Fiskeassistent/fiskepasser til Forsøgscenter i Hirtshals

Husorden for Skallerupparken
Husorden
Skallerupparken
Lejerbo
Afdeling 158-0
Lejerbo Aalborg
Vesterå 18
9000 Aalborg
70 12 13 10
August 2012
Side | 1
Husorden for Skallerupparken
1. Indledning
For at skabe et godt bomiljø i Skallerupparken er det vigtigt, at alle viser hensyn til deres naboer, og at alle
passer på afdelingens fællesfaciliteter og grønne områder osv. Samtidig med, at du underskriver din
lejekontrakt har du forpligtet dig til at ville overholde Skallerupparkens husorden. Dette gælder også for
dine børn, gæster og andre, der besøger dig. En overtrædelse af husordenen kan i værste tilfælde føre til
opsigelse af lejemålet. De regler og anvisninger, der fremgår af denne husorden, gælder for alle i
Skallerupparken. Afdelingen vil om muligt rejse erstatningskrav mod personer, der udøver hærværk eller på
anden måde ødelægger Skallerupparkens ejendom.
2. Generelle forhold
2.1. Vedligeholdelse
Alle fællesfaciliteter vedligeholdes af afdelingen, men det er nødvendigt, at alle beboere er med til at passe
på fællesfaciliteterne. I sidste ende betaler alle hertil over huslejen. Beboerne har ansvaret for lejlighederne
og inventaret, og det er beboernes pligt til at sørge for at nødvendig vedligeholdelse foretages. Lejerbo,
varmemesteren og afdelingsbestyrelsen kan besvare spørgsmål om vedligeholdelse, reparationer m.v.
Afdelingen vedligeholder fællesfaciliteterne, samt de tekniske installationer. Vær særlig opmærksom på, at
tekniske installationer virker som de skal (el, vand, varme og ventilation). Fejl og skader på fællesfaciliteter
og tekniske installationer skal meddeles til varmemesteren hurtigst muligt. Daglig udluftning er nødvendig,
såvel for godt indeklima som forebyggelse mod fugtskader på træværk, lofter m.v.
2.2. Forsikring
Ejendommen og fællesfaciliteterne er forsikret af boligselskabet. Beboerne skal selv sørge for at forsikre
deres indbo mod brand- og vandskade samt indbrud. Dette gælder også de ting, der opbevares i kælderen
og udvendige pulterrum. Har du opsat parabolantenne, er det lovpligtigt med en forsikring, der kan dække
et erstatningsansvar for eventuelle skader forvoldt af antennen. Placering af parabolantenne skal
godkendes af varmemesteren og afdelingsbestyrelsen inden opsætningen.
3. Naboforhold
3.1. Naboskab
Bomiljø som Skallerupparken giver mange muligheder for at lære hinanden at kende, men den tætte
boligform kræver også, at der vises hensyn. Derfor er et godt naboskab og dialog mellem beboerne en
forudsætning for en god trivsel. Når mennesker bor tæt sammen, kan der opstå konflikter. Beboere, der føler sig generet af andre beboere, bør i første omgang gøre disse opmærksom på generne. Dette vil i mange
tilfælde kunne løse problemerne. Hvis ikke dialog fører til ændringer, skal gentagne overtrædelser af godt
naboskab og denne husorden indberettes til afdelingsbestyrelsen, der sammen med Lejerbo vil forsøge at
finde en løsning. Ved overtrædelser af mere vedvarende og grov karakter kan klagen overdrages til
Lejerbos jurister. Godt naboskab er også, at der vises hensyn ved afholdelse af fester og lignende. Det er en
god idé at underrette naboerne på forhånd, når man holder fest. Godt naboskab er også, at der vises
særlige hensyn ved udøvelse og afspilning af musik og TV i tidsrummet fra kl. 23 - 07 alle ugens dage.
Manglende overholdelse af denne regel vil i gentagne tilfælde betragtes som dårligt naboskab og skal
indberettes til afdelingsbestyrelsen og Lejerbo. Støvsugning, vask, centrifugering og brug af tørretumblere
hjemme må kun ske i tidsrummet kl. 07 - 23 (alle ugens dage). Boremaskiner, haveredskaber og andet
Side | 2
Husorden for Skallerupparken
støjende værktøj må kun benyttes på hverdage mellem kl. 07 - 19, lørdage til kl. 10 - 18, søn- og helligdage
til kl. 10 - 18.
3.2. Husdyr
Det er tilladt at holde én lovlig hund1/kat, hvis følgende betingelser overholdes; Én gang om året skal disse
hunde/katte registreres hos afdelingsbestyrelsen. Dette kan normalt ske den første onsdag i måneden ved
fremmøde i Fælleshuset fra kl. 18. Det er ikke tilladt at holde dyreracer, der kan være til gene eller fare for
andre. Disse regler gælder også dyr i pleje. Kamp- og muskelhunde2 må ikke opholde sig i afdelingen.
4. Miljø
4.1. Sikkerhed
Af hensyn til beboernes sikkerhed skal følgende indskærpes: Der må ikke stilles knallerter i kælderen. Benyt
i stedet cykelskuerne. Der må ikke opbevares brandfarlige væsker eller andre farlige stoffer i kælder- og
pulterrum. Altankasser, paraboler m.v. skal opsættes forsvarligt og efter anvisning fra varmemesteren og
afdelingsbestyrelsen. Kontakt varmemesteren og afdelingsbestyrelsen for tilladelse til at opsætte en
parabolantenne. Ved brug af grill skal brandvedtægten og eventuelle anvisninger fra Lejerbo overholdes.
