1. No category

Afrapportering til
Energiforskningsprogrammet 2007
Det Grønne Hus i samarbejde med SBi
Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2.
- med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel
Udarbejdet af:
Lars Kristensen og Ole Michael Jensen (red.)
Bidrag fra: Heidi Arvedsen (DGH), Niels Christian Bergsøe (SBi), Ole Michael Jensen (SBi), Henrik N. Knudsen
(SBi), Jesper Kragh (SBi), Lars Kristensen (DGH), Tommy Olsen (DGH), Torben Valdbjørn Rasmussen (SBi)
2
INDHOLD
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Bilag:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Forord ................................................................................................................................... 5
Sammendrag.......................................................................................................................... 7
Formål.................................................................................................................................... 9
Baggrund ............................................................................................................................... 9
a. Historie ..................................................................................................................... 9
b. Sammenligning af virkeligheder ............................................................................... 9
c. Tekniske vanskeligheder......................................................................................... 10
Metoder............................................................................................................................... 10
a. Sammenligning af bygningernes beregnede og observerede energiforbrug......... 10
b. Beboernes oplevelse af at bebo lavenergihuse ..................................................... 10
c. Indeklimaobservationer ......................................................................................... 10
d. Bygningers tekniske udførsel ................................................................................. 10
e. Projektering og beregninger................................................................................... 11
f. Proces og samarbejde ............................................................................................ 11
Sammenfatning af resultater .............................................................................................. 12
a. Aktuelt energiforbrug i sammenligning med forventning...................................... 12
b. Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihuse ........................................................ 12
c. Mulige forklaringer på observerede forskelle ........................................................ 14
d. Proces og samarbejde ............................................................................................ 17
Diskussion ............................................................................................................................ 18
a. Lever lavenergibygningerne op til forventningerne? ............................................. 18
b. Beboer adfærd........................................................................................................ 18
c. Beboererfaringer og viden ..................................................................................... 18
d. Svanemærket og øvrig information til beboere ..................................................... 19
e. Overtemperatur og solafskærmning ...................................................................... 19
f. Vintertemperatur og varmeanlæg ......................................................................... 20
g. Varmepumpernes effektivitet ................................................................................ 20
h. Måleudstyr ............................................................................................................. 20
Konklusion ........................................................................................................................... 21
Gennemgang og termografering af udvalgte bygningselementer (26 sider)
Genberegning/kontrol af energirammeberegninger i Be06 (12 sider)
Målinger af indeklima (12 sider)
Spørgeskemaundersøgelse (62 + 22 sider)
Energiforbrug: Fremtidens Parcelhuse – opgørelse af energiforbrug 2009-10 (22 sider)
Interviews med centrale aktører (22 sider)
3
4
1.
Forord
Vi vil gerne takke beboerne i Fremtidens Parcelhuse, specielt i de ni boliger, hvor der er opsat måleudstyr.
Vi takker for venlig tålmodighed og imødekommenhed i forbindelse med opsætning af udstyr og
indhentning af oplysninger. Vi takker også de beboere, som har taget sig tid til at besvare spørgeskemaundersøgelsen.
Tak til Tine S. Larsen og Camilla Brunsgaard fra Aalborg Universitet som var med til at udvikle
spørgeskemaet.
Elsparefonden (nu Center for Energibesparelser) har stået for levering af måleudstyr og samarbejdet med
Seluxit og ElectronicHousekeeper om dataopsamling. Speciel tak til Poul Erik Pedersen, Asser Simon
Jørgensen, Emil Jakobsen og Søren Østergaard.
Ole Alm var evalueringsprojektets første projektleder i Det Grønne Hus, og sørgede således for at projektet
kom i gang.
Overmontør Klaus Strømsholt fra Henning Jensen A/S har sørget for at opsætning af måleudstyr blev
gennemført så smertefrit og diskret som muligt.
Ivan Katic fra Teknologisk Institut har bidraget med beregninger af solfangerydelser i det år, hvor
undersøgelse af energiforbrug er gennemført.
Tak til Kirsten Sander for gennemlæsning og gode råd.
Endelig tak til EUDP programmet for gennem denne bevilling at muliggøre projektet.
5
6
2.
Sammendrag
Projektet Fremtidens Parcelhuse tog sit udgangspunkt i 2002, hvor der blev etableret et samarbejde mellem
Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune og Det Grønne Hus. Projektet handlede om at opføre moderne
lavenergiboliger med fokus på både energi og miljø. Projektering startede i 2004, byggeriet i 2006, og de første
huse blev indflyttet i 2007. Området med Fremtidens Parcelhuse ligger i Herfølge, og kan rumme op til 86 Svanemærkede boliger. Medio 2010 er der opført ca. 50 boliger. Udviklingen inden for lavenergibyggeri er gået stærkt
de seneste år, men der er fortsat få systematiske erfaringsopsamlinger med lavenergihuses energimæssige
ydeevne og beboernes oplevelse af at bo i husene. Derfor blev der iværksat et evalueringsprojekt, omkring
Fremtidens Parcelhuse. Evalueringen omfatter tre dele: 1) I ni udvalgte huse er de tekniske forhold omkring
bygningernes ydeevne undersøgt. Forbrug af energi og vand er undersøgt, og der er foretaget indeklimamålinger
af temperatur og luftfugtighed, og gennemført termografering i vinterperioden for undersøgelse af bygningernes
tekniske udførsel. Endelig er der foretaget kontrolberegninger af de enkelte huses oprindelige projektgrundlag i
Be06. Formålet var at sammenligne observeret og forventet energiforbrug. 2) I 28 huse er der foretaget en
spørgeskemaundersøgelse blandt 40 voksne beboere, med det formål at afdække beboernes bevægegrunde for
indflytning, oplevelser og erfaringer, specielt med hensyn til indeklima, samt deres praksis og viden om boligen.
3) Der er gennemført interviewundersøgelse blandt centrale aktører i processen omkring planlægning og
opførsel af boligerne.
Resultaterne viser, at det normaliserede (korrigeret for graddage, varmtvandsforbrug og indendørs rumtemperatur vinter) energiforbrug i gennemsnit ligger 30 % over det forventende i henhold til den
energiberegning, der ligger til grund for hvert af de opførte huse. Foretages der en sammenligning mellem
husenes forbrug og kravene i Bygningsreglementets energibestemmelser for huse i lavenergiklasse 2 (BR08,
2006) ligger energiforbruget i de undersøgte huse 13 % over det forventede. Tallene dækker over store forskelle
husene imellem. Det er først og fremmest varmeforbruget, der er årsag til, at det observerede forbrug er større
end det forventede. Sammenlignes med et dansk gennemsnitsforbrug i enfamiliehuse er det normaliserede
forbrug i de undersøgte huse 50 %, og det reelle forbrug ⅔ af DK-gennemsnit. Kontrolberegninger og teknisk
gennemgang af husene viser små afvigelser fra det forventede, og anses ikke i sig selv for at være årsagen til
højere forbrug end forventet. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viste, at beboerne generelt var tilfredse
med deres lavenergibolig, idet 85 % angav, at de vil anbefale andre at bo i lavenergibolig. På en række punkter
oplever beboerne problemer. Det drejer sig først og fremmest om termisk komfort og beboernes mulighed for at
regulere husets varmesystem og indeklima. 86 % af dem, der svarer på spørgsmål om temperaturen i sommerperioden, oplever, at der har været for varmt. Tilsvarende oplever 83 % at indendørstemperaturen om vinteren
har været for varierende eller for kold. I forlængelse heraf er godt 50 % ikke tilfredse med den automatiske
regulering, og knap 50 % er ikke tilfredse med deres personlige reguleringsmuligheder af klimaet i boligen. Men
også den information, som beboerne har fået om deres boligs funktion, er der utilfredshed med. Eksempelvis
oplyser 65 %, at de ikke har fået eller ikke ved, om de har fået information om, hvordan man sikrer et godt indeklima. I betragtning af at Svanemærket indeholder krav om, at beboere skal have denne information, er de tal
høje. Interviewundersøgelsen blandt aktører konkluderer at Fremtidens Parcelhuse på nogle punkter har været
særdeles vellykket, men også har været ramt af en del problemer. Planen med at inspirere branchen og andre
kommuner til lignende tiltag har båret frugt, hvorfor projektet i Køge Kommunes øjne har været en succes.
Det konkluderes på denne baggrund, at man ved projektering af lavenergihuse fremover skal være meget
opmærksom på at sikre boligerne mod overophedning i sommerperioden, og sikre at der installeres robuste og
brugervenlige installationer, som beboerne er i stand til at anvende og styre uden kurser og komplicerede
manualer. Et bedre informationsmateriale og en mere bevidst overleveringsforretning er centrale elementer til
sikring af dette. I forlængelse heraf bør der som minimum installeres simpelt manuelt måleudstyr, således at
komponenter i lavenergihusenes komplekse energisystem løbende kan reguleres og fejlfindes.
7
8
3.
Formål
Evalueringsprojekts formål er at opsamle erfaringer med alle faser i processen fra idé til anvendelse projekteringen, bygningen og brugen - af lavenergibygninger. Projektet formål er dermed at gennemføre en
”bredspektret” erfaringsopsamling, således at erfaringer fra ”Fremtidens Parcelhuse” giver et godt grundlag
for fremtidig projektering, bygning og anvendelse af lavenergibygninger.
4.
Baggrund
Historie
Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune og Det Grønne Hus så i 2002 et stort behov for at udvikle
tidssvarende, energi- og miljøvenlige danske parcelhuse. I mange år forinden var det græsrødder, der stod
for udviklingen af energi- og miljøvenlige enfamilieshuse, mens de mere professionelle firmaer
koncentrerede sig om større byggerier. Men interessen for at bo sundt, samt energi- og miljøvenligt
begyndte at vokse voldsomt, hvorfor der i stigende grad var behov for en indsats inden for udviklingen af
industrialiseret byggeri på parcelhusområdet. I 2004 startede projekteringen, i 2006 byggeriet og i 2007 var
de første huse færdige. Fremtidens Parcelhuse har således flere år på bagen. Afslutningen af
evalueringsprojektet sker samtidig med at de minimumsenergikrav, der var opstillet i Fremtidens
Parcelhuse, bliver standardkrav i det bygningsreglement, der træder i kraft pr. 1. januar 2011. Fremtidens
Parcelhuse er således blevet til nutidens parcelhuse.
Sammenligning af virkeligheder
Det overordnede spørgsmål for evalueringsprojektet er at undersøge, om husene i Fremtidens Parcelhuse,
samt brugen af dem, lever op til forventningerne. For at kunne svare på dette, har vi set på projektet
”Fremtidens Parcelhuse” ud fra en række synsvinkler med reference til de forskellige faser af
lavenergibygningernes tilblivelse og anvendelse:
Projektering og beregning
Bygningernes tekniske udførsel
Bygningernes indeklima
Bygningernes energiforbrug
Beboernes oplevelse af at bebo lavenergihuse
Proces og samarbejde
Opdelingen skal sikre, at det der hver især kan opleves som ”virkeligheden” ikke står alene, og dermed at
billedet af erfaringerne nuanceres. Eksempelvis er der lagt vægt på at undersøge beboernes oplevelser af at
bo i husene.
Selvom projektet ”Fremtidens Parcelhuse” kan opfattes som et eksperiment og pilotprojekt for
planlæggere og forskere, er det vigtigt at understrege, at beboerne har købt deres hus på fuldstændigt
almindelige markedsvilkår. De bor i deres bolig ”i fuldt alvor”, og ikke som en del af et eksperiment. De
lever deres almindelige hverdag der, og er, som projektet er udformet (se b. nedenfor), ikke en aktiv del af
eksperimentet.
Ligeledes har byggefirmaerne bygget husene på almindelige præmisser. Udover faglig læring er der ikke
givet støtte til byggeriet, og projektet har ikke suppleret byggefirmaernes information til beboerne.
Byggeskik, priser og overlevering kan derfor sammenlignes med alle andre byggerier, og erfaringerne kan
således overføres til det almindelige byggeri.
9
Tekniske vanskeligheder
En række tekniske vanskeligheder har ændret projektforløbet, og specielt påvirket tidsplanen. Måling af
husenes energiforbrug er foregået i samarbejde med Elsparefonden (nu: Center for Energibesparelser). I
udgangspunktet var det meningen, at husene i Herfølge skulle kobles på Elsparefondens MinBolig portal, og
fungere som demonstrationsboliger her. Samtidig skulle de opsamlede data om husenes energiforbrug via
MinBolig stilles til rådighed for evalueringsprojektet og beboerne. Elsparefonden har via samarbejde med
henholdsvis firmaerne Electronic HouseKeeper og Seluxit stillet lognings- og opkoblingsudstyr til rådighed.
Hverken udstyret eller MinBolig-portalen har imidlertid fungeret efter hensigten. Der er derfor aldrig
kommet en reel realtime information til beboerne omkring deres energiforbrug via MinBolig. Samtidig har
enten hardware, software eller datatransmissionsproblemer betydet, at der har været store huller i de data
som evalueringsprojektet har modtaget. Logningsudstyr, koncept for datatransmission, dataudtræksmuligheder og formidlingsdelen af MinBolig konceptet har været ’umodent’ og helt uegnet til at løse
opgaven. Derfor er projektets resultater, for så vidt angår husenes energiforbrug, i stedet baseret på en
kombination af resultater fra de automatiske logninger og manuelle aflæsninger af de forskellige målere i
de enkelte huse.
5.
Metoder
I alt ni huse blev udtaget til inddragelse i evalueringsprojektet. Husene er udvalgt ud fra det kriterium, at
husene skulle være beboet af ejer i mere end et år, således at eventuelle indkøringsproblemer var
overstået.
Energiforbrug (Bilag 5)
I de ni huse blev der foretaget registreringer af totalt elforbrug, forbrug af bygnings-el, evt.
naturgasforbrug, samt vand- og varmtvandsforbrug. Formålet med registreringerne var at kunne vurdere
bygningernes aktuelle energimæssige egenskaber og ”opførsel”, herunder at kunne korrigere for
beboernes adfærd med hensyn til varmtvandsforbrug, rumtemperatur og almindeligt ikke
bygningsrelateret elforbrug. Registreringerne blev foretaget ved både logninger og manuelle aflæsninger af
målere. På baggrund af registreringerne blev der gennem beregning fastlagt et normaliseret forbrug, som
kan sammenlignes med henholdsvis den beregnede energiramme og kravene til lavenergi klasse 2. Det
direkte varme-, el- og vandforbrug er desuden sammenlignet med et dansk normalforbrug. Se resultater i
bilag 5.
Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihus (Bilag 4)
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at belyse brugernes tilfredshed med indeklima, varmeanlæg
og brugen af mekanisk ventilation og desuden tilvejebringe information om brugervaner, da disse øver en
væsentlig indflydelse på energiforbruget og indeklimaet. Således blev de fx spurgt til udluftning, brug af
solafskærmning, badning og beboersammensætning. Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet i det
internetbaserede system SurveyXact. Beboere i alle beboede husstande, 40 i alt, fik mulighed for at udfylde
spørgeskemaet. I boliger med flere registrerede voksne over 18 år var der mulighed for flere besvarelser
per husstand. Der blev sendt breve til i alt 77 voksne. Ud af de 77 personer har 48 gennemført bevarelsen
svarende til en svarprocent på 62,3 %. Af de 48 personer er 56,2 % kvinder. Der er gennemført besvarelser
(1 eller 2) for 28 ud af de 40 boliger, svarende til en "svarprocent" på 70,0 %. Se resultater i bilag 4.
Indeklima (Bilag 3)
I de ni huse blev der i perioden marts til december 2009 foretaget målinger af indeklimaparametre i form af
temperatur og luftfugtighed. Målingerne er foretaget ved hjælp af ”tinytags” dvs. små loggere placeret i
10
opholdsrum i boligen, og således at de ikke udsættes for ekstreme situationer såsom sollys. Der blev
foretaget målinger på timebasis. På det grundlag blev der udarbejdet døgn- og månedsprofiler for de
enkelte boliger. Målinger bruges dels til normalisering af energiforbrug, dels til at understøtte beboernes
oplevede termiske indeklima både sommer og vinter. Der er desuden foretaget lufteskiftemålinger.
Resultaterne herom findes i bilag 3.
Beregninger (Bilag 2)
For at sikre, at de registrerede målinger af husenes termiske egenskaber i de tilfælde, hvor de måtte afvige
fra det forventede, ikke skyldes fejl i de beregninger, som har ligget til grund for det forventede, er der
gennemført kontrolberegninger af de oprindelige Be06-beregninger udført for hver af de ni huse.
Resultatet af denne kontrolberegning findes i bilag 2.
Bygningers tekniske udførsel (Bilag 1)
Der blev foretaget termografering af otte huse. Husene er selvstændige bygninger, der er individuelt
opført, og således med hvert sit visuelle udtryk. Med termograferingen følger en kort beskrivelse af de
enkelte huse samt et foto til illustration. For at undersøge husene for kuldebroer, herunder om
isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder alle tiltænkte hulrum, er der
foretaget termografering af alle de indvendige vægflader mod ydervæg og tag. For at opnå det bedst
mulige resultat er termograferingen udført på tidspunkter hvor forskellen mellem ude- og indetemperatur
oversteg 20 grader, dvs. om vinteren. Termograferingen har haft til formål at adressere byggetekniske
forhold og løsninger, som der ved efterfølgende byggerier, bør sættes yderligere fokus på for at forbedre
og sikre klimaskærmens termiske forhold samt homogenitet. Resultaterne af denne undersøgelse kan ses i
bilag 1.
Proces og samarbejde (Bilag 6)
”Det Grønne Hus” iværksatte i 2008 en interviewundersøgelse blandt et udvalg af de involverede
byggefirmaer, samt involverede medarbejdere i Køge Kommune, Miljømærkning Danmark og Det Grønne
Hus. Formålet var at skabe overblik over de erfaringer, der er blevet gjort hos de implicerede parter.
11
6.
Sammenfatning af resultater
Det overordnede spørgsmål for evalueringsprojektet er om Fremtidens Parcelhuse lever op til
forventningerne. I evalueringen er dette søgt besvaret på to måder, dels om det observerede energiforbrug
og de bygningstekniske forhold er i overensstemmelse med det planlagte og forventede, dels om
beboernes oplevelser af at bo i lavenergibyggeri praksis, herunder deres anvendelse af boligen, lever op til
forventningerne. Beboernes oplevelse er relevant som feedback til byggebranchen, men også i forhold til
lavenergibyggeriets ”rygte” i forhold til fremtidig beslutningstagning blandt huskøbere i Danmark. Endelig
kan det være lærerigt, at kende resultatet af processen og samarbejdet parterne imellem omkring hele
projekt Fremtidens Parcelhuse. Resultaterne er beskrevet i følgende fire punkter:
1. Aktuelt energiforbrug i sammenligning med forventning
2. Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihuse
3. Mulige forklaringer
4. Proces og samarbejde
1. Aktuelt energiforbrug i sammenligning med forventning
Undersøgelsen af det normaliserede primære energiforbrug (forbrug korrigeret for graddage,
indendørstemperatur og beboeres brug af varmt vand) i 9 huse i Fremtidens Parcelhuse viser et højere
energiforbrug end forudsat og beregnet i projekteringsfasen. I gennemsnit ligger det 31 % over den
beregnede energiramme, og 13 % over kravet til lavenergiklasse 2. Det er først og fremmest et større
varmeforbrug, som er årsag til, at der i de 9 huse er et større forbrug end forventet i henhold til Be06beregningerne
Det direkte varmeforbrug (normaliseret, men eksklusive 2,5-gange-faktoren på bygnings-el) ligger på 55
kWh/m2 pr år. Det samlede energiforbrug, dvs. inklusive beboernes almindelige elforbrug, ligger på 80
kWh/m2 pr. år. Resultatet af undersøgelserne af husenes energiforbrug er beskrevet i bilag 5.
Relativt energiforbrug sammenlignet med klasse 2
160%
149%
147%
140%
120%
100%
80%
124%
104%
124%
121%
100%
98%
83%
75%
63%
60%
40%
20%
0%
Figur 1: Det normaliserede energiforbrug i de ni huse sammenlignet med lavenergiklasse 2. Se bilag 5 for detaljer.
12
Energiforbruget til opvarmning i Fremtidens Parcelhuse ligger på 53 % af et dansk gennemsnitsforbrug i
tilsvarende husstande. Der er ingen tegn på lavere elforbrug i lavenergiboliger end andre huse. Det
observerede elforbrug ligger endda lidt over et dansk gennemsnit. Det samlede vandforbrug ligger derimod
på 80 % af et tilsvarende dansk gennemsnit. Det samlede vandforbrug ligger derimod på 80 % af et
tilsvarende dansk gennemsnit.
Driftsomkostningen ved at bo i lavenergihusene, dvs. udgifterne til varme, varmt vand og bygnings-el, er
beregnet til i gennemsnit 8.650 kr/år, svarende til 37 % af de samlede ’ressourceomkostninger’,
(=driftsomkostninger plus almindeligt elforbrug til apparater, lys m.m. og vandforbrug) ved at bebo husene.
Driftsomkostningerne i form af CO2-udledning er på tilsvarende vis beregnet til i gennemsnit godt 2 tons
CO2 pr. hus, svarende til 50 % af de samlede CO2-udledninger som følger af at bebo husene.
2. Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihuse
Beboerne har ikke valgt at bo i lavenergihus på grund af energiforbrug, idet dette først kommer ind som en
tredje-prioritet efter beliggenhed og indretning. Besvarelserne af spørgeskemaet viser, at der er stor
spredning fra meget tilfredse beboere i den ene ende af skalaen og meget utilfredse beboere. Næsten
halvdelen af beboerne (44 %) udtrykker utilfredse med indeklimaet på et eller andet tidspunkt af året.
86 % af dem, der svarer på spørgsmål om temperatur i sommerhalvåret, oplever, at der har været for
varmt, mens tilsvarende 83 % oplever at indendørstemperaturen i vinterhalvåret har været for varierende
eller for lav. I forlængelse heraf har godt 50 % være utilfredse med den automatiske regulering, og knap 50
% utilfredse med deres personlige reguleringsmuligheder af klimaet i boligen. 50 % føler således ikke, at de
er i stand til at udnytte boligens muligheder optimalt. 30 % oplyser, at de ikke har fået, eller ikke ved om de
har fået information om varmeanlæggets funktion. Tilsvarende oplyser hele 65 %, at de ikke har fået, eller
ikke ved, om de har fået information om, hvordan man sikrer et godt indeklima.
50 % oplever, at deres varmeforbrug er højere end forventet, mens 33 % giver udtryk for, at det er i
overensstemmelse med forventningerne.
Da der ikke gives nogen entydig måde at opgøre det oplevede indeklima på, er det ikke muligt at
sammenligne resultaterne fra de undersøgte boliger med resultater fra undersøgelser af andre boliger, for
på den måde at vurdere om det opleves bedre eller dårligere. Når beboerne bliver bedt om at sammenligne
den nye bolig med den tidligere bolig, oplever over to tredjedele af beboerne, at temperaturforholdene og
luftkvaliteten er bedre i den nye bolig.
På trods af at flere respondenter har oplevet tekniske problemer og erfaret at varmeforbruget ikke er så
lavt som forventet, svarer 85 % ja og 15 % måske til spørgsmålet "Kan du anbefale andre at bo i et
lavenergihus?".
13
3. Mulige forklaringer
a. Projektering og beregninger
Kontrolberegningerne viser, at der i de oprindeligt udførte beregninger kun var mindre fejl. I alle tilfælde
var fejlene så små, at de undersøgte huse holdt sig indenfor kravene til Lavenergiklasse 2 byggeri.
Resultater er beskrevet i bilag 2
Beregnet energibehov
100
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 2: Eksempel på kontrolberegning, Hus 1, Se bilag 2 for detaljer
b. Bygningers tekniske udførsel
Husenes tekniske stand er undersøgt ved indvendig termografering i vinterperioden som en del af
evalueringsprojektet (Bilag 1). Der er konstateret afgrænsede områder med lavere temperaturer end
omgivelserne, og de observerede lave temperaturer optræder i lokalt afgrænsede områder (bilag 1).
De registrerede lokale temperaturforskelle blev opdelt i syv kategorier. De syv kategorier med lokalt
forekommende områder med temperaturforskelle er opdelt efter:
A. Kold overgang mellem ydervæg og loft
B. Kolde hjørner i facade
C. Kolde fodpaneler langs facade
D. Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet
E. Kolde områder i den isolerede klimaskærm
F. Kolde områder i den isolerede facade langs loftet
G. Kolde samlinger mellem bygningskomponenter
I bilag 1 gennemgås de 7 områder med eksempler fra de ni undersøgte huse. I bilag 1 peges der på, at det
for at øge klimaskærmens termiske ydeevne er nødvendigt at udnytte isoleringsmaterialernes termiske
ydeevne bedre f.eks. ved at sikre at isoleringsmaterialerne ikke ventileres af udeluft eller gennembrydes af
kuldebroer.
14
Det er ikke muligt på dette grundlag at kvantificere betydningen af kuldebroer m.v. i konstruktionerne, men
i bilag 1 konkluderes, at de observerede temperaturforskelle, mellem de afgrænsede områder og den
omgivende klimaskærm, er mindre.
Figur 3: Eksempel på termograferings-resultat. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg og loft i køkken. Facaden
er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Den indvendige skillevæg
er i helvægselement i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker.
Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 23 °C og farven mørkeblå
19 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Se bilag 1 for detaljer.
c. Indeklimaobservationer
Indeklimaobservationer (bilag 3) er dels brugt til at normalisere varmeforbruget (bilag 5), men også
sammenholdt med beboernes oplevelse af temperaturforhold henholdsvis sommer og vinter. Generelt er
de målte forhold i god overensstemmelse med beboernes oplevelser. Døgn-gennemsnitstemperaturen
(baseret på time-observationer) om sommeren i er de varmeste måneder juli og august målt til 25,6⁰C
(interval 23,7-26,7⁰C), hvilket må siges at være højt. Døgn-middeltemperaturen i december er målt til
20,1⁰C (interval 19,0-21,1⁰C), hvilket tilsvarende synes lavt i betragtning af, at der er tale om nybyggede
velisolerede lavenergihuse, som i hvert fald for de gasopvarmede huses vedkommende med sikkerhed
skulle have rigelig varmeeffekt til rådighed (13-16 KW kondenserende gaskedler). Der er intet, der tyder på,
at de 3 huse med varmepumpeløsninger trækker temperaturgennemsnittet for vinteren ned, idet
gennemsnitstemperaturen i disse i december er målt til 20,4⁰C.
15
Temperatur, ͦC
30,0
25,0
20,0
15,0
Figur 4: Den gennemsnitlige (sort) stuetemperatur over perioden marts til december.
Maksimum (rød) og minimum (blå) er endvidere angivet.
Luftskiftet er undersøgt igennem en kortere periode (Bilag 3). Der er ikke tegn på at et ekstraordinært højt
luftskifte er forklaringen på energiforbrug over forventning. Luftskiftet er i gennemsnit 0,55 ACH/time, og
således i overensstemmelse med forventningerne. Se bilag 3 for detaljer.
Luftskifte, Fremtidens Parcelhuse, Herfølge. mar./apr. 2009.
Hus 1
Hus 2
Hus 3
Hus 4
Hus 5
Hus 6
Hus 7
Hus 8
Hus 9
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
ACH [h-1]
Figur 5: Resultater af luftskifte målinger i de ni huse.
16
4. Proces og samarbejde
Da projektet Fremtidens Parcelhuse har været et pilotprojekt, med mange aktører og med mange
forskellige nye elementer i både planlægnings- og byggeprocessen, har det været relevant at lave en
procesorienteret kvalitativ erfaringsopsamling – dvs. en sammenfatning af de erfaringer, der er blevet gjort
undervejs i projektet Fremtidens Parcelhuse i Herfølge. Undersøgelsens formål har været, at få et overblik
over de erfaringer, der er blevet gjort hos et udvalg af de involverede byggefirmaerne, Køge kommune,
Miljømærkning Danmark og Det Grønne Hus, således at dette bringes videre til lignende fremtidige
projekter. Rapportens resultater bygger på i interviews med disse aktører.
Køge kommune erkender, at det ikke har været alt i projektet, der har været lige vellykket, men en total
succes bør heller ikke kunne forventes første gang, et projekt af denne type og kaliber finder sted. En række
af byggefirmaerne støtter dette synspunkt. Det skal fremhæves at Fremtidens Parcelhuse har været et
pilotprojekt, hvorfor det også må forventes, at der ændres på procedurerne, hvis et lignende projekt skydes
i gang senere hen. Projektet har været et godt eksempel på, hvordan det er muligt at bygge miljøvenligt og
energibesparende parcelhuse, som ser ganske ordinære ud. Planen med at inspirere andre kommuner til
lignende tiltag har båret frugt, hvorfor projektet i Køge kommunes øjne ses som en succes.
Detaljer om proces og samarbejde findes i bilag 6.
17
5.
Diskussion
Formålet med diskussionen her er først og fremmest at fremlægge overvejelser, som er fremkommet i
forbindelse med evalueringsprojektet, således at disse kan indgå i relevante aktørers fremtidige arbejde
med lavenergibyggeri.
Lever lavenergibygningerne op til forventningerne?
Indledningsvis må dette spørgsmål siges at være det mest relevante at stille! Besvaret ud fra beboernes lyst
til at anbefale andre at flytte i lavenergibolig, hvor 85 % svarer ja, og 15 % måske, må svaret blive et klart
JA. Ser man omvendt på, om det normaliserede energiforbrug i boligerne lever op til de beregnede
forudsætninger, er svaret både ’ja’ og ’nej’. Således må det erkendes, at det gennemsnitlige energiforbrug
er højere end det skulle være ud fra de beregninger, der ligger til grund for byggerierne.
Beboeradfærd
Resultaterne viser, at man må forvente meget stor spredning i forbruget, først og fremmest som følge af en
meget forskellig beboeradfærd. Eksempelvis er hus 3 og 4 (bilag 5) opført af samme byggefirma, og stort
set med samme størrelse, men som måleraflæsningerne afslører, med meget forskelligt energiforbrug, selv
når der korrigeres for adfærd, for af stuetemperatur og varmtvandsforbrug. Hus 1 og Hus 2 er ligeledes fra
samme byggefirma (et andet), men i dette tilfælde er energiforbruget stort set identisk (bilag 5). Et andet
eksempel udgøres af hus 8, som har et meget lavt varmeforbrug, men til gengæld et meget højt elforbrug
til apparater.
De store forskelle kan udgøre et problem, derved at nogle beboere ikke vil se deres forventninger opfyldt.
Mange beboere har således oplevet højere forbrug end forventet (Spørgeskemaundersøgelse, bilag 4).
Opgørelsen af energiforbruget (bilag 5) viser, at denne oplevelse sagtens kan være korrekt. Et stykke hen ad
vejen kan det også skyldes anden komfort og adfærd end forudsat i beregningerne, der typisk ligger til
grund for de forventninger, som bygherrerne stiller kunderne i udsigt. Det bør i den forbindelse overvejes,
om de energiforbrug, som bygherrerne stiller i udsigt bør suppleres af en slags ’følsomhedsanalyse’. Ikke
som en del af den lovpligtige beregning af energirammen, men som en illustration af, hvad forskellig praksis
kan medføre for beboerne. Eksempelvis kan en mindre del af forklaringen på forskelle mellem observeret
og forventet forbrug (bilag 5) evt. skyldes at nogle beboere har benyttet eksempelvis gulvvarme i f.eks.
badeværelse hele året. Således har Hus 9 i sommerperioden 2009 brugt anslået svarende til 3 kWh/m2 pr.
år mere grundet sommer gulvvarme, eller svarende til ca. 5 % af den samlede energiramme. Dette forbrug
ligger dog uden for den aktuelle måleperiode. En praksis som sommergulvvarme regnes ikke med i Be06.
Som redegjort for i baggrundsafsnittet har den planlagte feedback via MinBolig portalen ikke fungeret, som
følge af tekniske problemer. Dette kan i en evalueringssituation som denne ses som en fordel, idet vi så får
et renere billede, af hvad husene kan præstere, og hvad der kan tilskrives komfort og adfærd. Havde der
med andre ord været direkte feedback via online forbrugsoplysninger kunne man let have tilskrevet
lavenergihusene i sig selv et større energibesparende potentiale, end de nu aktuelt har vist sig at have.
Beboererfaringer og viden
Vi mener, at der gennem spørgeskemaundersøgelsen er opsamlet en mængde brugbar viden og
information om, hvordan beboerne oplever deres nye lavenergibolig. Vi har både i selve bilaget (bilag 4) og
her i sammenfatningen trukket nogle generelle tendenser frem. Vi mener dog, at aktører i form af
byggefirmaer, arkitekter og rådgivere kan have glæde af at læse og tage ved lære af
spørgeskemaundersøgelsen, herunder studere se supplerende kommentarer, der er indkommet på mange
18
af spørgsmålene, da de giver et godt billede af beboernes oplevelser. Afhængig af læserens ståsted vil man
formentlig bedst hver især kunne uddrage relevante informationer.
Svanemærket og øvrig information til beboere
Netop i Fremtidens Parcelhuse er information til køber sat i system gennem kravet om at husene skal være
Svanemærkede. Svanemærkningen stiller specifikke krav til den information byggefirmaet skal levere til
køber af huset:
 Vedligeholdelsesplan for huset
 Fremtidig affaldshåndtering af byggematerialer
 Information om, hvordan man sikrer et godt indeklima
 Manual for varme- og ventilationssystemet
 Information om rengøring af ventilationskanaler
Selvom Svanemærket således stiller præcise krav til informationsmateriale, er det så meget desto mere
overraskende, at kun mellem 35 og 71 % svarer ja til, at man har fået information, skriftligt eller mundtligt
(Spørgeskemaundersøgelse, bilag 4) om disse emner. Vi har ikke tilsvarende information fra
byggefirmaerne om, hvor mange beboere/købere de har leveret information til.
Mellem 37 og 56 % er ikke tilfredse med den information, de har fået, mens mellem 22 og 29 % er tilfredse
(se bilag 5 for detaljer). Der er tydeligvis et problem omkring den information, der stilles til rådighed, og
som heller ikke den systematiserede tilgang via Svanemærket har været i stand til at løse. Det kan hænge
sammen med, at byggefirmaerne generelt har haft svært ved at kommunikere fordelene ved Svanemærket
ud til køberne (se Fremtidens Parcelhuse – Evaluering af projektet, bilag 6). Imidlertid forklarer det kun en
del af problemet, idet beboerne i stor udstrækning ikke er tilfredse med den information de konkret har
fået. Kvaliteten af informationen er ikke forsøgt vurderet som en del af projektet, og vi kan således heller
ikke konkludere, at den er dårlig eller irrelevant; blot at den for beboerne et stykke hen ad vejen opleves
ikke tilfredsstillende.
Det er vores vurdering, at tilsvarende udfordringer vil gøre sig gældende ved andre miljø- eller
bæredygtighedscertificeringsordninger.
Overtemperatur og solafskærmning
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, bilag 4, viser, at en del beboere oplever problemer med høje
temperaturer i sommerperioden. Vi har ikke mulighed for at krydse besvarelser med faktiske målinger, og
således udpege de konstruktioner, hvor der har været de største problemer med overtemperaturer i
sommerens løb. Men flere af husene er ’klassiske’ lavenergikonstruktioner med stort sydvendt vinduesareal
til gunst for energirammen, idet der så leveres en betydelig andel i form af passiv solvarme i
vinterperioden. Uden udhæng eller anden solafskærmning sker det imidlertid på bekostning af overtemperaturer i sommerperioden. Solafskærmning synes ikke i tilstrækkelig at være inddraget i udformningen af
boligerne. Man kan også stille spørgsmålstegn, ved om gevinsten på energirammen ’købes for dyrt’. Hvis
man eksempelvis flytter 5-10 %-point af et samlet vinduesareal på 40 % fra syd til nord, vil det
overslagsmæssigt koste 1,0-2,0 kWh/m2 år, hvis der f.eks. tages udgangspunkt i Velfac 3-lags 200 Helo
vinduer af den type, som er anvendt i Bolig for Livet (se http://www.velfac.dk/Privat/Bolig_for_livet d.
1/12-2010).
19
Paradoksalt nok er det eneste hus, hvor Be06 beregner overtemperatur Hus 4, selvom det rent faktisk er
det hus, hvor der er målt de laveste sommertemperaturer. Huset har et vinduesareal på 19,5 %, med
følgende fordeling: (N) 34,9 %, (Ø) 18,8 %, (S) 29,8 %, (V) 16,5 %. Huset er samtidig det hus, hvor det
aktuelle forbrug ligger tættest på den beregnede energiramme. Man kan vel i hvert fald sige, at der ikke er
overensstemmelse mellem Be06’s opfattelse af overtemperatur og beboernes ditto og de målinger, der er
udført.
Vintertemperatur og varmeanlæg
Det er overraskende at flere beboere peger på at indendørstemperaturen om vinteren er for kold og
varierende (se spørgeskemaundersøgelse, bilag 4). Husene er velisolerede og bestykket med rigelig
kapacitet. Det peger på, at varmeanlæggene enten ikke er indstillet korrekt og/eller at beboerne ikke selv
er i stand til at ændre indstillinger, som kan imødekomme problemer med lave temperaturer. Regulering af
indeklima og regulering af tekniske installationer i vinterperioden synes generelt at være et problem for
beboerne, således rapporterer 67 % at de har haft ’indkøringsproblemer med boligens tekniske
installationer i vinterperioden’. Gulvvarmens langsommelige regulering er et af de nævnte problemer.
