Se det omdelte materiale til den ekstraordinær
Aalborg Universitet PAPER 2 DEN DANSKE BYGGEBRANCHE Jeppe Drachmann Christensen & Claus Nielsen Civilingeniørstuderende ved Instituttet for Produktion – Virksomhedssystemlinien 9-10 semester (Afgangsprojekt) Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche Indholdsfortegnelse 1. DEN DANSKE BYGGEBRANCHE...................................................................................................... 1 1.1 FREMGANGSMÅDE .............................................................................................................................. 1 1.1.1 DEFINITION AF BYGGEBRANCHEN ................................................................................................. 1 1.1.2 MODELLEN BAG BESKRIVELSEN .................................................................................................... 1 1.2 RAMMEBETINGELSER FOR BYGGEBRANCHEN.................................................................................. 3 1.2.1 DANSKE RAMMEBETINGELSER ...................................................................................................... 4 1.2.2 OFFENTLIGE UDBUD I EU – TÆRSKELVÆRDIER............................................................................ 6 1.3 KUNDEN – BYGHERREN ..................................................................................................................... 8 1.3.1 BYGHERRENS FUNKTIONER ........................................................................................................... 9 1.3.2 BYGHERREFORMER........................................................................................................................ 9 1.4 LEVERANDØRERNE TIL BYGGEBRANCHEN ..................................................................................... 13 1.4.1 BYGGEVAREFORHANDLERE......................................................................................................... 14 1.4.2 BYGGEVAREPRODUCENTER ......................................................................................................... 14 1.4.3 REGISTREREDE ENHEDER, OMSÆTNING OG STØRRELSE .............................................................. 15 1.5 DE PRIMÆRE AKTØRER I BYGGEBRANCHEN .................................................................................. 17 1.5.1 ENTREPRENØRER ......................................................................................................................... 18 1.5.2 RÅDGIVERE .................................................................................................................................. 19 1.5.3 REGISTREREDE ENHEDER, OMSÆTNING OG STØRRELSE .............................................................. 20 1.6 BYGGEPROCESSEN............................................................................................................................ 22 1.6.1 FREMGANGSMÅDE ....................................................................................................................... 23 1.6.2 PROGRAMFASE............................................................................................................................. 23 1.6.3 PROJEKTERINGSFASE ................................................................................................................... 24 1.6.4 OPFØRELSESFASE ........................................................................................................................ 25 1.6.5 DRIFTSFASE ................................................................................................................................. 25 1.6.6 FORUDSÆTNINGER ....................................................................................................................... 25 1.6.7 TEKNOLOGISK UDVIKLING........................................................................................................... 27 1.6.8 ORGANISATION ............................................................................................................................ 28 1.6.9 INFRASTRUKTUR .......................................................................................................................... 32 1.6.10 OPSAMLING .................................................................................................................................. 33 1.7 SUBSTITUERENDE PRODUKTER ........................................................................................................ 35 1.8 INDTRÆNGNINGSBARRIERER........................................................................................................... 36 1.8.1 ENTREPRENØRER/FAGENTREPRENØRER ...................................................................................... 37 1.8.2 RÅDGIVERE .................................................................................................................................. 37 1.9 SAMMENFATNING ............................................................................................................................. 38 1.10 REFERENCER .................................................................................................................................... 40 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche 1. DEN DANSKE BYGGEBRANCHE I dette paper beskrives den danske byggebranche med det formål at klarlægge aktørerne på markedet og samspillet mellem disse, i alle byggeprocessens faser: Program, Projekt, Opførelse og Drift. Derudover søges det at give et indtryk af konkurrencen på markedet. Beskrivelsen er opbygget ud fra Michael E. Porters Five Forces model samt Porters Value Chain. 1.1 Fremgangsmåde Fremgangsmåden i denne beskrivelse af den danske byggebranche er inspireret af Michael E. Porters ”Five Forces Model” [1] [2]. En model som primært har sin anvendelse i forbindelse med analyse af ”kræfter”, som har indflydelse på konkurrencen på et givent marked. Formålet er, at definere konkurrencestrategien for en given virksomhed. I denne beskrivelse anvendes modellen som en ”checkliste” for hvilke elementer, der skal indgå i beskrivelsen af byggebranchen. Five Forces Modellen suppleres endvidere med Porteres Value Chain. Modellen anvendes til identificere og analysere aktiviteterne i en virksomhed. Hvorledes modellerne specifikt er anvendt uddybes umiddelbart efter en definition af byggebranchen. Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) har ligeledes anvendt Porter i forbindelse med en analyse af dansk byggeris internationale konkurrenceevne [7]. Nærmere redegørelse for den egentlige teori bag Porters modeller samt redegørelse for hvorledes modellerne er modificeret til denne anvendelse er anført i projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks 1. 1.1.1 Definition af byggebranchen En branche defineres typisk som en erhversgren eller et erhverv. Spørgsmålet er så i den forbindelse hvorledes en erhversgren defineres. Principielt anvendes der to definitioner på en erhversgren/branche: Den første tager udgangspunkt i, at der er tale om en fælles teknologi, hvorimod den anden definition betegner produktet som det fælles element [3]. Definitionen af byggebranchen, som anvendes i denne beskrivelse, bygger på definitionen vedrørende det fælles produkt. Definitionen er således: ”Byggebranchen defineres som værende virksomheder, der direkte medvirker til udførelse af dansk nybyggeri og danske renoveringsprojekter med arbejder og/eller rådgiverydelser. Specifikt er der således tale om entreprenører og rådgivere der agerer på det danske marked for byggeri”. På baggrund af denne definition redegøres der for, hvorledes Porters modeller er anvendt i beskrivelsen. 1.1.2 Modellen bag beskrivelsen Grundmodellen for beskrivelsen er Porters Five Forces model, som udgøres af de 5 kasser indenfor cirklen på Figur 1.1. [1] [2] Udgivet d. 16-12-1999 Side 1 er els g n eti eb m m Ra Leverandører Substituerende Produkter Byggebranchen Kunden Bygherren Indtrængningsbarrierer Værdikæden i byggeprocessen Drift Opførelse Projektering Program Figur 1.1 Modellen for beskrivelse af den danske byggebranche inspireret af Porters Five Forces og Porters Value Chain. Nærmere redegørelse for modellen og modificeringen til denne anvendelse er anført i projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks 1. Modellen betragter centralt byggebranchen og samspillet mellem byggebranchens virksomheder. Desuden betragtes de aktører i modellen, der agerer uden for byggebranchen (ifølge definitionen). Det vil sige leverandører og bygherrer. Herudover fokuseres der på indtrængningsbarrierer og substituerende produkter der påvirker markedet. Kendetegnende for byggebranchen er, at denne er meget styret/præget af rammebetingelser på området, hvorfor disse er anført som den omkringliggende ”ramme” på figuren, der påvirker "de fem kasser". Fremgangsmåden for beskrivelsen gennemgås efterfølgende ud fra Figur 1.1: 1. Rammebetingelserne, herunder relevante lovgivninger, cirkulærer og direktiver, opstilles indledningsvis med det formål at kunne inddrage relevante rammebetingelser i den efterfølgende beskrivelse iht. Five Forces. 2. Næste skridt i beskrivelsen er at redegøre for kunderne i forbindelse med byggebranchen. Kunderne er således bygherrerne på markedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i bygherren, da bygherren oftest initierer byggeprojektet. 3. Herefter redegøres for leverandørerne på markedet, idet den efterfølgende beskrivelse af byggebranchen forudsætter at kunden og leverandørerne er beskrevet. 4. På baggrund af de beskrevne bygherrer og leverandører beskrives byggebranchen. Indledningsvis redegøres der for aktørerne i byggebranchen: Entreprenørerne og rådgiverne. Efterfølgende redegøres der for samspillet mellem aktørerne ud fra Porters Value Chain Side 2 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche på Figur 1.2 [1] [2]. Porters Value Chain anvendes oprindeligt for én virksomhed. Her er denne i stedet tilpasset og brugt på et byggeprojekt. Hvorledes figuren er tilpasset et byggeprojekt er beskrevet nærmere i den senere beskrivelse. Infrastruktur Support aktiviteter Ma Organisation rg Teknologisk udvikling in Forudsætninger Ma rg Drift in Udførelse Byggeri Projektering Projektering Program Program Primære aktiviteter Figur 1.2 Porters Value Chain opstillet generelt for et byggeprojekt. 5. 6. 1.2 På dette stadie er aktørerne i byggebranchen og samspillet mellem disse i byggeriets fire faser nu beskrevet. Herefter beskrives markedssituationen hvad angår indtrængningsbarrierer for nye konkurrenter på markedet. Til sidst beskrives markedssituationen hvad angår substituerende produkter på markedet. Rammebetingelser for byggebranchen Den danske byggebranche har forskellige rammebetingelser, der skal overholdes i forbindelse med et byggeri. Der gælder forskellige reglementer i forbindelse med privat og især offentligt og offentligt støttet byggeri. Udover rammebetingelserne på danske forhold, gælder der på EU-niveau yderligere rammebetingelser, når fastsatte økonomiske tærskelværdier overskrides. I det følgende præsenteres først danske rammebetingelser og dernæst rammebetingelser på EU-niveau. De danske rammebetingelser indeholder: • • • • • • Licitationsloven Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder AB 92 ABT 93 ABR 89 Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder Rammebetingelserne på EU-niveau indeholder: • • • • Offentlige bygge- og anlægskontrakter Offentlige vareindkøbskontrakter Offentlige tjenesteydelseskontrakter Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder. Udover de nævnte rammebetingelser findes der også lovgivninger, som primært knytter sig til den praktiske projektering og udførelse. Eksempelvis Byggeloven, Bygningsreglementet (BR) og Normer. Disse er dog ikke beskrevet. Efterfølgende beskrives rammebetingelserne opstillet i punktopstillingen. Udgivet d. 16-12-1999 Side 3 1.2.1 Danske Rammebetingelser Licitationsloven Licitationsloven er lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (ændret 1989). Licitationsloven foreskriver hvordan en licitation skal foregå og hvilke regler der i øvrigt gælder ved licitation. §1. Denne lov finder anvendelse på tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I licitationsloven fremsættes to muligheder for licitation. §2. stk.2. Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds. Ved bunden (ikke offentlig) licitation rettes opfordringen til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes. Ved licitation i Danmark gælder bl.a. følgende: §3. …De bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold. For udbyderen gælder det: §3. stk.2. Udbyderen er: • • ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne bud og til at forkaste dem alle, ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende Licitationsloven indeholder i alt 9 paragraffer. Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder er fra 1989. Cirkulærets formål er at sikre konkurrencen ved udbud af statslige og statsstøttede bygge- og anlægsopgaver. §1. Dette cirkulæres §§2-9 og §§16-17 gælder for statslige og statsstøttede byggeog anlægsarbejder. For særlige statsstøttede arbejder i forbindelse med sanering, byfornyelse og lign. gælder desuden §§10-15. §1 stk.3. Cirkulæret gælder også for bygherreleverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og arbejdet at forstå som leverancen. For selve udbuddet gælder bl.a.: §2. Arbejdet skal udbydes offentligt eller begrænset. Der kan frit vælges mellem de to udbudsformer. Underhåndsbud kan alene indhentes som nævnt i §4. §3. Offentlig udbud omfatter offentlig licitation og offentlig udbud i totalentreprise. Begrænset udbud omfatter bunden licitation og begrænset udbud i totalentreprise. §4. Underhåndsbud kan indhentes: 1. på arbejder, hvis omfang, kvalitet eller tidsforløb kun med stor vanskelighed kan fastlægges i et udbudsgrundlag, såsom visse restaurerings-, reparations-, og ombygningsarbejder, 2. på arbejder med en anslået samlet byggeudgift på 400.000 kr. eller derunder, 3. når kun én virksomhed har praktisk mulighed for at udføre arbejdet, eller Side 4 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche 4. når andre særlige grunde taler for at vælge en bestemt virksomhed, herunder indgåelse af udviklingskontrakter med en statslig styrelse. §5. Ved offentligt udbud må arbejdet ikke forbeholdes bydende fra et bestemt lokalt område eller bydende fra bestemte grupper af erhvervsdrivende… §6. Ved begrænset udbud gælder: 1. Der skal indbydes mindst 3 og normalt højst 5 bydende, 2. der skal indkomme mindst 2 tilbud, 3. fra en kreds af virksomheder med indbyrdes forbindelse som nævnt i § 12, stk. 2, må kun én virksomhed indbydes, 4. mindst 2 af de indbudte skal være fra områder udenfor det lokale område, og 5. bygherrer med vedvarende bygge- og anlægsvirksomhed må ikke indbyde den samme kreds af virksomheder ved hvert udbud. Ved antagelse af tilbud gælder §§7-9. § 7. Ved bunden licitation (sent udbud) må ikke bestemmes, at andet end laveste tilbud kan antages. §8. Ved offentlig licitation (sent udbud) skal laveste tilbud antages, medmindre bygherren finder det overvejende sandsynligt, at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssigt måde og i rette tid…§ 9. Ved udbud i totalentreprise (tidlig udbud) skal det tilbud antages, der alle forhold taget i betragtning må anses for det fordelagtigste. Cirkulæret indeholder 17 paragraffer og indeholder følgende overskrifter: Område, Udbud, Antagelse af tilbud, Særlige regler for statsstøttede arbejder og Gennemførelse og ikrafttræden. AB 92 AB 92 – Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed fra 1992. §. 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. § 1. stk.3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Det skal bemærkes, at alle statslige og statsstøttede arbejder skal aftales på grundlag af AB 92. AB 92 består af 47 paragraffer og indeholder følgende overskrifter: Aftalegrundlaget, Sikkerhedsstillelse og forsikring, Entreprisens udførelse, Bygherrens betalingsforpligtigelse, Tidsfristforlængelse og forsinkelse, Arbejdets aflevering, Mangler ved arbejdet, 1- og 5-års eftersyn, Særligt om ophævelse og Tvister. ABT 93 ABT 93 – Almindelige Betingelser for Totalentreprise fra 1993. §1. Almindelige Betingelser for Totalentreprise finder anvendelse på totalentrepriseaftaler indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Stk. 2. Ved »totalentreprise« forstås i disse betingelser en entreprise, der omfatter den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget. Stk.3. Fravigelserne af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. ABT 93 minder meget om AB 92, bortset fra Aftalegrundlaget, der består af paragrafferne §§ 1-3. ABT 93 indeholder følgende overskrifter: Aftalegrundlaget, Sikkerhedsstillelse og forsikring, En- Udgivet d. 16-12-1999 Side 5 treprisens udførelse, Bygherrens betalingsforpligtigelse, Tidsfristforlængelse og forsinkelse, Arbejdets aflevering, Mangler ved arbejdet, 1- og 5-års eftersyn, Særligt om ophævelse og Tvister. ABR 89 ABR 89 – Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand fra 1989. 1.0.1 Bestemmelserne finder anvendelse på teknisk rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsområdet, herunder arkitektmæssig, ingeniørmæssig, landskabsarkitektmæssig og planlægningsmæssig bistand. 1.0.3 Bestemmelserne gælder for retsforholdet mellem rådgiveren og hans klient, hvor ikke andet følger af deres aftale. Fravigelse af reglerne er kun gældende, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. ABR 89 indeholder følgende overskrifter: Alment, Rådgivningen, Honorering, Ophavsret, Tidsfrister, Ansvar, Udskydelse og standsning af opgaver, Misligholdelse og Tvister. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. fra 1991. Cirkulæret indeholder regler om fast og regulerbar pris, desuden regler omkring tidsfrister. § 1. Dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen at forstå som leverancen. Stk.2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret for andre bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller når arbejdet helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom. Cirkulæret består af 5 paragraffer. 1.2.2 Offentlige udbud i EU – Tærskelværdier. EF-traktaten indeholder nogle grundlæggende principper om fri etablering og fri udveksling af varer og tjenesteydelser. Det forbydes herved EU`s medlemslande at udøve forskelsbehandling overfor statsborgere og virksomheder fra andre medlemslande. Disse principper gælder også, når det offentlige indgår aftaler om indkøb af varer og tjenesteydelser eller udførelse af bygge- og anlægsarbejder. For at håndhæve disse regler er der vedtaget direktivregler der kort sagt går ud på: • • • Side 6 At påtænkte kontrakter over en vis værdi (den såkaldte tærskelværdi) skal udbydes i hele EU, så der skabes et EU-marked for offentlige kontrakter og derigennem en konkurrence blandt interesserede virksomheder fra alle EU-lande, Tabel 1.1. En forpligtigelse for den offentlige udbyder til at udforme udbudsmaterialet sådan, at der ikke diskrimineres mellem interesserede virksomheder, f.eks. ved at give en positiv særstilling til virksomheder fra et bestemt land. En forpligtelse for den offentlige udbyder til at anvende objektive kriterier under hele forløbet af et udbud frem til den endelige tildeling af kontrakten til den virksomhed, der har vundet ordren. Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche Kontraktområde Tærskelværdier (kr.) Bygge- og anlægsvirksomhed: Varer og tjenesteydelser: Statslige myndigheder Øvrige offentlige myndigheder Forsyningsvirksomheder: Virksomheder vedr. drikkevands- og elektricitetsforsyning, tilrådighedsstillelse af terminaler for transport til vands og i luften samt drift af net til bytransport: Varer og tjenesteydelse Bygge og anlæg 40.078.984 1.042.054 1.603.158 3.206.324 40.078.984 Øvrige former for virksomhed omfattet af direktivet: 2.992.000 Varer og tjenesteydelser 37.400.000 Bygge og anlæg Tabel 1.1 Direktivernes tærskelværdier: http://www.bm.dk/eu/udbudsdirektiver/BMEUCIRKbilag.asp. Der findes fire forskellige direktiver, som beskriver den procedure, der skal følges, når det offentlige skal indgå en aftale om leverancer eller udførelse af arbejder, der overstiger direktivernes tærskelværdier. Anvendelsesområdet for de enkelte direktiver er opdelt på følgende måde: 1. Offentlige bygge- og anlægskontrakter (direktiv 93/37/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF) . 2. Offentlige vareindkøbskontrakter (direktiv 93/36/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF). 3. Offentlige tjenesteydelseskontrakter (direktiv 92/50/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF). 4. Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder (direktiv 93/38/EØF, ændret ved direktiv 98/4/EF). Direktiverne gælder for følgende: [4] • • Ordregivende myndigheder (statsinstitutioner, lokale myndigheder). Offentligretlige organer: • Der specifikt har til opgave at imødekomme almenhedens behov, dog ikke industrielle eller kommercielle behov, • som er en juridisk person, • og hvis drift enten for mere end 50%´s vedkommende finansieres af staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt kontrol af en af sådanne instanser, eller hvis en af disse instanser kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af organets administration, ledelse eller tilsyn. Det sidste direktiv, Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder, indeholder i modsætning til de tre andre også visse private enheder(virksomheder), og det gælder alle kontrakttyper, både byggeog anlæg, vareindkøb og tjenesteydelser. De private enheder er inkluderet i dette direktiv, for at give forsyningsvirksomhederne ens vilkår i varetagelsen af deres opgaver, da der på dette område ofte forekommer monopol og dermed ikke nogen konkurrence. ”Forsyningsvirksomhedsdirektivet” gælder for følgende: [4] • Udgivet d. 16-12-1999 Specielt for forsyningsvirksomhedsdirektivet: • Ordregivende myndigheder som defineret i bygge- og anlægsdirektivet (”Ordregivende myndigheder der optræder som bygherre er statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder og disses eventuelle underordnede myndigheder, styrelser og direktorater”). Side 7 • • Offentlige virksomheder inden for disse forsyningsområder, dvs. virksomheder, som det offentlige har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse på (f.eks. ved at have aktiemajoriteten i virksomheden), samt Private forsyningsvirksomheder, der driver virksomhed på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder. Det vil typisk dreje sig om en koncession fra det offentlige udstedt efter den lovgivning, der regulerer der pågældende forsyningsområde. I branchen er der ønsker om at effektivisere byggeprocessen, iht. mediernes dækning beskrevet i Paper 1. I den henseende har By- og Boligministeren indvilget i at ændre på gældende love ved licitation. Især udbudscirkulæret om udbud af bygge- og anlægsarbejder sætter en begrænsning, da det ikke giver mulighed for at byde på anden end prisen på byggeriet ved licitation, dog undtaget udbud i totalentreprise hvor det fordelagtigste tilbud, alle forhold taget i betragtning, skal antages. 1.3 Kunden – Bygherren I dette afsnit redegøres for kunden i byggebranchen. Kunden, der ønsker et byggeri, vil således være bygherrerne på markedet. Grunden til at beskrivelsen af kunden beskrives før markedet er, at byggeprojekter som regel initieres af en bygherre. Bygherren ønsker et byggeri med en ønsket kvalitet til den rigtige pris. For at opnå dette ”spilles” de udførende ud mod hinanden for at skabe et marked, hvor det ønskede produkt fås til den billigste pris. Bygherrernes magt kan illustreres ud fra Porters karakteristik af aftagernes magt, der afhænger af markedssituationen og afhængigheden af udførende virksomheder i branchen i forhold til bygherrens samlede aktiviteter [1] og [2]. En aftager har stor magt hvis følgende er kendetegnene: • • • • • • • • En virksomhed er afhængig af kunden, da en stor del af salget er koncentreret omkring denne kunde eller der sælges store partier, hvormed store faste omkostninger er etableret pga. denne kunde. Produktet der købes af kunden udgør kun en lille del af kundens samlede omkostninger eller investeringer. Produktet der købes er standardvarer eller udifferentierede produkter, dvs. stor mulighed for at finde udførende virksomheder. Der er små ”skifte”-omkostninger for kunden, dvs. der er små omkostninger for kunden ved at skifte fra en udførende virksomhed til en anden. Der er begrænset fortjeneste på denne del af produktet. Hvis denne del af produktet kun skaber begrænset værdi i det samlede produkt er afhængigheden af den udførende virksomhed også begrænset. Kunden skaber en reel trussel når kunden selv varetager nogle af branchens opgaver og dermed også får mulighed for at gennemskue omkostninger og bruge dem i forhandlinger. Den udførende virksomheds produkt er ikke vigtig for kvaliteten af det samlede produkt. Når kunden har meget markedsinformation om efterspørgsel, aktuelle markedspriser og leverandøromkostninger. Hermed kan kunden være sikker på, at der betales den rigtige pris for den ønskede kvalitet. Herefter beskrives bygherrens funktioner og forskellige former for bygherrer i dansk byggeri. Bygherrens magt beskrives sidst i afsnittet ud fra ovenstående punkter. Side 8 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche 1.3.1 Bygherrens funktioner Bygherrerollen kan have forskellige funktioner i forbindelse med et byggeri. I det følgende fremstilles bygherrerollen som bestående af tre funktioner, henholdsvis som opførende, ejer og driftsherre, iht. Figur 1.3. Opførende Ejer Driftsherre Figur 1.3 En bygherre består foruden en opførende funktion, også af en ejer- og driftsherrefunktion.[Side 19, 13]. Opførende Den opførende bygherre initierer byggeriet og er den ansvarlige og risikobærende køber i byggeriets opførelsesperiode. Funktionen omfatter alle køberens beslutninger om udformning og opførelse af byggeriet, herunder bl.a. også indgåelse af kontrakter med projekterende og udførende firmaer samt ansvar for bygherreleverancer. Funktionen kan varetages af en ejer enten med henblik på videreudlejning eller med henblik på overdragelse til en driftsherre/bruger i ejerens egen organisation (byggeri til sig selv). Rollen som opførende kan også varetages af en professionel bygherre og/eller developer (developer beskrives senere). Ejer Ejerfunktionen er knyttet til ejendomsretten til byggeriet, herunder det nødvendige inskud af ansvarlig kapital. Ejerforholdet er ikke nødvendigvis knyttet til funktionen som opførende af byggeriet og ejendomsretten kan erhverves gennem køb af nyt som ældre byggeri. Ejeren kan have ejendomsretten med henblik på eget brug eller med henblik på udlejning til andre brugere. Driftsherre Driftsherrefunktionen omfatter ansvaret for bygningens drift, herunder såvel køb af driftsydelser, vedligehold, renhold samt de administrative driftsopgaver, f.eks. udlejningsfunktionen. Driftsherreansvaret ligger grundlæggende hos bygningsejeren. Men driftsherrefunktionen kan helt eller delvis være overdraget til brugerne, hvor der er tale om udlejning til andre og hvor brugerne er en del af ejerens organisation. Driftsherrefunktionen kan også overdrages til en professionel driftsherre (administrator), som herefter varetager forholdet til brugerne. 