1. No category

Støjkortlægning 2010
Større veje
April 2010
Støjhandlingsplan 2010
Støjkortlægning 2010
Større veje
April 2010
Dato: 08.04.2010
Notatnummer: 2219041.01
Rev: 1
Udarbejdet af: JaH/SFJ
Kontrolleret / godkendt: JaH
Filnavn: C:\Users\amch\Desktop\Støjkortlægning.doc
Støjhandlingsplan 2010
Indholdsfortegnelse
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
Indledning ........................................................................................................... 4
Vejstøj er et omfattende problem........................................................................... 4
Støjkortlægning for Hillerød................................................................................... 4
Områdebeskrivelse ............................................................................................... 5
Myndighed som udarbejder støjkortlægningen ...................................................... 7
Måling og beregning af trafikstøj ........................................................................... 7
Grænseværdier for støj ......................................................................................... 9
2
2.1
2.2
2.3
Resume af støjkortlægning ................................................................................ 9
Støjkortlægning af større veje i 2007 ..................................................................... 9
Støjkortlægning af større veje i 2009-10 ...............................................................10
Resultater af støjkortlægningen............................................................................11
3
Hidtidig indsats mod trafikstøj..........................................................................16
4
Målsætninger og strategi på længere sigt........................................................16
5
5.1
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
5.1.5
5.1.6
5.1.7
5.2
5.2.1
5.3
Virkemidler til bekæmpelse af trafikstøj ...........................................................17
Støjdæmpning ved kilden.....................................................................................17
Lavere hastighed .................................................................................................18
Reduktion af trafikken ..........................................................................................18
Flytning af tung trafik............................................................................................18
Trafiksaneringer ...................................................................................................19
Køreadfærd .........................................................................................................19
Glidende trafikafvikling .........................................................................................19
Støjreducerende vejbelægninger..........................................................................19
Støjdæmpning på udbredelsesvejen ....................................................................20
Støjskærme .........................................................................................................20
Støjdæmpning ved modtageren ...........................................................................20
Bilag 1 Antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser ...........................22
1
Indledning
1.1 Vejstøj er et omfattende problem
Mange danskere er generede af støj fra biler, tog og fly. Vejtrafik er den vigtigste kilde til
støjproblemer i Danmark. I følge Miljøstyrelsen er op imod hver tredje bolig i Danmark
belastet med støj over den vejledende grænseværdi, og knap 8% af befolkningen er
jævnligt generet af vejstøj i deres bolig.
Forskningsresultater peger på, at trafikstøj kan påvirke vores helbred. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan støj give søvnforstyrrelser, som igen har indflydelse
på vores sundhed og velvære. Støj kan øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb.
Hos mennesker, der udsættes for en vedvarende støjbelastning, har man målt forhøjet
blodtryk og puls, en øget produktion af stresshormoner og større risiko for bestemte hjertelidelser. Oplevelsen af støj er forskellig, men mange mennesker oplever trafikstøj som
generende, og det kan medføre stress. Når man bliver udsat for stærk støj over længere
perioder, kan man reagere med angst, depression eller ved at blive anspændt og aggressiv.
I regeringens vejstøjstrategi fra 2003 blev de helbredsmæssige konsekvenser af vejstøj
opgjort til 800-2.200 hospitalsindlæggelser og 200-500 tilfælde af for tidlig død hvert år.
Særligt støjfølsomme grupper er børn, blinde, hørehæmmede, ældre mennesker og alle
som i forvejen er syge eller stressede. Desuden peger undersøgelser på, at vedvarende
trafikstøj kan hæmme børns indlæringsevne, især i de første skoleår.
1.2 Støjkortlægning for Hillerød
Med denne støjkortlægning ønsker Hillerød Kommune at sætte fokus på støjproblemet og
sætte rammerne for en indsats som kan begrænse støjgenerne for kommunens borgere.
I Hillerød Kommune er ca. 3.300 boliger svarende til knap 18% af alle boliger i kommunen belastet med et støjniveau fra trafikken på de større kommunale veje over den vejledende grænseværdi på 58 dB(A). 1.200 boliger er stærkt støjbelastet med et støjniveau
over 68 dB(A).
I denne kortlægning er trafikstøjen fra vejtrafik i Hillerød Kommune kortlagt for de større
veje og der er opstillet en række løsningsforslag som kan bidrage til en målrettet indsats
for at reducere støjbelastningen langs disse veje.
Side 4
1.3 Områdebeskrivelse
Som grundlag for støjkortlægningen er der
udarbejdet en støjkortlægning for et sammenhængende net af større veje i kommunen,
hvor årsdøgntrafikken er på ca. 8.000 køretøjer og derover. Dette svarer til det vejnet som
Hillerød Kommune skal kortlægge og udarbejde kortlægning for i den næste fase af støjkortlægningen i følge Støjdirektivet.
