1. No category

Årsberetning 2013
Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey
Landmåling,
Forvaltning
Jordbund,
Havne mv.
Borgerservice
Kort
Aktuelt vejr
Geografiske
Vandresurser
informationer
Klima
Anlæg
industri og
miner
byer, bygder,
åbne land,
kabler,kloak,
drikkevand,
veje, huse
tele
arealer, bolig,
kort,
forsikring,
varmebudget
vejr, SAR
jagt, fiskeri
Infrastruktur
Kort, klima,
miljø,
lufthavne,
havne
vandkraft
Asiaqs brede kompetence gør det muligt at bidrage med mange ydelser
Grønlands
Selvstyre
Borgere og
Grønlands
Rekvirenter
kommuner
Grønlands
Forundersøgelser
Asiaq
Nukissiorfiit
Naturinstitut
Zackenberg
GLV
Nuuk Basic
GST og
DMI og
DTU-space
GEUS
Asiaqs samarbejdspartnere
Forundersøgelser sker i et langsigtet og samfundsøkonomisk perspektiv, og opgaverne løses
på et højt fagligt niveau med vidensopbygning.
Indholdsfortegnelse
A. Beretning 2013
1. Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey ................................................ 2
2. Hydrologi, Klima og Miljø ............................................................................................................................. 3
3. Værkstedet ...................................................................................................................................................... 4
4. Landmåling og Geoteknik .............................................................................................................................. 5
5. Geodata ........................................................................................................................................................... 7
6. Tværgående projekter og partnere .................................................................................................................. 8
B. Regnskab 2013
1. Bemærkninger til årsresultatet ...................................................................................................................... 14
2. Revisionspåtegning....................................................................................................................................... 15
3. Anvendt regnskabspraksis ............................................................................................................................ 16
4. Resultatopgørelse ......................................................................................................................................... 19
5. Aktiver ......................................................................................................................................................... 20
6. Passiver ......................................................................................................................................................... 21
7. Pengestrømsopgørelse .................................................................................................................................. 22
8. Noter ............................................................................................................................................................. 23
1
Beretning 2013
1. Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey
Asiaq indsamler, registrerer og formidler fagdata om det fysiske miljø fra hele Grønland. Ved fysisk miljø
forstås Grønlands ikke-levende natur samt bebyggelse og andet menneskeligt indgreb i vores natur, jf.
Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993.
Asiaq er således både data-opsamler og data-holder af informationer om vores fysiske omgivelser. En del af
disse data-serier rækker tilbage til 50’erne.
Asiaq er en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger. Omsætningen i
2013 var på 26,9 mio. kr., hvoraf de 16,2 mio. kr. udgør bevillingen fra Selvstyret. De resterende midler
stammer fra rekvirerede opgaver fra Selvstyret, forskningsfonde og kunder. Omsætningen i 2012 var på 24,9
mio. kr., hvoraf de 15,9 mio. kr. udgjorde bevillingen.
Med den viden og erfaring som opbygges gennem de bevillingsdækkede opgaver (kernekompetencer) er
Asiaq i stand til at tilbyde eksterne rekvirenter erfaring og rådgivning samt indsamle supplerende data.
Indtægter fra rekvirenter udgør et væsentligt supplement til bevillingen og bruges til dækning af løn,
apparatur, feltture, IT-faciliteter mv.
Resumé af opgaver
Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikkelevende) miljø i Grønland. Vores data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land,
målinger af vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser.
Asiaq deltager desuden i forsknings projekter der udføres i Grønland.
Ved årsskiftet var der ansat 26 medarbejdere primært med naturvidenskabelig baggrund. Kulturen i Asiaq er
præget af et højt fagligt engagement og en uformel omgangstone. Flere oplysninger om Asiaq kan findes på
www.asiaq.gl.
Vision, strategi og organisation
Asiaqs mission står i Landstingsforordningen, en operativ version er:
 Indsamling, opbevaring og formidling af data fra Grønlands fysiske (ikke-levende) natur samt fra
menneskets indgreb i denne natur.
Landstingsforordningen er udgangspunkt for Asiaqs vision, der også afstemmes med aktuelle
samfundsmæssige behov for viden inden for vores arbejdsområder, vel at mærke for tidsrum, der er længere
end den treårige Handlingsplanen, fx 7 år. Asiaqs vision er p.t.:
 Grønlandsk data- og videnscenter, der bruges af samfundet
 Kompetente medarbejdere, der kan styrke viden og vækst i det grønlandske samfund
Asiaqs organisation afspejler en moderne projektorienteret virksomhed med en flad struktur der har fokus på
forankring af faglig viden. Basis for vores organisation er fire faggrupper, hvor vi lægger vægt på lokal
forankring. I faggrupperne kan den enkelte medarbejder dels dyrke sin faglighed og sikre videnoverførsel
dels også sikre en koordinering med kollegaer, der deltager i tværfaglige projekter.
2
Årlig turnus
I sommerhalvåret har vi feltture med henblik på indsamling af data. I vinterhalvåret er der data-behandling,
rapportering og faglig udvikling med vægt på revision af arbejdsgange, metoder mv.
I Asiaq er der tradition for, at medarbejderne tager initiativ til sociale aktiviteter, der også kan involvere den
enkeltes familie.
