MiKS 2 Kultur- & Teknologipessimismen i det 20. Århundrede:
Arnold Gehlen, Jacques Ellul, Herbert Marcuse
& Neil Postman
Perspek(ver på teknologi og samfundsudviklingen ‐ Grundinds*llinger •  Forskellige sindelag: –  Teknologiop*misme –  Teknologipessimisme –  Neutrale/kri*ske •  Perspek(ver på sammenhænge mellem teknologi‐
udvikling og samfundsudvikling: –  Voluntaris*ske –  Determinis*ske –  Dialek*ske MKS 1: Kursusintroduk(on 2 Program •  Terje Rasmussen: Moderne maskiner
•  Arnold Gehlen: Den tekniske handlingskreds
•  Jacques Ellul: Maskinorden
•  Illustration: Dr. Strangelove ved Stanley Kubrick
•  Herbert Marcuse: Teknokratiet
•  Neil Postman: Teknopoli
•  Perspektiv på civilisations- og
kulturpessimisterne: Modernitet & Holocaust? MiKS 2 3 Arnold Gehlen ‐ Den tekniske handlingskreds Gehlen: Den tekniske handlingskreds • 
• 
• 
• 
Arnold Gehlen (1904-1976) var tysk sociolog og socialpsykolog.
Professor ved Leipzig Universitet i 1938. Højreintellektuel og kortvarigt
medlem af nazistpartiet. Værk: Man in the Age of Technology (1957)
Grundpræmissen: Mennesket er biologisk forsvarsløst; et hjælpeløst dyr,
der dog er socialt og via samarbejde behersker sine omgivelser – dvs. at
mennesket kultiverer (tilpasser og kontrollerer) naturen.
Hertil har menneskeheden skabet to typer af institutioner: –  Den lille handlingskreds: Den praktiske sfære, hvor hverdagslivets rutiner og
praktiske gøremål finder sted og understøttes af vores teknologier. Våben,
fiskenet, hakker, spader, gryder, huse, tøj osv. varetog menneskets
umiddelbare behov så som sult, husly, varme osv. –  Den store handlingskreds: Den eksistentielle sfære, hvor kontrollen af
samfundet sker via ritualer, myter, og religion. Den store kreds giver
mening med tilværelsen. Dvs. faktorer, der sikrede menneskets mere
abstrakte og langsigtede behov: fx forståelse for død, oversvømmelser osv.
• 
I det 20. århundrede er balancen mellem de to oprindelige institutioner
- den lille praktiske handlingskreds og den store eksistentielle handlingskreds blevet forstyrret og der opstår en ny og altdominerende institution: Den
tekniske handlingskreds.
MiKS 2 5 Den tekniske handlingskreds
• 
• 
• 
• 
Den tekniske handlingskreds erstatter og ensarter således den oprindelige
vekselvirkning mellem den lille handlingskreds og den store handlingskreds, der har gjort hverdagslivets praktiske tummel meningsfuld og
ikke mindst udholdelig og tålelig - osse når eksistensen var truet og
hverdagslivets praksisser svigtede. Således er al menneskelige handling blevet instrumentel. Det er hos
Gehlen en fatal udvikling, fordi den tekniske handlingskreds udelukkende anviser instrumentelle handlemuligheder: Fuld udnyttelse, forbedring, standardisering og et ensidigt fokus på effekt og udbytte (jvf. Max
Webers målrationalitet; formålsrationalitet hos TR).
Den tekniske handlingskreds virker således fremmedgørende! Men hos Gehlen er det ikke teknikker og teknologi, der som sådan er den
direkte årsag til denne udvikling og fremmedgørelsen. Det er menneskehedens
kontrolbestræbelser, der er kammet over. På den måde er den teknologiske
udvikling stimuleret af en biologisk determinisme, dvs. en iboende drivkraft i
os mod at beherske omgivelserne - naturen, samfundet og hinanden.
