HØJSKOLEN OG HØJSKOLEENGEN I RØDDING ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER INDHOLD Indledning3 Rødding4 Rødding Højskole 6 Højskolens gård- og uderum 8 Højskoleengen16 Kunstprojekt21 Søstrenes Hus22 Rødding Højskole Flors Allé 1 6630 Rødding T: 74842284 E: [email protected] Organisation23 Tidsplan23 Økonomi24 Bilag A - Rødding Højskole, årsrapport 2013 INDLEDNING De grønne områder omkring Rødding Højskole skal omdannes til grønne oaser. Omdannelsen af de grønne områder skal være med til at knytte byen og højskolen tættere sammen, både i hverdagen og i forbindelse med de forskellige arrangementer der afholdes på højskolen. Der skal skabes attraktive åndehuller, hvor natur, kultur og historie smelter sammen og understreger Røddings kulturhistoriske værdi, og flere skal finde det naturligt som en del af dagligdagen, at besøge højskolen og udnytte de udearealer, der er omkring højskolen. Rundt omkring højskolen er der en masse mindre gårdog uderum, disse skal begrønnes og gøres til attraktive opholdssteder – for skolens elever og gæster, men også for borgerne i Rødding. Ved at få etableret de grønne områder rundt om skolen, skabes der et attraktivt miljø der understreger Højskolens historie, arkitektur og udtryk. Højskoleengen skal omdannes til en bypark med handicaptilgængelige stier, legepladser, bålplads, amfiteater med mere. Bækken skal åbnes hele vejen gennem engen og i den sydlige ende skal der etableres en sø. Området kommer til at fungere som en bypark og bliver et attraktivt supplement til de funktioner der allerede i dag er i Rødding. Der skal også udarbejdes et eller flere kunstværker der skal opstilles på arealerne. Kunstværkerne skal fortælle om den historie og kultur der er i området og blive et vartegn for Højskoleengen. Projekterne er hver især selvstændige projekter, som er flettet sammen i et større sammenhængende projekt. Det overordnede formål med projektet er at opgradere udearealerne i forbindelse med højskolen og skabe natur- og kulturoplevelser for byens borgere. Projektet omhandler blandt andet: • Højskoleengen - etableringen af et offentligt grønt område og samlingssted centralt i byen • Reetablering og begrønning af højskolens mange gårdrum og udearealer • Udvidelse af parkeringsfaciliteterne • Nedrivning af en slidt og faldefærdig bygning (Vejen Kommune står for den del) og omdannelse af grunden til en grøn indgang til byen, som en del af projektet Højskoleengen • Opstilling af ”kunstværker med ånd” på Højskoleengen • Renovering af Søstrenes Hus Omdannelsen af området skal knytte byen og højskolen tættere sammen, både i hverdagen og i forbindelse med de forskellige arrangementer, der afholdes på skolen. Der skal skabes attraktive åndehuller, hvor natur, kultur og historie smelter sammen og understreger Røddings kulturhistoriske værdi. Åndehullerne er placeret på vejen til/fra den nordvestlige del af byen og vil med sin indretning indbyde til ophold, gåture med mere, hvorved projektet giver merværdi til de nærliggende boligområder. Etableringen af Højskoleengen og de andre projekter vil også gavne byens skoler, da de nu får adgang til naturen på tæt hold, ligesom det i høj grad vil gavne Rødding Højskole, der vil få et attraktivt grønt område lige uden for døren. Samspillet mellem højskolen og naturen har altid været vigtigt for Rødding Højskole og projektet skal derfor være med til at give eleverne adgang til natur- og kulturoplevelser. Ved at etablere Højskoleengen vil der blive skabt et område, hvor byens borgere, højskolens elever og mange andre kan samles, hvor der kan fortælles historier, høres musik, afholdes byfest og meget, meget mere – Højskoleengen vil være med til at skabe en mere sammenhængende by. Projektet for Højsskoleengen består blandt andet af Lokalplan 243, der er vedtaget i juni 2013 og en dispositionsplan og beskrivelse, der er udarbejdet af have- og landskabsarkitekt Ellen Lærke Jørgensen i februar 2013. