Inge M. Bryderup, Professor i socialt arbejde InsNtut for Sociologi og Socialt arbejde, AAU FORSA ÅRSMØDE 2012: Den historiske udvikling i socialrådgiverfaget og socialpædagogfagets vidensformer – med fokus på uddannelserne Struktur i oplæg *
•  Særlige danske forhold i en internaNonal sammenligning •  Hvordan kan vidensformer og professionsudvikling analyseres •  Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling – karakterisNske vidensformer •  Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling – karakterisNske vidensformer •  Vidensformer og professionalisering – ligheder og forskelle *
Særlige danske forhold i en internaNonal sammenligning, det socialpædagogiske område •  En særlig dansk ’enhedslovgivning’, hvor alle børn anbringes på de samme typer af insNtuNoner uaTængig af anbringelsesårsager •  En særlig profession – socialpædagogerne •  I andre lande andre faggrupper – fx socialarbejdere (UK), socialrådgivere (Sverige), verneplejere (Norge) •  Navngivning bestemt af forvaltning og poliNkere med inspiraNon fra reformpædagogikken •  Lovgivning og uddannelser med stor påvirkning af velgørende foreninger •  Sen professionalisering *
Hvordan kan vidensformer og professionsudvikling analyseres •  Et professionssociologisk udgangspunkt – egen deﬁniNon af målgruppe, metoder og målbeskrivelser •  Videnskabelig/teoreNsk viden, prakNsk/erfaringsbaseret viden og holdnings-‐/værdibaseret viden •  Analyser på mikro-‐, meso-‐ og makroniveauer •  Empiri – fagblade, indhold i uddannelser, interview *
Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling •  Socialhjælpere først på hospitaler i 1930’erne, i 1940’erne i Mødrehjælpen og på socialkontorer •  Kurser for de første socialhjælpere i 1937 på KH •  Etablering af en interesseforening for socialhjælpere i 1938 , forløber for Dansk Socialrådgiverforening i 1940 •  Intern diskussion af navnet, beslutning om socialrådgiver betegnelsen i 1940 (fokus rådgivning og vejledning) *
Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling •  Etablering af socialrådgiveruddannelse i 1937 på 15 mdr., 1939 på 1½ år, 6 mdr. prøveNd •  Den sociale Skole, statsstøge fra 1941 •  1942: 2-‐årig uddannelse, 1955: 3-‐årig uddannelse (inkl. 1 års forprakNk) •  Baggrund for etablering – socialreformen 1933, Befolkningskommissionen/Mødrehjælpen 1935/39 •  Fagenes udvikling – fra fokus på lægefag/psykologi Nl mere jura og samfundsfag – sociologi som hovedfag i 1956, socialrådgivermetodik fra 1958 (casework), mere behandlingsorienterede fag fra 1960 *
Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling •  Etablering af en 1-‐årig eheruddannelse i 1968 og kortere eheruddannelser på Den sociale Højskole •  Rekrugering – de pæne pigers fag (studentereksamen og lav løn) •  Vægtning af forprakNk og prakNk under uddannelsen •  InternaNonale strømninger – FN udveksling af socialarbejdere fra slut 1940’erne, import af metoder fra USA (casework) *
Socialrådgiverfaget – karakterisNske vidensformer •  Opfagelser af målgruppe/sociale problemer – paNenter, enlige mødre, socialt udsage børn/familier, særforsorgsklienter, arbejdsløse •  Metoder – rådgivning/vejledning, helhedssyn og medmenneskelighed *
Socialrådgiverfaget – karakterisNske vidensformer Formål individuelt niveau -‐ ”at nå ud i krogene af folks hverdagsliv og hjælpe, hvor de har det svært”; ”at yde en faglig og menneskelig hjælpeindsats”; ”at opnå det højest mulige velfærdsniveau i overensstemmelse med menneskets natur og medbestemmelse” Formål samfundsmæssigt niveau -‐ ”at udbrede medborgerskab Nl større grupper i det danske samfund”; ”at spille en vigNg rolle i forhold Nl opbygningen af velfærdssamfundet”; ”lappeskrædderi”; ”vort systembevarende virke” *
Socialrådgiverfaget – citater At se ”… socialrådgivere som sociale aktører og bidragsydere Nl realiseringen af den moderne velfærdsstats intenNoner om at nå ud i krogene af folks hverdagsliv og hjælpe, hvor de havde det svært”. Gamst Christensen og Gamst (2008) s. 8, min understregning. ”Var vi proletariatets faste støge, eller var vi et systems støgepille? Afslørede vi de stridende samfundsinteresser, eller Nlslørede vi de samfundsmæssige modsigelser?” Reintoh, Hanne (1978) s. 7. *
