Bøger på Superbog.dk – fordelt i serier: 15 Fælden
Design i Folkeskolen Inspiration til design- og innovationspædagogik © Copyright: Trapholt Udgivelsesår: 2013 Tekst: Kirsten Jensen, Trapholt Gitte Stokholm Klausen, Lyshøjskolen Grith Rasmussen, Munkevængets Skole Lisbet Larsen, Kongsbjergskolen Grafisk Design: Lasse Wilkens Nissen, Trapholt Trapholt Æblehaven 23, 6000 Kolding, tlf. 76 30 05 30 www.trapholt.dk indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Design og innovation i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Skoletjenesten på Trapholt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Muligheder og visioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Teoretisk udgangspunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Skoletjenesten i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Trapholt i undervisningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 DIF-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Undervisningsforløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Indskoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Mellemtrin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Udskoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Nyttige øvelser i arbejdet med designog innovationspædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Forløbets opstart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Idégenerering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Procesoverblik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Kriseudredning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Procesdeling og respons. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 indledning Danmark har brug for en innovativ og initiativrig ungdom, som kan se mulighederne omkring sig, og har modet og redskaberne til at omdanne disse til nye ideer – og ikke mindst realisere dem. Det er målet med Kolding Kommunes designsatsning og med integrationen af designpædagogik i folkeskoleregi. Trapholt er museum for moderne kunst og design. Museet har en stærk tradition for innovativ formidling, som har til formål at styrke elevernes egne evner til at bemestre og stille spørgsmål til kunst og design – visionen er at styrke elevernes viden og innovative kraft. For at styrke arbejdet med design- og innovationspædagogik i folkeskolen har en gruppe på tre folkeskolelærere Gitte Stokholm Klausen, Grith Rasmussen og Lisbet Larsen fra henholdsvis Lyshøjskolen, Munkevængets Skole og Kongsbjergskolen i Kolding Kommune samt Kirsten Jensen, Publikumsudviklingsansvarlig på Trapholt i løbet af skoleåret 2011/12 formuleret og afprøvet undervisningsforløb med udgangspunkt i designpædagogik og trinmål til en lang række fag i folkeskolen og Trapholts samling. Undervisningsforløbene er tænkt som en hjælp og inspiration til alle folkeskolelærere i arbejdet med designpædagogik. De er udviklet med udgangspunkt i DIF-modellen (se forklaring senere i publikationen) og i Undervisningsministeriets trinmål for de enkelte fag. Trapholts samling er et gennemgående væsentligt element i forløbene, som er enkle og overskuelige oplæg, der kan tilpasses det, der er relevant for den enkelte klasse og de muligheder, der er til rådighed. Trapholt takker Kolding Kommune, Kulturstyrelsen og Nykredit Fonden for støtte til udviklingsarbejdet og udgivelsen af denne publikation. Karen Grøn Museumsdirektør, Trapholt Design i folkeskolen 1 Design og innovation i folkeskolen At arbejde med design og innovation i folkeskolen er at klæde eleverne på til fremtiden. Vi har hidtil – og fortsætter med – klædt eleverne på med boglig viden, teknikker, sociale færdigheder samt evnen og lysten til at lære. Vi ved imidlertid at verden forandres med rivende fart og viden opbygges og forældes ligeså hurtigt. Derfor er vi nødt til at give eleverne noget andet og mere med også. Det er det vi gerne vil med design og innovation. Vi har en fælles vision om kreative, innovative, problemløsende elever, der kan samarbejde om ideer, processer og produkter, og som kan kende skidt fra kanel. Og vi har en vision om selv at være innovative ved at udfolde design og innovation i alle fag på alle trin og ved at udvikle en design-pædagogik. Vi siger: ”Design er at vælge et udsnit af verden og give det form. Design er at ændre de praksisser vi er del af”. Det siger vi sammen med professor Lene Tanggaard, og vi har med hendes medvirken og med skæven til andre forskere på feltet sikret os, at vi er i overensstemmelse med forskningen indenfor kreativitet, innovation, design. Nu er det vores opgave at omsætte det til pædagogik i folkeskolen. Designpædagogik er elevinvolverende. Designpædagogik er procesorienteret. Designprocesser kan være vilde og omsiggribende, men de kan også være små, stramme og målfokuserede. Så længe vejen derhen er baseret på nysgerrighed, åbner for nytænkning, tillader fejl undervejs og alligevel ikke lader nogen i tvivl 2 Design i folkeskolen om, at der skal komme noget konstruktivt ud af det i den sidste ende, noget som har (eller kan få) værdi for andre. Æstetik er en ligeværdig del af det. Æstetik set som det skønne, det behagelige for sanserne, det smukke ved gennemtænkt funktionalitet, det smarte ved hensigtsmæssige rammer for samvær fysisk og socialt, det tilpas udfordrende ved en ny måde at se og opbygge tingene på. Det kræver noget af eleverne at kunne være i disse processer og arbejde sammen i og om dem. Derfor kræver det også noget af læreren. Det udfordrer lærerens position, fordi elevinvolvering er helt central, men læreren er på ingen måde overflødig. Når det, der skal udvikles hos eleverne, er kompetencerne for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, så kræver det, at læreren kan være støttende, instruerende og vejledende netop på disse punkter. Og det kræver, at læreren kan sætte de pædagogiske processer i gang der understøtter og udvikler netop disse kompetencer hos eleverne. Den voksne skal endeligt også både selv kunne se de nye vinkler og de skæve løsningsmuligheder, og han/hun skal kunne rumme de vinkler, børnene kommer med i processen og vejlede dem til at vælge den bedste og arbejde videre med den – også hvis der kommer kriser i arbejdet mod målet. Det er en længere læreproces, og vi forventer ikke at elever i indskolingen behersker og forstår en designproces fra starten af. Til gengæld ser vi gerne at de kan det, når de forlader folke- skolen. Det vil give dem en væsentlig arbejdsmetode til deres ungdomsuddannelse. Det vil give dem livsduelighed i størrelse XL sådan at være uddannet problemknuser og professionel teammedlem. Og det gør dem værdifulde på så mange måder i fremtidens samfund. Vi starter i børnehaven, hvor design og innovation griber fat i det sansende barn. Barnet der udvider sin verden med sanseoplevelser, materialekendskab og en kæmpe evne for at forsøge at forstå, hvordan ting hænger sammen. Der deltager de også i samarbejder om at bygge ting og skabe lege. I processerne ser børnene hinandens kompetencer og får erfaringer med at skabe i samarbejde med andre. Og disse erfaringer med at undersøge, udvælge og bestemme sig for noget alene og i fællesskab er uvurderlige i.f.t. de ide- og beslutningsprocesser, der hører til nytænkning. I indskolingen og på mellemtrinnet gør eleverne videre praktiske erfaringer med at arbejde sammen i processer, men nu bliver de også trænet i at søge oplysninger andre steder fra. Og så skal de jo have noget at være kreative med. Så de skal lære en masse ting. Teknikker og fag, vidensøgning og sortering. De bliver også i stigende grad bevidste om nedslagene i en designproces. I udskolingen, hvor der i forvejen arbejdes med projektarbejde, opbygges og videreudvikles elevens evne til at anvende designprocesser samlet til problemløsning. Så tak fordi du vælger at arbejde med design og innovation i folkeskolen. Det er disse mål du er med til at understøtte. Det er fremtiden, du er med til at forme. Design i folkeskolen 3 Skoletjenesten på trapholt Af Kirsten Jensen, publikumsudviklingsansvarlig på Trapholt Muligheder og visioner Trapholt er museum for moderne dansk kunst, kunsthåndværk og design fra 1900 og frem til i dag, hvilket giver en bred palet at spille på - både hvad angår udstillinger og emner for skoletjenestens tilbud. Overordnet kan man sige, at Trapholts ansvarsområde afspejler den visuelle fortolkning af samfundet, dets ideer og udvikling gennem de sidste godt 100 år. Det vil sige det æstetiske udtryk, som kunstnere, kunsthåndværkere og designere har givet århundredets ideologier, visioner og muligheder - og dermed den udvikling og innovation, der har gjort vores samfund til det, det er i dag, og samtidig er udgangspunktet for den stadige udvikling, vi befinder os i. Denne definition ligger i forlængelse af Lene Tanggaards definition af kreativitet, der blandt andet beskriver kreativitet som det at finde nye spørgsmål og lokalisere problemer1 samt føre resultaterne aktivt ud i verden og få dem anerkendt af andre2. Samtidig ligger den også i forlængelse af Kolding Kommunes designpædagogik, der definerer design således: ”Design er at vælge et udsnit af verden og give det form. Design er at ændre de praksisser, vi er del af.” Alle tre udsagn kredser om vigtigheden af at forstå at stille spørgsmål, udvælge de relevante spørgsmål, give sin undren form og handle aktivt herefter. Museer tilbyder et anderledes læringsrum, hvor den direkte adgang og kontakt til de originale, fysiske genstande og deres mange tolkningsmuligheder lægger op til en anden måde at lære på, der potentielt kan berige den undervisning, der foregår i skolen. Vores ærinde på Trapholt er erkendelsesmæssigt frem for kreativt, og visionen er i forlængelse heraf at give de besøgende skoleelever innovativ kraft og ideer til at skabe dem selv og den verden, de drømmer om. Innovativ kraft defineres i skoletjenesten på Trapholt således: Evnen til at stille relevante spørgsmål til verden; komme med mulige løsninger; sammenligne med andres spørgsmål og løsninger; kvalificeret at udvælge løsninger og handle derefter. 1 4 Design i folkeskolen Tanggaard, p. 37 Tanggaard, p. 45 2 Teoretisk udgangspunkt Det teoretiske udgangspunkt for Trapholts skoletjeneste er blandt andet inspireret af Lotte Darsøs innovationsdiamant, der består af begreberne koncepter, relationer, viden og ikke-viden3. Alle begreberne er ifølge Darsø nødvendige, for at innovation kan finde sted. Hun arbejder således med en vidensdynamik (viden over for ikke-viden) og en kommunikationsdynamik (koncepter over for relationer). Disse to dynamikker er væsentlige grundsten for ethvert skolebesøgs succes, da det hver gang handler om at udveksle kompleks viden (bevægelser mellem ikke-viden og viden) mellem omviser og elever på ret kort tid (relationer som udgangspunkt for dannelse af nye koncepter undervejs). Måden, de fire begreber tænkes på i skoletjenesten, er således: Viden og ikke-viden: Når skoleklasser kommer til Trapholt støder forskellige former for viden og ikke-viden sammen. På Trapholt har vi stor faglig viden om genstandsfeltet, men ikke nødvendigvis nogen viden om de elever, der kommer på besøg. Til gengæld ved eleverne meget om dem selv og deres egen verden, men ikke nødvendigvis noget om det genstandsfelt, de skal præsenteres for under besøget. Ny viden skabes derfor i mødet mellem omviser og skoleklasse. Sammen former vi den viden, der potentielt kan ændre såvel elever som museum. Kun hvis eleverne oplever museet som en relevant og ligeværdig spiller kan ny, relevant viden dannes. Derfor må udvekslingen af viden elever og omviser imellem være nøje afpasset. Hvis omvisningen kun fokuserer på deres egen viden om dem selv og verden, så tager de ikke noget nyt med sig. Og hvis den fokuserer for meget på museets viden, bliver denne viden ikke relevant i elevernes egen verden og hverdag. 