folder CD-ord - Vestervangsskolen

copenhagen
co’creation
/ designing for
change
/ 09
Potentialet i co-creation!
/rapport
d. 30. april 2010
SKABT AF
INFO
WEB
Copenhagen Co’Creation indleder,
udforsker og producerer co-creation,
gennem netværk and praksis.
www.copenhagencocreation.com
!
/ indhold
#01 forord side 2
#02 vores vej side 6
02.1. Design med co-creation
02.2. Aktiviteter
02.3. Deltagerne
02.4. Formidling
#03 warm up side 12
Bruce Nussbaum og Anna Kirah
#04 Copenhagen Co’creation:
Designing for Change 09 side 14
04.1. Et manifest
04.2. Cases og erfaringer
04.3. Novozymes: Vi har taget en værdikædebaseret
tilgang til innovation
04.4. Grundfos: Det kræver, at man inddrager folk
med radikalt forskellige tilgange
04.5. Mindlab: Co-creation tvinger ansatte til at
arbejde med fremtid og potentialer
#05 ud af boksen side 22
05.1. Sticks’ n’ sushi: Co-creation involverer hele
værdikæden
05.2. ME-FA: Co-creation sparker til
virksomhedernes dogmer
05.3. KPMG: Nye ydelser skal defineres
05.4. DDA: Danmark halter bagud på innovation
05.5. DDA: Velfærdsmodel version 2.0 stiller krav til
innovationskraften i den offentlige sektor
#06 næste skridt side 31
"!
!
!
#01
/forord
/ Danish Design Association er brancheforening
for de danske designvirksomheder og i foråret
2009 indledte vi udviklingen af et internationalt
innovationsnetværk med 40 internationale
erhvervsledere, designere, forskere mv. Det var
vores vision at sætte co-creation og design på
dagsordenen som nytænkende innovationsmetode
i det danske erhvervsliv. Det skete med
finansiering fra Program for Brugerdreven
Innovation.
Danmark har en stærk tradition for at arbejde tværfagligt og
etablere samarbejder på mange niveauer. Det er en del af den
danske samfundsmodel. Men hvis Danmark skal placere sig
blandt verdens mest innovative nationer, skal der sættes ind nu.
Det store spørgsmål er, hvordan vi klæder os på til vækst. Flere
designdrevne danske virksomheder har skabt positive resultater
ved at anvende en innovationsproces, co-creation. I stedet for at
designe FOR mennesker er co-creation, når man designer MED
mennesker.
Co-creation kan være med til at skabe vækst. Det handler om at
få nedbrudt idéen om, at lige børn leger bedst. Man rykker sig
ikke ved at gøre, som man plejer men kun ved konstant at
udfordre sig selv. De virksomheder, der formår at inddrage
brugere aktivt i at skabe nye produkter, opnår den store gevinst,
at de skyder genvej til viden om brugeradfærd. Og de kan
derved også nemmere overskue kompleksiteterne i det globale
marked. Men co-creation stiller også en række krav. Man skal
som virksomhed kunne håndtere forskellighed og diversitet og
give slip på kontrol og vanetænkning. Og det kræver
ledelsesmæssig opbakning og vilje til forandring.
Danish Design Association er ikke i tvivl om, at co-creation kan
levere resultater. Der er imidlertid ikke mange danske
virksomheder, som kender til co-creation. Ambitionen for
Danish Design Association er derfor at hente internationale
kompetencer til Danmark - eksperter, ledere og designere, der
har gjort sig erfaringer med co-creation og vil dele deres viden
med danske virksomheder.
I foråret 2009 satte vi co-creation projektet Copenhagen
Co’creation i gang. Vores ambition er at skabe et internationalt
tværfagligt netværk, Copenhagen Co’creation netværket,
bestående af 40 personer med stærke kompetencer inden for cocreation. På lang sigt skal netværket blive omdrejningspunkt for
udviklingen af et nyt videnhub inden for co-creation. Vi
betragter selve etableringen af netværket som et vigtigt redskab
til at skabe en platform for co-creation som innovationsmetode i
fremtiden.
Udfordringen for Danish Design Association i 2009 var at
levere resultater på relativ kort tid. Vi vil skabe så attraktive
rammer for netværket, at de dels har lyst at engagere sig, og at
de samtidig får frihed til den nytænkning, der kan levere nye
resultater. Opstart af netværket, udvikling af ny viden og
#!
!
!
afholdelse af aktiviteter skal finde sted fra foråret 2009 og til
udgangen af året.
/ Copenhagen Co’creation
Vi kalder projektet for Copenhagen Co’creation, fordi Danish
Design Associations ambition er at skabe et videnhub for cocreation funderet i København. Vi afholder et summit og et
seminar under overskriften Copenhagen Co’creation: Designing
for Change 09. De finder sted d. 29.–30. august 2009 – det er
samtidig med Copenhagen Design Week og INDEX: Award.
Med titlen Designing for Change 09 slår vi et stort tema an: at
vi står midt i en global finanskrise, som kræver nytænkning og
innovation for at skabe fornyet vækst, og vi vil motivere
deltagerne til at benytte co-creation som en metode og en
proces, der kan udvikle og differentiere organisationer og
produkter i den hårde globale konkurrence.
Første skridt er at opsøge og invitere de mest kompetente
personer til det internationale netværk. Hertil involverer og
samarbejder Danish Design Association med et stort antal
faglige ressourcepersoner og samarbejdspartnerne: Dansk
Erhverv, DI, INDEX:, Dansk Design Center/ Copenhagen
Design Week 09. Ønsket er, at netværket skal bestå af 40
kompetente deltagere. Antallet er valgt for både at skabe en
kritisk masse og samtidig skabe mulighed for tæt dialog.
Resultatet bliver, at der i netværket i dag er ledere og
innovationseksperter fra Coloplast, Microsoft, Novozymes,
Office Max, DSB, Dansk Design Center, MindLab, DR,
Samsung, Schneider Electric m.fl.
Næste skridt er at åbne for involvering og videnspredning. Som
optakt til Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09
afholder vi d. 25. juni 2009 en event med design- og
innovationseksperterne Bruce Nussbaum fra Business Week og
Anna Kirah fra CPH Design. I august 2009 deltager mere end
200 personer til det internationale summit og seminar,
Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09.
Weekenden var præget af et engagement og en dialog ud over al
forventning. Målet var at udforske innovationspotentialet i cocreation.
D. 29. august 2009 mødes netværket i København, hvor vi
stiller dem en udfordring: i løbet af en dag skal de sammen
skabe et manifest for co-creation. I manifestet skal de forholde
sig til spørgsmål som: Hvor er innovationspotentialet for at
benytte co-creation? Og hvor er udfordringerne, når
virksomheder benytter co-creation som forretningsmetode?
Dagen er tæt pakket af workshops og præsentationer af cases.
Dagen efter, d. 30. august, skal netværket præsentere manifestet
for 200 deltagere på et seminar. Her skal manifestet igen
bearbejdes, så seminardeltagernes erfaringer også bliver
inkluderet. En weekend i navnet af co-creation! Fra Danish
Design Associations side er motivet at skabe en stor
international videndeling omkring co-creation i Danmark. Den
første platform for en sådan videndeling af sin slags.
Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09 afslører en
kæmpe interesse for co-creation som metode, men også at det er
ganske få danske virksomheder, som har bred erfaring med cocreation som forretningsmetode. For at udfolde potentialet
inviterer Danish Design Association i efteråret 2009 en række
danske virksomheder til co-creation innovationsworkshops. Det
bliver ledelserne i Sticks ’n’ Sushi, ME-FA og KPMG, som
hver tester co-creation som innovationsmetode. Hver
virksomhed bekræfter efterfølgende, at de oplever et interessant
potentiale.
Netop fordi få danske virksomheder har strategisk erfaring med
co-creation, og fordi mange af deltagerne fra Copenhagen
Co’creation: Designing for Change 09 ytrer deres ønske om
aktivt at sætte fokus på co-creation, lægger vi i efteråret stor
energi i at sprede viden om co-creation. Ny viden præsenteres
$!
!
!
på copenhagencocreation.com i form af artikler, film, cases,
metoder og blogs. De 40 deltagere i netværket er kernen i
Copenhagen Co’creation, men vi ønsker at udvide netværket, og
i januar 2010 startes en co-creation erfa-gruppe op i Danish
Design Association, vi etablerer en Copenhagen Co’creation
LinkedIn netværksgruppe, der har omkring 300 medlemmer, og
snart har websitet hver måned 500 nye unikke brugere.
/ Her står vi i dag
I denne rapport gør vi status på Copenhagen Co’creation
projektet. Vi præsenterer projektet, interviews med netværket
og co-creation cases. Her kan du læse om virksomheders
konkrete erfaringer med at bruge co-creation strategisk og om
barrierer og muligheder ved co-creation. Vi har lagt vægt på at
præsentere betydningen af det tværfaglige samarbejde, som er
kernen i co-creation.
Rapporten opsummerer og perspektiverer projektet.
For Danish Design Association har projektet forløbet med en
succes ud over al forventning. Vi har fået skabt et stærkt
internationalt netværk, og nye initiativer ser hele tiden dagens
lys med afsæt i projektet. Senest erfa-gruppen om co-creation.
Vi mener, co-creation har et stort potentiale som
forretningsstrategi i en fremtid, hvor innovation, vækst og
effektivitet bliver stadig mere vigtig.