Dette kan både pege på et konstruktionsproblem, men nok ikke mindst et spørgsmål om information om,
hvorledes gulvvarmen fungerer og skal anvendes. Gulvvarme, der står alene, kan synes at være en dårlig
løsning i lavenergihuse, da de er konservative i deres natur (stor varmekapacitet i tunge materialer), og
derfor ikke kan regulere op og ned i takt med, at de moderne vinduer yder deres bidrag, fx ved skiftende
skydække.
Varmepumpernes effektivitet
Forbruget af el til drift af varmepumper er højere end forventet, bilag 5. Det kunne pege på, at
varmepumpernes COP-værdi og årsnyttevirkning ikke er så høj i praksis som forventet. I dette projekt er
der ikke specifikt målt på varmepumpernes effektivitet, så det må blot konstateres, at forbruget er højere
end forventet. Underdimensionerede anlæg kan forklare det højere forbrug. I et hus, hvor der er foretaget
logning af elforbuget kontinuerligt over 6 måneder fra oktober til marts, er der imidlertid ingen tegn på, at
der ud fra den nævnte måleperiode skulle være et for højt forbrug. Havde forbruget grundet direkte
’kørsel’ på elpatron været højere i vintermåneder ville det på den måde kunnet opdages.
Måleudstyr
I de ni huse er måleudstyr til aflæsning af varmtvandsforbrug og el til bygningsdrift monteret sammen med
udstyr til logning af hovedelmåler, gasmåler, bygningselmåler og varmtvandsforbrug. Dette er både en dyr
og besværlig løsning i betragtning af, at der i disse år installeres fjernaflæste elmålere i flere
forsyningsselskabers område.
På den måde tages de første trin i retning af etableringen af ’det intelligente hjem’. Dette sker ikke mindst
af hensyn til forsyningsselskabernes muligheder for at planlægge produktion, indkøb og afsætning. Det
kommer også den enkelte boligejer til gode, når forbruget en dag kan synliggøres på timebasis. Imidlertid
vil det for mange fortsat være en ’sort boks’ – bare i ”højere opløsning”! Som boligejer, specielt i
nybyggede forholdsvis teknologitunge huse, vil det imidlertid være formålstjenligt, at forbruget kan
fordeles på de forskellige overordnede forbrugskategorier: Hovedmåler suppleret, måler på bygningsdrift
(pumper og ventilationsanlæg), måler på varmtvandsforbrug og i tilfælde af varmepumpeløsninger, måler
på elpatron. Derudover vil bimålere knyttet til de enkelte grupper i huset være formålstjenlige. Det er
overraskende, at installation af simpelt manuelt aflæst måleudstyr ikke allerede i dag installeres i
forbindelse med nybyggeri. Vandmålere koster nogle få hundrede kroner. Afhængig af installationens
20
størrelse koster en bimåler til el fra nogle få hundrede til nogle få tusinde kroner. I et nybygningsregnskab
på måske 2-4 millioner kr. synes 5-10.000 kr. ekstra at være et mindre beløb. En mere detaljeret viden, også
selvom den ikke er baseret time eller minutbasis, ville kunne bruges både i forbindelse med fejlfinding,
indstilling og adfærdsregulering i forhold til husets drift og brug, og vil utvivlsomt være en fordel for alle
parter.
For så vidt angår anvendelse af intelligent udstyr til måling og formidling af forbrug kan det, på baggrund af
projekts erfaringer, kun anbefales, såfremt kvalitetssikring og ordentlig afprøvning har godtgjort
funktionalitet over tid. Eksempelvis kan en batteribaseret måling af fugt og temperatur, uden indbygget
batterialarm eller nogen form for indikator for manglende strømforsyning til måler, kun opfattes som
uegnet. Stik og forbindelser må ikke kunne falde ud af sig selv, osv. Projektets erfaringer viser, at en
konservativ strategi med stabil opsamling af data fra boligens forskellige forbrugskilder – i en opløsning
betinget af hyppigheden af aflæsninger – er langt at foretrække frem for en ustabil og usikker information i
’høj opløsning’.
6.
Konklusioner
Fra beboerside er der overvejende tilfredshed med husene, om end forbehold for visse forhold omkring
specielt indeklima. Beregningsmæssigt og med hensyn til teknisk udførsel er der kun små og begrænsede
fejl i de undersøgte huse.
Med hensyn til energiforbruget lever otte af ni undersøgte huse ikke op til de beregnede forventninger,
men har et højere forbrug. Hvis forbruget ses i forhold til kravene i lavenergiklasse 2, lever fire af ni
undersøgte huse op til forventningerne, hvilket må siges at være positivt. I praksis er flere beboere
imidlertid blevet overraskede over, at deres huse ikke er mere nøjsomme end de er. Det hænger bl.a.
sammen med komfortbehov (høj stuetemperatur) og vaner (badevaner), som indebærer et højere forbrug,
som der ikke (kan) tages højde for i beregningerne. Forbruget kan ikke alene forklares ud fra beboervaner,
og der er stadig problemer med teknikken.
Ved projektering af lavenergihuse skal man fremover være meget opmærksom på at sikre boligerne mod
overophedning i sommerperioden, og sikre, at der installeres robuste og brugervenlige installationer, som
beboerne er i stand til at anvende og styre uden kurser og komplicerede manualer. Et bedre
informationsmateriale og en mere bevidst overleveringsforretning er centrale elementer til sikring af dette.
I forlængelse heraf bør der som minimum installeres simpelt manuelt måleudstyr, således at komponenter i
lavenergihusenes komplekse energisystem løbende kan reguleres og fejlfindes.
Overophedning og utilfredsstillende stuetemperatur i vinterhalvåret lægger op til mere detaljerede
undersøgelser, hvor der både foretages en kontrol af indstillinger på varme- og ventilationsanlæg og hvor
der foretages mere detaljerede målinger af temperaturer og luftfugtighed i alle rum. Sådanne
undersøgelser bør gennemføres i samarbejde med typehusfabrikanter og leverandører af varme- og
ventilationsanlæg. Endvidere bør der gennemføres en nøje gennemregning og inspektion på stedet i huse,
hvor der bliver registreret overtemperaturer om sommeren, således at klare uoverensstemmelser mellem
Be06-beregningen, husets konstruktion og efterfølgende driftsresultater kan elimineres.
For at øge andelen, der er tilfredse med indeklimaet, bør der, de steder, hvor der er problemer generelt
tilvejebringes mere komfortable temperaturforhold, dvs. mindre varme forhold om sommeren og mere
21
varme forhold om vinteren. Her peger besvarelserne på løsninger, som solafskærmning de steder, hvor det
ikke er etableret og bedre og mere brugervenlig regulering af varmesystemerne.
22
BILAG 1
Konstruktionernes termiske forhold
Torben Valdbjørn Rasmussen
Byggeri og sundhed
1
2
Konstruktionernes termiske forhold
For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om
isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der er tiltænkt at skulle isoleres, foretages en termografering af de
indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers
temperatur. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan indikere, at isoleringsarbejdet ikke er udført
korrekt eller i overensstemmelsen med hensigten. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan også
skylles kuldebroer som ikke kan relateres til de isolerede konstruktioner. Yderligere kan lokalt forekommende
temperaturforskelle også skylles luftindtag fra klimaanlæg, hvor forvarmningen af luft ikke forekommer eller
hvor temperaturen er sat lavt i forhold til temperaturen inde. Alle de termograferede huse er opført som
byggeri med skærpede krav til energiforbrug i forhold til det bygningsreglement hvorefter der er anmodet om
byggetilladelse. Det vil sige at der ved husenes opførelse har været et særligt fokus på klimaskærmens
termiske forhold for at undgå kuldebroer, luftutætheder og linietab samt lignende byggetekniske forhold som
vil øge husets varmetab. Termograferingen har derfor til formål at adressere byggetekniske forhold og
løsninger, som der ved efterfølgende byggerier, bør sættes yderligere fokus på for at forbedre og sikre
klimaskærmens termiske forhold samt homogenitet.
Termografering
Overflader med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273 °C) udstråler varme. Jo varmere overfladen
er, desto mere intens er udstrålingen. Mennesket kan kun se varmen fra overflader med en temperatur på
mindst 500 °C. Ved bestemmelse af temperaturen på overflader, hvor temperaturen er under 500 °C, kan
termografering anvendes, idet udstyret, der anvendes til termografering, kan "se" varmestråling fra en
overflade med meget lavere temperaturer end det menneskelige øje kan se. Ved termograferingen
omsættes intensiteten af strålingen fra en overflade til en temperatur. Til denne beregning benyttes en
omregningsformel og kendskabet til overfladens egenskaber for udstråling, også kaldet emissiviteten.
Målinger
Termografering kan foretages indefra eller udefra. For let som tungt byggeri. Selv om bagvægge f.eks. af
letklinkerbeton, murværk, porebeton og i mindre grad gipsplader som indvendig beklædning på et
træstolpeskelet til en vis grad vil udjævne lokalt forekommende temperaturforskelle, er termograferingen i
dette projekt foretaget indefra ved alle huse, idet der for en del huses vedkommende ikke var ønske om at
foretage termograferingen udefra, da en del af husene er konstrueret med facader udført med en ventileret
luftspalte. Husets termiske forhold kan ikke undersøges udefra, når facaden er udført med en ventileret
luftspalte.
Der blev foretaget termografering af 8 huse, Husene er selvstendige bygninger individuelt opført med
forskelligt visuelt udtryk. Beskrivelsen af de undersøgte huse indeholder en kort beskrivelse af de enkelte
huse samt et foto til illustration.
3
Beskrivelse af de undersøgte huse.
Huset er opført med udvendig skalmur som facade i
tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt
af isolering. Tagfladen er sortglaseret vingefals
°
tagsten lagt med en hældning på 25 . Indvendig
skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to
lag gips på spredt forskalling med dampspærre
imellem og isolering ovenover mod et ventileret
tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med
et betonlag som underlag for gulvbelægning.
Betonlaget er isoleret mod randfundamentet.
Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term
blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,08
Ydervæg
0,18
Gulvkonstruktion
0,10
Huset er opført med udvendig skalmur som facade i
tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt
af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en
hældning på 25°. Indvendig skillevæg er
helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på
spredt forskalling med dampspærre imellem og
isolering ovenover mod et ventileret tagrum.
Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag
som underlag for trykfast isolering med et betonlag
som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er
isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er
to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført
til bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,08
Ydervæg
0,18
Gulvkonstruktion
0,10
Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort
på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er
trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er beton°
tagsten lagt med en hældning på 45 . Indvendig
skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med
spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget
af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips
på spredt forskalling til loft i stueetagen. Loft til kip er
gips på lægter med isolering, dampspærre, spær
med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som
underlag for trykfast isolering med et betonlag som
underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to
skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til
bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,15
Ydervæg
0,18
Gulvkonstruktion
0,11
4
Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort
på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er
trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er beton°
tagsten lagt med en hældning på 45 . Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et
isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på
spredt forskalling til loft i underetagen. Loft til kip er
gips på lægter med isolering, dampspærre, spær
med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som
underlag for trykfast isolering med et betonlag som
underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to
skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til
bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,15
Ydervæg
0,18
Gulvkonstruktion
0,11
Huset er opført med udvendig skalmur som facade i
tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt
af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en
°
hældning på 25 . Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er hvidpignenteret profilbrædder på lægteforskalling med dampspærre og
isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som
underlag for trykfast isolering med et betonlag som
underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret
mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter
med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til
bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,08
Ydervæg
0,18
Gulvkonstruktion
0,10
Husets stueplan er opført med udvendig skalmur
som facade i tegl og indvendig helvægselement i
letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er tagpap lagt
i hældning efter indvendigt loft. Indvendig skillevæg
er helvægselementer i letbeton. Loftet er et lag gips
på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af
etagedæk af letklinkerbeton. Terrændækket er opført
med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast
isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige
side at randfundamentet. Randfundamentet er to
skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på
beton ført til bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,09
Ydervæg
0,17
Gulvkonstruktion
0,11
5
Huset er opført med ventileret beklædning af træ på
facaden og indvendigt et lag gips på spånplade
fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er
trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er tagpap
lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag
gips på etagedæk/tagspær af træ. Etagedæk og tagspær er isoleret. Terrændækket er opført med et
kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to
leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til
bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,12
Ydervæg
0,13
Gulvkonstruktion
0,07
Huset er opført med udvendig skalmur som facade i
tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet
på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er
placeret bag gipslaget. Tagfladen er tagpap lagt i
hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på
OSB plade fæstnet på bjælkespær af træ.
Bjælkespær er isoleret. Terrændækket er opført med
et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast
isolering med et fiberbetonlag som underlag for
gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den
indvendige side at randfundamentet.
Randfundamentet er to skifter med Leca-term blokke
lagt på beton ført til bæredygtig bund.
U-værdi
[W/m2k]
Loftskonstruktion
0,13
Ydervæg
0,20
Gulvkonstruktion
0,12
Den gennemførte termografering
Termografien blev foretaget den 19. marts 2009, ved ca. 6 °C. Vejret var stabilt, med nogen sol i løbet af
dagen og svag til let vind mest fra sydøst.
Termograferingen blev foretaget med et ThermaCam af typen B2 kamera, der var kalibreret forud for
målingerne. Ved måling med kameraet kræves kendskab til overfladernes emissivitet samt omgivelsernes
temperatur og relative luftfugtighed.
Emissiviteten er valgt til 0,91, som er emissiviteten for hvidt papir, idet de indvendige overflader i de enkelte
huse havde hvidmalet tapet. Mørke overflader, fx mørkt træ og læder, har en anden emissivitet end de hvide
vægge. Dette medfører, at mørke overflader på de termografiske billeder vil fremstå, som om de har en
højere temperatur end de hvide overflader. Referanceværdier for temperatur og relativ luftfugtighed blev
indtastet i termograferingsudstyret ud fra målinger taget på stedet.
Resultat af termografering
Ved termograferingen blev der registreret lokalt forekommende temperaturforskelle mellem lokalt
afgrænsede områder og et vægpartis generelle temperatur. Kuldebroerne viser sig hvor
varmeledningsevnen ændre sig lokalt. Ændringerne kan skyldes samlinger mellem materialer med væsentlig
forskellig varmeledningsevne eller være udtryk for at et byggematerialer med høj varmeledningsevne er ført
ind i eller gennem det isolerende lag og derved termisk forbinder indvendige områder med den kolde
udvendige side af klimaskærmen. De indvendige overflader kan også termisk være forbundet til de
udvendige overflader hvis klimaskærmens isolerende lag i et lokalt område ventileres med kold udeluft.
Årsagerne til en kuldebro kan konstruktivt være meget forskellige men kuldebroer er udtryk for at områder i
bygningens klimaskærm termiske ændre sig, U-værdien lokalt forringes. Termograferingen kan bruges til at
6
vis inhomogeniteter i klimaskærmens isolerende lag. Lokalt forekommende temperaturfald på ensartede
overflader kan være udtryk for ringe eller manglende isoleringsmateriale i et område. Yderligere kan
isoleringsmaterialet i et område have en ringe eller manglende luftspærring eller være lagt med samlinger
der er så åbne at isoleringen reelt ventileres og derved får reducerede isolerende egenskaber. Isoleringen
kan også lokalt være reduceret i tykkelse for at give plads til samlebeslag og installationer som ønskes skjult
i konstruktionen.
De registrerede lokale temperaturforskelle blev efterfølgende opdelt i syv kategorier. De syv kategorier med
lokalt forekommende områder med temperaturforskelle er opdelt efter:
A: Kold overgang mellem ydervæg og loft
B: Kolde hjørner i facade
C: Kolde fodpaneler langs facade
D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet
E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm
F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet
G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter
Registreringen af overfladetemperaturer ved termografering sker i form af termografiske farvebilleder.
Billederne er digitale og temperaturen i billedets enkelte punkter aflæses ved hjælp af en farveskala angivet i
hvert billede.
I Figur 1 til figur 27 er vist en række eksempler på områder, hvor der er registret lokale temperaturforskelle.
Temperaturforskellene forekommer i de digitale billeder som lokalt afgrænsede områder og dets temperatur
sættes i forhold til den pågældende vægs generelle temperatur. Figurerne er grupperet efter de syv
kategorier, og for hver kategori er årsagen til temperaturforskellen søgt belyst, idet nogle temperaturforskelle
sandsynligvis skylles kuldebroer i den valgte konstruktion og andre isoleringsfejl blandt andet manglende
luftspærring af isoleringen. De undersøgte huse er opført i forskellig energiklasse, hvorfor billederne afspejler
forholdene relateret til det enkelte hus og relativet i forhold til de øvrige målinger foretaget på øvrige huse.
Termograferingen afbilder derfor ensartetheden i isoleringsforholdene for det enkelte hus og afslører
inhomogeniteten i den termiske skal, klimaskærmen mellem inde og ude. Der er ikke angivet, hvor mange
områder eller hvor store arealer der er registreret inden for hver kategori, fordi der
kan være flere områder med de viste temperaturforskelle end registrerede, idet termograferingen ikke var
total, da der f.eks. ikke blev flyttet møbler før termograferingen. I tabel 1 er de enkelte temperaturforskelle
der er registreret inden for hver kategori angivet.
Tabel 1. Temperaturforskelle registret ved termografering opdelt efter kategori jvf. de syv kategorier med lokalt forekommende områder med
temperaturforskelle ovenfor. Temperaturforskelle er differencen mellem den pågældende vægs generelle temperatur og den laveste temperatur i et
på væggen lokalt afgrænset område. For nogle kategorier blev der registreret flere lokalt afgrænsede områder med temperaturer forskellige fra den
på den øvrige væg. Der er da angivet den højeste temperaturforskel. Der blev ikke fundet områder med lokalt forekommende temperaturforskelle i
de pågældende kategorier i alle huse.
Kategori
A
B
C
D
E
F
G
Temperaturforskelle i ˚C
3-5
3-5
3-5
2-5
5 - 10
4-6
4 - 12
Gennemsnit i ˚C
3,9
4,25
4,3
3,5
7,3
4,7
6,4
Bemærkninger til termografering
Kategori A: Kold overgang mellem ydervæg og loft
Overgangen mellem ydervæg og loft dækker dels over, samlingen mellem ydervæg og loft for ventileret
loftsrum dels over loftet under etageadskillelsen mellem to etager langs ydervæggen i et hus, herunder
indadgående som udadgående hjørner mod loft og balkoner og indhakket ved indgangspartier.
Målingerne viser, at samlinger mellem elementer med forskellig orientering medfører risiko for etablering af
kuldebroer. Områderne omfatter såvel hjørnesamlinger af vægelementer i facaden og hvor indvendige
skillevæg af helvægselement i letbeton forbindes til facaden mod endeligt loft som mod loft til
etageadskillelse indenfor klimaskærmen.
7
Figur 1. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i
letbeton adskilt af isolering. Den indvendige skillevæg er i helvægselement i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre
imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven
gul 23 °C og farven mørkeblå 19 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 2. Overgang mellem facade og loft i stue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret
træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker.
Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 23 °C og farven mørkeblå 19 °C. Til højre er vist et
sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
8
Figur 3. Overgang mellem to facader og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig
helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et
ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 °C og farven blå 21 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi
taget fra samme sted.
Figur 4. Overgang mellem limtræsbjælker som udgør væg over vinduesparti og loft i stue i åben forbindelse med køkken. Loftet er to lag gips på
spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven rød 25 °C og farven mørkeblå 20 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
9
Figur 5. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg i helvægselement i letbeton og loft i forstue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og
indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover
mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 °C og farven mørkeblå 20 °C. Til højre er vist et
sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 6. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af
isolering. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til
venstre repræsenterer farven gul 24 °C og farven mørkeblå 21 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
10
Figur 7. Overgang mellem facade og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret
træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker.
Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 °C og farven mørkeblå 22 °C. Til højre er vist et
sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Kategori B: Kolde hjørner i facade
Hjørner i facaden dækker over det lodrette hjørne mellem to ved siden af hinanden i samme vandrette plan
beliggende vægge dels over udadgående hjørner som indadgående hjørner og går fra gulv til loft.
Hjørnesamlingen mellem gavl og facade giver traditionelt risiko for små svært tilgængelige hulrum. Gøres
der isoleringsmæssigt ikke noget ekstraordinært for at isolere i hjørnet mellem facader vil hjørnet være lidt
koldere end de tilstødende vægflader da netop hjørnet er påvirket af kulden fra to sider, se figur 8 og figur
11.
Målingerne viser, at hvis der i et byggeri ikke gøres noget ekstraordinært for varmeteknisk at sikre et
velisoleret hjørne mellem tilstødende facader, kan det medføre kuldebroer.
Figur 8. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af
isolering. Loftet er hvidpigmenteret profilbrædder på spredt forskalling og isolering ovenover mod et ventileret tagrum med dampspærre mellem
11
forskalling og isolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 °C og farven mørkeblå 19 °C. Til højre er vist et
sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 9. Overgang mellem facader, indvendig skillevæg og loft i wc-rum. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i
letbeton adskilt af isolering. Indvendig skillevæg er helvægselement i letbeton Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på
undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 20 °C og farven mørkeblå 16 °C. Til
højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 10. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og
indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet til kip
er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem
bjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 °C og farven mørkeblå 20 °C. Til højre er vist et sædvanligt
fotografi taget fra samme sted.
12
Figur 11. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning
i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et
lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 26 °C og farven mørkeblå
23 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade
Kolde fodpaneler langs facaden blev observeret i enkelte af de observerede huse. Kolde fodpaneler blev
ikke observeret på steder med en isoleret facade nedenunder.
Målingerne viser enkelte fundamentsløsninger, der varmeteknisk distancerer fra fundamentsløsninger med
reelt lavt linietab.
13
Figur 12. Overgang mellem to facader og gulv i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af
isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består
af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer
farven rød 24 °C og farven mørkeblå 19 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
14
Figur 13. Overgang mellem to facader og gulv i stue i åben forbindelse med spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og
indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt
på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det
termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 °C og farven mørkeblå 20 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme
sted.
Figur 14. Overgang mellem to facader og gulv i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret
beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen.
gulvet er 22 mm trægulv på gulvkarton på gulvvarmefordelingsplade. Terrændækket er 100 mm beton med 25 mm kantisolering på 450 mm
terrænbats lagt på et 150 mm kapillarbrydende lag. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 80 mm isolering på beton bragt
til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 °C og farven mørkeblå 20 °C. Til højre er vist et sædvanligt
fotografi taget fra samme sted.
Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af
træstolpeskelet
Termografiske observationer af overgangen mellem facade og loft viser for observationer i enkelte huse
spærfodens eller forskallingsbræddernes kontaktpunkt med bagvæggen, bestående af såvel letbeton som
15
træstolpeskelet, som regelmæssige punktformede vel afgrænsede områder med temperaturforskelle på loft
og væg. Afhængigt af hvor omhyggelig isoleringsarbejdet er udført omkring spærfoden vil de regelmæssige
punktformede områder med temperaturforskelle i en omegn på loft og væg mod facaden være mere eller
mindre vel afgrænsede, se figur 15 og figur 16.
Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af, at lægge spærfoden an mod bagvæggen af
letklinkerbeton eller, mangelfuld vindspærring at isoleringen omkring spærfødder og forskallingsbrædder
som underlag for loftbeklædning.
Figur 15. Overgang mellem facade og loft i bryggers. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af
isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske
billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 °C og farven mørkeblå 19 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Figur 16. Overgang mellem facade og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig
helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et
ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 25 °C og farven blågul 23 °C. Til højre er vist et sædvanligt
fotografi taget fra samme sted.
16
Kategori E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm
Kolde områder i den isolerede klimaskærm blev observeret i enkelte af de observerede huse under
termograferingen. Under databehandlingen af de termograferede huse blev der skelnet mellem lokalt
afgrænsede kolde områder og kolde områder ved loft. Lokalt afgrænsede kolde områder i den isolerede
facade blev observeret i nogle huse under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i facaden
og viser sig på den indvendige side som afgrænsede kolde områder, se figur 17 til figur 19.
Målingerne viser den varmeteknisk konsekvens af inhomogen varmeisolering af facaden.
Figur 17. Ydervæg og overgang mellem facade og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton
adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det
termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 °C og farven mørkeblå 17 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme
sted.
Figur 18. Loft i stue mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to
lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre
repræsenterer farven lyserød 23 °C og farven mørkeblå 13 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
17
Figur 19. Loft i køkken mod facade med åben forbindelse til spisekrog. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag
gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af
træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 °C og farven mørkeblå 20 °C. Til højre er vist et
sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet
Kolde områder i den isolerede facade langs overgangen mellem facaden og loftet blev observeret under
termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige
side som et afgrænset koldt område, se figur 20 til figur 22. Samlingen mellem loft og facade giver risiko for
små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til en kuldebro. Ved isolering af overgangen mellem
facaden og loftet er det nødvendigt at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden, samt at isoleringen
samles så tæt, at kold luft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen.
Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af at isoleringen i facaden langs loftet er
varmeledningsmæssig inhomogen, ventileret, reduceret eller manglende.
18
Figur 20. Overgang mellem facade og loft i køkken. Køkken er i åben forbindelse med stue og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl
og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af
plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 °C og farven mørkeblå 18 °C. Til højre er vist et sædvanligt
fotografi taget fra samme sted.
Figur 21. Overgang mellem facade og loft i stue. Stuen er i åben forbindelse med køkken og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og
indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af
plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 °C og farven mørkeblå 20 °C. Til højre er vist et sædvanligt
fotografi taget fra samme sted.
Figur 22. Loft i wc-rum mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træskelet.
Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er
placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem træbjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven
gul 22 °C og farven mørkeblå 18 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
19
Kategori G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter
Kolde områder i omegnen af overgang mellem bygningskomponenter blev observeret i alle husene under
termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side
som et afgrænset koldt område, se figur 23 og figur 27. Samlingen ved bygningspomponenter i loft og
facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum og uisolerede samlinger som derved kan give
anledning til en introduceret kuldebro.
Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af varmeledningsmæssig inhomogenitet i isoleringen
omkring dørkarme, vinduesrammer, loftslemme og gennembrydninger til gennemføringer af tekniske
installationer i loft og facade.
Figur 23. Overgang mellem muret skorsten i tegl og loft til kip på repos. Loftet er et lag gips på lægter fastgjort til spær. Dampspærren er trukket et
stykke ind i isoleringen og lagt mellem lægter og spær. Der er isoleret mellem spær og lægter. På det termografiske billede til venstre
repræsenterer farven lyserød 22 °C og farven mørkeblå 17 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
20
Figur 24. Overgang mellem karm til havedør i facade og gulv i spisekrog i åben forbindelse med stue og køkken. Facaden er med udvendig
skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med
gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil
grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 °C og farven mørkeblå 19 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi
taget fra samme sted.
21
Figur 25. Overgang mellem hanebåndsbjælke og loft til kip i værelse. Loftet er et lag gips på lægter fastgjort til spær. Dampspærren er trukket et
stykke ind i isoleringen og lagt mellem lægter og spær. Der er isoleret mellem spær og lægter. På det termografiske billede til venstre
repræsenterer farven lyserød 24 °C og farven mørkeblå 18 °C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
22
Figur 26. Overgang mellem loftslem og loft i bryggers. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover
mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 °C og farven blå 20 °C. Til højre er vist et sædvanligt
fotografi taget fra samme sted.
23
Figur 27. Overgang mellem karm til havedør i facade og gulv i gang med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig
ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i
isoleringen. gulvet er 22 mm trægulv på gulvkarton på gulvvarmefordelingsplade. Terrændækket er 100 mm beton med 25 mm kantisolering på 450
mm terrænbats lagt på et 150 mm kapillarbrydende lag. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 80 mm isolering på beton
bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 °C og farven mørkeblå 12 °C. Til højre er vist et
sædvanligt fotografi taget fra samme sted.
Diskussion
For at undersøge om husene er opført med en homogen termisk bygningsskald og undersøge om
isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der skal isoleres og
omkranser hele den varme kerne af husene, er der foretaget en termografering af de indvendige overflader
under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers temperatur og dermed lokalt
forekommende afgrænsede områder med en temperatur forskellig fra temperaturen på den øvrige væg.
De registrerede observationer af temperaturforskelle varierer efter kategori. For at kunne foretage en
sammenligning af effekten af de forskellige kategorier, der er lavet registreringer for, er de lokale
temperaturvariationer opgjort.
Selv om der er forskelle på de registrerede lokalt forekommende temperaturforskelle kan der ud fra de
udførte observationer ikke konstateres signifikante forskelle mellem temperaturforskelle på overflader af
konstruktioner med forskellig opbygning. De lokalt forekommende termiske variationer i klimaskærmen
tilfalder de lokalt anvendte metoder til at udføre isoleringsarbejdet indenfor de enkelte kategorier.
Der er behov for at gennemtænke samlingsdetaljer og metoder til at sikre optimal udnyttelse at
isoleringsmaterialernes termiske ydeevne.
Speciel fokus skal henledes på kategorierne E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm. Kategorien
omfatter, lokalt forekommende kolde overflader, typisk i forbindelse med installationer til sikring af et stabilt,
varmt og sundt indeklima som varmevekslere, installationsskabe og installationer til at sikre luftskifte i huset.
F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet. Kategorien omfatter, samlingen mellem loft og facade
hvor der er risiko for små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til kuldebro. Ved isolering af
overgangen mellem facaden og loftet er det nødvendigt at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden,
samt at isoleringen samles så tæt, at kold udeluft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen, Da
isoleringsmaterialet derved ventileres med kold udeluft og dermed mister sine termiske egenskaber.
G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter. Kategorien omfatter, kolde områder i omegnen af
overgang mellem bygningskomponenter. Samlinger mellem bygningskomponenter i loft og facade giver
risiko for små svært tilgængelige hulrum, faste forbindelser mellem inde og ude og uisolerede samlinger som
derved kan give anledning til kuldebro.
Jo mere velisoleret et hus er desto større termisk konsekvens har det lokalt at introducere termiske
inhomogenitet i klimaskærmen af de viste kategorier.
24
Konklusion
Den termografiske gennemgang af de indvendige overflader viser, at uanset hvilket konstruktionsprincip der
er anvendt, er der konstateret afgrænsede områder med lavere temperaturer end omgivelserne. De
observerede lave temperaturer optræder i lokalt afgrænsede områder. De observerede temperaturforskelle,
mellem de afgrænsede områder og den omgivende klimaskærm, er mindre. Selv om der er afvigelser
mellem de registrerede temperaturforskelle, kan der, ud fra de her refererede målinger, ikke konstateres
signifikante afvigelser mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, opført med tunge som lette
materialer.
Årsagen til lokalt forekommende temperaturforskelle kan ikke med sikkerhed angives, uden at der foretages
en destruktiv undersøgelse af konstruktionerne.
De termografiske observationer kræver temperaturfald over isoleringen, som opnås i vinterhalvåret. De
undersøgte huse er alle opført med et specielt fokus på at optimere den termiske ydeevne af
isoleringsmaterialerne i klimaskærmen. Det er derfor bemærkelsesværdigt at der viser sig lokalt
forekommende temperaturfald på indvendige overflader. De lokalt forekommende temperaturfald er i mange
tilfælde ikke overraskende. De observerede temperaturforskelle er ikke ualmindelige for dansk byggeskik.
For at øge klimaskærmens termiske ydeevne er det nødvendigt at udnytte isoleringsmaterialernes termiske
ydeevne bedre f.eks. ved at sikre at isoleringsmaterialerne ikke ventileres at udeluft eller gennembrydes af
kuldebroer. Generelt skal konstruktionen i klimaskærmen være lufttæt. Både for at forhindre fugtophobning i
den isolerede del af klimaskærmen, men også for at forhindre luftgennemstrømning i den isolerede del af
klimaskærmen, som vil reducere isoleringsevnen af isoleringsmaterialet. Ligeledes er det vigtigt at sætte
fokus på samlinger mellem bygningskomponenter, spring i klimaskærmen samt hvor klimaskærmen påvirkes
at kulde fra flere sider f.eks. ved hjørner.
25
26
Notat
Fremtidens Parcelhuse
- Energiberegningerne
BILAG 2
Jesper Kragh
27. aug. 2010
Journal nr. 731 - 051
Side 1 af 13
Side 2 af 13
Energiberegningerne
Energimærkning af bygninger sker ved en beregning af energibehovet til varme og varmt brugsvand i programmet
BE06.
I det følgende gennemgås kort de beregningsmodeller, der ligger til grund for energimærkningen af 9 lavenergihuse fra Fremtidens Parcelhuse i Herfølge. De specifikke huse ses nedenfor:
Hus nr.
Firma
Hus 1
Hus 2
Eurodan
Eurodan
Hus 3
Hus 4
Grønne Lykke
Grønne Lykke
Hus 5
Hus 6
Brdr. Beierholm
Hornsherredhus
Hus 7
Hus 8
Tessebølle
Reform
Hus 9
Lind & Risør
Dokumentation
BE06 fil
BE06 fil
BE06 fil
BE06 fil
BE06 fil
BE06 udskrift
BE06 fil
BE06 fil
BE06 udskrift
Der er i gennemgangen af bygningsmodellerne kun medtaget de beregningsinput, der umiddelbart vurderes at
være direkte fejlagtige eller usandsynlige uanset om de vil øge eller sænke energibehovet generelt.
Generelt er alle bygningsmodellerne udført med få fejl, som ikke umiddelbart ændre på selve energimærket, der
for alle husene svarer til et Lavenergiklasse 2.
En samlet liste med alle input er vist i Appendiks A.
Side 3 af 13
Eurodan A
Beregnet energibehov 48,5 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
1)
Der er for ventilationsanlæggets elforbrug anvendt en SEL værdi på 0,4 kJ/m³, hvilket er meget lavt. Værdien er
muligvis kun det halve af den egentlige eller endnu mindre. Ændres værdien fra 0,4 til 0,8 kJ/m³ ændres energibehovet til 51,4 kWh/m²
2)
Solfangeren er indtastet med en hældning på 45°. Ud fra fotos vurderes den reelle hældning at være 25-30 grader, hvorved energibehovet ændres til 48,9 kWh/m².
Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor:
Beregnet energibehov
100
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 1 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede
Side 4 af 13
Eurodan B
Beregnet energibehov 49,5 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
(Samme som for Eurodan A ovenfor)
1)
Der er for ventilationsanlæggets elforbrug anvendt en SEL værdi på 0,4 kJ/m³, hvilket er meget lavt. Værdien er
muligvis kun det halve af den egentlige eller endnu mindre. Ændres værdien fra 0,4 til 0,8 kJ/m³ ændres energibehovet til 52,4 kWh/m²
2)
Solfangeren er indtastet med en hældning på 45°. Ud fra fotos vurderes den reelle hældning at være 25-30 grader, hvorved energibehovet ændres til 49,9 kWh/m².
Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor:
Beregnet energibehov
100
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 2 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede
Side 5 af 13
Grønne Lykke A
Beregnet energibehov 44,1 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
1)
Der er anvendt samme U-værdi for alle vinduer (og døre) på 1,25 W/m²K. Fra den oplyste g-værdi for ruden på
0,63 kan det antages, at der er anvendt en 2-lags energirude og da vinduerne tilsyneladende har mange oplukkelige felter vurderes U-værdien på 1,25 W/m²K umiddelbart at være meget lav.
2)
Der er anvendt samme default skygge på alle vinduer. Der er oprettet skygger, men disse er ikke anvendt/indhentet for hvert vindue. Energibehovet vil stige såfremt de oprettede skygger var blevet anvendt.
3)
Der er anvendt en dimensionerende frem- og returløbstemperatur på hhv. 28 og 20 C, hvilket vurderes at være i
underkanten for at kunne opretholde en rumtemperatur på 20 C.
Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor, hvor U-værdien for vinduer ændres
til 1,4 W/m²K og frem- og returløbstemperatur ændres til 35/30 °C. Der ændres ikke på default skyggen.
Beregnet energibehov
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 3 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede
Side 6 af 13
Grønne Lykke B
Beregnet energibehov 45,9 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
(Samme som for Grønnelykke B ovenfor)
1)
Der er anvendt samme U-værdi for alle vinduer (og døre) på 1,25 W/m²K. Fra den oplyste g-værdi for ruden på
0,63 kan det antages, at der er anvendt en 2-lags energirude og da vinduerne tilsyneladende har mange oplukkelige felter vurderes U-værdien på 1,25 W/m²K umiddelbart at være meget lav.
2)
Der er anvendt samme default skygge på alle vinduer. Der er oprettet skygger, men disse er ikke anvendt/indhentet for hvert vindue. Energibehovet vil stige såfremt de oprettede skygger var blevet anvendt.
3)
Der er anvendt en dimensionerende frem- og returløbstemperatur på hhv. 28 og 20 C, hvilket vurderes at være i
underkanten for at kunne opretholde en rumtemperatur på 20 C.
Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor, hvor U-værdien for vinduer ændres
til 1,4 W/m²K og frem- og returløbstemperatur ændres til 35/30 °C. Der ændres ikke på default skyggen.
Beregnet energibehov
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 4 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede
Side 7 af 13
Brdr. Beierholm
Beregnet energibehov 52,1 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
1)
Der er anvendt en dimensionerende frem- og returløbstemperatur på hhv. 23 og 20 C, hvilket vurderes at være i
underkanten for at kunne opretholde en rumtemperatur på 20 C.
Den samlede effekt af ovenstående kan ses af figuren nedenfor:
Beregnet energibehov
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 5 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede
Side 8 af 13
Hornsherredhus
Gennemgang baseret på udskrift fra BE06.
Beregnet energibehov er ikke opgivet
(Billede ikke tilgængeligt)
Kommentarer til beregningsinput:
1)
Linietab for samlingen mellem vinduer og fals er ikke medtaget.
