1. No category

Danske Revisorer
Nr.
4
37. Årgang · December 2010
XBRL
XBRL – er vi klar?
Af registreret revisor FDR Merete Leth
Regeringen har vedtaget, at standarden
på regnskabsområdet skal være XBRL
(eXtensible Business Reporting Language),
en digital indsendelsesform, der skal
sikre en ensartethed og en effektivisering af indberetningsarbejdet til offentlige myndigheder, herunder SKAT, Danmarks Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med flere.
Ordningens endelige igangsættelse forventes at ske primo år 2012, men forinden skal vi som revisorer være klar til,
at levere digitale regnskaber og det kan
blive lidt af en udfordring.
Ved en digitalisering af regnskabsaflæggelsen forventes tillige effektivisering
hos banker, brancheorganisationer, aktieanalytikere med flere.
Der har siden efteråret 2006 været en
forsøgsordning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der sammen med Revisionsfirmaet BDO har kørt et projekt for afprøvning af en løsning.
Jeg kan anbefale, at man går ind på
www.eogs.dk og søger på XBRL og læser om den eksisterende taksonomi, der
godt nok udfases gennem de næste par
år, men som alligevel giver en forståelse og indblik i denne nye digitale regnskabsaflæggelse.
Der findes på internettet tillige mange
andre gode artikler om XBRL, ligesom
mange virksomheder der leverer regnskabsprogrammer annoncerer eller beskriver dette på sine hjemmesider. Det
2
Danske Revisorer 4-2010
er umagen værd at bruge nogle timer på,
at sætte sig ordentligt ind i denne nye
verden og have i tankerne inden længe,
at sætte gang i vores IT og Softwareleverandører for, at sikre at de rent faktisk vil
være i stand til, at levere en løsning så vi
som revisorer er i stand til at levere vore
regnskaber digitalt.
For mange softwareleverandører er det
en svær opgave og det er derfor af største vigtighed, at vi alle inden længe sikrer os, at være XBRL klar i ordentlig tid.
Mit budskab med denne artikel er derfor, at vi som revisorer står overfor en
udfordring som vi alle inden længe bør
sætte os ordentlig ind i og som vi skal
sikre et ordentligt forløb af med vor leverandør så vi når det i tide og på ordentlig vis.
Det skal pointeres, at det kan tage mange måneder at blive klar.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder
på en indtastningsløsning som skal sikre, at mindre virksomheder kan aflevere
digitalt uden eget XBRL-software, hvilket skal foregå via internettet. Denne
løsning vil dog for revisor betyde ekstra
arbejde i en i forvejen meget presset periode af året.
Vi vil her i vores kommende nummer af
Danske Revisorer forsøge, at få en mere
udførlig artikel, der beskriver XBRL-formatet, taksonomier og krav til software
med mere. ■
Foreningen
Danske Revisorer
Munkehatten 32
5220 Odense SØ
Telefon 65 93 25 00
Telefax 65 93 25 08
Bestyrelse:
Formand:
Merete Leth
Ulstrupvej 10
4682 Tureby
Tlf. 56 20 60 00
Næstformand:
Ejgil Petersen
Nygade 5
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 07 65
Keld Dupont
Humlevej 17,
8240 Risskov
Tlf. 86 17 17 60
Søren Skree Nielsen
Købenshavnsvej 228,
4600 Køge
Tlf. 56 63 37 37
Arne M. Jakobsen
Porschevej 3. 1
7100 Vejle
Tlf. 76 40 83 88
Liselotte P. Jensen
Hareskovvej 19,
4400 Kalundborg
Tlf. 59 56 15 71
Henrik Wilson
Rådhustorvet 53-59
3660 Stenløse
Tlf. 70 20 07 13
Stående udvalg:
Lovudvalg:
Merete Leth, formand
Ejgil Petersen
Henrik Wilson
Responsumudvalg/klageudvalg:
Arne Jakobsen
Keld Dupont
Søren Skree Nielsen
Optagelsesudvalg:
Ejgil Petersen, formand
Søren Skree Nielsen
Redaktionsudvalg:
Henrik Wilson, formand
Keld Dupont
Liselotte Jensen
Kursusudvalg:
Keld Dupont, formand
Liselotte P. Jensen
Henrik Wilson
De stående udvalg kan supplere sig
med andre medlemmer i og uden
for foreningen i forbindelse med
løsningen af mere specielle opgaver
m.v.
Foreningen har nedsat forskellige
projektgrupper, der arbejder inden
for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v.,
ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper.
Danske
Revisorer
Udgiver:
FORENINGEN DANSKE REVISORER
Munkehatten 32, 5220 Odense SØ
Telefon 65 93 25 00
Telefax 65 93 25 08
Webadresse: www.fdr.dk
E-mail: [email protected]
DANSKE REVISORER’s målsætning er
at bringe kortfattede, relevante faglige
artikler.
Synspunkter, der kommer til udtryk i
DANSKE REVISORER, behøver ikke
nødvendigvis at være udtryk for
foreningens eller bestyrelsens
standpunkt.
Redaktion:
Carsten Klint, Odense (ansvarsh.)
Ole Nielsen, Randers
Liselotte Jensen, Kalundborg
Keld Dupont, Århus
DANSKE REVISORER udkommer:
medio marts – medio september
medio juni
– medio december
Der tages forbehold for forsinkelser i
udgivelsestidspunktet.
Abonnementspris:
Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og
forsendelse. Løssalg kr. 35,-.
Annoncepriser:
1/1 side 265x185����������������������� 6500,1/2 side 130x185���������������������� 5000,1/3 side 85x185�������������������� 4000,1/4 side 85x120�������������������� 3500,Bagside 230x185���������������������� 7000,Omslag side 2 �������������������������� 7000,Alle priser er excl. moms.
Ovenstående er gældende for
annoncer i 4 farver.
Gentagelsesrabat:
4 indrykninger 10%.
INDHOLD nr. 4 • 2010
4
Virksomhedspant - i korte træk
Af advokat og partner Jens Jerslev,
Bech-Bruun Advokatfirma
Skattemæssig behandling af
personers fordringer og gæld
6
Af skatterådgiver John Rasmussen,
TimeTax A/S
10
Momsfradrag for bespisning
Af seniormomskonsulent
Marlene Frentzel Sørensen, BDO
Opsigelser i praksis
14
Af Tina Reissmann, advokat,
partner og Claus Mikkelsen,
advokat, Plesner
18
Sundhedsforsikring
- en sund investering
Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers
Fradrag for sponsorkontrakter
20
Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO
Annoncemateriale:
Elektronisk.
Indleveringsfrist:
4 uger før udgivelse.
22
Det innovative håndtryk
Af Thorsten Asbjørn Lauritsen
Tryk:
Rounborgs grafiske hus
7500 Holstebro,
tlf. 9742 2344.
Oplag:
1000 eksemplarer.
Eftertryk tilladt med tydelig
kildeangivelse.
Aktuelt om moms
Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO
24
Medlem af:
Dansk
Fagpresseforening
Danske Revisorer 4-2010
3
Virksomhed
Virksomhedspant
- i korte træk
Der har gennem de første år, efter tinglysningslovens bestemmelse om virksomhedspant
blev vedtaget, været stor tilbageholdenhed med at anvende samme.
Finanskrisen og de generelle økonomiske problemer har imidlertid ændret på dette forhold.
Der tinglyses virksomhedspant som aldrig før.
Hvad er virksomhedspant?
I tinglysningslovens § 47c, stk. 1, står
der:
”Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan
ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig
erhverver.”
Sikringsakten er tinglysning på indehaverens blad i personbogen. Pantedokumentet skal være et skadesløsbrev.
Før virksomhedspant
Før virksomhedspant var det umuligt
at pantsætte fremtidige erhvervelser, at
tinglyse pant i fordringer, at meddele
generalpant og tinglyse pantsætningsforbud.
Der skal ikke sendes meddelelse til den
enkelte debitor om virksomhedspantet,
hvilket er det sædvanlige ved udlæg eller transport i fordringer.
Det er fordringernes opståen, der er det
relevante forhold. Det er følgelig uden
betydning, om der er sket fakturering.
Det er alene de fordringer, der består på
tidspunktet for pantets tiltræden, der
omfattes af virksomhedspantet.
Det er evident, at debitor opretholder
alle indsigelser i relation til fordringen
også over for panthaveren.
Hvad kan virksomhedspantet
omfatte?
Nærmere om råvarer, halvfabrikata,
færdigvarer og emballage
Virksomhedspant kan omfatte:
• Fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser
• Råvarer, halvfabrikata, færdigvarer
og emballage
• Biler, der ikke er og ikke har været
indregistreret
• Driftsinventar og -materiel
• Drivmidler og andre hjælpestoffer
• Besætning
• G oodwill, domænenavne, patenter, varemærker, beskyttede designs,
brugsmodeller, ophavsret og beskyttede halvlederprodukter
Det afgørende for, om et etableret virksomhedspant omfatter ovennævnte aktiver, er spørgsmålet om, hvornår ejendomsretten til aktiverne er opstået.
Nærmere om fordringer fra salg
af varer og tjenesteydelser
Aktivgruppen svarer til, hvad der omfattes efter tinglysningslovens § 37 (pant
i fast ejendom) og tinglysningslovens §
47 b, stk. 1 (underpant i lejet ejendom).
Sidstnævnte bestemmelse forudsætter
Pantet kan alene omfatte alene fordringer, der stammer fra et decideret salg.
Det er den samlede værdi af fordringer-
4
ne, panthaveren kan oppebære, hvilket
inkluderer tillagt moms.
Danske Revisorer 4-2010
Disse aktiver kan ikke gribes af anden
form for tinglyst underpant, dog undtaget en landbrugsvirksomheds afgrøder
og andre frembringelser, der vil være omfattet af pantet i den faste ejendom, hvis
landbrugsejendommen ejes af pantsætter i henhold til tinglysningslovens § 37.
Nærmere om driftsinventar
og -materiel
dog, at driftsinventaret og -materiellet er
fysisk tilknyttet den pantsatte ejendom
eller har direkte tilknytning til driften.
Ved tinglysning af en panteret i fast
ejendom, der omfatter aktiver i medfør af tinglysningslovens § 37, vil aktiver med den tilstrækkelige tilknytning
til ejendommen ikke være omfattet af
virksomhedspantet, uanset om virksomhedspantet er stiftet for panteretten
i den første ejendom.
Hvad kan virksomhedspant
ikke omfatte?
Virksomhedspant kan ikke omfatte:
• Fast ejendom og ejendomstilbehør
• Andelsboliger
• Inventar og varelagre i apoteker
• Biler, der er eller har været indregistreret eller er fritaget for registrering
• Værdipapirer
• Fordringer, der ikke stammer fra salg
af varer eller tjenesteydelser
• Kontanter og pengeindeståender
• Luftfartøjer og registrerede skibe
• EU-retlige immaterielle rettigheder
• Pantets surrogater med undtagelse af
erstatnings- og forsikringssummer
Hvad skal virksomhedspant
respektere?
Eksisterende sikkerheder, som en anden
kreditor allerede har, skal virksomhedspanthaver selvfølgelig respektere.
Virksomhedspanthaver skal videre respektere pant i fast ejendom og ejendomstilbehør i henhold til tinglysningslovens § 37, også selvom pantet i
ejendommen er tinglyst senere end virksomhedspantet.
dspant Virks
Af advokat og partner Jens Jerslev, Bech-Bruun Advokatfirma
Ejendomsforbehold, tilbageholdsret
m.m. skal respekteres, ligesom udskillelse af aktiver ifølge regelmæssig drift
må accepteres.
Herudover skal virksomhedspanthaver
acceptere senere udlæg, hvis udlægshaverne seneste 3 hverdage efter udlæggets
foretagelse har givet meddelelse om udlæggets foretagelse. Uagtet at en virksomhedsejer således har meddelt virksomhedspant til sin bankforbindelse,
vil en kreditor ikke stå uden muligheder,
idet kreditor ved at opnå dom, forlig eller andet retsgrundlag via et udlæg kan
fortrænge virksomhedspanthavers pant
i de aktiver, hvori der foretages udlæg,
men hvis virksomhedspanthaver inden
3 måneder indgiver konkursbegæring,
bortfalder udlæg, jf. konkurslovens § 71.
Tiltrædelse af pantet
Virksomhedspanthaver har mulighed
for at realisere sit pant ved individuel
forfølgning og kan efter at have foretaget udlæg lade de pantsatte aktiver sælge på auktion og inkassere de pantsatte
fordringer.
Konkurs og betalingsstandsning
Virksomhedspantet omfatter ikke aktiver, der erhverves, efter at pantsætter er
erklæret konkurs eller har anmeldt betalingsstandsning. Det pantsatte fryses og
tilfalder panthaver, medens nye aktiver
tilfalder skyldneren eller skyldnerens senere konkursbo. I det omfang betalingsstandsning ophører, vil nye aktiver tilfalde virksomheden, og panthaver må,
hvis pantet skal omfatte de nye aktiver,
lyse nyt pant.
Virksomhedspanthaver hæfter med indtil kr. 50.000 for konkursomkostninger.
Hvis virksomhedspanthaver også begærer konkursen, kommer beløbet oven i
rekvirenthæftelsen på ca. kr. 30.000.
Omkostninger
Ud over pengeinstituttets/långivers låneomkostninger skal skadesløsbrevet
tinglyses. Det koster et grundbeløb på
kr. 1.400 + 1,5 % af pantebrevets værdi.
Fordringspant
skadesløsbrev underpantsætte virksomhedens nuværende og fremtidige simple
fordringer hidrørende fra salg af varer og
tjenesteydelser.
Ovennævnte omfatter de samme fordringer, der kan pantsættes som virksomhedspant. Panteretten sikres ved
tinglysning i personbogen.
Negativ pledge
Der er tale om det såkaldte ”discountpant”. Tinglysningsloven foreskriver i §
43, stk. 2, at en person kan forpligte sig
til ikke at underpantsætte sine aktiver til
tredjemand uden samtykke fra de påtaleberettigede.