For at få et logisk sammenhængende vejnet
er der inddraget enkelte vejstrækninger, hvor
trafikken er under 8.000 køretøjer i døgnet.
Vejnettet som indgår i kortlægningen fremgår
af Figur 1, hvor den nuværende trafik pr døgn
også er angivet.
Obligatoriske støjkortlægning og
støjhandlingsplaner
Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse 717-13/6
2006) skal der i 2011 foretages en
støjkortlægning for alle større veje,
jernbaner og lufthavne samt for større
samlede byområder med mere end
100.000 indbyggere (Hovedstadsområdet). Med større veje forstås veje
med en årsdøgntrafik på mindst 8.000
biler. Efterfølgende skal der i 2012
udarbejdes en støjhandlingsplan for de
pågældende veje.
Da en stor del af støjproblemet hidrører fra
støj fra statsvejene er disse medtaget i støjkortlægningen. Det er Vejdirektoratet som er
vejmyndighed for statsvejene og dermed har ansvar for støjbekæmpelsen langs disse
veje.
Hillerød Kommune har alene ansvaret for kommunevejene og fokus i støjkortlægningen
er derfor på kommunens muligheder for at indtænke støjhensynet i planlægningen for de
kommunale veje.
Side 5
Figur 1 Vejnet som indgår i støjkortlægningen af de større veje i Hillerød. Bygninger som indgår i kortlægningsgrundlaget er indtegnet.
Side 6
1.4 Myndighed som udarbejder støjkortlægningen
Som vejmyndighed for kommuneveje har Hillerød Kommune udarbejdet denne støjkortlægning for de større kommuneveje.
Eksempler på støjniveauer i en afstand på 10 meter fra vejen:
1.5 Måling og beregning af trafikstøj
Styrken af støj måles og angives i decibel,
forkortet dB. Måleenheden dB(A) er et mål for
støjbelastninger, der er vægtet efter det menneskelige øres opfattelse af frekvenser.

Motorvej med 50.000 biler i døgnet
, heraf 15% tunge køretøjer:
Støjniveau ca. 84 dB(A)

Bygade med 6.000 biler i døgnet ,
heraf 10% tunge køretøjer:
Støjniveau ca. 68 dB(A)

Boligvej med 1.000 biler i døgnet ,
heraf 5% tunge køretøjer:
Støjniveau ca. 58 dB(A)
Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på ca. 2 dB. Hvis
lydens styrke stiger med 6 - 10 dB, vil det subjektivt opleves som om lydstyrken er blevet
fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 6 - 10 dB som en halvering af lydstyrken.
Nul er det laveste på dB-skalaen, mens 120 er smertegrænsen.
En fordobling af trafikmængden medfører, at støjbelastningen stiger med 3 dB(A). En
tilsvarende stigning i støjbelastningen vil fremkomme ved en stigning på 10% i den tunge
trafik. Øges hastigheden fra f.eks. 50-70 km/t stiger støjbelastningen med ca. 4 dB(A).
Trafikstøj på en travl gade ligger i gennemsnit på 65 dB. Nul er det laveste på dBskalaen og grænsen for, hvad menneskets øre kan høre, mens 120 dB er smertegrænsen.
Side 7
Figuren viser typiske støjniveauer fra forskellige kilder.
Jet fly under
start
Rockkoncert
tæt på scene
10 m fra
hurtigkørende
lastbil
10 m fra
hurtigkørende
personbil
Vaskemaskine
Bibliotek
Løvfald
Kilde: Vejdirektoratet
Side 8
1.6 Grænseværdier for støj
De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, ”Støj fra veje”. Grænseværdierne er i første række til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning
af nye boligområder langs eksisterende
veje, men lægges også til grund når man
skal vurdere støjgener ved eksisterende
boliger langs eksisterende veje. Ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger bør man bruge de samme grænseværdier så der tages hensyn til støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige
støjniveau i eksisterende støjfølsomme
områder.
Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj
Støjgrænserne er til forskel fra tidligere
angivet som L den, der er støjens døgnvægtede middelværdi. Støjen fra aftenperioden (kl. 19 – 22) tillægges et genetillæg
på 5 dB, og støjen i natperioden (kl. 22 –
07) får et genetillæg på 10 dB, inden middelværdien regnes ud.
Rekreative områder i det åbne
land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser)
53 dB
Rekreative områder i eller nær
byområder (parker, kolonihaver,
nyttehaver, turistcampingpladser)
58 dB
Boligområder (boligbebyggelse,
daginstitutioner m.v., udendørs
opholdsarealer)
58 dB
Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler)
58 dB
Liberale erhverv m.v. (hoteller,
kontorer m.v.)