2. Hydrologi, Klima og Miljø
Målinger af vejr og klima over en længere årrække (kaldet monitering)
Asiaq moniterer klimaet i de fleste grønlandske byer og har egne klimastationer i 11 byer i Grønland.
Gennem samarbejde med Grønlands Lufthavne (GLV) og Danmarks Metrologiske Institut (DMI) modtager
Asiaq desuden klimadata fra GLV og DMI’s målestationer.
De indsamlede data præsenteres løbende på Asiaqs hjemmeside. Se http://www.asiaq.gl/dadk/vejretnu.aspx som er en af de mest besøgte hjemmesider i Grønland. På hjemmesiden kan man, ved at
klikke på en enkelt by eller bygd, se udvalgte vejrdata i tabelform for de sidste 24 timer og ved at trykke
videre kan man se vejrinformationer fra de sidste 7, 14 eller 30 dage på en graf.
Alle data lagres i Asiaqs database og leveres i en kvalitetssikret udgave til en række kunder. Derudover
bliver der løbende besvaret henvendelser fra borgere vedrørende vejr og klima.
Hydrologisk monitering
Grønlands netværk af hydrologiske stationer drives af Asiaq og finansieres via bevillingen fra Grønlands
Selvstyre. Der foregår en løbende tilpasning af moniteringsnetværket i samråd med Nukissiorfiit og
Departementet for Miljø og Natur.
Kontrol af sensor, der måler vandstanden i elven.
Fotos: DOP.
Vandføringen i elven, ved måling af vandets hastighed
i hele elvens tværsnit, vha. en Q-liner, styret fra land.
Asiaq driver pt. 14 hydrologiske stationer for bevillingen: Iterlaa og Nigerleq nær Paamiut, seks stationer
mellem Frederikshåb Isblink og Alanngorlia, Isortuuarsuup Tasia syd for Nuuk, to stationer nær Indlandsisen
øst for Maniitsoq, Tasersiaq, der er beliggende mellem Maniitsoq og Kangerlussuaq, to stationer syd for
Qasigiannguit.
3
Målestationen ved Paakitsoq nord for Ilulissat er i 2013 overgået til Nukissiorfiit, da vandkraftværket ved
Paakitsoq nu er i drift og forundersøgelsesfasen dermed afsluttet.
Nukissiorfiit er hovedaftager af de hydrologiske data. Herudover er data af stor interesse for mineselskaber,
potentielle industriprojekter samt diverse forskningsprojekter.
Se i øvrigt afsnit 6. Tværgående projekter og partnere, hvor grupppen er meget aktiv.
3. Værkstedet
Værkstedet arbejder dels med egne opgaver fx vedligehold og udvikling af faglig viden, udstyr og
lagerstyring. Dels indgår værkstedet som leverandør af sensorer, komponenter og målestationer til Asiaqs
tværgående projekter: Vejrobservationer, Hydrologi og Zackenberg samt eksterne samarbejdspartnere mht.
målinger og monitering af klima, forundersøgelser for London Mining, mv.
Tilsyn med klimastation i Kobbefjord. Foto: DOP.
Værkstedet har testet nye vindmålere og UV målere, som tænkes implementeret i Asiaqs vejrstationer.
I marts 2013 var teknikerne på et kursus, efter beslutningen om at en ny målemetode skulle tages i brug for
lufttemperatur målinger. Og dette blev effektueret ved diverse feltture i løbet af året.
Værkstedet har i 2013 leveret forskellige målestationer samt udført tilsyn af tidligere installeret stationer.
Værkstedet har besøgt omkring 38 klima- og hydrologistationer fordelt over hele Grønland. To af stationerne
blev nedlagt, to nye blev etableret og ved de resterende blev almindelig tilsyn udført.
Besøg og vedligehold af en tredjedel af ovenstående stationer betales af rekvirenter.
Fordelingen af stationer er hhv. 17 hydrologi- og 21 klimastationer.
Værkstedet har været bemandet med tre teknikere og en lærling, men lærlingen har i efteråret afbrudt sin
uddannelse.
4
4. Landmåling og Geoteknik
Vi har indtægter fra landmåling og geotekniske/geofysiske undersøgelser. Opgaverne udføres i de
grønlandske byer, bygder og i det åbne land.
De landmålingstekniske opgaver indeholder afsætning af byggegrunde, bygninger, veje, fjernvarmeledninger
mv. Der oprettes også fikspunkter til brug for entreprenører og minefirmaer, ligesom der udføres opmåling af
bundtopografien af søer og kystnære områder.
De geotekniske og geofysiske undersøgelser sker i forbindelse med etablering af veje, havne, bygninger mv.
De indsamlede data vedrører jordbunds- og grundfjeldsforhold, grundvandspejl og permafrost, som derefter
bruges til beregning af sedimenternes bæreevne, kvaliteten af grundfjeldet mv. Viden og rådgivning om disse
forhold er nødvendige for at en projektering kan starte.
I 2013 har der været god aktivitet inden for ovennævnte arbejdsområder. Af større opgaver her skal nævnes
afsætning og opmåling ved Nuuk, hvor der planlægges en lukket anstalt. I tilgift til landmålingsopgaverne
blev der udført en graveundersøgelse for fysisk at verificere dybder til grundfjeldet.
Der har i Nuuk videre været udført undersøgelser med georadar i to områder ved hhv. Katuaq og i
Qinngorput. Formålet var i begge tilfælde at undersøge fjeldspejlets beliggenhed under terræn.
