1. No category

HØJSKOLEENGEN OG HØJSKOLEN I RØDDING
ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER
INDHOLD
Rødding Højskole
Flors Allé 1
6630 Rødding
T: 74842284
E: [email protected]
Indledning
3
Rødding
4
Rødding Højskole
6
Højskoleengen
8
Højskolens gård- og uderum
14
Kunstprojekt
22
Søstrenes Hus
23
Organisation
24
Tidsplan
25
Økonomi
26
INDLEDNING
Hovedprojektets overordnede mål er at opgradere udearealerne omkring højskolen og skabe natur- og kulturoplevelser for byens borgere. Områderne omkring Rødding
Højskole skal omdannes til grønne oaser med det formål at
binde byen og højskolen tættere sammen, både i hverdagen
og i forbindelse med højskolens forskellige arrangementer.
Der skal skabes attraktive åndehuller, hvor natur, kultur og
historie smelter sammen og understreger Røddings kulturhistoriske værdi, og hvor folk som noget helt naturligt
lægger vejen forbi højskolen og udnytter dens udearealer.
Åndehullerne er placeret på vejen til/fra den nordvestlige
del af byen og vil med sin indretning indbyde til ophold,
gåture med mere, hvorved projektet vil medvirke til at give
merværdi til de nærliggende boligområder.
Hovedprojektet udgøres af to delprojekter:
• Højskoleengen
• Højskolens gård- og uderum
HØJSKOLEENGEN
Højskoleengen skal omdannes til en bypark med handicaptilgængelige stier, legepladser, bålplads, amfiteater med
mere. Bækken skal åbnes hele vejen gennem engen, og i
den sydlige ende skal der etableres en sø. Området bliver et
attraktivt supplement til de funktioner, der allerede i dag er
i Rødding. Herved vil der blive skabt et område, hvor byens
og omegnens borgere og højskolens elever kan samles, hvor
der kan fortælles historier, høres musik, afholdes byfest
og meget, meget mere. Højskoleengen vil være med til at
skabe en mere sammenhængende by.
Som vartegn for Højskoleengen er det tillige planen at
opstille et eller flere kunstværker på arealerne, som skal
afspejle den historie og kultur, der er i området.
HØJSKOLENS GÅRD- OG UDERUM
Rundt om højskolen er der en masse mindre gård- og
uderum, som skal begrønnes og gøres til attraktive opholdssteder for skolens elever og gæster samt for borgerne
i Rødding. Herved skabes der et attraktivt miljø, der understreger højskolens historie, arkitektur og udtryk.
Hovedprojektet vil i høj grad også gavne Røddings skoler,
som får adgang til naturen på tæt hold, ligesom højskolen
vil få et attraktivt grønt område lige uden for døren. Samspillet mellem højskolen og naturen har altid været vigtig
for Rødding Højskole, og projektet skal derfor være med til
at give eleverne natur- og kulturoplevelser.
Gennemførelsen af hovedprojektet vil bestå af følgende
arbejder:
• Reetablering og begrønning af højskolens mange
gård- og uderum
• Højskoleengen - etableringen af et offentligt grønt
område og samlingssted centralt i byen
• Udvidelse af parkeringsfaciliteterne
• Nedrivning af en slidt og faldefærdig bygning (Vejen
Kommune står for den del) og omdannelse af grunden til en grøn indgang til byen, som en del af projekt
Højskoleengen
• Opstilling af ”kunstværker med ånd” på Højskoleengen
• Renovering af Søstrenes Hus
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Rødding
Højskole, Rødding Sognekirke, Rødding Frimenighed, Forum
Rødding og Vejen Kommune, herunder Plejecenteret Enghaven.
Projektet for Højsskoleengen består blandt andet af Lokalplan 243, der er vedtaget i juni 2013. Desuden har haveog landskabsarkitekt Ellen Lærke Jørgensen udarbejdet en
dispositionsplan og beskrivelse for Højskoleengen samt
Højskolens gård- og uderum.
Side 3
RØDDING
Rødding er tidligere kommunecenter og har derfor et stort
opland, hvilket er medvirkende til at styrke Rødding som en
stærk kulturby og driftig handelsby.