MiKS 2 6 Jacques Ellul ‐ Maskinorden i den lille verden og den STORE verden Ellul: Maskinorden • 
• 
Jacques Ellul (1912-1994) var fransk teolog og filosof. Venstreorienteret og marxist.
Værk: The Technological Society (1964)
• 
Grundpræmissen: Mennesket har altid været determineret af en eller anden instans
eller orden. I det førmoderne samfund var det fx myter eller religion, men det
teknologiske system har nu fortrængt det førmoderne samfunds orienteringsprincip.
• 
Elluls teknologibegreb er abstrakt. Teknologi er: “the totality of methods rationally
arrived at and having absolute efficiency (for a given stage of development) in every field of
human activity” (Ellul, 1964: xxv).
Teknologi er altså alle konkrete teknikker (handling, artefakt m.m.) samt deres
psykologiske, sociale og kulturelle (politiske m.m.) omgivelser.
• 
• 
Al samfundsmæssig aktivitet er indlejret i denne maskinorden, hvor autonome
teknologiske systemer, virker styrende for al menneskelig aktivitet. Teknologiske
systemer er det moderne menneskes miljø. Det er her vi kan agere; det er vores
eksistensvilkår, som indbefatter, retfærdiggør og betinger al menneskelig handlen.
–  Dankort, mobiltelefoner, Internettet, biler, fjernsyn, radio, universitetet, børnehaver,
prævention, vækkeure, jernbaner etc. er alle produkter af en maskinorden og forklares/
begrundes samtidig herigennem.
• 
Forståelsen er nødvendig, for de teknologiske systemer er altdominerende:
Maskinordnen er trængt ind i alle aspekter af vores liv, økonomi, politik, kultur er
totalt indlejrede i teknologiske systemer.
MiKS 2 8 Maskinorden
- lille og STORE verden • 
Ellul beskriver, at mennesket grundlæggende lever i to verdener: En lille og en
STOR.
–  Den lille kan forstås som vores umiddelbare rammer. Denne verden behersker
vi i vid udstrækning; vores mål og handlinger bestemmer vi stort set selv.
–  Den STORE derimod kan vi ikke kontrollere; det skyldes, at vi ikke kan
overskue den; den er kompleks, abstrakt og uoverskuelig.
• 
Den menneskelige aktivitet udfolder sig i de to verdner og den ”lille verden” og
den ”STORE verden” er forbundne via maskinordenens autonome teknologiske
systemer. Således kan begivenheder i den ”STORE verden” få indflydelse på den
”lille verden” og omvendt kan begivenheder i den ”lille verden” påvirke den
”STORE verden” (eksempel: Nicholas Leeson og Barings Bank kollapset).
• 
Teknisk rationalitet og fremmedgørelse er således igen centrale begreber, når Ellul beskriver
det moderne samfund som en maskinorden. Men mennesket har mistet kontrollen. Eller
mere korrekt ”maskinorden” har overtaget kontrollen!
• 
Illustration: Dr. Strangelove. Or: How I Learned To Stop Worrying And Love The Bomb
(Stanley Kubrick, 1963).
MiKS 2 9 Herbert Marcuse ‐ Teknokra*et og det endimensionale menneske Marcuse: Teknokrati • 
• 
• 
• 
Herbert Marcuse (1898 - 1979) tysk jøde og filosof tilknyttet forskerkollektivet
omtalt som Frankfurter Skolen. Flygtede fra Tyskland da Adolf Hitler og Nazistpartiet kom til magten i 1933, og han endte i USA, hvor han forblev til sin død. Central figur i forbindelse med ungdomsoprørt i 1968. Værker: –  Eros og civilisation (1955)
–  Det én-dimensionale menneske - en undersøgelse af det højtudviklede industrisamfunds ideologi (1964)
Grundpræmissen i Det en-dimensionale menneske: –  Teknologiens formålsrationalitet lænker samfundet til ensidig forfølgelse af
det instrumentelle. Det sker på bekostning af andre værdier og alternativer.