For at opnå gyldighed skal underpantsætningsforbuddet tinglyses og kan kun
ændres af den påtaleberettigede, der typisk vil være et pengeinstitut.
Pantsætningsforbuddet sikrer alene
mod, at der tinglyses pant, og ikke mod
udlæg og konkurs. ■
I henhold til tinglysningslovens § 47 d
kan virksomhedsejere ved anvendelse af
Nærtstående
Der kan ikke stilles virksomhedspant til
fordel for den, der er skyldnerens eller
pantsætterens nærtstående. Hvis dette
sker, er pantsætningen uvirksom.
I det omfang en virksomhedsejer, der
driver virksomhed i selskabsform, skal
kautionere personligt for selskabets gæld
til pengeinstituttet, er det vigtigt, at pengeinstituttet til sikkerhed for sit tilgodehavende modtager virksomhedspant.
Dette beror på, at pengeinstituttet ved
en eventuel konkurs vil afkræve virksomhedsejeren det skyldige beløb som
kautionist. Når det sker, og pengeinstituttets tilgodehavende indfries, indtræder virksomhedsejeren som kautionist i
pengeinstituttets sikkerheder og dermed
i virksomhedspantet. Dette er ikke en
omgåelse af reglen om nærtstående, men
en mulig sikring af kautionisten.
Danske Revisorer 4-2010
5
Skattemæss
Skattemæssig behandling af
personers fordringer og gæld
Set i lyset af ændringerne i
kursgevinstloven, der blev
vedtaget i 2010
Kursgevinstloven har gennem hele lovens levetid fra den spæde barndom i
midten af 80´erne ført en meget omskiftelig tilværelse. Den første udgave bestod ikke af mere end en halv snes paragraffer, hvilket på det tidspunkt var
rigeligt.
Gang på gang har lovgivere efterfølgende set sig nødsaget til at foretage justeringer i loven i takt med at den finansielle verden udviklede sig, og der blev
opfundet nye kreative metoder til at forsøge at undgå beskatning af kapitalgevinster og opnå tabsfradrag.
Der kunne ikke fratrækkes tab på blåstemplede fordringer, hvilket var rimeligt nok, når der heller ikke var skattepligt af gevinsten.
Det skal anføres, at når der tales om fordringer, så er en fordring i kursgevinstlovens forstand en hver form for udlån,
det vil f.eks. være obligationer og gældsbreve m.v.
I starten var loven en jungle for alle,
men det er der trods alt blevet rettet op
på, således at loven i dag har en opbygning, der gør at den er forholdsvis overskuelig.
Største fremskridt var, da lovgiver fik opdelt loven mellem hvad der er gældende for selskaber (juridiske personer) og
hvilke regler der gælder for personlige
skatteydere og dødsboer.
De nye væsentlige ændringer
for personer
Til sidst i denne artikel er indsat en oversigt over opbygningen af loven, således
at den rigtigt interesserede kan nærlæse
de kapitler, der har interesse.
Bevæggrunden for at indføre skattepligt
af fordringer, uanset mindsterente eller
ej er, at EU-systemet er af den opfattelse,
at de danske regler for gevinst og tab på
fordringer i danske kroner strider mod
princippet om kapitalens frie bevægelighed, idet der i de hidtidige regler var en
forskelsbehandling mellem fordringer i
danske kroner og fordringer i fremmed
valuta.
Den seneste ændring i kursgevinstloven
blev vedtaget i juni 2010, men har virkning fra erhvervelse af fordringer, der er
sket den 27. januar 2010 eller senere.
I det efterfølgende forsøger vi at give et
overordnet overblik af reglerne i kursgevinstloven for den del der vedrører personer, d.v.s. kapitel 1, 3 – 5 og 7.
Historik
Det har i gennem mange år været således, at når man som privatperson er-
6
hvervede fordringer, så var fortjeneste
ved salg af disse fordringer undtaget fra
skattepligt, under forudsætning af, at en
nærmere bestemt mindsterente var opfyldt. Hvis mindsterenten var opfyldt, så
talte man om en blåstemplet fordring,
hvorimod en fordring der ikke opfyldte
mindsterenten var sortstemplet, og gevinst og tab på sådanne fordringer var
skattepligtige.
Danske Revisorer 4-2010
Der er en generel skattepligt af fortjeneste på pengefordringer, obligationer,
gældsbreve m.v.
Der er en generel skattepligt for tab på
fordringer, bortset fra tab på fordringer
i familieforhold i op- og nedadgående
linje og hovedaktionærselskaber.
Baggrunden for de nye regler
Derfor har folketinget set sig nødsaget
til at indføre en generel skattepligt på
alle fordringer, uanset hvilken valuta
fordringer er stiftet i.
Denne generelle skattepligt har så medført, at der ikke længere er behov for
mindsterentereglerne, idet gevinst og
tab på alle fordringer nu skal beskattes.
Ændringerne i kursgevinstlovens regler om personers beskatning af gevinster og tabsfradrag medfører, at der også
fremover vil vise sig en ganske stor grad
af skattemæssig kreativitet for at undgå
beskatning af avancer, men samtidig og
det er sjovt ofte det vigtigste, at få fradrag for mere eller mindre kunstige tab
på sine fordringer.
Med de nye regler om generel skattepligt
på alle fordringer, så er der for at opretholde symmetrien indført bestemmelser om, at der kan foretages fradrag for
tab på fordringer.
Et tab på en fordring kan f.eks. skyldes at
en kautionsforpligtelse overfor 3. mands
gæld til en bank bliver aktuel eller at en
direkte debitor ikke kan betale.
I disse tilfælde vil personer have skattemæssigt fradrag for tabet, hvis tabet
konstateres efter den 27. januar 2010,
idet det afgørende ikke er hvornår fordringen er etableret, men derimod om
hvornår tabet på fordringen er konstateret.
Skatteret er som bekendt ikke et stort tag
selv-bord, derfor er der også visse restriktioner, når der er et vist interessesammenfald mellem debitor og kreditor. I
sådanne tilfælde er det den gængse og
formentlig også korrekte opfattelse, at
der ikke gælder helt normale markedsmæssige forhold.
Tidligere har det skattemæssigt været
uden betydning om man tabte penge på
et udlån til sine børn eller sine søskende,
idet personer ikke havde fradrag for tab
på (blåstemplede) fordringer.
Et eksempel
Reglerne betyder nu, at hvis den gode far
har lånt sin håbløse datter f.eks. 250.000
kr. og det så viser sig, at hun har formøblet lånet og mere til og derfor ikke
har mulighed for at tilbagebetale lånet
sig behandl
Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S
og faderen derfor har tabt pengene, så
kan han ikke skattemæssigt fratrække
tabet på fordringen på grund af familieforbindelsen.
Man kan godt forvente at få nogle diskussioner med skattemyndighederne
om datterens manglende betaling ikke
kommer til at få en karakter af en gave,
således at der i stedet skal betales gaveafgift i forbindelse med datterens manglende betaling. Det er i hvert fald efter
min mening en nærliggende mulighed
i sådanne tilfælde.
Ovenstående gælder også, hvis faderen
låner pengene til sit eget eller datterens
selskab 250.000 kr., idet sådanne tab
heller ikke kan fratrækkes, idet interesseforbindelsen også i disse tilfælde gør at
tabet på fordringen ikke skattemæssigt
kan fratrækkes.
Hvis det i stedet er den gode storebroder, der udlåner f.eks. 250.000 kr. til sin
håbløse søster, og at det samme sker og
hun ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet, og det også efter normale vurderinger må siges, at hun ikke er i stand
til det, så kan den gode storebroder som
et plaster på såret fratrække tabet ved
opgørelsen af sin skattepligtige kapitalindkomst.
Det vil ikke umiddelbart have skattemæssige konsekvenser for søsteren.
Da der således er en stor forskel på mulighederne for tabsfradrag på fordringer
i familieforhold, så kan det give anledning til at forsøge at strikke nogle kreative løsninger sammen, således at tab der
ikke umiddelbart kan fratrækkes bliver
fradragsberettigede tab.
Man kunne jo tænke sig, at den gode fader lånte de 250.000 kr. ud til storebroderen, et evt. tab ville ikke her kunne
fratrækkes, men hvis storebroderen så
videreudlånte det samme beløb til søsteren, så ville storebroderen have tabsfradrag for de 250.000 kr., hvis søsteren
ikke kunne betale. Faderen kunne jo så i
de følgende år give sønnen nogle afgifts-
fri gaver, som kunne dække sønnens
tab, der ville være ca. 167.600 kr. efter
skat. Søsteren skal jo ikke have noget, da
hun jo allerede har fået sin del i form af
at hun ikke kan tilbagebetale lånet. Der
findes nok masser af andre muligheder
for kreativ tænkning på dette område,
men lur mig om ikke SKAT allerede er
begyndt at tænke på hvilke kontroller
og undersøgelser, som de ændrede regler
vil medføre.
Reglerne for skattepligt
på fordringer og gæld
De helt overordnede regler for personers
skattepligt af gevinst og tab på fordringer og gæld fremgår af lovens § 12.
Fordringer og gæld, hvor resultatet skal
medregnes i den skattepligtige indkomst for personer er:
• pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
• Frigørelse for gæld
• terminskontrakter, køberetter og
salgsretter – uden hensyn til det underliggende aktiv.
Følgende gevinster og tab skal IKKE behandles efter kursgevinstlovens regler:
• gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer
Kursgevinstlovens bestemmelser er som
udgangspunkt en præcisering af skattepligten i de tilfælde, hvor der ikke foreligger næring.
De tilfælde hvor en person driver næring med finansiering eller driver næring med køb og salg af fordringer er
skattepligtig efter de almindelige regler
i statsskatteloven, men er for en sikkerheds skyld også anført i KGL § 13 og § 17.
Fordringer
Skattepligt og tab på fordringer skal kun
medtages på i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gevinsten eller
tabet er over kr. 2.000.
Fradrag for tab på fordringer (sædvanligvis obligationer) der er optaget til handel på et reguleret marked kan kun fratrækkes, hvis SKAT er blevet oplyst om at
man har erhvervet sådanne fordringer,
hvad den nominelle værdi er, hvad anskaffelsessummen har været og anskaffelsestidspunktet. Oplysninger skal indgives samtidig med fristen for indgivelse
af selvangivelse i det år man har købt
fordringen. Man skal enten selv oplyse
SKAT om det eller også skal oplysningerne gives af det pengeinstitut m.m., som
erhvervelsen er sket igennem.
Fradrag for tab på fordringer på selskaber, hvor kreditor har eller har haft bestemmende indflydelse kan ikke fratrækkes. Når den bestemmende indflydelse gøres op, så tæller også ægtefælle,
børn, bedsteforældres aktiebesiddelser
også med, jf. hovedaktionær definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4.
Der gives heller ikke fradrag for tab på
fordringer, når debitor er en ægtefælle,
forældre, bedsteforældre, børn m.v.
Endelig er tabsfradrag udelukket i alle
de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renteindtægter eller gevinster på fordringen ikke skal
medregnes i Danmark.
Gæld
De overordnede regler er, at gevinst og
tab på gæld skal medregnes i den skattepligtige indkomst.
Der er for det første skattepligt efter
KGL, hvis man får en gevinst på gælden
i forbindelse med eftergivelse, forældelse m.v. Der opstår gevinst på en gæld,
hvis gælden nedskrives til et beløb, der
er lavere end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for forældelsen, eftergivelsen m.v.
Eksempel
Hvis man har en gæld til TDC på 5.000
kr. og man bare har glemt at betale, og
Danske Revisorer 4-2010
➞
7
Skattemæss
➞
8
denne gæld så bliver forældet, men hvor
man i øvrigt har rigeligt råd til at betale (positiv formue), så vil værdien af
TDC´s fordring antages at være kurs 100,
hvorfor man reelt er skattepligtig af det
beløb, der forældes. Dette eksempel kan
godt blive aktuelt i forbindelse med den
3-årige forældelsesfrist.
Bundgrænse for at medregne
gevinster og tab på fordringer og
valuta
Gevinst og tab på fordringer og gæld i
fremmed valuta skal medregnes, hvis
beløbet sammen med gevinster og tab
på fordringer og gæld i øvrigt overstiger
et beløb på 2.000 kr.
Der er endvidere tale om gevinst på en
gæld, hvis fordringens værdi på stiftelsestidspunktet er højere end det beløb,
der ifølge låneaftalen skal tilbagebetales.
Eks. 1:
Gevinst ved hel eller delvis indfrielse af
et kontantlån er ligeledes skattepligtig
for debitor.
Gevinsten skal ikke medregnes, da beløbet er under 2.000 kr.
Undtaget fra denne skattepligt er dog
kontantlån, der indfries i forbindelse
køb og salg af fast ejendom. Dette skal
ske inden for de første 6 måneder efter
overdragelsesdatoen og der skal være
tale om første indfrielse.
Skattepligtige gevinster������������ 3.150 kr.
Tab på fremmed valuta�����������-1.100 kr.
Nettogevinst�����������������������������2.050 kr.
Skattepligtige gevinster����������� 3.000 kr.
tab på fremmed valuta med����-1.100 kr.
Nettogevinst�����������������������������1.900 kr.
Eks. 2:
Hele beløbet 2.050 kr. skal medregnes
Eks. 3:
Det er vigtigt at bemærke, at fritagelsen
for beskatning i disse situationer ikke
gælder ved overdragelse mellem ægtefæller – bortset fra i tilfælde af separation/skilsmisse og heller ikke indfrielse
af kontantlån i forbindelse med overdragelse af en ejendom til et hovedaktionærselskab.
Skattepligtige gevinster på fordringer.
3.000 kr.
Tab på fremmed valuta���������� -4.900 kr.
Netto tab����������������������������������-1.900 kr.