Rødding har haft en jævn tilgang af indbyggere over de senere år, hvad der kan være flere grunde til. En af grundene
er den gode placering i forhold til ”den østjyske millionby”,
hvilket betyder, at der er 250.000 arbejdspladser inden
for en times kørsel fra Rødding. En anden grund er byens
størrelse. Rødding er tilpas stor til at have de nødvendige
servicefunktioner, og har samtidig en mindre bys kvaliteter – tæt forbindelse til naturen og sammenhold borgerne
imellem.
Rødding har et stærkt forenings- og kulturliv, hvor folk
engagerer sig i byens aktiviteter. Byen har blandt andet
et stort kultur- og idrætscenter med svømmehal, fitnesscenter og bowlingbaner, et stort udendørs boldspilsanlæg,
biograf med flere sale og premierefilm samt et velassorteret bibliotek. I Rødding by forefindes lægehus, tandlæger,
apotek, bager, tøjbutikker, to supermarkeder, børnehaver
og to skoler – i det hele taget alt det nødvendige for at få
dagligdagen til at fungere.
UDVIKLINGSPLAN
Rødding er en by med mange engagerede borgere, som har
været medvirkende til, at der i 2010 blev lavet en udviklingsplan for Rødding. I forbindelse med udarbejdelsen
af planen blev der afholdt workshops og nedsat arbejdsgrupper. Formålet med uviklingsplanen var blandt andet at
definere Røddings fremtidige rolle i forhold til omgivelserne samt udpege nogle projekter, der kunne være med til at
styrke byen både med henblik på livskvalitet og oplevelser
og med henblik på fremtidige bosætning.
I forbindelse med udviklingsplanen blev der udpeget nogle
fokusområder, der skulle arbejdes med for at styrke byen,
herunder blandt andet ”Byens landskaber”, hvor der var fokus på tilgængelighed, variation og fællesskab. Et andet fokus var ”Røddings profil”, hvor et af de centrale elementer
var at skabe oplevelser og fortælle historier ved hjælp af
de fysiske rammer. Der blev efterfølgende udvalgt en række
Side 4
RØDDING
RØDDING HØJSKOLE
projekter, som de nedsatte arbejdsgrupper skulle arbejde
med at udvikle. Et af disse projekter er ”Højskoleengen”.
BORGERNE
Rødding har som tidligere nævnt mange engagerede og
aktive borgere, hvilket ses ved de forskellige arrangementer
i byen og i foreningslivet. Men det er ikke kun de ”sjove”
opgaver, borgerne deltager i, det er også praktiske opgaver
som for eksempel mindre anlægsopgaver samt vedligeholdelse og pasning af forskellige områder.
Rødding har for eksempel tre legepladsgrupper, et sti-laug
og en bænkepudser-gruppe, der består af frivillige borgere,
der ugentligt slår græs, udfører mindre vedligeholdelsesopgaver og deltager i mindre anlægsprojekter sammen
med kommunens medarbejdere, således at pengene rækker
længere, og byen og dens kvaliteter styrkes og udbygges.
De engagerede borgere er et stort plus for Rødding både
for sammenholdet og fællesskabet og for byens evne til at
tiltrække og fastholde indbyggere.
Projektområde
Rødding Højskole
Rødding Frimenighed
Højskoleengen
Rødding Sognemenighed
Luftfoto med markering af projektområdet.
Side 5
RØDDING HØJSKOLE
Rødding Højskole blev etableret i 1844 og er verdens
ældste højskole. Højskolen har fungeret som et kulturelt
fyrtårn, hvor lokalbefolkningen og sønderjyderne i generationer er mødtes, dels med hinanden og dels med højskolens elever, kursister og gæster.
på en tom skole, hvor der hverken var elever eller korte
kurser. Den negative udvikling blev vendt til fremdrift, så
skolen i dag er genrejst som en velfungerende og moderne,
almen højskole, hvor der atter er liv og aktivitet.
Højskolen ligger i grænselandet, hvilket har givet mulighed for et tæt samarbejde med Sydslesvigsk Forening
og Grænseforeningen om konferencer og kurser, der skal
oplyse om grænselandet og dets særlige mindretalsforhold.
Højskolen deltager også aktivt i arbejdet for, at grænselandet ikke skal blive udkantsområde, men fortsat udvikle sig
og tiltrække nye beboere.
