1. No category

Årsberetning 2012
Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Asiaq
Udbygningen af Qinngorput, sommeren 2012. Området er under hastig udbygning i disse år,
herunder etablering af infrastruktur, erhvervsområde, beboelse, offentlige institutioner og ikke
mindst såkaldte punkthuse til beboelse.
Indholdsfortegnelse
A. Beretning 2012
1. Grønlands Forundersøgelser Asiaq ................................................................................................................ 2
2. Faggruppen: Hydrologi, Klima og Miljø ........................................................................................................ 3
3. Faggruppen: Værkstedet ................................................................................................................................. 4
4. Faggruppen: Landmåling og Geoteknik ......................................................................................................... 4
5. Faggruppen: Geodata...................................................................................................................................... 5
6. Tværgående projekter og partnere .................................................................................................................. 7
B. Regnskab 2012
1. Bemærkninger til årsresultatet ...................................................................................................................... 14
2. Revisionspåtegning....................................................................................................................................... 15
3. Anvendt regnskabspraksis ............................................................................................................................ 16
4. Resultatopgørelse ......................................................................................................................................... 19
5. Aktiver ......................................................................................................................................................... 20
6. Passiver ......................................................................................................................................................... 21
7. Pengestrømsopgørelse .................................................................................................................................. 22
8. Noter ............................................................................................................................................................. 23
1
Beretning 2012
1. Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Asiaq
Asiaq indsamler, registrerer og formidler fagdata om det fysiske miljø fra hele Grønland. Ved fysisk miljø
forstås Grønlands ikke-levende natur samt bebyggelse og andet menneskeligt indgreb i vores natur, jf.
Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993.
Asiaq er således både data-opsamler og data-holder af informationer om vores fysiske omgivelser. En del af
disse data-serier rækker tilbage til 50’erne.
Asiaq er en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og
Trafik (IAAN). Omsætningen i 2012 var på 24,9 mio. kr., hvoraf de 15,9 mio. kr. udgør bevillingen fra
Selvstyret. De resterende midler stammer fra rekvirerede opgaver fra Selvstyret, forskningsfonde og kunder.
Omsætningen i 2011 var på 32,6 mio. kr., hvoraf de 15,7 mio. kr. udgjorde bevillingen.
Med den viden og erfaring som opbygges gennem de bevillingsdækkede opgaver (kernekompetencer) er
Asiaq i stand til at tilbyde eksterne rekvirenter erfaring og rådgivning samt indsamle supplerende data.
Indtægter fra rekvirenter udgør et væsentligt supplement til bevillingen og bruges til dækning af løn,
apparatur, feltture, IT-faciliteter mv.
Resumé af opgaver
Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikkelevende) miljø i Grønland. Vores data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land,
målinger af vandresurser, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser.
Asiaq deltager desuden i forskning der udføres i Grønland.
Ved årsskiftet var der ansat 28 medarbejdere primært med naturvidenskabelig baggrund. Kulturen i Asiaq er
præget af et højt fagligt engagement og en uformel omgangstone. Flere oplysninger om Asiaq kan findes på
www.asiaq.gl.
Organisation og vision
Asiaq justerer sin vision i forhold til input fra Grønlands Selvstyre, medarbejderne og det omgivende
samfund, Asiaq vision er p.t. at:
•
•
•
•
Være et grønlandsk videns- og rådgivningscenter, der også når ud til den enkelte borger
Være en international anerkendt dataholder for grønlandske data fra de fysiske omgivelser
Have kompetente medarbejdere, der kan styrke viden og vækst i det grønlandske samfund
Indgå i flere projekter med lokale og eksterne partnere.
Vi samarbejder med partnere fra ind- og udland samtidig med at vi holder fokus på anvendeligheden af data i
det grønlandske samfund. Det sidste gælder specielt omkring vores internetportal NunaGIS, hvor geografiske
informationer knyttes til kort og vores hjemmesiden med oversigt over det aktuelle vejr i Grønland. Begge
portaler er flittigt besøgt.
Asiaqs organisation afspejler en moderne projektorienteret virksomhed med en flad struktur med fokus på
forankring af faglig viden. Basis for vores organisation er fire faggrupper, der så vidt muligt er lokalt
2
forankrede. Her kan den enkelte medarbejder dels dyrke sin faglighed, sikre videnoverførsel samt blive
’udlånt’ til tværfaglige projekter.
Årlig turnus
I sommerhalvåret har vi feltture med henblik på indsamling af data. I vinterhalvåret er der data-behandling,
rapportering og faglig udvikling med vægt på revision af arbejdsgange, metoder mv.
I Asiaq er der tradition for, at medarbejderne tager initiativ til sociale aktiviteter, der også kan involvere den
enkeltes familie.
2. Faggruppen: Hydrologi, Klima og Miljø
Målinger af vejr og klima over en længere årrække (kaldet monitering)
Asiaq samarbejder med Grønlands Lufthavne (GL) vedrørende monitering af klimaet i byer på Grønlands
vestkyst. Samarbejdet blev påbegyndt i 1995 og udsprang af en serie rapporter og aftaler mellem den danske
stat og Grønlands Hjemmestyre. Udover et antal fælles bystationer med GL har Asiaq egne
klimamålestationer i fem byer på vestkysten.
De indsamlede data præsenteres løbende på Asiaqs hjemmeside, hvor der også er data fra et par kyststationer
drevet af DMI. Se http://www.asiaq.gl/da-dk/grønlandsvejr/vejretnu.aspx som er en af de mest besøgte
hjemmesider i Grønland.