2)
Temperaturfaktoren for opstillingsrummet for varmtvandsbeholderen er sat til 1, svarende til at den står ude. Der
er desuden ikke angivet længder eller varmetabskoefficienter for rør til varmtvandsinstallationen.
3)
Ladekredsen til varmtvandsbeholderen er markeret som "ikke styret".
4)
Rørlængden i solvarmeanlægget er sat til 0 meter.
5)
Elforbruget til varmepumpens automatik er sat til 0 W.
Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ikke beregnes da beregningsmodellen ikke har været tilgængelig.
Side 9 af 13
Tessebølle
Beregnet energibehov 55,1 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
1)
Der er angivet en varmetabskoefficient på 2 W/mK for varmtvandsrørene. Ændres værdien til 0,2 W/mK falder
energibehovet til 53,7 kWh/m²
2)
Ladekredsen til varmtvandsbeholderen er markeret som "ikke styret".
Ændres dette til styret falder energibehovet til 54,0 kWh/m².
3)
Solvarmepanelerne er angivet til at have en hældning på 0.
Den samlede effekt ved ændring af varmtvandsrørenes varmetabskoefficient til 0,2 W/mK, Ladekredsen til varmtvandsbeholder til "styret" og solvarmepanelernes hældning til 30° ses af figuren nedenfor:
Beregnet energibehov
100
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 6 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede
Side 10 af 13
Reform
Beregnet energibehov 57,6 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
1)
10 af de 16 vinduerne har en rude med en g-værdi på 0. Ændres disse til en g-værdi fra 0 til 0,53, som er anvendt
for de resterende, sænkes energibehovet til 52,9 kWh/m²
Den samlede effekt ved ændring af ovenstående ses af figuren nedenfor:
Beregnet energibehov
90
Energibehov [kWh/m²]
80
70
60
50
40
30
20
10
0
BR krav
Lavenergiklasse 2
Krav
Beregnet
behov
Korrigeret
beregning
Lavenergiklasse 1
Krav
Figur 7 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede
Side 11 af 13
Lind & Risør
Beregnet energibehov 60,7 kWh/m²
Kommentarer til beregningsinput:
1)
Der er anvendt en forholdsvis høj effektivitet for varmegenvindingen på 0,97.
2)
2
2
Den interne varmelast regnes normalt for 1,5 + 3,5 W/m . Her er anvendt 1,5+2,5 W/m .
3)
Der er valgt en pumpetype A, svarende til at den er i drift året rundt.
4)
Fremløbstemperaturen til det varme brugsvand er sat til 0.
Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ikke beregnes, da beregningsmodellen ikke har været tilgængelig.
Side 12 af 13
Appendiks A
Firma
Adresse
Lavenergiklasse
Energibehov [kWh/m²]
Rotation
Opvarmet etageareal
Varmekapacitet
Brugstid
Varmeforsyning primær
Supplerende varmeforsyning
Klimaskærm
Loft areal
Loft U-værdi
Gulv areal
Gulv U-værdi
Ydervæg areal
Ydervæg U-værdi
Andet areal
Andet U-værdi
Linietab
Længde linietab fundament
Linietabskoefficient
b-faktor
Længde linietab vinduer
Linietabskoefficient
Vinduer
Antal
Areal
U-værdi W/m²K
g-værdi
Skygger
Ventilation
Areal
qm, vinter
Virkningsgrad
Ti
qn
SEL
qm,sommer
qn, sommer
Intern varmelast
Areal
Varmefordelingsanlæg
Fremløbstemperatur
Returløbstemperatur
Pumpe
Pnom
Fp
Varmt brugsvand
Varmt brugsvands temperatur, °C
Beholder volumen
Fremløbstemperatur
Elopvarmning
Solvarmespiral i top
Varmetab fra beholder
Temperaturfaktor for opstillingsrum
Længde tilslutningsrør, m
Tab, W/mK
b-faktor
Ladekreds pumpe, W
Styret
Lade effekt kW
Kedel
Brændsel
Nominel effekt
Andel af nominel effekt til VVB
Virkningsgrad fuld
Korrektion
Dellast
Virkningsgrad dellast
Kedeltemperatur
Korrektion
Tabsfaktor
Andel til rum
Kedeltemperatur, min
Temperaturfaktor
Blæser W
El til automatik
Solvarme
Areal
Horisont afskæring
Orientering
Skygge venstre/højre
Hældning
Varmetabskoefficient
Rørlængde
Varmetab, W/mK
Effektiviteter
Pumpe i solfanger kreds, W
Automatik, W
Varmepumpe
Type
Andel af etageareal
Nominel effekt
Nominel COP
Rel. COP
Temperatur kold side
Temperatur varm side
Kold side
Varm side
Særligt udstyr
Automatik
VP tilknyttet ventilationen VGV eff
Indblæsning
Luftstrømsbehov m³/s
Korrigeret energibehov [kWh/m²]
El bygningsdrift (ikke * 2,5) [kWh/m²]
Eurodan
Hus 1
2
48,5
0
167
160
168
Kedel
Solvarme
Eurodan
Hus 2
2
49,5
0
171
160
168
Kedel
Solvarme
Grønne Lykke
Hus 3
2
44,1
0
143,5
160
168
El+fordeling
Varmepumpe
Grønne Lykke
Hus 4
2
45,9
0
154,8
160
168
El+fordeling
Varmepumpe
Brdr. Beierholm
Hus 5
2
52,1
0
147,5
160
168
Kedel
Solvarme
Hornsherredhus
Hus 6
2
?
0
167
80
168
El+fordeling
Solvarme+VP
Tessebølle
Hus 7
2
55,1
0
172
120
168
Kedel
Solvarme
Reform
Hus 8
2
57,6
0
172
80
168
Kedel
Lind & Risør
Hus 9
2
60,7
276
149,7
60
168
Kedel
Varmepumpe
167
0,08
144
0,1
130,7
0,18
170,5
0,08
144,6
0,1
145,5
0,18
110,68
0,15
90,74
0,1
122,1
0,16
110,7
0,15
90,75
0,1
118,1
0,16
147,5
0,09
124
0,12
110,1
0,17
6,97
0,35
35 + 140
0.12 / 0.07
151,8
0,08
158 + 15
0.17 / 0.18
107
0,09
91
0,11
100
0,12
56 / 47
0.17 / 0.15
95
0,1
86
0,1
197,8
0,15
148,4
0,1
132,6
0,11
184,9
0,16
7,4
0,14
58,4
0,12
ok
79,4
0,03
65
0,13
ok
85,9
0,03
38,7
0,13
ok
101,73
0,03
35,8
0,13
ok
102,01
0,03
57,4
0,12
ok
81,6
0,03
61,7
0.12 / 0.15
ok
Ikke opgivet
Ikke opgivet
46
0,12
ok
113
0,04
37,9
0,08
ok
101
0,03
41.9 / 12.3
0.12 / 0.16
ok
-
26
34,5
ca. 1.5 - 1.6
0,63
Ok
25
36,4
ca. 1.4 - 1.6
0,63
Ok
18
31,716
1.25 for alle
0,63
kun default
21
30,238
1.25 for alle
0,63
kun default
18
35,1
ca. 1.5
0,63
ok
18
28,3
1 - 1.25
0,56
ok
16
42,3
0.8-0.9
0 - 0.53
ok - men solafsk
1.0 - 1.4
0,63
ok
167
0,33
0,9
18
0,085
0,4
0,33
0,9
1.5+3.5
167
2-streng
36
31
K
63
0,8
250 l/m² pr. år
55
245
70
Nej
Ja
1,9
0
1
0,17
0
0
Ja
7
ZSB 3-16A
Gas
15,3
1
0,98
0,001
0,3
1,07
35
0,001
0,005
0,75
0
0
30
10
Brugsvand
4,6
10°
s
0
45°
4,2
20 m
0,17
0.78 / 0.78
30
9
171
0,33
0,9
18
0,085
0,4
0,33
0,9
1.5+3.5
171
2-streng
36
31
K
63
0,8
250 l/m² pr. år
55
245
70
Nej
Ja
1,9
0
1
0,17
0
0
Ja
7
ZSB 3-16A
Gas
15,3
143,5
0
0
0
0,3
0
0
1,2
1.5+3.5
143,5
2-streng
28
20
K
40
0,8
250 l/m² pr. år
55
150
60
Nej
154,8
0
0
0
0,3
0
0
0,9
1.5+3.5
154,8
2-streng
28
20
K
40
0,8
250 l/m² pr. år
55
150
60
Nej
149,7
0,41
0,97
0
0,13
1
0,41
0,9
1.5+2.5
150
2-streng
45
35
A
33
0,4
250 l/m² pr. år
55
180
0
Nej
2,2
0
1
0,17
0
0
Ja
7
Ingen
167
0,3
0
0
0
0
0,3
0,9
1.5+3.5+1.5
167
2-streng
35
30
K
40
0,4
250 l/m² pr. år
50
200
50
Nej
Ja
1,3
1
0
0
1
0
Nej
5
Ingen
172
0,3
0,85
0
0,085
1
0,3
0,9
1.5+3.5
172
2-streng
30
25
K
60
0,8
250 l/m² pr. år
55
110
80
Nej
2,2
0
1
0,17
0
0
Ja
7
Ingen
147,5
0,3
0,9
0
0,085
0,8
0,3
0,9
1.5+3.5
147,5
2-streng
23
20
K
45
0,8
250 l/m² pr. år
55
200
65
Nej
Ja
2,2
0
1
0,17
0
0
Ja
7
pro 136 3-3
Gas
13,1
1
0,98
0,0022
0,3
1,06
35
0,0022
0,0067
0,75
35
0
20
7
Kombineret
5
10°
s
0
25°
3,5
20 m
0,17
0.8 / 0.8
45
5
17
49,729
1.0 - 1.5
0,5
ok
Nilan 300ec
172
0,35
0,89
19
0,08
1,2
0,36
0,9
1.5+3.5
169
2-streng
40
30
K
47
0,4
250 l/m² pr. år
55
160
70
Nej
Ja
2
0
1
2
0
0
Nej
5
Europur 3-13
Gas
13
4
0,98
0,001
0,3
1,05
35
0,001
0,001
0,7
52
0
60
5
Brugsvand
3
10°
s
0
0°
3,82
10 m
0,2
0.77 / 0.91
50
5
2,2
0
1
0,17
0
0
Ja
7
Ej oplyst
Gas
16
1
0,98
0,001
0,3
1,07
35
0,001
0,005
0,75
0
0
100
5
2,2
0
1
0,2
0
0
Nej
0
Baxi WBG 15 C
Gas
15
0
0,98
0,002
0,3
1,09
33
0,004
0,016
0,5
20
0
34
6
51,6
5,3
0,98
0,001
0,3
1,07
35
0,001
0,005
0,75
0
0
30
10
Brugsvand
4,6
10°
s
0
45°
4,2
20 m
0,17
0.78 / 0.78
30
9
52,6
5,2
svk 7/150 combi
Kombineret
1
4.9 / 4.9
3.6 / 3.6
0,9
0/0
45 / 45
Jordslange
Varmeanlæg
0/0
40 / 0
svk 7/150 combi
Kombineret
1
4.9 / 4.9
3.6 / 3.6
0,9
0/0
45 / 45
Jordslange
Varmeanlæg
0/0
40 / 0
48,2
1,1 (ex VP)
49,3
1,2 (ex VP)
52,1
4,7
Kombineret
2,4
5°
s
0
27°
3,7
0m
1,3
0.8 / 0.8
40
5
LWA 303 SOL
Kombineret
1
6.0 / 5.0
4.2 / 3.3
0,9
20 / 20
35 / 35
Aftræk
Varmeanlæg
0/0
0/0
-
16
VP 18m. BV
Kombineret
51,3
5,5
52,9
4,5
1.9 / 1.9
3.6 / 3.9
0,8
20 / 20
21
Aftræk
Indblæsning
0
0
0
20
0,06
-
Side 13 af 13
Notat
BILAG 3
Afdelingen for Energi og Miljø
Niels C. Bergsøe
08. dec. 2010
Journal nr. 731-051
Ventilationsmålinger, Fremtidens parcelhuse, Herfølge
1
Notat
2
Notat
Ventilationsmålinger, Fremtidens parcelhuse, Herfølge
2
I BR08 var kravet til udelufttilførslen i boliger 0,35 l/s pr. m gulvareal. I BR10, som trådte i kraft den 30. juni
2
2010 og med en overgangsperiode på 6 måneder, er kravet fastlagt til 0,3 l/s pr. m etageareal. Tilsyneladende er kravet til udelufttilførslen mindsket fra BR08 til BR10, men som det fremgår, er det arealgrundlaget,
der er ændret. Kravet til udelufttilførslens størrelse er uændret. I boliger med normal rumhøjde svarer kravet
-1
til et luftskifte på ca. 0,5 gange pr. time (0,5 h ). Indtil BR08 var betegnelsen luftskifte den almindelige ud2
tryksmåde. Selv om bygningsreglementet anvender enheden l/s pr. m , er det valgt i dette notat at anvende
den tidligere betegnelse luftskifte.
Overordnede erfaringer fra tidligere undersøgelser er, at ventilationen i naturligt ventilerede enfamiliehuse i
gennemsnit er lidt under 0,5 gange pr. time, mens ventilationen i enfamiliehuse med mekanisk udsugning i
gennemsnit er lidt over 0,5 gange pr. time. I nyere enfamiliehuse med mekanisk indblæsning, mekanisk udsugning og varmegenvinding er erfaringerne, at ventilationen i gennemsnit er tæt på bygningsreglementets
krav.
I denne undersøgelse er det fundet, at ventilationen i gennemsnit for alle 9 huse er 0,55 gange pr. time. I to
huse er ventilationen særlig høj, Hus 2 og Hus 5, med henholdsvis 0,78 gange pr. time og 0,9 gange pr.
time. Det er ikke umiddelbart muligt at pege på årsager hertil. Beboerne i Hus 2 kommenterede i forbindelse
med luftskiftemålingerne, at der ofte var (for) varmt i deres hus, og venner på besøg havde påpeget det
samme. De tilskrev problemet gulvvarmen. Temperaturmålingerne viser også, at der er varmt i huset. Muligvis åbnede beboerne vinduer for at bringe temperaturen ned, hvorved ventilationen blev forøget. Det er muligt, at ventilationsanlægget ikke kørte optimalt i måleperioden.
Hus 3 og Hus 4 er naturligt ventilerede boliger. Ventilationen i disse huse er under bygningsreglementets
krav. Det er tidligere fundet, at ventilationen i naturligt ventilerede enfamiliehuse i gennemsnit er lidt under
0,5 gange pr. time.
På de næste sider er der indsat figurer med resultaterne af henholdsvis ventilationsmålingerne og temperaturmålingerne.
3
Notat
Figur 1: Gennemsnit (sort), minimum (blå) og maksimum (rød) temperatur i 9 huse, se detaljer
for de enkelte huse og måneder i figur 3
Figur 2: Gennemsnit (sort), minimum (blå) og maksimum (rød) luftfugtighed i 9 huse
4
Notat
5
Notat
Figur 3: Gennemsnitstemperatur i de enkelte huse i de enkelte måneder.
6
Notat
Figur 4: Luftskifte i de 9 huse
7
Notat
Figur 5: Timemålinger af luftfugtighed (RH, %)
8
Notat
Figur 6: Målinger af temperatur, ⁰C
9
Notat
Tabel 1: Måling af RH i perioden marts til december 2009
Ude
Hus 1
Hus 2
Hus 3
Hus 4
Hus 5
Hus 6
Hus 7
Hus 8
Hus 9
Middelværdi (19.03.2009-20.12.2009)
StdAfv. (19.03.2009-20.12.2009)
69,7
27,7
41,7
6,8
41,2
6,6
47,1
6,2
45,1
7,2
43,0
7,7
39,4
7,4
44,5
6,7
41,2
7,0
43,2
6,6
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
maximum
minimum
gennemsnit okt-dec
76,5
70,9
72,3
70,6
75,0
72,5
76,9
76,9
53,8
47,0
76,9
47,0
59,2
32,9
33,9
39,3
42,5
49,6
46,7
44,9
38,8
42,8
40,3
49,6
32,9
40,6
30,1
33,4
39,0
42,4
48,6
47,5
47,4
38,2
39,2
38,6
48,6
30,1
38,7
35,2
39,3
44,3
45,8
52,1
50,0
50,1
50,7
50,2
46,2
52,1
35,2
49,0
34,6
36,9
41,1
44,2
53,7
52,3
49,0
43,7
45,1
43,1
53,7
34,6
44,0
31,3
35,4
40,7
43,2
52,8
51,1
48,3
42,0
39,7
36,9
52,8
31,3
39,5
30,0
31,0
36,5
39,8
47,1
45,2
44,0
36,7
40,0
36,6
47,1
30,0
37,8
38,8
37,2
41,4
45,0
52,1
48,9
49,4
42,2
44,7
39,9
52,1
37,2
42,3
34,1
33,3
35,8
38,4
46,4
44,2
40,9
41,9
48,6
45,8
48,6
33,3
45,4
35,5
36,5
40,5
42,6
50,7
48,8
50,3
42,2
42,0
35,4
50,7
35,4
39,9
Min.
Max.
Gns.
30,0
31,0
35,8
38,4
46,4
44,2
40,9
36,7
39,2
35,4
38,8
39,3
44,3
45,8
53,7
52,3
50,3
50,7
50,2
46,2
33,6
35,2
39,8
42,7
50,3
48,3
47,1
41,8
43,6
40,3
10
Notat
Tabel 2: Måling af Temperatur i perioden marts til december 2009
Ude
Hus 1
Hus 2
Hus 3
Hus 4
Hus 5
Hus 6
Hus 7
Hus 8
Hus 9
Middelværdi (19.03.2009-20.12.2009)
StdAfv. (19.03.2009-20.12.2009)
12,9
6,2
23,4
2,5
24,5
2,4
23,6
2,4
23,3
2,1
23,2
2,0
24,2
2,7
22,7
2,5
24,4
3,3
23,0
2,5
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
maximum
minimum
gennemsnit okt-dec
4,8
9,9
13,2
15,5
19,8
19,5
16,1
8,6
7,5
7,2
19,8
4,8
7,8
22,2
23,2
23,2
24,1
25,8
26,0
24,3
22,4
21,7
19,0
26,0
19,0
21,0
24,0
24,0
24,1
25,2
26,4
26,7
24,7
24,1
23,8
20,3
26,7
20,3
22,7
23,5
23,5
23,1
23,7
25,6
25,9
24,2
22,1
22,5
20,1
25,9
20,1
21,6
23,3
22,7
23,1
23,5
24,2
23,7
23,5
23,6
23,7
21,0
24,2
21,0
22,8
22,6
22,8
23,1
23,5
24,6
24,4
23,6
22,4
23,3
20,5
24,6
20,5
22,1
22,8
24,3
24,2
24,9
26,2
26,3
24,7
23,4
22,4
20,2
26,3
20,2
22,0
20,9
22,6
22,8
23,5
25,1
25,3
23,1
21,3
21,1
19,2
25,3
19,2
20,5
22,5
24,4
25,4
25,7
26,9
27,1
26,3
21,4
22,1
19,7
27,1
19,7
21,1
21,5
22,6
23,0
23,7
25,3
24,9
22,6
21,6
21,7
21,1
25,3
21,1
21,5
Min.
Max.
Gns.
20,9
22,6
22,8
23,5
24,2
23,7
22,6
21,3
21,1
19,0
24,0
24,3
24,2
25,2
26,4
26,7
24,7
24,1
23,8
21,1
22,6
23,3
23,5
24,2
25,6
25,6
24,1
22,5
22,5
20,1
11
BILAG 4
Fremtidens Parcelhuse
–
Spørgeskemaundersøgelse maj 2010
Henrik N. Knudsen og Ole Michael Jensen
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
1
2
Spørgeskemaundersøgelse 2
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at belyse brugernes tilfredshed med indeklima, varmeanlæg
og brugen af mekanisk ventilation samt at tilvejebringe information om brugervaner som øver væsentlig
indflydelse på energiforbruget og indeklimaet, herunder udluftning, brug af solafskærmning, badning og
beboersammensætning.
Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet i det internetbaserede system SurveyXact. SurveyXact er
udviklet og supporteret af SurveyXact, som er en enhed i konsulentvirksomheden Rambøll Management
Consulting, der har mere end 20 års erfaring med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser for
virksomheder og offentlige organisationer. SurveyXact blev udviklet i 1999 - i første omgang som internt
system i Rambøll Management Consulting. Siden har systemet gennemgået en massiv videreudvikling. For
mere information se: www.surveyxact.dk.
Spørgeskemaet blev udarbejdet direkte i SurveyXact. Et print herfra kan ses i Appendiks 1. Layoutet i
Appendiks 1 er ikke identisk med layoutet som blev udfyldt på www, men fx fremgår de anvendte
skalaværdier, som er anvendt under databehandlingen i resultatafsnittet.
Beboere i alle beboede husstande, 40 i alt, fik mulighed for at udfylde spørgeskemaet. Det foregik ved, at
der blev sendt et eller flere breve til hver husstand, med en "nøgle" som gjorde det muligt at udfylde
spørgeskemaet over internettet. I boliger med flere registrerede voksne over 18 år var der mulighed for flere
besvarelser per husstand. Der blev således sendt breve til i alt 77 voksne: 6 boliger med 1 voksen (7,8 % ud
af 77), 32 boliger med 2 personer (83,1 % ud af 77), 1 bolig med 3 voksne (3,9 % ud af 77) og 1 bolig med 4
voksne (5,2 % ud af 77). Ud af de 77 personer har 48 gennemført bevarelsen svarende til en svarprocent på
62,3 %. Af de 48 personer er 56,2 % kvinder (27). Der er gennemført besvarelser (1 eller 2) for 28 boliger ud
af de 40 svarende til en "svarprocent" på 70,0 %.
Resultater
I det følgende vises svarene/resultaterne til de stillede spørgsmål i samme rækkefølge som i det elektroniske
spørgeskema, se Appendiks 1.
Baggrundsinformation
Der bor i gennemsnit 3,3 personer (2,1 voksne og 1,1 børn) i hver bolig. De voksne der har gennemført
besvarelsen er i gennemsnit 42 år (fra 26 til 68) og børnene er i gennemsnit 7 år (fra 0 til 22).
Beboerne er flyttet ind i årene 2007 til 2010, med 33% (16) i 2007, 17% (8) i 2008, 44% (21) i 2009 og 6%
(3) i 2010. For yderligere detaljer se tabel:
Hvornår flyttede du ind i den nuværende bolig? - År og måned
Måned
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
I alt
2007
0
0
0
3
4
2
4
0
0
0
0
3
33,3% (16)
2008
0
0
3
0
0
2
1
0
1
0
1
0
16,7% (8)
2009
0
2
7
2
0
4
2
2
0
0
2
0
43,8% (21)
2010
I alt
3
6,2% (3)
0
4,2% (2)
0 20,8% (10)
0 10,4% (5)
0
8,3% (4)
0 16,7% (8)
0 14,6% (7)
0
4,2% (2)
0
2,1% (1)
0
0,0% (0)
0
6,2% (3)
0
6,2% (3)
6,2% (3) 100,0% (48)
3
Er din bolig ejer, lejer eller andel?
Ejer
Lejer
Andel
Ved ikke
I alt
Respondenter
33
4
11
0
48
Procent
68,8%
8,3%
22,9%
0,0%
100,0%
Respondenter
6
33
7
46
Procent
13,0%
71,7%
15,2%
100,0%
Respondenter
2
19
13
2
0
2
5
0
4
47
Procent
4,3%
40,4%
27,7%
4,3%
0,0%
4,3%
10,6%
0,0%
8,5%
100,0%
Din uddannelse
Kort
Mellemlang
Lang
I alt
Hvad er din beskæftigelse?
Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle
Ansat som overordnet funktionær, akademiker, konsulent eller lignende
Ansat som funktionær, tjenestemand (fx i DSB, i amtet, HK'er, lærer)
Ansat som faglært arbejder, montør eller lignende
Ansat som specialarbejder eller lignende
Modtager dagpenge, kontanthjælp eller lignende
Er pensionist eller efterlønsmodtager
Er under uddannelse med SU
Andet, skriv hvad
I alt
Hvad er din beskæftigelse? - Andet, skriv hvad
fysioterapeut
Pædagogisk assistent
hjemmegående
PROF HÅNDBOLD SPILLER
Bankrådgiver
4
Gennemsnitsanalyse
Hvor langt væk ligger din arbejdsplads i km?
Hvor langt væk lå din arbejdsplads før du/I
flyttede ind i den nuværende bolig (i km)?
Hvor mange biler har du/I i husstanden?
Observeret
minimum
0
0
Observeret
maksimum
70
371
0
2
Gennemsnit Respondenter
29,43
34,37
42
44
1,55
47
Obs, én beboer havde 371 km til arbejde før han/hun flyttede ind i den nuværende bolig. Uden denne beboer
ville den gennemsnitlige afstand have været 26,5 km.
Hvor udfører du dit erhvervsarbejde?
Respondenter
30
1
10
7
48
På en arbejdsplads uden for hjemmet
I hjemmet
Både ude og hjemme
Har ikke pt. erhvervsarbejde
I alt
Procent
62,5%
2,1%
20,8%
14,6%
100,0%
Gennemsnitsanalyse
Hvor mange timer er der en eller flere
personer tilstede i boligen på en
normal/gennemsnitlig hverdag?
Hvor mange timer er der en eller flere
personer tilstede i boligen på en
normal/gennemsnitlig dag i weekenden?
Observeret
minimum
4
Observeret
maksimum
24
7
24
Gennemsnit Respondenter
16,4
48
19,9
48
5
Er du optaget af at passe på miljøet?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
45
2
1
48
Procent
93,8%
4,2%
2,1%
100,0%
Er du optaget af at passe på miljøet?
Hvor meget er du optaget af at passe på miljøet? - Graduér ved at sætte et X i et af felterne
(5 punktskala gående fra Lidt (1) til Meget (5))
1 = Lidt
2
3
4
5 = Meget
I alt
Respondenter
0
1
15
23
6
45
Procent
0,0%
2,2%
33,3%
51,1%
13,3%
100,0%
Hvor meget er du optaget af at passe på miljøet? - Graduér ved at sætte et X i et af felterne
(5 punktskala gående fra Lidt (1) til Meget (5))
6
Er du optaget af at spare på energien?
Respondenter
47
1
0
48
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Procent
97,9%
2,1%
0,0%
100,0%
Er du optaget af at spare på energien?
Hvor meget er du optaget af at spare på energien? - Graduér ved at sætte et X i et af felterne
(5 punktskala gående fra Lidt (1) til Meget (5))
Respondenter
0
0
9
20
18
47
1 = Lidt
2
3
4
5 = Meget
I alt
Procent
0,0%
0,0%
19,1%
42,6%
38,3%
100,0%
Hvor meget er du optaget af at spare på energien? - Graduér ved at sætte et X i et af felterne
(5 punktskala gående fra Lidt (1) til Meget (5))
Er du optaget af at spare på energien (kolonne)?
Krydset med: Er du optaget af at passe på miljøet (række)?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Ja
44
1
0
93,8% (45)
Nej
2
0
0
4,2% (2)
Ved ikke
1
0
0
2,1% (1)
I alt
97,9% (47)
2,1% (1)
0,0% (0)
100,0% (48)
92 % af beboerne (44 ud af 48) svarer at de både er optaget af at spare på energien og optaget af at passe
på miljøet.
7
Hvad betød mest for dig med hensyn til valget af den nye bolig? (Angiv op til 5 svar med tal fra 1-5, hvor 1 er
5
3
5
5
5
1
5
3
5
4
5
2
5
3
3
4
3
5
3
4
4
1
1
2
3
4
3
5
2
3
2
3
4
2
1
2
2
5
4
3
1
1
2
4
4
2
5
5
2
1
5
2
1
2
4
5
3
3
4
5
5
4
5
5
4
4
4
5
3
3
1
4
1
5
1
3
1
3
2
1
1
1
4
2
5
1
1
2
2
4
3
2
3
2
2
3
2
1
5
3
2
5
3
5
4
5
3
4
4
1
2
2
3
3
1
2
1
4
5
4
2
4
1
2
1
1
2
4
3
4
5
5
1
5
4
1
1
1
3
1
4
2
3
1
4
2
1
1
3
4
5
2
4
3
4
3
2
1
4
3
5
1
4
2
2
3
4
5
2
1
Andet
Prisen på huset
Firmaet der
byggede huset
Husets indeklima
Husets
beliggenhed
Husets indretning
Svanemærket
Husets
energiforbrug
Husets udvendige
arkitektur
den vigtigste årsag)
36 personer ud af 48 svarede efter hensigten på spørgsmålet. Svarene fremgår af nedenstående tabel med
én række for hver af de 36 personer der svarede. Der ses stor variation mellem beboernes prioriteter.
1
5
3
3
5
2
Sorteret efter størst betydning på baggrund af beboernes førsteprioritet (svar = 1): Husets beliggenhed (11),
Husets indretning (9), Husets energiforbrug (5), Husets indeklima og Prisen på huset og Husets udvendige
arkitektur (3 hver), Svanemærket og Andet (1 hver), Firmaet der byggede huset (0).
8
Kan du anbefale andre at bo i et lavenergihus?
Ja
Måske
Nej
I alt
Respondenter
41
7
0
48
Procent
85,4%
14,6%
0,0%
100,0%
9
Indeklima
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. x sidste sommer?
Marker et af felterne svarende til din mening
Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5) for de fem
parametre (X i ovenstående overskrift) Temperatur, Luftbevægelse, Luftkvalitet, Støjniveau og Dagslys, se
Aappendiks 1. I nedenstående tabel ses gennemsnitsværdier for de fem parametre sammen med en generel
vurdering af indeklimaet sidste sommer. Derefter vises mere detaljerede resultater for hver af de fem
parametre.
Gennemsnitsanalyse
Parameter
Temperatur:
Luftbevægelse:
Luftkvalitet:
Støjniveau:
Dagslys:
Alt taget i betragtning, hvordan vil
du generelt set vurdere indeklimaet
i din bolig sidste sommer?
Observeret
minimum
1
1
2
1
2
2
Observeret
maksimum
5
5
5
5
5
5
Gennemsnit
Usikkerhed Respondenter
3,30
3,58
3,91
3,78
4,38
3,83
±0,36
±0,37
±0,27
±0,36
±0,24
±0,27
46
45
46
45
45
46
Gennemsnit af 5 parametre: 3,79
Temperatur: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
For varmt
For koldt
For varierende temperatur
Andet
I alt
Respondenter
31
0
4
2
36
Procent
86,1%
0,0%
11,1%
5,6%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Gulvvarmen er svær at styre, kontra solens påvirkning udefra.
De sydvendte rum bliver varme, men det tilpasses med gemmentræk
Fin inde temp. hele sommeren
Kun på varme dage!
Var ikke flyttet ind i huset
Vi boede ikke i huset
Pga. store vinduespartier, føles det nærmest som et drivhus i sommerperioden.
10
Ingen bemærkninger
Vores fyr har drillet os lidt, og vi skulle lige lære det at kende
MANGLENDE SOLAFSKÆRMNING, VENTILATIONSSYSTEM ER IKKE NOK
Om sommeren når solen skinner, bliver for varmt indendørs
Over 25 grader inde for
Det er svært at regulere temp. i huset - i vores hus har vi meget store vinduespartier der alle er
udnyttet med solen, det giver når solen står på, en meget høj indetemp.
Vi havde lige overtaget huset, og var ikke instrueret i den teknologi der styrede klima, varme m.m.
Så husets varmesystem var ikke indstillet korrekt. Så når det blev for varmt, åbnede vi blot
vinduerne
For varmt om sommeren og for koldt om vinteren. Genvex fyr er noget være skrammel, som har
gjort livet surt for rigtig mange beboer i andelsboligen. kan ikke anbefales overhovedet, da
omkostningerne på el forbrug er 400% højere end først angivet i salgsoplægget.
For varmt om natten
Åbenbart er vinduespartierne rigeligt store
Luftbevægelse: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
Stillestående luft
Træk
Andet
I alt
Respondenter
11
5
8
23
Procent
47,8%
21,7%
34,8%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Havde i starten problemer med genvex anlæg, men virker fint nu
Fik at af vide at anlægget kunne bruges som aircon. Det passede ikke.
Der blæser koldt luft på mig, når genveksen kører i nogle rum (især i stuen). Og ellers er der
stillestående luft.
Indiellem oplever vi lidt træk eller måske er det såkaldt kundenedfald fra et højt placeret vindue
Med de mange vinduer, er det nødvendigt at have en ordentlig solafskærmning, for at holde temp.
nede i et fornuftigt lejde
Der er til tider meget varmt
Tilpas
Var ikke flyttet ind i huset
Boede her ikke
vores genvindings anlæg fungerede ikke optimalt
Udskiftning af luften, kunne godt være kraftigere
For at køle ned , må man have døre åbne
Genvex har aldrig virket.
Kunne ønske at genvex anlægget kunne bruges som airkondision
11
Luftkvalitet: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
Indelukket
Ubehagelig lugt
Andet
I alt
Respondenter
4
0
11
14
Procent
28,6%
0,0%
78,6%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Havde til at starte med problemer, da vi ikke kunne få genvexen til at virke optimalt
TØR LUFT
Madlugt hænger nogen gange i køkkenet til næste morgen selvom genveksen kører.
Meget tør luft
Ingen problemer...
Var ikke flyttet ind i huset
Boede her ikke
Her er meget tør luft.
Ingen lugtegener
Luften er meget tør
Varm indeklima f.eks i soveværelset
Genvex igen ikke virket.
For varmt
Støjniveau: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
12
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
Støj udefra, fx trafikstøj
Støj fra aktivitet inde i bygningen
Støj fra de tekniske installationer
Andet
I alt
Respondenter
3
4
16
5
24
Procent
12,5%
16,7%
66,7%
20,8%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Genveksen larmer. Jeg kan høre snakken, fra værelser som ligger i modsatte ende af huset
selvom alle døre er lukket.
Da vi har højt til loftet, ingen gulvtæpper og til tider støjende børn, giver det af og til et højt
støjniveau. Dette har dog ikke noget med miljøkonceptet at gøre.
Der kan i nogle rum høres susen fra ventilationen
"Genwexen" larmer på højeste trin
Lidt støj fra varmepumpe, men på niveau med gasfyret i det gl. hus.
Var ikke flyttet ind i huset
Boede her ikke
Akustikken er ikke så god, meget støj fra aktivitet i huset. Støj fra vores genvex anlæg.
VI HAR FOR HØJT TIL LOFTET OG STØJEN SØGER OP TIL RUMMENE OVENPÅ ,OG DET
ER GENERENDE
Vi har 5 meter til loftet, og det gør at værelserne ovenpå udsættes for eget støj.. f.eks er det svært
at have gæster i huset, hvis en ønsker at sove..
Svag støj fra Genvex anlæg
Husets rum er meget lydtætte
Ingen støj
Gasfyret afgiver for meget støj
Genvex virker ikke og larmer ad h. til.
Udsugningen støjer meget dårlig akustik
Dagslys: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var ... Gerne flere svar
For meget dagslys
For lidt dagslys
Blænding fra sol og himmel
Andet
I alt
Respondenter
8
2
5
1
16
Procent
50,0%
12,5%
31,2%
6,2%
100,0%
13
Forklar evt. nærmere:
Blev løst med gardiner.
Når jeg skal se TV, skulle have købt mørklægningsgardiner. Det kan man vist kalde et
luksusproblem.
I køkken pga overdækket terrasse
Tilpas
Var ikke flyttet ind i huset
Boede her ikke
Skønt med alt det lys.
Huset er lyst og dermed kan solens stråler skinne gennem de store vinduer, og dermed give høje
varmegrader om dagen
Store vinduer, med meget solstråler, må trække gardinerne for
14
Er der nogle rum i din bolig, hvor du kunne tænke dig at have mere eller mindre
dagslys om sommeren?
Soveværelse
Mere
Mindre
I alt
Respondenter
3
13
16
Procent
18,8%
81,2%
100,0%
Respondenter
4
11
15
Procent
26,7%
73,3%
100,0%
Respondenter
8
3
11
Procent
72,7%
27,3%
100,0%
Respondenter
9
1
10
Procent
90,0%
10,0%
100,0%
Respondenter
4
2
6
Procent
66,7%
33,3%
100,0%
Dagligstue
Mere
Mindre
I alt
Køkken
Mere
Mindre
I alt
Badeværelse
Mere
Mindre
I alt
Andet rum
Mere
Mindre
I alt
Hvilket andet rum?
Vest vendt børneværelse
Kontoret/børneværrelset
gæsteværelse og kontor
Gæsteværelse
teknikrum
15
Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig sidste sommer? - Marker et
af felterne svarende til din mening (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
16
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. x denne vinter?
Marker et af felterne svarende til din mening
Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5) for de fem
parametre (X i ovenstående overskrift) Temperatur, Luftbevægelse, Luftkvalitet, Støjniveau og Dagslys, se
Appendiks 1. I nedenstående tabel ses gennemsnitsværdier for de fem parametre sammen med en generel
vurdering af indeklimaet denne vinter. Derefter vises mere detaljerede resultater for hver af de fem
parametre.
Gennemsnitsanalyse
Parameter
Temperatur:
Luftbevægelse:
Luftkvalitet:
Støjniveau:
Dagslys:
Alt taget i betragtning, hvordan vil
du generelt set vurdere indeklimaet
i din bolig denne vinter?