63 dB
For boliger er den vejledende grænseværdi 58 dB. Det er denne grænse som benyttes til
at bestemme om en bolig er støjbelastet.
Er støjniveauet ved en bolig over 68 dB vurderes denne at være stærkt støjbelastet.
2
Resume af støjkortlægning
I dette kapitel sammenfattes de gennemførte støjkortlægninger med fokus på problemernes omfang og geografiske placering. Her i ligger også en beskrivelse af hvad der tidligere er foretaget i kommunen af støjbekæmpelse og hvad der evt. allerede er besluttet af
fremtidige indsatser.
2.1 Støjkortlægning af større veje i 2007
I 2007 gennemførte Hillerød Kommune en støjkortlægning i henhold til Støjdirektivet af et
vejforløb bestående af Herredsvejen, Nordstensvej og Hostrupsvej. På dette vejforløb er
trafikken mere end 16.000 køretøjer i døgnet som var grænsen for de obligatoriske støjkortlægninger i den første kortlægningsfase i 2007-08. Resultatet af støjberegningen
Side 9
fremgår af Tabel 2.2 som viser antal boliger opdelt på 5-dB intervaller fra 55 dB og til 75
dB og derover.
Langs dette vejforløb viste kortlægningen at 317 boliger med i alt 476 personer er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Af disse er 152 boliger
med 248 personer stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 dB.
Alle resultater er opgjort for støjindikatorerne: Lden og Lnight.
Boliger
Støjinterval, dB(A)
Antal boliger, Lden
Antal boliger, Lnight
1,5 m
94
4,0 m
80
1,5 m
4,0 m
70-75
50
16
-
64
65-70
38
38
91
0
103
60-65
79
79
37
41
55-60
111
111
49
49
50-55
-
-
84
98
Over 75
Personer
Støjinterval, dB(A)
Antal personer, Lden
Antal personer, Lnight
1,5 m
4,0 m
1,5 m
4,0 m
Over 75
70-75
156
88
127
117
30
0
65-70
40
40
157
177
60-65
113
113
57
67
55-60
251
241
53
53
50-55
-
-
119
137
Tabel 2.1 Støjbelastede boliger og personer Herredsvejen, Nordstensvej og Hostrupsvej, 2007
Initiativer rettet mod støjen fra dette vejforløb indgår i den samlede kortlægning for de
større veje i Hillerød Kommune.
2.2 Støjkortlægning af større veje i 2009-10
For at gøre støjkortlægningen mere dækkende har Hillerød Kommune i 2009 besluttet at
inddrage et større vejnet i kortlægningen, så alle veje med mere end 8.000 biler i døgnet
er omfattet.
Støjkortlægning for de større veje er gennemført ved anvendelse af Hillerød kommunens
støjmodel, som er opbygget i programmet MapNoise ver 2.0.
Side 10
MapNoise er en detaljeret GIS-baseret støjkortlægningsmetode, som kombinerer den
nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj med digitale kortdata og registeroplysninger
om boliger fra BBR-registeret. Selve støjberegningsmetoden i MapNoise er den nordiske
metode, Nord2000, som er den nye officielle beregningsmetode for vej- og jernbanestøj i
Danmark.
Som grundlag for støjkortlægningen er der på baggrund af Hillerød Kommunes trafiktællinger opstillet trafiktal opdelt på køretøjstype (person- og varebiler samt lastbiler). Trafiktallene er derudover opdelt på døgnperiode (dag 07-19, aften 19-22, nat 22-07). De gennemsnitlige hastigheder er angivet efter samme opdeling. For statsvejene gennem kommunen er der anvendt trafiktal fra Vejdirektoratet.
Derudover er der benyttet digitale kort med bygninger og veje. Terrænet er beskrevet ved
et højdekurvekort med 0,5 m ækvidistance.
2.3 Resultater af støjkortlægningen
Der er gennemført en kortlægning af facadestøj og støjbelastede boliger langs de større
kommuneveje i Hillerød. Dette er gjort for en beregningshøjde på 1,5 m. Der er afsat
beregningspunkter ved samtlige facadekanter for bygninger til boligformål. Beregningspunkterne er afsat ved facaden med en maksimal indbyrdes afstand på 6 m.
Resultaterne af støjkortlægningen er vist i tabeller med antal støjbelastede boliger og
personer fordelt på støjklasser. Tabellerne omfatter støjbelastede boliger og personer
belastet med støj fra de større kommuneveje.
Opgørelsen af støjbelastede boliger er foretaget ved at koble registerdata til den enkelte
adresse og støjbelastningen er efterfølgende bestemt som den maksimale facadebelastning i de punkter som ligger tættest på adressepunktet. Opgørelsen af støjbelastede boliger foretaget for en beregningshøjde på 1,5 m over terræn. Alle boligenheder er relateret
til støjniveauet i disse højder uanset deres faktiske placering i bygningen.