På hjemmesiden kan man ved at klikke på en enkelt by eller bygd se udvalgte vejrdata i tabelform for de
sidste 24 timer og ved at trykke videre kan man se vejrinformationer fra de sidste 7, 14 eller 30 dage på en
graf/figur.
Alle data lagres i Asiaqs database og leveres i en kvalitetssikret udgave til en række kunder. Derudover
bliver der løbende besvaret henvendelser fra borgere vedrørende vejr og klima.
Hydrologisk monitering
Grønlands netværk af hydrologiske stationer drives af Asiaq og finansieres via bevillingen fra Grønlands
Selvstyre. Der foregår en løbende tilpasning af moniteringsnetværket i samråd med Nukissiorfiit og
Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik.
I 2012 blev Taseq nær Narsaq nedlagt, mens to hydrologiske stationer syd for Qasigiannguit blev tilføjet det
hydrologiske netværk. Derudover blev en klimastation nær Aasiaat inddraget i moniteringen. Formålet med
denne station er at undersøge is- og vindlastforholdene i forbindelse med et muligt vandkraftværk til
forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat.
Efter disse ændringer driver Asiaq pt. 15 hydrologiske stationer for bevillingen: Iterlaa og Nigerleq nær
Paamiut, seks stationer mellem Frederikshåb Isblink og Alanngorlia, Isortuuarsuup Tasia syd for Nuuk, to
stationer nær Indlandsisen øst for Maniitsoq, Tasersiaq, der er beliggende mellem Maniitsoq og
Kangerlussuaq, to stationer syd for Qasigiannguit og Paakitsoq nord for Ilulissat.
Nukissiorfiit er hovedaftager af de hydrologiske data. Herudover er data af stor interesse for mineselskaber,
potentielle industriprojekter samt diverse forskningsprojekter.
3
3. Faggruppen: Værksted
Værkstedet har ansvaret for sensorer, komponenter og målestationer til Asiaqs tværgående projekter:
Vejrobservationer, Hydrologi, Nuuk Basic og Zackenberg samt eksterne samarbejdspartnere mht. målinger
og monitering af klima, forundersøgelser for Alcoa, London Mining mv.
Værkstedet arbejder også med egne opgaver fx vedligehold og udvikling af faglig viden, udstyr.
Værkstedet har i 2012 leveret forskellige målestationer samt udført tilsyn af tidligere installerede stationer.
Værkstedet har besøgt omkring 22 klimastationer og 19 hydrologi stationer fordelt over hele Grønland. To af
stationerne blev nedlagt, en blev etableret og ved de resterende blev almindelig tilsyn udført.
Besøg og vedligehold af en tredjedel af ovenstående stationer betales af rekvirenter.
Værkstedet har været bemandet med fire teknikere og en lærling, men den ene tekniker er fratrådt i efteråret.
4. Faggruppen: Landmåling og Geoteknik
Faggruppen har indtægter fra landmåling og afsætning samt fra geotekniske og geofysiske undersøgelser.
De landmålingstekniske opgaver er primært afsætning af byggegrunde og bygninger, veje,
fjernvarmeledninger mv. Derudover oprettes også geografiske fikspunkter til større anlægsopgaver, ligesom
der har været udført opmåling af bundtopografien af større søer i forbindelse med målinger af vandresurser.
I forbindelse med nyanlæg af veje, havne, bygninger og råstofudvinding er der udført geotekniske og
geofysiske undersøgelser og indsamling af data omkring jordbundsforhold, dybden til fx grundfjeld,
grundvandspejl og permafrostspejl. Ud fra de indsamlede data beregnes sedimenters bæreevne og
fjeldkvalitet mv. og der ydes løbende rådgivning. Disse undersøgelser er nødvendige, før selve
projekteringen kan starte.
Året 2012 har været kendetegnet ved tilbagegang i mængden af landmålingstekniske opgaver sammenlignet
med de foregående år. Der har i Nuuk været udført opmåling og afsætning for bygherrer, rådgivere og
entreprenører i forbindelse med opførelsen af boliger over hele byen samt diverse andre anlægsopgaver.
For minebranchen har vi udført afsætning og opmåling i forbindelse med boringer for Nuna Minerals. På
østkysten er der for Forsvarets Bygge- og Etablissementstjeneste udført opmåling samt etableret paspunkter
på flere stationer til brug for satellitfotografering af områderne.
4
Indmåling af fikspunkt. Foto kbz
Der har været øget efterspørgsel efter geotekniske undersøgelser i 2012. Til brug for den planlagte opførelse
af et nyt fængsel i Nuuk er der udført en undersøgelse med georadar til belysning af fjeldspejlets dybde under
terræn.
I forbindelse med den planlagte udvidelse af Atlanthavnen i Nuuk er der udført en refleksionsseismisk
undersøgelse af bundforholdene. I Tasiilaq er der for Sermersooq udført en større refraktionsseismisk
undersøgelse til belysning af fjeldspejlets placering i et område af byen. Hertil blev der i tilgift udført en
forureningsundersøgelse samt et antal bundundersøgelser.
5. Faggruppen: Geodata
Geodatagruppen producerer digitale kort og geografisk information omkring kort. Gruppen varetager hele
processen via projektledelse, behovsafklaring, udbud, produktion, klargøring og leverance, samt distribution
til den nationale kort-portal NunaGIS, der kan ses på www.nunagis.gl.