Magtens ideologi baseres ikke længere på kontrol og brug af samfundets
produktionsmidler men på ”værdifri” videnskabelig sandhed.
Industrisamfundets avancerede teknologi har indlemmet alle i samme
instrumentelle orden. Frihed fra materiel nød har fjernet motivet for
opposition og skaber i stedet identifikation med denne herskende orden.
Kapitalens magt er gjort usynlig, fordi den er integreret i bureaukratiske og teknologiske systemer. MiKS 2 11 Teknokratiet
• 
Herbert Marcuses teoretiske justeringer i forhold til Karl Marx:
–  Marxs optimisme og forhåbninger med hensyn til teknologi er afløst af en
dyb skepsis hos Marcuse. Teknologiens ”form” og teknologiens ”formende”
virkning gøres til en af hovedproblemstillingerne vedrørende Teknokratiet.
–  Marcuse deler ikke Marxs forhåbning om, at den undertrykte
”arbejderklasse” kan mobiliseres til at revolutionere Teknokratiet (heraf TRs
formuleringen: velsmagende trældom). • 
Marcuses ideologikritiske analyse af teknologiens betydning i
Teknokratiet – en model (uddybet i noterne bagerst):
Teknokratiets undertrykkelse og fremmedgørelse er = teknologi
= fornuft = sandhed/legitimering = Virkeligheden i det højtudviklede industrisamfund
•  I Teknokratiet er teknologi ikke neutral. Teknokratiet har
teknologi som dominerende ideologi. Den ideologiske virkning
(magt) er passivisering og undertrykkelse. MiKS 2 12 Teknokrati
- Findes der et modstandspotentiale hos Marcuse? • 
Kunsten kan overskride det eksisterende og producere nyt tankegods! –  Men ak, kunsten er blevet kommercialiseret som et produkt af
kulturindustrien, der trivialiserer og producerer kunst som var det en vare,
der udelukkende bliver produceret til et marked, hvor der findes masser
kunder. Hvis ikke, så betaler kunsten sig ikke! • 
Nye teknologiformer kan underminere den herskende orden! Teknologiformer der
virker efter politiske idealer om frihed, sociale lighed og til fremme af “ægte”
behov. –  Marcuse afviser selv “datamaten”. Fordi den er udtryk for samme
instrumentelle rationalitet. –  Mange har siden forslået internettet som eksempel på sådan teknologi?!?
• 
Herbert Marcuse afslutter sin bog: ”Det en-dimensionale menneske” med at citerer
Walter Benjamin: –  ”Det er kun for deres skylde, der er uden håb, at håbet er blevet givet/ Nur um der
Hoffnungslosen willen ist uns die Hoffnung gegeben”. MiKS 2 13 Neil Postman ‐ Teknopolis Postman: Teknopoli
• 
Neil Postman (1931 - 2003), amerikansk medieteoretiker og pædagog.
• 
Teknopolis er tredje og sidste fatale fase af den samfundsmæssige
integration af teknologien: –  1. Redskabskultur - arbejdet og teknikken. –  2. Teknokratiet – Marcuses ”en-dimensionale” menneske og samfund.
–  3. Teknopolis. • 
Teknopolis: Det er et samfund, hvori teknologien og den instrumentelle
fornuft virker uden opposition overhovedet. Al seriøs kritik stillingtagen er forstummet (Postman, 1992).
• 
Neil Postmans stærke påstand kan perspektiveres med den danske
journalist, tekno-hippie og samfundsrevser Ole Grünbaums test til
diagnose for lidelsen Tekno-fetichisme.