Observeret
minimum
1
1
1
1
2
1
Observeret
maksimum
5
5
5
5
5
5
Gennemsnit
3,48
3,69
4,10
3,65
4,43
3,60
Usikkerhed Respondente
r
±0,37
48
±0,34
48
±0,28
48
±0,38
46
±0,20
47
±0,34
48
Gennemsnit af 5 parametre: 3,87
Temperatur: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
For varmt
For koldt
For varierende temperatur
Andet
I alt
Respondenter
4
13
12
4
30
Procent
13,3%
43,3%
40,0%
13,3%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Kunne ikke både holde temperaturen oppe samtidig med gulvvarme og varmt vand, så vi måtte
vælge hvad der var vigtigst.
Har meget svært ved at styre gulvvarmen
Træk fra højtsiddende vindue i stuen
Det var svært at tilpasse regulatorene, i forhold til manglende temperaturvisning på selve
regulatorerne og fyret har ikke været indstillet korrekt, så det har været gået ud nogle gange.
Det kan være koldt i stuen
Det er meget varmt når solen skinner hele dagen
17
Varmepumpen har været defekt.
Fyret stod på for høje temp. dvs alt over 20 grader bliver for varmt, pga det lysindfald vi får fra
vinduerene- opvarmer også huset
For højt elforbrug på Genvex
Det er let at stille gulvvarmen i huset, således at det føles behageligt i den kolde periode
Passende temperatur
De tekniske installationer er vanskelige at anvende og regulere. Der er en del fejl, som antageligt
er grundet programmeringsfejl, og ikke egentlige fejl på systemerne. Vi har haft perioder uden
varmt vand, og varme i huset.
Genvex fyr virkede ikke, kunne i 3 måneder ikke få det over 19 grader i boligen uden selv at
tænde 100 stearin lys, bruge varmen fra vores køkken ovn, og bruge el radiatorer.
Vi kunne ikke holde varmen når det frøs for hårdt. og kunne så ikke få gulvvarme på badeværelset
Problem med at få temp. op på 24 grader
Luftbevægelse: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
Stillestående luft
Træk
Andet
I alt
Respondenter
1
12
5
17
Procent
5,9%
70,6%
29,4%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Ikke god nok varmefordeling i rummene.
Madlugtgenerne
Af og til lidt træk/kuldenedfald om vinteren.
Når luftindtagene/udluftningerne var åbne gav de træk, når de var lukket kunne det godt blive for
indelukket.
Træk pga. vinduernes konstruktion (koblede Bøjsø vinduer)
Der er ikke mekanisk ventilation.
Klimamenbram ved de udvendige stikkontakter er itu, dermed en vis træk fra elkontakterne
Træk fra nogle stikkontakter,
Genvex virkede ikke kun 19 grader i boligen. ulideligt.. Giv os oliefyr tilbage, det ved vi hvordan
virker.
Træk ved gulvet
18
Luftkvalitet: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
Indelukket
Ubehagelig lugt
Andet
I alt
Respondenter
0
0
7
7
Procent
0,0%
0,0%
100,0%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Madlugtgener
Tørt
Her er meget tørt.
Genvex var sat på niveau 2 og både støjede og støvede en del mere - Generelt er her mere støv
end i et normalt hus.
Træk fra stikkontakterne på ydervæggene
Det er ikke noget jeg tænker over
Se foregående svar.
Støjniveau: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
Støj udefra, fx trafikstøj
Støj fra aktivitet inde i bygningen
Støj fra de tekniske installationer
Andet
I alt
Respondenter
1
2
17
6
24
Procent
4,2%
8,3%
70,8%
25,0%
100,0%
19
Forklar evt. nærmere:
De samme som om sommeren
Lidt støj i form af husbyggeri på de omkring liggende grunde.
Der kan være susen fra ventilation
Et leje i gasfyret var slidt.
SOM SKREVET TIDLIGERE
Varmepumpen støjer en del.
Tidligere skrevet
Genvex støjer en del på luft niveau 2
Der er ingen generende støj
Ingen generende støj
Igen larmer Genvex fyr ad h. til
Dårlig akustik udsugning støjer meget
Dagslys: (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Oplevede du problemer med, at der var… Gerne flere svar
For meget dagslys
For lidt dagslys
Blænding fra sol og himmel
Andet
I alt
Respondenter
0
2
2
3
7
Procent
0,0%
28,6%
28,6%
42,9%
100,0%
Forklar evt. nærmere:
Samme som om sommeren
Som under sommer
Der er ikke nogle problemer med lysindfald
Jeg kunne faktisk godt have tænkt mig en ovenlysvindue i stuen, idet dette giver et godt lys i både
køkken og bad, hvor der er ovenlysvindue
Ingen gener
Grundet vinduernes størrelse falder meget dagslys ind i stuen
20
Er der nogle rum i din bolig, hvor du kunne tænke dig at have mere eller mindre
dagslys om vinteren?
Soveværelse
Mere
Mindre
I alt
Respondenter
2
6
8
Procent
25,0%
75,0%
100,0%
Respondenter
6
3
9
Procent
66,7%
33,3%
100,0%
Respondenter
6
2
8
Procent
75,0%
25,0%
100,0%
Respondenter
5
1
6
Procent
83,3%
16,7%
100,0%
Respondenter
7
1
8
Procent
87,5%
12,5%
100,0%
Dagligstue
Mere
Mindre
I alt
Køkken
Mere
Mindre
I alt
Badeværelse
Mere
Mindre
I alt
Andet rum
Mere
Mindre
I alt
Hvilket andet rum?
Entréen
børneværelse
Kontor og gæsteværelse
Det andet værelset
Teknikrum
21
Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig denne vinter? - Marker et af
felterne svarende til din mening (5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
22
Indeklimaet i din bolig generelt
Hvordan oplever du luftkvaliteten i din nye bolig i forhold til din tidligere bolig?
Bedre
Det samme
Dårligere
I alt
Respondenter
41
7
0
48
Procent
85,4%
14,6%
0,0%
100,0%
Usikkerhed
±10,0%
±10,0%
±0,0%
Uddyb eventuelt:
Boede i et uisoleret hus fra 1955 før, som kun havde brændeovn som opvamningskilde i det
meste af huset og der var meget fodkoldt og meget træk.
Bedre luftudskiftning
Meget mere jævn temperatur
Meget bedre. Vi har ikke haft genvendingsanlæg tidligere
Bedre lugt
Vi flyttede fra en gammel lejlighed fra slutningen af 60'erne.
Her lugter aldrig surt eller på nogen måde dårligt. Havde på et tidspunkt taget nogle gamle store
gobelenger ind i stuen, som havde stået i en garage og som faktisk lugtede lidt surt - Men den
grimme lugt forsvandt, da billederne kom ind i stuen.
Der er genvex i det nye hus - det var der ikke i det gamle. Der er også gulvvarme i det nye hus,
det var der ikke i det gamle.
Genvex og gulvvarme overalt, derfor ingen kuldebroer, som der var i det gamle hus fra 70'erne
Hvordan oplever du temperaturforholdene i din nye bolig i forhold til din tidligere bolig?
Bedre
Det samme
Dårligere
I alt
Respondenter
33
4
11
48
Procent
68,8%
8,3%
22,9%
100,0%
Usikkerhed
±13,1%
±7,8%
±11,9%
Uddyb eventuelt:
Super gode, her er meget varmere.
I vores tidligere bolig var der ikke den samme høje varme om sommeren. Dette skal dog holdes
op mod, at der i den tidligere bolig var mindre vinduesflader. Tidligere bolig var fra 1984
Gulvvarme giver en god fordeling og ensartet temperatur.
Varmere
Vi flyttede fra en gammel lejlighed fra slutningen af 60'erne.
Vi boede 8 år i Spanien før vi købte dette hus.. der isolere de virkelig lidt.. og det var i
Nordspanien vi boede, og der bliver også koldt om vinteren
VARMERE, MEN DOG FOR VARMT OM SOMMEREN
Her er generelt alt for varmt om sommeren. Hele vinteren har vi haft en konstant varme på 22
grader i soveværelset, hvilke ikke er til at justere.
Gulvvarmen giver et ensartet og behagelig klima, hvorimod i det gamle var der radiatorer - og
dermed kulde - træk
Ens varme overalt (gulvvarme)
Alt for koldt om vinteren, hvis ikke det bliver løst er fremtidens parcelhus et dødt projekt, ingen
gider kun at have 19 grader indenfor.
23
Er der ofte fugt på grund af kondens på indersiden af ruderne om vinteren?
Respondenter
1
47
48
Ja
Nej
I alt
Procent
2,1%
97,9%
100,0%
Usikkerhed
±4,0%
±4,0%
Respondenter
8
39
47
Procent
17,0%
83,0%
100,0%
Usikkerhed
±10,7%
±10,7%
Respondenter
1
45
46
Procent
2,2%
97,8%
100,0%
Usikkerhed
±4,2%
±4,2%
Er der ofte fugt på grund af kondens på ydersiden af ruderne?
Ja
Nej
I alt
Bliver der røget dagligt i boligen?
Ja
Nej
I alt
Er der situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med indeklimaet i din bolig?
Ja
Nej
I alt
Respondenter
20
26
46
Procent
43,5%
56,5%
100,0%
Usikkerhed
±14,3%
±14,3%
Hvilke situationer eller tidspunkter, er du ikke tilfreds med indeklimaet i din bolig?
Når her er for varmt/koldt.
I forbindelse med madlavning, nogen gange hænger madlugten til næste morgen.Kan ikke forstå
hvorfor når genveksen kører.
Om morgenen når det er koldt, har vi nogen gange problemer med dug på yderliden af ruderne.
Fugt på ydersiden af vinduer når det er rigtig koldt udenfor
Til tider om sommeren, hvor der er meget varmt, grundet solens lysindfald. Samtidig har vi oplevet
at vores stue føles køligere om vinteren end øvrige rum. Kan skyldes stor lofthøjde
Der kan være varmt om sommeren
Om vinteren, specielt når der er meget vind, så er der steder hvor det trækker ind (vi har taget
kontakt til byggefirmaet).
Når der er for varmt pga. vores store vinduespartier mht. sol
Om aftenen når der er gæster bliver der hurtigt meget varmt.
DER BLIVER FOR VARMT PGA MANGLENDE SOLAFSKÆRMNING, DER ER INGEN
UDHÆNG
At jeg på ingen måde kan justere temperaturen ned - i soveværelset. At her er for varmt om
sommeren.
Om sommeren, når man ikke kan køle ned.
Sommeren - der bliver for varmt
Når varmen svigter og der bliver for koldt. Varme- og energisystemet er for kompliceret at
24
anvende som bruger
Ved meget frost er der koldt i stue køkken, bad.
Lugtgener fra madlavning op til 12- 18timer efter
Imødekommer din boligs indretning generelt set dine behov? - Marker et af felterne svarende til din mening
(5 punktskala gående fra Nej, slet ikke (1) til Ja, helt bestemt (5))
Gennemsnit: 4,40
Uddyb eventuelt:
Vi valgte den selv ved projekt salg.
Har selv fået bygget huset.
Vi har gjort meget ud af et få tegnet huset, så vi som familie kan fungerer optimalt inden for
rammerne
STUE OG KØKKEN ER ET STORT RUM, OG DET ER SVÆRT AT INDRETTE
For meget støj og for lille bryggers
Huset er på 150 m2 med de værelser vi har behov for som pensionister
25
Regulering af indeklimaet om sommeren
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen?
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
Hvis solen har skinnet hele dagen bliver der gerne en smule for varmt indendørs, og derfor åbner
vi en havedør eller et vindue for at få lidt luft
Det bliver varmt når solen er på
Pga. for varmt klima
Her er for varmt og anlægget kan ikke regulere det.
FOR AT FÅ FRISK LUFT IND HVIS LAVET MAD DER LUGTER MEGET
Der er for varmt.
Mere luft
Generel udluftning
Kortvarig udluftning, madlavning, efter bad, soverum
Om sommeren er de meget åbne i dagtimerne og flere af vinduerne står på klem om natten.
Derfor er luftudskriftningssystemet skruet ned på 1 om sommeren.
Få frisk luft ind og gennemtræk
Giver frisk luft til boligen og giver udluftning iforhold til sundt hus/sunde mennesker
Grundet indelukket luft i enkelte rum, efter natten. Samt udlustning af varme rum
Det skyldes den meget varme fra solen
For at få lidt gennemtræk, hvis det er en varm dag. Der ingen grund til at bruge strøm på at skifte
luften med "Genwexen"
For udluftning - vi har ikke genvex.
For at lufte ud
For udluftning, vi har kun manuel udluftning.
For at få fugten hurtigt ud ved badning
For at få noget sommerluft ind i huset.
DER BLIVER FOR VAMRT
Det giver et hurtigt luftskift.
Huset har ikke mekanisk ventilation.
For at få luftet ud.
Udluftning efter sovning og før sovning
Uduftning efter bad og på børne værelserne
DER BLIVER FOR VARMT
I håb om at få noget gennemtræk, hvis temperaturen er lavere udenfor end indenfor. Åbner også
gerne vinduet i soveværelset om morgnen for at få frisk luft ind og måske nogle støvmider ud.
Om sommeren åbner vi ovenlysvinduerne for at få varmen ud
Udluftning og hvis det er for varmt om sommeren
Vi har små børn, og da de render ind og ud hele tiden står der altid en dør åben!
Frisk luft, udluftning. Om sommerne evt. fordi der er for varmt i huset
Qua varme
Få luftet ud.. Genvex virker jo ikke.
Udluftning
Alm. udluftning, madlavning, bad, høj varme i stue på grund af sol gennem meget store
vinduer(drivhus effekt)
Der bliver for varmt
26
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om natten?
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
I sommermånederne
Mere luft
Pga. at der bliver varmt pga. af isolering
Ekstra frisk indeklima
Vi sover bedre når der er køligt og helt frisk luft.
I meget varme nætter
For at lufte ud, når det føles på indelukket. Og for at nedsætte temperaturen om sommeren.
For at få temperaturen ned omkring de 20 grader, så det er mere bekvemt at sove
For at få temp. ned i et køligere lejde
Så der ikke bliver for indelukket
Kun om sommeren hvis det er meget varmt
fordi der er for varmt
Hvis der bliver for varmt
PGA VARME
Om sommeren i håb om at få temperaturen ned.
For varmt
Qua varme
Vil gerne have det koldere i soveværelset.
Udluftning
På grund af for høj temp. i soveværelset om sommeren
Pga. varme
27
Regulering af indeklimaet om vinteren
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen?
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
Når det bliver for varmt
Udluftning.
Føler bare træng til frisk luft.
Mere luft
For at få luftet helt ud.
Sundt/bedre indeklima.
Samme som om sommeren
Få frisk luft ind i huset
Om morgenen i soveværelset er det rart at få luftet lidt ud.
Udluftning, men ikke pga. nødvendighed eller gener.
Almindelig udluftning
Udluftning, vi har kun manuel udluftning.
Vindue åbnes efter badning
Frisk luft
Pga. varme
FOR VARMT
For at få luftet ud.
Udluftning iforb med sovning
Udluftning
KUN HVIS SOLEN SKINNER OG DER ER MANGE PERSONER, SÅ KAN DET BLIVER FOR
VARMT
Frisk luft
I soveværelset og badeværrelset
Varme eller f. eks mados
Udluftning
Behovet for frisk luft
Udluftning, i forb. med madlavning
Grundet lugtgener f.eks i soveværelset
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om natten?
28
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
Mere luft
Samme som om sommeren
Der kan være for varmt, så dette for at køle rum ned
Varme
Pga. varme
29
Regulering af indeklimaet generelt over året
I hvor høj grad føler du, at du personligt har muligheden for at regulere og
tilpasse følgende?
Marker felterne svarende til din mening
Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra "Ingen mulighed for personligt at regulere" (1) til "Fuld
personlig reguleringsmulighed" (5).
Gennemsnitsanalyse
Rumtemperaturen:
Ventilationen:
Solafskærmningen:
Observeret
minimum
1
1
1
Observeret
maksimum
5
5
5
Gennemsnit
3,54
3,36
2,87
Usikkerhed Respondente
r
±0,32
48
±0,38
47
±0,44
47
Rumtemperaturen: (5 punktskala gående fra "Ingen mulighed for personligt at regulere" (1) til "Fuld personlig
reguleringsmulighed" (5))
Ventilationen: (5 punktskala gående fra "Ingen mulighed for personligt at regulere" (1) til "Fuld personlig
reguleringsmulighed" (5))
30
Solafskærmningen: (5 punktskala gående fra "Ingen mulighed for personligt at regulere" (1) til "Fuld
personlig reguleringsmulighed" (5))
Rumtemperaturen:
1 = "Ingen mulighed for personligt at regulere"
2
3
4
5 = "Fuld personlig reguleringsmulighed"
I alt
Respondenter
3
5
13
17
10
48
Procent
6,2%
10,4%
27,1%
35,4%
20,8%
100,0%
Usikkerhed
±6,8%
±8,6%
±12,6%
±13,5%
±11,5%
Respondenter
5
8
11
11
12
47
Procent
10,6%
17,0%
23,4%
23,4%
25,5%
100,0%
Usikkerhed
±8,8%
±10,7%
±12,1%
±12,1%
±12,5%
Respondenter
14
6
8
10
9
47
Procent
29,8%
12,8%
17,0%
21,3%
19,1%
100,0%
Usikkerhed
±13,1%
±9,5%
±10,7%
±11,7%
±11,2%
Ventilationen:
1 = "Ingen mulighed for personligt at regulere"
2
3
4
5 = "Fuld personlig reguleringsmulighed"
I alt
Solafskærmningen:
1 = "Ingen mulighed for personligt at regulere"
2
3
4
5 = "Fuld personlig reguleringsmulighed"
I alt
31
Føler du, at du har behov for at kunne regulere på følgende?
Marker felterne svarende til din mening
Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra "Nej, aldrig" (1) til "Ja, meget ofte" (5).
Gennemsnitsanalyse
Rumtemperaturen:
Ventilationen:
Solafskærmningen:
Observeret
minimum
1
1
1
Observeret
maksimum
5
5
5
Gennemsnit
3,30
2,88
2,89
Usikkerhed Respondente
r
±0,33
47
±0,35
48
±0,38
47
Rumtemperaturen: (5 punktskala gående fra "Nej, aldrig" (1) til "Ja, meget ofte" (5))
Ventilationen: (5 punktskala gående fra "Nej, aldrig" (1) til "Ja, meget ofte" (5))
Solafskærmningen: (5 punktskala gående fra "Nej, aldrig" (1) til "Ja, meget ofte" (5))
32
Rumtemperaturen:
1 = "Nej, aldrig"
2
3
4
5 = "Ja, meget ofte"
I alt
Respondenter
3
9
14
13
8
47
Procent
6,4%
19,1%
29,8%
27,7%
17,0%
100,0%
Usikkerhed
±7,0%
±11,2%
±13,1%
±12,8%
±10,7%
Respondenter
8
11
13
11
5
48
Procent
16,7%
22,9%
27,1%
22,9%
10,4%
100,0%
Usikkerhed
±10,5%
±11,9%
±12,6%
±11,9%
±8,6%
Respondenter
10
9
9
14
5
47
Procent
21,3%
19,1%
19,1%
29,8%
10,6%
100,0%
Usikkerhed
±11,7%
±11,2%
±11,2%
±13,1%
±8,8%
Ventilationen:
1 = "Nej, aldrig"
2
3
4
5 = "Ja, meget ofte"
I alt
Solafskærmningen:
1 = "Nej, aldrig"
2
3
4
5 = "Ja, meget ofte"
I alt
33
Hvis du har muligheden, hvor hurtigt sker der så en ændring af indeklimaet, hvis
du regulerer på nedenstående?
Marker felterne svarende til din mening
Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra "Meget langsomt" (1) til "Meget hurtigt" (5).
Gennemsnitsanalyse
Rumtemperaturen:
Ventilationen:
Solafskærmningen:
Observeret
minimum
1
1
1
Observeret
maksimum
5
5
5
Gennemsnit
2,57
3,60
3,32
Usikkerhed Respondente
r
±0,30
46
±0,35
43
±0,47
38
Rumtemperaturen: (5 punktskala gående fra "Meget langsomt" (1) til "Meget hurtigt" (5))
Ventilationen: (5 punktskala gående fra "Meget langsomt" (1) til "Meget hurtigt" (5))
Solafskærmningen: (5 punktskala gående fra "Meget langsomt" (1) til "Meget hurtigt" (5))
34
Rumtemperaturen:
1 = "Meget langsomt"
2
3
4
5 = "Meget hurtigt"
I alt
Respondenter
9
11
18
7
1
46
Procent
19,6%
23,9%
39,1%
15,2%
2,2%
100,0%
Usikkerhed
±11,5%
±12,3%
±14,1%
±10,4%
±4,2%
Respondenter
3
3
14
11
12
43
Procent
7,0%
7,0%
32,6%
25,6%
27,9%
100,0%
Usikkerhed
±7,6%
±7,6%
±14,0%
±13,0%
±13,4%
Respondenter
8
3
6
11
10
38
Procent
21,1%
7,9%
15,8%
28,9%
26,3%
100,0%
Usikkerhed
±13,0%
±8,6%
±11,6%
±14,4%
±14,0%
Ventilationen:
1 = "Meget langsomt"
2
3
4
5 = "Meget hurtigt"
I alt
Solafskærmningen:
1 = "Meget langsomt"
2
3
4
5 = "Meget hurtigt"
I alt
35
Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med den automatiske regulering af
indeklimaet i boligen?
Ja
Nej
I alt
Respondenter
25
23
48
Procent
52,1%
47,9%
100,0%
Usikkerhed
±14,1%
±14,1%
Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med den automatiske regulering af
indeklimaet i boligen?
Uddyb gerne:
Gulv varmen er lang tid om at omstille sig hvis vejret udenfor ændre sig
Om vinteren
Madlugt generne igen. Varme og kulde.
Ved meget solindfald og ved lave temperaturer om vinteren
Når der er gæster, ville det være rart at kunne køle huset ned nemmere
Hvis det er meget varmt om sommeren, ville det være rart med aircondition
Vi har ikke mekanisk ventilation og solafskærmning, men savner det heller ikke, hvorfor jeg var i
tvivl om hvad jeg skulle svare til de sidste 3 spørgsmål. Mht. regulering af varme, så ville det da
være rart at temperaturen var hurtigere til at stige i perioder med store udsving i temperaturen de
enkelte dage.
Tørheden i luften og varmen vil vi gerne kunne regulere lidt bedre ved omskifteligt vejr
Ved ikke nok om vores genvindings anlæg
DER BLIVER TIT FOR VARMT
Sommer varmen
Om vinteren er gulvvarmen meget varierende.
Ved pludselig kulde, er huset ikke muligt at regulere temperaturmæssigt.
Når her er koldt, er det svært at få varme i huset
Genvex virker ikke
Den kan ikke holde en fast temperatur
Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med dine personlige
reguleringsmuligheder?
Ja
Nej
I alt
Respondenter
23
25
48
Procent
47,9%
52,1%
100,0%
Usikkerhed
±14,1%
±14,1%
36
Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med dine personlige
reguleringsmuligheder?
Uddyb gerne:
Meget kompliceret anlæg der kræver en brugsanvisning.
GULVVARMEN ER SVÆR AT JUSTERE
Det går for langsomt med varme/kulde reguleringen.
Når der er gæster i huset
Se tidligere pkt.
Vi har haft en del problemer med vores varmepumpe som styrer vores jordvarmeanlæg, den er
meget lidt brugervenlig, og vi har allerede fået udskiftet selve pumpen en gang fordi den var gået i
stykker evt. pga. forkert dimensionering, så vores varmeanlæg har ikke fungeret efter hensigten
frem til nu - der har bl.a. været mange gange hvor den er gået i stå og vi hverken har haft varme
eller varmt vand.
Samme som ovenover
Ville gerne kunne solafskærme
DER MANGLER UDVENDIG SOLAFSKÆRMNING
Når det er for varmt - Specielt det at jeg ikke kan regulere soveværelset separat
Om sommeren
Min mand står for den tekniske regulering
Varmen
Når her er for koldt i huset, så er det kompliceret at få varme i huset
Genvex virker ikke
Vi kan ikke bare lige hæve temperaturen, hvis vi har behov
37
Hvad gør du i forskellige situationer (Brugeradfærd)?
Forestil dig at du har det for koldt i din bolig - hvad ville du gøre for at få varmen?
(Angiv op til 3 svar med tal fra 1-3, hvor 1 er det du ville gøre først)
2
3
3
2
3
2
1
1
2
2
1
1
2
2
1
1
1
2
2
2
1
2
3
1
1
3
3
2
1
2
1
1
3
2
3
3
1
1
2
3
Det tager for lang tid at skrue op for varmen med
gulvvarme.
2
Pga. den lange reaktionstid tager vi andre midler i
brug før vi rører ved varmeanlægget.
3
1
2
3
2
3
2
3
3
1
Pakke mig ind i tæpper.
3
1
1
3
2
3
1
1
3
1
2
1
3
1
1
2
1
Uddyb gerne
1
3
2
1
1
1
1
Andet
Jeg ville skrue helt op
for varmen
Jeg ville skrue lidt op for
varmen
Jeg ville tænde op i
brændeovnen
Jeg ville tage mere tøj
på
Jeg ville bevæge mig
noget mere
Jeg ville tage et varmt
bad
Jeg ville gå i seng og
varme mig under dynen
Jeg ville drikke eller
spise noget varmt
Intet
42 personer ud af 48 svarede efter hensigten på spørgsmålet. Svarene fremgår af nedenstående tabel. Der
ses en del variation i hvilken rækkefølge beboerne ville gøre de forskellige ting for at få varmen.
1
2
2
2
2
3
2
2
2
2
2
2
3
1
3
3
3
Jeg vil hæve rumtermostaten og eventuel
gasfyrets temperatur
38
1
3
3
1
2
1
2
2
2
2
3
1
1
1
2
2
1
2
1
1
2
3
var der en brændeovn, ville jeg nok starte der - det
giver hurtigt varme, uden at
termostater/gulvvarmen skal justeres
Ingen brændeovn i boligen, genvex virker ikke.
3
3
3
3
3
Sorteret efter hvad flest beboerne ville gøre først for at få varmen (svar = 1): Jeg ville tage mere tøj på (17),
Jeg ville skrue lidt op for varmen (16), Jeg ville skrue helt op for varmen, Jeg ville tænde op i brændeovnen,
Jeg ville bevæge mig noget mere, Jeg ville drikke eller spise noget varmt (2 hver), Jeg ville tage et varmt bad
(1), Jeg ville gå i seng og varme mig under dynen, Intet, Andet (0 hver).
Forestil dig at du har det for varmt i din bolig - hvad ville du gøre for at køle af? (Angiv op til 3 svar med tal
fra 1-3, hvor 1 er det du ville gøre først)
3
1
2
3
1
1
2
3
1
1
3
1
1
3
3
2
1
3
2
2
3
1
1
1
1
2
3
1
2
3
3
2
2
1
2
3
2
2
1
2
2
3
2
3
1
1
1
1
2
3
3
Uddyb gerne
Andet
Jeg ville skrue helt
ned for varmen
Jeg ville skrue lidt
ned for varmen
Jeg ville tage noget
tøj af
Jeg ville bevæge mig
noget mindre
Jeg ville tage et koldt
bad
Jeg ville drikke eller
spise noget koldt
Jeg ville åbne et eller
flere vinduer
Intet
40 personer ud af 48 svarede efter hensigten på spørgsmålet. Svarene fremgår af nedenstående tabel. Der
ses en del variation i hvilken rækkefølge beboerne ville gøre de forskellige ting for at køle af.
3
Vi skruer kun ned for varmen hvis vi kan gøre det for en
længere periode feks. slukke fra juni til okt.
3
2
Pga. den lange reaktionstid tager vi andre midler i brug
før vi rører ved varmeanlægget.
2
2
39
1
2
2
3
3
1
1
1
2
2
3
1
1
2
2
3
2
2
3
1
3
2
2
1
1
1
1
1
3
2
1
3
2
3
1
3
3
3
2
2
2
2
1
1
1
Åbne vinduerne - trække solafskærmningen for eventuel dør således at der kommer gennemtræk
1
2
2
3
3
2
1
1
3
2
1
3
3
3
3
Genvex virker ikke..
2
Sorteret efter hvad beboerne ville gøre først for at køle af (svar = 1): Jeg ville skrue lidt ned for varmen (14),
Jeg ville tage noget tøj af (12), Jeg ville åbne et eller flere vinduer (11), Jeg ville drikke eller spise noget koldt
(2), Jeg ville skrue helt ned for varmen (1), Jeg ville bevæge mig noget mindre, Jeg ville tage et koldt bad,
Intet, Andet (0 hver).
Forestil dig at der lugter dårligt i din bolig - hvad ville du gøre for at forbedre luftkvaliteten? (Angiv op til 3
svar med tal fra 1-3, hvor 1 er det du ville gøre først)
1
2
2
1
1
2
1
2
2
2
1
1
2
Uddyb gerne
3
3
3
3
1
1
Andet
Jeg ville åbne et eller
flere vinduer
Jeg ville prøve at finde
lugtkilden og fjerne den
Jeg ville bruge en
luftfrisker
Jeg ville tænde for
emhætten
Jeg ville skrue op for
ventilationsanlægget hvis
det var muligt
Intet
41 personer ud af 48 svarede efter hensigten på spørgsmålet. Svarene fremgår af nedenstående tabel. Der
ses en del variation i hvilken rækkefølge beboerne ville gøre de forskellige ting for at forbedre luftkvaliteten.
3
2
Madlugtgenerne igen
3
1
3
40
2
1
2
1
2
2
2
1
2
3
2
2
1
3
3
1
2
2
2
2
2
3
2
1
2
1
2
1
2
2
2
2
1
2
1
2
1
1
1
3
3
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
2
1
1
1
1
3
3
3
3
3
2
Rækkefølgen på 1 og 2 kommer an på hvorfor der lugter dårligt,
hvis det er pga. madlavning ville jeg starte med at tænde
emhætten.
1
2
3
2
2
3
3
3
3
2
3
Finde kilden til den dårlige luft, derefter lufte ud
1
3
3
3
3
3
3
Emhætte og vent hænger sammen
3
3
Sorteret efter hvad beboerne ville gøre først for at forbedre luftkvaliteten (svar = 1): Jeg ville prøve at finde
lugtkilden og fjerne den (26), Jeg ville åbne et eller flere vinduer (12), Jeg ville skrue op for
ventilationsanlægget hvis det var muligt (2), Jeg ville tænde for emhætten (1), Jeg ville bruge en luftfrisker,
Intet, Andet (0 hver).
41
Information og opfølgning
Har du eller andre i husstanden modtaget en vedligeholdelsesplan for huset?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
23
19
6
48
Procent
47,9%
39,6%
12,5%
100,0%
Respondenter
6
3
8
5
2
24
Procent
25,0%
12,5%
33,3%
20,8%
8,3%
100,0%
Hvis ”ja” – hvad er din mening om vedligeholdelsesplanen
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
1 = Utilfredsstillende
2
3
4
5 = Tilfredsstillende
I alt
Hvis ”ja” – hvad er din mening om vedligeholdelsesplanen
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Hvad var positivt og hvad var negativt ved vedligeholdelsesplanen?
INGEN BRUGBAR INFORMATION OM VORES KLIMAANLÆG OG GULVVARME
Har på igen måde fået nok information omkring gulvvarme, gasfyr og genveksanlægget.
Udførlig og simpel
Syntes vi manglende en mundtlig gennemgang af vedligeholdelsesplanen.
Byggefirma gik konkurs inden endelig aflevering af huset
Det er bare en mappe med brochure og de forskellige leverandørers beskrivelse af hvordan man
bedst passer på sine ting.
Skrevet i meget generelle vendinger og ikke helt tilpasset præcis dette hus
Den er meget omfattende, så jeg bruger kun manualen, hvis der opstår fejl eller spørgsmål
Man kan slå op på planen for eventuel at løse et problem
Den ser omfattende og dækkende ud, hvis man har forstået teknisk sprog, og har interesse for det
tekniske i det. Sproget er alt for lidt brugervenligt - og ikke rettet mod personer der gerne vil, men
hverken har tid, evner eller interesse i teknikken, til at anvende systemet, som det sikkert er
tiltænkt.
Genvex virker ikke.
42
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan varmeanlægget fungerer?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
19
15
9
5
48
Procent
39,6%
31,2%
18,8%
10,4%
100,0%
Respondenter
13
3
11
6
2
35
Procent
37,1%
8,6%
31,4%
17,1%
5,7%
100,0%
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
1
2
3
4
5
I alt
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
Svær at gennemskue.
Mangler STADIG en god gennemgang af varmeanlægget.
Anlægget er så komplekst, at det er svært at huske ´hvad der skal gøres ved anlægget for at det
fungerer tilfredsstillende
Det er bare brugsanvisningen
Som tidligere nævnt, varmeanlægget er meget lidt brugervenligt, det samme gælder manualen.
Manualen henvender sig til ingeniør-nørder.
Ikke tilstrækkelig information om hvilke konkrete muligheder der er for 'perfekt og optimal'
indstilling af anlægget. Måske kunne anlægget udnyttes mere optimalt.
Om end jeg fik besked fra Genvex om at jeg er den beboer, som har sat mig mest ind i Genvex
anlægget, som tror jeg at den generelt er lidt for indviklet for ældre og folk uden teknisk forståelse.
Ligeledes så har der manglet et overblik over hvordan anlægget skal være indstillet vinter contra
sommer, samt forklaring på hvordan det bruges, såfremt man ønsker at være energibesparende.
Alt i alt, så har vi været meget uheldige fra start, idet anlæggene var forkert indstillet og nogle endt
med at gå og fryse i venter.
Det er let at forstå, hvis en tekniker informere mig om varmekilden, end hvis jeg selv skulle læse
43
brugsanvisningen
Jeg og min mand blev sat ind i varmeanlægget
5 forskellige personer fra Genvex siger noget forskelligt uden det bliver fikset.
Genvex anlægget fungerer ikke optimalt i forhold til boligens størrelse
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan ventilationsanlægget fungerer?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
17
19
9
3
48
Procent
35,4%
39,6%
18,8%
6,2%
100,0%
Respondenter
11
8
7
7
1
34
Procent
32,4%
23,5%
20,6%
20,6%
2,9%
100,0%
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
1
2
3
4
5
I alt
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
Lidt svært at forstå
Se tidligere punkt
Spørg min mand ;o)
Det er bare brugsanvisningen
Vi har ikke ventilationsanlæg, og behøver ikke information om hvordan vinduerne åbnes :-)
Der er ikke noget ventilationsanlæg.
Måske kunne anlægget bruges mere optimalt, det er umiddelbart svært at gennemskue når blot
man har en instruks på skrift
Det samme som forrige side.
Let at forstå, i stedet at skulle læse i en manual
Set, hvordan man udskifter 2 filtre i varmepumpen, og det gør vi selv fremover
Genvex virker ikke.
44
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan ventilationssystem og -kanaler rengøres?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
11
17
15
5
48
Procent
22,9%
35,4%
31,2%
10,4%
100,0%
Respondenter
8
3
8
5
2
26
Procent
30,8%
11,5%
30,8%
19,2%
7,7%
100,0%
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
1
2
3
4
5
I alt
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
Et stykke papir, hvor der at eftersyn og rengøring skal gøres en gang om året af en sagkyndig.
Jeg skifter selv filtre i anlægget uden nogen problemer
Ingen
Genvex virker ikke.
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan man sikre et godt indeklima?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
9
8
24
7
48
Procent
18,8%
16,7%
50,0%
14,6%
100,0%
45
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
1
2
3
4
5
I alt
Respondenter
5
4
5
1
3
18
Procent
27,8%
22,2%
27,8%
5,6%
16,7%
100,0%
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
Ingen kommentar
Det køre automatisk det meste om året - bortset at det ikke kan køle om sommeren
Genvex virker ikke.
46
Har der været indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i sommerperioden?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
29
10
9
48
Procent
60,4%
20,8%
18,8%
100,0%
Hvis ”ja” – angiv hvilke problemer
Vi skulle lige have lidt instruktion i betjeningen
For varmt.
Varmereguleringen har været svær at styre men med hjælp fra vvs er det ok nu.
Solvarmeanlæg har gennem 2 år været utæt, hvorfor der har været MANGE montørbesøg
Eftersom man ikke fik oplysninger om hvordan det virker, var det bare at prøve sig frem
Gulv varme regulering
Varmepumpen har sat ud flere gange.
Var ikke flyttet ind
Genvex anlægget virkede ikke, ny printplade installeret så virkede det.
GENVINDINGS ANLÆG
Gulvvarmekredse var forbundet forkert og solfanger styring var ikke ok
Gulvvarmen fungerede ikke
Varmepumpen skal generere overskudsvarme til fx badeværelsesgulv for at kunne lave varmt
vand?!
Gulvvarmen var ikke tilsluttet korrekt
Varme og ventilation
VENTILATIONSSYSTEMET VAR IKKE INDREGULERET
Det var for varmt
Vi skulle lige finde ud af hvor meget de forskellige ting skulle installeres på.
Der er ingen varme. Der har været et antal perioder uden varmt vand, ovenlysvinduerne virker
ikke (skal fjernbetjenes)
Genvex virker ikke.
Gulvvarm i bad
Der var ikke mulighed for at køle luften ned
Har der været indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i vinterperioden?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
32
11
5
48
Procent
66,7%
22,9%
10,4%
100,0%
Hvis ”ja” – angiv hvilke problemer
Der var problemer med at få varme nok blev løst og kørte siden perfekt
For koldt, ikke varmt vand, manglende gulvvarme.
Gasfyr i stykker.
Samme som før
El installationer virkede lige pludselig ikke. Fyret har været gået ud, selvom vi har fuldt den
skriftlige vejledning.