Bathymetrisk opmåling ved Niaqornannguaq. Foto: MRN.
Der er udført bathymetrisk opmåling af bundtopografien af havbunden ud for Niaqornannguaq og Fyrø,
ligesom der er udført strømkorsmålinger de to steder for at belyse strømningsforholdene. Ved Nuuks
lystbådehavn i Iggia har der ligeledes været udført opmåling af bundtopografien til brug for et
vejbygningsprojekt.
5
Opmåling ved Qorlortorsuaq vandkraftværk. Foto: MRN.
Ved vandkraftværket ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland har der været udført en større undersøgelse i
forbindelse med planer for en udvidelse af værkets kapacitet. Der blev således indmålt fikspunkter til
fremtidigt arbejde samt udført omfattende opmålinger af landskabets form og indledende opmåling af
vandybderne i en sø til brug det videre arbejde.
Dertil kom refraktionsseismiske undersøgelser med henblik på at belyse fjeldspejlets beliggenhed i et område
samt en vurdering af fjeldets kvalitet.
Seismisk prøvesprængning i det åbne land. Foto: MRN.
Forud for en udvidelse af Nuuks drikkevandsreservoir ved Qallussuaq har der været udført en seismisk
undersøgelse til belysning af fjeldforholdene i området. Undersøgelsen udførtes ved hammerseismik af
hensyn til drikkevandet.
Endeligt er der udført landmåling på Thule Air Base og ved et anlægsprojekt i Kangerlussuaq.
Der er udført en geoteknisk undersøgelse af løsjorden og dens egenskaber set i forhold til permafrosten og
selve byggeriet.
Den konsolidering af forretningsområder, der har fundet sted i de foregående år, er fortsat i samarbejde med
vores net af underleverandører og rådgivere i hhv. Grønland og Danmark.
6
5. Geodata
Gruppen indsamler og formidler geospatiale informationer og data om Grønland. Vi kortlægger byer og
bygder og dele af det åbne land, hvor gode detaljerede kort efterspørges. Data formidles digitalt, analogt og
via den nationale webportal NunaGIS. Alle processer varetages selvstændigt (krav, design, produktion,
kvalitetskontrol, klargøring og distribution af resultater).
Det er en bærende strategi i Geodatagruppen at være rådgivnings- og datacenter for geospatiel information i
Grønland. Strategierne udmøntes i gruppens tværgående projekter Grundkortajourføring, NunaGIS og
Remote Sensing, der bruges som faglig løftestang for en sammenhængende datastruktur.
Kompetencer, viden og data fra de tværgående projekter giver positiv synergi i gruppen og i Asiaq som
helhed. Læs mere i afsnit 6: Tværgående projekter og partnere.
Særlige ydelser
Vi udbyder viden og services kommercielt, fx ved rådgivning om kort, produktion af specialkort,
konsulentbistand og GIS kurser. Gruppens faglighed er de senere år udbygget til at løse opgaver baseret på
data indsamlet med satellit, bl.a. har vi leveret kort over specifikke områder for kommuner og for
råstofbranchen.
Vi foretager kloakregistrering i byerne jf. Inatsisartutlov nr. 16 af 17. november 2010 om byggemodning,
offentlige kloakledninger og offentlige veje. I 2013 er der udført opdatering af kloakkort og data for
Maniitsoq, Qaanaaq og Nuuk rekvireret af kommunerne. Data publiceres på NunaGIS, hvor kommunernes
tekniske personale via login kan se samtlige oplysninger om kloaknettet, mens almindelige brugere alene kan
se deres placering.
I samarbejde med resten af Asiaq har vi i 2013 undersøgt mulighederne for at indkøbe og anvende drone
eller UAS (Unmanned Aerial Systems) til kortlægning. Asiaq forventer således at være ’flyvende’ i
sommeren 2014, hvor dronen kan levere detaljerede højdemodeller og højtopløste ortofoto med et væld af
anvendelsesmuligheder.
Test af drone/UAS, syd for Nuuk, maj 2013. Foto: AWH.
7
6. Tværgående projekter og partnere
I 2013 har vores kunder omfattet Grønlands Selvstyre, Nukissiorfiit, de fire kommuner, London Mining Plc.
og diverse mindre kunder.
Væsentlige partnere har været Grønlands Naturinstitut, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Nationalt
Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geodatastyrelsen (GST) samt
Energistyrelsen og Miljøstyrelsen i Danmark.
Asiaq varetog eller deltog i 2013 bl.a. i følgende tværgående projekter:
1. Zackenberg, www.zackenberg.dk, monitering af klima og hydrologi i høj Arktis
2. Nuuk Basic, www.nuuk-basic.dk, monitering af klima og hydrologi i lav Arktis
3. PROMICE, www.promice.org, monitering af Indlandsisen, smeltning og massebalance
4. Grundkort-ajourføring, løbende opdatering af kort over byer og bygder
5. Remote Sensing via satellitbilleder mv.
6. NunaGIS
7. London Mining Plc.
8. DMI og GLV.
Koordineringen af aktiviteterne i forskningsprojekterne Zackenberg og Nuuk Basic foregår i hhv.
Koordinations- og Styregrupperne under Greenland Ecosystem Monitoring (GEM). Her diskuteres blandt
andet fremdriften i projekterne i forhold til den godkendte strategi og arbejdsprogram for 2011-2015.