Med det internationale netværk står Danish Design Association
med et stort potentiale for at hente den nødvendige
internationale viden og udvikle det internationale samarbejde,
der skal til for at højne de danske virksomheders kompetencer
inden for co-creation og designtænkning.
Men målet er langt fra nået. Vi er først startet. Visionen er
fremadrettet, at Copenhagen Co’creation over de næste år
udvikles til et videnhub med det at designe MED mennesker og
ikke kun FOR mennesker i fokus. Ønsket er helt konkret at
tydeliggøre, hvordan virksomheder kan benytte co-creation og
design som innovationsmetode – med nye internationale
netværksmøder og konkrete projektforløb med danske og
internationale virksomheder.
/ På de næste sider kan du læse om Copenhagen Co’creation,
det internationale netværks visioner for og erfaringer med cocreation og interviews med tre danske erhvervsledere samt om
events, deltagere, partnere og formidlingen af projektet.
/ Følg også med på copenhagencocreation.com
Tak til de mange deltagere, samarbejdspartnere og ressourcer,
der har medvirket til at realisere projektet og tak til Program for
Brugerdreven Innovation for finansiering af Copenhagen
Co’creation 2009.
God læsning!
Gitte Just, Direktør, DDA
30. april 2010
/ Redaktion: Gitte Just, direktør og Lonnie Hansen,
projektleder.
%!
!
!
/ Danish Design Association
Danish Design Association er brancheforening for de danske
designvirksomheder. Danish Design Association arbejder for en
stærkere professionalisering og internationalisering af
designbranchen i Danmark og bidrager positivt til såvel den
enkelte designvirksomheds økonomiske og kreative vækst som
til markedets vækst. Danish Design Association medvirker til at
hæve det forretningsmæssige, organisatoriske og kreative
niveau for branchen – samt fremmer design som et strategisk
vækstværktøj i både det private erhvervsliv og i den offentlige
sektor.
/ www.danishdesignassocation.com
&!
!
!
#02
vores vej
/ Marts 2009 - januar 2010
/ Du kan på de næste sider læse om, hvorfor
Danish Design Association sætter fokus på cocreation, de aktiviteter vi sætter i gang, hvem vi
arbejder sammen med, hvem der sidder i
Copenhagen Co’creation netværket, og hvordan
vi deler viden samt formidler og skaber synlighed
om projektet.
02.1.
design med cocreation
Co-creation udnævnes i dag til at være en af de
innovationsformer, der kan blive en af fremtidens drivere for
vækst. Og Danish Design Association mener, co-creation har et
stort potentiale i designvirksomheder bl.a. som katalysator for
at skabe forretning gennem nye former for samarbejde.
Designbranchen kan med co-creation udvikle nye produkter,
forretningskoncepter og nye kompetencer i samarbejde med
kunder; private såvel som offentlige.
Generelt set er der et stadigt stærkere fokus på værdiskabelsen
ved at bruge design strategisk, og det er Danish Design
Associations vurdering, at der er et stort markedspotentiale,
blandt andet i servicesektoren, for at bruge design som en
metode i den brugerdrevne innovationsproces. Netop på
serviceområdet har Danmark nogle meget stærke
erhvervsmæssige kompetencer og fordele. For at udnytte
potentialet er der dog et presserende behov for at afdække
metoder og opbygge viden om anvendelsen af designmetoden i
innovationsprocessen blandt såvel designere som erhvervslivet;
især hvis Danmark skal være førende i verden på at bruge
designmetoden i innovationsprocessen. Og her er co-creation
som metode og mindset et stærkt redskab.
Co-creation er som nævnt en relativ ny innovationsform, som
flere danske virksomheder og offentlige organisationer
begynder at skabe positive resultater på baggrund af. Der er
endnu ikke bred erfaring med co-creation i det danske
erhvervsliv, men både offentlige organisationer, traditionelle
industrivirksomheder og kreative erhverv tager i dag cocreation i brug.
Som innovationsform er co-creation vanskelig at sætte i boks.
Det ønsker Danish Design Association heller ikke at gøre.
Tværtimod opererer vi med en ret bred forståelse af co-creation
– som et mindset, der sætter brugeren i centrum. Det er vores
ønske, at et stadig større netværk kvalificerer denne følgende
generelle beskrivelse af co-creation via praksis. Og derfor har
det været oplagt for Danish Design Association at initiere
Copenhagen Co’creation.
'!
!
!
/ Kernen i co-creation
Kernen i co-creation er nytænkning af forståelsen af brugere. I
co-creation udvides forståelsen af brugeren, og evnen til
transdisciplinære samarbejder sættes i centrum. Et co-creation
mindset i en organisation betyder, at såvel ledelse og teams som
stakeholdere, strategiske partnere og kunder involveres. Som
innovationspraksis bygger co-creation oftest på idealer som
evnen til at tænke ukonventionelt, tværfaglige samarbejder og
demokratiske processer.
!
Co-creation er et paraplybegreb for innovation med fokus på
kunden – og ikke én metode som fx lean. Co-creation kan
nærmere kaldes et mindset for innovation. Co-creation er især
vundet frem i forbindelse med web 2.0 med dialog med kunder i
1 til 1 – her skabes helt nye former for dialog med brugere og
forbrugere. Og dette tankesæt bevæger sig nu ud til
virksomhederne. Normalt ser virksomheden sig selv som
eksperten. Med et co-creation mindset ses forbrugeren som en
aktiv partner, og nogle gange som eksperten, som man arbejder
sammen med for at udvikle produkter. I det ændrede tankesæt
går organisationen fra at lytte til kunder til at have dialog med
dem og benytte kunder som ressourcer.
En af fordelene ved co-creation er, at metoden kan anvendes på
både organisationsudvikling, produkter og serviceydelser. Cocreation metoder anvendes, når en virksomhed går i dialog med
brugere, stakeholdere, ja selv konkurrenter, og aktivt lader dem
deltage i udviklingen af nye services, produkter eller koncepter.
Det kan også være offentlige institutioner, der indgår i
samarbejder med private virksomheder eller borgere om
udvikling af velfærdsydelser. Fordelene kan være store.
Virksomheder har mulighed for hurtigt at reagere på
markedsændringer, fordi de har en præcis markedsfornemmelse.
Virksomheder kan hurtigt flytte idéer på tværs af industrier.
Co-creation metoder kan være velkendte designmetoder som
“customers feedback”, “co-production”, “mass custumisation”,
“mass collaboration”, “open innovation”, “crowd sourcing”,
“design thinking” eller fokus på “lead” og “extreme users”.
/ Udfordringer
Danish Design Association ser flere udfordringer for
virksomheder, der begynder at benytte co-creation. Først og
fremmest skal virksomhederne være klar til, at co-creation ofte
vil kræve nye kompetencer, og der skal fokus på, hvordan idéer
og relationer integreres i virksomheden.
Virksomheder skal være klar til at åbne op på en ny måde. Der
kan være nye omkostninger, måske en fladere
organisationsstruktur, fordi man ofte arbejder i
multidisciplinære teams, og det kan kræve et nyt ledelsesfokus.
02.2.
aktiviteter
Under projektet Copenhagen Co’creation afholdes en række
aktiviteter: et summit, seminarer, foredrag og workshops hos
danske virksomheder. Se oversigten herunder.
/ Warm up
25. juni 2009
100 deltagere
/ Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09
29. – 30. august 2009
200 deltagere
(!
!
!
/ Kan design transformere den offentlige sektor?
11. november 2009
Danish Design Association og MindLab seminar
60 deltagere
hvordan co-creation kan indgå i en vækststrategi - fokus er at
give erhvervslivet kompetencer til i endnu højere grad at
benytte og efterspørge design som en metode til udvikling af
nye og eksisterende produkter og serviceydelser.
/ Workshops
3. december 2009, Sticks’n’Sushi
12. december 2009, ME-FA
12. januar 2009, KPMG
40 deltagere
Ambitionen er, at netværket på sigt udvides, samt at netværket
er katalysator for en platform for et større netværk tilknyttet
projektet – ved fx at oprette netværksgrupper på LinkedIn og
ved at udsende nyhedsmails.
/ Co-creation erfa-gruppe
14. januar 2009
15 deltagere
02.3.
deltagerne
/ Copenhagen Co’creation netværk
Det internationale netværk er kernen i projektet. Vi ønsker et
netværk bestående af 40 personer, som hører til de
internationale og danske erhvervsledere, designere, innovatører
og forskere, der har størst erfaring med brugerdreven
innovation, designtænkning og co-creation - inden for både
ledelse, organisation, services og produkter. Den
multidisciplinære og internationale sammensætning er
væsentlig for at skabe den nødvendige platform af viden.
Formålet er at skabe et netværk, der gennem konkrete business
cases viser, at design kan skabe fremtidig vækst for
erhvervslivet. Netværket skal øge danske virksomheders viden
om, hvad der foregår på den globale co-creation scene, og
/ British Design Council, David Kester, Chief Executive,
Storbritannien
/ Coloplast, John Raabo Nielsen, Senior VP, global R&D,
Danmark
/Conifer Research, Adisorn Supawatanakul, Senior Associate,
USA
/ Daily Dump, Poonam Bir Kasturi, Founder, Indien
/ Danish Design Association, Martin Delfer, Chairman,
Danmark
/ Dansk Design Center, Merete Brunander, Design &
Innovation Officer, Danmark
/ DR, Ole Mølgaard, Head of music, Danmark
/ DSB, Mikael Fuhr, Design director, Danmark
/Elephant Strategy + design, Ashwini Deshpande, Founder
and Director, Indien
/ Fronteer Strategy, Martijn Pater, Co-founder and Partner,
Holland
/ Impact Games, Eric Brown, Co-founder, CEO, USA
/ Maketools, Liz Sanders, Founder, USA
/ Microsoft, Preetham Kolari, Design Researcher, USA
/ Mindlab, Christian Bason, Innovation director, Danmark
/ Novozymes, Mette Johnsen, Sustainability Manager, Danmark
/ Officemax, Mark Andeer, VP, USA
/ Project H Design, Emily Pilloton, Founder and Exec.