Resultatet af støjberegningen fremgår af Tabel 2.2, som viser antal boliger opdelt på 5dB intervaller fra 55 dB og til 75 dB og derover.
Alle resultater er opgjort for støjindikatorerne: Lden og Lnight.
Boliger
Støjinterval, dB(A)
Antal boliger, Lden
Antal boliger, Lnight
1,5 m
1,5 m
Over 75
70-75
266
-
624
25
65-70
962
384
60-65
1.027
781
55-60
957
1.005
Side 11
50-55
Antal personer, Lden
1.048
Antal personer, Lnight
1,5 m
1,5 m
Over 75
70-75
463
1.087
44
65-70
1.676
669
60-65
1.789
1.360
55-60
1.667
1.751
50-55
-
1.826
Personer
Støjinterval, dB(A)
Tabel 2.2 Støjbelastede boliger og personer større kommuneveje, 2009
For vejnettet bestående af de større kommuneveje i Hillerød viser kortlægningen at 3.318
boliger med i alt 5.780 personer er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Af disse er 1.233 boliger med 2.148 personer stærkt støjbelastet med
et støjniveau over 68 dB.
Der er i Figur 2 vist et kort med facadestøj for boliger omkring de kortlagte større kommuneveje.
I Figur 3 er der vist et oversigtskort over hele kommunen, hvor statsvejene er medtaget i
kortlægningen.
Side 12
Figur 2 Støjbelastning, Lden, ved boligfacader langs de kortlagte større kommuneveje
Side 13
Figur 3 Støjbelastning, Lden, ved boligfacader langs de kortlagte stats- og kommuneveje i Hillerød Kommune
I Tabel 2.3 er de 25 vejstrækninger på kommunevejsnettet med flest støjbelastede boliger oplistet. Det største antal støjbelastede boliger langs kommunevejene i Hillerød by
forekommer langs Slangerupgade, Gl. Holmegårdsvej, Hostrupsvej, Mathildeparken,
Frederikshave og Søndre Jernbanevej.
Det er ikke nødvendigvis trafikken på de pågældende veje, som er den primære kilde til
støjbelastningen. Eksempelvis er boliger med adresse på Slangerupgade påvirket af støj
Side 14
fra Roskildevej og Herredsvejen, boliger i Mathildeparken er påvirket af støj fra Københavnsvej og boliger i Frederikshave er påvirket af støj fra Hostrupsvej.
Udenfor Hillerød by er Nødebovej støjbelastet, med mere end 100 boliger belastet med
mere end 58 dB. I Tabel 2.3 er de 25 vejstrækninger med flest støjbelastede boliger oplistet.
Den fulde liste med antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser er vist i bilag
1.
Antal boliger, Lden
Vejkode
Vejnavn
7775
2745
3847
5521
2249
6192
7294
1035
6332
4749
5931
5390
3747
3446
5571
9799
1230
4989
3266
480
9700
3046
5791
5110
6394
Slangerupgade
Gl. Holmegårdsvej
Hostrupsvej
Mathilde Parken
Frederikshave
Nødebovej
Søndre Jernbanevej
Bymosegårds Alle
P. Mogensensvej
Klostervej
Nordre Jernbanevej
Løngangsgade
Holmegårdsvej
Helsingørsgade
Milnersvej
Åvang
Christianshave
Københavnsvej
Hansensvej
Bakkegade
Ålholmparken
Grønnegade
Møllestræde
Langesvej
Peder Nilen Gade
Tabel 2.3 Veje med flest støjbelastede boliger
Side 15
Over 58 dB
0ver 68 dB
223
133
122
120
114
112
108
107
98
97
94
83
81
71
66
66
60
57
50
46
46
43
42
40
38
124
43
116
6
36
37
108
24
0
51
20
14
75
32
55
10
26
44
19
4
0
16
26
3
38
3
Hidtidig indsats mod trafikstøj
Den hidtidige indsats i Hillerød Kommune mod trafikstøj har været koncentreret om at
sikre at nye boliger opføres under størst mulig hensyntagen til støj. Dette er opnået ved
at afskærme større byudviklingsområder, som eksempelvis Ullerødbyen, mod det overordnede vejnet ved hjælp af støjvolde så støjgrænserne ved boligerne og på friarealerne
overholder de vejledende grænseværdier.
For nybyggeri i den tætte by er støjhensynet sikret ved at der gennem bebyggelsesplaner
og facadekonstruktioner og evt. støjskærme opnås et tilfredsstillende indendørs støjniveau.
4
Målsætninger og strategi på længere sigt
Som pejlemærke for indsatsen bør der opstilles målsætninger på støjområdet, både på
det kortere sigt svarende til planens tidshorisont og på det længere sigt.