6.1 Zackenberg
Ejerskabet af forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland blev i 2006 overført til Grønlands Selvstyre v/
Asiaq. I den forbindelse er der indgået en drifts- og logistikaftale med Nationalt Center for Miljø og Energi
(DCE), Aarhus Universitet. Stationen har nu kørt i 18 år og lange dataserier er til rådighed for det
grønlandske og det internationale samfund.
Zackenberg Basic består af fem delprogrammer; Klima-, Geo-, Bio-, Glacio- og MarinBasis. Asiaq varetager
KlimaBasis med vedligehold af to klimastationer og en hydrologisk station. Herfra indsamles, behandles og
rapporteres data. GeoBasis og BioBasis varetages af Københavns Universitet og DCE (Aarhus Universitet),
GlacioBasis varetages af GEUS, mens MarinBasis varetages af Grønlands Naturinstitut.
Asiaqs teknikere har tilset de to klimastationer. Den hydrologiske station ved Zackenbergelven blev
genopbygget efter ødelæggelserne ved flommen i sommeren 2012.
6.2 Nuuk Basic
Aktiviteterne i forbindelse med Nuuk Basic i bunden af Kobbefjorden, hvor hovedparten af arbejdet foregår,
er stadig i fuld gang og flere mindre projekter kommer til. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen i Danmark og
Aage V. Jensens Fonde er de primære økonomiske bidragsydere og hele etableringen af projektet er sket i
samarbejde med partnerne bag Zackenberg.
8
Der graves for at bestemme sneens densitet og egenskaber og udtages prøver til at bestemme sneens densitet.
Foto: DOP.
Nuuk Basis består af fire moniteringsprogrammer; Klima-, Geo-, Bio- og MarinBasis, der tilsammen skal
give ny viden om kort- og langsigtede variationer i lavarktiske økosystemer. Asiaq varetager KlimaBasis og
er derfor ansvarlig for moniteringen af klima og hydrologi.
Asiaqs teknikere har tilset de to klimastationer og den primære hydrologistation. Som en del af de planlagte
opgaver udførte vi i slutningen af marts en omfattende sne-monitering i Kobbefjorden. Der foretages årlige
målinger, således at snemængder, distribution og sne-densitet (tæthed) kan sammenlignes fra år til år.
Udover de sædvanlige opgaver under KlimaBasis fik Asiaq i 2013 yderligere bevilling til to projekter;
opstilling af to energibalancestationer og monitering af en mindre gletsjer i Kobbefjorden. Den første
energibalancestation blev etableret i 2013 i Sydgrønland. Den anden station blev i 2013 sat op i Qaanaaq.
Informationer fra disse kan på sigt benyttes til ekstrapolering af udvalgte data til en vurdering af sandsynlige
dataværdier uden over det målte område.
Moniteringen af gletsjeren i Kobbefjorden blev opstartet i 2012 og videreført i 2013. Formålet med dette
projekt er, at måle en lokal gletsjers massebalance og derved indsamle oplysninger om lokale gletsjeres
udvikling i lavarktis.
6.3 PROMICE
Udgangspunktet for PROMICE er prognoser fra FN’s Klimapanel IPCC: “Temperaturen vil stige to-tre
gange kraftigere over Grønland end forventet for gennemsnittet af den globale opvarmning”. Samtidig
anbefaler internationale organisationer, at vi nøje overvåger afsmeltning af Indlandsisen. Projektet udføres
sammen med GEUS og DTU Space med fokus på:



Afsmeltning af isranden
Underlagets topografi
Flydningen af isen på underlaget.
Projektet vil også beregne Indlandsisens bidrag til en global stigning af havniveauet.
Asiaq har bidraget med målinger af afstrømning fra væsentlige vandløb, der kommer fra isen og med data fra
vores arkiv.
9
6.4 Grundkortajourføring
Geodatagruppens centrale produkt er de Tekniske Grundkort, der er et nødvendigt arbejdsredskab i
Selvstyrets og kommunernes planlægning og udbygning af Grønlands infrastruktur. De grønlandske
forsyningsselskaber benytter grundkort som basis for ledningsregistreringer. Grundkortet er også en
basiskomponent i Selvstyrets NunaGIS-platform, i arealtildelinger og kommuneplantillæg. Kortene udbydes
endvidere kommercielt i rå vektorformat eller i forædlet form.
I 2013 er grundkort blevet ajourført i marken (med GPS-RTK) i følgende byer: Maniitsoq, Kangaatsiaq,
Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Upernavik, Qaanaaq og delvist i Nuuk. En bygd blev ajourført i 2013:
Savissivik, syd for Qaanaaq. Asiaq’s opdateringscyklus for byer og bygder er generelt ændret fra hhv. 2 og 4
år til hhv. 2-3 år for byer til 5-6 år for bygder.
Et forsøg med grundkortajourføring, via kommercielle satellitbilleder fra den franske satellit Pleiades, blev
iværksat i 2013 i samarbejde med GRAS, DHI. Vi valgte at se på Qeqertarsuaq og omegn.
Konklusionerne vil være klar i løbet af 1. kvartal 2014. Forsøget er udført simultant med ajourføring i
marken, således at vi har et solidt sammenligningsgrundlag. Arbejdet i marken omfattede afmærkning og
opmåling af Ground Control Points til forbedring af den absolutte nøjagtighed på satellitdata.