1.3.2 Bygherreformer I det følgende introduceres forskellige bygherreformer i dansk byggeri. De adskiller sig bl.a. fra hinanden ud fra ovenstående definition af bygherrens funktioner i et byggeri. I nogle tilfælde varetager den samme bygherre flere af funktionerne, se Tabel 1.2. Afsnittet tager udgangspunkt i [Side 39-52, 13]. Udgivet d. 16-12-1999 Side 9 Bygherreform/ Funktion Opførende Driftsherre Ejer Privat bygherre Bruger Bruger Bruger Offentlig bygherre Byggeadministration/bruger Bruger Det offentlige Private andelsboliger Entreprenør og/eller Andelsboligforening Andelsboligforening Bruger/ Andelsboligforening Developer Developer Bruger Bruger Institutionel investor Investor Investor Investor Boligselskab/ Almennyttigt Boligselskab/afdeling Boligselskab/afdeling afdeling byggeri Tabel 1.2 Forskellige roller tilknyttet opførelse, drift og betaling for byggeri. Privat bygherre Det der kendetegner den private bygherre er, at der bygges til eget forbrug. Det kan være en familie, der bygger nyt hus, en virksomhed der bygger en ny fabrik eller laver en tilbygning. I forhold til den private bygherres økonomi, er et byggeri ofte en stor og dyr investering, hvor bygherren køber sig juridisk rådgivning. Desuden er det bygherren der både står som opfører, betaler, ejer og senere forbruger produktet. Bygherren har en god mulighed for, at få det der ønskes til den rigtige pris og kvalitet. Selv om den private bygherre ikke kan betegnes som professionel, har han et behov for et byggeri og har derfor mulighed for meget præcist at formulere byggeriets funktioner og værdier. Offentlig bygherre Den offentlige bygherre dækker over mange forskellige bygherreroller; fra engangsbygherre til de statslige institutioner, som har et næsten kontinuerligt byggeri. Bygherren der initierer byggeriet kan derfor ikke entydigt defineres. Det er kommunen eller staten, der er ejer, mens brugeren er dennes stedlige repræsentant. Til offentligt byggeri knytter sig specielle bevillingsregler, der skal sikre, at statens midler til byggeri anvendes på en fornuftig måde. Den offentlige bygherre må acceptere nogle yderligere restriktioner, eksempelvis med hensyn til kontraktvilkår og udbud i konkurrence. De statslige institutioner som f.eks. undervisningsministeriets Byggedirektorat har mulighed for at opsamle erfaringer, da de må betegnes som professionelle bygherrer. Engangsbygherren derimod har kun få muligheder for at bruge erfaringer, da den offentlige engangsbygherre ofte efterspørger specielle produkter. Private andelsboliger Ejermæssigt er andelsboligen en mellemform mellem en lejebolig og en ejerbolig. De enkelte medlemmer ejer en del af boligforeningen, men ikke den specifikke del, som de selv bebor. Organisatorisk adskiller det sig derfor fra den private bygherre, men i nogle tilfælde ikke så langt derfra som de efterfølgende bygherretyper. Det vil afhænge af, hvem der varetager den opførende rolle i den private andelsboligforening. I den ene type bliver byggeriet til på initiativ af den kommende ejer og bruger. I den anden type varetages den opførende rolle af en entreprenør eller anden bygherre, hvis mål er at opføre og senere overdrage byggeriet til andelsboligforeningen. 1. I den første type private andelsboligforening har den kommende ejer og bruger stor indflydelse på byggeriets udformning, specielt fordi igangsætning er betinget af, at størstedelen af de kommende medlemmer af andelsboligforeningen har forpligtet sig. OrganiSide 10 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche 2. satorisk bliver det en smule komplekst, da byggeriet nyder offentlige tilskud. Der er dog stadig mulighed for at lave et økonomisk og kvalitetsmæssigt sundt byggeri, da brugeren har et incitament til at kontrollere hvad der sker i processen fra idé til færdigt byggeri. I den anden type varetages den opførende rolle af en entreprenør eller anden juridisk person, der ønsker at afhænde byggeriet til en andelsboligforening – her ligner bygherren developeren, som omtales efterfølgende. Umiddelbart er der stærke incitamenter til at opføre sig fornuftigt som bygherre, da mulighederne for at sælge byggeriet til en privat andelsboligforening ellers reduceres. Den opførende rolle varetages af en professionel bygherre, men opfyldelsen af den kommende ejers ønsker kan ikke opfyldes i samme grad som i den første type, hvis ikke brugernes ønsker er inddraget i processen. Developer For developeren er problemstillingen, at få bygget og solgt et byggeri - typisk et stort byggeri. Developeren er først og fremmest i udførende rolle og er interesseret i at bygge i en kvalitet, der kan sælges til prisen på markedet. Developeren er ikke underlagt særlige politiske restriktioner, men derimod en væsentlig restriktion, som knytter sig til den tid, der går fra køb af grund til byggeriet er færdigt. Developeren fungerer på et risikofyldt marked, hvor et solgt byggeri giver en stor fortjeneste. Modsat kan et byggeri, der ikke bliver solgt pga. markedssituationen, eller fordi det ikke lever op til køberens ønsker, give et stort underskud. Institutionel investor Det grundlæggende motiv for den institutionelle investor er oftest at opføre og eje bygningen med henblik på et langsigtet afkast. Indenfor boligbyggeri er der på dette område en begrænset risiko ved et sådant byggeri, hvis der ageres fornuftigt på markedet med hensyn til beliggenhed, kvalitet og pris. Den institutionelle investor er underlagt restriktioner i forbindelse med lejernes rettigheder og lejefastsættelsen. Nybyggeri der ikke er statsstøttet vil have huslejer, der ligger i den dyrere ende og målgruppen er dermed ”betalingsdygtige” lejere. Når den institutionelle investor går efter markedet for erhvervsbyggeri er usikkerhederne noget større, ligesom gevinsten også vil være det. Den almennyttige bygherre Den almennyttige bygherre forstås her som en bygherre, der er organiseret som et selvejende boligselskab eller som en almennyttig andelsboligforening. De almennyttige bygherrer udgør en stor og heterogen gruppe og hører samlet til blandt de største kontinuerlige bygherrer i landet. Desuden er de almennyttige bygherrer også de store driftsherrer. Den almennyttige boligmasse udgør 450.000 almene boliger, der ejes af 675 selskaber. Boligerne opføres med offentlig støtte på p.t. 7% af anskaffelsessummen og modtager løbende støtte til nedbringelsen af ydelserne på lån. Den udførende rolle varetages af den enkelte afdeling. Sammenfatning Fordelingen af etageareal på bygherrer, der har fået udstedt byggetilladelser for 1997, så i Danmark ud som på Figur 1.4. Developere hører under private bygherrer (Erhverv og helårsbeboelse). Udgivet d. 16-12-1999 Side 11 79 Private andelsboligforeninger 281 Almennyttige boligselskaber 250 Institutionel investor 585 Offentlig bygherre 1908 Privat bygherre (Helårsbeboelse) 3731 Privat bygherre (Virksomheder) 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 Etageareal (1000 m 2) Figur 1.4 Fordeling af etageareal på ejerforhold inden for udstedte byggetilladelser i 1997 [9.a]. Det ses, at der er en stor overvægt af private bygherrer, der henholdsvis bygger til erhvervsformål og til helårsbeboelse. Den offentlige bygherre står for 585.000 m2 etageareal, den institutionelle investor for 250.000 m2, de almennyttige boligselskaber for 281.000 m2 og til sidst de private andelsboligforeninger med 79.000 m2. Denne opdeling af bygherrerne viser hvilke typer af byggerier, der bliver opført og af hvem, men der er stadig stor forskel på de enkelte bygherrer inden for denne opdeling. Det er kendetegnende for den danske byggebranche, at der er mange forskellige bygherrer, der dog alle ønsker et produkt med den rigtige kvalitet til den rigtige pris leveret på det aftalte tidspunkt. I byggebranchen er de udførende sjældent afhængige af kun én bygherre, men har derimod en bred gruppe af bygherrer, hvor længerevarende samarbejder er ualmindelige. Desuden er de udførendes faste omkostninger sjældent etableret med henblik på én kunde. Bygherren står dermed ikke særlig stærkt i dette forhold. Bygherren er modsat meget afhængig af rådgivere og udførende. Når bygherren kontakter rådgivere for at bede dem om at hjælpe med et byggeri, indgår bygherren dermed i et udviklingsteam, hvor der ofte skal designes et byggeri helt fra bunden. Bygherren står svagt i denne sammenhæng, da det ofte omfatter en stor del af bygherrens samlede omkostninger. Derfor er det vigtigt at samarbejdet mellem de involverede parter fungerer. Hvis en af disse parter har en opgave, der kun skaber begrænset værdi og kvalitet i forhold til det samlede produkt, er afhængigheden af denne part alligevel tilstede. Da hver part har sit specialområde og har fulgt planerne i projektet, er denne også bevidst om hvordan denne specialopgave skal løses. Løsningen på problemer i et sådant samarbejde er derfor sjældent, at vedkommende bliver skiftet ud. Byggeri er et marked, der er meget svært at gennemskue, selv for de professionelle. Derfor er anvendelsen af licitation også almindeligt brugt, så bygherrerne kan spille de bydende ud mod hinanden og få en pris, der må betegnes som værende markedsprisen. I større byggeprojekter er det meget sjældent, at bygherren vælger sine samarbejdspartnere ved at stole på sin egen fornemmelse af markedspriserne og dermed stole fuldt ud på de udførende. Inden for det offentlige skal byggeprojekter udbydes i licitation, jf. udbudscirkulæret. Den professionelle bygherre, der selv varetager nogle af opgaverne i forbindelse med et byggeri står ofte stærkere, da de er bevidste om hvilke kvaliteter de vil have og hvad de vil betale for dem. Generelt betragtet vil en større professionel involvering i projektet betyde en bedre fornemmelse af, hvad der bliver udført. Kunden skaber en reel trussel, når kunden selv varetager nogle af bygSide 12 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche geindustriens opgaver og dermed også får mulighed for at gennemskue omkostninger og bruge dem i forhandlinger. Desuden har den professionelle bygherre mulighed for at opsamle erfaringer med henblik på en stadig skærpelse af kravene til byggeriets producenter. Porters karakteristik af aftagerne, bygherrerne, indikerer, at bygherrens magt generelt ikke vurderes at være særlig stærk. Bygherrer forpligter sig til et kort samarbejde, hvor de skal stole på udvalgte udførende samarbejdsparter. Bygherren er meget ofte amatør i dette spil og har meget lidt indsigt i markedspriser og rutiner. I den anden grøft står den professionelle bygherre, der derimod har indsigt i branchen og er i stand til at overtage flere af de ledende roller i byggeriet. Den professionelle bygherre kan dermed præge byggeprocessen og det endelige resultat i en ønsket retning. Det er dermed en stor fordel at have indsigt i byggebranchen og have kompetence til at påvirke det enkelte byggeri. I tilfælde hvor bygherren bygger med det formål at sælge/udleje, er det vigtig at have indsigt og forståelse for hvilke kvaliteter og hvilke priser, den fremtidige bruger vil betale for. Ellers kan bygherren ikke forvente en efterspørgsel på byggeriet og hermed et fornuftigt afkast. 1.4 Leverandørerne til byggebranchen Beskrivelse af leverandørerne til byggebranchen skal give overblik over antallet af leverandører fordelt på produktområder. Imidlertid er der tale om to typer af leverandører: Byggevareforhandlere og byggevareproducenter. De spørgsmål/aspekter som, af Porter, vurderes væsentlige at overveje er følgende: • • • • • • • Er der tale om differentierede produkter på markedet og/eller er der tale om store prisforskelle? Er der tale om monopolsituationer? Er der tale om en koncentreret lille gruppe af leverandører i forhold til aftagergrundlaget? Er leverandørerne primært afhængig af leverancerne til branchen eller har leverandørerne flere markeder? Er der tendens til fremadrettet integration på leverandørsiden, såsom integreret samarbejde med råvareleverandører og/eller distributionskanaler? Er leverancerne meget afgørende for branchen? Er der tendens til bagudrettet integration hos branchens virksomheder (aftagerne), i form af virksomheder, som i nogen grad opererer med egen produktion af komponenter der tidligere blev, eller nærliggende kunne, produceres decentralt? Disse aspekter anvendes efterfølgende som inspiration i beskrivelsen af leverandørerne. Således er hvert aspekt ikke behandlet i detaljer, da dette vil kræve en dybdegående analyse. Definitionen af produktområder er som det fremgår af Tabel 1.3, inspireret af hjemmesiden: http://www.byggetorvet.dk/, drevet af Byggecentrum. [5] Udgivet d. 16-12-1999 Side 13 Bygningsbasis Primære bygningsdele Kompletterende bygningsdele Overflade bygningsdele VVS-anlæg El- og mekaniske anlæg Inventar I øvrigt Garager, carporte, redskabskure, belægninger til grunden, fritidshuse mv. Tabel 1.3 Definition af produktområder, inspireret af hjemmesiden: http://www.byggetorvet.dk/, drevet af Byggecentrum. 1.4.1 Byggevareforhandlere Byggevareforhandlere udgøres hovedsageligt af trælasthandler og byggemarkeder. Med udgangspunkt i statistisk materiale fra Danmarks Statistik defineres denne leverandørgruppe, som værende i branchegruppe 5, Handel, Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Specifikt er der tale om den del af branchen som vedrører engros med træ og byggematerialer mv. 1.4.2 Byggevareproducenter Byggevareproducenter omfatter flere forskellige industrielle delbrancher, som anført nedenfor: • • Side 14 Udvinding af grus, ler og sten. Træindustri. Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche • • • • • • Gummi- og plastindustri. Glas- og keramisk industri. Tegl-, cement- og betonindustri mv. Fremstilling af metal. Fremstilling af byggematerialer af metal. Møbelindustri. I henhold til Danmarks Statistik er der tale om dele af branchegruppe 1, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, og branchegruppe 2, industri. 