Målsætningerne er opdelt på planlægningssituationer og på kort og lang sigt.
Der opereres med realistiske mål på kort sigt suppleret med langsigtede målsætninger for
at alle borgere har tilfredsstillende støjforhold - eksempelvis maksimalt 58 dB(A) ved alle
boliger og institutioner.
I forhold til planlægningssituationer kan målsætningerne opdeles efter:




Eksisterende forhold, hvor trafik på eksisterende veje skaber støjproblemer for eksisterende boliger og institutioner.
Anlæg af nye veje, hvor trafikken på en ny vej kan skabe støjproblemer for eksisterende boliger og institutioner.
Nybyggeri, hvor nye boliger og institutioner kan blive belastet med støj fra eksisterende veje.
Byudvikling, hvor nye veje og nye boliger eller institutioner etableres samtidig, og
der kan opstå støjproblemer.
Kortlægningen vil hovedsageligt være rettet mod at afhjælpe støjproblemerne ved de
eksisterende forhold, da løsninger til problemerne i de øvrige tre situationer i stort omfang
er indeholdt i den fysiske planlægning.
Side 16
Forslag til konkrete målsætninger på det korte sigt for boliger og institutioner:
Eksisterende veje
Nye veje
Eksisterende
boliger
Antal boliger belastet med mere
end 68 dB skal halveres inden år
2020.
Ingen boliger må belastes med mere end 58
dB.
Støjbekæmpelse kan
være en del af vejprojektet.
Nye boliger
Ingen boliger må belastes med
mere end 58 dB. I tætte byområder kan der accepteres op til 68
dB ved at støjdæmpe facadekonstruktionen, jf principperne i Miljøstyrelsens vejledning.
Ingen boliger må belastes med mere end 58
dB.
Ved vejudvidelser bør der foretages en særskilt vurdering da situationen ikke kan sidestilles med nyanlæg af veje.
Forslag til målsætninger på langt sigt:
At der maksimalt vil være et støjniveau på 58 dB(A) i områder til boliger, institutioner og
fritidsområder.
5
Virkemidler til bekæmpelse af trafikstøj
I dette kapitel samles, hvad der findes af virkemidler for at mindske støjbelastningen i et
virkemiddelkatalog. Der fokusere på de muligheder kommunen har for på lokalt niveau at
mindske støjbelastningen. Beskrivelsen omfatter både den støjmæssige effekt og de
økonomiske omkostninger
Grundlæggende bør støj fra vejtrafik forebygges gennem planlægning, sådan at støjfølsomme arealer (boliger, institutioner og stilleområder) ikke udlægges, hvor støjniveauet
overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I de tilfælde, hvor der er registreret
et støjniveau, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, er der 3 principielt forskellige måder, hvor man kan sætte ind for at reducere støjbelastningen:
5.1 Støjdæmpning ved kilden
Det vil stort set altid være at foretrække at reducerer støjen ved kilden, da støjen dermed
reduceres ved alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra vejen. Støjdæmp-
Side 17
ning ved kilden kan ske gennem valg af vejbelægning og gennem trafikplanlægningen
ved at påvirke bilernes antal, hastighed og køremåde.
5.1.1
Lavere hastighed
Der er en klar sammenhæng mellem hastighed og støj: jo lavere hastighed jo mindre støj.
Når hastigheden kommer under 30 km/t for lette køretøjer og 50 km/t for tunge køretøjer,
skønnes en yderligere nedsættelse af hastigheden ikke at give mærkbare ændringer i
støjen. Ved reduktion af hastigheden med 10 km/t reduceres støjen med 1 - 2 dB afhængig af udgangspunktet.
Hastighederne kan sænkes ved at:

sænke fartgrænserne

skærpe hastighedskontrollen

trafiksanering af enkeltstrækninger

hastighedsplanlægning med 30 km/t eller 40 km/t zoner
5.1.2
Reduktion af trafikken
Der skal flyttes meget store trafikmængder før der bliver tale om en hørbar effekt, hvilket
ofte er urealistisk på de overordnede og regionale veje, hvor de største trafikstøjgener
typisk optræder. En opfattelig/hørbar ændring i støjniveau skal være på 2 - 3 dB, og for at
opnå dette, skal trafikken halveres. Det betyder samtidig, at der kan ske en fordobling af
trafikken før støjniveauet ændres hørbart, dog forudsat at trafikkens sammensætning og
hastighed holdes uændret.
Det vil således være muligt at reducere trafikstøjen ved at overflytte trafik til andre veje,
uden at trafikomfanget samlet set behøver at blive reduceret. På veje med meget støj, vil
en procentvis lille forøgelse af trafikken således ikke være mærkbar, mens der opleves
en mærkbar reduktion af støjen på de veje med mindre trafik, hvor trafikken reduceres
procentvis meget.