Gruppens ansvar for de tværgående projekter Grundkortajourføring, NunaGIS og Remote Sensing bruges
som faglig løftestang for sammenhænge i data-arkitektur. Man kan læse mere om de tværgående projekter
under kapitlet Tværgående projekter og partnere. Kompetencer og data opnået fra de tværgående projekter
kommer gruppens og Asiaqs øvrige aktiviteter til gavn.
5
Geodataydelser i kommercielt udbud
I 2012 har gruppen assisteret Mittarfeqarfiit med udarbejdelse af kort og zoner i 3D til indflyvning til en
række af landets lufthavne med henblik på optimering af sikkerhed og brændstofsøkonomi. Som noget nyt
tilbyder Asiaq også produktion af 3D bymodeller til brug i planlægning og konstruktion, efter bestilling.
Hindringsfrie stigeområder for Mittarfeqarfiit – eksempel i 3D for Maniitsoq.
Geodatagruppen udbyder viden og services kommercielt, f.eks. ved rådgivning om kort, produktion
af specialkort (fx lufthavnskort og turistkort), konsulentbistand og kurser i GIS.
Gruppens faglighed er de senere år udvidet til også at dække registrering via satellit, og Asiaq har
bl.a. produceret kort for dele af råstofbranchen for specifikke områder.
Asiaq foretager også konsulentarbejde for råstofselskaber ved udarbejdelse af kortbilag og koordinatlister
til ansøgninger til Råstofdirektoratet – nu Råstofstyrelsen.
6
Gruppen foretager også kloakregistrering i byerne jf. Aftale om Opgave- og Byrdefordeling pr. 1. januar
1988 mellem Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, udmøntet i konkrete rammeaftaler med
de enkelte kommuner. I 2012 har gruppen fuldført opdatering af data for Sisimiuts ledningsnet samt
ajourføring af kort for Aasiaat, Nuuk og Tasiilaq på indtægtsdækkede vilkår. Data er nu publiceret på
NunaGIS, hvor kommunernes tekniske personale via login kan se samtlige oplysninger om kloaknettet, mens
almindelige brugere kun kan se dets placering.
6. Tværgående projekter og partnere
I 2012 har vores kunder omfattet Grønlands Selvstyre, Nukissiorfiit, de fire kommuner, London Mining Plc.,
Alcoa, samt diverse mindre kunder.
Væsentlige partnere har været Grønlands Naturinstitut, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Nationalt
Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Kort- og Matrikelstyrelsen KMS – siden
1.1.2013 ændret til Geodatastyrelsen (GST), Energistyrelsen og Miljøstyrelsen i Danmark.
Asiaq varetog eller deltog i 2012 bl.a. i følgende tværgående projekter:
1. Zackenberg, www.zackenberg.dk, monitering af klima og hydrologi i høj Arktis
2. Nuuk Basic, www.nuuk-basic.dk, monitering af klima og hydrologi i lav Arktis
3. PROMICE, www.promice.org, monitering af Indlandsisen, smeltning og massebalance
4. Grundkort-ajourføring, løbende opdatering af kort over byer og bygder
5. Remote Sensing via satellitbilleder mv.
6. NunaGIS
7. London Mining Plc.
8. DMI via et samarbejde med GL og Tele.
Koordineringen af aktiviteterne i forskningsprojekterne Zackenberg og Nuuk Basic foregår i hhv.
Koordinations- og Styregrupperne under Greenland Ecosystem Monitoring (GEM). Her diskuteres blandt
andet fremdriften i projekterne i forhold til den godkendte strategi og arbejdsprogram for 2011-2015.
6.1 Zackenberg
Ejerskabet af forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland blev i 2006 overført til Grønlands Selvstyre v/
Asiaq. I den forbindelse er der indgået en drifts- og logistikaftale med Nationalt Center for Miljø og Energi
(DCE), Aarhus Universitet. Stationen har nu kørt i 18 år og lange dataserier er til rådighed for det
grønlandske og det internationale samfund.
I 2010 startede vi sammen med Aage V. Jensens Fonde byggeriet af et gæstehus i Daneborg (som er basis for
MarinBasis programmet). Dette blev endeligt færdigt i 2012.
Zackenberg Basic består af fem delprogrammer; Klima-, Geo-, Bio-, Glacio- og MarinBasis. Asiaq varetager
KlimaBasis med vedligehold af to klimastationer og en hydrologisk station. Herfra indsamles, behandles og
rapporteres data. GeoBasis og BioBasis varetages af Københavns Universitet og DCE (Aarhus Universitet),
GlacioBasis varetages af GEUS, mens MarinBasis varetages af Grønlands Naturinstitut.
7
Zackenbergelven 14 dage før flom,
og under flom den 6.8.2012. Foto: GeoBasis
I 2012 blev den sidste af de tre automatiske målestationer opgraderet med ny datalogger og sensorer.
Samtidig blev et radiolinksystem tilkoblet stationerne, så der nu modtages daglige data fra alle tre stationer
og ikke blot fra den ene klimastation.
Udover de sædvanlige opgaver under KlimaBasis fik Asiaq i 2012 en bevilling fra Energistyrelsen til et
projekt vedrørende ”Ferskvandstilførslen til Young Sund”. Formålet med projektet var at kvantificere
mængden af ferskvand der strømmer til Young Sund og sammenholde disse data med afstrømningen fra
Zackenbergelven. Feltarbejdet, der varede fire uger, forløb meget tilfredsstillende med gode resultater.