3 4 Darsø, pp. 67-72 Harlen & Qualter, p. 89 Koncepter: I sammenstødet mellem elevernes viden og museets viden opstår der spørgsmål, der er nye for både museum og elever og potentielt kan føre ny viden med sig, samt nye koncepter for tænkningen for både elever og museum. Relationer: Gennem en åben og dialogbaseret struktur, hvor eleverne i høj grad kommer til orde, og hvor omviseren fungerer som facilitator og videnssamler for elevernes formulering af egen viden (både eksisterende og nyerhvervet) skabes nye relationer. Eleverne er de formulerende, mens omviseren skaber de spørgsmålsfremmende rum, strukturerer hypoteser og understreger pointer og på den måde virker som en slags konceptsammenfatter. Innovationsdiamantens kommunikations- og vidensdynamik resulterer metodisk i Inquiry. Det vil sige en metode, der er baseret på (praktiske og filosofiske) undersøgelser af genstandsfeltet, hvor elevernes egen nysgerrighed, spørgsmål og kompetencer inddrages aktivt på vejen mod erkendelse af genstandsfeltets problematikker. Definitionen af Inquiry som metode i undervisningssammenhæng lyder således: Inquiry is a multifaceted activity that involves: making observations; posing questions; examining books and other sources of information to see what is already known; planning investigations; reviewing what is already known in light of experimental evidence; using tools to gather, analyze, and interpret data; proposing answers, explanations, and predictions; and communicating the results. Inquiry requires identification of assumptions, use of critical and logical thinking, and consideration of alternative explanations.4 Design i folkeskolen 5 6 Design i folkeskolen Inquiry har udgangspunkt i en konstruktivistisk forståelse af læring, hvor læring ses som en aktiv proces hos den lærende, der ved at reflektere over egne erfaringer og spørgsmål, konstruerer sin egen forståelse af verden5. På samme måde som designpædagogikken ligger Inquiry som formidlingsstrategi op til, at eleverne skal kunne identificere, analysere og løse problemer på egen hånd. Det er den personlige læringsoplevelse og stillingstagen, der er i fokus. På Trapholt tænker vi således læring som både en proces og et udbytte. Processen handler om, hvordan vi lærer og de forskellige læringsstile. Udbyttet handler om, hvad vi lærer, både vidensindsamling og forståelsen af den viden, vi indsamler. Både processen og udbyttet er vigtige parametre. Processen (opbygningen af omvisningen og de tilhørende aktiviteter) skal tilgodese elevernes forskellige læringsstile og temperamenter, samtidig med processen skal sætte eleverne i stand til at tilegne sig ny viden, der kan sætte nye perspektiver på deres eget liv og hverdag. Processen er udgangspunktet for udbyttet. Men processen er i høj grad også præget og afhængig af elevernes egne bidrag, sådan at erkendelse, mening og ny viden skabes i fællesskab. Skoletjenesten i praksis Men hvordan udmønter alle disse teorier sig så i praksis? Som udgangspunkt foregår omvisningerne dialogisk, sådan at elevernes egne stemmer og meninger hele tiden sættes i spil over for den faglige viden, som omviseren og museet er garanter for. Elevernes egne bidrag bruges som en slags tænkeredskab, der hele tiden leder os videre i samtalen og forståelsen af de aktuelle problematikker. Det lyder simpelt, men kræver at alle (både omviser og elever) hele tiden lytter til, hvad de andre siger, tager det alvorligt og forholder sig til det. Ved ikke kun at koncentrere sig om at komme igennem med sit eget budskab, men ved at bygge videre på de andres bidrag, bevæger samtalen sig for alvor fremad og bliver produktiv6. Opgaven for skoletjenesten er at opmuntre eleverne til selv at tænke, undres og søge svar nærmere end at gøre dem til passive modtagere af viden. Viden og forståelse kommer fra tilegnelse, refleksion over og brug af erfaringer7. For at opnå denne effekt inddrager vi taktile opgaver i omvisningerne (også kaldet handson aktiviteter), hvor eleverne selv undersøger elementer eller problematikker i udstillingerne, men den egentlige ambition er at engagere deres hjerner (minds-on), sådan at de bliver trænet i at stille spørgsmål til deres omverden og selv finde svar, samtidig med deres nysgerrighed, spørgelyst og øje for detaljer og nuancer udvides. De taktile og aktive opgaver er altså en måde at aktivere elevernes egen nysgerrighed på og udnytte den til at give dem vigtige erfaringer og viden med sig, mens omvisningens emner og problematikker sættes i spil og perspektiveres på nye måder. I arbejdet med de ældste elever i folkeskolen og elever på ungdomsuddannelserne, er skoletjenesten på Trapholt samtidig inspireret af undersøgelser foretaget af Erminia Pedretti, associated professor of Science Education på Ontario Institute for Studies in Education ved universitetet i Toronto. Pedrettis forskning omhandler blandt andet læring i temabårne udstillinger på science centre - for eksempel udstillinger, der tager udgangspunkt i etiske spørgsmål i stedet for konkrete fysiske fænomener. Hendes undersøgelser viser blandt andet, at besøgende skoleelever engagerer sig mere i og lærer mere af udstillinger, der påvirker dem følelsesmæssigt og intellektuelt (minds-on), end i udstillinger, der videreformidler praktisk, faktuel viden gennem eksperimenter eller praktiske øvelser (hands-on)8. Derfor handler skoletjenesten for disse aldersgrupper også om at sætte dem selv i spil og opfordre dem til at tage stilling til samfundet, verden og den måde, vi er mennesker på. I praksis udmønter det sig i en række tilbud, der inddrager såvel praktiske opgaver som mere filosofiske diskussioner om design, kunst, samfundet og verden – og ikke mindst vores måde at opfatte disse på. Disse omvisninger kalder vi debatomvisninger. 5 Black, pp. 138-141 Dysthe, pp. 196-197 7 Black, p. 132 8 Falk et al.,pp.121-135 6 Design i folkeskolen 7 Trapholt i undervisningen Når lærer, elever og omviser mødes til en omvisning på Trapholt, er der mange interesser og dagsordner i spil. Der er lærerens dagsorden, om at museumsbesøget skal bruges som et redskab til opfyldelse af faglige trinmål og læreplaner. Der er elevens dagsorden, om at opleve museumsbesøget som væsentligt og relevant. Der er museets egen dagsorden om at formidle en særlig faglig fortælling og metode. 8 Design i folkeskolen I omvisningerne på Trapholt tager vi alle disse tre dagsordner seriøst og imødekommer dem ved: At tilpasse omvisningernes forløb til de faglige trinmål og læreplaner. At lade eleverne komme til orde og opleve sig selv aktive i forhold til værkerne, hinanden og omviseren. At opretholde et højt fagligt og metodisk niveau, hvor museets vigtige historier kommer til orde. Intentionen med undervisningsforløbene i denne bog er blandt andet at give inspiration til, hvor mange forskellige måder Trapholt kan bruges på i undervisningssammenhæng. Også i andre fag end de traditionelle museumsfag som dansk og billedkunst. Vores mål er, at et besøg på Trapholt altid indgår som en integreret og meningsgivende del af et undervisningsforløb. Muligheden for at møde de konkrete fysiske genstande uden for klasselokalet er med til at skabe det unikke undervisningsrum, som et museum udgør. Et besøg på Trapholt kan være med til at perspektivere, konkretisere og virkeliggøre de problematikker, der arbejdes med i undervisningen på skolen. I forbindelse med arbejdet med undervisningsforløbene har vi udviklet en række nye tilbud til folkeskolen. Blandt andet Arkitektur og Mystery Design til mellemtrinet og Bæredygtighed samt Plastik til udskolingen. For et altid opdateret indblik i mulighederne på Trapholt, besøg da vores hjemmeside: www.trapholt.dk/boern/skoletjenesten/ Design i folkeskolen 9 Litteratur • Black, Graham: The Engaging Museum. Developing Museums for Visitor Involvement. Routledge, 2005. • Darsø, Lotte: Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur, 2011. • Dysthe, Olga; Bernhardt, Nana & Esbjørn, Line: Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten, 2012. • Falk, Dierking & Foutz (red.): In principle, in practice. Museums as Learning Institutions. Altamira, 2007. • Harlen, Wynne & Qualter, Anne: The Teaching of Science in Primary Schools. Routledge, 2009. • Hein, George E.: Learning in the Museum. Routledge, 1998. • Tanggaard, Lene: Fornyelsens kunst. At skabe kreativitet i skolen. Akademisk forlag. Professionsserien, 2010. 10 Design i folkeskolen designpædagogisk metode: dif-modellen Som hjælp til planlægning og evaluering af design- og innovationsundervisning formulerede en gruppe af fire folkeskolelærere, souschef på Pædagogisk Center i Kolding og formidlingsansvarlig på Trapholt i 2011 den såkaldte DIF-model (DIF= Design i folkeskolen). Modellen består af otte begreber, der er valgt, da de samlet set udgør en for- enklet model af en designproces, og kan inddrages i praksis i alle fag og på alle niveauer i folkeskolen. Begreberne er placeret i bobler i en cirkel, da det ikke er en kronologisk opbygget model, men der kan skrues op og ned for vægten af de enkelte begreber undervejs i forløbet. Nytænkning fordybelse Idégenerering erfaring gennem sanser Problemløsning og refleksion undersøgelse/ udvælgelse Procesdeling krise/ erkendelse Til de enkelte begreber er der tilknyttet spørgsmål til planlægning og evaluering til læreren og til evaluering til eleverne. Ses på de næste sider. Side 12-15. Design i folkeskolen 11 Nytænkning Planlægning undervisere Hvordan får jeg eleverne til at tænke nyt og anderledes? Evaluering undervisere I hvor høj grad lagde forløbet op til at eleverne tænkte ”på kanten af boksen”? ? Idégenerering Planlægning undervisere Hvor i forløbet skal der være plads til udvikling af idéer eleverne imellem? ? 