seger v e j e n
Og
Forevrigt
sympati
elser
og
som
begæret,
i n t e r v i e w (i Le Nouvel
forstand,
offer
politiske
selv
en v i s
vid
beretter
leve.
det
finder
med
har
formulere
s . 187 ) .
et
hvori
kærligheden.
Barthes
længer
ded
at
en ny i n d i v i d u a l i s m e .
Legenden
Sill
er
svagt
Castoriadis,
sat
(jf.
sin
forevrigt
i
ham
mål
14.4.1980)
forstået
befattende
1966
og
fer
takt
ind
gær,
ikke
lidenskaber
ud
sociale
udtryk
f å måneder
Der
ikke
deres
psykoanalysens
bringe
mod
tolkes
så?
af
mer
kan
tabt
-
voldsomme
kan
jeg
har
Jacques
gav
om
godt
mig.
lidenskab
et
som
så
67
(1973)
(1977)
eller
udviklede
- 6 8 han
en
plads
og
anden
for
hans
oplevelser.
temaer
som
skrivemåde,
egne
en
subjektiv
stil
begærsinvesteringer
Dermed
anslår
"begærsfilosofferne"
Barthes
i
nogle
udviklede.
der
gav
tekster
af
de
- 69
-
DE BEGÆRENDE: GILLES DELEUZE
Kunst o p f a t t el se
Gilles
Deleuze
tative
"begærende"
produktion
(f.
bag
Nietzsche,
1925)
sig;
beger
Spinoza
og
referencefilosoffer,
sin
egen
man
derved
forstår
(Kant)
Nietzsche,
heden.
De
Hegel
to
med,
Spinoza
kan
der
dog
og
en
Hume,
Bacon.
ud
ikke
fra
hinsides
vidsthed.
Deres
- og
er
som
så
stor
samfundet
en
og
kere
den
af
rolle
de
Proust,
Logique
du
i
at
til
Marx
De
og
spiller
Freud
Viljens
ingen
direkte
(Deleuze
conatus-begreb,
beændre
Begreb-
der
er h e l l e r
har
til-
og
ville
negation,
med
Deleuzes
ja
sansning
i
han
sker
bygger
ikke
tæn-
dialektik
investering
udvikler
og
så-
Nietzsches
som o p f y l d e l s e h e r o g n u ) .
skrifter
Kafka
sens,
senere
potensere d e t .
hovedsagen
Spinozas
" v i l j e t i l magt"
Også
er
på.
ikke
udvikling,
synspunkt.
virkeligheden
at
og
Hegel,
ikke
historiske
som v æ s e n t l i g t
både
hos
Nietzsche
det
siger
imellem
- men;
differens
dog
sidste b l i v e r
består
bevidst-
fraværende.
synsvinkel;
som
De
hvis
filo-
Spinoza
fra
er
sig
kritisk
to
skellet
moral
mangel,
Spinoza
De
som
ud
Deleuze
filosoffer.
under
mærke
kritiske
som Freud
problemer,
hans
dannet
dem
at
arbejder
en
deres
acceptens
vel
er
har
sammenholde
såvel
beskæftiger
Bergson,
Dette
han
sensualister,
også
repræsenomfangsrig
Kant,
uklassificerbare
Marx,
værelsen,
ledes
både
og N i e t z s c h e .
tolkning
om
mest
hvorudfra
Man
helt
men
viderefører
i
de
har
Francis
og
sidste
meget
livet
af
Han
bevidsthedsfilosoffer,
soffer
og
en
om
dem
filosofi.
titelen
er
filosoffer.
der
og
1969,
behandler
en
række
litterære
andre
"Meningens
værker,
forfattere
logik"),
(i
betoner
det
positive
ledes
selve
præsenteres
den
i
i
-
den
en
metafysisk
ny
kunstneriske
Kafka
Krause-Jensens
Nomadef i 1 o s o f i,
(1964,
tolker
Deleuze
tet
temps
af
leren,
og
Prousts
perdu
(På
denne
uden
fylde.
vel
Ganske
kendt
får
hans
barndoms
ham.
Efter
den
genfindes
tiden
til
Gilles
blemer
år.
det
verden
jeg
mere
blot
end
di
katedral
ornament.
og
kjole
alle
og
men
til
de
to
hinanden.
kunst
hvis
smag
levende
fortolkning
omtolkes
i
af
"vejen
til
der
blot
at
Deleuze
to
Proust,
Der
for-
kan
helheder,
er
en
altså
lå
dette
men
skabes
et
nyt
"vejen
forskellige
at
transversalitet,
for
slut
er i k k e
ved,
Marcel
ingen
til
tilføje
Swann"
For
Prousts
lignes
Proust
opdager
senere
påstår
der
filosofi.
de
i
at
pro-
frem.
afsluttede
muligt
læsere
i
men d e t
udgør
en
op
de
splittede
læser
tværforbindelse,
ikke
han
alle
punkter
lokaliteter,
en
egen
nogle
set
Men
ved
leuzes
undervejs
univers
kjole,
er
slut
nær
detegnende
fortæl-
som s p l i t t e t
fremstå
par
det
Ja
en
stadig
Guermantes"
forbinder
Ske1et-
taget
et
Værkets
eller
det
Som
verdener,
tid).
Marcel,
fortiden
har
Deleuze
er.
katedral
fordi
i
for-
Recherche
antagne
stort
tage
enheden.
enhed
en
og
landskaber,
at
og
behandler
betoner
med
til
til
sidst,
la
madeleinekage
almindeligt
med
lys.
vil
sluttelig
men
lille
Combray
Deleuze
første
han
af
op
1970)
verden
har
som P r o u s t - k r i t i k k e n
Her
at
ser
vist
A
tabte
er
oplevelser
den
for
slutekstasens
den
tiden,
øjeblikke,
mest
af
jeg-roman
taber
udg.
Så-
skildret
1983),
forøget
hovedværk,
sporet
store
spilder,
ekstatiske
og
Signes
gør
(glimrende
et
les
skabelse.
Kafkalæsning der
søgende
Proust
du
E.
70
ganske
netop
der
også
tværvej
som
er
ken-
for
De-
forbindelser
- 71 overalt,
det
er
kunstens
og
begærmaskinernes
menneskets)
rolle.
Begærmaskinerne
et
endnu,
men
øjeblik
forbindelser
gerer
Proust
er
en
taler
sener
er
medhed
med
Jeg
ved
med
ligge
disse
tvær-
den v e r d e n d e
tillader
Prousts
velkendte
fun-
løber
som
af
at
og
for
en
enhver
sandheder.
er
af
Og
som
kunstens
en
mål,
nedvurdering
og
er
udfordringer
tankesæt,
dels
på
på
grund
konsekvens
ningen,
de
overflade.
af
grund
rejser
af
det
af
det
at
klassisk
altomfattende
Proust
kommer
og
at
af
intellektuel
store
betyder
samme g æ l d -
endelig
værdiladning
og
blem, d e l s
kommer
idédiskus-
Proust,
således,
der
egent-
Dertil
og d e t
rejste
spørgsmål
kunstner
som så dog n e t o p
andre
os a l m i n d e l i g e mennesker,
Denne
er a l t s å
med
frem-
overføres
almindelig
forståelse
Proust
ikke
slags
kan
et
ikke
over Prousts æste-
kommunikere.
måde
siden
ikke
ved
altså
heller
overfladisk,
opfyldelse.
ved
opstår
en
således
d i s s e væ-
kan
verden,
af
Men
de
følt
der
at
Deleuze,
de
undren
forargelse
udgør
på
en
lukket
deducerede
livet
livets
og
afvisning
største
kunstnere,
har
essenser,
en
som sekundær
den
de
mange
betoning
kunsten
logisk
hinanden,
kommunikerer
sprog,
om s i g
essens.
og
at
siger
("essence")',
sansning,
tror
dens
egen
fra
Prousts
l i g danner
sion
af
at
platoniker,
sin
en
Desuden
rationelt
tik,
at
slags
isolerede
hinanden.
til
enhed
o m t i n g e n e s væsen
møde
udledes.
så
en
Combray-verdenen
konkret
er
gør
understreger
(dvs.
jeg
i .
f o r han
har
ikke
lader
nemlig
kunsten
af
kærligheden
kommunikation.
stadig,
til
en
vore
som
tænkning,
i
pro-
dybeste
systemtænk-
affærdiges
stadig aktuel,
række
normale
etisk-æstetiske
filosofiske
filosofier
er
kunsten
som
og Deleuzes
andet
vigtige
logos,
i
det
efter
fældige
en
er
fordi
mindste
sidst:
på
punkt
netop
72
møde.
at
set,
tanken
Det
abstrakt,
han
til
uden
konsistens,
rum,
og
og
kan
blive
forudsætter,
intet,
et
ordnende,
en
ordnet
tredje
hans
vigtige
punkt,
egentankeverden er
er
når
den
at
at
sker
erkendelse
frem
altså
eller
erkendelse,
men
konstruktion.
struktion
fordi
"sandheden"
ikke
eksisterer
udsagn
det
Videnskabsteoretisk
lige
så
af
findes
derfor
maskine".
sin
læser
ler
til
Og
at
spejler
bliver
moment,
også
som
kaste
plausibelt
er
og
ikke
kunsten,
det
selve
af
sit
dem
par
eget
bort
måske
at
hvis
medium
det
den
skal
hvori
oplevelsen
i
end
af
et
hvis
et
er
det
sig
et
bril-
duer
par
kunsten
drejer
mest
tid
tilbyder
par
og
oplevelserne
dens
kon-
tabte
selv
tage
være
bl.a.
yndlingsudtryk,
med,
så
sådant
ren
den
briller",
liv
den
om k o n s t r u k -
Proust
og
oplevelser,
kunsten
på,
senere
at
før
løser,
andet
sporet
det
"et
det
ekstatiske
levelser
er
iagttage
han
På
Deleuzes
Rigtigt
værket
bundet
på
også
inde
er
Kon-
et
som d e t
været
er
Brugt
"en
kan
har
sandheden
struktivisme.
rejser
problemer
som C a s t o r i a d i s
tionen
ikke
mange
Og
imod
hverken
skabelse
konstrueres.
af
genkendes.
fører
kunsten
kunsten
erkendelse.
princip,
også
kaotisk,
ikke
kendes,
der
an-
forskellige
i
eller
kan
selve
op
Deleuze
som
til-
eksempler
men
mener
overskuende
verden
ikke
skabelse
også
kommer
det
Verden
delt
derfor
hverken
anti-
Platon,
men
fra
tanke,
tankevirksomheden.
Skabelsen
det
stof
bliver
altomfattende
et
som h o s
først,
fået
konkrete
subjektet
ikke
ikke,
kommer
har
ledningen
tider
repræsenterer
tænkningen
ideelt
at
-
kun
gen-
disse
om.
de
andre.
op-
Altså
selvstændigt
udarbejdes,
potenserede
form.
- 73 Over
for
dette,
vil
jeg
der
sætter
stent,
blot
vist
minde
nok
om
end
ikke
som
Heidegger,
mener
ser,
kunsten
alle,
kommunikerer
er
forpligtende.
klart
valg
Et
mener
at
end
hvad
vor
ved
Deleuze
æstetik,
der
for
gælder
for
findes
er
har
noget
der
har
besvær
virkelighed
de
på.
kunne
de
hans
to
filosof-
himmel
og
men
jord
fascinerende
filosofi
til
siges
hold-
sidste
Det
reduceres
ideologikritikken,
filosoffer
virkelighed
mellem
at
ikke
Villy
divergen-
denne
imellem
fat
imidlertid
kunsten
Andre
og
fælles
at
også
mere
filosofi
at
udtryk
fordi
fastlagt.
indbyrdes
en
og
vanskeliggøres,
fer
til
resi-
Løgstrup
store
denne,
en æ s t e t i k
autonomt,
alle
Adorno,
trods
om
for
synspunkt,
findes
noget
gang
henviser
og
ninger
en
udbredte
også
som
filosoffer
at
der
livsverdenen
Sørensen
meget
om at
har
et
klarere.
også
en
dårligt
Dette
andre
nyere
med æ s t e t i k k e n .
"Begærma s k i n e r "
1
1972
udgav
Deleuze
så
sammen
L'Anti-Oedipe.
Capitalisme
er
ødipuskomplekset,
etopgørmed
anske
og
stor
i
dets
lacanianske
stilistisk
stil.
rigt,
svært,
men
k r i t i sk
relt
i
dets
har
bl.a.
om
moderen
Nu
e r den
både
at
både
ikke
både
i
i
Guattari
Værket
dets
Det
med
traditionel
og
og
freudi-
føres
en
morsomt
referere
allerede
klassiske
begrænset,
kreds,
er
Félix
perspektivat
forholde
til.
Etnologien
set
Det
med
Schizophrénie.
variant.
oplagthed,
filosofisk
sig
et
at
ødipuskomplek-
far-mor-barn-version
begrænset
fordi
er
påvist
til
en
rivalisering
udelukket
i
mange
ret
er
snæver
imellem
far
primitive
freudianske psykoanalyse b l e v e t
kultukulturog
barn
samfund.
nyfortolket
af
psykoanalytikeren
præget
Han
i
en
del
blev,
den
at
der
gav
og
anledning
som
et
relationer
Deleuze
og
et
en
tomhed.
Sartres
Det
er
i
en
den
opfattelse
sin
plads
er
så:
Lacan
gør
af
i
denne
orden,
almægtigt,
men
selv
faderen
ikke
at
øvrigt
men
altså
også,
har
i
samme
en
inkarneres
ingen
Lefort
samt
af
inkarnerer
(jf.s.
at
nogen.
Vigtigere
dette
denne
denne
finde
at
det
at
den
autori-
orden.
Altså
orden
Denne
André
finder
må
dels
autoriteten,
39ff)og
en
ordet,
vigtigst,
er
sub-
selv,
barnet
ikke
sted.
traditionelle
bag
at
symbolske
far,
sig
erkende,
og
Subjektet
bruger
den
men
dette
lige
ham b e s t å r
hvad"?).
af
nogen
værdiers
af
med
autoriteten
står
selv
fraværende,
af
orden",
den
har
selv".
For
"fra
sagt,
mangel,
elementer
med
(Lacan
ødipuskomplekset,
symbolske
repræsenterer
for
sig
op
en
ikke
miskendelse
spørger
også
finde
Lacan.
mere
konstitueret
anderledes
autentiske
for
oprindelig
naive
"den
de
at
sprog.
andet,
altså
Lacan,
"fremmedgørelse"
at
han
mere
et
subjektet
"transcendere
Sartre
ikke
oprindelig
dog
at
eller
man
uden
elementer
ubevidste
subjekt,
hos
at
sprog"
menneskelige
på
begær,
kan
forskel
for
det
jektet
else
vidt
udsagn
et
opstille
fat
spaltede
andens
så
udfra
som
det
dette
kærlighed,
den
For
for
endnu
har
det
at
for
har
indlemmet
sprog"system",
dog
subjektsopfattelse
var
tet,
et
også
urette,
retning
muligt
tager
efter
efter
mulighed
der
med
opfatte
i
var
der
om p s y k o a n a l y s e n .
struktureret
at
element
væsentlige
ikke
er
i m e l l e m dem
begær
begær
er
debat
måske
til
punkt:
et
og
og
Guattari
væsentligt
så
Lacan,
danske
ubevidste
(naturligvis)
ved
Jacques
den
som nævnt
"det
subjekt
det
af
-
gammelstrukturalistiske
som
at
74
er
erkendmagten,
Glucksmann
- 75 i
La
Force
198A)
du
anvendt
der
ingen
kun,
og
der
de
despotiet
vertig
på
de
(1983,
moderne
besidder
kan
og
den
Svimmelhedens
demokratier:
magten,
de
styrke
i
dem
er
repræsenterer
den
i
til
skiftes
ud.
moderne
persondyrkelse
Dette
modsætning
i
autoritære
s t a t er .
1
den
traditionelle
normal f o r l o b
begærer
"kastration"
af
begær
at
og
begære
han.
så
sig
men
barn.
teori
ud
rolle
i
er
hun
fra
moderen
accepterer
et
har
og
fra
at
med
god
gjort
kulturer,
Lacans
symbol
los.
men
på
den
andens
for
genstand
fysisk
begærets
sådan
er
at
er
er
noget
tivt:
det
af
at
men
penis,
få
den,
og
men
denne
feminist-
"penismangel"
det
Det
er
fx
denne
spiller
at
også
kvindelige
kan v æ r e
ikke
fantasi,
snildere.
og
ikke
til-
indskrevet
en
social
Og
en
at
det
begær.
i
bliver
som sådan
barnet
e r den
et
fal-
så
af
af
nu
dets
ud-
eneste
Kastrationen,
bliver
ud
bliver
ikke
oplevelsen
katastrofe
river
kaldes
kastrationen
opdager
og
Penis
s e l v e dimsen d e r b e g æ r e s ,
forældrenes
der
for
studeret,
mangel.
genstand
det
ubehagelig
tabet
en
kræver
begær.
barnet
for
senere
kvinde
t a l e med C a s t o r i a d i s ) .
udlægning
Som
tryk
(mangel
for
berømte
gældende at
bestemte
for at
med
samme
kritiseret
forudsætter
fældet
kroppen
den
altid
har
som
fantasi
den
sagt
ikke
som d e
betragtes
i
faderen
faderen
som
kønsorgan
i
trues
umiddelbare
erstatningsgenstande,
faderen
grund
men
sit
begyndelsesfaser,
imod
har
"penismisundelse"
ødipuskonfliktens
ikke
besidder
tilsidst
samfund
med
men
samme
ikke
Etnologer
de
sig
følger
at
af
moderen,
opgiver
som h a n ,
Pigen
opdager
vender
faderen,
identificerer
kunne
som
version
drengen
der
kærlighedsnoget
posi-
oprindelige
- 76 totalidentifikation
ter
det
som
orden.
den
1
subjekt
neurose
oprettet,
Lacan
ne
med
består
i
for
og
men
moder
begær
medens
subjektet
i
er
og
den
den
indsæt-
symbolske
symbolske
schizofrenien
ikke
har
adgang
or-
ifølge
til
den-
orden.
Den
klassiske
måttet
give
problem
op
var
kunne
for
se
ud
dagen,
intet
at
var
trængt,
har
kes
få
er
at
at
at
det
De
mangel,
loven,
også
påtvungne
ske
kastrationen,
at
de
vrag
det
svært
mente
for-
derudfra
eller
der
udeluk-
sagt,
et
ifølge
er
be-
samfunds-
Lacan
orden
sætter
mener
at
imod
sætte
ved
at
er
at
ind
med
begæret
fra
virkeligheden,
samfundsmæssigt
definere
påtvingeisen
begæret
og
som
af
ødipus-
af
den
symbol-
medvirkende
til
at
gøre
er
på
vore
godtagelse
er
til
som
der
blev
og
Det
Guattari
straks
mener
den
at
Freud
ikke
Det
klart
kastrationen.
De
ikke
tolk-
lå
skete,
symbolske
direkte
accepterer
komplekset,
orden,
og
kritik.
altså
schizofrene
indhold
blive
derfor
-
udelukkelse,
der,
kan
den
Deleuze
de
teknik
fransk).
acceptere
rettet
ja
om
på
omgang
praktiske
schizofrene.
tolkningen.
teori
må
er
Det
("Verwerfung"),
etablere
til
det
færd
socialt.
en
at
væsentligste
første
og
mål
individet
Her
i
individet
Behandlingen
som
deres
og
at
den
"kastrationen"
sin
fadernavnet
første
fortrængning
frem
at
dannet
i
ubevidste
ingen
hente
for
på
alle
("forclusion"
tingelsen
væsen.
bed
forkastet
Lacan
sig
om
der
havde
schizofrenien.
psykoanalytiske
som
fastslå
men
er
den
ikke
at
præklusion
for
-
at
kunne
psykoanalyse
over
at
ningsarbejdet
de
et
omverden
perversion
truet,
at
og
som
de
ofte
hospi ta 1 e r .
Som
sagt
er
at
referere
L'Ant i-Oedipe.
- 77 -
Bortset
fra
til
er
fra
dem
ikke
de
der
der
af
at
"begærmaskiner"
ikke
rigtig
bliver
den
kritiseret.
eller
er
udarbejdet.
men
en
fortsættelsen
tager
en
sofiske
der
anden
værker
Mille
Plateaux
forskellige
apparat.
afbryder
den,
selv
et
få
ningen
til
men
de
Også
at
dette
med
af
det
indtryk;
termen
to d e l e ,
er
jeg
nok
to
store
filo-
2!
Værket
og
end
erstattes
strøm
bedst
at
at
og
hed-
udvikler
det
teo-
betegnel-
"agencement":
prøver
2,
1980,
bind
en
aldrig
bind
kom i
planer")
værk
en
der
Sartres
("Tusind
som
det
være
schizofrene,
lovet
mangle
komme
bortset
bliver
skulle
begærsinvesteringer
I
"begærmaskine"
består
bedre
der
var
skal
begreber,
L ' Ant i - O e d i p e ,
retning.
retiske
gærmaskine
til
Den
kom t i l
snarere
sen
hjælp
af
straks
Og
"schizoanalyse",
behandling
blevet
jeg
konsistente
en
be-
noget
der
lade
læseren
oversætte
indled-
L'Ant i-Oedipe:
"Det
fungerer o v e r a l t ,
s n a r t uden o p h ø r ,
snart
med a f b r y d e l s e r . Det å n d e r , d e t b l i v e r v a r m t ,
det
spiser.
Det
s k i d e r , d e t k n e p p e r . Det v a r
en kæmpe bommert at
t a l e om D e t ' e t
i ental.
O v e r a l t er der t a l e om maskiner, og det er s l e t
i k k e m e t a f o r i s k t a l e : m a s k i n e r med d e r e s k o b l i n g e r og f o r b i n d e l s e r . En organmaskine er t i l sluttet
e n k i l d e som også e r m a s k i n e : den ene
u d s e n d e r e n s t r ø m , den anden a f b r y d e r . B r y s t e t
er
en m a s k i n e d e r p r o d u c e r e r mælk,
og munden
e n m a s k i n e som e r t i l s l u t t e t d e n . Den s p i s e v æ g r e n d e s mund t ø v e r i m e l l e m en s p i s e m a s k i n e , en
a n a l m a s k i n e , e n å n d e m a s k i n e ( a s t m a k r i s e ) . Sådan
e r v i a l l e små m e k a n i k e r e ; h v e r h a r s i n e små
m a s k i n e r . En organmaskine t i l en e n e r g i m a s k i n e ,
a l t i d strømme o g a f b r y d e l s e r . P r æ s i d e n t S c h r e b e r
har
himlens
stråler i
røven.
S o l - a n u s . Og
I
kan bande p å a t d e t f u n g e r e r ; p r æ s i d e n t S c h r e b e r
f ø l e r n o g e t o g kan l a v e e n t e o r i o v e r d e t . N o g e t
produceres: maskineffekter og ikke m e t a f o r e r .
at
Her
og
de
ikke
mange
fører
andre
steder
metaforisk
bander
snak.
En
forfatterne
længere
på
udred-
- 78 ning
om
forskellige
forstand,
(altså
at
det
vi
reducere
eksisterer
(de
ved
Stilen
er
er
at
ikke
jeg
i n d r e . Og de har
og
Guattari
dog
holde
reproducere
Modellen
idet
ikke
de
som
denne
af
støtte
mange
god
Det
ud
imellem ydre
Deleuze
at
organis-
både
Liv
og
at
opret-
død
bliver
for
der
steder,
i
associationer
men
kun
med
idealiseopfattes,
direkte
de
starter
har b e s k r e v e t
opfatter Deleuze
investeringer,
og
magt
således
tilskrives
til
at
sige
"far
og
som v i
kender
det,
står
tværtimod
tiske
og,
senere,
den
imod
partialobjekter
vold
særlig
finder
De
tvinges
en
inve-
forfatterne
felttog
ødipuskompleks.
vis
som
Og
det
seksualitet;
komplekset,
med
skal
er t y d e l i g v i s
(mangeformede)
komplekset,
bindelse
af-
skel-
mål.
af
mål:
selv.
virksomhed,
som d i r e k t e
kan
ikke
intet
"materialistisk"
som i s æ r M e l a n i e K l e i n
og Guattari
orga-
filosofisk
"teoretisering"
virkeligheden.
psykoanalysens
et.
slags
fritløbende
på
mental
stering
en
hovedproblem,
polymorfe
schizofrenes
res
og
f ø r man kan d ø .
for
psykoanalysens
henselv;
Begærmaskinerne
meget
sig
noget
en
sig
processer
ikke-jeg,
en
tekniske
dels
formationer).
for
være.
ikke
at
jo være n o g e n ,
både
sociale
og
forsøger
og
ved
snæver
sprogbrug
reproducere
ingen h e n s i g t ,
heller
ikke
maskiner)
almindelig
organismer
kvik
tilskrives
heller
i
kan
fra
nu
kan
og
derfor
de
sig
også
det
og
gør
maskiner
defineret
ikke
ganske
lad
imellem
i
tekniske
ved
der
jo
de
de
jo
Men
begærmaskiner
og
processer,
sidste
herunder v e l
handling.
mer
forstår
forskel
adskiller
nismer,
ner
andre
den
dels
derved
maskiner
imellem
maskiner
sigt,
maskiner,
sociale
mor".
samfundsformation,
kapitalistiske.
den
brystødipusØdipusi
for-
despo-
- 79 Men
inden
eller
for
vi
rettere
begæret
mæssigtOgså
forfølger
sagt,
er
som
stiller
Deleuze
når
sagt
men
Deleuze
og
regnes
erne
i
ledes
afviser
regel,
else:
(her
der
i
de
at
det
kan
moderen
en
Girards
tanke
(jf.
Hermed
men
man
er
kan
og
begæres.
der
210).
vi
igen
allerede
tet ,
Men
fra
som
de
en
fordi
at
alt
med
kulturer,
De
har
rolle.
moder
fra
et
til
at
Først
hvad
den
være
en metodisk
overvej-
forbuds
genstand
genstand
incestforbuddet
som
på
vi
så
kender
langt
delvis
der
er
skelnen
færd
Lige-
skulle
denne
ligger
fra
kendt
vundet.
sætter
og
ikke,
er
ramt
er
etnolog-
f o r t j e n e r grundig
begæres
første
incestforbuddet,
formulerer
tilbage
sig
t m e l l e m hvad d e r kan
sker
alle
faderens
således
ikke
g.
af
i
afviser
søsteren)
urfortrængningen
et
Det
resultat
slutte
spørge
med
fortrængningen,
det
analyse
slægtskabsrelationen
Altså
fortræng-
Freud,
sekundært?
mindste
virkelig
med
spørgsmål.
et
give
moderen
ikke
og
par
med
synsvinkel.
for begæret,
man
forbud
de
et
samfunds-
forskelsløst.
deres
når
samfundet,
perspektiver,
færd
opstår
grundliggende
for
ryggen,
genstanden
ter
er
Guattaris
for
kendetegnende
endnu
opererer
analogt
ville
udifferentieret,
til
første
hvordan
ødipuskomplekset
der
for
sætden.
René
grund,
Om i k k e
forskelle
om i k k e b e g æ r af
en
negativi-
forbuddet ?
nu
har
Deleuze
trængningen.
°g
sig
Guattari
begærproduktionen
blev
fra
ovenikøbet,
urfortrængning,
koblingen
samfundsmæssige
der
og
ningsbegreb,
de
indskrives
cius"
i
Den
i
og G u a t t a r i
begærende
de
forfatternes
sociale
givet
sig
produktion
formationer,
terminologi.
Disse
selv urforfortrænges
på
en
"so-
indskrifter
- 80 stifter
"tilladt"
nydelsen
dens
og
"forbudt"
konkrete
og
dermed
giver
de
mål.
Samfundsopfat t el se
Deleuze
og
Guattari
formationer,
med
de
I
disse
med
sin
egen
es
begæret
De
fleste
regelsæt
regler
vagt
de
for
eller
har
kan
ciale
og
øjne,
men
som
elser
det
er
og
mer
sådan
toriale
de
og
at
fra
maskiner"
i
i
Og
disse
eller
på
kroppen
Næsten
ethvert
i
man
af
er
samfund
og
set
med
skaber
som
so-
klan osv.
grusomheden,
fremmest
skal
klædedragt
men
voksen,
på
selv.
love
adfærd,
barn
barbariske
til
de
en
vore
oplev-
anviser
Gud.
de
despotiske
Marx'
store
forunderlige
direkte
følge
den
livet.
svarer
til
osv.
"moden",
glemme
os
komplicerede
Forskelle
af
kvinde,
"den
eller
ikke
pågældende
for
er
ca.
egentlig
nu
i
social
at
indskriv-
på kroppen
meget
indtatoveres
noget.
til
tilbage
lad
samfund
og
insisterer
umuligt
fase
tionsmåde"
som
først
sin p l a d s
Næste
der
mand
der
men
an-
direkte
sidder
klædedragten.
sig
Guattari
"grusomhed"
enkelte
i
sammen
sagt
kodificerede
men
bestemmes
forskelle:
Deleuze
os,
normer,
foretage
begær,
har
samfunds-
komme
Man
stammeinddeling
konsekvens
tatovering
som
således
legeme",
som hos
manifesteres
"mærke"
tre
falder
almindelighed
primitive
samfund
adfærd,
formulerede
eller
fri
"jordens
ikke,
kan
såkaldt
primitive
er
i
begæret
og
om det
I
på
man
undertrykkelse.
spørgsmålet
forfatterne.
imellem
nogenlunde
indskrives
samfundsformationen
begære
og
skelner
forøvrigt
storperiodiseringer
tager.
i
der
"asiatiske
rigers
opståen.
Han
ret
samfund.
produk-
pludselige
Despoten
"overkoder"
primitive
maskine"
nedstam-
de
"terri-
Disse
be-
- 81 tår
ta
ganske
et
at
vist
på
bondens
stenalder
duktion
k mmer
til
at
selvfølgelig
til
jorden
og
Pengenes
mere
med
de
opkomst
opstår.
skylden
alt,
store
man
at
de
store
protest
imod
forsvar
for,
neske
sig
den
handel
gør
skylder
hermed
som
maskiner.
betragt-
opstod
statsdannelser,
indstiftelse
af
opstår
forfatterne
modsatte
verdensreligioner
det
der
gennem
Borgeren
den
cen-
Guattari
despotiske
for
loven
et
og
maskine
religioner,
ikke
ejendomsret
hvorfra
som
som
enkelte
en
et
men-
som v æ r d i .
Skriften
dermed
den
opstår
og
spørgsmålet:
seren?
hvad
Deleuze
Guattari
fordi
gjort
i
Den
den
sig
er
skriver
om
i
endnu
det?
det
at
og
måske
kender
hvad
udefra
suggestivt,
så
opstår
den
dag
mente k e j -
incestens
nye
-
status,
og
som
og
ukon-
om
om b e -
meget
bliver
den
mere.
mulig-
maskine.
maskine
dem
men
hentydende,
ødipuskomplekset
despotiske
iblandt
er
sprogvidenskaben
despotiske
stammefolk
vi
betyder
stilen
maskine,
tydmngssystemet
Afgørende
hvad
ordet,
mente Gud?
og
trollabelt,
despotiske
dublerer
tolkningspraksis
idag:
den
har
Parallelt
"aksetidens"
en
også
hvad
hovedstad,
uendelig.
pro-
denne,
med
åndeliggjorte
al
til
Deleuze
end
sige.
monoteistiske
som
en
men
fra
derfor
sted
despotiske
(gælden)
interesserer
ning:
Staten
-
iagt-
lidt
der
Despoten
som d e t
forbinder
Den
kunne
betragter
De
årsagen
"er".
får
meget
despoten,
som
ikke
- andre har
sig
middelalder
til
skatteopkrævning
langsomt
Staten
videre
ændret
fremtræder
Konkret
trum.
skatten
nu
fremstå
han
udspringer.
måde
har
tidlig
henføres
til
en
liv
et
kom
til
det
primitive
erobrerfolkinstallerede
byggede
sig
op
med
den
tid-
ligere
82
-
produktionsstruktur
Det
der
er
imidlertid
kapitalismen,
talisme
og
anvender
som
jo
schizofrent
til
således
en
fx
som
vis
element.
interesserer
også
angiver
grad
en
kapitalismen,
forfatterne
mest
undertitelen:
det.
Fremstillingen
marxistisk
men
Kapi-
dens
terminologi
ærinde
er
et
andet.
Kapitalismen
ne,
gradvis.
vendt
fund
på
kommer,
Et
despotismens
udvikles
her
dvs.
skrifter"
på
jordens
Beskrivelsen
svarer
ingen
for
nier
på
forsvinder
lov
og
(de
fremfærd
studeres
i
af d i s s e
omsættes
for
på
trins
være
vagt
det
som
at
over
ceremo-
respekten
for
centralsymboler.
producere,
er
og
tilladt
t i d l i g e r e k u l t u r l e v n kan med
turistreklamernes
at
om i n d s k r i f t e n
også
og g i v e p r o f i t
har
og
resistente
minde
samfundets
for
mange
alt
r i t u a l e r og
gør
"ind-
despotens krop.
fænomen
at
for
"deterritoriali-
uniformiserer
brug,
ansam-
respektløse
alt
(dens
fordel
anvendelse
som s a l g s o b j e k t e r ) .
Pointen
er
nu
kapitalismen
der
på
gående
i
et
forskellig
tale
matik.
Som s a g t ,
Kapitalismen
at
om
en
måde
1
var
alt
men
er
tilladt
ikke
de
men
kun
i
de
er
om en
den
fore-
der
ikke
ren a k s i o -
for profittens
"værdier",
skaber
perspektiv
libidostrøm-
blokerede
kapitalismen
"indskrift",
skaber
t r o på,
schizoanalytisk
f r i g ø r begærmaskinen,
samfundstyper.
længer
noget
eller
og
producerer
over
maski-
primitive
tidligere
synes
kunne
de
hedder
det
skik
øvrighed,
hvad d e r kan
me
til
l e g e m e " ) , men
Kapitalismen
at
af
despotiske
til
af
legeme
kulturer
Rester
"jordens
Det
kapitalismen
lokale
den.
forhold
ophævelse
at
den
der a l l e r e d e var b l e v e t
fuldt.
sering",
iagttaget,
modsat
begreb,
skyld.
giver
"merværdi",
ikke
o g denne
- 83
^
merværdi
kke e n
cr en merværdi
et
"kodemerværdi",
skreves
i
praksis-
prestige:
hvor
derved vandt
men
siom
er
anonyme
dvs.
en
stammens
sætning,
en
nu
det?
alt
men
rige
ødslede
at
logemet
Et
nu
kun
salt
træk
som
nok
og
bruger
fra
mor-
og
den
tion,
som
ikke
der
en
eget
ak-
skaber
om-
den
des-
form,
som
arbejdskraft
oversætte:
kapital,
til
adskilt
af
sy-
ideo-
sidste
sfære
(Deleuze
og
udspring
-
får
af
således
i
åndetil
Far-
eksisterende
samfundsforma-
sit
af
den
der
med
samfundet.
nok
den
forlængelse
som
familien
gårsdagens???)
giver
tæller
paradok-
"privatsfære")
resten
er
men
samfundet
sit
fra
(eller
en
ordet
har
psykoanalysen
er
det
al
tør
struktur
børn-strukturen
men
Divanen
eller
resten
-
nuværende
from.
kapitalismen
man
og
arbejder".
despotiske
fremstå
blot
hvorfra
privatlivet
ødipuskomplekset
liggjorte
bort
er kynisk,
erprivatiseringen. Individet
bliver
isoleret
gods
åndeliggjort
hvis
arbejdskraft
Guattari
synes
Altså
"kapitalen
andet
i
kapital,
strømme.
når
ind-
potlatch-
kapitalismens
bevarer
struktur
guddommelig
nes
der
en
den e r o g s å
fordi
tilladt,
samtidig
maskines
merværdi
K a p i t a l i s m e n derimod
Jo,
er
k a p i t a l strømme,
pragtbygninger,
prestige.
at
potiske
i
af
s i g e r D e l e u z e og G u a t t a r i ,
Hvorfor
at
-
blå
den
stempel.
despotiske
Gud.
Familien,
er
desuden
er"
Vi
til
på
de
som
noget
naturgivent,
"reterritorialisering-
stadighed
foretager,
en
ny-
f l y g t i g e og kunstige f o r s k e l l e .
kommer
først
fremtræder
eksempel
kapitalismen
oprettelse af
må
der
et
have
snart
tilbage
rede
kapitalismekritik.
på
1
til
psykoanalysen,
proletariatets
L'Ant i-Oedipe
rolle
kan
men
i
denne
man
endnu
- 84
tro
at
Deleuze
stykke
af
tilfejer
først
Guattari
riatet
kan
ud
en
må
alle
proletariatet
selv
og
fra
betyder
den
sålænge
Medens
ind
i
sætter
"den
et
et
oplyse at
interesse
hvis
og
enten
en
i
tager
avant-garde,
og
teknokrati,
magten,
dvs.
borgerskabs
så
indflydelsen
og
laver
så
tilføjer
par
aksiomer
tillader
klasse
Lyotard
ingen
et
at
anerkende
(og
vel
er
mere
grænse
ler
rettere
Vi
må
for
sagt
huske
at
at
give
kun
"mangler"
der
der
ske
af
ét
ud
laver
et
bureau-
det
borgerskabet
eget
til
frabevar-
teknokrati,
som
kapitalismen,
som
den
materielle
dette
punkt;
kan
af
proletaria-
indtager
som j e g v e n d e r
disse
og
konstaterende
kapitalismen
én,
alle
at
også
sin o b j e k t i v e
vil
visse
og
ved
struktur.
ledelse
sit
på
Deleuzes
følger
proletariatet
eksplicit
hvad
på
sig
Hvad
med
eller
er
så
imellem
analysen.
ødipal
strukturelt
plads,
reterrito-
flygtige),
der
videre
under
ophæve
(Lyotards begreb)
Partiet,
som
ud
må
skel
objekt
typisk
stedet
det
den
proletariatet
proletariatet
foregår
tets
et
klassen
in-
standser
at
arbejds-
ikke
virksomhed
Måske
i
går
af
kapitalismen
men
absolut
Her
objekt,
ind
Forfatterne
værende
sætte
og
proleta-
Men
stadig
nye,
store h i s t o r i e "
stort
at
( s e l v o m den v e d
skelsættende
d e r v e d kommer
to:
skel
sætter
præmisser?
Marx
Deleuze
udbytning
mulig,
borgerskabet.
Guattaris
langt
med
merværdibegrebet.
kun
stadig
et
brud
opfattelse
bevidsthed.
forskyde
rialisering
at
ud
grund
Lyotard.
den
fx
fra
virtuel,
i
åbenlyse
deterritorialiseringsreglen
eller
gå
sig
defineres
forbliver
marxistisk
helt
Jean-François
dvs.
karneres
på
Det
tilslutter
kraften,
fra
står
vejen.
-
der
anden
ydelser?
han k e n d e r
byde
på,
tilbage
teoridannelser
eltil.
foregik
- 85
før krisen
for alvor
Klassekampen
på et
(af
satte
ligger
latin
deres
"moles"
interesse
nologi
et
makrosocialt
"masse").
ligger
det
molekylære
der
skulle
muleret
også
et
niveau,
et
sagt
gruppebegær
esser.
dette
skelnen
serie
imellem
(jf.
investeringer
kan
revolutionære
klasse.
definere
ja
intet
blot
social
der
minder
om
punkt,
den
til
at
kan
finde
også
Sartre
til
at
passive
de ubevidste
hos
den
forsøg
på
Sartre
havde,
"klassekamp"
- eller
med
organisa-
gruppebegæret.
måtte
have antydet
fordømt
Sartres
selv
sted
med
til
den
intet
hvad
en
forbindes
e f t e r at
syntes
-
og
har
An-
imellem
klasseinter-
indser at
gruppe,
hvordan
handlen
kan
gruppe
de
Demokrit,
konflikt
reaktionære,
Men
aktive
forslag
tioner
være
for-
aktualitet.
forfatterne
4 1 f ) . De
for
finder
førbevidste
aktive
ovenfor s.
at
væsentlige
på
atomfysikken
filosof
fornyet
griber
den
termi-
findes
forøvrigt
antikke
fået
og
punkt
Denne
til
for
niveau,
indeterminationsprincip
den
ubevidste
er k l a s -
øjne,
skulle
parallel
den
har
står
fungerer.
som man
hos
tid
derved
"molekylære"
friheden
en
med
allerede
På
det
at
princip
moderne
derledes
Alene
forfatternes
på
niveau,
regne
partikler,
i
og d e t s maskiner
antyder
i
=
diskvalificeret
hvor begæret
pe
ind).
på
f ø r b e v i d s t p l a n som f o r f a t t e r n e k a l d e r "molært"
sekampen
som
-
give
op
Jeg
på
dette
hvordan den a k t i v e g r u p -
fortabe
sig
i
den
passive
seri e.
Om
sige
på
som
Deleuze
hvad
social
man
handlen
væsentligt
videre
og
vil.
Guattarts
Den
for
at
perspektiv.
udførelse
af
marxismekritik
betaler
en
høj
blive
af
med
Det
ser
man
tankerne
omkring
kan
pris,
man
afkald
klassekampen
også
sociale
i
den
modsæt-
- 86 ninger.
at
Den
gå
men
mellem
serne.
da
han,
ikke
længer
dog
en
tilbage
til
vej ;
to
og
se;
er
blevet
om
eller
sådan
filosoffer
fald
i
de
i
hvilken
satte
Det
en
noget,
men
som
af
den
men den m a n g l e n d e
handlen
turde
være
selve
nogen
findes
ser
en
ende
den
fænomenet
kritik.
art
En
også
historiske
ene
side
kapisigt-
schizoide,
deres
som
undertrykkel-
af
til
lid
til
at
endnu
et
farvel
makrosocial
over
for
hand-
for kapi-
direkte
ganske
interesse
et
skulle
livsformerne).
tonefald
skjuler
tale
De b e g æ r e n d e
politik"
sagt
jo
er
også
også
er
kritik
vist
"molær"
dette
social
dobbelttydig,
det,
dobbelttydighed,
hos
nødvendig
før-
begærma-
afgørende.
Kapitalismekritikken
da
den
imellem
manglende
Freud)
tagføres
g i v e r mening a t
vis
også
ung-
betegnelse
og
omstrukturering
såvel
(modsat
begæret:
store
original
til
kan n e m l i g
stå h e n .
bl.a.
"den
på,
Guattari
ødipale
det
klas-
inde
egentlige
lade
voldsomme m i l i t a n t e
talismen,
Marx
grad
for
lid
og
denne
den
jeg
for
proletariatet,
ling.
(med
sikkert
er der på
sin
for
de
til
arbejderklassen
modsætningen
af
g r u p p e må
for
Hermed
satte
schizofrene
ødelagt
interessen
bane v e j e n
til
til
schizo'erne
på
at
Deleuze
og
uden
Marcuse
modsætningerne
maskine
ikke
proletariat),
står
fastslået
ytringsformer
forfatterne
nemlig
og
Herbert
revolutionær
eksempelvis
om en
dem d e r
var
have
sociale
skiner,
af
var
anden
talisterne
ikke
og
tanke
at
kommer
(bourgeoisi
minoritetsgrupper.
bevidste
er
samme
efter
og
modsætning
klasser
klasserne
Den
domser
sande
imellem
Marx,
udvikling
der
og
jo
et
udviklingstrin
afterritorialiserer
om
i
er
men
dette
end
ikke
af
anden
k a p i t a l i s m e n både
onde
skal
der
på
nuvær-
bekæmpes.
På
kapitalismen,
den
- 87 ophæver
og
den
på
foregående
den
led
er
merværdikriteriet
Kapitalismen
nien
som
for
at
som
Disse
den
folklore,
også
(jf.s.
ekstremt
Med
ternes
er
forgår
ret
kapitalismens
Det
drejer
frem
"vi"
i
de
nævne
været
for
for
natio-
denne
søgen
den
helt
fænomener,
være
siger
positive.
der
gælder
det
De
for
de
karakteristisk
hurtigt,
at
de
en
en
anden
på
er
nødvendigvis
højere
end
medlemmer
"de a n d r e " ,
som e r kommet
år.
Fænomenet
fra
men
andre
en
forklaring.
tilskrives
passant
1
sin
vil
sidste
har også Claude L é v i problemer
h v i s den
kommer
sammen:
etnocentriske
(1983),
kulturer
forfat-
den
racismens
kultur,
næsten
andre
og
efter
ansigt
om
kapitalismen,
inde
at
sig
sidste
Le Regard E l o i g n é
anser
eller
former
den
andet
lige
lyd
så
op-
tolker
mening,
i m e l l e m et
Strauss
til
samfund,
lige
koder
om;
hænger,
L'Ant i-Oedipe
°°g.
nævnte
hvad
fri-
ene
reterritorialiseringen
stærkt
jeg
af
der
også
modsat
netop
mobile.
paranoide.
skelnen
Nye
ikke
Girard,
forøvrigt
fænomener
Men
totale
résiduelle
Iagttagelsen
men
schizofre-
minoriteter,
forfatterne
rituelle
disse
til
forskellige
etniske
af
relativ.
absolutte.
kunstige,
217 f ) . D e
kan
grund
kapitalismen
jargon,
René
ambivalente,
arkaiske
i
det
libidostrømmenes
ofte
er
hos
forfatterne,
så
er
bandevæsen.
anderledes
det
fra
moder,
forskelle
findes
at
affinitet
til
regionalisme,
nalisme,
er
have
forskelle,
på
kun
afterritorialiserer.
koder
arkaiserende:
efter
sig
Men
frigørelsen
reterritorialiserer
hurtigt
står.
at
relative
afgrænse
gørelse
frigørende.
bliver
siges
det
samfundsformations
den
til
at
(flere
stammer
og
slået
tror på
sig
selv,
sætte
sig
selv
primitive
for
anden
stammer
rangs
mennesker).
det
er
Men
én
som
en
anden
ting
at
tage
fart,
opløst,
eller
hos
Deleuze
er
kulturel
er
en
Guattaris
den
schizoide
selvbevidsthed;
er
for
vigende,
liv
og
der
truede
sådan.
i
den
iagttagelse
synes
forskelle
deres
1
for-
tænkning.
netop
traditionelle
der
og
den
paranoia,
de
besidder
at
basis
social
hvor
grupper
næppe
er
rigtigt
naturlig
En
-
ting
formodentlig
stået
88
er
identitet,
forstand
være
kan
ganske
træf-
kapitalismens
græn-
f ende.
Hvis
se,
så
bliver
blive
til
det
en
bliver
udfolder
sig
er
følgerigtigt
revolution
følgerigtigt
der
holdning
i
af
de
at
lade
revolutionen
begæret,
og
lige
så
normaliseringsbestræbelser
psykiatri
og
psykoanalyse
hoved-
fj enden.
Men
opgøret
direkte,
er.
Og
pris,
Freud
er,
overbevisende,
opgøret
at
med
Marx
selv
om det
trods
mange
betalte
gruppeorganisationen
volutionere
Den
med
ikke
eller
"etik"
P l a t eaux
man
kan
kommer
hæmmer
og
fremmer
dem.
dømmende
forandre
uddrage
til
blokerer
Og
at
gå
samfundet
for
ødipuskomplekset.
edet
Lyotard
er
kompleks.
Deleuze
blevet
et
Men
og
læst
at
lad
skal
os
så
blive
og
stor
er
godt
hvad
der
der
s å den v o l d s o m m e ,
for-
hvilende
I
vende
forbinde
Guattari
med
ondt
hvad
som
spørgsmålstegn
rimeligt
at
"ødipianiseringen"
fremstilles
som j e g
re-
utænkelig.
L ' A n t i - O e d i p e og M i l l e
holdelsen
ler
blev
høje
at
på
der
af
den
formål
af
kapitalismen,
L'Anti-Oedipe,
mere
point-
ud
kommer
over
nævnt
det
begærmaskinerne,
dertil
sprogbrug
som
med
føres
fine
sin
ved,
endnu
spørge
til,
om det
et
om
At
af
stil-
overhov-
og
ødipus-
øjeblik
hvorfor
der
og
opret-
anmeldelse
tilbage
kapitalisme
interesse.
på
er
de
ved
er
mange
- 89 d
affærdiger
deres
o g t å g e d e kan v i
Der
er
et
gode
alvorligt.
om at
vore
på
sammenhæng
i
indre
hold.
at
af
ved
punkt
problemer
efter
Beckett).
"bedre
liv".
(1983,
give
med
et
fra
det
som d e t
(1983,
nævner
et
16.
og
sker
i
til
17.
la
hævder
at
militærmaskinen
det
med
erstattet
af
i
en
Les
og
forsvar
de
styrke,
(1981,
eneste
eget
atomkrig
katastrofe
(den
Løsningen
ikke
problemer
at
para-
menet
både
fra
højre,
du
Paradis
Chemins
Pascal
som
løsninger
gamle
for
(frit
medføre
nyfilosoffer
terrorbalancen
konservative
og
skeptikere
Montaigne,
La F o r c e du v e r t i g e
1984),
"Foran
der
syns-
flæskesteg"
ikke
A n d r é Glucksmanns
guerre
til
(borgerløn
århundrede,
Svimmelhedens
den
lader
forjætter
de
1983)
argumenteret
"be-
løsninger
niveau
konservative
i
denne
gruppetilhørsfor-
og
af
det
v e j e,
tilbagegreb
Devant
riadis
er
Gorz
Paradi set s
i
antropocentrisk
behøver
findes
selv-
nævnte
anden).
men den
arbejdsløshedsproblemet
som A n d r é
dis'
Der
et
frihed
Løsningen
enige
individuationspro-
er
den
kan
søger
økologisk
fra
overfor
være
det
udslettelse
ikke
"kærlighed,
står
på
snævre
måske
bydende n ø d v e n d i g ,
neskeheden
(ordene
og
makrosociale
er
forfatter-
at
værdier,
flere
i
langsommere
med
kan
det
tage
til
esoteriske
dem
udelukker
diset
på
eller
at
en v o k s e n d e u n i f o r m i s e r -
og
sammen,
en
usammenhængende
tidligere
menneskehedens
trussel
disse
af
flere
på
brudt
om
på
bindinger
søger
Utopien
eller
ene
Og
reformer
være
til
lader
ligegyldige)
Andre
truslen
byder
eller
være
krise".
cesser.
grunde
fleste
oplosning
følgeligheder
gærets
De
samfund
en
som
her lade l i g g e .
par
skabet
ing
arbejder
eller
Castoria-
k r i g e n " ) . Casto-
fungerer
bureaukrati,
i
egen
Sovjet
indu-
- 90
stri
osv.
Heller
Krisen
ne".
er
Den
synes
at
være
synes
pel,
og
de
ikke her
heller
have
de
er
forsager
også
der
derfor
at
åbne
klima der
er
mere
skildrer
nu
mere
kaldes
en
et
modstilling
Jeg
må
på
få
hold
1
til
af
dem
roman"
af
er
fordi
både
stand
for
vil
at
jeg
Tourniers
er
i
blevet
Nathalie
Sarraute)
plads
det
især
ikke
litterære
i
det
1 dette
sidste
perioder
og
begærmaskiner,
En
for
virk-
begæret
over
man
af
der
for
let
og
statsapgenfinder
samfundsformationer.
jeg
a f k a l d på at
fordi
savner
og
konstruere
gøre
en
den
en
gå nærmere
er
social)
den
eller
litterær
eller
genopdaget
Claude
mere
efter
Simon,
indtager
i
er
at
Michel
en
Frankrig.
ikke
værket.
ekskursion
Det
år,
at
(der na-
udfra
de
senere
svær
etik
forfatterskab.
liv
Mi 11 e
åndelige
kulturkritikken,
store
de
individuel
til
betydelige
der
har
af
hvori
egne
dels
(Robbe-Grillet,
i
stat,
vore
give
i
filosofi
tre
Plateaux,
Michel
mest
de
som nævnt
stedet
de
de
dog
mig
af
o g måske
nomadeholdningen
dels
er
indtryk
og
Guattari
Mille
turligvis
kunst
"flugtlinier"
despotiske
på,
programmer
("agencements").