PLACERING
Højskolen har en central placering langs byens vestlige
kant med tæt forbindelse til bykernen på den ene side og
naturen på den anden. Ved at renovere og begrønne højskolens udearealer og opbygge Højskoleengen til et attraktivt grønt område med mange muligheder trækkes naturen
tættere på borgerne og bliver et frirum tæt på bykernen,
som alle kan benytte.
Højskolen har til huse i en tidligere herredsfogedgård fra
1832, hvor der løbende er blevet renoveret og bygget til.
Den seneste renovering blev færdig i 2013, hvor skolens
gamle stald- og ladebygning blev ombygget til moderne
undervisningslokaler og opholdsrum. Ved de forskellige omog tilbygninger har det været vigtigt at bevare kendetegn
og karakteristika fra det oprindelige landbrugsanlæg, således at højskolens udspring i landbrugskulturen til stadighed
afspejler sig i arkitekturen; dette kommer blandt andet
til udtryk ved, at alle skolens bygninger ligger centreret
omkring en række gårdrum.
• Rødding Højskole er verdens ældste højskole.
• Da højskolen blev etableret i 1844 var det hovedsagelig
elever fra landet, der gik på skolen.
• Frem til krigen i 1864 gik der en enklavegrænse tværs
gennem højskolen og delte den i to, så den ene del lå i
kongeriget Danmark, mens den anden del lå i hertugdømmet Slesvig.
• Rødding Højskole havde i 2013 65 årselever fordelt på to
lange kurser for unge mennesker og 24 korte kurser for
folk i alle aldre samt 150 offentlige foredrag og arrangementer.
HØJSKOLEN OG BYEN
Siden Rødding Højskole blev oprettet, har den været en
aktiv del af byen og bylivet. Højskolen har ligeledes været med til at skabe sammenhold i nærområdet. Det er
blandt andet sket ved, at skolens elever har brugt byen og
dens faciliteter, ligesom højskolen har inviteret borgerne
indenfor til koncerter, foredrag, debatmøder, konferencer,
teaterforestillinger og forskellige andre arrangementer som
eksempelvis fejring af befrielsen den 4. maj 1945 og store
grundlovsarrangementer.
I nogle år var højskolen i alvorlig krise med truende
konkurs og udsigt til lukning i 2006. Men en bred gruppe
af folk i lokalområdet og ude omkring i Danmark ville det
anderledes. Der kom en ny bestyrelse til, og en iværksat
indsamling gav 3,8 mio. kr. Et nyt forstanderpar blev ansat
Side 6
Elever i højskolens nyrenoverede undervisningslokale.
Rødding Højskoles hovedbygning set fra gårdspladsen.
Sang på højskolen.
Grundlovsmøde på højskolen.
Side 7
HØJSKOLEENGEN
Højskoleengen ligger mellem tre af byens vartegn – byens
to kirker og Rødding Højskole. Med denne placering er Højskoleengen med til at binde de tre steder sammen og skabe
rammerne for en samhørighed mellem naturen, kulturen og
historien. Ved at gennemføre projektet omkring Højskoleengen styrkes Røddings kulturelle brand, og byen kommer
til at fremstå mere interessant, levende og grøn. I dag er
arealet en græsplæne/mark, hvor der er opsat fodboldmål
og træningspavilloner. Desuden bruges den til parkering,
hvis der er store arrangementer på højskolen.
På plantegningen ses Højskoleengen indrettet med en bæk,
to søer, festplads, legepladser og meget andet. Højskoleengen skal være et samlingssted for byens borgere og højskolens elever, et sted, hvor der er mulighed for natur- og
kulturoplevelser, og hvor sammenholdet og fællesskabet
styrkes.
Søstrenes Hus med Flors Allé i baggrunden.
Projektet for Højskoleengen er delt op i flere mindre dele,
som er beskrevet på de næste sider.
Kig op af Kirkebakken mod frimenighedskirken.
Højskoleengen set fra Flors Allé med kig mod sognekirken.
Side 8
Dispositionsplan for Højskoleengen.