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Rødding Højskole, Sognekirken, Frimenigheden og Vejen Kommune. Efterfølgende er plejecenteret Enghaven også kommet med som samarbejdspartner. Side 3 RØDDING Rødding er tidligere kommunecenter og har derfor et stort opland, hvilket også er med til at styrke Rødding som en stærk kulturby og driftig handelsby. Rødding har haft en jævn tilgang af indbyggere over de senere år, hvilket der kan være flere grunde til. En af grundene er den gode placering i forhold til ”den østjyske millionby”, der betyder, at der er 250.000 arbejdspladser inden for en times kørsel fra Rødding. En anden grund er byens størrelse. Rødding er tilpas stor til at have de nødvendige servicefunktioner, men har samtidig kvaliteterne ved at være en mindre by med tæt forbindelse til naturen og sammenhold borgerne imellem. Rødding har også et stærkt forenings- og kulturliv, hvor folk engagerer sig i byens aktiviteter. Derfor har Rødding blandt andet et stort idrætscenter med svømmehal, fitnesscenter og bowlingbaner, et stort udendørs boldspilsanlæg, biograf med flere sale og premierefilm, bibliotek, lægehus, adskillige tandlæger, apotek, bager, tøjbutikker, to supermarkeder, to skoler – i det hele taget alt det nødvendige for hverdagen. UDVIKLINGSPLAN Rødding er en by med mange engagerede borgere, hvilket blandt andet kom til udtryk, da der i 2010 blev lavet en udviklingsplan for Rødding. I forbindelse med udarbejdelsen af planen blev der afhold workshops og nedsat arbejdsgrupper. Formålet med uviklingsplanen var blandt andet at definere byens fremtidige rolle i forhold til omgivelserne samt udpege nogle projekter, der kan være med til at styrke byen både med henblik på livskvalitet og oplevelser og med henblik på fremtidige bosætning. I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen blev der udpeget nogle fokusområder, der skulle arbejdes med for at styrke byen, herunder blandt andet ”Byens landskaber”, hvor der er fokus på tilgængelighed, variation og fællesskab. Et andet fokus var ”Røddings profil”, hvor et af de elementer, der blev fokuseret på var at skabe oplevelser og fortælle historier ved hjælp af de fysiske rammer. Der blev efterfølgende udvalgt en række projekter, som de nedsatte Side 4 RØDDING RØDDING HØJSKOLE arbejdsgrupper skulle arbejde med at udvikle. Et af disse projekter er ”Højskoleengen”. BORGERNE Rødding har som tidligere nævnt mange engagerede og aktivt deltagende borgere, hvilket ses ved de forskellige arrangementer i byen og i foreningslivet. Men det er ikke kun de ”sjove” opgaver, borgerne deltager i, det er også praktiske opgaver som for eksempel mindre anlægsopgaver samt vedligeholdelse og pasning af forskellige områder. Rødding har for eksempel tre legepladsgrupper, et sti-laug og en bænkepudser-gruppe, der består af frivillige borgere, der ugentligt slår græs, udfører mindre vedligeholdelsesopgaver og deltager i mindre anlægsprojekter sammen med kommunens medarbejdere, således at pengene rækker længere og byen og dens kvaliteter styrkes og udbygges. De engagerede borgere er et stort plus for Rødding både i forhold til byens evne til at tiltrække og fastholde indbyggere og for sammenholdet og fællesskabet. Rødding Højskole Rødding Frimenighed Højskoleengen Rødding Sognemenighed Luftfoto med markering af projektområdet. Side 5 RØDDING HØJSKOLE Rødding Højskole blev etableret i 1844 og er verdens ældste højskole. Højskolen har fungeret som et kulturelt fyrtårn, hvor lokalbefolkningen og sønderjyderne i generationer er mødtes, dels med hinanden og dels med højskolens elever, kursister og gæster. Højskolen ligger i grænselandet, hvilket har givet mulighed for et tæt samarbejde