Key Account Manager - barselsvikariat - med stærkt drive og passion for salg af high end chokolade Til fortsat vækst af SIMPLY CHOCOLATE søger SIMPLY CHOCOLATE en entusiastisk sælger, der kan styrke salget af SIMPLY CHOCOLATE til forhandlere i Danmark og Sverige. Stillingen er et barselsvikariat. Jobbet Med reference til Salgs- og marketingchefen skal du stå for den fortsatte udbredelse af SIMPLY CHOCOLATE til specialhandlen i Danmark og Sverige. Som Key Account Manager får du ansvaret for den eksisterende kundeporteføjle primært indenfor Small Retail segmentet, og skal stå for at udbygge salget til den eksisterende kundeportefølje, samt at udvide kundekredsen markant de kommende år. Du forestår det daglige salg, både gennem telefonisk kontakt til nye kunder og mersalg til eksisterende kunder, og også gennem besøg hos nye og eksisterende kunder. Med de helt rigtige spørgsmål afdækker du kundens behov og kommer med de rigtige løsninger. Endvidere deltager du i messer i DK og Sverige, hvor vi møder mange af vores nye kunder. Du vil arbejde med en veldefineret emne-/kundeportefølje i tæt samarbejde med dine kolleger i salg og marketing, og du får ansvaret for hele salgsprocessen – fra den indledende kontakt og analyse til den efterfølgende kundepleje. Du kan identificere kundernes behov og problemer og løse dem og du er relations- og loyalitetsskabende. Gennem en engageret indsats og i samarbejde med dine kolleger får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling i ansættelsesperioden. Personen Du har først og fremmest en passion for salg og kan fremvise resultater fra en tilsvarende stilling. Du er resultatorienteret og har et ukueligt drive. Vi lægger stor vægt på, at du er selvkørende, overbevisende og engageret og at du har erfaring med salg til nye kunder. Som person ser du muligheder frem for begrænsninger og besidder et ukueligt gå på mod. Du foretrækker at arbejde målrettet og resultatorienteret og er kendt som en udadvendt og entusiastisk person med en god udstråling. Du er i stand til at tilegne dig forretningskonceptet og sørge for at alle processer foregår under forsvarlige forhold og alle produkter produceres i overensstemmelse med de kvalitetskrav som konceptet lægger op til. Vi tilbyder Du tilbydes et udviklende job med store muligheder for at være med fra start i udviklingen af et chokoladekoncept, der har vist sin berettigelse i markedet. Der vil være masser af udfordringer og du vil få mulighed for at trække på en stærk organisation til at hjælpe dig. Gagepakken modsvarer dine kvalifikationer og forhandles individuelt. Har du spørgsmål Er du velkommen til at kontakte salgs- og marketingchef Martin Holmboe på [email protected] Er du interesseret Send din ansøgning – mærket “ Key Account Manager - barselsvikariat”– inkl. dit CV og billede pr. mail til [email protected], så vi har den senest den 5.4.2012.
© Copyright 2024