VELKOMMEN kk
”MENINGSDANNERNE MØDER PRAKTIKERNE” 9.00: 9:10: 9:50: 10:30: 10:50: 11:30: 12:10: 12:50: 13:30: 14:30:
14:40: 15:10: DAGENS PROGRAM Velkomst v. Rikke Dreyer, formand for Forum for BæredygIge Indkøb Cirkulær økonomi i teori og i indkøbet: Project Manager Nicholas Krøyer Blok/ Sustania og projektleder Merete Gammelmark/Herning Kommune Funk6onsudbud -‐ er det nye sort vejen 6l grønt? Afdelingsleder Jan Højvang MaXhiesen/DFD og indkøbschef Peter Elman Hansen fra Egedal Kommune Pause Leverandørstyring gennem kontrol eller samarbejde? CSR Manager Morten Lehmann/IC Group og afdelingschef for CSR Ulla Riber/COOP TCO -‐ matcher beregningerne virkeligheden? Konsulent Rasmus Nielsen/Force Technology og udbudsjurist Sandie Nøhr Nielsen/SKI Frokost Indkøbsdrevet innova6on -‐ OPI i praksis: Thomas Hammer-‐Jakobsen fra Copenhagen Living Lab og programleder Maria Wass-‐Danielsen, Københavns Kommune Fem parallelle sessions Pause Miljøminister Kirsten Brosbøl Afrunding og tak for i dag v. Rikke Dreyer, Forum for BæredygIge Indkøb www.ansvarligeindkob.dk www.gronneindkob.dk Nye cirkulære forretningsmodeller
fokus på indkøb, klima og erhvervsudvikling (et projekt støNet af Rethink Business/Region Midtjylland) Den 27. november 2014 – BæredygIge indkøb Vi arbejder på at få klimahensyn, kommunal økonomi og erhvervsudvikling <l at give mening
Vi har en drøm…
Om at alle kommuner anvender ens arbejdstøj: -‐  Samme farver -‐  Samme kvalitet -‐  Påsyede logoer i standard størrelser -‐  og at der kan genbruges på tværs af kommunegrænserne Fordi det er der økonomi og klima i… Økonomisk analyse (FORCE Technology)
Step 1: Genbrug -‐ Herning kommune: 50.000 kr. og 1.012 ton CO2 sparet på 4 år Step 2: Genbrug -‐ KomUdbud: 715.000 kr. og 16.780 ton CO2 sparet på 4 år Step 3: Genbrug og genanvendelse -‐ KomUdbud Step 4: Genbrug og genanvendelse i hele DK forbehold for parametre
nes usikkerhed
! Projektet og mål
•  At introducere cirkulær økonomi i kommunens
indkøb
–  arbejdsklædning til det tekniske driftsområde i Herning
Kommune
–  konkret indkøbsaftale med De Forenede Dampvaskerier
(DFD)
•  At fremme erhvervsinnovation
•  At formulere generelle vilkår for genbrug og
genanvendelse i indkøbsaftaler – en manual •  At formidle viden, der kan bruges i andre kommuners
indkøbsaftaler.
Arbejdsbeklædning og cirkulær økonomi
Tuesday den 2. December
14
Emne
Konkrete problems<llinger
-‐ Genbrug internt-‐> tekniske kriterier for kassering og overdragelse -‐  Genbrug på tværs af kommuner/aktører -‐> logoer -‐  Leasingperioder -‐> overtagelse af lager -‐ BlandingsteksIler og genanvendelse Kriterier for genbrug og kassering
Medarbejderinvolvering
MED og arbejdsmiljøgrupper Holdning og miljøfokus Samråd med teks<lserviceindustrien
Tekniske kriterier: v. Teknologisk InsItut – formulering af kriterier ie. oﬃcielle normer (EN 20471:2013, ISO 105-‐A02 og A03, SNV 195651) Kriterier for kassering og genbrug
•  Ny medarbejder •  Kollega •  Kollega der arbejder med tjære/emulsionsarbejde Parametre Deﬁni6oner Skala/bedømmelse Repara6oner Stopninger/lapninger/
syninger ReparaIoner på metervare versus på sømme. Størrelsen af reparaIonen måles ved længste lineære mål af reparaIon. Plet En plet er en urenhed med et Kontrasten mellem metervare og plet bedømmes med grå skala for afgrænset område. afsmitning iht. ISO 105-‐A03, skala 1-‐5, hvor 5 er bedst. Størrelsen af plet måles ved længste lineære mål af plet. Antallet af pleXer tælles. Der sIlles forskellige krav Il pleXer placeret samlet ( ≤ 19 cm) eller spredt (>20 cm ). Evt. procentvis dækning af pleXer på overﬂadeareal af arbejdsbeklædning. Farveændring Hele produktet afviger fra Bedømmes med grå skala for farveændring iht. ISO 105-‐A02, skala 1-‐5, hvor 5 nyt produkt pga. misfarvning er bedst. eller farvetab. Lugt Lugt af syre-‐, mug-‐, friture-‐ eller kropslugt. Slitage Løsrivning af teksIlﬁbre, som Graden af slid bedømmes eeer nedenstående noter: medfører 1. 