med Sydslesvigsk Forening og Grænseforeningen om konferencer og kurser, der skal oplyse om grænselandet og dets særlige mindretalsforhold. Højskolen deltager også aktivt i arbejdet for, at grænselandet ikke skal blive udkantsområde, men fortsat udvikle sig og tiltrække nye beboere. Højskolen har til huse i en tidligere herrefogedgård fra 1832, hvor der løbende er blevet renoveret og bygget til. Den seneste renovering blev færdig i 2013, hvor skolens gamle stald- og ladebygning er blevet ombygget til moderne undervisningslokaler og opholdsrum. Ved de forskellige om- og tilbygninger har det været vigtigt at bevare kendetegn og karakteristika fra det oprindelige gårdanlæg, således at højskolens udspring i landbrugskulturen til stadighed afspejler sig i arkitekturen; dette kommer blandt andet til udtryk ved, at alle skolens bygninger ligger centreret omkring en række gårdrum. eller korte kurser. Den negative udvikling blev vendt til fremdrift, så skolen i dag er genrejst som en velfungerende og moderne højskole, hvor der atter er liv og aktivitet. PLACERING Højskolen har en central placering langs byens vestlige kant med tæt forbindelse til bykernen på den ene side og naturen på den anden. Ved at renovere og begrønne højskolens udearealer og opbygge Højskoleengen til et attraktivt grønt område med mange muligheder trækkes naturen tættere på borgerne og bliver et frirum tæt på bykernen, som alle kan benytte. • Rødding Højskole er verdens ældste højskole. • Da højskolen blev etableret i 1844 var det hovedsagelig elever fra landet, der gik på skolen. • Frem til krigen i 1864 gik der en enklavegrænse tværs gennem højskolen og delte den i to, så den ene del lå i kongeriget Danmark, mens den anden del lå i hertugdømmet Slesvig. • Rødding Højskole havde i 2013 65 årselever fordelt på to lange kurser for unge mennesker og 24 korte kurser for folk i alle aldre samt 150 offentlige foredrag og arrangementer. HØJSKOLEN OG BYEN Siden Rødding Højskole blev oprettet, har den været en aktiv del af byen og bylivet. Højskolen har ligeledes været med til at skabe sammenhold i nærområdet. Det er blandt andet sket ved, at skolens elever har brugt byen og dens faciliteter, ligesom højskolen har inviteret borgerne indenfor til koncerter, foredrag, debatmøder, teaterforestillinger og forskellige andre arrangementer som eksempelvis fejring af befrielsen den 4. maj 1945 og store grundlovsarrangementer. I nogle år var højskolen i alvorlig krise med truende konkurs og udsigt til lukning i 2006. Men en bred gruppe af lokale ville det anderledes. Der kom en ny bestyrelse til, og en iværksat indsamling gav 3,8 mio. kr. Et nyt forstanderpar blev ansat på en tom skole, hvor der hverken var elever Side 6 Elever i højskolens nyrenoverede undervisningslokale. Rødding Højskoles hovedbygning set fra gårdspladsen. Sang på højskolen. Grundlovsmøde på højskolen. Side 7 HØJSKOLEN GÅRD- OG UDERUM Rødding Højskoles arkitektur bærer præg af, at stedet oprindelig var et landbrug, hvor der siden 1844 også har været drevet højskole. Senere tiders udbygninger har taget udgangspunkt heri således, at højskoles udspring i landbrugskulturen i dag tydeligt manifesterer sig i arkitekturen ved, at der er blevet skabt en række gårdrum. Det er indretningen af disse gård- og uderum, dette projekt retter sig imod. Højskolens gårde ønskes indrettet, så de stadig opleves som afgrænsede rum indrammet af bygninger og beplantning. Der laves flere indgange til og forbindelser mellem gårdrummene, hvorved det bliver nemmere at ”sive” omkring og opleve højskolens forskelligartede gård- og uderum. Nogle gårdrum tænkes indrettet til ophold for mange mennesker på én gang, andre steder stilles der blot få bænke op, hvorved der skabes et uformelt mødested. Kombinationen af de forskellige gårdrum og forbindelsen mellem