Indfrielse der skyldes kreditors krav er
heller ikke omfattet af skattepligt, og
skattepligt indtræder heller ikke når
indfrielse sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af et
dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder når ægtefællen sidder
i uskiftet bo. Dog skal man her huske,
at skattefriheden alene er til stede, hvis
det var afdøde ægtefælle der ejede ejendommen. De samme regler gælder for
samlevere, hvor en indfrielse sker i forbindelse med en efterlevende samlevers
overtagelse af ejendommen. Her er det
også et krav, at det er den afdøde samlever, der har stået som ejer af ejendommen.
Skattepligtige gevinster på
fordringer��������������������������������� 3.000 kr.
Tab på fremmed valuta�����������-5.050 kr.
Nettotab�����������������������������������-2.050 kr.
Danske Revisorer 4-2010
Tabet kan ikke fratrækkes, da beløbet er
under 2.000 kr.
Eks. 4:
Hele tabet kan fratrækkes, da beløbet er
over 2.000 kr.
Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
Reglerne for beskatning af en gældsnedsættelse i forbindelse med en tvangsakkord eller hvor der er indgået en samlet
ordning mellem en debitor og dennes
kreditorer medregnes normalt ikke i den
skattepligtige indkomst. En meget vigtig
undtagelse er dog de situationer, hvor
fordringen nedskrives til et lavere beløb
end den værdi fordringen på nedskrivningstidspunktet har for kreditor.
Sædvanligvis vil der være så store modsatrettede interesser mellem debitor og
kreditor, at det vil være yderst sjældent,
at der sker en nedsættelse til et beløb under fordringens værdi.
Det er meget vigtig om den ordning der
indgås omfatter alle kreditorer eller om
der kun er tale om en begrænset del af
kreditorerne, idet ordninger om gældsreduktion, der kun omfatter nogle af
kreditorerne som udgangspunkt er omfattet af skattepligt, idet det antages, at
når ikke alle kreditorer vil deltage i en
ordning, så har fordringerne en vis værdi, hvorfor der kan ske en nedsættelse
af fordringen til et lavere beløb end fordringens værdi reelt har for kreditor.
Da disse regler er meget omfattende, går
jeg ikke dybere ned i disse i dette skriv,
men vil opfordre til at man nøje undersøger de skattemæssige konsekvenser inden aftalerne indgås.
Hvordan opgøres gevinst og tab,
princip og beløb
Gevinst og tab opgøres for personer
overordnet på det tidspunkt hvor tabet
er realiseret, det såkaldte realisationsprincip.
Dog tillades det for personer, at anvende lagerprincippet på obligationer, der
er optaget på et reguleret marked. Det
hænger sammen med, at man på disse
fordringer har meget nøjagtige opgørelser over obligationernes værdi stort set
dagligt, og derfor ikke har problemer
med at fastsætte værdierne ved årets begyndelse og ved årets slutning.
Man skal være opmærksom på, at hvis
man vælger lagerprincippet på obligationer, så gælder det alle de obligationer
man har og som handles på et reguleret
marked.
Hvis man en gang har valgt lagerprincippet, så kan det alene ændres ved en
tilladelse fra SKAT.
sig behandli
For at finde ud af om der er en gevinst
eller et tab tager man udgangspunkt i
fordringen/gældens anskaffelsessum
og sammenholder denne med anskaffelsessummen for fordringen/gælden.
Anskaffelsessummen er udtryk for kursværdien på stiftelses- eller købstidspunktet.
Hvis der er solgt en fordring i årets løb,
så skal man finde ud af hvilken fordring
der er der solgt.
Det vil sædvanligvis ikke give anledning
til problemer, men hvis der er tale om
salg af en del af en større obligationsbeholdning, så skal FIFO-princippet (first
ind-first out) anvendes, når der er tale
om obligationer med samme fondskode
eller er udstedt af samme udsteder.
FIFO-princippet gælder i alle tilfælde,
hvor den der afstår fordringerne ikke er
næringsdrivende ved køb og salg af fordringer og ikke driver næring ved finansieringsvirksomhed.
For de meget interesserede kan det oplyses, at systematikken i kursgevinstloven
er, at den er opdelt således:
• kapitel 1 fortæller hvilke fordringer
m.v. der er omfattet af loven
• kapitel 2 vedrører selskabers beskatning og tabsfradrag på fordringer og
gæld
• kapital 3 vedrører personers beskatning og tabsfradrag på fordringer og
gæld
• k apitel 4 Vedrører særlige bestemmelser i forbindelse med eftergivelse
af gæld ved akkord
• kapitel 5 Beskriver hvordan gevinst
og tab skal opgøres på fordringer og
gæld.
• kapitel 6 Omhandler finansielle kontrakter og hvordan gevinst og tab gøres op
• kapitel 7 Omhandler særlige bestemmelser, herunder hvornår der er tale
om afståelse, ophørsbeskatning ved
fraflytning, indgangsværdi ved indtræden af skattepligt m.v.
• kapitel 8 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelserne ■
Synlighed?
Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe
dig med alle former for markedsføringsopgaver.
Mangler du synlighed, kan vi hjælpe
– uanset om det drejer sig om web,
annoncering, tryk eller outdoor!
S
G R A F I S K E
H U S
B
U
R
E
A
U
by ROUNBORG
Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf. 9742 2344 l www.rounborg.dk
Danske Revisorer 4-2010
9
Momsfradra
Momsfradrag for bespisning
EU-domstolen har afgjort,
at momslovens repræsentationsbegreb ikke omfatter
bespisning af gæster i egne
lokaler, og dermed skal disse
udgifter anses som helt almindelige driftsomkostninger med ret til momsfradrag
efter lovens almindelige
bestemmelser herom. Det
samme gælder, når der sker
gratis bespisning af virksomhedens medarbejder
i forbindelse med møder i
virksomheden.
Virksomheder med delvis
fradragsret har derfor kun
delvis fradragsret for disse
udgifter. Og i det hele taget
skal der ske en vurdering
af, om omkostningerne er
afholdt med et strengt erhvervsmæssigt formål, idet
der fortsat findes masser af
eksempler, der ikke giver ret
til momsfradrag.
Denne artikel indeholder en nøje gennemgang af de nye regler.
Da EU-domstolen i december 2008 afsagde dom i de forenede sager Danfoss
A/S og AstraZeneca A/S, vedrørende
momsfradragsret for udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og personale under møder i virksomheden,
skabte det jubel hos danske virksomheder. Hvor de førhen har været forpligtet
til at betale udtagningsmoms af disse
10
Danske Revisorer 4-2010
gratis bespisningsaktiviteter, skulle udgiften efter domstolens opfattelse derimod anses som en generel omkostning i
virksomheden med ret til fradrag.
Dermed vil virksomheder, der udelukkende har momspligtige aktiviteter,
have ret til fuld fradragsret for momsen
af udgiften afholdt til denne slags bespisning. Samtidig betyder det jo også,
at virksomheder, der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, kun har
ret til delvis momsfradragsret for udgiften til denne slags bespisning.
Virksomhederne skal samtidig være opmærksomme på, at det ikke er al slags
bespisning i kantinens lokaler, der giver
ret til fradrag, idet myndighederne stiller krav om et ”strengt erhvervsmæssigt
formål” med bespisningen, før at fradragsret kan indrømmes.
En sådan streng erhvervsmæssig karakter er forskellig alt afhængig af om aktiviteten foregår i virksomhedens egne
lokaler eller fx på en restaurant.
Streng erhvervsmæssig karakter
og virksomhedens behov
For at udgiften giver ret til momsfradrag, skal bespisningen foregå i virksomhedens egne lokaler, og derudover
udgiften vedrøre bespisning af streng
erhvervsmæssig karakter, når der er tale
om bespisning af forretningsforbindelser. Når det gælder bespisning af personalet under møder, skal der være tale
om, at virksomhedens behov gør det
nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for
bespisningen.
SKAT har i sin genoptagelsesmeddelelse,
SKM2010.622.SKAT, givet eksempler på,
hvornår formålet med bespisningen af
forretningsforbindelse i virksomhedens
lokaler er af streng erhvervsmæssig karakter.
Det er således SKAT’s opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum
finder sted med henblik på varetagelse
af strengt erhvervsmæssige formål. Som
eksempler herpå er nævnt:
• egentlige møder med forretningsforbindelser
• bestyrelsesmøder
Som eksempler på møder, hvor bespisningen ikke anses for at være af streng
erhvervsmæssig karakter, har SKAT
nævnt generalforsamlinger.
SKAT ser således forskelligt på udgiften
til bespisning i forbindelse med afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, men det fremgår ikke,
hvorfor SKAT kommer til forskellige
vurderinger. Om det er fordi, at bestyrelsesmøder oftest indeholder en ”strammere” mødeafholdelse, eller om det er
fordi, der oftest deltager en mere snæver
kreds af personer, eller om det skyldes
helt tredje forhold, fremgår således ikke.
For at udgifter til bespisning til bespisning af medarbejdere under møder i
virksomheden skal give ret til momsfradragsret, skal virksomhedens behov
gøre det nødvendigt, at arbejdsgiveren
sørger for bespisningen. Hvis arbejdsgiveren således har en fordel i, at mødet
afholdes sammenhængende og derfor
sørger for bespisningen af deltagerne
(medarbejderne), giver udgiften hertil
ret til momsfradrag.
SKAT har i den ovenfor nævnte meddelelse også givet eksempler på, i hvilke situationer bespisningen giver adgang til
momsfradragsret – der er nævnt følgende eksempler:
• interne møder i virksomheden med
fagligt indhold, herunder også temadage
• interne kursusaktiviteter
Ved interne kursusaktiviteter er der forskel på den situation, hvor bespisningen
foregår før, under og/eller i direkte forlængelse af selve kurset, og den situation, hvor det synes mere tilfældigt om
ag for bespi
Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO
kursisterne (medarbejderne) deltager i
bespisningen.
Som eksempler på situationer, hvor betingelserne for fradragsret ikke er opfyldt, er nævnt følgende:
• daglig bespisning af medarbejderne
• gratis frugt, kaffe, te m.v. som står til
rådighed for medarbejderne
• sociale arrangementer, såsom personalefester og julefrokoster m.m.
• markering af medarbejdernes fødselsdage, jubilæer m.v.
Man skal således være opmærksom på,
at afholdelse af en julefrokost i egne lokaler ikke giver ret til momsfradrag af de
udgifter, virksomheden afholder i forbindelse hermed, hvis medarbejderne
ikke betaler for deltagelsen og dermed
ikke for maden. En sådan udgift anses
ikke for at være afholdt af hensyn til
arbejdsgiverens behov for et sammenhængende og godt møde, og giver der-
for ikke ret til momsfradrag. Afholdes
julefrokosten derimod på restaurant, er
der i henhold til praksis 25 % fradragsret for momsen – i hvert fald i den situation, hvor julefrokosten bliver afholdt
som kombineret julefrokost- og jubilæumsarrangement.
for vælge at lade virksomhedens kantineordning omfatte sådan bespisning.
Når SKAT nævner daglig bespisning af
medarbejderne, skal dette jo ses i lyset
af, at den er gratis for medarbejderen.
Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdsgiveren stiller morgenbrød og kaffe gratis
til rådighed for alle medarbejderne, eller
hvis arbejdsgiveren betaler for et måltid
mad i virksomhedens lokaler i forbindelse med overarbejde.
Det vil imidlertid medføre, at udgiften
hertil også skal indgå i virksomhedens
beregning af kantinemoms, hvis medarbejderbetalingen ikke dækker virksomhedens udgifter til indkøbs- eller
fremstillingsprisen af virksomhedens
samlede mad- og kantineleverancer til
medarbejderne. Økonomisk set kan den
løsning ikke anbefales, idet udgiften til
råvarerne indgår med 105 % i henhold
til den administrativ forenklede ordning langt de fleste virksomheder anvender ved opgørelsen af momsgrundlaget for beregning af kantinemomsen.
Ønsker virksomheder fradragsret for disse udgifter, kræver det altså, at udgiften
kan henføres til momspligtige aktiviteter. Det vil være tilfældet, hvis arbejdsgiveren kræver betaling for maden hos
medarbejderen. Arbejdsgiveren kan der-
Virksomheder skal altså være opmærksomme på, at nogle slags gratis bespisninger i virksomhedens lokaler giver ret
til fradrag, mens andre slags gratis bespisninger i virksomhedens lokaler ikke
giver ret til fradrag.
Danske Revisorer 4-2010
➞
11
Momsfradra
➞
Hvilken indflydelse får det på
beregningen af kantinemoms
Har virksomheden udelukkende momspligtige aktiviteter, har virksomheden
fuld fradragsret for momsen af udgifter
til gratis bespisning, hvis udgiften enten anses for at være af streng erhvervsmæssig karakter eller vedrøre virksomhedens behov for afholdelse af gode og
sammenhængende møder.
Således har sådanne fuldt ud momspligtige virksomheder ikke brug for at foretage delvis fradragsret på indkøbet af råvarer gennem virksomhedens kantine,
når alle ydelser således enten anvendes
af medarbejdere, der betaler for maden,
eller anvendes til gratis bespisning med
ret til fuld fradrags.
Derimod skal virksomhederne være opmærksomme, når kantinemomsen beregnes. Kantinemoms skal jo kun beregnes af de leverancer, der foregår mellem
interesseforbundne parter (her mellem
arbejdsgiver og medarbejder),
når vederlaget herfor ikke
dækker virksomhedens
udgifter til kostprisen.
Hele udgiften til køb
af råvarer, interne pro-
duktionsomkostninger og anskaffelse
af køkkenmaskiner, skal således ikke
indgå i beregningen af kostprisen, når
nu en del af disse udgifter ikke vedrører
leverancer mellem interesseforbundne
parter. I den situation skal virksomheden foretage et velbegrundet skøn over,
hvor stor en andel af kantineleverancerne, der anvendes til gratis bespisning af
forretningsforbindelser og gratis bespisning af medarbejdere under møder i
virksomheden, idet denne del af udgifterne altså ikke skal indgå i beregningen
af grundlaget for kantinemomsen.
Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre
en faktisk procentandel, kan anvende
en reduktionsprocent på 3, der dog så
ikke kan reguleres.
For virksomheder, der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, har
den ændrede praksis for udgifter til bespisning af forretningsforbindelse m.m.
også betydning. Har disse virksomheder en kantine, hvor der sker momspligtigt salg til medarbejderne, har de som
udgangspunkt ikke ret til fuld momsfradrag af udgifter til indkøb af råvarer
m.m., idet disse udgifter også relaterer
sig til gratis bespisning af forretningsforbindelser, der for disse virksomheder
kun giver ret til delvist momsfradrag.
Dog kan sådanne virksomheder
med delvis momsfradragsret alligevel tage fuldt fradrag for momsen af
de udgifter, der skønnes af vedrøre leverancerne til medarbejderne, hvoraf der opkræves moms. Det gælder,
hvis der kun tages fradrag for den del
af udgifterne, der skønsmæssigt anses
for at vedrøre de momspligtige leverancer i form af kantineydelser til medarbejderne. For den del af udgifterne, der
skønsmæssigt anses for at vedrøre de
gratis leverancer til forretningsforbindelser m.m., gives der delvist fradragsret
i henhold til virksomheden almindelige
fradragsprocent.
12
Danske Revisorer 4-2010
For alle virksomheder gælder det samtidig, at de udgifter, der vedrører indkøb af råvarer til tilberedning af kantineydelser, der anvendes til formål, der
ikke anses for fradragsberettigede efter SKAT’s nye praksis – det kan for eksempel være en personalefest afholdt i
virksomhedens lokaler – er der ingen
fradragsret. I praksis vil det betyde, at
sådanne aktiviteter kræver, at virksomheden fortsat betaler udtagningsmoms.
Resumé
Virksomheder, der bespiser forretningsforbindelser og medarbejdere under møder i virksomheden, skal kunne skelne
mellem, om disse slags bespisninger anses for fradragsberettiget eller ikke.
Anses bespisningen af forretningsforbindelser for at være af streng erhvervsmæssig karakter og anses bespisningen
af medarbejdere under møder for at
være afholdt af hensyn til arbejdsgivers
behov, har virksomheden fradragsret for
udgiften afholdt hertil som en generel
udgift i virksomheden. Virksomheder
med delvis momspligtige og momsfrie
aktiviteter skal være opmærksom på, at
der for udgifterne kun indrømmes delvis fradragsret.
Udover disse regler skal virksomheden
samtidig kunne håndtere beregningen
af kantinemoms, hvis der sker leverancer af kantineydelser til medarbejderne
mod vederlag, hvor vederlaget ikke dækker kantineydelsernes kostpris.
Risikoen er, at virksomheden beregner
for meget kantinemoms, hvis den ikke
foretager reducering af det grundlag,
hvoraf kantinemomsen beregnes. Reduceringen svarer skønsmæssigt til den
del af kantineydelserne, der anvendes til
andre formål end bespisning af medarbejderne mod vederlag. Et skøn på 3 %
anses almindeligvis som acceptabelt. ■
ag for bespi
Danske Revisorer 4-2010
13
Opsigelser i
Opsigelser i praksis
Det kan til tider være nødvendigt at opsige en eller
flere medarbejdere. Artiklen
beskriver blot nogle af de
forhold, hvor en arbejdsgiver bør være særligt opmærksom i forbindelse med
opsigelser.
Der kan være mange grunde til, at en
arbejdsgiver ser sig nødsaget til at opsige
en medarbejder. Det kan skyldes medarbejderens eller virksomhedens forhold,
og i hvert enkelt tilfælde må det vurderes, om opsigelsen er saglig. I den forbindelse er det vigtigt indledningsvist at få
afklaret, hvad medarbejderens status er.
Er der f.eks. tale om en direktør, en funktionær eller en tredje type medarbejder,
da ansættelses- og opsigelsesvilkårene
kan være meget forskellige, ligesom der
kan være aftalt individuelle forhold i ansættelsesaftalen.
For funktionærer gælder der f.eks. en
særlig regel om, at opsigelse af en medarbejder, der på opsigelsestidspunktet har
været ansat i mindst et år, skal være rimeligt begrundet i virksomhedens eller
medarbejderens forhold, idet det ellers
kan udløse en godtgørelse på mellem
1-6 måneders løn afhængig af medarbejderens anciennitet. Omvendt vil det
derfor som udgangspunkt ikke indebære en risiko at opsige en funktionær, der
på opsigelsestidspunktet har været ansat
i under et år. Dette udgangspunkt modificeres dog, hvis medarbejderen er omfattet af nogle af de særlige beskyttelseslove, jf. nedenfor.
Ved opsigelser begrundet i virksomhedens forhold, f.eks. på grund af nedskæringer eller omstruktureringer etc. har
virksomheden normalt et relativt frit
skøn i forbindelse med vurderingen af,
14
Danske Revisorer 4-2010
hvilke medarbejder(e), der bedst kan
undværes og dermed skal opsiges.
Ved opsigelser begrundet i medarbejderens forhold er det som hovedregel et
krav, at der er givet en forudgående advarsel, hvis ikke forholdet har en sådan
grovhed, at det i sig selv kan begrunde
en opsigelse eller måske endda en bortvisning. Sidstnævnte kræver dog i praksis, at der er tale om ganske grove forhold
som f.eks. konkurrerende handlinger, illoyalitet, tyveri el.lign.
Der bør endvidere tages stilling til afholdelse af optjent ferie i opsigelsesperioden. Ved fritstilling anses medarbejderen for at have afholdt mest muligt
optjent ferie i overensstemmelse med
ferielovens varslingsregler.
Herudover bør arbejdsgiveren forholde
sig til, hvad der skal ske med diverse personalegoder i opsigelsesperioden, samt
om eventuelle erhvervsbegrænsende
klausuler, som f.eks. en kundeklausul,
skal opsiges.
Opsigelsesvilkår
Beskyttelseslove
Når beslutningen om at opsige en medarbejder er taget, må arbejdsgiveren sørge for, at medarbejderen får det varsel
samt eventuelle fratrædelsesgodtgørelser, som medarbejderen har ret til efter
funktionærloven, overenskomsten eller
individuelle aftaler.
I praksis er der en række ”faldgruber”,
som en arbejdsgiver bør være opmærksom på i forbindelse med opsigelser. De
knytter sig navnlig til de ”beskyttelseslove”, som medarbejdere generelt kan
være omfattet af hvis medarbejderen
f.eks. er graviditet eller lider af et handicap. Beskyttelsen kan gælde allerede
fra det tidspunkt, hvor medarbejderen
er blevet ansat.
Arbejdsgiveren må beslutte sig for, om
medarbejderen helt eller delvist skal
fortsætte med at arbejde i opsigelsesperioden, eller om medarbejderen skal fritstilles. En fritstilling medfører, at medarbejderen ikke længere skal møde på
arbejde og heller ikke kan kaldes på arbejde, selv om virksomheden får behov
herfor. En fritstillet medarbejder har såvel ret som pligt til at søge anden beskæftigelse i fritstillingsperioden; dog
ikke i en konkurrerende virksomhed.
Hvis medarbejderen i fritstillingsperioden får nyt arbejde, vil den samlede
indtægt, som medarbejderen oppebærer fra sit nye arbejde, blive fratrukket i
lønkravet mod den gamle arbejdsgiver.
Arbejdsgiveren skal dog som minimum
betale medarbejderen 3 måneders løn i
fritstillingsperioden.
En ”mellemvej” kan være at suspendere
medarbejderen, hvorved medarbejderen skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Det kræver dog normalt, at arbejdsgiveren har en reel og loyal interesse i at
stille krav om, at medarbejderen står til
rådighed i hele opsigelsesperioden.
Medarbejdere omfattet af beskyttelseslovene kan generelt set godt opsiges,
men opsigelsen må ikke ske på grund af
det forhold som gør, at medarbejderen
er beskyttet.
Hvis en medarbejder er omfattet af en
beskyttelseslov, er det særdeles vigtigt,
at virksomheden sikrer sig bevis for årsagen til og nødvendigheden af opsigelsen samt navnlig kriterierne for, hvorfor
netop denne medarbejder skal opsiges.
Årsagen hertil er, at flere af de relevante love medfører, at arbejdsgiveren skal
kunne løfte bevisbyrden for, at opsigelsen ikke har været begrundet i beskyttelseskriteriet.
Det kan være ved såkaldt delt bevisbyrde, hvorefter medarbejderen skal ”påvise faktiske omstændigheder”, der tyder
på, at arbejdsgiveren har udøvet direkte
eller indirekte forskelsbehandling. Hvis
medarbejderen kan påvise dette, hvilket blandt andet kan være tilfældet,
i praksis Op
Af Tina Reissmann, advokat, partner og Claus Mikkelsen, advokat, Plesner
hvis der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem orienteringen om f.eks.
et handicap og opsigelsen, vil bevisbyrden vende. Arbejdsgiveren skal derefter bevise, at opsigelsen ikke har været
begrundet i f.eks. handicappet. Det kan
være meget vanskeligt at løfte denne bevisbyrde i praksis.
Efter ligebehandlingsloven gælder der
under graviditet og afholdelse af orlov
en direkte omvendt bevisbyrde.
Hvis en opsigelse sker i strid med en beskyttelseslov vil det typisk udløse en
godtgørelse på mellem 6-12 måneders
løn udover lønnen i opsigelsesperioden.
I det følgende nævnes nogle af de hyppigt anvendte beskyttelseslove, der gælder for medarbejdere. Foruden disse kan
også nævnes ligelønsloven, deltidsloven, foreningsfrihedsloven m.fl.
Medarbejderrepræsentanter
Ved opsigelse af en tillidsrepræsentant
er der typisk efter den gældende overenskomst et krav om, at der skal være
”tvingende årsager” til at opsige netop
denne medarbejder. Hvis afskedigelsen
sker på baggrund af virksomhedens forhold, og valget står mellem en tillidsrepræsentant og en eller flere almindelige
medarbejdere, bør arbejdsgiveren således som udgangspunkt opsige en af de
øvrige medarbejdere, der ikke er særligt
beskyttede.
Efter arbejdsmiljøloven er arbejdsmiljørepræsentanter (tidligere sikkerhedsrepræsentanter), medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og høringsrepræsentanter beskyttet mod afskedigelse på
samme måde som tillidsrepræsentanter
inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Dette gælder, uanset
om der eksisterer en overenskomst på
den pågældende virksomhed eller ej.
Ligebehandlingsloven
Ligebehandlingsloven forbyder usaglig
forskelsbehandling af mænd og kvinder,
hvad enten dette sker på et direkte eller
indirekte grundlag. Det følger endvidere
direkte af loven, at en arbejdsgiver ikke
må afskedige en lønmodtager, der har
fremsat krav om udnyttelse af retten til
fravær eller har været fraværende efter
en række af barselslovens regler eller i
øvrigt på grund af graviditet, barsel eller
adoption. Også medarbejdere, der modtager fertilitetsbehandling er beskyttet
af ligebehandlingslovens regler.
Ligebehandlingsloven har givet anledning til en lang række sager. I praksis er
det meget vanskeligt for en arbejdsgiver
➞
Danske Revisorer 4-2010
15
Opsigelser i
➞
at løfte bevisbyrden for, at opsigelsen
ikke er sket på grund af graviditet/orlov.
Forskelsbehandlingsloven
Efter forskelsbehandlingsloven må en
arbejdsgiver ikke forskelsbehandle medarbejdere, hverken direkte eller indirekte på grund af race, hudfarve, religion,
politisk anskuelse, seksuel orientering,
alder, handicap eller national, social
eller etnisk oprindelse. Særligt forbuddene mod forskelsbehandling på grund
af alder og handicap har i praksis givet
anledning til en række sager, og navnlig
handicapkriteriet stiller i stigende grad
krav til en arbejdsgiver.
Handicapbegrebet skal i praksis forstås
ud fra en bedømmelse af, om personen
har en konstaterbar fysisk, psykisk eller
intellektuel funktionsnedsættelse, som
medfører et kompensationsbehov i almindelighed. Der er i den forbindelse
ikke opstillet noget krav om, at medarbejderen har et konkret kompensationsbehov, men retspraksis har i flere tilfælde tillagt dette kriterium betydning.
Modsat alder er der således ikke tale om
noget entydigt begreb.
Domstolene foretager i sager om forskelsbehandling på grund af handicap
en meget konkret vurdering af, om medarbejderen har en funktionsnedsættelse, og om denne har en varig karakter.
Det har medført, at sager om den samme
sygdomstype kan have forskelligt udfald i relation til handicapbegrebet. Der
er eksempelvis afsagt to landsretsdomme, der begge drejede sig ansatte med
sklerose, men hvor sygdommen kun i
det ene tilfælde fandtes konkret at udgøre et handicap.
Hvis medarbejderen må anses for at
være handicappet, skal arbejdsgiveren
træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap
adgang til at udøve beskæftigelse. Hvis
arbejdsgiveren opsiger en medarbejder
16
Danske Revisorer 4-2010
med begrundelse om, at medarbejderen
ikke kan udføre arbejdet på tilfredsstillende vis, vil det derfor være i strid med
loven, hvis arbejdsgiveren ikke først har
truffet de nødvendige foranstaltninger.
Har arbejdsgiveren derimod truffet de
nødvendige foranstaltninger, kan et reelt behov for nedskæring sammen med
en bevidst og reel prioritering af, hvem
der bedst kan undværes set ud fra virksomhedens behov, medføre, at opsigelsen er saglig.
I praksis giver navnlig handicapkriteriet arbejdsgivere visse udfordringer, hvis
det er uklart, om medarbejderen reelt
har et handicap, hvilket principielt i sidste ende kun kan afgøres af en domstol,
hvis der er tvist herom.