åbne
vrængbillede
ind
ser
indgående
af
ap-
forståeligt
lukning
genoptager
at
den
at
eksemplificeret
er
paratet,
og
den
"koblinger"
ningerne
par-
virkelig
under
siden L'Ant i - O e d i p e .
fællesværk
beskriver
partiers
fantasien,
Deleuze
registreret
sket
med
sker.
for
ønskeligt.
"utopier-
forsigtighed
"ansvarlige"
langsomt
forståeligt
P l a t eaux
store
Ingen
"uansvarlige"
kun
for
kortsigtede
løsningsforslag
revideres
forandringer
b i n d udkommet!
befordrende
fremherskende.
at
og
Det
e r andet
ikke
velovervejede,
tier
slidte
-
et
af
rettere,
den
"ny
Butor,
dominerende
Desuden
har
- 91 -
det
uinteresse
oinn
den
Vuidr""
^s
l i g u d g a v e n af
at
Deleuze
limbes
romanen o g
du
i
har
skrevet
Pacifique,
L o g i q u e du
et
essay
trykt
sens
i
bil-
(1969).
^ , . , . , ^ _ M i c h e l Tournier og Deleuze
Da
Deleuze
verden
skrev
uden
førstudgivne
at
sit
roman
Tournier
at
skildrer
medmennesket
perspektiv
essay
medmennesket"
ikke
er
"Michel
havde
holde
verden
sig
den
eller
kun
Tourniers
til.
Han
fremhæver
som den
eksisterede.
Tournier
han
Et
v i l l e være,
andet
hvis
væsentligt
direkte
kobling
imellem
begær
ikke
direkte
konfrontation
og
omverden .
Vor
verden
er
tingene,
men
en
kets
på
dem.
syn
og
perception
i
sin
i,
at
har
at
næsten
være
anden
aspekter
Synspunktet
at
midling
begæret
om
sig
at
verden
blevet
ført
som
gennem
imod
os,
at
tillærte
Det
skulle
en
ting
næsten
er
udfolder
videre
andet
objekt
samtykker
at
indskrevet
et
et
jeg
langt
j a han b l i v e r
selv.
ser,
ting,
ret
den
øen,
lærer
dem v i
er
kun
og
"glemt"
der
ja
og
robinsonade
har
om mennesket
orienteres
jeg
med
medmennes-
går
har
end
verden,
betragtninger
om
øen
med
Deleuze
sammen med
medmennesket
mulig
sproget.
jeg
som
ville
sammen.
Robinson
f a l d e r hans
andre
og
konfrontation
erkendelsesmæssige
bevidsthed
altså
Uden
falde
efter
verden,
den
en
stadig
med
i
en
sig
i
nyere
sproget,
menneskes
adskilt
fra
forsub-
j ektet .
Det
er
tagge
på
fdger
i
dog
spørgsmålet
Deleuzes
filosofiske
Mille Plateaux).
lere
med
er.
Tournier
genstande
hvor
Fx
fravriste
opstiller
som
stor
vægt
robinsonade
vil
disse
blot
det
flere
kunstner
man
(og
at
kan
flere
manipu-
perspektiv-
suverænt
sin
egen
verdens
es"
-
af
love
92
og
læserens
denne
slutter
sig
eksperimentet.
om
en
filosof
Slående
er
det
skal
som
et
at
at
et
når
Det
som
i
derimod
sig
nærmere
Det
et
samme
som
spørgs-
f o r at
Fredag
men
snart
Robinsons
bliver
ikke
lettere
hvad
han
er
forøvrigt
måske
en
Fra medmennesket
der
et
Som nævnt
findes
når
Robinson
i
Tourniers
mål
gang
Deleuze
krav.
senere
på
fat
på,
Michel
men
i
med
kom
år
ikke
i
hvor
er
Efter
og
blev
sofi
litteratur.
og
1
han
1971
havde
i
til
krigen
da
Han
spundet
om
men
så
og
er
spørgshar
kobling
bestemt
arbejdede
anden
var
lagt
hen.
Mellemkrigstidens
kandi-
tilbragt
også
en
i
talte
som
over-
Den
1.
Le
den
gerfilo-
tid
roman
dog
fire
tysk
r a d i o e n Europe
Det
eksamen
antal
han
familie
filosofi,
(en
velorienteret
sin
studiekam-
studerede
havde
hans
meget
1924
forud
Tournier
påbegyndt,
Også
ting
direkte
l'agrégation
et
("Elverkongen").
kritikere
roman
udgav
den
Han
og var medarbejder ved
Aulnes
etiske
væsentlig
betoner
født
kun
Heidelberg,
uudtrykt,
broder.
det
helt
Deleuze.
manister,
sætter
rejses
dette
sin
af
udgår
sansning.
igennem
består).
myrde
en
han
og
Tournier
kursusform
dater
Men
når
Gilles
at
romaner
gang.
mellem bevidsthed
merat
fra
af,
forstår
filosofi.
afstår
egen
skildrer
s v a g h e d e r n e v e d hans
etisk
til-
ensidighed.
medmenneske,
snart
"bevis-
oplevelsen
argumenterer
Diskussionen
medmenneske.
er
et
væsen,
ikke
eksistens
han
tillade
Deleuze
mærkeligt
Deleuze
ved
kan
opfattes
dobbeltgænger.
verdens
fantasi,
mål
ikke
-
Roi
des
han
først
mindede
flere
tyske
metafysiske
( B r o c h , M u s i l , Mann, K a f k a ) . Den e r e p i s k v i d t med en m y t o l o g i s k d i m e n s i o n . Den
formeksperimenter,
som
man
finder
dem
rummer
i
"le
ingen
nouveau
- 93
roman".
det
Tournier
19.
romanens
sien
sprog
tildrage
opfattelse
skal
sproget
Tournier
Leibniz,
siske
Kant
også
at
og
Gud
er
optaget
af
fysikken
(den
Anselm,
som
vantro
stens
skal
med
de
i
Ikke
til
I
som han
ende
for
en
en
metafy-
ontologiske
guds-
det
altså
i
mange
fejlslutning:
Når
at
Tournier
han
ek-
er
så
o p f a t t e r meta-
fordybelse
i
hvorfor
et
moderne
stoffet.
altid
lille
og
ladet
dialektisk
mangler
at
fra
figurerer
filosoffer
være
Guds
væren
hans
eksi-
begge
som
også.
lille
ønsker
historie:
beundrer
at
en
siges.
at
eller
gendrive,
pakistaner
Freud
forklare
sociale
et
for-
elementer.
klassiske
og
sig
Refe-
og
eksperimenter
den
Hegel
inkarneret
udvikle
Marx
antal
kunstneriske
Han
det
Både
psykiske
ganske
hverken
d e r har
reduktive,
komplicerede
ud
dg
Tournier
-
Freud
antal
mationer
med
Canterbury,
anføres
spørge,
to
virkeligheden
kritiseres
stort
på
det
tænkere
de
nødvendighed
rencen
blot
men
fuldkommenheder,
egenskab.
meditativ
nævnte
Marx.
ideen
over
kunst-
egentlig
det
bevis
skyldes
så
ud
bevises).
Blandt
eller
en
vil
dog
Paraclet(1977).Men
Altså
alle
typen
nogen
pege
orienteret,
logisk
som
ikke
men
så
som i p o e -
som A n s e l m a f
leverede
besidder
filosofihistorier
ikke
imod?
Nietzsche.
Som
taget
ham b ø r
det.Tourniers
L e Vent
filosoffer
Anselm
eksistens.
sistens
i
filosofisk
for
bør
krævede
p e g e ud
er
tænkere.
bevis:
Sartre
model
For
gennemsigtigt,
Sproget
formuleret
forkærlighed
ikke
som
roman.
opmærksomheden,
også
er
om
205).
sig
bevidst
realistiske
være,
(s.
selv,som
hvad
helt
århundredes
gennemskueligt
sig
har
-
fortæller
har
savner
roman,
følg-
e f t e r Common-
- 94
wealth,
tisk
i
det
engelske
engelske
gentlemanstil
Han
står
bryder
han
til
b e t y d e r nu
ganske
mange
at
over
han
parodien,
dierede.
kan
end
produkter.
de
Romanen
Et
eksempel
kan
skolebørn
om
i
at
Le
vippe
Roi
egen
der
leger
de
af
roman
bærer
Jesusbarnet,
medens
Tournier
La
Som
scene
mere
samlede
to
poler:
célébration.
skildres
ryttere
Denne
paro-
kan
Fourniers
1913)
rytterkamp.
nemlig
være
Tournier
Alain
(fra
og
og
ham
ville
det
imellem
humor)
og
for
mener
af
Val se
hvordan
et
bekendt
som
det
bruger
gen-
kendte
optrin
er
de
gælder
Tournier
han g ø r k r a v p å den å n d e l i g e
selvom Fournier
er m o t i v e t
har
-
genskrivning
udstrakt
I
hesten.
barnet,
meget
begreb
Ordet
letteste
des Aulnes,
ophavsret,
om
belyse
hvor
vil
overtager
ordet
L e Grand M e a u l n e s
heste,
der
den.
taler
Ravels
forfattere.
er
tabt
løsning.
forfattere
dette
bliver
roman
største
der
har
Strauss-generationers
(Tournier bruger
s k r i v e andre
-
tabt
ægteskabsbrud-
kvintessensen
tre
men
har
knudens
for
bedre.
skulle
vi
Tournier ukritisk
men
dække
de
i
Han
gengive
Således
Wienervals
at
betydning.
tilfælde
parodien
ironi
ikke
spejlet,
romanen
og
sig
tøj
skræddere.
men
intrigen,
brug
romanform.
særlig
at
bri-
sæt
Tournier
-
for
har
i
"ja,
opdager
et
bedste
selv
gråd:
landskabet
fra
klassiske
praktiserer
sig
i
fået
integrere
syet
Londons
romangenren
for
at
får
psykologien,
siger
bulen,
Det
den
af
Tilsvarende
sent
smadre
og
ud
opløsning
ønsker
beundrer
forbrydelsen,
Og
i
og
personen,
det,
en
pludselig
Imperiet".
alt:
Han
samfund
hos
nu
så
kommet
en
Imperiums
statsborgerskab.
det
-
skrev
knyttet
til
før
ham,
for
hovedtemaet:
som
den
hellige
det
hos
Fournier
Kristoffer
er
i
hans
kæmpen
bærer
anekdotisk.
Men
som
sagt
den
klassiske
til
den,
togs
stempel stang
ønsker
at
Han
Men
Man
ofte
roman
Vendredi
rolle
rence
som
til
han
stor
spænding
en
første
værende
diskussionen
kun
de
mindste
sen
stille
1
myten
få
et
le
Néant
en
men
at
af
roman
Under
dem,
dabe-
Les
Météores
en
Tournier
med
med
for
på
spørgsmål
det.
værk
Sartres
rolle
toårsrytme,
leve
det
refe-
(dette
desværre
kritik
miljøs
er
imødeså
skuffelse
en
store
tydelig
studenter
næste
og
gjorde
filosofien
den
store
eget
er
anden.
ofte
for
ro-
som
Pacifique
romanforfattere der
fortællingers
er
gennem
tankedigtning.
med
filosofiske
utallige
at
drives
Tournier
spørgsmål
du
unge
den
arv
ikke
den
førsteudgivne
limbes
som
værket
et
af
vigtig
er
er
netop
en
ikke
af
ligger
eller
i
det
skriveproces-
forfatteren
og
at
spørgsmål.
hvis
er
ikke
hans
udgangspunkter.
ret
dengang
ham
Og
så
heller
forlagsverdenens
begynder
problemer
instinktiv,
disse
efterhånden
for
således
større
Ligesom
psykologien.
uformuleret
af
eventuelle
under
sig,
af
forøvrigt
næsten
Men
bevæge
L'Etre
blev
tidspunkt
ansats.
frem
filosofisk
les
vidsthedsfilosofi).
er
drives
personligheden,
Deleuze
de
bevidst.
for
Sartres
og
er
et
ou
for
også
til
distance
f i l o s o f i s k uddannet.
værk
finde
en
sig
filosofiske
udgangspunkt;
næstens
vist
tilbage
ikke
frem
som s a g t
Tourniers
slags
ser
ikke
behandle
kan
rummer
var
som man
er
ikke
æstetik
lokomotiv
heller
manen.
Tournier
som g a n s k e
forfattere
elektrisk
romanen
Hans
distance
realistiske
-
vender
roman.
en
95
den
skal
mere
inspirationskilde,
omgiver
stadige
kunstværker
vedkommende
ene
Myten
os
brusen.
genlæses.
beskeden:
med
Det
da
sine
siges
Tournier
han
i
sit
stof
går
for
er
ud
læseren
en
fra
en
indtage
men
indføjer
er
myten,
et
med
kunstner
første
allerede
Tournier
i
lang
Vendredi
ikke
at
kritisk
han
stade,
f o r t æ l l e t r a d i t i o n og
de
denne
impulser
tradition.
(1967)
Crusoe-motivet,
læsning
som s k r i v n i n g e n
foregiver
ændringer,
give
første
lige
teoretisk
en
de
kan
roman
Robinson
er
absolut,
sig
tilfreds
ende
-
slags genlæsning,
genskrivning.
kan
96
behandles
men
hele
den
1
skab-
Tourniers
ikke
blot
eneboermyten.
I
Le Roi des Aulnes (1971) behandles e l v e r k o n g e m o t i v e t ,
bedst
kendt
version"
stoffer
den
der
Mét é o r e s
l u x med
føjer
Goethes
der
er
flere,
og
i
af
digt,
et
tiden
væsensfylde.
i
den
skole,
Derrida
går
med
Man
der
med
lægger
forfatter
diekammerat
og
fravær
fraværet
Hvad
en
forbundne
problem
burde b l i v e det
enten
i
for
man
for
nok
få
i
Tournier
filosoffen
stor
Mere
sin
Tournier,
bliver
lige
vægt
end
Da
men
på
fra-
ungdoms
skribent.
størrelser
Jacques
kulturarv,
så
med
celepositiv
intertekstuelle
vor
nærværets
fraværets
med
en
indpasset
lige
sammen
sætter
tre
med den h e l -
hånd
celebrationen.
han
(1980)
f o r b i n d e s pædo-
fremstille
dekonstruere
på
er
Deleuze
er
et
hånd
at
udtrykkelig
rekonstruktionen,
værets
Les
og P o l -
hellige
Rais
fransk-amerikanske
at
Kri-
skygge.
på
måske
de
"in-
1
Baltazar
de
(1983)
udgangspunkt
forsøger
Tournier
kan
nye
aspekter.
til
Gilles
kritikken
forsøget
sidste
hellige
konge
l i g e J e a n n e d ' A r c som l y s o g
Hele
som den
M e l c h i o r et
]eanne
seksualmorderen
brationen,
hans
t v i l l i n g e m y t e n Castor
fjerde
Gilles
og
barnet,
i Gaspard,
en
trolden
hovedpersonens
er det
Tournier
og
bærer
et
(1975)
konger,
filen
fra
stu-
nærvær
naturligvis
som n æ r v æ r e t
filosoffer.
de-
eller
re-
foran,
så
-
bliver
Paul
i
konstruktionen
Valéry,
lyset
der
af
Monsieur
op
især
danne.
i
værk
I
og
noget
den
og
-
og
ikke
eller
i
Broch
og
rusen
Mann
som
satsedes
Tod
des
på
et
endnu
Også
betones
-
dette
som e n
Edgar
vi
et
Morin
eller
Og
der
den
i
eller
med
er
Michel
til,
i
i
Hos
den
hos
ånd
men
per-
omformede
den
tidlige
den
mytetale
det
ubevidste
af
Brochs
dette
af
og
Valérys
mytes,
dette
vel
læst
allerede.
end
ny
som B r o c h
omforme
organisme
tema
blev
roman
afvisning
adventsstemning
ganske
selvorganiserende.
en
appellerede
Konstruktionen
mere
er
tyske
var
mest
ideernes
s k u l l e kunne
årvågen
ikke,
dog
at
os.
arbejde
finder
Kafka
denne
målsætning
omgiver
opfattes
en
endnu
i k k e , men
erstattes
beskedne
af
vist
Eu-
gennem
af
den
forberede
at
selv
kunsten
ubevidste,
i k k e mere o g
Tournier
også
det
Vergil.
spektiv:
nærede
nationalsocialismen
der
stadig
ledsaget
fuldendte
resultat
sig
erkendelse
Ganske
så-
a n t i p l a t o n i ske
det
om at
mindste
som
Valérys
og a r k i t e k t e n Eupa-
til
en
sin
som
Faktisk
Paul
i
mest
konstrueret
gennem
det
der
Sokrates
frembrud.
eksistens
opfattes
det
håb
en
eksplicit
kommer
et
i
selv
Digterværket
Météores
af
ofte
genlæst
nævner
fremmed.
Mellemkrigstiden
værdiers
Han
Tournier
ikke
mødes
citerer
blevet
eksperiment
Les
opbygget,
1
finde,
er
tænkning.
ikke
adventsstemning,
nye
år
"Eupalinos",
er
har
verden.
til
er
dødsriget
palinos
en
et
rene
dialog
findes.
sit
er
den
Vendredi
pasticheform
linos
Tournier
senere
D e r i m o d nævner han
platoniske
der
de
der
på
tankeeksperiment
kan
tilbage.
i
skriftproblematikken.
Teste,
bygget
-
97
mere
der
bevidste
inspiration
-
og
værket
en maskine d e r b l i v e r
selvorganiseringen
centralt
Serres.
hos
gen-
tænkere
Forfatteren
som
bliver
nærmest
på
værkets
et
af
Tournier
ou
romanen
les
efter
Aulnes
titelen
på
I
ou
lige
bliver
verden,
dele
af
som
et
Robinson
affaldsprodukt
betoner
Pacifique
Den
ved
(1971,
og
og
udgav
Le
Roi
oversættelse
har
yderste
rand
en b ø r n e u d g a v e V e n d r e Fredag
Børnebogen
først
lagt
Stillehavets
filosofiske
derfor
(1967)
havde
danske
udgav T o u r n i e r
sauvage
1981).
det
du
foreløbig
eller
vie
lige
han
hylden.
1971
la
limbes
at
Fredag
(1980).
di
i
ø.
Vendredi
des
-
affaldsprodukt,
tidspunkt
sin
98
e l l e r den
har
det
erotiske
fremmest
virke-
bort skåret
store
aspekt,
omvendingen
af
og
Ro-
binsonmy t e n .
Som
hos
han
må
han
øen
gjort
i
og
26
år.
befæster
Robinson,
i
bogens
tidspunkt
kulturer
te,
er
anden
som p å
tionen,
for
at
der
nogle
interesse
økologisk
friste
at
bl.a.
enhver
sig
af
rundt,
af
fuld
drage
en
et
går
høje
at
et
falde
sin
på
der
til
sin
master,
rimeligvis
en
næsaf-
skibs-
stykke
læses
han
jord
har
tabt
i
derimod,
hvor
i
civilisa-
engelsk
kan
vist
Derfor
som R o b i n s o n
Fredag
beheret
udnytte
stort
ind
broder,
inddelt
selv.
gridsk
optrin
perspektiv.
der
tilbage
guldmønter
skibets
og
af
kommer
over F r e -
at
kontrol,
sig
først
så
opgiver
øen,
afbrænder
for,
bliver
myrde
Fredag,
ø hvor
koloniserer
irriteret
at
udnytte
øde
men
næppe u n d g å r
altså
repræsenteres
som
finde
er
undertrykke
også
deligt
klatrer
og
næsten
at
Robinson
besætning,
Fredag
millimeterpapir,
og
en
Defoe
undersåt,
først
del
at
under
Fredag,
viser
der
på
hos
Også
og
Abel-myten,
skelsesideologien,
som
den.
arbejdsslave
og
Robinson
Og
som kun med nød
Kain
lærer
strander
i
og
til
omslaget.
dag
Defoe
blive
tylader
legende
fremtid
som
slave
en
skibbruddet
båd
fordi
og
han
han
forsøger
komme.
for
få
i
nære,
at
forfatterskab
findes
han
har
moderskikkelser,
tilfælde
Efter
hed:
og
produktion
Robinson
nogle
han
ned
dybt
ligger
dybet,
frugtbarhed
den
muligt
til
at
føler
mos
er
er
i
at
om-
til
det
hele Tourniers
til
en
kvinde
positivt,
skildring
i
Les
af
Météores,
en usikker
og
lidt
til
af
sin
noget
rimeligt
skød,
i
en
ikke
almen
libidoen
så
nyt
er
dannelse,
er
let:
bort
fra
interessant:
1
næste
Robinson
under
dvs.
dannelse
han
hvor
af
han
ned
at
en
det
intro-
er
før
meget
bruges
og
efter
dobbeltliv.
i
i
øens
omverdenen,
sandhed
fase,
et
har
trænger
rejse
dog
psykoanalytisk
romanen.
lever
grotte
Denne
Udlægningen
formål
frugter,
Først
ledsages
hvor
fortravlet-
arbejdets
oplevelser.
moderen,
drager
måske
en
under
over
foretagsomme,
under
fosterstilling.
aftager.
noget
ud
jordens
i
ankomst,
den
Men
afgørende
konstruere
at
ombord.
ved
delvis
og
for
kommer
nydelsen
periode
at
Fredags
over
øen.
langt
i
tilbage
verteret
men
fase
koloniserer
puritanisme
længe
1
betagende
Vendredi
stillet
er
forhold
en
i
søster
og
og
"sø-
mand.
denne
Robinson
givet
vandet:
hengiver
kærlighed
søsteren.
indgående
både
i
hallucination,
sin
det
et
mislykkes
fartøj
en
incestuøs
næppe
byg =
s l ø v e n d e dampe,
med
til
at
Robinson
med
ud
først
forsøget
tunge
med
skib
fortrolige,
hvorimod
begge
sump
slags
nuanceret,
i
men
det
ender
svømme
skildret
ubetydelig
en
et
en
for
bort,
sat
fase
ser
Altså
Robinson
fortvivlelsen.
denne
hvorunder
Han
sejle
mudderbad
og
forsøger
kan
kommer
til
let",
at
ikke
derefter
sig
-
imøde.
Efter
ge
99
ham,
befinder
Han
et
sig
kosi
et
- 100 kaos.
han
Og
derfor
venter
befrugter
han
har
Da
på
at
han
i
udgydt
som
Robinson
ny
sæd,
kommer
livet
og
gør
forstår
vanvare
antænder
øen
springer
i
luften.
og
bliver
op
er
ikke
igen
det
livsstil
at
en
gåde
en
(i
børnebogsudgaven
han
gribbeunge
imod
at
af
kategoriserer
frugter
-
øen
bliver
undgår
ten,
men
nere
bliver
at
lave
for
den
som
sagt
at
han
husker
i
tale
Det
om
romanen,
Anderledes
neres
af
den
hans
Ledet
på
ham,
således
sagt:
Snart
note
som
og
et
udfra
men
som
til
der
advarer
i
også
han
som
fødder!
testamente.
og
Se-
finder
prygler
hans
om
Deleuze
vil
er
måske
klar
blot
der
se
nok.
defi-
struktur
optager
på
istedet
følger
spørgsmål
ødipale
måske
be-
Kain-og-Abel-my-
åbent
den
tager
Robinson
s l å ham i h j e l ,
Robinson
skal
den
snart
Fredag
afkulturaliseringen
end
opdrætter
kød
hvad
Robinson
medmennesket
bekæmper,
hans
Gamle
afhumanisering,
medens
Giv-
mørkstribede
ind
så
dyrke
lærling.
ved at
Det
Robinson,
er
anderledes
Deleuze
af
er
at
medmenneske:
Da
med
ham,
formål.
Robinson
eksempel!),
falde
vred
dukke
virkelige
eksempel.
er
Fredag
uden
skildpade,
og
fordi
en
en
sagt
skylder
behage
råddent
der
som
krudtlager,
et
tygge
alruner
jaloux
at
Robinson.
at
levende
avler
ham
Fredags
end
dyreplageri.
Robinson
men
stedet
mere
Robinsons
som
og
opgiver
står
en
for
hvor
op.
Fredag
målrettethed
for
ved
følge
skjoldet
i
Robinson
Robinsons
Nu
øen:
alruner
bedste
han
er
han
børn
sit
medens
I denne p e r i o d e
undersåt.
Robinsons
Fredag
er
og
videre,
forstand
der
behandler
Af
et
han
formes.
skyder
arbejdsslave
men
øen
skal
bogstaveligste
sin
Fredag
først
administrerer
det
som
for
meget
og
over-
synsfelt.
af
Fredag
lærer
Robinson
lethed
- 101 fladiskhed
tivt
som
ringe
at
kende.
stor
vidde
overflade.
telige
dens
Af
Denne
vilje,
at
genkomst
den
således
har
er
villet
død?
Og
op
i
et
den
evige
klingende
punkt.
cypres
og
smykkes
med
men
måske
Tournier
ligefrem
at
døden
gravenes
er
træ,
er
negation.
af
det
siges
at
overvundet.
e n død
den
eller
og
T i d e n , både
Nietzsches
evighed
gribbevingen
usårlige
bogens
øjeblikkets
død
for
af
vinden.
i
dødens
at
i
buks
og
udtrykke
et
død
en
drage
nærvær
nok,
udtrykke
i
døden.
som
til
en
Dødens
klar
cypressen
og
i
en
måske
-
sammen
hænges
gribbevinger.
tiden
som
gammeltestamen-
Fredag
kan
cirkulære
-trænges
Æolsharpen
den
posi-
negativt
Robinson,
en harpe der k l i n g e r
overskride
og
er
laver
lyd
defineres
nærmest
dræbes
også
hud
æolsharpes
lineære
er
der
dens
hovedskal
dybde
Tilsidst
fadergud,
skikkelse.
Overfladiskhed
og
døde
Robinson
udødelige,
grib,
Denne
men
I såfald
cypres
er dødens
dvs.
læsning
atter
bestyrkes
havde
anset
døden
kan
gribbene
altså
over-
vindes.
Den
solekstase
romanens
sidste
se
af
han
overvundet
men.
er
tiden.
Man
genfundne
ske
Efter
Robinson
er
at
fra
tro
usårlighed
men
på
Civilisationskritik,
ne
normalseksualitet
og
tekstens
opløsning
uproblematisk
udødelighed
syneladende
nedprioritering
dette
har
tydelige
i
øjeblikket,
ligheder
af
med
ikke
det
mineral-
side.
den
genfindeisen
har
skibsdreng
krops
sidste
af
ham,
men
egen
på
for alderdom-
skibets
Robinson,
hans
til
fornægtel-
forladt
frygten
fordi
til
sig
åbenlys
har
og
var
skibet
fejres
en
Fredag
det
medmenneske,
hengiver
endnu
fortvivlelsen
skulle
flygtet
som
sider
af
objektbunden
samt
næsten
en
til-
medmennesket,
alt
begærsfilosofien,
- 102 med
dens
op
over
der
i
foreløbige
for
dens
-
næsten
en
afledt
eller
som
det
"gode
objekt"
fordi
gode
j o a l t i d har
Men
ind
på
der
eventuelt
i
tvivl:
drage
ste
på
det
egen
er
i
Dette
i
Mét é o r e s
før
dem,
Castor
hvor
nu
og
den.
to
er
dem
ler
suelt
eget
liggende
syneladende
Dog
nær
og
står
(de
i
(i
ting
stedet
i
dem
teser
for psy-
hvert
eller
i
fald
ved
det
måske
gå
end
værks
vanskeligt
skyldes
en
Plateaux
forrige
at
at
mind-
kunsten
fremlægge
hele
fø-
en
holdning,
der
ikke
er
stivnet
hos
i
teseform.
Tournier,
der
allerede
for
sin
næste
Le
Roi
des
Aulnes
drejer
sig
om
tvillingetemaet,
Météores
med
Jean
at
sige
helhed
hvor
Først
forveksler
er
og
de
så
dem o g k a l d -
og P a u l ) .
tilfredsstiller
Les
påbegyndt
så
lukkede
lever.
hedder
roman
begynder
den
fosterstilling
denne
opretholde
Mille
tvivl,
familien
ubrydelig
brydes
genstande)
kan
sprog,
i
sand-
den
Les
selv
Jean-Paul
deres
i
tvillinger
at
halve
omkring
slutter,
enæggede
kan
i
mindre
Det
er
Det
Pollux.
den
kunstnere,
temaet
nævnt
Vendredi
uskelnelige
om
holdning
anslår
( som
fremstå
størrelse,
mødre,
ord
det
har
spændende
Vendredi).
er
schizoanalyse
filosofien
Vendredi
med
upolemisk,
er
kun
interessantere
som
lelseskompleksiteten
som o f t e
må
psykisk
fædre,
drage
lovede
relativere
bunden
jo
given
medmennesket,
nødvendigvis
Deleuze
meget
blandt
deres
at
og
kunne
er
for
side.
-
og
den
større
der
filosoffen
andre
koanalysen),
de
mørk
ligevægt
berettigede
og
vildledende
(bryster,
en
medens
prekær
måske
handling
perspektiv
som
hed,
og
kollektiv
De u d v i k -
hinanden
danner
sek-
en
til-
enhed.
enhed,
forbindelse
fordi
med
Jean
vejr
og
er
mere
vind,
jordmedens
- 103 Paul
lever
elighed.
mange
af
i
gudeæt
gifte
tat
at
efter
-
medens
sig,
Jean
fra
at
sine
der
efterhånden
som
muren
tunnel
af
er
krop,
tiden.
Under
et
Jean
resul-
at
søge
undertiden
at
i
udelukke
Berlin,
byen
symbol,
den
netop
i
venstre
kan
han
rummer åbne
sig
Tvillingecellen,
Da
flugtforsøg
hele
invalid
side
ofte
for
ved
slutter
fra
-
det
har
splittelsens
knuses
som
ud
man
svært
den
bygget.
og
med
drager
har
blevet
sårede
dødelig.
lang;
ubevæg-
kendt
udødelig
dette,
Paul
og
træk
er
er
Paul
Tournier
jorden
f ø l s o m h e d den
og
og
et
ene
anden
bliver
bliver
under
Pauls
den
romaner,
her
den
forpurrer
Turen
indtryk
stof
at
flygter
ham.
tilsyneladende
genoptager
tvillingemyter:
vil
det
fiksstjernernes
Tournier
en
side
gennem
den
imod v e r d e n
selvindelukketheden
er
brudt.
Eller
i
logien
i
er
Le Vent
den?
(Jean)
betydningen
gives
være
en
at
Selv
Paraclet
absorberes
af
noget
holde
sig
fastslå
træk
af
mineralsk
i
overvejelse
Romanen
Les
og
tvilling
dvs.
de
moseksuelle
sualiteten.
pladser
Dvs.
der
at
det
Rimeligst
dvs
til
er
blevet
omfang
derved
at
en
mennesker
der
forsøger
har.
onkel,
før
der
bliver
og
Det
vittigt
direktør
under
den
den
tyske
tyd-
med
dens
afsluttede
op
til
ny
omkring
falske
at
tvil-
finde
skandaløse
kritiserer
for
egen
der
række
gælder
nok
- kritik.
sig
Han
det
ens
der
bevæger
ikke
vel
ubevægelige
taget
- kunstnerisk
krono-
- her
vil
uforgængelighed,
sit
kommentaren
selvindesluttetheden,
Météores
får
i
s å l e d e s at
meteorologien
romanen,
at
implicit
tvillingeparret
linger,
af
fast.
til
og
Tournier
forløb
fortrinsstilling.
ning
Vendredi
tolker
romanens
en
den
ho-
heterosek-
række
besættelse
lossemod-
- 104 tager
civilisationens
selv
som
gælder
former
Ralph
der
har
der
består
Også de
affald,
(emballager
og
Deborah,
indrettet
ved
sig
rammes af
et
et
kunstig
tiden
der
Strauss,
gående
for
og
nære
jordisk
gælder
strækker
sig
side
fremmede
den
Exo-
og
et
Men
ud
imod a t
sig
Aleksanders
i
skoletiden
libidoen,
bedste
til
i
selv,
derimod
egen
for
fuldkommenheden;
i
et
udtryk
skolekammerater,
Thomas
Ouroboroshalen
stod
Les M é t é o r Hos
Koussec,
ejakulation,
sin
nar-
spejling.
narcissime.
uden
homoseksuelle,
den
vildt
hvem o g
kritiseres.
for
på
det
kombineres
sin
sig
side
samfund
herpå).
i
orgasme
ene
eksempel
selv
fik
den
forbyder
P å den
ligegyldig
bider
Lévi-
en
der
finder
transformation
til
form f o r m y s t i k .
Hertil
knytter
Vendredi
skulle
"grâce"'s
Les
to
Météores.
ophidset
sig
man
af
et
tro
Venus,
det
til
både
der
i
-
mod
og
ynde
søger
ungdommen
og
det
perspektiv
Koussek
han
perspektiv.
Jahve
forener
nåde
kristne
Thomas
som
teologisk
at
betydninger:
dukker
tvillingebroder,
seksuelt
der
kunne
erstattes
Imidlertid
i
det
homoseksualiteten
nærmest
nogle
kærnefamilien,
kun
det
fra
søge p a r t n e r
søger
af
ord
over
Aleksander
gøres
ud
primitive
han
der
have
ørken.
antropologen
i
homoseksuelle
Vendredi
1
der
langt
slangen
en
ægteskabsreglerne
endogami:
også
-
Afrikas
forbindelser.
forbud
es
en
at
hos
er
symbolet,
i
på
fjerne
samtidig
i
Det
elskerpar
paradis
-
(kastevæsenet
cicisstisk
indhold.
aldrende
konstrueres
findes
incestforbuddet,
anden
For
ud
civilisationen
uden
og d ø d e n .
bl.a.
for
rigt
vanding
Seksualitetskritikken
overvejelser
dvs.
m.m.)
fra
Jesus
franske
(gratie).
igen
op
Jesus
-en
forholdt
sig
helliganden,
uden
om
- 105 den
lidende
går
i
og
korsfæstede.
retning
af
en
Tourniers
helligåndens
spekulationer
æra
efter
Faderens
Sønn en s.
Koblingen
forbliver
som
i
ret
som i
nier
alle
fire
har
elsker
af
købmand
kage,
har
oplever
i
nu
vil
vejen
tom,
at
som
Jesus
Han
bliver
til
himmels
i denne
og
kan
inder
og
børneselskab
to
år
dræbe.
Ægypten,
men
gældsat
købmand.
Da
slavearbejde
nå
-
og
frem
den
har
første
da
-
-
han
dør.
søger
løskøber
kassen
i
er
saltmi-
befriet
tids
aften,
indstiftet
der
medens
Han
30 år
bliver
skærtorsdag
netop
nadveren.
n y d e r den o g bæres
Sodoma
defineres
roman v e d hovmod og o n d s k a b s f u l d h e d .
r e l i g i ø s e perspektiv i
således
rettroende
fik
teologer
strophes",
sig.
er
til
engle,
forstærkes
nogle
finder
åndeligt
Vendepunktet
laver
over
de y n g r e
disciplene
således
af
men
et
lækkersultenhed
Jesus.
han
børn
ham
sig
konges
hvor
modsætning
han
konge
efter
lader
en
han
tre konge":
jordisk,
Bethlehem
Denne
alle
følge
sukkerets
til
Det
for
Sodoma
påtager
nerne,
nok
i
"hellig
fjerde
søgen
som b e k e n d t
Jesus,
på
en
Bethlehem
sukkergodt
Herodes
ham.
til
raffine-
en t u r k i s h - d e l i g h t , som en a r a b i s k
bragt
han
Den
o f t e kras
B a l t h a z a r , hvor Tour-
fjerde
over
religiøsitet
undertiden
søger noget
samme.
en
transformeres
med
og
en
et
og
Tournier,
Koussek,
stjernen
det
smagt
hos
Melchior
opfinder
følge
aspekt
direkte
Thomas
Gaspard,
sagt
at
sanselighed
stadig
tilfældet
som
ved
imellem
dog
og
stadig.
han
i
lejlighed
den
efter
nævnte
for
sin
er
forfatterskab
han
er
kættersk
eller
til
at
diskutere
fjernsynsudsendelse
sigende
Bemærkelsesværdigt
gangspunkt
Tourniers
Om
klarede
det
religiøsitet
at
han
godt
Tournier
tager
begæret
med
"Apofor
som u d i
dets
- 106 umiddelbare,
mest
"inversion"
det
at
har
beskæftiget
hvor
sanselige
noget
let
kan
som H i t l e r
og
Kristoffer
1
morder
om i n v e r s i o n e n ,
i
til
siden
Trolden,
godartet
Roi
bl.a.
som
hovedpersonen,
fra
Gilles
Gilles
berygtede
de
Rais,
seksual-
ombragte
som
nier
tolker
frit
Gilles'
perversion
en
stræben
imod
lighed
søgte
han
i
bryder
sammen
da
hun
es
på
Tourniers
romaner
betydning
heder,
i
en
er
som
den
o g den
Tournier
kærnen
den
er
en
af
Jeanne
ondartet
d'Arc,
englænderne
af
Tour-
Denne
"konstruktioner"
ordet,
hvilke
i
afprøvninger
kristne
hel-
og
han
og b r æ n d -
børnebog,
egen
sismens
og
i
måde
myter
og
Camus
at
være
de
sig
han
Slående
er
var
den
der
til
var
romaner
imod
en
vænnet
af
af
mo-
tungt.
skrevet,
Efterhånd-
det
der
nok
ud
fra
mystik
draget
af
Kristendommens
det
at
den
roman d e r b l e v
den
der
også
på
e n måde
opstiller
efterlevelse,
overtaget
vejer
ringeste.
ind
selvtilstrækkelighedens
andre
den
nye m u l i g -
Tournier
virkelighed,
publikumssucces,
også
også
e r i k k e den
bliver
symboler.
største
har
i
af
kulturarv
roman
arbejder
hans
sanseligheden,
gamle
af
samtidsrealistisk
Les Météores,
en
som
hellighed.
med
fanges
seksuelt.
bål e t .
derne
Kun
hundredevis
misbrugte
følge
lille
beretter
drenge
af
forst
en
sammenbrud.
Jeanne
der
et
sig
middelalderlige
unge
inversion
han
Aulnes,
en h e l l i g
bærer
Nazitysklands
"roman"
den
en
modsætning
des
inversion b l i v e r
bort
sidste
ved
manifesterer
der,
om
så,
sin
Le
frelst
sin
Tournier
og
Tanken
forandres
Tournier
Elverkongen,
jødedreng
aspekt
transformerer det.
med,
noget
noget
kom
som
fejrer narcistriumfer.
Men
Tournier
på
vi
siden
Sartre
som e l l e r s
syntes
triviallitteraturen.
Blot
en
går
- 107 Tournier videre
men.
Og
Det
fjerde
er
af
Rais
versionens
og
i k k e bundet
og
stand
fra
en
især
Spinoza
og
sige
og
hos
ja
neske.
Som
nævnt
René G i r a r d s
Til
end
til
Lyotard
senere
dette
ikke
plekset;
Girard
egne
på
af
og
bind.
nogen
det
ser
betingelse
en
-
har
Både
hos
vilje
til
potenserede
hvis
ja
overmen-
ellers
verden
i
én
af
Den
og
min
tiden,
udefra.
han
forfatternes
én
tilhænger
vilje
af
en
til
det
af
der
af
anden
at
no-
mindre
Jean-
omtales
"deliriets
Som man v i l
på
udslag
hed
1
ikke
René G i r a r d ,
sidste
teoretisk
et
måde
C r i t tque
L 'Ant i - O e d i p e ,
forklarer
standpunkter
en
tidsskriftet
("système du d é l i r e " ) .
heller
Tourniers
forkætrede
til
for-
medmennesket.
bragte
François
stem"
vejen
den
kommer u d e -
fravær.
dette
så
kunstner
I
Michel
Deleuze
i
det
Tournier
negativite-
døden
uudtrykt
Tournier
-
anmeldelser
i
i
per-
filosof.
imod
hvor
får
i
som
mangelen.
fandt
kom k r i t i k k e n
1972
to
fandt
Også
det
kritik
Deleuze
vember
som
af
rimelig
i k k e mindst
på
begær
er
protest
tilværelsen;
essensen
er
sit
som e n
pendant
Nietzsche
til
og
generationernes
han
og
god
helt
der bringer
der
men
slutningen
finder
tolkning
en
romaner
Paradis,
retning.
noget
udødeligheden
medmenneskets
at
er
sam-
henrettelse
"invertere"
driften,
bygge
den
roman,
og
i
samme l o g i s k e k r a v
at
finder
første
d'Arcs
med
hellighed
sidste
konge"
at
og
en nødstedt
tre
filosofi
imod
de
grusomhedens
af
Deleuzes
i
for
Jeanne
til
eksperimenterer
ten
er
"hellige
de
sansning
er o f f e r e t
oplevelsen
Gilles
kobler
medmennesket
afgørende.
den
og
sy-
se er G i r a r d
ødipuskommåde.
Men
indtage
sær-
dobbeltgænger-
motiv,
sin
den
på
af
Girards
spaltning
ond F r e u d
stiller
der
tilføje,
verdenen,
udsættes
en")
se.
for
Det
noget
slavens
mennesket
ind
i
af
en
ondt
for
med
at
er
være
lens
var
holdning
vulgært
i
sine
eneste
store
hundrede,
legier
og
var
problemer
da
der
behandler
for
nu
får
også
at
den
den
med
af
Deleuze
det
ville
den
livsopfattelselvover-
mere
had
er
til
ikke
tilbage
problemer,
til
når
og
i
end
at
aforistisk
pøbelen,
en
gjorde
at
han
at
ade-
sig
selv
åndsadel.
i
det
forsvare
"ædel".
sagt
og
mente
ophæve
være
overmen-
rivaliseringen
har
på
drives
og d e n n e p o l e m i k
Stendhal
der
og
"ødipianisering-
andet
være
begyndte
ikke
sit
komme
han
den
dele
digte.
kunne
Det
18.
Nietzsche
de
havde
sider
"overmenneskelige",
Deleuzes
med
år-
sine p r i v i -
undermennesket;
han
de
"sund
ind
ud
når
Derved g r i b e s
alt
skælde
bedste
hvis
er
drives
Baudelaire
at
opgave
klasse,
der
slaven.
jeg
dyre-
overmennesket
overmennesket:
der
i
Lorenz g i v e t
ifølge
slavemoralen,
Overmennesket
slavemennesket.
det
lod
som
imod
kunne
sted
Men
med
pro-
pragtfuldt
Og,
rivaliseringsdialektikken
en
neskelig.
et
en
fordi
aggressive,
(og
i
En anden
nævnes,
finde
af.
meget
Freud
har K o n r a d
lignende
for
bygger
han
væsentlige
ressentimentbetonede
polemik
medfører
at
er
det
godt
hævdelse" b l i v e r
at
være
til
Nietzsche
er
af
bytte.
ikke
bytte;
der
der
jo
sit
beskrivelse
ifølge
sker
fortjener
lader
rovdyr
ufarligt
fascinerende
Guattari
sker
han
er
(ham med Ø d i p u s ! ) .
æder
sådant
hvor
nedlægger
der
skulle
venligt
noget
hvorpå
Således
nietzscheanismens
Overmennesket
rovdyr,
en
en
202f).
betragtninger
også
blem.
(jf.s.
den
g o d F r e u d og
den
-
efterlignelsesmimesis
kulturkritik
opmærksom
108
filosofi,
Nietzsche
og,
så
vil
- 109 sige
ja
som
i
at
til
det
Mille
hævde
store
det
1
selve
der hæfter
skal
det
egentlig
dog
er
diffus,
og
for
lurer
fjendebillederne.
præciseres
at
Deleuze
Systemet,
så
for
bekæmpe
og
paranoia
er
sagt,
Guattari
ikke
imod n a v n g i v n e
mod-
ondskab,
risikable
den
Når det
kapitalismen,
allestedsnærværende
kan u n d s l i p p e a d d e
vil
"ødipianiseringens" påståede para-
polemisk-aggressive
men
eller
muligheden
samtidig
kulturkritikken
sig ved
standere,
en
og
livsudfoldelse
plæderer
egenartede,
"kapitalismens"
noia.
menneskes
Plateaux
repræsenterer
som
flugtruter.
man
kun
- 111 POSTMODERNISMEN: jEAN-FRANCOIS LYOTARD
K r i t i k af Deleuze
Også
Jean-François
og
hvor
ind
på
nok
i
Girard
en
Lyotard
anmeldte
bebrejdede
gal
vej ,
forfatterne
eller
Freud-kritikken,
ikke
anmeldelse
en
længere
den
allerede
meldelsen
sat:
det
hed
"den
og
Deleuze
lismen
sig
par
timer
indkalkulere
producere
sen
er
om
dagen,
i
de
Lyotard
kapitalismens
osv.
dog:
overudtaler
er
efter.
i
den
kan
Kapita-
i
men
skulle
at
omfang
anmeldelet
være
fra
til
ved
vidt
Stemningen
ud
en
værdifri,
hvad
forureningen
umulig
An-
arbejdstiden
tressere,
nulvækst
præmisser,
sig
priserne,
brølende
frit
dvs.
for,
selve
undgå
endnu
på.
samfundsstruk-
kynisk,
omstille
bekæmpelsen
fra
ind
kommunismen
grænser
nedsætte
gratisydelser
den
nævner
eller
kunne
meget
gå
Lyotard
antyder:
være
slået
langt
at
slået
hierarkiserende
at
på
skulle
til
énergumène",
kapitalismen
ikke
være
gået
Lyotards
kapitalisme".
Guattari
er
synes
indstille
et
og
er
at
være
opfordring
"capitalisme
religiøs,
Derimod
der
de
brølende
despotisk,
tur.
vej
at
indeholder
begejstrede
ad
L'Ant i-Oedipe,
problem
umulig
på
profitaksiom-
et .
Døden
Den
kan
ikke
socialistiske
noisk
komme
tilbageskridt
bevirket
at
skulle
tage
et
gange
par
Lyotard
merværdi
er
(og
Lyotard
forbeholden
for
f ø r de
begreber
i
i
den
magten,
lig
til
revolution
de
kapitalismen
opfattes
denne
hvad
de
endelig
som
lasten,
holdning
senere
mulighed
år
har
har
at
han
para-
da
været
som b e k e n d t
gjorde
udefra.
et
også
meget
venstrepartierne
det
proletariat,
og
som
vil
var
i
ligeved
1981).
klassekamp
hjælpe
For
og
Deleuze
- 112 og G u a t t a r i
Det
der
med at
der
er
den
antagelse
blevet
omtalt,
at
mensurabelt,
Og
tes
er
tilladt,
ner
her
(i
det
i
1972)
-
at
Men
skridt
for.
men
at
få
med
André
endnu
kun
er
to
ham
nu
op
selvødelæggelse,
men
lation,
princip
det
kan
som
maskiner
kun
driften,
desartikulationen
fungere
af
igen
og
fraværet
efter
i
har
tager
det
tilbage
nok.
hvor
Den
skabelse
sag.
Freuds
J ensei t s
tolkes,
af
som
forestiller
de
som
artiku-
begærende
opløsning.
betingelsen
des
ikke
enhver
hvilket
stadig
er
i
endnu
rigtignok
ikke
samme
især
at
huske
fordelt
vige
Lyotard
sider
udviklet
tages
at
driftsbevægelse,
dødsdrift,
som
er
kapitalismen.
friere
Lustprinzips,
synes
gen-
som
Gorz
tanker,
Lyotard
allerede
kan
og
dette?
nu
kapitalis-
består
hvortil
Guattari
blive
også
handlen.
destruktion
berømte
-
me-
tilbage
slagord
social
og
at
Vi
afskrive kollektiv
fører
mer-
omsæt-
sig
skal
sådanne
plus
ved
begrænset
arbejde.
kom-
kan
den
vi
ord
er
Lyotard
sociale.
erindrer
Afterritorialiseringen
en
er
slagordsagtige
om
konkret
som D e l e u z e
klarer
dette.
trækker
det
vi
det
tanker
arbejdet
der
"dispositiv",
hvis
uden
hvad
kun
aksiom
Lyotards
arbejdsløn
alt
Libidoen
i
det
modtagne
kapitalismen
forhåndenværende
uden
og
at
er
med
det
og
at
egentlig
indefra.
konkrete
nævnt
og
produktionsræset",
ønsket
de
sig
men
kapitalistiske
af
det
desuden
fænomenet,
"stå
at
værdiloven,
givne
driftsinvestering
kende
kapitalismen
arbejdskraft
dermed
undermineret
tiske
det
fx
værdi.
fra
smide dem o v e r b o r d .
karakteriserer
for
Dødsbefri-
elsen.
når
Lyotard
er
disse
mener
ikke
at
enig
med
Deleuze
kapitalismen
støtter
og
Guattari,
sig
på
den
- 113 d e s p o t i s k e maskine,
puskomplekset
samfundsformation
ødipuskomplekset
fortsættelse
ference
men
Når
Lacan
som
et
er
en
er
note
fordi
for
hævder
det
ubevidste,
føler
"du"
om
beherskelse
der
ords
af
drab
den
vise
til
kristne
ifølge
på
gå
tard,
med
Moses,
René
Girard
offeret
denne
ind
Girard
en
være
der
som f o r ø v r i g t
på
denne
også
drøm
er
det
som
og
med
vist
tolkning,
tji.
andre,
1
for-
Mose s
oprindeafvises
den
består
det
s.
jødiskskulle
for
ham
offer hvor-
218 f f ) .
vigtigere
bl.a.
Jeg
men h e n -
Skylden
den
dog
det
myten.
et
tildeler
nok:
det
v a r denne u d e -
antager
som u s k y l d i g t ,
flere
Di f -
er
dets
skjult
Det
i
repræsenterer
beskrive
særstilling.
er
Le
o g med g o d e g r u n d e .
på
samfund s k u l l e h v i l e
sammenhæng
Gud
antagelse
reel
erkendes
at
han
videnskab
nærmere
analy-
uddybes
Gud
bygger
ord.
hvor
en
og
bog
til
fadermordet
Lacans
uudgrun-
Jødedommen
ikke
er
er
paradigme.
narcissisme,
forsøgte
religion
på ethvert
1
der
der
Freud
teologiske
ikke
at
kun
sidste
tiltale.
Gud
struktureret
Israel
taler
det
profeter.
parallel
Lyotards
jegets
og
er
re-
han
sine
jødiske
flotte
stadig
uudtalt
tavs
igennem
tilværelsen.
Monothe i s m u s ,
skal
i
og
som
der
ligt
af
meste
til
og dens
menneske.
patienten
under
bryder
udelukket
lukkelse
und
sig
religion,
moseloven
nægtet,
i
Med
og
det
denne
Oprindelsen
ubevidste
han
Denne
mennesket
et
talte
at
fortsætter
Lévinas
når
det
det
ødi-
i
fremhæver
Gud
talende
rolle
jødedommen
Lévinas
tiltalte,
Moses.
i
lutheranismen.
undertiden
om
f érend:
i
også at
mindre
antager.
mellem
det
tikeren
de
forhold
sprog,
Jahve
end
langt
filosoffen
stadig
delig,
han mener d e r f o r
en
finder Lyotard
bl.a.
til
paradoksale
den
og
spiller
at
Lyo-
G i r a r d , mener
- 114 at
ødipuskomplekset
men.
I
til
stedet
at
som
kvinder
i
beror
forhold
på
kan
Det
hvorfor
ikke.
til,
sin
er
visse
endimensional,
Bourdieu der
tion
er
(1979).
kultur
har
producere
værdi,
tilbage
også
den
gaderne
der
-
1972).
magtanvendelse,
sluppet
uanset
og
og
er
-
har
Frankrig
er
den
til
at
der
siger
blevet
er b l e v e t
tabt
noget
Når
-
svagere.
autoritet.
mere
politi
mindre af
kynisk;
indre
er
forhåbentlig
deres
-
under-
Lyotard,
magtovertagelse;
fordi
mode
dermed
indholdet.
mestrene
i
Systemet
mig,
Pierre
La D i s t i n c fra
ødipuskomplekset.
forøvrigt
andre
det
"postmodernismedebatten".
stærkere,
især
(der blev
i
i
lederne
venstrekoalitionens
skrev
skel
indre undertrykkelse
lærerne,
er
næsten
til
"tankemestrene"?