Director, USA
/ Samsung, Doron Wesley, Global Media Director, Korea
)!
!
!
/ Schneider Electric, Heine Knudsen, Marketing Director,
Danmark
/ Sonic Rim, Uday Dandavate, Founder and CEO, USA
/ Stanford Institute of Design, Banny Banerjee, Director, USA
/ Tu Delft, Pieter Jan Stappers, Professor, Holland
/ Vestas, Arturo Pasquel, Director, R&D, Danmark
/ Vodafone, Yasmina Haryono, User Experience Manager,
Tyskland
/ Whirlpool, Pamela Nyberg, Principal, Design Planning, USA
/ Advisory Board
Netværkets advisory board mødes to gange i perioden og
medvirker til at kvalificere koncept, program og
netværksdeltagere.
/Aiga, Richard Grefé, Executive Director, USA
/ Ciid, Simona Maschi, Head of Programme, Danmark
/ CPH design, Anna Kirah, VP, Design Consultation, Danmark
/ Danish Design Association, Gitte Just, CEO, Danmark
/ Designit, Mikal Hallstrup, Chief Visionary Officer, Danmark
/ Grundfos, Lisbet Thyge Frandsen, Group Senior Vice
President, Danmark
/ Live|Work, Lavrans Løvlie, Director Norway, Storbritannien
/ Hong Kong Polytechnic Uni. John Heskett, Professor, School
of Design, Hong Kong
de danske erhvervsorganisationer. Den tværfaglige
samarbejdsflade medvirker til at realisere projektets
succeskriterier.
/ Organisering
Projektet gennemføres fra Danish Design Associations
sekretariat med dir. Gitte Just, projektleder Lonnie Hansen,
faglig konsulent Jesper Pagh og assistent Sanne Jacobsen.
Et bredt felt af designkompetencer er involveret i projektet:
Kommunikationsdesign og web ved B14 og Bysted. Summit og
seminar faciliterede Workz. Design af venue ved Jes Vagnby.
Tryk af Damgaard. Facilitering af workshops ved Designit.
Vi får faglig sparring ved advisory board samt særligt ved Anna
Kirah fra CPH Design, Bruce Nussbaum fra Business Week,
Simona Maschi fra Copenhagen Institute of Interaction Design
(CIID) og Center for Designforskning.
/ Finansiering
Copenhagen Co’creation er finansieret af Program for
Brugerdreven Innovation under Erhvervs- og Byggestyrelsen og
Danish Design Association.
/ Se netværket på copenhagencocreation.com
!
/ Samarbejdspartnere
Copenhagen Co’creation gennemføres med en bred
samarbejdsflade med Dansk Erhverv, DI, Dansk Design Center
/ Copenhagen Design Week 09 og INDEX:.
Samarbejdet giver Copenhagen Co’creation et bredt
formidlingsnetværk og et bredt felt af ressourcer og
ressourcepersoner inden for både det designfaglige område og
*!
!
!
02.4.
formidling
/ Vi ønsker at øge kendskabet til co-creation som
innovationsmetode, og vi vil gerne ud til både det
danske erhvervsliv, vækstlag,
erhvervsorganisationer, designvirksomheder og
offentlige institutioner. Vi bruger især
copenhagencocreation.com som platform, men
kommunikerer også via events og netværk.
/ Copenhagencocreation.com
copenhagencocration.com udvikles som samlende platform til
artikler, presseinformation, video, præsentationer, blogs og
diskussionsfora for projektets involverede parter samt andre
interesserede i designbranchen og erhvervslivet.
/ Sociale medier
Copenhagen Co’creation LinkedIn gruppe med 270 medlemmer
primo 2010. Danish Design Association facebook gruppe: 274
medlemmer. Twitter, 160 following. Youtube video fra
Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09 er blevet set
mere end 400 gange.
/ Nyhedsmails
Copenhagen Co’creation nyhedsmail udsendes hver anden
måned med mere end 1500 modtagere.
/ Invitationer
Invitationer til aktiviteter udsendes via samarbejdspartnere og
ressourcepersoners netværk.
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs medlemsorganisationer, DI,
INDEX:, Dansk Design Center, Copenhagen Design Week 09,
Danish Design Association, Copenhagen Institute of Interaction
Design, Center for Designforskning m.fl.
Ved hver udsendelse er der mere end 10.000 modtagere af
invitationer og nyhedsmails.
/ Presse
/ 27. maj: Grafisk workflow: Designbranchen er mere
professionel
/ 27. maj: byggeri.dk: Designbranchen vokser sig stærk
/ 27. maj: Ugens Erhverv (ue.dk): Designbranchen vokser sig
stærk
/ 27. maj: www.designpressdk.blogspot.com/: Danske designere
er blevet strukturerede!
/ 24. august: JP Radio: Design skal være vækstmotor for
erhvervslivet
/ Pressemeddelelse 25. august: Design skal være vækstmotor for
erhvervslivet/Design must become the driving force of industry
/ 25. august: i dag.dk: Design skal være vækstmotor for
erhvervslivet
/ 26. august: ErhvervsBladet.dk: Vækst med et bedre design
/ 26. august: Teknikogviden.dk: Design skal være vækstmotor
for erhvervslivet
/ 27. august: Dansk Erhverv: Design skal være vækstmotor for
erhvervslivet
/ 13. september: Børsen: Danmark halter bagud på innovation
/ Debatindlæg: 8. oktober 2009: Danmark halter bagud på
innovation
/ Radio interview 24. august: JP Radio: Design skal være
vækstmotor for erhvervslivet
/ 31. august: Dansk Erhverv: Design kan give ilt til
erhvervslivets åndenød
/ 23. december: cluster.eu: Designing for the Future: From
Singapore in 2050 via Copenhagen, « à la co-creation »
"+!
!
!
/ Artikler (udvalg)
/ The right tools for the job, Interview med Liz Sanders,
MakeTools
/ Co-creation forces everyone to cooperate, Interview med
Christian Bason, Innovation Manager, MindLab
/ Involve people, listen, learn and innovate, By Ida Vesterdal,
Partner, Via Design
/ Co-creation and the design mindset, Af Anna Kirah, Vice
President, CPH Design
/ Cases (udvalg)
/ Grundfos invests in talent, Lisbet Thyge Frandsen, Grundfos
/ I do 30 – dialogue led to success, Mette Johnsen, Novozymes
/ Oplæg fra Designing for Change 09 (udvalg)
/ Banny Banerjee, Stanford University: Design Thinking based
Co-creation
/ Uday Dandavate, SonicRim: Putting co-creation and design
thinking into action
/ Doron Wesly, Cheil Worldwide: Co-creating communication
strategies generates value beyond marketing and branding
/ What are the biggest challenges for a company that aims to
embrace co-creators?, Liz Sanders
/ The right tools for the job, Liz Sanders
/ Taking inspiration from a 19th century loom maker to shape
the future of co-creation (#2), Pam Nyberg
/ Taking inspiration from a 19th century loom maker to shape
the future of co-creation, Pam Nyberg
/ Designers are in the consequence business, Jesper Nørgaard
Pagh
/ The innovative workflow process, Ashwini Deshpande
/ Denmark is falling behind on innovation, Gitte Just
/ can co-creation transform the public sector? Seven principles,
Christian Bason
/ Re-shaping design policy by co-creation, Anne Dorthe
Josiassen
/ Se alle blogs, interviews, artikler, cases og film på
copenhagencocreation.com
/ Blogs (udvalg)
/ I do 30 – dialogue led to success, Mette Johnsen
/ Designers and co-creation, Silje Kamille Friis
/ What is the state of the art for the Danish industries working
with co-creation and innovation?, Lisbet Thyge Frandsen
/ Co-creation as a potential for future growth?, Lisbet Thyge
Frandsen
/ Grundfos invests in talent, Lisbet Thyge Frandsen
/ Co-creation forces everyone to cooperate, Christian Bason
/ How should the online medium be better utilized for
meaningful co-creation?, Liz Sanders
/ Should a co-creator be led, guided or given a clean slate? – Liz
Sanders
""!
!
!
#03
warm up
med Bruce
Nussbaum
og Anna
Kirah
!
Anna Kirah og Bruce Nussbaum!
/ d. 25. juni 2009
/ Vi lancerer og varmer op til Copenhagen
Co'creation: Designing for Change 09 med
ekspert i design og innovation Bruce Nussbaum,
som er Assistant Managing Editor på
BusinessWeek og professor i design og innovation
på New Shool i New York, og Anna Kirah, som er
"#!
!
!
Vice President i CPH Design og en anerkendt
ekspert i co-creation.
Mere end 80 designere, forskere og andre interesserede deltager
i Warm Up, der afholdes i samarbejde med virksomheden eTypes som DDA BAR 14 (Danish Design Association event der
afholdes en gang om måneden).