dem, skaber helhed og sammenhæng omkring højskolen samt med Højskoleengen, der etableres i umiddelbar forbindelse med højskolen. Gård- og uderummene ligger desuden naturligt på vejen for beboerne nordvest for Højskolen, når de skal ned i byen. Projektet vil derfor også åbne den nordvestlige del af Rødding for byens øvrige borgere og på den måde skabe en mere sammenhængende by. Billeder af skolens gård- og uderum der skal istandsættes og begrønnes; fra toppen er det Avlsgården, Elevgården og Brændegården. På næste side ses Området ved bækken øverst og Biblioteksgården nederst. Side 8 Side 9 AVLSGÅRDEN BRÆNDEGÅRDEN ELEVGÅRDEN OMRÅDET VED BÆKKEN Oversigt over Højskolens gård- og uderums placering i forhold til hinanden. Side 10 BIBLIOTEKSGÅRDEN BIBLIOTEKSGÅRDEN Tidligere lå her en kvadratisk sø/bassin, der passede til den japanskinspirerede biblioteksbygning, men som i dag er omdannet til have. Det japanske præg ønskes genskabt ved, at der laves to lange smalle vandspejle parallelt med biblioteksbygningen, hvor der placeres store trædesten, så vandet kan krydses. Der laves tre kvadratiske trædæk med et let svævende præg forskudt i midten af Biblioteksgården, hvor der opstilles borde og bænkesæt, som indbyder til ophold. Beplantningen af bunddække og prydgræsser giver et enkelt og karakterfyldt udtryk, der passer til det japanske tema. Gården omkranses fortsat af en pergola med klatrevin. Side 11 ELEVGÅRDEN En stor bred siddeplint i træ fylder åbningen mellem Biblioteksgården og Elevgården. Der opsættes listehegn, der beplantes med klatrevildvin omkring hushjørnerne ved Laden og Elevfløjen for at bryde den trækvind, der er i gården. Gården er både et gennemgangsområde og et opholdssted. Der lægges flisefelter, som brydes med pikstensbånd på tværs af gården og langs bygningerne. Der opsættes bænke og plantes lave hække, hvorved der skabes små intime rum, ligesom der plantes mindre træer, der bryder elevbygningens lange facade. Der opføres også et halvtag, der beplantes med slyngplanter, så det ikke virker så tydeligt men i stedet ligner en pergola. Side 12 ALVSGÅRDEN Der lægges brede pikstensbånd langs kontorets (tidligere majeri) facade ligesom dem, der allerede ligger langs Stalden og Laden for at understrege, at det er bygninger med alder og historie. Desuden plantes der høje hække for at for at skjule plankeværket langs containerpladsen, ligesom de vil være med til at slutte gårdrummet. Avlsgårdens belægning skal virke helstøbt, selvom området gennemskæres af kørende biler. Den samlende belægning i gårdrummet er en enkel grusbelægning. Fra vindfanget ledes eleverne visuelt på rette vej til hovedbygningen ved at to rækker brosten afslutter grusstien. De eksisterende træer bevares, og der plantes nye træer og lave hække i forbindelse med træerne for at strukturere og formgive gården. Træerne og hækkene skal samtidig være med til at understrege, at Avlsgården ikke er en parkerings- eller vendeplads, men er et gennemgangsområde. Side 13 BRÆNDEGÅRDEN Der opsættes cykelskure, som vil være med til at skabe endnu et helstøbt gårdrum ved at afslutte området og danne en kant. Cykelskurene bygges i samme stil som dem, der er opsat på naboens grund. Der plantes enkelte lindetræer og bøgehække for at give en rumlig opfattelse og sikre, at biler ikke parkerer for tæt på pedellens port. Mod syd afsluttes Brændegården af en fylding buskbeplantning. Brændegården vil således fungere både som p-plads men også som gennemgangsområde, der vil være med til at åbne det rekreative område omkring bækken op for Røddings nordvestlige bydel og dets beboere. Side 14 OMRÅDET VED BÆKKEN Den stærkt medtagede mur mellem Elevfløjen og bygningen syd for Biblioteksgården erstattes af et højt plankeværk med en dør. På vestsiden af plankeværket laves et trædæk med siddetrin, der indbyder til