Derfor
sætte
et
spørger,
hos
i
alt
betragtninger
tema
blevet
tesen
det
fx
plads,
også
at
vigtigt
fordi
forøvrigt
formål
et
Fædrene,
deres
på
den
om
ikke
forekommer
at
anslået
det
hævde
på
sted"
Lyotard
tanker
foregående
er
at
ikke
position
beror
lignende
social
først
beror
den
er
de
trykkelsen
er
her
Med
Men
værdi
her,
som
inde på
Også
til
værdi
værdi
kan
og
Værdi
mere
"kulturelt
bliver
lige
har
på
malerier
for-
mænd
position.
udvælgelsen
et
struktur
lighed
undervisningens
værdi
besynderligt
Tænkningen
anden
maleris
plads
kapitalis-
mennesker,
intet
og
og
et
en
sociale
Kulturens
i
ligheden,
af
den
undervisnings
adgang
hævde
museum.
til
udvælgelsen,
En
Lyotard
ombyttelighed:
selv".
værdien.
giver
foreslår
afvikling
ombyttelighed
som
sig
under
kapitalismen:
fri
defineres
"i
for
beskrive
stået
er
det
men
det
på
efter
Lyotard
svarer
legitimering
med
er
op.
Iagttagelsen
er
sikkert
rigtig,
men
det
er
også
- 115 karakteristisk
samtidig
pitalismens
bage
om
at
skrev
til
den
'68-oprøret,
legitimation.
Deleuze
og
kan
synes
det
blandt
ethvert
samfundet,
kendelse"
tari
er
problem,
dette
en
re.
bl.a.
og så
kræver
den
da
sig.
også
omend
på
en
krydser
senere
måde
der
nok
kunne
Men
det
kan
være
være
på
af
flere
denne
"er-
gange
vendt
det
etiske
til
stadig
at
af
sikkert
Deleuze og Guat-
værd at
tide
af
kan
grupper
har
sofistikeret
veje
domme,
anmeldelse
effekt
Modsat
meget
hans
krav
de har a f s k r e v -
legitimationsproblemet,
felt
til-
stærkt
at
Store
befriende
senka-
man
legitimation
krav om l e g i t i m a t i o n ,
men
et
arbejdsløse,
lader vente på
til
Husker
Lyotards
der
Omtrent
om
foranstående
og
folk
måde.
Tyskland
nostalgikerne.
Lyotard
tilbage
denne
i
man
det
Guattari
"marginaliserede",
opgivet
mindes
Efter
dem,
henregnes
på
Habermas
legitimationsproblemer.
dvs.
et
bruges
Jurgen
måde.
På
Habermas'
på
få u d r e d e t
få
nærme-
præsenteret
Lvo-
tard .
Diskurs
Hos
og
Lyotard
forenede.
bog
figur
La
(født
filosofiske
fi.
Des
række
titler,
gør
"Afdrift
op
andre
som
Dispositifs
sitiver"),
(1977,
1954
finder
der
Marx
og
større
placerer
pulsionnels
à
giver
(1973,
p a r t i r d e Marx
og
forskrifter").
alene
ved
bl.a.
driftsdispoFreud
Economie
tredje
(1973,
libidinale
Introductions
En
hans
Di scours,
således
"Om
et
lille
af
som f i l o s o -
ham,
filosof",
Freud"),
ansatser
et
værk
strukturalismen
værker
"Driftsøkonomi")
"Hedenske
Et
flere
e n udmærket
samtidig
"begærende
Dérive
fra
med
man
s k r e v han
udgangspunkter.
(1971)
En
(1974,
i
Phénoménologie,
Figure
deres
1924)
Allerede
paiennes
række
vær-
- 116 ker g i v e r et
eget
en
ny
form
spil,
og
signalement
s p r o g l i g e påfund,
således
det
etik
La
udfra
og
Claude
cialisme ou Barbarie"
Discours,
noget
Figure
upåagtet
en
ind
af
sprænglærd
på
sit
er
)
opstille
af
sprog-
(1979,
og
Le
Viden
Différend
Disse
blandt
ved
et
et
I
måske
er
jo et
fald
gik
fordi
det
andre
det
at
at
være
både
Freud
fortærede,
og
i
særpræg,
franske
omend
tænkning,
-
eller
måske
fungerer
mange
nutid-
i s æ r Marx
det
sig
tekster,
i g e f i l o s o f f e r som f i l o s o f i e n s s k r a l d e m æ n d ;
er
med
der
arbejder
til
moderne
så
"So-
opgør
opgør
"meta-metadiskurs"
ådsler.
gruppen
hovedsagelig
"læsninger"
den
i
andet
udkomsten,
der
for
"skriftklogskab",
på
med
171).
gennem kommentar
enestående
ernæring
Lefort
filosofi,
bog
emne
især F r e u d .
ikke
1982
( j f . s.
strukturalistiske
er
overvejelse
postmoderne
samfund
Lyotards
at
" U o v e r e n s s t e m m e l s e n " ) . L y o t a r d v a r o g s å sammen
Castoriadis
den
en
Condition
postmoderne
(1983,
med
for
af postmodernismen,
o g p r ø v e r desuden
nu
mindste
i
et
faktum
langsomt
deres
synes
nuværende
inkarna t i on.
Lyotards
til
titel
sprogsystemet,
turalistiske
en
række
ninger.
er
Bedst
fonemer,
o
u
er
et
afgørende,
den
er
eller
ved
et
det
ved
mere
sin
system
bl.a.
har
her et
ved
abstrakt
modsætning
ikke
et
alle
negationen
sprogbeskrivelse
rolle.
kan
fonem
at
være
udtrykt:
til
modsæt-
Et
til
at
struk-
system:
indbyrdes
modsætning
spiller
hentyder
den
fonologien.
systemkonstituerende
strukturelle
i
ved
i
sin
defineret
"Diskurs"
Man
definerede
fungerer
a
defineret
1
beskrevet
defineret
osv.,
menter.
sigende.
sprogvidenskab.
elementer
således
er
som
andre
e,
i
element
andre
ele-
således
en
Hvorvidt
så
være
udtømmen-
- 117 de
og
modsigelsefri
stillede
klest
(det
-
to
tredje
m u l i g e ) * er
af
var
de
at
e n anden
tre
krav
den
Hjelmslev
skulle
være
sag. C a s t o r i a d i s
den
er
inde
p å samme p r o b l e m ( j f . s . 1 8 1 f ) .
Over
for
tricen.
systemet
De
to
er de u s y n l i g e
andet
og
figur
og
savner
en
orgasmefantasi
sætninger:
for
af
1)
selv,
snart
i
vidne,
spor
af
oversat
en
i
i
dødsdrift,
Med
ikke
alle
Castoriadis
afbildes
heller
ikke
modeller
Lyotards
blive
blevet
er
Lyo-
barnet,
1)
jeg b l i v e r
søskende,
stadier
af
er
Genstanden
i
2)
er
rummer
driftsudviklingen.
stabil
og
form m o d s i g e l s e r .
i
analy-
Analysanden
fantasien
ikke
spil
i
2)
slået.
og
den,
Freuds
forskellige
den
barn b l i v e r
rummer
Desuden
problema-
tolkninger
psykoanalytisk
er
inspirerede
tænkning.
kan
og
slår
i
"et
genstand,
i
der
viser
en k v i n d e l i g analysand,
drenge.
der
fortættet
Freuds a f h a n d l i n g
fantasien
sproglig
hovedhjørnesten
en
Dette
reglen
sit
rummer n o g e t
i
"sætninger"
barn b l i v e r
matricen,
dødsdriften
franske
i
hos
skifter
forskellige
som s a g t
tiske
et
snart
eller
-
3)
3)
Figuren,
driver
kan
( i G e s a m m e l t e Werke X I I ) .
faderen
faderen,
afstraffelsen
sanden
eller
begge
figuren
Den
"inkompossible".
f r e m a n a l y s e r e r Freud
slået
figuren
egenskaber:
en v i d e r e g å e n d e a n a l y s e af
slået",
tre
Men
"fortætte"
"Ein Kind w i r d g e s c h l a g e n "
Heri
fælles
synkrone.
samtidig,
tard ved
Lyotard
har
negationen.
sammenskyde,
umulige
sætter
termer
meget
læst
læst
i
af
kan
med
kan
højst
man
vort
omtales
bliver
spændende
sin
så
fastslå
helhed.
at
det
ubevidste
"logisk-identitære"
uden.
Det
plausible,
analyse,
Discours,
forfærdelig
mange,
således
som
i
er
de
at
også
fortjener
Figure
men
sprog
betyder
at
ikke
senere
- 118 år
har
den
sig
i
sen
for
vundet
opgøret
dige
hos
som
en
grad
beskrives
sen"
af
man
Julia
koanalytiker).
aspekt
i
Discours,
men
kunsten
der
lade
Den
lader
fange,
e r i k k e uden
mere
ende
sig
mål,
også
at
i
i
den
litte-
komme
ind
er
følgende:
den
ubevidste
egne,
stå
fungere
lidt
andet
almindelige
sine
således,
blot
ikke
med
den
Et
skole
interesseret
men
ud
genklang
kunstneren
at
af
munder
og
imod,
i
på.
at
som
nævnt,
den
i
ikke
erkende
Synspunktet
begrænset.
omforme
dødeofte
En M i c h e l
det
lidt
myteverden
os.
som j e g h a r k l a s s i f i c e r e t
filosofi"
anmeldelsen
ning
af
"den
æstetikken
på
være
måde
spektrum
analyser.
her
vis
bevidstheds-
alle
genoptages
modsat
en
store H i s t o r i e "
De værker
i
og
ikke
i
til
psy-
"beskrivel-
videre
jeg
der
skulle
men
sætter
omgiver
"Den
kan
har vundet
fange
interesse,
beskedne
der
dog
kan
Men
sig
fantasiproduktionens
Tournier
et
naturligvis
fantasier,
sig
uddannet
metoder;
digteriske
der
synspunkt
arbejder
kunstens
er
produkt
for
Figure
fantasiproduktion.
lige,
færogså
(der
for
"dekonstruktionalistiske"
det
interes-
litteraturvidenskaben
efterprøvelige
raturvidenskaben.
på,
den
tilgange,
amerikanske
indskriver
i
det
færdige
åbner
kontrollable,
Den
stedet
strukturelle
produktionen,
teoretiske
i
i
Kristeva
Det
ved
produktionen,
i
opmærksomhed.
gammelstrukturalismen,
produktionsprocessen
produkt,
finder
ny
med
en
og
udvikler
af
de
L'Ant i-Oedipe.
store
i
nødvendig
historie".
samfundssynet.
historisk
u n d e r den
ansatser
De
der
rummer
Dette
Der
udvikling,
en
gælder
skippes
på
"begær-
kom
en
frem
afvis-
både
i
troen
dialek-
- 119 og
på
proletariatets
kommer
tik
en
tilsvarende
storie",
ings.
de
af
alt
Lyotard
fra
og
propfyldte
2-3
timers
form,
en
(der
i
tro
er
eller
Dette
i
Typisk
går
ud
fra
nærmest
er
i
mindste
et
håb
fore
dog
ud
skrifter
om at
en anden
over
kapitalis-
og
forsvinder
vigende
"Le
désir
Economie
nommé
Marx"
libidinale).
mange
ene
fra
økonomisk
den
mennesket
anden
som
for
side
system,
Marx
begæret,
begærsobjekt
såvel
skældsord
hos
marxkri-
side
fascineret
denne
samfunds-
det
gode,
der
svarer
til
den
den
klassiske
tilføje
at
traditionelle
"de
^"la
petite
korser
Marx").
Hun
er
sig
hun
ser
polymorfitet".
på
noget
spaltning
når
Essayet
væsentligt;
der
er
det
kendetegner
lille
tager
mange
psykoanamodne
psykoanalyse
ja
allerede
"Marxine"
anstændig
kapitalismens
morsomt,
og
to-
modne
denne
begærende",
en
af
vok-
levere
i
der
under-
fascination
hos L a c a n . Den u t o p i s k e Marx k a l d e r L y o t a r d
der
er
vil
lige
som den
andre
Marx
denne
analyserer
Marx
måske
er
og
("Et
Lyotard
den
Utopisten
genitalitet,
af
normaliseret
På
skal
talte
disse
som
efterhånden
Jeg
mere
behandlet.
ser
lyse.
i
dobbelthed
på
genitalitets
De
har
kapitalistiske
objekt
overgang
nedlagte Vincennesuni-
rummer
essay
det
tale
nu
kunne
frigøre
formation.
en
hi-
happen-
den
at
trykkelse,
derfor
Endelig
er
til
værker.
et
Marx",
også
utopien,
vil
senere
er
kaldt
tikere
det
synspunkt
Lyotards
begær
det
Dertil
lille
mammutforelæsninger
genopstået,
driftsinvestering
men.
på
"den
filosoffer.
holdt
Saint-Denis).
på,
blev
gruppers
sale,
rolle.
af
initiativer
Deleuze
varighed
versitet
i
lokale
marginaliserede
for
revolutionære
opvurdering
pige
"perverse
det
humoristisk
har
fat
på
den
reformbevægelser:
- 120 enten
moralistisk
gribe
"systemet"
fantasier
nisk,
af
der
ud
systemet.
der
"den
store
at
lade
nogen
på,
overjegsposition
være
kritikken,
at
Men
ikke
en
altid
bestemmer
"realistisk"
bydes
fra
uden
sig
klar
eller
fr*
an-
køligt
opsluge
af
handlingsmulighed,
bortset
at
over
de
tek-
analysen
nogen
etik
desinvesteringen
af
historie".
L e g i t i m a t i o n og sprogspil
Også
afvisningen
problemer,
at
al
forlade
sig
vikling.
Som
og
normsæt
På
dette
det
"Ret
et).
derne
le
sitetet
og
i
at
det
at
viden
at
være
at
Au
år
sælge
for
beskrevet
alt
et
er
Lyotards
Emnet
vel
tråd
sig
med
oversættes:
mest
og
succesrige
det
postmo-
Rapport
for
er
til
sur
univeri
de
legitimationsden
opfattelse
er
vej
ud,
ikke
brugsværdi,
men
humanister
muligt,
blev
dannelsesideal
(og
og
1979
videnseksplosionen
for
står
hvor
hvor
end n o g e n s i n d e
sin
fremme
en v i s a k t u a l i t e t
sig,
1
retfærdighedsbegreb-
(Viden
røde
slutter
solgt
kan
undertitelen
er
den
værdier
udviklingen.
bestillingsarbejde
men
ud-
interview
(titelen
har
et
langt
også på
Bogen
produceres
hvor
i
synes
egen
tidligere
acceptere
indvendingerne.
juste
kom
Lyotard
får
alle
postmoderne
Québec.
blive
medfører
kapitalismens
at
rejst
humanistiske
punktet
for
også
spiller
lande,
problemet.
tion,
men
samfund).
udviklede
for
kom
Condition
savoir
af
Lyotard
problem
samme
nødvendighed
systemets,
Thébaud:
Og
La
på
opløsning
punkt
beset",
bog
historiens
stund b å d e D e l e u z e o g L y o t a r d
synes
etiske
Jean-Loup
af
den
-
på
ny p r o d u k t i o n ) .
Syns-
v o r nuværende
situa-
i
på
nakken
humaniora
af
hinanden
pludselig
humanismens
kærne
s k u l l e have
en
skulle
- mindre
salgsværdi.
- 121 Lyotard
passere
lader
revy.
gulerende
Opfatter
system,
pessimistisk
moderat
forskellige
model.
udgave
Parsons'
af
ja
og
politiske
tiv
til
model
ende
krise.
bliver
inden
har
at
i
optimering
vind
kan
en
"udefra",
med
samt
Efterhånden
til
som
denne
en
passer
er
kritisk,
til
et
af
af
stedelen
her
humanismens
70'erne
-
i
det
blev
at
Lyotard
eller
Den
og
eller
eller
op-
klasse,
kritiske
slags viden,
en
sløres,
kan
en
var
teori.
føre
teknisk,
anden
der
hermeneutisk,
og
og v æ r d i e r .
dette
krise.
hvis
ret
1
humaniora
mindste
tænkes
strømninger,
som
håb.
samfundssystemet,
tilføje
som
marxismens
udelukkede
aftager,
s p ø r g s m å l v e d mål
kunne
aspekt
elsen
to
reflekterende
som s t i l l e r
for
et
sy-
samfundet
anarkistiske
utopi,
der
som
den u d e l u k k e d e ,
gælder
klassekampen
imellem
ses
samfundsændring
Barbarie",
en
forfald.
behandling,
lod,
Frankfurterskolens
model
sondring
der
Man
for
ou
som
alterna-
systemets
som den
forskellige
"Socialisme
eneste
s e j l e n e u n d e r den n u v æ r -
fra
Dette
således
bliver
Det
er
radikal
proletariatet
i,
og
udgave
arbejdsløshed,
Opfattes
det
for
Talcott
udelukkende
inhumane
kan
gruppe.
også
i
den
fattelse
men
og
systemet.
undertrykte
af
en
en
kyniske
opfattes
tilpasning.
til
i
og
til
harmonisering
ja
befolkningsgruppers
to,
komme
selvre-
svarer
som
er
strejker
for
fået
Fx
store
et
som ø g e t y d e l s e o g p e r f o r m a t i v i t e t .
kriser,
stemnødvendig
delt
Stikordene
pessimistiske,
systemets
Denne
som
optimistisk
optimistiske
revolutioner
tilpasninger
en
velfærdssamfundet
Den
s e r s y s t e m e t s mål
Fornyelser
samfundet
man
Den
sociologi.
stabilisering.
man
finder
legitimationsforsøg
nøje beskriver
6 0 ' e r n e og b e g y n d i
Danmark
man m å l e r
for
stør-
overfladisk,
- 122 ud
fra
mængden
logikritik.
viklingens
tendens.
skønt
står
af
krisen,
påkrævet,
dermed
som
i
have
nedlagt
ideologi.
tard
Som
i
den
har
mennesket
jeg
imidlertid
tilbage
ved
og
straks
ikke
til
at
til
humanismen
noget,
anvendelse,
samfundsfor-
til
sin
kærne,
genfinde
efter
afsløret
kommer
at
blive
finde
tekniske
sig
svært
reformerende
samfundsændring,
at
at
ideo-
samfundsud-
radikalt
synes
til
være
bevidst
mellem
trække
"humanismen"
at
ikke
legitimering,
at
reduceret
at
eller
en
valget
eller
-
mentes
hvor
heller
humaniora
og
skrevne
motor
revolutionære
1
valtning,
det
Primus
sig
det,
er
selv
som
mener
en
Lyo-
mulig
re-
træt e p o s i t i o n .
Han
mener
samfundet
mere
som
har
Lyotard
helhed
derfor
som
dette
men
andre
valgt
Det
og
udtryktes
50'erne,
udviklede
skulle
prægede
da
vi
Villy
timationsproblematikken
derfor
i
vende
os
hævder
ikke
til
m.fl.
fra
ind
som
som
postmo-
"værdisammenog
kunstnere
Wittgenstein.
debatten
især
filosofi.
med.
problemstillingen
i
og v i d e r e -
en ny æra,
Lyotard
ikke
oplevelsen
indførte
tysk
i
han
synsmåde,
den
forstås
tankegang
æra.
rela-
afvises
Schonberg,
tager
imod
delt,
mulige
forfattere
Broch,
gået
anskuer
sociale
værdidebat
-opløsning
synsmåder
være
vist
passende
hos
Sørensen
disse
altså
En
denne
som
de
eneste
modernisme
som N i e t z s c h e . M u s i l ,
Herhjemme
anskue
den
ikke
der
postmodernistiske
Ganske
Ved
normrelativering
samfundet
at
ikke.
altså
modeller,
den
være
æra.
to
eller
i
anlægges
"modernistisk",
brud".
de
sprogspil.
skulle
dernistiske
af
at
aktualitet
har
tioner
at
også
men
Nu
legi-
Lad
os
formuleret
s p r o g spi 1 st e o r i .
Sprogspillene
har,
som
ordet
antyder,
visse
regi-
- 123 er,
og
for
forskellige
forskellige
i
kirken,
i
skolerne
ske
i
i
sprogspil:
denotative
(de
gøre
franske
rier
på
stille
i
en
"den
ny
store".
kan
være
med
eksisterende
om
bevægelses
på
den
status
se
ikke
i
at
de
og
be-
græsrodsde
flytter
få
lov
formelt
ret
her
over
afviser
den:
medier
dér
man
at
fra
har
der
histo-
hvad
står
opnår
til
gennemslagskraft
opnår
træk
historie"
hurtigt
som
være
eksperimentere
lille
ud
hvad med de u n d e r t r y k t e ,
orde,
vender
Le
den
nu
fortælle
kan
de
dan-
(i
at
til
de
deltage
kan
ofte
over
for
måles
offent-
myndigheder.
Men
til
når
sprogspil)
En
skulle
konstatere
anskues
fx
de
fortælling
forøvrigt
for
dog
beslutninger
i.
lige
jeg
"den
man
man
grænser,
fulgt
sprogspillene,
ved
ban
sagsforhold)
ikke
kasernerne,
af
Inden
bevægelser
at
i
der
militæret,
om
regler:
Såvidt
må
m.m.
i
(hvem
variant
tragtningsmåden,
undertiden
har
gælder
undervisning),
ændrer
krav
skolerne.
for
for
og
ministermøder
poetisk
over
skoler
"træk"
grænser
foregår),
i
(udsagn
Befrielsesmulighederne
originale
forskyder
områder
kommando
udsagn
problemorienteret
familierne.
at
sociale
undertiden
Lyotard
tilbage
Di f f é r e n d .
tragtninger
bage
til.
m.m.,
og
forskning.
sig
med
ser
to
mation
Der
over
En
overvejelser
del
over
dens
og
af
den
et
blevet
i
sin
næste
man
uret,
også
og
Lyotards
nye
nye
med
som
større
bog
er
andre
af
jeg
faktisk
har
i
med
information.
betilviet
databanker
undervisning
der
Dem
bog,
almene
kommer
informationsæra,
vidensspil
lukket
kan komme
dræbt?
nogle
det
vidensformidling
et
ikke
er
nystrukturering
Lyotard,
den
de d e r
de
til
finder
ret
muligheder:
og
fordi
og
beskæftiget
informatikken,
komplet
Den
infor-
komplette
- 124 information
vil
er
(tilnærmelsesvis)
principielt
kunne
dervisningssystemet
en
vis
men
i g e n komme
Den
i
at
de
det
krav
med
at
til
at
et
mange
de
går
Der
skal
sig
blive
i
"menneskeånden",
det
har
altså
rigt
tioner,
nyt
dog
for
ikke
og
Samtidig
informationsmåske
parat
åbenheden.
megen
teknisk
til,
mindste
ikke
menneskelig
ja
til
fantasi,
fordybelse
selvom
hvis
natur
Men
nogen
fantasi
drejning
tage;
Lyotard
Først
nu
få
den
man
eller
kunne
pression.
en
lang
men hans
værd.
vinde
ikke
tror
på
lignende,
teori
bl.a.
sin
lidt
sproghurtigt
sandhedskriterium:
samtykke
i
fri
rejser
problemer,
med,
af
han
Naturligvis
række
arbejder
ud
affærdiger
konsensusorienterede
stædigt
behandling
værk,
oplevelsesevnen
ansporet
det
kan
skal
uden
opfattelse
opfylder
Lyotard a f s k r e v e t .
etik
Habermas'
normer
ind
fordybelse v i l
en
spilsbetragtning?
at
De
ethvert
et
sige
tilnærmel-
alvorligt.
om
af
hvilken
vil
ikke
man
en
myndigheder
formningen
og
Hvilken
teknik,
fra Guten-
kunne
felt.
låner
rosenrødt
godt
skabt
meget
naturligvis
udelukkes,
vi
begrænset
enhver
oplevelsesevne
men
un-
opnåede på bogens o m r å d e ) .
ikke
forestille
der
I
indlæres
den n y e
vilje
har
offentlige
o p g i v e det
opmærksomhed.
kan
Alle
viden.
kombinationsglæden
kender
god
steder
drømmer
er
skænker
at
på
skaffe
Lyotard
han
af
og
folkebiblioteker
at
man
betjening
lidt
tages
demokrati,
mulig.
al
eksempelvis
fantasien
med
åbenhed
opgaven
der
information
(men
danske
sesvis
til
høj s æ d e t .
lukkede
bergæraen
samt
ville
teknisk
adgang
måtte
basisviden,
derudover
få
som
han
ubevidste
v i l l e nok h a v e v æ r e t
debat,
Habermas'
forøvmotivaen n ø j e r e
- 125 Lyotard
le
det
sætte
har
to
indvendinger.
konsensusorienterede
troen
på
menneskehedens
antagelse
kan
naturligvis
haver
den
vel
heller
være
at
falde
gærmarxismen
For
det
den
andet
er
fundsforhold)
Japan.
ri
Dette
som
et
udarbejde
et
konsensus
er
og
det
fri
sig
for
i
enhver
i
stadig
sømmene,
til
Habermas
blemet
det
ved
er
og
første
i
hvad
end
hans
skal
en
så d r e j -
ma-
rense
Men
kan
den
Lyotard
kan
efter
forudsætninger
end
Imidlertid
bog,
gøre
et
sådan
betydning,
idealistiske
næste
løse
forudsætning
at
øjekast.
at
afsløre
falsk.
man
til
man
kunne
men
også
i
eller
endegyldigt
Ser
mere
Lyotards
klart
finde
vil
en
være
ud
betydelig
videre
netop
at
kan
samfx
billigere
aldrig
diskussion.
ser
er
sig
det
Habermas'
diskussion
forudsætning,
vise
er
kan
muligt,
i
vul-
systemteo-
Lyotard kalder
er
meka-
(om
den
forstår,
Men
den
be-
med
således
på,
henseender
kan
det
fremskridtstro.
parter
Dette
sådan
eller
linie
ifølge
om konsensus
Derimod
undertiden
lader
alle
fornuftig
senere
på
samtykke
inde
begge
samfund.
ikke
og
ændres
de
manipuleret.
nipulation.
altså
været
En
men
mekanisk,
teknologiske
stridende
i
delt
sig
en
systembevarende,
sprog
problemer
uforsonligt
til
konsensus,
har
hvor
skulforud-
kræve b e v i s v i l l e b l o t
ubestrideligt;
Lyotard
samfund
sine
ofte
er
første
bevises,
At
historieopfattelse
eller
det
emancipation.
ikke
ikke.
tilbage
nisk - d i a l e k t i s k
For
sanhedskriterium
det
spøger
hvor hovedpromed
uforenelige
synspunkt e r .
Senere
Habermas:
spil.
sit
føjer
der
Jeg
sigte.
Lyotard
gælder
ved
Har
ikke
et
ikke
om
Habermas
par
indvendinger
samme
denne
regler
i
indvending
påstået
dette?
til
alle
imod
sprog-
forfejler
Desuden
at
126
-
videnskaberne
ende
tese
en
at
søger
antagelser
(altså
stadig
stå
må
hypotese
det
Poppers
for
(endnu)
skud,
ikke
der
afkræfter
tanker
at
er
om at
sandhed
gæld-
en h y p o -
betyder
falsificeret),
at
søger
o p s t i l l e m o d e k s e m p l e r o g nye b e s k r i v e l s e s m o d e l l e r .
Alt
i
snarere
-
dette
forhindrer
videnskaben
cepteret
tioner
vil
sprogspil;
hvor
synde
der
en
en
de
else
eventuelt
næsten
Kuriøst
så
langt
ud
fra
len
du
"død",
kunne
reglerne
spil",
langt
i
til
i
dag
i
man
et
nu
den
stadig
sult
skal
hvis
er
der
til
sig
ac-
situa-
man
den
etiske
trænger
egen
ikke
findes
spændende
spørgsmål
en
afgør-
på
ifølge
du
terror
ude"
(og
eller
have
vel
også
visse
i
anvendes,
trus-
fra
spillet:
"hvis
ude
og
kan
her
betyde
den
føre
kritikken:
indlagt,
omstændigheder?
at
bruge
gamle
lande,
fører
eller
at
dage,
det
Lyotard
med",
"sprog-
går
meget
træk
at
dag
måske
følger
altså
man
drab
endnu den
Derefter
de
rent
kunne
Visse
sidste
Mener
"spille
og
Og
tilladt
begrebet,
fallit.
selvmord.
udelukker
udryddelse;
den n æ s t e b o g .
med
1
lov
ikke
udelukker
kan
begrænset,
med
stadig
mange
Han
frihed o s v ) . A l l i g e v e l virker
taget
retning.
sprogspilsetik
Habermas.
partner
sprogspil
arbejdsløshed
måske
mange
uafgjorte
undertrykkelse
under
for
er
at
en
forfærdelig
sult,
tillade
stå
Lyotards
stilling,
b l i v e r dog
logisk
de
modsat
velforstået
træk
etik
for
ikke
at
udelukke
tab a f
sidste
er
en
gør dette
ofre
altid
at
fælles
Naturligvis
og
men
sprogspiltanken,
Lyotards
i
nok
at
derfor
droppes,
hypoteser,
se,
et
nødvendighed.
fra
om
må
at
sige
sprogspil.
(foreløbigt)
sprogspillets
mig
os
findes
videnskab,
tåler
for
lad
der
dette
kæmpende
af
ja
hypotese
imod
også
del
ikke,
findes,
så
enhver
få
lej-
- 127 lighed
til
at
men han h a r
på en
Condition
en
tid".
får
anden
Om
postmoderne
synsvinkel,
den
tiden
enkelt.
en
bliver
vise.
Den
Det
fa!1esmyt e,
nye,
og
ikke
behandle
formentlig
den
søgen
passé,
kvitter
den
etiske
selv
Det
beg
tager
op.
er
ikke
en
en
sprogets
Ved
det
nye.
falles
flet
sagt
efter
Desvarre
er
ikke
en
af
det
kan
jeg
imidlertid
forståelsesgrundlag
når
han
helhedssøgen.
det,
På
indlysende,
etiske
fra
Og
aeeept
erklarer
problem
både
virkelighed
forud
kalder
eg
op
i
Subjektet
en
givet
Lyotard
sin
naste
synes
synes
plads
Lyotard
indbefatter
i
kun
i
som
have
satningen,
dog
sprog,
men
"faktum"
til
en
at
efter.
at
forstå
ordre
bliver
Subjektpre-
radikalt
sproglig
er
der er gået
følge
tavshed.
omgang
dels
at
skal
også
når
også
første
at
der
et
eneste
satnlng
sprog-
sprog,
(phrase),
en
og
som
gennem
Det
handlinger,
spørgsmål
anskues
"satnlng"
eg at
lader
e g han
blematikken
etiske
virkelighed.
satnlnger
vi
det
Virkeligheden
f e r e l i g g e r en
satnlng
adlydt,
som
som
L e D i f f é r e n d f r a 1983.
spillene
en
blind
filosofis
det
det
vor
etiske problem
Denne
der
er
netop
store beg,
et
klassiske
felt
tager
i
Spørgsmålet
Lyotard
er
langselen
postmodernismen.
videre
efter
som
last
af
forståelsesgrundlag,
vi
her.
blive
symptombeskrtvelse,
foretager
afgørende
ham
nok
signalement
negative,
har
går
dog
end
den
falles
vips
Baudrillard
det
t å f a l d e r det g o d t ,
imponerende eksempel
vil
mere
det
et
og
Jean
er
!
et
som "et
greb
fjerner
modernismen,
om
forfra?
leveret
f i l o s o f i d e r i k k e uden g r a t i e g å r p å h o v e d e t .
La
fra
begynde
samtidig
brudt.
realitet:
konstitueret
dels
gennem
128
-
navnet,
altså
også
Problemet
af
bogen
kæde
sætning
ligheder;
gynde
en
i
regler
for
at
der
i
det
er
"verden").
krumme
sig
ikke
ind
denne
på
løbig
opretning
skaben
netop
sproget
i
der
altså
snart
et
videnskabs
man
ikke
disse
tilbage
mærkelig.
er
de
ikke
sig
til
i
alminog
kan
sin
gøres
nævner
ideen
vil
L y o t a r d kommer
men
sige
et
det
helhed,
sprogvidenskab
status,
måske
vigtig
idé,
i
om
belære
En
en
(Kant
vigtige
nu
at
der
at
til
fore-
sprogviden-
snævrere
felt
end
findes uoverensstem-
forskellige
findes
et
sproggenrer,
overordnet
uoverensstemmelser.
til.
Men
om b o g e n .
På
den
s p i l s a n a l y s e r " , men
af
helhed
sæt-
defineres
"sprog"
det
studeret
af
genre),
erkendelse
osv.
Lyotard
osv.
for
er
påbe-
forskellige
der
spørgsmålstegn;
kan
pointe
bemærkninger
ke
har
begrænser
imellem
bilægge
i
i
taler
noget
at
at
protestere
discours)
genstand
mu-
dagligdags betydning.
Lyotards
melser
sammenknytning
findes
man
"døren
for
(retorik)
skal
flere
med
at
absolut
måske
et
der
forstand,
der
på
at
empirisk
en
Folk
er
den,
(videnskabelig
som
for
man
åbne
sprogspil
ikke
Kants
genstand
Der
med
de
vide
undtagen
sprogspilsaspekt
hvordan
den
nu
overbevise
et
at
at
samtale,
er
formål:
delighed,
fordi
med
(genres
(didaktik),
betyder,
det
fx
stedet
"sproggenrer"
første
enkelt:
foregående.
er
svare
findes
ninger;
pointe
dette
den
fortrolig
sprogspil
til
på
påstand
et
i
velkendt
kan
Lyotards
ved
sprogligt.
bliver
tilsyneladende
en
lukket"
-
aspekter
først
Den
ene
disse
af
lige
kan
side
sprog
Dem
et
bruges
vender
jeg
på mange v i r -
den
fuld
til
en
filosofiens
at
kan
par a l m i n d e l i g e
sikkert
er
og
der
af
"sprog-
gennemgang
historie
i
pro-
- 129 blemorienteret
er
form.
kommenterer
Platon,
En
mytefortælling.
Kant,
udgangspunkt
som
det
sker
Sartre.
rigt
Denne
til
at
moderne
rante-cinq
at
ans
stande
af
kræfter
At
Le
de
philosophie
med
at
genres
at
arter")
sig
arkiv
i
den
måske
være
vanskeligt
gennem
hverken
sproglig
over
plads
genen
eller
bliver
betyder
helt
demonstrative,
nu
borte.
påvisende
subjektsproblematik
problematiske
udtryk,
mulighed
Heidegger
for
Gramma i re
sprogfilosofien
jeg
er
findes
til
den
gøre
den v i d e n s k a b e l i g e b e v i s f ø r e l s e .
Der
komme
bog
at
her.
for
gamle
kan
konsekvens.
selv
spiller
har
af
"Grammatik
virkeligheden,
indgår
findes
den
nyeste
(1983,
synsvinkel
som
af
med
(1933-1978)
tous
(Heideggers Ereignis)
ikke
Qua-
i
verden,
at
française
hans
om
l'autre.
Og
omtale
der
et
væren.
til
der
Vincent
historie
subjektsproblemet)
Desværre
den
filosof
og
forøv-
(dvs.
alle
spor
kræver
Og
filosofi,
rolle.
at
udsagn,
ets
udmærket
lader
for-mig'et
fungerer
Også
spor
yngre
en
Lyotards
ikke
Den
Den
således
Heidegger
filosofi
Même
(næs-
muligheden
en
vigtig
subjekt,
tidlige
fransk
er
fænomenologien
nævne
af
beholde
tager
den
generel.
menneske-
fænomenologien
til
denne
d'objets
i
Anthistenes,
Cashinahuastammens
menneskelige
tendens
fransk
fri
det
anmærkning-
Lévinas,
og
bekendt
Husserl,
forfatter
afslutter
sig
i
være
Descombes,
1789
med
Som
hos
Gorgias,
Hegel,
fra
Bruddet
fuldstændigt.
sit
suggestive
Protagoras,
Aristoteles,
rettighedserklæringen
ten)
række
baner
godtage
mennesket.
oversætteligt
nemlig
men
at
en
som
det
udtryk
ofte
der
ikke
kan.
tildragelsen
Dog v i l L y o t a r d
"Væren"
Han
findes,
synspunkt-
"følelse"
nye,
sig v e j .
at
for
kalder
her
det
taler
om
med
et
"arrive-t-il?"
(sker
130
-
(sker
det?
opfatter
noget
det?),
du-forholdet
der
Men
fra
kommer
bryder
måske
det
delvis
at
er
oversætte
læseren,
terens
Der
synspunkt.
findes
ikke
kan
neske
til
der
ingen
får
Lyotard
til
hinanden.
(dommage)
tige)
der
og
for
sen"
eller
voldes
mig
Det
at
bruges
om;
det
afgørende
der
Således
der
svarer
en
"skade"
"proces"
( l i -
(plaignant).
over
det
juridiske
vigtige
træffe
står
kan
søgsmål,
den
er
at
en a f g ø r e l s e .
"uoverensstemmel-
(différend)
og
uret
ud
eller
kan
række
(tort)
nævner
se,
eller
på
benægte
Auschwitz,der
digte
første
lide
men-
hvor
skabes
er her at
der
et
offeret
for-
"offer"
er afskår-
klage.
højre,
at
der
for
findes.
man
der
Et
andet)
eller
-
taler
"konflikten"
Lyotard
for
nu
form
"klager"
række
procedure
og a k t u e l t .
termer
kan
at
konflikter,
domstol
eller
for
forfat-
sprogspil.
vis
ud
undgå
traditionel
farer
er k l a r t
rækker
sprogspil
ikke
forvrænger
(eller
side
denne
"uret"
mere
"retstrætte"
Lyotard
en
en
eller
en
to
ene
en
denne
at
for
"sagsøger"
en
(victime).
fra
i
der
som
problemet
rummer
jeg
juridisk
kompetent
kan
som
findes
Over
et
offer
et
juridiske
genre,
også
til
jeg
eksisterende
P å den
Naturligvis
strengt
i
Lévinas
kan
til
dette
men
opstillet
blive
gå
Udgangspunktet
bliver
gribe
fordi
at
uoverensstemmelser
afgøres
der
ikke
at
Her
tilbage
ikke
i
perspektiv
narcissisme.
perspektiv.
velvidende
støtte
religiøst
lettere
sprogbrug,
blot
med
i
jeg'ets
det
etiske
-
eller
flere
står
på
del
af
en
eksempler
samme
det,
gaskamrenes
for
tænke
enAdorno
som
plan.
har
de
der
ikke
Det
nye
seneste
eksistens
i
betød
man
før,
at
benægtes
alle,
franske
år
fundet
Nazityskland.
hverken
slet
og
kan
ret.
131
-
Det
gør
bl.a.
risson,
elle
der
Nu
vil
argument
rene.
blandt
dos,
lyder:
de
dø
jøder
engang.
hvor
de
seks
makabre
kan
i
de
til
fx
millioner
"diskussion"
hans
gaskam-
med
lede,
vidner,
såkaldte
nemlig
Sonderkomman-
men
naturligvis
historiske begivenheder,
også
ved
føre
simpelt
jøder
viser
Lautréa-
set
faktisk,
endnu
imidlertid
måde,
og
berømt;
d e r har
han
ligbrændingen,
vidner
anden
vidne
at
Fau-
utradition-
Rimbaud
findes
kom
Robert
og
herostratisk
et
der
ordne
Man
på
sig
ikke
der
kvikke
digterne
kom med
som a l l e
beviser
fx
nævner
skulle
de,
paradoksmager,
ganske
gøre
gendrevet:
der
vil
af
han
Lyotard
blevet
kendt
skrevet
tolkninger
mont.
er
en
har
-
da
mere
så
historiske
hen
blev
at
spørge
af.
Denne
om
højrefløjen
end
og
standser
ved
om ga s k a m r e n e .
Lyotard
det
forbigår
paradoks
modbevise
Det
er
doks
sig
en
af
at
et
gendrivelsen
vidne
selv.
skam at
den
Et
benægte
at
lægger
kan
gjorte
mesterværker
"uret".
For
at
det
et
er
hvis
Lyotard
værker
først
blev
er
Morsommere
det
kan
liggjort
altså
er
eller
han
kan
vidne
ringe
eksempel
er
at
findes
nævner
ét,
kendt
er
i
egne
vidne
afgøre
om at
om
øjne.
Her
sandsynligt
er
ikke.
fordi
sige
efter
en
Hvis
Sovjet
kun
den
dag
han
ikke
er
mesterat
at
de
der
idag.
sovjetborger
har
kommunister
samfundet
lidt
ikke
visse
tid
også
enten
det
for-
have
kan man
lang
det
para-
en
ikke-offentligskulle
undtagen
er
som d ø d t .
et
altså
følgende:
han
ikke
kun
ville
med
mesterværker
kommunismen,
ideologien
der
der
op
overlevet
analogislutningen:
upublicerede
kommunist
kan
andet
man
blevet
affattede,
findes
-
have
indledes
mesterværk,
"glemmer"
at
Offeret
bogen
skuffe.
en
ved
ikke
er
virkeifølge
kommunistisk.
132
-
Hvis
sig
han
på
er
det,
partiets
vil
-
han
ikke
afgørelse
af,
vidne,
men
hvordan
forlade
samfundet
er
beskaf f ent.
Mere
bejder
aktuelt
nok
traktbrud
på
en
danskere
-
i
han
er
for
et
at
mulighed
for
at
i
at
det
er
ganske
vist
kun
inden
visse
sprogspil;
stole
der
går
ofret
er
at
at
bevise.
visse
findes
meget
han
arkon-
dermed
betragtes
udtryk,
for
således
en
over
at
arbejde
til
umuligt
ret
at
-
som
tidsrum g i v e r afkald på.
af
komme
består
men
hans
bestemt
bestemmelse
måske
arbejdsretten
arbejdsgiverside,
anerkender
Lyotards
har
os
klage
fra
måde
en v a r e
for
kan
ud
dette
at
Dette
genrer,
der
over
ikke
konflikten
gælder
inden
ikke
for
arbejdsdom-
økonomiske
betragt-
ninger.
De
ikke
nævnte
eksempler
midler
til
at
uoverensstemmelser?
sket
fremskridt
betragtet
som
ningsmåde,
med
forsvarer
ikke
højrefolkene;
sprog
kunne
dialog
være
men
Frankfurterskolen.
På
dialogform,
udfoldede
sig
Denne
havde
eller
dommer,
Den
ud
sokratiske
potentielt
at
i
at
af
man
benægter
samtykke,
Lyotard
kan
over
de
tid
retoriske
to
afgjorde
dialog
inddrage
arbejde
betragt-
blot
den
hvem
fandtes
strid
nu
der
sokra-
der
(agon)
og
i
en
en
som
opmand
sejret.
opmand
som
og
retten.
havde
denne
tilhørere
deres
fælles
Habermas
stridende parter
fjerner
alle
på
Ingen
(heller
så et
tager
tænke
folkeforsamlingerne
der
at
o m man v i l .
dem
Sokrates'
den
forstå
masseudryddelser
om ikke
vi
disse
teoretisk,
begrænset
sprogspil,
dialogen.
op,
anden
mindste
det
til
nogle
har
i
meget
til
For
konflikter,
hensyn
en
mange.
disse
er
nazisternes
Midlet
tiske
undre
er,
specielt
(?)
eksistens).
Den
vare
et
kan
løse
ved
deltagere
133
-
i
dialogen.
formen.
er
Lyotard
For
at
stærkere
om
han
det
mere
at
s i g dog
skal
for
end
man
at
enheden
"dekon-
konstruktionalist.
Desuden
og
metasprog
"principielle
ikke på d i a l o g -
er
flerheden,
struktionali st",
mener
forlader
gøre
end
-
Lyotard
af
sætninger")
mene
den
art
(han
kan
man
ikke
Lyotard
sig
ikke
taler
fremføre
bevi ser.
Underligt
der
ville
han
nok
ske
dialogerer
punkter.
genre
1
der
stituere
spørger
hvis
selv
en
gang
er
fungerer,
hypoteser
at
Auschwitz
således
ser
en
at
"etik"
er
siden
af
ikke
i
kan
sætte
det
min
er
en
lyde:
jeg
Her
kan
det
specielle
lov
lovgiver
man
at
skulle
for
Men
en
(jøden
oversat
til
Dens
bud
skal
dø,
jødens
sprog v i l -
(nazisternes)
men
uoverensstemmelse
for a l l e :
Derfor
po-
nazismens
m.fl.)
det
selv.
ikke
et
dialog.
uoverensstemmelse,
sig
man
også
om
generaliseres
Det
genrer,
blive
dø,
for
e r hans
visse
skal
denne
lade
mener
vælge.
tale
ved
man
fordi
kunne
dialektik.
der
i k k e kan
ikke
at
Hos
fælles
skade
til
til
langt
teoretiske
uden
hegelianisme,
i
in-
sfære.
stopper
han
det
største
hinanden
inddrage
særlig
at
område.
at
også
grundlag
Lyotard:
lov,
de
jo
handlingens
en
umulig
ifølge
mens
man
spekulativ
lyder
le
under
en
om ikke d i a l o g e n
mig
kan
og
videnskabelig
det
der
i
kalder
hvad
stand-
forsøger
forekommer
ved
moment
kun
og
etiske
masseudryddelserne
sitivt
han
om
falde,
andre
det
tilstrækkeligt
samme g æ l d e r
vi
med
for
selv
men
stå
have
hvad
spørgsmålet
videnskabsmændene
sprog
finder
instituerer
kendetegnende
uenigheder,
dialogformen
intelligent
for
e r k e n d e l s e . Det
er
lod
dialogformen
på
regler
snarere
man
at
lov.
der
er
nazis-
lovgiveren
er nazismen,
ret
134
-
beset,
jo
heller
ikke
betragtes
ryddes.
som
eller
udrydde
joder.
og
kan
kun
et
"vi"
og
i
det
en
overfladisk
ikke
noget
som a l l e
følge,
således
i
en
på
krav
til
rettergang,
umulig.
går
af
dem
jo
Her
om
at
oprettes
skrivende
stiller
udryddel-
med
som
Lyotard
stammen.
tjene
et
Kritik
gjorde
intet
"skulle"
af
betragtninger
i
til
en
herrefolk.
en
analyse
Stammen
et
Og
en
myte
indtager
fortællersituationen:
således
afsender,
ikke
en
et
anden v e j ,
ikke måtte
stående
her
Nazist-
myter der b e k r æ f t e denne
af
stammemedlem)
den
dem,
over myten.
struktur
gen-
fortællesituationen
Fortælleren,
fortæller
af
bliver
"ariske"
For
Kommunikation
prøvet
Lyotard
slet
moralsk
dø.
udryddelse
der
jo
Nurnbergprocessen
men
kan
alment
s k u l l e kunne
i
holdning.
mindste
lov
til
det
stillede
her have
Cashinahuastammen.
stammen,
det
situation
han
egen
kunne
i
o m den n a z i s t i s k e h o l d n i n g
tilbage
selv
de
sejrendes
deres
Man
videre
greb
(naturligvis
i
fx
sammenbrud
den
nazisterne
at
var
de
selvmodsigende,
hører
dem k r æ v e s
Nazisternes
krævede
Men
udover
nazist
undersøge
finder
hos
-
men
spejlbillede
lignende
almenhed,
jøden
konsekvente
de
af
problem,
den kan
Kant
ikke
erne
består
problem.
som
Vernunft.
og
af
ordrer,
betragtning
så at
praktischen
være
ud-
for nazisternes
reflektionen.
moralsk
teoretisk
princip
fx at
der
skal
fællessprogets
mindste
generaliseres,
var
i
inden
af
jaden,
blot
"ariernes":
udfarelse
konstateres
noget
krav
for
for
der
læsende.
For
ikke
over
anden,
Auschwitz er
der
seslejrene
ikke
helt
inden
underkastelse
og den
terroristisk
den
T e r r o r e n gælder derimod
egen k r e d s ,
der
-
der
jo
som
han
og
myten
alle
selv
til-
har
hørt
omhandler
fire
modtager,
pladser
referent
135
-
(det
det
Det
handler
er
holder
sig
(der
kritisk
i
franskmand).
der
at
Og
han
er
der
kommer
især
som
bog
et
ståsted
analyse
af
folks
nations
imod
at
i
hele
revolutionen
derfor
hvis
til
en
i
borgerkrige.
myten
er
rigtige,
hos
Lyotard
ikke
ja
siger
Debray,
endnu
heller
ikke
ikke
partikulære;
sprog,
det
men
bliver
og
er
også
får
Deleuze
han
og
er
samme
la
forsamlinger.
Denne
under
mindre
fornuft
samfund.
dobbelttydige
nævner
politique,
adresse
politiske
fornuft
istemmer
lovsang
til
blandt
den
er
hvis
skjult
kravet
også
Og
selv
for
raison
med
ét
også
at
bemærket
Guattaris
kun
bliver
også
konkrete
Lyotard
opretholder
sprog
sig
over
den
Men
år
universelle
de
fran-
Modstand
dette
parentes
af
den
1789
i
de
sikkert
diskussionen,
demokratiske
inde
at
Det
nationer.
efter
derfor
kritik
i
navn.
følgende
den
1
skrevet.
dette
Dette
imidlertid
betyder
Critique
en
ikke
menneskeheden,
mennesker
direkte,
at
til
kunsten,
afsenderen.
fremmede
sluttet
Debray.
hans
i
betyder
både
de
imod
partikulære,
smågrupper
som
taler
generelt
bliver
er
om
krige
rigtige
imod
Isolerede
status
af
så
voldelig
pointe
fra
at
partikulær,
udskillelse
han
sker
Mere
være
fornuft.
menneskehedens
1789
konkluderer
det
at
kritisk
også
almen
tvivl
forbrydelse
modstanden
Lyotard
En
herske
repræsentanter
og
Men
delvis
det
sig
myten,
en
og
for-
menneskerettighedserklæringen,
detaljeret.
til
i
fejrer
han
kritisk.
således
Girard
dog
forholder
være
ret
franske
i
Lyotard
myten,
sidste
må
finder
hans
der
bage
at
forsøg på g e n o p l i v e l s e af
viser
til
til
sin
som nævnt
ske
og desuden m e n i n g e n .
bemærkelsesværdigt
Debray
alle
om)
-
der
er
altså
til
et
alment
flere.
Til-
udfolder
ikke
en
det
sig
særlig
136
-
genre,
men
på
overgangen
at
en
videnskabelig
sprog,
ikke
logisk
fra
i
det
det
gør
Lyotard
opmærksom
til
burden,
altså
til
at
elementer).
alt
mindste
jo
kunne
det,
denne
bedste
har.
ar-
tilføje,
fra
forskel-
også b e v i d s t
og
Den
ikke
Lyotard
ikke
at
man
usikkerhed
man
for
til
men
påtvinger
før
kan man
ud
økonomer,
ytringen,
allerede
(og,
gøre
Men
det
Fx
arbejdsløse
bekæmpes
være
fra
normativt-præskript i vt
mange
således v i s s e
trods
var
de
skal
også
l i g e grunde,
er
Fx
væren
f ø l g e r med n ø d v e n d i g h e d .
lader
arbejdssky
fra
beskrivelse
bejdsløsheden
hed
blanding.
slutte
nogle
-
åben-
tillader
tavshed,
etikkens
og
kvint-
essens .
Kants
vis
kategoriske
anfægtelse
opererer
med
således
en
tion).
gøre
få
dental
"du
Kant
natur.
rene
(der
derfor
reinen
den
Han
kan
Lyotard
kan
ikke
pligten,
sige
at
skriver
at
et
faktum
det
foreligger
som
et
særegne ved m o r a l l o v e n a t
faktum,
omtales
da
og
også
jeg
moralloven
forstår
noget
andre
meget
men
i
der
som
als
for
situa-
om
at
at
det
vil
gerne
en
ideel
praktischen
en
ein
Lyotard
har
handle
transcen-
om
til
"quasi-faktum",
det
faktum
Kritik
får
rigtigt
risk
Som
så
foreligger
i
et
ved
faktum.
samme
uden
foreligger
men
i
foreligger,
("gleichsam
Vernunft"),
skal
en anden,
komme
den
sted
moralloven
i
en
imperativ
udgangspunkt
alle
over
skal",
at
danne
er
det
rumme
man
for
den
at
dette
gælder
til
fornufts
synes
fordi
universalisertng:
ekspederet
Kant
Vernunft
Lyotard,
handling
verden.
etiske
at
en
regel
Måske
at
have
en
at
almen
imperativ
for
forstået
slags
den
Faktum
der
at
betyde
altså
ikke
Kant,
er
vi
dér
finder
et
er
et
faktum
hvis
man
ubetvivleligt.