12 Design i folkeskolen Evaluering elev Oplevede du at dit arbejde fik dig til at tænke nyt og anderledes? ? Evaluering undervisere I hvor høj grad gav forløbet mulighed for at eleverne oplevede at nye idéer opstod? Evaluering elev Fik du nye idéer undervejs? ? Problemløsning og refleksion Planlægning undervisere Hvilke problematikker lægger forløbet op til at skulle løse? Evaluering undervisere I hvor høj grad oplevede eleverne at belyse problemer for at løse dem? Hvordan bevidstgør jeg eleverne om, at der er mulighed for flere løsninger, som de selv skal vælge imellem? Procesdeling Planlægning undervisere Hvordan får jeg eleverne til at dokumentere, vise, fortælle, forklare, hvorfor de vælger som de gør over for elever og undervisere? Evaluering elev Var der flere løsningsmuligheder, end den du valgte? Hvorfor valgte du, som du gjorde? ? Evaluering undervisere I hvor høj grad udvekslede eleverne processer og idéer? Evaluering elev Kunne du forstå dine kammeraters idéer? Kunne dine kammerater forstå dine idéer? ? Hvordan fik du vist de andre, hvordan du nåede målet? Design i folkeskolen 13 krise/ erkendelse Planlægning undervisere Hvor i forløbet kan der organiseres en ”blindgyde”, som eleverne selv skal finde ud af? - og hvordan takles elevernes kriser? Evaluering undervisere I hvor høj grad oplevede eleverne modstand i forløbet eller med materialet? ? undersøgelse/ udvælgelse Planlægning undervisere Hvor i forløbet skal der være mulighed for elevernes egne undersøgelser og eksperimenter? ? 14 Design i folkeskolen Evaluering elev Var du på noget tidspunkt tæt på at give op? - Hvordan kom du videre? ? Evaluering undervisere I hvor høj grad afprøvede eleverne flere veje mod målet? Evaluering elev Hvad undersøgte og afprøvede du undervejs? ? erfaring gennem sanser Planlægning undervisere Hvilke sanser vil det være relevant at påvirke og bruge i dette forløb? Evaluering undervisere I hvor høj grad oplevede eleverne erkendelse gennem sanseindtryk og omsatte sit indtryk til et eget udtryk? Hvordan sørger jeg for at eleverne får mulighed for at opleve gennem krop og sanser? fordybelse Planlægning undervisere Hvordan sikrer jeg, at eleverne har tid og rum til fordybelse? Evaluering elev Brugte du andet end hovedet i dit arbejde? ? Evaluering undervisere I hvor høj grad fordybede eleverne sig? Evaluering elev Havde du tid nok? Brugte du tiden på opgaven? ? Var du optaget af arbejdet? Design i folkeskolen 15 16 Design i folkeskolen undervisningsforløb IndSkoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Billedkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Dansk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 idræt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Natur/teknik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Mellemtrin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Billedkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Dansk – fælles med kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hjemkundskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Håndarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Kristendom – fælles med dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Natur/teknik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 sløjd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Udskoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Biologi og geografi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Dansk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Fysik/kemi (evt. samarbejde med samfundsfag) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Historie (evt. billedkunst) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 samfundsfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Design i folkeskolen 17 18 Design i folkeskolen indskoling Fag: Billedkunst Emne: Ler som materiale Slutmål: Ler er et sanseligt, plastisk og overraskende materiale, der altid har været en af grundstenene i designhistorien. Fra de første skåle og krukker for mange tusinde år siden til nutidens keramiske eksperimenter og undersøgelser. I dette forløb stifter eleverne dels bekendtskab med leret som materiale, dets fordele og ulemper, dels får de indblik i, hvordan man kan lade sig inspirere af verden omkring sig. Fag: Dansk Emne: Eventyret som genre Slutmål: Enhver kultur og ethvert folkeslag har sine egne eventyr og fortællinger. Som en slags litterær almen viden er de en del af vores fælles erindring. I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den vesteuropæiske eventyrtradition og de regler og forventninger, der præger eventyrets forløb. Senere undersøger eleverne, hvad der sker, når man leger med disse regler og forventninger. Fag: Idræt Emne: Kropssprog og visuel aflæsning af kroppe og figurer. Slutmål: Fælles for alle mennesker er, at vi har en krop. Kroppen og kropssproget er ofte afgørende for det indtryk vi får af andre mennesker. Derfor er det væsentligt, at vi allerede tidligt bliver bevidste om, hvilke signaler og fortællinger, vi udtrykker med vores kroppe. I dette forløb eksperimenterer eleverne med kropssprog og opnår en forståelse for, hvordan vi aflæser hinanden og verden – på afstand og tæt på. Fag: Natur/teknik Emne: Dyr i fangenskab Slutmål: Skovbunden kribler og krabler af små og større dyr. Jo tættere man kommer på, jo større bliver verden. I dette forløb udvikler eleverne en forståelse for menneskets samspil med naturen, for smådyrenes levevis, samt hvordan man fanger dyr og behandler dyr i fangenskab. De eksperimenterer med selv at bygge fælder, og opnår herunder også en viden om forholdet mellem form, funktion og materialevalg. Design i folkeskolen 19 20 Design i folkeskolen trapholt Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Eleverne oplever, hvordan man kan blive inspireret, og undersøger designeres inspirationskilder. Eleverne afprøver ler som materiale og finder ud af, hvad det kan og ikke kan. Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Billedkunst Emne: Ler som materiale 1 time + transport • Erfaring gennem sanser • Idegenerering - kende til enkelte arkitekturog designudtryk • Procesdeling • Undersøgelse/ udvælgelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Omvisning: Design og inspiration 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Erfaring gennem sanser - udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) I den sidste lektion tales der på klassen om, hvilke erfaringer man har gjort sig med leret som materiale: Hvad er det godt til, og hvad er det ikke så godt til? Hvem ved, hvad der sker, når man brænder leret? Eleverne laver eksperimenter med ler som formbart materiale: de ælter, former, triller, trækker og så videre. Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) stenene i designhistorien. Fra de første skåle og krukker for mange tusinde år siden til nutidens keramiske eksperimenter og undersøgelser. I dette forløb stifter eleverne dels bekendtskab med leret som materiale, dets fordele og ulemper, dels får de indblik i, hvordan man kan lade sig inspirere af verden omkring sig. Slutmål: Ler er et sanseligt, plastisk og overraskende materiale, der altid har været en af grund- indskoling Kopiark skolen skolen skolen Fremlæggelse af resultater. Med evaluering af, hvordan inspirationen træder frem. Eleverne skal bruge deres inspirationsgenstand til at lave en kop (eller eventuelt anden enkel genstand) ud af ler. Eleverne går på opdagelse i verden omkring dem og oplever, hvordan alle genstande kan give inspiration. Alle elever præsenterer deres endelig design for de andre. Eventuelt sammen med processkitsen. Eleverne kan eventuelt undervejs enkeltvis lave en planche eller processkitse over, hvordan de kom frem til deres endelige design. Eleverne arbejder på egen hånd med at udvikle og udforme et design for deres kop. Alle elever indgår dog også i en arbejdsgruppe, hvor man i foruddefinerede intervaller giver hinanden sparring på og gode ideer til det videre arbejde med koppens udtryk. Når lektionen er slut skal alle elever have valgt en genstand, der skal inspirere dem i deres videre arbejde. De skal have lavet skitser af genstandene for at finde spændende vinkler. Der samles op fra besøget på Trapholt med fokus på inspiration. Eleverne finder selv inspirerende genstande i undervisningslokalet eller medbringer en genstand hjemmefra. - anvende billedet som kommunikationsmiddel - undersøge og vurdere egne og andres billeder - arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder - hente inspiration i hverdagens billeder - fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger 2 lektioner 2-6 lektioner + tid til brænding 2 lektioner • Procesdeling • Problemløsning og refleksion • Nytænkning • Fordybelse • Undersøgelse/ udvælgelse Kopiark 22 Design i folkeskolen Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Introduktion til eventyrgenren. Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Dansk Emne: Eventyret som genre Eventuelt kan der i fællesskab læses et kort eventyr, som analyseres ud fra genrens regler. Hvordan ender eventyr? Eleverne introduceres til eventyrgenren og lærer om de regler/skemaer/forventninger, vi har til genren: Hvilke personer er med? Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) - udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation - samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber - forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier - kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg -kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Fordybelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Enhver kultur og ethvert folkeslag har sine egne eventyr og fortællinger. Som en slags litterær almen viden er de en del af vores fælles erindring. I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den vesteuropæiske eventyrtradition og de regler og forventninger, der præger eventyrets forløb. Senere undersøger eleverne, hvad der sker, når man leger med disse regler og forventninger. Slutmål: indskoling Kopiark skolen skolen Trapholt Skolen Højtlæsning og fremlæggelse. Eleverne læser deres eventyr højt for hinanden og giver respons på hinandens eventyr. Grupperne forklarer hvordan de kom frem til deres illustrationsideer. - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form Eleverne illustrerer deres eventyr. Det kan ske enten gennem tegning, maleri eller ved at finde relevante billeder på nettet eller i blade. Alle eventyrerne samles i en fælles publikation. - udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst - disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning Opsamling fra besøget på Trapholt med fokus på aflæsning af visuelle udtryk. Layout - skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål - skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster - finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning Omvisning: Design og inspiration Ud fra de lærte regler skriver eleverne i små grupper deres egne eventyr. Hvordan finder man inspiration til visuelle udtryk, og hvordan vi aflæser dem? Skabelse af eget eventyr. - kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog 2 lektioner 2 lektioner 1 time + transport 2-4 lektioner • Procesdeling • Undersøgelse/ udvælgelse • Erfaring gennem sanser • Undersøgelse/ udvælgelse • Fordybelse • Nytænkning • Idegenerering Kopiark 24 Design i folkeskolen Trapholt Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Omvisning: Skulpturjagt (omvisningen tilbydes kun i maj, samt de to første uger af september). Under omvisningen introduceres eleverne til brugen af kropssprog og til visuel aflæsning af mennesker og figurer. Alt foregår på hoppebolde. Til slut kreerer de deres egen skulptur, der kan tage hvilken som helst form, alt efter hvad eleverne