Side 9
22. Sti
1. Bækken
18. Træningspavilloner
16. Leg B
21. Skoven mod vest
17. Bålhytte
19. Busketter i skoven
14. Skoven nord for
sognekirken
15. Leg A
6. Amfiteater
20. Skoven mod syd
9. Kirkebakken
12. Højskolens have
nord for Flors Allé
13. Flors Have
8. Flors Allé
10. Genforeningsstenen
3. Engen
5. Festplads/boldbane
2. Søerne
7. Rødding Kirkevej
4. Overdrev
11. Ribevej
Side 10
1. BÆKKEN
Rødding bæk er i dag rørlagt på en del af strækningen.
Bækken ønskes åbnet og ført gennem Højskoleengen, inden
den kobles på den eksisterende bæk ved Elevfløjen.
For at give adgang fra Flors Allé til Højskoleengen skal der
etableres en bro over bækken.
Der, hvor bækken løber gennem skoven, tyndes skoven for
selvsåning i et 10-15 meter bredt bånd, så bækkens løb
visuelt kan følges over en lang strækning. Dog bevares der
flere solitære træer langs brinken, da de ikke tager udsynet,
men tværtimod fremhæver bækkens løb.
2. SØERNE
Der skal etableres søer i den østlige del af Højskoleengen
langs Ribevej. Søerne skal opbygges med relativt flade brinker, så vandstanden i søerne kan stige og falde afhængig af
vandmængden.
Den opgravede jord fyldes på de lavtliggende engarealer, så
niveauet udlignes.
Etableringen af bækken og søerne skal være med til at give
større biodiversitet i området ved at tiltrække flere dyrearter.
3. ENGEN
Store dele af området omkring den nyåbnede bæk og de to
søer skal fremstå som engareal med enggræs, det vil sige
halvlangt græs, der slås 1-4 gange om året. Området kan
også afgræsses af for eksempel får eller kvæg.
4. OVERDREV
Området syd for Rødding Sognekirke, hvor Kirkekroen ligger
i dag, kan også fremstå som et ekstensivt areal med halvlangt græs, der slås 1-4 gange årligt eller afgræsses som
engarealet. Der kan etableres grupper af spredt beplantning
enten som frugttræer eller en anden træsort. Arealet kan
på den måde blive et stiliseret overdrev.
Inddragelsen af denne del i projektet kræver, at Vejen Kommune afslutter forhandlingerne om køb af grunden og får
fjernet den faldefærdige kirkekro.
5. FESTPLADS/BOLDBANE
Dette område ligger som et klippet græsområde med mulighed for forskellige aktiviteter af begrænset varighed. Det
klippede græs danner kontrast til det mere vilde enggræs.
Festpladsen/boldbanen drænes for at give mulighed for
brug, da området er meget vådt.
6. AMFITEATER
Der laves et mindre amfiteater, hvor der kan spilles musik,
teater, holdes taler og lignende. Amfiteateret bygges op,
hvor det i forvejen skråner, og de brede siddetrin markeres
for eksempel med ege-sveller eller lignende.
7. RØDDING KIRKEVEJ
Rødding Kirkevej får helt ny status og nyt udtryk, når den
føres gennem de to engområder med sø på hver side. Udtrykket kan yderligere forstærkes ved at omlægge Rødding
Kirkevej med enten en grus- eller brostensbelægning.
8. FLORS ALLÉ
Dele af Flors Allé er i dag grusbelagt, mens andet er belagt
med asfalt. For at give et sammenhængende udtryk tænkes
hele strækningen belagt med grus. De parkeringspladser,
der i dag er foran Søstrenes Hus, fjernes, så der bliver plads
til, at det grønne område og bækken kan strække sig herud
og gribe fat i byen.
Træbeplantningen langs Flors Allé er gammel, og nogle
af træerne er ved at være udlevede. Da der stadig ønskes
træer langs Flors Allé, skal der indplantes nye træer.
9. KIRKEBAKKEN
Parkeringspladsen ved Rødding Frimenighedskirke udvides,
så der bliver plads til to rækker parkerede biler, ligesom
fortovet langs Kirkebakken fjernes og anlægges i grus, så
vejen får samme udtryk, som den har længere oppe.
10. GENFORENINGSSTENEN
Genforeningsstenen kan bevares på sin nyværende placering ved Søstrenes Hus eller flyttes længere ud mod Ribevej
Side 11
(som indtegnet på disponeringsplanen). Fælles for begge
løsninger er, at stenen stadig opstilles med cirklen af de
mindre grænsesten omkring den store sten og med Højskoleengen i baggrunden.