Eftersom man ikke fik oplysninger om hvordan det virker, var det bare at prøve sig frem
Gulv varme regulering
Ja, varmepumpen har sat ud flere gange
47
Ventilationsanlæget virkede ikke
Samme som ovenover
DE TO VARMEKILDER KUNNE IKKE VÆRE TÆNDT SAMTIDIG FOR SÅ BLEV DER FOR
VAMRT
Der har været adskillige driftsstop på varmepumpen ved overgang fra vinter til forår samt sommer
til efterår.
Gulvvarmen var ikke tilsluttet korrekt
Varme og ventilation
VENTILATIONSSYSTEMET VAR IKKE INDREGULERET
Genvex var forkert indstillet, hvilke betød at nogen havde frost i anlægget.... og ingen varme. Selv
havde jeg fået sat en el-patron til, som blot betød at varmen kostede dyrt i el.
I starten var gulvvarmen for kold. Der skulle skrues op på 25-26 grader på termostaten for at få
bare lidt varme i gulvet.
Skulle finde ud af hvad vores behov var for installeringen af de forskellige ting.
Mangler varmt vand i perioder. Overgangsperioderne imellem sommer/efterår og vinter/forår er
vanskelig at styre temperaturmæssigt
Kun 19 grader i 3 måneder siger alt. Genvex virker ikke.
Vi kunne simpelthen ikke få varme, da det begyndte at blive koldt ude
Der var problemer med at varme boligen tilstrækkeligt op, samt manglende gulvvarme i perioder
Har du, eller andre i din husstand, nogensinde udtrykt ønske om af få ændret på indstillingerne af de
tekniske installationer?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
26
18
4
48
Procent
54,2%
37,5%
8,3%
100,0%
Hvad har det drejet sig om?
Genvex der sugede alt alt for meget og termostater der ikke virkede i alle rum
Indeklima vinter og sommer
Ordne de problemer der var
Justering af gulvvarmen.
Varmeregulering
Fyr & el
Der er, og har været, ønske om at varme i stue var mere mærkbar
Gulv varme, alarm
Varmepumpen har sat ud/ er gået i stå mange gange mens vi har boet her, så vi har stået uden
varme og varmt vand
Genvex anlægget, vores ihc anlæg, som overhovedet ikke virker
Varmepumpen.
Lavet gulvvarme systemet så det virker og det gør det nu
Genvinding
BÅDE VENTILATION OG GASFYR
For stort elforbrug og for meget varme
Varmepumpen om den kan udbygges med køling
Stabil varme sikkerhed for varmt vand
Få mere varme i huset - vi har pt. kun 18 grader - og fyret går ofte ud....
Alt for koldt om vinteren for varmt om sommeren, gulvvarmen virker ikke osv.
Hele genvex instalationen
At få temperaturen op i vinter
48
Overfor hvem er det blevet udtrykt?
Udbyder af genvex anlæg/gasfyr
Genvex
Andelsforeningen, genvex
Lind & Risør
VVS
Vølund(ravida
VVS leverandør
Udlejer
Byggefirmaet og ham der har leveret varmepumpen til byggefirmaet
Ejeren aabohuset
Leverandøren
Bygherrer
Min mand, og en fra et vvs
LEVERANDØR
Genvex
WWS firma
Internt, samt overfor bygherre
Genvex
Genvex
Genvex
Sælger af genvex anlægget
Har det medført, at der er foretaget ændringer?
Ja
Nej
I alt
Respondenter
19
14
33
Procent
57,6%
42,4%
100,0%
Respondenter
8
5
2
2
3
20
Procent
40,0%
25,0%
10,0%
10,0%
15,0%
100,0%
Hvis ”ja” – hvad er din mening om resultatet af ændringerne
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
1
2
3
4
5
I alt
49
Hvis ”ja” – hvad er din mening om resultatet af ændringerne
(5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5))
Alt i alt, synes du så at du er i stand til at udnytte din boligs muligheder optimalt?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
20
24
4
48
Procent
41,7%
50,0%
8,3%
100,0%
Uddyb eventuelt:
Solceller stadig defekt
El styring.
Mangler som sagt indsigt i hvordan tingene virker.
Mangle vejledning/instrukser
Jeg har bare prøvet mig frem til det jeg tror er det bedst mulige, men jeg ved ikke om det er.
IKKE ENDNU... VI SKAL HA MERE STYR PÅ VORES VARME I GULVET OG
GENVINDINGSANLÆGGET
Man lære hurtigt at betjene de tekniske installationer
Jeg er stadig i tvivl om vi udnytter huset optimalt.
Hele det energibesparende system er ikke særlig gennemskueligt. jeg ved ikke om jeg skal gøre
noget - ud over at fylde vand på fyret - og det er viden jeg har fra tidligere ejendomme.
Genvex systemet har ikke virket, har endda haft 90 grader varmt vand i hanerne så det hele var
ved at eksplodere.
Vil gerne sættes bedre ind i vores varmepumpe og ventilationssystem af en fagperson
Genvex anlægget fungerer ikke optimalt
Er der andet, positivt eller negativt, som du ønsker at fremhæve eller blot gerne vil nævne, kan du
skrive det her:
Boligen er perfekt lydisoleret, ingen nabostøj
Skønt hus og fantastisk markudsigt.
Nyder vores hus & er rigtig tilfredse med vores valg af træhus
Det er meget utilfredsstillende, at Køge Kommune ikke færdiggør områderne omkring denne nye
udstykning hvor vi har bygget vores hus
Færdiggørelse af de omkringliggende kommunale områder
Der mangler et sted hvor man kan klage, hvis man ikke er blevet informeret om hvorledes de
tekniske installationer skal stå for at være optimale.
Dejligt hus
Er nok ikke den mest positive, idet vi endnu ikke har fået vores huse svanemærket som lovet,
hvilke betyder at jeg står med et meget dyrt bevilliget overtrækslån, idet boligen ikke er tinglyst,
grundet den manglende svanemærkning.
50
Intet ud over indeklimaet om sommeren. Jeg kunne tænke mig at varmepumpen kunne køle
Nej
Dejligt hus, dejligt klima. teknikken er uigennemskuelig, og varmesystemet er især helt umuligt at
sætte sig ind i.
Har sagt alt om genvex systemet, meget utilfredsstillende og håber jeg kan holde andre fra at
bruge det.
Genvex er noget lort!
Er stort set tilfreds med boligen, på nær, vores genvex varmesystem
Strømforbruget til opvarmning er meget højere end lovet, ved køb af boligen
51
Oplysninger om forbrug af energi og vand
Hvilken temperatur (Ca.) forsøger I normalt at holde i fyringssæsonen?
Gennemsnitsanalyse
- I stuen
- I soveværelset
- I køkkenet
Observeret
minimum
20
15
20
Observeret
maksimum
25
25
24
Gennemsnit
21,8
19,0
21,6
Usikkerhed Respondente
r
±0,33
48
±0,60
46
±0,29
46
Ved du, hvordan huset opvarmes om vinteren?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
47
1
0
48
Procent
97,9%
2,1%
0,0%
100,0%
Usikkerhed
±4,0%
±4,0%
±0,0%
Respondenter
26
0
0
21
0
5
0
47
Procent
55,3%
0,0%
0,0%
44,7%
0,0%
10,6%
0,0%
100,0%
Usikkerhed
±14,2%
±0,0%
±0,0%
±14,2%
±0,0%
±8,8%
±0,0%
Det sker med:
Naturgas
Oliefyr
Fjernvarme
Varmepumpe
Brændeovn
Andet
Ved ikke
I alt
Hvem aflæser målerne, når forbrug af el, vand, naturgas eller fjernvarme indberettes?
Det gør jeg
Det gør min ægtefælle
Det gør en anden i husstanden
Det gør en helt tredje
Ved ikke
I alt
Respondenter
27
20
1
0
0
48
Procent
56,2%
41,7%
2,1%
0,0%
0,0%
100,0%
Usikkerhed
±14,0%
±13,9%
±4,0%
±0,0%
±0,0%
52
Anfør det aflæste
elforbrug: Kilowattimer el
(kWh)
2.062,00
6,18
8.500,00
0,00
7.913,00
9.184,00
6.645,00
3.361,00
19.000,00
7.864,00
2.600,00
4.537,00
5.085,00
1.500,00
3.660,00
2.750,00
3.540,00
6.900,00
6.754,00
4.500,00
6.212,00
Angiv startmåned for
den angivne
elaflæsning - Måned
1
3
3
4
1
12
1
6
10
1
10
1
9
9
7
4
3
12
8
3
1
3
3
Anfør det aflæste
vandforbrug: Kubikmeter vand (m3)
59,00
74,00
77,00
120,00
0,00
68,00
132,00
49,00
181,00
154,00
80,00
98,00
131,00
100,00
175,00
56,00
53,00
81,00
52,00
31,00
40,00
35,00
Angiv startår for den
angivne elaflæsning
- År
2009
2009
2009
2008
Angiv slutmåned for
den angivne
elaflæsning - Måned
8
3
8
4
Angiv slutår for den
angivne elaflæsning
- År
2009
2010
2009
2009
2008
2009
2008
2008
2009
2008
2010
2009
2008
2009
2009
2009
2008
2009
2009
2010
2009
2009
12
12
7
10
1
10
5
4
9
4
4
12
12
5
12
5
12
5
2009
2009
2009
2009
2010
2009
2010
2010
2009
2010
2010
2009
2009
2010
2009
2010
2009
2010
Angiv startmåned
for aflæsning af
vandmåler - Måned
2
3
2
11
7
Angiv startår for
aflæsning af
vandmåler - År
2009
2009
2010
2009
2008
Angiv slutmåned
for aflæsning af
vandmåler Måned
12
12
4
11
7
Angiv slutår for
aflæsning af
vandmåler - År
2009
2009
2009
2009
2009
1
1
1
12
9
12
4
11
7
3
2
12
8
3
1
10
3
2009
2009
2009
2008
2009
2008
2009
2008
2009
2009
2009
2008
2009
2009
2010
2009
2009
12
12
6
12
1
12
4
12
4
3
11
12
5
2
5
10
1
2009
2009
2009
2009
2010
2009
2010
2009
2010
2010
2009
2009
2010
2010
2010
2009
2010
53
Anfør det
aflæste
varmeforbrug
ud for
varmekilde: Naturgasforbrug
(m3)
1.200,00
1.062,00
0,00
1.048,00
2.633,00
792,00
997,00
1.500,00
Anfør det
aflæste
varmeforbrug
ud for
varmekilde:
- Liter olie
(liter
Anfør det
aflæste
varmeforbrug
ud for
varmekilde: Fjernvarme
(MWh)
Anfør det
aflæste
varmeforbrug
ud for
varmekilde: Varmepumpe
(kwh el)
3.216,00
723,00
1.038,00
700,00
0,00
6.212,00
Angiv
startmåned
for
aflæsning Måned
4
4
Angiv
startår for
aflæsning År
2009
2009
Angiv
slutmåned
for
aflæsning
- Måned
5
4
Angiv
slutår for
aflæsning
- År
2010
2010
4
5
8
4
6
4
12
8
1
3
3
2009
2009
2009
2009
2009
2009
2008
2009
2010
2009
2009
4
5
4
4
4
4
11
5
5
11
5
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2009
2010
2010
2009
2010
Forklar eventuelt nærmere
El-forbruget til varme kan ikke aflæses særskilt, men kan beregnes til ca. 2.225 kwh
Der har ikke tidligere været seperat måler for varmepumpe
Vi har først lige fået separat måler på vore varmepumpe til jordvarme.
Vi har Genvex
Varmepumpe og el forbrug er det samme (ikke adskilt)
Varmepumpe og øvrigt forbrug går på samme måler, er derfor svært at skille
Er jeres varmeforbrug så lavt som I forventede?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
Respondenter
16
24
8
48
Procent
33,3%
50,0%
16,7%
100,0%
Usikkerhed
±13,3%
±14,1%
±10,5%
Uddyb eventuelt:
Vi har en varmeudgift på ca. 9000 årligt. Den havde jeg forventet var lavere.
Lidt højere
Vi havde forventet et lavere strømforbrug.
DET HAR VÆRET EN LANG OG KOLD VINTER
Vinteren har måske været 50m³ "for lang"
Det har været en lang og kold vinter
VI BRUGER MERE GAS END ARKITEKT OPLYSTE
Aflæsningerne viser desværre ikke de dyre måneder efter December - Men forbruget er langt over
det forventet. I købstilbudet var forventningen på kr. 2000,- om året.
Vi havde nok regnet med at det var noget mindre...
Vi har endnu ikke boet der et år, og kender ikke helt energiregnskabet. Vinteren har været
ekstraordinær hård, så det er næppe en "gennemsnitsvinter" og relateret forbrug. Så jeg forventer
at det er højere end det vil være de kommende år.
Beregnet til 3000 Kwh. vi har brugt 6900.
54
Ved køb af bolig blev der lovet et varmeforbrug opgjort til ca 200-250 kr pr. mdr.
Gennemsnitsanalyse
Hvor mange brusebade tager
familien alt i alt i løbet af en uge sådan cirka.
Hvor mange karbade tager familien
alt i alt i løbet af en uge - sådan
cirka.
Hvor mange gange kører
vaskemaskinen i løbet af en uge sådan cirka.
Observeret
minimum
3
Observeret
maksimum
38
Gennemsnit
0
6
0,53
±0,42
39
1
18
6,59
±1,16
46
15,81
Usikkerhed Respondente
r
±2,27
47
Hvordan tørrer familien tøj? Gerne flere svar
Ved hjælp af en tørretumbler med afkast til det fri
Ved hjælp af en kondenserende tørretumbler
På en tørresnor inde eller ude
Både på tørresnor og ved hjælp af tørretumbler
Andet
I alt
Respondenter
1
18
23
30
0
48
Procent
2,1%
37,5%
47,9%
62,5%
0,0%
100,0%
Usikkerhed
±4,0%
±13,7%
±14,1%
±13,7%
±0,0%
Respondenter
47
3
6
48
Procent
97,9%
6,2%
12,5%
100,0%
Usikkerhed
±4,0%
±6,8%
±9,4%
Respondenter
42
10
18
10
9
12
6
2
48
Procent
87,5%
20,8%
37,5%
20,8%
18,8%
25,0%
12,5%
4,2%
100,0%
Usikkerhed
±9,4%
±11,5%
±13,7%
±11,5%
±11,0%
±12,2%
±9,4%
±5,7%
Hvordan vasker familien op? Gerne flere svar
Ved hjælp af en opvaskemaskine
I hånden under rindende vand
I hånden i en vaskebalje
I alt
Gør I noget ekstra for at spare el? Gerne flere svar
Ja, vi bruger lavenergipærer
Ja, vi bruger tænd-sluk-urer på belysningen
Ja, vi bruger bevægelsesfølere på udebelysningen
Ja, vi har opsat elspareskinne ved PC
Ja, vi har opsat elspareskinne ved TV
Ja, vi bruger intelligent teknologi, fx. IHC
Ja, andet (uddyb gerne nedenfor)
Nej, vi gør ikke noget ekstra
I alt
55
Uddyb gerne:
Vi er meget obs på at der ikke brænder lys i rum vi ikke er i og slukker tv osv på kontakterne på
væggene. Bruger kun tørretumbler i meget begrænset omfang.
Sørger så vidt muligt for at apparater og lys slukkes.
Slukker for lyset der hvor vi ikke er.
Hvis det virkede vores ihc anlæg!!!
SLUKKER ALTID LYSET DER HVOR VI IKKE ER..
Spiser meget grønt.. ikke så tit oksekød. altid økologisk. cykler nu hvor vejret er til det. tørre stort
set aldrig tøj i tørretumbler, vasker altid en fuld maskine med tøj. koger kun det vand vi skal bruge
til en kop the f.eks. men det er jo i det store billede.. og ikke om vi spare på el
Slukker generelt lys i de rum hvor vi ikke opholder os
Slukker for pc efter brug og slukker lyset hver gang vi forlader et rum
56
Diskussion
Generelt er der opnået en pæn svarprocent. Det kan skyldes engagement fra beboernes side og at alle fik
en belønning i form af et gavekort.
Der ses stor variation mellem beboernes prioriteter med hensyn til hvad der betød mest ved valget af den
nye bolig. Sorteret efter størst betydning på baggrund af beboernes førsteprioritet (svar = 1): Husets
beliggenhed (11), Husets indretning (9), Husets energiforbrug (5), Husets indeklima og Prisen på huset og
Husets udvendige arkitektur (3 hver), Svanemærket og Andet (1 hver), Firmaet der byggede huset (0).
Indeklima
På det brede spørgsmål "Er der situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med indeklimaet i din
bolig?" svarer 44 % af respondenterne ja. Det, der fremhæves i forbindelse med spørgsmålet som årsag, er
at det enten er for varmt eller for koldt og for nogle enkelte et spørgsmål om lugtgener.
Det behøver imidlertid ikke at betyde at den generelt oplevede kvalitet af luften og de termiske forhold i den
nye lavenergibolig er dårligere end i den tidligere bolig. På spørgsmålet "Hvordan oplever du luftkvaliteten i
din nye bolig i forhold til din tidligere bolig?", svarede 85 %, at den er bedre og ingen svarede, at den er
dårligere. På spørgsmålet "Hvordan oplever du temperaturforholdene i din nye bolig i forhold til din tidligere
bolig?", svarede 69 %, at den er bedre og 23 %, at den er dårligere.
Der blev spurgt mere detaljeret ind til hvad respondenterne mener om indeklimaet i forhold til de fem
indeklimaparametre Temperatur, Luftbevægelse, Luftkvalitet, Støjniveau og Dagslys for de to perioder
"sidste sommer" og "denne vinter". Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra Utilfredsstillende (1) til
Tilfredsstillende (5).
Sommer
Gennemsnitsværdien på 5-punktskalaen for de 5 parametre Temperatur, Luftbevægelse, Luftkvalitet,
Støjniveau og Dagslys varierer fra 3,3 (Temperatur) til 4,4 (Dagslys). Gennemsnittet for de 5 parametre og
gennemsnittet for den generelle vurdering af indeklimaet sidste sommer er 3,8. Der udtrykkes således
relativt mindst tilfredshed med temperaturforholdene og mest tilfredshed med dagslysforholdene. For
temperaturen svarer respondenterne på hele skalaen fra Utilfredsstillende (1) til Tilfredsstillende (5). To
tredjedele af respondenterne (31) tilkendegiver at de oplever problemer med, at det er for varmt og nogle (4)
synes temperaturen variere for meget. Selv om der generelt udtrykkes stor tilfredshed med
dagslysforholdene tilkendegiver 17 % (8) af respondenterne at de oplever problemer med, at der er for
meget dagslys og 10 % (5) synes at der er blænding fra sol og himmel. Mellem 12,5 % (6) og 33 % (16) gav
udtryk for at de ville have mere eller mindre lys i nogle rum. 27 % (13) ville have mindre lys i soveværelset,
23 % (11) ville have mindre lys i dagligstuen, 17 % (8) ville have mere lys i køkken, 19 % (9) ville have mere
lys i badeværelset.
Vinter
Gennemsnitsværdien på 5-punktskalaen for de 5 parametre Temperatur, Luftbevægelse, Luftkvalitet,
Støjniveau og Dagslys varierer fra 3,5 (Temperatur) til 4,4 (Dagslys). Gennemsnittet for de 5 parametre er
3,9 og gennemsnittet for den generelle vurdering af indeklimaet denne vinter er 3,6. Der udtrykkes således,
lige som for sommerperioden, relativt mindst tilfredshed med temperaturforholdene og mest tilfredshed med
dagslysforholdene. For temperaturen svarer respondenterne på hele skalaen fra Utilfredsstillende (1) til
Tilfredsstillende (5). 27 % (13) af respondenterne tilkendegiver at de oplever problemer med, at det er for
koldt og 25 % (12) synes temperaturen variere for meget. Nogle respondenter forklarer det med forskellige
tekniske problemer. Det termiske indeklima afhænger også af luftbevægelser, herunder om der opleves
træk. 25 % (12) af respondenterne tilkendegiver at de oplever problemer med, at det trækker. Der udtrykkes
generelt stor tilfredshed med dagslysforholdene og kun i alt 17 % (7) af respondenterne tilkendegiver at de
oplever et problem, fordelt nogenlunde ligeligt på for lidt dagslys, blænding fra sol og himmel og andet. Kun
ca. 17 % (ca. 8) gav udtryk for at de ville have mere eller mindre lys i nogle rum. Ca. 12 % (ca. 6) ville have
mindre lys i soveværelset, mere lys i dagligstuen, køkken, badeværelse og andre rum.
På tværs af årstid er det værd at bemærke at ca. hver tredje respondent (16/17) oplever problemer med, at
der var støj fra de tekniske installationer. For alle parametre på nær Støjniveau er der en tendens til mere
tilfredshed om vinteren.
57
Der er ikke konstateret problemer relateret til luftfugtigheden, da kun 1 (2 %) af respondenterne tilkendegiver
ofte at have observeret fugt på grund af kondens på indersiden af deres ruder om vinteren. 8 (17 %) af
respondenterne har ofte observeret fugt på grund af kondens på ydersiden af ruderne, hvilket ikke er
unormalt når der er tale om lavenergivinduer.
Regulering
På det brede spørgsmål "Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med den
automatiske regulering af indeklimaet i boligen?" svarer 52 % af respondenterne ja. Nogle uddyber hvorfor
de ikke er tilfredse med at bl.a. temperaturreguleringen er langsom.
På det andet brede spørgsmål "Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med dine
personlige reguleringsmuligheder?" svarer 48 % af respondenterne ja. Nogle uddyber, hvorfor de ikke er
tilfredse med at bl.a. temperaturreguleringen er langsom, at det er svært/kompliceret at regulere
temperaturen og at de gerne ville have solafskærmning. Utilfredsheden hænger i en række tilfælde sammen
med at gulvvarme reagerer relativt langsomt.
Der blev stillet 3 spørgsmål for mere detaljeret at vurdere beboernes oplevelser af reguleringen af
indeklimaet generelt over året mht. rumtemperatur, ventilation og solafskærmning. Det første spørgsmål lød
"I hvor høj grad føler du, at du personligt har muligheden for at regulere og tilpasse følgende?" Der blev
benyttet en 5 punktskala gående fra "Ingen mulighed for personligt at regulere" (1) til "Fuld personlig
reguleringsmulighed" (5). Gennemsnitsværdien på 5 punktskalaen for de 3 parametre var 3,5
(rumtemperatur), 3,4 (ventilation) og 2,9 (solafskærmning). For alle 3 parametre er der givet svar på alle 5
niveauer på skalaen, hvilket er et udtryk for stor variation i den oplevede mulighed for at regulere og tilpasse
parametrene blandt beboerne. Der er flest, 29 %, der svarer "Ingen mulighed for personligt at regulere" (1)
for solafskærmning, hvilket skyldes at ikke alle huse har monteret udvendig solafskærmning og at man må
regne med at ikke alle har løst problemet med fx indvendig afskærmning. Det andet spørgsmål lød "Føler du,
at du har behov for at kunne regulere på følgende?". Der blev benyttet en 5-punktskala gående fra "Nej,
aldrig" (1) til "Ja, meget ofte" (5). Gennemsnitsværdien på 5 punktskalaen for de 3 parametre var 3,3
(rumtemperatur), 2,9 (ventilation) og 2,9 (solafskærmning). Igen er der for alle 3 parametre givet svar på alle
5 niveauer på skalaen, hvilket er et udtryk for store variation i det oplevede behov for at regulere
parametrene blandt beboerne. Det tredje spørgsmål lød "Hvis du har muligheden, hvor hurtigt sker der så en
ændring af indeklimaet, hvis du regulerer på nedenstående?". Der blev benyttet en 5 punktskala gående fra
"Meget langsomt" (1) til "Meget hurtigt" (5). Gennemsnitsværdien på 5 punktskalaen for de 3 parametre var
2,6 (rumtemperatur), 3,6 (ventilation) og 3,3 (solafskærmning). Der er kun én beboer (2 %) der oplever at det
går "Meget hurtigt", mens 9 (19 %) finder at det går "Meget langsomt", så i forhold til de to andre parametre
er temperaturreguleringen langsom. Af de 38 (79 %) beboere der har mulighed for at regulere
solafskærmningen synes hovedparten at det går hurtigt, mens 8 (21 %) oplever at det går "Meget langsomt".
Ventilationen opleves at reagere hurtigt for lige godt halvdelen af beboerne.
Brugeradfærd
Der blev stillet en række spørgsmål der drejer sig om beboernes adfærd mht. indeklima og energiforbrug.
Åbne vinduer
I direkte tilknytning til ovenstående om regulering af indeklimaet, blev der spurgt om beboernes adfærd mht.
at åbne vinduer om sommeren/vinter og om dagen/natten.
Sommer
På spørgsmålene "Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen/natten?" svarer 92 %
(om dagen) henholdsvis 56 % (om natten) af respondenterne ja. Det begrundes med ønsket om at lufte ud
(få frisk luft) og at det er (for) varmt.
Vinter
På spørgsmålene "Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen/natten?" svarer 75 %
(om dagen) henholdsvis 17 % (om natten) af respondenterne ja. Det begrundes med ønsket om at lufte ud
(få frisk luft) og i begrænset omfang at det er (for) varmt.
58
Ved en tidligere opgørelse viste det sig at i hvert fald 42 ud af 50 boliger har mekanisk ventilation, hvoraf 17
har aktiv varmegenindvinding til vand/luft, og 9 har passiv varmegenindvinding til luft. Kun to boliger har
naturlig ventilation. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at så relativt mange åbner vinduerne, når der i langt
de flest boliger er mekanisk ventilation. Skyldes det en tillært adfærd fra deres tidligere bolig eller øger det
komforten? Under alle omstændigheder kan det have nogle konsekvenser for energiforbruget enten i form af
øget energiforbrug til opvarmning af den øgede luftmængde der bortventileres eller i form af at
ventilationsanlægget køre unødigt i situationer hvor ventilationen kunne klares med naturlig ventilation.
Rygning
Kun 2 % af respondenterne svarer positivt på spørgsmålet "Bliver der røget dagligt i boligen?".
Hvad gør du når..
Der ses en del variation i hvad beboerne ville gøre først, hvis det er for koldt i deres bolig. Sorteret efter hvad
flest beboere ville gøre først for at få varmen (svar = 1): Jeg ville tage mere tøj på (17), Jeg ville skrue lidt op
for varmen (16), Jeg ville skrue helt op for varmen, Jeg ville tænde op i brændeovnen, Jeg ville bevæge mig
noget mere, Jeg ville drikke eller spise noget varmt (2 hver), Jeg ville tage et varmt bad (1), Jeg ville gå i
seng og varme mig under dynen, Intet, Andet (0 hver). Ved at tage mere tøj på og skrue lidt op for varmen,
udviser beboerne en energimæssig fornuftig adfærd, som dog i nogen grad kan hænge sammen med at
temperaturreguleringen for mange beboere opfattes som værende langsom.
Der ses ligeledes en del variation i hvad beboerne ville gøre først, hvis det er for varmt i deres bolig. Sorteret
efter hvad flest beboere ville gøre først for at køle af (svar = 1): Jeg ville skrue lidt ned for varmen (14), Jeg
ville tage noget tøj af (12), Jeg ville åbne et eller flere vinduer (11), Jeg ville drikke eller spise noget koldt (2),
Jeg ville skrue helt ned for varmen (1), Jeg ville bevæge mig noget mindre, Jeg ville tage et koldt bad, Intet,
Andet (0 hver). Skrue lidt ned for varmen og tage noget tøj af er ligeledes en fornuftig adfærd.
Der ses ligeledes en del variation i hvad beboerne ville gøre først, hvis der lugter dårligt i deres bolig.
Sorteret efter hvad flest beboerne ville gøre først for at forbedre luftkvaliteten (svar = 1): Jeg ville prøve at
finde lugtkilden og fjerne den (26), Jeg ville åbne et eller flere vinduer (12), Jeg ville skrue op for
ventilationsanlægget hvis det var muligt (2), Jeg ville tænde for emhætten (1), Jeg ville bruge en luftfrisker,
Intet, Andet (0 hver). Her udviser over halvdelen af beboerne en yderst energimæssig (og fornuftig
hygiejnisk) adfærd ved først at finde og fjerne lugtkilden.
Den store variation i hvad beboerne gør først, betyder at det er en udfordring at forudsige hvilken adfærd de
vil udvise i forskellige situationer hvor de oplever uhensigtsmæssige indeklimaforhold.
Information og problemer
Generelt er der mangel på brugbar information. Mellem 19 og 50 % har ikke modtaget den information de
skulle have modtaget da deres hus skulle være Svanemærket. Af dem som har fået information svarer 27 til
37 % at informationen er utilfredsstillende. Halvdelen svarer da også nej på spørgsmålet om de er i stand til
at udnytte deres boligs muligheder optimalt.
Beboerne har oplevet udbredte indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i sommerperioden
(60%) og i vinterperioden (67%).
Forbrug af energi og vand
Som forventet oplyser man i mange familier at man vælger at holde en lavere temperatur i soveværelset end
i husets øvrige rum. Her angives en temperatur på i gennemsnit 19 °C mod 22 °C i de andre rum. Alle giver
indtryk af at være bekendt med den måde huset opvarmes på, idet enten naturgas (26) eller varmepumpe
(21) nævnes. Én person svarer ”Ved ikke”. Senere i spørgeskemaet anmodes om det konkrete forbrug og
her refererer en enkelt respondent til et fjernvarmeforbrug, en andet til varmepumpe og en både naturgas og
el til fjernvarme.
De fjernvarmeforbrug, der opgives forekommer rimeligt fornuftige, al den stund at de omregnet til
varmeforbrug pr. kvadratmeter ligger i nærheden af de 66 kWh/m2, som er normen for et lavenergihus’
bruttoenergiforbrug, klasse 1 (fra 2020 standard). En respondent angiver et naturgasforbrug, der er næsten
tre gange så højt som forventet og en anden angiver et forbrug, der er 1½ gange det forventede. Næsten
59
ingen forsøger at angive elforbrug til drift af varmepumpe, og den der gør, angiver et elforbrug, der bør være
varmeforbrug og ikke elforbrug, da det bedst svarer til et varmeforbrug, hvor elforbruget er ganget med en
COP-værdi på 3.
Elforbruget, der opgives til mellem 5 og 10.000 kWh pr. parcelhus, stemmer godt overens med, at der er
mellem 3 og 5 personer i husene, og en del el anvendes til varmepumper.
En gennemgang af de kommentarer, der er afgivet omkring varmeforbrugets størrelse, fortæller at mange er
blevet overrasket over, hvor højt det har været, og fortæller samstemmende, at det er højere end forventet
og som der er blevet lovet. De store forskelle, der er observeret, og de bristede forventninger til et lavt
forbrug kan i nogen udstrækning forklares ved meget forskellig adfærd. Således berettes om badevaner på
mellem 3 til 36 brusebade i familien om ugen.
Tørretumblere er populære. Ikke desto mindre svarer halvdelen af familierne, at de bruger tørresnor til
tøjtørring, og 60 % at de både benytter tørretumbler og tørresnor. Så godt som alle bruger opvaskemaskine,
og så godt som alle bruger lavenergipærer i huset. Men også andre energibesparende løsninger anvendes,
så som bevægelsesfølere og elspareskinner.
Kort sagt er det det overordnede indtryk, at man ikke blot lever i et lavenergihus, men at man også prøver at
leve en lavenergi-tilværelse.
Brugertilfredshed generelt
På trods af at flere respondenter har oplevet problemer med indeklimaet og tekniske problemer og at
varmeforbruget ikke er så lavt som forventet svarer 85 % ja og 15 % måske til spørgsmålet "Kan du anbefale
andre at bo i et lavenergihus?". Respondenterne er da også meget tilfredse med boligens indretning. På
spørgsmålet "Imødekommer din boligs indretning generelt set dine behov?" markerede de på en skala fra
"Nej, slet ikke" (1) til "Ja, helt bestemt" (5). Hele 56 % svarede "Ja, helt bestemt" (5) og gennemsnittet var
4,4.
Konklusioner
Besvarelserne af spørgeskemaet viser at der er stor spredning i tilfredsheden blandt beboerne.
For at øge andelen der er tilfredse med indeklimaet bør der de steder hvor der er problemer generelt
tilvejebringes mere komfortable temperaturforhold, dvs. mindre varme forhold om sommeren og mere varme
forhold om vinteren. Her peger besvarelserne på løsninger som solafskærmning de steder hvor det ikke er
etableret og bedre, herunder hurtigere og mere brugervenlig regulering af varmesystemerne.
Da der ikke er en absolut reference at sammenligne med for det oplevede indeklima, er det ikke muligt at
sammenligne resultaterne fra de undersøgte boliger med andre boliger, med henblik på at vurdere om de
opleves bedre eller dårligere end disse. Men sammenligner beboerne den nye bolig med deres tidligere bolig
er der over to tredjedele af beboerne der oplever at temperaturforholdene og luftkvaliteten generelt er bedre i
den nye bolig.
Højre grad af tilfredshed blandt beboerne vil kunne opnås ved en bedre afleveringsforretning, hvor de
tekniske installationer kører fra dag ét og bedre opfølgning på problemer der opstår hen ad vejen. Der er
også behov for bedre informationsmateriale og mere brugervenlige og robuste installationer. For at opnå
forbedringer på disse punkter, anbefales det at inddrage brugerne i fremadrettet innovativ produktudvikling.
Der er generelt en positiv holdning til miljø og energibesparelser. Næsten alle svarer, at de er optaget af at
passe på miljøet og af at spare på energien. På skalaen fra 1 til 5 svarer henholdsvis 64 og 81 % af de
adspurgte enten 4 eller 5, hvilket er yderst positivt.
Dette underbygges af, at man i alle husstande følger med i forbruget af el og varme og kan referere til hvor
stort det er, og ydermere vurdere, om det er større eller mindre end forventet. Således har over 80 % af de
adspurgte et svar på om de mener, deres eget forbrug er så lavt som forventet. At halvdelen så erklærer, at
forbruget ikke er så lavt som forventet, er en anden sag, men alligevel interessant i forhold til hvad man kan
forvente af et lavenergihus klasse 2. Skal man tro beboernes egne aflæsninger, er der imidlertid ikke noget
at beklage sig over, med to huse som klare undtagelser.
60
Også brug af lavenergipærer, og det forhold at de fleste tørre tøj ude – når det kan lade sig gøre vidner om
høj miljøbevidsthed blandt de adspurgte. Når det gælder brug af opvaskemaskine, lever de adspurgte
familier mere op til standard livsførelse.
Beboerne vil gerne anbefale andre at bo i et lavenergihus og der er gennemgående stor tilfredshed med
boligernes indretning.
61
62
Side 1 af 22
APPENDIX 1 til BILAG 4
Navn
Adresse
Postnr
By
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 2 af 22
Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus
Kære beboer i Fremtidens Parcelhus,
Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet.
Hvis du svare senest d. 6/5 2010, vil du modtage et gavekort på 100 kr. til Køge
Handelsstandsforening.
Det er vigtigt, at det er DIN egen mening, du giver til kende ved besvarelsen. Alle besvarelserne vil
forblive anonyme, og vil kun blive brugt i en samlet statistik for hele området.
Det tager 20-25 minutter at udfylde skemaet. Du skal trykke på "Næste" nederst på siden for at
komme videre og du kan komme tilbage til et allerede besvaret spørgsmål ved at trykke på "Forrige".
Spørgeskemaet er først færdigudfyldt når du har trykket på den sidste "Næste" knap.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Henrik
Henrik N. Knudsen, Ph.d., Seniorforsker
tlf. 9940 2394, mb. 2662 2128, e-mail: [email protected]
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)/Aalborg Universitet
Afdelingen for Energi og Miljø
På forhånd tak for hjælpen
**
Baggrundsinformation
Hvor mange voksne og børn bor der i din bolig?
Antal voksne
Antal børn (evt. 0)
Alder og køn for beboere
Alder
Kvinde/Pige
Mand/Dreng
Dig der udfylder spørgeskemaet
Beboer 2
Beboer 3
Beboer 4
Beboer 5
Beboer 6
Hvornår flyttede du ind i den nuværende bolig?
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 3 af 22
1
2
3
4
År og måned
2007
5
2008
6
2009
7
2010
8
9
10
11
12
Er din bolig ejer, lejer eller andel?
Lejer
Ejer
Ved ikke
Andel
**
Din uddannelse
Kort
Mellemlang
Lang
Hvad er din beskæftigelse?
Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle
Ansat som overordnet funktionær, akademiker, konsulent eller lignende
Ansat som funktionær, tjenestemand (fx i DSB, i amtet, HK'er, lærer)
Ansat som faglært arbejder, montør eller lignende
Ansat som specialarbejder eller lignende
Modtager dagpenge, kontanthjælp eller lignende
Er pensionist eller efterlønsmodtager
Er under uddannelse med SU
Andet, skriv hvad
Hvor langt væk ligger din arbejdsplads i km?
Hvor langt væk lå din arbejdsplads før du/I flyttede ind i den nuværende bolig (i km)?
Hvor mange biler har du/I i husstanden?
**
Hvor udfører du dit erhvervsarbejde?
Har ikke pt. erhvervsarbejde
I hjemmet
Både ude og hjemme
På en arbejdsplads uden for hjemmet
Hvor mange timer er der en eller flere personer tilstede i boligen på en normal/gennemsnitlig
hverdag?
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 4 af 22
Hvor mange timer er der en eller flere personer tilstede i boligen på en normal/gennemsnitlig dag i
weekenden?
Er du optaget af at passe på miljøet?
Ja
Nej
Ved ikke
Hvor meget er du optaget af at passe på miljøet?
Graduér ved at sætte et X i et af felterne
Lidt
Meget
Lidt
Meget
Er du optaget af at spare på energien?
Ja
Nej
Ved ikke
Hvor meget er du optaget af at spare på energien?