5.1.3
Flytning af tung trafik
Den tunge trafik støjer mere end personbiltrafikken. På veje med megen tung trafik kan
en væsentlig reduktion af lastbil- eller bustrafikken reducere støjniveauet. Effekten af
restriktioner for tung trafik afhænger af den tunge trafiks andel af den samlede trafik.
Et forbud mod kørsel med tung trafik i særligt følsomme områder vil medføre en reduktion
af støjen, som er afhængig af den aktuelle andel af tung trafik. For vejstrækninger med
en høj lastbilandel vil der kunne opnås en reduktion på op til 2-3 dB. De fleste mennesker
vil formentlig opfatte en større lettelse end der kan findes beregningsmæssigt, fordi støjen fra den tunge trafik har et andet frekvensspekter, og fordi den tunge trafik ofte er forbundet med vibrationer.
Det skal tages med i betragtning at et lastbilforbud på visse strækninger alt andet lige vil
medføre at lastbilerne pålægges en omvejskørsel og dermed en belastning - også støjmæssigt på andre vejstrækninger.
Side 18
5.1.4
Trafiksaneringer
En lokal trafikplanlægning, som sigter på at hindre gennemkørende trafik i lokalområder
og koncentrere trafikken på det overordnede vejnet kan have en støjmæssig effekt.
Det vil alt i alt medføre en noget lavere støj i de aflastede områder og en næppe mærkbar stigning i støjniveauet på de større veje.
5.1.5
Køreadfærd
Der vurderes at være en sammenhæng mellem køremønster og støj, således at ujævn
kørsel med mange opbremsninger og accelerationer medfører mere støj. Effekten er dog
ikke så udtalt ved lave hastigheder under ca. 30 km/t.
5.1.6
Glidende trafikafvikling
En mere glidende trafikafvikling giver en reduktion i støjbelastningen. Dette kan opnås
ved i signalreguleringen at sikre grønne bølger samt brug af trafikinformation så overbelastning af veje undgås. 1 - 2 dB´s støjreduktion i byområder vil være opnåelig afhængig
af de lokale forhold. Det skal dog bemærkes, at jo mere glidende og støt trafikken kører,
jo større er barrierevirkningen for dem, der skal krydse vejen.
5.1.7
Støjreducerende vejbelægninger
Såvel udenlandske som danske undersøgelser dokumenterer, at støjreducerende vejbelægninger har en betydelig effekt på trafikstøjen.
Erfaringer fra de danske forsøg på bygader viser at den største støjgevinst opnås ved
anvendelse af en tolags drænasfalt. I byområder med et hastighedsniveau på 50 km/t
kan der opnås en støjreduktion på 3 dB(A). I landområder med højere hastigheder og
jævnere kørselsmønster kan der opnås støjreduktioner på 4-5 dB(A).
Drænasfalt er væsentligt dyrere end almindelig asfalt, men kan ofte være et billigt alternativ til støjskærme og facadeisolering. Der skal også regnes med højere vedligeholdelsesomkostninger, da drænasfalt belægninger skal spules igennem 1-2 gange årligt for at
fastholde den støjreducerende effekt.
Der er i de gennem de senere år udviklet forskellige typer af støjreducerende tyndlagsbelægning. Belægningerne kan anvendes i byområder og er ikke dyrere end andre belægningstyper. Støjreduktionen er i størrelsesordenen 1,5 - 3 dB(A) i forhold til en referencebelægning med almindelig asfaltbeton (AB11t).
Det har betydet at støjreducerende slidlag i dag anvendes rutinemæssigt ved belægningsrenoveringer i en lang række kommuner. Ved nyanlæg af veje er disse belægninger
også ved at være standard.
Side 19
5.2 Støjdæmpning på udbredelsesvejen
Støjdæmpning under udbredelsen vil være i form af forskellige former for afskærmning.
Typisk i form af støjskærme eller støjvolde. Her gælder det, at det bedste resultat typisk
opnås ved at placere afskærmningen enten så tæt som muligt på støjkilden eller så tæt
som muligt på de boliger og friarealer, som ønskes beskyttet.
5.2.1
Støjskærme
Støjskærme er et effektivt virkemiddel, hvor det kan anvendes. Støjskærme er især anvendelige, hvor overordnede veje (med få eller ingen direkte vejadgang) går igennem et
forholdsvis tæt bebygget boligområde. Tæt på skærmen kan opnås mere end 10 dB's
dæmpning og på lidt større afstand 5-6 dB.
Ved etagebyggeri vil støjskærme reducere støjbelastningen væsentligt på de nederste en
til to etager samt på de udendørs opholdsarealer.
Alt i alt vil en støjreduktion på 5-10 dB normalt kunne opnås ved brug af støjskærme, en
reduktion på 10-15 dB vil ofte være svært at opnå.