Den
ganske
steder
i
Kritik
der
aprio-
reinen
137
-
Vernunft
slet
og
faktum
ikke
nernes
verden.
Lyotard
altså
skal
være,
for
lov
kunne
virke
skridt:
samme
til
at
tænke
(forstå
eren
i
på
for
som
belæg
jeg
kan
kan"
for
at
anmærkningen
til
Kritik
at
mennesket
det
skal ,
der
at
Hævdes
en
af
moralloven
stens
håbe
og
på
en
eksempel
at
et
univers
ud
Spinoza.
fra
skriver
man
Kant
imperativ
og
ganske
kan
han
fordi
ved
at
man
s e l v o m denne
er
disse
moralloven
h o l d e r dog
også
Moralloven
for
hviler
at
fast
den
i
mennesket
under
rigtigt
Uden
hvori
gælder
af
Hauptstuck
det
vidnesbyrd,
sandsynlighedsbevis
Men Kant
Den
såvidt
livet.
måske
anden,
I
Der
som
udødeligheden.
et
og o p f y l d e s .
autonomi.
Vernunft.
nævner
en
Lyotard
imperativ
slutningen
Buch,
at
det
radikalt
i
bevidst
falsk
skal"
overser,
fx
sig
kategoriske
af
Han
han
nær
afsend-
rige.
moralske
1
"du
et
det
det
tiltale;
bliver
koste
kan
det
Teil,
aflægge
undladelse v i l
gennem
I
sætningen
Kant,
er
omtolker
frihedens
vilje.
gør
endnu
lægger
under
Kants
praktischen
og
kan u n d l a d e
frie
dette
forestilmoralloven
ikke
kan"
lade
e r denne
tager
(og
for
er
tage
§7,
"du k a n ,
i
kan"
"Du
kan"
tilhorer
at
den
se,
af
skal".
dette
fænome-
kunne
hvori
"du
Modtageren
explicit
at
derimod
i
"jeg
mennesket)
"jeg
afviser
er
fra
sige
i
Lyotard
du'et
"du
Gud).
herved
at
natur,
Men
at
ubestemmeligt
for
ikke
består
årsag.
hævder
Blot
ud
der bryder moralloven
friheden
som d u ' e t
et
Kant
består
oversanselig
som
han
faktum.
afledeligt
korrekt
f o r den
en
et
eller
Friheden
også
om
som
i
citerer
du".
tvingende;
lingen
ret
givet
-
tiltale
u d l e d e r Kant
for
kan
også
Guds
man
er
ikke
virksom
ved morallovens
Gud-løse,
sig
eksi-
selv,
i
fx
for
det
ka-
138
-
tegoriske
ske
imperativ,
uanset
Men
for
om
Lyotard
har
hentet
tiltale
af
det
etiske
hvor
det
og det
For
mig
dette.
for
Guds
at
se
Ikke
har
så
tømt
viljen,
forsvundet.
for
Kant
meget
hvem
mennesket
hos
ej.
hos
Derved
sker
under
klemmes
Kierkegaard,
imellem
det
æstetiske
moralen
En polemik der
på
den
for
Kierkegaard),
livsytringer
t et
(1972)
og
bol
(1982,
s.
Da
i
en,
den
men
den
har
liv,
et
klassisk
tvinger
ind
kommer
af
ikke
hos
de
i
i
spontane
sammenfatning
i
osv.
anven-
Løgstrups
Opg ø r
refererer
Norm
af
og
beK.E.
åbenhed
Lyotard
læse
tømt
havner
ikke.
hvor
til
han
moralen
også,
dilemma:
overbeviser
fordringen
findes
fremstilling
man
kort
man
de
til
spon-
spontanei-
S y s t e m og
sym-
substans,
for
103-117).
Lyotard
af
hed,
normen
en
genstand
kan
tillid,
også
at
uni-
modsætningsfyldt
findes
ajourført
kan
så
fra
d e l e s vedkommende kan
(1967,
en
han
en
dette
problem
debat
op
intersubjektiviteten
udspringer
store
franske
Kierkegaard
ytring
på
er
barmhjertighed,
lagt
bortset
blevet
mindre
moralske
hvor
livsytringer:
og
og
allerede
er
lykken
delvis
sandsynlighedsbevis
indhold,
Lykken
anden
sit
fordi
for
begæret,
det
allerede
med
som
I
En
af
løgstrup,
tane
også
moralen
moralen.
handling
med
er
gan-
eller
Lévinas,
-
forsvinde
eksistens,
har
bygge
des
også
anderledes.
det
at
stemme,
eksistens
inspirationen
versaliseringskravet.
for
vel
radikalt
ved
Guds
religiøse.
til
sige
og
ligesom
er
samvittighedens
antager
-
Lyotard
det
i
man
-
at
for
med
stor
enten
tvinger
ikke,
eller
For
Løgstrup
livsytringen
hvile
på
skarpsindig-
den
morallov-
overbeviser,
derimod
svigter.
livsytringen.
springer
Og
også
Lyotard
-
opretholder
normen
med
fra
man
at
sit
vort
moderne
ofte
føre
i
også
andre
dere.
Det
er
tik
der
tane
ud
et
lille
er
jeg
stykke fra
den
som
som
Lyotard,
men
noget
ad
mare.
tænkt
også
lade
System o g
meget
normer,
vi-
egne
veje
subjektsproblema-
en
gælder
ikke
hidrøre
for
føres
Løgstrup
forbi
Det
kan
og
kunne
subjektet
næsten.
og
over
udspring.
Løgstrup
at
respektere
også
afledte
deres
filosofferne
med
sproget,
mig
eller
livsytringer
sammenhæng
i
over
rider
til
at
jo
står
led
filosoffer
forekommer
kommet
kunne
samfund
imellem
franske
anbefaler
humor
mange
tilbage
Sammenligningen
-
og
Denne
i
så må
dilemma
humor.
komplicerede,
man
139
være
symbol
(s.
I
i
de
spon-
umiddelbar
for
med
åbenheden
at
citere
115):
" S i n åbenhed f å r t a l e n i k k e f r a i n d i v i d e t , i k k e
fra
samfundet,
men
fra
talen
selv.
Jamen
får
t a l e n d a i k k e sin åbenhed fra v o r o p r i g t i g h e d ?
N e j , d e t e r o m v e n d t . Den i n d i v i d u e l l e o p r i g t i g hed g r u n d e r i
e n å b e n h e d v e d t a l e n som f o r - i n dividuel
livsytring.
Det
v i s e r sig i at
lige
meget h v o r u o p r i g t i g e v i e r , m e l d e r t a l e n s å b e n hed s i g som e t k r a v v i
sidder overhørigt ,
og
som v i f o r d e t m e s t e v e d , a t v i s i d d e r o v e r h ø rigt".
Jeg
har
har
naturligvis
medsprogspil
lignende
Såvidt
er;
sidste
delns
se
ud
til
værk:
ved
er
en
det
at
dette
Måske
man
citat,
fordi
det
kunne
komme
til
"sprogspilsbetragtning".
også
blive
Théorie
d e r h e n Habermas
endnu
des
stræb-
tydeligere
i
kommunikativen
hans
Han-
(1981).
Man
som
ser
store
kunne
strups
eller
kan
valgt
gøre.
resultater
jeg
det
at
have
lyst
problemstilling.
kompetence,
på
et
men
spørgsmål:
til
at
Det
jeg
de
vil
gå
videre
tillader
dog
spontane
lige
med
hverken
gøre
Løgplads
opmærk-
livsytringer
som
140
-
-
Løgstrup
har
beskrevet
grænsede
og
suspenderede,
mest
af
krig,
indstiftelse
af
fremmede
elsen
tivt
offer
som h e l t
gives,
i
er
som
i
og
alle
Løgstrups
Lyotard
over
suveræne
såvel
for
i
hele
har
nødstedte
universalisering
fordi
er
både
vi
påtvinger
flikt
har
er
Løgstrup
tane
beskrevet
Lyotard
talens
det
at
minde
ikke
kulturer
af
klart
og
om at
lige
lettere
ved
vore
det
Men
at
det
værdierne
for
af!
vor
narra-
en
i
vor
og
er
moral
Således
og
svigt(når
Denne
hans
leve
vor
u-lande
aktivitet
næse.
i
almen
fx
har
imid-
svigten
som
normer).
beskrevet
og
ringeste.
livsytringer,
konflikten
det,
i
sammenlignelige).
åbenhed
ikke
Begrund-
om f o l k e t .
situationerne
passivitet
lukkede
forslag:
ten
ved
er
be-
mytens
udelukkelse
menneskehed,
(problematisk
ikke a l t i d
dens
i
mennesker.
samvittighed,
problematiske
hos o s
blevet
l i v s y t r i n g e r genfinder vi
dårlig
den
af
jævnbyrdige
f o r t æ l l i n g e r om stammen,
lertid,
samfund
vilkårligt
vi
kon-
løsnings-
med
konflik-
rimeligt
vi
i
de
Og
det
med
spon-
bliver
141
-
-
MAGTEMS PROBLEM
"Nyfilosofferne"
1
midten
af
blev
døbt
ne",
eller
af
70-erne
opstod
rettere
navnene
er:
Jean-Paul
Dollé,
Jambet.
nard-Henri
skolen
André
Christian
Pierre
Levy
Den
der
i
som
fjernsynet
à
og
af
Tore
filosofer"
losoffer"
holdt
i
Jeg
skal
for
bevægelsen
d e r nu
så
afløser
rette
at
sige
hinanden
en
at
essante
en
krise
og
gentage
ser
der
der
henregnes
næsten
i
kritisk
men
til
præsentation,
Frankrig
interessant
for
ikke
skole,
tales
at
hvor
man
har
betyder
gruppen
blot
har
Danmark.
at
er
vi
skoler
kan
dannet
kendetegnes ved
Det
af
"nye f i -
i
system
tomgang,
kan
nye
En k u l t u r s o c i o l o g i s k
det
franske
1
"de
Debatten
egentlig
indholdsløst
di d e r v a r brug f o r en ny
mere
moderat
forbi.
indstilling.
synspunkter,
stund
det
La
allerede
Om
(1978).
en
finde
fungere
bevægelse
er
i
Barbari
positivt-indfor-
og
mere
allerede
måske
lan-
ov.
Ant i - M a r x .
"nyfilosofferne"
filosofisk
forfattere
for
vil
andre
i Frankrig. Apropos
Norge
er
Ber-
bevægelsen
svensk
(1978)
og
var
stor e f f e k t ,
Bevægelsen
om " e x - n y f i l o s o f f e r n e " .
sige
skole,
Hg
i
ikke
betragtning
her
selv
marxismens
vildt
her
med
de
med
Skandinavien,
Marxismen
og
på,
oss
(1977,
Nogle
Benoist,
Lardreau
af
især,
1978).
i
Stubberud
og
P e t e r K emp
Guy
end n o g e n
hurtigt
navnet.
"manager"
præsenterede
An s i k t e
præsenteret
med
Legendre,
humain
der
"nyfilosoffer-
Jean-Marie
samlende
medierne,
visage
med m a n s k l i g t
stået
skole
opstod
mere
i
blevet
ny
Glucksmann,
cerede bevægelsen
Barbarie
en
" l e s nouveaux p h i l o s o p h e s " ,
en
med
en
sær-
ikke
at
uden
inter-
de
skoleparadigmet
forenede
dem -
en ny b e v æ g e l s e .
for-
142
-
Det
kan
temaer
dog
de
marxisme,
i
der
Norge,
det
være
anslog.
romaner
om
heder.
norsk
er
ov.
jo
den p å
tog
Hegel
siger
og
og
som
bliver
som
sæd
med
men
retten.
mer
senere,
stat
til
en
gen-
sådant
i
tragisk:
skik.
som
Men
fx
var
i
danne
en
den
Men
til
en
har
almene,
Sokrates
syntese,
kunne
at
udlede
der
kan
til
både
der
den
indhos
passager.
skaber
Statens
tese.
et
ikke
henseende
man
og
Nietzsche.
ret
Konflikten
ret
for
men
ureflekteret
så
repræsenterer
dialektiserer
af
at
subjektivitetens
Staten
form
kritik
Hegel
hårrejsende
samvittighed,
så
sag
modsætning
det
hos
Ca-
penseurs
mente
tænkning
(i
egentlig
denne
frem t i l
en
totali-
formuleret
Lyotard,
blot
og
af
( d e r p å den t i d ikke v a r
at
1978)
betænkelig
antitese
repræsenterer
og
Les
ikke
Fichte
et
trådte
blevet
Maîtres
Sokrates
som
for
en
en k r i t i k af
Deleuze,
særstilling).
at
derfor
den
altså
for
en
finde
sådan
som
almene,
en
Marx
moral,
Solsjenitsyns
repræsentant
til
anbefaler
og
på
var
tendenser
altid
nazismen
Hegel
i
Skandinavia.
der
koncentrationslejrunivers
eksplicit
an
koncentrationslejruni-
Herretænkerne
tilbage
det
de
anti-
voldsomt
udgivet,
bl.a.
bedste
autoritære
men
sig
allerede
Glucksmann,
(1977,
Marx,
mindes
hovedreference
Kontinent
år b l e v
tænkere,
påvise
Nu
de
at
voldsom
meget
var
støttede
der
Den
André
slog
sovjettiske
i
andre
storiadis.
er
nok
Teoretisk byggede
mange
en
den v i r k e l i g e kommunismes u m e n n e s k e l i g -
tetstænkningen
af
kort
tidsskrift
det
af
plads
første
nyfilosofferne
som n e t o p
opdagelse
det
underligt
hvor
antimarxisme
vers,
sin
For
nystiftede
Denne
på
-
nu
også
bliver
Hegel:
et
vidt
det
mål
S t a t e n kom-
samtidige
preussiske
det
dårligste
man
havde),
til
at
sæd
og
forene
skik
143
-
med
samvittighed
af
at
Staten
subjektives
skelne
jektive
som
subjektive
samvittighed.
også
en
Rousseau
fundspagt e n )
til
at
at
mit
hjerte
og
han
afslutter
og
således
På
han
indregner
ringe
i Contrat
social
at
krates
måde
område.
samfundet
altså
er
tvivl
føje
at
at
han
føler
og
sagen
stå
hen")
lader
sine
Vorlesungen
Hegel
tilføjer
(om a t
uber
den
snedigere;
jeg?",
og
et
højere
taigne
undgik
ikke
at
hans
- der
formidler viden.
jeg
I
mig
at
kapitel
skelige
teoretiske
anføre
2A
af
lidelser
folkningen
i
et
Kapitalen
der
England
var
blev
så
ved).
En-
kan
til-
Man
spurgte
sandhed,
blev
1
selv
So-
"Que
ikke
men Mon-
umenneskelighed
jeg
at
vidste
intet
spørgsmål
eksempel
rent
sidste
han
en
Marx'
det
s p ø r g s m å l kan
til
en b o g s e r i e
følelse
i mod-
Den
viden.
transformeres
Ang.
die
bekendt
Hegel:
første
en
på
som
vidste.
under
var
"Hvad v e d
frem
sagde
logisk
på
ret
jeg
intet
subsumeres
Montaigne
sais-je?",
(Sam-
har
"men
farer
Men,
vidende
hver
værdi,
udbryder:
Sokrates
vidste.
Sokrates
mo-
Geschichte
lignende
intet
sub-
almengyldig
"Der f i n d e s i n g e n h e l l i g , ingen r e l i g i ø s
d e r kunne v æ r e a d s k i l t f r a , e n d s i g e s t å
s æ t n i n g t i l den v e r d s l i g e r e t " .
teoretiske
skøn,
det
tillægger
anerkendt
det
derfor
subjektivt
tanke,
efter
protesterer
der
må
vilkårligheden
dødsstraf
at
Philosophie
(der
erkendelse
Hegel
som
som han
have
anvende
som
Under
følelsen,
i
repræsenterer
("Dafurhalten")
almene,
ralsk
hos
også
udfoldelse.
det
det
frihed,
love
vilkårlighed
Hegel
fx
objektiv
dens
højeste
imellem
subjektiv
i
og
-
titelen
tillader
har
fundet.
b e s k r i v e r han de menne-
forbundet
fordrevet
med
fra
at
landbe-
sine
gårde
144
-
under
kapitalismens
tionsfase.
fra
det
Efter
såkaldte
kapitlet
kommunistiske
småindustrielle,
værkeren
og
det
dreje
sig
bonden
så:
"de
ved
at
Marx
l a d e r bag
der
reaktionære,
ikke
fik
ret
holdning:
som
1984,
med
lastbilschaufførernes
en
svarlig
socialistisk
for
den
det
en
gruppe
sociale
fleste
franske
Hvad
at
er
ter",
der
tion
var
i
rende
til
langt
uden
et
en
til
der,
for
de
ralske
mange
men
og
af
aspekt
andre
stadig gen-
blokader
de
februar
af
veje
ikke
er
er an-
havnet
sociologen
ikke
at
dem H i s t o r i -
Frankrig,
nyder
omfatter
i ) .
Alain
godt
langt
skal
der
også
af
de
hjalp
til
sådan
ikke
at
det
nok
"tænkernes-
en
den
at
lærer
forsåvidt
ville
det,
stude-
tænke
tænkemester
herretænker,
uden
er
en
universitetstradi-
vel
baner,
En
der
for
gav
bliver
det
er
bestemmer
tænkes.
marxismekritik
aspekter,
teoriens
er
Bedst
penser",
franske
fastsatte
en
teoretisk-praktiske
opfyldelse
tage
( d e r dog
à
lærer
ståsted.
let
Glucksmanns
mindre
penseur"?
klassiske
undertiden
hvad d e r kan
punkt,
der
"maître
tænke,
ideologisk
ham
fæstet
i
næsten
"maître
elskede
at
naturligvis
der
en
den
den
ofte
arbejdere.
da
associere
har
ifølge
sikkerhedsnet
hed-
Man
stilling
er,
hånd-
men,
forsøger
dette
det
regering
sociale
Lastbilchaufførerne
Touraine,
så
middel-
købmand,
h i s t o r i e der
sig,
under
fx
at
citat
de
Fanden
tager
et
for
på
E n gammel
man
siger
kapitalismen,
tilbage".
sig.
akkumula-
som n o t e
lille
hjul
v e d den u u d t r y k t e
en
primitive
der
den
bekæmper
er
Historiens
står
manifest
standen,
der
-
indeholder
således
profetier,
kendetegnende
nyfilosoffer.
men
for
Moralen
også
den
netop det
Glucksmann
der
mere
manglende
nærmest
moog
var
145
-
bandlyst
fer,
hos
dog
bage,
marxister,
undtaget
den
undertiden
bliver
den
i
til
et
navn.
Gamle
må
kulturs
forsvares,
føre
dette
bl.a.
der
de
og at
den
en
og
som
for
nu
Pascal
om-
de havde
der
deraf
Glucksmann,
den
forsvar
er
en
imod
for
den
at
den
værdi
der
betragtning
demokrati
manglende
sociale
terror
slags
fra
f o r s v a r s v i l j e v i l med-
langsomme
autoritære
systemer.
blevet
kommunistisk
er
her
erfaringer
har
relative
tilbedst
højere nødvendig-
frygt
af
leveret
er
og værdighed i g e n ; d e r e s
og
demokratis
østblokkens
folk
ære
ud
den
konservative
rettere
terrorbalance
Hvor
en
filosof-
kommer n u
mennesket
i
a f dem
fredsbevægelserne,
vestlige
for
uret
borgerkrige
Inspireret
atomare
til
eller
udsprang
under
af
skeptiske
o g M o n t a i g n e kommer
fulgte.
form.
forsvar
heds
gjort
som b e g æ r e n d e
Lyotard,
prækende
retfærdiggørelse
væltninger,
såvel
senere
imod
"konservatisme"
-
bukken
Han
under
hævder
har
at
for
intet
genvundet
fri-
heden .
Stadig
med
udgangspunkt
Glucksmann
i
melhedens
styrke
selv o r d e t .
Den
det,
es
ne
er
måtte
af
i
til
tvivl,
slaveri
ikke
og
russerne
at
så
svare
kan
imøde.
vi
i
på
at
giver
ikke
sikrer
der
af
cruise,
eller,
tror
os
frygten
balancegang
pershing
tager
vilje
kun
magtfilosofien
f o r c e du v e r t i g e
Glucksmann
fortælle
opstillingen
farlige,
russerne
Og
en
i
La
1984).
kan
tværtimod:
lancen
for
1984 u d g i v e t
er
fald
igen
som
med
forberede
Hvordan
en
Der-
fredsbevægelser-
er
gidsel,
samme
on-
efterfølg-
naive,
afskrækkelsen,
Europa
er
Terrorba-
stabilitet.
raketterne
derfor
bedste
atombomben
bomben
freden.
sikrer
SS20
har
(Svim-
for
fanden
bliver
hvis
løs.
USAs
( a t o m ) mønt d r a g e t
os på at
Debray
gå et
langsomt
ræsonnerer
helt
146
-
-
anderledes
ud
fra
næsten
samme
jeg
ind
på
(jf.s.
168f).
senere
Glucksmann
den
på
opstå
Hans
linie
af
kaos.
bog
er
Teoretisk
være
ling
SS20.
af
lige
så
usikkerhedsfaktor
den
part?)
der
der
er
ville
de
først
(førend
amerikanerne
Deres
mann
skyts
er
('dumheden').
blevet
derimod
klart
kunne
at
at
Glucksmann
synspunkter
uden
at
må
det
yderste
les
extrêmes
se
benægtelse
Herunder
muligt,
såkaldte
Regis
også
selv
en
"i
en
til
et
som
tunge
bogs
på
er
egne
der
om
at
det
med
viser
Hans
præmisser
ikke
at
dets
på
det
også
udvikling.
skulle
aflede
være
samfundets
økonomiske
de
Fra
langt:
siger.
naturligvis
historisk
at
vægt
se,
udfald
franskmændene
af
af
at
også
Bêt i se
tilhørsforhold.
instans"
stor
1935 La
USA
indeholder
afvisning
lægger
Glucks-
det
venstrefløjen.
højre
superstrukturer
Debray
han
fremturer
nødvendig
sidste
tror
hans
falde
sig
touchent,
af
og
efter
sidste
og
Marxismekritikken
en
slå
holdning
tilhører
påberåbe
venstre
og
Den
stå
pro-
at
storhedsvan-
interessant
sin
mere
nu
kunne
til
underbetoner
fra
an-
lige-
Reagans
få
vender
være
Reagan
ikke
den
imodvenstrefløjen(der
nuanceret
stjernekrigsprogrammet.
vil
prekære
på
de
hans n æ s t e b o g
Det
har
opstilophæver
virkeliggjort),
kunne
og
og
fristet
skyggesider
Debray;
for
er
det,
pacifister
Glucksmann
er
på
or-
antimissil-
dette
den
russerne
sig
lader
russernes
tør
for
ligger
konstrueret.
også
kan,
føle
programmet
hovedemnet
som
fordi
Tror
politiske
imod
jo
(hvad
kunne
selv
modsat
mærkeligt
betingelsen
freden.
gram,
vid.
er
der
stjernekrig,
farligt
Hvorfor:
kommer
Filosofisk
filosoffer
Reagans
den
vægt
de
imidlertid
skulle
forsvar,
med
præmisser,
såkaldte
basis.
super-
strukturers
147
-
samfundsorganiserende
funktion
(jf.
s.
161). Men a l l e r e d e o m k r i n g n y f i l o s o f f e r n e b l i v e r m a g t en
en
autonom
sfære,
og
ofte
s t å r den
i
et
dæmonisk
Clastres
opfatter
lys.
Den
nu
afdøde
magten
som
bog
Société
La
staten")
tion,
kan
altså
han
samme
praktisk
eksempel
til
gennemgående
se
er
at
tema
strukturs
arbejdsdeling
en
social
først
mange
findes
uden
Deres
magt.
forlige
De
får
for
at
deres
-
ingen
materiel
kunne
give
stammefæller.
i
Deres
er
et
et
Hans h o v e d t e -
den
økonomiske
som
når
udbytning
der
findes
Tupi-guarani'erne
stammen
må
for-
Stat.
fred,
fordel
gaver
af
fandtes
stifte
en
givet
efterhånden
mulige,
således
dvs.
organisa-
har
determinationen
fænomener
eller
imod
agerbruger-
han
tænkning.
slags
opgave
folk,
som
at
stammer,
Brasilien,
at
af
bliver
en
jo
kritik
udspringer
men
autoritet,
men
har
'70'ernes
udvikling,
og
Hos
i
og
Dermed
den
ikke
"samfundet
nomade-
overbygning,
Staten
fascinerende
samfundsmæssige
basis.
til
sin
(1974,
at
samme
1
superstruktur,
økonomisk
basis
l'Etat
først
have
skellig
fra
Pierre
oprindeligt.
contre
påviser
samfundet
etnolog
noget
af
-
der
er
at
tale
og
at
give gaver.
deres
de
smukt,
"embede",
arbejde
eneste
i
høvdinger
hårdere
privilegium
er
og
end
at
de må h a v e mange k o n e r .
Clastres
teknik
det
gør
ikke
ofte
er
også
opmærksom
så
ufuldkommen,
antages.
Den
kunne
overskudsproduktion,
foretrækker
at
allerede
hos
megen
Clastres
som o v e r f l o d s s a m f u n d ,
men
fritid.
tanken
en
at
så
sagtens
tragtelig
have
på
om de
tanke
der
Vi
disse
samfunds
uudviklet,
som
tillade
be-
en
stammefolkene
finder
således
primitive
samfund
er
udbredt
blevet
148
-
med
Marschall
Sahlins'
Stone
f r e m s t i l l e r stenalderen
lins
i
tanker
er
Imidlertid
for
var
forte
imod,
og
på
protest
altså
dannede
indianere
rede
til
en
flere
uden
ondt,
tilføjes
ligt
at
det
man
mal.
det
læse
Disse
onde
at
Le
Magtens
problem
censeur
og
stam-
som
regel
sig
der,
magt,
stor
taler
Det
emigre-
noget
fanger,
Clastres
ja
La
(1975,
lige
frede-
drev
spændende
i
kyst
om landet
b ø r nok
var
og
gruppe
Brasiliens
ikke
og
krig
stamme
Terre
sans
"landet
uden
(1974,
"kærligheden
han
rer"sine
børn".
til
Pointen
hånd
aut o r i t e t .
i
faderbilledets
beneficium
repressive
også
er
Også
den
at
med
taget
op
psykoanalytiker.
følger
universitetet
i
v a r når
en
profetier
ofrede
høvdingen
udvikling,
fra
bl.a.
(1982).
profeter,
samlede
denne
bliver
herunder
hånd
der
M e r e om denne
gennem v o r k u l t u r :
alderlige
es.
det
tilrev
tupi-guarani
historiker
censoren")
moder-
dansk,
hvor
"Staten".
Hélène
der
Sah-
Tupi-guarani'ernes p r o f e t e r " ) .
Legendre,
magt
er
de
prophétisme
onde.
du
hos
(1972)
stammerne
kilometer,
f o r at kunne o f r e dem.
kan
stat,
Tupi-guarani'erne
folkefærd,
og
opstod
undgå
skove.
og
at
magt,
reagerede
slags
tusind
Paraguays
fik
høvdingerne
for
på
situation
tidspunkt
at
der,
én
Det
et
imod
Economy
overflodssamfund.
præsenteret
der
krig.
Age
et
Samfundets N a t u r h i s t o r i e
Tupi-guarani'erne
men
i
som
blevet
Jesper Hoffmeyers
-
til
som
symbol
moderbilledet
til
den
som
"alma
moderne
mater",
"elsker
undertrykkelsen
kærlighed
til
Pierre
1 'Amou r
fra
eller
perspektiv
på
fra det
faderautoriteten
fader der
I
dommeren,
psykoanalytisk
brug
hos
social
middel-
socialstat,
der
"ernæ-
den
strengt
sine børn"
i
den
moderne
følg-
tid
går
undertrykkende
149
-
Et
andet,
(1976telsen
af
magten
Jambet
og
volution
tionen
fra
meget
"engelen")
Guy
og
er
Kina
tionen
som e n
rokket
ved
har
om
det
klar,
imellem
revolution.
absolut
på
L'Ange
til
opfat-
Christian
en k u l t u r r e -
Kulturrevolu-
nye.
opfattelsen
spontan b e v æ g e l s e
troen
er
meget
Forfatterne,
skelner
ideologisk
er
værk
bidraget
onde.
Lardreau,
drømmen
Maos
repræsentativt
der
som d e t
en
-
Inspirationen
af
kulturrevolu-
(senere
er der b l e v e t
bevægelsens
spontane
karakter).
Den i d e o l o g i s k e r e v o l u t i o n d e r i m o d l e d s a g e r o v e r g a n g en
fra
én
nærmest
produktionsmåde
marxistisk
med P l a t o n s
ligger
politiske
verden,
Over
for
inden
stadige
jambet
canianske
og
at
de
rejser
g i v e menneskelivet
lutionen,
og
teriserede
et
had
til
er
således
opererer
en
til
til
kun
turrevolutionen,
og
på E n g e l e n .
Lardreau
hvor
"Herrens"
dvs.
sig
end
på
kan
radikal
sociale
liv
Også
sammenhæng:
skulle
være
af
afvisning
af
den
som
en
perversion
håbe
på
det
karak-
arbejde,
som s a g t
andet
der
Kulturrevo-
da
ikke
af
antages
kristendommen
revolution.
ved
la-
deres
kritik
Og
der
den
i
kulturrevolution
forkastelse
og
at
selv
Denne
urkristne,
anskues
bliver
udfolder
sædvanligvis
en
radikal
betydning.
den
imod
en
der
som
legemet
forskels
historie
er
historie,
ideologier.
de
det
anden
grund.
ideologisk
altså
ved
tisk - v e r d s l i g e
Jambet
og
samme.
og det
forfatterne
er perverteret
suelle
sig
placerer
sammenfattes
natur,
og
en
snak om d e t
Lardreau
jeg-identitet,
ved
magtkamp
meningssystemer
opfatter
anden
Forfatterne
skinverdenen;
findes
psykoanalyses
sammenhæng
alle
for
hvor
den
kulturrevolutionen
magtens
en
skelnen i m e l l e m skin og væren. Al v e r d e n s
magtstræb
sig.
til
bestemt.
det
sekpoli-
af
tilbage
radikalt
kulfor
nye,
150
-
Kritik
af
marxismen,
fremskridtstroen
en
dæmonisering
retræteposition
nu
er
-
hvad
en
der
udgangspunkt
magten
betoning
bliver
med
af
af
og
det
stående
etiske
af
i
som n ø g t e r n
her
og
nyfilosoffernes
indsat s.
Klimaet
f ø r og
Samtidig
med
stakkevis
ikke
ligere
frafaldne
der
malede
altid
meninger.
En
kommunist l e d e r
(1980,
de
Edgar
fald
imod
qui
re")
hvori
demokrati
rer
for
1978)
om
blive
Althusser
bl.a.
alt
for
skertse
det
som
at
i
gå
ind
blev
en
det
første
for
meget
mulighed
fremtrædende
for
Den
ud-
at
at
1978:
dets
af
den
brudt
i
fast
manglende
se
en
partimedlem
i
1978).
stalinismen
manglende
ved
dogmet
kongressen
havde
venstreunion
efteråret
Althussers
det
"Ce
længe-
s i n e manøv-
partiets
diktatur,
som
229f).
foråret
holdt
en
nemlig
voldsomt
som b r o c h u r e
han
di-
men
i k k e kan g å
kurs,
kritiseret
mens
beau
før,
( 1 9 7 7 , O p g ø r med
parlamentsvalgene.
for
mange
i
et
forklaring
(udgivet
22ème c o n g r è s
proletariatets
før
partiet
partiets
havde
ting:
med
tid-
tidligere
Quel
20 år
men
egne
den
1958 ( j f . s .
kom
han
socialistpartiet,
to
fra
("hvad der
demokrati,
kort
over
der
farver,
af
søndag"),
plus durer"
angreb
er
Semprons
kommet
i
sorte
dejlig
Althusser
medlemmerne
opgivet,
i
bedre
og d e t s manglende
Allerede i
indre
var
udgaves
bekendelser,
selvkritik
de
en
tilstandene
ne peut
i
Aut o c r i t i q u e
strukturalistiske
fremmarch
Jorge
"sikken
dybestgående
Morins
ud
af
spanske
1981
kommunisters
partiet
mundede
manche
af
i
nyfilosoffernes
af
bekendelser
som
efter magtskiftet
indlæg
virkelig
var
med
1977,
viser
ved
at
kommunistpartiet
for-
venstrevalgsejr.
Også
Jean
Ellenstein
tog
151
-
i
foråret
det,
1978
som
men
i
Le
Monde.
velvilje
kan
og
i
1
der
ikke
var
at
den
der
Althussers
er
forberedt
længe
af
havde
den
unge
fremmedgørelse,
"epistemisk
Marx'
hørte
-
til
den
kun
i
hans
stået
for
humanistiske
ja
Althusser
brud",
ungdomsværker
vandt
Mitterand
viser
udgav
kun med y d e r s t e
om
halvfjerdserne
1974
andet
han
L'Human i t é,
fremsætte den;
påstået
udskilt
og
- k r i t i k , a t han
finde
tale
et
partiet,
partibladet
ræsonnable
"mennesket",
hans
tankeform,
I
det
og
f o r at
af
udfra
tekster,
i
marxisme",
nedlæggelse
havde
For
man
"strukturelle
med
ikke
rimelige
"springe"
Marx
opgør
Althusser,
forøvrigt
måtte
et
-
et
brud
som a p o k r y f e
marxistiske vulgata.
venstrepartierne
en
god
procent
frem.
bag
efter
G i s c a r d d ' E s t a i n g ved p r æ s i d e n t v a l g e n e , kommunevalgene
i
1977
vandt
socialister,
fordi
der
og
venstreunionen
derved
de
ikke
arbejde
de
nu
fordi
de
siden
med
et
gå
brud
atmosfære
i
briller
intellektuelle
og
de
og
ind
til
nummer
s. 16
det
).
sam-
intellektuelle
fremmarch.
Flere
de
andre
for
med
kun
fleste
socialisterne,
"stalinismen",
dvs.
kommunistparti.
valgsejren
politik.
men
Giscard,
et
ovenfor
venstrepartier
halvhjertet
denne
danske
(jf-
og
1978
kommunisterne,
venstrefløjens
støttede
krævede
franske
Og
i
af
i
Giscard,
1981
to
kommunister
tabtes
brudt
har o p g i v e t ,
nyfilosoffer
højst
i
de
fortroppen
kunne
mellem
støttede
gentage
pressede
var ikke
blev
objektivt
turde
Vælgerne
det
koalitionen
parlamentsvalgene
En
åndslivet
er
holder
alt
for
ligger
er
1981.
der
sig
fast
ikke
ikke
Nu
blevet
kan
intet
lidt
på
man
ændret
at
mærkeligt
afstand
forbindelse
for
meget
sige,
dansk
i
af
at
set
de
dagens
i m e l l e m magten
mentalitet;
vi
152
-
regner
og
ikke
det
har
Monde
-
med
tillade
også
undret
ikke
denne
1983
sig
de
i
Regeringens
de
gav
ham
ret
ikke
at
læg
vil
kalder
Faye,
Change
fremhæver
navne
kunstnere
samt
opmærksom
stor
del
af
én
positiv
Derrida,
flere.
på
er
nye
at
skabt
Det
er
de
af
før
et
ind-
Jean-Pierre
der
Châtelet,
Michel
var
samler
Félix
Serres
og
P i e r r e Soulages,
forum f o r u d a r -
gør
meget
intellektuelles
medierne,
Sit
grundlæggelsen
passende
han
bremse
manglende
han g r u n d l a g d e
ting:
Xénakis,
mener
franske
overgang
philosophie
Og
han
dens
en
men
intellektu-
Og
endsige
af
François
Butor,
tanker.
de
krise".
Lyotard,
stil-
Lefèbvre
befolkningen.
Quel
de
tider
nye
fremtiden",
dette,
der
til
finde
hyperkritiske
forfatter
som M i c h e l
af
elosv.
sommeren
Henri
at
svækkes
Tel
at
nye
forgæves.
"avantgardernes
Jean-Francois
mange
bejdelse
er
international
Jacques
de
"opfinde
dele
tidsskriftet
som
tier
for
fra
til
filosof
præstere
store
til
Guattari,
Le
appellerede
med
konstatere
kun
original
Collège
Men
bøger
sig
Gallo
være
må
at
der
knyttet
af
frit
har
regering,
strakte
Max
reglen
kunne
han
en
Derfor
udgiver
selvødelæggende
på
tænke
intellektuelle
problemer
man
i
højrebølge
tiltrækning
og
om at
bittert
intelligens
den
i
den
de
marxistiske
advarsler
at
at
videre,
mange
liberalt
med
kan
partifæller.
Frankrig.
siddende
talsmand
Den
slutter
mod
efteråret.
ler.
elles
den
skam
de " i n t e l l e k t u e l l e "
på
i
fængede
ind
løsninger
partigænger
over
statter
debat
langt
en
kritikken
anderledes
arbejder
Og
at
rette
været
dvs.
lers
at
-
tavshed
bl.a.
af
Le
apropos
for
en
Mondes
rund s p ø r g e .
Men
andre
tænkere
giver
råt
for
usødet
tilbage.
153
Nyfilosoffen
nealogi".
Jean-Marie
dvs.
langsomt
men
fangelejre,
og
der
også
50'ernes
blevet
skole
og
beltartikel
(optrykt
skildring
ind
onde,
vist:
han
taler
for
sig
som
fra
han
den
de
Machiavelli
udelukkelsen
sine
lokalt
og
blive
e t i k k e n , ( j f . ovenfor s . 127 f f ) .
er
besvær
det
opfattelse
forbi:
Sartre,
subjekt,
selle
ansvarsfølelse
men
den
store
han
den
kunne,
-
fx
er
ikke
klassen
historie.
sig
mere
-
er
Derfor
sig,
visioner
lige
der
mennesker
men
forsvaret
en
Imidlertid
etisk
direkte
er
Lyo-
intellektuel-
sidst,
et
muligt.
omend
med
universelt
Det
forsvundet
kalder
mere
er
udfra
med
megen
er
appelleres
som
ganske
samfundsetisk
klassiske
identificere
dette
subjekt
at
(her
og
lade
adskiller
Lyotard
defensivt,
til
tid
påberåber
forsvares,
borgerlig
les
arbejde,
at
og
den
simulation
apokalyptiske
som må
sin
politikkens
Herved
Jean-Francois
og
en dob-
1985)
og
ethvert
ikke
(læs:
i
spilleregler:
han
af
ondt
af
gør
private
og
nye
formål.
der
tard
Den
Hallier
den
interesserne
noget
udelukker
kun
maj
etaperne,
foreliggende bog.
historiens
Han
kan
i
markerer
simulakrer
og
interesse.
det
historiekritik,
imod
mådeholden.
har
Les
sovjettiske
L a Gauche d i v i n e ,
af
om
berøver
deres
i
uden
ved
de
Baudrillard giver
acceptere
lasten
perspektiv
af
at
arbejde
af
Jean-Edern
kamp
er passé.
sædvanlige
sammenbrud,
marxistiske
omkring
v e n s t r e k o a l i t i o n e n s p r o g r a m med b l . a .
nationaliseringer
katolske)
"ge-
intellektuelle
den
debat
indsats
skildret
bruddets
de
med
opdagelse
forfatter
opmærksom p å a t
det
brudt
strukturalismens
skandaleombruste
går
hvordan
har
nyfilosoffernes
er
giver
efterkrigstidens
modernes,
68
Benoist
beskriver
sikkert
referenceramme;
Temps
-
univerog
med
Lyotard
sin
artikel
man
"den
ikke
og
er
være
kan
så
og
ondt
universelt,
hvis
Girard
være
at
det
op
til,
har
bødlerne
uden
fjernt
på
og
det
Denne
at
at
man
vi
at
kun
godt
bødler,
andet,
men
som Camus
holdning
e t meget
at
godt
anerkendt
ofre
eller
endnu
og
mener
mindre
modsatte:
er
det.
omend
ofre
vi
vi
Han
med
åbenbart
det
ene
formulerede
er
ham
påstå
vil
godt
ofrene
ligger
blandet,
grav".
intellektuel,
kunne
er
hverken
så
Det
godt
tale
en
adskilt,
undskyldning.
lige
-
intellektuelles
kan
ondt
154
lægger
generelt
en
plan
( j f . s . 218 f f ) .
For
være
den
at
lodde
gavnligt
mere
længe
det
et
intellektuelle
øjeblik
teoretiske
stod
øverst
der
ske
samfund
bart
lader
ning:
der
slog
fra
sig
Frankrig
vækst
i
for
"rige"
nyt
perspektiv
af
såkaldte
Men
de
også
tikken.
de
er
skulle
lavere.
stadig
bogen
går
på
beskyttet
så b e r e t t i g e at
For det
skade
andet
de
fran-
umiddel-
for de p r o -
finder
gennem
store
for
man
sektor
offentligt
ikke:
men
inden
Hos
en
drastisk
til
for
at
livs.
rammer k r i ansatte
imod
arbejdsløshed,
deres
løn var
findes
de
uddannelse
formuer,
familier"
offentlige
er
der
privilegiesamfund
ind
(rige)
første
ikke
tankevækkende.
derfor
"200
bedre
bog
François
som m å l e t ,
privilegierne
f o r den
det
en
s k i l d r e r det
der
samfundsvision
arveafgiften
inden
For
krisetider
dette
et
står
det
over
højre-venstre-modsæt-
til
Closets
forøgelse
en
uproduktive
ny
komme
i
han,
grænser
de
ind
siger
de
kan
ud
"mer v i l h a v e m e r " ) .
et
fortsætter
arv;
(1982,
forfatteren
produktionen
disse
nævne
at
føje
Nogen
og
klima
blikket
bestsellerlisterne:
er
er,
begunstiger
duktive.
og
an
kaste
idédebat
på
de C l o s e t s ' Toujours plus
Det
at
i
og
tilsvaren-
d e r i den o f f e n t l i g e
155
-
sektor
i
frynsegoder
Danmark;
der
siger
bankfunktionærer
rede)
kan
således
te på
elektricitetsværker
og meget
I
må
denne
i
få
summariske
at
område,
Danmark.
Touraine
fx
sparto
til
(bankerne
lån
til
hvad
er
små
renter,
elektricitet
vi
har
nationalisede ansat-
til
favørpris,
nævnes.
gentage
sociale
an
andet
jeg
-
også
o v e r det
findes
drejer
sig
om
1'Après-socialisme
franske klima
nytænkning
en nytænkning d e r t i l
Det
med
oversigt
der
o g med
på
er
sociologen
(1980,
det
slået
Alain
"Eftersocia-
1 i s m e n " ) o g A n d r é G o r z med A d i e u x a u p r o l é t a r i a t " ( F a r vel
til
P r o l e t a r i a t e t 1981)
(1983,
tisk
Paradisets
og
men
praktisk
forsøger
efter
op
at
med
anvise
retningslinier
af
ledet
deres
støtte
disse
i
nye
der
veje
kan
(det
til
minde
a f den
a f Edmond M a i r e , g i k
De
sidste
foreløbig
Delors'
valg
en
er blevet
til
ind
lader
dan-
kølet
for nogle
men
det
ned
trods
til
til
at
fordel
genopretningspolitik.
sygekassernes
tilbagegang
om det
arbejdstid,
økonomiske
også)
samfund
fagbevægelse,
stærkt
socialistpartiet
tanker
bedre
noget
dele
af
nedsat
teore-
g ø r de
et
franske
især
Jacques
også
D e g ø r i k k e kun
tanker,
for
viste
).
marxismen
ske M i d t e r o p r ø r . E n f l ø j
CFDT,
o g L e s Chemins d u P a r a d i s
v e j e 1983
for
bestyrelser
denne
fløj
i
af
1983
fagbe-
vægelsen.
Massepsykologi
Jeg
er
pa
vil
nu vende
anslået
at
-
forstå
faktorer.
Der
det
er
massepsykologien,
til
den
debat
tilbage
magten,
der
til
eller
politiske
atter
der på
et
ud
opstået
flere
foregik
tema d e r
videre
f l e r e gange
forstået,
fra
en
ikke-økonomiske
vis
interesse
punkter g r i b e r
efter
Den
forsøget
anden
for
tilbage
Verdens-
156
-
krig.
Den
Broch
efterlod
tyske
sepsykologi
og
en
der
tære
nu
der
sociale
nisk
sin
er
ideologiernes
om
som g r o b u n d
når
en mas-
W.
"den
Vanskeligere
Hermann
til
Adorno
autoritære
for
autori-
gennemskuelige
autoritetstro,
dogmatisme
trives
under
meka-
friheds-
banner.
le
Psychologie
filosof
Theodor
skrev
naturligvis
og
og
manuskript
udgivet.
opfattedes
1 F r a n k r i g har man
Gustave
et
ham
bevægelser.
tingene
reproduktion
en.
død
omkring
personlighed"
bliver
romanforfatter
ved
gruppe
-
Bon
des
også g e n o p d a g e t
(1841-1931)
foules
massepsykologi-
udgav
("massernes
i
1895
og
1896
psykologi")
og
Psychologie du socialisme ("socialismens p s y k o l o g i " ) ,
et
par
løjerlige
trykt,
"Les
den
amis
punkter
de
iagttagelser.
-
end
træffer
under
også
kan
masser
der
kan
de
til
store
de
er
den
mere
dem.
ikke
en
blot
er
og
på
nogle
træffende
dengang
-
eller
Medens
formindre
masserne
ligger
enorm
til
genop-
forening:
mængde
intellektuelt
selvopofrelse
ingen
blevet
gennemsnitlige
mobilisere
medlemmerne,
en
udgør
der
er
Værkerne
rummer
lancerede
at
individer
afgørelser
begge
højreorienteret
Bon".
de
enkeltindividernes
niveau,
drive
tanke
der
en
le
men
Bl.a.
nye
de
af
Gustave
passé,
holdsvis
bøger,
sidste
langt
intelligenskraft
der
kan
forbrydelse,
heroisme.
Uden
men
masserne
samfundsopgaver v i r k e l i g g ø r e s ,
påstår
Le Bon.
Le
Bons
afvist
af
nomiske
isme
og
ikke
fleste
detaljer
fortjener
er
fremstilling
de
andre
og
skelner
former
for
overvejelse:
så
af
socialismen
socialister.
væsentligt;
går
altid
socialisme.
hvad
det
ikke
Han
vil
ikke
derimod
øko-
i m e l l e m marxMen
en
socialismen præcist
er
blive
i
løftet
påstand
siger
om
en
157
-
bedre
fremtid,
løfte
virker
Le
ban
Bon
ikke
for
i
det
sigt
Bons
over
De
indgående
Le
ville
komme
nævnte
han
til
Bons
Man
til
med
alt
stemme"
den
Det
stg
selv.
dette,
nogen
megen
(dette
er
Marx,
men
de
ja
også
af
ret
Le
Bon
forudså
und
Massen-
har
haft
at
at
den
land;
fascisme
ville
selv
flirtede
udvikle
sig
personlighedsdyrkelse,
kan
ikke
være
en
sammenstimlen
også,
er
ret
mere
værd
passende
og
og
end
advarsel
"talen
beset,
en
socialismen
underudviklet
masse
jo
p o l i t i k e r e under
med
én
ufordelagtigt
beskæftigelsessituation).
sans
er
Ledere
at
for,
det
o g som n æ s t e n h e l t mang-
politiske
som L e n i n
har,
af
sammenhængende
Merleau-Ponty
i
et
til
hvilket
for
at
han
over-
Freud d i s k u t e r e r
Mussolinis
som
L e Bon h a r
hos
i
(og
dvs.
nuværende
ler
lå
magten
gennemgår
tidsalder")
Ich-analyse
indrømme
evne:
socialisme),
masser,
imod
i
ind
onde,
massepsykologien.
(1871-1940),
Og
går
en n y t t i g
i n t e r e s s e af
tanker
Italien
Han
dækker
mindre
Moscovici
til
dog
stabiliseret
som e t
giver
og
skal
Altså
"massernes
og
Hitler.
må
intellektuelle
andre
i
og
"cæsarisme"
at
med
ringe profetisk
også
Serge
rolle,
en
tradition.
(1981,
republik
Lenin
p s y c h o l o g i e.
jo
læst
som
styreform
f ouie s
franske
Gaulle,
ikke
kalder
andre v i g t i g e b i d r a g
3-
for dette
Race
århundreder.
forfatterskab
L e Bon b l e v
Den
vi
race.
men
i
elitedemokrati.
Le
jorden,
individs
og
race,
bestået
L ' A g e des
bl.a.
p&
skabende
parlamentariske
et
sin
her
tradition
ren
har
også
f o r den
det
på
som
der
begrebet
på
vægt
forstås
blanding
om p a r a d i s e t
mobiliserende.
tror
lægger
-
forsøge
Lenins praksis,
jf.
og
gode
grunde,
teori
herom
at
s.
er
en
sfære
for
S t a l i n har a l t i d v i d s t
formulere
37f).
ikke
udarbejdet
(derfor
den
teori
kunne
der
158
-
-
R é g i s Debray
Magtens
et
og
ideologiernes
hovedspørgsmål,
problem
både
teoretisk
skuffede
venstreorienterede,
samfundet
uden
tag,
ne
kunne
og
laves
om.
sig
Mitterands
Han
listiske
og
La
de
han
ikke
deres
to
udefra.
og
teoretiske
Le
ved
den
Scribe
deres
udøver,
elle
dem u n d e r
set,
dette
mest
ambitiøs:
opfattelse
første
med
den
af
den k v i n -
etablere.
engagement
intellectuel
i Frankrig")
som
bidrag
intellektuelle
af
de
Debray
kan
i
At
læse
f o r begræn-
forfatteren
forordet
politiske
ikke
til
fornuft",
arbejde.
Debray
til
løbende
intellektu-
håndlangere.
for
i
f r a hans hånd b l e v
(teoretiske)
stiller
engagement
i
Pouvoir
derfor
den
L'Indési-
sig
sit
kritik
er
for
socia-
hvor kontakten
lader
se
opfattet
en
vælger
form
erfaringer
og
og
an-
Guevaras
sit
romaner,
forene,
at
franske
som
"Kritik
sit
en
skepsis
Le
synsvinkel
Debray
værk,
to
ikke
til
ideologiske
læsernes
til
opgav
"Skriveren"),
nærmest
Che
i n t e l l e k t u e l l e magt
som d e
denne
dirigere.
er
(1980,
magtens
men
nyeste
"Den
fremkomst
ja,
som
sig
værker,
(1979,
selvkritik
kalde
kommet
præsident
på
jeg-personen
verdener
revolutionen
det
hvor
at
snup-
d e r har b e -
Debray,
Debray
i
mange
nyfilosoffer-
anden
revolutionære
lader
er
en F r a n c e
i
de
troede
sydamerikanske
kom
tid
Brûle,
Jeg-personen
To
sin
i
blevet
voldeligt
nævnt
tid
at
for
'68
En
sin
Sine
i
Neige
et
Régis
i
dog
henholdsvis
elsker,
imellem
er
Senere
engagement.
inkarneret
ved
rådgiver
uden
Debray
i
kort
således
og
der
Bon.
magten
Sydamerika.
bearbejdede
har
Le
kæmpede
selvbesindelse,
rable
af
personlige
liggender.
i
med
eller
Vi
genopdagelsen
skæftiget
side
videre,
er
sig
sit
at
Titlen
bagest
i
159
-
en
række
af
over Marx'
len
på
værker
der
tre
kritikker,
K r i t i k a f den p o l i t i s k e økonomi
(undertit-
Kapi t a l e n )
d i a l eet i q u e :
i
går
til
alle
hvilke
betingelser
former
og
og
disse
i
hvor
der
på
den
har
til
dette
den
taget
(Sovjet!
slået
magten,
har
er
optræder
fremmede
bajonetter).
er
Debrays
kritik
af
Marx
deres
"virkelige"
og
selv
ændret
derhen,
at
er determinerende
hjælper
miskes
denne
ændring
dominans
til
også b ø r v æ r e ) ,
vialitet,
sted
at
Med
ikke.
et
støtte
i
en
støttet
sammenhæng
har
deres
at
det
instans"
Enten
falder
er
årsag,
er
blevet
sted
økonomiske
(Althusser),
bliver
problem
det
økono-
(hvad
tilbage til
en
og
økonomiske
senere
forskellige
anden
vor
tilbagevirkning
finder
(hidtil
den
hvor
I d e o l o g i er
De
teoretisk
der
samfundets
rækken Hermes
i
på
lande,
ideologibegreb
(Engels),
sidste
e l l e r man
nemlig
imellem
"i
sig
de
samfundets
en
læghvor
nationalismen
støtte
synspunkt
finder
vigtig
vægt
marionetregering
h a r o g s å Raymond A r o n g j o r t
der i
brugt
overhovedet.
fra o v e r b y g n i n g t i l b a s i s
kun
har
i
de
kommunismen,
Vigtigere
årsag,
der
en
Særlig
at
naturligvis
om d e t t e
på
som så mange a n d r e ,
andenhåndsfænomener.
basis,
for-
erkendelse
indtager
marxismens
ideologikritikken
ifølge
raison
altså
bag"
måttet
som
af
mulig,
fejl.
enten
senere
Undtagelser
kommunismen
af
er
"ligger
kendsgerning
eller
la
"kritik"
redegørelse for,
Han v i s e r ,
er
de
skal
Marxismekritikken
profetier
han
værker
erkendelse
Debrays værk.
dens
ger
Kants
Critique
som e n
kategorier
erfaring.
fra
Sartres
stås i Kants b e t y d n i n g :
plads
-
det
en t r i -
vekselvirkning
niveauer.