Ingen slitage gennemskinnelighed. 2. 
TeksIlet er mindre slidt i overﬂaden 3. 
TeksIlet er tyndslidt 4. 
TeksIlet er meget tyndslidt 5. 
TeksIlet er helt mørt. Intensiteten bedømmes iht. SNV 195651, skala 1-‐5, hvor 1 er bedst. 1. 
luglri 2. 
svag lugt 3. 
tålelig lugt 4. 
belastende lugt 5. 
ikke tålelig lugt Slidt areal Huller Brist i trådvæv Hul størrelser måles ved længste lineære mål af hul. Kriterier for kassering og genbrug – eks. nye medarbejdere
Parametre Repara6oner Krav På metervarer Kun accepteret hvis ikke synlige Af sømme Ubegrænset, såfremt sIkningerne ligger ovenpå de oprindelige sIkninger. Kontrast ISO 105-‐A03, skala 1-‐5, hvor 5 er bedst. Maks. note: 3-‐4 Størrelse Maks. 20 mm Antal pleXer placeret samlet Maks. 5 stk. Antal pleXer placeret spredt Maks. 10 stk. Farveændring -‐ ISO 105-‐A02, skala 1-‐5, hvor 5 er bedst. Maks. note: 3-‐4 Lugt -‐ Intensiteten bedømmes iht. SNV 195651, skala 1-‐5, hvor 1 er bedst. maks. note: 1. 
luglri Slitage Graden af slid Maks. note: 1. 
TeksIlet er mindre slidt i overﬂaden Slidt areal Maks. note 2 er accepteret overalt PleNer Vejledning -‐ Cirkulære indkøb -‐ I
Teknisk dialog med branchen og høring af udkast Il udbud. Cirkulære aspekter i kravsspeciﬁkaIonen (minimumskrav (genbrug) og konkurrenceparameter (eks. % genanvendte materialer)) Kriterier for, hvornår materialet ikke længere er genbrugeligt og skal gå Il genanvendelse eller kasseres. Fjernelse af logo, navn og varemærke Branchespeciﬁkke normer og miljøkrav CIRKULÆR ØKONOMI OG RESSOURCEEFFEKTIVT INDKØB – 15. MAJ 2014 Vejledning -‐ Cirkulære indkøb – II (lager og overdragelse)
Overdragelse af genbrugeligt materiale fra den Idligere Il den nye leverandør – materialet beskrives og værdiansæXes i udbudsmaterialet i henhold Il faste kriterier for materialet/produkterne. Kommunen eller tredje part bør værdifastsæXe. Forskydning i mængde, stand og værdi i overgangsfase reguleres. Evt. beregningsmodel for forskydningsprincippet. Principper bør fremgå af udbudsbeIngelser og nævnes i udbudsbekendtgørelsen. Evt. første gang -‐ undersøg mulighed for allonge Il gældende kontrakt – overdragelse af materialer fra nuværende kontrakt Il ny leverandør (hjemmel i forhold Il udbudsreXen?) Lagerstyring ie. Genbrug – fremsendelse af produktredegørelse (stand og den Il enhver Id nedskrevne værdi) i kontraktperioden Vejledning -‐ Cirkulære indkøb -‐ III
Vær parat Il at inddrage Livscyklusomkostninger (omskrives p.t. Il dansk lov) Ligebehandlingsprincippet – ommærkning m.m. Bestemmelse som forebygger evt. usikkerhed hvis ny lovgivning ændrer krav Il arbejdstøj Evt. bonusordning SankIons-‐ eller anden håndhævelsesbestemmelse (styreredskab) 100 studerende innoverer -‐ TEKO
Kontakt
Herning Kommune: Merete Gammelmark (erhverv) – 21 19 45 22 – [email protected] Trine Bjørn Olsen (klima) – 96 28 81 58 – [email protected] Anne-‐Merete Gier (indkøb) – 96 28 23 49 – [email protected] Maria Kringelholt Nielsen (jura) – 96 28 23 16 -‐ [email protected] www.ansvarligeindkob.dk www.gronneindkob.dk Viima – intelligent rengøring
Jan H. Matthiesen
Arbejdsmiljø i rengøringsbranchen:
62% af alle arbejdsrelaterede skader er i bevægeapparatet.