Bruce Nussbaum er med sin design- og innovationsbaggrund
med til at komme med faglige input til Copenhagen Co’creation
og påpeger på Warm Up, hvordan co-creation og
designtænkning kan være med til at skabe vækst i en krisetid:
”Design har potentialet til at give ilt til et erhvervsliv i åndenød.
Det kræver selvfølgelig lederskab, og der er også andre
faktorer, som vil spille ind. Men design kan være med til at
hjælpe erhvervslivet med at tilpasse sig det store skift, der
globalt er sket i forbrugernes adfærd. Folk forbruger mindre og
sparer mere, og det mønster ender ikke med krisen,” siger han
og fortsætter:
”Jeg kender ikke det danske erhvervsliv. Men i USA hersker
der stadig en konservatisme i forhold til design, som, jeg håber,
vil ændre sig. Design handler dybest set om at skabe noget nyt.
Når verden smelter omkring os, er det vigtigt at have evnen til
at skabe. Jeg mener, at design burde være obligatorisk i
folkeskolen.”
/ Fra ”Design kan give ilt til erhvervslivets åndenød”, Dansk
Erhverv, 31-08-2009.
"$!
!
!
#04
copenhagen
co’creation:
designing for
change 09
/ d. 29.-30. august 2009
/ Copenhagen Co’creation: Designing for Change
09 afholdes i Pressen i Politikens Hus. Den første
dag mødes de 40 internationale og danske
erhvervsledere og innovationseksperter i et lukket
netværksmøde. Den efterfølgende dag deltager
mere end 200 danske og internationale deltagere
fra private og offentlige virksomheder og
uddannelsesinstitutioner til erfaringsudveksling
omkring design, innovation og co-creation.
Det er på Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09, at
netværket af internationale designere, erhvervsfolk og forskere
mødes for første gang. Vi mener, de gennem det fysiske møde
får forudsætningen for at udvikle og skabe viden om, hvordan
design og co-creation kan skabe fremtidig vækst.
Som allerede nævnt stiller vi - for at skabe den nødvendige
udveksling af viden, samarbejde og synergi – netværket
udfordringen i fællesskab at udforme et manifest for cocreation. Det sker d. 29. august. Manifestet skal først og
fremmest fungere som katalysator og driver for at arbejde
visionært og fremadrettet.
Co-creation workshop i fuld gang.
"%!
!
!
Dagen efter, d. 30. august, præsenterer netværket manifestet for
mere end 200 virksomheder, designere og forskere. Denne
deadline har d. 29. august vist sig at være en dygtig katalysator
for høj energi og stor produktivitet og videndeling.
Også d. 30. august bliver en dag med høj intensitet. Efter
præsentationen af manifestet skal deltagerne medvirke til at
revidere og udvide manifestet endnu engang. Deltagerne
arbejder sammen med det internationale netværk i workshops.
Hensigten hermed er, at alle deltagere medvirker til at reflektere
over egen praksis og brug af co-creation – samtidig med at de
skriver et manifest. Vi har fokus på anvendelighed, og hvordan
deltagerne selv kan implementere og bruge design som
integreret del af innovations- og forretningsudviklingen i deres
egen virksomhed eller organisation.
Da weekenden afrundes har vi fire interessante manifester
skrevet med input af 200 mennesker. De er mestrene i cocreation! Og vi glædes over at få en masse tilkendegivelser –
både fra det internationale netværk og fra deltagerne – om, hvor
inspirerende det har været at møde internationale kapaciteter og
innovative virksomheder i et konkret samarbejde.
04.1.
Vi præsenterer de fire manifester på copenhagencocreation.com
og ser dem som udtryk for en ekstrem grad af videndeling og
debat. Vores ønske om at skabe en multidisciplinær videndeling
er, set fra Danish Design Associations side, lykkes ud over al
forventning. Vi opererer normalt i et fagligt felt, hvor designere
og virksomheder betragter sig som forskellige. Men vi har
inviteret deltagerne til at arbejde, undersøge, opleve og dele
viden på tværs af fagligheder – og de har taget udfordringen op
og skabt en platform for videndeling for fremtiden.
et manifest
/ Læs, se og lyt til præsentationerne fra Copenhagen
Co’creation: Designing for Change 09 på
copenhagencocreation.com
We live in a time of increased scarcity and increasing pressure
on dwindling resources. Existing structures and methods have
proven inadequate to create sustainable social, cultural and
environmental solutions. In a connected world we have the
/ Du kan her læse det manifest, som det
internationale netværk udformede den første dag
og præsenterede den anden dag for de 200
deltagere som afsæt for nye diskussioner.
/ Co-creating for change
"&!
!
!
opportunity to tap into the entire creativity of mankind in order
to explore new ways.
Co-creation is a tool we can use to seize this opportunity. Cocreation offers a unique opportunity for individuals,
organizations and communities alike to discover and implement
new adaptable methods for creating impact and value. Methods
that inspire, involve and empower people to participate in the
creation of solutions that meet their needs, dreams and
aspirations. Methods that can help create long-term
improvement in the quality of life for everybody everywhere,
and that enable people to share and learn from each other’s
experiences.
/ Vision
Creation is by far the best approach to creating value in
business and public life by maximizing the involvement of all
interests and stakeholders. Through co-creation, companies,
organizations and communities will empower people, and be
empowered by them, to participate, assume responsibility and
take action to create and continuously improve relevant ways of
improving life.
We will be able to do this faster, while creating greater
ownership, by taking advantage of the collective knowledge and
skills of the entire population, because every interaction is seen
as a nodal point of possible creation. Boundaries will dissolve
and silo thinking will break down, while diversity will drive
creativity and the development of holistic, sustainable solutions.
/ Challenges
Co-creation can help us face the limitations created by existing
mindsets, cultures and habits. But there are still many
challenges to be addressed:
/ How do we move beyond the terms ‘users’ and ‘customers’ to
focus on ‘people’?
/ How do we provide people with the means and tools to create
their own solutions?
/ How do we move beyond selective openness towards true
transparency?
/ How do we create profitable new business models based on
co-creation?
/ How do we create new measuring tools to evaluate and reveal
the value of co-creation?
/ se manifesterne på copenhagencocreation.com.
Af manifestet står det klart: Co-creation er et mindset. Cocreation er en praksis. Co-creation handler om at designe MED
mennesker og ikke kun FOR mennesker.
Det er på baggrund af den centrale pointe, at netværket stiller
skarpt på potentialer og udfordringer for fremtidens co-creation.
I manifestet markerer netværket, at co-creation er en ny
innovationsform, som først nu er ved at finde sit fodfæste.
Målet er dog langt fra nået. Netværket udpeger primære
udfordringer, der skal udforskes, løses og besvares i fremtiden. I
Danish Design Association vil vi gerne fremhæve disse
udfordringer, som var centrum for mange diskussioner:
"'!
!
!
/ ”hvordan flytter virksomheder fokus fra ’forbrugeren’ til
mennesket?”
/ Læs interviews i helhed på copenhagencocreation.com
/ ”hvordan skaber vi nye metoder og redskaber, der langt bedre
sætter mennesket i centrum?”
/ ”hvordan bliver virksomhederne bedre til at håndtere
åbenhed?”
04.3.
/ ”hvordan skaber vi overbevisende, økonomisk profitable
forretningsmodeller?”
/ Interview med Mette Johnsen, Novozymes
Danish Design Association ser det som en vigtig opgave at være
katalysator for, at udfordringerne bliver taget op i fremtiden.
”vi har taget en
værdikædebaseret
tilgang til innovation”
04.2.
cases og erfaringer
/ På de næste sider bringer vi interviews med det
internationale netværk. Vi har spurgt Novozymes,
Grundfos og MindLab om, hvordan de anvender
co-creation. De fortæller om, hvordan
teknologiske løsninger kombineres med et nyt
fokus på relationer, hvordan man sammensætter
internationale teams af folk med forståelse for
flere områder og en vision om at bevæge sig bort
fra tanken om, at organisationen er eksperten –
altså at ændre organisationens tankegang om sig
selv.
/ Novozymes skaber I do 30 kampagne med cocreation
Novozymes brugte i 2009 co-creation som metode til at
nytænke deres kampagnestrategi. Envejskommunikation
erstattes med dialogbaseret kommunikation. Ved hjælp af cocreation har virksomheden nu skabt et virtuelt community, hvor
over 10.000 mennesker fra hele verden er med til at skabe og
konstant tilføre kampagnen nyt liv.
”Det hele udspringer af, at Novozymes har udviklet enzymer,
der gør det muligt at få renvasket tøj selv ved 30 grader. Og når
vi sænker temperaturen på vaskemaskinen sparer vi samtidig
både energi og CO2 – uden at vi skal lave om på vores vaner.
Det er et af de nemme valg, som man kan tage i sin hverdag,
"(!
!
!
samtidig med at man er med til at gøre en forskel. I dag indgår
vi i innovationssamarbejder med vores kunder, der producerer
vaskemidler, og som har stor indsigt i forbrugernes behov og
ønsker. I fremtiden, hvor bæredygtighed bliver en afgørende
faktor for innovation og nye løsninger, skal vi i endnu større
grad forstå hvor i værdikæden det er vigtigt at sætte ind for at
gøre tingene i vores hverdag mere bæredygtige, og forstå
hvordan vi kan bidrage til dette. Derfor har vi taget en
værdikædebaseret tilgang til innovation,” siger Mette Johnsen.
derudover bliver kampagnens videre forløb nu skabt af over
10.000 online medlemmer,” siger Mette Johnsen.