Qeqertarsuaq og omegn i 3D fra fransk satellit. Nøgletal: DEM 1 m, ortofoto 0,5 m opløsning.
6.5 Remote Sensing
Ansvaret for topografisk kortlægning af Grønland er - ligesom søkortlægning, formelt placeret hos
Geodatastyrelsen (GST) under Miljøministeriet i Danmark. Når det kommer til kortlægningen af det åbne
land forholder det sig desværre således, at GST i de sidste 25 år reelt ikke har fået tilført midler til at
vedligeholde og modernisere de topografiske kort over Grønland.
Ansporet heraf indledte Asiaq i 2013 et nordisk projektsamarbejde med det formål at udvikle en ny arktisk
kortlægningsstandard baseret på satellitdata og på crowd sourcing. Sidstnævnte er data, der populært sagt
kommer fra folket, og som i projektet omfatter Stednavne, vandreruter, hytter, slædespor og lignende.
Samarbejdet inkluderer de nationale kortlægningsinstanser i Island, Norge og i Danmark og afventer pt. svar
på fondsansøgninger. Testområdet er Tasiilaq i Østgrønland.
10
Testområdet for nordisk projektsamarbejde, Tasiilaq, Østgrønland.
Asiaq har opnået væsentlig erfaring med Remote Sensing teknologi og kan nu kommercielt anvende den
viden ved rådgivningsopgaver for kunder og partnere, der kan serviceres med topografiske kort samt
hydrologiske og glaciologiske analyser. Et eksempel fra 2013 er en tracékortlægning i Kangerlussuaq for
Qeqqata Kommunia: fra indlandsisen, over lufthavn og havn og ud langs fjorden.
Detaljeret topografisk tracékort for Kangerlussuaq udarbejdet fra satellitdata.
6.6 NunaGIS: geografisk interaktion med brugerne
NunaGIS er den nationale hjemmeside for digitale kort og geografiske data over Grønland. Asiaq forestår
den tekniske projektledelse og udvikling af værktøj, der servicerer de grønlandske forvaltninger og
organisationer med online data, herunder topografiske kort, bykort, satellitfotos, plan-, miljø- og naturdata,
råstoflicenser, bundundersøgelser mv.
I hele udviklingsforløbet er NunaGIS blevet finansieret primært af DANCEA midler; men ved indgangen til
2013 overgik systemet til almindelig drift under Asiaq’s generelle bevilling. Samtidig er udvikling i
NunaGIS overgået til indtægtsdækkede vilkår, herunder ansøgninger til fonde og egentlige kundeprojekter.
11
En integreret del af den offentlige digitaliserings-strategi.
Asiaq deltager i forskellige fora for Spatial Data Infrastruktur (SDI) i Arktis og i Norden ofte med
Landsplanafdelingen i departement for Boliger. Målet er en fælles arkitektur af service-portaler herunder
data og fokusområder inden for natur, miljø, råstof, naturressourcer, topografi og infrastruktur mv.
Vi arbejder løbende på at forbedre systemets brugervenlighed og at tilføje ny informationer. I 2013 kom der
bl.a. følgende nye data til: hindringsfrie flader for landingsbaner og havnemyndighedsgrænser for havne i
Grønland.
NunaGIS: Havnemyndighedsgrænse i Nuuk.
Som noget relativt nyt vises kommuneplaner online i NunaGIS direkte fra kommunernes serverløsning
(Odeum).
I forbindelse med en total relancering af kort, der viser oplande for drikkevand og tilhørende spærrezoner på
NunaGIS, er der introduceret en ny type højdedata fra det internationale forskningsprojekt GIMP (Greenland
Ice Sheet Mapping Project). I NunaGIS kan disse højdedata ses som en såkaldt Shaded Relief eller som
højdekurver oven på Landsat-7 billeder. De reviderede og relancerede oplande for drikkevand og
spærrezoner forventes i høring via NunaGIS primo 2014.
NunaGIS: Shaded Relief baseret på GIMP højdedata. Her for Tasiilaq, Østgrønland.
12
6.7 London Mining
London Mining Plc. fik i 2007-2008 opstillet tre klimastationer i bunden af Godthåbsfjorden i forbindelse
med forundersøgelser for en jernmine. En af stationerne er placeret ved isen tæt på jernforekomsten, én er
placeret ved den påtænkte havn, mens den sidste er placeret, hvor man ønsker en landingsbane. Asiaq driver
de tre stationer og har derudover foretaget målinger af vandstanden i søen Tasersuaq, samt bidraget ved
udarbejdelsen af kort til brug til ansøgning om udvindingstilladelse. Udover dette har vi også i 2013 foretaget
mindre analyser. Mængden af arbejde for London Mining Plc. har været mindre end de foregående år, da
hovedparten af forundersøgelserne for jernminen er afsluttet.
6.8 DMI
Asiaq deltager i halvårlige møder med DMI sammen med repræsentanter fra GLV og Tele. Formålet er at
sikre en koordinering af grønlandske interesser omkring ”Den meteorologiske betjening af Grønland”. De
centrale emner er:
 DMI's målinger i og over Grønland samt udveksling af data
 Samarbejde og evt. kompetenceopbygning i Grønland omkring meteorologi.
Asiaq i perioden 2014 -16
Asiaqs vil fortsat indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikke-levende) miljø
i Grønland.