–  fra bagsiden af Grünbaums bog: Tekno-fetichismen – og drømmen om det
gnidningsløse samfund (2001). MiKS 2 15 Teknopoli - og den monstrøse Adolf Eichmann
• 
Konsekvenserne af denne tænkemåde kan forestås i sin mest ekstreme form med
henvisning til Adolf Eichmanns eksekvering af Adolf Hitlers racepolitiske
målsætning om at få løst ”Jødeproblemet” en gang for alle og udryddet jøderne i
Europa (: “Den endelige løsning”).
• 
Det er påstanden at teknisk-bureaukratisk organiserede systemer og den tilhørende
instrumentelle fornuft muliggør Hitler og nazisternes politiske målsætning. Fordi
målsætningen omgøres til tekniske problemstillinger (tekniske delmål): –  registrering, tilfangetagelse og isolering (udvælgelsen og forvaringen)
–  logistik (transport gennem et Europa i krig), –  laboratorieforsøg (giftgas til effektivisering af drabet og for at skåne bødlen),
–  bortskaffelsesteknikker (døde kroppe)
• 
Det er den teknisk-bureaukratisk organisering, der overhovedet gør det muligt at
gennemføre politikken i praksis – målrationalitet og specialiseret arbejdsdelingen (jvf.
Weber).
MiKS 2 16 Teknopoli - og den monstrøse Adolf Eichmann
•  Hvordan kan den teknisk-bureaukratisk organisering få
sådan virkning? –  Fordi den enkelte operatør i systemet ikke behøver (eller kan) lade sig
følelsesmæssigt påvirke og afskrækkes af den overordnede politiske
målsætning (værdirationalet). Simpelthen fordi den målsætning ikke er
kommunikeret og som sådan ikke er bekendt og synliggjort for den
specialiserede deloperatør, der hver især opererer som et led i den
arbejdsdelte organisering. –  Fordi selvom operatøren har mistanke om, hvorfor han eller hun bliver
bedt om at udvikle eksempelvis ligbrændingsteknik eller medvirke til
den logistiske transport, så gør den teknisk-bureaukratisk organisering
af opgaven det muligt, først, at betvivle og forskyde mistanken, for
senere, at begære og sandsynliggøre sin uskyld pga. manglende indsigt ansvarsforflygtigelse bliver muliggjort.
MiKS 2 17 Perspektiv på civilisations- og kulturpessimisterne:
Modernitet & Holocaust? • 
George Ritzer (1996): McDonaldiseringen af samfundet –  Hovedinspirationskilden er Max Webers teori om rationalitetsformerne og det bureaukratiske
organisationsprincip
–  Fastfoodkæden McDonald’s bruges som eksempel på det gennemrationaliserede samfund
–  Rationaliseringsprincipperne: Effektivitet, kalkulerbarhed, forudsigelighed og øget kontrol
gennem teknologi.
–  Rationaliseringens irrationalitet: Trusler mod sundhed og miljø, ummeneskeliggørelsen af kunder og
ansatte, negativ effekt på menneskelige relationer og ensartliggørelse.
• 
Zygmunt Bauman (1989): Modernity and the Holocaust
–  På dansk: Modernitet og Holocaust (1994)
• 
Stanley Milgram (1974): Obedience to Authority –  På dansk: Lydighedens dilemme (1977)
• 
Hannah Arendt (2008): Eichmann i Jerusalem. En rapport om ondskabens banalitet
(oprindelig 1964)
• 
Nøgleordene hos Bauman (bl.a. afledt af Milgrams eksperiment): Autoritet
(legalt), rutinepræget (regelstyret praksis og klare rollefordelinger) og dehumanisering
(at skabe distance enten fysisk eller mentalt).