Støjafskærmning kræver en del plads mellem vej og bebyggelse og vil gribe voldsomt ind
i det område hvor skærmen placeres. Det er væsentligt at der i materialevalg og udformning lægges vægt på at tilpasse støjafskærmningen til det lokale bymiljø. Der findes efterhånden mange eksempler på løsninger anvendt i byområder.
En støjskærm på 3 m højde vil kunne opføres for en pris på ca. 2.500 kr. /m2 ekskl.
moms.
5.3 Støjdæmpning ved modtageren
Hvor det ikke umiddelbart er muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt ved kilden eller under
udbredelsen kan støjdæmpningen ske ved modtageren. Dette i form af facadeisolering
og lokal afskærmning. Facadeisolering har kun effekt på det indendørs støjniveau i de
boliger, som omfattes af isoleringen, hvorimod støjen på friarealerne ikke reduceres.
Facadeisolering af boliger
Når andre muligheder for at reducere støjbelastningen er opbrugt kan en ekstra lydisolering af boliger tages i anvendelse. Lydisolering af boliger (vinduesudskiftning) er sjældent
en ideel løsning, da den kun er effektiv med lukkede vinduer og ikke beskytter boligens
udearealer.
Det kan dog være relevant at anvende virkemidlet på boliger langs regionale veje og
større kommunale trafikveje, hvor den udendørs støjbelastning ikke kan nedbringes på
anden vis.
Side 20
Bygningsreglementets krav til det indendørs støjniveau i nye boliger er LAeq 30 dB, hvilket
svarer til den støjdæmpning der opnås med sædvanlige, lukkede vinduer med 2-lags
glas, når den vejledende grænseværdi overholdes lige udenfor facaden. I forhold til huse
med almindelige vinduer vil der kunne opnås en ekstra støjreduktion på op til 15 dB. Der
findes en række vinduer på markedet, der er mærket med den støjdæmpning, de kan
give. Større dæmpninger end 40 dB vil i reglen ikke være økonomisk realistiske.
I den nationale vejstøjstrategi regnes med en gennemsnitlig udgift til facadeisolering på
50.000 kr. ekskl. moms for et parcelhus og 25.000 kr. ekskl. moms for en lejlighed.
Virkemiddel
Flytning af trafik til større veje
Flytning af tung trafik
Trafiksanering
Glidende trafikafvikling
Skærpede emissionsgrænser
Støjsvage dæk
Støjskærme
Lydisolering af boliger
Mere jævn vejbelægning
Støjsvage vejbelægninger
Køreadfærd, uddannelse
Vejafgifter, bilafgifter o.l.
Lavere hastighed, mere kontrol
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Reduktion i støjbelastning, dB
Figur 4 Oversigt over virkemidler og deres effekt1
I figuren er de mulige støjmæssige effekter for virkemidlerne vist. Den mørke farve viser
den typiske effekt af et virkemiddel og den lyse farve viser en mulig ekstraeffekt ved særlige gunstige forhold.
Når der ses bort for støjskærme og facadeisolering er der ingen virkemidler der alene kan
reducere støjen så meget at det vil opleves som en markant ændring (reduktion på mere
end 5 dB(A)). En strategi for reduktion af generne fra trafikstøj må derfor baseres på en
kombination af virkemidler.
1
"Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse" Miljøstyrelsen, Miljønyt 51/2000
Side 21
Bilag 1
Antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser
Antal boliger, Lden
Vejkode
7775
2745
3847
5521
2249
6192
7294
1035
6332
4749
5931
5390
3747
3446
5571
9799
1230
4989
3266
480
9700
3046
5791
5110
6394
7815
4208
1212
9619
9639
420
6543
7855
8637
6713
2164
2244
3947
6993
871
2404
Side 22
Vejnavn
Slangerupgade
Gl. Holmegårdsvej
Hostrupsvej
Mathilde Parken
Frederikshave
Nødebovej
Søndre Jernbanevej
Bymosegårds Alle