Socialrådgiverfaget – citater ”De var aktører, der skulle Nlegne sig viden om samspillet mellem samfundsudvikling og medborgernes livsvilkår og på grundlag af denne viden yde en faglig og menneskelig hjælpeindsats i både oﬀentlige og private insNtuNoner”. Gamst Christensen og Gamst (2008) s. 53, min understregning. ”Socialrådgiverfaget skal ses i sammenhæng med, at vi lever og fungerer i et klassesamfund (…) vor klientel er det danske proletariat. (…) Proletariatet udgøres pr. deﬁniNon af de besiddelsesløse – de der må sælge deres arbejdskrah og kun får løn, der dækker de nødvendigste reprodukNonsomkostninger”. Reintoh, Hanne (1978) s. 51-‐52. *
Socialrådgiverfaget – opsummering vedr. karakterisNske vidensformer Målgruppe/sociale problemer – speciﬁkke grupper med Nlhørende sociale problemer, ikke overensstemmelse mellem eksistensen af sociale problemer og løsninger (fx 30’erne og 40’erne med omfagende fapgdom, sult, dårlig ernæring mv. og moralsk bistand) Metoder – tredeling – rådgivning/ vejledning (psykologi/
egen metodik, lovgivning), helhedssyn (sociologi) og medmenneskelighed (læres i praksis/forprakNk, pæne piger) Formål formuleres på individuelt niveau og samfundsmæssigt niveau – som hhv. oversægere af velfærdspoliNsk løsningstrategi og lappeskræddere *
Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling •  Omfagende privat velgørenhed fra midten af 1800-‐tallet – børnesagen – etablering af plejehjemsforeninger, insNtuNoner, anbringelser, fagblade, kurser – ud fra et omfagende socialt engagement •  Børneredning – et hjem og en familie •  Medarbejdere i beg. af 1900-‐tallet – hovedparten ugihe kvinder, nogle frivillige, forstandere var læreruddannede mænd og sygeplejeuddannede kvinder •  Ingen statslige krav Nl uddannelse i ‘børnelove’ før 1960’erne *
Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling •  I 1916 nedsæges ”Udvalget Nl Uddannelse af Arbejdere i Børneforsorgens Tjeneste”, repræsentanter fra Dansk Børnehjemsforening, Foreningen for Opdragelseshjemmene og Foreningen for Optagelses-‐ og Iaggagelseshjem. •  Arrangerer årlige 4 ugers kurser i sygepleje, husﬂid, småbørnsbeskæhigelse, havebrug, husholdningslære, barnepleje, psykologi mv. •  Årlige Nyborgmøder og fra 1924 Martskursus (foredrag + debat) med hundredevis af børneforsorgsarbejdere gennem ﬂere årNer *
Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling •  I 1927 starter Beck med økonomisk støge fra Børnesagens Fællesråd et 10 måneders kursus for 8 kursister på Holsteins Minde •  1934 -‐ Hindholm Højskole med underNtlen Barnets Højskole (nybygget tæt på Holsteins Minde) indviet, privat ﬁnasieret og organiseret, statsannerkendelse som folkehøjskole i 1938, 5 mdr. •  Utal af betænkninger om uddannelse 1930-‐50’erne •  Videregående uddannelse, 7 mdr. fra 1952, 10 mdr. fra 1955 -‐ på Den sociale Skole •  Grunduddannelse på Jægerspris fra 1958 og på Hindholm Højskole fra 1960 – 10 mdr. *
Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling I 1964 -‐ 2-‐årig uddannelse, studerende kunne nu optages uden i forvejen at have været ansat inden for området I 1960’erne blev der opreget en række børneforsorgsseminarier over hele landet: •  Bagsværd 1963 •  Skovtohe 1965 •  Århusseminariet 1967 •  Odenseseminariet 1967 •  Ålborgseminariet 1968 •  Københavnseminariet 1969 •  Ikast 1969 •  Esbjerg 1971 *
Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling I 1974 – fælles 3-‐årig uddannelse for børneforsorgs-‐ og omsorgsstuderende I 1992 – fælles pædagoguddannelse og videreuddannelse Aktuelle bestræbelser ih. etablering af socialpædagogisk grunduddannelse *
Socialpædagogfaget – karakterisNske vidensformer •  1870-‐1930’erne -‐ højskoletænkning gennem påvirkning af værdier og holdninger i forhold Nl børneredning + oplæring i prakNske færdigheder ih. samvær med børn – foregår primært på insNtuNonerne •  I 1960’erne -‐ et skihe fra ”sag” Nl ”fag”, og en socialpoliNsk interesse i, at børne-‐ og ungdomsforsorgen skal væk fra det private og ind under staten •  I 1970’erne – fra 2-‐deling (værdier/holdninger og prakNske færdigheder) Nl 3-‐deling med inddragelse af teoreNsk viden fra socialpsykiatri, psykologi, pædagogik og sociologi *
Socialpædagogfaget – karakterisNske vidensformer •  Opfagelser af målgruppe/sociale problemer – historisk skihende retorik (forbryderske, forsømte, fordærvede, Nlpasningsvanskelige, Nlknytningsforstyrrede mv.) men fokus på social baggrund og ‘særlige behov’ •  Metoder – ‘højskoletænkning’ i støge Nl personlig udvikling, historisk skihende pædagogiske Nlgange (miljøterapeuNske, konsekvensorienterede, relaNonspædagogik mv.) *