ophold, hvor man kan slå sig ned med hynder og puder og nyde syd- og vestsolen. Længere nede mod bækken laves der igen siddetrin kombineret med større træflader, så man kan sidde på trinene eller placere borde/bænke på fladerne. Der opsættes to nye broer, og krattet på den anden side af bækken tyndes ud, så det kan passeres og der skabes forbindelse til Højskoleengen. Side 15 HØJSKOLEENGEN Højskoleengen ligger mellem tre af byens vartegn; byens to kirker og Rødding Højskole. Med denne placering er Højskoleengen med til at knytte de tre steder sammen og skabe rammerne for en samhørighed mellem naturen, kulturen og historien. Ved at gennemføre projektet omkring Højskoleengen styrkes Røddings kulturelle brand, og byen kommer til at fremstår mere interessant, levende og grøn. I dag fremstår arealet som en græsplæne/mark, hvor der er opsat fodboldmål og træningspavilloner, ligesom arealet bruges til parkering, hvis der er store arrangementer på højskolen. Søstrenes Hus med Flors Allé i baggrunden. På plantegningen ses Højskoleengen indrettet med en bæk, to søer, festplads, legepladser og meget andet. Højskoleengen skal være et samlingssted for byens borgere og højskolens elever, et sted, hvor der er mulighed for natur- og kulturoplevelser og et sted, hvor sammenholdet og fællesskabet styrkes. Projektet for Højskoleengen er delt op i flere mindre dele, der til sammen udgør det samlede projekt. De forskellige dele er beskrevet på de næste sider. Kig op af Kirkebakken mod frimenighedskirken. Højskoleengen set fra Flors Allé med kig mod sognekirken. Side 16 Dispositionsplan - Godkendt af Ribe Stift Bilag 4 Lokalplan 243 Dispositionsplan for Højskoleengen. Side 17 Dispositionsplan - Godkendt af Ribe Stift Bilag 4 Lokalplan 243 22. Sti 1. Bækken 18. Træningspavilloner 16. Leg B 21. Skoven mod vest 9. Kirkebakken 12. Højskolens have nord for Flors Allé 17. Bålhytte 19. Busketter i skoven 14. Skoven nord for sognekirken 13. Flors Have 8. Flors Allé 15. Leg A 6. Amfiteater 20. Skoven mod syd 10. Genforeningsstenen 3. Engen 5. Festplads/boldbane 2. Søerne 7. Rødding Kirkevej 4. Overdrev 11. Ribevej Vejen Kommune Side 18 12 1. BÆKKEN Rødding bæk er i dag rørlagt på en del af strækningen. Det er ønsket, at bækken åbnes og føres gennem Højskoleengen, inden den kobles på den eksisterende bæk ved højskolens elevfløj. For at give adgang fra Flors Allé til Højskoleengen skal der etableres en bro over bækken. Der, hvor bækken løber gennem skoven, tyndes skoven for selvsåning i et 10-15 meter bredt bånd, så bækkens forløb visuelt kan følges over en lang strækning. Dog bevares der flere solitære træer langs brinken, da de ikke tager udsynet, men tværtimod understreger bækkens forløb. 2. SØERNE Der skal etableres søer i den østlige del af Højskoleengen langs Ribevej. Søerne skal opbygges med relativt flade brinker, så vandstanden i søerne kan stige og falde afhængig af vandmængden. Den opgravede jord fyldes på de lavtliggende engarealer, så niveauet udlignes. Etableringen af bækken og søerne skal være med til at give større biodiversitet i området ved at tiltrække flere dyrearter. 3. ENGEN Store dele af området omkring den nyåbnede bæk og de to søer skal fremstå som enggræs, det vil sige halvlangt græs, der slås 1-4 gange om året. Området kan også afgræsses af for eksempel får eller kvæg. 4. OVERDREV Området syd for sognekirken, hvor Kirkekroen ligger i dag, kan også fremstå som et ekstensivt areal med halvlangt græs, der slås 1-4 gange årligt eller afgræsses som engarealet. Der kan etableres grupper af spredt beplantning enten som frugttræer eller en anden træsort. Arealet kan på den måde blive et stiliseret overdrev. Inddragelsen af denne del i projektet kræver, at Vejen Kom- mune afslutter forhandlingerne om køb af grunden og får fjernet den faldefærdige kirkekro. 