/ Mette Johnsen er med i Copenhagen Co’creation netværket.
Hør også hendes præsentation på Designing for Change 09 på
copenhagencocreation.com
/ Fokus på hele værdikæden
”I do 30” er en kampagne, der ganske enkelt er sat i verden for
at få folk til at skrue ned for temperaturen når de vasker deres
tøj. For at få et overblik over den miljømæssige udfordring – i
dette tilfælde det samlede CO2 footprint, forbundet med at
vaske tøj ved høj temperatur – har Novozymes via en såkaldt
livscyklusanalyse (LCA) været i stand til at identificere, hvor i
værdikæden, det giver mening at sætte ind, nemlig overfor
opvarmning af vand i vaskemaskinen. Det handler kort sagt om,
at koble en teknologi, som gør det muligt at sænke
temperaturen, med adfærd. Det nye i denne kampagne er, at vi
trækker budskabet helt ud til forbrugerne og inddrager dem. For
det er der, vi når effekten,” siger Mette Johnsen.
/ Co-creation sætter spot på løsning frem for
produkt
I stedet for tv-spots og annoncer har det med co-creation været
muligt at skabe dialog med folk, som vasker tøj på en god
måde. Frem for at fokusere på selve vaskemidlet er der således
fokus på, hvad man selv kan gøre.
”Hele kampagnen er skabt på en social platform. Logoet er fx
skabt ved hjælp af det vi kalder crowd sourcing, hvor vi valgte
et ud fra over 200 indsendte forslag. Videoen er skabt med
almindelige folk, som er castet til at deltage på gaden. Og
!
!
,-..-!/0123-24!5060789-3!
!
")!
!
!
04.4.
/ Interview med Lisbeth Thyge Frandsen,
Grundfos
brug for de bedste, fordi vi har lagt en meget ambitiøs strategi
med en vision om at udvikle radikalt innovative produkter og
løsninger”, siger Lisbet Thyge Frandsen.
/ Global talentmaskine
”det kræver, at man
inddrager folk med
radikalt forskellige
tilgange”
/ Grundfos investerer i talent
Den danske pumpegigant Grundfos har nytænkt måden at
udvikle talenter på og skabt resultater via co-creation.
Lisbet Thyge Frandsen er Group Senior Vice President for
People & Strategy hos Grundfos og har praktiseret co-creation i
mange sammenhænge. Hun mener, at virksomheder, der vil
konkurrere globalt, bør bevæge sig væk fra den traditionelle
inde-fra-ud tankegang. Et konkret eksempel på, hvordan
Grundfos anvender co-creation, er i forbindelse med deres nye
talentprogram.
”En af de store udfordringer Grundfos konstant står overfor er,
hvordan vi uddanner og udvikler et medarbejderkorps på over
18.000 i over 50 lande. Vi er nået rigtig langt med at udvikle og
uddanne de mange, men på toppen af det har vi nu også brug for
at blive world class til at udvikle de bedste, talenterne. Vi har
For at imødekomme den udfordring der ligger i at designe et
koncept for talentudvikling, der virker over hele verden, har
Grundfos udviklet konceptet som et co-creation projekt.
”Det skulle ske hurtigt og virke i hele verden. Og da vi kommer
til at påvirke rigtig mange mennesker har det været vigtigt for
mig, at udvikle et koncept som mange kunne se sig selv i. For at
opnå lokal forankring og kulturel bredde sammensatte vi en
gruppe af 40 ledere og specialister fra 23 lande, alle
passionerede i forhold til opgaven, og alle stærke
meningsdannere i deres lokale miljø. Det var en gruppe præget
af en meget høj grad af diversitet, som blev sat til på 4 dage at
udvikle det nye koncept for talentudvikling,” siger Lisbet Thyge
Frandsen.
Det at inddrage så mange forskellige mennesker i processen har
resulteret i en øget innovationshøjde og et fantastisk ejerskab.
Og Lisbet Thyge Frandsen understreger, at det kun kan ske ved,
at man tør udfordre sig selv og hinanden.
”Vi er netop i gang med at opbygge kompetencer hos Grundfos
til at designe innovative produkter og løsninger bl.a. ved hjælp
af designere, antropologer, ingeniører og finansfolk, der via
deres særlige faglighed skal kortlægge behov i markedet
sammen med de fremtidige brugere. For mig handler innovation
om at kombinere på nye måder. Og det kræver, at man
inddrager folk med radikalt forskellige indgange,” siger Lisbet
Thyge.
"*!
!
!
/ Lisbeth Thyge Frandsen er med i Copenhagen Co’creation
netværket. Hør også hendes præsentation på Designing for
Change 09 på www.copenhagencocreation.com
04.5.
/ Interview med Christian Bason, Mindlab
”co-creation tvinger de
ansatte til at arbejde
med fremtid og
potentialer”
/ MindLab involverer det offentlige i co-creation
Lisbeth Thyge Frandsen, Grundfos
Ikke kun dansk erhvervsliv rammes af faldende produktivitet og
negative vækstkurver. Også den offentlige sektor skal skabe
løsninger på de stadige krav til øget performance, nye services
og mest mulig kvalitet til færrest mulige skattekroner. MindLab
er en udviklingsenhed, der involverer borgere og virksomheder
i at udvikle nyskabende offentlige løsninger. MindLab arbejder
tværministerielt og er etableret som et samarbejde mellem
Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Christian Bason, innovationschef i MindLab, er en del af
Copenhagen Co’creation netværket. Når han skal fremhæve
hvad de største udfordringer i den offentlige sektor er i dag,
udover store aktuelle udfordringer som klima, beskæftigelse og
nye teknologier, fremhæver han én central udfordring, der
handler om systemet og dets brugere:
#+!
!
!
”Den offentlige sektor kommer i fremtiden til at mangle
arbejdskraft. Hver anden leder i den offentlige sektor og hver
fjerde offentlig ansatte går på pension indenfor de næste 7-8 år.
Samtidig kræver befolkningen mere og mere af det offentlige.
De forventer en sammenhængende og meningsfuld service, der
effektivt hjælper dem med deres individuelle udfordringer,”
siger Christian Bason.
/ Borgerne og deres behov
Alt i alt betyder det, at systemet skal effektiviseres og innoveres
og det vel at mærke på en måde, der i langt højere grad end i
dag tager udgangspunkt i borgerne og deres behov. Det er her,
Christian Bason ser et stort potentiale i den måde, co-creation
som innovationsmetode er organiseret og gennemføres på:
/ Katalysator for den offentlige sektor
Helt centralt for ham står arbejdsprocessen, der udfordrer den
offentlige tænkning og den måde, systemet pt. forvaltes på. Cocreation tvinger de ansatte til at arbejde med fremtid og
potentialer i stedet for fortid (evalueringer) og problemer og til
at samarbejde med borgere og andre offentlige enheder –
enheder, som måske i dag bliver anset som ens “fjende”, men
som set fra et innovationssynspunkt, er kritisk at udelukke. Cocreation kunne være vejen til at gøre op med disse, i dag ikke
altid gunstige traditioner, og virke som katalysator for en
udvikling i den offentlige sektor, så den holder - også om 50 år.
”I co-creation innoverer man for og med borgerne og i
samarbejde med andre som måtte være involveret i udviklingen
af en bæredygtig løsning - andre forvaltninger, styrelser,
ministerier og/eller private virksomheder. Udfordringen
defineres i første omgang af opdragsholderen men derefter af
gruppen i fællesskab for dermed at sikre, at alle aspekter af
problemstillingen er med, og at løsningen i sidste ende er
bæredygtig.”
”Den tilgang og de værktøjer co-creation benytter er
overvejende hentet fra designbranchen og designerens måde at
udvikle og tænke på: empati, åbenhed og helhedstænkning på
tværs af eksisterende “siloer” er
bærende og værktøjerne der anvendes konkretiserer effektivt
ellers lange abstrakte diskussioner (visualisering) og omsætter
og tester hurtigt idéer i praksis (proto-typing)”, siger Christian
Bason.
Christian Bason er med i Copenhagen Co’creation netværket. Hør også
hans præsentation på Designing for Change 09på
copenhagencocreation.com
#"!
!
!
#05
ud af boksen
/ September 2009 - januar 2010
/ Vi inviterer ledelserne i Sticks’n’Sushi, ME-FA
og KPMG til at teste, hvordan hver virksomhed
kan omsætte deres viden og kompetencer til nye
produkter, løsninger og smartere
arbejdsprocesser med co-creation.
Vi afholder en heldagsworkshop med hver virksomhed. På kort
sigt er hensigten konkret at anskueliggøre, hvordan
virksomhederne kan benytte co-creation og design som
innovationsmetode. Vi tager afsæt i hver enkelt virksomheds
kerneaktiviteter – og beder dem om at være med til at definere
en udfordring, de gerne vil arbejde med ud fra co-creation
metoder.
På lang sigt er målet for Danish Design Association, at
erhvervslivet får øjnene op for værdien ved at bruge co-creation
og designmetoden, får værktøjer til at bruge den, at den danske
designbranche får nye kompetencer, samt at Danmark kan
manifestere sig som et sted, hvor man henter sin viden og
metoder til at anvende designmetoden i innovationsprocessen.
/ Læs de tre virksomhedslederes respons på co-creation her.
Hele interviewet findes på copenhagencocreation.com.
05.1.