Desværre er sammenligningsmulighederne med data fra Zackenbergelven begrænsede, idet en isdæmmet sø,
der strømmer til Zackenbergelven, tømte. Flommen ødelagde den hydrologiske station og da det var umuligt
at genoptage driften på daværende tidspunkt, er der kun få dages overlap mellem de indsamlede data.
6.2 Nuuk Basic
Aktiviteterne i forbindelse med Nuuk Basic i bunden af Kobbefjorden, hvor hovedparten af arbejdet foregår,
er stadig i fuld gang og flere mindre projekter kommer til. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen i Danmark og
Aage V. Jensens Fonde er de primære økonomiske bidragsydere og hele etableringen af projektet er sket i
samarbejde med partnerne bag Zackenberg.
Nuuk Basis består af fire moniteringsprogrammer; Klima-, Geo-, Bio- og MarinBasis, der tilsammen skal
give ny viden om kort- og langsigtede variationer i lavarktiske økosystemer. Asiaq varetager KlimaBasis og
er derfor ansvarlig for moniteringen af klima og hydrologi.
Asiaqs teknikere har tilset de to klimastationer og den primære hydrologistation Derudover har faggruppen
for Hydrologi, Klima og Miljø udført vandføringsmålinger i tilløbene til Kobbefjorden og ved hovedelven i
bunden af Kobbefjorden. Som en del af de planlagte opgaver udførte vi i slutningen af marts en omfattende
sne-monitering i Kobbefjorden. Der foretages årlige målinger, således at snemængder, distribution og snedensitet kan sammenlignes fra år til år.
Udover de sædvanlige opgaver under KlimaBasis fik Asiaq i 2012 yderligere bevilling til to projekter;
opstilling af en energibalancestation ved Upernaviarsuk og monitering af en mindre gletsjer i Kobbefjorden.
Opstillingen af energibalancestationen er sket i et godt samarbejde med Upernaviarsuk Forsøgsstation. Det er
planen at der i 2013 opsættes endnu en energibalancestation. Informationer fra disse kan på sigt benyttes til
opskalering af udvalgte parametre.
8
Moniteringen af gletsjeren i Kobbefjorden startede med rekognoscering for optimal lokalitet. På en
efterfølgende tur blev et antal stager boret ned i isen og deres placering indmålt. Formålet med dette projekt
er, at måle en lokal gletsjers massebalance og derved indsamle oplysninger om lokale gletsjeres udvikling i
lav arktisk.
I slutningen af juni blev Asiaq kontaktet af to franskmænd, der i et år flyver verden rundt. Deres mål er at
kombinere forskning og uddannelse. Dette gøres blandt andet ved at give lokale forskningsprojekter
mulighed for at få lavet kort på baggrund af en fotoflyvning, hvor der benyttes avanceret luftbåren teknik.
Asiaq valgte at få fløjet en del af området i Kobbefjorden og ser frem til at modtage data i 2013.
Man kan læse mere om projektet på denne hjemmeside: www.wingsforscience.com
Martin Lidegaard skriver i gæstebog. Foto: kit
Under et besøg i Nuuk i august 2012, hvor der blandt andet skulle underskrives en samarbejdsaftale, som vil
styrke grønlandsk deltagelse i internationale klimaforhandlinger, besøgtes forskningsprojektet Nuuk Basic af
den danske Klima, Energi og Bygningsminister Martin Lidegaard og Naalakkersuisoq for Boliger,
Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen.
6.3 PROMICE
Udgangspunktet for PROMICE er prognoser fra FN’s Klimapanel IPCC: “Temperaturen vil stige to-tre
gange kraftigere over Grønland end forventet for gennemsnittet af den globale opvarmning”. Samtidig
anbefaler internationale organisationer at vi nøje overvåger afsmeltning af Indlandsisen. Projektet udføres
sammen med GEUS og DTU Space med fokus på:
• Afsmeltning af isranden
• Underlagets topografi
• Flydningen af isen på underlaget.
Projektet vil måle Indlandsisens bidrag til en global stigning af havniveauet. Asiaq har bidraget med
målinger af afstrømning fra væsentlige vandløb, der kommer fra isen og med data fra vores arkiv.
9
6.4 Grundkortajourføring
Geodatagruppen centrale produkt er Teknisk Grundkort, der er et nødvendigt arbejdsredskab i Selvstyrets og
kommunernes planlægnings- og projekteringsarbejde samt ved modernisering og udbygning af Grønlands
infrastruktur. De grønlandske forsyningsselskaber benytter også grundkortene til deres
ledningsregistreringer. Samtidig er kortet den basale komponent i Selvstyrets NunaGIS-platform,
arealtildeling og kommuneplantillæg. Kortene udbydes også kommercielt.
I 2012 har Asiaqs Geodatagruppe foretaget digital opmåling til Teknisk Grundkort i Tasiilaq og de
omkringliggende bygder, Aasiaat samt gennemført fotografisk opmåling fra fly af Nuuk, Sisimiut og
Ilulissat. I 2012 er Asiaqs opdateringscyklus for byer og bygder er generelt ændret fra hhv. 2 og 4 år til hhv.
2-3 år for byer til 6 år for bygder med baggrund i den begrænsede bevilling fra Grønlands Selvstyre samt et
mindre behov for opdatering af grundkort for en del bygder.