5. FESTPLADS/BOLDBANE Dette område ligger som et klippet græsområde med mulighed for forskellige aktiviteter af begrænset varighed. Det klippede græs danner kontrast til det mere vilde enggræs. Festpladsen/boldbanen drænes for at give mulighed for brug, da området er meget vådt. 6. AMFITEATER Der laves et mindre amfiteater, hvor der kan spilles musik, teater, holdes taler eller lignende. Amfiteateret bygges op, hvor det i forvejen skråner, og de brede siddetrin markeres for eksempel med egesveller eller lignende. 7. RØDDING KIRKEVEJ Rødding Kirkevej får helt ny status og nyt udtryk, når den føres gennem de to engområder med sø på hver side. Udtrykket kan yderligere forstærkes ved at omlægge Rødding Kirkevej med enten en grus- eller brostensbelægning. 8. FLORS ALLÉ Dele af Flors Allé er i dag grusbelagt, mens andet er belagt med asfalt. For at give et sammenhængende udtryk tænkes hele strækningen belagt med grus. De parkeringspladser, der i dag er foran Søstrenes Hus, fjernes, så der bliver plads, til at det grønne område og bækken kan strække sig herud og gribe fat i byen. Træbeplantningen langs Flors Allé er gammel, og nogle af træerne er ved at være udlevede. Da der stadig ønskes træer langs Flors Allé, skal der indplantes nye træer. 9. KIRKEBAKKEN Parkeringspladsen ved frimenighedskirken udvides, så der bliver plads til to rækker parkerede biler, ligesom fortovet langs Kirkebakken fjernes og anlægges i grus, så vejen får samme udtryk, som den har længere oppe. 10. GENFORENINGSSTENEN Genforeningsstenen kan bevares på sin nyværende placeSide 19 ring ved Søstrenes Hus eller flyttes længere ud mod Ribevej (som der er indtegnet på disponeringsplanen). Fælles for begge løsninger er, at stenen stadig opstilles med cirklen af de mindre grænsesten omkring den store sten og med Højskoleengen i baggrunden. 11. RIBEVEJ Vejplantningen af lind bevares langs Ribevej, men et par af træerne ved de nye søer fjernes, så der bliver frit kig ud over søerne og op til sognekirken. 12. HØJSKOLENS HAVE NORD FOR FLORS ALLÉ Nogle af de store rododendroner fjernes, så haven virker mere åben. Jakob Knudsens mindesten flyttes hen foran de store rododendroner. 13. FLORS HAVE Denne del må gerne fremstå som en afskærmet helhed. Nye busketter plantes som afgrænsning ned mod bækken og op mod højskolens elevfløj, så området bliver afgrænset, men stadig med adgang gennem beplantningerne. 14. SKOVEN NORD FOR SOGNEKIRKEN Skoven er sammensat af forskellige træer, hvor der ses en grov inddeling i tre sektioner med henholdsvis eg, birk og bøg. Der tyndes ud i træerne, således at denne opdeling styrkes og træerne kan udvikle sig og få bredere kroner. 15. LEG A Dette område er primært til de yngre børn med sandkasse, klatretårn/-net, balanceelementer og lignende. Der kan også etableres et område med vandleg nær bækken. 16. LEG B Dette område er til de større børn og opbygges med forskellige former for fysiske udfordringer, hvor der kan etableres forhindringsbaner, klatrevægge, rappelling og lignende. Legepladsen ligger i den opvoksede skov, og træerne kan derfor indgå i aktiviteterne og forhindringerne. 17. BÅLHYTTE Bålhytten kan bruges af byens borgere, eksempelvis som madpakkeskur eller i forbindelse med arrangementer. Side 20 18. TRÆNINGSPAVILLONER Træningspavillonerne, der allerede er opsat i området, flyttes, så de kommer tættere på højskolen. Deres nuværende placering er uhensigtsmæssig i forhold til den nye indretning, hvor de ikke bliver brugt meget på den nuværende placering. Træningspavillonerne er Rødding bys inventar, og skulle den nye placering tæt på højskolen afholde borgerne fra at benytte dem, kan der også findes en anden placering til pavillonerne et sted i byen. 19. BUSKETTER I SKOVEN Der indplantes slyngende busketter i den udtyndede skov, der kan danne rammen om legeområderne og bålhytten. Busketterne bryder vinden fra vest og skaber læ i områderne. 