Er du vores nye Key Account Assistant? Med snarlig tiltrædelse søger vi en analytisk og talstærk Key Account Assistant som, i tæt samarbejde med vores Key Account Managers, skal sikre fremdrift og udvikling på vores internationale markeder. Du vil blive en del af et dynamisk og stærkt salgs- og marketingteam, hvor du sammen med 30 engagerede kollegaer medvirker til at drive og udvikle GOSH Cosmetics internationalt, samt sikrer et højt serviceniveau overfor vores kunder. DE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER OMHANDLER Forberedelse af salgstal og økonomiske nøgletal Udarbejdelse og vedligeholdelse af salgsstatistikker og -analyser Dybdegående analyser på blandt andet sortiment, markeder og kampagner Daglig kontakt, opfølgning og support af kunder Koordinering og opfølgning af planlagte kampagner og marketingaktiviteter Udarbejdelse og vedligeholdelse af sortimentslister, prislister og order sheets Vareindmeldelser og udmeldelser hos kunder Diverse korrekturlæsninger og ad hoc opgaver for Key Account Managers DIN PROFIL Du er cand. merc. eller har en lignende uddannelse med ønske om at få en karriere indenfor salg og marketing. Alternativ har du arbejdet i en back office funktion, med fordel indenfor detailhandlen, hvor nøgletal og analysearbejde har været i fokus. Office-pakken behersker du, herunder specielt Excel og PowerPoint på højt niveau. Du er vant til eller har interesse for, at arbejde med IT / ERP-systemer. Du skriver og taler flydende dansk og engelsk – og behersker du andre sprog som tysk eller fransk, er det en fordel. Udover det forventer vi at: u er analytisk -og talstærk. D Du er struktureret og evner at prioritere. Du trives i et miljø, der er præget af højt tempo og konstant forandring. Du trives med at have mange forskelligartede opgaver. Du er loyal og en udpræget team player, men trives lige såvel med selvstændige opgaver. Du er serviceminded, pro-aktiv og fleksibel. Du er loyal, mødestabil og arbejdsom. Du arbejder selvstændigt. VI TILBYDER Et spændende og udfordrende job i en international virksomhed i rivende udvikling, hvor hverdagen er varieret og hvor den rigtige medarbejder har store muligheder for at præge egen samt virksomhedens udvikling. Med direktion og bestyrelse i Danmark, er der ikke langt fra idé til handling, og der er tale om en organisation, hvor der lyttes til og skabes plads til gode ideer og initiativer. Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et godt arbejdsmiljø med kantineordning, motionsrum, flotte omgivelser og gode kollegaer. Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. HAR OVENSTÅENDE INTERESSE OG KAN DU GØRE EN FORSKEL FOR GOSH COSMETICS? Så send en motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt til [email protected] mærket ”Key Account Assistant”. Vi vil løbende tage kandidater ind til samtale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Sales Area Manager Eva Kleinle på telefon 45 81 82 88. GOSH COSMETICS by E. Tjellesen A/S er en 100 % danskejet familievirksomhed, der beskæftiger sig med udvikling, produktion, markedsføring og eksport til mere end 70 lande af kosmetik, parfume og toiletartikler under varemærket GOSH. Join us @goshcosmetics | www.goshcosmetics.com
© Copyright 2024