11. RIBEVEJ
Vejbeplantningen af lind bevares langs Ribevej, men et par
af træerne ved de nye søer fjernes, så der bliver frit kig ud
over søerne og op til Rødding Sognekirke.
12. HØJSKOLENS HAVE NORD FOR FLORS ALLÉ
Nogle af de store rododendroner fjernes, så haven virker
mere åben. Jakob Knudsens mindesten flyttes hen foran de
store rododendroner.
13. FLORS HAVE
Denne del må gerne fremstå som en afskærmet helhed. Nye
busketter plantes som afgrænsning ned mod bækken og op
mod højskolens elevfløj, så området bliver afgrænset, men
stadig med adgang gennem beplantningerne.
14. SKOVEN NORD FOR SOGNEKIRKEN
Skoven er sammensat af forskellige træer, hvor der ses en
grov inddeling i tre sektioner med henholdsvis eg, birk og
bøg. Der tyndes ud i træerne, således at denne opdeling
styrkes og træerne kan udvikle sig og få bredere kroner.
15. LEG A
Dette område er primært til de yngre børn med sandkasse,
klatretårn/-net, balanceelementer og lignende. Der kan
også etableres et område med vandleg nær bækken.
16. LEG B
Dette område er til de større børn og unge. Der opbygges
forskellige former for fysiske udfordringer, hvor der kan
etableres forhindringsbaner, klatrevægge, rappelling og lignende. Legepladsen ligger i den opvoksede skov, og træerne
kan derfor indgå i aktiviteterne og forhindringerne.
17. BÅLHYTTE
Bålhytten kan bruges af byens borgere, eksempelvis som
madpakkeskur eller i forbindelse med arrangementer.
Side 12
18. TRÆNINGSPAVILLONER
Træningspavillonerne, der allerede er opsat i området, flyttes, så de kommer tættere på højskolen. Deres nuværende
placering er uhensigtsmæssig i forbindelse med den nye
indretning, og de bliver ikke brugt meget på den nuværende placering.
Træningspavillonerne er Rødding bys ejendom, og skulle
den nye placering tæt på højskolen afholde borgerne fra at
benytte dem, kan der findes en anden placering til pavillonerne et sted i byen.
19. BUSKETTER I SKOVEN
Der indplantes slyngende busketter i den udtyndede skov,
der kan danne rammen om legeområderne og bålhytten.
Busketterne bryder vinden fra vest og skaber læ i områderne.
20. SKOVEN MOD SYD
Der plantes et fyldigt bryn i skovens afslutning mod syd,
som herved giver afskærmning til Rødding Sognekirkes
materialeplads.
21. SKOVEN MOD VEST
Der går en sti langs marken i skovens vestlige ende. Stien
ligger fint på indersiden af et tjørnehegn, der dog skal
beskæres en smule.
22. STI
Der laves stier gennem skoven og engen. Disse stier forbindes til Flors Allé og andre omkringliggende stier og veje. De
anlægges som gode, handicapvenlige gangstier i sti- eller
slotsgrus, der giver et uformelt udseende, men en god
gangflade.
Der opsættes belysning langs en del af stierne, så det er
trygt at færdes gennem området om aftenen.
Højskoleengen set fra byen med sognekirken til venstre og Rødding Højskole til højre.
Side 13
HØJSKOLENS GÅRD- OG UDERUM
Rødding Højskoles arkitektur bærer præg af, at stedet
oprindelig var et landbrug, hvor der siden 1844 også har
været drevet højskole. Senere tiders udbygninger har taget
udgangspunkt heri, således at højskoles udspring i landbrugskulturen i dag tydeligt manifesterer sig i arkitekturen, ved at der er blevet skabt en række gårdrum. Det er
indretningen af disse gård- og uderum, dette projekt retter
sig imod.
Højskolens gårde ønskes indrettet, så de stadig opleves
som afgrænsede rum indrammet af bygninger og beplantning. Der laves flere indgange til og forbindelser mellem de
forskelligartede gårdrum, hvorved det bliver nemmere at
”sive” omkring og opleve dem.
Avlsgården.