vælger. -kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje -deltage i og forstå enkle idrætslige lege -vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber -udføre simple balancer og krydsfunktioner Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 2 timer + transport og frokost Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Problemløsning og refleksion • Idegenerering • Erfaring gennem sanser Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen for det indtryk, vi får af andre mennesker. Derfor er det væsentligt, at vi allerede tidligt bliver bevidste om, hvilke signaler og fortællinger, vi udtrykker med vores kroppe. I dette forløb eksperimenterer eleverne med kropssprog og opnår en forståelse for, hvordan vi aflæser hinanden og verden – på afstand og tæt på. Slutmål: Fælles for alle mennesker er, at vi har en krop. Kroppen og kropssproget er ofte afgørende Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) af kroppe og figurer. Fag: Idræt Emne: Kropssprog og visuel aflæsning indskoling Kopiark Skolen Arbejde videre med kropssprog, motoriske færdigheder og bevægelsesrytme. Grupperne øver deres scenarie i 5 minutter og viser dem for resten af klassen, der kommer med ros og gode forslag til, hvordan det kunne være gjort anderledes for at være mere tydeligt. Hver gruppe får udleveret en situation eller et scenarie, som de skal illustrere/ mime for de andre. Det kan være enkle scenarier som for eksempel hunde, der knurrer af hinanden eller cyklist vinker til to personer, han godt kan lide. Opsamling fra besøget på Trapholt. Der laves eventuelt enkle øvelser for at genopfriske kropssproget, hvorefter klassen deles ind i et antal grupper. -anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer -udtrykke forskellige figurer kropsligt 2 lektioner • Procesdeling • Problemløsning og refleksion • Undersøgelse/ udvælgelse Kopiark 26 Design i folkeskolen trapholt Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvordan finder man inspiration til innovation gennem hverdagsgenstande? Forklaring og diskussion. Hvilke forskellige forhold har vi til dyr: kæledyr, landbrugsdyr, vilde dyr, dyr i zoologisk have mm. Hvordan fanger man dyr? Introduktion til temaet dyr i fangenskab. Omvisning: Design og inspiration Hvordan er forholdet til dyrets tarv? Hvilke fældetyper findes der? Hvordan fungerer de? Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) -fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer -kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 1 time + transport 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Erfaring gennem sanser • Fordybelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen re bliver verden. I dette forløb udvikler eleverne en forståelse for menneskets samspil med naturen, for smådyrenes levevis, samt hvordan man fanger dyr og behandler dyr i fangenskab. De eksperimenterer med selv at bygge fælder, og opnår herunder også en viden om forholdet mellem form, funktion og materialevalg. Slutmål: Skovbunden kribler og krabler af små og større dyr. Jo tættere man kommer på, jo stør- Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Natur/teknik Emne: Dyr i fangenskab indskoling Kopiark skolen skolen skolen Fælderne tages ind og resultaterne gennemgås. Er der noget ved fælderne, der skal tilrettes en anden gang? Hvilke dyr er fanget? Hvordan passer man på dem? Hvor længe skal man beholde dem i klassen? Og hvad er formålet med at beholde dem? Virker fælderne efter hensigten? Fælles evaluering af fældernes funktion og kvaliteter. Hvordan behandler man dyr i fangenskab? Hvad kan vi forvente at fange hvor? Fælderne gøres færdige, kamoufleres og placeres et relevant sted i nærheden af skolen. Relevansen af stedet diskuteres først med eleverne med fokus på hvilke dyr, de forestiller sig at fange. Eleverne skal nu med inspiration fra besøget på Trapholt designe deres egne fælder med overvejelser omkring: materiale, form, farve og placering. Kan man lave en fælde, der virker, og som både tiltrækker dyr og er flot at se på? Forskellige fældetyper og deres funktion gennemgås. Formålet er at eleverne skal udvikle nye fældetyper med inspiration i dem, der allerede findes. Eksisterende typer: kartoffelfælde, fiskenet, nedgravet syltetøjsglas, lagen hvori grene eller trækroner rystes. Hvordan kamouflerer man fælder? Eleverne lærer om eksisterende fældetyper og påbegynder design af deres egne. -tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab -anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort -beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper -kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever -sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse 2 lektioner 2 lektioner 2 lektioner • Procesdeling • Problemløsning og refleksion • Udvælgelse og undersøgelse • Nytænkning • Idegenerering Kopiark mellemtrin Fag: Billedkunst Emne: Arkitektur Slutmål: Arkitekturen er overalt omkring os. Vi lever i den og omkring den, og vores færden er ofte fra det ene arkitektoniske udtryk til det andet. Men hvor tit forholder vi os til den arkitektur, der er så stor en del af vores hverdag? I dette forløb bliver eleverne i stand til at genkende og tale med om stilarter og funktioner i arkitekturen. De opnår forståelse for, at bygninger er med til at fortælle historier om mennesker, verden og den tid, de er opstået i. Fag: Dansk – fælles med kristendom Emne: Mennesket i verden Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. Fag: Hjemkundskab Emne: Byens bedste budding Slutmål: Mad kan være velsmagende, velduftende og æstetisk tiltalende. Men kun sjældent kan vi alle sammen blive enige om, hvad der smager, dufter og ser godt ud. I dette forløb eksperimenterer eleverne selv med smag og udtryk, samtidig med de får indblik i, hvad der styrer vores forbrug, og hvordan man kan målrette produkter til særlige målgrupper. Fag: Håndarbejde Emne: Skjulte forventninger og funktioner Slutmål: En stol er en stol og ser ud som en stol. Eller gør den altid det? I dagens designsamfund eks-perimenterer designerne mere end nogensinde med forholdet mellem form og funktion, og pludselig ligner en stol måske mere et gækkebrev eller en havenisse end en stol. I dette forløb får eleverne indblik i vores forventninger til form og funktion, samtidig med de arbejder praktisk med at indarbejde en ekstra funktion i et eksisterende design Fag: Kristendom – fælles med dansk Emne: Hvad vil det sige at være menneske? Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. 28 Design i folkeskolen Fag: Natur/teknik Emne: Sundhed - kan man designe et sundere liv? Slutmål: En sund sjæl i et sundt legeme er målet for de fleste. Definitionen af optimal eller tilpas sundhed kan til gengæld være sværere at blive enige om. I dette forløb forholder eleverne sig til, hvad det vil sige at være sund, og undersøger, hvordan man gennem design kan hjælpe sundheden på vej. Fag: Sløjd Emne: Træets fortræffeligheder Slutmål: Træ har spillet en uvurderlig rolle i den danske designhistorie. Håndsnedkerens samarbejde med arkitekten har ligefrem været med til at skabe det, som mange forstår ved dansk design i dag: Kvalitet, funktionalitet og kælen for detaljen. Men træ er ikke bare træ. Ligesom mennesker har træsorterne personligheder, og hvor én er hård og solid, er en anden fleksibel og bøjelig. I dette forløb får eleverne kendskab til de forskellige træsorters egenskaber og arbejder med at udnytte disse kvaliteter i praksis. Design i folkeskolen 29 30 Design i folkeskolen skolen Skolens lokalområde Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Stilarternes sammenhæng med historiske perioder. Gå på opdagelse i området omkring skolen og se på, hvilke forskellige former for arkitektur, der findes: butikker, blokbyggeri, parcelhuse, historiske huse, landbrug, sportshal, kirker mm. Eleverne lærer om, hvilke forskellige former for arkitektur, der findes i lokalområdet. Gennemgang af karakteristiske historiske stilarter. For eksempel betonbyggeri, parcelhuskvarterer fra 1970’erne, indkøbscentre osv. Hvilke tidsmæssige udtryk fandt de i lokalområdet? Eleverne tager notater undervejs og laver skitser af de forskellige typer arkitektur. Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) -anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form -genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer -fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet -arbejde med design og arkitektur herunder fremstilling af skitser Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 2 lektioner 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Undersøgelse • Erfaring gennem sanser Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen fra det ene arkitektoniske udtryk til det andet. Men hvor tit forholder vi os til den arkitektur, der er så stor en del af vores hverdag? I dette forløb bliver eleverne i stand til at genkende og tale med om stilarter og funktioner i arkitekturen. De opnår forståelse for, at bygninger er med til at fortælle historier om mennesker, verden og den tid, de er opstået i. Slutmål: Arkitekturen er overalt omkring os. Vi lever i den og omkring den, og vores færden er ofte Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Billedkunst Emne: Arkitektur mellemtrin Kopiark skolen Valgfrit indslag, hvis der er tid skolen skolen trapholt Grupperne fremlægger deres resultater for hinanden og forklarer, hvorfor de har valgt som de har. Indbyrdes respons. De skabte bygninger sættes sammen til et byforløb. Hvordan er byer bygget op? Den endelige prototype kan laves enten som skitse eller bygges op af pap, papkasser eller lignende. De skal søge inspiration i tilgængelige medier som blade, aviser, internet eller lign. Planlægningsprocessen er vigtig. Eleverne skal først udarbejde idéskitse, inden de går i gang med byggeriet. Eleverne designer i grupper deres egen bygning, hvor de tager højde for: hvad skal de bruge bygningen til, hvad skal den kunne, hvilke rum er der brug for osv. Alternativt kan grupperne få en opgave på forhånd, sådan at bygningerne til sammen kan sættes sammen til en by. Arkitekturomvisning Fremlæggelse Design af egen arkitekturprototype. Hvordan påvirker arkitekturen os? 1-2 lektioner 2 lektioner • Krise/ erkendelse • Procesdeling • Idegenerering -eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer -undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk • Problemløsning/ refleksion -fremstille værker i et samarbejde med andre • Fordybelse • Erfaring gennem sanser • Undersøgelse/ undervælgelse 2-6 lektioner 1 time + transport -anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde -hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt Kopiark 32 Design i folkeskolen trapholt Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Læse og diskutere passende litteratur, der forholder sig til menneskets plads i verden. Gerne to forskellige fortællinger, der kan perspektivere, hvordan synet på mennesket og menneskets plads og rolle ændres gennem tiden. For eksempel Den lille pige med svovlstikkerne og samtidsnovelle. Omvisning: Mystery Design Eleverne får indblik i, hvordan menneskets syn på egen plads og rolle i verden udvikler sig med tiden, og hvordan dette emne behandles i litteraturen. Omvisningen giver eksempler på hvordan almindelige hverdagsgenstande er udtryk for forskellige opfattelser af verden og mennesket. -fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse -finde og forholde sig til udtryk for værdier i tekster og andre udtryksformer -kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i -forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 1 time + transport 2-6 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Erfaring gennem sanser • Fordybelse • Undersøgelse/ udvælgelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Dansk – fælles med kristendom Emne: Mennesket i verden mellemtrin Kopiark skolen skolen Præsentation af resultater. Eleverne skal selv forholde sig til, hvad det vil sige at være menneske i dag. Alle fortællinger præsenteres for resten af klassen. Der kan eventuelt lægges en tidsbegrænsning ind, sådan at hvert indslag ikke varer mere end 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til kritik. 