vovinam Tranbjerg med i Vovinam Verdens mesterskabet I juli vandt Xenia Lundh og Morten Malmberg fra Tranbjerg bronze-medaljer i verdensmesterskaberne i den vietnamesiske kampsport Vovinam i Saigon. 16. juli 2011 tog en gruppe fra D enVovinam kampsport-skolen i Tranbjerg til Vietnam. Den første tid blev brugt til at besøge Nord- og Syd-Vietnam. Det blev blandt andet til besøg i Halong Bay, som har været betegnet som ét af verdens syv vidundere, universitet Van Mieu, Thang Long Kongens Citadel, den hellige by Le Vang og Mekong Floden. Efter at have leget turister, tog atleterne til Vungtau, en stor havneby i Syd Vietnam, for at træne, da det var alt for varmt i Saigon. Den 28. juli åbnede Vovinam Verdensmesterskabet med en kæmpestor fest med omkring 300 børn og unge, der alle dyrker Vovinam og med opvisninger i mange forskellige Vovinam-teknikker. 40 | sXX-XX_Vovinam.indd 40-41 I alt deltog 22 lande fra Europe, Asien, Australien, Afrika og USA med over 350 atleter. Danmark deltog med i alt 4, hvoraf de to var atleter. Det var Xenia Lundh og Morten Malmberg, begge bor i Tranbjerg. De er også begge 16 år, og var dermed det yngste hold i hele mesterskabet. Xenia deltog med to teknikker: sværdteknik og frikamp for kvinder, og Morten deltog i frikamp for mænd. Efter nogle hårde kamp fik både Xenia og Morten bronzemedaljer i frikamp. Xenia lå desuden på en 6. plads i sværd-teknik. Da alle medaljer var delt ud, endte Danmark på en samlet 13. plads blandt andet foran Australien, Belgien, Schweiz, Marokko, Argentina og England. | 41 04/09/11 11.34
© Copyright 2024