Nogle gårdrum tænkes indrettet til ophold for mange mennesker på én gang, i andre gårdrum stilles der blot få bænke op, hvorved der skabes et uformelt mødested. Kombinationen af de forskellige gårdrum og forbindelsen mellem
dem skaber helhed og sammenhæng mellem højskolen og
Højskoleengen, der etableres i umiddelbar forbindelse med
højskolen.
Gård- og uderummene ligger desuden naturligt på vejen
for beboerne nordvest for højskolen, når de skal ned i
byen. Projektet vil derfor også åbne den nordvestlige del af
Rødding for byens øvrige borgere og på den måde skabe en
mere sammenhængende by.
Elevgården .
Brændegården.
Side 14
Området ved bækken.
Biblioteksgården.
Side 15
AVLSGÅRDEN
BRÆNDEGÅRDEN
ELEVGÅRDEN
OMRÅDET VED BÆKKEN
Oversigt over Højskolens gård- og uderums placering i forhold til hinanden.
Side 16
BIBLIOTEKSGÅRDEN
BIBLIOTEKSGÅRDEN
Tidligere lå her et aflangt bassin, der passede til den
japansk–inspirerede biblioteksbygning, men som i dag er
omdannet til have. Det japanske præg ønskes genskabt ved
at lave to lange, smalle vandspejle parallelt med biblioteksbygningen, hvor der placeres store trædesten, så vandet
kan krydses. Der laves tre kvadratiske trædæk med et let
svævende præg forskudt i midten af Biblioteksgården, hvor
der opstilles bord- og bænkesæt, som indbyder til ophold.
Beplantningen af bunddække og prydgræsser giver et
enkelt og karakterfyldt udtryk, der passer til det japanske
tema. Gården omkranses fortsat af en pergola med klatrevin.
Side 17
ELEVGÅRDEN
En stor bred siddeplint i træ fylder åbningen mellem Biblioteksgården og Elevgården. Der opsættes listehegn, som beplantes med klatrevildvin omkring hushjørnerne ved laden
og Elevfløjen for at bryde den trækvind, der er i gården.
Gården er både et gennemgangsområde og et opholdssted.
Der lægges flisefelter, som brydes med pikstensbånd på
tværs af gården og langs bygningerne. Der opsættes bænke
og plantes lave hække, hvorved der skabes små, intime
rum, ligesom der plantes mindre træer, der bryder Elevfløjens lange facade.
Der opføres også et halvtag, der beplantes med slyngplanter, så det ikke virker så iøjnefaldende, men i stedet ligner
en pergola.
Side 18
ALVSGÅRDEN
Der lægges brede pikstensbånd langs kontorets (tidligere
mejeri) facade ligesom dem, der allerede ligger langs staldog ladebygningen for at understrege, at det er bygninger
med alder og historie. Desuden plantes der høje hække for
at skjule plankeværket langs containerpladsen, ligesom de
vil være med til at afslutte gårdrummet.
Avlsgårdens belægning skal virke helstøbt, selvom området
gennemskæres af kørende biler. Den samlende belægning
i gårdrummet er en enkel grusbelægning. Fra vindfanget
ledes eleverne visuelt på rette vej til hovedbygningen ved
at to rækker brosten afslutter grusstien. De eksisterende
træer bevares, og der plantes nye træer og lave hække i
forbindelse med træerne for at strukturere og formgive
gården. Træerne og hækkene skal samtidig være med til
at understrege, at Avlsgården ikke er en parkerings- eller
vendeplads, men er et gennemgangsområde.
Side 19
BRÆNDEGÅRDEN
Der opsættes cykelskure, som vil være med til at skabe
endnu et helstøbt gårdrum ved at afslutte området og danne en kant. Cykelskurene bygges i samme stil som det, der
er opsat på nabobebyggelsen Højskolelundens grund.
Der plantes enkelte lindetræer og bøgehække for at give
en rumlig opfattelse og sikre, at biler ikke parkerer for tæt
på pedellens port. Mod syd afsluttes Brændegården af en
fylding buskbeplantning.
Brændegården vil således fungere både som p-plads og
gennemgangsområde, der vil være med til at åbne det rekreative område omkring bækken for Røddings nordvestlige
bydel og dets beboere.