Dette
opmærksom p å .
filosof,
Michel
e r d e r udkommet
Serres,
fem b i n d )
160
-
prøver
ra,
at
sammentænke
påpeger
Debray
skabsopfattelse
klassiske
tion
marxismen
bedst
mekanik,
og
naturvidenskaberne
at
der
fx
reaktion
-
stemmer
sidste
overført
men
informationsteori
allerede
for
længe
derhen
populært
ge
en
stor
pikant,
altså
og
den
går
tilbage
får
intet
grav,
eller
har
det
negligerer
er
erkendes
som
sere
den
sin
også
så
mange
andet
historiske
blive
hvor
nesket
af
"sig
i
en
har
to
over-
som
organisa-
frit,
den h a r n e t o p
en
organisations-
deres
eget
sted,
marxismen,
men
Indirekte
for
til
så
at
vidt
kriti-
andres omtågede b e v i d s t h e d .
at
det
idealistisk
er m u l i g t ,
fordi
mennesgennem
for
sig
selv
er
tre
stadier:
urtilstand,
2)
en
"yderliggør"
selv"
og
i
udbytning
det
den
at
Der
arbejdsdeling
bliver
idealist,
ideerne
anstrengelser
udvikling.
mennesket
os
og d e r f o r overser
funktion
ikke
mere
falde
Debray
Marx
ikke
gennemskueligt
idealiseret
gennem
andre.
marxismen
forudsætter
kan
sesfase,
dvs.
er
én
med v o r e h a n d l i n g e r .
jo
den
ofte
altså
dette
det
for
til
se
kendetegner
bruger
ket
tur
har
sammenvævet
utopi
Marx
at
deres
er
bringer
ideologikritikken:
end
svæver
der
ideologierne,
For
en
han
Ideen
Ideerne
snævert
af
og
har
love
frembrin-
indvending
opfatter
poli-
mekanikkens
forestillinger,
"materialitet"
proces.
i
første
ligefrem
termodynamik
væsen
gjort
gravet
som m e n t a l e
tionsprocesser.
den
snedigt
er
å r s a g kan
anden
morsommere
han
for
vejende
jo
og
ideernes
kritikken
meget
er
som
grunde:
til
ak-
begreber
lille
En
på
den
parallelogram,
ændret
en
virkning.
og
Debray
siden
sagt
viden-
med
f r a mekanikken t i l
tikken),
at
humanioen
overens
kræfternes
(disse
som b i l l e d e r b l e v e t
og
b y g g e r på
1)
fremmedgørelsin
og
menneskena3)
klasseløse
at
men-
samfund,
161
-
hvor det
kan u d v i k l e
Historie"
godt
Øje
som
også
til
-
foregår
lingsroman
hjem,
i
og
alle
-
de
med
-
sine
evner
altså
som
traditionelle
samme
frit.
Jean-Francois
pointe:
tre
man
Den
"store
Lyotard
en
har
klassisk
dele:
har
hjemme,
fået
et
udvikude,
noget
med
psykoanalyse
til
hj em.
Men
at
nu
have
lader
vist
fuldstændig
subjektet
kan
klart
er
ser,
Debray
en
om
de
kan
kan
ikke
Det
til
er
af
en
en
lille
vise
være
have
henføres
et
der
legitimerer
Jesus
dets
død.
tilbage
Islam
Allah.
Og
Modsat
Jesus
man
der
nu
det
kommer
skydes
en
og
kan
selv.
er
og
sam-
En gruppe
Den
må
kunne
sammen
selv
at
eller
være
Katolicismen
på,
konge
frembyd-
hvordan
tilbage:
det
punkt
paven
Gud.
Men
også b r u g e s ,
har
til
holdes
sig
det
repræhar
især
man
efter
legitimationsrække
sin
autoritet
paradokset
Muhammed
kender
kende
historisk
en
altså
ideologiernes
betydning.
ubrudt
der
vi
som
har
o m m a g t h a v e r n e kan h e n -
tyran.
menneske
fører
-
gruppeat
gruppen
bedre
Muhammed,
så
for
repræsenterer
et
og
herunder
funktion,
fremtid
sig
eksempler
magten
kan
til
er
og
princip.
hvis
være
bedste
Gud,
i
et
sagt:
verdensanskuel-
repræsenterer
andet:
end a t
de
en
kun
Bedst
noget
ikke
eller
blive
skabelse
-
og
mener D e b r a y
underordnet
kan
teknisk
egen
utopiske
bedre
dårligt,
der
klike.
af
dens
og
grundlag
derfor
senterer
som
af
sit
leder
til
i
nødvendige
e n gud
a f Guds nåde
er
er
Lidt
sin
religioner
Derimod
aldrig
I d e o l o g i erne
nødvendig
funktion:
selv.
for
det.
marxismen
en
fundsdannelsen.
indhold
sig
både
og
mennesket
stedet
blive
altså
løfte
biologi
at
for
ikke
aldrig
indregner
både
klart
man
Karl
Marx
person,
fra
Marx.
så
og
godt
det
162
-
både
som
menneske
Debray v a r
ude
på
år,
Marx
dukkede
op
som
glade
således
guddommelige
garanterer
kom
til
at
fordi
til
gik
fader,
overbringer
snarere
den
end
videnskaben
nu
bl.a.
Får
Karl
"videnskaben"
det
menneskene
som
Måske
de
forankrede
af
(undskyld,
komme.
bliver
nogle
men d e r e f t e r
formidler
snarlige
ikke
der
åndelige
som
"guddommelighed".
fungere,
tillid
død
tusindsårsrigets
Jesus,
som K a r l
Karls
socialismer,
blinde
om
samfunds)
som
hans
end
ifølge
blive profet,
marxismens
budskab
rollen
at
synderlig f e j r e t ,
som v i d e n s k a b s m a n d
klasseløse
videnskabsmand.
efter
Efter
ikke b l e v
han
mindre
det
som
ude
persondyrkelse.
h v o r han
det
og
ikke
-
og
marxismen
mange
sig
som
i
utopiske
sin
samtids
religionserstat-
ning.
Men
Han
at
var
denne
Marx
tvivlsomme
politiskes
skedne
Lenins
Al
der
ikke
ikke
Stalin
men
som
og
de
han
mindre
skuffede
nævnt
imod
og
kommet
de
i
række
han
(i
de
be-
død,
sig
før
selv
repræsentant.
navn.
egentlig
senere
år
fra
Debray
polemise-
marxister
bekendelser
det
den
udråber
Herrens
troende
frafaldne
en
er
efter
fattet
var
"leninismens"
kommer
skyld.
stræbt
havde
næppe
-
f ø r e r i m i d l e r t i d sin p o i n t e v i d e r e ,
rer
Karls
personlighedskult
Lenin-kulten
den
var
havde
Også
arvtager,
være
og
modbydelig,
starter
Lovet
profet
ære.
natur.
Lenin
Stalin
som
blev
videnskabsmand
end
er
imod
der
som
forhenværende
ma r x i st e r ) .
I
mange
skylden
Debray
giens
er
nok
af
disse
selvbiografier
får
f o r kommunisternes v i l d f a r e l s e r .
barsk,
indhold
at
at
er
uden
som
mennesket
ideologi
sagt
ved
ingen
ikke
hvorfor
det
det
ideologien
Hertil
gruppe.
siger
Ideolo-
vigtigste,
er
som
det
det
er
163
-
(syndefald,
-
klassesamfund),
hvad
s i g h e r på J o r d e n og hvad d e t
lille
katekismus
Lille
men
røde
den
var vist
Angreb
derfor
på
med
lader
kunne
marxismens
ikke
at
en,
uden
man
må
betales
at
fra
vendige,
logi,
er
for
ord
også
1
den
den
tid
er
og
anden.
hans
til
videnskab-
at
mens
den
skole
pris
der
gruppedannende
til
fordi
Det
og
det
lov
utopien,
at
udvikle
han
han
sin
aldrig
klart
derimod
sagde
bl.a.
at de er nød-
ikke
fast
som
helt
massebevægelse.
klart
at
videnskabeligt
kritikerne
overser
en
ideolo-
funderet.
er,
at
hvis
en
sammen, m å den n ø d v e n d i g v i s e r s t a t t e s
gruppetilhørsforhold
individuelle
gruppen
få
Forøvrigt
afgørende,
udvikling.
fordi
er
diskuteres
j o også
uden
de
unge
mere.
derfor
videnskabelig
kan
for
end
livsanskuelserne
frembyder
sætninger
en
er
personligheds
vigtigere
bl.a.
skifte
sætninger
eksistere
orientering
ideologis
at
dermed
få
bl.a.
vist
Et
måske
tryghed
end
og
skal
ting
anden.
ligere,
en
accepterer
om i d e o l o g i e r n e ,
s a g d e han
for
vor
Althusser
betragtes
selv.
o g a t marxismen o g s å s e l v m å l e v e r e e n i d e o -
anden
en
budskab
gruppen
kunne
marxisme"
ideologi bryder
med
Maos
katekismus,
utopiske
samtidig
a l d r i g kan v æ r e
En
Formand
som
angreb på
som
utopien
over
hvis
Derimod
gi
skrives.
overgang
foretage
En m a r x i s m e n s
f ø r e marxismen t i l b a g e
Althusser
"strukturelle
sagde
som e t
gøre,
måske v i l l e ,
mange k l o g e
en
skal
kættersk.
rette
sig
element.
sagtens
fungerede
det
kan h å b e .
noget
sandhed
store dele
brud
At
af
af
andet
tidingen
ændre
helt
ud
på
andet
med
en
marxismens
end
lærde
pander.
Debray
om
har
imidlertid
ideologierne.
Som
et
par
andre
gruppedannende
ting
bygger
at
sige
de
på
164
-
nogle
principper;
stødelse
sætte
af
At
også
Broch
h v i s man
værelsen:
et
Især
den
et
er
på
at
knaphed
og
det
kun
systemer
et
må
kan
gælder
Måske
vi
Debrays
at
at
hvile
og
lov
her
står
system
-
forparti-
føre
til
sig
og
fjendskabet
som
fronter
bl.a.
synes,
af
den
dialek-
kendetegner
hans
på
til-
udgangspunkt
termodynamikken.
entropien
eller
varme-
gruppefjendskabet:
udvikler
og
et
det
første
nemlig
kun
for
systems
(grupper)
Videnskabeligt
lukkede
diskutable
andre
under-
entropiloven
systemer
plads.
hvis
positivt,
flere
hvorvidt
sin
den
sig
eller
til
af
på
ved
i
Men
menneskelige
ligesom
et
systemer.
antagelse
systemer
-
lader
Debrays
"kritik"
som
til
på.
praktiske
ikke
kvent
om
energien
været
man
af
lid
egen
være h å b l ø s .
gruppe)
til
Den
norm
lov,
diskussion
have
denne
sin
jo
kamp
Kritik
bygger
undersystem,
En
nok
fort-
være
at
Den
fjendskab.
en
udstrækkes
ville
ud-
at
afgrænser
grundvilkår
han
levere
opbygning.
at
begrundes
(læs:
ville
tænkning
Sartres
to
2.
Herudfra
system
imod
idet
kan
betyder
kulturen.
som
berømte
døden.
forlænge
ikke
gruppen
f ø l g e Debray,
andet,
til
V i r k e l i g g ø r e l s e n af
At
i
bygger
fornuft
at
kommunistiske,
førte
skal
Debray
omverdenen,
viljen
mål
fremmedelementer,
Hermann
er
er
dette
partiet.
grundvilkår
tiske
mål
at
det
af
udstøder
et
eneste
dens p r o g r a m .
ophævelse
imod
og
eksistens.
betyder
i
program,
er
egen
gruppens
muleret
afgrænsning
fremmedelementer
deres
eksistens,
-
kan
den.
med
at
konklusion
udlede
Selv
foreslår
humoristisk
han
af
nogen
heller
han
sans.
ikke
moral,
Og
mottoet:
Debray
udleder
er
nogen h a n d l i n g s -
sit
engager
er
eget
så
dig
konsesociale
165
-
engagement
jeg
ende
af
sin
mener
filosofi.
at
Debray
har
Derom
ideologier
vidt
vidner
har
niveau
egentlig
imellem
mener
og
tendens,
tendenser
Alligevel
samme,
frembyder
der
i d e o l o g i s k e plan
Debrays
berøre
skrevet
punkter
under
et
pres
par
at
i
Den
nomener
lader
er
måske
forskellige
pa
dette,
når
efter
trotskister,
holde
social
sig
og
anti-
Lign-
nyere
ud
til
tid.
på
det
forhold
hinanden,
teknisk-økonomisk
ved
de
at
det
man
på
det
små g r u p p e r .
jeg
værk
men
har
der
kun
kunnet
virkelig
undertiden
er
lige-
fx
'68-oprøret,
gruppen
socialt
nok
ensidighed
der
banebrydende
ar-
men
i
Debray
siger
dog
den
mange
beskrive
niveauer.
han
man
første
nødvendig,
kun
savnede
skal
basis.
og
et
kunne
det
Debray,
sig
de
grupper
For
blot
bejder.
af
til
der g ø r at
indvendinger
ikke
en
demokratisk
ikke
stadig
en
telegramstil.
fremføre.
præger
og
menneskenes
opvejet
spændende,
få
over
foregår
en
forhold
tilbage
nogle
frem s l å r
Et
er
en
søges
søger
bog
og
middelalderen
menneskenes
dog
poli-
pendulsvingning
mytisk
i
og
under
det
der
verdenshistorien
modsat
På
g a m l e G r æ k e n l a n d o g Rom.
f o r e g å r der en u d v i k l i n g :
ensretning,
at
En
teknisk-økonomisk,
tingene,
eksisterer
slags
aristokratisk
det
kommer
for
en
selvstændigt
religioner
systemer.
lukkethed.
en
i
store
ikke
men
overbevis-
som e t
eller
Debray
udvikling,
a f l ø s e r hinanden
ende
at
økonomiske
åbenhed
mytisk
også
eksisteret
forskellige
tiske
til
argumenteret
for det p o l i t i s k - i d e o l o g i s k e
niveau.
til
-
at
de
er
de
lyst
konkrete
samspillet
selv
fæ-
imellem
opmærksom
eftermarxistiske
maoister,
grundlag.
altså gerne
have
have
leninister,
For
en
at
kunne
økonomisk-
166
-
Vigtigere
sagt
at
han
en
til
kan
mindste
at
og
nu,
virke
er
andet
en
tror
på
strider
Kristendommen
sig
fra
tilbage
i
denne
kan
rette
har
deres
alligevel
at
en
hvis
den
er
i
En
tredje
giernes
Debray v i l
forbyder
fremmede
at
forskellige
af
humanitær
ideologier,
humanitære
i
også
at
for
Stalintiden,
nær
at
lingen,
af
Uden
den
acceptere
når
følger
det
af
helt
direkte
med
den
blot
kan
af
leve
dette
visse
er
almene
bliver
ideologi
må
mener
farligt
historiske
stort
denne
går
dog
Det
brug
vold,
flovser.
stå
til
at
i
af
den
om
tænkeligt
indhold
som g r u p p e skjuler
Men
det
det
be-
regnskab
for
ansvarlig
marxismen
ofre
som
dansk
ytringer
er
kan g ø r e s
nødvendighed
antal
at
forskelligt
direkte
jeg
Ideolo-
er
om d e r e s
end
den
anden.
ligegyldige
følgende
som a n d e t
et
kun
ringeagtende
selv
deraf
at
man
ideologi
så
et
en
indhold.
at
kritik
og
fremtrædelsesformer,
har
-
trak
ved
og p s y k o a n a l y s e .
trods
religioner
dem
sit
betoning
politiske
egen.
den
nogle
er
videnskab
ens
værdi
det
den
væsentlige
og
og
haft
Marxismen
den
ikke
-
mener
forandring.
komme
religioner
at
tyder
en v i s
Måske
i
man
inden
Konsekvenserne
det
bliver
det.
den
f o r b i n d e l s e med h i n a n d e n ,
indvending
indhold
bekendt
verdensanskuelse
forskellige
for
ideologi
at
have
at
at
en
vilje
at
eller
også
dets
som
som
men
den,
troværdig.
bl.a.
tilgængeligt
lov
til
ideologi
mange,
træk
Debray
lader
at
med
hvad
fx b i o l o g i
er
jeg
eller
imod
område.
sammenhæng
imod
for
naturvidenskaberne,
f å l i g n e n d e p r o b l e m e r med
Men
har
den,
mener
underordnet,
tilføjelse
direkte
med
Debray
er
betingelse
man
kontroverser
punkt.
indhold
denne
at
at
ikke
vide.
et
ideologis
tilføjer,
gemt
er
-
i
sin
lægger
det
for
rigtige
udvikretning.
167
-
Glucksmann
mere
får
altså
tydeligt
delvis
hos
hellig
denne
Da
der
til,
så
kan
et
for
skal
at
store
imod a t
Måske
og
værdi,
søge
friheden
ikke
går
det
er
mindst
meget
af
(mere)
imod
sin
findes
staten,
livsanskuelse,
identitet
så
"objektivt
humanitære
kun
det
slutningen
enkeltindividet
ikke
sin
i
der
der
en
sikre
religiøse
deres
at
ret
og
der
repræsenterer
åbenbart
også
siger
moralsk
stat
ret,
Hegel,
"Historiefilosofi"
nogen
-
fordi
etiske".
en
ideologi
dets
okonomi,
overbevisninger
ved
i
at
sikre
have
individ-
den p o l i t i s k e g r u p p e .
eksisterer
som
et
spil
imellem
forskellige tilhørsforhold.
Debrays
senere
som
Glucksmanns
Som
sagt
med
La
o g drømme")
og
1
forløber
Puissance
eller
mere
der
adskiller
et
sit
sig
Her
fra
opstillingen
og
Debray
opregner
det
to
del
sidste:
k e r USAs
betyd"magt
til
Fran-
Les
Em-
Debray
SS20,
konklusioner
(jf.s.
f r a de
144f)
pershing-
planer
om
og
samme k e n d s -
et
krydserforsvar
missiler.
om
lande
bl.a.
er
" i m p e r i e r n e mod E u r o p a " )
af
demokratiets
optimistisk,
en
Brasilien,
indadtil
de
mere
retning.
(1984,
perspektiv
drager
amerikanernes
interkontinentale
er
anden
rêves
Glucksmanns
missilerne
Enige
overraskende
tilhørsforhold
s e l v om de v i d t g å e n d e g å r ud
imod
en
les
(1985,
interessant.
gerninger:
på
i
så
nationalfølelsens
europæisk
l'Europe
dog
det,
lige
kultur.
dansk
contre
er
Debray
b e k e n d e r han
dets
et
pires
men
konstaterer
ning, og
krig
udvikling
med
der
rette
er
værdi.
synes
blevet
er
Han
demokratiske
Portugal,
Spanien,
Også D e b r a y
foretræk-
s y s t e m f o r S o v j e t s , men p å p e g e r a t
demokrati
Argentina,
ikke
Grækenland,
Blot
jeg.
Uruguay.
forhindrer
imperialisme
udadtil.
1
168
-
Europa
har
USA s
de
ledelse
udfolder
ost:
end
sig
hvis
i
strammede
har
en
østlandene,
de
i
Debray
har
amerikanske
et
efter
have
at
Sovjet
under
imperialisme
værre
end
personer,
forfatningen
forpligtelser
20.000
til
p a r t i e r korn
til
er
en
både
i
mens
giver
og
ham,
interneret
traktat
at
USA
sig
fx
kritik
levere
af
i
senere
til
russiske
sælge
og
end d e
kontrolmyndighed
egen
de
sine
store
S e l v o m NATOs o r d -
Middelhavsområdet,
dets
blokade
ligeberettigede
lige
især
opfylder
selv
opbygning
mere
og
amerikanerne
økonomisk
materiel
imellem
omkostninger
kan
Frankrig
modstander.
er
de
Europa,
Fx
en
at
måneder
samme
for
koster
politisk.
imod
at
få
tiltager
politik
og
organisationens
tiltag
øje
gennemtrumfet
og
viser
skarpt
protestere
gasledninger
ske
USA s
20-30
dræbt
"leadership"
økonomisk
USA
dræbt
Chile
Frankrig,
lyd
har
bedre
andre.
Og
af
men
det
undertiden
beføjelser
Pinochet
50.000
demokratier
Sydamerika,
Jaruzelsky
han
det
vestlige
-
de
øvrige
over
men
stater
amerikanstater
for
fransk
afviser
enhver
Sydamerikapolitik
som
utidig
indblanding.
Som
man
franske
og
ser
som
den
i
socialistiske
at
skyld.
Ja
nye
som
træk
regering.
afskrevet
tielt
udvikler
store
argumentere
har
det,
udenrigspolitik,
at
at
risikere
dets
USA
interesse
en
går
af
så
vidt
som
til
stjernekrigsprogrammet
atomkrig
forskydes
for
imod
verdensøkonomien:
altså
den
Mitterands
det
poten-
Californien
Japan.
men denne a l l i a n c e g i v e r USA g l i m r e n d e m u l i g h e d e r
Europa.
mindre
Europas
og
kontrollere
er
med
officielle
indledte
nu,
for at
NATO
for
den
Gaulle
fortsættes
Debray
for
centrum
Debray
De
nyttig
D e b r a y mener
for
ikke
at
Europa
tiden
169
-
er
kommet
strege
til
hed k r æ v e r
are
et
forlade
NATO,
men nok
selvstændighed.
selvstændigt
Og
til
denne
forsvar,
at
under-
selvstændig-
også på
det
atom-
område.
Debray
sagt
er
håb
i
at
Europas
-
adskiller
det
er
fransk
realpolitik
og
realpolitik
han
naturligvis
at
den
kan
ideologi,
og
fremstiller.
få
resten
af
som
Hans
Europa
tale.
Og
hvorfor
Fordi
else
er
nogle
tilbage
ka),
i
som
isk
over
er
sagt,
for
og
den
i
ikke
og
nyttige
kulturelle
ikke.
en
den
Kommunismen
alene.
Nu
hvor
Da
den
den
går
de vesteuropæiske
koldkrig.
mand.
talsmand
også
for
på
ingen
forbindelser
områder.
ideo-
forbind-
befolkningerne,
fornyet
til
dog
frygte?
(Mellemøsten og A f r i -
pacifismens
dermed
der
at
gennem
i
i
polarisere
som M i t t e r a n d ,
Sovjet,
greb
verden
næsten
appel
militærmagt
den
af
meget
Han g ø r
havde
at
heller
så
iagttagelser.
med
lykkedes
atomforsvar,
gensidigt
sige
fordi
store dele
det
befolkninger,
Debray
frem
venstrefløjen
er
ikke
forbi.
interessante
gået
farlig,
frygtede
så
realpolitiske
endegyldigt
sjældent
var
Sovjet
kommunismens
logien
er
er
på
Han
for
en
bl.a.
et
fast
måde
gør
Men
sig
europæholdning
udelukker
handelsmæs-
171
-
-
PEN RADIKALE FANTASI: CORNELIUS CASTORIADIS
MaRXISMEKRITIK
Cornelius
Castoriadis
(f.
Han studerede f i l o s o f i ,
1922)
kom
Claude
til
Lefort
(1949-1966).
især
oprindelse.
Frankrig
i
tidsskriftet
flere
tilsluttede
brod med det og b l e v t r o t z -
og
Aristoteles;
1945
og
grundlagde
sammen
Socialisme
ou
med
Barbarie
han er desuden udøvende p s y k o a n a l y t i k e r .
ou
mærkelig
modstandere
græsk
C a s t o r i a d i s er en fin kender af græsk f i l o s o f i ,
Socialisme
en
af
økonomi og jura i Athen,
sig det græske kommunistparti,
kist,
er
Barbarie var
revy.
sagde
Talstærk
ofte:
"1
kommer trækkende med".
en
mærkelig
var
har
bevægelse
bevægelsen
en
arbejder,
Sandt er det,
ikke.
som
og
Dens
I
altid
at bevægelsen
havde
en arbejder i særklasse: Daniel Mothé.
Socialisme
er,
som
ou B a r b a r i e holdt
mishagede det
kritikken
af
det
fast v e d to g r u n d h o l d n i n g -
franske kommunistparti.
sovjetiske
bureaukrati
og
neskeligheder:
masseudryddelser og
fangelejre,
ger
på
rigtigt
stor
med
få
vægt
selvforvaltning
fornyet
blevet
ne,
første
det
fer".
Som
punkt.
var
et
er
ved
har
nok
bevis
viser
som
han
udgifterne
tivt
forbrug
og
er
punkter
kølvandet
gøre,
at
at
lig
skulle
på
men
det
i
privat
er
de
at
bureaukratiet
men
at
det
'68-
er
et
Den
grupper:
Det
vist
intet
har
klassesamfund,
men
udbytningen
forbrug.
kunne
ganske
private
et
filosofudgangs-
kunne fjernes.
sovjetsamfundet
i
"ny
stalinismen
det
elegant:
tre
af
trotzkistisk
at
samfund.
meget
deles
igen
et
bekendt,
derimod,
at
ophævet,
kan
i
umen-
de l æ g -
forstået,
Begge
er
op
socialismen,
kapitalistisk
fører
taget
bureaukratiet,
v i l d s k u d på
et
sidste
Castoriadis
mente,
socialisme
ikke
det
blevet
sagt
Castoriadis
med
(autogestion).
dets
og
videretænkt af André Gorz og A l a i n T o u r a i -
Trotzki
defineres
socialismen,
aktualitet,
oprøret'
er
at
De fortsatte
af
ejendomsret
langt
fra.
socialistisk
investeringer,
sidste
måles
Dette
samfund
kollekfor
hver
172
-
socialgruppe,
ved
dens
udelader
at
de
det
forholdet
det
man
regner.
man
finder
et
de
i
de
For
det
at
Vesten
Marx
er
koster
at
tidlige
12
2,
år
rer
skal
varierer
hvordan
overstiger
Samtidig
svare
værdi
den
affærdi-
til
arbejdets
hårdere
også
det
kommer
ikke
at
og
^5
altså
.
Ê5
kan
mærke
Castoriadis
til
på
endog
og
(der
med
30
år
det
og
op
socialistisk
et
krav
år
60
på
gammel,
år
60
48
pr.
på
gamle.
års u d år.
år
Der
sættes
imellem l ø n n i n Andersteds tager
i
betragtning,
marxistisk
lønforskelle
samfund.
om
omkostnin-
amortisere
usikkerhedsmomenter
større
man
øjensynlig
samme
en
Går
arbejdsmand.
relationerne
at
med
en
udgifterne
resultat
til-
lig
man f ø l g e n -
tænkes
holder
give
får
30
altså 1.25 t i l 2.
det
et
lig
læge
gøre
retfærdiggøre
i
bekendt
uddannelse
skulle
,
forskellige
frem
være
en
sin
ville
tingenes
arbejdskraften.
Begge
skal
som
arbejdskraften
gammel
altså
berettige
værdi
pensionsalderen,
samme;
være
vel
langt
arbejde
skal
tager
kapitalisme).
fra
Castoriadis
ning
i
Han
(præsidenten),
dårligste
kunne
af
med
indtægt
bort
løn
Vi
færdig
arbejdsmanden
og
andel
mm.)
a l t efter
skulle
reproducere
Lægens
det
fra
ikke
arbejders
bliver
gerne
ud
250
dels
faktor
godtgjort
størst
1935-36)
samfund.
arbejdets
gifter,
til
det
reproduktionen
arbejdsmanden
ses
der
løn
er
ville
regneeksempel.
den
højere
er
(i
til
at
det
uddannelse
Sovjet
ulighed
sidste
har
t i l 30,
beregning
en
ved
Lægen
i
Den
lønnede.
resultat,
fra
at
forholdet 1
en
tanke
en
gerne
mener
kapitalistiske
andet
hvad
ud
i
realindtægt,
lavestlønnede)
i
Altså
Også
stand.
han
socialgrupper
lønniveauet
(de
Som
dårligst
idet
mindste
den
arbejde.
at
1
i
disponible
specialforretninger,
nu
eller
han
dens
kollektive forbrug.
velstillede
(boliger,
ger
ved
i det
Castoriadis,
mest
konstaterer
i
dels
andel
-
absolut
Senere
betragtend
1
:
formule-
ligeløn,
idet
173
-
mfundet
af
skal
overtage
-
alle
omkostninger
til
reproduktion
arbejdskraften.
Denne
dene
i
artikel
USSR".
kom
i
Først
1949 og
meget
er der b l e v e t v i s t interesse,
så
for
en
oprøret.
også
radikal
Al
de
klassesamfund,
marxistiske
i
3.
1930-1941.
De
og
af
det
Les
som
afart
den
udbytning
kan
sige
betragtning
det
fx
radikalt
af.
er
Sovjets
Castoriadis
karakter
afviger
Først
en
fra
senere,
URSS,
af
merværdi
i
3eme
jord:
at
og
at
og
af
den
1982,
periode
sovjethistoriker
beskriver
Sovjet
samfundsmodel,
indbe-
osv.
Ja
i
de
tanker er i n d g å e t
af
tanke som
tvangsarbejde
kendte
kapitalistiske
venstrefløjsopfattelse
god
den
opfattelse
at C a s t o r i a d i s '
En anden
i
tidligere!
i Danmark af M i d t e r -
påvist
classe
radikalt
af
fattende
ikke
at
ændrer
Bettelheim
cielle
også
Les dominés ("Klassekampene i URSS. 3. p e r i o d e .
Charles
man
i
har
de
men
fx.
udspringer
Luttes
undertrykte")
en
der
dermed
utopi
bind
taget
første
-
om ikke for absolut l i g e l ø n ,
lønudjævning,
usikkerhed
blandt
hedder "Produktionsforhol-
senere
senere
år
i den o f f i -
Sovjet.
C a s t o r i a d i s gjorde s i g f a l d t heller
Sovjetsamfundets
det
således
økonomi
udviste
hvilede
ligheder
på
med t i d -
l i g e r e tiders slavesamfund.
Castoriadis
under
tog
også
overvejelse.
le
capitalisme
et
revolution,
bejdskraften
moderne"
et
marxistiske
proletariat
komst
pers).
ikke
For
par
på
menes
to
Capitalisme
at
takt
påstår
og
med
være
relativ
som
proletariat,
de
øvrige
Castoriadis
at
af a r stigende
forarmning.
bekendt
et
sous
moderne
udbytningen
skulle
pendler
sultegrænsen
i
i
ting:
hovedteser
révolutionnaire
absolut e l l e r
standpunkt
andet
marxismens
(1959-61),
kapitalismen
stiger
det
af
Mouvement
tilbagevises
under
(hvadenten der nu
Det
et
I "Le
imellem
hvis ind-
samfundsgruptesen
om
ka-
pitalismens faldende p r o f i t r a t e e r g a l .
Det
er
i
sig
Castoriadis
en
selv
fra
marxismekritik
med
af
ud
Raimond
selve
der
og
dens
dvs.
stisk-teknologisk
foregår
en
s.
46f).
epigoner,
tankegang
bag
Forarmelsen
hindres,
forer
ved
først
kritik
særlig p a r i s e r -
imidlertid
fælles
I
ind
grundlag:
begge
på
udforer
og
sammen
til
at Marx og k a p i t a l i -
et
ryggen
som
formulere
falder
ganske
viser
kan
kunne
Men C a s t o r i a d i s '
og
har
arbejderklasse
ikke
revolutionær
områder
videnskabsopfattelse.
revolutionære
forsinkes,
mange
Castoriadis
udviklingen
sekampen.
på
Althusser-skolen
historiesynet.
positivistiske
at
forudsætninger
Arons, ( j f .
marxismen
marxismen,
spændende
egne
de
uden
tankegange
deltagende.
at
vide
arbejdernes
den
den
Den
det k l a s -
indsats
nødvendige
kun
revoluti-
on v i l ændre den s o c i a l e struktur r a d i k a l t .
Naturligvis
ger
kan
ovenstående,
bevidst
Den
handlende
økonomiske
videnskabelige
viden
der
Marx
lagt
selve
til
samfunds
noget
fi
Men
som
mange
økonomiske
passer d e r i m o d udmærket
hvor
Partiet
proletariatet.
tendenser
teknokrati.
forsøger
andet
som
i berømt s e l s k a b ,
da.
til
tanker der modsi-
arbejderklassen
den
Sovjetsystemet,
det
verdensopfattelsen
til
af
til
repræsenterer
1
som
den
som
teori.
forstand
den
en
har
Castoriadis
kalder
han
i
det
er
det
kapitalisme.
historiesynet
Castoriadis
finde
modbevise
marxisme
op
Marx
betoning
socialisme,
bureaukratiske
vestlige
hos
en
ville
formidles
bureaukratisk
Og
man
men
er
kan
altså
vi
finder
Ifølge
galt
Castoriadis
med,
og
spores
helt
også
springet
ved
med b l . a .
meget
også
den
tilbage
bagom
mindre
Nietzsche,
om.
drejning
til
af
Platon.
vor
kultur,
Han
er
her
Heidegger og D e r r i -
som sagt er C a s t o r i a d i s en kender af græsk f i l o s o han
græske
læser
ganske
citater,
der
ubesværet
ikke
er
i
de
original,
kendte,
deraf
men
de
ofte
175
-
ye
Og
det
er
nok
værd
-
at
g ø r e hoppet med s e l v om det
svimler l i d t under den s l a g s m a n ø v r e r .
Fantast og samfund
git
samfunds-
l'Institution
lig
kan
og
gengives
tasien").
som
total
Dette
kan
lyde
vender
sig
gelig)
på
opererer
handlingen
side
og
til
i
er
at
en
indstiftelse
Historien
eller
som
en
determinisme.
Castoriadis
men
(jf.
en
helt
måde
netop
findes
Historien
som
en
funktion
frit
funktion
alt
at
ikke
også
men
mene
tænkt
i
synspunktet
der
(hovedsaikke
senere).
af
nutidens
kun
forlænger
ikke
i
nutidens
håndbøger,
"krav",
vor
standser ved
Historien,
en
egen
de
hvordan
tænke
På den
som
("For-
Nietzsche l a d e r
sig
skrive,
1984,
revideres
Han
men
løbende
manipulation
omtolkning
tolke
"vilje".
s i g at historien i O r v e l l s
sovjetiske
op-
historietolkning
lader
af
fan-
kan
tilfældighed.
Den kan
love
imod
gennem
total
i
omtrent-
hverken
selvfølgelighed,
de økonomiske
udviklet
der
Vom Nutzen und Nachteil der Geschichte
at
nok
dels
en
"Samfundets
(1975,
ene side imod marxismen
med
i
går
i
til
havde
som
den
Castoriadis
Société
ulemper v e d h i s t o r i e ( s k r i v n i n g ) " ) .
nemlig
næsten
ved
har
la
lovmæssighed
ind
Nietzsches
dele
de
Hovedpåstanden
fattes
anden
historiesyn
imaginaire
der
på
af
fortiden,
"kendsgerninger"
der trods
man
så e l l e r s v i l definere
dem.
Lad
os
Allerede
nu
hos
nel væren:
for
at
ideerne
fatte
ling,
fx
kommer
betragte
rationalistisk
verdensanskuelse.
er mere v i r k e l i g e end fænomenerne. (Men
Platons
idéverden
hulemyten,
vi
en
Platon finder man at e g e n t l i g væren er r a t i o -
tilbage
Kant
fremhæver
ikke
påstår
at
til,
må
sandheden
for
det
Castoriadis
tilværelsen
lytte
på
til
en
fabel
fortælog
det
t a l e r C a s t o r i a d i s ikke o m ) .
som
i
vi
grundes
sig
en
undtagelse,
selv
er
absolut
fordi
han
rationel;
176
-
derom
kan
vi
intet
sikkert
to alen ud af et s t y k k e ;
"Forhistorien"
bundne.
(for
Hvilket
færdig,
vide.
Men
Hegel
historien
vil
sige
før
Til
at
Historien
disse
filosofiske
betragtninger
iagttagelser:
vi kan
vi
har
kendskab
til
udvikling
giver
-
se
kan
duktivkræfterne.
forskellig
set
Vestens,
misk
og
Det
finde
eller
er
ikke
han
afviser
gale
ved
de
andre
stiske
me
Fx
Castoriadis'
imellem
forskellige
tages
hviler
ikke
at
til
Østlandene
en
at
de
at
samfundsopseksualnormer
man
forskellige
en
som
økono-
fatte
hierarkisk
opfattelse
for
"historie"
så f o r s k e l l i g e myto-
forskellige
disse
muligheden
marxistiske
marxismen
til
ved
udviklet
samme,
pro-
har
forklares
stammerne,
på
her
ens
af
produktivkræfterne
heller
har
ikke
kan
instanser,
totaldeterminisme.
hjælpehypoteser
er
dem der findes
at
de
Det
griber
i den m a r x i -
Som a l l e r e d e nævnt t i l l a d e r en t o t a l d e t e r m i n i s -
forskeren
at
tale
tilfældigheder
der
alle
faktorer
i
som
Laplaces
gere
og senere t i l s t a n d e ) .
cyklernes
ikke
f o r k l a r i n g s t y p e r end
teori.
kun
er
af
mangel
men
kan
Det
korrelationer
men
poliat
udvikling
forhold
af
eller
iagttage,
henvisning
bemærkelse.
samfund
inddelinger
bygning
disse
med
samfund
af produktivkræf-
kan
forskellig
udvikling
forskellene
primitive
logier,
osv.
er
Castoriadis
de mange
juridiske
vi
"historie",
samme
determinisme.
mange
af
forklare
ikke-marxistisk
stort
som
på
Mange
traditioner,
i
teologiske,
hvile
kunnet
til
-
ens
lige
naturligvis
en
at
forskellige
overbygninger,
overbygninger
på
lov-
egentlig
føjer
empiriske
i
er
fuldt udtænkt før den er b e g y n d t .
par
ske
Marx
kommunismen)
et
terne
og
for dem er Historien ( H e g e l ) e l l e r
Marx
altså
-
skyldes
et
dæmon
stadium":
givet
kunne
ganske
om
at
f o r e l ø b i g e tilfældigheder,
vi
ikke
øjeblik
har
(havde
beregne
alle
vi
overblik
det
over
ville
universets
vi
tidli-
Marxismen befinder sig på " e p i som
i
det
ptolemæiske
systems
sidste
faser
for
at
redegøre
re
Castoriadis
res,
tilføjes
Morin
lige
kun
for
så
i
der
supplerende
ganske,
forældet.
begrænset
Og,
omfang
utopien,
af
stor
"marxistiske"
øjne
intet
frelsebudskab
op
for
at
og
kan
En
tilføje,
skippe
(ingen
i
fx
sig
i
ligger
kausalitet
også
men
en
et
vel
søgende
og
marxisme
strukturer
sættelser
af
de
senere
i
Sprog
græske
bruger,
ribbet
filosofien
operationer
som
forudsætter
gøres
operationer,
et
forudsat
at
man
genstand,
dog
identitet,
og
den
giver
aktive
frelsebudskab
( j f . s.
162 f ) .
selvom
tænkning
så
er
tilnærmelsesvise
"legein"
den
og
den
over-
"teukhein",
identitetsiogik
enerådende.
som
og
som
Sproget
relativt
teknikken
undtagen
al
tale
det
logik;
om
et
blot
fast
påstår
de
kan
redskab
for
at
men
dvs.
at
forhold
det
sten
på
Det
til
de
samme
med
tilføj-
at en h a n d l i n g
disse
ikke
må
en
i
som
ofte
hviler
forudsætter
tegnfunktionen,
Castoriadis
af
kan
for
at
lukket
"skelne-vælge-sætte-samle-tælle-sige".
formål.
er
har
for
at
e l s e af "formålsrettetheden", f i n a l i t e t e n ,
har
tilbage
benægte
utilstrækkelig,
teknik,
udtryk
tegnfunktionen
betegnet
sådan,
er
og
rummer
hjælp-
videnskab
livsindhold
imidlertid
uundgåelig.
Castoriadis
en
det
tur:
forstand
egner sig ikke som gruppedannende i d e o l o g i
Nu
det
determinismen:
en
vil
bredere
højst
kla-
filosoffer, S e r -
med v i d e n s k a b e l i g e problem-
interesse
meget),
videnskabsmand.
andre
frelsebudskabet
synspunkter
vore
forklaringsmodeller
at marxismens v i d e n s k a b e man
b l i v e r eventuelt en v i d e n s k a b
stillinger
som
Régis D e b r a y ,
er
ryger
-
h v a d den c e n t r a l e teori ikke kan
mener,
eller
grundlag
er
for
177
operationer
konstrueres.
således
skal
kunne
have
For
en
gemmes
og atter t a g e s frem for at bruges som "hammer".
Begreberne
legein
og
teukhein,
"sprog"
og
"teknik"
kan
minde noget om Kants k a t e g o r i e r og anskuelsesformerne
tid
og
rum,
der
er
aprioriske,
givne
fra
første
færd,
og
178
-
forudsætninger
forskel.
for
Kant
sesformer
mener
er
se.
Men
kan
udledes
mener
logisk,
den
eneste
mener
dvs.
sætning
alle
Forholdet
vi
som
-
er
en
afgørende
at k a t e g o r i e r og
enhver
k a t e g o r i e r og
blive
erkendel-
anskuelsesformer
genstande
strengt
anskuel-
empirisk
for
en
nødvendige.
apriorisk
Castoriadis
" l e g e i n " og " t e u k h e i n " kan
senere
konstru-
De danner derimod en forud-
dem
imellem
an.
For
erkender
altså
logiske
egentlig
erkendelse
Kant
en
skyldtes
verden
formodes
at
verden.
riadis
de
antager
opfattes
som
strukturer,
bag
der
have
Sichs transcendentale
stændig
der
operationer.
heller
ikke
Derfor
i
streng
men antyder sagsforholdet ved en b e s k r i v e l s e .
kantiansk
at
at
Castoriadis
forstand,
vist
udledes a p r i o r i s k .
for
definerer
ikke
Men
for
at disse
rent
erkendelse,
eres,
ganske
forudsætninger
han
derimod
erkendelse.
-
og
verden
det
et
danner
et
kaotisk,:
til
Das
Ding
og
an
Heller ikke den v e r d e n Casto-
den
der
regelmæssighed,
også
tilfælde
lovmæssigheder
forhold
forskellige
formninger
gribes
lykkeligt
formninger
lignes
dog
men
ved
ikke
et
af
magma,
dvs.
nogen
fuld-
udviser
pendler
imellem
kulturen
orden
og
ka-
os .
Tankens
på
"et
og
årets
er
af
res,
operationer
første
naturligt
fysisk
og
det
og
kommunikerer
grad",
"tilstrækkeligt
denne
i
begreber.
det
som
betragtede
partikler
og
fx
på
art:
ting
skal
"i
en
vis
henseende",
henblik
af
mere
forudsættes
felt:
som
på
at
man
bølger
og
selv
fx
er
et
egenskaber.
"til
givet
genfindes
mere
en
hvor
kan
anskue
bevidst
vis
formål".
i naturvi-
abstrakte
der
en
dagens
kunne i d e n t i f i c e -
genkendelige
grundholdning
på
faste e g e n s k a b -
fra
med
naturligvis
tidsregning
relativt
ud
håndtering
Den
således
de,
uomgængelige
denskabernes
og
teknik
biologisk
bliver
sig
stratum",
t i d e r , s p r o g og
Sproget
Og
støtter
den
ting
glipper
lyset
både
modsigelse,
179
-
men
det
forudsætter
et
-
intersubjektivt
begreb
om
partikler
og b o l g e r .
i m i d l e r t i d udtømmes
denen
ikke
læggende,
radikale
vanskelig
at
ken
at
få
fx
fantasi
øje p å .
uomgængelig
alle
for
blot
tiden
ling,
og
tid
er
der
samordning
nogenlunde
er
som
tale
også
et
om
egen
grunder
formet
på
den
si
kan
gør
et
ling
der
på
heller
borttænkes
som
ikke
en
stadig
udviklingen
på
som
gør
Sartre
et
af
at
fra
nyskabelse.
det.
fantasien:
man
en
udvik-
kan denne anskues
et
Den
Ligeledes
samfund
Castoriadis
kapitalismens
Han
sig
r a d i k a l e fanta-
historien.
skildre
oprindeligt
for-
fantasien.
radikale fantasi.
nummer ud
for
de
som
organiserer
uomgængelige
stort
af
men
1 den forstand er således
grundet
forestillinger
arbejde,
eller
en u d v i k l i n g ,
udviklingstro
de
af
samtidig,
kredsløb
som et forfald e l l e r som p o s i t i v .
vor
den g r u n d -
er l i g e så uomgængelig og ikke
enhver
opfattet
s e l v og omver-
Fantasien,
1 t i d s r e g n i n g e n er i d e n t i t e t s l o g i k -
kommer
s k e l l i g e samfunds
finder
v o r t forhold t i l os
af denne i d e n t i t e t s l o g i k .
afviser
udvik-
at
bygge
stadium af mangel - således
Castoriadis
kender
ikke
-
i
1975
-
de nye teorier der b e s k r i v e r stenaldersamfundene som o v e r flodssamfund,
et
vil
absolut
sige
bestemt
udnyttelsen
et,
at
stykke
som
um
af
forbliver
der
-
i
forestiller
er
men
den
ganske
et
sig
de
tusinder
stort
af
forskellige
er
radikale
som
en
uforklarligt
samfund
Senere,
landbruget
række
af
minimum,
mennesket
præget
oprindelige
opfindsomhed
slave.
i
han lægger vægt på at mangel,
biologisk
til
for
efter
set
år,
at
socialt
fantasi.
ting,
sålænge
samfund
forestille
stenalderens
f o r b l e v e t på
men
det
har
samfundsformationer
og
Vigtigere
dvs.
af l i g h e d ,
ud o v e r
bestemt,
det
er
at
slavesamfund-
man
i k k e forstår
således
-,
skal
sig
et
som
man
et
godt
menneske
landbrugsrevolution,
samme
ikke
har
tekniske
forhindret
fulgt
stadiat
en
hinanden,
180
-
mulige
lands
primitive
og
Roms
daltiden
osv.
landbrugsfællesskaber,
små
Det
ikke
disse
af
sige
at
det
landmænd,
det
og
nyere
Historien
på
dette
opfattelser
er
for
punkt
inden
at
feu-
udlede
udvikling,
en
hvil-
forbindelse imellem
Castoriadis
er
for
første G r æ k e n latifundiet,
er umuligt
produktivkræfternes
betyder at der ikke består en
størrelser.
skabelse,
med
uafhængige
vil
samfundsformation
ket
-
han
i
stadig
ny-
overensstemmelse
videnskabsteorien.
(Serres
o g Morin ) .
Også
vor
forekommer
At
egen
betragte
processen)
mere
t i d , der
rationel,
et
er
for
en
præget
af
menneske
eller
som
imaginært
end
en
at
som
en
ting
er
betragte
en
ugle
"primitive"
står
har
Tidligere
materiale:
med
den
defineret
afstand
realiserede
radikale
fantasi
der
det
direkte
giver
den.
Den
moderne
civilisation
radikale
fantasi
i
tilføje,
eller
radikale
at
tilværelsen,
lige,
drager
løbende
vore
langt
(som det
fordi den
fantasi
i
et
er
tror
både
stiller
radikale
ikke
den
os
symbolsk-rationelle,
greb
om
har
ikke
Vi
Ganske
at
et
sociale
over
og
i
at
kun
tænke
materiale
denne i n v e optage
de
d v s . som kan formu-
vist
for
for
eget
men
kan
Castoriadis
fantasier
virkeligheden,
uundværligt
identitetslogikken.
jeg
men også
virkeliggøres,
identitetslogikken.
og
men
totemklassificeringen.
problemer som vi kan gøre noget v e d ,
leres
mindre,
det
os
den
direkte
til
den
repræsenterer
sterer
fantasi.
produktions-
m y t o l o g i e r , totemsystemer o s v . Vi i n v e s t e r e r
som
den
(i
Ikke blot fordi et mennes-
end en t i n g ,
som
hvori
ikke
nærmere
vis
betragtning
radikale
maskine
en
samfund
eget
den
ham som en u g l e
fx sker i t o t e m k l a s s i f i c e r i n g e r ) .
ke
overfladisk
kunne
ville
den
så
uenig,
naturvidenskabe-
problemer
tvivl:
man
være
der
stadig
samfundets
væsen,
vor verdensopfattelse er underkastet en løbende r e v i s i o n .
Men
at vi tænker
som vi
g ø r har altså
sine gode g r u n -
181
-
d
i
l e g e i n og
knik
eller
1 gikken.
første
teknikken
kan
gang
sproget
et
i
teknik og
sprog.
Men
hverken
sprog begrænser s i g t i l i d e n t i t e t s - og mængdeI
disse
teukhein,
-
udledes
skabte
hjulet
kan
iflg-
system,
i
al
dagligsproget
videnskaben
gives
ikke
ved
haft
nyt.
udtømmende
sprog.
man
opfindelser
givne.
noget
kunne
størst
bekendt
hidtil
skabte
ikke,
forstår
som
det
Castoriadis
fald
har
der
af
Den
med
sine
Derimod
problemer,
rations
står
og
betydningsanalysen
det
i
de,
at
give
en
ords
betydning
som
en
bl.a.
lader
ikke
kombination
af
tiker
som
udover
Umberto
egentlige
scenarier",
er absolut
de
opmærksom
sprogets
fordi
et
oversat
at
ord
alvorligt.
i
man
Den
forskelle,
farveadjektiv
kunne
række
således
Denne
en
Et
tilbunds
som
det
inddrager,
række
reelle
refererer
en
ny
"kulturelle
oplysninger,
ikke
til
Eco,
som
meningsløst
ændres
betydning.
men
at
Dette
ordenes
var
Lad
fx
betydninger
os
fx
påstande
som
med
at
blot
skulle være
antage
tilfældet
gør
sige
afgørende,
Pariserstrukturalismens
differenser.
(det
er
skulle
tager
opstår
analyseres
egentlig
definerer
af
at
håbe-
heraf.
for en blot nogenlunde f y l d e s t g ø r e n -
det
bruges
hvis
store
antog og
analyse
størrelser,
en
Castoriadis
på,
for
strukturel
bestræbelser.
betydningsstruktur
tilfældet
af
Ecos
nødvendige
dels
formlæ-
Dette fremgår t y d e l i g t af en semio-
sproglige
groft
forståelse.
til
i
sprog-
som den første g e n e -
mindsteelementer,
er muligt i fonetikken.
over
Greimas-kredsen,
udtømmende
vi
analyser
endnu
synes ikke m u l i g t ,
semiotikere,
som
det
af sprogets udtryksside, dels af sprogets m o r f o l o g i ,
re.
ikke
beskrives
tilføje,
Strukturalismen
held
der
Heller
et
sæt
et
nyt
'rosa',
der
at
er kommet f o r h o l d s v i s sent ind i det danske s p r o g ) . Naturligvis
Det
sker
ville
der
dermed
imidlertid
restrukturering
af
en
nuancering
af
farvespektret.
være
uhensigtsmæssigt
at
samtlige
betydninger,
fordi
tale
om
en
farvespek-
182
-
tret
har
undergået
ningsændringer
glidninger,
som
nedenfor).