6.5 Remote Sensing
Geodatagruppen videreudvikler sine kompetencer til kortlægning af det åbne land. Ansvaret for topografisk
kortlægning af det åbne land i Grønland er, ligesom søkortlægning, formelt placeret hos Geodatastyrelsen
(GST), i Danmark. GST og Asiaq samarbejder tæt, bl.a. om et projekt i området ved Disko. Projektet, der
finansieres af DANCEA midler fra Miljøministeriet, har været fagligt tværgående med deltagere fra andre
Asiaq grupper. Undervejs har projektdeltagerne fået faglig sparring fra GEUS, DTU Space og andre af
Asiaqs internationale samarbejdspartnere.
Projektet ledes af Asiaq, der udfører størsteparten af det faglige arbejde. GST har velvilligt stillet de
ufærdige, men dyrebare, fotogrammetriske data samt faglig ekspertise til rådighed for projektet. Asiaq har
forestået datamæssig og grafisk klargøring samt forædling af data til et færdigt, digitalt topografisk kort i
skala 1:100.000.
De klargjorte data er publiceret på NunaGIS, og her kan brugerne ved selvsyn få et indtryk af de stærkt
forbedrede baggrundskort i regionen. Kortet kan også rekvireres hos Asiaq.
I forbindelse med projektet har Asiaq udviklet kompetencer til behandling af data fra jordobserverende
satellitter. Dertil kommer brugen af de fotogrammetriske data fra GSTs Flyfotografering i årene 1985-87,
fordi tilsvarende data fra satellitter vil være voldsomt fordyrende for projektet. Imidlertid kan gratis
satellitdata af lidt mindre god kvalitet supplere billedet, og projektet har anvendt Landsat7 optagelser fra
2009-10 og herudfra semi-automatisk opdateret israndens udbredelse samt kortlagt nyfremkomne søer mv.
Ud fra indkøbte højdedata af god kvalitet fra SPIRIT projektet under International Polar Year (IPY) er det
også lykkedes gruppen at udarbejde nye højdekurver for de frilagte områder og på den vis er der nu et
opdateret topografisk kort af god kvalitet for de nye landområder. Data blev endelig publiceret i 2012.
Asiaq har opnået væsentlig erfaring med Remote Sensing teknologi og kan nu kommercielt anvende den
viden ved rådgivningsopgaver for kunder og partnere, der kan serviceres med topografiske kort samt
hydrologiske og glaciologiske analyser.
10
6.6 NunaGIS: Kort til geografisk interaktion med brugerne
NunaGIS er den nationale hjemmeside for digitale kort og geografiske data over Grønland. Asiaq forestår
den tekniske projektledelse og udvikling af værktøjet, der servicerer de grønlandske forvaltninger og
organisationer med online data. Det være sig topografiske kort, bykort, luftfotos, miljø- og naturdata,
råstoflicenser, bundundersøgelser o.a.
I 2012 har det særligt været kortlægningen af Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen, der er blevet
implementeret, herunder indflyvningszoner til lufthavne og heliporte, vandspærrezoner, sprængstofdepoter,
fredede områder inden for natur og kultur mv. Disse data kan redigeres af sagsbehandlerne hos
myndighederne online i NunaGIS’ tegneværktøjer og med det samme gøres tilgængelige på NunaGIS og de
hjemmesider, der trækker data fra NunaGIS – særligt kommunernes hjemmesider til digitale
kommuneplaner.
NunaGIS understøtter både med borgerne og sagsbehandlere, fx via modulet Grønlands Arealregister, der
håndterer arealansøgninger og -tildelinger online. Alt gemmes med dato.
Ny brugergræseflade for NunaGIS
Vi arbejder specielt med systemets brugervenlighed. I 2012 ændredes brugersnitfladen på NunaGIS
udseende, hvor menuer, funktioner og temaer fik deres egne knapper. Der kom også en række nye data til:
Nye satellitbilleder over hele Grønland, koordinatlinjer, reviderede territorialgrænser og stednavne, data fra
Oliespilds Sensitivitets Atlas og ikke mindst online visning af opdaterede søkort fra Geodatastyrelsen. En
11
forenklet version af søkort kan ses af alle, mens brugere fra Grønlands Selvstyre og de grønlandske
kommuner via login får den fulde version.
De grønlandske søkort kan nu ses online på NunaGIS. Ovenfor ses den fulde version, som kun må
bruges af sagsbehandlere. Alle kan dog se en mere enkel version. Kortene må ikke bruges til
navigation.
6.7 London Mining
London Mining Plc. fik i 2007-2008 opstillet tre klimastationer i bunden af Godthåbsfjorden i forbindelse
med forundersøgelser for en jernmine. En af stationerne er placeret ved isen tæt på jernforekomsten, én er
placeret ved den påtænkte havn, mens den sidste er placeret, hvor man ønsker en landingsbane. Asiaq driver
de tre stationer og har derudover foretaget målinger af vandstanden i søen Tasersuaq, samt bidraget ved
udarbejdelsen af kort til brug til ansøgning om udvindingstilladelse. Udover dette har vi også i 2012 foretaget
mindre analyser. Mængden af arbejde for London Mining Plc. har været mindre end de foregående år, da
hovedparten af forundersøgelserne for jernminen er afsluttet.
6.8 DMI
Asiaq deltager i halvårlige møder med DMI sammen med repræsentanter fra GL og Tele. Formålet er at sikre
en koordinering af grønlandske interesser omkring ”Den meteorologiske betjening af Grønland”. De
centrale emner er:
• DMI's målinger i og over Grønland samt udveksling af data
• Samarbejde og evt. kompetenceopbygning i Grønland omkring meteorologi.