Endelig bemærkes, at handicapkriteriet
på baggrund af praksis fra EU-domstolen og de danske domstole ikke kun er
begrænset til tilfælde, hvor medarbejderen selv er handicappet, men tillige finder anvendelse, når medarbejderen yder
størstedelen af den nødvendige pleje for
sit handicappede barn. En opsigelse i
denne situation kan derfor også være
en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Dette forudsætter naturligvis, at
arbejdsgiveren er bekendt med forholdene.
lastende sygdommen har været for virksomhedens drift, sygdomsmønstret etc.
Hvis medarbejderen har en ”120-dages regel” i sin ansættelseskontrakt, kan
ansættelsesforholdet endvidere opsiges
med et forkortet varsel på 1 måned. Anvendelsen af denne regel er dog betinget
af, at opsigelsen sker mens medarbejderen stadig er syg og i nær sammenhæng
med udløbet af de 120 dage, som optælles på et rullende år. Reglen kan derfor
være vanskelig at anvende, hvis ikke arbejdsgiveren har godt styr på medarbejderens sygefravær og optællingen af sygedagene.
Navnlig i forhold til opsigelse på grund
af sygdom kan der være en glidende
overgang til handicapbegrebet, som kan
vanskeliggøre vurderingen for arbejdsgiveren, når det er uafklaret om medarbejderen reelt lider af et handicap.
I den forbindelse må det således anbefales, at anvende den lægeerklæring
(mulighedserklæring), som har kunnet
anvendes siden oktober 2009 for at få
afdækket, hvilke funktioner medarbejderen kan varetage – om nogen – og
hvilke passende støtteforanstaltninger
arbejdsgiveren eventuelt kan forsøge at
iværksætte.
Sygdom
Afsluttende bemærkninger
Sygefravær er lovligt fravær, men sygemeldte medarbejdere er normalt ikke
beskyttet mod opsigelse, ligesom det
efter omstændighederne kan være sagligt at opsige medarbejderen på grund
af selve det forhold, at medarbejderen
er syg. Som ved andre medarbejdere skal
en opsigelse på grund af sygdom være
sagligt begrundet. Sagligheden beror således på en meget konkret vurdering af
sagen, hvor der blandt andet kan lægges
vægt på, om medarbejder­en forventes
at blive rask igen, hvilke informationer
arbejdsgiveren har modtaget om mulighederne for snarlig genoptagelse af arbejdet, risikoen for tilbagefald, hvor be-
Som nævnt kan det godt betale sig nøje
at overveje konsekvenserne af en opsigelse, før man som arbejdsgiver griber
til handling – også selvom den berømte ”dråbe flyder over”. Det kan således
blive dyrt, hvis man ikke har overvejet,
hvad det vil kunne risikere at koste, hvis
medarbejderen vælger at forfølge sagen.
Og i den forbindelse er det ikke blot de
økonomiske omkostninger, men også
det praktiske besvær og brug af tid på
en lille sag, der pludseligt fylder alt for
meget i en i forvejen travl hverdag, og
som måske kunne have været undgået
ved rettidig omhu. ■
i praksis Op





















⋅⋅⋅⋅⋅⋅
Danske Revisorer 4-2010
17
Sundhedsfo
Sundhedsforsikring
- en sund investering
Hver eneste dag året rundt er 150.000 danskere sygemeldt fra deres arbejde. Det tal dækker både langtidssygemeldte og sygdomsforløb af kortere varighed. Sygefraværet koster
det danske samfund penge - mange penge. Faktisk anslår Beskæftigelsesministeriet at udgifterne til sygedagpenge og løn under sygdom udgør ikke mindre end 37 milliarder kroner om året.
De 37 milliarder dækker over udgifterne
til sygedagpenge og løn, men virksomhedens faktiske udgifter ved sygefravær
tæller faktisk også andre poster. Hvis
det skal gøres præcist op, må man også
medregne tab ved nedsat produktivitet,
eventuelle forsinkelser samt udgifter til
vikarer eller overarbejde. Sygefraværet
koster altså rigtig mange penge, og de
forsvinder direkte ud af virksomhedens
overskud.
Virksomhederne ved godt,
det er dyrt
Skandia, som leverer pensions- og sundhedsløsninger til danske virksomheder,
gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse blandt 1.000 beslutningstagere i
danske virksomheder. Hele 92 procent
af de adspurgte var enige i, at sygefraværet kan ses direkte på bundlinjen. Så
virksomhederne ved altså godt, at det er
dyrt at have sygemeldte medarbejdere.
På modsatte side er et regneeksempel,
som viser sygefraværets økonomiske
konsekvenser for en mindre virksomhed med 15 ansatte (beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik).
Medarbejdernes sygefravær koster altså
virksomheden godt 193.000 kroner i
dette tilfælde. Penge som forsvinder fra
virksomhedens bundlinje hvert eneste
år.
18
Danske Revisorer 4-2010
Hurtigt tilbage på jobbet
med en sundhedsforsikring
Sygdom og ulykke kan ramme os alle,
og når det sker, er det vigtigt at få kompetent og hurtig hjælp, så man kan blive rask og vende hurtigt tilbage til sit
job og en normal hverdag igen. Statistik
fra Center for Aktiv BeskæftigelsIndsats
(CABI) viser, at jo længere tid vi er sygemeldte, jo sværere er det at holde tilknytningen til arbejdspladsen. Hele 20
procent af de medarbejdere, der er sygemeldte længere end et år, vender aldrig
tilbage til deres gamle job.
offentlige, fordi diagnosen stilles hurtigt og behandlingen bliver sat i gang
med det samme.
Tryghed for både ledelse og ansatte
Som virksomhedsleder er det helt naturligt, at man føler et ansvar for sine medarbejdere. De bruger en stor del af deres
liv i virksomheden, og det er vigtigt for
virksomheden, at de er sunde og raske.
Når en medarbejder bliver syg eller kommer ud for en ulykke, påvirker det i første omgang medarbejderen og dennes
familie, men det påvirker også arbejdspladsen og kollegaerne.
Både medarbejderne og virksomheden
har en interesse i, at et sygdomsforløb er så kort som overhovedet muligt.
Men hurtig behandling forudsætter en
hurtig diagnose, og det er netop en af
sundhedsforsikringens store kvaliteter.
Behandlingsgarantierne i det offentlige
gælder nemlig kun selve behandlingen.
Det vil sige, at den tid, der går med at
stille en rigtig diagnose, ikke er omfattet af garantien.
En sundhedsforsikring kan være med til
at skabe tryghed hos både medarbejderne og virksomhedens ledelse. Medarbejderne ved, at der er adgang til kompetent og hurtig hjælp, hvis de bliver syge
eller kommer ud for en ulykke. Virksomhedens ledelse ved, at medarbejderne er
i gode hænder, og at alle har de samme
muligheder for at få hjælp.
Med en sundhedsforsikring får medarbejderne hjælp igennem hele forløbet.
Fra diagnose til behandling eller operation og genoptræning. En koordineret
og effektiv indsats via sundhedsforsikringen betyder, at medarbejderne ofte
kommer hurtigere igennem et sygdomsforløb, end de ville være kommet i det
Der har været en eksplosiv udvikling i
antallet af sundhedsforsikringer de seneste 5 år. I dag anslås det at mere end
1 mio. danskere er dækket af en sundhedsforsikring gennem deres arbejde.
Udviklingen i antallet af sundhedsforsikringer har også betydet, at en sundhedsforsikring i dag er en vigtig para-
Også en konkurrenceparameter
orsikring Sun
Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers
Eksempel:
Sygefravær (3,4 procent)................................................7,6 dage årligt pr ansat
Antal ansatte...................................................................... 15 fuldtidsstillinger
Gennemsnitlig timeløn.......................................................................... 226 kr.
Direkte årlige omkostninger ved sygefravær...................... ca. 193.000 kr.
meter i kampen om nye dygtige medarbejdere.
En sundhedsforsikring er en
investering
For mange virksomheder er medarbejderne deres vigtigste aktiv, og derfor er
det naturligt, at tænke på de ansattes
helbred og sundhed. Ifølge Skandias un-
dersøgelse fra foråret mener hele 60 procent af lederne i danske virksomheder
da også, at virksomheden har et medansvar for de ansattes sundhed.
Når man vælger at tilbyde de ansatte en
sundhedsforsikring, kan virksomheden
trække udgiften til forsikringen fra som
en driftsudgift, på samme måde som
man kan med løn og pension. Sundhedsforsikringen kan etableres selvstændigt eller indgå som en integreret
del af virksomhedens pensionsordning.
Man skal dog være opmærksom på, at
sundhedsforsikringen som udgangspunkt skal tilbydes alle i virksomheden,
hvis den skal være skattefri for medarbejderne. ■
Danske Revisorer 4-2010
19
Fradrag for
Fradrag for sponsorkontrakter
En sponsorkontrakt dækker
normalt over en aftale, hvor
en virksomhed yder økonomisk støtte til fx en fodboldklub, en tennisspiller eller et
museum mod til gengæld at
modtage en reklameydelse.
20
udgifterne normalt kan fradrages fuldt
ud som reklameudgifter.
Der findes imidlertid undtagelser. Det
gælder de tilfælde, hvor sponsorbeløbet
er så stort, at der opstår tvivl om, hvorvidt sponsoratet reelt er til gavn for virksomheden eller om sponsoratet snarere
er ydet som følge af ejerens personlige
interesser.
havde den sponseret en golfturnering
med et beløb på 42.500 kr., købt reklamegolfbolde for ca. 20.000 kr. og støttet et cykelløb med ca. 10.000 kr. Endelig havde virksomheden støttet en lokal
lystfiskerforening med et beløb over 2
år på i alt kr. 150.000. Som modydelse
herfor havde virksomheden fået påsat
et reklameskilt på lystfiskerforeningens
båd, ligesom virksomheden havde fået
adgang til at benytte båden til reklameog firmaarrangementer.
Ikke kun store virksomheder tegner
sponsorkontrakter. Næsten alle mindre og mellemstore virksomheder bliver med jævne mellemrum kontaktet af
lokale sportshold m.v., der har brug for
et nyt sæt spilletrøjer eller økonomisk
hjælp til redskaber eller træningslejre.
En ny dom illustrerer
problemstillingen
Et selskab drev virksomhed inden for ITbranchen. Der var tale om en mindre
virksomhed, der kun beskæftigede en
håndfuld medarbejdere og som omsatte
for 3 - 4 mio. kr.
SKAT havde ingen indvendinger mod
udgifterne vedrørende golf og cykelløb,
men nægtede såvel skatte- som momsfradrag for udgifterne til sponsering af
lystfiskerforeningen.
I skatte- og momsmæssig henseende volder den slags sjældent problemer, idet
Virksomheden brugte en del penge på
annoncer og reklamer. Blandt andet
Dette blev tiltrådt af såvel Landsskatteretten som nu også af byretten. Begge
Danske Revisorer 4-2010
sponsorkon
Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO
steder med den begrundelse, at virksomheden kun kunne dokumentere at have
brugt båden til et enkelt firmaarrangement, og at reklameværdien af sponsoraftalen ikke stod i et rimeligt forhold til
den afholdte udgift.
Er der noget nyt i afgørelsen?
Afgørelsen er i sig selv hverken opsigtsvækkende eller enestående. Der findes
flere af samme slags. Ikke desto mindre
er den god at tage ved lære af. Den viser nemlig ganske klart, hvilke forhold,
man som sponsor skal tage sig i agt for.
For det første er det vigtigt at føre logbog. Det vil sige at registrere, hvad man
bruger sponsoratet til.
For det andet skal man overveje, om
sponsoratets beløbsmæssige omfang
står i et rimeligt forhold til virksomhedens omsætning, herunder om reklamen i tilstrækkelig grad er rettet mod
virksomhedens kunder.
Især i forhold til mindre og mellemstore virksomheder er disse fokuspunkter
vigtige, da disse virksomheder i praksis
er undergivet en skærpet bevisbyrde for,
at sponsorudgifter primært er afholdt af
kommercielle årsager.
Særligt om sponsorpakker
til fodboldklubber
Rigtig mange virksomheder sponsorer
fodboldklubber, da fodbold traditionelt
er en af de mest eksponerede sportsgrene. Fælles for sponsorpakkerne er, at
sponsoren betaler et beløb for pakken,
og at fodboldklubben yder en modydelse derfor.
Typisk indeholder modydelsen traditionel reklame i en eller anden form, hvor
der normalt ikke er tvivl om fradragsretten, hvis reklameværdien for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse. Modydelsen kan
eksempelvis være i form af sponsorens
navn og firmamærke på skilte, webside,
logovæg, reklamebanner, spillerdragter,
træningstøj mv.
Ofte indeholder sponsorpakker andre
end egentlige markedsføringsmæssige
dele. Der er typisk tale om billetter til
fodboldkampe – evt. siddepladser i særligt VIP-loungeområde med bespisning.
Ofte opnås også adgang til forskellige erhvervsklubber med tilknytning til fodboldklubben.
En modydelse fra en fodboldklub kan
således indeholde mange elementer,
hvorefter sponsorudgiften således ofte
kan kvalificeres både som reklame-, repræsentations- og personaleudgift samt
gave.
I en dom fra 2006 tog Højesteret stilling
til, hvorvidt et bryggeri havde fradrag
for udgifterne til nogle fodboldbilletter,
som selskabet havde erhvervet i henhold til nogle sponsorater indgået med
diverse fodboldklubber.
Spørgsmålet i sagen var nærmere, om
fodboldbilletterne kunne anses for anvendt til fradragsberettiget reklame/
markedsføringsmæssige formål, eller
om billetterne var blevet anvendt til ikke-fradragsberettigede formål i relation
til momsloven.
Højesteret udtalte, at billetter mv., der
var givet til udvalgte kunder (forretninger og depoter m.v.) var at anse for
repræsentation, ved billetter m.v. givet
til ansatte forelå der naturalaflønning,
og billetter mv. anvendt til konkurrencer var at betragte som gaveydelser, som
heller ikke berettiger til momsfradrag.