4.de udarbejder selve fortællingen. 3.de udarbejder en overordnet plan og formål med fortællingen 2. de udvælger det tema, de vil arbejde videre med 1.eleverne brainstormer på temaer, der er relevante i dag Forslag til opbygning af forløb: -strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer Eleverne skal nu (enkeltvis eller i grupper) udvikle deres egen fortælling om, hvordan det er at være menneske i dag. I fortællingen skal de på en eller anden måde inddrage hverdagsgenstande, som gør den historiske sammenhæng og placering tydelig. Det kan enten resultere i drama, digt, novelle eller andet. -lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål -kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler -karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikkefiktion -vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -layoute tekster til bestemte formål og modtagere -indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst -udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form Opsamling fra besøget på Trapholt og opsummering af pointer. 2 lektioner 2-6 lektioner • Procesdeling • Nytænkning • Problemløsning/ refleksion • Idegenerering • Krise/ erkendelse Kopiark 34 Design i folkeskolen trapholt Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Er der sammenhæng mellem udtryk og funktion? Hvordan aflæser vi verden omkring os? Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Hjemkundskab Emne: Byens bedste budding Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) - analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Omvisning: Mystery Design på Trapholt med fokus på, hvordan vi aflæser den visuelle verden og genstande ud fra faste opfattelser. 1 time + transport Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Erfaring gennem sanser Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen vi alle sammen blive enige om, hvad der smager, dufter og ser godt ud. I dette forløb eksperimenterer eleverne selv med smag og udtryk, samtidig med de får indblik i, hvad der styrer vores forbrug, og hvordan man kan målrette produkter til særlige målgrupper. Slutmål: Mad kan være velsmagende, velduftende og æstetisk tiltalende. Men kun sjældent kan mellemtrin + valghold Kopiark skolen skolen Fremstilling af budding og præsentation for klassen. Hvordan planlægger man en arbejdsproces, hvis man har en deadline? Til slut præsenterer alle grupper deres resultater og forklarer deres valg og proces. I grupper arbejder klassen med at udvikle en ny smagsnuance til budding. De smager til og anretter. Samtidig skal de planlægge indkøb til fremstilling af buddingen, og hvordan de vil tilrettelægge deres arbejdsproces. Hvad sker der for eksempel hvis buddingen smager af chokolade, men faktisk er grøn? Hvilken farve? I grupper skal klassen nu finde en målgruppe, som de vil målrette en ny budding til. Hvilken smag skal buddingen have for at tiltale målgruppen? Opsamling fra turen til Trapholt, hvor der blev set på nye sammenblandinger af form og funktion. -eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk - planlægge indkøb og arbejdsproces 2 lektioner 2 lektioner • Procesdeling • Nytænkning • Udvælgelse og undersøgelse • Idegenerering • Problemløsning og refleksion Kopiark 36 Design i folkeskolen skolen trapholt Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Opsamling fra besøget på Trapholt. Hvad er det vigtigt at huske? Idéudvikling: hvordan laver man et design, der formmæssigt kan rumme flere funktioner? I starten arbejdes der åbent uden begrænsninger i ideerne. Eventuelt kan man på forhånd beslutte, hvad det er for funktioner, designet skal rumme. Eleverne deles ind i grupper, der sammen skal udvikle ideer til, hvordan man kan lave et design, der kan rumme flere funktioner. Omvisning: Mystery Design Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) - fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer - udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde - forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 2 lektioner 1 time + transport Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Procesdeling • Problemløsning/ refleksion • Nytænkning • Idegenerering • Erfaring gennem sanser Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen eksperimenterer designerne mere end nogensinde med forholdet mellem form og funktion, og pludselig ligner en stol måske mere et gækkebrev eller en havenisse end en stol. I dette forløb får eleverne indblik i vores forventninger til form og funktion, samtidig med de arbejder praktisk med at indarbejde en ekstra funktion i et eksisterende design Slutmål: En stol er en stol og ser ud som en stol. Eller gør den altid det? I dagens designsamfund Eleverne præsenteres for forskellige designs, der leger med vores opfattelser af form og funktion. Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Håndarbejde Emne: Skjulte forventninger og funktioner mellemtrin Kopiark skolen skolen skolen skolen Hvilke teknikker og materialer har de brug for for at skabe det endelige design? Færdiggørelse af designet Grupperne fremlægger deres design for hinanden og giver respons Planlægning af design. Kreation Præsentation Begyndende kreation. Planlægning af design. Grupperne udvælger hvilket design de vil arbejde videre med. Der laves skabeloner og små prototyper. Ideerne forfølges. Kvalificeret udvælgelse. Grupperne kommer med flere forskellige løsningsforslag. Der afsluttes med fælles fremlæggelse af ideerne, hvor grupperne giver hinanden respons. - sætte ord på designprocessen - forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel - præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund - eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion - arbejde med komposition og farvelære - vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber • Krise/erkendelse • Procesdeling 2 lektioner • Fordybelse • Krise/erkendelse • Undersøgelse og udvælgelse 2 lektioner 2 lektioner 2 lektioner Kopiark 38 Design i folkeskolen trapholt Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) menneske? Omvisningen giver eksempler på, hvordan almindelige hverdagsgenstande er udtryk for forskellige opfattelser af verden og mennesket. Læse og diskutere passende litteratur, der forholder sig til, menneskets plads i verden. Gerne to forskellige fortællinger, der kan perspektivere, hvordan synet på mennesket og menneskets plads og rolle ændres gennem tiden. Eleverne får indblik i, hvordan menneskets syn på egen plads og rolle i verden udvikler sig med tiden, og hvordan dette emne behandles i litteraturen. Omvisning: Mystery Design -For eksempel den lille pige med svovlstikkerne og samtidsnovelle Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) -give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd -udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 1 time + transport 2-6 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Erfaring gennem sanser • Fordybelse • Undersøgelse/ udvælgelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Kristendom – fælles med dansk Emne: Hvad vil det sige at være mellemtrin Kopiark skolen skolen Præsentation af resultater. Eleverne skal selv forholde sig til, hvad det vil sige at være menneske i dag. Alle fortællinger præsenteres for resten af klassen. Der kan eventuelt lægges en tidsbegrænsning ind, sådan at hvert indslag ikke varer mere end 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til kritik. 4.de udarbejder selve fortællingen. 3.de udarbejder en overordnet plan og formål med fortællingen 2. de udvælger det tema, de vil arbejde videre med 1.eleverne brainstormer på temaer, der er relevante i dag Forslag til opbygning af forløb: Eleverne skal nu (enkeltvis eller i grupper) udvikle deres egen fortælling om, hvordan det er at være menneske i dag. I fortællingen skal de på en eller anden måde inddrage hverdagsgenstande, som gør den historiske sammenhæng og placering tydelig. Det kan enten resultere i drama, digt, novelle eller andet. Opsamling fra besøget på Trapholt og opsummering af pointer. -udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler -give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion 2 lektioner 2-6 lektioner • Procesdeling • Nytænkning • Problemløsning/ refleksion • Idegenerering • Krise/erkendelse Kopiark 40 Design i folkeskolen skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) sundere liv? Hvordan fungerer kroppen? Kan man blive for sund? Hvilke elementer kan hjælpe én i jagten på sundhed? Hvornår er man sund (et sundt liv, en sund krop)? Introduktion til begrebet sundhed. Diskussion. Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Natur/teknik Emne: Sundhed - kan man designe et Er der handlemåder eller elementer, der kan ændres så livsførelsen bliver sundere? Opgave: lav en planche, der beskriver et helt almindeligt liv: eventuelt som en tegneserie med fokus på dagens forskellige kapitler, måltidssammensætning og motion. Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) -Kende oxygen, kuldioxid samt til næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat -fortælle om menneskers kropsfunktioner for eksempel åndedræt og fordøjelsessystem -begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel -kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer -beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Problemløsning og refleksion Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen sundhed kan til gengæld være sværere at blive enige om. I dette forløb forholder eleverne sig til, hvad det vil sige at være sund, og undersøger, hvordan man gennem design kan hjælpe sundheden på vej. Slutmål: En sund sjæl i et sundt legeme er målet for de fleste. Definitionen af optimal eller tilpas mellemtrin Kopiark skolen skolen skolen trapholt Produktet/servicen udarbejdes som prototype. Eventuelt kan resultatet Illustreres ved hjælp af en planche, film, historie eller andet, der er med til at illustrere produktet/servicens kvaliteter. Endelig fremlæggelse med kritik fra klassen. Endelig præsentation. Eleverne deles ind i grupper, der laver en råskitse eller kort beskrivelse af det eller de produkter/ servicer, de forestiller sig kunne være med til at gøre livet sundere. Sammenhold erfaringerne på Trapholt med planchen om det helt almindelige liv. Kan man hjælpe folk til at handle og leve sundere ved at ændre noget konkret i de fysiske rammer for deres liv? Opfølgning på elevernes oplevelse på Trapholt. Omvisning: Mystery Design Videreudvikling af produkt/ service. Undersøgelse/skitsering. Hvordan har designere tidligere tænkt sundhed og vores sociale adfærd i deres design (visioner)? 