Og en
en stor d i g t e r
Det
kelig
af
har
ikke
henblik
på"
lem
(og
skulle
men
så
"parole"
skulle
ske
kan
vist
met,
men
des
bliver
diakron
løb
en
man
er
være en
at
betyd-
umærkbare
differens
(jf.
sker hver g a n g
at
og
ganske
men
løsningsforskel
"parole",
brugen
Det
gør
at
den
sag
af "la
og
historien
skel
tilstand
Urimelig
er
påstå
af
imellem
og
for
af
utvivlsomt
at
langue".
bliver
væsentlig
imel-
"parole"
realisationer
historikeres
imellem
er
vist
Saussures
tvivlsom
et
Sproget
at
således
forskellige
bruge
noget der ændrer dette s y s t e m ) .
r i m e l i g metode.
at
dette,
manifestation
beskrivelse,
glemmer
for
tilføje
ønske.
en
betydningsbe-
nyttig, " t i l s t r æ k -
Aristoteles.
dynamisk,
det
tillade
ikke
ofte
jeg
nyskabelsen.
Hnguister
ofte
fra
erkendt
brugt
fald
man
vel
og
som
bestemt),
sprogsystemet
rumme
i
er
ville
tilbage
forsøgt
kunne
også,
selv
eller
er
end
strukturalistisk
(noget
åbent
noget
"langue"
sproget,
næsten
alteration
Den
yndlingscitater
strukturalismen
lader
at
meningsløs.
skabelse
søgene
Sådanne
som
snarere
sådan ændring,
nu
Castoriadis'
(også)
ændring.
opfattes
sætter pen t i l p a p i r e t .
bliver
med
mindre
bedre
alteration
betyder
skrivelse
en
kan
-
at
Gansyste-
Ligelesynkron
historisk
for-
den
hvis
kun
den
beskrevne
genstand.
En
strukturel
skelle,
frem
i
geometrien,
adskiller
sig
fra
dinatsystem.
her
og
ikke
må
til
en
hvor
over
forveksles
hvor
medens
vis
det
det
grad
opererer
Denne
to
hinanden
Men
différance,
sprogbrug,
se",
beskrivelse
(differences).
punkter
ved
for
med
første
deres
sæt
set
anden
for-
kun
et
koor-
differensen
(som
spil
i
på
dækker
difference
Castoriadis'
"forskelsskaben",
en
af
tydeligst
er ens og
placering
Derridas
stort
et
kommer
faktisk
forskellen,
andet:
dækker
med
tankeform
term
hos
"udsættelCastoria-
183
-
sætter
-
dis-
andetheden)
té")
der netop b e s k r i v e r det at
til
noget
er
kendetegnende
andet,
makrofysik,
verden
i
som
ikke
at
netop
står
fungerer
som
kurs
end
opfattelse
Men
det
af
vor
ud
på
at
bestemt,
grad
af
slag
i
i
en
er
af
for
det
især
problemer
første.
Det
biologi
og
angår
en
der
bekendt er den opfattelse at v e r -
evighedsmaskine
at
vi
lever
det
for
i
et
Hos
"alt
tiden
i
mindre
univers
i udvik-
sin
filosofi),
en
og
denne
præget
størstede-
går
i
kendetegnet
som
værende
Hegel
denne
det
at
har
og
det
en
noget
lavere
sig
kunne
Hegel
Historien
kun
begreb
ud-
konsekvensen
skulle
er jo
sagt
den
kort
opfattelse
rationelt",
egentlig
(og
fordi
bestemte
giver
er
anderledes
skinhistorie,
ikke
universet
væren
har
Den
eller
virkeligt
Historien
der
Platon.
er
mindre
væren.
af
siden
værende
det
at
at
forskelstænkningen
filosofi
at
udledes
er
udledes
("altéri-
sig og b l i v e r
at selve universet også er h i s t o r i s k .
len
er
kan
over
Som
den
ling,
"andetheden"
noget ændrer
naturvidenskaberne,
udvikling.
den
Castoriadis
udvikler
logisk
forsøger
egentlig
noget
kun
allerede
givet.
Udover
dis
også
Historien
på
udøvende
og
sprogvidenskaben
psykoanalysen.
psykoanalytiker.
mængdelogikken
ikke
vidste,
Castoriadis
stiller
hvormange
grænsen
en
manifeste
Rent
se
t
Det
gælder
drøm
faktisk,
i
operationer,
et
bestemt
være
vise
et
forestilling
og
man
determineret
den
målrettede
men
man
perspektiv,
en
må
i
en
er
cg
af?
et
to-tre
glemme
bestemt
Hvor
Det
både
går
viser
mulig
element
i
og
den
drømmetanker.
psykoanalyse,
ikke
det u b e -
spørgsmål:
anden?
er
lader
af
at
beskrive
drøm
psykoanalysen
når
han
identitets-
pædagogiske
en
også
om
at
kan
par
består
at identitetstænkningen i
umulig.
erindrer
at
fyldestgørende
forestillinger
imellem
Jeg
For
b y g g e r Castoria-
fungerer
at
de
henseende.
dis-
fungerer
Og
per-
184
-
spektivet
er
mulighed
som
i
"helbredelsen",
for
at
overtage
sit
eget
at
betone
er mere
helt
som
Hans
efter
er
et
filosofi
Tilværelsen
magma,
sig
af
mere
de
ligger lige
mindre
denne
tilgange
psykoanalysen.
til
man
kan
helt
om
virkeligheden,
forkastes
et
de
På
mund-
at omtolke
stadig
kaos,
det
Nietzsche
kæmper
men
netop
dvs.
forskellige
med.
som
et
at den fojer
beskrivelsesmo-
dækker
meget
godt
de
både t i l h i s t o r i e f o r s k n i n g -
begge
felter
foreligger
forskellige teoridannelser.
( e l l e r næsten)
men
Castoriadis
af magmaer,
finder,
f o r s k e l l i g e b e s k r i v e l s e r og
her
determinisme og v o l u n t a r i s m e .
som
efter
en
det,
tilskrevet
Sartre
grundantagelse
forskellige
og
har
er
så k l a r t at nogle
frihed t i l
man
fra
ikke
som et magma
eller
Og
som
analysandens
Vigtigt
lige
andre.
den
problemer
anskues
eller
deller.
behag,
i
som
liv.
a c c e p t a b l e end
er i k k e ud i voluntarisme,
og
forst&et
historieopfattelsen,
tydninger
givne
-
andre
der
Nogle
som uden hold i og g r e b
er
netop
plausible,
uden
anderledes.
Sam-
derfor at være udtømmende.
Historien
er
altså
fundet
er
defineret
sætter
det
sin
Gennem
et
den
billede
tets-
og
tum.
det
ingen
der
opdukken
at
ikke
det
netop
naturligvis
og
er
kunne
bestå.
med
Fx
tolererede
et
børn
og
gå
nævner
randen
af
over
derfor
eksempler
selvudslettelse.
en
lang
den
et
sin
på
det
første
af
stra-
dette
ville
der
ikke
heteroseksualitet
opløsning
i
der
møde.
har
fødselstallet
man
selv,
identi-
naturlige
samfund
af
fantasi.
sig
med
Uden
v i l l e et
kunne
samtidig
radikale
både
enkel.
samfund
Hvis
men
billede
mindstemål
periode,
sig,
forbundet
ganske
mindste
få
sig
er
hertil
af det
ændrer
gennem
samfundet
mængdelogikken
riadis
fald
identitet
danner
Grunden
samfundet
i
en
ved
Casto-
levet
på
fortsætter
sit
tænke
sig
at
de
v e s t l i g e samfund kom i en h i d t i l uset situation.
Men
at der
skal
fødes børn,
at
der
skal en v i s mængde
185
-
kalorier
i
ved
lige
inte
er en
er os
at
bestemt
deslige
anden
muligt
dette
direkte
Det
forestillinger.
Men
kritikken
og
ikke
kun
eller
vor
bære
stilling,
kan
præg
rede
for
der
blandt
i
at
identitet,
roller,
risici
det
få
og
de
at
på
de
sammen.
tilgang
for
Ganske
kritisere
tro
Vor
græske
at
Vi
til
ti-
guder.
denne
kan
den
imaginære
vist
tidligere
tro
derimod
fantasi
der
investering
produktionens
kontinuitet
radikale
ytrer
skyld,
af
frem-
og
sig
der
osv.
sikkert
i
såvel
en
er
usikkerhed
som
ikke
Castoriadis
måske
fra
en
med
individuelt.
er
muligheden
traditionelle
dette
umuligt
af
restløst
at
dog
krise
hensyn
Vor
Men
tale
netop
kritik,
forestillinger
indebærer.
mere
gør
i
k v i n d e r o l l e r v i s e r dette.
muligheder
det
Vor b e v i d s t e t i d s f o r e -
er
samfundsfantasi
sig
begrunder
løsne
po-
af den r a d i k a l e
kultur.
væsentlige,
samfund
kollektivt
imidlertid
kan
naturvidenskaben
mands-
krise
kunne
vi
af det rene v a n v i d .
andet
til
livet
for en d y b e r e e l l e r blot en anden b e t r a g t -
den
om
formet
moderne
forbi
identitet.
holde
det første n a t u r l i g e stratum,
ikke
et
ubrudte
for
at
Castoriadis'
nemlig den at det e g e n t l i g
kan
produktion
den
dækning
at
vanskeligt
egen
skridt o s v .
Vi
holdt
rationaliteten,
at
til
vor
til
skyder
definerede
danner
også
nok
ders
denne
at gå
gælder
til
selvfølgeligheder.
og v i g t i g e r e ,
rationaliteten
ning
sammensætning
er
a l t i d er sammenvævet med,
fantasi.
er
en
°g
-
af
med
de
Hovedpointen
er
sondre
imellem
det imaginære og det r a t i o n e l l e .
Fantasi og i n d i v i d
Pa
et
andet
grundlag.
sin
Når
tilflugt
punkt
står
der
er
Castoriadis
tale
til naturlige
om
behov,
helt
behov,
på
afslår
ud o v e r
marxismens
han
at
tage
selvfølgeligheder
som d e t n æ v n t e k a l o r i e b e h o v , hhngel er s o c i a l t bestemt: den
er
socialt
defineret
at
udfra
samfundets
egentlig
undre
omkring
"den menneskelige natur" e l l e r
Castoriadis
ikke
værdier.
tager
Det
kan
diskussionen
som det også
op
kald-
186
-
es:
"menneskets
modstandskærne".
hjemme
blevet
logisk
normativitet
påtrængende
på"
1
at
og
sprog
frielse
Troels
kunne
jo
som
man
gennem
en
at
man
som
en
måske
lige.
er
Og
først
eller
at
samfundsomvæltning,
er
alle
mest
handler
fremmest
for
finde
slave.
det
jo
og
synes
"skullet
ting
der
begrundelse
her-
antropo-
Problemet
har
finde
mennesker,
marxismens
spørgsmål
Socialisation og
Nørager.
konstaterer
betragte
kommunikerer,
Dette
i
medmennesket
at
Castoriadis
belyst
af
han
betragte
teknik
og
indgående
når
nærliggende
-
savner
menneskets
nemlig
be-
nødvendig-
heden.
Vanskeligheden
storiadis
skrive
af,
ikke
lighed
til
at
melder
engagement,
enhedstænker,
objektiv
hed
der
sig
han
lader
og
idag
indeholder
Han
svagt
ikke
en
fast
udkast
Omvendt
sige
er
at
have
af
erkendelsen
samme
til
end
strukturer,
hint
og,
ikke
at
en
have
teori
hold
med
ikke
i
i
at
et
virkeligheden
(en y d e r l i g -
frit
at
med
struktureret,
bedre
tilføje,
glimrende
hold
virkeligheden
Men
virke-
virkeligheden
er
sig
man
har
vanske-
humaniora).
den
egner
kunne
at
afledt
Castoriadis' politiske
både
og
Ca-
til
mennesket
operere
siger
struktur
fordi
fristes
Den
lader
repræsenteret
falsifikationsprøven:
man
større,
man
andet.
forståelsen
senere.
er
formningsforsøg
desto
ikke
noget
Magmaopfattelsen
udgør
sig t i l
skal
til
ved
meget
dermed bestemme erkendelsen
heller
ligheden.
Han
passe
herom
være
kan
så
nogen
"herretænker".
eller
ikke
bliver
er
i
for
dette
kan
dansk
egne
udtryk
virkeligheden.
ikke
ensbetydende
med at afspejle denne.
Castoriadis
ning
nær
es
et
til
-
opfattelse
Lacan.
endnu
Lacan
voldsomt
i
og
og
belyses
Castoriadis
der
udmærket
stod
af
Lacans
imaginaire
hans
overvejende positivt - , k o m
teorier
opgør
la
hold-
psykoanalyse
L'Institution
velformuleret
de
hans
société omtal-
med dennes
skoler:
med
"La
187
-
Psychanalyse,
projet
et
-
élucidation",
optrykt
i
Les
Carre-
f^it-c du Labyrinthe (1978). Dette opgør lægger en a f g ø r e n de vægt
bl a.
på
umyndiggørelsen af e l e v e r n e og a n a l y s a n d e r n e ,
gennem
belt
sprog.
stund
dens
brugen
emne,
objektive,
dvs.
psyken
analysens
materiale
men
Det
rede
sine
lod
sig
end
en
ikke
kan
finder
kan
teser
anfægte
af
undtagelser
og
især
han
kreds
til
reel
til
genstand
fremlægges
al
i
hvor
på
en
Freud,
tvivl,
dannede
Melanie
og
rimelig
der diskuteog
som
også
en
skole
mindre
der
diskuteredes.
reducerede
og
for
Psyko-
Klein)
eftersnakkere
den
fuldstændigt
der
hos
d r o g dem
(især
ukontrolla-
er
kontrollable udsagn.
ikke
andre;
disciple
gøres
kommunikeres
Castoriadis
egne
sine
ikke
alligevel
videnskabelig
enkelte
vanskelighed
intersubjektivt
entydigt,
måde.
af et uigennemskueligt og
Psykoanalysens
Med
Freud
ekskommunikerede
dem i k k e .
Castoriadis
fundet,
eller
at
lade
næsten
han
at
afstår
fra
at
udlede
"socialisationen"
ubeskrevet
udlede
moment
også
fastholder
han
af
at
på
et
lige
så
afgjort
psyken.
de
to
af
virke
b l a d , og
samfundet
psyken
Som
ubeskrevet,
tredje
størrelser,
sam-
afviser
afgørende
psyke
og
sam-
fund er uløseligt forbundne.
Med
mener
Freud
at
farer
også
med
hans
egne
Over
for
psyken
gælder
som
for
for
en
vi
Castoriadis
Freud
ord
hele
er
i
verden
intet
-
at
vore
utilstrækkelige.
teorier
altid
et
drømmeelement
et
andet?
Det
med
sprog,
vil
Som
vore
med
i
grad,
praktiske
-
Han
der
og
må,
men
sig
at
vi
hvad
dagligverden
b e s k r i v e og t e o r e t i s e r e ,
er
at
Marx.
positivismen,
mængdetænkntngen.
højere
den
vise
nævnt
problematisk,
gør
og
endnu
undtagelse
andet
og
i
som
hængende
identitets-
gælder
tilnærmelsesvis
har
frem
blevet
kan,
være
allerede
ufuldstændige
det
at
t a l e om
hvordan afgrænses det imod
teoridannelser,
som
i
et
magma,
188
-
ikke
helt
Hvad
vilkårligt,
tolkningen
men
-
også
angår,
uden
streng
fremhæver
nødvendighed.
Castoriadis,
at
selv
Freud fastslår at drømme ikke kan fortolkes fuldstændigt.
Med
det
udgangspunkt
mindste
Pontalis,
sen,
fantasiens
fantasier
viser
der
i
plads.
Subjektet
er
objekt,
ja
med.
verbet
identitetslogikken
digt,
ind
stændige
meget
i
om
både
drømmen.
at
Nu
driften
lingsrepræsentant.
Men
senteres
er
i
hovedet
giver
findes
nu
se.
Især
med
i
tryk
sin
tager
vi
ikke
stilling
fødselen).
bryst
(det
mologisk
der
En
betydning,
langt
noget,
er
er
af en
end
narcissisme
til
fx
kan
det
der
Til
den
Castoriadis
alt
første
modstiller
oprindel-
at
begynde
et
ud-
forestilling
om
os
beskrivelser
hvori
(Castoriadis
af
indgår,
tilstande
jeg,
"genstand"
sig,
repræ-
der o v e r -
"autisme",
en
forestille
Grofs
forestilling
bliver
eller
findes
fuld-
forestil-
kan
at
psykogenese,
væsentligt.
griber
fuldstænden
forestillingsmulighed.
individets
en
psykoanalyse
driften,
mærkværdigt
kun
handlingens
fra
fransk
det
længer
senere
i
nr.
arkaiske,
til
tidspunkt
forestilling
især
foretrækker,
ikke
omend
første
er
og
senere
repræsenteres
af
oprindelige
som
et
modernes
stedfæstes
psyken
denne
oprindel-
der
handlende
at
origines,
om
er kendetegnende
tilbage,
på
der
udgangspunktet
den
det
i
des
Temps
at
den
mindre
version
Castoriadis
selvet
før
psyken
J.-B.
kan
Den
i
de
fantasier
Les
dybere,
tales
af
og
ikke
Først
noget
scene.
i
langt
drømmen
artikel
Laplanche
fantasmes
Castoriadis
rækker
fx
kendt
Jean
("Urfantasi,
oprindelse")
1964,
subjektet
meget
originaire,
fantasme"
april
for
at
du
en
lacanianere
"Fantasme
origine
215,
i
daværende
gør
i
id,
ety-
modstand,
fordi barnet ikke råder o v e r d e t ) .
Castoriadis
og
meget
i
gennemløber
denne
derefter
gennemgang
er
psykens
kendt.
Men
udvikling
han
har
et
par v i g t i g e p o i n t e r . Urf o r e s t i l l i n g e n er som sagt o p r i n d e -
189
-
lig
og
den
den
er
fylde.
mangelens
canianismen.
udfra
den
metafysik
Mangelen
tabte
alt opleves
trice
én
ter
som
mening.
ske
vist
kan
En
for
af
fx
forandringer
især
kunst
tilstand
fordi
me
individet
følelse,
stade.
løbet
me
sa
tredje
været
så
stormløb
videre
stille
puskomplekset
(og
i
vort
ditionelle
set
ingen
storiadis
at
på
opleve
de
af
er
tale
imod,
og
Her
forbi".
(far,
så
den
nu
verden,
som
om,
og
Lacan
stadig
pointen
Malinovski
og
samfund
Der
Guattari
Med
børn)
vel
findes
giver.
Mod
bestemt
at
voksnes
i
kulturer
de
almagt,
at
men
der
han
kulturelt
hvor
har
kom-
at
lige
at
Ødi-
afgrænset
i
sin
tra-
Ødipuskomplekfastslår
socialiseres,
ved
nylig
Deleuze
opløsning
at
modstand.
Castoriadis
"begærende"
barnet
dog
sig
forsøgte at
fastslår
er
under
første
brydes
møder
som
Jo
af den sam-
forestille
det
ligger
mor
noget
Ødipuskomplekset,
som
genstandet?
kendetegnede
kan
at
politik)
forestillinger,
forestilling
ikke
Casto-
oprindelige
efter
opnå
første
den
med
su-
mellem
besættelse
Hvorfor
der
den
mener
tragten
sig
kan
individet
pointe
mening
end
totalitet,
ydre
megen
form).
måde
af
(teknik,
kommer
Gan-
og d o g . . .
tvelys,
Her
verden
beskæftiger
af
at
moderne
lige
nærmere
denne
den
med.
"går
ydre
faktisk
ma-
opfat-
genstand.
tilbage,
libidinal
seksualobjekter.
også
over
tabte
tvang.
la-
hvor
subjektet
underligt
pålagt
i
defineret
tilstand
opvurdering
et
af
b l i v e r en
det
vindes
en
i
den
Genoprettelsen
disponere
En
i
langt
af
for
sublimationen,
følelsen
erkendelsen
har
og
filosofi
også
erkendelse
fordi
i
nærmere,
står
Denne
som a l t ,
egen
nemlig
at
og
herunder
sin
vide
sekundær,
fylde.
ikke
ikke
teoretiseret
men
selvet
er
er
nødvendighed
og
blevet
prototype
Freud
tværtimod
er
om
tilstand
riadis
de,
en
pointe
der
Castoriadis
reel,
og
Psyken
denne
anden
kulturel
selv,
"mening",
vil
der
er
forestilling
som
uden
blimation
Derfor
-
ikke
opleve
at
Caved
de
190
-
er
underkastet
samme
socialisationens
en,
sker
derfor
en
øde
hun
at
den
kan
har
indset
altså
Kuriøst
nok
for dette,
alene
sikre
at
hun
sproget
og
i
sprog
og
sine
ikke
fundet
og
til
si.
Men
men
med
se.
1
og
vore
over
Og
købet
på
forudsat
at
betydningerne,
over
for
barnet.
"kastration"
enkle
og
fantasis
ændre
dannelser
denne;
og
tænkere.
alt
er
Dette
muligt
afledning
tid,
"materiel
dette
ikke
identitetstænkningen
virkeligheden,
en
fantasien.
men
"materiel
Som
dybere
basis"
nævnt
sig
i
er
både
for
et
jeg
i
dannel-
individu-
den
eksempel
Jesus,
sociale
med
de
Muhammed,
men
betonet
at
vort
sprog
nyskabes
af
store
kunstnere
social
af
fordi
kun
fordi
ikke
er
en
ikke
entydig
"ideologiske
over-
årsagsforklaringer
delvis
der
og
korrelation:
umulig
basis"
der
den
sam-
indbildning,
indføje
blot
der
som
formning,
den
men
set,
at
af
kan
ikke en
enhver
en
Og
også
den
forestilling/fanta-
blot
sker
stadig
ophæver
til
udfra
bygninger".
det
sit
i
eks-centrering
tilfælde
Buddha,
Castoriadis
Dannelsen
"Bildung",
særegne
erstatte
nødvendigt
dobbelt
ikke
have
privatverdenen,
altfavnende
som
det
forekomster
det
bestå.
fortsætter,
tysk o r d s p i l ,
har
ikke
en
må
vidtgående
med
er
er
oprindelige,
forståelsesrammer
tilhører
alene,
socialt
må
ophæver
religionsstiftere:
andetsteds
det
privatverden
den
et
blive
Tværtimod
fantasien
radikale
store
i
betegnelsen
"objekter"
fællesverden
ganske
fantasi
fader.
oven
samfundslov
kan
ting,
Dette
en
ydre
forhold
som
individet
ophæves.
lader
en
elle
at
verden.
kan
som
sker
fader-
dog i anførelsestegn.
i
fælles
barn,
disponerer
en
gennem
faderen
et
Castoriadis
for
private
dyaden
socialisationen
ikke
bevarer
af
med
repræsenterer
Men
del
som de underkaster b a r n e t :
moder-barn
oplevelsen
moder
også
hun
på
ved
en
ø!
lov
brud
-
føjer
sig
ikke g i v e s
allerede
slavesamfund
er
og
efter
noget
formet
af
kapitalisme
191
-
-
også noget man forst måtte finde p å .
Men
for
det
meste
aihistoriske
p rfor
er
rænset
det
også
det
den
det
Ellers
orale
er
kunne
nødtørft
når
samfundet
der
mange
og
som
hvor
er
ikke
forudsættes
for
det
en
på".
Og
ågerkarl.
Men
han
han
er
er fx
er
ikke
for
ingeniør;
stadig
marked,
ingeniører,
ser,
at
udbud
ikke
tog,
kan
tilføje,
sådan
man
opfattet,
sin
samfundskritik,
=
fælles)
sidigt
For
nok
at
forstået
en
og
og
opfattes
få
ham
vid
gnier
eller
virksomheder.
som
sådan,
rationaliteten,
i virksomhed-
dette
forudsætter
et
ville
første
til
individ
og
på
dette
græn-
kapitalisdelirium
kapitalister
utilbøjelig
tilbage
et
videnskabsmænd,
subjektivt
de
ikke
han
netop
dette
i
blev
Castoriadis
"imellem"
opfattet
strukturalisme
ere plads end
en
og
Dertil
samfundet
nationalstaters
alt
autonome og
forstand,
positivistisk
marxistiske
som
analstadiets
foruden
midt
er
Men
har
sin
til
udfra
synspunkt).
samfund
samme tid
(koinos
som g e n -
hinanden.
placeret
placere
i
vende
koinogenese,
betingende
at
Castoriadis
at
for
Men
Uden
men
nok
Ideogenese
ikke
objekt.
forrette
maskinen
investerer
kapitalist,
som
blot
dem
nedbryder
reformatorer.
være
for
disse.
der
der
samfundsskabt,
hverken
efterspørgsel,
politikere
religiøse
ten
forøge
og
det
be-
kapitalist.
maskiner
ikke
Han
en
og
er
i
heller
matematiker.
trang.
penge,
sig
er
for
faeces
skabe
kapitalist
interesserer
ikke
at
investerer
Det
analstadiet,
rent
dyrearter,
følte
til
første
en
Han
er
instituerer
man
nok
eksempel
genitale
man,
frit.
sublimeringsteori
som
det
ikke
identifikationsmuligheder.
freudianske
tager
og
sublimering
"fundet
individet
tilbyder
Castoriadis
modsat
står
der
Marx
selv,
har
den
lidt
det
ikke
bevidsthedsfilosofi
der,
hersket
i
bedre
de
Marxtradition.
levner
der dog
individet
er
senere
år,
og
(Althusserskolens
en
endnu
ring-
som en stor tænker f o r e -
192
-
trak
modsigelsen
neskets
for
bundethed
snæverheden,
og
okonomien,
snart
af
handlende i h i s t o r i e n .
positivistiske
Castoriadis
for
hvem
for
Castoriadis,
at
en
og
at
sion
teori
den
']f.
s.
ledes.
og
blive
revideres
Lige
samfund,
er
løbende
i
fri
enige
er
de
så
rumme
hele
bliver
terroristisk,
sandheden
eller
i
som
enige
om
definitivt
at
nødvendighed
sig
De
og
til
ikke
kroppen
sand
diskusom
i
at
politisk
begrundet
blind
som
"parisisk"
en-
vilkårlighed.
rene
tit
anførte
al den
den
teoretiseret
afleder
hos
den
Jacobsen,
esserer
fødselen
kun
det,
også
fx
med
som
til
som
en
og Ondt
Grof
er
for
et
situa-
et
i
og
mere
Danmark
interesse
for
der
man
Henri
Laborit
herhjemme
hos
Som
mange
som
blandt
så
at
mulig-
taler
som
udforskning
og
på
Således
(1983).
for
kritik,
bogen
også
os.
og
en
i
re-
omtolke
instinkter
Lorenz,
år
og
reducerer b i o l o g i e n
aggressionsdrift
ikke
Stanislav
delvis
og
Godt
til
kunne
ingen
præger
Konrad
heller
det
har
flugtmekanismer)
sig
sidste
materien
han
tilbage
anførte
bl.a.
af
sidst
han
er
meget
sine
ander-
bevidstheden
frihed
stund
Han
menneskelige
noget
står C a s t o r i a d i s
som
kaloriebehov.
sandsynligvis,
om
punkt
selvfølgeligheder,
det
stor
sig
i
af
kroppen,
med
dette
det
sig
formning
Sartre
standpukt,
til
forfølge
På
forholder
fordybede
bevidstheden
"overskride".
betonet
kan
det
udtrykke
en Merleau-Ponty,
krop
hen
kropslighedens
som
Dette
ikke
det
skyldes
38).
ducerede
før
nærmere
til
inklusionsforhold.
kunne
Merleau-Ponty
vis,
måtte
men-
som
kun
påstår
går
hensyn
kroppens,
ikke
et
må
stå
deltagende.
objektiv
Med
tion
de
der
at
betonede
mennesket
Marx
forhold
samfundet
derfor
teori
i
siges
var
om
sammenhæng
ten
kan
snart
modsigelsen
som
bevidsthedens
imellem
en
Måske
paradigme,
i).
-
han
finder
tder
Erling
nævnt
inter-
af
tilstande
andre
forskere.
jeg
allerede
mange
har
eksempler
193
-
l i g g e r der en o p g a v e i
^
ansatser
ye
der,
i
strukturationer
er
det
af
derne
at
nesket
og
besidde
for
at
samtænke de mange f r u g t b a -
berettiget
ensidighed,
virkelighedens
afgørende
betydning
en
rimelig
virkeligheden,
m o r a l l æ r e r har
form
ofte
i
-
givet
at
magmaer.
have
pålidelig
og
det
til
netop
ved
at
grund
og
se
for
at
fra
fød-
af
menmange
dermed
bort
etisk
under
opfattelse
trods
overskuelighed,
sikkerhed,
afdækker
Også
en
vis
væsentlige
aspekter af v i r k e l i g h e d e n .
Et
hovedspørgsmål
Castoriadis,
"den
som
menneskelige
autonomi
af
er
(der
samfundet)
har
med
krævede
kår
sig,
efter
læsningen
han
ikke
opererer
som
udelukker
som
Ud
og
"modstandskærne".
samtidig
sagt
fra
Castoriadis,
ringe
stiller
hvorfor
natur"
ikke
elsesmuligheder.
også
der
sagt
et
denne
dermed
er
privat
at
Psykens
u l ø s e l i g betingethed
rum
og
konstatering,
fastslå
af
med
denne
åbningen
udfold-
kan
man,
udfoldelse
til
en
ofte
l a n g og
be-
sværlig diskussion om menneskerettigheder g i v e t .
Men
1
Castoriadis
hans
også
det
sagt
ri.
væsentlige
forkastet
en
anden
over
af
marxismen
der
er
L'Institution
kritik
der
marxismen,
hans
som
etik.
imaginaire
de
kritik
ikke
gå
^*"P
i
gående
kun
bl.a.
antydes.
merværdi,
og
og
forkastes
ind
Marxismen
i
fremstilling
som
Castoriadis
på
société
En
Frankrig
heraf.
en
eller
(1978)
historie-
indledningen
han
til
den
kærnebegreber
meget
stærkt.
mere
i
imellem
klassekamp,
underJeg
som
vil
Peter
har g i v e t en ret i n d -
Konklusionen
videnskabelig
teo-
modsætning
omtolkes
så
som
revolutionær
uddyber
række
dialektik,
dette,
1
ligger
har
er s e l v e
om.
produktionsforhold,
nærmere
opfattet
la
revolutionære.
forandring
fordi det
uenighed
her
den
anvendelig
dybtgående
produktivkræfter
kastes
vej,
samfundets
Og forkastelsen er r a d i k a l ,
synet
men
går
betragtninger
teori
bliver
til
at
marxis-
samfundsrevo-
194
-
lutionen
kaldes
er
som
allerede
og
indfører
fatter
helt
ændres,
han
og
skønner
den
bestående
i
Castoriadis
imod
på
marxismen
enhedstænkningen
som
for
altid
samfundsorden.
Da
nødvendighed,
Sådan
Castoriadis
op-
forestiller
sig
hvad
er
"den
kunne
han
ikke
et
samfundet
kan
opererer
gå
Socialisme
forstås.
i
med
den mu-
galt,
ou
Og
lighedssamfund
virkeliggjorte
fordi
indpasses
følgerigtigt
udviklingen
barbari
revolutionære
skal
ikke om reform,
vil
tidsskriftet
eller
den
ham
han
tager
at
skal
socialisme
end
selve
Også
delreformer
betragtning,
fiasko.
videre
beror
historien
t a l e r om r e v o l u t i o n ,
at
historisk
han
den
i
marxismen.
han
titel,
at
overtager
i
en
nævnt
Hovedanken
anderledes.
Derimod
lighed
ideologi.
nødvendighed
inspiration
en
en
-
blive
Barbaries
det
der
samfund
går
socialisme"
langt
omfatter:
l i g e l ø n og drastisk reduktion af a r b e j d s t i d e n .
Revolution og etik
Da
Castoriadis
hans
etik
moralregel,
ner
at
bør
ændres
ikke
som
Kants
samfund
i
dertiden
går
god
grund
til
der
består
i
individet
Som
ikke
imod
som
en
naturlige
og
der
uvirkeligt
end v o r filosofi kan
står
og
og
(der
er
mere
En
mellem
de
unlinie
anden
værdikrise,
mere
det
uløselighed
hvad
de
på
forbindelse
sætter v i r k e l i g h e d e n ,
det
at
at
den
er
at
arbejderne
meget
ikke
nævnt
uløselig
svare p å ) ,
til
Gorz.
er
-
skøn-
han
dvs.
André
påkræves
denne
Han
mindre
han
kan
formel
grunde
med
allerede
i
idealist
dvs.
fremhæver
institutioner
Som
stratum,
nok,
gode
nyt
Her
samfundets
identitet.
-
tilrettelæggelse,
ændring
en
eller
tom
imperativ.
fungere
at
første
keligt
kan
Touraine
samfundsfantasi
stærkt
giver
Alain
at
en
noget
ledelsen.
dikale
betones
til
kategoriske
produktionens
folk
subjektivist
sig
udvikling
radikalt.
deltager
er
begrænse
samfundets
udviklede
med
jo
ikke
sikrer
den
ra-
med
det
kan
ikke
der er v i r -
himmel
og
jord
h v a d der er godt og ondt,
sætter
den
træder
komplementært
samfundstype
talister-arbejdere).
nesket,
måske
nogen
identitet
ved
i,
gået
og
defineret:
Ofte
er
det
har
(Sodoma
prisværdig
aldersgrupper.
tilføje,
tet,
modtager
måske
gruppe
også
kan
har
passant
der
med
siges
det.
kan
er
ler
nævnes
alment
en
og
af
forskelle,
samfunds
undtagen
de
plementær
stillet
sikkert
de
i
fra
mere
henvisninger
forskning,
ret
udbredt
kan
der
uden
i
tolereret,
knyttet
hvis
åbner
ikke
de
er
et
en
der
af
En
fænomen
fundet
Det s p i l som
en
vig-
komplicerede
over
for
disse f o r s k e l l e ,
tilsyneladende
The
én
andre
har
215).
fleste
identi-
ellers
Girard
s.
beman
hvis
samfunds
med
til
kunne
muligheder.
administrationen.
(Dette
Social
er
komfrem-
Construction
det hele taget har v i d e n s s o c i o l o g i e n
for
fransk
man
(jf.
grund t i l
tænkning
finder.
vedgåelse
fænomen
være
men
af
sikkert
Grækenland).
administration,
de
Berger/Luckmann
1966:
betydet
(jf.
uden
af
økonomiske,
klart
Reality
men
har
fandt
samfund
samfundsmæssig
behandlet.
primitive
udslettelse
udbygning
været
videnssociologien
de
alle
identitetskrise
og
i
i
gamle
identitet,
t i l det
rolle
har
forholdet
ungdommen,
fænomen
denne
bekendt
afgørende
systemer
at
mere
far
Gomorrha),
det
nogen
af
have
er
aldersgrupper,
ikke
dette
tilgang
modstilling
vore
at
Også
e n helt speciel
tig
heller
undtagelse
kvinden
altid
(i
Samme
ikke
det komplementære mands-
Allertydeligst
fordømt
lob,
Kvindefrigørelsen
også
denne
opkapi-
m o d t a g e r / p å t v i n g e s menhistoriens
har m i s b i l l i g e l s e o g / t o l e r a n c e
stemte
af
tvivl,
grupper
(adel-bondestand,
tid
i
naturligvis
været
forskellige
identitet.
i
samme v e j .
misbilliget,
vor
gang
homoseksualiteten:
været
of
i
første
kvindebilledet
billede
de
hinanden
Men
for
-
hvor
til
samfundsmæssig
draget
sin
195
af
gælden,
ovenfor
at
end
Udnyttelse
s.
13
er
))-
det
af
i
fremgår
udenlandsk
Frankrig
I
et
forbifarten
g ø r e opmærksom på at man f i n d -
- 196 -
er
i
et
udtryk
som
to d i a m e t r a l t
nes
at
ene
forholde
side
vane,
de
s.
i
udtryk
samfund
har
på
uset
til
mennesker
ofte
endog
samfundet
indskrevet
side
som
juridisk
forstand
grad
kan
et
cirkulere
den
i
sæd-
indridses
på
finder
forskellene
sy-
på
lemlæstelser
den
i
brugt
sagt,
udtrykkes
som
er
anden
som
hinanden:
der
og
eller
der,
På
hvor
institutioner
hidtil
komplementært
tatoveringer
80).
ne
institutionalisering"
bemærkelser,
indvielsesritualer
som
Deleuzes
sig
forskelle
myter,
kroppen
"samfundets
modsatte
jorden. <jf
vi
v o r e moder-
væsentligt
og
hvor
imellem
på
(med
underlag
individerne
de
forskellige
grupper.
Det
er
slettes
tet
-
kan
megen
betegnende
lige
som
give
sig udslag
argumentation
sesværdigt
er
en
gode
er
den
et
eneste
Skulle
af det
det
fortsætte
af
og
alt
skifter
kan
til
at
fole
ved
accepteres,
tankebane
kan
at
konklusion
især
social
disse
nå
magtanvendelse,
lidt,
udvikle
sig
i
en
for
lighedaf
okonomiske.
er
det
også
nok
er
noget
mennesket
attributter
at
afskaffelse
den
placering
give
uden
en
identitets-
hurtigt
kultur
"naturlig"
der
til
at
kan
få
identitet
med
Ingen gruppe kan nå at få b l å t blod i å r e n e .
for
forskellenes
registreres
Girard.
Men
se
tænkere
ikke
forsøg
ellers
denne
rigdom
ud-
identi-
L i g e s å bemærkel-
den
endnu
og
intet
drager
der
klasse
medfører,
jo
man
rå
forskellene
manglende
114).
ulighed
dertil
Angsten
ikke
s.
tilstræbes,
at
sig s e l v .
simpel,
bor
overklasse
denne
i
når
- ser at den
(jf.
at
der mindst
følelse:
Castoriadis,
og
man
indlysende
en
at
Lyotard
at
genoplive
skabe
for
de
-
et
identitet og
vor
den
Castoriadis,
franske
racetænkning
forsvar
ophævelse,
af
modsat det
på
også
klart
kultur
nye højre
gamle
krise
som
af
forsøger
forskelle.
racetilhørsforhold
tilhørsforhold,
stillet
i
dette
Lyotard
dis-
Der
er
kunne
solidaritet-,
modsætning
til
197
-
-,
l i^e ,r
hvis
anare,
c n«<
rummer en u d v i k l i n g
et
-
sådant
buksmyten
(Girard, j f . s. 2 1 8 ) .
tilbage
i
rædsel
mindst
at
ikke
og
og
til
grund
en
i
den
Den
vil
g r a d det
så
være
kan
paradoks,
tingelse
for
at
lighed.
Man
møde
når
kan
og
skyldes
der
også
som
nævnt
for
ideo-
samfund,
under
forskelligt,
sig.
den
hævde ligheden
medmennesket
radikalt
udfolde
syneladende
monotoni
fantasi,
at
fordi
kritik af synde-
Castoriadis ikke v i g e r
individ
nemlig
kun
en
åndedrag
radikale
både
gor
At
lighedens
samme
for
koinogenese,
omstændigheder
i
for
han
forskelligheden.
ligger
findes,
af l i g h e d s t a n k e n ,
hvis,
alle
eller
Det er derfor kun et
han
hævder
medmennesket
kunne gå v i d e r e og
i
ligheden
dets
til-
som
be-
radikale forskel-
hævde at enhedens monoto-
ni er samfundsskabt.
1
Castoriadis'
at
sondre
det
klart
i
at
en
forevejen
tekniske
les
hører
kan
ligger
imod
en
i
forhold
de
betydning
kunne
klang
af
ikke
på
ane
det.
man
det
og
en
en
en
En
plan
en
tale
er
række
en
vil
det
projekt
mål
en
t
der
fore-
projektet
de er på rejse
Histori-
nyskabelse
få
samfundsudvikling.
uden dette ords
fra
at
radikalt nve,
selvfølge
forholdsvis
Og
denne
bortset
det
et
radikalt nyt.
om utopi,
indeholder
om
et
Således
at
det
ikke behand-
Til
mennesker.
revolutionær
bestemme
tilhører
kan
fantasi
accepterer
naturligvis
også
for Castoriadis
er
efter
gennemføres
engeneering.
imellem
under
Programmet
opstiller
plan.
handlende
kan
vigtigt
ham
social-historiske
ikke-realisable,
forhånd
det
For
kan
noget der kan b l i v e
skabelse,
er
program.
identitetslogikken.
at
er
og
ikke
forestilling,
et
nyt,
revolutionen
social
om
Maske
mal;
eller
også
forøget
og
det
afgrænses
noget
om
projekt
udarbejdet
og
human
stilling
en
noje
derimod
ikke
plan,
revolution
område,
som
tanker
imellem
i
politisk
præcist
således
man
men
bialtså
højst
handling
afgrænsede
ligeløn
del(sam-
198
-
fundet
overtager
pladserne
tisk
uddannelse
(med
nedsættelse
ronome
sektor,
guleres
den
middel
Til
selvstyre
på
arbejds-
koordination)
og
en
dras-
af
(en
af
den
hete-
arbejdstiden
med André
politiske
fordi
m.m.),
samfundsmæssig
de
reduktion
formulering).
af
at
hentet
kan
fra
at
bliver
rebåde
Ordene er i m i d l e r t i d
den
anføres
Desuden
næsten
større autonomi.
er
sammenligning
Gorz'
handling
og mål for en
upræcise
-
tekniske
de
ingen
terminologi.
mening
giver
mere
ratio-
i venskab og k æ r l i g h e d .
Målet
nelt,
rummer
uden
at
gennemsigtighed
individet
er
tragiske
lukkes,
svarer
det
i
de
går
set
uforsonlige
i den
grunde
mennesket
en
klaring,
at
man
blive
kun
fuldt
er
kan
skal
med
for
ude-
at
de
ude-
handlen-
rummer
fra
dybest
den
Castoriadis
gennemsigtigt
grundlæggende.
blive
ændring,
så
forskel
mener
Også
spørgsmålet
hvor
ikke
til
fuldstændig
nås.
På
nøjes
der
Og
opfattelse
samfundsmæssig
kan
melodramaet,
fantasi
der
en
kan
bevidsthed.
konflikter
kan
radikale
være
at
menneskelige tilværelse
på
at
rallel
større
modsætninger.
ikke
vil
sig
skuespil,
psykoanalytiske
Den
skal
forestiller
social-historiske
en
gære
selv.
samfundet
Castoriadis
dårlige
til
at
det
målet
om det
lukke
også
Castoriadis
vulheller
for
sig
Tværtimod
omfattende ved en
medfore
at
begæret
og
pafan-
tasien v i l kunne b l i v e f r i g j o r t .
Castoriadis
Pascals
Her
ligger
fra
ham
absolut
tique
i
han
ved
denne
mere
på
men
som
at
på
(at
denne
37f'.
satsede
linie
at
med
dog
med
mene
Sartre
flytte
sammenhæng
linie
revolutionen
(denne
ikke
frihed
synes
(j f . s .
opfatter
forstand
i
at
fra
Guds
men
de
la
individ
forskel).
fandt
et
på
mennesket
Merleau-Pontys
ikke
som
Sartre,
Critique
friheden
ingen
dog
adskiller
set
Raison
til
fremstilling
i
eksistens).
dybest
Derfor
realisabel
væddemål
sig
har
Dialec-
gruppe
gør
ligger
han
af
mere
socialisi
50'erne
199
-
Helt
afgørende
forsøger
at
for
den
reduceres
en
for
en
Blandt
af
vigende
(også
angives
men
netop
bindende
at
sig
en
at
fra
et
selv
og
man
forankring
i
tale'
at
plads
tildeler
vor
for
verden,
de
nye
om
et
og
radikale
udfra
man
denne.
ikke
mere
rummer
fantasi",
savnes
individerne
er
og
rundt
samfundet
op
For
blot
marxismen
og
om
med
for
at
\æstebegrebet
længe
fantasi
kan nemsamfundet,
fællesskaber.
skal
holder
med
og
det
eller
indlagt
frel-
kunne
indse
har
vi
egentlig
nok
Helt
Gud
Castoriadis'
kunne
er
manglende
omforme
hævede
mobiliseres
Det
en
Der
forestillingsverdener.
menneske.
hvor
måske
at
vestlige
"arbejderflertal"
grundvigianismen
om
manglende
talmæssigt
problem.
målrettede
har
der
radikale
der
en
moderne
samfundet
"den
myter
kunne
og
til
motiverende
er
anføre
den
der om et
grunde
forestilling
at
i
moderne
fra
ltghedsretorik?
den
er
der
over
ofte
Samfund
der
rolle
åben
jeg
fables
af
sporge
menneske
i
og
æstetik
arbejderklassen
dannede
slags
for
ellers
tænkning.
en
er
ville
gode
eksempler
kristendommen
formet
for
der
mytisk
grund
altfavnende
officiel
ny
mange
den
sehistorie
er
forpligtende
kan
fransk
opfattelse
som
hinanden,
afgørende
væsentligt
på
nævne
enkelt
fald
forestillinger
de
udgjort
på
herhjemme
af et
lig
i
etik,
en
Castoriadis'
aspekter
naturvidenskaberne.
byggen
bedste
behandling
at
revolutionsbegrebet
en
over
kunst
i
verden,
måske
til
begrænsningerne
afklaring
i
delt
erkendelseslære
landvindinger
der
og
ikke
forpligtende
nyskabende
og
mig
forskellige
stykkevis
individ
både
for
samtænke
kun optræder
og
er
-
vel
trods
ord
behøve
uden
I
201
-
-
MY KRISTENDOM: RENE GIRARD
My_^_y_old,
René
eksempel
ændret
ret
offer
Girard
på,
Han
professor
sig
til
fuldstændig
kendes
sat
i
er
arbejde
i
og
i
mere
- ensidig
hvorvidt
til
det
oplagt
Frankrig
har
Han
væ-
har
Han
Freud
er
hans
forholder
består i en
ubevidste
Han
teorier
et
20 år og
1961.
det
og
hans
end
i
forhold
eksistens.
i
forsker.
allerede
hvorefter
Serres
klima
ung
USA
hans
afgørende
Serres
om,
Michel
åndelige
nogen
kom
omtolkning,
Michel
bl.a.
det
ikke
Marx,
nogen
spå
med
litteratur
vægtige
ikke
sammen
hvordan
sig.
første
at
er
næppe
desuden
til-
-
mod-
er
endnu
for
vil
kunne
indarbejdes
tidligt
i en almen samfundsteori og i en p s y k o l o g i .
1961
udgav
Girard
Mensonge
romantique
manesque .
1
Værket
vakte
berettiget
opmærksomhed,
ne
forblev,
som
det
kunne
litteraturvidenskaben.
belt:
ger
Holdningen
en
vis
del,
løgn
og
bedrag,
forfattere,
jevski
synes
bl.a.
den
et
naturligt,
til
vérité romen
litteraturen
romantiske,
en anden d e l ,
er
især
Cervantes,
Stendhal,
sandheden.
Sandheden
til
dob-
titlen
si-
store
roman-
og
Dosto-
Flaubert
om
er
som
en række
fortæller
den-
begrænset
hvad?
jo,
intet
mindre end det menneskelige begær.
Romantikerne
dige
i
en
erotiske,
den
elskede
sig
er
og
så
tro
fra
i
egen
selv
russiske
semiotiker
Ju.
M.
mantiske
hovedmodsætning
perspektiver
hvor
der
har
en
ingen
er
dér
ny.
til
Den
det
vilje
Den
findes
bl.a.
finder
-
(gemen)
Hvor
de
19.
at
i
Deraf
til
sidste
der
funktion:
især
enten
subjekt.
deres
overraskende.
skyl-
begæret,
kærlighed,
omverden.
individ
tager
opfattelse
elskende
Lotman
er
tilslørende
er,
det
om
originalitet,
sig
digtning
grunden
jo
prosaiske
i
Girards
ikke
Girards
fandt
man
eller
på
den
efter
De
taler
genstand
romantikernes
tagelse
sig
fejltagelse.
det
udskille
gjorde
hos
den
hob.
at
iagtden
roMen
romantikernes
skaber
forskelle
århundredes
store
202
-
romanforfattere,
denne
og
før
miskendelse.
dem
En
-
Cervantes,
afsløring
der
fat
finder
på
at
afsløre
sted
i
littera-
turen før den kommer frem i teoretiske b e t r a g t n i n g e r .
Det
har
romantikerne,
miskendt
ikke
af
er
egen
drift,
elsk-værdig,
men
billede.
er
Dette
Der
vil
og
jo
med
begærets
eller
fordi
da
sikkert
heller
mål
som
Girard
ikke
fleste
ikke
den
elskede
os
andre,
man
elsker
genstand
efteraber
et
er
for-
eller
en
médiation.
elskerhjerte,
og
påstanden
sluges
ind
af
natur:
formidling
ethvert
går
de
efterligner,
en
såre
skal
fordi
man
t a l e om
nok
dem
trekantede
råt:
på,
jf.
der
findes
senere.
spørgs-
Men
lad
os
nu se på blot et par eksempler.
Det
første
elsker
Dulcinea,
selv,
udfra
øvrige
ydre:
der
er
ingen
er
Det
titelpersonen
har
hendes
lille
andre
hos
indre.
sker
jeg
skal
andens
vende
begær,
formidling
genstand
dette
tilbage
og
var
for
-
denne
skellet
heltens
ling er beundringen
er
i
det
hans
ingen
mulig
Dette
kunne
aktantmodel:
afsen-
er
for
med
tager
hende
dette tilfælde
fald
begæret,
Flaubert,
vi
der
hindring.
drift
ikke
formidler
subjektet.
endnu
der
adskilt
Madame
sin
fra
Bovary;
formidler;
beundrede
set
pariserliv
idealitetens sfære.
den
egen
om
hvert
af
kontakt
Quixote,
også
kendte
ingen
moder
af
den
provinsby
steder
Her
i
gælder
Dostojevski
bliver
jo
og
formidler
hos
tidig
og
samme
sig ud som en fjern
Men
på
Don
formidlingen
kontakt,
afbilde
er
billede,
der
formidleren
også
modstanderen.
fra
hendes
Mediationen,
imellem
der
eksempel
ridderromaner
forøvrigt
deren,
skaber
de
begær.
rivalitet
man
iøjnefaldende
en
det
afgørende
at
men
bliver
udelte
stadig
at
problematisk
-
klart
for
så
og
ved
til
tilstede,
rivalen.
den
men
samikke
særtilfælde
efterligning
1
især
begære,
formidleren
beundring.
og
formidling:
formidleren
begynder
et
til
Stendhal
form
Helten
er
hos
anden
I
som
af
en
den
ydre
fremstod
som
indre
formid-
overlejres
af
dskabet
som
odstander.
1
en
rivalitet
formidling
det
formidleren
Fjendskabet
stadig
bliver
opstår
mindre
dringen
telse.
i
er
hen
i
og
i
andens
med
og
øjne,
men
forholdet
allerede
ser
at
begære
man
med
tror
ham
vor
selv.
hævdet
ud-
at
hin-
kærlighedsopfat-
uanede
når
har
selve
og
står
således,
bedst
Julien
Sorel
imellem
hvordan en t i l s y n e l a d e n -
den
det
højder,
formidlerrollen
undertiden
beregnet
elskede
at
utilnærmelig-
genstand
indrømme
nedvurdering.
den
en
Denis
et l ' o c c i d e n t med
jaloux
sin
i
i de
lægger
store roman-
Den
søger
den
betagel-
Dostojevski
rivaler:
Kældermennesket og
hvordan
Allerede
historie
Stendhal
imellem
soger
end
romantiske
til
forøger
ojeblikkelig
på
kalder
han
L'Amour
omvendt
oversete
Girard
nederlag
skildret
tilfældig,
som
af
over-
formidlere
den
til
styrkeforhold
Mole,
medens
til
vægt
mand
la
med
nederlag
utilnærmelighed.
de
egenskab
hinandens
og
overtager
skiftende
i
formidlingen
form,
Isoldes
for
begæret
1
over
drives
skinautonomi
forer
mere
er,
havde
for
det
en
Fra
Tristan
sig
men
rivaler
særlig
hævet
undertiden
hed,
to
genstand
hindring
Mathilde
de,
de
højt
absolut
kendt
klart,
en
væsentlig
Denne
genstanden
se
der
den
Rougement
gangspunkt
tiltrækker
er
begær.
formidlerinstans
de
-
kredsløbsbevægelse.
metafysiske
helten
203
evige
rivalen,
ægtedirekte
hidfører sin egen u l y k k e .