12
Asiaq i perioden 2013 -15
Asiaqs vil fortsat indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikke-levende) miljø
i Grønland.
Vi har i efteråret, efter aftale med departementet, hyret en ekstern konsulent til at evaluere Asiaq, specielt
med fokus på interview af vores samarbejdspartnere og kunder. De foreløbige tilbagemeldinger viser en
generel tilfredshed med vores ydelser, kvalitet og faglighed. Den endelige rapport (marts 2013) vil resultere i
en justering af Asiaqs Handlingsplan for årene 2013-2015.
Handlingsplanens fokus vil være formidling af vores eksisterende data til potentielle rekvirenter.
Finanslovsbevillingen til Asiaq forventes at aftage med 2 mio. kr. i 2014. Derfor vil Asiaqs ledelse tilstræbe
at øge den eksterne finansiering. Det vil gælde for alle Asiaqs fagområder.
Til trods for samfundets fokus på udnyttelse af ikke levende resurser, jf. etablering af nye miner og
anlægsarbejder, så har Asiaq anlagt en konservativ vurdering af fremtidige indtægter.
Strategiske sigtelinjer
Strategien for at udmønte visionen revideres hvert 3. år og før fornyelsen af Handlingsplanen. De strategiske
sigtelinjer er p.t. at:
•
•
•
•
•
Udbygge samarbejde med potentielle rekvirenter, så vores viden kan udnyttes til vækst i det grønlandske
samfund
Være mere opsøgende mht. rådgivning af myndigheder i spørgsmål, hvor det fysiske miljø har
samfundsøkonomisk betydning
Være mere attraktiv som partner, også for danske institutioner
Sikre vores deltagelse i internationale udviklings- og forskningsprojekter med relevant videnoverførsel,
inden for geografiske data, vandresurser og klima samt indhente fondsmidler
Være en attraktiv arbejdsplads, hvor ansvar og sociale værdier er bærende.
13
B. Bemærkninger til årsresultatet
Asiaqs økonomi
Beretningen viser resultatet af at Grønlands Forundersøgelser, Asiaq, i de senere år har opbygget en meget
kompetent medarbejderstab, der både udføre sine kerneopgaver for Selvstyret og bliver hyret til at udføre
relaterede opgaver for store rekvirenter. Set med Asiaqs øjne har aktivitetsniveauet i det grønlandske
samfund været aftagende i 2012. For at supplere vores udvikling, forundersøgelser og forskningsaktiviteter
har vi også søgt midler fra fonde, der delvist er blevet imødekommet.
Asiaq har i 2011 deltaget i udarbejdning af Kommuneplanstillægget 1C3-3, der omfatter en konkret
udvidelse af Asiaqs hovedbygning B-1111 samt nedrivning af Asiaqs lagerhal, værksteder og laboratorier i
bygningerne B-1246 og B-239. Asiaq planlægger at starte projekteringen i efteråret 2013. Asiaq forventer
således i 2013 og 2014 at få brug for sin likviditet.
Behovet for likviditet skyldes også, at Asiaq lægger ud for tilsagte fondsmidler (der altid udbetales året efter)
og at vi har store udgifter i årets første tre kvartaler mht. indkøb af udstyr, helikopter-chartre og
underleverandører; mens indtægterne for løste opgaver først kommer om efteråret.
Økonomisk udvikling
Virksomheden fremviser en samlede egenkapital ved regnskabsårets udgang på i alt t.kr. 22.032. Heraf t.kr.
19.842 som fremført overskud. I 2011 var den samlede egenkapital på i alt t.kr. 21.484, heraf t.kr. 19.294 var
fremført overskud.
Når der gennemføres større afgrænsede projekter har Asiaq ofte fået tilført midler fra forskellige fonde. Det
er imidlertid almindeligt at bevilgede fondsmidler, først udbetales måneder efter at omkostninger er afholdt
af Asiaq. I nogle år kan der således være ret betydelige udeståender af tilsagte midler på tidspunktet for
regnskabsafslutningen, men hvor omkostningerne, er afholdt i det netop afsluttede regnskabsår.
For at skabe sammenhæng mellem afholdte omkostninger og tilsagte, har Asiaq valgt, at optage ikke
afregnede, men tilsagte, støttemidler som et tilgodehavende i årsregnskabet, således at afholdte omkostninger
og de dertil knyttede støttemidler indgår i samme regnskabsår.
Årsregnskabet er i øvrigt aflagt i overensstemmelse med Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26.
november 1998 om nettostyrede virksomheders regnskab mv.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så årsregnskabet giver et retvisende billede af
virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat og pengestrømme.
Begivenheder efter regnskabsårets udløb
Der er fra statustidspunktet og frem til dags dato ikke truffet forhold, som efter Asiaqs overbevisning vil
ændre på vurderingen af årsregnskabet. Årsregnskabet indstilles til Inatsisartuts godkendelse.
14
Asiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser
Den uafhængige revisors påtegning
Til Inatsisartut
Vi har revideret årsregnskabet for Asiaq - Grønlands Forundersøgelser for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012
omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance,
pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede
virksomheder.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med
Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den
interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i
overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning.
Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for,
om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i
årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig
fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede.
Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om
ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede
præsentation af årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet og pengestrømmene af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1.
januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede
virksomheder.
Nuuk, den 20. februar 2013
15
Asiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser
Anvendt regnskabspraksis
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse fra Grønlands Hjemmestyre om
nettostyrede virksomheders regnskabsaflæggelser.
Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning omfatter ordreproducerende ydelser. Nettoomsætning, herunder indtægter fra
igangværende projekter, indregnes på faktureringstidspunktet.
Projektdirekte omkostninger og lønninger
Projektdirekte omkostninger og lønninger indregnes uanset, om der er tale om indtægts- eller
bevillingsdækkede opgaver.
Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til det administrative personale og ledelsen
samt kontorholdsomkostninger mv.
Afskrivninger
Afskrivninger foretages lineært under hensyn til aktivernes forventede levetid og scrapværdi.
Finansielle poster
Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger.
Bevilling
Årets bevilling omfatter det samlede beløb, som Asiaq indgår med på finansloven tillagt evt.
tillægsbevilling. Afvigelser i forhold til bevillingen overføres til efterfølgende år som led i
resultatdisponeringen. Projektbevilling indregnes i driften.
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
Erhvervede patenter måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der
foretages lineære afskrivning baseret på følgende vurdering af aktivets forventede brugstid.
Afskrivningsperioden for IT-systemer og Indretning lokaler er 5 år.
Patenter nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige
værdi.
16
Asiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser
Omkostninger vedrørende udvikling af nye produkter indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet
for deres afholdelse.
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af
akkumulerede af- og nedskrivninger.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen og
omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i
brug.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der
foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Bygninger
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
50 år
3-10 år
Anskaffelser med en pris på 50 t.kr. eller derover aktiveres, dog straksafskrives alle anskaffelser
med en levetid på under 3 år.
Igangværende projekter
Igangværende projekter er måles til kostpris med fradrag af aconto faktureringer.
Det enkelte igangværende projekt indregnes i balancen under tilgodehavender eller
gældsforpligtelser afhængig af, om nettoværdien er positiv eller negativ.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser måles til dagsværdi med fradrag af evt. reservation til
imødegåelse af tab.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører
efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel
værdi.
17
Asiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende
drift, investeringer og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante
driftsposter samt ændring i driftskapital.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg
af materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån, afdrag på
rentebærende gæld mv.
Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld.
18
Årsregnskab 2012
4. Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2012
2012
DKK'000
2011
DKK'000
9.069
-4.271
-9.310
16.874
-8.106
-9.817
-4.512
-1.049
-1.336
-603
-1.407
-3.473
-2.276
-1.144
-1.031
-599
-1.269
-3.243
-2.367
-1.131
-14.751
-10.689
-689
-760
-15.440
-11.449
167
-29
29
-32
Periodens resultat
-15.302
-11.452
Bevillingsdækning
Periodens bevilling
15.850
15.743
548
4.291
Note
1
2
3
Nettoomsætning
Projektdirekte omkostninger
Projektdirekte lønninger
Bruttoresultat
Anskaffelser
Reparation og vedligeholdelse
Drift lokaler og personalebolig
Administrative lønninger
Personaleindirekte omkostninger
Administrationsomkostninger
4
5
6
3
7
8
Resultat før afskrivninger
Afskrivninger
9
Resultat før finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
10
11
Nettoafvigelse
www.asiaq.gl
19
Årsregnskab 2012
5. Aktiver
2012
DKK'000
2011
DKK'000
77
13
66
80
90
146
4.188
964
4.263
1.289
Materielle anlægsaktiver i alt
5.152
5.552
Anlægsaktiver
5.242
5.698
Igangværende arbejder
81
221
Igangværende arbejder i alt
81
221
4.054
64
331
7.383
19
153
4.449
7.555
16.235
13.302
Omsætningsaktiver
20.765
21.078
Aktiver i alt
26.007
26.776
Note
Immaterielle anlægsaktiver
IT-Systemer
Indretning af lejede lokaler
12
12
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
Bygninger
Driftsmateriel og tekniske anlæg
13
14
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
15
16
Tilgodehavender
22
Likvide beholdninger
www.asiaq.gl
20
Årsregnskab 2012
6. Passiver
2012
DKK'000
2011
DKK'000
50
2.140
19.842
50
2.140
19.294
22.032
21.484
1.878
2.097
2.664
2.628
Kortfristet gæld
3.975
5.292
Gæld i alt
3.975
5.292
26.007
26.776
0
0
Note
Fast kapitalindskud
Bundne reserver
Overført overskud
17
18
19
Egenkapital
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Anden gæld
20
Passiver
Afstemning - bemærk difference!!!
www.asiaq.gl
21
Årsregnskab 2012
7. Pengestrømsopgørelse
2012
DKK'000
2011
DKK'000
-14.751
1.929
-10.689
-1.884
-12.822
-12.573
167
-29
29
-32
Pengestrømme vedrørende drift
-12.684
-12.576
Køb af immaterielle anlægsaktiver
Køb af materielle anlægsaktiver
Salg af materielle anlægsaktiver
-54
-179
0
0
-316
30
Pengestrømme vedrørende investeringer
-233
-286
-12.917
15.850
-12.862
15.743
2.933
2.881
13.302
10.421
16.235
13.302
Note
Driftsresultat
Ændring i driftsresultat
21
Modtagne renteindtægter
Betalte renteomkostninger
Ændring i likvide midler
Nettobevilling fra Landskassen
Periodens forskydning i likviditeten
Likvider 01.01.2012
22
Likvider 31.12.2012
www.asiaq.gl
22
Årsregnskab 2012
8. Noter
1. Nettoomsætning
Salg timer
Salg og udlejning materiel
Abonnement og kortsalg
Salg fremmedarbejde
A'contofaktureringer 31/12
Igangværende arbejder - forskydninger
Forventet tab på debitorer
2. Projektdirekte omkostninger
Trykning, repro m.v.