1.4.3 Registrerede enheder, omsætning og størrelse På baggrund af Danmarks Statistik er antallet af registrerede enheder, deres omsætning og størrelse angivet i Tabel 1.4. [9] Glas- og keramisk industri Tegl-, cement- og betonindustri mv. Fremstilling af metal Fremstilling af byggematerialer i metal Møbelindustri 32248 285 1879 1239 100 (+) Gummi- og plastindustri 1377 Enh. fordelt efter firmastørrelser (%)* 50-99 Byggevareproducenter Udvinding af grus, ler, sten og salt mv. Træindustri Indenlandsk omsætning (mio. kr.) 10-49 Engros med træ og byggematerialer mv. Registreringsenheder 0-9 Byggevareforhandlere Delbranche 98,81 8,47 1,07 0,65 10019 85 11,8 1,7 1,6 885 10373 67,5 21,8 4,4 6,3 790 3585 85,7 9,9 2 2,4 79,5 14,9 2,7 3 85,4 10,9 2,1 1,6 614 12531 252 3939 3631 15796 1945 10370 Tabel 1.4 Antal producenter/forhandlere, deres omsætning og størrelser. * angiver at tallene er beregnet ud fra en ”grovere” brancheopdeling, hvor flere ensartede delbrancher er samlet i en samlet branchebetegnelse. [9.b] [9.c] [9.d] Byggevareproduktionen/-engroshandel indenfor de enkelte delbrancher vurderes kun at antage en begrænset del af den egentlig produktion/engroshandel i delbranchen. De omtalte producenter leverer således produkter til øvrige brancher ud over byggevarebranchen. Det statistiske materiale i Tabel 1.4 tager ikke højde for dette. Hvorfor de anførte antal registrerede virksomheder, deres Udgivet d. 16-12-1999 Side 15 omsætning og firmastørrelser er generelt for delbrancherne. Dette giver således ikke et reelt billede af byggevareproducenterne/-forhandlerne. Antallet af virksomheder giver dog et overblik over potentielle producenter/forhandlere indenfor brancherne. Ligeledes vurderes de procentvise firmastørrelser at være anvendelige, selv om disse tal ligeledes er generelle for hele den pågældende delbranche. Omsætningen der imod kan ikke umiddelbart relateres til byggevareproduktionen, da det umiddelbart må antages at omsætningen i nogen grad er knyttet til produktion, som ikke kan relateres til byggebranchen. Kendetegnende for brancherne i Tabel 1.4, hvor byggevareproducenter og -forhandlere indgår er, at der er tale om virksomheder med forholdsvis få fastansatte. Denne tendens er mest synlig for byggevareforhandlerne. Dette grunder øjensynligt i, at der her ikke foregår en egentlig produktion. Men der er i stedet tale om engrossalg og distribution. Et andet kendetegn for delbrancherne er, at der er mange registreringsenheder. På baggrund heraf er det dog ikke muligt at konkluderer, at der reelt er tale om mange leverandører til netop byggebranchen da disse producenter også leverer til andre brancher. Specielt for byggevareleverancer kan det også nævnes at den geografiske beliggenhed af leverandørerne har stor betydning, da byggevarerne ofte sætter fysiske begrænsninger for hvad der er hensigtsmæssigt at fragte over større afstande. Hvad angår leverancer af bl.a. vådbeton er det ligeledes den geografiske beliggenhed der har betydning for hvilken leverandør der vælges, af hensyn til betonens konsistens ved aflevering. Endvidere er det kendetegnende at byggevareforhandlerne servicerer alle produktområder, iht. Tabel 1.5. Kompletterende bygningsdele Overflade bygningsdele VVS-anlæg ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! I øvrigt Primære bygningsdele ! Inventar Bygningsbasis ! El- og mekaniske anlæg Produktområder Engros med træ og byggematerialer mv. ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! Delbranche Byggevareforhandlere Byggevareproducenter Udvinding af grus, ler, sten og salt mv. Træindustri Gummi- og plastindustri ! Glas- og keramisk industri Tegl-, cement- og betonindustri mv. Fremstilling af metal Fremstilling af byggematerialer i metal Møbelindustri ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! Tabel 1.5 Matrixskema som beskriver, hvilke produktområder der leveres til fra delbrancherne. De opstillede leverancer i Tabel 1.5 tager udgangspunkt i traditionelle byggeprojekter. Sammenholdt hermed er der ikke taget hensyn til indbyrdes leverancer såsom leverancer fra træindustrien til møbelindustrien. Der er således primært fokuseret på leveranceleddet direkte til byggebranchen. Af den grund er byggevareforhandlerne medtaget på ligefod med producenterne. Byggevareforhandlere kan dog i almindelighed opfattes som ”leddet” mellem producenter og de udførende i byggeprojekterne. I mange tilfælde er der mellem byggevareforhandlerne og byggevareproducenterne etableret strategiske samarbejdsaftaler. Forstået ved at byggevareproducenterne søger at få Side 16 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche etableret et integreret samarbejde med byggevareforhandlerne, som i disse tilfælde betragtes som distributionskanal for den pågældende producent. Traditionelt foregår store dele af leverancerne direkte ab lager fra producenter, specielt hvis der er tale om store mængder. Aftagerne, håndværksvirksomhederne og entreprenørerne, har således, hvad angår langt de fleste leverancer, muligheden for at få leveret ”udenom” byggevareforhandlerne. Dette aspekt virker fremmende på konkurrencen på markedet, da der ikke udpræget er tale om differentierede produkter eller prisforskelle. I højere grad er der tale om konkurrence på kundeservice mv. Det statiske materiale kan dog ikke underbygge en vurdering af om der inden for visse produktområder er tale om differentierede produkter, store prisforskelle eller monopoler. Det vurderes således, at byggevareforhandlerne står svagt i forhold til aftagerne, idet byggevareforhandlerne primært er afhængige af leverancer til byggebranchen. Omvendt er byggebranchen ligeledes meget afhængig af leverancerne, da arbejdet i denne branche har megen karakter af montagearbejde af leverede råvarer, halvfabrikata og færdige produkter. Forskellen er bare den, at aftagerne i byggebranchen, som tidligere nævnt, har muligheden for at ordre direkte til producenten. Byggebranchens afhængighed af leverancerne grunder til dels i byggebranchens historie, hvor tendensen er at de enkelte byggekomponenter industrialiseres, frem for at blive produceret insitu. Leverandører til byggebranchen skal ofte være indstillet på, at de skal levere uden megen varsel. Dette grunder i, at der traditionelt, i dele af branchen, ikke fokuseres på planlægningen af leverancer pga. de mange uforudsigelige ”variable” i byggebranchen såsom vejrlig mv. Dette har resulteret i, at det statistisk set er op mod 80% af samtlige ekspeditioner hos grossisten, der er ordret efter kl. 12.00 til levering næste morgen [Side 26, 11]. Dette kræver i mange tilfælde, at leverandørerne skal være indstillet på, at deres virksomhed skal kunne klare begge opgaver med hensyn til produktions- og lagerkapacitet. I en fornuftig planlægningssituation får leverandøren en bestilling vedr. leverance til et byggeprojekt, med et leveringstidspunkt inden for en given periode. Senere får leverandøren så nærmere oplysninger om leveringstidspunktet. Dette giver leverandøren mulighed for at planlægge produktionen. På det seneste er der opstået en ny type af leverandører, der ud over at levere materialer også selv udfører håndværket (det gælder eksempelvis montering af diverse præfabrikerede betonelementer). I nogle af disse tilfælde kræver dette, at leverandøren også er med i projekteringen. Leverandører der er projekterende og udførende kan dog ikke betegnes som værende almindeligt i byggebranchen. Men der er tendens til erkendelse af, at det oftest er leverandørerne, der har den største viden om deres produkter og monteringen heraf. Det formodes ligeledes, at leverandørerne har en interesse i at sidde med ved projekteringen, hvor de kan anbefale det bedste produkt og samtidig være med til at planlægge levering og udførelse. I fremtiden kan det forventes, at hvis der generelt skal ske en effektivisering af levering af materialer, så skal der fokuseres på en bedre planlægning. Unødvendigt mange hasteordrer betyder, at producenter og leverandører kun i ringe grad har mulighed for at effektivisere. Den manglende planlægning har ligeledes en afsmittende virkning opad i ”kæden”. 1.5 De primære aktører i byggebranchen I dette afsnit redegøres for de etablerede aktører i byggebranchen, entreprenørerne og rådgiverne, iht. definitionen i starten af paperet. Entreprenørerne og rådgiverne beskrives, og der opstilles hvilke aktører, der er dominerende på markedet. Endvidere redegøres generelt for antallet af virksomheder, deres omsætning og størrelse mv. På baggrund heraf beskrives markedet/branchen med Udgivet d. 16-12-1999 Side 17 inspiration fra Porters Five Forces. Porter har opstillet følgende aspekter, som er relevante i forbindelse med beskrivelse af forholdet mellem de etablerede virksomheder på markedet: • • • • • • • • Mange ligestillede konkurrenter giver stor sandsynlighed for individualister, som forsøger at profilere sig ved nicheproduktioner mv. Et marked med langsom vækst kan betyde øget konkurrence fordi virksomhederne ønsker at ekspandere. Er markedet forbundet med høje faste/lagerudgifter? Evt. er der store omkostninger forbundet med at opbevare produktet, hvilket har indflydelse på produktets pris. Manglende produktdifferentiation eller svingende omkostninger kan betyde stor konkurrence udelukkende på pris og service. En midlertidig kapacitetsforøgelse krævende store omkostninger kan på sigt medføre kronisk kapacitetsoverskud. Divergerende konkurrenter giver en speciel konkurrence, da det er svært at forudse konkurrentens ”træk”. Prioritering af strategiske mærkesager med profitofring til følge. Store ”exit”-barrierer. En del af de anførte aspekter kræver en nærmere analyse af markedet/branchen for at kunne nå frem til underbyggede konklusioner. I denne beskrivelse anvendes aspekterne således som inspiration. 1.5.1 Entreprenører Entreprenører omfatter et bredt spektrum af branchens udførende virksomheder. I den ene ende af ”skalaen” figurerer håndværksvirksomhederne (murer, tømrer, VVS osv.), som er kendetegnet ved at varetage et enkelt fagområde. Disse entreprenører benævnes derfor efterfølgende som fagentreprenører. I den anden ende af ”skalaen” figurerer hoved- og totalentreprenørerne, som er større entreprenørvirksomheder der varetager flere fagområder. Denne gruppe af entreprenører benævnes efterfølgende som entreprenører. Entreprenøren fungerer ofte som projektleder og er således en af bygherrens rådgivere. Arbejdet indenfor de fagområder hvor entreprenørerne ikke har ekspertise, købes hos fagentreprenørerne. De 8 største entreprenører i Danmark er angivet i Tabel 1.6. Entreprenører Årstal Omsætning Resultat Antal (mill. kr.) (mill. kr.) medarbejdere 1 NCC Rasmussen & Schiøtz A/S *) 1998 3309 38 2358 2 Højgaard & Schultz a/s 1998 3035 72 2891 3 Skanska Jensen A/S 1998 2899 60 2230 4 Monberg & Thorsen A/S 1998 2625 61 2886 5 Per Aarsleff A/S 1997/98 2222 104 1844 6 E. Pihl & Søn A/S 1997/98 1533 44 1041 7 H. Hoffmann & Sønner a/s 1998 1510 25 1021 8 Superfos Construction a/s *) 1997 1290 112 1289 I alt (8 største) 18423 516 15560 Tabel 1.6 Oversigt over de største entreprenører i Danmark udarbejdet af Finn Bo Frandsen, Danske Entreprenører, d. 17-11-1999. *) Pr. 17. februar er Superfos Construction og NCC Rasmussen og Schiøtz fusioneret til NCC Danmark. Det samlede resultat for de anførte virksomheder udgør ca. 2,8% af den samlede omsætning. Side 18 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche 1.5.2 Rådgivere Rådgiverne er de aktører, der kan bidrage med rådgivning i forbindelse med alle byggeprojektets faser. Der er således tale om rådgivning til bygherren og entreprenørerne. De forskellige typer af rådgivere beskrives efterfølgende, i form af: • • • Økonomisk rådgivning. Juridisk rådgivning. Teknisk rådgivning. Økonomisk rådgivning Økonomen figurerer primært som bygherrens økonomiske rådgiver, i form af repræsentanter fra banker, kreditforeninger og/eller andre finansieringsselskaber. Økonomen vil således ofte være med i byggeprojektets opstartsfase, hvor denne sammen med bygherren vurderer mulighederne for finansiering af byggeriet. Senere i projektet, når projektmaterialet er tilstrækkelig konkretiseret, kan omfanget og lånebetingelser specificeres. Økonomen kan således rådgive bygherren i, hvad der er økonomisk muligt med hensyn til omfang og risiko. Juridisk rådgivning Den juridiske rådgiver er ofte bygherrens advokat [Side 6, 5]. Med alle byggeriets risikomomenter er den juridiske rådgivning meget vigtig, da byggerier til tider forløber uden problemer, resulterende i tvister og voldgiftssager. Forebyggende er det derfor vigtigt at få afklaret de juridiske forhold vedrørende ansvar og risiko i byggeprojektet i forbindelse med udarbejdelse af entrepriseaftaler med de øvrige rådgivere, entreprenører og evt. leverandører. Der ligger også en opgave i at bidrage til hurtig og korrekt indgriben mens byggeprojektet forløber og ligeledes ved fejl og mangler efter at byggeriet er afleveret. Hvilket kan have stor økonomisk værdi for bygherren. Teknisk rådgivning Denne store gruppe af tekniske rådgivere består af ingeniører, arkitekter, landinspektører og andre lignende tekniske specialister. Inden valg af byggegrund foretages der eksempelvis nogle geotekniske forundersøgelser i form af boreprøver mv. af hensyn til funderingsforholdene. Under projekteringen foretages der ofte opmålinger af landinspektøren og ingeniørerne foretager de nødvendige statik- og styrkemæssige beregninger samt dimensionering af diverse installationer. De statikog styrkemæssige beregninger kan endvidere forløbe sideløbende med det egentlige byggeri. Ingeniørens rolle i et byggeri er således primært af rådgivende karakter, dvs. beregninger og vurderinger indenfor et specialistområde. Arkitekten har rollen som den kreative og æstetiske rådgiver, der skal skabe et spændende og samtidig funktionelt byggeri. Dels er arkitekten tidligt inde i processen, som den part der skal realisere bygherrens ideer og dels skal arkitekten løbende gennem projektet kommunikere disse ideer videre til de øvrige aktører i byggeriet. I tilfælde hvor de rådgivende ingeniører har det nødvendige erfaringsgrundlag, kan de rådgivende også varetage projektstyringen og er således bygherrens nærmeste samarbejdspartner. Det er således de rådgivende ingeniører, der har den største rådgivende rolle i byggeprojekterne. De 10 største rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark er angivet i Tabel 1.7. Udgivet d. 16-12-1999 Side 19 Omsætning (mill. Resultat Antal kr.) (mill. kr.) medarbejdere 1 COWI 1354 25 2148 2 Carl Bro 1200 20 2010 3 Rambøll 1160 30,2 1928 4 Kampsax 299*) -6,5 480 5 Niras 260 5,0 455 6 Birch og Krogboe 181 6,5 330 7 Crone og Koch 106 -1,6 175 8 ISC 100**) 5,8 155 9 Mogens Balslev 84 5,3 162 10 Erik K. Jørgensen 74 4,4 136 I alt (10 største) 4786 94,1 7985 Tabel 1.7 Omsætning mv. for de 10 største rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark 1998. *)Omsætningen er fraregnet salg af handelsvarer til en værdi af 63 mill. kr. **)Omsætningen er skønnet. [8] Værd at bemærke er det, at det samlede resultatet for virksomhederne kun udgør ca. 2% af den samlede omsætning 1.5.3 Registrerede enheder, omsætning og størrelse I det følgende præsenteres statistisk materiale for entreprenørerne og rådgiverne generelt efterfulgt af kommentarer og beskrivelser iht. materialet. På baggrund af Danmarks statistik er det statistiske materiale anført i Tabel 1.8, Tabel 1.9 og Tabel 1.10. Generelt kan det siges, at statistikken for entreprenørerne omfatter alle aktører på området, hvorimod statistikken for rådgiverne ikke omfatter jurister og økonomer, da disse figurer som selvstændige poster i statistikken. Disse poster er ikke refereret, da det vurderes, at det kun er en begrænset del af denne rådgivning der er knyttet til byggebranchen. 