P. Mogensensvej
Klostervej
Nordre Jernbanevej
Løngangsgade
Holmegårdsvej
Helsingørsgade
Milnersvej
Åvang
Christianshave
Københavnsvej
Hansensvej
Bakkegade
Ålholmparken
Grønnegade
Møllestræde
Langesvej
Peder Nilen Gade
Slotsgade
Jensensvej
Centervænget
Østergade
Østervang
Bag Haver
Planetstien
Slotsvænget
Tamsborgvej
Præstevænget
Fredensborgvej
Frederiksgade
Humlehaven
Roskildevej
Bolandsvang
Frejasvej
Over 58 dB
0ver 68 dB
223
133
122
120
114
112
108
107
98
97
94
83
81
71
66
66
60
57
50
46
46
43
42
40
38
37
35
32
32
32
30
27
27
27
26
25
24
24
24
22
22
124
43
116
6
36
37
108
24
0
51
20
14
75
32
55
10
26
44
19
4
0
16
26
3
38
0
10
0
19
0
17
7
2
8
13
24
12
9
13
4
21
Antal boliger, Lden
Vejkode
9519
1743
5020
2264
2845
8136
3927
6172
2705
6412
599
4198
7515
1202
6292
9053
370
741
1122
5771
8977
360
626
2233
4471
5811
8997
320
4929
7314
8757
8837
8937
9018
9378
3476
3967
4609
4689
6372
7194
1482
3020
3026
4020
Side 23
Vejnavn
Wedells Vænge
Enghavevej
Kaalundsvej
Frederiksværksgade
Godthåbsvej
Sportsvej
Humlegårdsvej
Nødebohave
Gartnervænget
Petersborgvej
Batzkes Bakke
Jakob Knudsensvej
Skovbrynet
Carlsbergvej
Odinsvej
Trollesmindevænget
Anders Uhrskovsvej
Birkemosevej
Bøgevej
Møllersvej
Torvet
Amtmandsvej
Baunevænget
Frederiks Torv
Kighusbakken
Møllevang
Traneholmen
Almevej
Kulsviervej
Selskovvej
Thorsvang
Tietgensvej
Tolvkarlevej
Trekløvervej
Vibekevej
Herlufdalsvej
Humlevænget
Kirkevej
Kirsebærbakken
Parkvej
S. Kierkegaardsvej
Ebbas Alle
Grønne Have
Grønne Tofte
Hyldevang
Over 58 dB
0ver 68 dB
20
19
19
18
18
18
17
17
16
15
14
14
14
13
13
13
12
12
12
12
12
11
11
11
11
11
11
9
9
9
9
9
9
9
9
8
8
8
8
8
8
7
7
7
7
0
1
2
5
2
2
1
0
0
1
3
0
2
11
4
5
4
2
1
4
0
6
0
11
3
3
0
0
4
2
2
0
0
0
4
1
1
1
4
5
2
1
0
1
0
Antal boliger, Lden
Vejkode
4428
9539
9579
601
4308
5230
7555
661
841
1222
1442
1943
4709
5480
7084
7234
8907
9078
390
921
2735
3036
3727
4148
4448
4589
9168
9398
981
1539
3246
4529
4579
4969
6152
6633
7174
8256
581
1302
1893
2184
3186
3466
4088
Side 24
Vejnavn
Kapelvej
Winthersvej
Æblekrogen
Baunevej
Jægervænget
Lindevej
Skovgærdet
Birgitte Gøyesvej
Blytækkervej
Christian IVs Vej
Dyrehavevej
Firkløvervej
Kirstinehøj
Markedsstræde
Rønbjerg Alle
Salpetermosevej
Toftevang
Trollesvej
Ansgarvej
Brickasvej
Gl. Helsingevej
Grønneager
Holmegårdsvang
Industrivænget
Kastanie Allè
Kirkebakken
Ullerødvej
Vinkelvej
Buevej
Egebakken
Hammersholtvej
Kildeportvej
Kingosvej
Kærvej
Nøddehegnet
Pottemagerbakken
Rørsangervej
Stengårdsallè
Baldersvej
Damvejen
Favrholmvænget
Fredensvej
Haldbjergvej
Herluf Trollesvej
Højtoftevej
Over 58 dB
0ver 68 dB
7
7
7
6
6
6
6
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
2
2
2
2
2
2
2
0
2
4
1
1
0
1
0
0
3
0
0
1
3
3
0
0
4
3
0
2
0
0
0
1
1
0
1
0
0
2
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Antal boliger, Lden
Vejkode
4894
6032
6733
6743
6913
7905
8567
8727
9048
1082
3987
4098
4160
4408
4829
4849
5691
5731
6052
6472
6503
6593
6933
7274
7394
7895
8296
8436
8571
8617
Side 25
Vejnavn
Krohaven
Nordstensvej
Rådyrvej
Rahbeksvej
Rolighedsvej
Smørkildevej
Søparken
Tennisvej
Trollesmindealle
Bøgebakkevej
Hvidkløvervej
Hørbyvænget
Isterødvejen
Kannikegade
Kongens Have
Kongens Vænge
Mælkevejen
Møllebrovej
Nordvej
Pibe Møllevej
Pile Alle
Poppelgangen
Rosenbergsallè
Savværksvej
Skansevej
Smedievej
Stenholtsvej
Stutmestervej
Søskrænten
Søvej
Over 58 dB
0ver 68 dB
2
2
2
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0
2
1
0
0
0
0
0
2
0
0
0
1
1
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
1
0
1
0
0
0