Det må formodes, at en tilsvarende skattesag ville få samme udfald.
mæssigt begrundet. Den erhvervsmæssige begrundelse vil normalt kun være
opfyldt, hvis den ansatte har følgeskab
af kunder eller forretningsforbindelser.
Er deltagelsen i begivenheden ikke erhvervsmæssigt begrundet, har arbejdsgiveren siden den 1. januar 2010 haft
pligt til at indberette billettens værdi
(dvs. arbejdsgivers indkøbspris for billetten inkl. moms) til SKAT som B-indkomst.
Er billetterne modtaget som en del af en
sponsorpakke, kan det være vanskeligt
at opgøre arbejdsgiverselskabets faktiske købspris for sponsorbilletterne i forhold til det samlede sponsorat. Momsmæssigt er modtageren af sponsoratet
forpligtet til at opdele fakturaen i forskellige ydelser i form af entrebilletter,
bespisning, rejser og reklame mv., og de
enkelte ydelser skal i forhold til momsreglerne prisfastsættes til sælgerens sædvanlige salgspris til tredjemand.
Medarbejdere, der modtager fribilletter
fra arbejdsgiveren, vil næppe kunne beskattes af et højere beløb end arbejdsgiverens faktiske købspris for billetterne.
Den faktiske købspris vil formentlig, i
hvert fald når der er tale om større sponsorater indeholdende et betydeligt antal
billetter, være lavere end den sædvanlige salgspris til tredjemand for en enkeltbillet.
Ved indberetning af billettens værdi, må
arbejdsgiverselskabet derfor rimeligvis
være berettiget til at foretage et individuelt skøn over arbejdsgiverens faktiske
købspris for fodboldbilletterne. ■
Beskatning og indberetning af
fodboldbilletter til ansatte
Når ansatte af deres arbejdsgiver modtager fribilletter til sportsarrangementer mv., vil de som udgangspunkt være
skattepligtige af billettens markedsværdi med mindre deltagelsen er erhvervs-
Danske Revisorer 4-2010
21
Det innovat
Det innovative håndtryk
INNOVATION OG KUNDER:
Når revisor Karsten Gorm
Sattrup indleder et kundemøde, er det aldrig med
udgangspunkt i budget og
forretningsplan. Han mener,
at revisorbranchen generelt
er alt for dårlige til at tale innovation med kunderne
- Alt for mange revisorer er uegnede til
at tale innovation med kunderne. De ser
det som deres mission i livet at få debet
og kredit til at stemme, men det er simpelthen ikke tilstrækkeligt i mødet med
en kunde anno 2010. Kunder efterspørger i dag mere og andet end et regnskab
fra revisoren.
Statsautoriseret revisor Karsten Gorm
Sattrup fra Brandt Revision & Rådgivning i Århus har ikke noget imod at provokere sin egen branche. Han mener, at
det er nødvendigt. Simpelthen for at
rykke på revisorens opfattelse af, at et
kundesamarbejde primært skal relatere
sig til budgetter og forretningsplaner.
- Når jeg siger goddag til en ny kunde, så
starter jeg aldrig med at kigge på budget
og forretningsplan. Jeg gør meget ud af
at vurdere personen og ideen. Er det for
eksempel en håndværker, der vil starte
egen virksomhed er det ikke tilstrække-
ligt, at han er fagligt dygtig. Han skal
også kunne sælge og kommunikere. Det
handler om at danne sig et komplet billede af kundens innovative potentiale,
siger Karsten Gorm Sattrup.
Den århusianske revisor har ikke nogen
skræddersyet model for, hvordan revisoren kan træde ind i det innovative rum
i mødet med sin kunde. Men nysgerrighed og åbenhed for en kundes samlede
virksomhedsplan er nødvendig, betoner
han. Samt modet til at provokere og stille de grimme spørgsmål.
- Når en kunde kommer med en idé, så
har han krav på en kvalificeret sparring
– også fra revisoren. Og tror jeg ikke på
ideen, skal jeg også have modet til at sige
det.
Det handler ikke om at skyde en idé ned
og fratage kunden tro på egne evner.
Tværtimod ser Karsten Gorm Sattrup
revisoren som en væsentlig katalysator
for kundens udviklingspotentiale.
- Når en kunde kommer med en idé, er
det – i overført betydning - kundens
eget barn, man står med. Derfor kan
det også være svært selv at stille de kritiske spørgsmål. Her kan spørgsmål som
”Fortæl mig, hvorfor dit produkt er interessant for mig?”, ”Hvad er der af konkurrerende produkter?” og ”Hvorfor er
dit bedre end konkurrenternes?” netop
være med til at åbne de innovative øjne,
forklarer Karsten Gorm Sattrup.
Også når det gælder etablerede virksomheder, fremfører han vigtigheden af, at
revisoren kan træde i karakter som innovativ sparringspartner.
- Enhver virksomhed har brug for en udviklingsstrategi. Du står med et produkt,
der måske fungerer her og nu, men hvad
er det næste? Dét spørgsmål bør revisoren altid stille sin kunde. På den måde
kan der føjes en yderligere dimension
til vores kernekompetence, som selvfølgelig handler om udarbejdelse af konkrete tal.
Innovation er ukendt land
På det personlige plan henter Karsten
Gorm Sattrup stor motivation i mødet med innovative iværksættere. Han
har blandt andet deltaget som dommer
i iværksætterkonkurrencer for studerende. Også i det regi bestræber han at
komme med mere og andet end et traditionelt revisorblik på forretningsplan
og budget.
- Det interessante er altid ideen. Dybest
set er et budget ikke andet end tro, håb
og kærlighed. Tallene siger ikke noget i
sig selv, men giver kun mening i sammenhæng med helhedsindtrykket af
iværksætteren. Hvis et ungt menneske
med en iværksætter i maven kan overbevise mig om sin idé og sin evne til at
tænke nyt, er der for alvor perspektiver,
siger Karsten Gorm Sattrup.
TEMA: Innovation og revision
I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem
innovation og revision.
Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen.
22
Danske Revisorer 4-2010
tive håndtry
Af Thorsten Asbjørn Lauritsen
At innovation er et begreb, der endnu
ikke har vundet rigtig indpas i revisionsbranchen, bliver tydeligt, da Karsten
Gorm Sattrup åbner sin computer og
klikker ind på den elektroniske database, TidsskriftsGuiden. Databasen, som
han har udviklet til revisor- og advokatbranchen rummer en samlet oversigt
over omkring 48.000 artikler fra fagrelevante tidsskrifter. Mens der er skrevet meget om emner som skat, moms
og regnskab i revisorernes fagblade, så
dukker der blot 73 artikler op blandt de
48.000, da der skrives ”innovation” i søgefeltet.
- Tallet siger vel alt. Innovation optager simpelthen ikke revisorer i stor stil.
Hverken på daglig basis eller i vores egne
fagmedier. Det er bekymrende, da enhver virksomheds overlevelsesdygtighed mere end nogensinde står og falder
med evnen til at tænke innovativt. Her
skal vi revisorer yde værdifuld sparring,
slutter Karsten Gorm Sattrup. ■
Revisors professionelle dømmekraft...
...erstatter vi ikke med simple regneregler, men vi understøtter
den effektivt med den totale revisorløsning IT Revisor
Revisors kvalitetsstyring i samarbejde med Thomson Reuters Professional
• Arbejdsplan for revisorer: Det komplette revisorfaglige indhold til IT Revisor, der sikrer forsvarlig
planlægning, udførelse og dokumentation af revision, review og alle de øvrige opgaver.
• Firma kvalitetsmanual: Den samlede overordnede procedurebeskrivelse, der også sikrer
gennemsigtigheden i forhold til Revisortilsynets checklister.
Ægte brancheløsning
• IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard ERP
program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at Danmarks mest udbredte branchesystem også lever op til fremtidens krav.
Total løsning
• IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede værktøjer,
der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor omfatter bredere og
dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem.
Focus på revisorer i mere end 35 år
• Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved med at være.
• Som kunde abonnerer du på en komplet service:
Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og vejledning,
og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer og udvidelser.
www.focus-it.dk • [email protected] • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup
Image_kvalitetsstyring_DRannonce.indd 1
• Telefon 62 21 53 53
01-11-2010 08:36:18
Danske Revisorer 4-2010
23
Aktuel om m
Aktuelt om moms
Kosmetiske indgreb – moms eller ej
Sygdomsbehandling - herunder også
zone- og fysioterapi samt kiropraktorbehandling - er fritaget for moms under 2 forudsætninger. For det første skal
behandlingen udføres af en person, der
har de nødvendige faglige kvalifikationer. For det andet skal behandlingen
have til formål at helbrede, forebygge
eller diagnosticere en sygdom eller lidelse. Privathospitalers ydelser vil derfor som udgangspunkt være fritaget for
moms. Til gengæld skal de betale lønsumsafgift.
Skønhedsoperationer, herunder plastikkirurgi, og andre kosmetiske indgreb er
derimod som udgangspunkt momspligtige. En del speciallægevirksomheder er
derfor helt eller delvist momspligtige.
Tandlægers aktiviteter inden for blegning/farvning af tænder og hæftning af
smykker på tænder vil ligeledes normalt
være momspligtige.
Afgrænsningen mellem kosmetiske indgreb og egentlig behandling er imidlertid ikke helt fast. Kosmetiske operationer, der har et terapeutisk formål og som
sker efter henvisning fra en læge, vil således efter vores opfattelse kunne sidestilles med egentlig behandling og kan
dermed være fritaget for moms.
Flere og flere virksomheder inden for
sundhedsområdet har derfor såvel
momsfrie som momspligtige aktiviteter. Det gælder fx:
• Privathospitaler
• Speciallæger
• Tandlæger
Når det gælder optikere (optometrister)
er det nu afgjort, at de – ligesom øjenlæger - kan sælge synsprøver momsfrit.
I økonomisk forstand er momspligt sjældent nogen fordel, når det gælder ydelser, der sælges til private. I forhold til
kosmetiske indgreb er det derfor vigtigt,
at det i virksomheden registreres, hvor-
24
Danske Revisorer 4-2010
vidt indgrebet har karakter af behandling eller ej, sådan at honorarer for behandlingsydelser ikke pålægges moms.
Momspligten for egentlige kosmetiske
indgreb modsvares af en ret til momsfradrag for en del af virksomhedens udgifter. Moms af udgifter, der direkte kan
henføres til den momspligtige aktivitet, vil således kunne fradrages fuldt ud.
Moms af fællesudgifter, herunder af udgifter til husleje, revisorbistand, instrumenter og inventar, vil kunne fradrages
med en forholdsmæssig andel. Endvidere vil der ikke skulle betales lønsumsafgift af disse aktiviteter.
For virksomheder inden for sundhedsområdet, der har blandede aktiviteter
(momsfrie henholdsvis momspligtige)
er det således vigtigt, at man ikke blot
er opmærksom på disse regler, men også
indretter sig herefter. Det vil sige tilrettelægger de interne rutiner sådan, at
unødige udgifter undgås og mulige fradrag bliver taget.
Rejsebureauer skal gøre klar
til momspligt
Fra den 1. januar 2011 omfattes rejsebureauer af momspligt efter et helt særligt
regelsæt, som kaldes margenmoms.
Momspligten betyder, at rejsebureauernes pligt til at betale lønsumsafgift
bortfalder, og at de får adgang til fuld
fradragsret for moms vedrørende omkostninger til administration, køb af ITudstyr, husleje, revision og rådgivning
mv.
Rejsebureauer omfatter ikke kun de traditionelle rejsebureauer, men også rejseaktører, som sælger kør-selv-ferier, studieophold o.lign. Også disse virksomheder skal være opmærksomme på, at få
implementeret de nye regler.
Ved salg af rejser skal bureauerne sondre
mellem rejser til EU-lande og rejser til
tredjelande.
Når et bureau sælger en rejse til et tredjeland, skal der ikke afregnes moms af
rejsen, som sidestilles med en eksporttransaktion. Dermed bliver rejser til lande uden for EU alt andet lige billigere.
Når bureauet sælger rejser til et EU-land,
skal der beregnes moms af bureauets fortjeneste på den enkelte rejse. Bureauet
skal foretage en kalkulation, hvor samtlige omkostninger til fly, hotel, busbefordring osv. indgår incl. moms (dansk
eller udenlandsk). Herefter skal bureauet afregne moms af den margen, som er
mellem de samlede omkostninger og
rejsens pris (fortjenstmargenen).
Når der er tale om forretningsrejser til
EU-lande, vil kunden have adgang til at
fradrage momsen efter de almindelige
regler. Rejsebureauerne skal derfor oplyse momsbeløbet på fakturaen, når der
er tale om erhvervskunder.
For rejsebureauer, som kun sælger rejser
til destinationer i EU, bliver momsbelastningen mærkbar. For andre bureauer
bliver momsbelastningen til at overse,
og der er næppe tvivl om, at udviklingen i oliepriserne står højere på dagsordenen hos bureauerne end den kommende momspligt.
Momspligten vil næppe i væsentligt
omfang ”flytte” rejsemål fra EU-lande til
tredjelande, men en vis effekt må forventes. Ikke desto mindre skal bureauerne henover efteråret i gang med at forberede momspligten. Opgaven omfatter
blandt andet:
• Momsregistrering og afmeldelse fra
lønsumsafgift.
• Tilretning af IT-systemer, så momsgrundlaget for den enkelte rejse kan
opgøres, og så der sondres mellem
rejser til EU-lande og til tredjelande.
• Overveje mulighederne for hvordan
der kan forholdes, hvis det ikke er
muligt at beregne momsgrundlaget
(margenen) på tidspunktet for salg af
rejse.
moms Aktue
Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO
• H
åndtering af egne ydelser. Der gælder særlige regler, hvis rejsebureauet
selv råder over bus, fly, hotel eller andet, der indgår i rejsens pris.
• Hvis der sælges rejser, der både har
destination i et EU-land og i et tredjeland, skal der ske en fordeling af
momsen.
• Håndtering af overgangsfasen. Adskillige rejser, der gennemføres i
2011, vil blive solgt i løbet af 2010.