Underleverandører
EDB og måleudstyr
Chartring af båd og fly
Fragt m.v.
3. Personaleudgifter
Lønninger og gager
Regulering af skyldige lønninger
Pensionsbidrag
Andre sociale udgifter
Heraf projektdirekte lønninger
Administrative lønninger
www.asiaq.gl
2012
DKK'000
2011
DKK'000
5.842
716
2.006
602
24
-140
19
8.045
872
4.180
3.666
123
-5
-7
9.069
16.874
0
2.318
667
871
415
43
4.795
736
2.193
339
4.271
8.106
12.379
-539
932
11
11.908
288
849
15
12.783
13.060
9.310
3.473
9.817
3.243
12.783
13.060
23
Årsregnskab 2012
8. Noter
4. Anskaffelser
Måleudstyr og elektroniske komponenter
Maskiner og værktøj
EDB - hardware
Kontorinventar m.v.
Lejr- og sikkerhedsudstyr
5. Reparationer og vedligeholdelse
Måleudstyr
Automobiler
Forsikringer
Forbrugsartikler - depot
Rep. EDB hardware
Kontorinventar
6. Drift lokaler og personaleboliger
Fyringsolie
Rengøring og arealpleje
Alarm og sikring
Leje af lokaler
Vedligeholdelse
El/vand
7. Personaledirekte omkostninger
AEB, A/O bidrag og arbejdsmarkedsbidrag
Udstyrsgodtgørelse
Kursus og videreuddannelse
Personalefortæring m.v.
Stillingsannoncer
Flytning bohave
Dagpenge og tjenesterejser
Kontingent
Vakante boliger
www.asiaq.gl
2012
DKK'000
2011
DKK'000
871
84
263
59
59
581
185
154
17
94
1.336
1.031
178
45
313
66
0
1
102
53
301
129
4
10
603
599
283
0
37
142
765
180
244
49
36
135
618
187
1.407
1.269
125
86
282
79
171
243
1.240
17
33
120
82
343
103
84
125
1.481
2
27
2.276
2.367
24
Årsregnskab 2012
8. Noter
8. Administrative omkostninger
Kontorartikler
Porto
Telefon og internet
Fagblade og litteratur
Advokat og revisorhonorar
Konsulent og marketing
Gaver og blomster
Tab på personaledebitorer
Gebyrer
9. Afskrivninger
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Bygninger
Fortjeneste/tab ved salg af anlæg anskaffet
2012
DKK'000
2011
DKK'000
122
11
751
100
127
2
26
0
5
137
7
693
108
140
26
21
-1
0
1.144
1.131
536
143
10
646
144
-30
689
760
167
167
29
29
18
11
29
12
20
32
10. Finansielle indtægter
Renteindtægter, bank
11. Finansielle omkostninger
Bankgebyrer
Valutakursdifferencer
www.asiaq.gl
25
Årsregnskab 2012
8. Noter
Indretning
lejede
lokaler
DKK'000
IT
Systemer
DKK'000
12. Immaterielle anlægsaktiver
Kostpris 01.01.2012
Tilgang
339
0
110
54
Kostpris 31.12.2012
339
164
Afskrivninger 01.01.2012
Afskrivninger
-259
-67
-45
-42
Afskrivninger 31.12.2012
-326
-87
13
77
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
13. Bygninger
Anskaffelsessum 01.01.2012
Tilgang
5.220
0
Anskaffelsessum 31.12.2012
5.220
Afskrivninger 01.01.2012
Afskrivninger
-956
-76
Afskrivninger 31.12.2012
-1.032
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
4.188
www.asiaq.gl
26
Årsregnskab 2012
8. Noter
DKK'000
14. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Kostpris 01.01.2012
Tilgang
Afgang
-
8.776
179
293
Kostpris 31.12.2012
8.662
Afskrivninger 01.01.2012
Afskrivninger
Afskrivninger vedr. årets afgang
-7.487
-494
283
Afskrivninger 31.12.2012
-7.698
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
964
15. Tilgodehavender
Personaleudlæg m.v.
Depositum
Bankindtægter (NY)
16. Periodeafgrænsningsposter
Forudbetalte omkostninger
17. Fast kapitalindskud
www.asiaq.gl
2012
DKK'000
2011
DKK'000
26
28
10
64
-9
28
0
19
331
153
50
50
27
Årsregnskab 2012
8. Noter
2012
DKK'000
2011
DKK'000
18. Bundne reserver
2.140
2.140
Saldo 1. januar
2.140
2.140
Bundne reserver specificeres således:
2.140
2.140
vedr. ejendom B2623
2.140
2.140
19.294
15.850
-15.302
15.003
15.743
-11.452
19.842
19.294
115
60
442
0
15
1.465
2.097
245
58
563
33
9
1.720
2.628
3.246
-2.505
Ændring i leverandørgæld
-1.317
1.929
621
-1.884
22. Likvider
16.235
13.302
Likvidbeholdning
16.235
13.302
19. Overført overskud
Saldo 1. januar
Bevilling ifølge finansloven
Overført af periodens resultat
20. Anden gæld
Ferierejsetillæg
Skyldige omkostninger
Overtimer og merarbejde
Lønregulering
Personaleforening
Feriepengeforpligtelse
21. Ændring i driftskapital
Ændring i tilgodehavender
www.asiaq.gl
28