Side 20
OMRÅDET VED BÆKKEN
Den stærkt medtagede mur mellem Elevfløjen og bygningen syd for Biblioteksgården erstattes af et højt plankeværk med en dør. På vestsiden af plankeværket laves et
trædæk med siddetrin, der indbyder til ophold, hvor man
kan slå sig ned med hynder og puder og nyde syd- og
vestsolen.
Længere nede mod bækken laves der igen siddetrin kombineret med større træflader, så man kan sidde på trinene
eller placere borde/bænke på fladerne.
Der etableres to nye broer, og krattet på den anden side
af bækken tyndes ud, så det kan passeres, og der skabes
forbindelse til Højskoleengen.
Side 21
KUNSTPROJEKT
Som en del af etableringen af Højskoleengen og renoveringen af højskolens gårdrum, er der indtænkt et kunstprojekt.
Kunstprojektet skal være med til at understege den ”åndelige trekant”, der dannes af højskolen og de to kirker ved at
give oplevelser, når man færdes gennem området.
Der er ikke lavet en endelig plan for kunstprojektet,
men det er tanken, at en kunstner som eksempelvis Jens
Galschiøt, Keld Moseholm eller Christian Lemmerz kunne lave et eller flere ”kunstværk(er) med ånd”, der kunne
opstilles på Højskoleengen.
Anslået budget 1.000.000 kr.
Skulptur af Keld Moseholm.
Skulptur af Christian Lemmerz.
Side 22
Skulptur af Jens Galschiøt.
SØSTRENES HUS
Søstrenes Hus er beliggende for enden af Flors Allé og har
stået tomt efter søstrenes død. Huset, der er byens ældste
hus fra omkring 1750, er velbevaret og rummer en vigtig kulturhistorisk fortælling, både for Rødding by og for
Sønderjylland.
Huset er ikke med i projektet for Højskoleengen og højskolens gård- og udearealer, men tænkes som et selvstændigt
projekt. Huset ønskes opkøbt og renoveret, så det kan benyttes som legatbolig eller lignende. Beboere i legatboligen
vil kunne undervise på og benytte højskolens faciliteter.
Anslået budget 3.500.000 kr.
Søstrenes Hus set fra Ribevej op mod Rødding Højskole.
Side 23
ORGANISATION
Rødding Højskoles
bestyrelse
Styregruppe*
Forstander
Rådgiver
Mads Rykind-Eriksen
Ellen Lærke Jørgensen
Landskabsarkitekt
Projektleder
Rådgiver
Janni Kollerup**
Vejen Kommune
Teknik & Miljø
Vejen Kommune
Entreprenører
*STYREGRUPPE
Bestyrelsesrepræsentanter for:
• Rødding Sognemenighed
• Rødding Frimenighed
• Rødding Højskole
• Forum Rødding (lokalråd)
• Vejen Kommune
Frank Schmidt-Hansen (politiker og erhvervsdrivende)
Sten Thygesen (politiker)
Side 24
**PROJEKTLEDER
Janni Kollerup
Civilingeniør i Arkitektur og Design
Team Projekt, Teknik & Miljø, Vejen Kommune
Har blandt andet arbejdet med anlægsdelen af
Kongeåsti-projektet (der har fået 9 mio. kr. fra
blandt andet Grøn vækst og den A.P. Møllerske
støttefond) - herunder udbud, kontrahering og
tilsyn med anlægsarbejdet.
Jordarbejde
Beplantning
El
Brolægning
Legeplads
....
TIDSPLAN
Der er udarbejdet en dispositionsplan for både Højskoleengen og højskolens gård- og uderum. Lokalplanen for
Højskoleengen er godkendt, og de relevante myndigheder
har på forhånd tilkendegivet, at de er positive med hensyn
til at give de fornødne tilladelser.
I efteråret 2014 søges der forskellige fonde, ligesom der
laves en indsamling hos lokalbefolkningen og de erhvervsdrivende i Rødding.
I foråret 2015 igangsættes en del af projektet, da de bevilligede LAG-midler skal være brugt inden juni 2015. Således
færdiggøres en lille del af projektet i andet kvartal af 2015,
mens resten igangsættes i samme periode og forventes at
stå færdigt inden udgangen af 2016 – afhængig af krav,
ønsker og lignende fra de forskellige fonde, der søges.