Socialpædagogfaget – karakterisNske vidensformer Formål individuelt niveau – at få et ‘hjem’, støge ih. individuelle behov, integraNon, inklusion Formål samfundsmæssigt niveau – børneredning, nypge samfundsborgere Sammenfagende: Fokus på relaNoner, personligt og socialt engagement, kontakt (mikro) *
Socialpædagogfaget – citater Forstander Hans Lind i 1905: ”Vanskeligheden bestaar ikke i at faa Folk med Nlstrækkelig Kundskaber og teoreNsk Uddannelse, det kan vi sagtens ﬁnde (…) Nej, Vanskeligheden bestaar netop i at ﬁnde Mennesker, der, naar de kommer paa nært Hold med det Materiale, de skal arbejde med, og ser de Bryderier og Vanskeligheder, som melder sig, har Kærlighed, Udholdenhed og frem for alt Oﬀervillighed nok at se ud over alt dege, og Taalmodighed Nl at vente Nl Resultaterne begynder at vise sig, hvilket ohe kan vare meget længe. Man maa kunne taale Skuﬀelse paa Skuﬀelse og dog bevare Troen paa det Godes Sejr. Det er paa dege Punkt, at det ohest glipper for vore Medhjælpere, og det læres ikke paa en nok saa fortræﬀelig Læreanstalt”. *
Socialpædagogfaget – citater Studerende i 1971 i Socialpædagogen: ”Jeg føler mig ikke særlig Nlfreds med stoﬁndholdet i de blokke jeg har Nlbage, inden afslutningen af min uddannelse i sommeren 1971. Well, -‐ selvfølgelig ved jeg ikke hvor meget ”kød” vi i fællesskab kan få sat på de enkelte fag. Men, -‐ jeg synes fakNsk det er fantasNsk at der, for mig at se, f.eks. lægges mer’ vægt på konteringer m.m., altså regnskabslære, end på et for mig at se virkeligt relevant fag som psykiatri og f.eks. sociallovgivning. Også fag som sociologi og neurologi virker mer’ relevant i henhold Nl mine foreløbige erfaringer, og ønsker om viden. Vi seminarieelever må da gøre noget for at få prioriteret de for os relevante fag! (…) Er vi villige Nl at iværksæge ”akNoner” for at få en så relevant uddannelse som muligt? *
Vidensformer og professionalisering – ligheder og forskelle •  Socialrådgiverfaget udvikles i en tæt relaNon Nl velfærdsstatens udvikling – socialpædagogikkens udvikling er mere autonom •  Socialrådgiver betegnelsen er bestemt af professionen selv, og socialpædagog betegnelsen er bestemt af socialpoliNk (økonomi) forskere/
embedsmænd – begge navne signalerer ‘samfund-‐
individ’ •  ”Kaldet” blandt socialrådgivere er knyget Nl socialt engagement blandt kvinder fra mellemlaget, mens kaldet for socialpædagogerne er uaTængigt af klasseNlhørsforhold, og sammenhængende med den kristne velgørenhed – ﬁlantropien (”ﬁl antropos” = ”ven af mennesket”) *
Vidensformer og professionalisering – ligheder og forskelle •  Etablering af socialrådgiverfaget kan stadfæstes i forhold Nl den Ndlige uddannelse, socialpædagogfaget havde eksisteret mere end hundrede år før, der blev etableret uddannelser •  Teori og praksis temaNseres, og praksiserfaringer vægtes både i socialrådgiverfaget og i socialpædagogfaget – af forskellige grunde – socialpædagogerne pga. sene uddannelser bestemt af ”praksis”, socialrådgiverne pga. udviklede/
importerede selvstændige faglige metoder og en anden type rekrugering *
Konklusioner og perspekNver •  Vidensformer er for begge fag funderet i praksis/
erfaringsbaseret viden, videnskabelig viden og socialt engagement/værdier med mange fælles træk •  Forskelle -‐ meget at lære af hinanden – metodiske Nlgange, autonomi, uddannelsers indhold/udvikling Referencer: Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Klim. ChrisNansen, Ann Gamst og Gamst, Birthe (2008). Velfærdssamfundets sociale pionerer. København: Akademisk Forlag. Gamst, Birthe, Halskov, Therese og Lenz, Brian (red.) (2004). På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde. København: SocialpoliNsk Forlag. Grabowski, Bente (1984). Socialrådgiveruddannelsens opståen og udvikling i Danmark 1934-‐1974. København: Danmarks Bibliotekshøjskole. Reintoh, Hanne (1978). SamfundsstøHe eller socialpoliIsk avantgarde. Et Ilbageblik over 40 års socialrådgivning. København: Dansk Socialrådgivning. Steinicke, Jørgen (1990). Fra næstekærlig børnesagsarbejder Il professionel socialpædagog. Hørsholm: Pædagogisk Psykologisk Forlag. Wag Boolsen, Robert (1962). Danmarks sociale Højskole 1937 – 4. januar 1962. København: Den sociale højskole. Øgendahl, Claus (2000). Socialpædagogernes historie. København: Socialpædagogernes Landsforbund.