2 lektioner 4 lektioner 2-4 lektioner 1 lektion + transport • Procesdeling • Fordybelse • Nytænkning • Problemløsning og refleksion • Erfaring gennem sanser • Idegenerering • Undersøgelse og udvælgelse • Erfaring gennem sanser Kopiark 42 Design i folkeskolen trapholt skolen Eleverne introduceres til de fem mest udbredte danske træsorter (ask, ahorn, bøg, eg og oregon pine) og ser, hvordan de er blevet brugt i design gennem de sidste 100 år. Praktiske eksperimenter. Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Fag: Sløjd Emne: Træets fortræffeligheder Opfølgning på besøget på Trapholt. Eleverne laver praktiske eksperimenter med de forskellige træsorter og beslutter sig for hvilken træsort, de vil arbejde videre med. Omvisning: Træets fortræffeligheder Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) -eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion -bruge omverdenen som inspirationskilde Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 2 lektioner 1 time + transport Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Undersøgelse/ udvælgelse • Erfaring gennem sanser Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Træ har spillet en uvurderlig rolle i den danske designhistorie. Håndsnedkerens samarbejde med arkitekten har ligefrem været med til at skabe det, som mange forstår ved dansk design i dag: Kvalitet, funktionalitet og kælen for detaljen. Men træ er ikke bare træ. Ligesom mennesker har træsorterne personligheder, og hvor én er hård og solid, er en anden fleksibel og bøjelig. I dette forløb får eleverne kendskab til de forskellige træsorters egenskaber og arbejder med at udnytte disse kvaliteter i praksis. Slutmål: mellemtrin Kopiark skolen skolen Fremlæggelse og gensidig kritik. Eksperimenter, brainstorm, afprøvninger og udarbejdelse af design. Eleverne fremlægger deres design for hinanden med forklaring til hvordan og hvorfor, de er nået frem til deres resultat. Eleverne skal finde ud af et design, der fremhæver kvaliteterne for netop deres træsort. Samtidig laver de en planche/drejebog, der fortæller om, hvordan de når frem til deres resultater. -forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel 2 lektioner • Procesdeling • Fordybelse -formgive med personligt præg -sætte ord på designprocessen • Problemløsning og refleksion -fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer • Nytænkning • Idegenerering 2-6 lektioner -udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde Kopiark udskoling Fag: Biologi og geografi Emne: Bæredygtighed Slutmål: Begrebet bæredygtighed dukker op igen og igen i miljødiskussionerne i dag – og også dagens designere forholder sig til begrebet. Både i miljø og design kan bæredygtighed have forskellige betydninger og udtryk. I dette forløb introduceres eleverne til begrebets forskellige aspekter, og præsenteres for forskellige bud på, hvordan man kan gøre verden mere bæredygtig. Fag: Dansk Emne: Branding Slutmål: I en verden, hvor viden og information bevæger sig hurtigere og hurtigere, bliver vores evne til at aflæse den visuelle verden mere og mere vigtig. Hvad er det, der fanger vores opmærksomhed, og hvordan kommunikerer vi effektivt et budskab? I dette forløb får eleverne indsigt i, hvordan vi aflæser og påvirkes af den visuelle verden samt erfaring med selv at udtrykke et særligt budskab til en særlig målgruppe. 44 Design i folkeskolen Fag: Fysik/kemi (eventuelt i samarbejde med samfundsfag) Emne: Plast: kemi i hverdagen Slutmål: Hvem kan forestille sig en verden uden plast? Det ville være en verden radikalt anderledes, end den vi kender i dag. På mange områder gør plasten design tilgængeligt, samtidig med vores liv bliver lettere. Men der er også ulemper ved plast, som det er vigtigt at kende til og forstå for at kunne anvende plasten rigtigt. I dette forløb lærer eleverne om plast som materiale, plastens betydning i hverdagen og i kemisk forstand. Fag: Historie og evt. billedkunst Emne: Stol på historien: Kendte danske mænd og kvinder fortolket i stole Slutmål: Vores valg er design er aldrig uskyldigt. Lige gyldigt om vi vælger det billigste, det dyreste, det mest komfortable eller det mest populære, så er vores valg altid udtryk for et syn på verden. Design fortæller noget om den enkelte, om tiden og kulturen. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til forskellige tidsperioder og deres karakteristika, samt at aflæse visuelle indtryk som identitetsmarkører. Fag: Kristendom Emne: Normer, etik og værdier Slutmål: Heldigvis skal vi ikke forholde os til de normer og værdier, vi lever vores liv efter, hver eneste gang vi træffer et valg. Men alligevel er disse normer og værdier ofte udgangspunktet for valget. I dette forløb bliver eleverne introduceret til begreber som etik, moral, traditioner og værdier, samt hvordan disse begreber kommer til udtryk i den enkeltes måde at indrette sit liv på. På denne måde sættes de i stand til at reflektere over egne valg. Fag: Samfundsfag Emne: At flytte hjemmefra Slutmål: Den enkeltes identitet er en mosaik af kultur, religion og personlige valg. Med vores valg af design fortæller vi i høj grad omverdenen om, hvem vi er. Når unge mennesker flytter hjemmefra stilles de for alvor over for disse valg, der er med til at skabe deres individuelle identitet. I dette forløb får eleverne indblik i hvilke elementer, der er med til at forme den enkeltes identitet i forhold til samfundet. De forholder sig til emner som økonomi, bolig, politik og religion. Design i folkeskolen 45 46 Design i folkeskolen skolen Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Produktanalyse www.miljoerejsen.dk eller www.designprocessen.dk Klassen deles ind i mindre grupper, der hver får udleveret et velkendt produkt fra hverdagen. Det kan være cornflakes (øko og alm.), kiks, kaffe osv. Produktet analyseres ud fra en bæredygtighedssynsvinkel. Hvor er produktet fremstillet? Hvor kommer råvarerne fra? Definition af begrebet. Brundtlandrapporten fra 1987 definerer bæredygtighed, som det der ”skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov.” Hvordan påvirker det os? Hvordan er bæredygtighed en del af vores hverdag – og hvor er den ikke? Hvilke tiltag gøres der lokalt og globalt? Er der geografiske udfordringer? Introduktion til emnet: hvad er bæredygtighed? Hent eventuelt inspiration på: Hvordan (hvilke aktiviteter/opgaver?) Geografi: forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag Biologi og geografi: vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 2 lektioner 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Fordybelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Begrebet bæredygtighed dukker op igen og igen i miljødiskussionerne i dag – og også dagens designere forholder sig til begrebet. Både i miljø og design kan bæredygtighed have forskellige betydninger og udtryk. I dette forløb introduceres eleverne til begrebets forskellige aspekter, og præsenteres for forskellige bud på, hvordan man kan gøre verden mere bæredygtig. Slutmål: Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Biologi og geografi Emne: Bæredygtighed udskoling Kopiark skolen skolen trapholt Fremlæggelse De enkelte grupper fremlægger deres forslag til et mere bæredygtigt produkt med fokus på, hvorfor de har truffet de valg, de har. Grupperne giver respons på hinandens arbejde. Eleverne udarbejder idéskitse til deres forslag til forbedring af produktet. Biologi: formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater Geografi: analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser - herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold Biologi: designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil 2 lektioner 2-6 lektioner Med udgangspunkt i inspiration fra omvisningen på Trapholt arbejder eleverne i grupper nu videre med deres produkt med fokus på at gøre det mere bæredygtigt. Hvor i produktets transport/fremstilling/ emballage kan der ændres på noget, så produktet overordnet set bliver mere bæredygtigt? Kan produktet gøres mere bæredygtigt? Biologi: vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger. Biologi: vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske 1 times omvisning + transport Omvisning: Bæredygtighed Hvordan tænker forskellige designere bæredygtighed ind som en del af deres design? Hvilken transport har det været udsat for? Hvor og hvordan er emballagen produceret? Kan den genbruges? • Procesdeling • Undersøgelse og udvælgelse • Problemløsning og refleksion • Nytænkning • Idegenerering • Erfaring gennem sanser Kopiark 48 Design i folkeskolen trapholt trapholt skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Omvisning: Design og livsstil Klassen inddeles i fire grupper. Hver gruppe får en stol (en af de fire gennemgået i omvisningen), som de skal analysere med henblik på at finde frem til, interessante historier eller vinkler, de kan inddrage, når de senere skal markedsføre stolen til en særlig målgruppe. Hvordan aflæser vi designobjekter bevidst/ubevidst? Hvem køber hvad? Hvad er det relevant at tage fat i med hensyn til branding af en stol? Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Diskussion af branding og reklamer. Se forskellige reklamer og sammenlign dem. Hvad er deres budskab, og hvordan udtrykker de det? Hvem er målgruppen? Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) -indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen -vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) • Undersøgelse/ udvælgelse • Idegenerering Kan lægges i forlængelse af omvisning • Erfaring gennem sanser Fordybelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen 1-2 lektioner + transport 1 times omvisning + transport 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) I en verden, hvor viden og information bevæger sig hurtigere og hurtigere, bliver vores evne til at aflæse den visuelle verden mere og mere vigtig. Hvad er det, der fanger vores opmærksomhed, og hvordan kommunikerer vi effektivt et budskab? I dette forløb får eleverne indsigt i, hvordan vi aflæser og påvirkes af den visuelle verden samt erfaring med selv at udtrykke et særligt budskab til en særlig målgruppe. Slutmål: Introduktion til emnet. Hvordan aflæser vi verden? Fag: Dansk Emne: Branding udskoling Kopiark skolen skolen skolen og på gaden Fremlæggelse og kritik. Grupperne fremlægger deres resultater og reklamekampagner for hinanden og giver kritik. Efterfølgende udvikler de brandingmateriale til deres valgte stol. Materialet skal tale til målgruppen. Det kan være en film eller en plakat eller lign. Eleverne evaluerer brugerundersøgelserne og udvikler ideskitser/storyboard/tegneserier/skitser, der viser de resultater, de har fået i undersøgelserne. Opsamling på brugerundersøgelserne og udvikling af brandingmateriale. Udførelse af brugerundersøgelse. Gennemgang af interviewteknik. Hvordan får man folk til at svare? Eleverne introduceres til brugerundersøgelser og interviewteknik, så de med udgangspunkt i erfaringerne fra Trapholt kan udarbejde deres eget spørgeskema, der skal bruges til at finde ud af, hvad der spiller ind, når folk vælger design/dagligvarer. Eleverne udfører brugerundersøgelsen et relevant sted, hvor den valgte målgruppe findes. Udvikling af brugerundersøgelse. Hvad er det relevant at spørge om? Hvilke historier eller vinkler, forestiller de sig, vil tiltale forskellige målgrupper? For eksempel unge mennesker. De kan dokumentere deres proces og tanker i foto eller film. -layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed -gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler -udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form -karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden 2 lektioner 4 lektioner 4 lektioner • Procesdeling • Nytænkning • Problemløsning/ refleksion Kopiark 50 Design i folkeskolen skolen Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Plast-materialernes egenskaber. Introduktion til plast: kemi og brug. Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Emne: Plast: kemi i hverdagen Fysik/kemi (eventuelt i samabejde med samfundsfag) Fag: Eksperimenter med plast: hvad kan de forskellige typer plast bruges til? Hvor er det smartest at benytte de forskellige typer? Statisk elektricitet, plast som emballage, hygiejnespørgsmål osv. -kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer -kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler Hvordan fremstiller man plast? Kemisk gennemgang af plasts opbygning. Introduktion til termoplaster og hærdeplaster. -beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Diskussion af hvad plast er for noget. Hvor bruger man det typisk i hverdagen? Hvorfor bruger man det? Hvordan (hvilke aktiviteter/opgaver?) 2 lektioner 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Fordybelse • Krise/erkendelse • Undersøgelse/ udvælgelse Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Hvem kan forestille sig en verden uden plast? Det ville være en verden radikalt anderledes, end den vi kender i dag. På mange områder gør plasten design tilgængeligt, samtidig med vores liv bliver lettere. Men der er også ulemper ved plast, som det er vigtigt at kende til og forstå for at kunne anvende plasten rigtigt. I dette forløb lærer eleverne om plast som materiale, plastens betydning i hverdagen og i kemisk forstand. Slutmål: udskoling Kopiark skolen skolen trapholt Fremlæggelse og kritik. Håndtering af plast som affald – bæredygtighed. Brug af plast i hverdagens design Hver gruppe fremlægger sit bud. Grupperne giver indbyrdes kritik på hinandens projekter. Kan vi i hverdagen ændre noget, så det bliver lettere/mere selvfølgeligt for os at genanvende plast? I grupper finder eleverne eksempler på, hvordan plast kan være en værdifuld ressource, der kan bruges igen og igen – eller være det modsatte. Diskussion af hvordan man kan genbruge plastik. Plast i et bæredygtighedsperspektiv. Omvisning: Plastik -beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag -gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område 2 lektioner 2-4 lektioner 2 lektioner • Procesdeling • Problemløsning/ refleksion • Nytænkning • Idegenerering • Erfaring gennem sanser Kopiark 52 Design i folkeskolen Trapholt Skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad kan en stol udtrykke af tanker, tidsånd og forestillinger? Hvad kan en stol udtrykke? Introduktion til emnet: Hvad er en stol? Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) mænd og kvinder fortolket i stole Fag: Historie og evt. billedkunst Emne: Stol på historien: Kendte danske Omvisning: Design og livsstil Forskellige historiske stoletyper gennemgås (for eksempel barokstol, shakerstol, Bauhaus stålrørsstol, plastikstol eller lignende): hvilke personligheder kan tænkes at have brugt dem? Hvad siger de om tiden og menneskenes selvopfattelse? Hvorfor? Som en start tegner alle en stol på ét minut for at blive enige om, hvad det egentlig er for noget. Tegningerne gennemgås i plenum og grupperes efter udtryk. Hvordan opfatter eleverne intuitivt begrebet en stol? Hvilke stereotyper er dominerende? Hvordan (hvilke aktiviteter/opgaver?) -kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng Mellemtrin: -fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 1 times omvisning + transport 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Erfaring gennem sanser Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen det mest komfortable eller det mest populære, så er vores valg altid udtryk for et syn på verden. Design fortæller noget om den enkelte, om tiden og kulturen. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til forskellige tidsperioder og deres karakteristika, samt at aflæse visuelle indtryk som identitetsmarkører. Slutmål: Vores valg er design er aldrig uskyldigt. Lige gyldigt om vi vælger det billigste, det dyreste, udskoling + mellemtrin Kopiark skolen skolen skolen Fremlæggelse og gensidig respons grupperne imellem. Udformning af stolen Vidensindsamling. Uddeling af personligheder til gruppearbejde. Grupperne fremlægger deres proces og produkt med fokus på, hvordan de er nået frem til resultaterne. Hvilke refleksioner og valg har de været igennem for at nå det endelige resultat? Der produceres råskitser til stolen ud fra moodboardet, hvorefter den eventuelt produceres i minimodel. Hvad bruger personen stolen til, og hvad skal den udtrykke? Hvordan skal stolen se ud? Grupperne skriver stikord om personen og udformer et moodboard med skitser, tegninger, stikord, tekstilprøver eller andre materialer, der er relevante i forhold til personen. Grupperne laver personresearch: hvilke idealer, visioner, historisk tid, bedrifter eller lignende er kendetegnende for personen? Klassen deles ind i grupper, der hver får tildelt en historisk person til hvem, de skal designe en stol, der passer til personlighed og position. Forslag til personer: Christian IV, Erik den Røde, H.C. Andersen, Absalon, Margrethe I, Egtvedpigen Knud Rasmussen, Maren Splid. Udskoling: kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor Mellemtrin: selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden -søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Udskoling : -give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer 2 lektioner 2-4 lektioner 2-4 lektioner • Procesdeling • Idegenerering • Problemløsning/ refleksion • Fordybelse • Udvælgelse/undersøgelse Kopiark 54 Design i folkeskolen trapholt skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Eleverne får indblik i hvordan vores valg af design også kan være udtryk for livs- og menneskesyn. Diskussion af hvordan forskellige holdninger kommer til udtryk. Introduktion og diskussion af begreberne normer, etik, værdier, traditioner og menneskesyn. Eventuelt gruppearbejde, hvor eleverne arbejder med eksempler på særlige værdier, menneskesyn og lignende. Introduktion til og diskussion af begreber som etik, moral, værdier, traditioner, menneskesyn mm. Omvisning: Design og livsstil For eksempel gennem historiske malerier af fyrster eller illustrationer til Biblen. Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) -identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier -diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) 1 time + transport 2 lektioner Tidsramme (hvor mange lektioner?) • Erfaring gennem sanser • Idegenerering Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Heldigvis skal vi ikke forholde os til de normer og værdier, vi lever vores liv efter, hver eneste gang vi træffer et valg. Men alligevel er disse normer og værdier ofte udgangspunktet for valget. I dette forløb bliver eleverne introduceret til begreber som etik, moral, traditioner og værdier, samt hvordan disse begreber kommer til udtryk i den enkeltes måde at indrette sit liv på. På denne måde sættes de i stand til at reflektere over egne valg. Slutmål: Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Kristendom Emne: Normer, etik og værdier udskoling Kopiark skolen skolen Grupperne fremlægger deres resultater med fokus på hvorfor og hvordan de er nået frem til resultatet. Eleverne får praktisk erfaring med brug af genstande som udtryk for værdier og holdninger. -diskutere og forholde sig til symboler, ritualer (og salmers) almene funktion og betydning Rummet/hjemmet skal på den ene eller den anden måde give udtryk for, hvad det er for en person, der bor der. Fremlæggelse og gensidig respons Inddrag eventuelt personer fra andre lande eller religioner, som eleverne er bekendt med. -diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag Udarbejdelse af kollage. Eleverne udarbejder i grupper et rum/hjem, der passer til en bestemt persontype. 2 lektioner 2-4 lektioner • Procesdeling • Fordybelse • Undersøgelse/ udvælgelse • Problemløsning og refleksion • Idegenerering Kopiark 56 Design i folkeskolen skolen Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Diskussion af hvad det er vigtigt at have fokus på, når man skal flytte hjemmefra. Hvordan formes den enkeltes identitet i forhold til samfundet? Introduktion til emnet: hvad er vigtigt, når man skal flytte hjemmefra? De skal for eksempel tage stilling til ting som religion, interesser, uddannelsesønske og politisk overbevisning. Alle elementerne skal hænge sammen for at skabe en troværdig personlighed. Eleverne deles ind i grupper, der hver opdigter en identitet og personlighed til fiktiv ung person, der står over for at skulle flytte hjemmefra. Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) -give eksempler på sociale institutioner og sociale normer -Reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv -Give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen • Idegenerering Tidsramme (hvor mange lektioner?) 