MiKS 2 18 Næste kursusgang: MiKS 3 - 4 •  MiKS 3: Moderne diagnoser af teknologi og samfund:
Kritisk teoretiske tilgange – Habermas & Foucault
Forberedelse: –  Habermas: Teknisk framskritt og social livsverden –  Foucault: Panopticism
•  MiKS 4: Anthony Giddens og Ulrick Becks
fremstillinger af det refleksive moderne – senmodernitet og 2. modernitet
Forberedelse:
–  Giddens: Sen-modernitet og selvidentitet (uddrag)
MiKS 2 19 Værker: litteratur & film • 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
Hannah Arendt (2008; opr. 1964): Eichmann i Jerusalem. En rapport om ondskabens banalitet
Zygmunt Bauman (1994): Modernitet og Holocaust
Jacques Ellul (1964): The Technological Society
Arnold Gehlen (1980; opr. 1957): Man in the Age of Technology
Ole Grümbaum (2001): Tekno-fetichismen - og drømmen om det gnidningsløse samfund
Claus Jensen (1993): Challenger - et teknisk uheld. En dokumentarisk fortælling om vor tid
Hans Siggaard Jensen & Ole Skovsmose (1986): Teknologikritik - et teknologifilosofisk essay
Keld Nielsen, Henry Nielsen & Hans Siggaard Jensen (2002): Skruen uden ende. Den vestlige
teknologis historie
Bill Joy (1999): Why the future doesn't need us
Peter Kemp (1994): Det uerstattelige. En teknologi-etik
Herbert Marcuse (1964): One-Dimensional Man
Arnold Pacey (2001): Meaning in technology
Neil Postman (1993): Teknopolis. Kulturens knæfald for teknologien
Terje Rasmussen (1993): Moderne maskiner. Teknologi og samfunnsteori
Georg Henrik von Wright (1995): Videnskab og fornuft. Et forsøg på orientering
• 
• 
• 
Roy Andersson (2000): Sånger från andra våningen
Stanley Kubrick (1963): Dr. Strangelove. Or: How I learned To Stop Worrying And Love The Bomb)
Frank Pierson (2003): Conspiracy
MiKS 2 20 Teknologi og samfundsudvikling ‐ ﬁlm som medium for reﬂeksion … Hvem er det der ”banker”? MKS 1: Kursusintroduk(on 22 Stanley Kubrick/Arthur C. Clarke (1968): Rumrejse 2001 MKS 1: Kursusintroduk(on 23 Collussus versus Guardian MKS 1: Kursusintroduk(on 24 Colossus: The Forbin Project (Joseph Sargent, 1970) MKS 1: Kursusintroduk(on 25 Livet i 23. århundrede (Michael Andersen, 1976) MKS 1: Kursusintroduk(on 26 Livet i det 25. århundrede (George Lucas, 1971) MKS 1: Kursusintroduk(on 27 2022: En varm og overbefolket verden (Richard Fleicher, 1973) MKS 1: Kursusintroduk(on 28 2019: More human than human! (Ridley Sco_, 1982) MKS 1: Kursusintroduk(on 29 BRØØØØØL! M. Crichton/S. Spielberg (1993): Jurassic Park MKS 1: Kursusintroduk(on 30 ? MKS 1: Kursusintroduk(on 31 Fritz Lang (1927): Metropolis MKS 1: Kursusintroduk(on 32 Charles Chaplin(1936): Moderne *der MKS 1: Kursusintroduk(on 33 Flere inspira*oner – liMeratur, ﬁlm og tvserie • 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
Mary Wollstonecrad Shelley (1816): Frankenstein Jules Verne (1873): Arond the World in 80 Days Robert Louis Stevenson (1886): Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886) Jevgeniv Samja(n (1921): Vi Aldous Huxley (1931): Brave New World George Orwell (1949): 1984 Ray Bradbury (1953): Fahrenheit 451 Fred M. Wilcox (1956): Forbidden Planet Stanley Kubrick (1963): Dr. Strangelove. Or: How I learned To Stop Worrying And Love The Bomb Michael Crichton/Robert Wise (1969/71): Andromeda Strain Don Delillo (1984): White Noise James Cameron (1984): The Terminator Michael Crichton/Steven Spielberg (1990/93): Jurassic Park Greg Bear (1997): Slant Tony Sco_ (1998): Enemy of the State Andy & Lana Wachowski (1999): The Matrix Steven Spielberg (2001): Ar*ﬁcial Intelligence Andrew Cosby & Jaime Paglia (2006 ‐ ): Eureka Andrew Stanton (2008): Wall E J. J. Abrams (2009 ‐ ): Fringe Jonathan Mostow (2009): Surrogates Shane Acker (2009): 9 Franny Armstrong (2009): The Age of Stupid • 