/ Workshop med Sticks’n’Sushi
”i co-creation
involveres hele
værdikæden”
/ ”Sticks’n’Sushi kan optimere
udviklingsprocesser med co-creation, men det
stiller krav til organisationen. Vi skal bringe de
rigtige ressourcer i spil på det rigtige tidspunkt,
og flere medarbejdere skal involveres på tværs af
det traditionelle organisationsdiagram,”
konkluderer Kim Rahbek, direktør i
Sticks’n’Sushi, efter at virksomhedens ledelse har
deltaget i en Copenhagen Co’creation workshop.
/ Et nyt forretningsområde
Sticks'n'Sushi åbnede d. 22. marts 1994 som en af de første
restauranter i København med speciale i sushi og yakitori sticks
serveret i moderne designede lokaler. I dag har Sticks’n’Sushi
mere end 300 ansatte med foreløbig otte restauranter i
Storkøbenhavn – og har altid haft ambitioner om at vokse. På
##!
!
!
workshopdagen ser Sticks’n’Sushi på, hvordan deres viden også
kan udvikles til et økonomisk bæredygtigt forretningskoncept.
Sticks’n’Sushi deltog d. 3. december 2009 i Copenhagen Co’creation
Workshop. Kim Rahbek, Sticks’n’Sushi(tv.) og Mikael Hallstrup og
Niels Clausen-Stuck, Designit, der faciliterede workshoppen.
/ Vi fik en masse idéer
Sticks’n’Sushi tester 10-12 tilgange til at involvere kunder,
særlige forbrugergrupper og partnere med fokus på at skabe
værditilvækst via viden om brugere.
”Vi fik en masse idéer. Men først og fremmest bemærkede vi, at
vi skulle lytte internt til hinanden på en ny måde. Co-creation
som metode er anderledes end den måde, vi oftest udvikler på.
Her uddelegeres projektet til den enkelte, som tager ansvar for
hele processen, produkt og resultat. I co-creation involveres
hele værdikæden. Sticks’n’Sushi kan skabe større resultater ved
at integrere alle involverede i starten af et projekt, selvom
Sticks’n’Sushi er vant til at arbejde tværfagligt, og folk er vant
til at byde ind. I fremtiden vil vi starte projekter op med flere
stakeholdere involveret.”
/ Sticks’n’Sushi tager co-creation til sig
”Co-creation som metode er interessant, fordi det kræver fokus
på organisationen”, fortsætter han. ”Jeg blev opmærksom på det
inden workshoppen, fordi jeg skulle tænke udover det normale
organisationsdiagram. I co-creation arbejder man på tværs af
traditionelle hierarkier.”
”I Sticks’n’Sushi tager vi den nye multidisciplinære tilgang til
os i et konkret projekt i 2010. Vi står og skal udvide med to nye
restauranter, og for første gang inkluderer vi tjenere og fagfolk
uden ledelsesansvar i udviklingsprocessen med den ambition at
integrere deres erfaringer og skabe større anvendelighed og
funktionalitet i slutproduktet. Derudover skal vi flytte
centralproduktionen. Og normalt involveres teknisk chef,
produktion mv. Vi har besluttet at inkludere alle de
medarbejdergrupper, der bliver påvirket undervejs for at skabe
større ejerskab og nye løsninger.”
/ Anbefaling fra Kim Rahbek
”Der vil ske store forandringer for danske virksomheder de
næste 15 år, og virksomheder skal kunne forandre sig hurtigt.
Og det kræver, at du får tid til at tænke hurtigt. Det kan cocreation som metode facilitere. Workshoppen, vi deltog i, var en
appetitvækker. Men virksomheden skal ville metoden. Cocreation forpligter, fordi den rækker ind i organisationen, og jeg
tror, det er vigtigt, at en virksomhed har nogle specialister til at
styre en co-creation proces. Nogle som kan metoderne. Ligesom
virksomhedens ledelse både skal benytte co-creation langsigtet
og give det tid at implementere co-creation. Og det kræver, at
virksomheden afsætter økonomiske midler. Ligesom ved kurser,
så skal udvikling af idéer inkluderes i budgettet, og man kan
udfordre sig selv ved at etablere et styringsværktøj, der går
efter, hvor mange idéer medarbejderne har udviklet.”
#$!
!
!
05.2.
/ Workshop med ME-FA
”Vi har en ny ledelse i ME-FA med et team, hvis ambition er at
vækste og være førende på markedet. Ambitionerne og
forudsætningerne er der, men nu skal vi skabe indhold. Vi vil
noget andet, og det er at differentiere os på kvalitet og
oplevelser frem for pris,” understreger Carl Trock.
”co-creation sparker
til virksomhedernes
dogmer”
/ ”Vores virksomhed står et sted nu, hvor vi har
brug for at tænke nyt. Vi er et nyt ledelsesteam,
og virksomheden har haft en voldsom vækst det
seneste år, hvilket har givet os en masse
muligheder. Nu ser markedet anderledes ud, og vi
har brug for at tænke nyt, så vi kan nå vores
ambitiøse målsætninger. Co-creation er en
systematisk tilgang til at rykke ved
virksomhedens dogmer og nytænke hele
forretningsgrundlaget – og det har vi brug for
nu,” udtaler Carl Trock efter workshoppen.
/ Vi skal selv skabe væksten
ME-FA blev etableret i 1969 og er i dag Nordens største
producent af postkasser og postkassesystemer. Ca. 80 pct. af
forretningen er i dag baseret på det danske marked. ME-FA
ønsker at skabe en sammenhængende strategi og handlingsplan
i forhold til ledelsens ambitiøse målsætninger.
ME-FA ledelse deltog d. 10. december 2009 i Copenhagen Co’creation
Workshop. Fra venstre økonomichef Frank Toft-Jensen, salgschef
Peter Andersen, adm. dir. Carl Trock.
/ Et mentalt frirum
”Workshoppen var et mentalt frirum og gav os nogle metoder til
at komme bredt omkring og sikre inddragelse af interessenter,
som vi normalt ikke får bragt i spil. Og så fik vi rykket lidt ved
nogle af virksomhedens dogmer. Det illustrerede også, hvordan
den skøre idé kan anspore til nye anvendelige idéer, og den
metodiske tilgang gør, at frirummet også hurtigt kan skabe
substans - det er særdeles brugbart.”
#%!
!
!
/ Kundegrupperne skal inkluderes fremover
/ Anbefaling fra Carl Trock
”Vi vil i fremtiden inkludere nye kundegrupper, når vi skal
udvikle nye produkter. Co-creation har identificeret nye
interessentgrupper, som det vil være klogt at inddrage. Vi er nu
opmærksomme på andre brugere, som vi normalt ikke ville
tænke på. Avisbude er et eksempel. Vi har også fået øjnene op
for potentialet med co-creation mellem virksomheder. Med
andre ord vil vi i fremtiden skabe alliancer med partnere uden
for vores egen kreds af interessenter. Vi er nu blevet
opmærksomme på relevansen af helt nye partnerskaber.”
”Co-creation kan være en revitalisering af virksomheden. Alle
virksomheder er startet med en god idé, og det er et godt sted at
starte. Men det er ikke altid nok til at opretholde og udvide
markedspositionen.”
”For os er det oplagt at fokusere på produktudvikling. Cocreation passer godt til virksomheder af vores størrelse. Jeg tror
mange små og mellemstore virksomheder kan have glæde af at
anvende det tankesæt, som co-creation er baseret på. Mindre
virksomheder skal i højere grad være i stand til at sætte alle
ressourcer i spil samtidig. Co-creation kan som metode
medvirke til, at alle ressourcerne, og ikke bare ledelsen,
systematisk inddrages i udviklingen af virksomheden. Derfor er
co-creation helt oplagt i den mindre virksomhed. Her er alle tæt
på virksomhedens virkelighed og forskellige daglige
udfordringer. Alle vil herved kunne bidrage med konkrete
erfaringer og holdninger til, hvad virksomheden kan gøre.”
”Her kan co-creation være en saltvandsindsprøjtning og en
måde for virksomheder at udfordre sig selv på. Særligt i disse
tider, hvor man ikke er garanteret noget som helst ved blot at
gøre det, man plejer og er god til. Nu hvor konkurrenter på det
globale marked kan producere billigere produkter i samme
kvalitet, er det vigtigt at virksomhederne tænker i nye smartere
måder at gøre ting på. Co-creation kan give virksomhedens
forretningsstrategi et tiltrængt skub fremad”.
”Min anbefaling er, at co-creation er en god investering. Særligt
i en tid hvor mange virksomheder er ramt af nedskæringer, er
det vigtigt at turde tænke nyt og få den langsigtede bane på
plads. Disse udfordringer er virksomhederne nødt til at være
bevidste om i dag. Co-creation er en spændende metode til at
angribe disse udfordringer ,” slutter Carl Trock.
/co-creation som økonomisk vækstmotor
”Det er min oplevelse, at Danmark sakker bagud i kapløbet på
det internationale marked om at skabe produktion og vækst.
Flere rapporter og analyser viser, at Danmark falder tilbage i
internationale målinger. Det gælder både virksomheder og den
offentlige sektor. Jeg tror, det handler om, at vi ikke besidder
den parathed og åbenhed for at finde nye veje, som man gør i en
række andre lande.”
#&!
!
!
05.3.