Graduér ved at sætte et X i et af felterne
**
Hvad betød mest for dig med hensyn til valget af den nye bolig? (Angiv op til 5 svar med tal fra 1-5,
hvor 1 er den vigtigste årsag)
Husets udvendige arkitektur
Firmaet der byggede huset
Prisen på huset
Husets beliggenhed
Husets indretning
Andet
Husets indeklima
Husets energiforbrug
Svanemærket
Kan du anbefale andre at bo i et lavenergihus?
Ja
Måske
Nej
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. temperaturen sidste sommer?
Marker et af felterne svarende til din mening
Temperatur:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
For koldt
For varierende temperatur
For varmt
Andet
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 5 af 22
Forklar evt. nærmere:
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. luftbevægelse sidste sommer?
Marker et af felterne svarende til din mening
Luftbevægelse:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
Stillestående luft
Træk
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. luftkvalitet sidste sommer?
Marker et af felterne svarende til din mening
Luftkvalitet:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
Indelukket
Ubehagelig lugt
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. støjniveau sidste sommer?
Marker et af felterne svarende til din mening
Støjniveau:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 6 af 22
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
Støj fra de tekniske installationer
Støj fra aktivitet inde i bygningen
Støj udefra, fx trafikstøj
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. dagslys sidste sommer?
Marker et af felterne svarende til din mening
Dagslys:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var ...
Gerne flere svar
Blænding fra sol og himmel
For meget dagslys
For lidt dagslys
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Er der nogle rum i din bolig, hvor du kunne tænke dig at have mere eller mindre dagslys
om sommeren?
Soveværelse
Mere
Mindre
Dagligstue
Mere
Mindre
Køkken
Mere
Mindre
Badeværelse
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 7 af 22
Mere
Mindre
Andet rum
Mere
Mindre
Hvilket andet rum?
Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig sidste sommer?
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Marker et af felterne svarende til din mening
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. temperaturen denne vinter?
Marker et af felterne svarende til din mening
Temperatur:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
For varierende temperatur
For varmt
For koldt
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. luftbevægelse denne vinter?
Marker et af felterne svarende til din mening
Luftbevægelse:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
Stillestående luft
Træk
Andet
Forklar evt. nærmere:
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 8 af 22
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. luftkvalitet denne vinter?
Marker et af felterne svarende til din mening
Luftkvalitet:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
Ubehagelig lugt
Indelukket
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. støjniveau denne vinter?
Marker et af felterne svarende til din mening
Støjniveau:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
Støj udefra, fx trafikstøj
Støj fra de tekniske installationer
Støj fra aktivitet inde i bygningen
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Hvad mener du om indeklimaet i dit hus, mht. dagslys denne vinter?
Marker et af felterne svarende til din mening
Dagslys:
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 9 af 22
Oplevede du problemer med, at der var…
Gerne flere svar
For lidt dagslys
Blænding fra sol og himmel
For meget dagslys
Andet
Forklar evt. nærmere:
**
Er der nogle rum i din bolig, hvor du kunne tænke dig at have mere eller mindre dagslys
om vinteren?
Soveværelse
Mere
Mindre
Dagligstue
Mere
Mindre
Køkken
Mere
Mindre
Badeværelse
Mere
Mindre
Andet rum
Mere
Mindre
Hvilket andet rum?
Alt taget i betragtning, hvordan vil du generelt set vurdere indeklimaet i din bolig denne vinter?
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Marker et af felterne svarende til din mening
**
Indeklimaet i din bolig generelt
Hvordan oplever du luftkvaliteten i din nye bolig i forhold til din tidligere bolig?
Bedre
Det samme
Dårligere
Uddyb eventuelt:
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 10 af 22
Hvordan oplever du temperaturforholdene i din nye bolig i forhold til din tidligere bolig?
Bedre
Det samme
Dårligere
Uddyb eventuelt:
**
Er der ofte fugt på grund af kondens på indersiden af ruderne om vinteren?
Ja
Nej
Er der ofte fugt på grund af kondens på ydersiden af ruderne?
Ja
Nej
Bliver der røget dagligt i boligen?
Ja
Nej
Er der situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med indeklimaet i din bolig?
Ja
Nej
Hvilke situationer eller tidspunkter, er du ikke tilfreds med indeklimaet i din bolig?
**
Imødekommer din boligs indretning generelt set dine behov?
Nej, slet ikke
Ja, helt bestemt
Marker et af felterne svarende til din mening
Uddyb eventuelt:
Regulering af indeklimaet om sommeren
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 11 af 22
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen?
Ja
Nej
Ved ikke
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om natten?
Ja
Nej
Ved ikke
**
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
Regulering af indeklimaet om vinteren
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om dagen?
Ja
Nej
Ved ikke
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
Åbner du, eller andre i husstanden, af og til vinduerne om natten?
Ja
Nej
Ved ikke
Beskriv eventuelt hvorfor de åbnes:
**
Regulering af indeklimaet generelt over året
I hvor høj grad føler du, at du personligt har muligheden for at regulere og tilpasse
følgende?
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 12 af 22
Marker felterne svarende til din mening
Rumtemperaturen:
Ingen mulighed for personligt at regulere
Fuld personlig reguleringsmulighed
Ventilationen:
Ingen mulighed for personligt at regulere
Fuld personlig reguleringsmulighed
Solafskærmningen:
Ingen mulighed for personligt at regulere
Fuld personlig reguleringsmulighed
**
Føler du, at du har behov for at kunne regulere på følgende?
Marker felterne svarende til din mening
Rumtemperaturen:
Nej, aldrig
Ja, meget ofte
Ventilationen:
Nej, aldrig
Ja, meget ofte
Solafskærmningen:
Nej, aldrig
Ja, meget ofte
**
Hvis du har muligheden, hvor hurtigt sker der så en ændring af indeklimaet, hvis du
regulerer på nedenstående?
Marker felterne svarende til din mening
Rumtemperaturen:
Meget langsomt
Meget hurtigt
Meget langsomt
Meget hurtigt
Ventilationen:
Solafskærmningen:
Meget langsomt
Meget hurtigt
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 13 af 22
**
Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med den automatiske regulering af
indeklimaet i boligen?
Ja
Nej
Uddyb gerne:
Er der typiske situationer eller tidspunkter, hvor du ikke er tilfreds med dine personlige
reguleringsmuligheder?
Ja
Nej
Uddyb gerne:
**
Hvad gør du i forskellige situationer?
Forestil dig at du har det for koldt i din bolig - hvad ville du gøre for at få varmen? (Angiv op til 3
svar med tal fra 1-3, hvor 1 er det du ville gøre først)
Jeg ville tænde op i brændeovnen
Jeg ville skrue lidt op for varmen
Jeg ville skrue helt op for varmen
Jeg ville tage et varmt bad
Intet
Jeg ville drikke eller spise noget varmt
Jeg ville bevæge mig noget mere
Jeg ville tage mere tøj på
Jeg ville gå i seng og varme mig under dynen
Andet
Uddyb gerne:
**
Forestil dig at du har det for varmt i din bolig - hvad ville du gøre for at køle af? (Angiv op til 3 svar
med tal fra 1-3, hvor 1 er det du ville gøre først)
Jeg ville tage noget tøj af
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 14 af 22
Jeg ville skrue lidt ned for varmen
Jeg ville skrue helt ned for varmen
Intet
Jeg ville åbne et eller flere vinduer
Jeg ville drikke eller spise noget koldt
Jeg ville bevæge mig noget mindre
Jeg ville tage et koldt bad
Andet
Uddyb gerne:
**
Forestil dig at der lugter dårligt i din bolig - hvad ville du gøre for at forbedre luftkvaliteten? (Angiv
op til 3 svar med tal fra 1-3, hvor 1 er det du ville gøre først)
Intet
Jeg ville åbne et eller flere vinduer
Jeg ville skrue op for ventilationsanlægget hvis det var muligt
Jeg ville prøve at finde lugtkilden og fjerne den
Jeg ville tænde for emhætten
Jeg ville bruge en luftfrisker
Andet
Uddyb gerne:
**
Information og opfølgning
Har du eller andre i husstanden modtaget en vedligeholdelsesplan for huset?
Ja
Nej
Ved ikke
Hvis ”ja” – hvad er din mening om vedligeholdelsesplanen
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Hvad var positivt og hvad var negativt ved vedligeholdelsesplanen?
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 15 af 22
**
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan varmeanlægget fungerer?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
Ved ikke
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
**
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan ventilationsanlægget fungerer?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
Ved ikke
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
**
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan ventilationssystem og -kanaler
rengøres?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 16 af 22
Ved ikke
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
**
Har du eller andre i husstanden modtaget information om hvordan man sikre et godt indeklima?
Ja, skriftligt
Ja, mundtligt
Nej
Ved ikke
Hvis ”ja” – hvad er din mening om denne information
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
Hvad var positivt og hvad var negativt ved denne information?
**
Har der været indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i sommerperioden?
Ja
Nej
Ved ikke
Hvis ”ja” – angiv hvilke problemer
Har der været indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i vinterperioden?
Ja
Nej
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 17 af 22
Ved ikke
Hvis ”ja” – angiv hvilke problemer
**
Har du, eller andre i din husstand, nogensinde udtrykt ønske om af få ændret på indstillingerne af de
tekniske installationer?
Ja
Nej
Ved ikke
Hvad har det drejet sig om?
Overfor hvem er det blevet udtrykt?
Har det medført, at der er foretaget ændringer?
Ja
Nej
Hvis ”ja” – hvad er din mening om resultatet af ændringerne
Utilfredsstillende
Tilfredsstillende
**
Alt i alt, synes du så at du er i stand til at udnytte din boligs muligheder optimalt?
Ja
Nej
Ved ikke
Uddyb eventuelt:
Andet
Er der andet, positivt eller negativt, som du ønsker at fremhæve eller blot gerne vil nævne, kan du skrive det her:
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 18 af 22
Oplysninger om forbrug af energi og vand
Hvilken temperatur (Ca.) forsøger I normalt at holde i fyringssæsonen?
I stuen
I soveværelset
I køkkenet
Ved du, hvordan huset opvarmes om vinteren?
Ja
Nej
Ved ikke
**
Det sker med:
Naturgas
Oliefyr
Fjernvarme
Varmepumpe
Brændeovn
Andet
Ved ikke
Hvem aflæser målerne, når forbrug af el, vand naturgas eller fjernvarme indberettes?
Det gør jeg
Det gør min ægtefælle
Det gør en anden i husstanden
Det gør en helt tredje
Ved ikke
**
Anfør det aflæste elforbrug:
Kilowattimer el (kWh)
Angiv startmåned og -år for den angivne elaflæsning
1
2
3
4
5
Måned og år
6
7
8
2008
2009
2010
9
10
11
12
Angiv slutmåned og -år for den angivne elaflæsning
1
Måned og år
2
3
2008
2009
2010
4
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 19 af 22
5
6
7
8
9
10
11
12
**
Anfør det aflæste vandforbrug:
Kubikmeter vand (m3)
Angiv startmåned og -år for aflæsning af vandmåler
1
2
3
4
5
Måned og år
6
7
8
2008
2009
2010
9
10
11
12
Angiv startmåned og -år for aflæsning af vandmåler
1
2
3
4
5
Måned og år
6
7
8
2008
2009
2010
9
10
11
12
Anfør det aflæste varmeforbrug ud for varmekilde:
Varmepumpe (kwh el)
Naturgasforbrug (m3)
Liter olie (liter
Fjernvarme (MWh)
Angiv startmåned og -år for aflæsning
1
2
3
Måned og år
4
2008
5
2009
6
2010
7
8
9
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 20 af 22
10
11
12
Angiv slutmåned og -år for aflæsning
1
2
3
4
5
Måned og år
6
7
8
2008
2009
2010
9
10
11
12
Forklar eventuelt nærmere
**
Er jeres varmeforbrug så lavt som I forventede?
Ja
Nej
Ved ikke
Uddyb eventuelt:
Hvor mange brusebade tager familien alt i alt i løbet af en uge - sådan cirka.
Hvor mange karbade tager familien alt i alt i løbet af en uge - sådan cirka.
Hvor mange gange kører vaskemaskinen i løbet af en uge - sådan cirka.
Hvordan tørrer familien tøj?
Gerne flere svar
Ved hjælp af en tørretumbler med afkast til det fri
Ved hjælp af en kondenserende tørretumbler
På en tørresnor inde eller ude
Både på tørresnor og ved hjælp af tørretumbler
Andet
Hvordan vasker familien op?
Gerne flere svar
Ved hjælp af en opvaskemaskine
I hånden under rindende vand
I hånden i en vaskebalje
**
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 21 af 22
Gør I noget ekstra for at spare el?
Gerne flere svar
Ja, vi bruger lavenergipærer
Ja, vi bruger tænd-sluk-urer på belysningen
Ja, vi bruger bevægelsesfølere på udebelysningen
Ja, vi har opsat elspareskinne ved PC
Ja, vi har opsat elspareskinne ved TV
Ja, vi bruger intelligent teknologi, fx. IHC
Ja, andet (uddyb gerne nedenfor)
Nej, vi gør ikke noget ekstra
Uddyb gerne:
Du afslutter din besvarelse ved for sidste gang at trykke på
"Næste".
**
Mange tak fordi du tog dig tid til at besvare spørgeskemaet.
Du vil automatisk modtage et gavekort på kr 100 til Køge Handelsstandsforening som tak for hjælpen.
Vil du vide mere om projektet i Fremtidens Parcelhus, se www.fremtidensparcelhuse.dk
Du kan udskrive din besvarelse ved at trykke her:
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
Side 22 af 22
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentPri... 08-06-2010
BILAG 5
Fremtidens Parcelhuse
–
opgørelse af energiforbrug i 2009-2010
Lars Kristensen og Heidi Grønn Arvedsen
Det Grønne Hus / Energitjenesten
Vestergade 3C
4600 Køge
1
2
Fremtidens Parcelhuse – opgørelse af energiforbrug i 2009-2010
Formål
De praktiske erfaringer med lavenergihuse er stadig forholdsvis begrænsede. For at kunne vurdere,
hvorvidt lavenergihuse lever op til forventningerne er der foretaget en opgørelse af energiforbruget i ni af
de opførte huse på Byggefeltet i Herfølge. Formålet med registreringerne var at kunne vurdere
bygningernes aktuelle energimæssige egenskaber og ”opførsel”. Derfor har det været nødvendigt at
korrigere for beboernes adfærd med hensyn til varmtvandsforbrug, rumtemperatur og almindeligt ikke
bygningsrelateret elforbrug, for derved at afgøre om de opførte boliger står mål med den beregnede
energiramme og generelt lever op til kravene til lavenergibyggeri, som de var på opførelsestidspunktet.
Energiforbruget i Fremtidens Parcelhuse skal vurderes på grundlag af baggrund og historie. Projektet
tilhører 1.generation lavenergihuse, projekteret i 2004, med opførelse 2006-2007.
Metoder
I ni huse blev der foretaget registreringer af totalt elforbrug, forbrug af bygnings-el, evt. naturgasforbrug,
samt vand- og varmtvandsforbrug. Registreringerne blev foretaget ved både logninger og manuelle
aflæsninger af målere. På baggrund af registreringerne blev der udarbejdet et normaliseret forbrug, som
kan sammenlignes med henholdsvis den beregnede energiramme og bygningsreglementskravene til
lavenergibyggeri, klasse 2.
Installerede målere og loggere
Som en del af projektet blev der installeret supplerende målerudstyr, således at det i de ni huse har været
muligt at adskille elforbrug til bygnings-el (drift af varmepumper, ventilationsanlæg, solvarme, gasfyr,
cirkulationspumper) fra elforbrug til den almindelige apparatbestand. Der blev desuden installeret målere
på varmtvandsforbrug i alle huse
Normalisering af energiforbrug
Energiforbruget er normaliseret efter følgende model:
1. Bruttoenergiforbrug til varme er graddagekorrigeret. Gasforbrug er korrigeret til Nm3 inden
graddagekorrektion
2. På grundlag af målinger for varmtvandsforbrug korrigeres for dette i forhold til standardværdier i
Be06. Det observerede varmtvandsforbrug er korrigeret relativt i forhold til de anlægsspecifikke
forudsætninger i Be06 og det forudsatte varmtvandsforbrug i Be06 på 250 liter/m2 år:
2
’aktuelt varmtvandsforbrug’ / 250 x ’Be06 beregnet varmtvandsforbrug’ = forbrug i kwh/ m år
3. På grundlag af indeklimamålinger af indvendig rumtemperatur korrigeres for dette i forhold til
forudsætningerne i Be06. Der er korrigeret med 10 % per grad afvigelse i forhold til forudsat
rumtemperatur på 20⁰C (iflg. standardberegning foretaget på SBI, for lavenergihuse benyttes 10 %,
for almindelige (ældre) huse benyttes 7 % som korrektionsfaktor). Grundlag for korrektionen er
rumtemperaturen i perioden oktober til december 2009.
4. På grundlag af varmtvandsforbrug, Be06 informationer om solfangeranlæg, samt solindstrålingen
(ved Teknologisk Institut) i perioden september 2009 til august 2010, er der foretaget en beregning
af solfangerproduktion i perioden (Beregningen er foretaget af Ivan Katic, Teknologisk Institut).
Energiforbruget er korrigeret i forhold til den i Be06 forudsatte produktion, sammenlignet med den
aktuelt beregnede.
5. Via 1-5 fremkommer et normaliseret bruttoenergiforbrug.
3
6. Normaliseret bruttoenergiforbrug er herefter tillagt forbrugt bygnings-el x 2,5.
7. Det normaliserede bruttoenergiforbrug, pkt. 6 bruges som sammenligningsgrundlag for henholdsvis
sammenligning med den beregnede energiramme, med den beregnede korrigerede energiramme
(Appendiks 1), samt med kravene til lavenergiklasse 2.
Forbrugets fordeling
Varmeforbruget er normaliseret med hensyn til graddage og indendørstemperatur, mens
varmtvandsforbrug og bygnings-el er fremkommet ved direkte aflæsning af forbrugstal. I varmepumpehuse
inkluderer bygningselforbrug alt elforbrug, dvs. også til opvarmning af vand. Dette for at kunne
sammenligne til Be06’s måde at opgøre bygningsel på.
Sammenligning med dansk normalforbrug af varme, el og vand
Det normaliserede varmeforbrug og det direkte el- og vandforbrug er desuden sammenlignet med et dansk
normalforbrug. Som sammenligningsgrundlag er brugt sammenhæng mellem boligareal og husstandens
størrelse beskrevet i: Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor. (GramHanssen, 2005)
Økonomi
På baggrund af det observerede forbrug og forbrugssammensætning er der beregnet en energiomkostning
og ressourceomkostning til drift for de enkelte huse, samt gennemsnit for de undersøgte huse. Følgende
priser er anvendt. El: 2,00 kr./kWh (Elpristavlen.dk, 2010). Svarende til forbrugerprisen ved
forsyningspligtselskabet, årligt forbrug på 10.000 kWh. Naturgas: 0,75 kr./kWh (Energitjenesten, 2010).
Opgivelser ved nyt gasfyr. Vand: 48,5 kr./m3 (Energiforsyningen.dk, 2010)
CO2
På baggrund af det observerede forbrug og forbrugssammensætning er der beregnet en CO2-emission for
driften af de enkelte huse, samt et gennemsnit for de undersøgte huse. Følgende emissionsfaktorer er
anvendt. El: 460 gram/kWh (Energinet.dk, 2010). Naturgas: 205 gram/kWh. Beregnet på grundlag af
Energistatistik, 2007 (Energistyrelsen, 2009). Vand: 1,6 kWh el/m3 (DANVA, 2010)
Projektet Fremtidens Parcelhuse
Projektet Fremtidens Parcelhuse har sit udgangspunkt i 2002, i et samarbejde mellem Køge Kommunes
Agenda21 udvalg og Det Grønne Hus. I 2004 blev projektet etableret. Projektet blev støttet økonomisk af
Fonden Realdania og af Fonden Nykredit, samt fagligt af Energitjenesten. I 2006 påbegyndte byggeriet. I
2007 flyttede de første beboere ind (se også www.fremtidensparcelhuse.dk).
Der blev stillet en række krav til boligprojekterne i Fremtidens Parcelhuse. Visionen var at have et område
med mange forskellige energi- og miljøvenlige boliger. Forudsætningerne for området er beskrevet i Køge
Kommunes lokalplan 5-22 (kan downloades på www.koege.dk). Kravene til boligerne blev formuleret i Køge
Kriterierne. Køge Kriterierne er vedlagt som bilag til købsaftalen for grundende i Herfølge, og indeholder
følgende krav:
 Husene skal have et lavt energiforbrug. Det blev i udgangspunktet sikret ved at husene skulle leve
op til lavenergiklasse 2 i det daværende danske bygningsreglement (2006, BR08).
4



Husene skal svanemærkes, hvilket stiller en række krav til byggeprocessen, energiforbrug,
ventilation, materialevalg samt at der er en vejledning til beboerne om miljørigtig brug og
vedligeholdelse af huset. Som følge af kravene skal et svanemærket hus have minimum én
energiklasse bedre end aktuelle minimumskrav i bygningsreglementet. Dvs. at et Svanemærket hus
efter 1. januar 2011 skal opfylde lavenergiklasse 2015 (iflg. BR10)
Der skal være grønt på grunden. Det sikres, ved krav til en biofaktor (SBi beregningsværktøj under
grønne regnskaber) på mere end 0,6.
Regnvand skal nedsives, genanvendes eller ledes til anlæg til regnvand
Køge Kriterierne er udtryk for en fælles vilje til at kunne tilbyde parcelhuse, som er sunde og
vedligeholdelsesvenlige, har en lille miljøbelastning, understøtter et lokalt naturindhold og har et markant
lavt energiforbrug.
5
Basisoplysninger
Projektet Fremtidens Parcelhuse
Fremtidens Parcelhuse er en udstykning i Køge Kommune, nærmere bestemt Herfølge, ca. 7 km syd for
Køge. Området rummer plads til 86 boliger. Medio 2010 er der bygget 50, heraf 38 parcelhuse og 12
rækkehuse. Tal i parentes ( ) angiver antallet af boliger der indgår i beregning af værdien. Kort over
området findes i appendix 2.
Størrelse
Parcelhusene(32) er i gennemsnit 160 m2, og rækkehusene(12) 96 m2
Energiklasse og energiramme
48 boliger er lavenergiklasse 2, og 2 boliger er lavenergiklasse 1. Energirammen er i gennemsnit beregnet til
57,1 kwh/m2 pr. år for klasse 2 (41), og 36,4 kwh/m2 pr. år for klasse 1 (2)
Varmesystem
27 boliger har gas, 23 boliger har varmepumpe, heraf 4 med jordvarme.
Ventilation og varmegenindvinding
48 boliger har mekanisk ventilation, heraf har 17 aktiv varmegenindvinding til vand/luft, og 9 har passiv
varmegenindvinding til luft, for 24 boliger er detaljer ikke kendt. 2 boliger har naturlig ventilation
Vedvarende energi
10 boliger har solvarme, 5 boliger har solceller
Evalueringsprojektet
Ni af parcelhusene indgår i evalueringsprojektet. De ni huse er valgt ud fra følgende kriterier: Beboet af ejer
i mere end et år, således at eventuelle indkøringsproblemer så vidt muligt var elimineret. Dermed skulle
husene gerne repræsentere en almindelig ”driftssituation”. Basisoplysninger og netto forbrugstal fremgår
af tabel 1.
Hus 2
Hus 3
Hus 4
Hus 5
Hus 6
Hus 7
Hus 8
Hus 9
Basisoplysninger og forbrug
Areal, m2
Personer i husstanden
Solvarme, m2
Varmekilde
Elforbrug, ex. bygningsel, kWh/år
Bygningsel, kWh/år
Varmeforbrug, kWh/år
Vandforbrug i alt, liter/person/døgn
Varmtvandsforbrug, liter/person/døgn
intertemperatur indendørs C
Relativ luftfugtighed, okt-dec
Hus 1
Tabel 1: Basisoplysninger og forbrugstal for de ni huse som indgår i evalueringsprojektet.
167
4
4,6
Gas+sol
5.638
759
8.279
68,0
14,9
21,0
40,6
171
4
4,6
Gas+sol
3.859
1.272
9.920
90,6
44,0
22,7
38,7
143,5
2
Vp
5.773
5.395
5.395
180,0
39,0
21,6
49,0
154,8
4
Vp
4.920
5.291
5.291
98,9
36,8
22,8
44,0
147,5
4
5,0
Gas+sol
4.791
1.091
10.345
73,3
26,4
22,1
39,5
167
4
2,4
Vp+sol
2.974
6.367
6.367
97,0
33,3
22,0
37,8
172
4
3,0
Gas+sol
2.939
1.122
13.555
124,6
30,2
20,5
42,3
172
6
Gas
9.868
494
3.288
39,0
4,6
21,1
45,4
149,7
2
Gas
1.966
999
7.561
75,1
14,5
21,5
39,9
6
Resultater
Sammenligning med energiramme og lavenergiklasse 2 krav
I lighed med andre studier af lavenergihuse (Anon. 2010, Hansen 2010, Svendsen 2010) viser resultater fra
Fremtidens parcelhuse, at det normaliserede energiforbrug, beregnet på grundlag af primært energiforbrug
(som i Be06; 2,5 x bygningselforbrug), er højere end forventet. Energirammeberegning findes for 8 af de 9
undersøgte huse. For det niende hus findes kun dataark. Data indtastet i Be06 af DGH (Hus 6). Alle de
undersøgte huse er projekteret til lavenergiklasse 2. Den oprindeligt beregnede såvel som den korrigerede
beregning fremgår af Appendiks 1. I gennemsnit ligger det normaliserede energiforbrug 31 % over den
korrigerede beregnede energiramme (figur 1). Det dækker dog over store variationer, idet ét hus, Hus 3 har
dobbelt så stort normaliseret forbrug, som energiberegningen siger, mens Hus 8 kun har et normaliseret
energiforbrug, der er ⅔ af det beregnede. 7 af de 8 undersøgte huse har således et større normaliseret
energiforbrug end forventet ud fra den beregnede energiramme. Udelades Hus 8 af beregningen (se
diskussion) er det observerede forbrug 39 % over den beregnede energiramme.
Relativt energiforbrug sammenlignet med energiramme
204%
200%
159%
150%
161%
145%
125%
118%
121%
109%
100%
100%
65%
50%
0%
Figur 1: Relativt energiforbrug sammenlignet med den beregnede (korrigerede) energiramme for de
enkelte huse. Stiplet linje angiver gennemsnitligt energibehov. Opgjort som primært energiforbrug (som
i Be06).
Set fra et beboersynspunkt kan en sammenligning med lavenergiklasse-kravene synes mere relevant, da
den overordnede betegnelse for husene er lavenergiklasse 2, snarere end en specifik energiramme.
Sammenlignes det normaliserede forbrug med kravene til klasse 2 ses det samme mønster som ved
sammenligning med beregnet energiramme. I gennemsnit ligger det normaliserede energiforbrug 13 %
over kravet til lavenergiklasse 2 (figur 2). Udelades Hus 8 af beregningen ligger det normaliserede forbrug
19 % højere en kravet til lavenergiklasse 2. 6 af 9 undersøgte huse ligger over kravet til lavenergiklasse 2.
7
Relativt energiforbrug sammenlignet med klasse 2
160%
149%
147%
140%
120%
100%
80%
124%
104%
124%
121%
100%
98%
83%
75%
63%
60%
40%
20%
0%
Figur 2: Relativt energiforbrug sammenlignet med lavenergiklasse 2 (LE-2) for de enkelte huse. Opgjort
2
på grundlag af primær energi. Stiplet linje angiver gennemsnit krav til LE-2 for de 9 huse (=60,0 kwh/m
år). Lavenergiklasse 1 (LE-1) medtaget for illustrationens skyld.
Totalt energiforbrug og varmeforbrug
Den omstændighed at elforbruget til bygningsdrift, når der tales energiramme, skal ganges med 2,5,
betyder, at selv små afvigelser i en bygnings elforbrug får stor betydning for det samlede resultat. Dette
betyder mere, jo større en del af varmeforsyningen, der er elbaseret, og således mest i forbindelse med
varmepumpeløsninger. Figur 3 viser det direkte forbrug (nettoforbrug) til varme og bygnings-el, samt det
totale energiforbrug. Det totale energiforbrug inkluderer således familiernes almindelige elforbrug. Det
gennemsnitlige forbrug til varme, varmt brugsvand og bygnings-el udgør 54 kWh/m2 x år, og det totale
energiforbrug udgør 79 kWh/m2 x år. Hus 3, 4 og 6 har varmepumpeløsninger. Bemærk, at Hus 8, som har
et meget lavt relativt varmeforbrug (figur 1 og 2) tilsyneladende har det på bekostning af et meget højt
elforbrug (figur 3).
Varmeforbrug og totalt energiforbrug - kWh/m² x år
120
100
80
60
40
Varme
Total
20
0
2
Figur 3: Varmeforbrug og totalt energiforbrug. gns. = gennemsnit. Gennemsnit varme = 54 kwh/m x år.
2
Gennemsnit total energiforbrug = 80 kwh/m x år. Opgjort som nettoforbrug i huset. Varmeforbrug er
normaliseret, elforbrug til familiens almindelige elforbrug er reelt forbrug.
8
Forbrugets fordeling
Totalt forbrug
I det normaliserede forbrug er der taget hensyn til henholdsvis indendørstemperaturen i vinterperioden og
beboernes varmtvandsforbrug. I de følgende figurer vises de observerede forbrug som de fordeler sig på
varme, varmt brugsvand, bygnings-el og solvarme (produktion). Som varmtvandsforbrug er det aktuelle
forbrug i de enkelte huse, lagt til grund. I figur 4 ses den samlede fordelingsprofil for de 9 huse, dels de
observerede forbrug (A) og de fra Be06 beregnede forventninger (B). Figuren er baseret på primært forbrug
(dvs. bygningsel x 2,5) undtagen for kategorien ’Andet el’ som er beboernes forbrug til
husholdningsapparater som lys, TV/PC m.v., hvor der er regnet med direkte forbrug.
Det gennemsnitlige normaliserede forbrug eksklusive kategorien ’Andet el’ er 68 kWh/m2 år. Inklusive
kategorien ’Andet el’ er det gennemsnitlige forbrug 97 kWh/m2 år
Observeret vs. forventet forbrug
Andet el
140
Bygningsel
Solvarme
120
V-vand
Varme
kWh/m² x år
100
80
60
40
20
0
A
B
Hus 1
A
B
Hus 2
A
B
Hus 3
A
B
Hus 4
A
B
Hus 5
A
B
Hus 6
A
B
Hus 7
A
B
A
B
Hus 8 Hus 9
Figur 4: Observeret forbrug sammenlignet med forventet forbrug som beregnet i Be06. (A) repræsenterer observeret
forbrug. (B) repræsenterer beregnet forbrug. I observeret forbrug indgår kategorien 'Andet el' (som netto energiforbrug ab hus). Denne kategori indgår ikke i lavenergiklasse 2.
Effekten af at regne med primært energiforbrug er således ca. 29 kWh/m2 år. Havde kategorien ’Andet el’
været regnet som primær energi ( el x 2,5 som man eksempelvis gør i passivhuskonceptet) havde det
9
gennemsnitlige normaliserede totalforbrug været på 141 kwh/m2 år. Fjernes normaliseringen af
rumtemperatur skal der yderligere tillægges 6,7 kWh/m2 år (varierer fra 1,9-12,3). Mere generelt vil en
korrektion for en anden, højere, og mere realistisk indendørstemperatur, som f.eks. 21⁰C, øge forbruget
med 10 % pr grad Celcius (se metodeafsnit). Fra lavenergiklasse 2 til et egentligt energineutralt byggeri er
der således forsat et stykke vej.
Forbrug af varme og varmt brugsvand
Det observerede varmeforbrug er betydeligt større end det forventede (figur 5). I gennemsnit for de 9 huse
er det observerede varmeforbrug (varme, varmt vand) 158 % af det forventede. Varmeforbruget er således
klart den enkeltkomponent, hvor det observerede afviger mest fra det forventede. I figur 5 indgår det
observerede, normaliserede varmeforbrug, og det reelle varmtvandsforbrug. Hvis normaliseringen for
rumtemperatur fjernes vil det observerede forbrug øges med mellem 1,9 og 12,2 kwh/m2 år (op til 18,8
kwh/m2 år, hvis faktoren 2,5 anvendes ved omregning til primært forbrug).
Varme ialt - observeret vs. forventet
100
kWh/m² x år
80
60
40
FP
Be06
20
0
Figur 5: Observeret og beregnet varmeforbrug. Observeret varmeforbrug indbefatter varme (normaliseret) og
varmt vand (reelt).
Der er stor forskel i det observerede varmtvandsforbrug (figur 6), fra 59 til 447 liter/m2 år. Gennemsnittet
for de 9 huse er på 248 liter liter/m2 år, hvilket ligger tæt på det forbrug, som forudsættes i Be06 (250
liter/m2 år). Hus 8 afviger også på dette punkt, se også Appendiks 1 og diskussion.
10
Varmtvandsforbrug
500
447
Liter/m2 år
400
364
347
273
300
290
257
200
127
100
59
71
0
Figur 6: Varmtvandsforbrug i de 9 hus. Stiplet linje indikerer det i Be06 forudsatte varmtvandsforbrug. For forbrug
per person, se Appendiks 1.
Forbrug af bygnings-el
Forbruget til bygnings-el udviser et karakteristisk mønster, idet huse med varmepumpeløsninger (hus 3, 4,
6) har et større forbrug end forventet, i gennemsnit 135 % af forventet (figur 7). For huse med gasløsninger, er det observerede forbrug derimod mindre end det forventede, i gennemsnit 91 %.
Bygningsel - observeret vs. forventet
100
kWh/m² x år
80
60
40
FP
Be06
20
0
Figur 7: Bygningsel forbrug i de 9 huse. Beregnet som primært energiforbrug. I huse med varmepumpe regnes alt
elforbrug som bygningsel, dvs. at varmt vand er inkluderet
11
Sammenligning med dansk normalforbrug
Ikke overraskende er varmeforbruget i Fremtidens Parcelhuse lavere end et tilsvarende dansk
gennemsnitshus, faktisk er forbruget kun ca. det halve (figur 8). Sammenligningen er baseret på det
normaliserede forbrug i de undersøgte huse i Fremtidens Parcelhuse og et reelt forbrug i dansk
gennemsnit. Det reelle forbrug til varme i de undersøgte huse er 13 % større, og det reelle forbrug til varmt
vand 4 % lavere end det normaliserede forbrug. I praksis vil en sammenligning således betyde, at de
undersøgte huse bruger varme og varmt brugsvand svarende til ⅔ af et dansk gennemsnit.
Elforbruget ligger på samme niveau som et dansk gennemsnit (106 %, figur 8). Selv hvis Hus 8, som har et
meget højt elforbrug, ikke medregnes, bruger de undersøgte huse svarende til 99 % af dansk gennemsnit. I
tilfældet Fremtidens Parcelhuse er der således ikke tegn på, at det at bebo et lavenergihus påvirker
elforbruget i nedadgående retning. Interessant i betragtning af at 98 % af de adspurgte oplyser at de er
optaget af at spare på energien, og 38 % er meget optaget af at spare på energien (Bilag 4)
Vandforbruget ligger på 81 % af et dansk normalforbrug, som er på 117 liter/person pr. døgn (DANVA,
2010). Det er ikke undersøgt årsager til denne afvigelse, men en mulig forklaring kunne være, at de
nybyggede huse modsat gennemsnitshuset har lavtskyllende toiletter og vandbesparende armaturer.
Varmtvandsforbruget i de undersøgte huse ligger på et meget forskelligt niveau, 4,6 liter/person/døgn i hus
8 til 44,0 liter/person pr. døgn i Hus 2 (Tabel 1 og figur 6).
Relativt forbrug sammenlignet med DK normal
120%
106%
100%
81%
80%
60%
gns
50%
normal
40%
20%
0%
Varme
El
Vand
Figur 8: Relativt brug af varme, el og vand i de undersøgte huse sammenlignet med dansk
normalforbrug i tilsvarende husstande. Normal = 100 %
12
Økonomi
Et argument for køb af lavenergihuse har været de lave driftsomkostninger. Det er derfor interessant at se
på de aktuelle omkostninger i Fremtidens Parcelhuse.
På baggrund af det observerede forbrug er der beregnet en udgift for de enkelte huse, samt et gennemsnit
for de 9 huse (Tabel 1). Da udgiften er udregnet på baggrund af det normaliserede varmeforbrug er
udgiften ikke udtryk for de egentlige udgifter i de enkelte boliger. Af de samlede udgifter, inklusive
kategorien ’Andet el’ (beboernes forbrug til husholdning lys T PC mv.), går kun 26 % af de samlede
udgifter i gennemsnit til opvarmning. I alt beslaglægger selve husets drift kun godt 1/3 af de samlede
udgifter (37 %). Da der er store lokale forskelle på vandpriser kan fordelingen se anderledes ud i en anden
lokal kontekst.
Hvis der regnes med det reelle (ikke temperaturnormaliserede) varmeforbrug vil varmeudgiften, beregnet
på grundlag af de naturgasopvarmede huse, stige med 11 %.
23.841
23.647
28.467
24.825
22.700
24.061
26.835
27.102
13.528
143
138
198
160
154
144
156
158
90
5.960
5.912
14.233
6.206
5.675
6.015
6.709
4.517
6.764
149
6.888
4.697
3.200
0
0
4.620
0
7.410
1.713
4.372
948
2.851
4.084
7.516
1.859
5.082
1.976
509
562
605
939
0
0
813
618
508
0
0
1.518
2.544
5.215
750
2.182
5.533
2.244
986
1.998
Gns.