Herudover indtræder momspligten
midt i skisæsonen, hvilket der skal
tages højde for ved udsendelse af vinterkataloget.
De nye regler har igennem adskillige år
været anvendt i flertallet af EU-landene.
Umiddelbart forekommer regelsættet
kompliceret, men når det først er – korrekt – implementeret, er opgaven absolut overkommelig.
Grænsehandel - Skatteministeriet
overfortolker jetski-dommen
Skatteministeriet har vundet den såkaldte jetski-sag. Sagen vedrører et koncept, hvor en dansk virksomhed solgte
blandt andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik. Når kunden havde valgt
sin båd i Danmark, blev den leveret til
den tyske grænsehandelsbutik, hvor
den blev overdraget til den danske kunde, som selv forestod hjemtransporten.
Højesteret vurderede, at båden i realiteten var solgt i Danmark, fordi den tyske
grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel
risiko i forbindelse med dens køb og videresalg af bådene.
Dommen vedrører en meget konkret situation, hvilket kan være en af bevægegrundene til, at man ikke har forelagt
præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen. Dette er i sig selv skuffende. Det
havde således været ønskværdigt med
en principiel dom, som kunne bruges
til at udstikke generelle retningslinjer.
Selv om Skatteministeriet forsøger at
give et andet indtryk, så har dommen
nemlig kun begrænset betydning, fordi den vedrørende et konkret og ganske
usædvanligt koncept. Behovet for en
principiel dom og for generelle retningslinjer er ellers åbenbar. I øjeblikket hersker der nærmest kaos, fordi såvel SKAT
som Landsskatteretten – ud fra princippet om at målet helliger midlet – fortolker reglerne til det yderste, hvilket giver
nogle meget besynderlige afgørelser.
Landsskatteretten har således i en nylig
kendelse fastslået, at der skal beregnes
dansk moms af varer, som leveres direkte fra blandt andet tyske leverandører til
et lager i Tyskland, hvorfra de udleveres
til danske købere. Det retlige grundlag
for afgørelsen er efter vores opfattelse
mere end tvivlsomt. Vi finder det således
svært at forstå, at der kan blive tale om
Danske Revisorer 4-2010
➞
25
Aktuel om m
➞
momspligt i Danmark, når varerne først
kommer her til landet i det øjeblik, hvor
kunden tager dem med over grænsen.
Hvis afgørelsen skal tages for pålydende,
må den betyde, at der IKKE skal beregnes dansk moms i tilfælde, hvor tyske
virksomheder udleverer varer til danske
og svenske privatpersoner fra udleveringslagre i Danmark, hvis blot varerne
er bestilt og betalt hos den tyske virksomhed, eksempelvis via dennes hjemmeside. Man kan dårligt forestille sig, at
dette skulle være Landsskatterettens –
endsige SKATs - oprigtige mening. I så
fald er der udsigt til, at Danmark mister
såvel momsindtægter som arbejdspladser til Tyskland.
Den eneste holdbare løsning består i en
udjævning af momssatserne inden for
EU. Indtil dette er en realitet – hvilket
kan have lange udsigter - må det forventes, at de danske skattemyndigheder vil
bruge Højesterets dom og kendelsen fra
Landsskatteretten til at fare frem mod
andre grænsehandels-koncepter, hvor
det er danske virksomheder, som har
valgt at sælge deres varer fra en adresse i
Tyskland og med tysk moms.
Om told og EU-fragt
Ved beregning af told skal udgifter til
fragt og forsikring tillægges varernes
toldværdi. Altså indgå i beregningsgrundlaget for tolden. Der gælder imidlertid en særlig undtagelse. Udgifter til
fragt inden for EU skal ikke medregnes
under forudsætning af, at denne del af
fragten er faktureret særskilt.
Vi har erfaret, at en del speditører ikke
længere specificerer på deres fakturaer,
om der er tale om en EU-transport eller en ikke EU-transport. I stedet anføres
blot et samlet fragtbeløb. Dette er meget
uheldigt, fordi importøren herved kommer til at betale told også af udgiften til
fragt inden for EU.
26
Danske Revisorer 4-2010
Dobbelt uheldigt bliver det, hvis importøren uanset den manglende specifikation undlader at medregne udgiften til
EU-transport i toldværdien. Dette medfører nemlig en risiko for, at SKAT rejser krav om betaling af yderligere told.
Dette kan ske med op til 3 års tilbagevirkende kraft. Vi opfordrer derfor alle importører til at kontrollere de fakturaer,
som de modtager fra deres speditør for
at sikre, at fragten er delt op i EU fragt
og ikke-EU fragt.
mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub.
Tikkende momsbombe under
golfklubber?
SKAT havde på denne baggrund fundet, at klubben havde fået frataget sin
selvstændige økonomiske dispositionsret. Klubbens indtægter skulle derfor ses i sammenhæng med baneejerens virksomhed. Dette blev tiltrådt af
Landsskatteretten, som dog ikke fandt,
at klubben kunne opkræves moms med
tilbagevirkende kraft, fordi SKAT tilbage
i tid positivt havde meddelt klubben, at
den var momsfri.
Kun et mindretal af landets mange golfklubber ejer den bane, hvor deres medlemmer spiller. Det har de nemlig ikke
økonomi til. I langt de fleste tilfælde
forpagter klubberne deres bane af den
landmand eller det investeringsselskab,
som har anlagt denne.
Kontrakten mellem baneejeren og klubben har i sådanne tilfælde stor økonomisk betydning for begge parter. Baneejeren ønsker naturligvis en forpagtningsafgift, der er så stor, at han får en
fornuftig forrentning af sin investering.
Klubben ønsker derimod at forpagtningsafgiften tilpasses antallet af medlemmer, således at klubben ikke får underskud, hvis antallet af medlemmer
pludseligt falder.
Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig af klubben, ender man ofte med
at aftale en variabel forpagtningsafgift.
Den slags er imidlertid ikke ufarligt. I
værste fald kan golfklubben ende med
at skulle betale moms af sine indtægter.
Dette er golfklubber – ligesom mange
andre foreninger – ellers normalt fritaget for, fordi de ikke drives med gevinst
for øje.
Landsskatteretten har netop offentliggjort en kendelse, som illustrerer problemstillingen. I den pågældende sag
havde SKAT rejst et momskrav på ikke
Kravet var foranlediget af, at klubben
ifølge lejeaftalen med baneejeren var
forpligtet til at betale 92,45 % af sine
indtægter til denne, ligesom et eventuelt økonomisk overskud af klubbens
virksomhed – bortset fra et mindre fast
beløb - skulle tilfalde baneejeren. Til
gengæld skulle denne dække et eventuelt underskud i klubben.
Toldangivelser – berigtigelse af fejl
Menneskelige fejl er umulige at undgå.
Derfor hænder det også, at virksomheder angiver en forkert procedurekode –
eller begår andre fejl – i forbindelse med
indsendelse af toldangivelser.
Hidtil har SKAT været meget tilbageholdende med at tillade rettelse af toldangivelser. Også selv om det har været relativt åbenbart, at der var tale om en menneskelig fodfejl. Den restriktive praksis
har derfor i mange tilfælde ført til ærgerlige toldregninger.
En nylig afgørelse fra EU-domstolen giver imidlertid håb.
Sagen angik en virksomhed, der fremstiller entreprenørmaskiner. Virksomheden indførte en række maskindele,
som skulle bruges til fremstillingen af
maskinerne. Delene blev indført uden
told under proceduren for aktiv forædling. Altså med henblik på udførsel igen,
➞
moms Aktue
ANLÆG - NYHED
NU FÅR DU MARKEDETS MEST EFFEKTIVE ANLÆGSKARTOTEKSPROGRAM
Du bliver i stand til hurtigt og præcist at rådgive dine kunder om de skattemæssige og regnskabsmæssige
konsekvenser ved køb og salg af driftsmidler, værdipapirer og ejendomme.
En løsning, der kan anvendes for både enkeltpersoner og selskaber, hvilket bidrager til dit workflow.
Med Anlæg kan du registrere driftsøkonomiske og skattemæssige input i én og samme proces. Du kan desuden
udarbejde noter – lige til at anvende i årsregnskabet. Det giver dig overblik i hele arbejdsprocessen.
Anlæg kan anvendes på enhver form for værdipapirer, f.eks. aktier, obligationer, investeringsbeviser, pantebreve,
noterede og unoterede værdipapirer samt danske og udenlandske værdipapirer.
MED ANLÆG KAN DU BEREGNE:
• Skattemæssig avanceopgørelse for værdipapirer, ejendomme og driftsmidler
• Skattemæssig opgørelse for goodwill, indretning af lejede lokaler m.v.
• Leasingforpligtelser
• Momsreguleringsforpligtelse
Du kan yderligere registrere genanskaffelsesværdi, pantsætning og forsikringssum.
Med Anlæg er du nu fri for at anvende regnearksløsninger til anlægskartotek, og du slipper for at kontrollere og
opdatere regnearkets formler og beregninger.
FLERE VÆRDIPAPIRDEPOTER?
Anlæg giver mulighed for afstemning til årsopgørelse for værdipapirdepot – også selvom din kunde har to eller
flere depoter. Samtidig kan du udskrive værdipapirbeholdning samt afkast fordelt på de forskellige depoter.
MED ANLÆG ER DIN KUNDES VÆRDIER I SIKRE HÆNDER
BEST.NR.: 850430
UDGAVE: 2010
ANLÆG: 1. licens pris: kr. 4.495,- ekskl. moms
ANLÆG: 2. licens pris: kr. 3.145,- ekskl. moms
ANLÆG: 3. => licens pris: kr. 2.355,- ekskl. moms
Der tages forbehold for trykfejl.
KONTAKT VORES SALGSAFDELING På TLF. 33 74 07 00 – TAST 2 FOR AT HØRE NÆRMERE OM ANLÆG.
THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A /S • NY TORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • F: 33 12 16 36 • THOMSONREUTERS.DK
5710 Anlæg_R&R (185x265).indd 1
30-11-2010 11:33:42
Danske Revisorer 4-2010
27
Aktuel om m
➞
når de færdige maskiner blev solgt til købere uden for EU.
Ved udførslen af entreprenørmaskinerne angav virksomhedens toldagent
ved en fejl en forkert procedurekode i
toldangivelsen. Det medførte, at myndighederne anså de indførte dele for
overgået til fri omsætning i EU. Dermed var betingelsen for toldfrihed ikke
opfyldt, og myndighederne opkrævede
told af de ellers toldfri maskindele.
Virksomheden anmodede naturligvis
om tilladelse til at korrigere fejlen, men
dette nægtede myndighederne.
EU-domstolen gav virksomheden medhold og pålagde myndighederne at tilbagebetale den efteropkrævede told.
Domstolen begrundede dette med, at
det kunne dokumenteres, at maskindelene rent faktisk var blevet udført af EU.
Dermed var proceduren for aktiv forædling ikke bragt i fare som følge af den
begåede fejl.
SKAT har overfor os erklæret sig enig
i, at dommen ændrer den praksis, som
også de danske myndigheder hidtil har
fulgt. SKAT understreger dog, at der fortsat er tale om en individuel vurdering
fra sag til sag. Dommen medfører derfor
ikke en automatisk adgang til at korrigere fejl.
Vi opfordrer dog alle virksomheder, der
inden for de sidste 3 år er blevet opkrævet told som følge af angivelse af en forkert procedurekode på udførelsesangivelsen – eller andre former for fodfejl –
til at anmode SKAT om en revision af
deres toldangivelser med henblik på tilbagebetaling af told.
28
Skatterådet har i en ny afgørelse taget
stilling til, hvorvidt et benzinselskab
skal lægge moms på det gebyr, som selskabet opkræver hos kunder, der anvender selskabets benzinkort. Kortet kan
anvendes til betaling af brændstof samt
for en række andre leverancer, herunder bilvask, broafgifter, færgebilletter og
parkering.
Skatterådet fastslog, at gebyret ikke skulle pålægges moms. Det skete med den
begrundelse, at formålet med benzinkortet var at give kunderne henstand
med betalingen. Gebyret er derfor betaling for ydelse af henstanden, og ikke
betaling for det brændstof m.v., som købes på kortet. Der blev i denne forbindelse lagt vægt på, at gebyret faktureres
særskilt og uafhængigt af det bagvedliggende køb.
Afgørelsen ligger på linje med en kendelse fra Landsskatteretten. Det blev
heri fastslået, at oprettelsesgebyrer i
forbindelse med långivning er momsfrie, fordi gebyret er en del af vederlaget for lånet, ligesom ydelse af henstand
med betaling sidestilles med ydelse af et
momsfrit lån.
Hvis et gebyr derimod vedrører den vare
eller ydelse, som forbrugeren betaler for,
skal gebyret normalt pålægges moms.
Det gælder således for fragtgebyrer samt
for forskellige former for administrationsgebyrer. Også forsyningsvirksomheders gebyrer for genåbning af leverancerne er momspligtige.
Moms på byggegrunde og nye
bygninger
Hvornår skal der moms på gebyrer?
Virksomheder og kommuners salg af
byggegrunde og nye bygninger bliver
omfattet af momspligt fra den 1. januar
2011.
Opkrævning af gebyrer er almindeligt
i en lang række situationer. Derfor opstår der ofte spørgsmål om, hvorvidt et
givet gebyr skal pålægges moms eller er
momsfrit.
Skatteministeriet har udsendt udkast til
såvel en bekendtgørelse som en vejledning om de nye regler. Heri lægges der
op til en noget mere restriktiv fortolk-
Danske Revisorer 4-2010
ning af reglerne, end vi hidtil har forventet.
Er underskrivelse af slutseddel i 2010 nok til
at undgå moms på byggegrunde?
De nye regler har virkning for overdragelser, der finder sted efter nytår. Mange byggegrunde vil derfor givetvis blive
forsøgt handlet inden udgangen af 2010
for at undgå moms.