Disse
sante,
udredninger
men
perspektiv.
af
at
rækker
Det
genstand,
samt
træffende,
at
tojevski
der
ydre
og
deres
denne
tre
indre
Cervantes,
antyder
ud
utroligt,
trekantens
end
i
litteraturvidenskabeligt
langt
helt
lader
mere
Men
også
er
kombinere
er
et
Girard
termer:
slutte
er
Og
Flaubert
med
formidlingens
sammenhæng
snævert
det
få
ud
helt
og
han p å p e g e r
og
en
roller
andre
fagligt
kan
formidler,
formidling.
Stendhal,
romaner
at
over
hvad
interes-
især
Dos-
omvendelse,
er
erkendt.
perspektiver
der
kommer
ke
sig
mindste
af
tror
det
bog
anerkender,
en
hen,
på
som
og
ikke
denne
det
kan
at
den
Dette
så
vidt
et
Dette
idet
han
i
dog
lidenskab
et
af
det
svar
har
for
problem
står
et
foredrag,
efter
frem-
begær
forstået
tager
det
han
virkeligheden
har
spørge
at mær-
eller
romantiske
i
Girards
stiller
at
vigtigt
oprindelige
jeg
af
opfattelse:
være
er
lidenskab,
enerådende,
efter
ikke.
lade
-
oprindelig
vægten
diskussion
omtaler
der
Jeg
første
sin
selv
fraveget
men
række.
formidlingsprocessen.
en
ikke
om
sig
uanalyseret
under
204
i
lægger
forstår
går
første
Girard
taler
samtidig
der
i
at
-
han
givet,
for
læseren,
sammenhængen
mel-
lem formidlet og uformidlet begær.
Allerede
den
psykologiske
en
vending
elskede
ring
af
blik,
af
er
Girard
La
Vie
de
også
direkte
Henri
ningstidens
ideer.
ureflekterede.
som
deres
mænd
ter
tog
forudsætter
lig,
hvis
adelen
ikke
anden
de
i
på
sig
de
derfor
den
Nogle
af
en
for-
overvurde-
ringhed:
der yder
fordi
enhver
den.
den
Analysen
senere
uddrag-
selvbiografi
en
går
ind
på
gerstanden
som
eftertragter
dem
reflektionen
er
som
de
op,
"de
sig
forsvare
sine
dem,
imidlertid
bedstes
herredøm-
åndernes
Disse
mytiske
ikke
og
som
kaste.
privilegier,
som
det
skete
rige,
adels-
først
nu
åndsadelen
selv
oplys-
de
spurgte
Adelen,
lighed;
antog
var
bedste i
og
duellerede.
ophæver
at
som
andens
egenartede
kampmarken.
udfordring
før
egen
den
almene
Her fortæller Stendhal om o p l y s -
aristokratiet
vise
en
som
delanalyse,
Stendhals
Midt
forfædre
len,
gennem
aristokrater.
enhver
adelsbrev,
betragtes
også
koketteri
under
Nietzscheopfattelse.
af
Hvis
ville
selv
devaluerer
Brulard.
ægte
så
en
imidlertid
analyseres
en
bevist
Deleuzes
ningstidens
me",
imod
anerkendelse
imod
er
skitserer
bl.a.
masokismen
formidleren,
Vigtig
bog
begæret
og
v e n l i g h e d og
vendes
første
perspektiver;
ef-
åndsade-
er
utænkeMen
idet
imod
bor-
under
re-
205
-
taurationsperioden,
til
n n
det
bliver
agt
med
forfalder
misundelige
uædel
-
den
blik
fordi
den
Kierkegaards
selv
der
til
værdsætter
udtryk:
"borgerlighed-
stadig
hviler
på
den.
adelskabet.
reflektionen
Eller
griber
umid-
delbarheden.
Denne
analyse
Stendhal
har
foretrak
umiddelbarheden,
end
i
det
hvor
(1814-30)
rekursivt
begær
om
tingsliggørelse
nye
ninger
rækker
sches
vis
overmenneske
første
sig
vækker
delsens
ja
står i
blik
næsten
umuligt
menneske.
Guattari
om
den
ne
meddelelsens
er
senere,
i
han
med
en
problemet
lakonisk:
len"
i
(og
sine
sin
når
når
"det er
bedste
af
reflektionen
holdt
at
han
vanskeligt,
og,
selv som o v e r af
Deleuze og
gælder
Nietzsche
vulgært
digte
ganmisun-
det
spørgsmålet
klarer
Undermenneskets
slavemoralen.
dette
er
kritik
ressentimentagtig
af
muligmindste
uafhængigt,
og
det
kan
det
teorien
begynde at hævde sig
dialektik.
beskrivelse
sin
i
"slave-
frit og
gribes
næsten
Nietz-
ifølge
er
ikke
i
forekommer
virkelig
det
Det
men
overmennesket
sikkert
betragt-
punkt
eller
ressentiment,
den
samt
subjekt.
situation.
det
oprindelige autencitet'.
t
for tiden
Stendhals
uafklaret
som,
hvor
gennem
brugsværdi,
Men
autentisk,
forbeholden,
rammer
og
fordi
at
(Girard
mere
samme
og
rammer
som den truede a d e l ,
form
restaura-
borgerligt,
netop
deres
så
oprindelig
fastsat
samme,
et
fremtræde
måske
med
til
finde
overmenneskelige
uafhængigt
og
åndede
om
kunne
monarkisk
blive
bytte-
fat
frem
misundelse,
ligeglad
og
en
berettigelse.
at
mere
i
fænomen).
det
omgang
som
det
naturerne",
ske
af
mente
en
at
om
har
videre,
dyrkelse
i
fole
(teorierne
socialhistoriske
enhver
i
levede
historiske
han
alle,
begyndte
andens
ret
sin
hvor
lidenskaben
Frankrig,
tionsperiode
værdierne
sikkert
Italien,
ikke den-
ressentiment
modbesætning,
Baudelaire
skælde
sig,
ud
bl.a.
udtrykte
på
pøbe-
modsat mange
-
206
-
romantikere, denne maxime e f t e r r e t t e l i g ) .
Man
kunne
efter
indtryk
at
Girard
Det
den
ydre
at
til
er
læsningen
var
osv.).
(hvis
Og
skildrer
og
den
hvem
eller
Gud
der
den
er
er
ingen
denne
første
mere
han
tvivl
om,
som
den
ikke
slogan
rivalisere
svarer
at
"Gud
der
at Girard
med
sympati
formidling
giver,
ydre
er
evig
er Gud,
senere
vist
forstået
at
skue
tænkere
om
skulle
på
det
vise
en
ikke
blot
denne
bog
fast,
en
og
tragedie
den
tilbage,
han
at
særlig
men
beskæftiger
sig
det
at
dem
ser
(der
med
Lyotards
ser
der
deri
nu
en
han
er
ny
kristendommen,
ganske
Girard
heri,
Som
griber
ingen
ikke
og
blot
skulle
eller
fleste
fat
normer
en
krise,
karakterisere
skulle
chancen
de
Girard
værdier
ord
chance,
tillader
frem.
med,
passé,
det).
måde,
også
som
modernisme
også
sig,
ganske
"værdisammenbruddet",
står
med
(Faust og Don Juan der " l e v e d e "
i den begyndende o p l ø s n i n g s t i d kom ikke så godt fra
Men
det
Gud,
y d r e formidling er jo r e l i g i ø s ,
ingen kan
få
demokrat.
eksisterer
forvrøvlede
er
bog
konservativ
ikke
det
død,
sikkerhed
bedste
af
moderat
formidling
sækulariseringen,
død"
en
være
for
en
det);
radikalt
ny i n d s t i l l i n g t i l t i l v æ r e l s e n .
Girards
næste
større
værk,
La
Violence
et
le
Sacre',
(1972), "Volden og det H e l l i g e " , beskæftiger s i g med myteanalyse.
1
1978
Oughourlian
fondation
udkom
og
du
et
Guy
stort
bind
Lefort)
monde
("om
Des
det,
i
samtaleform
Choses
som
(med J.M.
cachées
har
været
depuis
skjult
la
fra
verdens g r u n d l æ g g e l s e " ) og i 1982 Le Bouc émissaire ( " S y n debukken").
let,
men
Det
er
forøvrigt
lettest
at
behandle
disse
at
dem
tilrådeligt
læse
værker
i
sam-
kronologisk
orden.
Girard
mindre,
har
en
sat
sig
teori
der
for
gør
at o p b y g g e
rede
for
en
antropologi,
samfundets
intet
opståen
og
f
dament.
magten,
Som
, - , , =t
s.147t)te
ikke
bray
der
noget
allerede
og
et
hos
blive
skal
nok
meget
let
højere
flod,
der
at
det
adskiller
at
kunne
tager
fx
Strauss
føre
til
sig
kamp.
der
mimesis.
om
tilegnelse
Noget
dog
sådant
gennem
for-
imod den
alles
af
nogen
der
ligger
erindres
senere
for
på
en
i
i
a l l e der e l l e r s
udtrykket
munden).
myterne
"ap-
Sådanne
som pest,
oprindelige
truende
næsten
synd-
tilstand
og
myter,
oprindelige
vise
analyseret
indbyrdes
tilfældigt,
kan
det
i
og
vold
nogle
strukturelt.
i
af
fordi
som
synde-
Girard
påstår
alle
de
Inden
kamp
blot
udpeges som o f f e r ,
religioner
den
godt
sådan
smule,
at
imod
ikke
tilegnelsesefterligning
foretrækker
den
pludselig,
har
kamp
artsfæller
samfundets g r u n d l æ g g e l s e .
under
en
sikrer
denne
det
genfinde
har
drejer
resultatet
sig
fat
af efterligningen,
det
De-
at
i
selv efter
folk
fx er for
grad
individ
Alle
det
høj
sker
er
buk.
det
(jf.
underkastelsesritual
folkeudslettelser,
et
tænkere
hakkeorden,
være
kaos
stadig opstå,
Det
er
grundlæggende
(som
pattedyr,
som
propriationsmimesis",
af
afledes
når
der
er sikret
tilfælde
nyere
det
første
kan,
de
instinkt
kunne
(der
som
anordninger
dræbes,
let
andre
Den
efterligning
skellige
mange
betragtes
uanalyserbart
begærsobjekter
ses
-
Men hos Girard b l i v e r magten, o g gruppens my-
jf.s.l62f).
Denne
af
hos
volden
207
vi
myter
og
myter
Lévi-
går
videre
v i l jeg l i g e minde om at Horckheimer og Adorno i Dialektik
der
er
Aufklarung
noget
tidligt
af
oprindeligt,
tidspunkt
antropolog,
teser
er
af
den
opfattelse
men
indtrådt
menneskehedens
men kunne man få
desangående,
ville
det
af
menneskeofret
på
et
rimeligt
være
senere,
historie,
jeg
ikke
omend
er
ikke
underbyggede h y p o -
interessant
for
diskus-
vold.
Michel
sionen med G i r a r d .
Samfundets
Serres
har
orden
forøvrigt
grunder
taget
sig
Girards
altså
på
tanker
op
og
"vist",
for
så
vor
i
vidt
mart
kulturs
den
208
antager
denne
mytologiske
Rome.
læggelsens
Men
ud
tid.
Le
Livre
myten
er
det
Romulus
jo
også
rummer
ene
myte
den
kan
et
udledes
forbudt,
anden
der
på
Castoriadis
folk,
for
er
og
den
beror
eller
ligt,
som
den
er
grund-
begrunder
en
gud.
vold
der
ret
også
svangert,
fordi
alle
for
enkle
trans-
noget:
hvad
at
og
Det
et
176).
Udskud
bliver
kendetegnede
offeret
offeret
om
og
denne
1 tilegn-
udpeges
et
fordi
folket,
ved
udskud
det
til-
guddomme-
Denne ambivalens
således " b l o d " ,
volden,
under
fundamental
som
offeret,
hele
var
vigtigt
Men
en
af stammen,
og
udpeger
hvad
der er f o r -
myten
Girard
resten
lige
myten
minder
myte
Her er hovedpointen.
række t i n g :
det
ene
forskel.
er
fordi offeret b r i n g e r fred og o r d e n .
findes også i en
den
(kultur)
denne
(jf.s.
der
sig
tænker
h v a d der er t i l l a d t og
ham
fantasi
på en l i g h e d .
er
nogle
opførsel
For
system der
den
s i g e r også ofte
ligger
Men
et
beskæftiger
at
siger
ondt,
mellem offeret og
tilfældighed.
sige
myten
på.
sociale
elsesefterligningen
lægges
af
drab
Romulus
"Rom,
Lévi-Strauss
vil
civiliseret
den
forskelle
forskel
-
(1983,
forskelle,
For
Myten
inde
den
disse
forskel,
en
der
modsatte.
skel
alle
en
række
Remus,
Lévi-Strauss
gennem
Men
hvad
også
udtryk
dræber
af
som
hvilket
den
og
hvad
det
system
anden,
af
godt
er
Rom,
en
Titelen på hans bog er b e t e g n -
"indhold".
formationsoperationer.
der
at
på
des fondations
formelle,
med
er
hviler
bog").
over
der
hypotese,
hovedfundamenter,
dræbes r i m e l i g v i s selv o s v .
ende:
-
og
der er uheld-
frelsebringende,
fordi v o l d e n , o f f e r e t , b r a g t e f r e d .
De
primitive
forstand.
i
Den
moderne
monopol
på
samfund
begrænsning
tid
med
legitim
havde
af
skiftende
ingen
alles
held
magtanvendelse
institutioner
kamp
er
imod
overtaget
fandtes
i
vor
alle
som
af
Statens
ikke.
Derfor
gør
de
primitive
Konkurrence
i
vore
vor
give
mulige
avler
le.
Men
mindes
for
afbilder
det
i
forbindelse
Drejer
vider
ikke
er
offeret
at
selv.
det
ikke,
trum,
ritualer,
om
kunne
etymologisk
oprindeligt,
den
når
skal
men
stridigheder
der,
volderen.
Man
her
eller
primitive
problemet.
vises
vor
Det
længes
Lad
os
fremsat
en
viser.
som
Den
sted
Girard
dog
har
løber
altså
at
ikke
vælges
at
men
af
moderne
udspringer
den b e t r a g t -
finder
man
står
ofte
i
cen-
medlemmer
skal
ikke
altid
vor
behandling
ikke
kongen
et
problem
hverken
id^el
slaver,
modsat,
bruge
rtraffen
for
udvælgelsen
"skelnen",
individet
alt
udpegede
for
skade-
opfattelse
af
sikret,
voldshos
os
ofte;
som
det
snart
skal
og
han
bedømmer
ikke
tilbage,
negativt.
standse
tese,
en
er
årsager
entydigt
indi-
de
r^mfundets
indskyde
sikrer
ene
voldens
kultur
men
kan
er
Itli-varende
rammer
mimetisk
dels,
voldens
imellem
"Straffes"
periodisk
dyre-
genstanden,
standses.
skaderamte,
nu
forskel-
menneske- e l l e r
eller
betyder
af
bilægges.
den
for
er
der
overvindelse,
hævdes;
diskrimination,
kvinde
der ofte
Hovedprincippet
subsistensløse,
volden
glemmes
-ed
langt
faktisk
rivalitet,
samfundet
dets
og
går
rent
én
los
kompli-
af strenge
må
menneskecrfre
tilfældige.
og
ritualer,
og
der
latente
system
må
der
at
i
kaos
med
mand
virke,
dels
sluppet
ved
samfund
E<en
ikke
ikke
ikke
én
ensomme
Denne
udtryk.
kan
sker
sig
mere
fremmede,
ning
volden
Det
sanå
et
rivalisering.
forst
in^estforbud
kun
a v e ved
undgå
er
indskrænkes
i
hinanden.
i
at
den
et
og
at
for
oprindelige
ofre.
at
at
den.
for
rivalitet
ved
resultat
holdes
om
alt
kærnefamilie
det
vold,
ofte
erotisk
ægtefæller
-
begrænset;
ægteskabsregler,
over
kan
samfund
stærkt
samfund,
cerede
ud
er
209
op
som
her
vel
meget
dog
og
ikke
for
sig.
gøre
status.
direkte
som
enhedstænkmingens
Girard
har
kan
efterprøves,
hans
myteanalyser
farer.
Er
det
fx
muligt
at
samfund,
forklare
og
interessant
ikke
og
fra
i
de
offerkrise,
en
gruppe,
som
den
modtager.
forøvrigt,
og
som
at
at
de
det
primitive
biologiske
Girard
en
fransk
filosof,
imod
både
lige
forskelle,
første
det
der
naturlige
(og
altså
for
at
Uden
og
datter
og
matriiineære
forholdet
kønsforskellen.
seres
Scubla
uden
myter
hed
udfra
blodet
ikke
det
Det
at
at
gør
inddrage
med
den
og
for
der
den
skulle
Altså
er
ingen
og
mor,
klantilhørs-
For
det
det
regner
ikke
andet
"første
med
(jf.
kan
analy-
Fx
nævner
krigerens
stiller
det
biologiske
indføre
myter
om
for
patrilineære
hvor
også
vel
natur-
søskende-
søn
henholdsvis
kulturskabte
det
Men
selv
to;
mor-børn
og
61).
på,
system,
fremhæver
at
med
s.
gives
kønsforskellen.
kvindens
blodsudgydelsen.
parallelt
er
adskillige
assimilerer
uden
spindesiden).
Castoriadis
skrive
accentuere
der må
samfund
og
Scubla
som
mener
også
der
altså
i
at
også
offerkrisen.
indregistrerer
sig
til
opmærksom
at
slægtskab
gifte
sværd-
at
før
biologiske,
samfund
samfund,
på
stratum"
han
altså
biologiske
løber
naturlige
slægtskab,
kunne
han
structurale
gør
Han
Girard
arbitrære,
regnskab,
for
iagttagelige
kvinder
som
er
ud
denne
sikre k v i n d e u d v e k s -
nøje
Girard,
mange
iagttage
skal
dem.
alle
det
far
s. 1 7 8 ) .
er
så
Ifølge
mener,
kommer
Scubla,
og
former
sikkerhed
de
modsigelse
Lucien
forholdet
far.
at
slægt-
den o p r i n -
Lévi-Strauss
lige
kan
Det l y d e r
fra
kvinder.
forplantningen
Lévi-Strauss
slægtskabssystemet
ud
(Anthropologie
denne
i
vi
forskellige
forklare
Claude
afgive
holder
slægtskab
kaos
samfund
åndedrag
samfund
anholder
fuldstændige
har,
samme
vil
Lévi-Strauss
forskelle
krav
i
Girard
som
set,
imellem
nødvendighed?
udveksle
Claude
de
Men
at
stort
eneste
lingen.
ikke,
af
skal
når
primitive
og
nødvendigheden
forskelle
forskellens
plausibelt,
skabsrelationerne
delige
konkrete
blot
frugtbar-
menstruations-
krigerfrugtbarhed.
211
-
der jo ikke t i l h ø r e r
la
viser
går
videre
i
samfund,
rolle.
som
som.
et
argument
at
jo
ville
for
den
overgangen
den
sætter.
fra
de
samfund
hos
det
trods
disse
jeg
à
og
samfund
vende
une
ret")
spiller
tilbage
théorie
og
til
i
Girard
og
det
andre
udmærkede
at
stor
han
tvivl-
er
henstår
som
artikel
et
uforklaret
Girard.
hedder
til
også
Den
og
i
skal
"Contribution
en teori om o f f e -
et le problème du mal
ondes p r o b l e m " , 1982),
på
institutionelt
offermekanismen
hos
sam-
forskelle,
opmærksom
store
("bidrag
Girard
alle
de
at
hypotese,
mere
offerkrisen
gør
rolle
Scublas
bidrag
at der f i n d -
er
før
til
Scubla
forskelle,
grundlæggende
indvending
ligger
for
sacrifice"
René
den
Girard
en
til.
du
står
muligt
Endelig
faktum,
for Scub-
gives
er det
primitive
organiserede
der
spiller
fastholde,
at
som
kvinderne.
Adorno/Horckheimers
Denne
kunne
altså
netop
ikke
ovenfor.
fundsdannende,
som
offeret
og
for
hvis
før o f f e r k r i s e n ,
nævnt
Girard
stratum,
angst
argumentation:
hvor
Altså
blev
naturligt
konstante
sin
sociale forskelle
es
et
mændenes
-
der
indledes
("René
også
indeholder
en
fortrinlig
med
o v e r s i g t s a r t i k e l om Girards tanker af Christine O r s i n i .
Efter
at
min
afskrive
opfattelse,
mening
at
myterne
menneskeåndens
ikke
forkert,
på
Det
er
stændigt
t
de
den
er
teoretisk
system
Lévi-Strauss'
siger
tænker
af
er
også
sig
samfund,
selv
Denne
deler
og
betydninger.
er
at
de,
om
sammenhænge
Det
er
muligt,
de
ikke
Et
sikkert
det
på
budskabet.
sig
et
fuld-
perspektiv
omhyggeligt,
social
ikke
i
udelukken-
der præger de
altså
grundafbilder
som
frugtbart
læst
hurtigt
er
lige
forestille
mellem
men
at
fokusere
og
at
så
hans
opfattelse
at
systemet,
betænkeligt
analyser
farligt
jeg
utilstrækkelig,
noget om de f o r s k e l l i g h e d e r
mytedannelse.
være
fordi
utilstrækkeligt
sprogbygningen,
også
det
Ikke
funktionsmåde.
men
sprogvidenskaben
de
kan
Lévi-Strauss.
også
analyserestruktur
helt
og
sikkert,
212
-
at
alle
ker
myter,
og
har
det
en
der
betydning.
Og
stort
og
selv
på
om
derfra
til
gang
også
ja
for
af
at
herunder
udtryk-
forskellene
marxismens
opgivet
kultur,
en
men
opgives,
er
spring
materiel
det,
vold,
dominans
samfundsformer
et
myter
påstår
oprindelig
økonomiskes
talistiske
er
som Girard
skjuler
deres
om
-
postulater
de
før-kapi-
mange
opgive
marxister,
at
samtænke
økonomisk-teknologisk
udvikling.
E f t e r l i g n i n g s r i v a l i t e t ; opgør med Freud
Girard
skes
anfægter
vidst,
men
delige
sætter
som
Totem
Freud
und
revideret.
stredes
være
er
om
at
også,
som
"brødre"
Girard
Det
(det
Modsat
den
mordet
er
Freuds
teori
Og
denne
funktion.
ker
s i g fra
men
omformet
efter
og
er
efter
lig
forklarer
Funktionen
nære
Girards
bliver
men
således
tabuer:
model.
både
der
det
for
han
foranden
at
undgå
imellem
Girard).
fast
Og
på
at
dermed
er
Urdrabet skyldes
påfølgende
oprindelse
"incestforbuddet"
sådan
skal
en
for
rolle
slettes.
med
faderer s v a g .
Freud
holder
(kærnefamilien)
kulturerne,
kvinder
konflikten
ingen
faderen
de
enes
er
der
skulle
det
giver
ham
Men
værker,
urhorde
forklaringen
sønnerne
spiller
nok,
det
at
for
ubeoprin-
faderbavianen
på
to
forudsætter
psykoanalyse,
antagelse
afkald
at
den
offer.
en
sønnerne
derefter
citerer:
af
"familieromanen"
skyldfølelse
siger
den
Men
væsentlige
tilegnelseskrise
alt
fordi
biologiske
reelt
have
engang
slog
freudiannoget
forkætrede
ødipuskompleksets
Girard
senere
og
de,
til
han
give
Sønnernes
skyldfølelsen.
rivaliteten.
en
så
af
følgende
mere
der
enedes
den
grund,
vil
var
dag
befriet.
deraf
hans
Dog
den
vide
miskendelse
det
En
moderincest.
klares:
og
Freud
oprindelsen
drab og
stadig
især
Tabu.
ikke
kvinderne.
men
havde
vil
af en
højt,
Ifølge
om
ihjel,
Det
derimod
Han
efterligningskrise
han
de
også p s y k o a n a l y s e n s , især
grundpostulater.
offer.
(genese)
der
stræk-
til
et v a r i a b e l t områ-
at
det
begrænser
mu-
213
-
-
ligheden for t i l e g n e l s e s e f t e r l i g n i n g .
Men
Girard
viser
også
efterligningsopfattelsen
1
kapitel
er
fra
ring"
7
af
1921,
at
for
Freud
så
at
Massenpsychologie
skriver
Freud
har
lade
under
været
den
und
inde
falde
på
igen.
Ich-Analyse,
overskriften
der
"identifice-
bl.a.:
"Den l i l l e dreng
l æ g g e r en særlig interesse for
sin far for d a g e n . Han v i l l e gerne b l i v e og være
som han og i a l l e henseender træde i hans sted.
Lad os r o l i g t s i g e : han t a g e r faderen som sit i d e al.
Denne adfærd har intet med en p a s s i v e l l e r
feminin i n d s t i l l i n g t i l faderen
(og t i l manden i
det hele t a g e t ) at g ø r e , den er langt snarere mand i g p a r e x c e l l e n c e . Den passer godt sammen med
Ødipuskomplekset, som den hjælper t i l at forberede"
(Fischer Bucherei s. A4, min o v e r s æ t t e l s e ) .
Derefter
går
Freud
moderen,
en
såkaldt
instinktet)
og
så
over
til
at
nævne
Anlehnungstypus
kommer
objektbesættelse
af
( b y g g e t op over
definitionen
på
die-
ødipuskomplekset:
"Den
l i l l e dreng mærker at faderen står ham i
vejen hos moderen: hans identifikation med faderen
antager nu en f j e n d t l i g nuance og b l i v e r identisk
med ønsket om at erstatte faderen også hos moderen". ( i b i d . s . 4 4 ) .
Girard
en
undrer
sig over
de
i
alt,
efterlignes
i
objektvalg.
i
det
have
fra
efterligning.
Freud
og
Og
mindste
at
også
et
med
en
i
mulighed
af
det,
Das
så
straks,
forkastet
at
forklare
en
das
Es,
libidobesætning
ovennævnte
objektvalget
og
und
citater,
også
hvis
af
men
kunne
faderidentifikation
fra
at
Freud
måske
uden
begæret
ud
1923 opererer
moderen
med
en
skyldes
der
fader-
efterlignes
Girard
men
Ich
primitiv
de
for
v e l også
konkluderer
antydet,
I
at
tifikationen)
s k u l l e han
forsigtigt
har
tematiseret
fandtes
fremhævede o r d ,
intet
(som
antydet
faderidenhar
med
lærer
det
troskyldigt
sin
o b j e k t v a l g at g ø r e .
Girard
lille
barn
betoner
af
de
at
blodskam
voksne.
Det
og
fadermord
efterligner
-
model,
men
dring
og
møder
rival.
på
1
sin
Des
afsnit om f o r a r g e l s e n ,
ge
næsten
ind
alvorligt
i
for
214
-
vej
modellen
Choses
der
for
barn.
har
ham netop
efterligningsbegæret,
et
(faderen)
Cachées
Derfor
som h i n -
Girard
et
består i
og
dette
Matthæus
helt
at b r i n -
er
18,6-9;
særligt
især
det
kendte v e r s :
"Men den, som f o r a r g e r en af disse små, som t r o r
på m i g , ham v a r det b e d r e ,
at der v a r hængt
en møllesten om hans h a l s , og at han v a r sænket
i havets d y b ' .
Men
den
eneste
moderne
vestlige
eksisterende.
Andre
familiestruktur
familiestrukturer
er
ikke
bringer
den
ikke
a l t i d far og barn i r i v a l i t e t s k o n t a k t .
Girards
Freudlæsning
her
og
end
elser.
anført,
Især
tagelser,
i
hans
ende
ja
der
for
giver
resultater.
den
som
indre
had,
double b i n d :
allerede
han
faderen
er
mange
den
udgør
udgår
er
tilsyneladat
bliver
hindringen,
samtidig
det
man
alene
formidleren
nære,
iagt-
det søgende
forklares
nævnt
iagttag-
fine
med
imidlertid
kan
formidler,
fordi
fra
hans
sig tilfreds
Pointen
ødipuskomplekset
identifikationen:
udsat
ikke
for
kompliceret
s e l v m o d s i g e l s e r der v i s e r
hans
Freud
mere
interessante
for
som
men
flere
han
stræben
dret,
betydelig
rummer
beundrer
rimelige
beskriver
er
den
ved
beun-
samtidig
skaber
et
buddene " e f t e r l i g n
mig" og " e f t e r l i g n mig i k k e " .
Ødipuskomplekset
re
fra
helhed:
troner
i dets
sin
er
højt
svækket,
søns
underordnet
primitive
venskabet
opstår i k k e .
hævet
klassiske
en
mange
morbroderen,
situation
er
i
form
fra
heller
periode
men endnu e k s i s t e r e n d e .
rival;
denne
så
konstellation
vor
en
stør-
forbuddet
ødipale
ikke h v i s faderen
barnekammeret.
t i l h ø r e r en
i
udgår
faderen,
Det g ø r den
over
formation
stammer
Ødipuskomplekset
hvor f a d e r b i l l e d e t
Faderen
havde
kan
Girard
nu
blive
allerede
215
-
get
i
den
Dmitrij.
æra.
gamle
stærke
efter
skulle
selv
en
der
kunne
sætte
d e r v i l ske,
koanalysen
nærmer
(eller
er
kan
repræsentere
samfund
mere
forsigtigt:
af
de
en
"legitimationskrise").
lever
udspringer
den
mimetiske
ny
af
uden
som
et
udtryk
hold
på
den.
på
linie
en
-
krisens
og
I
1
med
sin
at
pointe
at
ordet
end
af
Med
et
den
ane
bruges
at
kan
"stærkt",
undgår
der
måske
ødipuskomplekset
der
ødipuskomplekset
begreb
er
Et
for
opstår
verificeres,
sidste
som
psyko-
fortiden)
ødipusteorien
ja
en
kan
krise.
faderbilledet,
kunne
krise,
kan
er altså
af
psymåder
tematiseret
faderbilledets
undgår
Guattari/Deleuze,
iagttagelse:
især
der
Hvad
kan
allerede
beskrivelser
med
kritik
den
lov
mange
mimetiske
derimellem
krisen
den
På
nu
omtolkning
tiden
moderne
således,
udvisket,
den
vi
opløses
nogensinde
for
er
oplever,
(jeg
Lyotard ( j f . s. 1 1 3 ) .
i
sig
Girards
dør
krise,
situation.
bruges,
og
faderbillede
det
en
-
sønnen
efter
mistolkes
Girard.
som
vi
den
ikke
loven,
helt
Girards
krisetegn
til
efterligningsbegæret.
siger
forskelsløshed,
flere
fungerende
for
om,
på
analysen
undertiden
grænser
til
søgen,
det
tale
rivalitet,
knyttet
en
om
moderne
af
også
faderbilledet
ikke
det
tilstand
når
forhold,
er u l ø s e l i g t
opstand
fader,
men
Karamazovs
Psykoanalysen
Barnets
-
er
nok
er
skaffe
Girard
nok
mere
med
nemlig
enig
ved
for-
endnu
han
snarere
kan
at
svinde.
Girards
hvad
et
han,
som
For
det
første
ville
en
at
lykke
mangler
mimetisk
nævnt,
andet
hovedet
den
ikke
det
ligvis
opfattelse
talt
et
begær
om.
biologisk
fremtræde
misunde
han
at
kunne
være.
er
der
skulle
formidleren
menes
tage
i
den
af
stilling
til
sådant
har
Et
forskellige
seksualinstinkt,
overlejret
forestilling
som
Der
endnu
muligheder.
som
så
natur-
efterligningen.
gøre
det
genstand,
besiddelse
af.
For
muligt o v e r og
Altså
dermed
forestil-
lingen
om
en
derskødet,
forestilling
en
første
som
hvor
(jf.
s.
forsøger
s e l v om denne er t a b t ,
Scubla,
ikke
uden
kan
termer,
J.M.
at
en
Oughourlian,
udmønte
antydningsvis
koser
-
kisme,
og
Girards
res
indgående,
samtænke
et
er
det
må
som
objektet
et
bl.a.
tilfældet
fremmet
personlige
besiddelse,
I
en,
for
ikke
af
alles
pendlen
De
der
i
beundring
at
jo
blot
en
for
fordi
tales
som
en
er
fast
formidling,
og
stadig
denne
tildrager
endnu
den
mere i
misundelse.
Dette
og
at
antydning.
har
nået
sted.
Det
usikkert,
ikke
værdi
der
og
garanterede
således
sektorer
sikres
sig
sikrer
(hvilket
forklares
ved
hvor
objekt-
næstens
begær.
universitetsverden-
succesfulde
selvovervurdering
at
accepte-
svindende
større
ikke
til
hårdt
bliver
opnåelse
forskellene
findes
at
psymaso-
der for G i r a r d
finder
begæret
dets
identiteten,
og
nok
holdt
enkelt
eskalation
ydre
mindre
succes
er
det
er
depuis
kompetent
Manio-depressivitet
at
imellem
praksis.
ikke
og
Guy L e f o r t ,
efterligningsbegæret
opleves
forretningsverdenen,
består
i
"psykogene",
Derfor
den
er
har
det
fordi
værdi,
med
neuropsykolog
hovedtræk
at
netop
under
som
En
psykiater,
Des Choses cachées
Jeg
objektet
univers).
den
om Girards t e o r i e r også
schizofrene - sadisme og
et
udskiftes,
derfor
i
svimlende
at
stadig
stabilt
af C a s t o r i a -
en
(ellers
sagt
en
tilfredsstillelsen,
var
men
"sociogent").
hvor
medfører
omverdenen,
opfattelse
m.m.
faktorer
mener
punkt
fra
i tredje del af denne bog
og
det o r g a n i s k e og
nærmere
mo-
oprindelige
om f o r s k e l l i g e kendte s i n d s l i d e l s e r :
homoseksualitet
organiske
Girard
og
maniodepressive
referere
skelnes
psykoterapi.
fondation du monde,
der
den
som foreslået
spændende at se,
i
som nævnt diskussionsdeltagere
la
eller
188 f ) .
udmøntet
psykiater,
af
jeget
Det kan b l i v e
bliver
-
genstand,
foreslået
totalforestilling
dis
216
bliver
genstand
fremmer en
stadig
selvundervurdering
217
-
d r
også
har
de
dels
måske
som
dobbeltgængermotiver
i
en
kendetegner
"normale"
en
teori
som
både
og
ser
konflikten.
des
kun
ved
og
på
disse
at
se
spil:
peger
at
for
som
problemet
begær
i
tanker
erkendelse
en
af
det,
fase
i
selve
sig
såle-
sider
efterlign-
sættes
af
undervurdering
For
at
ville
analyser
tilslører
adskiller
eller
objektet.
Fænomener
vanvittige
forskel
forskellige
gå
det
nærmere
være
sindslidende
terapi
Blot
bedre,
jegspaltning
og
sin
sindslidelser
spændende
holder
mekanismen.
rivalernes
af
konkrete
form
på
overvurdering
eller
meget
i
psykose.
der
indregistreres
accentuere
næsten,
hvilken
indsigt
forskellige
at
nogle
organisme
mimetiske
mistolker
De
ingsbegærets
jeget
både
det
maniodepressive
en
manglende
der
forsåvidt
den
dels
-
efter
af
ind
oplysende
cg
dermed
Girards
monster
kunne fore dem frem t i l .
1
Girards
imidlertid
overens
lard.
tet
i
med
Fx
fer
meget
nogle
dem
at
specielle
teoribygning
signalementer
der
en
viden
egenværdi
og
meget
givet
tegndannelse
en
genstand,
tens
for
objekt.
Baudrillard
disse
et
nu
forekommer
hos
Lyotard
eller
et
defineres
ved
heri
fænomener
forfald:
ser
som
Girard
men
en
opgave:
med
den
udstødelse
sterre
tempo.
og
teorier
af
stående
en
at
erkende
de
stadigt
vil
originalitet,
simulacrer:
i
i
ofre
genuden
til
formidlingstrekanog
men
snart
kulturkritikeren
fase,
ser
betydning.
efterligningsbegærets
som
sig
Girard
Ikke
t i l de gamle f o r s k e l l e ,
det
accelererende
adskille
blot-
indtager
jævnt
egentlig
tilbage
de
virkeligheden,
postmodernistisk
krise
Baudril-
være
( j f . s . 1 1 4 ) . Eller Bau-
tilbage
ikke
og
plads
begærende"
vil
Den
der
"de
en
om
og
skulle
den
reference
komme
hvor
der
kunstværk
teorier
uden
at
godt
tid
omtalte
Hen
man
stemmer
vor
de o f f i c i e l l e kommunikationsproces
drillards
genfinder
af
fra
de
kræver
revy
stadig
af
guruer
andre
identificeres
natur,
i
som
ved e n e (måske
218
-
ubevidste)
viser
varianter
at
selve
forfølger
Girard
analysen,
i
-
af
tidligere,
tidsoplevelsen
imidlertid
et
meget
har
dette
kendte
ændret
synspunkt
bredere
synspunkter,
karakter.
Bedst
inden
myte-
for
kulturhistorisk
perspektiv.
Lad os derfor vende t i l b a g e t i l den.
Den
jødisk-kristne
Myten
som
1
om
alle.
offeret,
Offeret
ødiposmyten
der
er
taler
os
er
udtrykker
et
le
-
nu
for
imod
fordi
og
Men
findes
kulturens
en
altså
begynder
Cdipcs
imod
som
at
i
at
jodisk,
ane
hurtigt
med
lukker
pestens
sin
for
Men
den
ikke
kan
udpege
pesten
der
de
vismand
snart
den
socia-
kulturelle
bliver
Ødipos
og
-
velgører
forherligelsen.
til
kristne
den
synes
en
alle.
skrevet
fra
men
kun
en
skyldig,
Kreon
andre,
og
Tiresias,
anklager
bliver
til
=
er,
som
nær-
udpeg-
tilfældighed,
som
sejrherrernes
antyde,
de
retter
ene
pesten
Myten
intrige,
fremvise,
og
der gor Ødipos
at
hos
Medens
(stichomvthi),
At
erkendelse
Der
findes
tradition.
Ødipos
vers
myten.
Den
ud,
næsten
underliggende
ikke
tale.
enheden.
status.
er
sig
imellem offeret
skiftende
ophavsmænd
anden
stede,
også
bygges
en
andre.
Ødipos
hinanden
afslutning
den
historieskrivning,
at
den
kan
en
nogtern
skælder
skyldig,
-
volden
forskellen
Kreon
og
derefter
begrænser
dobbeltgængerens
myten
dige,
i
tragedien
og
sig
om
og
til
var
de
således et u d ø d e l i g g j o r t o f f e r .
tale
hævder
hinanden
mer
på
fra
overskrider
snart
antimytisk,
tragediedigterne
myten
Netop
offeret
symboliserer
Kolonos
ifolge Girard,
også
opløsning
blodskam
i
at
forskelligt
elementer
incest
Men
blind
menneskene.
Guden er,
et
sociale
begæret.
gammel
tilslører
som
fleste
brøden
oplosning,
men
sættes
de
den
udskud
grænser
tradition
Girard
er
eller
at
selv
den
skyl-
striden,
den
og
meste
synspunkt.
naturligvis
Ødipos
Tiresias,
prøver
i
sam-
219
-
fundets
krise,
symboliseret
-
af
pesten,
men
bliver
fanget
i sit eget s p i l .
Myten
er
monument
et
i
at
se
et
som
over
oprindelige
en
miskendelse,
Denne
fra
egen
bort
netværk
nævnt
volden.
af
sin
forskelle.
vold,
der
men
miskendelse
voldelighed
og
Samtidig minder
ikke
kan
samtidig
tillader
et
samfund-
inddæmme
den
r i t u a l e t om
den
glemmes,
hvis
den
skal
vej
afsløringen
v i r k e som værn imod sig s e l v .
Men
tragediedigterne
den
rette
den
jødisk-kristne
mente.
sat
sammenhæng,
Også
andre
digt.
"Om
grundlæggelse"
er
Jesus
taler
gå
opfyldelse,
vil
i
åbne
været
som
profeterne
tæller o s ,
Der
te:
to
og
der
citat
endnu
gamle
røber
det
har
været
fra
og
højere
Det
ny
i
at
offeret
skjult
lignelser
Testa-
er
er talt v e d profeten,
siden
verdens
Jesus,
med
at
moduskyl-
siden
"for
af
grad
men
verdens
Matthæusevangeliet
med l i g n e l s e r ;
13,35.
det
skulle
der s i g e r :
"Jeg
jeg v i l udsige det,
som
grundlæggelse".
stadig
større
uddrivelsesmyter i
Sodoma
vender
og
sig
Og
det
tydelighed for-
Remus,
fordi
har
i
offeret.
det
Men
spørger
ved
denne
tegnet
Kain
ham:
men
Roms
ødelæggelse,
Girard
jorden.
fremstilles
"Hvor
er
din
som
bygrænse,
er
retfærdig-
fra
en
ud
en
broder
myrder
den
Drabet
undskyldeligt
Lots
sammenligner
grundlæggelse
har o v e r s k r e d e t
på
mindste
Det gamle Testamen-
Gomorrhas
tilbage,
brodermord:
eller
Herren
som
et
også
Romulus
gjort,
i
er det budskab at offeret er u s k y l d i g t .
berømte
som
hos
skjult
findes
Romulus
det
som
syndfloden,
hustru,
myter
mund
har
Det
folkeskarerne
min
imod
gælder
garni? Testamente rummer myter,
kulturers
til
på
det
tradition,
Det
Titelen
var
og
gemen
Abel?"
brøde
morder.
Allerede
Max Weber h a v d e g j o r t den i a g t t a g e l s e at Det gamle T e s t a mente
Pas
har
antike
en
tendens
Judentum),
til
at
men
stille
denne
sig
på
ofrenes
iagttagelse
side
bruges
(i
kun
til
at
nes
særlige
om
mytekritik,
en
fastslåen
den
erne
modsatte
anbringer
og
historie.
der
forfølgernes
radikalt
-
jødedommen
ganske
tale
en
karakterisere
220
Girard
bliver
mere
skyld
og
holdning
deres
vold
forklares
For
af
på
ud
og
mere
offerets
jøderer
hvor
som
der
radikal,
uskyld,
myternes,
offeret,
fra
derimod
altså
forfølg-
udskilles
og
gøres s k y l d i g t .
I
en
om
historien
egen
dige,
er
Hippolytos
gamle
turer.
det
gamle
som
mindste
ny
i
på
skælder ofte
den
af
gammel-
grad.
hustru
berettes
Det
(i
af
skylsamme
historien
Euripides,
Og
tendensen
mange
selvom
levn
til
at
der
i
af mytestruk-
gør
fuldkomment,
hvad
Kristendommen
som
jødedommens
fort-
sin
ud på
den
Testamente
at
sin
i
brødrene
profeterne,
findes
Girard
(hans drømme
i overdreven kyskhed;
vrede).
hos
er
men her får det nyt
belægger
mindre
skyldig
Venus'
men
Potifars
fuldkommengørelse
betragtning
være
Det
antager
uskyldig,
det
Faidra,
begyndte.
og
Girard
det
er
af
han
brødre
deraf),
Josef
fortsætter
først
tankemønster,
1
spor
er
Testamente også
Men
sættelse
et
dem
det
offeret
hans
Josef er s k y l d i g
anklages
og
i
udfordrer
frikende
er
af
Josef
Hippolytos
derved
Det
en
da
og
hvori
fortælling
omend
gælder,
Josef
myte,
herlighed
testamentlige
om
om
foreliggende
tydning
denne
plads
et
kristent,
indhold.
med
tydning
at
gammelt,
antyde
mange
er
ret
nogle
bibelcitater.
original,
enkelte.
kan
Jesus
farisæerne:
"Ve j e r ,
1 s k r i f t k l o g e og farisæere, I h y k l e r e !
thi 1 b y g g e r gravmæler o v e r profeterne og pynter
de retfærdiges g r a v e og s i g e r :
"Havde vi l e v e t i vore fædres t i d , så v i l l e vi
ikke h a v e været medskyldige med dem i profeternes
blod".
Altså
giver
1
jer
selv
det
vidnesbyrd,
at
1
er
221
-
børn af profeternes
Og I - ger kun
-
mordere.
j e r e s fædres
mål
fuldt".
(Mat.
23.29-31).
Jeg
tager
Bibelen
her
lidt
mere
egentlig
sans
for
i
omskrivning,
en
fra
meddelelsens
den
erne
men
men
oprindelige
den
nogle
på
en
mordere
selve
morderne.
Også
af
alligevel:
ved
vold
-
det
i
ved
der
andet
så
at
undtage
gravmælerne,
-
skulle
der
udskille
retfærdige,
operation
samfundet
jo har
selv
farisæ-
at
være
en
frem
sig
udforer
samme
at
fordi
med
kommer
potentielt
fuldfører
tema:
Girard,
klart,
ikke
profetmordene
nemlig
resten
end
sagen
der
udskillelsen
berøres
teksten
hele
dialektik,
måde,
fra
ved
volden,
med
fremstiller
som
bygges
social
på
funktion,
som vore mausolæer for kendte mænd.
Klarere kommer dette frem hos L u c a s :
"Ve j e r , thi I b y g g e r gravmæler over profeterne,
og det v a r jeres fædre, som slog dem i h j e l .
Altså er 1 v i d n e r om j e r e s fædres g e r n i n g e r og
b i f a l d e r dem; thi de slog dem i h j e l , og I b y g g e r
dem g r a v e ! " . (11,47-48).
For
en
i en
lægmand
tekst
bøjer de
ord
og
der
som
ellers
fromme
at
sig
kan
aftvinge
ordene
derefter
hviler
fremtræder
med.
etnologer
en
Satans
rige
i
som
en
oprindelige,
vold.
Den
nærmere
vil
men
forbavse
mange
et
i
på
at
en
her
også
form.
af
må
vi
vel
aspekter
traditionelle
tolker
samfund
der
uddrivelse
overlade
kristne
mere
volden,
Girard
et
skal
måske
ikke
på
gruppekonstituerende
par
hedning-
der
snævrere,
skildring
mening
det er Guds
medens
historikere,
forgudet
debat
endnu
tolkning
(den s l a g s steder
svar,
hviler
fejret,
den
sig
et
og
mening
på
skriftkloge,
nok
har
sammenhæng). Samfundet
ofrene
og
på
Girards
gådefuld
forlader
muligvis
forlader
og
giver
s i g for og
teologien
ene
aktuel
mig
forekommer
til
nævnes,
og
de
der
lægfolk
Ifølge
teologi
døden
udbredt
jeg
søn
vel
ikke
lige
ud:
for
at
frelse
højst
ordner
forhold
ge
mænd
fra
et
nem
Girard
Hvad
påstår
nu
at
offerlæsningen
at
han
evangelierne,
bods-
og
klarer
erne
der
den
traditionelle
betroede
et
hvad
du
straffe
om
ikke
har
at
tage
ved
for
sået".
19,22).
dømmer
sig
som
han
ikke
vers
at
hug
jeg
Deraf
selv
har
27:
skulle
dem ned
ud
sige
fra
sig
"Men
mine
fjender
være
konge
over
mine
øjne".
der
dér,
som
før
"Ef-
at
sige
mytiske^
citerer
ikke
dem
dog
ønskede,
herhen
og
herren i eget n a v n ,
forekommer mig lægmand v a n s k e l i g t ,
er
Gud,
tjeneren
så
den
Girard
det
straffende
streng
høster,
først:
tjeneren
der
en
lader
om
pund
en
og
siger
at
om
efter
sit
jo
hen,
og
tale
Gud,
du onde tjener" ( L u -
at
taler
i
både
lignelsen
jo
ham,
dem,
vidt,
stadig
kun er t i l h ø r -
er
sat
herren.
Her
så
gemt
"Du
opfattelse,
dannet
for
har
dig,
afviser
dukker
gælder
har
Girard
af
går
det
der
fra
dømme
den
se).
Gud,
straffende
Det
pund
gen-
Et p a r v a n s k e l i g e
at
af en
ikke
uddrager
han
tradition
Herren,
hans
ned
Girard
ja
ofte
ikke
sig.
herren:
du
musæer,
ofrede
tjener
hvad
de l a n -
stikker
op i g e n .
at
Den
kendte
der
(Under-
ved
han
mode.
ter dine egne ord v i l jeg
cas,
jo
ligne
straffende
billede
bange
mærke-
uddelegerede
kan
kristne
mytiske
er
sin
lidt
skyen
en
ved
et
du t a g e r o p ,
i
fødder
ikke
den
talenter.
tørklæde
mand;
i
sig
at
testamenterne,
Girard
danner
er
over
offerkristendommen
tekststeder
de
par
er
tanken
for
med
sin
offertanken
sig
for ikke at s i g e mere.
Jesus
af
afviser
moderne
ofrede
kan
tager
malerier
et
i
Gud
Tydeligere
himmelske
der
status
døde Jesus jo o f f e r -
regnskabet
mange
beskuer
sky.
dens
Anderledes:
os.
Fikst,
på
bjerg,
-
aktanterne
selv
t i l det
der,
en
skyld.
formuleres;
som mellemmand.
tegnedes
i
opfattelse
synders
Gud
-
i k k e u d t a l e mig om -
for vore
enbårne
søn
en
skal
222
hvis
ikke
man
at opfatte
da
ellers
sætter
lignelsens
herre
223
lig
-
med
Gud,
hvad
Girard
synes
at g ø r e .
1
lignelsen
udsendinge
sig
om
og
de
tilsidst
ved den version
ringere
utro
også
Lucas 20,15-16 og
over
sempel
de
på,
onde
son
der
ihjel,
giver.
hvordan
tekstreferencerne.
for
at
Jeg
skal
Matthæus
Jesus
slar
herrens
hæfter
Girard
sporger
indramme
en
er
Girard
at jeg
måske
"dog
ske
accepterer
lod,
ikke
som
given
det
ingen
men
haner
guddommelighed
kald
han
har
som
den
hidtidige
som
nået
ydet
1
at
på
i
eskalering
til
et
din
sig,
med
ek-
hensyn
naturligt
Jesu
men
at
han
udpeger
ikke
og
ord
vilje".
menneske
vold
nok,
version.
det
på
olie-
Girard
mener
han
er.
ham
af
Hans
som
Gud
fremmest
i
accepte-
det
fuldoffer,
udpegede.
voldsaf-
afkaldet på det e f t e r l i g n i n g s b e g æ r
er
af
punkt,
til
men
først
kultur
en
dom-
som
side 224).
offer,
ses
og
forløbe
oprindeligere
ofre
fredens
menneskenes
selv
tjene
ikke føler mig g a n s k e o v e r b e v i s t
min
afkald
Jesu
en
kommentaren
Jesus
sin
kan
kan
argumenterer,
(se note
ikke
stændige
Dette
diskussion
bjerget:
at
12,9 udsiger Jesus
repræsenterer
a f argumentationen
Vigtigere
Marcus
vingårdsmænd.
til
er
dem
end ypperstepræsterne:
"Når nu v i n g å r d e n s ejer kommer,
h v a d v i l han
så g ø r e ved de vingårdsmænd?"
De s v a r e r ham: "Et ondt e n d e l i g t v i l han g i v e
de onde og leje sin v i n g å r d ud t i l andre v i n gårdsmænd,
som v i l g i v e ham f r u g t e r n e , når t i d
er".
men
ses
hans
Matthæus
Hos
rer
tjenere,
bygget
samme
hvor
den
på.
Og
apokalypsen
efterligningsmimesis,
ikke
mere
kan
der
holdes
i
ave af de forskelle som det mytologisk tolkede mord sætter.