Flere forslag *l listen ... MKS 1: Kursusintroduk(on 34 Noter: #1 Terje Rasmussen: ”Moderne maskiner” #2 Herbert Marcuses ideologikri(ske analyse af teknologiens betydning i Teknokra(et #3 Neil Postmans tommelﬁngerregler: ”Five Things We Need to Know About Techonological Change” #1Terje Rasmussen: Moderne maskiner • 
TR påpeger, at diskursen om moderne informations- og kommunikationsteknologi
(IKT) ved udgangen af det 20. århundrede er præget af dominerende positive og
optimistiske ”diskurser”, hvor teknologierne forstås som ENTEN en deterministisk
kraft, der vedligeholder og udvikler det moderne samfund ELLER som et neutralt
instrument i hænderne på en fri og viljesbetonet social aktør (altså overvejende
præget af et deterministiske og et voluntaristiske teknologisyn).
• 
Med kapitlet om kulturpessimisterne bogen: Moderne maskiner udfordrer TR denne
dominerende optimistiske teknologiforståelse, og han antager en ambivalent og
refeksiv holdning til vekselvirkningen mellem det moderne samfund og dets
teknologier – hos TR: De Moderne maskiner.
• 
TR sammenfatter sin egen forståelse af de moderne maskiner (med særlig fokus på
IKT) som en ”arena” for menneskelig udfoldelse, og således bliver teknologi
forstået som en konkret materiel omgivelse for sociale handlinger, hvori/hvormed
menneskers eksistensvilkår ”formes” med såvel tilsigtede som utilsigtede virkninger
og med både ønskede og uønskede konsekvenser. - oOo -
TRs teknologiforståelse kan sammenfattes som kritisk og dialektisk. Hermed tager
TR afstand fra den gængs positive teknologiforståelse og forholder sig kritisk til den
(”positive” såvel ”negative”) deterministiske og neutrale teknologiforståelse. TRs samfundsforståelse tager parti for det såkaldte ”refleksive moderne” (”højmoderne”, ”sen-moderne”, ”2. modernitet”) og Struktør-Aktør positionen (jf. bl.a.
Anthony Giddens strukturationsteori; MiKS 4).
På den måde bliver TRs forståelse af samspillet mellem teknologi og samfund
ganske kompleks: ”Ingen kan streke opp skillet mellom samfunn og teknologi, kanskje ikke
engang mellom menneske og teknologi. Likevel er skillert uunngåeligt for å forstå de
forandringene som mennesket og samfunnet undergår. /…/ Teknologien er både medium for
og resultat av social virksomhet. (Men, red.) I for stor grad har man satt teknologi opp mot
socialitet, i stedet for å studere hvordan teknologi og materialitet medierer socialitet” (p.227ff) • 
• 
• 
MiKS 2 36 #2 Teknokrati
- Undertrykkelse og fremmedgørelse =
Teknologi • 
Offeret for den samfundsmæssige undertrykkelse og fremmedgørelse er ikke
hovedsageligt ”proletariatet/arbejderklassen” som hos Karl Marx.
• 
Fremmedgørelsen er ikke hovedsageligt produktet af, at en dominerende ”klasse”
i form af et velstillet “borgerskab” ejer og kontrollerer ”produktionsmidlerne”,
og at disse ”klasser” eksisterer i en ulige relation, hvor den ene velstillede og
dominerende part køber ”arbejdskraft” og hvor den anden undertrykte part
sælger sin ”arbejdskraft”.