I bekendtgørelsen anfører ministeriet, at
det afgørende i forhold til momspligten
er, hvornår der foreligger en bindende
aftale.
Underskrives der i 2010 en ubetinget
slutseddel, er overdragelsen momsfri.
Dette gælder også selv om skødet først
underskrives i 2011.
Underskrives der i 2010 en betinget slutseddel, beror det på en konkret vurdering, om der er tale om en bindende aftale eller ej. Det er ikke klart, hvor meget
der skal til. Hvis betingelserne medfører, at der er reel usikkerhed om, hvorvidt handlen bliver til noget, foreligger
der formentlig først en endelige aftale
på det tidspunkt, hvor betingelserne er
afklarede.
Er påbegyndt støbning af fundament i 2010
nok til at undgå moms?
Bygninger, der er påbegyndt opført i
2010, rammes ikke af momspligten. I
mange tilfælde vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis der inden årets udgang er påbegyndt støbning af fundament.
Den blotte tilstedeværelse af et fundament, er dog ifølge vejledningen ikke i
sig selv tilstrækkeligt til at undgå moms.
Det vil også være et krav, at der allerede
på dette tidspunkt foreligger ikke blot
en reel hensigt om at ville færdiggøre
byggeriet, men også at fundamentet er
bestemt til det projekterede byggeri.
moms Aktue
Det vil dermed ikke være muligt at undgå momspligt ved inden årets udgang
at påbegynde opførelsen af et standardfundament, hvis dette så at sige ikke
kommer til at passe til det endelige
byggeri. Ligeledes kan et byggeri blive
momspligtigt, selv om det rigtige fundament opføres i 2010, hvis der går meget
lang tid inden næste etape af byggeriet
sættes i gang.
Hvornår er der tale om en ”ny” ejendom?
Momspligten kommer som nævnt ikke
kun til at omfatte byggegrunde, men
også nye bygninger. Dog kun bygninger, der påbegyndes opført i 2011 eller senere. Gamle bygninger bliver kun
omfattet af momspligten, hvis de renoveres i væsentligt omfang, jf. nærmere
nedenfor.
Foreløbig lægger ministeriet op til en
noget overraskende fortolkning af begrebet ”nye bygninger”.
For det første kommer det til at omfatte
alle tilfælde, hvor der sker salg af ikke
ibrugtagne (herunder halvfærdige) bygninger. Det gælder uanset, hvor mange
gange byggeriet handles og hvor gammelt det er.
For det andet omfattes ethvert tilfælde,
hvor en bygning sælges inden 5 år efter
det tidspunkt, hvor den stod færdig (førstegangssalg).
For det tredje skal en bygning også ved
efterfølgende salg anses for ”ny”, hvis
også det eller de efterfølgende salg sker
inden 5 års tidspunktet og bygningen
ikke på salgstidspunktet har været i brug
i en periode på mindst 2 år.
For det fjerde skal en bygning også anses
for ny, selv om der ikke er tale om et førstegangssalg og selv om den har været i
brug i mere end 2 år, hvis bygningen er
ombygget eller renoveret i et sådant omfang, at den fremstår som ny. Hvorvidt
dette er tilfældet, skal afgøres ved at sæt-
te istandsættelsesudgifterne i forhold til
den offentlige vurdering forud for ombygningen. En renoveret/ombygget/tilbygget ejendom skal således sidestilles
med en ny bygning, hvis prisen for ombygningen overstiger 25 % af ejendommens seneste offentlige vurdering forud
for ombygningen med tillæg af istandsættelsesudgifterne.
De tre sidstnævnte definitionstyper kan
illustreres med følgende eksempler:
Eksempel 1:
Et selskab opfører i 2011 en ny beboelsesejendom til udlejning. I 2015 sælges
ejendommen i udlejet stand. Da salget
sker inden 5 år efter byggeriets afslutning, skal der betales moms af salgsprisen. Sker salget derimod først i 2017 er
salget IKKE momspligtigt.
Eksempel 2:
Et selskab opfører i 2011 et nyt kontorhus til udlejning. Det lykkes ikke umiddelbart at finde lejere til ejendommen,
hvorfor denne i 2012 sælges til en investor. Dette salg er momspligtigt, da
ejendommen på salgstidspunktet endnu ikke er 5 år gammel.
I starten af 2013 lykkes det at finde lejere til bygningen, og i eftersommeren
2014 videresælger investoren ejendommen i udlejet stand. Også dette salg er
momspligtigt, da ejendommen ved det
andet salg stadig er under 5 år gammel
og på dette tidspunkt ikke har været udlejet i fulde 2 år. Hvis det sidste salg blev
udskudt til foråret 2015, ville der IKKE
skulle betales moms ved denne overdragelse.
Eksempel 3:
Den samlede offentlige vurdering pr.
01.10.2010 for en udlejningsejendom
udgør 8.600.000 kr. I 2011 renoveres
ejendommen for et samlet beløb på
3.200.000 kr. I 2015 sælges ejendommen for 14.500.000 kr. Da renoveringsudgifterne overstiger 25 % af vurderin-
gen med tillæg af renoveringsudgifterne
(8.600.000 + 3.200.000), skal bygningen anses for en ny bygning fra og med
tidspunktet for færdiggørelsen af renoveringen. Der skal derfor betales moms
ved salget i 2015, da der på dette tidspunkt ikke er forløbet 5 år efter renoveringen.
Privates salg af byggegrunde
Privatpersoners salg af fast ejendom
kan også efter nytår normalt ske uden
moms. Der kommer dog til at gælde en
undtagelse i forhold til en- og tofamilieshuse samt sommerhuse, når disse er
beliggende på en grund på over 1.400
m2. I så fald skal der betales moms af
den del af salgsprisen, som kan henføres
til den del af grundarealet, der overstiger
de 1.400 m2. Dette gælder dog kun, hvis
der ville kunne opnås tilladelse til udstykning af en selvstændig grund uden
at dette ville medføre en væsentlig værdiforringelse af den resterende ejendom.
Skatteministeriet har endnu ikke udsendt den endelige vejledning om de
nye regler, hvorfor der fortsat er en række tvivlsspørgsmål. Skatterådet har med
2 nye afgørelser bidraget til afklaringen
af en række af disse spørgsmål.
Om privates salg af byggegrunde
I det oprindelige udkast til vejledning
anførte skatteministeriet, at også private
kunne blive omfattet af momspligt. Det
skabte megen røre, og Skatteministeren
udsendte derfor en pressemeddelelse.
Heri blev det oplyst, at privatpersoner
alligevel ikke skulle betale moms ved
salg af deres bolig eller sommerhus og
heller ikke ved frasalg af en byggegrund.
Dog kunne der blive tale om momspligt
ved udstykning og salg af ”adskillige”
byggegrunde.
Vi ved nu, at ”adskillige” i alle tilfælde
omfatter salg af 5 grunde. Dette er fastslået af Skatterådet i en ny afgørelse.
Afgørelsen handlede om et tilfælde,
hvor en privatperson ville købe et ned-
Danske Revisorer 4-2010
➞
29
Aktuel om m
➞
lagt landbrug med et jordtilliggende på
5.742 m2 med henblik på at udstykke
dette i 5 grunde, hvilket der var mulighed for. Skatterådet fastslog, at dette antal var tilstrækkeligt til, at der skulle betales moms ved salget af grundene. Det
blev ved afgørelsen tillagt betydning, at
der ikke var tale om udstykning fra en
ejendom, som ejeren hidtil havde beboet.
Afgørelsen viser, at der stadig består et
”gråzoneområde” for privates udstykning af byggegrunde. Det er således
uklart, om resultatet ville være blevet
det samme, hvis der kun var sket udstykning og salg af 2, 3 eller 4 grunde.
Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at der indtræder momspligt, når en aktivitet får karakter af
”økonomisk virksomhed”, hvilket ikke
i alle tilfælde er identisk med det skattemæssige næringsbegreb.
Om underskrivelse af betingede slutsedler
i 2010
Som nævnt træder de nye regler i kraft
til nytår. Byggegrunde der sælges i 2010
er således momsfri, hvis der er tale om
en bindende aftale.
Skatterådet har nu fastslået, at en betinget aftale også anses for bindende. Det
er således uden betydning, hvis det i en
overdragelsesaftale er bestemt, at handlen kun skal gennemføres, hvis lokalplanen for et givet område godkendes.
Selvom dette måske først afgøres i 2011,
anses overdragelsen for sket i 2010, hvis
aftalen er underskrevet her.
Afgørelsen tyder på, at man ikke vil lægge vægt på indholdet af de betingelser,
som kan være knyttet til en ejendomsoverdragelse, og at ingen former for betingelser vil kunne fratage en aftale sin
bindende virkning i momsmæssig henseende.
30
Danske Revisorer 4-2010
Om støbning af fundament i 2010
Også salg af fast ejendom, hvor der inden udgangen af 2010 er påbegyndt
støbning af fundament til en bygning,
er fritaget for moms. Ved afgørelsen af
hvorvidt en sådan støbning er påbegyndt, lægges der vægt på følgende:
• Som støbning af fundament anses
alene støbning i jordhøjde til frostfri dybde af ”stribe-/punktfundamenter”. Piloteringsarbejde sidestilles ikke med støbning af fundament,
selvom det benævnes borede fundamenter eller pælefundering.
• Det er ikke et krav, at støbningen er
færdig ved nytårstide, men det udførte arbejde skal være bestemt til
det projekterede byggeri og der skal
foreligge en reel hensigt om at videreføre og færdiggøre byggeriet inden for sædvanlig normeret tid for et
byggeri af den pågældende art. Dette
skal kunne underbygges ved fremlæggelse af byggetilladelser, projektbeskrivelser m.v. Liggeperioder, som
ikke er begrundet i udefrakommende omstændigheder, godkendes som
udgangspunkt ikke.
Uanset om et fundament er helt eller
halvt færdigt ved årets udgang anbefaler vi, at arbejdets stadig dokumenteres
med fotos i stort omfang, således at disse
kan fremlægges i tilfælde af, at SKAT vil
foretage en vurdering af, hvorvidt betingelsen for, at byggeriet kan sælges uden
moms, er opfyldt.
Moms på ejendomsadministration
Med virkning fra 1. januar 2011 skal vederlag for ejendomsadministration pålægges moms.
Med henblik på at udskyde pinen længst
muligt har mange ejendomsadministratorer overvejet, hvorvidt momsen kan
udskydes ved enten at forudfakturere
ejerne, eller ved at lade disse foretage
egentlige forudbetalinger inden udgangen af 2010.
Der er nu kommet en afklaring på mulighederne.
Når det gælder forudfakturering har
Skatterådet i en ny afgørelse bekræftet,
at der IKKE skal pålægges moms på vederlag for ejendomsadministration, der
faktureres i 2010. Heller ikke selv om arbejdet rent faktisk først udføres og betales i 2011 eller senere.
Glæden over denne afgørelse blev dog
kort. Skatteministeren har nemlig fremsat et lovforslag, der ændrer reglerne i
en overgangsperiode. Tidspunktet for
hvornår arbejdet rent faktisk udføres,
bliver således afgørende for momspligten. Dermed kan man ikke undgå moms
på ejendomsadministration bare ved at
forudfakturere denne. Ændringen er
kædet sammen med de nye regler og får
derfor ikke betydning i andre sammenhænge. Der er således ikke tale om generel ændring af periodiseringsreglerne.
Når det gælder egentlige forudbetalinger, forholder det sig anderledes. Her
lægges der ikke op til ændringer. Ved
forudbetalinger anses ydelsen i momsmæssig henseende for leveret på betalingstidspunktet. Også selv om der forudbetales for en flerårig periode.
Boligselskaber og andre ejere af udlejningsejendomme, der inden udgangen
af 2010 forudbetaler vederlag for ejendomsadministration for 2011 eller endog for flere år, vil dermed kunne undgå
momsen på disse vederlag.
Skattemæssigt skal forudbetalingerne
som udgangspunkt fordeles – og dermed
beskattes henholdsvis fradrages – over
den periode, som de vedrører. På fradragssiden kan forudbetalinger dog fradrages på betalingstidspunktet, hvis betalingen rækker ind over 2 indkomstår
og i øvrigt ikke dækker en periode på
over 12 måneder. ■
moms Aktue



dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde,
og vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parate til at rådgive Dem.
Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også
i fremtiden, bygger på vort servicekoncept, som indbe- 

fatter en løbende rådgivning og informationer om alle

de forhold, som har betydning for dette vigtige områ
de. Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver
tid har fuldt overblik over og tæt styring af virksomhedens forsikringsog pensionsområde.

Kim Møller
Telefon 33 11 48 28
Telefax 33 70 44 95
dahlberg assurance brokers a/s
Spotorno allé 2, 2630 Taastrup
Telefon 33 11 48 28 o Telefax 33 70 44 95
Se mere www.dahlberg.dk
[email protected]
Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ
Kurser
På 4 regionale kurser i januar og februar 2011 sættes der fokus på nye
love, regler, praksis samt ændringer på skatteområdet
Skattenyt 2010/11
Mandag den 17. Januar 2011 kl. 9.00 – 16.00
Comwell, Roskilde
Onsdag den 19. januar 2011 kl. 9.00 – 16.00
Fredericia Messecenter, Fredericia
Torsdag den 20. Januar 2011 kl. 9.00 – 16.00
Comwell, Rebild
Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, Timetax A/S, Frederiksberg
Tilmelding senest 31. december 2010
Skattenyt 2010/2011 - Landbrug
Torsdag den 3. marts 2011 kl. 09.00 – 16.00
Vissenbjerg Storkro, Vissenbjerg
Underviser: Lektor Ole Aagesen, Professionshøjskolen Metropol
Tilmelding senest 16. februar 2011
Kursusgebyr pr. kursus
Kr. 1.437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1
Kr. 1.093,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere
Kr. 2.250,00 inkl. moms for andre kursister
FDR KURSER
Foreningen Danske Revisorer
Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508
E-mail: [email protected] · www.fdr.dk