/ Workshop med KPMG
”nye ydelser skal
defineres - og til det
forløb har KPMG
besluttet at inddrage
kunderne i en slags cocreation”
”Den anden årsag er mere konkret. Regeringen har længe
prioriteret arbejdet med at skabe administrative forenklinger for
både borgere og virksomheder. Et resultat heraf er bortfaldet af
revisionspligten for små og mellemstore virksomheder. KPMG,
der har en betragtelig omsætning blandt små og mellemstore
virksomheder (SMV), vil derfor konkret blive ramt i ikke
ubetydeligt omfang på omsætningen, såfremt man ikke udvikler
nye forretningskoncepter og/eller får motiveret de mindre og
mellemstore virksomheder til alligevel at få foretaget ekstern
revision givet de fordele, der - også for virksomheden - er
knyttet til revisionsvirke. Altså, at revision ikke kun er et
'nødvendigt onde', en pligt, der skal til for at leve op til
lovgivningen og gøre skattevæsen og myndigheder tilfredse.”
”Revision kan også levere en række mere offensive
rådgivningsydelser om skat, investering, økonomi, drift og
effektivitet. Det er rådgivningsydelser, der ikke umiddelbart har
med pligt at gøre, men som til gengæld kaster reelle
fremadrettede effekter af sig. KPMG oplever, at en stor del af
deres kunder oftest er kunder af de førstnævnte, pligtbaserede
årsager, og ikke i ligeså højt omfang grundet værdien af de
andre ydelser.”
KPMG har sagt ja til at deltage, fordi virksomheden er
nysgerrig på nye måder og metoder til at løse eksisterende
problemer og udfordringer på. Co-creation kan være en måde at
tilføre organisationen en ny læring, som også bygger på mere
kreativ interaktion end normalt.
”Udfordringen er at definere ydelserne på en ny, attraktiv måde
i et segment, der ikke længere er forpligtiget til at anvende
ekstern revision. Hvis det ikke lykkes, er konsekvensen
nedgang, reduceret medarbejderstab og antageligvis en generel
svækkelse af de lokale kontorer”.
”Det er en klassisk udfordring i rådgivervirksomheder - også
indenfor revision - at ledende medarbejdere både skal drive
klienter og samtidigt være dem, der udvikler virksomheden, nye
produkter, services og forretningsområder. Der er ikke tradition
for at have en stor stab på sidelinjen, der har til ansvar at se på
virksomhedens udvikling.”
/ Offensiv strategi
”Med co-creation har vi fået åbnet op for de muligheder,
rådgivning kan handle om: hvordan der skabes vækst, udvikles
nye produkter eller services, nye markeder, partnerskaber,
skaffes finansiering etc., altså en offensiv tilgang i stedet for en
defensiv, som en ’klassisk revision’ er præget af. Revision er en
#'!
!
!
pligt, noget man skal leve op til i lovgivningen og altså ikke
noget, virksomheder nødvendigvis føler er nyttigt eller skaber
vækst.”
”Et andet udkomme fra workshoppen er, at KPMG er blevet
opmærksomme på, at vi skal være varsomme med at rådgive
med ekspertens autoritet på de ’nye’ felter, hvor KPMG
medarbejderen ikke nødvendigvis har den fornødne ekspertise. I
stedet skal vi udnytte vores analytiske skills og den
troværdighed, der hersker til revisoren i hans/hendes rolle. For
revisorens rådgivning på de andre, mere vækstorienterede felter,
kan ikke altid ske med samme autoritet som indenfor ’revision
classic’”.
/ Krav til nyt fokus på brugere
forløb har KPMG besluttet at inddrage kunderne i en slags cocreation.”
/ Anbefaling fra Mads Meldgaard
”Co-creation er spændende, og jeg er blevet opmærksom på,
hvordan man kan benytte co-creation til at fokusere på proces
og brugere. Min oplevelse er, at det er vigtigt at inkludere både
folk med kompetencer inden for proces og analyse – at benytte
flere tværfaglige eksperter. Det vil også være godt med en
synliggørelse af resultater og cases. Andres erfaringer tæller,
hvis en virksomhed skal i gang med co-creation og få et udbytte
af co-creation”.
/ Designit A/S og KPMG drøfter et videre forløb herfor.
”Arbejdet med co-creation som metode markerer, at vores måde
at inddrage og forstå kunder på, ikke altid er tidssvarende. Der
har været talt længe og inderligt om det i KPMG, men der er
ikke rigtigt sket noget. Workshoppen afdækkede, at der har
manglet ordentlige, robuste processer, hvor der var afsat de
fornødne ressourcer til at gennemføre det.”
”Det er usikkert at stille skarpt på størrelsen af tabet som følge
af revisionspligtens bortfald. Det kan være alt fra 20 millioner
og opefter, men det er klart, jo større tab, jo mere grundigt og
ambitiøst må KPMG gå til værks og foreslå og tilrettelægge et
forløb, der kan stille skarpt på hvilke produkter og services, som
skal kompensere for ’tabt’ omsætning, som er skarpe, attraktive
og udviklet i nært samarbejde med KPMGs kunder”.
”Sagen er jo også, at KPMGs konkurrenter lige nu også sidder
og udvikler nye services og idéer, som skal kompensere for den
omsætning som de også kommer til at miste. Bortfaldet af
revisionspligten betyder, at gør KPMG ingenting, mistes en
masse omsætning. De nye ydelser skal defineres. Og til det
#(!
!
!
05.4.
/ Debatoplæg i Børsen
”danmark halter
bagud på innovation”
/ Som led i den markante debat om, hvordan
Danmark i fremtiden placerer sig blandt verdens
mest innovative nationer, bringer vi et debat
indlæg i Børsen netop med fokus på potentialet
ved co-creation. Du kan læse det her.
Hvis Danmark skal placere sig blandt verdens mest innovative
nationer, skal der sættes ind nu. Det store spørgsmål er, hvordan
vi klæder os på til vækst? Som nævnt har flere designdrevne
danske virksomheder skabt positive resultater ved at anvende en
ny innovations-proces, co-creation. I stedet for at designe FOR
mennesker er co-creation, når man designer MED mennesker.
Faktum er, at verden bliver mere og mere kompleks. Og for at
løse de store problemer som økonomisk krise og miljø- og
klimaudfordringer, bliver vi nødt til at hente viden fra mange
forskellige områder og bringe den i spil på en helt ny måde,
ellers risikerer vi at blive hægtet af innovationstoget. Mange
designdrevne virksomheder imødekommer allerede disse
udfordringer med den nye form for åben innovation, men
danske virksomheder og organisationer kan blive langt bedre.
/ Men hvorfor co-creation?
Co-creation kan være med til at skabe vækst. Det handler om at
få nedbrudt idéen om, at lige børn leger bedst. Man rykker sig
ikke ved at gøre som man plejer, men kun ved konstant at
udfordre sig selv. De virksomheder, der formår at inddrage
brugere aktivt i at skabe nye produkter, opnår den store gevinst,
at de skyder genvej til viden om brugeradfærd. Og de kan
derved også nemmere overskue kompleksiteterne i det globale
marked. Men co-creation stiller også en række krav. Man skal
som virksomhed kunne håndtere forskellighed og diversitet og
give slip på kontrol og vanetænkning. Og det kræver
ledelsesmæssig opbakning og vilje til forandring.
/ Design som vækstmotor
I august inviterede Danish Design Association, sammen med
Dansk Erhverv og Dansk Industri, Dansk Design Center /
Copenhagen Design Week og INDEX: over 150 ledere,
forskere og innovationseksperter fra hele verden til København
for at etablere et nyt innovationsnetværk, under titlen
Copenhagen Co'creation. Formålet var at etablere et fagligt
netværk, der både skal medvirke til at skabe ny viden og
markere Danmark som et internationalt centrum for
designinnovation.
Dansk Design har historisk set været en guldmine og vinder
stadig international genklang, men konkurrencen er benhård.
Derfor bliver vi nødt til at sætte ind og virksomheder skal blive
bedre til at nytænke, hvis vi skal konkurrere med lande som
Storbritannien, Finland og Tyskland, der ifølge regeringens
konkurrence-undersøgelse fra 2009 omsætter mere på
nyudviklede produkter end vi gør i Danmark. Det er netop
indenfor designbranchen, at der er nogle helt oplagte og
uudnyttede potentialer, som vi kan og skal udnytte, hvis vi vil
bringe Danmark tilbage på designverdenskortet.
#)!
!
!
Blandt de danske designdrevne virksomheder som allerede
nævnt har haft stor succes med at anvende co-creation som en
driver for innovation er CPH Design, Grundfos, Novozymes,
Vestas og LEGO. Det behøver ikke være så svært. Hvis vi skal
øge væksten i Danmark peger alt på, at vi kan hente store
gevinster ved et helhedsorienteret perspektiv på innovation.
/ Af Gitte Just, Direktør, Danish Design Association
04.5.
/ Debatoplæg
"velfærdsmodel
version 2.0 stiller
krav til
innovationskraften i
den offentlige
sektor"
/ Produktiviteten i Danmark falder, vores
konkurrenceevne er dalende og væksten er
negativ. Disse og andre vilkår sætter den danske
velfærdsmodel under pres samtidig med stadige
nye krav til kvalitet og serviceydelser for færre
skattekroner. Det er derfor nødvendigt, at den
offentlige sektor sætter innovation øverst på
dagsordenen. Design anvendt som
innovationsmetode kan hjælpe mod bedre og
mere effektiv service, fordi design kan skabe
helhedsløsninger ved at involvere brugere.