Asiaq har opdateret sin Handlingsplan, så den nu gælder for årene 2014-2016 og fremsendt den til
Departementet for Boliger. Handlingsplanen har fokus på formidling af Asiaqs eksisterende data til
potentielle rekvirenter, for dermed at fremme en samfundsøkonomisk udnyttelse.
Det kan fx ske i forbindelse med overvejelser om nye anlægsopgaver, hvor en bygherres indsamling af
forundersøgelsesdata kan være en begrænsende og tidlig og økonomisk hurdle. En hjælp til at overkomme
denne hurdle, kan være en let adgang til Asiaqs eksisterende data og rådgivning, samtidig med at udgifterne
begrænses.
Finanslovsbevillingen til Asiaq har de senere år været stabil, idet den stort set blot er blevet dyrtidsreguleret,
denne tendens forventes også at være gældende for 2015. Samtidig er Asiaq opmærksom på at holde de
samlede lønudgifterne på et relativt lavt niveau, så der er økonomisk plads til at udføre vores opgaver.
Asiaq arbejder også løbende med at øge den eksterne finansiering. Formålet er at få midler til at skabe nye
innovative tiltag og udvikling af metoderne.
Til trods for samfundets fokus på udnyttelse af ikke levende resurser, jf. etablering af nye miner og
anlægsarbejder, så har Asiaq en afventende konservativ vurdering af fremtidige indtægter.
13
B. Bemærkninger til årsresultatet
Asiaqs økonomi
Beretningen viser resultatet af, at Asiaq i de senere år har opbygget en meget kompetent medarbejderstab,
der både udfører sine kerneopgaver for Selvstyret og bliver hyret til at udføre relaterede opgaver for
rekvirenter. Set med Asiaqs øjne har aktivitetsniveauet i det grønlandske samfund været relativt lavt i 2013.
For at sikre vores udvikling og forskningsaktiviteter søger vi løbende midler fra fonde, konkurrencen er hård;
men en del forskningsbevillinger er blevet imødekommet. Det kniber mere med midler til nyudvikling.
Asiaq deltog i 2011 i udarbejdning af Kommuneplanstillægget 1C3-3, der omfatter en konkret udvidelse af
Asiaqs hovedbygning B-1111 samt nedrivning af Asiaqs lagerhal, værksteder og laboratorier i bygningerne
B-1246 og B-239. Asiaq afventer i den forbindelse en tilbagemelding fra og samarbejde med departementet
før en projektering kan i gangsættes. Asiaq forventer således i 2014 og 2015 at få brug for sin likviditet.
Behovet for likviditet skyldes også, at Asiaq lægger ud for tilsagte fondsmidler (der altid udbetales året efter)
og at vi har store udgifter i årets første tre kvartaler mht. indkøb af udstyr, helikopter-chartre og
underleverandører; mens indtægterne for løste opgaver først kommer om efteråret.
Økonomisk udvikling
Virksomheden fremviser en samlede egenkapital ved regnskabsårets udgang på i alt t.kr. 23.126. Heraf t.kr.
20.937 som fremført overskud. I 2012 var den samlede egenkapital på i alt t.kr. 22.032, heraf t.kr. 19.842 var
fremført overskud.
Når der gennemføres større afgrænsede projekter har Asiaq ofte fået tilført midler fra forskellige fonde. Det
er imidlertid almindeligt, at bevilgede fondsmidler først udbetales måneder efter at omkostninger er afholdt
af Asiaq. I nogle år kan der således være ret betydelige udeståender af tilsagte midler på tidspunktet for
regnskabsafslutningen, men hvor omkostningerne, er afholdt i det netop afsluttede regnskabsår.
For at skabe sammenhæng mellem afholdte omkostninger og tilsagte, har Asiaq valgt, at optage ikke
afregnede, men tilsagte, støttemidler som et tilgodehavende i årsregnskabet, således at afholdte omkostninger
og de dertil knyttede støttemidler indgår i samme regnskabsår.
Årsregnskabet er i øvrigt aflagt i overensstemmelse med Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26.
november 1998 om nettostyrede virksomheders regnskab mv.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så årsregnskabet giver et retvisende billede af
virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat og pengestrømme.
Begivenheder efter regnskabsårets udløb
Der er fra statustidspunktet og frem til dags dato ikke truffet forhold, som efter Asiaqs overbevisning vil
ændre på vurderingen af årsregnskabet. Årsregnskabet indstilles til Inatsisartuts godkendelse.
14
Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
Den uafhængige revisors påtegning
Til Grønlands Landsting - Inatsisartut
Vi har revideret årsregnskabet for Asiaq - Grønlands Forundersøgelser for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013,
der omfatter ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance,
pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede
virksomheder.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med
Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den
interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i
overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning.
Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for,
om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i
årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig
fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede.
Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om
ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede
præsentation af årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet og pengestrømmene af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1.
januar - 31. december 2013 i overensstemmelse med Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede
virksomheder.
Nuuk, den 11. marts 2014
15
Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
Anvendt regnskabspraksis
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse fra Grønlands Hjemmestyre om nettostyrede
virksomheders regnskabsaflæggelser.
Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning omfatter ordreproducerende ydelser. Nettoomsætning, herunder indtægter fra igangværende
projekter, indregnes på faktureringstidspunktet.