20. SKOVEN MOD SYD Der plantes et fyldigt bryn i skovens afslutning mod syd, som herved giver afskærmning til sognekirkens materialeplads. 21. SKOVEN MOD VEST Der går en sti langs marken i skovens vestlige ende. Stien ligger fint på indersiden af et tjørnehegn, der dog skal beskæres en smule. 22. STI Der laves stier gennem skoven og engen. Disse stier forbindes til Flors Allé og andre omkringliggende stier og veje. De anlægges som gode handicapvenlige gangstier i sti- eller slotsgrus, der giver et uformelt udseende, men en god gangflade. Der opsættes belysning langes en del af stierne, så det er trygt at færdes gennem området om aftenen. KUNSTPROJEKT Som en del af etableringen af Højskoleengen og renoveringen af højskolens gårdrum, er der også indtænkt et kunstprojekt. Kunstprojektet skal være med til at understege den ”åndelige trekant”, der dannes af højskolen og de to kirker ved at give oplevelser, når man færdes gennem området. Der er ikke lavet en endelig plan for kunstprojektet, men det er tanken, at en kunstner som eksempelvis Jens Galschiøt eller Christian Lemmerz kunne lave et eller flere ”kunstværk(er) med ånd”, der kunne opstilles på Højskoleengen. Anslået budget 500.000 kr. Skulptur af Jens Galschiøt. Skulptur af Christian Lemmerz. Side 21 SØSTRENES HUS Søstrenes Hus er beliggende for enden af Flors Allé og har efter søstrenes død stået tomt. Huset, der er byens ældste hus fra omkring 1750, er velbevaret og rummer en vigtig kulturhistorisk fortælling, både for Rødding som by og for Sønderjylland. Huset er ikke med i projektet omkring Højskoleengen og højskolens gård- og udearealer, men tænkes som et selvstændigt projekt. Huset ønskes opkøbt og renoveret så det kan benytets som legatbolig eller lignende. Beboere i legatboligen vil kunne undervise på og benytte højskolens faciliteter. Anslået budget 3.500.000 kr. Søstrenes Hus set fra Ribevej op mod Rødding Højskole. Side 22 ORGANISATION Rødding Højskoles bestyrelse Styregruppe* Rådgiver Forstander Mads Rykind-Eriksen Ellen Lærke Jørgensen Landskabsarkitekt Projektleder Rådgiver Janni Kollerup** Vejen Kommune Teknik & Miljø Vejen Kommune Entreprenører *STYREGRUPPE Bestyrelsesrepræsentanter for: • Rødding sognemenighed • Rødding frimenighed • Rødding Højskole • PlejecenterEnghaven • Forum Rødding (lokalråd) Frank Smith-Hansen Politiker og medlem af økonomiudvalget i Vejen Kommune - samt erhvervsdrivende i Rødding. **PROJEKTLEDER Janni Kollerup Civilingeniør i Arkitektur og Design Team Projekt, Teknik & Miljø, Vejen Kommune Har blandt andet arbejdet med anlægsdelen af Kongeåsti-projektet (der har fået 9 mio. kr. fra blandt andet Grøn vækst og den A.P. Møllerske støttefond) - herunder udbud, kontrahering og tilsyn med anlægsarbejdet. TIDSPLAN Der er udarbejdet en dispositionsplan for både Højskoleengen og højskolens gård- og uderum, ligesom lokalplanen for Højskoleengen er godkendt, og de relevante myndigheder har givet en forhåndsgodkendelse i forhold til de fornødne tilladelser. Hen over sommeren og i efteråret 2014 søges der forskellige fonde, ligesom der laves en indsamling hos lokalbefolkningen og de erhvervsdrivende i Rødding. I vinteren 2014/15 igangsættes en del af projektet, da de bevilligede LAG midler skal være brugt inden juni 2015. Således færdiggøres en lille del af projektet i andet kvartal 2015, mens resten igangsættes i den periode og forventes at stå færdig inden udgangen af 2016 – afhængig af krav, ønsker ol. fra de forskellige fonde der søges. Jordarbejde Beplantning El Brolægning Legeplads .... Udarbejdning af ansøgningsmateriale April-August 2014 Ansøgning - diverse fonde August-Oktober 2014 Ansøgning - erhvervsdrivende i Rødding August-Oktober 2014 Folkeaktier August-Oktober 2014 