• 
Problemet kan altså ikke længere udelukkende forstås som denne ene “klasses”
dominans over den anden via kontrollen over ”produktionsmidlerne” og
hermed ”kapitalen”, og en “klassekamp” kan ikke løse problemet ved at bryde
og udligne det ulige forhold i mellem ”klasserne”.
• 
Herbert Marcuses ideologikritik lokaliserer problemet som iboende de
teknologiske systemer og fremmedgørelsen gælder samfundet som helhed.
Marcuses samfunds - og teknologikritik kan således siges først og fremmest at
være rettet imod selve designet af teknologien fremfor en kritik af de fremstillede
produkter og af produktionsprocessen. MiKS 2 37 Teknokrati
- Undertrykkelse = Teknologi = Fornuft • 
Teknokratiet er produkt af en særlig slags fornuft: den tekniske fornuft eller den
instrumentel fornuft. –  Det er denne instrumentelle fornuft, der er blevet indlejret i samfundets
bureaukratiske og teknologiske systemer; en fornuft, der kommer til at virke
dominerende og undertrykkende. (Jf. Webers fire handletyper vil de
værdirationelle handlinger og de traditionsbegrundede handlinger og de følelsesmæssigt begrundede handlinger således trænges i baggrunden).
–  Det minder om Gehlens ”tekniske handlingskreds” og Elluls ”maskinorden”.
Der kan igen henvises til Max Weber bestemmelse af den målrationelle
handlingstype, som en teoretisk forståelsesbaggrund.
• 
Den instrumentelle fornuft er en “opgave-midler-tænkning”:
–  Hvor alt i tilknytning til ”opgaven” gøres til ”tekniske midler”; og det
indbefatter såvel den naturlige og materielle (ressource) og den menneskelige
(ressource).
–  Hvor de eksisterende ”tekniske midler” til løsning af en given opgave
fremhæves frem for opgavens målsætning. Det er således de ”tekniske midler”,
der først og fremmest kommer til at virke bestemmende for opgaveløsningen. –  Standardisering, effektivisering og maksimering i forhold til ”midlerne/-ressourcerne”
og ”udbyttet/produktet” bliver succeskriterier for opgaveløsningen.
MiKS 2 38 Teknokrati
- Undertrykkelse = Teknologi = Fornuft = Sandhed (1) • 
Sandhed er produkt af videnskabelig tænkning og den videnskabelige sandhed
legitimerer Teknokratiet (og ikke Gud eller nogen anden instans).
• 
Teknokratiet og den avancerede teknologi er produkt af et bestemt erkendelses-ideal
og det er den naturvidenskabelige eksperimentelle metode. Som sådan er det
naturvidenskaberne og de tekniske ingeniørvidenskaber, der har muliggjort og
frembragt det 20. århundredes moderne (industri)samfund/Teknokratiet. • 
Note: Denne selvfølgelige anknytning imellem teknik og naturvidenskab er af
forholdsvis ny dato. Oprindeligt var det tekniske og det videnskabelige adskilte
sfære uden særlig tilknytning. Teknikken og teknisk udvikling var tæt knyttet til
erfaringer i praksis og de dominerende områder for teknisk udvikling var søfart og
militæret. Midt i det 1700-tallets England opstår en klasse af ”civile” teknikere og
konstruktører, der i stigende grad etablerer forbindelse mellem teori og praksis. I
Frankrig grundlægges i 1747 den første egentlige skole, der uddanner ingeniører
(hovedsagligt militært regi; det sker først i 1840’erne i England). Det sker i Danmark i 1829 i København. Det er først i 1800-tallet at naturvidenskaben bliver
decideret nødvendig for den teknologiske udvikling; fx. i forbindelse med
udviklingen af elektricitet og den kemiske industri. I dag er frembringelsen af
avanceret teknologi utænkelig uden et videnskabeligt grundlag eller bidrag. MiKS 2 39 Teknokrati
- Undertrykkelse = Teknologi = Fornuft = Sandhed (2) • 
Marcuse bruger i den sammenhæng betegnelsen: Tekno-videnskab. Således
mener Marcuse, at teknikken og naturvidenskaben er kommet til at eksistere i et
gensidigt afhængighedsforhold: –  Naturvidenskaben er uundværlig for den teknologiske udvikling. –  Naturvidenskaben er blevet afhængig af teknologien. –  Eksempler kan være CERNs gigantiske partikelgenerator eller
computerbaserede simulationsprogrammer - teknologier der producerer
virkelighed!?