5,7 3802 74,7 3,2 17 4,1 1,1 El-installationsvirksomhed 3280 62,9 VVS-virksomhed 3602 Tømrer- og bygningssned7900 kervirksomhed Maler- og glarmestervirk4105 somhed Anden bygge- og anlægsvirk3652 somhed I alt 32018 Rådgivende ingeniører, arkitekter 10875**) mv. (tekniske rådgivere) 3 0 20,7 12,1 0,1 0,1 1 75,6 3,1 15,7 4,6 0,1 0,9 80,7 3,2 11,6 3,8 7,3 0,6 72,5 4,1 14,9 6,6 0,1 1,9 68,8 3,6 0,1 1,9 7,7 90,2 8,9 0,6 0,3 96,6 2,9 0,3 0,2 1 63,9 3,9 22,1 9,1 18 100 (+) 14,7 0,1 50-99 24 10-49 50,9 4,7 0-9 Aktie 5677 Murervirksomhed andet Anpart Entreprenører Enkelt Bygge- og anlægsvirksomhed Andels Registre- Enheder fordelt efter ejerforhold Enheder opdelt efter ringsen(%) firmastørrelser (%) *) heder Interes., Komman. Delbranche Tabel 1.8 Statistisk materiale vedrørende entreprenører, fagentreprenører og tekniske rådgivere i den danske byggebranche ultimo 1997. *) angiver at tallene er beregnet ud fra en ”grovere” brancheopdeling i Danmarks Side 20 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche Statistik, hvor flere ensartede delbrancher er samlet under en samlet branchebetegnelse. **) angiver at antallet er større end reelt, da denne branche bl.a. indbefatter rådgivning indenfor anlægsarbejder, produktions- og maskinteknik, geologiske undersøgelser mv. [9.b][9.d] Den umiddelbare konklusion på Tabel 1.8 er, at antallet af registrerede enheder er relativt stort for entreprenører og især for tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Antallet af registrerede enheder, fordelt efter ejerforhold, viser en klar, ikke overraskende tendens til, at der er tale om mange enkeltmandsvirksomheder. Dette er dog mest udpræget indenfor maler- og glarmestervirksomheder og mindst indenfor entreprenørvirksomheder. Tendensen til enkeltmandsvirksomheder grunder primært i, at der, som vist i tabellen, er tale om mange mindre virksomheder med under 9 ansatte. At tendensen er mest udpræget inden for maler- og glarmesterfaget kan delvist skyldes, at der ved etablering af disse virksomheder ikke kræves megen investering til materiel og lignende. Bygge- og anlægsvirksomhed Delbranche Indenlandsk Samlet om- Udenlandsk omsætning sætning omsætning (mio. kr.) (mio. kr.) (% af samlet) AfkastLikviditetsningsgrad grad (1996) (1996) Entreprenørvirksomhed 47920 48339 0,9 7,6 118 Murervirksomhed 7965 8121 1,9 22,4 100,9 El-installationsvirksomhed 13534 14794 8,5 14 128,3 VVS-virksomhed 12071 12378 2,5 17,3 120,3 Tømrer- og bygningssned18400 19318 4,8 19,4 106,8 kervirksomhed Maler- og glarmestervirk5565 5619 1 30,6 109,5 somhed Anden bygge- og anlægsvirk7227 7490 3,5 19 99,6 somhed I alt 112682 116059 2,9 Tabel 1.9 Statistisk materiale vedrørende entreprenører og fagentreprenører i den danske byggebranche ultimo 1997 hvis ikke andet er angivet. [9.c][9.e][9.f] Tabel 1.9 viser den indenlandske omsætning og den samlede omsætning for danske virksomheder indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Den udenlandske omsætning er herefter beregnet som procentdel af den samlede omsætning. Grundlæggende kan det konkluderes, at den største omsætning ligger hos entreprenørerne og herefter hos tømrer- og bygningssnedkervirksomheder. Dette er ikke umiddelbart overraskende iht. Tabel 1.8, hvor det fremgår, at det netop er disse to brancher der dækker over fleste registrerede enheder. Modsat denne konklusion er det elinstallationsvirksomhederne, der samlet har den største omsætning i udlandet. Afkastningsgraden, der også ofte benævnes som den ordinære forrentning, er at betegne som forrentningen i procent af virksomhedens samlede kapital. Dette giver således et indtryk af den samlede investerings forrentning i driftsåret for delbranchen (sekundære aktiviteter indgår). Maler- og glarmestervirksomheder havde en markant god forrentning i 1996, hvorimod entreprenørvirksomhederne ligger helt i ”bund”. Denne lave forrentning hos entreprenørvirksomhederne er ikke overraskende, da den har været kendetegnende for entreprenørvirksomhederne de senere år. Likviditetsgraden i procent giver et indtryk af betalingsparatheden i delbrancherne. Et acceptabelt niveau for likviditetsgraden vil være 100%, da det således kan udledes at virksomheden/delbranchen er i stand til at imødekomme krav om kontante betalinger iht. den kortfristede fremmedkapital. På dette område er entreprenørvirksomhederne placeret blandt de mest likvide Udgivet d. 16-12-1999 Side 21 delbrancher. Hvilket delvist kan hænge sammen med, at ejerforholdene i denne delbranche er kendetegnet ved anparts- og aktieselskaber, Tabel 1.8, som typisk har et bedre kapitalgrundlag. De mindst likvide delbrancher er murervirksomhed og anden bygge- og anlægsvirksomhed. Samlet omsætning (mio. kr.) Samlet omsætning (% af samlet) 7059,4 70,7 1893,8 19 266,4 2,7 Salg af produkter 668,7 6,7 Byggevirksomhed 45,39 0,5 Anden omsætning i øvrigt 51,66 0,5 9985,3 100 Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejde Delbranche Projektering og planlægning Andre ydelser indenfor rådgivende ingeniørvirksomhed. Andre ydelser udenfor rådgivende ingeniørvirksomhed (management, arkitektrådgivning, landmåling, kortfremstilling mv.) I alt Tabel 1.10 Statistisk materiale vedrørende rådgivende ingeniører indenfor byggeri og anlægsarbejde i 1997. [9.g] I Tabel 1.10 vises statistikken over den samlede omsætning indenfor rådgiverbranchen. Som tidligere nævnt er økonomisk og juridisk rådgivning ikke indeholdt i statistikken for tekniske rådgivere. Der er således tale om teknisk rådgivning indenfor byggeri og anlægsarbejde. Anlægsarbejde er medtaget i statistikken, da der ikke umiddelbart er tilgængeligt materiale specifikt for byggeri. Trods dette vurderes det, at statistikken giver et overblik over hvorledes omsætningen er fordelt indenfor delbranchen. Projektering og planlægning udgør klart den største del af omsætningen. Iht. konjunkturanalysen fra Danske Entreprenører juli 1999 er byggebranchen meget konjunkturfølsom og branchen er ligeledes ofte genstand for offentlige reguleringer [12]. Kendetegnende for branchen er således, at aktiviteten på området svinger iht. renteniveau og købekraften generelt på markedet. Som statistikken antyder er byggebranchen ligeledes kendetegnet ved mange små virksomheder med under 9 medarbejdere. Samtidig er der i den "anden ende af skalaen” enkelte meget store virksomheder, som har den nødvendige kompetence til at varetage store byggerier og anlægsarbejder. Der er således ikke tale om ligestillet konkurrence mellem de store og de små virksomheder. Blandt de mange mindre virksomheder, er konkurrencen i højere grad ligestillet. Hvilket har resulteret i mange niche-virksomheder. 1.6 Byggeprocessen Med udgangspunkt i byggeprocessens faser beskrives aktiviteterne i de enkelte faser og samtidig redegøres for aktørerne og samspillet mellem disse i de forskellige faser. Traditionelle byggeprocesser består af en programfase, projekteringsfase, opførelsesfase og en driftsfase. Traditionelt forløber disse faser kronologisk, som anført på Figur 1.5. Udviklingen de senere år har gået mod større integration faserne imellem, således faserne overlapper hinanden. Dette redegøres der for i Paper 3. Side 22 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Figur 1.5 Faser i en traditionel byggeproces. Beskrivelsen foretages ud fra Porters Value Chain, opbygget omkring byggeprocessens faser. 1.6.1 Fremgangsmåde En detaljeret redegørelse for hvorledes Porters Value Chain er tilpasset dette anvendelsesområde fremgår af projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks 1. Værdikædens primære aktiviteter er bestemt ud fra byggeprocessens faser. Supportaktiviteterne er oversat fra Porter, dog er definitionerne tilpasset byggeprocessen. Opbygningen af værdikæden fremgår af Figur 1.6. Infrastruktur 7 Organisation 6 Teknologisk udvikling in rg Ma Support aktiviteter 8 Forudsætninger 5 1 2 4 M ar Opførelsesfase Driftsfase gin Projekteringsfase Drift Byggeri Projektering Program Programfase 3 Primære aktiviteter Figur 1.6 Værdikæde over byggeprocessen. Indekseringen af de forskellige elementer i værdikæden relaterer til rækkefølgen i beskrivelsen. Beskrivelsen opbygges iht. indekseringen på figuren. I forbindelse med de primære aktiviteter beskrives hvilke aktiviteter der traditionelt foregår i faserne. Hvor efter de tværgående supportaktiviteter beskrives, startende med forudsætninger, som omhandler de forudsætninger der er, for at aktiviteterne i de enkelte faser kan forløbe. Næste skridt er at redegøre for organisationen i byggeprocessen. Organisationen beskriver de aktører, som er knyttet til de enkelte aktiviteter i den pågældende fase og samtidig beskrives hvorledes aktørerne ”kommer på banen” i form af licitation mv. Her efter beskrives den teknologiske udvikling i byggeprocessens faser, dvs. en redegørelse for eventuelle proces- og produktforbedrende aktiviteter i den traditionelle byggeproces. Margin er forskellen mellem den samlede værdi for kunden, skabt af værdikæden, i forhold til de samlede omkostninger af alle aktiviteterne i værdikæden. Værdikæden anvendes i dette paper som ”skabelon” for en beskrivelse af byggeprocessen. Dette danner ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere/redegøre for forhold vedrørende margin. 1.6.2 Programfase Programfasen i et byggeprojekt består af en initiativfase og programlægning. De aktiviteter der typisk er indeholdt i programfasen i et byggeprojekt opstilles. 1. Initiativfase Opgavegrundlag udarbejdes af bygherren. • Lokalplan fremskaffes. • Udgivet d. 16-12-1999 Side 23 • • 2. Evt. grundkøb. Byggegrundens data klarlægges: Størrelse, udnyttelsesgrad, evt. begrænsninger i form af servitutter, særlige i handlen indgåede forpligtelser, såsom off. Stianlæg, tilslutninger til omkringliggende bebyggelse, miljømæssige foranstaltninger m.m. Programlægning Fremskaffe tilgængelige geotekniske oplysninger. Evt. suppleres dette med nye • undersøgelser, boreprøver mv. Fremskaffelse af landinspektørens opmålinger af byggegrunden. Evt. suppleres • dette med nye opmålinger. Trafikale bindinger klarlægges i overordnet form (fra lokalplan eller anden eksi• sterende dokumentation). Forsyningsforhold klarlægges i overordnet form. • Fastlægge totaløkonomisk ramme. Skema A i indledende form. (Kun offentligt • støttet byggeri). Udarbejde bygherreprogram. Programmet bør som minimum redegøre for øn• skerne til: Boligantal, -typer, -fordeling, -disponering samt installationsbestykning. Fællesfaciliteters art og indhold. Deponeringsbehov og -form. Friarealernes anvendelse samt ønsker til totalanlæggets overordnede kvaliteter, fysiske tilstand og bomiljø. Udarbejde forslag til evt. lokalplanændringer. • Fastlægge tidsmæssige forudsætninger. • Opstille beslutningsprocedure, dvs. beskrivelse af bygherrens sagsbehandlende • organisation, sagsansvarlige, daglig kontaktperson samt øverst besluttende organ. Skema A indsendes (Kun offentligt støttet byggeri) og byggetilladelse afventes. • Normalt vil ca. 5% af de samlede omkostninger være realiseret i slutningen af programfasen og bygherren har stadig mulighed for, at trække sig ud af projektet med begrænset tab. [Side 18, 5] 1.6.3 Projekteringsfase Projekteringsfasen i et byggeprojekt består af en skitseprojektering og detailprojektering. De aktiviteter der typisk er indeholdt i projekteringsfasen i et byggeprojekt beskrives. 1. Skitseprojektering Eksisterende geotekniske-, forsynings-, kloakerings- og tilslutningsmæssige bin• dinger analyseres. Ingeniører afklarer principperne for det statiske system, hovedforsyning, kloak, • placering af måler og gruppetavle, vvs, føringsveje og ventilation, samt tilhørende overordnet bygningsbeskrivelse. Der skitseres forslag til: Bebyggelsesplan, bygningsprincipper, lejlighedstyper og • -fordeling, med tilhørende skriftlig motivering, samt en retningsgivende arealberegning evt. opdelt i støtteberettiget-, bruttoetage- og bruttoarealer. Evt. skitseres friarealernes disponering inkl. primær kotering, interne vej- og sti• forløb samt parkering. Evt. udarbejdes materiale til tidligt udbud. • Valg af endeligt projektforslag (evt. tidligt udbud og efterfølgende valg af total• entreprenør). Løbende kvalitetssikring af at krav og ønsker overholdes. • 2. Detailprojektering Side 24 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche • • • • • • • • • • • Projektets overordnede bygningsdelssammensætning i form af hovedmængder, og forskydninger i forhold til ”normalen” registreres. Teknikernes endelige projektering omfatter: Det nødvendige tegningsmateriale og de nødvendige beskrivelser af materialer og udførelsesmetoder. Yderligere detaljering af tidsmæssige forhold omkring projektets videre forløb. Evt. udarbejdes materiale til sent udbud. Fagentreprenører vælges. Ved tidlig udbud vælger totalentreprenøren sine fagentreprenører. Ved sent udbud vælger bygherren sine fagentreprenører. (enkeltog/eller flerfag). Endelig aftale mellem bygherre og entreprenører om udførelse. (kontrahering) Udarbejdelse af hovedarbejdsplan indeholdende: Entreprenørens detaljerede planlægning af arbejdets organisering og udførelse. Hovedlinjerne i denne planlægning er analyse af ressourcer, fastlæggelse af arbejdsmetoder og de deraf følgende endelige tids- og ressourceplaner, arbejdstegninger, byggepladsens disponering, administrativ og økonomisk planlægning, herunder planlægning af den ønskede dataindsamling (feed back). Udarbejdelse af nødvendige udførelsesanvisninger og myndighedsdokumentation. Skema B indsendes (Kun offentligt støttet byggeri). Indkøb af materialer. Løbende kvalitetssikring af at krav og ønsker overholdes. Ved afslutningen af projekteringsfasen i traditionelt byggeri er ca. 20% af de samlede omkostninger realiseret [Side 18, 5]. 