Ifølge myndighedernes ’Ordensforskrifter i beboelsesbygninger’ er trapper, reposer og svalegange
flugtveje, og der skal være uhindret passage. Barnevogne, klapvogne, cykler, legetøj osv. må ikke anbringes
på disse steder.
4.2. Affald
Tænk over hvordan du behandler dit affald. Køkkenaffald skal være omhyggeligt indpakket og sorteret,
inden det anbringes i affaldscontainere. Glas, flasker samt aviser m.v. skal smides i genbrugscontaineren.
Storskrald må kun anbringes de anviste steder. Det er ikke tilladt at stille affald eller storskrald, papkasser,
møbler og andet affald rundt omkring på fællesarealerne, på svalegange eller udenfor kælderrum. Er du i
tvivl om, hvor du skal gøre af dit storskrald, kan du kontakte varmemesteren. Udgifter til oprydning og
fjernelse af affald og lignende kan pålægges den enkelte lejer. Det er ikke tilladt at henkaste bygge- og
firmaaffald i Skallerupparkens affaldscontainere.
5. Fællesfaciliteter
5.1. Fælleslokaler
Skallerupparken råder over et selskabslokale og et beboerlokale. Al reservation og udlejning gennem
varmemesterkontoret. Vær opmærksom på, at der kan være lang reservations tid. Varmemesterkontoret er
bemyndiget til at opkræve depositum, der fastsættes af afdelingsbestyrelsen. Henvendelse om brug af lokalerne
sker til varmemesterkontoret, der sammen med afdelingsbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for
lokalernes anvendelse. Ved brug af beboerlokalet og selskabslokalet, skal denne husorden og eventuelle særlige
regler for lokalets anvendelse overholdes.
5.2. Fællesvaskeriet
Fællesvaskeriet stilles under beboernes beskyttelse. Man opholder sig kun i vaskeriet, hvis der er tale om en eller
1
2
Justitsministeriets bekendtgørelse af 1. juli 2010
Justitsministeriets bekendtgørelse af 1. juli 2010
Side | 3
Husorden for Skallerupparken
anden form for brug af maskinerne. Børn under 16 år må ikke opholde sig i vaskeriet uden voksenledsagelse.
Børn under 16 år må ikke betjene maskinerne. Bemærk at vasketøjskurvene ikke må fjernes fra vaskeriet. Fejl på
maskiner skal meldes til varmemesteren. Ved misbrug, hærværk eller anden uhensigtsmæssig adfærd er
afdelingsbestyrelsen sammen med varmemesteren og Lejerbo bemyndiget til at inddrage brug af vaskekort i
kortere eller længere perioder samt eventuelt påligne den enkelte lejer erstatningspligt for misligholdelse eller
hærværk. Vaskeriet afleveres i ordentlig stand efter brug. Rygning i vaskeriet er ikke tilladt.
5.3. Fællesarealerne
Skallerupparkens grønne arealer stilles under beboernes beskyttelse. Beplantningen er til alles gavn og
glæde. Gennem afdelingsbestyrelsen kan beboerne få indflydelse på Skallerupparkens udformning,
herunder legepladser, m.v. Blomster og grene må normalt kun afskæres af gårdmændene. Træer og buske
må ikke beskadiges ved afbrækning af grene m.v. Godt naboskab er, at der vises hensyn til alle beboerne i
og omkring de grønne arealer. Derfor forventes det, at der er ro i afdelingen efter kl. 22. Manglende
overholdelse af denne regel vil i gentagne tilfælde betragtes som dårligt naboskab og skal indberettes til
afdelingsbestyrelsen. Husk at det er forældrenes ansvar, at børnene overholder tidsfristen og også lærer at
passe på planter, træer, græs, borde og bænke osv. Beboerne skal medvirke til, at de enkelte
opgange/svalegange altid fremstår rene og pæne. Evt. spildte ting eller svineri på vægge og trapper skal
umiddelbart fjernes af den pågældende beboer.
5.4. Motorkøretøjer
Motorkøretøjer må kun parkeres på de dertil indrettede P-pladser og uden at være til gene for de øvrige
beboere. Motorkøretøjer med totalvægt over 3.500 kg. må ikke parkeres/henstilles på boligselskabets
område. Campingvogne og trailere tilhørende lejerene i afdeling 158-0 skal parkeres på de særligt
afmærkede p-pladser ved Skallerupvej 37-51. Køretøjerne skal være lovpligtigt forsikret og have synlige
nummerplader. Al kørsel med cykler, knallerter, motorcykler og biler på fortove og gangstier er ikke tilladt i
henhold til færdselsloven.
5.5. Stuelejlighedshaver
Indehavere af stuelejligheder med for- og baghave er forpligtet til at holde disse arealer i pæn og ordentlig
stand. Lejer skal sikre at hæk- og hegnsloven3 overholdes. To gange om året foretager afdelingsbestyrelsen
havevandring for at besigtige haverne. Henvendelse om brug af haverne sker til varmemesteren.
5.6. Fodring af dyr
På grund af sundhedsfare er det forbudt at fodre dyr (fx fugle) på fællesarealerne i Skallerupparken.
Bemærkninger:




3
Godkendt på afdelingsmødet 13. august 2012
Husstandsomdelt i afdelingen ultimo august 2012
Gældende fra 27. august 2012
Udleveres af Lejerbo til nye lejere sammen med lejekontrakten.
Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007
Side | 4