/ Design tager fat i borgerne og deres behov
Det er ikke kun det danske erhvervsliv, der skal finde løsninger
på den faldende produktivitet og negative vækstkurver. Også
den offentlige sektor skal skabe løsninger på de stadige krav til
øget performance, nye services og mest mulig kvalitet til færrest
mulige skattekroner.
Design er interessant for den offentlige sektor, fordi design
handler om at skabe løsninger, hvor man sætter brugerens
forventninger og oplevelse i kontekst. I dag benytter den
offentlige sektor 80 % af sine udviklingsressourcer på at
dokumentere og kun 20% af ressourcerne på at skabe
fremadrettede løsninger. MindLab, som er ejet af tre
ministerier, benytter design-processer som innovationsmetode
og skaber målrettede helhedsløsninger på områder som
erhvervsfremme, beskæftigelse og digital borgerservice. Ved at
inddrage borgerne og tage udgangspunkt i deres behov kan man
nytænke såvel serviceydelser som de indsatser, der har størst
effekt og bedst fremmer de politiske målsætninger. Innovation
med design kræver imidlertid, at deltagerne kan håndtere
forskellighed og diversitet, at de giver slip på kontrol og
vanetænkning. Og det kræver ledelsesmæssig opbakning og
vilje til forandring - især ved samarbejder på tværs af de
offentlige siloer.
#*!
!
!
/ Løsningerne kommer fra dem, der har
problemerne
I Kriminalforsorgen har de med succes sat innovation med
brugerne øverst på dagsordenen og anvendt design som
innovationsmetode til at designe et bedre psykisk arbejdsmiljø
og afsoningsmiljø for ansatte og indsatte. I stedet for at skabe
innovation bag lukkede døre, har de indsatte og de ansatte
samarbejdet i over to år om at skabe bedre indbyrdes dialog.
Men den største gevinst for Kriminalforsorgen er, udover de
konkrete resultater med et stærkt forbedret arbejdsmiljø og
forøget produktivitet, erfaringen med at de bedste løsninger
kommer fra dem, der har problemerne; og at turde benytte
adaptiv ledelse, der løfter initiativer fra brugerne. Sune Kjems
fra Via Design præsenterede casen på et seminar arrangeret af
MindLab og Danish Design Association d. 11. nov. 2009.
Det behøver ikke at være så svært. Men faktum er, at det
offentlige skal ruste sig til at innovere fremadrettet, og hvis vi
skal øge produktivitet og innovation i det offentlige, kan vi
hente gevinster ved at bruge designmetoden i brugerdrevne
innovationsprojekter.
/ Af Christian Bason, Innovationschef, MindLab og Gitte Just,
Direktør, Danish Design Association
$+!
!
!
#06
næste skridt
/ I rapporten giver vi et indblik i erfaringer og
visioner, der blev skabt i 2009 – og vil nu se
fremad.
For Danish Design Association har Copenhagen Co’creation
været en meget større succes, end vi kunne drømme om. På
ganske kort tid har vi formået at etablere det internationale
viden- og innovationsnetværk, som indledningsvist bestod af 40
internationalt ledende virksomhedsledere, designere,
innovatører, forskere mm., og nu har næsten 300 internationale
medlemmer. Websitet copenhagencocreation.com oplever hver
måned at få 500 unikke nye brugere.
/ Her står vi
Inden vi ser frem, vil vi gøre status over, hvor vi står. Vi har via
Copenhagen Co’creation haft muligheden for at sætte cocreation på dagsordenen på tværs af brancher og med
international bevågenhed. Undervejs har Danish Design
Association gjort sig erfaringer både omkring organiseringen af
et brugerdrevent innovationsprojekt og om, hvad der skal til for
at realisere projektets fortsatte udvikling.
Vi mener, at Copenhagen Co’creation har potentiale til at
generere stor international gennemslagskraft på grund af det
internationale netværk og dets unikke sammensætning af
multidisciplinære kompetencer – der findes ikke noget
tilsvarende netværk i verden, som har fokus på globale
innovationsdrivere. Dette er en af årsagerne til, at Copenhagen
Co’creation i 2009 blev en succes, da der er hårdt brug for
globale netværk, som udvikler og deler viden og metoder, der
funderes lokalt.
At vi har haft et bredt samarbejde med væsentlige aktører, er en
af de væsentligste forudsætninger for, at vi nåede vores
succeskriterier om at skabe et bredt internationalt netværk.
Samarbejdet med organisationer med specialisering i hhv.
design og dansk erhverv, herunder Dansk Erhverv, DI, INDEX:,
Dansk Design Center/ Copenhagen Design Week 09, har givet
Copenhagen Co’creation et bredt formidlingsnetværk og et
bredt felt af ressourcer og ressourcepersoner inden for både det
designfaglige område og de danske erhvervsorganisationer.
Projektet har også skabt grobund for nye samarbejder, danske
såvel som internationale.
Samarbejdet har også muliggjort den solide formidling af
projektet til virksomheder, designere og organisationer via
copenhagencocration.com, LinkedIn gruppe og andre sociale
medier. Copenhagencocreation.com er i dag udviklet som en
samlende platform til artikler, presseinformation, film,
præsentationer, blogs og diskussionsfora for projektets
involverede parter samt andre interesserede i designbranchen og
erhvervslivet og vil i fremtiden være omdrejningspunkt for at
skabe interesse for netværket og skabe erfaringsudveksling.
Vi erfarede at flere danske virksomheder og offentlige
organisationer skaber positive resultater med co-creation, men
der er endnu ikke bred erfaring med co-creation i det danske
erhvervsliv. Det direkte samarbejde mellem netværk og
$"!
!
!
deltagere på Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09
var givende – og et tæt samarbejde i fremtiden kan medvirke til
innovation på tværs af erhverv, offentlige institutioner og
designbranchen. For Danish Design Association er det derfor
vigtigt i fremtiden konkret at anskueliggøre, hvordan
virksomheder kan benytte co-creation og design som
innovationsmetode.
/ Vi vil gerne bane vejen
Vi mener, det nytter at introducere co-creation netop i en tid,
hvor der er manglende vækst, også selvom det kræver
ressourcer – fordi samfundet står overfor store udfordringer.
Kravet om innovation, nytænkning og vækst i samspil med ny
produktivitet og effektivitet strækker sig på tværs af det private
og det offentlige.
Artikler, interviews og cases i rapporten markerer en stor tillid
til at igangsætte nye innovationsinitiativer. Virksomheder og
offentlige organisationer gør det i dag - de arbejder med
brugerdreven innovation, co-creation og nye strategier, og de
tager dem til sig, fordi de er nysgerrige, og fordi de kan se, det
er vejen frem, også selvom de ikke kender resultatet. Det er
tankevækkende. Det viser, at der reelt ikke er et alternativ til
innovation.
I manifesterne fra Copenhagen Co’creation: Designing for
Change 09 markerer det internationale netværk behovet for
mere viden for at kunne skabe endnu bedre løsninger med cocreation:
/ ”Hvordan flytter virksomheder fokus fra ’forbrugeren’ til
mennesket?”
/ ”Hvordan skaber vi nye metoder og redskaber, der langt bedre
sætter mennesket i centrum?”
/ ”Hvordan bliver virksomhederne bedre til at håndtere
åbenhed?”
/ ”Hvordan skaber vi overbevisende, økonomiske profitable
forretningsmodeller?”
I Danish Design Association vil vi gerne bane vejen for at skabe
mere viden herom. Ser vi på disse formulerede udfordringer i
samspil med cases, artikler osv. i rapporten tegner der sig også
et andet billede: af en række innovative ildsjæle (virksomheder
og organisationer) som tager teten, men som kan få endnu mere
gennemslagskraft med adgang til mere strategisk og
international viden.
Essensen i co-creation er at skabe løsninger ved at innovere
MED mennesker og ikke kun FOR mennesker. Potentialet med
Copenhagen Co’creation netværket er, at vi kan skabe mere
videndeling. Vi har derfor et ønske om at gentage succesen fra
Copenhagen Co’creation: Designing for Change 09. Vi vil
afholde et event i København hvert år, hvor netværket
samarbejder om at komme med innovative og bæredygtige
løsningsforslag til en international kompleks udfordring med
co-creation som innovationsdriver. Den konkrete udfordring
fungerer som katalysator for netværket til at udvikle og tage
innovative metoder og processer inden for designtænkning og
co-creation i brug. Et ambitiøst mål i fremtiden er, at netværket
i kraft af en global udfordring udvikler den nødvendige viden til
at skabe globale løsningsmodeller.
Store globale udfordringer som miljø, klima, fattigdom og
velfærd kræver nytænkning og innovation. Co-creation,
brugerdreven innovation, global videndeling og netværk
udnævnes flere steder til at være de store innovationsdrivere,
som kan løse fremtidens udfordringer. Det er absolut
nødvendigt, at vi tager det alvorligt. Co-creation som
innovationspraksis bygger på kompetencer som evnen til at
$#!
!
!
tænke ukonventionelt, tværfaglige samarbejder og demokratiske
processer.
I mindre skala er ambitionen at bane vejen for denne udvikling
ved at skabe ny konkret viden om co-creation og bringe nye
kompetencer til de danske virksomheder herunder
designvirksomhederne.
Danish Design Association har mulighederne, netværket og
infrastrukturen til at fortsætte projektet, men skal for at realisere
fortsættelsen skabe finansiering ved fundraising.
Copenhagen Co'creation netværket ved Copenhagen Co'creation:
Designing for Change 09.
$$!
!