1.6.4 Opførelsesfase Opførelsesfasen i et byggeprojekt består af følgende aktiviteter: • • • • • 1.6.5 Entreprenørernes opførelse af det kontraherede bygværk ved indsats af arbejdskraft, materialer og materiel, iht. planlægningen. Byggelederen gennemfører løbende kvalitetssikring under bygherrens kontrol. Endelig gennemgang af byggeriet. I tilfælde af at der er fejl og mangler i byggeriet afhjælpes disse. Skema C indsendes til myndigheder (Kun offentligt støttet byggeri). Aflevering af byggeriet til bygherren. Driftsfase Driftsfasen i et byggeprojekt består af følgende aktiviteter: • • • 1.6.6 Løbende risikosikring af bygværket. I henhold til AB 92 indkaldes entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen. Forudsætninger Forudsætninger refererer til funktionen: At indhente de nødvendige ”input” (materialer, materiel mv.) til de primære aktiviteter i værdikæden. I nogle oversættelser af Porters værdikæde refererer Udgivet d. 16-12-1999 Side 25 denne supportaktivitet direkte til indkøbsfunktionen hvorfor denne ofte benævnes som indkøb frem for forudsætninger. I forbindelse med den opstillede værdikæde for byggeprocessen vurderes det hensigtsmæssigt at udvide begrebet til at omfatte forudsætninger generelt, idet nogle af faserne forudsætter indhentning af diverse informationer frem for egentlig indkøb. I det følgende beskrives således forudsætningerne for, at de primære aktiviteter kan forløbe. Værdikæden/byggeprocessen er indledningsvis initieret af en bygherre, som har udarbejdet et opgavegrundlag. Forudsætningerne er opstillet med udgangspunkt i materialet. [14] og [Side 13, 5] Programfase Forudsætningerne for programfasen er: • • • • • • Lokalplan. Materiale vedr. byggegrunden: Pris, størrelse, udnyttelsesgrad, forpligtelser såsom offentlige stianlæg, tilslutninger til omkringliggende bebyggelse, miljømæssige foranstaltninger m.m. (er evt. anført i lokalplan). Geoteknisk materiale omkring byggegrunden (er evt. anført i lokalplan). Materiale vedr. trafikale bindinger (er evt. anført i lokalplan). Materiale vedr. forsyningsforhold (er evt. anført i lokalplan). Totaløkonomisk ramme for projektet (til grund for udarbejdelse af skema A, dog kun offentligt støttet byggeri). Projekteringsfase Forudsætningerne for projekteringsfasen er: • • • Kontraheringen med diverse aktører skal være på plads (entreprisekontrakter ved tidligt udbud). Godkendt skema A (vedrørende pris, omfang og kvalitet, dog kun offentligt støttet byggeri). Godkendt byggeprogram (boligantal, -typer, -fordeling, -disponering, fællesfaciliteternes art og indhold, deponeringsbehov og -form, friarealernes anvendelse m.m). Opførelsesfase Forudsætningerne for opførelsesfasen er: • • • • Kontraheringen med diverse aktører skal være på plads (entreprisekontrakter ved sent udbud). Et, af bygherren, godkendt budget. Skema B godkendt (vedrørende budget, dog kun offentligt støttet byggeri). Hovedarbejdsplan vedr. arbejdets organisering og udførelse og de deraf følgende tids- og ressourceplaner, arbejdstegninger. Driftsfase Forudsætningerne for driftsfasen er: • • Side 26 Skema C godkendt (vedrørende endelige økonomiske forhold, dog kun offentligt støttet byggeri). Byggeriet afleveret (bygherre har taget imod byggeriet og slutregning er modtaget). Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche 1.6.7 Teknologisk udvikling Teknologibegrebet kan beskrives som samspillet mellem Viden, Teknik, Organisation og Produkt, dvs. en definition der breder sig ud over hele virksomheden. Teknologiudvikling består af en række af aktiviteter, der forsøger at forbedre teknologien og mere konkret produktet og processen. I dette afsnit beskrives teknologiudvikling i den danske byggebranche. Teknologiudviklingen beskrives ud fra Figur 1.7, der består af tre niveauer. Først beskrives teknologiudvikling på samfundsniveau, herefter ses der på virksomhedsniveau og til sidst hvordan der teknologiudvikles i det enkelte byggeprojekt. Samfund Virksomhed Byggeprojekt Driftsfase Opførelsesfase Projekteringsfase Programfase Figur 1.7 Teknologiudvikling på tre niveauer, samfund, virksomhed og det konkrete byggeprojekt. Samfundsniveau Teknologiudviklingen inden for byggebranchen på samfundsniveau vedrører de tiltag der foregår fra By- og Boligministeriet, offentlige styrelser (f.eks. Erhvervsfremmestyrelsen), offentlige institutter (f.eks. Statens Byggeforskningsinstitut(SBI), Teknologisk Institut), universiteter (f.eks. Aalborg Universitet(AAU), Danmarks Tekniske Universitet(DTU)), selvejende institutioner (f.eks. Byggecentrum, Akademiet for Tekniske Videnskaber) og brancheforeninger (f.eks. ITbrugere i byggesektoren(IBB), Foreningen af rådgivende ingeniører(FRI), Danske Entreprenører). Tiltagene skal forbedre de områder, der er fokus på for interesseparten, dvs. der er nogle der rammer bredt (f.eks. By og boligministeriet) og nogle der er mere specifikke (FRI). Der bliver overordnet udviklet på to områder, der dækker hele spektret: Procesudvikling og Produktudvikling. Procesudvikling drejer sig om byggeprocessen, dvs. tiltag der forbedrer forholdet mellem ønsket kvalitet og pris. Det kan være effektivisering af processen ved forbedrede planlægningsværktøjer, nye samarbejdsformer og lign. Se i øvrigt ”Paper 3 - Danske udviklingstiltag i byggebranchen”. Produktudvikling drejer sig om udvikling af nye byggematerialer mv. Virksomhedsniveau Teknologiudvikling i byggeriet på virksomhedsniveau skal vurderes ud fra det generelle teknologistadie, som den danske byggebranche er på i dag. De større virksomheder tager del i udviklingsarbejdet på samfundsniveau, og bruger disse erfaringer i de støttede udviklingsbyggerier de deltager i. Det vurderes dog, at der er et stort spring fra at deltage i teknologisk udvikling på forsøgsbasis til, at forsøgselementerne er en del af den daglige praksis og dermed virksomhedens teknologistadie. Her nævnes først den teknologiudvikling, der sker internt i byggevirksomheden og dernæst Udgivet d. 16-12-1999 Side 27 betragtes virksomhedernes teknologiudvikling ift. byggeprojekternes fire faser Program-, Projekterings-, Opførelses- og Driftsfasen. På virksomhedsniveau er der visse tiltag som kan betegnes som en teknologiudvikling. Grunden til at der sker teknologiudvikling er typisk tiltag i overensstemmelse med virksomhedens strategi og dermed beslutninger affødt af den øverste ledelse. Internt hos entreprenør- og rådgivervirksomhederne er der de senere år blevet fokuseret på kvalitetsstyring ved udarbejdelse og dokumentation af procedurer for virksomhedens arbejdsopgaver. Udviklingen har endvidere medført fokus på manglende effektivitet og relativt lave fortjenester i de enkelte projekter. Dette har betydet, at der er fokus på bedre projektstyring. Resulterende i anvendelse/udarbejdelse af økonomi-, tids- og ressourcestyringssystemer. Generelt har IT-området fået stor udbredelse i branchen i forbindelse med informationsstyring. Der bruges bl.a. e-mail, som kommunikationsmiddel mellem medarbejdere, der arbejdes med standardisering af information. Desuden er der en større anvendelse af elektroniske medier i forbindelse med projekteringen, eksempelvis udgiver flere byggevareproducenter deres tegninger og informationer vedrørende produkterne på CD-rom. Programfase Betragtes teknologiudvikling i de enkelte projekter og hvordan byggeriets parter bidrager til teknologiudvikling i et byggeprojekt, er det oplagt at starte med bygherren. Professionelle bygherrer, der bygger på andres vegne fokuserer på udarbejdelse af markedsanalyser. En udvikling som skal resultere i at markedets/bygherrens krav og ønsker sikres indarbejdet i byggeprojektet. Projekteringsfase De projekterende benytter i højere grad IT-værktøjer til projekteringen, hvilket i sig selv er en teknologisk udvikling. IT-værktøjernes store udbredelse betyder også en bred vifte af forskellige edbprogrammer. Elektronisk deling af tegninger i projektet imellem de projekterende er mere og mere anvendt, trods problemer med forskellige standarder pga. de forskellige edb-programmer. Opførelsesfase Det område der især er fokus på i opførelsesfasen, er en større anvendelse af logistik på byggepladsen. I et forsøgsbyggeri i 1993 blev det konstateret, at en større anvendelse af logistik ville medføre forbedringer af processen og dermed et bedre byggeri [10]. Branchen er i dag begyndt at bruge mere tid på dette, og ser det som en udfordring at have bedre styr på logistikken bl.a. ved udarbejdelse af logistikstyringssystemer. Desuden er der tendens til anvendelse af elektronisk tegningsdeling også i denne fase. Driftsfasen Der er sket en stor teknologiudvikling, mht. til byggeriets driftsfase. Der er bl.a. fokus på ressourcebesparende installationer, da miljøafgifter mv. har betydet større enhedspriser på vand, varme og el. Desuden vælges det også i større grad, at medtage driftsfasen i de indledende overvejelser for at kunne tænke i totaløkonomi, dvs. medtage hvordan prioriteringer i byggeriet kan betyde besparelser på lang sigt. 1.6.8 Organisation I Porters værdikæde figurerer her supportaktiviteten: Human Ressource Management (HRM). Definitionen iht. Porter er, at aktiviteten indeholder de tiltag, som i en virksomhed medvirker til sty- Side 28 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche ring af rekruttering, ansættelse, udvikling og kompensation af alle typer personel [Side 42, 2]. I dette paper anvendes værdikæden på en byggeproces, som reelt dækker over flere virksomheder (rådgivere, entreprenører og fagentreprenører). Disse virksomheder har individuelle aktiviteter der vedrører HRM. Det væsentlige i denne beskrivelse er ikke at redegøre for disse tiltag. I stedet er formålet at beskrive tilsvarende tiltag, med en synsvinkel der betragter byggeprocessen samlet frem for de enkelte virksomheder. Dette indebærer beskrivelse af hvorledes organisationen tilbliver gennem byggeprocessen, samt redegørelse for hvilke aktører i organisationen, der varetager de primære opgaver i byggeprocessens faser. Supportaktiviteten HRM er således omdøbt til Organisation. Byggeprocessen initieres af bygherren, som har en byggeopgave, der skal realiseres. Byggeopgaven kan realiseres på flere måder, afhængig af hvilken samarbejdsform/entrepriseform bygherren vælger. Samarbejdsformen er ligeledes afgørende for hvilke samarbejdsparter, der indgår i byggeprocessens organisation. Bygherrens valg af samarbejdsform afhænger traditionelt af hvem bygherren er, af dennes erfaring med byggeri og omfanget af byggeriet. Traditionelt er der to entrepriseformer, som differentierer sig ved tidspunktet hvor bygherren vælger sine samarbejdspartnere 1. Tidligt udbud: Entrepriseformen er her totalentreprise hvor bygherren, ud fra gældende regler om licitation mv., vælger en totalentreprenør. 2. Sent udbud: Der er her to entrepriseformer i form af hovedentreprise og fagentreprise. Igen her vælger bygherren entreprenører eller fagentreprenører ud fra gældende regler om licitation mv. Ved tidligt udbud i totalentreprise er entreprenøren den styrende part efter licitationen, som typisk finder sted under skitseprojekteringen, iht. Figur 1.8. Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Figur 1.8 Illustration af hvorledes de udførende entreprenører integreres i projekteringsfasen ved tidligt udbud, idet entreprenøren indgår som den styrende part allerede i projekteringsfasen. Ved tidligt udbud er udførelsesfasens aktører således integreret i projekteringsfasen. Dette bevirker at entreprenørens viden omkring udførelsen anvendes i projekteringen. Endvidere er der mulighed for at den egentlige udførelse kan påbegynde under projekteringsfasen. Entreprenøren har en rådgivningsforpligtigelse ved tidligt udbud, idet entreprenøren har ansvaret for projekteringen. Traditionelt ansætter entreprenøren en eller flere rådgivere til at varetage dele af projekteringen. I visse tilfælde tager entreprenører også ansvaret for opgaver uden at inddrage eksterne rådgivere. Dette er typisk opgaver, hvor der er opnået en del erfaring eller projekter der ikke er specielt komplicerede. Ved sent udbud i hoved- eller fagentreprise er det bygherren, der formelt er den styrende frem til og med detailprojekteringen. Udgivet d. 16-12-1999 Side 29 Integrationen af program- og projekteringsfasen betyder at bygherren og rådgiverne fokuserer på skitseforslag allerede under programfasen, frem for at fokusere på byggeprogram og udbudsmateriale til tidligt udbud, illustreret på Figur 1.9. Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Figur 1.9 Illustration af hvorledes programfasen og projekteringssfasen integreres ved sent udbud, idet bygherren og de valgte rådgivere samarbejder i program- og projekteringsfasen. Traditionelt foregår licitationen på et passende tidspunkt i detailprojekteringen, hvor projekteringen er så fremskredent at udbudsmaterialet kan udarbejdes. Her efter overdrages ansvaret for den egentlige udførelse til nogle fagentreprenører/hovedentreprenører (entreprenører der tager ansvaret for flere fag). I en hovedentreprise ansætter den pågældende entreprenør således nogle fagentreprenører, hvis ikke entreprenøren selv er specialiseret i fagområderne. Ved hovedentreprisen varetages en del af styringen/byggeledelsen under udførelsen således af entreprenøren. I fagentreprisen er fagentreprenørerne traditionelt på niveau med hinanden, hvorfor bygherren, eller en af bygherren udpeget, varetager styringen/byggeledelsen. Den styrende funktion i de forskellige faser er således delvist afhængig af samarbejdsformen/entrepriseformen, idet totalentrepriseformen giver entreprenøren mulighed for at fastlægge dette. Ved sent udbud har erfaringen hos de enkelte aktører ligeledes afgørende betydning for, hvem der af bygherren vælges til at varetage de styrende funktioner. Matricen i Tabel 1.11 beskriver ovenstående forhold vedrørende entrepriseformer og organisationen i byggeprocessens faser. I matricen er de primære aktiviteter i byggeprocessen anført og aktørernes medvirken i de forskellige aktiviteter er illustreret. Udgangspunktet for matricen er den traditionelle byggeproces. Side 30 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche Entreprenøren Tekniske Rådgivere Økonomen Juristen Bygherren Aktører Aktiviteter PROGRAMFASEN Initiativfasen Fremskaffe grunddata Økonomiske rammer Bygherreprogram Evt. lokalplanændring Tidsmæssige forudsætn. Opst. beslutningsproc. Skema A udarbejdes Styring af programfasen ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! *) PROJEKTERINGSFASEN Tekniske analyse/beregn. ! ! ! ! ! ! ! ! Udarbejde skitseforslag Evt. tidlig udbud ! Endelig projektering Tidsplanlægning Evt. sent udbud Kontrahering Hovedarbejdsplan Skema B udarbejdes ! ! ! ! ! ! ! ! **) **) ! ! ! Indkøb Projekteringsledelse ! ! ! ***) OPFØRELSESFASEN Opf. af det kontraherede Skema C udarbejdes ! ! Byggeledelse ! ! Aflevering ! ! ****) DRIFTSFASEN Løbende risikosikring 1 års. eftersyn (AB92) 5 års. eftersyn (AB92) ! ! ! ! ! Tabel 1.11 Illustration af organisationen og aktørernes medvirken i byggeprocessens aktiviteter. Kommentarer følger i teksten herefter. Enkelte aktiviteter kan varetages af flere forskellige aktører afhængig af bygherrens ønsker og samarbejdsform/entrepriseform. Enkelte at aktiviteterne er markeret yderst til højre i tabellen og disse kommenteres efterfølgende: *) Programfasen styres af bygherren eller af en rådgiver udpeget af bygherren. **) Entreprenøren medvirker kun i disse aktiviteter hvis der er tale om tidligt udbud. Udgivet d. 16-12-1999 Side 31 ***) Projekteringsledelsen varetages typisk af rådgiverne. Men tidligt udbud giver også mulighed for at entreprenøren kan tage styringen. ****) Byggeledelsen varetages enten af en rådgiver eller en entreprenør afhængig af samarbejdsform/entrepriseform. De seneste år har der været adskillige forsøg med andre entrepriseformer end den traditionelle anført i tabellen. Tendensen i udviklingen går mod samarbejdsformer hvor byggeprocessens faser integreres ved tidligere inddragelse af udførende mv. (vertikal integration). Ligeledes forsøges der med en større grad af integration mellem aktørerne, eksempelvis de udførende imellem (horisontal integration). 1.6.9 Infrastruktur Supportaktiviteten infrastruktur vedrører de styrings- og planlægningsmæssige funktioner og aktiviteter på tværs af værdikædens primære aktiviteter. På dette område adskiller byggeprocessens værdikæde sig markant fra værdikæden i en produktionsvirksomhed, idet vilkårene for at etablere og anvende styrings- og planlægningsværktøjer i en virksomhed er væsentlig bedre end det er tilfældet i byggeprocessen. Vilkårene er bedre fordi virksomheder almindeligvis har en tilnærmelsesvis fast struktur hvad angår layout og organisation, frem for en byggeproces hvor aktørerne skifter fra projekt til projekt. De styrings- og planlægningsmæssige aspekter der traditionelt bliver fokuseret på gennem byggeprocessen er økonomistyring, kvalitetsstyring og tids- og ressourceplanlægning. Endvidere er der et overordnet aspekt i form af myndighedernes kontrol og regulering på området. Økonomistyringen i byggeprocessen må betegnes som værende diffus, grundet at den egentlige økonomistyring foregår decentralt hos de enkelte aktører/virksomheder. Dette er tilfældet fordi tilbudsgivningen oftest bevirker, at den tilbudsgivende virksomhed forpligter sig til at udføre arbejdet til en fast pris, iht. bygherrens overordnede budget. Den overordnede økonomistyring i byggeprocessen foregår således traditionelt via tilbudsgivningen. Dette har medført, at bygherrerne ofte har svært ved at danne sig overblik over den økonomiske udvikling under byggeprocessen. Specielt fordi de enkelte virksomheder holder budgetterne og tilbudsberegningerne ”tæt til kroppen” af hensyn til konkurrencesituationen. Endvidere kontrollerer myndighederne økonomien i offentligt støttede byggeprojekter via skema A, B og C. I byggeprocessen bliver der endvidere fokuseret på kvalitetsstyringen. Der er ikke udpræget tale om faste procedurer her for. I stedet foregår kvalitetsstyringen på initiativ fra den styrende funktion i de enkelte faser af byggeriet, som vha. projekteringsmøder, byggemøder og løbende kontrol af delarbejder kan styre kvaliteten. En del af kvalitetsstyringen foregår også decentralt hos entreprenørerne og rådgiverne, da opførelsen og projekteringen foregår iht. gældende normer (DS, EU mv.) og anvisninger (SBI mv.) på de pågældende områder. De offentlige myndigheder forsøger således også via disse normer og anvisninger at styre kvaliteten af de danske byggearbejder. Tids- og ressourceplanlægningen er værktøjer, som er meget anvendt i byggebranchen. Specielt i form af Gantt-diagrammer (stav-diagrammer). Med udgangspunkt i denne diagrammeringsmetode er der udarbejdet adskillige IT-baserede værktøjer til tids- og ressourceplanlægningen. Som eksempler på værktøjer kan nævnes Microsoft Project og Primavera Project Planner. Især Microsoft Project er meget udbredt i byggebranchen. Værktøjerne anvendes primært af de styrende funktioner i byggeriets faser, som vha. projekteringsmøder og byggemøder følger op på projektets status vedr. tids og ressourceplanlægningen. Side 32 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche Trods økonomi-, kvalitets-, tids- og ressourcestyring i byggeprocessen viser det sig ofte, at de økonomiske rammer overskrides, tids- og ressourceplanerne overskrides og samtidig anmeldes stadig flere fejl og mangler til byggeskadefonden! Udviklingen inden for nye samarbejdsformer, i form af strategisk partnering mv. giver, på sigt, bedre muligheder for i højere grad at etablere nogle faste styringsværktøjer i byggeprocesserne. Det bliver ligeledes muligt at anvende muligheden for en fælles erfaringsopsamling således styringssystemerne kan optimeres. Stadig er der dog tale om styring og planlægning på tværs af virksomheder, hvilket kræver en overgangsperiode til at få standardiseret IT-systemerne i virksomhederne, således der opnås kompatibilitet mellem disse. 1.6.10 Opsamling Den samlede værdikæde for den traditionelle danske byggeproces er illustreret på Figur 1.10 på baggrund af foregående beskrivelser. Udgivet d. 16-12-1999 Side 33 # # # ra Inf Side 34 str ukt ur O rga nis T atio n ek n olo gis d ku vik lin g Fo rud t sæ nin ge " Initiativfase # Udarbejde opgavegrundlag # Fremskaffe lokalplan # Fastlægge byggegrundens data " Programlægning # Fremskaffe data om byggegrund # Fastlægge økonomiske rammer og udarbejde skema A # Udarbejde bygherreprogram Programfase Trafikale bindinger Forsyningsforhold Økonomisk ramme Markedsanalyse (kravsspecifikationer) Kontrahering Godkendt skema A Godkenst byggeprogram (Byggetilladelse) # # # Byggeri Projektering Kontrahering Godkendt budget Godkendt skema B Hovedarbejdsplan # # # # # Opførelse af det kontraherede # Skema C udarbejdes # Aflevering Opførelsesfase Logistikstyringssystem Integration af IT (tegningsdeling, informationsstyring mv.) # # Godkendt skema C Afleveret byggeri # # # Løbende risikosikring # 1 års eftersyn # 5 års eftersyn Driftsfase Energiregenskab # in Primære aktiviteter " Skitseprojektering # Tekniske analyser/beregninger # Udarbejde skitseforslag # Evt. tidlig udbud " Detailprojektering # Endelig projektering # Tidsplanlægning # Evt. sent udbud # Kontrahering # Udarbejde hovedarbejdsplan # Skema B udarbejdes # Indkøb Projekteringsfase Integration af IT (tegningsdeling, informationsstyring mv.) # (Se Tabel 1.11) Økonomistyring Kvalitetsstyring Tids- og ressourceplanlægning Regulering fra offentlige instanser og myndigheder rg # Lokalplan Mat. vedr. byggegrund # # Geoteknisk materiale # # # # # Ma Ma rg in Drift Program r Support aktiviteter Figur 1.10 Porters Value Chain opstillet for den traditionelle danske byggeproces. Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche Med udgangspunkt i organisationen i værdikæden kan det udledes, at der er mange samarbejdsparter i byggeprocessen. Endvidere skifter samarbejdsparterne fra projekt til projekt på grund af licitation mv. Dette har indflydelse på infrastrukturens aktiviteter, som således kan være svære at styre på tværs af byggeprocessens faser og de indgående samarbejdsparter. Samme problematik gør sig gældende for den teknologiske udvikling, som fortrinsvis foregår lokalt hos samarbejdsparterne, idet det er problematisk at udvikle på tværs af virksomhederne. Specielt fordi der er nye virksomheder i hvert byggeprojekt. Forudsætningerne for hver fase i byggeprocessen kræver megen koordinering og samtidig inddragelse af mange instanser/interesseparter. Dette er specielt tilfældet i programfasen. Det kan endvidere udledes at aktiviteterne generelt i værdikæden er foreskrevet af de gældende rammebetingelser og i nogen grad kulturarv. Byggeprocessen er således meget styret af rammebetingelser og kulturarv, hvilket i mange tilfælde kan virke til hinder for udvikling og effektivisering af processen. I tilfælde af licitation kan det eksempelvis nævnes at de enkelte bydende virksomheder bruger anseelige ressourcer på tilbudsgivning. Disse ressourcer er spildte hvis ikke arbejdet vindes. Reelt set er branchen således lagt an på at det tabte på denne tilbudsgivning skal hentes hjem på de projekter der vindes. Den pågældende bygherre betaler således for et stykke arbejde, der ikke har relation til det pågældende byggeprojekt. I mange tilfælde må tilbudsgivningen således betegnes som ikke værdiskabende. Modsat medvirker tilbudsgivningen til at højne konkurrencen på markedet, hvilket kan være værdiskabende for bygherren. Byggeprocessen må overordnet betegnes som meget kompleks og alt efter hvilken synsvinkel der antages, kan der påpeges fordele og ulemper ved byggeprocessens opbygning 1.7 Substituerende produkter Markedssituationen, hvad angår substituerende produkter, er endnu et element i Porters Five Forces. Substituerende produkter er defineret som andre produkter, der kan bidrage med den samme funktion som det pågældende produkt på markedet. Et klart eksempel på dette kan nævnes med udgangspunkt i industrien for glødepærer. De seneste år er der opstået et substituerende produkt i form af lysdiodeteknologien, som er udviklet i den kemiske industri. I dette tilfælde er der således tale om en helt anden industri, som pludselig kan udbyde substituerende produkter på markedet. Analyse og identifikation af disse substituerende produkter er vigtige for den enkelte virksomhed, for herved at vurdere hvorvidt en substitut er en reel trussel. På baggrund heraf har virksomheden mulighed for, at lægge en strategi for hvorledes det substituerende produkt skal udkonkurreres, eller evt. skal der satses på et strategisk samarbejde. Konsekvensen af de substituerende produkters indtrængen på markedet er, at der er risiko for, at de etablerede virksomheder vil opleve en nedgang i fortjeneste pga. den tabte markedsandel. Endvidere er der også risiko for, at den samlede fortjeneste på markedet vil falde pga. den øgede konkurrence. Anskues situationen i byggebranchen, hvad angår substituerende produkter, så afhænger dette meget af, hvad der opfattes som produktet i byggebranchen. Gennem beskrivelsen er der anlagt den synsvinkel, at produktet er selve byggeriet. Substituerende produkter til et sådant produkt, er ikke umiddelbart muligt at identificere på dette abstraktionsniveau, idet det er svært at forestille sig et produkt, der har samme funktion, som et byggeri. I stedet kan der tales om substituerende produkter aktørerne imellem på markedet. Før valget af samarbejdsparter har bygherren en ide om byggeriets udformning. Efterhånden som samarbejdsparterne bliver inddraget bliver det endelige byggeri specificeret, hvorfor valget af samarbejdsparter har stor indflydelse på det endelige byggeri. I et byggeprojekt er der for bygherren således substituerende produkter inden for hhv. rådgivende Udgivet d. 16-12-1999 Side 35 ydelser og entreprenørarbejder, idet forskellige rådgivende ydelser og entreprenørarbejder kan give differentierede løsninger, ud fra de samme kravsspecifikationer. Entreprenørarbejder er differentieret ved måden hvorpå byggerierne udføres, samarbejdsformer, arbejdsmetoder, materialeanvendelse mv. Entreprenørerne udbyder produkter i form af totalentrepriser, hovedentrepriser eller fagentrepriser, der alle direkte kan defineres som større eller mindre dele af det endelige byggeri. Afhængig af bygherrens udbudsmateriale kan entreprenørerne således vælge at tilbyde en bestemt boligtype udført som elementbyggeri af præfabrikerede beton/træelementer, eller evt. insituopførte konstruktioner i tegl, beton eller træ. De rådgivende ydelser, som afhængig af entrepriseform, vælges af enten bygherrer eller entreprenører er ligeledes også differentieret. Eksempelvis er der typisk stor forskel på den arkitektoniske rådgivning fra forskellige arkitekter. Ligeledes har de rådgivende ingeniører individuelle erfaringer med at foretage beregninger og materialevalg mv. Hvilket, på ligefod med de differentierede byggeentrepriser, har indflydelse på det endelige produkt, byggeriet. Endvidere er der også konkurrence fra substituerende produkter fra udlandet. Udviklingen indenfor det europæiske fællesskab går mod styrkelse af konkurrencebetingelserne på tværs af grænserne, bl.a. i form af fælles møntunion. Truslen må således forventes at blive mere aktuel på sigt. Denne situation kræver således, at de danske virksomheder analyserer hvilken reel trussel der er tale om. Eksempelvis kan der være tale om, at de udenlandske virksomheder er mere effektive end de danske. Virksomhedsstrukturen i udlandet kan evt. være anderledes end i Danmark med andre kompetencer til følge. Eksempelvis kan nævnes Frankrig, som traditionelt har integreret entreprenører og rådgivere inden for samme virksomheder. Eventuelle fordele ved de substituerende produkter fra udlandet skal dog ses i lyset af de barrierer, der er for udenlandske aktørers indtræden på det danske marked. 