Herfra
derne
går
kultur
vikling.
Lad
der
og
os
to
én
linier,
til
tage
et
det
én
kort
sidste
til
rids
kritikken
af
den
af kristendommens
først.
Som
nævnt
ser
moudGi-
rard
udmærket
hersket
af
tolkning,
ligt
i
at
den
overse.
kredse.
sammen
har
med
i
jøderne,
historiens
den
mytiske
der
uddrives,
forstået
miskendelse
er
tradition,
gediedigteres
den,
efter
hans
også
være
umu-
har
endnu
Denne
fiksere
opfattelse
volden
Men
på
erkendelse,
en
kulturen
indtil
understøttet
af
Kristus
forlænger
en
part
kristendommen
en
det
nøje
også
diskriminationen
korsfæstede
præget
til
gængs
hænger
kristendommen
nævner
afmontering
tilbage
er
den
jøderne
at
beskedent
os
at
marginaliseres.
delvise
bringer
Han
at
ved
tværtimod
der
ville
som
excellence.
eller
den
Dette
løb.
om
tænkning
ret
vidtgående b e -
som
endog
forfølgerrolle
par
været
Det
mener
påstanden
miskendelsen
har
ertanke
kristendomsopfattelse
Girard
som
kristne
off
afslørede.
Denne
den
spillet
af
og
oprindelig
at
-
kristendommen
bods-
vide
224
afsløring
den
af
jødisk-
af de græske t r a myterne,
førstnævnte
satte
punkt,
ind.
civili-
sationskritikken .
Et
i
vanskeligt
den
nem
moderne
samfundets
respekteres
en
i
har
historisk
af
været
det
vovemod
Som
nævnt
er
et
løs,
det
Ingen
kan
lige
set
de
den
samfund,
virkning,
at
dets
fænomen
fordi
imidlertid
om
til
at
vor
som
det
volden
der
tilladt
og
skel
civilisation
den
har
haft.
utænkeligt
i
efterligningsbegær
al magt dæmmede
denne
gen-
faktisk
har
regler
konkurrence
af
at
beherskes
Dette
give
indsats
slipper
samfund
overse
vi
grad.
samfunds
som
den
kan
magtmonopol,
utrolig
nyskabende
konstaterer
grad
primitive
primitive
selv
Girard
udstrakt
medvirkende
og
primitive
som
er
i
institutioner,
afmontering
der
punkt
verden
konkurrences
op
for
fornyende
nu lægger mere vægt på dens s k a d e -
bivirkninger.
Men
også
Girard
et
foreløbigt
ser
åndeligt
sidste
ikke
blot
fremskridt
bog
Le
et
i
teknisk
den
fremskridt,
moderne
Bouc émissaire
kultur.
(Syndebukken)
men
Hans
for-
^ller
en
historie
Guillaume
sorte
Død,
jøderne
om
i
midt
skylden
teksten
moderne
tid
(man
ikke
i
den
14.
for
at
have
bruger
at
behøver
sig selv
under
at
det
måske
tre
der
tale
er
ikke
tilføje
af en
gepunkter
der
ning.
hvis
eller
begærede
alt
stereotyp
er
til
i
af
er
tvivl
og
blev
ofrene:
alle
historisk
kontrol
forgifte
vandløb
det
forsøgtes
underti-
nu
jo
denne
For
er
forklaring:
værgeløse,
at
vi
"forfølgelses-
historie
det
første
anderledes
vold
børn
og
enten
fx;
dyriskhed;
disse
det
også
anormale,
for-
forgift-
drager
sam-
hvor
alle
urkaos
modstandere.
minoriteter,
imod
seksuelle
religiøse
altså
forbrydelser
antyder
hinandens
end
For det andet de a n k l a -
hostien
og
Men nok
at
krisen og dermed v i r k e l i g -
voldtægt, blodskam,
orden
en
Den
tillægger
at
bruger
psykologi
imod
profanation
Fællesnævneren
fundets
vise
om
umulighed;
Girard
fremføres
forbrydelser:
at
det
folks ( j f . s . l 5 5 f f ) .
øvrighedspersoner
brydelser:
til
forfølgelsesstereotyper.
masse,
et organiseret
under
Machaut
engang
at
opløsningen af de sociale bånd,
gørelse
komponisten
dræbt
forgiftet v a n d l ø b e n e .
nu
belejringer).
og
blev
århundrede.
vi
lige
digteren
jøder
Girard
udgør en
opridse
af
nogle
i
aner
Dertil
skal
-
berettet
Machaut:
det'
tekst".
til
de
225
Den
tredje
socialt
eller
fysisk set, og e n d e l i g dem der vækker misundelse.
Vi
er
stereotyper
som
i
sagt
en
spørger G i r a r d .
de
er
rards
der
nu
læses
som
historisk
af,
skjuler
dommeliggørelse
af
til
at
tekst.
er
bl.a.
hvad
genkende
Hvorfor
det
de
set,
at myterne
skulle
vise
tekster.
Et
andet
mener
at
vi
Girard
forfølgelses-
så ikke i myterne,
fiks polemisk
men
selv
forskere
perspektiv
med
grun-
efter G i -
(ofte v e d
o f f e r e t ) cg at de af de fleste
historiske
interessantere:
stand
Manøvren
nok
tolkning
i
vor
er
gudikke
nok
erkendelse
er kommet v i d e r e end de p r i m i t i v e kulturer som etnologerne
forsker
i
og
undertiden
bruger
til
at
kritisere
vor
egen
kultur.
som
En
ting
har
model
tage
så
værdier:
bag
mm.
os.
at
den
frem
til
meget
at
med
de
fleste
rernes
skab
kan
sige
en
i
et
for
(men
med
en
i
har
vi
vor
sidestykke
hente
at
sivering
at
sinde
i
og
de
maskinen
sig.
Dette
af
set
men
de
har
er
at
køre
ved
er
naturligvis
hvori
sfæ-
Hans
bud-
nå
frem
at
vi
et
skal
budskab
være
der
er
den
spinkle
dem.
trøst
Deres i n t e n -
rummer
og
fremstillet
en
For
masseudryddelser
medført
løbsk
om
forberedt.
og
tror på
rædsler
har
rustningskapløb
ville
forfølgelser
rigtig
udspringende
menneskeheden
skulle
fortiden,
længere
vise
længst
menneskeører).
altså
vist
vil
nået
menneskeheden
til
tid
ingen
af
"jordens
erkendelse
vanvittigt
hinanden",
ganske
er
som
med
uhjælpeligt
Denne
denne
ikke
deres
balance
imod
der
opfordring
tilgive
nok
et
uden
slutter
"kunne
at
udslettelse
onde
tilbage
den
kan
prise
ligger
karakter
med
uforvrænget
der
håb
tid
lyde
omvendelse
at
en
vi
og
Girard.
er
nægtes
musik
at
uden
hos
voldens
ikke
fare
ser
længselen
end
i:
økologisk
modellen
tradition
erkende
Det
at
og
til
stærkere
at
ret
samfund
venlighed,
er
jødisk-kristne
alle.
fra
rimeligvis
indse
Deleuze
langt
legeme"
at
-
ordnede
ofte
uden
Hos
han
fast
mådehold,
naturen
226
at
også
det
vil
be-
man
som én mulighed,
ikke som en historisk n ø d v e n d i g h e d .
Det
hed;
om,
er
jeg
ning
ville
må
unødvendigt
allerede
nævnt
at
at
påpege
man
Girards
gerne
ville
ensidighøre
lidt
hvad et begær der ikke b y g g e d e på t i l e g n e l s e s e f t e r l i g kunne
opfattelser
rer
næsten
har
sig
ikke
han
hans
være.
kunne
gå
politisk,
ind i
teori,
jorden,
eller
kan
holde
os
forholdet
et
par
og
det
den
hvis
om-
at
Også
kræve
strid
den
den
tilbage
blot
er
han
skal
til
gældende
udviklinger.
måske
virke,
stå
klogt
bekæmper,
som
have
et
samfunds-
Girard
nok,
men
placeellers
alligevel
forbindelse
memento
når fjendebillederne b l i v e r
til
til
os
for p å -
- 227 -
trængende?
Endelig
er
der også er u a f k l a r e t ,
strup,
til
mæssigt
hvem
de
antropologi
bekender
af
sagt
der
skal
metodisk,
og
paralleller.
til
kristendommen,
måske
også i n d h o l d s -
Metodisk
henholdsvis
ham
før
tro,
dette:
en
kunne h v i l e i sig s e l v .
den kristne
for
ofte
forholdet
kristendommen
sig til
problem
som
Girard
frembyder v i s s e
uddrager
ske
der
mindre afklaret end hos fx en L ø g -
begge
etik
og
en
Men Løgstrup
ja erkender at det m o r a l -
næppe kan løses uden et p a r a d i s
er
det
ikke
de
ringeste
(og
forskere
der
erkender u l ø s e l i g e problemer i deres egen f i l o s o f i ) . G i r a r d
kaldes
ling
i
undertiden
agnostisk,
andet
hvad
til
det
kristne
siden
blev
end"
der
er
i
behøver
ikke
erkendt,
som
til
at
Jesus
han
han
har
det
ivrigt
at
selv
ligger
evige
møde
den
grunder
med
samme
et
Jesus
for
"ikke
år
andet
det menneske
sig
på
fuldstændig
er den
stil-
rationelt
der
er
være andet e n d )
kulturen
taget
rent
liv,
herhjemme,
hvad
(men
ikke
mener
også
så
stand
sind,
budskab:
diskuteret
(eller
har
end
og
som
fredfuldt
første og eneste
der har gjort denne e r k e n d e l s e ! )
Indholdsmæssigt betoner G i r a r d en mulig kærlighed i m e l men
mennesker
mimetiske s t r i d .
der
er
nået
hinsides
eller
har
dæmpet
på
natur-
lige
livsytringer,
som
den Løgstrup har u d v i k l e t så
strin-
gent
at
formuleret
dinger
punkter
L i g g e r der her en moral b y g g e t
den
han
selv
har
imod
den?
Man
bliver
foreløbig
tyder
gjort
det
til
kan
de
kun
genstand
godt,
men
f l e s t e mulige i n d v e n -
håbe
på
at Girards
for
en
indgående
han
har
heller
ikke
synsdebat;
endnu
tabt den første nyhedens interesse der møder enhver b e s y n d e r l i g h e d i nutidens F r a n k r i g .
Note f r a s. 220: Vanskeligheden kunne ev. løses, hvis man påstod at Girard var mere konsekvent end Bibelen selv, altså
ved at gøre ham t i l en kristendommens Hegel (det er han faktisk blevet k a l d t ) . Men én ting er om Girard er gået "videre"
end kristendommen, en anden er om han har gengivet hele dens
budskab, fx. næstekærligheden i a l l e dens aspekter. Det har
flere teologer betvivlet, j f . de forskellige debatindlæg om
kristendommen fra et Girard-kollokvium på Cerisy (i Violence
âi_Vérité, ed. P. Dumouchel, Paris 1985).
229
-
-
HVEM SKAL VÆRE PAVE? EDGAR MORÏN?
1
efteråret
Catherine
der
1982
kunne
at
år
i
der
kendte
Le
Sartres
november
ugentlige
til
franske
Mîtins
Morin
på
rolle,
brug
pave
for
(men
paver,
en
i
Jacques
Her
artikel
samt
stor
"pave"
Edgar Morin.
gæst
Clements
hvem
blive
France-Inter.
kommentere
var
dårlig
var
kulturskribent
ugemagasin,
kulturelle
udsendelse
at
ikke
meget
den
avisen
Hun nævnte blandt flere andre:
Samme
lejlighed
i
overtage
efter ham.
cels
spurgte
Clement
at
Chan-
fik
og
han
sagde,
Sartre
var
en
Og
dette
er
forfatter).
mere end en k v i k bemærkning fra Morins s i d e .
Edgar
forstår
slutte
Morin
ved
den
det
hans
hed
og
(fadt
en
række
vilje
ved
af
til
sin
opdagelser,
der
med
at
på
hans
kan
stå
vil
drive
uden
som
Morin
giver
en
sig
filosof.
Når
tænkere
syntese.
i
senere
de
især
et
bevidsthed
tanke
ud
oversigt
desuden
en
år
er
af
Morins
ved
gjort
og
indsats.
"viden
der
siger,
og
Hvor
vil
han
giver
løbebane.
i
dette
andre
nævnte værk
indføring
for
antropologi.
elendighed,
intellektuelle
første
åben-
inden
Rabelais
t i l det
af-
skyldes
epokegørende
yderste konsekvens,
forordet
man
kan
avec Conscience,
hele
sin
de
biologi
sjælens
over
sig
alle
er
glimrende
hvad
præsenteret
blevet
citat
i dens
I
fra,
Morin
udmærker
Science
på
for
har
samtænke
fysik,
spiller
forbinde.
jeg
Morin
t i l at
motto
en
samtænke og
adskiller
sidste værk
bevidsthed"
viden
1921)
fransk
vilje
naturvidenskaberne,
Titlen
i
moderne
Morins
Det
tank-
er.
Sin
marxistiske
tique
(1958,
digt.
For
i
bølge
en
fortid
gør
"selvkritik").
det
af
første kommer
frafald.
For
Morin
Dette
det
det
op
opgør
med
er
forholdsvis
andet
er
i
Aut o c r i -
bemærkelsesvært i d l i g t og
Morin
i
ikke
dybeste
forstand
upolemisk
mulere
et
par
at
-
er
med
udrensninger,
ne
forstå,
t i l og
tiet,
af
indrømmer
list
heden",
at
den
uden
at
frem
der
han
optager
nationalisme
det,
de
oftest
de
endnu
må
historiesyn,
den
tanke,
negative.
fører
Den
til
det
at
have
stod i p a r -
kendte a l l e f e j l e n e .
hans
Morin
til
derfor,
Hvorfor
inspireret
det
positive
historiske
positive
menneskets
rekte
gennem
de
ikke
"havde
sandheden"
at
fornufts
gennem
umenneskeligheder,
var
partiet
befrielse
han
det
trods,
i
det
Meget
"var
begik.
udmærket
og
af f r a f a l d -
de historiske aktører ved det.
formulerede
førte
Det,
at f o r -
acceptere stalinismen
medens
indeholdt
deri,
undgå
senere års b ø l g e
Fordi
det
og
de
at
så?
af
sofistikeret
kunne
"afslører"
Morin,
filosofi,
negative,
kan
sandheder.
accepteret,
opstår
består
ikke
koncentrationslejre,
der
han
Hegels
dialektisk
han
han
Modsat
altså
accepterede
end
hvorfor
terror.
kommunister,
kendt
om
-
velanbragte
ham,
intellektuel
230
sand-
ja,
At
di-
partiet
stand
til
at
se.
Den
har
et
dialektiske
opgivet
i
har
Morin
biologi,
han
om
den
af
et
om
dels
mål.
to
leverede
(1973,
i
og
Men
men
han
nødvendighed,
bevaret,
om
sin udstødelse koncen-
erkendelsen:
af
han
var
filmhelte,
har
også
blevet
menneskelige
han
med
Le
Det
glemte
humaine
1974).
Og
for
værk:
La
Méthode
tiden
arbejder
(1977,
Paradigme.
masse-
i
subjekt.
Et
perdu:
la
Menneskets
på
"Metoden"),
Således
skældsord
Paradigme
Morin
af
fysik
koncentreret
et
det
natur,
dels
kultursociologi.
studier
næsten
strukturalisme:
nature
5-binds
Efter
poler
række
der
Morin
historiske
antropologi
en
begreb
udkast
har
den
lokalsamfund.
franske
første
sig
leveret
psykoser,
sig
om
forvejen eksisterende
trerede
og
tænkning
tanken
et
vældigt
hvoraf f o r e -
l ø b i g to bind er udkommet.
Morin
finder
ikke
i
naturvidenskaberne
den
totale
de-
231
-
terminisme
set
har
plads
(lovmæssighed),
overtaget.
til
det
kan
stamme
mindste
skulle
være
et andet
i
som humaniora ofte
mikrofysikken
tilfældigheden,
naturlove
i
Både
-
ja,
fra
det
en
ser
ved
"a
big
alt
ud
som
om
der
allerede i fysiske
med
celle,
egne
sig
livets
selv",
og
den
opståen
kosmos
kunne
at
opretholde
og
er
individet
efter
dets
i,
(og
eventuelt
kan
egen
fx i
rigtig
finder
have
givet
at
som
den
men
tanken
niveau'er:
cellen
den
forfølger
styres
både
i
som
får
tre
modarbejde),
livsopfyldelse
eksistensbetingelse,
vægt
som
med
Dette f i n d -
hvirvelvinde,
Morin
Lige
samtidig
indgår
som
men
Her
samfund.
(stofskifte),
organisme,
fænomener
opståen.
organisme
mål
udgør
vore
resultat).
"organiserer
først
har
at
hvilken
Et v i g t i g t b e g r e b for Morin er o r g a n i s a t i o n .
er han
ube-
(verdens
ifølge
bang"
for
rumfysikken
tilfældighed
eksplosionsteorien,
opstået
og
er
af
således
et
den
med
til
stræb-
samfund,
det
også
kan
der
mod-
arbejde.
Organisationstanken
frihedsbegreb,
1
cellen
vikling
også
der
dominerer
giver
list
at
et
det
flere
for
giver
er
stødet
valg
til
genetiske
program,
valgmuligheder,
vende
Morins
imellem konkrete
mere
modstanderens
konkrete
muligheder.
men
højere
strategi,
adfærd
til
ud-
således
egen
for-
del.
Morin
står
lige
langt
frihedsfilosofi.
1
Morin
gensidigt
også
greberne.
de
betinger
ret
fint
kun
et
Frihed
i
mening
også
næsten
og
i
determinisme
afhængighedsforhold
til
samfundet
og
(noget
er
imellem
modsætninger,
Kierkegaard
Døden).
og
abstrakt
begrebsmodstilling
nødvendighed
hinanden
Sygdommen
fra
enhver
fik
Individets
økosystemet,
men
ser
bemen
formule-
frihed
har
disse
kan
også begrænse og ødelægge denne frihed.
I
forlængelse
heraf
finder
man
noget,
der
måske
er
232
-
Morins
hovedtanke.
betyder,
at
skabelse",
else
noget
vel
opstår
at
mærke
højere
betinget
af
derudfra
på
lighed
er
sagt,
sene
at
Måske
mennesket
egentlig
kan
at gøre et kort
basis
på
den
ling
jo
er
måde,
er
håb
at
opstået,
på,
tilbage
på
men
på
er
at
kan
kan
til
ikke
på
at
denne
et
for-
og
kær-
er
for
be-
meget
skabte
dem.
udvikling
lade
af
være
med
Løgstrups f i l o s o f i ,
livsytringer".
oprindelighed
de
ikke
udviklingens
der
ikke
til K.E.
men
nyskab-
Det
disse
"ny-
er natur-
ikke
det
tærskelen
Jeg
"suveræne
oprindeligt,
Ved
Venskab
det
der
ved
De
frembringelser.
sidespring
de
men
måde.
Men
menneskelighed.
hvis
noget
sit
står
"skaber".
niveau'er,
også.
kun
"émergence",
oversættes
bevidsthed.
entydig
virke
atter
de
nogen
skrøbelige
grunder
frugter
kan
liv,
lavere
nogen
og
seneste
en
de
ordet
Det
uden
erkendelse
Morin
op.
niveau'er:
klares
og
bruger
dukker
ligvis
vidsthed
Han
-
skal
tidspunkt
For
ham
ikke
er
forstås
af l i v e t s u d v i k -
"emergens"
nu
ikke
er
til
at komme uden om (sidst i Metafysik 111, s. 176).
Man
kunne
romantisk
dyr
og
Det
er
menneske
dog
tropiloven
brydes
Prisen
forledes
og
for
ved,
at
imod
andet
er
til
er
mennesket
Endelig
er
uanede
muligheder,
blindhed.
særområder
filosofien
den
det
og
ofte
uden
i
Morin er en
gennem
stadig
i
i
et
Den
højere
end
et
mindst
første
blinde
kontakt
udvikling.
undersystem
økologiske
stiller
dette
glad
plante,
omgivende
samfundsformationerne,
måske
sten,
har tænkt meget o v e r e n -
er
erkendelsesudvidelse,
For
er
en
organisation
høj.
at
livet
Morin
desorganisation
overorganisering
psykisk,
at t r o ,
hvem
tilfældet.
kulturen
et
til
for
skrider
ikke
med
aspekt,
mulige
nu
naturfilosof,
to
større
"skabt"
der
der
er
videnskaberne
for
deres
med
den
er
i
et
deres
krav,
teknisk
henseender
egen
krise
til
må
system.
også
at
klare.
har
åbnet
behæftet
med
opsplittede
"filosofi",
videnskabelige
i
mens
erkend-
else
og
derfor
Derfor
områders
imellem
bedre,
i
blemer,
fx
mennesket
har
er
livet),
forenelige.
til
organisme
Kamp
de
har
forplante
og
til
det
videnskaben
for
ud
af v o r
Men
store
i
pro-
hoved-
viden?
Hvilket
svarene
værdier
værdier:
Men
de
findes
hvor
(selv).
to
foreligger
flere
konkurrence
forholdet
sig
at skabe sig
etiske
sig.
vi-
magtsfæren.
munder
Foreløbig
Angående
er
manipulation,
for
etik
især
over
genetisk
en
forskellige
andet
og
til
vi
overvejelser
l i g h e d og broderskab
det
tilbage,
står
virkelighed.
de
udviklet
mordvåben
foretrække?
En
For
ikke
skue
udlede
o v e r l e v e og
at
Politikken,
set
nye muligheder
skitseform.
bMejaqgnej.
stort
levere
man
moderne
samtænkes.
hensyn
at
den
påkrævet,
mennesket
fået
Kan
for
så
kan
uafsluttede
spørgsmål.
i
at
til
med
Morins
samfund
man
undgå
forhold
-
ustyrlige.
har
langt
ikke
kun
det
resultater
nationerne
så
også
over
Morin
hovedproblemer
denskabens
kan
blind
finder
233
er
svaret
leve
er
(nyde
ikke
sammen
absolut
med
kær-
( a l l e r e d e hos mange højere p a t t e d y r ) ,
selv om deres former står t i l at ændre.
På
ikke
det
kan
ægte
sociale
område
undværes,
men
betydning,
og
at
den
de
fordele,
tionsevne
men
maskine
grad
men
ikke
enkelt
del
kan
kun
sig
selv
selv
og
af
betoner
forenelig
et
anstiller
ceret
høj
er
ser
som
han,
med
autoritært
blind
så
en
af
af
maskinen
(cellerne
alvorlige
autoritet
kan
gennemførelse
et
pålidelige
repareres
at
stort
En
kan
have:
af
spredes,
antal
elementer
hurtig
enkeltdele
mens
af
en
og
(handicappede
organisme
kan
kan
komplimed
langt
maskinen
Bryder
i
stå
kan
en
en
flere,
en
og
forny
kompensere
leve
ser
reakm.m.,
en
(cellerne).
går
Han
beslutninger
organisme
reproduceres)
skader
autoritet
er i ordets
sammenligning:
sammen,
udefra,
at
han
tovejskommunikation.
interessant
består
udmærket,
anarkist,
samfund
pålidelighed.
så
Morin
den
rig
for
til-
værelse).
Billedet
demokratiske
til
i
er
jet
næsten
vendt
nedkæmpe
vore
-
nok.
stor
træge
og
af
fornyelser,
måske
former
nye
tåle
til
har
evner
Ændringer
første
refleks
i Polen).
kaos.
Om-
De
om
der
er
-
har
givet
samfundet
også
decentrale,
savner.
Den
(sidst
(selv
at
autonomi
samfund
uorden
bekæmpede
siger,
farlige.
det
demokratiske
der
Det
lokal
kan
grænser).
skader, men
anled-
disse
kan
i et demokrati.
Morins
tanker
oprørets",
kret
men
Han
leve
med
at
på
teknikken,
de
at
tænke
samfund
mere
sesfyldte
kan
han
utopi.
til
vist
at
-
autoritære
altid
organisation
til
rettes
som mere
er
'68-oprøret
ning
med
blokken
kan
udvikle
klart
samfund
fornyelse,
sov
er
234
i mangt og meget minde om " M i d t e r har
håber
i
et
(endnu?)
på,
at
ikke
decentralt
samfund,
give lokalgrupper deres,
sam-modspillet
med
hele
i
Morins
samstilling.
imellem
menneskeheden
ånd
end
at
formuleret
kompleksiteten
der
kan
kongøres
få
styr
og som kan b e g y n -
økosystem,
som
en
kan
horisont.
slutte med
individ
og
Intet
er
denne m o d s i g e l -
-
235
-
KOMKLUSIOM
Klare
linier
tænkning.
er
tendenserne
historie
men
svært
kan
vil
på
af Den
det
Man
afklare
opgiver
man
vi
sig,
Historie,
øjne
at
sejrherrernes
store
at
sige
i
den
endnu
men
det
er
ville
betingelser.
aktuelle
franske
for
på,
tæt
være
Det
kan
at
at
skrive
tilhængerne
u d v i k l i n g s o p t i m i s t e r og -pessimister,
denne
holdning,
er
det
ikke
muligt
at
k i g g e Historien i f a c i t l i s t e n .
ter
Et
sådant
forsøg
af
nutid.
Det
ville
ville
også
være
berøve
at
nutiden
anskue
dens
karak-
nutiden
som fortid
sige.
Nogle ten-
og altså at dræbe den.
Det
betyder
denser
hvad
og
det
hele
nutidige
ret
nu
ikke
temaer
står
skal
tendenser
behæftet
ikke a l t i d
at man intet kan
ret
blive
der
med en
til.
hidtil
stor
sionen,
entropien
sig
alt
liv
men
De
har
forsøg
været
men
insisterer
og
ingen
har
modsiger:
ikke
at
sige
nu
fremskrive
anstillet,
og
har
væ-
det skyldes
s e l v e sagens natur.
på
dermed
kan
på
usikkerhedsmargin,
forskernes u d u e l i g h e d ,
Baudrillardtendensen
som
klare,
opløsningen,
den
kaos
implo-
sandsynlighed
af o r d e n ,
men
for
orden
af kaos.
De
på
øvrige,
ja
'emergensen',
Lyotard,
er ikke
ende
urimeligt
på
betyder
viklingen
mener
fleste
sig
Morin,
at t i l s k r i v e
baggrund
imidlertid
kan
i
tage
pagt
en
med
forståelse
bedst
kristendommen,
os
selv.
Men
af
dem
jeg
af
denne
på
Debray
den
hans
ikke
voksende
af
af
begivenheden,
Castoriadis,
tro
Det
de
på
at
budskab
af
nye.
(Deleuze,
Serres,
og
det
Foucault en l i g n -
sidste
ufuldførte
savner
katastrofal
et
og
afdøde
de
Historiens
har behandlet tror
det
blik
retning.
udvikling:
som
at o f f e r e t ,
"udviklingslinie"
hidtil
de
er
for
Kun
en
værk).
at
ud-
Girard
langsomt
er formuleret
udskudte
meget
er
som
abstrakt
og rummer,
Blandt
storien
det
men
der
har
tidig
forsøge
lige
så
møder.
At
en
gemmer
når
det
officielle
Hi-
etiske,
forfatter-
af postmodernis-
værdisamfund
til
metaetik
til
løber
som dem den
anser etikken
den
sit
baggrund
slags
vanskeligheder
Også Morin
han
i
på
sig,
også
værdi-
en væsentlig værdipluralisme og
opstille
store
falde
det
melder
står
modernismens
hævde
at
der
svaret,
lod
rejses
omtolket
At
spørgsmål
giver
Sartre
Lyotard
pluralisme.
i
vigtigste
længer
spørgsmål
Hos
-
ja kræver præcision.
de
ikke
skab.
236
sam-
dog
ind
klassiske etik
for et væsentligt problem.
sidst er f ø l g e r i g t i g t
ud fra
anlæg-
get af hans store værk.
Det
er
ønsker
de
at
bemærkelsesværdigt
grunde
naturlige
tagelse)
etikken
anlæg
eller
i
at
på
de
i overvejelserne
spontane
danske
filosof
K.E.
falde,
selvom
den
omtalte
naturen,
eller
rimeligvis
at
ikke
optage
(Morin er her en
livsytringer
Løgstrup.
tænkere
blot
som
und-
foreslået af v o r
Sartre
lader
kunne
have
denne mulighed
givet
hans
fri-
hedsbegreb f y l d e .
Det
eller
betyder
mindre
dybest
ubevidst
der må o v e r v e j e s
fi har været
som
men
de
etiske
Den
store
nogen
man
og
'de
ten
som
hos
at
ham.
den
andre'.
den
Deleuze
en
ind
fx
for
af
tema
filoso-
at lancere noma-
set
nuanceres
'Stat',
ubehandlet.
af
en
række
autoritetsprincippet,
fornuftig
ser at myten
trækker
motor
mere
et
negative
stort
skarpe
Debray er ikke l a n g t
væsentlige
bliver
den
han
foregår
af europæisk
forsøger
eventuelt
Lyotard
samtidig
igen
for
lader
går
fordømmelser,
ikke
men
myten
størstedelen
mulighed
han
af
værdisætningen
at
spørgsmål
behandling
er,
og
positiv
accept
at
(efter at
antimytisk).
demyten
konkrete
set
i
den
fra
autoritet
kan
sætte v æ r d i -
skel
at
men
finder
mellem
acceptere
historiske
'os'
my-
udvikling:
237
-
kke
de
almene,
drivkraften,
tionalisme
gos',
rationelle
og
og
han
ideer,
savner
regionalismes
'fornuften'
ikke
-
men
ikke
belæg
vækst.
Og
kan
det
i
'nationale'
den
moderne
Lyotard
retfærdiggøre
er
ser
sit
na-
at
krav
'lo-
om
at
tale på a l l e s v e g n e .
Konflikten
truede
reel
kulturer
råbelse
kan
er
af
i
og
kulturer
selv
eller
vor
verden
allehånde
almene
navn
eller
men
ikke
idag.
andre,
Forsvaret for
foregår
disse
altid
grupper
nedvurderer
af
mindretal
principper,
almenhedens
skilte
i
ved
almene
acceptere
at
lukker
sig
ja
udfolder
ofte
af
påbe-
principper
de
sær-
omkring
sig
'racistiske'
træk.
En
generel
almene
de
er
løsning
ikke
praktiske
kompromisser
seret i h i s t o r i e n ,
Jeg
har
forsøg
er
sofiske
med
så
kom
lagt
politiske
bare
og
en
horisonten rundt.
bevidst
mit
jeg
naturligvis
en
eget
dem,
leuze,
om
men
der
har
ikke
tid,
på
En
det
allehån-
været
få
hævder,
begærskonstruktion,
dem
vejen
er
ud
sikkert
begærets
nævnte
den
i
reali-
anden
og
men
få
side
tilbage
af bolden.
samlet,
omend
til
rette,
at
man
bevidsthed
nu
Det
se
kan
engang
umiddelbar
kan
af v o r b e v i d s t h e d .
umiddelbare
er
har
værdi.
lever
vi
De
men
hjælp,
en
en
som
tænkeres
mig
vi
lukket:
med
væk,
tilværelsen
for
filo-
her
krigen).
godt
betydelige
af
går
under
'filosofi',
løsnings-
hele den
Det
man
begrænsning
bevise,
og
de
historie.
med
ubevidst,
problemerne
ikke
og
alle
helhedsopfattelse
standpunkts
reflekteret
vidsthed
at
kunne
vigtigt,
eller
om
myte og
men
på,
har de været
anden
at
altid,
imellem
øje
(fremstillet
den
er
komme
det
Det
Alligevel
modsigelsesfyldt
få
tænkelige
på
bolde
bule,
der
er
at
tænknings
barndoms
en
til
skjul
problematiske.
ofte
konflikten
side om side med i n t o l e r a n c e n .
ikke
og
min
fik
på
umiddelbart
bort
i
ubefra
Selv en Deden
kobling
ubevidste
på
vir-
keligheden,
går
238
forud
-
for
erkendelsen,
afstår
ikke
fra
at forsøge at forstå det ubevidstes konstruktioner.
Vi
kan
bagklogt
se
har
sine
bevægelser
etiske
haft
område
marxismen,
har
selv
omkostninger:
at
deres
kræver
kan
Marx
fx
måtte
ofres
er jeg
den
mest
og
glad
at
almene
konsekvente,
kan
accept
den
kræve
kan
af
tale
at
om
at
han
bevægelse
tog
til
slår
måttet
var
forrædere
alter.
parole
den
let
der
over
bog,
jo er slået an som s l a g o r d .
fra
Lyotard,
et
decentralt,
umagen
alle
den
værd
Egentlig
et
altid
gjort
har
Den
økologisk
og
Dette
alle
ved
træk,
kun
De
øvrige
tisme
og
til
at
lukkethed
af problemerne.
identitet
har
Dette
skrevet
'glad nihilis-
set,
måske
var
(økologien
andre
når
bortset
fremme
forkastes
om
med
se ikke fundet
samfundsmodeller.
filosofien
hidtil
næsten
om hvordan vi skal
altså om det s o c i a l e .
dog
behandle
jeg
der
overvejelser
gælder
at
Danmark
småborger
give
Som
stort
tanker
opstille
nogle
har
a l l e r e d e en s ø r g e l i g accept
har
de
mindst.
mindste tjene
staten
har så v i d t j e g kan
indrette os med hinanden,
handlet
imens
samfund
at
enestående
sig
der
er måske
droppet
naturbegrebet)
det
ja
udvikling.
rimelighed
(myten
floskelformen.
denne
skæv
og
revolutionen
dansk
skal
i
postmodernismen,
en
formelle,
fejl.
en
også
af
og
fra
klassefjender).
eller
Som
det
bort
med
og
på
fornuft
se
at
ikke
truer
me'kan den let blive,
og
undergang
småborgerskabet
filosofien
store å n d e l i g e
vold,
egen
udviklingens
for
de
borgerlige
u d v i k l i n g e n s ofre
en
på
i
elementer,
menneskerettighederne
'indså'
Bliver
en
den
at
ofre,
lettere:
til
både
drivkraften
ubevidste
virkeliggørelse
affordres
det
at
den
bevægelse
tænkere
spændende
holde
støtter
problemer.
vandene
sig
som
på
jeg
udmærker
åbne og
Det
har
sig
kan
be-
næsten
i
det
undgå at f a n a -
manglende
formulering
LITTERATURLISTE
Adorno,
Th.W.,
Aron, R.,
se H o r c k h e i m e r ,
1962
1969
-âï^îSEëS-iTaginaires. Gall i m a r d ? (Ï97Ô c o l l e c t i o n
idées).
1983
Althusser,
L.,
1977
1978
Barthes,
R.,
M.
Dix-huit_leç_ons sur la s o SiÊ^É-iB§ustriëïîe7"Galïîmard.
1957
1966
P§E°iS˧^_50_ans_de_réfleïi°5-B5Îi^i3Se7_Julîiard
E2ÈTÊ_çongrès. M a s p é r o . (Og3%ï-TëÉ-Ë^EïiBiÊ^'Êr'' 1 9 7 8 Y .
Çê-3Bi_ne_peut_plus_durer
dans_le_garti communiste,
^as^érô.
!?ïHi2i23^3!iêS* G r a s s e t .
<MYtôïo2Ïer'Ï969)
IntrôrTûctiôn a l'analyse
s t r u c t u r a l e des r é c i t s , i:
C o m m u n i c a t i o n s 8.
1973
L/Ê-EiâiëiE-ÉH.^Ê^e.
1977
Fragments
amoureux.
B e r g , J.,
1981
9ëJ:-BX-^3C!Sïi3^Ideer^_0koB9Tii.-&YÊËÉ33-23lB°iitik7
B e r g e r , P.L.,
Luckmann, Th.,
1966
The_Soçial Construction of
R e a l i t y . " N e w York.
Bettelheim,
1982
Les l u t t e s _ d e _ c l a s s e s en
yRSs7'3êmë_Ëër iôdë]]l9 3 0 ^ 4 1 .
Seuil/Maspéro.
î;5-2Éï§T2Biê-des a d i e u x suivi
aë-^BÏ^etiens a v e c J e a n - P a u l
§ Ê ï ^ S Ê l l A o ù t ^ s e g t ê m b r ë _ 1 9 74l
Gallimard.
Ch.,
Seuil.
d'un discours
Seuil.
Beauvoir,
S. de
1981
Bourdieu,
P.,
1979
La-9i§ïinction.
1951
L^Homme_rêvolté. Gallimard.
7çËrgreren7*1966).
Camus, A.,
Castoriadis,
C,
Minuit.
Le M o u v e m e n t r é v o l u t i o n n a i r e
sous le c a p i t a l i s m e m o d e r n e
(1959-61). i: Ç a g i t a l i s m e m o d e r n e et r é v o l u t i o n 2.
- 240 Castoriadis,
C,
1975
HiB§ÈiËH^i9B^iî?aginaire de
lasociété.sêûiï.
1978
Les_carr^fours du_labyrinthe
Esprit/Seûïl."*
1981
5ÊY5B^-lâ_2MÊïïs
tés. Fayard?
C l a s t r e s , H.,
1975
î;3-îëïïë-§âBS-Tal^_Le p r o p h ê
i§Të-tBBilEnBil3BÊïSBlSeul
C l a s t r e s , P.,
1974
Lâ-Soçiétê
nuit.
C l o s e t s , F. de
1982
ISïl°urs.-Eiys.- G r a s s e t & F a s
quelle.
D e b r a y , R.,
1979
LePouvoirintellectuel
France. Ramsây.
1.
L e s réal
çontrel'Etat.
Mi
en
1980
LeScribe.
1981
ÇïiÊiSHë.Ëë-ia.ïËison
que."Gallimard?"
1984
^â-EHiSganceetles
Gallimard?"
1985
î?ÊS-5TBiïʧ-S2BÏïê-i.!Europe.
Gallimard.
Grasset.
politi
rêves.
D e g u y , M., (éd.)
D u p u y , J.-P.,
1982
5êBÉ-9iSard_et_le_problème
mal. G r a s s e t . "
D e l e u z e , G.,
1969
L o g i q u e du sens.
1970
Pf°Hst_e^_le^_signes.
Ûnîv."dë*Frânce?
1972
HèBîirÇEdipe^ Ç a p i t a l i s m e e
§2Bi59BBSÉBis."MÏnûït?"
1980
Mille_Plateaux.
(1. u d g . 1964)
D e s c o m b e s , V.,
1979
1983
d
Presse
Minuit.
Le_Même_et_l^autre.
Quarante2iB3-ÊB5-de p h i l o s o p h i e " f r â n Sâîse_IÏ9 3 3ll9 78)^?"MÏnûït?
Grammaired^objets
3ëBïëg? M i n u i t .
en
tous
V i o l e n c e e t v é r i t ë . Autour de
5ëB§-$iïEEd-*Çoïlogûë"3e c ë - "
ris^."Grasset?
D u m o u c h e l , P.
(ed.).
1985
F o u c a u l t , M.,
1966
Les_Mots_et_les_choses.
mard.
Galli'
1969
L-èïSB§°i2SiÊ.ay_savoir.
limard .
Gal-
- 241 Foucault, M . ,
Freud, S.,
Girard,
R.,
1975
ë"ïXëiiigr_et_punir. Gallim a r d . (Overvågning og straf,
1977).
1971
Li9EÉSE-dU-åi§S°"?.s.
Gallim a r d . (Talens f o r f a t n i n g ,
1980).
1976
5i5^°iEÊ_$Ê-iâ-5sxualité. La
Y$l25^É-aê-sâvoir7"GallImard.
1984
ëi5^°iïÊ-§ê-l5-Sexualitê. 2.
HySâ3Ê-Ëë§lEiâisïʧ-"Gallimard .
1984
5ig^2iïg^aÊ-iâ-gë^ualitê. 3.
L;2-§2BSi-CÏe s o i . G a l l i m a r d ? "
1919
1921
^§§ÊêBBSYchologie_und_Ichr.
Analyse. Fischer BÛchërei
85Ï? 1 9 6 7 , F r a n k f u r t a/M.
1961
M e n s o n g e r o m a n t i g u e e t véri^ë-^2Tanesgue. G r a s s e t ?
1972
S y s t è m e du d é l i r e , i: C r i tigue, november 1972. Genoptrykt i: Ç r i t i g u e s _ d a n s _ u n
s o u t e r r a i n ? * G r a s s ë t 19767 s.
199-250.
1972
L a V i o l e n c e et le
Grasset?
1978
9 2 s _ Ç h o s e s _ c a c h ë e s d e p u i s la
^2SÉ3^i25-dy_monde. R e c h e r c h e s
avec_J^M^_0Ûghourlïan2et*GÛy
Lefort."Grasset?
1982
Lë-ë2HS-§Eissaire.
1983
B°Te^_Le_Livre_des_fondations.
Grasset.
LaRouteantiguedeshommes
pervers7*Grassët7
1985
G l u c k s m a n n , A.,
Ein Kind w i r d g e s c h l a g e n . i:
G e s a m m e l t e W e r k e XII, s. 197226."LÔnd5n?"lmâgô"l940-52.
1977
1983
sacré.
Grasset.
L e s M a l t r e s Penseurs. Grasset.
(Norsk o v e r s . H e r r e t æ n k e r n e .
Norsk Gyldendal, 1 9 7 8 ) .
L a F o r c e d u vertige. Grasset.
(Svimmelhedens"_styrke, C e n trûm7"Arhûs7"Ï984)7""
-
242
-
Glucksmann, A . ,
1985
La
Bêtise.
Grasset.
Gorz, A . ,
1958
Le
traître.
Seuil.
1977
Fondements_gour_une_morale.
Galilée.
1980
IIlëe7'lFârvêî"tïI_groletariatet,
Ï98ll""
1983
L^Ag5nie_du_cagitâI. G a l i l é e .
d0dskamg7"Î983).
Gulik,
R.van
Habermas,
J.,
1961
1981
Hegel, G.W.F.,
1961
Hoffmeyer,
J.,
SexualLifeinAnçientChina.
A PreliminarY_SurveY_ôf_Chi2*
n e s e Sex and S o c i e t Y _ f r o m _ c a .
i ^ 2 2 - ë l ç l ^ î i i - i 6 4 4 ArôrY.j*r
Brîïï7*Lëïdën7"
T h é o r i e des kommunikativen
Handelns^"î^27"sûhrkamp,
Frankfurt a/M.
PhilosoghiederGeschichte.
Reclâm,
Stuttgart.
1982
Samfundets
Horckheimer, M . ,
Adorno, Th.W.,
1944
D i a l e k t i k d e r A u f i S r u n g . New
York. iGenôptrykt Fischer
V e r l a g , F r a n k f u r t a / M . , 1969)
Høyrup,
1984
Om v i d e n s k a b e l i g e r k e n d e l s e ^
dens_art_og_dens_udvikling.
I n s t i t u t for uddannelsesforsk
ning, Medieforskning og viden
skabsteori. Roskilde Universi
tetscenter.
Jacobsen, E . ,
1983
Godt_og_ondt.
Jambet, C . ,
Lardreau, G.,
1976
L'Ange.
Kemp, P . ,
1978
Marxismen_i_Frankrig.
havn, V i n t e n .
1984
A f s l ø r i n g af en ny S a r t r e , i:
P o l i t i k e n s kronik d. 29.3.84
1962
The_Structure of S c i e n t i f i ç
R e v o l u t i o n s . Ûniv. of Chicago
Press.
J.,
Kuhn, T h . ,
Naturhistorie.
Århus,
Centrum.
Grasset.
Køben-
- 243 K r a u s e -Jensen, E . , 197 9
1983
Den_revolutionære_Sartre.
Nomadefilosofi^Aktuelle
tendenser_i_fransk_tænkning.
S j a k a l e n . Xrhus.
1976
§loge_de_la_fuite.
L a p l a n c h e , J.,
p o n t a l i s , J.-B.,
1964
Le B o n ,
1895
Fantasme originaire, fantasmes des origines, origine du
fantasme. i : Les_Temps_MoaëïDêë n r . ^ ^ 5 , a p r i l 1964
P s y c h o l o g i e d e s f o u l e s . (Genoptryk, Presses univ. de
France, 1 9 6 3 ) .
Laborit,
Lefort,
H.,
G.,
C.,
Lévi, B . - H . ,
Lëvi-Strauss,
Lyotard,
J.F.,
C,
Gallimard.
1896
Psyçhologiedusocialisme.
(Genoptryk, L e s A m i s de
Gustave le Bon, 1 9 7 7 ) .
1971
Elements d'une_critigue_de_la
bureaucratie. Droz, Genève,
ny"ûdg7*Gâïïimard, 1 9 7 9 ) .
1977
La-5âïB5ïië-â-Yi§â3ë-BHTain.
G r a s s e t . (Barbari m e d m S n s k ^
ligt_Ansikt, C o e c k e l b e r g h ,
Stockhôîm7*1978).
1958
^5^^ï°B°l93iÊ-ËËSHS^HEâiëPion.
1983
Le_Regard_ëloignê.
Pion.
1954
LaPhénoménologie.
univ. de France.
Presses
1971
Discours^Figure.
sieck.
1972
Capitalisme ênergumène. i:
C r i t i g u e nr. 3 0 6 , n p v . 1 9 7 2 .
"(Genoptrykt i 1 9 7 3 a , s. 7-52)
1973a
9Ê5-9i§B95i^iʧ-BSi§i2BCÊiS *
10/18
u.G.E.
1973b
5ÉïiYë-È-B3ï-^---Ê-^âES-Ê^
F r e u d . 10/18 U . G . E .
1974
Economie
1977
Instructions_paIennes.
limard .
1979a
La c o n d i t i o n
B2§H!2ÉËS3Ê*
MÏnûït7"7vïdën_ôm_Sët_gôst;
m o d e r n e samfund, S j a k a l e n ,
Xrhus).
Klinck-
libidinale. Minuit.
Gal-
- 244 -
L y o t a r d , J.F.,
Løgstrup, K.E.,
1979b
A u _ J u s t e . (Med Jean-Loup
Thébauif. B o u r g o i s .
1983
Le_Différend.
1984
T o m b e a u _ d e _ l ^ i n t e l l e c t u e l et
âHÈïëë-EÊBîêïg? G a l i l é e ? "
1957
5§3-ËÈi§^Ê-^2EÉïiB2-
Minuit.
1967
1972
Merleau-Ponty, M.,
52ïB-92-SB2Btaneitet.
1982
Sy.stem_og_symbol.
1984
MetafYgiklII^gghavogom3iY2ϧë^.-§etragtnïngër_ovër
Eig^2ïî2-22-5â^^^""*
Humanisme_et_Terreur. Gallim a r d . (Forøget m ë d " f o r o r d af
Claude Lefort, 1 9 8 0 ) .
1947
1955
LëS_èVMtures_de_la_dialectïque. G a l l i m a r d ?
1969
lêSB^-MÉYâlSÈë-Ê^says.
1958
1973
Autocritique.(Ny udg. Seuil
197077
î;2-Eâïâai3!5§-BëïÉMj.-La N a t u r e _ h u m a i n e . S e u i l . (Det
3l2T^Ê-Bâï5Éi35!ë- *-*en m e n neskelige_natur,"Ï979) .
1977
L5-Méthode_I^_La_Nature_hu2
maïnël'sëûïï?"*
1980
Lâ-Méthode_II^_La_Vie_de_la
vie. Seuil?*'
1981
Pour_sortir_du_vingtiême
siècle. Nathan.
1982
Scienceavec
Fayard.
M o s c o v i c i , S.,
1981
L^Agedes
N ø r a g e r , T.,
1982
§22iâiiSâ^i2B o g a n t r o g o l o 3iËh-52ETâ^iïiE2E" F L - t r y k ?
Ârhus.
P o u l a n t z a s , N.,
1974
î;ʧ-5iâSSÊS-§22iâi˧-aâBÊ-lÊ
SSBiÈâiiÊTÊ-^ujourd'hui.
Seuïîl"
Morin, E.,
conscience.
foules.
Fayard.
prebensen.
Robrieux,
H.,
Ph.,
245
-
1981
Fïankrig_1940-.80^_Storhed
eller velfærd.
1980-82
Histoire_intérieure_du_garti
communiste^_î-IÎÏ.
Fayard.
Rougement, D. de
1939
L'Amour_et_l^occident.
Sahlins,
1972
Stone Age_EconomYChicago.
1943
Les M o u c h e s .
1943
L^Etre_et_le_Nêant.
mard .
1949
M a t e r i a l i s m e et r é v o l u t i o n .
i: S i t u a t i o n s _ I I I . G a l l i m a r d .
1960
Les S é g u e s t r é s _ d ^ A l t o n a .
GaIIImard7"Fangerne_i_Alt02
na, 1 9 6 2 ) .
1960
C r i t i g u e de la_Raison_dialegtiguë. Gallimard. " K r i t i k _ â f
den"dialektiske_fornuft, 7 udvalg)*, Ï 9 7 2 , sàmt'Ëksistentialisme_og_marxisme, 1969
Yindlednlng til C r i t i q u e ) ) .
1963
Les M o t s . G a l l i m a r d .
në7'Ï964).
Sartre,
M.,
J.-P.,
Pion.
Aldine,
(Fluerne,
1946).
Galli-
(Orde-
1971- 72 L ^ I d i o t _ d e _ l a _ f a m i l l e ,
Gallimard.
1974
On_a_raison_de_se
Gallimard?"
1983
T r e i n t e r v i e w s i Le N o u v e l
O b s e r v a t e u r , d. lÔ7,"Ï77"ôg
247'marts Î 9 8 0 .
1983a
L e t t r e s a u Castor.
1983b
^;Ê5-Çarnets_de_la d r ô l e d e
guërrê7*Gâllïmard7
1983
9â5iÊï§-B2H^ une m o r a l e .
Gallimard.
1984
LÊ-§ÇÉBâïi°.E!ÇÊUa-
1980
Quelbeaudimanche.
1978
A n t i - M a r x ^ O m _Me_nYe_f ilosôf er*[_ôg*'os_sëïv7"DreIer ,
Ôsïô.
iMarx^ërJdgd_-_men
marxistërnëlever,
1979).
1980
L'Agrès-socialisme.
(med P h . G a v i &
P. V i c t o r ) .
Semprun,
J.,
Stubberud,
Touraine,
T.,
A.,
1-111.
révolter.
Gallimard.
Gallimard.
Grasset.
Grasset.
fø/g<?nde 6:nd yya i w e n Æc7Z,r(7R OG S^IMFLWD Aa^M ew^MM på Jager.nr. 1, 8 0 : Peter Larsen:
Om perspektivsystemet - et socialpsyko!ogisk forsøg.
nr. 2, 80: Preben Kaarsholm: Engelske excentrikere. E. P. Thomson, The
Poverty of Theory og den engelske althussianisme.
nr. 3, 82: Søren Baggesen:
Den frigjorte?
En anme!de!se af Ke!d
Zeruneith Den frigjorte. (København, 1 9 8 2 )
nr. 4, 82: Søren Matthiesen:
Civilisationskritikkens projekt.
Borgerlighedens Hvssammenhæng,
tetsdannelse, utopi og æstetik.
identi-
nr. 1, 83: Preben Kaarshotm: Imperialism and R o m a n t i c Anti-capitahsm.
F o u r Papers on Culture and Ideotogy c 1 9 0 0 .
nr. 2, 83: Marianne Friis Otsen, Lisbet Petersen & Lis Tomming:
The New Right: We're ready to iead. Højredrejningen og antifeminismen i 70'emes og
8 0 ' e m e s USA.
nr. 1,84: FinnGaunaa:
En analyse af Chr. B. Tullins Prisskriftet
om Søefartens Oprindelse og Virkninger.
nr. 2, 84: Ib Martin Jarvad, Ketd Mihait Larsen & Michel Oisen (red.):
Rousseau og kulturkritikken.
À'owwen^f M f i g à ' ^ f r ; ÆrZ.7Y'R OG S.4A1FLWD.
Kim Schroeder: Audience Research: Dominant and Oppositionai Paradigms. Convergence of antagonistic traditions udkommer på engelsk i
lobet af 1985.
8r\nja Svane: Le Monde d'Eugène Sue udkommer på fransk i tre bind i
1985-86.
AKADEMISK F O R L A G / R O S K I L D E U N I V E R S I T E T S C E N T E R