Her er en overrepræsentation på 13,4 procentpoint
19% af alle arbejdsrelaterede skader skyldes hudsygdomme.
Her er en overrepræsentation på 8,5 procentpoint
Miljøpåvirkning i rengøringsbranchen
• På professionelt niveau udledes 720 ton rengøringskemi pr. år.
• Co2-belastningen er på ca. 26 mio. tons pr år
Hygiejne
• Førskolebørn i institution er 7x mere syge end børn der
passes hjemme
• 45% af alle undersøgte genindlæggelser af ældre er
infektionsbetinget
• Effektiv rengøring kan reducere smitteoverførsel med 25%
Vedligeholdelse af inventar
• Et linoleumsgulv kan holde i 30 – 40 år med korrekt
rengøring
• Et linoleumsgulv kan ødelægges på under ét år med
forkert rengøring
Dårligt indeklima er et problem mange steder.
Det går udover helbredet, arbejdsevnen og kan
give øget sygefravær, der er dyrt for både
arbejdspladsen og samfundet. (Indeklimaportalen)
Udviklingen i rengøringsmetoder og
redskaber
Ingen
udvik
l
i
n
g i 25
- Tidlige 70´ere
- Bomulds-fladmoppen
- 60´erne
- Midt 80´erene
-
”Skulder/hår-moppe”
Presse
-
Presse
-
Microfiber-moppen
”Kop-system”
For-fugtede mopper
år
Hvad kan vi gøre?
www.ansvarligeindkob.dk www.gronneindkob.dk Partnerskaber
i værdikæden
Gensidig åbenhed
Tillid
Investering
www.ansvarligeindkob.dk www.gronneindkob.dk ERFARING MED OPI I
KØBENHAVN
Maria Wass-‐Danielsen Programleder, Københavns Kommune En global udfordring
All around the world, big ci3es are growing. This increases the pressure on the urban space. The challenge of handling traﬃc and at the same 3me being a sustainable and healthy city requires innova3ve thinking and new solu3ons Stort potentiale
As a smart city, Copenhagen see big data, new technology and new partnerships as key elements in shaping future solu3ons for the city Offentlig-privat
innovationssamarbejde
15 virksomheder 2 universiteter 8 tværfaglige teams Start-‐ups Større virksomheder Universiteter Ikke kun fagligt fokus – men også fokus på business potenIalet Stor værdi i at arbejde i tværfaglige teams Ability of different companies from
different countries with different
cultures to bring their experience and
value to propose an innovative
approach to the city!
Tidlige brugertest skaber træfsikre løsninger The tests with the municipality and the
users was very interesting, as it gave us
a good review of users need to help us
adjust our concept and to better
communicate on it !
Nye forskningsemner ”Når du først kommer i gang med at
indføre nye løsninger i praksis,
opdager du altid, at der var noget,
som du ikke havde tænkt på. På den
måde vil det københavnske projekt
helt sikkert inspirere os til at gå i
dybden med nye forskningsemner.”!
Tilføj præsentaIonens Itel i "Indsæt/ Sidehoved og Sidefod" Værdien for København
•  KLAR TIL AT BESKRIVE UDBUD •  BRUGERDREVET TILGANG ER VEJEN FREM •  NY VIDEN •  NYE PARTNERSKABER •  CO-‐CREATION GIVER BASIS FOR VÆKST I VIRKSOMHEDER •  INNOVATION I ORGANISATIONEN Tak! Maria Wass-Danielsen, ITS Programleder
Københavns Kommune
[email protected]
www.ansvarligeindkob.dk www.gronneindkob.dk