Projektdirekte omkostninger og lønninger
Projektdirekte omkostninger og lønninger indregnes uanset, om der er tale om indtægts- eller
bevillingsdækkede opgaver.
Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til det administrative personale og ledelsen samt
kontorholdsomkostninger mv.
Afskrivninger
Afskrivninger foretages lineært under hensyn til aktivernes forventede levetid og scrapværdi.
Finansielle poster
Finansielle poster omfatter renteindtægter og –omkostninger samt, realiserede kursgevinster og -tab
vedrørende transaktioner i fremmed valuta.
Bevilling
Årets bevilling omfatter det samlede beløb, som Asiaq indgår med på finansloven tillagt evt. tillægsbevilling.
Afvigelser i forhold til bevillingen overføres til efterfølgende år som led i resultatdisponeringen.
Projektbevilling indregnes i driften.
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
IT-systemer og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og
nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivning baseret på følgende vurdering af aktivets forventede
brugstid.
Afskrivningsperioden for IT-systemer og Indretning lokaler er 5 år.
16
Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den
regnskabsmæssige værdi.
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen og omkostninger til
klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med tillæg af opskrivninger og fradrag af forventet restværdi efter
afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede
brugstider:
Bygninger
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
50 år
3-10 år
Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den
regnskabsmæssige værdi.
Igangværende projekter
Igangværende projekter er måles til kostpris med fradrag af aconto faktureringer.
Det enkelte igangværende projekt indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser
afhængig af, om nettoværdien er positiv eller negativ.
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser måles til dagsværdi med fradrag af evt. reservation til
imødegåelse af tab.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører
efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs.
Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på
balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes i
resultatopgørelsen som finansielle poster.
17
Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift,
investeringer og finansiering samt virksomhedens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante
driftsposter samt ændring i driftskapital.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af
materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld
mv.
Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld.
18
Asiaq - Årsregnskab 2013
4. Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2013
2013
DKK'000
2012
DKK'000
10.746
-6.265
-9.629
9.069
-4.271
-9.310
-5.148
-4.512
-1.002
-651
-1.121
-3.168
-2.557
-906
-1.336
-603
-1.407
-3.473
-2.276
-1.144
-14.553
-14.751
-613
-689
-15.166
-15.440
95
-18
167
-29
Periodens resultat
-15.089
-15.302
Bevillingsdækning
Periodens bevilling
16.185
15.850
1.096
548
Note
Nettoomsætning
Projektdirekte omkostninger
Projektdirekte lønninger
1
2
3
Bruttoresultat
Anskaffelser
Reparation og vedligeholdelse
Drift lokaler og personalebolig
Administrative lønninger
Personaleindirekte omkostninger
Administrationsomkostninger
4
5
6
3
7
8
Resultat før afskrivninger
Afskrivninger
9
Resultat før finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
10
11
Nettoafvigelse
19
Asiaq - Årsregnskab 2013
5. Aktiver
2013
DKK'000
2012
DKK'000
69
158
77
13
227
90
4.385
597
4.188
964
Materielle anlægsaktiver i alt
4.982
5.152
Anlægsaktiver
5.209
5.242
Igangværende projekter
84
81
Igangværende projekter i alt
84
81
5.565
28
160
4.054
64
331
5.753
4.449
16.202
16.235
Omsætningsaktiver
22.039
20.765
Aktiver i alt
27.248
26.007
Note
Immaterielle anlægsaktiver
IT-systemer
Indretning af lejede lokaler
12
12
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
Bygninger
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
13
14
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
15
16
Tilgodehavender
Likvide beholdninger
22
20
Asiaq - Årsregnskab 2013
6. Passiver
2013
DKK'000
2012
DKK'000
50
2.140
20.937
50
2.140
19.842
23.127
22.032
1.678
2.443
1.878
2.097
Kortfristet gæld
4.121
3.975
Gæld i alt
4.121
3.975
27.248
26.007
0
0
Note
Fast kapitalindskud
Bundne reserver
Overført overskud
17
18
19
Egenkapital
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Anden gæld
20
Passiver
Afstemning - bemærk difference!!!
21
Asiaq - Årsregnskab 2013
7. Pengestrømsopgørelse
2013
DKK'000
2012
DKK'000
-14.553
-1.161
-14.751
1.929
-15.714
-12.822
95
-18
167
-29
Pengestrømme vedrørende drift
-15.637
-12.684
Køb af immaterielle anlægsaktiver
Køb af materielle anlægsaktiver
Salg af materielle anlægsaktiver
-217
-364
0
-54
-179
0
Pengestrømme vedrørende investeringer
-581
-233
-16.218
16.185
-12.917
15.850
-33
2.933
16.235
13.302
16.202
16.235
Note
Driftsresultat
Ændring i driftsresultat
21
Modtagne renteindtægter
Betalte renteomkostninger
Ændring i likvide midler
Nettobevilling fra Landskassen
Periodens forskydning i likviditeten
Likvider 01.01.2013
Likvider 31.12.2013
22
22
Asiaq - Årsregnskab 2013
8. Noter
1. Nettoomsætning
Salg timer
Salg og udlejning materiel
Abonnement og kortsalg
Salg fremmedarbejde
A'contofaktureringer 31/12
Igangværende projekter - forskydninger
Forventet tab på debitorer
2. Projektdirekte omkostninger
Underleverandører
EDB og måleudstyr
Chartring af båd og fly
Fragt m.v.