2.890
2.821
387
2.552
9.248
5.992
23.889
11%
39%
25%
100%
Fordeling
26%
I alt
pr pers
I alt med
’Andet el’
4.797
6.395
6.395
6.977
5.233
6.880
8.818
5.766
2.665
Hus 1
Hus 2
Hus 3
Hus 4
Hus 5
Hus 6
Hus 7
Hus 8
Hus 9
kr./år
11.276
7.718
12.772
9.582
7.994
5.948
5.878
18.128
3.932
I alt
pr m2
Vand
Andet el
Bygningsel
Solvarme
Varmt
vand
Varme
Tabel 2: Udgifter til varme, el og vand. Udregnet på baggrund af normaliseret varmeforbrug og reelt
varmtvandsforbrug. Prisforudsætninger, se under metoder side 3. Huse med 0 i varmeforbrug er med
varmepumper, og har derfor kun eludgifter.
13
CO2-udledning
Hvor meget CO2 der udledes i forbindelse med de 9 undersøgte huse fremgår af tabel 2. Ca. halvdelen af
CO2-udledningen kan tilskrives husenes drift og ca. halvdelen kan tilskrives beboernes forbrug af ’Andet el’.
Det samlede elforbrug tegner sig i gennemsnit for over 60 % af CO2-udledningen. Skal CO2 udledningen fra
boligen reduceres væsentligt, skal elforbruget i boligen også reduceres væsentligt. Alternativt skal
sammensætningen af produktionen ændres. Som det fremgår af figur 8 synes det at bo i lavenergihus ikke i
sig selv at være årsag til lavere elforbrug knyttet til de almindelige forbrugsapparater.
Hus 1
Hus 2
Hus 3
Hus 4
Hus 5
Hus 6
Hus 7
Hus 8
Hus 9
Gns.
Fordeling
I alt
pr pers
I alt
pr m2
I alt med
’Andet el’
Vand
Andet el
Bygningsel
Solvarme
Varmt
vand
Varme
Tabel 3: Udledning af CO2 i kg som følge af forbrug af varme, el og vand. Udregnet på baggrund af normaliseret
varmeforbrug og reelt varmtvandsforbrug. Emissionsforudsætninger, se under metoder side 3. Huse med 0 i
CO2 udledning for varme er med varmepumper, og har derfor kun elafledt CO 2 udledning
1.281
873
0
0
1.260
0
2.021
467
1.192
259
777
939
1.729
507
1.169
539
139
153
0
0
0
0
0
0
0
0
0
349
585
1.200
173
502
1.272
516
227
460
Kg CO2
2.593
1.775
2.938
2.204
1.839
1.368
1.352
4.169
904
73
97
97
106
79
105
134
88
40
4.555
4.108
5.174
4.211
4.187
3.914
4.562
5.090
2.750
27
24
36
27
28
23
27
30
18
1.139
1.027
2.587
1.053
1.047
978
1.140
848
1.375
788
690
0
587
2.127
91
4.283
27
1.244
14%
50%
2%
100%
35%
14
Diskussion
Selv om der er foretaget korrektion for beboeradfærd i form af normalisering for rumtemperatur og
varmtvandsforbrug, kan det konstateres, at beboeradfærd har stor betydning for resultatet. Eksempelvis er
Hus 1 og 2 stort set identiske huse fra samme byggefirma, og med stort set samme relative energiforbrug
(figur 1 og 2). Et andet eksempel udgøres af Hus 3 og 4, som også er stort set identiske huse fra samme
byggefirma (et andet). Hus 4 har et forbrug svarende til lavenergiklasse 2, mens Hus 3 har et forbrug på 147
% af lavenergiklasse 2 (figur 2). Hus 3 har to beboere, mens Hus 4 har fire beboere (tabel 1). Et tredje
eksempel er Hus 8, som har et meget lavt energiforbrug til varme (figur 2), men som samtidig har et meget
højt elforbrug, hvorved det samlede energiforbrug i huset ligger på linje med gennemsnittet for alle huse
(figur 3).
Mulige årsager til afvigelse fra forventning
Hvad er årsagen til at husene afviger fra det forventede? Vi mener, at der kan søges flere forskellige
forklaringer:
1.
2.
3.
4.
Husets tekniske stand
Beregnede forudsætninger
Adfærd
Husets og de tekniske installationers brug
1.
Husets tekniske stand
Husets tekniske stand er undersøgt ved indvendig termografering i vinterperioden som en del af
evalueringsprojektet (Bilag 1). Der er konstateret afgrænsede områder med lavere temperaturer end
omgivelserne, og de observerede lave temperaturer optræder i lokalt afgrænsede områder (Bilag 1).
I bilag 1 peges på, at det for at øge klimaskærmens termiske ydeevne er nødvendigt at udnytte
isoleringsmaterialernes termiske ydeevne bedre f.eks. ved at sikre at isoleringsmaterialerne ikke ventileres
af udeluft eller gennembrydes af kuldebroer.
Det er ikke muligt på dette grundlag at kvantificere betydningen af kuldebroer m.v. i konstruktionerne, men
i bilag 1 konkluderes, at de observerede temperaturforskelle, mellem de afgrænsede områder og den
omgivende klimaskærm, er mindre. Således må betydningen for det observerede forbrug også antages at
være mindre.
Luftskiftet er undersøgt igennem en kortere periode (Bilag 3). Der er ikke tegn på at et ekstraordinært højt
luftskifte er forklaringen på energiforbrug over forventning. Luftskiftet er i gennemsnit 0,55 ACH/time (Bilag
3, figur 4) og således i overensstemmelse med forventningerne.
2.
Beregnede forudsætninger
Energirammeberegningerne som husene er bygget på grundlag af er gennemgået og kontrolleret som en
del af evalueringsprojektet (bilag 2). I bilag 2 konkluderes at alle bygningsmodellerne generelt er udført med få
fejl, som ikke umiddelbart ændre på selve energimærket, der for alle husene svarer til et Lavenergiklasse 2.
I vurderingen af forskellen mellem observeret og forventet forbrug i dette bilag, er benyttet den korrigerede
energiramme fra bilag 2 (se også appendiks 1).
Vurderingen er derfor, at det ikke er fejl i beregningsgrundlaget der er årsag til det højere forbrug en forventet.
15
3.
Adfærd
Specielt Hus 8 skiller sig ud med et særdeles lavt varmeforbrug, herunder lavt varmtvandsforbrug og et
meget højt elforbrug. I huset er der meget god overensstemmelse mellem de loggede data og de manuelt
aflæste værdier. Varmtvandsforbruget understøtter endvidere det lave gasforbrug. Vi vurderer derfor, at
der ikke er tale om fejl i data, men om speciel adfærd for disse beboere sammenlignet med beboere i de
resterende otte huse.
Gulvvarme i sommerperioden kunne være en forklaring på afvigelser. En mindre del af forklaringen på
forskelle mellem observeret og forventet forbrug kan skyldes at nogle beboere har benyttet gulvvarme i
f.eks. badeværelse hele året. Således har Hus 9 i sommerperioden 2009 brugt anslået svarende til 3
kWh/m2·år mere grundet sommer gulvvarme, eller svarende til ca. 5 % af den samlede energiramme. Dette
forbrug ligger dog uden for den aktuelle måleperiode. Det er i god overensstemmelse med Aggerholm
(2000), som angiver 6 % merforbrug i et hus med forbedret isolering (i forhold til BR98) ved
helårsopvarmning af badeværelse. Syv af de ni undersøgte huse har klimastyring på varmeanlægget, og
som følge heraf ingen gulvvarme på badeværelse i sommerperioden. Et hus (Hus 3) har gulvvarme på
badeværelse hele året, og et hus foreligger der ingen oplysninger om. Det er således ikke brug af gulvvarme
i badeværelset, der flytter det generelle billede.
En praksis som sommergulvvarme regnes ikke med i Be06.
På grund af de praktiske og tekniske problemer omkring de opsatte måleudstyr, og ikke mindst
formidlingen af resultaterne til beboerne via Elsparefonden’s (nu Center for Energibesparelser) MinBolig
hjemmeside, som ikke har fungeret i projektperioden, har der ikke været feedback til beboerne. Dermed
har der hverken været information eller nødvendig undren, som kunne igangsætte adfærdsændringer i de
enkelte boliger. I tre af husene (Hus 1, Hus 5, Hus 9) har der været installeret et brugerinterface fra
Electronic Housekeeper, hvor forbruget i princippet kan følges. Der er imidlertid flere årsager til at heller
ikke dette element har fungeret. Dels har der været mange perioder med udfald i datalogningen, dels er
det svært at få et direkte overblik over forbrug, da der alene præsenteres diagrammer uden klar skalering.
Endelig synes energimodulet i Electronic Housekeeper at være sekundært sammenlignet med de andre
funktioner (TV, mail, Radio mm).
4.
Husets og de tekniske installationers brug
De undersøgte huse er udvalgt med henblik på at indkøringsproblemer skulle være elimineret. Dette er
imidlertid ikke ensbetydende med at de installerede anlæg til varmeforsyning og ventilation fungerer
optimalt. Det har ikke været projektets formål at tage initiativ til optimering eller regulering af anlæg. Men i
forbindelse med besøg i husene i projektperioden er der i nogle tilfælde konstateret funktionsfejl eller
forkert indstilling af anlæggene.
På grund af de store variationer i de normaliserede forbrug, hvor effekten af beboernes påvirkning med
hensyn til rumtemperatur og varmtvandsforbrug er elimineret, antager vi, at variationen langt hen ad vejen
skyldes fejlagtig indstilling og/eller brug af huset og husets tekniske installationer (se spørgeskemaundersøgelse og samlet diskussion).
16
Konklusion
Undersøgelsen af det normaliserede energiforbrug i Fremtidens Parcelhuse viser et højere energiforbrug
end forudsat og beregnet i forbindelse med projekteringen, som gennemsnit 139 % af den beregnede
energiramme, og 120 % af kravet til lavenergiklasse 2. Det er først og fremmest varmeforbruget som er
årsag til at der i de 9 huse er et større forbrug en forventet ifølge Be06 beregningerne
Det direkte varmeforbrug (normaliseret, men eksklusive 2,5-gange faktoren på bygningsel) ligger på 55
kwh/m2 pr. år. Det samlede energiforbrug, dvs. inklusive beboernes almindelige elforbrug, ligger på 80
kwh/m2 pr. år.
Energiforbruget til opvarmning i Fremtidens Parcelhuse ligger på 53 % af et dansk gennemsnitsforbrug i
tilsvarende husstande. Der er ingen tegn på lavere elforbrug i lavenergiboliger, og det observerede forbrug
ligger endda lidt over et dansk gennemsnit. Det samlede vandforbrug ligger derimod på 81 % af et
tilsvarende dansk gennemsnit.
Driftsomkostningen ved lavenergihusene er beregnet til i gennemsnit 9.000 kr./år, svarende til 37 % af de
samlede ’ressourceomkostninger’ ved at bebo husene.
Driftsomkostningerne i form af CO2-udledning er beregnet til i gennemsnit 2,14 tons CO2 pr. hus, svarende
til 50 % af de samlede CO2-udledninger som følger af at bebo husene.
17
Appendiks 1.
Basisoplysninger og forbrug
1
Areal, m2
2
Personer i husstanden
3
Solvarme, m2
4
Varmekilde
5
Elforbrug, ex. bygningsel, kwh/år
6
Bygningsel, kwh/år
7
Varmeforbrug, kwh/år
8
Vandforbrug i alt, liter/person/døgn
9
Varmtvandsforbrug, liter/person/døgn
10
intertemperatur indendørs C
11
Relativ luftfugtighed, okt-dec
Korrektion for afvigelser fra Be06 standard
12
Bruttoforbrug, kwh/m2/år, excl. alm. El
13
Varmtvandsforbrug, kwh/m2/år
14
Temperatur, kwh/m2/år
15
Solvarme, kwh/m2/år
16
Samlet, før korrektion bygningsel
17
Tillæg bygningsel, kwh/m2/år
18
Korrigeret forbrug, kwh/m2/år
19
Energiramme, kwh/m2/år
20
Korrigeret Energiramme, SBi, kwh/m2/år
21
Difference, kwh/m2/år
22
Procentafvigelse i fht. energiramme
23
Procentafvigelse i fht. korrigeret energiramme
Sammenligning med lavenergiklasse 2
24
Krav lavenergiklasse 2
25
Difference i fht. lavenergiklasse 2
26
Procentafvigelse i fht. lavenergiklasse 2
Sammenligning med normalforbrug
27
Varme, per tilsvarende husstand
28
El, per person, kwh/år
29
Vand i alt, per person, liter/døgn
30
Totalt energiforbrug, kwh/m2/år
Hus 1
Hus 2
Hus 3
Hus 4
Hus 5
Hus 6
Hus 7
Hus 8
Hus 9
167
4
4,6
Gas+sol
5.638
759
8.279
68,0
14,9
21,0
40,6
171
4
4,6
Gas+sol
3.859
1.272
9.920
90,6
44,0
22,7
38,7
143,5
2
Vp
5.773
5.395
5.395
180,0
39,0
21,6
49,0
154,8
4
Vp
4.920
5.291
5.291
98,9
36,8
22,8
44,0
147,5
4
5,0
Gas+sol
4.791
1.091
10.345
73,3
26,4
22,1
39,5
167
4
2,4
Vp+sol
2.974
6.367
6.367
97,0
33,3
22,0
37,8
172
4
3,0
Gas+sol
2.939
1.122
13.555
124,6
30,2
20,5
42,3
172
6
Gas
9.868
494
3.288
39,0
4,6
21,1
45,4
149,7
2
Gas
1.966
999
7.561
75,1
14,5
21,5
39,9
49,6
7,3
-4,5
-1,8
50,6
11,4
62,0
49,5
49,9
+12,5
125 %
124 %
58,0
-7,4
-12,4
+1,5
39,7
18,6
58,3
49,5
49,9
+8,8
118 %
117 %
37,6
3,6
-5,2
36,0
54,0
89,9
44,1
49,5
+44,1
204 %
182 %
34,2
-6,8
-7,5
19,9
29,9
49,8
45,9
49,5
+3,9
109 %
101 %
70,1
-1,4
-12,2
+0,6
57,2
18,5
75,7
52,1
52,1
+23,6
145 %
145 %
38,1
-2,1
-6,4
29,7
44,5
74,2
46,7
27,5
159 %
-
78,8
-0,4
-3,8
-2,3
72,3
16,3
88,6
55,1
54,0
+33,5
161 %
164 %
19,1
+13,0
-1,9
30,2
7,2
37,4
57,6
52,9
-20,3
65 %
71 %
50,5
12,6
-6,6
56,5
16,7
73,2
60,7
60,7
+12,5
121 %
121 %
59,6
+2,4
104 %
59,4
-1,0
98 %
61,1
28,8
147 %
60,3
-10,5
83 %
60,8
14,8
124 %
59,6
14,6
124 %
59,3
29,3
149 %
59,3
-22,0
63 %
60,7
14,3
121 %
48 %
118 %
58 %
90,7
44 %
100 %
77 %
89,4
65 %
159 %
154 %
78,3
36 %
96 %
85 %
59,5
55 %
101 %
63 %
105,4
55 %
57 %
83 %
57,4
67 %
79 %
107 %
102,4
28 %
163 %
39 %
73,7
54 %
78 %
64 %
65,5
18
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
Iflg. energirammeberegning
I perioden for opgørelse, der skelnes ikke mellem børn og voksne
Areal med solfanger
Varmekilde, genindvinding regnes ikke som varmekilde
Elforbrug ex. målt forbrug til bygningsel
Bygningselforbrug. Ved varmepumpe graddagekorrigeret. Ved gas og solvarme er gasinstallationens elforbrug graddagekorrigeret, solvarmens ikke
Graddagekorrigeret varmeforbrug. Ved varmepumpeløsninger er netto elforbrug opgivet. Ved gasinstallationer er der korrigeret til Nm3
Vandbrug på baggrund af aflæsning i perioden september 2009 – september 2010
Varmtvandsforbrug aflæst for perioden september 2009 – september 2010
Vintertemperatur er indendørs gennemsnitstemperatur i perioden oktober-december 2009
Relativ luftfugtighed, indendørs, gennemsnit i perioden oktober-december 2009
Bruttoforbrug, graddagekorrigeret
Korrektion for varmtvandsforbrug +/- i fht. 250 liter/m2 iflg. Be06
Korrektion for indetemperatur +/-. 7 % fradrag i bruttoforbrug pr grad overtemperatur i vinterperiode i fht. 20 C iflg. Be06
Korrektion for solvarme. Solvarmeproduktion beregnet på grundlag af varmtvandsforbrug og indstråling 09/10.
Samlet korrektion af forbrug
Tillæg for bygningsel 2,5 x forbrug til bygningsel
Samlet korrigeret forbrug
Energiramme iflg. oprindelig beregning
Energiramme iflg. SBi-korrektion (se metodeafsnit)
Difference i forhold til oprindelig energiramme
Afvigelse i forhold til oprindelig energiramme
Afvigelse i forhold til korrigeret energiramme
Krav til opfyldelse af lavenergiklasse 2
Difference mellem samlet korrigeret forbrug og krav til lavenergiklasse 2
Afvigelse i forhold til lavenergiklasse 2
Normaliseret varmeforbrug sammenlignet med dansk normalforbrug i tilsvarende husstand (Gram-Hanssen, 2005)
Elforbrug sammenlignet med dansk normalforbrug i tilsvarende husstand (Gram-Hanssen, 2005). I huse med varmepumpe er der sammenlignet med elforbrug
excl. bygningsel, i huse med gasløsninger er der sammenlignet med elforbrug inkl. bygningsel
29. Normalvandforbrug iflg. DANVA (2010): 114 liter/person/døgn
30. Totalt energiforbrug
19
Appendiks 2:
Oversigt over
området med
Fremtidens
Parcelhuse
20
Referencer
Aggerholm, S. (2000) Energibesparelser i nybyggeriet - Status år 2000. By og Byg Dokumentation 006. Statens
Byggeforskningsinstitut. (Tabel 110 s. 59)
Anon (2010). (http://www.velfac.dk/Privat/Bolig_for_livet d. 1/12-2010). Se under Målinger og observationer år
1 (2009-10)
DANVA (2010) Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010. (http://www.danva.dk/Udgivelser-51.aspx
d. 1/12-2010). Se under udgivelser, benchmarking og statistik
Elpristavlen.dk (2010). (http://www.elpristavlen.dk/ d. 1/12-2010) Svarende til forbrugerprisen ved
forsyningspligtselskabet, postnummer 4681, årligt forbrug på 10.000 kWh.
Energiforsyningen.dk (2010) (http://energiforsyningen.dk/vand/ d. 1/12-2010) Se Priser 2009
Energinet.dk (2010) (http://energinet.dk/DA/Sider/default.aspx d. 1/12-2010) Miljødeklaration for el,
Østdanmark, 2009. Se under Klima og Miljø, Miljørapportering, Miljødeklaration for el. Dok.
10633/10, Sag 10/3607
Energistyrelsen (2009) Energistatistik, 2007.
Energitjenesten (2010). (http://www.energitjenesten.dk/index.php d. 1/12-2010) Se under temaer, beregning af
priser ved opvarmning. Version 11.01.10 Opgivelser ved nyt gasfyr.
Gram-Hanssen, K. (2005) Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor. SBI 2005:12
Hansen, E.K. (2010) Bolig for livet. Erfaringer efter det første år. Energineutralt byggeri – vision OG virkelighed,.
VKR Holding A/S. Indlæg på konferencen: Energineutralt Byggeri - vision eller virkelighed,
Kunstakademiets Arkitektskole den 18. november 2010. (http://www.danvak.dk d. 1/12-2010). Se
under Faggrupper, Integreret Energi Design
Svendsen, P. (2010) EnergyFlexHouse® Erfaringer fra år 1…, Teknologisk Institut. Indlæg på konferencen:
Energineutralt Byggeri - vision eller virkelighed, Kunstakademiets Arkitektskole den 18. november
2010. (http://www.danvak.dk d. 1/12-2010). Se under Faggrupper, Integreret Energi Design
21
22
BILAG 6
Det Grønne Hus
Vestergade 3c
4600 Køge
Fremtidens Parcelhuse
Evaluering af projektet
Christian Rahbek og Tommy Olsen (red.)
08
Forord:
Denne rapport er en sammenfatning af de erfaringer, der er blevet gjort undervejs i projektet Fremtidens
Parcelhuse i Herfølge. Undersøgelsens formål har været, at få et overblik over de erfaringer, der er blevet
gjort hos et udvalg af de involverede byggefirmaerne, Køge kommune, Miljømærkning Danmark og Det
Grønne Hus, således at dette bringes videre til lignende fremtidige projekter. Rapporten tager
udgangspunkt i interviews med disse aktører.
Byggefirmaerne i denne undersøgelse er blevet udvalgt ud fra kriterierne om de var små eller store, samt
om de levede op til minimumskravene, eller om de valgte at gøre en ekstraordinær indsats. De deltagende
firmaer er; Lind & Risør, Valbæk & Brørup Arkitekter ApS, CanDan Cedar Imports, Grønnelykke, Reform
Arkitekter ApS, Hornsherredhus og Add-vision.
På vegne af Det Grønne Hus, ønsker jeg at rette en tak til de deltagende parter for deres bidrag til
rapporten.
Christian Rahbek, Praktikant i Det Grønne Hus, februar - maj 2008.
Tommy Olsen (red, Leder i Det Grønne Hus - sommer 2010
2
Indholdsfortegnelse
Forord: ............................................................................................................................................................... 2
Projektet Fremtidens Parcelhuse ...................................................................................................................... 4
Kommunerne kan påvirke markedet ............................................................................................................. 4
Betydningen af den arkitektoniske frihed ..................................................................................................... 4
Kommunikation ............................................................................................................................................. 5
PR ................................................................................................................................................................... 6
Grundudstykningen og fællesarealer ............................................................................................................ 7
Opførelsen af husene .................................................................................................................................... 8
Det svigtende salg.......................................................................................................................................... 9
Burde der være blevet stillet krav til brugen af ny teknologi? .................................................................... 10
Store eller små firmaer? .............................................................................................................................. 11
Svanemærkningen ........................................................................................................................................... 12
Lavenergikravene ............................................................................................................................................ 13
Forslag til fremtidige ændringer ...................................................................................................................... 14
Kommunikation og målsætning for projektet ............................................................................................. 14
Finansiering af projekter ............................................................................................................................. 14
Stil krav til de deltagende firmaer ............................................................................................................... 15
Inddragelse af de deltagende byggefirmaer i planlægningsprocessen ....................................................... 16
Workshops ................................................................................................................................................... 17
Forbedringer til i forhold til Svanemærket .................................................................................................. 17
Opsamling ........................................................................................................................................................ 18
3
Projektet Fremtidens Parcelhuse
Kommunerne kan påvirke markedet
Overordnet set finder alle aktører projektet interessant grundet fokus på energi og miljø. Mange af
byggefirmaerne roser projektet for at være visionært, og for at være et tiltræng initiativ, der påvirker en
ellers konservativ branche. Miljømærkning Danmark roser projektet for at være et godt pilotprojekt, hvor
kriterierne for Svanemærkningen kunne afprøves indenfor kort tid. Derfor høster Køge kommune også
mange rosende ord for at have turdet tage første skridt mod at stille strengere krav til byggeri af småhuse.
Næsten alle byggefirmaer er enige om, at det er Danmarks kommuner, der for alvor kan og bør påvirke
markedet ved at stille krav til nybyggeri. En af de ting, som byggefirmaerne synes, har fungeret rigtig godt,
og som de mener man bør stræbe mere efter, er, at det er kommunerne, der besidder udstykningsjorden,
og derfor også stiller krav til byggeriet. Hensigten ved denne tilgang er at det gøres lettere at få f.eks.
Svanemærket mere i fokus, og dermed påvirke både byggebranchen og forbrugere. Den primære
begrundelse for at vælge denne tilgang er, at på trods af at der eksisterer pionervirksomheder indenfor
byggebranchen, kan disse firmaer oftest ikke påvirke det brede marked, da de typisk er blandt de mindste i
branchen. Mange af byggefirmaerne er derfor enige om, at der for alvor først sker en udvikling på
markedet, når de større byggefirmaer, dvs. typehusfabrikanterne, melder sig på banen. Denne udvikling
kan kommunerne bidrage til at sætte i gang.
Betydningen af den arkitektoniske frihed
En af de ting, der for alvor høster meget ros fra byggefirmaerne er, at der har været så høj en grad af
arkitektonisk frihed i projektet. Således mener hovedparten af byggefirmaerne, at det har været et rigtigt
godt initiativ fra Køge kommune, at der ikke har været nogen opstillede krav til, hvordan husene skulle se
ud. Men når det kommer til hvorvidt det gavner projektet, at der er plads til både det traditionelle, men
også det meget ekstravagante byggeri, ophører enigheden. Generelt set kan de interviewede byggefirmaer
deles op i to næsten jævnbyrdige grupper: dem som enten roser mangfoldigheden i byggeriet, og dem, som
afskyr det traditionelle byggeri. De firmaer, som ikke bryder sig om det traditionelle byggeri, er oftest dem,
der har gjort meget ud af det arkitektoniske udtryk. I denne sammenhæng er der adskillige gange blevet
foreslået, at det muligvis havde været en fordel for projektet, hvis området var blevet delt op efter om der
blev eksperimenteret med det arkitektoniske eller ej. Denne tilgang afviser Køge kommune dog at benytte,
da de mener, at det er en næsten umulig administrativ opgave at holde styr på, hvad der bliver opført på
hvilke grunde. Primært fordi grunden sælges på et tidspunkt i forløbet, hvor det endnu ikke ligger endeligt
fast, hvad der skal opføres. Køge kommune forklarer i denne sammenhæng, at en af hensigterne med
projektet netop var at fremvise meget forskelligt byggeri. Køge kommune ønskede ikke at vurdere hvorvidt
de projekter, der skulle opføres på byggegrundene, var interessante.
4
Kommunikation
Kommunikationen er et af de elementer der ikke har fungeret optimalt i projektet. Dette kommer især til
udtryk ved, at de forskellige aktører har haft forskellige målsætninger for projektet. De fleste byggefirmaer
mener, at kriteriet for succes er, at alle huse i projektet bliver solgt. Dette er langt fra sket endnu, hvorfor
en del af byggefirmaerne, i forbindelse med interviewene, heller ikke betegner Fremtidens Parcelhuse som
en succes. På trods af regelmæssig tvivl om, hvorvidt projektet nogensinde vil blive en succes, håber mange
af firmaerne, at dette vil ske med tiden. Succeskriteriet for Køge kommune og Det Grønne Hus har været at
demonstrere, at det kan lade sig gøre at bygge miljørigtige parcelhuse, der også har et lavt energiforbrug.
Endvidere har det været en målsætning for Det Grønne Hus, at byggeriet ikke blev for specielt, således at
husene appellerer til den gennemsnitlige dansker.
At aktørerne har arbejdet med vidt forskellige målsætninger, har været medvirkende til, at der undervejs i
projektet er forekommet misforståelser. Enkelte byggefirmaer har således kunnet berette om
misforståelser allerede fra starten af projektet. Disse byggefirmaer mener, at der ved præsentationen af
projektet til det første planlægningsmøde blev lagt op til, at der skulle opføres lerhytter og isoleres med
halm. Ironisk nok, var det netop denne form for byggeri, som Det Grønne Hus ønskede at distancere sig fra.
Deres udprægede målsætning var at opføre moderne parcelhuse, som var både miljørigtige og
energivenlige og som kunne appellere til familien Danmark. Men denne simple misforståelse gav anledning
til dårlig motivation i projektet for de firmaer, som kommer med kritikken. Dette gjorde, at de i en periode
helt fravalgte projektet, da de ikke mente, at dette harmonerede med deres firmaprofil.
Flere byggefirmaer giver udtryk for at det har været svært at få konkrete informationer samt status på
projektet fra Køge kommune. Derfor har de i stedet valgt at tage kontakt til hinanden eller Det Grønne Hus,
som også har været afhængige af information fra kommunen, idet deres rolle som formidlere på
kommunens vegne påkrævede dette.
Der har ikke været særligt mange møder, hvor både Det Grønne Hus og Køge kommune løbende har
kunnet evalueret projektet eller følge op på status. Da Det Grønne Hus rolle har været at formidle
informationerne omkring Fremtidens Parcelhuse, ville flere møder om projektet og projektets status, nok
have gavnet kommunikationen mellem projektets forskellige aktører.
Byggefirmaerne nævner især, at de har savnet information om status i projektet fra Køge kommune. Her
foreslog et byggefirma, at projektets hjemmeside skulle opdateres, men Det Grønne Hus, der administrerer
hjemmesiden, beretter, at det har været svært at opdatere denne, når informationen om status ikke har
været tilgængelig. Overordnet har byggefirmaerne savnet information om hvilke byggegrunde, der stadig er
til salg, hvilke regler der er gældende for evt. videresalg af grundende, samt hvilke fremtidige planer og
visioner, der er for området og projektet generelt.
At firmaerne har kontaktet hinanden for information, har givet anledning til rygtedannelser. Endvidere har
den manglende information fra kommunen ført til, at næsten alle firmaer føler at Køge kommune ikke
længere er engageret i Fremtidens Parcelhuse. Især de mindre byggefirmaer kritiserer den tilsyneladende
manglende opbakning fra Køge kommune, da firmaerne mener, at de selv har taget en stor finansiel risiko
ved at deltage i et projekt af så speciel karakter.
5
Det Grønne Hus har manglet dialog med Køge kommune på det overordnede strategiske plan. Mens
projektet har været godt forankret hos byggesagsmedarbejderne og i politikernes bevidsthed, har det ikke
været godt forankret på ledelsesniveauet i kommunen. Det har betydet, at kommunen ikke har reageret
hensigtsmæssigt og konsekvent i tvivlssager.
Køge kommune er imidlertid ikke de eneste, der har været dårlige til at kommunikere. Byggefirmaerne
kritiseres for at være dårlige til at returnere henvendelser. Det Grønne Hus prøvede i starten af projektet at
udsende nyhedsmails med vigtige informationer til de deltagende byggefirmaer. Problemet var blot, at
stort set ingen af byggefirmaerne virkede til at have læst disse. I stedet tog de telefonisk kontakt til Det
Grønne Hus, som derfor også endte med at skulle afsætte ressourcer her til. Det Grønne Hus er i løbet af
Fremtidens Parcelhuse, blevet overrasket over, hvor megen servicering byggefirmaerne kræver. De
forklarer, at næsten uanset hvor meget der gøres for byggefirmaer, er det sjældent godt nok. Især nogle af
de mindre firmaer har været tidskrævende at arbejde sammen med. Det samme udtrykker Miljømærkning
Danmark. Begge oplevede de, at de små byggefirmaer havde langt flere spørgsmål, og oftere henvendelser
end de større firmaer. Begge antager de, at dette kan skyldes mangelende erfaring med byggestyring,, samt
mangel på ressourcer til selv at redde trådene ud. At kommunikationen mellem Miljømærkning Danmark
og byggefirmaerne til tider har svigtet, fremgår af følgende eksempel: Nogle af firmaerne ønsker at benytte
Svanemærkets logo i deres reklamer og på deres hjemmeside. Ifølge byggefirmaerne gik Miljømærkning
Danmark ikke med til dette. Omvendt forklarer Miljømærkning Danmark, at firmaerne hellere end gerne
må benytte logoet i reklamer og deslige, så længe de spørger om lov, og kun benytter logoet ved deres
licensgodkendte produkter. Således forklarer Miljømærkning Danmark, at logoet ikke må benyttes
vildledende, således at alle produkter fremstår som værende Svanemærkede, hvis de ikke er det. Der er
derfor ikke nogen hindring for, at firmaerne benytter Svanemærkelogoet i deres markedsføring, så længe
det kun benyttes for produkter med godkendt licens.
Det Grønne Hus og Miljømærkning Danmark roses generelt for at være meget tilgængelige og tålmodige i
arbejdet med at svare på byggefirmaernes spørgsmål.
På trods af, at kommunikationen ikke kan karakteriseres som værende vellykket, finder et flertal af
byggefirmaerne det som et meget positivt og fornuftigt tiltag at inddrage de deltagende firmaer i
dialogmøder mv. På denne måde burde det langt hen af vejen være muligt at sikre, at de deltagende parter
finder løsninger, som vil fungere for flertallet.
PR
De fleste af byggefirmaerne mener, at de har fået en eller anden form for PR ud af deres deltagelse i
Fremtidens Parcelhuse. Dog stiller en del af firmaerne sig tvivlende overfor, om de har kunnet benytte
denne PR til noget. Alle byggefirmaerne mener også, at mængden af PR kunne have været langt større.
Faktisk er noget af det eneste, der roses i denne sammenhæng, dels den projektavis, der blev
husstandsomdelt sammen med dagbladet Politiken, men også det reklamefremstød, der foregik op til
åbningen af byggeudstilling i foråret 2007. Byggefirmaerne savner i langt højere grad, at Fremtidens
Parcelhuse blev eksponeret i diverse landsdækkende medier, når nu projektet skilte sig så meget ud fra de
gængse byggeprojekter i Danmark. Endvidere mener alle firmaerne, at siden afholdelsen af
byggeudstillingen, har der været en exceptionel mangel på reklame for projektet.
6
Det Grønne Hus fremfører til gengæld, at det aldrig har været menigen at Køge kommune og Det Grønne
Hus skulle være ejendomsmæglere, og slæge husene for byggefirmaerne. Det Grønne Hus forsøgte at
koordinere byggefirmaernesbrug af ejendomsmægler, hvilket ville have giver mulighed for en effektiv salgs
PR. Byggefirmaerne var imidlertid ikke interesserede i et fælles salgsarbejde.
Når det kommer til, hvem der bærer ansvaret for den mangelfulde PR, holder hovedparten af
byggefirmaerne primært Køge kommune som værende ansvarlig. Få firmaer peger også på Det Grønne Hus
som værende delvist ansvarlig.
Det Grønne Hus fortæller, at der ikke blev afsat penge til PR fra Køge kommunes side, hvorfor de selv valgte
at bruge 250.000 kr. på at få produceret de førnævnte aviser. Det har derfor været svært at give en
målrettet og landsdækkende bred information om projktet. Projektet har dog væres beskrevet i de fleste
landadækkende aviser og fagblade.
Det Grønne Hus mener, at det ville have været oplagt for Køge kommune at udnytte den opmærksomhed
der var omkring Fremtidens Parcelhuse, til at opføre byggeri af samme kaliber andre steder i kommunen.
Dette er ikke sket, snarere tværtimod. Det Grønne Hus mener, at Fremtidens Parcelhuse måske har lidt
under, at der ikke har været en solid politisk opbakning.
Grundudstykningen og fællesarealer
En af de ting, som har været genstand for megen kritik gennem rækken af interviews med byggefirmaerne,
har været grundudstykningen i projektet. Generelt tager kritikken udgangspunkt i, at grundende har været
for små, hvorfor det har været svært for byggefirmaerne at placere husene optimalt på grunden i forhold til
syd/sydvest eller nabohuset. Således synes en del af byggefirmaerne og deres kunder, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at der 2,5 meter fra skellet kan ligge et toetagers hus, da dette hurtigt kan gøre, at de
enkelte huse ikke ligger ugenerte i forhold til hinanden. Køge kommune afviser dog kritikken om, at
grundene er for små. Køge kommune oplyser, at grundene lever op til den gennemsnitlige grundstørrelse i
Danmark, og har således varieret fra 550 m2 til over 1000 m2. Den gennemsnitlige grundstørrelse i
Danmark, oplyser Køge kommune er omkring 750 m2. De store grunde var beregnet til de byggefirmaer, der
skulle bruge meget jord til jordvarmeanlæg, og de små grunde til de firmaer, der ønskede at opføre et lille
billigt hus. Således mener både Køge kommune og Det Grønne Hus, at byggefirmaerne burde have undladt
at bygge huse, der fyldte så meget på grundene.
Der eksisterer delte meninger om fællesarealerne i Fremtidens Parcelhuse. Nogle af firmaerne finder, at
det er gode løsninger, der er blevet valgt, hvorimod andre synes, at fællesarealerne skulle være udfærdiget
anderledes. Det virker derfor som en mulig mellemvej at inddrage de deltagende byggefirmaer i
beslutningsprocessen omkring fællesarealerne. Kommunen og Det Grønne Hus afholdt imidlertid i
projektets start en workshop, hvor byggefirmaerne kunne bidrage til udviklingen af lokalplanen, men man
kan jo aldrig stille alle tilfreds.
7
Opførelsen af husene
Byggefirmaerne har haft vidt forskellige erfaringer med at opføre husene. For nogle af firmaerne har
projektets kriterier betydet, at der skulle arbejdes hårdt og ekstraordinært, for blot at kunne leve op til
kravene. For andre, har arbejdsgangen været let, da deres allerede eksisterende produktkatalog næsten
har levet op til kravene i forvejen. Jo mere der skulle afviges fra de vanligt benyttede materialer og designs,
desto mindre arbejde har der været forbundet med projektet. Der har derimod ikke været nogen klar
indikator på, at de store byggefirmaer har brugt mindre tid end de små firmaer. De store firmaer har
naturligvis haft lettere ved at afsætte tid og ressourcer til at arbejde med f.eks. Svanemærkningen. Det har
endvidere vist sig, at de firmaer, der har haft en let arbejdsgang, har haft leverandører og
samarbejdspartnere som de har stor tillid til. Det er kommet som en overraskelse for Det Grønne Hus, hvor
dårlige nogle af byggefirmaer har været til at styre byggeprocessen. Samtidig er det også kommet som en
overraskelse, hvor stor en mangel på nytænkning, der er i husene, rent byggeteknisk og
indretningsmæssigt.