Udarbejdning af ansøgningsmateriale
April-august 2014
Ansøgninger
Ansøgning - diverse fonde
Ansøgning - erhvervsdrivende i Rødding
Folkeaktier
August-november 2014
August-november 2014
August-november 2014
Miniprojekt (LAG midler)
Detail projektering
Udbud - miniprojekt
Anlæg
Færdiggørelse
Oktober-november 2014
November-december 2014
Februar- marts 2015
Marts-april 2015
Højskoleengen
Detail projektering
Udbud
Anlæg
Færdiggørelse
Januar-februar 2015
Februar-marts 2015
Marts-juni 2015/16
Juni-juli 2016
Højskolens gård- og uderum
Detail projektering
Udbud
Anlæg
Færdiggørelse
Januar-februar 2015
Februar-marts 2015
Marts-juni 2015/16
Juni-juli 2016
Anlæg af p-plads
Marts-juni 2016
Kunstprojekt
Januar-juni 2016
Side 25
ØKONOMI
UDGIFTER
POSTBͲHØJSKOLENSGÅRDͲOGUDERUM
POSTAͲHØJSKOLEENGEN
Højskoleengen,delposterjf.tilbud
A1ͲBækken
A2ͲSøerne
A3ͲEng
A4ͲOverdrev
Prisinkl.moms
368.750
118.750
18.750
31.250
kr.
kr.
kr.
kr.
A5ͲFestplads/boldbane
156.250 kr.
A6ͲAmfiteater
A7ͲRøddingKirkevej
A8ͲFlorsAllé
A9ͲKirkebakken
68.750
468.750
131.250
269.375
A10ͲGenforeningsstenen
A11ͲRibevej
A12ͲHøjskolensHave
7.500 kr.
6.250 kr.
25.000 kr.
A13ͲFlorsHave
A13
Ͳ Flors Have
A14ͲSkovennordfor
31.250
31 250 kr.
kr
31.250 kr.
A15ͲLegA
200.000 kr.
A16ͲLegB
A17ͲBålhytte
468.750 kr.
93.750 kr.
A18ͲTræningspavilloner
A19ͲBusketter
12.500 kr.
27.500 kr.
A20ͲSkovenmodsyd
A21ͲSkovenmodvest
A22ͲSti
12.500 kr.
12.500 kr.
140.625 kr.
k
Anlægialt,postA
kr.
kr.
kr.
kr.
Delposter
Prisinkl.moms
B1ͲBiblioteksgården
B2ͲElevgården
B3ͲAvlsgården
B4ͲBrændegården
B5ͲOmrådevedbækken
225.000
263.750
95.625
322.000
391.500
Anlægialt,postB
1.297.875 kr.
Uforudseeligeudgifter,15%
194.681 kr.
Ialt
1.492.556 kr.
Projektleder/projektering,5%
74.628 kr.
IALT,afrundet
1.570.000 KR.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
POSTCͲANDREPROJEKTER
Overslagspris
Prisinkl.moms
C1ͲKunstprojekt
1.000.000 kr.
Andreprojekter,ialt
1.000.000 kr.
Uforudseeligeudgifter,15%
150.000 kr.
Ialt
1.150.000 kr.
2.701.250 kr.
Projektleder/projektering,5%
57.500 kr.
Uforudseeligeudgifter,15%
405.188 kr.
IALT,afrundet
1.207.500 KR.
Ialt
3.106.438 kr.
Projektleder/projektering,5%
155.322 kr.
SAMLEDEUDGIFTER(POSTA+B+C)
6.047.500 kr.
IALT,afrundet
3.270.000 KR.
Side 26
INDTÆGTER
USPECIFICEREDETILSKUD
USPECIFICEREDEINDTÆGTERIALT
Ͳ kr.
SPECIFICEREDETILSKUD
LAGVejen
250.000 kr.
HelePostBͲHøjskolensgårdͲoguderum
SPECIFICEREDEINDTÆGTERIALT
250.000 kr.
INDTÆGTERIALT
250.000 kr.
MANGLENDEFINANSIERING
Ͳ5.797.500 kr.
NOTE
Der indregenes desuden 1000 frivillige timer á 100 kr. i
projektet, svarende til 100.000 kr.
Side 27
RØDDING HØJSKOLE | FLORS ALLÉ 1 | 6630 RØDDING | T: 74842284 | E: [email protected]