3. Personaleudgifter
Lønninger og gager
Regulering af skyldige lønninger
Pensionsbidrag
Andre sociale udgifter
Heraf projektdirekte lønninger
Administrative lønninger
Gnm. antal ansatte
23
2013
DKK'000
2012
DKK'000
5.422
413
2.280
2.628
0
3
0
5.842
716
2.006
602
24
-140
19
10.746
9.069
3.914
710
1.378
263
2.318
667
871
415
6.265
4.271
11.613
251
922
11
12.379
-539
932
11
12.797
12.783
9.629
3.168
9.310
3.473
12.797
12.783
26
28
Asiaq - Årsregnskab 2013
8. Noter
4. Anskaffelser
Måleudstyr og elektroniske komponenter
Maskiner og værktøj
EDB - hardware
Kontorinventar m.v.
Lejr- og sikkerhedsudstyr
5. Reparationer og vedligeholdelse
Måleudstyr
Automobiler
Forsikringer
Forbrugsartikler - depot
Rep. EDB hardware
Kontorinventar
6. Drift lokaler og personaleboliger
Fyringsolie
Rengøring og arealpleje
Alarm og sikring
Leje af lokaler
Vedligeholdelse
El/vand
7. Personaledirekte omkostninger
AEB, A/O bidrag og arbejdsnarkedsbidrag
Udstyrsgodtgørelse
Kursus og videreuddannelse
Personalefortæring m.v.
Stillingsannoncer
Flytning bohave
Dagpenge og tjenesterejser
Kontingent
Vakante boliger
24
2013
DKK'000
2012
DKK'000
575
144
109
62
112
871
84
263
59
59
1.002
1.336
150
108
313
77
1
2
178
45
313
66
0
1
651
603
269
0
39
65
584
164
283
0
37
142
765
180
1.121
1.407
115
97
302
114
332
341
1.226
1
29
125
86
282
79
171
243
1.240
17
33
2.557
2.276
Asiaq - Årsregnskab 2013
8. Noter
8. Administrative omkostninger
Kontorartikler
Porto
Telefon og internet
Fagblade og litteratur
Advokat og revisorhonorar
Konsulent og marketing
Gaver og blomster
Gebyrer
9. Afskrivninger
Indretning lejede lokaler
IT Systemer
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Bygninger
Fortjeneste/tab ved salg af anlæg anskaffet
10. Finansielle indtægter
Renteindtægter, bank
Valutakursdifferencer
11. Finansielle omkostninger
Bankgebyrer
Valutakursdifferencer
25
2013
DKK'000
2012
DKK'000
77
7
575
99
106
7
35
0
122
11
751
100
127
2
26
5
906
1.144
20
60
431
102
0
67
42
494
76
10
613
689
93
2
167
0
95
167
18
0
18
11
18
29
Asiaq - Årsregnskab 2013
8. Noter
Indretning
lejede
lokaler
DKK'000
IT
Systemer
DKK'000
12. Immaterielle anlægsaktiver
Kostpris 01.01.2013
Tilgang
339
164
164
51
Kostpris 31.12.2013
503
215
Afskrivninger 01.01.2013
Afskrivninger
-326
-19
-86
-60
Afskrivninger 31.12.2013
-345
-146
158
69
13
78
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2013
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
13. Bygninger
Anskaffelsessum 01.01.2013
Tilgang
5.220
300
Anskaffelsessum 31.12.2013
5.520
Afskrivninger 01.01.2013
Afskrivninger
-1.033
-102
Afskrivninger 31.12.2013
-1.135
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2013
4.385
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
4.187
26
Asiaq - Årsregnskab 2013
8. Noter
DKK'000
14. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Kostpris 01.01.2013
Tilgang
Afgang
8.662
64
0
Kostpris 31.12.2013
8.726
Afskrivninger 01.01.2013
Afskrivninger
Afskrivninger vedr. årets afgang
-7.698
-431
0
Afskrivninger 31.12.2013
-8.129
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2013
597
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
964
15. Tilgodehavender
Personaleudlæg m.v.
Depositum
Bankindtægter
2013
DKK'000
2012
DKK'000
5
1
22
26
28
10
28
64
160
331
50
50
16. Periodeafgrænsningsposter
Forudbetalte omkostninger
17. Fast kapitalindskud
27
Asiaq - Årsregnskab 2013
8. Noter
2013
DKK'000
2012
DKK'000
2.140
2.140
2.140
2.140
2.140
2.140
2.140
2.140
19.842
16.185
-15.090
19.294
15.850
-15.302
20.937
19.842
96
154
532
118
16
1.527
115
60
442
0
15
1.465
2.443
2.097
-1.307
146
3.246
-1.317
-1.161
1.929
16.202
16.235
16.202
16.235
18. Bundne reserver
Saldo 1. januar
Bundne reserver specificeres således:
vedr. ejendom B2623
19. Overført overskud
Saldo 1. januar
Bevilling ifølge finansloven
Overført af periodens resultat
20. Anden gæld
Ferierejsetillæg
Skyldige omkostninger
Overtimer og merarbejde
Lønregulering
Personaleforening
Feriepengeforpligtelse
21. Ændring i driftskapital
Ændring i tilgodehavender
Ændring i leverandørgæld
22. Likvider
Likvidbeholdning
28