• 
Problemet består i at ALT på denne måde bliver gjort til ”objekt” for den teknovidenskablige fremgangsmåde og erkendelsesinteresse (”kalkulation” og
”kontrol”).
• 
Det er kardinalpunktet for den positivismestrid, der i særdeleshed har præget den
videnskabsteoretiske debat i 1960’erne og 1970’erne, hvor bl.a. Jürgen Habermas
teori om erkendelsesinteresser var/er toneangivende (mere herom femte og sjette
kursusgang, når I skal høre om Frankfurter Skolen og kritisk teori, og når I skal
høre om Jürgen Habermas vis samfundsforståelse tager udgangspunkt hos
Marcuse).
MiKS 2 40 Teknokrati
- Undertrykkelse = Teknologi = Fornuft = Sandhed =
Virkeligheden ( = ideologisk) • 
Fra sit udsigtspunkt i USA (1964) ser Marcuse intet reelt alternativ til Teknokratiet
og han ser ikke noget i sin horisont, der kan udfordre Teknokratiets altdominerende ideologi:
– 
Fordi tekno-videnskaben og det naturvidenskabelige erkendelsesideal, der legitimerer
Teknokratiet har dominerende status (”Sandheden”) og tekno-videnskaben har
overbevisende fortrængt al opposition som ”irrationel”; fx. religion og kunsten.
–  Fordi (ikke mindst) tekno-videnskaberne har bidraget til en kolossal stigning i velstand
og velfærd i det moderne samfund, hvor de fleste livsfornødenheder er blevet
selvfølgelige goder (i al fald i visse dele af verden).
• 
Det kan godt være at borgerne (møntet hovedsageligt på den nye og meget store
amerikanske og europæiske middelklasse) er undertrykte og fremmedgjorte, men det
er også blevet tydeliggjort, at den politiske majoritet af samfundsborgerne
(middelklassen) har meget mere at miste end blot sine “lænker”. Marcuse ser
derfor ingen eller kun ringe mulighed for at mobilisere til ”revolution” rettet
mod tekno-videnskaben og Teknokratiet.
• 
Ifølge Marcuse er det denne dominans, der giver teknologien en undertrykkende og
passiviserende virkning, og som sådan er denne virkning totalt set forstået som
Teknokratiets magtopretholdende ideologi.
MiKS 2 41 #3 Five Things We Need to Know About
Techonological Change (Postman, 1998) •  Der vil altid være en pris at betale for nye teknologiformer - ny teknologi
har konsekvenser.
•  Der vil altid være vindere og tabere i forbindelse med nye teknologiformer - og vinderne vil altid forsøge at overbevise taberne om, at de også
har vundet noget.
•  Der er indbygget/designede egenskaber i teknologiformer, som giver
bestemte politiske og sociale ideer mulighed for at kunne realiseres i
praksis - og andre politiske og sociale muligheder begrænses.
•  Teknologisk forandring er ikke at forstå som additiv; den skal forstås
økologisk - samfundet er ikke et samfund med et fjernsyn eller internet,
men et forandret samfund.
•  Vi er tilbøjelige til at teknologiformer gives mytisk status - selvom
teknologien er menneskeskabt, så tror og opfører vi os som om
teknologien er en uforanderlig naturkraft. MiKS 2 42 