2 lektioner af design fortæller vi i høj grad omverdenen om, hvem vi er. Når unge mennesker flytter hjemmefra stilles de for alvor over for disse valg, der er med til at skabe deres individuelle identitet. I dette forløb får eleverne indblik i hvilke elementer, der er med til at forme den enkeltes identitet i forhold til samfundet. De forholder sig til emner som økonomi, bolig, politik og religion. Slutmål: Den enkeltes identitet er en mosaik af kultur, religion og personlige valg. Med vores valg Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Fag: Samfundsfag Emne: At flytte hjemmefra udskoling Kopiark skolen skolen trapholt Grupperne fremlægger deres personer og resultater for hinanden. Resultaterne sammenfattes i et hæfte, der kan fungere som en slags vejviser til at flytte hjemmefra. Fremlæggelse med gensidig kritik. Som slutopsamling kan man tale om, hvem af de fiktive personer, der kunne tænkes at være venner eller kende hinanden. Opsamling fra besøget på Trapholt. Eleverne arbejder videre i grupper. Med udgangspunkt i deres egen persons identitet skal de undersøge og præcisere, hvor vedkommende bor, hvordan vedkommende indretter sig, hvilken uddannelse, der tages, fritidsinteresser, fritidsjob og hvad er det økonomiske råderum? De skal for eksempel lægge et månedsbudget, hvor de også tager højde for personens personlighed. Er det for eksempel en, der køber meget tøj eller går i fitness center eller har en dyr interesse? Hvilken betydning har det for resten af personens liv og levestandard? Omvisning: Design og livsstil Praktiske undersøgelser og diskussioner. Hvordan afkoder vi forskellige personers livsstil, værdier og holdninger ud fra det design, de indretter sig med? -give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber -fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger -gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter mellem dem -reflektere over hvad egne og andres forhåndsopfattelse af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet 2 lektioner 4-6 lektioner 1 time + transport • Procesdeling • Undersøgelse/ udvælgelse • Fordybelse • Nytænkning • Problemløsning og refleksion • Idegenerering • Erfaring gennem sanser Kopiark Nyttige øvelser i arbejdet med design- og innovationspædagogik Forløbets opstart Tjek ind/ tjek ud Denne øvelse er god til at indlede og afslutte for eksempel et undervisningsforløb eller en temadag, da den giver en følelse af samhørighed og fællesskab i en gruppe. Øvelsen er også god til at skabe fokus på, at man nu skal i gang med noget sammen og til at fokusere på, hvad man har været igennem sammen. Hele klassen står samlet i en rundkreds. Alle tjekker i tilfældig række ind ved at gå et skridt ind i kredsen og fortælle, hvad der er ens forventning til dagen eller forløbet, eller hvad, man håber, vil ske. Rækkefølgen på indtjekningen er tilfældig, så man træder ind i kredsen, når man føler sig klar. Man slutter med at sige ”jeg tjekker ind” og bliver stående inde i kredsen, sådan at alle til sidst står tæt sammen. Når dagen eller forløbet er ovre kan man lave den samme øvelse som tjek ud, hvor man igen stiller sig i rundkreds og tjekker ud med at fortælle, hvad man har fået ud af dagen eller hvad man går hjem med af nyt. I stedet for at træde et skridt frem træder man et skridt tilbage, når man har tjekket ud. At fastholde ”det usynlige/ abstrakte” og gøre det synligt og konkret i et samarbejde. Designprocesser er at udvikle noget i et samarbejde. Når man samarbejder, retter man sin opmærksomhed mod noget sammen. For at gøre dette ”noget” synligt og konkret, kan man bruge forskellige materialer og teknikker – fx opslagstavler/moodboards til design-teamet, fotos, lyd- og filmoptagelser osv. 58 Design i folkeskolen Idégenerering 1-2-mange Denne øvelse er en måde at brainstorme på, hvor man får nye ideer, eller konkrete ideer udvikles og gøres større. Samtidig undgår man at diskutere og vurdere hinandens ideer, før det er relevant. 1. Her åbnes op for ideer. Eleverne arbejder først på egen hånd med at få idéer til et givent emne (der arbejdes individuelt for at undgå, at eleverne bliver påvirket af hinanden). 2. Her åbnes der endnu mere op for ideerne. Eleverne går samme to og to og fortæller hinanden deres ideer, udvikler dem og får måske nye. Mange. Her samles ideerne, og der udvælges og struktureres. Eleverne går sammen i større grupper, hvor alle ideerne samles, kategoriseres og vurderes, så gruppen ender med én samlet ide, der forfølges. Det kan for eksempel ske ved at kategorisere ideerne under overskrifter eller temaer, så der kommer overblik over hvilke ideer, der er. Herefter vælger eleverne hvilken ide eller ideer, de har lyst til at arbejde videre med. Design i folkeskolen 59 procesoverblik 4D-modellen. 4D-modellen bygger på en anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry). Discovery Hvad ved vi? Hvad gør vi allerede? Destiny Hvem gør hvad hvornår Fokusområde Overgange Dream Hvilke drømme har vi for fremtiden? Design Konkretisering af drømmene Den anerkendende tilgang tager udgangspunkt i dét som fungerer, og som vi allerede ved og gør. Med afsæt i dette, undersøger vi fremtidige handlemuligheder. 4D-modellen fortæller om designprocessens forskellige faser. Den kan bruges til at skabe overblik over, hvor eleverne er i processen lige nu, men også som en slags ”tilladelelse” til at koncentrere sig om forskellige elementer på forskellige tidspunkter af processen. De 4 D’er står for: • Discovery: Afdækning – Hvad gør vi/ hvad ved vi allerede? • Dreams: Drømme – her drømmer og idé-udvikler vi helt vildt – uden nogen form for censur. • Design: Her udvælger vi den idé, vi ønsker at gå efter – og giver den en form/ et design. • Destiny: Her afprøver vi ideen/ designet i praksis. 4 D-modellen er en kronologisk model – men dét sted, man ”ender”, bliver del af et nyt udgangspunkt næste gang, man arbejder med 4D-modellen – man kan altså se det som en slags lærings-spiral. 60 Design i folkeskolen Design i folkeskolen 61 62 Design i folkeskolen DIF-modellen. Kolding Kommunes designpædagogiske model. DIF-modellen viser hvilke dimensioner, et designpædagogiske undervisningsforløb kan rumme. Se forklaring af DIF-modellen på side 11. DIF-modellen for elever: DIF-modellen indeholder mange abstrakte begreber. Derfor har vi oversat DIFmodellens dimensioner, så de bliver nemmere at forstå for elever i alle aldre. Nytænkning – vi tænker nyt og anderledes. Idégenerering – vi udvikler ideer. Problemløsning og refleksion – vi løser problemer. Procesdeling – vi deler vores proces med hinanden. Krise/ erkendelse – vi har problemer og kommer videre. Undersøgelse/ udvælgelse – vi undersøger og udvælger. Erfaring gennem sanser – vi bruger vores sanser til at lære nyt. Fordybelse – vi koncentrerer os. DIF-model – nogle kommentarer: • Vi har problemer og kommer videre (krise og erkendelse): Darsø siger, at ”brændende spørgsmål” har en uimodståelig kraft. Når vi oplever et ægte problem, får vi brug for at ændre noget – og vi kan gå i gang med at udvikle ideer og designe løsninger sammen. • Vi koncentrerer os (fordybelse): Vi koncentrerer os når vi er optagede af at udvikle ideer, diskutere, tænke sammenhængende tanker og handler på disse. Vi koncentrerer os også, når vi er bevidste (meta-refleksive) om, hvorfor vi gør, som vi gør. • Vi deler processen med hinanden (procesdeling): Procesdeling er, når vi deler vores processer og ideer med hinanden, for eksempel når vi giver hinanden respons. Procesdeling er også, når vi undervejs i processen og bagefter, fremlægger vores input i forhold til DIF-modellen. • Vi udvikler ideer (idégenerering): Her kan vi bruge forskellige redskaber til at udvikle ideer og videreudvikle disse – fx via inspiration fra andres ideer, stimuli-kort mv. • Vi tænker nyt og anderledes (nytænkning): Det er dén gruppe, som skal bruge designet, der afgør, om noget er ”nyt og anderledes” – og brugbart. Hvad der er ”nyt og anderledes” for én gruppe, kan måske være noget velkendt for en anden gruppe. Vi kan bruge forskellige redskaber til at komme til at tænke nyt og anderledes. Design i folkeskolen 63 Kriseudredning Ding man/woman Denne øvelse er god undervejs i et forløb, hvor eleverne måske skal have hjælp til at komme videre. Øvelsen træner desuden eleverne i at dele processer undervejs og til at hjælpe hinanden videre. Der dannes grupper med tre elever i hver. Den ene elev udpeges til ding man/ woman. Det er ding man/woman, der får respons fra de to andre elever på en problematik. Ding man/woman sidder med ryggen til de to andre og starter med at fremlægge sin problematik for dem. Fremlæggelsen kan ske mundtligt eller på skrift. Efterfølgende skal to andre elever sidde over for hinanden og diskutere og udvikle på ding man/womans problematik. Hvad kan man gøre for at komme videre? Hvor kan man søge hjælp eller inspiration? Er der andre måder at gribe emnet an på? Kan de komme med nye ideer? Det er vigtigt, at de to holder sig til emnet, og hver gang ding man/woman føler diskussionen går i en forkert retning, eller ikke længere er relevant for emnet, skal vedkommende sige ”ding” for at få de to andre tilbage på sporet igen. Ellers må ding man/woman intet sige undervejs men blot lytte til de gode ideer og reaktioner, der kommer frem. Procesdeling og respons Tre positive og en kradser Denne øvelse er god i en evalueringsproces, hvor eleverne skal give hinanden kritik eller respons på for eksempel fremlæggelser eller projekter. De elever, der skal give kritik eller respons, får til opgave at sige/skrive tre gode ting om den fremlæggende gruppes arbejde (de tre positive) og én idé, der ville kunne gøre fremlæggelsen eller projektet endnu bedre (kradseren). Kradseren fungerer som en form for forstyrrelse, der kan være med til at bringe gruppen videre eller give ideer til fremtidigt arbejde – altså konstruktiv kritik. Anerkendende respons: Positiv-runde + ide-runde: Anerkendende respons tager udgangspunkt i dét, der virker/ fungerer – og hvordan man kan bygge videre på dette. Responsen kan både bruges undervejs i designprocesser, og som en evaluering af det ”endelige” resultat. Respekt for hinandens bidrag. Ansvar for at hjælpe hinanden videre. Omsorg for at gøre det på en god måde. 64 Design i folkeskolen Idéen med at give hinanden anerkendende respons er, dels at man får feedback på sit arbejde, dels at man får lyst og energi til at fortsætte arbejdet. Responsen kan eventuelt bygges op sådan, at respons-giveren først kommer med positiv respons til respons-modtageren. Jo mere præcis responsen er, jo større er lærings-potentialet. (Eksempelvis: ”Det virker godt, at du starter sådan, fordi jeg bliver nysgerrig efter at høre mere” frem for ”Det er godt”). Eleverne skal ofte støttes til at blive mere præcise. Jo mere man øver sig, jo bedre bliver man… Efter den positive respons kommer respons-giveren med en god ide til, hvordan respons-modtageren kan komme videre med sit arbejde eller eventuelt gøre det endnu bedre en anden gang. Respons-modtageren lytter respektfuldt til respons-giveren – men er ikke forpligtet på at bruge de idéer, der kommer på banen. Det er respons-modtagerens eget valg. Eksempel: Elev A og elev B er i gang med en skriftlig opgave, og skal give hinanden respons. Responsen kan også gives i en lille gruppe Positiv-runde Elev A fortæller elev B, hvad hun godt kan lide ved dét, han har lavet indtil videre. Hvad virker godt ved hans hidtidige arbejde og hvorfor? Hvad gør det ved ”modtageren”? Idé-runde Elev A fortæller elev B, hvilke ideer og muligheder hun ser, at han kan arbejde videre med. Tegnet resumé af timen. Dette er en teknik, som kan fastholde de processer, en gruppe har været igennem sammen. Der skal bruges et stort stykke papir og en stor tusch. Gruppen genkalder sig, hvad de har lavet sammen fra timens start. Dette tegnes kronologisk ind på papiret. Til sidst har man et visuelt overblik over alle de delprocesser, man har været igennem sammen. Design i folkeskolen 65 Design i folkeskolen
© Copyright 2024