Miniprojekt (LAG midler) Detail projektering Oktober-November 2014 Udbud - miniprojekt November-December 2014 Anlæg Februar- Marts 2015 Færdiggørelse Marts-April 2015 Højskoleengen + gård- og uderum Detail projektering Januar-Februar 2015 Udbud Februar-Marts 2015 Anlæg Marts-Juni 2015/16 Færdiggørelse Juni-Juli 2016 Anlæg af p-plads Marts-Juni 2016 Kunstprojekt Januar-Juni 2016 Side 23 ØKONOMI UDGIFTER A11 ‐ Ribevej A12 ‐ Højskolens Have A13 ‐ Flors Have A14 ‐ Skoven nord for 6.250 25.000 31.250 31.250 A15 ‐ Leg A 200.000 kr. SPEC A16 ‐ Leg B A17 ‐ Bålhytte 468.750 kr. 93.750 kr. INDT A18 ‐ Træningspavilloner A19 ‐ Busketter 12.500 kr. 27.500 kr. MAN A20 ‐ Skoven mod syd A21 ‐ Skoven mod vest A22 ‐ Sti 12.500 kr. 12.500 kr. 140.625 kr. Anlæg i alt, post A 2.701.250 kr. Uforudsete udgifter, 15% 405.188 kr. I alt 3.106.438 kr. Projektleder, 5% 155.322 kr. I ALT, afrundet 3.270.000 KR. INDTÆGTER POST A ‐ HØJSKOLEENGEN kr. kr. kr. kr. (14‐07‐2014) USPECIFICEREDE TILSKUD POST B ‐ HØJSKOLENS GÅRD‐ OG UDERUM Højskoleengen, delposter jf. tilbud Pris inkl. moms A1 ‐ Bækken A2 ‐ Søerne A3 ‐ Eng A4 ‐ Overdrev 368.750 118.750 18.750 31.250 A5 ‐ Festplads/boldbane 156.250 kr. A6 ‐ Amfiteater A7 ‐ Rødding Kirkevej A8 ‐ Flors Allé A9 ‐ Kirkebakken 68.750 468.750 131.250 269.375 kr. kr. kr. kr. A10 ‐ Genforeningsstenen A11 ‐ Ribevej A12 ‐ Højskolens Have A13 ‐ Flors Have A14 ‐ Skoven nord for 7.500 6.250 25.000 31.250 31.250 kr. kr. kr. kr. kr. A15 ‐ Leg A 200.000 kr. A16 ‐ Leg B A17 ‐ Bålhytte 468.750 kr. 93.750 kr. A18 ‐ Træningspavilloner A19 ‐ Busketter 12.500 kr. 27.500 kr. A20 ‐ Skoven mod syd A21 ‐ Skoven mod vest A22 ‐ Sti 12.500 kr. 12.500 kr. 140.625 kr. Anlæg i alt, post A kr. kr. kr. kr. Delposter Pris inkl. moms B1 ‐ Biblioteksgården B2 ‐ Elevgården B3 ‐ Avlsgården B4 ‐ Brændegården B5 ‐ Område ved bækken USPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT 225.000 263.750 95.625 322.000 391.500‐ Anlæg i alt, post B 1.297.875 kr. Uforudsete udgifter, 15% 194.681 kr. SPECIFICEREDE TILSKUD kr. kr. kr. kr. kr. kr. I alt Vejen kommune 1.492.556 kr. A9 ‐ Etablering af parkeringsplads jf. tilbud Projektleder, 5% LAG Vejen I ALT, afrundet 74.628 kr. 1.570.000 KR. SPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT 465.000 kr. Overslagspris inkl. moms INDTÆGTER I ALT C1 ‐ Kunstprojekt 465.000 kr. 500.000 kr. MANGLENDE FINANSIERING Andre projekter, i alt ‐4.975.000 kr. 500.000 kr. Uforudsete udgifter, 15% 75.000 kr. I alt 575.000 kr. 2.701.250 kr. Projektleder, 5% 28.750 kr. Uforudsete udgifter, 15% 405.188 kr. I ALT, afrundet 600.000 KR. I alt 3.106.438 kr. Projektleder, 5% 155.322 kr. SAMLEDE UDGIFTER 5.440.000 kr. I ALT, afrundet 3.270.000 KR. POST B ‐ HØJSKOLENS GÅRD‐ OG UDERUM Delposter Pris inkl. moms B1 ‐ Biblioteksgården B2 ‐ Elevgården B3 ‐ Avlsgården B4 ‐ Brændegården B5 ‐ Område ved bækken 225.000 263.750 95.625 322.000 391.500 Anlæg i alt, post B 1.297.875 kr. Side 24 Uforudsete udgifter, 15% kr. kr. kr. kr. kr. 194.681 kr. Hele Post B ‐ Højskolens gård‐ og uderum ANDRE PROJEKTER 215.000 kr. 250.000 kr. A9 ‐ E LAG Hele (14‐07‐2014) INDTÆGTER USPECIFICEREDE TILSKUD kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. USPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT ‐ kr. SPECIFICEREDE TILSKUD Vejen kommune 215.000 kr. A9 ‐ Etablering af parkeringsplads jf. tilbud LAG Vejen 250.000 kr. Hele Post B ‐ Højskolens gård‐ og uderum kr. SPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT 465.000 kr. kr. kr. INDTÆGTER I ALT 465.000 kr. kr. kr. MANGLENDE FINANSIERING ‐4.975.000 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. KR. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Side 25 RØDDING HØJSKOLE | FLORS ALLÉ 1 | 6630 RØDDING | T: 74842284 | E: [email protected] BILAG A RØDDING HØJSKOLE - ÅRSRAPPORT 2013
© Copyright 2024