På trods af, at både Det Grønne Hus og Køge kommune gerne havde set, at alle huse i projektet stod opført
til åbningen af byggeudstillingen i foråret 2007, gik dette anderledes. Køge kommune og Det Grønne Hus
forklarer, at den oprindelige plan var, at der kun skulle opføres 10 huse. Men til det første møde, der blev
afholdt omkring projektet, var interessen fra byggebranchen langt større end forventet. Derfor vurderede
Køge kommune og Det Grønne Hus, at det pludseligt var muligt at få opført langt flere huse end hidtil
planlagt. Det Grønne Hus fandt det spændende, at projektet pludseligt blev så stort, og blev yderligere
motiveret af at, størrelsen kunne være med til at gøre projektet mere virkeligt. Desværre betød denne
afvigelse fra den oprindelige plan, at tidsplanen og budgettet i projektet skred. Det Grønne Hus fortæller, at
der aldrig blev søgt midler til et projekt af denne størrelse. De forklarer endvidere, at man blev for
forhippet på, at der skulle opføres 86 huse, og derfor prioriterede mange byggefirmaer over krav til
byggefirmaernes erfaring og kunnen. Dette gjorde, at Det Grønne Hus brugte lang tid på at servicere
uerfarne byggefirmaer.
Køge kommune mener, at nogle af årsagerne til, at husene ikke stod færdigopført var, at køberne har været
for tilbageholdende med at købe huse på projektstadiet, og at der samtidig har manglet investorer i de
enkelte projekter. Der kom en langt større mængde arbejde til kommunen, og alene ved
byggesagsbehandlingen, har der været store forsinkelser. Mange byggefirmaer har kritiseret, at
byggesagsbehandlingen til tider har været alt for længe undervejs. Visse firmaer kan derfor rapportere om
behandlingstider på ca. seks måneder for en enkelt sag. Køge kommune har dog ikke været klar over, at det
har stået så grelt til, da de har gjort meget for at prioritere projektet til at starte med. Problemet har
primært været, at der i den periode, hvor projektet løb af stabelen, generelt var megen travlhed hos
byggesagsbehandlingen, grundet højkonjunkturen på boligmarkedet. Køge kommune så sig ude af stand til
at hyre mandskab for at kunne følge med efterspørgslen, hvorfor behandlingstiderne også blev markant
længere, hvilket igen har været medvirkende til at forsinke opførelsen af husene.
Alle de interviewede byggefirmaer samt Det Grønne Hus er enige om, at det er en ulempe for Fremtidens
Parcelhuse, at projektet endnu ikke er afsluttet. Mange af byggefirmaerne beskriver det som værende
katastrofalt for projektet, at forholdsvis få huse stod opført til åbningen af byggeudstillingen. Dette mener
8
firmaerne har været medvirkende til, at projektet fremstår ufærdigt, og gør, at husene bliver sværere at
sælge. Enkelte firmaer mener endda, at jo længere tid der går før alle huse er opført, desto værre fremstår
projektet. Mange af firmaerne er enige om, at så længe det ikke er alle huse, der står opført, bliver
fællesarealerne heller ikke færdiggjort. Og ved, at der f.eks. mangler at blive anlagt de færdige veje, og at
der ikke bliver opført gadelygter, vil kvarteret hurtigt fremstå som en stor byggeplads. Dette mener en del
af disse byggefirmaer har været med til at besværliggøre salget at husene. Køge kommune pointerer, at så
længe der stadig bygges i projektet, vil de ikke færdiggøre området, da al erfaring viser, at de tunge
køretøjer ødelægger f.eks. vejene eller beplantningen. Derfor tages der først hul på sidste del af
byggemodningen, når alle huse står opført.
Det faktum, at der endnu er opført forholdsvis få huse, har bl.a. medført, at de byggevirksomheder, som
har arbejdet meget intensivt for at have husene opført til åbningen, føler sig snydt. En del af
salgsbetingelserne bestod i, at husene skulle stå opført til åbningen af byggeudstillingen. Således var der en
klausul i salgsbetingelserne, som gjorde, at Køge kommune kunne købe grunden tilbage, for så at
videresælge til anden part, som kunne leve op til kravene. Endvidere var der byggepligt på grundene,
således at opførelsen af husene skulle påbegyndes indenfor et år. Hvis dette ikke skete, kunne Køge
kommune ligeledes tilbagekøbe grunden. Men Køge kommune ønskede at få solgt grundene, og slækkede
derfor på kravene. Endvidere er der løbende blevet givet dispensationer til en række firmaer i projektet.
Mange firmaer har givet udtryk for, at de finder det ærgerligt, at der er blevet slækket på kravene. Især de
byggefirmaer, som reelt set levede op til kravene og de deadlines, der var i projektet, og som ligeledes
sørgede for, at deres huse stod opført til åbningen af byggeudstillingen, føler at de er blevet taget ved
næsen af Køge kommune. Firmaerne mener, at de har ydet deres bedste for, at projektet skulle blive en
succes, og er derfor frustrerede over, at de resterende firmaer har kunnet undsige sig at leve op til
salgsbetingelserne. Byggefirmaerne mener, at det eneste de har vundet ved at have husene opført til tiden,
var at de kunne fremvise dem til udstillingen.
Enkelte firmaer giver udtryk for, at de mener, at der har været for mange af firmaerne i projektet, der har
satset på, at de slap let igennem kravene, da det har været svært at se hvilke konsekvenser, der ville være
for et ikke godkendt hus. De frygter, at der ikke er blevet arbejdet alvorligt nok med f.eks.
Svanemærkningen, da det eneste, der i princippet ville kunne blive taget fra firmaerne, var
Svanemærkelicensen, hvorimod husene ville kunne blive stående, da kommunen sandsynligvis ikke ville
rive dem ned.
Det svigtende salg
En af de ting, som ikke har været så succesfuldt som forventet, har været salget af husene i Fremtidens
Parcelhuse. Huspriserne varierer fra ca. 3-5 millioner, hvilket Køge kommune ikke mener, bør afskrække
potentielle købere, da dette er et normalt prisleje i området. Det har derfor været oplagt at undersøge,
hvorfor der ikke er blevet solgt flere huse. To af de små firmaer har efterlyst, at der forelå en
markedsanalyse forud for projektet. Argumentet herfor er, at de små virksomheder kan have svært ved at
vurdere om der overhovedet er et markedsgrundlag, samt hvilken størrelse hus de skal opføre. Dette har
de større virksomheder bedre forudsætninger for og ressourcer til at kunne undersøge selv.
9
Det var byggefirmaernes egen opgave at få husene solgt i projektet. Firmaerne mener selv, at der er en
række forskellige faktorer, der har påvirket salget af husene. Først og fremmest var der højkonjunktur på
boligmarkedet da Fremtidens Parcelhuse blev lanceret. Da afmatningen af boligmarkedet startede, var det
også ensbetydende med, at det blev langt sværere at sælge husene i projektet. Afmatningen af markedet
betød også, at enkelte firmaer valgte at trække sig fra projektet igen, da de vurderede, at det ville blive
svært at sælge byggeri, der var så specielt. En del af byggefirmaerne mener også, at det svigtende salg kan
ledes direkte til, at køberne er blevet afskrækkede af, at området har virket ufærdigt, grundet manglen på
opførte huse. Det har derfor været svært for køberne at danne sig et indtryk af, hvordan området vil se ud,
når det på et tidspunkt står færdigt.
En række firmaer mener, at salget kunne være blevet forbedret ved, at der have været mere PR omkring
projektet. Det Grønne hus kan i denne sammenhæng berette, at det blev forsøgt at lave en fælles
pengepulje til brug for PR, men at ingen af firmaerne havde lyst til at deltage i dette.
Et andet kritikpunkt fra nogle af firmaerne er, at projektet er placeret i Herfølge. Kritikken tager
udgangspunkt i, at hvis det var planen at det var københavnere, der skulle købe husene, har denne slået
fejl. Her mener byggefirmaerne, at Herfølge ligger for langt væk i pendlerafstand til København. Et firma
vurderer, at projektet øjensynligt havde fået større tilslutning fra københavnske købere, hvis det i stedet
havde været placeret i Ølby nord for Køge. Det er deres erfaring, at Københavnere i højere grad prioriterer
Svanemærkningen og lavenergi. Alle byggefirmaerne fortæller, at der stort set ingen efterspørgsel har
været på Svanemærkningen af husene. Det Grønne Hus kan berette, at kun 1-2 ud af 13 købere
prioriterede, at husene var lavenergi huse.
Men hvad kunne der være blevet gjort for at fremme salget i projektet? Byggefirmaerne foreslår selv, at
der burde have været en fælles koordineret salgsindsats, hvor hele projektet blev underlagt en
ejendomsmægler. Det Grønne Hus påpeger dog i denne sammenhæng, at denne fremgangsmåde blev
forsøgt benyttet i projektets opstartsfase, men at firmaerne afviste metoden med udgangspunkt i, at det
blev for dyrt. Det Grønne Hus mener derfor, at de byggefirmaer, der endnu ikke har solgt deres huse, ikke
har gjort tilstrækkeligt selv, hvorfor de heller ikke kan tillade sig at stille krav.
Burde der være blevet stillet krav til brugen af ny teknologi?
Enkelte firmaer kritiserer Fremtidens Parcelhuse for ikke at leve op til sit navn. De understøtter dette med,
at der ikke var noget nytænkning i byggeriet, idet det er allerede eksisterende teknologier, der er blevet
benyttet. Derfor mener firmaerne, at der burde have været mere fokus på, at byggeriet skulle være
innovativt, især i form af alternative løsninger. Med andre ord, mener firmaerne ikke, at der er noget
fremtidigt i parcelhusene. Det er Det Grønne Hus, der står bag navnet på projektet, og de mener ikke, at
navnet forpligter på denne måde, det har ligget firmaerne frit for at eksperimentere så meget de har haft
lyst til med nye teknologier. Det Grønne Hus forklarer, at et af formålene med Fremtidens Parcelhuse,
netop var at demonstrere, hvorledes et miljørigtigt og energivenligt parcelhus kan opføres af eksisterende
materialer og teknologier. Det var et bevidst fravalg fra starten af projektet, at der ikke ikke var krav om
nye teknologier.
10
Store eller små firmaer?
Der har gennem undersøgelsen ofte været debatteret om Fremtidens Parcelhuse burde have henvendt sig
til små eller store byggevirksomheder, og om de deltagende firmaer har været seriøse nok.
Det Grønne Hus er især fortaler for, at der burde være blevet stillet større krav til de deltagende
byggefirmaer. De forklarer, at hvis der var blevet stillet krav fra starten af projektet, var 2/3 af
byggefirmaerne blevet sorteret fra, samtidig med, at projektet havde været sikret et bedre økonomisk
fundament. Det Grønne Hus blev undervejs i projektet meget overraskede over, hvor meget
byggefirmaerne forventede, uden selv at skulle gøre noget for at opnå det. Det Grønne Hus har et par
gange i løbet af projektet oplevet, at de har indrykket en annonce i en landsdækkende avis, hvor de til
deres store overraskelse fandt, at et par byggefirmaer, der deltog i Fremtidens Parcelhuse også
annoncerede i selvsamme avis, dog uden at nævne Fremtidens Parcelhuse. Det Grønne Hus mener, at man
burde have lavet en entydig aftale med de deltagende byggefirmaer, da de firmaer der bliver skilt fra her,
sandsynligvis alligevel ville forlade projektet før eller siden. Dette var i hvert fald tilfældet under Fremtidens
Parcelhuse. Det Grønne Hus, havde på fornemmelsen, at der var visse firmaer der ikke magtede opgaven.
Dog valgte de at give disse firmaer en chance, og forsøgte at hjælpe dem igennem processen. Men på trods
af, at Det Grønne Hus brugte meget tid på disse firmaer, nyttede indsatsen ikke. Firmaerne forlod derfor
projektet igen. Med udgangspunkt i dette, mener Det Grønne Hus, at der bør laves et sæt kriterier for de
deltagende firmaer, hvilket en stor del af de interviewede byggefirmaer også støtter op om. Det foreslås, at
der for at kunne deltage, stilles krav om dagbod for overskridelse af deadlines undervejs i projektet. Herved
er det planen, at byggeriet ikke forsinkes unødigt. Dernæst bør der være krav om en fælles
markedsføringspulje, der omfatter samtlige firmaer, samt et krav til salg gennem ét salgssted. Der bør også
være en klausul om, at byggefirmaerne skal reklamere for projektet i egne annoncer for det byggeri de
opfører andetsteds. Køge kommune mener dog det vil være meget svært at sortere i de deltagende
firmaer.
Set i bagklogskabens lys, mener Det Grønnes hus, at de har været for godtroende og for servicerende. De
burde have sat grænser for, hvad virksomhederne kunne kræve, og burde have været bedre til at sige fra.
Det Grønne Hus beskriver, at de var for begejstrede for projektet, og hvis byggefirmaerne ikke ville følge
deres anvisninger, frygtede de at firmaerne ville forlade projektet. Endvidere mener de, at Fremtidens
Parcelhuse måske udelukkende burde have været henvendt til typehusfirmaer af en hvis størrelse. Herved
mener de, at mange af problemerne med de mindre firmaer kunne have været undgået, hvilket ville være
ensbetydende med mindre arbejdspres. Også Miljømærkning Danmark støtter op om, at man burde have
satset mere på de store typehusfirmaer. Således mener Miljømærkning Danmark, at det er de store
typehusfabrikanter, der skal benytte sig af Svanemærkningen i det lange løb, da det er disse firmaer, der
opfører flest huse. De små byggefirmaer tager lang tid at behandle, og de opfører ofte ikke det samme hus
igen. Miljømærkning Danmark mener derfor, at der er meget arbejde forbundet med at tildele
Svanemærkelicensen til de mindre byggefirmaer i forhold til hvor mange huse, der bliver opført.
11
Svanemærkningen
Generelt set møder Svanemærkningen stor kritik fra langt størstedelen af byggefirmaerne. En kritik, der
hovedsageligt bunder i det arbejde, der har været forbundet med at indhente dokumentation for de
materialer, der er blevet benyttet i byggeriet. Det har været en besværlig og langsommelig proces for
byggefirmaerne, at skulle indhente dokumentation på de benyttede materialer hos producenter,
leverandører og underleverandører. Behandlingstiden har derfor oftest været langsommelig og dette har
sat sine spor hos byggefirmaerne, men også hos Miljømærkning Danmark, som har stået for
administrationen af alle ansøgninger. Enkelte byggefirmaer kritiserer i denne sammenhæng, at der har
været for dårlig kommunikation om hvilke konsekvenser Svanemærket kunne få, herunder den mængde af
tid, der skulle afsættes til at arbejde med mærket.
Da Fremtidens Parcelhuse blev lanceret havde Miljømærkning Danmark afsat ressourcer og personale til at
varetage administrationen af Svanemærket. Men grundet, at regelsættet skulle have sin debut i Danmark,
var Miljømærkning Danmark ubekendte med, hvor lang tid arbejdet tog ude hos byggefirmaerne. Dette
bevirkede, at da Miljømærkning Danmark var klar til at sagsbehandle, var der ingen sager at behandle –
sagerne nåede først Miljømærkning Danmark omtrent seks måneder senere. Dette mener Miljømærkning
Danmark til dels kan skyldes, at det har taget længere tid end beregnet for byggefirmaerne at indhente
dokumentationen, men i særdeleshed også, at visse byggefirmaer har sovet i timen, og er kommet for sent i
gang.
Derudover møder Svanemærket kritik ved, at det tilsyneladende har været meget svært at sælge gennem
projektet. Det Grønne Hus og stort set alle byggefirmaer kan melde, at det er meget få kunder, der specifikt
er gået efter, at husene har været Svanemærkede. Byggefirmaerne kan alle berette om, at kunderne endnu
ikke prioriterer Svanemærkningen i deres byggeri. Således har firmaerne fået foruroligende få
henvendelser omkring Svanemærket. At mærket ikke er mere efterspurgt mener byggefirmaerne primært
skyldes, at kunderne oftest ikke forstår hvad det er de får. Byggefirmaerne synes endvidere, at det hurtigt
bliver meget diffust at forklare kunderne hvilke fordele der er ved at vælge et Svanemærket hus. Kunderne
har svært ved at forstå begreberne, og kan derfor ikke se nogen åbenlyse fordele, hvorfor de heller ikke ser
nogen grund til at bruge penge på det. Dertil kommer, at en del af firmaerne synes, at det endnu er for dyrt
at opføre Svanemærkede huse. Det er ikke prisen på licensen, der er problemet, men at der oftest skal
købes dyrere materialer, og at arbejdet med at indhente dokumentationen på de benyttede materialer
også kan være et stærkt fordyrende element. Der har ikke vist sig at være nogen tilnærmelsesvis
procentsats for, hvor meget dyrere det typisk har været at opføre et hus som værende Svanemærket.
Således har ekstraomkostningen varieret lige fra 10.000 kr. til over 250.000 kr. afhængigt af, hvor meget
byggefirmaet har skullet afvige fra deres sædvanligt benyttede materialer. Da Svanemærket i visse tilfælde
er forbundet med en stor udgift som kunden skal hæfte for, anbefaler byggefirmaerne sjældent
Svanemærket.
Generelt mener byggefirmaerne, at Svanemærkets krav er strenge, men retfærdige og en absolut
nødvendighed, hvis mærket skal være troværdigt. Nogle af byggefirmaerne giver udtryk for, at de ikke kan
se formålet i at have så grundige regler og dokumentation, hvis der ikke løbende laves kontrolbesøg, for at
sikre, at reglerne overholdes. Miljømærkning Danmark har forestået kontrolbesøg, men ikke på
tilfredsstillende vis ifølge byggefirmaerne. Kritikken går på, at Miljømærkning Danmark enten har været på
kontrolbesøg så tidligt i byggeprocessen, at der ikke har været noget særligt at inspicere, eller så sent, at
12
det ikke har været muligt at kontrollere de materialer, der har været skjulte i byggeriet. Endvidere har
kontrolpersonen ikke haft nogen uddannelse indenfor byggefaget. Således er størstedelen af
byggefirmaerne enige om, at det ville være gavnligt for Svanemærket, hvis der var jævnlige uanmeldte
kontrolbesøg af en byggesagkyndig person. Dette forslag afviser Miljømærkning Danmark imidlertid, med
udgangspunkt i, at så megen kontrol ville være forbundet med store udgifter. Endvidere er de af den
overbevisning, at selv en byggesagkyndig ville have meget svært ved at se, om de benyttede materialer
reelt er Svanemærkede. Slutteligt pointerer Miljømærkning Danmark, at Svanemærket i høj grad er baseret
på tillid. De forsøger at sikre sig så vidt muligt gennem dokumentation mv. men påpeger også, at det er
umuligt at have kontrol med alt i processen. Der vil derfor altid eksistere en risiko for at reglerne omgås.
Det er dog ikke alt ved Svanemærket, som byggefirmaerne opfatter som negativt. Arbejdet med mærket
har for mange af firmaerne betydet, at de internt har lært meget om deres egne produkter, hvilket
hovedsageligt er mundet i ud forbedrede løsninger i byggeriet. Alle interviewede firmaer kan berette, at de
har opnået nye kompetencer i form af forbedret viden omkring de materialer de benytter i deres
produkter. Byggefirmaerne er alle enige om, at der hvor de har lært mest, er i deres viden omkring
malerprodukter og den betydning dette har for at få et sundt indeklima. Derudover har en del af firmaerne
opnået forbedret viden omkring el-artikler, træ og fundamentmaterialer.
De fleste af de interviewede byggefirmaer håber, at Svanemærket også vil eksistere fremover, da de synes
at idéen bag mærkningen er god og fornuftig. Enkelte firmaer har dog ikke i sinde at opføre Svanemærkede
huse fremover, såfremt arbejdet forbliver så kompliceret som det er nu.
Køge kommune kan berette om, at det at der har været tale om Svanemærkede lavenergihuse, ikke har
påvirket byggesagsbehandlingen. Det har hverken taget længere tid at behandle sagerne, såvel at det heller
ikke har været mere besværligt.
For at sikre et bedre forløb fremover forslår Det Grønne Hus:

Svanemærkede huse må ikke opføres før mærkningen er opnået. Kommunen bør ikke tillade
firmaerne at bygge før de kan fremvise et Svanemærke.

Der skal udstedes et individuelt Svanemærke på den enkelte adresse, så husejeren kan se at
dokumentet gælder for hans hus.

miljøMærkning Danmakr udsteder ikke det individuelle mærke før husejeren har fået en
underskrevet produktliste og en brugsvejledning til driften af huset.
Lavenergikravene
Lavenergikravene har alle byggefirmaerne været tilfredse med. Alle firmaerne giver udtryk for, at det har
været et godt initiativ, at der blev stillet krav, og at disse var passende i forhold til gældende lovgivning.
Dog ser enkelte firmaer gerne, at der som minimum var blevet stillet krav om lavenergiklasse 1. Også
Miljømærkning Danmark synes, at kravene har været passende.
13
Byggefirmaerne fortæller også, at det har været langt lettere at sælge konceptet om lavenergi, da
forbrugeren kan se gevinsten opsat i kroner og øre. Det har derfor været langt lettere for firmaerne at
sælge husene med udgangspunkt i lavenergi end i Svanemærket.
For nogle få firmaer har kravene dog voldt lidt problemer, hvor de er blevet nødt til at finde nye og
alternative løsninger i deres designs og materialer. De fleste firmaer har løst problemerne ved at øge
mængden af isolering samt ved at eksperimentere med nye vinduestyper og disses placering i husets
vægge. Således forekommer der mange forskellige bud på at bygge energieffektivt i Fremtidens Parcelhuse.
Forslag til fremtidige ændringer
Gennem denne undersøgelse, er især byggefirmaerne kommet med mange bud på, hvorledes processen
kan forbedres fra start til slut. Her bringes derfor en række forslag til, hvordan tingene kan gribes
anderledes an, end det er blevet gjort i Fremtidens Parcelhuse. Endvidere bringes også en række råd til
hvilke ting, der bør overvejes i forbindelse opstarten af et projekt.
Kommunikation og målsætning for projektet
Det bør fra projektets opstartsfase gøres klart, hvad målsætningen er, men også hvilken handlingsplan der
skal være for projektet. Gør det klart om der skal satses på traditionelt eller innovativt byggeri. Også om der
skal benyttes allerede eksisterende teknologi, eller om der arbejdes med nye teknologier og løsninger.
Overvej om der skal satses på store eller små firmaer, herunder hvor meget tid og ressourcer, der kan afses
til at servicere disse. Erfaringer fra Det Grønne Hus viser, at mængden af arbejde hurtigt bliver meget større
end først antaget. Det Grønne Hus brugte tre gange så meget tid, som de havde regnet med, at de skulle
bruge til projektet. Bl.a. må det forventes, at kontakten med byggefirmaerne primært foregår over telefon
og ikke pr. e-mail. Når målsætningen ligger fast, skal dette kommunikeres meget direkte ud til alle
deltagende parter, således at alle arbejder mod det samme.
Sørg endvidere for, at der er en fast kontaktperson for projektet, som kan følge projektet hele vejen fra
start til slut. Sørg for at mængden af kommunikation er koncentreret og kortfattet, da erfaringer fra
Fremtidens Parcelhuse viser, at byggefirmaerne ikke kan afse tid til at læse f.eks. lange mails med megen
information. Overvej evt. at ansætte en professionel kommunikationsmedarbejder, som påtager sig
kommunikationen for projektet. Erfaringer viser, at i et projekt på størrelse med Fremtidens Parcelhuse, er
det umuligt at ligge inde med alle krævede kompetencer, hvorfor man også bør kende sine begrænsninger.
Derfor bør der kun påtages de arbejdsopgaver, der er kompetencer til, resten kan med fordel hyres
eksternt.
Finansiering af projekter
En del af byggefirmaerne, især de mindre, mener at der pt. er mangel på incitamenter for branchen til at
opføre Svanemærkede huse. Firmaerne løber en finansiel risiko ved at opføre husene, da de sjældent
14
kender markedsforholdene, hvilket gør dem uvidende om, hvor let eller svært det bliver at afsætte
byggeriet. Derfor mener mange af de interviewede firmaer også, at der i langt højere grad burde laves
tiltag, som kan sikre en udvikling indenfor denne form for byggeri, da de mener at man er på rette vej. En
del af firmaerne stiller sig uforstående over for, at der ikke bliver givet flere offentlige tilskud til projekter a
la Fremtidens Parcelhuse, hvor det er en direkte hensigt at spare på energien og skåne miljøet. Der hersker
en generel holdning hos byggefirmaerne om, at det ville være oplagt, at projekter hvor der arbejdes med
vedvarende energi og nytænkende løsninger, som betyder besparelser på energi, også bør udløse tilskud
fra enten EU eller staten. Det Grønne Hus understøtter også, at det desværre har været småt med
økonomiske midler til gennemførelsen projektet.
Generelt har byggefirmaerne klaget over, at der har været alt for lidt reklame for Fremtidens Parcelhuse i
medierne. Flere firmaer pointerer, at et projekt, der er så anderledes, også kræver, at der bliver skabt en
masse opmærksomhed for at gøre folk bevidste om det. Nogle af firmaerne mener, at den opmærksomhed,
der blev skabt omkring projektet var alt for lokal. Denne kritik har Det Grønne Hus svært ved at erklære sig
enig i, da de beskriver at der har været annonceret i indtil flere landsdækkende medier. Dog vil Det Grønne
Hus ikke afvise, at man muligvis burde have gjort mere ud af markedsføringen for Fremtidens Parcelhuse.
Byggefirmaerne og Det Grønne Hus ser derfor ud til at være enige om, at der skulle være afsat langt flere
midler til markedsføringen af projektet, så budskabet var kommet bedre igennem. Endvidere foreslår et
enkelt firma, at man burde have bredt budskabet hos flere interesseorganisationer, hvorved der ville være
flere ambassadører, der kunne tale godt for projektet.
Stil krav til de deltagende firmaer
Både Det Grønne Hus og størstedelen af de interviewede byggefirmaer er enige om, at der burde være
indgået en klar entydig aftale med de firmaer, der skulle deltage i Fremtidens Parcelhuse. Således skulle der
opstilles en række krav, som byggefirmaerne skulle rette sig efter, og hvor overtrædelse af disse krav, vil få
direkte konsekvenser. Enten er firmaerne med, eller også er de ikke – med andre ord er der ingen
mellemvej. Det foreslås, at en bedre styring af firmaerne kan sikres ved at udarbejde en kontrakt med de
enkelte firmaer, med dagbod, hvis byggeriet ikke står klar til tiden. Samtidig med dette, efterlyser enkelte
firmaer, at der også bør være mere og strengere kontrol med de deadlines, der var i projektet. Næsten alle
byggefirmaerne er enige om, at økonomi er det bedste pressionsmiddel overfor en byggevirksomhed. De
samme byggefirmaer mener også, at da Køge kommune valgte at slække på kravene for hvornår husene
skulle stå færdige, led projektet et stort nederlag ved, at det kom til at fremstå ufærdigt til åbningen af
byggeudstillingen. Visse firmaer mener, at dette har haft en direkte negativ konsekvens på salget af husene.
Køge kommune afviser, at der burde have været indført dagbod, da man mente at man havde sikret sig
gennem salgsbetingelserne. Dog mener byggefirmaerne at indførelse af dagbod kunne have været med til
at sikre at der var opført flere huse i projektet.
Det Grønne Hus mener, at der burde have været stillet krav til byggefirmaerne om, at hvis man deltog i
projektet, var man også tvunget til at indbetale et beløb til en fælles reklamekampagne pulje. Endvidere
skulle der også være krav om at firmaet forpligtede sig til at sælge huset gennem en fælles
ejendomsmægler, som står for salget af hele projektet.
15
For at få flere af de helt store typehusfirmaer med i projekter a la Fremtidens Parcelhuse, foreslår en af de
store interviewede virksomheder, at primus motor på fremtidige projekter i langt højere grad bør få skabt
en interesse hos slutbrugeren, samtidig med, at der også rettes henvendelse mod leverandører og
producenter af byggematerialer. Budskabet skal med andre ord bredes ud, og fokus skal fjernes fra
byggefirmaerne. Flere af byggefirmaerne mener, at en årsag til, at der ikke var flere store byggefirmaer, der
deltog i Fremtidens Parcelhuse kan skyldes, at projektet blev startet i en travl tid for byggebranchen. Derfor
kan tiden måske være mere moden nu, til at få de helt store aktører med.
Som kommune er det ikke kun nok at stille krav til byggefirmaerne. De forventer støtte og opbakning til
gengæld. Det er erfaringen fra Fremtidens Parcelhuse, at såfremt et projekt først skydes i gang, skal dette
støttes med fuld styrke, hele vejen igennem. Hvis byggefirmaerne fornemmer, at kommunen mister troen
på projektet, begynder firmaerne at miste motivationen, hvorved der er risiko for at projektet trækker i
langdrag. Endvidere pointerer byggefirmaerne, at de krav, der er opstillede skal gælde for alle, samt at
kravene fastholdes, med mindre andet aftales blandt de involverede parter.
Inddragelse af de deltagende byggefirmaer i planlægningsprocessen
En del af byggefirmaerne har lovprist den frihed, der har været i Fremtidens Parcelhuse. Dels den
arkitektoniske, men også at der ikke har været tilslutningspligt til et forsyningsnetværk, eller at der har
været stillet krav om, at der skulle benyttes bestemte teknologier. Skal man tro byggefirmaerne, er denne
fremgangsmåde, med til at få dem til at tænke i alternativer til hvordan et hus kan bygges. Overordnet
mener enkelte af byggefirmaerne, at jo friere rammer de får, desto mere innovativt, anderledes og bedre
byggeri bliver der opført. Dette forslag, skal dog nøje overvejes, da for frie rammer kan give bagslag, i form
af dårligt udtænkte løsninger og sjuskede udførelser. På baggrund af erfaringerne i Fremtidens Parcelhuse,
anbefales det, at primus motor forud for et projekt, gør sig tanker om hvilke krav og regler, der bør stilles,
og ikke udelukkende benytter sig af topstyring i planlægningsprocessen, da dette sandsynligvis vil mindske
antallet af firmaer, der ønsker at deltage. Det skal gøres klart, at det er uhensigtsmæssigt at give
byggefirmaerne carte blanche til at gøre hvad de vil, men at projektet bør planlægges i samråd med alle
deltagende parter. At nå frem til løsninger, som fungerer for alle parter, er normalt en besværlig og lang
proces, men er som regel godt givet ud, hvis enighed opnås, da aktørerne typisk vil engagere sig mere.
Målet er at finde en middelvej, som vil fungere for flertallet, hvorfor det også på forhånd bør opgives at
sikre en total enighed blandt alle parter. Igennem planlægningsprocessen sikres også et fornuftigt og
entydigt aftalegrundlag med de deltagende byggefirmaer, således at projektets kvalitetskrav og deadlines
overholdes.
Især de arkitekturfunderede firmaer efterlyser, at en alternativ vinkling i regelsættet ville være at stille krav
til den indvendige rumhøjde, samt minimumskrav til værelser, badeværelser og vinduesarealer. Idéen
udspringer af, at firmaerne mener, at der bliver opført for mange huse af for dårlig kvalitet, rent
udførelsesmæssigt, herunder bebyggelser med alt for mørke rum. Hensigten er at presse
typehusfabrikanterne til at producere huse med mere lys og luft. Der bliver taget for meget hensyn til
økonomien i forbindelse med byggeri, og firmaerne vælger alt for ofte den lette løsning i forbindelse med
at nå energiberegningen. Som regel med konsekvenser som mindre vinduesarealer eller store tagudhæng.
Men at opsætte et sådant regelsæt vil ikke alene være svært, det ville sandsynligvis også gøre at de store
16
firmaer ikke vil deltage, da de skal ændre for meget på deres allerede eksisterende skitser. Firmaerne
mener, at det er meget svært at finde den rigtige balance, hvis projektet skal fungere som både
udviklingsprojekt og forretning. Det bør derfor grundigt overvejes om formålet er at vise innovativt eller
traditionelt byggeri.
Workshops
Nogle af de interviewede byggefirmaer, har efterspurgt mere vidensparring mellem de involverede parter.
Erfaringerne fra Fremtidens Parcelhuse er dog ikke videre positive for sådanne videns workshops. Det
Grønne Hus forklarer, at firmaerne typisk ikke har villet afsløre, hvilke ting de har fundet frem til. Men på
trods af dette, mener mange af firmaerne fortsat, at workshops og sparringsrunder vil være et godt
initiativ. Hvis det forestående projekt er et forsøgsprojekt, som det har været tilfældet med Fremtidens
Parcelhuse, må det anses som en fordel at få udbredt kendskabet til forskellige teknologier hos de
deltagende firmaer. En måde at sikre sådanne workshops kunne også være gennem kontrakten med de
deltagende byggefirmaer. Af eksterne samarbejdspartnere er blevet foreslået SBI og DTU-BYG. Hvis der ikke
udelukkende satses på store typehusfirmaer i projektet, er det især en fordel med workshops, da de små
firmaer kræver meget støtte. Argumentet for at satse på mindre firmaer er, som tidligere nævnt, at de skal
være med til at udbrede nye måder at bygge på, da deres ideer ofte er mere innovative og nytænkende. De
små firmaer bliver ikke store uden den nødvendige støtte, og de store firmaer slutter sig tidsnok til, når der
er en efterspørgsel og penge at tjene. Der er dog ingen tvivl om, at der hvor der opføres flest huse, er hos
de store typehusfirmaer.
Forbedringer til i forhold til Svanemærket
I henhold til Svanemærket, har byggefirmaerne haft mange konstruktive forslag til mulige ændringer for at
lette arbejde med mærket. Som tidligere nævnt, er størstedelen af firmaerne begejstrede for principperne
bag ordningen, samtidig med at de synes, at de positive aspekter drukner i unødigt besværligt
dokumentationsarbejde. Derfor efterspørger næsten alle byggefirmaer muligheden for en positivliste over
godkendte produkter, som en måde at lette dokumentationsarbejdet på. Dette har Miljømærkning
Danmark tidligere afvist purre, med udgangspunkt i en sådan liste vil være konkurrenceforvridende.
Endvidere forklarer Det Grønne Hus, at en sådan liste, vil udmønte sig i to forskellige lister. Den ene liste
ville omfatte godkendte Svanemærkede produkter, hvorimod den anden liste, skulle indeholde produkter
som lever op til Svanemærkets krav, men som ikke har den officielle licens. Det Grønne Hus forsøgte at lave
en positivliste, efter at Miljømærkning Danmark havde afvist at oprette en. Dette krævede at
byggefirmaerne indberettede til Det Grønne Hus, hvilke materialer de fik godkendt hos Miljømærkning
Danmark. Herved ville Det Grønne Hus gerne administrere listen, således at firmaerne kunne nøjes med at
tage kontakt hertil, og derved bliv fri for at researche efter godkendte produkter på egen hånd. Dog meldte
firmaerne meget sjældent tilbage, hvorfor arbejdet med listen hurtigt ophørte igen. Det Grønne Hus har
ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor firmaerne aldrig meldte tilbage, men mener, at det muligvis kan
skyldes, at firmaerne ikke har ønsket at afsløre hvilke produkter de har benyttet i byggeriet, eller at de
overhovedet ikke har overvejet at de kunne hjælpe andre.
17
Miljømærkning Danmark har taget forslagene om en positiv liste op i det reviderede regelsæt, som
forventes at udkomme i efteråret 2008. Om en positivliste dog bliver en del af dette regelsæt, står endnu
hen i det uvisse. Som alternativ, foreslår Det Grønne Hus, at byggefirmaerne kan sende en liste til
Miljømærkning Danmark, over hvilke produkter de ønsker at benytte. Herefter kunne Miljømærkning
Danmark godkende de produkter, der måtte bruges, og berette firmaerne om hvilke produkter de skulle
finde alternativer til.
En anden ting som firmaerne har efterlyst i forbindelse med arbejdet med Svanemærket, er muligheden for
at lave dokumentationsarbejdet elektronisk, i stedet for at skulle sende papirkopier af dokumenter ind til
Miljømærkning Danmark. Miljømærkning Danmark forklarer i denne sammenhæng, at det har været muligt
at sende dokumenterne elektronisk i et stykke tid, og at dette vil blive mere almindelig praksis fremover.
Man valgte i sin tid, at der skulle foreligge fysiske kopier af dokumentationspapirerne, således at
Miljømærkning Danmark lettere kunne få overblik over de mange papirer i forbindelse med
administrationen af de enkelte ansøgninger.
Enkelte virksomheder har også efterspurgt mere og bedre information om Svanemærkningen, således at de
kan forklare kunderne, hvad denne går ud på. De har til tider set sig ude af stand til at kunne svare på
detaljerede spørgsmål. Byggefirmaerne har interesse i at være velinformerede på dette område, men de
gider ikke selv søge den viden de skal bruge.
Opsamling
Fremtidens Parcelhuse har, på nogle punkter, været særdeles vellykket, men har også været ramt af en del
fiaskoer. Køge kommune erkender, at det ikke har været alt i projektet, der har været lige vellykket, men en
total succes bør heller ikke forventes første gang et projekt af denne type og kaliber, finder sted. En række
af byggefirmaerne bakker op om dette. Det skal fremhæves at Fremtidens Parcelhuse har været et
pilotprojekt, hvorfor det også må forventes at der ændres på procedurerne, hvis et lignende projekt skydes
i gang senere hen. Projektet har været et godt eksempel på, hvordan det er muligt at bygge miljøvenligt og
energibesparende parcelhuse, som ser ganske ordinære ud. Planen med at inspirere andre kommuner til
lignende tiltag har båret frugt, hvorfor projektet i Køge kommunes øjne er en succes.
18