1.8 Indtrængningsbarrierer Begrænsninger for nye virksomheder til enten at trænge ind i byggebranchen eller for eksisterende aktører i branchen til at trænge ind på nye områder kaldes i det følgende indtrængningsbarrierer. Porter fokuserer på følgende aspekter, som kan være indtrængningsbarrierer: • • • • • • • Et marked med stordriftsfordele, kendetegnet ved et marked hvor der kan produceres store seriestørrelser med faldende enhedsomkostninger til følge. Et marked med etablerede virksomheder med loyal kundekreds og anerkendte produkter. Et marked hvor indtrængning kræver et stort kapitalbehov til dækning af produktionsfaciliteter, kundekredit, opbygning af lager mv. Et marked hvor der er store omkostninger for kunden ved at skifte leverandør. Et marked hvor der ved indtrængning skal skabes adgang til allerede etablerede distributionskanaler. Et marked hvor der skal konkurreres med aktører, som har patenter, fordelagtig geografisk placering osv. Et marked hvor der er specielle lovgivningsmæssige krav for at træde ind på markedet. Vurderingen af den danske byggebranche kan karakteriseres, som en branche der løbende ændrer sig på grund af konjunkturændringer, men som udvikler sig meget langsomt. Først beskrives Porters mulige indtrængningsbarrierer for hele branchen og dernæst særlige indtrængningsbarrierer for entreprenører/fagentreprenører og for rådgiverne. Side 36 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche De fælles adgangsbarrierer der gælder for branchen er forholdene omkring licitation, hvor følgende kan være en barrierer: • • • • 1.8.1 Manglende risikovillig kapital til at byde ved licitationer, da der er flere udbydere og kun en vinder. Mangel på et anerkendt navn og mangel på relationer for at blive indbudt til licitation. Manglende viden om markedets prisniveau. Mangel på det rigtige materiel/udstyr til at løse opgaven. Entreprenører/fagentreprenører I den danske byggebranche er der, som tidligere skrevet, mange små virksomheder indenfor entreprenørområdet, der består af under 9 medarbejdere. I branchen er der dog et stort spekter af firmaer i alle størrelser. I branchen er det almindeligt, at der er en stor udskiftning af de små virksomheder afhængigt af konjunkturen. Men hvad dette angår må barriererne betragtes som lave. I branchen har der ikke været en effektivisering ligesom det er set i øvrige industrisektorer. Derfor er stordriftsfordele ikke udnyttet i en udstrækning, der gør det umuligt for nye aktører at komme ind på markedet. De store entreprenør har dog fordele ved indkøb af byggematerialer, hvor de kan opnå besparelser ved at købe ind i store mængder til flere byggerier ad gangen. Dette må betragtes som en barriere, dog begrænset da det også er muligt at lease materiel. For at etablere sig på markedet kræver det en vis startkapital for at komme ind på markedet. Små fagentreprenører der typisk starter op, når der er nok at arbejde at få, kan etablere en virksomhed meget billigt. Større opgaver, hvor der kræves dyrt materiel, kræver investeringer der typisk afskrives over flere projekter. Lovgivningen giver begrænsninger på området VVS og Elinstallationer, ellers er der ingen lovgivningsmæssige begrænsninger for nye aktører på markedet. I branchen er der dog mange rammebetingelser, der skal overholdes i forbindelse med de entreprisekontrakter, der indgås aktørerne imellem. Udenlandske entreprenører/fagentreprenører der ønsker at etablere sig på det danske marked møder reelt set ingen store indtrængningsbarrierer udover hvad danske aktører oplever. Dog kan der være overvejelser i forbindelse med projekter i Danmark. Det kan være den geografiske placering, indblik i danske rammebetingelser, sprogbarrierer og byggeskik. Skanska fra Sverige er f.eks. trådt ind på det danske marked ved opkøb af danske virksomheder. 1.8.2 Rådgivere Rådgivernes adgangsbarrierer beskrives i dette afsnit. I afsnittet afgrænses der til at beskrive de tekniske rådgivere, dvs. økonomen og juristen ikke beskrives, da de ikke vurderes interessante, da der er tale om brancher, som ikke har direkte indflydelse på byggeriets/produktets udformning. Da branchen ikke producerer et produkt i almindelig forstand, men i stedet ydelser i form af statiske og styrkemæssige vurderinger, installationsmæssige beregninger, arkitektoniske betragtninger og lignende, så vil stordriftsfordelebegrebet ikke kunne overføres direkte. Der er dog tale om en branche, hvor bredden og specialiseringen af knowhow afspejler, hvilke projekter rådgiverne kan deltage i. Indtrængen på markedet kræver derfor nødvendige kompetencer og en evne til at udvikle dem. Udgivet d. 16-12-1999 Side 37 Almindelig praksis er at rådgiverne anvender danske normer under projekteringen af dansk byggeri, dog er normerne ved at blive tilnærmet til EU-normer. Udenlandske tekniske rådgivere har dermed rig mulighed for at fungere på markedet. 1.9 Sammenfatning Porters Five Forces og værdikædebegrebet er anvendt til at beskrive den danske byggebranche, som den ser ud i dag. I dette afsnit samles der op på de overordnede træk med hensyn til de anvendte modeller, og der sluttes af med vurdering af branchens situation mht. udviklingstiltag. Branchens opgave består i, at opføre og renovere byggeri. Dette foregår mellem forskellige aktører, der i fællesskab udfører en opgave. Byggebranchen er speciel fordi produktet/byggeriet initieres af en kunde/bygherre. Byggeri er dermed en ordreproduktion, der i første omgang bliver iværksat ved, at bygherren ”trækker” det i gang. Bygherren medvirker herefter til at designe byggeriet ved at stille krav omkring udseende, funktioner og kvaliteter. Bygherrerne i Danmark består af mange forskellige typer, der har forskellige interesser. Der kan være interesser omkring egen bolig, egen virksomhed/tilbygning til virksomhed, boligforeninger og investeringer. Ifølge Porters model vurderes bygherrerne at have begrænset "magt", denne er dog større hos de erfarne bygherrer. Bygherren benytter sig ofte af arkitektonisk rådgivning i byggeprocessens indledende faser vedrørende byggeriet udformning. Endvidere fokuseres på de økonomiske muligheder og juridiske forhold i henhold til bygherrens ønsker, hvortil der kan anvendes økonomer og jurister. Når byggeriet skal projekteres og dermed defineres mere præcist anvendes flere tekniske rådgivere (landinspektører, geoteknikere, ingeniører). Opførelsen af projektet står entreprenører/fagentreprenører for. Disse har også mere eller mindre indflydelse på projekteringen afhængigt af entrepriseform. Samarbejdet mellem aktørerne etableres ved at bygherren udvælger rådgivere og entreprenører (og evt. fagentreprenører) til byggeriet. Dette kan foregå ved at ansætte et firma til hver opgave eller ved at få tilbud fra flere på hver enkelt opgave. Der er som udgangspunkt to former for indhentning af tilbud, hhv. tidligt og sent udbud. Ved tidligt udbud kommer entreprenøren ofte i fokus som projektstyrende og ved sent udbud er det ofte rådgiveren, der er projektstyrende. Ved offentlig byggeri skal der altid indhentes tilbud fra flere. Leverandørerne af materialer til byggeri kan deles op i to grupper, byggevareproducenter og byggevareforhandlere. Byggevareforhandlerne er i besiddelse af gængse byggematerialer og i visse tilfælde kan specialprodukter også bestilles igennem byggevareforhandlerne, der herefter sender ordren videre til producenten. Det er også i mange tilfælde muligt at bestille produkter direkte hos producenten, især ordreproducerede produkter. Byggevareproducenter i byggebranchen vurderes at være meget fleksible, da de skal levere til en branche, der typisk bestiller produkter i sidste øjeblik pga. vejrlig, manglende planlægning osv. På grund af de mange samarbejdsaftaler aktørerne imellem eksisterer der også mange rammebetingelser vedrørende dette. Ordregivende myndigheder skal følge disse, hvorimod private foretagender i visse tilfælde selv kan bestemme. En af de mest anvendte er Almindelige Betingelser (AB 92), der er frivillig for private foretagender, men som ofte anvendes alligevel, da det mindsker kontraktarbejdet og det juridiske arbejde i forbindelse med uenigheder mellem parter. Rammebetingelserne fastlægger hvad, der skal aftales de forskellige aktørgrupper imellem. Desuden er der Side 38 Udgivet d. 16-12-1999 Paper 2 - Den danske byggebranche rammebetingelser for offentlige projekter, der overskrider fastsatte tærskelværdier og dermed medfører, at de skal udbydes på EU-niveau. Byggebranchen er et meget åbent marked for de virksomheder, der har kapital og knowhow og erfaring omkring dansk byggeri. Forstået på den måde, at der er mange projekter i offentlig licitation, hvor principielt alle har mulighed for at byde på opgaven. Udenlandske virksomheder har også gode muligheder for at trænge ind på det danske marked. Konjunktursvinger gør dog, at mængden af arbejder svinger meget, hvilket giver et uroligt marked. Konkluderende på beskrivelsen af byggebranchen kan det siges, at byggebranchen er meget kompleks. Der er tale om hyppigt skiftende arbejdspladser, hyppigt skiftende samarbejdsparter, svingende konjunkturer og omfattende rammebetingelser vedrørende licitation mv. Hvilket er aspekter der gør det svært at få overblik over byggebranchen. Dette bevirker endvidere at aktørerne i branchen ofte har svært ved at styre de enkelte byggeprojekter, hvilket bl.a. giver sig til udtryk på bundlinien hos hovedparten af aktørerne på markedet. Byggebranchens kompleksitet gør det ligeledes problematisk at udvikle og effektivisere byggeprocessen. Hvilket bl.a. er synliggjort i Paper 1, hvor byggebranchen, sammenlignet med øvrige brancher, ikke har evnet at øge effektiviteten/produktiviteten tilsvarende. I Paper 1 redegøres endvidere for en afdæmpet vækst i 1999 og 2000, beskæftigelsen vil falde med 4.500 mandår fra 1998 til år 2000 og nybyggeriet falder med 15% fra 1998 til år 2000. Et studie af medierne, også fremført i Paper 1, viser at der samtidig med effektivitetsproblemer og nedgang i konjunkturen sker en stigning i antallet af byggeskader og voldgiftssager, og der fokuseres på at dansk erhversbyggeri er væsentlig dyrere end i udlandet på grund af manglende konkurrence. Alt i alt er der tale om en kompleks byggebranche med problemer, som kræver opmærksomhed fra alle byggebranchens parter for at ændre udviklingen i en positiv retning. Gennem det sidste årti har der dog også været adskillige forsøgs-/udviklingstiltag. Tiltagene har hovedsageligt være initieret af det offentlige via tilskudsordninger til udviklingsprojekter mv. Diverse brancheorganisationer og enkelt større virksomheder har også deltaget aktivt i udviklingen. I dette Paper og i Paper 1 er der anført nogle forsøgs-/udviklingselementer der bliver fokuseret på i byggebranchen. Tiltagene kan sammenfattes til følgende: • • • • • Samarbejdsformer: Partnering . • Integration af byggeprocessens faser således entreprenører og i nogen grad leve• randører inddrages tidligere i processen (vertikal og horisontal integration). Logistikstyring. Integration af IT i byggeprocessen . Bygherreuddannelse. Nyt udbudscirkulære. Selvom der er tale om forholdsvis små udviklingstrin, har det vist sig at være omfattende at implementere udviklingsresultaterne i byggebranchen grundet branchens kompleksitet og skepsis blandt aktørerne. Konkrete udviklingsprojekter og yderligere tiltag i Danmark, omhandlende bl.a. de nævnte forsøgselementer, er beskrevet i Paper 3. Udgivet d. 16-12-1999 Side 39 1.10 Referencer 1. Porter, M. E. COMPETITIVE STRATEGI. ISBN: 0-684-84148-7. THE FREE PRESS, 1980. 2. Porter, M. E. COMPETITIVE ADVANTAGE. ISBN: 0-684-84146-0. THE FREE PRESS, 1985. 3. Lotz, Peter. Brancheanalyse – Begreber og dansk impiri. ISBN: 87-593-0762-5. Narayana Press, Gylling, 1999. 4. Konkurrencestyrelsen, Erhversministeriet. Det offentlige udbudsmarked i EU – Bygge- og anlægsområdet. ISBN: 87-7029-165-9. Schultz Grafisk A/S, 1998. 5. Poul Kroon: Bygge- og anlægsprocessen, 2. udgave. ISBN: 87-89088-73-5. Aalborg universitetscenter, 1994. 6. Byggecentrums hjemmeside: http://www.byggetorvet.dk/. 7. Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Dobbelt Op. ID-nr: x302712096. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, 1991. 8. Ingeniøren d. 29-01-99: Barsk fremtid for rådgiverne. 9. Materiale fra Danmarks statistik: a. Byggeri og boligforhold 1999:31, 29. oktober b. Generel erhvervsstatistik 1999:5, 25 marts c. Generel erhvervsstatistik 1999:7, 14 april d. Firmastatistik 1999:14, 16 september e. Generel erhvervsstatistik 1999:9, 1 juli f. Generel erhvervsstatistik 1999:2, 15. januar g. Produktstatistik for serviceerhvervene 1999:25, 15. oktober 10. Bygge- og Boligstyrelsen: Byggelogistik I – materialestyring i byggeprocessen. ISBN 87-601-3714-2. Dyva Bogtryk A/S, juni 1993. 11. Bygge- og Boligstyrelsen: Byggelogistik II – materialestyring i byggeprocessen. ISBN 87-601-3715-0. Dyva Bogtryk A/S, juni 1994. 12. Danske Entreprenører: Konjunkturanalyse. juli 1999 13. Boligfonden Bikuben: Bygherrens Rolle – Et Debatoplæg. Herrmann & Fischer A/S, juni 1996. 14. Erhvervsfremme Styrelsen: PPU-håndbog – PPU trefase-modellen. Brandt & Falk, juni 1999. Side 40 Udgivet d. 16-12-1999
© Copyright 2024